FrederiksbergSlotskirke

• Klumme: Sætter du pris på nogen ? – side 3• NLP og kristendom – side 4• Gospelweekend – side 7

Nummer 4. Årgang 53. December 2009 - februar 2010

2

Forside:

Akvarel

afIngridAndersen

NovemberSøndag den 29.Første søndag i adventKl. 10.30: HøjmesseAnette SørensenDerefter kirkeglögg

DecemberSøndag den 6.Anden søndag i adventKl. 10.30: HøjmesseCharlotte C. Grunnet

Lørdag den 12.Kl. 14: Julegudstjenestefor børn.Derefter juletræsfest i sog-nehuset.

Søndag den 13.Tredie søndag i adventKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensenog kl. 16.00: De nilæsninger

Søndag den 20.Fjerde søndag i adventKl. 10.30: HøjmesseCharlotte C. Grunnetog Kl. 16.00: Koncert

Torsdag den 24.JuleaftensdagKl. 13.30: Charlotte C.GrunnetKl. 15.00: Anette SørensenKl. 16.30: Anette Sørensen

Søndag den 17.Anden søndag efter helligtre kongerKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensen

Søndag den 24.Tredie søndag efter helligtre kongerKl. 10.30: HøjmessePræst fra Frederiksbergkirke

Tirsdag den 26.Kl. 14.00: Foredrag omShakespeare (1)

Lørdag den 30. – søndagden 31: Gospel-weekend

Søndag den 31.SeptuagesimaKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensen

FebruarSøndag den 7.SexagesimaKl. 10.30: HøjmesseAnette SørensenKirkekaffeog Kl. 14.00: Fastelavns-gudstjeneste for børn,derefter tøndeslagning

Tirsdag den 9.Kl. 14.00: Foredrag omShakespeare (2)

Fredag den 25.Juledag.Kl. 10.30: HøjmesseCharlotte C. Grunnet

Lørdag den 26.Anden juledagKl. 10.30: HøjmesseCharlotte C. Grunnet

Søndag den 27.JulesøndagKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensen

JanuarFredag den 1.NytårsdagKl. 16.00: Nytårsguds-tjenesteAnette Sørensen

Søndag den 3.Hellig tre kongers søndagKL. 10.30: HøjmesseAnette SørensenKirkevin

Tirsdag den 5.Kl. 14.00: Eftermiddags-møde i sognehuset

Søndag den 10.Første søndag efter helligtre kongerKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensenog Kl. 14.00: Babyguds-tjeneste

Søndag den 14.Fastelavns søndagKl. 10.30: HøjmesseCharlotte C. Grunnet

Søndag den 21.Første søndag i fastenKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensen

Tirsdag den 23.Kl. 14.00: Foredrag omShakespeare (3)

Søndag den 28.Anden søndag i fastenKl. 10.30: HøjmesseAnette Sørensen

Kong FrederikIXs plejehjemTorsdag den 24.decemberKl. 10.30: GudstjenesteAnette Sørensen

Tirsdag den 19. januar2010Kl. 13.30: GudstjenesteCharlotte C. Grunnet

Tirsdag den 16. februarKl. 13.30: GudstjenesteAnette Sørensen

Gudstjenester og arrangementer i slotssognet

3

Vi taler tit om priserne på varer. Men vi talerikke så tit om, at vi sætter pris på nogen. Deter ellers et godt ord med mange betydninger.Mange mennesker må finde ud af at deltage iindividuelle lønforhandlinger. Og det er formange svært at sætte pris på sig selv på denmåde. De vil ikke sidde og smøre tykt på,

men vil kunne stå inde for alt, hvad de siger. De har svært ved at frem-stille deres potentialer som noget, der skal værdsættes med penge. Menhvad enten der er tale om individuelle eller kollektive lønforhandling-er, så handler det mellem linierne omværdsættelse. Et løft på lønsedlen kanmærkes i det daglige, men tæller mereend pengene. En lønforhøjelse er ogsåen mærkbar forhøjelse af værdsættelsenog anerkendelsen af det arbejde, mangør. Derfor er lønstatistikker nok et stu-die værd, hvis man vil granske i et sam-funds værdier.Når vi taler om at sætte pris på menne-sker, er det også et udtryk, der kan åbnefor sund eftertanke: Hvem sætter jeg irealiteten pris på? Hvem viser jeg, at jegsætter pris på ham og hende? Hvordangør jeg det? Checker jeg, at det rent fak-tisk kan mærkes, eller regner jeg med,at den anden kan læse tanker? Eller gården anden i virkeligheden rundt og fø-ler sig behandlet som en gammel sofaeller som en gratisvare? Kan min konemærke, at jeg sætter pris på hende? El-ler skal hun vente til sølvbrylluppetmed at høre om det?Husker jeg, at Gud sætter pris på mennesker? Husker jeg, at den, jegønsker hen, hvor peberet gror, han og hun er faktisk en elsket søn ellerdatter? Og et menneske, som Gud sætter pris på? Mange ting ville nokvære lettere, hvis vi satte lidt mere pris på hinandens indsats og betyd-ning. Hvis vi huskede at rose lidt mere og at omtale hinandens indsatspositivt – også til andre. Ikke bare til den enkelte, men kollektivt.Gud sætter den største pris på os allesammen. Ikke i penge – i den

sammenhæng er vi ubetalelige. Det er en problemstilling, vi kender. Erder nogen, der skal have behandling før andre eller frem for andre? Erder behandlinger, vi ikke vil betale for – i hvert tilfælde så længe, detikke er os selv, der skal have den? Tænker vi over, hvilke signaler detsender om, hvem og hvis indsats samfundet sætter pris på – eller ej?Men Gud betaler ikke i penge, men i kærlighed. Han betaler den ene-ste pris, der lukker munden på det onde og på døden: Det er den kær-lighed, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Det gjorde og gørKristus.Gud sætter så ikke nødvendigvis pris på alt, hvad vi gør og siger, menhan sætter pris på os som hans skabninger og børn. Derfor kæmper hanfor os. Han puffer til os, hver gang vi fjerner os fra det liv, han har tænktos til. Vi kan se det på Jesus: Han opfordrer alle dem, der klamrer sig

fast til noget, til at kaste det fra sig, såde kan stå med åbne hænder og åbentsind. Han siger til dem, at de skalsmide selvfedmen og rigdommen ogsikkerheden på at være perfekte frasig. For de bruger det som værn modlivet og andre og Gud. Han helbrederog giver mennesker selvrespekten ogdet sociale liv tilbage, han giver men-nesker kroppen tilbage, han talerbåde blødt og hårdt, men altid sandt.Han taler altid, så alle kan vælge,hvordan de vil forholde sig til det.Han behandler alle med kærlighed ogrespekt, og han viser dem, at han sæt-ter pris på dem.Det er også karakteristisk, at når Je-sus fortæller historier, så bruger hanaltid såkaldt almindelige mennesker.Han fortæller ikke om de fantastiske,unikke og karismatiske personer. Hanfortæller om de almindelige, de kik-sede og de grovkornede.

Sætter jeg så pris på det? Sætter jeg pris på, at han forholder sig til migog er der for mig? Sætter jeg pris på de andre og på ham? Det er jo det,øvelsen går ud på. Fordi de andre og jeg selv i Guds øjne er det heleværd. Og det indebærer, at min næstes og min egen tilværelse og voresmåde at handle og tænke på, det tåler modsigelse, men det tåler ikkemangel på respekt. For det er ikke varer, ikke døde ting, vi taler om, deter hver enkel af Guds skabninger.

Præstens 5 minutter

Af sognepræst Anette Sørensen

Sætter du pris på nogen ?

Lise Malinovsky “Se”

4

Når danskerne søger svar på hverdagsli-vets små og store spørgsmål, ligger detmåske mere for at læse i selvhjælpsbøgerend i bibelen. Når de store spørgsmål duk-ker op: Hvem er jeg? Hvad skal jeg medmit liv? så søger de oftere terapeuterneend præsterne. De store spørgsmål besva-res udenfor en traditionel, kristen rammeog indenfor en psykologisk eller terapeu-tisk ramme. Når tilværelsen skal forklares,peges der ikke længere så meget op modGud, bagud mod traditionen eller udadmod samfundsstrukturer. Nej, man vendersig i stigende grad indad mod ens egenpsyke. Teologien bruges ikke længere isærlig grad til at svare på spørgsmåleneom mening og retning. Det gør derimodpsykologien.Rigtig meget forklares ”indefra”, altså udfra, hvordan vi har det med os selv, oghvordan vi hver for sig tænker om denverden, vi lever i. Vi har vendt os indadmod det, man kalder selvet eller det ube-vidste. Og vi er stærkt optagede af at væreautentiske. Det ideelle liv er det, hvor mansøger, finder og er tro mod sig selv-oghvor man hele tiden udtrykker dette selv.Og flere og flere står parat til at hjælpe os:Psykologer, psykoterapeuter, spirituellevejledere, healere, coaches osv. Alle er deklar til at hjælpe mennesker, der vil findeog udleve sig selv.

Som præst taler man med alle muligemennesker af alle mulige slags. Gennemde sidste år har der dog været et par for-hold, der er blevet stadig tydeligere: Flereog flere giver udtryk for, at de har det dår-ligt med, at de ikke kan leve op til deresegne og andres forventninger. Og forvent-ningerne går på, at de skal kunne udviklesig hele tiden, og det kan de måske ikke,og de kan ikke holde til det. Det er som

om, at hver gang noget ikke lykkes, hvergang man ikke lige selv kan kontrolleredet hele, hver gang livet rammer med no-get smerteligt, så skammer man sig. Fordet skal man jo kunne tackle. Det er, somom der bliver stadigt mindre plads tilsvaghed, til ikke at kunne det hele. Detbillede, der tegner sig for mig, står i skæ-rende kontrast til kristendommens grund-tanke, at Gud kan også rumme den, derselv er skyld i det hele og den, der sletikke kan finde ud af noget. Gud er ogsåGud for dem med den ”dårlige karma”. I

kristendom-men bliverman set somet helt og fuld-gyldigt men-neske, selvomman er fyldtmed brudfla-der indeni.Og det er ble-vet stadigmere udpræ-get, at tanke-

gangen om, at man skal udvikle sig selvpræger arbejdspladserne. Psyken inddra-ges og skal formes og forhøje ydelsen påarbejdspladsen. Man samarbejder, men detligger ikke indenfor synsfeltet, at mansammen kan stille krav til arbejdspladsen.Samtidigt bliver terapi-formen NLP omtaltstadig oftere. Og når jeg spørger mere indtil den, bliver den af stort set alle omtaltsom en fuldstændigt neutral terapi-form.

Det er der dog dem, der har deres tvivlom. Det gælder bl.a. Iben Krogsdal, somer i gang med et phd.d. – projekt: En reli-gionsvidenskabelig undersøgelse af terapi-formen NLP. Iben Krogsdal forberedte sigved at tage en 1-årig dansk grunduddan-

Tema: NLP o

Claus Carstensen “Ikon”

Iben Krogsdal

5

nelse i NLP. Hun deltog på lige fod medde andre kursister, mens hun undervejsobserverede, hvordan deltagerne lærte atforstå sig selv udfra NLP-teknikkerne.Hun observerede både, hvad man sagde,og hvad man gjorde. Det gjorde hun for atkunne forstå de både udtalte og uudtalteteorier om mennesket. Iben Krogsdal si-ger: “Udgangspunktet for min undersø-gelse af NLP har dog været, at ingen prak-sis er neutral. Der knytter sig altid – eks-plicit eller implicit – en teori til det, men-nesker gør. Hverken i NLP-litteraturen el-ler hos de fleste NLP-udøvere finder mannogen eksplicit teori. Jeg satte mig derforfor at finde og præsentere NLP-terapiensimplicitte teori”.

Iben Krogsdal har skrevet et indlæg til års-skrift 2009 Århus Universitet, og hun hargivet mig lov til at referere dele af og til atcitere nogle af passagerne i hendes artikel.”I min afhandling kalder jeg disse teorierfor ”de uskrevne fortællinger om, hvad etmenneskeliv er og bør være”. Jeg viser, atder ligger en bestemt mytologi til grundfor NLP-teknikkerne, en autencitetens my-tologi, der fortæller, at det ideelle menne-skeliv er det liv, hvor man er tro mod sigselv og hele tiden arbejder på at realiserenetop sig selv. Autencitetens mytologi læ-rer mennesker, at det er detenkelte menneskes forhold tilhende selv, der bestemmer,hvordan hendes liv former sig– og at verdens fremtid dy-best set afhænger af, hvordanenkeltmennesker forstår atudvikle sig selv. Verden bliveraltid skabt indefra – fra detenkelte menneskes ubevidstesind og ud fra de ressourcer,der findes ”derinde”.

NLP er dermed langt mere end en neutralteknik. Den er også en uskreven teori omtilværelsen (en mytologi), som bliver over-taget af dem, der lærer at udføre NLP-teknikker (ritualer). Mytologien fortællersenmoderne mennesker, hvad der er galt ideres liv (at de ikke er sig selv). Samtidigfortæller den dem, hvad løsningen er (atman begynder at arbejde terapeutisk medsig selv). Ligesom den kristne kirke herhar problembestemt mennesket som ensynder – og tilbudt det syndsforladelse ikirken eller gennem troen, sådan problem-bestemmer man med autencitetsmytologi-en mennesket som uautentisk – og tilbyderdet autencitet gennem selvudvikling. Påden måde opretholder det terapeutiske sy-stem sig selv.

Magt og afmagt i enterapeutiseret verdenI min afhandling konkluderer jeg, at NLPikke er et særligt sekterisk fænomen. Nej,NLP er snarere et mainstreamfænomen.Og den uskrevne fortælling bag NLP – au-tencitetens mytologi – er en meget udbredtmytologi i dagens senmoderne verden. Enmytologi, der opdrager mennesker til attro, at de er fuldt ud selvansvarlige oguendeligt ressourcestærke – og at de skalarbejde med selvudvikling for at blive au-

tentiske, Samtidig opdragermytologien mennesker til attro, at livet og dets problemerbliver skabt inde i hovederneog kroppene på det enkeltemenneske selv – fremfor affaktorer uden for den enkelte.Derfor konkluderer jeg også,at den traditionelle religionstranscendente magter (Gud,djævelen eller andre magter)i dag er rykket ind i den

og kristendom

Tema: NLP og kristendom

6

menneskelige psyke som intramenne-skelige agenter. I dag er kosmologi ihøj grad blevet til psykologi. Den reli-giøse længsel efter Gud er blevet tillængslen efter selvet, som i dag i vidtomfang bliver formidlet af en langrække terapeutiske teknikker og tera-peuter. Dermed kan NLP specifikt –og psykologi/terapi generelt – udfor-skes som nye former for religion – og ihvert fald som markante spillere påmarkedet for mening.Når vi udforsker dette marked i dagensDanmark, må vi imidlertid som forske-re gå bag om spillernes egne selvfor-ståelser og have et skarpt blik for mar-kedets paradokser. Det er for eksempelparadoksalt, at man i NLP og i det sen-moderne samfund generelt på den eneside priser det frie og selvledendemenneske – men på den anden sideskaber mennesker, der er afhængige affortsat terapeutisk intervention. Det erparadoksalt, at jo mere mennesker i

dag lærer, at de ikke skal lade sig under-trykke af andre, jo mere skal de havehjælp fra andre til at udtrykke sig i terapi-er. Og jo mere selvforklarende menneskerfår at vide, at de er, jo mere skal de haveterapeutisk hjælp til at forklare sig selv.Og jo mere mennesker gennem autenci-tetsmytologien får at vide, at de skaber li-vet selv, jo mere bliver de blinde for,hvordan terapierne og de terapeutisketeknikker udøver magt over dem.I en flydende verden, hvor menneskerikke længere står overfor en transcendentmagt – men hele tiden skal transcenderesig selv gennem selvudvikling – bliver detisær terapiens opgave at fastholde men-nesker som sig selv og at forbinde demmeningsfyldt med deres egne handlinger.I en verden, hvor alt er under forandringog forvandling, bliver terapien det sted,man gang på gang vender tilbage til. Fun-damentet. For det er her, man får hjælp tilat tolke – ikke Guds vilje – men sit egetubevidste selv”.© Jytte Rex/billedkunst.dk “Uden titel”

NLP – Neuro-linguistic programming. NLP er opstået i Californien i1970erne. Den er udviklet af en lingvistikadjunkt John Grinder og enpsykologistuderende Richard Bandler. Navnet angiver, at mennesker heletiden bevidst eller ubevidst programmerer sig selv med bestemte hensigts-mæssige eller uhensigtsmæssige tanker og følelser. Programmet går så udpå at hjælpe mennesker til at blive bevidste om, hvordan de ubevidst harprogrammeret sig selv, og hvordan de eventuelt kan programmere sig selvpå nye og bedre måder. Teorien går på, at alle mennesker er i besiddelse afenorme ubevidste kræfter, men at mange har mistet kontakten til eller tro-en på disse kræfter. Og skal man tage sig selv helt i besiddelse igen, kandet kun ske gennem et selvudviklingsarbejde.Altså: NLP-terapi går ud på at ændre menneskers negative tankemønstreog at få mennesker til at hente deres ubevidste ressourcer frem. Man tæn-ker sig, at alle mennesker har de ressourcer der skal til, for at de kan få detliv, de ønsker sig. Personlig succes får man altså, når man er i stand til atbearbejde sig selv positivt.

Rigtig mange danskere har eller har haft kontaktmed NLP. Metoden blev indført i Danmark islutningen af 80erne af Ole Vadum Dahl. Op-rindeligt var metoden interessant for alternativtsøgende selvudviklere, men fra midten af1990erne er metoden udbredt voldsomt, måskeallermest fordi den har vundet indpas på ar-bejdspladserne. I dag udøves op mod 80 % afNLP på arbejdspladser. Det sker i forbindelsemed efter- og videreuddannelse af især mellem-ledere i både det private og offentlige. I dag erNLP ikke blot terapi, men den omfatter ogsåkommunikationstræning, teambuilding og NLP-coaching. Det anslås, at mindst 300000 danske-re har stiftet kortere eller længere bekendtskabmed NLP på deres arbejdsplads.

Koncerter

7

Tid: Lørdag den 30. januar kl. 10-16 og søndag den 31. januar kl. 13-16.

Sted: Sognehuset, Magnoliavej 9. Der sluttes evt.af i kirken.

Pris: 350 for folk i arbejde.Andre: 250 kr.

Der kan for 35 kr. købes frokost til lørdag.Tilmelding: Kontakt Anette Sørensen, mail: asoe@km.dk

Tlf. 3630 5540. Frist for tilmelding: 12. januar.

Gratis julekoncert søndag den 20. december kl. 16Pierre Dørges New Jungle Orchestra er stadigvæk et af de mestsprudlende bands på den danske jazzscene. Og det selvom de hareksisteret siden 1980. De har ført jazztraditionen videre gennemet ellingtonsk jungle univers med alskens musik i bakspejlet.

Deres fængende musikalske show bevæger sig i en sikker balancemellem humor og dyb alvor. Deres originalitet har gjort dem tildet mest anerkendte og turnerende etno-jazzband ude i den storeverden, hvor de har repræsenteret Danmark i Afrika, Australien,Asien, Nord- og Sydamerika og Europa.

Pierre Dørge & New JungleOrchestra

GOSPEL-WEEKENDDet er tradition i slotssognet, at når vinterens kulde ogmørket er ved at kvæle os, så skal vi synge glæden ud alli-gevel, så skal vi nemlig synge gospel.Alle kan være med, medbring blot godt humør og lyst tilen weekend, hvor alle sorger glemmes og glæden syngesfrem.Instruktører er skuespiller, sanger, fægtemester og megetandet Tina Robinson og organist Knud Rasmussen.

8

Søndag den 29. november i kirken ogHærens Officersskoles kantineFørste søndag i advent er den første søn-dag i det nye kirkeår. Denne søndag be-gynder vi at høre teksterne fra anden tek-strække (kan ses i salmebogens andenhalvdel), og vi skal præsenteres for, hvemder er blevet valgt som det næste års for-mand og næstformand for menighedsrå-det. Ligesom man til kalenderårets nytårskåler på det nye år, hilser man denne dagi anledning af det nye kirkeår i slotssognetogså på hinanden over et glas glögg.

Adventsfest den 8. december kl. 17.00Tilmeldingsfrist mandag den 30. novem-ber til kordegnen (se bagsiden).

Lørdag den 12. december kl. 14.00i kirken og sognehusetDenne dag er man velkommen til sammenmed børnene at tage forskud på julensglæder ved at tage dem med til en jule-gudstjeneste. Den er tilrettelagt med sær-ligt henblik på børn og barnlige sjæle.Derefter er alle velkomne i sognehuset,hvor der er dans og sanglege omkring ju-letræet. Julemanden vil også prøve at fåtid til at komme forbi.

For at sikre, at der er godteposer nok tilalle børnene, beder vi om en tilmeldingSENEST onsdag d. 9. december. Tilmel-ding KUN TIL ANETTE SØRENSEN:Mail (helst): asoe@km.dkTlf. 3630 5540/ 3616 5708.Kan man ikke nå det, er man selvfølgeligvelkommen alligevel.

Søndag den 13. decemberDenne gudstjeneste er en ”skumringsguds-tjeneste”, som med advents - og julesal-mer, musik og læsninger skildrer menne-skers og Guds fælles historie. Skikkenkommer oprindeligt fra England, men ernu indarbejdet som en fast bestanddel afjuleforberedelserne i den danske kirke.Læsningerne foretages af personer medtilknytning til kirkens forskellige ar-bejdsområder.Tina Robinson (gospelsanger) og KnudRasmussen (organist) medvirker.

BEMÆRK: Begrænsede pladser.24. december kl. 13.30, 15.00 og 16.30Traditionelt er der rigtig mange, der gernevil besøge kirken juleaftensdag. Derfor erder i slotskirken hele tre gudstjenesterdenne dag. Men alligevel sker det, at derikke er plads til alle, da brandtilsynets reg-ler for antal tilladte besøgende i kirken

Advent, jul og fast

Julegløgg

Adventsfest

De ni læsningernu med gospel

Tre gudstjenesterjuleaftensdag

Børne-julegudstjeneste ogjuletræsfest

skal overholdes. Derfor beder vi alle, der hartil hensigt at gå i kirke juleaften, om atkomme i rigtig god tid – men også om atvære forstående, hvis kirken allerede ERfyldt. ER der allerede fyldt, oplysesdet, når man kommer til slotsporten.

Søndag den 7. februar igymnastiksalen på HærensOfficersskoleEfter gudstjenesten er dertøndeslagning.Da vi gerne vil væresikre på, at der erfastelavnsboller ogslikposer nok, vilvi gerne have entilmelding, såvi ved hvor

Tøndeslagning

Søndag den 13. decemberDenne gudstjeneste er en ”skumrings-gudstjeneste”, som med advents - ogjulesalmer, musik og læsninger skildrermenneskers og Guds fælles historie.Skikken kommer oprindeligt fra Eng-land, men er nu indarbejdet som enfast bestanddel af juleforberedelserne iden danske kirke. Læsningerne foreta-ges af personer med tilknytning til kir-kens forskellige arbejdsområder.Tina Robinson, gospelsanger ogKnud Rasmussen, organist.

9

telavn i slotskirken

© Marc Chagall “Englens nedstigning”

Julehjælp

Julen er en travl tidi slotskirken

Der er også fire gudstje-nester for børnehaver,to gudstjenester forSøndermarkskolen,to for HærensOfficersskole ogen for SofusFranck-skolen.

De fleste er vist enige om, at der tiljul gerne skulle være lidt hyggeligerammer. Dertil hører også godmad.Men alle er ikke så heldigt stillede,at det er en selvfølge.Og også i år er der personer og fa-milier, der har brug for en hånds-rækning fra sognets menigheds-pleje.

Hvordan søger man? Hører De til dem,der har brug for en håndsrækning, er Develkommen til at henvende Dem til kor-degnekontoret eller en af præsterne for atfå et ansøgningskema. Skemaet bedes ud-fyldt og sendt tilbage til kirkekontoret,Magnoliavej 9, haven,2000 Frederiksberg.Skemaet skal være kirkekontoret i hændesenest fredag den 11. december kl. 12.00

mange børn og hvor mange voksne, derkommer.Er det ikke muligt med tilmelding, er manmeget velkommen alligevel.

Tilmelding til: Anette Sørensen.Mail (bedst): asoe@km.dktlf. 3630 5540 og 3616 5708.Senest torsdag den 4. februar.

10

Eftermiddagsmøder

Ønskekoncert i det nye årTirsdag den 5. januar kl. 14.00 i sognehusetTraditionen tro mødes vi og synger det nye år godt i gang.Da det er ønskekoncert, kan alle komme med forslag til, hvil-ke sange, viser eller salmer, vi skal synge – og vi bestemmerselv, om vi denne hyggelige eftermiddag omkring klaveret vilsynge fra højskolesangbogen, ”Arvesølv”, salmebogen ellervores egen sangbog.

Sådan lyder en af Piet Heins (1905 –1996) berømte, såkaldte GRUK. Disse små

hverdagsdigte fyldt med livsvisdom vil derlyde mange flere af denne tirsdag eftermid-dag, hvor tidligere lærer og skolevicein-

spektør på Frederiksberg, Mogens Randbøll,kommer og fortæller om Piet Hein – om PietHein som digter, designer, opfinder og om per-sonen bag det altsammen.Mogens Randbøl blev selv fascineret af PietHein gennem de mange berømte enkle dig-te, de såkaldte GRUK – det ord, der i øvrigtmenes sammensat af grin og suk! Formange år tilbage bragte en af morgenaviser-ne en Gruk hver dag, og Mogens Randbøll

klippede de bedste ud. Det blev begyndelsenpå en livslang fascination og udforskning af dig-

teren Piet Hein, hvis formgivning af superelipse-bordet er blandt verdens mest berømmede design. Alt

dette er blevet til et foredrag om Piet Hein som menneskeog som opfinder og ikke mindst som ophavsmand til demange Gruks, som der denne dag vil være rig lejlighed til atfå genopfrisket og trukket på smilebåndet af.

Magt og kærlighed hos ShakespeareFire foredrag ved mag. art. Frantz Leander HansenAlle i sognehuset på Magnoliavej 9

Foredragsrækken beskæftiger sigmed Shakespeares fremstillin-ger af magtens problemer ogde forskellige måder, hvorpåkærligheden dramatiseresheri.Skuespillene rejser spørgs-målene om, hvad der dri-ver personerne til at tage– og opretholde – mag-ten, og de skildrer,hvad magt gør ved men-nesker. Det fører til en dis-kussion af, hvordan Shakespeare anskuer forholdet mellemmagt og natur: Handler kyniske magthavere i overensstem-melse med eller i modsætning til naturen, gælder junglelo-ven dybest set også for mennesker? Dermed skal vi udredemagtbegrebets bredere eksistentielle, religiøse og filosofi-ske betydning: Fremstilles magtstrukturer som udtryk forforanderlige historiske forhold eller for evige, uforanderligevilkår? Hvordan placerer Shakespeare magt og kærlighed iforhold til religionen?Spændende er det her at se på spillet mellem politiske for-viklinger og personlige lidenskaber og f.eks. forsøge at af-gøre, hvorvidt kærligheden er alvorligt skildret eller måskeblot staffage og symbolik i billedet af de politiske og histo-riske forhold.Der fortælles om følgende skuespil fra Shakespeares storeperiode:

26. januar kl. 14.00: Julius Cæsar (1599)9. februar kl. 14.00: Hamlet (1601)

23. februar kl. 14.00: Othello (1604)9. marts kl. 14.00: Macbeth (1606)

N.B.: Tilmelding via FKV eller ved henvendelse til AnetteSørensen. Mail: asoe@km.dk, 3630 5540 og 3616 5708.

PRIS: Folk i arbejde: 70 kr. pr. foredrag.Andre: 40 kr. pr. foredrag.

Piet Hein – digter og designerTirsdag den 2. februar kl. 14.00 i sognehuset

Husk at glemme bagateller,husk at nemme, hvad det gælder.Husk at elske, mens du tør det.Husk at leve, mens du gør det.

Slotsgruppen – Hafnia distrikt

Er du blevet vild med spejderi, så kom til et af voresmøder i Slotshytten, Roskildevej 42 D. Check ogsåvores hjemmeside på www.slotsgruppen.dk

Du er velkommen til at kontakte gruppelederFlemming Akela Rudolph på 38 86 01 26 / 40 61 69 50

eller på mail: rudolph@comxnet.dk

11

SLOTSGRUPPENÅRET RUNDT

Slotsgruppen sover al-drig. Der er hele tidengang i den. Efter som-merens lejre og uden-landstur, efteråretsweekender og jule-weekender, er vi stadigi gang.

Efteråret bød også påandre oplevelser, ikkekun for os selv, men vivar, som altid, med ispejderhjælpen, hvorder blev tjent penge tilprojektet.Uddrag fra selve pro-jektets info:Spejderhjælpens ind-sats i 2009 fokusererpå de tusindvis af ungesudanesere, der er an-kommet til deres hjem-egne i Sydsudan, ogsom her skal starte et

nyt liv langt væk fraden trygge flygtninge-lejr, hvor de har boethele deres liv. I områ-derne, hvor de nu skalbo, er der stort setingenting, hvorfor eta-bleringen af ungdoms-centrene betyder håbfor fremtiden. De unge,der nu bliver trænet iforskellige emner påcentrene, og som lærerat bruge de nye compu-tere, skal i fremtidenvære rollemodeller forandre børn og unge.Unge, der kan påtagesig et ansvar, skabesamarbejde, lære frasig og igangsætte akti-viteter, der kan fremmeen positiv udvikling.I år var det 50 år siden,at de danske spejderebegyndte at vaske biler,ordne haver, passe

børn, pudse vinduer,bage og sælge kagerosv.– og på den mådetjene penge til Spejder-hjælpen. 30 millionerkroner er det blevet tilgennem årene. Fra den19.- 27. september varvi med, da 65.000 spej-dere fra de fem spej-derkorps i Danmark ogSydslesvig igen gjordeen aktiv indsats forbørn og unge, der træn-ger til en hjælpendehånd.Spejderlivet er ikkekun til, for at hjælpesig selv, man hjælperogså hinanden.I efteråret deltog vi iFrederiksberg Kommu-nes ”foreningsuge”,

hvor man kunne sehvilke tilbud kommu-nen havde til folk. Vivar der sammen meden masse andre for-eninger og spejder-grupper. Vores standdenne gang, var at visevores arbejde medKlima-Miljø-Frilufts-liv-Spejderliv. En godkombination som blevudforsket på Island i2009.En fantastisk sommer-lejr for spejderne. Også kan de jo glæde sigtil 2010, hvor den næ-ste store spejderople-velse er: KorpslejrenSEE 20:10 ved Skive.På vores spejdermøder,ulvemøder og ledermø-der, laver vi ikke kuntraditionelle spejderop-gaver, men vi interes-serer os også for denomkringliggende ver-den. Børnene er megetinteresseret og mangefår øjnene op for ”hvadder rør sig” på en an-den måde end den vi

ser i medierne. Ulvenehar arbejdet med pro-jekter, de selv valgte.Rummet, fortiden,underverdenen, gamlelege, ja der var mangesjove opgaver. Det heleskulle man arbejdemed i 1 måned, og såskulle projektet vises.

”Hvor kommer kødetfra – en 88 kg gris derskal skæres op”.Foråret venter lige omhjørnet. Forårsweeken-derne, og ikke mindstFamilieweekenden, derer den 25’ende af slag-sen. Så det bliver enslags Sølvbryllups-weekend – hvad den såend kommer til at inde-bære. Det er i april2010.

Sognepræst (kirkebogsf.):Anette Sørensen. Træffetid ikirken 3616 5708, mandag17-18, tirsdag, torsdag og fre-dag 9-10.Træffetid mandag 9-10 kun påtelefon 3630 5540.Onsdag fri.Privat: Magnoliavej 36, 2000Frb. 3630 5540.

Sognepræst:Charlotte C. Grunnet.Træffetid på Magnoliavej 9,(via haven) 3617 0720mandag 10-11.Træffetid i kirken 3616 5708onsdag 15-17. Telefon i øvrigt3030 6494Fredag fri.

Kordegn: Rie Schultz.rsch@km.dkKirkekontor: Sognehuset,Magnoliavej 9 (via haven),2000 Frb. Tlf. 3646 6619.Åbent mandag, onsdag, tors-dag og fredag 10-13 og tirs-dag 10-18.Fra 01.01.10 lukket fredag.

Organist Jette MogensenTlf. 33 12 03 09.Mail: j.mog@jubii.dkMandag fri.

Kirketjener:Susanne Kofoed.Telefon træffetid: Tirsdag tilfredag 10-12 Tlf. 2242 2592Træffes i kirken fredag 10-11.Mandag fri.

Frederiksbergs ældste kirkeFra første januar 2010 er kirken lukket for kirkelige handlinger om mandagen.

Telestænger, som er til brug for personer, der ikke hører godt, mensom ikke har høreapparat. Telestangen tændes og holdes for øret.Stængerne fås i kirkens våbenhus.

Ved besøg hos præsten,kirketjeneren eller organi-sten bedes man først hen-vende sig hos portvagten.

Menighedsrådsformand:Stephen B. Juhl.Pelargonievej 4, 2000 Frb.

Kirkeværge:Georg Faber.Lærkeskellet 6, 2000 Frb.

Slotskirkens hjemmeside:www.frederiksbergslotskirke.dk

Frederiksberg provstishjemmeside:www.folkekirken/frederiksberg.dk

Kirkens ugeavis:www.kirkensugeavis.dk

Kirkebil: For gangbesvære-de. Henvendelse til kordegnto dage før gudstjeneste.Møder: Henv. dagen før.

Slotskirkens kontonummer:2111 8100 010 918

Menighedsbørnehaver:’Søndermarken’, Magnoliavej68, v/ Britta Jensen.Tlf. 3630 3740.’Nymarken’, Magnoliavej 66,v/ Kirsten Blæhr.Tlf. 3630 1949.

Blad- og pr-udvalg:Ingrid Andersen (ansvh.),Gunnar Krabbe og præsterne.