20
1 AVEDØRE KIRKE DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR NR. 93, 2015 - 2016

Kirkeblad december 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kirkeblad for Avedøre sogn

Citation preview

Page 1: Kirkeblad december 2015

1

AV

ED

ØR

E K

IRK

E

DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR NR. 93,

2015 - 2016

Page 2: Kirkeblad december 2015

2

NYT FRA RÅDET

KIRKEBLADETUdgives af: Avedøre kirkes menighedsråd.

Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre.Tlf. 2116 2735. Fax 3649 6403.Mail: [email protected].

Redaktion: Præsterne, Karin Bech, Rikke Strandgaard, Sidsel Svensson.

Ansvarshavende: Ida Kongsbak.

Åbent redaktionsmøde:Onsdag d. 20. januar 2016 kl. 12.00.Bladet udkommer torsdag d. 25. februar 2016.

Indlæg til kirkebladet kan lægges i kirkens postkasse mrk. “Kirkebladet” eller sendes som e-mail til: [email protected].

Bliv abonnent på kirkebladet. Ring på tlf. 2116 2776 eller send en e-mail til: [email protected] er gratis.

Tryk: Avedøre kirke. Oplag: 800.

På www.avedoere-kirke.dk kan kirkebladet ses i pdf-format.Eksterne foto: Forside Peter Ulvsgaard, fra rollespillet Karsten Lund, portrætter Per Jeppesen

Vinter og ventetidVinteren er så småt over os, bla-dene er blæst af træerne og kul-den begynder at bide. Mørket fylder en stor del af døgnet og vi prøver at bruge det godt ved at lade det være en stemningsfuld baggrund for lys i alle afskygnin-ger – stearinlys i stuerne, lyskæ-der i træer, på altaner og tage, og snart tændes der også for julebe-lysningen overalt. Vi har brug for lys, og når vi ikke får det fra so-lens stråler, må vi tænde det for hinanden, mens vi venter på, at lyset kommer. Og vi tror det kom-mer – vi venter på det hvert år på denne tid. For vinteren begyn-der med ventetid – adventstid. Forventningsfulde spejder vi efter lyset, der skal komme til verden – Guds lys, som stråler fra stjernen på himlen og barnet i krybben.

Første søndag i adventNår vi den første søndag i advent tager hul på ventetiden og siger farvel til det gamle kirkeår og vel-kommen til et nyt, fejrer vi sam-tidigt Avedøre Kirkes fødselsdag og glæder os over alt det liv fød-selaren rummer: Nye tiltag som ungdomsklubben, Kælderen, rol-lespillet Niotoperzes skæbne med konfirmander og unge fra hele Hvidovre, Mellem himmel og jord

Nyt fra menighedsrådetAf Anne-Birgitte Zoëga, formand for menighedsrådet

for tweens, opstart af Lokal Kirke-udvikling og dertil kommer alle de aktiviteter og grupper, der bare kører og Café Hjertetræet, for slet ikke at tale om alle de gode gudstjenester og koncerter, folk er myldret ind til i løbet af året. Nogle gange er det godt at stand-se op og fryde sig over al det liv, der fylder kirken.

Farvel til KarinFørste søndag i advent vil vi fej-re alt dette, men vi kommer ikke udenom, at det også bliver en tung dag, for vi skal sige farvel til vores afholdte og fantastiske præst gennem snart 15 år, Ka-rin Bjerg Helmersen. På egne og menighedsrådets vegne skal der også her i bladet lyde en kæm-pestor tak til Karin for det store arbejde og engagement, du har lagt i Avedøre Kirke (se også ar-tiklen s. 12). Tak for forunderlige gudstjenester, givende samtaler, ja, tak for al den livsfylde du har bragt os. Du bliver virkelig svær at undvære. Men vi har en for-nemmelse af og håber, at du fort-sat vil komme i kirken indimellem og bidrage med noget af det helt særlige, som du kan. Så vi vil hel-lere sige på gensyn end farvel til Karin og velkommen til det nye kirkeår!

VIDSTE DU?Menighedsrådsmøder afholdes 2. onsdag i måneden kl. 19.00. Mø-derne er åbne. Der er spørgetid det første kvarter af mødet, hvor formanden besvarer spørgsmål. Sager til behandling skal afleveres til formanden senest onsdag i ugen inden mødet.

Dagsorden og referat kan ses på hjemmesiden. Bilag kan ses på kirkekontoret.

Page 3: Kirkeblad december 2015

3

Vi har tre dejlige plejehjem til-knyttet Avedøre Kirke. Vores præster holder gudstjeneste en gang om måneden på dem alle, sammen med en af vores organi-ster og to kirkesangere.

Gudstjenester Den 2. torsdag i måneden er der gudstjeneste på demensafsnittet TORNDALSHAVE som er knyttet til Strandmarkshave. Der er kun 12 lejligheder med døgnpersona-le. Ved gudstjenesten har vi god brug af fire sangere fra Avedøre-koret, som selv foreslog at være med som frivillige til at synge for på salmerne. En stor tak for det!

Den 3. torsdag i måneden er vi på Røde Kors plejecenteret SØVANGSGÅRDEN med én af vo-res præster, organisten og vores to dygtige kirkesangere, der er med til at støtte salmesangen. Det er et stort plejecenter, som lige nu er i gang med at bygge ud og omstrukturere.

Den sidste torsdag i måneden er det på DYBENKÆRSHAVE, det nyeste af ”vores” plejehjem. Der stiller vi også med én af vores præster, organist og to kirkesan-gere til at tale, spille og synge for.

Dertil skal siges, at der på alle tre plejehjem er kaffe, kage og hyg-gelig snak bagefter!

Jul på plejehjemmeneMEN TIL JUL - så er det lidt an-derledes. Den 23. december kl. 13.30 er vores herlige BØRNE-KOR med ved gudstjenesten på Dybenkærshave for at gå i Lucia optog og synge salmer. Det har de gjort i snart mange år, og der er ikke et øje tørt når de træder ind i den store sal.

Efter kaffe, gløgg og æbleskiver er der lige nogle julesange som børnene så gerne vil synge for beboerne.

Den 24. december kl. 11 er der gudstjeneste på Søvangsgården. Der kommer vi med præst, or-ganist og vores dejlige PIGEKOR

som også har øvet specielt til den-ne gudstjeneste. Efter lidt soda-vand og slik/frugt skynder vi os alle over gaden til Torndalshave, hvor der er gudstjeneste kl. 12. Det holdes i en mere enkel udga-ve, men er lige så stemningsfuld. Også der bliver vi beværtet med juleguf og drikkevarer.

Og så er det igen fuld fart på til kirken, hvor der er 1 familieguds-tjeneste kl. 13 og 2 julegudstje-nester kl. 14.30 og kl. 16.

Som I kan fornemme er vi meget glade for at komme til gudstjene-ste på vores 3 plejehjem hele året rundt. Hvis man vil deltage som gæst er det også muligt.

JUL & GUDSTJENESTER PÅAVEDØRES PLEJEHJEM

Af Karin Bech

”Er der nogle der efter nytår vil med ind for at se den nye film med Ghita Nørby og Svend Wollter - ”NØGLE HUS SPEJL” af instruktøren Michael Noer? Filmen foregår på et plejehjem og handler om kærlighed. Kontakt Karin Bech på tlf. 21 16 28 42.

Sognepræst Inge Lund gør klar til gudstjeneste på Søvangsgården

Page 4: Kirkeblad december 2015

4

Kære veninde

Nu nærmer julen sig igen, og igen bliver det tid til, at jeg sender dig et julebrev.

Det er underligt, hvad julen gør ved os! Den vækker så mange minder

Kan du huske, hvordan vi tog på juleweekend med spejderne og hele week-enden producerede jule-stads så vores forældre kunne købe det, så penge-ne kunne gå til godgøren-de formål. Hvor fik lederne mon alt det overskud fra, og så lige der op til jul?

Kan du huske, hvordan vi tog bussen ind til din fars forretning inde i byen og sad i hans baglokale og planlagde alle vores juleindkøb. Hvor fik han mon tid midt i juletravlheden til at have os siddende?

Og kan du huske Frelsens Hær, der stod og sang oppe på tor-vet for at samle penge ind til at kunne dele julehjælp ud til byens

trængende. Hvordan holdt de dog ud at stå der dag efter dag i vinterkulden?Ja kan du huske, de mange ef-termiddage hjemme hos min mormor, hvor vi broderede nå-lepuder til vores mødre, og det endte med at mormor broderede færdig og monterede dem, så vi

kunne pakke dem ind og høste hele æren. Hvorfor gad hun dog alt det bøvl?Og kan du huske julegudstjene-sterne juleaftens eftermiddag, hvor kirken var stopfuld og alle klassekammeraterne var der og vi ønskede hinanden ”glædelig jul!” Hvorfor kom der mon så mange i kirken, når de ellers ikke

kom til gudstjeneste?

Hvad er det julen gør ved os? Den rammer os med sit lys

Midt i vintermørket, der hvor no-vember har tynget os med regn og afpillede grene og voldsomme efterårsstorme, sniger advents-

tiden lyset ind på os. Det lille Jesusbarn lig-ger så fint i sin kryb-be og fra ham stråler lyset. Et underligt lys som rent faktisk er større end den lille baby – så sød han end er! Det er et lys han har taget med sig fra Gud, så stærkt og in-sisterende er det. Det er et lys, som ligegyl-digt hvor det når frem,

kan tåle at afdække, hvad det måtte nå frem til. Det skinner på os alle, selv de af os som troede det var bedst, hvis ingen så os.

Kan du huske alle de gange vi to høstede succeser, fordi vi var sådan et godt makkerpar, og alle de gange, hvor vi ikke helt kun-ne leve op til vores egne forvent-

HVAD ER DET JULEN GØR VED OS ?

Af Inge Lund

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh. 1,1-5. (Læses fra alteret 1. juledag)

Page 5: Kirkeblad december 2015

5

ninger. Hvor det gang på gang blev tydeligt, at vi bare var ligeså hjælpeløst famlende og kluntede som alle andre? Det er der julens lys skinner.

Og hvad er det julens lys gør ved os?Det bygger vores kerne op

Det har sin helt egen særlige kraft, for julens lys er fra Gud!Julens lys skinner på os og af-dækker alle vores fortræffelig-heder og alle vores mangler. Det oplyser storhed og ære. Det trænger ind gennem hver en lille sprække og når derind, hvor vi sidder og græmmer os, hvor vi skammer os og hvor vi tror re-sten af livet er ubærligt.

Julens lys ser vores succeser og glæder sig, og samtidig blæser det ikke jublende fanfare, så næ-ste dag bliver umulig for os at leve op til, det tvinger os ikke til at tro, at vi hele tiden skal blive en bedre udgave af os selv, ikke engang bare den ”bedste muli-ge udgave af os selv”, for julens lys når netop også ind gennem sprækkerne. Derinde er glæden ikke stor over det den ser. Der-inde er ingen af os den bedste udgave af os selv, der er vi små og skrøbelige, men varmen fra julens lys er så stærk, at usikker-heden, skammen og flovheden brænder væk.

Julens lys gør resten af livet til at bære, for julens lys er styrken fra Gud.

Så kære ven og veninde. Lad ju-lens lys skinne! –

Jeg vil ønske dig rigtig glædelig jul, og håbe du må se dig selv og menneskene omkring dig i skin-net fra julens lys

Kærlig hilsenInge

Luciafakkelgudstjeneste d. 13. december kl. 17.00

Vi mødes i decembermørket og tænder fakler, går ca. en halv time rundt i Stationsbyen. Undervejs stopper vi op og synger julesal-mer. Tilbage i kirken indleder børnekoret en multimediegudstjene-ste med luciaoptog. Under gudstjenesten vil der være lyd, lys og dufte for alle sanser. I år vil konfirmanderne deltage med en særlig Luciaoverraskelse!!!

Efter gudstjenesten er der mulighed for at købe Lucia-engle og skrabelodder til fordel for Danmissions Fremtidsbørn. Danmission samarbejder med forskellige partnere, der arbejder for at give fat-tige og udsatte børn og unge mulighed for at vokse op under sunde og trygge forhold.

Luciafakkeloptogsgudstjenesten arrangeres af kirkekulturmedar-bejder Rikke Strandgaard, organist Karin Bech og sognepræst Inge Lund, og er for alle.

LUCIA

Page 6: Kirkeblad december 2015

6

HVAD ER DET GODE LIV?

Interview med Annie Evendt, Af Inge Lund

NYT I KIR-KEBLADET: PORTRÆT-SERIE

Anni og jeg mødes i kirken for at tale om det gode liv, og for at jeg kan få lov at stille Anni en række spørgsmål om Avedøre Kirke og det gode liv. Det bliver til en me-get spændende og lang snak, og efter et par timer, må jeg koge vores samtale og Annis svar ned til følgende:

Hvornår har du det bedst med dig selv?Om morgenen, når jeg glæder mig til dagen som ligger foran mig, eller er på vej til et me-ningsfuldt fællesskab. Jeg har det rigtig godt, når der er noget med sang og musik - jeg elsker at synge.

Hvad gør du, når du skal slap-pe af? Sætter benene op og ser noget helt vildt dumt i fjernsynet, som ”Kender du typen?”, ”Vild med dans” eller en krimi. Jeg slapper også af med en god bog, gerne én der handler om eksistens. Jeg er nok lidt af en livsnyder, så et godt måltid mad er heller ikke af vejen.

Hvordan ser dit skrivebord ud? Der er der alt det, jeg skal have læst. Det er bestemt ikke et ”professor-skrivebord”, men der ligger opslåede bøger, avisud-klip med artikler, der skal kig-ges nærmere på, ind imellem er det noget andre måske kan have glæde af (intervieweren gik den-

ne dag hjem med noget om Sø-ren Kierkegaard og systemtænk-ning. Anni huskede nemlig lige, at jeg havde været på et kursus om systemtænkning)

Hvordan var forholdet til tro i dit barndomshjem?Mit barndomshjem på Amager var ikke præget af hverken kirkegang eller søndagsskole, men jeg er da både døbt og konfirmeret. Jeg gik i en god skole hvor vi havde religionsundervisning, så jeg har grundlæggende fået et kristent værdisæt med mig fra den tidli-ge barndom.

Hvilken salme holder du mest af?Det umiddelbare svar er ALLE! Eller den sidst sungne. I Skolen ved Sundet, som jeg gik på, var der morgensang hver dag. Der blev alle de gode salmer af Inge-mann og Grundtvig sunget. Hver morgen sluttede med 4. vers i Morgenstund har guld i mund: ”Gå da frit enhver til sit og sto-le på Guds nåde …. ” Selve det at starte dagen med sang og så de gode børnesalmer skabte en barnetro bestående af umiddel-bar tillid til og tro på, at det nok skal gå.

Musik og sang har altid været en stor og vigtig del af mit liv. Min far var musiker, og noget af min familie mødes jævnligt til ”fami-liekor”. Når familien mødes for at synge og spise sammen, er fæl-lesskabet i højsædet.

Er der en tekst i Bibelen, du holder særligt meget af?Matthæus kap. 6,24-34, det er det om, at vi ikke skal bekymre os. Hvis Gud sørger for markens liljer og himlens fugle, så vil han tage sig endnu mere af os. Sø-ren Kierkegaard har skrevet en opbyggelig tale om glæden på baggrund af denne tekst. Den genlæser jeg af og til. Teksten siger til os: ”Du skal nok få det du har brug for”. Selvfølgelig kan man ikke lade være at tænke på flygtninge og deres vanskelige si-tuation og netop mangel på alt, hvad de har brug for. Vi har som civilsamfund og fællesskab pligt til at tage os af hinanden. Det er også noget af det, som Grundtvig siger.

Hvad har ført dig til Avedøre Kirke?Det er ganske enkelt Avedøre-koret. For ca. 15 år siden så jeg en annonce i lokalavisen,

Gå da fritenhver til sitog stole på Guds nåde!Da får vi lyst og lykke tilat gøre gavn, som Gud det vil,på allerbedste måde.

Page 7: Kirkeblad december 2015

7

at koret søgte efter medlemmer ”med hår på brystet”. Ikke fordi jeg nødvendigvis har det, men det lød sjovt. Jeg blev taget godt imod.

Og da jeg kom fra et spirituelt miljø var det naturligt at komme med i den meget givende livs-fortællegruppe, menighedsrådet, morgenrøden og mange andre grupper. Særligt har jeg været glad for samarbejdet med Flem-ming Jensen (tidl. præst i Aved-øre Kirke) i kirkehøjskolen. Jeg var sekretær i kirkehøjskolen. Det er den bedste post, jeg har haft i kirken. Her kunne jeg for alvor bruge min egen faglige kunnen.

Hvad er det værste ved Aved-øre Kirke? Det er når nogen skal holde op! Man kommer til at savne dem, for de er blevet en stor del af ens liv. Det er svært at sige farvel, til dem som rejser, og samtidig går kirkens liv videre. Vi, der bliver tilbage er forpligtede på at føre vores gode kirke videre.

Hvad er det bedste ved Aved-øre Kirke?Det bedste er fællesskabet, at komme i kirken og møde alle de kendte mennesker. Det er næ-sten som ens anden familie. Og det bedste er ritualerne: nadver, bøn og velsignelser. Og at kunne finde ro i højtiderne, jul, påske og pinse - at komme ind i rytmen i kirkeårets gang.

Alt i alt synes jeg, at det gode liv er fællesskab med familie og venner, masser af sang og en god balance mellem aktivitet og afslapning.

Tak til Anni for at dele sine tanker og overvejelser!

Syng julen indTorsdag d. 3. december kl. 19.00 synger vi julen ind i Avedøre kirke.

Vi synger selv vores gode julesalmer men for at hjælpe os og glæ-de os så deltager Avedørekoret med Wents som dirigent. Desuden får vi besøg af Sangvinerne fra Brøndby. Deres dirigent er Ann Dybdal Eriksen og Akk. er Karin Bech.

Når vi ikke kan synge mere, går vi ind i menighedssalen. Her er der gløgg og æbleskiver til 20 kr. Alle er meget velkomne!

KRIGSENGELEngang fløj jeg 10 km henover en krig -

højt oppe i luften i en stor maskine.Jeg var ikke flygtning som gik på jorden.

Jeg kunne ikke se krigen -jeg kunne ikke høre krigen -

jeg kunne ikke lugte den!Der var bare et bryllup på Borneo.Pludselig så jeg det hele for mig -

DER VAR JO KRIG.Og nu kunne jeg høre børnenes skrig!

Jeg tænkte at brede vingerne udog sende store englevingeslag ned over landet.

For at beskytte alle mennesker dernede.Sende stjerner ned i deres øjne,

så de kunne le og leve i fred!

KARIN BECH2015

Page 8: Kirkeblad december 2015

8

Refleksion af SkoletjenestenSkoletjenesten har længe været en stor succes i Hvidovre, og en stor del af konceptet er, at sko-leklasserne kommer på besøg i kirken, hvor de lærer om alt fra betydningen af jul til kirkemusik-kens finesser.En del af aftalen er, at kirken ikke forkynder for de skoleklasser, som besøger os, fordi det foregår i skoletiden; vi må kun undervise dem. Derfor kunne man godt fin-de på at spørge, hvad kirken får ud af arrangementet. Og svaret er i vores øjne: Ufatteligt meget!

MED SKOLEN I KIRKE

For det første er én af kirkens hovedformål simpelthen at un-dervise i, hvad kristendom er. Og takket være skoletjenesten får vi lov at være med til at undervi-se mange flere børn og unge end ellers. Det er vi meget glade for, for vi elsker at lære fra os.For det andet giver det os mulig-hed for at vise massevis af børn og unge, at kirken er et sted, hvor man kan være, selvom det ikke er søndag, og, at præsten ikke altid står og ser alvorlig ud i sin sorte kjole. Tværtimod finder mange af eleverne ud af, at kir-

Folkekirkens Skoletjeneste er et samarbejde på tværs af de 8 sogne, der tilsammen udgør Rød-ovre-Hvidovre provsti. På samme måde som en lang række muse-er tilbyder en skoletjeneste, har kirkerne i Rødovre og Hvidovre også besluttet at stille deres fag-lige ekspertise til rådighed for skolens under-visning. Det be-tyder, at kirkerne igennem Folke-kirkens Skoletje-neste hvert år i maj udsender en årsplan for det kommende skoleår, hvor der udbydes en lang række undervis-ningsprojekter og lærerkurser til alle skolens klassetrin. Man kan på Skoletjenestens hjemme-side www.fsrh.dk orientere sig om, hvilke projekter og kurser, der udbydes i dette skoleår. Vo-res lokale folkekirkelige skoletje-neste har eksisteret siden 2009

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE RØDOVRE-HVIDOVRE • WWW.FSRH.DKog er ved at være solidt plantet i de to kommuner. I dette skoleår er der tilmeldt knapt 200 klasser, eller rundt regnet 5000 børn og unge til Skoletjenestens projek-ter i Rødovre-Hvidovre.

Et af de helt aktuelle projekter,

der foregår i november-decem-ber er for 0.-2. klasse og hed-der ”Juletræet med sin pynt”. I projektet arbejder eleverne med julens symboler og med højtider. Arbejdet indledes ganske kort på

skolen, inden klassen kommer på besøg i kirken. Tilmeldte lærere modtager et undervisningsmate-riale fra Skoletjenesten med alt, hvad de har brug for til at gen-nemføre projektet. I forbindel-se med dette projekt har rigtig mange lærere også været på et

læ re r ku r sus med en billed-kunstner, hvor de har fået in-spiration til at lave julepynt med børn helt ned til børne-haveklasseal-deren.

Vi får i Avedøre Kirke besøg af alle tre 2. klas-ser fra Aved-øre Skole. Ved kirkebesøget skal eleverne

på jagt efter julens symboler, de skal synge julesalmer, høre en julefortælling, og tale med præ-sten om julens symboler: engle, hjertet, stjernen, klokken og Ja-kobsstigen.

ken altid er åben - også for dem, og de lærer, at vi præster også er til at tale med som alminde-lige mennesker. Skoletjenesten er simpelthen med til at afmysti-ficere kirken. Og det er vi også meget glade for, for vi bryder os ikke om at være mystiske.

Så selvom der kan ligge noget ekstra arbejde i at få besøg af skolerne, så er det arbejde, som vi i Avedøre Kirke tager imod med kyshånd, for vi føler, at vi får meget mere igen.

Lars Gustav Lindhardt

Page 9: Kirkeblad december 2015

9

DECEMBER KALENDERDIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE

Dato Tidspunkt & aktivitet01-12 09:15: Tænkepause , 14:15: Konfirmander, 15:00: Børnekor,

17:00: Mellem Himmel og Jord

02-12 10:00: Sygruppen, 14:00: Venskabskredsen. Musik og sang med Wents, 17:00: Fyraftensmeditation, 19:00: Avedørekoret

03-12 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub, 19:00: Syng julen ind

05-12 11:00: Dåbsgudstjeneste ved Inge Lund

06-12 10:30: Højmesse ved Inge Lund

07-12 10:00: Boblerne. Foredrag om Amishfolket, 14:30: Konfirmander,

08-12 09:15: Tænkepause, 14:15: Konfirmander, 19:00: Kælderen, 19:00: Studiekreds

09-12 10:00: Sygruppen, 14:00: Sorggruppen, 15:30: Børnekor, 17:00: Bridgeklub, 19:00: Menighedsrådsmøde, 19:00: Avedørekoret

10-12 17:00: Litteraturkreds

13-12 10:30: Højmesse ved Ida Kongsbak , 17:00: Luciafakkelgudstjeneste

14-12 12:00: Morgenrøden jul i menighedssal, 14:30: Konfirmander

15-12 09:15: Tænkepause, 10:00: Børnehavejul, 14:15: Konfirmander, 15:30: Børnekor, 19:00: Koncert med Marie Carmen Koppel

16-12 10:00: Børnehavejul, 10:00: Sygruppen, 12:00: Venskabskredsens juleafslutning, 19:00: Avedørekoret

17-12 11:00: Engelsk konversation

20-12 10:30: Gudstjeneste, Julens fortællinger ved Lars Gustav Lindhardt

22-12 12:00: Tænkepause julefrokost, 14:15: Konfirmander, 15:30: Børnekor

23-12 13:30: JUL med Børnekor på Dybenskærhave

24-12 11:00: Julegudstjeneste på Søvangsgården ved Ida Kongsbak, 12:00: Julegudstjeneste på Torndalshave ved Ida Kongsbak, 13:00: Børne og familiegudstjeneste ved Ida Kongsbak, 14:30: Julegudstjeneste ved Lars Gustav Lindhardt, 16:00: Julegudstjeneste ved Lars Gustav Lindhardt, 18:00: Juleaften i kirken, 23:30: Midnatsgudstjeneste ved Ida Kongsbak

25-12 10:30: Højmesse 1. juledag ved Paul Kühle

26-12 10:30: Højmesse 2. juledag ved Lars Gustav Lindhardt

27-12 10:30: Højmesse ved Ida Kongsbak-prædikant Hans Raun Iversen

29-12 09:00: Tænkepause

Avedøre Kirke ønsker alle en glædelig og velsignet jul!

Page 10: Kirkeblad december 2015

10

JANUAR KALENDERDIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE

Dato Tidspunkt & aktivitet01-01 14:00: Nytårsgudstjeneste ved Inge Lund

03-01 10:30: Højmesse ved Ida Kongsbak

04-01 10:00: Morgenrøden

05-01 09:15: Tænkepause

06-01 10:00: Sygruppen, 14:00: Venskabskredsen Nytårskur, 15:00: Børnekor, 19:00: Avedørekoret

07-01 14:30: Dramaklub, 18:00: Avedøre Kirkes Pigekor, prøve

08-01 18:00: Cafeforeningen Nytårskur

10-01 10:30: Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt

11-01 10:00: Boblerne. Foredrag om akupunktur og Qigong

12-01 09:15: Tænkepause, 19:00 Studiekreds om Grundtvig og kærlighed

13-01 10:00: Sygruppen, 14:00: Sorggruppen, 15:00: Børnekor, 17:00: Bridgeklub, 19:00: Avedørekoret, korprøve

14-01 14:30: Dramaklub, 17:00 Litteraturkreds, 18:00 Avedøre Kirkes Pigekor, prøve

15-01 15:00: Konfirmandovernatning

17-01 10:30: Højmesse ved Inge Lund

18-01 10:00: Morgenrøden

19-01 09:15: Tænkepause

20-01 10:00: Sygruppen, 14:00: Venskabskredsen. Med FDF i Grønland, 14:30: Minikonfirmander, 15:00 Børnekor, 19:00: Avedørekoret, korprøve

21-01 10:00: Engelsk konversation, 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub

22-01 15:00: Konfirmandovernatning

24-01 10:30: Højmesse ved Ida Kongsbak

25-01 10:00: Boblerne. Tur til Kastrupgård og Maria, 19:00: Vild med dans

27-01 10:00: Sygruppen, 14:30: Minikonfirmander

28-01 10:30: Musikalsk legestue, 14:00: Sorggruppen, 14:30: Dramaklub

29-01 15:00: Konfirmandovernatning

31-01 10:30: Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt

TænkepauseHver tirsdag året rundt er der Tænkepause i kir-ken kl. 9.15. Alle er velkomne. Formen er den samme hver gang: Først en hilsen God morgen. Salme. Ord af præsten eller en anden. Tænde lys i Lysgloben - man kan bede en bøn højt eller i tavshed. Kort stilhed efter den sidste har tændt. Fadervor. Salme. Velsignelse. Efter Tænkepausen er der fælles morgenmad i Café Hjertetræet.

Page 11: Kirkeblad december 2015

11

FEBRUAR KALENDERDIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE, DIN KIRKE, MIN KIRKE, VORES KIRKE

Dato Tidspunkt & aktivitet01-02 10:00: Morgenrøden

02-02 19:00: Studiekreds om Grundtvig og kærlighed

03-02 10:00: Sygruppen, 14:00: Venskabskredsen, Banko, 14:30: Minikonfirmander, 15:00: Børnekor, 19:00: Avedørekoret

04-02 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub

05-02 17:30: Trivselsfest

07-02 10:30: Højmesse ved Inge Lund

08-02 10:00: Boblerne. Sang og historier v/ Poul Lindgreen

10-02 10:00: Sygruppen, 14:30: Minikonfirmander, 14:00: Sorggruppe, 15:00: Børnekor, 17:00: Bridgeklub, 19:00: Avedørekoret

11-02 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub, 17:00: Litteraturkreds

14-02 10:30: Højmesse ved Ida Kongsbak

15-02 10:00: Morgenrøden

17-02 10:00: Sygruppen, 14:00: Venskabskredsen. Generalforsamling, 15:00: Børnekor, 19:00: Avedørekoret

18-02 10:00: Engelsk konversation, 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub

21-02 10:30: Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt

22-02 10:00: Boblerne. Generalforsamling

23-02 14:15: Konfirmander

24-02 10:00: Sygruppen, 14:30: Minikonfirmander, 14:00: Sorggruppen, 15:00: Børnekor, 17:00: Bridgeklub, 17:00: Gud og Lasagne, 19:00: Avedørekoret

25-02 10:30: Musikalsk legestue, 14:30: Dramaklub

27-02 09:00: Stiftsdiakonidag

28-02 10:30: Højmesse ved Inge Lund

29-02 10:00: Morgenrøden

29-02 14:00: Konfirmander, 14:00: Vild med dans

14. Januar Marilynne Robinson: Lila

11. februarJohn Williams: Stoner

10. martsMarie Bregendahl: En dødsnat

31. martsCharlotte Rørth: Jeg mødte Jesus

12. maj Jens Andersen: Denne dag, et liv

9. juni: Anthony Doerr: Alt det lys, vi ikke ser

LitteraturkredsenLitteraturkredsen mødes kl. 17 på de nævnte datoer i mødelokale II. Resten af året skal vi læse følgende:

Page 12: Kirkeblad december 2015

12

Farvel til Karin som præst i Avedøre kirkeKarin har arbejdet i Avedøre kirke i næsten 15 år. Nu stopper hun som præst fra 1. december, fordi kræfterne ikke rigtig tillader, at hun fortsætter.

Karins vej til at blive præstKarin er født og opvokset i Hvid-ovre, og det stod ikke skrevet over Karins vugge, at hun skulle blive præst. Hun er døbt og kon-firmeret, men ellers vokset op uden nogen særlig tilknytning til kristendom eller kirke. Men for-tæller Karin, ”Jeg har altid haft en fornemmelse af at være del i noget større, en fornemmelse af det hellige.”

For Karin blev det til mange år med spirituel søgen, indtil hun i en drøm fik kaldet til at skulle læse teologi for at blive præst.

Drømmen var så stærk, at Karin blev nødt til at følge den. I første omgang fik hun en praktikplads i Strandmarkskirken hos Bente Nystrøm. Visionære og engage-rede Bente blev lidt af en rolle-model for Karin, der fik mod til at gå i gang med teologistudiet. Dengang var Karin i begyndelsen af 30erne. Allerede som stude-rende kom Karin som mini-kon-firmand-lærer til Avedøre Kirke! Og da hun var færdig med teolo-gistudiet i slutningen af år 2000, var det så heldigt at der var en ½ præstestilling ledig i Avedøre kir-ke. Karin fik stillingen – den før-ste og den eneste præstestilling, hun nåede at søge!

Interview med Karin BjergAf Ida Kongsbak

Præst i Avedøre kirke fra marts 2001Avedøre kirke havde fra midt i 90’erne arbejdet med projekt Aktiv og Åben kirke! Kirken skul-le ikke bare være en søndags-kirke. Der skulle ske noget alle ugens dage – gerne med en Café, hvor man dagligt kunne købe et måltid mad.

Netop i 2001 da Karin begyndte sit virke i kirken, kunne vi åbne Café Hjertetræet! Det er med stor glæde, at Karin i dag må konstatere, at de visioner som Paul Kühle vel især stod fadder til, at de i dag stadig inspirerer os, og at kirken er mere åben og

FARVEL TIL KARIN ...

aktiv nu end den nogensinde har været. Det har Karin sammen med mange andre været medvir-kende til!I Karins virke som præst har det altid været vigtigt at holde fast i det, der er kirkens vigtigste op-gave, at pege hen på Kristus. Der er slet ingen tvivl i Karins sind, om at hun helt er båret og fyldt af Guds uendelige kærlighed. Og at Gud virkelig vil hende noget! Karins liv har ikke bare været et nemt liv. Alvorlig sygdom har ramt hende, og for to år siden mistede hun sin søn Alex, der var psykisk syg. Modgang har ikke fået Karin til at miste tro-en. Tværtimod har hun en dyb

Page 13: Kirkeblad december 2015

13

erfaring af, at Gud er allermest nærværende midt i sorgen og modgangen. ”Da vi sad ved Alex dødsleje oplevede jeg, hvordan han så blidt og stille, blev taget hjem til Gud,” siger Karin. Og tilføjer: ”Alex er nu hos Gud, og dér er kun godt at være!”Alle vi som i dagligdagen har mødt Karin i Avedøre kirke, har oplevet hende som glad, nærvæ-rende og fuld af oveskud. Indi-mellem har vi tænkt: ”Hvordan kan hun være så glad, så over-skudagtig?”

Det spørger jeg Karin om. Hun svarer med et digt af Gustaf Munch Petersen:

”Med lukkede øjne”

Det er som omingen strøm kan drukne migingen sorg kvæle mig helt-Det er som om kærlighed kommer til migover alle havefordi en blød streng altid svinger i mig.

(Fra digtsamlingen: Det underste land 1933)

Og hun tilføjer: ”En blød streng af blidhed og kærlighed, der er gi-vet mig af Gud. Lige meget hvad der sker, kan jeg mærke den!”

Hvad så Karin?Karin har de sidste år taget en retrætelederuddannelse via præ-sternes efteruddannelsestilbud. Det har været meget berigende for Karin, og hun vil gerne fort-sætte med at lede retræter og meditationsgudstjenester, også i Avedøre Kirke. ”I vor fortravlede og hektiske tid, hvor alt konstant skal omstruktu-reres, er det ikke mindst vigtigt,

at vi gi´ r os selv ro og stilhed til at mærke efter, hvad Gud har for med os. Gud vil jo noget med os alle, men vi må selv åbne os for at tage imod”, siger Karin.

Ellers håber Karin, at fremtiden gi´r mere tid til at være sammen med Ib og hele familien. Ikke

mindst Anne Sofie, Karins datter, som er i fuld gang med at læse til landskabsarkitekt!

Avedøre Kirke siger af hjertet tak til Karin for hendes trofaste ind-sats, og vi ønsker hende og alle hendes kære Guds fred og alt godt i tiden, der kommer!

SOM PRÆST I KIRKEN

JULEAFTEN I KIRKENIgen i år holder vi juleaften i kir-ken for de, der af den ene eller anden grund, ikke har mulighed for at holde jul derhjemme. Det bliver en juleaften med alt det der nu skal være sådan en af-ten. God traditionel julemiddag med flæskesteg, rødkål og bru-nede kartofler og selvfølgelig risalamande til dessert.

Så er der dans om juletræet, ga-ver og små konkurrencer. Kaffe og guf og en enkel julehistorie bliver der nok også plads til.

Arrangementet begynder kl. 18, men man kan blive og nyde en

kop kaffe, hvis man har været til den sene eftermiddagsgudstje-neste kl. 16. Arrangementet slutter kl. 22. Her kan man også blive og deltage i natgudstjenesten kl. 23.30.

Hvis man gerne vil deltage, kan man købe billet inden 18. dec. hos kordegn Birgit Jørgensen eller hos kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard. Juleaften koster 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn.

Bent tryller igen frivilligt i køkkenet

Page 14: Kirkeblad december 2015

14

DET ER FOR UNGE

Kælderen - ny klub for ungeHer i efteråret har kirken afprø-vet et nyt koncept for unge i kon-firmandalderen og derover, som hedder Kælderen: En tirsdag aften om måneden fra kl. 19-21 står kirkens lokaler åbne til fri benyttelse, og kirkens ansatte og frivillige står parat til at hjælpe med en masse spæn-dende aktiviteter, som inkluderer

Nye MinikonfirmanderI foråret 2016

Efter jul kommer der nye Mini-konfirmander i kirken.

I foråret er det 3. klasser fra Avedøre skole, der inviteres til at gå til minikonfirmand.

Det sker: Onsdag kl. 14.30-16.30 og første gang 20. januar.

Vil du være med?

Kontakt: Inge Lund (21 16 26 55) eller Rikke Strandgaard (21 16 27 76)

brætspil, bordfodbold, basket-ball, bagning, julegavefabrik, musik, Nintendo Wii og mere.

De unge behøver ikke melde sig til og kan frit gå fra den ene ak-tivitet til den anden, som det nu passer dem. Derudover er det fuldstændigt gratis.

Indtil videre har det vist sig at

være en stor succes! Det er pri-mært konfirmanderne, som duk-ker op, men vi har da også haft besøg af nogle af sidste års kon-firmander. Det er ikke ualmin-deligt, at vi er mellem 20 og 30 unge per gang, og det er sådan set ret godt, synes vi.

Vi glæder os meget til at fortsæt-te Kælderen i det nye år.

K L ER ND EÆ

NYE MINIKONFIRMANDER

Page 15: Kirkeblad december 2015

15

DET ER FOR BØRN

Tirsdag 01.12 kl. 15.30-17.00: korprøve

Onsdag 02.12 AFLYST

Onsdag 09.12 kl. 15.30-17.00: korprøve

Søndag 13.12 kl. 17.00-ca. 19.30: LUCIA med fakkeltog i byen.

Tirsdag 15.12 kl. 15.30-17.00: korprøve

Gudstjeneste og spisning for mindre børn og deres familier!

• 27. januar kl. 17.00• 24. februar kl. 17.00• 16. marts kl. 17.00• 27. april kl. 17.00• 25. maj kl. 17.00• 22. juni kl. 17.00

Vi begynder med en kort guds-tjeneste for børn og spiser sam-men bagefter. Børnekoret med-virker.

Kontakt Lars Gustav Lindhardt eller Rikke Strandgaard

GUD & LASAGNE I FORÅRET 2016

Onsdag 16.12 AFLYST

Søndag 20.12 kl. 10.30-11.30: Julens fortælling, (mødetid kl. 10.00)

Tirsdag 22.12 15.30-17.00: korprøve

Onsdag 23.12 13.30-15.00: JUL PÅ DYBENSKÆRHAVE (mødetid kl. 13.00 med Luciakjoler)

PROGRAM FOR BØRNEKORET I DECEMBERDer er gang i børnekoret ved Avedøre kirke. Vil du være med? Kontakt Karin Bech på telefon 21 16 28 42.

MUSIKALSK LEGESTUEKirkens nye musikalske legestue, hvor Rikke Strandgaard under-viser, har været et stor succes i efteråret. Nu holder vi juleferie, men begynder igen torsdag den 21. januar kl. 10.30.

Vi synger, leger og danser mens organist Wents Reinbergs spiller.

Tilbudet er for børn mellem 0-1 år og deres forældre hver tors-dag.

Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op!

Ses vi?

Havdyret kom ind i kirken. Fra Bibelens fra ”Jonas og havdyret”.

Page 16: Kirkeblad december 2015

16

KIRKENS GRUPPERMENIGHEDSPLEJENKirkens arbejde med diakonale op-gaver. Gaver modtages gerne: I ind-samlingsbøssen i våbenhuset og på konto: 0169 8690-296366. Daglig henvendelse til præsterne.Formand: Birthe Scheil, 36 16 89 15.

SORGGRUPPENMødes onsdag kl. 14-16 i ulige uger i kirken. Kontakt forinden:Ida Kongsbak, tlf. 21 16 27 35Lis Corneliusen, psykoterapeut, tlf. 22416667. mail:[email protected].

KIMELAUGETKimer manuelt ved højtider. Kontakt:Karin Andersen, tlf. 60 93 81 58.Nye svende er velkomne.

LÆSE-OP-KREDSEN (LOK)Hver søndag læses nogle af guds-tjenestens tekster af lægfolk. Kontakt Birthe Klarskov, tlf. 51 72 04 87. mail: [email protected].

BØRNEKORETFor børn mel. 10-15 år. Øver hver onsdag kl. 15.30-17. Optræder til Gud og Lasagne-gudstjenester. Lille løn gives.Korleder: Organist Karin Bech, tlf. 21 16 28 42,mail: [email protected].

PIGEKORETKoret medvirker ved alle højmesser, dåbsgudstjenester og koncerter i kirken. Beskeden løn. Optagelses-prøve. Korleder: Organist Wents Reinbergs, tlf. 2116 2862.

AVEDØREKORETKor der er åbent for alle. Øver ons-dage kl. 19-21. Korleder: Organist Wents Reinbergs. Nye medlemmer er velkomne.

MORGENRØDENFor alle der har lyst til at synge ugen igang. Mødes mandage i lige uger kl. 10-12.Korleder: Organist Karin Bech.

LITTERATUR-STUDIKREDSVi læser og snakker om udvalgte bøger. Mødes torsdage kl. 17-19. Kontakt sognepræst Ida Kongsbak for program. Tlf. 2116 2735.

STUDIEKREDSENGrundtvigs tekster læses og dis-kuteres i fællesskab. Åben for alle. Mødes tirsdage kl. 19-21.Kontakt sognepræst Inge Lund, tlf: 2116 2655.

BOBLERNEMødes hver mandag i ulige uger i kirken kl. 10-12 eller ved stationen. Skiftevis debat og udflugter med kulturelt indhold. Formand: Kirsten Wichmann, tlf. 36 78 01 72.

VENSKABSKREDSENMødes 1. og 3. onsdag i menig-hedssalen kl. 14-16.30. Nye er altid velkomne! Formand: Erwin Varling, tlf. 53 69 20 06.

ENGELSK KONVERSATION Hver 3. torsdag i måneden kl. 10-12. Henvendelse til Inger Gosden, tlf. 36 78 81 87.

KIRKENS BRIDGEGRUPPESpiller hver anden onsdag kl. 16.30.Kontakt: Flemming Petersen, tlf. 36 78 27 22.

MAYAJA UDVIKLINGSPROJEKT I TANZANIA Indsamlinger i samarbejde med Dan-mission. Lysestumper kan afleveres og omsmeltede lys sælges. Kontakt: Ida Kongsbak, tlf. 21 16 27 35.

CAFÉFORENINGEN - HJERTETRÆETStøtter cafédriften og er for alle, der vil være med til at gøre Hjerte-træet så god som mulig. Medlemsskab: 130 kr. om året. Formand: Henning Johansen, tlf. 24 24 42 06.

CAFÉSTYRELSENFormand: Bo Stuhr Svensson,tlf. 60 19 35 07, mail: [email protected].

KONFIRMANDERDaglig henvendelse til præsterne.Inge Lund, tlf. 21 16 26 55.mail: [email protected] Kongsbak tlf. 21 16 17 35,mail: [email protected] Gustav Lindhardt, tlf. 21 16 25 76mail: [email protected]

KFUM-SPEJDERNE AVEDØREGRUPPENGruppeleder: Bo Løvgren Larsen, Sandvejen 28, 2665 Vallensbæk Strand,tlf. 22 10 11 22, mail: hwlhwl.dk.

ULVELEDER Viktor Pedersen tlf. 20 91 60 78, mail: [email protected]: 8-11 år, mandag 19.30-19.

TROPSLEDERHeidi Lydeking Larsen, tlf. 40 75 84 13,mail:[email protected], torsdag 18.30-20.30.

BÆVERLEDEREMorten Madsen tlf. 29 90 46 22,mail: [email protected] Kramer tlf. 60 19 57 89,mail: [email protected]æverne: 6-8 år, mandag 17.30-19.

MINIKONFIRMANDERFor børn, der går i 3. klasse.Kontakt: Rikke Strandgaard,tlf. 21 16 27 76,mail: [email protected]

DRAMAKLUBFor børn mellem 9 og 12 år. Øver hver torsdag kl. 14.30-16 i kirken. Dramalærer: Rikke Strandgaard, tlf. 21 16 27 76, mail: [email protected]

SYGRUPPEN FRA HELE VERDENMødes næsten hver onsdag kl. 10-13. Kontakt: Karin Bech tlf. 21 42 34 97.

GRUPPEKONTAKTAlle er velkomne. Her kan du være med til at forme kirkens liv og vækst. Du kan høre om, hvad der foregår og komme med nye idéer. Kontakt: Kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard tlf. 21 16 27 76 eller kirkemedarbejder Jette Mor-genstjerne tlf. 40 84 55 63.

FRITIDSBUTIKKEN I AVEDØREÅben man. 17-20, ons. 13-15.30, tors. 13-16 og fre. 10-14.tlf. 23 24 10 82Hjemmeside: www.fritidsbutikken.dk,Leder: Niels Pedersen.

SPEJDERE

Page 17: Kirkeblad december 2015

17

BILLEDGALLERI

Henning Johansen

Flemming Petersen

BirtheSchnell

KarinAndersen

ErwinVarling

LisCorneliusen

KirstenWichmann

Bo StuhrSvensson

BirtheKlarskov

NielsPedersen

VictorPedersen

Bo LøvgrenLarsen

Heidi LydekingLarsen

CelinaCramer

IngeGodesen

KIRKENS GRUPPER

I Avedøre kirke har vi ikke et automatisk kimeanlæg. Det er istedet levende mennesker, ki-melauget, der ringer med klok-kerne.

I kimelauget bruger man hver 1-2 weekender om året på dette

Kimelauget ved Avedøre kirespændende arbejde. Du kan også være med.

Baggrunden for kimelauget var projekt aktiv kirke, hvor me-nighedsrådet år tilbage spurgte medlemmerne, hvad de ville bru-ge deres kirke til. Svaret var, at

man gerne vil forholde sig aktivt til sin kirke - i hvert fald den fy-siske del. Det er Kimelauget et eksempel på.

Kimelauget har en oldermand, hvis fornemste opgave er at lede årets forhandlinger på laugsmø-det og ikke mindst at bestemme årets menu til kimelaugmidda-gen.

Og der er altid opgaver derudover at løse. For tiden arbejder older-manden på at få en protektor til kimelauget og der satses højt.

Kimelauget har kan godt bruge nye svende. Kontakt Karin An-dersen på telefon 60 93 81 58 for nærmere information.

Hent en gratis folder i kirken, hvis

du vil vide mere om kirkens mange

grupper. Eller klik ind på:

www.avedoere-kirke.dk

MortenMadsen

Page 18: Kirkeblad december 2015

18

LÆKKER BRUNCHCafe Hjertetræet har hver den 1. fredag i måneden en stor brunch som koster 75 kr. På buffeten er der bl.a. dejlige europæiske oste, røget laks, lækre pølser, dejligt røræg og bacon og hjemmebagt brød / tebirkes og wienerbrød!

MUMS! STÆGT FLÆSK!Den 1. og 3. onsdag i måneden er der altid stegt flæsk med persillesovs i caféen.

Velbekomme!

ÅBNINGSTIDERAlle hverdage fra kl. 10 - 14.

PRISERDagens ret: 50 kr.Dagens ret, lille: 35 kr.

CAFE HJERTETRÆET

NYHED: KLIPPEKORT TIL 11 GANGE DAGENS RET KUN 500 KR.

NYT FRA HJERTETRÆET

TRIVSELSFEST I KIRKENFor fjerde gang slår kirken dø-rene op til Trivselsfest! Det er tid til at feste i den mørke tid og glædes over hvor mange aktive, vi er her i kirken.

Festen er for alle, der er aktive i kirken. Der er tradition for en flot middag, sjove og festlige indslag og masser af grin og hyggeligt samvær. Sæt allere-de nu kryds i kalenderen fre-dag den 5. februar kl. 17.30.

Festen koster 75 kr. at delta-ge i og billetter kan købes hos kordegn Birgit Jørgensen eller kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard inden den 29. ja-nuar.

NYTÅRSKUR I CAFEFORENINGEN

Den 8. januar kl. 18.00Pris: 110 kr. for medlemmer

og 140 kr. for ikke medlemmer

Vi begynder med champagne i våbenhuset. Herefter følger en lækker 3 retters nytårsmenu.

Efterfølgende musik og dans.

Billetter købes i cafeen.Vel mødt!

Page 19: Kirkeblad december 2015

19

KirKeKulturmedarbejder

CAFÉ HJERTETRÆET

KIRKENS KONTOR

KIRKETJENERE

MENIGHEDSRÅDET

PRÆSTER

LARS GUSTAV LINDHARDTKærgårdsvej 25.Træffes i kirken og efter aftale.Fridag mandag.Tlf.: 21 16 25 76E-mail: [email protected]

INGE LUNDKirkebogsfører, Avedøregårdsvej 40. Træffes i kirken samt efter aftale. Fridag fredag.Mobil: 21 16 26 55 E-mail: [email protected]

KARIN BJERG HELMERSENVestre Kvartergade 2, st. tv.Træffes i kirken tirsdag og torsdag 10 -11 samt efter aftale.Mobil: 21 16 29 61, E-mail: [email protected] frem til 1/1. Pensioneres herefter.

KONTAKT PERSONALET

LAILA ULLMANNCaféleder, Træffes normalt i cafeen.Mobil: 21 16 26 03 Caféen: 21 16 25 58E-mail: [email protected]

BIRGIT JØRGENSENKordegn, Kordegnekontor åbent tirsdag og onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 13-18 og fredag kl. 10-13, mandag lukket.Mobil: 21 16 25 07, E-mail: [email protected]

ANNE-BIRGITTE ZOËGAFormandMobil: 50 84 39 67E-mail: [email protected]

ORGANISTERWENTS REINBERGSNorgesvej 60, 4700 Næstved. Mobil: 23 72 27 91E-mail: [email protected]

KARIN BECHBygaden 71, 2605 Brøndby. Tlf. 21 16 28 42E-mail: [email protected]

RIKKE STRANDGAARDTræffes i kirken samt efter aftale. Mobil: 21 16 27 76 E-mail: [email protected]

JETTE MORGENSTJERNE Kirkemedarbejder, Træffes tirsdag og onsdag 9-13. Mobil: 40 84 55 63E-Mail:[email protected]

SIDSEL LETH SVENSSONKommunikationsmedarbejder.Træffes normalt onsdag og gerne efter aftale. Mobil: 23 34 08 48 E-mail: [email protected]

HANS INGEMANN OLSENKirketjener. Træffes normalt i kirken. Mobil: 21 16 26 71 E-mail: [email protected]

IRENE SKYHØJ

HANNE BRENNECKE Kirketjenerassistenter.

ROXANA CHELUSouschefMobil: 21 16 25 [email protected]

Brug for frivillige medhjælpere.

IDA KONGSBAK Daglig leder, Ørumvej 23.Træffes i kirken samt efter aftale. Fridag mandag.Mobil: 21 16 27 35 E-mail: [email protected]

Page 20: Kirkeblad december 2015

20

STORSLÅET ROLLESPIL

Kampen mellem godt og ondtLørdag den 31. oktober var vest-volden bag Avedøre kirke fyldt med elvere, orker, hekse og troldmænd - og ikke mindst 130 unge eventyrere, der havde 2 ti-mer til at lede troldmanden Niet-operzes mod enten det gode eller det onde. Flere forbipaserende gjorde store øjne! Men det var naturligvis Avedøre kirkes store rollespil, der var i fuld gang.

Rollespillet var arrangeret af Avedøre kirke, men der deltog unge mennesker, især konfir-mander, fra hele provstiet. De var udrustet med sværd, brynjer og skjolde og skulle både tænke og kæmpe sig til at følge det gode eller det onde. Heldigvis vandt det gode. Spillet blev til i samar-bejde med bl.a. rollespilsakade-miet, Hvidovre ungdomsskole og mange frivillige.

Tro, håb og kærlighedEfter rollespillet var de unge in-viteret på helstegt pattegris i Avedøre kirkes gård, og dagen sluttede med en kort gudstjene-ste, hvor sognepræst Lars Gu-stav Lindhardt prædikede om, hvordan tro, håb og kærlighed er det moderne menneskes udrust-ning i kampen mellem det gode og det onde.