KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Udvikling

Cecilia Lonning-Skovgaard, MB

10. november 2017

Sagsnr.

2017-0370737

Dokumentnr.

2017-0370737-1

Byens Udvikling

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

EAN nummer

5798009809452

Status på Smart City indsatsen i Københavns Kommune

Kære Cecilia Lonning-Skovgaard

Tak for din henvendelse fra den 3. november 2017 til Teknik- og

Miljøforvaltningen vedrørende en status på smart city initiativer i

Københavns kommune.

Spørgsmål 1:

Hvad er status på Københavns Kommunes arbejde med smart city?

I Københavns Kommune varetages den tværgående smart city-indsats

af Copenhagen Solutions Lab (herefter CSL). CSL er sat i verden for at

understøtte byens behov med smarte, digitale løsninger.

Om Copenhagen Solutions Lab

Borgerrepræsentationen etablerede CSL den 27. marts 2014 som

Københavns Kommunes smart city enhed. I alt er der bevilget 13,75

mio. kr. Borgerrepræsentationen til henholdsvis etableringen af CSL og

til partnerskabet om Street Lab, der løber til og med 2018.

Status

Et særligt fokus i smart city-indsatsen har været etableringen af

partnerskaber med private virksomheder og vidensinstitutioner.

Dette har vist sig at tiltrække innovative udenlandske virksomheder til

København. Som eksempler kan nævnes:

Partnerskab med Cisco, TDC og Citelum om etablering af

bylaboratoriet Street Lab.

Partnerskab med Hitachi om etablering af verdens første digitale

platform for køb og salg af data.

Partnerskaberne tager udgangspunkt i byens behov og CSL arbejder

løbende med at identificere og understøtte projekter i forvaltningerne.

For 2017 og 2018 er der udarbejdet en handlingsplan for CSL og

arbejdet med smart city, som omfatter følgende fem temaer.

Mennesker og flows: Viden om hvordan borgere og besøgende

bruger byen med fokus på bevægelsesmønstre og behov

Digitale services: Tilgængelighed af byens services via digitale

løsninger til borgere og besøgende

Side 2 af 2

Datadrevet drift og tilsyn: Digitale værktøjer og indsamling af

nye data til understøttelse af arbejdsgange ude i byen

Monitorering af miljø og klima: Detaljeret viden om byens miljø

og klima til planlægning og prioritering af indsatser

Lys og byliv: Anvendelse af byens lys med fokus på tryghed og

oplevelse

Finansiering og projektvolumen frem til udgangen af 2018

CSL’s aktiviteter finansieres både via midler bevilget af

Borgerrepræsentationen og via eksterne aktører. Fra eksterne

bevillingsgivere modtages lidt over 12 mio. kr. fordelt over 14

projekter. Af den samlede finansiering ledes ca. halvdelen af værdien

direkte tilbage til løft af forvaltningernes kerneopgaver og ca. halvdelen

til samarbejder med virksomheder om udvikling af nye løsninger, der

møder byens behov. CSLs samlede projektportefølje er på ca. 25

projekter. Disse projekter har et budget på totalt ca. 52 mio. kr.

Resultater

De vedlagte cases (bilag 1) beskriver konkrete eksempler på CSLs

arbejde. Det drejer sig om smart parkering, affaldshåndtering i

byrummet, lokal måling af luftforurening samt en beskrivelse af,

hvordan partnerskaber sikrer innovative byløsninger, investeringer og

vækst i Københavns Kommune.

Spørgsmål 2:

Hvornår foreligger der evt. noget, som der skal tages politisk stilling

til?

I 2016 blev der gennemført en midtvejsevaluering af CSL, som Teknik-

og Miljøudvalget blev orienteret om ultimo 2016 via TMU-portalen.

Med udgangspunkt i evalueringens anbefalinger blev der nedsat en task

force med det formål at sætte den strategiske retning for CSL i 2017 og

2018.

Bevillingen fra Borgerrepræsentationen til etableringen af CSL udløber

ved udgangen af 2018. Det vil sige, at der fra 2019 og frem ikke er afsat

midler til at løfte smart city-indsatsen i København.

I forbindelse med Budget 2019 vil der blive fremsat forslag til

videreførelse af CSL. Såfremt budgetønsket bevilges, vil CSL aktivt

arbejde for at supplere med ekstern finansiering fra blandt andet

regionale midler, EU midler samt fondsmidler.

Med venlig hilsen

Jan Heichelmann

Konstitueret Serviceområdechef

AFFALD I BYRUMMET

Spar op til 40% på tømninger af affald i byrummet

Hvorfor tømme en skraldespand, hvis den ikke er fyldt? To Københavnske virksomheder har løst

problemet med at skraldevogne kører forgæves rundt i byen. Det er der amerikanske investorer, der har

investeret penge i. Og hele historien startede med et innovativt samarbejde med Københavns Kommune

gennem Copenhagen Solutions Lab.

Innovative samarbejder mellem kommunen og markedet kan løse byens udfordringer

København har et mål om, at to ud af tre indbyggere oplever byen som ren. Det kræver nytænkning, hvis vi

skal levere bedre service for de samme penge. Derfor gennemførte Copenhagen Solutions Lab i 2016 en

markedsdialog med fire virksomheder omkring smarte affaldsløsninger. Her blev det tydeligt, at der vil

kunne spares penge på renhold og leveres bedre service, hvis man udvikler en innovativ løsning tilpasset

behovene i København.

To Københavnske virksomheder er nu i gang med at færdigudvikle løsninger, som potentielt kan reducere

antallet af tømninger med op mod 40%. Tidsregistreringer i Teknik- og Miljøforvaltningen viser, at der

anvendes ca. 38 årsværk og i omegnen af 50.000 køretøjstimer årligt på alene på at tømme affaldskurve i

byens gader, svarende til ca. 35 mio. kr. Det samlede budget til renhold i København er langt større. Testen

på tømning af affaldskurve i byrummet viste bl.a., at op imod 40 % af de affaldskurve, der i dag bliver tømt,

indeholder mindre end 25 % af deres kapacitet. Samtidig er der andre steder i byen, hvor affaldskurvene

bliver overfyldte. Med andre ord er der et effektiviseringspotentiale, der kan indfries.

Intelligente skraldespande beder selv om at blive tømt

Løsningen er en intelligent skraldespand, der selv melder, hvornår den skal tømmes, hvilket kan reducere

antallet af tømninger markant. Derefter udregnes den mest optimale rute automatisk, så der spares tid og

udledes mindre CO2. Informationen kan ses på en PC eller tablet ved skrivebordet eller i skraldebilen ude

på ruten. Skraldemanden kan dermed få et øjeblikkeligt overblik over situationen over hele byen og

planlægge arbejdet derefter. Der er udført test i lille skala i 2017. Teknik- og Miljøforvaltningen søger

Innovationspuljen til et større forsøg, der skal gennemføres i hele 2018 baseret på 1.000 ud af de i alt 5.700

affaldskurve i byrummet.

Det tætte samarbejde mellem fagfolk i Købehavns Kommune og virksomheder betyder, at København kan

få den bedste løsning tilpasset byens behov ved et eventuelt senere udbud. Samtidig er kommunens

udfordringer udnyttet til at fremme innovation i små virksomheder. Det er denne innovationsproces, som

Copenhagen Solutions Lab faciliterer gennem kendskab til markedet og en grundig viden om byens behov.

“Samarbejdet med Københavns Kommune har været helt afgørende for i udviklingen af Nordsenses løsning”

CEO Nordsense, Søren Christensen

AFFALD I BYRUMMET

Amerikanske investeringer i løsningen viser potentialet for vækst

København er ikke den eneste by, der har udfordringer med renhold og optimering af ressourcer. Derfor

har tre amerikanske investeringsfonde skudt 13 millioner kr. i en af de løsninger, som er udviklet i

København. Dette er et konkret eksempel på det enorme potentiale for, hvordan Københavns kommune

kan udnytte sine udfordringer til at fremme udviklingen af nye innovative løsninger i virksomheder, som

virksomheden kan markedsføre sig på nationalt og internationalt. Ifølge Børsen vil det globale marked for

affaldshåndtering vokse til 1200 milliader dollar i 2022.

Foto: Skanska Magazine

LUFTFORURENING

Luftforurening kan nu måles lokalt

Luftforurening, hovedsageligt fra lokale kilder i form af brændeovne og vejgående trafik, koster årligt 28

tidlige dødsfald, 33.000 sygedage og et antal hospitalsindlæggelser af både børn og voksne i Københavns

Kommune.

KK har testet en helt ny type sensorer, der giver mulighed for at måle luftkvaliteten helt lokalt og som

tilmed er væsentligt billigere end de hidtil anvendte teknologier. Formålet med at muliggøre mere lokale

målinger, er at skabe et mere detaljeret billede af luftkvaliteten, som afspejler de faktiske forhold i byen.

Evidensbaseret grundlag for byudvikling

Måling af luftkvaliteten i København baseres i dag på dataindsamling fra tre målestationer, som sammen med

blandt andet stikprøver af trafikmængder indgår i en beregnet model for luftkvaliteten. CSL har siden 2016 i

samarbejdet med en start-up virksomhed om at teste små og prisvenlige sensorer til måling af luftkvalitet,

som kan supplere målingerne fra de eksisterende målestationer. Disse sensorer kan hurtigt og nemt flyttes

rundt i byen efter behov og muliggør derfor de helt lokale målinger af luftkvalitet. Resultaterne af

målingerne kalibreres efter den EU-godkendte luftmålestation på H.C. Andersens Boulevard.

Med viden fra de nye sensortyper kan man nu tage hensyn til de meget store variationer i luftkvaliteten,

eksempelvis når man planlægger anlæg af nye skoler eller børnehaver. Politikere og forvaltninger får dermed

et langt mere evidensbaseret grundlag for at træffe beslutninger om lokale prioriteringer.

”Samarbejdet med Copenhagen Solutions Lab og derigennem Københavns kommune har givet os værdifuld viden til

videre udvikling af CPH Sense. Vi ønsker kontinuerligt at forbedre datakvaliteten og vores software løsninger, og det

har derfor været vigtigt for os at teste CPH Sense i et living lab, der afspejler de københavnske gader.”

CEO i Leapcraft, Vinay Venkatraman

På grund af samarbejdet med Københavns Kommune har virksomheden haft muligheden for at skabe et

konkurrencedygtigt produkt, som samtidig understøtter Københavns kommunes målsætninger om

bæredygtig urbanisering. I dag er sensoren eksporteret til Norge, Mexico, Østrig, Grækenland og USA.

De nye sensorer er løftestang i et EU-Projekt, som KK netop har modtaget midler til. Der bliver mulighed

for at undersøge sammenhæng mellem optimering af lyssignaler med aktuel luftforurening inden for en

beløbsramme på 450.000 kr. da udgiften til lån af disse sensorer er minimal.

SMART PARKERING

Find den nærmeste ledige parkeringsplads

Presset på parkeringspladserne i København fører til søgetrafik, som bidrager til udledningen af CO2 og

luftforurening. Borgerrepræsentationen besluttede i 2016 at frigive anlægsmidler til etablering af en smart

parkeringsløsning, som skal gøre det lettere for bilister i København at finde en ledig parkeringsplads.

Mange byer har investeret i dyrt hardware baseret på kamerasensorer, som man nu er ved at skrotte. Det

gælder bl.a. San Fransisco. Ved at lave en tidlig test i Street Lab blev det tydeligt, at den rigtige løsning for

KK var rent databaseret og ikke krævede opsætning af hardware. Den indledende test i Street Lab viste

således meget tidligt begrænsninger ved de eksisterende løsninger på markedet. Tests og markedsdialog viser vejen

Efter det stod klart at hardware løsningen ikke virkede i praksis, understøttede CSL TMF med at

gennemføre en bred markedsdialog med førende parkeringsvirksomheder, og gennem denne stod det klart,

at man i stedet kunne basere sig på en ren softwareløsning. Det er der en række konkrete fordele ved:

Lavere investeringsomkostninger, da løsningen ikke er afhængig af store mængder hardware og

netværksudstyr. Der skal med andre ord ikke købes små 5000 sensorer, som fysisk skal installeres

og konfigureres.

Kortere implementeringstid, fordi løsningen ikke kræver fysiske installationer. Ingen yderligere krav

til etablering af netværksforbindelser eller sikring af nødvendige strømforhold til hardware

Lavere vedligeholdelsesomkostninger, da der ikke skal vedligeholdes en stor mængde teknisk udstyr

i byrummet.

Løsningen, som vil gå i luften i første version inden udgangen af 2017, er et nyt og innovativt samarbejde

mellem Københavns Kommune og en lang række private aktører. Det betyder, at man for det samme

budget nu kan tilbyde en løsning, der dækker hele byen og ikke bare enkelte kvarterer, samtidig med at man

får en løsning, som baserer sig på realtidsdata.

Københavns Kommune udvikler altså ikke selv en ny parkeringsapplikation, men leverer i stedet data af høj

kvalitet, som leverandører af digital parkeringsbetaling, navigationssystemer mv. frit kan indarbejde i

eksisterende og nye applikationer til gavn for byens borgere og gæster. En af de centrale forventede

effekter af løsningen er mindre trængsel på vejene og dermed mindre luftforurening pga. søgetrafik. Dette

er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af muligheden for tidligt at teste teknologi i byrummet i lille skala

i fx Street Lab eller andre Living Labs kan træffe bedre beslutninger og dermed investere ansvarligt.

SMART PARKERING

Foto: Københavns Kommune, udsnit fra pilotforsøg

PARTNERSKABER

Partnerskaber sikrer innovative byløsninger, investeringer og vækst

Med en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, har København indgået

partnerskaber med en række af verdens dygtigste virksomheder. Det betyder, at kommunen i dag har en

række konkrete løsninger på vej, der kan forbedre den måde, man leverer services til det voksende antal

københavnere, pendlere og turister. Løsninger der kun er mulige takket være de virksomhedssamarbejder,

som sikrer ny data om fx luftforurening, trafikmønstre og affald. Her har Copenhagen Solutions Lab en

central rolle.

Partnerskaber med mindre vækstvirksomheder og markedsledende multinationale virksomheder gør, at

København kommer først med bedre og billigere services til borgerne på en række områder. For

virksomhederne giver samarbejdet med Københavns kommune mulighed for at udvikle relevante produkter

og services, som er efterspurgte også i en global kontekst. Det er en vigtig løftestang for at skabe vækst og

beskæftigelse.

“København har været en fantastisk partner i det her projekt. Deres åbenhed har betydet, at vi på kort tid har

kunnet transformere vores ideer til konkrete IoT-projekter, der er i brug i dag.”

Niels Münster-Hansen, adm. direktør hos Cisco Danmark

Det globale marked for smart city løsninger forventes at være på omtrent 400 mia. USD i 2020 og

København har stort potentiale for at tiltrække investeringer og understøtte vækstvirksomheder inden for

dette område. Multinationale teknologivirksomheder som amerikanske Cisco har fundet det interessant at

at afprøve og udvikle smart city-løsninger i forlængelse af innovationssamarbejder med Copenhagen

Solutions Lab. Og innovative vækstvirksomheder såsom Spiio og Nordsense har arbejdet tæt sammen med

Copenhagen Solutions Lab om at udvikle fremtidens byløsninger, hvilket giver kvalitet til borgerne og

samtidig markant vækst i virksomhederne. I øjeblikket arbejdes der på at få indgået et partnerskab med

Google og Københavns kommune.

Cisco underskrev et MOU med København og investerede sammen med to større virksomheder ca. 15

mio. kr. i at opbygge bylaboratoriet Street Lab. Det laboratorium fungerer nu som testområde for

forskellige typer af byløsninger.

Nordsense testede løsninger i et af Copenhagen Solutions Labs bylaboratorier. Testen af deres produkt

var så lovende, at de blev tilbudt plads i et start-up forløb i BLOX. Virksomheden rejste efterfølgende

13 mio. kr. fra tre amerikanske investorer.