2004

KARLSLUNDE STRANDI GAMLE DAGE

1911 – 1936

ARNE GLUD

KARLSLUNDE STRAND syd for København varukendt land indtil 1911. Da kom der enkelte som-merhuse på den øde strand. Bogen skildrer de før-ste beboere og deres huse, navnlig det bjælkehushvor forfatteren tilbragte nogle dejlige barndoms-år i 1920’erne.

Der var planer om en jernbane, og der var ønsketom at få anlagt en vej. Bogen omtaler Mosede fort,havnen, den tekniske udvikling, og grundpriser-nes himmelflugt. Der fortælles om “Jernen”, og omet husmandssted.

Stort billedmateriale af samtidige fotos og noglemalerier. Fyldige noter med biografiske oplysning-er, og henvisninger til arkivstof.

ISBN

87-990211-0-2

ARNE GLUD

KARLSLUNDE STRANDI GAMLE DAGE

1911 – 1936

Tillæg: Greve Præstegård

1936 – 1946

2004

Grafisk tilrettelæggelse: Anne Grethe Dohn-BassøeBogen er sat med Palatino 12/17 pt.Trykt hos Nørhaven BookUdgivet af forfatterenForhandles af Greve Museum,

Bækgårdsvej 9, 2670 GreveTelefon 4340 4036

ISBN 87-990211-0-2

Copyright © 2004 Arne Glud

BILLEDER

Fotografier 1912-1927 er efterladt af min far (L.G).Fotografier 1926-1934 er optaget af fru Gerda Riise-

Knudsen og udlånt af Mogens Riise-Knudsen.Disse er mærket: Foto R-K.

Fotografier 1935-1939 er taget af mig med et primi-tivt box-apparat. De få senere billeder er tagetmed moderne apparat.

1. Karlslunde Strand . . . . . . . . . . . . . . . 52. Jernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63. Gammel Køge Landevej . . . . . . . . . . 74. Fortet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105. Havnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126. Jernbane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147. Vejen. Den nye strandvej . . . . . . . . 178. Udstykning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

9. Ravn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3110. Orla-Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3311. Fra Klintegaard til købmand . . . . . 3612. Gluud - Cementhuset . . . . . . . . . . . 4513. - Bjælkehuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4814. - Overvintring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5415. - Furuheim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6016. - Stranden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6217. - Sidste akt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

18. Wesche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6819. Hartz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7320. Riise-Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 7721. Andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8222. Granboden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8423. Aktiegrunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8524. Venderstenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8525. Sydlige del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

26. Ræveholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9427. Karlslundegaarden . . . . . . . . . . . . . 102

Slutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Tillæg: Greve Præstegaard . . . . . . . . . . 105

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

INDHOLD

ANDRE NAVNE Stk. 8: Therkildsen

Stk. 11: Kierkegaard. Chr. Rasmussen. Ane. PederOlsen. Convad. Albertsen. Ljungdahl/Weiss. Pind. Stein. Holger Sørensen. PeterPetersen. Bech. Manicus-Hansen. Hind-hede. Mette. J. C. Petersen.

Stk. 17: Overgaard. Gad. Henningsen. Sørensen.

Stk. 21: Howy-Bang. Asboe. Rosenvinge. Ros-vænge. Holm. Johnsen.

Stk. 25: Tømrer Nielsen. Kragh. Stenbjørn. MariusHartz. Hartmann. Albert Wesche. Brin-cker. Volmer Sørensen. Døssing.

Stk. 26: Nielsen.Stk. 27: Gjersdal.

4

Sognekort 404 A. 1817. Scannet af Kort & Matrikelstyrelsen. Copyright A 125-02.

5

KARLSLUNDE STRAND ligger ved KØGEBUGT og strækker sig fra Mosede i nord tilSolrød i syd, nærmere betegnet fra parken vedden nuværende S-togsstation til det frededestykke, kaldet Trylleskoven. Ved parken liggerdet højt, ”Klinten”, derefter fra ”Åen” er detlavt.

Karlslunde Sogn er beskrevet i TRAPs Dan-mark, men der står ikke noget videre omStranden. – Der findes en hel bog om sognet,skrevet af V(aldemar) MORTENSEN (1870-1956), som var førstelærer i Karlslunde 1902-1936. Den er meget indholdsrig. Han har ogsåholdt en lang række foredrag om egnen, omandre steder på Sjælland, og på Amager. Dehåndskrevne manuskripter kan ses i GreveLokalarkiv. Et af dem er om JERNEN, og hvadder er sket her gennem tiderne. Og det ernetop det område som skal behandles her.

Der findes et ”Sognekort” med titel: ”For-mindret Kort over Carlslunde Sogn”. I neder-ste venstre hjørne oplyses, at det er ”Formind-sket af Johnsen 1817”. ”Een decimal Tommeudgiør 1000 Alen”. Kortet er det samme somSognekort af 1892 (Stk. 8), hvor målestoks-forholdet er 1:20.000. Kortet indeholder de da-værende matrikelnumre. Der anvendes latin-ske bogstaver. Her bringes et udsnit. Tekstener spredt ud over kortet, men begynder mannedefra, og går op mod højre langs kysten, kanman læse: Strandvei fra ... Kiøge til ... Kiøben-havn. – Mod nord er Greve Sogn, mod syd:Karlstrup Sogn, som kaldes Cagstrup. Manser: Ræveholmen Mosede. Og ”Åen” (Mølle-bækken) snor sig gennem Ræveholmen. Detmeste af Jernen har Matrikelnummer 10 a.Sydligst er 10 d og 10 b. Klintegården har 10 a,man ser den skrå vej der fortsætter op til byen.

1. KARLSLUNDE STRAND

TRAP skriver om sognet at det ”mod østbegrænses af Jærnens flyvesandsdækkedestrandvolde ved Karlslunde strand”. Og ifølgeTraps Stedregister findes Jærne kun to stederher i landet: ved Køge Bugt mellem Jersie ogHundige, og på Stevns ud for Vallø. Det vilsige, at det kun findes ved Sjællands østkyst.

På et Matrikelkort fra 1795 staves det:JÆHRNEN. I 1807 står der JERNET. Hvadkommer ordet af? I Kristian Halds bog (senoter) omtales JANUM, som også er blevetskrevet som JERNUM og JARNUM. Og vi-dere: ”Et terrænbetegnende *iarn, vel snarestmed betydningen ”Grus”, indgår utvivlsomtogså i andre danske stednavne af gammeltype, men i nogle tilfælde er det naturligvisvanskeligt at afgøre, om det er dette ord ellermetalnavnet JÆRN, der foreligger.”

En anden undersøgelse er udgivet af LisWeise. Her er et stykke om JERNEN, men dettydes udelukkende som ”Kant, Grænse”, ogsættes i forbindelse med det norske JÆDEREN(JÆREN). Det er en ældre teori, som af forskel-lige grunde ikke kan godtages.

Det er mere sandsynligt at det er nogetmed grus. Axel Schou skriver: ”Den folkelige

betegnelse ”Revle” for disse Barre-øer givervisse oplysninger om deres første anlæg. Efterat strandplanet er blevet tilstrækkeligt lavvan-det ved materialtilførsel, har de første anlægkunnet opbygges som revler eller strandvolde(…) Sjællandskysten indenfor Barre-øerne eren typisk tilgronings-fladstrand betinget af ø-rækkens lævirkning. Det marine forland erlængst mod nord i Jærnen præget af det gamleklitterræn med Calluna-Hede.” – Ordet Barre-Ø foreslås af forfatteren som dansk betegnelsefor det der internationalt kaldes Off-shore-bareller Lido-dannelse. Ordet off-shore er jo vel-kendt nu, men det var det ikke da bogenudkom, i 1945.

Maleren L. A. RING (1854-1933) opholdtsig i sommeren 1911 en tid ved Greve Strand.Han havde fået fremstillet en ”Boligvogn”, såhan og hans hustru kunne bo på selve stran-den. Man ser den på et af hans malerier. Oghan har malet vandet, ved pålandsvind og vedfralandsvind. Desuden er der et med ”GamleKøge Landevej ved Greve Strand”.

6

2. JERNEN

Området Jernen består af sand og sten, og haraldrig været dyrket. Det strækker sig frastrandkanten og ind i landet til en sænkningved den nuværende Ræveholmsvej, her be-gynder agerjorden. Jernen har ligget ubenyttet

hen i århundreder, der var ikke engang tilgræsning. Det eneste der skete var at folk fær-dedes til fods og til hest her, på vej til Køben-havn. Det blev kaldt Gammel Køge Landevej,eller blot (på gamle matrikelkort): Strandvejen,

7

L.A. Ring: Kunstnerens hustru ved parasol. Greve Strand 1911. Scannet af Per M. Thorsen.

3. GAMMEL KØGE LANDEVEJ

men på denne egn var det blot hjulspor i san-det. Den passerede tæt ved Lopholm, vel fordidette var en kro. Lærer Mortensen fortæller, atda de svenske soldater skulle erobre Køben-havn i 1658, så gik de først på isen fra Fyn tilLangeland, derfra til Lolland, og så til Vor-dingborg og Køge, og videre til København.Undervejs hærgede de slemt hos bønderne påegnen, det gik der frasagn om. Og under Na-poleonskrigene var der Englændere her.

Den første rigtige vej blev anlagt i 1780’er-ne, den gik fra Klovtofte ved Taastrup til Køge,med snorlige linieføring. Men den gamle vejblev stadig brugt, bl.a. af ”Driverne”, som førtestore drifter af kvæg og lam fra Sydsjælland tilKøbenhavn. Dels var vejen noget kortere, ogdels var man fri for bompenge. Det tog velflere dage at drive kvæget til København, ogdriverne skulle have noget at styrke sig på, såder var mange kroer langs den gamle vej. Be-gynder vi fra Køge var der: Skillingskroen. –Korporalskroen, som i 1660 hed Godaften kro-en, den lå ved Jernvejsgården (jvf. Jernen), denblev flyttet op til Taastrup-Køgevejen da denneblev anlagt. – Lopholms Kro. – Køgekro, lå vedOlsbæk. - Jægerkroen. – Fedtekroen, lå vedVallensbæk Strand. – Nissekroen, ved BrøndbyStrand. – Flaskekroen, ved Vigerslev.

Lige op til cementvejen omkring 1930 varStrandvejen meget primitiv, der var store hul-ler, og efter regnvejr var der søer. Det var be-sværligt for biler. Men mærkeligt nok begyndteder på denne tid en rutebil, som set med nuti-dens øjne var lille, men dog var nyttig for

8

”Gl. Køgevej. 200 meter syd for Klintegaarden. Dec.1926. L.F. Gluud”. Klintegaarden. Peder Olsens hus.

beboerne. Og hvad hullerne i vejen angår, såvar vi børn glade for dem, det bumpede såsjovt, og det bedste var, hvis man kunne kom-me til at sidde på den bageste bænk – for så varudsvingene størst! Og rekorden var – at ho-vedet rørte loftet! Det var en privatmand der

startede denne rute, vognmand Jens P. Petersenfra Hvidovre, han blev kaldt ”Statsbanernesfjende nr.1”. Senere, da den gode vej var blevetlavet, blev han presset ud af Statsbanerne. Hanstartede også skibet ”Strandgreven” (omtales iStk. 25), og Hundested-Grenaa-færgen.

9

Den gamle vej i tørvejr. Til venstre: Riise-Knudsens grund. Derefter taget af købmandens hus, og af Højbo. Imidten Klintegaard. Til højre: ubebyggede grunde, hvor nu Svend Gratesvej er. 1927. Foto: R-K.

Efter nederlaget 1864 var der til stadigheddiskussion om landets forsvar. Under Estrupblev der i 1880’erne bygget en vældig landbe-fæstning omkring København, det gav anled-ning til langvarig politisk strid. Nogle var for,andre var imod og sagde: ”Hvad skal detnytte”. Der udkom en masse stridsskrifter om”forsvarssagen”. Et af dem hed ”DommensDag”, det udkom anonymt i 1908, og vaktestor opsigt. Det var en fantasi om et tyskangreb på København. Bogen blev glemt, men9. april 1940 blev den genoplivet. Det mærke-lige er, at fantasien henlagde angrebet til endag i april! Den var skrevet af forfatteren KarlLarsen, og en officer, V. Dalhoff-Nielsen, somhavde udarbejdet ”den militære operations-plan i den kendte novelle ”Dommens Dag”(1908)”. Karl Larsen var fra barndommen op-taget af forsvarssagen, hans far var faldet vedDybbøl. Han var meget interesseret i militær-væsen, og han beundrede Tyskland.

Ejendommeligt nok var der noget lignendei Norge, endda tidligere. En slægtning af mig,oberst Hans Bassøe, holdt tale i Stortinget i1899 om forsvaret. Han var formand i Militær-komiteen. Han klagede over at der ikke var

kontrol nok ved fæstninger, som fx Oscars-borg, og han mente at der skulle være merekommunikation mellem dem. Han sagde:”Som forholdene nu er, er det virkelig således,at et fientlig skib kan gå ind en mørk høstaften,og sætte i land en 100 mand og tage Oscars-borg. Man kan ødelægge kanonerne, og skibetkan nogle timer efter gå ud igjen. Det er falsktat sige, hvad man så ofte hører her i landet, atkrigen kommer ikke så hurtigt, og at der forudfor den vil gå diplomatiske forhandlinger, ogat mange ting vil tyde på dens komme, så deraltid vil blive tid til at forberede sig. Det trorjeg ikke man skal være så sikker på, thi krigs-førelsen i vor tid går ud på overfald. Manbehøver ikke at gå længer end til begyndelsenaf århundredet, da Kjøbenhavn blev overfaldtuden krigserklæring”. – Det er med et moder-ne udtryk et kommandoraid der forudses.

Men samtiden tog det ikke alvorligt. I etblad ”Korsaren” var der en artikel med over-skrift ”Oskarborgs Erobring”. Den begyndte:”Det var en mørk augustnat, og sydosten jogregnen ind over Oskarsborgs volde. Skildvag-ten på hovedbatteriet stansede et øieblik oglyttede. Var det skridt? Klirren af våben? I næ-

10

4. FORTET

ste sekund følte han sig grebet av sterke hæn-der og merkede en bajonnet på sin strube. ”Stil-le, eller du er dødsens”, lød en stemme på tyski hans øren … ” Denne fremtidige begivenheder henlagt til 29. august (!) 1902. Det udmalesat et stort antal tyske krigsskibe stævner indgennem Oslofjorden. Denne fremstilling passerbedre til det der skete blot 40 år senere. Menantallet af skibe er vildt overdrevet, og fantasi-en skal blot tjene til at gøre nar af oberst Bassøeefter hans forsigtige advarsel. Artiklen endermed: ”Det hele var heldigvis en drøm, men enstyg drøm, der var en følge av tung souperkostog læsning af en fremtidskrigs historie”. Ogdet siges at det var Bassøe der drømte.

At invasionen er tysk er netop en del af iro-nien. Det var helt uvirkeligt, ja latterligt. Nord-mændene har aldrig frygtet for Tyskland, detvar kun Danmark der var i fare. Hvad defrygtede var Russerne, som kunne trænge indi Nordnorge. Men det er da ikke sket endnu. –I øvrigt var det fra fæstningen Oscarsborg dekanonskud og torpedoer blev affyret, somsænkede ”Blücher”, hvor den stab der skullestyre Norge var samlet. Man må sige, at i krigsker der gerne noget uforudset. Og man kantilføje, at når det gælder krig, bliver men-neskene aldrig klogere (jvf. Stk. 15, slutning).

Men i Danmark var det alvor. Omkring1900 var København en af de stærkest befæst-ede hovedstæder i Europa. Men teknikken gikhastigt frem, tyskerne byggede langtrækkendekanoner, og man frygtede et tysk angreb. Der-for blev der fra 1913 bygget en fremskudt for-svarslinie, TUNE STILLINGEN. Den gik fraRoskilde fjord over Tune til Køge Bugt, og heranlagdes Mosede Batteri, i daglig tale kaldetFortet (ligesom nu). Det ligger højt, med vidudsigt mod syd, og desuden er her det bedstested til landgang (jvf. Stk. 24). Det er interes-sant at hele Estrups befæstningsanlæg, kaldetVest-Enceinten, ikke er indtegnet på de offi-cielle Generalstabskort, senere kaldet Geodæ-tisk kort, i 1:100.000, det gælder endnu for densidste udgave i bogform, fra 1960. Det var mili-tære hemmeligheder! Efter anden verdenskrigblev anlægget åbnet for offentligheden. – Deter mærkeligt at se, hvor forskelligt Danmarkforholdt sig ved udbruddet af krig i 1914, og i1939. Under første verdenskrig gjorde manmeget for at modstå et tysk angreb. Der blevindkvarteret soldater på gårdene, der blev gra-vet skyttegrave, og der blev udlagt pigtråds-spærringer. På Klintegårdens jorder blev 27tønder land gravet op. Efter krigens afslutningblev der udbetalt erstatninger. Der var mange

11

soldater indkvarteret på Klintegården, og dervar enkelte hos sommerhusejerne. I et brev af2. maj 1918 fra overretssagfører Harald Chri-stensen ”fremsendes regnskab over soldater-indkvartering på Karlslunde Strand i tiden fra1. juni 1916 til 1. febr. 1917”. Efter beløbene an-gives hvor de var fordelt, det giver et indtrykaf hvem der boede der dengang: Godsejer Sten-bjørn 3 mand, fabrikant Gluud 2, (de følgendehver 1) forvalter Albertsen, Frøken Ljungdahl,O.R. Sagfører Christensen, mejerist Christen-sen, Dr. phil. Hartz, direktør Hartmann, fabri-kant Winther, og købmand Lybecker.

I mellemkrigstiden var fortet militært om-råde. En gang imellem var der skydeøvelse, fx

med maskinkanon. Man kunne se projekti-lerne slå ned i vandet. – Engang da jeg var lillegik jeg tur med min mor til den nye MosedeHavn. Vi gik ad stranden. Da vi skulle tilbagestod der en masse nøgne unge mænd på stran-den. Det var soldater som skulle i vandet, ogder var ikke noget med badebukser. Det varikke noget for en dame på den tid, så min mortog mig med op på klinten, og hun gik fremadmed nedslagne øjne. Her oppe stod flere offi-cerer i uniform, de skulle holde øje med solda-terne. Jeg var klar over at vi ikke måtte gå her,men officererne sagde intet – de respekteredemin mors adfærd.

12

5. HAVNEN

Mosede Havn blev bygget i 1920’erne. Denhed ”Fiskerihavn” fordi den blev bygget til engruppe fiskere i Mosede, som indtil da varnødt til at trække deres både på land. Sommeget lille gik jeg med min far derhen, havnenvar vist under opførelse. Vi kom ned i kahyt-ten i en fiskekutter, der sad flere fiskere sommin far kendte, alle blev omtalt med fornavn.Desværre blev det ikke til flere besøg der. Jeg

var meget optaget af alt med fiskeri, og det varmit store ønske at blive fisker. Nu var der nordfor åen en lille hytte lige ud til stranden, herholdt Hans Rasmussen til, en ret ung fisker.Han boede ikke her, men der var et lille rummed køjer. Desuden et større rum der var fuldtaf fiskenet. Jeg holdt af at sidde her i timevis ogse på at han ”bødede” garn. Han havde ensærlig ”nål”, hvor garnet var vundet op inde

på midten. Hver gang nettene havde været ibrug skulle de repareres for rifter. Nettene blevbeskyttet af tjære. Der var, som andre steder,en ovn på stranden, hvor man kogte tjære. -Engang sagde Hans Rasmussen at han villeforære mig en båd, det blev mit store ønske.Jeg troede fuldt og fast på det, og fortalte det tilmine forældre, men de tvivlede. Og tiden gik,jeg fik ingen båd. Det siges, at man ”må aldrig

skuffe et barn”. Det var det, der skete her. Menda vi flyttede til byen begyndte en anden til-værelse. Jeg fik briller, og så kunne jeg ikkeblive fisker. Denne drøm forsvandt efterhån-den. – Hans Rasmussen boede med sine foræl-dre i et lille landbrug nær Klintegården, hanvar ugift. Han havde, som andre fra egnen,arbejdet på Grønland, i Kryolitbruddet. Handøde ret tidligt, blev ikke 50 år.

13

Mosede Havn. Den oprindelige form. Nordre mole. 1935.

Et barn skal jo lære meget. Nogle gange kunneman se en flot regnbue over stranden. Mineforældre sagde, at man ikke kunne kommehen til den. Det troede jeg ikke på, så jeg prø-vede flere gange at gå efter den, mod nord, påsandstranden. Men når jeg kom til åen, og lidtvidere, og jeg kunne se at jeg ikke komnærmere til den, så måtte jeg erkende at den

stadig var langt væk. Og så var det vel, des-værre, rigtigt, hvad mine forældre sagde.

Mosede Havn blev bygget som en femkant,og der var en bro ud til den. Siden er denblevet udbygget med flere moler, og nu er deten ”Lystbådehavn”, idet antallet af sejl- ogmotorbåde er eksploderet efter krigen.

14

6. JERNBANE

Den berømte (berygtede) justitsminister AL-BERTI var valgt til Folketinget for Køge i 1892-1908. Han arbejdede på at få anlagt en jern-bane fra Køge til København. Det kom så langtat der blev vedtaget en lov i 1908, men så giksagen i stå. Men ønsket var der stadig, ogsenere blev sagen taget op igen, og i 1918 blevder nedsat en kommission. Efter et grundigtarbejde afgav den Betænkning i 1921. Der vartale om det vi kalder et Regionaltog, ikke detder kom senere, et S-tog med mange stationer.På den tid boede der ikke mange menneskerlangs stranden, og jernbanen skulle først ogfremmest være til godstransport, derfor skulleden lægges et stykke inde i landet, nogle men-te at den skulle gå vest om Karlslunde by. Der

kom mange henvendelser fra lokalbefolknin-gen angående linieføringen. Det blev også an-ført at man skulle bekæmpe arbejdsløshed.Men efter første verdenskrig var bilerne ifremmarch, derfor var nogle betænkelige vedjernbaneanlæg. Det kan nævnes, at der i1920’erne blev anlagt ”den midtsjællandskejernbane”, fra Hillerød over Frederikssund tilRingsted. Det var en eklatant fiasko, den blevnedlagt få år efter. Man kan endnu se 2 dæm-ninger syd for broen ved Frederikssund.

Betænkningen indeholder udførlig plan-lægning, og detaljerede udgiftsberegninger.Der er optrykt mange henvendelser fra bebo-ere og organisationer om deres ønsker. Mender kom ikke noget ud af det, i retning af jern-

15

16

bane. Derimod er der en bemærkning som pe-ger på fremtiden. Kommissionen har overvejetet forslag fremsat af ingeniør H. Frede Peter-sen, som har skrevet om jernbane, men somogså har foreslået at det undersøges, om derkan anlægges en vej langs stranden, udgåendeomtrent fra Københavns kommunes sydligegrænse, og om der i den forbindelse bør fore-tages opfyldning af lavvandede partier i Kal-vebodstrand. – Komissionen anfører, at uansetom der skal være jernbane eller vej, bør manbegynde at ekspropriere nu, da udstykning ogbebyggelse er begyndt.

På vedføjede skitse ses forslag til jernbaneog vej. Jernbanen udgår fra Vigerslev, så man

kunne benytte Roskilde-banen fra Hovedba-negården dertil. Der er planlagt stationer vedVallensbæk Strand, Hundige, KarlslundeStrand, og ”Jernen-Station” nord for Solrød.Desuden er der billetsalg ved Avedøre, Jersie,Lynghuse (Ølsemagle/Ølby). Den projektere-de Strandvej er afmærket med prikker. Gam-mel Køge Landevej er tegnet fra Valby til Jæ-gerkroen. Lige nord for denne slår vejen etsving ind i landet, det skyldes den lavtlig-gende strandeng (jvf. sidst i Stk. 7). Man ser atder er afsat strandpark ved Hundige, og vedKarlstrup Strand, svarende til det der blev fre-det (Stk. 25).

17

Forslaget om en vej vakte så stor interesse atKommissionen nedsatte et udvalg til at under-søge dette, og allerede 1922 kom der en be-tænkning om ”Anlæg af en Vej langs Strandenved Kjøge Bugt”. Til betænkningen er der sombilag et meget langt kort (Atlasblad), hvor denprojekterede vej er indtegnet. Det er flertalletsforslag, at vejen skal gå helt ude ved kysten,således at det er nødvendigt at fylde op, pågrund af højvande. En skitse viser, at der skul-le være to kørebaner, den ene ud til vandet, enart Riviera, hvor den hurtige trafik, biler, skul-le køre, mens den langsomme trafik, hestevog-ne og cykler, skulle køre på den anden. Og i

midten var der plads til en elektrisk sporvogn,som der ville være brug for, hvis det ikke blevtil noget med jernbanen.

Imidlertid var der et mindretal under ener-gisk ledelse af ingeniør E.L. Barfoed, og detfremsatte en anden plan. Man skulle holde sigtil den gamle Køge Landevej, som lå lidt vækfra kysten. Det ville have mange fordele: manskulle ikke fylde op, man ville ikke ødelægge”den smukke badestrand”, vejen ville kommetil at gå der hvor den nuværende bebyggelseer, og den fremtidige vil komme. – Ligesomflertallet foreslår mindretallet, at der medmellemrum anlægges strandparker, hvor

Skitse i Betænkning 1922. Flertallets forslag.

7. VEJEN. DEN NYE STRANDVEJ

befolkningen kan komme ud til stranden. Detmå ikke gå som nord for København, hvor deter private grunde hele vejen. Det skal bemær-kes, at det først var i 1930’erne at Stauning fikvedtaget en lov, som gjorde strandene til-gængelige overalt. Det var måske som tak fordette, at en nydannet revle blev opkaldt efterham – ”Staunings Ø” ved Jersie Strand. – I for-bindelse med disse Strandparker skriver min-dretallet: ”Således vil Mosede Batteri, såfremtdet nu skal nedlægges, kunne omdannes til ensmuk park, der i langt højere grad vil opfyldeland- og bybefolkningens krav til at nydeudsigten på dette sted, end hvis Kommissio-nens flertalsforslag gennemføres syd på, hvorman vil bortgrave en del af den derværendesmukke, historiske klint, og lade en bred auto-mobilvej skære sig ind gennem resten. I kom-missionens flertalsforslag er det, som om op-nåelsen af krav, der kan tilfredsstille en gen-nemgående turist- og luksusautomobiltrafik,har været den ledende faktor. Beboerne forud-sættes både at være mange og velhavende …”– Og ingen af delene var rigtige – dengang.

Der anes en social forskel mellem beboernenord for København, og dem syd for. Desud-en var det tiden for Socialdemokratiets frem-vækst, hvor der skulle være velfærd for den

jævne befolkning. I Social-Demokraten er der i1922 en stor artikel om planerne for jernbaneog vej, med den nævnte skitse. Den endermed: ”Under det konservative regimente blevstranden fra København nordpå så godt somganske ødelagt for den almindelige befolk-ning. Dette bør ikke gentages mod syd”. Sam-me år var der et stort borgermøde i Jæger-kroen, det endte med at beboerne sluttede opom mindretallets forslag, som fremlagdes afingeniør E. L. Barfoed. Han havde en stor ejen-dom ved Hundige. – Nu længe efter må manda være glad for, at det var dette forslag derblev realiseret!

Efter mange diskussioner op gennem1920’erne om ”vejen” kom arbejdet i gangomkring 1930. Det skulle være en cementvej,eller rettere: betonvej, hvad der var ganske nytden gang. Først blev der gravet ud, og det varfantastisk at se bredden, hvor der før barehavde været lidt grusvej. Så blev der fremstil-let et netværk af tynde jernstænger. Det blevlavet på stedet, der var nogle trærammer hvorstængerne blev lagt, først den ene vej, så denanden. Derefter skulle de samles, i hvert krydsblev en bøjet ståltråd sat ned, og den blev sålukket og klippet af. Et stort arbejde. Dette vararmeringen. Nettene blev lagt på vejen, på et

18

19

“Idyllen ødelægges.” August 1932. Foto: R-K.

underlag, og nu blev der hældt cement på. Detkom fra de roterende ”cementkanoner”, somogså var nye dengang. Derefter blev der lagtstråmåtter på, de skulle sørge for at ”afbindin-gen” skete langsomt. Der blev støbt to køre-baner, en i hver retning. Ved siden af dem varder en grøft, derefter cykelsti og fortov. Senereblev grøfterne sløjfet, og der blev 4 cement-kørebaner. – Nu er der igen 2 kørebaner for detmeste, og bred midterrabat, det er for at tvingehastigheden ned, så ulykker undgås. Det harman opnået, men til gengæld er der trængselpå motorvejen!

Det var et stort arbejde at støbe det tykkebetonlag, og dengang havde man ikke de en-treprenørmaskiner der er en selvfølge nu, sådet varede længe, 4-5 år. Det første skulle blivedet sidste: man startede ved Store Vejleå, hvorlandevejen havde en bugt ind i landet, fordider var en lav strandeng. Her startede manmed at fylde på, så det kunne ligge og synkesammen. Og efter de 4 år kunne man så støbecement her, som det sidste.

Lidt syd for dette lå Jægerkroen. Den havdeligget ud til den gamle landevej, som kan sesendnu på et bykort, med navnet Tranegilde

20

Den nye cementvej, ikke færdig anlagt. Riise-Knudsens hus, SOLE. Til højre: Wesches hus. Ca. 1933. Foto: R-K.

21

Strandvej, som bugter sig. Den nye cementvejlå lidt længere inde, så nu måtte indgangenflyttes til baghaven. Der blev rejst en monu-mental rød træport ud til den nye vej. Senereer kroen forsvundet, ligesom Frihedskroenved Hvidovre. Men her er navnet bevaret, i S-togsstationen, og i butikscentret. – Jeg er vanttil at vi sagde: Cementvejen. Senere har jeglært, at den korrekte betegnelse er: Betonvejen.For cement er bindemiddel, produktet hedder

beton. Men så morede jeg mig da jeg opda-gede, at der ved Solrød Strand er en vej derhedder: Cementvejen! Den går på tværs af –betonvejen. Forklaringen er, at den går op tilKarlstrup, hvor der var en cementfabrik 1958-1975. Før den var der kalkværk, som hørte tilHedehus Teglværk. Søen der ses nu er opståetved at der er blevet gravet en masse materialeop til disse produktioner.

Den hvide Cementvej, med motorcykel. 1935.

Forstørret Sognekort 404 B.1892. Scannet af

Kort & Matrikelstyrelsen. Copyright A 125-02.

Ved udskiftningen efter 1800 ville bønderne isognet ikke have andele i Jernen, fordi arealetvar værdiløst. Det hele kom til at høre til Klin-tegaarden. Mortensen nævner en række ejereaf gården og kommer til Jens Nielsen, 1847-1892. Derefter skriver han: ”1893 købte et sel-skab gården og antog som forpagter ChristenTHERKILDSEN, født i Jylland, gift med EllenKristensen. Therkildsen var en dygtig, foretag-som mand, der kom til at betyde meget forsognet; han var sognerådsformand i 15 år,arbejdede for Stormosens afvanding, opret-telse af statshusmandsbrug m.m. 1911 solgtesstrandarealet ”Jernen” fra gården til udstyk-ning, og er nu i ca. 200 parceller. Therkildsenkøbte gården og den øvrige jord, der i 1916købtes af hans svigersøn Christian H. Rasmus-sen, gårdejer i Karlstrup. Født på Langeland1879, gift i Karlslunde 1904 med Ellen Ther-kildsen. – Den nye betonvej København-Køgeførtes så nær op til gården, at den østligelænge måtte fjernes”.

Der findes et Sognekort med titel: ”Karls-lunde Sogn. Thune Herred. Kjøbenhavns Amt.1892”. Målestokken er angivet til 1: 20.000, deter det samme som for det første Sognekort

(Stk. 1). Her bringes et udsnit, som er forstør-ret. Man ser at den gamle strandvej ikke går såtæt på Lopholm og Ræveholm som den gjordepå det tidligere kort, den er blevet rettet ud.Matrikelnumrene på bondegårdene svarer tildet tidligere sognekort. Men nu er Jernen ud-stykket, så det har vel forbindelse med detMortensen omtaler. Jernen har 10 a og et bog-stav mere. Men det er store grunde, fra stran-den indtil agerjorden. Siden er disse grundeblevet udstykket, og derfor er matrikelnum-rene blevet længere, idet de er blevet under-delt med flere bogstaver. – Ved flere steder stårder: Mosede by, Greve Sogn. Det hænger sam-men med at en del jorder tidligere hørte tilG(j)eddesdal, som ligger i Greve. Mosedehørte dels til Greve sogn, dels til Karlslundesogn. Foroven er ”Mosede By” indtegnet – denbestår af 3 gårde. (Nu: Mosede Bygade). Der erogså navne som: Bastebjerg Enge. Brødmosen.Sdr. Holmen. Store Mose. PræstegaardensEng. Ellesmad.

For den følgende tid er der et meget stortMatrikelkort, i 1:4000, som går fra 1905 til 1950.Det var udmærket til at begynde med. Menefterhånden som de store grunde blev udstyk-

23

8. UDSTYKNING

ket, i stadig mindre parceller, er det blevet no-get ”gnidret”. Tilmed skulle mange matrikel-numre ændres, og der er ikke meget system ide nye bogstavkombinationer. Endelig findesder de moderne Matrikelkort, fremstillet elek-tronisk, med de nuværende matrikelnumre.

Min far var tidligt med, idet han i 1911 købte”Matrikelnummer 10-am af Karlslunde By ogSogn”. Der blev udfærdiget et udstyknings-kort som viser 2 strimler af arealet, fra vandetind til agerjorden. Den nordlige var min farsgrund, som nu gennemskæres af Strandvan-gen. Den næste blev købt af dr. Hartz, hvor nuSvend Gratesvej er.

Skødet er tinglyst 8. december 1911. I pro-tokollen er der først en KØBEKONTRAKT(Løbenr 1110/1911), hvori det hedder: ”Under-

tegnede inspektør P.I. Carvil sælger og over-drager herved til medundertegnede cand.phil. L. Gluud en parcel af den mig ifølge skø-de af 26. juni d.a. tilhørende ejendom, Matr.nr.10-u af Carlslunde by og sogn, Kjøbenhavnsamt. Den solgte parcel har et areal stort 21⁄2 tøn-der land og er beliggende umiddelbart op tilden af de herrer d.phil. Hartz og Hjalmar Jen-sen kjøbte parcel, strækker sig i Jæhrnens fuldedybde, og skal mod Kjøge Bugt have enstrandlængde af c: 65 alen, og imod vest af c:85 alen”.

Dernæst kommer en række bestemmelser.Parcellen er tiendepligtig. Der er en deklarati-on af 1905 ”angående en færdselsret for Karls-lunde sogns beboere ad en vej til Jæhrnen forat køre ned til stranden og hente grus, tangm.m. indtil cote 0, for et tidsrum af 49 år, fra 31.oktober 1905 at regne.” – Der må kun bygges i2 etager, til 2 familier. Og så en række forbud,som viser at man også var ”miljøbevidst” før itiden. ”På parcellen må ikke drives nogen afde i lov af 10. marts 1852, angående visse forsundheden skadelige næringsveje, ommeldtenæringsbrug, eller haves oplag af de i lovennævnte gjenstande, ligesom bygningerne påejendommen ikke må indrettes til eller anven-des til drift af fabriker af nogen som helst art,

24

Køge Bugt med is. April 1917. L.G.

25

Udstykningskort 1911. Scannet af Kort & Matrikelstyrelsen. Copyright A. 125-02.

ei heller må der i bygningerne eller på parcel-lens grunde drives nogen som helst bevært-ningsnæring, pantelåner- eller vognmandsfor-retning, eller overhovedet drives nogen næ-ring eller virksomhed, der ved røg, larm, ildelugt eller på anden måde kan være til gene fornaboerne. Endvidere må der på parcellen elleri de bygninger, der opføres på den, ikke fore-findes sanatorier eller optagelseshjem for epi-leptikere, drankere, lupus-, tuberkulose- ellerandre patienter, eller anstalter for vanføre. Påparcellen må ei heller findes slagteri, losse-eller oplagsplads.” – ”2. Skulde den over par-cellen førende gamle Kjøge Landevei bliveomlagt, skal køberen finde sig i, at den føres

over parcellen andetsteds i flugt med den nyeretning, der måtte gives vejen ved dens om-lægning.” Man har altså haft plan om dette i1911! - ”4. Købesummen er fastsat til 1200 kr.,skriver et tusinde to hundrede kroner pr. tøn-de land, hvorved bemærkes, at det over par-cellen førende vejareal ikke medregnes vedbestemmelse af købesummen”. - 5.”Udenforkøbesummen betaler køberen alle … udgifter… samt salær til overretssagfører V. Kiær …”.

Derefter kommer SKØDE. ”Den med for-anstående købekontrakt solgte parcel er vedLandbrugsministeriets udstykningstilladelseaf 11te november d.å. skyldsat under Matr. no.10-am for hartkorn 23⁄4 album, og dens arealudgør efter udstykningskortet 13.791 m2 –35.001 kvadratalen, heraf vej 605 m2 – 1.536 kv.alen. Da vejarealet ikke medregnes til beregn-ing af købesummen, udgør denne, beregnetefter 33.465 kv.alen á 1200 kr. pr. td. land, kr.2.868,42”. - ”Til vitterlighed: A. Palnir, V.Kiær.”

Dette bliver 81⁄2 øre pr. kv.alen. Herved be-kræftes den mundtlige tradition som sagde, atsalgsprisen var 10 øre pr. kv.alen, og at mind-ste salg var 2 tønder land.

Derefter følger en PANTEOBLIGATION(løbenr. 1111/1911). Teksten er ret kortfattet,idet der stadig henvises til en foregående pan-

26

Byboere på Stranden. 1915

27

Fra Gæstebogen. 20. maj 1917. Fritz W. Gluud (fætter af min far).

teobligation (1109/1911) angående juridiskeenkeltheder. Den hører til en købekontrakt(1108/1911) for en tilsvarende parcel. ”Ejen-domsselskabet Østerstrand A/S sælger ogoverdrager herved til frøken Else Kirstine Ly-becker en ubebygget parcel af den selskabetifølge skjøde, tinglæst 3’ august 1906, tilhøren-de parcel af Klintegaarden matr. nr. 10-u afKarlslunde By og Sogn, Kjøbenhavns Amt …”Kontrakten slutter: ”Som sælger: Ejendomssel-skabet Østerstrand A/S Carl Olrich, V.Kiær. Tilvitterlighed: A. Palnir. Carl Kaiser”. – Her erprisen 7 øre pr. kv.alen. (Parcellen er ikkematrikuleret).

Man kan sammenligne med grundpriser nu.Ganske vist er der ingen ubebyggede grunde,og det er nærmest umuligt at købe grund nærvandet, da de går i arv. En ejendomsmægleroplyser, at grunde på strandsiden af vejen kankoste mellem 1700 og 2500 kr. pr. kv. meter.Men heri er indeholdt udgifter til byggemod-ning, og forskellige afgifter, som kan løbe op i75-100.000 kr. pr. parcel. Grundene er ret små,de varierer omkring 750 kv. meter. Det kan skeat der fra en stor grund frasælges en alminde-lig grund. Den kan således komme til at kosteover en million! Sætter man den oprindelige

pris til 20 øre pr. kv. meter, og prisen nu til 2000kr., så er prisen nu 10.000 gange større end denoprindelige pris! Men nu er pengene jo ikkehvad de har været. En krone i 1911 angives atsvare til 50 kr. i dag (officielt pristal, men senote 8.4). Herved reduceres tallet til 200. Det erganske vist også meget, men så er det også ethelt andet ”produkt” man køber. I 1911 fikman kun: sand, strand, blæst. Nu får man etvelfungerende forstadssamfund: der er godlokalvej, med midterrabat og rundkørsler, derer motorvej, og S-tog, og busser. Og der er for-retninger, restauranter, kirker.

Når man ser tilbage på et århundredes ud-vikling kan man se, at et område der var totaltværdiløst i 1900 nu er blevet meget kostbart,regnet i pris pr. kvadratmeter. Hvordan kandet være? Jorden (eller: sandet!) er jo ikke ble-vet anderledes. Ganske vist gror der mangetræer nu, men det mærkelige er jo, at træer kangro hvor jorden er for dårlig til landbrug. ISmåland havde man kun træer, derfor be-gyndte en konge at indkalde folk der kunnelave glas, for brændsel havde man nok af. Førvar det jordens ydeevne, eller Bonitet, det drej-ede sig om. Det spiller ingen rolle nu. Det erbyfolk som vil købe, de skal bruge grunden tilat bo her, hele året, og så skal de have græs-

28

29

Grundejerforening. Love 1917.

plæne, blomsterbed, træer, golfbane. Pengenehenter de andetsteds, i byen, i et højteknolo-gisk samfund, der lever af eksport til andrelande. Man er kommet langt væk fra den ”na-tural-økonomi” som bestod for 100 år siden.En mand som Jens Nielsen (Stk. 26) har sethalvdelen af den udvikling.

I en oversigtsartikel hedder det: ”Omkring1900 udviklede det nordeuropæiske borger-skab en særlig landliggerkultur, hvor familier-ne inklusive tjenestefolk om sommeren flytte-de ud til sommerboliger på landet eller vedhavet, søer, floder m.m.”

Therkildsen tog initiativ til at plante et”Læbælte”, også kaldet: Plantagen, i en sænk-ning mellem vej og strand. Oprindelig kunneder ikke gro noget på det åbne, forblæsteområde. Man plantede sølvpopler, som vokserhurtigt, de skulle give læ og muliggøre gran-træer. Derefter skulle sølvpoplerne fældes.Men det var nu smukt at se sølvpoplernes

blade, når de blev bevæget af vinden. I mineforældres første hus (Stk. 12) kunne man siddepå balkonen og se helt ned til vandet. Ther-kildsen var også med til at købe Aktiegrunden(Stk. 23), og på vestsiden af vejen blev der heranlagt en plantage.

I 1917 dannedes ”Foreningen af Grundejereved Karlslunde Strand”, og der vedtoges lovefor foreningen. Man havde juridisk sagkund-skab, idet en af grundejerne var overretssag-fører Christensen.

* * *I det følgende vil vi se på de enkelte grunde,fra Fortet sydefter. Det allerførste var et gultottekantet træhus som blev kaldt HORN’s hus.Det blev bygget af tømrermester Richard Han-sen, først i 1920’erne. P. HORN ejede Overgårdved Mariager fjord fra 1923 til 1930. Han vargift med en datter af Jens Nielsen, den tidligereejer af Klintegaarden. Huset er væk nu.

30

Det næste tilhørte kommandør Henrik Ravn(1868-1949). Det lå højt, på ”Klinten”, ligesomFortet. Det var en langstrakt grund, på midtenlå huset, et rødt træhus i to etager. Fra lande-vejen hen til huset var have, med en masse

frugttræer og frugtbuske. Fra huset ud til klin-ten var der åbent. Der har vel fra starten væreten bestemmelse om at der ikke måtte byggesher, fordi man fra fortet skulle kunne skydemod syd (Demarkationslinie), siden er det

31

9. RAVN

Ravns hus: GLITNE. Set fra øst. 1935.

blevet fredet. Lokalvejen hedder nu Frydens-vej. Fruen havde tegnet huset, og tømrer Niel-sen (Stk. 25) havde bygget det. Det lå på enskråning, således at der var en lang trappe optil stueetagen. Man kunne gå lige ind i kælder-etagen, hvor der var et stort værksted. Det varkommandørens hobby at arbejde her, og noglesagde at han burde have været tømrer ellersnedker. Han havde også plantet alt i haven,var begyndt på en bar mark. De havde købtjord af Klintegården, og det var god jord. Nuvar der meget at gøre med at plukke frugt ogbær, det var fruen og de to døtre der stod fordet. Kommandøren – det skulle man altid sige,man måtte ikke sige ”hr. Ravn” – var ivrig til atlave frugtvin. Dengang var druevin en luksus,og mange lavede frugtvin. Men det var svært.Det blev sagt, at der skulle 10 års erfaring tilfør man kunne være bekendt at servere den forgæster.

Kommandør Ravns far var også søofficer,blev viceadmiral, og var minister i Estrups re-gering i en lang årrække. Den var jo megetupopulær på grund af ”provisorierne” (provi-soriske finanslove), og det fortælles at Køben-havnerviddet sagde eller sang: ”Ned medEstrup, Scavenius og Ravn. – Op, op på enskraldevogn – og ud af Kongens København”!

Ved at støtte landbefæstningen skadede hanflåden, og blev kritiseret af sine kolleger. –Kommandøren blev senere direktør for Sø-kortarkivet. Han havde sejlet meget, bl.a. tilIsland, som dengang hørte til Danmark. Herhavde han fundet sin hustru, Marie, som varsøster til fru Hartz (Stk. 19). Og det var vedsommerophold hos Hartz at de fik lyst til at fåeget hus her. Fruernes far var norsk hvalfangerpå Island, kaptajn Lauritz Berg. En anden sø-ster blev gift med den svenske opdagelsesrejs-ende Nordenskjöld. Fru Ravn fortalte engang,med et undskyldende smil, at blandt de dan-ske søofficerer hed det sig, at man skulle”plukke rosen, men lade busken stå”. Detføltes som en meget ”vovet” bemærkning påden tid. – Det var et forbilledligt ægteskab,min mor sagde at det var ”den store kærlighedi praksis”. Fru Ravn havde engang fortalt, atder gik ikke en dag uden at hendes mandsagde en kompliment til hende. - De to døtrehavde fået nogle gammeldags navne: Wilhel-mine og Henriette. Men det klarede de ved atforkorte til: Willen og Henni. Henni blev giftmed en ingeniør i Göteborg.

Ravns hus hed GLITNE. Det er et gammeltnorsk ord der betyder: den lysende, eller strå-lende. I den norrøne mytologi var det navnet

32

på guden Forsets hal, hvor han holdt dom. Dervar støtter af guld, og taget var af sølv. – Mensådan var Ravns hus nu ikke. I påsken 1935boede jeg der. De viste mig en dørkarm, hvormalingen klæbede lidt. Huset var bygget

under første verdenskrig, der var erstatnings-materialer, og malingen var ikke blevet tør iløbet af 20 år! – I 1960 blev huset ombygget,men nu er det væk. Og området derfra ud tilklinten er ligeså åbent som før i tiden.

33

10. ORLA-JENSEN

Det vi kaldte Klinten kronedes af et mægtigtbjælkehus med rødt tag. Det var i 3 etager, ogmed lang balkon mod øst og vest. Det liggernu for enden af Klinteparken. Sigurd Orla-Jen-sen (1870-1949) blev cand. polyt. 1893, dr. phil.1904, professor ved Polyteknisk Læreanstalt1908. Hans fag var gæringsfysiologi, og hangjorde en stor indsats for mejeribrug og oste-produktion, han var en internationalt aner-kendt videnskabsmand. Han medvirkede tilden danske roquefort-osteindustri, og han la-vede recepten til CLOC-likør (Cuminum Liqui-dum Optimum Castelli, Slottets Bedste Kom-men Likør). Og han skrev en afhandling om”Aarsagen til Dannelsen af Huller i Schweizer-ost”.

Hans hustru var også ingeniør, og gav sigaf med de samme emner: mælk og brød. Da dehavde købt grund tegnede hun et hus. Men da

hun så min fars bjælkehus (Stk. 13), blev hunså begejstret for det, at hun tegnede et lig-nende, men betydeligt større. I sommeren 1918boede de til leje i vort første hus (Stk. 12), mensde byggede deres, som blev færdigt i 1919. -

Orla-Jensens hus. Ca.1924. (uskarpt).

Professorens hobby var at spille Kroket, detvar moderne dengang, og man sagde at hangerne ville vinde. Der var indrettet en flot kro-ketbane. Der var to sønner, og når der varbørnefødselsdag var det en stor oplevelse atvære i den fantastiske have. Den ældste søn,Ib, blev kunstner, maler. Han havde en udstil-

ling i 1935, hvor jeg hilste på den aldrende pro-fessor. Den anden søn, Sigurd, sluttede somkøbmand i Store Magleby på Amager. Fruenssøster, frk. Gjerulff, boede der om sommeren.De to søstre havde arvet mange penge, fra Fir-maet Holbech på Østergade, hjørnet af Køb-magergade.

34

Børnefødselsdag hos Orla-Jensen. 1926 eller 1927. Til venstre, foran: Sigurd O-J, bag: Erik G. Til højre, foran: Arne G, bag: Ib O-J. I midten: 4 børn af gartner Rosenaa.

Grunden var umådelig stor, så man måttehave en gartner til at passe haven, han boedemed familie i et hus ved indkørslen fra vejen(nu Klinteparken 1), han hed Rosenaa. Grun-den var på 4 tønder land, 57.000 kv.alen,(22.440 kv.meter). Professoren begyndte somandre på bar mark. Han havde rejst meget iudlandet, og havde hjembragt mange smukkeplanter og træer. Og fruen var også aktiv vedanlægget. Der var dels dyrket have, dels park,og der var lavet en lille sø. Da professoren blevgammel ville han gerne at stedet blev bevaretsom det var. Han tilbød det offentlige at købedet hele for 150.000 kr., men hverken Stats-ministeriet eller Københavns Kommune villebetale det. Man syntes at anlægget var for finttil at være ”folkepark”, desuden lå det langtfra København. I slutningen af 1944 solgteOrla-Jensen til en privatmand, for 120.000 kr.

Herefter begyndte udstykningen. Der var for-skellige planer for denne, mere eller mindrehårdhændede. Søen blev kastet til. Men derblev dog ikke bygget rækkehuse. Der er nu 2veje: Klinteparken, og Klinteparksvej, medparceller på begge sider, og desuden er dermod syd et åbent stykke. Det blev købt afErnst Hartmann (Stk. 25), der skænkede det tilHøje-Taastrup kommune, som har indrettet enstrandpark med mulighed for camping.Derfor navnet: Hartmannsgave. – Området fraOrla-Jensens hus ud til stranden er fredet.Orla-Jensen var meget aktiv for naturfredning,og var i mange år formand for Grundejerfor-eningen. - En af grundene blev købt i 1950 for12.000 kr. Den var på 942 kv.meter. Det giveren pris på ca. 13 kr. pr. kv.meter.

35

Klintegården lå som en indgang til KarlslundeStrand, ud til vejen der førte op til landsbyen.Skulle man til Karlslunde By (som man sagde)gik vejen fra Klintegården først lidt mod nord(nu Klintegaardsvej), så drejede den og gikmod vest til landevejen Tåstrup-Køge. Halv-vejs hertil boede frk. KIERKEGAARD, hvis farhavde haft Karlslundegården, og hendes

broder havde haft den inden Gjersdahl (Stk.27). Hun drev et stort gartneri her, hjulpet afsin husbestyrerinde, frk. Møller. Her kunneman købe grøntsager, jordbær, også saft og syl-tetøj. Hendes hus var bygget af kridtsten, sådet blev kaldt Kridthuset. Hun havde selvbygget huset, og anlagt haven. For børnenevar det et paradis at komme her, og frk. Kier-

36

Klintegaarden. Forrest: vej til Karlslunde by. Stuehuset er stråtækt. Til venstre: Peder Olsens røde murstenshus. Skibet i baggrunden er strandet, og besætningen boede en tid på

Klintegaarden. Postkort. Stemplet 5.1.16. Efter et stort professionelt fotografi, 1914.

11. FRA KLINTEGÅRD TIL KØBMAND

kegaard var sød mod børn. Fra indgangen vedvejen var der skiftevis guldregn og rødbøg.Hun havde arvet flere grunde på stranden,som hun kunne sælge efterhånden. Hun varmeget dygtig, og meget afholdt. Hun havdeværet forlovet med en mediciner, men handøde. Da hendes veninder holdt sølvbryllupville hun også holde en fest, og det blev i et teltpå en strandgrund, med flere hundrede gæster(fortæller Sigrid f. Hartz, Stk. 19). Men hunblev syg, og måtte opgive gartneriet. - I nærhe-den boede Martin (Hansen) som også var gart-ner. Han kørte på stranden og solgte grønt-sager. Hans hus ligger der endnu, overfor Ege-dalcentret. Bag dette går vejen lidt opad, vedFirhøje. Og i nærheden lå - Himmelbjerget! En-gang kørte min mor på hestevogn her, og bon-den klagede sig over stigningen. Min mor komfra Norge med dets fjelde, så hun syntes nokdet virkede komisk. Der må have været andre,der havde den opfattelse, for nu hedder det:HINBJERG.

Som nævnt overtog Christian H(ilarius)RASMUSSEN Klintegården efter Therkildsen,som måtte opgive den på grund af sygdom.Han flyttede til Roskilde men kom sig her, såhan kunne give sig af med forskelligt arbejde.Rasmussen havde forinden haft Øtoftegård

ved Høje-Taastrup, en gård med udmærketjord. Nu er der by her, men navnet er bevaret iet vejnavn. Rasmussen var gift med en datteraf Therkildsen, og de fik 13 børn. Men fruendøde i 1918, under den spanske syge. Han gift-ede sig ikke igen. Der var forskellige husbe-styrerinder, og der var ANE Rasmussen, som

37

”Ane ved Klintegaarden”. Ca. 1917.

havde været gift med en tømrer, men handøde tidligt efter en ulykke. Derefter hjalp huntil hos andre. Hun blev kaldt Ane ved Klinte-gaarden, hun var kusine til Ane på Ræveholm(Stk. 26), og hun var meget proper, i modsæt-ning til den anden Ane (Nielsen). Hun boede iet hus der lå ved hjørnet af Engvej og Strand-gårdsvej. Det brændte for nogle år siden, detvar det sidste rigtige bondehus her. Der er enlille mindesten med teksten: ”Ane’s Hus1817”. Ane ved Klintegården døde ca. 1936, ogvar da ca. 80 år.

Da cementvejen blev anlagt gik det ud overKlintegaarden, længer blev fjernet, så kunstuehuset (bygget 1880) er bevaret, det ligger

vinkelret på vejen (Karlslunde Strandvej nr.32). Omkring 1950 blev markerne udstykket,og Rasmussen tjente mange penge på det. Hanlod opføre den røde ejendom (nr. 34), for athave nogle butikker i nærheden. Han dødel961, og siden har nogle af hans børn boet der.Den sidste, Ernst, døde i 2002, og derefter erhuset blevet solgt. Jeg har talt med en datter,fru Thorsen, som var 94 år, hun kunne huskemin far fra dengang han havde grund her!

Lige syd for Klintegården kan man se enrest af den gamle Køgevej, den hedder Older-mandsvej, den er opkaldt efter Therkildsen,som var oldermand i Karlslunde bylaug. I øv-rigt betalte Therkildsen en ny skole i Karls-

38

Lille bindingsværkshus overfor Peder Olsens hus.1935. Nu: Oldermandsvej 7

Broen over åen ved den gamle landevej (nu: Oldermandsvej), lidt syd for Klintegården. 1935.

lunde, i 1908. Det var for penge han havde fåetind ved grundsalg. Oldermandsvej går ud til”Åen”, som hedder Møllebækken. Indtil her erden overdækket, og der er en gangsti på den,som snor sig gennem villakvarteret. Her vardengang en lille bro til den gamle vej, og der lået rødt murstenshus, bygget ca. 1907. Her bo-ede PEDER OLSEN (Ol’en) som var arbejds-mand og hjalp til ved bygning af huse, fx blan-

de cement til fundament, ellers var det jo træ.Han var meget tunghør, og vi børn morede osover at se, at han holdt den ene hånd for øretnår han talte med nogen. Der var ikke nogetmed høreapparat der. Og i øvrigt gik ”alminde-lige mennesker” ikke med briller dengang. Detkom først med Steinckes Socialreform i 1933,”Sygekassebriller”. - Huset ligger der endnu,Oldermandsvej nr. 2, men er ombygget.

39

Rester af bro inde på marken, lidt syd for Klintegården. 1935.

Her fra Oldermandsvej er åen åben. Vedudløbet er der en stensætning. Ved at drejeudløbet ville man undgå at efterårsstormenepressede søvandet ind i åen. Syd for åen var etlavtliggende areal der længe lå ubenyttet hen.En tid blev det kaldt: CONVADs grunde. Førsti løbet af 1930’erne blev det udstykket ogbebygget. På de følgende grunde boedemange af de første grundejere. Der varALBERTSEN, som havde været inspektør vedDe Gamles By. Han havde flere grunde. Hanog hans kone lejede ud om sommeren, såkunne de bo der før og efter, fruen sagde, atseptember var den bedste måned, når der ikkevar ret mange mennesker. Hun sagde også:”Når en af os dør, flytter jeg til Roskilde”. - Enaf de første på stranden var frk. LJUNGDAHL.Hun havde flere grunde, og byggede flerehuse. Da min far byggede sit første hus kunnede vinke til hinanden, og i et blad var der enartikel om ”hans hus og hendes hus”. Ud tillandevejen ligger et kvadratisk hus med strå-tag, det kaldte vi fru Weiss’ hus (nu Granvæn-get nr. 2). Hun var afdelingschef i Magasin duNord, for broderi. Hun foretog forretningsrej-ser, og herved traf hun en østriger, Weiss, somhun blev gift med, ca.1920. Det var gennemhende, at PIND kom herned. Han var afdel-

ingschef i Magasin du Nord, hvidevareafde-ling, han havde 4 døtre. Huset var hvidt medstråtag, bygget ca. 1920. (Huset ses nu påHybenvej nr. 6). – Derefter kom STEINs hus,gult. Karl Stein var grosserer. Senere var herWandel-Petersen, købmand i Roskilde. (Husetses nu i Granvænget nr. 7). I ”pionertiden”voksede der ikke noget, man så kun husene,derfor udtrykte man sig på den måde. - HolgerSørensens vej er opkaldt efter en grundejer.Holger E. SØRENSEN (f. 1886) var kontorchefi Københavns Belysningsvæsen, og havde enstor stilling som leder af personaleafdelingen.Han var i funktion da jeg begyndte som bib-liotekar i Belysningsvæsnet i 1950. Han var enfin ældre herre. Hver dag indtog han sinfrokost ved et lille bord i hjørnet af sit kontor.Jeg fortalte om min tilknytning til KarlslundeStrand. Men hans tid dér var efter min.

Efter Steins hus kom PETER PETERSENshus. Han var gårdmand, medlem af amts-rådet. Derefter et lille rødt træhus, det var frk.BECH der havde det, hun var datter af gård-ejer Morten Bech. Han havde købt den parcelder lå lige nord for vor. Senere solgte han styk-ket vest for vejen til købmandshandel. Ca.1934 byggede han rigtigt hus nærmere vedlandevejen, mens frk. Bech havde det lille røde

40

sommerhus nær stranden, et af de første huseder. Hun malede på den kongelige porcelæns-fabrik. Hun blev senere gift med Jens HolgerJensen, fra Strandgaarden, da han var blevetenkemand. Denne grund er nu den eneste, dergår helt fra landevejen ned til stranden.

Af andre beboere kan nævnes MANICUS-HANSEN, et yngre par fra København, dervar nabo til Albertsen. Mine forældre komsammen med dem, også i byen. I det hele tagetkom man meget sammen med de andre på

stranden, og mange livsvarige bekendtskaberbegyndte her.

Omkring 1920 boede den kendte læge ogernæringsekspert HINDHEDE en sommer påStranden med sin familie. Han spillede en storrolle under første verdenskrig, med sine råd iforbindelse med rationering. Han var ivrigvegetar. Hans søn, K. Hindhede, var den førsteder fabrikerede færdigblandet beton (Stk. 7),og anvendte gravko til udgravning af bygge-grunde.

41

Bjælkehuset og andre huse. Til højre Steins hus med hvid gavl. Pinds hus med stråtag. Badehus.

På vestsiden af vejen lå et toetagers træhus,Højbo. Det ses stadig, men er ombygget (nr.78). Der er mange sideveje på østsiden afStrandvejen, men der er ingen på vestsiden,bortset fra rundkørslen. Vejen er ”facadeløs”,fra Klintegården til Strandkirken, idet grun-dene har indkørsel fra Ræveholmvej.

Derefter kom Købmanden (nu nr. 84). Op-rindelig var der ingen købmand her. Der varMette Petersen og hendes mand, de boede iKarlslunde landsby. De kom ned til strandenmed en hvid hest, en gang om ugen, og havdeman telefon kunne man bestille varer. De varmeget hjælpsomme. Efter mandens død flyt-

42

Købmandens hus. Benzintank. Den gamle vej. Ubebygget grund. Udlånt af Arne Hansen.

tede METTE (”Mette Hans Pæ’sen”) til stran-den, og byggede købmandshuset. Om som-meren blev førstesalen udlejet. Mette varmeget dygtig, og meget afholdt. Efter nogle årovergik forretningen til J. C. PETERSEN (somikke var i familie med hende). - Man kanundre sig over, at der var basis for en forret-ning her hele året, da der var så få beboere(1920’erne). Men her traf man de andre men-nesker og kunne snakke med dem, og så varder telefon, det var der ikke mange der havde.Byfolk syntes det var mærkeligt at se køb-mandsfruen veje mel af i papirpose med et lillebarn på armen! Hun var ret stor, mens køb-manden var ret lille. Han havde en stor rødlighund ved navn Bello, den var meget fredelig.En sommerdag lå den og sov på pladsen foranbutikken. Jeg, som var 7-8 år, stod og så påden, blot af nysgerrighed. Så begyndte den atblive urolig, virrede med hovedet, og vågnedeop. Jeg tænkte: det er da mærkeligt, at jeg så-dan kan øve indflydelse på den …

Købmanden havde også bil, en Renault frabegyndelsen af 1920’erne, hvor køleren foranhavde to skrå sider, det var noget der ellersførst kom frem i 1933, med ”strømliniede”biler. I løbet af 1920’erne begyndte det medmotorkørsel, og købmanden fik anlagt en ben-

zintank. Dengang var der et stort område fraKøbmandshuset ud til vejen, det forsvandt dacementvejen blev anlagt. Når der skulle tankesbenzin (der var ikke selvbetjening) skulle manbevæge et lodret håndtag frem og tilbage (vin-gepumpe). Herved blev den gullige benzinpumpet op, der var to glasbeholdere, hver til 5liter. Når den ene var fuld åbnede man for enhane, så benzinen kunne løbe ned, og imenspumpede man op i den anden beholder, og så-ledes fortsatte det. Under krigen var der ikkebrug for benzintanke, og da de kom igen efterkrigen var de blevet mekaniserede.

Når man stod ved købmandens hus ensommeraften kunne man se ”mosekonensbryg”, det var en let tåge der lå henover delavtliggende marker og enge, op mod Karls-lunde by.

Ud over denne faste købmand var dermælkemanden fra Korskilde mejeri, han kom ibil, og ringede med sin klokke. Den tids vare-vogne var små, med en stor kasse bag førerhu-set. På bagsiden af denne var der haner til sød-mælk og til kærnemælk. På siden af vognenvar der en lille hane, den var til fløde. Manmedbragte kande til mælk og fløde, der varikke flasker. Var man ikke hjemme kunne hanstille den på trappen. En gang (da vi boede i

43

Bjælkehuset) var der stillet en halv liter fløde,det var til en uge. Da vi skulle tage den ind, låder en druknet mus nede i kanden! Musen varkravlet op til kanten–og havde fået ”overbalan-ce”. - Der kom også en bil fra Korskilde bageri.Ogdervarenslagterbil fraKarlslunde. MandenhedRocatis,ogvibørn var mest optaget af hanshareskår (ganespalte), det var meget fremtræ-dende, dengang blev det ikke opereret.

Der var også et landpostbud. Det var enældre mand, der kom med sin cykel, og en storlædertaske. Et år fik jeg som fødselsdagsgaveen ”daler” (2 kroner) fra en faster i København.Det sagde han, og jeg ventede, jeg syntes hanudfyldte en masse papirer. Så endelig haledehan daleren frem og gav mig. Det var mangepenge dengang!

44

45

12. GLUUD – CEMENTHUSET

Den første sommer. 1912. Udsigt mod vest over markerne. Til højre: L.G.

Efter købmanden kommer det areal min farkøbte, og som er centrum for mig. Leopold F.Gluud (1883-1968) arbejdede i sin fars garveripå Ny Carlsbergvej, og overtog det senere.Navnet stammer fra landsbyen Glud ved Hor-sens Fjord. En stamfader var bondekarl der,han blev hvervet til ”den Kongelige Livgardetil Hest” i København, og tjente 10 år, det varunder Napoleonskrigene, da der var engelskesoldater ned over Sjælland til Lolland. - Efterskilsmisse fik min mor, og min bror og jeg,

tilladelse til at skrive navnet med ét u, det ermere praktisk.

Hvordan min far fandt frem til KarlslundeStrand ved jeg ikke. Men som sagt købte hangrund i 1911. Han kørte derud på motorcykel,og havde de første år et lille hus. I 1915 be-gyndte han at bygge sit første rigtige hus, somblev lagt allerbagest på grunden, ved dennuværende Ræveholmsvej. Man kan se husetendnu, men uden den altan mod vest hvorfra

46

Arbejde ved det første hus. Til højre: L.G. Vandvognen. 1915.

man så aftensolen over markerne. I en lilleregnskabsbog kalder han det ”Cementhuset”.Det var nyt dengang at lave væggene af ce-ment. På billederne ser man arbejdet. Over-etagen var af træ. Huset var tegnet af W. Glud,som ikke var i familie med min far.

Regnskabsbogen viser at man tog ud hversøndag for at bygge. ”Billet Taastrup retur (2pers.) 1,60. Automobil Karlslunde retur 3,20”. –”Arbejdsløn til Lund og Jørgensen (førstegang) 5 kr.” (derefter 7 kr.) (for 1 dag). – Senere:

”1 fl. whisky 3,00 kr. 1⁄2 Cognac 1,00. 10 sækkecement 35,00. 12 flasker skibsøl 1,05”. Des-uden: ”Knud – 18 timer á 50 – 9,00”.

I en ”Samlet Opstilling” hedder det: Alt ce-mentarbejde 343,44. Glud tegning 40,00. Tøm-rer Nielsen 1.200,00, og 800,00. BrøndgraverOlsen 113,20. Murermester Madsen 253,00.Malermester Mathiesen 189,00. (m.m.) Desamlede udgifter er: 5.188,64. – Dette hus blevsiden solgt til Wesche. Det blev da kaldtVÆNGET (Stk. 18).

47

Cementhuset færdigt. Cementhuset under opførelse.

48

Opførelsen af det første hus strakte sig ifl.regnskabsbogen fra april 1915 til oktober 1917.Men nu skete der noget uforudset. Midt underførste verdenskrig rejste min far med en ven tilNorge for at stå på ski, i begyndelsen af 1916.De boede på hotel i Geilo, og her var også enskiløber fra Oslo, Julie BASSØE (1889-1975).Hun var kontordame, og på grund af krigen

var der meget overarbejde, i forbindelse medskibsfart, idet Norge var udenfor krigen. Somkompensation gav chefen hende dette opholdpå Geilo. Min far var endnu ungkarl, men herfandt han sin hustru. Allerede samme efterårvar der bryllup i Kristiania. Han havde set påflere bjælkehytter i byens omegn og fået lyst tilat bygge et lignende. Og straks det følgende

13. BJÆLKEHUSET

Materialer til bjælkehuset. Påsken 1917. Til højre: Laura Bechs hus. Peter Petersens hus.

forår begyndte opførelsen af ”det norske hus”,som det hedder i regnskabsbogen. Siden blevdet altid kaldt: Bjælkehuset. Det blev lagt i denmodsatte ende af grunden, nær strandkanten,foran læbæltet. Det var tømrer Nielsen derbyggede det. Der blev brugt runde tømmer-stokke, som var udhulet på undersiden, hvorde lå på næste bjælke. Mellemrummet blev fo-ret med ”fæhår” for at tætne. Det kunne væregodt nok til et sommerhus, men ikke til enstreng vinter. Der var ingen indvendig be-klædning, det var der heller ikke i cement-huset. Taget var et ”spåntag”, af små træ-plader. Det så pænt ud, men de skulle hyppigtudskiftes, det blev dyrt.

”Udgifter ved Bygning af det norske Hus”:1917 april. Brøndgraver Olsen 77,00. Maj:Tømrer Nielsen 1.500,00 (og flere beløbsenere). Desuden: Wulf Arbejdstegning 40,00.1 læs lægter 100,00. Malermester Mathiassen207,25. 1 komfur 75,00. 1 firkantet kakkelovn150,00. Fisker Peter Jensen (Stopning af Bjæl-ker og Hegn) 11 1⁄2 dag á 6 kr: 69,00. Plantningaf graner 64,00. Med nogle andre poster bliverdet i alt: 4.435,11 kr. - Af indbo nævnes: 3 spi-ralsenge á kr. 20, 4 kurvestole á kr. 32, 5 tang-madrasser á kr. 11, kravlebord, sengeudstyr143,60.

Da huset skulle bygges modtog man bjæl-kerne. De blev skåret til så de passede til teg-ningen. Bagefter kom man til at tænke på, atman kunne have fået et større hus med debjælker. Der var balkon både mod øst og modvest. I hjørnet mod nordøst var der en åben ve-randa. Det ser man mange steder, men det ernu en misforståelse, i vort klima. For enten er

49

Bjælkehuset under opførelse.

50

vejret dårligt, så er man inde, eller det er godt,så vil man gerne sidde helt ude. Det gjordeman også her, derfor blev der købt kurvemøb-ler, fordi de er lette når man skal flytte dem udog ind. Men de går nemt i stykker. - Under desenere ejere blev denne veranda lukket.

Der findes et maleri af ”det norske hus”,eller Bjælkehuset, som vi kaldte det. Det har

signaturen Alf L, som står for Alfred Larsen(Note 12). Han boede hos ”Fiske-Peter”, og gikrundt og malede på bestilling. Vi har 3 af hansbilleder. Jeg kan svagt huske at jeg har set hamda jeg var meget lille. Han var en lille, rundmand, så børnene kaldte ham for ”KaptajnVom” (efter en tegneserie). På maleriet ser manhuset fra strandsiden, og der vokser kun en-kelte buske. Min far fortalte, at han plantedeen masse graner, men de gik alle ud. Senerekunne der gro noget, og nu er der fuldt af højetræer. Pudsigt nok ser man pumpen, det er visten ”kunstnerisk frihed”, for den skulle væreskjult set herfra. Men den fylder jo godt ud ibilledet. Pumpen stod nemlig foran huset.Man skulle bære vand i spande ind til køkkenog soveværelser. Nogle gange skulle der ”spæ-des”, dvs. man skulle hælde vand i pumpenovenfra, for at stemplet skulle blive tæt. Oghvis det blæste kraftigt, kunne vandet blæsevæk fra spanden! Når jeg dengang så ned ibrønden kunne jeg se, at den var foret med gråmursten. Jeg tænkte, at det måtte have været etstort arbejde at stå dernede og mure. Men tøm-rer Arne Hansen har fortalt om fremgangsmå-den. Først laver man en rund, flad ring af træ(brædder). Den skal ligge på jorden, som herer sand, helt vandret. Man lægger mursten

Bjælkehuset færdigt. 17. marts 1918. Foto: C.H. Delcomyn.

51

Bjælkehuset. Maleri af Alfred Larsen.

52

rundt langs kanten, i flere lag over hinanden.Der er ikke mørtel mellem dem, for at vandetkan løbe til. Man graver sand ud i midten, der-ved synker kransen med sten ned. Man læggerflere sten på, og graver ud, så det hele synkerned til den dybde man ønsker.

Omkring 1930, da sommerhusbyggeriettog fart, brugte man store ”cementringe” somkom på lastbil. Man lagde en ring på jorden.Der var to brøndgravere, den ene gravede jordop inde i ringen, og efterhånden sank ringenned. Så blev der lagt en ny ring ovenpå,vægten pressede ringen ned. Den ene brønd-graver fyldte jord i en spand, den andenbrøndgraver stod oppe med et hejseværk, somhan skulle dreje på, for at få spanden op.Således blev der lagt den ene ring ovenpå denanden, og brøndgraveren kom længere oglængere ned. Når han skulle op satte han detene ben i spanden, holdt sig til tovet, og denanden skulle så trække ham op. Det har nokværet tungt. Arbejdet kunne være farligt, hvisder kom giftig luftart ud af jorden. Det siges atnogle havde et stearinlys dernede, hvis det gikud, var der fare på færde. – Jeg fulgte dettearbejde ved flere brønde. Brøndgravernetyggede skrå, og det syntes jeg var spæn-dende. Jeg ville gerne prøve det, men det brød

de sig ikke om. Jeg helmede dog ikke før jeghavde fået et lille stykke at sutte på. Men detvar stærkere end jeg havde tænkt, så da jegkom hjem måtte jeg kaste op, det var i et blom-sterbed! – Senere blev der anlagt et lille vand-værk overfor Klintegaarden, i 1935. Det blevpasset af Martin, som oprindelig var fisker ogtømrer. Det er efter ham Martinsvej er opkaldt.

Mens Bjælkehuset blev bygget boede man idet første hus. Efter at Bjælkehuset var færdigtblev det familiens sommerhus. Man ser påmaleriet balkonen på første sal. Indenfor varforældrenes soveværelse, og her kom jeg tilverden i sommeren 1921. Mange syntes, at detvar forfærdeligt, at min mor ville føde her, i etsommerhus på den øde strand. Men hunhavde fået nok af klinik, og sagde, at mankunne få børn alle vegne, også på Grønlandsindlandsis. Og hun havde både sygeplejerskeog jordemoder. Fødslen gik let. I øvrigt havdeviogsåenungpigeihuset, det var Valborg, dat-ter af lærer Mortensen. En sang til min konfir-mation begynder med: ”MANICUS han skød 3skud, / alle løb på marken ud. / Over strandenlød det bud: / der er født en søn hos Gluud. -Man til ”Bjælkehuset” foer, / gloede på det lillenoer. / Glæden var som altid stor. / Ja! Og stoltdet var hans mor.” Og det var hans far nok

også, for det er ham der har skrevet sangen.Det at huset lå tæt ved stranden, og mod

øst, var noget særligt. På sommermorgenerkunne man se solen stå op, og jeg har senere

tænkt på Jakob Knudsens salme: ”Se nu stigersolen af havets skød …” Det var et paradis foret barn at være her, man kunne lege overalt, ogi sandet kunne man ”bygge flotte slotte”.

53

Pionerer på Stranden. Kurvemøbler i sandet. 1918.

54

Men, som Holberg siger: ”Hvor længe varAbraham i paradis?” Efter første verdenskrigkom der nogle år med stor ”turbulens” påvaremarkederne, prisfald, også på læder ogskind. I 1925-26 måtte garveriet lukke, familienmåtte forlade villaen på Ny Carlsbergvej, ogman flyttede simpelthen ned til sommerhuset.Den første vinter var meget mild. Jeg husker atjeg i januar gik med min mor til Karlslunde byog tilbage igen. Og bagefter sad vi det fri ogspiste ”flæskeæggekage”. – Den anden vinter(1927-28) var meget streng. Der lå is et godtstykke ud i vandet. Jeg gik med min bror Erik(4 år ældre) ud på isen, vi trak i vore småkælke, gik imellem høje isskruninger og tænk-te på hvad vi havde hørt om Grønland. Vi komhelt ud til iskanten og så ned i det sorte vand.Nu bagefter tænker jeg på hvad der kunnevære sket …

For et barn var det en dejlig tid. Men formin mor var det strengt. Huset var jo bygget tilsommerbolig, og kunne ikke klare frosten. Derkom is på indersiden af væggene. Hun sagdetil min far, at vi måtte flytte til byen. Der var joogså børnenes skolegang. Min bror fik under-visning på Karlslundegården, hvor man havde

14. OVERVINTRING

Den strenge vinter. Jul 1927. Ved pumpen foran Bjælkehuset.

55

en lærerinde til de to børn, Kate og Poul. Hangik hver dag fra stranden til Karlslunde by ogtilbage igen. Engang måtte han vende om vedLopholm, han var bange for gasen der. Og enanden gang så han en militær flyvemaskine,der var nødlandet på en mark. Det var jo nogetnyt med flyvemaskiner, så det var han megetoptaget af, og skrev en historie om det. Hangik i al slags vejr, sommer og vinter, og syntesdet var hårdt. Hans erindring om den tid erhelt anderledes end min. Jeg fik undervisningaf min mor, lærte at læse efter en ABC. Der varen side til hvert bogstav, med et lille billedeøverst. Jeg husker bogstavet I, der var endreng som løb på skøjter på isen. For nogle årsiden så jeg på væggen i en café billeder af enmoderne ABC, her var også bogstavet I, og etbillede af is – men det var is til at spise! Detsiger noget om tidernes forandring. - Min morvedblev at tale norsk. Da jeg nu var den enesteelev påvirkede det mig. Således ordet ”nogle”– det udtalte min mor som ”nokle”, og såsagde jeg også det. Så måtte jeg lære af minældre broder, at det hedder ”no’le”. Da vi flyt-tede til byen og jeg begyndte at gå i skolesagde de andre: ”Hvordan kan du forstå dinmor?”. Dengang var der ikke noget der hed”modersmålsundervisning”. Det kunne jeg

godt have ønsket mig, så jeg havde lært at talenorsk. Nordmændene har svært ved at forstådansk, og de synes det er et grimt sprog. -Engang da vi sad i stuen med ABC-en kom deren mus frem fra et hul i en væg. Den gikganske roligt hen over gulvet og forsvandt i ethul på den modsatte væg. Der var mange mus,og der blev sat musefælder op. Så kunne manom morgenen se det sørgelige syn med musder var døde, og halerne stak ud. Om efteråretkom de ind i huset. Engang da min mor komop i soveværelset var der en mus, der løbrundt i vandfadet – den kunne ikke kommeop. En dag var det tordenvejr. Jeg sad påskødet af min mor, med ABC-en, og vi så ud afvinduet mod syd at et lyn slog ned, i et huslangt væk, ved Solrød – og straks slog flam-merne op af taget. Derefter var jeg bange fortordenvejr.

Vi kunne få besøg af hr. Gjersdal fra Karls-lundegården (Stk. 27), han kom til hest, det varogså den bedste transportmåde hernede ”påstranden”. Og jeg husker sommermorgener,når min bror var gået af sted til skole, jeg stodog så op over markerne mod Karlslunde by.Det var vidunderligt med solen, de lyse farver.Senere, da jeg gik i Mellemskolen, læste vidigte af Chr. Winther. Hans hyldest til det sjæl-

landske landskab udtrykte netop hvad jegfølte …

Denne tid var radioens barndom (1926-28).Min far var ivrigt optaget af det nye. Han hav-de et ”Krystalapparat”, det var en lille trækas-se med en sort plade foroven, hvor der kunneindsættes ”bananstik” og ”spoler”. Man varnødt til at have hovedtelefon. Og der skullebruges en bestemt spole til hver station, derstod et tal på hver spole. Han hørte Danmark,og nogle gange udbrød han begejstret, at nuhavde han fået Königs Wusterhausen, en stor

sender ved Berlin. Det afgørende var ”krystal-len”, der virkede som ”detektor”. Det var no-get der lignede en fin sten, inde i en gennem-sigtig skal. Der var en lille tråd som mankunne styre, så gjaldt det om at finde et godtsted på krystallen, så man kunne høre noget.

Det var også flyvningens barndom. Blandtde første passagerflyvninger var ruten til Ber-lin. Det var først militærmaskiner, de fulgtekystlinien. Og nogle gange når råbet ”lavfly-ver” hørtes, så styrtede vi ned til stranden også op på maskinen, som vist kun var nogle få

56

Proprietær Gjersdal aflægger visit. 1932. Foto: R-K.

hundrede meter oppe. Vi kunne se passage-rerne i vinduerne, de vinkede til os, og vi vin-kede til dem.

Og det var bilismens barndom, eller gen-nembrud (det første!). Min far købte en lillevogn af mærket ”Saxon” i 1919 for 3000 kr.Den blev solgt i 1921 for 2800 kr. til en cykel-smed i Karlslunde. Derefter købte han en FordT, også kaldet HGF (høj gammel Ford), somvar datidens folkevogn. Regningen fra F.Bülow & Co. af 20. april 1921 lyder på: 1 Ford

Touring – Kr. 4.825. Desuden: Boldhorn, Uhr,Speedometer, Trinbrædder, Reservehjul, Leve-ringsomkostninger, i alt Kr. 5.760. Den var”åben”, men der var kaleche der kunne slås opi tilfælde af regnvejr. I kalechen var der indsatvinduer af bøjeligt gennemsigtigt materiale,men de var ikke særligt klare. Vi havde bilturtil Jylland i den, boede i telt og besøgte familie.På billedet ser man den med familien. Nårman sammenligner den tids primitive bilermed de nuværende, og alt deres elektroniske

57

Fordvognen med familien ved Vallø. På trinbræt: ”Kit-bag”. Ca. 1923.

58

udstyr, så må man da siger, at det er en fan-tastisk udvikling der er sket i løbet af min leve-tid. Og man fristes til at spørge: kan den ud-vikling fortsætte? Dette spørgsmål kommerigen i tillægget om Greve Præstegård.

Da garveriet var solgt var der ikke penge tilat køre i bilen. Der var ingen der ville købeden, så den endte i et mosehul – lige udfor”Vænget”. Det lyder mærkeligt, men det hæn-ger vel sammen med at der kom den nyemodel ”Ford A”, og så var der ingen der villekøbe en HGF. - Bag på vognen var der et stortskilt med bogstavet B. Det betød, at bilenhavde lov til at køre på ”biveje”. Det var nogetnyt at der kom biler ud på vejene. Nogle gangenår jeg kørte med Riise-Knudsen til Karls-

lunde by, det var vejen til København, og derkom en hestevogn, så standsede den op, ogkusken gik frem til hestens hoved og holdt detfast, til vi var passeret.

For at vende tilbage til Bjælkehuset: Køk-kenet lå mod syd, ligesom i det første hus. Minfar mente det var bedst for husmoderen, somskulle opholde sig meget der. Der var komfurtil madlavningen, men man anvendte mestprimus (petroleumsapparat), som var nogetret nyt, opfundet af en svensker i 1892. Vandmåtte som sagt hentes ind i spande. I køkken-bordet kunne man løfte en plade, så var dertrappe ned til en kælder. Den trappe faldt vined af nu og da. Mod nordvest var et lille væ-relse. Derefter stuen, og her var trappen op tilførste sal. Under trappen var et lille rum, etpulterrum. Den anden vinter kom en onkel fraAmerika på besøg, ved juletid. Han medbragteet stort sæt bestik af stål, det var noget nyt den-gang. Og til børnene havde han et lysbilledap-parat. Det var meget lille, billederne var pånogle smalle glasplader, vist 5-6 billeder påhver, i farver. Der blev hængt et lille lærred opi pulterrummet, så vi kunne se billederne der.Og lyskilden var – et stearinlys! (jvf. fyrfadlys).Når man tænker på, hvad der nu findes afelektronisk legetøj, var dette uendeligt primi-

Saxonvognen med Erik. 1919. På trinbræt: spand til acetylenlygte.

59

tivt. Men vi var lykkelige for det. – I øvrigt varder jo ikke elektricitet.

Da huset lå mellem stranden og læbæltethavde man dejlig sol om morgenen, men ikkeom aftenen. Læbæltet stod som en mørk mur.Når der om aftenen var helt stille kunne manhøre en hund gø langt væk. Denne særligestemning gjorde et stort indtryk på mig, og jeghar bevaret mindet om den, lyslevende.Mange år senere fik jeg kolonihave på Amager,og det mærkelige er, at den stemning opleverjeg nu her. Der er ikke store huse, man hørerofte ikke andre mennesker, blæsten fejer henover det flade område. Men Karlslunde Strand– det er by nu.

I læbæltet var der et skur i flere afdelinger,og her var også ”tørkloset”. Hver aften gik minmor med min bror og mig dertil. Som den æld-ste kom han først til, vi stod udenfor og vent-ede til det blev min tur. Jeg husker det fra vin-teraftener, det var kulsort nat. Men det mærke-lige er, at jeg var ikke spor bange for mørket,tværtimod. Når man så op på nattehimlen vardet fantastisk at se ”Mælkevejen”. Nu kanman næppe se den, fordi der er lys alle vegne.Men for nogle år siden kørte jeg igennemSahara i lastbil, og her kunne jeg genoplevebarndommens mælkevej. Der er ingen bjerge,

der er ingen skyer, luften er klar (tør), der erikke bebyggelse. Man ser myriader af stjerner,der strækker sig som en ”vej” henover himlen,og det virker som om de er så nær på, at manNÆSTEN kan røre dem …

Jeg har hugget mig i fingeren. 1926.

60

Min far havde lavet et bed til asparges, pålandsiden af læbæltet. Asparges skal havesandjord, så det passede godt. Først blev derlagt tang, derefter blev der lavet flere rækker af”aspargesvolde”, hvor sandjorden er formetsom en vold med skrå sider, og vandret over-flade. I forsommeren gik han hver morgen nedfor at se efter asparges, som stak ”hovedet” op

af sandet. Så gravede han omkring den, ogskar stilken over så langt nede som muligt. Demåtte ikke få dagslys (men nu bruger mangrønne asparges!). – Efter Skt. Hans måtte manikke ”stikke” flere, så fik planterne lov til atvokse op, og de blev til hele ”træer”, de vargrønne med små kugler på. De var så høje, atbørnene kunne lege skjul mellem rækkerne.

15. FURUHEIM

Min far fik aldrig noget arbejde. Derfor knebdet med økonomien. Bjælkehuset blev førstudlejet, senere solgt. En sommer boede kom-ponisten Kai Normann-Andersen og EllenGottschalk der, med to drenge, Jesper og HansHenrik. Fra læbæltet op til vejen blev der efter-hånden udstykket grunde, og de blev bebyg-get med sommerhuse af træ. I nogle år havdevi en af disse grunde til brug om sommeren,efter at vi i 1928 var flyttet til Brønshøj. Derhavde været et ”badehus” lige ved stranden,til omklædning. Nu blev det flyttet op til detgrundstykke, der gik op til landevejen, på syd-siden af den vej der førte ned til læbæltet, denhedder nu Strandvangen (nr. 2). På den tilsva-rende grund mod nord (nr. 1) stod garagen, en

stor træbygning hvor vi kunne lege, en rest fra”velmagtsdage”.

Det var jo en social ”deroute”, fra det storebjælkehus i to etager til et lille træskur. For atpynte på det fandt min mor på et navn tilhuset. Hun kaldte det Furuheim, eller Fyrre-hjem, en meget passende betegnelse, for detvar det eneste der voksede der. Og hun ved-blev at tale norsk i hele sin tid i Danmark,næsten 60 år.

Der var lige plads til to senge, til foræld-rene. Min bror lå på en madras på gulvet forenden af de to senge, jeg som var den lille lå påen madras som gik ind under sengene. Senerefik vi et telt til børnene. Madlavning foregik idet fri, i et ”Køkkentelt” med fuld ståhøjde.

61

Varmekilde var: ”Primus”. Vand måtte vihente hos købmanden. ”Kælder” til madvarervar et rør af brædder i jorden. Et kloset blevrigget til for enden af garagen. - Vi tilbragtesomrene 1929-32 her. Det har nok været slemtfor min mor, med de primitive forhold. Menfor mig som barn var det en dejlig tilværelse.

Flagstangen fra Bjælkehuset blev flyttethertil, og jeg fik min mor til at sy alle sig-nalflag, der er et til hvert bogstav, for jeg varoptaget af alt med skibe. Og fra kommandørRavn fik vi et gammelt eksemplar af ”Flagbo-gen”, hvor der stod alle ”signalerne”, det varkombinationer af nogle få bogstaver. Særligtyndet var ”Sørøverflaget”, det var sort, meddødningehoved og korslagte knogler i hvidt.Og vi sad i det fri og spillede kort, ”4 mands 66med esmakker”, det var min far og bror, BentR-K og jeg. - Jeg har fødselsdag om sommeren.

Når jeg vågnede skulle jeg fire et tov ned, detgik op om et spær. For enden af tovet var enkurv, og heri var fødselsdagsgaver. Det havdeforældrene forberedt efter at jeg var gået iseng. Om eftermiddagen var der hjemmelavetlagkage, og fødselsdagsbarnet skulle have detrunde stykke i midten.

Nabogrunden var længe ubebygget. En-gang kom militæret, med nogle lastbiler, hvorder var et stort ”lytteapparat”, og en lyskasterder nok var en meter i diameter. Det var detnye, at de skulle spore flyvemaskiner. Det føl-tes som noget virkelighedsfjernt. Man levede(ca. 1930) i skyggen af den første verdenskrig.Man hørte om børskrak i New York, om ar-bejdsløshed i Tyskland, men havde vist ikkehørt om Hitler. Men 10 år senere – ”Slaget omEngland”: fjendtlige fly, lyskastere, ”spærre-ild” – nu var det pludselig blevet virkelighed.

62

Man var i det fri altid. Vi var nogle børn derlegede sammen. Vi badede hver dag, formid-dag og eftermiddag. Stranden var ideel til badning, navnlig for børn. Bunden skrånedejævnt, så man kunne gå langt ud, ligesom nu.Stranden er det eneste der ikke har forandret

sig! Der var gerne 2-3 revler man skulle pas-sere for at komme til dybt vand. Hvis man vil-le have båd her, skulle den helst være fladbun-det. Man skulle have nogle runde tømmer-stokke til at lægge under, så kunne båden rul-les op på stranden, når man skubbede på. Hr.

16. STRANDEN

63

Wesche (Stk. 18) fik bygget en sådan fladbun-det båd. Den var lavet af tykt træ, så den vartung. Det var til sønnen, den senere søofficer.Da den blev leveret måtte de to trække den endel af vejen på en trækvogn. Hr. Riise-Knudsen (Stk. 20) var engang på rejse i Norge,og her blev han så begejstret for en ”Nord-landsbåd”, at han købte en med. Den havdeform som de gamle vikingeskibe, med køl, oggik op foran og bag (agter). Det viste sig nu, at

det var nærmest umuligt at hale den op påstranden. Så efter få år blev den bragt op tilgrunden, hvor børnene kunne lege i den. Hr.Riise-Knudsen fik så lavet en flad båd somWesches, men lettere. - Nogle gange kunneman se fru Wesche til hest, hun red på denflade sandstrand med sin ridelærer.

Der kunne være lavvande, og nogle gangeså meget at man kunne cykle på det tørre, fastesand – og eksperimentere med at blive drevet

Nordlandsbåden. Karen, Bobby, Mogens, O. Riise-Knudsen. 1932. Foto: R-K.

64

af et ”sejl”. Andre gange var det højvande, detvar navnlig om efteråret, og det efterlod enmasse tang i sandet. Som regel blev det skylletvæk igen, men hvis det blev liggende til næstesommer kunne det give en ubehagelig lugt.Der kunne være ”pålandsvind”, så stod van-det højere, bølgerne rullede ind, og vandet varlidt varmere. Der kunne være ”fralandsvind”,så var vandet lavere, koldere, og med glatoverflade. Men fralandsvinden var farlig for

ukyndige, fx nye gæster. Hvis de legede meden badebold kunne vinden tage den, de opda-gede ikke at de kom længere og længere ud,og så kunne de ikke svømme ind. Nogle gangeblev en fisker alarmeret, han startede en mo-torbåd og sejlede ud for at redde personen,ofte et barn. Alle var glade når det var sket,men midt i glæden var der mange der ikketænkte på at betale fiskeren for indsatsen. –Det skete engang at en badende druknede, så

Lavvande. Bent R-K prøver med sejl. 1936.

65

bredte der sig en uhyggelig, tavs stemning på”Stranden” (egnen). Der var jo så få menne-sker, og man fulgte med i alt.

Ude i vandet stod der rækker af bund-garnspæle. De blev rammet ned i foråret, dervar en særlig kutter med en tung vægt i denene side, den blev hejst op og faldt ned påpælen (rambuk). Den lyd kunne man høre idagevis. Der var en enkelt række pæle udefter,med et lodret net der skulle lede fiskeneudefter til rusen. Her var der en kreds af pælemed net som sidevægge, og endelig den tragthvor fisken endte – og ikke kunne komme ud.Ulempen ved bundgarn var at pælene kunnerive sig løs, dels ved efterårsstorme, dels ognavnlig i isvintre, fordi isen kunne trække

pælene op så de forsvandt. Mange drev ind påstranden, men langt fra ejermanden. Børnenekunne prøve at lave tømmerflåde af dem.

Når der var torden kom den gerne sydfra,og når den kom nærmere gik den enten modøst, ud over Køge Bugt, eller mod vest, tilRoskilde Fjord. Man sagde at vandet ”trak” ihver sin retning, derfor var der sjældentlynnedslag. For nogle år siden kom jeg i en fly-vemaskine sydfra, den fulgte kystlinien vedKøge Bugt, og jeg undrede mig over at se ensmal landtange mellem to vandområder. Detviste sig, at det var Roskilde Fjord på denanden side, så landområdet virkede smalt – setfra flyvemaskinens højde.

66

Da cementvejen blev bygget begyndte til-strømningen af byboere, som ville købe grundog bygge sommerhus. Min far solgte den enegrund efter den anden. Først var det strand-grunden med bjælkehuset, den blev i 1930solgt til tømmerhandler OVERGAARD i Taa-strup. I skødet fastsættes at: ”Sælgeren og ef-terfølgende ejere af den sælgeren tilhørendedel af grunden skal have ret til at færdes tilfods over køberens parcel langs en 3 alen bredstrimmel jord langs parcellens nordlige side

ned til strandbredden, og have opholdsret ogbadningsret fra grundens nordøstlige hjørne ifortsættelse af adgangsstien, hvilket opholds-areal udgør 10 x 10 alen og er afmærket aflandinspektøren”. – Familien Overgaard harhaft grunden lige siden. Bjælkehuset blevbrugt som sommerhus, indtil det blev revetned i 1995. Nu er der to helårshuse her.

Det stykke hvor vi havde haft ”Furuheim”blev solgt til Ingeniør GAD (nu nr. 2). Detnæste (nr. 4) til urtekræmmer HENNINGSEN.

Bjælkehuset set fra syd. 1955.

17. SIDSTE AKT

67

Han fik bygget et to etagers træhus, ved tøm-rermester Richard Hansen. Henningsen var enældre, kraftig, gemytlig mand. Når vi børn gikforbi på vej til stranden sagde han uvægerligt:”Nå, skal I have en Dykkert?”. Huset er senere,ligesom mange andre, blevet ombygget til hel-årshus, idet der blev sat skalmur udenpå.

På nordsiden af lokalvejen, nu Strandvan-gen, var det en bankmand, SØRENSEN, derbyggede (nr. 1), han var selv med til arbejdet.Han cyklede vist frem og tilbage. Huset blevmalet blåt, så børnene kaldte det ”Køkkenhu-set”.

Den næste grund (nr. 3) blev købt af O.Wesche (Stk. 18). Baggrunden for købet varønsket om at sikre sig strandret, dvs. ret til atopholde sig på stranden, idet alle har ret til atpassere stranden. Ved en lovrevision i 1937blev færdsel i de offentlige skove og på stran-dene tilladt. Senere benyttede hans søn, Hans-Henrik, grunden om sommeren. Der blevopstillet en sigøjnervogn, den var sommerhusfor hans familie i en årrække. Fidusen var athuset var på hjul, så skulle man ikke betaleejendomsskat.

Bjælkehuset set fra stranden. 1959.

68

Oskar Wesche (1869-1951) var grosserer, hand-lede med sild fra Island, skind fra Sibirien, ogmeget andet. En tid var han direktør forGrønlands Handel. Han drev også søassu-rance, firmaet Wahl & Wesche. Han boede i enejendom i Strandgade på Christianshavn, nærChristianskirken, en rigtig gammel køb-mandsgård. Der var kontor i stueetagen, bebo-else på første og anden sal. I sidebygningenvar der en lang række værelser. Fru Wescheville gerne tilbringe sommeren på landet. Hen-des mand syntes der var for dyrt nord for Kø-benhavn, derfor kom de til Karlslunde Strand.Først lejede de for en sommer hos Albertsen.De ville gerne købe hus, og Manicus-Hansenforeslog min fars første hus. Det købte de i1919, og flyttede ind i 1920.

Der findes et maleri af huset, malet af denførnævnte Alfred Larsen, da det endnu varnyt. Man ser de høje træer ved Ræveholm, ogtil højre kan man se op over markerne. Forresttil venstre ses, at der ikke er hegn til nabo-grunden. Huset er i ”Schweizerstil”, overeta-gen har en åben balkon mod øst. Det ser smuktud, men det var ikke praktisk på grund af vortklima, for regnen kunne slå ind, så den blev

senere lukket med glas. Foran huset var der enstor halvcirkelformet udgravning, måske forat skaffe læ, dengang der ikke var nogen be-voksning. Langs med kanten var der en ”græs-bænk”, hvor man kunne sidde. Det var megetoriginalt, men ikke særligt praktisk, for der erjo koldt på jorden, så man måtte altid flytte påtæpper og puder. – På grunden var der op tilden gamle landevej en stor grusgrav, herkunne børnene lege, rutsje ned ad siderne.Men da cementvejen blev anlagt forsvandthele dette stykke. Den var jo meget bredereend den gamle landevej, og det var grundenepå vestsiden af den gamle vej der måtte afgiveareal, på dette sted.

Hr. Wesche var i vore øjne en gammelmand. Men han var ivrig til at gå i vandet, ligefra påske, vi så ham gå af sted i en gammelrødlig badekåbe. I øvrigt kom han kun lørdagog søndag. Hans hobby var at hugge kvas,dvs. lange tynde grene fra alle de graner ogfyrretræer, som kransede grunden. Han havdeen huggeblok, og ved siden af den voksedebunken af kvas. Det brugte man til at fyre medi komfuret i køkkenet. Men det brændte hur-tigt, der skulle fyldes på hele tiden, så fruen og

18. WESCHE

69

Maleri af Alfred Larsen.

70

tjenestepigen var meget utilfredse med dettebrændsel.

Fru Olga Wesche var præstedatter fraSønderjylland, som i hendes barndom varunder Prøjsen. Der var en datter, Ellinor, somstuderede arkæologi, hun blev gift med muse-umsinspektør Mogens B. Mackeprang. Sønnen

Hans-Henrik blev søofficer, og sluttede somkommandør i den danske flåde, og kontread-miral i NATO. Lige fra barn var han heltoptaget af krigsskibe. Han og min bror lavedemodeller af krigsskibe i modellervoks, påbalkonen i deres hus, meget nøjagtige. Ognogle gange når der lå et (dansk) krigsskib iKøge Bugt, roede han derud i sin båd for attale med besætningen, selv om det var langtude.

Efter mandens død boede fruen der hversommer i mange år. Hun var en ”særpræget”person, berygtet for sin skarpe tunge. Jeg kanfortælle noget selvoplevet. De somre vi boedei Furuheim blev vi nu og da inviteret til kaffesøndag eftermiddag. Vi sad foran huset, pågræsbænken. Jeg var 9-10 år. Engang, da jeghavde hilst pænt på fru Wesche, sagde hun:”Det er så mærkeligt at tage Arne i hånden –det er ligesom at holde på en rødspætte”. Detvar da også noget at sige til et barn! En andengang sagde hun, straks da vi kom, på sin myn-dige måde: ”Ja, jeg har lagt en gammel dug påbordet, for så gør det ikke noget hvis Arnespilder”. Jeg passede naturligvis meget på, oglavede ikke nogen ulykker. Men, hendes egensøn (som var 7 år ældre end mig) – da hanskulle passere et stykke lagkage til sin far, såWesches hus: VÆNGET. 1955. Til venstre: køkken.

71

faldt det ned, netop da det var over hans kop,så kaffen sprøjtede ud! Jeg frydede mignaturligvis, og det kunne vist alle se. (Tja,hævnen er sød …)

Mange år senere havde jeg fået kolonihavepå Amager. Fru Wesche kom på besøg, og vi

gik en runde i ”kolonien” for at se på de man-ge velholdte haver (til forskel fra min). FruWesche havde vel aldrig været i en haveforen-ing før. Da turen var slut sagde hun: ”Ja, fat-tigfolk kan måske også have det ganske godt”(!). Fru Wesche sagde også, at en dame ikke

Fra venstre: Arne G, Karen R-K, Hans-Henrik W, Bent R-K. 1927.

72

kan gå på Strøget før kl. 9 formiddag. For da erdet alle de, der skal på arbejde, der går der.

Med sin barske facon stødte hun mangemennesker fra sig, og hun havde svært ved at

holde på tjenestepiger (husassistenter). Mendet skal siges, at når fru Wesche var så skrap,så var det i høj grad fremtvunget som modspiltil hendes mand, som var meget ”sarkastisk”.Efter hans død blev hun meget mildere. Hunvar gæstfri, holdt stort selskab da hun blev 70,75, 80, 85. Hun har altid været uhyre venligoverfor os, vi blev hver sommer inviteret der-ned. Og hun var hjælpsom i det skjulte. Det erklart, at jeg som barn var bange for hende.Men da jeg blev voksen, så jeg anderledes pådet. - Hun solgte i 1963, og senere blev grun-den udstykket. Der blev taget en strimmel jordlangs det nordlige skel, så der kunne laves entilkørselsvej. Den har intet navn, der er numretil Ræveholmvej. ”Vænget” kan ses endnu (nr.43). Også grunden nær stranden blev solgt.

Fru Wesche. 1955.

73

Den næste lange parcel fra stranden til ager-jorden (10 al) blev købt i 1911 af dr. Hartz ogHjalmar Jensen. Nicolai Hartz (1867-1937) varuddannet som botaniker, og blev dr. phil. i1909. Han gav sig af med mellemistiden(interglacialtiden), og hvad man kunne findeaf planterester i moser, fx ved Allerød Tegl-værk. Da det var vanskeligt at leve som viden-

skabsmand gik han ind i forretningslivet i1913, blev prokurist i broderens forretning,Standard Mønsterforretning. Senere blev hanmeddirektør i Marius Hartz Akts. (Stk. 21).Men han beskæftigede sig stadig med sit fag,han skrev og holdt foredrag, således i ”det nyemedie”: radioen. – Hjalmar Jensen (1865-1948)var botaniker, plantefysiolog. Da han ikke

Hartz´s hus: SOLE, det første. Efter maleri af Alfred Larsen. Nytårskort 1917 eller 1918. Til højre: ”Finnegammen” (senere: ”Hytten”).

19. HARTZ

74

kunne få stilling her rejste han til Java, somdengang var hollandsk koloni. Han var ansatved en forsøgsstation for tobak, 1900-1919. Se-nere blev han professor ved Landbohøjskoleni København.

Hartz er kommet til stranden fordi hankendte Hartmann, fra Hedehus Teglværket(Stk. 25), hvor han formodentlig har været råd-giver angående leret. Ernst Hartmann var denførste der byggede på Karlslunde Strand. Hananvendte ”vragsten” fra værket, dvs. sten dervar brændt for meget. Hartz byggede et rødtmurstenshus af samme materiale. Det blevlagt foran læbæltet, lige ud til stranden (SvendGratesvej nr. 8). Nu er der meget tilgroet, menpå et gammelt julekort, som er efter et maleri

af Alfred Larsen, ser man hvordan det lå påden bare mark, eller Jerne. Huset havde etmærkeligt navn: SOLE, det stammer fra Nor-ges historie. Erling Skjalgssøn (ca. 975–1028)var en fremtrædende høvding, han boede pågården Sole på Jæderen (Jæren). Han blev giftmed en søster til kong Olaf Tryggvessøn, somkristnede Norge, og han deltog i kongens færdtil ”Vendland” (Stk. 24). På moderne norskhedder stedet Sola, her ligger Stavangerslufthavn. På billedet ses også en ”Finne-gamme”, efter byggeskik i Lapland, hvor strå-taget går helt ned til jorden. Den blev brugt tilgæster.

Dr. Hartz befandt sig ikke godt i byen, medalt dens støv, han ville hellere her til stranden,så familien tog derned hele året rundt. Datter-en Sigrid (1907-1982) fortæller hvor dejligt dervar dengang. Der var åbent overalt. Luften varså ren, og der var et særligt lys over stranden.Der var mange vilde blomster. Plantagen varlav. Om sommeren var huset udmærket. Menom vinteren var det koldt, der var stengulv, ogkun en pejs i stuen, og en lille kakkelovn oven-på. Så børnene frøs meget. Man tilbragte julenher. Det var besværligt med transport. Børne-ne gik i skole i København. Mandag morgenstod de op kl.4, gik til Karlslunde by ad Mose-

Det røde stenhus. Bjælkehuset. Riise-Knudsens pavil-lon. Bag: Klinten. Udlånt af Arne Hansen.

75

vejen, tog rutebil til Taastrup, og under førsteverdenskrig var det en åben vogn med sejl-dugstag. Derfra toget til København. Ikkemærkeligt hvis de var søvnige i skolen! Hartzhavde ofte gæster, de kunne være 12 til bords.Børnene måtte varte op. Og det var besværligtat skaffe varer, fru Hartz cyklede ofte tilKarlslunde by. Et held at hun aldrig var syg,

hvorimod Sigrid havde tuberkulose. Om vin-teren løb de på skøjter i mosen. Om sommerenroede de i kajak. Dr. Hartz havde været påflere ekspeditioner i Grønland, og kendteKnud Rasmussen. Han fik nogle grønlændereherned, de byggede et par kajakker, en afskind, og en af sejldug. De gav opvisning udei vandet, med at vende helt rundt. Og profes-

SOLE, det andet. ”Pionererne” og nogle gæster. 1924. Fra venstre: fru prof. Ostenfeld, Fru J.Gluud, Willen Ravn(foran). - Fru M. Ravn, Kommandør Ravn, dr. Hartz. Bag: Lauritz Hartz, fru A. Hartz, fru Orla-Jensen.

Foran: fru M. Bassøe (siddende), frk. Ostenfeld, Grethe Hartz, professor Orla-Jensen, professor Ostenfeld, L.Gluud.

76

sor August Krogh kom roende i kajak fraKarlstrup Strand, hvor han havde sommerhus.Man købte fisk hos fiskerne i Mosede, hvorsenere havnen blev bygget. Engang imellemkunne man se sæler ude i vandet.

Senere solgte Hartz stenhuset, og grundenop til landevejen, og byggede på den anden

side af vejen, og han tog navnet Sole med der-til. Der var dels et kvadratisk hus, der lå veden skrænt, så man kunne køre lige ind i engarage i underetagen. Det var i bilernes barn-dom, og man måtte absolut have en garage tilsin bil. Ovenpå var der køkken og spisestue.Dernæst var der en længe i dette niveau, medstor stue, det var muligvis det første der blevbygget (1910). De to dele blev forbundet meden smal korridorbygning (billede i stk. 20).Men de boede ikke meget her, det blev lejet ud.Dr. Hartz var en urolig sjæl, og impulsiv. Hanville flytte fra København, hvor de boede iAdolphsensgade, nu Taasingegade. De tog uden søndag for at finde et hus, og de flyttede indden følgende søndag! Og det var en familiemed 5 skolesøgende børn. De boede så i Him-melev ved Roskilde fjord. Det var dejligt forbørnene, de roede i kajak på fjorden. De gik iskole i Roskilde. Men det var besværligt for dr.Hartz at tage frem og tilbage til Københavnmed toget, selv om de havde en ”jumbe” meden islandsk hest, så han kunne blive kørt tilstationen. Efter nogle få år flyttede de til Frede-riksberg.

Dr. Hartz var gift med Anna, født Berg,som var søster til fru Ravn (Stk. 9). Da min morkom til stranden tog fru Hartz sig meget ven-Maleren Lauritz Hartz. 1960.

77

ligt af hende, fordi hun var norsk. Hartz havde5 børn. Den ældste var Lauritz som begyndte ihandelsskole. Men så kom der nogle tyske ogøstrigske kunstmalere til Roskildeegnen, detvar lige efter den første verdenskrig, og dervar stor nød i de lande. Man ville gerne gørenoget for at hjælpe. Hos Hartz boede FritzUrschbach et halvt år. Han var blevet såret un-der krigen, havde fået en granatsplint i øjet, såhan var delvis blind, men kunne dog male.Lauritz havde lært tysk, han hjalp maleren påforskellig måde, og blev så optaget af dette, at

han også ville male. Han uddannede sig, ogblev en kendt kunstner i 1930’erne og derefter.- Aksel var meget interesseret i arbejdet påKlintegården, som var en proprietærgård på100 tønder land, han tilbragte meget tid der, oglærte arbejdet. Og han blev senere landmand iOdsherred. Som ung havde han været på ethvalfangerskib i Sydatlanten, her havde hanmistet lugtesansen! Sigrid blev gift med juri-sten og journalisten Svend Heltberg. Grethelæste til lærer, men døde tidligt. Finn blev dis-ponent i Schous fabrikker.

20. RIISE-KNUDSEN

Otto Riise-Knudsen (1893-l967) var indehaveraf mejeriet LYSHØJ i Valby, som var grundlagtaf hans far. Han drev det op til en stor virk-somhed. Han købte af Hartz grunden på vest-siden af landevejen med det omtalte hus SOLEi 1926, efter først at have boet til leje en som-mer. I årenes løb byggede han meget til, densmalle korridor blev udvidet til fuld størrelse,og alle moderne bekvemmeligheder blevanskaffet, og der var mange legemulighederfor børnene. Fruen hed Gerda. Der var to børn:Bent, på min alder, og Karen, to år yngre. Vi tre

legede altid sammen, hele sommeren. Senerekom Mogens til. Og efter at vi måtte forladeStranden har jeg været på besøg mange gange.Familien tilbragte hver sommer her. Hr. Riise-Knudsen kørte hver dag ind til mejeriet, og togaf sted tidligt om morgenen. Når han komtilbage om eftermiddagen gik børnene ham imøde, så kunne de køre med det sidste stykke.- Inden cementvejen blev bygget var detbesværligt at køre i bil her, der var mange ogstore huller i vejen. Dengang havde bilerne enstor kuffert bagpå. Når der var byggearbejde

78

Riise-Knudsens hus. Julekort 1927. De to huse med korridor. Bag: De høje træer ved Ræveholm. Foto: R-K.

Huset ved overtagelsen fra Hartz. November 1926. Grunden er helt bar, med lyng. Til venstre: ”Hytten” (Finnegammen). Bag: Ræveholm, og marker. Små vinduer. Foto: R-K.

79

på LYSHØJ fyldte hr. Riise-Knudsen mur-brokker i kufferten, og på det sidste stykke vejinden huset læssede han dem af i de værstehuller. Det hjalp noget. – Husholdningen blevbestyret af Sine (Jensine Jeppesen, 1903-1979),som var fra Karlslunde. Hun var der fra 1930til sin død. Hendes mor var søster til fruTømrer Nielsen (Stk. 25). Hendes søster var ihuset hos Orla-Jensen. Desuden havde manbarnepige, da børnene var små. – Hr. Riise-Knudsen gjorde meget ud af at forbedre grund

og hus, han byggede til, og plantede. Der blevanlagt et vandret stykke med græs, til kroketog badminton. Han plantede graner langsmed skellet til Ræveholm, og det så pænt ud.Men træer vokser, og efter en del år måtte manskære ned på dem, for at bevare udsigten opover markerne. - Der var lang vej fra huset nedtil stranden, og med den nye vej steg trafikken.Børnene skulle bade flere gange hver dag, såhr. Riise-Knudsen købte i 1932 et grundstykkelige ud til stranden, nord for det første SOLE.

SOLE set fra vest, efter ombygning. Små graner. 1933. Foto: R-K.

80

Leg i grønlandsk kajak. Bag: Ræveholm. 1929. Foto: R-K. Riise-Knudsens bil, ”Peerless”, med Mogens. 1932. Foto: R-K.

Karen, Bent, Tove (barnepige), Mogens, Sine. Ved hegn til Ræveholm. 1935. Foto: A.G.

81

Her blev bygget en ”Pavillon” til dagophold.Der var ét rum med bord og sofa. I hver endevar der garderobeskab og forhæng, her kunneman klæde sig om, herrer og damer hver forsig. Når det var godt vejr opholdt man sig påstranden det meste af dagen. Og Bent og jeghar ofte roet ud i båden, vi roede mod syd tilbadebroen ved Tryllevælde, og mod nord tilMosede Havn. Sommerdage på vandet her varvidunderlige.

Familien Riise-Knudsen forlod stranden i1946. Under krigen ønskede regeringen atrationalisere mælkeforsyningen i København.Der skulle være færre og større mejerier, for atforenkle distributionen, gøre den mere øko-nomisk, og af hygiejniske grunde. Hr. Riise-Knudsen mente at han ville miste mejeriet, ogmåtte finde på noget andet. I den forbindelsesolgte han villaen i Valby, og sommerhuset påKarlslunde Strand. Familien flyttede til Ejby

Det røde stenhus. Riise-Knudsens pavillon. Holms gule hus. Forrest: ”gryde” i sandet, og kanon. For enden af Svend Grates vej. Ca. 1933. Foto: R-K.

82

ved Køge. Men mejeriet fortsatte, med hamsom ejer, og det blev udvidet. Nogle år efterhans død blev det lukket, og det blev efterhån-den alle mejerier i København, og de fleste påSjælland. - Sommerhuset blev lavet til helårs-hus, der kom plader uden på. Efter 1960 blev

den store grund udstykket, så der nu er 5 huse,omkring den lille vej Lyngkrogen. Navnet ervelvalgt, for før udstykningen var hele grun-den dækket af lyng, det var meget smukt ieftersommeren. Riise-Knudsens hus har nr. 4.

21. ANDRE

Øst for landevejen var der oprindelig en lokal-vej langs nordskellet. Men omkring 1927 blevden lagt ind på midten, det er nu Svend Gra-tesvej (Stk. 24). Den første grund på sydsiden(nr. 2) blev bebygget ca. 1928 med et træhus.Det var familien HOWY-BANG. Faderen varved Statsbanerne, blev senere stationsforstan-der i Sorø. Fruen var kunstnerisk, malede påden Kongelige Porcelænsfabrik. De havdeførst købt det røde stenhus af Hartz (1920), sådet blev kaldt Bangs hus. Der var to børn,Kjeld som havde en sejlkano en tid, og AnneBirte, som jeg traf igen i 1994. Hun fortalte, atmoderen syntes det var kedeligt at man ikkekunne se aftenhimlen, på grund af læbæltet,derfor byggede de oppe ved landevejen.

Den næste grund blev bebygget af ASBOE,omkring 1938. Huset fik navnet SOPHUS – ef-

ter ejeren, Sofus! Det var et mærkeligt hus, li-gesom det man nu kalder et ”A-hus”, dvs. attaget gik næsten ned til jorden. Nu er der etandet hus. Der var en datter, Jytte, på vor al-der, og en yngre søn, Jørgen. – Grundene pånordsiden af Svend Gratesvej (nr. 1, 3, 5) blevbebygget senere. I nr. 1 var det tømrermesterSvend ROSENVINGE HANSEN. I nr. 3 var dethans far, entreprenør Emil Hansen, ”Ny Møl-le” grusgrav ved Hedehusene. En anden sønvar sangeren Helge ROSVÆNGE. Han var op-rindeligt ingeniørstuderende, hos professorOrla-Jensen, men gjorde det ikke færdigt. Hankom til Tyskland, og havde en stor karrieresom sanger her, blev preussisk kammersanger,hed Rosswänge eller Rosvaenge. Han havdestuderet bageriteknik, og kunne give Hitlergode råd om ernæring. Han ægtede en bager-

83

datter, ungarsk. Hans familie boede flere som-re her på stranden. Der var 3 børn, den ældste:sønnen Antal, lærte dansk og opholdt sig herunder krigen.

På strandsiden af læbæltet blev der overfordet røde stenhus bygget et gult træhus, ca.

1930, det ligger der endnu (nr. 7). Det blevsnart overtaget af A.W. HOLM, som var direk-tør for isenkræmmerforeningen. Han havde enflot bil, i midten af 1930’erne blev de mere im-ponerende, ”strømliniede”. Der var en datter,Lizzie, på vor alder, og en søn Mogens som var

Til venstre Johnsens hus. Til højre Ræveholm. I midten er nu: Ræveholmvej. 1928. Foto: R-K.

84

Det næste område på ”landsiden” af vejen varen lille plantage, af gran og fyr, det var vel deteneste der kunne gro der. Her lå GRANBO-DEN, et meget passende navn. I slutningen af1920’erne begyndte den amerikanske skikmed ”icecream” at brede sig. Der blev byggeten lille træbod på strandsiden af vejen, vedChristian Andersen. Senere blev den flyttet tilden anden side af vejen, vel på grund af ce-mentvejen. Det blev også en større bod. I be-gyndelsen lavede de vist selv isen, men senereblev den bragt i bil. Chaufføren medbragte”krystalis” i lange blokke, til ”isskabet”, dervar jo ikke elektriske køleskabe dengang (det

er utroligt hvor mange tekniske nyskabelserder er sket i min tid!). Blokken blev delt op vedat han huggede i den med en issyl. Derefterblev der hældt salt på, så isen smeltede, ogderved trak den varmen væk. Man fik (spise)isen i et kræmmerhus, som de vist selv bagte.Ispinde kom først senere. Prisen var vel 5 og 10øre. Der var også et ”bæger” af pap, med mereis, og en træske, det kostede 25 øre, og det varmit store ønske i flere år at få et, det var jo enformue for et barn dengang. Hvor denne plan-tage og Granboden lå, er der nu ”Ræveholm-center”, med supermarked og restauranter.Området hørte med til Aktiegrunden.

jævnaldrende med Mogens Riise-Knudsen.Efter at Riise-Knudsen forlod stranden overtogHolm grunden foran, hvor pavillonen stod.Den blev senere revet ned. Efter faderens dødhavde Mogens Holm stedet, stadig som som-merhus.

Den næste lange strimmel var 10 ak. Vestfor landevejen var hvad vi kaldte JOHNSENsgrund. Længst nede, nær Ræveholm, var et

hvidt hus med stråtag. Der var to voksne søn-ner. Den yngste, Ib, havde motorcykel, og ogsåen båd, det var jo spændende for mig. Faderenvar en kendt hotel- og restaurationsmand, somefterhånden drev det store hotel Regina i År-hus, Borgernes Hus i København, og sidstTrouville i Hornbæk, som Ib førte videre. Hu-set ses stadig, Ræveholmvej nr. 55 B.

22. GRANBODEN

85

Allerede ved planlægningen af vejen langsstranden var man opmærksom på betydnin-gen af, at det ikke kun var grundejerne derkunne komme til stranden. Der skulle ogsåvære plads til besøgende. 2. september 1911blev der udsendt ”Indbydelse til tegning afaktier for at sikre Karlslunde Sogns beboere enstrandlod af Klintegaardens Jerne”. I § 1 hed-der det: ”Selskabets navn er AndelsselskabetKarlslunde Strand. Selskabet ejer matr. nr. 10 aiaf Karlslunde by og sogn, til fælles afbenyt-

telse for andelshaverne. Aktionærerne i Ak-tieselskabet Karlslunde Strand skal lade deresAktiebreve herfra ombytte med Andelsbevisertil samme pålydende”. Aktiernes pålydendevar: 10 kr. Underskrevet af: Peter Petersen.Lars P. Hansen. Chr. Therkildsen. Områdetblev også kaldt Andelsgrunden, og Fælles-grunden. Senere blev den overtaget af Karls-lunde kommune, som i 1970 blev lagt sammenmed Greve kommune.

24. VENDERSTENEN

Lærer Mortensen var interesseret i historie, oghjemstavnslære. Han fandt ud af, at Vendernehavde gjort landgang på Karlslunde Strand,og han tog initiativ til at der i 1925 blev opsaten stor sten med indskrift: ”SVEND GRATEOG RADULF SLOG VENDERNE VED KALF-SLUNDE 1153”. Radulf var vistnok en tyskridder, mens Venderne er et slavisk folk. Ste-nen havde ligget ude i vandet, nu blev denbragt op til vejen og placeret på Aktiestykket,som var offentlig grund. Men efter nogles me-

ning foregik landgangen på Klinten, som varegnet til ”landkending”. Karlslunde Strandhar altid været anset for det bedste sted tillandgang (Stk. 4), og herfra gik den lige vejover Tune til Roskilde og Lejre, som dengangvar rigets centrum (Vikingeskibene). Der varde tre ”kongsemner”: Svend, Knud og Valde-mar, kendt fra et teaterstykke. Svend fordrevVenderne, men senere var der indbyrdes kam-pe, og Svend blev dræbt efter slaget påGrat(h)e Hede, mellem Silkeborg og Viborg,

23. AKTIEGRUNDEN

86

og er senere kendt som Svend Grate (o.1125-1157). Venderne har et dårligt ry hos os pågrund af deres angreb, de trængte så langtvestpå som til Slesvig, hvor de blev standset afden norsk-danske konge Magnus den Gode,ved slaget på Lyrskov Hede, i 1043. Han varsøn af Olav den Hellige. Siden har germanerog slaver kæmpet langs Østersøen, og det sid-ste træk indtil videre er, at Polens grænse i1945 blev flyttet vestpå til Oder floden. Menved siden af krige var der også meget handel,hvor danskere og vendere omgikkes fredeligt.På Lolland og Falster er der mange stednavneaf vendisk oprindelse. Navnet Tillitse har op-rindeligt været Tillitze. Lokale folk udtaler detnu som: Tillese!

Ernst Verwohlt skriver, at der fra gammeltid var en vig ved Karlstrup, der virkede somen ”naturlig havn”. Og videre: ”Der gik et han-delsstræk tværs over Sjælland fra fjordvigeneved Lejre og Roskilde, hvor varerne blev lastetpå vogne og hesteryg og ført til Køge Bugt,hvor der har været en udmærket land-ingsplads i vigen ved Karlstrup, indtil denneforvandledes til de nuværende Karlslunde ogKarlstrup Moser, ved at klittangen ”Jærnen”fra syd voksede frem og lukkede mundingen –

en omstændighed, der måske fik Absalon til atflytte vagtskibene til stedet for det kommendeKøbenhavn, og opføre den første borg her.Rester af en befæstning og en større gravpladsfra oldtiden er fundet ved denne gamle han-delsplads ved Karlstrup Vig. Befæstningenskulle bl.a. beskytte mod venderne, der jo iføl-ge Saxo netop angreb Roskilde fra dette sted”.

Chr. Winthers bekendte ”Hjortens Flugt”,som gennem generationer var fast konfirma-tionsgave, er en roman i versform. Den er hen-lagt til den tidlige middelalder, da hovedfjen-den var venderne. De kom sejlende fra dennordtyske kyst, fra Rygen som i bogen kaldesRyn. Opfattelsen af dem minder lidt om prob-lemet med ”de fremmede” nu. De har enanden levemåde, de taler et andet sprog, maner lidt bange for dem. Der optræder tovendiske kvinder, der begge giver sig af medtrolddom, det var vel meget ”eksotisk” på Chr.Winthers tid. Det er Gulitza, som er moder tilRhitra. Hun siger om sin datter: ”Hun deilig ersom dagen, / men nattens gud har tændt /sine vildeste flammer / i hendes barm, ogvendt / fra lyset og fra himlen / vellystigt hen-des hu, / og hvor hun blot sig viser / frem-spirer sorg og gru”.

87

Det tidligere tømrer Nielsens hus og værksted. ”Knolden”, motel. 1959.

88

På det hjørne hvor nu Karlslunde Strandkirkeligger, boede ”Tømrer NIELSEN”, som vi altidsagde. Han havde bygget mange af husene påStranden. Han havde oprindelig haft forret-ning oppe i landsbyen, men derefter flyttedehan ned til stranden. Han var nu en ældremand, og han gik med stok, det siges at hanhavde fået en flagstang ned over sig. Hanhavde vist hvidt skæg, og han drak altid kaffe.Foruden boligen havde han en bygning tilværksted, og her så vi på en umådelig bunkehøvlspåner. Jeg hørte ham tale med andrevoksne, og jeg kunne ikke forstå at han sagdede skulle ”støve”. Det viste sig at være: at stø-be. Hans datter Ellen var gift med en svensktømrer, Rundqvist, og de havde mange børn.(Min far sagde: ”Fru alt for ofte Rundqvist”).De boede også her. En søn Egon var født 1916.Omkring 1930 kom der benzintank her. Manhørte at moderen råbte: ”Egon, Egon, der kom-mer en mo’torcykel”.

Her begyndte ”Mosevejen”. Det første hushed ”Hytten” (nu Karlslunde Mosevej nr. 5),der var en udvendig trappe op til loftet. På etgammelt billede er der på bagsiden noteret:”Bygget 1888-89 af fisker Niels Hansen.

Lübecker. Frk. Ljungdal = fru Weis. SophusJensen. Linneballe 1940” (og senere ejere). LY-BECKER og hans familie var måske de førsteder købte grund på Stranden, 1906. - Dereftervar der marker. Og Mosevejen var ikke andetend hjulspor i jorden. Hvis det havde regnetmeget var vejen ufremkommelig for biler, ogcyklister måtte trække cyklen. Når jeg var hosRiise-Knudsen om sommeren kørte Bent ogjeg ofte på cykel op ad Mosevejen til en gårdhvor vi købte jordbær til familiens middag.

På strandsiden lå efter aktiegrundenKRAGHs hus. Han var tobaksfabrikant. Un-der krigen fik han tobaksblade fra Fyn, de blevbearbejdet i en del af Klintegaarden. Der varkvinder beskæftiget, det var under de koldevintre, så det var ikke behagelige forhold. Hanhavde en norsk hustru, og der var en dattersom blev gift med rejsebogsforfatteren ArneFalk-Rønne. Huset er væk nu, og grunden blevlagt sammen med den næste. Her lå engang etstort flot sommerhus som tilhørte en broder afdr. Hartz: Marius HARTZ (1869-1925). Hanhavde modeforretningen ”Standard på Strø-get” (Stk. 19). Det store hus var bygget af inge-niør STENBJØRN (1872-1942), som var be-

25. SYDLIGE DEL

89

kendt af Ernst Hartmann. De havde arbejdetsammen i Baltikum ca. 1900. Stenbjørn ægtedeen baronesse v. Schilling, født i Polen. Allerede1917 solgte han, og var derefter godsejer. Jeghar som lille været i det store hus engang medmin mor, jeg husker kun at der var en fornemdame. Det har været Fru Marian Hartz, somvar søster til Lauritz Schou, grundlægger afkæden af sæbeudsalg. En datter var gift medastronomen Bengt Strømgren, de kom til at boi Carlsbergs æresbolig. Marius Hartz blev syg,og døde tidligt. 1930 solgte enken til Schousfabriker, som indrettede feriehuse. 1932 solgte

Schou til Dansk Handels- og Kontormedhjæl-perforbund (HK), som i 1939 solgte til DanskFolkeferie. Det var efter at den første ferielovvar vedtaget. Før den tid var det kun skoleele-ver, og deres lærere, som havde sommerferie.Det lyder nok mærkeligt for nutidens men-nesker. Og til at begynde med var det kun énuges ferie. Det oprindelige hus blev ombygget,og senere er der bygget nyt. Nu er der ”Kur-sus- og Feriecenter”, som har åbent hele året.

Den næste vej: Hartmannsvej, er opkaldtefter ingeniør Ernst HARTMANN (1869-1945),som vel var den første ”fremmede” der

”Hytten”. Scannet af Greve Lokalarkiv.

90

byggede på Karlslunde Strand. Som ungingeniør var han i Baltikum, som hørte til detgamle Rusland. I 1902 blev han bestyrer forA/S Hedehus Teglværket, og var direktør fordet til sin død. Hans søn Peter Hartmann harskrevet interessante erindringer om sit liv ogsin familie. Han fortæller, at faderen i 1907byggede et murstenshus lige ud til vandet, detblev brugt som sommerhus. Og videre:”Noget jeg altid glædede mig til var, når vi ibegyndelsen af juli skulle til ”Stranden”, detvil sige til familiens sommerhus ved Karls-lunde Strand. I flere dage pakkede mor sen-getøj og klæder i store kurvekufferter, og pot-teplanter i baljer, og så kom Hans Larsen med”en stiv vogn”, læssede det hele og kørte medto heste foran. Senere på dagen, når han komtilbage, kom han med ”charabancen”, en fje-dervogn, og kørte os ud til Stranden. Herboede vi fra ca. 1.7 til 15.8 hvert år, og kl. 7 ommorgenen steg far på sin cykel og kørte uansetvejret til Hedehusene. Kl. ca. 17 var han tilba-ge, og så gik vi i vandet sammen.” – Familienkøbte bil i 1923.

Huset er blevet udvidet i flere omgange.Fra 1949 er det helårshus. Det har hele tidenværet i familiens eje. Ernst Hartmanns sønPeter Hartmann (1915-1996) efterfulgte ham

som direktør for Teglværket. Nu er det 3’ gen-eration som har huset, Niels Hartmann. Detligger så nær stranden som det er lovligt, idetder er indført en fredet zone på 300 meter frastrandkanten. - Den oprindelige grund er ud-stykket. I sommeren 2002 var to grunde til salgher. De var helt ryddet, ikke en busk eller ettræ. Areal (for hver): 746 kv.meter. Pris (forhver): knapt 1.5 million – kontant. Det er 2000kr. pr. kvadratmeter!

På en grund her boede Albert WESCHE,som var bror til Oskar Wesche (Stk. 18). Hanvar kemiingeniør, og i mange år laborato-rieforstander ved DSB. – Der var også WIN-THER, fabrikant fra Hedehusene.

Den næste vej er Casa Sana Vej, opkaldtefter huset med dette navn – det betyder: ”detsunde hus”, men børnene kaldte det for ”sand-kassen”. Det er også et stort murstenshus, nærved stranden, det blev bygget 1917 af en fættertil Ernst Hartmann, BRINCKER, som havdeHammerværket i Vejle. Han gjorde meget forbørnene, samlede dem til højtlæsning omeftermiddagen, havde en robåd de kunne sejlei. Det var også sommerhus. Senere tilhørte detLilbæk, en stor købmand fra Frederiksberg. –En tid var det ejet af VOLMER SØRENSEN.Han var læderhandler, og bekendt af os. De

91

kom ofte på besøg hos os, men derefter købtede huset her. De var der dog ikke længe, deville hellere bo nord for København. Forret-ning og lager var i kælderen i et gammelt, fre-det hus i Smallegade 11, med store værelser. Viboede til leje der 1932-35. Senere blev helekvarteret ryddet, for at give plads til Frede-riksberg Rådhus. Der var en søn som havdefornavnet Sejr, fordi han var født i en ”sejrs-skjorte”. Engang da de besøgte os havde degået fra Taastrup, også Sejr, som var 4-5 år! Fa-deren var udpræget forretningsmand, ogtænkte vel at sønnen skulle videreføre hanslæderhandel. Men Sejr var adopteret, og dahan voksede op slog den biologiske arv igen-nem. Han blev uddannet som pianist, og giksenere over i underholdningsbranchen, hvorhan havde stor succes i radio og tv, og som tea-terdirektør. Han blev kendt som: VolmerSørensen. Hans mor sagde om ham, at han”har en herskernatur”.

Volmer Sørensen solgte til dagbladet Politi-ken, som brugte huset til første præmie i enstor konkurrence i 1927. Avisen havde fået enny stor rotationspresse, og dens første opgavevar at trykke ”vort store 40 sidede Forårsnum-mer”, med flere farvetrykte sider, og mangeartikler. Desuden mange annoncer, og konkur-

rencen gik ud på at svare på spørgsmålet:”Hvilken annonce virker bedst?” – af annon-cerne i dette nummer. Det foregik således:”Det averterende firma, som får de fleste stem-mer, erholder prisen, og en af de læsere, somhar stemt på sejrherren, får ved lodtrækningførste præmien, som består i den ovenforafbildede ti værelsers fuldt møblerede villaCasasana ved Karlslunde Strand, hvis indret-ning vi tidligere har omtalt i alle enkeltheder.Den ligger i en ren villabebyggelse med sand-strand direkte ud mod Køge Bugt, og denherligste udsigt mod alle verdenshjørner. Den

Besøg af læderhandler Volmer Sørensen med frue og søn Sejr. 1926 eller 1927.

92

er brandforsikret for 35.200 kroner og kunbehæftet med første prioritet på ca. 13.000 kro-ner”. - ”Forårsnummeret med det rige indholdog den store konkurrence koster i løskøb sam-men med ”Politikens Radio” og vort dagnum-mer: 25 øre”.

12. april: ”Villaen blev ved lodtrækningenmellem de 16.315 ADAMAS vælgere vundet afkgl. Hoffotograf L. Albert”. – ADAMAS var etnyt cigaretmærke fra American Tobacco Co.Det blev introduceret med tegning af ”Ada-mas manden”, en ung mand klædt ud somlaps. – Der indkom 28.070 stemmesedler, deblev sorteret efter det annoncerende firma (!).Derefter kunne vinderen udtrækkes. – Mankan vel sige, at denne som så mange andrekonkurrencer i Politiken havde til formål: atreklamere for avisen som annonceorgan.

På noget af det sidste inden Heden boedeTh. DØSSING, som var en pioner i danskfolkebiblioteksvæsen. Han blev den førstedirektør for Statens Bibliotekstilsyn. Han oghans kone var meget moderne på mangemåder. Desuden var han ivrig antinazist, varmed i modstandsbevægelsen, og det førte til athan under krigen blev afskediget af de danskemyndigheder (Samarbejdspolitikken). Han ar-bejdede for en forståelse med Sovjetunionen,

og han blev gesandt og fløj derover endnumens krigen rasede. Han blev meget skuffetover udviklingen ved befrielsen.

Derefter kommer: ”det fredede stykke”.Det var et nyt fænomen i 1920’erne: Naturfred-ning. Der blev dannet en forening, og fore-gangsmanden var kunstmaleren Erik Struck-mann. I 1928 blev der gennemført en fredningaf et stort areal ved Karlstrup Strand. Noglebeboere var kritiske, de pegede på at nu blevarealet indhegnet, mens det før havde liggetfrit hen. Men nu må man være glad for, at derer bevaret noget natur. Der er mange slagstræer, der er et åbent stykke med lyng, det varder meget af før på ”Jernen”, men det for-svandt med bebyggelsen. Stedet blev kaldt forTrylleskoven. Der var et stort hus ud til stran-den, oprindelig privatbolig. I 1930’erne og40’erne var der restauration om sommeren,med orkester og dans: TRYLLEVÆLDE BA-DEHOTEL. Som noget nyt blev der bygget envandrutschebane: et tårn af træ og en sliske,hvor børn kunne glide ned og ende i vandet,altså meget enkelt set med nutidsøjne. Denblev senere fjernet. Og der var en stor badebroud i vandet. I en periode var der også skibs-forbindelse. Et lille passagerskib ved navn”Strandgreven” sejlede fra København (Syd-

93

havnen, Islands Brygge) hertil. Nogle mente,at navnet var en omvending af: Greve Strand.Det blev startet af den samme mand, Petersen,

som havde den første rutebil på Strandvejen(Stk. 3).

Vandrutschebanen ved Tryllevælde. Avisbillede. 1935. Udlånt af Mogens Riise-Knudsen.

94

Vi vender nu tilbage til Riise-Knudsens grund.Mod vest var der en låge, der førte lige ud tilRæveholm (udtalt: Ræv-holm), et husmands-sted. Det ligger netop hvor sandrevlen ender,

og agerjorden begynder. Man ser sænkningenlangs med nuværende Ræveholmvej. Men iældre tid var Ræveholmen et areal. Ordet -hol-men antyder at det har været et moseagtigt

Ræveholm. Maleri af Alfred Larsen.

26. RÆVEHOLM

95

område, ligesom ordet eng. Det er ejendom-meligt, at området Ræveholmen hørte til Mo-sede by, det ses af gamle matrikelkort, men detstammer fra at det før udskiftningen hørte tilgodset Geddesdal, som ligger i Greve. På degamle matrikelkort er Ræveholm (som byg-ning) ikke anført, derimod LOPHOLM inærheden. Det skyldes, at det i gamle dage var

en kro, til glæde for de vejfarende på GammelKøge Landevej.

Det kunne være interessant at vide, hvor-når dette husmandssted er oprettet. På et gam-melt fotografi er der skrevet, at Ane er født1846 på stedet, og blev gift med fisker LarsNielsen, født på Himmelbjerget, Karlslunde,søn af Ole Hugger, Tømrer. – Folketællingen

Foran dør til forstue. Ukendt - Ane – L.G. – Jens. 1917.

96

for 1901 oplyser: Lars Nielsen. Født 1841. Hus-fader. Landbrug og fiskeri. – Ane Nielsen. Født1850. Husmoder. De blev gift 1874. Eet barn:Jens Peter Nielsen, født 1875. Fisker. Ugift.

Der findes et maleri af stedet, med et gam-melt par. Det er malet af den førnævnteAlf(red) Larsen. Man ser Lars Nielsen (La’sNi’len) og hans kone Ane Nielsen, som vi

kaldte ”gamle Ane på Rævholm”, til forskelfra den anden gamle Ane, der boede nær Klin-tegården. Mærkeligt nok ser man ikke parretsansigter. Mine forældre havde meget forbin-delse med dem. Nu og da kom Ane og LarsNielsen på besøg. Så var hun i hedebodragt, ogmed ”guldnakke”. Lars Nielsen døde i 1919.Kisten stod på gårdspladsen, han lå i en hvid

Ræveholm. Karen R-K med Bobby. 1935.

97

dragt, med sorte sløjfer. Lærer Mortensen komfra Karlslunde, han ”sang liget ud”. Derefterforegik begravelsen i landsbyen. Sønnen Jensvar ugift og boede der sammen med moderen.Efter at min mor kom hertil havde hun en tiden norsk pige som husassistent, og hun fulgtemed til sommerhuset. Hun ville gerne gifte sigmed Jens Nielsen, men det blev ikke til noget.Det var nok Ane, som ikke brød sig om det.Efter Anes død boede Jens der alene, til hankom på alderdomshjem. Han passede altingselv, og holdt sig til de gamle arbejdsgange.

Karakteristisk for stedet var de høje træerder omgav huset, de kunne ses viden om. Mankom ind fra nordsiden, der var naturligvisikke noget hegn. Til højre var stuehuset, forenden i vinkel var loen. Til venstre var en lillebygning til stald. Oprindelig har der været enhest, for der var rester af en ”hesteomgang”bag loen, og min mor har set Ane gå rundtmed hesten her, på vinterdage. Nu var der eneller to køer, så man kunne købe mælk her –dejlig tyk. Midt på stuehuset var indgangen,med en meget lille forstue, og indenfor den etkøkken der var ligeså lille. Til højre kom manind i dagligstuen, til venstre var stadsstuen.Det var vist en meget almindelig grundplanfor en husmandsbolig, man kan møde den i Ane på Ræveholm, med junge. 1917.

98

gamle skildringer af bondeliv (”Skolelærer-litteratur”). I dagligstuen var der ved vinduetud til gården et bord og en bænk. På modsatteside, ud til ”haven” var der først en seng med”omhæng”, hvor Ane sov. I næste hjørne enfritstående seng til Jens. – Rengøringen bestodi at strø vådt sand på gulvet, og så feje det op.Det fortælles, at sagfører Christensen kom ensøndag formiddag, og da var Ane netop i færdmed at feje gulv, og det var så voldsomt at manikke kunne se noget for støv. Da støvet lagdesig kunne man se Jens Ni’len,– han sad ogspiste morgenmad! De købte 3 pund mar-garine, og så stod det på bordet til det varspist. – Der var ikke noget ”kloset”. Det siges,at selv i sin høje alderdom måtte ”gamle Ane”gå ud i haven og ”besørge” der. Ane var skraptil at bedømme københavnerne, og værdig,hun lod sig ikke noget byde. Engang skulle fruAlbertsen købe en høne. Hun kritiserede denmeget, at den var for mager. Men da hun villebetale, ville Ane ingen penge have – ”når dennu er så mavver”. Ane kunne fortælle omstormfloden 1872, hvor vandet kom overalt.Hun havde ikke været i København siden1888, da blev hun opereret for kræft. Hundøde ca. 1934 og var da i firserne. Hun havdefået lungebetændelse, og nabokonen fra

Lopholm hjalp hende. Doktor Tuxen fra Tunekom, og han sagde at han ville ikke undersøgehende, før hun var blevet vasket.

Men det store nummer for os var at se”stadsstuen”. Møblerne passede til det manlæste i bondefortællinger. Her var bord og sto-le, dragkiste, et bornholmerur osv. I sommeren1944 boede jeg på en lille ø hos et ældre par. Devar fra landet. Det var ganske vist et nyere hus,men de medbragte vel deres vaner. Der var tostuer nede. Man spiste altid i køkkenet, og omaftenen sad man i stuen ud for køkkenet. Menså om søndagen blev der lukket op til den finestue, hvor fruen støvede af. Så kunne manvære her, men kun om søndagen. Noget lig-nende har det vel været her, og så kunne mantale om stadsstuen. Men nu var det ander-ledes. Stuen var helt erobret af hønsene. De harvel oprindelig holdt til i loen, men der harværet en lem ind til den fine stue, og de er såtrængt ind, og ingen har hindret dem i det. Ogdet må have varet længe, for på gulvet var deraflejret et lag hønsemøg på måske 30 cm højde.Det gik nok tilbage til Lars Nielsens tid, forhan kunne ikke lide at der blev gjort rent.Døren fra forstuen kunne kun lukkes halvt op,fordi den stødte ind i dette. Men Ane kunnelige netop klemme sig ind, når der kom folk

99

der ville købe æg. Hønsene havde slået sig nedoveralt, med deres reder og æg. Men Ane vid-ste nok hvor hun skulle finde æggene. Der varsåledes en rede på toppen af bornholmeruret!Og æggene var dejlige frisklagte, sunde, natur-lige, ubehandlede.

Jens Ni’len som jeg kendte ham var enældre mand. Der var det ejendommelige vedham, at når andre siger ”Øh -”, så sagde han”Nåh -”. Og det var også inde i sætninger:”Det var dengang – nåh - da x begyndte på -nåh – at …”. Tilfældigt fandt jeg ud af, at hankunne forudsige vejret. Godt nok var det be-gyndt med vejrudsigter i radioen, men de varmeget usikre. Når jeg spurgte Jens, og vi stodude i det fri, så kiggede han op på himlenmens han bakkede på sin pibe, han så sigomkring, så på skyerne, og der gik en rum tidfør han fældede sin dom. En gang skulle jegcykle herfra til Skælskør, 1936. Aftenen før gikjeg ned til Jens for at høre hvad udsigterne var.Efter lang tid fik jeg så hans mening. Jeg tog afsted, men vejret blev anderledes. Da jeg komtilbage gik jeg ned og fortalte det til Jens. Mendet gjorde intet indtryk på ham. Efter en tidsagde han: ”Det var nu sådan her”. Og det erjo rigtigt: at vejret er meget forskelligt fra stedtil sted, og han kendte egnen her. Den gene- Jens Nielsen. Bag: VÆNGET. 1935.

100

relle vejrudsigt: ”vinde fra forskellig retning”er jo intetsigende. - En dag stod jeg og taltemed Jens Nielsen ved indkørslen til stedet.Han sagde: ”Næ, Arne – maskinerne skullealdrig have været opfundet”. Jeg var vel 13 år,jeg var optaget af motorcykler, biler, flyve-maskiner, så jeg tænkte: ”den gamle …”, mensagde ikke noget. Nu, da jeg er nået til JensNielsens alder, er jeg tilbøjelig til at give hamret …

Efterhånden som der kom ”landliggere”blev det almindeligt at ”bade”. Jens Nielsensyntes han skulle prøve det. Han tog træsko ogbukser af, havde skjorte på, og vadede ud ivandet til det nåede ham til knæene. Det såpudsigt ud. Men det bedste var – at han havdelang pibe i munden! – Op igennem 1940’ernepassede Jens sit lille landbrug. Sidste gang jegså ham var i sommeren 1947. Vi sad i stuen ogtalte sammen, som før. Næste gang jeg komvar i sommeren 1950. Nu var jorden udstyk-ket. Jeg gik hen ad det der nu hedder Jens Niel-sensvej. Man så hegn om parcellerne, der varenkelte træskure, en motorcykel med side-vogn. Jens Nielsen var kommet til det nye al-derdomshjem ved Greve landsby. Bondehusetblev overtaget af byboere, som ”renoverede”det.Ræveholm. Indkørsel. Pumpe. 1936.

101

Ræveholm. Set nordfra, fra Jens Nielsens vej (vejskilt). 1955.

102

Mosevejen fører op til landevejen ved Karls-lundegården. Går man lidt sydpå ad landevej-en kan man stadig se op til haven, og til ho-vedbygningen med dens takkede gavl. I vortid var det Gjersdal der havde gården. Morten-sen oplyser, at han blev født 1882 i Himmelev,og overtog gården i 1916, og at han var giftmed Marie Sophie Pontoppidan. Hendes farvar provst i Himmelev ved Roskilde. En bro-der til hende var gift med en norsk dame, sommin mor kendte, derved blev vi bekendt meddem. Gjersdal var bondekarl, der blev kusk forprovsten, og på den måde traf han døtrene, ogdet førte til at han blev gift med en af dem. Dervar en vis social forskel mellem dem. Han hedoprindelig Jens Kristoffer Larsen, men fruenville ikke hedde Larsen. Der var to børn: Kate,og Poul som var på min brors alder. Der var enprivatlærerinde til dem, frk. Andersen, og somnævnt gik min bror i skole her to vintre, og fikgod undervisning, så han klarede mellemsko-leprøven i København, da vi flyttede ind. Oghan var optaget af alt på gården, var med tilhøstgilde. Gjersdal og frue besøgte os iBjælkehuset, og vi var til selskab på gården nuog da. Der var smukt i havestuen, og fruen

sang for gæsterne. Ved bordet var hun optagetaf blomsterne, manden mere af flæsket …

Jeg har en enkelt erindring fra den tid. En-gang, mens vi boede på stranden hele året, varvi inviteret til middag på gården. Først gik vi(min bror og jeg) rundt for at se på lade ogstald, under ledelse af Poul. Derefter var derstor middag, hvor de voksne sikkert har spistgodt, jeg erindrer ikke noget om det. Dereftergik alle ind i den store dagligstue. De drakkaffe, røg tobak, spillede måske kort. Der varingen som interesserede sig for en lille drengsom mig, jeg var 5-6 år. Nu kom en stor hundind i stuen, jeg så på den. Først stillede den sigop og strakte sig, så det knagede i alle led. Sålagde den sig ned på gulvtæppet, rullede sigsammen som i en ring, og faldt snart i søvn.Jeg kiggede på dette, og tænkte: det vil jegogså prøve, så jeg lagde mig ned ved siden afhunden, og prøvede at rulle mig sammen lige-som den. Det kunne jeg nok ikke, men jeg faldti søvn og sov trygt. For jeg vågnede først da vivar næsten hjemme, en ung karl fra gårdenhavde kørt os i bil ned til grunden. Da jeg slogøjnene op var det nat, jeg så op på de høje,mørke træer i læbæltet. Dette var min verden.

27. KARLSLUNDEGÅRDEN

103

Gjersdal måtte forlade Karlslundegårdenunder den landbrugskrise som bragte ulykkeover mange mennesker i begyndelsen af1930’erne. Han havde ellers fået meget erstat-ning efter verdenskrigen. Måske har han spil-let på børsen. Fru Gjersdal døde få år efter af

sukkersyge. Hr. Gjersdal måtte klare sig medforskelligt arbejde. Omkring 1936 traf jeg Poulpå stranden, da var han i lære som mejerist. -Nu er der en vej ved Karlslundegården somhedder: Gjersdalsvej.

104

Disse blade skulle vise, hvordan et områdesyd for København fra at være et ukendt om-råde omkring 1920 blev til et moderne for-stadskvarter. Hele den udvikling er foregåetindenfor min levetid. Jeg har ønsket at fortælleom den første tid, dengang der var meget fåmennesker ”på Stranden”, og alle kendte hin-anden. Jeg har brugt udtrykket: Pionererne omde første grundejere. Det er påfaldende, atmange er nævnt i biografiske håndbøger. Detvar, om ikke overklasse, så den højere middel-stand, som havde økonomisk basis, og tid, tilat slå sig ned på dette fjerne sted, og byggestore sommerhuse.

Desværre måtte vi forlade Stranden i 1932,og siden har jeg kun været på besøg der nu ogda. Jeg har beskrevet mine egne oplevelser,som jeg husker dem. Jeg har opsøgt doku-menter i arkiver. Fra min far arvede jeg en delfotografier, og min mor kunne sætte navne ogårstal på dem. Da kassettebåndoptagere komfrem bad jeg hende fortælle erindringer, ogherved har jeg fået et stof jeg kunne bruge nu.Desuden har jeg talt med mennesker der harboet længe her, og de har givet mange værdi-fulde oplysninger.

Jeg vil udtale en hjertelig Tak til min barn-domskammerat og livsvarige ven Bent Riise-Knudsen, som har fortalt meget om personerefter min tid på Stranden. Og tak til MogensRiise-Knudsen for lån af billeder.

Også en hjertelig Tak til min slægtning HansPeter Bassøe, som har udført det store arbejdeat scanne alle billederne (hvor ikke andet eranført), og som har givet råd angående tryk-ningen.

Og Tak til følgende som har givet mange op-lysninger:

Tage Nielsen, Karlslunde Strand.Fru Gudrun M. Thorsen, Allinge, og hendes

søn, Per Munkgaard Thorsen, København.Arne Hansen, Karlslunde Strand. Niels Hartmann, Karlslunde Strand.Kjeld Ejdorf, Solrød Strand.Erling Rydahl, Karlslunde by.Rikiza Wesche, Christianshavn.Desuden Tak til de personer og institutioner

som er nævnt i noterne. En særlig Tak til GreveLokalarkiv og Museum.

Og Tak til dem der har læst manuskriptet,og har kommenteret det.

* * *

SLUTNING

105

GREVE PRÆSTEGÅRD 1936-1946

Greve Kirke og Præstegård. 1939.

106

Forbindelsen med Greve begyndte omkring1930. Min mormor var præsteenke fra Norge.De 4 sønner udvandrede til Amerika, det gjor-de man dengang, mellem 1890 og 1920. Dahendes datter blev gift i København rejste hunned for at se på det, og blev så begejstret forbyen, at hun blev her. Hun havde et værelse ien stor gammeldags lejlighed. Hun ville gernepå landet om sommeren, og min mor talte medfru Gjersdal, som foreslog Greve Præstegaard,hvor man tog imod ”paying guests”. Hun bo-ede så der hver sommer, og jeg besøgte stedetnogle gange.

I sommeren 1936 var jeg 15 år, skulle findepå noget i sommerferien, og ville gerne cyklerundt og bo på vandrehjem, det var noget nytman hørte om. Min mor syntes ikke om det, ogforeslog i stedet at jeg kunne være en tid iGreve Præstegård. Det lød ikke spændendefor mig, og da jeg cyklede derud havde jegikke spor travlt. Imidlertid blev jeg megetbegejstret for menneskene og for stedet, og i defølgende år kom jeg der ofte, på week-endbesøg sommer og vinter. Og den følgendesommer begyndte jeg at cykle rundt og bo påvandrehjem.

Jeg kom der netop efter præstens 60-årsdag. HOTHER OSTERMANN (1876-1950) varoprindelig discipel på et apotek. En dag komder en dejlig ung pige ind, det blev hans hu-stru, DINA (1878-1945). Han skiftede til at stu-dere teologi, og ville gerne til Grønland. Hanlærte grønlandsk hos provst Hans Rasmusseni Lynge, som var far til Knud Rasmussen. Efterteologisk embedseksamen i 1901 rejste præste-parret til Grønland, hvor de var i 20 år. Detmeste af tiden var de i Jakobshavn (nu: Ilulis-sat) overfor Diskoøen, med den fantastiskeisbræ, der strækker sig langt ud i havet. Herhavde Hans Rasmussen været præst, så KnudRasmussen var vokset op der. Familien komtilbage i 1921, vist af hensyn til børnenes skole-gang og uddannelse. Og præsten kom aldrigmere til Grønland, det var jo en stor rejse den-gang, med skib. Men ved siden af sit arbejdesom præst (det hedder et ”kald”) arbejdedehan med grønlandske emner, navnlig per-sonalhistorie, og han udgav mange bøger, bl.a.i ”Meddelelser fra Grønland”. Han var begej-stret for Norge, og har skrevet et stort værk om”Nordmænd på Grønland”. Han skrev mangebiografier til Dansk biografisk Leksikon. Hanvar nær ven af Knud Rasmussen, og var sprog-lig medarbejder for ham.

107

Da jeg kom, boede præstens mor der, hunhavde et dejligt værelse på første sal ud tilhaven. Hun var nøjagtigt 20 år ældre end præ-sten, hun blev kaldt Molle. Det var en livligdame, hun dansede og røg cigaretter. Der varaltid mange mennesker i præstegården, gæsterpå besøg, personer med forbindelse til Grøn-land, fx telegrafister, og fåreavlere, det varnoget nyt. Ved måltiderne var der gerne 10-12personer. Man talte om aktuelle ting, og en-

gang talte man om de mange opfindelser dervar gjort: biler, flyvemaskiner, radio – og fjern-syn var bebudet. Så stillede præstefruen detspørgsmål: ”kan man nu opfinde mere?” Jegtænkte ved mig selv: 1. Der er da ingen grundtil at opfindelserne skulle slutte netop nu. 2.Men hvad kan der opfindes mere? Jeg kunneikke finde på noget. Nu bagefter kan man se,at der stadig kom nye opfindelser. Og noglehar været ”revolutionerende”, således atom-

Jakobshavn. Den gamle præstegård, nu museum. Bemærk haven med flagstang. ”Det gamle Grønland – og det nye”. 1984.

108

kraft på ondt og godt, og navnlig: EDB-tekniken, som har grebet ind på alle områder,har forandret alle arbejdsgange. Og den præ-ger dagligdagen – fx de unge, der sidder imørke lokaler og leger krig på skærmen.Værre er det, at kataloger, køreplaner o.l. for-

svinder, ikke bliver trykt mere, fordi man bli-ver henvist til Internet.

I præstegården var der også grønlandskepiger der lærte husarbejde, og at tale dansk.Dengang var der meget få der havde for-bindelse til Grønland, og de fleste kendte hin-

Pastor Ostermann med pibe, i haven. 1936.

109

anden. Ved juletid blev der sendt hilsner tilGrønland i radioen, og det var man megetoptaget af.

Greve Præstegård er forbilledet for denklassiske fortælling af Henrik Scharling: ”VedNytårstid i Nøddebo Præstegaard” (1862),som ligger til grund for det teaterstykke derofte spilles på Folketeatret, og det var mannaturligvis stolt af. Den præst som var derdengang, Wylich, ligger begravet på kirkegår-den. Og pastor Ostermann havde mange langepiber med porcelænshoved, som man brugtedet før i tiden, og som man ser det på teatret.Præstegården havde en meget stor have. Dervar udgang til den fra en havestue, som låmellem spisestue og dagligstue. Der var enstor græsplæne, som endte i en lille udsigtshøjmed bænk. Herfra kunne man se ud mod syd,i retning af Karlslunde, og marken begyndtelige efter hækken. Der var en sti der førte til”Lunden”, en gruppe træer lidt syd for byen.På et tidspunkt var kirkegården blevet udvi-det, der blev taget en del af haven, og der blevopført en ny mur. Det medførte, at et megethøjt gammelt pæretræ nu stod inde på kirke-gården, men præstegården havde ret til atplukke pærer der, og jeg har klatret højt oppe idet.

I 1960’erne var jeg ansat ved KøbenhavnsHovedbibliotek. En gang da aftenholdet spi-ste, talte man om vejret, det var snevejr. En nybibliotekar omtalte ”Frede Vejmand”. Jeg sag-de at jeg engang kendte en Frede Vejmand,men det var i Greve. Hvorefter hun sagde, atdet var netop ham hun mente! Det viste sig, athun var datter af den præst der fulgte efter Os-termann. Jeg kunne godt huske at man den-gang sagde, at der kom en yngre præst der hedJørgensen, og som havde mange børn. Hunhed Else Løj, og hun blev senere vicestadsbib-liotekar ved Greve Bibliotek.

Fru Ostermann. 1939.

110

Både præsten og hans hustru var glimren-de mennesker, og kristelige. Derfor kan manundre sig over, at de skulle rammes af så man-ge sorger med deres børn. Den ældste datterblev gift med en bankmand, han fik børne-lammelse og kom sig af det. Men så fik han detigen, og derefter var han lam i benene resten afsin tid. Men han passede sit arbejde i banken.Han måtte transporteres til Greve i bil, og detvar svært under krigen, da der ikke var mangetaxier. De måtte køre på ”Gen(erator)gas”, dvs.der var anbragt et gasværk på bilen, det blevfyldt op med træstykker. En anden datter blevgift med en radiotelegrafist på Grønland. Men

hun døde i barselseng. På sit dødsleje bad hunsin yngre søster om at gifte sig med manden,og tage sig af barnet. Det gjorde hun, men detvarede kun en vinter (dengang var der kunforbindelse om sommeren). – En søn studere-de teologi. Men i studietiden var han på Orin-ge, som maniodepressiv. Han gennemførte sitstudium, fik embede i Jylland, og stiftede fa-milie. Men efter en del år måtte han opgivedet. En anden søn var i forretningslivet, menhan var noget ustadig.

Pastor Ostermann blev ved til han var 70. Ide sidste år var der en voksende senilitet, somtil at begynde med ikke var noget særligt, mensom var tydelig da han gik af. Han flyttede tilKildebrønde og boede hos sin grønlandskeplejedatter, som var gift der. Den sidste gangjeg så ham var i sommeren 1947. Da sad han ogspillede to-mands bridge med sig selv, menshan talte med sig selv.

Der er familiegravsted på Greve Kirkegård,ved muren indtil præstegårdshaven. Ved si-den af er Wylichs familiegravsted.

KIRKEN stod altid åben, og sådan var det medlandsbykirker i 1930’erne. Der var ingen dertænkte på at stjæle fra dem. Der var en klokker,en ældre mand som gik op i tårnet hver dag for

Dina og Hother Ostermann. 1939.

111

at ringe solen ned, det foregik ved at hive i ettov. Jeg var nogle gange oppe i tårnet, ad ensmal vindeltrappe. Undervejs kunne man seind i et stort rum, det så ud som om der lånogle store natursten. Men det var oversiden afhvælvingerne. – Jeg var ofte til gudstjeneste omsøndagen, det var jo den eneste fornøjelse der.Pastor Ostermann var en udmærket prædi-kant, hver lørdag anbragte han sig i et lille væ-relse for at få ro til at skrive sin prædiken. Oghan sang (messede) foran alteret. Fruenspillede nogle gange på orglet, og sønnenKnud kunne også spille. Ellers var det læreren,Møller. Der var også en ”bælgetræder”, hanstod bag orglet og trådte på en pedal, det gavluft til orgelpiberne. Der var et samarbejde medpastor Mikkelsen i Karlslunde. Da evangelietvar det samme for første og anden påskedag,kunne de skifte kirke den anden dag, og der-med nøjes med at skrive én prædiken.

Mens Køge Bugt egnen er blevet kolossaltbebygget i nyere tid, er Greve landsby næstenuændret. Man genkender husene når mankommer der, men der er andre virksomheder idem. På hjørnet ud til vejen lå købmand He-rum. Der var en anden købmand i bygadenoverfor skolen. Manden og konen ekspede-

rede. Meget blev vejet af i poser. Regning blevskrevet ud i hånden, og lagt sammen i hoved-et. Hvor er forretningerne anderledes nu! Detvar hvad man kaldte ”en blandet landhandel”,dvs. at foruden madvarer havde man forskel-ligt værktøj og redskaber. Og lukketiden holdtman ikke strengt på. I nærheden af denne køb-mand havde barbereren sin forretning. Herkunne man blive barberet på den gammeldagsmåde med ”ragekniv”. Desuden drev barbe-reren en art bankvirksomhed, han ”cashede”præstens checks. – Der var også en ”Brugs”.Den er der stadig, og nu som den eneste for-retning. Og den er et lille supermarked.

En ældre mand gik til hånde i præstegår-den, fx med at hugge brænde til komfur ogkakkelovne. Han tømte også klosetspand. Dader kom ny præst i 1946 blev præstegårdenmoderniseret. Den ældre mand boede med sinkone i en aldersrentebolig kaldet ”Hospitalet”,den lå i nærheden, højt. Jeg var en gang der-henne med en besked, og så ind. Der var vistkun ét lille værelse til hvert par, jeg så hanskone sad der. Det er mærkeligt at tænke på atdet, der var hverdag dengang, nu er blevetmuseumsstof: ”Hospitalet” er flyttet til Fri-landsmusæet.

112

Johannes, klokkeren - Ove - Arne Ostermann. 1939.

NOTER

115

NOTE 1.Traps Danmark. 5. udgave. Bind II.3, 1960, side

1182-1184.V. Mortensen: Karlslunde Sogns Historie.

Trykt i Årbog, 1938-39, side 265-451. (Sidetalher henviser til denne udgave). Også udgivetsom bog, Roskilde 1939. 198 sider. Med alfa-betisk indholdsfortegnelse, og mange kilde-henvisninger. Ny udgave 2003.

V. Mortensen: Hedeboegnen. Årbog, side 27-36.V. Mortensen: Frivillig Hjemstavnslære. Årbog,

side 548-551.Biografi af V. Mortensen: Mortensen side 333.

Billede side 337.Karlslunde 1935-70. Fra landsogn til storby-

forstad. Redaktør: Erling Rydahl. 2002. Nyudgave 2003.

Greve Museum. Ena Hvidberg. HenrietteBuus. Se også Internet.

Greve Lokalarkiv. Mikkel Thelle.Solrød Lokalarkiv. - Køge Byhistoriske Arkiv.Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.BBR. Bygnings- og boligregistret. Karlslunde.

(Henvendelse til) Greve Kommunes Rådhus.Kort & Matrikelstyrelsen. Sognekort og Ud-

stykningskort. Gengivet med tilladelse.Copyright A 125-02.

NOTE 2. JERNENOrdet ses ikke i denne betydning i den store:

Ordbog over det Danske Sprog, som i øvrigtstaver Jern: Jærn.

Institut for Navneforskning, Københavns Uni-versitet. Peder Gammeltoft. – En medarbej-der oplyser, at ordet Jerne også findes påVestsjælland, og i Skåne i den danske tid.

Kristian Hald: De danske Stednavne på -um.

FORKORTELSER:BHL: Dansk biografisk Haandleksikon. Bind 1-3. 1920-26. Med portrætter.DBL: Dansk biografisk Leksikon. Bind 1-16, 1979-1984. Se også tidligere udgave:

Bind 1-27, 1933-1944.Greve Lokal-: Greve lokalhistoriske forening. Serie: Bidrag til Greve kommunes historie.

Hæfte nr. … Krak: Kraks Blå Bog. Begynder 1910.

Mortensen: Karlslunde Sogns Historie. Se note 1.R 43, R 44: Realregister. Se Note 8.3.

Årbog: Aarbog for Københavns Amt. 7. Række. 1935-1940.

116

1942. Citat fra side 78.Lis Weise: Stednavne i Præstø Amt. 1975. Citat

fra side 82. Geologisk Museums Bibliotek.Axel Schou: Det marine Forland. (Disputats).

1945. Citat fra side 118.V. Mortensen: Jernen. Foredrag. 23. juni 1949.

21 sider. Nr. 65.Om gravplads fra jernalderen: Mortensen side

272-273.Bente Andersen, Lisbeth Pedersen: Udgrav-

ning af ældre Stenalderboplads.1980. GreveLokal-, nr. 14. (Ved Karlslunde Mosevej).

L. A. Ring. Udstillingskatalog Ordrupgaard,1984. Side 100, Katalog nr. 92: ”Kunstnerenshustru ved parasol. Greve Strand 1911” (ifarver). (Oplyst af Per M. Thorsen).

H. Chr. Christensen: Tillæg til Fortegnelse overMalerier og Studier af L. A. Ring. 1922. Nr.682-689, og 721.

En arabeske omkring L. A. Ring. Ved EnaHvidberg. 1998. Side 39: billede af vognen.Side 55: Sommerdag ved Greve Strand. 1911.

NOTE 3. GAMMEL KØGE LANDEVEJ Mortensen side 273-276.Om Korporalskroen. V. Mortensen i: Fra Kø-

benhavns Amt, 1950, side 43-49.Østsjællands Folkeblad. 22. juni 1912. Ole

Hansen: Den gamle Køge-Københavns Lan-devej. (Nævner de mange kroer langs vejen).

Hedelund: Statens overtagelse af rutebilernegennem Statsbanerne eller på anden måde.Dansk Vejtidsskrift, 1932, side 164-174. (Kri-tisk mod Statsbanerne).

Niels Jakob Mørk Hansen: Køgevej – og denshistorie gennem 200 år. 1990. 95 sider. (Det erTaastrup - Køgevejen).

Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motor-vej. 2001. Side 82-84: Køgevejen 1780-1788.

Grundejerforeningen for Hundige, Greve, ogMosede Strand. Jubilæumsskrift 1917-1967.32 sider. - Side 6: Billede af E. Barfoed. Side21: Billede af en af ”Bil-Peter”s første rutebil-er. Side 31: Billede af ”Strandgreven” (jvf.Note 25.5 her). Der var også: ”Klintekongen”og ”Asger Ryg”.

NOTE 4. FORTETJ. B. S. Estrup (1825-1913). DBL bind 4, 1980,

side 267-272.”Hvad skal det nytte?” Bevingede Ord, 1990,

side 281.Karl Larsen (1860-1931). BHL bind 2, 1923, side

447-448, portræt. DBL bind 8, 1981, side 559-61.

V. Dalhoff-Nielsen (1853-1923). BHL bind 1,1920, side 366, portræt. DBL bind 3, 1979,side 549.

Dommens Dag. 13. oplag 1945. Med forord afVilh. la Cour. 14. oplag 2001 med titel: Detpolitiske ansvar. Historien om en tysk besæt-

117

telse af Danmark i 1908. Med forord af KnudPedersen.

Diskussion om Forsvarssagen: Dansk Bogfor-tegnelse 1901-1908, side 408, og 1909-1914,side 474. (Men Dommens Dag ses ikke her!).

Danske Blandede Tidsskrifter 1855-1912. Bind1, side 121-125.

Hans Bassøes tale, og den nævnte artikel, erciteret efter: Stamtavle over familien Bassøe.2. udgave 1969, side 108-114. Findes også i 3.udgave 1999, side 326-329. Jvf. Note 12.

Klavs Becker-Larsen: Tunestillingen. Feltbe-fæstning fra Roskilde Fjord til Køge Bugt.Roskilde 1986. 296 sider, illustreret. Særskiltekortbilag. (Geodætisk kort). (Meget om-fangsrig. Fra det mest saglige til det humori-stiske).

Ernst Verwohlt: Mosede Fort og Tunestillingeni Københavns befæstning. 1997. 31 sider.

Se også Internet.

NOTE 5. HAVNENSven J. Olsen: Mosede Havn halvtreds år.

1929-1979. Karsten Sedal: Bundgarnsfiskerne i Mosede.

1997. (Numre angiver interviews).Dengang det var før – og nu. Greve Daghøj-

skole. Ved Inge Rydahl. Side 39-42: billeder afhavnen.

Se også Internet.

NOTE 6. JERNBANEPeter A. Alberti (1851-1932). DBL, bind 1, 1979,

side 106-108. Billede i: Fra Københavns Amt,1943, side 11.

Betænkning angaaende Anlæg af en Jernbanefra Vigerslev til Kjøge. 1921. Om Frede H.Petersens brev: side 7-8.

Hans Frede Petersen (1884-1970). Dansk Civil-og Akademiingeniørstat, 1971, side 724.(Sådan skrives det her).

Viggo A. Thalbitzer: Køgebanen og den nyestrandvej. Bygmesteren. Dansk Arkitektfore-nings Tidsskrift. 1922, side 152, 154. (Referataf møde).

NOTE 7. VEJEN. DEN NYE STRANDVEJBetænkning angaaende Anlæg af en Vej langs

Stranden ved Kjøge Bugt. 1922. - Mindretal-lets betænkning er optrykt side 19-20. Brevfra Oskar Wesche (Stk. 18) om en ”svellebyg-get elektrisk Sporvogn fra Kjøge til Kjøben-havn”, side 31, bilag 4.

Erik Læssøe Barfoed (f.1883). Var ikke civilin-geniør, men marineingeniør, idet han var ud-dannet ved Marinen, og senere i Paris. 1918-1950 Underdirektør i A/S Burmeister &Wain. Dansk Civilingeniørstat 1955, side 910,T. 8 (Tillæg).

Social-Demokraten. Søndag 23. april 1922, side3. Med skitse.

Møde i Jægerkroen: Berlingske Morgenavis.

118

Torsdag 27. juli 1922, side 3.H.V. Rygner: Vejen langs Stranden ved Køge

Bugt. Ingeniøren, 1922, side 257-259. (Referataf Betænkningen).

E. Suenson: Betonveje. Dansk Vejtidsskrift,1933, side 150-156.

Rigsarkivet. Ministeriet for offentlige Arbejder.Vej- og færgesager. Journal. (Se alfabetisk re-gister bagest i hvert bind, under: Køben-havns Amt).

1922 J.nr. 6036: Taxationskommissionen ang.Jernbane fra Vigerslev til Køge. 6046: Barfoedog vej. – F.D.M. anbefaler vej.

1923 2169: ang. Jernbane fra Vigerslev til Køge.Arealerhvervelse. Beringgaard. (Hvidovre. –Også de følgende år).

1924 2300: ”Grundejerforeninger ved KøgeBugt andrager om snarlig fastsættelse af ret-ningslinier for en vej langs Køgebugt fra Kø-benhavn til Køge”.

1927 2286: Om en vej fra ”Klintegaard” syd påtil Karlslunde Strand er privat, og kan lukkesfor færdsel. (Fortsættes 1928, 2174.)

Avisaarbogen. (Begynder med 1924).1926 marts 8: Grundejermøde, Hvidovre, kræ-

ver udvidelse af Gl. Køge Landevej.1929 januar 13: ”På Greve Strandhotel afhol-

des et møde, hvori bl.a. folketingsmandBorgbjerg deltager. Der nedsættes et udvalg,

som skal arbejde for gennemførelse afStrandvejen til Køge”. – Frederik Borgbjerg,1866-1936. Undervisningsminister. DBL,bind 2, 1979, side 372-374. Havde sommer-hus ved Hundige.

1930 juni 24: ”Roskilde Amtsraad vedtager an-lægget af en Strandvej fra København tilKøge, på betingelse af at Staten af Vejfondensmidler bidrager med 50 pct. af anlægs-udgifterne”.

1935 maj 11: ”Den nye betonvej langs kystenfra København til Køge åbnes for færdslen”.

NOTE 8. UDSTYKNING8.1Østsjællands Folkeblad. Onsdagen den 18.

april 1906, nr. 166, side 2. Et konsortium harkøbt 200 tønder land fra Hundie sydefter …for at udstykke … når der bliver anlagt engod vej langs kysten … ”Bliver det så tilalvor med den meget omtalte Kjøgebane, vildisse grunde selvfølgelig yderligere stige iværdi …”.

Mortensen, citat fra side 385. Jens Nielsen,1847-1892. Gift 1874 med Johanne LarsenBech (1852-1886). Portræt i Greve Lokalsam-ling.

Jernen havde oprindeligt matrikelnummer 10u. Senere blev det 10 a med tilføjelse af etbogstav, og man begyndte sydfra.

119

8.21 Tønde land = 14.000 kvadrat alen =55.16 ar =

godt en halv hektar = 5.516 kv.meter.1 Tønde hartkorn = 8 skæpper = 32 fjerdingkar

= 96 album1 Skæppe = 1750 kv.alen = 690 kv.meter (svar-

er til en lille villagrund nu!)1 Fjerdingkar (fjerdedel af en skæppe) = 172.4

kv.meter1 Album = 1/12 skæppe = 1/96 tønde land =

57.5 kv.meter.Metersystemet blev indført fra 1907. Enheden er

1 ar = 100 kv.meter. 1 hektar = 100 ar = 10.000kv.meter. Ordet ar stammer fra areal.

1 kv.meter = 2.54 kv.alen. På udstykningskor-tet er anført både kvadratalen og kvadrat-meter. Overskrift: Metermaal. - Arealets stør-relse er udmålt efter kortet.

1 jorddecimaltomme = 31.628 mm.

8.3Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster, og

Bornholm. Jagtvej 10. Ramsø-Thune Herred-er. Skøde- og Panteprotokol. B.2. – (Bind) 48. –1910 Sept. 9 – 1912 Jan. 19.

Side 144. Løbenr. 949/1910. Forlagsboghand-ler I. L. Lybecker (og 3 andre af familien) sæl-ger til frøken Ingeborg Kierkegaard ubebyg-get parcel Matr.nr. 10 q af Karlslunde. Areal43.760 kv.alen. Købesum 3005 kr. (Jvf. note25.3).

Side 271. Løbenr. 50/1911. Skøde. Østerstrandtil Ejendomsselskabet 18. September 1910 Li-miteret. Interessenter bl.a.: Ernst Hartmannaf Hedehusene. Matr.nr. 10 v. 11.779 kv.m.Købesum: 2000 kr. (Jvf. side 792, Lb.nr. 914,her).

Side 520. 491. Udskrift af Forhandlingsproto-kol for A/S ”Østkysten”. - Jvf. side 492.

Side 634. 660. Ang. Forpagtningskontrakt fraA/S Østerstrand til C. Therkildsen. – Jvf. 846her.

Side 635. 662. Skjøde. Østerstrand sælger tiling. H. E. Stenbjørn (jvf. note 25.1) ubebyggetparcel 10-x af Karlslunde, udstykket fra denSelskabet tilhørende Matr.nr. 10-u (den saa-kaldte Jæhrne). Areal 23.475 kv.m. incl. vej.Købesummen udgør 4000 kr.

Side 792. 914. Deklaration. Udstykning af 10 v.Fra Østerstrand til Ejendomsselskabet af 18.September 1910, Limiteret. Heri bl.a.: Kapel-musikus Axel Hartmann, 10 ø, 10 ae. Ing.Ernst Hartmann, 10 z, 10 ag. (Jvf. Note 25.2).

Side 798. 925. Skøde. Østerstrand sælger til In-spektør Carvil den del af Klintegaarden somkaldes Jæhrnen, Matr.nr.10 u. Købesum:20.331.84 kr.

Side 846-847. 1013. Østerstrand pantsætter ej-endom 10-a og 87 til Sparekassen f. Kbh. -Forpagtningskontrakt af 5. dec. 1908 til C.Therkildsen ang. 10-a og 87, for 5 år.

Side 902. 1110. Østerstrand sælger til L. Gluud

120

(se Stk. 8 i teksten).Side 943. 1181. Inspektør P. J. Carvil sælger til

Jens Holger Jensen og Ole Peder Nielsen 2tønder land af 10-u, med et lille hus. 11.032kv.m. Matr.nr. 10-ak. (Jvf. Note 21).

Side 944. 1182. Vexellerer P. J. Carvil sælger tilA/S Karlslunde Strand 10 ai. 29.320 kv.m.Købesum 4300 kr. (Det er Aktiestykket, jvf.Stk. 23).

Side 944-945. 1183. Inspektør P. J. Carvil sælgertil Hjalmar Jensen og Dr. Phil. N. Hartz 3 tøn-der land umiddelbart nord for (1181). Hj.J. –2/3, N.H. – 1/3. Købesum 3000 kr. 10-al.16.549 kv.m. (incl. vej) (se Stk. 19).

Jeg har kun gennemgået ét bind, som er pånæsten 1000 sider, i folioformat, det dækkerlidt over et år. Der er mange bind før, og efter,indtil 1927. Fra 1927 (Tinglysningslov) er der etløsbladsystem. Genparter af skøderne ligger iMatrikelnummerorden.

Da Skødeprotokollerne er kronologisk ord-net, er der også et Realregister, med et blad tilhver parcel, i matrikelnummerorden. Heranføres alle salg, med henvisning til skødepro-tokol, hvor man får detaljer (v. og vide = ”se”).Realregistret er tilgængeligt på film i Lands-arkivet for Sjælland. Filmrulle 3436 begyndermed Kildebrønde sogn. Derefter kommerKarlslunde sogn, Hovedregister, bind XVI. Dethar betegnelsen R 43. Der indledes med et

navneregister, hvor der henvises til Fol., dvs.sidetal. Der fortsættes i filmrulle 3437. Og herkommer et supplementsbind, XVI A, som harbetegnelsen R 44. Det indledes også med etnavneregister. Ved hjælp af disse to navnere-gistre kan man finde de fleste personer somhar købt jord i Karlslunde sogn. Grunde påJernen begynder med matrikelnummer 10 (en-kelte: 9 Mosede). På grund af udstykning blevmatrikelnumrene ofte underdelt, og ændret.

I 1960´erne blev bladene omskrevet, menkun med gældende oplysninger. Senere er ma-terialet blevet overført til EDB, det er tilgæn-geligt i Roskilde Tinglysningskontor. Her kanman gå fra matrikelnummer til adressen.

I den første tid var der mange der købtegrund uden at bygge. Nogle købte fleregrunde, de solgte og mageskiftede. Derfor kanman ikke ud fra dokumenterne se, hvor deboede.

8.4Pristal. Internet: Danmarks Statistik. Priser.

Forbrugerprisindekset. 1872-2001. - Men deter gennemsnitstal. I 1939 kostede en spor-vognsbillet 15 øre, nu koster en busbillet 15kr., det er 100 gange mere. Et tryksagskortkostede i 1939 4 øre, nu koster det 4 kr., det erogså 100 gange mere. Men en øl (pilsner)kostede i 1939 28 øre. Nu kan man få densamme for 5 kr., det er kun 18 gange mere, og

121

man kan endda få andre for ned til 3 kr. For-skellen er at bus og post er ”løntunge”områder, øl er et industriprodukt. Om ar-bejdsløn: se Stk. 12.

Oversigtsartikel. Den store danske Encyklo-pædi, bd. 6, 1996, side 269. Artikel: Ferie.

8.5P. Horn. Køber 1919. R 44. Fol. 68. - Overgård

ved Mariager Fjord: Traps Danmark, bindVII.2 (= 18), 1963, side 726.

NOTE 9. RAVNH. Ravn: Krak 1949. DBL bind 12, 1982, side 74.

Faderen, N.F. Ravn, samme sted. ”Ned med Estrup”: en pænere formulering

findes i Bevingede ord, 1990, side 445/446:Ned – .

Køber 1917 af Therkildsen. R 44. Fol. 67.Nils Otto Gustaf Nordenskjöld. 1869-1928. Gift

1905 med Karen Berg. Svenskt biografisktLexikon. Band 27. Sth. 1990-91. Side 277-83.

NOTE 10. ORLA-JENSENSigurd Orla-Jensen: Krak 1949. BHL bind 3,

1926, side 40, med portræt. DBL bind 11,1982, side 62-63. Dansk Civilingeniørstat.1942, side 63, nr. 548. Hagerups Konversa-tionsleksikon bind 8, 1952.

Anna Dorthea Lund Orla-Jensen, født Gjerulff.Cand. polyt 1907. Dansk Civilingeniørstat.

1942, side 175, nr. 1243.J. P. Holbech´s Efterflg. Svigersøn: I.O. Gjerulff

(1832-1914). Krak: Danmarks ældste forret-ninger. 1915. Side 17.

Køber 1916 af P. Kierkegaard. R 44. Fol. 52. Jvf.Fol. 103.

Berlingske Tidende, 28. december 1944. AfEric. (Eric Boesgaard). Billeder.

Politiken, 28. december 1944. Af -sen (HakonStephensen). Billeder.

Oplysninger fra Tage Nielsen, Klinteparksvej.Et glimt af huset kan ses i filmen ”Mød mig på

Cassiopeia”, 1951, med musik af Kai Nor-mann-Andersen (jvf. Stk. 15).

NOTE 11. FRA KLINTEGAARD TIL KØB-MAND

Mortensen side 384-385.Oplysninger fra fru Gudrun M. Thorsen, og

fra hendes søn Per Munkgaard Thorsen.Øtoftegaard: Traps Danmark, bind II.3 (= 5),

1960, side 997.Hilarius er fra latin: hilaris, munter. Findes på

engelsk som: hilarious.Om frk. Kierkegaard: Mortensen side 383:

Gårdejer P.T. Kierkegaard.Om frk. Bech: Mortensen, side 388-89: Gård-

ejer Morten Bech (1857-1936). Solgte gården1934. - Folketælling 1901 (jf. note 26): Karls-lunde. 15 a Vestre. Morten Larsen Bech, født1857. Laura Bech, født 1890.

122

Oldermandslav. Mortensen, side 375. Billedefra 1912.

Oplysninger fra Arne Hansen.

Morten Bech og Peder Pedersen køber 1913 afCarvil. 10 ap. R 44. Fol. 5. Jvf. 105.

Hermann Albertsen køber 1914 af Carvil. R 44.Fol. 12, og flere.

Harald Christensen (f. 1882). 1913 cand. jur.1917 Overretssagfører (svarer til landsrets-sagfører). H. Hjorth-Nielsen: Danske Sagfø-rere under Loven af 26. Maj 1868. 1941. Side71. – Køber 1914. R 44. Fol. 49. Og 1918. R 44.Fol. 39. Fol. 49.

Elna Ljungdahl køber 1914 af Carvil. R 44. Fol.11, og flere.

Gudrun Stein køber 1916 af Ejler Ch. R 44.Fol.6, 90, 165.

Th. Pind køber 1917 af Kold-Christensen. R 44.Fol.73, 76, 94.

Knud Otto Manicus-Hansen køber 1918 afKold-Christensen. R 44. Fol.78.

Holger Sørensen køber 1927 af fru GudrunStein. R 44. Fol. 90. Køber 1932 af H. P. Jacob-sen. R 44. Fol. 3, 205.

Mikkel Hindhede (1862-1945). Krak 1943. –Hans søn, Kristian H., civilingeniør (1891-1969). Citat fra Krak, 1968.

Købmanden. Enke Mette Petersen køber 1922af Morten Bech. R 44. Fol. 126. 1927 sælgerhun til Købmand Jens Christian Petersen. –

”25/3 1933 lyst Deklaration med det danskePetroleumsselskab A/S ang. dettes Benzin-tankanlæg som eneste anlæg i 20 år fra 14/31933 at regne, og forbud mod handel i kon-kurrence med D.D.P.A.”

Carl Convad køber 1931 9 b af Mosede, ogflere af 10. R 43. Fol. 368.

NOTE 12. GLUUDKøb af grund: se tekst, Stk. 8.Studenterne MCMIII. Personalhistoriske op-

lysninger. 1928. Side 89-90. Portræt.Fader: Eduard A. Gluud. Københavns Garver-

lavs Bog. Ved Laurits Pedersen. 1935.Julie Bassøe. Fader: Laurits Bassøe. Stamtavle

over Familien Bassøe. 1. udgave ved HansBassøe. Kristiania, 1899. 2. udgave ved Bjar-ne Bassøe. Oslo, 1969. 3. udgave ved HansPeter Bassøe. Århus, 1999. - Moder: Marie,født Andersen. Bog om familien Andersen:af Ingrid Sanness Johnsen. Oslo, 1974.

Malerier af Alf L.: Maleren Alfred ValdemarLarsen (1860-1946). Weilbach: Dansk Kunst-nerleksikon, bind 4, 1995, side 503-504. DBHbind 2, 1923, side 441. Portræt.

NOTE 14. OVERVINTRINGHvor længe var Abraham i Paradiis? Bevin-

gede ord. 1990. Side 289.

123

NOTE 17. SIDSTE AKTBjælkehuset blev solgt til Svend Overgaard.

1930. R 44. Fol. 190, 225. - Jens Overgaard(1880-1939). 1906 cand. jur. 1911 overretssag-fører. H. Hjorth-Nielsen: Danske Sagførereunder Loven af 26. Maj 1868. 1941. Side 304.

Oskar Wesche køber 1930 af L. Gluud. R 44.Fol.191.

Ejgil Sørensen køber 1931 af L. Gluud. R 44.Fol. 200.

H. Henningsen køber 1932 af L. Gluud. R 44.Fol. 202. 209.

Hjalmar Gad køber 1933 af L. Gluud. R 44. Fol.2. Danske Ingeniører fra Teknika, 1945, side284.

NOTE 18. WESCHEFru Olga Wesche køber 1919 af L. Gluud. R 44.

Fol. 83. Oskar Wesche: Krak 1912.Hans-Henrik Wesche (1914-1990): Krak 1990.

Danske Søofficerer 1933-1982. Side 574-75,med portræt. Desuden hans søn Ulrik.

Mogens B. Mackeprang. Mag.art. 1932. Klas-sisk arkæologi. Magisterstaten 1951.

NOTE 19. HARTZKøb af grund: se Note 8.3: Skødeprotokol. Side

944-45/1183.Nic. Hartz: Krak 1937. BHL bind 2, 1923, side

17, med portræt. DBL bind 6, 1980, side 56-57.

Hjalmar Jensen (1865-1948): DBL bind 11, 1937,side 435.

C. H. Ostenfeld (1873-1931): DBL bind 17, 1939,side 498-502, og bind 11, 1982, side 72-73.

Lauritz Berg Hartz (1903-1987): Krak 1987.DBL bind 6, 1980, side 56. Weilbach: DanskKunstnerleksikon, bind 3, 1995, side 199-200.

Svend Heltberg (1903-1971): Krak 1971.

NOTE 20. RIISE-KNUDSENO. Riise-Knudsen køber af Hjalmar Jensen og

N. Hartz. 1926. R 43. Fol. 399. - Grund vedstrand: 1931. R 44. Fol. 201.

Avisaarbogen 1941. 12. februar. Det storkøben-havnske Mælkeudvalg har tiltrådt et forslagtil en Mælkeordning … Af de eksisterende108 mejerier nedlægges de 100 (!).

NOTE 21. ANDRET. Howy-Bang køber 1920 af H. Jensen og N.

Hartz. R 44. Fol. 116.A. Asboe køber 1933 af T. Howy-Bang. R 44.

Fol. 239.Svend Rosenvinge Hansen. Se P. Hartmanns

bog (Note 25.2 her) side 48.Helge Rosvænge (1897-1972): Krak 1942. DBL

bind 12, 1982, side 416.A.W. Holm (1894-1965): Krak 1965. Køber 1933

af Nancy Larsen. R 44. Fol. 194.Johnsens grund: se note 8.3. Side 943/1181,

”med et lille hus”. BBR nævner 1885. -

124

Johnsen køber 1928 af Sophus Jørgensen. R44. Fol. 168. Jvf. R 43. Fol. 397.

NOTE 22. GRANBODENFra det nu forsvundne Greve … Karlslunde.

Redigeret af Hans Jørgen Strandberg. Udgi-vet af Greve lokalhistoriske Arkiv. 1985. 96sider, lille, tværformat. – Billede: side 78.

Karlslunde 1935-70. Side 57 og 76.

NOTE 23. AKTIEGRUNDENKøb af jord: se note 8.3. Side 944/1182. Jvf. R

43. Fol. 396Karlslunde 1935-70. Side 73-77.

NOTE 24. VENDERSTENEN Mortensen side 277-278, 550. Billede side 279. -

Og i Aarbog for Københavns Amt, 1925, side130-131, med billede.

Erichsen og Krarup: Dansk historisk Bibliogra-fi. Bd.1, 1918-21. Side 59 om Sven og GratheHede; side 60 om krig mod Venderne.

Christian Winther: Hjortens Flugt. (1855). Gyl-dendals Bibliotek, bind 10, 1964, side 100.

Ernst Verwohlt (Krak 2001) i: Fra KøbenhavnsAmt, 1967, side 14-15, med kortskitse.

Zwischen Reric und Bornhöved. Die Bezieh-ungen zwischen den Dänen und ihren slawi-schen Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhun-dert. Beiträge … Konferenz … 1997. Stutt-gart, 2001.

NOTE 25. SYDLIGE DEL.25.1Jens Peter Nielsen. (f. 1866 i Ishøj). Gift 1892

med Kirsten Pedersen. Tømrermester iKarlslunde. Køber 1892. R 43. Fol. 306. Sæl-ger 1926 til G. A. Rundqvist. Familiebillede,næringsbevis, og stof om familien Rund-qvist, i Greve Lokalarkiv.

Ena Hvidberg (Red.): ”Mit hjerte bor i Greve”.1991. (Side 38: Billede af Tømrer Nielsenshus).

”Hytten”. Billede med tekst i Greve Lokal-arkiv.

Sofia Kragh køber 1919. R 44. Fol. 93. Sælger1958 til Dansk Folkeferie. Jvf. Fol.34.

Arne Falk-Rønne (1920-1992). Krak 1992.Sigrid Pedersen: Tobaksarbejder i Karlslunde.

Historisk Årbog for Roskilde Amt. 1990, side175-76. (Om arbejde i Klintegården. Grosse-rer Kragh).

Holger Erhard Stenbjørn (oprindelig Søren-sen) (1872-1942). Krak 1942. Dansk Civilinge-niørstat 1942, side 80, nr. 649. - Fra 1917 ejeraf Rugaard, Fyn. – Køb af grund: Note 8.3.Side 635. – Jvf. P. Hartmanns bog (Note 25.2),side 89. Jvf. Karlslunde 1935-70, side 91-92,med billede af det store hus.

Axel Marius Hartz (1869-1925). Køber af Sten-bjørn.1917. R 43. Fol. 344. Jvf. Fol. 60.

Bengt Strömgren (1908-1986): Krak 1987. DBLbind 14, 1983, side 162-163.

125

25.2Ernst J. V. Hartmann (1869-1945). Dansk Civil-

ingeniørstat 1942, side 653, T. 67. – Køb afgrund: Note 8.3. Side 271 og 792. – R 44. Fol.38.

Peter Hartmann (1915-1996). Krak 1996. DanskCivilingeniørstat 1942-1992.

Peter Hartmann: Mit liv med tegl. Erindringer1915-1995. 1995. 231 sider. - Billede af det op-rindelige hus, side 11. Billede af Casa Sana,side 12. - Citat fra side 10-11.

Casa Sana. Arthur Brincker køber 1916 af Ma-rius Hartz. R 44. Fol. 60. Volmer Sørensen kø-ber 1926 af Brincker. Sælger 1927 til A/S Po-litiken. R 44. Fol. 157. - 3 avisbilleder af huset,og vinderen, i Politiken, 20/3 og 12/4 1927.

Sejr Volmer-Sørensen (1914-1982). Krak 1982.DBL bind 16, 1984, side 33-34, af Ole Walbom.

Jørgen Winther køber 1913. R 43. Fol. 353.

25.3Johan L. Lybecker. Forlagsboghandler (1862-

1923). Krak 1922. Jvf. Note 8.3. Side 144.Jvf.R 43. Fol. 47 (1906), Fol. 48 (1907), Fol.49(1910).

Ingeborg Wesche i ægteskab med AlbertWesche. Køber 1917. R 43. Fol. 355. Køber1920. R 43. Fol. 354. Albert Wesche (1871-1951). Krak 1951. Dansk Civilingeniørstat,1955. Søn, Jørgen: Danske Tandlæger. 1953,side 612.

Thomas Døssing (1882-1947). Krak 1944-46.DBL bind 4, 1980, side 87-88. Køber 1925.Sælger 1932. R 44. Fol. 150 (og flere andresteder, sammen med andre).

25.4Dansk Naturfrednings Aarsskrift, 1927-28,

side 58-67. Af Knud V. Barfoed. Jvf. side 33-34. Side 131-32: Overenskomst vedr. Karl-strup Strandpark.

- - 1933-34, side 49-52. Af Knud V. Barfoed.(Oplyst af Mogens Riise-Knudsen).

Det fredede stykke. V. Mortensen i: Fra Køben-havns Amt, 1950, side 11-12.

Kjeld Ejdorf: Trylleskoven. Solrød Lokalhisto-riske Forening. 1978.

Kjeld Ejdorf: Fra fjord til fredning. Mosen iKarlslunde og Karlstrup. 1985.

25.5”Strandgreven”. 1980. 19 sider. Greve Lokal-,

nr. 13. – Ordet Strandgreve findes ikke i denstore danske Ordbog. Derimod findes ordetDigegreve, eller Diggreve.

Lise Nørgaard: Kun en pige. 1992. Side 96-98:Solrød Strand. Foto af Tryllevælde Badehotelefter side 160.

Karlslunde 1935-70. Side 103-05.Gunnar Solvang: Kalkudvinding på Køgeegn-

en. 2002.

126

NOTE 26. RÆVEHOLM Mortensen side 357.Realregister R 43. Fol. 373. 10 b af Mosede.

Skøde lyst 1875 fra Hans Nielsen til LarsNielsen. Henvisning til 2 b af Mosede, Grevesogn. Reg. XIV, Fol. 325. Findes i Filmrulle3434. R 38, Fol. 325. Skøde 1903 fra HansAndersen til Lars Nielsen.

1929 Skifteudskrift. Enke Ane Nielsen, f. Hans-datter. 1934 Skifteudskrift. Bestyrer JensPeter Nielsen. 1943 Skøde til Andreas Strand-gaard-Jensen.

Hugger. Dialekt: Tømrer, hjulmand, personder fælder træer. Ordbog over det DanskeSprog, bind 8, 1924, spalte 593.

Folketælling 1901. Karlslunde og Mosede.Oversat og renskrevet af Greve lokalhistori-ske Arkiv, 1983-1984. Mosede. Matr.nr. 10 b.Strandmarken (sidst i heftet).

Foto af Ane Lars Nielsen og sønnen Jens Niel-sen. Greve Lokalarkiv, Foto, 1975/4-25.

Om Lopholm: Mortensen side 274.- - Samtale med Maren Petersen. 1978. 24 sider.

Greve Lokal-, nr. 8.

NOTE 27. KARLSLUNDEGAARDMortensen side 380-383. – Navnet skrives her

Gers-, og sådan udtaltes det. Men det blevskrevet Gjers-. Jvf. Kjøge, Kjøbenhavn.

V. Mortensen: Et blad af Karlslundegaards his-torie. 1930. 18 sider. Foredrag nr. 16. (Mest om

en fremragende ejer: Chr. Pedersen, 1795-1863).

Traps Danmark. 5. udgave. Bind II.3, 1960, side1184.

Danmarks større Gaarde. Bind 2 (1962), side110-111, med billede. – ”L. Chr. Gersdal solg-te 1932 til grosserer Hans K. Larsen. Ejer 1962:fru Ebba Becker-Larsen”. – Jvf. note 4, Fortet.

Danske Gaarde. Udarbejdet af J.C.B. la Cour.Bind 4, 1907, side 511-12, med billede.

GREVE PRÆSTEGAARDH. Ostermann: Krak 1950. DBL bind 11, 1982,

side 78-80. Kirkelig Haandbog, 1947, side378, med udførlig liste over publikationer.

Wilhelm von Antoniewitz: Greve og Kilde-brønde Sognes Historie. 1967, side 68-69.Med portræt.

Knud Ostermann: cand. theol. 1941. Reside-rende kapellan, Hornborg sogn, Vejle amt,1943-1957. Kirkelig Haandbog 1967, side 505,561. (Død 1970).

Erik Mikkelsen: cand. theol. 1928. SognepræstKarlslunde-Karlstrup 1933-1968. TeologiskStat 1972.

Lauge Sofus Jørgensen: cand. theol. 1928. Sog-nepræst Greve-Kildebrønde 1947. KirkeligHaandbog 1951.

GREVE HOSPITALIngeborg Christmas-Møller: På fattighuset.

127

Greve Hospital og andre fattighuse på landeti 1700- og 1800-tallet. 1978. 170 sider. Udgivetaf Nationalmuseet.

Lars Friis, Frode Kirk og Mette Skougaard:Fattighuset Greve Hospital på Frilands-museet. Side 142-151. Særtryk af: National-museets Arbejdsmark. 1985.

Peter Michelsen: Frilandsmuseet ved Sorgen-fri. Nationalmuseet. 3. udgave. 1985. Side240-250. Farvefotos.

Greve Hospital 1737-52. Ved Ole Eriksen. 1981.28 sider. Greve Lokal-, nr. 16.

Inge-Lise Overballe: To kvindeskæbner, side20-38. Greve Lokal-, nr. 33.

* * *