Kapitel 9yleIiv pa overdrev - Naturstyrelsenog lysaben. a tilsvarende vis kan fugle, mus og insekter, ved prcedation af bestemte arters fro eller frugter, pavirke sammen sietningen

2

nedbydning

plantecedendedyr

7

9yleIiv pa overdrev

YDer findesvilde dyr af utallige grupperpa overdrev.Fiellesforesteer at de er tilpassetlivet pa land uden direktekontakt

meaand.Nogle af dyrearterne- iscermangeinsekter- erknyttet til bestemteplantearter.Narden specifikkevrtsplante gartilbage i antal,gar insekterneogsa tilbage; og narvtertsplantengarfrem, garpopulationsstorrelsenaf de tilknyttedeinsekterogsafrem - forudsatat miljoet i ovrigt opfylderdereskrav. Andredyreartererknyttettil overdrevsnaturen,ogeraffitengigeaf vegetationensstruktur - fr griessetshojde og ttethed,samtfordelingenaf krat. Disse dyrearterkrceverofte tilstedevrelseaf ferskvand nier overdrevet- for padderneynglevandhuller,for pattedyr og fugle drikkevand- og overdreveterofte kun ét af flerelandskabselementersomde brugertil fouragering,skjul m.m.

Dyrelivet pavirkeroverdrevetsvegetation- savel struktur somartssammenstetning.Det skerved at dyrenecederlevendebladeog skud herbivori, ogved nedbrydningaf dodtplantemateriale. En merespecielpavirkninger grssendepattedyrstrad ogandredyrs ‘byggeri’ aftuer og muldskudo.s.v. Insekterkanhavemarkantindflydelsepa artssammenstningeni overdrevsvegetationen,idet insektlarverofte tederbladeog stiengleraf specifikke plantearter.De kan dog ikke aleneholde vegetationenlayog lysaben.a tilsvarendevis kanfugle, mus og insekter,vedprcedationaf bestemtearters fro eller frugter, pavirke sammensietningenafplantearter.

Storeherbivorepattedyr, fx kronhjort, rddyr og hare, pavirkerved grsning og browsing sekap. 3 savelvegetationensstruktur som artssammenscetning.I nutidensdanskenaturspillergriessendehusdyr,sâsomkvcegog far, en langt storrerolle foropretholdelsenaf overdrevetslavtvoksendevegetationenddevilde pattedyrgor. I dettekapitel erdyrenesrodliste-statusangivet med sammeforkortelsersomi tab 5.2.

InsekterDe livirvellose dyr, invertebraterne,udgor i antallet af arterover 90% af samtligedyr paJorden.Blandt de hvirvellosedyrer insekterneden storstegruppe,idet de aleneudgor omkring75% af alleJordens1,4 millioner navngivnedyrearter.

Kapitel

gui biomsterbuk

KAPITEL 6: DYRE LIV PA OVERDREV 133

sommerfugleog Med de ganskesrlige plantearterog det speciellemikroklima,biller eren betydeligdel afDanmarksca. 18.000insektartermereel

ler mindre specifikt knyttet til overdrev.Blandt de bedststuderede insektgrupper- sommerfuglemed ca. 2.400 arter og billermed ca. 3.700arter - er 25-30%af arternehelt eller delvistknyttettil overdrev.Blandt de 1 .024rodlistedebillearterfore-kommer272 25% pa overdrevse tab. 6.2, og tilsvarendeforekommer 1 1 38% af de 28 rødlistededagsommerfuglearterpa overdrev.Af de 7 nulevendedanskearter i den lille gruppekollesvtermere,er de 6 knyttet til overdrev.De ovrige insektgrupperer mindregodtkendt, badehvad angarhabitatprferencerog nuvrendestatusi Danmark.Det erdog givet at derfindes mangeoverdrevsarter,hvoraf en stor del er truedeellersarbare,i gruppersomcikader, tceger,grceshopper,gravehvepse,

svirrefluer, humlebierog myrer.

Tabei6. 1. Rodiistedebiilearter medtiiknytningtil overdrevfordelt pataksonomiskegrupperog rodliste-kategorier.Rodlistekategoriemneerforkortetsonifolger: UddodEx, máskeuddodEx?, truet E, sárbar V, sjceldenR og hensynskrcevendeX. Efter Redliste‘90.

Ex Ex? E V R X alt

Løbebiller 4 3 8 11 2 6 34DvrgbilIer, âdselsbiller m.m. 1 2 2 4 3 12

Rovbiller 2 1 3 8 16 4 34

Stumpbiller mm. 5 1 3 2 11

Clambidae m.m. 1 1

Torbister 4 2 7 7 4 5 29

Kiobiller, blodvinger m.m. 1 1

SmIdere, pragtbiller mm. 2 3 2 2 9Klannere, borebiller m.m. 1 1

Vaerftsbiller mm. 1 1 3 4

Glansbiller, mariehøns mm. 6 10 3 19

Cisidae, Colydiidae mm. 1 2

Heteromérer 1 2 3 3 9

Trbukke 1 1

Bladbiller og bonnebiller 5 2 5 9 5 1 27

Snudebiller 7 3 6 23 18 18 75

Barkbiller 2 2

134 KAPITEL 6: DYRELIV pA OVERDREV

faunahistorie Der erringe viden om oprindelsenaf deninsektfauna,der findespaoverdrevene.En langrtekkearterhar sandsynligvisbredtsigbetydeligtefter at skovrydningerneog agerbrugettogfart3-4.000ar for vorestidsregning.Klimaet var varmereend nupa det tidspunktskovrydningernebegyndte,og mangeinsektarterhar formentlig kun vret i standtil at klare sig i de koligere artusinderder fulgte, fordi der opstodmenneskeskabte,beskyttedeog luneoverdrev.pa De britiske øerskonnesoverlevelsen af 10 arter dagsommerfugleca. 18% af denbritiske sommerfuglefaunafrem til yore dagesaledesat vre en decideretfolge af denfremherskendeagerbrugskulturgennem5-6.000ar.

Billerlobebiller Af lobebiller harvi ca. 320 arterher i landet.De flestefindes pa

jordoverfiadeneller i de ovre jordlag.Aktivitetsperiodenfor devoksneer ofte lang,og hyppigt lever lobebiller somvoksneiflere ar. Flertallet er rovdyr, menhos nogle arter indtagerplantefodeen stor pladspa menuen.En del af arterneerknyttet tiloverdrev, isr blandt sltegterneHarpalus mark- og sandiobere

og Ophonuskalkbobere.

De fleste af overdrevs-lobebillernekrcever forholdsvis lay ogspredtvegetation,hvor der md i mellem planterneerbare pletter. De er derfor athiengigeaf, at overdrevsvegetationentil stadighedholdesaben.MangeHarpaius-arterer pionerer,derbegunstigesafnognepartiermed los jord. I takt med at overdrevet

Tabel6.2. Rodlistededyreartermedhoved-eller biforekomstpd oyerdrev.

Antai arter og i parentesprocentdeioverdrevsarterblandt de rodlistedearter

afhverdyregruppe.EfterRodliste ‘90.

dyregruppe antal overdrevsarter hovedtrussel

272 25% tilg ron i ng

tilgroning

tilgron i ng

godskn ing

tug ron i ng

12 12% tilgroning

2 11 % forstyrrelse

nogenjord

biller i alt

dagsom merfugle

kolIesvrmere

padder

krybdyr

fugle

pattedyr

1139%

7 88%

321%

1 33%

KAPITEL 6: DYRELIV pA OVERDREV 135

gror til, aftagerhyppighedenaf dissearter.Et eksempeler kiempesandloberHarpalus hirtipes, derleverpa tor sandbund.Denvar tidligereudbredt i det ostligeJylland og pa øerne,men itakt med de sandedeoverdrevsforsvindener billen gaetstcerkttilbage. Siden1950 harden kun vieret fundetpa Mols-Ebeltoftegnen,og den ansesfor sarbar.Dens aktivitetsperiodestrkkersig fra maj til september,og i denneperiodefierdes denvoksnebille fremme,narmorket falder pa. Om dagen, og pa andretideraf áret, ligger billen nedgraveti sandet,hyppigt ved rodderne af mark-bynkeellersandskceg.

kalklobere Siank kaikboberOphonusrupicola eren varmekrcevendebille,derkun forekommerpa torre, abneoverdrevmed spredtvegetation, fortrinsvis pa stederhvor jorden er rig pa kalk. HovblegepaHoje Mon er en klassisklokalitet for arten,derkun findes fandrestederi landet.Mens de flestelobebiller er rovdyr, ernie-rer Ophonus-arternesig i hoj gradaf plantefode.0. punctiecepsgulerods-kalkiober,der forekommerunderlignendeforhold,mener langt mereudbredt,lever saledesfor en stor del af froene af vild gulerod; larvensamlerunderjordiskeforrad af gulerodsfro, og denvoksnebille seshyppigt fouragerendei gulerodsskiermene.Siank kalkiobererutvivlsomt ligeledesfor en stor delplanteceder,men densfodevalger ikke undersogt.Era udlandetvides denat besogereseda-arter,samuligvis indgar froeneafdisse,menantageligogsa fro afgulerod, i diteten.Billen ses hyppigst i maj-juni, hvor forplantningenforegar. Larverne udviklesi sommerenslob, og dennye generationaf biller kommerfrem isensommeren.

bombardérbille Pa det sydligeBornholm leveret af vort lands mestbemierkelsesvierdigeinsekter,bombardérbiiienBrachinuscrepitans.Den erganskevist ikke sierligt iojnefaldende- dertil er denmed sinekun knap 10 mm for beskedenaf storrelse.Det, der gor bornbardérbillentil nogetsierligt, erdenskemiskeforsvar. Nar billen bliver angrebet,kan denfra bagkropspidsenudsendeenmindregiftsky ledsagetaf et lille knald. Udladningenvirker iet

sendeog lammerfor en kort stundangribendeinsektersommyrero.lign. Bombardérbiilenleverhosospa nordgriensenaf situdbredelsesomrade.I overensstemmelsehermedkriever densolabne,varmelokaliteter; jorden skal viere forholdsvis tor, lereller kalkholdig, og vegetationenlay. Man finder mestdyreneundersten,hvor mangeindivider sogersammen.

Eorplantningsperiodenligger omforaret, og dennye generation af biller kommerfrem i eftersommeren.BombardérbÜienfindestilsyneladendenu kun pa et lille ungtoverdrevved Soseog


ansesfor at viere akut truet. Tidligere skal denhavevieretmereudbredt,menviere gaettilbage i takt medoverdrevenesopdyrkning ellertilplantning.

En sdrbar rovbillencer kokasser Pa griessedeoverdrevkan manviereheldig at moderovbillen

Emushirtus. Stor og breder den,og medsin kraftigebeharing,holdt i gule, gra og sorte nuancer,minderdenved forste ojekast mestaf alt om en humiebi.Den er fremmei lunt solskinsvejrog kan da ses vedkantenaf frisk dyregodning,isier kokasser,hvor den erpa jagt efter fluer og fluelarver, larver afmogbillerog lign. Billen ses bedstom foraret, hvor denhar sin for-plantningstid.

Af rovbiller harvi over900 arter. De kendeslet pa deresstierkt forkortedediekvinger, der kun skjuler denforrestedel afbagkroppen.De flesteer rovdyr, somfamilienavnetangiver,menen del af de mindrearter leverdog af plantefode.Flertalleterganskesmabiller, mangekun et parmm lange.Emus hirtushorer med sine over 2 cm til blandt de storsteaf arterne.

Emushirtus krieverhojetemperaturerogfindesderforfortrinsvis pavarme, tone overdrev,typisk pa sydvendtebakkedrag.aoverdrevsbakkerneomkring Nordby pa Samsoharartenen afsine storsteforekomsterher i landet.Arten regnesfor sarbar;denharvieret i klar tilbagegangi takt medat vierdifuldeover-drev erforsvundet,og dener truet af tilplantning og tilgroning.

Godningscedendetorbister i voldsomtilbageganggodningscedere En stor del af yoreca. 90 arteraf torbisterer godningscedere.

Det gielder de velkendteskarnbasser,samtarter af bl.a. sliegterneGopris, Onthophagusog Aphodiusmogbiller. En del afarterneer specielthjemmehorendepa overdrev.

Gopris lunaris minderbadei storrelse,form og farve omskarnbasserne,menkendesfra disse bl.a. pa at hovedetbiereret opadrettethorn, der iscerer veludviklet hoshannen,og vedat forbrysteterforsynetmed nogle kraftige gruber og knuder.Arten lever af godning, isier kogodning,og forekommerkun pasolrige og torrekuperedeoverdrev.Som mangeandregodningstedendetorbisterharGopris lunaris en veludviklet yngelpleje.Hunnenog hannenhjielper hinandenmedat udgraveen dybskakt underen kokasse,endendemed et stort kammer,der fyldes medgodning. Dettearbejdestarterom foraret. Af godningenformer hunnensa i lobet af et parmaneder7-8 piereformedeklumperog lieggeret mg i hver. Forieldrenebliver i godningskammeretunderlarveudviklingenog holderynglen fri forsvampeangreb.Gopris lunaris forekomtidligere en del stederi


landet.Indenfor de sidsteca. 40 ar er denimidlertid kun fundet3 steder,i Nordsjiellandog pa Samso,og den er akut truet.Kreaturgrcesningpa billens tilbagevierendelevestederer en for-udsietningfor, at artenkan opretholdessom dansk.

Onthophagusvaccaer en andengodningsiederblandt torbisterne.Som Goprisiunaris holderartentil pavarme,torreog solrige overdrev.Den er nogetmindreenddenforegaende,harrodgulediekvingermedsorte ellergronlige smapletter.Ogsahosdenneart erkogodningdenforetrukneniering.Godningenan-bringesportionsvis i en underjordiskgang,og i hverklump leg-gerhunnenet teg. Hos Onthophagus-arterneer dethunnen,derstar for det underjordiskegravearbejdeog anbringelseafgod-ningeni gangsystemet,menshannenharrollen somhandlanger- han fjerneropgravetjord og slither godninghen til hunnen.Jglegningenfinder stedom foraret, de nye biller er udviklethenpa sensommeren.Onthophagusvaccaersiden 1960 kun fun-detpa Rosnesog pa detnordlige Samso.Tidligere var artenmereudbredt,menergaetmarkanttilbage og ansesfor akuttruet.

tilbagegang OgsamangearterafsliegtenAphodiusharvist kraftig tilbagegangi nyerelid. Tilbagegangenfor overdrevsarternekan naturligyis hengeniert sammenmed, at de griessedeoverdrevharvieret pa retur. Imidlertid har tilbagegangenogsaramt arter,der forhen forekom almindeligt pagriessedemarker,samuligvishartilbagegangenfor de godningsedendetorbister ogsaandrearsager.Brugen af ormemidler ill husdyrer i sogelysetsom enmulig medvirkendeforklaring.

KlinteoldenborrenPd Hoje MonElere stederpa Hoje Mon leverklinteoidenborrenOmaiopiia ruricola. Den erfundetdelspa selveklintomradet,delsved Hovblege. Larven lever i jordenaf planterodder.Den voksnebilletreffes i hojsommereni varmt solskinsvejr.Hannerkan da fin-des svermendepa jagt efterhunner, deropholdersig pa jordeneller i vegetationen.De voksnebiller er bladedereog iagttagetfouragerendepa havtomn.Kiinteoidenborrenharbehovfor en me-get varierethabitatmeden mosaikafvegetationstyperspendende fra legivendebuskeoverhojstaudesamfundtil mereabentsolrigt griesland.

Oliebiller erpd retursnylterpa bier Her i landet leverder 4 arterafoiiebiller. De horertil en lille fa

milie afbiller Meioidae meden sierpriegetlevevis,idet de alleersnylterehosforskellige arteraf enligebier. Obiebiibemneer sto


re, phumpedyr, mellem ca. 1 og 3 cm lange. De manglerflyvevinger, og dekvingerneer korte og diekkerkun den forrestedelaf bagkroppen.Oiiebilernehorerforaret til, de ses alleredepalune dagei april og har dereshojsiesoni maj maned.De voksnebiller er plantetedere,derernerersig af mangeforskellige slagslavereplanter.Undertedefasensvulmerhunnensbagkropop itakt medat hun producerereg.Iglosningen foregarved, athunnengraver en grubeet sted hvor jorden er bar og passendelos. Hen lieggerhun sa sine teg - hosnogle af arterneomkring1 .000 teg i en enkelt teggrube.Processengentagesflere gange,sa det er et kolossalttegantal,denenkeltehun producerer.Afteggenefremkommersma larver, dersogerop i blomsteraf fit

mcelkebotter.Hvis blomstenfar besogaf en bi, hegterlarvensigpabien og kommerdervedhjem til bireden.Nar bien derpaleggerteg, kravler oiiebiilens larveoverpa bieggetog ladersiglukke inde i denhonningfyldtecelle, derskullehavetjent somspisekammerfor biens larve. Her gennemgarbillen en kompliceret udvikling, underhvilken denbadespiserbiens eg og honningenfor sadet efterfolgendeforâr at forlade redensomfierdigudviklet oliebille.

For at kunnegennemforesin livscyklus skaloliebillemnealtsadels haveet levested,der erpassendemedhensyntil vegetation, mikroklima og jordbund,men somogsaegnersig somlevestedfor enligebier. Det ertypisk varme,solrige lokalitetersomoverdrev,med en stedvistet og ikke for hoj vegetation,og sam-tidig medpletter afbar jord, der dels kan sikre billerne egnedeegliegningssteder,dels er passendefor anlieggelseaf biernesjordreder.

Af yore 4 arteraf oliebiller ansesdenene,gron oliebÜle Meloevariegatus,for at viere akut truet. Den er siden 1960 kun fundetpaoverdrevsbakkerpaRosnesog Vodrup Klint paro. En an-denart M. brevicoiiis ersarbar,mensde to resterendeM.violaceusog proscarabaeusregnesfor hensynskrevende.

Krcesneplantecederespeczfikt Bladbiller og snudebillerer to af de storstebillefamilier, og defodevalg omfatterarterderer tilpassetplantetedendelevevis. Mangeaf

arterneer strengtknyttet til en enkeltplanteart,mensandrekan haveet lidt merealsidigt fodevalg.Af bladbiller harvi lidtover300, af snudebiller575 danskearter.

Gryptocephalushypochoeridiser et eksempelpa en bladbilleknyttet til torre, solabneoverdrev,hvor denleverpa kurvblomstrede,iser paarter afhogeurt. Larvenforer en skjult tilvierelsep6 jorden,hvor den opholdersig i et husdannetaf densegneekskrementer.Den lever ill at begyndemed af visne blade,Se-


nerekan den afog til begivesigop pa foderplantenog tagefriskeplantedele.Den voksnebille er metalskinnendegron, ca.cm lang; og kan i varmt, stille solskinsvejrses i de gule kurvblomstershoveder.Arten ermegetsjeldenog harvieret i tilbagegang;sadennu regnesfor akut truet. En levedygtigbestandfindes pa Hovblege.Det er af yderstevigtighed for artensfort-satteeksistensmulighederher, at plejen foregàrskânsomtogunderhensyntagenill variationeni omradet,og at der til stadighedfindesen blomsterrigvegetationmed indslagaf hogeurt.

galledanner Tychiuspoiyiineatuskanfremhevessomeksempelp6 en snudebille med et ret snevertfodevalg, idet denerbundet til forskellige arteraf kiover. Billen erganskeuanselig,kun et parmmstor. Somhos andresnudebillerer det mestfremherskendekaraktertriekhos billen det stierkt forliengede,snudeformedeho-ved.Larven lever i frugten, derudviklestil en galle. Arten ersârbarog kun fundet f6 stederi landet.En livskraftig bestandfindes i SvanningeBakkerp6 Fyn. Her lever artenp6 en toroverdrevsbakke,hvor afgriesningkun finder stedmed 6rs mel-lemrum - en plejeform, som erhelt vital for de insekter,somerathiengigaf bestemteplantearterfor deresudvikling og tilmedkun kan gennemforedereslivscyklus, hvis viertsplantenfar bytil at blomstreaf og siettefrugt, inden evt. sliming eller afgriesning settermd.

kun pa merian Apionflavimanum,somhorertil spidsmussnudebillerne,er end-nu merespecialisereti sit fodevalg, idet den savidt vides kunkan levepa merian.Da denneplante ervarmekrevendeog herilandetmestfindes p6 solrige skrenterog overdrev,er det denslags steder,man kan goresig h6b om at trieffe billen. Den erdog langt sjelduereendvertsplantenog kun fundetpa nogle fâbokaliteter,bl.a. pa Hovblege.Larvenudviklesi plantensnedrestengeldele.Arten er regnetfor hensynskrevende.Ogs6fordenneart er det selvsagthelt afgorende,at en pleje tilretteliegges,saviertsplantensikres godeforhold.

Buskepd overdrever godtfor mangebillerbuskeifuld sol Mangebladbiller erknyttet til trieer og buske,derst6r solâbent

- hyppigt p6 overdrev.Det gelderfit artenGryptocephalusbipunctatus. Den findeshyppigstp6 birk, mener ogsãkendt fra andretreer.Med serlig forkierlighedsogerdentil ny opvekstaf birkpa sol6bnebokaliteter,hvor denojensynligbedstkan f6 opfyldtsit temperaturkrav.Arten serud til at haveen livskraftig bestandvedSejsved Silkeborg,hvor ogsãandresjeldnebladbiller forekommerunderlignendeforhold. Saledesfindesher

140 KAPITEL 6: DYRELIV PA OVERDREV

Gryptocephaluscoryli og G. distinguendus,ligeledesp6 birk, samtLabidostomistridentatapa opvekstaf eg.De hernevnteartererikke snevertknyttet til de egentligeoverdrev,men findesogsa

pa hederafvarierendefugtighed.De kan fremhcevessom eksemplerpa arter, dernok er knyttet til de lys6bnevegetationstyper, men somsamtidiger s6rbareover for plejeindgreb,derblot hartil formál at fjerne buskeog treer fra overdrevet.Tilmeder mangeaf arterneyderststedbundne,sikkert p6 grundaf smá lokale forskellei mikroklimaet, hvorforplejeindgrebi vi-destmuligt omfangbor ske i samr6dmedpersonermed serligtkendskabtil billefaunaen.Af de hernevntearterer G. bipunctatusikke medtagetp6 rodlisten; G. coryli og G. distinguendusers6rbare,L. tridentatasjcelden.

SvirrefluerEt stort antal svirrefluearterbesogerblomstrendeplanterp6overdrevfor at hentenektarog pollen.Dog erkun f6 arterdi-rekteknyttet til dennehabitat.Et godteksempeler densjieldnehvepsetalje-svirreflueDorosprofuges,somtie gangei dette6r-hundredeer fangetp6 Bornholm, senesti 1993. Den synesatforetriekkekalkbund.Man har set den leggeeg p6 stammenafen askp6 et grieskledtomr6de.Larverne erfundet i jord og undermos. Man formoder,at de leverpa rodlus, da de erfundetsammenmedmyrer. Den voksneflue ligner en stor, enlig hveps,der flyver ret langsomt.

En rekke andreartererknyttet til myrer. Det geldersenomnamentsvirreflueog de tre danskearteraf myresvirrefluer.Specieltdenmegetsjeldnekaik-myresvirreflueMicrodon devius flyverlavt gennemgreseller andreurter og settersig entenp6 vegetationen elberp6 jorden. Dener sidst fangetheri landetp6 Falsteri 1954,s6 denermâskealleredeforsvundetfra dendanskefauna.

Kiit-hvepsesvirrefluener, somnavnetantyder,mestknyttettilklitter, mendenkan ogsatrieffes p6 gamlegresningsomrader.Ogsádenneart er knyttettil myrer, idet larven ernerer sig afkolonier af rodlevendebladlusbeskyttetaf myrer.

Nogle svirrefluearterslarver leveraf plantemateriabeog kanfindes i stenglernep6 fit tidsler. Det gelderflere arteraf urtesvirrefluer. De tidsler, dererangrebet,rober sig ofte ved at forgrenesig p6 en karakteristiskmâde.Larverne forladerplantenog overvintrersompupperi denomgivendejord.

Figur 6.1. Foranderlig humle-svirreflueVolucellabombyiansfoto RoifNagel.

knyttet tilmyrer

KAPITEL 6: DYRE LIV pA OVERDREV 141

leveraf bladlus De okonomiskvigtigste svirrefluererde arter,hvor larvernelever af bladlus.Mangeaf dissearterernerersigved at besogebbomstrendeplanter. N6r de lieggereg, sogerde ofte til de omgivendedyrkedemarker,hvor larvernegor stornytte ved at for-tereen betydeligmengdebladlusp6 kulturplanterne.Desverregáren stordel af disselarver tib grunde,nârmarkernesprojtes.Derforerdet af afgorendebetydning,at overdreveneikke sprojtes med insekticidereller godskes,hvorvedmangeaf de blomstrendeplanterforsvinder.

Devigtigste nyttige arterer aim. kuglebcererflue,hvidplettetagersvirreflue,dobbeitbdndetsvirreflueog alm. marksvirreflue,menderkan treffesen langrekke arter.Torre sydeksponeredeover-drev er ofte levestederfor visse varmeelskendeartersomfor eksempelalm. maskesvirreflueog ruderat-kuglebcererflue.En art, derofte forvekslesmedhumlebierer denstore,ladneforanderlighumlesvirreflue.Denslarverlever i humlebiboerog hvepsereder.

Dagsommerfugletrusler Dagsommerfugleneer en bible, menmegetvelundersogtinsekt

gruppe.I det fobgendepriesenteresen rekke eksempberp6 dagsommerfuglearter,somerknyttet ill overdrevog i forskelbiggrader g6et tilbage. Arsagernetil dagsommerfugbenestilbagegangp6overdrevi Danmarker ikke undersogti detabjer,men alene tilbagegangeni overdrevsareabetp6 grundaf tilgroning og opdyrkning gennemde sidste 100 6r formodesat vere en vigtiggrund.Godskningaf overdrevsarealer,selv i beskedentomfang,har formentlig ogs6en alvorlig negativeffekt p6 dagsommerfugbe og andreinsekter.Serligt de varmekrevendearter, deropholdersig ner jordoverfiadeni ganskebay elber6benvegetation,er folsommeover for godskning,idet vegetationenbliver tet ogfrodig n6r dergodskes,hvorvedmikroklimaet ner jordoverfiadenbliver betydeligt koldere.Undersogebseri Schweizviste, atgodskninger et af de helt storeproblemerfor dagaktivesommerfugle,der stort set forsvinder,hvis der godskesi blot mode-rat omfang. Ogsâi Danmarkformodesgodskningat vere etstort problerñ.

RredpanderBredpande-familienrummer8 danskearter,hvorafde 7 forekommerp6 overdrev.Det er smá,hurtigtflyvendearter, derkanmmde lidt omnatsommerfugle.Men de er dagaktive,og sogersomde flesteovrige dagsommerfugleivrigt tib mangeforskelligebbomster.

Rosnces Fransk bredpandelevedetidligerep6 en lang rekketorrekyst


skrenterlangskystenaf Nordsjellandfra Liseleje ill Rosnessamtp6 Sydbornholm,men dener forsvundetfra able lokaliteterpaner Rosnesi bobetafperioden1960-1990.Artensbiologi iDanmarker forst blevetopklaretfor nybig ved detabjeredeundersogelserp6 Rosnes.Det viste sig, at sommerfuglenover-vejendebenyttedesoboje og knoldetmjodurtsomvertsplanter,ogikke udelukkendepotentii-arter sommanhidtib havdeantaget.Det viste sig desuden,at artenlagdeeg p6 bladeaf sm6plantergansketet pit jordoverfiaden,og at artener megetstedbundenog formentlig harsvertved at bredesig ill nye velegnedelokaliteter,hvis de blot bigger mereend 500 meterbone.

Med den nye viden om artensbiologi er det blevetmereklart, hvorfor sommerfuglener forsvundetfra s6 mangelokaliteter. Sobojeog knoldetmjodurter decideredeoverdrevsplanter,der forsvinder hvis dergodskes.Men sommerfuglenkrever ikkeblot, at vertsplanterneer til stede.De skal ogs6vokse underderigtige mikrokbimatiskeforhold, derkun findeshvor overdrevetgressesi et vist omfang. Beggevertsplanterfindes fit tabrigt pakystskrenterneved Kregme syd for Frederiksverk,menvegetationen er blevet for hoj og tet, s6temperaturenved jordoverfiadener for lay. Sommerfuglenhar ogs6verettalrig p6 OrdrupNes nord for Rosnes,men der er den tibsyneladendeforsvundet fordi det mesteaf overdreveter blevetgodsketse fig. 2.5.

blottetjord Kommabredpandener udbredtlangtmodnord i Skandinavien,menkrever i Danmcirkoverdrevmed et varmt mikroklima.Vertsplantenerfdre-svingel,og planterneskalvere sm6og hebstvokse p6 stedermedblottet jord, steneblergrus. Passendefor-hold opst6rp6 ugodskedeoverdrevmed ganskelet gresning.P6 ugodskede,torre og stenedestrandoverdrevkan den klaresig i mange6r, selv om der ikke gresses,menp6 lengeresigtforsvinder artenn6r overdrevetgror til.

1992-torken KommabredpandeharveretudbredtoverheleDanmark,menerg6et voldsomttilbage i lobet af dette 6rhundrede.Den findesendnuen del stederi Jylland, overvejendebangskysternesamtp6 Samsoog Lieso, men er muligvis forsvundetfra øerne.P6Sjelbandfandtesden p6 en bokalitet frem tib 1991, og p6 Bornholm fandtesdenogs6i ret stort tab p6 to bokabiteteri 1991.Men de smarestbestandep6 øernevar tilsyneladendeforspinkletil at klare torken i 1992,og efter 1992 er artenikkefundetp6 øerne.Kommabredpanderegnesfor at haveringe evnetib at spredesig, og vil derforneppeindvandreigen forelobig,selv om godelivsbetingelserskulleblive genskabtp6 artensgamle lokaliteter.


sldenkrat

En perlemorsommerfuglDen store,orangemarkperiemorsommetfuglhed tidligere aimindebig periemorsommeifugifordi denvar talrig i hebeDanmark,men iyoredageer denfatallig eblersjebdende flestesteder.Arten forekommerp6 mangeforskebligetyper ábneomr6der,blot de erugodskedeog blomsterrige.De flestenuverendefindestedereroverdrevi kuperetterrenmedsandetjord og spredtskov.

viol-arter Sommerfuglenslarverleverp6 bladeaf hunde-viob,hdret viol,eng-viol, alm. stedmoderbbomstog formentlig flere andrevioi-arter.Den benytternormalt storeviol-planter dervokseri tet vegetation, altsaen ganskeandenvegetationstypeend dende to omtabtebredpanderkrever.Sommerfuglenkan seskredseog kravlenermesthyperaktivt omkring p6 stedermed egnedeplanter,hvorpade pludsebigdykkerned i urtelagetog leggereg p6 viol-bladene.

En busksommerfuglDer er fundet6 arter afbusksommeifugle,derer en underfamilieibldfugie-famibien.Arterneerbadesomlarver og somvoksnesommerfuglesterktknyttet til forskellige buskeog treer.Sldener denvigtigstevertsplantefor barvenafguldhaie,der er vorstorstebusksommerfugl.Sommerfugbener vidt udbredti østjylland og p6 øerne.Densundersideer strabendegyldenmedsort/hvidelinietegninger,men trods sit ydre gor artensig ikkemegetbemerket.Den fouragerernemlig overvejendep6 bladbuseneshonningdugi buskeog treer, og denflyver forst hen iaugust.Guldhaleeriser knyttettib overdrevmedsl6enkratp6beskyttedesteder,menkan ogs6forekommei levendehegnmed slden og andrePrunus-arterfit mirabel. Tilsyneladendeerarteni nyeretid forsvundetfra en stor del af hegnenei det 6bneagerland.Arsagentil detteer ikke nermeredokumenteret,men

Figur 6.2. Markperlemorsommerfugifoto MichaelStoltze.

Figur 6.3. Guldhaiefoto MichaeiStoltze

144 KAPITEL 6: DYRE LIV pA OVERDREV

brugenaf pesticidersynesat vere en nerliggendeforklaring. Re-sultateterat guldhalenu stort set er athengigaf sl6enbevoksedeoverdrev,ellerskovbrynmed siden dergrenserop til 6bnenaturarealer.Fordennedagsommerfugler dets6ledesafgorende,at en del af overdrevetsbuskvegetationbevares.

En bldfugltimian Sortpiettetbidfugl er en af de mesttruededagsommerfuglei lan-

det og denstorsteog flottesteaf de 1 2 bldfugle-arter,derer fun-det i Danmark.Arten har en megetkompliceretog besynderligbiologi. Den leggereg i bbomsterhovederaf timian, hvor larver

myrebo ne leverafbbomsterneog de modnendefro. Efter tre ugerbaderdenendnukun 3 mm langelarvesig dumpened p6 jordoverfiaden,hvor denskal findesaf en bestemtart stikmyre- Myrmicasabuleti. Myrerne tiltrekkes, fordi sommerfuglelarvenudsendervisseduftstofferog udskiller et sodtsekret,sommyrerneeder.Det sodestof udskillesn6r myrerneberorerbarvenmed antennerog ben.Efter nogentid indtagerlarvenen 5-formethvilestilling med loftet og udspibetforkrop. Hervedvildledesmyrenillsyneladendetil at tro, at derer tale om en myrebarvep6 afveje,og myrengriber larvenmedkeberneog sleberdennedi myreboet.

Nedei myreboet,derer et bible samfundp6 noglef6 hundredeindivider, forvandlersommerfuglelarvensig tib et rovdyrderederaf myreynglenog s6ledeskan betragtessomen parasiti myreboet.Larventolereresalbigevelaf de voksnemyrer, der illgengeldf6r udbyttei form af de sodesekreterfra parasitten.

Forpupningenog klekningenafdenvoksnesommerfuglforeg6rbigeledesi myreboet.Mens vingerneendnuer smâogbbode,kryber dennyforvandledesommerfugbud gennemmyreboetsgangeog op i vegetationen,hvor vingernefoldesud ogherdes,uden at myrerneg6r til angreb.

Figur 6.4. Sortpiettetbldfugl foto MichaelStoltze.

Figur 6.5. OkkergulPietyingefotoMichaelStoltze.


lay vegetation Sortpiettetbldfugl har tidligerevere ret udbredti Danmark,menfindesnu kun i to sm6 bestande,hvorafden eneer ydersttet p6at forsvinde.Arten stiller megetstorekrav til lokalitetensbeskaffenhedfor at kunneoprethobdeen bestand.Der skal verespredte timianbevoksningerog rederaf Myrmica sabuletii en tilpastethedoveret stortareal.Hvis timianplanterneertalrige, menkun vokseri en koncentreretbestandp6 en bible del af lokaliteten,vil derkommefor mangesommerfuglelarvernedi myrerederne,derhverkun kan huseen afde parasitterendelarver.Hvis timianplanternest6r spredt,menerf6 og sm6,vil derofteblive lagt flere egpa de sammeblomsterhoveder.Den betyderdodenfor mangeindivider, fordi barverneerkannibalistiske.Myreartener varmekrevendeog forsvinderhvis vegetationenbliver for hoj og tet, sebv om timianplanternestadigtrives. Imangelafbedrevil sommerfugleneofte beggeegp6 timianplanteri tet vegetation,men larvernefra disse planterg6r til p6grundaf mangelp6 myrer.

Sommerfuglenkrevers6ledesikke blot tibstedeverelseaf timian og Myrmica sabuleti,menogs6en bestemttethedaf vertsplanterneog -myrensamtet tilstrekkeligt stortareal meddisseforhold for, at den kan opretholdeen livskraftig bestand.

AfvekslendevegetationOvenst6endeeksemplerfra dagsommerfuglenesverden iblustrérer betydningenaf at overdrevdrivesog pbejesp6 en máde,dersikrer en varieretvegetation.Radikalelosningerdergiver over-drevetet ensartetpreg, fit total rydning af vedplanterog ensartet gresningoverhebearealet,kan f6 alvorlige konsekvenserforen stor del at de insektarterderer knyttettil overdrevet.Formangeaf de mestvarmekrevendeinsektarter,bl.a. mangebillerog gravehvepse,er detvesentligt, at deleaf overdrevethobdes6bne,med lavtvoksendeog gernespredtvegetation,s6 jordoverfladener blottet mangesteder.Samtidigbor deleaf overdrevethavefred tib i perioderat ligge uforstyrrethen,s6blomsterfloretkan udfolde sig til gledefor nektarsogendeinsekter,og de insektarterder yngler i omr6dermed tetterevegetationer.Endehg m6verdienaf overdrevetsbuskvegetationsomforudsetningfor mangeinsektarterstrivseb ikke undervurderes.Et vist isletaf krat og sm6treerp6 overdreveneer af betydehigverdi, n6rvedplanterneblot ikke tageroverh6nd.Endebigskal det understreges,at godskningaf overdrev,uansetom det skerved tilforsel af kunstgodning,staldgodningeller vedtilskudsfodringafgressendedyr, nestenojebhikkehigtf6r alvorlige og formodenthg uoprettehigekonsekvenserfor insektfaunaen.


Landsneglevarmekrcevende Af de knap 1 00 arter afdanskelandsnegbehar de flestehoved

snegle forekomsti lovskov. En del arterforetrekkerdog mereãbentre- og buskbevoksning.Det drejer sig iser omvarmekrevende,og til debsret sjeldnearter. P6 sydvendte,ret torre greskledteskrentermed spredtebuske,forekommerarterder i dagkunharf6 levestederi det danskelandskab.Det gelderblandt an-det arteraf de sm6puppesneglemedskallerp6 1,5-4 mm storrelse,fit tandetdvcergpuppesnegiTruncateiinacostulata.P6skrentermed merekrat findes flere andrearter,heriblandtvraltesnegien,Pomatiaselegansder eren sjeldenvarmetidsrehiktmed en specielbiobogi.

kalkrigjord Sneglekreveret hojt kalkindholdi jorden og i deresfodeplanter. P6 stedermedudvasketog sur sandbund,og alts6et lavtkalkindhold,er ders6ledesmegetfit snegle. I relativt nydannedekhitter, hvor derstadiger en del kalk, kan derderimod godtvereen del snegle.Serbigt vigtige lokabiteterer stederhvor kabken kommerfrem i dagen,fit kabkskrenterellerforladte kalkbrud medspredtekabkblokke.S6dannestederforekommersncevermundetvindeisnegiVertigo angustitor, derer opfortp6 bilaget tib EF-habitatdirektivet,somen art der kreverudpegningaf beskyttelsesomr6der.

kystskrcenter Erfaringsmessigtfindes de interessantesnegleforekomsteriserpa stederder ligger ret urort hen,sâsomstejle kystskrenter,strandvobdssystemer,krat og uudnyttedegresareaber.Derimoder dersom regebferre arterog individer p6 afgressedeareaber.Genereltgelderat jo h6rderegresningstrykketer, des ferresnegleer der. Dettegelders6vel for overdrevsvegetationensomfor sm6 grupperaf krat p6 overdrevet.Det kan s6ledesveredlskadefor snegle-faunaen,hvis skrenterog andreomr6dermedspredtkrat, derhidtil harveretugressede,inddragesi gresningsfolde.

Paddervandhuller For noghearteraf padderer overdreven vigtig naturtype.Det

geldernavnhigde sjieldne,varmekrevendearter.De krever lys6bne,ikke for tilgroede og ikke for eutrofe vandhuller,og detfinder man typisk p6 overdrev. I Danmarkerdet typiskebevestedfor kbokkefroE overdrevsvandhuller,og iovfroen V trivesserhigtgodt i krat p6 overdrev.Ogs6bogfro, gronbroget tudse V,strandtudse,springfroog gron fro, samtstor og iÜie vandsalamandertrives godtp6 overdrev,hvis dersamtidig eregnedevandhuller.

De bedsteynglevandhullerersol6bne,med ‘tallerkenformet’


profil, og ikke for dybe.Strandtudsenkreverserhigtlavvandedesommertorrevandhuhler.Albe paddearterneer folsomme foreutrofieringaf deresvandhuller,og dermedogs6 for godskningaf overdrevsarealermed afstromningdl vandhullet.

grcesning Det er vigtigt ved bevarelsenaf paddearternep6 overdrevatfinde denretteform for gresning.Gresningmed kveg er godt,idet kreaturerneg6r langt ud i vandhulletog gresser.Dog ersmã kvegracerat foretrekke,fordi de ikke fuldstendigtmudrervandhubletdl. Hvis gresningstrykketbliver for stort, kan bâdeoverdrevsvegetationog vandhullerbhive for nogne,med f6 skjubesteder.De forskebligepaddearterhardog ikke enskrav; strand-tudseoggronbroget tudse kreverhojeregresningstrykendde an-drearter. Hvis gresningstrykketbliver for bible, skerderen tibgroning afvandhulbetsbredmedhojeskyggendesumppbanter,fx dunhammer.

I torre perioder om sommeren,og om vinteren, har padderne brugfor skjulestederp6 land. Derfor hardetpositiv betydning for paddefaunaen,hvis derp6 overdrevetbigger spredtestenblokke,eller hvis der er stengerder.

KrybdyrKrybdyr tibstreberen kropstemperaturp6 ca. 30°C. Den enestem6de,hvorp6 de kanreguleretemperaturen,erved at sogeskyggen6r kroppenerfor varm, og opsogesobskineller etvarmt underbagn6r kroppener for kold. Krybdyr kan derforkun trives,hvor de let kan bevegesig frem og tilbage mellemkobige og varmesteder.Desudenkreverkrybdyr muhighedforhurtigt at sogeskjul for rovdyr. Derfor leverkrybdyr typisk irandzoner,fit ved grensenmellem lysabenoverdrevsvegetationog skyggefuldtkrat, hvor krattets6 samtidigtyderdetnodvendige skjul. I naturmeden mosaikaf flere former for vegetationer den samlederandzoneserhigtstor, og herkañderderfor leveen serhigtstorbestandaf krybdyr.

Krybdyrenestiller altsâsomhovedregelingen ufravigehigekravtil bestemtelandskabselementer,mende stiller krav dlmosaikstrukturi landskabet.Man kanogs6udtrykkedet s6dan,at krybdyr leverp6 steder,derskiller sigud fra det omgivendeterren.Hvor dererfugtigt, opsogerde torrepbetter;hvor derertort, opsogerde fugtige pletter;hvor der ervarmt, opsogerdekolige pletter, og s6 fremdeles.

firben Et eksempelder illustrererdette,er en hollandskundersogelseaf det almindeligefirbensvabg afbevestedi et landskabmedafvekslendebiotoptyper.Forhverbiotoptypekunneangiveset tab,


somer over 1 hvis der lever flere firben endforventetud fra enjevn fordehingi landskabet,og under 1 hvis der lever ferre fir-benendforventet. I ensartedeomr6der,s6 somtette fyrreplantager,dyrkedemarker og tetgressedegresningsfoldevartablet p6 0,001 eller derunder.I randzonenomkringvandhullerog i torreklitter medgyvelog sm6treer,vartallet langt over 1.Sporgsmâbetom sob elberskyggeog fugtighedeller torke er altsãudenbetydning,hvorimodrandzonererafgorende.G6r manmerei detabjer,s6 mangledefirbenenei de dele af khitterne dervar bare,eller havdeen ensartetgresvegetation,hvorimod dervarmangeimellem gyvelbuskeog omkring enkeltst6endesm6t-reeraf torst, birk ellerfyr.

hugorm Det princip, derhererillustreret for almindeligtfirben,gelderforabbede ovrige krybdyrarter.Hugorm er fit fâtalhigp6 store,ensartedehedeflader,hvorimodden kanforekommetalrigt i rand-zonenmellem lyng og andrebevoksninger.Konsekvensenafdetteerat omr6dermedmangesmâ stykker lyng indehobderflere krybdyr end et tilsvarendeensartetlyngareab.

De landskabselementerderkan indg6 i en for krybdyr egnetmosaikstruktur,er fit folgende:Partiermedbart sand,grusellerjord; store stenog khippeflader,stenbunkereller stengerder;hg-gendetrestammer,trestubbe,enkeltst6endesmâtreer,derertette for neden;bromberkratog bignendeomkring foden aftreer og buske;partier medhojt gres, og partier med lavt gres,lyng. Jo flere af disselandskabsebementerdererdl stede,jobedrevib krybdyrenetrives.Tibstedeverelseaf ábentvand gay-nerb6desnogog’hugorm.Vand kanudmerkettjenetil temperaturregulering,og erlevestedfor froer og sabamandre,der erenvigtig fodekilde for ungehugorme.

grcesning Hvis hovedpartenaf et overdrevertetgresset,vib det vere mmdre egnetfor krybdyr. Det indeberernemhig,at krybdyrenekunkan solbadeved at bigge frit eksponereti megetkort vegetation,og ikke kan gennemforederesparringsadferdudenat vere fitsynhigefor rovdyr. Men hvis derhist og herer smapartier medhojt gres, fit omkringstenbbokkeellerbangstr6dhegn,s6 vil krybdyreneholde dl her, og kunne leve i beskyttelseoverfor rovdyr.

barjord Snog og markfirbenstiller derudoverserhigekravom egnedesteder til at leggeeg. Snogenkreverstedermed fugtighedog varme,s6sombunkeraf r6dnende,opskybbetvegetationbangsvandbob og soer. Markfirbenstiller krav om bart sandellerher, fit p6skrentermedurolig jordbund, eller p6 stederhvor de gressende husdyr slidervegetationeni stykker. Det kan ogs6vere i san


dedehjulsporellerstier. Befestningaf stier, ellerogetferdsel,kan derfor truemarkfirbenet.

korridorer

Rodryggettornskade

sangicerke

Krybdyr er mereathengigeaf spredningskorridorerendde fleste andredyr. N6r de spredersig i landskabet,benytterde i udpregetgradhinjeformedeebementer,s6sommarkskel, levendehegn,stengerder,skovbryn,vejkanterog i serhighoj gradjernbanedemninger.Det er abts6dl gavn for dem,hvis levestederneer forbundetmed s6danneledelinjer.

FugleDe danskeoverdrevhargenerelten lay ynglefugletethedog erforholdsvisartsfattige.Euglefaunaenbest6rsedvanhigvisaf sang-lcerke, tornirisk, tomnsanger,gulbug, engpiber,gulspurv,bynkefugiogrodiygget tornskadesamtevt. agerhone.Dertil kommerhogesangerV somer en af de mestbemerkebsesverdigeynglefuglep6overdrev.Efter tidhigerei arhundrederat haveveretvidt udbredt findesden i dagkun ynglendei landetssydosthigedele. S6ledesblev artenkun fundetynglendepa 19 ud af 103 potentielbeynglepladseri 1983,og ergáetyderhigeretilbagesiden.Yngbebestandenteller i dagkun 1-2 par p6Lolland-EalsterellerMon. Hogesangererdenenestefugleart derkun forekommerp6 over-drev, omenddentidligereogsakunnefore-kommei skovbrynog bevendehegn.En andenejendommehighedvedhogesangerer, at dennestenaltid leversammenmed rodrygget

tomnskade.Oftest findesderesrederindenfor20-30 metersafstandog undertideni sammebusk.Arsagentil at hogesangeraccepteresafrodrygget tomnskade,som ellersermegetaggressivoverforandrefugle indenforterritoriet, menesat vere hogesangershighedmedhunnenelberungfugle afrodryggettoi-nskade.Hogesangerny

dergodtaf sin aggressivenaboved reduceretfodekonkurrencefra andresangereforudenreduceretpredationsrisiko.

Euglesamfundenessammensetningog fuglenestethederikkeensartetfor alle overdrev,menbestemmesaf mengdenafkrat.P6 det renegreslandfindeskun en stationerart nemhigsanglcerke, somi helesin adferd - fodesogning,redeplaceringogterritoriehevdelse- ertilpassetdet 6bneland,og somkun iringe gradtolerererbuskeog treer. Afstandendl storretreerskal veremindst 50 m for at icerken finder bokabitetenegnet.Erdissebetingelserdlstedevil bestandstethederp6 40-50 territo


rier pr. km" kunneregistreres.En bignendebestandstethedvib kunnefindes i konventioneltdyrkedekornmarker.Spredtebuskeog treer,samthoje urterog storesten,derkantjene somobservations-og sang-post, begunstigerbynkefugiog engpiber.Dekreverhigeledesrelativt store6bneareaberforat holde territorium. En kraftig tilgroning medbuskeog treer vil haveen tydehignegativeffekt

pa disse arter.

Fugle i kratGuispurv P6 overdrevmedspredtkrat vib de tre froederegui-

spurn, tomnirisk og gronirisk indfinde sig. Det er afafgorendebetydningfor dissearterat derertreerog buskedl redeplacering,samtat derer6bentbandhvor det er muhigtat fouragerep6 jorden.Tilstedeverelseaffrostandereafhoje urtervib yderligerebegunstigedisse arter. Gulspurverserhigtdlknyttetrandenmel-chem âbentbandog krat. I ábentgresningskratvil derkunne opn6sbestandstethederp640 territorierpr. km" . Eorudenfroederneforekommerde lie insektederegulbug, torn-sangerog gcerdesanger.Tornsangerer dl stedenar blot dererspredtebuskeog treer, mensgcerdesangerkrevernogethojereogtetterekrat. Endebigvil derp6 âbnebokahitetermed spredtebuskeog treereller skovbryn findesskovpiber,n6r blot derer enegnetsangposti et tre eller en busk. Bogfinkeog bovsangerviserstor tilpasningsevneill det 6bnehandskab,blot der forekommerebementermedskovkarakter.Bogflnkeog iovsangeroptrederdoglangthyppigereog medstorretethederi de merehukkedekratog i kratskov.I kystnerekrat kanman ogs6vereheldig at modekarmindompap,en sjeldenart somer underindvandringi Dan-mark.

dbentkrat I 6bent gresningskrat- overdrevmedet kraftigt krat-ehement-vil 6benthandsfugleneskravikke vereopfyldt, hvorforsangicerkeog bynkefugimangler.Mensgulspurvog tomnirisk dominerer,ogtornsangerog bovsangervil veresubdominantearter,er andelenaf skovfughestorre. I 6bnegresningskratvil der, for s6vidt somderertornedebuskesom tjorn, siden, brombcerog rose, kunnefindesrodryggettomnskade.For rodryggettor-nskadeer detet ultimadvt krav, at dererobservationsposterhvorfra denkan opdagesitbytte. Sammenmed rodryggettomnskadekan higeledeshogesangerfindes.


P6 overgangenmelbem6bentog bukket gresningskratskerderen udskiftning i artssammensetningen.Arter som rodryggettomnskade,hogesangerog skovpiberforsvinder,og artersomgransanger,gulbug, rodhalsog gcerdesmuttedukkerop.

I tet shuttet kratskovdominereregenthigeskovfugle,og dererstor artsdiversitet.Men i naturforvaltningenbor man imidlertidikke altid strebeefter storstmuhig artsdiversitethokalt; menderimodtilgodesede arterderer sjeldnefordi deresforetruknehabitater sjebden.Det gelderfor hogesangerog rodryggettorn

skade.Ved at dhgodesedisseto arterskrav om 6bnegresningskrat, vil man samtidigtilgodeseen bangrekke af det 6bnehandsfugle og en del af skovfuglene.Det optimahefor fughe-faunaenvih vere,at manpa en hokalitet har successionstrinfra denhelt6bneoverdrevsvegetationog ill dettette krat, samddigmedatnogle enkelteomr6derf6r by til at udvikhe sig dl skov hvor dodetreerikke fjernes.

trcekfugle Udenfor fuglenesyngletid - serligt i trektiden - vil krattenekunnetiltrekke en hangrekke sm6fugle. Iserkrat p6 sm6oer,odderog pyntervil verevehbesogte.Krattenesproduktionafhyldeber,tjorneber,slãenog hybenvih tiltrekke mangefugle,f.eks drosselfughesomsjagger, steer og sangdrossei.I den egentligevinterdd vil kun ganskef6 fugle kunnefinde tilstrekkebigfodealenep6 overdrev.Men bbandt de artersom ermestiojnefahdendep6 denne6rstid errovfuglesommusvdge,tdmnfalk,fjeldvdgeog bid kcerhog.Disserovfuglehar en serhigforkerlighedforomr6dermed hojt gres og rigehigt med standpbadser.


PattedyrOverdreveneudgorkun nogle f6 procentaf handetssamledeare-ab, og spiller derfor en arealmessigtbeskedenrolle for Dan-marks pattedyr.Af sammegrund foreliggerder ingen undersogelser,som specifikt serp6 forekomstenaf vildthevendepattedyr

p6 overdrevi Danmark.Ikke destomindre representererover-drevenei kraft af deresuforstyrretheden kvahitativ ressourceiet agerbrugslandskab,somellers erpregetaf ensformighedogforstyrrelser.Samtidigrepresenterernogheaf de vilde pattedyren potentiebressourcei naturforvaltningen- for eksempebiegenskabaf spredningsvektorerog gressere.

OverdrevenesbetydningDe dyr som iser kan drage nytte af overdrevene vil vere arter,som erknyttet til det 6bnehand men ikke kan trives aheneiagerhandet.Dettegelderiserhare, rcev og grceviing, og i et vistomfangogs6muldvarpog mosegris.

hare Haren er det afyore vibde pattedyr,manoftest serp6 overdrevet.Haren er megetstedbunden;denbhiver gernehehebivet i sammeomrâdesom denerfodt. Hermedbhiver densârbarover for en-dringeri handskabets6 somen reduktioni variationenaf afgroder og udbredehsenaf vedvarendegresningsarealer.Overdrev,engeog kuhturgresmarkerer iservigtige fra sentfor6r dl henp6efteráret,hvor mengdenaf fiske gronneskuderlay p6 de dyrkedemarker.

Gresareaheruden for omdrift kan ogs6havestor betydningfor killingernesoverlevehse.Killingernes aktionsradiuser mm-dreend 1 00 meterp6 det tidspunkt,hvor de begynderat for-sorgesig selv. Derfor er det vigtigt meden stabil foderessource,sommanfinder detp6 for eksempelet gressetoverdrev.Desudenansb6sdet, at henveden tredjedelaf de killinger somfodesp6 handbrugsarealerdor som folge af landbrugsaktiviteterne.

Selvomharen stadiger et afvore ahmindehigstepattedyr,erdentalt med i Rodhisten‘90 underkategorienhensynskrevende.Arsagenerat harener gâetkraftigt tilbage i Danmark.Manskonnerat bestandenp6 landsphaner halveretfra 1960 dl 1980.Nogensikker forklaringp6 dettefindes ikke, mendenendredelandbrugsdrifti retningaf storremarkerer i kombinadonmedomlegningog tihgroningaf vedvarendegresarealerdenmestnerhiggende6rsag.En stigendeanvendelseaf sprojtegifteharmuligvis veretmedvirkendetil tilbagegangen.

reevog grcevling Anderhedeser detmed rcev og grceviing. Mens haren iserudnytter overdrevenesvegetationsomfoderessource,er rcev og grcev


ling knyttettil overdrevenesomlandskabsehement.Overdrevfin-desmegetofte p6 kuperetterren,og p6 gamleoverdrevudviklesder, iserp6 skrenter,ofte sammenhengendeoermeduigennemtrengehigtkrat. S6dannekrat ermedderesuforstyrrethedog godedreningideeblestederfor anleggelseog opretholdelseaf reeve-oggrceviingegrave.Desudentrives beggeartergodt i etvarieretlandskabmeden mosaikafoverdrev,krat, skov og ager.Biotopeneriser egnetfor grcevlingensomnydergodtafuforstyrrethedeni skrentkrattene,og ofte har god adgangdldensforetruknefodeemne,regnorme,pa de vedvarendegresareaher.

muldvarp Muldvarpennereringen serhigforkerbighedfor overdrev,menman seroftemangemubdvarpeskud,p6 fugtige, frodige og ikkefor sureoverdrev.Det skyldes,at muidvarpenforst og fremmestlever af regnorme,insektlarverog andrejordbundsdyr,og attethedenaf dissedyr er storsti frodig-fugtig jord og mindstisurog tor jord. De flestemosegriseerknyttet dl fugtig jord i nerhedenaf âbentvand.Der findes imidlertid ogs6dyr, somleverhebederesliv p6 muldvarpevisi gangsystemeroppep6 det torre,og i visse6r kan mosegriseneveremegetaktive p6 over-drevsarealer.Mosegrisener i modsetningtil muidvarpenvegetar,og spiserbb.a.rodderog jordstengheraf kvik og mcelkebotte.

mus Overraskendenok synesder ikke at vere nogensm6pattedyr,somhar speciabiseretsig i at leve p6 overdrev.En s6dangenera-hiseringbor dog tagesmed det forbehold,at der ikke eksisterernoghespecifikkeundersogebseraf smapattedyrfaunaenp6 dan-ske overdrev. Der er neppetvivb om at mangearter af musogspidsmuseropportunister,der tagerhvadde kan fa, og udbudet af overdrever jo mildest talt beskedent.Genereltforetrekker sm6pattedyreneet mosaiklandskabmedvarieretfodeudbudog godemuhighederfor at sogeskjuh.

En medvirkende6rsagdl fraveretaf "overdrevs-speciabister"er ogsâ,at derkreves en god vandhusholdningfor at kunnebevep6 de torreoverdrev.Det har sydmarkmusen,sommandaogs6finder p6 overdrev.Sydp6i Europakansydmarkmuseni faver afkreaturervere dendominerendegresederp6 overdrev.Mest almindehigi det 6bnebandsomhelhed,og formodentbigogs6p6 overdrevene,er dog skovmusen.Markmusenderimodtnyesbedstp6 fugtigere biotoperog foretrekkeri modstridmednavnetat vere i nerhedenaf skov ebberkrat. I tilknytning tilmeresammenhengendekratomr6dermedhojt gresog urtervilmankunne finde rodmusenog m6sketihmedhaisbdndmusen- deer dog beggeudpregedeskovarter.Desudenvib mankunnese


almindeligspidsmusog dvcerg-spidsmusp6 ovendrev.I helenep6musenevil den n6r bestandenehann6eten vis storrelsekommelcekat, brud og eventueltogs6husmdr.

Betydningenafvilde pattedyrfor overdrevetDer en ingen tvivl om at dendanskevegetationsudvikhingsidensidsteistid hanvenetkrafdgtp6vinket af vihdtlevendepattedynog at tihstedeverebsenaf dissepattedynhanvereten afflere for-udsetningenfor at vi i dagkan finde ovendnevsnestenmednehiktkanaktensekap. 3. Sidenbondestenaldenenen det imidlentidhangtovenvejendemennesket,den hannegeret,og vi hani dagetbandskab,som enmegetforskehhigt fna det naturhigep6 dissebreddegnader,og en pattedynfauna,somen langt fra en natunhigbalance.I dettelandskab,en opnethohdehsenaf ovendrevsvegetation helt athengigaf husdyngresning,

rddyr Detmestalmindeligt fonekommendevilde pattedyn,somen relevant i sammenhengmedgresningen rddyret. Den danskebe-standhanvereti fremgangoven en 6nnekkeog en i dagp6 3-400.000dyn. Den en sanigebigefodenessounceni det abnekubtunlandskab,at rddyr klanersig fint i skoveneog p6 de omgivendehandbnugsareahen- uathengigtaf dhstedevenehsenaf vedvanendegnesaneahen.Det hendendog jevnhigt, at rddyreneopsogenâbnehede- og overdnevsareahenfor at gnesse,og de khanennemt atfoncenealmindehigeelektniskehegn.I skovfattigeomnâdenudgonsammenhengendeknat, som for eksempebp6 kystsknentennep6Rosnesog Helgenes,vendifuldebevestederfor rddyr.

Effektenneaf n6dyrgresningi et landskabudenlandbrugkanstudenesp6 den60 ha. stoneo Vonso. Vonso bhev udlagtsomnatunneservati 1978 og al landbnugsmessigdrift ophonte.11979indvandnededen rddyr, og bestandenvoksedehuntigt tib et niveaup6 mellem40 og 50 dyn. I dagen den omtnent10 dyr dlbage. Dynene hanhaft en mankanteffekt p6 vegetationen,og hanbb.a.veret i standdl at fonsinketihgnoningenog holde vegetatio

âbenp6 de opgivne agne.Askog eggnessesog fejeseffektivt,mensahomner mindreeftenstnebtog hyppigt n6n ovenbidehojde.Den dag i dagenden sm6gnesomnáden,somdyneneholderlavtvoksende.Mangeomn6denendog stadigmidt i en successionogdet en endnufor tidhigt at sige nogetom,hvonvidt rddyrenestedsemagterat hobdenogheomn6den6bne.

andre hjorte Dddyr, sika og kronhjort en sammenmed viidkanin m6ske de anten i von vilde pattedynfauna,somenbedsttilpassettil gnesningaf ovendnevog enge.Kronhjort ensammenmed rddyr de enesteopnindehigehjonte i dendanskefauna.Dddyr indfortesi tidhig


middebabden,menssika-hjort fonst indfontesomkning6n 1900.De stonehjortesevnedl at holde gnesvegetationtet en et ne

sultataf deresfodevalgi kombinadonmedflok-gresningen.En-hvensomhanfendedesi JegensbongDynehavenond for Kobenhavnvil kunnenikke genkendendedl de ãbenlyseeffektenafhjontegresningisendddyr p6 vegetadonen.Selvombestandenen holdt kunsdgthoj gennemtihskudsfodning,en det tydehigtatiagttage,hvonledesdynenefonhindneropvekstafvedplantenogtilmed gressenovendnevsvegetationenudep6 den6bneEnemitageslettetet. De fonetnekkentydeligvis gnessennep6 âbentband,mensskovbundsgnessennefán by at vokse sighoje.

Undensogebsenaf en bestandafvildthevendekronhjorte i Oksbob hanvist, at dyr somnegelmessigtudsettesfor jagt holdersig skjult i skoveni smâ gruppeni dagtimerne,for sidenat sam-les i stonnegruppenog sogeud i det 6bnefor at gresseom nat-ten se fig 6.6. I detteomnádeog et omn6dei Rold Skov hanmanundensogtvomindholdetp6 nedlagtedyr, og fundetatgresserog hahvgnesserabeneudgjondehalvdehenaf fodenbâdesommenog vinten. Bolgetbunkevistesigat venedetaltdominenendefodeemne,og udgjondealeneop dl en tredjedelaf dyne-nes samledefodeindtag.

Den danskebestandaf vildtbevendekronhjorteenp6 henved8.000dyn, menpotentiaheten hangthojene- i stonnelsesondenen250-300.000.Imidlentid drivesden intensiv jagt p6 kronhjort,bádefondi den entale om eftentragtetjagtbytte,og fondi kronhjortmangestedenenuonskedei kraft af denskadede fonvobdenp6handbnugsafgnoden.I jagtsesonen1993-94bbevdenskudt2.500dyn. Dennebevidsteforfolgelse kommenisen tih udtnyk i omr6-den af stonlandbnugsmessigintenesse,hvonfon kronhjorteni vidtomfangenfontnengttil omn6dermedekstensivlandbnugsdniftp6Djunsland,i Midtjylband og hangsdenjyske vestkyst.I disseomr6denhanden dl gengeldfundeten ekspansionsted,bl.a. somfolge af dyn tilfont fra hjontefanme.

kanin Vildkaninenfandtesopnindebigtomkningdenvestligedel af Middehhavet,men da den kendestib domesticeningaf kaninen2.0006n tilbage i tiden, en detvanskeligtat afklanedensnatunbigeudbnedelsesomn6de.Anten hangennemudsetningen,udshipfra fangenskab,og natunhigspredning,hangsomtspnedtsignondp6 iEuropa,og findes i dagfa Stonbnitannientib Polenog fa Middehhavetdl Sydsvenige.De danskebestandeenbokaleog et nesultat dels af udsetningen,dels af indvandningovendendansk-tyskegrenseomkring 1920. Bestandeni det sydhigsteJyblandantagesat veneet nesultatafindvandningfra Nondtyskhand,mensbestandenep6 Eanoudsat 1912,Endebaveudsat 1925,samt

Figur 6.6. Enflokkronhjortepa OksbolSkovdistriktyammer

sig i morgensolenefternattensgrcesningindende atter segerskjul i skovenfotoJohnnyLund

Jeppesen.


Figur 6.7. Kaningreesning.Gravkompleksogtcetgrcessetoyerdreysvegetation.YorkshireDales, England.

pattedyrsomfrospredere

sm6nyetablenedebestandep6 Bonn-holm, Lolland ogVejno skyldesudsetningen.Kaninen enfonmodentliginenhedenaf sin nondgnensei Dan-mark, hvilket menesat vene6nsagendl at denikke hanspnedtsignondp6iJyhland.Imidhentidved man fra England,hvon de forstekaninenkun mednod og neppeovenlevedede kobde,fugtigevintne, og hvon den i dagenfnithevendekaninenovenaltfra sydtilnord, at kaninenen i standdl overmangegenenationenat tilpassesigdet geldendekbima. Det endenfonikke utenkeligt at kaninenp6 ben-genesigt bredensig i Danmank.

Kaninensevnetib at gresseoven-drevsvegetationp6 engelskekahkovendrevenveldokumentenet,mensnogetbignendeikke en besknevetfnaDanmankFig 6.7. Kaninen enmangestedenuonsket,idet denkanfonânsagebetnagtehigeskadenp6mankafgnodenog nyphantninger.Denfonm6 kaninbestandene"negulenes"hehe6net,og denhanvenetivenksatm6lnettetbekempelseafkanineri Sondenjylhandog p6 Sydlolband.Den sky-desi gennemsnithenved10.000kaninerom 6net i Danmank.

Ved siden af gnesningenkan de vibde pattedynhaveen menkbaneffekt p6 vegetationenved at medvinkeved plantennesfrospredfling. De vilde pattedynfendesp6 tvens af elektniskehegn ogmellem de fonskelhigebiotoper.Denmedbhiven de i standdl atintroduceneog spredes6vel plantermed spisebigefro og frugtensomgnessenog urtenmed,,klebnige"fno p6ovendrevetsekap. 4.

LitteraturRodhiste‘90. Senhigtbeskyttelsesknevende

planterog dyn i Danmark.Mibjoministeniet,Skov-og Natunstynebsen.1991.

Stohtze,M. Danskedagsommenfughe.Gyldendab.1996.

KjergaandJensenJ. Knybdyn. DanmanksNatunfredningsforningsFonbag. 1984.

Muus, B. red.. Danmankspattedyr.G.E.C. Gad.

Schjotz-Chnistensen,B. Dyrehivetp6sandovendnev.DanmanksNatunbd. 7Hede,ovendnevog eng.PolitikensFonlag. 1980.


Documents

Kapitel 9yleIiv pa overdrev - Naturstyrelsenog lysaben. a tilsvarende vis kan fugle, mus og insekter, ved prcedation af bestemte arters fro eller frugter, pavirke sammen sietningen