FLORA OG FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyreliv, mindre

meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur

98. ÅRGANG 1. + 2. HÆFTE. OKTOBER 1992 ÅRHUS

FLORA OG FAUNA

Udgivet af

NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND

med støtte af undervisningsministeriet.

Udkommer med 4 hæfter om året.

Tidsskriftet er medlemsblad for: Naturhistorisk Forening for Jylland Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster Naturhistorisk Forening for Fyn

Abonnement kan tegnes ved henvendelse til ekspeditionen.

Abonnementspris: Personlige abonnenter: kr. 110,00 pr. årgang (ind. moms). Institutioner: kr. 135,00 pr. årgang (ind. moms).

Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus.

Redaktion: Thomas Secher Jensen Afdeling for Zoologi Aarhus Universitet, bygning 135 8000 Århus C. tlf. 86 12 51 77 eller Randersvej 51 8680 Ry tlf. 86 89 21 82

Anna Margrethe Sørensen (redaktionsmedhjælp)

Ekspedition: Karen Berg, N a turhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 97 77 (10-16). Postkonto nr. 7 06 87 86.

Forside: Kranier og kraniemål af Apodemus spp.

ISSN 0015-3818

2

N a turbeskyttelsesloven - og pengene til den Med den nye naturbeskyttelseslov ind­førtes fra den første juli 1992 ændrede arealgrænser for en række beskyttede biotoper, ligesom andre biotopstyper hel­digvis kom med på listen over beskyt­telseskrævende arealer.

Vandhuller er nu beskyttede, hvis de er over 100 kvadratmeter, hvor grænsen før var 500 kvadratmeter. Moser er nu be­skyttede, hvis de er over 2500 kvadrat­meter, hvor grænsen før var 5000 kva­dratmeter. Heder er nu beskyttede, hvis de er over 2500 kvadratmeter mod tidli­gere 50.000. For strandenge og strand­sumpe er grænsen nu 2500 kvadratmeter mod tidligere 30.000 kvadratmeter.

Sten- og jorddiger er som noget nyt be­skyttede og der er indført en- ganske vist omstridt - to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløb og søer. Ferske enge og overdrev er nu beskyttede, hvis de er over 2.500 kvadratmeter; før var de ube­skyttede.

Alt dette er der grund til at hilse med stor tilfredshed.

Der er blot den hage ved det, at ingen rigtig ved hvor alle disse små naturtyper befinder sig, endsige.hvad de egentlig indeholder af flora og fauna. Uden kend­skab til dette kan især mange af de mind­ste naturtyper let "komme til at" forsvin­de. Desværre har amternes biologer sta­dig utilstrækkelig kendskab til de natur­typer der opfyldte kravene i den gamle lov; så hvad med de nye?

Folketinget har derfor bevilget en rund sum penge til amterne, med det fonnål at der kan ansættes personale til at foretage dette nødvendige registreringsarbejde. Så vidt så godt, for man skulle vel tro at pengene dermed var øremærkede til for­målet. Men nej, amterne benytter store dele af disse midler til helt andre formål; Århus Amt f.eks. til styrkelse af den slunkne sygehus-kasse. Blot 0.8 million ud af de bevilgede 1.8 million bliver brugt til formålet. Det er naturligvis helt forkasteligt, og vi må forlange, at penge­ne bliver anvendt til det, som de er bevil­get til: Naturbeskyttelse.

red

FLORAoc FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Rovfluehan af slægten Laphria i færd med at udsuge sit bytte, en bille. Vi har 4 arter i Danmark af denne rovflueslægt.

Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyreliv, mindre

meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur

98. ARGANG l.A HÆFTE. JANUAR 1992 VEJLE

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 1992

LØRDAG DEN 9. MAJ KL. 10 afholdes generalforsamling på Skals kro, 12 km N for Viborg. Der indledes med kaffe og rundstykker for egen reg­ning. Tilmelding til kaffen senest den 7. maj til Eiler Worsøe, tlf. 86 44 51 86.

Dagsorden efter vedtægterne. På valg til bestyrelsen er Flemming Thorning-Lund. På valg som revisor er Sigvald Kristensen.

Efter generalforsamlingen afholdes ekskursion til Store Klinthøj nord for Sundstrup. Her findes klinter med en interessant fauna og flora, bl. a. betydelige bevoksninger af Opret Kobjælde.

Der vil også blive lejlighed til at besøge den nu åbne sluse ved Virksund og Hjarbæk Fjord. Frokostpakke medbringes.

EKSKURSIONER 1992

LØRDAG DEN 9. MAJ KL. 11 TIL S�ORE KLINTHØJ (SE OVENFOR).

LØRDAG DEN 13. JUNI TIL SØNDAG DEN 14. JUNI TIL DET ØSTLIGE SØNDERJYL­LAND.

Lørdag mødes man kl. 10 ved et nærmere angivet sted, hvorefter tu­ren går til FRØSLEV MOSE. Biolog Aksel Voigt fra Sønderjyllands Amt vil vise rundt i højmoseområdet og fortælle om det retableringsprojek� som har været i gang i en årrække. Man pumper bl. a. grundvand op for derefter at lade det sive ud over mosefladen. Denne tur forventes at tage 3- 4 timer. Deltagerne medbringer frokost, som indtages ved mosen.

Dm eftermiddagen tager man til Bjergskov Overdrev eller et andet spændende sted fra ca. kl. 1 4.45 til kl. 17.

Derefter køres til Naldemosehus ved Fynshav på Als, hvor indkvarte­ringen finder sted. I huset er der køkkengrej og alt, hvad dertil hø­rer. Hver enkelt deltager medbringer, hvad der måtte blive brug for af mad og drikke. Desuden medbringes sengetøj. Der findes 26 køjepladser i huset.

Lørdag aften er der mulighed for at arrangere en tur til områdets gode løvfrødamme. Der er i de senere år anlagt en række nye smådamme til fordel for padderne og især for løvfrøen.

Om søndagen den 14. juni går turen bl. a. til skove på Als. Tands­holm og Stolbro Skov er begge udpeget som fredningsværdige stævnings­skove med en varieret flora og gode muligheder for insekter. Ekskur­sionen forventes at slutte ca. kl. 15.

Ekskursionen er arrangeret af Andreas Andersen, Augustenborg. Sidste år måtte ekskursionen til Tunø desværre aflyses, da delta­

gerne mente, at den blev for dyr. Derfor arrangerer vi i år en billig tur. Med under 15 deltagere

bliver prisen for overnatningen 50 kr, men kommer vi over dette tal, vi l p ri sen kun være 35 kr. pr. del tager.

Skriftlig tilmelding inden 20. marts til Ernst Torp, Nørrevang 19, Jelling.

Umiddelbart derefter vil der blive udsendt program med litteratur­liste og oplysning om den nøjagtige pris.

På alle turene får deltagerne lejlighed til selvstændige undersø­gelser og til. at arbejde med de igangværende atlasprojekter (sommer­fugle, svirrefluer og guldsmede) .

EKSKURSIONSBERETNINGER FRA 1991

Efter generalforsamlingen på Børkop Vandmølle lørdag den 4. maj 199 1 besøgtes skoven yderst på Trelde Næs. Det er til en vis grad en na­turskov, det vil her sige selvsået skov. Den ligger på god, muldrig bund og rummer en række velkendte plantearter, typisk for den slags

biotoper. Af træer bemærkedes særligt en del ældre avnbøg samt krist­torn. Af urterne skal fremhæves blå anemone, storblomstret kodriver og tandrod.

løvrigt henvi se s der, hvad floraen an g�r. til Pa lle Gravesen, 1986: Ove rsigt over botaniske lokaliteter. 5. Vejle amt. S i de 1 1 4 (25/ 13- 14).

Vi gik fra P-pladsen ved avlsgården langs stranden og ind gennem skoven. Der sad mange skarver på bundgarnspælene. Landsvale blev set, Gr ansanger og Gærdesanger hørt s ynge.

Af insekter blev bl .a. set en Bøghjort og af svirrefluer blev fan­get en Che ilosia al bipila (hun) på Vorterod. Larven minerer i tidsle�

LØRDAG DEN 17. OG SØNDAG DEN 18. AUGUST 1991 EKSKURSION TIL DRAVED SKOV OG MARSKEN MELLEM EMMERLEV KLEV OG RØMØDÆMNINGEN.

Under ledelse a f Peter Friis Mølle r DGU, besøgte vi først de steder i skoven, hvor de klassiske forsøg med s tenalderdrift foregik, og f ik forevist og forklaret resultaterne, som de forelå nu omkring 40 å r se­nere.

Dernæst vandrede vi gennem det f orsøg sområde, hvor h ovedparten af de g ræssende dyr holdes ude af et hegn. Skoven var i den del domineret a f småbladet lind og stilk-eg. Underskoven va r p å grund a f den svage afgræsning ret tæt. Man antog, at således ville en dansk u r skov være sammensat artsmæssigt, men de ældga mle t ræer manglede.

Næste dag besøgtes K ongsmosen, en fredet højmose mod ves t med en k� rakteristisk flora p å u berørt moseflade og i Russerfennen med sporene af opdyrkning fra første verdenskrig. Dette område var domineret af græsarten blåtop.

S i den besøgte man det sted nord for le rkysten ved Emmerlev, hvor marskdannelsen nordfra begyndte og fulgte stadierne mod nord til den fint u dviklede marsk o mkring Rømødæmningen. Det va r et lærerigt stykke kyst. E.W.

GENERALFORSAMLING PA BØRKOP VANDMØLLE 4. 5. 1991

1. De 14 fremmødte valgte med akklamation Viggo Mahler til dirigent. 2. I sin beretning sagde Ernst Torp bl . a.:

Den største begivenhed i det forløbne år har været det symposium, som foreningen afholdt på Arhus Universitet lørdag den 1. december 1990. 10 forskel lin� foredrags­holdere belyste emnet naturgeno p retning ud fra lige så mange forskellige forud­sætninger og synsvinkler. På grund af disse fine indlæg og den diskussion, der fulg­te efter, var det en meget udbytterig dag. Deltagerantallet på mindst 250 personer viste, at arrangementet var en absolut succes for foreningen. - Der er nok ingen tvivl om, at vi med nogle få års mellemrum bør holde sådanne symposier. Medlemmerne må gerne fremsende forslag til det næste. Som det vil være medlemmerne bekendt, er foredragene allerede trykt og udsendt som Flora og Fauna hæfte 3-4 i årgang 96. Danmarks Naturfredningsforening har opkøbt et ekstra oplag af dette hæfte og bl.a. sendt det til samtlige lokalkomiteer.

For 5. år i træk har Flora og Fauna været på over 100 sider, i 1990 endog på 1 18 sider. Trykningen er meget dyr, men der synes at være udsigt til, at trykkeriet går lidt ned i pris. Det store problem er at få hæfte 4 ud i december måned. -

At Flora og Fauna kan komme ud til tiden afhænger bl.a. af, at redaktøren har stof nok at vælge imellem. Derfor må jeg indtrængende opfordre medlemmerne til at sende bidrag til Flora og Fauna. Mon ikke mange ligger inde med iagttagelser, datae� undersøgelsesresultater eller andet. Kortere artikler og meget afvekslende emner er nok det, der tiltaler læserne mest. Længere artikler er mere tung læsning, hvis man ikke er meget interesseret i det pågældende emne. Tidligere var der i tidsskriftet mange mindre meddelelser. Det er ofte meget interessant stof, og disse små indlæg er gode til at få fyldt ledig plads på siderne. Send endelig nogle mindre meddelelser. Derved opnår man, at mange relevante iagttagelser bevares for eftertiden.

Som medlem af det grønne kontaktudvalg sendte foreningen i januar en skrivelse til Aage V. Jensens Fonde om vore tanker og ideer til handlingsplan for Høstemark skov og højmose. Desuden har vi meddelt Danmarks Naturfredningsforening, at vi ger­ne vil stå som medrejser af en eventuel fredningssag for Amager Fælled.

Når vi formentl ig om kort tid får overført vore obl igationer til Hypotekbanken, vil kassereren være i stand til at afslutte regnskabet i januar, så det kan bl ive revideret og godkendt i februar. Dette er af betydning bl .a. for den årl ige ansøg­ning til Arhus Magistrat.

Jeg vil gerne takke al le - ikke mindst dem, der tog det hårde sl id med at få a� rangeret symposiet, en særl ig tak til redaktøren, Thomas Secher, for et stort og dygtigt arbejde og til Anna Margrethe Sørensen, som efter en pause nu atter skriver MS-erne på tekstanl æg. Til slut en hjertel ig tak til al le mine bestyrel seskol leger for et storartet samarbejde. Beretningen b l ev godkendt. Se punkt 6. 3. Regnskabet godkendtes med bemærkning om, at man fremover søger at skabe et sammen l igningsgrund l ag me l l em de t i l stødende år samt med di­verse f ork l aringer. 4. D er v ar ikke indkommet fors l ag f r a medl emmerne. 5. På v a l g var Jens Wo l f Jespersen, P a l l e Jørum, S imon Lægaard og Ernst Torp. A l l e b l ev genval gt med akk l amat ion. Toke S k y tte genv a l g­tes som revisor . I stedet for Thork i l d Munk, som sku l l e rejse til U.S.A., v a l gtes S igva l d Kristensen. 6. Eventue l t. Jens Wo l f J. påpegede, at andre bio l ogiske tidsskrifter rendte med de mest popu l ære emner. Thomas mente dert i l , at vi sku l l e satse på det egent l igt vidensk abe l ige, som v i burde kunne f å f at i. He l ge W a l hovd mente, at vi sku l l e hol de vor l inie. Ernst Torp konsta ­terede sk iftende tendenser gennem tiderne. H a n efter l yste afveksl ende emner. T homas konstaterede, at stort set a l t indkommet materia l e b l ev brugt. Tiden er l ø bet f r a de mange og l ange artsl ister og l ignende, som f ør tog p l adsen.

l an l edning af 100-års jub i l æet om tre år drøftedes et egent l igt index og et genera l index. Jens Wo l f fores l og som n y t symposieemne no­get i retning af "Tur isme og naturbeskyttel se", f. eks. ved 100-års jub i l æet. Vi er dog nok nødt t i l at ho l de et a l l erede om to år.

KONTINGENT 1992

KONTINGENTET FOR 1992 ER FASTSAT TIL

110 KR. FOR PERSONLIGE MEDLEMMER/ABONNENTER &

135 KR. FOR INSTITUTIONER.

BELØBET BEDES VENLIGST INDBETALT SNAREST

OG SENEST 15. MARTS 1992

ALLE, SOM HAR BETALT KONTINGENT, VIL FA TILSENDT FLORA OG FAUNA, ARGANG 98 (1992),

NB! DET ER EN STOR BELASTNING, BADE TIDSMÆSSIGT OG ØKONOMISK,

AT SKULLE UDSENDE ERINDRINGSSKRIVELSER PA GRUND AF MANG­

LENDE INDBETALINGER. VI SKAL DERFOR KRAFTIGT OPFORDRE TIL,

AT BETALINGSFRISTEN OVERHOLDES.

TAK!

Bestanden af urfugl (Lyrurus tetrix) i Danmark i 1992

Hans Jørgen Degn Skolevej 44, 6950 Ringkøbing.

With an English summary

INDLEDNING Udviklingen i den danske urfuglebestand er velkendt. Lige siden den første optæl­ling i begyndelsen af 1940-erne (Wester­skov 1943) er det gået tilbage (Joensen 1967, Degn 1973, 1978, Jepsen 1989). Fug­len findes nu kun i et mindre antal på en­kelte større jyske heder, og er derfor kom­met på "den røde liste" over truede plante­og dyrearter (Asbirk & Søgaard 1991).

METODE Optælling af bestanden i 1992 har været re­lativt simpel og lidet ressourcekrævende. Personlig kontakt til de kendte og poten­tielle urfugleterræner er opnået ved tidli­gere undersøgelser (senest Degn 1978). Oplysninger har derfor stort set kunnet indsamles gennem telefonen. Kun på Randbøl Hede har forfatteren selv foreta­get systematiske optællinger gennem en årrække.

Ved opgørelsen er benyttet samme for­udsætninger som ved tidligere opgørelser (undtagen Westerskovs), nemlig at antallet af spillende kokke er optalt, og derefter er man gået ud fra, at der var lige så mange høner. Det er ikke sikkert, at antagelsen er pinligt korrekt, men resultatet kan ihvert­fald sammenlignes med tidligere.

RESULTATER Bestanden i 1992 er på denne måde opgjort til ca. 20 fugle i foråret. Der er i dag kun en egentlig bestand på to terræner: Vind og Kongenshus. Det er ikke korrekt - som meddelt i mindst et fagblad - at arten er forsvundet fra Kongenshus. Eksempelvis blev der ved jagten i oktober 1991 set et kuld på 10 fugle, samt yderligere 4-6 fugle enkeltvis.

Der kan være enkelte fugle på andre lo-

Flora og Fauna 98 (l +2): 3-4 Århus 1992

kaliteter. I de senere år er der af og til set enkelte fugle på heder i nærheden af den største lokalitet, Vind. Ligeledes er der mu­lighed for, at der stadig findes en restbe­stand på Randbøl Hede. Her blev i det tid­lige forår 1992 kun observeret l kok spil­lende. I begyndelsen af maj blev en død kok fundet i samme område, og senere er spil ikke konstateret.

For de tre nævnte lokaliteter har antallet af spillende kokke varieret en del siden 1978, som det ses i tabel l. Bemærkelses­værdigt er det, at der på såvel Kongenshus som Randbøl Hede enkelte forår kun har været O eller l spillende kok. På trods heraf har bestanden altså kunnet komme op igen.

Udviklingen i den totale bestand kan ikke udregnes ved at lægge de ovenståen­de tal sammen, da arten i løbet af perioden er forsvundet fra 5 større terræner: Borris, Harrild, Kallesmærsk, Karup og Kongens Mose. En opgørelse af den totale bestand viser et svagt fald i løbet af perioden 1979-1991 . Derimod er bestanden på de to (tre?) tilbageværende urfugleterræner ikke min­dre end for 12-13 år siden.

DISKUSSION Når man skal se fremad, er stabiliteten i de seneste lO år mere interessant end det fak­tum, at bestanden har været faldende si­den 1940-erne (Fig. l). Der er mange fakto­rer, som har ændret sig i negativ retning for urfuglen i den første del af denne lange pe­riode (opdyrkning, tilplantning, dræning, etc.). Det må formodes stort set at være op­hørt i dag, og er ikke mere særlig relevant for en vurdering af, om urfuglen har en chance for at overleve i Danmark.

Efter al sund fornuft burde arten være uddød forlængst, og det er da også spået af

3

adskillige (bl. �- Jepsen 1980). Der er stadig en meget reel risiko for, at det sker. Når der er tale om så små delbestande på kun to (tre?) terræner, kan for eksempel tilfældig­heder spille ind (blot en enkelt ihærdig duehøg, et par dårlige ynglesæsoner eller hårde vintre, etc.).

Hvis det skulle ske, at arten uddøde, har biologerne også flere gode teorier omkring isolation, indavl, m.m. til at forklare det. Mange praktikere gør en stor indsats for at forbedre urfuglens levevilkår, for eksem­pel ved at pleje hedevegetationen. Der er næppe nogen tvivl om, at deres indsats er en stor del af forklaringen på, at arten sta­dig findes.

Set i det meget lange perspektiv har ur­fuglen tidligere været truet, nemlig for me­re end 100 år siden. Det medførte, at den blev totalfredet i 1879. Det som man nu kan håbe på måske kan vende udviklingen, er initiativer omkring landbrugslovgivnin­gen. Det kunne måske medføre en forbed­ring af urfuglens levevilkår, hvis en frem­tidig lovgivning blev udformet, så den ikke blot blev en landbrugsstøtteordning, men også fremmede naturen mest muligt ved for eksempel at genskabe store og åbne heder.

Men konkrete og positive tiltag haster. Dansk ornitologisk Forening har netop i år påpeget det uheldige i, at Miljøministeriet ikke købte gården "Bahr" ved Vind-reser­vatet. På dens marker har i mange år ligget den største spilleplads. Gården må beteg­nes som den mest centrale private ejendom til erhvervelse for sikring af urfuglen. Nu er den købt af en effektiv svineavler, og an­tallet af spillende kokke er da også straks faldet.

År Vind Kongenshus Randbøl lait

79 7 o 2 9

80 5 1 2 8

81 9 3 1

1 3

82 1 0

2 3

1 5

83 15

3 5

23

84 1 2

1 6

1 9

Fig. l. Udviklingen i den danske urfuglebestand 1 941-1992. Fig. l. The decrease of the Danish population of Black Grouse (Lyrurus tetrix) 1941-1992.

1950

SUMMARY

70 1990

TI! e populntio11 o f Blnck Grouse (Lyn m t s lelrix) i11 Demtwrk iH1992.

The population af Black Grouse in Denmark has de­clined drastically during the last half century. The de­dine during this period is shown in Fig. l.

In 1 992 the spring population was estimated to about 20 birds, and local populations are now only found in two large heathland areas.

The question is how long the species can survive at this low population level. The only hope for an increase of the number is the forthcoming extensification of farmland.

LITTERATUR As birk, S. & S. Søgaard (red.) 1 991: Rødliste 90. - Miljø­

ministeriet. Degn, H. J. 1 973: Urfuglens forekomst i Danmark 1973.

- Danske Vildtundersøgelser 22, 1 -32. Degn, H. J. 1 978: Bestandsændringer hos urfugl i Dan­

mark op til 1 978. - Danske Vildtundersøgelser 31, 1-24.

Jepsen, P. U . . 1 980: Urfuglens situation på Jagtfondens hedereservater og på andre jyske lokaliteter. I: Status over den danske plante- og dyreverden 1980, 118-132. - Fredningsstyrelsen.

Jepsen, P. U. 1989: Urfuglens status i Danmark 1989. ­Miljøministeriet.

Joensen, A. H. 1967: Urfuglen i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser 14, 1-102.

Westerskov, K . 1 943: Urfuglen. - København.

85 86 1 1 1 2

o ? 3 4

1 4 > 1 6

87 1 3

3 6

22

88 9 3 3

1 5

89 1 1

4 5

20

90 9 4 3

1 6

9 1 9 4 3

16

92 6 3

* 1 10

Tabel 1 . Antallet af spillende urkokke optalt på de tre vigtigste urfugleterræner 1 979- 1 992. ?: Ingen observation. *Måske død (se teksten). Tab/e 1. The number of disp/aying 8/ack Grouse (Lyrurus tetrix) counted on the three most important areas in Den­mark 1979-1992. ?: No observation. *Possibly found dead tater.

4

Identifikation ved opmåling af kranier fra skovmus (Apodemus sylvaticus) og

halsbåndmus (Apodemus flavicollis) fundet i uglegylp.

Michnel Carlsen (Buddinge Hovedgade 332 st. tv.

2880 Bagsværd)

With an English summary

Ved arbejde med identifikation af bytte­dyrsrester i uglegylp synes det vanskeligt at skelne sikkert mellem kranier fra skov­mus (Apodemus sylvaticus) og halsbånd­mus (Apodemus f!avicollis). I større danske undersøgelser af uglers fødevalg ud fra gylpundersøgelser er der derfor ikke skel­net mellem disse to arter (Degn 1976, Jen­sen 1968, Lange 1948, Laursen 1981, Skov­gaard 1920) .

Andersen (1986) skriver i sin bestem­melsesnøgle til småpattedyrskranier, at undersøgte karakterer til bestemmelse af skov/ halsbåndmusekranier har den svag­hed, at de varierer med dyrets alder. En gennemgang af litteraturen syntes at be­kræfte, at kraniekarakterer, som kan an­vendes til at skelne mellem skov- og hals­båndmus, varierer med alderen, er usikre eller vanskeligt anvendelige i praksis (se f. eks. Dolan og Yates 1981, Fielding 1966, Gaffrey 1953, Husson 1962, Niethammer 1978, Nitescu-Andrescu 1973).

Dog havde Van der Straeten og Van der Straeten-Harris (1977) ud fra 21 kraniemål taget på 169 skovmus og 83 halsbåndmus fanget i Belgien fundet frem til tre funktio­ner, ved hjælp af hvilke det var muligt en­tydigt at bestemme størstedelen af kranier­ne. To af disse funktioner kan anvendes på

. kraniemateriale fundet i uglegylp. I disse to funktioner indgår 5 mål (fig. 1 ) .

Demeter og Lazar (1984) angiver 2 typer spredningsdiagrammer som værende eg­nede til identifikation af skov- og hals­båndmusekranier fra det karpatiske områ­de. I spredningsdiagrammerne indgår 3 kraniemåL

For at undersøge anvendeligheden af

Flom og Fauna 98 (1 +2): 5-8 Århus 1992

funktionerne og spredningsdiagrammer­ne på kranier fra uglegylp fundet i Dan­mark, foretog jeg en række målinger på danske skov- og halsbåndmus fra samlin­gerne på Zoologisk Museum i København.

OPMÅLING AF KRANIUM OG UNDERKÆBE. Følgende mål blev taget: a) Dybden af inci­sor, b) længden af længste foramina incisi­va, c) afstanden fra bagkanten af incisors alveole til forkanten af l. molars forreste alveole, d) længden af den øvre molarræk­ke i kronehøjde og e) længden af underkæ­bens molarrække i kronehøjde (fig. 1 ) .

Samtlige mål er taget ved hjælp af en ste­reolup med måleokular.

Der blev målt på kranier fra Zoologisk Museums samlinger samt på kranier fra uglegylp fundet i vinterhalvåret på Sjæl­land og Amager (Tabel 1 ) . Museumsek­semplarerne blev omhyggeligt udvalgt. Kun dyr, hvis identitet kunne slås fast med sikkerhed, blev anvendt. Museumseksem­plarerne er fanget på alle årstider.

Tabel l. Oversigt over det opmålte kraniemateriale fra Zoologisk Museums samlinger og fra uglegylp. The mens u red sku/1-mnterin/ from file Co/leet ions af file Zoologien/ Museum ofCopenlwgen mzd from owl pellets .

Art Skovmus Halsbåndsmus Antal målt kranier fra Z M's samlinger. (Mus fanget i DK) 54 50 Antal målte kranier fra uglegylp fundet på Sjælland og Amager 26 19

5

VAN DER STRAETENS FUNKTIONER. I den første af van der Straetens og van der Straeten-Harries bestemmelsesfunktioner anvendes 3 mål (a, b og e, se fig. l ) fra kra­nium og underekæbe: 1 ) : K = 5,048b + 20,947e + 36,958a

Skovmusene gav her K-værdier fra 81 ,644 til 103,034. Halsbåndsmusene gav K-værdier fra 102,034 till16,208.

I intervallet fra 102,493 till03,034 ligger 4 halsbåndmus og l skovmus. De udgør 4,8 o/o af det målte materiale fra Zoologisk Museum. 95,2 o/o af skov-/halsbåndmuse­ne kunne altså artsbestemmes entydigt ef­ter denne formel.

Af de 43 kranier fra uglegylp var der kun 17 hvor underkæben stadig sad på kraniet. Alle 17 syntes at kunne artsbestemmes en­tydigt. 3 af kranierne gav K-værdier, som lå over K-værdierne for rnuseurnseksern­plarerne. Inddrager man disse 3 i interval­let for halsbåndmus kommer det til at ligge fra 102,493 til l21,303.

I den anden af van der Straeten og van der Straeten-Harries bestemmelsesfunk­tioner anvendes 4 kraniernål (a-d, se fig. l ) . 2 ) : K = 11 ,032b + 7,478c + 13,697d + 27,730a

For 54 danske skovmus fandt jeg, at K varierede mellem 56,985 og 81,223. På de 50 målte danske halsbåndmus lå K fra 77,748 til 95,633.

I intervallet fra 77,748 til 81 ,223 lå 6 hals­båndmus og 2 skovmus. De udgør 7,7 o/o af det målte materiale fra Zoologisk Mu­seum. 92,3 o/o af skov-/halsbåndmusene kunne altså artsbestemmes entydigt efter formlen.

Alle de 43 kranier fra uglegylp syntes at kunne artsbestemmes entydigt efter form­len. 2 af kranierne gav dog K-værdier, som lå over K-værdierne for de 50 halsbånd­mus fra Zoologisk Museum. Inddrager man disse 2 i intervallet for halsbåndmus kommer det til at ligge fra 77,748 til 98,097.

SPREDNINGSDIAGRAMMER J eg afprøvede 2 spredningsdiagrammer som begge anbefaledes af Derneter og La­zar (1984) til brug ved artsbestemmelse af skov-/halsbåndmus i uglegylpundersø­gelser.

6

Fig. l. De 5 kranie- og underkæbernål, som blev ta­get på skov- og halsbåndrnusene: a) Dybden af inci­sor, b) længden af længste foramina incisiva, c) af­standen fra bagkanten af incisors alveole til forkan­ten af 1. molars forreste alveole, d) længden af overkæbens molarrække i kronehøjde. e) længden af underkæbens molarrække. Five measurements taken from f11e skul/s of Apodemus fiavieol/is and A. sylvaticus: a) depth of incisor, b)/engt/1 of Iongest foraminn incisiva, c)distnnce froln posterior edge af iiieisars alveole to nnterior edge af file nnterior nl­veole of Ml, d) lellgth af upper 1110/nr row nnd e) lellgfh o f lower 111olnr row.

I det ene spredningsdiagram har man længden af forarnina incisiva (b) på x-ak­sen og tværsnitsdybden af incisor (a) på y­aksen. Man indsætter så målene fra kra­nierne i diagrammet. Derved fremkommer en gruppe punkter for hver art. I tilfældet med (a) plottet mod (b) er der et temmeligt stort overlap mellem de to grupper af punkter. Ca. 20 o/o af skov-/ halsbåndmuse­ne fra Zoologisk Museum falder i dette overlapningsornråde.

Demeter og Lazar anbefalede endvidere at plotte længden af foramina incisiva (b) mod afstanden fra incisors forkant til bag­kanten af 3. molar. Da jeg ikke havde taget det sidste mål, valgte jeg i stedet at prøve at plotte (b) mod (c + d) (fig. 2). Dette gav et noget bedre resultat. Kun 8,7 % af mu­seumsindividerne lå i overlapningsområ­det og 91,3 % kunne således artsbestem­mes entydigt.

ANVENDELIGHED Af de to formler og spredningsdiagram­met giver formlerne altså den største sand­synlighed for artsbestemmelse. Spred­ningsdiagrammet har endvidere den ulempe, at det er svært at trække en nøjag­tig grænse mellem grupperne af punkter. Desuden er det sommetider svært at be­stemme, om et givet punkt hører med til den ene eller den anden gruppe.

Når det drejer sig om bestemmelse af skov-/halsbåndmusekranier fra uglegylp, er den anden af van der Straetens bestem-

u .� c � E o

7,0 m

6.0

.2 5,0

melsesformler den mest anvendelige i praksis. Den første formel kræver mål ta­get på underkæben. Da det er relativt sjæl­dent i uglegylp at finde underkæben sammenhængende med kraniet, betyder det at formlen sjældent kan anvendes. Af kraniefragmenter fra 155 individer fundet i uglegylp var kun 43 intakte nok til at kun­ne bestemmes efter den anden formel og blot 17 af disse havde tilhørende underkæ­be.

Når man bestemmer skov-/halsbånd­mus efter van der Straetens formler, må man regne med, at bestemmelsem ikke er 100 % sikker, selv om K-værdierne ligger uden for det overlapningsområde, som jeg fandt for de 104 museumseksemplarer. Hvis den opnåede K-værdi ligger meget tæt på overlapningsområdet, er der en vis sandsynlighed for fejlbestemmelse.

Alt i alt finder jeg, at formlerne og spred­ningsdiagrammerne trods en lille usikker­hed ved bestemmelserne er et praktisk an­vendeligt redskab ved identifikation af skov-/ halsbåndmusekranier fra uglegylp.

+ Hol s båndsmus

b. Skovmus

9,0 10,0 11,0 M 1 + længde af ovre molarrække

12,0 13,0mm afstand fro incisor til

Fig. 2. Spredningsdiagram for halsbåndsmus og skovmus

7

SUMMARY

Methods developed elsewhere, making identification of Apoden111s skulls possible (Demeter and Lazar 1984, Van der Straeten and Van der Straeten-Harris 1977), were tested in Denmark. Five different craniw11 and mandible measurements (fig. 1) were taken from mu­seum specimens of 54 wood mice (Apodemus sylvnticus) and 50 yellow-necked mice (Apodemus finvieo/l is). Pur­thermore skulls from 43 wood/yellow-necked mice deriving from owl pellets were measmed (table 1 ).

When applying the methods (Van der Straeten and Van der Straeten-Harris 1 977) which proved to be su­perior 92-95 % of the museum specimens of known identity could be re-identified correctly. All skulls de­riving from owl pellets could apparently be identified unambiguously.

LIITERATUR

Andersen, M. 1986: Uglegylp og småpattedyrkranier i tmdervisningen. Et forsøg på et hjælpemiddel. - Kas­kelot P. Nr. 56: 1-13.

Degn, H. J. 1976: Undersøgelse af gylp fra fynske skov­hornugler (Asio otus L.). - Flora og Fauna 82: 59-64.

Demeter, A. og P. Lazar 1984: Morphometric analysis of field mice Apodemus: Character selection for routi­ne identification (Mammalia). - Annales Hist.-Nat. Musei Nationalis Hungarici 76: 297-322.

Do lan, P. G. and T. L. Y a tes 1981: Interspecific variation in A podemus from the northern Ad riatic islands of Yugoslavia. - Zeitschrift fi.ir Sangetierkunde 46 (3): 151-161 .

Fielding, D. C. 1966: The identification of skulls of the two British species of Apodemus. - Journal of Zoolo­gy, London 105: 498-500.

Gaffrey, G. 1953: Die Schadel der mitteleuropaischen Saugetiere. - Abhandlungen und Berichte aus dem staatlichen Museum Kir Tierkunde, Dresden, 21: 5-123.

Husson, A. M. 1962: Het determinieren van Schedelres­ten van Zoogdieren in BraakbaUeln van Uilen. - Zoo­logische Bijdragen 5.

Jensen, A. 1968: En undersøgelse af gylp fra skovhorn­ugle (Asio otus L.) - Flora og Fauna 74: 69-76.

Lange, H. 1948: Sløruglens føde belyst getmem under­søgelser af gylp. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 42: 50-84.

Laursen, J. T. 1981: Kirkeuglens (Athene noctua) føde­valg i Østjylland. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidskrift75: 105-110.

Niethanuner, J. 1987: Apodemus flavicollis (Melchior 1834) - Gelbhalsmaus og A podemus sylvaticus (Lin­naeus 1758)- Waldmaus i Niethammer, J. og F. Krap p 1987: Handbuch der Sauge�iere Europas, Band I, pp. 325-358, Akademische Verlagsgesellschaft, Wiesba­den.

Nitescu-Andrescu, l. 1973: Etude comparative ducrane chez la fam. Muridae (Ord. Rodentia) de Rownaine. - Travaux Museum d'histoire naturelle "Grigore Antipa" 13: 419-429.

Skovgaard, P. 1921: Gylp af jydske skovhornugler (Otus vulgaris). - Danske Fugle 1: 33-42.

Van der Straeten, E. og B. van der Straeten-Harris 1977:

8

Etude de la biometrie cranienne et de la repartition d'Apodemus ·sylvaticus (Linnaeus, 1758) et d'Apo­demus flavicollis (Melchior, 1834) en Belgique. - Acta Zoo!. PathoL Antverpiensia 69: 169-182.

Boganmeldelse Niels Faurholdt, 1991: Orkideerne på Møns Klint. Med tegninger af Jens Gregersen, 32 sider. -Udgivet af Skov­og Naturstyrelsen. Hørsholm. Pris 30 kr.

Hvor er de tegninger smukke, både dem af vokseste­derne og dem af de enkelte arter. Det er bare en skam, at ikke alle klintområdets 18 orkidearter er afbildet. Det er også fredningsmæssigt upraktisk, for folk skulle jo gennem heftet lære de fredede arter at kende. Besparel­se måske?

Teksten er fyldestgørende og nøgtern. Der er nogle oplysninger om klintens tilblivelse og om forhold om­kring dens plantevækst, særligt om de danske orki­deers forhold.

Hovedindholdet er beskrivelse af de enkelte arters udseende og biologiske forhold. Disse oplysninger suppleres med afsnit om forsvundne orkideer i Klin­tens område og om områdets øvrige fredede planter og truslerne mod dem i form af opgravning og indsam­ling.

Heftet slutter med lidt om fredning og landskabsple­je samt med nogle oversigter, blandt andet om orki­deernes blomstringstidspmtkt. På bagsiden er der en smuk blå anemone og resume på engelsk og tysk, hen­sigtsmæssigt nok i et turistområde som Møns Klint.

Måske kan resumeerne styre turister fra mere lov­lydige lande end Danmark. Men selv hele heftet er næppe nok til at bremse Danskens opgravninger. Når der er tale om planter til discountpriser, så hjælper det ikke at forklare, at vilde orkideer ikke trives i haven ­det skal prøves igen og igen. Og selv om fredningsbe­kendtgørelsen hjemler straf på op til et års fængsel, vil det vist ikke bremse de patologiske plantesarnlere. Men godt: heftet er en begyndelse til at udbrede den oplysning, som er nødvendig for at vække forståelse for de vilde planters nød i disse år. Det skulle bare have været skåret mere ud i pap, særlig i forordet, der er helt uden bid. løvrigt er spørgsmålet så, om folk køber og læser heftet, selv om det er så kønt.

Eiler Worsøe

Nogle hovedtræk i Høstemark Skovs vegetation

Fle111ming Thorning Lund (Istedvej 25

9900 Frederikshavn)

Væsentlige dele af Høstemark Skov ligger på et system af rimmer og dobber - gamle strandvolde og mellemrummene mellem dem. Til trods for den beskedne højdefor­skel mellem "bakke" og "dal" er forskellene i vegetationen iøjnefaldende med overve­jende morbund på de høje og tørvebund på de lave partier.

Skoven er en ældgammel græsnings­skov, der op til vor tid har været drevet med plukhugst på overskovens træarter eg og bøg og med stævningsdrift på rød-el­lene. Det er årsagen til, at kun ganske få stammer er mere end ca. 120 år gamle.

Hovedtræart er og har længe været bøg. Stilk-eg er udbredt, men forekommmer kun i ringe mængde og er gennemgående hårdt trængt af de opvoksende bøge. Egen er stærkest ude i skovens vestside, og sær­ligt uden for hegnet står en del ret gamle ege meget flot. Der kan næppe være tvivl om, at det skyldes den bedre lystilgang. Formentlig har den græsning med kreatu­rer, der fandt sted til ind i 1930'erne holdt skoven passende lysåben til egen. Da krea­turerne så blev erstattet med krondyr fra midt i 1930'erne, begyndte der at ske en ændring, idet krondyrene ikke kunne hol­de bøgen i ave. Fra samme periode og af samme grund startede en voldsom frem­vækst af de to birkearter, bævreasp, almin­delig røn, fugle-kirsebær med flere. Krist­torn, hassel, almindelig tørst og almindelig hæg har klaret kreaturgræsningens årtu­sind. Tørst og hæg ses nu næsten kun uden for hegnet, som om de ikke kan klare hjor­tenes græsningstryk Unge hvidtjørn står fint på lysere steder inde i skoven.

Hugsterne under verdenskrigen 1939-1945 har sikkert hjulpet til med at oprethol­de samme tilstand som i kreaturgræsnin­gens tid endnu en periode. Senere er bøgen

Flom og Fnunn 98 (1 +2): 9-10 Århus 1992

Eiler Worsøe (L undbergvej 2 8900 Randers)

blevet favorit, ikke mindst i årrækker med nedbør under gennemsnittet.

Såvel Høstemark som Hals Nørre- og Sønderskov, Egensekloster Skov og Tofte Skov er rester at naturlige skove - selvsåe­de skove - der alle er mere eller mindre stærkt påvirkede af mennesket og dets husdyr. Men Høstemark Skov overgår langt de øvrige skove i omfanget af rester af tidligere tiders skovdrift, der endnu er intakte. Vi har faktisk for os et helt hånd­gribeligt eksempel på udseende og arts­sammensætning af førudskiftningstidens græsningsskov.

Skovens flora er ret særegen. Her mødes arter med hovedudbredelse nord for os som hønsebær, skov-rørhvene og alminde­lig hæg med bøgens subatlantiske følgear­ter spidsbladet steffensurt og storblom­stret kodriver. Og overalt vokser i mæng­de den atlantiske kristtorn.

Mens bøgeområdernes eneste bemær­kelsesværdige art er hønsebær, er elle­sumpområderne mere afvekslende med blandt andet flere arter af star: forlænget star, knippe-star, blære-star og akselblom­stret star. Her hører også almindelig mil­turt og spidsbladet steffensurt til.

I skoven er rimmernes kalk, der hidrører fra skaller, uden indflydelse på vegetatio­nen, fordi de er dækket af et tykt morlag. Ude på sletterne, der holdes åbne af høslæt og hjortegræsning, er kalken nok et vigtigt næringsemne for forekomsten af landets største bestand af almindelig månerude -som aldeles ikke er almindelig. Samme skalgruskalk er også grunden til, at dob­berne er frodige og ret artsrige med blandt andet forekomst af den lille bregne slange­tunge. Andre steder er det strand-kogleaks med en af sine sjældne indlandsforekom­ster.

9

Ellesumpen bærer præg af århundreders stævningsdrift. Skoven er frodig og med store bevoksninger af storblomstret kodriver (Pri111uln vulgnris), og i grøfter og oversvømmelser også af vandrøllike (Hollonin pn­/uslris).

En naturskov som Høstemark fremkal­der mange spørgsmål, som man ikke umiddelbart kan besvare. Her er et klart behov for undersøgelser af de mange pro­blemer, hvoraf nogle allerede er iværksat. For planternes vedkommende drejer det sig også om at finde ud af, hvorledes enge ændrer sig efter ophørt gødskning, eller hvorledes rød-ellen breder sig ud i tidlige­re græsset kultureng, og hvilke urter der indvandrer til sådanne enge.

Det står allerede nu kun alt for klart, at bøgen vil tage magten, blive skovens frem­herskende træ. Det sker ved at bunden ved fortsat tilførsel af førne efterhånden hæver sig, hvorved bøgen får bedre og bedre spredningsbetingelser. Man må gøre sig klart, at den gamle græsningsskov grad­vist vil forsvinde, hvis skoven udlægges til uberørt naturskov. Det er ikke muligt at be­vare græsningsskoven med dens mangear-

10

tede træbestand uden samtidig at gennem­føre en vis pleje af skoven. De gamle ege kan således kun i længden bevares, hvis bøgen hindres i at vokse igennem egens kronelag.

I Høstemark drejer det sig om at sikre et enestående landbrugs-kulturhistorisk mindesmærke. Træer, skove og andet i na­turen er lige så væsentlige historiske min­der som for eksempel gravhøje. Det er for­kert, når historikere ignorerer "det leven­de" i deres historiestudier. Bedre bliver det ikke, når botanikere ikke indser kulturhi­storiens betydning for forståelsen af plan­tesamfund og vegetation i det hele taget. I Høstemark Skov er der ikke råd til fejlta­gelser i større stil. Man må indse, at her drejer det sig ikke om vild natur, men om bevaring af en ældgammel og nærmest enestående kulturskov.

Telenamus asperus Kozlov & Kononova, 1978 ny for Danmark (H ymenoptera: Scelionidae)

Peter Neemp Buh/ (Breslaugade 14, 1-2, 2300 København S.)

With an English summary

For nogle år siden fandt jeg en lille snylte­hveps, som jeg først troede skulle henføres til slægten Ceraphron (Ceraphronidae). Med dens hvælvede bagkrop og korte vin­ger var jeg umiddelbart ikke i tvivl om dens tilhørsforhold. Stor var derfor min forbavselse, da jeg senere opdagede, at den havde et kort tergit I foran det lange tergit II. Derved erkendte jeg, at eksemplaret måtte være en Telenamus-hun (Scelionidae). Mig bekendt fandtes der imidlertid ingen Telenamus-arter med korte vinger, så jeg måtte til at lede i litteraturen. Her fandt jeg en lille artikel af Kozlov og Kanonova (1978), hvor to kortvingede Telenamus-ar­ter beskrives for første gang: T. flaviventris på grundlag af 4 �fra Mongoliet, og T. aspe­rus fra Bakuriani i savjetrepublikken Geor­gien, l� 13.VII. 1958 (typen) og fra en park i Kisjinjov i Moldau-sovjetrepublikken, l � 10.VIII. 1959 (Kozlov & Kanonova 1978). Mit eksemplar svarer nøje til Kozlov & Kanonovas fig. 2, 4, 6 og 8, der viser anten­ne og detaljer på vinger af Telenamus aspe­rus. På nærværende fig. 1 -3 er hoved, me­sosoma og metasoma af arten afbildet for første gang. Typelokaliteten er beliggende på 41 o 45'N, 43 o 30'E, Kisjinjov på 47" OO'N 28 o 50'E. Mit enkelte eksemplar blev taget ca. 3000 km fra typelokaliteten og ca. 1500 km fra Kisjinjov, på 55 o 55 'N 12 o OO'E.

Da Kozlov & Kanonovas originalbeskri­velse er på russisk med kun et kortfattet engelsk summary, kan der være grund til at give en vejledende beskrivelse af mit ek­semplar af Telenamus asperus Kozlov & Kononova, 1978 � (fig. 1-3): Længde ca. 0,9 mm. Sort; ben undtagen 5. fodled samt l. og delvis 2. antenneled brungule, resten af dette led samt flagellum og mandibler bru-

Flom og Fnunn 98 (1+2):11 Århus 1992

ne. Hovedet med kraftig mikroskulptur. l. antenneled så langt som de fire følgende led tilsammen. 2. led dobbelt så langt som tykt, næsten dobbelt så langt som 3., dette kun lidt længere end tykt. 4. og 5. led lidt kortere end 3.; 6.-7. kvadratiske; 8-lO. læn­gere end de foregående, kvadratiske; 1 1 . led knap dobbelt så langt som tykt. Meso­soma smallere end hovedet; mesonotum med finere mikroskulptur end hovedet. Scutellum over dobbelt så bredt som langt. De brune vinger når kun til bagranden af tergit II, dette med udbredt mikroskulptur.

Materiale: Danmark. NEZ. Jægerspris Nordskov 7.VIII. 1985, l�. Leg. P. N. Buh! og i coll. P. N. Buh!.

Fig. 1-3. Telenamus nspersus Kozlov & Konova. Hun set oppefra og fra siden samt hoved set forfra Fig. 1-3. TelenolliliS nspersus Kozlov & Konova. Fe­male in dorsal and lateral view and head seen from the front.

SUMMARY

Telel!omus nspems Kozlov & Kanonova hitherto known only from the former Soviet Urlion is record ed as new to Dem11ark (North East Zealand). The single Danish female specimen is briefly described. Head, mesosoma and metasoma of the species are figured for the first time.

LITIERATUR

Kozlov, M. A. & S. V. Kanonova 1978: Species of the ge­nus Telenamus Haliday, 1833 (Hymenoptera , Scelio­nidae) with shortened wings. - Vestnik Zoo!.: 80-82.

1 1

Boganmeldelse Kjeld Hansen (red.) 1991: Dansk feltflora. 1. udgave, 5. oplag. København. 758 sider. illustreret. Pris 231,- kr.

Floraen har i sin hovedbestanddel været anmeldt i flere tidsskrifter og af flere anmeldere i forbindelse med diverse oplag. For øvrigt har det ingen mening at overveje, om floraen er god eller dårlig for brugeren, for den har ikke mere nogen konkurrent. Den er floraen i Danmark. Ved siden af "Dansk feltflora" kommer der kun forskellige billed floraer.

Allerede i fjerde oplag blev tryktekniske og andre mindre fejl rettede. Desuden blev distriktsangivelserne ført ajour til 1 .9.1988.

Femte oplag ser ud som de foregående to oplag, som ikke blev anmeldt i Flora og Fauna. Det vil sige, at bo­gen består af en omfattende almindelig floradel, som er biføjet en nøgle til løvfældende vedplanter i bladløs til­stand. Detailafsnit for mælkebøtter, brombær og hø­geurter er ikke medtaget. Til gengæld for den derved opnåede pladsbesparelse er der alligevel ikke kommet flere tegninger - desværre kun, for mange af dem, der er, er faktisk gode. Der er .heller ikke kommet et artsin­deks, så man må fortsat sidde og bladre meget. Der er heller ikke kommet noget afsnit om botanisk navngiv­ning eller om de latinske artsnavnes betydning. Der er langt op til Rostrup/Jørgensens standard opfattet med en læg brugers øjne. Til gengæld kan man vel gå ud fra, at fagbotanikere, siden de lægger navn til afsnittene, må være godt tilfredse .hele vejen igennem. Men de har jo også et bibliotek ved hånden til supplerende oplys­ninger.

For langt de fleste læge brugere er der problemer. Væsentligst af dem er det, at man tvinges til at have to billedfloraer ved hånden, en over græsser og halvgræs­ser samt en over de øvrige planter. Det skyldes bl. a., at der stadig mangler en sammenhængende artsbeskri­velse, hvor man efter afsluttet bestemmelse kan kon­trollere sit resultat. De manglende artsbeskrivelser kurme så være erstattet med tegninger. Men der er ikke kommet flere tegninger end dem, der var i begyndel­sen. Mange har valgt i stedet at bruge den dyre, men velillustrerede Lids flora over Norges, Sveriges og Fin­lands planter, som ikke er meget dyrere end "Dansk Feltflora" + to billedfloraer.

12

Efterhånden har talrige plantebestenunelseskurser givet dybtgående erfaringer med floraens nøgler. Sammenfattende kan man sige, at de er gode. Dog rum­mer de lige så mange tvivlstilfælde som nøglerne i Ros­trup/Jørgensen.

Det er helt utåleligt for læge plantebestemmere, at de egentlig adventive arter ikke er medtaget i nøglerne, som de var i Rostrup/Jørgensen. Universitetsfolk har selvfølgelig altid nogle andre bøger klar til hjælp, når de kommer i tvivl. Men .hvad skal lægmanden gøre? Ja, .han kan jo bare lade være med at bestemme planter. Til gengæld har man så i nøglerne bevaret nogle af de klas­siske adventive arter som Salomons lysestage, der kw1 bliver fw1det med mange års mellemrum.

Bemærkningen i indledningen om, at fund og dis­trikter er ajourført, må tages med et korn salt som i de fleste andre floraer. Trods naturovervågning og megen naturinteresse kan indsamlingen af data om enkelte ar­ter ikke følge med tiden. Det er derfor, at betonie i femte oplag af "Dansk feltflora" endnu ikke er uddød, og at mose-post, der blev fundet i Danmark for første gang i 1983, endnu kun netop nævnes, men ikke er kommet med i nøglerne. Typisk nok er den kommet med i in­deks med sit latinske navn, men ikke med sit danske. Tilsvarende er læge-stokrose fortsat uddøende, selv om arten nu har mindst 25 stabile voksesteder i behold. Og så videre.

Med den mangel på hensyn til læge brugeres behov, der præger hele floraen, synes jeg, at den burde omdø­bes til "Dansk akademisk flora". Så var der måske no­gen, der opdagede, at der er et behov for en uambitiøs, men konsekvent flora som efterfølger for Rostrup/Jør­gensen. De, der udførte den ide i praksis, ville indlæg­ge sig megen hæder fra mange blomsterelskere. For al­drig i Danmarks Riges historie har så mange alminde­lige dødelige interesseret sig for at lære den danske blomsterverden at kende.

Eiler Worsøe

Fund af Myreløve

Svend Larsen (Ananasvej 13, Søften

8382 Hinnerup)

I perioden 4.-10. august 1991 fangede Val­ther Hansen og jeg på lys 'ved Rude Strand ved Odder l eksemplar af myreløven (M. formicarius (L.)). Det er jo et spændende dyr på grund af larvens snedige myre­fangst i bunden af sin tragt i sandet. Der er så vidt ses ikke særlig mange meldinger om fund af imago eller om larvens leveste­der i det hele taget.

P. Espen-Petersen melder i 1929 om fem findesteder (Tisvilde, Tibirke Bakker, Bromme, Knagenborg v. Fåborg, Rønne). I 1958 oplyser J. Chr. Jensen, at den ikke er nogen sjældenhed på Bornholm (samtidig med, at han melder det 2. danske eksem­plar af den anden myreløve E. europæus). I 1964 suppleres med en række iagttagelser på Læsø og omkring Skagen (og samtidig bekræftes Dueodde). Men så vidt ses er myreløven ikke før meldt så sydligt i Jyl­land. Da det spinkle dyr ikke forekommer at være nogen stor trækker, kan dens larve formentlig eftersøges på sandede lokalite­ter i nærheden. Det kan dog ikke udeluk­kes, at den fangne myreløve kan være blæst til stedet, ligesom myredronninger kan komme langt, især over vand.

Flora og Fauna 98 (1 +2): 13 Århus 1992

LIDERATUR

Espen-Petersen, P. 1929: Danmarks Fauna 33 Jensen, Jens Chr.1958: Myreløven Eurolean europaeus

MacLachl. genfw1det i Danmark på Bornholm. - Flo-u & fuu= � 1� ·

Jørgensen, H. 1964: Myreløve (Myrmeleon formicari­us) på Læsø. - Flora & Fauna 70:1

Secher, K. 1964: Flere myreløver ved Skagen. - Flora & Fauna 70: 136.

Thomsen, B. Holm 1964: Myreløve (Myrmelion formi­carius) i Jylland. - Flora & Fauna 70: 59.

13

Boganmeldelse Jennifer Owen: The Ecology of a Garden: The first fif­teen years. Cambridge University Press, Cambridge. 403 sider, 60 s/h fotos, 40 figurer og diagrammer, 44 ta­beller, 297 referencer (heraf 54 vedr. J. O.'s have), indeks (21 s.). ISBN 0-521-34336-6 hardback. Pris E 60.

I de mange populære artikler og bøget� som findes om dyrene i vore haver, koncentreres fremstillingen of­test om udvalgte arter eller specielle grupper, f. eks. fugle, som man vil tiltrække, eller skadedyr der ønskes holdt nede. Jennifer Owens bog har ganske andre ind­faldsvinkler.

Under et ophold i Vest-Afrika havde forfatteren me­get overraskende fanget flere sommerfugle i sin for­stadshave end på de omkringliggende naturarealer, henholdsvis tropisk regnskov og savanne. En efterføl­gende hurtig tmdersøgelse af litteraturen omkring ha­vers dyreliv viste, at den foreliggende dokumenterede information var spredt og tilfældig. Dette motiverede hende til straks ved hjemkomsten at påbegynde et pro­fessionelt artlagt studium af dyrelivet og navnlig insek­terne i hendes egen have (741 m') i Leicester. De første 15 års undersøgelser i haven (1972-86) har foreløbig re­sulteret i 54 videnskabelige arbejder, artikler og bøget� hovedsageligt af J.O. selv (22) og af Denis Owen (ægte­manden?). I den foreliggende bog opsummeres det he­le. Bogens første kapitler gemlemgår byen og dens ha­ver som levested for dyr. Dernæst redegøres for hendes egen have, dens geografiske, historiske og biologiske baggrund samt for de anvendte undersøgelsesmeto­der. Havens planter (422 arter hvoraf 264 blomster­planter) beskrives systematisk og med hensyn til her­komst, ligesom der redegøres for mange planters pla­cering i haven.

Bogen skal, ifølge forfatteren, ikke opfattes som en udtømmende fremstilling vedrørende havens dyreliv. Snarere er det en beretning om, hvad hun selv har lært igennem et selektivt studium. Under dette studium blev der registreret 1782 dyrearter, heraf var de 1602 in­sekter. Alle observerede dyr er opført i systematisk ord­nede artslister, hvor også antal registrerede individer er noteret. For mange gruppers vedkommende blev, blandt meget andet, deres fluktuationer igennem sæso­nen og/eller fra år til år kortlagt.

14

Den begrænsede, tilgængelige ekspertbistand nød­vendiggjorde, at kun enkelte grupper fik en grundig behandling. Dvs. sommerfugle (58 s.), svirrefluer (40 s.) biller (30 s.), snyltehvepse (30 s.), bier og hvepse (20 s.). Øvrige insekter (247 arter) og andre invertebrater (121 arter) er behandlet kortfattet, hvilket ikke forhindrer, at f. eks. bladhvepse, næbnnmde og edderkopper blev re­gistrerede med store artsantaL Havens hvirveldyr vies begrænset opmærksomhed (10 s.), og alligevel rappor­terer forfatteren om 49 fuglearter fra sin lille parcel. Indenfor de undersøgte grupper dokumenteres, at 6-44 % af den engelske fauna er på truffet i haven.

Afslutningsvis gennemgåes forstadshaven som ha­bitat (18 s.) og der argumenteres for, at havers perma­nente succession, deres vegetationsmæssige diversitet og strukturelle heterogenitet tilsammen bevirker, at et stort antal arter her kan finde føde og livsmulighed. Det faktum, at ikke 2 haver er ens og at de passes for­skelligt, forøger diversiteten. Meget tankevækkende anføres, at engelske by haver tilsammen optager ca. 1 /2 million hektar, dvs. mere end 3 gange arealet af natio­nal parkerne. Mens sidstnævnte for en stor del er rester af ødelagte eller truede naturtyper, er haverne ingen­ltmde truede: havearealet øges, og havernes ejere og plejere bliver stadig mere miljø bevidste. Med disse for­hold i erindring og vel vidende, at det åbne land i sti­gende grad ødelægges som levested for den vilde fau­na, spørger forfatteren provokerende til sidst: Er for­stadshaverne Englands vigtigste naturreservat?

Et tilsvarende spørgsmål kwme med rimelighed stil­les herhjenm1e, hvor antal haver for 15 år siden blev op­gjort til 1 .2 millioner. Dvs. at den, der vil lave seriøse shtdier vedrørende dyrelivet i danske haver - Nordens frodigste og mest varierede - har rigelig tumleplads. In­spiration. og information kan findes i Owens helt ene­stående bog, der absolut er den relativt høje pris værd.

Helge Wnllwvd

Husmår (Martes foina) samler sten på loft.

Aksel Bo Madsen (Kræsten Iversensvej l

8270 Højbjerg)

Toke Skytte (Naturhistorisk Museum

Universitetsparken, bygn. 210 8000 Århus C)

. With an English summary

Husmåren har den sidste snes år i påfal­dende og delvis uforklarligt omfang taget mere eller mindre permanent ophold i be­boelseshuse såvel i landsbyer som i større byer samt i sommerhuse (Madsen og Ras­mussen 1983, Rasmussen et al. 1986).

I beboelseshuse vil det som regel være støj fra mårens færden, der påkalder sig opmærksomhed. Men inde på loftet kan måren efterlade sig spor i form af urinplet­ter og ekskrementer, der ofte er samlet et enkelt eller nogle få steder, eller af måltids­rester som fuglefjer, stumper af pattedyr­skind, og æggeskaller. Det kan også hæn­de, at der findes hele porcelænsæg, gum­mibolde eller plastiklegetøj, som måren har samlet.

Gennem en undersøgelse af husmårens fødevalg (Rasmussen og Madsen 1985) på grundlag af ekskrementer og fordøjelses­kanaler blev der ligeledes fundet emner, som var uden ernæringsmæssig værdi. Disse omfatter især småsten og sand, mens nogle få prøver indeholdt staniol, glasuld, små gummidele, bomuldssnor og snøre­bånd.

Det er også velkendt, at husmåren tager hele hønseæg, og at den til tider deponerer dem i hel tilstand på loftet i de huse, hvor den holder til. Der er flere eksempler på, at husmåren har bragt porcelænsæg fra høn­sereder op på loftet, vel i den tro at det var rigtige æg. Nedenfor skal omtales et ek­sempel på, at den tilsyneladende også kan forveksle sten og æg.

I juni 1990 blev der fundet 30 lyse og 8 mørke sten af ægges tørrelse, samt et porce­lænsæg (Fig. l) og 2 store trillebørfulde vis­ne bøgeblade på et loft over et garagean­læg .tilhørende Fritz Nielsen, Højbjerg, syd for Arhus.

Flora og Fa11na 98 (1+2): 15-17 Årh11s 1992

Umiddelbart efter fundet blev adressen besøgt. Det drejede sig om et nedlagt auto­værksted som siden 1980 kun har været anvendt til garage for ejerens bil. Området er gennemskåret af en rimeligt b�færdet vej (Rosenvangs alle) og rummer primært parcelhuse, hvoraf hovedparten er 30-50 år gamle. Busk- og trævegetationen i haverne er forholdsvis høj og tæt, og kvarteret sy­nes at være en optimal biotop for husmår.

Ejeren kunne oplyse, at han siden sidst i 1960'erne ikke havde været i tvivl om, at der færdedes husmår på loftet. Disse hav­de dog ikke generet i et omfang, så han vil­le befri sig for dem, selv om der nogle år havde været stor "aktivitet". Der havde og­så været flere individer på loftet ad gan­gen, og der har sandsynligvis været tale om unger. Omkring 1980 blev der fundet en stor død hanmår bag garagen.

Gennem den forløbne periode har der jævnligt været bidt hul ved nogle lyskasser i loftet og omkring årsskiftet 1989 l 90 for­nemmede ejeren sidst, at der var husmår, idet han hørte skrig og hvæsen på loftet og efterfølgende minering, der løb ned af ga­ragevæggen.

Arsagen til, at ejeren fandt det omtalte materiale, var, at der langs loftspladerne og sidemuren begyndte at drysse bøgebla­de ned. Da loftspladerne blev løsnet, væl­tede det bogstavelig talt ned med såvel bla­de som sten. Der blev ikke fundet hverken skeletdele, fjer eller andet som kunne være rester efter et mårmåltid og heller ikke eks­krementer.

Ved besøget fandtes der udvendig på bagsiden af garagen under tagudhænget aftryk af mårfod og klør på muren, der helt klart indikerede, at der indtil fornylig hav­de været husmår. Som det er set andre s te-

15

der kunne måren her springe fra jorden og op på en gammel olietønde og videre til tagudhænget 2 m oppe.

Afstanden mellem tagpladerne og lofts­pladerne af blød masonit var ca. 30 cm. Der fandtes ikke isolering på loftet, og det kan måske være forklaringen på, at måren har indsamlet bladene. I den tilstødende have bag garagen stod der et stort og meget gammelt bøgetræ, som gennem eventuelle sprækker i taget også kunne have været le­verandør af disse blade. Ejeren mente imidlertid ikke, der var mulighed for at disse kunne fyge ind på loftet.

Efter at have kørt rundt på de nærmeste villaveje fandt vi i en afstand af 400 m i lige luftlinie fra garageanlægget den sandsynli­ge "leverandør" af de mange sten. Det var et bed med stedsegrønne planter, hvor jorden var dækket med lignende sten, som dem, der blev fundet på garageloftet (fig. 2) .

En henvendelse til ejeren har kunnet be­kræfte, at han for nogle år siden anlagde stenbedet, og at han i gentagne tilfælde om morgenen kunne finde sten liggende som "tabt" på fortovet. Ved nærmere samtale blev det iøvrigt konstateret, at husmår af og til logerede på dennes loft.

Fig. 1. Porcelænsæg (nederst t.v.) samt sten fundet på loftet.

16

En indsamlet sten fra bedet samt et frisk hønseæg blev målt og vejet og resultatet sammenlignet med mål og vægt på de 38 sten og porcelænsægget fra garageloftet (tabel l).

Tabel 1 . Vægt og længde af 38 sten, et porcelænsæg, en ind­samlet sten og et frisk hønseæg. Volumen er målt som vandfortrængning i et måleglas.

Bredde Længde Vægt Volumen (mm) (mm) (g) (cm')

Gennemsnit 38 52 89 36 (n = 38) min. - max. 25-50 40-70 42-1 62 1 5-62 Standardafvigelse 5,5 9,2 28,4 1 1 ,0 Porcelænsæg 40 55 54 65 I ndsamlet sten 38 55 84 34 Frisk hønseæg 44 56 60 60

Generelt må det siges, at stenene er min­dre og tungere end æggene. Der var dog stor spredning på såvel vægt som volu­men. Den tungeste sten (162 g) er næsten 4 gange så tung som den letteste sten (42 g), og den største sten (62 cm3) er godt 4 gange så stor som den mindste (15 cm3).

Sammenlignes målene for de af husmå­ren indsamlede sten med den af forfatterne indsamlede er der en fin overensstemmel­se. Dette gælder i stor udstrækning også for porcelænsægget og det friske hønseæg.

30 ud af de 38 sten er lyse og ligner der­med et æg mest, men lyse sten er nok også lettere at få øje på i forbindelse med føde­søgningen i nattens mulm og mørke. Tilsy­neladende er det ikke kun volumen eller vægten, der er afgørende for husmårens valg. Selve formen (æggeform) og farven (hvid) spiller formentlig en større rolle. I forbindelse hermed kan nævnes et tilfæl­de, hvor der anvendtes naftalinkugler (hvide, ca. 3 cm i diameter) til bekæmpelse af husmår i et beboelseshus. Efter et stykke tid blev det konstateret, at måren havde transporteret kuglerne rundt på loftet og den ene endda helt ud i tagrenden (Mo­gens Rosengaard pers. medd.) .

Fig. 2. Haven med sten mage til dem der blev

fundet på loftet

Man kan undre sig over, at måren 38 gange har transporteret et "formodet æg" mindst 300 m uden at have fundet ud af, at der ikke var noget indhold i det at nyde. Måske har måren ikke forsøgt at åbne "æg­gene", men har snarere været i gang med at samle forråd.

I relation til husmårens deponering af hønseæg kan der være anledning til at cite­re et brev modtaget i april 1990 fra Kjeld Ej­dorf, Solrød lokalhistoriske Forening:

"I Karslunde Kirke blev der for 60 år si­den fundet 3 hele æg (hønseæg?) i en niche eller hulning under reparationsarbejde. Et af æggene blev snuppet af tømrerlæringen - han er i dag ca. 75 år. Han har fortalt mig historien, der ikke kendes af nogen andre. Ægget har han nu overladt til Køge Mu­seum. Manden er absolut pålidelig, og han har altid været meget historisk interesse­ret.

I Karlstrup Kirke, en nabokirke, blev der i 1988 under reparationsarbejde af Nat. Museet fundet et æg, formodentlig osse hønseæg, over loftsbrædderne i det hul­rum, der er mellem loft og overliggende gulv. Ægget forsvandt senere. Der var in­gen af de arbejdende personer, der overho­vedet tillagde ægget nogen interesse for kirken.

Imidlertid tror jeg, at henlæggelse af æg i kirker kan have været en gammel skik - en overtro, men på grund af tilfældigheder og selve genstandens oprindelse aldrig er ble­vet erkendt. Nat. Museet har jeg fore­spurgt, men de afviser tanken, hvorimod Køge Museum har mere tiltro til mine for­modninger. "

Det er ikke i de to nævnte tilfælde muligt umiddelbart at afgøre, hvorvidt husmår eller mennesker har anbragt æggene på kirkeloftet. Vi vil imidlertid gerne frem­drage eksemplerne med henblik på, at man ved eventuelle senere fund søger at vurdere hvorledes æggene er kommet i kirken.

SUMMARY

Tlze Stone Mnrten (Mnrtes foilw) co/leet sfones. It is well-known that the Stone Marten (Mm·tes foinn)

eats eggs and also deposit them as whole in houses where they live. We are also familiaT with a confusion between egg and porcelain egg. Here we descibe an ex­ample of confusion between s tone and egg.

In June 1990 30 light and 8 dark stones and a poree­hun egg were found (Fig. l) in a garageloft in a residen­tial neighbourhood in the southern part of Århus. In a distance of 300 m we found a gaTden with a bed with s tones like the ones collected (Fig. 2).

The length and weight of the s tones, porcelain egg, a fresh henegg and a s tone collected by the au t hors from the bed are given in Table l . Apparently it is not only the volwne or weight that determine the martens' choose of "egg". The shape and colour are of greater im­portance. Why do the stone marten not open the "eggs"? The example seems to show that the stone marten can Jay up a store of food.

LmERATUR

Madsen, A. B. & A. M. Rasmussen 1983: Studier over husmårens biologi i Danmark. - Duplikeret speciale­rapport, Zoologisk Laboratorium, Aarhus Universi­tet. 142 pp. + 102 bilag.

Rasmussen, A. M. & A. B. Madsen 1985: The diet of the Stone Martens (Martes foina) in Demnar k. - Natura Jutlandica 21: 141-144.

Rasmussen, A. M., A. B. Madsen, T. Asferg, B. Jensen & M. Rosengaard 1986: Undersøgelser over husmåren (Martes foina) i Danmark. - Danske Vildtundersøgel­ser 41 .

17

Modtagne publikationer Corbet, G.B. & Harris, S. (eds.): The Handbook of Bri­tish Mammals. 3rd ed. 1991. Corbett, K. (ed.): Conservation of European Reptiles and Amphibians. Christopher Helm. 1990. Gram,I., H.Meltofte & L.Maltha Rasmussen: Fuglene i Tøndermarsken. Miljøministeriet/Skov- og Natursty­relsen. 1990. Madsen,}.: Træk- og overvintringsstrategier hos gæs. Faglig rapport fra DMU, nr.10. 1990. Stork, N.E.(ed.): The Role of Ground Beetles in ecologi­cal and environmental studies. Intercept. 1990. MUller, J.P. & H.JerlJensen: Fiskebestanden i Esrum Sø. Rapport fra Fiskeøkologisk Laboratorium. 1991 . Sal vig, J.C.: Faunapassager i forbindelse med større ve­janlæg. Faglig rapport fra DMU nr. 28. 1991 . Garner, H.N.: Klosterplanter i Århus Stift. Øm Kloster Museum 1991 . Muus, B.(red): Danmarks pattedyr 1-2. Pr. bind 1 76 + 1 2 sider illustreret. Indb. kr. 495. ISBN 87-00-34392-7. Kø­benhavn. Gensbøl,B.: Nordens Fugle 2 udg. 496 sider. Kr. 198. Gad. København. Sørensen, S. & D.Bloch: Fugle i Nordatlanten - en fel­thåndbog. 277 sider, indb. Kr. 198. Gad, København. Gensbøl,B. : Haven og fuglene 2 udg. 178 sider. Gad Kø­benl1avn. Møller, A. Pape: Svalerne. Natur og Museum 31 . 1 . kr 35,-. Naturhistorisk Museum, Århus. 1992. Gjelstrup, P.: Grøftekanten. Natur og Museum 31.2. Kr. 35,-. Naturhistoriusk Museum, Århus. 1992. Storstrøms Amt, Landskabskontoret Bevaringsplan for overdrev i Storstrøms Amt. 1992. Skov- og Naturstyrelsen: Forvaltningsplan for Skarven i Danmark. 1992. Larsen, T. Rom by (red): Høstemark - Status 1991. Et re­sume af undersøgelser i perioden 1988-91. Aage V.Jen­sens fonde. 1992. Miljøministeriet, Planstyurelsen og Skov- og Natursty­relsen: Natur i byen - planlægning, pleje og udvikling. Kr. 95,-. 1992.

1 8

Boganmeldelse Hotade viixter i Sverige 1990. 34 sider udgivet af data­banken for hotadede viixter i Sverige och naturvårds­viirket. Redaktion Svensk Botanisk Tidsskrift, O. Vallgt. 18, 22361 Lund, hvor heftet kan købes for 30 s v. kr. + porto.

Rødlisten erstatter alle tidligere svenske lister og ud­gør den samlede erfaring hos en række botanikere om­kring karplan ter, mosser, laver og svampe, der behand­les i hver sin oversigt. Arterne i oversigterne er inden for hver gruppe delt i fem kategorier af trusler, hvoraf de fire første svarer til de samme kategorier i vore egne rødlis ter. Den femte kategori omfatter andre arter, der kræver specialhensyn. Oversigterne viser for hver art hovedbiotop samt status for arten i hver af Sveriges 24 lan, idet den generelle status for hele Sverige fremgår af selve gruppeopdelingen i trusselskategorier. For hver art i hvert lan fremgår det tillige, om arten er udryddet bofast, levende bofast eller adventiv.

Rødlisten har først en kort tekstdel på otte sider, hvor der redegøres for grundlag og tilrettelæggelse, om ud­vælgelsen af arter til listen, om typerne af trusler ledsa­get af skemaer med nogle statistiske forhold. Endelig er der en lille litteraturliste, der kun omhandler listens di­rekte grundlag, i hvilket man så kan finde indgange til yderligere viden om undersøgelser og problemer des­angående. Listen slutter med et kombineret indeks over alle arter under et med såvel latinsk som svensk indgang.

Den danske rødliste over karplanter er fra 1985 og medtager alene bofaste danske arter, hvor den svenske liste altså også har nogle mere eller mindre adventive arter med. Her må man gøre sig klart, at de to grupper er afhængige af vidt forskellige forhold. Men det angår overvejende karplanter. I den danske Rødliste '90 er der også dyr med. Det er så til gengæld en tyk bog.

Hvad skal man så med en svensk rødliste? Dels kun­ne det være, at nogen ville studere planter derovre på den anden side af Sundet. Pels kan man allerede hjemme ved skrivebordet foretage sammenlignende studier. Det kan være mellem nye og gamle lister, det kan være mellem svenske og danske lister, for eksem­pel Sjælland og Skåne. Det hjælper til med at forstå truslerne. Og så er de 30 kroner givet godt ud.

Eiler Worsøe

Ynglefugle i parkområderne ved Klostermølle og Morup Mølle

Martin Hesselsøe (Jægergangen 61 2880 Bagsværd)

INDLEDNING Der er i tidens løb lavet flere undersøgelser af ynglefugle i forskellige dele af Dan­mark, enten som optælling af enkeltarter i et større område eller som total-tællinger på mindre arealer (Joensen 1965). Disse tællinger medfører, at vi har et vist kend­skab til tæthed og faunasammensætning i forskellige biotoper. Imidlertid er det en gammel erfaring, at man ikke altid møder de samme fugle i to områder, selv om bio­toperne synes næsten ens.

I denne undersøgelse er ynglefuglene optalt to steder i Jylland: Klostermølle i Østjylland og Morup Mølle i Thy. Bioto­perne de to steder er ret ens, men omgivel­serne og den geografiske placering er for­skellige.

BESKRIVELSE AF OMRÅDER OG UNDERSØGELSESMETODER Klostermølle ligger i det Midtjyske Søhøj­land, hvor Gudenåen løber ind i Mossø.

Undersøgelsesområdet (fig. l) er et ca. 6,6 ha stort udsnit af et areal på ca. 23 ha, hvor ynglefugle er optalt 5 gange i løbet af 1980-erne. Vi benytter i sammenligningen kun resultater fra 1989. Udsnittet er valgt, så forskellige biotoper repræsenteres i samme indbyrdes forhold som i Morup Mølle.

Klostermølle består af ældre bygninger og tilgroede haver med gamle løvtræer. Mellem bygningerne findes åbne græsare­aler. Den vestlige del af undersøgelsesom­rådet er dække af sumpet ellesko v.

Gudenåen løber lige gennem området og er opstemmet til et 2 meter højt fald.

Klostermølles omgivelser: Mod NØ er et 20-30 m bælte af afgræsset eng ned mod Mossø. N og NØ for elleskoven er der gamle græsningsenge, der nu dækkes af

Flora og Faww 98 (1 +2): 1 9-22 Århus 1992

Jan Kjærgaard Jensen (K! ostermøllevej 48 c 8660 Skanderborg)

høje urter, græsser og starer. Mod syd er der en større skov med både løv- og nåle­træer.

Optælling af ynglefugle er gjort ved ialt 12 gange at gennemgå området på forskel­lige tidspunkter og under tilfredsstillende vejrforhold. Specielt territoriehævdende hanner er noteret præcist. løvrigt er der fundet en del reder i området.

Morup Mølle ligger i østsiden af et lille bysamfund i det sydlige Thy. Det udgøres af en stor tilgroet park omkring et ældre bygningskompleks. lait er der ca. 6,6 ha (fig. 2).

Lige omkring bygningerne er der åbne græsplæner. Mod øst og især i den nordli­ge del er der tæt og frodig løvskov med meget blandet sammensætning. Skoven er ret fugtig med flere vandfyldte grøft�r. Området gennemskæres af Hvidbjerg A, der her er ca. 8 m bred og med en frisk strøm.

Morup Mølles omgivelser er bortset fra byens haver mest græssede enge. Langs åskrænterne findes der spredte krat og en mindre nåletræsplantning. Nærmeste egentlige skov er klitplantagerne 3 km mod vest.

Fugletællingen er sket ved næsten dag­ligt at gennemgå området og notere alle syngende hanner. Særligt er det bemærket, når to hanner har sunget samtidigt, da mange par har ligget endog særdeles tæt. Der har ikke været systematiske gennem­gange, men punkter, der voldte vanskelig­heder, er undersøgt ekstra. løvrigt blev der i undersøgelsen fundet 42 reder, bl. a. tre bogfinkereder med en indbyrdes afstand på under 5 m. Særlig vægt blev der lagt på at registrere kolonirugende sjaggeres re­der, her blev fundet 12 af de 13 registrerede par. løvrigt blev hanner, der gentagne gan-

19

ge hævdede territorium på et givet sted, regnet for et ynglepar,når den kunne træf­fes samme sted over en længere periode.

RESULTATER Det totale antal ynglepar og artssammen­sætningen i de to områder fremgår af tabel l. Der blev ialt fundet 42 arter. Heraf blev 22 fundet i begge områder, medens 7 arter kun var i Thy og 13 kun i Klostermølle.

I Morup Mølle var der ca. 92 ynglepar, svarende til ca. 14 par/ha. I Klostermølle var der 156 par. Heraf udgør en bysvaleko­loni de 59 par. Ses der bort fra dem, yngler der ca. 97 par, svarende til ca. 15 par /ha.

Inden for de enkelte arter l artsgrupper ses der både ligheder og forskelle i antallet af ynglepar.

Det totale antal ynglepar af familien Syl­vidae (sangere) udgør i Morup Mølle 20 par og i Klostermølle 24 par. En tilsvarende lighed i antal ses mellem mængden af frø­ædere: finker + skovspurve, hvor der i Mo­rup Mølle er 23 par og i Klostermølle 19 par.

Antallet af egentlige drosler Turdus spp. udgør i Morup Mølle 19 par og i Kloster-

..{ O o _ Q Lø v t ræ e r

\l' S u m p . ''"' L a v t græs .

Om r .l d e t s a f g r æ n s n i ntJ

Fig. 1 . Kort over Klostermølle området.

20

mølle 7 par, medens der i Klostermølle fandtes 12 par stære mod kun 3 par i Mo­rup Mølle.

På artsniveau er der ligeledes en tydelig forskel i mængden af Løvsanger, Tornsan­ger, Musvit, Gærdesmutte, Skovspurv og Tyrkerdue.

DISKUSSION Der er mange ligheder mellem de to loka­liteters fuglefauna trods forskelle i omgi­velser og geografisk placering. Over halv­delen af alle arter er fælles og af de 20 arter, der kun findes på en af lokaliterne er de 14 kun registreret i 1 -2 par. Ses der bort fra de kolonirugende bysvaler, er tætheden af ynglefugle også næsten den samme på de to lokaliteter. Ligeledes ses der inden for de forskellige grupper en fin overensstem­melse i antal både inden for sangere (pri­mært insektædere), finker m.m. (primært planteædere) og drosler + stære (græs­marksfouragerere). Der er dog artsforskel­le, der måske i nogle tilfælde skyldes til­fældigheder, i andre mindre forskelle i bio­toperne.

Fraværet af en række arter i Morup Møl-

V/ VI

VI

VI surr.p kort græs gr<f'nse for området

Fig. 2. Kort over Morup Mølle området

le kan forklares ved deres generelt sydøst­lige udbredelse. Det gælder sumpmejse, halernejse, spætmejse, træløber, nattergal og bjergvipstjært (sidstnævne er dog spe­cielt knyttet til Østjylland) .

Det totale antal sangere de to steder afvi­ger kun med 4 par. Artsfordelingen er dog forskellig. Løvsanger dominerer i Morup Mølle, mens Sylvia-arterne Havesanger og Tornsanger er dorninerende i Klostermøl­leområdet Løvsanger siges at foretrække redepladser på eller nær jorden, og den sumpede skovbund i ellene ved Kloster­mølle kan måske favorisere Havesanger og Tornsanger, der bygger rede hævet over jorden. Hvor stor den egentlige fødekon­kurrence er mellem arterne er dog noget uklart.

Tabel 1 . Optalte ynglefugle i Klostermølle området, 1 989 og i Morup Mølle området, 1 985.

Lille Lappedykker (Podiceps ruficol/is) Fasan (Phasianus colchicus) Ringdue (Colomba palumbus) Tyrkerdue (Streptopelia decaocto) Natugle (Strix aluco) Landsvale (Hirundo rustica) Bysvale (Delichon urbica) Allike (Corvus monedula) Husskade (Pica pica) Musvit (Parus major) Blåmejse (P. caeruleus) Sumpmejse (P. palustris) Halemejse (Aegithalos caudatus) Spætmejse (Sitta europaea)

Morup Mølle

0-1 1

Træløber (Certhia tamiliaris J Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) Sjagger (Turdus pi/a ris)

1 -2 4 o 2 o o 1 9 2 o o o o 2

1 4 5 o o 2 o 1 3 2 2 1 1 9

Solsort (T. merula) Sangdrossel (T. philomelos) Nattergal (Luscinia luscinia) Rødhals (Erithacus rubecula) Kærsanger (Acrocephalus palustris) Sivsanger (A. schoenobaenus) Gulbug (Hippolais icterina) Munk (Sylvia atricapilla) Havesanger (S. borin) Gærdesanger (S. curruca) Tornsanger (S. communis) Løvsanger (Phylloscopus trochilus) Gransanger (P. collybita) Grå Fluesnapper (Muscicapa striata) Jernspurv (Prunella modularis) Hvid Vipstjert (Motacilla alba) Bjergvipstjert (M. cinerea) Stær (Sturnus vulgaris) Grønirisk (Carduelis chloris) Stillils (C. carduelis) Tornirisk (C. cannabina) Bogfinke (Fringilla coelebs) Gulspurv (Emberiza citrinella) Rørspurv (E. schoeniclus) Skovspurv (Passer montanus)

0-1 o 1 1 o 3 4 2 1

1 1 4 1 o

Kloster-Mølle

o o 1 o 1 3

59 2 o 4 2 3

0-1 0-1 1 -2

5 1 4 2 1 1

0-1 o 3 3 7 o

4-5 3 2 3 1 2 1

1 2 2

0-1 o 8

1 -2 1 6

På grund af sjaggerkolonien ved Morup Mølle er der stor forskel i antallet af yng­lende drosler. Det er interessant at se, at an­tallet af solsorte øjensynlig ikke påvirkes af sjaggerne ved Morup Mølle. Hvis antallet af stære og drosler betragtes under et, bli­ver det totale antal ynglepar i Morup Mølle 22 og i Klostermølle 19. Hvis det antages, at stære og drosler udnytter dele af samme fødepulje, så er der altså ikke anden forskel

21

på områderne end, at to forskellige sociale arter (sjagger og stær) dominerer i hver de­res område. Sjaggeren er en nordvestlig art, og den er da også helt ny ynglefugl ved Klostermølle (Vikstrøm og Lundmark 1984).

Mængden af musvit-par ved Morup Mølle er mere end dobbelt så stor som ved Klostermølle. Morup Mølle er omgivet af marker med læhegn og spinkle pilebuske, hvor mejserne glimrende kan fouragere, men ikke bygge rede. Musvitbestanden kan derfor tænkes at have mulighed for fouragering uden for undersøgelsesområ­det, men får redepladserne presset sammen på et mindre område. Lignende forhold gør sig ikke gældende ved Kloster­mølle, her er også de omgivende arealer egnede til musvit og derfor besat med an­dre ynglepar.

Bysvalekolonien ved Klostermølle er etableret i løbet af de sidste fem år (Vik­strøm og Lundmark 1984) . Mængden af ynglende landsvaler har ikke ændret sig i denne periode, hvad der kunne indicere, at de to arter ikke konkurrerer på føderes­sourcer.

Som helhed må det konstateres, at det i højere grad er ligheder i fuglefaunaen der ses end forskelle, så man må konstatere, at fugle er gode til at finde egnede biotoper indenfor deres udbredelsesområde. Even­tuelle forskelle skal derfor nok først søges i biotopfordelingen fremfor i geografiske og klimatiske forhold.

LITTERATUR

Dam11arks Dyreverden 1978: bd. 7, Rosenkilde og Bag­ger.

Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Vikstrøm, T. og N. Lw1dmark 1984: Ynglefugle ved

Klosterm ølle, 1984. - Rapport fra Natur og Ungdom. Hesselsøe� M. 1989: Ynglefugle ved Klostermølle, 1989.

- Rapport fra Natur og Ungdom.

22

Boganmeldelse Bent Muus, Finn Salomonsen og Christian Vibe: Grøn­lands Fauna. Fisk - Fugle - Pattedyr. Gyldendal. 2. ud­gave 1990. 464 sider. Indb. kr. 698. ISBN 87-01-53160-3.

Dette pragtværk om Grønlands hviveldyrfauna ud­kom i 1981. Nu foreligger det i en ajourført udgave. Da den ene af forfatterne, Dr. Film Salomonsen døde i 1983, er fugleafsnittet bearbejdet af cand. scient. David Boertmann. En del grønlandske stednavne er bragt i overensstemmelse med den nye retskrivnii1g, og op lys­nmgerne om de grønlandske jagttider er revideret.

Som il1dlednillg har Film Salomonsen skrevet 14 si­der om Grønlands natur illustreret af 9 smukke farve­fotografier.

I værket er behandlet samtlige forekommende hvir­veldyrarter nemlig 113 fiskearter, 98 fugle og 34 patte­dyr, idet hverken padder eller krybdyr fil1des i landet. Ved hver art er der vedføjet et udbredelseskort, som vi­ser den pågældende arts totale udbredelse, og en farve­lagt tegning af meget høj kvalitet udført af Bente Ole­sen Nystrom (fiskene), Arthur Singer (fuglene) og Ter­ry Riley (pattedyrene). Ved nogle af fuglene er der de­tailtegninger bl. a. af hoved og fødder udført af Jon Fjeldså.

Bogen fik i 1982 tildelt Amalienborg Prisen som anerkendelse af et fremragende værk skrevet på dansk. Det er et meget grundigt værk, som indeholder et væld af viden om den arktiske dyreverden skrevet i et lettil­gængeligt sprog. Bogen kan anbefales til alle, som er m­teresseret i den grønlandske natur.

Ems/ Torp

FLORA OG FAUNA 97. årgang

UDGIVET AF

NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND

Med støtte af ltndervisningsministeriet

REDAKTION: THOMAS SECHER JENSEN

ÅRHUS

1991

INDHOLDSFORTEGNELSE

Artikler og meddelelser: Peter Neerup Buhl: Beskrivelse af den hidtil ukendte hun af Piestopleura seron (Walker 1835) (Hymenoptera: Platygastridae) . . . . . . 20 Rune Bygebjerg: se Tolsgaard & Bygebjerg Svend Aage Clausen: se Rønnest & Clausen H. N. Garner: Posthornssneglen Planorbarius corneus L. i Mossø . . . . . . . . . 45 Klaus Hermansen: Variant af Mesoacidalia aglaja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lO Karl Kiffe: Carex paleacea in Danemark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Simon Lægaard: Floraen på Langli i H o Bugt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Bernt Løjtnant: Overvågning af Orchideer 1987-89 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Thorkild Munk: To arter af Diapriinae (Diapridae, Hymenoptera) klækket fra Tephrochlamys tarsalis (Zetterstedt 1847) (Heleomysidae, Diptera). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 John Mylius-Jor: Masseforekomst af Lasiocampa quercus-larver (Lep. Lasiocampidae) på Harrild Hede syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Henning Pedersen: Ynglefund af Mellemflagspætte, Dendrocopos medius, i Sødal Skov 1985 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Svend Rønnes t & Svend Aage Clausen: Fund af birkemus Sicista betulina ved Esbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Ivan Thesbjerg: Småpattedyr i et vestjysk landbrugsområde. . . . . . . . . . . . . . 3 Søren Tolsgaard & Rune Byge bjerg: Overvintrende imagines og andre iagttagelser af svirrefluer i vinterhalvåret.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Eiler Worsøe: Allindelille Fredskovs historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Eiler Worsøe: Om ekstremfattigkærs stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Boganmeldelser: Thorkild Høy & Jørgen Dahl: Danmarks søer. Storstrøms amt og på Bornholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Bent Lauge Madsen: Amandens dyr og planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Henrik Nordstrom: Gras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Bevaring af ekstremrigkær i Danmark.

Peter Wind (Botanisk Museum

Gathersgade 130 1 123 København K)

With an English summary

I 1987 blev lokaliteter med ekstremrig­kærsvegetation registreret og kortlagt i he­le Danmark. Tilstedeværelsen af denne ve­getations type på en lokalitet blev fastslået ved hjælp af botaniske kriterier. Til den landsdækkende undersøgelse benyttedes den definition og de arbejdsmetoder, der blev anvendt af Christiansen & Moeslund (1982b, 1984, 1985) ved moseregistreringer i hovedstadsregionen, der omfatter Frede­riksborg amt, Københavns amt og Roskil­de amt. 1987-undersøgelsen blev iværksat af Skov- og Naturstyrelsen i tæt samarbej­de med Botanisk Museum, København. Ved 1987-undersøgelsen blev ekstremrig­kærsvegetation registreret på 207 lokalite­ter, hvoraf 81 blev udpeget som særligt be­varingsværdige med anbefaling om over­vågning (Wind 1988a).

DEFINITION Kær kan botanisk defineres som grund­vandsbetingede fugtigbundssamfund. For at en lokalitet kan blive klassificeret som ekstremrigkær, skal både et botanisk og et fysisk kriterium være opfyldt.

Det botaniske er tilstedeværelsen af blot en af de 8 skillearter, der er opført i tabel l . En skilleart er en art, der optræder i en eller flere (kær)typer og ikke i andre. Udvælgel­sen af netop disse til skillearter for eks­tremrigkær beror på den erfaring, at alle 8 arter i Danmark næsten udelukkende op­træder på fugtigbundslokaliteter, hvor jordbunden har et tilgængeligt indhold af kalk. Konstateres mindst en af disse skille­arter, rummer lokaliteten ekstremrigkærs­vegetation.

Det f!Jsiske kriterium er forekomsten af kalkholdigt grundvand i eller umiddelbart under jordoverfladen. Det store kalkind-

Flom og Fauna 98 (1 +2): 23-44 Århus 1992

hold afspejler sig i høj pH-værdi og i højt ledningstaL

Konstateres en af de 8 skillearter, forven­tes en række karakteristiske følgearter (tab. 2) at optræde. I sammensætningen af veludviklet ekstremrigkærsvegetation optræ­der gerne flere skillearter samt adskillige følgearter. Dette betyder ofte, at mindst en af 6 sjældne skillearter (tab. l) forekommer. Hvis der i forbindelse med afgræsning af lokaliteten foregår en tuedannelse, opstår knoldkæret som følge af dyrenes tramp og vældpåvirkning.

DET IDEELLE EKSTREMRIGKÆR Ud fra en viden om, at driftsformen i en stor del af Danmarks ekstremrigkær er græsning (fig. 4), og at deres opretholdelse dermed er kultur betinget, kan der opstilles følgende karakteristik af 'prototypen'. Det ideelle ekstremrigkær er ekstensivt græsset, hvorfor knoldkær er udviklet i de væld­prægede dele. Græsningstrykket er tilpas højt til, at vedplanter og højtvoksende ur­ter holdes lave. Kunstgødning tilføres ikke og har næppe været anvendt. Vandtilførs­len fra grundvandet er rigelig og fraførsien foregår gennem naturligt dannede bække. Dræning og vandindvinding i kærområ­det og dets nære opland finder ikke sted.

Vegetationen er meget tæt, lavtvoksende og særdeles artsrig. Græsser og halvgræs­ser, hvoraf flere er de mindre arter af Kog­leaks og Star, udgør en betydelig del af ve­getationen. Her optræder tillige et bredt udsnit af tokimbladede kærplanter samt flere arter af orchideer i store bestande i­blandet mindst en af de sjældne skillearter. De fugtigste dele huser tæpper af blad­mosser og undertiden tørvemosser. Tabel. 2 giver oversigtligt en fortegnelse over ud-

23

valgte, karakteristiske følgearter for eks­tremrigkær. Som eksempler på det ideelle ekstremrigkær kan anføres Vandplasken, Nørlev Kær, Tved Kær, Urup Dam og Lille Rørbæk.

OPSTÅEN AF KÆR Kær dannes på steder, hvor grundvandet står højt eller trænger frem til overfladen. Afhængig af grundvandsspejlets hæld­ning kan skelnes mellem topogene og soli­gene kær.

Topogene kær udvikles i områder med højtliggende, plant grundvandsspejl. Grundvandet har således ringe egenbevæ­gelse. Denne kærtype opstår typisk i lav­ninger i terrænet eller i forbindelse med vandansamlinger f. eks. ved søer og langs vandløb.

Det soligene kær opstår på steder, hvor grundvandsspejlet hælder og derfor har stor egenbevægelighed. Gradienter kan fremkalde trykvand. Dette medfører ofte stor afstrømning af vand fra kæret. Det so­ligene kær er typisk placeret på hæld og skråninger f. eks. i ådale.

Jordbundens beskaffenhed bestemmer grundvandets bevægelser. Et vandstand­sende lag kan tvinge grundvandet til over­fladen. Omvendt kan vandførende lag føre overfladevand i dybden. Denne vekslen i jordbundens beskaffenhed kan bevirke, at et kær kan opstå lokalt på hæld uden over­fladisk afstrømning.

Det enkelte kær udformes på denne må­de som et samspil mellem terrænforhold, jordbundens beskaffenhed og grundvan­dets egenbevægelse samt af driftsform. Idet de fysiske forhold afgør kærets place­ring, kan det i praksis være vanskeligt at adskille topogene kær klart fra soligene. Topogene og soligene kær bør derfor be­tragtes som to tilstande forbundet med overgangsstadier.

KÆR OG MOSE Begreberne 'kær' og 'mose' er velkendte i dansk sprogbrug og indgår eksempelvis i mange stednavne. Ordene 'kær' og 'mose' betegner fugtige områder, hvor der står vand i alt fald i dele af året. Skelnen i folke-

24

munde mellem de to begreber er ofte fly­dende, hvorfor en præcisering er nød­vendig. 'Mose' er botanisk defineret som et lysåbent, mere eller mindre tørvedannen­de, ferskvandspåvirket plantesamfund (Vinther 1984, 1985, 1991 ) .

Moser opstår naturligt på steder, hvor jordbunden ved overfladen er vandmættet i alt fald i dele af året. På dette grundlag kan principielt opstilles to forskellige typer nemlig 'højmose' og 'lavmose' eller 'kær'. Denne inddeling bygger på det tilførte vands oprindelse. Højmosen, der er be­nævnt således efter dens udformning, modtager udelukkende næringsfattigt vand fra nedbøren - benævnt om brogen til­fØI·sel.

Kær får tilsvarende arnbrogen tilførsel både direkte og indirekte i form af overfla­deafstrømning fra omgivelserne. Denne tilførsel er dog af mindre betydning, idet den primære vandforsyning kommer via grundvandet - benævnt minerogen tilførsel. På sin vej til overfladen passerer grund­vandet de underliggende jordlag, hvis ind­hold af opløselige næringssalte har altaf­gørende indflydelse på næringsindholdet af den minerogene tilførsel. Forskelle i un­dergrundens opbygning på landsplan er betydelige, hvilket afspejler sig i, at næ­ringsindholdet i den minerogene tilførsel varierer fra egn til egn. Dette har igen stor betydning for vegetationssammensætnin­gen. Omvendt varierer regnvandets sam­mensætning kun i mindre grad over landet som helhed, hvorfor den om brogene tilfør­sel er af langt mere ensartet karakter. Den er samtidig uafhængig af landets jord­bundsmæssige forskelligheder.

Kær opdeles igen efter næringsindhol­det i den minerogene tilførsel, i en opde­ling, der kaldes kærserien (fig. 1 ) .

KÆRSERIEN Mentz (1912) fremsatte i sin omfattende monografi en inddeling af danske moser, men til forskel fra nutidig opfattelse var skelnen mellem de overordnede katego­rier defineret på et geologisk grundlag med målelige værdier som tørvemægtig­hed og askeindhold. Når den overordnede

klassifikation var foretaget, blev en under­inddeling efter dominerende og karak­teristiske arter i vegetationen foretaget: 'Hirsestar-moser', 'Mosebunke-moser' og 'Hjertegræs-moser' . Her anvendes således en ledeart til at karakterisere den enkelte mosetype.

Forekomsten af bestemte skillearter danner grundlaget for opstillingen af kær­seriens kategorier, idet inddelingen oprin­delig udelukkende bygger på tilstedevæ­relsen af bestemte arter af tørve- og blad­mosser. Herved opnås en indirekte ka­rakteristik af næringsindholdet i den mi­nerogene tilførsel. Kærserien har sit ud­spring i svenske botanikeres arbejde i løbet af 1930'erne og -40'erne med svenske kær (Du Rietz 1 949).

Kærserien introduceres første gang i dansk botanisk litteratur i en afhandling om Rådensig Kær af B. Hansen. De sven­ske termer oversættes til dansk, mens det botaniske inddelingsgrundlag overføres uændret (fig. 1 ) . Rådensig Kær karakteri­seres efter kærserien som overgangsrigkær (Hansen 1958).

I 1970 præsenteres en grundig bearbejd­ning af kærserien tilpasset danske forhold, hvor et antal arter udpeges til og anvendes som skillearter på grundlag af feltstudier. Fire skillearter introduceres, nemlig: Carex flnva (Gul Star), C. lepidiocnrpa, E. palustris og P. farinosa. På dette grundlag karakteri­seres Krogenlund Mose som ekstremrig­kær (Jensen 1970).

kær len

fattigkær poor fen

rigkær rich len

{

{

ekstremfattigkær extreme poor len

overgangsfattigkær transiiianal poor len

overgangsrigkær transiiianal rich len

ekstremrigkær extreme rich len

Figur l. Kærserien. (Efter Hansen 1958.)

The ditferen t fen-types. (Ajler Hansen 1958.)

I de følgende ti til tolv år anvendes kær­seriens terminologi sporadisk i dansk bo­tanisk litteratur. Enkelte lokaliteter er klas­sificeret som ekstremrigkær i de tre første bind i serien om oversigter over botaniske lokaliteter (Gravesen 1976, 1979, 1982) . Worsøe karakteriserer det af ham beskrev­ne vældområde ved Lindenborg Å (Wor­søe 1970, 1973) og seks år senere et kyst­nært vældområde på Mols som ekstrem­rigkær (Worsøe 1979). Nygaard (1982) fastslår tilstedeværelsen af ekstremrigkær i Lille Lyngby Mose. Gravesen (1976, s. 1 7-18, 1979, s. 14) argumenterer for ekstrem­rigkærenes sårbarhed og peger på vegeta­tionstypens tilbagegang på Sjælland og på Fyn ud fra nedgang i antallet eller forsvin­den af flere skille- og følgearter. Samtidig fremhæves E. palustris, C. flacca, C. lepido­carpa, J. subnodulosus, S. ferruginus, S. nigri­cans, L. loeselii, H. monorchis, G. conopsea, P. farinosa og i en vis grad C. marisats som ty­piske for ekstremrigkær. Løjtnant og Wor­søe (1977a) anbefaler bevaring af ekstrem­rigkær og anfører G. conopsea, L. /oeselii, H. monorchis, P. farinosa og S. ferruginus samt Teucrium scordium (Løgurt) som karakteris­tiske for ekstremrigkær (Løjtnant og Wor­søe 1977b).

Gravesen (1976) er således den første til at anføre ekstremrigkærets otte skillearter, mens Løjtnant og Worsøe omtaler fem (jvf. tab. 1 ) . I ingen af tilfældene argumenterer forfatterne for tilstedeværelsen af skillear­ter ved karakteriseringen af vegetationsty­pen.

Udvælgelsen af anvendelige arter til skillearter ved karakteriseringen af mose­typer fremsættes af Vinther (1984, 1 985). Tilstedeværelsen på en lokalitet af en (el­ler flere) skilleart(er) danner grundlaget for en enkel, botanisk metode til fastlæg­gelse af den enkelte mosetype i kærserien. Ved at anvende denne metode undgås mere tidskrævende fysiske og kemiske analyser. Introduktionen af metoden ind­træffer samtidig med erkendelsen af ek­stremrigkærenes store, botaniske betyd­ning. Hermed afdækkes et stort behov for en samlet registrering af vegetationsty­pen.

25

METODER For at imødekomme dette behov iværksat­tes 1987-undersøgelsen. Denne indledtes med en gennemgang af de på Botanisk Museum deponerede oplysninger om de 8 skillearter (tab. 1 ) . Findesteder blev lokali­seret på Kort- og Matrikelstyreisens 4 cm kort. I løbet af månederne juni-august blev henved 300 lokaliteter over hele landet op­søgt i felten med undtagelse af hoved­stadsregionen, Bornholms amt og Fyns amt. For disse tre områder forelå allerede fyldestgørende registreringer af vegeta­tionstypen. Besigtigelsen af en lokalitet blev gennemført på tre niveauer: l. over­sigtlig iagttagelse. Overvejelse: Er der grundlag for en nøjere undersøgelse? Hvis ja: 2. Overfladisk gennemgang. Overvejel­se: Er vegetationstypen tilstede? Hvis ja: 3. Grundig gennemgang ofte med indsam­ling af levende materiale til verifikation og dokumentation.

Videnskabeligt navn Scientific name

Epipactis palustris Juncus subnodulosus

Gymnadania conopsea Herminium monarehis Liparis loeselii Primula farinosa Schoenus ferruginus Schoenus nigricans

Dansk navn Antal lok. Danish name Number o t /oc.

Sump-Hullæbe Butblomstret Siv

Langakset Trådspore Pukkellæbe Mygblomst Melet Kodriver Rust-Skæne Sort Skæne

201 1 58

3 1 5 1 7 32

1 6

Tabel 1 . Ekstremrigkærets skillearter og antallet af re­cente lokaliteter på landsbasis. De seks nederste er i teksten benævnt de sjældne skillearter. (Omarbejdet efterWind 1 988a).

The indicator-species ot the extreme-rich tens and the number o t /ocalities where the species a re known to oc­cur in Denmark (revised atter Wind 1988a).

På alle tre niveauer er på stedet ført nota­ter over de øjeblikkelige iagttagelser. På ni­veau 2 og 3 er tillige udfærdiget floralis ter. Resultaterne af disse feltundersøgelser er kun delvis publiceret, hvilket er tilfældet med oplysningerne for Århus amt, Viborg amt, Nordjyllands amt og Ribe amt (Wind 1990, 1991, 1992a, 1992b) samt for Stor­strøms amt (Ravnsted-Larsen 1990).

Ved revisionen i 1991 blev der rettet for-

26

nyet forespørgsel til amterne om ændrin­ger i de registrerede lokaliteters tilstand samt i deres administrative og forvalt­ningsmæssige forhold. Samtidig under­søgtes, om yderligere lokaliteter med ek­stremrigkærsvegetation var blevet konsta­teret.

Videnskabeligt navn Scientific name

Briza media Carex caespitosa Carex pulicaris Carex dioica Carex hostiana Carex lepidocarpa Carex flacca Cladium mariscus Dactylorhiza incarnata Dactylorhiza majalis Eleocharis quinqueflora Eriophorum latifolium Malinia coerulea

Caltha palustris Galium borealis Gentianella uliginosa Hypericum tetrapterum Linum catharticum Lychnis flos-cuculi Pedicularis palustris Pinguicula vulgaris Salix haslala Seline carvifolia Trollius europaeus Valeriana dioica

Amblyodon dealbatus Calliergon giganteum Campylium elodes Grataneuron commutatum Drepanocladus intermedius Drepanocladus lycopodoides Drepanocladus varnicosus Drepanocladus zendtneri Philonotis calcarea Rhizomnium pseudopu nctatum Scorpidium scorpidioides

Sphagnum auriculatum Sphagnum contortum Sphagnum subnitens Sphagnum teres Sphagnum warnstorfii

Dansk navn Danish name

Hjertegræs Tue-Star Loppe-Star Tvebo Star Skede-Star Krognæb-Star Blågrøn Star Hvas Avneknippe Kødfarvet Gøgeurt Maj-Gøgeurt Fåblomstret Kogleaks Bredbladet Kæruld Blåtop

Eng-Kabbeleje Trenarvet Snerre Eng-Ensian Vinget Perikon Vild Hør Trævlekrone Eng-Troldurt Vibefedt Spyd-Pil Seline Engblomme Tvebo Baldrian

Tabel 2. Udvalgte karakterarter for ekstremrigkær blandt enkimbladede, tokimbladede, bladmosser og tørvemosser.

Se/ected characteristica/ species ot extreme-rich tens among monocotylodones, dicotylodones, bryophytes and sphagni.

Figur 2. Udbredelsen af lokaliteter med ekstremrig­·kærets skillearter i Danmark. På kortet er indtegnet isens hovedopholdslinie og grænserne for landets amter. (Størrelsen af Bornholm er af tegnetekniske årsager fordoblet.) (Omtegnet efter Wind 1988a).

The distribution o f lhe indicaiar-species of lhe extreme­rich fe ns in Demnark. The maxim11m margin af lhe ice­shield af lhe Weichse/ian glaciation and the limits of lhe regions of Denmark a re shown on the map. (The size of the is/and af Bornholm has been en/arged twice for lech­nica/ reasons.) (Redmwn afler Wind 1 988a).

* = lokalitet med tre sjældne skillearter /ocality wilh lhree rare indica101·-species

.A. = lokalitet med to sjældne skillearter /ocality with lwo rare indicaiar-species

+ = lokalitet med en sjælden skilleart /ocality with ane rare indicaiar-species

e = lokalitet med E. palustris og/ eller J. subnodulo­sus locality wilh E. palustris andfor J. sitbnodulosus

27

RESULTATER Ved 1987-undersøgelsen og revisionen 1991 er i alt registreret 331 lokaliteter, hvor en eller flere af ekstremrigkærets skillear­ter optræder (fig. 2). 59 eller 18% af disse lokaliteter rummer en eller flere af de sjældne skillearter. Halvdelen heraf ligger på Bornholm og skyldes den hyppige fore­komst af P. farinosa (tab. 3 & 4).

Af de 331 lokaliteter rummer 7 fire, mens lO rummer tre og 58 rummer to skillearter. Dvs. at 5% af Danmarks ekstrem rigkærslo­kaliteter rummer 3 eller 4 skillearter, mens 18% rummer 2. Hele 77% rummer således kun en skilleart (tab. 4).

Hovedparten af lokaliteterne med eks­tremrigkærsvegetation er i privat eje (fig. 3) . Over halvdelen er uden landbrugs­mæssig drift, mens størsteparten af de lo­kaliteter, der er i regelmæssig drift, anven­des til græsning (fig. 4). Små 30 % af lokali­teterne overvåges (fig. 5). Af trusler mod vegetationstypens eksistens på en lokalitet er afvanding, tilgroning og ændring af driftsform de væsentligste (fig. 6). Vegeta­tionstypen er på hovedparten af lokalite­terne vurderet til at være 'sårbare' eller 'meget sårbare' (fig. 7) . Ved besigtigelserne er plejebehovet vurderet. Det er konstate­ret, at henved firefemtedele af lokaliteterne har et plejebehov, og at dette ved en opde­ling på henholdsvis 'lille' og 'stort' fordeler sig med ca. halvt på hvert af disse behov (fig. 8).

BH FA FY KA NJ

Epipactis palustris 9 2 1 2 1 4 38 Juncus subnodulosus o 9 70 3 6

Gymnadania conopsea o 1 1 o o Herminium monarehis o 3 o o 8 Liparis

.ioeselii 1 2 2 o 6 Primula farinosa 29 1 o 1 o Schoenus ferruginus o o o 1 o Schoenus nigricans o o 1 o 4

UDBREDELSEN AF EKSTREMRIGKÆR I DANMARK Lokaliteter med ekstremrigkærsvegeta­tion forekommer primært i de dele af Dan­mark, der var dækket af is i sidste istid, jvf. fig. 2, tab. 3 & 4. Disse er ikke jævnt fordelt, men optræder stedvis i klynger. Forklarin­gen skal søges i følgende fire forhold, der enten enkeltvis eller oftere kombineret er årsagen til denne spredning:

l. Sammensætningen af jordbunden i kær­området.

2. Kærområdets driftsform. 3. Niveauet af undergrundens kalkover­

flade. 4. Forekommer et ekstremrigkær, vil der

ofte kunne findes flere i samme område.

I nogle dele af landet mangler ekstremrig­kær ifølge 1987-undersøgelserne og revisi­onen 1991 ganske (fig. 2, tab. 3 & 4). I egnen omkring Randers er kalkoverfladens nive­au højt i følge Skov- og Naturstyreisens strukturkort (1988). Her har tidligere fore­kommet flere, veludviklede ekstremrig­kær. L. loeselii er kendt fra kær ved Volk

. Mølle i 1914, fra kær ved Lindegård i 1964 og fra kær ved Skalrostrup 1911 sammen med S. ferruginus og S. nigricans, mens S. ferruginus har optrådt i Enslev Kær 1891 og i eng mellem Svenstrup og True Sø 1912. På Samsø har H. monarehis været kendt på ni lokaliteter i perioden fra 1874 frem til 1906.

RB RK RA SJ SS VB VL v s ÅR DK

6 1 1 9 2 20 29 o 1 7 1 4 201 o o 20 4 8 8 4 6 20 1 58

o o o o o o o 1 o 3 o o 3 o 1 o o o o 1 5 o o 1 o 1 o o 3 1 1 7 o o 1 o o o o o o 32 o o o o o o o o o 1 o o o o o 1 o o o 6

Tabel 3. Den amtsvise fordeling af lokaliteter med ekstremrigkærets skillearte r.

The distribution o f the /ocalities with indicaiar-species o f the extreme-rich tens on the regions in Den mark.

BH = Bornholm FA = Frederiksborg Fy = Fyn KA = København

28

NJ = Nordjylland RB = Ribe RK = Ringkøbing RA = Roskilde

SJ = Sønderjylland SS = Storstrøm VB = Viborg VL = Vejle

VS = Vestsjælland ÅR = Århus DK = Danmark

Vest for isens hovedopholdslinie mang­ler ekstremrigkær nu ganske på nær angi­velserne i Sydvestjylland. Disse er alle spe­cifikt knyttet til grønklitlavninger langs

Figur 3. Ekstremrigkærslokaliteternes ejerforhold.

Properly af tlze localities w it/z extreme-rich Jens.

A = amtligt ejet propert y af tlze regional council

K = kommunalt ejet propert y af the community

P = privatejet private property

S = statsejet national propert y

N=334

293 87.7%

p

Den jyske Vestkyst. Eneste afvigelse fra dette mønster er indlandslokaliteten Vrø­gumkæret, der er opstået oven på en lokal skaldynge (Krog 1982) .

Figur 4 . Ekstremrigkærslokaliteternes driftsform.

Tlze agriculturnl utilization af localities with extreme­rich Jens.

G = Græsning grnzing

H = høslet ha y harvest

U = uden drift 110 farming

N =331

181 54.7% u

142 42.9 %

BH FA FY KA NJ RB RK RA SJ SS VB VL v s AR DK

En skilleart E-lokaliteter 2 1 1 1 3 2 27 6 1 8 2 1 5 22 o 1 1 6 1 25 J-lokaliteter o 1 63 1 4 o o 1 0 4 4 1 4 3 1 2 1 07 B-lokaliteter 22 o o o o o o o o 1 1 o o o 24

To skillearter E+J-Iokaliteter o 6 4 1 1 o o 7 o 4 7 o 3 7 40 E+B-Iokaliteter 6 2 o o 4 o o 1 o 1 o o 3 o 1 7 J+B-Iokaliteter o 1 o o o o o o o o o o o o 1

Tre skillearter E+J+B-Iokaliteter o 1 2 o 1 o o 2 o o o o o 1 7 E+C-Iokaliteter 1 o o o 2 o o o o o o o o o 3

Fire skillearter o 3 o o o o o o o o 7

Tabel 4. Skillearternes fordeling på lokaliteter og på amter.

The distribution o f Ih e indicaiar-species on /ocalities and o n regions in Denmark.

E = Epipactis palustris Amtsforkortelser RA = Roskilde J = Juncus subnodulosus (Abbreviations of Danish regions): SJ = Sønderjylland B = en sjælden skilleart BH = Bornholm SS = Storstrøm

ane rare indicaiar-species FA Frederiksborg VB = Viborg C = To sjældne skillearter Fy Fyn VL = Vejle

Two rare indicaiar-species KA København VS = Vestsjælland NJ Nordjylland AR = Århus RB Ribe DK = Danmark RK Ringkøbing

29

UDBREDELSEN AF SKILLEARTER Skillearternes aktuelle udbredelse og ænd­ringer i forhold til TBU-undersøgelserne (TBU = Topografisk Botanisk Undersøgel­se) er grundigt diskuteret (Wind 1988a). Revisionen 1991 dokumenterer, at de sjældne skillearter fortsat er meget sjældne (fig. 2, tab. 1 , 3 & 4). I perioden 1987-1991 er registreret 124 hidtil ukendte lokaliteter med ekstremrigkærsvegetation, men det er især bestande af E. palustris og J. subno­du/osus, der er registreret.

Ved undersøgelserne i 1987 (Wind 1988a) og i 1991 kan det konstateres, at fle­re bestande af de sjældne skillearter fortsat er stærkt truede, hvis de ikke allerede er forsvundet fra en eller flere lokaliteter. Det­te fald i antallet af bestande og individer af de sjældne skillearter er veldokumenteret indenfor de sidste 200 år (Løjtnant & Wor­søe 1977b).

Et par aktuelle eksempler kan belyse den fortsatte tilbagegang.

S. ferrugin us var i 1 977 kendt på fire loka­liteter, to i Rold Skov-området og to på Sjælland (Løjtnant & Worsøe 1977a, 1977b, Moeslund 1983). Den kunne ikke genfin­des på de to jyske i 1987 (Wind 1988a, 1992a). Worsøe (1990) afskriver mulighe­derne for denne og en række andre, meget sjældne arters fortsatte eksistens på grund af tilgroning som følge af driftsophør i midten af 1950'erne efter fornyede under­søgelser af lokaliteten langs Lindenborg Å i 1990. På den ene sjællandske lokalitet, Krogenlund Mose, er bestanden af S. ferru­ginus reduceret til en enkelt tue (Moeslund 1989) til trods for rejsningen af indhegnin­ger til beskyttelse mod kreaturtramp (Jen­sen 1976). I 1990 kunne imidlertid kon­stateres, at denne sidste tue ikke satte skud (Moeslund, pers. comm.), hvorfor planten må anses for uddød også på denne loka­litet. Tilbage i Danmark er kun tuerne i Vasby Mose. Disse er til gengæld talrige og livskraftige. Hovedstadsrådets pleje­foranstaltninger har klart haft en gunstig indflydelse for artens fortsatte beståen i mosen, idet der i overvågningsperioden 1982-1988 kan konstateres en markant fremgang i antallet af skæne-tuer (Chri-

30

Figur 5. Tilsyn med lokaliteter med ekstremrigkær.

Tile Il/Oll ilaring af Ioenliiies with extre111e-ricil fens.

+ = overvågning IIlOil iiaring

- = intet tilsyn no lilonitaring

N =331

232 70.1%

99 29.9%

Figur 6. Trusler mod bevaring af ekstremrigkærs ve­getation på en lokalitet.

Tile thrents ngninst file preservntion af file extre111e-ricil fen vegetation 011 n /ocnlity.

D = driftsophør end o f fnnning

I = ingen none

T = tilgroning overgrowing

U = urbanisering nrbnnizntio11

N= 483 ./) 45 / ;( 9.3%

282 58.4%

T

149 30.8%

7 u 1.5%

Figur 7. Ekstremrigkærslokaliteternes sårbarhed.

The vulnembility o f Ih e Ioenliiies wilh exlreme-rich fens.

M = meget sårbar very vul11emble

R = robust robust

S = sårbar vulnerable

N = 331 M

s

154 46.5%

6 - R 1.8% 135 40.8%

Figur 8 . Ekstremrigkærslokaliteternes plejebehov.

The need for management o f lhe locnlities with extreme­ricll fens.

I = intet none

L = lille littie

S = stort gren!

N=331

132 39.9%

71 21 .4%

128 38.7%

stiansen og Moeslund 1989, Moeslund 1983).

H. monarehis blev ved besigtigelserne i 1987 konstateret omend fåtallig på det klassiske voksested på Nørholm Enge, hvorfra den har været kendt siden 1947 og har optrådt i 1000-vis (Wind 1992a). Trods grundig eftersøgning er det ikke lykkedes at genfinde H. monarehis hverken i 1988, 1989 eller 1990 (Humlebæk 1991, A. Stef­fensen, pers. comm.).

Nedgangen i antallet af bestande af de sjældne skillearter er reelt større end det, Løjtnant og Worsøe (1977b) konstaterer, idet der er gjort flere fund af bestande af G. eonopsea, H. monarehis og L. /oeselii på nye lokaliteter (Christiansen 1983, 1986, Wind 1988a). De seks sjældne skillearter har alle været fundet i hovedstadsregionen, hvoraf den ene, S. n igrieans, forsvandt allerede i forrige århundrede. Disse fund er fordelt på 65 lokaliteter før 1950. Efter 1950 kendes 14 lokaliteter for de resterende 5 sjældne skillearter; men de 7 af disse lokaliteter er først fundet efter 1950. Den drastiske til­bagegang er fortsat efter 1950. De 5 arter er nu kun kendt på 9 lokaliteter. Heraf er de tre først fundet efter 1980 (Christiansen 1986) .

FALD I HYPPIGHEDEN AF SKILLEARTERNE Det må således konstateres, at ekstremrig­kær er en af de vegetationstyper, der er gå­et stærkt tilbage arealmæssigt på lands­plan set på grundlag af de sjældne skillear­ters drastiske tilbagegang (Løjtnant og Worsøe 1977b, Wind 1988a). Gravesen (1979) omtaler kærtypens tilbagegang på Fyn som følge af afvanding og opdyrk­ning, hvilket har medført, at flere af skille­arterne har betydeligt færre lokaliteter el­ler er helt forsvundet. Ud fra sammenlig­ning mellem ældre findesteder for de sjældne skillearter og de nutidig kendte påviser Christiansen (1986) vegetationsty­pens tilbagegang i hovedstadsregionen. Ved sammenligning af Ravnsted-Larsens status (1990) med beskrivelserne i Grave­sen (1982) kan en tilsvarende drastisk til­bagegang påvises i Storstrøms amt.

31

ANVENDELSE AF SKILLEARTER Anvendelse af enkeltorganismer som skil­learter har længe været kendt og benyttet. Rationelt skovbrug fordrer monokulturer af bestemte træarter. Alt efter sammensæt­ning skaber den enkelte skovtype i løbet af en vis årrække efter plantningstidspunktet bestemte betingelser for skovbundens ve­getation. Den enkelte skovvegetationstype opstår derfor ved et samspil mellem jord­bundsforhold og de indplantede træer. I sammensætningen forventes en række ka­rakteristiske følgearter at optræde. Eksem­plerne er velkendte nemlig bøgeskov, egeskov etc.

På tilsvarende vis anvendes skillearter ved fastlæggelsen af akvatiske vegeta­tionstyper. Tilstedeværelsen af grund­skudsplanterne Isactes echinospora(Gul­grøn Brasenføde), Isactes /acustris(Sortgrøn Brasenføde) og Lobelia dartmanna (Tvepibet Lobelie) benyttes til karakterisering af klarvandede, næringsfattige søer som lo­beliesøer.

Kærseriens mosetyper karakteriseres af den eller de forekommende skillearter. Når en af ekstremrigkærets skillearter (jvf. tab. l) konstateres, hvor stor er da sandsynlig­heden for at den pågældende lokalitet rummer ekstremrigkær? Erfaringerne fra 1987-undersøgelsen (Wind 1988a) og 1991 revisionen viser, at 323 lokaliteter er ek­stremrigkær, dvs. at der i 97,5% af tilfælde­ne er konstateret ekstremrigkær på vokses­tederne for de anvendte skillearter. Af undtagelser kan anføres en bestand af J. subnodulosus fundet omkring dammen på kirkegården i Sønderborg (Wind 1988a) og en bestand af E. palustris på ren kalk på den tørre kanalvold ved Fr. d. VII' s kanal, Løg­stør (Schou 1981) .

At der ved feltundersøgelser er konsta­teret ekstremrigkær i 97,5% af tilfældene, giver metoden en høj grad af sikkerhed. Denne grad understøtter metodens anven­delighed, og den er ofte benyttet i den of­fentlige forvaltning med henblik på regis­trering af mosetyper efter Naturfrednings­lovens §43. (Bjerregaard 1988, Christiansen 1 986, Christiansen & Moeslund 1 982a, 1982b, 1984, 1985, 1989, Hansen 1987,

32

Figur 9. Plejebehov for lokaliteter med de sjældne skillearter.

Tile need for mm w gement af file /ocalities with the rare indicator-species.

I = intet noue

L = lille littie

S = stort great

N = 59

1 9 32.2%

27 45.8%

13 22.0%

Figur 10. Driftens indflydelse (små bogstaver) på den naturlige vegetationsudvikling (store bogsta-ver) (om tegnet efter Vintl1er 1980).

·

The influence af the agriculturnl utilization (smal/ let­ters) an the natura/ successio11 (big /etters) (redrnwn af­ter Vinfiler 1980).

Busksamfund = shrub. Eng = rneadow. Kær = fen. Skov = forrest. Sø = lake. Græsning eller høslet = grazing or hay harvest Ophørende udnyttelse = ending of utilization. Rydning = clearing.

S KOV

J sulK­�sAMrNo KÆR._---"'-'-=-=�"-=-'.:...:..:_.:..:.=-:=-:-- KÆR

r -' ENG sø

Ravnsted-Larsen 1990). For anvendelsen af metoden taler, at den er enkel. Ved fel­tundersøgelse af lokaliteten analyseres ve­getationen, og grundvandets indflydelse kan vurderes. Lokalitetens botaniske vær­di kan bedømmes på stedet ved udfærdi­gelsen af en floraliste over forekommende karplanter og evt. mosser. Metoden kræ­ver således ikke efterfølgende laboratorie­målinger af fysiske og kemiske parametre. Den er derfor yderst anvendelig for den of­fentlige forvaltning, hvor behov for enkle, pålidelige metoder, der umiddelbart fører til et resultat, er stort (Schmidt 1988).

Mod metodens anvendelse kan anføres følgende forbehold. l . En begrænsning er, at metoden er udviklet efter danske vege­tationsforhold. Den kan derfor ikke umid­delbart overføres til andre floraregioner. 2. En anden er, at der ved anvendelsen frem­kommer en kortlægning af skillearters forekomst og ikke vegetationstypers. 3. Metoden kan ikke anvendes til at fastlæg­ge de potentielle ekstremrigkær, hvor skil­learterne ikke forekommer. 4. Undersøgel­ser af, i hvor høj grad de valgte skillearter kun forekommer på lokaliteter, hvor grundvandet har tilstrækkeligt højt kal­kindhold, foreligger ikke.

D RIFf AF EKSTREMRIGKÆR Skillearterne er alle relativt lavtvoksende, hvorfor deres tilstedeværelse er betinget af, at den omgivende vegetation ligeledes er lavtvoksende eller holdes lav. Den na­turlige vegetationsudvikling i kærområ­der fører til dannelsen af skov (fig. 10) . Uden drift og under relativt nedbørsfattige forhold er klimaksvegetationen i rigkærs­og ekstremrigkærsområder blandet løv­skov typisk domineret af Rød-El, hvilket resulterer i dannelsen af skovmose. Denne udvikling kan afbrydes ved drift. Driften bliver således et middel til at bibeholde el­ler fremme lavtvoksende vegetation på en lokalitet, idet fjernelsen af noget af biomas­sen ændrer plantearternes indbyrdes kon­kurrencebetingelser. Den forholdsvis arts­fattige, vedplante-dominerede højskov kan over en årrække afløses af artsrig urte­vegetation domineret af lavtvoksende ar-

ter. Driften af det enkelte kær har afgøren­de betydning for vegetationens udform­ning og sammensætning. Mange skov­klædte kærområder har i alt fald tidligere vist sig velegnede til landbrugsmæssig drift og det specielt ekstremrigkær, idet dannelsen af tørv ofte kun foregår i beske­dent omfang. For at opretholde den lavt­voksende kærvegetation kræves drift i form af ekstensiv græsning eller høslet. I disse tilfælde er vegetations typen, som an­ført indledningsvis, kulturbetinget og der­for af sekundær oprindelse.

Nogle ekstremrigkærslokaliteters belig­genhed er af marginal karakter ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt. Dette sam­menholdt med jordbundens beskaffenhed og vandindhold gør forudsat dræning og opdyrkning ikke finder sted, at de i over­vejende grad er blevet anvendt til netop græsning, hvilket fortsat er den mest ud­bredte driftsform (fig. 4). Hvis drift ikke iværksættes, eller hvis driften indstilles, vil den naturlige vegetationsudvikling (fig. 10) resultere i dannelsen af skov på ny (Bil­le-Hansen & Ravnsted-Larsen 1982, Jensen 1976, Vinther 1980). Undtaget herfra er vis­se typer af kær, hvor vældpåvirkning og jordbundsforhold er af en sådan beskaffen­hed, at buske og træer ikke kan vinde ind­pas også selv om disse områder er uden landbrugsmæssig drift. Dette bevirker, at vegetationsdækket forbliver lavtvoksende og domineret af urter f. eks. i paludella­væld (Wind 1988b).

Disse har formodentlig siden deres dan­nelse altid været skovløse selv i perioder, hvor landet har været næsten helt skov­dækket, og har kun været benyttet til fou­ragering af skovens vilde dyrebestande. Dynamik og vegetationsforhold i disse selvopretholdende vældområder er imid­lertid kun ringe belyst.

TRUSLER De væsentligste trusler, der kan påvirke en given vegetationstype, er varige ændrin­ger af vandstand, driftsform, tilgroning og tilførsel af næringssalte (tab. 5). I visse til­fælde kan dræning af et ekstremrigkær med efterfølgende opdyrkning let gen-

33

nem føres. De udbytternæssige resultater af opdyrkningen har ofte vist sig gunstige som følge af jordbundens høje kalkind­hold.

Ekstremrigkærsvegetation er praktisk taget på hver eneste lokalitet meget følsom overfor varige grundvandsstandsændrin­ger. Indgreb, der medfører ændringer i grundvandsspejlets beliggenhed, anses for at være en indlysende trussel mod vegeta­tionstypens eksistens, at den ikke er med­taget i figur 6. Idet ekstremrigkær er betin­get af grundvandets tilstedeværelse og næringsindhold, vil selv små ændringer i grundvandsstanden og dets indhold af til­gængelige næringsstoffer have afgørende indflydelse på vegetationssammensætnin­gen. På tilsvarende måde kan anlæggelse af drængrøfter både i kærområdet og i dets nærhed have afgørende indflydelse, idet den udtørring, en afvanding automatisk vil medføre, kan fremkalde en drastisk ændring i vegetationssammensætningen, og mere tørketolerante arter fremmes på bekostning af fugtighedskrævende. Ophø­rer driften samtidig, vil de højtvoksende urter samt buske og træer i løbet af kort tid brede sig på bekostning af den lavtvoksen­de vegetation (Vinther 1984, 1985, Wind 1988a).

Omvendt forholder det sig med de ek­stremrigkær, hvor driften som følge af urentabilitet indstilles. Betingelserne for opretholdelsen af lavtvoksende, artsrig ve­getation er fjernet, og resultatet er, at den naturlige vegetationsudvikling kan forlø­be uden påvirkning (fig. 10) . Ændringer af driftsformen bliver således en væsentlig trussel mod opretholdelse af vegetations­typen (fig. 6).

Den naturlige vegetationsudvikling er i sig selv en alvorlig trussel mod den artsri­ge, lavtvoksende ekstremrigkærsvegeta­tions fortsatte eksistens på en lokalitet. Fle­re undersøgelser peger på tilgroning som største enkelttrussel ud over afvanding. På grundlag af 1800 besigtigelser i hoved­stadsregionen har Moeslund og Pinnerup (1984) konstateret tilgroning på over 70% af moselokaliteterne, mens tilgroning an­gives som trussel på 86% af 51 moselokali-

34

Tabel 5. Trusler mod opretholdelse af ekstremrigkærs­vegetation på en lokalitet og vurdering af deres effekt.

Threats against the maintenance of extreme-rich fen vegetation o n a locality and their esfimafed effect.

B = begrænset restricfed

K = kraftig strong

M = middel middle

Trussel

Jagt Samlervirksomhed Forstyrrelse Mekanisk slid Urbanisering Dræning Gødskning Sprøjtning Opdyrkning Afgrødevalg Tilgroning Tilplantning Ændret skovdrift Råstofindvinding

Eutrofiering Miljøgift

Kli maændring Luftforurening Inddæmning Vandløbsregulering

Grundvandshævning

Grundvandssænkning

Threat B M K

Hunting Co/leet ion x Disturbance x Mechanical wear x Urbanizing x Draining x Fertiliza t ion x Spraying x Gullivation x Choice o f crop x Overgrowing x Planting x Change o f forestry x Extraction o f raw material x Eutrophication x Environmental taxie agent x Change of elimate x Air pollution x Damming x Regulation of streams x Raising o f height o f ground water x Lowering o f height o f ground water x

teter i Nyborg kommune (Fyns Amt 1991a) og 81 % i Tommerup kommune (Fyns Amt 1991b).

Direkte næringstilførsel til lokaliteter, der rummer ekstremrigkær, er ud fra et bo­tanisk synspunkt uønsket. Gødskning æn­drer arternes indbyrdes konkurrencefor­hold ved at fremme en række kulturbetin­gede arter på bekostning af de vilde. Her­ved nedsættes artssammensætning og -di­versitet, hvilket dog kan modificeres noget ved forøgelse af græsningstrykket (Mad­sen 1987).

Indirekte kan næringstilførsel til na­boområder være uheldig, da afstrømning

kan føre næringsstoffer med sig til et lavt­liggende kærområde. Orchideerne f. eks. er meget følsomme over for både direkte og indirekte tilførsel af næringsstoffer hvil­ket medfører, at antallet af individer redu­ceres kraftigt, eller at de i værste fald ud­konkurreres. Publikumsslitage i ekstrem­rigkær forekommer sjældent i modsæt­ning til f. eks. hvid klit, grå klit og lichenhe­der. Kærene ligger ofte afsides i forhold til offentlig vej, ligesom deres struktur og fugtighedsgrad ikke indbyder til færdsel. Traditionelt udnyttes denne naturtype ikke til rekreative formål.

En analyse af de af hovedstadsrådet gen­nemførte plejeforanstaltninger 1983-1988 (Christiansen & Moeslund 1989) under­støtter den her fremførte bedømmelse af trusiernes omfang og grad. De hyppigste plejeforanstaltninger, hovedstadsrådet har iværksat, er trærydning samt hegning og indførsel af græsning for at imødegå trus­ler fra ændrede driftsformer og tilgroning.

SÅRBARHED Mange års kontinuerlig drift af et ekstrem­rigkær på en given lokalitet har ganske vist kunstigt fremkaldt en balance i vegetatio­nen, men da kun mindre ændringer i de ydre påvirkninger (tab. 5) kan medføre drastiske ændringer i sammensætningen, er vegetationstypen generelt vurderet til at være sårbar eller meget sårbar (fig. 7). Selv en mindre ændring kan medføre betydeli­ge forandringer i det ideelle vegetations­billede, der er blevet tegnet i indledningen. Denne vurdering af vegetationstypens sår­barhed understøttes af · flere forfattere (Christiansen & Moeslund 1986, Jensen 1976, Ravnsted-Larsen 1990). En mindre gruppe kær er vurderet til at være robuste. Hertil hører lokaliteter i grønklitlavninger langs Jyllands vestkyst og strandenge på Bornholm. Vegetationssammensætningen er relativ stabil selv om mange lokaliteter er uden egentlig drift. Deres plejebehov er følgelig ringe. Disse forhold gør, at grøn­klitlavninger og bornholmske strandenge er unikke, danske vegetationstyper, der rummer elementer af stor national betyd­ning både vegetationsmæssigt og plante-

geografisk. Deres opståen og dynamik er trods deres kystbundethed formodentlig af heterogen karakter, men disse forhold er imidlertid kun sporadisk belyst og falder uden for de her referede undersøgelsers rammer.

PLEJEBEHOV Ønskes vegetationstypen opretholdt på en given lokalitet, kræver dette ofte pleje på grund af ekstremrigkærsvegetationens of­te sekundære oprindelse. En plejes omfang afhænger af vegetationstypen og af mål­sætningen for lokaliteten. Er målsætnin­gen for et givet kær, at lade den naturlige vegetationsudvikling forløbe, er indgreb unødvendige. Er målsætningen at opret­holde artsrig, lavtvoksende ekstremrig­kærsvegetation, er drift ofte en betingelse. Dette betyder forvaltningsmæssigt, at den enkelte lokalitet har behov for pleje. Her skelnes mellem et 'lille' og et 'stort' plejebe­hov alt efter karakter og sum af trusler (fig. 8). På fire ud af fem af lokaliteterne med de sjældne skillearter er plejebehovet bedømt lille eller pleje unødvendig (fig. 9) . Forkla­ringen er, at disse i stort omfang allerede er søgt sikret ved anvendelse af passende ple­jemetoder, og at de førnævnte bornholm­ske strandenge hører til denne gruppe. Omvendt er plejebehovet bedømt 'stort' for en række lokaliteter uden eller med del vis drift.

PLEJEMETODER Valget af den/ de rigtige plejemetode(r) til bevarelsen af artsrig, lavtvoksende eks­tremrigkærsvegetation er af stor betyd­ning. Når en pleje skal iværksættes, er der principielt tale om to forskellige måder, nemlig engangsindgreb og kontinuerlig pleje (Regnell 1975, Vinther 1984, 1 985, 1990).

Af engangsindgreb er rydning af træer og buske i kærområder den mest anvend­te, mens græsning med evt. hegning, slå­ning og evt. efterrydning er mest benyttet som kontinuerlige plejeindgreb. I perioden 1983-1989 er der udført pleje på 38 lokalite­ter i hovedstadsregionen. Heraf er de 13 ekstremrigkær. På 7 af disse er foretaget

35

rydning af uønskede vedplanter, mens hegning med efterfølgende græsning er iværksat på 9. Slåning er udført på to, mens der er foretaget høslet og tørveafskrabning på hver en lokalitet (Christiansen og Moes­lund 1989) .

Erfaringerne fra 1987 -undersøgelsen ty­der på, at de mest velegnede metoder til ·

pleje af ekstrernrigkær, er dem, der kopie­rer tidligere tiders driftsform på lokaliteten (Wind 1988a).

Hovedstadsrådets overvågning af Vas­by Mose viser, at kreaturer er meget veleg­nede til at udføre afgræsningen, mens der ved anvendelse af heste opnås for hårdt græsningstryk (Christiansen og Moeslund 1989, Moeslund 1989).

Det er af stor betydning, at de beramme­de plejeforanstaltninger udføres i samar­bejde mellem lodsejerne og de tilsynsfø­rende myndigheder. Her foreligger tre for­skellige måder:

l . Frivillige aftaler. 2. Driftsstøtte. 3. Naturforvaltningsloven.

Ved den første indgår myndigheder og lodsejer aftaler, der sikrer en hensigts­mæssig drift af en given lokalitet. Ved ind­gåelsen af disse aftaler sikres typisk, at den optimale drift af ekstremrigkæret opret­holdes nemlig græsning eller høslet (se fig. 4), og at kærområdet undgår indgreb i form af afvanding, gødskning og sprøjt­ning. Denne måde kan især anvendes på lokaliteter, der allerede gennem en længe­re periode har været drevet forskriftsmæs­sigt. De to andre måder anvendes gerne, når større indgreb skal udføres for at sikre eller genoprette en ønsket vegetationstype på en given lokalitet. Driftsstøtte indebæ­rer, at der indgås en forvaltningskontrakt mellem myndighed og lodsejer om et år­ligt, fast beløb i tilskud mod visse drifts­mæssige foranstaltninger. Disse udføres af lodsejeren til sikring af den ønskede vege­tationstype eller driftsstøtten kan ydes i form af engangsbeløb til f. eks. rydning og hegning. Endelig kan der efter naturfor­valtningsloven søges om et engangsbeløb til brug for egentlig naturgenopretning.

36

KONKLUSION: BEVARING OG FREDNING Mængden og effekten af trusler og den sto­re sårbarhed kornbineret med plejebehovet gør, at sammensætningen af vegetationen inden for få år kan ændres radikalt selv ved små forstyrrelser på en lokalitet, og at disse ændringer sjældent er gunstige for artsdiversiteten og -tætheden botanisk set. Det kan således konkluderes, at sammen­sætningen af ekstrernrigkærsvegetation i løbet af få år kan ændres væsentligt, eller den kan i værste fald forsvinde helt fra en lokalitet. Det kan samtidig konstateres, at vegetationstypens eksistens i alt fald på nogle lokaliteter er stærkt truet. På grund­lag af 1987-undersøgelsen blev Si lokalite­ter udpeget som særligt bevaringsværdige (Wind 1988a). De seneste fire års registre­ringer af lokaliteter med ekstremrigkærs­vegetation eller supplerende fund af skille­arter på allerede registrerede lokaliteter har medført en revision af hvilke lokalite­ter, der er særligt bevaringsværdige. En­kelte lokaliteter er udtaget, mens et større antal er taget med, således at i alt 125 loka­liteter foreslås overvåget (tab. 6). I forslaget er medtaget alle 17 lokaliteter, hvor der op­træder tre og fire skillearter, de fleste loka­liteter med to og enkelte med kun en skille­art (herunder alle med de sjældne skillear­ter) (tab. 4 & 6). 75% er allerede omfattet af overvågning og i nogle tilfælde af natur­pleje. På grundlag af den forudgående dis­kussion er det derfor meget ønskeligt, a t de resterende 25% af de udpegede lokaliteter ligeledes overvåges. Et plejeprograrn, der tager sigte på at opfylde en målsætning om deres bevaring, bør udarbejdes. Ud fra et botanisk synspunkt er ønsket om at bevare ekstremrigkær - især de veludviklede - me­get stort, fordi vegetationstypen er særde­les artsrig, og fordi flere lokaliteter kan op­vise en artsrigdom, som er noget af det hø­jeste i Danmark med op mod 50 arter pr. rn2 (Bille-Hansen 1985). Ekstremrigkær er tillige voksested for ar­ter, der kun eller tilnærmelsesvis kun fore­kommer her. lO % af de taxa, der er optaget på listen over truede karplanter i Danmark (Asbirk og Søgaard 1991), har deres natur-

Tabel 6. Fortegnelse over Danmarks vigtigste ekstremrig kær. Generelle forkortelser og forklaringer til de enkelte rubrikker: Lb. nr. = løbenummer. TBU dis. = distrikt i Topografisk

Botanisk-Undersøgelse. S k. art = skilleart Sen. fund = årstal for seneste registrerede iagttagelse af skilleart D = ejerforhold. D r. form = driftsform. Ov. = overvågning. Npl = naturpleje. Fred. -status = fredningsstatus. * = lokali­teter af største botaniske betydning, som er nye i forhold til 1 987-undersøgelsen, og hvor overvågning er meget ønskelig eller udføres.

Forkortelser i de enkelte rubrikker: Skillea rier: E= Epipactis palustris. F= Schoenus ferruginus. G= Gymnadenia conopsea. H= Herminium monorchis.

J = Juncus subnodu/osus. L = L iparis /oese/ii. N = Schoenus nigricans. O = Primula farinosa. Ejerforhold: A = amtsligt ejet. K = kommunalt ejet. P = privatejet. S = statsejet. T = kommunalt og privatejet. D riftsform: dgr = delvis græsning. g r = græsning. hø = høslet. ud = uden drift. Overvågning: ov = overvågning. Is = tilsyn. Fredningsforhold: Arstallet for fredningens gennemførsel. V = årstal for udlæggelse til vildtreservat. Oplysningerne i skemaet er dels baseret på oplysninger fra amtskommunerne, dels på 1 987-undersøgelsen (Wind

1 988a) og dels på litteraturen Uvf. litteraturlisten).

Abbreviations and explanations re/a led to the various columns: Lb. nr. = serial number. TBU dis. = disfriet in the To­pographical Botanical-lnvestigation o f Denmark. S k. art = indicator-species. Sen. fund= year o f Ih e la test known regisiration of an indicator-species. D = ownership. Dr. form = agricultural use. Ov. = monitoring. Npl = managing. Fred. -status = protection. * = /ocalities o f the greatest botanical value which a re new compared to Ih e 1987-inves­tigations and where monilaring is s trong/y recommended ar is a/ready in force.

Abbreviations in the single columns: lndicator-species: E = Epipactis pa/ustris. F = Shoenus ferruginus. G = Gymnadenia conopsea. G = Herminium mo­

norchis. J = Juncus subnodu/osus. L = L iparis /oeselii. N = Schoenus nigricans. O = Primula farinosa. Ownership: A = propert y o f the regional council. K= property o f Ih e community. P = private propert y. S = national pro-

perty. T= property o f the community and private property. Agricultural utilization: dg r= partial/y grazing. g r= grazing. hø = ha y harvest. ud= no farming. Monitoring: o v= monitoring. Is = superintendance. Protection: The year in which proteetion was established. V= the year in which the nature reserve was established. Informations in the tab/e has been based upon data from the regional counci/s and on the filerature (see list).

Lb. TBU Lokalitetsnavn S k. nr. dis. art

Bornholms amt: 042 47 Poulsker 1 ELO 043 47 Randkløve EO 044 47 Torpe Bakker EO 045 47 Poulsker 2 EO 046 47 Bølshavn EO 047 47 Ø Iene EO 048 47 lngle Nook EO 049 47 Bastemose o 050 47 Saltune* o 051 47 Østersøbadet* o 052 47 Helligkvinde* o 053 47 Himmerigsport* o 054 47 Frede bo* o 055 47 Ypnested* o 056 47 Kås, Bredeskær* o 057 47 Vallensgård Mose o 058 47 Sølyst* o 061 47 Arsdale* o 063 47 Bølshavn Skanse* o 208 47 Strandby 1 * o 209 47 Strandby 2* o 2 1 0 47 Strandby S* o 2 1 1 47 Risebæk* o 2 1 2 47 Klintebæk* o 2 1 3 47 Randkløve Skår* o 2 1 4 47 Elverhøj* o 21 5 47 Skåret 1 * o 21 6 47 Skåret 2* o 2 1 7 47 Klevstauan* o

Sen. D D r. O v. fund form

1 987 p g r OV 1 986 p ud o v 1 986 p ud nej 1 987 p g r o v 1 986 K ud OV 1 987 s ud nej 1 986 p ud OV 1 986 s ud o v 1 986 p ud OV 1 986 s ud o v 1 986 p ud o v 1 987 p ud o v 1 987 p ud OV 1 986 p ud o v 1 986 K ud OV 1 980 p ud o v 1 986 p ud OV 1 986 A ud o v 1 986 K ud o v 1 986 p ud o v 1 986 p ud o v 1 986 p ud o v 1 986 p ud OV 1 986 p ud o v 1 986 p ud OV 1 986 p ud o v 1 986 K ud o v 1 986 p ud o v 1 986 p ud o v

Pleje-behov

stort intet stort stort intet stort intet stort intet intet intet intet intet intet intet lille intet intet intet intet intet intet intet intet intet intet intet intet intet

Npl Fred. -status

ja 1 990 ja 1 934 ja ja nej ja V 1 940 nej 1 934 nej nej nej 1 970 nej 1 946 nej ja 1 978 nej 1 934 nej ja 1 97 1 j a 1 934 nej 1 978 nej nej nej nej nej nej 1 934 nej 1 934 nej 1 976 nej 1 978 nej 1 978 nej 1 934

37

Lb. TBU Lokalitetsnavn S k. Sen. D D r. O v. Pleje- N pi Fred. -nr. dis. art fund form behov status

Frederiksborg amt: 001 45b Lille Rørbæk EGHL 1 985 p g r o v l i l le nej vers. 2 1 8 44 Skuldelev Kær 2* EL 1 988 p ud o v stort ja 1 951 004 45a Krogenlund EJO 1 985 s g r o v l i l le ja vers. 005 45b Gyldenstrand EH 1 985 p g r o v intet nej vers. 006 45b Lil le Lyngby Mose EH 1 985 s g r OV stort nej 1 989 0 1 0 45a Sortemose EJ 1 985 p g r o v stort ja 1 944 01 1 44 Selsø Sø EJ 1 985 p g r o v l i l le nej 1 948 026 45a Storesølyng E 1 985 p g r o v l i l le nej 1 982 027 45a Bastrup Sø 1 E 1 985 p hø OV l i l le ja 1 948 034 44 Kyndby Kær E 1 985 p ud o v l i l le nej 1 988 036 45b Melby Kær E 1 985 s ud o v intet nej 1 930 040 44 Dalby Hu�e· E 1 987 p g r OV l i l le nej 2 1 9 44 Værebro A* E 1 989 p ud o v l i l le ja vers.

Fyns amt: 064 30 Urup Dam 1 EGJL 1 991 p g r o v l i l le ja 1 973 065 29 Lisbjerg Mose EJN 1 987 p g r OV l i l le ja 1 965 067 28 Maden 1 EJL 1 988 p g r nej l i l le ja vers. 066 30 Hudevad Kær EJ 1 989 p g r OV l i l le ja 225 29 Ringe Mose 2 EJ 1 983 p g r nej l i l le nej 070 29 Fjordmarken 1 * E 1 983 p g r OV l i l le ja 073 32 Arreskov Sø 1 * E 1 986 p ud o v stort nej vers.

Københavns amt: 003 45a Vasby Mose EFJO 1 990 p g r o v l i l le ja 1 968 031 45a lnsulinmosen* E 1 985 p ud o v l i l le ja

Nordjyllands amt: 1 1 2 2 Nørlev Kær EHLN 1 990 p g r o v l i l le nej vers. 1 1 3 2 Kærsgård Klit EHLN 1 991 p g r nej l i l le nej 1 962 1 1 4 2 Vandpiasken EHLN 1 991 p g r nej l i l le nej 1 962 1 1 8 1 Tværsted Kær 1 EHL 1 987 p g r nej l i l le nej 1 20 2 Liver Å* EHL 1 991 p ud nej l i l le nej 1 956 1 1 5 1 3b Hadsund Kær EJL 1 988 p ud nej stort nej vers. 1 1 7 5 Aggersund Kær EN 1 987 p dg r o v intet nej 260 1 1 Nibe* EH 1 989 K dg r nej stort nej 1 974 1 1 6 1 1 Nørholm Enge EH 1 987 p g r o v l i l le ja 1 2 1 Skalle ru p Kær* EH 1 987 p ud nej intet nej 1 26 1 1 Kielsirup Sø EJ 86/91 p g r nej l i l le ja 1 961 1 1 9 1 1 Ersted Veller E 1 977 p ud nej stort nej 1 946 1 22 1 3b Kravdal Kær E 1 981 p dg r nej l i l le nej 1 23 1 0 Stenild Høj E 1 986 p g r nej l i l le nej 1 25 1 1 Låenhus Kær E 1 987 p g r nej l i l le nej 1 966 1 27 6 Valbjerg Sande* E 1 991 s ud nej intet nej

Ribe amt: 1 36 27 Vrøgum Kær E 1 087 p ud o v stort nej 1 987

Ringkøbing amt: 1 40 7 Tambohuse E 1 987 p ud o v stort nej

Roskilde amt: 002 40 El bæk Mejeri EHJL 1 991 p dg r o v stort ja 007 45a Østrup Holme EO 1 990 p g r o v l i l le ja 008 40 Regnemark Mose EHJ 1 990 p g r o v l i l le ja vers. 324 40 Store Tårnby* EHJ 1 991 p g r nej stort nej vers. 009 44 Uglestrup Mose EJ 1 990 p g r o v l i l le ja 1 983 0 1 2 44 Ejby Ådal EJ 1 990 p g r o v l i l le ja 1 940 0 1 4 40 Jersie Mose EJ 1 990 p dg r OV l i l le ja 0 1 5 45a Gøderup Mose EJ 1 990 p ud o v l i l le ja 021 44 Ordrup Skov Kær* EJ 1 990 p ud OV stort nej 1 966

38

Lb. TBU Lokalitetsnavn S k. Sen. D D r. O v. Pleje- N pi Fred. -nr. dis. art fund form behov status

022 45a Gundsømagi e Sø E 1 990 p ud o v stort nej vers. 023 44 Egernæs Kær E 1 990 p g r o v intet nej 1 966 024 44 Hjortesø Mose E 1 990 K ud o v lille ja 274 45a Østrup* E 1 990 p g r o v intet nej 1 976

Storstrøms amt: 1 46 39a Holmegård 1 EL 1 990 p ud o v stort ja 1 987 3 1 5 38 Møns Klint* H 1 991 s ud nej intet nej 1 983 1 48 39a Ræveholms Mose EJ 1 990 p dg r o v stort nej 1 976 280 39a Kostræde* EJ 1 989 p ud o v stort nej 1 988 1 49 39a Ring Strand E 1 987 p ud o v stort nej 1 988 1 50 39a Rettestrup E 1 990 p dg r nej lil le nej 1 5 1 39a Holmegård 2* E 1 991 p ud o v l i l le nej 1 987 1 53 36 Maribo Kær* E 1 990 p g r o v l i l le ja 1 957 1 57 38 Ulvshale 1 * E 1 987 p ud o v intet nej 1 974 284 38 Busemarke Mose* J 1 990 p ud nej stort nej

Sønderjyllands amt: 1 41 48 Vesterris J 1 987 p g r nej l i l le nej o 1 42 48 Barsø E 1 987 p g r nej l i l le nej

Vejle amt: 1 72 24 Boller Kær* J 1 987 p g r o v stort nej

Vestsjællands amt: 1 74 43 Udby Vig 2 EJL 1 987 p ud o v stort nej vers. 1 75 42 Kaldred EL 1 990 p g r o v l i l le nej vers. 1 76 43 Udby Vig 3 EG 1 987 p g r t s l i l le nej vers. 1 77 40 Baghalt Mose EL 1 990 p ud Is stort nej 1 987 1 78 43 Udby Vig 1 EJ 1 987 p ud o v stort nej vers. 1 79 43 Flynder Sø EJ 1 987 K dg r nej stort nej 1 942 1 80 42 Ubberup Kær E 1 990 p g r t s l i l le nej vers. 1 8 1 42 Vesterlyng E 1 987 p g r t s l i l le nej 1 945 1 82 42 Grevens Sø E 1 990 p g r t s l i l le nej vers. 1 86 44 Forklædet* E 1 991 p ud nej stort nej

Viborg amt: 1 58 9 Risum Enge N 1 987 p g r o v l i l le nej 1 974 1 59 1 4 Hammershøj Kær EJ 1 990 p g r nej l i l le nej 1 60 1 4 Vinge Mølle EJ 1 987 p g r nej l i l le nej 1 983 1 6 1 1 4 Kvorning 3 EJ 1 990 p g r nej l i l le nej 1 62 7 Brokær EJ 1 987 p dg r o v stort nej 1 972 299 7 Skyum Bjerge* EJ 1 989 p dg r nej l i l le ja 1 955 1 63 6 Lynge Mose E 1 987 p g r o v l i l le nej 1 988 1 64 7 Søndre Ydby E 1 984 p g r nej intet nej

Arhus amt: 1 90 22a Tved Kær EJL 1 987 p g r o v l i l le ja 1 98 1 1 91 2 1 Tingvad Kær EJ 1 987 K g r t s l i l le ja 1 92 21 Tilst Kær EJ 1 990 p hø Is lille ja 1 93 1 3b Vr. Tørslev EJ 1 987 p g r nej l i l le nej 1 94 1 4 Balling Kalle EJ 1 988 p ud nej stort nej 1 95 22a Sletterhage* EJ 1 987 s ud OV intet nej 306 22a Røjenkær* EJ 1 988 p dg r nej l i l le nej 1 96 1 3b Katbjerg Odde E 1 987 p g r t s stort nej 1 986 1 97 1 4 Læsten Bakker E 1 990 p g r o v l i l le ja 1 969 1 98 1 3b Kjellerup Mose E 1 990 p g r t s l i l le ja 1 99 21 Damsbro Mose* J 1 990 ud o v stort nej 200 21 Skærbro Kær* J 1 990 p ud nej stort nej

39

lige voksested i ekstremrigkær. Blandt dis­se er de seks sjældne skillearter, der alle nu kun findes i ekstremrigkær (Wind 1988a). De har for Danmarks vedkommende altid været knyttet specifikt til denne vegeta­tionstype. Tilbagegang i antallet af findes­teder for skillearterne er samtidig udtryk for reduktionen i antallet af ekstremrigkær. Da skillearternes tilbagegang på landsplan er markant og veldokumenteret (Løjtnant og Worsøe 1977a, 1977b, Wind 1988a), kan dette direkte tages som indicium for vege­tationstypens drastiske reduktion. Disse forhold gør, at vegetationstypen har meget stor botanisk værdi. Dette sammenholdt med den ofte betydelige kulturhistoriske interesse og ønsket om et varieret land­skabsbillede har fremkaldt stærke ønsker om bevaring og beskyttelse af vegetations­typen både på enkeltlokaliteter og som helhed (Christiansen 1986, Christiansen og Moeslund 1982a, 1984, 1985, Gravesen 1976, 1 979, Krog 1982, Nygaard 1982, Wor­søe 1979). Flere lokaliteter med ekstremrigkær har været eller er genstand for krav om fred­ning, hvorved Danmarks bedste ekstrem­rigkærslokaliteter kan sikres intakte for ef­tertiden. Ekstensiv græsning og høslet uden tilførsel af gødning har fundet sted på flere ekstremrigkærslokaliteter uæn­dret i århundrede (Worsøe 1986), indtil landbrugsudviklingen har gjort driften af disse områder urentable. Derfor er det bå­de ud fra et botanisk og et kulturhistorisk synspunkt vigtigt, at de bedste ekstremrig­kær bevares.

TAK En hjertevarm tak for tilsendelse af oplys­ninger skal rettes til John Brandbyge, Sø­ren Grøntved Christiansen, Hans Jørgen Degn, Lisbeth Emsholm, Finn Hansen, Pe­ter Leth, Sten Moeslund, Peder N. Nielsen, Lis Ravnsted-Larsen, Jes P. Schmidt, Anne Marie Steffensen, Erik Vinther, Axel Voigt og Jens Wahl, til Carsten Humlebæk og John Knudsen for teknisk assistance samt til Peder Agger, Sten Asbirk og Søren Grøntved Christiansen for kritisk gennem­læsning af manuskriptet.

40

TILFØJELSE Efter manuskriptets endelige afslutning medio august 1991 er yderligere to hidtil, ukendte lokaliteter med ekstremrigkærs­vegetation konstateret. I begge tilfælde er

· skillearten J. subnodulosus. Den ene ligger på Løjtland i Sønderjyllands amt, mens den anden ligger ved Onsild Å vest for Ho­bro i Nordjyllands amt. Det totale antal lo­kaliteter med ekstremrigkærsvegetation bliver således 333.

SAMMENFATNING I 1987 blev lokaliteter med ekstremrigkær registreret i Danmark. Denne registrering blev revideret i 1991 . Herved er konstateret i alt 331 lokaliteter, der rummer ekstrem­rigkærsvegetation (fig. 2). Ekstremrig­kærsvegetation er i Danmark botanisk de­fineret ved forekomsten af en eller flere af følgende skillearter: Sump-Hullæbe, Melet Kodriver, Mygblomst, Pukkellæbe, But­blomstret Siv, Rust-Skæne, Sort Skæne og Langakset Trådspore. For at kunne tale om kær, skal grundvandets indflydelse på lo­kaliteten fastlægges. Feltundersøgelser af dets indflydelse har godtgjort, at 97,5% af lokaliteterne for en eller flere af skillearter­ne rummer ekstremrigkær. Fund af en skil­leart på en lokalitet kan således med stor sikkerhed anvendes som metode til ud­pegning af vegetations typen. Kun en min­dre del af lokaliteterne med ekstremrig­kærsvegetation er formodentlig af primær oprindelse. Hovedparten er af sekundær, idet vegetationstypens opretholdelse er af­hængig af driftsform. Græsning og i min­dre omfang høslet er de vigtigste driftsfor­mer. Ved driftsophør bliver den naturlige succession i form af tilgroning en trussel mod den lavtvoksende, artsrige ekstrem­rigkærsvegetation. Tilgroning i forbindel­se med driftsophør er sammen med dræ­ning og gødskning de væsentligste trusler mod opretholdelsen af vegetations typen.

Ekstremrigkærsvegetation er derfor for­svundet fra mange lokaliteter og dette er hovedårsagen til, at vegetationstypen er i tilbagegang på landsplan. Overvågning og naturpleje er metoder, der kan anvendes i bestræbelserne på at bevare vegetations ty-

pen. Mange af de ekstremrigkærslokalite­ter, der huser de sjældne skillearter, over­våges og plejes i forvejen på grund af de store botaniske interesser, der er forbundet med beskyttelsen af bestande af sjældne og truede arter. Ca. 10% af de arter af karplan­ter, der er medtaget i "Rødliste 90", optræ­der i ekstremrigkær. Det anbefales derfor, at de botanisk mest værdifulde lokaliteter med ekstremrigkær fortsat plejes og at be­stande af sjældne plantearter overvåges for at kunne fastslå ændringer i lokaliter­nes tilstand.

SUMMARY

Preservnfion o f exfreme-ricl! f ens in Den mark. In 1987 localities in Denmark with extreme-rich fens

were recorded (Wind 1988a). This registration has been revised in 1991. 331 Joealities containing extreme-rich fen vegetation have been record ed (fig. 2). Extreme-rich fens are defined botanically by the occurrence of indi­cator-species (tab. 1). The occurrence of fens a re depen­dant of the level of the ground water. Field-investiga­tion of the influence by the ground water has shown that 97,5% of the Joealities where indicator-species oc­cur are extreme-rich fens. !t can be argued that the oc­currence of one or more of the indicator-species in question (tab. l) on a locality can be used with a high degree o f significance as a method to confirm the occur­rence of the vegetation-type. The ad vantages and dis­advantages of the use of this method are discussed.

The occurrence of typical extreme-rich fen vegeta­tion (tab. 2) is dependent on available calcareous ground water. The vegetation-type is characterized by lowgrowing species, great diversity and abundance of species (approx. 50 species per. m').

A minor amotmt of the Joealities with extreme-rich fen vegetation mig h t be o f primary origin as the vegeta­tion-type is mostly of secondary origin because of its dependency on agricultural utilization of man y locali­ties with grazing and to a lesser extent ha y harvest as the most important modes of farrning (fig. 4). Thus, the natura! succession by overgrowing becomes a threat against the lowgrowing, species-rich extreme-rich fen vegetation if the agricultural use of the Joeali ty ceases. Together with draining and fertilization overgrowing because of end of farming are the most irnportant threats against this vegetation-type (fig. 6, tab. 5). In faet, extrerne-rich-fen-vegetation has become extinct on many Joealities and it is the major reason that the nurnber of Joealities with this vegetation-type has de­creased.

Modes of monitoring and ways of management for the preservation of the vegetationtype are discussed as the needs for operation on man y Joealities a re strongly recommended (fig. 8). Many of the Joealities with ex­treme-rich-fens where the rare indicator-species occur are on the other hand under management already be­cause of the great botanical interests in preservation of

the populations of the occurring rare and endangered species (fig. 9). Approx. 10% of the vascular plant spe­cies Iisted in the Danish Red Data Book (Asbirk & Søgaard 1991) are found in extreme-rich fens. The most supreme extreme-rich fen Joealities are recomrnended for monitoring (tab. 6) and their tentative ways of man­aging and proteetion are pointed out.

LIDERATUR

Asbirk, S. & S. Søgaard, 1991: Rødliste 90 - særligt be­skyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. - Mil­jøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm.

Bille-Hansen, J., 1985: Kampagneår for græsningsarea­ler - grønne enge, men hvor længe? - URT 1985: 54-58.

Bille-Hansen, J. & L. Ravnsted-Larsen, 1982: Moser, sø­er og naturfredningsloven - ekskursions beretning. -URT 1982: 3-9.

Bjerregaard, 0., 1988: Strandenge ved Limfjorden. -Nordjyllands amtskommune. Ålborg.

Brandt, S., 1 987: Grønne enge - men hvor længe? - Gejr­fuglen 23: 48-55.

Christiansen, S. G., 1983: Ny lokalitet for Langakset Trådspore og Pukkellæbe. - URT 1983: 8-12.

Christiansen, S. G., 1986: Ekstremrigkær - plantesam­fund i tilbagegang. - URT 1986: 118-123.

Christiansen, S. G. & S. Moeslund, 1982a: Udbredelsen af ekstremrigkær, Butblomstret Siv og Sump-Hullæ­be i hovedstadsregionen. - URT 1982: 72-75.

Christiansen, S. G. & S. Moeslund, 1 982b: Botanisk overvågning af moser i hovedstadsregionen 1982. -Hovedstadsrådet. København.

Christiansen, S. G. & S. Moeslund, 1984: Botanisk over­vågning i hovedstadsregionen 1984. Moser, strand­enge, heder og overdrev. - Hovedstadsrådet. Køben­havn.

Christiansen, S. G. & S. Moeslund, 1985: Botanisk over­vågning i hovedstadsregionen af moser, strand enge, heder og overdrev 1985. - Hovedstadsrådet. Køben­havn.

Christiansen, S. G. & S. Moeslund, 1989: Botanisk over­vågning i hovedstadsregionen 1982 - 1989. - Hoved­stadsrådet. København.

Du Rietz, G. E., 1949: Huvudenheter och huvudgranser i svensk rnyrvegetation. - Sv. Bot. Tidskr. 43: 274-309.

Fyns Amt, 1991a: Moser i Fyns Amt - Nyborg Kommu­ne. - Fyns Arnt, Teknik- og Miljøforvaltningen. Land­skabsafdelingen. Odense.

Fyns Arnt, 1991b: Moser i Fyns Amt - Tornmerup Kom­mune. - Fyns Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen. Landskabsafdelingen. Odense.

Gravesen, P., 1976: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjælland. - Miljøministeriet. Frednings­styrelsen. København.

Gravesen, P., 1979: Foreløbig oversigt over botaniske "lokaliteter. 2. Den fynske Øgruppe. - Miljøministe­riet. Fredningsstyrelsen. København.

Gravesen, P., 1982: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 3. Lolland, Falster, Møn og Bornholm. -Miljøministeriet. Fredningsstyrelsen. København.

Gravesen, P., 1983: Foreløbig oversigt over botaniske

41

lokaliteter. 4. Sønderjyllands amt. - Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. København.

Gravesen, P., 1986: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 5. Vejle amt. - Miljøministeriet, Frednings­styrelsen. København.

Hansen, B., 1958: Rådensig Kær. - Bot. Tidsskr. 54: 126-159.

Hansen, F., 1987: Bornholms strandenge. - Bornholms amtskommune. Teknisk Forvaltning.

Humlebæk, C. (red.), 1991: Naturlokalitetsregisteret. Overvågning af orkideer 1990. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm.

Jensen, J., 1970: Engene, fattigkær og rigkær. - i: Bocher, Nielsen og Schou: Damnarks Natur, bind 7: 365-394. -Politikens Forlag. København.

Jensen, J., 1976: Plejeproblemer i rigkær. - i: J en sen, A. og C. H. Ovesen: Symposium. Drift og pleje af våde områder i de nordiske lande: 41-5 1 . - Reparts from the Botanical lnstitute, University of Aarhus. Århus.

Krog, C., 1982: Vrøgum-kæret - et vestjydsk rigkær. -URT 1982: 99-106.

Løjtnant, B. & E. Worsøe, 1 977a: Truede danske planter. - URT 1 977: 105-107.

Løjtnant, B. & E. Worsøe, 1977b: Foreløbig status over den dansk flora. - Reparts from the Botanical lnstitu­te, University of Aarhus. Århus.

Madsen, K. J., 1 987: Gødskning af en fersk eng. - URT 1987: 87-93.

Mentz, A., 1912: Studier over danske Mosers recente Vegetation. - Bot. Tidsskr. 31: 1 77-463.

Moeslund, S., 1983: Rust-Skæne i Vasby mose. - URT 1983: 15-19.

Moeslund, S., 1989: Overvågning og pleje af Melet Ko­driver (Primula farinosal i hovedstadsregionen. -URT 1989: 68-80.

Moeslund, S. & S. P. Pinnerup, 1984: Trusler og indgreb mod moser, heder, overdrev og strandenge i hoved­stadsregionen. - URT 1984: 74-79.

Nygaard, E., 1982: Lokalitetsbeskrivelse af Lille Lyng­by Mose. - URT 1982: 119-123.

Rasmussen, P. & H. Tranberg, 1988: Sump-Hullæbe på Fyn. - URT 1 988: 90-93.

Ravnsted-Larsen, L., 1990: Bevaringsplan for ekstrem­rigkær i Storstrøms amt. - Storstrøms amt. Land­skabskontoret Nykøbing F.

Regne!!, G., 1975: Dyngets naturreservat. - Medd. Avd.

42

fOr Ekologisk Botanik. No. 38. Lunds Universitet. Lwtd.

Sclunidt, J. P., 1988: Vejledning i metoder til overvåg­ning af botaniske lokaliteter. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm.

Schou, J. C., 1981: Floraen ved Frederik VII's kanal. -Flora og Fatma 87: 31-36.

Skov- og Naturstyrelsen, 1988: Kalkoverfladens struk­tur. Kort over Danmark i 1 :500 000. - Miljøministe­riet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm.

Vin t her, E., 1980: Enge og kær - Truede samftmd. - URT 1980: 99-105.

Vinther, E., 1984: Enge og moser. - i: Gyrsting, L. & C. H. Ovesen: Plejebogen: 85-96. - Miljøministeriet. Fred­ningsstyrelsen. København.

Vinther, E., 1985: Moseplejebogen. - Miljøministeriet. Fredningsstyrelsen. København.

Vinther, E., 1991: Moseplejebogen. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm.

Wind, P., 1988a: Overvågning af ekstremrigkær 1987. ­Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hørs­holnt.

Wind, P., 1988b: Fem fund af Gul Stenbræk (Saxifraga hirculus L.). - URT 1988: 68-76.

Wind, P., 1990: Oversigt over botaniske lokaliteter. 7. Århus amt. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrel­sen. Hørsholm.

Wind, P., 1991 : Oversigt over botaniske lokaliteter. 8. Viborg amt. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrel­sen. Hørsholm.

Wind, P., 1992a: Oversigt over botaniske lokaliteter. 9. Nordjyllands amt. - Miljøministeriet. Skov- og Na­turstyrelsen. Hørsholm. (I trykken.)

Wind, P., 1992b: Oversigt over botaniske lokaliteter. 10. Ribe amt. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrel­sen. Hørsholm. (I trykken.)

Worsøe, E., 1970: Flora og vegetation ved Lindenborg Å i Rold Skov. - Flora & Fauna 74: 131-143.

Worsøe, E., 1973: Flora og vegetation i Rold Vesterskov 1973. - Flora & Fawta 80: 81-92.

Worsøe, E., 1979: Ekstremrigkær. Markmose Bro. - URT 1979: 16-20.

Worsøe, E., 1986: Høenge og engdrift i Danmark før ud­. skiftningen. - Flora og Fauna 92: 35-48. Worsøe, E., 1990: Lindenborg Ådal i Rold Skov 1990. ­

Flora og Fauna 96: 57-61 .

Afdelingsleder dr. phil. Børge Schøtz-Christensen og fru Kit Schjøtz-Christensens Mindefond

Fondens formål er at støtte entomologiske indsamlinger i det palæarktiske områ­de til fordel for Naturhistorisk Museum, Århus samlinger. Fondets fjerde uddeling finder sted i januar 1993. Der er ca. 25.000 kr. til rådighed til fordeling på flere projekter. Der vil blive lagt vægt på projekter vedr. Danmark, faunistisk forsømte lokalite­ter og grupper, samt projekter med conservation-sigte. Ansøgerne kan indhente oplysninger hos Naturhistorisk Museums entomologer. Ansøgningsfristen er 15. december 1992. Ansøgningen bør indeholde beskrivelse af projektet med budget samt oplyse, om der søges støtte fra anden side. Der kan ikke forventes støtte til løn. Ansøgningen sendes til:

SCHJØTZ-CHRISTENSENS MINDEFOND Naturhistorisk Museum · Universitetsparken · 8000 Århus C · Tlf. 86 12 97 77

Manuskriptets udformning m.v.

Manuskriptet afleveres maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred venstremargin. Latinske slægts- og artsnavne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode sort­hvide fotografier og tegninger udført med sort tusch på hvidt tegnepapir. Til bogstaver og tal på figurerne kan anvendes påføringstegn, f.eks. »Letraset«. Eventuelle tabeller skal være enkle og overskuelige og gerne udført, så de kan affotograferes direkte til brug i sat­sen. Ved fremstilling af tegninger og tabeller må der tages hensyn til bladets format. Figu­rerne reproduceres i bredderne: 63 mm, 90 mm eller 135 mm. Originalerne bør være noget større. Figurer og tabeller afleveres på særskilte ark. Det samme gælder figur- og tabeltek­ster.

Citater angives i teksten med forfatternavn og årstal (f.eks. : Knudsen 1955) . Den an­vendte litteratur samles i en liste med de citerede forfattere i alfabetisk rækkefølge efter følgende mønster:

Knudsen, V.S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61 : 25-39. Forfatteren får tilsendt spaltekorrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgå­

ende. Rettelser mod manuskriptet kan forlanges betalt af forfatteren. Om ønskes kan for­fattere til større artikler få 50 særtryk gratis.

Formændende for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad:

Jylland: studielektor Ernst Torp, Nørrevang 19, 7300 Jelling.

Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidnn, Sundtoften 230, 4800 Nykøbing F.

Fyn: Knud Knudsen, Birgits Alle 15, 5250 Odense SV.

43

0 5 1 9 4

H A R A L D K R O G

S K I F T E V E J 2 3 2 8 2 0 G E N T O F T E

5 4 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

0 0

Hans Jørgen Degn: Bestanden af urfugl (Lyrurus tetrix) i Danmark 1 992. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Michael Carlsen: Identifikation ved opmåling af kranier fra skovmus (Apodemus sylvaticus) og halsbåndsmus (Apoden1us flavicollis) fundet i uglegylp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Flemming Thorning-Lund og Eiler Worsøe: Nogle hovedtræk i Høstemark Skovs vegetation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Peter Neerup Buhl: Telenornus asperus Kozlov og Kononova, 1978 ny for Danmark (Hymenoptera: Scelionidea) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Svend Larsen: Fund af myreløve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Aksel Bo Madsen og Toke Skytte: Husmår (Martes foina) samler sten på loft.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Martin Hesseløe og Jan Kjærgaard Jensen: Ynglefugle ved Kloster-mølle og Morup Mølle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Peter Wind: Bevaring af ekstremrigkær i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Boganmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 12, 14, 18, 22 Modtagne publikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18