Vindmøller ved Bedsted Overdrev - Ringsted

Vindmøller ved Bedsted OverdrevVurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV)

Januar 2010

VINDMØLLER VED BEDSTED OVERDREV

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt miljøvurdering af planforslag (MV). Januar 2010.

Udarbejdet for:

Ringsted KommuneRådhuset, Sct. Bendtsgade 14100 Ringsted

Udarbejdet af:

Arkitektfirma Mogens B. LethMagnoliavej 167700 Thisted

Bidrag fra:

Wind1 A/S (WindPro-beregninger)

Biolog Jan Durinck

Bygherre:

Wind1 A/SHolgersgade 17900 Nykøbing Mors

Forside- og bagsidefoto:

Henholdsvis projektforslaget og eksisterende for-hold set fra området nord for Nordrup.

INDHOLD

1. FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

2. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52.1. Forslag og alternativer . . . . . . . . . . . . . .52.2. Hovedproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . .62.3. Redegørelsens opbygning . . . . . . . . . . .62.4. Lovgivning og planlægning . . . . . . . . . .72.5. Sammenfattende tabel . . . . . . . . . . . . .11

3. PROJEKTBESKRIVELSE . . . . . . . . . .123.1. Anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .123.2. Aktiviteter i anlægsfasen . . . . . . . . . . .133.3. Aktiviteter i driftsfasen . . . . . . . . . . . . .133.4. Sikkerhedsforhold . . . . . . . . . . . . . . . .143.5. Demontering af vindmøller . . . . . . . . .14

4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET . . . . .164.1. Landskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164.2. Kulturlandskabet . . . . . . . . . . . . . . . . .184.3. Visuel påvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . .204.4. Visualiseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .244.5. Samlet vurdering

af landskabelige forhold . . . . . . . . . . .68

5. FORHOLD TIL NABOER . . . . . . . . . . .715.1. Afstand og visuelle forhold . . . . . . . . .715.2. Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .765.3. Skyggekast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .785.4. Samlet vurdering af naboforhold . . . . . .78

6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT .816.1. Luftforurening og klima . . . . . . . . . . . . .816.2. Geologi og jordbund . . . . . . . . . . . . . . .816.3. Naturbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . .826.4. Arealanvendelse og ejendomsforhold . .866.5. Ressourcer og affald . . . . . . . . . . . . . .866.6. Lufttrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .866.7. Radiokæder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .876.8. Befolkning og sundhed . . . . . . . . . . . . .876.9. Øvrige miljømæssige forhold . . . . . . . .886.10 Samlet vurdering

af øvrige miljømæssige forhold . . . . . .89

7. ANDRE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . .907.1. 0-alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .907.2. Manglende viden . . . . . . . . . . . . . . . . .917.3. Overvågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91

8. REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . .92

VINDMØLLER VED BEDSTED OVERDREV 2

Vindmøller ved Bedsted OverdrevVurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV)

Januar 2010

VINDMØLLER VED BEDSTED OVERDREV3


1. FORORD

Projekt for nye vindmøller

På baggrund af et konkret indkommet projektfor-slag, besluttede Ringsted Kommune i juni 2007 atigangsætte planlægningsprocessen for et vindmøl-leprojekt ved Bedsted Overdrev ca. 4 km øst forRingsted. I efteråret 2007 blev der gennemført endebatfase, hvorefter det blev besluttet at afventeen samlet vindmølleplan for kommunen. Denne erudarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2009-2020, som blev endeligt vedtaget i maj 2009. Pådenne baggrund blev det besluttet at videreføreplanlægningen for projektet ved Bedsted Over-drev.

Ringsted Kommune har udarbejdet et forslag tilkommuneplantillæg med tilhørende VVM-rede-gørelse for vindmølleprojektet ved Bedsted Over-drev samt et forslag til lokalplan. Nærværenderedegørelse indeholder en beskrivelse af projektetved Bedsted Overdrev og et 0-alternativ (det vilsige konsekvenserne af at projektet ikke gennem-føres), samt en vurdering af virkningerne på mil-jøet (VVM). VVM-redegørelsen er udformet så dentillige opfylder kravene til miljøvurdering (MV) afforslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr.232.

VVM-proces og Miljøvurdering

I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivnin-gens krav til procedurer og til redegørelsens ind-

hold, herunder de særskilte krav, der er gældendefor miljøvurdering af planforslagene.

Det fremgår heraf, at der er krav om høring afandre myndigheder i forbindelse med fastlæggelseaf miljøvurderingens omfang, og der er redegjortfor de udtalelser, som er indkommet fra StatensLuftfartsvæsen, der har været hørt som berørtmyndighed.

I forbindelse med miljøvurderingen skal der desu-den redegøres for påtænkte foranstaltninger ved-rørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirk-ninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3,hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fravindmøllerne er den væsentligste miljøpåvirkning,som kræver overvågning.

Ved den endelige vedtagelse af planforslagene erder herudover krav om udarbejdelse af en sam-menfattende redegørelse for hvordan miljøhensyner integreret i planerne, og hvorledes miljørappor-ten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget ibetragtning. Den sammenfattende redegørelseskal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagneplan er valgt på baggrund af rimelige alternativer,der også har været behandlet, samt hvorledesmyndigheden vil overvåge de væsentlige miljø-påvirkninger af planerne.

Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rap-port ligger til grund for et ikke-teknisk resumé,hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer ergengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat sombilag til lokalplanen med det tilhørende kommune-plantillæg for vindmølleområdet.


2. INDLEDNING

2.1. Forslag og alternativer

Projektforslaget omfatter to nye vindmøller, somplaceres ca. 4 km øst for Ringsted ved BedstedOverdrev i et landskabsområde, som allerede idag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står en69 m høj vindmølle på 750 kW. Denne mølle for-udsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møl-ler. Derudover står der to møller, som ligeledeshar en højde på 69 m, ca. 1½-2 km vest forBedsted Overdrev. De planlagte nye vindmøller

har en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på90 m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vinge-spids på 125 m over terræn. Vindmøllerne harhver især en effekt på 1,8 MW.

Ringsted Kommune gennemførte i efteråret 2007en debatfase for projektet ved Bedsted Overdrevog for et projekt ved Eskilstrup i den sydøstlige delaf kommunen. Begge områder var udlagt til vind-møller i Regionplan 2005-2016 for VestsjællandsAmt. I debatoplægget var der lagt op til at projek-terne skulle gennemføres under statens sane-ringsordning, som har til formål at fremme udbyg-ningen af vindkraft på land og øge andelen af ved-varende energi. Der ydes således økonomiskkompensation til projekter, hvori der indgår ned-tagning af ældre vindmøller med effekter på 450kW og derunder. Efterfølgende blev det imidlertid idecember 2007 besluttet, at den videre planlæg-ning for de to projekter skulle afvente en ny samletvindmølleplan for kommunen. Denne er udarbej-det i forbindelse med Kommuneplan 2009-2020,som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 11. maj2009. Tidsplanen for vindmølleprojektet inde-bærer, at det ikke længere er muligt at gennem-føre projektet under saneringsordningen, som for-udsætter at de nye møller er sat i drift indenudgangen af 2010. Der vil derfor ikke indgå sane-ring af ældre møller i projektet udover nedtagningaf den eksisterende mølle i området ved BedstedOverdrev.

I debatfasen fremkom generelle forslag om alter-native placeringer af vindmøller på havet, langsmotorvejsnettet eller i Åmosen, samt et forslag omat opstille mindre vindmøller. Kommunen kan ikkeplanlægge for opstilling af vindmøller på haveteller i nabokommunerne, herunder i Åmosen, somi øvrigt indgår i et større uforstyrret landskab og erudpeget som internationalt naturbeskyttelsesområ-

de og omfattet af fredninger mv. I Kommuneplan2009-2020 for Ringsted Kommune udlægges i alt13 områder til store vindmøller, herunder områdetved Bedsted Overdrev. Der skal gennemføressærskilt planlægning med VVM-redegørelser forkonkrete projekter i hvert enkelt område, der såle-des ikke i planlægningsmæssig sammenhængskal betragtes som alternativer. Et alternativ medopstilling af mindre vindmøller svarende til deneksisterende mølle i området er ikke tidssvarendei forhold til de møller, som er på markedet i dag,og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttetoptimalt. På baggrund af ovenstående overvejel-ser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger afomgivelserne samt ønsket om at sikre den størstmulige produktion af vedvarende energi, harRingsted Kommune valgt ikke at undersøge deforeslåede alternativer nærmere.

Bygherren har herudover undersøgt mulighedernefor alternative opstillinger med i alt tre møller ellermed to møller, som placeres med mindre indbyr-des afstand, men det har ikke været muligt atopnå de nødvendige lodsejeraftaler. Ud fra etsamlet skøn er det vurderet, at det aktuelle pro-jektforslag med to møller på 125 m vil være mestoptimalt i forhold til etableringsomkostninger, for-ventet produktion mv.

Sideløbende med projektet ved Bedsted Overdrevgennemføres særskilt planlægning for et projektfor opstilling af op til tre store vindmøller vedEskilstrup i den sydøstlige del af RingstedKommune. Dette projekt behandles således ikkenærmere i nærværende VVM-redegørelse, somdog redegør for det visuelle samspil mellem de toanlæg.

Kort 2.1. Vindmølleområdets placering. Mål 1:250.000.

PROJEKTFORSLAG

Det undersøgte projekt omfatter opstilling af to nyemøller med en totalhøjde på 125 m, og herudoverer der redegjort for 0-alternativet. Ved en realise-ring af projektet vil den eksisterende vindmølle iområdet blive nedtaget.

I forbindelse med 0-alternativet vil den eksisteren-de vindmølle i området blive stående.

Produktion

En afgørende faktor for en vindmølles produktioner rotorens størrelse. Jo større areal, der bestry-ges af vingerne, desto mere energi kan der hentesud af vinden. De to vindmøller i projektforslagethar hver et bestrøget areal på ca. 6.350 m² sva-rende til i alt ca. 12.700 m². Til sammenligning harden eksisterende mølle i vindmølleområdet vedBedsted Overdrev et bestrøget areal på ca. 1.500m². De nye vindmøller vil desuden kunne dragefordel af de højere vindhastigheder, som hersker istørre højder over terræn.

Projektforslagets samlede produktion er vurderettil ca. 12.000 MWh pr. år, svarende til ca. 3.390husstandes årlige elforbrug (3.540 kWh/hushold-ning/år i 2007) [16]. Den eksisterende vindmølle i0-alternativet har en årlig produktion på ca. 1.320MWh pr. år, svarende til ca. 390 husstandes årligeelforbrug.

2.2. Hovedproblemer

De to vindmøller, der planlægges opstillet vedBedsted Overdrev, placeres i et område med rela-tivt stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser,hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, ogbegrænser gener i form af støj og skygge. I kraftaf møllernes højde og rotordiameter kan der sikresen optimal udnyttelse af områdets vindenergi.

Placeringen rejser følgende hovedproblemer, somsærligt beskrives og vurderes i redegørelsen:

Støj- og skyggepåvirkning: To vindmøller à 125 mvil blandt andet give skyggekast over et stortområde.

Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskelmellem vindmøllernes skala og de øvrige land-skabselementer. De store møller vil kunne væresynlige over meget stor afstand. Møllerne opstillesmed relativt stor indbyrdes afstand.

Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn tilbeskyttede naturarealer mv.

Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn tilarkæologiske interesser og kulturhistoriske byg-ninger og anlæg i landskabet. Der er bl.a. beskyt-tede diger i området.

Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med total-højder på over 100 m kan udgøre en fare for luft-trafikken og kan kræves afmærket. Møllerne pla-ceres ca. 4 km øst for Ringsted Flyveplads, der erbeliggende i den sydøstlige udkant af Ringsted.

2.3. Redegørelsens opbygning

Redegørelsen med vurderinger af virkningerne påmiljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er etforord.

2. Indledning omfatter en overordnet præsentationaf projektet og en redegørelse for de lov- og plan-lægningsmæssige forudsætninger.

3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere tekniskbeskrivelse af projektforslaget.

4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørel-se og vurdering af påvirkningen af kulturlandska-bet og den visuelle påvirkning illustreret med visu-aliseringer.


Kort 2.2. Vindressourcer i Ringsted Kommune.Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i enhøjde på 70 m over terræn [14]. Ud fra et vindtek-nisk synspunkt vurderes området at være egnet tilopstilling af de store vindmøller, der er udviklet tilområder med lav til middel vind. Det er kun i kyst-områder, at vindens energiindhold er væsentligthøjere.

5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse fornabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirk-ning, støj og skyggekast.

6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en rede-gørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af spa-ret emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt,grundvand, lufttrafik og radiokæder mv.

7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0-alternativet. Endvidere omtales manglende videnpå området og overvågningsprogram til kontrol afkommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkon-sekvenser.

Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskri-velsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesomeventuelle afhjælpende foranstaltninger behandlesdirekte i de enkelte afsnit.

I lokalplanen med det tilhørende kommuneplantil-læg forefindes et ikke-teknisk resumé.

2.4. Lovgivning og planlægning

PLANLOVEN

Vurdering af virkninger på miljøet

'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentligeog private anlægs virkning på miljøet (VVM) imedfør af lov om planlægning' [39] fastsætter, atder som forudsætning for opstilling af nye vind-møller med en totalhøjde på over 80 m og/elleropstilling af grupper af vindmøller med flere end 3møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplan-retningslinjer med en redegørelse, der indeholderen særlig vurdering af anlæggets virkning på mil-

jøet.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-rede-gørelsen skal indeholde oplysninger om anlæg-gets fysiske udformning og karakteristika, arealan-vendelsesbehov under anlæg og drift samt enbeskrivelse af anvendte materialer og et skøn overforventede reststoffer og emissioner i forbindelsemed driften.

Redegørelsen skal indeholde en oversigt over devæsentligste alternativer, som bygherren harundersøgt. Bygherrens valg af alternativ underhensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses.Der skal endvidere være en oversigt over øvrigevæsentlige alternativer og alternative placeringer,som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at anlæggetikke gennemføres. De vigtigste grunde til plan-myndighedens valg af alternativ under hensyn tilvirkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses.

De omgivelser, som i væsentlig grad kan bliveberørt af anlægget, og de betydelige påvirkningeraf omgivelserne skal beskrives. Dette gældernavnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord,vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af trans-port, materielle goder, herunder den arkitektoniskeog arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighe-dens adgang samt socioøkonomiske forhold.

Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtedeog langsigtede virkninger som følge af påvirkningaf overflade- og grundvandssystemer, luftforure-ning, støjbelastning, anvendelse af naturlige rå-stoffer, emission af forurenende stoffer, andre gen-epåvirkninger og bortskaffelse af affald. Anvendtemetoder til beregning af virkningerne på miljøetskal ligeledes beskrives.

De foranstaltninger, der tænkes anvendt for atundgå eller nedbringe skadelige virkninger, skalbeskrives, og endelig skal redegørelsen indeholdeet ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventu-elle mangler ved oplysninger eller vurderinger.Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse,hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige kon-sekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samthvilke alternativer der er og disses konsekvenser.Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlagfor at træffe beslutning om det planlagte anlægsudformning og placering. Offentlighedsfaserne sik-rer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får ind-sigt i projektet samt mulighed for at påvirke denendelige beslutning.

Vindmøllecirkulæret

'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladel-se til opstilling af vindmøller' [40] fastsætter blandtandet, at kommunalbestyrelsen i kommunepla-nens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpe-ge et eller flere områder til opstilling af vindmøllermed en totalhøjde på op til 150 meter. Ved plan-lægningen for udbygningen med vindmøller skalder tages omfattende hensyn til muligheden for atudnytte vindressourcen såvel som til nabobeboel-se, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og dejordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold tilandre tekniske anlæg i det åbne land skal vurde-res.

Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobe-boelse end 4 gange møllens totalhøjde, og vedplanlægning for vindmøller nærmere end 28gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagtevindmøller skal redegørelsen for planforslagetbelyse anlæggenes påvirkning af landskabet.

I vejledningen til cirkulæret [42] anbefales blandt


andet, at det ved planlægning for vindmøller sik-res, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast imere end 10 timer om året, beregnet som reelskyggetid.

Vejledningen angiver desuden, at ved planlægningfor vindmøller nærmere end 28 gange møllenshøjde fra særlige kulturhistoriske eller geologiskelandskabselementer skal redegørelsen for planfor-slaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirk-ning, herunder indsyn og udsyn for det pågælden-de landskabselement.

Der henvises endvidere til, at placeringen af vind-møller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikker-heden på de overordnede veje, således at vind-møller ikke placeres nærmere vejen end 4 gangemøllens totalhøjde. Vindmøller må desuden ikkeplaceres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes atkunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fravejen og dens forløb.

LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OGPROGRAMMER

Lov om miljøvurdering af planer og programmer[41] kræver, at den ansvarlige myndighed for pla-ner, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning,udarbejder en miljørapport for navngivne anlæg iloven, herunder blandt andet vindmølleanlæg.Andre myndigheder, hvis myndighedsområdeberøres, skal høres i forbindelse med fastlæggel-sen af miljøvurderingens indhold.

Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantil-læggets og lokalplanens påvirkning af en langrække miljø- og planforhold, der emnemæssigtoverlapper meget med den VVM-redegørelse, derskal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af

planloven.

Herudover skal miljørapporten indeholde oplysnin-ger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte værerelevante for planerne, den sandsynlige væsentli-ge indvirkning på den biologiske mangfoldighed,menneskers sundhed samt kirker og deres omgi-velser. Endelig skal miljørapporten indeholde depåtænkte foranstaltninger vedrørende et overvåg-ningsprogram for planernes væsentlige miljø-påvirkninger.

Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokal-planen er indarbejdet i VVM-redegørelse for vind-mølleanlægget, som således udgør en samlet rap-port, der opfylder kravene i henhold til planlovensåvel som miljøvurderingsloven.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af pla-nerne, vil kommunen skulle udarbejde en sam-menfattende redegørelse for,

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerneeller programmet, og hvordan miljørapporten ogde udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfa-sen, er taget i betragtning,

2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrundaf de rimelige alternativer, der også har væretbehandlet,

3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væs-entlige miljøpåvirkninger af planen eller program-met.

LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI

Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsy-ningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvisvære omfattet af de nye bestemmelser i Lov om

fremme af vedvarende energi (VE-loven) [31].

Værditabsordning

Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbetaf høringsfasen for det offentliggjorte forslag tilkommuneplantillæg med tilhørende VVM-rede-gørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor derredegøres for mølleopstillingens konsekvenser forde omkringliggende faste ejendomme.

Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deresejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendom-me, som er beliggende i en afstand af mere end 6gange højden af de planlagte møller, skal indbeta-le et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet.Ejere af ejendomme, som er beliggende mindreend 6 gange højden af de planlagte møller, skalikke indbetale et gebyr for at få kravet behandlet.

En taksationsmyndighed træffer afgørelse omværditabets størrelse på baggrund af en individuelvurdering med mindre opstilleren af møllerne ogejere af de pågældende ejendomme indgår aftaleom værditabets størrelse. Krav på betaling bortfal-der, hvis værditabet udgør mindre end 1 % afejendommens værdi, og beløbet kan nedsætteseller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendomhar medvirket til tabet.

Køberetsordning

Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllernepåbegyndes, skal der ved annoncering udbydesmindst 20 % af ejerandelene til personer med fastbopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fraopstillingsstedet for møllerne. Øvrige personermed fast bopæl i den kommune, hvor møllerne


opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købs-tilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikkeafhændes til den førstnævnte personkreds.Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til enpris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWhpr. andel.

Grøn ordning

Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ord-ning. Denne ordning giver kommunalbestyrelsenmulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejdertil styrkelse af landskabelige eller rekreative værdi-er i kommunen samt til kulturelle og informativeaktiviteter i lokale foreninger m.v. Formålet hermeder at fremme accepten af udnyttelsen af vedvaren-de energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskudmed et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kWh for22.000 fuldlasttimer. Dette indebærer, at projektetsto nye møller vil kunne opnå en ramme på ca.316.800 kr.

Garantiordning

Der er endvidere bestemmelser for en garantifond,hvor lokale vindmøllelav eller vindmølleinitiativermed mindst 10 deltagere kan søge om garanti påmaksimalt 500.000 kr. for lån til finansiering af for-undersøgelser for nye vindmølleprojekter.

PLANLÆGNING

Kommuneplan

Efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt har


Kort 2.3. Kort med udlagte vindmølleområder iRingsted Kommune samt eksisterende møller.

Regionplan 2005-2014 [63] fået status som lands-plandirektiv. Landsplandirektivets retningslinjer forvindmølleplanlægning i Ringsted Kommune er idag erstattet af bestemmelserne i kommunepla-nen.

Kommuneplan 2009-2020 for Ringsted Kommune[54] fastlægger de overordnede retningslinjer foropstilling af vindmøller. Der må kun opstilles ogudskiftes vindmøller indenfor de vindmølleområ-der, som er udpeget i kommuneplanen. Områdetved Bedsted Overdrev er blandt de i alt 13 udlagtevindmølleområder.

Kommuneplanens retningslinjer fastsætter blandtandet, at rotordiameteren på møller med en total-højde på over 100 m må overstige navhøjden medop til 35 %, og at møllerne skal opstilles på en retlinje med samme indbyrdes afstand, som maksi-malt må være 5 gange rotordiameteren. Vedopstilling af vindmøller i et vindmølleområde, derer nærmere end 4,5 km fra andre mølleområder,skal opstillingen ske efter en landskabelig vurde-ring af samspillet mellem vindmølleområderne.

Møllerne i projektforslaget har en større indbyrdesafstand end angivet i kommuneplanens retnings-linjer. For at gennemføre projektet skal der udar-bejdes et kommuneplantillæg, som i henhold tilVindmøllecirkulæret blandt andet fastlæggerbestemmelser for møllernes forventede maksimaleantal og størrelse, samt til den afstand, der skalvære mellem vindmøllerne af hensyn til en effektivudnyttelse af vindenergien.

Lokalplan

Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokal-plan for vindmølleområdet. I henhold til vindmølle-cirkulæret skal der blandt andet fastsættes

bestemmelser for møllernes præcise placering,antal, mindste og største totalhøjde samt udseen-de.

MILJØBESKYTTELSESMÅL

Danmark har i henhold til Kyoto-protokollen fra1997 en forpligtelse til i perioden 2008-2011 atreducere den gennemsnitlige årlige udledning afdrivhusgasser med 21 % i forhold til 1990-niveau[49].

Regeringens Energistrategi 2025 [51] følger op pådette ved at fastsætte en målsætning om, at ande-len af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 %af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025samtidig med, at anvendelsen af fossile brændslerreduceres med mindst 15 %.

I januar 2008 fremlagde EU-kommissionen etoplæg til en klima- og energipakke indeholdendeforslag til fælles EU-lovgivning, herunder et direk-tiv om fremme af vedvarende energikilder [32]. Ihenhold til forslaget, som er vedtaget på DetEuropæiske Råds topmøde og af Europa-Parlamentet, er målsætningen for Danmarks ved-kommende, at vedvarende energi skal udgøremindst 30 % af det samlede energiforbrug iDanmark i 2020.

For at fremme opstillingen af nye vindmøller påland indgik regeringen i 2004 en bred aftale iFolketinget om en skrotningsordning for landvind-møller [50]. Herefter ydes et ekstra pristillæg tilnye landbaserede vindmøller, forudsat, at ejerenhar et skrotningsbevis for en vindmølle med eninstalleret effekt på 450 kW eller derunder, som ernedtaget inden for perioden 15. december 2004 til15. december 2009.

I 2008 har regeringen indgået en bred aftale iFolketinget om energipolitikken i årene 2008-2011[52]. Heri indgår en målsætning om, at vedvaren-de energi skal dække 20 % af energiforbruget i2011. For at opfylde denne målsætning er derblandt andet vedtaget den nye lov om fremme afvedvarende energi, hvor den ovennævnte skrot-ningsordning forlænges til udgangen af 2010, oghvor der indgår en række nye initiativer til fremmeaf kommunernes planlægning for opstilling af vind-møller. Disse initiativer omfatter blandt andet enværditabsordning, en køberetsordning, en grønordning og en garantiordning som tidligere beskre-vet.

Det fremgår af kommuneplanen, at Byrådet iRingsted Kommune ønsker at fremme en miljø-venlig energiforsyning ved blandt andet at øgeenergiproduktionen fra vindmøller gennem udskift-ning af forældede møller uden at beskyttelseshen-syn tilsidesættes. Byrådet vil arbejde for, at mindst30 % af elforbruget i kommunen kan dækkes medvedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Kommunetillægget og lokalplanen følger op på ogbidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. Pågrund af leveringstider på vindmøller og nettilslut-ning er det ikke muligt at gennemføre projektetsom et saneringsprojekt under den statslige sane-ringsordning, men områdets eksisterende 750 kWmølle vil blive nedtaget.

HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER

Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planerog programmer [41] foretaget høring af neden-stående berørte myndigheder. Myndighederne erfremkommet med de oplistede bemærkninger tilMV-rapportens indhold.


Statens Luftfartsvæsen [58]:

Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fastrødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skalvære aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lysskal opfylde de gældende specifikationer.

Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset(nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevinger-nes placering, være synligt 360 grader i vandretplan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2lamper på møllen.

For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold tildet bagvedliggende mørkere landskab henstillesdet, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt.Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes,før det endelige projekt er anmeldt til StatensLuftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, athindringen ikke skønnes, at frembyde fare for luft-trafikkens sikkerhed.

2.5. Sammenfattende tabel

Hoveddata og de væsentligste miljømæssige kon-sekvenser er sammenfattet i tabel 2.1.


Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen ogMV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste mil-jømæssige konsekvenser ved opstilling af vind-møller ved Bedsted Overdrev og vedtagelsen afkommuneplantillæg og lokalplan for projektet.

PROJEKTFORSLAG 0-ALTERNATIV

PROJEKTDATA

Antal møller 2 stk. 1 stk.

Rotordiameter 90 m 48 m

Navhøjde 80 m 45 m

Totalhøjde 125 m 69 m

Effekt pr. mølle 1,8 MW 750 kW

Forventet samlet produktion pr. år 12.000 MWh 1.320 MWh

SPARET EMISSION PR. ÅR

Kuldioxid 9.552 ton 1.051 ton

Svovldioxid 2,4 ton 0,3 ton

Kvælstofilter 6,0 ton 0,7 ton

PÅVIRKNING AF NABOER

Støj (maksimal værdi) 41,4 dB(A) ved 8 m/s 32,9 dB(A) ved 8 m/s

Skygge (maksimal værdi) 6: 57 timer pr. år 1: 11 time pr. år

PÅVIRKNING AF LANDSKAB

Visuel påvirkning Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold.

Mindre synlig på stor afstand.

Møllens udseende Rolig fremtræden pga. langsom rotation. Fremtræder ikke entydigt som samlet anlæg pga. stor indbyrdes afstand mellem møllerne.

Knap så rolig fremtræden pga. lidt hurtigere rotation.

PÅVIRKNING AF NATUR

International naturbeskyttelse Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder.

Eksisterende mølle har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder.

§3-områder Ingen møller eller veje inden for § 3-områder. Ingen mølle eller vej inden for § 3-områder.

Beskyttelseslinjer m.m. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Begge møller placeres inden for økologisk forbindelse omkring vandløb på dyrket mark, og vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for forbindelsen.

Møllen i projektområdet ved Bedsted Overdrev står inden for økologisk forbindelse.

3. PROJEKTBESKRIVELSE

3.1. Anlægget

PROJEKTFORSLAG

Vindmøllerne

Projektet omfatter to vindmøller, som placeresmed en indbyrdes afstand på ca. 643 m. Møllernehar en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 125 mover terræn.

Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består afletvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede,så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold tilvindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacel-len (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold tilvindretningen. Rotoren kører med en variabelomdrejningshastighed på 9-15 o/min, hvilket opti-merer den årlige produktion og reducerer slitageog lydniveau.

Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der eradgang til nacellen, som omsluttes af en lydisole-rende skærm.

Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerneer antirefleksbehandlede, så de fremstår med enmat overflade svarende til et glanstal på ca. 30.

Fundamenter, veje og vendepladser

Fundamenternes størrelse afhænger af de geotek-niske forhold. Et traditionelt pladefundament er påca. 17x17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca.500 m³ armeret beton.

Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og ven-depladser i tilknytning til hver vindmølle.

Tilslutning til offentlig vej sker fra henholdsvisSkovvej mod nord og fra Hættevej via Gilsagervejmod vest. De nærmere vilkår for tilslutning tiloffentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighe-derne og efter retningslinjerne i vejloven. I detomfang der er behov for forstærkning eller udvi-delse af de offentlige vejstrækninger i tilknytning tilanlægsområdet, vil der blive optaget forhandlingmellem bygherre og vejmyndighed.

Ca. 600 m eksisterende privat vej udvides og for-stærkes i nødvendigt omfang, og herudover etab-leres i alt ca. 800 m ny, permanent tilkørselsvej.Nye veje anlægges som markveje med en breddepå 5 m, og vejene placeres langs skel under hen-syntagen til naturen og driften af markerne samtmed henblik på at store køretøjer, herunder kranerog lastvogne, skal kunne komme hen til møllerne.Belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller etandet godkendt vejmateriale, og i tilfælde af blødbund eller lignende etableres foranstaltninger tilsikring af vejene.

Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og ven-deplads på ca. 20x40 m, hvorfra indtil 3 kranerkan operere samtidigt, og hvor større vindmøllede-le kan opbevares forud for opsætningen. Arbejds-arealerne etableres med en belægning svarendetil adgangsvejene.

Ved behov for midlertidige, supplerende kørsels-eller arbejdsarealer udlægges grus eller kørepla-der. I forbindelse med anlægsfasen forventes deretableret i alt ca. 200 m midlertidig adgangsvejved den nordøstligste del af Hættevej af hensyn tiltransporten af vindmølledelene. I anlægsfasen erder behov for et samlet midlertidigt arbejdsarealpå indtil 70x70 m ved hver mølle til opbevaring afmølledele og afgravet jord mv.

Nettilslutning

Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvor-fra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet.


Kort 3.1. Projektforslagets placering af møller,vendepladser og veje. Nye veje og vendepladserer angivet med lilla, og eksisterende veje, somforstærkes er markeret med stiplet linje.Midlertidige veje er angivet med gult.Mål 1:25.000.

Transformatoren vil være placeret i nacellen eller imølletårnet, men herudover skal der evt. etablereset koblingshus i forbindelse med vindmølleområ-det, som tilsluttes en transformerstation efter gæl-dende lovgivning.

3.2. Aktiviteter i anlægsfasen

OPSTILLING AF VINDMØLLER

Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på optil 1-1½ år og forberedelsen af nettilslutning varer½-1 år. Selve anlægsfasen forventes at strækkesig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktivite-ter i området er tilendebragt, og de to vindmøllerer rejst og tilkoblet elnettet.

Anlægsarbejderne forventes at blive udført påhverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00.Transport af møllekomponenter og øvrige materia-leleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå adruter, som aftales med vejmyndighederne.

Området omkring møllerne vil blive påvirket aføget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i etomfang svarende til, hvad der forekommer ved enmindre byggeplads. Gener herfra vurderes atvære acceptable.

Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter:

Adgangsveje og vendepladser

Adgangsveje og vendepladser etableres indenanlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbe-gyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger.

Fundamenter

Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. værenødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skøn-nes, at der til støbning af et enkelt fundament skalbruges ca. 70-80 læs beton. Hertil kommer blandtandet armeringsjern og en fundamentsektion i stål.Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger.

Nettilslutning

Kabeludbygningen mellem transformerstation ogvindmølleområde sker i jordlagte kabler.

Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksiste-rende 10 kV transformerstation i området nordvestfor vindmølleområdet, hvilket indebærer, at derskal nedgraves ca. 2-4 km kabel. SEAS-NVEafklarer hvilken transformerstation, der bliver taleom, og fastlægger kabelføringen i forbindelse meddetailprojekteringen, hvor elselskabet træffer denødvendige aftaler med de berørte lodsejere.Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væs-entlige gener for miljøet.

Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejder-ne forventes at strække sig over 2-3 måneder, ogarbejdet vil i store dele af perioden foregå uden forselve opstillingsområdet for vindmøllerne.

Vindmøller

Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anven-des specialkøretøjer, og til montage af møllenanvendes en stor kran samt en til to mindre kra-ner. Under optimale forhold vil der kunne rejses envindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrli-get kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle.

Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring afvindmøllen i automatisk drift.

NEDTAGNING AF EKSISTERENDE MØLLE

Inden de nye vindmøller opstilles og sættes i driftskal den eksisterende mølle i området nedtages.Perioden for demontering af møllen med tilhøren-de anlæg forventes at strække sig over ca. 1måned.

Placeringen af den eksisterende vindmølle, somnedtages i forbindelse med projektet, fremgår afkort 4.1 og 7.1.

3.3. Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllernehar ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, her-under støjmålinger, som skal dokumentere, at degældende støjkrav overholdes.

Aktiviteter

Dagligt tilsyn og kontrol med vindmølleanlæggetforegår via fjernovervågningssystemer. Der regnestypisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle,og herudover må der forventes et meget begræn-set antal ekstraordinære servicebesøg.

Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samletset er så få, at de kun i meget begrænset omfangvil påvirke miljøet.


3.4. Sikkerhedsforhold

Der er generelt stor afstand til boliger, overordne-de veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerneved Bedsted Overdrev vurderes derfor ikke atudgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko.

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale forafprøvede og godkendte vindmølletyper. IDanmark er det et krav, at vindmøller typegodken-des i henhold til Energistyrelsens certificerings- oggodkendelsesordning inden de opstilles.

Typegodkendelsen skal blandt andet sikre over-ensstemmelse med gældende krav til sikkerheds-systemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, per-sonsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Møllerne standser automatisk, hvis der opstår ure-gelmæssigheder, og ved meget voldsomme vind-forhold. Møllerne er endvidere forsynet med mereend et system, der aktiverer bremserne.

Blandt de seneste eksempler på havarier iDanmark er to vindmøller, som i februar 2008havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knæk-kede en vinge af, som følge af manglende til-spænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m framøllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbskunder et serviceeftersyn i forbindelse med en fejlved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede ogramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverstehalvdel af tårnet styrtede til jorden, og større styk-ker af vingerne landede 2-300 m borte, mens min-dre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m.I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse afhavarierne anbefales, at krav til løbende vedlige-

holdelse tydeligere fremgår af type- og projektgod-kendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller fården nødvendige service og vedligeholdelse på enkvalitetsmæssig forsvarlig måde [55].

I henhold til den seneste tekniske godkendelses-ordning for vindmøller [30] har ejeren af en vind-mølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt ervedligeholdt og serviceret af en certificeret ellergodkendt virksomhed. Service og vedligeholdelseaf de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev vilblive udført i overensstemmelse med de til enhvertid gældende retningslinjer, hvorved risikoen forhavari minimeres.

Nedfald af is

Om vinteren kan der under særlige omstændighe-der dannes islag på vingerne, når møllen står stil-le. Overisning ses dog hyppigst i kystområder,hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den koldeluft over land. Med den aktuelle afstand til kystenvurderes mølleområdet ved Bedsted Overdrevikke at rumme væsentlig risiko for overisning ognedfald af is.

Møllernes styresystem registrerer, hvis der er uba-lance i vingerne på grund af eksempelvis isdan-nelser, så møllen stoppes og ikke startes op igenfør ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltethelt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, nårmøllen starter, og falde lodret ned. Der vil typiskvære tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm,som på grund af den ringe tykkelse falder ned ismå stykker uden at forvolde skader.

Møllerne placeres ca. 500 m fra de nærmestebebyggelser, og der er ligeledes ca. 600 m tilSkovvej mod nord, som er den nærmeste offentligtbefærdede vej. Der vurderes på denne baggrund

ikke at være væsentlig risiko for, at menneskereller dyr bliver ramt af nedfaldende is.

3.5. Demontering af vindmøller

Vindmøllerne har en levetid på 20 til 30 år. Vedindstilling af driften er ejeren af vindmøllerne påafviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage enfuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned tilminimum en meter under terræn eller i et omfangsom modsvarer de krav, som måtte gælde påafviklingstidspunktet.

Perioden for demonteringen skønnes at strækkesig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktivite-ternes påvirkning af miljøet i karakter og omfangvil svare til påvirkningerne i anlægsfasen.

Vindmøller

Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle ogtårn vil der blive anvendt kraner og transportkøre-tøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse medopstillingen. Demonteringen vurderes ikke atudgøre nogen sikkerhedsrisiko.

Materialerne bortskaffes til genbrug eller depone-ring i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dagmuligt at genanvende ca. 80 % af materialerne,idet det blandt andet ikke er muligt at genanvendekompositmaterialer fra vinger og kabine. På afvik-lingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at enstørre andel af materialerne vil kunne genanven-des, idet der forskes i at opnå 100 % genanven-delse.


Fundamenter

Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydningeller ved sprængning, hvorved der vil forekommemindre rystelser. Med en afstand på mere end 500m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserneikke at være kritiske.

Betonen knuses og armeringen separeres, hvoref-ter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsre-gulativerne.

Kabler

Nedgravede kabler og øvrige elinstallationeropgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendtmodtager.

Adgangsveje og vendepladser

Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernesved opgravning. De anvendte materialer kan evt.genbruges i forbindelse med andre anlægsprojek-ter.

Retablering

De anvendte arealer retableres med henblik på atkunne indgå i normal landbrugsdrift.


4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET

4.1. Landskabet

TERRÆN

Det midtsjællandske landskab er formet afgletschere og smeltevand under den sidste istidsafslutning. Gletscheren er trængt frem fra sydøstog har udglattet de tidligere moræneaflejringer, ogved afsmeltningen er der dannet markante tunnel-dale under isen samt smeltevandsdale, som erformet af smeltevandets afstrømning mod nord-vest. I tilknytning til tunneldalene ses åse, som ervoldformede bakker, der slynger sig gennem land-skabet, og som er dannet af aflejringer fra smelte-vandsfloder i sprækker mellem isen. Mange afåsene er i dag helt eller delvist bortgravede i for-bindelse med grusgravning. Under afsmeltningener ismasser blevet isoleret som dødis, hvormorænefladen efter isens afsmeltning fremstårmed en småbakket overflade og talrige afløbsløselavninger. Dødislandskaberne kan ligeledes beståaf ofte højtliggende fladbakker, som er dannet afbundaflejringer i issøer [18; 29; 56; 60].

De planlagte vindmøller opstilles i det jævnt bølge-de morænelandskab øst for Ringsted, som erudglattet af den is, som i sin tid gled hen overområdet. Længere mod syd i området vest forHaslev har dødis opdæmmet en stor, lavtliggendesø, som har efterladt en næsten plan flade af ler-aflejringer, der brydes af flade, parallelle øst-vest-

gående morænerygge. I den sydlige del af den tid-ligere issø ligger den store Holmegårds Mose vedFensmark nord for Næstved [18; 29; 60].

Den jævnt bølgede flade med terrænhøjder på 30-50 m afvandes af flere mindre vandløb. Fjællebro-løbet i umiddelbar nærhed af de planlagte vind-møller løber mod nord via Vigersdal Å til Harald-sted Sø nord for Ringsted. Haraldsted Sø liggerligesom Gyrstinge Sø længere mod vest i et mar-kant øst-vestgående tunneldalssystem, der stræk-ker sig fra Køge Bugt til Åmosen, og som underisen har ført smeltevand frem til isranden modvest. Nord for tunneldalssystemet ligger et kuperetdødisområde med talrige søer samt randmorænerog fladbakker dannet af aflejringer i issøer. Dethøjtliggende terræn kulminerer med Gyldenløves-høj, der ligger 126 m over havet og udgør Sjæl-lands højeste punkt.

De store søer i området nord for Ringsted afvan-des af Ringsted Å, som i en smeltevandsdal vestfor Ringsted løber mod syd til Suså, der har sit løbi en dyb smeltevandsdal, som skærer sig ned i detstorbakkede landskab sydvest for Ringsted. Land-skabet består her overvejende af sydøst-nordvest-orienterede, aflange morænebakker, som når op ihøjder på 60-70 m over havet [18].

I morænelandskabet mod øst mellem Haslev ogBjæverskov er der flere randmorænebakker medterrænhøjder på 50-60 m over havet, og syd forHaslev ligger et stærkt kuperet dødislandskabmed mange søer og terrænhøjder på 75-100 mover havet, som danner en stærk kontrast til detjævne terræn vest for Haslev, der mod syd ligele-des afgrænses af et bakket dødislandskab medrandmoræner [18; 29; 60].

BEBYGGELSE OG VEJE MV.

Bebyggelse

De planlagte vindmøller opstilles ca. 4 km øst forRingsted i et relativt tyndt befolket landområdemed kun enkelte, mindre bysamfund. Den nærme-ste by (byzonelandsby) er Nordrup ca. 1,5 kmmod sydøst, og der er ca. 3,5 km til henholdsvisKværkeby mod nord og Sneslev mod syd. UdoverRingsted er den nærmeste større by Haslev, somligger ca. 10,5 km mod sydøst i Faxe Kommune.

Den øvrige bebyggelse i landzonen består af min-dre landsbyer og samlinger af gårde og huse,samt fritliggende gårde og huse spredt i landska-bet. Mulstrup godt 2 km mod sydvest udgør dennærmeste landzonelandsby, mens der er ca. 2,5km til Farendløse mod syd. Umiddelbart nord forvindmøllerne ved Bedsted Overdrev ligger enstørre enklave af husmandssteder, og ca. 1 kmmod sydvest er der ligeledes enklaver af hus-mandssteder ved Indelukket og Hætterne.

Der er ingen sommerhusbebyggelser, camping-pladser eller tilsvarende rekreative anlæg i nærhe-den af vindmølleområdet.

Veje

Den nærmeste hovedfærdselsåre i området erHaslevvej (rute 269) mellem Ringsted og Haslev,som passerer ca. 2,5 km sydvest for de planlagtevindmøller, samt Køgevej (rute 150) og Vest-motorvejen (E20), som fra Ringsted fører mod øst,og som begge er placeret ca. 3 km nord for møl-lerne. Godt 5 km mod vest fører Næstvedvej (rute14) fra Ringsted mod syd til Næstved.


Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje,som forbinder de omkringliggende mindre byer,landsbyer og bebyggelser i det åbne land. FraKøgevej fører Bedstedvej mod syd til BedstedOverdrev, hvor den bliver til Skovvej som førermod øst og syd til Nordrup. Der er ca. 600-700 mtil vindmøllerne fra disse vejstrækninger. Ca. 1,5km syd for vindmøllerne ligger Nordrupvej, somforbinder Nordrup med Mulstrup ved Haslevvejmod vest. Mod sydøst er Skovvej og Nordrupvejforbundet af Nordruplundvej, som passerer ca.900 m fra vindmøllerne. I området vest for møller-ne i en afstand af ca. 750 m ligger Gilsagervej,som via Eskemosevej fører mod vest til Tolstrupved Haslevvej. I sydvestlig retning er Gilsagervejforbundet med Haslevvej såvel som Nordrupvejvia Hættevej og Indelukket.

Tekniske anlæg

I trafikkorridoren mod nord mellem motorvejen ogKøgevej er der desuden tracéer af 50 og 400 kVhøjspændingsmaster.

I den sydlige del af trafikkorridoren passerer jern-banen fra København til Odense, der er ført gen-nem Ringsted By. Mod vest går tillige jernbanenfra Ringsted til Næstved.

I den sydøstlige udkant af Ringsted liggerRingsted Flyveplads ca. 3,5 km vest for de plan-lagte vindmøller.


Kort 4.1. De nye vindmøller ved BedstedOverdrev samt eksisterende og planlagte vind-møller i det omkringliggende landskab. Mål 1:75.000.

VINDMØLLER

I Ringsted Kommune er der i dag 20 modernevindmøller herunder én husstandsmølle. Møllernehar generelt totalhøjder på mellem 40 og 75 mbortset fra en eksisterende mølle på 1,65 MW vedEskilstrup, som har en totalhøjde på 100 m, ogden nævnte husstandsmølle, som har en højde påunder 25 m. Møllerne er placeret enkeltvis ellerparvis og kun undtagelsesvist i grupper med tremøller (se kort 2.3).

Den eksisterende mølle på 750 kW ved BedstedOverdrev vil blive nedtaget ved opstillingen af deto nye møller, og ved en realisering af projektfor-slaget vil der være ca. 1,6 - 1,8 km til de nærme-ste møller, som er henholdsvis en mølle på 750kW ved Gilsager mod vest og en mølle på 660 kWved Mulstrup mod sydvest. Der vil være ca. 4,3km til en mølle på 1 MW, som er placeret mellemSneslev og Hjelmsømagle mod sydvest, og ca.5,5 km til mølleområdet ved Eskilstrup med deneksisterende mølle på 1,65 MW og et planlagtprojekt med tre møller på 2,3 MW eller to møllerpå 3,0 MW, som erstatter tre ældre møller vedKagstrup.

De nærmeste møller mod nord er placeret i land-skabet mellem Kværkeby og Vigersted ca. 5,5 kmfra Bedsted Overdrev, og mod øst er de nærmestemøller placeret i området mellem Slimminge ogBjæverskov i Køge Kommune i en afstand af ca.7,5 km.

BEVOKSNING

Området ved Bedsted Overdrev, hvor de planlagtevindmøller opstilles, fremstår med store åbne dyrk-ningsflader med vidt udsyn, hvilket ligeledes gæl-

der de tilgrænsende marker i forbindelse med deomkringliggende hovedgårde. Landskabet afgræn-ses dog af flere mindre skovområder i forbindelsemed Bedstedgård godt 1 km mod nord, og modøst er der store sammenhængende skovarealernord og øst for er Giesegård.

Det jævnt bølgede landskab mod vest og syd be-står overvejende af landbrugsarealer, og i detåbne land mellem Ringsted og Haslev er dergenerelt kun få og mindre skovpartier, som ofteligger i tilknytning til områdets vandløb og små-søer. Småskovene giver sammen med levendehegn langs markskellene og beplantninger i forbin-delse med bebyggelserne et afvekslende land-skab. Det kuperede terræn i den nordlige del afRingsted Kommune er ligeledes præget af flereudstrakte skovområder.

Mod sydøst ligger det nærmeste større skovområ-de ved Sofiedal umiddelbart nord for Haslev knap10 km fra vindmøllerne ved Bedsted Overdrev, ogi de kuperede dødis- og randmorænelandskaberøst og syd for Haslev er der ligeledes flere størreskovområder. Mod syd er der store skovområderpå arealerne omkring Holmegårds Mose, ogspredt i det kuperede landskab vest herfor er derflere større skove blandt andet ved Tybjerg ca. 9,5km sydvest for de planlagte vindmøller.

4.2. Kulturlandskabet

ARKÆOLOGISKE INTERESSER

Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærhedenaf de to nye vindmøller ved Bedsted Overdrev. Detnærmeste fortidsminde, som er omfattet af enbeskyttelseslinje på 100 m i henhold til naturbe-

skyttelsesloven, er en forstyrret stendysse nord forNordrup knap 1 km fra den nærmeste af de nyevindmøller.

Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fundog Fortidsminder [33] er der herudover kun regi-streret få arkæologiske fund i det omgivende ter-ræn. I tilknytning til den ovennævnte beskyttededysse er der udpeget et kulturarvsareal på 18 ha.Arealet er udpeget på grundlag af et gravplads-fund bestående af fire rige jordfæstegrave fraromersk jernalder. Gravpladsen er ikke afgrænset,og placeringen af den tilhørende boplads erukendt. Nord for kulturarvsarealet er der registre-


Kort 4.2. Projektforslagets placering i forhold tilbeskyttede diger (orange). Nye veje og vende-pladser er angivet med lilla, og eksisterende veje,som forstærkes er markeret med stiplet linje.Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1:25.000.

ret en sløjfet dysse, som med en afstand på ca.800 m til den østlige af de nye møller udgør detnærmeste registrerede fortidsminde. Opstillingen af vindmøllerne vil ikke berøre kendtearkæologiske interesser.

BESKYTTEDE DIGER

Der er beskyttede diger i området, hvor møllerneopstilles. Den vestlige af møllerne placeres ca. 40m fra det nærmeste dige, og ingen af digerne vilblive gennembrudt af de nye adgangsveje til møl-lerne, der er vist på kort 4.2.

BYGNINGSKULTUR MV.

Kirker

Landsbykirkerne er almindeligvis opført i middelal-deren og særligt kirkernes tårne udgør ofte mar-kante elementer i kulturlandskabet. Kirkerne eromfattet af en byggelinje på 300 m i henhold tilnaturbeskyttelsesloven, der skal hindre, at deropføres bebyggelse over 8,5 m, som kan virkeskæmmende på kirken. Der er desuden alminde-ligvis gennemført frivillige fredninger af kirkernesnære omgivelser (Provst Exner fredninger).Herudover er der i kommuneplanen udpegetstørre beskyttelsesområder (kirkeomgivelser) forat sikre kirkernes betydning for oplevelsen af land-skabet.

Den nærmeste kirke i forhold til de nye vindmøller

ved Bedsted Overdrev ligger i Nordrup ca. 1,8 kmmod sydøst. Længere mod syd godt 3,7 km fra deplanlagte møller ligger kirken i Farendløse, og dennærmeste kirke mod nord ligger i Kværkeby ca. 4km fra vindmøllerne. De øvrige kirker i detomkringliggende landskab omfatter blandt andetkirkerne i Sneslev, Ørslev og Høm, som ligger 5-6km fra mølleområdet ved Bedsted Overdrev.

Nordrup Kirke ligger i den nordøstlige udkant aflandsbyen og er omgivet af store træer, somslører eller helt udvisker kirketårnets profil, så kir-ken ikke markerer sig væsentligt i forhold til detomkringliggende landskab. Den omkringliggendebebyggelse og beplantning dækker desuden forudsynet fra kirkegården i retning mod møllerne.

Farendløse Kirke ligger i åbent land i tilknytning tilgårdene i landsbyens sydlige del. Nord herfor lig-


Illustration 4.1. Nordrup Kirke set fra sydvest. Illustration 4.2. Farendløse Kirke set fra syd. Illustration 4.3. Kværkeby Kirke set fra sydøst.

ger to enklaver af nyere bebyggelser, dels i forbin-delse med gårdene i den oprindelige landsby ogdels i forbindelse med den tidligere stationsbylængere mod nord. På grund af bebyggelse ogbeplantning markerer kirken sig stærkest i land-skabet mod øst og vest, men er dog ligeledes syn-lig fra området mod sydøst. Udsynet fra kirkegård-en i retning mod vindmøllerne begrænses afbeplantning og bebyggelse.

Kværkeby Kirke ligger nord for trafikkorridorenmed motorvej, jernbane og tracéer af højspænd-ingsmaster, som dominerer omgivelserne. Kirkenligger desuden midt i bebyggelsen, hvilket be-grænser udsynet over landskabet fra kirkegården,og bevirker at kirken ikke markerer sig i landska-bet på større afstand.

Landsbyer

Mange landsbyer kan føre deres historie tilbage tilmiddelalderen, og de har i mange tilfælde bevaretderes landbrugsmæssige præg trods blandt andetudflytning af gårde under landboreformerne.

Landsbyernes grønninger, gadekær og gadestruk-tur er ofte velbevarede, og i nogle tilfælde vidnerhegnsstrukturen om tidligere tiders brugs-, ejen-doms- og administrationsforhold. I kommunepla-nen er der udpeget en række værdifulde kulturmil-jøer i det åbne land, heriblandt landsbyer, som harsærlig kulturhistorisk interesse.

Den nærmeste landsby, der er afgrænset som kul-turmiljø, er Kværkeby, der ligger 4 km mod nord.

Hovedgårde

Hovedgårdene sætter ofte deres særlige præg pålandskabet med vidtstrakte, bebyggelsestommemarker, stengærder, alléer og skove.

Flere af hovedgårdene er i kommuneplanen udpe-get som kulturmiljøer. Dette gælder blandt andethovedgården Giesegård, der ligger øst for de nyevindmøller. Der hører en større park til hovedgård-en og en stor del af tilliggendet mod nord og øster skov. Mange små husmands- og godshuse lig-ger spredt i landskabet, som er et karakteristiskherregårdslandskab med store marker, alléer,gamle hegn og træer.

Nord for Bedsted Overdrev ligger hovedgårdenBedstedgård, som tidligere var en afbyggergårdunder hovedgården Rosengård, der ligger i udkan-ten af landsbyen Kværkeby længere mod nord.Vest for Bedstedgård ligger den mindre hovedgård

Adamshøj. Mod syd mellem Nordrup og Ørslev lig-ger hovedgården Ottestrup med tilhørende udstyk-ning af statshusmandsbrug fra 1924. Ottestruphørte tidligere under Giesegård. Alle de nævntelokaliteter er afgrænset som kulturmiljøer.

4.3. Visuel påvirkning

AFSTANDSZONER

Vindmøller med en totalhøjde på 125 m vil kunnevære synlige over store afstande. På baggrund aferfaringer med den visuelle virkning af andre storemøller, er området omkring møllerne opdelt i føl-gende afstandszoner:

Fjernzonen (8,5-16 km): Vindmøllernes synligheder helt afhængig af vejrforholdene og sigtbarhe-den. I fjernzonen opleves ingen detaljer i møller-nes udformning, og de er underlagt andre meredominerende landskabselementer og påvirkersåledes ikke landskabsoplevelsen i væsentliggrad. Ved god sigtbarhed vil møllerne kunne væresynlige på større afstand end de her angivne 16km, men den store afstand og det lille antal møllerbetyder, at landskabsbilledet ikke påvirkes væ-sentligt.

Mellemzonen (4-8,5 km): Vindmøllernes synlighedvil i væsentlig grad afhænge af sigtbarheden.Møllernes overordnede udformning vil kunneopfattes, og vingernes rotation fanger opmærk-somheden. Møllerne vil udgøre fremtrædende ele-menter i landskabet, men afstanden til møllerneog dermed deres størrelse kan være vanskelig atvurdere, og der vil være en skalamæssig balancemed de øvrige landskabselementer.


Illustration 4.4. Hovedgården Giesegårds hoved-bygning, som er opført i 1750-51, set fra øst.

Nærzonen (0-4 km): Detaljer ved vindmøllernesudformning og farve vil kunne opfattes, og vinger-nes rotation øger synligheden. Vindmøllernesstore dimensioner i forhold til de øvrige landskabs-elementer vil være tydelig, og møllerne kan domi-nere landskabsbilledet.

Afstandszonerne er vist på kort 4.5 og 4.6.

SYNLIGHED

Vindmøllernes synlighed i landskabet afhænger afbetragterens placering i terrænet og i forhold tilbevoksning og bebyggelse.

På tæt hold vil de nye vindmøller ofte være fuldtsynlige, men på større afstand vil bebyggelse,skove, levende hegn og anden bevoksning i sti-gende grad begrænse synligheden, så man kunser en mindre del af vindmøllerne. Når man fær-des i det omgivende terræn vil der være en vek-slen mellem strækninger med begrænset udsyn,hvor vindmøllerne ikke er synlige, og mere åbnestrækninger, hvor vindmøllerne er synlige i størreeller mindre grad. I forhold til landskabet mod nordog øst vil de udstrakte skovområder i særlig gradudgøre en begrænsning for møllernes synlighed.

På stor afstand vil de nye vindmøller fortrinsvisvære synlige fra højtliggende områder og udsigts-punkter. De større skovområder i mellem- og fjern-zonen mod nord og øst vil udgøre en væsentligbegrænsning for vindmøllernes synlighed fra disseområder, men det kan dog ikke udelukkes, at møl-levingerne i nogle tilfælde vil kunne være synligehenover skovbeplantningerne fra højdedrag i for-bindelse med mere åbne områder.

SKALA

Vindmøllerne vil skalamæssigt adskille sig fra deomgivende landskabselementer, og særligt på tæt-tere hold vil der kunne opleves et misforhold mel-lem møllerne og landskabet. På større afstande,hvor der er frit udsyn til møllerne, vil der alminde-ligvis være en bedre overensstemmelse mellemoplevelsen af møllernes skala og landskabet.

Store vindmøller vurderes som mindst problemati-ske i forhold til landskabet, hvis de opstilles i flade,jævnt kuperede eller storbakkede landskaber medstore arealenheder og landskabsrum, som kangive møllerne et skalamæssigt modspil.

Landskabet mellem Ringsted og Haslev har gene-relt karakter af storskalalandskab med den jævntbølgede flade med marker samt spredt bebyggel-se og mindre bevoksninger. Landskabets storeskala opleves særligt fra højere beliggende områ-der i det omkringliggende terræn, hvorfra der ermulighed for vidt udsyn over det relativt flade land-skab.

Selve opstillingsområdet ved Bedsted Overdrev ogde tilstødende arealer består af store, åbne land-brugsarealer, der nord og øst for vindmøllerne af-grænses af skove, som hindrer udsyn over land-skabet i denne retning, men de sammenhængen-de skovområder understreger landskabets storeskala.

SÅRBARHED

Møllernes visuelle dominans vil kunne være særligkritisk i forhold til oplevelsen af værdifulde land-skabelige og kulturhistoriske elementer, hvilket ersøgt belyst gennem visualiseringerne.

Særlige landskabelige beskyttelsesinteresser

Vindmøllerne opstilles udenfor kystnærhedszonen,der er omfattet af særlige landskabelige beskyttel-sesinteresser, og udenfor de større uforstyrredelandskaber, som er i udpeget i kommuneplanen.

Landskabet umiddelbart omkring vindmøllerne hari kommuneplanen status som jordbrugsområde,mens området nord og øst for Skovvej har statussom landskabsområde. Denne type områder erikke direkte omfattet af særlige landskabeligebeskyttelsesinteresser, men der skal dog tageshensyn til værdifulde naturområder, bevaringsvær-dige landskaber og kulturhistoriske værdier.

Det nærmeste landskabelige beskyttelsesområdeer et mindre område beliggende knap 2 km modsyd ved Stokkemose og Nordrup Tørvemose. Ca.3½ km mod nord ved Kværkeby ligger et størreområde, som blandt andet omfatter KværkebyMose samt skovene Høed Skov og Humleore.Møllerne vil kunne ses fra de nævnte områder,men på grund af afstanden vil de ikke være domi-nerende (se visualiseringerne fra fotostandpunkt15, der er placeret nord for Nordrup Tørvemose).

Kulturmiljøer

Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. isynlig kontakt med de kulturmiljøer, der er udpegeti kommuneplanen, skal der vises særlige hensynoverfor områdets oplevelses- og fortælleværdi.

I landskabsområdet øst og nord for Skovvej liggerkulturmiljøerne omkring hovedgårdene Giesegårdog Bedstedgård. Vest for Bedstedgård liggerkulturmiljøet omkring den mindre hovedgårdAdamshøj. Det fremgår af udpegningsgrundlaget


for de tre kulturmiljøer, at de er sårbare overforindgreb i forhold til den eksisterende bebyggelse.Giesegård og Bedstedgård er desuden sårbaroverfor tilplantning eller tilgroning af de store,åbne marker, og for Giesegårds vedkommende til-lige fældning eller manglende vedligeholdelse afde gamle alléer og andre markante træer.

Projektet vil ikke påvirke disse interesser, menmøllerne vil være synlige fra de nærmest belig-gende dele af kulturmiljøerne. De tre kulturmiljøersoplevelses- og fortælleværdi vurderes ikke atvære væsentligt sårbare overfor vindmøllernesvisuelle påvirkning. Der vil være mellem 1½ og 3½km til de centrale dele af de tre kulturmiljøer, hvor-fra udsynet over landskabet i retning mod BedstedOverdrev i nogen grad begrænses af bebyggelseog beplantning i forbindelse med kulturmiljøerne(se visualiseringerne fra fotostandpunkt 13).

På grund af afstanden vil den visuelle påvirkningaf kulturmiljøerne ved de fjernere beliggendehovedgårde Rosengård og Ottestrup samt lands-byen Kværkeby være meget begrænset.

Kirkeomgivelser

I kommuneplanen er der afgrænset beskyttelses-områder (kirkeomgivelser), som er af særlig betyd-ning for oplevelsen af kirkerne i landskabet.Kirkerne kan dog også være synlige i større ellermindre omfang udenfor de afgrænsede områder.

Vindmøllerne vil kunne forstyrre oplevelsen af kir-kerne i landskabet fra betragtningsvinkler på tæt-tere hold. Dette gør sig særligt gældende, hvor


Kort 4.3. Kulturmiljøer i landskabet omkring vind-møllerne ved Bedsted Overdrev.

CB

A

D

EA Hovedgården GiesegårdB Hovedgården BedstedgårdC Hovedgården AdamshøjD Hovedgården RosengårdE Hovedgården OttestrupF Landsbyen Kværkeby

F

der er mere eller mindre frit udsyn til kirkerne, oghvor møllerne enten er placeret mellem betragt-ningspunktet og kirken eller umiddelbart bagvedkirken. Forholdet vil især være forstyrrende, hvisdet forekommer over længere og mere befærdedevejstrækninger.

Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev placeresudenfor de kirkeomgivelser, som i kommunepla-nen er afgrænset omkring Nordrup Kirke, der erden nærmest beliggende kirke. Møllerne vil derforkun være placeret foran kirken på vejstrækningermod nordvest, som ligger udenfor kirkeomgivelser-ne, og hvorfra kirken kun i meget begrænsetomfang markerer sig i landskabet eller helt erskjult på grund af bebyggelse, beplantning ellerterrænmæssige forhold (se visualiseringerne frafotostandpunkt 21 i afsnit 5.1). I kraft af vejenesplacering i området vil vindmøllerne kun være pla-ceret bag kirken på en kortere strækning afPrøvegårdsvej, som afgrænser kirkeomgivelsernemod sydøst, og herfra synes kirken almindeligvisat være skjult af beplantning. Bebyggelsen ogbeplantningen umiddelbart omkring Nordrup Kirkebegrænser ligeledes udsynet fra kirken i retningmod vindmøllerne. De nye vindmøller vil væremere dominerende end den eksisterende mølleved Bedsted Overdrev, men samlet set vurderesder ikke at være risiko for væsentlige visuellegener i forhold til oplevelsen af Nordrup Kirke ilandskabet.

Farendløse Kirke, som ligger længere mod syd, ersynlig på kortere strækninger af Eskilstrupvej mel-lem Eskilstrup og Kagstrup, der afgrænser kirke-omgivelserne mod syd (se visualiseringerne frafotostandpunkt 10). Møllerne ved Bedsted


Kort 4.4. Kirkeomgivelser i landskabet omkringvindmøllerne ved Bedsted Overdrev.

A

B

C

D

E

F

A Nordrup KirkeB Farendløse KirkeC Kværkeby KirkeD Ørslev KirkeE Sneslev KirkeF Høm Kirke

Overdrev vil kun punktvist kunne være placeretbag kirken, og møllerne vurderes på denne bag-grund ikke at udgøre en væsentlig forstyrrelse foroplevelsen af Farendløse Kirke i landskabet.

Oplevelsen af de øvrige kirker i det omkringliggen-de landskab vurderes ikke at være væsentligtsårbare overfor visuelle påvirkninger fra de plan-lagte vindmøller på grund af de større afstande ogde topografiske forhold.

Der er ikke markante forhistoriske mindesmærker iform af storstensgrave eller gravhøje i umiddelbarnærhed af vindmøllerne.

UDSEENDE

Vindmøllernes udformning svarer til øvrige moder-ne møller, der har en rotor med tre vinger og etkonisk rørtårn. Forholdet mellem højden på møl-lens tårn (navhøjden) og rotorens diameter ansesalmindeligvis for at være mest harmonisk, når for-holdet er ca. 1:1. Små vindmøller har dog oftesten noget større navhøjde end rotordiameter, og forstore vindmøller vil en lidt mindre navhøjde endrotordiameter almindeligvis kunne accepteres. Forvindmøller på 100-150 m anbefales et forhold mel-lem navhøjde og rotordiameter i intervallet mellem1:1,1 og 1:1,2 [1].

For de aktuelle vindmøller i projektforslaget er for-holdet mellem navhøjde og rotordiameter ca.1:1,11, hvilket er indenfor det anbefalede intervalog i overensstemmelse med kommuneplanens ret-ningslinjer, der angiver en tilladt afvigelse på op til35 %.

På afstand vil den nederste del af vindmøllernenæsten altid være skjult af bebyggelse og bevoks-ning, og ofte vil kun dele af rotoren være synlig.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter harderfor især betydning for oplevelsen af vindmøller-ne på nærmere hold, hvor der er mere eller min-dre frit udsyn til møllerne.

Hvis møllerne er lavt placeret i terrænet, så dealmindeligvis ses bag en bakke, kan det være enfordel med større navhøjde, så rotoren visuelt gårfri af bakken, og omvendt kan en mindre navhøjdei nogle tilfælde få møllerne til at se mere harmoni-ske ud, hvis de er placeret højt i forhold til detomgivende terræn. I det aktuelle tilfælde er derikke markante bakker i nærheden af mølleområ-det.

Projektforslagets to vindmøller opstilles med enindbyrdes afstand på 643 m svarende til ca. 7gange rotordiameteren, hvilket er væsentligt mereend kommuneplanens retningslinjer, der angiveren afstand på maksimalt 5 gange rotordiameteren,som i det aktuelle tilfælde svarer til 450 m.Generelt anbefales en afstand på 3-4 gange rotor-diameter (det vil sige ca. 270-360 m), og der ersåledes risiko for at vindmøllerne i nogle tilfældeikke fremstår som et klart sammenhængendeanlæg, da den indbyrdes afstand i forhold til møl-lernes størrelse virker stor ved afstande på over 5gange rotordiameteren [1]. På grund af møllernesplacering vil dette forhold særligt gøre sig gælden-de, når de to planlagte vindmøller ses fra betragt-ningsvinkler i landskabet mod nordvest og sydøst.

Møllernes lyse grå farve står i kontrast til landska-bet, men den lyse farve reducerer almindeligvisvindmøllernes visuelle virkning, når de ses medhimlen som baggrund. Synligheden vil værestørst, når der er en markant kontrast mellemvindmøllen og baggrunden. I medlys vil møllernekunne fremtræde næsten hvide og meget tydeligemod en mørk himmel, mens de i modlys fremstår

mere eller mindre grå og vil være tydeligst, når deses i silhuet mod en lys himmel.

Moderne vindmøllers rotor har en væsentlig lang-sommere omdrejningshastighed end tidligeretiders små møller, hvor bevægelsen kan virkedominerende. Dette bevirker, at de nye vindmøl-lers visuelle fremtoning i forhold til landskabet vilvære mere rolig, og det vil i højere grad være møl-lens tilstedeværelse i sig selv, der kan virke domi-nerende.

4.4. Visualiseringer

METODE

Fotos er overvejende optaget i juni 2009, dog erenkelte optagelser fra oktober 2007. Der er benyt-tet et professionelt digitalkamera med et normal-objektiv med en fast brændvidde svarende til ca.43 mm. For at visualiseringerne skal være sam-menlignelige er alle fotos gengivet i sammestørrelse. En betragtningsafstand på ca. 36 cmsvarer bedst til den oplevelse man vil have, hvisman står på stedet.

Koordinater for fotostandpunkter er fastlagt vedhjælp af GPS og Kort- og Matrikelstyrelsens digi-tale kort. Fotoretningen er fastlagt ved hjælp afkort og kendte kontrolpunkter i landskabet. I man-gel af tilstrækkeligt sikre kontrolpunkter er fotoret-ningen tillige i enkelte tilfælde kontrolleret medkompas.

Visualiseringerne er foretaget digitalt med pro-grammet WindPRO 2.6 (Visual). ProgrammetAdobe Photoshop er anvendt ved redigering afbaggrundsbilledet i forbindelse med bortretouche-


ring af den eksisterende vindmølle i området, somnedtages.

Ikke alle fotos er optaget under helt optimale vejr-og belysningsforhold. Særligt i fjernzonen kan deeksisterende landskabselementer være vanskeligtsynlige på grund af skyer eller dis i horisonten.Hertil kommer, at det menneskelige øje i virkelig-heden opfatter flere detaljer end der kan gengivespå et foto. Dette bevirker eksempelvis at eksiste-rende vindmøller, som i virkeligheden kan anestrods eventuel dis i horisonten i flere tilfælde ikkefremgår af fotoet.

De nye møller har en lys grå farve, men på visua-liseringerne er de i enkelte tilfælde gengivet væs-entlig mørkere eller lysere og mere klart for attydeliggøre dem, da de ellers ikke ville fremgå afbilledet. Det skal bemærkes, at dette medfører, atden visuelle påvirkning af de nye vindmøller frem-hæves i forhold til påvirkningen af de eksisterendevindmøller og øvrige landskabselementer, somkun vanskeligt eller slet ikke kan ses på det ubear-bejdede foto af situationen i dag, selvom de i vir-keligheden er synlige.

Flere af visualiseringerne viser udover de nyemøller ved Bedsted Overdrev også de planlagtemøller i vindmølleområdet ved Eskilstrup, hvorhovedforslaget omfatter tre store møller.

Visualiseringerne fra fjernzonen er suppleret medforstørrede billedudsnit, som viser de nye vindmøl-ler ved Bedsted Overdrev.

Visualiseringer vil altid være behæftet med en visusikkerhed, men de vurderes dog at give et til-strækkelig korrekt indtryk af hvorledes vindmøller-ne vil kunne opleves i landskabet. Det ubearbejde-de foto er gengivet sammen med visualiseringen

af projektforslaget, så man har mulighed for atsammenligne med de eksisterende forhold i dag.

VALG AF VISUALISERINGSPUNKTER

Visualiseringerne er foretaget fra punkter i land-skabet, hvor mange mennesker normalt færdes,eller hvor det af andre årsager skønnes vigtigt atbelyse den landskabelige påvirkning.

Fotostandpunkternes placering er vist på kort 4.5,4.6 og 5.1.

Fjernzone (8,5-16 km)

1 Egemose - fra højtbeliggende område nærRoskildevej nord for Vigersted.

2 Lidemark - fra højtbeliggende område sydfor Bjæverskov.

3 Skulderløse - fra udkanten af højtbeliggen-de bebyggelse.

4 Tybjerglille Bakker - fra udkanten af højtbe-liggende bebyggelse.

5 Alsted - fra udkanten af højtbeliggendebebyggelse i et større uforstyrret landskab.

6 Sigersted - fra udkanten af højtbeliggendebebyggelse sydvest for Ringsted.

7 Ordrup - fra højtbeliggende del afHolbækvej syd for Store Merløse, hvor derfærdes mange mennesker.

Mellemzone (4-8,5 km)

8 Terslev - fra Terslevvej sydøst for Ørslev.9 Ottestrup - fra Ottestrupvej i kulturmiljøet

omkring hovedgården.10 Kagstrup - fra Eskilstrupvej vest for

Kagstrup med Farendløse Kirke.11 Aversi - fra Nymøllevej i udkanten af højtbe-

liggende bebyggelse.12 Sørup - fra ferie- og fritidsområde øst for

Vetterslev.

Nærzone (0-4 km)

13 Klippede - fra udkanten af kulturmiljøetomkring hovedgården Giesegård.

14 Nordrup - fra Skovvej nord for Nordrup.15 Nordrup Tørvemose - fra Nordrupvej på

strækningen mellem Mulstrup og Nordrup.16 Sneslev - fra Tvindelstrupvej nord for

bebyggelsen og nær Haslevvej, hvor derfærdes mange mennesker.

17 Mulstrup - fra Haslevvej på strækningennord for Mulstrup, hvor der færdes mangemennsker.

18 Tolstrup - fra Haslevvej på strækningen sydfor Tolstrup, hvor der færdes mange menn-sker.

19 Ringsted - fra Køgevej ved Kærehave iudkanten af byen, hvor der færdes mangemennesker.

20 Motorvej E20 - fra strækningen mellemRingsted og Kværkeby, hvor der færdesmange mennesker.

21 Bedsted Overdrev - fra bebyggelsen vedSkovvej, hvor de nærmeste naboer modnord er placeret. *)

22 Stenmarksgård - fra nærmeste nabo modvest. *)

*) Behandles særskilt i afsnit 5.1.



Kort 4.5. Kort med fotostandpunkter i fjern- ogmellemzonen. Mål 1:150.000.

FJERNZONE

1 Egemose2 Lidemark3 Skulderløse4 Tybjerglille Bakker5 Alsted6 Sigersted7 Ordrup

MELLEMZONE

8 Terslev9 Ottestrup10 Kagstrup11 Aversi12 Sørup


Kort 4.6. Kort med fotostandpunkter i nærzonen.Mål 1:75.000.

NÆRZONE

13 Klippede14 Nordrup15 Nordrup Tørvemose16 Sneslev17 Mulstrup18 Tolstrup19 Ringsted20 Motorvej E20


FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Eksisterende forhold set fra Egemose. Der er flere højspændingsmaster og vindmøller i landskabet, herunder de eksisterendemøller ved Bedsted Overdrev og ved Eskilstrup. Bortset fra den eksisterende mølle ved Snekkerup fremtræder de tekniske anlæg ikke markante på grund af afstan-den i forhold til det aktuelle fotostandpunkt.

Eksisterende mølle (Snekkerup) Eksisterende møller (Eskilstrup + Bedsted Overdrev)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Visualisering af projektforslaget set fra Egemose. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 9,1km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 15 km. Det forstørrede billedudsnit viser de tre planlagte møller ved Eskilstrup og de to nye møllerved Bedsted Overdrev. De to møller ved Bedsted Overdrev fremstår ikke entydigt som et samlet anlæg.

Planlagte møller (Eskilstrup) Nye møller (Bedsted Overdrev)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Eksisterende forhold set fra Lidemark. Flere højspændingsmaster er synlige i landskabet og herudover ses blandt andet en ældrehollandsk mølle ved Vollerslev.

Vollerslev Mølle


FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Visualisering af projektforslaget set fra Lidemark. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.11,5 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 12,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev.

Planlagte møller (Eskilstrup) Nye møller (Bedsted Overdrev)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Eksisterende forhold set fra Skulderløse. Flere vindmøller er synlige i landskabet, herunder den eksisterende store mølle vedEskilstrup og en række med seks møller nordøst for Teestrup.

Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Teestrup)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Visualisering af projektforslaget set fra Skulderløse. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.13,5 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 7,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup, de to nye møl-ler ved Bedsted Overdrev og de tre planlagte møller ved Eskilstrup. Møllerne ved Bedsted Overdrev fremtræder som et selvstændigt anlæg.

Nye møller (Bedsted Overdrev)

Planlagte møller (Eskilstrup)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Eksisterende forhold set fra Tybjerglille Bakker, hvor Tybjerg Kirke markerer sig i landskabet.

Tybjerg Kirke Eksisterende mølle (Eskilstrup)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Visualisering af projektforslaget set fra Tybjerglille Bakker. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrever ca. 10,2 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev. De nye møller vil ikke forstyrre oplevelsen af Tybjerg Kirke.



FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Eksisterende forhold set fra Alsted. Der er flere vindmøller i landskabet, men disse fremtræder ikke markante på grund af afstan-den.


FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Visualisering af projektforslaget set fra Alsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 12,9km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 13,9 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev.

Planlagte møller (Eskilstrup)Nye møller (Bedsted Overdrev)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 6. Eksisterende forhold set fra Sigersted. Flere højspændingmaster og vindmøller er synlige i landskabet.

Eksisterende møller

(Eskilstrup og Sneslev)

Eksisterende mølle (Mulstrup)Eksisterende mølle (Gilsager)


FJERNZONE - Fotostandpunkt 6. Visualisering af projektforslaget set fra Sigersted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted er ca. 8,7 km, ogafstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 10,7 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev og den eksisterendemølle ved Gilsager.



FJERNZONE - Fotostandpunkt 7. Eksisterende forhold set fra Ordrup.Der er flere højspændingsmaster og vindmøller i landskabet, men de tekniske anlæg fremtræ-der ikke markante på grund af afstanden.

Skt. Bendts Kirke, Ringsted


FJERNZONE - Fotostandpunkt 7. Visualisering af projektforslaget set fra Ordrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 14,8km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 19,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev.



MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Eksisterende forhold set fra Terslev.


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Visualisering af projektforslaget set fra Terslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 6,9km.



MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Eksisterende forhold set fra Ottestrup.


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Visualisering af projektforslaget set fra Ottestrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.4,0 km. De to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af den store indbyrdes afstand, men oplevelsen af anlægget forstyrres ikke afandre vindmøller i landskabet. Møllene vil i et vist omfang øge den tekniske prægning af landskabet omkring kulturmiljøet ved Ottestrup.



MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Eksisterende forhold set fra Kagstrup, hvor Farendløse Kirke over korte strækninger er synlig mellem beplantningen, når manfærdes ad Eskilstrupvej, som afgrænser kirkeomgivelserne mod syd.

Farendløse Kirke


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Visualisering af projektforslaget set fra Kagstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.5,6 km. Møllerne vil punktvist være placeret bag Farendløse Kirke, hvor de vil kunne forstyrre oplevelsen af kirken i landskabet.



MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Eksisterende forhold set fra Aversi.

Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Kagstrup)Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Visualisering af projektforslaget set fra Aversi. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,4km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 3,2 km. De nye møller ved Bedsted Overdrev fremstår som et samlet, selvstændigt anlæg i forholdtil møllerne ved Eskilstrup.

Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup)


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Eksisterende forhold set fra Sørup øst for Vetterslev. Udover tracéet af højspændingsmaster anes vingespidsen på den eksiste-rende mølle ved Mulstrup over bakkedraget.

Eksisterende mølle (Mulstrup)


MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Visualisering af projektforslaget set fra Sørup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 6,0km. Kun vingespidserne på møllerne er synlige over bakkedraget.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 13. Eksisterende forhold set fra Klippede umiddelbart syd for kulturmiljøet omkring Giesegård. Rotorerne på de eksisterende møllerved Mulstrup, Gilsager og Bedsted Overdrev er synlige.

Eksisterende mølle (Mulstrup) Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 13. Visualisering af projektforslaget set fra Klippede. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,6km. De to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af den store indbyrdes afstand. Når man færdes i kulturmiljøet omkring Giesegård læn-gere mod nord begrænses udsynet i retning af møllerne af alléer, levende hegn og anden beplantning.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 14. Eksisterende forhold set fra Skovvej nord for Nordrup.

Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 14. Visualisering af projektforslaget set fra Nordrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 1,3km. Den store indbyrdes afstand mellem møllerne er markant, og de to møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg. Oplevelsen af mølleanlægget forstyr-res dog ikke af andre møller i landskabet.

Nye mølle (Bedsted Overdrev) Nye mølle (Bedsted Overdrev)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 15. Eksisterende forhold set fra Nordrupvej ved Nordrup Tørvemose.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 15. Visualisering af projektforslaget set fra Nordrupvej. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.1,6 km. Fra øvrige strækninger af Nordrupvej begrænses udsynet i retning mod møllerne som oftest af beplantning langs vejen.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Eksisterende forhold set fra Tvindelstrupvej nord for Sneslev.

Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)Eksisterende møller (Gilsager og Mulstrup)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Visualisering af projektforslaget set fra Sneslev. Afstanden til den nærmeste af de nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,4 km.Den ene af møllerne er stort set skjult af beplantningen.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Eksisterende forhold set fra Haslevvej nord for Mulstrup.

Eksisterende mølle (Mulstrup)Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Visualisering af projektforslaget set fra Haslevvej nord for Mulstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved BedstedOverdrev er ca. 2,5 km. De nye møller ved Bedsted Overdrev fremtræder tydeligt som et samlet, selvstændigt vindmølleanlæg i forhold til den eksisterende møllenordøst for Mulstrup.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Eksisterende forhold set fra Haslevvej syd for Tolstrup.

Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Visualisering af projektforslaget set fra Haslevvej syd for Tolstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved BedstedOverdrev er ca. 2,5 km. Fra det aktuelle standpunkt vil den eksisterende mølle ved Gilsager og de nye møller ved Bedsted Overdrev kunne opleves som en samletvindmøllegruppe, men når man færdes ad Haslevvej vil man opfatte, at der er tale om to selvstændige anlæg.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Eksisterende forhold set fra Køgevej ved Kærehave i udkanten af Ringsted.

Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) Eksisterende møller (Gilsager, Eskilstrup og Mulstrup)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Visualisering af projektforslaget set fra Ringsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,7km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 8,9 km. Den store indbyrdes afstand mellem møllerne ved Bedsted Overdrev er markant, men dader ligeledes er stor afstand til de øvrige møller i landskabet, forstyrres oplevelsen af de to møller som et samlet anlæg ikke.

Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup)


NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Eksisterende forhold set fra motorvej E20 øst for Ringsted. Udsynet over landskabet domineres af tracéet af højspændingsmasterlangs motorvejen, og den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev kan kun anes.



NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Visualisering af projektforslaget set fra motorvej E20. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca.3,9 km. Møllerne vil ikke bidrage væsentligt til den samlede tekniske prægning af landskabet .


4.5. Samlet vurdering af landskabeligeforhold

LANDSKAB GENERELT

Vindmølleanlægget vil generelt have en rolig ogharmonisk fremtræden i landskabet i kraft af detenkle og overskuelige opstillingsprincip. De nyemøller vil imidlertid fremtræde mere markante endden eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev,som nedtages i forbindelse med projektet.

I fjernzonen vil de nye vindmøller almindeligviskun være synlige fra højtbeliggende områder,hvorfra der er udsyn over landskabet. I klart vejrmed god sigtbarhed vil møllerne markere sig ilandskabet, men på grund af afstanden vurderesde ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væs-entlig grad.

I mellemzonen vil vindmøllernes rotorer ofte kunnevære fuldt synlige fra højere beliggende og åbnedele af landskabet, men særligt på større afstandbegrænses udsynet til møllerne af bebyggelse,beplantning og terrænforhold, så kun mindre deleaf møllevingerne er synlige. Vindmøllerne synesskalamæssigt at være i harmoni med landskabet,da det er vanskeligt at bedømme afstanden tilmøllerne og opfatte deres reelle størrelse i forholdtil de øvrige landskabselementer.

I nærzonen vil den visuelle påvirkning være størst,idet man her bedre vil kunne bedømme afstandenog fornemme vindmøllernes dominerende størrel-se i forhold til de øvrige landskabselementer. Påtættere hold vil vindmøllerne kunne være fuldtsynlige, men på lidt større afstand vil bebyggelse,bevoksning og terræn som oftest vil skjule dennederste del af mølletårnet, så kun rotoren er helt

eller delvis synlig.

De store, åbne landbrugsarealer omkring BedstedOverdrev, og det omkringliggende jævnt bølgedelandskab har karakter af storskalalandskab.Skovene mod nord og øst hindrer udsyn overlandskabet i denne retning, men de store sam-menhængende skovområder understreger land-skabets store skala. Det vurderes på baggrund afvisualiseringerne, at landskabet kan bære enopstilling af de store vindmøller.

Projektforslag

Vindmøllerne vil i kraft af deres højde markere sigi landskabet, og møllernes rotor vil oftere værefuldt synlig henover bebyggelse og bevoksningend det er tilfældet med den eksisterende mølle iområdet, som nedtages i forbindelse med opstillin-gen af de nye møller. Møllerne fremtræder almin-deligvis harmoniske i landskabet, men særlig påtættere hold i nærzonen vil deres størrelse tydeligtoverstige de øvrige landskabselementers skala.

Den store indbyrdes afstand mellem de to nyevindmøller bevirker, at de ikke altid tydeligt frem-træder som et samlet anlæg. Fra betragtnings-punkter mod nordøst og sydvest reduceres denvisuelle afstand mellem møllerne imidlertid så defremtræder mere samlede. Fra betragtningspunk-ter mod nordvest og sydøst, hvor afstanden mel-lem de to møller opleves mest markant, er deralmindeligvis ikke andre vindmøller i nærheden,som påvirker oplevelsen af møllerne. Den storeafstand mellem de to møller vurderes derfor ikkeat bevirke at møllerne generelt opfattes som toenkeltstående møller eller give anledning til uac-ceptable visuelle forhold.

SAMSPIL MED EKSISTERENDE VINDMØLLER

Indenfor en radius af 3,5 km (28 gange totalhøj-den) fra vindmølleområdet ved Bedsted Overdrever der placeret 2 enkeltmøller med totalhøjder påca. 69 m henholdsvis ca. 1½ km mod vest vedGilsager og ca. 2 km mod sydvest ved Mulstrup.

Indenfor en radius af 4,5 km er der herudover enenkeltstående mølle med en totalhøjde på 75 m iområdet vest for Sneslev. Denne mølle er placeretca. 4,3 km sydvest for de nye møller ved BedstedOverdrev.

Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev synes gene-relt at fremtræde som et samlet, selvstændigtanlæg, når de opleves fra forskellige afstande ogverdenshjørner i det omkringliggende landskab ogi sammenhæng med de øvrige nævnte vindmøller.Dog kan møllen ved Gilsager sammen med møl-lerne ved Bedsted Overdrev opleves som en sam-let møllegruppe fra en kortere strækning afHaslevvej mod vest, når den enkeltstående mølleses foran de to nye møller ved Bedsted Overdrev.Når man bevæger sig gennem landskabet vil manopfatte at der er tale om to adskilte anlæg.

Der synes generelt ikke at være visuelle konflikteri forhold til øvrige vindmøller i det omkringliggendelandskab, da der er relativt stor afstand til dissevindmøller, så man tydeligt opfatter at der er taleom adskilte, selvstændige anlæg.

SAMSPIL MED ØVRIGE TEKNISKE ANLÆG

Vindmøller og højspændingsledninger kan giveanledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis derikke er et klart hieraki mellem anlæggene.Uheldige landskabelige samspil er imidlertid van-


skelige at undgå, da samspillet konstant skifter,når man bevæger sig gennem landskabet. Miljø-ministeriet har i rapporten 'Store vindmøller i detåbne land' [1] vurderet, at det visuelle samspil kunfår lille visuel indflydelse, hvis afstanden mellemvindmøller og højspændingsledninger er over 4,5km. Omvendt kan der være argumenter for at pla-cere møllerne tæt på højspændingsledninger, såmøllerne bliver klart dominerende. Herved får maneventuelt mulighed for at begrænse påvirkningenaf andre mere sårbare landskabselementer.

Samspillet mellem vindmøllerne ved BedstedOverdrev og højspændingsledninger i detomkringliggende landskab fremgår af visualiserin-gerne. Indenfor den anførte afstand på 4,5 kmomkring mølleområdet ved Bedsted Overdrev erder kun større ledningsanlæg i trafikkorridorengodt 3 km mod nord, hvor 50 og 400 kV-ledninger-ne vil være klart dominerende i forhold til møllerneved Bedsted Overdrev set fra motorvejen nord forhøjspændingsledningerne.

KULTURHISTORIE OG ARKÆOLOGI

De nye vindmøller ved Bedsted Overdrev placeresudenfor beskyttede kulturmiljøer. Vindmøllerne vil ilighed med den eksisterende mølle i vindmølleom-rådet ved Bedsted Overdrev kunne påvirke denærmest beliggende dele af kulturmiljøerne visueltog give dem en moderne, teknisk prægning. Denvisuelle påvirkning af de fjernere beliggende kultu-rmiljøer ved hovedgårdene Rosengård mod nordog Ottestrup mod sydøst vurderes at være megetbegrænset.

Vindmølleområdet er endvidere beliggende uden-for de afgrænsede kirkeomgivelser ved den nær-meste landsbykirke, som er placeret i Nordrup. Ikraft af vejenes placering i området vil vindmøller-

ne kun punktvis eller over kortere vejstrækningervære placeret foran eller bag kirken, hvor desærligt vil kunne forstyrre oplevelsen af kirken ilandskabet. Imidlertid bevirker anden bebyggelse,beplantning og terrænmæssige forhold, at kirkenkun i begrænset omfang eller slet ikke markerersig i landskabet i forhold til de pågældendevejstrækninger. På grund af afstanden og de top-ografiske forhold vurderes der ikke at være risikofor væsentlige visuelle gener i forhold til oplevel-sen af de øvrige kirker i det omkringliggende land-skab, herunder kirkerne i Farendløse ogKværkeby. Møllerne vil dog punktvist kunne sesbag Farendløse Kirke. Møllerne vurderes genereltikke at ville dominere udsynet fra kirkegårdene pågrund af afstandsforholdene samt bebyggelse ogbeplantning på de mellemliggende arealer.

De to nye vindmøller vil på grund af deres størrel-se være mere markante end den nuværendemølle i området, men det vurderes samlet set, atde ikke vil medføre en visuel påvirkning, som eruacceptabel i forhold til oplevelses- og fortælle-værdier i de nærmest beliggende kulturmiljøer vedhovedgårdene Giesegård, Bedstedgård ogAdamshøj eller i forhold til oplevelsen af NordrupKirke, som er den nærmest beliggende kirke. Pågrund af afstanden og de topografiske forhold vur-deres der ikke at være risiko for væsentlige visuel-le gener i forhold til de øvrige kulturmiljøer og kir-ker i det omkringliggende landskab.

Opstillingen af vindmøllerne vil ikke berøre beskyt-tede fortidsminder eller kendte arkæologiske inter-esser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vilkunne påtræffes spor af fortidsminder i forbindelsemed jordarbejderne. Såfremt dette sker skal arbej-det standses indtil Sydvestsjællands Museum harforetaget en vurdering af de arkæologiske interes-ser.

Adgangsvejen til den sydvestlige af de nye møllerplaceres langs et beskyttet dige. Eventuelle ind-greb i dette dige i forbindelse med etablering afadgangsvejen eller nedgravning af kabler kræverdispensation.



5. FORHOLD TIL NABOER

5.1. Afstand og visuelle forhold

PROJEKTFORSLAG

Afstandsforhold

Vindmøllecirkulæret angiver, at vindmøller ikke måopstilles nærmere nabobeboelser end 4 gangetotalhøjden for møllerne. For de to aktuelle vind-møller svarer dette til et afstandskrav på 500 m,og dette krav er opfyldt i forhold til alle nabobebo-elser.

Der er godt 500 m til de to nærmeste beboelser,som er placeret henholdsvis mod sydvest vedStenmarksgård og mod nord ved Skovvej. Der vilvære ca. 540 m eller mere til de øvrige nabobebo-elser mod nord og nordvest på henholdsvisSkovvej og Bedstedvej, mens der vil være mereend 650 m til nabobeboelserne ved Skovvej modøst, og mere end 700 m til de nærmeste nabobe-boelser mod sydøst.

Visuel påvirkning

Fra de nærmeste nabobeboelser vil der ofte væremere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, idetkun den nederste del af mølletårnet i nogle tilfæl-de vil være dækket af bevoksning på de mellem-liggende arealer. Vindmøllerne vil generelt væreude af skala med landskabet og virke domineren-de.

I forhold til naboerne nordøst og sydvest for mølle-området vil de nye vindmøller være placeretindenfor en begrænset del af synsvinklen, og ienkelte tilfælde vil de roterende vinger visueltkunne overlappe hinanden, hvilket vil give et uro-ligt indtryk. Set fra de øvrige naboer vil de to vind-møller visuelt brede sig over en større synsvinkel,men de vil til gengæld have en mere rolig frem-træden i landskabet.


Kort 5.1. Fotostandpunkter i forhold til vindmøller-ne i projektforslaget. Mål 1:25.000.


Fotostandpunkt 21. Eksisterende forhold set fra Skovvej nord for Bedsted Overdrev, hvor de nærmeste beboelser mod nord er placeret. Afstanden til den eksisteren-de vindmølle er ca. 680 m.


Fotostandpunkt 21. Visualisering af projektforslaget set fra Skovvej nord for vindmøllerne. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev erca. 630 m, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 6,7 km. Møllerne ved Bedsted Overdrev vil være væsentligt mere dominerende end den eksi-sterende mølle, og de to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af deres store indbyrdes afstand.

Planlagte møller (Eskilstrup)


Fotostandpunkt 22. Eksisterende forhold set fra indkørslen til Stenmarksgård, hvor den nærmeste beboelse mod vest er placeret. Afstanden til den eksisterendemølle er ca. 1.250 m.


Fotostandpunkt 22. Visualisering af projektforslaget set fra Stenmarksgård. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 670 m. Møllerne fremtræder som etsamlet anlæg, idet begge møller er placeret indenfor en begrænset del af synsfeltet, men møllerne vil være væsentligt mere dominerende end den eksisterendemølle, som nedtages.

5.2. Støj

GENERELT

Støjpåvirkning

Støjen fra vindmøller er sammensat af svingningerved forskellige frekvenser og stammer primært framøllernes bevægelige dele: rotor, gear og genera-tor. Udover de vindmølletekniske forhold ogafstanden til møllerne afhænger det konkretestøjniveau endvidere af de klimatiske forhold(vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk ogluftfugtighed).

Oplevelsen af vindmøllernes støj påvirkes afniveauet for den generelle baggrundsstøj.Vindmøllers støjemission øges med stigende vind-hastigheder, men baggrundsstøjen fra vindenforøges tilsvarende og vil overdøve støjen fravindmøllerne ved højere vindhastigheder.

Lovgivning

Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1.januar 2007, er opfattet af Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006om støj fra vindmøller [38]. Bekendtgørelsen fast-lægger, at støjbelastningen fra vindmøller skalberegnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s,hvor der er fastsat grænseværdier på henholdsvis42 dB(A) og 44 dB(A) i det mest støjbelastedepunkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m franabobeboelse i det åbne land. I det mest støjbela-stede punkt ved udendørs opholdsarealer i områ-der, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsomarealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-,kolonihaveformål eller rekreative områder) er derfastsat grænseværdier på henholdsvis 37 dB(A)

og 39 dB(A).

Foranstaltninger

Når vindmøllerne er sat i drift eller forholdene iøvrigt taler for det, vil myndighederne kunnekræve, at ejeren af møllerne får udført støjmålin-ger. Hvis støjmålingerne viser, at vindmøllerneikke overholder de gældende lovkrav, skal driftenaf møllerne indstilles indtil de er blevet støjdæm-pet. Det er muligt at foretage indgreb på én ellerbegge møller for at reducere kildestøjen, hvilketdog vil indebære en mindre reduktion i møllernesproduktion.

Forudsætninger

Beregningen af støjpåvirkningen fra vindmøllerneer udført med programmet WindPRO 2.6 (Decibel)efter retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse.Det er forudsat, at de to nye vindmøller i projekt-forslaget hver især har en kildestøj på 103,3 dB(A)/ 104,9 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis6 m/s og 8 m/s.

Kort 5.2 viser en beregning af støjlinjer ved envindhastighed på 8 m/s og placeringen af referen-cepunkter ved nabobeboelserne. Det beregnedesamlede støjbidrag i dB(A) ved vindhastigheder påhenholdsvis 6 m/s og 8 m/s er vist i tabel 5.1 påside 80 for et udvalg af de angivne referencepunk-ter.

PROJEKTFORSLAG

Det fremgår af støjberegningerne, at kravene i dennye bekendtgørelse er opfyldt.

De højeste støjbidrag på indtil 39,6 dB(A) / 41,4

dB(A) er beregnet ved den sydligste beboelse påBedstedvej nordøst for møllerne, og vedStenmarksgård mod sydøst er der beregnet etstøjbidrag på 38,2 dB(A) / 40,0 dB(A). Ved nabo-beboelserne ved Skovvej mod nord er der bereg-net et støjbidrag på indtil 38,3 dB(A) / 40,1 dB(A),mens støjbidraget ved nabobeboelserne mod østog sydøst er beregnet til indtil 36,6 dB(A) / 38,5dB(A).

De nærmeste områder, som er udlagt til boligfor-mål eller anden støjfølsom anvendelse er belig-gende i Nordrup ca. 1,7 km fra vindmøllerne, hvordet samlede støjbidrag fra vindmøllerne på grundaf afstanden vil være langt under grænseværdier-ne.

INFRALYD OG LAVFREKVENT LYD

I de senere år er der kommet større fokus pågenerne fra lavfrekvent støj og infralyd.

Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet20-200 Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd ifrekvensområdet under 20 Hz. Det menneskeligeøre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybelyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højtnok, og den vil da ofte være generende.

Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for lav-frekvent støj i beboelsesrum på 25 dB(A) i dagti-merne og 20 dB(A) om aftenen og natten [43].

Energistyrelsen har iværksat forskningsprojektet'Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller' med delta-gelse af DELTA, Aalborg Universitet, DONGEnergy og RISØ. Formålet med projektet er atgive fabrikanter og myndigheder et bedre grundlagfor at sikre, at støjgrænser ikke overskrides, samtat vurdere om disse støjgrænser bør justeres med


specielt fokus på lavfrekvent støj [9].

Første del af projektet, som omfatter undersøgel-se af objektive begreber som støjgenerering,støjmålinger og resultater, hørbarhed og maske-ring af lavfrekvent støj, blev afsluttet i april 2008.Undersøgelserne har omfattet store prototypemøl-ler, hvor støjen i flere tilfælde indeholder toner idet lavfrekvente område. Hørbare toner opfattesimidlertid som uacceptable, og i konklusionerne erdet forudsat at vindmølleproducenterne reducerertonerne inden de færdigudviklede møller kommepå markedet.

Resultatet af de foretagne undersøgelser fremgåraf den sammenfattende rapport [10], hvor detblandt andet konkluderes, at vindmøllerne ikkeudstråler hørbar infralyd, og at det lavfrekventestøjniveau indendørs ved naboer til store vindmøl-ler ikke forventes at stige i forhold til støjniveauetved naboer til mindre møller, når minimumsafstan-den på 4 gange vindmøllens totalhøjde er over-holdt.

På dette grundlag vurderes de nye vindmøller vedBedsted Overdrev ikke at give anledning til proble-mer med lavfrekvent støj eller infralyd.


Kort 5.2. Beregning af samlet støjbidrag fra vind-møller ved en vindhastighed på 8 m/s. Mål 1:20.000.

5.3. Skyggekast

GENERELT

Skyggepåvirkning

Gener ved skyggekast fra vindmøller opstår, nårmøllevingerne passerer mellem solen og en givenskyggemodtager, hvorved der kastes rytmisk tilba-gevendende, roterende skygger.

Genernes omfang afhænger af de meteorologiskeog topografiske forhold samt møllernes størrelse,antal og placering i forhold til nabobeboelserne.Hvorvidt skyggekastet opfattes som generendeafhænger blandt andet af årstiden og tidspunktetpå dagen. Skyggekast ved udendørs opholdsarea-ler er således mest kritisk i sommermånederne,mens eksempelvis skyggekast meget tidligt ommorgenen i mange tilfælde kan være uden betyd-ning.

Lovgivning

Der ligger ikke lovkrav bag de grænser, der eropsat for, hvor store gener fra skyggekast en vind-mølle må påføre nabobeboelser og udendørsopholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboel-sen. I vejledningen til vindmøllecirkulæret [42]anbefales, at naboer ikke påføres skyggekast imere end 10 timer om året, beregnet som reelskyggetid.

Forudsætninger

Beregningen af skyggepåvirkningen fra vindmøl-lerne er udført med programmet WindPRO 2.6(Shadow) efter retningslinjerne i vejledningen til

vindmøllecirkulæret. Der er således foretaget enberegning af det sandsynlige reelle skyggekastunder hensyntagen til statistiske meteorologiskeforhold for så vidt angår antallet af solskinstimerog den fremherskende vindretning og vindstyrke. Beregningsmodellen forudsætter, at møllerne ikkegiver anledning til skygger, når solen er mindreend 3 grader over horisonten, og der tages ikkehøjde for at bebyggelse, bevoksning mv. evt. blo-kerer for vindmøllernes skyggekast. Ved beregnin-gen er referencepunkterne ved de nærmestenaboer defineret som et vindue med et areal på 1x 1 m, der er placeret 1 m over terræn.

Kort 5.3 viser en beregning af skyggelinjer og pla-ceringen af referencepunkter ved nabobeboelser-ne. Det beregnede skyggekast i timer og minutterer vist i tabel 5.1 på side 80 for et udvalg af deangivne referencepunkter.

Foranstaltninger

Hvis skyggekastet mod forventning skulle vise sigat blive uacceptabelt højt, vil der kunne installereset softwareprogram som sikrer, at møllerne stand-ses i de mest kritiske perioder, hvor der opstårskyggegener ved specifikke nabobeboelser.Herved vil påvirkningen af disse beboelser kunnereduceres.

PROJEKTFORSLAG

Det fremgår af beregningen, at den vejledendegrænseværdi for skyggekast er overholdt ved allenabobeboelser.

Nabobeboelsen ved Vedskovgård mod sydøst vilblive udsat for den største påvirkning med skygge-kast, idet der er beregnet et skyggekast på indtil 6

timer og 57 minutter. Ved Stenmarksgård modsydvest er der beregnet et skyggekast på 5 timerog 38 minutter, og ved den sydligste beboelse påBedstedvej nordøst for møllerne er der beregnetet skyggekast på 5 timer og 15 minutter.Skyggekastet vil være under 5 timer ved nabobe-boelserne ved Skovvej mod nord og øst.

Skyggekastet ved Stenmarksgård og Vedskovgårdvil forekomme i sommermånederne i henholdsvismorgen- og aftentimerne, mens skyggekastet vednaboerne på Bedstedvej mod nordvest fortrinsvisvil forekomme i morgentimerne i vinterhalvåret.Ved den sydligste nabo vil der dog ligeledeskunne forekomme skyggekast midt på dagen.Skyggekast ved naboerne på Skovvej nord formøllerne vil ligeledes forekomme i vintermåneder-ne, hvor der vil være skyggekast om formiddagenved naboerne på den vestlige strækning og omeftermiddagen ved naboerne på den østligestrækning. Ved naboerne ved Skovvej øst for møl-lerne vil skyggekast kunne forekomme sidst påeftermiddagen og om aftenen i forårs- og efterårs-månederne.

5.4. Samlet vurdering af naboforhold

Afstandskrav

Vindmøllerne overholder det gældende afstands-krav til nabobeboelser på minimum 4 gange møl-lens totalhøjde, hvilket i det aktuelle tilfælde svarertil 500 m.

Grænseværdierne for støjbelastning og skygge-kast vil være overholdt med god margin i forhold tilde pågældende nabobeboelser.


Visuel påvirkning

Der vil være mere eller mindre frit udsyn til vind-møllerne fra de omkringliggende nabobebyggel-ser, og vindmøllerne vil generelt være visueltdominerende i kraft af deres nærhed og skala iforhold til de øvrige landskabselementer.

Støjpåvirkning

Vindmøllerne overholder de gældende grænse-værdier for støjbelastning af udendørs opholdsare-aler i forbindelse med nabobeboelser og andenstøjfølsom anvendelse. Der vurderes på baggrundaf støjberegningerne ikke at være behov forafhjælpende foranstaltninger.

Skyggekast

Vindmøllerne overholder de vejledende grænse-værdier for påvirkning af nabobeboelser ogudendørs opholdsarealer. På baggrund af skygge-kastberegningerne vurderes der ikke at værebehov for afhjælpende foranstaltninger.


Kort 5.3. Beregning af samlet skyggekast fra vind-møller med angivelse af reelt antal skyggetimerpr. år. Mål 1:20.000.


NABOEJENDOM STØJ (6 m/s) STØJ (8 m/s) SKYGGEKAST

A Bedstedvej 39,6 dB(A) 41,4 dB(A) 5:15 timer

B Bedstedvej 38,1 dB(A) 39,9 dB(A) 2:43 timer

C Bedstedvej 36,6 dB(A) 38,5 dB(A) 1:59 timer

D Bedstedvej 36,6 dB(A) 38,5 dB(A) 2:00 timer

J Skovvej 37,3 dB(A) 39,1 dB(A) 0:52 timer

K Skovvej 36,6 dB(A) 38,4 dB(A) 0:10 timer

L Skovvej 37,5 dB(A) 39,3 dB(A) 1:02 timer

M Skovvej 37,6 dB(A) 39,4 dB(A) 1:33 timer

N Skovvej 38,3 dB(A) 40,1 dB(A) 2:34 timer

O Skovvej 37,0 dB(A) 38,8 dB(A) 2:55 timer

P Skovvej 36,6 dB(A) 38,4 dB(A) 4:16 timer

T Skovvej 35,9 dB(A) 37,7 dB(A) 4:58 timer

U Skovvej 35,3 dB(A) 37,1 dB(A) 4:55 timer

X Vedskovgård 36,6 dB(A) 38,5 dB(A) 6:57 timer

AA Stenmarksgård 38,2 dB(A) 40,0 dB(A) 5:38 timer

Grænseværdi 42,0 dB(A) 44,0 dB(A) 10:00 timer

Tabel 5.1. Projektforslag. Beregnet støjbidrag og skyggekast ved udvalgte naboejendomme.

6. PÅVIRKNING AF MILJØET IØVRIGT

6.1. Luftforurening og klima

Driften af vindmøllerne vil ikke i sig selv giveanledning til luftforurening, og når møllernes ikke-forurenende produktion af elektricitet erstatter kon-ventionelt produceret elektricitet spares miljøet foren række udledninger. Kraftværkernes afbrændingaf fossile brændsler (kul, naturgas og olie) såvelsom afbrænding af biobrændsler (halm, flis, træaf-fald mv.) medfører blandt andet udledning af driv-husgasser og forsurende gasser.

Udledningen af drivhusgasser i forbindelse medel- og kraftvarmeproduktionen er domineret af kul-dioxid (CO2), som bidrager til den globale opvarm-ning. Vindmøllerne vil således have en positiv kli-maeffekt ved at erstatte elproduktion på kraftvær-ker og derved reducere udledningen af drivhus-gasser. Det planlagte vindmølleprojekt vil såledeskunne medvirke til, at Danmark kan opfylde sinenationale mål og internationale forpligtelser i hen-hold til Kyoto-protokollen og EU's klimamål.

Udledningen af de sure gasser svovldioxid (SO2)og kvælstofilte (NOx) medfører syreregn, somgiver anledning til skadesvirkninger på blandtandet natur og bygninger. Vindmøllerne vil medvir-ke til at reducere udledningerne af disse forure-nende stoffer, der er omfattet af kvoter og afgifter,som i henhold til internationale forpligtelser har tilformål at begrænse udledningerne.

Ser man på tallene for elektricitet produceret på etalmindeligt kulfyret kraftværk, vil de planlagte nyevindmøller i projektforslaget hvert år spare miljøetfor udledning af nedenstående mængder:

Tabel 6.1. Årlig reduktion af udledninger, når vind-mølleproduceret elektricitet erstatter elektricitetproduceret af et kulfyret kraftværk [15].

FRIGIVELSE AF DAMPE, STØV MV.

Vindmøllernes vinger afgiver ikke styrendampeefter hærdning. I vindmøllernes levetid vil vind ogvejr erodere overfladerne på møllen, men det vur-deres, at den mængde støv, der herved afgives, erubetydelig.

6.2. Geologi og jordbund

Området øst for Ringsted, hvor vindmøllerneønskes opstillet, fremstår som en yngre moræne-flade, hvor de øverste jordlag overvejende beståraf lerjord og sandblandet lerjord [8].

GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER

Staten arbejder på en kortlægning af geologiskeinteresseområder, som vil skulle koordineres medkommunens udpegning af geologisk værdifuldelokaliteter. Indtil udpegningen af geologisk værdi-fulde lokaliteter foreligger, benytter kommunen

fredningsplanlægningens udpegning af geologiskelokaliteter med særlig betydning til at varetage degeologiske interesser i kommuneplanlægningen.I henhold til kommuneplanen er der ikke geologi-ske lokaliteter med særlig betydning i områdetomkring Bedsted Overdrev.

RÅSTOFINTERESSER

Opstillingen af vindmøllerne berører ikke udlagtegraveområder, men Bedsted Overdrev er belig-gende i udkanten af et større område øst forRingsted, der er udpeget som råstofinteresseom-råde i henhold til råstofplanen for Region Sjælland[53]. Opstillingen af møllerne vil ikke være til hin-der for en eventuel senere råstofudnyttelse i områ-det, når møllerne om 20-30 år er udtjente og ned-tages.

GRUNDVANDSINTERESSER

Vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev ligger iet område med særlige drikkevandsinteresser,som omfatter størstedelen af Ringsted Kommune.Den nærmeste vandforsyningsboring er placeretca. 500 m nordøst for den nordligste af de plan-lagte møller, og der er ligeledes vandforsyningsbo-ringer mod syd i området omkring Nordrup [20].

RISIKO FOR JORD- OG GRUNDVANDSFORURE-NING

Udslip af olie fra nyere vindmøllers gearkassersker meget sjældent, og overskudsfedt fra hoved-lejer såvel som overskydende hydraulikvæskeropsamles i bakker. Skulle uheldet være ude vilhovedparten af de forurenende stoffer afsættes påmøllens nacelle og tårn, og kun en meget lille delvil nå jorden. På denne baggrund vurderes risiko-


Kuldioxid (796 g / 1 kWh) Ca. 9.552 ton

Svovldioxid (0,2 g / 1 kWh) Ca. 2,4 ton

Kvælstofilter (0,5 g / 1 kWh) Ca. 6, 0 ton

en for jord- og grundvandsforurening i driftsfasensom følge af lækager fra møllernes gear, smøre-og hydrauliksystemer som ubetydelig.

Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliskeolier fra lastbiler, gravemaskiner og kraner, deranvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøl-lerne er meget lille. Da udslip typisk vil ske underarbejdet, vil det være muligt at iværksætte hurtigeafværgeforanstaltninger i form af f.eks. afgravningeller oppumpning.

6.3. Naturbeskyttelse

INTERNATIONALENATURBESKYTTELSESOMRÅDER

Det planlagte vindmølleanlæg ligger ca. 7 km nordfor det nærmeste Natura 2000-område, som erEF-habitatområde nr. 194, der omfatter blandtandet Suså. Området er udpeget af hensyn til enlang række vådområder og skovhabitater samtstor vandsalamander, pigsmerling, bæklampret,tykskallet malermusling og sump-vindelsnegl. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 91, der er det nær-meste fuglebeskyttelsesområde, ligger over 10 kmsyd for de planlagte møller, og der er mere end 25km til Ramsarområde nr. 20, som ligeledes liggersyd for mølleområdet. På grund af afstanden tilNatura 2000-områderne vurderes mølleanlæggetikke at få betydning for disse områder.

ØVRIGE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER

Der er ikke fredede arealer i vindmølleområdet, ogdet nærmeste Natur- og Vildtreservat ligger mereend 20 km mod øst.

SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER

Arter på habitatdirektivets bilag IV må ikke udsæt-tes for forsætlig indfangning, drab, forsætlig for-styrrelse, forsætlig ødelæggelse eller indsamlingaf æg, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-og rasteområder uanset om de forekommer udenfor eller inden for de internationale naturbeskyttel-sesområder.

På baggrund af oplysninger om forekomsten afbilag IV-arter fra Skov- og Naturstyrelsen [24] ogNordisk Herpetologisk Forening [23] samt DMU[47] vurderes det, at der potentielt kan forekommestor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrøi lokalområdet omkring det planlagte vindmøllean-læg. Dertil kommer vandflagermus, sydflagermus,langøret flagermus, dværgflagermus, troldflager-mus og brunflagermus.

Stor vandsalamander lever en stor del af året i for-trinsvis skove og haver og yngler især i rene vand-huller på under 100 m2 [27]. Bevaringsstatus forstor vandsalamander vurderes som generelt usik-ker [47].

Spidssnudet frø yngler oftest i solbeskinnede oglavvandede vandhuller [47] og opholder sig påland om sommeren i fugtige moser og enge [25].Bevaringsstatus i det primære udbredelsesområdeJylland og det nordlige Sjælland er gunstig, mensden er ugunstig i den øvrige del af landet. Samletvurderes bevaringsstatus som usikker [47].

Springfrø yngler især i velmarkerede og ret dybevandhuller og opholder sig uden for yngletidenofte langt væk fra ynglevandhullet (op til 100-700m eller mere), og gerne i lysåbne arealer i løv-skov. De kan dog også forekomme på blandtandet græsmarker, i skovbryn og i haver [26].

Bevaringsstatus for springfrø vurderes som gun-stig [47].

Det planlagte vindmølleanlæg beslaglægger alenemindre, dyrkede arealer. Den eksisterende 69 mhøje mølle står ca. 20 m fra bækken Fjællebro-løbet, der har sit udspring i vindmølleområdet.Den eksisterende mølle samt mindst de øverstedele af det tilhørende fundament vil blive fjernet iforbindelse med etableringen af de planlagte møl-ler. Tilsvarende vil den nordligste af de planlagtemøller komme til at stå ca. 45 m fra bækken. Detvil ikke være nødvendigt at foretage indgreb iFjællebroløbet i forbindelse med etableringen afde nye møller eller fjernelsen af den eksisterendemølle ved bækken. Ligeledes vil der ikke bliveetableret afløb af overfladevand til bækken. For ensikkerheds skyld vil det blive indskærpet entrepre-nørerne at sikre bækken mod påvirkning underarbejdet med at opstille møllerne. Vindmøllean-lægget vurderes derfor på baggrund af den eksi-sterende viden ikke at få betydning for vandmiljøeti bækken eller for padder på habitatdirektivetsbilag IV, hverken i anlægsfasen, driftsfasen ellerved den senere afvikling af vindmølleanlægget.

Brunflagermus er den eneste flagermus, der nor-malt vil forekomme i de planlagte møllers rotorhøj-de. Brunflagermus jager ofte højt over mark, skoveller sø i op til 100 meters højde. Derudover erden en trækkende art, men dens trækforhold erukendte [47]. Den er relativt almindelig i Danmark,og dens bevaringsstatus er overvejende gunstig[47]. Flagermus har større risiko for kollision medvindmøller under træk end når de jager i lokalom-rådet [21]. Data fra andre lokaliteter i Europa tyderpå, at risikoen for kollision med møller genereltaftager jo længere møllerne står fra skove [19].Det planlagte vindmølleanlæg, sammenholdt medden eksisterende mølle i området, som fjernes i


forbindelse med projektet, vurderes på den bag-grund ikke væsentligt at påvirke forekomsten afbrunflagermus eller forekomsten af andre flager-musarter.

FUGLEFOREKOMSTER NÆR DE NYE VIND-MØLLER

Der foreligger ikke publicerede data om fuglefore-komster i området omkring de planlagte møller.Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har angivetnogle fuglelokaliteter i oplandet til møllerne vedblandt andet Indelukket, Nordrup Tørvemose ogStokkemose 1-2 km syd for de planlagte vindmøl-ler samt ved Maglebjerg Skov ca. 2 km øst formøllerne [22]. DOF har lavet lokalitetsbeskrivelseaf Torpet Mose ca. 7 km nordvest for de planlagtemøller samt Ringsted Å syd herfor, hvor der fore-kommer et alsidigt fugleliv året igennem.

Danmarks Miljøundersøgelser har lavet vinterfug-letællinger i en stor mose nord for Slimminge ca. 7km nordøst for de planlagte møller [48] og vedKimmerslev Sø / Dalby Sø ca. 10 km nordøst forde planlagte vindmøller [46]. Resultaterne herfraviser, at blandt andet knopsvane, gråand, troldand,hvinand, stor skallesluger og blishøne forekommeri betydelige antal i vinterhalvåret. Der er ikke storevådområder umiddelbart omkring vindmøllerne.Det kan forventes, at der omkring møllerne vilforekomme fuglearter, der er almindelige for detåbne land.

FORSTYRRELSE AF FUGLE

Danmarks Miljøundersøgelser har i 1995 lavet etlitteraturstudie, der sammenstiller den eksisteren-de viden om vindmøllers indvirkning på fugle [2].Ifølge litteraturstudiet afhænger vindmøllers for-

styrrende effekt på fuglene i nærområdet både afmøllernes størrelse, fugleart, årstid, habitattype oglokalitet. Vindmøller kan i visse tilfælde derudovervirke som en barriere på fuglenes trækruter.Observationer af fugles reaktioner på vindmøllertyder på, at vadefugle er mere følsomme over forforstyrrelser end andefugle, mens ynglende fugle,herunder også vadefugle, tyder på at være mindrepåvirkede af tilstedeværelsen af vindmøller [2; 28].Landlevende ynglefugle er typisk ikke så følsom-me overfor forstyrrelser som vandfuglene [28].

Det er ved sammenstilling af resultaterne fra enlang række undersøgelser påvist, at vindmøllerstårnhøjde ikke har signifikant betydning for fuglesreaktion på vindmøller, selvom der er en tendenstil større påvirkninger fra større møller [28]. Viber,hjejler og stor regnspove er påvist at reagere påen 90 m høj vindmølle ud til afstande af ca. 500-800 m [45]. Viben ynglede ikke nærmere end 150m fra en 90 m høj vindmølle og generelt mangledefugle helt inden for 100 m fra møllen [45].Kortnæbet gås holder sig på ca. 100 metersafstand af vindmøller på linje og 200 m fra møller igrupper [37]. Sangsvaner er påvist at udnytte are-aler til fødesøgning indtil 17 m fra 100 m høje møl-ler i en vindmøllepark [6].

Der ses således at være artsvariation på vindmøl-lers forstyrrende effekt på fugle. Til vurdering af127 m høje møllers forstyrrende effekt ved Over-gaard Gods har Danmarks Miljøundersøgelser tid-ligere regnet med forstyrrelseszoner omkring vind-møller på under 400 m for ænder og gæs og 800m for hjejler [4]. Tilsvarende er der for 120 m højevindmøller ved Nakskov angivet en forstyrrelse-szone på 400 m [44].

Forstyrrelse af fugle nær planlagte møller

Selve vindmølleanlægget vil virke mest forstyrren-de på fuglene i lokalområdet i anlægsfasen ogsenere i afviklingsfasen på grund af aktivitetermed entreprenørmaskiner m.m. Dette vurderesdog ikke at have nogen langtidseffekt på fuglenesanvendelse af området, idet disse forstyrrelser kunhar begrænset varighed.

I driftsfasen giver møllerne anledning til forstyrrel-ser i form af støj og visuel påvirkning, herunderskyggekast. Den forstyrrende effekt af service ogvedligeholdelse af vindmøllerne i driftsfasen vur-deres i denne sammenhæng at være uden betyd-ning. Det skyldes, at vindmøllerne normalt kunserviceres 2-3 gange om året, og at forstyrrelser idenne forbindelse er minimale.

I forbindelse med driften må det forventes, at vind-møllerne i en forstyrrelseszone ud til en givenradius vil hæmme fuglenes brug af området tilblandt andet ynglepladser, fødesøgning og raste-ophold. Forstyrrelseszonens størrelse vil dog vari-ere med møllernes størrelse, lokaliteten, habitatty-pen og mellem forskellige fuglearter.

Til vurdering af de planlagte vindmøllers forstyr-rende effekt er der her anvendt en afstand på 400m, der vurderes at være et konservativt gennem-snitsestimat. Inden for forstyrrelseszonen forven-tes vindmøllernes påvirkning af fuglene at værebetragtelige med de største effekter inden for ca.200 m fra møllerne, men der vil dog være forskelpå hvor kraftigt de enkelte arter påvirkes. I forstyr-relseszonen vil fuglenes fødesøgning og ynglemu-ligheder blive reduceret.

Erfaringer fra møller på Overgaard Gods viserdog, at møllerne kan have en væsentlig mindre


forstyrrelseszone end de 400 m, der er antagether [6]. Det er på Overgaard Gods vist, at sang-svaner kan fouragerer på marker indtil 17 m fra100 m høje vindmøller og det også inde imellemmøllerne i vindmølleparken.

Inden for forstyrrelseszonen ligger 12 mindre søerbeskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samtdiger beskyttet af museumslovens § 29a. Ellersbestår forstyrrelseszonen af landbrugsarealer medmindre læhegnsstrækninger og udspringet afFjællebroløbet. En i kommuneplanen udpegetøkologisk forbindelse langs Fjællebroløbet krydserdelvis forstyrrelseszonen på langs. I den vestligedel af forstyrrelseszonen ligger nogle sammenfal-dende dige- og læhegnsstrækninger.

Der foreligger ikke oplysninger om fugleforekom-sterne i forstyrrelseszonen. Det forventes, at fug-les benyttelse af forstyrrelseszonen til både atyngle og søge føde vil blive reduceret.Forstyrrelseszonen omkring de planlagte mølleromfatter en eksisterende forstyrrelseszoneomkring den eksisterende mellmstore mølle meden totalhøjde på 69 m, som er placeret inden forden udpegede økologiske forbindelse langsFjællebroløbet. Denne mølle nedtages i forbindel-se med etableringen af det planlagte nye vindmøl-leanlæg. Overlappet mellem forstyrrelseszonenomkring den eksisterende vindmølle som fjernesog det planlagte vindmølleanlæg er med til at be-grænse den samlede nye forstyrrende effekt af detplanlagte anlæg sammenlignet med en placeringpå en anden lokalitet. Det vurderes på den bag-grund samlet, at det planlagte vindmølleanlægikke vil have væsentlig betydning for fuglelivet.

Barrierevirkning

Der foreligger ikke oplysninger om lokale trækru-

ter, der passerer umiddelbart igennem den plan-lagte vindmøllelokalitet. Blandt andet den sydligedel af Sjælland indgår i et overordnet overvin-tringsområde for sædgås, kanadagås, havlit ogtroldand [5].

Der er en afstand på ca. 643 m mellem de to plan-lagte møller, og når rotorerne, der hver isærbestryger et areal på ca. 6.350 m2, vender pålangs af anlægget, vil der være ca. 553 m mellemrotorerne. Det er i flere undersøgelser påvist, atvindmøller kan udgøre en barriere for trækkendefugle [28; 63]. Undersøgelser tyder på, at fugle er istand til at passere vindmøller på linje, når der er100-200 m mellem møllerne [2]. Sammenholdtmed det forhold, at der hidtil har stået en 69 m højmølle på lokaliteten, vurderes fugles mulighederfor at trække over Sjælland ikke at blive væsentligpåvirket.

Kollisionsrisiko

Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere sam-menstillet den eksisterende viden om fugles risikofor kollision med vindmøller [2].

Hovedkonklusionen herfra er, at fugle i meget be-grænset omfang kolliderer med vindmøller, ogman har ikke kunnet dokumentere nogen sam-menhæng mellem vindmøllers størrelse og fuglesrisiko for kollision, så længe totalhøjden er under150 m. Dette hænger sandsynligvis sammen med,at rotoren på store møller har en lavere omdrej-ningshastighed og derfor lettere opfattes af fugle-ne, så de dermed undgår kollision.

Risikoen for fugles kollision med vindmøller erpotentielt størst om natten. Undersøgelser fraHolland har vist, at de nat-trækkende dykændertroldand og taffeland generelt har en flyvehøjde

om natten på op til 75 m over land og op til 50 mover vand [12; 63]. Vadefugle angives generelt athave en flyvehøjde om dagen på op til 75 m ogom natten på op til 100 m [63].

Troldænder og taffelænder er påvist at passerevindmøller primært ved at flyve uden om dem,men fuglene kan også finde på at passere imellemmøllerne eller flyve over dem [63]. Det er tidligerepåvist, at ederfugle er i stand til at flyve udenomkendte vindmøller ved Tunø Knob [17].Trækkende vandfugle er påvist at undvige størrevindmølleparker på havet ved primært at flyveuden om [11]. I de lyse timer af døgnet, og når derer god sigt, vurderes det således ikke være nogetproblem for fuglene at flyve udenom vindmøllerne.Kollisionsrisikoen for trækkende fugle i områdetomkring de planlagte vindmøller vurderes at væreaf begrænset omfang. Det skyldes at nat-trækken-de landfugle typisk flyver i op til flere hundredemeters højde [3] og normalt ikke er i samme højdesom rotorerne, mens dagtrækkende fugle vilkunne se møllerne. I Danmark er det på Over-gaard Gods tidligere vurderet, at sangsvaner i 90% af tilfældene fløj i en højde mellem 5 og 30 m,når de trak mellem nat-rastepladser på havet ogfourageringspladser på land [34]. Vadefugle,ænder og gæs trækker typisk over vand ellerlangs kysten i højder under 30-40 m baseret påundersøgelser ved både Grenaa [35] og Rønlandpå Harboøre Tange [36]. Rotoren på de planlagtemøller roterer i en højde på ca. 35-125 m over ter-ræn og er placeret uden sammenhæng medkysten. På denne baggrund vurderes fuglenes risi-ko for kollision med de planlagte vindmøller atblive lille.

PÅVIRKNING AF ANDEN FAUNA

Det er meget sparsomt, hvad der findes af littera-


tur om vindmøllers påvirkning af andre landleven-de dyr end fugle. Det er dog kendt fra andremekaniske forstyrrelseskilder, at større pattedyrkan vænne sig til forstyrrelserne fra disse. Detsker især, når forstyrrelsen ikke er en direkte for-følgelse af det enkelte dyr, og når forstyrrelsen iøvrigt er forudsigelig [64]. Skønt de beskrevnemekaniske forstyrrelseskilder ikke specifiktomhandler vindmøller, vurderes det, at vindmøllerkan betragtes som en stationær og forudsigeligforstyrrelseskilde, og vindmølleprojektet forventesderfor ikke at være af væsentlig betydning for destørre pattedyr i området.

Da vindmølleanlægget kun beslaglægger et megetlille areal, vurderes det ligeledes ikke at få betyd-ning for mindre dyr som gnavere, padder og lig-nende, som måtte findes i området. De nyetable-rede vejanlæg forventes heller ikke at udgørenogen væsentlig hindring for disse dyrs spred-ningsmuligheder i området. Det skyldes vejan-læggenes små dimensioner, samt at trafikken vilblive særdeles begrænset.

Forstyrrelseseffekterne fra anlægget forventes atvære størst i etableringsfasen og afviklingsfasen,men selv her forventes den samlede påvirkning atblive lille på grund af periodernes begrænsedeudstrækning. Effekten af den eksisterende mølle,der tages ned i forbindelse med projektet, vil der-udover begrænse vindmølleprojektets samledepåvirkning. På baggrund af ovenstående forventesdet planlagte anlæg ikke at få betydning for flora-en og faunaens spredningsmuligheder langs bæk-ken.

PÅVIRKNING AF LANDHABITATER

Vindmølleanlægget vil beslaglægge nogle land-brugsarealer til veje, vendepladser og fundamen-ter. Dette vurderes at være uden væsentlig betyd-ning for floraen og faunaens mulighed for atanvende området, spredningskorridorer omkringvandløb samt diger og læhegn.

Vindmølleanlægget inklusiv nye vejanlæg berørerikke naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyt-telseslovens § 3, og placeres ikke inden for natur-beskyttelseslovens beskyttelseslinjer, som vist påkort 6.1. Etableringen af ca. 800 m nye adgangs-veje samt vendepladser ved møllerne vil alenebeslaglægge nogle dyrkede landbrugsarealer. Allenye anlæg placeres på dyrkede arealer. Effekten af den eksisterende mølle, der tages ned

i forbindelse med projektet, vil derudover reducerevindmølleprojektets samlede påvirkning af landha-bitater, og der vil i den forbindelse også blive til-bageført nogle arealer til landbrugsdrift eller alter-nativt til mindre biotoper/naturarealer.Vindmølleanlægget vurderes på den baggrundikke at få væsentlig betydning for de omkringlig-gende landhabitater.

PÅVIRKNING AF ØKOLOGISK FORBINDELSE

De planlagte møller vil komme til at stå inden forden i kommuneplanen udpegede økologiske for-bindelse omkring udspringet af bækkenFjællebroløbet. Den økologiske forbindelse forbin-der bækken fra nordøst med nogle digestræknin-ger mod sydvest. Formålet med de økologiske for-bindelser er at skabe et netværk af biotoper, dergiver dyr og planter mulighed for spredning i ellergennem landskabet.

Fjællebroløbet har i kommuneplanen målsætnin-gen B0 - vandløb uden fisk, hvilket betyder at derskal kunne trives et alsidigt dyre- og planteliv,selvom ringe eller manglende vandføring i perio-der forhindrer, at der kan trives fisk. Både bækkenog digerne er levesteder for planter og dyr somf.eks. padder, gnavere og insekter, som ellers kanhave svært ved at finde egnende leveområder idet dyrkede landskab.

Da vindmølleprojektet, inklusiv fjernelse af deneksisterede mølle i den økologiske forbindelse,ikke medfører fysiske indgreb i digerne eller bæk-ken vurderes anlægget ikke at få betydning forspredning af planter i området. Fisk forekommerikke i bækken. Da der i forvejen står en mølle vedbækken, som nedtages, betyder opstillingen af tonye møller ikke en kvalitativ ændring af de fysiskeforhold i området. Møllerne vurderes ikke at få


Kort 6.1. Projektforslag med naturbeskyttelseslo-vens § 3 arealer med sø (blå), vandløb (lyseblå)og mose (grøn). Nye veje og vendepladser erangivet med lilla, og eksisterende veje, som fors-tærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidigeveje er angivet med gult.Mål 1:25.000.

betydning for insekters mulighed for at sprede sig iområdet og forholdet for padder og anden faunaer gennemgået tidligere i denne rapport. På bag-grund af møllernes forventede forstyrrende effekt,og at det indgreb, der sker i den økologiske forbin-delse, består af beslaglæggelse af nogle dyrkedearealer med sparsomt naturindhold, vurderes detplanlagte anlæg ikke at få væsentlig betydning forden økologiske forbindelses funktion.

KLIMAFORANDRINGER

Klimaforandringer kan føre til ændrede levevilkårfor fugle og andre dyr. Opstilling af møller vil, pågrund af deres CO2-fortrængende effekt, bidragetil at mildne disse ændringer.

6.4. Arealanvendelse og ejendomsforhold

Området ved Bedsted Overdrev er beliggendeindenfor et jordbrugsområde, som i henhold tilkommuneplanen indgår i de særligt værdifuldelandbrugsområder, der omfatter størstedelen afkommunen. Projektforslagets to nye vindmølleropstilles på henholdsvis matr.nr. 2bd, BedstedOverdrev, Kværkeby og matr. nr. 3c Gilsager,Ringsted Jorder, som begge udgør private land-brugsejendomme. Ved ophør af vindmølledriftentilbageføres de anvendte arealer til almindeliglandbrugsdrift, idet møller og øvrige anlæg fjernes.

Der findes ikke lavbundsarealer i nærheden afvindmølleområdet, som i henhold til kommunepla-nen er udpeget som potentielle vådområder.

Øst for Ringsted og nord for Ørslev henholdsvisca. 2,5 og 3 km fra mølleområdet er der i kommu-neplanen udlagt større skovrejsningsområder.

Eksisterende og eventuelle kommende skovarea-ler i det omkringliggende landskab vurderes ikkeat påvirke produktionsforholdene for vindmøllernevæsentligt, hvilket skyldes rotorernes højde overterræn.

Der er ikke arealreservationer til vejanlæg inærheden af vindmølleområdet.

Landskabet omkring Bedstedgård og Giesegårdnord og øst for vindmølleområdet indgår i et områ-de, der i kommuneplanen er udpeget som besøgs-område. Besøgsområder er områder, der ersærligt egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægs-krævende friluftsliv. For at forbedre befolkningensadgang til natur- og kulturområderne i kommunener der planlagt et net af stisystemer, og der erblandt andet planlagt en stiforbindelse fra Skovvejlangs vandløbet Fjællebroløbet i projektområdetved Bedsted Overdrev og videre mod vest.Opstillingen af vindmøllerne vurderes ikke at værei konflikt med disse planer.

Projektet vil ikke være i konflikt med kommunepla-nens udlæg af boligområder mv. Byvæksten skalplaceres i Ringsted og i byzonelandsbyerne, og ilandzonelandsbyerne skal udvikling ske somafrunding eller huludfyldning indenfor eksisterendelandsbyafgrænsninger. Det nærmest beliggendebyudviklingsområde er placeret syd for Nordrupveji den sydvestlige udkant af Nordrup godt 1,5 kmfra de planlagte møller.

6.5. Ressourcer og affald

Der er tidligere foretaget flere livscyklusanalyser afvindmøllers energibalance, hvoraf de seneste vur-deringer for store, moderne vindmøller svarende til

de planlagte møller konkluderer, at det tager 6,8 til7,7 måneder for en mølle placeret på land, at pro-ducere den energimængde, der anvendes til frem-stilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning ogbortskaffelse af møllen [13; 61]. Med andre ord vilmøllerne på 20 år kunne producere mere end 30gange så megen energi, som der anvendes tilderes fremstilling mv., og ressourceforbruget ersåledes minimalt sammenholdt med møllernes for-ventede energiproduktion.

Det vurderes at forbruget af ressourcer ud overselve vindmøllen er uvæsentligt. Ressource-forbruget til opstilling af vindmøllerne består pri-mært af sand og grus til veje og fundamenter samtcement og armeringsjern. En betydelig del afdisse materialer vil kunne genanvendes efterafvikling af anlægget.

Ved anlægsfasens afslutning vil alt overskydendemateriale og udstyr, der ikke er nødvendigt for drif-ten af vindmølleanlægget, blive fjernet. Affald bort-skaffes i henhold til gældende lovgivning.

6.6. Lufttrafik

Luftfartsloven [59] fastsætter, at projekter tilanlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m ellermere over terræn, skal anmeldes til StatensLuftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikkemå påbegyndes, før der er udstedt attest om, athindringen ikke skønnes at ville frembyde fare forlufttrafikkens sikkerhed.

Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer [57]skal hindringer med en højde fra 100 m og indtil150 m afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder detpåkrævet.


Som hovedregel kræves hver vindmølle markeretmed lavintensivt fast rødt lys på mindst 10 candela(1 candela = 1 stearinlys set på 1 meters afstand),som skal være aktiveret hele døgnet. Lyset skalplaceres på nacellen, så det altid er synligt 360grader i et vandret plan, hvilket kun opnås vedopsætning af to lamper. Der vil være en vandretafskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjdenreduceres. I praksis vil der blive monteret en lys-kilde på 30 candela for at sikre, at lyskilden altidkan opfylde minimumskravet. På afstande op til1½ km vil dette opleves som en klar rød lampe,svarende til baglygterne på en bil, mens der ikkevil være nogen væsentlig synlighed på størreafstande [1].

De planlagte vindmøller ved Bedsted Overdrevkommer til at stå ca. 4 km øst for RingstedFlyveplads, der er en offentlig flyveplads. Statens

Luftfartsvæsen har oplyst, at de planlagte møllerikke vil være til gene for beflyvningen af RingstedFlyveplads. Ca. 3 km nord for de planlagte møllerligger en privat helikopterlandingsplads, og ca. 3km syd for de planlagte møller ligger en privat lan-dingsbane. Der stilles ifølge luftfartsloven ikkeafstandskrav fra møller til private flyvepladser.Barmose ca. 5 km sydvest for de planlagte møllerer et område, som bruges til faldskærmsspring.De planlagte møller vurderes ikke at have betyd-ning for denne aktivitet.

Statens Luftfartsvæsen har efter høring medForsvaret oplyst, at vindmøllerne skal afmærkesmed lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 can-dela [58]. Lysafmærkningen skal udformes i over-ensstemmelse med de generelle bestemmelser,som ovenfor beskrevet, og afmærkningen vurde-res på denne baggrund ikke at medføre væsentli-ge visuelle gener i forhold til naboer og landskab.

For at opnå bedst mulig synlighed anbefaler luft-fartsvæsenet herudover, at vindmøllernes bema-ling er så lys som muligt og helst hvid. Opførelsenaf vindmøllerne må ikke påbegyndes, før detendelige projekt er anmeldt til Statens Luftfarts-væsen, og der er udstedt attest om, at hindringenikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkenssikkerhed.

6.7. Radiokæder

Der er ingen overordnede radiokædeforbindelser iområdet.

6.8. Befolkning og sundhed

Vindmølleanlægget vil overholde lovgivningensgældende afstandskrav til boliger og regler forpåvirkning af nabobeboelser med støj og skygge-kast. Vindmølleanlæggets drift vurderes derforikke at få direkte betydning for befolkningenssundhed i nærområdet.

Der er foretaget forskellige undersøgelser af desamfundsøkonomiske omkostninger ved energi-produktion, dvs. omkostninger som ikke betalesdirekte via elregningen [7]. EU's generaldirektoratfor forskning har i 2001 offentliggjort følgendeopgørelse over de eksterne omkostninger incl.drivhus effekt for el produceret i Danmark:

Kul/brunkul 30-52 øre/kWhNaturgas 15-22 øre/kWhBiomasse 7 øre/kWhVind 0,75 øre/kWh

Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkrafthar de laveste følgeomkostninger, mens et kul-kraftværk medfører de største omkostninger. Kraftværkernes udledning af CO2 har global effektog deraf følgende klimaforandringer på grund afdrivhus effekten, mens luftforureningen med SO2,NOx, partikler mv. har mere lokal og regional ska-devirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygnin-ger.

Sundhedsskaderne på mennesker som følge afluftforureningen vurderes at udgøre den størsteøkonomiske belastning, og disse omkostningerbetaler den enkelte borger enten direkte som per-sonlige udgifter eller indirekte over skatten tildækning af øgede udgifter til sundhedssektoren,hospitaler, invalidepension mv.


Illustration 6.1. Ringsted Flyveplads.

Videnskabelige og metodemæssige spørgsmålgør det vanskeligt entydigt at fastsætte de sam-fundsmæssige omkostninger ved luftforureningenfra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvishar det stor betydning hvordan merdødelighed isamfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolke-de byområder medfører endvidere flere skader påfolkesundheden end emissioner ude på landet, ogkraftværkernes placering i forhold til vindretning ogbyområder er derfor ikke uden betydning.

Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold tilhvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvi-dere stor forskel på, om der er tale om fortræng-ning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyretkraftværk, eller om der er tale om f.eks. et ældrekulfyret værk.

DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne iårene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlæggetVestforbrænding lå på 26-47 øre/kWh, mens sund-hedsomkostningerne for det moderne kulfyredeanlæg Amagerværket, som er forsynet med parti-kelfiltre og svovlrensning, i den samme periode låpå 3-15 øre/kWh.

I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU fore-taget en vurdering af sundhedsomkostningerneved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvisnye kulkraftværker og gaskraftværker. Neden-stående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt oget højt estimat for skadesomkostningerne:

Nyt kulkraftværk 2-4 øre/kWhNyt gaskraftværk 0,25-1 øre/kWhG.snit værker i dag 6-17 øre/kWh

Det kan konkluderes, at vindmølleanlægget bidra-ger til en reduktion af udledningen af forurenendestoffer til luften ved at reducere behovet for f.eks.

afbrænding af fossilt brændstof. Vindmølleanlæg-get vurderes derfor at bidrage til en forbedring afmenneskers sundhed på især et mere overordnetnationalt plan.

6.9. Øvrige miljømæssige forhold

TRAFIKSIKKERHED

Staten har udmeldt, at placeringen af vindmøllerskal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerhedenpå de overordnede og vigtige veje, således atvindmøller ikke placeres nærmere vejene end 4gange møllens totalhøjde, og således at vindmøl-ler ikke placeres i vejenes sigtelinjer, hvis det vur-deres at kunne fjerne trafikanternes opmærksom-hed fra vejene og deres forløb.

Den nærmeste overordnede vej er Haslevvej ca.2,5 km mod sydvest, og med denne afstand vur-deres møllerne ikke at udgøre nogen fare for tra-fiksikkerheden.

VIBRATIONER

Der er ingen kendte problemer med hensyn tilvibrationer fra vindmøller i forbindelse med driften.

I anlægsfasen vil der kunne forekomme støjmæs-sige gener i en kortere periode i forbindelse meden eventuel ramning af pæle til fundamenter, menmed de aktuelle afstande til nabobebyggelser vur-deres der ikke at være risiko for skadelige effektersom følge af vibrationer. Tilsvarende forventesrystelserne i forbindelse med nedbrydningen affundamenterne, når vindmøllerne skal fjernesigen, ikke at give anledning til problemer.

GASLEDNINGER

Der findes ingen gasledninger i nærheden af deplanlagte vindmøller.

SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER

Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikkeudelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejen-domspriserne i nærområdet, på grund af vindmøl-lernes påvirkning af omgivelserne.

Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid regule-ret gennem plan- og miljølovgivningen, der fast-sætter faste grænseværdier for blandt andetstøjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejle-dende grænseværdier for skyggekast. For yderli-gere at forebygge væsentlige visuelle gener fornabobeboelser er der fastsat en minimumsafstandmellem naboer og vindmøller.

Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side erforetaget en afvejning mellem hensyn til en ratio-nel udnyttelse af vindkraften på den ene side oghensynet til de omkringboende på den anden side.I forbindelse med dette projekt overholdes samtli-ge lovpligtige grænseværdier og afstandskrav tilbeboelser.

Opstillingen af de nye vindmøller ved BedstedOverdrev vil være omfattet af den nyligt vedtagnelov om fremme af vedvarende energi, der blandtandet fastsætter retningslinjer for anmeldelse afkrav om betaling for værditab på fast ejendom vedopstilling af vindmøller, samt retningslinjer forudbud af køberet til vindmølleandele for lokaleborgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt iafsnit 2.4.


Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirknin-ger fra vindmøllerne vil have negative socioøkono-miske effekter på f.eks. turisme og fritidsinteres-ser, herunder jagt og fiskeri, eller på råstofindvin-ding, land- og skovbrug.

6.10. Samlet vurdering af øvrige miljømæs-sige forhold

Luftforurening og klima

Vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning tilluftforurening. Dersom vindmøllernes el-produktionerstatter elektricitet produceret på eksempelvis etkulfyret kraftværk, vil der ske en betydelig redukti-on af udledningerne, og vindmøllerne vil dervedbidrage til at opfylde Danmarks forpligtigelser ogmålsætninger.

Geologi, råstof- og grundvandsinteresser

Der vurderes ikke at være konflikter med interes-serne i området.

Fugle og anden fauna

Projektforslaget vil ikke have væsentlig betydningfor fugleforekomster omkring Bedsted Overdrev,hvor der i forvejen står en mellemstor mølle, somvil blive nedtaget i forbindelse med projektet. Deplanlagte møller vurderes primært at have lokalbetydning for fuglelivet. Anden fauna vurderes ikkeat blive væsentlig påvirket af det planlagte anlæg.

Flora

Der vil ikke som følge af det foreslåede projekt

ske nogen væsentlig påvirkning af floraen omkringvindmølleanlægget, herunder naturtyper der eromfattede af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Arealanvendelse og ejendomsforhold

Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres deanvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, ogvindmølleprojektet er ikke i konflikt med øvrigearealanvendelsesinteresser.

Ressourcer og affald

Ressourceforbruget er minimalt sammenholdt medmøllernes forventede energiproduktion, og deanvendte materialer vil i vid udstrækning kunnegenanvendes ved afvikling af anlægget.

Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgiv-ning.

Lufttrafik

Vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fastrødt lys i overensstemmelse med de generelt gæl-dende krav for vindmøller med en totalhøjde påmellem 100 og 150 m. Lysafmærkningen vurderesikke at medføre betydende gener for landskabeteller de omkringliggende naboer.

Øvrige miljøforhold

Der vurderes ikke at være væsentlige øvrige miljø-mæssige problemer i forbindelse med vindmølle-anlægget.


7. ANDRE FORHOLD

7.1. 0-alternativ

PROJEKT

Ved 0-alternativet vil den eksisterende vindmøllepå 750 kW blive stående i området ved BedstedOverdrev indtil den er nedslidt om skønsmæssigtca. 15 år. Møllen vil i denne periode fortsat haveen årlig produktion på ca. 1.320 MWh, svarende tilca. 390 husstandes årlige elforbrug [16]. Denneproduktion bidrager til årligt at spare miljøet for føl-gende udledninger:

Tabel 7.1. Årlig reduktion af udledninger, når vind-mølleproduceret elektricitet erstatter elektricitetproduceret af et kulfyret kraftværk [15].

LANDSKAB

Ved bevaring af den eksisterende vindmølle vil derkun i mindre omfang være visuelle forstyrrelser fraden mellemstore mølle, hvis rotor dog har en lidthurtigere omdrejningshastighed på 15-22 o/minmod 9-15 o/min, og derfor fremtræder knap sårolig.

NABOFORHOLD

Da der er relativt stor afstand fra den nuværende,mellemstore vindmølle til de omkringliggendenabobeboelser, indebærer 0-alternativet, at nabo-erne i området omkring Bedsted Overdrev kun ibegrænset omfang påvirkes af støj og skyggekast.De højeste støjbidrag på knap 33 dB(A) ved envindhastighed på 8 m/s er beregnet ved den syd-ligste af nabobeboelserne på Bedstedvej modnordvest og ved den nærmeste nabobeboelse vedSkovvej mod nord. Skyggekastet er beregnet tilgodt 1 time ved enkelte af naboerne og er gene-relt væsentligt lavere ved de øvrige nabobeboel-ser.

NATURBESKYTTELSE

Internationale naturbeskyttelsesinteresser

Den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev bli-ver stående i landskabet som følge af 0-alternati-vet, og møllen vurderes ikke at have betydning forinternationale naturbeskyttelsesområder.

Øvrige naturinteresser

Det vurderes, at den 69 m høje mølle ved BedstedOverdrev, der bliver stående i 0-alternativet, pri-mært har en mindre, lokal forstyrrelseseffekt forfuglelivet. På grund af denne mølles relativt lillestørrelse og dens placering i landskabet, vurderesden ikke at udgøre nogen væsentlig kollisionsrisi-ko for fugle.

Den eksisterende mølle i projektområdet vedBedsted Overdrev vil i 0-alternativet blive ståendeinden for den økologiske forbindelse omkringudspringet af bækken Fjællebroløbet. Møllen er

ikke placeret på arealer, der er omfattet af beskyt-telsen mod tilstandsændringer i naturbeskyttelses-lovens § 3, og den eksisterende mølles begræn-sede forstyrrelser af andre dyr end fugle ændresikke som følge af 0-alternativet.

SAMLET VURDERING AF 0-ALTERNATIV

0-alternativet vil medføre, at der ikke opnås enforøgelse af den miljøvenlige elproduktion og der-med en betydelig reduktion af udledningen af driv-husgasser og forurenede affaldsstoffer.

Landskab og naboer omkring Bedsted Overdrevvil ikke blive udsat for en øget påvirkning fra vind-møller.

0-alternativet vurderes ikke at have betydning for


Kort 7.1. Placering af den eksisterende mølle vedBedsted Overdrev.

Kuldioxid (796 g / 1 kWh) Ca. 1.051 ton

Svovldioxid (0,2 g / 1 kWh) Ca. 0,3 ton

Kvælstofilter (0,5 g / 1 kWh) Ca. 0,7 ton

internationale naturbeskyttelsesområder ellerområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Der vurderes ikke at være andre biologiske forholdder påvirkes væsentligt af 0-alternativet.

7.2. Manglende viden

REFLEKSIONER AF SOLLYS I MØLLEVINGER

Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen,som under særlige omstændigheder kan være etproblem for naboer til vindmøller. Selv om man idag anvender en overfladebehandling med lavtglanstal, kan refleksioner alligevel forekomme. Dermangler generelle retningslinjer og redskaber til atkunne vurdere påvirkningerne ved refleksion afsollys i møllevinger.

LAVFREKVENT STØJ

I forbindelse med den afsluttede første del af detigangværende forskningsprojekt 'Lavfrekvent Støjfra Store Vindmøller' blev der på baggrund afmålinger ved en nabo til de undersøgte prototype-vindmøller konstateret en sammenhæng mellemden registrerede gene hos naboen og forekom-sten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vind-møllerne [10].

I konklusionerne er det forudsat, at vindmøllepro-ducenterne reducerer hørbare toner inden de fær-digudviklede møller kommer på markedet, hvilketskulle eliminere gener på grund af lavfrekvent støj.Genevirkninger af lavfrekvent vindmøllestøj vil dogskulle undersøges nærmere i anden del af forsk-ningsprojektet, som endnu ikke er afsluttet.

EFFEKT PÅ LOKAL- OG MIKROKLIMA

Vindmøllers mulige effekt på lokal- og mikroklimasom følge af f.eks. øget turbulens eller opvarm-ning kendes ikke. Man er dog ikke bekendt med,at der skulle være betydende påvirkninger.

7.3. Overvågning

Væsentlige påvirkninger af den fremtidige miljøtil-stand som følge af kommuneplantillægget oglokalplanen vil blive overvåget. Det vurderes, påbaggrund af VVM-redegørelsen og MV-rapporten,at påvirkningen af omgivelserne med støj er deneneste væsentlige miljøpåvirkning, der kræverovervågning. Overvågningen af støjen fra vindmøl-leanlægget vil blive udført efter de almindelige til-synsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøl-ler.


8. REFERENCER

[1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i detåbne land - en vurdering af de landskabeli-ge konsekvenser.

[2] Clausager, I. & Nøhr, H. (1995):Vindmøllers indvirkning på fugle. Statusover viden. Danmarks Miljøundersøgelser.51 sider - Faglig rapport fra DMU, nr. 147.

[3] Clausager, I. & Rasmussen, L.M. (2001):Vurdering af konsekvenser for fugle livetved udskiftning af 13 vindmøller à 55 kWmed 3 vindmøller à 660 kW på Fanø.Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling forKystzoneøkologi.

[4] Clausen, P. & Bøgebjerg, E. (2006):Vurdering af effekten af en udvidelse afvindmølleparken ved Overgaard på fore-komsten af rastende og ynglende fugle iEF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15.Danmarks Miljøundersøgelser. 42 sider -Rekvireret rapport fra DMU.

[5] Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U.,Søgaard B. (1997): Reservatnetværk forvandfugle. TEMA-rapport nr. 12/1997.Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- ogEnergiministeriet.

[6] Clausen, P & Therkildsen, O. R. (2005):Vurdering af effekten af komposteringsan-læg og udvidet svineproduktion ved Over-gaard Gods på forekomsten af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. DanmarksMijøundersøgelser. Notat fra DMU.

[7] Danmarks Vindmølleforening (2007):Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi.Fakta om vindenergi. Faktablad Ø1, juli2007.

[8] Dansk Jordbrugsforskning: DJF-geodata(www.djfgeodata.dk)

[9] DELTA (2008): Ingen grund til frygt formere lavfrekvent støj fra store vindmøller.Pressemeddelelse d. 9/4 2008.

[10] DELTA (2008): Low Frequency Noise fromLarge Wind Turbines. Summary andConclusions on Measurements andMethods. Project Report, 30. April 2008.

[11] Desholm, M.& Kahlert, J. (2005): Aviancollision risk at an offshore wind farm.Biology Letters, vol. 1, side 296-298.

[12] Dirksen, S., Spaans, A.L., Winden, J.v.d. &Bergh, L.M.J.v.d. (1998): Nachtelijke vlie-gpatronen en vlieghoogtes van duikeen-den in het IJsselmeergebied. Limosa vol.71, no. 2, side 57-68.

[13] Elsam Engineering A/S (2004): Life CycleAssessment of offshore and onshore sitedwind farms. (Vestas V80 2.0 MW)

[14] Energi- og Miljødata / RISØ (1999):Vindressourcekort for Danmark.

[15] Energinet.dk (2009): Miljørapport 2009 -Baggrundsrapport

[16] Energistyrelsen (2008): Energistatistik2007.

[17] Guillemette, M., Larsen, J.K. & ClausagerI. (1998): Impact assessment of an off-shore wind park on sea ducks. NationalEnvironmental Research Institute,Denmark. 61 sider. NERI Technical ReportNo. 227.

[18] Gyldendal (2004): Den Store DanskeEncyklopædi.

[19] http://bats.org.uk/pages/wind_turbines.html

[29] http://webkort.regionsjaelland.dk.

[21] http://www.awea.org/faq/sagrillo/ms_bats_0302.html

[22] http://www.dof-vestsjaelland.dk

[23] http://www.nhf.dk

[24] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter

[25] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Padder/Spidssnudet_froe.htm

[26] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Padder/Springfroe.htm

[27] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Padder/Stor_vandsalaman-der.htm


[28] Hötker, H., Thomsen, K.M., Köster, H.(2004): Auswirkungen regenerativerEnergiegewinnung auf die biologischeVielfalt am Beispiel der Vögel und derFledermäuse - Fakten, Wissenslücken,Anforderungen an die Forschung, ornitho-logische Kriterien zum Ausbau von regene-rativen Energiegewinnungsformen.Rapport fra "Michael-Otto-Institut imNABU" til "Bundesamt für Naturschutz". 80sider.

[29] Johannesen, E. (1998): Danmark nu.Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster ogMøn.

[30] Klima- og Energiministeriet:Bekendtgørelse om teknisk godkendelses-ordning for konstruktion, fremstilling, opstil-ling, vedligeholdelse og service af vindmøl-ler (BEK nr. 651 af 26/06/2008).

[31] Klima- og Energiministeriet: Lov om frem-me af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af27/12/2008).

[32] Kommissionen for de europæiske fælles-skaber (2008): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om frem-me af anvendelsen af vedvarende energik-ilder.

[33] Kulturarvsstyrelsen: Det KulturhistoriskeCentralregister (www.dkconline.dk)

[34] Larsen, J. K. & Clausen, P. (1998):Effekten på sangsvane ved etablering afen vindmøllepark ved Overgaard gods.Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider. -Faglig rapport fra DMU, nr. 235.

[35] Larsen, J. K. & Laubek B. (2000): VVM -Grenaa Havn Vindenergi. Fugle påKalkgrunden, teknisk delrapport til VVM-redegørelse. CarlBro a/s.

[36] Larsen, J. K. & Laubek B. (2001): VVMvindmøller Rønland, basisbeskrivelse affuglelivet. CarlBro a/s.

[37] Larsen, J. K. & Madsen, J. (2000): Effectsof windturbine and other physical elementson field utilization by pink footed geese(Anser brachyrhynchus): A landscape per-spective.

[38] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om støjfra vindmøller (BEK nr. 1518 af14/12/2006).

[39] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vurde-ring af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lovom planlægning (BEK nr. 1335 af06/12/2006).

[40] Miljøministeriet: Cirkulære om planlægningfor og landzonetilladelse til opstilling afvindmøller (CIR1H nr. 9295 af22/05/2009).

[41] Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov ommiljøvurdering af planer og programmer(LBK nr. 936 af 24/09/2009).

[42] Miljøministeriet: Vejledning om planlæg-ning for og landzonetilladelse til opstillingaf vindmøller (VEJ nr. 9296 af22/05/2009).

[43] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj,infralyd og vibrationer i eksternt miljø(Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9).

[44] Ornis Consult A/S (2001): Vurdering afeffekten på miljøet af en vindmøllepark vedSavnsø Vig.

[45] Pedersen, M.B. & Poulsen, E. (1991): En90m/2MW vindmølles indvirkning på fugle-livet. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 47.Danmarks Miljøundersøgelser.

[46] Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P.,Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. &Christensen, T.K. 2006: Landsdækkendeoptællinger af vandfugle, januar og februar2004. Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s.- Faglig rapport fra DMU nr. 606.(http://www.dmu.dk/Pub/FR606.pdf)

[47] Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E.,Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S.(2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægningog foreløbig vurdering af bevaringsstatus. -Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 322.

[48] Pihl, S., Petersen, I.K., Hounisen, J.P. &Laubek, B. 2001: Landsdækkende optæl-ling af vandfugle, vinteren 1999/2000.Danmarks Miljøundersøgelser. 46 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 356.

[49] Regeringen (2003): En omkostningseffek-tiv klimastrategi.

[50] Regeringen (2004): Skrotningsordning forlandvindmøller.


[51] Regeringen (2007): En visionær danskenergipolitik 2025. Udgivet af Transport-og Energiministeriet.

[52] Regeringen (2008): Aftale mellem regerin-gen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti, DetRadikale Venstre og Ny Alliance om dendanske energipolitik i årene 2008-2011.

[53] Region Sjælland (2008): Råstofplan 2008for Region Sjælland.

[54] Ringsted Kommune (2009): Kommuneplan2009-2020.

[55] Risø DTU (2008): Foreløbig undersøgelseaf to møllehavarier på Vestasmøller den22. og 23. februar 2008.

[56] Skov- og Naturstyrelsen (2000): RingstedKommuneatlas - Byer og bygninger.

[57] Statens Luftfartsvæsen: Bestemmelser omluftfartshindringer (BEK nr. 17150 af09/04/1992).

[58] Statens Luftfartsvæsen (2007):Luftfartsafmærkning af vindmølleprojekter.Brev af 19/11 2007 fra Flyvepladskontoret.Ref. 07-7040-0069 og 07-7040-0074.

[59] Transport- og Energiministeriet:Bekendtgørelse af Lov om Luftfart (LBK nr.1484 af 19/12/2005).

[60] Trap, J. P. (1954): Danmark, Sorø Amt,Bind III,3.

[61] Vestas Wind Systems A/S (2006): LifeCycle Assessment of offshore and onshoresited wind power plants based on VestasV90-3.0 MW turbines.

[62] Vestsjællands Amt (2005): Regionplan2005-2016.

[63] Winden, J.v.d., Dirksen S. & Spaans, A.L.(1999): Nocturnal collision risks of localwintering birds with wind turbines in wet-lands. Bremer Beiträge für Naturkunde undNaturschutz. Vol. 2, side 33-38.

[64] Olesen, C. R. (1994): Fauna- og friluftsliv.En litteraturudredning om menneskeskabteforstyrrelser af større pattedyr. DanmarksMiljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapportfra DMU, nr. 126.



Documents

Vindmøller ved Bedsted Overdrev - Ringsted