J U N I 2 0 0 8 · M U S E E T P S Y K I A T R I S K H O S P I T A L I Å R H U S

heli kopter

SINDSSYGEN OG SKØNHEDENLÆS SIDE 4

CONNY OG DETTRAGISKEVENTYRLIGELÆS SIDE 8

ANDERSFREDSLUND ANDERSEN

Udstillingsperiode:Torsdag den 26. juni tilonsdag den 27. august

LÆS SIDE 10

SÆRUDSTILLING

2

Udgivet af:

MUSEETPSYKIATRISK HOSPITAL

I ÅRHUS

Skovagervej 2

8240 Risskov

Telefon 77 89 36 80

E-mail

mail@museum-psyk.dk

Hjemmeside

www.museum-psyk.dk

Redaktion

Mia Lejsted og

Eddie Danielsen

Lay-out, sats og repro

Lars Max

Fotos

Museets arkiv

Helle Lorenzen

Nils Jepsen

Tryk

Eget tryk

Medlemsblad for

Museets Venner

Løssalgspris kr. 20,-

PROTEKTORFOR MUSEETPER KIRKEBY

LEDER

OM AT RYSTE POSEN…

Jævnligt møder vi gæster, der stiller spørgsmålet: Hvad sker der med Museet, nu hvor vi har læst i aviserne, atÅrhus Universitetshospital (tidligere Psykiatrisk Hospital)formentlig flytter til Skejby? Ikke så underligt, de spørger.Det har naturligvis også givet anledning til en vis utryghedog en del diskussioner på den ret store arbejdsplads, somMuseet udgør.Det skal tilføjes, at det her skal handle om Museets frem-tid – og ikke om, hvorvidt det fra den psykiatriske be-handlingsvinkel er en god idé – hvad der vindes, og eventuelt mistes, ved en flyt-ning.

Hvis og ifald hospitalet flytter, har det givetvis lange udsigter – minimum 12-15 år.Alligevel skal man selvfølgelig gøre sig tanker om den nye situation – som man iøvrigt gør sig tanker om fremtiden, som oftest dog ud fra den givne position, manbefinder sig i. I dette tilfælde kommer anledningen udefra. En anledning til at rysteposen og fundere godt og grundigt over, hvilken mission vi har, kvaliteter og mulig-heder.

At de gamle bygninger, den geografiske placering m.v. er fantastiske, når man tæn-ker autenticitet for et museum, er indlysende. Her er det meget vanskeligt at findebedre alternativer, der kan tilføre et museumsbesøg samme værdifulde og kommu-nikerbare lag af betydning – sagte som usagte – alene ud fra den kontekst, hvori viformidler historien – psykiatriens og hospitalets historie – holdt op mod nutidenspsykiatri.

Grundstenen i vores unikke kunstsamling er som udgangspunkt værkerne af kunst-neren Ovartaci, tænkt, oplevet, udspillet og skabt på dette sted, som mange af deøvrige værker er det. De ældste af vores malerier rækker næsten 100 år tilbage itiden. Især de seneste årtier har det kunstnerisk frugtbare miljø – atelierer, værkste-der, udstillingsmuligheder m.v., og hertil grundidéen om det positive i at arbejde ogomgive sig med kunst – givet mening og dybe oplevelser for kunstnere og demange gæster, der besøger Museet, eller oplever vores kunst ad andre veje. Detteer i sig selv noget dyrebart. Kunsten kan sagtens klare sig på egne betingelser, hvorden eventuelt kunne udfoldes langt mere og få nyt liv, men rødderne er på mangemåder knyttet til Risskov.

Nu må posen rystes og boldene kastes op i luften – for at blive i et metaforisksprog. Og det skal understreges, at det er løse idéer, intet er undersøgt, intet erbesluttet. Men jeg tror på, at i og med man vender de muligt nye betingelser ogtaler åbent om det, så lægger man et frø her og der, og en anden model tagerefterhånden form. Og man står ikke uforberedt, når der skal træffes beslutninger.

Det kan komme til at handle om en ny økonomisk platform, såfremt den nuværen-de ikke kan bibeholdes. Alternativer her kunne være økonomisk opbakning fra statog/eller kommune, afhængigt af eventuelle nye samarbejder og tilhørsforhold.

Vi har gode og betydningsfulde kontakter og samarbejdspartnere, fællesskaber/kol-leger iblandt offentlige institutioner, i lokale netværk, i hospital og region, musealefællesskaber, Museumsvenner – kort og godtopbakning fra rigtig mange fronter. Og det er godt at tænke på.

3

Børn på psykiatrisk hospital! Børn,der ligesom voksne kan blive psyko-tiske, selvom det ikke er på heltsamme måde. Men i hvert fald sjæle-ligt lidende i en tilstand af isolation,indre som ydre.Udstillingen i anledning af at Børne-psykiatrisk (siden 1995 også ung-domspsykatrisk) Hospital har 50 årsjubilæum, vil give et indblik i en ver-den, der nok er fortrængt i voresjagende og effektive samfund. Menen verden, der dybt berører de oftebarske grundvilkår, vi alle leverunder. Børn oplever disse grundvilkårumiddelbart og stærkt, og er de dis-poneret for det, skaber de deresegen verden, adskilt fra den, de erbegyndt på.Indtil ca. midten af 1900-tallet varder ofte en sammenhæng mellemsocial elendighed og det at havemange børn.”Miljøproblemer” ogbiologisk arv gik op i en højereenhed. Udvælgelsen var barsk, og depsykisk lidende børn mødte ikkemegen forståelse for deres usynligehandikap. I perioden 1852-1901 var i alt 39sindssyge (psykotiske) børn indlagtpå hospitalet i Risskov. Det bleverkendt uheldigt at have børn i

længere tid på et sindssygehospitalfor voksne.Trods store fremskridt i f.eks. bolig-forhold og sundhedspleje er der sta-dig negativ social arv. I vort over-flods- og velfærdssamfund, hvorknaphedens lov er blevet erstattet afforbrugets valgfrihed, er det, somom den negative arv og påvirkningmere viser sig ved psykiske forstyr-relser, som især børn er følsommeover for. Branding af én selv harerstattet dilemma- og ansvarsbeto-nede eksistentielle valg. Det er sta-digvæk uoverskueligt for psykisklidende børn.Infantil autisme er den alvorligste afde børnepsykiatriske lidelser. Den erklinisk undersøgt af de østrigskelæger Kanner og Asperger i1930’erne og 40’erne. Tidligere (ind-til 60’erne) kaldtes det børnepsyko-se. Denne autisme, forskellig fraschizofreni, begynder i barnets førsteleveår og er medfødt. Den varer livetigennem. Størstedelen af børnene erretarderede og er havnet underåndssvageforsorgen. Blandt de ikke-retarderede autister, er aspergerne idag erkendt udbredt i videreomfang. Adfærds/følelsesforstyrrede børn,

OCD, DAMP, unge med psykosoma-tike lidelser, anorexi etc.: Der er kom-met flere specielle diagnoser forbørn og unge, og hertil erkendesdepressioner hos børn nu oftere endtidligere. Børnepsykiatri blev et selvstændigtspeciale i Danmark i 1954.Børnepsykiatrisk Hospital i Risskovoprettet i 1958 (fra 1995 for ungeop til 21 år), var da det mest udbyg-gede af sin slags.Sygdomsopfattelse og behandling erselvfølgelig skiftet med ‘tidsånden’. Idag er opfattelsen afgjort biolo-gisk/genetisk, det drejer sig om fejl-funktioner i hjernen! For 30 år sidenansås de interpersonelle forbindelseri familien, f. eks. separationsangstover for moderen som udspringet,eller mulig årsag til psykisk sygdom.

BØRN IPSYKIATRIEN

PSYKIATRISK HISTORISK MUSEUM

Tegning har sammen med legværet en fremherskende terapi ibørnehospitalets historie. Selv-om der ikke er noget klart skeltil, hvad raske børn frembringer,så giver disse tegninger fra psy-kisk syge børns hånd et blik ind ien hemmelig og i værste faldfordrejet udgave af selve denlivgivende virkelighed, sombarndommen ellers er selve kil-den til.

AFPETER BRYD PETERSEN

Udstillingen åbnerfredag den 15. august 2008

4

AF EDDIE DANIELSEN

FOTO: HELLE LORENZENKGL. HOFFOTOGRAFJULIE LAURBERG M. FL.

PSYKIATRISK HISTORISK MUSEUM

SINDSSYGEN OG SKØNHEDENDet er fælles for de tre store og tone-angivende institutioner for sindssyge iDanmark, som realiseres i midten af1800-tallet, at de alle har arkitekt ogbygningsinspektør Gottlieb Bindesbölltil at slå nogle afgørende streger påtegnebrættet. Endvidere har lægenHarald Selmer den uindskrænkedemagt over Jydske Asyls indretning.Selmer indtager fra 1852 en væsent-lig rolle i “Commiteen for Opførelsenaf Helbredelsesanstalter for Sindssygei Oringe ved Vordingborg”, og hanfår ligeledes afgørende indflydelse påindretningen af det nye Kurhus påSct. Hans gennem sin position i“Comiteen …” til reorganisering afdet overfyldte og skrantende gamlehospital ved Roskilde Fjord.

Rask efter hinanden åbner JydskeAsyl ved Århus i 1852, i 1858 Oringeved Vordingborg og endelig i 1860Kurhuset på Sct Hans Hospital vedRoskilde. (– Her iler jeg med at tilføje,at Sct. Hans på denne adresse harvaretaget sindssygebehandling siden1816. Kurhuset er imidlertid en afgø-rende tilføjelse til det oprindeligeanlæg, som også her udgør en rum-

lig formulering af nye tanker angåen-de den sindssyges ve og vel –).

Selmer og Bindesböll bliver i denneperiode det stærkeste partnerskab ogformidlere af en ny europæisk bølgeaf “æstetik for sindssyge” i Danmark.

“Hvad udadtil tabes skal indadtil vin-des” – på sin vis kan hedeopdyrkerenDalgas’ credo, som i 1864 anviser“vejen hjem” og markerer denbeskæmmende afslutning påDanmarks hidtidige rolle som et bety-dende kort i den globale kabale,også gøres gældende som metaforfor sindssygebehandlingen. I hvertfald oplever man i denne periode etvist behov for psykiatriske sengeplad-ser til danske soldater, hjemvendt fraforsvaret af fædrelandet med enoppakning af diverse krigstraumer.Ikke at dette var en udslagsgivendefaktor; kendsgerningerne var ganskeenkelt, at sindssygevæsenet varudpint og inhumant, og at nye tidermåtte komme.

Mangfoldigheden i det arkitektoniskeudtryks vokabularium er uhyre stor,

Kan man kurere sinds-syge med skønhed –landskabelig eller arki-tektonisk, menneske-skabt – eller et værk afGud og menneske i for-ening? Bliver man hel-bredt af gule teglsten oggotiske trappegavle –eller af en formidabeludsigt?Disse elementer var endel af den foreskrevnekur, da arkitekten,Gottlieb Bindesböll ogsindssygelægen HaraldSelmer i slutningen af1840’erne planlagde defysiske rammer forJydske Asyl, eller mereofficielt korrekt: “Den NørrejydskeHelbredelsesanstalt forSindssyge” i Risskov.

Jydske Asyls Hovedbygning.Foto af Kgl. Hoffotograf,

Julie Laurberg, ved Asylets50 års jubilæum i 1902.

5

men selvindlysende med “det skøn-ne” i alle dets afskygninger somideal. Asylarkitekten Bindesböll udfol-der dette i sine bygningsværker, dedi-keret de sindssyge: Tidens historicis-me legitimerer blandingen af stiltrækfra hollandsk renæssance for JydskeAsyls vedkommende – antik helleni-stisk dekoration i udsmykningen afbåde Jydske Asyls gamle festsal ogThorvaldsens Museum, som af alleanerkendes som Bindesbölls hoved-værk – for ikke at forglemme stiltrækfra det antikke Ægypten, fælles forThorvaldsens Museum og Anstalten iOringe, tilsammen med elementer fra1700-tallets barokarkitektur.

– Umiddelbart vanskeligt foreneligeinspirationskilder. Jydske Asyl i Risskov, Oringe vedVordingborg og Kurhuset på Sct.Hans ved Roskilde: Alle tre er udfor-met ud fra funktionelle krav, formule-ret i første omgang af overlægeSelmer på Jydske Asyl. På Oringemodsvarer indretningen af hovedbyg-ningen ret nøje Jydske Asyl med “…Overlægebolig i Stuen …”. På Oringefinder vi ligeledes funktioner somKirke- og Forsamlingssal placeret iHovedbygningen, hvor de sammenmed overlægeboligen udgør centrumi en hierarkisk opbygning. Om kravene til byggeriet ser vi, at de

afspejler dem, som vi finder forJydske Asyl: Det monumentale skulleundgås … Bygningsanlægget givermindelser om en herregård … Derhersker symmetri i anlæggets byg-ningsdele …

Fælles for de tre anstalter er dogførst og fremmest en beliggenhed,som er et sindbillede på landskabeligskønhed i herskabelige enklaver,betagende udsyn over bugt, fjord ogbælt og et terræn med bløde kvinde-lige konturer, som opfordrer en guld-aldersjæl til at lægge kinden modgræsset, plukke et strå og meditereover – og i – dette Danmarksbillede. Vi befinder os i et arketypisk land-skab – den danske natur, når denudfolder sig mest appellerende tilnationalsjælen.

Beliggenheden var ikke udelukkendebetinget af æstetiske hensyn. Etandet element var logistik i form afbeliggenhed i nærhed af en størreprovinsby, så adgangen til varer ogarbejdskraft ikke var for besværet.Naturskønheden tjente også et dob-belt formål som “brandbælter” iform af skov og vand og andre for-hold, som kunne udgøre en skærm-ning af den syge (og den raske – ).Fra Oringe, placeret på halvøen afsamme navn, syd for Vordingborg, er

Østifternes Anstalt på halvøen Oringe ved Vordingborg.

Fugleperspektiv af Sct. Hans Hospital.Vi aner Roskilde Domkirkes spir i

baggrunden. Bindesbölls Kurhus ses iforgrunden til højre.

Stik fra et mindeskrift, “...udgivet 1866 ved Kjøbenhavns

Magistrats Foranstaltning”.

6

der den smukkeste udsigt over sun-det til provinsbyen med Gåsetårnetsom vartegn. Så nær og dog så fjern.På Risskov kan, og kunne man, påsamme vis se Domkirkens tårn ogbyens silhouet fra strandkanten, menikke fra Asylet.

Jydske Asyl er hierarkisk, symmetriskog harmonisk. Symmetrien og har-monien i bygninger og omgivelser –den menneskeskabte park og dengudgivne natur – er udformet meddet klare formål: at være en væsent-lig faktor i en helbredelsesproces.Vand, jord og luft er tænkt ind iudformning og beliggenhed.Medicinsk og anden lægefagligbehandling spillede i 1852 nærmesten birolle – der var ikke så mangeeffektiv midler til rådighed.

Bliver man rask af skønhed?Spørgsmålet om, hvordan æstetik ogsindssyge forholder sig indbyrdes, ertil stadighed et af de mere vanskeli-ge. En somatisk pendant til problem-stillingen formuleres af lægen LarsHeslet, som i 2008 udgav bogen“Sansernes Hospital”: Udgivelsenargumenterer for “det skønne”, ogbeskriver Heslets bestræbelser i æ-stetikkens ærinde til gavn for patien-terne på den gigantiske suppeterningpå 100.000 etagemeter, kendt somRigshospitalet, eller i folkemunde“Riget”. Lars Heslet har indrettet sinklinik på Rigshospitalet med kvalitets-kunst og mulighed for ro og fordy-belse. Patienten, det være sig soma-tisk eller psykiatrisk, kan i et sådantregi anskues som en vegetativ orga-nisme, som suger næring og livsener-gi af roen og en tiltalende æstetik ide nære omgivelser. Heslet argumenterer overbevisendefor, at dette tiltag er stærkt befor-drende for patientens helbredelses-proces. Desuden omtaler hanRigshospitalets tidligere pavillon-udformning i inkarnationen fra 1910,med lavt byggeri, beliggende i par-klignende omgivelser – som et des-værre forladt ideal.

Hvor skal psykiatrien bo?I en ny psykiatriplan lægges der op tilen udflytning af Psykiatrisk Hospitaltil markerne ved Skejby, nord forÅrhus. Hvor det oprindelige Asyl i Risskovofte er blevet beskrevet som etmikrokosmos, uden for almindeligjurisdiktion – en “stat i staten”, kanman anskue den type hospitalsbyg-geri, som Århus Universitetshospitaludfolder i Skejby, som en “by ibyen”, bestående af et amalgamat afen lang række enklaver, som hver forsig udfolder deres afdelingers specia-ler, men som indbyrdes er mere ellermindre identiske i udformning.Opbygningen er ikke ulig et modernestorcenter med få centrale funktionerog en mængde specialbutikker.Samtidig har den ligheder medRigshospitalets tidligere omtalte pavil-lonbyggeri. Det er muligt, at synergi-effekten ved den rent fysiske koncen-tration af lægefaglige specialer kanmedføre stordriftsfordele på Skejby .

Den psykiatriske omsorg og heling erimidlertid et anliggende, som først ogfremmest kræver mennesker, samtnaturligvis skærmende vægge, mereend højteknologi. Det forsknings-mæssige er en ganske anden sag.

Er bygninger skønne, bare fordi de er gamle? – Le Corbusier og Bauhaus-skolenville nok kunne formulere et parbidrag til en diskussion om form ogfunktion i arkitektur og omgivelser,men i denne sammenhæng er plad-sen for knap. At man kan sætte lighedstegnmellem skønhed og heling var ikkeganske selvindlysende, da PsykiatriskHospital i Risskov stod over for etstørre nybyggeri med bl.a. ny hoved-bygning, festsal og kantine i1960’erne. Et helt andet rationale hargjort sig gældende her, skønt dengule tegl stadig indtager en byg-ningsmæssig rolle i samspil medBindesbölls oprindelige bygninger –

Nyt og gammelt mødes på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

7

nu mere som staffage – et moderni-stisk dekorativt element; gulstenenepå gavlene er ikke muret i forbandt,men i lige skifter, som fugt- og frost-skader gennem årene har fået til atdratte ned i lange baner.

Man må naturligvis holde sig for øje,at bag udvidelsen af PsykiatriskHospital i Risskov, såvel somRigshospitalet i dets “moderne”inkarnation samt andre nyere hospi-talsbyggerier, herunder ÅrhusUniversitetshospital i Skejby, finder vien tegnestue med kompetente ogvelmenende arkitekter, som forholdersig til samtidens funktionelle og øko-nomiske prioriteringer.

Skønhed og heling?Er der heling i natur eller arkitektur?Mange vil uden en længerevarendedebat kunne nå frem til en konsen-sus om, at nogle timer, tilbragt påknæ med lugning i køkkenhaven,eller at en weekend i sommerhuset –

hvis man besidder et af slagsen – entur langs stranden, måske en solned-gang eller to, kan bidrage til et afve-jet perspektiv på, hvad der ervæsentligt og mindre væsentligt i enøjeblikkelig livssituation, hvor den“moderne” tilværelse ofte kradser,snærer og skaber fantomsmerter.

Men er det hele da så enkelt? Detmeningsfyldte arbejde (lugning i køk-kenhave) som medie for individetsmedvirken til det skønne og velord-nede, og det rekreative i oplevelsenog inkorporeringen af det skønne (isolnedgang ved strand ved sommer-hus)? Man kan formulere en tvivl på,hvorvidt den stærkt depressive – ellerden psykiatriske patient i en psykotisktilstand, er i stand til at værdsætteskønheden i en overflod af dekora-tion og æstetik, eller et særligt visueltvelorkestreret udsigtspunkt i en ho-spitalspark. Nok ikke på tilstandenslavpunkt, men givetvis på vej op der-fra –.

Her på Museet udstiller vi hundrederaf eksempler på, at den psykisk sygehar følt sig kaldet til selv at fremstilleskønheden i form af kunst – i mangetilfælde fordi det har været bydendenødvendigt for at bringe skønhedenind i tilværelsen. Skønhed er ikke kunendimensionel æstetik – rynker, ar ogslitage kan gribe og betage. De arki-tektoniske rammer for Museet erlevendegjort historie, som er inspire-rende at formidle. Murene taler tystog beretter om generationers tilvæ-relse og tanker.

Hvem ved, hvad fremtiden bringer?Vinduet på mit kontor indrammerstadig den gule teglsten, de rødemurbånd og de gotiske trappegavle –måske arkitektoniske luksusdetaljerog overflødig pynt – udsigten overpark og bugt må jeg tænke mig til;men det er ganske behageligt atvide, at den er der.

Parken og bugten ved hospitalet i Risskov. En slidt skønhed.

8

En pige i gul kjole ligger i en grøfte-kant, væltet omkuld. Hendes øjne erhalvt åbne, det varsler ikke godt. Deter det heller ikke, pigen har et hul ipanden, men der løber intet blod.Omkring hende ses små egern, deromsorgsfuldt tager sig af hende. Ensætter plaster på, en anden er i gangmed nål og tråd for at lappe denstakkels pige sammen.I det øverste venstre hjørne af bille-det flyver en lille drage bort med etlille menneske, og tanken opståruvilkårligt, at det måske er pigenssjæl, der er på vej væk. Og flyverden bort til et andet rige, er det tegnpå, at hun er død. Tanken er ikkerimelig! Søde piger dør ikke, og sletikke i dette eventyrunivers. Måske erdet bare en skramme, hun har i pan-den, og om lidt vågner hun, hjulpetpå vej af alle de kære små dyrsomsorg. Vi håber det –

Det er blandt andet denne sammen-stilling af det tragiske og det uskyldi-ge, det skrøbelige og voldsomme,

sødt og grumt, der kendetegnerConnys malerier. Kontrasterne frem-står i de lyse og lette farver, der oftedækker over mere alvorstunge histo-rier. Kontraster mellem det fnugletteog det tunge – billedligt eksempelvisen elefant med tylsskørt – eller kon-traster i proportionerne; eksempelvisen stor andefugl og et kæmpe æg,der holdes af en pige, ikke megetstørre end fuglen. De betydningsla-dede kontraster underbygger fantasi-landet, hvori handling og historiefinder sted, men alvoren og den tris-te fornemmelse er ægte nok, lige-som begejstringen er det, som manogså finder i flere af Connys værker.

Naturen spiller ofte en rolle i histori-erne i Connys motiver – som bag-grund eller på mere symbolsk vis –eller direkte i form af blomster ogdyr. I kunstens historie finder mannaturen som en medspiller med flerebetydninger – hvor den understregeren stemning – truende, voldsom,

KUNSTMUSEET

CONNY OG DET TRAGISK EVENTYRLIGE

Hendes malerier er lyse i

farverne og eventyragti-

ge. Lilla, turkis, lysegrøn

og gul, måske et rødt

strejf – der samlet giver

et lyst og let indtryk af

Conny Maxwell

Nørgaards værker. Der

er frøer med krone på,

alfer og feer, en flyven-

de ko og elefanter i

skørter. Der er narreho-

veder og ja, så de tynde

og skrøbelige piger, der

alle ser ud til at have

været udsat for en grum

skæbne. Mange af dem

har tydelige skrammer,

såsom blodige knæ og

sammensyninger her og

der, andre har huller på

arme og ben – huller der

stammer fra fjer?

AF MIA LEJSTED

FOTOHELLE LORENZEN

Conny MaxwellNørgaard er en afde unge, stærke billedkunstnere,repræsenteret iMuseets samling CO

NN

Y M

AX

WEL

L N

ØR

GA

AR

D:

“A

DEL

E O

G D

RA

GEN

”

9

romantisk bløde i indbydende, lettefarver

På det store lærred løfter en dejligstærk gul drage sig mod himlen,baggrunden er lilla og dragens halecirkler bag den. Suset – det følessom om, man selv sidder på dragenog ser ned. Conny sætter billeder påfornemmelser og det sansebare, oghendes billeder er på mange mådersom om, de er sammensat af ord –der er symbolik og en relativt direktefortælling i hendes motiver, der stårtil at aflæse. De små huller på figu-rernes arme og ben viser jo ganskebogstaveligt, at der er hul på overfla-den. Den hinde, eller det værn, derformer og holder sammen på denfysiske væren og som udgør detydre, det der kan ses af omverdenen– det er itu eller krakeleret i billeder-ne. Connys filosofi er dog, at detkan repareres, eller man kan forsøge,og så kan man blot klø på igen. Deuheldige figurer – pigerne – er, somkunstneren selv skriver, “tragilykkeli-ge ommere”, og værkerne skildrer“… afgørende øjeblikke, mellemnydelse og det enkelte pust, derblæser dem i døden… “

Conny fortæller: - De fleste af mine oliemalerier ogakvareller er egentlig tegninger, somhandler om afgørende øjeblikke.Noget tragisk, som er sjovt ogsmukt, fordi det er menneskeligt.Figurerne på mine billeder ved godtselv, at de er ude i noget (hø – ),som kræver fuld koncentration, hvisde vil afværge en “skandale”. Delever livet farligt og nyder årvågnesekunder. Et nydelsesfuldt øjeblikkan redde deres liv, og et enkelt pustkan blæse dem i døden. Men sågenopstår de bare med nogle nyeskrammer. De er tragilykkkelige“ommere”.

Connys kunst er på samme tid fyldtaf en dejlig og sprudlende poesi,født af en fantastisk fantasi med etuskyldigt strejf, sammensat med

sider af det virkelige liv, der er smer-tende, dybe og ulykkelige.

Connys værker fremstår så ægte,som var penslen fjernet i sammesekund, vore øjne fanger billedet.Man får det klare indtryk, at Connyer sine billeder – billederne er Conny– og sådan er det bare. Hendesmalemåde har en lethed over sig,der passer fornemt til de fortrinsvislyse farver i paletten, så det bliverutvungent og umiddelbart. Hunbalancerer følsomt, uden at det bli-ver patetisk, fordi hun er nuanceretog forstår at mikse smerte, humorog eventyr. Det betyder også, at derer langt mere og dybere stof at finde

i Connys værker frem for i eksempel-vis kunstneren Katrine Ærtebjergs,hvis man i øvrigt skal sammenlignehende med denne i de senere årmeget omtalte kunstner. Og detkommer man let til, fordi Ærtebjergnetop også arbejder en del med“pigen” – “hun” og “hende”.Katrine Ærtebjerg placerer dem, imodsætning til Conny, i en merefragmenteret verden, vanskeligt defi-nerbar, og deraf får man den mereanstrengte, løsrevne historie.“Hende” i motivet fremstår selvfø-lende uden de store dybder. De fleste betages af Connys malerier,og man glemmer dem ikke igen. Ogsådan skal det helst være med kunst.

CO

NN

Y M

AX

WEL

L N

ØR

GA

AR

D:

“B

ALL

ON

”

10

KUNSTMUSEET

ANDERSFREDSLUNDANDERSEN(1949-82)

Udstillingsperiode:Torsdag den 26. juni til onsdag den 27. august

Anders Fredslund Andersen kom fraet kunstnerisk miljø. Hans far, ÅgeFredslund Andersen, var en aner-kendt og alsidig kunstner med særli-ge menneskelige egenskaber, fortæl-les det. I hjemmet – Strandgårdenved Ebeltoft – blev gedehuset indret-tet til café, kaldet “Nøset” foregnens sommergæster. Det var etgæstfrit hjem og et sandt samlings-punkt for alle, der havde lyst til engod snak – vel nok en del om maleri-er og fotografiets kunst, som fade-ren også gav sig af med, om kunstog farver – og livet som sådan.

Anders Fredslund Andersen varuddannet arkitekt fra ÅrhusArkitektskole. Han vandt, sammenmed en anden arkitekt, andenpriseni en konkurrence om et nyt rådhus iNykøbing Mors. Anders viste sigimidlertid også at have flair for atarbejde billedligt – på lærreder, pla-der og papir. Han var som barnstærkt knyttet til sin far, et forhold,der også slår igennem i Anders’ egen

kunst. I flere af værkerne kan manse tydelige spor af faderens motiverog malemåde og dermed de variatio-ner, han bevægede sig i. Man finderdog et langt større udsving på skala-en i Anders’ værker, det er, som omhan befinder sig i en konstant afsøg-ning af grænserne i kunstfeltet.

AfsøgningerAnders eksperimenterede. Hansmalerier og tegninger viser en størreheftighed, et mere gennemtrængen-de nu – en løsere og mere legendemalemåde og motivvalg, end mantypisk finder hos Åge Fredslund.Men her skal jeg afstå fra yderligeresammenligninger med faderen. ForAnders er, og var, i sig selv en ener,der sagtens kan og fortjener at blivevurderet ud fra egne evner og resul-tater.

Var det for at afprøve egne evner oggrænser, når det gjaldt teknikker?Eller var det udtryk for en udtalt føl-somhed, der netop blev anvendt til

på fornem vis at udtrykke en særligstemning, en følelse, en oplevelsemed forskellige malemåder. De tættepenselstrøg og pletter med den uro-lige kontur sat på lærredet i klarefarver står i sig selv for energi, lys,glæde? Eller uro og dynamik?Ekspressionisterne udviklede klartteknikker og udvalgte farverne forpå denne vis at udtrykke sindsstem-ninger og følelser.

Som i maleriet af det lille selskab ihaven, hvor personerne er bænket

AF MIA LEJSTED

FOTOHELLE LORENZENNILS JEPSEN

11

på stole malet i forskellige klare far-ver. De står på en urolig baggrundeller flade, sammensat af en massefarve- og lyspletter. I baggrunden ettæt gult træ – eller en stor sol? Og vikender det godt – “forårs-lyspletter-ne” og den boblende følelse indeni,som de afstedkommer. Det er næs-ten som en forelskelse, hvor allekroppens celler danser piruetter. Menbilledet udstråler ro og harmoni,fordi det er noget, vi kender – enhave, et hus og stemningen omkringhavebordet.

En direkte symbolikAnderledes er det med maleriet medden lille røde figur i midten – etbarn? Barnet smiler og over hovedetses en lille glorie i samme røde farvesom dragten. Rundt om det sesandre figurer – ikke “rigtige” men-neskefigurer, men tynde afarter. Imidten af billedet ses brune cirkler,eller rettere en spiral, og så cirklenmed krydset indeni. Sidstnævnte eret symbol, som man ofte finder iAnders Fredslunds værker. Alle figu-rer er placeret fladt på en græsgrønbund – i forgrunden ses røde blom-ster? De har samme form som det,der på den dybblå himmel gør detud for glimtende stjerner. Blomsterneskaber en naturlig forbindelse medden røde figur, fordi det er sammeog eneste røde i maleriet. I højre sideaf motivet er der en forventelig klarlinie mellem den grønne jord og denblå himmel – en horisontlinie. Men ivenstre side er horisonten væk. Deter foruroligende, ikke korrekt, og

dermed ikke et billede af denne ver-den.

Anders Fredslund arbejder såledessåvel med direkte henvisninger iform af en klar symbolik som demere indirekte i farve og malemåde.Et af de tydelige symboler, man oftefinder i Anders’ værker, er det oplagtat se som en forenkling af St. Hans-korset – et oprindeligt passertegnetmønster, malet i kontrastermørkt/lyst, med fire øjne, der, nårdet stilles diagonalt, fremstår som etkors og med sit firtal symbolisererKristi menneskelige natur. Når detindtegnes i en cirkel tilføres det enkosmisk forstærkning. Man kanfinde dem på kirkevægge, anvendtsom indvielseskors.

Drømme og blødhedAndre af Anders’ værker er drømme-agtige. Teknikken er den udglattendemalestil, hvor farverne glider blødtover i hinanden, og hvor figurernehar bløde kurver, der blidt forenesmed andre former eller med bag-grunden. Malemåden er følende i sigselv og giver en svævende og drøm-meagtig oplevelse. Som eksempelvisi det blå maleri, bortset fra detnederste venstre hjørne, hvor manskimter et orange lys, er det holdtovervejende i blå toner. Den lyseblåteltform er næsten transparent ogind fra højre side i maleriet kommeren anden blå figur svævende – etansigt. Og der kan ses endnu etansigt, ridset i malingen, når mankommer tættere på værket. Overteltformen ses et lysende objekt.Man får den fornemmelse, at det gli-der i en næsten jævn, lydløs bevæ-gelse mod højre. Mystisk og dragen-de.

Den kommende udstilling viserdenne brede vifte af maleriske varia-tioner, som Anders FredslundAndersen står for. I udstillingen visesdesuden to større værker af faderenÅge Fredslund Andersen.

som er under forberedelse. Herpå Museet benytter vi anled-ningen til at åbne en lille psyki-atrihistorisk særudstilling om“Børn i psykiatrien” Du finderen omtale af udstillingen påside 3.

Den 18. august 1958 kunneBørne- og UngdomspsykiatriskHospital tage nye bygninger ibrug. En tiltrængt tilføjelse tildet gamle hospital i Risskov.Dagen vil blive markeret af ho-spitalet med et jubilæumsskrift,

BØRNE- OGUNGDOMS-PSYKIATRISKHOSPITAL FYLDER 50 ÅR

JUBILÆUM

MEDLEMSFORDELE OG TILMELDING

heli kopter

Som medlem af MuseetsVenner støtter du Museetsarbejde samtidig med, at du fåren række medlemsfordele.

– Dit medlemskort giver fri adgang hele året og ret til atmedtage en voksen ledsager (børn til og med 15 år har gratis adgang)

– Du får magasinet Helikopter tilsendt med artikler og omtale af arrangementer

– Du får 10% rabat på køb af

bøger, postkort og plakater i Museumsbutikken

– Du modtager Invitation til arrangementer og fernise-ringer

Medlemsskab enkeltperson kr. 200,-Medlemsskab pensionister ogunge under uddannelse kr. 150,-Virksomheder og institutionerkr. 1200,-

Du kan tilmelde dig ved atsende et brev med navn, adresseeller evt. en e-mail tilmail@museum-psyk.dk, ellerskrive til:

Museet, Psykiatrisk Hospital,Skovagervej 2, 8240 Risskov,

Mærk venligst brev eller e-mail:Vennekreds