Embed Size (px)
Citation preview
IRONMINDVeteran
– Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsat-
sen i Viborg Kommune
Christian Taftenberg Jensen for
Viborg Kommune
&
Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S
IRONMIND Veteran
2
IRONMIND Veteran
3
Indholdsfortegnelse
1. Abstract ................................................................................................................. 5
2. Indledning .................................................................................................................. 7
2.1. Baggrund. ...................................................................................................................... 9
2.2. Rapportens formål ...................................................................................................... 14
3. Disposition. .............................................................................................................. 16
4. IRONMINDVeteran. – Den teoretiske begrundelse. ........................................................ 18
4.1. Psykisk resiliens. .......................................................................................................... 18
4.2. Salutogenese. Sense Of Coherence. ........................................................................... 22
4.3. Det Dobbelte Kram.. ................................................................................................... 27
5. Mental robusthed. Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen. .............. 32
5.1 Krop & Natur. ............................................................................................................... 34
5.2. Positive følelser. .......................................................................................................... 36
5.3. Relationer. ................................................................................................................... 38
5.4. Selvregulering. ............................................................................................................ 40
5.5. Styrker. ........................................................................................................................ 42
5.6. Kontekst. ..................................................................................................................... 45
5.8. Tænkning & Problemløsning. ...................................................................................... 51
5.9. Sammenfatning MUT-modellen. ................................................................................ 52
6. Didaktik og metode. Erfaringsbaseret læring. ............................................................ 56
6.1. Sammenfatning af didaktik og metode. ..................................................................... 60
7. Program IRONMINDVeteran. ......................................................................................... 62
7.1. Det etiske aspekt. ....................................................................................................... 62
7.2. Programmet i sin helhed. ............................................................................................ 62
7.3. Programmet, begrundelser og beskrivelser af praksis. .............................................. 63
7.3.1 Undervisning før turen til Norge. .............................................................................. 64
7.3.2 Turen til Norge. ......................................................................................................... 67
7.3.3 Undervisning efter turen til Norge. .......................................................................... 71
7.3.4 Opfølgning. ............................................................................................................... 74
8. Analyse af empiriske data og evaluering. .................................................................. 76
8.1. De empiriske data. ...................................................................................................... 76
8.2 Spørgeskema samt interviewundersøgelse. ................................................................ 77
8.3 Kritik. ............................................................................................................................ 95
8.4 Delkonklusion............................................................................................................... 96
8.5. Opsamling. ................................................................................................................ 101
9. Konklusion ......................................................................................................... 102
10. Perspektivering .................................................................................................... 105
11. Litteraturliste ....................................................................................................... 107
IRONMIND Veteran
4
Bilag 1 Liste over TED talks mm. ...................................................................................... 115
Bilag 2. Spørgeskema persontypologitest. ...................................................................... 116
Bilag 3. Spørgeskema resilienstest................................................................................... 119
IRONMIND Veteran
5
1. Abstract
I forbindelse med veteranindsatsen i Viborg Kommune har man lavet et forløb IRONMIND-
Veteran, som har til formål at styrke trivsel hos veteraner i kommunen. IRONMINDVeteran byg-
ger på et fundament af den nyeste viden indenfor positiv psykologi som er videnskaben der
omhandler menneskers trivsel. Programmet er bygget op omkring følgende 6 søjler: 1) Un-
dervisning i Garuda persontypologier og Compeeding Values Framework, organisationskul-
turer. 2) Kognition og Neuropsykologi. 3) Positiv psykologi, begrebsligørelser i feltet. 4) Psy-
kisk resiliens og styrkelse af det mentale immunforsvar samt præsentation af Model for
Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen. 5) Vandretur til Norge. 6) Opfølgende samta-
ler med fokus på vedligeholdelse af den mentale træning.
Hovedomdrejningspunktet i IRONMINDVeteran er en Model for Mental Udvikling & Træning;
MUT-Modellen. Denne model fungerer som skabelon for den enkeltes mentale trænings-
program og indeholder følgende otte faktorer der har betydning for individets psykiske re-
siliens:
1. Krop & Natur.
2. Positive følelser.
3. Relationer.
4. Selvregulering.
5. Styrker.
6. Kontekst.
7. Autenticitet.
8. Tænkning & Problemløsning.
I forbindelse med forløbet der startede ud med 8 deltagere har 6 deltagere taget en test
der er bygget op omkring MUT-Modellen den første dag i forløbet og 4 måneder efter. I
forbindelse med den sidste test blev der foretaget et uddybende interview.
IRONMIND Veteran
6
Resultaterne viser at hovedparten af deltagerne efter forløbet oplever at have opnået
større trivsel. Dette specielt på baggrund af at have fået større positivt fokus på egen livssi-
tuation, er blevet bedre til at gøre ting som skaber positive emotioner, samt en oplevelse af
bedre at kunne mestre sit eget liv.
IRONMIND Veteran
7
2. Indledning
Efter at man i nyere tid har sendt soldater til missionsområder er det blevet klart at der er
behov for at soldaterne, ud over at være i solid fysisk form også skal være i solid psykisk
form. I USA ser man dødsfald og et stort antal tilfælde af psykiske mén som følge af udsen-
delser. I Danmark er tendensen den samme. Dette har bl.a. via medierne skabt fokus på
danske veteraner. Langt hovedparten af selvmord blandt veteraner er foretaget af Balkan-
veteraner. Siden de første udsendelser i starten af 90’erne er man dog blevet markant
bedre til at håndtere de hjemvendte veteraner.
I forbindelse med arbejdet med rehabilitering af hjemvendte veteraner introduceres IRON-
MINDVeteran, et program, som bygger på et teoretisk fundament fra den positive psykologi
og har til formål at hjælpe veteraner der befinder sig i spektret mellem behov for behand-
ling af de højt specialiseret tilbud og en normal tilværelse.
Når man træner en muskel, bliver den stærkere.
Man har i militæret altid haft faget MFT - Militær Fysisk Træning1, fordi det giver mening at
en soldat skal være i god fysisk form, i fredstid såvel som i krigstid. Danmark har fra 1864 til
starten af 90’erne ikke nævneværdigt omfang haft soldater i krig eller krigslignende for-
hold2, og i forbindelse med disse nutidige udsendelser er det blevet åbenlyst, at en soldat
ligeledes har brug for at være i god psykisk form, dette er blevet nødvendiggjort i lyset af
erkendelsen af de psykiske mén nogle hjemvendte veteraner får.
På den baggrund har jeg gennem mit masterstudie i positiv psykologi udviklet et program,
MMT – Militær Mental Træning. Det teoretiske fundament hviler på teori fra den positive
1 Tidligere hed det FUT - Fysisk Uddannelse & Træning.
2 Med undtagelse af udsendelser til Cypern mm.
IRONMIND Veteran
8
psykologi og man kan derfor med god ret sige at der her er tale om en positiv psykologisk
intervention.
Undervejs i udviklingen via forskellige pilotprojekter blev det klart at et sådant program,
der oprindeligt er designet som et forebyggende træningsprogram, også har effekt i rehabi-
litering af veteraner og andre borgergrupper. Det overordnede koncept kaldes IRONMIND.
I forbindelse med forskellige brugergrupper, kan programmet blive tilrettet til en specifik
målgruppe. I forbindelse med arbejdet med rehabilitering af danske veteraner har vi skabt
IRONMINDVeteran. I eftersommeren 2016 gennemførtes i samarbejde med Viborg Kommu-
nes veteranindsats et IRONMINDVeteran forløb.
Målgruppen er veteraner, som befinder sig i spektret mellem de højt specialiserede tilbud3
og en helt normal tilværelse. Målet er at hjælpe veteranen i processen fra det ene stadie til
det andet. Undervejs i denne proces vil der være udfordringer som vedrører håndteringen
af:
- Løbende følgevirkninger foranlediget af udsendelsen.
- Fortidige stressende begivenheder eksempelvis opvækstvilkår.
- Fremtidige stressende begivenheder, eksempelvis arbejdsløshed, skilsmisse.
IRONMINDVeteran har til formål at opbygge den enkeltes psykiske resiliens, således denne bli-
ver bedre til at klare modstand og håndtere egen situation således vedkommende dermed
kan gøre sig fri af det offentlige system så hurtigt som muligt.
Denne rapport er en beskrivelse af teorien bag dette koncept, en præsentation af interven-
tionen, samt præsentation og analyse af dataindsamling. Analyse og efterfølgende konklu-
sion bygger på kvalitativt såvel som kvantitativ data (mixed method).
3 Dette kan være psykologhjælp eller PTSD klinikken.
IRONMIND Veteran
9
2.1. Baggrund.
I USA dør flere soldater, når de kommer hjem fra krig, end i selve krigen (Brown B. , 2013).
Der er i den forbindelse ikke kun tale om selvmord. En trafikulykke grundet for høj ha-
stighed og måske uforsigtig kørsel, værtshusslagsmål, misbrug af stoffer og/eller alkohol
som udløber af en ukontrollerbar følelsesmæssig tilstand, tæller ikke med i denne statistik.
Tilstanden skyldes, at hjernen stadig kan være på overarbejde, når man er kommet hjem
fra krigen, adrenalinen der gjorde én ’høj’, fordi det var nødvendigt at være i alarmbered-
skab, gør det svært at skrue ned for tempoet (Corps, 2010; Johansen, 2009). Man kunne ar-
gumentere for, at ovenstående de facto også kunne tælle med, om ikke i selvmordsstati-
stikken, så i hvert fald som en naturlig følgevirkning af en udsendelse til et missionsområde.
I Danmark dukker der ind imellem sager op, der involverer veteraner og der bliver udført
en del undersøgelser fra Veterancentret i forhold til at monitorere veteraners velbefin-
dende4.
Dette problem er ligeledes erkendt i det amerikanske forsvar (Casey, 2011) og programmet
Comprehensive Soldier Fitness, ledet af Martin Seligman, manden der i nyere tid, har sat
den positive psykologi på dagsordenen over en bred kam i hele verden, er en konsekvens af
denne statistik (Seligman M. F., 2011; Cornum, 2011). Det er dog ikke det eneste resiliens-
program, der eksisterer. US Navy og US Marine Corps benytter programmet Combat and
Operationel Stress Control (COSC) (Corps, 2010), hvor bl.a. kendte forskere som Collin
McCraty5 har bidraget med teorien. Det er ikke blot i USA man udvikler mentaltræningspro-
grammer, der er flere steder, hvor man forsøger sig med forskellige tiltag. Dokumentatio-
ner og beskrivelser er dog vanskeligt tilgængelige, da man af militærstrategiske grunde ikke
ønsker at dele viden på dette område (Hertz, 2017).
I Danmark har man i nyere tid for alvor sendt soldater i krig eller krigslignende forhold fra
starten af 90’erne, hvor krigen på Balkan krævede FN’s tilstedeværelse. Med tiden har man
4 Se http://veteran.forsvaret.dk/Omos/publikation/Pages/forskning.aspx
5 Ph.d. og Forskningsleder på Institute og HeartMath, Boulder Creek, Californien. Jeg talte med ham
omkring dette program på den fjerde verdenskonference omhandlende positiv psykologi i Florida
juni 2015, arrangeret af IPPA (International Positive Psychology Association).
IRONMIND Veteran
10
haft forskellige resiliensprogrammer (Johansen, 2009; Lillelund, 2008 ) møntet på at fore-
bygge dels Post Traumatisk Stress og andre psykiske lidelser blandt de hjemvendte solda-
ter, og i særdeleshed mentalt at kunne håndtere det høje stress niveau, man naturligt bli-
ver udsat for på en udsendelse. Skadevirkninger som følge af et forhøjet stressniveau er
blevet beskrevet, bl.a. fra forsvaret (Forsvaret, 2011) hvor især Veterancentret er bidrag-
yder til adskillige forskningsprojekter, samt Center for Selvmordsforskning (Zøllner, 2014).
Der har været forskellige tiltag i forhold til at skabe et resiliensprogram (Hertz, 2017) og
status er lige nu, at man har implementeret ovennævnte COSC program fra US Marine
Corps, på dansk kaldet Operativ Stress Kontrol (OSK), som bl.a. består af en lille brochure i
A6 størrelse der hedder ’Lederens fem fokuspunkter. Operativ Stress Kontrol’. Programmet
er i store træk fokuseret på, at sørge for at soldaten mentalt kan kapere oplevelserne i for-
bindelse med en udsendelse, samt et værktøj for lederen til at identificere den enkelte sol-
dats stressniveau og dermed spotte faresignaler i forhold til at kunne handle. Man er lige
nu i gang med at udvikle et nyt program, hentet fra det canadiske forsvar, dette via et ph.d.
projekt af Halfdan Fryd Koot. I rehabilitets behandling findes der adskillige projekter foran-
lediget af mange forskellige lokale aktører/ildsjæle, dette med mere eller mindre dokumen-
tering af evidens6.
Forsvarets arbejde med at udvikle et resiliensprogram kommer dog ikke de fleste danske
veteraner i dag til gavn. Men i takt med at erfaringerne stiger, kan man forestille sig at man
ser færre eftervirkninger. Ligesom der er forskel på hvor man har været udsendt, og sågar
på hvilket hold, er der helt individuelle forskelligheder, nemlig hvordan den enkelte tackler
en hændelse, så må man antage at man med tiden bliver bedre til at forebygge. Den mang-
lende erfaring kan måske læses i tallene omhandlende selvmordsforskning blandt vetera-
ner.
De fleste selvmord blandt veteraner er i overvejende grad veteraner som kun har været ud-
sendt til Balkan. 41 ud af 47 selvmord (Zøllner, 2014), er således folk der har været udsendt
i 90’erne. Selvom man fra veterancentret forudser en bølge af selvmord blandt veteraner
fra hhv Irak og Afganistan udsendelserne, må man sige at der er stor forskel på vetera-
nerne. Man er bl.a. blevet væsentlig bedre til at tage sig af hjemvendte soldater og har også
6 Dette viste sig især tydeligt på Veterankonferencen 2016 Nyborg strand 28.-29. november 2016.
IRONMIND Veteran
11
formuleret og iværksat indsatser, hvilket man ikke har gjort tidligere.7 Blot det at man i
kommunerne har fået fokus på problemet har betydet en del. Der er dog stor forskel på
hvordan de enkelte kommuner tackler udfordringen med veteranerne. Efter at have været
rundt mange steder i Danmark er det min helt klare overbevisning at Viborg Kommune er
førende på feltet.
Det forebyggende har været målrettet soldater, der skal sendes ud på mission, da der i
Danmark, som i USA er erfaring med at veteraner vender hjem med psykiske skader. Dette
har i den senere tid også har fået større bevågenhed fra medierne (Jensen C. , 2015), og
dermed også affødt opmærksomhed i den politiske arena. Det er her vigtigt at skelne mel-
lem de forskellige arenaer, der er i spil.
- Den militære. Med fokus på, at soldaten mentalt er i stand til at modstå et pres un-
der en udsendelse.
- Den politiske. Med fokus på at udnytte ressourcerne optimalt mm.
- Medierne. Med fokus på nyheder, som ofte handler om ulykker og katastrofer.
Det skal i den forbindelse nævnes, at det billede som medierne tegner, ikke nødvendigvis
er objektivt, når man ser på tallene i statistikken. Vi er som mennesker mere opmærk-
somme på det negative i forhold til det positive og der er mere socialt spind i negative for-
tællinger end i de positive (Kahneman, 2014; Knoop, 2013). Det er derfor i den forbindelse
væsentligt at have evidensen på plads. De undersøgelser, der er blevet udarbejdet, viser at
folk har taget skade, men at vi generelt klarer os godt i forhold til andre krigsførende natio-
ner (Forsvaret, 2011; Team, 2009; Zøllner, 2014). Der kan argumenteres for at de personer
som lider af følgevirkninger af udsendelser i missionsområder, bør dog have en større bevå-
genhed i forhold til andre udsatte befolkningsgrupper, eftersom det er som følge af en poli-
tisk beslutning om at sende folk af sted, også bør være en prioritet at sørge for at solda-
terne kommer tilbage til så normal en tilværelse som muligt.
7 http://veteran.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx
IRONMIND Veteran
12
Stress og udbrændthed er ikke blot et fænomen, der hører til udsendte soldater. En artikel
fra Politiken pointerer, at næsten halvdelen af de offentlige ansatte og dermed også an-
satte i forsvaret, ofte føler sig stressede på arbejdet (Højbjerg, 2016). Ifølge Stressforenin-
gen har 430.000 danskere stort set symptomer på alvorlig stress hver dag, der dør 1400
danskere hvert år af stress, og det koster os 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig
død, og udgifter til sundhedsvæsnet (Stressforeningen, 2016).
Et resiliensprogram der har til formål at rehabilitere veteraner, kan derfor have gavnlig ef-
fekt på en bredere målgruppe, nemlig andre med lignende udfordringer. Dette er en vigtig
pointe, da det nok er en udsendelse som soldat der har haft indflydelse på en veteran, men
at der måske er andre problematikker i tilværelsen der fylder. Tallene fra rapporten fra
Center for Selvmordsforskning (Zøllner, 2014) viser, at der blandt de 29.774 soldater, der
har været udsendt i perioden 1992-2013, har været 298 soldater, der tilsammen har for-
søgt at begå selvmord i alt 383 gange. Rapporten fortæller at 36,2 % af førstegangsforsø-
gene var før første udsendelse. (Zøllner, 2014, s. 44-45). Dette viser at nogle veteraner har
haft et dårligt udgangspunkt i forhold til at kunne håndtere eventuelle traumatiske hændel-
ser. I denne sammenhæng har en højtstående officer, som ønsker at være anonym i et in-
terview udtalt følgende:
Da vi sendte flest soldater til Afghanistan, vidste vi at nogle af dem ikke var
mentalt stærke nok, men der var ikke flere at tage af.8
Der er to opmærksomhedspunkter i dette citat. Det ene er at politikkerne ikke har overblik
over hvor mange soldater man reelt råder over som rent faktisk er mentalt stærke nok til
på forsvarlig vis at sende af sted i krig eller krigslignende. Omvendt forholder man sig ikke
til dette rent militært, her løser man øjensynligt en opgave og udfører en ordre uanset de
menneskelige omkostninger det måtte have. Yderligere er det en selvfølgelighed, som vil
blive belyst senere, at man ikke kan forvente at sende folk i krig eller krigslignende tilstande
og samtidig helt undgå psykiske mén, ligesom det kan være svært at screene ordentligt i
forhold til soldater der er opsatte på at blive sendt ud, men ikke er mentalt rustede til det.
8 Frit fra hukommelsen.
IRONMIND Veteran
13
Man må derfor antage at der fremadrettet vil være brug for en indsats som IRONMINDVete-
ran på trods af alle gode foranstaltninger. Jeg planlagde og gennemførte i forbindelse med
min masteruddannelse i positiv psykologi i december 2015 en intervention for en gruppe
veteraner, nogle med psykiske skader andre uden, nogle var tjenestegørende, andre havde
forladt forsvaret. Intentionen med den intervention var ikke at udøve behandling i forhold
til de, der havde skader, men at undersøge, via mundtlige evalueringer om IRONMINDVeteran
i almindelighed og Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen9 i særdeleshed,
kunne bruges som indikator på, hvad de, der ikke havde skader, gjorde bedre end andre,
mens de med skader ud fra modellen kunne identificere nogle ’huller’, som kunne være
blevet trænet forlods. Dette skulle kvalificere mine argumenter for overhovedet at lave et
program.
Jeg fik en mail fra en veteran, som var inviteret med til denne intervention, og han summe-
rede godt op hvad intentionen var. Han skrev følgende:
Jeg knækkede ikke - men trak derimod en masse viden og læring med mig
videre i mit liv. Andre omkring mig gjorde det stik modsatte... Men, var jeg
så blot heldig?!? Hvorfor kunne jeg fordøje det vi så og gjorde, når ham ved
siden af mig gik i stykker?!? - Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mere end
1.000.000 gange. Har ikke noget endegyldigt svar.
Efter gennemførelsen af min intervention modtog jeg en mail fra én af deltagerne som led
af psykiske mén. Vedkommende skrev følgende:
Hej Christian
Jeg vil bare give en lille tilbagemelding på kurset.
Jeg følte idag, at skabelonen til mit indre puslespil, langt om længe er blevet
fundet, men jeg aner ikke om jeg skal grine eller græde.
Mit tankemønster fortæller mig at jeg skal ærge mig over at der skulle gå
10-12 år, før nogen havde en rebstige som rent faktisk var lang nok til at nå
9 MUT – Modellen bliver gennemgået og forklaret i kapitel 5.
IRONMIND Veteran
14
mig, når jeg røg ned i et sort hul. Men nu føler jeg faktisk, for første gang, at
jeg kan se lyset ovenover mit hoved, og langt om længe kan jeg rent faktisk
SE og NÅ den rebstige som jeg i så mange år har famlet efter, for at komme
op af hullet igen... og for det vil jeg gerne sige dig TAK.
Jeg ved at jeg stadigvæk har lang vej endnu, og jeg kan frygte at jeg ikke
bruger rebstigen korrekt, men jeg ved også, at jeg nok skal lære det, for det
har jeg besluttet mig for! Og selvom jeg skulle ryge et par trin ned igen, un-
dervejs, så skal jeg nok klare det!
Jeg var brugt idag, og der går nok nogle dage endnu, før jeg egentlig fatter
hvad der er sket, og hvad det reelt er jeg skal arbejde med. Men idag var
første gang, jeg faktisk kunne se en sammenhæng i, hvorfor mit sind er som
det er, og det er en sejr i sig selv.
Håber du forstår hvad jeg mener...
Og tak fordi du talte i et sprog som jeg forstod!
Ovenstående blev en direkte anledning til at jeg indledte et arbejde med at videre udvikle
IRONMIND i rehabiliteringsøjemed og ikke blot som forebyggende foranstaltning. Der ud
over ansporede det mig i forhold til et fokus på selve det metodiske i interventionen; jeg
talte et sprog, veteranen forstod, og ikke mindst MUT-modellens relevans, her refereret til
som rebstigen. I dette ligger et ønske om ikke at akademisere indholdet i interventionen,
hvilket fordrer et fokus på den didaktiske metode i interventionen.
2.2. Rapportens formål
Denne rapport har til hensigt at opgøre resultaterne af interventionen med programmet
kaldet IRONMINDVeteran som en del af veteranindsatsen i Viborg Kommune. De overordnede
formål er:
- Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og den dertilhørende
tests tilstrækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans men-
tale mindset.
- Indholdets relevans set ud fra den enkelte veterans synsvinkel.
IRONMIND Veteran
15
- Effekten af interventionen efter ca. 4 måneder. Set ud fra en kontekst der handler
om at skabe en forbedring i den enkeltes tilværelse og dermed en hurtigere vej ’ud
af systemet’.
IRONMIND Veteran
16
3. Disposition.
I forhold til indsatsen finder jeg det væsentligt at gennemgå relevant teori omhandlende
psykisk resiliens. Jeg vil tage udgangspunkt i APA’s10 definition af resiliens, samt forskning
omhandlende kendetegn ved den resiliente fænotype. Herefter vil Aaron Antonovskis be-
greber om ’salutogenese’ og ’Sense Of Coherens’ blive præsenteret som en udvidelse af re-
siliens begrebet. Dels hans egen forståelse, dels bl.a. Peter Thybo, der indarbejder Anto-
novskis begreber i en udvidet model kaldet ’Det Dobbelte KRAM’. Ud fra disse teoretiske
afsæt vil der blive præsenteret en model for Mental Udvikling & Træning, MUT modellen.
Denne model har til formål at samle viden om hvilke faktorer som teorien omhandlende
psykisk resiliens beskriver som værende betydningsfulde, samt fungere som en trænings-
guide til styrkelse af den psykiske resiliens. Faktorerne bliver yderligere undersøgt via den
forskningslitteratur og evidens som eksisterer på feltet indenfor den positive psykologi.
Ovenstående indeholder det teoriapparat som understøtter den mentale træning. En an-
den vigtig pointe er måden hvormed denne teori er tænkt præsenteret i IRONMINDVeteran
programmet. Derfor vil det metodiske med afsæt i læringsteori efterfølgende blive gen-
nemgået. Her vil vægten blive lagt på erfaringsbaseret læring11. Dette fører til en teoretisk
og empirisk funderet praksis udmøntet i interventionen der blev foretaget i forbindelse
med veteranindsatsen i Viborg Kommune.
I forhold til evaluering og indsamling af empirisk data fra IRONMINDVeteran vil følgende tiltag
blive præsenteret:
- Mundtlig feedback fra deltagere undervejs i forløbet.
10 American Psychological Association.
11 På engelsk experiential learning.
IRONMIND Veteran
17
- Et kvantitativt spørgeskema omhandlende den enkeltes resiliens før interventio-
nen, samt ca. 4 måneder efter til 6 ud af de 7 deltagere.
- Et kvalitativt interview med 6 ud af de 7 deltagere.
Spørgeskema og interviews vil omhandle følgende:
- Uddybning af svarmønsteret på de kvantitative tests.
- Den enkeltes udbytte af interventionen.
Sidst vil der være en refleksion og vurdering af det teoretiske indholds relevans i forhold til
målet, nemlig konceptet IRONMINDVeteran effekt i forhold til at skabe en forandring i tilvæ-
relsen for veteraner med henblik på at skabe større trivsel.
IRONMIND Veteran
18
4. IRONMINDVeteran. – Den teoretiske begrundelse.
I dette kapitel kortlægges resiliensens anatomi. Dette først ved at præsentere hvad der
kendetegner den resiliente fænotype dette bl.a. via den amerikanske psykolog forenings
(APA) definition af resiliens samt deres beskrivelse af faktorer der har betydning for den en-
keltes resiliens. Dernæst præsenteres resiliens begrebet gennem flere forskellige optikker
med udgangspunkt i Antonovskys begreb omkring Sense Of Coherens. Denne tænkning ud-
vides med inspiration fra Peter Thybo og hans begreber omkring Det Dobbelte Kram.
4.1. Psykisk resiliens.
American Psychological Association, APA definerer psykisk resiliens således:
Resilience is the process of adapting well in the face of adversity, trauma, tragedy,
threats or significant sources of stress — such as family and relationship problems,
serious health problems or workplace and financial stressors. It means "bouncing
back" from difficult experiences. (American Psychologial Association, 2016)
At være resilient betyder ikke, at man ikke oplever op- og nedture i sit liv. Det, at opleve
emotionel smerte, er almindeligt, og vejen til resiliens involverer emotionelle svingninger.
- Resiliens er noget vi alle har, nogle mere end andre.
- Resiliens kan læres/trænes.
Den resiliente fænotype er kendetegnet ved følgende træk (Russo, 2012; Fletcher, 2012):
- God til at håndtere en variation af stressfaktorer, rangerende fra gentagne daglige
krav til betydelige livsbegivenheder.
- En tidligere podning betaler sig i forhold håndtering af en stresssituation.
IRONMIND Veteran
19
Altså; Når adaptiv coping med moderate mængder af stress medfører en oplevelse af me-
string hos individet, fører det til psykisk resiliens. (Russo, 2012)
Når man træner sin resiliens gør man det ved at mængden af modstand skal svare til den
aktuelle mentale form hos den enkelte. Er man i en mental dårlig form, skal der ikke meget
modstand til, før man, som veteranen benævner det i citatet side 13 knækker. Omvendt vil
man være i risiko, selvom man er i god mental form. Man kan blive overbelastet i det til-
fælde man møder for meget og vedholdende modstand og derfor ikke har mulighed for at
restituere. Alle er dermed i risiko for at bukke under mentalt ved for store mentale udfor-
dringer. Det giver derfor mening, at man træner via et individuelt mentalt træningspro-
gram. I dette tilfælde er der fokus på rehabilitering af veteraner. Med tallene omkring ’al-
mindelig’ stress, som blev præsenteret i indledningen, giver det ligeledes mening at ud-
brede træningsprogrammet i resiliens til flere borgergrupper eftersom denne stress kan
have udgangspunkt et helt andet sted, end hvad der udløser den. Senere i denne rapport
bliver det klart at ikke i alle tilfælde af psykiske mén udelukkende kan tilskrives hændelser
under en udsendelse.12
Alle er i risiko for at udvikle psykiske mén. Det er blot et spørgsmål om styrken og mæng-
den af begivenheder som hænder undervejs i livet. Det giver derfor mening at se resiliens i
et bredere perspektiv og med fokus på såvel forebyggelse som rehabilitering.
Man kan altså træne, men hvilke faktorer er betydende for resiliens? Dette har betydning i
forhold til hvad man skal træne. Men hvad er resiliens?
APA beskriver endvidere følgende faktorer, der bidrager til resiliens:
A combination of factors contributes to resilience. Many studies show that the pri-
mary factor in resilience is having caring and supportive relationships within and out-
side the family. Relationships that create love and trust, provide role models and of-
fer encouragement and reassurance help bolster a person's resilience.
Several additional factors are associated with resilience, including:
12 Kapitel 8.4.
IRONMIND Veteran
20
• The capacity to make realistic plans and take steps to carry them out.
• A positive view of yourself and confidence in your strengths and abilities.
• Skills in communication and problem solving.
• The capacity to manage strong feelings and impulses.
Kultur spiller en rolle. Kultur er i denne sammenhæng ikke defineret nærmere, men som
teksten indikerer, er der tale om en habituel samt en etnisk vinkel.
Developing resilience is a personal journey. People do not all react the same to trau-
matic and stressful life events. An approach to building resilience that works for one
person might not work for another. People use varying strategies.
Some variation may reflect cultural differences. A person's culture might have an im-
pact on how he or she communicates feelings and deals with adversity — for exam-
ple, whether and how a person connects with significant others, including extended
family members and community resources. With growing cultural diversity, the pub-
lic has greater access to a number of different approaches to building resilience.13
(American Psychological Association, 2016)
Dette resulterer i at følgende syv faktorer som ifølge APA har betydning for resiliens:
- Relationer. (having caring and supportive relationships within and outside the family.)
- Positive følelser. (Relationships that create love and trust, provide role models and offer
encouragement and reassurance.)
- Tænkning og Problemløsning. (The capacity to make realistic plans and take steps to
carry them out. Skills in communication and problem solving.)
- Autenticitet. (A positive view of yourself.)
- Styrker. (confidence in your strengths and abilities.)
- Selvregulering. (The capacity to manage strong feelings and impulses.)
- Kontekst. (cultural differences.)
Resiliens handler om at ‘bounce back’. Netop dette burde skabe nogle forestillinger om
brugen af ordet robusthed som bliver brugt i almindelighed i litteraturen i såvel resiliens-
forskningen som i medierne generelt i Danmark. Denne brug kan have en uheldig forståelse
af begrebet robusthed. Den Danske Ordbog beskriver ordet robust således:
13 Min fremhævning med kursiv.
IRONMIND Veteran
21
fra latin robustus af egetræ; stærk, afledt af robus, robur ’egetræ; styrke’14
Den danske betydningsordbog beskriver robusthed med følgende synonymer; hærdet,
hårdfør, hårdhudet, sej, slidstærk, solid, stærk og ufølsom.15
I den forstand hænger ordet robusthed i særlig grad sammen med ordet soldat. Ordbogens
beskrivelse af ordet ’soldat’s oprindelse:
Fra italiensk soldato, afledt af soldo ’(soldater) løn, sold’, af latin solidus ’so-
lid, fast’ (som betegnelse på guldmønt)16
Robusthed kan altså forstås som et billede på et egetræ med rødderne dybt i jorden, urok-
kelig i vinden. Mange veteraner passer fint på prædikatet hærdet, hårdfør, hårdhudet, sej,
slidstærk, solid, stærk, ufølsom (i forhold til påvirkninger udefra), og når de, som det store
egetræ vælter i stormen, giver det en voldsom genlyd og ravage i skoven. Det kan ud fra
denne forståelse være derfor man ser eftervirkninger forholdsvis lang tid efter en udsen-
delse. Specielt soldater gennemgår via deres træning, øvelse i at være robuste i ordets bog-
stavelige betydning. Man har formået at holde følelserne på afstand, som hvis man holder
en badebold under vand. På et tidspunkt, kommer der en reaktion i forbindelse med det
levede liv og når først badebolden ryger op af vandet, er det med ekstra kraft og dermed
slår den hårdere.
At være resilient, svarer det til at være bøjelig i forhold til modstand og tage imod slagene,
når de kommer, for efterfølgende at vende styrket tilbage. Derfor giver det god mening at
sammenligne det resiliente menneske med et piletræ. Piletræet har evnen til at give efter
for vinden og agere fleksibelt, hvor egetræet i højere grad er udsat for vindens luner, og når
det falder, så falder det tungt.
14 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=robust
15 Henning Bergenholtz i samarbejde med Helene Halkjær Jensen under medvirken af Heidi Agerbo,
Andreas Bodilsen, Simon Guldager, Claus Kastorp, Emil Nyborg, Jon Nørgaard Poulsen, Kristoffer Ryt-
tersgaard, August Toftgaard Madsen, Kathrine Torp Mikkelsen, Jens Uldum Erlandsen. Database: Ri-
chard Almind og Martin Carlsen: Den Danske Betydningsordbog. Odense: Ordbogen.com 2017.
(www.ordbogen.com) (7. udg.)
16 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=soldat
IRONMIND Veteran
22
Der er andre bud på begrebet resiliens, set gennem en positiv psykologisk optik, vil det
være relevant at dykke længere ned en salutogenetisk tilgang til resiliens.
4.2. Salutogenese. Sense Of Coherence.
Er du sund og rask?
Dette spørgsmål er todelt.
Man kan nemlig sagtens være sund men ikke rask, rask men ikke sund osv (Kirketerp, 2012;
Koushede, 2015; Thybo, 2004; Thybo, 2014). Pointen er, at sundhed og sygdom er to for-
skellige størrelser, men at man i behandlingssystemet ofte ser det på en anden måde. Én af
de teoretikere, som har fokus på denne pointe er Aron Antonovsky, og hans teori er blevet
brugt af Statens Institut for Folkesundhed for at sætte fokus på dette aspekt (Koushede,
2015). Ligeledes har Peter Thybo skrevet en del om temaet, inspireret af Antonovsky
(Thybo, 2004; Thybo, 2014).
Sundhedssystemet har et patogenesisk perspektiv, det vil sige at man er optaget af læren
om sygdommen og dets opståen og udvikling. Som en oplægsholder formulerede det på
Veterankonferencen i Nyborg 2016:
Sundhedssystemet er indrettet efter sygdomme, ikke mennesker.
Jeg har selv oplevet det, da jeg skulle have fjernet en visdomstand, da jeg selv var soldat.
Tandlægen kom ind til mig i venteværelset, viftende begejstret med et røntgenfoto af min
mund, mens han sagde:
Det bliver spændende! Den sidder et vanskeligt sted!
Derved skabes i systemet et billede af, at det enkelte menneske står ved en flod17, og målet
er via behandling at bygge en bro over floden. Antonovsky bruger modsat et salutogenetisk
17 Livets flod.
IRONMIND Veteran
23
perspektiv18, hvor perspektivet er, i ægte positiv psykologisk ånd, at have fokus på det
sundhedsfremmende. I den forbindelse handler det ikke om at bygge en bro over floden,
men om at lære folk at svømme. Dette illustreret ved nedenstående figurer (Koushede,
2015, s. 19-20).
Fig. 1. Livets Flod.
Billedet kan også forklare om de habituelle forskelle vi har.
Nogle af os er født, hvor det er let at bunde, og hvor der næsten ingen strøm er, må-
ske har vi ovenikøbet adgang til badevinger. Andre er født, hvor det kan være svæ-
rere at bunde, strømmen kan være kraftig, og badevinger skal man lede længe efter.
Der kan altid ske noget i vores liv, der øger risikoen for, at vi ender på dybt vand. Det
afgørende for, hvorvidt vi går til bunds eller forbliver sunde og raske, er vores evne til
at svømme og håndtere den modstand, vi møder på vores vej, blandt andet ved at
identificere og udnytte de sundhedsressourcer, vi har til rådighed. Hvis man er en
dygtig svømmer med de fornødne ressourcer til rådighed, kan man godt håndtere
modstrøm.
Omvendt ved vi også, at man kan drukne på få centimeter vand. Det afgørende er
vores orientering, læring og evne til at identificere og udnytte relevante ressourcer
for at øge chancerne for sundhed og et godt liv. (Koushede, 2015)
18 Saluto = sundhed, genese = opståen, udvikling.
IRONMIND Veteran
24
Antonovsky byder ind med tre faktorer, der understøtter og genopretter vores sundhed
(Thybo, 2004; Thybo, 2014), men også kan ses som livslange læringsprocesser (Koushede,
2015). De tre faktorer er følgende:
- Begribelighed
- Håndterbarhed
- Meningsfuldhed
Når disse tre faktorer er tilstede, har man en oplevelse/følelse af sammenhæng19 - Sense of
Coherence (SOC). Antonovsky beskriver selv SOC på følgende måde (Antonovsky, 2000):
Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i
hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til,
at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsige-
lige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare
de krav, disse stimuli stiller, og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at enga-
gere sig i. (Antonovsky, 2000, s. 20)
Fig. 2 Sense Of Cohrence (SOC).
19 I den danske litteratur omhandlende Antonovsky oversætter Sence of Coherens forskelligt med
hhv oplevelse og følelse af sammenhæng. Derfor har jeg valgt at benytte den engelske begreb.
IRONMIND Veteran
25
Der er tre komponenter i forbindelse med Sense Of Coherence; Begribelighed, Håndterbar-
hed og Meningsfuldhed som indgår i en dynamisk sammenhæng, kaldet Sense Of Cohe-
rence der bevæger os i et kontinuum mellem sund og usund. For at kunne skabe et overblik
over den dynamiske sammenhæng mellem de tre komponenter, sætter Antonovsky dem i
et skema, således:
Tabel 1. Den dynamiske sammenhæng mellem komponenterne i SOC (Antonovsky, 2000)
Når man tolker kombinationerne af komponenterne i de 8 typer, er det især trin 3-6, som
er interessante. Dette fordi disse typer er ustabile og derfor fordrer en forandring hos indi-
videt. Man ser i type 3 eksempelvis, en kombination af høj begribelighed og mening, men
lav oplevelse af håndgribelighed, hvilket vil motivere til at stræbe efter en høj håndgribelig-
hed, illustreret således:
Høj B + Lav H + Høj M → Høj B + Høj H + Høj M
Dermed forklares prædiktionen ’Pres opad’. Vi ser omvendt udtrykt ved prædiktionen ’Pres
nedad’, at meningsfuldhed er den vigtigste faktor, da den er bestemmende for, om motiva-
tionen går i retning af udvikling eller afvikling. Vi ser det stærkest i type 5, hvor en lav ople-
velse af meningsfuldhed vil føre til en bevægelse fra høj til lav i både B og H:
Høj B + Høj H + lav M → Lav B + Lav H + Lav M
IRONMIND Veteran
26
Antonovsky stiller selv spørgsmålet (Antonovsky, 2000, s. 20) omkring den kombination,
han betegner, som den mest interessante af dem alle, nemlig følgende kombination:
Lav B + Lav H + Høj M → ?
Han svarer følgende:
En sådan person vil ofte udvise et stort livsmod og være dybt engageret i søgen efter
forståelse og ressourcer. Der er ikke nogen garanti for succes, men der er en chance.
I forhold til IRONMINDVeteran kan man i denne optik sige, at deltagerne skal bibringes teore-
tiske begreber, ’have et kort over virkeligheden’, ud fra hvilken vedkommende kan navigere
og som dermed kan være med til at skabe en højere begribelighed; en forståelse af verden
omkring én og de mekanismer, der er i spil i en given situation, i dette tilfælde på et konti-
nuum af stresspåvirkninger fra ’almindelig’ stress via udbrændthed til udvikling af PTSD og
andre psykiske lidelser. Dette for at kunne håndtere livets udfordringer bedre end tidligere.
I visse tilfælde går man fra at være ubevidst inkompetent i forhold til håndtering af sin egen
livssituation til bevidst inkompetent. Håndterbarheden kommer i spil, når den enkelte ople-
ver, at de værktøjer, som bliver givet, er nyttige værktøjer. Et godt billede på dette er be-
skrivelsen af rebstigen, som den skadede veteran udtrykte det på intervention med vetera-
nerne20. Håndteringen bevirker at den enkelte bevæger sig fra at være bevidst inkompetent
til bevidst kompetent, hvor man i læreprocessen øver de små ting og langsomt øger svær-
hedsgraden. Håndteringen bliver især tydeligt, når man kropsliggør læreprocessen, som det
metodiske fokus stiller skarpt på senere. Meningsfuldheden træder i karakter, når den en-
kelte oplever at kunne drage nytte af selve konceptet og man bevæger sig videre af sig selv
med den mentale træning fordi det giver mening at fortsætte. Her går man i en bevægelse
fra bevidst kompetent til ubevidst kompetent, man gør de rigtige ting pr. automatik.
20 Se side 13-14.
IRONMIND Veteran
27
4.3. Det Dobbelte Kram. Helbred er hvordan man har det, sundhed er
hvordan man tar’ det.
Peter Thybo introducerer på baggrund af Antonovsky begrebet Det Dobbelte Kram. Han in-
troducerer dermed en model, som forklarer sammenhænge og forskelle i feltet mellem
sundhed og helbred. Dette med baggrund i det aspekt at sundhedsvæsnet er begyndt at
have sygdomsforebyggende kampagner, f.eks angående Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Fig. 3. Det dobbelte KRAM. (Thybo, 2014)
De vandrette pile illustrerer en gradsforskel. I helbredsdimensionen antages et biologisk
perspektiv, med fokus på diagnoser og behandling. Dette KRAM måler dermed på hvordan
man har det og er udbredt inden for sundhedsvæsnet, hvor man har indsatser omkring:
- Kost (spis fornuftigt; følg kostrådene)
- Rygning (frarådes)
- Alkohol (i begrænsede mængder og altid sammen med mad)
- Motion (i store mængder)
IRONMIND Veteran
28
Peter Thybo tilføjer yderligere et KRAM i modellen, som omhandler en sundhedsdimension,
underforstået sundhed, resiliens og handlekraft. Her handler det om hvordan man tar’
det21, afhængigt af graden af oplevelse af sammenhæng22. Der tages udgangspunkt i føl-
gende faktorer:
- Kompetencer – personlige positive egenskaber, viden og kundskaber på kognitive,
intellektuelle, praktiske og sociale områder.
- Relationer – i anerkendende sociale og rummelige netværk, f.eks i familien, ar-
bejdslivet, foreningslivet, mellem venner m.v.
- Accept – af at der er forhold man ikke kan gøre noget ved, og forhold man kan gøre
noget ved, og fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv.
- Mestring – at man magter og kan håndtere livets udfordringer; og hvis man ikke
gør, at man magter at søge hjælp. (Thybo, 2014, s. 17)
Der skelnes i modellen dermed klart mellem en fysisk del og en mental del, men samtidig
pointeres der en sammenhæng. Peter Thybo nævner ligeledes kort naturen betydning:
Også aktiviteter i naturen vil kunne have samme positive effekter, hvilket er
et område der begynder at være større opmærksomhed omkring i Danmark
(Thybo, 2014, s. 15)
21 Peter Thybo spiller på et udtryk af Piet Hein: ’Helbred er hvordan man har det. Modstandskraft er
som man tar det.’
22 Sence of Coherence.
IRONMIND Veteran
29
Når alt dette er på plads, åbner Thybo også for et bredere perspektiv. Han konkluderer, at
livet er spændt ud mellem vilje og vilkår, hvilket indbefatter faktorer som fysiske, familiære,
sociale, kulturelle, politiske, uddannelsesmæssige samt arbejdsmæssige miljøer og vilkår.
Dette illustrerer han godt via en figur kaldet Sundhedsbakken, som ser ud som følger:
Fig. 4. Sundhedsbakken: ’Livet er spændt ud mellem vilje og vilkår’. Faktorer, der kan på-
virke sundhed og helbred peger klart på nødvendigheden af tværgående indsatser. De
samme faktorer kan have en positiv og en negativ side (illustreret med den grønne og røde
pil i bakken) alt efter om de billedligt talt gør bakken mindre eller mere stejl, og på den
måde fremmer eller hæmmer vilkårene individets trivsel. Rygsækken skal illustrere perso-
nens mentale sundhed, og jo mere den er fyldt med fx reflekterede (livs)erfaringer, viden,
kompetencer, hensigtsmæssige mestringsstrategier m.v., jo bedre er personens resiliens og
forudsætninger for at arbejde med sin egen mentale sundhed og fysiske helbred. (Thybo,
2014, s. 14-15)
Her gøres det helt tydeligt, at måden, hvorpå man tar’ det, er afhængig af flere faktorer så
som habituelle og kontekstuelle faktorer. På den måde er der taget højde for en væsentlig
faktor, som blev nævnt i APA’s definition af resiliens og som bl.a. Gerd Christensen
(Andersen F. Ø., 2012) pointerer i sin kritik af den positive psykologi, nemlig at antagelser i
feltet omkring den positive psykologi, der kan tilskrives den socialkonstruktionistiske epi-
stemologi er følgende:
- At det ubetinget er op til den enkelte at forme sit liv.
IRONMIND Veteran
30
- At ansvaret (alene) ligger på den enkelte.
- At der ses (helt) bort fra materielle/objektive vilkår: sociale, fysiske og psykiske vil-
kår af faktuel status.
Hun stiller selv spørgsmålet om den positive psykologi hermed utilsigtet kan komme til at
bidrage til noget, der er i direkte modstrid med tilgangens intentioner, og hvis ja – hvordan
man så kan undgå, at det bliver konsekvensen.23Denne grundantagelse hviler i på en fejlfor-
tolkning af den positive psykologi. På konferencer24, har flere af topforskerne i feltet poin-
teret at de tre antagelser er direkte kontraproduktive i forhold til oplevelsen af trivsel og at
teorien og forskningen omhandlende den positive psykologi viser et mere nuanceret billede
af hvad der gør at mennesker oplever trivsel.
Peter Thybo har også et godt argument i forhold til denne kritik, idet han pointerer det ha-
bituelle aspekt. APA bringer det ligeledes i spil i deres definition, dog mindre eksplicit. Man
kan ikke se bort fra disse væsentlige faktorer, på trods af, at det ligger inden for kategorien
’hvordan man tar’ det’, hvilket er en del af den mental resiliens, individet kan træne. De
faktorer, der ligger i selve bakken på figuren, illustrerer hvilke faktorer, der bør regnes med,
når man skal udarbejde en resiliensmodel. Set i relation til begrebet omkring Sense Of Co-
herence, så kan det ses som en overordnet ramme ud fra hvilken, man kan bevæge sig læn-
gere ind i det positiv psykologiske felt og dermed udforme en model for psykisk resiliens og
et nyttigt mentaltræningsprogram.
Sammenfattende har APA’s definition og beskrivelse af faktorer i forhold til resiliens gen-
klang i Peter Thybos beskrivelser af Det Dobbelte KRAM, hvor han dog i forhold til de syv
faktorer tilføjer en kropslig tilgang samt mere eksplicit pointerer det habituelle som en fak-
tor. Han nævner kort naturen som en faktor der er værd at bringe i spil. Dette kan man
nævne i særdeleshed i forhold til veteraner, da naturen har en særlig betydning for dette
segment. (Poulsen, 2015; Gelkopf, 2013)
23 Disse refleksioner og kritikpunkter satte hun op på DPU i Emdrup under præsentationen af Ander-
sen F.Ø (2012).
24 Den europæiske konference i Anger 2016 og verdenskonferencen i Montréal 2017 blev det nævnt
fra flere key note speakers, især Barbarba Fredericson og Sonja Lurbumirsky har været specifikke
omkring det.
IRONMIND Veteran
31
Billedet af en model med forskellige faktorer der har betydning for resiliens tegner sig ved
en sammenstilling af APA’s definitioner og beskrivelser af resiliens sammenholdt med Peter
Thybo’s dobbelte KRAM. Disse faktorer er:
1. Krop & Natur.
2. Positive følelser.
3. Relationer.
4. Selvregulering.
5. Styrker.
6. Kontekst.
7. Autenticitet.
8. Tænkning & Problemløsning.
En yderligere undersøgelse af disse otte faktorer, hvor en uddybning af de teoretiske be-
grundelser underbygger faktorerne er derfor nødvendig. I næste kapitel præsenteres, be-
grundes og beskrives derfor model for Mental Udvikling & Træning MUT- modellen.
IRONMIND Veteran
32
5. Mental robusthed. Model for Mental Udvikling
& Træning; MUT-modellen.
Efter beskrivelse og analyse af resiliensbegrebet via den amerikanske psykolog forening og
Antonovskys salotogenesiske tilgang til sundhed samt med inddragelse af Det Dobbelte
KRAM inspireret af Peter Thybo præsenteres de otte faktorer i en model for Mental Udvik-
ling & Træning; MUT-Modellen. Denne model har til formål at sætte rammerne for et indi-
viduelt mentaltræningsprogram, som er hovedomdrejningspunktet for IRONMINDVeteran.
MUT-Modellens otte faktorer bliver gennemgået og underbygget yderligere med eksem-
pler på evidens, samt nogle enkelte øvelser der underbygger de pågældende faktorer.
Sidste kapitel kredsede om otte faktorer som har betydning for den psykiske resiliens. Disse
faktorer er:
1. Krop & Natur.
2. Positive følelser.
3. Relationer.
4. Selvregulering.
5. Styrker.
6. Kontekst.
7. Autenticitet.
8. Tænkning & Problemløsning.
Med udgangspunkt i forskningen på området kan man, som det blev beskrevet tidligere25 at
man kan træne sin resiliens. Derfor er de otte faktorer en rettesnor i forhold hvad det
25 Side 18
IRONMIND Veteran
33
kunne give mening at træne, hvis der tages udgangspunkt i teorien fra hhv. APA’s definitio-
ner og teorien fra Antonovsky, viderefortolkningen af Peter Thybo. Dette kan sættes op i en
simpel model, der kan virke som udgangspunkt for en træningsmodel. Modellen har derfor
betegnelsen Model for Mental Udvikling & Træning; MUT - modellen.
Fig. 5. Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen.26
Modellen omhandler 8 faktorer, som er i spil, når man skal enten udvikle mere resiliens, el-
ler fastholde niveauet. De 8 faktorer er indbyrdes forbundne. Man kan træne sin mentale
26 Modellen har ændret grafisk udtryk siden afviklingen af forløbet. Tegningen er illustreret af Sophie
Ivara Vinther Andersen http://ivara.dk/
IRONMIND Veteran
34
resiliens, både alene, og i fællesskab med sit team, sin enhed, organisation, partner osv.
Formålet med modellen er at skabe et grafisk overblik over både den teoretiske viden, og
konkrete adfærdsanvisninger, der ligger bag de otte faktorer, og som er fremmende for
den psykiske resiliens. Man kan ligeledes bruge modellen som et redskab til at skabe sit
eget individuelle mentale fitness træningsprogram. Sidst er modellen udgangspunkt for en
test som måler den enkeltes resiliensniveau på en skala fra 1-10.
En større forståelse af de otte faktorer kræver en dybere undersøgelse af de teorier som
ligger bag. I kapitel 4 blev teorien omhandlende resiliens gennemgået, via MUT-modellen
er det muligt at bevæge sig endnu et skridt dybere i de otte faktorer som resiliens indehol-
der via den dokumentation og forskning som ligger bag. Ved hver faktor beskrives noget af
den evidens baserede viden som findes på feltet. Vil man læse mere om hver enkelt faktor
vil henvisningerne være nyttige. Sidst ved hvert afsnit er en kort guide til hvordan man kon-
kret kan træne denne faktor.
5.1 Krop & Natur.
Vi ved at den mad, vi indtager, har betydning for den krop, vi har
(Nørretranders, 2005). Vi ved også, at fysisk aktivitet/kropslig udfoldelse
hænger nøje sammen med det mentale niveau (Caddick, 2014; Babson,
2015), både når man taler psykisk trivsel som helhed (Knoop, 2013;
Seligman M. , 2011; Frederickson B. L., 2013), men også i forhold til de sig-
nalstoffer, som bliver frigjort i hjernen (Hart, 2010; Hefferon, 2013). Dette
indgår, som nævnt tidligere som væsentlige faktorer inden for sundhedssystemet illustreret
via KRAM (Thybo, 2014). Kropslig udfoldelse resulterer i afgivelse af neurotransmittere, der
har en positiv effekt i kroppen27. Øget kropslig udfoldelse giver øget kropsbevidsthed, som
igen giver en øget bevidsthed på sig selv som menneske. Dette kan ligeledes øves via medi-
tation (Davidson, 2015; Lyhne J. , 2010). Graden af kropsbevidsthed spiller ligeledes en
rolle, for faktoren Selvregulering (kap. 5.4). Et fokus på den fysiske krop er en styrkende
faktor i forhold til den psykiske resiliens. Netop her bevæger vi os på et kontinuum mellem
sund og usund, og ikke mellem rask og syg.
27 Eksempelvis Dopamin, Oxytocin, Serotonin.
IRONMIND Veteran
35
Naturen ved vi, har en positiv effekt på den menneskelige psyke (Gelkopf, 2013; Poulsen,
2015), idet vi som mennesker har en samhørighed i forhold til naturen (Bischoff, 2012;
Hansen, 2005). Samhørigheden med naturen giver en forståelse af individets egen place-
ring i livets cyklus, forståelsen af liv og død (Ottosson J. , 2007; Ottosson J. G., 2008; Skytte,
2013). Peter Thybo nævner det kort (Thybo, 2014, s. 15; Skytte, 2013). Spiritualitet er en
fremmende faktor i forhold til psykisk resiliens (Seligman M. , 2011, s. 160-162). Spirituali-
tet og natur hænger ofte sammen. Spiritualitet er at erkende, at der findes noget, der er
større end os selv, eksempelvis det at kunne nyde en smuk solopgang (Seligman M. , 2011;
Lyubomirsky, 2008, s. 231-259). Mennesket er natur, så forstår man naturen, forstår man
sig selv. I denne sammenhæng forstår man sig selv som en del af noget større.
Eksempler på at træne faktoren Krop & Natur.
- Spis sundt og varieret.
o Tænk over hvad du spiser, fordelingen af mad på tallerkenen efter Y-mo-
dellen er et godt udgangspunkt. 2/5 grønsager, 2/5 brød, kartofter, ris eller
pasta, 1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof.28
- Bevæg dig.
o Brug trappen.
o 30 minutters bevægelse dagligt.
o Undgå at overtræne.
o Læg træning/bevægelse ind i din daglige plan.
- Ophold dig gerne i naturen.
o Havearbejde er at være i naturen.
o Gå ture i skoven, ved stranden, på marken.
o Omgiv dig med grønne planter i dit hjem.
28 https://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/sund-kost/sund-kantinedrift/kantinetakeaway/sund-
take-away/y-tallerken-giver-dig-svar/
IRONMIND Veteran
36
5.2. Positive følelser.
Når vi har en oplevelse af FLOW29, fyldes vi med positive emotioner
(Andersen F. Ø., 2013). De positive følelser kan findes i relationerne
(Kap 5.3) med andre (Frederickson B. L., 2013; Frederickson B. , 2010),
samt i styrkerne (kap 5.5) og binder sig derfor til disse faktorer i model-
len. Det at bringe flere positivitetsbias ind i tilværelsen er beskrevet
som fremmende faktorer for psykisk resiliens (Lyubomirsky, 2014;
Lyubomirsky, 2008; Seligman M. , 2011; Frederickson B. , 2010). FLOW og positive emotio-
ner er forbundne. Det er vigtigt at bringe begrebet om FLOW ind i modellen, som et mål ek-
sempelvis i aktiviteter, i samtaler med fokuspersoner nævnes det ofte, at når man er stres-
set, så er noget af det første, man undlader at gøre, aktiviteter, der ’tanker batterierne op’.
Men de positive emotioner er langt mere end FLOW begrebet. Det at øge fokus på de posi-
tive hændelser som opstår i løbet af en dag er med til at fastholde mængden af positivitets-
bias. Positivitetsbias er sjældent noget som er fraværende i tilværelsen, men derimod no-
get man ikke har fokus på. En metode til at træne opdagelsen af positivitetsbias kan om-
handle at skrive en positiv dagbog eller et taknemmelighedsbrev (Seligman M. , 2011).
Kompassionstræning (Nørretranders, 2013), bl.a. som at have fokus på, hvor man kan gøre
en lille forskel for en anden, og dermed skabe flere micro-momenter af positivitetsresonans
(Frederickson B. L., 2013). Et bevidst fokus på søgen efter positive undtagelser. Dette er én
af grundstenene i den positive psykologi; skabelsen af positivitetsbias.
29 (Andersen F. Ø., 2012, s. 29): (Flow er) en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende for-
hold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, der afgiver tydelige signaler om,
hvor godt man klarer opgaven. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed
tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller bekymre sig om problemer. Bevidstheden for-
svinder, og tidsfornemmelsen ændres (Csikszentmihalyi, 2008).
Flow er en positiv, koncentrationskrævende fordybelsestilstand, hvor al opmærksomhed er fuld-
stændig fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet, i kortere eller længere tid, og hvor tidsfor-
nemmelsen forsvinder. Det skal understreges, at der (…) er tale om stor variation i oplevelsen af fæ-
nomenet, der også kan forekomme i forbindelse med et utal af forskellige former for aktiviteter. Alle
medfører dog en positiv fornemmelse af koncentration og fordybelse og samtidig et tab af selv- og
tidsfornemmelse. (Andersen, 2006)
IRONMIND Veteran
37
Hvis ikke vi gør noget aktivt for at få det godt, får vi det automatisk skidt! (Knoop,
2013)30
Vi er via evolutionen kodet således, at det er en større fordel at være god til at have det
skidt, end til at have det godt (Frederickson B. , 2010; Knoop, 2013; Lyubomirsky, 2008).
Dette fordi urmenneskelivet i udgangspunktet var fattigt, elendigt, brutalt og kort. Urmen-
nesket levede i konstant angst, med fare for en voldsom død. Vi er med andre ord podet til
at være gode til at have det mentalt dårligt mere end det modsatte. (Kahneman, 2014;
Knoop, 2013) Ligeledes kan man sige at ondt gør mere ondt end godt gør godt. Vi er som
udgangspunkt podede til at holde øje og have mere energi rettet imod det som ikke funge-
rer. Nogle mener, at tilstedeværelsen af positivitetsbias skal ses som en naturlig mental
modreaktion i lys af at holde den psykiske mekanisme i live, er et biprodukt af bevidsthe-
den om at vi skal dø (Hefferon, 2013). Derfor er det en væsentlig pointe at have fokus på at
skabe positive emotioner, for dermed at styrke den psykiske resiliens.
Eksempler på at træne faktoren Positive følelser.
- Skriv en positiv dagbog.
o Når man siger godnat til sin partner eller sine børn. Så reflekter sammen
om hvilke gode begivenheder man har været udsat for i løbet af dagen.
Øvelsen hedder ’Tre gode ting’
- Praktiser taknemmelighed.
o Skriv et taknemmelighedsbrev til en person som har betydet noget for dig.
Byd dig selv på kaffe og læs brevet op for vedkommende.
o Gør opmærksom på det, når nogen gør noget for dig som du synes er rart.
- Gør det positive i tilværelsen mere synligt.
o Smil til folk du passerer på din vej.
o Tal med de andre i indkøbskøen.
o Del en positiv tanke ved at udtale den. Det kan være en person har en trøje
på du synes er pæn; sig det til vedkommende.
- Gør ting der lader dine batterier op.
30 Taget fra undervisningen på masterstudiet i Positiv psykologi, dias fra Hans Henrik Knoop, men
formuleret anderledes i hæftet der er henvist til.
IRONMIND Veteran
38
o LEGO, brætspil, synge i kor?
- Opsøg positive øjeblikke, undgå de negative.
o Se standup eller andet du kan grine af i stedet for crash-videoer.
o Undgå at se nyheder inden du skal sove.
o Dyrk din ynglings vittighedstegner.
5.3. Relationer.
Relationerne til familie, venner, tætte såvel som bekendte eller netværk
har betydning for den mentale ’state of mind’. Når man kigger på vetera-
ner, er det ikke altid de pårørende, der er de bedste relationer i forhold
til styrkelsen af resiliens (Forsvaret, 2011; Zøllner, 2014). Man taler om
livslange relationer ’vidner til livet’, og til andre der deler narrativer31
med én (Forsvaret, 2011; Zøllner, 2014). I det tætte forhold til relationer,
ligger betydningen i det, at man har oplevet det samme, men også, at man kender perso-
nen indgående uden dog måske at have oplevet det samme (Masten, 2001; Ungar, 2008;
Wright, 2013), og i det at have været intime sammen (Frederickson B. L., 2013). På det
mere brede bekendtskabsmæssige niveau handler resiliens om at have en bred kreds af
mennesker, man kan opsøge og bede om hjælp til en given problemstilling. Positivitetsbias
betyder, at man åbner sig i forhold til sociale relationer (Frederickson B. , 2010; Knoop,
2013; Lyubomirsky, 2014; Lyubomirsky, 2008; Seligman M. , 2011).
Der er begrænsninger i forhold til oplevelsen af lykke, når man ser på økonomi eller socio-
sociale forhold, hvorimod dette ikke er gældende for relationer (Lyubomirsky, 2014). Der er
en skelnen mellem tætte relationer, vidnerne til livet og en stor bekendtskabskreds. Alle
dele er vigtige, men i denne sammenhæng også evnen til at gøre brug af sit netværk, at
turde spørge om hjælp. Dermed er der en forbindelse til faktoren Autenticitet (kap 5.7), det
at gøre sig sårbar, samt til faktoren Tænkning & Problemløsning (kap 5.8). Det er ligeledes
vigtigt at pointere at ensomhed kun er skadeligt i det tilfælde der er tale om ufrivillig en-
somhed (Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky, 2014; Seligman M. , 2011). Evnen til at skabe
31 Fortællinger, historie, livsbegivenheder.
IRONMIND Veteran
39
gode og tætte relationer til andre er altså en signifikant faktor. Martin Seligman32 bruger en
model til at illustrere, hvordan man skaber en god relation til et andet menneske.
Fig 6. Relationer.
Man kan reagere hhv negativt og positivt på den vertikale vektor i modellen og hhv passivt
og aktivt på den horisontale vektor. Hvis man skal styrke en relation og dermed sin egen
psykiske resiliens, skal man forholde sig positivt aktivt, eksempelvis gå nysgerrigt og lyt-
tende ind i samtalen, være op bakkende og undersøgende i forhold til, hvilke styrker der
blevet brugt for at opnå et givet mål. Det som her er væsentligt er en øvelse i empati. Man
kan dermed anskue det at dyrke en relation som at gode relation ikke blot virker som et sik-
kerhedsnet, der griber én, når man falder. Ved at være positiv/aktiv i relationen kan man
fungere som en trampolin, der gør den anden i stand til at hoppe højere.
Eksempler på at træne faktoren Relationer.
- Vær nærværende.
o Læg avisen, læg telefonen, se på folk når de taler til dig.
- Vær nysgerrigt undersøgende.
32 Givet af Seligman selv på en forelæsning omhandlende PERMA, København den 23. januar 2017
samt i Australien https://www.youtube.com/watch?v=d1ofaeVpJgs. Forskningen er oprindelig ud-
ført af Shelly Gable, University of California Santa Barbara og præsenteret bl.a. ved den 5. verdens-
konference i positiv psykologi i Montréal 13.-16. juli 2017. Jeg har omskrevet begreberne i denne
model.
IRONMIND Veteran
40
o Vær interesseret i den anden og forsøg at være undersøgende og ikke-
dømmende i forhold til den andens tanker og handlinger.
o Når du taler med en person for første gang, forsøg at finde en fællesnæv-
ner. Det kan være fællesbekendte, fælles interesser mv.
- Omkring hjælp.
o Øv dig i at være hjælpsom også i de små ting, hold døren.
o Øv dig i at bede om hjælp. Hvis du har et dilemma eller et problem du ikke
selv kan se en løsning på, så spørg. Det kan være små ting som ikke at
kunne huske navnet på en film, til at få et lift fra den ene ende af landet til
den anden.
o Når du har et problem, så øv dig i at tænke, hvem i din omgangskreds der
kan hjælpe dig med at løse det.
5.4. Selvregulering.
Selvregulering er todelt og handler om selvregulering i forhold til
kroppen, det at spise og sove nok og rigtigt. Her menes der selvregu-
lering på et fysisk niveau (Lyubomirsky, 2008; Seligman M. , 2011).
Selvregulering handler også om at være i sync med sig selv (Oestrich,
2010; Lyubomirsky, 2008), altså på et psykisk niveau; er man i stand
til at by passe signalerne fra krybdyrhjernen og holde hovedet koldt i
pressede situationer? (Barkey, 2001; Fredens, 2011; Hart, 2010). I
samme forbindelse skaber en forståelse af Kahnemans begreber om system 1 og system 2,
der forbinder sandsynligheder med grundlæggende antagelser, eller at skabe et mindre gab
mellem det erindrende selv og det oplevede selv (Kahneman, 2014) en indsigt i at man ikke
altid kan regne med de indskydelser hjernen præsenterer for een. Dette har forbindelse til
faktoren Tænkning & Problemløsning (kap 5.8). Ligeledes handler det om at kunne se me-
ning med det, man gør (Antonovsky, 2000; Forsvaret, 2011; Koushede, 2015). Dette kan op-
nås gennem opmærksomhedstræning og mindfulness hvor man kan øge sin selvregulering
og dermed den psykiske resiliens (Nørretranders, 2013; Davidson, 2015).
En vigtig pointe her er, at øver man sin selvregulering bl.a via mindfulness, vil man komme i
tættere kontakt med sine følelser. Heraf betegnelsen at være i sync med sig selv. Kan man
mærke sig selv og sine følelser og forholde sig til dem udefra uden at de tager ejerskab.
IRONMIND Veteran
41
Selvregulering på det fysiske plan hænger sammen med faktoren Krop & Natur (kap 5.1),
hvor krop her dækker over, om man spiser sundt, i Selvregulering handler det mere om at
spise regelmæssigt. Når man er stresset har nogle tendens til at springe over frokosten, ud-
skyde toilet besøg mv. Der er naturligvis et overlap i og med, man sagtens kunne argumen-
tere for at det at spise sundt ligeledes handler om selvregulering. Man overhører med an-
dre ord kroppens signaler. Dette er noget man specielt øver som soldat, hvilket kan have en
negativ virkning, i forhold til at ’komme hjem’ netop her er det essentielt at forstå forskel-
len mellem at være robust og resilient. Som soldat lærer man at være robust men ikke resi-
lient.
Eksempler på at træne faktoren Selvregulering.
- Praktiser mindfulness.
o Start evt med en åndedrætsøvelse eller en bodyscan.
- Vær nærværende i din egen krop.
o Vent med at tage beslutninger, hvis du oplever at følelserne er i spil.
o Når du vil svare på en sms, svare tilbage på en mail, en bemærkning eller
lignende, så skriv dit svar ned, men vent med at sende noget tilbage, før du
har sovet. Læs dit svar dagen efter og ret det evt til.
o Når du dyrker motion, går eller løber en tur, svømmer, øv dig på at mærke
efter i din krop. Mærk efter hvordan vinden påvirker din hud, foden der be-
rører sten eller rødder, asfalt eller græsset, hvordan din hånd bevæger sig
gennem vandet og forsøger at få fat i så meget vand som muligt.
- Beskriv følelser.
o Når du oplever at dine følelser er i spil, så forsøg at placere dem i kroppen,
hvor er følelsen?
o Sæt dig et sted, hvor der er mange mennesker, en cafe eller lignende. Ob-
server menneskerne omkring dig. Øv dig på at fornemme hvilke følelser
disse personer udtrykker i øjeblikket.
- Gå på toilettet når din krop siger du skal.
o Og når du er der, så gør det færdigt.
- Spis når du er sulten.
IRONMIND Veteran
42
o Undgå eksempelvis at springe frokosten over, du risikerer at spise kage se-
nere.
- Sov tilstrækkeligt
o Reglen er at man skal sove mindst 7 timer hver nat. Nogle behøver mere
andre mindre.
o Hvis du ikke kan sove så opsøg din læge eller en søvnekspert.
5.5. Styrker.
Litteraturen beskriver, at kender man sine karakterstyrker, her underfor-
stået de 24 karakterstyrker som de er beskrevet (Peterson C. &., 2004) og
brugt i VIA Institute on Character33, så kan man lettere udnytte dem og
skabe mere FLOW i tilværelsen og dermed ligeledes skabe positive emotio-
ner (kap 5.2) (Andersen F. Ø., 2013; Frederickson B. , 2010; Lyubomirsky,
2014; Lyubomirsky, 2008; Seligman M. , 2011). Styrkerne kan også være en
medspiller i forhold til styrkelse af relationer (kap 5.3) (Frederickson B. L., 2013). Det, at
kende hinandens styrker, betyder, at man kan arbejde på at gøre hinanden bedre, hvilket
igen styrker relationen til andre. Yderligere kan en afklaring omkring styrkerne, som de fin-
des i en VIA Pro Karakterstyrke Profilrapporten hjælpe fokuspersonen og teamet til at
bygge et stillads op, der forebygger fremtidige kriser. Især her kan man arbejde med hvor-
dan man bruger styrkerne optimalt, hvornår overforbruger man sin styrke og hvornår un-
derforbruger man den? Styrkerne er essentielle i forhold til at arbejde med psykisk resiliens
og disse to begreber bliver ofte kædet sammen (Bab, 2015). Dog når man ser på MUT-mo-
dellen, der netop viser flere betydende faktorer for den psykiske resiliens, ville det være en
forsimplet tilgang kun at fokusere på styrkerne. Dog er de signifikante i forhold til, at styrke
den psykiske resiliens og derfor en essentiel faktor i den personlige mentale udvikling og
træning, hvilket vises ved at alle andre faktorer kan der arbejdes med ud fra en styrkebase-
ret tilgang.
En anden måde at arbejde med styrker på, ud over VIA styrkerne, er at benytte teorien om-
handlende typologier. Forsvaret benytter sig af et værktøj kaldet Garuda (Havaleschka,
33 http://www.viacharacter.org/www
IRONMIND Veteran
43
2015; Jensen C. , 2013). Derudover er Garudas persontypologier direkte overførbare i for-
hold til beskrivelsen af organisationskulturene, som de fremstilles i teorien omkring Com-
peting Values Leadership, der er beskrevet i kapitel 5.6 vedrørende faktoren Kontekst.
Fig. 7 Garuda typologierne via Fokusprofilen som grafisk fremstilling.
De fire typologier
som de fremstår i
forbindelse med
værktøjet Fokuspro-
filen (Jensen C. ,
2013; Havaleschka,
2015). Ordene, der
danner en kvart cir-
kel i hvert kvadrat,
er betegnede for
den pågældende
type. Typologierne er vigtige, da de danner et fundament, hvorpå man hurtigt kan skabe
begribelighed jvf teorien omkring Sense Of Coherence. Man kan via en Garuda optik skabe
forståelse for dels egne handle- og tænkemønstre, samtidig med at man kan se andres til-
gang til samme. På den måde styrkes indsigten i at skabe gode relationer, da resultatet vil
være en større rummelighed, dels i forhold til sig selv, men også i forhold til andre.
En kombination af viden hentet fra en typologitest (i dette tilfælde Garudas Fokusprofil) og
en styrketest (i dette tilfælde VIA styrkerne) giver en større selvindsigt og har indflydelse på
følgende faktorer:
- Positive følelser (kap 5.2), da denne selvindsigt giver mulighed for en genvej via bl.a
FLOW til positive følelser.
- Relationer (kap 5.3), da selvindsigten i kombination med viden om typologierne og
styrkerne giver en indsigt i andres styrker og præferencer. På denne måde kan man
aktivt styrke relationer, i og med indsigten giver mulighed for at kunne forstå og
rumme den anden.
- Selvregulering (kap 5.4), da indsigt kan hjælpe til at man bedre kan kontrollere sine
følelser.
IRONMIND Veteran
44
- Kontekst (kap 5.6), da man kan se sig selv i den kontekst man befinder sig i, man
kan bringe egne værdier og etik i spil i forhold organisationens værdier og etik.
- Autenticitet (kap 5.7), da selvindsigten skaber en accept af hvordan man fungerer
som menneske, hvilket fører til at man kan optræde mere autentisk overfor sine
omgivelser.
- Tænkning & Problemløsning (kap 5.8), da man via selvindsigt har forståelse for sine
tanke- og handlemønstre og på den måde kan arbejde bevidst med at fastholde det
som virker og ændre det som ikke er fordelagtigt.
Eksempler på at træne faktoren Styrker.
- Tag en persontypologi test.
o Få feedback og drøft her hvilke styrker og opmærksomhedspunkter der er
karakteristiske for lige netop dig. På den måde opnår du en dybere forstå-
else af dig selv, dine handle- og tankemønstre.
- Tag en styrketest.
o Få klarlagt dine styrker og køb den medfølgende rapport. Få evt feedback,
således du kan få klarhed over hvordan du bruger dine styrker optimalt i
forhold til din trivsel.
- Brug begge dele aktivt.
o Når du tænker eller handler. Stop op og overvej dine top styrkers og din ty-
pologis indflydelse i din handling og tanke.
o Når du er i en samtale med andre, forsøg at spotte hvilke styrker vedkom-
mende har som topstyrker, hvilken typologi præference vedkommende
har.
o Når du er i en relation med andre forsøg at spotte hvordan Jeres relation er
påvirket af Jeres styrker og typologi præferencer.
IRONMIND Veteran
45
5.6. Kontekst.
Konteksten har i denne sammenhæng to lag. Det første handler om den soci-
ale arv. Man ved fra undersøgelser i militære sammenhæng, at de med lavest
rang, har størst risiko for at få psykiske skader (Forsvaret, 2011; Team, 2009;
Zøllner, 2014). Al litteratur omhandlende resiliens i forhold til mønsterbryd-
ning påpeger samme pointe i forhold til familiestrukturer osv. Jo lavere social-
klasse, jo større er risikoen for psykiske skader (Masten, 2001; Sommer, 2011;
Ungar, 2008; Wright, 2013). Det er ligeledes godt beskrevet i citatet omkring
evnen til at kunne svømme i Livets Flod34, som var beskrivelsen af Antonovskys teori om-
kring Sence Of Coherens. En persons habituelle baggrund er en betydende faktor i forhold
til niveauet af den psykiske resiliens.
Det andet lag omhandler den organisationskultur, man er indlejret i. Her tænkes især på
organisationskulturer beskrevet gennem teorien Competing Values Leadership (Cameron K.
S., 2014). På dansk kaldes teorien Ledelse gennem paradokset (Lüscher, 2012) eller Para-
dokser i værdiskabelse (Cameron K. S., 2015). I denne teori arbejdes der med fire typer for
organisationskulturer, og i forhold til faktoren Kontekst er det interessant, fordi der i en
kultur er indlejret nogle koder for hvilken adfærd der belønnes qua de værdier som er her-
skende og disse har en direkte sammenhæng med Garudatypologierne, hvilket i denne
sammenhæng gør dem lettere at forstå. De fire typer af organisationskulturer sammenfat-
tes i nedenstående model.
Fig. 8 Dobbelt positionsmodellen, sammensat med forskellige beskrivelser.
34 Fig. 1 side 23.
IRONMIND Veteran
46
Militæret er i denne sammenhæng at sammenligne med kulturtypen Marked (blå), eller en
maskulin organisationskultur (Museth, 2001). Denne kultur er kendetegnet ved at være
hierarkisk i sin opbygning. Slagordet er jungleloven: Survival of the fittest. Man er hand-
lings- og konkurrenceorienteret og dermed fokuseret på at være resultatsøgende/-ska-
bende. Man giver sig 110%, og man får heltestatus, hvis det koster blod, sved og tårer og
kan fremvise synlige mén, for det betyder, at man har givet sig 100%. De usynlige mén, så
som psykiske skader, tæller ikke, men kan ses på som svaghed, idet at man ikke har kunnet
stå distancen. Derfor kan der gå konkurrence i hvem, der kan klare sig bedst uden at bede
om hjælp (Cameron K. S., 2015; Museth, 2001; Havaleschka, 2015; Jensen C. , 2013). Dette
er problematiseret af den amerikanske forsvarschef (Casey, 2011), der efterlyser en omkal-
fatring af kulturen baseret på det faktum, at næsten 34% af en gruppe adspurgte soldater
ikke fortæller om deres mentale tilstand til sin foresatte, da man frygter at det vil have kon-
sekvenser for karrieren (Team, 2009). Casey skriver følgende:
IRONMIND Veteran
47
To be clear, CSF35 will serve as a catalyst for changing Army culture – from a culture
in which behavioral health was once stigmatized to a culture in which psychological
fitness is recognized as every bit as important as physical fitness. (Casey, 2011, s. 2)
Der findes mange citater fra veteraner og tjenestegørende personel, der underbygger pro-
blemstillingen om, at det er forbundet med stigmata at vise psykisk sårbarhed. Et af de ty-
deligste eksempler er fra en tjenestegørende soldat, der scorede 95 point ud af 100 mulige
i en depressionstest ved sin sygemelding (Jensen C. , 2016, s. 71):
Folk er rigtig gode til at skjule det (stress)36. Jeg var selv én af dem. Min chef sagde til
mig, 14 dage før jeg blev sygemeldt:
’Jeg kan overhovedet ikke se på dig, at du er syg.’
Nej selvfølgelig kan du ikke se på mig, at jeg er syg! Det skal du da ikke se… jeg skal…
Hallo! Facade… Seniorsergent! Jeg skal sgu da ikke…
En anden fortæller dette:
Jeg troede ikke jeg var så rød (Garuda)37 som jeg var… der troede jeg ikke jeg lå, men
det gør jeg altså arbejdsmæssigt. Hvis jeg går hjem, så er jeg noget mere blå, end jeg
er, når jeg er på arbejde. Det er sådan lidt en facade man tar’ på, når man går på ar-
bejde. Selvom jeg egentlig bare er mig selv, men det er bare en anden mig selv.
Ovenstående er endnu et eksempel på vigtigheden af at skeldne mellem begreberne ’ro-
bust’ og ’resilient’.
Det er bl.a. her lederskabet er vigtigt i forhold til den psykiske resiliens. Det, at have en
Sense Of Cohrence i forhold til den organisationskultur, man befinder sig i, er afhængig af
at føle sig accepteret af sine kollegaer. Samtidig med dette skal en dygtig leder kunne skabe
en enhed, der er rummelig i forhold til at nedbryde tabuer i en enhed. (Corps, 2010). Altså
det at gå imod organisationskulturen, der hvor den er uhensigtsmæssig. En markedskultur
kan illustreres ved en pyramide, hvor man kæmper sig vej opad, der er synlige artefakter,
som indikerer, hvor man er placeret i hierarkiet, det kan være et hjørnekontor eller egen p-
plads (Museth, 2001). I militæret kan man se det på tøjet i forhold til hvilken rang man har i
35 Comprehencive Soldier Fitness.
36 Min tilføjelse.
37 Min tilføjelse.
IRONMIND Veteran
48
hierarkiet. Dette betyder i praksis, at det er lettere at vise autenticitet, jo højere man er i
hierarkiet i og med kampen om pladserne bliver mindre og man har opnået de karriere-
mæssige ambitioner man har sat sig. Dette er en væsentlig faktor i forhold til at udøve le-
delse, da man skal være opmærksom på denne kamp om pladserne i hierarkiet under én.
En god forståelse af mekanismerne og en evne til at være en rollemodel og gå ind i tabu-
erne og selv være autentisk og støtte de, som er sårbare og autentiske på den konto, er en
fremmende faktor for resiliens, dels som individ, dels som enhed.
Organisationskulturen bærer også på nogle narrativer, som den enkelte gerne skal kunne
identificere sig med. Dermed er der en sammenhæng i forbindelse med faktoren Relatio-
nen (kap 5.3). Man skal ’kunne sproget’ (Casey, 2011; Haslebo G. N., 2005; Team, 2009) el-
ler ’have været der selv’. Kan/har man det, forhøjer det muligheden for at styrke den enkel-
tes psykiske resiliens. Dette er en betydende faktor i forhold til at opnå respekt og den nød-
vendige tillid for at få adgang til den enkelte soldat. (Zøllner, 2014). Ligeledes kan man per-
spektivere det i forhold til en etisk vinkel. Er den enkeltes etik blevet justeret med organisa-
tionens og ændrer dette sig som tiden går. Her refereres der ofte til dårlig ledelse i samta-
ler med udbrændte personer, men det kan ofte handle om at organisationen gennem en
reformproces har ændret karakter i forhold til kultur og dermed hvad man kan kalde den
organisatoriske etik. Dette kan være via en politisk ydre ramme som bliver lagt ned over or-
ganisationen, eller ansættelsen af en ny leder. Medarbejderne i organisationen kan have
svært ved at skifte lige så hurtigt, hvilket kan give negative eftervirkninger i form af ud-
brændthed, stress og dødsfald, som det kan ses af tallene fra stressforeningen.
(Stressforeningen, 2016)
Sættes teorien omkring Compeeting Values Leadership i sammenhæng med Garudatypolo-
gierne, ses en sammenhæng. Dette ud fra en forestilling om at en overvægt af en bestemt
typologi i en gruppe, eller organisation resulterer i en given kultur. En konvertering af far-
verne fra kulturene til farverne i typologierne giver derfor følgende resultat:
- Kulturen Klan er sammenlignelig med Garudas Blå typologi.
- Kulturen Adhoc-krati er sammenlignelig med Garudas Grønne typologi.
- Kulturen Hierarki er sammenlignelig med Garudas Grå typologi.
- Kulturen Marked er sammenlignelig med Garudas Røde typologi.
IRONMIND Veteran
49
Eksempler på at træne faktoren Kontekst.
- Er jeg ansat det rigtige sted?
o Sammenlign din Garudaprofil med den kultur som er den herskende i den
organisation du er ansat i. Der behøver ikke nødvendigvis være et match,
men hvordan oplever du at dine værdier og etik bliver accepteret i den
sammenhæng du befinder dig i? Det kan være ekstremt nedbrydende for
den psykiske resiliens at skulle handle imod egne værdier og etik.
o Er du evt præget af et handle og tankemønster som har baggrund i en kul-
tur du ikke længere er en del af? Hvornår/i hvilke tilfælde oplever du at du
drager fordele af dette og hvornår/i hvilke tilfælde oplever du det mod-
satte?
- Ændr dit fokus.
o Hvordan forholder du dig til eksempelvis din fortid? Husker du dine succe-
ser eller dine fiaskoer? Hvad har virket på trods? Hvilken fortælling bringer
du i spil og hvilket perspektiv og rolle giver du dig selv i denne fortælling?
Vær undersøgende i perioder, hændelser hvor du har klaret dig på trods,
hvor du har været helten og ikke offeret. Hvordan påvirker det din måde at
tænke om dig selv på?
5.7. Autenticitet.
En høj grad af autenticitet er befordrende for den psykiske resiliens.
Autenticitet er her forstået som at være i stand til at stille sig frem og
turde være sårbar. De der klarer sig bedre end andre, oplever, at de i
væsentlig grad har det, Brené Brown kalder ’love and belonging’
(Brown B. , 2013). Dette kan oversættes til, at man i højere grad føler
sig elsk-værdig, som i ’Jeg er værdig at elske’. Det, som er fremmende
for den psykiske resiliens, er derfor, at en person optræder autentisk; jeg er elsk-værdig på
trods af mine fejl og mangler, og jeg har tillid til, at mine omgivelser behandler mig sådan.
Fokuspunktet stammer fra forskning i skam (Brown B. , 2013; Brown B. H., 2011). Lige som
psykisk resiliens, er skam noget, vi alle har, men nogle er i stand til at håndtere det bedre
end andre (Brown B. , 2013). De der håndterer det bedre end andre, håndterer det ens,
nemlig med autenticitet. Dog er tendensen at det som udløser skammen er kønsbestemt
IRONMIND Veteran
50
set i et generelt perspektiv (Brown B. , 2013). Hos kvinder er det begreber som moderlig-
hed (Lagato, 2009; Brown B. H., 2011) og krop, som er den udløsende faktor. Hos mænd er
det at vise frygt eller sårbarhed (Brown B. H., 2011). Dette har ligeledes betydning i forhold
til relationerne i familien (Teyber, 2011; Epstein, 2011; Herman, 2011). Set i sammenhæng
med faktorerne Kontekst (kap 5.6) og Styrker (kap 5.5), hvor den enkeltes Garuda personty-
pologi, spiller en rolle, kan man se udfordringen i at være primært tilhørende én typologi og
befinde sig i en modsat kultur som det blev nævnt i afsnittet omkring kontekst. Ligeledes
forstærkes graden af skam i forhold til graden af ensidighed i en kultur. Militæret kan over-
ordnet set, ses som en ensidig kultur, grundet naturen af de opgaver, man er sat i verden
for at løse, og de typer mennesker, der tiltrækkes af det. Derved bliver skammen forstær-
ket, da der bliver meget lidt plads til afvigelser i forhold til værdier og dermed legitime må-
der at opføre sig på i kulturen38. Her spiller lederskab ligeledes en rolle; den autentiske le-
der efterstræbes, netop i litteraturen fra det amerikanske forsvar (Casey, 2011; Corps,
2010; Team, 2009). I forhold til veteranerne taler man om i forhold til skiftet mellem den
militære verden og den civile, altså når soldaten skal afgå fra tjenesten. Man har tidligere
talt om at ’smide uniformen’, men ser nu mere i retning af at beholde den på, forstået som
at bære identiteten med sig på de felter der er virkningsfulde39. Dette kræver en transfor-
mationsproces hvor man aflægger dele af den kultur man havde med sig fra tidligere. Dette
har ligeledes indflydelse på den tænkning den enkelte bærer med sig, hvilket er den næste
og sidste faktor.
38 Politireformen, hvor organisationen i udpræget grad er styret af kulturtypen Hierarki – Grå i
Garudaoptik. Folkeskolereformen hvor organisationen i udpræget grad er styret af kulturtypen Klan
– Blå i Garudaoptik. Begge eksempler på hvor problemstillingerne er vanskeligst i forhold til imple-
mentering.
39 Nævnt i oplæg af Oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret ved Veterankonferencen 2016 Ny-
borg Strand 28.-29. november 2016.
IRONMIND Veteran
51
5.8. Tænkning & Problemløsning.
Det, at have et positivt mindset (Frederickson B. , 2010; Lyubomirsky,
2008; Lyubomirsky, 2014), gør, at selv i pressede situationer er nogle men-
nesker i stand til at have en forestilling om at dette øjeblik, hvor slemt det
end måtte være, kunne have været værre. Man kan tale om et Growth
mindset (Dweck, 2015). Et godt eksempel på dette er den tidligere mili-
tære chef for Comprehensive Soldier Fitness programmet Rhonda Cor-
num40der under den første Golfkrig blev skudt ned og taget til fange af irakiske styrker. I
hendes fortælling gennemgik hun, hvordan hendes mindset var fokuseret på, at situationen
som den udviklede sig, hele tiden havde et perspektiv på at selvom dette er skidt, så kunne
det være værre og endelig da hun tror hun skal henrettes41, så en taknemmelighed over at
være lykkes med sit liv.
I den modsatte ende af skalaen, finder man folk som lider af Prætraumatisk Stress
(Berntsen D. &., 2006; Berntsen D. &., 2007; Berntsen D. m., 2012; Berntsen D. R., 2015).
Prætraumatisk Stress er, når man bekymrer sig for overdrevent på forhånd. Via spørgeske-
maer har man undersøgt soldater før, under og efter udsendelse for at finde ud af i hvilken
grad soldaterne lider af Prætraumatisk Stress, altså har negative forestillinger om fremti-
dige hændelser. Undersøgelser af soldater har vist, at Prætraumatisk Stress kan føre til Post
Traumatisk Stress (Persson, 2015). Man kan godt få Post Traumatisk Stress uden at have
Prætraumatisk Stress, men får man Post Traumatisk Stress, så følger der Prætraumatisk
Stress. Man bliver mao bedre til at bekymre sig og tænke i katastrofetanker, hvis man får
Post Traumatisk Stress.
I denne sammenhæng er det væsentligt også at nævne begrebet tankefælder. En tanke-
fælde er at konspirere sig ned i en spiral af negative tanker, eksemplevis; ’Min kæreste tog
ikke telefonen, da jeg ringede hjem, inden jeg skulle ud på en patrulje. Det er nok fordi hun
er sammen med en anden.’
Sammenfattet betyder dette at jo bedre man er til at tænke i muligheder og positive undta-
gelser, og dermed undgår at falde i negative tankefælder og katastrofetanker, jo mere psy-
kisk resilient er man. Dette har forbindelse til faktorerne omkring Positive Følelse (kap 5.2)
40 Hun havde et oplæg under den 4. Verdenskonference i positiv psykologi i Orlando, Florida 2015.
41 Hun var i et helikopterstyrt samt offer i en rituel henrettelse, hvor man satte en pistol i nakken af
hende og trykkede på aftrækkeren, uden at der var en patron i kammeret på pistolen.
IRONMIND Veteran
52
og Selvregulering (kap 5.4) i og med positivitet åbner i forhold til at tænke positivt alterna-
tivt, negativitet lukker.
Som det blev nævnt tidligere omkring Kontekst (kap 5.6) og Autenticitet (kap 5.7), så ligger
der ligeledes en risiko for at havne i et fastlåst mindset. Man holder fast i ugunstige værdier
som hidrører den militære kultur, og samtidig qua sin egen score på typologitesten. Dette
giver sig udslag i at man eksempelvis måler sine egne evner i forhold til da man var bedst,
hvilket ender ud i en negativ vurdering af sig selv i nuet. Man kan have svært ved at accep-
tere sin egen ’svaghed’. Man vil ikke være til belastning for de andre. Man skjuler sine pro-
blemer for omgivelserne og kun de nærmeste kender til tingenes tilstand.
Eksempler på at træne faktoren Kontekst.
- Er mine forestillinger realistiske?
o Det scenarie jeg forestiller mig, er det sket før? Er det dybest set realistisk,
eller er jeg mere frygtsom end jeg burde være.
- Ændr dit fokus.
o Jeg har det skidt nu, men humøret går op og ned, så har jeg det bedre eller
værre end sidste gang jeg havde det skidt?
o Hvad lykkes på trods?
5.9. Sammenfatning MUT-modellen.
MUT-modellen indeholder det teoretiske fundament for hele IRONMINDVeteran programmet.
Overordnet ligger der en forståelsesramme omhandlende begrebet Sense Of Coherence,
som flettes ind i modellens otte faktorer sammen med beskrivelsen fra APA.
Disse otte faktorer viser sig i en model om Mental Udvikling & Træning, MUT - modellen:
IRONMIND Veteran
53
Ser man på APA’s definition af resiliens, giver det mening at tilføje faktorerne Krop & Natur.
Dette da der i forskningsøjemed bliver mere og mere fokus på naturen som en fremmende
faktor i forhold til resiliens. Det er ligeledes veldokumenteret at motion og kost, og dermed
et fokus på kroppen er en fremmende faktor i forhold til den psykiske resiliens. Sidst viser
forskningen omkring skam, at dette har betydning for den psykiske resiliens, hvilket udvider
faktoren Autenticitet. Heri ligger implicit graden af oplevelsen af at føle sig elsk-værdig es-
sentiel, hvilket bliver ’målt’ i, i hvilken grad man optræder autentisk. En væsentlig pointe i
denne kontekst er at skammen er kønsspecifik, hvilket i en vis grad har betydning i forhold
til den organisationskultur som er toneangivende. I denne sammenhæng er der tale om ve-
teraner med en kultur hentet fra Forsvaret.
IRONMIND Veteran
54
Foreløbig i forhold til første punkt i denne rapports formål42 må det pointeres, at MUT-mo-
dellen dækker nogle væsentlige aspekter, som ikke tidligere har været i fokus, hvilket gør,
at veteranen vil opleve såvel begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via teorien.
Dette billedeliggjort i form af modellen som en rebstige, man kan bruge i forhold til at
komme op af et sort hul jvf citatet side 13-14.
Det er væsentlig i denne sammenhæng at pointere at begivenheder i livet influerer på den
personlige trivsel uanset træningen af det mentale mindset. Håbet er naturligvis at trænin-
gen vil løfte underlæggeren og dermed skabe en retning imod forbedret trivsel på sigt. Se
fig. 9 herunder. Den personlige trivsel er ikke en konstant stigende bevægelse, men grun-
det livsbegivenheder en bevægelse i bølger, hvor humøret er i konstant bevægelse mellem
negative og positive tilstande. Dette er et væsentligt træk i forhold til den positive psyko-
logi. Frans Ørsted Andersen nævnte det i forbindelse med sin bogpræsentation43 (Andersen
F. Ø., 2012) følgende:
- Positiv psykologi handler ikke om at opstille nye normer om lykke og glæde.
- Positiv psykologi handler ikke om at negative tilstande skal elimineres.
- Positiv psykologi handler mere om at forstå de dynamiske sammenhænge mellem
negative og positive tilstande og forhindre fastlåsthed.
Denne bevægelse mellem de negative og positive tilstande er netop målet for interventio-
nen, da dette kendetegner selve livet. Omvendt kan man sige at interventionen har til for-
mål at forhindre fastlåsthed i et negativt livssyn. Målet er (naturligvis) ligeledes at højne
trivslen.
42 Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og dertilhørende tests tilstrækkelighed
i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mindset.
43 DPU i Emdrup under præsentationen af Andersen F.Ø (2012).
IRONMIND Veteran
55
Fig. 9. Ens emotionelle tilstand æn-
drer sig med tiden. Kurven viser at
man her oplever større trivsel efter-
hånden som tiden går, målt fra tids-
punkt A til tidspunkt B. Processen er
dog ikke en konstant stigning i emoti-
onel tilstand (den blå linie) men en
bølgende bevægelse hvor den emoti-
onelle tilstand skifter mellem positive
og negative tilstande (den røde
bølge).
Teorierne bag de otte faktorer spænder vidt, og der er mange afstikkere, som kan være
svære at håndtere i én samlet buket. Udfordringen er ikke så meget modellen, men mere
om den giver mening for den enkelte, og i IRONMINDVeteran sammenhænge kan gøres enkel
og simpel nok at anvende for veteranen, således han/hun kan benytte den som rettesnor i
forhold til et individuelt mentalt træningsforløb. I den sammenhæng giver det mening at
forholde sig til det metodiske og didaktiske aspekt i IRONMINDVeteran programmet, hvilket er
temaet i næste afsnit.
IRONMIND Veteran
56
6. Didaktik og metode. Erfaringsbaseret læring.
Den ene komponent af resiliensprogrammet IRONMIND Veteran er det teoriapparat, som blev
præsenteret i de forrige kapitler, hvoraf teorien er samlet i MUT-modellen. Den anden be-
står i at anvende en didaktisk metode, som er passende i forhold til deltagerne. I dette ka-
pitel præsenteres teorien omkring erfaringsbaseret læring. Dette via Kolbs læringscirkel og
en didaktisk fem trins model.
I forbindelse med arbejdet med at udvikle et resiliensprogram, er det vigtigt at den metodi-
ske tilgang er passede til målgruppen. Derfor har der i interventionen været fokus på den
didaktiske metode. Erfaringsbaseret læring44 understøtter en undervisningsmetodik der er
målrettet interventionens deltagere (Andresen, 2015; Warren, Sakofs, & Hunt, 1995;
Warren, Mitten, & Loeffler, 2008). Målgruppen er veteraner, primært med en handlingsori-
enteret tilgang til bl.a. læring, hvilket passer ind i den organisationskultur, som blev beskre-
vet i 5.6 i faktoren Kontekst. Dette fordrer inddragelse af krop og bevægelse i undervisnin-
gen. Den lærende skal gennem teoretisk viden tilegne sig et sprog - begreber, der kan fun-
gere som et kort over virkeligheden. Dette kort skal ydermere afprøves i virkeligheden;
man skal med andre ord gøre viden, for på den måde at få den implementeret via kroppen.
Dette er netop forståelsen i erfaringsbaseret læringsteori, beskrevet således:
Experiential education is a philosophy and methodology in which educators purpose-
fully engage with learners through direct experiences and reflection in order to in-
crease self knowledge, develop skills and clarify values.45
44 Experiential learning/education.
45 http://www.aee.org/index.php?option=com_content&view=article&id=275:west&catid=22:con-
nect&Itemid=119
IRONMIND Veteran
57
I den forbindelse er det relevant at inddrage Kolbs læringscirkel (Andresen, 2015; Illeris,
1999; Illeris, 2000)
Fig 10. Kolbs Læringscirkel.
Læring er eksperimentel. Læringen indeholder fire faser; erfaring, refleksion, begrebsdan-
nelse og aktiviteter, der således fortsætter med nye erfaringer osv. (Andresen, 2015). Teo-
rierne omkring den eksperimentelle læring er ikke ny. Flere teoretikere har beskæftiget sig
med den bl.a. John Dewey, kendt for udtrykket Learning by Doing, som jo ganske kort poin-
terer det vigtige element i læringsprocessen. Han har afsæt i den amerikanske pragma-
tisme. Udgangspunktet er, at det er processen, der er vigtig i forhold til læringen. På trods
af, at det eksperimentelle er et essentielt punkt i erfaringsbaseret læring, skal det blot ses
som setpoint til det vigtigste i forhold til læringsprocessen, nemlig den opfølgning der ligger
i refleksionsprocessen.
Beyond particular agency and client-related tasks, experiential programs begin with
two responsibilities for their program design: providing an experience for the learner,
and facilitating the reflection on that experience. Experience alone is insufficient to
be called experiential education, and it is the reflection process which turns experien-
tial education. (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008, s. 16-17)
Ud over Kolbs læringscirkel som er een af de mest kendte og beskrevne inden for erfarings-
baseret læring på dansk (Illeris, 1999; Illeris, 2000), kan man lade sig inspirere af en anden
model (fig. 11) der mere er tænkt som en didaktisk femtrins model (Warren, Mitten, &
IRONMIND Veteran
58
Loeffler, 2008). Denne model beskriver det første punkt som Focus, eksempelvis et teore-
tisk begrebsapparat, hvilket er den optik den lærende i den eksperimentelle læringsproces
ser igennem, når vedkommende reflekterer over processen. På den måde startes der ved
begrebsdannelsen, hvorefter processen bevæger sig rundt i læringscirklen. Når der er skabt
et fokus, altså et teoretisk begrebsapparat, skal denne udfordres i en gøren, altså en udfor-
drende handling, og denne udfordrende handling er af kropslig karakter. Teorien er dermed
at forstå som en optik, eller et midlertidigt kort over virkeligheden igennem, hvilken man
anskuer først den udfordrende handling, og dernæst ligeledes i debriefingen stiller skarpt
på den virkelighed, som eksisterer uden for læringsrummet. Undervejs bliver den/de læ-
rende påvirket af læreren via support og feedback, afhængigt af det læringsfokus, som eksi-
sterer eller ofte opstår midt i processen. (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008) Debriefingen
består af en fælles tilbagemelding, med læreren som facilitator, på selve opgaven, der hur-
tigt slippes som fokuspunkt, da det ikke er selve opgaven, der er væsentlig, men mere hvil-
ken transferværdi den har i forhold til den virkelighed, den lærende befinder sig i. I denne
fase kan man lade sig inspirere af metoderne inden for cooperative learning, i den forstand
at læreren, som facilitator via arbejdsspørgsmål og selve måden gruppedrøftelserne struk-
tureres på, sikrer, at samtalen bringer nye erkendelseserobringer på banen (Jensen A. H.,
2012; Kagan, 2011).
Fig. 11. The Five-Stage Model46.
46 Joplin, Laura (2008): On Defining Experiential Education i Warren, K mf. (2008): Theory & Practice
of Experiential Education. Side 16.
IRONMIND Veteran
59
Fokus defineres som den forberedende proces i forhold til den udfordrende handling, som
indeholder den kropslige, eksperimentelle del af læringsprocessen. Denne del kan ikke stå
alene, men skal følges op af en debriefing, der er en reflekterende proces, hvor man disku-
terer det lærte. Udenom ligger feedbacken og supporten, der i praksis kan være mere eller
mindre styret af læreren. Det kan være en gruppesamtale med en coachende tilgang
(Barret, 2005; Gergen, 2008; Oestrich, 2010; Schnoor, 2009) eller mere i retning af meto-
derne for cooperative learning (CL), hvor metoden i CL med fordel kan ses om en eksperi-
mentel læringsproces (Jensen A. H., 2012; Kagan, 2011).
Didaktisk indeholder erfaringsbaseret læring otte karakteristika:
- Elevbaseret frem for lærerbaseret. Læring starter ved elevens perception og nuvæ-
rende opmærksomhed.
- Personlig, ikke upersonlig, beskaffenhed. Eleven befinder sig i en stressende situa-
tion i forhold til læringsprocessen. Derfor sættes der fokus på elevens forhold til
emnet.
- Læringsprocessen er både procesorienteret såvel som produktorienteret. Det
handler om målet, men ligeledes vejen dertil. I debriefingen vil der være fokus på
den læringsproces, den lærende har gennemgået undervejs, således denne er op-
mærksom på, hvordan han/hun lærer. Omvendt er det også vigtigt at gøre opgaven
færdig, således den lærende opnår en succesoplevelse af at have lykkes med opga-
ven.
- Evalueringen er fokuseret på indre, såvel som ydre grunde. På den indre, kan man
tale om en valuering snarere end en evaluering. Dette fastholder den lærende i an-
svaret for læringsprocessen. Valuering handler om den lærendes værdi af det
lærte, hvor i mod evaluering ofte handler om den lærendes oplevelse af undervis-
ningen.
- Holistisk forståelse og komponent analyse. Læringen foregår via flere kanaler og
metodikker.
- Læringen er organiseret omkring oplevelse/erfaring. Det er essentielt, at lærings-
processen skaber erfaringsbaserede oplevelser. Hjerneceller der ’fire’ sammen
’wire’ sammen. Ved at gøre oplevelse/erfaring til centrum for læringen sikrer man
en forankring i hjernen, der gør, at det lærte sætter sig med stærkere effekt.
IRONMIND Veteran
60
- Læringen er perceptuel mere end teoretisk baseret. Viden skal være båret af per-
ception mere end af teori.
- Individuel baseret frem for gruppebaseret. Læringen vedgår den enkelte. Lærings-
processer via grupper fordrer, at den enkelte lærer (Warren, Mitten, & Loeffler,
2008, s. 21-22).
I erfaringsbaseret læring, vil man kunne rumme flere læringsstile i og med metoden tillader
en teoretisk såvel som en handlingsorienteret tilgang, og dermed vil man lettere kunne
opnå flow og dermed skabe flere positivitetsbias. Når man skaber grin og godt humør,
mens man lærer med kroppen skaber det gode og stærke relationer (Frederickson B. L.,
2013). I forhold til erfaringsbaseret læring, der ofte handler om at bringe folk ud i et ukendt
læringsrum, der bidrager med en reaktion af frustration og usikkerhed (Warren, Mitten, &
Loeffler, 2008, s. 237-243), er rollen som facilitator at skabe gode oplevelser, hvor frustrati-
onerne og usikkerheden er til at bære, fordi læringsrummet er et sikkert rum at begive sig
ud i. Fysisk sætter læringen sig i hjernen ved sammenbindingen af nye synapser. Når denne
sammenbinding sker på tværs gennem den tredelte hjerne47 (Barkey, 2001; Davidson,
2015; Fredens, 2011; Hefferon, 2013; Hart, 2010), skabes der via den kropslige erfaring et
stærkt ’hukommelsesfotoalbum’, der vil kunne trækkes frem, når det lærte skal bruges i en
anden kontekst. Samme effekt har negativitetsbiasene, men i det tilfælde der er tale om en
læreproces, samt set gennem et etisk perspektiv, bør man metodisk kun benytte positive
oplevelser i læringen, det modsatte især i arbejdet med veteraner kunne resultere i en re-
traumatisering.
6.1. Sammenfatning af didaktik og metode.
Med henvisning til den kontekstuelle sammenhæng; veteraner, som primært er handlings-
orienterede, og hvor den meste læring foregår i en eksperimentel kontekst, er det naturligt
at inddrage læringsteori, som omfatter dette. I den sammenhæng er erfaringsbaseret læ-
ring anvendelig, fordi læringsprocessen handler om at klæde den lærende på med nogle
begrebsliggørelser, et kort over virkeligheden, som understøtter en øget begribelighed og
via en eksperimentel tilgang afprøve teorien i en tilpasset praksis, der giver en øgelse i
47 Neocortex, Det limbiske System, Krybdyrhjernen.
IRONMIND Veteran
61
håndterbarhed. Den erfaringsbaserede tilgang kommer dog først helt i spil, når der skabes
en transfer fra den tilpassede praksis til den oplevede virkelighed, set gennem den tillærte
teoris optik, her opnås potentialet for at opnå meningsfuldhed.
IRONMIND Veteran
62
7. Program IRONMINDVeteran.
I dette kapitel diskuteres først det etiske aspekt, herefter gennemgås de overordnede ram-
mer omkring IRONMINDVeteran programmet. Dernæst beskrives interventionen ud fra ind-
hold og tiltag med begrundelser hentet fra teoriafsnittet. Indholdet bestod af: 3 kursus-
dage, 6 dage på tur i Norge, opfølgende samtaler. De 3 kursusdage var placeret med een
dag før turen til Norge og to sammenhængende efterfølgende. De seks dage på tur i Norge
var tre dages vandring på fjeld, en dag med raftingaktiviteter og to dage med transport. De
opfølgende samtaler var frivillige og forløb over en periode på tre måneder.
7.1. Det etiske aspekt.
Der er altid en risiko, når man arbejder med temaer inden for det psykiske område, at der
kan forekomme voldsomme reaktioner hos deltagere. Dette bør tages med i underviserens
forberedelser, samt gives ekstra bevågenhed i undervisningssituationen. Ligeledes kan der
komme temaer i spil i forbindelse med gennemgangen af teorien og drøftelser, som giver
en deltager nogle erkendelser, og aktiverer nogle dybereliggende psykiske traumer, der
ville kræve en behandlende samtale med en psykolog. Man bør derfor være opmærksom
på vigtigheden af, at få lukket eventuelle huller, når interessen for et enkelt emne, skaber
ekstra interesse hos deltagerne. Dette kunne være på bekostning af en tidplan.
I dataene i denne rapport vil deltagerne være anonymiserede og vil blive identificeret via
nummer 1-6.
7.2. Programmet i sin helhed.
Intervention, som beskrevet i indledningen, består af følgende elementer:
- Kursusdag
o Garudatypologier samt introduktion til turen til Norge.
IRONMIND Veteran
63
- Tur til Norge.
o Vandring på fjeld, undervisning, samt rafting
- To kursusdage.
o Positiv psykologi som felt, samt resiliens herunder MUT modellen.
- Samtaler.
o Frivillige individuelt opfølgende samtaler i forhold til mental træning.
Holdet bestod af 8 deltagere. Derud over deltog veterankoordinatoren Michael Printzlau
Vester (MPV). Alle deltagere var veteraner, og havde meldt sig frivilligt til interventionen
via en invitation sendt ud af MPV. Målet med interventionen var at skabe en større grad af
trivsel blandt deltagerne.
Efter den første kursusdag faldt én af deltagerne fra, hvilket gav et resterende deltageran-
tal på 7 der deltog på turen til Norge. De efterfølgende to kursusdage blev deltagerantallet
yderligere reduceret til 5 på grund af sygdom. I de frivilligt opfølgende samtaler var der tre
deltagere.
7.3. Programmet, begrundelser og beskrivelser af praksis.
I det efterfølgende gennemgås programmet samt begrundelser og dispositioner. Overord-
net er programmet bygget op således, at der er fokus på præsentation af relevant teori,
skabelse af fokus, dernæst en afprøvning af teorien i praksis i form af en udfordrende hand-
ling, hvor inspirationen er hentet fra erfaringer fra et arbejdsliv som facilitator, samt fra lit-
teratur (Bjerring, 2008; Sanders, 1991; Sanders, 1996; Andresen, 2015). Opgaverne har et
specifikt tema, men overordnet er de alle med til at træne relationerne blandt deltagerne
og dermed også skabe en god teamånd. Alle opgaver er designet således, at de er sjove og
har et højt element af læring. De er ligeledes tilrettelagt således, at man hurtigt kommer i
FLOW, hvilket i sig selv har en dobbelt effekt, i og med man rent praktisk kan tale om be-
grebet FLOW, fordi deltagerne lige har oplevet det. Dette giver en høj score på den effekt,
læringen har på den enkelte.
Design og udvælgelse af opgaver er valgt ud fra figur 11. The Five Stage Model kapitel 6.
IRONMIND Veteran
64
Som supplement til undervisningen ligger alt den litteratur der er brugt tilgængelig. Yderli-
gere henvises der løbende i undervisningen til oplægsholdere fra TED-talks og andre video-
klip på nettet48.
7.3.1 Undervisning før tur til Norge.
Programmet.
Tirsdag den 6. september Garuda typologier 0900-0945 Møde, velkomst, præsentationer.
- Program - Deltagere - Underviser - Indsatsen; hele forløbet
0945-1015 Isbrydere - Korte møder - Gruppejonglering
1015-1130 Oplæg omkring Garuda samt Compeeding Values Framework 1130-1200 Gruppedrøftelser 1200-1230 Frokost 1230-1330 Opgave
- Hverdagen 1330-1415 Gruppedrøftelser fortsat, diskussioner, uddybning af typologierne 1415-1435 Kaffepause 1415-1500 Gennemgang af turen til Norge 1500-1530 Opsamling, tak for i dag
Begrundelser samt beskrivelse af praksis.
Dagen startede med skabelsen af rammerne for fælles forventningsafklaringer. Dette via en
runde hvor hver enkelt deltager præsenterede sig selv og hans motivation for at deltage.
Herefter en præsentation af et program for forløbet efterfulgt af to Isbryderøvelser. Øvel-
sen ’Korte Møder’ (Bjerring, 2008, s. 60) har flere formål.
1) At løsne stemningen og lade deltagerne, der ikke kender hinanden tale sammen.
2) At skabe positive emotioner i gruppen.
48 Listen findes i bilag 1
IRONMIND Veteran
65
3) At lave et tema, som fortsætter i Gruppejonglering, nemlig en synliggørelse af den
enkelte deltagers ageren i fællesskabet og dermed indflydelse på stemningen i
gruppen.
Øvelsen ’Gruppejonglering’ har til formål via kropslig læring at:
1) - lære navnene på alle at kende.
2) - skabe positive emotioner i gruppen.
3) - synliggørelse af den enkelte deltagers ageren og dermed indflydelse på en rela-
tion.
4) - sætte forventningerne i forhold til, hvad man kan blive udsat for i de opgaver, der
kommer i løbet af interventionen.
5) - tematisere stresshåndtering.
6) - tematisere forandringsprocesser.
7) - skabe et fælles sprog, som skaber positive billeder på en negativ hændelse eksem-
pelvis stress og ad hoc opgaver.
Teorien omhandlende Garudatypologierne, der udgør grundstenen for den videre proces,
blev indledt med et simpel typologitest49, der havde til formål at give deltagerne et overblik
over hvordan den enkelte er placeret. Garudatypologierne er sammen med teorien om-
kring karakterstyrkerne i den positive psykologiske teori med til at danne en let forståelse
for faktorerne Positive følelser, Relationer, Styrker samt Tænkning & Problemløsning i
MUT-modellen.
Teorien er let tilgængelig og er meningsskabende ret hurtigt. Den referer direkte til den en-
kelte person og er let at brede ud i linien: individ – relationer – organisationen, sidste ved
at inddrage Competing Values Framework, som understøttes af teorien omhandlende
Garuda som det blev beskrevet i kapitel 5.
I forbindelse med Garudatypologierne blev øvelsen Hverdagen gennemført, se foto herun-
der.
49 Bilag 2. Dette var ikke en Garuda Fokusprofiltest, men en gratis test som kan konverteres i en vis
udstrækning til Garuda.
IRONMIND Veteran
66
Dette med baggrund i teorien om-
handlende erfaringsbaseret læring
og ud fra Five stage modellen, så-
ledes Garuda teorien er Focus,
Hverdagen er Challenging Action.
Set i Antonovskys forståelse ses
præsentationen af teorien som
Begribelighed, øvelsen som Hånd-
terbarhed og i læringsprocessen,
hvor man får sat sig selv ind i en teoretisk ramme, udvidet den med en læringsunderstøt-
tende øvelse, underbygget af feedback, skabes der erkendelseserobringer - Menings-
fuldhed, især når det hele sættes ind i en kontekstuel sammenhæng via Compeeding Va-
lues Framework.
Alle deltagere udfyldte en test, hvor de skulle vurdere sig selv på forskellige parametre. Re-
sultaterne indgår i datamaterialet beskrevet i kapitel 8 som ’Før testen’50.
Præsentationerne og isbryderøvelserne skabte en god stemning og afsæt i forhold forvent-
ningsafklaringer. Præsentationen af Garudatypologierne gav straks anledning til at alle ita-
lesatte personer og handlinger i løbet af dagen og i omgangskredsen i forhold til de fire
Garudatypologier, der er kategoriseret i farverne Rød, Blå, Grå og Grøn. Øvelsen Hverdagen
gav en god forståelse af typologierne og via feedbacken fik deltagerne sat typologierne ind i
en organisatorisk kontekst med Compeeding Values Framework. Der var generelt gejst og
højt engagement, især da gruppen blev udsat for øvelsen. Tiden gik hurtigt og tidsplanen
skred en smule således den ønskede tid til præsentationen til turen til Norge blev forkortet.
Refleksioner i forhold til udbytte.
Deltagerne blev rystet godt sammen og der var en god stemning i gruppen. Gruppen funge-
rede bedst i øvelsen, men havde også en god forståelse for typologierne.
50 Se bilag 3.
IRONMIND Veteran
67
7.3.2 Turen til Norge.
Programmet.
Turen til Norge Lørdag den 17. september Transport til Hovden med bus fra Viborg. Indkvartering på Hovden Høyfjellsenter. Opsamling på kursusdagen. Søndag den 18. september Vandretur på fjeld; 17 km til Sloaros Hytten Refleksioner på dagen. Mandag den 19. september Frivillig vandretur til Storheller. Refleksioner på dagen. Tirsdag den 20. september Vandring tilbage til Hovden. Transport til TrollAktiv Evje, indkvartering. Refleksioner på dagen, undervisning i Socialkonstruktivistisk teori samt narrativer. Onsdag den 21. september Rafting. Refleksioner på dagen. Torsdag den 22. september Hjemtransport.
Begrundelser samt beskrivelser af praksis.
Fjeldet skulle give en oplevelse af ro og fordybelse. Vandringen på fjeldet ville tilbyde en in-
dre proces som er virkningsfuld (Bischoff, 2012; Ottosson J. , 2007; Ottosson J. G., 2008;
Warren, Mitten, & Loeffler, 2008). Undervejs forventedes det at der ville opstå situationer
som senere kunne blive genstand for refleksioner og opfølgende samtaler med det formål
at reflektere over tanke- og handlemønstre hos den enkelte. Dette ville blive bundet op på
den gennemgåede teori. Undervejs ville der, på den baggrund blive inddraget relevant te-
ori, til yderligere refleksioner.
Det at vælge fjeldet og Norge som udgangspunkt for turen i forhold til en vandring i natu-
ren i Danmark, dette havde flere grunde:
- Naturen er større, mere storslået, mindre kulturlandskab og dermed ’op-
rindelig’ i sin form.
- Man kan bevæge sig langt væk fra civilisationen.
IRONMIND Veteran
68
- Man møder ikke andre mennesker.
Alene det at skulle til udlandet havde ligeledes en appel til deltagerne som var inviteret.
Det ville kunne give en oplevelse af at være helt væk hjemmefra.
Ovenstående fordrede en proces hvor sammenholdet i gruppen ville blive styrket og mulig-
heden for at der ville blive åbnet for nogle mere personlige relationer og fortællinger var
tilstede. Opholdet hos TrollAktiv havde til formål at ryste gruppen endnu mere sammen og
lave nogle aktiviteter som var mere actionpræget og dermed kunne skabe en form for kli-
maks/finale på turen. Ligeledes var der her mulighed for afslapning, personlig pleje samt
temaundervisning.
På vandreturen til Sloaros
måtte én af deltagerne
vende om og blev ledsaget
tilbage til vores udgangs-
punkt. Problemer med
hjertet viste sig at være for
stor en udfordring. Da re-
sten var samlet ved Sloa-
roshytten, havde vi en kort
briefing. Der viste sig hur-
tigt at være nogle tendenser som siden blev omdrejningspunkt for drøftelser. Refleksioner
på dagen var foranlediget af teorien omkring Compeeding Values Framework og Garuda, at
den militære kultur helt tog fokus.
IRONMIND Veteran
69
På dag to valgte alle på
nær én at blive ved hyt-
ten i stedet for turen til
Storheller. Tiden blev
brugt på at restituere og
slappe af. Samme dag an-
kom tre nordmænd fra
Den Norske Turistfor-
ening med det formål at
udføre optælling og små-
reparationer i hytten. Dette skabte uro i gruppen og gjorde at de fleste valgte at trække sig
tilbage til en enkelt hytte. Tredjedagen gik med at gå ned fra fjeldet, samt få samlet op på
ham som måtte vende om. I den forbindelse talte vi om at formålet med turen var indivi-
duel på baggrund af de opdagelser som havde været genstand for samtalerne.
Efter et kort ophold i
Hovden kørte vi til
TrollAktiv i Ejve. Her
fordeltes deltagerne i
små hytter og vi
havde en opsamling
på turen til Sloaros.
Refleksionerne på fjel-
det og samtalerne af-
stedkom at delta-
gerne fik et oplæg
omhandlende socialkonstruktivistisk teori og narrativer. Det gav gode refleksioner i forhold
til turen på fjeld og diskussioner på tværs.
Den fjerde dag raftede vi i to både og havde planlagt andre aktiviteter, men da raftingturen
var slut, var alle så trætte at resten af dagen blev brugt på hvile og socialt samvær.
IRONMIND Veteran
70
Refleksioner i forhold til udbytte.
Det var en del af forberedelsen at visse ting ville dukke op og at indholdet i undervisningen
ville bestå af relevant teori på baggrund af de refleksioner der ville dukke op. Især teorien
omkring Compeeding Values Framework blev relevant i og med refleksionerne handlede en
del om den kultur den enkelte havde med sig fra militæret på trods af at det for nogle var
over 20 år siden de var soldater.
Det blev hurtigt klart på vandreturen til Sloaros at de fleste målte sin egen præstation i for-
hold til en gang hvor han var bedre. Dette gav erkendelseserobringer generelt i gruppen. En
enkelt mente at turen var for hård og ville gerne have vidst mere om den på forhånd.
Undervisningen i socialkonstruktivistisk teori og narrativer gav en god forståelse for handle-
og tankemønstret på fjeldet og det skabte en god forståelse af at i arbejdet med at træne
sin resiliens gælder det at en metode ikke dækker alle, det som én kan profitere af, vil en
anden reagere modsat på.
Det at der kom personer ’udefra’ til hytten på fjeldet havde en mærkbar dårlig effekt på
gruppen.
Raftingen var en god aktivitet, men set overordnet ville det have været gunstigt med en
ekstra hviledag på fjeldet, samt ved TrollAktiv. Folk var mentalt trætte den sidste dag og
der var tydeligvis brug for alenetid til refleksioner og restitution.
En deltager havde følgende feedback:
Christian, har du lige et minut? Jeg vil bare sige at det virkelig har været godt dette
her. Jeg går på PTSD klinikken og deslige og det er også godt for mig, men det her, er
bare virkelig godt, det synes jeg du skal vide. Og det er altså ikke sådan at jeg kaster
om mig med ros til Gud og hver mand, du kan selv spørge (navn på en anden delta-
ger). Der er måske ti mennesker i mit liv jeg har rost, men det her er bare rigtig
godt.51
51 Efter hukommelse.
IRONMIND Veteran
71
7.3.3 Undervisning efter turen til Norge.
Programmet.
Dag 1: Tirsdag den 27. september Hjerneprocesser og positiv psykologi 0900-0945 Møde, velkomst, præsentationer.
- Program - Siden sidst
0945-1000 Isbrydere - Leg med Dyr
1000-1130 Oplæg omkring Hjernen. 1130-1200 Frokost 1230-1330 Opgave
- Kan Du Høre Hvad Jeg Ser?
1330-1430 Oplæg omkring Positiv Psykologi. 1430-1445 Kaffepause 1445-1500 Opsamling, tak for i dag
Dag 2: Torsdag den 29. september Hvordan træne det psykiske immunforsvar; MUT Modellen 0900-0930 Møde, velkomst, pointer fra sidst 0930-1030 Oplæg omkring robusthed – mental modstandskraft 1030-1130 Opgave
- Blindt Ur
1130-1200 Frokost
1200-1330 Mental robusthed, begreber og relevant forskning. Træningsprogrammet. 1330-1445 Stjerneløb. 1445-1500 Opsamling, tak for denne gang.
Begrundelser samt beskrivelser af praksis.
Denne dag var første gang vi var sammen efter turen til Norge, så velkomsten og Leg med Dyr
havde til formål at genskabe relationerne i gruppen. Undervisningen omkring hjernens ana-
tomi, stres og signalstoffer, vedrører feltet omkring Kognition og Neuropsykologi. Hjernens
funktioner, begrebet omkring den tredelte hjerne blev bragt i spil. Der blev henvist til adskillige
TED-talks mm.52Dette underbygger faktorerne Selvregulering, Autenticitet samt Tænkning &
Problemløsning i MUT-modellen.
I opgaven ’Kan Du Høre Hvad Jeg Ser’ var fokus på, hvordan hjernen opererer, når man er un-
der stress. Personerne blev delt op i tre grupper og blev placeret på hver deres europapalle,
hvor den ene gruppe havde bundet hænderne sammen med håndjern af snor, den anden
gruppe havde tape for munden, mens den tredje gruppe havde bind for øjnene. Under disse
52 Se bilag 1. Joe Dispenza, Daniel Kahneman, Dan Ariely, Simon Sinek, Daniel Amen, Amy Cuddy,
Dan Gilbert, Gabor Maté, Rebecca Saxe, Jill Bolte, Nancy Kanwisher, Russel Barkely.
IRONMIND Veteran
72
forhold skulle gruppen samarbejde om at løse en opgave. Opgaven er sjov, men skaber nor-
malt også frustrationer i grupperne i form af oplevelsen af stor utålmodighed og indskrænkelse
af handlingsfrihed.
Temaet omkring den positive psykologi omhandlede en introduktion begreberne i feltet. Disse
er anført herunder, undervejs blev der henvist til flere TED-talks53:
1) Et historisk oprids og dermed også en introduktion af, hvad positiv psykologi er og ikke
er. (Kirketerp, 2012; Knoop, 2013)
2) Teorien omkring emotioner. (Frederickson B. L., 2013; Frederickson B. , 2010)
3) Faktorer, der bestemmer ens generelle lykkeniveau. (Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky,
2014)
4) Lært hjælpeløshed (Seligman M. , 2011).
5) Karakterstyrkerne og VIA rapporterne (Knoop, 2013; Peterson C. &., 2004).
6) PERMA54 (Seligman M. , 2011)
7) FLOW (Andersen F. Ø., 2012; Andersen F. Ø., 2013)
Dette understøtter faktorerne Krop & Natur, Positive følelser, Relationer samt styrker i MUT-
modellen.
Dag 2 var tænkt som en sammenfatning af alt teori som tidligere har været gennemgået. Resili-
ensbegrebet blev præsenteret via Antonovskis begreb om Sense Of Coherence, samt forsknin-
gen af Dorthe Berntsen omkring Prætraumatisk Stress og dannede dermed en overordnet
ramme i relation til MUT-modellen. (Antonovsky, 2000; Berntsen D. m., 2012; Thybo, 2014).
Dette underbygger faktorerne Krop & Natur, Selvregulering, Kontekst samt Tænkning & Pro-
blemløsning.
’Blindt Ur’ øvelsen havde til formål at have fokus på forandringer, fastlåste tankemønstre og
årsager til stress.
53 Matthieu Richard, Martin Seligman, Dan Gilbert.
54 Menneskelig trivsel kan, ifølge Seligman opnås ved følgende fem faktorer: Positive emotions, Engage-
ment, Relationships, Meaning, Accomplishment. På dansk: Positive følelser, Engagement, Relationer,
Mening, At lykkes.
IRONMIND Veteran
73
MUT modellen med de otte faktorer fungerede som en grafisk illustration af den teori der var
blevet præsenteret, samt fungerede som et redskab hvormed man kan sammensætte sit eget
mentale træningsprogram. I sammenhæng med dette blev resultaterne fra den første test
præsenteret og hver enkelt deltager fik udleveret et diagram med sit eget resultat.55
I forbindelse med forståelsen af MUT-modellen gennemførtes øvelsen Stjerneløb. Formålet
var, at deltagerne under refleksionen efterfølgende rettede fokus på den psykiske resiliens.
Dette fordrede adskillige strategiske overvejelser, som netop bunder i Tænkning & Problemløs-
ning for den enkelte deltager såvel som i gruppen, der skulle være enige i strategien. På denne
måde kom de fleste af de otte faktorer i spil i opgaven. Refleksionerne blev iscenesat via føl-
gende refleksionsspørgsmål:
- Hvem i gruppen var fremmende i forhold til at udvise gå-på-mod, når I ikke fik den re-
spons I havde forventet af instruktøren?
- Var I gode til at disponere Jeres tid? Holdt I eksempelvis fast i en umulig opgave og på
den måde spildte tiden, eller var I for hurtige til at give op?
- Hvordan var tilgangen til opgaven, da I havde fået godkendt Jeres svar og fik til opgave
at finde et andet? Hvad skete der?
Deltagerantallet var reduceret til fem, da to af deltagerne havde meldt sig syge. Teori oplæg-
gene var for teoritunge og det var efterfølgende svært at opretholde gejst i opgaverne, dette
tydeligvis også grundet det lave deltagerantal.
Sidst fik alle deltagere tilbud om at modtage individuel coaching som opfølgning på den enkel-
tes mental træning.
Refleksioner i forhold til udbytte.
Der var en vis træthed at spore blandt deltagerne. Dette oplevedes som en sammenblanding
af et antiklimaks i forhold til turen til Norge, det lave antal deltagere samt at teorien der var for
utilgængelig i forhold til det mentale overskud.
55 I kapitel 8 gennemgås testresultaterne, dette er ’før’-testen.
IRONMIND Veteran
74
7.3.4 Opfølgning.
Programmet.
Oktober-November-December Samtaler
Begrundelser samt beskrivelse af praksis.
Som opfølgning på undervisningen fik deltagerne samlet 20 timer til opfølgende samtaler incl.
tid til transport. Dette med det formål at følge op på, samt fastholde mentaltræningen.
Tilbuddet blev benyttet af tre af deltagerne. Deltager nr. 1, 2 og 6 valgte samtaler fordelt såle-
des:
- Nr. 1 havde 2,5 timer
- Nr. 2 havde 2,25 timer
- Nr. 6 havde 4 timer
Tidspunkt for samtalerne blev aftalt fra gang til gang. Det skete flere gange at samtalerne en-
ten blev aflyst eller ændret, nogle gange få minutter før samtalen, hvilket betød ekstra tid til
kørsel.
Refleksioner i forhold til udbytte.
Samtalerne havde god effekt på de deltagere der valgte at modtage coaching. Udbyttet var
forskelligt da behovene var det.
Nr. 1 havde fokus på at vedligeholdelse af faktoren Positive følelser.
Det er bare at komme ud og få denne her energi og være bedre til vores små
møder og lignende og lave om på narrativerne og ikke tænke så negativt…
Nr. 2 havde fokus på at tage initiativ til at undersøge muligheder for uddannelse, og en del af
denne proces handlede om at skulle afrapportere på handlinger fra gang til gang.
Nr. 6 havde stort udbytte af timerne. Ved det tredje møde, som var det første der foregik i
hjemmet, blev tiden brugt på at pakke nogle møbler ud, som havde stået på bopælen gennem
IRONMIND Veteran
75
flere måneder, de efterfølgende møder gik med at samle reoler og gøre et værelse klar, såle-
des nr. 6 kunne have sit barn på besøg og til overnatning, hvilket var et stort ønske fra ham.
Flere gange undervejs ved møderne udtrykte han taknemmelighed over at få dette lille skub, i
form af hjælp til indflytningen, der havde stået på i omkring et år. Den 9. maj 2017 modtog jeg
en besked fra veteranen om at nu var barnet begyndt at overnatte på bopælen.
IRONMIND Veteran
76
8. Analyse af empiriske data og evaluering.
I dette kapitel præsenteres en fremlæggelse og analysere af de empiriske data, der er samlet i
forhold til interventionen. Disse data består af:
1. en kvantitativ test udviklet på baggrund af MUT-Modellen, taget to gange, en gang før inter-
ventionen i september 2016, samt en gang ca. fire måneder efter februar 2017. Disse test er
foretaget på seks af deltagerne.
2. et kvalitativt interview med de seks deltagere hvor der spørges ind til testresultaterne samt
udbytte af interventionen.
Der vil efterfølgende blive samlet op på data og uddraget nogle temaer som er gennemgå-
ende.
8.1. De empiriske data.
Den første kursusdag udfyldte alle deltagerne en kvantitativ test56, som omhandlede den en-
keltes subjektive vurdering af vedkommendes psykiske resiliens. En enkelt deltager (nr. 3) tog
testen igen ombord på færgen, da vedkommende havde udfyldt testen forkert. Samme test
blev taget uge 5 2017, hvor de 6 deltagere der havde tilkendegivet at ville deltage tog testen
igen. Resultaterne blev sammenlignet og gennemgået samt uddybet i et efterfølgende inter-
view, hvor deltagerne havde mulighed for at uddybe især forskelle mellem resultaterne på de
to test.
Dermed består data af:
1. en kvantitativ test udfyldt af alle deltagerne den første kursusdag, samt ca. 4 måneder
efter i uge 5 2017.
56 Se bilag 3.
IRONMIND Veteran
77
2. en kvalitativ interviewrunde med 6 deltagere uge 5 ca. 4 måneder efter interventio-
nen.
Målene for interventionen var:
1. Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og dertilhørende tests til-
strækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mind-
set.
2. Indholdets relevans set ud fra den enkelte veterans synsvinkel.
3. Effekten af interventionen efter ca. 4 måneder. Set ud fra en kontekst der handler om
at skabe en forbedring i den enkeltes tilværelse.
8.2 Spørgeskema samt interviewundersøgelse.
Spørgeskemaet har til formål at afdække den enkeltes psykiske resiliens i øjeblikket. Der testes
i forhold til de otte faktorer i MUT modellen og hver faktor har fra 1 til 3 spørgsmål. Man kan
score sig selv på en skala fra 0-1057. De 6 deltagere har lavet testen i starten af forløbet (før) og
efter forløbet (efter). Ved testen efter forløbet er der blevet fulgt op med et interview, hvor
den enkelte har forholdt sig generelt til forskellen i scoren på faktorerne på de to tests, med
det formål at få information omkring effekten af forløbet.
Hensigten med Interviewundersøgelsen var at klargøre effekten af interventionen, dette via
spørgsmål omkring forskelle i svarmønsteret på før og efter testene, samt ved specifikt at
spørge ind til den enkeltes oplevelse af forløbet. Sidst i interviewet har deltagerne forholdt sig
til egen vurdering af effekten set fra det kommunale systems syn. Hvert interview havde en
varighed af 15-30 minutter.
Interviewene blev optaget og efterfølgende gennemlyttet og transskriberet.
Under hvert testresultat er knyttet en kommentar til forskellen i scoren på før og efter testen, i
forhold til de temaer som kom frem under interviewet, samt en sammenfatning af interviewet
57 Se bilag 3
IRONMIND Veteran
78
der blev foretaget i forbindelse med anden test. Der er ligeledes, på baggrund af interviewene
blevet uddraget nogle temaer.
De seks deltagere er anonymiseret ved at nummerere hver enkelt fra 1-6. Resultaterne for
hver enkelt deltager kan ses herunder. De røde søjler er scoren på hver faktor. Denne score er
et gennemsnit af scoren på de underliggende spørgsmål som er vist ved de blå søjler. Spørgs-
målene skal ses under søjlerne i før vs efter skemaet og via testen i bilag 3. Den gule søjle viser
en samlet gennemsnitlig score på alle faktorerne.
IRONMIND Veteran
79
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 1 har en højere score på alle faktorer, dog især på faktorerne Positive følelser og Selvregu-
lering. Han har en lavere score på et punkt i faktoren Relationer.
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
I forhold faktoren Positive følelser, har nr. 1 haft fokus på at opsøge disse. Et eksempel på
dette blev pointeret ved at han er stoppet med at se videoer på Youtube hvor folk kommer til
skade, men i stedet ser standup eller andre videoer med humor.
IRONMIND Veteran
80
Der er så meget på nettet, så der skal nok være eet eller andet at grine af.
Jeg prøver altid inden jeg går i seng, hvis humøret er nede, så skal jeg lige se sådan et
klip eller et comedyshow, eller noget andet, så man går i seng på et grin.
I forhold til faktoren Relationer, har nr. 1 været inde på Facebook og fjerne kontakter han ikke
længere har forbindelse med.
Kvaliteten frem for kvantiteten.
Han har i stedet koncentreret sig om at søge venskaber i sit nærområde.
Generelt stod det klart at nr.1 har ændret sit syn på sig selv og sin egen situation. Han er blevet
mere bevidst omkring hvordan han selv kan tage initiativer i forhold til sin livssituation. Han
kan derfor i højere grad end tidligere tage vare om sit eget liv.
Jeg er blevet mere fokuseret på mig selv. Jeg kan ikke bare sætte mig ned på røven og
forvente at tingene bliver lavet for mig. Jeg var ligesom blevet kørt træt i en masse ting.
Jeg bliver nødt til at rykke mig.
IRONMIND Veteran
81
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 2 har en højere score på flere faktorer, men grundet bestemte omstændigheder som kom
frem under interviewet er oplevelsen af rent arbejdsmæssigt at være på den rigtig hylde inte-
ressant.
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
Den primære årsag til den højere score er at nr. 2 i den efterfølgende periode har fået en kæ-
reste. Den emotionelle tilstand er dynamisk i takt med de livsbegivenheder som indtræffer.
Forbedringen i scoren på de fleste parametre bar tydeligt præg af en forelskelse.
IRONMIND Veteran
82
Dog har turen til Norge og undervisningen haft en betydning i forhold til en fokusering på nr.
2’s trivsel og en større resiliens i forhold til arbejdsrelateret stress.
Jeg har faktisk ikke haft nogle sygedage siden Norge og jeg havde et par år før, der
havde jeg en hel del sygedage.
IRONMIND Veteran
83
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 3 har en lavere score på Krop & Natur, hvor kosten og den fysiske form er lavere. Han sco-
rer højere på FLOW og det at gøre ting der lader batterierne op, ligesom scoren på relationer
er højere. Han sover dårligere, bruger sine styrker mindre, oplever sig selv mindre autentisk og
oplever at være placeret på den rigtige hylde.
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
Nr. 3 har i den mellemliggende tid haft en dårlig periode på et skoleforløb, hvilket ifølge inter-
viewet har haft en betydelig negativ effekt på hans trivsel. Der er dog enkelte tegn på virkning
IRONMIND Veteran
84
fra forløbet. Det er tydeligt i samtalen at han savner sin tid i forsvaret, men at han har accepte-
ret sin situation. Dette ses i den højere score i Faktoren Kontekst i spørgsmålet om at være pla-
ceret på den rigtige hylde.
Jeg har vel indset at det er dét, altså jeg går altid og drømmer om noget andet jeg hel-
lere vil, men jeg tror realiteten har fanget mig, det er sgu sådan landet det ligger.
Omkostningerne ved denne accept gør at han holder sine følelser tilbage i forhold til kollegaer,
hvilket forklarer den højere score på Selvregulering i spørgsmålet om at kunne styre sit tempe-
rament og den lavere på Autenticitet om at vise sig som den man i virkeligheden er.
Det er også fordi det er blevet værre med søvnen. At jeg skal koncentrere mig noget
mere om ikke at blive sur, men ja; det er svært. Der er nogle folk der siger nogle dumme
ting derude eller at de irriterer mig, så griner jeg af det alligevel, fordi jeg gider ikke den
konfrontation. Og jeg kunne sagtens skabe den og jeg kunne sagtens vende den, men jeg
magter det bare ikke. Det er nemmere bare at grine og så tænke, fuck du er en idiot.
Omkring faktoren Positive følelser og relationer, forklarer han at den højere score bunder i at
han har fået en computer som han spiller på. Dette har ligeledes betydet at han har fået kon-
takt til flere venner som han spiller med over nettet og skyper med.
Det går faktisk ud på computeren. Det har altid været mit, hvad skal man sige, mit fri-
rum og det frirum har jeg ikke haft i mange år.
Så sidder du der… over Skype og snakker med dine kammerater. Du er ikke social, men
alligevel er du en form for social, man kan grine, man får snakket om de forskellige ting…
så hvis jeg ikke havde haft computeren, så var det ikke så godt.
Turen har haft en signifikant betydning for ham i forhold til hans trivsel. Han var i mistrivsel in-
den forløbet og har haft godt af at møde andre veteraner, men har svært ved selv at tage initi-
ativer til at gøre noget.
Den gang jeg fik at vide at vi skulle af sted, det var tre uger inden. Hold kæft jeg havde
det godt. Jeg glædede mig sindssygt meget så det gik bare skide godt… alt gik bare pisse
IRONMIND Veteran
85
godt, så jeg tror jeg har brug for sådan nogle oplevelser og komme ud, jeg har bare
svært ved selv at skabe dem.
Jeg var gået ned med flaget! (Hvis ikke han var kommet med i forløbet) Det tror jeg! Jeg
var jo… det gik kun lige den vej inden vi begyndte at ses… hvis ikke det var sket, så tror
jeg … så var jeg gået ned med flaget, så havde jeg endt i det der hul, som folk siger at
man kan risikere at ende i igen på eet eller andet tidspunkt.
IRONMIND Veteran
86
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 4 har især forbedret sin søvn, hvilket har haft indflydelse på hans trivsel og tankemønster.
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
Under interviewet kom det frem at nr. 4 på tidspunktet lige efter forløbet havde det relativt
godt. Dette affødte at han bl.a. havde energi til at tage hånd om et stigende alkoholforbrug
som har været en følgevirkning af hans PTSD. På det pågældende tidspunkt hvor interviewet
fandt sted.
IRONMIND Veteran
87
Jeg føler ikke jeg har forbedret mig, hvis jeg skal tage øjebliksbilledet nu… Hvis du havde
givet mig testen i november, så er jeg ret sikker på at jeg ville have scoret højere på
nogle af de parameter, der synes jeg, jeg var på et noget bedre sted end jeg er nu.
En forbedret søvn har haft en markant betydning for hans selvregulering.
Det er meget bedre med den søvn der og det giver bare et overskud. Når der er et over-
skud på søvnen, så er der også bare overskud til noget andet.
Nr. 4 havde valgt i perioden ikke at tage i mod tilbuddet om samtaler. Dette med begrundelse i
at være optaget af de andre gøremål, rusmiddelcenter og PTSD klinik. Han er meget bevidst
om at spise sundt og holde sig i form. Når han har det godt er han mere åben og bedre til at
være opsøgende i forhold til at vedligeholde sine relationer.
Han oplever på tidspunktet af interviewet at være på vej ned i forhold til egen trivsel, hvilket
afspejler sig i kommentarerne. Han har tidligere været vant til at være den stærke som alle har
kunne støtte sig til, hvilket har gjort det svært at være autentisk. Han fortæller at det ligeledes
har haft nogle konsekvenser i forhold til visse relationer, at han er blevet syg.
Jeg synes jeg bliver bedre og bedre også til at vise (hvem jeg i virkeligheden er). Men
altså, langt hen ad vejen i det her forløb har jeg jo ikke villet erkende selv, at jeg havde
det dårligt og så var der jo ikke andre der skulle se det, fordi at folk de kender kun mig
som den der store stærke.
Jeg har desværre også oplevet at der er nogle folk der har trukket sig fra mig. Jeg har så
også oplevet nogle, som jeg ikke regnede med, som så virkelig har været der for mig.
Men nogle af de her mennesker; jeg tror ikke de har kunnet være i at jeg ikke var den
stærke person længere. Den sved sgu lidt.
En vigtig faktor som har været givende i forhold til nr. 4’s trivsel har været opdagelsen af pro-
gressionen i hans udvikling. Det at være bevidst om at trivslen bevæger sig op og ned med ti-
den og at det er når man er oppe det er bedst at træne, har gjort en forskel.
IRONMIND Veteran
88
Tidligere hvor jeg faktisk kunne tænke, det kører fand’me af lort i øjeblikket, men jeg får
tre timers søvn nu. Det er kraftedme bedre end for tre måneder siden, da jeg kun fik én
times søvn, det har givet mig noget, ja! En øjenåbner, tænker jeg det er.
Jeg ville nok også have været meget mere negativ og ikke haft det her for øje med at,
det ER faktisk gået fremad, det er som sagt det vigtigste for mig, det at det har sgu ryk-
ket sig. For et år siden, der var jeg bare på et lortested og jeg har rykket mig, men jeg er
ikke sikker på at jeg ville have det for øje på samme måde, hvis ikke jeg havde deltaget
på det kursus, det er jeg ret sikker på.
IRONMIND Veteran
89
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 5 har i store træk en uændret score i de to test. Han scorer dog lavere i forhold til kost
samt følelsen af at være placeret på den rigtige hylde.
IRONMIND Veteran
90
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
Udviklingen er gået tilbage i den forløbne tid hos nr. 5. Han er flyttet fra familien til et veteran-
center og er gået fra en forestilling om at kunne komme tilbage til et arbejdsliv til en erken-
delse om at et svigtende helbred mentalt såvel som fysisk betyder et sigte mod en førtidspen-
sion.
Ligeledes har han ikke deltaget i undervisningen efter turen til Norge og derfor ikke fået skabt
sammenhæng i forløbet.
Det er tydeligt at nr. 5 ikke har været i en tilstand hvor han har kunnet profitere af forløbet.
Dog nævner han at han selv og hans familie har profiteret af at deltage i veteran arrangemen-
ter med henvisning til faktoren Relationer. Han har svært ved at sætte ord på følelser og han
føler en vis personlig stolthed, der står i vejen for en realistisk erkendelse af den virkelighed
som omkredser ham. Netop disse forhold gør sig gældende blandt flere veteraner. (Cacioppo,
2011; Cornum, 2011; Gottman, 2011; Seligman M. , 2011; Team, 2009)
Jeg tror så bare at det der nok har knækket mig lidt det er så der hvor jeg var nødt til at
gå ned af fjeldet. Og det irriterede mig grænseløst og det gør det stadigvæk den dag i
dag, det gør det virkelig fordi det var fandme godt nok lige en hammer i hovedet og det
irriterede mig sgu egentlig og det er jeg sgu træt af.
For der er ikke noget jeg hader mere end at skal til og føle mig som én med rollator ikke?
Altså; det er slet ikke der jeg vil hen.
IRONMIND Veteran
91
Sammenfatning af scoren på testene.
Nr. 6 er blevet bedre til at gøre ting der lader hans batterier op, han har fået forbedret sin
søvn, samt blevet mere åben omkring sin situation, hvilket forklarer nogle af de negative sco-
rer mellem før og efter testen. Dette kom frem under interviewet.
IRONMIND Veteran
92
Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene.
Nr. 6 har været i et afklaringsforløb og hans sag er blevet afsluttet. Dette har primært været
årsagen til den forbedrede nattesøvn. Ligeledes er han blevet bedre til at mærke sig selv, hvil-
ket afspejler sig i scoren omkring at gøre ting som lader batterierne op, samt autenticitet.
Jeg er helt klart blevet bedre til at tage hensyn til, at jeg kan mærke, nu er du træt, nu
skal du lige tage en pause, eller nu skal du lige gøre noget andet end det du har gang i
lige nu. Det er jeg blevet væsentligt bedre til.
Ja det har jeg i hvert fald. (forbedret søvn) Det er så på grund af… at der er kommet
bedre styr det jobmæssige og fremtiden. Jeg er blevet godkendt som fleksjobber. Det har
altså også gjort noget.
Jamen jeg synes, man kommer altid til og årh… jeg kom nok til at kende mig selv lidt
igen. Jeg havde nok lidt glemt, hvad jeg godt kunne og ikke kunne. Jeg ved jeg kan være
stædig… og det har jeg sgu også haft brug for…, men man skal også en gang i mellem
stikke fingeren i jorden og huske at bede om hjælp.
Omkring autenticitet:
Jeg har sgu ikke noget at skjule, jeg synes ikke jeg har noget at være flov over, jeg er den
jeg er, så kan folk sgu tage mig eller lade være. Det er sådan jeg gør og sådan er jeg be-
gyndt at gøre… det har jeg egentlig altid forsøgt at gøre, men nogle gange er det lykkes
bedre end andre.
Nr. 6 svarer flere gange til sin score på den første test at han har scoret sig selv lidt for højt ind
i mellem eksempelvis da han bliver spurgt om scoren omhandlende FLOW i den første test.
Njarhh, det kan godt være at den har været klemt lidt opad, ja.
Sidst nævner han en ændring i sin tænkning.
Jeg synes jeg er blevet bedre til ikke at tage sorgerne på forskud. Jeg er blevet bedre til
at se lidt positivt på tingene, i stedet for altid at se glasset som halvt tomt… min farmor
og min far har altid haft en fantastisk evne til at se sort på alting. Jeg er opdraget med
at, ja mindst halvdelen af min familie hjemme, altid så sådan på tingene. Jeg har brugt
utroligt mange kræfter på at lære… leve noget mere i nuet… fordi det gør… at man bedre
kan tage bestik af hvordan man har det lige her og nu. Prøve at kigge på prøve at kigge
neutral på tingene i stedet for altid være farvet sådan lidt gråt. Lige nu synes jeg det går
IRONMIND Veteran
93
godt, det går i hvert fald væsentligt bedre end det har gjort. Jeg tror egentlig det har at
gøre med at jeg har kæmpet som en sindssyg de sidste… halve år eller hele år for at få
styr på mit liv og få styr på hvad der skal ske fremadrettet, og der er sgu noget af det der
er ved at lykkes. Det er jeg fandme glad for.
Nr. 6 har gjort brug af de efterfølgende samtaler og har i høj grad profiteret af det. Først ved
den tredje samtale mødtes vi i hjemmet hos nr. 6. Dette havde afgørende betydning for samta-
lerne, da tiden her blev brugt på at samle møbler mm som havde stået i hjemmet siden han
flyttede ind et års tid tidligere. Målet for nr. 6 var at kunne have besøg af sin søn til overnat-
ning. Omkring samtalerne nævner han:
Ja, det har da været hyggeligt. Jamen ja det har jeg. Jeg synes vi har haft nogle gode ti-
mer sammen og det har jeg været glad for. Jamen ud over nogle praktiske ting vi har
fået løst
sammen bl.a. nu sidder vi i en sofa som du har hjulpen mig med at få på plads og sådan
noget.
IRONMIND Veteran
94
Sammenfatning af den gennemsnitlige score fra alle deltagere på testene.
Ovenstående viser den gennemsnitlige score på alle besvarelser. Ser man diagrammet der vi-
ser før svarene, ser man at specielt scoren omhandlende bekendtskabskreds og søvn er lave.
Ufrivillig ensomhed ved vi er en risikofaktor i forhold til resiliens (Seligman M. , 2011). Netop
disse to spørgsmål er blandt de scorer der er højest i før vs efter målingen.
IRONMIND Veteran
95
I diagrammet der viser før vs efter scorerne, ser man de største gevinster i ’Jeg griner ofte’
(1,3), ’Jeg er god til at gøre ting der lader mine batterier op’ (1,5), ’Jeg har en stor bekendt-
skabskreds, som jeg bruger aktivt’ (1,4), ’Jeg sover mindst 7 timer hver nat (1,5), samt ’Jeg ser
glasset som halvt fyldt’ (1,7).
Dette indikerer at samlet set har deltagerne lært at fokusere på dyrkelse af de positive følelser.
Via interviewene generelt giver deltagerne udtryk for at opleve et håb for en forbedret frem-
tid, som nogle af dem direkte fortæller ikke fandtes tidligere. Dette i tillæg til en accept af den
enkeltes tilstand og livssituation. Dermed kan man argumentere for en oplevelse af menings-
fuldhed via opnåelse af et højere niveau af begribelighed og håndterbarhed. En vigtig pointe er
her at mening og positivitet ikke er noget man skal finde i forståelsen af at den for nuværende
ikke findes. Udgangspunktet er at der allerede findes mening og positivitet, men at man kan
lære at spotte det.
Scoren på den forbedrede søvn, har ifølge interviewene handlet om medicinering og klarhed i
forhold til fremtiden, for nr. 4 og 6. Hvorvidt et større positivt fokus i dagligdagen har indvirk-
ning fremgår ikke af interviewene for nr. 1 og 2.
Omkring scoren omhandlende en større bekendtskabskreds, handler det om at have haft fæl-
les oplevelser og dermed have knyttet tættere bånd internt i gruppen, samt en bevidst dyr-
kelse af bekendtskaber er en væsentlig faktor i forhold til at undgå ensomhed.
8.3 Kritik.
De empiriske data er alle subjektive, hvilket skaber en usikkerhed. Dette dels fordi den enkelte
deltager gerne vil tage sig bedre ud end virkeligheden er, hvilket var tydeligst ved nr. 6. Ligele-
des er skalaen 0-10 i testen ikke defineret nærmere, hvilket kan gøre at risikoen for subjektivi-
tet er betydelig. Man kunne inddele skalaen i eksempelvis tre overordnede niveauer Høj (7-10)
Mellem (3-6) lav (0-2). I denne sammenhæng er det qua de få besvarelser heller ikke muligt at
sige noget i forhold til en evt normalfordelingskurve. Umiddelbart ser det ud til at der er en
forholdsvis høj score på den psykiske resiliens. Men dette kan via subjektiviteten læses i for-
hold til den enkeltes peergruppe eller i forhold til hvordan vedkommende har haft det tidli-
IRONMIND Veteran
96
gere. Det er at den enkelte oplever at der sker nogle tiltag i forhold til vedkommende kan lige-
ledes have en effekt. Vi kan dog sige at scoren er et udtryk for den enkeltes oplevelse af egen
styrke.
Da deltagerne udfylder før-testen er de ikke vidende omkring de faglige termer eksempelvis
FLOW og Styrker, hvilket giver dem et ringe grundlag for at vurdere sig selv.
Forskellen mellem før- og eftertesten kan ikke med sikkerhed siges at være et resultat af træ-
ningen. Det kan være resultater af generelle hændelser i livet så som en ny kæreste som i til-
fældet med nr. 2, et dårligt resultat efter et skoleforløb som det fremgik i interviewet med nr.
3.
Interviewene kan indeholde bias afledt af at deltagerne gerne vil have at IRONMINDVeteran i
fremtiden bør indgå som en fast del af veteranindsatsen i Viborg Kommune bør fortsættes,
samt at det forhold at jeg som interviewer og afvikler af projektet er kommet tættere på delta-
gerne, derfor forholder sig mere positiv i forhold til feedback end hvis det havde været en neu-
tral person der havde lavet interviewet.
Testen er ikke valideret og spørgsmålene er ikke nok bearbejdet. Der skal klart arbejdes videre
med dette område.
8.4 Delkonklusion.
Følgende temaer kan udledes af testene og interviewene:
1) Fokus på den enkeltes mindset.
Den enkelte har fået et indblik i sit eget mindset og har haft fokus på hvornår dette
mindset er hhv hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt for ham. Nr. 3 bemærkede føl-
gende i forbindelse med vandreturen:
Da du sagde ’Kom så går vi.’ Var det som om der blev tændt en kontakt i siden på mig og
så jernede jeg bare der ud ad uden at tage hvil og nyde naturen og landskabet under
vejs.
IRONMIND Veteran
97
’Det tager ca. 4 timer at gå – så kan jeg nå det på 3!’ Nu sidder jeg her og er fuldstændig
smadret. Jeg vil bruge i morgen til at sidde et sted og tænke over hvorfor jeg tænker så-
dan.58
Nr. 5 havde stort besvær med at gå med rygsæk og efter en vandring ca. 3 km på to ti-
mer, satte vi os ned hvorefter han fortalte at han havde en hvilepuls på 110 og ved at
spørge mere ind fandt jeg ud af at han faktisk led af alvorlige hjerteproblemer. Allige-
vel ærgrede det ham at han måtte vende om og han insisterede på at han selv skulle
bære sin rygsæk på vejen ned til trods for at vi var to, nr. 3 og jeg, der fulgte ham ned.
Nr. 6 befandt sig i den næst bagerste gruppe på vejen op. Da vi havde fulgt nr. 5 ned
satte vi tempoet lidt op og indhentede den næstsidste gruppe. Fra det øjeblik gruppen
fik øje på os til vi mødtes, sagde nr. 6 gentagne gange:
De må ikke indhente os!
Disse tre eksempler viser at man som veteran kan bære på en uhensigtsmæssig
stolthed. Denne stolthed hviler på et fundament af den dannelse man har fået via den
konkurrencekulturen som jeg omtalte i kapitel 5.6.
I samtalerne, der hvilede på den oplevede praksis, blev deltagerne mere bevidste om
deres eget tankemønster, hvilket leder os til et andet tema.
58 Frit fra hukommelsen.
IRONMIND Veteran
98
2) Et mere positivt syn
på tilværelsen.
I arbejdet med tan-
kemønstre er det
blevet italesat at
man i én eller anden
grad oplever me-
ningsløshed og en
overvægt af negative
emotionelle til-
stande. I arbejdet
med det positive syn
på tilværelsen, blev det gjort klart at livet er fuld af mening og positive bias, men at
man via mentaltræningen lærer at (gen-) opdage disse i sin hverdag. Her har figur 9.
fra kapitel 5.9 givet mening. Helt eksplicit blev modellen omtalt i samtalen med nr. 4
der forklarede at han nu kan se positivt på sin tilstand, jvf citatet i interviewet med
ham:
Tidligere hvor jeg faktisk kunne tænke, det kører fand’me af lort i øjeblikket, men jeg får
tre timers søvn nu. Det er kraftedme bedre end for tre måneder siden, da jeg kun fik én
times søvn, det har givet mig noget, ja! En øjenåbner, tænker jeg det er.
I samme model er det ligeledes blevet åbenbaret at den emotionelle tilstand er dyna-
misk, hvilket er med til at forhindre en fastlåsthed.
3) Det metodiske er essentiel i forhold til målgruppen.
Undervisningen må ikke være for teoritung og der skal være flere pauser og tid til drøf-
telser og øvelser der er konkret understøttende i forhold til teorien. Naturen er en væ-
sentlig faktor og turen på fjeld til Norge har signifikant betydning. Deltagerne vil gerne
af sted, men er ikke ressourcestærke nok til selv at tage initiativ til en tur. Derfor bør
den arrangeres og gerne med en målsætning om at skabe en læreproces. På den måde
er det metodiske afsæt hentet fra erfaringsbaseret læring velegnet til denne mål-
gruppe.
IRONMIND Veteran
99
4) Vi er alle forskellige.
I drøftelserne undervejs er det blevet ty-
deliggjort at vi er forskellige. Vi har alle
haft forskellige livsforløb og forudsætnin-
gerne såvel som oplevelserne har betyd-
ning for hvilke mentale redskaber den en-
kelte har i forhold til coopingstrategier.
Eksempler på dette er uddybet i afsnittet
herunder omkring hvilke medvirkende faktorer der har været i spil i forhold til delta-
gerne.
Det som virker for én er ikke nødvendigvis en god løsning for en anden. Et eksempel på
dette er en drøftelse som pågik under turen i Norge, hvor vi drøftede vigtigheden af
relationer. Nr. 5 mærkede at han og hustruen havde stor glæde og gavn af at være en
del af et veterannetværk. De havde fordoblet deres omgangskreds på den måde og
man kunne dele sig op, således veteraner kunne tale med veteraner og pårørende
kunne dele erfaringer og oplevelser med andre pårørende. Nr. 4 svarede på det, ved at
nævne at han på ingen måde ville have gavn af at være en del af sådan et netværk. For
ham ville det blot forværre situationen, da han oplevede det som en dyrkelse af det
negative.
I samtalerne med deltagerne er følgende faktorer blevet identificeret i forhold til at fungere
som medvirkende i forhold til den enkeltes psykiske tilstand. Der kan være flere faktorer i spil
hos den enkelte.
IRONMIND Veteran
100
- Personen har været vidne til en traumatisk hændelse.
Det er klart at risikoen for at blive aktør eller vidne til en begivenhed der kan føre til en trau-
matisk oplevelse er høj. En veteran forklarede at han virkelig nød at være i føling59 med fjen-
den, det gav ham et kick60. Det er forholdsvis normalt at, når man bliver kaldt ud til en vejside-
bombe der er detoneret, så kan man risikere at det er en metode fra Taliban til at lokke en pa-
trulje i baghold. På en sådan begivenhed, sad den pågældende med patruljen på vej ud og var
høj grundet forventningen om at komme i ildkamp. Da patruljen ankommer til stedet, viste det
sig at bomben, en fosforgranat, havde dræbt personen (en lokal) der havde forsøgt at demon-
tere den. Mens han havde været i gang med at demontere bomben havde hans tre døtre leget
omkring ham og var dermed ligeledes blevet ramt af bomben. På trods af at veteranen har væ-
ret vidne til flere begivenheder, hvor folk er blevet dræbt eller lemlæstet, er det denne hæn-
delse der har brændt sig fast. Dette kan forklares i en diskrepans mellem forventninger og det
oplevede, hvilket i dette tilfælde har været medvirkende til at traumet har sat sig.
- Livsvilkår, så som dårlig opvækst.
Nogle har haft en svær barndom, måske med vold og/eller misbrug i hjemmet. Dette har, som
tidligere beskrevet det i teoriafsnittet omhandlende den resiliente fænotype betydning. Her-
under kan man tilføje livsbegivenheder som tilgår evt. efter en udsendelse.
- Skuffelse over ikke at have fået det ud af det, man regnede med.
Dette kan være et forhold der ikke holdt, eller lovningen om et job, der viser sig ikke at holde.
Ligeledes kan det være at man havde en forventning om at ens økonomi ville blive forbedret.
- Divergerende etik.
Det har flere gange været et tema fra veteraner og udenfor veteransfæren i øvrigt, at mødet
med en dårlig leder havde større effekt end det at være vidne til traumatiske hændelser. Dette
kan tolkes som værende at den enkeltes etik viser sig at være modstridende i forhold til orga-
nisationens. I feltet mellem at være loyal opad i systemet og være leder nedad i systemet en-
der en leder ofte med at føle sig klemt, hvilket kan opleves af de som bliver ledet som værende
59 Ildkamp.
60 Dette er en velkendt oplevelse blandt veteraner. Men ofte et tabu blandt ikke-veteraner.
IRONMIND Veteran
101
dårlig ledelse. Dårlig ledelse eksisterer i høj grad, men bør betragtes som mere nuanceret og
der bør differentieres i forhold til hvad denne oplevelse af dårlig ledelse beror på.
8.5. Opsamling.
Via empiriske data og analysen af dem tyder det på at IRONMINDVeteran er et relevant tiltag
blandt de deltagere, der var på interventionen. Den didaktiske metode var brugbar i forhold til
målgruppen, dog med et større fokus på en undervisning hvor der er flere pauser, flere øvelser
og mere tilgængelig teori.
Med et deltagerantal på 8 personer, hvoraf én udgik tidligt, en anden halvvejs og en tredje
valgte ikke at deltage i eftertest og interview, kan der ikke udledes noget generelt i forhold til
datamaterialet, men langt hovedparten af deltagerne ser ud til at have profiteret af indsatsen.
En anden vigtig detalje er, at man i høj grad bør have blik for de narrativer en veteran bærer
med sig qua organisationskultur han/hun har været en del af og derfor er i mere eller mindre
grad en del af dennes typologi, altså måde at tænke og handle på. Dette har betydning i det
rehabiliterende perspektiv, når man som offentlig myndighed laver tiltag der skal hjælpe vete-
raner. I det lys er det af stor betydning at den intervenerende part selv er veteran, da dette be-
tyder en hurtigere tilgang til mentalt åbenhed og dermed læringsprocessen.
Ovenstående er en del af det samlede billede i forhold til at svare på rapportens formål samt
en perspektivering. Det hele billede bliver samlet konklusionen i næste kapitel.
IRONMIND Veteran
102
9. Konklusion
Rapportens formål var at opgøre resultaterne af interventionen IRONMINDVeteran som et led i
veteranindsatsen i Viborg Kommune. De overordnede formål var:
- Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og dertilhørende tests til-
strækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mind-
set.
- Indholdets relevans set ud fra den enkelte veterans synsvinkel.
- Effekten af interventionen efter ca. 4 måneder. Set ud fra en kontekst der handler om
at skabe en forbedring i den enkeltes tilværelse og dermed en hurtigere vej ’ud af sy-
stemet’.
Det korte svar på dette er, at IRONMINDVeteran er et nyttigt program i forhold til, at styrke vete-
ranindsatsen.
Modellen for Mental Udvikling & Træning – MUT modellen og den dertilhørende test har væ-
ret en god i forhold til at måle forbedringerne i den enkelte veterans mentale mindset på trods
af at målingen har været subjektiv og den benyttede test ikke er helt gennemarbejdet i forhold
til relevante spørgsmål. Interviewene i forbindelse med målingerne har været særdeles støt-
tende i forhold til testen og samlet set har de to evalueringsmetoder vist en forbedring på fire
måneder. Hvorvidt denne forbedring skyldes tilfældigheder som tilskrives det man kunne kalde
’livets gang’ eller om indsatsen har haft en reel virkning, så må det dog nævnes at det ser ud til
at indsatsen som har bestået af kursus i teori omhandlende psykisk resiliens samt fælles ople-
velser på fjeld i Norge har haft betydning i deltagernes tænkning.
Dog har den opfølgende støtte haft betydning for en implementering af den mentale træning, i
hvor stor grad er svær at udlede. Interviewene har ligeledes haft stor betydning i forhold til
vurderingen af effekten.
IRONMIND Veteran
103
Indholdet i interventionen har haft effekt på hovedparten af deltagerne, og især turen til
Norge har haft en signifikant betydning. Undervisningen før og efter har haft gennemslagskraft
i forhold til begribelighed og håndterbarhed hos den enkelte og har skabt en betydelig bro til
erkendelseserobringerne på fjeldet. Dermed er den didaktiske metode væsentligt i forhold til
effekten i det at teori, øvelser og drøftelserne hjemme har gensidigt komplimenteret turen til
Norge.
Det skal pointeres at den positive psykologiske metode har haft betydning i forhold til den en-
keltes syn på en positiv og meningsfuld fremtid. Der er dermed skabt en forbedring for den en-
keltes trivsel. Hvorvidt dette har skabt en hurtigere vej ud af systemet, kan ikke umiddelbart
vurderes i og med antallet af deltagere er begrænset og der ikke er en kontrolgruppe man kan
sammenligne med.
Ligeledes er erfaringsbaseret læring i høj grad passende i forhold til, at opnå maksimal læring.
Det viser især turen til Norge, men ligeledes opgaverne i forbindelse med undervisningen har
sat sig spor blandt deltagerne.
Via begreberne Sense Of Coherence, Antonovskys salutogene ide, og den udvidede udgave i
Peter Thybos optik omkring det dobbelte KRAM, er der præsenteret et overordnet begrebsap-
parat i forhold til forståelsen af psykisk resiliens. Via APA’s definitioner af resiliens og styr-
kende faktorer er en ottefaktor model, model for Mental Udvikling & Træning; MUT - Model-
len blevet præsenteret. De otte faktorer er blevet beskrevet og der er blevet argumenteret for
at de otte faktorers betydning forhold til psykisk resiliens, via grundteori fra den positive psy-
kologi, kognition og neuropsykologien, sociologien samt teori omhandlende organisationskul-
tur. Alle disse teorier er legitime bidrag, da den positive psykologi ikke dækker et bestemt felt,
men omhandler videnskabelige studier af, hvad der gør personer og samfund i stand til at tri-
ves, (Knoop, 2013, s. 7).
Ud over teorierne omhandlende MUT-modellen, der er omdrejningspunktet i IRONMINDveteran
konceptet, er det væsentligt at implementere teorien med øvelser der kropsliggøre teorien,
samt at der eksplicit henvises til MUT-modellen, for at fastholde fokus. Denne kobling mellem
teori, praksis og erfaringsbaseret læring har vist sig at være central for programmets anvende-
lighed.
IRONMIND Veteran
104
Det har været den drivende faktor i at udvikle og afprøve, samt frembringe empiri vedrørende
et træningsprogram i psykisk resiliens, kaldet IRONMINDveteran, der oprindeligt var et forebyg-
gende program kaldet Militær Mental Træning MMT som sidestillet med den fysiske træning
(Militær Fysisk Træning MFT) havde til formål at færre soldater kommer hjem fra krig eller
krigslignende missioner i udlandet med psykiske skader. Man kan med rimelighed kan konklu-
dere at dette program i en tilrettet udgave målrettet veteraner virker rehabiliterende.
Med udgangspunkt i data kan det vurderes, at IRONMINDVeteran er et særdeles nyttigt program i
forhold til at træne den psykiske resiliens hos veteraner i et rehabiliterende perspektiv. Den
didaktiske metode er særdeles passende i forhold til at opnå maksimal læring for målgruppen.
IRONMIND Veteran
105
10. Perspektivering
Den første sætning i indledningen var dette:
Når man træner en muskel, bliver den stærkere.
Der er ingen tvivl om at hvis man benytter MUT-modellen som udgangspunkt for et mentalt
træningsprogram, får identificeret hvilke faktorer man bør træne, sammen med de man skal
vedligeholde, styrker det den psykiske resiliens. De otte faktorer i modellen er evidensbase-
rede og der findes meget forskning, som underbygger faktorerne hver for sig. Der er mange
aktører i feltet, nogle mere videnskabeligt begrundede end andre. Dette arbejde har været
bundet i ønsket om at fremstå som værende blandt de videnskabeligt velbegrundede.
De begreber og procedurer, som forklares i Model for Mental Udvikling & Træning; MUT - Mo-
dellen, er ikke bare et produkt af en fantasi eller en afspejling af personlige holdninger eller po-
litiske synspunkter. De repræsenterer konsensusviden på området, og de ville af forskere i fel-
tet blive beskrevet som en rimelig og afbalanceret præsentation af den moderne teori og de
underliggende data.
Der er ganske vist mange gode råd at finde på hylderne med selvhjælpsbøger i den lokale bog-
handel, ligesom man finder mange gode råd i de moderigtige bøger om ledelse, uddannelse og
psykoterapi. Men der er heller ikke mangel på dårlige råd, svage ideer og ineffektive forslag.
Og hvad værre er, det er ofte ikke muligt at se forskel på det holdbare og de dårlige modelu-
ner. Det, man i dette arbejde har brug for, er jo anerkendte råd baseret på omhyggeligt ind-
samlet data. Og det er præcis, hvad man får i denne model.61
Der er ikke enighed omkring definition af resiliens. Jeg har valgt at benytte APA’s men har væ-
ret inspireret af andre (Masten, 2001; Wright, 2013; Ungar, 2008).
61 Med inspiration fra (Sheldon, 2012, s. 15)
IRONMIND Veteran
106
Det som betyder noget, når man skal træne en muskel, er hvorvidt man føler sig ansporet til at
holde fast i sin træning, således at den bliver stærkere. Det er den egentlige udfordring i for-
hold til et resiliensprogram.
En læring som er væsentlig at inddrage i forbindelse med Veteranindsatsen i Viborg Kommune
er at turen til Norge havde en betydelig større effekt end jeg først havde antaget. Der burde
være indlagt minimum en ekstra dag som hviledag. Ligeledes bør man tilstræbe at planlægge
en tur således alle uanset fysik kan komme på fjeldet. Ligeledes gerne i omgivelser hvor man
ikke risikerer at blive forstyrret af andre.
Yderligere har jeg erfaret at støttende opfølgninger vil have betydning i forhold til at hjælpe
deltagerne videre efter selve indsatsen. I denne forbindelse kunne man forestille sig et korps af
frivillige støttepersoner. Denne gruppe ville have til formål at understøtte veteranernes pro-
ces. Man kunne i den forbindelse forsøge at hverve ressourcestærke veteraner og tidligere del-
tagere fra IRONMIND konceptet. På denne måde skaber man et bæredygtigt netværk. Man
kunne ligeledes gå sammen med evt nabokommuner og arrangere forløbet hvert år.
Sidst er det mit håb at dette arbejde vil brede sig til flere kommuner i Danmark. Dette kunne
ende ud i mere specifik forskning på området, jeg tænker her et p.hd projekt, hvor man der-
med kunne inddrage kontrolgrupper og dermed have fokus på effekterne og forbedre de gode
tiltag. Her ville det være muligt at udvide målgruppen til andre end veteraner, hvilket ville
være yderst relevant.
Der er brug for mere viden omkring virkningen af IRONMIND indsatsen, dette for blandt andet
at kunne udvikle en test der er valideret. Der efter kunne man tilknytte en app, således man
løbende kunne modtage meldinger fra borgerne for derved at kunne sætte så tidligt ind som
muligt når en borger er på vej ned i trivsel.
IRONMIND Veteran
107
11. Litteraturliste
Algoe, S. b. (2011, Vol 66. No. 1). Emotional Fitness and the Movement of Affective Science
From Lab to Field. American Psychologist, pp. 35-42.
American Psychological Association. (2016, maj 15). Retrieved from Resilience factors &
Strategies: http://www.apa.org/helpcenter/road-resilience.aspx
Andersen, F. Ø. (2012). Den positive psykologis metoder. Dansk Psykologisk Forlag.
Andersen, F. Ø. (2013). FLOW i hverdagen. Dansk Psykologisk Forlag.
Andersen, S. R. (2015). Samarbejdsøvelser. Trvsel og sociale kompetencer. Dansk Psykologisk
Forlag.
Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag.
Bab, M. (2015). I gang med styrkebaseret ledelse. Gnist Aarhus Aps.
Babson, K. A.-M. (2015, March). The interactive role of ecercise and sleep on veteran recovery
from symptoms of PTSD. Mental Health and Physical Activity Volume 8, pp. 15-20.
Barkey, R. (2001). Opmærksomhedsforstyrrelser og udvikling af selvkontrol. Munksgaard.
Barret, F. j. (2005). Appreciative Inquiry. Taos Institute Publication.
Benight, C. C. (2004). Social cognitive theory of posttraumatic recovery: the role of percieved
self-efficacy. Behaviour Research an Therapy , pp. 1129-1148.
Berntsen, D. &. (2006). The centrality of event scale: A measure of integrating a trauma into
one's identity and its relation to post-traumatic stress disorder symptoms. Behaviour
Research and Therapy, pp. 219-231.
Berntsen, D. &. (2007). When a Trauma Becomes a Key to Identity: Enhanced Integration of
Trauma Memories Predicts Posttraumatic Stress Disorder Symptoms. Applied Cognitive
Psychology, pp. 417-431.
Berntsen, D. m. (2012, 12). Peace and War: Trajectories of Posttraumatic Stress Disorder
Symptoms Before, During, and After Military Deployment in Afghanistan. Association
for psychological Science, pp. 1557-1565.
IRONMIND Veteran
108
Berntsen, D. R. (2015, september 8.). APS Psychological Science. Retrieved from Sage Journals:
http://cpx.sagepub.com/content/early/2014/11/22/2167702614551766
Bischoff, A. (2012). Mellom meg og det andre finds det stier... en avhandling om stier,
emnnesker, og naturopplevelse. Institut for matematiske realfag og teknologi.
Universitet for miljø- og biovitenskap.
Bjerring, P. H. (2008). Anerkendende procesøvelser. Dansk Psykologisk Forlag.
Brown, B. (2013). Glem hvad andre tænker. Mod til at være sårbar. Borgen.
Brown, B. H. (2011). Shame in the therapy hour. Connections: a 12-session psychoeducational
shame resilience curriculum. American Psychological Association XIV, 355-371.
Brun, P. H. (2013). Mindfulness i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag.
Cacioppo, J. T. (2011, Vol 66. No. 1). Social Resilience. The Value of Socale Fitness With an
Application to the Military. American Psychologist, pp. 43-51.
Caddick, N. S. (2014, January). The impact of sport and physical activity on the well-being of
combat veterans: A systematic review. Psychology of Sports and Exercise volume 15,
pp. 9-18.
Cameron, K. S. (2014). Competing Values Leadership. Second edition. New Horizons in
Management Series . Edward Elgar publishing.
Cameron, K. S. (2015). Paradokser i værdiskabelse. Ledelse med Competing Values Framework.
Dansk Psykologisk Forlag.
Casey, G. W. (2011, Vol 66. No. 1). Comprehensive Soldier Fitness. A vision for Psychologoal
Resilience in the U.S. Army. American Psychologist., pp. 1-3.
Center for Idræt. (2012). Militær Fysisk Træning. Sundhed & Forsvar.
Christiansen, T. B. (2006). LEAN. Børsens Forlag.
Cornum, R. M. (2011, Vol 66. No. 1). Comprehensive Soldier Fitness. Building Resilience in a
Challenging Institutional Contekst. American Psychologist, pp. 4-9.
Corps, U. N. (2010). Combat and Operational Stress Control. Department of the Navy U.S.
Marine Corps.
Csikszentmihalyi, M. (2010, September). Opmærksomhed og den holistiske tilgang til adfærd.
Kognition & Pædagogik nr 77 20. årgang.
Darkó, D. (2013, Nr. 6). Resiliens: Vaccinen mod stress? Psykolognyt, pp. 4-7.
Davidson, R. J. (2015). Din hjernes følelsesmæssige liv. Borgen.
IRONMIND Veteran
109
Dweck, C. (2015, September 22). Education Week. Retrieved from
http://www.edweek.org/ew/articles/2015/09/23/carol-dweck-revisits-the-growth-
mindset.html?tkn=YQXFHKCKOEVbJLgxSth76MQeKKVsTjI1LNCp&print=1
Epstein, N. B. (2011). Shame in couple therapy: Helping to heal the intimacy bond. Shame in
the therapy hour. American Psychological Association XIV, pp. 167-193.
Eriksen, M. F. (2005). God LEAN ledelse. Børsens Forlag.
Fletcher, D. S. (2012, april 19.). A grounded theory of psychological resilence in Olympic
champions. Psychology of Sport and Exercise 13, pp. 669-678.
Forsvaret. (2011). Hovedrapport. Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte
soldater og deres pårørende (USPER PSYK). Forsvarsakademiets Forlag.
Frankl, V. (2000). Psykologi og eksistens. København: Gyldendal.
Fravell, M. M. (2011, Vol 66. No. 1). The Soldier Fitness Tracker. Global Delivery of
Comprehensive Soldier Fitness. American Psychologist, pp. 73-76.
Fredens, K. (2011). Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag.
Frederickson, B. (2010). Positivitet. Kilder til vækst i livet. Dansk Psykologisk Forlag.
Frederickson, B. L. (2013). Kærlighed. Mindspace.
Gelkopf, M. H.-O. (2013, October). Nature adventure rehabilitation for combat-related
posttraumatic chronic stress disorder: A randomized control trial. Psyvhiatry Research
volume 209, pp. 485-493.
Gergen, K. G. (2008). Social konstruktion. Ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag.
Gottman, J. M. (2011, Vol 66. No. 1). The Comprehensive Soldier Fitness Program. Family Skills
Component. American Psychologist, pp. 52-57.
Greenberg, L. S. (2011). Shame in the theraphy hour. Emotion-focused theraphy and shame.
American Psychological Association XIV, pp. 69-90.
Gregersen, M. (2010, September). Mindfulness, positiv psykologi og parterapi. Kognition &
Pædagogik 20. årgang.
Hansen, K. B. (2005). Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab.
Hart, S. (2010). Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udvikling.
Hans Reitzels Forlag.
Haslebo, G. (2004). Relationer i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag.
Haslebo, G. N. (1997). Konsultation i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag.
IRONMIND Veteran
110
Haslebo, G. N. (2005). Erhvervspsykologi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag.
Havaleschka, F. (2015). Udnyt dit personlige potientiale. FADL's Forlag.
Hefferon, K. (2013). Positive Psychology and the body. Open University Pres.
Herman, J. L. (2011). Posttraumatic Stress Disorder as a shame disorder. Shame in the therapy
hour. American Psychologial Association XIV, pp. 261-273.
Hertz, E. (2017). Robust - Lær at mestre modgang. Gyldendal Business.
Højbjerg, M. (2016, februar 20.). De nye tal er alvorlige sager - det ligner en stress-epidemi.
Retrieved from Politiken Debat: http://politiken.dk/debat/ECE3076277/de-nye-tal-er-
alvorlige-sager---det-ligner-en-stress-epidemi/
Illeris, K. (1999). Læring -aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Max.
Roskilde Universitets Forlag.
Illeris, K. (2000). Tekster om læring. Roskile Universitets Forlag.
Jensen, A. H. (2012). Perspektiver på Cooperative Learning - at samarbejde om læring. Dafolo.
Jensen, C. (2013). Er alle med? 4 essentielle trin til bevidst personaleledelse. Konsulentfirmaet
Christian Jensen.
Jensen, C. (2014). Kontekstuel Psykisk Resiliens.
Jensen, C. (2015, december 1.). Politiken Debat. Retrieved from Kroniken:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2956609/slagmarken-kunne-ikke-tvinge-
soldaterne-i-knae-men-hjemkomsten-kan/
Jensen, C. (2016). MMT Militær Mental Træning - Masterspeciale i Positiv Psykologi. Bremdal:
Christian Jensen.
Jensen, H. &. (2015, juli 27.). Berlingske Nationalt. Retrieved from F16 -mekanikere: stop fly-
aktionen mod Islamisk Stat: http://www.b.dk/nationalt/f16-mekanikere-stop-fly-
aktionen-mod-islamisk-stat
Johansen, R. (2009, Nr. 1). Fra 'Battlemind' til 'Homemind'. Militært Tidsskrift 138. årgang, pp.
40-47.
Kagan, S. S. (2011). Cooperative Learning. Alinea.
Kahneman, D. (2014). At tænke - hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof.
Kirketerp, A. &. (2012, Marts). Foretagsomhedens psykologi. Kognition & Pædagogik nr. 83, pp.
4-16.
Knoop, H. H. (2013). Positiv Psykologi tænkepauser. Aarhus Universitet.
IRONMIND Veteran
111
Koerner, K. T. (2011). Shame in the teraphy hour. treating shame: a functional anakytic
approach. American Psychologial Association XIV, pp. 91-113.
Koushede, V. (2015). For mental sundhed - et nyt perspektiv. København: Statens Institut for
Folkesundhed.
Kåver, A. (2007). Kognitiv adfærdsterapi. Dansk Psykologisk Forlag.
Lagato, M. J. (2009). Hvorfor mænd intet husker og kvinder intet glemmer. Ekstrabladets
Forlag.
Lester, P. B. (2011, Vol 66. No. 1). Bringing Science to Bear. An Empirical Assessment of the
Comprehensive Soldier Fitness Program. American Psychologist, pp. 77-81.
Lillelund, A. (2008 , 39. årgang Nr 3). Psykologbesøg i Helmand. Den Blå Baret, pp. 4-5.
Lyhne, J. (2010, 20. årgang. Nr 77. September). Kreativitet, bevidsthed og meditation.
Kognition & Pædagogik.
Lyhne, J. K. (2007). Positiv psykologi positiv pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag.
Lüscher, L. (2012). Ledelse gennem paradokset. Om ledelsesmæssig handlekraft i
organisatorisk kompleksitet. Dansk Psykologisk Forlag.
Lyubomirsky, S. (2008). Sådan bliver du lykkelig. Lindhardt og Ringhof.
Lyubomirsky, S. (2014). Myterne om lykke. Dansk Psykologisk Forlag.
Madsen, M. &. (2014). Etik i offentlig ledelse. Dansk Psykologisk Forlag.
Masten, A. S. (2001, Vol 56. No 3). Ordinary Magic Resilience in Development. American
Psychologist, pp. 227-238.
Museth, H. D. (2001). Kunsten at samarbejde. Nord-Press.
Nielsen, S. K. (2006). Fortællinger i organisationer. Hans Reizels Forlag.
Nørretranders, T. (2005). Menneskeføde. Tiderne skifter.
Nørretranders, T. (2013). Vær Nær. Forlaget Tor.dk.
Oestrich, I. H. (2010). Kognitiv coaching. Dansk Psykologisk Forlag.
Ottosson, J. (2007). The Improtance of Nature in Coping. Doctoral Thesis. Swedish Universerty
of Agricultural Sciences.
Ottosson, J. G. (2008). The Role of Natural Settings in Crisis Rehabilitation. Routledge Taylor &
Francis Group.
IRONMIND Veteran
112
Pargament, K. I. (2011, Vol 66. No 1). Building Spiritual Fitness in the Army. An innovative
Approach to vital Aspect of Human Development. American Psychologist, pp. 58-64.
Park, N. (2011, Vol 66. No 1). Military Children and Families. Strenghts and Challenges During
Peace and War. American Spychologist, pp. 65-72.
Persson, C. P. (2015, november 24.). Videnskab.dk. Retrieved from PTSD kan spores allerede
før krig: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ptsd-kan-spores-allerede-krig
Peterson, C. &. (2004). Character strengths and virtues: A handbook and classification. New
York: Oxford University Press and Washington, DC: American Psychological
Association.
Peterson, C. P. (2011, Vol 66. No1 ). Assessment for the U.S. Army Comprehensive Soldier
Fitness Program. American Psychologist, pp. 10-18.
Poulsen, D. V. (2015). Whatever happened to the soldiers? Nature-assisted therapies for
veterans diagnosed with post-traumatic stress disorder: A literature review. Urban
Forestry & Urban Greening Volume 14 Issue 2, pp. 438-445.
Reivich, K. J. (2011, Vol 66. No 1). Master resilience Traning in the U.S. Army. American
Psychologist, pp. 25-34.
Ritzau. (2015, juli 27.). Danmark. Retrieved from Politiken:
http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2772205/f-16-mekanikere-i-irak-stop---vi-
kan-ikke-klare-mere/
Russo, S. J.-H. (2012, November). Neurobiology of resilience. Nature Neuroscience Vol 15, Nr
11, pp. 1475-1484.
Ryan, R. D. (2006). Self-regulation and the problem of human autonomy: Foes psychology need
choice, self-determination, and will? Journal of Personality, pp. 1557-1586.
Sanders, G. (1991). The Pictorial Guide to Group Work Activities Volume one. Geoff Sanders.
Sanders, G. (1996). The Pictorial Guide to Group Work Activities Volume Two. Geoff Sanders.
Schnoor, M. (2009). Narrativ organisationsudvikling. Dansk Psykologisk Forlag.
Seligman, M. (2011). At Lykkes. En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel.
Mindspace.
Seligman, M. F. (2011, Vol 66. No 1). Comprehensive Soldier Fitness and the Future of
Psychology. American Psychologist, pp. 82-86.
Sheldon, K. (2012). Motivation. Viden og værktøj fra den positive psykologi. København:
Forlaget Mindspace.
IRONMIND Veteran
113
Sigaard, L. (2010, 20. årgang. Nr 77 September). Mindfulness-baseret kognitiv terapi ved
depression. Kognition & Pædagogik.
Skytte, E. (2013). Sundhed og livskvalitet i naturen. Sundhedsnetværket under
Naturvejlederordningen. Retrieved from Sundhedsnetværket under:
http://www.natur-
vejleder.dk/6storage/853/26/sundhed_og_livskvalitet_i_naturen_et_idekatalog_2013.
Sommer, D. (2011, 32). Resiliens forskning - begreber - modeller. Psyke & Logos, pp. 372-394.
Stress i tal. (2016, februar 28.). Retrieved from Stress foreningen:
http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress/stress-i-tal
Stressforeningen. (2016, marts 9.). Stress i tal. Retrieved from Stressforeningen:
http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress/stress-i-tal
Sumbundu, A. (2010, 20. årgang. Nr 77 September). Mindfulness-terapi. Kognition &
Pædagogik.
Sørensen, L. (2011). Skam. Medfødt og tillært. Hans Reitzels Forlag.
Tangney, J. P. (2011). Shame in the therapy hour. Working with shame in the therapy hour:
summary and integration. American Psychological Association XIV, pp. 375-404.
Team, M. H. (2009). Mental Health Advisory Team (MHAT) Operation Enduring Freedom 2009
November 6. The Office of the Command Surgeon US Forces Afganistand (USFOT-A)
and Office of the Surgeon General United States Army Medical Command.
Tedeschi, R. G. (2011, Vol 66. No 1). Can we Facilitate Posttraumatic Growth in Combat
Veterans? American Psychologist, pp. 19-24.
Teyber, E. M. (2011). Shame in families: Transmission across generations. Shame in the therapy
hour. American Psychological Association XIV, pp. 137-166.
Thisted, J. (2015). Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard.
Thybo, P. (2004, nr 3). Helbred er, hvordan man har det - Sundhed er, hvordan man ta'r det.
Klinisk Sygepleje.
Thybo, P. (2014, Marts). Sund by Netværket. Retrieved from Publikationer: http://sund-by-
net.dk/wp-
content/uploads/images/Thybo%20P%202014%20Det%20Dobbelte%20KRAM%20-
%20Et%20salutogent%20arbejdsgrundlag%20for%20mental%20sundhed_0.pdf
Ungar, M. (2008, 38). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work , pp. 218-235.
IRONMIND Veteran
114
Warren, K., Mitten, D., & Loeffler, T. (2008). Theory & Practice of Experiential Education.
Association for Experiential Education.
Warren, K., Sakofs, M., & Hunt, J. S. (1995). The theory of Experimential Education.
kendall/Hunt Publishing Company.
Wright, M. M. (2013). Resilience Processes in Devolopment: Four Waves of Research on
positive Adaptation in the Contekst of Adversity. In S. B. Goldstein, Handbook og
resilience in Chrildren. New York: Springer Science + Business Media.
Zøllner, L. E. (2014). Selvmordsadfærd blandt danske veteraner 1992-2013. Beskyttende og
belastende forhold. Center for selvmordsforskning.
IRONMIND Veteran
115
Bilag 1 Liste over TED talks mm.
Cells who FIRE together WIRE together! Joe Dispenza http://www.youtube.com/watch?v=W81CHn4l4AM&list=PLD1C703FA1169B82C Det erindrede selv vs det oplevede selv. Daniel Kahneman https://www.youtube.com/watch?v=XgRlrBl-7Yg Dan Ariely om beslutninger. https://www.youtube.com/watch?v=9X68dm92HVI Dan Ariely om motivation og LEGO https://www.youtube.com/watch?v=5aH2Ppjpcho Dan Arielys forklaring om system 1 og 2 https://www.youtube.com/watch?v=onLPDegxXx8 Simon Sinek om WHY: http://www.youtube.com/watch?v=mqZyg2XAmDk http://www.youtube.com/watch?v=8grVwcPZnuw&feature=youtube_gdata_player Hjernen af Daniel Amen, den lange forelæsning High Performance BrainSmart Plan: The High Performance Brain Daniel Amen I TED: https://www.youtube.com/watch?v=esPRsT-lmw8 https://www.youtube.com/watch?v=MLKj1puoWCg Brené Brown http://www.youtube.com/watch?v=X4Qm9cGRub0 http://www.youtube.com/watch?v=psN1DORYYV0 http://www.youtube.com/watch?v=CL2jcwBc0HY http://www.youtube.com/watch?v=_UoMXF73j0c Hvorfor kritikeren ikke tæller https://www.youtube.com/watch?v=8-JXOnFOXQk Amy Cuddy om kropssprog og signalstoffer: http://www.youtube.com/watch?v=Ks-_Mh1QhMc&feature=youtube_gdata_player The habits of happiness med Matthieu Richard: http://www.youtube.com/watch?v=vbLEf4HR74E Martin Segilman om positive psykologi: http://www.youtube.com/watch?v=9FBxfd7DL3E Martin Segilman i Australien PERMA http://www.youtube.com/watch?v=d1ofaeVpJgs Autopilot: http://www.youtube.com/watch?v=8cHGnaw-gBE&feature=related Lykke Dan Gilbert http://www.youtube.com/watch?v=4q1dgn_C0AU&feature=em-subs_digest-vrecs Dan Gilbert om dårlige beslutninger http://www.youtube.com/watch?v=c-4flnuxNV4 Gabor Maté Afhængighed… http://www.youtube.com/watch?v=66cYcSak6nE Rebecca Saxe: Mus og elefant; neuro pædagogik https://www.youtube.com/watch?v=GOCUH7TxHRI Jill Bolte; Slagtilfælde http://www.ted.com/talks/jill_bolte_taylor_s_powerful_stroke_of_insight Nancy Kanwisher steder I hjernen https://www.youtube.com/watch?v=5Yj3nGv0kn8 Om motivation Daniel Pink https://www.youtube.com/watch?v=rrkrvAUbU9Y https://www.youtube.com/watch?v=_mG-hhWL_ug Om ADHD Russel Barkely: https://www.youtube.com/watch?v=_tpB-B8BXk0 https://www.youtube.com/watch?v=SCAGc-rkIfo
IRONMIND Veteran
116
Bilag 2. Spørgeskema persontypologitest.
Persontypologi Selvevaluering. Nedenstående udsagn er ment som inspiration til din overordnede placering i typologimodel-len og fungerer ikke som en valid personprofil. De følgende udsagn er repræsenteret ved deres modpoler. Ved hvert spørgsmål skal du sætte kryds ved enten det ene eller det andet udsagn. Eksempel Enten Point Eller
Har egne meninger x Søger accept fra andre
Der findes ingen rigtige eller forkerte svar. Din ærlige og umiddelbare indskydelse er som regel den rigtige. Enten Point Eller
Har egne meninger Søger accept fra andre
Er ligefrem og direkte Undgår konfrontationer
Selvstændig og egenrådig Afhængig af andre
Fokuseret på egne idéer Opmærksom på andres idéer og tan-ker
Træffer selv beslutninger Lytter til andre
Sætter mål og arbejder efter målene Arbejder efter fælles mål/ønsker
Sags orienteret Giver dig tid sammen med andre
Tager føringen Indordner dig
Kontrollerer situationen Tilpasser dig situationen
Ønsker klare facts Ser mange alternativer
Er direkte Er afventende
Skal overbevises Er forstående
Er utålmodig Er tålmodig
Tænker logisk Tænker abstrakt
Stædig Undvigende
Pågående Afslappet
Utålmodig lytter Tålmodig lytter
Bestemmende Hensyntagende
Score; et kryds giver 5 point
Overfør scoren til kvadrat A på side 3
Overfør scoren til kvadrat B på side 3
IRONMIND Veteran
117
Persontypologi Selvevaluering. De følgende udsagn er repræsenteret ved deres modpoler. Ved hvert spørgsmål skal du sætte kryds ved enten det ene eller det andet udsagn. Eksempel Enten Point Eller
Er selvcentreret x Er ydmyg
Der findes ingen rigtige eller forkerte svar. Din ærlige og umiddelbare indskydelse er som regel den rigtige. Enten Point Eller
Er selvcentreret Er ydmyg
Er impulsiv Er overvejende
Kan lide at eksperimentere Søger det sikre
Generaliserende Finder detaljer vigtige
Talende Lyttende
Arbejder frit Arbejder systematisk
Risikovillig Sikkerhedssøgende
Tænker kreativt Tænker analytisk
Meget socialt Mindre social
Iværksætter konstant nye ting Er organiseret – følger helst en plan
Er aktiv og igangsættende Er pligtopfyldende og udholdende
Ligefrem Tilbageholdende
Søger samarbejde med andre Arbejder gerne alene
Er hurtig Overvejer, før du taler
Dramatiserende Entydig og saglig
Meget åben i samvær med andre Mere stille i samværet med andre
Tænker abstrakt Tænker konkret
Viser følelser Holder følelser for dig selv
Score; et kryds giver 5 point
Overfør scoren til kvadrat C på side 3
Overfør scoren til kvadrat D på side 3
IRONMIND Veteran
118
Billede af persontypologi Du kan nu forbinde de 4 punkter og vil dermed have et overordnet billede af din persontypo-logi baseret på en selvevaluering.
B.
A.
C.
D.
IRONMIND Veteran
119
Bilag 3. Spørgeskema resilienstest.
Spørgeskema Psykisk resiliens
Herunder finder du nogle spørgsmål som jeg vil bede dig svare på.
Du skal give hvert spørgsmål en score fra 1-10, hvor 1 er den laveste og 10 den højeste score.
Navn:
E-mail adresse:
Spørgsmål Din score 0-10
Krop & Natur.
Jeg spiser sundt og varieret.
Jeg er i en god fysisk form.
Jeg færdes ofte i naturen.
Positive følelser.
Jeg griner ofte.
Jeg oplever ofte mig selv som værende i en tilstand af FLOW.
Jeg er god til at gøre ting som lader mine batterier op.
Relationer.
Jeg har en stor bekendtskabskreds, som jeg bruger aktivt.
Jeg har tætte venner, som jeg kender fra dengang jeg var barn.
Jeg er god til at skabe kontakt til andre mennesker.
Selvregulering.
Jeg sover mindst 7 timer hver nat.
Jeg spiser når jeg er sulten, går på toilettet når jeg trænger.
Jeg er god til at kontrollere mit temperament.
Kontekst.
Jeg har haft en tryg og ukompliceret barndom.
Jeg føler at jeg rent arbejdsmæssigt er placeret på den rigtige hylde.
Styrker.
Jeg kender mine styrker og jeg udnytter dem godt.
Autenticitet.
Jeg har et højt selvværd – jeg føler mig elsk-værdig.
Jeg viser mig til mine omgivelser som den jeg i virkeligheden er.
Tænkning & Problemløsning.
Jeg er god til at ’tænke ud af boksen’.
Jeg er god til ikke at tage sorgerne på forskud.
Jeg ser glasset som halvt fuldt.
IRONMIND Veteran
120
CHRISTIAN JENSEN. Master i Positiv Psykologi fra Aarhus Universitet, DP i Almen Pædago-gik og Didaktik, samt Kognition og Neuropsykologi ved VIA University College, oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Tidligere seminarielek-tor og projektleder på Friluftsvejlederuddannelsen.
Har af store projekter bl.a arbejdet med implementeringen af politireformen i Midt- og Vestjyllands Politi, lederuddannelse hos Carlsberg, Vestas, Grundfos. Christian har ud-viklet programmet IRONMIND der er et mentalt træningsprogram som kan designes forskellige målgrupper, herunder rehabilitering af krigsveteraner, styrkelse af resiliens hos personalegrupper samt i ledertræning og uddannelse. Han er forfatter til bogen ’Er alle med? – fire essentielle trin til bevidst personalele-delse.’ OM KONSULENTFIRMAET CHRISTIAN JENSEN Konsulentfirmaet Christian Jensen blev oprettet i 1998 og arbejder ud fra en relations- og ressourcebaseret tilgang til pædagogik, psykologi og ledelse. Dette med baggrund i pædagogik, kognition & neuropsykologi, samt den positive psykologi der er videnska-ben omhandlende menneskelig trivsel. Vi tilbyder privatpersoner, erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner viden indenfor ovenstående videnskabelige felter og underviser i psykisk resiliens, dette bl.a. med konceptet IRONMIND samt relationstræning og teamudvikling via foredrag, kur-ser, uddannelser, procesforløb, samt organisations- og ledelsesudvikling. Det metodiske har afsæt i erfaringsbaseret læring, der handler om at tilføre viden til hovedet, men at implementere det via kroppen. I dag består virksomheden af stifter Christian Jensen, som er underviser, og admini-strerende direktør Kuno Becker-Rasmussen, der er ansvarlig for salg og PR.
