Inklusion i børnehøjde - Greve.dkVær en god ven og stop mobning Hvis du oplever mobning, skal du ikke bare se på. Hjælp andre og pas på hinanden. Vær åben og snak om problemerne

INKLUSION I BØRNEHØJDE 1

Inklusion i børnehøjde

ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE

To metoder, der styrker inklusion

side 9-18

Det siger børn og unge om trivsel og læring

side 3-8

2 INKLUSION I BØRNEHØJDE

“Det betyder rigtig meget, at min lærer kan lide mig, for så føler jeg mig tryg i skolen. Når min lærer ikke kan lide mig føler jeg mig dårlig og dum.”

Elev


Indledning 2

Del 1

Det siger børn og unge om trivsel og læring 3

Børnenes 7 bud 4

Hvad betyder inklusion for børnenes

trivsel og læring? 8

Del 2

To metoder, der styrker inklusion 9

1. Marte Meo-metoden i klasser 10

2. Børn hjælper børn 16

Hvis du vil vide mere 19

Indhold


Nicklas’ citat er fra forsknings-projektet Inklusion i børne-højde, hvor børn og unge selv fortæller om deres liv i skolen og hvordan inklusion i skolen opleves i et børneperspektiv. Forsknings projektet fulgte over fire år børn og unge i Greve Kommune og lyttede til, hvad de mente, der skal til for at skabe en god skole, hvor alle børn trives godt og lærer noget.

Indledning “Det er dejligt at blive spurgt om, hvordan det er at gå i skole. Det har jeg ikke sagt så mange gange.”

Nicklas 4.c

Vi har lært meget af at lytte til børnene og de unge. For de har unikke perspektiver, som vi voksne aldrig kan tænke os til selv. De erfaringer, vi har fået fra Nicklas og alle de andre børn, lærere og ledere, der har deltaget i forskningen, vil vi gerne give videre. Dette hæfte er til jer, der vil have inspiration til jeres arbejde med inklusion i børnehøjde.

I kan læse om:• Hvad børn og unge selv

mener betyder noget for deres trivsel og læring.

• Praksisnære metoder og gode råd til arbejdet med inklusion i børnehøjde.

For jer, der vil vide endnu mere om forskningen, er der på de sidste sider links til forskningsrapporter og film.

God fornøjelse


Del 1


Del 1 D

et siger b

ørn

og

un

ge o

m triv

sel og

lærin

g



Forskningsprojektet Inklusion i Børnehøjde har igennem fire år spurgt børn og unge i Greve Kommune om deres fællesskaber, trivsel og læring. Det har vi gjort ved at:

• Interviewe børn i 30 klasser om, hvad der betyder noget for at skabe en god skole, hvor alle trives godt og lærer noget.

• Samle 500 børn og unge til Ungetræf for at tale med dem om, hvordan man skaber gode fællesskaber og hvad de selv kan gøre for at understøtte fællesskaberne.

• Spørge ca. 3.500 børn om, hvordan de oplever deres trivsel, læring og fritid.

På næste side kan du se, hvad børnene siger.


Spørg børnene og brug deres svar

Børnenes perspektiv er afgørende i inklusionsindsatsen. Børnene ved, hvad der er vigtigt for dem, så de trives godt og lærer noget

Anbefalinger

• Spørg børnene, hvad der betyder noget for deres fællesskaber, trivsel og læring.

• Brug børnenes svar som sparring i arbejdet med at udvikle gode fælles-skaber og læringsmiljøer, hvor alle børn trives godt og lærer noget.

• Skab rammer og muligheder for, at børn og unge selv gør en positiv forskel for hinanden og for klassens trivsel og læring.


Børnenes 7 budDet skaber trivsel og læring

1. Det allervigtigste er, hvordan man har det med sin lærer

Relationen mellem de voksne og børnene er helt afgørende for børnenes trivsel og læring.

“Det betyder rigtig meget, at min lærer kan lide mig, for så føler jeg mig tryg i skolen. Når min lærer ikke kan lide mig følger jeg mig dårlig og dum.”

“En god lærer er en lærer, der er engageret i os. Læreren tager måske ting op i klassen om vores sociale liv og vores fællesskab… så man i det mindste har et lidt personligt forhold til sin lærer.”

2. En god lærer er mere end en underviser

Troværdige og konsekvente voksne skaber ro og kon cen tra tion.

Den gode lærer:• Interesserer sig for det

enkelte barn, lytter, er nærværende og autentisk.

• Opleves retfærdig og med konsekvens i klassen.

• Er god til klasseledelse, så der er ro og koncentration.

• Er god til at motivere børnene.

“De gode lærere er ‘samme person’, som de er i klassen, og når man møder dem på gangen eller i gården. En underviser underviser bare og smutter så igen.”

“Den gode lærer gør sig umage med at forklare ting, så den enkelte kan forstå det. “

“Det er rart at gå i denne klasse, fordi jeg har mange venner og jeg lærer rimelig meget, jeg har prøvet at være i en anden klasse, hvor jeg ikke havde venner ... det var ikke rart”

Elev


3. Vi mærker, hvis der bliver favoriseret

Nogle børn oplever, at nogle lærere har favoritter. Det er tydeligt for børnene, hvem der er inde og ude hos den voksne. De børn, der føler sig ekskluderet, giver op og føler sig demotiverede.

“Jeg tror bare, at respekt er meget, meget vigtigt…det handlede også om den måde, han håndterede vores klasse på…han pegede folk ud og forskelsbehandlede meget.”

4. Aktiv læring er bedst

Børnene efterspørger mere aktiv undervisning, hvor de kommer ud af skolen eller klassen.

“Lidt mere aktiv undervisning… og ikke bare sidde på din flade røv hele dagen og sidde og bare skrive opgaver … men at du kommer udenfor og skal lave noget og komme i grupper og sådan noget…”

5. Det er svært med vikarer

Vikarer betyder ofte uro og forstyrrelser. Mange børn betragter ikke vikarer som ‘rigtige’ lærere, som de kan regne med og som engagerer sig i dem.

“Det handler om, hvad for en vikar man får … ”

“Jeg tror i bund og grund, at det handlede om vores manglende respekt for ham, ja, derfor fungerede det slet ikke for ham.”


6. Forældrenes skal være aktive

Det betyder noget, at forældrene er engagerede i klassens sociale liv.

“Måske skulle forældrene have legegrupper.”

“Forældrene kunne være mere aktive og fx arrangere komsammen eller tur i weekenden.”

7. Det er vigtigt at have mindst én ven

Fornemmelsen af at have venner i klassen er forudsætningen for et fælles-skab, der fremmer trivsel og læring.

“Det er rart at gå i denne klasse, fordi jeg har mange venner og jeg lærer rimelig meget, jeg har prøvet at være i en anden klasse, hvor jeg ikke havde venner ... det var ikke rart.”

“Vi bruger for meget tid i frikvarterne på vores mobiler – vi burde måske tale med hinanden i stedet for.”

“Vi burde måske tale med nogen andre, end dem vi plejer tale med”


Råd fra 500 unge Vi kan selv gøre noget

På Ungetræffet mødtes 500 unge fra 5. til 9. klasse og gav hinanden gode råd om, hvordan de selv kan være med til at styrke fællesskabet. Her er deres anbefalinger:

Vær en god ven og stop mobning Hvis du oplever mobning, skal du ikke bare se på. Hjælp andre og pas på hinanden.

Vær åben og snak om problemerne – enten med din klasse, lærer eller forældre. Vær modig.

Vi har alle et ansvar – for at få alle med i fællesskabet. Spørg ud i klassen, om nogen vil være med i fx legegrupper, fælleslege.

Tal pænt til hinanden Vi skal behandle hinanden, som vi gerne selv vil behandles. Tænk to sekunder før du siger noget.

Vær dig selv og respekter andre Også selvom de ikke er ligesom dig. Vær sød over for alle – også dem du ikke kender.


Hvad betyder inklusion for børnenes trivsel og læring?Greveundersøgelsen

Konklusion

I undersøgelsen er der sammenlignet svar fra klasser, hvor der går børn, der tidligere ville være henvist til specialtilbud med svar fra øvrige klasser på skolerne.

Formålet var at følge inklusion og bidrage med børnenes perspektiv.

Den overordnede konklusion er, at der ikke er forskel på børnenes oplevelse af deres trivsel og læring i klasser, hvor der går børn, der tidligere ville være henvist til specialtilbud og øvrige klasser.

Forskere har i fire år spurgt alle klasser i Greve Kommunes skoler, hvordan de oplever deres trivsel, læring og fritid.

Børnene svarede én gang om året på en række spørgsmål som fx:

– Er du glad for at gå i skole?

– Synes du, at du lærer nok henne i skolen?

– Er der arbejdsro i timerne?

– Har du mindst en god ven i fritiden?


Del 2


Del 2

To m

etod

er, der sty

rker in

klu

sion



Forskningsprojektet i Greve Kommune udvalgte med afsæt i børnenes svar forskellige metoder til at styrke inklusion. Her er vores erfaringer fra to metoder:

1. Marte Meometoden – udvikling og afprøvning af Marte Meo i klasser – en ‘Grevemodel’, der involverer børnenes perspektiver.

2. Børn hjælper børn – udvikling og afprøvning af Buddyordning og Cirkeltid.

Begge metoder er kende-tegnet ved systematisk fokus på relationer – mellem elever og lærer og eleverne imellem.


“Der er mindre uro nu. Der er større respekt. Med praksisnære tricks har vi skabt en bedre stemning. Og det er jo i den gode stemning, hvor man føler sig tryg og godt tilpas, at man lærer bedst.”

Lærer

Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, som bruger video optagelser fra praksis. Metoden har fokus på ressourcerne og det, der lykkes, og giver lærerne konkrete handleanvisninger til at forbedre samspillet i klassen og styrke det gode læringsmiljø.

Et Marte Meo-forløb foregår i samarbejde mellem et lærerteam og et Marte Meo-team bestående af en Marte Meo-terapeut og en psykolog.

Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og metoden er et svar på, hvordan man kan skabe gode lærings miljøer, mindske konflikter og forebygge mobning.

Marte Meo efter Greve modellen er et tilbud til alle skoler i Greve Kommune.


“Metoden er øjeblikkelig, håndgribelig og anvendelig. Jeg har aldrig før oplevet, at så meget kan rykke på så kort tid.”

Lærer

Marte Meo i børnehøjdeGrevemodellen involverer børnenes perspektiv i forberedelsen af et Marte Meo-forløb. Her bliver børnene bedt om at svare på følgende fem spørgsmål:

– Hvad er en god elev? – Hvad er en god lærer? – Hvad er godt i jeres klasse?– Hvad er svært i jeres klasse?– Hvordan er jeres

drømmeklasse?

Børnenes svar indgår i lærerens og Marte Meo-teamets analyse af klassens udfordringer og de arbejdspunkter, som læreren gerne vil arbejde med. Børnene deltager også i den afsluttende evaluering af forløbet.

1. Marte Meo-metoden i klasser Greve modellen – en vej til trivsel, læring og færre konflikter


FASE 1

FASE 2 FASE 3

Forberedelse: Møde mellem Marte Meo-team, skoleledelsen og lærerteamet. Afstem forventninger og aftal, hvad I gerne vil arbejde med i forløbet– fx konflikter, mobning eller klasseledelse.

Orienter forældregruppen. Aftal i hvor høj grad forældregruppen skal involveres.

Elevinvolvering. Interview med eleverne i klassen.

Et Marte Meo-forløb efter GrevemodellenSådan gør du

FASE 4

1.Videooptagelse af undervisning

i klassen

Videooptagelse (Flowet gentages typisk 3-6 gange)

3.Feedback og refleksion.

Marte Meo team og lærerteam i fællesskab – ca. 1,5 time pr. gang

Fokus på det, der virker. Aftal arbejdspunkter

frem til næste videooptagelse

2. Analyse af

filmsekvenser. Marte Meo

terapeut/ Marte Meo team – fokus på det, der lykkes

Afsluttende evaluering og feedback fra elever, lærere, evt. forældre og ledelse. FASE 5

Værd at vide som leder:

• Marte Meo-metoden kan med fordel udføres af et tværfagligt team med en uddannet Marte Meo-terapeut og en psykolog – sammen med lærerteamet. De forskellige fagligheder bidrager til vigtig refleksion, gode spørgsmål og processer i den fælles udvikling af den pædagogiske praksis i hverdagen.

• Samarbejdet om et Marte Meo-forløb kræver tillidsfulde relationer. Læreren/lærerteamet skal opleve et ejerskab til de udfordringer, der er i fokus for arbejdet og til processen for at det kan lykkes.

Værd at vide som lærer:

• Marte Meo-metoden tager udgangspunkt i dine konkrete undervisningssituationer.

• Gennem videooptagelserne får du øje på din egen rolle i relations arbejdet.

• De konkrete filmede erfaringer og den efterfølgende feedback og refleksion giver dig mulighed for at udvikle din pædagogiske praksis med udgangspunkt i det, du er god til.


Morgenhilsen giver ro og tryghed

Marte Meo Metoden har fokus på at styrke gode relationer. I Greve Kommunes forskningsprojekt blev det klart, hvor betydningsfuldt et hilseritual kan være. Flere skoler har indført hilseritualer, hvor læreren giver hånd til samtlige elever, når de mødte om morgenen og inden de gik hjem om eftermiddagen. Lærerne oplevede, at håndhilsenen også gjorde noget godt for dem og sikrede, at de dagligt havde kontakt med alle elever. Eleverne oplevede, at håndhilsenen gav motiva tion, glæde og en følelse af accept.

Film om Marte Meo forløb i klasser

Inklusion i børnehøjde – om håndhilsning,klasseledelse og gode relationer ↗ vimeo.com/191121630

https://vimeo.com/191121630



Det, der har flyttet noget, er at vi har fået rammesat tid til feedback (…) vi får øje på, at vi gør nogle gode ting. Det gør, at man vokser. At man får lyst til at gøre mere af det, der så virker

Lærer

“I stedet for at lægge mærke til dem, der ikke tager deres bøger op, ikke lytter efter i timerne, kigger de på de elever, der arbejder godt. Dem, der sidder og gør det rigtige.

Elev

Børn og unge vil gerne selv bidrage til at skabe bedre fælles skaber og styrke lærings miljøet. Det fortæller de, når de bliver spurgt.

Der findes en række forskellige metoder til at involvere børn i det pædagogiske arbejde. Greve Kommune har afprøvet Buddyordning og Cirkeltid.

Sådan virker en BuddyordningKonkret går metoden ud på, at læreren inddeler klassen i par, så hver elev har en partner – en buddy – som han eller hun skal være særlig opmærksom på i en periode. Typisk én til to uger.

Opmærksomheden kan fx handle om at holde øje med, om buddyen har nogen at være sammen med i frikvarteret, har brug for hjælp, hjælper andre eller lignende.

Buddyordningen kan bidrage til at danne nye relationer på tværs af køn og sociale relationer og har til formål at styrke inklusion ved at give børnene mulighed for at være sammen med nogle, de ikke af sig selv vælger.

I Greve Kommune indgik buddyordningen som en del af metoden cirkeltid.

“Når vi får nye makkere er vi mere sammen med dem – vi holder øje med dem.”

Elev


2. Børn hjælper børn Buddyordning og cirkeltid


Sådan virker cirkeltid Cirkeltid er en konkret metode, hvor klassen i fællesskab kan arbejde struktureret og systematisk med at opbygge selvværd og evnen til at skabe positive relationer.

Sådan arbejder du med cirkeltidCirkeltid er baseret på tre principper:

• Alle skal have taletid på skift.

• Vi lytter, når andre taler.

• Problemstillinger håndteres af cirklen sammen – ikke af den enkelte elev.

Børn og lærer(e) samles i en cirkel. Typisk en gang om ugen i 20-30 minutter. Forud er der lavet en aftale om, hvad der skal være fokus for cirkeltiden – fx positive fortællinger om Buddyordningen. Hvad har buddyen gjort af gode ting? Hvad har buddyen gjort for at hjælpe dig? m.v.

Læreren faciliterer dialogen. Det er vigtigt, at læreren indgår i cirklen og sikrer, at principperne for cirkeltid overholdes.

Cirkeltid behøver ikke kun at være dialogbaseret. Der kan med fordel indgå lege eller fysiske aktiviteter, som sikrer, at børnene ikke bare skal sidde stille og lytte.

“Hvis man ikke ved, at man har gjort noget bedre, så er der én, der har holdt øje med én og set, at man er blevet bedre. Det er godt at vide. Så ved man, at man har gjort noget godt.”

Elev


Børn hjælper børn

• Børn siger, at kammerater er de bedste hjælpere til det, der er svært.

• Buddyordning og cirkeltid fungerer som pædagogiske redskaber for at fremme trivsel.

• Systematik er afgørende – buddyordning og cirkeltid skal bruges målrettet og systematisk for at have en effekt.


Hvis du vil vide mere

ForskningsrapporterForskere har interviewet børn i 30 klasser om, hvad der virker, så de kan trives og lære.

Resultaterne kan ses i forskningsrapport nr. 1

↗ www.seal.learning.aau.dk/social-eksklusion/

Dette er fulgt op af observationer i klasser med fokus på, hvad der virker i forhold til at fremme klassens trivsel og læring

Resultaterne kan ses i forskningsrapport nr. 2


Der er udarbejdet en afsluttende forskningsantologi med fokus på afprøvning af metoder og opsamling af resultater


FilmInklusion i børnehøjde

↗ vimeo.com/107758178

Inklusion i børnehøjde – om håndhilsning,klasseledelse og gode relationer

↗ vimeo.com/191121630

Det er dejligt at blive spurgt

↗ youtube.com/watch?v=On4cJoejM5M

Inklusion i børnehøjde:

http://christianals.com/greve-kommune-inklusion

Folder til praksisInklusion i børnehøjde – Erfaringer fra forskning i Greve Kommune

↗ greve.dk/inklusion

http://www.seal.learning.aau.dk/social-eksklusion/





https://www.youtube.com/watch?v=On4cJoejM5M



https://www.greve.dk/inklusion

“Børn ved så meget, og jeg er stolt over, at vi bruger deres viden til at gøre skoledagen god.”

Pernille Beckmann, borgmester Greve Komune

“Greveundersøgelsen peger blandt andet på, at det vigtigste for alle elever er deres relation til lærerne; at de oplever, de har en god kontakt med deres lærere.”

Iben Jensen, Professor (mso), Aalborg Universitet

“Børn har styrker og vigtig viden at bidrage med i forhold til deres egen udvikling og samfundets som helhed. Inddragelse styrker børn og unge i at blive livsduelige og udfolde deres læringspotentiale. Det viser al vores erfaring, og det kan vi se i nærværende forskningsprojekt”

Henriette Christiansen, Direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Inklusion i børnehøjde er et unikt forskningsprojekt, hvor børn selv fortæller om deres liv i skolen. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Greve Kommune, Aalborg Universitet og Egmont Fonden i årene 2013 - 2017.

PPR Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning

Documents

Inklusion i børnehøjde - Greve.dkVær en god ven og stop mobning Hvis du oplever mobning, skal du ikke bare se på. Hjælp andre og pas på hinanden. Vær åben og snak om problemerne