22
U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of Agricultural Sciences Hvordan opstår strukturskader? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne, ler skal vi vente på Jordrammedirektive Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskningscenter Foulum Plantekongres 2008 9. januar 2008, Herning

Hvordan opstår strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

  • Upload
    cira

  • View
    81

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Hvordan opstår strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne, eller skal vi vente på Jordrammedirektivet?. Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskningscenter Foulum. Plantekongres 2008 9. januar 2008, Herning. Disposition. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

U N I V E R S I T Y O F A A R H U S

Faculty of Agricultural Sciences

Hvordan opstår strukturskader?Hvad er konsekvenserne?

Kan vi selv løse problemerne,eller skal vi vente på Jordrammedirektivet?

Per Schjønning

Aarhus UniversitetDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Forskningscenter Foulum

Plantekongres 20089. januar 2008, Herning

Page 2: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Disposition

• Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger

• Strukturskader fra pto-drevne redskaber

• Strukturskader ved jordpakning

• Jordrammedirektivet

Page 3: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Jordens funktioner

• Produktion af biomasse

Fastholde planten

Levere vand og næringsstoffer

Holde planten sund

mm

Nedbryde org. stof til næring

Buffer for kulstof (CO2)

Buffer for drivhusgasser (lattergas)

Binde miljøfremmede stoffer

Bortlede overskudsnedbør

Filtrere vand for partikler

mm

• ”Økologiske” funktioner

Page 4: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Jordstruktur

0.004 mm

Ler-mineralerflader af elektrisk ladede partikler

Ca. 0.2 mm

Svampehyfe

~ 0.003 mm tyk

Aggregat (krumme)ca. 0.2 mm

Samlinger af

sand, ler o

g

organisk stof

Page 5: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Energipåvirkning af jord

Traktoreffekt Traktorvægt

Bevægelses-energi til jorden

(jordbearbejdning)

Tyngdeenergi til jorden

(færdsel)

Stor traktor-effektkræver

stor vægt

Page 6: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

• Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger

• Strukturskader fra pto-drevne redskaber

• Strukturskader ved jordpakning

• Jordrammedirektivet

Disposition

Page 7: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Energiinput~10 Wh/m3

Trækkræfter

Trykkræfter

Energiinput28-45 Wh/m3

Spiess et al. (2000)

Engelsk undersøgelse:

Pløjning: 78 J/kg

Rotorharvning: 331 J/kg

(Watts et al., 1996)

Page 8: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

LerdispergeringEffekt af vandindhold og jordbearbejdning

Engelsk jord (Watts et al., 1996)

Vandindhold (g/100g)

15 20 25 30 35 40

Dis

perg

eret

ler

(g/1

00g)

0

2

4

6

8

10

PløjningRotorharvning

Page 9: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Dispergering af ler-partikler (kolloider) ved jordbearbejdningKonsekvenser: Slemning af overfladen og hårde knolde efter tørring

Transport af kolloider gennem makroporer i underjordenKonsekvenser: Pesticider til drænvand samt flytning af ler

Dispergering af lerog transport af kolloider

Page 10: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Ler-aflejring i makroporer

Leret moræne ved Flakkebjerg, Sjælland, ca. 1 meter dybde

1 mm

’Almindelig’ jord

Aflejret ler (flade mod flade)

Makropore (gammel regnormegang)

Kjærgaard et al. (2004)

Page 11: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Hvad gør vi: lerdispergering

• Pløjefri dyrkning med minimal anden bearbejdning bør tilstræbes hvor jordtypen og sædskiftet tillader det

• Undlad rotorharve, hvis en tandharve kan gøre arbejdet

• Vent med bearbejdning til jorden er tjenlig

• Brug mindst mulige rotorhastighed i forhold til kørselshastighed

Page 12: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

• Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger

• Strukturskader fra pto-drevne redskaber

• Strukturskader ved jordpakning

• Jordrammedirektivet

Disposition

Page 13: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Kraftpåvirkning1 kg/cm2 ~10N/cm2

F.eks. 0.6 tons på0.06 m2 trædeflade

Kraftpåvirkning1 kg/cm2

F.eks. 6 tons på0.6 m2 trædeflade

Page 14: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Overjord

Underjord

Kraften i et punkt i underjordener summen af en række delkræfter

Hvis trykket i trædefladen er ens, fås i en given dybde en kraft, der stiger proportionalt med trædefladens størrelse1 kg/cm2

Page 15: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Lad os teste det!

Nokian 560(560/45R22.5)

Nokian 800(800/50R34)

6.1 tons hjullast0.71 m2 trædeflade

Dvs 0.87 kg/cm2

i trædefladen

(1 bar dæktryk)

2.9 tons hjullast0.33 m2 trædeflade

Dvs 0.88 kg/cm2

i trædefladen

(1.4 bar dæktryk)

Page 16: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

800/50R346.1 tons, 0.71 m2

0.87 kg/cm2

Målt tryk (stress)under hjul i marken

på tværs af kørespor (m)

-0.4 -0.2 0.0 0.2 0.4

Dyb

de (

m)

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

50

50

50

100

150

560/45R22.52.9 tons, 0.33 m2

0.88 kg/cm2

kPa

Page 17: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

800/50R346.1 tons, 0.71 m2

0.87 kg/cm2

Målt tryk (stress)under hjul i marken

på tværs af kørespor (m)

-0.4 -0.2 0.0 0.2 0.4

Dyb

de (

m)

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

50

50

50

100

150

560/45R22.52.9 tons, 0.33 m2

0.88 kg/cm2

kPa

Dybde for 50 kPa

(0.5 bar)

Nye data fra DJF;Lamandé & Schjønning

Page 18: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Antal år efter pakning

0 2 4 6 8 10

Rel

ativ

t ud

bytt

e (u

pakk

et=

100)

82

84

86

88

90

92

94

96

98

100

Jordpakning ved høj akselbelastningForsøg på grovsandet jord, Danmark

Relativt udbytte efter een episodemed 4 x overkørsel med 10 tons akselbelastning

Schjønning & Rasmussen (1994)

Page 19: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Hvad gør vi: jordpakning

• Brug brede lavtryksdæk og tilpas altid dæktrykket til kørslen i marken

• Tung trafik må ikke ske før 3-5 dage efter jorden har været vandmættet

• Ved forårets vandindhold bør hjullasten ikke overstige ca. 3-4 tons

• Brug gerne faste kørespor men overhold ovenstående også i køresporene

Page 20: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

• Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger

• Strukturskader fra pto-drevne redskaber

• Strukturskader ved jordpakning

• Jordrammedirektivet

Disposition

Page 21: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

EU’s Jordrammedirektiv

• Formål: beskyttelse af jorden som sådan

• Et rammedirektiv; dvs virkemidler besluttes i enkeltlande (subsidiaritets-princippet overholdes)

• Et afsnit om 5 trusler i det åbne land

• Et afsnit om begrænsning af tilførsel af miljøfremmede stoffer til jorden

• Et afsnit om forurenede grunde

• Mangler endnu vedtagelse i Ministerråd (sidste nyt: nedstemt 20/12/2007; forventes genfremsat i 2009)

Page 22: Hvordan opstår  strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

EU’s Jordrammedirektiv

Fem trusler mod jordkvaliteten• Erosion• Tab af organisk stof• Pakning• Saltdannelse• Jordskred

Tre hoved-opgaver (for hvert enkeltland)• Identificere risikoområder for hver trussel• Definere reduktionsmål for hver trussel • Udarbejde og gennemføre et program til at nå målene