Indsigt&ØvelserI7PsykiskeUdfordringer

FrapsykologerneiUngTerapi

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

ENBOGFRAUNGTERAPITILDEUNGE......................................................3

1. ATEJEPROBLEMERNE........................................................................5

2. DILEMMAEROGVALG........................................................................8

3. UROIKROPPEN...............................................................................11

4. SELVHADOGSELVBEBREJDELSE.......................................................14

5. UTYDELIGEMÅL...............................................................................17

6. KONFLIKTER.....................................................................................20

7. AUTOMATISKETANKER....................................................................24

3

ENBOGFRAUNGTERAPITILDEUNGE

Aldrig før, har såmangeungeopsøgtprofessionelhjælp, t i l atoverkommederespsykiskeudfordringer. Aldrigfør, hardetværetsåsværtforsåmangeunge, at navigere i de forventninger, der konstant møder dem påuddannelsesinstitutionen, i famil ien,blandt vennerne, i parforholdet– forikkeatglemmedesocialemedier.

Dette resulterer i , atmange unge ofte føler sig uti lstrækkelige i deres l iv, og at de hele t iden føler deburde være dygtigere, klogere, smukkere og i detheletagetbarebedret i l alt . Dennestræbenefterkonstantforbedring,medfører formangeunge følelsenafetenormtpsykiskpres,derkanendeudi etnedbrud.Påoverfladengårmangetinggodt, menunderdenlureretstortfølelsesmæssigtkaos.

I UngTerapi har vi derfordedikeretosudelukkende ti l arbejdetmedunge.Vi erungepsykologer,dergennemvoresegenerfaringsomunge,nemmerekan relatere t i l hvaddetvi l s igeatværeung i dag.Gennemdesidste3år, harvi i UngTerapi, arbejdetmedover1000ungemedover1000forskell igeproblemsti l l inger. Al l igevel, er der også mange fællestræk i de idéer ogforesti l l inger, sommange unge har om l ivet. Gennem vores samtalermedde unge, får vi hele t iden ny viden om hvilke udfordringer, der kan opståsomungmandel lerkvinde,oghvordanvi bedstkanarbejdemeddem.

I denne l i l le e-bog, har vi opsamlet udvalgteerfaringer fra samtalerne.Dukan bruge e-bogen ti l at udforske dine egne problemsti l l inger, og måskehjælpedigselvvidere.

4

Du kan også bruge e-bogen, som en introduktion ti l nogle af de måder vi arbejder på. Du kan få indsigt i , hvad vi tænker omen psykisk udfordring,hvi lke metoder vi bruger, og hvorfor det virker. Samtaleterapi er nemlighverkenmagi, el lernogenandenformforhokus-pokus.Deterenhjælpendehåndti l , atfånyeperspektiverpåsit l iv.

E-bogener ikke skrevet i fagsprog,ogkommerheller ikkemeget indpådebagvedliggendepsykologisketeorier. Dener langtmerepraksisrettet, hvorvi først beskriver enudfordring, hvordan vi arbejdermedden, oghvordanduselvkanarbejdemedden.Hensigtener, atdunemtskalkunnebrugee-bogeni praksis. Derforerdetengodidé,atsupplerelæsningenmednogetmere dybdegående psykologfagl ig l itteratur, hvis du er interesseret i , atkendemereti l depsykologisketeorier.

Det er også vigtigt at sige, at der er stor forskel på det, du vi l opleve i samtaleterapien,ogdetdukanlæsedigt i l i e-bogen.Udover, atderbrugesmangef lereteknikkeri samtalerne,erdetogsåganskeanderledes,atsiddeover for et ”rigtigt menneske”, der kan give dig en følelse af nærvær,tryghed og forståelse. E-bogen kan altså ikke erstatte samtaleterapi, menkan i et vist omfang, give dig redskaber t i l at arbejde med nogle af dineudfordringerselv.

Vi håber inderl igt, at denne l i l le e-bog kan give dig ny viden, vække dininteresse,ogmåskeenddaværemedti l athjælpedigvidere i dit l iv.

Rigtiggodlæselyst!

Fra psykologerne i UngTerapi

5

1. ATEJEPROBLEMERNE

HERSKRIVERVIOM,ENNYMÅDEATTALEOMUDFORDRINGERPÅ,DERGØRDEMMEREOVERSKUELIGE,OGBEFRIERDIGFRASKYLDOGSKAM.

NårviiUngTerapiarbejdermedetproblem,erdetførstogfremmestvigtigtforos,atsepåhvordanproblemetbliver taltom.Vi trornemligpå,atdenmådevibeskrivervoresudfordringerpå,harstorindflydelsepåhvordanviopfatterdem.Faktiskkanmansige,atsprogetermedtilatskabedenmådeviopleverproblemetpå,ogimangetilfælde,kansprogetogsåværemedtilatfastholdeosiproblemerne.

Vikanfxbeskriveetproblemsåledes:”jegharværetrigtigdeprimeret,sidenjegvar15år”.Detteerenmegetnormalmåde,atbeskriveetproblempå.Manbeskriveraltsåproblemet,somnogetmanbesidder.Detproblematiskemeddetteerdog,atmanlynhurtigtbegynderatidentificeresigmedproblemet,altsåjegerdeprimeret,depressionenerendelafmig.Nårmanbeskriverproblemetsomiovenståendeeksempel,kanmanhurtigtkommetilatfastlåsesigselviproblemet,ogdervedtænke,atdepressionenerblevetendelafénselv.Ogdeterher,atdetkanblivesværtatgåindogskabeforandring.

Når depressionen nemlig går ind, og bliver en del af hvem man er, kan det først ogfremmestværerigtigsværtattropå,atmanogsåindeholderenmasseandet,derikkeerproblemet.Mankanhurtigtkommetilattolkemangeafsinehandlinger,tankerogfølelser,sometudslagafdepressionen,fordimangenereltkommertil,atopfattesigselvsom”etdeprimeretmenneske”.Dettemedfører,atmanoverserutroligtmangeandreaspekteraf,hvemmanogsåersomperson.

Hvorfordetervigtigt,atkunnefåøjepåhvemmansommenneskeellerser,handlerom,at man skal genopdage sine egne ressourcer. Når man bliver meget fokuseret på etproblem,erdetnemtatglemme,hvadderrentfaktisklykkesforénilivet.Derudover,kandetværeenormtsvært,atforståproblemetmerenuanceret,nårdeterblevetendelafénselv.Ermansåatsigesmeltetsammenmedproblemet,erdetbådesværtatfåøjepå,hvemmanerudenomproblemet,menogsåat forståproblemet i sigselv.Deterogsåmegetnormalt,atføleutroligtmegetskyldogskam,hvismantror,atproblemeterblevetendelafénselv.

Hvordanarbejdervimeddet?

Sombeskrevettidligere,arbejderviiUngTerapiudfraenforståelseaf,atsprogetkanværemegetkraftfuldt,ogværemedtilatskabedemådermanopfattertingpå.Derfortagervifatimådenmanbeskriverproblemerpå,vedatseparereproblemetfrapersonen,gennemdetvikalderforeksternalisering.

6

Tagervifatiovenståendeeksempelmeddepressionen,villevieksternalisereproblemet,ved fx at spørge ”hvornår føler du dig ramt af depressionen?”, i stedet for at spørge”hvornårerdudeprimeret?”.Detkangodtvære,atdetikkeumiddelbartlydersomom,dererenstorforskelpådetospørgsmål,mentagikkefejl.Vedspørgsmål1,forstårmandepressionensomnoget,der ikkeerpersonen,mennogetpersonenkanblive ramtaf.Altså et fænomen, der findes uden for personen (eksternt), og ikke inde i (internt)personen.

Ved at stille spørgsmålet på denne måde, åbnes der op for, at personen kan forstådepressionen,somnogetdernoglegangeerder,ogandregangeikkeerder.Manholderfasti,atpersonenogsåernoget,udenomdepressionen.

Vedattaleomdepressionen,sometfænomenisigselv,manafogtilkanbliveramtaf,sænkesskuldreneligeledesfrabyrdenom,atdergrundlæggendeseternogetgaltmedén.Vedattænkepådennemåde,erdepressionenikkelængere”enfejl”vedenspersonlighed,mennoget,derafforskelligeårsager invadererens liv.Nårmanikkelængere,er ligesåtyngetafskyldfølelseoveratbesiddeproblemet,bliverproblemetligeledeslangtnemmereat beskrive. Visuelt kanman sige, atmanmedarmengriber fat i problemet inde i ensbrystkasse,ogtrækkerdetudistraktarm,hvormanmegetnemmerekankiggepådet.

Hvadkanduselvgøre?

For at kunne hjælpe dig selv gennemeksternalisering, er det vigtigt, at duændrer dingrundlæggende tilgang til dig selv og problemerne. Du er dig, og problemerne erselvstændigestørrelserudenfordig,dertiltiderbankerpå.Nårduforstårdennemådeattænke på, og ønsker at bruge den, kan du finde inspiration til dit videre arbejde inedenståendeøvelse.

7

Brugspørgeguidensominspirationtil,atundersøgeproblemet,ogditforholdtildet.Skrivmegetgernened.Denneudforskningbringerdigtætterepådigselv,oghvordanproblemetpåvirkerdig.

1. Udvælgetproblem,dufølerderplagerdigiditliv.2. Mærkefterikroppen–hvordanfølesdetathavedetproblem?Skrivgerne

ned.3. Forestildignu,atdinkroperfuldstændigbefrietfraproblemet,ogatdet

nuoptrædersometfænomen/enskikkelseudenfordig.Dettekangodtlydeskørt,menprøvalligevel.

4. Mærkhvordandeter,atværefrifraproblemet,ogatkiggepådetudefra.Hvadfølerdu?

5. Beskrivnuditforholdtilproblemet,mensdukiggerpådet.(findinspirationinedenståendespørgsmål)

Hvordan ser problemet ud? Er det en stemme, en person eller noget andetvisuelt–endjævelfx?Beskrivsågodtdukan.Hvadfortællerdendig?Hvadvildenmeddig?Hvilketankersætterdenigang?Hvordankommerdutilatføle,nårproblemeterinærheden?Hvadfårdulysttilatgøre,nårdensætterganginogletankerhosdig?

Hvor længe hardukendtden?Hvornåroplevede dudensnærvær for førstegang?Hvadmedførtedetaftankerogfølelser?Blevdubange?Hvadfikdulysttilatgøre?Hvornårdukkerdenop?Erdetvedsærligebegivenheder,nårnoglesærligemenneskerertilstede,inoglebestemtesituationer?Hvornårhardenmestfatidigoghvorfor?

Hvadkanvirkerigtiggodtpåden?Hvornårhardenmindrefatidig?Erdennogensindeheltvæk?Erdernoglemennesker,situationerellerandetderkanfådentilatforsvindenoglegange?Hvadgøratdenvendertilbage?

Nårproblemetikkeerder,hvadkanduså,somduikkekunnemensproblemetvarder?Hvordanhardudetså?Hvaderdugladforveddigselv?Erdernogetveddig selv,du skalhuske,når dubliver ramtafproblemet?Nogetdukankommetilatglemme?

Kandublivesur/tristovernoglegangeatværeramtafproblemet?Hvorfor?Hvaderdetsværestevedatværeramtafproblemet?Hvordankandetfådigtilatføle?

8

2. DILEMMAEROGVALG

SELVOM VI TRÆFFER VORES EGNE BESLUTNINGER, ER VI ALTIDPÅVIRKEDEAF,HVADANDREMENNESKEROMKRINGOSMENER.VEDATFORSTÅANDRESINDFLYDELSE,KANVINEMMERESIGETILELLERFRA.

Duharheltsikkertværetisituationenfør.Duståroverforetvalg,ogkanafenellerandengrund, ikke træffeenbeslutning,duvilvære tilfredsmed.Selvomdugangpåganghartænktoverdeforskelligesiderafsagen,erdetsomom,atderernogetmerepåspil.Noget,duikkeheltkansætteordpå,mensomalligevelrumsterer.

Vitræfferheletidenbeslutningerilivet,derskalføreosviderehenimoddet,viønskeratopnå.Storesomsmåbeslutninger,erderforallesammenvigtigeattræffeudfra,hvadviselvmenererdetrigtigeatgøre,såvikankommetætterepåvoresegnedrømmeoghåb-ikkeandres.

Førstogfremmest,erdetvigtigtathuskepå,atdilemmaeraltidkunerdilemmaer,fordiderpåbeggesiderafsagen,ernogetvigtigtdertrækkerios.Påbeggesiderafvalget,erderaltsånoget,derharensærligbetydningforos,somviikkebarekanoverse.Mankansige,atetvalgbådebestårafvoresegneindredilemmaer,baseretpåværdier,menogsåafdeydrekonflikter,iformafhvadvoresomgivelsermeneromvoresbeslutninger.

Ipraksiserdenneopdelingdoglidtfirkantet,ogmankansomregelikkeskilletingenead.Voresholdningerogværdierernemligihøjgradformetafvoresomgivelser,somvitagermedosoveralt. ”Stemmerne” fra voresomgivelser, lever så at sige videre i os, hvor vimåske nogle gange kan tage os selv i at spørge ”hvad havde min far gjort i dennesituation?”.Detteerganske sundtognaturligt, idet vihele tiden spejleros selv i voresomgivelser,ogladerosinspirereaffolkomkringos.

9

Problemetkandogvære,hvisvi kanhavesværtvedat sige fra,over fornogleafdissestemmer.Mankankommetil,atladenoglestemmerdominere,selvommanegentliggernevil ladeandre stemmer kommemerepåbanen.Nogle gange, kander være formangestemmer, der hver repræsenterer nogle forskellige interesser, og trækker i megetforskellige retninger.Man kan komme til at træffe beslutninger ud fra, hvad et særligtmenneskevillesige,ogværerigtigbangeforatgøredet,manegentligselvkanmærkeerbedst.Mankanogså træffebeslutningerud fra tilfældigheder, fordimanofte forvirresover,alledestemmermanskaltagehensyntil.Dettekanofteledetilpassivitet.Nårmanføler,atmanstårisværedilemmaer,erdetderforrigtigvigtigt,atforståhvaddererpåspil,fordervedaktivtatkunnetræffeoplystevalg,påbaggrundafdetmanselvønsker.

Hvordanarbejdervimeddet?

Allemennesker,bevægersigheletidenpåmangeforskellige”planer”itilværelsen.Groftset,villemankunnesige,atmanpå1.plan(detlaveste)bevægersigisinegenverden,medsineegnetanker,følelser,håb,værdierogdrømmeforlivet.På2.plan(detmellemste)bevæger man sig i sine relationer, altså mellem bekendte, venner og familie. Her erforholdettildeforskelligepersonervigtig,ogmanbeskæftigersigmegetmed,hvordanmankanskabeharmoni,respektoganerkendelseimellemsigselv,ogsinerelationer.På3.plan(dethøjeste)bevægermansigidetstoresamfund.Hererdetvigtigt,atbegåsigift.deoverordnedereglerognormerisamfundet,dvs.hvadmanbørogikkebørgøre.

IUngTerapiarbejdervipå,atstyrke”denindrestemme”.Sommenneske,bevægermansighele tiden i alle3planer samtidig,hvorformanhele tiden skal tagemangehensyn.Valgene handler derfor sjældent kun om én selv. Det vigtige er, at være bevidst om,hvordandeforskelligeplanerpåvirkerén,ogomdermåskeernoget,derikkebørfyldesåmeget,somdetgør.

Viarbejderderforstruktureretmeddisseplaner.Pådetpersonligeplan(1.plan)erdetessentielt,atmanførstogfremmestved,hvadmanselvfindervigtigt.Hvadharmanafhåbogdrømmemedsitliv?Hvemvilmanværesomperson?Hvorvilmangernearbejdesighenisitliv?Detkanvirkesomrigtigstorespørgsmål,mendeterenrigtigvigtigrefleksion,daallevoresvalgtagesudfra,hvorvioverordnetsetvilhen.

På det sociale plan (2. plan) er det vigtigt, at analysere sine relationer til sinemedmennesker.Erdernogen,manersærligtinspireretaf?Nogenantihelte?Nogen,manføler,manskyldernoget?Nogen,manabsolutikkevilhørepå?Erdernogen,derharenmegetstorindflydelsepåén,oghvadgørdettevedén?

Pådetsamfundsmæssigeplan(3.plan)undersøges,hvilketingmanfølerman”bør”ilivet,oghvorfor.Erdernoglenormer,manfølersigsærligtudsatfor,nogetmangernevilslippe

10

fri fra,ellermegetgernevildyrkemere?Kanmanoftefølesigpressetafomverdenen?Følerman,atmanskalpræsterenogetbestemt,ellergåensærligvej?

Vedatkortlæggederelationer,manhartilsigselv,sinemedmenneskerogomgivelser,vilmanogsåfålangtstørreindsigti,hvilkekræftermanerpåvirketaf,nårmanståroverforet valg.Nårman ihøjeregrad forstår,hvilke tilbøjelighedermankanhave,erdetogsånemmere,atsorteredetfra,manegentligikkemenerskalpåvirkeénsåmeget.Dette,erikkenogetandrekangøreforén,mennogetmanselvskalmærkeefter.Erdetokay,atman lytter meget til et bestemt menneske? Har man det fint med, at gå imod noglenormer/følgemeddem?Vedatstillesigselvdespørgsmål,kanensvalgfremoverblivemeregennemsigtigeforénselv.Deterdennebevægelse,vihjælpermed.

Hvadkanduselvgøre?

Følgendeøvelse,errigtiggodtilnetopatkortlægge,deforskellige interessenter,dererindeoverdevalg,dutræffer.

1. Findetstykkepapir.Imidtenskriverduenoverskriftpådetvalgdugernevilanalysere.

2. Begyndnuatfindeallestemmernefrem.Hvemkanhaveenholdningtilvalget?Hvemernøglepersoner?Hvemerdubangeforatskuffe?Hvemvildugerneglæde?Dissenøglepersonerbehøverikkekunatværenogletætpådig,menkanværeengammellærer,ellerenfjernkollega.Detervigtigtatfåheltfatidinefølelseromkringstemmerne,dadeindikererhvorvigtigedeerfordig.Duskalderforikkeblotmedtagepersoner,hvisholdningerduegentliger ligegladmed.Det skal kunvære frapersoner,derharenvisindflydelsepådig,ogsomfårdigtilatfølenoget.

3. Hvordansersamfundetsstemmeudift.ditvalg?Hardenflerestemmer,ellermærkerdudetsoménentydigstemme?

4. Når du har fået skrevetmin. 10 interessenter/stemmer ned på papiretrundtomvalget,skaldubegyndeatstilledissestemmernogleforskelligespørgsmål.Hvadhardeafholdningeroghvorfor?Hvilkeværdierogideerrepræsentererde?

5. Detsidsteduskalgøreer,atforholdedigtilstemmerne.Hvadmenerduomdem,ogden indflydelsedeharpådig?Erdet fintnok,ellerbørdesmidesudafpapiret?Hvorfor?

Dennekortlægningkantagetid,ogværeenomfattendeproces,mendenerrigtiggodtilatbliveklogerepå,hvordandunavigereridinevalg,ogidetheletagetiditlivift.dinomverden.Nårdutagerstillingtilstemmerne,tydeliggørdufordigselv,hvorduegentligselvharlysttilatstå.

11

3. UROIKROPPEN

KROPPENOGPSYKENERTÆTFORBUNDNE.NÅRVIIKKEHARDETGODTPSYKISK,PÅVIRKERDETTEDERFORIHØJGRADVORESKROP.

Ivoresbehandlingssystem,ervivanttilenmarkantopdelingmellemkroppenogpsyken.Der findes massører, fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl. til de kropslige skavanker, ogpsykologer,psykoterapeuterm.fl. til,atbehandledepsykiskeproblemer.Menmankanikkeadskilletingenesåsimpelt.Althængernemligsammeniénenhed,sommereforskningtyderpå,ogviskalderfortilattænkemereholistisk(helhedsorienteret,)ivorestilgangtilosselv.

Dettemener vi også er vigtigt i UngTerapi, hvor vi bl.a. arbejdermed, flere forskelligetilgangetilkroppen.Deharalletilfælles,atdebyggerpåenantagelseom,atdetderskeripsyken,påvirkerkroppenogomvendt.Eteksempelpådettekanvære,atde flestekanhaveentendenstil,atspændeopiskuldrene,vedenfølelseafutilpashed.Mankanogsåopleve,athaveondtimaven,hvismanernervøsfornoget.

Mankandogogsåoplevedetmereekstremt.Iforbindelsemedpsykiskeproblemer,kannoglefxoplevekroniskemavesmerter,ondtihovedet,permanentefordøjelsesproblemermm.Mangeved ikke, at der er en psykisk forbindelse til de fysiskesymptomer, og får det derfor aldrig behandlet. Ud over detgenerelle ubehag ved de forskellige fysiske gener, kan denkropslige utilpashed, også væremed til at fastholde én, i depsykiskeudfordringer,manoplever.Foratforståhvordandettehængersammen,kanmankiggepådenkognitivediamant.

Indenfordenkognitivepsykologi,forstårmanmennesket,somværendesammensataf4forskelligeaspekter:tanker,følelser,adfærdogkrop.Nårmanudsættesforensituation,reagerermanaltsåmedalleaspekterpåéngang.Eteksempelkanvære,atmanspisernogetgodmad.Indtagelsenafdengodemad,kanfåéntilattænke”sikkeenlækkerbøf”,ogmåskefåéntilatfølesiglidtgladere.Madenkanligeledesfåéntil,atfølesigveltilpasikroppen,man trækkermåske vejret lidt dyberemensman spiser den, og endelig kanadfærdenblivemeremunter–manskænkersigmåskeetglasvin.

Etandeteksempelkanvære,hvismanbliveroverfusetpåcykelstien.Denumiddelbarereaktionerofteforskrækkelse,somerenkropsligreaktion.Mankanderudovertænke,”åhnej,hvadskerder?”,ogfølesigforvirret,mensmanvælgeratståafcyklen.

12

Disse eksempler illustrerer en pointe, der måske kan virke banal, men som er vældigoverset,nårmantalerombehandlingenafpsykiskeproblemer.Kroppeneraltidmed.Althvadmanopleveriløbetafdagen,sætterderforogsåsinesporikroppen.

Disse4måderat reagerepå, kommer i forskellige rækkefølger.Noglegange,erdetentankedermedførerenfølelse,somaktivererkroppenogadfærden.Andregange,kanenreaktion starte i følelserne, kroppen eller adfærden. Tegningen viser, hvordan alle 4områderhar en lige stor effektpåhinanden,oghvordanat en reaktion kan starte allesteder,ogsættegangienkædereaktion.

Hvordanarbejdervimeddet?

For at forstå kroppens effekt på psyken, er det vigtigt at sige noget om den kropsligehukommelse. På sammemåde, somhjernen husker, husker kroppen nemlig også. Denkropsligehukommelseerdentidligstehukommelse,derudvikleshosdetlillebarn,langtfør det har mulighed for, at sætte ord på ting. Fx er det takket være den kropsligehukommelse, at det lille barn lærer at gå. Efterhånden, har barnet lært kroppenfornemmelsenafbalancepunktet,ogatløfteføddernerigtigt.

Manlæreraltsåkroppenmangetinggennemlivet,sombådeerbevidsteogubevidste.Deter de ubevidste, automatiserede reaktioner, der kan blive problematiske, hvis de eruhensigtsmæssige for én. Alle former for angst og fobier, kan forbindes med enuhensigtsmæssigkropsliglæring,hvormanubevidstharlærtsinkrop,atnogeterfarligt.

Idenneproces,begynderkroppenfxatreagerekraftigtpåenedderkop,forditankerneogfølelserneomkringedderkoppenerfuldeafangst,ogforstærkerdennegativeforståelseafsituationen.Nåraraknofober(folkmedangstforedderkopper)fårhjertebankenogsvedigehåndflader af en edderkop, er det fordi at dehar lært deres krop, at den skal reageresåledes,vedgentagendegangeathavetænkt”bangetanker”omedderkoppen.Tankerne

13

haraltså lærtkroppen,atenedderkoper farlig,hvorefterkroppenreagerervedatgå ialarmberedskab.

Etstortproblemvedathavelærtsinkropuhensigtsmæssigereaktionerer,atmanofteikkebarekantænkesigselvudafdemigen.Kroppengårfaktiskind,ogfastholderénidebangefølelser,tankerogadfærd.Fordikroppenersågodtilatreagereautomatiskpåenedderkop,kankroppennukommeiforkøbet,ogreagereførderoverhovedeteropståetentankeellerfølelse.Mankanfxfåsvedigehåndflader,fordikroppensanserenedderkop,selvomdebangetankerikkeharværetderendnu.Nårkroppenreagerersåledes,følgertankerne,følelserneogadfærdenhurtigtmed,ogatmanenderigenidenbangespiral,selvommanprøvedeatstå imod.Mendeterher,atarbejdetmedkroppenkanhjælpemed,atfåstoppetkædereaktionen.

Hvadkanduselvgøre?

”Atarbejdemedkroppen”betyderihøjgrad,atlæreatkontrolleresinkropsautomatiskereaktioner,vedatlæreatidentificerespændingerneogslappeafidem.Vedatkendetilkroppensreaktionerisærligesituationer,erdetogsåmuligtatfåstoppetdem,ogblivebevidstomatfåslappetaf,istedetforatspændeop.

Sompsykologer,erkropsligeøvelserikkevoresspidskompetence.Derfor,fårduikkeenspecifikøvelse,menoverordnedeforslagtilhvaddukanundersøgenærmere.Detcentraleer,atduskalblivemerebevidstomdinekropsligefornemmelser,oglæredigselvatslappeaf.Jomereduøverdette,jobedrekandublivetil,athivedetfremipressedesituationer.

Nogleafvoresanbefaledemetoderer:

1. Meditationsøvelser.Der findesmangeguidedemeditationerpånettetogviaapps.Deteraltidengodidé,atstartemeddeguidedemeditationer,dadetkræverøvelseatlæreatmeditere.

2. Vejrtrækningsøvelser. Ved at øve den rolige, dybe vejrtrækning, vil duhurtigt kunne få dig selv ned i en afslappet tilstand i løbet af 5-6vejrtrækninger.Dettegørdetnemmereattænkeklart.

3. Musik.Fåhjælptilatreguleredigselvgennemmusikken.Vedatsætteroligogbehageligmusikpå,kandulæredigselv,atfåslappetafikroppen.Dettevirkersærliggodt,hvisdetaltiderdetsammestykkemusikdusætterpå,dadinkrophurtigerevilreageremedropådetvelkendtestykkemusik.

14

4. SELVHADOGSELVBEBREJDELSE

PSYKISKE UDFORDRINGER ER SJÆLDENT BLOT ET ENKELT PROBLEM,MEN BESTÅR OFTE AF MANGE LAG. SELVHAD OG SELVBEBREJDELSEFØLGEROFTEMED-MANHARDETSKIDTMEDATHAVEDETSKIDT.

”Hvorvilledetbareværenemmere,athavebrækketbenet…”.Harmanoplevetathavedet psykisk dårligt, har man helt sikkert taget sig selv i at tænke, at det havde væretnemmere,hvisproblemetsadetsynligtsted ikroppen.Detkanførstogfremmesttageutroliglangtidatforstå,hvadensudfordringeregentligdrejersigom.Dertilkommer,atdetkanværeendnusværereatfortælleandreomsineudfordringer,fordimanmåskeikkeselvveddet,elleratdetkanfølestabuiseret.

Selvomdetmedtidenerblevetmereogmereaccepteret,atallei løbetaflivetopleverpsykiskeudfordringer,erderstadigetvisttabuforbundetmeddet.VihariUngTerapimødtmangeunge,derharbrugtord,som”ydmygende”,”pinligt”,”uacceptabelt”,”dumt”og”skamfuldt”,omkringderesudfordringer.Mangehar rigtig sværtved,ataccepteredensituationdeerinu.Oplevelsenafstigmatiseringoveretpsykiskproblem,bliverikkemindreaf,atsocialemedierkonstantviserén,hvordanenslivburdeseud,oghvordanmanburdehavedet.Selvommanformentliggodtved,atmegetafdetikkeersandt,sætterdetsigalligevelfastiensselvopfattelse,hvormanharsværtvedatføleandetendfiaskooversitliv.

Mennårmanerpsykiskudfordret,gavnerdetikkeligefrem,atbebrejdesigselvforathavedet dårligt. I praksis, kan det være svært, at skelne mellem de ”oprindelige” psykiskeudfordringerogselvbebrejdelserne,derfølgerikølvandetderpå.Detheleblandessammeniéntungfølelse,derskaberondecirkler,ogfåralttilatvirkeuoverskueligt.

15

Eteksempelpådette:En22årigdrenghar fundetudaf,athanblivermegetusikker tilsocialearrangementer,ogenderoftemedattrækkesigfraselskaber.Dettekaldervi”selveproblemet”.Fordihanharoplevetdetteoverenlængereperiode,erhanmåskebegyndtatmistenogleafsinegamlerelationer,ogikketurdesøgenye.Hankanderforbegyndeatopleve ensomhed. Han føler dog det er enormt pinligt at fortælle nogle om, da andremåske vil se ned på ham over problemet, så han lukkerman sigmere inde i sig selv.Samtidigvoksertankerneom,atderernogetgrundlæggendegaltmedham.Detkanfxværetankersom,athannokerdenenestederhardetsådan,hvorforhanikkebarekantagesigsammen,ogathanskammersigoversigselv.Dettekaldervifor”selvhadet”.

Allesådannetanker,bidrager tildenpersonligeogsociale isolation,og fylderhammedutroligtmangesværefølelseromsigselv.Dettekangroftsetbetegnes,somfølgeraf”selveproblemet”(somerhansusikkerhedisocialesituationer),hvorhanharetproblemmedathanharetproblem.Fordenderhardetsådan,kandetofteoplevessoménstorforvirring,derersværatfindehovedoghalei.

Det,dermåskestartedesométproblem,harnuudvikletsigtilmangenye,deralletyngerpåsammetid.Samtidig,skerderoftedet,atmanikkegiversigselvlovtil,atsøgehjælptilsineudfordringer,fordimanharsværtvedataccepteresinegentilstand.Detersværtatsøgehjælp,nårmanskammersigoverproblemet.

Hvordanarbejdervimeddet?

Efterathavearbejdetmedover1000forskelligeunge,kanviroligtsige,atviharstødtpådettefænomenendelgang.Deternokhellerikkeenoverdrivelseatpåstå,atstortsetalleopleverdet,iénellerandenforstand.Fordipsykiskeproblemerkanværetabuiseredeogsværeatforstå,vilmangehellerebenægteproblemerneseksistens,ihåbetomatdepådenmådeforsvinder.Mendetgørdetabsolut ikkenemmereat forståproblemet,ellerhvordanmankanarbejdemeddet.

Estordel,afdenindledendeterapi,handlerderforom,atskilletingenead.Hvaderhvad?Hvad kom først? Hvordan har man det grundlæggende set med sig selv, og hvorfor?Hvordan kan fx eksamensangst få én til at skamme sig så meget? Hvad er alle deomkringliggendetankerifm.problemet?Hvordanerdetatopleveproblemet?

Nårmanerkommettætterepå,hvordandeterathaveetsærligtproblem,kanmanstilleogroligtbegyndeatskilletingenead.Enlæresætningvibrugermegetiarbejdeter,at”detikke erpersonen der er problemet,menproblemet der er problemet”. Altså,man skalløsrivepersonenfraproblemet(semereunderafsnittet”eksternalisering”).Dettegørviihøjgradvedatsynliggøre,hvilkekonsekvenserselvhadetharforpersonen.

16

Det er altså vigtigt at have sig for øje, at det i høj grad ikke kun drejer sig om ”selveproblemet”,menofteendnumeredeeffekterselvhadetoverproblemethar.Nårmanihøjeregradforstår,hvaddenmanglendeaccept,fornægtelsenafsineegnefølelserogdenkonstantebankensigselvihovedet,harafkonsekvenserforensliv,bliverdetoftetydeligt,at dette faktisk fylder mere end ”selve problemet”. Når man kan se, hvordan dennemanglendeacceptafproblemetikkebarefastholder,menfaktiskforværrerproblemet,kanmanogsåarbejdemed,ataccepteretingenestilstand.Detteskaberrotilatarbejdemed”selveproblemet”.

Hvadkanduselvgøre?

Denneøvelsehandleromatfindeudaf,hvordanduhardetmeddetathaveetproblem,oghvilkekonsekvenserdetkanhavepåditliv.Nårdetteermereklartfordig,vilduogsåopdage,atdeterlettereatslippeigen.

1. Tænkoveretproblem,dergårdigpå.Findetstykkepapirogenblyantfrem,ogskrivdetned.Herefterskaldugøredigfølgendeovervejelser,somduogsågernemåskrivenedforoverskuelighedensskyld.

2. Selveoplevelsenafathaveetproblem:hvordanerdetathavenetopdetteproblem? Hvor ofte tænker du på det? Hvor meget påvirker det dig?Fortællerdudet til andre?Hvorfor?Hvorfor ikke?Hvilke følelsererderforbundetmeddetathaveproblemet?Kandublivevredpådigselvoverdet?Hvorfor?Hvorforikke?Skammerdudigoverdet?Hvorfor?Hvorforikke?Hvadkommerdutilattænkeomdigselv?Følerdudigstærk/svag?

3. Effekterne i dit liv: Får dine følelser og tanker omkring det at have etproblemdigtilatgørenogetanderledes?Forhindrerdetdiginoget?Kandukommetilatføledigdårligereendandre,ogdermedafholdedigfraatgørenoget?Gørdunogetforatskjulehvordanduhardet?Fårskammen(hvis du har den følelse) dig til at gøre noget/ikke gøre noget? Kan detforhindredigiatopsøgehjælp?

4. Hvadduegentligsynesomdet:nårdukiggerpådetduharskrevetned,hvadersådinumiddelbaretanke?Hvadmenerduom,atduhardetsomduhardet?Erdetokay/ikkeokay?Børdetværesådan?Hvorfor?Hvorforikke?Hvordanbørdukunneføle/tænkeomkringditproblem?

5. Detvigtigeidit liv:hvadervigtigtfordigifm.atkunneaccepteredetathave en psykisk udfordring? Hvorfor? Hvad skal du huske på, når dubebrejderdigselvfordet?Burdeallemenneskerforholdesiganderledestilpsykiskeudfordringer?Hvorfor?Hvorforikke?

17

5. UTYDELIGEMÅL

NÅRMANVILUDVIKLESIG,ERDETVIGTIGTATKENDESINEMÅL.NOGLEGANGE,KANDETDOGOPTAGEÉNMEREATLØBEFRANOGET,ENDATVIDEHVORMANSKALHEN.

Nårmanopleverathavedetsværtisitliv,kommerdethurtigttilatfyldealt.Klumpenimavenermedoveraltmangår,ogdetkanfølessomomatallelivetsaspekteroverskyggesafudfordringerne.Isådanentilstandkanmannemtbliveoptagetaf,atproblemetskalgåvæk. Jagten på at føle lettelse fra problemet, kan endda få én til at søge kortsigtedeløsninger,deroftekanværeuhensigtsmæssige,ogforstærkeproblemet.

Iforsøgetpåatimødekommeproblemet,kanmannemtkommetilatværealtforfokuseretpåatkommevækfraproblemet,fremforatundersøge,hvormanegentligvilhen.Foratkunnebevægesigvækfranoget,måmannemligførstogfremmest,havenogetandetatbevægesighenimod.

Nårdetikkeerklartforén,hvadmanegentligønskerforsitliv,kandetogsåtydepå,atmanikkehardefineretproblemetklartnok.Hvismanikkekanfindeudaf,hvormanhellerevilhen,vedmanmåskehellerikkenokom,hvadderpræcistplagerénveddennuværendesituation.Billedligtkanmansige,atmanderforløberforvildetrundt,udenatværesikkerpå,hvormanvil,ogikkevilhen.

Hvordanarbejdervimeddet?

Foratgøredetmerekonkret,kommerhereteksempel:Enungpigepå21årkommertilsamtale, fordi hun har en følelse af, ikke at være god nok i skolen. Eksamener ogopgaveskrivningerstresserhendesåmeget,athunmåisoleresigmangeugerfør,ogpressesigselvigennemetfølelsesmæssigtkaos.

Visnakkersammenom,athungenereltgernevilværedygtigere,indtilvifårtaltom,athunfaktiskfårtopkarakteriallesinefag.Menhunvilstadigværedygtigere?Detteerbareikkeetmålhunkanopnå,dahunalleredeerimål.Hvadkandetsåhandleom?Samtalernebegyndernuatdrejeom,athunharengenerelfølelseafmindreværdpåstudiet,hvilketbunderihendesbaggrundietarbejderhjem.Hunfølerikke,athunerværdigtilatgåpåenakademiskuddannelse,ogerderforkonstantpåvagtoverforsignaler,derkunneantydeathunikkepasserind.Vedattaleom,hvorforhunegentligvilværedygtigere,kommervifremtil,atmåletikkeerdette,mensnarereatfølesigværdigpåstudiet,oggenereltathavedetgodtmedsinfamiliebaggrund.

18

Deterdog ikkenok,athaveomdefinerethendesmåltil”atfølesigværdigpåstudiet”.Måleteraltfordiffust,ogderforerdetsværtatvide,hvornårhunegentligvilværeimål.Når vi sammen skal definere målet, må vi derfor gå langt mere konkret til værks, ogundersøge præcist hvordan målet ser ud for hende. Vi finder sammen ud af, atværdighedsfølelsen forhendeopstår, nårhundeltager i fagligediskussioner påholdet,stillerspørgsmåltilunderviserenitimerne,ogikkeerbangefor,atfortælleåbentomsinfamiliebaggrundtilsinestudiekammerater.

Fraeksempletkanmanse,hvordandetførstogfremmestervigtigt,atværekritiskoverfordemålmansættersig.Oftekanmålenenemligikkeladesiggøreipraksis,ellerogsåerdefordiffusetilatmanved,hvadmanegentligskalgøreforatkommederhen.Nårmåleter dårligt defineret, harman ingenmulighed for at komme imål, og føle fremskridt iudviklingsprocessen.

Ofte siger unge (som i eksemplet), at de fx ønsker ”højere selvværd”, eller ”at føle siggladere”.Detteerenmegetnaturligmådeattænkepå.Problemeter,atdetblivermegetuhåndgribeligt,ogkanhurtigtkommetilatvirkesometumuligtprojekt.Det,derderforervigtigtatgøreer,atfåetabstraktbegreb,som”højereselvværd”,merenedpåjorden,såmankanskabemotivationforrentfaktiskatkommederhen.

Én af måderne at konkretisere sine mål er, som beskrevet, at blive klogere på denudfordring,man er ramt af. For at vide, hvadmålet omet ”højere selvværd” egentligtindebærer,måmanvidehvadet”lavtselvværd”betyder.Altså,hvordanfølesdetikkeatværeder,hvormanvilvære?

Foratundersøgedette,kanmanbl.a.stillesigselvfølgendespørgsmål:”hvornåroplevedejeg lavt selvværd sidst?”, ”kan jeg uddybe denne episode?”, ”hvad tænkte jeg/føltejeg/gjordejegnetopder?”,”blevfølelsenaflavtselvværdbedre/værreafdet?”,”hvorforgjorde jeg disse ting?”, ”hvordan kom jeg ud af det?”, ”hvorfor tror jeg at det var lavtselvværd?”,”hvadforhindrededetmigi,somjegellersgernevillehavegjortidetøjeblik?”,

19

”hvadsketedermedminkrop,dajegføltelavtselvværd?”,”hvilkeandrefølelseropstodifm.lavtselvværd?”.

Dissespørgsmål,ermedtilatuddybeogkonkretisereoplevelsenaflavtselvværd,oggøredetmereklartforénselv,hvaddetegentligtermanønskersigudaf.Mannuancererogpersonliggørdetlaveselvværd,vedatsætteordpåsinegenoplevelseafden,hvilketåbneropfor,atmankankiggefremadogfindesinemål.

Hvadkanduselvgøre?

Udoverovenståendespørgsmål,derskalgøredigklogerepå,hvordanduegentligopleverdin nuværende tilstand, handler dette afsnit om fremadrettede mål, hvilket denkommendeøvelsekanhjælpedigmed.

Denneøvelseerinspireretaf”mirakelspørgsmålet”,somfokusererpåatværemegetspecifik,ogbrugesinforestillingsevne.Findetpapirogskrivned.

1. Prøvatforestilledig,atderinatersketetmirakel,ogatdeproblemerduopleveridag,erløst.Mirakletsketeomnatten,såduharikkemulighedforatvide,atdetersket.Hvordanvildudennæstedagopdage,atderersketetmirakel?Hvaderblevetanderledes?

2. Undersøgmirakletidetaljerift.hvadderharforandretsigfordig.Hvordanser dine omgivelser ud? Er der noget der sanses anderledes? Hvilkenfølelsehardu,nårdu stårop?Hvordan følesdetatgåudafdørenommorgenen? Gør du noget, du ikke plejer? Ser dine daglige rutineranderledesud?Erdernoget,duikketænkersåmegetover,ognogetdutænkermereover?Hvordanerdu,nårduersammenmedfolk?

3. Undersøgmiraklet ud fra andres perspektiv. Hvordan opdager andre atmiraklet er sket? Hvordan kan de mærke på dig, at der er sket nogetmarkant?Kandesedetudfradinmådeattalepå,klædedigpå,gåpå,ellerdinenergi?

4. Undersøghvornårdualleredeharoplevetdeleafmirakletidinfortid.Erdernogleafdisseting,duharoplevetfør?Harduførgjortnogleafdisseting?Hvisja,hvadsketederidenpågældendesituation?Hvadfikdigtilathandle således? Hvornår er dele af miraklet allerede til stede i ditnuværendeliv?

5. Undersøg de konkrete handlinger.Hvad kan du gøre for, at fåmirakletmereindiditliv?Hvadskaldertilfor,atkommehentilmiraklet?Kandudelemirakletop,sådustartermedatarbejdemedetellertoaspekterafdet?Erdernogetduumiddelbartfølerernemmereatkommeigangmed,endandet?Hvadskaldugøre,foratkommeigangmeddet?

20

6. KONFLIKTER

KONFLIKTER FYLDER MEGET I FORHOLDET TIL SINE OMGIVELSER, OGSINEGENSELVFORSTÅELSE.MÅDENMANKOMMERIGENNEMDEMPÅ,ERDERFOROFTEVIGTIGFORDENPERSONLIGEUDVIKLING.

Allemenneskerkommerikonflikter.Detteerganskenaturligt,nårmanheletidenbevægersig i mange forskellige sociale sammenhænge. Konflikter kan både være udtryk forområder,hvortomenneskerhandlerudfraforskelligeværdisæt,ogmåderattænkepå,menkanogsåværeetproduktafmisforståelserikommunikationen.

Dererikkemange,derbrydersigomkonflikter,menderummerfaktiskpotentialerfor,atde involveredeparter,kankommetætterepåhinanden,og læreat få respekt forhvadhinandensætterhøjt.Mankanogså læreutroligtmegetomsigselvgennemkonflikter,hvismanvelogmærketkannavigereidem.

Deter altså ikke konflikterne i sig selv, der kan væreproblematiske,menderimoddenmåde,manhåndtererdempå.Eteksempelpåuhensigtsmæssigkonflikthåndtering,kanværeenundgåelsesadfærd,hvormangøraltforikkeatkommeikonflikter.Dennestrategivirkerofte,idetmanikkekommerikonflikter,menkanhavestorekonsekvenserforandreområderafens liv.Mankan fx føle signødsaget til at finde sig i, atensgrænserbliveroverskredet,ogatmanidetheletagetikkefølersigrespekteret.Ermantypen,derhelstbevægersigudenomkonflikter,harmanmåskebemærket,hvordandetteovertidkanskabeenmindreværdsfølelse.

Man kan dog også ligge i den anden grøft, og være noget mere konfliktsøgende. Heroplevermantit,atmanpludseligenderistorekonfrontationermedsinenærmeste,udenat forstå, hvordandetteer sket. Konflikterne kanhurtigt blivemeget følelsesladedeogintense,hvormanendermedatværekedafdetogvred.Dettekanogsåofteføretilbrudmedvennerogfamiliemedlemmer.Hererderdesudenogsåstorrisikofor,atkonflikterne

21

skaberennegativselvforståelse,damanmedtidenharfåetmegetkritik.Mankansomfølge af dette, føle sig indebrændt og vred på omverdenen, og hurtigt tænke at ingenbrydersigomén.

Selvom de fleste mennesker ikke befinder sig i yderkanterne, dvs. hverken er heltkonfliktsøgendeellerkonfliktsky,kandårligerfaringmedkonflikter,medtiden,skubbeénderud.Mankanbeskrivekonfliktersomskæringspunkter,hvormanbliverramtpådet,derervigtigtforén.Foratblivepersonligtstærkere,ogikkesvagereafenkonflikt,gælderdetderforom,atnavigereimellematforsvaredetmanstårfor,samtidigmedatman,ikkeunødigt,skalstødesinerelationerfrasig.Manharnemligbrugforsinerelationer-ommanvildetellerej–ogforholdettildem,harstorindflydelsepå,hvordanmanhardetmedsigselv.Deterderforvigtigt,atvidehvordanmanbedstmuligthåndtererdekonflikter,manmøder.

Hvordanarbejdervimeddet?

IUngTerapiarbejdervibådeindividuelt,ogmedflereafgangen.Deteroplagtatarbejdemedkonflikter,nåralleparterertilstede.Dog,vilviidetfølgendetageudgangspunktidenindividuelletilgang,daderogsåermangeting,manselvkangøre.

Enkonflikthandlerofteom,atenandensadfærdrammernogleafensegne”blåmærker”.Alleharpsykiskeblåmærker,noglestørreendandre,derkanværekommetafubehageligehændelser,ellergrundlæggendemåderattænkeomosselvpå.Det,manfølerdenandentræderpå,erderforoftenoget,dergørondt i forvejen.Mankanogsåfølesigramtpånoget,derervigtigtforénilivet,fxhvisnogleudtalersiggroftomnoget,mansætterstorprispå.

Deterderforvigtigtatundersøge,hvaddeter,manheltpræcistrammesaf.Hvorforgørnetopdet,denandengjorde/sagdesåondt?Hvilkenfølelse/tankeblevmanramtaf,oghvorfor?Hvaderenserfaringmeddenne følelse/tanke?Harmanværetude fornogetlignendetidligere?

22

Ud over at forstå sine egne følelser i konflikten, er det vigtigt at se på den andensintentioner.Fordimanaldrigvilhavemulighedfor,atværeindeidenandenshoved,kanmanikkemedsikkerhedvide,hvaddenandentænker.Manfortolkerdogheletidenpådenandensadfærdalligevel,hvordetmanoftebliverkedaf,er,atmanfortolkerdenandenshandlingerogintentionernegativt.

Nårmangernevilløseenkonflikt,ermannødtilatfåetmerenuanceretblikpådenandensadfærd,ogåbneopforfleremåder,atfortolkedenandensadfærdpå.Manmåderfortageudgangspunkti,atdenandenshandlingergivermeningidetrettelys,ogatvedkommendesandsynligvisikkehargjortnogetbevidstforatskadeén.Kunmeddenneholdning,kanmannærmesighinanden.

Denmentaliseringsbaseredepsykologipåpeger,atnårfølelserneblivermereintense,erdetsværereatskifteperspektiv.Ermankedafdet,kandetderforværerigtigsvært,forikkeatsigeumuligt,atprøveatsetingenefradenandensside,ogforståkonfliktenpånyemåder.Derforgælderdetførstogfremmestom,atberoligesigselv,førmanbegynderattolkeoganalyserepåkonflikten.Ladfølelsernefåfrit flowforenstund,ogforsøgsåattrækkevejretdybt,ogfåroikroppen.Nåroenharindfundetsig,kanmangåvideremedarbejdet.

Detnæsteskridter,atforstådenandenshandlinger ift.vedkommendesbehov,ønsker,tanker,følelsermm.Hvilkeforskelligegrundekanderhaveværettilnetopdenhandling?Hvadvillepersonenegentligtmedden?Hvilkehåbogønskerkunnepersonenhavefordenhandling,oghvadkunnevedkommendehavetænkt?

Manforsøgerher,atbevægesigindidenandensintentioner,ogbredemulighederneud.Nårmanhar fåetudvidetsin forståelse for,hvadderkanværepåspil,erdetvigtigtatkonfrontere den anden på en konstruktiv måde, så begge parter kan blive klogere påhinandensperspektiver.

Hvadkanduselvgøre?

Dennæsteøvelsehandlerom,hvordandugennemsærligesamtaleteknikker,kanskabeengodogkonstruktivdialog.Detvigtigemedsamtalener,atlyttetilhinandensperspektiver,forderigennematnåtilenfællesforståelse.

23

Øvelsentagerudgangspunktiteknikkerfra”girafsprog”,hvorduisamtalenskalprøveat

1. …forestilledig, atduogdenanden stårpåen fodboldbane,påhverjeresbanehalvdel,hvorIikkemåbevægejerudfrajeresområder.

2. …fokuserepå,atlytteogforstådenandensperspektiv,ogstolepåatdufårpladstilatsigedetduskal.

3. …beskrive dine oplevelser fra din banehalvdel. Det eneste du medsikkerhedkanvideerhvordantingeneserudfradinsideafbanen.Heltkonkretkandustarteensætningmed”dadugjordex,komjegtilattænkex,hvilketfikmigtilatfølex.Såreageredejegvedatgørex..”.Altså,manfortællerdenandenhvordandenhandling,deharforetagetsig,sættergangienkædereaktionhosén,derbådeomhandlertanker,følelseroghandlinger.Dennetilganggiverdenanden”storeører”,davedkommendeikkefårnogetskudtiskoene(dergøratmanlukkeraf),mennetopfårindsigtidineindreprocesser.Detteerdenanden,medstorsomsandsynlighed,ikkeklarover.At finde denne form for kommunikation frem, er et rigtig godtudgangspunkttil,atnærmesighinanden.

24

7. AUTOMATISKETANKER

SOM SUBJEKTIVT INDIVID, FORTOLKER MAN KONSTANT PÅ SINOMVERDEN. NOGLE GANGE, KAN MAN DOG HAVE SKABT IDÉER OMVERDEN,DERERUHENSIGTSMÆSSIGEFORÉN,SOMMÅOMFORMES.

Duharmåskeenidéom,atduharentendenstil,attænkedårligetingomdigselvellerandre,menopleversamtidig,atdetkanværerigtigsværtatkommeudaf. Jomereduprøver,jomerenegativitetbliverderskabt,ogduendermed,atføledigutilstrækkeligistedetfor.Dukanmåskeogsåkommetilattro,attankerneomdigselversande,ogatderderforikkeernoget,atgøreveddem.Deterdogvigtigtatvide,atdenegativetankespiraleroftehandlerom,atdufortolkerdinverdenpåenbestemtmåde–altså,mådendu”sættertingikasser”på.

Vierindrettedesåledes,atvoreshjerneønsker,atsættetingikasser.Mankanaltsåikkeslippeudenomdet.Atsætteting ikasser,elleratkategoriseresinomverden,ernogetbarnetbegynderpåheltfrafødslen.Detlillebarnovervældeshurtigtafsinomverden,pga.alledesanseligeindtryk,detkonstantstimuleresmed.Derforsoverdetmeget.

Stilleogroligt,lærerdetatsemønstreogrytmerisineomgivelser,ogbegynderatputteerfaringen i kategorier.Nårbarnet kandette, begynderdet også at vide, hvaddet kanforventeafpersonerogsituationer.Dethar,medandreord,puttetdeførstetingikasser,ogharnunogleautomatiskeforståelserfor,hvordanverdenenfungerer.Denneproceservigtig,dadenfrigiverpladstilenvidereudviklingafhjernen.

Mådenmanforstårsinverdenpå,hardermedrødderidenerfaring,mangennemlivetharbyggetop,ogerikkeetudtrykfor”sandheder”.Manharaltsåsærligeforudindtagedeidéerom,hvordanforskelligetinger,ligefrahvordanenmatematiktimeiskolenforegår,tilhvemmaner,somperson.

25

Indenfordenkognitivepsykologi,skelnermanmellemdetanker,deropstårisituationen–deautomatisketanker–ogdemeregrundlæggendeantagelser,derdannerbaggrundfordeautomatisketanker,nemlig”skemata”.

Lad os tage et eksempel på, hvordan dette kan se ud i praksis: en pige står vedbusstopstedet,ogfårøjepåenmand. Idetdefårøjenkontakt,harhanet irriteretblik iøjnene.Detteaktivererfølgendeautomatisketankerhospigen:”hankanikkelidemig”,”jegkiggedesikkertogsåondtpåham”,”somomnoglevilikontaktmedmig!”osv.Dettefårhendetilatfølesigtrist,vred,utilstrækkelig,ensommm.Denneepisodepåvirkerpigenrestenafdagen,hvorforhunikkeharlysttilatdeltageiaktiviteternepåskolen.Dettegørhendeendnumeretrist.

Ovenståendeeksempelviser,hvorlidtderegentligskaltil,foratman,restenafdagen,kanvære påvirket af negative tanker og følelser, og hvordan handlingerne også påvirkesfremadrettet.Pigenundladerattageinitiativeriskolen,fordihuntænker,atfolknoksyneshunerirriterende,hvilketgør,atandrehellerikkenærmersighende.Pådenmåde,kandetnemtendeiennegativspiral,hvorhunblotbliverbekræftetideantagelser,hunhavdetilatstartemed.

Mankan,udfraeksemplet,ligeledesantage,atpigenharnoglebagvedliggendeforståelserafverden,derikkeersærligthensigtsmæssigeforhende.Detkanfxtydepå,athunharengrundlæggendeforståelse(”skemata”)af,atandregenereltikkekanlidehende.Bærerhunrundtpådenneidéomsigselv,vilhunværemeretilbøjeligtil,attolkebegivenhedermerenegativt,fordihunaltidubevidstsøgeratbekræftesineegneantagelser.

Hvordanarbejdervimeddet?

Nårviarbejdermed,atforandreensærligmådeattænkepå,erdetselvfølgeligvigtigtatforstå, hvad vi harmed at gøre. I episodenmed pigen på busstopstedet, opdager hun

26

sandsynligvisikke,hvaddeterfornogleautomatisketanker,hunerigangmedattænke,førhunnåratblivedårligtilpas.Hunnårnokheller ikke,attænkeoversinetanker, førhendes handlinger påvirkes resten af dagen. Sandsynligheden for, at hun overhovedetænser noget af processen, er i det hele taget ikke særlig stor. Derfor hedder det”automatisketanker”–fordidelynhurtigtudløsersigselv,påetubevidstplan.

Dethandlerderforførstogfremmestom(sommedalleandrepsykiskeprocesser),atgøredetubevidstebevidst.Vibrugerderforgodtidpåatundersøge,hvaddetegentligter,mankanhavetænktiensærligsituation.Deterogsårigtigvigtigt,atfåkortlagtselveepisodenmerenøjagtigt.Hvadsketederheltpræcist?Hvemvartilstede?Hvordansåderud?Hvadvar der sket inden? Disse detaljer kan være vigtige indikatorer for, hvorfor netop depågældendeautomatisketankeraktiveredes,ogikkeandre.

Vi arbejderherefterpå, at få laveten sammenhængmellemdeautomatiske tankerogskemata.Bevægermansigikkedybere,endtildeautomatisketanker,symptombehandlermankun,og tankernevilhele tidenvendetilbage iny form.Deterderforessentieltatundersøge, hvadman grundlæggende set tænker om sig selv, og sin omverden. Disseantagelserundersøgesved,atgåtilbageogtaleom,hvordandekanværeopståettidligerei livet.Manbliveraltsånødtilatgåtilbageisit liv,foratforståhvordandemådermantænkerpå,harbyggetsigop.Deantagelser,manharomsigselvogsinomverden,eraldrigopståetsometresultatafensfantasi,eller”forkerte”måderattænkepå.Deersnarereskabtopgennemensliv,sammenmedensrelationer,hvisanskuelsermanharspejletsigi.

Dendybdegåendeprocesom,atforståhvortankernestammerfra,erutroligvigtigforatgøre det tydeligt, at ens måde at tænke om sig selv på, er et sammenkog aflivsomstændigheder, medmennesker, særlige episoder og tilfældigheder. Man kunnederfor,underandreomstændigheder,havetænktanderledes,hvorfordetanker,manharomsigselvogsinomverden,ikkebunderienobjektivsandhed.

Nårmanveddetteomsinetanker,bliverdetmuligtatladetankerværetanker.Deerder,men de er ikke sande – de er bare tanker. Med dette i baghovedet, bliver det langtnemmere,atarbejdemedtankerne,ogundersøge,hvordandepåvirkeréniløbetafdagen.

Hvadkanduselvgøre?

Sombeskrevet,kandetværeenlangproces,atarbejdemedsinetanker.Dethandlerbådeom, at identificere og læggemærke til dem, at forstå præcist hvad der udløser dem,sammenkædedemmeddegrundlæggendeantagelseromsigselvogomverdenen,samtforstå,hvordanoghvorfordisseeropståetgennemensliv.Mankandoggøreforskelligetingfor,atgøresigselvmerebevidstom,hvordanmantænker.

27

1. Find et papir og lav 3 kolonner, som får overskrifterne ”udløser”,”automatisketanker”og”alternativetanker”.Dettekanogsåværepådintelefon,dadutagerdennemeddigoveralt.

2. Duskalnuiløbetafdagenlæggemærketil,hvaddutænker,nårdufårendårligfølelseikroppen.Lægmærketilhvaddetvar,derudløstedet,oghvaddetpræcisterfornogletanker,dufår.Skrivdettened.

3. Nuskaldutilat tænke ialternativer.Hvadkunneduellershavetænkt isituationen?Kanderværeandretanker,dererligesårigtige?Prøvatskrivesåmangealternativetankerned,sommuligt.

Øvelsen styrker din bevidsthed omkring, hvad du automatisk tænker iforskelligesituationer,ogkanhjælpedigtilattænkeialternativebaner.Noglevil opleve, at denne øvelse er nok til at få vendt deres tanker i en merekonstruktivretning,mensandrevilføle,atdestadigsidderfast.

Erduénafdem,dersidderlistfast,kandettydepå,atduharbrugforenmeredybdegående proces, som beskrevet foroven, hvilket er bedst gøre hos enprofessionel.