Upload
carson
View
26
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse? - Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen ? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne?
- Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse?
- Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen?
Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU
Hvis målet er at alle unge skal inkluderes i samfundet – hvordan forstår vi dette?
Levitas (1998) The Inclusive Society?
• Social eksklusion i tre diskurser– RED (REdistributionist Discourse)
• No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion.
– SID (Social Integrationist Discourse) • No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration
på arbejdsmarkedet.
– MUD (Moral Underclass Discourse) • No moral: fokus på ekskluderedes opførsel pga
velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur
Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse
• SID er dominerende diskurs i DK– At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret
– Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet
• MUD står i kulissen, fx ved – stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og
fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål)
– tørklædedebatten – veluddannet er ikke velintegreret
Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursen
Ung citat:”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er
rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke”
produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater
Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs
Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser
(Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne)
Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere)
Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol
Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet)
Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for
papegøje-svar/ureflekteret valg)
60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007)
UDDANNELSESØNSKER I 8. KLASSE:
HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE
STX 36 %
HTX 75 %
HHX 65 %
Sosu 83 %
EUD 57 %
Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde
en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005)
Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.
Unge uden uddannelse og den sociale baggrund
• Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L):– Forældrenes uddannelsesniveau– Kommunikationen og adfærd i familien– Skole succes og tilfredshed
Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
De vedholdende De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af kulturelkapital
Lavere grad af kulturelkapital
Lavere grad af socialkapital
Højere grad af socialkapital
Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
De vedholdende De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af kulturelkapital
Lavere grad af kulturelkapital
Lavere grad af socialkapital
Højere grad af socialkapital
Oliver
Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
De vedholdende De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af kulturelkapital
Lavere grad af kulturelkapital
Lavere grad af socialkapital
Højere grad af socialkapital
Peter
Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
De vedholdende De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af kulturelkapital
Lavere grad af kulturelkapital
Lavere grad af socialkapital
Højere grad af socialkapital
Vibeke
Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
De vedholdende De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af kulturelkapital
Lavere grad af kulturelkapital
Lavere grad af socialkapital
Højere grad af socialkapital
Fie
Brobygning for de fire grupper af unge uden uddannelse
- på åbenhed og fleksibilitet- på individuelle valgmuligheder
- projekt og procesorienteret arbejde - kreativ udfoldelse- sociale aktiviteter
Støtte identitetsdannelse
Flakkende- ønsker kreativ indgang
- individuel faglig opbakning og feedback - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper
- på afkodning (faglige og sociale)- på tryghed (faglig og social)
Opbygge sociale netværk
Vedholdende- ønsker social og boglig indgang
- faglig opmærksomhed- praktik forløb/praktiske aktiviteter- sociale aktiviteter
- på afkodning (faglige)- på opstilling af mål og delmål (faglige)
Højne faglige niveau
Praktiske- ønsker praktisk indgang
- Individuel faglig opmærksomhed - socialnetværksdannelse
- på afkodning (faglige og sociale)- på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale)
Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk
Opgivende - ønsker praktisk indgang
Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen
Fokus i brobygningPrimære mål
Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala
individtilpasning organisationsforandring
Læreren/ vejlederen som individtilpasser
• Uddannelsesinstitutionerne er som de er• De unge skal tilpasse sig
Nogle utilpassede unge der erNogle utilpassede unge der ersprogligt og fagligt svagesprogligt og fagligt svage
De skal identificeres – De skal identificeres – De skal erkende deres De skal erkende deres fejl og manglerfejl og mangler
De skal tilbydes De skal tilbydes
ekstra hjælp og støtte ekstra hjælp og støtte
så de kan komme på ”niveau”så de kan komme på ”niveau”
Læreren/ vejlederen som organisationsudvikler
• De unge er som de er• Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge
Nogle unge med Nogle unge med særlige ressourcer og særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/kompetencer (fx overlevelse/to-spogethed )to-spogethed )
Kompetencer Kompetencer og ressourcer og ressourcer skal identificeres skal identificeres og erkendes og og erkendes og kommunikeres videre kommunikeres videre til lærerteam mvtil lærerteam mv
Vejlederen/læreren Vejlederen/læreren
skal være de unges skal være de unges
udvikler og advokat udvikler og advokat
i forhold tili forhold til
uddannelsesinstitutioner uddannelsesinstitutioner
og arbejdsmarkedetog arbejdsmarkedet
Hvilken skole/lærer/vejleder er du (eller repræsentere du)?
• Taler du/din skole i RED, SID, MUD eller lykke diskursen?
• Arbejder du/din skole overvejende som individtilpasser eller organisationsforandre?– Fokusere på problemer eller ressourcer?– Bruges der tid på at opbygge og vedligeholde
samarbejdsrelationer/netværk der kan med virke til fx • at ville finde frem til unge med størst behov for
vejledning/støtte fagligt eller socialt • at være de unges advokater