Indledning - fals.infofals.info/files/42/samlet_kompendie.docx · Web viewStilladsering (På engelsk scaffolding), dvs. at bygge en struktur (et stillads) inden for hvilken en elev

Genrebevidsthed og progression gennem

stilladsering

- De store spørgeord

Af Lasse Ørum Wikman

1

IndholdsfortegnelseIndledning.........................................................................................................................................................4

Genrebevidsthed..........................................................................................................................................4

Stilladsering..................................................................................................................................................5

Struktur for øvelsesarkene...........................................................................................................................5

Progression i genrebevidsthed.....................................................................................................................6

Genrebevidsthed og taksonomi:

Øvelser til træning af genrebevidsthed og taksonomi......................................................................................8

Øvelsesforklaring..........................................................................................................................................8

Øvelse – Taksonomi- og genrebevidsthed:.......................................................................................................9

Øvelse - Taksonomi- og genrebevidsthed II....................................................................................................13

At Undersøge:

Øvelser til træning af spørgeordet ”undersøg”..............................................................................................17

”Opgavetyper og kvalitetskriterier”............................................................................................................17

Dissekering af ”At undersøge”....................................................................................................................18

Øvelsesforklaring........................................................................................................................................18

Undersøgelsesøvelse: (Grundlæggende træning)..........................................................................................20

Undersøgelsesøvelse: (Den traditionelle øvelse)............................................................................................23

Undersøgelsesøvelse: (Den afsluttende træning)...........................................................................................27

Undersøgelsesøvelse: (Høj grad af stilladsering)............................................................................................30

Undersøgelsesøvelse: (Ledesætninger)..........................................................................................................32

Undersøgelsesøvelse: (Tænkeskrivning).........................................................................................................35

At sammenligne:

Øvelser til træning af spørgeordet ”sammenlign”..........................................................................................37


Dissekering af ”At sammenligne”...............................................................................................................37


Sammenligningsøvelse: (Grundlæggende træning)........................................................................................39

Sammenligningsøvelse: (Den traditionelle øvelse).........................................................................................42

Sammenligningsøvelse: (Den afsluttende træning)........................................................................................44

Sammenligningsøvelse: (Høj grad af stilladsering).........................................................................................47

Sammenligningsøvelse: (Ledesætninger).......................................................................................................49

Sammenligningsøvelse: (Tænkeskrivning)......................................................................................................52

Bilag til velfærdsstatens fremtid.....................................................................................................................54

At diskutere:

Øvelser til træning af spørgeordet ”diskuter”................................................................................................57


Dissekering af ”At diskutere”......................................................................................................................57


2

Diskussionsøvelse: (Grundlæggende træning)...............................................................................................59

Diskussionsøvelse: (Den afsluttende træning)................................................................................................63

Diskussionsøvelse: (Høj grad af stilladsering).................................................................................................66

Diskussionsøvelse: (Ledesætninger)...............................................................................................................68

Diskussionsøvelse: (Tænkeskrivning)..............................................................................................................71

Diskussionsøvelse: (Træning af delelementer)...............................................................................................73

At skrive et notat:

Øvelser til træning af spørgeordet ”skriv et notat”........................................................................................77


Dissekering af ”Skriv et notat”....................................................................................................................77


Notatøvelse: (Grundlæggende træning).........................................................................................................80

Notatøvelse: (Den traditionelle øvelse)..........................................................................................................83

Notatøvelse: (Den afsluttende træning).........................................................................................................86

Notatøvelse: (Høj grad af stilladsering)..........................................................................................................89

Notatøvelse: (Ledesætninger)........................................................................................................................91

Notatøvelse: (Tænkeskrivning).......................................................................................................................94

3

IndledningProblem: Hvordan lærer vi eleverne at besvare spørgsmålene til den skriftlige eksamen – Specielt de elever, der har svært ved at knække ”skolekoden”.

Tanken bag genrebevidsthed og progression gennem stilladsering er at lave øvelser, hvor strukturer gør det nemmere for eleverne at opfylde genrekrav. Ved at besvare disse strukturerede (stilladserede) øvelser trænes elevens genrebevidsthed. Disse strukturer opløses derefter gradvist indtil eleven selvstændigt besidder genren.

Her findes øvelser til træning af hvert af de spørgeord der indgår i den individuelle 2. del af den skriftlige eksamen: Undersøgelse. Sammenligning. Diskussion. Notat. Materialet er udarbejdet i forbindelse med et udviklingsprojekt i FALS-regi om ny skriftlighed 2010. Til samme udviklingsprojekt har Morten Thorndal lavet lignede øvelser til de spørgeord, der indgår i den skriftlige eksamens 1. del.

GenrebevidsthedFor hvert af spørgeordene til den skriftlige eksamen i samfundsfag forventes en bestemt fremgangsmåde i besvarelsen. Dette kaldes genre. Med genrebevidsthed menes, at eleven er bevidst om de krav til fremgangsmåde, der kræves til det enkelte spørgeord. Fremgangsmåden i besvarelsen er af stor betydning for karakteren til den skriftlige eksamen. Kravene til genren formuleres af fagkonsulenten i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier”, og indgår desuden i det retteark, der udarbejdes til censorerne til den skriftlige eksamen.

For at styrke genrebevidstheden hos eleverne bør spørgeordene inddrages i den daglige undervisning. En lektion kan f.eks. tage udgangspunkt i at besvare spørgsmålet ”Diskuter årsagerne til USA’s invasion af Irak”. Foruden det faglige indhold indgår i en sådan lektion også ”Hvordan svare man på et diskussionsspørgsmål?”, hvilket dermed styrker elevernes genrebevidsthed. I den daglige undervisning er det nødvendigt at foretage en forsimpling af genrekravene til det enkelte spørgeord, f.eks. kan genrekravene til diskussioner forsimples til ”At diskutere handler om at se sagen fra flere sider”. Denne forsimpling gør at eleverne har et genrekarakteristika, de kan huske genren på. Forsimplingerne beskrives for hver af de enkelte spørgeord senere.

Mange elever er ikke klar over, at der findes et endeligt antal bestemte spørgeord - De tror, at det bare handler om hvad opgavekommisionen finder på det år. Er de ikke klar over at der findes et endeligt antal spørgeord, så får de ikke forståelsen af, at der er bestemte skrivekrav, men har i stedet den forforståelse af skrivning som mange elever kommer til gymnasiet med – at skrive er bare noget man gør, dvs. det er en udefinerbar kunstform. Dermed bør man ikke inddrage andre typer af opgaver/spørgeord end dem der findes til eksamen. Der er ni forskellige spørgeord, hvilket for eleverne er uoverskueligt nok (Desuden anvendes redegørelse i samfundsfag til den mundtlige eksamen og til SRP), man bør derfor som hovedregel bruge eksamens spørgeord, når man laver skriftlige opgaver i undervisningen.

Dette behøves dog ikke begrænse kreativiteten. De fleste typer af opgaver kan omformuleres til at bygge på spørgeordene til den skriftlige eksamen. Det kræver blot at man som lærer identificerer, hvilket taksonomisk niveau, der ligger til grund for opgaven. F.eks. kan ”Skriv en anmeldelse af TV-programmet Horisont fra den 12. marts 2009” omskrives til ”Sammenlign de synspunkter om globalisering, der kommer til udtryk i TV-programmet Horisont fra 12. marts 2009”, og ”Afslut timen med at skrive hvad du har lært i dag” kan omskrive til ”Afslut timen med at skrive en opsummering til – Diskuter årsagerne til USA’s invasion af Irak”. Dermed bliver eleverne i højere grad bevidst om kravene til de enkelte spørgeord.

4

StilladseringStilladsering (På engelsk scaffolding), dvs. at bygge en struktur (et stillads) inden for hvilken en elev løser en opgave. Det er strukturen, der gør det muligt for eleven at løse opgaven. Gennem det at løse opgaven bliver det et internaliseret redskab hos eleven, og eleven opnår dermed en genrebevidsthed.

“If the child is enabled to advance by being under the tutelage of an adult or a more competent peer, then the tutor or the aiding peer serves the learner as a vicarious form of consciousness and control. When the child achieves that conscious control over a new function or conceptual system, it is then that he is able to use it as a tool. Up to that point, the tutor in effect performs the critical function of "scaffolding" the learning task to make it possible for the child, in Vygotsky's word, to internalize external knowledge and convert it into a tool for conscious control.”

(Wertsch , James V. (red.): Culture, communication, and cognition: Vygotskian perspectives, Cambridge University Press (1985), s. 24-25.)

Stilladsering kommer fra den engelsksprogede undervisningsverden. Specielt Den Australske Skole arbejder med denne tankegang. Stilladsering kræver tydelige kvalitetskriterier, der gør det klart for eleven hvad der forventes. Til dette kan hæftet ”Elevhandouts” anvendes. Her præsenteres kvalitetskriterierne i forsimplet form til eleverne. At arbejde med stilladsering er blevet nemmere, som fagkonsulenterne over årene har udarbejdet mere konkrete kvalitetskriterier. Her står vores fag stærkere end flere andre fag.

De nedenstående øvelser er tænkt som den indledende træning, og er specielt anvendelig til de elever der har svært ved at knække genrekoden. Stilladsering er en rigid fremgangsmåde, og skal dermed anvendes med forsigtighed. Når du mener, at eleven besidder en genrebevidsthed, skal de faste strukturer opløses. For den stærke elev kan forsimplingen desuden virke hæmmende. Når eleven besidder genrebevidsthed skal fokus skifte til det samfundsfaglige indhold og studiekompetencerne.

Struktur for øvelsesarkeneFor hvert spørgeord findes følgende øvelser:

o Grundlæggende træningo Traditionel træningo Afsluttende træningo Træning med høj grad af stilladseringo Ledesætningero Tænkeskrivningstræningo Træning af delelementer

Rygraden i øvelserne er ”Den grundlæggende træning”, ”Den traditionelle træning” og ”Den afsluttende træning”, hvor der foretages en gradvis opløsning af stilladseringen.Øvelserne ”Høj grad af stilladsering” og ”Ledesætninger” forsøger med to forskellige former for stilladsering at træne elever, der har svært ved genren, mens øvelsen ”Tænkeskrivning” er en screening, der tester om det er det faglige stof eller genrekravene, der volder eleven problemer. ”Træning af delelementer” træner forskellige enkelte dele af genren.

Anlægges denne tankegang for øvelserne, skabes der en progression, og anvendes forskellige øvelser til forskellige elever, skabes der differentiering.

5

Progression i genrebevidsthedForståelsen i taksonomi i samfundsfag tager udgangspunkt i Bloom, og grundelementerne i den Bloom’ske taksonomi er redegørelse, påvisning og diskussion. Træningen af genrebevidsthed kan derfor i begyndelsen med fordel alene beror på disse tre genre, for at give eleverne et overblik og et skelet til forståelse af de forskellige genrer.

Første simple skridt i genrebevidstheden hos eleven, er forståelsen for, at der findes forskellige spørgeord. Dette trænes ved at lade eleven arbejde med besvarelsen af spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer. Stil opgaver hvor eleverne umiddelbart i forlængelse af hinanden skal besvare spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer f.eks. et undersøgende og et diskuterende spørgsmål. Dermed får eleverne en klar forståelse for, at spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer kræver forskellige fremgangsmåder i besvarelsen (Se øvelserne ”Genrebevidsthed og progression).

Denne læringstankegang bygger på en forståelse af, at læring er en vekselvirkning mellem del og helhed. Eleverne bliver allerede fra start af sat over for opgaver på forskellige taksonomiske niveauer (se f.eks. første øvelse i øvelserne ”Genrebevidsthed og progression”), da det kun er i en dikotomi til andre genrer, at den enkelte genres kendetegn bliver tydelige. Ved at sidde med både en undersøgelse og en diskussion samtidig, træder forskellene mellem de to genrer frem, og det bliver nemmere for eleven at forstå fremgangsmåden for skrivningen af den enkelte genre. At tage udgangspunkt i helheden styrker dermed genrebevidstheden.

Når eleverne har de grundlæggende genrer (redegørelse, undersøgelse og diskussion) på plads, inddrages de andre genrer. For et A-niveau samfundsfagshold kan de resterende genrer fint holdes ude af undervisningen frem til midtvejs i 2.G. Derefter kan de resterende genrer inddrages. Her er det relevant at skelne mellem de ”store” og de ”små” spørgeord, hvor de store spørgeord er de spørgeord der anvendes i anden del af eksamenssættene og de små spørgeord er de spørgeord, der anvendes i de mindre delopgaver i første halvdel af eksamenssættet. At træne de store spørgeord kræver mere tid og flere opgaver end de små spørgeord, og de store spørgeord trækker i højere grad på Blooms taksonomi, og kan derfor med fordel trænes med udgangspunkt i de allerede tillærte genrer.

6

For de små spørgeord er det ikke nødvendigvis muligt at nå at en gentagende træning af dem alle, og det er derfor nødvendigt at beror elevernes kunnen af disse spørgeord på en instrumentel fremgangsmåde. Eleverne skal vide at der er forskellige små spørgeord, og de skal tillærer sig, at når de møder nye spørgeord, så skal de opsøge en beskrivelse (f.eks. hæftet ”Elevhandouts”) af hvordan dette spørgeord forventes besvaret.

For at holde styr på hvilke genre den enkelte elev besidder, samt hvilke øvelser der er anvendt til den enkelte elev, anbefales at anvende et oversigtsark. Arket kan med fordel oprettes i Excel, hvilket giver et nemmere overblik, når der er kommet mange kommentarer i hvert felt. I feltet ”Besidder eleven genren?”, beskrives i hvilket opgavesæt eleven lavede en god besvarelse, så læren kan bede eleven vende tilbage og kigge på den opgave, hvis eleven senere skulle glemme genren.

Figur – Oversigt over den enkelte elevs genrebevidsthed:

Undersøge Sammenligne Diskussion NotatElevens navn:

Besidder eleven genren?

Øvelser anvendt til træning af genren:







Elev 1:Elev 2:Elev 3:Osv...

7

Genrebevidsthed og taksonomiØvelser til træning af genrebevidsthed og taksonomi

Øvelsesforklaring.Disse øvelser søger at give eleven en bevidsthed om at der eksisterer forskellige genre og at fremgangsmåden for besvarelsen er forskellig for de forskellige genrer. Da disse øvelsers sigte dermed alene er, at give eleverne bevidsthed om, at der er forskellige genre, tænkes de anvendt i den helt indledende træning af genrebevidsthed.

8

Øvelse – Taksonomi- og genrebevidsthed:

Formål:Formålet med denne øvelse er at træne eleverne i taksonomi.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse sigter mod en helt indledende træning af genrebevidsthed, hvor eleverne dels skal opnå en bevidsthed om, at der findes forskellige genre, og dels at der er konkrete forventninger til fremgangsmåden knyttet til hver genre.Eleverne får udleveret et handout med korte beskrivelser af hvert af de taksonomiske niveauer, samt et handout med tre eksempler på opgavebesvarelser. Elevernes opgave består i at identificere, hvilket taksonomisk niveau besvarelserne er på.Bevidstheden om det enkelte taksonomiske niveau trænes i denne opgave ikke uafhængigt af de andre taksonomiske niveauer, men derimod i en helhed med hele det taksonomiske kontinuum. Den grundlæggende tanke med øvelsen er at elevernes genrebevidsthed styrkes igennem en dikotomi, at det enkelte taksonomiske niveaus særkende, og bevidstheden om at forskellige taksonomiske niveauer kræver forskellige besvarelse, bliver tydeliggjort i modsætningen med de andre taksonomiske niveauer.

9

Handout 1 - Taksonomi- og genrebevidsthed:

Opgave A - Identifikation:Nedenfor finder i tre besvarelser på de tre forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse og diskussion). Identificer hvilket taksonomisk niveau de tre eksempler er på.Opgave B – Hvad gør den gode besvarelse:På handoutet ”Taksonomi i samfundsfag”, står der beskrevet hvad man skal gøre for at lave en god besvarelse for hvert af de forskellige taksonomiske niveauer.Undersøg hvordan hvert eksempel opfylder kravene til ”den gode besvarelse”.

10

Eksempel 1:

Årsager til USA’s invasion af Irak.

USA invaderede i 2003 Irak, hvor de militære kampe stadig udkæmpes til dags dato. Richard Perle, der er den amerikanske præsident Georg Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver, forklarer i interviewet ”Europa er fortabt”, at USA gik ind i Irak for at beskytte landet, idet ”risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor” (med ”ham” menes der Saddam Hussein), idet der herskede en udbredt mistanke om, at Irak besad uanede mængder masseødelæggelsesvåben. Med det beretter Perle officielt, at invasionen var et sikkerhedspolitisk udspil, hvilket tydeligt hviler i egeninteresser. Perles første argument for en krig i Irak er derfor af realistisk karakter.

Et andet argument der er fremført som årsag til invasionen er at fjerne Saddam Hussein som diktator, og mulighed for etablering af human regering i Irak, altså af hensyn til det Irakiske folk. Dette argument er modsat der første af idealistisk karakter, idet invasionen her bygger på idealer om menneskerettigheder og folkets selvbestemmelse.

Disse to forklaringer er forskellige fordi de tager udgangspunkt i hver sin teori for international politik, hvor realismen mener nationer er styret af hensynet til egeninteresser, mens idealismen også mener at ideer og idealer spiller en rolle.

11

Eksempel 2:

International Monetary Fond er en international organisation med 185 medlemslande. Organisationen har tre beskæftigelsesområder: for det første overvåger organisationen udviklingen i den internationale økonomi og for det andet kommer IMF gerne med politiske forslag til, hvordan en eventuelt forestående krise kan afværges, altså teknisk assistance til styring af økonomien, hvilket over de senere år har ført til at man fra IMF’s side har defineret en række standarder for, hvordan man sikrer økonomien. For det tredje involverer IMF sig også i skrantende økonomier ved at yde lån til disse ofte for at undgå en eskalerende økonomisk krise.

Dette er dog alle funktioner som er kommet på siden organisationens oprettelse i 1944. Dengang var målet sørge for en vis valutastabilitet, da man var af den overbevisning at det var sundest for økonomien. Devalueringsvåbnet, der hidtil i den internationalehandels historie havde været flittigt brugt, skulle desarmeres.

Magtfordelingen blandt medlemslandene i IMF baserer sig på størrelsen af medlemslandenes investering i organisationen, de har altså stigende indflydelse på IMF’s beslutninger efter, hvor mange penge de har investeret.

IMF har, når organisationen yder økonomisk støtte, ofte flere mål i sigte end blot de rent økonomiske. Eksempelvis har forudsætningen for at flere af de afrikanske ulande kunne optage lån været at de til gengæld skulle implementere en række politiske tiltag (ofte for at komme i overensstemmelse med flere af menneskerettighederne). Således giver IMF organisationen det indtryk at der i det ellers anarkiske internationale system er en enkelt autoritet penge (banken)!

Eksempel 3:

Tabellen viser fordeling af personer, der er svaret ”helt enige”, ”delvist enige”, ”delvis uenig”, ”helt uenige” eller ”ved ikke” til udsagnet om at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis ikke der var jobs til alle. De adspurgte personer er inddelt i forskellige grupper efter etnisk baggrund; Tyrkiet indvandrer, Tyrkiet efterkommer, Pakistan indvandrer, Pakistan efterkommer og etniske dansker.

Det er tydeligt at se, at der er store forskelle på holdning til spørgsmålet i blandt de forskellige etniske grupper. Tyrkiske indvandrere præget af stor spredning, 31% er ”helt enige”, mens 19% er ”helt uenige” i udsagnet. Til forskel er 98% af danskerne ”helt uenige”. Desuden kan man af tabellen se, at gruppen af indvandrere mere ligner danskerne i deres holdning til spørgsmålet end de ligner gruppen af indvandrere.

Dette skyldes formentlig kulturelle forskelle, som har indflydelse på individernes opfattelse af kønsrollerne og ligestilling. At andelen af etniske danskere, der er ”helt uenige”, ligger på hele 94% skyldes vores kultur og ligestilling af kønnene. Denne opfattelse deles ikke i lige så høj grad af de fire øvrige grupper, hvilket kan ses ud fra tallene i tabellen. Som nævnt overfor er der en betydelig forskel i holdningen blandt de to etniske grupper fra henholdsvis Tyrkiet og Pakistan, denne difference skyldes formentlig forskel i kultur, tradition og ikke mindst religion. Desuden kan man af forskellen i holdning til ligestilling mellem gruppen indvandrere og efterkommere af indvandrere se, at efterkommerne af indvandrere påvirkes af den danske kultur, så de i højere grad kommer til at ligne danskerne i deres holdninger.

Handout 2 – Taksonomi- og genrebevidsthed:Taksonomi betyder klassificering; opstilling og navngivning af de enkelte enheder i et system. Ordet kommer fra biologien hvor det betegner klassificeringen af dyr i forskellige racer, underracer og dyre-familier. Inden for formidling anvendes taksonomi til, at betegne de forskellige formidlingsniveauer, der indgår i forskellige opgaver - Får du et redegørelsesspørgsmål skal det besvares anderledes end hvis du før et diskussionsspørgsmål.

De tre overordnede taksonomiske niveauer:Taksonomi i opgaver kan opstilles i hele ni niveauer, men inddeles oftest i tre overordnede niveauer. Disse tre niveauer er redegørelses-, undersøgelses- og diskussionsniveau. En problemformulering skal helst indeholde alle tre niveauer. For opgaver der på forhånd er formuleret, skal du være opmærksom på, at du besvare dem på det taksonomiske niveau du bliver bedt om, dvs. at du diskuterer, når du bliver stillet spørgsmålet ”Diskuter årsager til USA’s invasion af Irak.”

Redegørelsesniveau:En redegørelse er en præsentation af det stof, der er relevant for de efterfølgende taksonomiske niveauer.En god redegørelse gengiver fagligt stof rigtigt og præcist.

Undersøgelsesniveau:Kaldes også for analyse. En undersøgelse går skridtet videre end redegørelsen, i det den ikke blot præsenterer det væsentlige, men også finder sammenhænge i emnet. Du skal altså påvise sammenhænge, inddrage relevante teorier og nuancere undersøgelsens resultat. F.eks. kan et undersøgelsesspørgsmål lyde ”Undersøg danskernes holdning til EU i tabel Q”. Her er det altså op til dig at finde ud af hvad tabellen siger om danskernes holdning til EU, og at forklare hvorfor holdningen er som den er.En god undersøgelse kommer ned i bilaget (tekst, figur el.lign.) og uddrager de mest centrale ting. Derefter bruger den faglig viden til at fortolke bilaget, dvs. ”Hvorfor siger bilaget som det siger?”.

Diskussionsniveau:Kan være enten en diskussion eller en vurdering. I en diskussion foretager man en afvejning af argumenters holdbarhed og relevans, argumenter der er fremkommet i opgavens foregående dele. Diskussionen skal være alsidig og saglig. En vurdering er en selvstændig stillingtagen til en problemstilling eller en påstand, ud fra en afvejning af de argumenter/resultater der er fremkommet. Vurderingen skal være nuanceret. Både en diskussion og en vurdering handler altså om at se sagen fra flere sider, og der vil oftest være flere rigtige svar.En god diskussion ser sagen fra flere sider og kommer med argumenter både for og imod. Afslutningsvis gives en konklusion med udgangspunkt i argumenterne for og imod.

12

Øvelse - Taksonomi- og genrebevidsthed II.

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at forskellige spørgeord kræver forskellige fremgangsmåder i besvarelsen.Desuden træner opgaven eleverne i kriminalitetsteorierne.

Didaktiske overvejelser:Ligesom øvelse 1 sigter denne øvelse mod en træning af genrebevidsthed, hvor eleverne dels skal opnå en bevidsthed om, at der findes forskellige genre, og dels at der er konkrete forventninger til fremgangsmåden knyttet til hver genre (Her redegørelse og diskussion).Hovedformålet med denne øvelse er dog at træne eleven i at diskutere og øvelsen indeholder en meget høj grad af stilladsering, dvs. der er opstillet strukturer, der skal støtte eleverne til en korrekt fremgangsmåde. Dette opnås dels ved at redegørelsesdelen af øvelsen indgår stort set direkte i diskussionen, sådan at redegørelsen bliver en del af stilladseringen af diskussionen, og dels ved at første del af diskussionen og de vigtigste emnesætninger i den efterfølgende diskussion er skrevet på forhånd. I eleven skal altså kun skrive dele af diskussionen inden for en på forhånd givet struktur.

13

Handout 1 – Taksonomi- og genrebevidsthed II:

Opgave A:Redegør for kultur-, motivations- og kontrolteoriernes forklaring af hvorfor kriminelle begår kriminalitet. (Ungdomssociologi s. 147-151, 2. udgave 2001.)

Opgave B:Læs bilaget ”Jeg var sammen med nogle dårlige gutter”.Diskuter med udgangspunkt i bilaget, hvorfor unge kommer ud i kriminalitet.Det første afsnit i diskussionen er skrevet færdigt. Det er op til dig at skrive resten af diskussionen færdig. En diskussion handler om at se sagen fra flere sider. Det første færdigskrevne afsnit ser sagen fra kulturteoriens udgangspunkt. De efterfølgende afsnit skal se sagen fra motivationsteoriens udgangspunkt og kontrolteoriens udgangspunkt. Afslut diskussionen med en konklusion, der svare på opgavespørgsmålet, og opsummerer hvordan de tre teorier ser forskelligt på hvorfor unge kommer ud i kriminalitet.

Opgave C:Hvordan adskiller fremgangsmåden for en besvarelse på henholdsvis det redegørende og det diskuterende taksonomiske niveau?

14

Handout 2 - Taksonomi- og genrebevidsthed II:

”Jeg var sammen med nogle dårlige gutter”Politiken d. 21. juni 2009, 4. sektion, s. 4.W. blev smidt ud af skolen som 13-årig. Han tilhørte et slæng på 30-40 unge, der sloges, stjal biler mv. »Hvis man ikke har noget at lave, så finder man jo på noget«, siger W.

Hans sagsbehandler mente, at skulle væk hjemmefra, fordi det »var nogle dårlige gutter, han var sammen med«. Han kendte M., som var anbragt på Den Flyvende Hollænder, så han var ikke ked af det, da han blev sendt samme sted hen.

»Min ven syntes, det var et godt sted. Pædagogerne var ikke skrappe, men flinke. Og så satte de grænser, fortalte han. Og det er det bedste, der er sket for mig. Det havde jeg ikke prøvet før«.

W. kommer meget hjemme hos sin mor og også i den gamle klub. Men holder sig på måtten.

»Men jeg havde nok lavet ballade stadigvæk, hvis jeg ikke var kommet her. Vi kedede os jo«.

W. er afvæbnende på spørgsmålet, om han fortryder, hvad han har lavet: »Jeg kigger ikke tilbage, men kun frem. Det er slut med biltyverier, og jeg vil gerne ud i en rigtig skole snart. Jeg vil gerne være politimand og holde orden på de andre. Jeg har jo selv prøvet det og kan sige til gutterne, at ' det vist ikke er særlig smart, det der'.

Han taler om dagene på Hollænderen som »stille og rolige«: »Der er frihed, vi er ikke spærret inde. Men der er krav, og det er rimeligt. Det er faktisk at vise os respekt. I modsætning til livet på den lukkede. Jeg kender nogen dér, og de har det ikke godt. De er spærret inde, og det bliver man ikke bedre af«.

15

Handout 3 - Taksonomi- og genrebevidsthed II:

Diskuter med udgangspunkt i bilaget, hvorfor unge kommer ud i kriminalitet.Indledning: Der er forskellige teoretiske forklaringer af hvorfor unge begår kriminalitet. De tre

teorier: Kulturteorien, kontrolteorien og motivationsteorien giver hver sin forklaring.1. Del:Med udgangspunkt i kulturteorien

I artiklen ”Jeg var sammen med nogle dårlige gutter” beskriver W, hvordan han gik i et slæng af unge, der begik kriminalitet, mens han efter at være kommet på anbringelsen ”Den flyvende hollænder”, bliver mødt med bestemte krav og grænser, og er kommet ud af kriminalitet. Kulturteorien forklarer hvordan det er omgivelsernes kultur (normer og værdier), der påvirker den unge. Når W har gået i et slæng af unge hvor det er sejt at begå kriminalitet, bliver W påvirket af gruppens normer. Kulturteorien forklarer dette med, at grupper der er marginaliserede i forhold til resten af samfundet og som ikke får anerkendelse fra det resterende samfund, opstiller egne værdier for hvad der giver respekt og status. Når man af samfundet bliver opfattet som ”Taber”, finder man andre værdier at måles på, gerne i opposition til samfundet. Et sådan slæng af unge som W gik i, begynder derfor at begå kriminalitet i protest mod samfundet, der ikke giver dem anerkendelse, og fordi det giver respekt og anerkendelse inden for slænget at begå kriminalitet.

2. Del:Færdiggør resten af 2. del med udgangspunkt kontrolteorien. Husk du skal bruge eksempler fra bilaget.

Tager man derimod udgangspunkt i kontrolteorien, så forklarer den kriminalitet med…

3. Del:Færdiggør resten af 3. del med udgangspunkt kontrolteorien. Husk du skal bruge eksempler fra bilaget.

Ser man på motivationsteorien forklarer den modsat kulturteorien og kontrolteorien med…

Konklusion: De tre teorier kulturteorien, kontrolteorien og motivationsteorien giver altså hver sin forklaring af hvorfor unge begår kriminalitet. Hvor kulturteorien forklarer kriminalitet med omgivelsernes kulturelle påvirkning, så forklarer kontrolteorien kriminalitet med manglende kontrol og motivationsteorien forklarer kriminalitet med ønsket om at opnå bestemte goder. For at kunne afgøre denne diskussion er der brug for statistiske undersøgelser af de bagved liggende årsager til

16

At undersøgeØvelser til træning af spørgeordet ”undersøg”

”Opgavetyper og kvalitetskriterier”I ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” giver fagkonsulenten en forklaring af hvad det vil sige at undersøge, altså hvilken fremgangsmåde der forventes for besvarelsen. ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” er rettet mod lærerne. I materialet til eleverne findes en tilsvarende forsimplet forklaring til eleverne.

17

”Undersøg anvendes i den skriftlige studentereksamen som første spørgsmål i den valgfrie del, og er dermed indgangen til den valgfrie dels problemstilling. Undersøgelsen vil typisk tage udgangspunkt i et statistisk materiale eller et krav om at efterprøve et tekstuddrags påstand eller synspunkt vha. et statistisk materiale.

Der er således krav om en fokuseret faglig besvarelse med dokumentation for en udvikling eller en faglig sammenhæng.

Det er et krav, at besvarelsen forholder sig fokuseret til opgaveformuleringen. Da der ofte er tale om opgaver med et tilhørende statistisk materiale er det fortrinsvis en prøve i faglige færdigheder. Der skal således vises evne til at bearbejde et materiale fokuseret og fagligt. Faglig viden vil her være en hjælp til at disponere besvarelsen og den faglige viden vil fremstå indirekte i behandlingen og disponeringen af besvarelsen. En undersøgelse indeholder sjældent en anvendelse af teorier, men ofte en anvendelse af metode og begreber.

Bearbejdelsen af det statistiske materiale skal gennemføres så der vises overblik og forståelse for sammenhænge i det udleverede statistiske materiale. Det sker typisk ved at sammenholde de oplysninger man får i materialet. Desuden er der i undersøgelsen et eksplicit dokumentationskrav dvs. materialet skal ikke bevidstløs refereres, men udvælges til dokumentation med blik for fokus i opgaveformuleringen.

Undersøgelsen skal rumme en sammenfatning, der besvarer det stillede spørgsmål i opgaveformuleringen, og som viser evne til at udlede det centrale i materialet.

Der er to afgørende kvalitetskriterier:

At opgavebesvarelsen når frem til et egentligt svar – ”danskernes forhold til arbejde er karakteriseret af følgende hovedtræk:...”

At udnyttelsen af materialet er styret af faglig viden om forskellige oplysningers relevans og at nedslagene i materialet sker præcist i forhold til sammenfatningerne.”

Dissekering af ”At undersøge”Det centrale i forhold til genrebevidsthed for undersøgelsesspørgsmål er ”bearbejde et materiale fokuseret og fagligt”. Undersøgelsesopgaver indeholder altid en række bilag, der skal bearbejdes. Hvor bilagene til undersøgelsesopgaver tidligere kunne bestå af artikler, så ser det ud til at opgavekommisionen er gået væk fra dette, så undersøgelsesopgaver nu altid vil indeholde statistisk materiale. Det vil være en række tabeller og figurer (typisk fem stk.), men kan alternativt et tekstuddrag med en påstand samt statistisk materiale.For at skabe en progression i træningen af genrebevidsthed er den nødvendigt at foretage en forsimpling. Den indledende introduktion til undersøgelser, kan tage udgangspunkt i at undersøgelser handler om at ”Finde ud af noget”. Dermed bliver at undersøge afgørende forskelligt fra de andre spørgeord, hvilket styrker elevens genrebevidsthed. ”At finde ud af noget” bliver dermed denne genrens særkende, dvs. genrens særkende til forskel fra de andre genre og dermed det eleven husker genren på.

De sidste par år, har der fra fagkonsulentens side og i forbindelse med rettevejledningen til censorerne til sommereksamen 2010, været lagt ekstra vægt på at eleverne i formidlingen/skrivningen anlægger det der kaldes en undersøgende tilgang. Med en undersøgende tilgang menes, at eleven tager udgangspunkt i problemstillingen, at eleven behandler bilagene med udgangspunkt i problemstillingen og dermed skriver på tværs af bilagene. Dette står i modsætning til fremgangsmåden, hvor eleven behandler bilagene en ad gangen – en fremgangsmåde der ifølge rettevejledningen sommer 2010, kun kan give en middelkarakter. Dette understreges af kvalitetskriteriet om at eleven skal vise ”forståelse for sammenhænge i det statistiske materiale.” For dette ”at skrive på tværs af bilagene”, kan man trække paralleller til sammenligningen, når denne genre trænes.

Ved siden af disse genrekarakteristika for undersøgelse er der faglige krav om at: Inddrag relevant faglig viden. Fokus på opgavespørgsmålet. Fyldestgørende besvarelse. Viser overblik. Forståelse for sammenhænge i det statistiske materiale. Dokumentation ved at inddrage taleksempler.

Som for alle de store spørgeord skal undersøgelser afsluttes af en konklusion, i dette tilfælde en sammenfatning, der besvare opgavespørgsmålet.

De elever der bliver sikre i denne genre, kan man give lov til at bløde op for den rigide/forsimplede genrebevidsthed, det er dog afgørende at eleven holder fast i at tage udgangspunkt i problemstillingen og skrive på tværs af bilagene.

ØvelsesforklaringFor det at undersøge er her en række øvelser, der søger at træne elevernes genrebevidsthed: Grundlæggende træning Traditionel træning Afsluttende træning Høj grad af stilladsering Ledesætninger Tænkeskrivning Træning af delelementerRygraden i disse øvelser er ”Den grundlæggende træning”, ”Den traditionelle træning” og ”Den afsluttende træning”. Den første øvelse ”Grundlæggende træning”, tager udgangspunkt i det centrale delelement i det at kunne undersøge. I den traditionelle træning og den afsluttende træning opløses de faste rammer for besvarelsen, og der er dermed en progression i elevernes selvstændighed, dvs. eleverne skal for disse i stigende grad selv besidde det at undersøge.

18

Øvelsen til den grundlæggende træning anlægger en fremgangsmåde, der via stilladsering ”tvinger” eleven ind i en undersøgende tilgang. Det afgørende spring i læring af genren ”At undersøge”, er at få eleven til selv at anlægge en undersøgende tilgang. Dette spring bliver taget imellem de to øvelser grundlæggende træning og traditionel træning, og disse to øvelser bør derfor laves umiddelbart i forlængelse af hinanden.Derefter følger en række øvelser, der anlægger forskellige perspektiver på det at træne undersøgelse. Øvelsen med ”høj grad af stilladsering” og øvelsen med ”ledesætninger” er tænkt til de elever, der har svært ved at knække fagets diskurs. Øvelsen ”Træning af delelementer”, tager fat i træningen af forskellige delelementer af det at undersøge. ”Tænkeskrivningen” adskiller sig fra de andre øvelser, ved ikke at have genrebevidsthed som fokus. Tænkeskrivningen er derimod fokuseret på at eleverne afdækker/træner det faglige stof, og tænkeskrivningen kan bruges som en øvelse der leder op til de andre øvelser.

Disse undersøgelsesøvelser tager udgangspunkt i Delopgave A fra eksamenssættet ”Integration” mandag d. 31. maj 2010. Til de øvelser, hvor det har været relevant med et andet opgavespørgsmål og andre bilag, for at der ikke er for stort overlap mellem de forskellige opgaver, er opgaverne stadig inden for emnet integration. Tankegangen bag disse opgaver kan dog omformes til andre faglige emner. En stor del af arbejde i at omforme til andre faglige emner ligger i at finde eksempler på besvarelser. Her er det en nem genvej, at bruge gamle elevbesvarelser.

19

Undersøgelsesøvelse: (Grundlæggende træning)

Formål:Denne opgave søger at give eleverne en bevidsthed om genren ”At undersøge”.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse er tænkt som den helt grundlæggende træning af genren undersøgelse, evt. første gang eleverne støder på det at skulle undersøge.Øvelsen tager fat i det helt centrale element i genren undersøgelse; det at finde ud af noget. De andre elementer og nuancering af genren tilsidesættes i denne øvelse.I denne øvelse er valgt en undersøgelsesopgave, hvor eleven tvinges ind i en undersøgende tilgang, da det kun er ved at undersøge sammenhænge i det statistiske materiale, at eleven kan give en fyldestgørende besvarelse af opgavespørgsmålet. I første opgave sættes eleven til at behandle tabellerne på tværs. Derefter læser eleven et eksempel på en besvarelse og skal identificere den undersøgende tilgang.Denne øvelse træner ”kun” elevernes genrebevidsthed, specifikt det at elever ikke må behandle tabellerne en ad gangen, men i stedet skal anlægge en undersøgende tilgang. Det er oplagt i forlængelse af denne øvelse, at sætte eleverne til selv at skrive en undersøgelse. Dette kan evt. gøres den traditionelle undersøgelsesøvelse.

20

Handout 1 – Grundlæggende træning:Opgave:Undersøg i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2.Bilag A1: Kriterier og vellykket integration.Regeringens Tænketank om udfordringer for integrationesindsatsen i Danmark. 2001. Uddrag.

Danskkundskaber og uddannelse: Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddannelsesniveau som danskere.Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførelser fra staten og kommunerne.Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge – det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen.Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark, herunder overholdelse af landets love.

Forklaring:I denne undersøgelsesopgave står der i bilag A1 en række kriterier for vellykket integration. Du skal undersøge i hvor høj grad disse kriterier er opfyldt i tabellerne.Når du laver en undersøgelse er det vigtigt, at du ikke behandler tabellerne en ad gangen. Du skal i stedet tage udgangspunkt i spørgsmålet og inddrage tabellerne som det er relevant. I denne opgave er spørgsmålet i hvor høj grad kriterierne er opfyldt, og du skal dermed tage udgangspunkt i kriterierne – ikke i de enkelte bilag.Start med at udfylde nedenstående oversigt:Kriterierne: Hvilke tabeller kan anvendes til at besvare i hvor høj grad de enkelte

kriterier er opfyldt? Og hvordan?Danskkundskaber og uddannelse: Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddannelsesniveau som danskere.Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførelser fra staten og kommunerne.Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge – det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen.Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark, herunder overholdelse af landets love.

21

Til flere af kriterierne skal du kunne bruge flere tabeller.Opsummer derefter i hvor høj grad de enkelte kriterier er opfyldt.

Handout 2 – Grundlæggende træning:Kort sagt handler det at undersøge om at finde ud af noget. Det er vigtigt, når du skriver besvarelsen på din undersøgelse, at du ikke behandler bilagene en ad gangen, men i stedet tager udgangspunkt i spørgsmålet.Læs nedenstående forklaring og eksempel på en undersøgelse. Hvordan skriver man en god undersøgelse? Hvordan er kravene til en god undersøgelse opfyldt i eksemplet?

Ekse

mpe

l: U

nder

søg,

i hv

or h

øj g

rad

krite

riern

e fo

r vel

lykk

et

inte

grati

on(b

ilag

A1) e

r opf

yldt

iføl

ge m

ater

iale

t i b

ilag

A2.

Tabe

llern

e i b

ilag

A2

er fr

a tre

fors

kelli

ge st

atis

tiske

und

ersø

gels

er, o

g gi

ver

indb

lik i

fors

kelli

ge a

spek

ter a

f int

egra

tione

n i D

anm

ark.

Bila

g A

1 er

fire

kr

iterie

r for

vel

lykk

et in

tegr

atio

n op

still

et a

f reg

erin

gens

tænk

etan

k om

ud

ford

ringe

r for

inte

grat

ions

inds

atse

n i D

anm

ark

fra

2001

. For

hve

rt af

di

sse

krite

rier a

nven

des t

abel

lern

e fr

a A

2 til

at b

esva

re i

hvor

høj

gra

d kr

iterie

rne

er o

pfyl

dt.

For k

riter

iet o

m D

ansk

kund

skab

er o

g ud

dann

else

vis

er ta

bel 1

en

gene

rel

stig

ning

i ud

dann

else

sfre

kven

sen

blan

dt ik

ke-v

estli

ge in

dvan

drer

e, is

ær

blan

dt k

vind

erne

fra

5% ti

l 23%

, men

vis

er o

gså,

at i

kke-

vest

lige

indv

andr

ere

ligge

r und

er d

ansk

ere

i udd

anne

lses

frek

vens

en.

For k

riter

iet o

m F

orsø

rgel

se v

iser

tabe

l 2 a

t ikk

e-ve

stlig

e in

dvan

drer

e ik

ke i

sam

me

grad

som

dan

sker

e er

selv

fors

øgen

de, m

en e

fterk

omm

ere

nærm

er si

g da

nske

rnes

selv

fors

ørge

lses

grad

. Des

uden

vis

er ta

belle

n at

jo y

ngre

in

dvan

drer

e og

efte

rkom

mer

ne e

r jo

stør

re g

rad

af se

lvfo

rsør

gels

e.Fo

r krit

erie

t om

kon

takt

mel

lem

udl

ænd

inge

og

dans

kere

så v

iser

tabe

l 4, a

t de

r er e

t mar

kant

fald

i at

hen

te æ

gtef

ælle

r i u

dlan

det f

or m

ænd

fra

68 ti

l 40

% o

g fo

r kvi

nder

fra

52 ti

l 23%

fra

2001

til 2

007.

Des

uden

vis

er ta

bel 4

at

der e

r en

mar

kant

køn

sfor

skel

, hvo

r kvi

nder

ne i

lang

t høj

ere

grad

væ

lger

at

gifte

sig

med

dan

sker

e. T

abel

1 v

iser

en

stig

ende

udd

anne

lses

frek

vens

og

tabe

l 2 v

iser

en

stig

ende

erh

verv

sfre

kven

s, hv

ilket

beg

ge v

idne

r om

en

stig

ende

kon

takt

til d

ansk

ere.

For k

riter

iet o

m v

ærd

ier o

g no

rmer

vis

er ta

bel 3

en

over

repr

æse

ntat

ion

af

man

dlig

e in

dvan

drer

e og

efte

rkom

mer

e fr

a ik

ke-v

estli

ge la

nde

i kr

imin

alite

tsin

deks

et. D

erim

od v

iser

tabe

l 5 e

ns h

oldn

ing

mel

lem

in

dvan

drer

e og

dan

sker

e til

3 a

f 4 v

ærd

ispø

rgsm

ål, m

ens i

ndva

ndre

rne

i hø

jere

gra

d en

d da

nske

rne

men

er, a

t det

er y

dmyg

ende

at m

odta

ge p

enge

m

an ik

ke h

ar a

rbej

det f

or.

Man

ser g

ener

elt e

n po

sitiv

udv

iklin

g væ

k fr

a en

segg

ratio

n m

od e

n in

tegr

atio

n. D

ette

kan

skyl

des e

n m

ere

mål

rette

t int

egra

tions

polit

ik sa

mt e

n po

sitiv

øko

nom

isk

udvi

klin

g si

den

1997

, der

gør

det

nem

mer

e at

inte

grer

e in

dvan

drer

e på

arb

ejds

mar

kede

t. D

esud

en k

an d

et h

æng

e sa

mm

en m

ed d

en

stra

mm

e in

dvan

drin

gspo

litik

ført

af V

-K re

gerin

gen,

der

har

ned

brag

t an

talle

t af n

ye in

dvan

drer

e.D

et k

an k

onkl

uder

es a

t spe

ciel

t krit

erie

rne

om se

lvfo

rsør

gels

e og

ov

erho

ldel

se a

f lan

dets

love

ikke

er o

pfyl

dt, a

t alle

udv

iklin

gste

nden

ser i

ta

belm

ater

iale

t går

i re

tnin

gen

af st

ørre

opf

ylde

lse

af k

riter

iern

e, o

g at

for

udda

nnel

sesf

rekv

ens o

g fo

r væ

rdis

pørg

smål

er k

riter

iern

e m

eget

tæt p

å at

væ

re o

pfyl

dt.

At

un

der

søge

For u

nder

søge

lser e

r der

et s

pørg

smål

, der

skal

bes

vare

s. D

et

kan

være

”U

nder

søg

hvad

der

i ta

belle

rne

kan

udle

des o

m

udsig

tern

e fo

r dan

sk ø

kono

mi”

, elle

r ”U

nder

søg

hvad

tabe

llern

e vi

ser o

m li

gesti

lling

bla

ndt i

ndva

ndre

re”.

Der

med

skal

der

ogs

å gi

ves t

ydel

ige

svar

. Til

unde

rsøg

else

sopg

aver

følg

er a

ltid

flere

bi

lag

ente

n fig

urer

elle

r tab

elle

r med

stati

stisk

mat

eria

le.

Det e

r ofte

st n

emm

est a

t beh

andl

e bi

lage

ne e

t ad

gang

en, m

en

en b

edre

frem

gang

småd

e er

at t

age

udga

ngsp

unkt

i op

gave

spør

gsm

ålet

og

indd

rage

bila

gene

som

det

er r

elev

ant.

Und

ersø

g hv

ad d

e en

kelte

tabe

ller v

iser,

og o

m d

er e

r sa

mm

enhæ

nge

på tv

ærs

af b

ilage

ne. U

nder

søge

lser k

ræve

r be

visf

ørel

se/d

okum

enta

tion.

Dvs

. du

skal

vise

, hvo

rdan

du

når

frem

til d

ine

konk

lusio

ner.

Dett

e gø

res v

ed a

t du

i tab

elop

gave

r in

ddra

ger t

alek

sem

pler

.Eft

erfø

lgen

de sk

al d

u fo

rtol

ke h

vad

diss

e ta

l bet

yder

. Bru

g di

n sa

mfu

ndsf

aglig

e vi

den

til a

t sæ

tte

talle

ne in

d i e

n fa

glig

kon

teks

t –

hvor

for v

iser t

abel

lern

e so

m d

e gø

r? H

vord

an sk

al ta

llene

fo

rstå

s?Du

skal

alti

d af

slutt

e m

ed e

n op

sum

mer

ing,

der

bes

vare

r op

gave

spør

gsm

ålet

.O

vers

igt

over

un

der

søge

lser

:

1.

Fork

lar k

ort h

vad

bila

gene

er o

g ha

ndle

r om

2.

Und

ersø

g hv

ad b

ilage

ne v

iser.

Her s

kal d

u in

ddra

ge

tale

ksem

pler

fra

bila

gene

. Skr

iv p

å tv

ærs

af b

ilage

ne i

sted

et

for a

t red

egør

e fo

r bila

gene

en

ad g

ange

n

3.

Fort

olk

hvad

diss

e ta

l bet

yder

4.

Ops

umm

erin

g de

r bes

vare

r opg

aves

pørg

smål

et

22

Undersøgelsesøvelse: (Den traditionelle øvelse)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at undersøge.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse stiller eleverne over for et undersøgelsesspørgsmål og støtter eleven ved at kræve en bestemt fremgangsmåde i arbejdsprocessen.Hovedformålet med denne øvelse er at give eleverne en bevidsthed om at undersøgelser kræver at man anlægger en undersøgende tilgang, dvs. At eleven tager udgangspunkt i opgavespørgsmålet og inddrager bilagene som det er relevant, samt at taleksempler skal inddrages som dokumentation i undersøgelsesopgaver. Denne øvelse anvender andre bilag og et andet opgavespørgsmål end øvelsen med den grundlæggende træning. Emnet er dog meget tæt beslægtet, hvilket gerne skulle give eleven nogle ideer til hvordan man tager udgangspunkt i opgaveformuleringen. I øvelsen for den grundlæggende træning ”tvang” bilag A1 ”Kriterierne for vellykket integration” eleven ind i en undersøgende tilgang, ved kriterierne i bilaget gav eleverne en oplagt inddeling af bilagene. Det er de færreste eksamensopgaveformuleringer, der foretager en sådan stilladsering af elevens besvarelse. Denne øvelse giver ikke eleven kriterierne for en gruppering af bilagene i relevant grupper, dog kræves det at eleven foretager en sådan gruppering, og det er dermed op til eleven selv at anlægge relevant kriterier for inddelingen af bilagene. Vær opmærksom på at det er op til debat om bilag 4 og 5 overhovedet måler integration.Til forskel fra øvelsen med den grundlæggende træning er stilladseringen af det at få eleven til at skrive på tværs af bilagene mindre, og denne øvelse kan derfor med fordel trænes umiddelbart i forlængelse af øvelsen med den grundlæggende træning, hvor bevidstheden om dette genrekrav er present hos eleven.

23

Handout 1 – Den traditionelle øvelse:Opgave:Undersøg i bilagene, i hvor høj grad indvandrere i Danmark er integreret.Forklaring:Når du laver en undersøgelse handler det kort sagt ”om at finde ud af noget.” Det er derfor vigtigt at du læser og forstår tabellerne korrekt. Det er desuden ofte bilagene i sammenhæng, der viser noget, og du må derfor ikke gå i gang med at skrive om tabel 1 før du har læst og forstået tabel 5.Det er desuden vigtigt at du ikke skrive om tabellerne en ad gangen, men at du derimod behandler tabellerne sammen, hvis de beskæftiger sig med det samme.Herunder finder du et skema til behandling af tabellerne i undersøgelsesopgaver:

Fremgangsmåde til behandling af tabeller i undersøgelsesopgaver:Behandling af tabellerne inden du skriver:

Hvad er opgavespørgsmålets fokus? Læs og forstå alle tabellerne. Inddel tabeller i grupper. Tabeller der omhandler det samme sættes i gruppe sammen.

Gruppering af tabellerne? Del tabellerne ind i grupper. Giv hver gruppe en overskrift. Grupperne skal være relevante i

forhold til besvarelse af opgavespørgsmålet.

Behandling af din første gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvad viser den anden tabel i gruppen? Hvad viser de tilsammen om

opgavespørgsmålet? Husk at give taleksempler.

Behandling af din anden gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvis der er flere tabeller i gruppen hvad

viser de da? Hvad viser de tilsammen om


Behandling af din første gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvis der er flere tabeller i gruppen hvad



Opsummering: Hvad viser tabellerne samlet set i

forhold til opgavespørgsmålet?

Formålet med skemaet er at sikre, at du skriver på tværs af bilagene. Når du har udfyldt dette skema skriver du din besvarelse.

24

Handout 2 – Den traditionelle øvelse:

Bilag 1, 2 og 3 er fra Danmarks Statistik 2010.Bilag 4 og 5 er fra Socialforskningsinstituttet 2006.

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

25

Bilag 4:Gennemsnitligt antal minutter interviewpersonen almindeligvis bruger på husarbejde på en hverdag.

Tyrkiet Iran Pakistan DanmarkMænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Par uden børn 74 120,9 70,1 128 96,8 165,5 69,7 116,2Par med børn 82,4 182,5 99,5 155,3 83,4 231,7 81,4 137

Bilag 5:Hvem står for at lave mad i husstanden. Indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan samt danskere som lever i parforhold. Procent.

Tyrkiet Iran Pakistan DanmarkManden 8 7 6 20Kvinden 67 54 72 45Begge 25 39 22 35

26

Undersøgelsesøvelse: (Den afsluttende træning)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at undersøge.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse tænkes anvendt når eleven har opnået en vis træning i at undersøge. Eleven kastes ud i at besvare et undersøgelsesspørgsmål. Efter eleven har foretaget besvarelsen udleveres en ”Genre-tjekliste”, og med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” skal eleven markere de forskellige påkrævede dele af genren i sin egen besvarelse.Med denne øvelse skal eleven i første del af øvelsen træne det at undersøge. I den anden del af øvelsen repeterer eleven hvilken delelementer der indgår i en undersøgelse, og skal via ”Genre-tjeklisten” blive opmærksom på hvilke delelementer, eleven selv er tilbøjelig til at glemme.Denne øvelse kan varieres ved at lade eleverne tjekke hinandens opgaver med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten”.Det at markere de forskellige dele af ”At undersøge” med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” kan også stilles som krav til almindelige afleveringer, for at styrke elevernes genrebevidsthed.Til denne øvelse kan enten anvendes opgavespørgsmålet og bilagene fra eksamenssættet ”Integration” 31. maj 2010, eller opgavespørgsmålet og bilagene til den traditionelle øvelse kan anvendes.Det vil styrke elevens læring, hvis der i højere grad er fokus på feedback i processen. Er det tidsmæssigt muligt, kunne tjeklisten og feedback dermed med fordel inddrages – ikke efter eleven har skrevet notatet, men i processen. Man kunne f.eks. lade eleverne skrive notatet enten helt eller halvt færdigt, og i en time på klassen lade eleverne give hinanden feedback på notatet med udgangspunkt i genretjeklisten, inden opgaven endeligt afleveres til læren.

27

Handout 1 – Den afsluttende træning:Opgave:Undersøg i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2.

(Se eksamenssættet ”Integration” 31. maj 2010).

28

Handout 2 – Den afsluttende træning:

Opgave:Læs nedenstående tjekliste for undersøgelser. Gennemgå din egen undersøgelse og marker de steder i din undersøgelse, hvor du opfylder punkterne i tjeklisten.

Tjekliste for undersøgelser:

1. Tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet:- Opgavespørgsmålet skal være styrende for din fremgangsmåde. Dvs. de emner du inddeler

tabellerne i og behandler tabellerne ud fra skal medvirke til at besvare opgavespørgsmålet.

2. Skrive på tværs af tabellerne:- Du må ikke behandle tabellerne en ad gangen, men skal derimod skrive på tværs af tabellerne.

3. Dokumentation:- Brug taleksempler fra tabellerne som dokumentation.

4. Fortolke:- Hvordan skal tallene forstås? Hvorfor viser tallene som de gør? Her skal du så vidt muligt inddrage

viden og begreber fra samfundsfag.

5. Konklusion:- En konklusion der opsummerer hvad tabellerne viser om opgavespørgsmålet.

29

Undersøgelsesøvelse: (Høj grad af stilladsering)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at undersøge. Opgaven sigter på elever, der har svært ved at undersøge.

Didaktiske overvejelser: Eleverne får udleveret en halvfærdig undersøgelse og skal blot skrive de manglende dele. Der er dermed tale om en opgave med en høj grad af stilladsering, hvor formålet er, at eleven ved at færdiggøre en undersøgelse inden for meget styrende rammer, bliver bevidst om genren.Er fokus på at træne genrebevidsthed, skal det faglige stof på forhånd være gennemgået.Øvelsen er tiltænkt de elever, der har svært ved at knække genrekoden. Ved at sætte eleven til denne øvelse, ”tvinges” eleven via den meget høje grad af stilladsering til at opfylde genrekravene. Når eleven har besvaret denne øvelse, skal eleven opfordres til at have denne besvarelse liggende ved siden af, næste gang eleven skriver en undersøgelse.Øvelsen tager udgangspunkt i Delopgave A fra eksamenssættet ”Integration” mandag d. 31. maj 2010, og elevens skal have udleveret bilagene til denne opgave for at kunne besvare øvelsen.

30

Handout 1 – Høj grad af stilladsering:Opgave:Herunder finder du en besvarelse af spørgsmålet ”Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2”.Dele af undersøgelsen er skrevet. Færdiggør de resterende dele af undersøgelsen.Skriv derefter en konklusion der opsummerer undersøgelsen.For undersøgelsesopgaver må du ikke behandle bilagene en ad gangen. Du skal i stedet tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet. I nedenstående besvarelse er der taget udgangspunk i kriterierne i bilag A1, og de relevante tabeller inddrages.

Indledning: Tabellerne i bilagene omhandler alle integration i Danmark og er fra tre forskellige statistiske undersøgelser. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra 2001. For hvert af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt.

For kriteriet Danskhed og uddannelse:

Tabel 1 viser om kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere. Man kan i tabellen se en stigning især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen.

For kriteriet Forsørgelse:(Beskriv hvad tabel 2 viser om Forsørgelse)

Tabel 2 viser for kriteriet om Forsørgelse at…

For kriteriet Kontakt mellem udlændige og danskere.(Her kan flere tabeller bruges)

Både tabel 4, 1 og 2 omhandler Kontakt mellem udlændinge og danskere. Tabel 4 viser, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til 2007. Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Dermed er der en stigende kontakt mellem udlændinge og danskere. Dette understøttes af tabel 1, der viser en stigende uddannelsesfrekvens og af tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere.

For kriteriet Værdier og normer.(Her kan flere tabeller bruges)

For kriteriet om værdier og normer …

Konklusion:(Konkluder på opgavespørgsmålet – I hvor høj grad er kriterierne for vellykket integration opfyldt?

Det kan konkluderes at…

31

Undersøgelsesøvelse: (Ledesætninger)

Formål:Denne øvelse søger at træne eleverne i at undersøge. Øvelsen sigter på fagets sprogbrug.

Didaktiske overvejelser:I hvert fag findes et bestemt sprogbrug kaldet fagets diskurs. Dette sprogbrug er forskelligt fra elevernes hverdagssprog, og er dermed noget der skal læres. Ledesætninger er de sætninger der i høj grad definerer det enkelte fags diskurs, og er dermed sætninger, der leder elevens skrivning ind i de rette baner. Med Marianne Dideriksens ord: ” sætningerne lægger op til samfundsfaglig tænkning om emnerne - de smitter ligesom af på hele opgaven.”Elever for hvem fagets diskurs er mest fremmed, er de elever der har bedst gavn af at arbejde med ledesætninger. Det handler om at gøre dem bekendt med fagets sprog, ved dels at sætte dem til at læse tekster skrevet i fagets diskurs, og ved at sætte dem til at skrive inden for rammerne af fagets diskurs.Eleven læser i denne øvelse en besvarelse, hvor ledesætningerne er markeret, og får efterfølgende udleveret en oversigt over ledesætninger for genren. Derefter sættes eleven til at skrive en besvarelse. Denne besvarelse behøves ikke være inden for samme faglige emne, men kan være inden for alle emner.I denne øvelse præsenteres eleven for ledesætninger for genren undersøgelse, og ser dem anvendt i et eksempel på en undersøgelse. Herefter skal eleven gøre disse sætninger til sine egne, og begynde at bruge disse ledesætninger i sine egne besvarelser. Det er meget vigtigt at eleven får ejerskab over disse ledesætninger. Selvom sætningerne kommer fra læren, må eleven ikke føle, at det er lærens sætninger, og at han/hun skal opfinde sine egne.Kun nogle ledesætninger er genrespecifikke, mens mange ledesætninger går på tværs af genrerne. Her er et handout med ledesætningerne for genren undersøgelse samt de ledesætninger, der ikke er genrespecifikke.

32

Handout 1 – LedesætningerOpgave:Læs nedenstående Undersøgelse. I teksten er ledesætninger markeret. Ledesætninger er specielt vigtige sætninger, der leder besvarelsen videre. Læg mærke til hvordan disse ledesætninger bruges.Når du har læst nedenstående undersøgelse skal du kunne forklare dens indhold til læren/din sidemand.På handout 2 finder du en samling af ledesætninger. Du skal bruge disse, når du skriver en undersøgelse. Du kan vende tilbage til eksemplet, og se hvordan ledesætningerne bruges, hvis du er i tvivl.Eksempel: Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration(bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2.

Tabellerne i bilagene omhandler alle integration i Danmark og er fra tre forskellige statistiske undersøgelser. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra 2001. For hvert af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt.

Tabel 1 viser om kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere. Man kan i tabellen se en stigning især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen.

Tabel 2 viser for kriteriet om Forsørgelse at ikke-vestlige indvandrere ikke i samme grad som danskere er selvforsøgende, men efterkommere nærmer sig danskernes selvforsørgelsesgrad. Desuden viser tabellen at jo yngre indvandrere og efterkommerne er jo større grad af selvforsørgelse.

Både tabel 4, 1 og 2 omhandler kontakt mellem udlændinge og danskere. Tabel 4 viser, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til 2007. Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Dermed er der en stigende kontakt mellem udlændinge og danskere. Dette understøttes af tabel 1, der viser en stigende uddannelsesfrekvens og af tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere.

For kriteriet om værdier og normer viser tabel 3 en overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsindekset, hvilket kunne vidne om forskelle i værdier og normer. Inddrages tabel 5 nuanceres billedet, da tabellen viser ens holdning mellem indvandrere og danskere til 3 af 4 værdispørgsmål, mens indvandrerne i højere grad end danskerne mener, at det er ydmygende at modtage penge man ikke har arbejdet for.

Det kan konkluderes at specielt kriterierne om selvforsørgelse og overholdelse af landets love ikke er opfyldt, at alle udviklingstendenser i tabelmaterialet går i retningen af større opfyldelse af kriterierne, og at for uddannelsesfrekvens og for værdispørgsmål er kriterierne meget tæt på at være opfyldt. Samlet ser viser tabellerne dermed, at integrationen går i den rigtige retning og er tæt på at være opfyldt for flere af regeringens kriterier for vellykket integration.

33

Handout 2 – LedesætningerSamling af ledesætninger:

Ledesætninger til starten/indledningen af besvarelsen:

- Det centrale i opgaveformuleringen er…- For at besvare denne opgave vil jeg…

Ledesætninger til selve besvarelsen:

- Teorien siger at…- Undersøgelser viser at…- Tager man udgangspunkt i teorien om …, så siger denne teori at…- Denne teori viser dermed om dette emne, at…- Dermed kan man sige, at..- Bilaget viser at…- Som bilaget påpeger…- I bilaget skriver forfatteren at…- Denne forklaring er baseret på…- Den centrale forklaring er…- Tekstens fokus er udtrykt i dette citat…

Ledesætninger til afslutningen/konklusionen af besvarelsen:

- På denne baggrund kan jeg sammenfatte, at…- Svaret på opgaveformuleringen er dermed…- Der er ikke et entydigt svar på opgaveformuleringen, men

sammenfattende kan det siges at…

Genrespecifikke ledesætninger:Ledesætninger til undersøgelser:

- Tabellerne i bilagene omhandler alle…- Tabellen viser at…- Begge disse tabeller omhandler...- De vigtigste tal i tabellen er…- Man kan i tabellen se…- Udviklingen fra 1990-2010 er…- Desuden viser tabellen…- Samlet set viser tabellerne altså…- Tabel 1 viser at…, dette understøttes af tabel 2, der viser at…- Tabel 1 viser at…, inddrages tabel 2 nuanceres billedet, da tabel 2

viser at…

34

Undersøgelsesøvelse: (Tænkeskrivning)

Formål:At afdække om det er tænkningen eller formidlingen der er elevens problem.

Didaktiske overvejelser:Når man ønsker specifikt at træne elevens genrebevidsthed, bør det faglige stof enten ikke spille den store rolle i besvarelsen eller bør være på plads hos eleven, så fokus er på genrebevidstheden.Den grundlæggende didaktiske ide med tænkeskrivning er det modsatte. Her tilsidesættes genrekrav, og fokus er alene på det faglige indhold. Denne øvelse søger dermed at afdække om det er tænkningen og viden om det faglige stof, der evt. skulle være problemet.Formålet i forhold til træning af genrebevidsthed er, at få afdækket hvor problemet ligger, da en genrebevidsthedstræning ikke mulig, hvis eleven ikke besidder det faglige stof.Desuden træner øvelsen eleven i det faglige stof, der skulle være nødvendig før træning af genrebevidsthed er relevant. Der er altså dels tale om en screening af om eleven besidder det relevante faglige stof, og dels en træning i det relevante faglige stof.Handoutet kan enten anvendes selvstændigt eller som en indledning til selve opgavebesvarelsen eller kan afleveres sammen med selve opgavebesvarelsen.For denne øvelse er der et overlap til den traditionelle øvelse, hvor skemaet til behandling af tabeller udfylder rollen som tænkeskrivning. Her er anvendt bilagene til den traditionelle øvelse, men skemaet kan anvendes til alle undersøgelsesopgaver.

35

Handout 1 – TænkeskrivningOpgave:Undersøg i bilagene, i hvor høj grad indvandrere i Danmark er integreret.Forklaring:Når du laver en undersøgelse handler det kort sagt ”om at finde ud af noget.” Det er derfor vigtigt at du læser og forstår tabellerne korrekt. Det er desuden ofte bilagene i sammenhæng, der viser noget, og du må derfor ikke gå i gang med at skrive om tabel 1 før du har læst og forstået tabel 5.Det er desuden vigtigt at du ikke skrive om tabellerne en ad gangen, men at du derimod behandler tabellerne sammen, hvis de beskæftiger sig med det samme.Du skal ikke skrive en undersøgelse, men blot udfylde nedenstående skema.

Fremgangsmåde til behandling af tabeller i undersøgelsesopgaver:Behandling af tabellerne inden du skriver:

Hvad er opgavespørgsmålets fokus? Læs og forstå alle tabellerne. Inddel tabeller i grupper. Tabeller der omhandler det samme sættes i gruppe sammen.

Gruppering af tabellerne? Del tabellerne ind i grupper. Giv hver gruppe en overskrift. Grupperne skal være relevante i

forhold til besvarelse af opgavespørgsmålet.

Behandling af din første gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvad viser den anden tabel i gruppen? Hvad viser de tilsammen om


Behandling af din anden gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvis der er flere tabeller i gruppen hvad



Behandling af din første gruppe tabeller: Hvad viser den første tabel i gruppen? Hvis der er flere tabeller i gruppen hvad



Opsummering: Hvad viser tabellerne samlet set i

forhold til opgavespørgsmålet?

36

At sammenligneØvelser til træning af spørgeordet ”sammenlign”.

”Opgavetyper og kvalitetskriterier”I ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” giver fagkonsulenten en forklaring af hvad det vil sige at sammenligne, altså hvilken fremgangsmåde der forventes for besvarelsen, når spørgeordet er sammenlign. ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” er rettet mod lærerne. I materialet til eleverne findes en tilsvarende forsimplet forklaring til eleverne.

Dissekering af ”At sammenligne”Det centrale i forhold til genrebevidsthed for sammenligningsspørgsmål er at sammenligne forskelle og ligheder i bilagene, og at sammenligningen skal foregå på tværs af bilagene. Når eleverne første gang

37

”Sammenligningen vil have et fokus, som fremgår af opgaveformuleringen, og det er evnen til at lave en fokuseret faglig bearbejdelse af tekstmaterialet i relation hertil, som er afgørende.

Det er således et krav, at der systematisk kan fremhæves ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier. Faglige begreber og/eller teorier kan anvendes til at strukturere besvarelsen og til karakteristik af synspunkter og argumentation.

Den suveræne sammenligning tager udgangspunkt i problemstillingen og relevante faglige begreber og/eller teorier, og strukturerer i relation hertil sammenligningen af bilagene. En suveræn besvarelse kan også tage udgangspunkt i et af bilagene og relatere faglig viden og øvrige bilag hertil, men også her er besvarelsens fokus drevet af kravene i opgaveformuleringen.

Den suveræne sammenligning indeholder et sammenfattende svar på spørgsmålet.

Mindre selvstændige og mere middelmådige sammenligninger kan tage udgangspunkt i kortere redegørelser for bilagene, inden en grundigere sammenfattende sammenligning foretages med et ringere resultat til følge, fordi der ofte vil være tale om mindre præcist fokuserede besvarelser. Det er stadig et krav, at der er et minimum af fokus også i denne type besvarelse.

Sammenligningen er ikke normativ eller diskuterende.

Der er to afgørende kvalitetskriterier:

At fremstillingen fokuserer på de elementer i materialet, der spørges ind til.

Og at fremstillingen er struktureret, så at såvel forskelle som ligheder fremstår tydeligt.”

sættes over for at skulle skrive en sammenligning er de ofte tilbøjelige til at behandle hvert bilag for sig, dvs. skrive en redegørelse for hvert bilag efter hinanden. Dermed og for at adskille genren sammenligning tydeligt fra de andre genre, kan genren sammenlignings særkende være ”At sammenligne på tværs af bilagene”.

ØvelsesforklaringFor det at diskutere er her en række øvelser, der søger at træne elevernes genrebevidsthed omkring diskussion: Grundlæggende træning Traditionel træning Afsluttende træning Høj grad af stilladsering Ledesætninger Træning af delelementer TænkeskrivningRygraden i disse øvelser er ”Den grundlæggende træning”, ”Den traditionelle træning” og ”Den afsluttende træning”. Den første øvelse ”Grundlæggende træning”, tager udgangspunkt i det centrale delelement i det at kunne sammenligne. I den traditionelle træning og den afsluttende træning opløses de faste rammer for besvarelsen, og der er dermed en progression i elevernes selvstændighed, dvs. eleverne skal for disse i stigende grad selv besidde det at sammenligne.

Derefter følger en række øvelser, der anlægger forskellige perspektiver på det at træne sammenligning. Øvelsen med ”høj grad af stilladsering” og øvelsen med ”ledesætninger” er tænkt til de elever, der har svært ved at knække fagets diskurs. Øvelsen ”Træning af delelementer”, tager fat i træningen af forskellige delelementer af det at sammenligne. ”Tænkeskrivningen” adskiller sig fra de andre øvelser, ved ikke at have genrebevidsthed som fokus. Tænkeskrivningen er derimod fokuseret på at eleverne afdækker/træner det faglige stof, og tænkeskrivningen kan bruges som en øvelse der leder op til de andre øvelser.

Til opgaverne med høj grad af stilladsering er anvendt bilagene fra fællesdelsopgaven i eksamenssættet ”Stat og Marked”, 31. maj 2007. Disse forudsætter at eleverne har eller opnår viden om ideologier og Habermas om kolonisering af livsverden. Denne sammenligningsopgave handler om velfærdsstatens udvikling. For at gøre det muligt at bruge flere af disse opgaver til de samme elever, er der anvendt andre bilag til opgaverne med en mindre grad af stilladsering. Disse bilag finder du i afslutningen af sammenligningsøvelserne, og disse bilag forudsætter at eleverne har eller opnår viden om ideologier, velfærdsstatsmodeller, og debatten om arbejdskraftsudbudets betydning for velfærdsstatens fremtid. Denne sammenligningsopgave handler om velfærdsstatens fremtid.

38

Sammenligningsøvelse: (Grundlæggende træning)

Formål:Denne opgave søger at give eleverne en bevidsthed om genren ”At sammenligne”.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse er tænkt som den helt grundlæggende træning af genren sammenligning, evt. første gang eleverne støder på det at skulle sammenligne.Øvelsen tager fat i det helt centrale element i genren sammenligning; at sammenligne på tværs af bilagene. De andre elementer og nuancering af genren tilsidesættes i denne øvelse. Når elever første gang bliver sat over for at skrive en sammenligning, er de ofte tilbøjelig til at redegøre for bilagene hver for sig. De skal med denne øvelse opnå bevidsthed om, at sammenligning handler om at sammenligne på tværs af bilagene, med udgangspunkt i problemstillingen og relevante faglige teorier og begreber.Denne øvelse træner ”kun” elevernes genrebevidsthed, og tager kort tid. Det er oplagt i forlængelse af denne øvelse, at sætte eleverne til selv at skrive en sammenligning. Dette kan evt. gøres med øvelsen med en høj grad af stilladsering eller med den traditionelle sammenligningsøvelse.

39

Handout 1 – Grundlæggende træning:OpgaveKort sagt handler det at sammenligne om at sammenligne forskelle og uligheder på tværs af bilagene.Læs nedenstående besvarelse. I denne besvarelse har eleven læst tre bilag der alle handler om velfærdsstaten. Med udgangspunkt i hvilke emner sammenligner eleven bilagene i besvarelsen?Læs derefter arket ”At Sammenligne”. Nederst på arket står tre punkter for en god sammenligning. Hvor i eksemplet findes disse punkter?

40

Eksempel (Forkortet eksempel):Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3:

Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling som værende markedsgørelsen af den offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de ’onde’ kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af ”den altfavnende stat”, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som ”den vigtigste – Til sikring af landets konkurrenceevne”.

Bilag A1’s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det solidariske fællesskab i den klassiske ”Skandinaviske model”, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette opponerer Mikkel B. Nielsen i artikel A2, da han mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er ”at opbygge individet” med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan karakteriseres som socialliberal.

Både bilag A1 og A2 har hentet inspiration fra den tyske sociolog Jürgen Habermas, der i sine teorier beskriver udviklingerne i det senmoderne samfund. A1’s synspunkter er af socialistisk karakter, i og med, at de ønsker at staten skal fungere efter (for at benytter Habermas’ udtryk) livsverdens principper. Problemet ligger i, at systemet rationaliserer velfærdsstaten, så den mister sin livsverdensidentitet. Offentlige institutioner skal gebærde sig efter bløde, varme værdier, og ikke efter markedets beregnende, kolde, rationaliserende tankegang som de mener, tendensen er i øjeblikket. Bilag A2 mener, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: ”den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse.” Altså at den forfejlede udvikling ligger i institutioner som plejehjem, børnehaver, skoler og a-kassesystemet.

Hovedforskellen i de tre artiklers syn på velfærdsstatens udvikling er dermed at A1 mener velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener velfærdsstaten har udviklet sig til at varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskellige i synet på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1’s og A2’s vedkommende inspiration fra Habermas.

Handout 2 – Grundlæggende træning:

At sammenligne:En sammenligning vil oftest være af tre artikler, f.eks. ”Sammenlign artikel A1, A2 og A3’s syn på den økonomiske globalisering”.

I en sammenligning skal du – Gå emnemæssigt frem på tværs af de tre artikler. Dvs. du skal ikke redegøre for hvad der står i de forskellige bilag et bilag ad gangen, men i stedet tage fat i et emne og behandle forskelle og ligheder for alle bilagene. Det er derfor en god ide, at inddrage alle artiklerne allerede i første afsnit af din besvarelse.

Vær opmærksom på at du oftest bliver bedt om at sammenligne et bestemt emne, f.eks.: ”Sammenlign synet på europæisk integration i bilag A1, A2 og A3”. Du skal altså ikke sammenligne alt i bilagene, men kun bilagenes ”syn på europæisk integration”.

”Europæisk integration” kan f.eks. adskilles i politisk og økonomisk integration, og du kan dermed først sammenligne bilagenes syn på økonomisk integration og derefter deres syn på politisk integration.Du skal inddrage samfundsfaglig viden i din sammenligning (teori og begreber). Specielt spørgsmålet om hvorfra forskellene komme, skal forklares med samfundsfaglig viden, og vil oftest handle om forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt.

En sammenligning skal altid afsluttes med en opsummering af vigtigste forskelle og ligheder.

Oversigt over sammenligninger:1. Sammenlign spørgsmålsformuleringens emne på tværs af bilagene2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige3. Opsummering af vigtigste forskelle og ligheder

41

Sammenligningsøvelse: (Den traditionelle øvelse)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at sammenligne.Desuden træner opgaven eleverne i synspunkter på velfærdsstaten.

Didaktiske overvejelser:Dette er den klassiske måde at træne sammenligning. Øvelsen forudsætter at eleverne har læst eller får udleveret bilagene om velfærdsstatens fremtid, der findes i bunden af disse handouts.For at styrke at eleverne sammenligner på tværs af bilagene, starter øvelsen med at eleverne skal behandle udvalgte centrale emner i bilagene, der efterfølgende skal danne udgangspunkt for de enkelte afsnit i sammenligningen. Denne indledende behandling af bilagene kan evt. gennemføres som en klasserumsdiskussion med brug af tavlen.Når eleverne i den efterfølgende skrivning af sammenligningen tager udgangspunkt i punktopstillingen, springer man skridtet med den faglige tænkeskrivning over, og træner derfor formidlingsskrivningen og genrebevidsthed.

42

Handout 1 – Den traditionelle øvelse:Opgave:Læs de tre bilag om velfærdsstatens fremtid, og udfyld nedenstående tabel.Skriv derefter en besvarelse af spørgsmålet: Sammenlign de synspunkter på velfærdsstatens fremtid som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. Husk at kigge på arket ”At sammenligne”, så du anvender den korrekte fremgangsmåde.Hint: Det er kun synspunkter på velfærdsstatens fremtid du skal sammenligne – ikke alt om velfærdstaten. De to øverste spørgsmål i nedenstående tabel handler om syn på velfærdsstatens fremtid, mens de to nederste spørgsmål handler om hvorfor bilagene er forskellige.

Bila

g C

Bila

g B

Bila

g A

Hvilk

e pr

oble

mer

be

skriv

es fo

r ve

lfærd

ssta

tens

fr

emtid

?

Hvor

dan

bør

velfæ

rdss

tate

n ud

vikl

e sig

iføl

ge

bila

get?

Hvilk

en id

eolo

gi

ligge

r til f

or b

ilage

ts

syn

på

velfæ

rdss

tate

n?

Hvilk

e pr

oble

mer

fin

des i

følg

e bi

lage

ne fo

r fo

rske

llige

ve

lfærd

ssta

tsty

per?

43

Sammenligningsøvelse: (Den afsluttende træning)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at sammenligne.Desuden træner opgaven eleverne i velfærdsstaten.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse tænkes anvendt når eleven har opnået en vis træning i at sammenligne. Eleven kastes ud i at besvare et sammenligningsspørgsmål. Efter eleven har foretaget besvarelsen udleveres en ”Genre-tjekliste”, og med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” skal eleven markere de forskellige påkrævede dele af genren i sin egen besvarelse.Med denne øvelse skal eleven i første del af øvelsen træne det at sammenligne. I den anden del af øvelsen repeterer eleven hvilken delelementer der indgår i en sammenligning, og skal via ”Genre-tjeklisten” blive opmærksom på hvilke delelementer, eleven selv er tilbøjelig til at glemme.Denne øvelse kan varieres ved at lade eleverne tjekke hinandens opgaver med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten”.Dette at markere de forskellige dele af ”At sammenligne” med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” kan også stilles som krav til ”almindelige” afleveringer, for at styrke elevernes genrebevidsthed.Til opgaven anvendes bilagene om velfærdsstatens fremtid, der findes i bunden af disse handouts. Alternativt kan opgavespørgsmålet omformuleres til: Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3, hvortil bilagene fra fællesdelsopgaven i eksamenssættet ”Stat og Marked”, 31. maj 2007 anvendes.Det vil styrke elevens læring, hvis der i højere grad er fokus på feedback i processen. Er det tidsmæssigt muligt, kunne tjeklisten og feedback dermed med fordel inddrages – ikke efter eleven har skrevet notatet, men i processen. Man kunne f.eks. lade eleverne skrive notatet enten helt eller halvt færdigt, og i en time på klassen lade eleverne give hinanden feedback på notatet med udgangspunkt i genretjeklisten, inden opgaven endeligt afleveres til læren.

44

Handout 1 – Den afsluttende træning:Opgave:Sammenlign de synspunkter på velfærdsstatens fremtid som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3.

45


Opgave:Læs nedenstående tjekliste for sammenligninger. Gennemgå din egen sammenligning og marker de steder i din sammenligning, hvor du opfylder punkterne i tjeklisten.

Tjekliste for sammenligning:6. Det centrale i en sammenligning:

- Skrive på tværs af bilagene. Du må ikke behandle bilagene en ad gangen, men skal tage udgangspunkt i forskellige emner du sammenligner bilagenes forskelle og ligheder ud fra.

7. Indledning:- Beskriv hvad der er det centrale i opgavespørgsmålet og hvordan du vil svare på spørgsmålet.

8. Faglighed:- Anvender du faglige begreber og teorier i sammenligningen?

9. Hvorfor de forklaringer er forskellige:- Hvad er det der gør, at der er forskellige syn på sagen? (Hint: Kan f.eks. handle om forskellige

teoretisk eller ideologisk udgangspunkt).10. Konklusion:

- En konklusion der opsummerer de vigtigste pointer fra sammenligningen og besvarer opgavespørgsmålet.

46

Sammenligningsøvelse: (Høj grad af stilladsering)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at sammenligne. Øvelsen sigter på de elever, der har svært ved genren.

Didaktiske overvejelser:Eleverne får udleveret en halvfærdig sammenligning og skal blot skrive den manglende halvdel. Der er dermed tale om en opgave med en høj grad af stilladsering, hvor formålet er, at eleven ved at færdiggøre en sammenligning inden for meget styrende rammer, bliver bevidst om genren.Øvelsen er tiltænkt de elever, der har svært ved at knække genre koden. Ved at sætte eleven til denne øvelse, ”tvinges” eleven via den meget høje grad af stilladsering til at opfylde genrekravene. Når eleven har besvaret denne øvelse, skal eleven opfordres til at have denne besvarelse liggende ved siden af, næste gang eleven skriver en sammenligning.Er fokus på at træne genrebevidsthed, skal det faglige stof på forhånd være gennemgået - i dette tilfælde viden om velfærdsstaten, specielt de forskellige ideologiers syn på velfærdsstaten.Man kan evt. slette konklusionen og lade eleverne skrive en konklusion. Dog skal eleverne i så tilfælde opfordres til at skrive en konklusion der kort opsummerer diskussionen frem for en diskussion.Til opgaven med høj grad af stilladsering er anvendt bilagene fra fællesdelsopgaven i eksamenssættet ”Stat og Marked”, 31. maj 2007.

47

Handout 1 – Høj grad af stilladsering:

Opgave:Herunder finder du en besvarelse af spørgsmålet ”Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3”.Dele af sammenligningen er færdige, og du skal blot skrive de ufærdige dele færdig. Husk at en sammenligning handler om ”at skrive på tværs af bilagene”, dvs. at du skal for et emne f.eks. ideologi, sammenligne alle tre artikler.Læs bilagene A1, A2 og A3. Færdiggør de ufærdige dele af sammenligningen. Hint: Du kan se i den 3. del, hvordan man behandler alle tre bilag i samme afsnit.

Indledning: De tre bilag har forskellige syn på velfærdsstatens udvikling. Disse forskellige opfattelser vil blive behandlet herunder.

1. Del:Beskriv hvilke problemer de tre bilag hver især ser ved velfærdsstatens udvikling.

Bilag A1 mener problemet i velfærdsstatens udvikling er…

Bilag A2 mener problemet i velfærdsstatens udvikling er…

Bilag A3 derimod…

2. Del:Sammenlign de tre bilags ideologiske ståsted i dette afsnit.

Set man på hvilket ideologisk ståsted der ligger til grund for de tre artikler, så…

3. Del: Både bilag A1 og A2 har hentet inspiration fra den tyske sociolog Jürgen Habermas, der beskriver koloniseringen af livsverden i det senmoderne samfund.

Bilag A1’s synspunkter er, at problemet består i at livsverdens bløde og varme værdier erstattes i velfærdsstaten af markedets beregnende, kolde tankegang.

Bilag A2 mener, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: ”den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse.”

Bilag A3 har ikke på samme måde direkte hentet inspiration fra Habermas, men hans opfattelse at velfærdsstaten skal udvikle sig til en konkurrencestat, er i et Habermas-perspektiv en rationalisering af større dele af samfundet og dermed en kolonisering af livsverden af markedet og staten.

Konklusion: Hovedforskellen i de tre artiklers syn på velfærdsstatens udvikling er dermed at A1 mener velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener velfærdsstaten har udviklet sig til at varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskellige i synet på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1’s og A2’s vedkommende inspiration fra Habermas.

48

Sammenligningsøvelse: (Ledesætninger)

Formål:Denne øvelse søger at træne eleverne i at sammenligne. Øvelsen sigter på fagets sprogbrug.

Didaktiske overvejelser:I hvert fag findes et bestemt sprogbrug kaldet fagets diskurs. Dette sprogbrug er forskelligt fra elevernes hverdagssprog, og er dermed noget der skal læres. Ledesætninger er de sætninger der i høj grad definerer det enkelte fags diskurs, og er dermed sætninger, der leder elevens skrivning ind i de rette baner. Med Marianne Dideriksens ord: ” sætningerne lægger op til samfundsfaglig tænkning om emnerne - de smitter ligesom af på hele opgaven.”Elever for hvem fagets diskurs er mest fremmed, er de elever der har bedst gavn af at arbejde med ledesætninger. Det handler om at gøre dem bekendt med fagets sprog, ved dels at sætte dem til at læse tekster skrevet i fagets diskurs, og ved at sætte dem til at skrive inden for rammerne af fagets diskurs.Eleven læser i denne øvelse en besvarelse, hvor ledesætningerne er markeret, og får efterfølgende udleveret en oversigt over ledesætninger for genren. Derefter sættes eleven til at skrive en besvarelse. Denne besvarelse behøves ikke være inden for samme faglige emne, men kan være inden for alle emner.I denne øvelse præsenteres eleven for ledesætninger for genren sammenligning, og ser dem anvendt i et eksempel på en sammenligning. Herefter skal eleven gøre disse sætninger til sine egne, og begynde at bruge disse ledesætninger i sine egne besvarelser. Det er meget vigtigt at eleven får ejerskab over disse ledesætninger. Selvom sætningerne kommer fra læren, må eleven ikke føle, at det er lærens sætninger, og at han/hun skal opfinde sine egne.Kun nogle ledesætninger er genrespecifikke, mens mange ledesætninger går på tværs af genrerne. Her er et handout med ledesætningerne for genren sammenligning samt de ledesætninger, der ikke er genrespecifikke.

49

Handout 1 – LedesætningerOpgave:Læs nedenstående sammenligning. I teksten er ledesætninger markeret. Ledesætninger er specielt vigtige sætninger, der leder besvarelsen videre. Læg mærke til hvordan disse ledesætninger bruges.Når du har læst nedenstående sammenligning skal du kunne forklare dens indhold til læren/din sidemand.På handout 2 finder du en samling af ledesætninger. Du skal bruge disse, når du skriver en sammenligning. Du kan vende tilbage til eksemplet, og se hvordan ledesætningerne bruges, hvis du er i tvivl.Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3:

Den tre bilag omhandler alle velfærdsstatens udvikling. Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling som værende markedsgørelsen af den offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de ’onde’ kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af ”den altfavnende stat”, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I bilag A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som ”den vigtigste – Til sikring af landets konkurrenceevne”.

Årsagen til at de tre bilag ser forskelligt på sagen, er forskellige ideologisk udgangspunkt. Bilag A1’s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det solidariske fællesskab i den klassiske ”Skandinaviske model”, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette er bilag A2 uenig i, da Mikkel B. Nielsen mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er ”at opbygge individet” med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan karakteriseres som socialliberal.

Bilag A1 og A2 er begge inspireret af den tyske sociolog Jürgen Habermas, der i sine teorier beskriver udviklingerne i det senmoderne samfund. A1’s synspunkter er af socialistisk karakter, i og med, at de ønsker at staten skal fungere efter (for at benytter Habermas’ udtryk) livsverdens principper. Problemet ligger i, at systemet rationaliserer velfærdsstaten, så den mister sin livsverdensidentitet. Offentlige institutioner skal gebærde sig efter bløde, varme værdier, og ikke efter markedets beregnende, kolde, rationaliserende tankegang som de mener, tendensen er i øjeblikket. Hvor bilag 1 beskriver en rationalisering af velfærdsstaten, så beskriver bilag A2, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: ”den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse.” Altså at den forfejlede udvikling ligger i institutioner som plejehjem, børnehaver, skoler og a-kassesystemet.Hovedforskellen mellem de tre bilag, er deres syn på velfærdsstatens udvikling er dermed at A1 mener velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener velfærdsstaten har udviklet sig til at varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskellige i synet på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1’s og A2’s vedkommende inspiration fra Habermas.

50

Handout 2 – LedesætningerSamling af ledesætninger:Ledesætninger til starten/indledningen af besvarelsen:



- Teorien siger at…- Undersøgelser viser at…- Tager man udgangspunkt i teorien om …, så siger denne teori at…- Denne teori viser dermed om dette emne, at…- Dermed kan man sige, at..- Bilaget viser at…- I bilaget beskrives…- Som bilaget påpeger…- I bilaget skriver forfatteren at…- Denne forklaring er baseret på…- Den centrale forklaring er…- Tekstens fokus er udtrykt i dette citat…




Genrespecifikke ledesætninger:Ledesætninger til sammenligninger:

- De tre bilag omhandler alle…- Hovedforskellen mellem de tre bilag er…- Bilagene ser forskelligt på…- Årsagen til at de tre bilag ser forskelligt på sagen er…- Dette er bilaget 2 uenig i, da…- Bilagene har hver deres syn på…- Bilag 1 og bilag 2 er begge…- Hvor bilag 1 beskriver at…, så beskriver bilag 2 at…

51

Sammenligningsøvelse: (Tænkeskrivning)


Didaktiske overvejelser:Når man ønsker specifikt at træne elevens genrebevidsthed, bør det faglige stof enten ikke spille den store rolle i besvarelsen eller bør være på plads hos eleven, så fokus er på genrebevidstheden.Den grundlæggende didaktiske ide med tænkeskrivning er det modsatte. Her tilsidesættes genrekrav, og fokus er alene på det faglige indhold. Denne øvelse søger dermed at afdække om det er tænkningen og viden om det faglige stof, der evt. skulle være problemet.Formålet i forhold til træning af genrebevidsthed er, at få afdækket hvor problemet ligger, da en genrebevidsthedstræning ikke mulig, hvis eleven ikke besidder det faglige stof.Desuden træner øvelsen eleven i det faglige stof, der skulle være nødvendig før træning af genrebevidsthed er relevant. Der er altså dels tale om en screening af om eleven besidder det relevante faglige stof, og dels en træning i det relevante faglige stof.Handoutet kan enten anvendes selvstændigt eller som en indledning til selve opgavebesvarelsen eller kan afleveres sammen med selve opgavebesvarelsen.

52

Handout 1 – Tænkeskrivning

Opgave:Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3.Din besvarelse skal bestå i at du udfylder nedenstående ark med korte sætninger i punktform.Hvad er det opgaveformuleringen beder dig sammenligne i bilagene?

Hvad er den mest centrale viden at inddrage fra samfundsfag?

Hvilke andre begreber kunne det være relevant at inddrage?

En sammenligning handler om at behandle alle bilagene med udgangspunkt i samme emne. Hvilke 2-3 emner i bilagene er det relevant at sammenligne?

Hvad er hovedforskellene mellem de forskellige bilag?

Er der ideologiske eller teoretiske forskellige i bilagene, der kan forklare deres forskellige opfattelser af velfærdsstatens udvikling?

Skriv en kort konklusion på opgavespørgsmålet.

53

Bilag til velfærdsstatens fremtid

Bilag A: Den næste velfærdskontrakt.

Notat udgivet af CEPOS, d. 20. oktober 2006. (uddrag).

Tre retninger for fremtidens velfærdsmodel Vi står overfor tre mulige retninger for fremtidens velfærdsmodel, hvoraf vi skal vælge én af dem. Den ene valgmulighed er holde fast i den nuværende velfærdsmodel og satse på, at de offentlige velfærdsmonopoler skal tilfredsstille befolkningens voksende efterspørgsel efter velfærd. Det vil indebære en opgivelse af skattestoppet, voksende skattetryk, faldende udbud af arbejdskraft, tab af vækst og velstand og faldende produktivitet i leverancen af velfærdsydelser. Den anden valgmulighed er at holde fast i den nuværende velfærdsmodel med et disciplinerende skatte- eller udgiftsstop. Det vil indebære en rationering af velfærdsydelserne. Folk vil efterspørge mere velfærd end det, velfærdsstaten kan tilbyde. Dog vil der muligvis ske en vis effektivisering på grund af det medfølgende pres for at få mest muligt ud af ressourcerne. Den tredje valgmulighed er at lade en stigende del af velfærden blive finansieret ud af folks egne lommer i stedet for via skatterne samt at lade en stigende del af leverancen ske på det frie marked. Dette vil medføre et folkeligt pres for effektiv udnyttelse af ressourcerne i stedet for blot tilførsel af flere ressourcer, som det er tilfældet i øjeblikket. Endvidere vil konkurrencen mellem en række private udbydere sikre, at sådanne effektiviseringer kan finde sted. Det første af de tre scenarier er uacceptabelt, fordi det medfører stigende skatter og faldende velstand. Det andet scenarie er uacceptabelt, fordi det medfører, at befolkningen får mindre velfærd, end de efterspørger. Endvidere forekommer det set i historisk lys urealistisk, at politikerne vil kunne modstå presset for at tilføre flere ressourcer.

Behov for ny velfærdskontrakt Det er derfor helt afgørende med en ny kontrakt eller forståelse mellem politikere og befolkning om fremtidens velfærd. Forståelsen skal bygge på, at væksten i fremtidens velfærd i stigende grad skal finansieres ud af folks egne lommer, i et samspil med en offentligt finansieret grundydelse, der fastlåses på det nuværende serviceniveau. Kontrakten skal i hovedtræk se således ud:

1. Det offentlige serviceniveau fastfryses på det nuværende niveau. 2. Fremtidige forbedringer af velfærden skal finansieres direkte af den enkelte borger. 3. Dette kan ske ved brugerbetaling og privat forsikring 4. Til gengæld lover politikerne at skabe et bedre samspil mellem den offentlige grundforsikring og de

private tillægsforsikringer. 5. Endelig er det nødvendigt at øge effektiviteten i den offentlige sektor ved at bryde

velfærdsmonopolerne, privatisere og udlicitere.

54

Bilag B: Velfærdssamfundet under hårdt pres

Poltiken18. April 2009. Oplæg af Torben M. Andersen på Nordisk Råds møde om velfærdsstaten. Skrevet af Kasper Ly Netterstrøm.Levende ord Den nordiske velfærdsstat bygger på en social kontrakt fra vugge til grav - er vi ved at bryde den?

»Vi i Norden bekymrer os altid for vores velfærdssamfund, og det er grundlæggende udtryk for, at vi holder meget af det«, indleder økonomiprofessor Torben M. Andersen. Han står op med en mikrofon i hånden, og på slide efter slide gennemgår han de nordiske velfærdsstaters udfordringer. (…)»Den nordiske velfærdsstat bygger på en social kontrakt fra vugge til grav. Den er baseret på, at vi modtager velfærd, når vi er unge i form af uddannelse. Vi bidrager, mens vi er på arbejdsmarkedet i form af skat. Og når vi trækker os tilbage, så bliver vi igen modtagere i form af pension og hospitalsudgifter«, fortsætter Torben M. Andersen. Vi befinder os i Nordisk Råds store sal, hvor de nordiske ministre holder møder. Der er højt til loftet, bordene er udstyret med mikrofoner, og bag en lille glasvæg nede i hjørnet sidder to baltiske tolke og oversætter mødet til en delegation af baltiske diplomater, som får oversættelsen via hovedtelefoner. Enkelte tilhørere kigger undrende ned på de to tolke, som med stift blik og galoperende mundbevægelser forsøger at holde trit med Torben M. Andersens oplæg. »Problemet er, at de unge kommer senere ud på arbejdsmarkedet, folk går tidligere på pension, og folk lever længere. Det sætter velfærdssamfundets sociale kontrakt under pres. Derfor bliver vi nødt til at reformere velfærdsstaten«. Torben M. Andersen er bekymret, men fastholder, at dette problem kan løses med rettidige reformer. Straks værre er, at flere og flere benytter sig af private sundhedsforsikringer, private daginstitutioner og andre private velfærdsydelser. »Hvis borgerne i stigende grad fravælger de offentlige velfærdstilbud, så vil de på et tidspunkt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale så meget i skat. Og det kan underminere velfærdsstaten«, slutter Torben M. Andersen.

55

Bilag C: Er velfærdsstaten under pres?

Berlinske Tidende, d. 5. juli 2009, af Peter Nedergaard, professor i statskundskab Københavns Universitet. Velfærdstaterne siges at være under pres. De faktorer, der nævnes bag dette pres, er følgende: Der er fra vælgerne krav om flere ydelser, som via enkeltsager i medierne lægger pres på politikerne. Der er en opdrift i de sociale udgifter uanset, om konjunkturerne er gode eller dårlige. Der er et pres på grund af demografien med stadig flere ældre og færre i den erhvervsdygtige alder. Og der er et pres på grund af indvandringen, som i visse typer af velfærdstater (men ikke i alle) giver større udgifter end indtægter.En velfærdsstat er imidlertid ikke bare en velfærdsstat. Alt i alt kommer den dansk sociolog Gøsta Esping-Andersen i sin bog om “The Three Models of Welfare Capitalism” frem til, at der findes tre idealtypiske velfærdsstatsmodeller, som ikke findes rendyrket i virkeligheden, men som alligevel ligner nogle af de europæiske velfærdsstater.De tre modeller består af følgende:1) Den liberale velfærdsstat. Den har kun et beskedent universalistisk bidragssystem, som dækker alle. Rettighederne beror på en konkret vurdering af behovet. Kun dem, der kan demonstrere et behov, vil modtage en beskeden hjælp. Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra arbejder klassen. De har samtidig stor afhængighed af markedet med hensyn til salg af arbejdskraft. Velfærdsstaterne i Storbritannien, USA, Canada og Australien ligner denne model. Disse velfærdsstater er billige.2) Den konservative velfærdsstat. Denne model er præget af korporatistiske politiske systemer. Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for stands- og statusforskelle, hvilket betyder, at pensionerne fx er vidt forskellige alt efter tidligere erhverv. Den bygger på familien som enhed ved at udelukke ikke-arbejdende kvinder fra ydelser, pensioner mv. Hjælpen er betydeligt højere end under den liberale velfærdsstatsmodel, hvis man er berettiget til hjælpen. Den beror imidlertid på, om man tidligere har bidraget til systemet gennem indbetaling til forsikringsordninger. Velfærdsstaterne i Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien har mange ligheder med denne model. Disse velfærdsstater er forholdsvis dyre.3) Den socialdemokratiske velfærdsstat. Universalismen udvides i denne model til også at dække lighed på højere niveau end i de liberale velfærdsstater. Alle får fordele, hvilket gør alle villige til at betale. Der er lige stor støtte til alle uanset tidligere indtægt og bidrag. De bygger på individet som enhed og omkostningerne ved at have familie socialiseres, hvilket kan ses som en særlig fusion af liberalismen og socialismen. De skandinaviske lande er karakteristiske eksempler på denne model. Disse velfærdsstater er de dyreste.

56

At diskutereØvelser til træning af spørgeordet ”diskuter”.

”Opgavetyper og kvalitetskriterier”I ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” giver fagkonsulenten en forklaring af hvad det vil sige at diskutere, altså hvilken fremgangsmåde der forventes for besvarelsen. ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” er rettet mod lærerne. I materialet til eleverne findes en tilsvarende forsimplet forklaring til eleverne.

Dissekering af ”At diskutere”

Det centrale i forhold til genrebevidsthed for diskussionsspørgsmål er ”Afvejning af argumenter”. For at skabe en progression i træningen af genrebevidsthed er den nødvendigt at foretage en forsimpling. Den indledende introduktion til diskussion, tager dermed udgangspunkt i at stille to forklaringer op mod hinanden, f.eks.: For og imod. Liberal og Socialistisk. Eller inden for international politik: idealistisk og realistisk. Dermed bliver diskussion afgørende forskelligt fra de andre spørgeord, hvilket styrker elevens genrebevidsthed. At stille to forklaringer op mod hinanden bliver dermed denne genrens særkende, dvs. genrens særkende til forskel fra de andre genre og det eleven husker genren på. Forsimplingen laves fordi den er nemmere at lære forsimplingen, da der er en tydelig fremgangsmåde. Desuden styrker forsimplingen fagligheden i elevens forklaring, hvis der tages udgangspunkt i to forskellige teorier eller to forskellige ideologier.

Det at stille to forklaringer op over for hinanden er et meget tydeligt genrekarakteristika, og er dermed både nemt at husk samt en af de nemmere genrer at lære. Det er dog en forsimpling af en ”rigtig” diskussion, der er en nuanceret afvejning af argumenter, hvilket er sværere diskussionsform, da fremgangsmåden ikke er nær så struktureret og genrekarakteristika dermed ikke er så tydelige. For de elever der opnår at besidde genren diskussion, kan man opfordre eleven til at bløde op for den rigide struktur i den forsimplede diskussionsfremgangsmåde.

57

”En diskussion er en fagligt funderet afvejning af argumenters holdbarhed.Fokus skal være på problemstillingen, dvs. at der diskuteres det, der bliver spurgt om.Diskussionen skal være fagligt funderet. Det er afgørende, at der i højere grad end i de øvrige delopgaver inddrages og anvendes relevant faglig viden i form af begreber og teorier. Diskussionen kan struktureres på forskellige måder afhængig af spørgsmålets formulering. Diskussionen kan f. eks. struktureres som: - en modstilling af argumenter eller forklaringer med inddragelse af begreber og teori - en udfoldelse af relevante faglige argumenter, forklaringer eller teorier, som afvejes ud fra

faglig videnEn diskussion afrundes ikke nødvendigvis med et entydigt svar, men kan med fordel sammenfattes med et nuanceret svar på opgaveformuleringens spørgsmål.”

I det genren diskussion handler om at give forskellige argumenter/forklaringer, medfører det at konklusionen får karakter af sammenfatning/opsummering af disse forskellige forklaringer. I enkelte tilfælde kan diskussionen afgøres ved at inddrage empirisk belæg, der afgøre diskussionen til fordel for et af de fremførte synspunkter.

Ved siden af disse genrekarakteristika for diskussionen er der faglige krav om at: Inddrag relevant faglig viden. Fokus på opgavespørgsmålet. Fyldestgørende besvarelse.

De elever der bliver sikre i denne genre, kan man give lov til at bløde op for den rigide/forsimplede genrebevidsthed, hvor diskussion er modsætning af to synspunkter.

ØvelsesforklaringFor det at diskutere er her en række øvelser, der søger at træne elevernes genrebevidsthed omkring diskussion: Grundlæggende træning Traditionel træning Afsluttende træning Høj grad af stilladsering Ledesætninger Tænkeskrivning Træning af delelementerRygraden i disse øvelser er ”Den grundlæggende træning”, ”Den traditionelle træning” og ”Den afsluttende træning”. Den første øvelse ”Grundlæggende træning”, tager udgangspunkt i det centrale delelement i det at kunne diskutere. I den traditionelle træning og den afsluttende træning opløses de faste rammer for besvarelsen, og der er dermed en progression i elevernes selvstændighed, dvs. eleverne skal for disse i stigende grad selv besidde det at diskutere.

Derefter følger en række øvelser, der anlægger forskellige perspektiver på det at træne diskussion. Øvelsen med ”høj grad af stilladsering” og øvelsen med ”ledesætninger” er tænkt til de elever, der har svært ved at knække fagets diskurs. Øvelsen ”Træning af delelementer”, tager fat i træningen af forskellige delelementer af det at diskutere. ”Tænkeskrivningen” adskiller sig fra de andre øvelser, ved ikke at have genrebevidsthed som fokus. Tænkeskrivningen er derimod fokuseret på at eleverne afdækker/træner det faglige stof, og tænkeskrivningen kan bruges som en øvelse der leder op til de andre øvelser.

Disse diskussionsøvelser tager alle udgangspunkt i international politik men kan alle overføres til alle mulig forskellige faglige emner. Man kunne med samme fremgangsmåde træne følgende emner: ”Diskuter hvordan unges identitetsdannelse foregår” med udgangspunkt i henholdsvis Giddens og Beck eller ”Diskuter hvilken økonomisk politik der bør føres i den nuværende økonomiske situation” med udgangspunkt i henholdsvis keynsianismen og monetarismen. En stor del af arbejde i at omforme til andre faglige emner ligger i at finde eksempler på besvarelser. Her er det en nem genvej, at bruge gamle elevbesvarelser.

58

Diskussionsøvelse: (Grundlæggende træning)

Formål:Denne opgave søger at give eleverne en bevidsthed om genren ”At diskutere”.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse er tænkt som den helt grundlæggende træning af genren diskussion, evt. første gang eleverne støder på det at skulle diskutere.Øvelsen tager fat i det helt centrale element i genren diskussion; det at se sagen fra flere sider. De andre elementer og nuancering af genren tilsidesættes i denne øvelse. Når elever første gang bliver sat over for at skrive en diskussion, er de ofte tilbøjelig til at skrive en sammenhængende forklaring. De skal med denne øvelse opnå bevidsthed om, at diskussion handler om at give flere forklaringer.Denne øvelse træner ”kun” elevernes genrebevidsthed, og tager kort tid. Det er oplagt i forlængelse af denne øvelse, at sætte eleverne til selv at skrive en diskussion. Dette kan evt. gøres med øvelsen med en høj grad af stilladsering eller med den traditionelle diskussionsøvelse.

59

Handout 1 – Den grundlæggende træning:Opgave:Kort sagt handler det at diskutere om at se sagen fra flere sider, dvs. at give flere forklaringer på samme spørgsmål.Læs nedenstående eksempel. Hvilke to forskellige forklaringer gives i eksemplet på årsagerne til USA’s invasion af Irak?

Ekse

mpe

l (M

eget

fork

orte

t eks

empe

l):

Disk

uter

års

ager

ne ti

l USA

’s in

vasio

n af

Irak

med

ud

gang

spun

kt i

bila

g B4

.

USA

inva

dere

de i

2003

Irak

, hvo

r de

mili

tære

kam

pe st

adig

ud

kæm

pes ti

l dag

s dat

o. R

icha

rd P

erle

, der

er d

en

amer

ikan

ske

præ

siden

t Geo

rg B

ushs

tidl

iger

e sik

kerh

edsr

ådgi

ver,

fork

lare

r i in

terv

iew

et ”

Euro

pa e

r fo

rtab

t”, a

t USA

gik

ind

i Ira

k fo

r at b

esky

tte

land

et, i

det

”risi

koen

ved

at l

ade

ham

væ

re i

fred

var

alt

for s

tor”

(med

”h

am”

men

es d

er S

adda

m H

usse

in),

idet

der

her

sked

e en

ud

bred

t mist

anke

om

, at I

rak

besa

d ua

nede

mæ

ngde

r m

asse

ødel

ægg

else

svåb

en. M

ed d

et b

erett

er P

erle

offi

ciel

t, at

inva

sione

n va

r et s

ikke

rhed

spol

itisk

uds

pil,

hvilk

et ty

delig

t hv

iler i

ege

nint

eres

ser.

Perle

s før

ste

argu

men

t for

en

krig

i Ira

k er

der

for a

f rea

listis

k ka

rakt

er.

Et a

ndet

arg

umen

t der

er f

rem

ført

som

års

ag ti

l inv

asio

nen

er a

t fjer

ne S

adda

m H

usse

in so

m d

ikta

tor,

og m

ulig

hed

for

etab

lerin

g af

hum

an re

gerin

g i I

rak,

alts

å af

hen

syn

til d

et

Iraki

ske

folk

. Dett

e ar

gum

ent e

r mod

sat d

er fø

rste

af

idea

listis

k ka

rakt

er, i

det i

nvas

ione

n he

r byg

ger p

å id

eale

r om

m

enne

sker

ettigh

eder

og

folk

ets s

elvb

este

mm

else

.Di

sse

to fo

rkla

ringe

r er f

orsk

ellig

e fo

rdi d

e ta

ger

udga

ngsp

unkt

i hv

er si

n te

ori f

or in

tern

ation

al p

oliti

k, h

vor

real

ismen

men

er n

ation

er e

r sty

ret a

f hen

syne

t til

egen

inte

ress

er, m

ens i

deal

ismen

ogs

å m

ener

at i

deer

og

idea

ler s

pille

r en

rolle

.At

USA

gik

ude

n om

FN

i in

vasio

nen

af Ir

ak e

r et m

eget

stor

t br

ud m

ed ta

nken

om

et v

erde

nssa

mfu

nd o

g id

eale

rne

om a

t in

tern

ation

ale

orga

nisa

tione

r og

fælle

s nor

mer

og

regl

er sk

al

styr

e in

tern

ation

al p

oliti

k. D

ette

er så

skar

pt e

t bru

d m

ed

idea

listis

ke g

rund

tank

er a

t der

må

ligge

real

istisk

e ov

erve

jelse

r bag

USA

’s in

vasio

n af

Irak

.

At d

isk

ute

re

Kort

sagt

han

dler

”At d

iskut

ere”

om

at s

e sa

gen

fra

flere

side

r. Dv

s. a

t du

skal

ops

tille

fors

kelli

ge fo

rkla

ringe

r, de

r er u

enig

e m

ed

hina

nden

. Det

kan

f.ek

s. b

estå

i at

du

førs

t giv

er e

n lib

eral

istisk

og

der

efter

en

soci

alisti

sk fo

rkla

ring.

Det

vig

tig a

t du

give

r pla

ds

til b

egge

fork

larin

ger.

Dere

fter s

kal d

u ko

mm

e in

d på

hvo

rdan

diss

e fo

rske

llige

fo

rkla

ringe

r arg

umen

tere

, dvs

. hva

d de

r gør

diss

e fo

rkla

ringe

r fo

rske

llige

? De

t han

dler

om

at d

e fo

rske

llige

fork

larin

ger h

ar

fors

kelli

gt te

oreti

sk e

ller i

deol

ogisk

udg

angs

punk

t.Du

skal

afs

lutt

e di

skus

sione

n m

ed e

n ko

nklu

sion

der b

esva

rer

opga

vesp

ørgs

mål

et. S

vare

t i d

iskus

sione

r er o

fte fl

erty

digt

, og

afhæ

nger

af h

vilk

en id

eolo

gi m

an h

ar, e

ller h

vilk

en te

ori m

an

tror

mes

t på.

Der

for v

il sv

aret

ofte

træ

kke

på fl

ere

af d

e fo

rkla

ringe

r du

har g

ivet

, og

svar

et v

il oft

e ha

ve fo

rm a

f en

opsu

mm

erin

g af

de

fors

kelli

ge fo

rkla

ringe

rs h

oved

poin

ter.

I nog

le ti

lfæld

e er

det

dog

mul

igt a

t afg

øre

disk

ussio

nen

med

et

bevi

s elle

r et a

rgum

ent (

Se n

eder

ste

afsn

it i e

ksem

plet

på

mod

satt

e sid

e).

Ove

rsig

t ove

r d

isk

uss

ion

er:

1.

Ops

tille

to e

ller fl

ere

fork

larin

ger.

2.

Hvor

dan

og h

vorf

or fo

rkla

ringe

rne

er fo

rske

llige

.

3.

Konk

lusio

n: E

nten

som

en

opsu

mm

erin

g el

ler a

fgør

e di

skus

sione

n ve

d hj

ælp

af b

evis/

argu

men

t.

60

Diskussionsøvelse: (Den traditionelle øvelse)Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at diskutere.Desuden træner opgaven eleverne i international politik teori.

Didaktiske overvejelser:Dette er den klassiske måde at træne diskussion.To eller flere forskellige positioner (I dette tilfælde er der tale om teoretiske positioner) sættes punktvis op over for hinanden. Derefter tager eleverne udgangspunkt i denne punktopstilling i besvarelsen af et diskussionsspørgsmål. F.eks.: ”Diskuter hvad der kan forklare USA’s invasion af Irak”. (Alternativt: ”Diskuter, i hvor høj grad FN har udspillet sin rolle som international aktør”.)Ved at tage udgangspunkt i punktopstillingen springer man skridtet med den faglige tænkeskrivning over, og træner derfor formidlingsskrivningen og genrebevidsthed.I dette tilfælde er de to teoretiske positioner stillet op over for hinanden på et handout, men kan også stilles op overfor hinanden på tavlen i en klasserumsdiskussion. Brug f.eks. figurerne i ”Global Politik” af Branner s. 92 eller ”International Politik” af Branner m.fl. s. 52.Ønskes i endnu højere grad fokus på genrebevidsthed og mindre fokus på anvendelse af det teoretiske fagstof, kan man efterfølge den fælles klassediskussion af de to teoriers indhold med en klassediskussion, hvor man anvender teorierne på diskussionsspørgsmålet: ”Hvordan ville hver af de to teorier forklare USA’s invasion af Irak?”.

61

Handout 1 – Den traditionelle øvelse:Opgave:Diskuter med udgangspunkt i realismen og idealismen hvorfor USA invaderede Irak. Husk at kigge på arket ”At diskutere”, så du anvender den korrekte fremgangsmåde.

”Global Politik” Af Hans Branner, Columbus 2006, s. 92

62

Diskussionsøvelse: (Den afsluttende træning)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at diskutere.Desuden træner opgaven eleverne i international politik teori.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse tænkes anvendt når eleven har opnået en vis træning i at diskutere. Eleven kastes ud i at besvare et diskussionsspørgsmål. Efter eleven har foretaget besvarelsen udleveres en ”Genre-tjekliste”, og med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” skal eleven markere de forskellige påkrævede dele af genren i sin egen besvarelse.Med denne øvelse skal eleven i første del af øvelsen træne det at diskutere. I den anden del af øvelsen repeterer eleven hvilken delelementer der indgår i en diskussion, og skal via ”Genre-tjeklisten” blive opmærksom på hvilke delelementer, eleven selv er tilbøjelig til at glemme.Denne øvelse kan varieres ved at lade eleverne tjekke hinandens opgaver med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten”.Det at markere de forskellige dele af ”At diskutere” med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” kan også stilles som krav til almindelige afleveringer, for at styrke elevernes genrebevidsthed.Det vil styrke elevens læring, hvis der i højere grad er fokus på feedback i processen. Er det tidsmæssigt muligt, kunne tjeklisten og feedback dermed med fordel inddrages – ikke efter eleven har skrevet notatet, men i processen. Man kunne f.eks. lade eleverne skrive notatet enten helt eller halvt færdigt, og i en time på klassen lade eleverne give hinanden feedback på notatet med udgangspunkt i genretjeklisten, inden opgaven endeligt afleveres til læren.

63


Opgave:Diskuter, hvad der kan forklare USA’s invasion af Irak.Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilaget.

Bilag – ”Europa er fortabt.” Interview (ved Flemming Rose) med Richard Perle.Jyllands-Posten, 25. 4. 06. Uddrag.Richard Perle er tidligere sikkerhedsrådgiver for præsident George W. Bush.

Der var to ting, som lå til grund for beslutningen om at gå ind i Irak. For det første, om det var vigtigt for at beskytte USA; om vi havde en national interesse. Hertil er svaret stadig et ubetinget ja, og at vi ikke har fundet masseødelæggelsesvåben, ændrer ikke ved det. Saddam havde kapaciteten til at genstarte sine programmer. Risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor. Det var det første element.Så er der folk, især i CIA og dele af forsvars- og udenrigsministeriet, der indvender: Jamen, hvis det var målet hvorfor så ikke nøjes med at få gennemført et kup mod Saddam, så vi kunne slippe for at forholde os til alle disse spørgsmål om socialt og politisk oprør, oven i købet uden at være sikre på succes. Disse mennesker ønskede at skrifte en forbryder ud med en anden. Jeg og mine allierede mente, at der lå en åbenbar fordel i at fjerne Saddam og skabe mulighed for etablering af en human og redelig regering i Irak. Jeg er stadig af den overbevisning, at mennesker ikke ønsker at leve under diktatur og blive regeret af tyranner.

64


Opgave:Læs nedenstående tjekliste for diskussioner. Gennemgå din egen diskussion og marker de steder i din diskussion, hvor du opfylder punkterne i tjeklisten.

Tjekliste for diskussion:

11. Det centrale i en diskussion:- Se sagen fra flere sider. Eller sagt med andre ord, at give flere forklaringer på opgavespørgsmålet.

12. Indledning:- Beskriv hvad der er det centrale i opgavespørgsmålet og hvordan du vil svare på spørgsmålet

(Herunder hvilke forskellige sider du vil se sagen fra).

13. Faglighed:- Anvender du faglige begreber og teorier i diskussionen?

14. Hvorfor de to forklaringer er forskellige:- Hvad er det der gør, at der er forskellige syn på sagen? (Hint: Kan f.eks. handle om forskellige

teoretisk eller ideologisk udgangspunkt – At teorierne lægger vægt på forskellige ting).

15. Konklusion:- En konklusion der opsummerer de vigtigste pointer fra diskussionen og besvarer

opgavespørgsmålet.

65

Diskussionsøvelse: (Høj grad af stilladsering)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at diskutere.Desuden træner opgaven eleverne i international politik teori.

Didaktiske overvejelser: Eleverne får udleveret en halvfærdig diskussion og skal blot skrive den manglende halvdel. Der er dermed tale om en opgave med en høj grad af stilladsering, hvor formålet er, at eleven ved at færdiggøre en diskussion inden for meget styrende rammer, bliver bevidst om genren.Øvelsen er tiltænkt de elever, der har svært ved at knække genre koden. Ved at sætte eleven til denne øvelse, ”tvinges” eleven via den meget høje grad af stilladsering til at opfylde genrekravene. Når eleven har besvaret denne øvelse, skal eleven opfordres til at have denne besvarelse liggende ved siden af, næste gang eleven skriver en diskussion.Er fokus på at træne genrebevidsthed, skal det faglige stof (i dette tilfælde IP-teorierne) på forhånd være gennemgået. Her kan man tage udgangspunkt i handoutet med de to IP-teori positioner til den traditionelle øvelse. Der ligger desuden en træning i anvendelse af det faglige stof i denne øvelse.

66

Handout 1 – Høj grad af stilladsering:

Opgave:Herunder finder du en besvarelse af spørgsmålet ”diskuter hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak?”. Den første del af diskussionen der tager udgangspunkt i realismen er skrevet. At diskutere handler om at give flere forklaringer.Færdiggør nedenstående diskussion. Skriv den del der tager udgangspunkt i idealismen.Skriv derefter en konklusion der opsummerer diskussionen.Indledning: USA invaderede i 2003 Irak, og de militære kampe udkæmpes stadig til dags dato.

Danmark valgte at indgå i den amerikansk ledede invasion, men har i dag trukket alle tropper ud af Irak. Skal man diskutere hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak, er det relevant at tage udgangspunkt i de to international politik teorier realisme og idealisme.

1. Del:Med udgangspunkt realismen

Tager man udgangspunkt i realismen, så fokuserer denne teori på at international politik er et anarki, domineret af stater, der er styret af egeninteresser. En realistisk forklaring af hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak, vil dermed tage udgangspunkt i, at Danmark valgte at deltage ud fra egne interesser f.eks. for at opnå større sikkerhed.Desuden ligger der i realismen en forklaring af international politik der går på at unipolen (i dette tilfælde USA), vil søge at kontrollere international politik til egen fordel, og at de små magter (f.eks. Danmark), kan vælge at støtte sig til unipolen, for at styrke egen sikkerhed.En realistisk forklaring af hvorfor Danmark indgik i invasionen, kunne derfor være, at Danmark valgte at følge amerikansk lederskab, ikke fordi Irak var en direkte trussel mod Danmark, men fordi Danmark ved at støtte USA, styrker samarbejdet med USA, og dermed kan nyde godt at de fordele og den sikkerhed det giver, at være på god fod med unipolen.

2. Del:Færdiggør resten af 3. del med udgangspunkt idealismen

Tager man derimod udgangspunkt i idealismen,…

Konklusion:Skriv en konklusion der opsummerer diskussionen

67

Diskussionsøvelse: (Ledesætninger)

Formål:Denne øvelse søger at træne eleverne i at diskutere. Øvelsen sigter på fagets sprogbrug.

Didaktiske overvejelser:I hvert fag findes et bestemt sprogbrug kaldet fagets diskurs. Dette sprogbrug er forskelligt fra elevernes hverdagssprog, og er dermed noget der skal læres. Ledesætninger er de sætninger der i høj grad definerer det enkelte fags diskurs, og er dermed sætninger der leder elevens skrivning ind i de rette baner. Med Marianne Dideriksens ord: ” sætningerne lægger op til samfundsfaglig tænkning om emnerne - de smitter ligesom af på hele opgaven.”Elever for hvem fagets diskurs er mest fremmed, er de elever der har bedst gavn af at arbejde med ledesætninger. Det handler om at gøre dem bekendt med fagets sprog, ved dels at sætte dem til at læse tekster skrevet i fagets diskurs, og ved at sætte dem til at skrive inden for rammerne af fagets diskurs.Eleven læser i denne øvelse en besvarelse, hvor ledesætningerne er markeret, og får efterfølgende udleveret en oversigt over ledesætninger for genren. Derefter sættes eleven til at skrive en besvarelse. Denne besvarelse behøves ikke være inden for samme faglige emne, men kan være inden for alle emner.I denne øvelse præsenteres eleven for ledesætninger for genren diskussion, og ser dem anvendt i et eksempel på en diskussion. Herefter skal eleven gøre disse sætninger til sine egne, og begynde at bruge disse ledesætninger i sine egne besvarelser. Det er meget vigtigt at eleven får ejerskab over disse ledesætninger. Selvom sætningerne kommer fra læren, må eleven ikke føle, at det er lærens sætninger, og at han/hun skal opfinde sine egne.Kun nogle ledesætninger er genrespecifikke, mens mange ledesætninger går på tværs af genrerne. Her er et handout med ledesætningerne for genren diskussion samt de ledesætninger, der ikke er genrespecifikke.

68

Handout 1 – Ledesætninger.Opgave:Læs nedenstående diskussion. I teksten er ledesætninger markeret. Ledesætninger er specielt vigtige sætninger, der leder besvarelsen videre. Læg mærke til hvordan disse ledesætninger bruges.Når du har læst nedenstående diskussion skal du kunne forklare dens indhold til læren/din sidemand.På handout 2 finder du en samling af ledesætninger. Du skal bruge disse, når du skriver en diskussion. Du kan vende tilbage til eksemplet, og se hvordan ledesætningerne bruges, hvis du er i tvivl.

Diskussion af årsager til USA’s invasion i Irak med udgangspunkt i bilag B4George Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver Richard Perle fremsætter i Bilag B4 to hovedårsager til USA’s militære intervention i Irak. Invasionen var båret af et ønske om, at beskytte USA mod yderligere terror og mod den mulige fare, som Saddam Hussein repræsenterede, og samtidig af ønsket om at etablere en ”human og redelig regering i Irak”. Disse to udlægninger er baseret på to forskellige teorier. Den første forklaring vidner om en realistisk tankegang, eftersom den fokuserer på opretholdelsen af den nationale sikkerhed, mens den anden, gennem idealet om at udbrede det liberale demokrati, er udtryk for en idealistisk tankegang.Realismen og idealisme er de to klassiske modsatrettede positioner inden for international politik. Tager man udgangspunkt i teorien realisme, så siger denne teori at international politik er et anarki, domineret af stater, der er styret af egeninteresser. En realistisk forklaring af hvorfor USA invaderede Irak vil dermed fokusere på USA’s egeninteresser. Tager man derimod udgangspunkt i teorien idealisme, så siger denne teori at aktører i international politik handler ud fra ideer og idealer, at det ikke blot er stater der dominere international politik men også internationale organisationer, ledere, og ideer/diskurser. En idealistisk forklaring hvorfor USA invaderede Irak vil dermed fokusere på beslutningstagernes ideer og idealer.En realistisk forklaring af årsagerne til USA’s invasion af Irak vil altså fokusere på USA’s egeninteresser. Den oplagte forklaring er USA’s ønske om at skabe sikkerhed i forlængelse af 11. september. Irak stod ikke direkte bag terrorangrebet, men Saddams regime var kendt for at sponsorere terror. Desuden kunne invasionen skyldes USA’s ønske om at opnå kontrol med Irakisk olie. USA har som verdens største forbruger af olie stor interesse i at bibeholde økonomisk indflydelse på verdens olielagere. Som bilag B3 påpeger, er USA i et kapløb om ressourcer med verdens andre store økonomier som f.eks. EU, Kina og Rusland. USA kunne ved at invadere Irak svække Kinas muligheder for at dominere olieindustrien ved den persiske golf, og dermed selv fastholde magten over verdensøkonomien. USA’s invasion af Irak kan i realistisk perspektiv ses som et udtryk for et ønske om, at konsolidere dets status som unipolær magt.Det modstående teoretiske standpunkt idealismen fokuserer derimod på ideer og idealer. I bilag B4 skriver Perles at et argument for invasionen i Irak var Vestens kamp for udbredelse af det liberale demokrati. Altså at Bush-regeringen har haft målet med invasionen at afskaffe en diktator og erstatte ham med et demokrati med respekt for menneskerettighederne. Idealismen som teori siger at, der ikke findes historiske eksempler på to demokratier i krig med hinanden, og dermed vil udbredelsen af demokrati skabe fred. En årsag til invasionen af Irak kan dermed også have været et ønske om en mere sikker verden gennem udbredelsen af demokrati. Kritikere af denne forklaring, at der skulle ligge idealistiske overvejelser bag invasionen af Irak, ville fremføre, at det at gå uden om FN, er et så stort brud med idealismens grundtanke om opbyggelsen af et internationalt politisk system, at der ikke kan have ligget idealistiske årsager bag invasionen af Irak.Årsagen til forskellen mellem den realistisk og den idealistiske forklaring er, at de ser forskelligt grundlaget for international politik. Hvor idealismen tror på at man kan skabe en bedre verden, så bygger realismen på en cyklisk tidsopfattelse, dvs. at verden ikke kan forbedres, det vil altid være anarki og de enkelte landes mål om selvopretholdelse, der vil være bestemmende i international politik.Der er ikke et entydigt svar på årsagerne til USA’s invasion af Irak. De to teorier realismen og idealismen giver hver deres bud herpå. På den baggrund kan man sammenfatte at, invasionen kan ses som et udtryk for forskellighed mellem vestlig og muslimsk kultur og som et forsøg på at liberalisere og demokratisere Irak. Eller det kan ses som et udtryk for USA’s magtbegær som unipol. Den kan også ses som et samspil mellem disse teorier.

69

Handout 2 – LedesætningerSamling af ledesætninger:Ledesætninger til starten/indledningen af besvarelsen:







Genrespecifikke ledesætninger:Ledesætninger til diskussioner:

- Der hersker uenighed om denne problemstilling…- De to klassiske positioner i denne diskussion er…- De to forskellige synspunkter tager hver især udgangspunkt i

henholdsvis…- Årsagen til forskellen mellem de synspunkter er…- Disse to udlægninger er baseret på de to forskellige teorier…- Det modstående teoretiske standpunkt fokuserer derimod på…- Problemet ved denne forklaringer er…- Kritikere af denne forklaring ville fremføre at…

70

Diskussionsøvelse: (Tænkeskrivning)


Didaktiske overvejelser:Når man ønsker specifikt at træne elevens genrebevidsthed, bør det faglige stof enten ikke spille den store rolle i besvarelsen eller bør være på plads hos eleven, så fokus er på genrebevidstheden.Den grundlæggende didaktiske ide med tænkeskrivning er det modsatte. Her tilsidesættes genrekrav, og fokus er alene på det faglige indhold. Denne øvelse søger dermed at afdække om det er tænkningen og viden om det faglige stof, der evt. skulle være problemet.Formålet i forhold til træning af genrebevidsthed er, at få afdækket hvor problemet ligger, da en genrebevidsthedstræning ikke mulig, hvis eleven ikke besidder det faglige stof.Desuden træner øvelsen eleven i det faglige stof, der skulle være nødvendig før træning af genrebevidsthed er relevant. Der er altså dels tale om en screening af om eleven besidder det relevante faglige stof, og dels en træning i det relevante faglige stof.Handoutet kan enten anvendes selvstændigt eller som en indledning til selve opgavebesvarelsen eller kan afleveres sammen med selve opgavebesvarelsen.

71

Handout 1 – Tænkeskrivning

Opgave:Diskuter årsagerne til USA’s invasion af Irak.Din besvarelse skal bestå i at du udfylder nedenstående ark med korte sætninger i punktform.Hvad er de mest centrale teorier at inddrage?

Hvilke andre begreber kunne det være relevant at inddrage?

En diskussion handler om at give flere forklaringer på opgavespørgsmålet.Hvilke forskellige forklaringer kunne man tage udgangspunkt i?

Beskriv kort for to af disse forklaringer hvordan de hver især svare på opgavespørgsmålet.

Hvad er hovedforskellene mellem disse forklaringer? Og hvorfor er de forskellige?


72

Diskussionsøvelse: (Træning af delelementer)

Formål:Disse opgaver søger at træne eleverne i specifikke delelementer af genren ”at diskutere”.

Didaktiske overvejelser:Udgangspunktet for disse øvelser til træning af genren ”at diskutere” er, at styrke genrebevidstheden ved at forsimple kravene til en diskussion til, at det handler om at modstille to eller flere forklaringer. Der indgår dog også andre delelementer i en diskussion:1. Nuanceret sammenfatning:

Da en diskussion modstiller forskellige forklaringer vil konklusionen ofte have karakter af en opsummering eller sammenfatning af den samlede diskussion. Den gode sammenfatning vil være nuanceret.

Herunder er en øvelse hvor eleven får udleveret en diskussion og skal skrive en sammenfatning til diskussionen. Eleven får desuden udleveret et ark med kvalitetskriterier for en god konklusion på en diskussion. Der er desuden vedhæftet et eksempel på en sammenfatning. Denne kan anvendes til elever, der har svært ved at skrive sammenfatningen.

2. Faglig diskussion: Dette kvalitetskrav til diskussionen, handler om at eleven inddrager og anvender relevante

begreber og teorier fra pensum og undervisning i besvarelsen. Dette kvalitetskrav går igen for alle spørgeord.

Herunder findes en øvelse til træning af elevernes bevidsthed om at samfundsfag skal være faglig. Eleven får udleveret en besvarelse der ikke er faglig, og skal overveje hvordan diskussionen gøres faglig.

73

Handout 1 – Nuanceret sammenfatning

Opgave:Læs nedenstående diskussion af årsagerne til Danmarks deltagelse i invasionen af Irak.Skriv efterfølgende en konklusion i form af en sammenfatning på diskussionen. Sammenfatning skal opfylde de nedenstående kriterier for en god konklusion på en diskussion.

Diskussion af årsagerne til Danmarks deltagelse i invasionen af Irak:

USA invaderede i 2003 Irak, og de militære kampe udkæmpes stadig til dags dato. Danmark valgte at indgå i den amerikansk ledede invasion, men har i dag trukket alle tropper ud af Irak. Skal man diskutere hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak, er det relevant at tage udgangspunkt i de to international politik teorier realisme og idealisme.Tager man udgangspunkt i realismen, så fokuserer denne teori på at international politik er et anarki, domineret af stater, der er styret af egeninteresser. En realistisk forklaring af hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak, vil dermed tage udgangspunkt i, at Danmark valgte at deltage ud fra egne interesser f.eks. for at opnå større sikkerhed.Desuden ligger der i realismen en forklaring af international politik der går på at unipolen (i dette tilfælde USA), vil søge at kontrollere international politik til egen fordel, og at de små magter (f.eks. Danmark), kan vælge at støtte sig til unipolen, for at styrke egen sikkerhed.En realistisk forklaring af hvorfor Danmark indgik i invasionen, kunne derfor være, at Danmark valgte at følge amerikansk lederskab, ikke fordi Irak var en direkte trussel mod Danmark, men fordi Danmark ved at støtte USA, styrker samarbejdet med USA, og dermed kan nyde godt at de fordele og den sikkerhed det giver, at være på god fod med unipolen.Tager man derimod udgangspunkt i idealismen, så fokuserer denne teori på at de mange forskellige aktører i international politik kan have idealistiske overvejelser bag deres handlinger. Dvs. det er inden for realismen ikke magtstrukturer og den stærkeste, der bestemmer hvordan Danmark handler i international politik, men derimod beslutningstagernes præferencer og etiske målsætninger. Danmarks valg om at indgå i koalitionen kunne dermed handle om et ønske om at skabe en bedre og mere sikker verden, ikke kun for egen vindings skyld, men ud fra troen på at det vil være med til at skabe en bedre verden.Idealismeteorien beskriver desuden, at der er en stigende interdependens i international politik, der skaber en større grad af fælles interesser, og at der sker en spredning af et internationalt regelsæt og fælles forståelse af hvordan stater og andre aktører i international politik bør opfører sig, og at dette vil føre til mindre konflikt.En idealistisk forklaring af hvorfor Danmark indgik i invasionen af Irak, kunne derfor være, ønsket om at bidrage til en mere sikker verden for alle, og at afskaffe en diktator, der ikke respekterede menneskerettigheder og de internationale regler og normer.

74

Handout 2 – Nuanceret sammenfatning

Kvalitetskriterier for en god konklusion på en diskussion:1. Da en diskussion handler om at give flere forskellige syn på samme problemstilling, så vil en god

konklusion på en diskussion have karakter af en sammenfatning af diskussionen.2. Start sammenfatningen med at skrive hvilke forskellige syn på problemstillingen du har inddraget i

diskussionen.3. Beskriv kort hvorfor de forskellige synspunkter er forskellige.4. Opsummer kort hvilket svar de forskellige synspunkter hver især giver på problemstillingen.5. Tjek at konklusionen svarer på opgavespørgsmålet.

75

Handout 1 – Faglig diskussion

Opgave:

Herunder finder du en diskussion af årsagerne til Danmarks deltagelse i invasionen af Irak, der ikke er faglig, dvs. hvor der ikke anvendes begreber og teorier fra pensum og undervisning.Lav en stikordsliste med begreber og teorier fra pensum og undervisning, det er relevant at inddrage i denne diskussion.Alternativ opgave: Skriv en diskussion af samme spørgsmål, der er faglig, dvs. hvor du inddrager relevante teorier og begreber fra undervisningen.

Diskussion af årsagerne til Danmarks deltagelse i invasionen af Irak:

USA invaderede i 2003 Irak, og de militære kampe udkæmpes stadig til dags dato. Danmark valgte at indgå i den amerikansk ledede invasion, men har i dag trukket alle tropper ud af Irak. Hvorfor Danmark indgik i denne invasion kan der være forskellige syn på.Før invasionen var der tvivl om hvorvidt Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, der var en trussel mod regionen, og evt. ved at sponsorere terrorister, også en trussel mod resten af verden. Dermed kunne en årsag til at Danmark deltog i invasionen af Irak være for at eliminere denne trussel.Saddam Husseins styre begik også en række overgreb i form af at være et diktatur, uden politiske rettigheder, og i kampen mod forskellige oprørsgrupper, hvor civil blev dræbt af Saddam Husseins hær – specielt i det nordlige Irak. Dermed kunne en årsag til Danmarks deltagelse også være ønsket om at medvirke til at skabe et bedre Irak.Irak er også et land der er rigt på olie, og dette kan også have været en årsag. Måske vil Danmark med sin deltagelse i invasionen ikke få direkte fat i Irakisk olie, men en invasion af Irak, kan medvirke til at Irak producerer og sælger mere olie til vesten, og at invasionen dermed medvirkede til at gøre olie billigere for Danmark.Til sidst kunne Danmarks deltagelse i invasionen af Irak også skyldes Danmarks ønske om at stå på god fod med USA. USA er der det mest magtfulde land i verden, og hvis Danmark støtter den amerikansk ledede invasion af Irak, og Danmark dermed kommer til at stå på god fod med USA, kan Danmark regne med amerikansk støtte i andre sammenhænge.Der kan altså være mange forskellige årsager til Danmarks deltagelse i invasionen af Irak.

76

NotatØvelser til træning af spørgeordet ”skriv et notat”.

”Opgavetyper og kvalitetskriterier”I ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” giver fagkonsulenten en forklaring af hvad det vil sige at undersøge, altså hvilken fremgangsmåde der forventes for besvarelsen. ”Opgavetyper og kvalitetskriterier” er rettet mod lærerne. I materialet til eleverne findes en tilsvarende forsimplet forklaring til eleverne.

Dissekering af ”Skriv et notat”

Genren notat er den genre, hvor der er opbygget mindst præcedens for hvordan fremgangsmåden for besvarelsen skal være. Dette fremgår af de årlige censormøder, hvor eksempler på gode notatbesvarelser efterlyses, og af fagkonsulentens mange skrivelser om hvordan et notat skal besvares. Dette skyldes at notat er blandt de nye genrer, og at notatet er en kompleks (højt taksonomiske niveau) genre.

77

Opgaveformuleringen vil indeholde en problemstilling og baggrunden herfor, samt en præcis angivelse af en afsender (fx en politisk rådgiver eller en økonom) og en modtager (fx en minister, en partileder eller et folketingsudvalg). Opgaven kan indeholde bilag, men det mest normale vil være, at dokumentationen sker på grundlag af materiale til det foregående spørgsmål i samme delopgave eller ved henvisning til hjælpemidlerne. Et notat er skrevet af en bestemt afsender til en bestemt modtager, og derved bliver den faglige argumentation snævrere, mere målrettet og mere grundig. Et notat er nøgternt og sagligt i fremstillingen.

I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: - En eller flere strategier eller løsningsforslag - En gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne (fordele og ulemper) af strategier eller løsningsforslag præsenteres. Argumentationen er faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen har typisk en samfundsfaglig uddannelse (f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk rådgiver), som bruges i notatet til at kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag, som præsenteres for modtageren. I notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber eller teorier om international politik. Argumentationen skal indeholde dokumentation f.eks. ud fra materialet til spørgsmål 2, og kan indeholde et tidsperspektiv, hvor der skelnes mellem konsekvenser på kort og på lang sigt. - En konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi eller et bestemt løsningsforslag.

I den sidste version af fagkonsulentens kvalitetskriterier sommer 2010, er der foretaget en afgørende ændring af kvalitetskriteriet for notatet. Kvalitetskriteriet ”en helst flere strategier eller løsningsforslag” er ændret til ”en eller flere strategier eller løsningsforslag”. Det er dermed ikke længere bedre at opstille flere end et løsningsforslag. Der har tidligere været tvivl om, i hvor høj grad der skulle være tale om forskellige løsningsforslag, eller om der blot kunne være tale om forskellige aspekter af samme løsningsforslag.

Blandt kvalitetskriterierne står ”en gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne (fordele og ulemper) af strategier eller løsningsforslag præsenteres”, hvilket vil sige, at der forventes at flere konsekvenser inddrages. Desuden er der krav om faglighed. Ser man bort fra afsender- og modtagerkravene til notatet, er notatet dermed den klassiske akademiske diskussion. Disse genrekrav er mindre tydelige for eleven, dvs. det er mindre tydeligt hvad der gør et notat til et notat. Hvor forsimplingen af diskussionen, hvor der tages udgangspunkt i to fagligt modsatrettede synspunkter, er med til at stilladsere eleven ind i en faglig besvarelse (Se afsnittet ”Dissekering af at diskutere”), så er denne stilladsering ikke til stede i notatgenren. Disse forhold (de mindre tydelige genrekrav og den manglende stilladsering ind i en faglig besvarelse) gør genren notat sværere for eleven at lære. Dermed bør man først tage hul på træningen af notatgenren, når eleven besidder diskussionsgenren, og notatet kan præsenteres som ”det samme som diskussionen, du skal blot ikke opstille to modsatrettede synspunkter, men kun præsentere et synspunkt. Til gengæld skal konsekvenserne af det synspunkt uddybes.” En huskeregel for notatet kan være ”Den halve diskussion”. Eleven skal altså kunne foretage en diskussion af en strategi eller løsningsforslag – modsat diskussionen hvor modstående standpunkter diskuteres.

Notatet har desuden et genrekrav om afsender-modtager forhold. Min erfaring er, at det ikke er afsender og modtager kravet i notatet eleverne har svært ved, men ”den halve diskussion”. Man skal dog gøre eleven klart, at notatet stadig skal være samfundsfagligt – også når man skriver et notat til Pia Kjærsgaard, så notatet ikke bliver i et karikeret sprog og uden fagligt indhold. Det afgørende i forhold til kvalitetskriterierne er, at eleven viser forståelse for de samfundsfaglige forhold, der er relevante for problemstillingen og viser forståelse for afsenders og specielt modtagers særlige position i forhold til problemstillingen.

Ved siden af disse genrekarakteristika for notatet er der faglige krav om at: Faglig argumentation og viden. Fokus på opgavespørgsmålet. Fyldestgørende besvarelse. Dokumentation.

Da det antages, at notatgenren først tages op som genre, når eleverne besidder genren diskussion, hvilket dermed vil være længere fremme i samfundsfags A-niveau forløbet, er det faglige indhold i disse øvelser til notatgenren på et højere fagligt niveau end i øvelserne til træningen af de andre genre.

Som for alle de store spørgeord skal undersøgelser afsluttes af en konklusion, i dette tilfælde en sammenfatning, der besvare opgavespørgsmålet.

ØvelsesforklaringFor notat er her en række øvelser, der søger at træne elevernes genrebevidsthed: Grundlæggende træning Traditionel træning Afsluttende træning Høj grad af stilladsering Ledesætninger Tænkeskrivning Træning af delelementer

78

Rygraden i disse øvelser er ”Den grundlæggende træning”, ”Den traditionelle træning” og ”Den afsluttende træning”. I den grundlæggende træning sættes eleven til at læse en notatbesvarelse og skal identificere genrekarakteristikkerne, mens eleven i den traditionelle træning sættes til at skrive en besvarelse inden for stilladserede rammer. I den afsluttende træning opløses de faste rammer for besvarelsen, og der er dermed en progression i elevernes selvstændighed, dvs. eleverne skal for disse i stigende grad selv besidde det at skrive et notat.

Derefter følger en række øvelser, der anlægger forskellige perspektiver på det at træne notatet. Øvelsen med ”høj grad af stilladsering” og øvelsen med ”ledesætninger” er tænkt til de elever, der har svært ved at knække fagets diskurs. Øvelsen ”Træning af delelementer”, tager fat i træningen af forskellige delelementer af notatet. ”Tænkeskrivningen” adskiller sig fra de andre øvelser, ved ikke at have genrebevidsthed som fokus. Tænkeskrivningen er derimod fokuseret på at eleverne afdækker/træner det faglige stof, og tænkeskrivningen kan bruges som en øvelse der leder op til de andre øvelser.

Disse øvelser omhandler alle notater, hvor eleverne skal skrive strategiforslag til partiledere om strategien frem mod næste valg. Her er valgt forskellige partiledere for at skabe en variation mellem de forskellige øvelser. Flere af øvelserne kan nemt omformes til at dække andre faglige emner, mens følgende øvelser kræver at vist arbejde: Den grundlæggende træning. Den traditionelle træning. Høj grad af stilladsering. Det er en oplagt genvej, at tage udgangspunkt i tidligere elevbesvarelser, hvis du ønsker at omforme øvelserne til at dække andre faglige emner.

79

Notatøvelse: (Grundlæggende træning)

Formål:Denne opgave søger at give eleverne en bevidsthed om genren ”At skrive notat”.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse er tænkt som den helt grundlæggende træning af genren notat, evt. første gang eleverne støder på det at skulle skrive et notat.Øvelsen tager udgangspunkt i et allerede færdigskrevet notat. Eleven bliver herefter stillet en række spørgsmål til notatet, der skal gøre eleven bevidst om de delelementer der indgår i et notat.Eleven bliver i denne øvelse ikke sat til selv at skrive et notat, men sigter alene på genrebevidsthed. Det anbefales derfor, at øvelsen følges op med en øvelse, hvor eleven selv skal skrive et notat, gerne umiddelbart i forlængelse af denne øvelse, mens elevens bevidsthed om genrekravene er frisk i elevens bevidsthed.

80

Handout 1 – Den grundlæggende træning:

Et notat-opgavespørgsmål kunne f.eks. lyde:Du er politisk medarbejder for Socialdemokratiet. Skriv et notat til Helle Thorning-Schmidt, der indeholder en begrundet strategi for en socialdemokratisk sejr ved næste valg.

Når du skriver et notat skal du altså skrive en strategi, og denne strategi skal begrundes. Til dette opgavespørgsmål, skal du forklare, hvordan du mener Socialdemokraterne vinder næste valg (=strategien). Derefter skal du argumentere for denne strategi med teorier, begreber og viden fra under visningen (=begrundelsen).I et notat skal der desuden være en klar afsender og en klar modtager, dvs. at du skal påtage dig den rolle du bliver bedt om i opgave formuleringen, og du skal skrive til den person du bliver bedt om i opgaveformuleringen. Du skal altid gå ud fra at modtageren har en vis viden om samfundsmæssige forhold.

Opgave 1:Herunder finder du et notat. Læs notatet og besvar følgende spørgsmål:

Notat:Hvem er afsender og hvem er modtager?

Hvilken strategi foreslås?(Her kan der sagtens være tale om flere forslag i strategien).

Hvordan begrundes strategien?

Hvilke teorier, begreber og viden fra samfundsfag anvendes?

Opgave 2:Beskriv hvordan man skriver et notat – Hvad er de vigtige elementer, man skal have med i et notat?

81

Handout 2 – Den grundlæggende træning:

Du er politisk medarbejder for Socialdemokratiet. Skriv et notat til Helle Thorning-Schmidt, der indeholder en begrundet strategi for en socialdemokratisk sejr ved næste valg.

For at opstille en strategi frem mod det kommende valg er det naturligvis nødvendigt at få målsætningen slået fast. Her er der to oplagte strategier.Den ene strategi er at maksimerer stemmetallet ”voteseeking” for socialdemokratiet. Den letteste måde at gøre dette vil være at gå efter at tilbageerobrer vælgere fra SF. Her vil jeg anbefale at lave politiske udspil uden SF især på det økonomiske område, da SF’s troværdighed afhænger af alliancen med Socialdemokraterne. Den anden strategi er at se på blokken som helhed i stedet for at rette øjnene mod partiets egne stemmetal. Altså rette fokus mod at komme i regering i stedet for at fokuserer på eget mandattal. Det drejer sig ikke kun om ”office-seeking” og ministertaburetter, men også om ”policy-seeking” altså indflydelse.

Den første strategi kunne give befolkningen et billede af at den røde blok ikke kan blive enige, og derfor er der fare for, at det ville kunne svække blokken. Som det politiske billede har været siden 2001 står det klart at Socialdemokraterne får minimal indflydelse for sine mandater, og derfor vil det være bedre for partiet at fokusere på at få de borgerlige fra magten, om det så koster et par mandater tabt til SF. Derfor vil jeg anbefale den anden strategi, hvilket betyder at samarbejdet med SF skal fortsætte og styrkes, så alternativet bliver så troværdigt som muligt. Samtidigt vil partierne styrke hinanden på henholdsvis troværdighed (fra S) og momentum (fra SF).

Vælges denne strategi bliver det altafgørende at vinde vælgere fra de borgerlige partier. For kernevælgere kan det slet ikke lade sig gøre. Derfor skal vi rette fokus direkte mod grupper, som det er muligt at flytte. Undersøgelser viser at den befolkningsgruppe der er mest tilbøjelig til at skifte parti, er de lavt uddannede. Udover at være tilbøjelige til at skifte parti skal målgruppen naturligvis også have tendenser til at være enige med Socialdemokraterne, og det skal ikke lægge dem alt for fjernt at stemme Socialdemokratisk. Derfor vil jeg anbefale at gå målrette efter den lavtlønnede, lavt uddannede arbejdervælger. Et stort antal af disse kan findes hos Dansk Folkeparti og Venstre.

For disse vælgere er det oplagt at fortsætte på den velfærdsdagsorden der i længere tid har været forsøgt, samt at markere klare værdipolitiske synspunkter om integration og indvandrere. Disse vælgere befinder sig holdningsmæssigt lavt på Goul Andersens værdipolitiske akse og i midten på den økonomiske akse. Dvs. at disse vælgere i økonomiske spørgsmål er for velfærdsstaten samt for en vis grad af økonomisk omfordeling, men er imod et højt skattetryk. For værdipolitiske spørgsmål er disse vælgere for 24-årsreglen og en stram indvandringspolitik og integrationspolitik. Afgørende for om Socialdemokratier er i stand til at kapre disse vælgere er om SF i samarbejdet er villig til at flytte sig på disse politiske spørgsmål.

Konklusion: Der skal være fokus på den røde blok som helhed, ikke partiets egne meningsmålinger. Alliancen med SF skal forstærkes så rød blok opnår flertal. For at opnå dette flertal skal vi stjæle vælgere fra højrefløjen. De mest oplagte er de arbejdervælgere, der befinder sig primært hos DF. Opgaven er her at få dem til at forstå at det ikke tjener deres egne interesser at støtte en borgerlig regering. Dette kan understøttes af initiativer der i særlig grad henvender sig til netop denne gruppe.

82

Notatøvelse: (Den traditionelle øvelse)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at skrive et notat.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse stiller eleverne over for et notatspørgsmål og støtter eleven ved at kræve en bestemt fremgangsmåde i arbejdsprocessen.Hovedformålet med denne øvelse er at give eleverne en bevidsthed om at notater kræver begrundelser og at disse begrundelser skal være faglige begrundelser. I denne øvelse bliver eleven sat til at skrive de faglige begrundelser til en strategi, der allerede er formuleret, og der er hints til hvilket fagligt indhold, der er relevant til den enkelte begrundelse.De faglige indhold i øvelsen er komplekst, og skal dermed være behandlet på timerne op til eleven skriver denne besvarelse. Øvelsen kan også støttes ved at man starter med en klasserumsdiskussion, hvor hver af ”begrundelserne” i øvelsen diskuteres. Dermed får selve skriveprocessen mindre fokus på det faglige indhold og større fokus på genrebevidstheden.

83

Handout 1 – Den traditionelle øvelse:

Opgave:Du er politisk medarbejder for partiet Venstre. Herunder finder du et notat til Lars Lykke Rasmussen, hvor der præsenteres en strategi for hvordan Venstre vinder næste valg. Det er op til dig at skrive de faglige begrundelser for strategiens forskellige dele, og der er op til dig at konkludere hvilken strategi Venstre skal følge. Begrundelserne skal inddrage teorier, begreber og viden fra samfundsfag.

Et begrundet notat til Lars Lykke Rasmussen for hvordan Venstre vinder næste valg.Strategi:Den seneste tid har der været en række politiske sager, der har skadet Venstre: Privatsygehussagen. Sagen om Lene Espersens udeblivelse fra en række internationale topmøder. Og sagen om Kommunekemis behandling af Australsk giftaffald. Det anbefales at Venstre forsøger at tie disse sager ihjel og i stedet forsøger at få politiske sager på den politiske dagsorden, der vil gavne partiet.Begrundelse:

Hint:Hvilke sager er gavnlige for Venstre? Mediernes rolle i politik? I hvilken grad/hvordan kan politikerne påvirke den politiske dagsorden? Hvad påvirker den politiske dagsorden?

84

Strategi:I den nuværende regering sidder Venstre i regering med de Konservative. Regeringen har i længere tid samarbejdet med Dansk Folkeparti. Der er dog store politiske uenigheder mellem specielt de Konservative og DF, hvilket besværliggør det politiske arbejde. Frem mod næste valg kan Venstre vælge anlægge en politisk linje, der ligger tættere op ad enten DF eller de Konservative.Begrundelse:

Hint:Opstil to forskellige strategier hvor Venstre enten samarbejder tættere med DF eller med de Konservative.Hvad er de politiske spørgsmål der er uenighed om på højrefløjen? Hvilke ideologiske forskelle er der tale om? Hvilke vælgergrupper taler de to forskellige strategier til? Inddrag Goul Andersens to dimensionelle partiskala.Konklusion – Hvilken strategi anbefaler du at Venstre bør følge for at vinde næste valg?:

85

Notatøvelse: (Den afsluttende træning)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at skrive et notat.

Didaktiske overvejelser:Denne øvelse tænkes anvendt når eleven har opnået en vis træning i at skrive notat. Eleven kastes ud i at besvare et notatspørgsmål. Efter eleven har foretaget besvarelsen udleveres en ”Genre-tjekliste”, og med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” skal eleven markere de forskellige påkrævede dele af genren i sin egen besvarelse.Med denne øvelse skal eleven i første del af øvelsen træne det at skrive et notat. I den anden del af øvelsen repeterer eleven hvilken delelementer der indgår i en undersøgelse, og skal via ”Genre-tjeklisten” blive opmærksom på hvilke delelementer, eleven selv er tilbøjelig til at glemme.Denne øvelse kan varieres ved at lade eleverne tjekke hinandens opgaver med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten”.Det at markere de forskellige dele af at skrive notat med udgangspunkt i ”Genre-tjeklisten” kan også stilles som krav til almindelige afleveringer, for at styrke elevernes genrebevidsthed.Det vil styrke elevens læring, hvis der i højere grad er fokus på feedback i processen. Er det tidsmæssigt muligt, kunne tjeklisten og feedback dermed med fordel inddrages – ikke efter eleven har skrevet notatet, men i processen. Man kunne f.eks. lade eleverne skrive notatet enten helt eller halvt færdigt, og i en time på klassen lade eleverne give hinanden feedback på notatet med udgangspunkt i genretjeklisten, inden opgaven endeligt afleveres til læren.

86


Opgave:Du er politisk rådgiver for Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for at sikre mandatfremgang ved næste folketingsvalg.

87


Opgave:Læs nedenstående tjekliste for notater. Gennemgå dit eget notat og marker de steder i dit notat, hvor du opfylder punkterne i tjeklisten.

Tjekliste for notater:

16. Fokus på opgavespørgsmålet:- Besvarelsen skal have fokus på opgavespørgsmålet.

17. En eller flere strategier:- Du skal præsentere en strategi med flere forskellige anbefalinger eller du skal præsentere flere

modstridende strategier.

18. Begrundelser for strategierne:- Hver af dine strategiforslag skal begrundes. Din begrundelse skal anvende teorier, begreber og

viden fra samfundsfag.

19. Afsender og modtager:- Du skal påtage dig den afsender rolle du bliver pålagt i opgaveformuleringen. Du skal være

opmærksom på hvem din modtager er, så dine strategier passer til denne modtager.

20. Konklusion:- En konklusion hvor du anbefaler og begrunder en strategi.

88

Notatøvelse: (Høj grad af stilladsering)

Formål:Denne opgave søger at træne eleverne i at skrive et notat. Opgaven sigter på elever, der har svært ved notatgenren.

Didaktiske overvejelser: Eleverne får udleveret et halvfærdigt notat og skal blot skrive de manglende dele. Der er dermed tale om en opgave med en høj grad af stilladsering, hvor formålet er, at eleven ved at færdiggøre et notat inden for meget styrende rammer, bliver bevidst om genren.Er fokus på at træne genrebevidsthed, skal det faglige stof på forhånd være gennemgået.Øvelsen er tiltænkt de elever, der har svært ved at knække genre koden. Ved at sætte eleven til denne øvelse, ”tvinges” eleven via den meget høje grad af stilladsering til at opfylde genrekravene. Når eleven har besvaret denne øvelse, skal eleven opfordres til at have denne besvarelse liggende ved siden af, næste gang eleven skriver et notat.

89

Handout 1 – Høj grad af stilladsering:Opgave:Du er politisk rådgiver for Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for at sikre mandatfremgang ved næste folketingsvalg.Notatet er skrevet delvist færdigt. Du skal udfylde de manglende dele af notatet. Når du skriver et notat skal du skrive strategi-forslag og give en begrundelse for hvert strategi-forslag. Begrundelserne skal bruge teori, begreber og viden fra samfundsfag.

Indledning: Til Pia Kjærsgaard.Herunder følger en strategi for hvordan Dansk Folkeparti sikre mandatfremgang ved næste folketingsvalg.

Strategi:

Begrundelse:

Dansk Folkepart har i under den nuværende V-K regering været dygtig til at få indflydelse på afgørende politikområder idet DF sidder med de afgørende mandater for et flertal i Folketinget. DF bør fortsat aktivt forsøge at opnå indflydelse på vigtige politikspørgsmål.Med denne indflydelse før DF ført partiets politik ud i livet, og det får partiet til at fremstå som et stærkt og handledygtigt parti, hvilket tiltrækker vælgere.

Strategi:

Begrundelse:(Beskriv Dansk Folkepartis politiske ståsted, og konkluder hvilke sager det er DF bør markere sig på).

Dansk folkeparti bør markere sig på politikområder hvor partiet står stærkt og som taler til Dansk Folkepartis vælgere.Ser vi på Goul Andersens to dimensionelle partiskala, finder vi Dansk Folkepartis vælgere lavt på den værdipolitiske akse og centralt på den økonomiske akse.

Strategi:

Begrundelse:(Beskriv en eller to mærkesager, hvor DF adskiller sig fra Venstre og Socialdemokratiet)

Dansk Folkeparti kæmper traditionel om vælgere med Venstre og Socialdemokratiet. Derfor er det vigtigt at Dansk Folkeparti får markeret forskelle til disse to partier, så disse forskelle kan tiltrække vælgere.

Strategi og begrundelse:(Find selv på endnu en strategi og begrund den efterfølgende. Begrundelsen skal bruge viden fra samfundsfag)Konklusion:(Opsummer hvad DF skal gøre for at få mandatfremgang til næste valg)

Dansk Folkeparti bør dermed…

90

Notatøvelse: (Ledesætninger)

Formål:Denne øvelse søger at træne eleverne i at skrive notater. Øvelsen sigter på fagets sprogbrug.

Didaktiske overvejelser:I hvert fag findes et bestemt sprogbrug kaldet fagets diskurs. Dette sprogbrug er forskelligt fra elevernes hverdagssprog, og er dermed noget der skal læres. Ledesætninger er de sætninger der i høj grad definerer det enkelte fags diskurs, og er dermed sætninger, der leder elevens skrivning ind i de rette baner. Med Marianne Dideriksens ord: ” sætningerne lægger op til samfundsfaglig tænkning om emnerne - de smitter ligesom af på hele opgaven.”Elever for hvem fagets diskurs er mest fremmed, er de elever der har bedst gavn af at arbejde med ledesætninger. Det handler om at gøre dem bekendt med fagets sprog, ved dels at sætte dem til at læse tekster skrevet i fagets diskurs, og ved at sætte dem til at skrive inden for rammerne af fagets diskurs.Eleven læser i denne øvelse en besvarelse, hvor ledesætningerne er markeret, og får efterfølgende udleveret en oversigt over ledesætninger for genren. Derefter sættes eleven til at skrive en besvarelse. Denne besvarelse behøves ikke være inden for samme faglige emne, men kan være inden for alle emner.I denne øvelse præsenteres eleven for ledesætninger for notatgenren, og ser dem anvendt i et eksempel på et notat. Herefter skal eleven gøre disse sætninger til sine egne, og begynde at bruge disse ledesætninger i sine egne besvarelser. Det er meget vigtigt at eleven får ejerskab over disse ledesætninger. Selvom sætningerne kommer fra læren, må eleven ikke føle, at det er lærens sætninger, og at han/hun skal opfinde sine egne.Kun nogle ledesætninger er genrespecifikke, mens mange ledesætninger går på tværs af genrerne. Her er et handout med ledesætningerne for notatgenren samt de ledesætninger, der ikke er genrespecifikke.

91

Handout 1 – Ledesætninger:Opgave:Læs nedenstående notat. I teksten er ledesætninger markeret. Ledesætninger er specielt vigtige sætninger, der leder besvarelsen videre. Læg mærke til hvordan disse ledesætninger bruges.Når du har læst nedenstående notat skal du kunne forklare dens indhold til læren/din sidemand.På handout 2 finder du en samling af ledesætninger. Du skal bruge disse, når du skriver et notat. Du kan vende tilbage til eksemplet, og se hvordan ledesætningerne bruges, hvis du er i tvivl.

Du er politisk medarbejder for Socialdemokratiet. Skriv et notat til Helle Thorning-Schmidt, der indeholder en begrundet strategi for en socialdemokratisk sejr ved næste valg.

For at opstille en strategi frem mod det kommende valg er det naturligvis nødvendigt at få målsætningen slået fast. Her er der to oplagte strategier.

Den første strategi jeg vil anbefaler, at maksimerer stemmetallet ”voteseeking” for socialdemokratiet. Her vil jeg anbefale at lave politiske udspil uden SF især på det økonomiske område. De vigtigste argumenter for denne strategi er, at den letteste måde maksimere stemmetallet vil være at gå efter at tilbageerobrer vælgere fra SF, da SF’s vælgere holdningsmæssigt ligger tæt på Socialdemokratiets politiske ståsted, og da SF’s troværdighed afhænger af alliancen med Socialdemokraterne. Ulempen ved denne strategi er, at den kunne give befolkningen et billede af at den røde blok ikke kan blive enige, og derfor er der fare for, at det ville kunne svække blokken.

Den anden strategi jeg vil anbefale er, at se på blokken som helhed i stedet for at rette øjnene mod partiets egne stemmetal. Altså rette fokus mod at komme i regering i stedet for at fokuserer på eget mandattal. Det drejer sig ikke kun om ”office-seeking” og ministertaburetter, men også om ”policy-seeking” altså indflydelse. Begrundelsen for denne strategi er, at som det politiske billede har været siden 2001, står det klart at Socialdemokraterne får minimal indflydelse for sine mandater, og derfor vil det være bedre for partiet at fokusere på at få de borgerlige fra magten, om det så koster et par mandater tabt til SF. Derfor vil jeg anbefale den anden strategi, hvilket betyder at samarbejdet med SF skal fortsætte og styrkes, så alternativet bliver så troværdigt som muligt.

Vælges denne strategi så bliver det altafgørende at vinde vælgere fra de borgerlige partier. For denne strategi skal man være opmærksom på at forskellige vælgergrupper, for gruppen af kernevælgere kan det slet ikke lade sig gøre at flytte. Derfor skal vi rette fokus mod grupper, som det er muligt at flytte. Undersøgelser viser at den befolkningsgruppe der er mest tilbøjelig til at skifte parti, er de lavt uddannede. Udover at være tilbøjelige til at skifte parti skal målgruppen naturligvis også have tendenser til at være enige med Socialdemokraterne, og det skal ikke lægge dem alt for fjernt at stemme Socialdemokratisk. Derfor vil jeg anbefale at gå målrette efter den lavtlønnede, lavt uddannede arbejdervælger. Et stort antal af disse kan findes hos Dansk Folkeparti og Venstre.

Dermed vil jeg anbefale at, lavtlønnede, lavt uddannede arbejdervælgere. Denne strategi medfører at det er oplagt at fortsætte på den velfærdsdagsorden der i længere tid har været forsøgt, samt at markere klare værdipolitiske synspunkter om integration og indvandrere. Begrundelsen for denne strategi er, at Disse vælgere befinder sig holdningsmæssigt lavt på Goul Andersens værdipolitiske akse og i midten på den økonomiske akse. Dvs. at disse vælgere i økonomiske spørgsmål er for velfærdsstaten samt for en vis grad af økonomisk omfordeling, men er imod et højt skattetryk. For værdipolitiske spørgsmål er disse vælgere for 24-årsreglen og en stram indvandringspolitik og integrationspolitik.

På denne baggrund kan jeg sammenfatte at, der skal være fokus på den røde blok som helhed, ikke partiets egne meningsmålinger. Alliancen med SF skal forstærkes så rød blok opnår flertal. For at opnå dette flertal skal vi stjæle vælgere fra højrefløjen. De mest oplagte er de arbejdervælgere, der befinder sig primært hos DF. Opgaven er her at få dem til at forstå at det ikke tjener deres egne interesser at støtte en borgerlig regering. Dette kan understøttes af initiativer der i særlig grad henvender sig til netop denne

92

gruppe.

Handout 2 – Ledesætninger

Samling af ledesætninger:

Ledesætninger til starten/indledningen af besvarelsen:







Genrespecifikke ledesætninger:Ledesætninger til notater: - Jeg vil anbefale partiet…

- Den første strategi jeg vil anbefale er…- Jeg vil anbefale at/følgende…- Jeg vil anbefale denne strategi, fordi…- De vigtigste argumenter for denne strategi er…- Samfundsfaglige argumenter for denne strategi er…- Denne strategi medfører at…- Begrundelsen for denne strategi er…- Vælges denne strategi så…- Fordele ved denne strategi er…- Ulemper ved denne strategi er…- På kort sigt medfører denne strategi at…, mens den på længere sigt

medfører at…- For denne strategi skal man være opmærksom på at forskellige

vælgergrupper…- Man skal dog være opmærksom på at modtagerne er…, hvilket får

betydning for strategien…- Modsat den første strategi kunne man i stedet…- … Derfor anbefaler jeg følgende strategi…

93

Notatøvelse: (Tænkeskrivning)


Didaktiske overvejelser:Når man ønsker specifikt at træne elevens genrebevidsthed, bør det faglige stof enten ikke spille den store rolle i besvarelsen eller bør være på plads hos eleven, så fokus er på genrebevidstheden.Den grundlæggende didaktiske ide med tænkeskrivning er det modsatte. Her tilsidesættes genrekrav, og fokus er alene på det faglige indhold. Denne øvelse søger dermed at afdække om det er tænkningen og viden om det faglige stof, der evt. skulle være problemet.Formålet i forhold til træning af genrebevidsthed er, at få afdækket hvor problemet ligger, da en genrebevidsthedstræning ikke mulig, hvis eleven ikke besidder det faglige stof.Desuden træner øvelsen eleven i det faglige stof, der skulle være nødvendig før træning af genrebevidsthed er relevant. Der er altså dels tale om en screening af om eleven besidder det relevante faglige stof, og dels en træning i det relevante faglige stof.Handoutet kan enten anvendes selvstændigt eller som en indledning til selve opgavebesvarelsen eller kan afleveres sammen med selve opgavebesvarelsen.Opgaveformuleringen kan nemt erstattes, så handoutet kan anvendes til andre notatopgaveformuleringer.

94

Handout 1 – TænkeskrivningOpgave:Du er politisk medarbejder for Socialdemokratiet. Skriv et notat til Helle Thorning-Schmidt, der indeholder en begrundet strategi for en socialdemokratisk sejr ved næste valg.Din besvarelse skal bestå i at du udfylder nedenstående ark med korte sætninger i punktform.

Hvilke samfundsfaglige emner handler notatet om?

Hvilke teorier og begreber fra undervisningen kunne det være relevant at inddrage?

Opstil mindst tre forskellige strategiforslag.

Skriv en begrundelse til det første strategiforslag.(Skal inddrage teorier, begreber og viden fra undervisningen)

Skriv en begrundelse til det første strategiforslag.(Skal inddrage teorier, begreber og viden fra undervisningen)

Er der fordele og ulemper ved nogle af dine strategiforslag?Er der forskel på kort og lang sigt?Er det relevant at skelne mellem forskellige vælgergrupper?


95

Documents

Indledning - fals.infofals.info/files/42/samlet_kompendie.docx · Web viewStilladsering (På engelsk scaffolding), dvs. at bygge en struktur (et stillads) inden for hvilken en elev