16
Sommerhuse Bygningsreglement for småhuse 1998

bygge sommerhus

Embed Size (px)

DESCRIPTION

På http://www.ebk-fritid.dk/ kan du finde informationer om bygge sommerhus online – EBK huse har specialiseret sig i bygge sommerhus

Citation preview

Page 1: bygge sommerhus

SommerhuseBygningsreglement for småhuse 1998

Page 2: bygge sommerhus

Forord

Bygningsreglement for småhuse 1998 (småhusreglementet) indeholder iafsnit 10 bestemmelser for opførelse af sommerhuse. Disse bestemmel-ser skal også anvendes ved forandringer i eller tilbygning til sommer-huse.

By- og Boligministeriet har endvidere udsendt yderligere tre informa-tionspjecer om småhusreglementet: Garager og carporte m.v., Pejse ogbrændeovne samt Indeklima. I det omfang, disse bestemmelser ogsågælder for sommerhuse, henvises der til disse pjecer.

Bygningsreglement for småhuse 1998 indeholder både bestemmelser ogvejledning om, hvordan bestemmelserne kan opfyldes i praksis. Herud-over har Statens Byggeforskningsinstitut udgivet SBI-anvisning 189 Små-huse, der mere detaljeret gennemgår, hvordan småhusreglementetskrav kan opfyldes.

Pjecen afsluttes med en checkliste, som bør gennemgås, før byggerietpåbegyndes.

Kommunen, der er den lokale bygningsmyndighed, kan give yderligereoplysninger. Men det er ejeren eller dennes tekniske rådgiver eller hånd-værker, der er ansvarlig for, at bestemmelserne overholdes.

By- og BoligministerietAugust 2001

2 SOMMERHUSE

Page 3: bygge sommerhus

Hvilke områder gælder bestemmelserne for?Bestemmelserne i småhusreglementets afsnit 10 gælder for sommer-huse, der opføres i sommerhusområder. Sommerhusområder er områder,der i en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt tilsommerhusbebyggelse eller er overført til sommerhusområde.

Sommerhuse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål må ikke an-vendes til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts bortset fra kort-varige ferieophold m.v.

Foruden bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt kan der for denenkelte grund være tinglyst deklarationer eller servitutter med særligebestemmelser, der også skal følges.

Opførelse af et sommerhus eller tilbygning til et eksisterende sommerhusmå først påbegyndes, når der foreligger en byggetilladelse fra kommunen.

En række byggearbejder kan udføres alene på grundlag af en anmeldel-se til kommunen. Det gælder f.eks. opførelse af garager, carporte, ud-huse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst50 m2 samt tilbygninger til disse bygninger, når bygningens samledeareal efter tilbygning højst er 50 m2.

Hvis kommunen ikke inden for 2 uger (tillagt normal postbesørgelsestid)skriftligt har reageret, kan byggearbejdet påbegyndes.

Endelig kan en række byggearbejder udføres uden byggetilladelse elleranmeldelse. Det gælder f.eks. ombygninger og andre forandringer, hvisarealet ikke udvides, eller hvis anvendelsen ikke ændres væsentligt. Deter kommunen, der afgør, om en anvendelsesændring er væsentlig. Des-uden kan byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m2 og byggear-bejder ved åbne svømmebassiner, havepejse, hegnsmure og terrasser ud-føres uden byggetilladelse eller anmeldelse.

Ejeren skal dog altid overholde eventuelle krav i småhusreglementet,uanset om kommunen skal inddrages, inden byggearbejdet igangsættes.

SOMMERHUSE 3

Page 4: bygge sommerhus

Bebyggelsens størrelse og omfangDet er bebyggelsesprocenten, der er afgørende for, hvor mange m2 i altder kan bygges på den enkelte grund. Bebyggelsesprocenten udregnesved at gange det samlede etageareal med 100 og dividere med grundensareal. Småhusreglementets bilag A gennemgår mere detaljeret reglernefor, hvordan arealerne beregnes.

Bebyggelsesprocenten for sommerhuse er normalt 10. I en lokalplan el-ler byplanvedtægt kan der dog være fastsat en anden bebyggelsespro-cent. Kommunen fastsætter i byggetilladelsen, hvor stor en del af grun-dens areal der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornårdet skal anlægges.

Højder og afstandeSommerhuse må kun opføres i én etage uden mulighed for indretning aftagetage. Der gælder dog den undtagelse, at hvis sommerhuset byggesi et område, hvor hovedparten af den eksisterende bebyggelse har tag-etage, kan det opføres på tilsvarende måde.

Sommerhuset må maksimalt være 5 m højt og husets ydervægge højst 3m over det omgivende terræn. For sommerhuse med tilladelse til tag-etage er den maksimale højde 6,5 m, og højden af ydervægge må ikkevære over 3 m. Visse mindre bygningsdele, f.eks. skorstene, kan dog fø-res op over den maksimale højde. Ydervægges højde bestemmes af faca-dernes skæring med tagfladen.

4 SOMMERHUSE

Page 5: bygge sommerhus

Bygningens højde måles lodret fra det naturlige terræn på egen grund.Har grunden skrånende terræn eller terræn med større niveauforskellemåles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen.

Sommerhuse skal placeres mindst 5 m fra naboskel eller sti. Denne af-stand gælder også for mindre tilbygninger, f.eks. udestuer, karnapper,verandaer, skorstene og havepejse. Også svømmebassiner og opholds-arealer i det fri, som hæves mere end 30 cm over det naturlige terræn,skal overholde afstanden på 5 m til naboskel eller sti. Sommerhuse måopføres i vejskel.

For tagudhæng, vindskeder, overdækninger over døre, gesimser og lig-nende mindre bygningsdele gælder dog en afstand til naboskel eller stipå 4,5 m.

Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger må ikke opfø-res nærmere naboskel eller sti end 2,5 m i sommerhusområder. Hvis byg-ningerne opføres i en afstand på 2,5-5 m fra naboskel eller sti, skal dedog overholde visse betingelser, der er beskrevet i informationspjecen“Garager og carporte m.v.”, afsnit 7.

Afstande måles vandret uden hensyn til terrænfor-skelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældendemodstående linie eller bebyggelse.

Bærende konstruktionerSommerhuse skal udføres på en sådan måde, at de kanmodstå vindlast, snelast samt last fra bygningsdele, indboog personer. I SBI-anvisning 189 findes en detaljeretgennemgang af, hvordan de bærende konstruktio-ner udføres, så huset kan modstå de forskelligepåvirkninger. Husets fundering skal nå ned tilfrostsikker dybde og bæredygtig bund, så bevæ-gelser i jordbunden ikke risikerer at føre til skaderpå huset.

SOMMERHUSE 5

Page 6: bygge sommerhus

BrandforholdSommerhusets ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker og lignendekonstruktioner skal udføres, så de er branddrøje i mindst 30 minutter(BD-bygningsdel 30).

Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktionerdog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af mindstklasse A materiale. Mod stråtag og lignende tagdækninger, der ikke erklasse T tagdækninger, skal vægge og loftskonstruktioner altid udføresmindst som BD-bygningsdel 30.

Eksempel på BD-væg 30, bærendeInderst 13 mm gipskartonplade. Dernæstmindst 45x70 mm træstolper med højst600 mm centerafstand. Mindst 70 mmfastholdt mineraluld i pladeform. Vind-tæt afdækning af 12 mm asfaltimpræg-neret træfiberplade. 19 mm brædder påklink med mindst 25 mm overlæg. Der måikke være lodret hulrum mellem brædderog træfiberplade.

Udvendige overflader på ydervægge samt indvendige væg- og loftsover-flader skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. En klasse 2 beklæd-ning kan f.eks. være 21 mm sammenpløjede brædder.

Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A materiale, medmindrekonstruktionen er godkendt af ETA-Danmark A/S. Isoleringsmateriale,der ikke er klasse A materiale, kan dog uden godkendelse anvendes if.eks. hule mure, terrændæk, krybekælderdæk samt ydervægge, hvis ud-vendige eller indvendige isolering er dækket med mindst klasse 1 be-klædning.

6 SOMMERHUSE

Page 7: bygge sommerhus

RedningsåbningerBåde beboelsesrum og køkkener, der er indrettet iselvstændige rum, skal have en redningsåbning di-rekte til det fri. Det kan være vindue, dør eller lem.

Tag Taget skal opføres med en sådan hældning,at regn og smeltevand fra sne kan løbe af påen forsvarlig måde, f.eks. med en hældningpå mere end 2,5 cm pr. m tagflade.

Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede klasse T tagdækninger,f.eks. tagsten af tegl eller beton. Dog kan stråtage eller andre tag-dækninger, som ikke er brandmæssigt egnede klasse T tagdækninger,anvendes. Men det forudsætter, at sommerhuset holdes i en afstand afmindst 10 m fra både naboskel og sti- og vejmidte.

Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage sikres mod nedskrid-ning ved brand.

Udestuer og lignende mindre bygningsdele kan udføres med trans-parente tagelementer af normalt antændeligt materiale, f.eks. glas-,pvc- og pc-plader, men ikke acrylplader.

SOMMERHUSE 7

Page 8: bygge sommerhus

8 SOMMERHUSE

VådrumBaderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum skal opfylde følgendekrav:

• Gulve og vægge skal kunne modstå de fugtpåvirkninger samt de me-kaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.

• Gulve og gulvbelægninger skal være vandtætte.

• I rum med gulvafløb skal gulvet i den del af rummet, der belastes medvand, have fald mod afløbet, og der må ikke udføres rørgennem-føringer i gulvet i denne del af rummet.

• Vægge og vægbeklædninger skal være vandtætte i den del af rum-met, der belastes med vand (vådzonen).

I SBI-anvisning 189 om småhuse findes mere detaljeret vejledning om,hvordan vådrum indrettes, så de opfylder småhusreglementets krav.

Page 9: bygge sommerhus

VarmeisoleringSmåhusreglementets krav til varmeisolering af sommerhuse indeholderfølgende U-værdier, der udtrykker konstruktionens isoleringsevne:

Konstruktion W/m2 0CYdervægge og kældervægge mod jord 0,40Skillevægge og etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,60Terrændæk, kældergulve mod jord eller ventileret kryberum 0,30Terrændæk, kældergulve mod jord eller ventileret kryberum,hvor der er gulvvarme 0,20Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,25Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,25Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod uopvarmede rum 2,90Hertil kommer særlige bestemmelser vedrørende fundamenter,isætning af døre og vinduer samt ovenlys.

Producenter af byggematerialer, hånd-værkere og byggemarkeder kanhjælpe med at omsætte tabel-lens U-værdier til kon-struktioner med iso-lering.

U-værdiernekan fraviges,f.eks. ved op-førelse af bjæl-kehuse, hvisdet specifikkevarmetab vedtransmissionikke oversti-ger 2,5W/m2 0C.

SOMMERHUSE 9

Page 10: bygge sommerhus

IndeklimaSommerhuset skal opføres på en sådan måde, at luften i boligen kan for-nyes svarende til 0,5 gang luftskifte i timen, dvs. at luften udskiftes éngang hver anden time.

Den nødvendige ventilation i et sommerhus kan normalt tilvejebringesgennem naturlig ventilation, f.eks. udeluftventiler, der placeres over enradiator eller anden varmekilde. Dermed sikres det også, at tilførslen affrisk udeluft ikke medfører trækgener for beboerne.

Ventilationen skal indrettes, så den friske udeluft tilføres opholdsrumgennem f.eks. udeluftventiler og suges ud gennem aftræk i køkken(sek-tion) samt bade- og wc-rum. Der må kun overføres luft fra mindre for-urenede rum til de mere forurenede.

10 SOMMERHUSE

Page 11: bygge sommerhus

Ventilationskrav i de enkelte rumOpholdsrum skal udstyres dels med oplukkeligt vindue, lem eller yder-dør, dels med mindst én udeluftventil, der har en samlet fri åbning påmindst 60 cm2 for de første 25 m2 gulv og derefter øges forholdsmæssigt.

Køkken(sektion) skal udstyres med oplukkeligt vindue, lem, yderdør el-ler udeluftventil med en fri åbning på mindst 30 cm2. Der kan også ind-rettes en åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet. For at fjerneforurenet indeluft skal der i køkkenet installeres emhætte med meka-nisk udsugning, der har aftræk til det fri. Emhætten skal suppleres medet naturligt aftræk med et kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Bade- og wc-rum skal udstyres med oplukkeligt vindue, lem, yderdør ellerudeluftventil med en fri åbning på mindst 100 cm2. Der kan også indrettes enåbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet. For at fjerne forurenet in-deluft skal der være naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Særskilte wc-rum samt evt. bryggers og opbevaringsrum skal ventileressom bade- og wc-rum. Udeluftventilens fri åbning skal mindst være 50 cm2.

Krav til byggematerialerSpånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og lignende plader, derkan indeholde formaldehyd-afgivende lim, må kun anvendes, hvis de eromfattet af træpladekontrollen.

Byggematerialer med Dansk Indeklima Mærkning giver forbrugerne sik-kerhed for, at materialerne ikke afgiver en sundhedsskadelig forurening.Asbestholdige materialer må ikke anvendes.

Mineraluldsholdige materialer i kontakt med indeklimaet skal væreoverfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, så de ikke af-giver mineraluldsfibre til indeklimaet.

Benyttes flyveaske eller slagger fra kulfyring som fyldmateriale underbygningen, skal det afdækkes med mindst 20 cm grus eller tilsvarendematerialer med en vægt på 300 kg pr. m2.

SOMMERHUSE 11

Page 12: bygge sommerhus

Radon og anden forurening fra jordenBygningskonstruktioner mod undergrunden skal være lufttætte for atbegrænse indtrængen fra undergrunden af den radioaktive gas radon.Pjecen Radon og enfamiliehuse, der er udsendt af Bygge- og Boligstyrel-sen i 1997, giver nærmere anvisning på, hvordan konstruktionen kanradon-sikres.

Har grunden været ramt af anden forurening, skal bygningskonstruk-tioner mod undergrunden endvidere være diffusionstætte, hvis forure-ningen i jorden ikke er fuldstændigt oprenset, inden byggeriet påbe-gyndes.

12 SOMMERHUSE

Page 13: bygge sommerhus

SOMMERHUSE 13

InstallationerRørledninger, beholdere og lignende installationer skal isoleres modvarmetab og kondensation. Installationer skal desuden beskyttes modfrostsprængninger.

Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af autoriserede vand- ogkloakmestre.

Affaldsbeholdere Affaldsbeholdere m.v. skal placeres, så renovationsfirma eller vognmandhar let adgang.

Ildsteder og skorstene Informationspjecen “Pejse og brændeovne” gennemgår småhusregle-mentets bestemmelser om ildsteder, tilslutning til skorsten, afstande tilbrændbart materiale m.v.

Page 14: bygge sommerhus

Før sommerhusbyggeriet påbegyndes, check da følgende:

❑ At det kommende byggeri overholder bestemmelserne ibygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan

❑ At eventuelle tinglyste deklarationer eller servitutter eroverholdt

❑ At grundens bebyggelsesprocent er overholdt

❑ At huset overholder bestemmelserne med hensyn tilhøjde og afstand til skel og sti

❑ At der er sikkerhed for, at husets fundamentanlægges på bæredygtig bund

❑ At der er sikkerhed for, at husets bærende konstruktion erdimensioneret korrekt

❑ At taget har en hældning, så vandet kan løbe af på en forsvarligmåde

❑ At der er truffet de nødvendige brandmæssige foranstaltninger

❑ At vådrummene er indrettet i overensstemmelse med bestemmel-serne i småhusreglementet, f.eks. som beskrevet i SBI-anvisning 189

❑ At varmeisoleringen overholder de krævede U-værdier

❑ At ventilationskravene er opfyldt

❑ At der er sikret tilstrækkeligt mod radon og anden forurening fraundergrunden

❑ Ved anmeldelse af byggeri: Er der gået 2 uger samt tid til post-behandling, siden anmeldelsen blev sendt til kommunen?

❑ Ved ansøgning om byggetilladelse: Er tilladelsen fra kommunenmodtaget?

14 SOMMERHUSE

Page 15: bygge sommerhus

SOMMERHUSE 15

Page 16: bygge sommerhus

Sommerhuse er udsendt af By- og Boligministeriet i august 2001 som ledi en serie informationspjecer om Bygningsreglement for småhuse 1998.

By- og Boligministeriet, Slotsholmsgade 1, 1216 København K. Tlf.: 3392 6100, fax: 3392 6164. Hjemmeside: www.bm.dk.

Redaktion: Journalist Steen Hartvig Jacobsen (DJ)Tegninger: Blåtårn Tegnestue ApS, Birgitte BorupProduktion: Dafolo A/S, Frederikshavn, tlf. 9620 6666Varenr. 4743

I informationsserien om Bygningsreglement for småhuse indgår yder-ligere 3 pjecer:

• Varenr. 4740 - Garager og carporte m.v.• Varenr. 4741 - Indeklima• Varenr. 4742 - Pejse og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse 1998 er udsendt af By- og Boligmini-steriet september 1998 og kan købes hos Byggecentrum, tlf.: 4576 7373eller i boghandelen.SBI-anvisning 189 Småhuse er udsendt af Statens Byggeforskningsinsti-tut juni 1998 og kan købes hos Byggecentrum, tlf.: 45 76 73 73 eller i bog-handelen.