I D E N A L M E N E B O L I G S E K T O R

V Æ R K T Ø J T I L B E D R E I N D E K L I M A V E D R E N O V E R I N G E R

I N D E K L I M A K I T

I N D L E D N I N G

1 . I N D L E D N I N G

3 . I N D E K L I M A - K I T T E T ( S A M M E N F A T N I N G )

B A S I S D E L

5 . F O R S T Å I N D E K L I M A

9 . O P L E V E T I N D E K L I M A

1 1 . M Å L I N G A F I N D E K L I M A : ” E R D E R N O G E T

O M S N A K K E N ? ”

U D V I D E T D E L

1 6 . M Å L I N G O G A N A L Y S E

1 9 . P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G D I G I T A L

V I D E N S P L A T F O R M

2 3 . F A K T A O M D Y N A M I S K V A R M E R E G N S K A B

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

1

I N D E K L I M A - K I T T E T

Formålet med dette indeklima-kit er at give konkrete råd om, hvordan en boligafdeling kan håndtere udfordringer med indeklima. Dette gælder både hvis der er mistanke om problemer med indeklimaet, eller hvis det skal sikres, at aftalerne om indeklima og energiforbrug under en renovering bliver overholdt.

Indeklima-kittet er en værktøjskasse med et sæt redskaber, der kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt og på forskellige ambitionsniveauer. Det kan eksempelvis være ved:

- M I S T A N K E O M F U G T P R O B L E M E R ,

- K L A G E R O M D Å R L I G T I N D E K L I M A ,

- I N D R E G U L E R I N G A F V A R M E - E L L E R

V E N T I L A T I O N S A N L Æ G ,

- G E N N E M G R I B E N D E

R E N O V E R I N G S P R O J E K T E R /

H E L H E D S P L A N E R ,

- M I N D R E R E N O V E R I N G S P R O J E K T E R ,

E K S E M P E L V I S E N V I N D U E S U D S K I F T N I N G ,

D E R O G S Å P Å V I R K E R K L I M A S K Æ R M O G

I N D E K L I M A ,

- I N D G Å E L S E A F A F T A L E R O M H V I L K E K R A V

B O L I G E R N E S K A L O V E R H O L D E E F T E R E N

R E N O V E R I N G ( C O M M I S S I O N I N G ) ,

- E F T E R E T R E N O V E R I N G S P R O J E K T , H V O R

I N D E K L I M A E T H A R V I S T S I G I K K E A T V Æ R E

O P T I M A L T E F T E R F Ø L G E N D E .

Læs mere om indeklima her <henvisning ”Værd at vide …”>

H v a d k a n e t i n d e k l i m a - k i t b r u g e s t i l ?Indeklimaet er noget, vi typisk har klare meninger om, men ofte oplever vi indeklimaet forskelligt. Hertil kommer, at en række gener ved dårligt indeklima ikke kan sanses.

Indeklimaet er helt centralt for vores velvære og sundhed. En boligafdeling skal derfor være stolt over at tilbyde sine lejere et godt indeklima til gavn for beboerne, bygningen og miljøet. Vejen dertil er, at indeklimaet bliver synligt for både lejere og driftspersonale.

I dag kan man nemt måle og analysere de enkelte dele af indeklimaet. Det betyder, at en indsats for et forbedret indeklima kan gå på to ben. Ét ben med fokus på det oplevede indeklima, og ét ben baseret på faktiske målinger.

I N D L E D N I N G

I N D L E D N I N G

2

Et særligt tema er sammenhængen mellem indeklima og energiforbrug. Som beboere i bygninger har vi behov for varme, frisk luft og lys. Det er selve ’kerneydelsen’, det som beboerne reelt efterspørger. Energien er nødvendig for skabe den komfort, vi har behov for. Energiregningen er så prisen for at boligselskabet kan tilbyde et godt indeklima, og regningen skal være så lille som muligt.

For boligafdelingerne og lejerne, der betaler for en renovering, er det vigtigt, at projektet rent faktisk leverer et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Desværre har en række større renoveringsprojekter ikke levet op til det forventede - og aftalte - gode indeklima og lave energiforbrug. Det kan være vanskeligt at udpege årsagen til, at indeklimaet eller energiforbruget ikke svarer til det aftalte. Skyldes dette tekniske fejl i klimaskærm, forkert indstilling af de tekniske anlæg eller beboernes adfærd?

En entreprenør skal selvsagt ikke klandres, hvis det er brugerne der er årsagen til et ringe indeklima.

Omvendt er det entreprenøren og den tekniske rådgiver der skal sikre, at de tekniske installationer er i orden og rigtig indregulerede fra start. Endelig har rådgiveren og entreprenøren et ansvar for at bygningen er tæt og at varmetabet svarer til det projekt som kunde og myndigheder har godkendt.

Et vigtigt budskab i denne vejledning er, at det er muligt at analysere hvad der påvirker resultatet, så ansvaret kan placeres det rigtige sted og de rigtige virkemidler tages i brug. Er klimaskærmen ikke god nok? Driftes varme- og ventilationssystemer hensigtsmæssigt? Og er beboernes adfærd den rigtige? En succesfuld renovering forudsætter en god indsats på alle tre områder.

Held og lykke med at bruge værktøjskassen! Og husk at den skal bruges efter de aktuelle udfordringer og ønsker.

I N D L E D N I N G

3

O P B Y G N I N G A F I N D E K L I M A - K I T T E T

Indeklima-kittet består af følgende fem dele, opdelt i en basisdel og en udvidet del.

B a s i s d e l o m i n d e k l i m a

1) Forstå indeklima.

På første trin bliver du klædt på med baggrundsviden om indeklimaet i boligen.

Information kan rettes til lejere og driftspersonale, hvor udfordringer med fugt, udluftning og over- eller undertemperaturer bliver kort beskrevet og suppleret med gode råd.

2) Oplevet indeklima.

På andet trin lanceres et værktøj til screening af lejernes og driftspersonalets tilfredshed, viden og adfærd i relation til indeklima.

3) Måling af indeklima: ”Er der noget om snakken?”

Viser de to første trin, at der er tegn på oplevede eller faktiske problemer med indeklima, er det næste trin en test af indeklimaet på udvalgte steder.

Det kan dreje som lejemål med påtalte mangler eller målinger i udvalgte lejemål for at få et billede af ejendommens generelle tilstand.

U d v i d e t a n a l y s e e l l e r

p e r m a n e n t o v e r v å g n i n g

4) Måling og analyse: Udvidet analyse af indeklima og varmeforbrug.

Hvis der er mangler i klimaskærm eller driften af de tekniske anlæg har de konsekvenser for både indeklima og energiforbrug. Ved at supplere indeklimamålinger og lokale vejrdata med analyser af det faktiske varmeforbrug, kan bygningens samlede energi- og indeklimaforhold analyseres.

Ved at analysere sammenhængen mellem forskellen imellem inde- og udeklimaet og det afledte energiforbrug via hyppige målinger kan de svage punkter udpeges, uanset om det drejer sig om mangler i klimaskærm, driften af de tekniske anlæg eller brugernes adfærd.

O P B Y G N I N G

I N D E K L I M A - K I T T E T

4

5) Permanent overvågning og digital vidensplatform.

I dag findes der en række tilbud om fortløbende overvågning af indeklimaet og det tilhørende varme- og elforbrug. Det er ikke mindst relevant ifm. omfattende renoveringsprojekter, for at sikre at ejendommen rent faktisk lever op til det aftalte, og den drives og bruges på en hensigtsmæssig måde. Nogle tilbud indeholder tilmed mulighed for at styre luftskiftet i de enkelte lejligheder, alt efter det aktuelle behov for frisk luft.

Indeklimamålinger og nøgletal fra de tekniske anlæg er ikke viden, der er forbeholdt driften. Ved at gøre fortløbende målinger synlige for afdelings-bestyrelse og de enkelte lejere, kan afdelingen netop dokumentere at boligerne og bygningen har et godt indeklima og drives på en professionel måde. Et godt signal til både nuværende og fremtidige lejere om at indeklimaet og driften er i orden, at lejerne kan få dokumentation af deres indeklima, og tilmed gode råd, hvis deres adfærd er uhensigtsmæssig.

O P B Y G N I N G

5

F O R S T Å I N D E K L I M A

B A S I S D E L

F O R S T Å D I T I N D E K L I M A

Hvis der er tvivl om det faktiske indeklima eller tvivl om hvad lejerne kan gøre, er det oplagte første step at formidle viden om indeklima og god brugeradfærd. Der findes informationsmateriale, der på en god og pædagogisk måde forklarer, hvordan man kan undgå gener såsom fugt og skimmelsvamp, men også træk og store variationer i temperaturen. Afdelingen kan bruge dette materiale direkte eller lave en egen pjece, hvor de vigtigste budskaber og illustrationer genbruges.

D E T F Ø R S T E T R I N S V A R E R T I L , A T D U

R I N G E R T I L L Æ G E N O G F O R T Æ L L E R , D U

I K K E F Ø L E R D I G G O D T T I L P A S . L Æ G E N V I L

I F Ø R S T E O M G A N G G I V E D I G N O G L E G O D E

R Å D . H J Æ L P E R D I S S E A N V I S N I N G E R I K K E ,

B E D E R H A N D I G O M A T H E N V E N D E D I G I G E N .

H V A D S K A L D U G Ø R E N U ?

Nedenfor nogle forslag til forebyggende handlinger, der formidler viden om indeklima: 1) Udsend information om indeklimaet til beboerne (mild nudging)2) Lad driftspersonalet gennemgå varme- og ventilationssystemerne3) Anvend kampagnen www.skimmel.dk

I n f o r m a t i o n t i l b e b o e r n eEn kort pjece med information om indeklimaet i boliger er en god start. Udfordringer med fugt, ringe ventilation og lugtgener, støj samt over- og undertemperaturer og passiv solvarme forklares i kort og klar tekst, suppleret med forslag til, hvad man som beboer kan gøre. Informationen skal være målrettet, let forståelig og intuitiv.

Den driftsansvarlige kan udforme en beboerguide gennem skimmel.dk:

Lokal beboerguide http://www.skimmel.dk/for-driftspersonale/beboerguide/

Beboerne kan også opfordres til at tage en test og selv søge viden her:1) Tag testen Kan der gro skimmelsvamp hos mig?2) En guide, som beboerne selv kan bruge: http://www.skimmel.dk/for-beboere/226-2/

( A )

6

F O R S T Å I N D E K L I M A

V a r m e - o g v e n t i l a t i o n s -s y s t e m e r , e n o p g a v e f o r d r i f t e nEn boligafdeling har som oftest et fælles varmeanlæg og fælles ventilationssystem. Begge styres af boligafdelingens driftsorganisation. En forudsætning for at beboerne kan opnå et godt indeklima er at ejendommens tekniske installationer er tidssvarende og korrekt indstillede.

Driften skal kontrollere at ejendommens tekniske installationer kører effektivt og giver lejerne de bedste betingelser for et godt indeklima. Løbende indregulering kan forebygge problemer med indeklimaet og konflikter mellem lejere og driften.

V a r m eVarmeanlægget skal på den ene side sikre, at der er varme nok til de enkelte lejemål, hvor brugerne selv styrer rumtemperaturen med radiatorernes termostater, og på den anden side holde fremløbs- temperaturen nede og afkølingen oppe for at minimere energitab.

For boligafdelinger med fjernvarme kan en høj fremløbstemperatur og/eller lav afkøling udløse en ekstra straftarif til fjernvarmeselskabet. Flere og flere fjernvarmeselskaber tilbyder gennemgange af varmesystemet lokalt. Eksempelvis har HOFOR i Storkøbenhavn et samarbejde med certificerede vvs- installatører der kan komme på et såkaldt VarmeTjek.

Læs mere her: ht tps : / /www.hofor.dk/pr ivat/ f je rnvarme/bestil-varmetjek/

Vær særligt opmærksom på:

1. Er afdelingen netop blevet renoveret, skal den have særlig fokus på, hvad der sker når lejerne bor i en

nyrenoveret bygning, der er mere tæt og varmere.

2. Beboerne ser ofte ikke nødvendigheden i at ændre deres vaner, da der kan være en generel oplevelse af,

at de ikke fråser eller har et højt forbrug.

3. Beboerne anser sig selv typisk for værende normale, og at deres forbrug er i den lavere ende.

Kilde: Proaktiv ener giadfærd

7

F O R S T Å I N D E K L I M A

V e n t i l a t i o nAfdelingens ventilationssystem skal sikre udsugning i køkken og bad, samt eventuelt i værelserne. I større renoveringsprojekter installeres der ofte balanceret ventilation med varmegenvinding, hvor der føres frisk og forvarmet luft ind i værelser og stue i lejlighederne.

Uanset den aktuelle udformning er det afgørende, at ventilationssystemet virker efter hensigten med udsugning i køkken og bad samt frisk luft via ventiler i f.eks. vinduer eller via friskluft-installationer. Udviklingen af højteknologiske løsninger går hurtigt, og eksempelvis findes systemer, hvor det faktiske indeklima i udvalgte lejemål måles, og anvendes som grundlag for en behovsstyret ventilation i løbet af døgnet. Den udvidede løsning baseres på målinger, hvor luftskiftet i de enkelte lejemål styres efter det aktuelle behov. Dette kan blive aktuelt i step 3-5.

Selv om en ejendom har et velfungerende ventilationssystem, er det vigtigt at lejerne lufter ud når der er mange personer tilstede, efter madlavning, vask og rengøring. Ejendommens ventilation kan sikre en ønsket grundventilation, men lejerne skal – især i velisolerede boliger – supplere med traditionel udluftning, hvor der f.eks. åbnes to vinduer i 10 min.

I bilaget kan du læse mere konkret viden om indeklima i renoverede boliger:

Bilaget – Værd at vide om indeklima, når du renoverer

Hvis der er særlig mistanke om skimmelsvamp, så læs denne guide til driftspersonalet, om hvad de skal gøre:

https://bl.dk/media/169571/bl3507-bilag-1.pdf

Vær særligt opmærksom på:

1. At varme- og ventilationsanlægget er korrekt indreguleret og indstillingerne er præcise, og at denne

viden gøres synlig og formidles til bestyrelse og beboere

2. Energirenovering og nye tekniske installationer betyder at driften af de tekniske installationer skal

opdateres, da behovet og de tekniske muligheder er ændret

3. Efteruddannelse af driftsansvarlige og værdien af service og kvalitetskontrol.

8

F O R S T Å I N D E K L I M A

H V A D V E D D U N U ? S K A L D U V I D E R E T I L N Æ S T E T R I N ?

Både beboerne og driftspersonalet har nu fået mere information om indeklima. Er der fortsat klager om dårligt indeklima eller er lejerne i tvivl om den omdelte information, så gå videre til næste trin. Også hvis driftspersonalet ikke har mulighed for eller i tvivl om indstilling af varme- og ventilationsanlæg, så gå videre til næste trin.

( B )

9

O P L E V E T I N D E K L I M A

O P L E V E T I N D E K L I M A - V I D E N , T I L F R E D S H E D O G A D F Æ R D

V æ r k t ø j t i l d r i f t e nHvis en boligafdeling har mistanke om, at indeklimaet ikke er i orden, f.eks. grundet mange klager, eller fordi afdelingen står overfor en omfattende renovering af ejendommen, kan det være oplagt at gennemføre en spørgeskemaunder-søgelse for at kortlægge lejernes syn på indeklima og egen adfærd.

Idéen er at få et klart billede af, hvordan lejerne ser på det aktuelle indeklima, deres viden om eksempelvis fugt og udluftning samt deres ønsker til ændringer.

Ved at bruge en standardiseret spørgeramme kan interviews i forskellige bebyggelser og boligafdelinger sammenlignes indbyrdes, ligesom undersøgelsen kan gentages før og efter et renoveringsprojekt.

D E T T E T R I N S V A R E R T I L , A T D I N T I L S T A N D

I K K E E R B L E V E T B E D R E , S Å D E R F O R

R I N G E R D U T I L B A G E T I L L Æ G E N . D I N

L Æ G E V I L N U S P Ø R G E M E R E I N D T I L D I T

H E L B R E D . E R D E R T E G N P Å S Y G D O M , V I L

D U B L I V E I N D K A L D T T I L E N K O N S U L T A T I O N .

H V A D S K A L D U G Ø R E N U ?Til formålet er der udviklet et færdigt spørgeskema, som boligafdelingen kan anvende. Boligafdelingerne kan med en begrænset ressourceindsats anvende det færdige koncept på papir eller elektronisk, overfor alle eller kun udvalgte lejemål.

./. Link til spørgeskema

( A )

10

O P L E V E T I N D E K L I M A

H V A D V E D D U N U ? S K A L D U V I D E R E T I L N Æ S T E T R I N ?

Gennem spørgeskemaet får driften indblik i beboernes:1) Viden om indeklima2) Oplevelse af bygningerne: Hvordan er boligerne at bo i?3) Indeklimarelaterede adfærd: Hvordan er beboernes vaner og praksis, og hvilken betydning har det for indeklimaet?

Spørgeskemadata er samtidig et vigtigt led i de efterfølgende mulige tiltag, hvor det oplevede indeklima sammenholdes med det målte.

Når beboernes viden, tilfredshed og adfærd om indeklima er kendt, kan I overveje om det er værd at gå videre til næste trin og lave stikprøver at indeklimaet i udvalgte lejemål. Tyder svarene på at beboerne er utilfredse eller ikke har en hensigtsmæssig adfærd, så er det en god ide at gå videre.

( B )

11

M Å L I N G A F I N D E K L I M A

M Å L I N G - E R D E R N O G E T O M S N A K K E N ?

Hvis der er mistanke om problemer om indeklima i afdelingen, så anbefales det, at der foretages stikprøvemålinger for at få dokumenteret det faktiske indeklima. Det kan dreje sig om lejemål med påtalte mangler eller målinger i tilfældigt udvalgte lejemål for at få en vurdering af ejendommens aktuelle tilstand, hvad angår indeklima. De faktiske målinger kan med fordel vurderes i forhold til det oplevede indeklima, som blev belyst på trin 2.

Det er vigtigt at huske på, at der ikke findes ét korrekt indeklima, da vi har forskellige opfattelser af, hvad der opleves som varmt og koldt, eller tør og fugtig luft. Men selv om vi mennesker kan have forskellige opfattelser, findes der anbefalinger for, hvordan indeklimaet bør være i løbet af de forskellige årstider. Alt for lave temperaturer er

ikke sundt for beboere og bygning. Omvendt vil meget høje temperaturer give et unødvendigt højt energiforbrug. Tilsvarende vil alt for tør luft eller for høj luftfugtighed være skadelig for både beboere og ejendom.

Essensen er, at selv om vi oplever indeklimaet forskelligt, så findes der nogle anbefalede intervaller for hvor indeklimaet bør være, for at det skal være sundt for mennesker, bygning og miljøet.

D E T T E T R I N S V A R E R T I L , A T D U

E R I N D K A L D T T I L E N I N D L E D E N D E

K O N S U L T A T I O N , H V O R L Æ G E N T A G E R E N

B L O D P R Ø V E O G M Å L E R B L O D T R Y K K E T .

L Æ G E N K A N N U M E R E P R Æ C I S T V U R D E R E

D I N T I L S T A N D .

H V A D S K A L D U G Ø R E N U ?

Måling af centrale indeklimaparametre: Første step er at afklare, hvad der skal måles og hvor der skal foretages målinger. Det kan være en god idé at udarbejde en køreplan for stikprøvemålingen. Eksempelvis temperatur, relativ luftfugtighed, CO2 og giftstoffer i luften (VOC og partikler).

Se www.skimmel.dk og Vejledning i Bygningstermografi , udgivet af Teknologisk Institut, der beskriver de enkelte metoder til måling af indeklimaet.

( A )

12

M Å L I N G A F I N D E K L I M A

M å l i n g e r n e k a n f o r e t a g e s i :1) Udvalgte lejemål hvor der er mistanke om skimmelsvamp eller klager.2) I afsnit, der er plaget af træk, eller som har vanskeligheder ved at holde en ønsket indendørs temperatur.3) Vilkårlige lejemål for at danne et billede af den generelle tilstand,4) I kortere eller længere tid. Da indeklimaet varierer over døgnet, er det vigtigt at måle variationer over døgnet, især for CO2 og fugt.

Da indeklimaet er resultatet af et samspil mellem bygningen, de tekniske anlæg og brugernes adfærd, er det afgørende, at der foretages indeklima målinger over eksempelvis en uge eller mere. Der anbefales hyppige målinger, f.eks. hver 5. minut eller hvert kvarter, da indeklimaet er stærkt knyttet til den aktuelle brug ved madlavning, bad, vask osv.

Det er afgørende, at målingerne logges og digitale data er tilgængelige for analyser og rapportering. En systematisk opsamling af målinger i boligafdelingens regi, kan sikre at måleresultater kan anvendes i forskellige sammenhænge og uden krav om ekstra betaling for adgang til egne data.

Afdelingen kan selv anskaffe måleudstyr eller hyre en indeklimakonsulent, som leverer måleudstyr og afrapportering. Boligselskabet kan evt. indkøbe et antal indeklimamålere som kan gå på turnus mellem boligafdelingerne.

E t p a r g o d e r å d :1) Brug udstyr af god kvalitet, der måler og logger det faktiske indeklima over tid, f.eks. de basale indeklimaforhold om temperatur, fugt og ventilation.2) Udarbejd rapporter til beboerne og bestyrelsen, der beskriver det faktiske indeklima med en vurdering af evt. behov for justering af teknik eller ændret adfærd hos beboerne.3) I tilfælde af alvorlige mangler er det oplagt at tilknytte en indeklimaekspert, som kan give supplerende rådgivning.

13

M Å L I N G A F I N D E K L I M A

H V A D V E D D U N U ? S K A L D U V I D E R E T I L N Æ S T E T R I N ?

Det er altafgørende at have kunne aflæse sine indeklimamålinger nemt og intuitivt. Der findes og bliver udviklet flere og flere forskellige IT-værktøjer til netop at visualisere og analysere indeklimamålinger. Måleresultaterne skal stilles overfor de ønsker som findes i relation til et godt indeklima, det lokale vejr osv. Dansk Standard har defineret nogle indeklimaklasser, men der findes forskellige bud på, hvad et godt indeklima bør være i de enkelte årstider.

Afdelingen kan selv gennemføre målinger og trække standardrapporter. Alternativt kan afdelingen bestille en undersøgelse fra en indeklima-konsulent, som kan stå for målinger, analyser samt rapportering til afdeling med evt. anbefalinger.

Det forekommer oplagt at sammenholde målinger af det faktiske indeklima med spørgeskema- undersøgelser af det oplevede indeklima.

Uanset hvem der står for selve undersøgelsen og rapporteringen, er det vigtigt at resultaterne kommunikeres til såvel afdelingsbestyrelse og beboere. Enten som dokumentation for at afdelingens indeklima er godt, eller som afsæt for initiativer, der skal rette op på fejl og mangler, uanset om de skyldes bygningen, driften eller beboerne.

Med faktiske stikprøvemålinger af indeklimaet, kender du nu den faktiske situation, og omfanget af mistanken om dårligt indeklima kan påvises. Er der tydelige tegn på dårligt indeklima, skal du videre til næste trin.

Læs mere i Bilaget – Værd at vide om indeklima, når du renoverer.

( B )

14

M Å L I N G A F I N D E K L I M A

E K S E M P L E R P Å V I S U A L I S E R I N G O G A N A L Y S E

I denne figur kan du se et eksempel, på rapportering, hvor time-målinger for stuetemperatur i en uge.

I det konkrete tilfælde er der fastsat grænser for temperatur, relativ fugt og CO2, hvor der er skelet til, hvad der er sundt for mennesker, bygning og miljøet, hvor temperaturen har en farve alt efter den en er god (grønt), mindre god (gult) og kritisabel (rødt).

15

M Å L I N G A F I N D E K L I M A

Nedenstående figur viser CO2-niveauet på et mindre børneværelse, med en lukket – og tæt – dør der i nattetimerne forhindrer den nødvendige ventilation. Der er blevet spillet computer til kl. 2 om natten bag døren, hvor CO2-niveauet bliver meget højt. Efterfølgende er døren blevet åbnet, så niveauet er faldet drastisk for at i løbet af formiddagen ramme et mere tilpas niveau i løbet af den følgende dag.

Forudsætningen for at friskluftventiler i de enkelte rum kan fungere sammen med udsugning i køkken og bad, er at luft kan passere mellem værelser via døre eller dørkarme. I det aktuelle eksempel er det i første omgang boligafdelingen der skal agere, og tilse at ventilationssystemet sikrer luftskifte i alle rum. I andre tilfælde kan påvises at lejerne agerer uhensigtsmæssigt, f.eks. ved at der lukkes af mellem rum som her, eller at ventilationen blokeres, der tørres tøj i boligen m.v.

Baseret på disse konkrete målinger kan beboerne ”coaches” helt ned i detaljen omkring

deres adfærd i boligen og hvordan det påvirker indeklimaet. Der kan tages udgangspunkt i målinger som vist i eksemplerne her, men det er

vigtigt at have fat i beboerne umiddelbart efter målinger er foretaget, så dagens aktiviteter kan huskes og gennemgås.

16

M Å L I N G O G A N A L Y S E

I N D E K L I M A O G E N E R G I

M å l i n g o g a n a l y s e : U d v i d e t a n a l y s e a f i n d e k l i m a o g v a r m e f o r b r u gIndeklima og bygningens tekniske anlæg og klimaskærm er tæt forbundne. Klimaskærmen skal sikre et ønsket indeklima der kan adskille sig fra klimaet udenfor, og de tekniske anlæg skal sikre de nødvendige forsyninger med varme, frisk luft samt varmt og koldt vand.

Mangler i bygning og bygningsdrift har typisk konsekvenser for både indeklima og energiforbrug. Ved at supplere indeklimamålinger med analyser af faktisk varmeforbrug og driftsdata for ventilationsanlæg, kan bygningens samlede

energi- og indeklimaforhold analyseres og dokumenteres.

Denne type målinger giver mulighed for at udpege ejendommens svage punkter, uanset om det drejer sig om det faktiske indeklima eller at energi-effektiviteten i anlæg og klimaskærm er ringe. Den positive udlægning er, at en afdeling med godt styr på såvel indeklima som energi, kan dokumentere at bygningen, driften og beboernes adfærd er helt som det skal vær. Et godt signal til nuværende og fremtidige lejere.

D E T T E T R I N S V A R E R T I L , A T

R E S U L T A T E R N E F R A D E N I N D L E D E N D E

K O N S U L T A T I O N V I S E R , A T D E R E R B E H O V

F O R E N D Y B D E G Å E N D E T E S T A F P A T I E N T E N .

L Æ G E N V I L N U F O R E T A G E E N U D V I D E T

U N D E R S Ø G E L S E , O G S A M M E N L I G N E M E D

D E F Ø R S T E S Y M P T O M E R . E N E N D E L I G

D I A G N O S E K A N S T I L L E S H E R .

H V A D S K A L D U G Ø R E N U ?

1) Etablér måling af indeklima og energi – evt. ved bistand fra en konsulent

2) Bed driftsorganisation eller ekstern konsulent vurdere målingerne samt udarbejde rapport, der beskriver hovedresultaterne samt anbefaler hvordan problemer skal håndteres

3) Drøft resultaterne i afdelingsbestyrelsen samt træf de nødvendige beslutninger

4) Lav en orientering til beboerne om resultater og beslutninger

U D V I D E T T I L L Æ G

( A )

17

M Å L I N G O G A N A L Y S E

H V A D V E D D U N U ? S K A L D U V I D E R E T I L N Æ S T E T R I N ?

Det er forskellen mellem inde- og udeklima som gør, at vi har behov for at forsyne bygningen med varme i de kolde måneder. Ved at sammenholde forskellen mellem indeklima og lokalt vejr med varmeforbruget kan bygningens samlede energi-effektivitet analyseres. Med hyppige målinger, f.eks. hvert døgn eller hver time, kan såvel klimaskærm som varmeanlæg vurderes under forskellige belastninger vurderes.

Tilsvarende kan driften af ventilationsanlæg kontrolleres ved at driftsdata for ventilationsanlæg sammenlignes med luftens fugtighed inde og ude, samt CO2-indhold over tid. Formålet at dokumentere ventilationsanlæggets faktiske effektivitet under varierende belastninger, og vurdere om anlægget leverer de nødvendige mængder frisk luft på de rigtige tidspunkter af døgnet.

I en række tilfælde er ventilationsanlæg indstillet til at køre med et fast luftskifte, selv om behovet for frisk luft og udluftning varierer markant over døgnet - mest om morgenen samt ved madlavning og vask.

Behovsstyret ventilation betyder at ventilationen tilpasses det faktiske behov for luftskifte, hvilket giver energibesparelser og reducerer andre gener såsom støj. På baggrund af indeklimamålinger over døgnet og ugen, kan der opstilles en fast ’køreplan’ for ventilationsanlæggets drift.

I tilfælde af fortløbende målinger kan styringen være ’online’, hvor de aktuelle målinger er bestemmende for hvor meget luft der skal tilføres bygningen og de enkelte lejemål, se under næste punkt 5 – Permanente overvågninger.

Formålet med analyser af indeklimaet ift. varme og ventilation er således at udpege evt. svage punkter, uanset om det drejer sig om klimaskærm, driften af de tekniske anlæg eller brugernes adfærd. Ifm. med større energirenoveringer er det oplagt at analysere indeklima- og energiforhold før og efter ombygning. Før-analysen skal give det bedst tænkelige grundlag for udformningen af renoverings-projektet og den tilhørende ydelsesaftale. Målingerne efter projektet skal dokumentere, at projektet har givet den forventede varmebesparelse og et forbedret indeklima.

( B )

18

M Å L I N G O G A N A L Y S E

Endelig kan der hentes betydelige energibesparelser ved at måle forbruget af varmt brugsvand og det tilhørende energiforbrug. Da varmt brugsvand cirkuleres konstant for at sikre at brugerne får varmt vand så snart de åbner for den varme vandhane, er det afgørende at varmtvandsstrengene og godt isolerede samt at det ikke cirkuleres unødvendigt store mængder varmt brugsvand i timer med lavt forbrug.

Hvis du vil fortsætte med dine målinger af indeklima og energiforbrug, for f.eks. at styre ventilationsanlægget eller følge op på potentielle energibesparelser, så gå videre til step 5.

Læs mere om energiforbruget i Bilaget – Værd at vide om indeklima, når du renoverer

19

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G E J E R S K A B T I L E G N E I N D E K L I M A - O G E N E R G I D A T A

For bygninger med alvorlige indeklimaproblemer og for nye og renoverede bygninger kan det være relevant at etablere en permanent overvågning af indeklima og energiforbrug i udvalgte eller alle lejemål. Kun ved permanente målinger er det muligt for en boligafdeling at kontrollere bygningernes indeklima og energiforbrug. Ejendommens indeklima- og energiinformationer bør ”ejes” af boligafdelingen, da det udgør hvad der i dag næsten er en bygnings ’Black Box’.

Informationerne kan med fordel samles på en fælles digital platform, som afdelingen har råderet over.

Formålet er at sikre en fortløbende overvågning og dokumentation af bygningens tilstand, samtidig med at afdelingen sikrer sig ejerskab til alle data om indeklima og energi, der kan anvendes i ejendommens forvaltning. Anvendelsesområderne er bl.a. udpegning af boliger med potentielle indeklimaproblemer, men også en optimeret drift af varme- og ventilations-systemer, energi- og indeklimamærkning, samt opfølgning på Commissioning-aftaler.

D E T T E T R I N S V A R E R T I L , A T L Æ G E N

H A R E N G R U N D I G I N D S I G T I P A T I E N T E N S

T I L S T A N D . H V I S P A T I E N T E N E R S Y G , E R

D E R B E H O V F O R P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G

O G T E S T A F P A T I E N T E N . P Å D E N M Å D E

K A N L Æ G E N F Å V E D V A R E N D E I N D S I G T

I P A T I E N T E N S T I L S T A N D O G L Ø B E N D E

F O R E T A G E I N D G R E B H E R E F T E R .

H V A D S K A L D U G Ø R E N U ?

1) Fastsæt et ambitionsniveau og en plan for permanent overvågning og måling af afdelingens indeklima og energiforbrug og tag stilling til følgende:

2) Særlige forhold for nye og energirenoverede bygninger, eksempelvis en tættere bygning og nye ventilationsanlæg.

3) Etablér fjernaflæsning af varme og vandforbrug med data fra forsyningsselskab eller eget udstyr/CTS-anlæg.

( A )

20

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

4) Hvordan indeklima og energi kommunikeres til beboere, driftspersonale og bestyrelse.

5) Månedsrapportering til beboere og driftspersonale, samt vurdering af satte mål for driften.

Vurdering om indeklima målinger skal indgå i forbindelse med fordeling af samlet varmeregnskab. Frem til 2021 testes dette jfr. Landsbyggefondens projekter med ’Dynamiske varmeregnskaber’.

S æ r l i g e f o r h o l d f o r n y e o g e n e r g i r e n o v e r e d e b y g n i n g e rI nyrenoverede og velisolerede bygninger stilles der nogle helt nye krav til beboerne og de tekniske anlæg. I tætte bygninger er det meget vigtigt at luften bliver udskiftet via ventilationsanlæg og manuel udluftning.

Hvis dette ikke sker, er risikoen for fugtskader og skimmelsvamp betydelig.

Her adskiller det energieffektive byggeri sig fra ældre bygninger, der grundet bygningens utætheder ikke havde behov for udluftning i samme omfang. De tætte bygninger, der minimerer bygningens varmetab, stiller nye krav til lejerne om at være særlig opmærksomme med udluftning. Samtidig er der et stigende behov for at kontrollere at den mekaniske ventilation fungerer efter hensigten.

Velisolerede bygninger har et langt mindre varmetab, hvilket betyder, at rumtemperaturen vil stige medmindre beboerne og driftspersonalet tager højde for de ændrede forhold. Samtidig er der risiko for overophedning når lokaler er i aktiv brug, eller hvis der ikke er skærmet af for solindfald.

S y n l i g g ø r e l s e a f i n d e k l i m a o g e n e r g i

Nogle boligselskaber har valgt at etablere permanent måling af indeklima og/eller energiforbrug. Formålet er at hjælpe beboerne til at etablere en hensigtsmæssig brugeradfærd, der er til gavn for deres sundhed samtidig med, at det gavner bygning og miljøet.

Her får lejerne adgang til oplysninger om deres eget indeklima via f.eks. APP og WEB eller som månedsrapporter, der giver et samlet overblik over indeklimaet i den netop afsluttede måned. Et eksempel på en månedsrapport til lejere vedrørende indeklima og vandforbrug ses her:

21

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

M å n e d s r a p p o r t t i l d r i f t s p e r s o n a l e o m e j e n d o m m e n s i n d e k l i m a o g v a n d o g v a r m e f o r b r u gDer findes forskellige koncepter, der giver overblik over en ejendoms samlede indeklima og energiforhold. Her sammenstilles forskellige målinger for at give en samlet overblik over ejendommens samlede varme- og vandforbrug samt indeklima.

Formålet er at gøre indeklimaet synligt, og kvalitetssikre ejendommens drift, hvor nøgletal kan analyseres over tid og i forhold til andre ejendomme. En kvalitetsvurdering til gavn for nuværende og fremtidige lejere, men også et oplagt styreinstrument for driftspersonale og afdelingsbestyrelse.

22

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

En fortløbende overvågning giver samtidig mulighed for at dokumentere indeklima og energi før og efter en renovering. Målingerne kan samtidig lægges til grund for ydelsesaftaler, hvor rådgiver eller entreprenør forpligter sig til at sikre indeklimaet og energistandarden i en Commissioning-aftale.

23

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

’ D y n a m i s k v a r m e r e g n s k a b ’ – l e j e r n e b e t a l e r f o r i n d e k l i m a o g a f d e l i n g e n f o r e n e r g i e n’Dynamisk varmeregnskab’ er en overbygning på konceptet med permanente målinger, hvor lejeren betaler for indeklimakomforten alt efter om indeklimaet var godt (grønt), mindre godt (gult) eller ringe (rødt) i den netop afsluttede måned. Folketinget har åbnet op for at afdelinger i den almene sektor kan lave storskala forsøg, hvor afdelingens samlede varmeregnskab fordeles ud fra indeklimaet i det enkelte lejemål frem til 2021.

Idéen med ’dynamisk varmeregnskab’ er, at lejerne betaler for det, som de reelt har indflydelse på, nemlig deres indeklima; temperaturen, den relative luftfugtighed og frisk luft/CO2. Beboerne har omvendt ikke mulighed for at reducere bygningens

varmetab ved at isolere vægge eller udskifte vinduer. Det sorterer under boligafdelingen som er ansvarlig for klimaskærmen og de tekniske installationer.

Landsbyggefonden har i forlængelse af lovændringen bevilget midler til storskala forsøg med ’dynamisk varmeregnskab’ som alternativ til de traditionelle varmefordelingsregnskaber. Begrundelsen er:

1) at der i velisolerede ejendomme er en meget stor varme udveksling imellem de enkelte lejligheder1, hvor lejligheder med lavere stuetemperatur kan hente en betydelig andel af opvarmningen fra naboernes radiatorer

2) at tætte ejendomme giver stigende problemer med indeklima som følge af mangelfuld ventilation, hvortil kommer at nogle lejere reducerer ventilationen for at spare på varmeregningen, samt

3) at der er eksempler på lejligheder i velisolerede huse, hvor den målte varmeleverance er lig med nul, fordi varmen hentes fra naboernes radiatorer og fra den forvarmede luft ifm. balanceret ventilation (som ikke måles).

D Y N A M I S K V A R M E R E G N S K A BF A K T A O M

24

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

I projektet bliver indeklimaet synligt for lejere og driftspersonale, samtidig med at lejerne - via den månedlige husleje - betaler for det faktisk indeklima i den foregående måned. En månedsrapport bliver dannet hvor det målte indeklima bliver omregnet til betaling. Her er målingerne sammenfattet i ét indeklima indeks:

’Dynamisk varmeregnskab’ erstatter betaling for varme til rumopvarmning. Sideløbende hermed skal

afdelingen opkræve betaling for opvarmning af varmt vand.

For lejemål hvor der er etableret individuel måling af koldt og varmt brugsvand, bliver dette forbrug

ligeledes vist på den omdelte månedsrapport.

25

P E R M A N E N T O V E R V Å G N I N G O G V I D E N

H V A D V E D D U N U ?

Med permanente målinger af indeklima og energiforbrug om egne bygninger og de enkelte lejemål kan almene boligforeninger få et helt andet overblik end i dag. Månedlige oversigter som beskrevet foroven giver fx et meget bedre grundlag end de årlige opgørelser man modtager i dag.

Med viden og fuld råderet til alle relevante indeklima- og energidata kan boligafdelingen trække data til mange forskellige opgaver. Fremtidige renoveringsprojekter, indreguleringer af tekniske anlæg og påvirkning af beboernes adfærd kan tage afsæt i de informationer der tilvejebringes.

( B )

1 * Op ti l 70%. Refer ence: Anker Nielsen, Prof essor, Jør gen Rose, Ph.D.1

Danish Building Research Institute, Aalbor g University.