Indeklima i de danske folkeskoler - Aarhus Maskinmesterskolecampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/5797/Indeklima i de danske...Johnni Dam Indeklima i de danske folkeskoler

Indeklima i de danske

folkeskoler En empirisk undersøgelse af lovgivningens betydning for

indeklimaet

Johnni Dam – V13919

6. juni 2017

Johnni Dam Indeklima i de danske folkeskoler V13919

Side 1 af 101

Titel: Indeklima i de danske folkeskoler

Projekttype: Bachelorprojekt

Uddannelse: Maskinmester

Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole

Inge Lehmanns Gade 10

9000 Aarhus C.

Semester: 9. semester

Fagområde: Lovgivning og ventilation

Vejleder: Esben Sørensen, lektor ved Aarhus Maskinmesterskole

Afleveringsdato: Den 6. juni 2017 kl. 12.00

Antal normalsider a 2.400 tegn: 31 sider (74.722 tegn)

Antal bilag: 10 stk.

Forfatter: Johnni Dam

Studienummer: V13919

Link til AAMS logo på forside: http://www.aams.dk/

Link til baggrundsbillede på forside: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indeklimaet-i-

folkeskolerne-skal-vaere-

bedre?publisherId=90486&releaseId=116709

http://www.aams.dk/

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indeklimaet-i-folkeskolerne-skal-vaere-bedre?publisherId=90486&releaseId=116709




Side 2 af 101

Abstract

This report sets out to examine, how the indoor climate in the Danish public schools is affected by the

current legislation. The background is, that recent studies have shown poor indoor climate, when it comes

to bad air quality with high carbon dioxide levels. This can lead to negative impact on student learning. The

researchers behind these studies are worried that they did not see any real improvement within the last 8

years. In the same period of time, large investments have been made in the building stock.

During an internship at Kemp & Lauritzen it was noted, that legislation plays a major role in how indoor

climate is approached. This leads to the problem statement:

"What consequences does the legislation have on the indoor climate in the Danish public schools?"

The methods used for this analysis was interviewing people working with indoor climate. This has given an

insight in what challenges they are facing on an everyday level. Their views have been held up against the

legislation to discuss how it influences the indoor climate.

The analysis shows that the investments in the building stock are focused on energy renovation, because of

the economic savings. In worst case, this can have a negative effect on the indoor climate, because this

limits the natural ventilation.

The analysis also shows that the politicians, researchers and the Danish Working Environment Authority

interpret the legislation and recommendations differently. This leads to confusion about how the legislation

is actually practiced.

Furthermore a case study shows that by increasing the ventilation rate to the references used in the

Swedish legislation, it is possible to improve the indoor air quality. The result is an optimized teaching

environment.

This leads to answering the problem statement. The legislation, that includes the indoor climate in Danish

public schools, is inaccurate and leads to different interpretations of the allowable limits regarding carbon

dioxide in classrooms. Researchers have one interpretation and the Danish Working Environment Authority

has another. Meanwhile the politicians have misinterpreted how the legislation is practiced. That is why

multiple reports continue to point out an unacceptable air quality in the Danish classrooms.


Side 3 af 101

Indholdsfortegnelse

Forord .............................................................................................................. 5

1 Læsevejledning ........................................................................................... 6 1.1 Kilder ................................................................................................... 6 1.2 Citater .................................................................................................. 6 1.3 Definitionsliste ....................................................................................... 6 1.4 Bilag .................................................................................................... 6

2 Indledning .................................................................................................. 7 2.1 Formål ................................................................................................. 7 2.2 Projektets baggrund ............................................................................... 7 2.3 Emnebegrundelse .................................................................................. 7 2.4 Problemformulering .............................................................................. 10 2.5 Afgrænsning ....................................................................................... 10

3 Metode ..................................................................................................... 11 3.1 Casestudie .......................................................................................... 11 3.2 Primær dataindsamling ......................................................................... 12

3.2.1 Kvalitative interviews ..................................................................... 12 3.2.2 Fokusgruppeinterview .................................................................... 15 3.2.3 Kvantitative data ........................................................................... 16

3.3 Sekundær dataindsamling ..................................................................... 18

4 Baggrund .................................................................................................. 19 4.1 Det atmosfæriske indeklima .................................................................. 19

4.1.1 CO2 som indikator for luftkvalitet ..................................................... 19 4.2 Gældende lovgivning på indeklimaområdet ............................................. 20

4.2.1 Bygningsreglementet ..................................................................... 20 4.2.2 Undervisningsmiljøloven ................................................................. 20 4.2.3 Arbejdsmiljøloven .......................................................................... 21

4.3 Anbefalinger til luftkvaliteten ................................................................. 21 4.4 Indeklimaets betydning for undervisningsmiljøet ..................................... 22

4.4.1 Forsøg 1: Ventilationsrate ............................................................... 23 4.4.2 Forsøg 2: CO2-niveauet .................................................................. 25

4.5 Sammenfatning ................................................................................... 26

5 Analyse af lovgivningen .............................................................................. 27 5.1 Fokus på energirenoveringer ................................................................. 27

5.1.1 Tætning af klimaskærmen forværrer indeklimaet ............................... 27 5.1.2 Optimering af eksisterende ventilationsanlæg.................................... 29 5.1.3 Etablering af nye ventilationsanlæg .................................................. 30

5.2 Tolkning af At-vejledninger ................................................................... 32 5.3 Påbud har effekt .................................................................................. 34 5.4 Løsningen ifølge Jørn Toftum ................................................................. 35

5.4.1 Den svenske model ........................................................................ 35


Side 4 af 101

5.5 Lovgivningen fremadrettet .................................................................... 37 5.6 Delkonklusion ...................................................................................... 38

6 Analyse af luftkvaliteten på Engdalskolen ...................................................... 39 6.1 Valg af lokale ...................................................................................... 39 6.2 Fokusgruppeinterview .......................................................................... 39 6.3 Kvantitativ analyse af luftkvaliteten i lokale C105 .................................... 41

6.3.1 CO2-målinger ................................................................................ 41 6.3.2 Luftmængde i C105 ....................................................................... 43

6.4 Delkonklusion ...................................................................................... 45

7 Konklusion ................................................................................................ 46

8 Perspektivering .......................................................................................... 48

9 Kilde- og litteraturliste ................................................................................ 49

10 Figur- og tabelliste .................................................................................. 55

11 Bilagsliste .............................................................................................. 56


Side 5 af 101

Forord

Omdrejningspunktet for rapporten er indeklimaet i de danske folkeskoler. Projekt er skrevet som et

afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole, AAMS. Projektet er skrevet i perioden 24.

januar 2017 og frem til afleveringsdatoen 6. juni 2017. Skriveperioden er foregået parallelt med

bachelorpraktikken, som er afviklet hos Kemp & Lauritzen, Tilst, i afdelingen for ventilation.

Der vil løbende i projektet blive behandlet emner, som tilknytter sig til indeklima, lovgivning og ventilation.

Det forudsættes, at læseren har et bredt kendskab til disse emner svarende til maskinmesterniveau.

På baggrund af arbejdet med projektet skal der lyde en stor tak til:

Henrik Nordmand, som har givet tilladelse til dataindsamling på Engdalskolen i Brabrand.

Jan Paakjær, Johanne S. Pedersen og Kasper R. Jensen fra K&L, som har biddraget med deres oplevelser og

perspektiver på områder i projektet.

Servicetekniker Kim Berring Andersen fra K&L, som har været behjælpelige med at foretage luftmålinger.

Esben Sørensen, som har været vejleder på projektet.


Side 6 af 101

1 Læsevejledning

1.1 Kilder

Til anvisning af kilder anvendes kildehenvisningsværktøjet i Word 2010. Den valgte indstilling er Harvard.

I tilfælde hvor der refereres til den samme kilde med samme årstal, men fra forskellig oprindelse tilføjes et

bogstav. Eks.

(Arbejdstilsynet (a), u.d.) – Om arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet

(Arbejdstilsynet (b), u.d.) – Regler: At-vejledninger: Hvad er en At-vejledning

Betegnelsen u.d. anvendes, hvor der ikke er opgivet en dato for informationen (uden dato)

1.2 Citater

Citater fra interviews og artikler markeres på følgende måde:

"Kilden til citatet vil fremgå af den foranstående sætning eller efterfølge citatet på

følgende måde." (Dam, 2017)

1.3 Definitionsliste

Følgende forkortelser anvendes i projektet. Først gang de optræder skrives navnet i dets fulde, herefter

forkortes navnet iht. nedenstående.

AT – Arbejdstilsynet

BR – Bygningsreglementet

DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø

DTU – Dansk Teknisk Universitet

K&L – Kemp & Lauritzen

ppm – Parts Per Million

1.4 Bilag

De vedlagte bilag er ikke nødvendige for at læse og forstå rapporten. De fungerer som dokumentation for

data, der inddrages i rapporten. Baggrunden for data kan findes i bilagslisten. Det gælder eksempelvis

transskription af interviews, loggede målinger og beregninger. Det er valgt for at øge læsbarheden.


Side 7 af 101

2 Indledning

2.1 Formål

Denne rapport vil igennem analyse og diskussion skabe fokus på udvalgte problemstillinger, som vedrører

indeklimaet i de danske skoler. Formålet med rapporten er at undersøge de lovgivningsmæssige forhold,

der påvirker indeklimaet. Målgruppen er personer, som beskæftiger sig med indeklima i skoler. De vil kunne

anvende rapporten til at gøre sig overvejelser over det fremtidige arbejde med indeklima i skoler.

Dette område er valgt på baggrund af nogle iagttagelser og overvejelser, som er gjort i bachelorpraktikken.

Formålet er samtidig at udfærdige et projekt, som lever op til Undervisningsplanen for 9. semester

Bachelorprojekt 1142 samt uddannelsens Studieordning 1101 (Aarhus Maskinmesterskole, 2016).

2.2 Projektets baggrund

Den indledende praktikperiode gav mulighed for servicebesøg på en række forskellige skoler i Aarhus

Kommune. Her kunne det konstateres, at der er stor forskel i alder og kvalitet på de forskellige

ventilationsanlæg. På nogle skoler var de gamle ventilationsanlæg udskiftet, hvorimod andre stadig havde

anlæg, som var 40 år gamle.

Praktikforløbet gav også mulighed for at deltage i en besigtigelse, hvor der skulle gives tilbud på en ny

ventilationsløsning på en skole. Her gav driftslederen udtryk for, at baggrunden var påbud fra

Arbejdstilsynet, AT. Det var samtidig oplevelsen, at de diskuterede løsninger havde deres udgangspunkt i

Bygningsreglementet, BR samt et ønske om at sikre, at ATs krav efterfølgende kunne efterleves.

Samtaler med Kemp & Lauritzen, K&L medarbejdere afledte en mistanke om at indeklimaet i de danske

skoler generelt er udfordret på specielt luftkvaliteten.

Ovenstående erfaringer og samtaler medførte en dybere undersøgelse af emnet indeklima på skoler.

2.3 Emnebegrundelse

Danske skoleelever tilbringer i gennemsnit 11.000 timer i folkeskolen, hvilket gør dem til de elever i OECD,

som tilbringer næstmest tid i skolen (OECD, 2016). Det er således første argument for at beskæftige sig med

deres undervisningsmiljø.


Side 8 af 101

Indeklimaet i de danske skoler har de seneste år været udsat for stort fokus. En simpel google søgning på

ordene "indeklima" og "folkeskoler" giver følgende overskrifter fra diverse medier.

"Bedre indeklima kan hjælpe på skoleelevers indlæring" (ritzau, 2017)

"Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen" (Kornum, 2016)

"Seks ud af ti skoleklasser har dårligt indeklima" (Jensen, 2014)

Det store fokus skyldes ikke mindst to omfattende undersøgelser fra 2009 og 2014 – de såkaldte

Masseeksperimenter. Her målte eleverne temperaturer og CO2-niveauer i klasselokalerne i samarbejde med

DTU, som forestod den efterfølgende analyse og konklusion (Clausen, et al., 2014). I begge forsøg deltog,

hvad der svarer til ca. 25 % af de danske folkeskoler (KL, 2013).

Resultatet af undersøgelsen er illustreret på nedenstående figur 1.

Figur 1. De målte CO2-koncentrationer for hhv. 2014 og 2009 (Clausen, et al., 2014)

I analysen af resultaterne blev der taget udgangspunkt i et acceptabelt CO2-niveau på 385 – 1.000 ppm,

parts per million. Som resultaterne viser, lå 44 % af målingerne under 1.000 ppm i år 2009. I år 2014 var

andelen af klasser, der levede op til anbefalingen faldet til 40 % (Clausen, et al., 2014). De to

masseeksperimenter fra hhv. 2009 og 2014, kommer ikke med en årsagsforklaring på denne udvikling. Der

blev ikke konstateret problemer med temperaturen.


Side 9 af 101

DTU og Alexandria Instituttet offentligjorde tidligere i år en rapport, hvori de har undersøgt, hvilke

investeringer der er gjort i bygningsmassen i de danske skoler. Af rapporten fremgår det, at der i perioden

fra 2007 – 2014 er investeret 18 mia. kr. (Clausen (a), et al., 2017). På trods af store investeringer i årene

2010 – 2014, blev der altså ikke konstateret et forbedret indeklima.

Studierne fra DTU og Alexandria Instituttet fik professor Geo Clausen fra DTU til at udtale følgende:

"Der er ingen grund til at forske mere – resultaterne fra flere undersøgelser taler for sig

selv. Indeklimaet er under al kritik i de danske skoler. Nu skal vi tale løsninger."

(Clausen, 2017)

Baggrunden for Clausens (2017) kritik belyses af en udtalelse under et foredrag med Jørn Toftum fra DTU

på Energiforum Danmark 2017. Her fortalte han, at luftkvaliteten heller ikke er væsentligt forbedret siden

2014. Det er et stort problem, da undersøgelser viser, at et dårligt indeklima har en negativ indflydelse på

elevers mulighed for indlæring (Toftum, 2017).

Med afsæt i ovenstående arbejdes der i rapporten med en hypotese om at indeklimaet i de danske

folkeskoler er dårligt.

En af de ting, som har stor indflydelse på indeklimaet, er lokalernes ventilationsforhold. Ifølge K&L

serviceleder Jan Paakjær stilles der en række krav til, hvordan lokalerne skal ventileres i forhold til

luftkvaliteten ud fra CO2-niveauerne. Af den lovgivning, som der arbejdes ud fra i ventilationsbranchen,

vurderer han BR og AT til at være de væsentligste.

Udgangspunktet for at se på løsninger til skabe et bedre indeklima, er at kende baggrunden for de forhold

der har ledt til et dårligt indeklima. I denne rapport undersøges de lovgivningsmæssige forhold, der har

indflydelse på indeklimaet. Emnet er valgt for at belyse den problemstilling, der vedrører, at gentagne

undersøgelser konstaterer et uacceptabelt indeklima i klasselokalerne. Det er til trods for, at indeklimaet er

underlagt en lovgivning, som har til formål at sikre et godt indeklima og undervisningsmiljø. Undersøgelsen

vil også give et bud på, hvordan indeklimaet påvirker elevers evne til indlæring.


Side 10 af 101

2.4 Problemformulering

Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling, vil følgende problemformulering være styrende for

opgaven frem mod konklusionen.

Hvilke konsekvenser har lovgivningen for indeklimaet i de danske folkeskoler?

For at støtte problemformuleringen undersøges lovgivningens indflydelse og påvirkning på den

eksisterende bygningsmasse og undervisningsmiljøet. Ligeledes vil der ud fra et casestudie blive undersøgt,

hvordan indeklimaet opleves af elever og lærer.

2.5 Afgrænsning

Begrebet indeklima dækker over fire hovedgrupper. I rapporten afgrænses der fra at inddrage det termiske,

det akustiske og det optiske indeklima. Fokus vil i stedet være på det atmosfæriske indeklima. En fuld

analyse vil være meget ressourcekrævende, og afgrænsningen foretages derfor på baggrund af projektets

tidshorisont. Afgrænsningen giver mulighed for en dybdegående analyse af det atmosfæriske indeklima.

Afgrænsningen foretages også ud fra, at de rapporter, der konkluderer et dårligt indeklima, har fokus på

luftkvaliteten og CO2 niveauerne. Afgrænsningen giver således mulighed for et sammenligningsgrundlag

med eksisterende studier af indeklimaet.

Rapporten afgrænser sig fra at inddrage de lovgivningsmæssige forhold, som relaterer sig til økonomi. Det

erkendes, at etablering og optimering af ventilationsanlæg er forbundet med store omkostninger for

kommunerne. Den lovgivning, som omhandler kommuners muligheder for låntagning og økonomiaftaler,

vurderes derfor at have indflydelse på, hvorledes kommuneren agerer i forhold til indeklima.


Side 11 af 101

3 Metode

I arbejdet med at nå frem til projektets konklusion, vil der blive indsamlet og præsenteret empiri som

grundlag for analysen. De metodemæssige overvejelser, som går forud for undersøgelsen sker med

udgangspunkt i bogen Den Skinbarlige Virkelighed (Andersen, 2014). Bogen anvendes som et værktøj, som

sikrer, at de valgte metoder anvendes korrekt. Det vil øge kvaliteten af den indsamlede empiri og i sidste

ende øge rapportens reliabilitet.

I følgende metodeafsnit redegøres for de valgte metoder med udgangspunkt i følgende overvejelser:

Hvad er den valgte metode?

Hvorfor er denne metode valgt?

Hvordan bidrager metoden til besvarelse af problemformuleringen?

Formålet med afsnittet er, at give læseren mulighed for at vurdere kvaliteten af analysen, på baggrund af

indførelse i de valgte metoder. Det vil gøre det muligt at gentage undersøgelsen med samme resultat.

3.1 Casestudie

På grund af projektets ressourceramme, i form af den tid der er til rådighed, vurderes det ikke muligt at

lave en fuld repræsentativ analyse, som er dækkende for alle landets skoler. Derfor tages der udgangspunkt

i ét single casestudie, hvor omdrejningspunktet er Engdalskolen, Brabrand i Aarhus Kommune. Formålet er

at inddrage den tekniske serviceleders oplevelse af de indeklimaproblematikker, som vedrører de generelle

lovgivningsmæssige problemstillinger. Det vil ske på baggrund af et interview. Lærer og elever inddrages i

en undersøgelse af, hvordan de oplever indeklimaet på skolen. Aarhus Kommune vil også indgå i dette

casestudie, hvor deres renoveringspraksis af skolerne vil blive inddraget. Anvendelsen af casestudie som

metode, vil give mulighed for en dybdegående analyse.

Analysen af lærer og elevers opfattelse af indeklimaet suppleres med en kvantitativ analyse af indeklimaet,

der foretages på baggrund målinger af tilført luftmængde og CO2-niveauet i klasselokalet. Denne

metodetriangulering vil biddrage til et stærkt helhedsbillede, hvor metodernes svage sider opvejes af

modpartens stærke side (Andersen, 2014).

Engdalskolen er valgt til casestudiet på baggrund af positive tilkendegivelser fra skolens tekniske

serviceleder Henrik Normand i forhold til at give adgang til data. Under et servicebesøg i februar måned

påpegede Henrik Normand, at skolens fløj C havde indeklimaproblemer, og han var derfor interesseret i en

analyse af indeklimaet. Til trods for at projektet er en undersøgelse af de lovmæssige konsekvenser, og


Side 12 af 101

således ikke kommer med et teknisk løsningsforslag, har Henrik Normand samt elever og lærer i lokale

C105 biddraget positivt til rapportens dataindsamling.

Fløj C på Engdalskolen, som er udgangspunkt for analysen, er bygget i år 1970 (Normand, 2017). 50 % af de

danske folkeskoler er bygget i 1960'erne og 1970'erne (Clausen (a), et al., 2017). Det er opfattelsen, at

bygningsstandarden og de tekniske installationer på skolen er opførte efter datidens standarder, og

casestudiet vurderes derfor at være repræsentativ for en stor del af de danske skoler.

Engdalskolen varetager til dagligt undervisning af 934 elever fra 0 – 9. klassetrin (Aarhus Kommune, u.d.).

Skolen er én af Aarhus Kommunes 46 skoler (Aarhus Kommune, 2017).

Besøget på skolen foregik onsdag den 3. maj 2017 i tidsrummet 7:30 – 15:30.

3.2 Primær dataindsamling

Den primære dataindsamling udgøres af interviews og målinger.

Den viden, som danner baggrund for interviewfasen, er baseret på bogen Interview – Det kvalitative

forskningsinterview af Steiner Kvale & Svend Brinkmann (Kvale & Brinkmann, 2015). Bogen har fungeret

som teorigrundlag for, hvordan der kan tillæres en systematisk og praktisk tilgang til udførelse og

behandling af et interview. I bogen arbejdes der med De syv faser af en interviewundersøgelse. De syv faser

er anvendt som håndgribelige værktøjer til at strukturere hele interviewfasen.

3.2.1 Kvalitative interviews

De følgende tre interviews blev udført som kvalitative forskningsinterview. Kvale og Brinkman (2015, s. 19)

beskriver denne interviewform således.

"Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra subjekternes

synspunkter, udfolde betydningen af deres oplevelse og afdække deres levede verden

forud for videnskabelige forklaringer."

Det er en fænomenologisk tilgang, hvor interviewet anvendes som metode til at forstå

interviewpersonernes dagligdag, og de problemstillinger de oplever. Denne tilgang er valgt i situationer,

hvor den eksisterende empiri har været utilstrækkelig i forhold til at opnå denne forståelse (Kvale &

Brinkmann, 2015).

Der blev valgt en semistruktureret opbygning af interviewet. Forud for selve interviewet, blev der

udfærdiget en interviewguide med overordnede emner samt specifikke spørgsmål, der skulle besvares.

Denne interviewform er valgt for at skabe en fast ramme og struktur, som sikrer, at de ønskede spørgsmål


Side 13 af 101

besvares. Under interviewet blev der givet plads til spontane spørgsmål. Det resulterede i, at der blev

hentet brugbar viden, som ikke var en del af spørgsmålene i interviewguiden (Kvale & Brinkmann, 2015).

De indsamlede data fra interviews inddrages løbende i projektet.

3.2.1.1 Interview med Jacob Hovgaard Kaiser, Projektleder på Aa+ - Energirenovering

Kontakten til Jakob H. Kaiser blev etableret ved opkald til Aarhus Kommune.

Interviewet blev udført tirsdag den 2. maj i et møderum hos K&L, Tilst. Interviewet blev optaget som

lydoptagelse, hvor telefon blev anvendt som diktafon. Interviewguiden ses på bilag 1. Transskriberingen ses

på bilag 2.

Jacob H. Kaiser blev valgt, fordi han har ansvaret for de energirenoveringer, der udføres på skolerne i

projektet Aa+ Energirenovering. Han har derfor et godt kendskab til de overvejelser, der bliver gjort i

forhold til indeklima og ventilation. Han blev også valgt, da det var forventet at Jacob havde kendskab til

den generelle renoveringspraksis, herunder ventilation og indeklima, samt kommunens arbejde med AT.

3.2.1.2 Interview med Henrik Normand, Serviceleder på Engdalskolen

Interviewet blev udført onsdag den 3. maj under en planlagt besøgsdag, hvor formålet var indsamling af

empiri. Henrik ønskede ikke interviewet optaget som lydfil. Derfor blev der gjort noter undervejs. Noter kan

ses i interviewguiden på bilag 5.

Formålet med interviewet var at undersøge, hvordan der blev arbejdet med indeklimaet på Engdalskolen.

Henrik har arbejdet på skolen i 14 år. Hans baggrund er tømrer, og han har siden taget uddannelsen som

Ejendomsservicetekniker. Henrik blev valgt som interviewperson, da han får besked om de indeklima

problemer, der opleves i klasselokalerne. Han har også teknisk indsigt i bygningsinstallationerne, som kan

være med til at belyse nogle problemstillinger i forhold til, hvorfor de oplever problemer med indeklimaet.

Interviewet med Henrik Normand har biddraget til en forståelse af de udfordringer, som den ansvarlige for

de tekniske installationer oplever i dagligdagen.

3.2.1.3 Interview med Jørn Toftum, DTU

Kontakten til Jørn Toftum blev etableret til et foredrag på Energiforum Danmark i Nyborg, februar 2017.

Det blev aftalt, at Jørn efterfølgende kunne kontaktes i forbindelse med projektet.

Før interviewet fik Jørn Toftum tilsendt de overordnede emner på mail. Interviewet blev udført som et

telefoninterview onsdag den 10. maj. Interviewet blev optaget som lydfil via app'en ACR. Interviewguiden

ses på bilag 3. Transskriberingen ses på bilag 4.


Side 14 af 101

Baggrunden for, at Jørn Toftum inddrages som interviewperson, er hans mangeårige arbejde med

indeklima på skoler for DTU. De rapporter, som danner baggrund for meget af diskussionen omkring

indeklima, har han været med til at udfærdige. Interviewet biddrager med substans, i form af hvad der må

betegnes som ekspertudsagn. Interview er valgt som metode, da det gav mulighed for at spørge til Jørn

Toftums erfaringer og opfattelser af nogle specifikke problemstillinger, som der arbejdes med i rapporten.

3.2.1.4 Refleksion over interviews

Ved at anvende interview som metode har det givet mulighed for at få indsigt i de interviewedes personlige

holdning og vurderinger. Det kan biddrage med nogle vinkler, som der normalt udelades i publiceret

materiale, da de skal være objektive. Det medfører selvfølgelig også en risiko for at den indsamlede data i

denne rapport mangler objektivitet. Metoden er bevidst anvendt med denne risiko. Fordelen er, at det

giver mulighed for at forstå nogle af de ting, der ligger bagved debatten om indeklimaet i skolerne.

De interview, som blev optaget som lydfil, gjorde det muligt at foretage en analyse på baggrund af det

transskriberede. Det betød også at selve interviewfasen var mere afslappende, og det gav plads til

fordybelse, da noter ikke var afgørende for den senere analyse.

3.2.1.4.1 Jacob H. Kaiser

Interviewet med Jacob H. Kaiser blev udfordret på grund af manglende konkretisering i de to første faser i

interviewundersøgelse – tematisering og design. Efter den første telefoniske kontakt var det opfattelsen, at

Jacob H. Kaiser kunne udtale sig om den generelle renoveringspraksis og AT. I den indledende fase af

interviewet stod det klart, at det ikke var tilfældet. Jakob H. Kaiser kunne kun udtale sig konkret om Aa+

projektet.

Resultatet var et delvist ustruktureret interview, som ikke var styret af de planlagte spørgsmål i

interviewguiden. Der blev indsamlet brugbar viden om Aa+ projektet, men flere spørgsmål blev ikke

besvaret.

Situationen understregede betydningen af den indledende fase, hvor den interviewede foreligges de

konkrete emner, der ønskes behandlet.

3.2.1.4.2 Henrik Normand

Analysen af interviewet blev udfordret af, at der ikke forelå en lydoptagelse, som der kunne transskriberes

ud fra. Gengivelse af citater og referencer, er derfor baseret på hukommelse og noter. Det øger risikoen for

fejlcitater eller udeladelse af vigtige pointer.


Side 15 af 101

3.2.1.4.3 Jørn Toftum

På baggrunde af erfaringen med det første interview blev der inden interviewet sendt en mail til Jørn

Toftum med de overordnede emner. Det gjorde, at interviewguiden var en stor hjælp og et godt værktøj til

at få besvaret de ønskede spørgsmål.

Telefoninterviewet blev valgt af praktiske årsager, da Jørn Toftums arbejdsplads ligger i Lyngby på Sjælland.

Fordelen var, at det ikke krævede store tidsressourcer til transport. Ulempen var, at der ikke blev skabt

samme personlige inter-aktion, som under interviewet af Jacob H. Kaiser.

3.2.1.5 Transskribering og analyse af interviews

Der er foretaget transskribering af to interviews, som er optaget på lydfil. Under transskriberingen er der

lagt vægt på at transskribere det talte sprog fra interviewet til en tekstform, som er læsevenlig.

Transskriberingen er ikke sket ord for ord, og det er ingen indikationer af pauser. Da undertegnede har

foretaget interviewet, transskriberingen og analysen, minimerer det risikoen for at dele af det personlige

samspil er gået tabt. Transskriberingen indgår derfor som en del af meningsanalysen af interviewet (Kvale &

Brinkmann, 2015).

Resultaterne fra de udførte interviews er analyseret på baggrund af personlig intuitiv fortolkning, hvor

deres udtalelser er bragt i spil, i de sammenhænge de er fundet relevante (Kvale & Brinkmann, 2015).

3.2.2 Fokusgruppeinterview

Under besøget på Engdalskolen blev der foretaget et fokusgruppeinterview med elever og lærer i 8.C. i

lokale C105. Formålet var at afdække deres oplevelser af indeklimaet i deres daglige klasselokale. Gruppen

bestod af 25 elever og 1 lærer.

Inden interviewet blev der taget kontakt til underviseren, som skulle give tilladelse til interviewet. Der blev

redegjort for baggrunden bag interviewet og selve projektet. Underviseren udviste positiv interesse, og

inden interviewet opfordrede han alle eleverne til at byde ind og deltage i interviewet. Det medvirkede til

at skabe en permissiv atmosfære (Kvale & Brinkmann, 2015).

Der blev taget noter under interviewet. Efterfølgende blev noterne skrevet rene for at kunne gengive

svarene så ordret som muligt. Interviewguide og svar er vedlagt som bilag 6.

3.2.2.1 Refleksion over fokusgruppeinterview

Fordelen ved at anvende fokusgruppeinterviewet er, at det har givet forskellige synspunkter fra eleverne.

Eleverne var engagerede og virkede til at have en holdning til indeklimaet.


Side 16 af 101

Det var ikke muligt at optage interviewet. Det var en udfordring, at skulle indtage rollen som moderator,

samtidig med, at der skulle stilles spørgsmål, lyttes og noteres. Det havde været en fordel at være to om

udførelsen af interviewet (Andersen, 2014).

Interviewet biddrager til en nuanceret analyse af indeklimaet, som ikke kun fokuserer på kvantitative

målinger. Ved at anvende interview får elever og lærer mulighed for at sætte ord på, hvordan de helt

specifikt oplever indeklimaet, og hvordan det påvirker dem.

Fokusgruppe interviewet blev valgt for at undersøge, hvordan eleverne oplevede indeklimaet. Det gav

således eleverne mulighed for at udtrykke det med deres egne ord. Det gav svar fra 6 elever ud af 25. De 6

elever påpegede alle problemer, som de relaterer til indeklimaet. Der kan ikke konkluderes på, hvordan de

resterende 19 elever oplever indeklimaet. Det vides ikke, om deres tavshed skyldtes generthed, at de var

positive eller neutrale overfor indeklimaet, eller om de var enige med de elever, som allerede havde svaret.

Når resultatet alligevel inddrages skyldes det, at der har været klager over indeklimaet fra C105, hvilket

indikerer, at der er udfordringer. En anden metode kunne have været en spørgeskemaundersøgelse, hvor

alle elever havde mulighed for at komme med deres oplevelse af indeklimaet.

3.2.3 Kvantitative data

De kvantitative data, som bearbejdes i rapporten, udgøres af

Måling af luftmængder

Loggede CO2-målinger i et klasselokale

De indsamlede data er målt i klasselokale, C105. Den valgte dataindsamling har relevans i den kontekst, at

den lovgivning og teori som omhandler indeklima, refererer til eksakte værdier på de 2 områder. Hvis den

anvendte dataindsamlingsmetode og efterfølgende databehandling har kvalitet, kan der drages direkte

paralleller og sammenligninger, som kan belyse indeklimaet.

3.2.3.1 Måling af luftmængder

Målingerne er taget som en "travers måling" med et varmetrådsanemometer af typen testo 405i. Denne

metode er anderkendt i ventilationsbranchen.

Som en del af K&Ls certificeringspraksis kalibreres måleinstrumenterne med 12 mdr. interval.

Målemetoden vurderes acceptabel for undersøgelsen.

Redegørelse for målemetoden, måleusikkerhed og de optagne målinger findes på bilag 7.


Side 17 af 101

3.2.3.2 Loggede CO2-målinger

Der er logget data i en uge fra onsdag morgen den 3. maj, for at give et helhedsbillede. Målingerne er

foretaget med et IC-Meter, som uploader en måling hvert 5. minut til hjemmesiden www.ic-meter.com. Her

gemmes data, til efterfølgende analyse.

IC-Meterets placering er vist på figur 2. Det er placeret i en højde af ca. 1,6 m over gulvniveau og ca. 0,4 m

fra en indervæg. Det sikrer at målingerne foretages i opholdszonen.

Figur 2. Placering af IC-Meter (Eget arkiv, 2017)

IC-Meteret foretager løbende automatisk kalibrering af CO2-sensoren. Når IC-Meteret om natten og

weekenderne kommer ned på værdier, som svarer til udeluftens indhold af CO2, som er 380 ppm, kalibrerer

det (Gottschalk, 2017).

Målemetoden vurderes acceptabel for undersøgelsen.

CO2-data findes på bilag 8.

http://www.ic-meter.com/


Side 18 af 101

3.3 Sekundær dataindsamling

Bøger

Der er brugt to bøger om ventilationsteknik: Ventilation Ståbi (Sørensen, 2012) og Ventilationsteknik

(Stampe, 2000). De anvendes som teorigrundlag for ventilationsprincipper og definition på indeklima.

Begge bøger er anerkendt faglitteratur.

Lovgivning

Lovgivningen er udsat for analyse i forhold til fortolkning og anvendelse. Der inddrages passager fra den

lovgivning, der vedrører indeklimaet.

Udgivelser fra Dansk Standard anvendes som teorigrundlag for de områder, der vedrører indeklima.

Forskningsdata

DTU rapporter, som omhandler indeklima, er en del af den indledende projektfase. Her indsamles data til at

underbygge den del i interviewfasen, som omtales som Tematisering (Kvale & Brinkmann, 2015).

Rapporterne er sammen med udenlandske forskningsartikler anvendt som teori grundlag, som belyser og

underbygger problemformuleringen. Forskerne fra DTU anvendes som ekspert udsagn. Deres

undersøgelser vurderes at være pålidelige.

Internet

Der er refereret til artikler fra Ingeniøren. Der anvendes udelukkende citater som indgår i artiklerne, for at

undgå at journalistens tolkninger inddrages. Det kan ikke udelukkes, at der forekommer fejlcitater.

Ingeniøren vurderes som et seriøst medie. Data vurderes derfor at have kvalitet.


Side 19 af 101

4 Baggrund

I dette afsnit operationaliseres begrebet indeklima, så der er en klar teoretisk definition på, hvordan

begrebet indeklima opfattes i rapporten. Afsnittet indeholder også en operationel definition, som

klarlægger, hvilke parametre indeklimaet måles ud fra (Andersen, 2014). Dernæst redegøres for de

lovmæssige krav og anbefalinger, der stilles til de beskrevne indeklimaparametre. Afsnittet afsluttes med

inddragelse af to undersøgelser, som viser sammenhængen mellem præstationer og indeklima.

4.1 Det atmosfæriske indeklima

Indeklimaet opleves ikke visuelt, men det kan føles og mærkes. Måden hvorpå indeklima opfattes, er meget

individuel. To personer, som opholder sig i det samme rum, vil potentielt have forskellig opfattelse af

indeklimaet. Opfattelsen af indeklimaet er altså subjektiv.

Det atmosfæriske indeklima omtales også som luftkvaliteten og denne betegnelse anvendes fremover i

rapporten. Luftkvaliteten ses ofte kategoriseret ud fra hvor stor en procentdel, der vil være utilfredse med

luftkvaliteten, når de træder ind i et lokale. Forureningskilder er typisk (Dansk Standard, 2001):

- bioeffluenter som er kemiske stoffer, der afgives af mennesker under stofskifte processen. Den

mest kendte er kuldioxid, CO2, som mennesker udskiller i udåndingsluften. En høj koncentration af

bioeffluenter kan medføre, at indeklimaet opfattes indelukket og ubehageligt.

- gasarter og dampe som udskilles af byggematerialer og inventar – eks. formaldehyd samt radon fra

undergrunden. Disse stoffer kan være direkte sundhedsskadelige.

- støvpartikler som kan være pollen, der trænger ind igennem klimaskærmen. De kan forårsage

reaktioner for personer med allergi.

For at fjerne disse stoffer er det nødvendigt med ventilation, så tilførsel af friskluft opblandes med den

forurenede luft, som derved fortyndes (Dansk Standard, 2001).

4.1.1 CO2 som indikator for luftkvalitet

I lokaler, hvor personbelastningen er stor, vil CO2 ofte være den primære forureningskilde. Derfor anvendes

CO2-koncentrationen ofte som indikator for luftkvaliteten i klasselokaler. Det skyldes også at bioeffluenter

kan være svære at måle. En regulering af ventilationsanlægget ud fra CO2, vil medføre et luftskifte, som

samtidig fjerner ubehagelige lugte, dampe, gasser og støv (Dansk Standard, 2001).

CO2 er som udgangspunkt ikke direkte sundhedsskadeligt i de koncentrationer, der registreres i

klasselokalerne. Alligevel viser flere undersøgelser negative følger af for høje CO2-koncentrationer (Dansk

Standard, 2001). Luftens indhold af CO2 kan måles med et måleinstrument og oplyses i værdien ppm.


Side 20 af 101

4.2 Gældende lovgivning på indeklimaområdet

Kommunerne har det overordnede ansvar for skolerne og således også indeklimaet

(Undervisningsministeriet, 2017). Rammerne, som de er underlagt, er defineret af den generelle lovgivning,

hvor lovgivningen, som er gældende for indeklimaet, opdeles i 2 områder. En lovgivning som er gældende

ved opførelse og vedligehold af bygninger, BR (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2016), og en lovgivning

som er gældende for ophold i lokalerne. For ophold i lokalerne skelnes mellem en lovgivning, som gælder

for hhv. elever Undervisningsmiljøloven (Undervisningsministeriet, 2017) og lærere, Arbejdsmiljøloven

(Beskæftigelsesministeriet, 2010).

4.2.1 Bygningsreglementet

BR gælder ved nybygninger, ombygning, tilbygning, forandringer i bebyggelse og ændring i benyttelse af

bebyggelse (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2016). BR er således gældende ved opførelsestidspunktet, og i

tilfælde, hvor der foretages ændringer i eksisterende bebyggelse iht. ovenstående anvendelsesområder.

Ved etablering af nye ventilationsanlæg gælder iht. BR15, at luftmængden skal være min. 5 L/s pr. person

og yderligere 0,35 L/s pr. m2 etageareal. Samtidig skal det sikres, at CO2-niveauet ikke overstiger 0,1 pct. i

længere perioder (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2016).

4.2.2 Undervisningsmiljøloven

Undervisningsmiljøloven varetager elever og studerendes undervisningsmiljø ud fra følgende formulering i

§ 1:

"Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til godt

undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og

udda elsesi stitutio er skal fre e deltager es uligheder for udvikli g og læri g…"

(Undervisningsministeriet, 2017)

I undervisningsmiljøloven er der ingen konkrete henvisninger til indeklima. Derimod henvises til den

statslige instans Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, hvis formål iht. § 2, stk. 1 er at sikre et godt

undervisningsmiljø igennem vejledning og rådgivning (Undervisningsministeriet, 2017).

DCUM offentliggør en række vejledninger, som blandt andet omhandler ventilation. I vejledningen

anbefales, at der for elever som minimum bør gælde de forhold, der gælder for de ansatte (DCUM, 2016).


Side 21 af 101

Ifølge Chefkonsulent Rasmus Challi fører DCUM ikke tilsyn med indeklimaet, og de har ikke

sanktionsmuligheder på området. De har til formål at vejlede og rådgive. Han påpeger dog, at børn og unge

reagerer kraftigere på indeklimapåvirkninger i forhold til voksne (Challi, 2017).

4.2.3 Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøet for de ansatte i de danske skoler er omfattet af arbejdsmiljøloven. Formålet med denne

fremgår af § 1:

”Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i

overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for

at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra

arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.”

(Beskæftigelsesministeriet, 2010)

AT er en afdeling under Beskæftigelsesministeriet, som fører tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske

arbejdspladser. AT har også til opgave at vejlede, og det gøres blandt andet i en række offentliggjorte

vejledninger. Vejledningerne er ikke bindende, men hvis de følges opfatter AT arbejdsmiljøloven som

overholdt (Arbejdstilsynet (b), u.d.).

Med henvisning til arbejdsmiljølovens § 77, har AT følgende bemyndigelse:

"Arbejdstilsynet kan træffe afgørelser om forhold, der strider mod loven eller mod regler

eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdende bringes i

orden straks eller inden en frist." (Beskæftigelsesministeriet, 2010)

Skoler, som bliver pålagt at forbedre indeklimaet efter et AT tilsyn, vil altså være tvunget til at iværksætte

tiltag, som kan forbedre indeklimaet.

Vejledning A.1.2 omhandler et sundt indeklima. Der anføres, at luftens indhold af CO2 ikke bør være højere

end 0,1 pct. Såfremt CO2-niveauet overstiger 0,2 pct. i mere end korte perioder, vil luftskiftet og dermed

ventilation være utilstrækkelig (Arbejdstilsynet, 2008).

4.3 Anbefalinger til luftkvaliteten

I de rapporter, som DTU har udgivet, er grænsen for, hvor stort et CO2-indhold, der accepteres sat til 1.000

ppm. Ifølge Toftum (2017) arbejder de ud fra denne grænse på baggrund af forsøg, som viser, at 1.000 ppm

vil resultere i 20 % utilfredse. Niveauet har man accepteret, da et øget antal tilfredse vil være forbundet

med store omkostning i form af udgifter til høje ventilationsrater.


Side 22 af 101

Forsøget, som der henvises til, blev udført af tyskeren Max von Pettenkofer. Han udledte en formel, som

kan anvendes til at bestemme den procentdel, der vil opleve utilfredshed med luftkvaliteten ud fra CO2-

niveauet (Fanger, et al., 1992). Formlen kan ses på figur 3.

Figur 3. Antallet af utilfredse som funktion af CO2 niveauet over den målte koncentration udenfor (Fanger, et al., 1992).

I Danmark er udendørs koncentrationen på 380 ppm. 20 % utilfredse findes ved en CO2-koncentration på

ca. 600 ppm over udeniveauet, hvilket svarer til ca. 1.000 ppm.

Senere forsøg har vist samme sammenhæng (Munch, et al., 1986) (Fanger & Munch, 1983).

Anbefalingen om at sikre et indeklima, hvor der er 80 % tilfredse deles af blandt andre den internationale

organisation ASHRAE – American Society og Heating, Refrigeration and Air-Conditioning Engineers og ANSI

– American National Standards Institute i standarden ANSI/ASHRAE 62.1 – Ventilation for Acceptable

Indoor Air Quality (ASHRAE, 2010).

I EU rapport nr. 11 – Guidelines for Ventilation Requirements in Buildings anbefales også at gå ud fra 20 %

utilfredse (Fanger, et al., 1992), og det samme er tilfældet i den danske standard DS 474 – Norm for

specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993).

4.4 Indeklimaets betydning for undervisningsmiljøet

En høj undervisningskvalitet afhænger af den enkelte lærer og skolens ledelse. Elevernes individuelle evne

og socioøkonomiske baggrund spiller ligeledes en stor rolle for indlæringen. Årsagen til, det er vigtigt at

arbejde med indeklimaet, er, at det er et parameter, som indgår i undervisningsmiljøet. Det er et

parameter, som der kan optimeres på, og på den måde øge elevernes mulighed for at modtage en høj

undervisningskvalitet (Kjeldsen, et al., 2013).


Side 23 af 101

For at forstå problemstillingens relevans, er det essentielt at vide, "hvordan indeklimaet påvirker elevernes

indlæring og undervisningsmiljø?" Følgende afsnit søger svaret ud fra to forskellige undersøgelser, som er

udarbejdet med hver sin metode.

4.4.1 Forsøg 1: Ventilationsrate

Dette forsøg inddrages, da det undersøger forholdet mellem ventilationsraten og elevers præstationsevne.

For at forstå undersøgelsens konklusion, vil der blive redegjort for metode og resultater.

Formålet var at undersøge, hvordan elevers præstationer påvirkes af indeklimaet. Undersøgelsen var

oprindeligt opdelt i to forsøg. Det første forsøg undersøgte effekten af ventilationsraten og det andet

forsøg inddrog også en regulering af temperaturen. I denne rapport er fokus på ventilationsraten jævnfør

afgrænsningen.

Forsøgene blev udført på en skole i Nordsjælland og eleverne var ikke bekendte med forsøgene. Skolen

havde mekanisk ventilation, som gjorde det muligt at regulere på ventilationsraten. Opgavetyperne, som

eleverne udførte, var en blanding matematiske og sproglige (Wargocki & Wyon (a), 2007).

Undersøgelsen blev udført i 2004 og 2005 og publiceret i ASHRAE Journal, oktober 2007 under titlen

”Effects on HVAC On Student Performance” (Wargocki & Wyon, 2006). På baggrund af dette vurderes deres

resultater at være pålidelige.

4.4.1.1 1V/2V – Effekten af den ventilerede luftmængde

Forsøget blev udført 2 gange i hhv. vinter og sommer. Regulering af indeklimaet skete udelukkende ved at

justere den tilførte luftmængde.

I forsøget blev klasse 1 i uge 1 udsat for en høj ventilationsrate på hhv. 8,5 og 6,5 L/s pr. person. Klasse 2

blev modsat udsat for en lav ventilationsrate på hhv. 4 og 3 L/s pr. person. I uge 2 blev forsøget omvendt. I

begge uger fungerede klasserne som referenceklasse for hinanden.

CO2-niveauerne blev registreret og sammenholdt med ventilationsraten. Målingerne fra de enkelte uger er

regnet sammen og præsenteres som et gennemsnit for hhv. den lave ventilationsrate og den høje

ventilationsrate i tabel 1.


Side 24 af 101

Tabel 1. Målinger fra forsøg 1V og 2V (Eget arkiv) data fra (Wargocki & Wyon (a), 2007).

Parameter Forsøg 1V, vinter Forsøg 2V, sommer

Ventilationsrate [L/s pr. pers.] Ventilationsrate [L/s pr. pers.]

, ,

Lufttemperatur i klasselokalet [℃] , , ,

De gennemsnitlige CO2-niveauer [ppm]

Antal personer i lokalet

Målingerne i tabel 1 viser en klar sammenhæng mellem ventilationsraten og de målte CO2-niveauer. Der

kan også konstateres en væsentlig temperaturforskel, som skyldes årstiden.

4.4.1.2 Resultater

Nedenstående figur 4 viser elevernes præstationer ved de forskellige ventilationsrater fra forsøg 1V/2V.

Der indgår ligeledes resultater fra temperaturforsøget, som benævnes 1T. Det skyldes, at der under

temperaturforsøget også blev reguleret på ventilationsraten.

Figur 4. Præstation af skolearbejde ud fra mængden af tilført friskluft (Wargocki & Wyon, 2006).

På baggrund af resultaterne konkluderer undersøgelsen, at en fordobling af ventilationsraten øger

hastigheden, hvormed elever kan udføre en række forskellige akademiske opgaver, med 8 % (Wargocki &

Wyon, 2006).

Der ses ingen effekt på mængden af fejl (Wargocki & Wyon, 2006).

Der konkluderes ud fra, at resultatet skal være statisk signifikant på < , , hvilket betyder, at ud af 100

observationer, må der maksimalt være 5, som kan være observeret ved et tilfælde (Wargocki & Wyon,

2006).


Side 25 af 101

4.4.2 Forsøg 2: CO2-niveauet

Jævnfør afsnittet om det atmosfæriske indeklima ventileres der ud fra CO2 med det formål at fjerne

bioeffluenter, gasser og partikler. En undersøgelse fra 2012 undersøgte om CO2 i sig selv påvirker evnen til

at udføre en række forskellige opgaver (Satish, et al., 2012).

4.4.2.1 Metode

I forsøget blev 6 grupper af hver 4 personer i aldersgruppen 18 – 39 år bedt om at udføre 9 forskellige

computerbaserede opgaver. Hver gruppe havde én forsøgsdag, som blev delt op i 3 sektioner, hvor hver

sektion varede 2,5 time. Forsøget blev udført i et forsøgskammer, som var indrettet som et kontormiljø. For

hver sektion blev luftens indhold af CO2 reguleret til værdierne 600, 1.000 og 2.500 ppm via indblæsning af

ren CO2. Rækkefølgen for hvilken sektion, der havde de forskellige værdier, blev balanceret ud for de

forskellige grupper. Temperaturen var konstant 23℃ og den ventilerede mængde forblev konstant på 25

L/s pr. person. Hverken forsøgspersoner eller de personer, som analyserede testresultaterne, var

informeret om de faktiske CO2-niveauer (Satish, et al., 2012).

4.4.2.2 Resultater

Testresultaterne blev analyseret ud fra antallet af fejl og inddelt ud fra 5 procentsatser, hvor de bedste

resultater er i den grønne kategori – Superior. Det er illustreret i figur 5. De hvide prikker er personernes

præstation ved 600 ppm. De turkis er ved 1.000 ppm og de sorte er ved 2.500 ppm. Prikkerne viser

middelværdien, og barren er spredningen.

Figur 5. CO2-indvirkning på udførelse af 9 forskellige opgavetyper (Satish, et al., 2012).


Side 26 af 101

Figuren viser en moderat forskel på testresultaterne, hvis der sammenlignes med CO2-niveauerne 600 vs.

1.000 ppm. Sammenlignes resultaterne fra 600 vs. 2.500 ppm. er forskellen markant i 7 ud af 9 opgavetyper

(Satish, et al., 2012). Undersøgelsen viser, at CO2 ikke kun bør betragtes som en indikator for god

luftkvalitet, men at det har en direkte indvirkning på præstationsevnen.

4.5 Sammenfatning

For byggeri af og på skoler, der er omfattet af BR15, er der konkrete krav til ventilationsforhold og CO2-

niveauer.

En kort gennemgang af lovgivningen på indeklimaområdet viser, at der i Undervisningsmiljøloven ikke er

opstillet konkrete grænseværdier for CO2-niveau. AT vejledningerne som gælder for de ansatte opstiller

grænseværdier for luftkvaliteten.

Forsøg 1 viser, at en fordobling af ventilationsraten i området 3-9,6 L/s pr. person øger hastigheden,

hvormed elever kan udføre en række forskellige opgaver, med 8 %. Der er også påvist at en øget

ventilationsrate reducerer CO2-niveauet i luften.

Forsøg 2 viser, at CO2 påvirker voksnes præstationer til at løse forskellige opgavetyper. Eftersom børn ifølge

DCUM påvirkes kraftigere af dårligt indeklima, vurderes undersøgelsen også at være relevant for

skoleelever.

Forsøg 1 viste ingen negativ effekt i forhold til mængden af fejl ved CO2-niveauer op til 1.462 ppm. Forsøg 2

indikerer, at højere CO2-niveauer på 2.500 ppm også vil have en negativ effekt på elevers præstationer i

forhold til mængden af fejl.

Ovenstående forsøg bekræfter relevansen af at have fokus på CO2-niveauet i klasselokalerne.


Side 27 af 101

5 Analyse af lovgivningen

I det indledende arbejde med dette projekt er der konstateret en række problemstillinger, som vurderes at

udfordre indeklimaet i de danske skoler. Problemstillingerne har relation til hvordan lovgivningen, som

omfatter indeklimaområdet, tolkes og praktiseres. Formålet med dette afsnit er en analyse af disse

problemstillinger. I analysen inddrages tre kvalitative forskningsinterview samt sekundære data. Der søges

således svar på, hvordan lovgivningen påvirker indeklimaet i de danske folkeskoler?

5.1 Fokus på energirenoveringer

Som det indledningsvist blev nævnt, medførte investeringer på 18 mia. kr. i bygningsmassen ikke

forbedringer af luftkvaliteten. Situationen blev derimod forværret målt på CO2-niveauer. En af årsagerne til

at luftkvaliteten ikke er forbedret, blev belyst under et foredrag på Energiforum 2017 i Nyborg, hvor Jørn

Toftum udtalte følgende:

”Det er mit indtryk, at investeringerne ligges de steder, hvor der er en energibesparelse.”

Baggrunden for udtalelsen var offentliggørelsen af rapporten Indeklima i skoler (Clausen (a), et al., 2017).

Rapporten indeholder blandt andet en analyse af de oftest forekommende renoveringstiltag, der er udført

på 366 skoler, i perioden 2005 – 2016. Fordelingen af renoveringstiltag er illustreret på figur 6.

Figur 6. De fire hyppigste renoveringstiltag (Clausen (a), et al., 2017).

Som figuren viser, investeres der 18 % i ventilation. Det ses også, at en stor del investeres i tag og facade,

som blandt andet dækker over isolering.

5.1.1 Tætning af klimaskærmen forværrer indeklimaet

Baggrunden for Aa+ er, at Aarhus Kommune har besluttet, at alle kommunens bygninger skal

energiscreenes med det formål at reducere kommunens CO2-udledning med 30 %. Projektet finansieres

igennem et lån, hvor energibesparelserne skal betale lånet tilbage. Kriteriet for at iværksætte et tiltag er en

tilbagebetalingstid på 25 år, således at renoveringen er selvfinansierende (Kaiser, 2017).


Side 28 af 101

Udfordringen for indeklimaet er, at udskiftning af facade og vinduer samt efterisolering kan påvirke

bygningens klimaskærm negativt.

"Hvis du skifter facaderne gøres bygningerne meget tættere. Det kan give ekstra

pro le er… Ma ge af skoler e har e eller a de for for aturlig ve tilatio , så

utætte som de er, og det fjernes ved en facadeudskiftning." (Kaiser, 2017)

I de situationer, hvor der er risiko for ovenstående videregives informationen til afdelingen Børn og Unge,

som er bygningsejere af skolerne. Det er så op til dem at reagere.

Følgende tekst fra BR15 kapitel 6.3.1.1, stk. 1, beskriver, hvordan bygherre, som her er kommunen, skal

forholde sig til ventilation ved renoveringer.

"Ventilationskravene gælder også ved gennemgribende renoveringer eller

anvendelsesændringer i eksisterende bygninger. Ved mindre renoveringsopgaver som

eksempelvis udskiftning af vinduer og døre skal det sikres, at bygningens

ventilationsforhold ved opførelsestidspunktet opretholdes." (Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, 2016)

Civilingeniør Morten Buus fra Trafik-, Byg- og Boligministeriet har pr. telefon oplyst, at tætning af

klimaskærmen ikke er af en sådan karakter, at ventilationen skal opfylde BR15. Det betragtes altså ikke som

en gennemgribende renovering (Buus, 2017).

En af de store udfordringer er, at for 90 % af de danske skoler gjaldt der ingen specifikke ventilationskrav på

opførelsestidspunktet. Ventilationskrav blev første gang nævnt i BR 95, og kun 10 % af de eksisterende

skoler er bygget herefter (Clausen (a), et al., 2017).

Formuleringen af ventilationskravene er specielt et problem på de skoler, som udelukkende har naturlig

ventilation via revner og sprækker i facaden. I Masseeksperimentet 2014 havde 325 ud af 773 deltagende

klasser naturlig ventilation. Her blev det også påvist, at disse skoler havde den dårligste luftkvalitet

(Clausen, et al., 2014). Der er således risiko for, at en energirenovering som forbedrer klimaskærmen

samtidig forringer luftkvaliteten, da den naturlige ventilation reduceres.


Side 29 af 101

Jørn Toftum blev adspurgt til hvorvidt han mener, at formuleringen i BR er et problem. Han svarede

følgende:

"Ja, det er det jo sådan set. Når man nu alligevel er i gang med at renovere, hvorfor

tænker man så ikke lige den udfordring ind, som er endnu vigtigere – nemlig at eleverne

kan trække vejret." (Toftum, 2017)

Men det er ifølge Kaiser (2017) ikke foreneligt med et energirenoveringsprojekt. Han siger:

"Byrådet har vedtaget, at de vil reducere CO2 udledningen, det er min primære opgave,

og så vil mit projekt jo kulsejle, hvis jeg etablerede ventilation på alle skoler.… det er jo

sat ind som et energirenoveringsprojekt, så vi går ikke ind og laver nyt

ventilationsanlæg, hvis der ikke er noget i forvejen." (Kaiser, 2017)

Kravene om energioptimering og en høj luftkvalitet kan umiddelbart virke uforenelige. Ifølge Toftum (2017)

vil en ændring af teksten i BR15, således at ventilationen skal opgraderes ved energirenoveringer, ikke

nødvendigvis være løsningen. Han påpeger, at der skal ske en holdningsændring kombineret med

rådgivning og vejledning.

5.1.2 Optimering af eksisterende ventilationsanlæg

Kaiser (2017) påpeger i interviewet, at der arbejdes meget med de eksisterende ventilationsanlæg for at

optimere dem. Således siger han:

"Vi gør også meget i ventilatorudskiftninger for at optimere de eksisterende anlæg. Det

er rent energimæssigt. Her ændrer vi ikke på kapaciteten. Det betragtes som en

reservedelsudskiftning."

Det, Kaiser henviser til, er udskiftning til nye energibesparende EC-ventilatorer. Under praktikforløbet er

det erfaret at indregulering af de nye EC-ventilatorer, sker med udgangspunkt i de gamle luftmængder.

Ifølge K&L serviceleder Kasper Jensen skyldes det, at det gamle anlæg og kanalsystem er dimensioneret

efter en bestemt luftmængde. Hvis luftmængden uden videre øges, vil det være med risiko for støj i kanaler

og indblæsningsarmaturer samt træk i lokalerne på grund af øgede hastigheder.

Ventilatorudskiftning er en reservedel, og der er ikke tale om en ændring af en karakter, som gør, at den

ventilerede mængde skal øges iht. BR. Der skal blot leves op til de krav, der gjaldt på opførelsestidspunktet.


Side 30 af 101

5.1.3 Etablering af nye ventilationsanlæg

Ifølge Kaiser (2017) vil man rigtig gerne installere nye ventilationsanlæg, men forudsætningen er, at

udgifterne til det nye anlæg kan betales af energibesparelserne. En sådan case har de på Engdalskolen i

Brabrand. Her opdateres teknik og indeklima efter det nyeste BR, hvilket forbedrer indeklimaet (Kaiser,

2017).

Den tekniske serviceleder på Engdalskolen, Henrik Normand, er glad for at anlægget nu bliver skiftet.

Adspurgt til, hvordan han oplever kommunens opbakning til indsatser på indeklimaområdet, udtrykker han

dog en anelse frustration:

"De sidste 10 år har jeg gjort opmærksom på, at det nuværende anlæg som dækker fløj

C bør skiftes. Der er løbende klager over indeklimaet og energiforbruget er enormt. Men

når jeg henvender mig til kommunen, virker det som om, man bliver betragtet som en

simpel pedel, som man helst ikke vil høre på." (Normand, 2017)

Udtalelsen viser de udfordringer, han har stået overfor. Normand (2017) fortæller også, at når det kommer

til at skulle søge hjælp og midler til at skulle håndtere så stor en opgave, som indeklimaet er, så er det et

spørgsmål om, hvem der råber højest. Årsagen til, at der endelig sker noget er, at de selv har fundet ud af,

at det kan svare sig økonomisk (Normand, 2017).

Baggrunden for at det nu kan lade sig gøre er, at det nuværende anlæg er et gammelt anlæg fra 1970, som

har mekanisk indblæsning og udsugning uden varmegenvinding. Ifølge Kaiser (2017) vil ovenstående ikke

komme i spil på skoler med naturlig ventilation eller mekanisk udsugning, da der ikke er nok at hente i form

af energibesparelser. På baggrund af det vurderes det, at etablering af ny ventilation, kun vil komme i spil

på skoler, der i forvejen har mekanisk ventilation med indblæsning og udsugning.


Side 31 af 101

Nedenstående figur 7, er baseret på data fra Masseeksperimentet 2014 og viser de forskellige

ventilationsformer i de 773 klasser som deltog.

Figur 7. Fordeling af ventilationstyper i klasselokaler fra Masseeksperimentet 2014 (DTU, 2016).

Hvis Kaisers (2017) beskrivelse af renoveringspraksis er generel for kommunerne, betyder det at 64 % (42 %

+ 22 %) af klasserne ikke vil være i betragtning til nye ventilationsanlæg, da de ikke har mekanisk

indblæsning og udsugning.

Masseeksperimentet 2014 viste også fordelingen af klasser med CO2-koncentrationer over 1.000 ppm i

forhold til ventilationstype. Det er vist på figur 8.

Figur 8. Procentvis fordeling af ventilationstyper, som overskrider 1.000 ppm (DTU, 2016).

Figuren viser, at de klasser, som har naturlig ventilation og mekanisk udsugning, har de største udfordringer

med luftkvaliteten. Udskiftning af ventilationsanlæg på skoler med mekanisk indblæsning og udsugning vil

derfor ikke have størst effekt, da det i forvejen er denne ventilationstype, som har den bedste luftkvalitet.


Side 32 af 101

Kaiser (2017) påpeger, at man ikke kan klandre projekt Aa+ for ikke at fokusere på indeklima, da projektet

er opbygget omkring et lån, der skal betales tilbage på baggrund af energibesparelser. Fokus på

energibesparelser samt tætning af klimaskærmen, der ifølge BR ikke kræver opdatering af

ventilationskravene, kan dog være en del af forklaringen på, hvorfor man over en årrække ikke ser tydelige

forbedringer af luftkvaliteten i skolerne trods investeringer på 18 mia. kr.

5.2 Tolkning af At-vejledninger

Efter offentliggørelsen af Masseeksperimentet 2014 fremsatte Enhedslisten beslutningsforslag nr. B 34 i

folketinget. Formålet var at pålægge regeringen følgende:

"at gøre sig overvejelser om, hvordan kravet om en CO2-koncentration på højest 1.000

ppm, som er gældende for nybyggede undervisningslokaler, bliver gennemført i alle

lokaler inden 2016, så de danske uddannelsesinstitutioner får samme forhold som de

norske og svenske." (Dohn & Lund, 2014)

Under den efterfølgende debat kom det frem, at daværende undervisningsminister Christine Antorini (S)

ikke kunne støtte forslaget, da hun var af den opfattelse, at det danske regelsæt allerede svarede til de

regler, som var gældende i Norge og Sverige (Folketingstidende F, 2015).

I Norge og Sverige anbefales det at holde CO2-niveauet under 1.000 ppm i lokaler, hvor den primære

forureningskilde er personbelastningen (Arbeidstilsynet, 2016)1 (Arbetsmiljöverket, 2013). Jævnfør afsnittet

om den danske lovgivning refereres i BR og AT til CO2-niveauet ud fra 0,1 pct.

Når der anføres, at de danske grænseværdier matcher de norske og svenske, antages det samtidig at 0,1

pct. svarer til 1.000 ppm. Udfordringen med den politiske tolkning af de nuværende regler er, at det ikke

svarer til den tolkning, som Energistyrelsen og AT foretager.

Til at belyse denne problemstilling inddrages følgende passage fra Høringsnotat vedrørende udkast til nyt

bygningsreglement (BR15). Bemærkningen vedrører formuleringen i BR kap. 6.3.1.3, stk. 1 og 2., mens

svaret fra Energistyrelsen er hentet fra AT:

”DTU anfører, at det er ikke acceptabelt at specificere CO2 koncentrationen til 0,1 pct.,

dvs. enhver koncentration mellem 0,05 og 0,149 pct. eller bedre mellem 500 og 1490

ppm er OK. Det er en alt for stor spredning og et CO2-niveau på 1450 ppm er ikke

acceptabelt. Derfor bør grænsen ændres til 0,10 pct.” (Energistyrelsen, 2015)

1 Der er ikke foretaget ændringer siden 2014 (Arbeidstilsynet, 2016)


Side 33 af 101

Til dette svarer Energistyrelsen:

”Kravet på 0,1 pct. kan findes i Arbejdstilsynets vejledning. Arbejdstilsynet har oplyst, at

Arbejdstilsynet benytter CO2-koncentrationen som en indikator for god luftkvalitet.

Arbejdstilsynet har overfor Energistyrelsen oplyst, at kravet om, at CO2 -koncentrationen

ikke bør være større end 0,1 pct. ikke kan oversættes til 1.000 ppm men snarere til, at

der er indikation af god luftkvalitet, når CO2 -niveauet er mellem 500 og 1.499 ppm.”

(Energistyrelsen, 2015)

Ovenstående viser, at de forventninger der fra politisk side er til praktisering af lovgivningen, ikke svarer til

den tolkning de tilsynsførende praktiserer i det daglige.

I interviewet med Jørn Toftum blev han forelagt ATs tolkning af 0,1 pct. Ifølge ham er det ikke acceptabelt

at foretage denne tolkning af god luftkvalitet op til 1.499 ppm. Han er af den opfattelse, at grænsen der

vurderes ud fra bør hedde 1.000 ppm.

Der er tidligere i rapporten redegjort for, hvorfor DTU refererer til 1.000 ppm, som grænsen for CO2

niveauet. Ovenstående viser, at BR og AT arbejder ud fra en anden referenceværdi på 1.499 ppm. Jævnfør

afsnittet om anbefalinger til luftkvaliteten vil det svare til at acceptere 30 % som er utilfredse.

Det viser også, at forskere og AT arbejder ud fra forskellige forudsætninger i forhold til hvad en god

luftkvalitet er. Hvis luftkvaliteten vurderes at være god ved CO2-niveauer op til 1.499 ppm, giver det et

andet resultat i forhold til de undersøgelser, der påpeger, at skolerne har dårlig luftkvalitet. I

Masseeksperimentet 2014 – se nedenstående figur 9, vil 60 % af skolerne have e god luftkvalitet ved en

grænse på 1.499 ppm, hvor tallet med udgangspunkt i 1.000 ppm, kun er 40 %.

Figur 9. CO2-målinger fra Masseeksperimentet 2014 (DTU, 2016).


Side 34 af 101

Resultatet er en diskussion af indeklimaet ud fra forskellige grænseniveauer og opfattelse af, hvad der

definerer god luftkvalitet.

5.3 Påbud har effekt

I april 2010 havde Engdalskolen besøg af AT. Indeklimaet blev undersøgt på de tre fløje A, B og C. Det

resulterede i et påbud med frist for fløj A og B samt et rådgivningspåbud om at inddrage en ekstern

rådgivningsvirksomhed for at forbedre det generelle indeklima på skolen (Normand, 2017). Resultatet blev,

at skolen fik en anlægsbevilling på 18,7 mio. kr. til teknisk modernisering og samtidig udvidelse af skolen.

Det resulterede i ombygning og nye ventilationsanlæg i fløj A og etablering af ventilation i fløj B (Børn og

Unge - Aarhus Kommune, 2011).

Det eksterne rådgivningsfirma udfærdigede en Indeklimarapport, som viste, at der i fløj A og B var

klasseværelser, hvor CO2-niveauet var over 2.000 ppm i længere perioder og peak-værdier op til 3.000 ppm.

På fløj C blev der målt CO2-niveauer over 1.000 ppm i længere perioder og peak-værdier på over 1.500 ppm

(bilag 9).

Ifølge Normand (2017) fandt AT det ikke nødvendigt med et påbud for fløj C. I stedet blev de af

rådgivningsfirmaet pålagt at implementere en fast udluftningsprocedure. Under besøget på Engdalskolen

kunne det observeres, at der ikke var en udluftningsprocedure i klasselokalerne. Normand (2017) fortalte at

der på et tidspunkt havde været én i klasselokalerne, men at de måtte være blevet pillet ned.

DTU har undersøgt virkningen af faste udluftningsprocedurer, og det har en positiv effekt. Det medførte

dog nogle praktiske udfordringer i form af støj udefra, som påvirker elevernes koncentrationsevne negativt.

Om vinteren kan åbne vinduer også forårsage træk og kuldegener. Samtidig påpegede lærerne, at det kan

være svært at opretholde en fast procedure i en travl hverdag. Ifølge DTU er det overordnede problem, at

denne model ligger ansvaret over på elever og lærere (Clausen (a), et al., 2017).

Eksemplet fra Engdalskolen viser at påbud om at forbedre indeklimaet på fløj A og B havde en effekt. Den

opfattelse deles også af Toftum (2017):

"… hvis det er over 2.000 ppm i en periode på 20-30 min., så giver arbejdstilsynet et

påbud om at der skal gøres noget. Det rykker noget!" (Toftum, 2017)


Side 35 af 101

Udfordringen for indeklimaet er, at påbuddene ikke bliver givet før en grænse på 2.000 ppm. Det fremgår

af en artikel i Ingeniøren fra 5. april 2017, som omhandler ATs tolkning af 0,1 pct. CO2:

”Ifølge tilsynschef i Tilsynscenter Øst, Karsten Refsgård, har Arbejdstilsynet et vist

accept-niveau ved koncentrationer mellem 0,1 og 0,2 pct., hvor man kun vil give påbud,

hvis de ansatte klager over gener, der kan relateres til manglende frisklufttilførsel”

(Andersen (a), 2017)

Arbejdstilsynet har på telefon bekræftet, at der ikke gives påbud ved CO2-koncentrationer på mindre end

2.000 ppm. De bekræfter ligeledes, at deres vejledning om at CO2-niveauet ikke bør overskride 0,1 pct. kun

skal tolkes som en anbefaling (Arbejdstilsynet, 2017). Konsekvensen er, at indeklimaet i skolerne ikke

forbedres i forhold til de 1.000 ppm, som forskerne refererer til.

5.4 Løsningen ifølge Jørn Toftum

Ifølge Toftum (2017) er ansvarsfordelingen indenfor de forskellige lovgivninger i form af BR, AT,

arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven en del af udfordringen med at skabe et bedre indeklima. I

interviewet siger han:

"Vi har fire forskellige instanser, som alle sammen har et eller andet at gøre med

indeklimaet i skolerne. Det vil sige, at alle har ansvaret – og ingen har ansvaret. Der

mangler en klar ansvarsfordeling" (Toftum, 2017).

Som lovgivningen er konstrueret i øjeblikket er det AT, som fører tilsyn med skolerne. Om det udtrykker

Toftum (2017) bekymring, da AT kun har ansvar for lærerne. Hvis elevernes undervisningsmiljø skal tages

mere alvorligt kunne det være en mulighed at ændre arbejdsmiljøloven, så eleverne bliver direkte omfattet

af den (Toftum, 2017).

Han påpeger ligeledes, at der skal være nogle helt klare regler for, hvilke krav skolerne skal leve op til.

Reglerne bør omfatte alle skoler uanset alder (Toftum, 2017).

5.4.1 Den svenske model

Som eksempel på en konstruktion, der tilsyneladende virker, henviser Toftum (2017) til Sverige. I Sverige er

eleverne omfattet af "Arbetsmiljölagen" (Arbetsmiljöverket (a), 2016), som svarer til den danske

arbejdsmiljølov. Med hjemmel i loven er der udstedt en række forskrifter, hvor AFS 2009:2 omhandler

arbejdspladsens indretning. I denne forskrift er der konkret vejledning til ventilation og indeklima. Den

minder dermed om det danske BR. Den store forskel er midlertidig, at forskriften ifølge § 1 gælder både

nybyggeri og eksisterende bygninger (Arbetsmiljöverket, 2013).


Side 36 af 101

Ifølge § 16, som omhandler luftkvalitet, skal det efterstræbes at holde luftens CO2-niveau under 1.000 ppm.

Der er altså tale om en konkret grænseværdi, i modsætningen til ordlyden i de danske At-vejledninger og

BR (Arbetsmiljöverket, 2013), som lyder på 0,1 pct.

Forskriftens § 17 anviser, at den ventilerede mængde skal være 7 L/s pr. person samt 0,35 L/s pr. m2

etageareal. Her er der skrappere krav til ventilation sammenlignet med det danske BR15

(Arbetsmiljöverket, 2013), som var på 5 L/s pr. person samt 0,35 L/s pr. m2 etageareal.

Ansvarsfordelingen er også anderledes. I Sverige er det normalt, at kommunen overdrager ansvaret for

arbejdsmiljøet til den enkelte skoleleder (Arbetsmiljöverket (b), 2016). Det giver ifølge Toftum (2017) et

mere lokalt forankret ansvar, som er tæt på den enkelte skole. Samtidig foretages der funktionskontrol af

ventilationsanlæggene hvert 3. eller 6. år afhængig af ventilationstype og bygningsalder. Her kontrolleres,

at anlægget kan opretholde en god luftkvalitet ud fra de gældende forskrifter (Arbetsmiljöverket, 2013).

I 2009 blev Masseeksperimentet også udført i Sverige. I nedenstående figur 10 er resultatet sat op over for

resultatet fra den danske undersøgelse.

Figur 10. Sammenligning af de målte CO2-niveauer - Danmark vs. Sverige i 2009 (Clausen (b), et al., 2017).

Figuren viser en markant forskel. Det tyder altså på, at tilgangen til arbejdet med indeklima i Sverige har en

effekt i forhold til at opnå CO2-niveauer på 1.000 ppm.


Side 37 af 101

5.5 Lovgivningen fremadrettet

Tolkningen af 0,1 pct. reglen har været genstand for diskussion. I en artikel i Ingeniøren fra 10. april 2017

udtalte minister for Transport, Bygninger og Boliger – Ole Birk Olesen (LA) følgende i en mail:

”Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sikre, at det i den først kommende

revision af bygningsreglementet præciseres, at kravet om ventilation og luftskifte i skoler

er, at der maksimalt må være 1.000 ppm. CO2 i indeluften i de rum, hvor eleverne

modtager undervisning”. (Andersen (b), 2017)

Det lader altså til, at ordlyden i BR vil blive ændret til maksimalt 1.000 ppm. Det vurderes dog ikke at få den

store indflydelse, da BR ikke virker med tilbageværende kraft, og således ikke får indflydelse på de skoler,

som allerede er opførte, med mindre de etablerer nye ventilationsanlæg. Ifølge K&L serviceleder Kasper

Jensen har man i flere år tolket og dimensioneret ventilationsanlæg til skolerne med udgangspunkt i en

grænse på 1.000 ppm. Så en ændring af ordlyden vil blot svare til den anvendte praksis.

I forbindelse med denne rapport blev Transport, Bygnings- og Boligministeriet kontaktet på mail (bilag 10)

for at høre, om de havde kendskab til, hvorvidt AT vil ændre ordlyden i deres vejledninger. Buus (2017),

vendte tilbage med svar efter at have kontaktet AT. Ifølge ham vil de ikke ændre deres ordlyd omgående.

De vil i stedet gøre sig overvejelser om, hvorvidt formuleringen i vejledningerne bør følge BR ved næste

revision.

Ifølge Toftum (2017) vil en ændring af ordlyden i BR og AT, så det hedder 1.000 ppm i stedet for 0,1 pct.,

ikke være den endegyldige løsning og påpeger at:

"Det har også noget med kontrolinstanser at gøre. Man kan sagtens vedtage en

lovgivning, men hvis ikke der er nogen som følger op på det, så hjælper det jo ikke

noget."

Lovgivningen skal følges op med en langsigtet plan for, hvordan målet nås. Samtidig skal der være en

ansvarsfordeling, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for indeklimaet i klasselokalet, set fra

elevernes perspektiv (Toftum, 2017).


Side 38 af 101

5.6 Delkonklusion

Den renoveringspraksis, som praktiseres under energiprojekt Aa+, viser at indeklimaet kan forværres ved

energirenoveringer. Renoveringerne betegnes ikke som gennemgribende, og derfor skal ventilationen ikke

opgraderes efter det nyeste BR.

Interviewet med Jacob H. Kaiser viser, at der investeres i ventilation, men at det ikke nødvendigvis

forbedrer indeklimaet, da optimeringen sker ud fra et energimæssigt perspektiv. Ved anlægsudskiftninger

vil indeklimaet typisk blive forbedret, da BR skal følges.

Ved gennemgang af passager i BR står det klart, at de tiltag, der foretages på energiområdet, ikke er i strid

med lovgivningen.

Det konstateres, at der i øjeblikket er en uoverensstemmelse mellem det, som forskerne betragter som den

gode luftkvalitet på den ene side, og ATs vurdering på den anden side. Udtalelsen fra Ole Birk Olesen (LA)

tyder på, at der fra politisk side er skabt opmærksomhed på den problemstilling, der vedrører at 0,1 pct.

tolkes som værende lig med 1.000 ppm.

Jørn Toftum inddrager Sveriges håndtering af indeklimaet, som umiddelbart konkluderes at have en positiv

effekt på luftkvaliteten.


Side 39 af 101

6 Analyse af luftkvaliteten på Engdalskolen

I dette afsnit undersøges, hvordan elever og lærer oplever det indeklima, de opholder sig i til dagligt.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et fokusgruppeinterview. For at undersøge svarenes validitet,

inddrages teori omhandlende personernes oplevelse af indeklimaet.

Afsnittet afsluttes med en kvantitativ analyse af luftkvaliteten ud fra parametrene luftmængde og CO2.

Analysen sammenholdes med elevernes opfattelse af indeklimaet og undersøgelserne af, hvordan

indeklimaet påvirker elevernes indlæringsevne.

6.1 Valg af lokale

Begrundelsen for valg af lokale C105 er en udtalelse fra Normand (2017):

”… spe ielt har C 5 haft pro le er ed i dekli aet. Jeg har modtaget henvendelser

fra lærerne, som klager over tung luft."

C105 vurderes samtidig at være repræsentativt i forhold til ventilationsforholdende. Lokalet er placeret

midt på indblæsningsstrengen. Det spiller en rolle i forhold til hvor meget luft, der er til rådighed.

Ventilationsprincippet for fløj C er CAV – Constant Air Volume, hvilket betyder, at indblæsningsmængden er

konstant. Det forventes, at de lokaler, som er nærmest ventilationsanlægget, har mest luft til rådighed, og

de lokaler, som forsynes sidst på strengen, har mindst luft til rådighed. Valget af C105 giver derfor en

middelværdi.

6.2 Fokusgruppeinterview

Interviewet blev indledt med en præsentation, hvor temaet for undersøgelsen blev præsenteret. Der blev

spurgt til, hvorvidt de kendte til begrebet indeklima. Flere svarede ja, og ingen svarede direkte nej. Det er

svært at vurdere, i hvilken grad alle kender til begrebet, men ifølge underviseren har man tidligere snakket

om indeklimaet og foretaget CO2-målinger. Til spørgsmålet om hvad indeklima er, kunne flere elever

relatere det til temperaturen og lugten i lokalet.


Side 40 af 101

Der blev efterfølgende stillet følgende spørgsmål:

Interviewer: "Hvordan opfatter I indeklimaet i denne klasse?"

Følgende besvarelser inddrages (bilag 6):

Elev 1: "Sidst på dagen, kan jeg godt få ondt i hovedet."

Elev 2: "Jeg synes luften er indelukket."

Elev 4: "Jeg synes godt, at man kan opleve træthed sidst på dagen."

Lærer: "Jeg synes selv, der er dårlig luft herinde. Luften føles tung og sidst på dagen føler

man sig helt ør i hovedet."

Lærer: "Luften føles simpelthen iltfattig og så kan der blive meget varmt herinde. Det er

selvfølgelig værst om sommeren."

Symptomerne på dårligt indeklima kan vise sig som: Træthed, tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine,

sanseubehag pga. lugtgener, temperaturmæssigt ubehag og koncentrationssvigt (Sundhedsstyrelsen,

2012).

De symptomer, som beskrives af elev 1, 2 og 4 er ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø typiske symptomer på

dårligt indeklima. Symptomerne vil, hvis de forårsages af dårligt indeklima, tage til henover dagen, hvilket

svarer til elevernes oplevelse (Videncenter for Arbejdsmiljø, 2015).

Det kan ikke udelukkes, at eleverne under interviewet oplevede netop denne tilstand af hovedpine og

træthed, og på baggrund af deres nuværende tilstand udtrykte en generel tilstand. Deres oplevelse kan

være forårsaget af andre ting, som for lidt søvn eller væskemangel.

Deres oplevelse bakkes op ad lærerens udtalelse om at føle sig ør i hovedet, hvilket er med til at indikere, at

årsagen kan skyldes dårligt indeklima og dermed øge svarenes validitet.


Side 41 af 101

Normand (2017) omtalte at AT påbud havde medført at fløj C skulle udarbejde en udluftningsprocedure.

Derfor blev der spurgt ind til, om de var bekendte med den:

Interviewer: "Har I en udluftningsprocedure i klassen?"

Lærer: "Der er ikke nogen decideret procedure. Vi åbner vinduer og døre, når det er

værst herinde. Vi åbner vinduerne i det omfang det kan lade sig gøre i forhold til om der

er støj udefra. Multibanen ligger lige udenfor, så hvis der er nogle som leger derude, kan

det larme lidt."

Der var ikke nogen af eleverne, som svarede på spørgsmålet. Det var tidligere observeret, at

udluftningsproceduren ikke var fysisk til stede i lokalet. Læreren bekræftede, at der ikke var nogen specifik

procedure. Han bekræftede også de udfordringer, som DTU påpeger i form af udefrakommende støj,

hvilket kan medføre koncentrationsbesvær ved manuel åbning af vinduer.

6.3 Kvantitativ analyse af luftkvaliteten i lokale C105

De optagne målinger inddrages for at supplere brugernes opfattelse af indeklimaet. Der anvendes kun

målinger, som er taget i brugstiden ud fra skoleskemaet.

6.3.1 CO2-målinger

IC Meter målingerne er vist i nedenstående figur 11 og figur 12 (data fra bilag 8). De to dage, som er

overstreget, indgår ikke i måleperioden.

Figur 11. CO2-målinger for onsdag - fredag i uge 18 (IC-Meter, 2017).


Side 42 af 101

Figur 12. CO2-målinger mandag - tirsdag i uge 19 (IC-Meter, 2017).

Figurerne viser flere middelværdier omkring 1.400 ppm. Af bilag 8 fremgår det også, at der flere dage er

peak-værdier på 1.600 ppm.

I nedenstående figur 13 er værdierne sammenholdt med lokaleskemaet for C105. Farverne repræsenterer:

grøn = mindre end 800 ppm, gul = 800-1.000 ppm og rød = mere end 1.000 ppm.

Figur 13. CO2-niveauer i brugstiden C105 (Eget arkiv, 2017).

Figuren viser, at der i 20 undervisningsblokke ud af 28 er målt CO2-niveauer over 1.000 ppm, svarende til 70

% af brugstiden.

Sammenlignes de målte CO2-værdier med grænsen på 1.000 ppm, som ifølge Toftum (2017) er forskernes

udgangspunkt, så er luftkvaliteten ikke god. Hvis CO2-niveauerne derimod sammenlignes med ATs udtalelse


Side 43 af 101

i Høringsnotat til bygningsreglementet 2015 (Energistyrelsen, 2015), hvor luftkvaliteten opfattes som god

mellem 500 og 1.499 ppm, har lokalet ikke problemer med dårlig luftkvalitet.

6.3.2 Luftmængde i C105

Ventilationsprincippet er konventionel opblanding, hvor luften indblæses under vinduespartierne igennem

et vandbåret konvektorsystem, således at ventilationen er en del af skolens varmesystem. Systemet er

illustreret på figur 14.

Figur 14. Indblæsningssystemet i lokale C105 (Eget arkiv, 2017).

Udsugningen sker ude fra mellemgangen. For at sikre en luftgennemstrømning fra klasselokalerne har

dørene fået etableret ventilationsspalter. Denne konstruktion gjorde, at det ikke var muligt at måle den

udsugede luftmængde. Der kunne observeres smækkende døre og Normand (2017) fortalte, at de havde

problemer med at åbne og lukke døre ude på gangen på grund af stort undertryk på gangarealerne. På

baggrund af det vurderes der ikke at være tale om mekanisk balanceret ventilation i C105.

Indblæsningsluften til lokale C105 blev målet til 438 m3/h, hvilket svarer til 3,6 L/s pr. person og 0,35 L/s pr.

m2 etageareal. Det giver en total ventilationsrate opgjort pr. person på 4,7 L/s ved 25 elever og én lærer

(bilag 7).

Toftum (2017) påpegede, at den svenske model tilsyneladende har en effekt i forhold til at nedbringe CO2-

niveauerne. Hvis de svenske krav overføres på lokale C105 skulle luftmængden have været 752 m3/h

svarende til 7 L/s pr. person og 0,35 L/s pr. m2 etageareal. Det giver en total ventilationsrate opgjort pr.

person på 8 L/s – også for eksisterende bygninger (bilag 7).


Side 44 af 101

Nedenstående figur 15 viser udviklingen i CO2-niveauet i et lokale svarende til C105. Der er anvendt et

program fra Exhausto (Exhausto, u.d.). Baggrunden for beregningerne er fortyndingsligningen (Stampe,

2000). I programmet regnes med 45 min. undervisning efterfulgt af 15 min. pause.

Figur 15. CO2-niveauer ved Engdalskolens nuværende luftmængde (T.V.) og kravene iht. svensk lovgivning (T.H) (Exhausto, u.d.)

Grafen til venstre viser, at den nuværende luftmængde på 438 m3/h svarer til de målte værdier. Grafen til

højre viser CO2-niveauet ved en luftmængde på 752 m3/h, svarende til anbefalingerne i den svenske

lovgivning. Her holdes niveauet nede omkring 1.000 ppm.

Det er vigtigt at understrege, at Engdalskolen lever op til de krav, der blev stillet til ventilation i BR66, som

var gældende under opførelse af fløj C. Her blev der ikke stillet krav til luftmængder eller CO2-niveauer

(Boligministeriet, 1966). Der er således ikke tale om et brud på reglerne i BR.

Når ovenstående alligevel fremhæves, skyldes det, at det viser forskellen på de danske forhold kontra de

svenske forhold ud fra luftmængder og CO2.

Jævnfør afsnittet om Indeklimaets betydning for undervisningsmiljøet, viste forsøg 1, at en fordobling af

ventilationsraten fra 4 L/s pr. person til 8,5 L/s pr. person medførte en stigning på 8 % i hastigheden,

hvormed eleverne kunne udføre opgaver. Det svarer til at sammenligne forholdende på Engdalskolen med

de krav, der stilles i den svenske lovgivning.


Side 45 af 101

6.4 Delkonklusion

Det er tidligere beskrevet, at indeklimaet er en subjektiv opfattelse, hvor der må accepteres en hvis

procentdel utilfredse. Det kan derfor være svært at konkludere hvorvidt indeklimaet er dårligt ud fra

svarene i fokusgruppeinterviewet. De oplevelser, som elever og lærer udtrykker, matcher de symptomer,

som typisk forbindes med et dårligt indeklima.

Det kan konstateres, at der i længere perioder er CO2-niveauer over 1.000 ppm, som er den grænse

forskere fra DTU anbefaler. Dette var tilfældet i 70 % af brugstiden.

CO2-niveauet overstiger ikke grænsen på de 1.500 ppm., som AT tolker som et godt indeklima, og der er

600 ppm fra middelmålingerne op til grænsen på 2.000 ppm som ifølge AT vil medfør et påbud.


Side 46 af 101

7 Konklusion

Dette afsnit har til formål at besvare problemformuleringens spørgsmål og præsentere rapportens

konklusion.

Formål med rapporten har været at undersøge de forhold, der påvirker indeklimaet i de danske skoler. Her

har fokus været på den lovgivning, der omhandler luftkvalitet og ventilationsforhold. Formålet har desuden

været at forstå, hvad der ligger til grund for, at gentagne undersøgelser viser en dårlig luftkvalitet i de

danske skoler.

I denne undersøgelse har problemformuleringens spørgsmål været styrende, nemlig:

Hvilke konsekvenser har lovgivningen for indeklimaet i de danske folkeskoler?

Analysen viste at energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse kan have en negativ effekt på

luftkvaliteten, forårsaget af tætning af klimaskærmen. Det er også påvist, at der er forskellige opfattelser af,

hvordan lovgivningen bør tolkes og dermed også praktiseres.

Analysen på Engdalskolen viste, at flere elever og én lærer oplevede udfordringer med indeklimaet. Ud fra

CO2-målingerne, kunne det konstateres, at niveauerne lå indenfor det som Arbejdstilsynet anbefaler, men

over den grænse, som DTU anbefaler. Det leder frem til den indledende hypotese om, at indeklimaet

generelt set er dårligt. Dette kan hverken be- eller afkræftes, ud fra en vurdering på baggrund af

luftkvaliteten. Det konkluderes, at luftkvaliteten vurderes ud fra forskellige grænseværdier. Det er altså et

spørgsmål om, hvor stort et antal utilfredse, der accepteres.

Med udgangspunkt i ovenstående er svaret på problemformuleringen, at en upræcis lovgivning har

medvirket til, at der ikke er sket nogen forbedring af luftkvaliteten i de danske skoler over en årrække.

Konsekvensen er, at elever undervises i et undervisningsmiljø, som ikke er optimalt i forhold til deres

indlæring. Det er forårsaget af forvirring omkring, hvordan lovgivningen tolkes og anvendes i praksis. Fra

politisk side har opfattelsen været, at de gældende regler praktiseres ud fra en grænseværdi på 1.000 ppm,

svarende til den svenske praksis. Arbejdstilsynet har derimod arbejdet ud fra en anden fortolkning. Der er

ikke givet påbud om at forbedre indeklimaet, fordi Arbejdstilsynet i mange tilfælde har vurderet, at

luftkvaliteten har været god. Det medfører i sidste ende, at undersøgelser gentagne gange kan konkludere,

at luftkvaliteten i skolerne er dårlig. En forudsætning for at forbedre luftkvaliteten vil således være at

definere den gode luftkvalitet og skabe fælles praksis for det fremtidige arbejde.


Side 47 af 101

Undersøgelsen kan kritiseres for at tillægge for stor værdi og vægt på udsagn fra Jørn Toftum og DTUs

rapporter, med risiko for et unuanceret perspektiv. Når det alligevel er valgt, skyldes det, at kilderne har

stor erfaring, og meget af den offentlige debat er baseret på selvsamme rapporter og udsagn.


Side 48 af 101

8 Perspektivering

Rapporten har vist, at der i øjeblikket er stort fokus på energirenoveringer. Derfor kunne det være

interessant at undersøge omfanget af problemstillingen, der vedrører et forværret indeklima ved

energirenoveringer. Dette kunne gøres ved at foretage målinger af CO2 før og efter en renovering i nogle

klasseværelser, som i forvejen kun er naturligt ventilerede. Det vil være med til at belyse, hvor stort et

problem det er. Hvis det viser sig at være et stort problem, vil det kunne være med til at skabe yderligere

fokus og incitament for at tænke renoveringer som en helhedsløsning, hvor indeklimaet også inddrages.

I rapporten refereres til den svenske model, som Jørn Toftum henviser til. Under telefonsamtalen med

Rasmus Challi fra DCUM udtrykker han skepsis over en løsning, hvor elever er omfattet af de

arbejdsmiljøregler, der gælder for voksne. Begrundelsen er, at eleverne er i en læringssituation, hvorimod

de ansatte er i en arbejdsfunktion. Eleverne er meget påvirkelige af det miljø, de opholder sig i. Derfor ser

han hellere en løsning, hvor der gælder faste rammer, som kun varetager elevernes vilkår. Med

udgangspunkt i dette kunne det være interessant at undersøge flere forskellige løsningsforslag fra andre

interessantgrupper. Der kunne også inddrages løsningsmodeller fra andre lande. Det vil kunne bidrage til en

diskussion af, hvilke løsninger der ville være optimale at implementere i den danske lovgivning.


Side 49 af 101

9 Kilde- og litteraturliste

Andersen (a), U., 2017. Ingeniøren: Smuthul i indeklimakrav giver lov til 50 pct. højere luftforurening på

skoler. [Online]

Available at: https://ing.dk/artikel/smuthul-indeklimakrav-giver-lov-50-pct-hoejere-luftforurening-paa-

skoler-196495

[Senest hentet eller vist den 8 maj 2017].

Andersen (b), U., 2017. Ingeniøren: Minister lukker smuthul der tillader dårligt indeklima på skoler. [Online]

Available at: https://ing.dk/artikel/minister-lukker-smuthul-tillader-daarligt-indeklima-paa-skoler-196959


Andersen, I., 2014. Den Skinbarlige Virkelighed. 5. red. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Antorini, C., 2014. Folketinget: Dokumenter: Beslutningsforslag: B 34. [Online]

Available at: http://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/b34/beh1-

70/forhandling.htm?startItem=-1&noThread=1

[Senest hentet eller vist den 24 april 2017].

Arbeidstilsynet, 2016. Regelverk: Vejledninger: Best.nr. 444. [Online]

Available at: http://www.arbeidstilsynet.no/binfil/download2.php?tid=79437

[Senest hentet eller vist den 2 Juni 2017].

Arbejdstilsynet (a), u.d.. Om Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet. [Online]

Available at: https://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet


Arbejdstilsynet (b), u.d.. Regler: At-vejledning: Hvad er en At-vejledning. [Online]

Available at: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/hvad-er-en-at-vejledning

[Senest hentet eller vist den 26 Maj 2017].

Arbejdstilsynet, 2008. Regler: At-vejledninger: Arbejdstilsynet: At.1.2. [Online]

Available at: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/i/a-1-2-indeklima


Arbejdstilsynet, A., 2017. Telefonsamtale vedr. tolkning af At-vejledning A.1.2 [Interview] (1 Juni 2017).

Arbetsmiljöverket (a), 2016. Arbetsmiljöarbete och inspektioner: Arbetsmiljölagen. [Online]

Available at: https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/bocker/arbetsmiljolagen-bok-h008.pdf


Arbetsmiljöverket (b), 2016. Arbetsmiljöarbete och inspektioner: Arbeta med arbetsmiljö: Arbetsmiljöansvar

i skolan. [Online]

Available at: https://www.av.se/arbetsmiljoarbete-och-inspektioner/arbetsgivarens-ansvar-for-

arbetsmiljon/arbetsmiljoansvar-i-skolan/



Side 50 af 101

Arbetsmiljöverket, 2013. Arbetsmiljöarbete och inspektioner: Publikationer: Föreskrifter: Arbetsplatsens

utformning (AFS 2009:2). [Online]

Available at: https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/foreskrifter/arbetsplatsens-utformning-

foreskrifter-afs2009-2.pdf


ASHRAE, 2010. ASHRAE 62.1-2007. Atlanta(Tullie Circle): ASHRAE.

Beskæftigelsesministeriet, 2010. Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159


Boligministeriet, 1966. Tidligere bygningsreglementer: Bygningsreglement 1966. [Online]

Available at: http://w2l.dk/file/502084/br_seksogtres.pdf


Buus, M., 2017. Telefonsamtale vedrørende tolkning af BR samt ATs vejledninger [Interview] (17 Maj 2017).

Børn og Unge - Aarhus Kommune, 2011. Skoleintra. [Online]

Available at: http://www.engdalskolen.skoleintra.dk/Infoweb/indhold/Byggeri/Byr%C3%A5dsindstilling.pdf


Challi, R., 2017. Telefonsamtale ang. forståelse for DCUM arbejde [Interview] (1 Juni 2017).

Clausen (a), G. et al., 2017. Rapport - Indeklima i skoler, Ukendt: Realdania.

Clausen (a), G. et al., 2017. Rapport - Indeklima i skoler, Ukendt: Realdania.

Clausen (b), G. et al., 2017. Nyheder: Forskere slår fast at indeklimaet i skolerne er dårligt. [Online]

Available at: https://realdania.dk/samlet-projektliste/skolernes-indeklima/nyheder/to-go-om-skolernes-

indeklima


Clausen, G., 2017. Realdania. [Online]

Available at: https://realdania.dk/samlet-projektliste/skolernes-indeklima/nyheder/to-go-om-skolernes-

indeklima


Clausen, G., Toftum, J., Andersen, B. & Ørsted-Jordy, L., 2014. Masseeksperiment 2014 - Indeklima i

klasselokaler, Ukendt: Danish Science Factory.

Dansk Standard, 1993. DS 474 - Norm for specifikation af termisk indeklima, København: Dansk Standard.

Dansk Standard, 2001. DS 1752 Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet,

Charlottenlund: Dansk Standard.


Side 51 af 101

DCUM, 2016. Grundskole: Love, regler og anvisninger: Indeklima: Ventilation grundskole. [Online]

Available at: http://dcum.dk/media/1794/u-54ventilationvejledning.pdf


Dohn, L. & Lund, R., 2014. Folketingstidende: B34: Samling 2014-15 (1. samling). [Online]

Available at:

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B34/20141_B34_som_fremsat.

pdf


DTU, 2016. Identifikation af karakteristika for skolebygninger med dårlig og god luftkvalitet ud fra let

tilgængelig data om skolebygninger, s.l.: Center for Indeklima og Energi - DTU.

Energistyrelsen, 2015. Energistyrelsen: Nyheder: 2015: Samlet høringsnotat. [Online]

Available at: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/samlet_hoeringsnotat.pdf


Exhausto, u.d.. Learning Calculator - CO2 niveau i klasselokale. [Online]

Available at: http://xelect.exhausto.dk/selector/LearningRoomCO2.jsp?lang=DK


Fanger, P. O. et al., 1992. International Network for Information on Ventilation and Energy Performance.

[Online]

Available at: http://www.inive.org/medias/ECA/ECA_Report11.pdf


Fanger, P. O. & Munch, B. B., 1983. Ventilation Requirements for the Control of Body Odor. Conference:

Proceedings of an Engineering Foundation Conference on Management of Atmospheres in Tightly Enclosed

Spaces, 17 October.

Folketingstidende F, 2015. B 34: 2014-15 (1. samling): 1. behandling. [Online]

Available at:

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20141/forhandlinger/M70/20141_M70_helemoedet.pdf#

nameddest=B34


Gottschalk, K., 2017. Telefonsamtale vedr. kalibrering af IC-Meter [Interview] (29 Maj 2017).

IC-Meter, 2017. Login. [Online]

Available at: https://app.ic-meter.com/icm-mobile2/


IC-Meter, u.d.. Køb: Tekniske Specifikationer. [Online]

Available at: http://www.ic-meter.com/dk/wp-content/uploads/2013/06/PSP103.pdf



Side 52 af 101

Indeklimaportalen, 2015. Luftkvalitet: Indenførs CO2. [Online]

Available at: http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/maaling/indendors_co2


Jensen, T. K., 2014. dr: Seks ud af ti skoleklasser har dårligt indeklima. [Online]

Available at: https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-ud-af-ti-skoleklasser-har-daarligt-indeklima


Kaiser, J. H., 2017. Interview vedrørende renoveringspraksis i Aarhus Kommune [Interview] (2 Maj 2017).

Kjeldsen, B. U., Toftum, J., Wargocki, P. & Clausen, G., 2013. Sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler

og elevers indlæring, Kongens Lyngby: DTU.

KL, 2013. Kommunale opgaver: Børn og Unge: Folkeskolen: Faktaark. [Online]

Available at: http://www.kl.dk/Folkeskolen1/FAKTA-OM-FOLKESKOLEN-id83270/


Kornum, R., 2016. Ingeniøren: Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen. [Online]

Available at: https://ing.dk/artikel/dtu-daarligt-indeklima-haemmer-fortsat-indlaeringen-folkeskolen-

186007


Kvale, S. & Brinkmann, S., 2015. Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. red.

København: Hans Reitzels Forlag.

Madsen, T. L., 1998. Vidensystem. [Online]

Available at: http://www.vidensystem.dk/download.asp?fileID=144


Munch, B. B., Clausen, G. & Fanger, P. O., 1986. Ventilation Requirements for the Control of Body Odor in

Spaces Occupied by Women. Enviroment International, Vol. 12, pp. 195-199.

Normand, H., 2017. Interview [Interview] (3 Maj 2017).

OECD, 2016. Education at a Glance 2016: OECD Indicators. [Online]

Available at: http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/education/education-at-a-glance-

2016_eag-2016-en#.WS0oJU2wfDA


ritzau, 2017. DR: Bedre indeklima kan hjælpe på skoleelevers indlæring. [Online]

Available at: https://www.dr.dk/nyheder/indland/bedre-indeklima-kan-hjaelpe-paa-skoleelevers-indlaering


Satish, U. et al., 2012. Literature: Journals in NCBI Databases. [Online]

Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3548274/


Stampe, O. B., 2000. Ventilationsteknik. Danmark: Danvak ApS.


Side 53 af 101

Sundhedsstyrelsen, 2012. Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler, København S: Sunhedsstyrelsen.

Sørensen, H. H., 2012. Ventilation Ståbi. Valby: Nyt Teknisk Forlag.

testo, u.d.. Ressources: Datasheet. [Online]

Available at: http://www.buhl-bonsoe.dk/resources/datasheet/testo-405i-Data-Sheet.pdf


Toftum, J., 2017. Foredrag til Energiforum Danmark 2017 [Interview] (7 Februar 2017).

Toftum, J., 2017. Interview [Interview] (11 maj 2017).

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2016. Bygningsreglementet. [Online]

Available at: http://bygningsreglementet.dk/


Undervisningsministeriet, 2017. Danske love: 316 - Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188636


Undervisningsministeriet, 2017. Folkeskolen: Folkeksolens mål, lov og regler: Om folkeskolen og

folkeskolens formål. [Online]

Available at: http://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-

folkeskolens-formaal/kort-om-folkeskolen


Videncenter for Arbejdsmiljø, 2015. Fysisk arbejdsmiljø: Indkelima: Symptomer på dårligt indeklima.

[Online]

Available at: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Fysisk-arbejdsmiljoe/Indeklima/Symptomer-paa-et-

daarligt-indeklima


Wargocki, P. & Wyon (a), D. P., 2007. The Effects of Outdoor Air Supply Rate and Supply Air FIlter Condition

in Classrooms on the Performance of Schoolwork by Children. HVAC&R Research, marts, pp. 165-191.

Wargocki, P. & Wyon (b), D. P., 2007. The Effects of Moderately Raised Classroom Temperatures and

Classroom Ventilation Rateon the Performance by Children. HVAC&R Research, marts, pp. 193-220.

Wargocki, P. & Wyon, D. P., 2006. Effects of HVAC on Student Performance. ASHRAE Journal, October, pp.

22-28.

Aarhus Kommune, 2017. Borger: Familie, børn og unge: Skole. [Online]

Available at: https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Skole/Skolerne-A-Aa.aspx


Aarhus Kommune, u.d.. Engdalskolen: Skoleliv: Vores skole. [Online]

Available at: http://engdalskolen.skoleporten.dk/sp/46190/file/Inpage/d2f12aa8-fc1a-427b-bab1-


Side 54 af 101

6a1e26647221


Aarhus Maskinmesterskole, 2016. Studieordning for maskinmesteruddannelsen med studiestart 1. og 4.

semester januar 2013 og senere. [Online]

Available at: www.campus.aams.dk



Side 55 af 101

10 Figur- og tabelliste

Figurliste

Figur 1. De målte CO2-koncentrationer for hhv. 2014 og 2009 (Clausen, et al., 2014) ..................................... 8

Figur 2. Placering af IC-Meter (Eget arkiv, 2017) ............................................................................................. 17

Figur 3. Antallet af utilfredse som funktion af CO2 niveauet over den målte koncentration udenfor (Fanger,

et al., 1992). ..................................................................................................................................................... 22

Figur 4. Præstation af skolearbejde ud fra mængden af tilført friskluft (Wargocki & Wyon, 2006). .............. 24

Figur 5. CO2-indvirkning på udførelse af 9 forskellige opgavetyper (Satish, et al., 2012). .............................. 25

Figur 6. De fire hyppigste renoveringstiltag (Clausen (a), et al., 2017). .......................................................... 27

Figur 7. Fordeling af ventilationstyper i klasselokaler fra Masseeksperimentet 2014 (DTU, 2016). .............. 31

Figur 8. Procentvis fordeling af ventilationstyper, som overskrider 1.000 ppm (DTU, 2016). ........................ 31

Figur 9. CO2-målinger fra Masseeksperimentet 2014 (DTU, 2016). ................................................................ 33

Figur 10. Sammenligning af de målte CO2-niveauer - Danmark vs. Sverige i 2009 (Clausen (b), et al., 2017). 36

Figur 11. CO2-målinger for onsdag - fredag i uge 18 (IC-Meter, 2017)............................................................ 41

Figur 12. CO2-målinger mandag - tirsdag i uge 19 (IC-Meter, 2017)................................................................ 42

Figur 13. CO2-niveauer i brugstiden C105 (Eget arkiv, 2017). ......................................................................... 42

Figur 14. Indblæsningssystemet i lokale C105 (Eget arkiv, 2017). .................................................................. 43

Figur 15. CO2-niveauer ved Engdalskolens nuværende luftmængde (T.V.) og kravene iht. svensk lovgivning

(T.H) (Exhausto, u.d.) ....................................................................................................................................... 44

Tabelliste

Tabel 1. Målinger fra forsøg 1V og 2V (Eget arkiv) data fra (Wargocki & Wyon (a), 2007). ........................... 24


Side 56 af 101

11 Bilagsliste

Bilag 1: Interviewguide med Jacob H. Kaiser s. 57 - 59

Bilag 2: Transskriberet interview med Jacob H. Kaiser s. 60 - 70

Bilag 3: Interviewguide med Jørn Toftum s. 71 - 74

Bilag 4: Transskribering af interview med Jørn Toftum s. 75 - 83

Bilag 5: Interviewguide med Henrik Normand s. 84 - 88

Bilag 6: Interviewguide til fokusgruppeinterview s. 89 - 90

Bilag 7: Måling af luftmængde i C105 s. 91 - 95

Bilag 8: Loggede CO2 data i lokale C105 s. 96 - 98

Bilag 9: Udvalgte sider fra Indeklimarapport Engdalskolen s. 99 - 100

Bilag 10: Mail til Trafik, Bygnings- og Boligministeriet s. 101


Side 57 af 101

11.1 Bilag 1

Interviewguide med Jacob H. Kaiser

Fase Spørgsmål – Aarhus Kommune v. Jakob Hovgaard Keiser

Briefing Sted: Kemp & Lauritzen, Anelystparken 38 A, 8381 Tilst,

møderum – "Skurvognen"

Tid: Tirsdag den 2. maj, kl. 14:00

Om mig

Maskinmesterstuderende – Bachelorprojekt

33 år gammel – Nørager, 9610

Om Projektet

"Indeklima i folkeskolerne"

Undersøge faktorer som har indflydelse på indeklima

- Lovgivning

- Kommunernes tilgang til indeklima

Definitioner af indeklima

Luftkvalitet - CO2

Interviewets ramme

Interviewet optages på telefonen

Estimeret tid 30-45 min.

Fortrolighedserklæring for projektet er en mulighed.

Om Jer


Side 58 af 101

Kan du fortælle lidt om, hvem du er?

Baggrund

Jobfunktion

Interview

Generelt om Aa+ projektet

Kan du fortælle lidt om Aa+ projektet?

Hvilket ansvar har Jeres afdeling i forhold til folkeskolerne?

Hvad er baggrunden for de investeringer I foretager i bygningsmassen på skolerne?

Indeklima på skolerne

Hvilke ambitioner har I for indeklimaet på skolerne?

Hvordan arbejder i med skolernes indeklima i det daglige?

Hvordan forholder I Jer til indeklima ved renoveringer?

- Eks. facaderenoveringer, nye vinduer, nyt tag – tætning af klimaskærm.

Foretages der målinger/vurderinger af indeklimaet før/efter energirenoveringerne?

Kunne man forestille sig et projekt ala Aa+, men med fokus udelukkende på indeklima?

Hvem vil typisk kontakte Jer angående indeklimaproblemer?

- Skolebestyrelser – Skolens serviceleder – Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet

Min opfattelse er at arbejdstilsynet har stor indflydelse på de specifikke tiltag, som

iværksættes på skolerne ift. indeklima.

Kan du fortælle lidt om Jeres samarbejde med arbejdstilsynet?

- Processen: Besøg – Påbud – Projekt – Opfølgning


Side 59 af 101

I en udtalelse til ing.dk, har tilsynschef Karsten Refsgård, Arbejdstilsynet - Øst, udtalt, at der

i udgangspunktet først udstedes påbud ved CO2 målinger over 2000 ppm på trods af

grænse i At.1.2 på 1000 ppm.

Hvad er Jeres opfattelse, af de krav I bliver mødt med fra Arbejdstilsynet?

Hvilke krav arbejder I ud fra i det daglige?

Er det Jeres opfattelse at kravene fra arbejdstilsynet er realistiske?

- Er det muligt at leve op til de krav? Teknisk? Økonomisk?

Debriefing Afslutning

Interviewet er ved at være slut.

Er der noget du gerne vil tilføje eller uddybe?

Må jeg kontakte dig senere, I tilfælde af yderligere spørgsmål?


Side 60 af 101

11.2 Bilag 2

Transskriberet interview med Jacob H. Kaiser

JD = Interviewer, Johnni Dam (markeret tekst)

JK = Den interviewede, Jakob Hovgaard Keiser (normal tekst)

JD Jeg kan lige starte med at fortælle lidt om mig selv. Så kender du lidt til baggrunden for

projektet.

Jeg er maskinmesterstuderende og projektet er mit afsluttende bachelorprojekt. Jeg er 33 år

gammel og bor i Nørager, og er i praktik hos Kemp & Lauritzen i ventilationsafdelingen.

Det overordnede tema er "indeklima i folkeskolerne" og baggrunden er at K&L har service

på skoler i Aarhus Kommune, hvor jeg har været med ude og lave service, for at lære noget

om ventilationsanlæg.

Jeg har efterfølgende læst omkring indeklima i folkeskolerne og kunne forstå at

lovgivningen er lidt anderledes, når det gælder skoler og institutioner. Undersøgelser har

konkluderet, at indeklimaet på skolerne er dårligt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at

undersøge, hvad årsagen er og hvad tilgangen er til indeklima, når man arbejder med det i

det daglige.

Vil du starte med at fortælle lidt om din baggrund og din jobfunktion?

JK Jeg sidder i teknik og miljø – MTM Bygninger og sidder under Aa+ projektet som er et

energirenoveringsprojekt. Og jeg har ansvaret for alle energirenoveringer på skolerne i Aarhus

Kommune. Jeg er ikke under Børn og Unge, som har ansvaret og er bygningsejere af skolerne,

og som har ansvaret for miljødelen eller indeklima delen, så jeg kan jo ikke som sådan svare

på, hvad deres holdninger og politikker er til indeklima, da det ikke ligger under vores afdeling.

Teknik og miljø har ansvaret for de tekniske installationer og klimaskærmen på skolerne. Det

vil sige, at hvis der går et ventilationsanlæg i stykker på en skole, så er det MTM, som skifter

det.

Det gør også, at i Aa+ projektet har Aarhus Byråd vedtaget, at der skal laves et energiprojekt

på alle kommunens bygninger, herunder alle skolerne, hvor målet er at reducere CO2


Side 61 af 101

udledningen med 30 %. Der er skolerne med 25.000 m2 et stort område. Det er ca. 50 skoler,

og der er jeg blevet projektleder på.

Min baggrund er bygningsingeniør og tidligere uddannet murer. Men er kommet ind i det her

omkring energirenovering igennem et tidligere job i Postnord, hvor jeg havde med

energioptimering at gøre. Og fik så et job her i Aarhus Kommune i forbindelse med Aa+.

Det er min baggrund. Den er ikke så teknisk anlagt, men fokus har mere været på

projektlederdelen. Men jeg fik lov at arbejde med det i posten, og blev derfor rigtig

interesseret i det. Så det er min baggrund.

JD Hvad er baggrunden for de investeringer der foretages i bygningsmassen?

JK Aa+ projektet efter en skabelon, hvor vi screener bygningen, får rådgiver til at kigge på det.

Der kommer så en bruttoliste med tiltag, og så har vi mulighed for at sortere i det. Hele

præmissen for projektet er, at det er selvfinansierende, så det kan betale sig tilbage over 25

år, med et lån som tages i borgmesterens afdeling i første omgang, som så låner pengene

andre steder. Der skal den energibesparelse, som opnås betale de tiltag hjem. Så det skal være

en positiv businesscase. Så der kommer en række af tiltag; isolering af klimaskærm,

ventilation, belysning – alt er med i den pulje.

JD Hvordan arbejder I med skolernes indeklima i det daglige?

JK Vi kigger meget på dem som helhedsløsninger. Hvis vi har et konkret tiltag med

ventilationsanlæg, som skal skiftes, så kigger vi på lovkrav også videre og opdaterer det til

nutidig standard. Men projektet er skruet sådan sammen, at det skal være selvfinansierende,

så hvis det kan hænge sammen, så gør vi selvfølgelig det. Der kan også være

genopretningspenge, hvor nogle anlæg er så slidte, at de skal skiftes, at det er Teknik og Miljø,

der betaler for et nyt anlæg, og så får skolen jo så bare gavn af det. Her ser vi på standen af

det, og der kører vi selvfølgelig efter de nye lovkrav, men vi kan jo ikke – det er jo sat ind som

et energibesparelsesprojekt, så vi går ikke ind og laver et nyt ventilationsanlæg, hvis ikke de

har det på en skole. Vi får det de har til at fungere og optimere det mest muligt, og hvis det er

et nyt anlæg, så optimerer vi efter de nye krav i forhold til luftmængder, men vi går ikke ind og

siger, de her 3 klasselokaler har ikke ventilation, lad os lave ventilation. Skal der gøres det, så

ryger bolden op til Børn og Unge, så siger vi til dem at der kan være et problem her, vil I


Side 62 af 101

finansiere noget eller gøre noget, og det gør de jo så på nogle skoler, men det er jo svært at

have det i et energisparerprojekt at etablere nye energiforbrugende tiltag. Det betaler jo ikke

sig selv hjem på nogen måde. Så der kigger vi kun på det eksisterende her i projektet.

Men det kan have mange udformninger. Eksempelvis har vi et stort projekt ude i Mårslet

skole, hvor vi har haft nogle indblæsningskabinetter, hvor der er konvektorer, hvor der blæses

ventilationsluft henover i klasselokalerne. Her sløjfer vi det system og sætter radiatorer op,

adskiller varmedelen og ventilationsdelen og etablerer helt ny rumstyret ventilation efter de

nye standarder, så de får bedre ventilation og de sparer penge på varmen, fordi ventilation

ikke kører døgnet rundt. Så man får en fornuftig opvarmning via radiatorne i stedet for.

JD Så får man jo inddrageret indeklimaet!

JK Der bliver indeklimaet opgraderet. Her får de behovsstyret, og får det de skal have efter

lovgivningen. Og vi holder CO2 niveauerne under 1000, så hvor det kan lade sig gøre, der vil vi

rigtig gerne gøre det.

JD Hvordan forholder I Jer til indeklima ved renoveringer?

JK Det er først og fremmest et energiprojekt, men ud fra en helhedsmæssig løsning. Det vil sige,

at hvis vi skifter klimaskærmen, gør vi opmærksom på, at de kan få indeklimaproblemer, med

det de har. Der ser vi efterfølgende, at der bliver etableret et eller andet system. Hvis du

skifter facaderne gøres bygningerne meget tættere. Det kan give ekstra problemer. Du sparer

noget energi, men du er også nødt til at gøre dem opmærksom på, at vi gør det også meget

tættere, så der kan være et øget behov. Mange af skolerne har en eller anden form for

naturlig ventilation, så utætte som de er, og de fjernes ved en facadeudskiftning. Så der har vi

ekstra fokus på det.

JD Hvordan foregår det? I konstaterer, at det energimæssigt er en god ide at tætne

klimaskærmen. I gør så opmærksom på, at det kan have betydning for indeklimaet. Hvor

spiller I den bold hen?

JK Det er til Børn og Unge. Vi gør opmærksom på, at der kan komme et problem her, fordi vi

skifter vinduerne og gør det tættere.

JD Det er også noget af det, jeg har læst mig til i diverse artikler. At folk indenfor branchen gør


Side 63 af 101

opmærksom på, at det kan være årsagen til, at man ikke ser en forbedring af indeklimaet,

når man laver de undersøgelser. Man fokuserer meget på energi, og så får man ikke lige det

med at det også kan have en betydning for indeklimaet.

JK Vi vil jo gerne tænke helhedsmæssigt. Der hvor det fungerer som på Mårslet, er det jo en sand

fryd, hvor vi kan forbedre indeklimaet. Det samme kommer nede på Engdalskolen i Brabrand,

sandsynligvis med en lignende løsning, hvor vi går ind og kigger på indeklimaet, og har

ressourcer der til. De har nogle gamle anlæg, der kører hele tiden. Så her har vi mulighed og

økonomi i projektet til at gøre det bedre.

Men det er jo svært hvis du har en gammel skole, hvor der måske sidder udsugning i nogle af

klasserne, måske er det tæt, måske er det ikke, og så har de vinduer, som de har mulighed for

at åbne, så er det svært at foreslå balanceret ventilation, for der er ikke ret meget i

energiprojektet til at betale for de nye ting. Men vi er da enige om at det er en vigtig ting at

kigge på.

Og det kommer også på skoler. De er i gang med rul 3, hvor de ser på ventilation

indeklimaløsninger på skoler. Engdalskolen har fået klasselokaler, Samsø skolen er der blevet

kigget på.

JD Ved du om Børn og Unge går ud og laver en screening af indeklimaet ligesom I screener for

energibesparelser?

JK Jeg kan ikke tale på deres vegne, men det er min fornemmelse, at de reagerer meget ud fra,

hvis der er nogle arbejdsmiljømæssige påbud, eller i APVer, så agerer de ud fra det. Altså hvis

der er nogle konkrete problemer. Og det er jo også meget fornuftigt. Det skal de jo også gøre.

Men det er også meget forskelligt på skolerne, hvor store de problemer er. Med udformning

og hvordan de gør tingene. Nogen smider eleverne ud af klasselokalerne og lufter ud i

frikvartererne og andre sørger for en naturlig ventilation, som jo nedbringer. Andre, der

kommer man jo ind i et klasselokale, og her er det jo næsten ligegyldigt om der er ventilation,

der er virkelig hammer derinde (griner), hvor man tænker uha.

JD Ja man kan godt mærke det. Jeg har været med nogle rundt. Og man er ikke så meget i tvivl,

når man kommer ind i sådan et lokale.


Side 64 af 101

JK Men vi registrerer det jo der, og hvis der er noget ventilation, så får vi det jo til at køre. Der er

også mange steder, hvor det ikke kører optimalt, og her prøver vi jo at optimere det så meget

vi kan. Hvis vi har den mindste chance for at gøre noget bedre, så gør vi det. Så er der nogle

som har ændret på et eller andet eller slukket for noget, og så kan der være noget at hente.

I energiprojektet må man regne sådan, at hvis vi har et ventilationsanlæg, som er slukket. Så

må man regne det, som om det kører normalt. Hvis de af en eller anden mærkelig grund har

slukket for det på et tidspunkt, så må vi regne som om, at det kører og så regne besparelsen

ud fra det. Og det er jo egentlig meget fair. De får ikke så meget ud af det energimæssigt, men

de får så et bedre indeklima. Det er også vægtet i det. Men det er en tung ting at løfte på den

økonomiske side.

JD Børn og Unge – Du nævner det her med påbud. Er det også dem som har kontakten til

arbejdstilsynet?

JK Ja ja

JD

Hvis man skulle høre Børn og Unge efter deres samarbejde med arbejdstilsynet. Har du så en

kontaktperson som jeg kunne tage fat i?

JK Det skal jeg lige tænke over. Jeg kan lige spørge i afdelingen, og så kan du lige få et navn pr.

mail. Jeg kan godt nævne Vicki Damstup, men jeg ved ikke, om hun kan udtale sig om

skolerne.

I Aa+ projektet er det meget nemt, for der er det mig, som har ansvaret for skolerne. Men

vores opgave er ikke at kigge på indeklima. Vi skal tage det med, hvis vi kan og gøre det så

godt som muligt. Men det er ikke os, som skal etablere ny ventilation.

Vi laver heller ikke målinger i projektet, på temperatur og CO2.

JD Kunne man forestille sig et projekt som Aa+, men med fokus udelukkende på indeklima?

JK Jo, men så skulle man have valgt at sige, nu vil vi løse indeklima situationen, men Aa+ er

udelukkende et energispare projekt og så er det svært at koble det ind. Byrådet har vedtaget

at de vil reducere CO2, det er min primære opgave, og så vil mit projekt jo kulsejle, hvis jeg


Side 65 af 101

etablerede ventilation på alle skoler (griner). Så vil det gå den forkerte vej. Så jeg kan kun

kigge på det der er der. Og der gør vi det jo så godt vi overhovedet kan. Og hvis vi kan få ekstra

lokaler med, så gør vi også det. Der får rådgiverne lov at kigge bredt. Så hvis der er

overkapacitet på anlægget kan de godt foreslå at tilknytte ekstra lokaler. Det foreslår de af og

til. Alle er jo interesserede i at udnytte kapaciteten.

Tandlægeklinikker har været godt ventilerede, men bliver måske ikke brugt ret meget. Her

koster det ikke ret meget at tage noget kapacitet og flytte til et tilstødende lokale. På den

måde anvendes ventilationsanlægget på en fornuftig måde.

JD Hvordan finansieres Aa+?

JK Det er et lån. Og tilbagebetalingstid er 15-25 år. Der skal det være betalt tilbage.

Der er en almindelig rente. Det kommer ca. op på 3 % til udgiften af lånet, men selve lånet er

på 1 %, så det er ikke et dyrt lån.

JD Er det alle projekter, som kommer i udbud?

JK Ja alt kommer I udbud.

Det er alle bygninger i kommunen, så der er rigtig mange

JD Er der andre kommuner som har spurgt ind til dette setup?

JK Ja. Der er samarbejde med EnergiForum Danmark, hvor der er et kommunalt samarbejde. Der

er også udviklet et værktøj, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt. Vi arbejder på at få det

frigivet, så andre kommuner kan have gavn af værktøjet.

JD I må også drage Jer meget erfaring på baggrund af alle de tiltag der iværksættes på relativ

kort tid?

JK Ja det gør vi. Vi sætter rigtig meget i gang. Vi skifter rigtig meget LED belysning, og faktisk også

mange ventilationsanlæg. Det sidste vi havde var 11 ventilationsanlæg på 5 skoler.

JD Når der skiftes ventilationsanlæg, er man så inde og opgradere, eller er det så én til én

udskiftning?


Side 66 af 101

JK Ja, For eksempel ude på Mårslet. Her var det ventilationsanlæg i en stor hal og også

klasselokaler. Her er man inde og følge bygningsreglementet. Det gør vi også på belysning. Her

kører vi 300 LUX i lokalerne. Der er måske kun 200 i dag. Så der snyder vi ikke på vægten.

Vi kan bare ikke etablere ny ventilation, hvis der ikke er noget i forvejen.

Vi gør også meget i ventilatorudskiftninger for at optimere de anlæg, der er der nu. Det er rent

energimæssigt. Her ændrer vi ikke så meget på kapaciteten. Det betragtes som er reservedels

udskiftning.

JD I møder slet ikke arbejdstilsynet?

JK Nej – slet ikke. Er der ikke også noget med at vi er certificeret indenfor et eller andet? En

certificeringsordning, så det kun er ved anmeldelser, de kommer på besøg.

Her sørger man selv for de kommer ud.

JK Men vi møder rigtig mange forskellige interesser for indeklimaet. Der stor forskel på hvorvidt

de ansatte har interesse i indeklimaet. Fra serviceledere. For eksempel på Engdalskolen. Her

var de meget interesserede i indeklimaet. De havde selv sat målere op væggen for at holde øje

med indeklimaet. De holdt øje med, om der nu var 400 ppm, og så var de helt oppe og køre.

De sagde også, at den havde været helt oppe på 800 ppm. Og vi kunne se det buldrede afsted.

Der var lidt en misforstået opfattelse. Nogle gange reagerer de meget kraftigt. De har ikke

noget overblik over, hvor farligt det er. Så de registrerer bare et tal – ppm. Hvis det nærmer

sig 900 eller 1000, så tror de, at det er vildt farligt. Til sammenligning tør jeg slet ikke tænke på

de værdier, der er i små uventilerede klasselokaler. Det tør jeg slet ikke måle. Men der er de

meget interesserede, og det er fedt! Med de nye systemer, kan de så gå ind og holde øje via

CTS. Det kan give dem en tryghed, at det aldrig kommer over 1000 ppm, og det styres

automatisk. De skal ikke selv gå og registrere tingene. Det starter når det skal.

JD Jeg har selv været med nede på Engdalskolen. De har fået lavet en hel tilbygning. Men det

har ikke noget med det her projekt at gøre vel?

JK De har fået sat en masse af de her Swegon op til ventilation af de gamle bygninger. Der, hvor

der skal laves noget i denne omgang, er den betonfløj der hedder fløj C. Der sidder noget


Side 67 af 101

frygtlig gammelt noget. Det er det, vi gerne vil skifte.

JD Er det blevet screenet?

JK Ja – vil du se rapporten?

JD Ja det vil jeg meget gerne.

JK Den sender jeg til dig.

JD Tilbagebetalingstiden på det gamle anlæg må være rimelig kort – hvad tænker du

baggrunden er for, at man først kigger på det nu?

JK Jeg tror ikke altid det har kørt sådan. Jeg tror bare, der er kommet mere fokus. Det er egentlig

meget smart, at sætte det op på den måde her. Så får de nogle konkrete tal på bordet.

Engdalskolen for eksempel hænger rigtig godt sammen. Der får vi også mange

genopretningsmidler, altså penge udefra ind i projektet. Hvis tingene er så gamle, som de er

nede på Engdalskolen.

De tiltag fra Aa+ skal betales tilbage på et lån, men det er jo ikke rimeligt at tage et lån, som

nogle andre egentlig skal betale i form af almindelig vedligehold. Kommunen har jo sat penge

af til vedligehold. Der skal skolen jo ikke selv tage et lån, så der får vi jo de penge, der ligger i

vedligeholdelsespuljen. Dem får vi så ind i projektet, Aa+. Det er ligesom vinduer andre steder.

De vinduer trænger til udskiftning, så skal skolen ikke selv finansiere det over deres drift.

JD Er det noget som skolerne søger til?

JK Nej, det er sådan budgettet er. MTM har klimaskærmen, som vedligeholdelsesforpligtelse og

installationer. Så hvis der er noget, som går i stykker, så er det ikke skolerne selv der betaler.

Så har de betalt MTM. Det er en del af deres budget. Men skolerne står selv for malearbejde

og gulve. Der er mange ting, som de selv står for af det indvendige vedligehold.

JD Hvis en serviceleder på en skole tænker, at det her ventilationsanlæg er forældet og bør

skiftes ud. Så kan han vel ikke bare sige, at han vil have det skiftet?

JK Han kan vel søge om at få det betalt, men der får han typisk nej. De sidder og tænker, at det

går nok i stykker om fem eller ti år, og så skal de andre vel alligevel betale. Så går der tit politik


Side 68 af 101

i det. Så tænker de i kasser.

Vi skifter jo ventilationsanlæg, hvor de tekniske konsulenter eller ingeniører vurderer, at det

her anlæg, det er godt nok energimæssigt meget meget ringe, og det er måske 15 år gammel

og standen af det er meget fin, og det kan sagtens holde en 10-15 år. Der er ingen grund til at

MTM skal betale for noget, hvis ikke det skal genoprettes, altså hvis det er ved at falde fra

hinanden. Det er noget andet på Engdalskolen, hvor det er så tudse gammelt. Det brækker

måske ikke ned i morgen, men det kunne lige så godt gå i stykker i løbet af de næste 14 dage.

Det har en eller anden rest levetid, som er ved at være overskredet. Men hvis et anlæg har 15

år endnu. Energimæssigt er det en anden sag. Hvis en udskiftning kan betale sig hjem i løbet af

10 år, så kan skolen vælge selv at finansiere et anlæg i Aa+ projektet. Vi skifter det her anlæg.

Det kan godt svare sig for os, fordi vi skal betale el udgifter, og så skifter man det. Det får de

ikke tilskud for, men så betaler de selv i Aa+ lånet, så de afdrager hver måned.

Så på den måde er det fint for skolerne. De får rettet op. Både fra den ene pulje, men også

hvor de selv betaler, så de ikke skal betale den høje elregning. Det er hele præmissen for

projektet. Det er at man tager løbetiden så lang at man kan få mange ting med. Hvis det er

ude i private, så snakker man jo typisk om 5-6 år.

Så er der også en anden ting. Brugstiderne på skolerne er meget lave, hvis du sammenligner

med det private. Det ville ikke give mening at tale om 5-6 års tilbagebetalingstider. Et

klasselokale er måske 1300-1400 timer om året, og det er jo ikke meget, vi taler om. I forhold

til hvis du har en produktionsvirksomhed, der kører 24-7. Der er nogle flere timer i gang. Så de

15-25 år tilbagebetalingstider kan lyde voldsomt, men det er også set i forhold til driftstider i

klasserne.

JD Er det et lån som kommunen tager?

JK Ja det er et lånefinansierings model.

JD Jeg spekulerede i om det var en fond sat op af staten?

JK Nej kommunen tager det selv for at nedbringe CO2.

JD Opnår man de forventede energibesparelser?


Side 69 af 101

JK Vi ligger på omkring 25 %, hvor målet var 30 %. Men barren var også sat højt, hvor man

samtidig skal være selvfinansierende.

Det man skal huske, er at når man kommer ud det private, hvor jeg har været før. Der er det

lidt nemmere. Der er flere lavt hængende frugter. De har ikke haft en teknisk serviceleder,

som har haft fokus på det her, og det har de faktisk mange gange ude på skolerne. Og mange

skoler har haft fokus på det, fordi de har set det som nogle nemme penge. Så de har gjort

noget i forvejen. Men der er stadig meget at gøre.

De er stadigvæk bagud på passivt forbrug, så der kan hentes rigtig meget. Altså ting der står og

kører uden at være i brug. Men generelt har der været fokus på området.

JD Hvad er de mest udbredte tiltag? Hvad ses ofte? Er det ofte vinduer og døre?

JK Nej vinduer og facade rammer tit imod, at de har længere tilbagebetalingstider. Så vi skal have

pengene ind eksternt fra noget andet for at finansiere det. Vi har et sted, hvor det har været 1

lags glas. Her har det været muligt. Men vi laver det, når det er almindelig vedligehold.

Primært er det ventilation og lys. Vi laver næsten altid en eller anden form for lys på skolerne.

Der høster vi meget. Det er jo masse små ting. Ekstra isolering, detaljer omkring varmeanlæg,

CTS anlæg der optimeres, varmvandsproduktionen i forhold til at gøre den bedre.

JD Overvåger I energiforbruget efterfølgende?

JK Ja, der bliver indført energiledelse med fuld overvågning af energiforbrug. Bygningerne

gennemgås også efter renoveringen. Hvis der er noget, som ikke er som det skal være, følges

der op på det.

Vi har også meget fokus på at få anlæggene kørt ordentligt ind. Her følger vi de vejledninger,

der findes på området. Der er mange fejl på anlæggene, hvor de ikke kører som de skal, og

hvor de er indreguleret forkert. Det ser vi også på varme og ventilation. Det kører ikke altid

helt som det skal.

Der er nogle VVS'ere, som er meget hurtige til at indregulere. Når de så fortæller, hvordan de

har gjort, er der nogle gange, man tænker, ah det er vist ikke helt sådan, at man skal gøre efter

bogen.


Side 70 af 101

Der var for eksempel på en skole, hvor de skulle indstille de her reguleringsventiler efter

rumstørrelser. Her indstiller de efter modstanden i de her ventiler. Her havde han inddelt

gangene i sektioner efter, hvor stor han mente de var. Gangen var så ikke lineær. Den gik ud til

én side. Så der hvor reguleringsventilen sad, buldrede radiatoren afsted. Det var gået helt galt.

JD Er I selv ude og finde sådan nogen fejl?

JK Ja i det her tilfælde var vi ude og se på en række fejl. Vi fangede den selv. Vi kigger jo bredt og

her var det åbenlyst. Radiatoren var brandvarm og de andre kolde.

JD Servicelederne har vel også noget stolthed i at gå og finde sådan nogle fejl?

JK Det er meget forskelligt, hvordan deres tekniske niveau er. En tømreruddannet går måske

meget op i dét og ikke så meget i installationer. Andre går måske meget op i det tekniske og er

vildt gode til CTS og sætter sig ind i det. Andre gør det ikke. Det er meget forskelligt, hvilke

niveau de er på. Men mange af dem vil rigtig gerne. Deres interesse er måske bare ikke lige

indenfor CTS. Det er også fair nok.

JD Så har jeg ikke flere spørgsmål – Har du noget at tilføje?

JK Nej, jeg synes vi har været meget godt omkring.

JD Så vil jeg sige mange tak for din tid.

JK Det var så lidt.


Side 71 af 101

11.3 Bilag 3

Interviewguide med Jørn Toftum

Fase Spørgsmål – DTU ved Jørn Toftum

Briefing Sted: Kemp & Lauritzen, Anelystparken 38 A, 8381 Tilst,

møderum – "Skurvognen"

Telefon interview

Tid: Torsdag den 11. maj, kl. 10:00

Om mig



Om Projektet



- Lovgivning


Luftkvalitet - CO2

Interviewets ramme

Interviewet optages på telefonen

Estimeret tid 30-45 min.


Om Jer


Side 72 af 101

Kan du fortælle lidt om, hvem du er?

Baggrund

Jobfunktion

Interview

Indeklima på skoler

Hvad er din opfattelse af indeklimaet i de danske skoler?

I Jeres rapporter er udgangspunktet altid 1000 ppm, hvad er baggrunden for denne

grænse?

Kan du henvise til nogle undersøgelser, som viser at netop de 1000 ppm, er en fornuftig

grænse?

Arbejdstilsynet

Jeg har læst et høringsnotat, hvor energistyrelsen henviser til, at arbejdstilsynet har

informeret dem om at 0,1 pct., som er ordlyden i BR og At.1.2. er et udtryk for at

luftkvaliteten er god mellem 500 og 1499 ppm.

Hvad er din holdning til denne tolkning?


i udgangspunktet først udstedes påbud ved CO2 målinger over 2000 ppm med mindre der

er direkte klager over indeklimaet.

Hvad tænker du om den udtalelse?

Hvad er konsekvensen af denne tolkning fra arbejdstilsynet?

Mener du, at ordlyden i At.1.2, bør ændres til noget mere konkret?

Hvad mener du konsekvensen vil være af dette?


- Er det muligt at leve op til de krav? Teknisk? Økonomisk?


Side 73 af 101

Investeringer i bygningsmassen

I Jeres rapport ”Indeklima i Skoler” (2017) skriver i at 18 mia. er investeret i

bygningsmassen i perioden 2007-2014.

Til dit foredrag i Nyborg noterede jeg, at din vurdering er at de fleste investeringer ligges

der, hvor der er energibesparelser.

Er det korrekt forstået at det er opfattelsen?

Hvad mener du er baggrunden for denne prioritering?

Mener du kommunerne foretager et bevidst fravalg af de tiltag der ikke giver

energibesparelser/økonomiske besparelser?

I bygningsreglementet påpeges der at gældende ventilationskrav kun skal tages i

betragtning ved gennemgribende renoveringer og ændring af lokalets brug.

Mener du at det er et problem med denne ordlyd, da det muliggør renoveringer af facade,

vinduer, isolering uden at der tages hensyn til indeklimaet?

Løsninger

Hvilken løsningsmodel vil I anbefale for at opnå et bedre indeklima i skolerne?

Mangler der nogle værktøjer?

Tekniske

Lovgivning

DS 3033

Opsummering

Hvad er den afgørende faktor for at indeklimaet er som det er?


Er der en rapport på vej som undersøger indlæring og indeklima?


Side 74 af 101





Side 75 af 101

11.4 Bilag 4

Transskribering af interview med Jørn Toftum

JD = Interviewer, Johnni Dam

JT = Den interviewede, Jørn Toftum, DTU

JT Det er Jørn

JD Goddag Jørn - det er Johnni Dam

JT Hej med dig du

JD Det var dejligt at du ku tage dig tid til at snakke med mig.

JT Ja selvfølgelig

JD Jeg kan lige starte med at opridse baggrunden for det her opkald.

Jeg er maskinmestermesterstuderen på maskinmesterskolen i Aarhus og jeg er i praktik

hos Kemp & Lauritzen i Tilst. Jeg skriver om ventilation og indeklima i folkeskolerne. Og

det er så her at jeg er stødt på mange af Jeres rapporter, og jeg har været til dit foredrag i

Nyborg, så derfor tænkte jeg at du kunne belyse nogle af de problemstillinger jeg arbejder

med.

JT Jeg kan da prøve. Hvad skal det munde ud i?

JD Jeg skal aflevere et afsluttende bachelorprojekt den 6. juni og så til en efterfølgende

eksamen, som et led i afslutning på uddannelsen. Så det er baggrunden.

JD Hvad er din opfattelse af indeklimaet på nuværende tidspunkt?

JT Har du kigget på noget af det sidste vi har lavet til Realdania? Vi har jo været ude i et stort

antal skoler indenfor det sidste år.

JD Jeg har set den rapport der hedder Indeklima i Skoler fra 2017

JT Ja lige præcis. Og den viser jo ikke rigtigt noget overraskende kan man sige. Den viser at i


Side 76 af 101

mange skoler, specielt dem der er lidt ældre, at der ikke rigtig er noget ventilation og det er

først og fremmest, som vi opfatter det, luftkvaliteten, som er den bygningsrelaterede faktor,

som har betydning for indeklimaet. De steder hvor der ikke er en eller anden styring af

ventilation, der går det ret ofte galt. Og det er rundt regnet 40 – 50 % af de danske skoler.

90 % er opført på et tidspunkt hvor der ikke var krav til ventilation på skoler. Nogle af dem

er blevet renoveret, så der er gjort noget. Så det er en 40-50 %, som vi vurderer det, ud fra

dem vi har været ude i. Og det er et pænt stort antal. Så en 500-600 skoler.

Nu siger jeg godt nok skoler, men skoler er jo ofte udvidet som knopskoler. Så det starter

med en ældre skole, så bygger man en ny fløj. Så en skole er ikke bare en skole. Der er

sikkert både gode og dårlige eksempler indenfor den samme skole, afhængigt af generation

af bygningen.

JD Er det din opfattelse at det er blevet bedre eller er det status quo i forhold til de

undersøgelser tilbage fra 2009 og 2014?

JT Det viser faktisk at det ikke er blevet ret meget bedre, men jeg har en fornemmelse af at det

"bobler" lidt. Når vi hører rundt omkring, så sker der noget. Det er nogle kommuner som har

fokus, først og fremmest de større kommuner, Københavns Kommune og Aarhus Kommune.

De har fokus på det her. De har muskler til i nogen grad at håndtere det. De har nogle planer

for det på længere sigt. Nu skal den skole renoveres, og så den skole.

De små kommuner, de kæmper lidt. De vil helst ikke vide noget for så er de nødt til at tage

stilling. De laver lidt sådan en strudsemanøvre. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Det er

subjektivt, men det ser lidt ud til at der er en barriere. Hvis de tager fat på det er de nødt til

at reservere nogle midler til at gøre noget ved. Midlerne er der ikke, og når de konkurrerer

med en masse andre ting, som kommunen også er ansvarlig for.

JD Når jeg læser de her rapporter, så er udgangspunktet som regel de her 1000 ppm når det

vedrører luftkvalitet. Er der en rapport som du kan henvise til, som viser at der er netop

derfor det lige er 1000 ppm?

JT Ja det kan man godt. Men det ligger næsten 100 år tilbage, hvor der blev lavet nogle forsøg.

Vi afgiver en masse CO2, så det er relativt nemt at måle. Men vi afgiver også en masse andre

stoffer. Indtil for nylig har man troet at det primært var de andre stoffer, det man kalder bio


Side 77 af 101

influenter, du ved hvis man ikke lige har været i bad og så nogle ting. Hvis folk sidder samlet

i et lille lokale, hvor der er dårlig ventilation så lugter der, når man lige kommer ind. De her

ventilationskrav de er opstillet, så at en der lige kommer ind i et lokale, skal kunne opleve

luften som acceptabel. Og det svarer til de 1000 parts per million – nogenlunde. Det er ikke

en knivskarp grænse, men hvis den er over kan det opleves som indelukkethed og dårlig luft.

Man har egentlig troet at det var udelukkende som en indikator for de andre stoffer, som vi

også afgiver som mennesker til luften, men her de seneste 5-6 år er der undersøgelser der

viser at CO2 i sig selv godt kan være et stof, der påvirker vores koncentrationsevne og vores

evne til at træffe rationelle beslutninger.

CO2 er en syre og der er noget med en syrebalance i blodet. Som er under mistanke for at

blive påvirket af CO2, så vi ikke er lige så kvikke i pæren, som vi ellers ville have været.

Det kan godt ske der sker noget på sigt, men de 1000 ppm, de er der simpelthen for at

luften skal kunne opleves som acceptabel.

JD Så det er en kvalitativ opfattelse af luftkvaliteten?

JT Ja det svarer til en 20-25 % utilfredse med luftkvaliteten. Så det er både en kvalitativ idet der

er noget vurdering på og så er der også et tal, som svarer til at man kan acceptere ca. 20 %

utilfredse. Hvis man skulle meget langt ned, så skulle man blæse en hulens bunke luft ind, og

det ville være dyrt.

JD I forbindelse med de 1000 ppm har jeg undret mig lidt over et høringsnotat, hvor

energistyrelsen henviser til arbejdstilsynet i forbindelse med bygningsreglementet for

2015. De henviser til at arbejdstilsynet henviser til at de tolker indeklimaet til at være godt

hvis ppm værdien ligger mellem 500 – 1500 ppm. Hvad er din holdning til den tolkning?

JT Den bliver ændret nu. Netop fordi det er en kattelem. Man har brugt de 1499, som jo også

er 0,1 pct., som det står i bygningsreglementet. Og det er noget værre pjat. Det kan man jo

ikke. Det er at sætte elastik i metermål. Så nu har ministeren Ole Birk Olesen, sagt at nu skal

det være 1000 ppm. i det danske bygningsreglement i stedet for 0,1 pct. Så det er første

skridt henimod noget skrappere lovgivning. I 2020 bygningsreglementet kommer det ned på

900 ppm.


Side 78 af 101

Men det gælder jo kun for ny opførte skoler. Det tager jo lang tid før det slår igennem. Men

alene det signal det sender, at nu ændrer man praksis, og sænker den her grænse, som jeg

jo mener altid har lagt der. Der er så nogen der har tolket de 1499 ppm, hvilket, jeg ikke

mener, har givet mening. Men det har man altså gjort. Nu ændrer man det, så muligheden

er der ikke længere. Nu tager man det alvorligt.

JD Jeg har kontaktet Trafik, Byg og Bolig for at høre om de har kendskab til om man arbejder

for at arbejdstilsynet også ændrer deres ordlyd i vejledningerne. De ville kontakte

arbejdstilsynet og så kunne jeg vende tilbage. For som du siger det er for ny opførte

bygninger.

JT Arbejdstilsynet – det er mere lærere. De er jo ikke bekymret for elever. Det er ikke deres

ansvar. Det er kun lærerne. Men jeg ved faktisk ikke lige præcis, for arbejdstilsynet er jo

blevet skåret eget de se ere år, så hvor det lige er hav et he e… Jeg ke der é perso

derinde. Hvor meget hun løfter lige præcis på det her område, det kan jeg ikke lige svare på.

JD Hvad tænker du konsekvensen vil være hvis man ændrede ordlyden til de 1000 ppm i

arbejdstilsynets vejledninger?

JT Ja hvad ville det være. Det ved jeg ikke. Der ville nok komme nogle flere påbud. Det ser ud

som om at sådan nogle strakspåbud, hvor det ser rigtig slemt ud, hvis det er over 2000 ppm i

en periode på 20-30 min, så giver arbejdstilsynet et påbud om, at der skal gøres noget ved.

Det ser ud som om, at det hjælper. Det får rykket noget. Men selvfølgelig er det en

lappeløsning.

Så jeg ved sku ikke. Jeg er ikke sikker på at det er den her grænse i sig selv som flytter noget.

Det er også noget med kontrolinstanser at gøre. Man kan sagtens sætte en lovgivning, men

hvis ikke der er nogen som følger op på det, så hjælper det jo ikke noget.

Så jeg tror på at fortsætte de her kampagner med vejledning og rådgivning, og så med et

moderat fysisk pres på kommunerne (griner), så kan det være at det stille og roligt falder i

hak. Men der er ikke nogen som rigtig tager fat om det. For det er mange penge som der

skal investeres. Men jeg synes alene det at man laver nogle planer for det og så arbejder

henimod det over en årrække for at få nogle løsninger, så synes jeg da man er kommet langt

i forhold til bare at lade stå til.


Side 79 af 101

JD Som jeg læser det, så er dem der skal føre kontrol og tilsyn arbejdstilsynet. Og jeg har læst

at de som udgangspunkt kun giver påbud, hvis der er konkrete klager, i tilfælde hvor

niveauet ligger mellem 1000-2000 ppm.

JT Jeg er ikke helt klar over det. Det er nok også afhængigt af hvem der kommer ud og hvordan

de tolker deres rolle. Det er jeg ikke super sikker på.

De laver nogle delkontroller og kører nogle kampagner engang imellem. Men det ser altså

ikke ud til at det har rykket det helt store.

I Sverige og Norge der har de nogle andre ting de skal opfylde. Der er nogle regelmæssige

tilsyn af skolerne. Det har vi jo ikke her. Vi har kun stikprøve kontroller og det er der ikke

meget regelmæssigt i.

Hvert 3. år i Sverige skal skolelederen stå til ansvar for om indeklimaet er godt og om

ventilationen den virker som den skal. Svenske skoler har generelt mere ventilation end

danske.

JD Er det en myndighed som kommer ud og fører kontrol?

JT Ja det er det. Deres regioner i Sverige har en myndighed som tager sig af det.

Skolelederen står som virksomhedsejer, så ansvaret er anderledes fordelt. I forhold til

indeklima er det ikke skolelederen som har ansvar her i Danmark – det er kommunen. Så

skolelederen kan skubbe på så der sker noget for der er det direkte, så skolelederen har

ansvaret. Så bliver det lidt mere lokalt forankret i forhold til ansvaret.

JD Hvis arbejdstilsynet havde ressourcerne og vurderede ud fra en grænse på 1000 ppm, så

ville man vel få noget lignende i Danmark?

JT Det er rigtig nok. Min eneste bekymring er at der er arbejdstilsynet, når det er skolerne.

I Danmark har vi jo bygningsreglementet, vi har arbejdstilsynet, vi har arbejdsmiljøloven og

vi har undervisningsmiljøloven. Så vi har fire forskellige instanser som alle sammen har et

eller andet at gøre med indeklimaet i skolerne. Det vil sige at alle har ansvaret og ingen har

ansvaret, når det er fordelt på flere. Så der mangler en klar ansvarsfordeling, som siger det


Side 80 af 101

her det er skolerne, det er klasselokalerne, og det er først og fremmest eleverne som skal

være der i mange år.

Jeg ved ikke hvordan den skal skæres. Arbejdstilsynet kunne være en mulighed eller også

skulle man måske ændre arbejdsmiljøloven, så eleverne også var en del af den.

I hvert fald så det blev taget lidt mere alvorligt.

JD Vurderer du at det er realistisk at leve op til kravene ud fra alderen på bygningsmassen?

JT Ikke i morgen – Der er nogle skoler, som vil have svært ved det. Nogle ældre etageskoler har

næppe plads til at der bliver trukket kanaler og sådan nogle ting. Nogle har nogle

aftrækskanaler, så man kan tage toppen af den dårlige luftkvalitet. Der dukker også hele

tiden nye løsninger op. Decentrale løsninger til de ældre klasseværelser. Men jeg tror ikke vi

er helt i mål endnu. Det handler både om energi og indeklima. Der er ikke nogen som vil

sætte noget op der øger energiforbruget helt vildt. Derfor handler det meget om

varmegenvinding. Hvordan man kan gøre det billigst muligt. Og så lave tryktab i kanalerne.

Lave ventilationsomkostninger. Men løsningerne er sku ikke helt på plads. Jeg synes de er

nogle klodsede uelegante løsninger. Hvis ikke man kan gemme dem væk under et nedhængt

loft og det er der mange steder man ikke kan, så får man dem lige i hovedet når man går ind

i sådan et klasseværelse. Når der hænger sådan et stort anlæg.

Men der bliver arbejdet meget på løsninger med varmegenvinding og lave tryktab, som ikke

hænger i klasserne.

Og så er der selvfølgelig også nogen der har naturlige ventilationsløsninger med

vinduesåbninger, men der kan ikke komme luft nok ind. Når det er koldt udenfor er det jo

kold luft der kommer ind. Så de vil prøve at kombinere det med nogle andre forskellige

løsninger.

JD I den rapport fra i år, nævner i det her med at der er investeret 18 mia. i bygningsmassen.

Og til dit foredrag i Nyborg noterede jeg at du mener at man ligger investeringerne de

steder hvor der er energibesparelser. Er det korrekt forstået?

JT Det håber jeg meget. Det er i hvert fald hvad vi kan se ud af de data. Det er lidt mudret data

til at finde ud af hvad der er sket på de enkelte skoler. Det er der ikke rigtig nogen der


Side 81 af 101

samler op på. Men så vidt vi har kunnet gøre det op, så ser det ud til at det mest er ny

isolering, nye vinduer og belysning, som har en direkte effekt på energiforbruget. Nogle

gange kan det så have en positiv eller negativ effekt på luftkvaliteten.

Men det er lidt mudret, men det vi i hvert fald kan se der hvor der er specielt fokus på

ventilation, det er der hvor der er kommet de her påbud fra arbejdstilsynet.

Og så er der selvfølgelig også nogen der, hvor de renoverer nogle ting på skolen, så bliver

ventilationen også taget med i betragtningen. Ellers så har det været noget med at isolere

nogle facader og forskellige andre ting.

JD Så du mener det er en økonomisk prioritering man foretager?

JT Ja – for her får du en tilbagebetaling lynhurtigt på skolens energibudget. Hvorimod hvis det

er eleverne som skal have det bedre i klasselokalerne, så er det en anden kasse, der scorer

gevinsten. Og det er den store samfundskasse over en længere årrække, så det er lidt svære

at sige okay, nu forventer vi at få så og så meget igen.

JD Så det er et bevidst fravalg?

JT Det ved jeg ikke. I nogle tilfælde vil det nok være det, men måske mere uvidenhed og

udsigten til den korte hurtige gevinst.

JD Når man ser i bygningsreglementet, så vedhæfter jeg mig ved ordlyden om at

ventilationskravene kun skal opfyldes hvis der er tale om gennemgribende renoveringer

eller ændring af lokalets brug. Og det kan man jo komme omkring ved energirenoveringer.

Vurderer du at det er et problem med denne formulering i bygningsreglementet?

JT Ja det er det jo sådan set. Så er der jo nogle andre ting, som der sker, uden at man tager

indeklimaet med i betragtningen, når man skal renovere. Når man nu alligevel er i gang med

at renovere. Det er jo ret invasiv, når man begynder at skifte vinduer og isolere, det er jo

ting som også påvirker skolerne fordi det foregår i sommerferien. Så hvorfor pokker man

ikke lige tænker ind, at nu har vi altså en udfordring mere, som er endnu vigtigere – at

eleverne kan trække vejret. Så det er det måske indirekte.

Jeg ved ikke om det er et af de steder man skal gå ind og ændre, jeg tror mere det er en


Side 82 af 101

holdningsændring der skal til og rådgivning og vejledning.

JD Så hvilken løsningsmodel tænker du?

JT Det skal være helt klart hvilke krav skolerne skal leve op til uanset om de er 100 år gamle

eller om de er bygget i går. Og hvis man ikke lever op til det, så skal man have en plan for

hvordan man kan komme til at leve op til kravene. Ellers så rykker det ikke en pind.

Det er for nemt at sno sig udenom og skubbe det ind under uvidenhed. Man er nødt til at

lave en plan.

JD Så få struktureret, hvor skolerne hører under og nogle klare krav. Det er det jeg tolker af

dine svar.

JT Yes.

JD Mangler der nogle værktøjer? Evt. DS 3033 til at skabe klarhed over indeklimaet på de

enkelte skoler. Det virker som en oplagt mulighed for at få et overblik over indeklimaet.

JT Det er en ud af mange.

JD Er det din erfaring at den bliver anvendt?

JT Nej den har haft en hård fødsel. Den kan anvendes til klassificering, hvor man ligesom får et

stempel for hvordan du præsterer. Det er nogle uddannede inspektører som laver den her

kvalificering af bygningerne. Det har ikke rigtig grebet om sig. Der har været meget debat, så

den lever lidt et stille liv. Der har også været meget kritik af den. Der er nogle ting som man

ikke tager højde for. Der er nogle kompromiser, det er der altid når man laver sådan nogle

standarder. Men kravene er jo sådan set reelle nok. De står jo i standarden. Men jeg ved

ikke.

Det hedder jo frivillig klassificering og med det samme det er noget med frivillig, så kan man

jo vende ryggen til. Så der skal være en eller anden gulerod for hvordan man gør det.

JD Jeg læste i en artikel i Ingeniøren om en rapport, der skulle være på vej, hvor i undersøger

indeklimaet og indlæringen, hvor forbedringen skulle være 5 %. Er det en rapport der

udkommer i en nær fremtid?


Side 83 af 101

JT Både og. Den er indset til dem som er bevillingsgiver. Så nu er den ved at blive vurderet. Så

den er ikke helt færdig. De kommer som regel tilbage med nogle kommentarer. Jeg kan

sende den til dig, men du må bare holde den tæt til kroppen.

JD Må jeg referere til den i projektet?

JT Ja det kan du sagtens. Den kommer ud i den form og så store kommentarer plejer der heller

ikke at være. Men der kan komme nogle ændringer.

JD Det må du meget gerne, så har jeg noget som er helt opdateret.

JT Det er nogle test oppe fra en skole i Allerød.

JD Afslutningsvis skal jeg lige høre om du har noget at tilføje?

JT Nej det har jeg ikke. Jeg synes vi har været omkring mange ting.

JD Hvis der skulle opstå nogle spørgsmål undervejs, må jeg så kontakte dig igen?

JT Ja selvfølgelig – helt klart.

JD Så vil jeg sige mange tak for din tid.

JT Det var så lidt. Farvel.


Side 84 af 101

11.5 Bilag 5

Interviewguide med Henrik Normand

Fase Spørgsmål – Engdalskolen v. Henrik Normand

Briefing Sted: Engdalskolen, Brabrand

Tid: Onsdag den 3. maj

Om mig



Om Projektet



- Lovgivning

- Kommunernes tilgang til indeklima


Luftkvalitet - CO2

Interviewets ramme

Interviewet optages ikke, men der tages noter under samtalen

Estimeret tid 30 min


Om Jer

Kan du fortælle lidt om din baggrund?


Side 85 af 101

Baggrund

Tømrer – Senere uddannet "Ejendomsservice tekniker" – Skrev speciale omkring

ventilationsanlægget som forsynet bygning C. Her var indgangsvinklen det

ventilationstekniske og energibesparelser, med særlig fokus på varmefladerne.

Jobfunktion

Henrik er Teknisk Serviceleder på Engdalskolen

Interview

Om skolen

Hvornår er skolen bygget?

Den er fra 1970. Ligesom ventilationsanlægget.

Drifttider 6 -17. Det styres via et ur.

Hvis lokaler skal I brug om aftenen, skal Henrik selv tænde for ventilation, og justerer

varme. De skal indberette senest fredag, for Henrik laver ugeplanen om mandagen.

Hvad er din opfattelse af indeklimaet?

Indeklimaet har det svært. Der er store udfordringer, og det er nødvendigt at køre 100 %

friskluft, for at holde indkelimaet.

I sidste uge, var han nødt til at recirkulere på grund at kolde dage.

Det samme gør sig gældende om vinteren, på kolde dage. Det giver mindre friskluft, men

det er en nødvendighed for at opretholde temperaturen i lokalet.

Observation: Da vi kom ned til anlægget, var spjældet til friskluftindtaget helt lukket.

Spjældet til recirkulation stod 100 % åbent.

Oplever I klager relateret til indeklima fra lærere eller elever?

- Hvad går klagerne på?

Ja, specielt C105.


Side 86 af 101

Selvfølgelig er der forskel på hvordan folk opfatter det. Vi har også haft problemer med

C110.

Klagerne går på luftkvaliteten og varme lokaler.

Har I nogle konkrete data eller vurderinger af indeklimaets kvalitet?

- CO2

- Undervisningsmiljøvurderinger?

Nej, ikke i det daglige. Men der har været foretaget målinger med Exhausto XX.

Henrik spurgte i administrationen efter en undervisningsmiljøvurdering. Han kendte ikke til

denne vurderingsmetode. I administrationen henviste de til hjemmesiden og en

kvalitetsrapport. Det var det eneste man havde.

Hvordan oplever du kommunens opbakning vedrørende indsatser på indeklimaområdet?

De sidste 10 år har Henrik gjort opmærksom på at ventilationen er utilstrækkelig for fløj C.

Både i forhold til indeklimaet, men også i forhold til at det bruger meget energi.

Ofte bliver han ikke hørt. Hvis der skal være en chance for at han bliver hørt, skal det

igennem skolelederen. Han føler nogle gang at han bliver ignoreret og betragtet, som en

simpel pedel, som man helst ikke vil høre på.

Hvilke muligheder har du som serviceleder, for at iværksætte tiltag som kan forbedre

indeklimaet?

Der er bevillinger, som kan søges. Men det ligger slet slet ikke i hans budget at kunne

håndtere en så stor opgave som etablering af ventilation på skolen.

Han føler at det er et spørgsmål om hvem der råber højest.

Først når der kommer noget lovgivning ind over, så begynder der at ske noget.

Er der iværksat tiltag som vedrører indeklimaet?


Side 87 af 101

- Aa+ energirenovering/screening?

Ja energiscreening.

Nu sker der noget – fordi det kan svare sig økonomisk!

Arbejdstilsynet

Min opfattelse er at arbejdstilsynet har stor indflydelse på de specifikke tiltag, som

iværksættes på skolerne ift. indeklima.

Kan du fortælle lidt om Jeres samarbejde med arbejdstilsynet?

- Processen: Besøg – Påbud – Projekt – Opfølgning

De kommer uanmeldt. De kom tilbage i 2010. Her fik skolen påbud i den gamle fløj A og fløj

B. Fløj A blev lavet om, og der blev etableret ventilation i fløj B.

Fløj C fik også påbud om at arbejde sammen med et rådgivningsfirma. Dette resulterede

ikke i yderligere tiltag. Skolen fik som helhed påbud om at lave en udluftningsprocedure,

som skal ophænges i alle klasselokaler.

Ifølge Henrik så man dengang målinger mellem 1500 – 2000 ppm. Stemmer dette overens

med virkeligheden fra rapporten.

Observation: Henrik ville vise mig proceduren, så vi gik ind i klasselokalerne. Vi kunne ikke

finde nogen procedure for udluftning i nogen af lokalerne.


i udgangspunktet først udstedes påbud ved CO2 målinger over 2000 ppm på trods af

grænse i At.1.2 på 1000 ppm.

Hvad er Jeres opfattelse, af de krav I bliver mødt med fra Arbejdstilsynet?

Hvilke krav arbejder I ud fra i det daglige?

Vi kigger jo på de her 1.000 ppm og så lytter vi til lærerne.


Side 88 af 101


Ikke med det nuværende anlæg.




Nej det er der ikke.


Ja du ringer bare.


Side 89 af 101

11.6 Bilag 6

Interviewguide til fokusgruppeinterview

Fase Spørgsmål – Elever og lærere i C105

Briefing Sted: Engdalskolen – lokale C105

Fokusgruppeinterview

Tid: Onsdag den 3. maj, kl. 13:00

Om mig


Om Projektet



Interviewets ramme

Der tages noter

Estimeret tid 15 min.

Interview

Ved I hvad indeklima er?

Flere svarede ja – Ingen svarede nej

Læreren oplyste at de tidligere har snakket om indeklima og foretaget målinger af CO2-

niveauet i klassen.

Kan I give eksempler på hvordan indeklima opleves?

Elev 1: Det kan være hvis der er alt for varmt herinde, så man sveder.

Elev 2: Det kan også være noget som man kan lugte.


Side 90 af 101

Hvordan oplever I indeklimaet i denne klasse?

Elev 1: Sidst på dagen, kan jeg godt opleve at få ondt i hovedet.

Elev 2: Jeg synes luften er indelukket.

Elev 3: Jeg synes nogle gange at det mærkes som om, der er fugtigt inde i

klasseværelset.

Elev 4: Jeg synes godt at man kan opleve træthed sidst på dagen.

Elev 5: Der kan godt blive meget varmt herinde specielt om sommeren.

Elev 6: Om sommeren har vi vinduerne til at stå åbne og vi sætter ekstra ventilatorer op

henne ved vinduerne for at holde temperaturen nede.

Lærer: Jeg synes selv der er dårlig luft herinde. Luften føles tung og sidst på dagen føler

man sig helt ør i hovedet.

Luften føles simpelthen iltfattig og så kan der blive meget varmt herinde. Det er selvfølgelig

værst om sommeren.

Hvad kan I selv gøre for at forbedre indeklimaet i klassen?

Elev: Vi har nogle gange snakket om at vi skal huske at rydde op.

Har I en udluftningsprocedure i klassen?

Lærer: Der er ikke nogen decideret procedure. Vi åbner vinduer og døre, når det er værst

herinde. Vi åbner vinduerne i det omfang det kan lade sig gøre i forhold til om der er støj

udefra. Multibane ligger lige udenfor, så hvis der er nogle som leger derude, kan det larme

lidt.

Debriefing Har I nogle spørgsmål?

Ingen svar.

Mange tak fordi I havde lyst til at deltage!


Side 91 af 101

11.7 Bilag 7

Måling af luftmængde i C105

Traversmåling for ø250 mm cirkulær kanal (Sørensen, 2012)

Der foretages 5 målinger, hvor af der regnes en middelværdi.

Måleinstrument – testo 405i (testo, u.d.)

Måleusikkerhed

Traversmålingen er forbundet med en usikkerhed på % (Sørensen, 2012).

Testo 405i måler luftens hastighed og sammenholder den med de indtastede data for kanal-

/rørdimensionen, og på baggrund af det beregnes luftmængden i [ /ℎ]. Måleusikkerheden er ± , ⁄ + % 𝑎 𝑎 æ æ 𝑖 − ⁄ og ± , ⁄ + % 𝑎 𝑎 æ æ 𝑖 − ⁄ .


Side 92 af 101

Tilluft til lokale C105

Fraluft fra lokale C105

Total luftmængde til indblæsning i lokale C105, 𝑽−𝑪

𝑉−𝐶 5 = 𝑖 − 𝐹 𝑎 [ /ℎ]

𝑉−𝐶 5 = . − . [ /ℎ]

𝑽−𝑪 = [ / ] Beregning af luftmængder til ventilationsrater

Indblæsningsluften til lokale C105 på [ /ℎ], omregnes til ventilationsrater.

Omregning til metode der anvendes i BR og svensk lovgivning, hvor der angives en ventilationsrate på

baggrund af antal personer og etageareal i rummet. I begge tilfælde anvendes , . 𝑎 𝑎 𝑎 .

Der regnes ud fra 25 elever og én lærer – 26 personer.


Side 93 af 101

Mål på lokale C105:

Længde = 11 m Bredde = 7 m Højde = 3,5 m

Engdalskolens nuværende luftmængde, 𝑽−𝑪 omregnes til ventilationsrater

Beregning af luftemængde ud fra etageareal, 𝑉−𝑒 𝑎𝑔𝑒−𝐶 5:

𝑉− 𝑎 −𝐶 = , [𝐿⁄ . 𝑎 𝑎 𝑎 ] ∗ 𝑎 𝑎 [ ] ∗ , [ . 𝐿/ ] [ ℎ⁄ ]

𝑉−𝑒 𝑎𝑔𝑒−𝐶 5 = , [𝐿⁄ . 𝑎 𝑎 𝑎 ] ∗ ∗ [ ] ∗ , [ . 𝐿/ ] [ ℎ⁄ ]

𝑉−𝑒 𝑎𝑔𝑒−𝐶 5 = [ ℎ⁄ ] Beregning af luftmængde ud fra person antal, 𝑉− 𝑒 −𝐶 5:

𝑉− 𝑒 −𝐶 5 = 𝑉−𝐶 5 − 𝑉−𝑒 𝑎𝑔𝑒−𝐶 5 [ ℎ⁄ ] 𝑉− 𝑒 −𝐶 5 = − [ ℎ⁄ ]

𝑉− 𝑒 −𝐶 5 = [ ℎ⁄ ] Omregning til ventilationsrate, 𝑉 𝑎 𝑒:

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑒 −𝐶 5 = 𝑙− 𝑒 −𝐶 5 [ ℎ ]𝑎 𝑎 ∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ] 𝑉 𝑎 𝑒− 𝑒 −𝐶 5 = [ ℎ ]∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ]

𝑽𝒆 𝒂 𝒆− 𝒆 −𝑪 = , [𝑳/ . 𝒆 ]

Den totale ventilationsrate kun opgjort pr. person, 𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝐶 5:

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝐶 5 = 𝑉−𝐶 [ ℎ ]𝑎 𝑎 ∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ]

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝐶 5 = [ ℎ ]∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ]


Side 94 af 101

𝑽𝒆 𝒂 𝒆− 𝒂 − 𝒆 −𝑪 = , [𝑳/ . 𝒆 ] Omregning af de svenske ventilationsrater til luftmængde i C105:

Der anbefales 𝐿/ . og , 𝐿/ . 𝑎 𝑎 𝑎

𝑉−𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒−𝐶 5 = ( 𝑎 𝑎 ∗ [𝐿/ . ] + 𝑎 𝑎 ∗ , [𝐿/ . 𝑎 𝑎 𝑎 ] )∗ , [ . 𝐿/ ] [ ℎ⁄ ] 𝑉−𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒−𝐶 5 = ( ∗ [𝐿/ . ] + ∗ ∗ , [𝐿/ . 𝑎 𝑎 𝑎 ] ) ∗ , [ . 𝐿/ ] [ ℎ⁄ ]

𝑽− 𝒗𝒆 𝒆−𝑪 = [ ⁄ ]

Den totale ventilationsrate kun opgjort pr. person, 𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒:

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒 = 𝑉− 𝑖 −𝐶 [ ℎ ]𝑎 𝑎 ∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ]

𝑉 𝑎 𝑒− 𝑎𝑙− 𝑒 −𝑆𝑣𝑒 𝑖𝑔𝑒 = [ ℎ ]∗ , [ . 𝐿/ ] [𝐿/ . ]

𝑽𝒆 𝒂 𝒆− 𝒂 − 𝒆 −𝑺𝒗𝒆 𝒆 = , [𝑳/ . 𝒆 ]

Luftmængderne i Exhausto 𝐶 Calculator (Exhausto, u.d.) Baggrunden for udvikling i 𝐶 -niveauerne er fortyndingsligningen, som udtrykker fortyndingen af den

forurenede luft i klasselokalet (Stampe, 2000). Der er indlagt pauser på 15 min. efter hver 45 min.


Side 95 af 101

Engdalskolen ud fra nuværende luftmængde på [ /ℎ]:

Den svenske model ud fra luftmængde på [ /ℎ]:


Side 96 af 101

11.8 Bilag 8

Loggede CO2 data i lokale C105

I måleområdet 400-2.000 ppm er måleusikkerheden ± ± % af det aflæste resultat (testo, u.d.).

IC-Meter er opsat onsdag den 3. maj kl. 7:45 og nedtaget onsdag den 10. maj kl. 7:45.


Side 97 af 101

𝑪𝑶 Værdier for de enkelte dage (IC-Meter, 2017)


Side 98 af 101


Side 99 af 101

11.9 Bilag 9

Udvalgte sider fra Indeklimarapport Engdalskolen


Side 100 af 101


Side 101 af 101

11.10 Bilag 10

Mail til Trafik, Bygnings- og Boligministeriet

Documents

Indeklima i de danske folkeskoler - Aarhus Maskinmesterskolecampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/5797/Indeklima i de danske...Johnni Dam Indeklima i de danske folkeskoler