ILISIMATUSARFIK · Web viewKurset beskriver dels hvordan det generelt er i sprog, dels og især hvordan det forholder sig i grønlandsk. Ortografi drejer sig om forholdet mellem lyd

ILISIMATUSARFIK

Oqaasilerinermut, atuakkialerinermut tusagassiutilerinermullu Ilisimatusarfik

Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier

SLM E2016Lektionskatalog

Efterårssemetret 2016Version: 16. juni 2016

Foto: Rosannguaq Rossen

1

IndholdIntroduktion.....................................................................................................................................................3

Lærerstaben.....................................................................................................................................................4

Faste.............................................................................................................................................................4

Gæstelærere.................................................................................................................................................5

Tutor.............................................................................................................................................................5

Vejledning og rådgivning: Coaching – vejen til at nå dine mål, psykolog, info om studieservice......................6

Fagudbud efterår 2016:....................................................................................................................................7

Sprog- og medieåret 1+2. studieår af BA-uddannelsen i SLM.................................................................10

3. BA-studieår og Kandidat uddannelsen i SLM......................................................................................15

Bacheloropgaven........................................................................................................................................20

Specialet.....................................................................................................................................................20

Kalender Efterår 2016...............................................................................................................................21

2

Introduktion

Noget af det første der fortæller om et lands kulturelle egenart, er det sprog der tales, de medier der formidler nyheder, debat og kultur, og endelig den litteratur der spejler eller udfordrer den nationale eller personlige identitet. Når du læser Sprog, Litteratur & Medier, bevæger du dig derfor i centrum af kulturen, og du lærer at have fingeren på pulsen på nogle af samfundets vigtigste områder.

Studiets opbygning

Det tager 3 år at blive bachelor i Sprog, Litteratur & Medier og yderligere 2 år at blive kandidat. Man kan også vælge en gymnasielæreruddannelse med Sprog, Litteratur & Medier som hovedfag på 3½ år eller som bifag på 1½ år.

Sprog er det basale værktøj i al kommunikation. Du kommer igennem grundlæggende fag som syntaks, morfologi, semantik, fonetik, sproghistorie og dialekter. Du lærer almen sprogteori med særligt fokus på grønlandsk. Men sprog er ikke bare grammatik - vi studerer også sprogets rolle i samfundet og ser hvordan sprog både kan forbinde og skille mennesker.Litteraturen er det, der skaber et folks identitet og fællesskab. Du lærer om mundtlig fortælletradition, tidlig og nyere grønlandsk litteratur, international litteratur - og selvfølgelig litteraturteori og litteraturanalyse.Medierne binder et folk sammen lokalt, men giver samtidig udsyn globalt. Inden for medievidenskab får du indblik i kommunikationsformer på internettet, i grønlandske medier: radio, tv og aviser - før og nu - og du lærer at analysere film og billeder.

På SLM ses den grønlandske kultur og det grønlandske samfund gennem sproget, litteraturen og medierne.

Adgangskrav

Gymnasial eksamen bestået med et gennemsnit på mindst 6 i GGS. Der kan søges dispensation. Gode sprogkundskaber i både grønlandsk, dansk og engelsk er påkrævet. Ændringen i GUX-udbud af fag betyder krav ud over 6 i GGS.

3

Lærerstaben

Faste

Navn, Titel: Lektor Birgit Kleist PedersenInitialer: BKPMail: [email protected] tlf: 385675Fag: se nedenfor

Navn, Titel: Lektor Jette RygaardInitialer: JRMail: [email protected] tlf: 385676Fag: se nedenfor

Ph.d studerende:

Navn, Titel: Judithe Denbæk, ph.d-studerendeInitialer: JDMail: [email protected] tlf:

4

Navn, Titel: Afdelingsleder, Ph.d lektor Karen LanggårdInitialer: KLMail: [email protected] tlf: 385677Fag: se nedenfor

Navn, Titel: Adjunkt med ph.d.-forløb Rosannguaq RossenInitialer: RRMail: [email protected] tlf: 385651Fag: ingen undervisning i dette semester






























mailto:[email protected]





Gæstelærere

Navn, Titel: Dr.Phil professor Malan Marnersdóttir, Færøernes UniversitetInitialer: MMFag: Litterært emnefag 3. BA og KandMail: [email protected] tlf: JKJK

Navn, Titel: Niels-Jørn DyhrInitialer: NJDFag: Fonetik og ortografi, 1.+2. BAMail: [email protected] tlf: JKJK

Navn, Titel: Per LanggårdInitialer: PLFag: Fonetik og ortografi, 1.+2. BAMail: [email protected] tlf: 287920

Tutor

5

Navn, Titel: Arnaq B JohansenTlf: 536287Mail: [email protected]




Studievejledning & rådgivningEt universitetsstudium kræver megen selvstændighed og selvdisciplin – og hvis du får brug for det, kan du altid få råd og vejledning. Du kan henvende dig til din afdelingsleder, hvis du har brug for hjælp til at tilrettelægge dine studier eller vil diskutere faglige spørgsmål – og du kan henvende dig til underviserne vedrørende de enkelte fag.Er du i tvivl om, hvordan du skal tilrettelægge studiet i forhold til studiestøtte, kollegiebolig med videre, semesterophold og andre studierelaterede spørgsmål, kan du henvende til Studieservice.Du kan også henvende dig til tutoren ved din uddannelse – det er typisk en ældre studerende, som kan coache dig eller henvise dig til nogle eksisterende muligheder eller kontakter, eller bare give dig et godt råd efter egne erfaringer.

Coaching – vejen til at nå dine målCoaching handler om at sætte mål for sig selv og overkomme sine forhindringer. Nogle typiske coaching-spørgsmål er: - Hvad er dit mål? Hvad vil du opnå? - Hvad er forhindringerne for dig? - Hvad skal der til for dig, at du kan nå dine mål? Coaching er en god mulighed, hvis du har lyst til at udvikle og forandre dig. Ilisimatusarfik har samlet et korps af coaches. Ilisimatusarfik betaler for op til 5 samtaler pr. studerende. Udvælgelsesprocedure:Der kan blive prioriteret i forhold til vurderingen af behovet. Henvend dig til studievejleder Agathe Adolfsen på [email protected] og skriv hvorfor du har brug for coachingperiode. Husk at angive dit navn og din studieretning. Du vil få et svar på din ansøgning indenfor 14 dage.

PsykologSelvstyret har oprettet en landsdækkende psykologhjælp til studerende, som er gratis for dig, der er aktiv studerende ved Ilisimatusarfik. Hvis du oplever alvorlige psykiske problemer i forbindelse med at være studerende eller med livet som sådan, kan du ved henvendelse til Studieservice blive visiteret til samtaler med en psykolog eller selv kontakter Studenterrådgivning. Her skal du udfylde et skema, som bliver sendt til Studenterrådgivningen. Kontakt studievejleder Agathe Adolfsen på [email protected] eller se om Agathe er på gangen ved studieservice. Du må påregne nogen ventetid, især hvis du gerne vil tale med en Grønlandsksproget psykolog. Du bliver kontaktet direkte af rådgivningen på enten mail eller mobil.

Studiestøtte, rejser, kollegiebolig: henvendelse i studieserviceskranken eller [email protected].

Eksamen: henvendelse i studieserviceskranken eller [email protected].

Faglige spørgsmål: tal med din afdelingsleder eller din tutor.

International vejledning: skriv til [email protected] og få en aftale med Per Arnfjord.

Studievejledning: Skriv til studievejeleder Agathe Adolfsen på [email protected] for at aftale en tid til samtale. Hvis det haster, se om Agathe er på gangen ved studieservice.

Åbningstider i studieserviceskranken: Mandag – Fredag: kl. 08.00 - 16.00

6

Fagudbud efteråret 2016:

Fag Årgång ECTS Underviser Periode Eksamen

Fonetik og ortografi BA 1+2 5 NJD + PL 2 perioder Bunden skriftlig

Morfolgi I BA 1+2 10 JD Nogenlunde jævnt hele semester

Mundtlig eksamen

Syntaks I BA 1+2 7.5 KL Nogenlunde jævnt hele semester

Mundtlig eksamen

Medievidenskab I BA 1+2 7.5 RR Normalt forløb Mundtlig eksamen

MetodekursusObligatorisk del af 3.BA

BA 3. 10 JR + MA ?? Mundtlig eksamen med synops

Medie-emnefag:Arktiske diskurser i film (dokumentar og fiktion)

BA 3 +Kand

20(kan nedsæt-tes)

BKP + JR Jævnt + et intensivt forløb omkr.1. dex

Skriftlig hjemmeopgave

Litterært emnefag med projektforløb:Skønlitteratur og selvbiografier om sygdom

BA 3 +Kand

10Kan opgra-deres

KH Intensivt forløb i slutningen af febr og i beg af maj


Sprogligt emnefag med projektforløb:Unges sprog.

BA 3 +Kand

20 KL Ligger i perioder i hullerne mellem de to andre emnefag


7

Lektionsplan 1+2 BA-år: på grund af konferencedeltagelse og gæstelærere bliver der ikke en helt fast rytme i ugedag. Se de enkelte kursusbeskrivelser angående undervisningsgange og tider / se på materiale udleveret ved semesterstart. Dog ligger medievidenskab fredage i auditoriet.

Mand./ Mon. Tirs./ Tues. Ons./Wed. Tors./ Thurs. Fre./ Fri.

9.15-10

Sproglige

kurser

Sproglige

kurser

Sproglige

kurser

Sproglige

kurser

Medieviden-skab

10.15-11

11.15-12

12.-12.45

Frokost Frokost Frokost Frokost frokost

13.00-13.45

Sproglige

kurser

14.00-14.45

15.00-15.45

8

Lektionsplan for 3. BA-år og kandidat – NB se under de enkelte kursusbeskrivelser angående undervisningsgange og tider / se på materiale udleveret ved semesterstart

Mand./ Mon. Tirs./ Tues. Ons./Wed. Tors./ Thurs. Fre./ Fri.

9.15-10

Medieemnefag

10.15-11

11.15-12

12-12.45

Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost

13.00-13.45

Emnefag Metodekursus Emnefag Emnefag Emnefag

14.00-14.45

15.00-15.45

Emnefag /projekt på 3. BA-år og kandidat ligger som regel om eftermiddagen fra 13.00-15.45

Dog ligger fx Medieemnefaget tirsdag formiddag hvad angår dokumentarfilm-delen.

For undervisningsgange se de enkelte kurser

9

Fagbeskrivelser: 1+2. studieår af BA-uddannelsen i SLM

Syntaks I (Syntax 1)

Lærer: Karen LanggårdNiveau: Bacheloruddannelsen 1. og 2. studieår ECTS: 7,5 Kursusomfang: 45 timer (undervisning og vejledning) – fordelt over semestretPerioder: fordelt over hele semestretPensum: Der opgives en introduktion til grønlandsk syntaks på 100 sider incl. øvelser, samt ca. 200 sider om grønlandsk syntaks.

Fagbeskrivelse:Kurset er første del af et to-semesters kursus, men med eksamen efter hver del.Den studerende skal kunne analysere sætninger skrevet på Kalaallisut og beskrive sin analyse ved hjælp af grammatisk terminologi. Det betyder, at kurset dels giver viden om sproget, dels giver kompetence i at gå fra det konkrete udtryk (nemlig sætninger på grønlandsk) til den abstrakte beskrivelse. Alle sprog er komplekse og det gælder også Kalaallisut, så arbejdet med sprog giver kompetence i at kunne jonglere med mange elementer på en gang. Der er opgaver og skriveøvelser til hver gang. Der vil foreligge et kompendium ved semesterstart.

Eksamensbestemmelser:Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Censur: InternKarakter: 'Bestået/ikke-bestået'

Undervisningsgange: tirsdag 20. sep, torsdag 22. sep, tirsdag 27. sep (NB lok 1 ), tirsdag 4. okt, fredag 7. okt, tirs 11. okt, tirsdag 18. okt, tirs 25. okt, tirsdag 1. nov, tirs 8. nov, tirs 15. nov, tirs 22. nov, tirs 29. nov, tirs 6. dec, torsdag 8. dec. DER KAN SKE ÆNDRINGER

Undervisningen foregår tirsdagene i lokale 2-3. Derudover lokale meddeles senere

10


Morfologi I (Morphology I)

Lærer: Judithe Denbæk Niveau: Bacheloruddannelsen 1. og 2. studieår ECTS: 10 Kursusomfang: 60 timer (undervisning og vejledning) Perioder: nogenlunde jævnt fordelt over hele semestretPensum: Der opgives 400 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger.

Fagbeskrivelse:Kurset er første del af et to-semesters kursus. Der afholdes eksamen efter hver af de to dele.Morfologi er den del af sprogvidenskaben som handler om ords opbygning og struktur. I kurset gennemgås de elementære morfologiske problemer og analyseprincipper, som de generelt er i sprog - og som det ser ud i grønlandsk. I kurset indgår opgaver og skriveøvelser.Der vil foreligge et kompendium.Bøger som de studerende skal anskaffe: kompendium laves, en enkel titel kommer senere.

Eksamensbestemmelser:Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Censur: InternKarakter: 'Bestået/ikke-bestået'Undervisningsgange:

Tors 8. sep, man 12. sep, tirs 13. sep, tors. 15. sep, man 19. sep, man 17. okt, man 24. okt, tors 27. okt, man 31. okt, tors 3. nov, man 7. nov, tors 10. nov, man 14. nov, tors 17. nov., tors 24. nov , tors 1. dec, fre 9. dec, man 12. dec, tirs 13. dec og tors 15. dec. DER KAN SKE ÆNDRINGER

Undervisningen foregår i lokale ?? meddeles senere

11


Fonetik & Ortografi (Phonetics & Orthography)

Lærer: Niels-Jørn Dyhr, Per LanggårdNiveau: Bacheloruddannelsen 1. og 2. studieår ECTS: 5 Kursusomfang: 30 timer (undervisning og vejledning) –Perioder: fordelt over to ret intensive perioderPensum: Der opgives ca 400 sider fordelt mellem fonetik, fonologi og ortografi

Fagbeskrivelse:Fonetik er læren om lyde og lydsystemer i forskellige sprog. Kurset beskriver dels hvordan det generelt er i sprog, dels og især hvordan det forholder sig i grønlandsk. Ortografi drejer sig om forholdet mellem lyd og skrift. Det illustreres ved hjælp af skriftsystemer fra hele verden - og ved en gennemgang af det grønlandske skriftsprogs historie. Kurset omfatter begge disse faglige dele, idet hovedvægten er lige fordelt. I kurset indgår opgaver og skriveøvelser.Bøger som de studerende skal anskaffe: kompendium laves, en enkelt titel kommer senere.

Eksamensbestemmelser:Prøveform: Bunden skriftlig prøve. Censur: InternKarakter: GGS-skalaenUndervisningsgange:

26. sep, tors 29. sep, man 3. okt, tors 6. okt, man 10. okt, tors 13. okt, og tors 20. okt. Samt: Man 21. nov, man 28. nov og man 5. dec DER KAN SKE ÆNDRINGER

Undervisningen foregår i lokale ?? lokale meddeles senere

12


Medievidenskab I (Media Science I)

Lærer: Rosannguaq RossenNiveau: 1. og 2. studieår på BA-uddannelsenETCS: 7,5Kursusomfang: 45 timer (undervisning og vejledning) – 3 timer om ugenPerioder: fordelt over hele semestret: fredage 9-12.Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: 200-300 ’sider’

Fagbeskrivelse: Fagbeskrivelse: I Medievidenskab I introduceres forskellige grundlæggende medieanalytiske teorier samt begreber der kan anvendes i analysen af visuelle medier. Der bliver sat fokus på billedanalyse på grønlandsk kunst, billeder og reklamer, tv-analyse med satire, filmanalyse og webanalyse og de sociale medier som Facebook. Undervisningsformen er en vekslen mellem lærer- og studenteroplæg.

Litteratur som anbefales anskaffet før semesterstart: Gitte Rose og H.C Christiansen: Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv.2014.

Eksamensbestemmelse: Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Censur: InternKarakter: 'Bestået/ikke-bestået'Undervisningsgange: alle i auditoriet og alle kl 9-12

13

Fre 9. sep, fre 16. sep, fre 23. sep, fre 30. sep, - fre 14. okt, fre 21. okt, fre 28. okt, fre 4. nov, fre 11. nov, fre 18. nov, fre 25. nov, fre 2. dec

14

3. BA-studieår og Kandidat uddannelsen_______________________________________________________________________________________

Fag Sprogligt emnefag med projektforløb: Code switching i især unges grønlandskECTS 20 ECTS (men kan ’nedgraderes’ til 15 eller 10 ECTS)Underviser Karen LanggårdNiveau 3. BA-studieår og kandidatuddannelsenKursusomfang 60 timerPerioder Nogenlunde jævnt over hele semestret – dog viger det for intensive perioder i de andre

emnefag

Fagbeskrivelse: Projektforløb med indsamling af især unges grønlandsk for at se på hvordan strukturerne er i code switching.

Teoretisk vil kurset derfor først give et overblik over hvilke teoretiske vinkler der har været forsket ud fra når det gælder code switching. Derefter vil fokus ligge på en indføring i forskellige teorier om hvordan strukturerne er når der sker code switching mellem to sprog.

Formål:Projektets formål er ved pilotprojekter at belyse hvordan strukturerne er ved code switching mellem grønlandsk og dansk (eller engelsk)

Læringens formål er at de studerende tilegner sig et teoretisk overblik international forskning i code switching struktuerer og derefter indsamler grønlandske data og bearbejder disse data ud fra de teoretiske vinkler som det teoretiske indblik har givet dem. Kurset vil generelt give de studerende yderligere kompetence i syntakts og i tekstlingvistik, og derudover yderligere kompetence i sprogiagttagelse og i at forholde sig analyserende til eget sprog, og ud fra disse kompetencer også fremover kunne undersøge lignende problemstillinger eller undervise i sådanne.

Pensum: Omfang: se studieordningen for projektorienterede emnefag

MaterialeVi tager udgangspunkt i Pieter Muysken: Bilingual Speech. A typology of Code-Mixing. (2000) 2005.

Undervisningsgange: kl 13-16 (undtagen tirs 6. sep kl 9-12)Man 5. sep, tirs 6. sep, tors 29. sep, fre 30. sep, fre 7. okt, man 10. okt, tors 20. okt, man 24. okt, tors 27. okt, man 31. okt, tors 3. nov, man 7. nov, tors 10 nov, man 14. nov, tors 17. nov, fre 18. nov, man 28. nov, tors 1. dec, man 5. dec, tors 8. dec DER KAN SKE ÆNDRINGER

Undervisningen foregår i lokale ?? – det meddeles senere

15


Fag Litterært emnefag: Færøsk litteratur i det 20. årh. Fra koloni/ikke koloni til post-koloniale tilstande

ECTS 10 (kan opgraderes??)Underviser Malan MarnersdóttirNiveau 3. BA-studieår og kandidatuddannelsenKursusomfang 30 timerPerioder Halvintensivt forløb – 13. sep-13.okt

Fagbeskrivelse: Færøsk litteratur i det 20. århundrede

Det er kursets formål gennem læsning af udvalgte tekster og værker i dansk oversættelse at give de studerende indblik i færøsk litteraturhistorie og viden om, hvordan litteraturen har leveret væsentlige byggesten til opbygningen af en national identitet, hvor også Grønland har spillet den rolle. I slutningen af det 20. århundrede har konstruktionen været genstand for kritik, hvilket der vil være forskellige eksempler på. Teksterne er nationalromantiske digte, to hovedsagelig realistiske romaner og den historiske roman.

Pensum: 10 ECTS modul: for omfang se studieordningen under litterært emnefag.

MaterialeDer læses uddrag af: Ascroft et al. The Empire Writes Back, Lill-Ann Körber og Ebbe Volquardsen (eds): The Postcolonial North Atlantic, Thór, Thorleifsen, Mortensen og Marquardt: Naboer i Nordatlanten mv. De nævnte værker vil blive sat på semesterhylden.

På S-drevet ligger et meget foreløbigt udkast til undervisningsplan mv.Yderligere materiale kommer i god tid inden kurset – og bliver lagt samme sted.EksamensbestemmelserPrøveform Fri skriftlig hjemmeopgaveCensur EksternKarakter GGS

Undervisningsgange: alle undervisningsgange kl 13-16 i lok xx (undt tirs 13. sep kl 9-12 i lok xx)Tirs 13. sep NB formiddag kl 9-12, ons 14. sep, fre 16. sep, man 19. sep, ons 21. sep, fre 23. sep, man 26. sep, man 3. okt, ons 5. okt, tors 13. okt.DER KAN SKE ÆNDRINGER – Lokale meddeles senere

16


Fag Medieemnefag: Arktiske Film – dokumentarfilm & fiktionsfilmECTS 20 – fordelt på de to discipliner; kan nedgraderes til 15 eller 10 ECTSUnderviser Birgit Kleist Pedersen og Jette RygaardNiveau 3. BA-studieår og kandidatuddannelsenKursusomfang 60 timer (undervisning og vejledning)Perioder Jævnt forløb – dog med et intensivt forløb i Trondheim i nov og i Nuuk omkring 1. dec

Fagbeskrivelse:

Medie- emnefaget, Arktiske film, dækker to discipliner: Grønlandske/arktiske dokumentarfilm og fiktionsfilm. Faget er en indføring i forskellige genrer indenfor grønlandsrelaterede non-fiktive film af ældre og nyere dato. Udover dokumentarismeteorier og visuel metodologi inddrages en kulturanalytisk vinkel. Fiktionsfilmene anskues fra historiske til nutidige ’independent’ film i lyset af begreber som repræsentation (insider/outsider), produktion, konsumption og naturen som med-eller modspiller. Detaljeret kursusbeskrivelse kommer ved semesterstart.

Læringsmål: Den studerende skal opnå kompetencer i kritisk og selvstændigt at skrive, vurdere og analysere forskellige dokumentariske undergenrer/ fiktionsgenrer, herunder at kunne argumentere for valg af relevant teori i forhold til relevant valg af empiri. Den studerende skal opnå kompetencer i at kunne samle sine resultater i en klar, struktureret fremstillingsform, der lever op til akademiske krav om analyse, argumentation og dokumentation. Endvidere skal den studerende kunne uddrage og sammenfatte projektets resultater samt kunne vurdere stærke og svage sider i eget arbejde.

MaterialeDu bedes Anskaffe følgende grundbøger:Til dokumentarismedelen: Nichols, Bill: 2010: Introduction to Documentary, 2nd edition, Indiana University Press. Og til fiktionsfilmsdelen: Mackenzie, Scott and Anna Westerståhl Stenport (eds.) 2015: Films on Ice. Edinburgh University Press. ISBN978 0 7486 9417 4 (hardback)

Derudover til begge projektdele: Film- og doku - teoretiske værker om dokumentarisme, visuel metodologi, kulturanalyse, repræsentation, postkolonialitet og transnationale medier udleveres som fil eller i kopimappe på semesterhyldenI både dokumentarisme og fiktions delen indgår film som en del af pensum

Pensumsomfang: som ved litterært emnefag, idet dog de litterære værker, primærteksterne, udskiftes med filmværker. For omfang for 20 ECTS / 15 ECTS / 10 ECTS se studieordningen.

17

3. BA-studieår og Kandidat uddannelsen

EksamensbestemmelserPrøveform Fri skriftlig hjemmeopgaveCensur EksternKarakter GGS

Undervisningsgange:NB bemærk at de to kursusdele begge starter i septemberLokale meddeles senere

Kursusplan for dokumentarismeTid & Lokale: Lokale oplyses senereNår vi har tirsdagstimer: kl 9-12, fredagstimerne kl. 12:45-15:30Fredag den 9/9; tirsdag den 11/10;fredag den 14/10; fredag den 21/10; tirsdag den 25/10; fredag den 28/10; tirsdag den 1/11; fredag den 4/11; tirsdag den 8/11 + individuel vejledning

Kursusplan for fiktionsfilmTid & Lokale: lokale oplyses senereTirsdag den 20/9, mandag den 17/10, tirsdag den 18/10, 21/11 + 22/11 (2 x 3 timer på Arktisk Film Symposium, Trondheim) 23/11 + 24/11 (2 x 3 timer på Department for Art & Media Studies), Onsdag den 30/11, Fredag den 2/12, Tirsdag den 6/12 + individuel vejledning.

18

3. BA-studieår og Kandidat uddannelsen

Fag MetodekursusECTS 10; SLM studerende typisk opgraderet til 15 ECTSUnderviser Maria Ackrén, Jette Rygaard, Kurt Møller Pedersen og Merete Watt Boolsen

Niveau 3. BA-studieår (og kandidatuddannelsen)Kursusomfang 42 timerPerioder Normalt forløb

Kurset afholdes som samlæsning mellem SLM og Samf

Fagbeskrivelse: Formålet er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles. Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data. Faget er afgrænset fra faget statistik, ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.

De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen

Formål:Se ovenfor

Pensum: vejledende sidetal: 750

MaterialeKompendium

Bog Indkøb Hovedbog: Alan Bryman (2012): Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press. 766 sider. Bør købes!

Undervisningsgange: tirsdage 12.45-15.30, i lokale: auditoriet Følgende tirsdage: 6.+13.+20.+27. sep. 4.+11.+18. +25. okt. 1.+8.+15.+22.+29. nov. Derudover: torsdag 1. dec + tirsdag 6. dec + torsdag 8. decEksamensbestemmelserPrøveform Mundtlig, 30 minutter, synopsis 3 til 5 siderCensur internKarakter GGS

19


BacheloropgavenVejleder BKP, JR, KL. Anmodning sendes til afdelingsleder. Aftales individuelt.

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

ECTS 20Periode Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres

indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

EksamensbestemmelserPrøveform Fri skriftlig hjemmeopgave på 25-30 sider, ekskl. tabeller og bilag.

Censur EksternKarakter GGS-skalaen

SpecialetVejleder BKP, JR, KL. Anmodning sendes til afdelingsleder. Aftales individuelt.

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

ECTS 30Periode Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres

indenfor en tidsramme svarende til 1/2 årsværk.

EksamensbestemmelserPrøveform Fri skriftlig hjemmeopgave på 75-100 sider, ekskl. tabeller og bilag.Censur EksternKarakter GGS-skalaen

20

Kalendar Efterår 2015Kalender

Septembero Semesterstart 1. sep – for alle studerende ved SLM kl 13 i lokale 05.o Rusuge 1. +2. og 5.+6. sep for førsteårsstuderendeo Årsfest for Ilisimatusarfik d. 26. sep

Oktobero Sommertid ender søndag d. 30. oktober o Der afholdes ikke efterårsferie

Novembero Eksamenstilmelding - sidste frist fredag d. 30. novembero Dog kan der blive tale om at tilmelding til reeksamen ligger 2 uger

tidligere

Decembero Undervisningen slutter medio december: se de enkelte kurser

Januaro Eksaminer ligger i hele januar – dog tidligst d. 9. januaro Husk BA-projekter og specialer skal afleveres medio januar for at være i

tide til dimissionen – hvis senere, så kun efter aftale med afdelingsleder og vejleder.

Februaro Semesterstart på SLM – mandag d. 1. febr kl 10 for alle SLM-studerendeo Dimissionsfest d. xx

Tutor på SLM vil komme med en kalender for sociale arrangementer på SLM i efteråret 2016

21

OG HUSK SLM-gruppen på Facebook …..

22

Documents

ILISIMATUSARFIK · Web viewKurset beskriver dels hvordan det generelt er i sprog, dels og især hvordan det forholder sig i grønlandsk. Ortografi drejer sig om forholdet mellem lyd