Idrætsliv nr. 6 2013

1IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

D E C E M B E R 2 0 1 3 N R . 6

ULRIK WILBEK KB’S MARERIDT

FORENINGSTIPPETPOUL-ERIK HØYER

JAN Ø. JØRGENSEN PIERRE EMILE HØJBJERG

SÅREDE SOLDATER TILBAGE PÅ IDRÆTSBANEN

IDRÆT EFTER KRIG

VINTER-OLSTOR OPTAKT TIL SOCHI

BUESKYTTEN TÆT PÅ VM-VINDER

MAJA JAGER

2 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

24

4 LEDER

6 UPDATE

12 TIPPET: INDDRIV KONTINGENT

14 INTERVIEW: POUL-ERIK HØYER

20 KB’S MARERIDT

22 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

24 TEMA: VINTER-OL 2014

32 SPORT I PIX: VAND I BOXEN

34 ER JEG DANSKER?

38 PROFILEN: MAJA JAGER

42 IDRÆTSKOMMUNEN: SVENDBORG

44 FØR EVENTEN: HÅNDBOLD-EM FOR HERRER

46 REPORTAGE: DIF SOLDATERPROJEKT

52 VERDEN RUNDT

54 ÅRET DER GIK 2013

56 MEDALJER

58 IDRÆTSLIVET IFØLGE... JAN Ø. JØRGENSEN

INDHOLD

38

58

46


WinKAS danner grund for det gode foreningsliv

WinKAS Pro - Danmarks foretrukne foreningsprogram

Se mere på www.winkas.dk

• Online tilmelding og booking

• Fleksibel medlemsstyring

• Opkrævning via Betalingsservice eller betalingskort

• Regnskab uden besvær

• Support via telefon, email og online videoApps til mobil og tablet


LEDER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

NY VISION FOR DANSK IDRÆT

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Morten Schroeder

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

Skribenter:

Lars Hestbech, Jannik

Lund Andersen, Jonas

Ryefelt, Casper Hollerup

og Morten Bruun.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag23.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

Forside fotoLars Møller

IDRÆTSLIV

i har i DIF arbejdet på at udvikle en ny vision for dansk

idræt. Vi kalder den vision 25-50-75. Visionen går ud på,

at der i 2025 skal være 50 pct. af den danske befolkning,

der dyrker idræt i en forening, og 75 pct. af den danske

befolkning, som er idrætsaktiv. Det er en både markant og ambitiøs

målsætning, som kræver, at flere i dansk idræt trækker i samme

retning. Derfor er vi i DIF’s bestyrelse glade for, at DGI er enig i visio-

nen, således at vi nu i fællesskab kan stræbe efter de ambitiøse mål.

For at afdække, hvordan vi kan sætte ind for at realisere visionen,

har DIF’s og DGI’s bestyrelser nedsat en fælles arbejdsgruppe. Den

ledes af de to organisationers næstformænd. I processen vil DIF’s

specialforbund samt DGI’s landsdelsforeninger og landsudvalg for

de enkelte idrætter blive inddraget.

Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan DIF og DGI kan

samarbejde om uddannelse, foreningsudvikling, idrætsaktiviteter,

foreningernes samarbejde med kommunerne, facilitetsudvikling og

skolereformen. På flere af disse områder peger vores medlemsfor-

eninger – og i øvrigt også mange kommuner - på, at de gerne ser et

tættere samspil mellem DIF og DGI. Det lytter vi til, og foreningernes

anbefalinger er et godt afsæt for arbejdet med visionen. Arbejds-

gruppen skal aflevere sine anbefalinger inden sommeren 2014.

Det er min klare forventning, at visionen bliver et vigtigt sig-

tepunkt for dansk idræt på den anden side af den udredning af

dansk idræt, som Kulturministeriet offentliggør i begyndelsen af

2014. Udredningen skal komme med anbefalinger om den fremad-

rettede struktur og økonomi i dansk idræt.

Endnu ved vi ikke, hvilke anbefalinger udredningen vil rumme. Vi

har fra DIF’s side bidraget med input til ministeriets arbejde og selv

gennemført en overordnet analyse af aktiviteterne i DIF-idrætten.

Det har vi gjort for at understøtte, at udredningen giver et dæk-

kende billede af, hvad DIF-idrætten rummer.

Idrætten står generelt stærkt i Danmark. Vi har en af de mest

idrætsaktive befolkninger i verden. Derfor er det en høj overlig-

ger, vi med vision 25-50-75 sætter for dansk idræt. Den er sat højt

med vilje. Det er den, fordi vi gerne vil udbygge idrættens position

og rolle i det danske samfund – til gavn for den enkelte borger og

til gavn for landets mange idrætsforeninger.

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordten-nis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball

Club La Santa · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Snart kan du nyde Club La Santa med en række nye muligheder, faciliteter og lejligheder. I løbet af første kvartal 2014, står Club La Santas nye luksus lejligheder og mange nye facilite-ter klar til brug. Ud over nye ’Suites’ hotel-lejligheder åbner vi også op for en række ekstra faciliteter - 2 olympiske svømme-bassiner, aerobics områder, en sportshal, squashbaner, et golf træningsområde, et nyt cykelcenter, rekreative områder og et stort moderne konferencecenter.

Club La Santa vil stadig være den bedste ramme om jeres aktive ferie med sjove fællesoplevelser, sport, lækkert klima og utallige muligheder. Vi har børneklub for de mindste, wellnesscenter, egen dykkerskole og ”All Sport Inclusive” med mere end 30 gra-tis sportsfaciliteter, lækre restauranter og fantastisk stemning.

Se mere om de mange muligheder på www.clublasanta.dk

Nyt, bedre & mere af det sjove!

All sportinclusive!

Jens Wessberg Rådgivende ingeniørfirma ApS | Herlev Bygade 14 | 2730 Herlev | Tlf. 44 88 20 00| [email protected]

Tribuner, Multihaller, Bobble- og lethaller, Atletikanlæg inden- og udendørs, Dræn,

Vandingsanlæg, Kunstgræsbaner nyanlæg og udskiftning, Faskiner, Lysanlæg,

Multibaner, Naturgræsbaner, Superligabaner, Forsinkelsesbassiner, Svømmeanlæg,

Banevarme, Tennisbaner rødgrus og kunststof, Sportsgulve, Springgrave til gymnastik m.m.

Bygherrerådgivning, projektrådgivning, byggestyring, totalrådgivning, kvalitetssikring af:

IDRÆTSLIVDECEMBER 2013IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

UPDATE

BEDSTEMOR SKAL SPILLE HÅNDBOLD Alder skal ikke være nogen hindring for at

finde knæbindet frem, smøre fingrene ind

i harpiks og gå i gang med at kaste med en

håndbold.

Derfor har Dansk Håndbold Forbund

videreudviklet træningskonceptet ’Hånd-

boldfitness’, der er et udviklingsprojekt

støttet af DIF, og skabt et nyt koncept kal-

det ’Senior-Håndboldfitness’.

Det nyudviklede træningskoncept er

målrettet og tilpasset håndboldglade men-

nesker i aldersgruppen 60-80 år.

”Udgangspunktet for ’Senior-Håndbold-

fitness’ er, at alle skal kunne være med, at

det skal være sjovt og socialt, der skal være

bevægelse, og det skal være en god ople-

velse,” siger projektleder Lars Brønserud

fra Dansk Håndbold Forbund.

’Senior-Håndboldfitness’ har allerede set

dagens lys i enkelte foreninger, og du kan

læse mere om, hvordan netop din forening

kommer i gang med at aktivere bedstemød-

rene med håndbold på www.dhf.dk.

6

Alder er ingen hindring for at komme i gang med håndboldsporten. Foto: Jan Christensen


IDRÆTSNAVNE Det er selvfølgelig altid skidt at skulle

lægge ud med en rettelse, men vi skyl-

der DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen - og for så vidt også de danske

curlingkvinder fra 1998 - en undskyldning.

I et interview i sidste nummer af Idrætsliv

citerede vi nemlig Jim Stjerne Hansen for

at sige, at nevøen, curlingspilleren Ras-mus Stjerne Hansen, havde mulighed

for at vinde den første vinter-OL-medalje

nogensinde til Danmark. I citatet havde vi

desværre kommet til at undlade de to vig-

tige ord ’mandlige medalje’. Helt forkert,

idet de danske curlingkvinder tilbage i 1998

i Nagano jo vandt OL-sølv. Og det havde

Jim Stjerne Hansen helt styr på.

Netop Jim Stjerne Hansen nærmer sig

sin sidste arbejdsdag som chef for DBU. Afløseren er fundet. Han hedder Claus Bretton-Meyer, og han sætter sig i stil-

lingen som administrerende direktør i DBU

den 1. marts 2014.

Ny direktør er der også i Danmarks Cykle Union. Her er den nye mand i spid-

sen David Gullberg. Han afløser Jesper Worre på posten.

Og vi fortsætter listen af store

idrætsforbund, der har skiftet ud på

direktørposten. I Danmarks Gymna-stik Forbund har man nemlig netop ansat

Ulrik Blinkenberg efter Jan Donde, der

er gået til Danmarks Bowling Forbund. På den internationale idrætspoliti-

ske scene har der siden sidst været et

par fine danske valg. John ’Piskeri-set’ Petersson er valgt til bestyrelsen

i Den Internationale Paraolympi-ske Komité, mens DIF’s formand Niels

Nygaard er nyt medlem af bestyrelsen i

Den Europæiske Olympiske Komité. Valg har der også været i Dansk Klat-reforbund. Her har man fået ny formand,

som fremover hedder Mathias Bach Poulsen.

Vi slutter ude i foreningsdanmark.

Næstved Motor Klub siger tak til Finn Rasmussen, der efter 30 år stopper som

formand for klubben.

Tak og hæder er der også til Erik Darre,

som er tidligere formand for Dansk Mili-tært Idrætsforbund. Erik Darre er netop

blevet tildelt DIF’s ærestegn.

I den triste kategori har den forgange

periode budt på et farvel til en af idræt-

tens store fotografer. Den 11. november

2013 gik fotograf Preben B. Søborg bort

efter længere tids sygdom.

HUSK MEDLEMSREGISTRERING Det er igen blevet tid til, at alle idrætsforenin-

ger skal indberette deres medlemstal.

Medlemstallene for 2013 kan indberet-

tes fra 1. december 2013 og frem til 31. januar

2014, og tallene skal indberettes til DIF, DGI og

Firmaidrættens fælles medlemsportal, Cen-

tralt ForeningsRegister (CFR), som findes på

adressen www.medlemstal.dk.

Medlemsportalen fik sin debut for et år

siden, og det er således anden gang, at fore-

ningerne skal registrere via CFR.

I forbindelse med at der bliver åbnet for

registreringen af medlemstal, modtager alle

foreninger en mail med deres CFR-nummer,

som de skal bruge til at logge på CFR.

Foto: Colourbox

FODBOLDKLUB INVITERER TIL JULEAFTENJulen er hjerternes fest, og dét ordsprog har

de taget til sig i Boldklubben Union.

Klubben fra det københavnske

Nordvest-kvarter inviterer

således mindre bemidlede

københavnske børnefa-

milier til juleaften den

24. december i klub-

bens klubhus.

Her har bidrags-

ydere sørget for, at

klubben kan servere

en traditionel dansk

julemiddag for op til

70 personer.

” Vi er meget

opmærksomme på, at

mange familier i Nord-

vest-kvarteret, hvor Union

holder til, ikke har det store

at rykke med økonomisk. Ting,

som andre måske tager for

givet, er bare ikke en selvfølge for

alle i vores hverdag. Så som klub og

en del af foreningslivet giver vi ud,

når vi kan,” siger David Toni Lindholm

Nielsen, ungdomsformand i Boldklubben

Union, til Nørrebro og Nordvest Bladet.

Foto: Colourbox


UPDATE

NYT NYHEDSBREV TIL FORENINGSLIVETTips, råd og nyheder med relevans for DIF’s over 9.000 idrætsforenin-

ger. Sådan lyder opskriften på DIF’s nye elektroniske nyhedsbrev

Foreningsfokus.

Foreningsfokus, der samler op på DIF’s bedste foreningsrela-

terede historier fra medierne Idrætsliv, Opinion, dif.dk og On-Sport,

sendes direkte på mail til samtlige af DIF’s foreningsformænd.

”Vi håber, at foreningerne vil tage godt i mod Foreningsfokus.

Vi ved fra læserundersøgelser, at foreningslederne gerne vil have

målrettede og løbende tips til det daglige arbejde, og det forsø-

ger vi nu blandt andet at imødekomme med Foreningsfokus,” siger

kommunikationschef i DIF, Steen Dahl Pedersen.

HOLD NU KÆFT, FAR!Vi kender allesammen typen, og måske er du endda selv en af dem:

Den overengagerede forælder, der involverer sig så meget i sit barns

sport, at det ender med at blive forælderens projekt frem for bar-

nets. Men hvordan skal man opføre sig som sportsforælder, hvis

man vil have et glad og motiveret barn, der har lyst til at dyrke sport?

I hvert fald ikke på ovenstående måde, hvis man skal tro bogen

’Far, Mor & Badminton’, der er skrevet af Klaus Bundgård og Steen

Schleicher Pedersen. Over 244 sider giver en række eksperter

og tidligere badmintonspillere råd til badmintonforældre, der vil

undgå at frarøve deres børn glæden ved sporten, men mange af

rådene vil også kunne give inspiration til forældre med børn i andre

sportsgrene.

25-50-75Danmarks to største idrætsorganisationer, DIF og DGI, er gået

sammen om en vision for dansk idræt. Nøgletallene i visionen

hedder 25-50-75, og bag tallene gemmer sig en ambitiøs drøm

for dansk idræt.

Visionen går ud på, at der i 2025 skal være 50 pro-

cent af den danske befolkning, der dyrker idræt i en

forening, mens 75 procent af befolkningen skal

være idrætsaktive på et mere generelt plan.

DIF og DGI forventer, at visionen kan blive

et vigtigt sigtepunkt for dansk idræt på

den anden side af den udredning af dansk

idræt, som Kulturministeriet i øjeblikket

gennemfører.

Læs DIF-formand Niels Nygaards leder om visi-

onen på side to.

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

Vi uddanner fremtidens professionelle ledere til

sportsbranchen

Sport Managementthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship


PAS PÅ DE FRIVILLIGEGør en person i din klub til ansvarlig for

de frivillige og få en mere velfungerende

idrætsforening. Sådan lyder opfor-

dringen fra DIF, der i dette nummer af

Idrætsliv sender ekstra materiale med

ud til foreningerne med information om

frivilligansvarlige.

Og at en frivilligansvarlig kan gøre en

forskel, kan Svømmeklubben Triton i Bal-

lerup skrive under på.

”Vi har siden april, hvor vi søsatte

funktionen, rekrutteret nye holdledere

og frivillige til vores kontor og klubbutik.

Ved at være skarpe på, hvilke opgaver og

rammer vores frivillig-ansvarlige skulle

arbejde med, har det været nemt at

komme i gang - og med stor succes,” siger

Dorthe Rigét, der er næstformand i Svøm-

meklubben Triton.

OG DE NOMINEREDE ER...…bueskytten Maja Jager, skeetskytten Jesper

Hansen og motorkøreren Tom Kristensen.

Alle har de muligheden for at vinde DIF og

Jyllands-Postens pris som Årets Sportsnavn

2013.

Bueskytten Maja Jager er nomineret på

baggrund af en sensationel VM-guldmedalje

i recurve.

Jesper Hansen kan også blive Årets

Sportsnavn 2013, efter han i sensommeren

vandt VM i skeetskydning.

Endelig kræver den sidste potentielle

prisvinder ingen større introduktion. Det er

nemlig motorkøreren Tom Kristensen, der i

2013 for niende gang vandt Le Mans.

Du kan se, hvem der vinder prisen som

Årets Sportsnavn 2013, når DR’s sportsgalla

’Sport 2013’ løber over skærmen lørdag den

4. januar 2014.

De nominerede til Årets Sportsnavn 2013 er: Maja Jager, Jesper Hansen og Tom Kristensen.

Matchfixing, spil på egne kampe og misbrug af intern viden er forbudt

SPIL SPILLETHvem ved mest om sport

www.spilspillet.dk

Kampagnepartner:

HotlineKontakt hotlinen, hvis du er i tvivl om reglerne for spil og betting på sportskonkurrencer. Man skal kontakte hotlinen, hvis man kender til overtræ-delser af matchfixingreglerne.

Tlf. 70 70 70 94.

[email protected]

stopmatchfixing.dif.dk

Spil spillet


UPDATE

SVØMMERE OG GYMNASTER I STORT SAMARBEJDETo af DIF-idrættens allerstørste specialforbund, Dansk Svømme-

union og Danmarks Gymnastik Forbund, er gået sammen om et

stort udviklingsprojekt, der skal mindske frafaldet i de to idræts-

grene blandt de 8-12 årige.

Udviklingsprojektet er det største i DIF’s historie med en økono-

misk ramme på godt 15 millioner kroner, hvoraf DIF bidrager med

halvdelen af beløbet, mens de to forbund deles om den sidste del

af finansieringen.

”Det er nyt at se så store forbund samarbejde på denne måde,

og jeg er sikker på, at det giver nogle erfaringer, som resten af

DIF-idrætten kan trække på i fremtiden. Jeg har store forventnin-

ger til resultaterne af deres udviklingsprojekt, for det er to forbund,

som i de seneste år har arbejdet forbilledligt og succesrigt med

deres egne udviklingsprojekter”, siger DIF’s udviklingschef, Mor-

ten Mølholm Hansen.

Projektet forløber over fire år i perioden 2014-2017

ANKESTYRELSEN LANCERER NY KAMPAGNEDel din eventuelle bekymring og kom udsatte børn og unge til

undsætning. Det er hovedbudskabet i en ny kampagne fra Anke-

styrelsen.

Kampagnen opfordrer almindelige danskere og fagfolk

– deriblandt landets mange foreningsledere - til at underrette

myndighederne omgående, hvis de er bekymret for et barns triv-

sel. Samtidig vil kampagnen sætte fokus på, hvornår der kan være

grund til bekymring, hvordan man underretter kommunen om

en mistanke, og hvad der sker, når kommunen har modtaget en

underretning.

Du kan læs mere om kampagnen på www.deldinbekymring.nu.

GRATIS ONLINEKURSUS DIF tilbyder nu et nyt gratis online kursus for bestyrelsesmedlem-

mer i de danske idrætsforeninger.

Kurset tager udgangspunkt i klassiske problemstillinger inden

for bestyrelsesarbejde og vil derudover løbende blive udvidet.

”Vi ved, at flere bestyrelsesmedlemmer landet over har flere

udfordringer i det daglige arbejde. Det her online kursus er en ny

måde at hjælpe foreningerne på, og vi håber, at de vil benytte sig

af tilbuddet,” siger Jon Mortola Hansen fra DIF Uddannelse.

Det nye kursus tager cirka en time at fuldføre. Brug koden på

side 37 eller gå på DIF’s hjemmeside www.dif.dk for at få adgang til

kurset.

GET2 FODBOLDSKOLER HÆDRET DBU’s Get2 Fodboldskoler har modtaget Rode Prisen 2013 og 100.000

kroner. DBU’s Get2 Fodboldskoler finder sted i samarbejde mellem

Dansk Boldspil-Union, DIF og Social-, Børne- og Integrationsministe-

riet og giver hvert år børn fra socialt belastede områder mulighed

for at deltage på DBU’s populære fodboldskoler.

”Jeg er taknemmelig for, at komitéen har set i vores retning. Det

er en flot anerkendelse af det arbejde, der er blevet gjort landet

over,” siger integrationskonsulent i DIF Preben Astrup.

Prisen betyder, at der næste år kommer yderligere fem fod-

boldskoler i socialt belastede områder.

Rode Prisen, der er opkaldt efter den tidligere direktør for Divi-

sionsforeningen, Claus Rode, uddeles hvert år til personer eller

projekter, der har været med til at udvikle, inspirere eller på anden

vis højne niveauet i dansk fodbold.


SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”Zlatan sagde, at mit overskæg så forfærdeligt ud. Så svarede jeg, at han skulle se på sin næse.”Anderlecht-spilleren Sacha Kljestan om

en ordveksling mellem ham og Paris

SG-spilleren Zlatan Ibrahimovic under en

Champions League-kamp.

”Jeg skal nå at sige at ’yep’ eller ’wow’ 8800 gange, inden vi tager til OL.”

Lene Nielsen, skipper på det danske

OL-hold, i On-Sport.

”Hvorfor fanden er jeg egentlig i godt humør? Er der gode menings-målinger? Nå, gud ja, vi vandt 6-1 i søndags.”Politisk ordfører for socialdemokraterne

Magnus Heunicke i Tipsbladet om at være

hardcore Næstved-fan.

”Én ting er sikker: Et VM uden mig er ikke værd at se på.” Zlatan Ibrahimovic efter Sveriges

VM-playoff-nederlag til Portugal.

”En gennemsnitlig Superliga-spil-ler træner væsentligt mindre end mine 30 timer om ugen – og tjener væsentligt mere. Derfor lukker jeg også altid af, når fodboldspillere og håndboldspillere klager over deres løn eller arbejdsforhold.” Svømmestjerne Lotte Friis i hendes nyud-

komne bog ’Fighteren’.

”Hvorfor skulle jeg læse sådan noget lort? Jeg er nævnt i mange bøger, jeg er meget berømt. Jeg har selv skre-vet to bøger, og hvad så? Jeg har ikke så meget tid, men når jeg læser, så læser jeg noget ordentligt. Jeg læser ikke bullshit.”Den nye Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov har

ikke læst Tyler Hamiltons bog.

”Jeg mener, at internettet er til porno og Twitter til sjov.”Den nye Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov til

B.T. om hans kommunikation på Twitter,

som han afviser, at folk skal tage for seriøst.

DRØMMER (STADIG) OM SPORTSMUSEUMDanmarks gamle, store, hæderkronede sportsstjerner har fortjent at få et sportsmuseum, mener Hall of Fa-me-komité.

år DR og DIF’s store sportsgallashow Sport 2013 løber af stablen den 4. januar, så

bliver der traditionen tro præsenteret et nyt medlem af sportens prestigefyldte

Hall of Fame. Og allerede nu kan bestyrelsesformand Preben Kragelund afsløre en

lille detalje omkring legenden, der skal udødeliggøres i Hall of Fame.

”Der er tale om en profil fra en af Danmarks helt store sportsgrene. En profil, der har

begejstret mange danskere, og da jeg fortalte personen, at vedkommende var nyt Hall of

Fame-medlem, blev vedkommende meget, meget glad,” siger Preben Kraglunbd med et lille

grin.

Ok – det er måske ikke så voldsomt meget info omkring det kommende Hall of Fame-med-

lem, som Kragelund her serverer, men sikkert er det, at legende nr. 29 er i støbeskeen og på

vej ind i Hall of Fame, der har til huse i Idrættens Hus i Brøndby. Stod det til bestyrelsesfor-

manden Preben Kragelund og resten af Hall of Fame-komiteen, fik sportens gamle stjerner

endnu bedre forhold.

”Vi synes sådan set, at Hall of Fame-statuerne præsenteres udmærket ude i Idrættens

Hus, men det er ingen hemmelighed, at vi drømmer om mere. Et regulært sportsmuseum ville

uden tvivl være den perfekte måde at hædre stjernerne og sporten i det hele taget på, men

et sportsmuseum ville også kunne få andre funktioner som eksempelvis i forbindelse med

undervisning.”

Pt. er der dog ikke meget, der tyder på, at Danmark, modsat mange andre lande, snart får

et decideret sportsmuseum.

”Vi har været tæt på nogle gange, men hver gang strander det hele på økonomi,” siger

Preben Kragelund, som dog afslører, at der kan være et alternativ til et fysisk museum på vej.

”Der arbejdes på at etablere et digitalt sportsmuseum, og det bakker vi i selvfølgelig op

omkring i Hall of Fame-komiteen.”

Læs mere om alle 28 medlemmer af Hall of Fame på sportenshalloffame.dk

Peter Schmeichel er naturligvis med i spor-tens Hall of Fame.Foto:Scanpix


TIPPET

Tip 1Drop de mange girokort. Kører I med halv-

års, eller måske endda kvartalskontingenter,

så overgå til årskontingenter. Det er nem-

mest at håndtere.

Få så vidt muligt medlemmerne til at

betale via PBS, så betalingen kører helt

automatisk.

Overvej også om en elektronisk beta-

lingsform via hjemmesiden bør være en

mulighed. Mange klubber har det i dag, og

de fleste er glade for det.

Tip 2Gør det klart via gode historier på hjemme-

side, klubblad, generalforsamlingen med

mere, hvad kontingentkronerne præcist

går til.

Få eksempelvis nogle af klubbens

’kendte’ ansigter som trænere og holdle-

dere til på en positiv måde at fortælle om,

hvad man helt konkret får for pengene, når

man er medlem af den givne idrætsforening.

Tip 3Ha’ vedtægterne fuldstændig på plads i

forhold til, hvad man gør med ’skyldnere’

i klubben. Kan de ikke deltage til træ-

ning og kamp, mister de stemmeret på

generalforsamlingen ved manglende

kontingentbetaling, eller er der andre sank-

tioner, der gør sig gældende?

Hvis konsekvenserne er nedfældet i ved-

tægterne, er de klart lettest at håndtere.

FÅ KONTINGENT-KRONERNE I HUS

Manglende betaling af kontingent er en velkendt udfordring i idrætsforeningerne. Præcisér, hvad medlemmerne får for pengene, lyder et af rådene fra DIF.

COLOURBOX JACOB BECH ANDERSEN

r der noget, som ofte sætter grå hår

i hovedet på de fleste forenings-

ledere – ikke mindst dem som

besidder kassererposterne – så er

det sløve og dårlige betalere.

Kontingentkronerne er ualmindeligt vig-

tige for den enkelte klub, og kniber det med

at få medlemmernes betaling i hus, kan for-

eningen hurtigt komme i problemer.

”Det er voldsomt frustrerende for den

enkelte foreningsleder, der skal ud med rasle-

bøssen blandt sine medlemmer og ofte gode

bekendte,” siger DIF-konsulent Jan Darfelt.

Han uddyber:

”Idrætsforeningerne afspejler samfun-

det, og her må man bare sige, at vi danskere

ikke altid er lige gode til at betale vores reg-

ninger til tiden. Hvis det så tilmed er en af de

lidt ’blødere’ regninger til en idrætsforening,

man ikke har fået betalt, så er der en tendens

til, at nogen tænker ’nå ja – det går nok’.”

Frustration i Århus-klub Århus-klubben Viby Syd Idrætsforening

er blandt de klubber, der har udfordringer

med at få halet kontingentkronerne i hus.

På klubbens generalforsamling tidligere på

året besluttede man sig således for at gå lidt

mere kontrollerende til værks, idet det nu

bliver gjort klart over for medlemmerne, at

de eksempelvis må forlade en fodboldtræ-

ning, hvis de ikke har betalt det halvårlige

kontingent.

”Vi har været for søde i idrætsforeningen,

men den går ikke længere. Det går jo udover

alle i foreningen, når vi hele tiden skal bruge

ressourcer på at indkræve kontingent. Vi er

nødt til at lave kontrol, også selvom vi helst

vil undgå det. Vi ville jo hellere bruge ressour-

cerne et andet sted,” har klubbens formand,

Rosita Ahmadian, udtalt til lokalportalen Gel-

lerup.nu.

Meld ud Jan Darfelt i DIF mener, at det kan være en

god idé at præcisere over for medlemmerne,

hvad de egentligt får for pengene.

”Et kontingent dækker jo over meget

andet end træning i en idrætsgren et par

gange om ugen. Med i pakken får man også

adgangen til idrætsfacilliter, turneringsgeby-

rer og eventuel løn til trænere. Det glemmer

mange medlemmer nok nogle gange at

huske på,” siger Jan Darfelt. Han opfordrer

også foreningsledere til at gøre kontingen-

tinddragelsen så smertefri som overhovedet

muligt ved at tænke i elektroniske betalings-

systemer via hjemmesiden.

Idrættens Hus er et moderne hus med uendelig mange muligheder.

Konference- og mødelokaler op til 275 personer.

Hotel med 65 moderne værelser tæt på motionsmulig-heder både indendørs og udendørs.

Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres møde- og kursusaktiviteter.

Interne konferencepakker fra 285 kr. pr. person.

På www.idraettenshus.dk kan du se muligheder og billeder samt booke værelser online.

IDRÆTTENS HUSBrøndby Stadion 20, 2605 BrøndbyTelefon 4326 2631, [email protected]

JACOB BECH ANDERSENJAN SOMMER


INTERVIEW

Den ene dag planlægger han cykelstier i Gribskov Kommune. Den anden dag er han i Malaysia for at diskutere regelændringer for badmintonsporten. Til foråret stiller han op til Europaparlamentet, og en plads i idrættens absolutte top IOC er også inden for rækkevidde. Mød den tidligere OL-guldvinder i badminton Poul-Erik Høyer. Manden, der har skiftet en vis itureven trøje ud med jakkesæt og politikerambitioner.

vem har mest internati-

onal idrætsmagt i landet

her? Svaret er Poul-Erik

Høyer, ifølge DIF’s nye

analyse ’Idrætspolitisk

Magtbarometer’, som

vurderer danske idræts-

lederes internationale indflydelse

Som præsident for millioner af bad-

mintonspillere verden over via det

internationale badmintonforbund, BWF, top-

per den tidligere OL-vinder fra 1996 DIF’s

internationale magtbarometer og meget

tyder endda på, at den 48-årige nordsjæl-

lænder er godt på vej til at erobre endnu

mere idrætspolitisk indflydelse. I hvert

fald spås Poul-Erik Høyer gode chancer for

at gøre kronprins Frederik selskab i den

internationale komité, IOC, på et mandat,

der tildeles præsidenter for internationale

specialforbund. Og sker det, så kan Høyer

i virkeligheden ikke nå meget højere op

idrætspolitisk set.

”Næh, det kan man vel ikke,”

lyder det afdæmpet fra den tidligere

badmintonstjerne.

”Men det kunne da være en yderst spæn-

dende opgave at få en plads i IOC på et

tidspunkt. Det at repræsentere et organ, der

præger mange initiativer inden for blandt

andet doping, matchfixing og andre vigtige

ting, ville bestemt betyde meget for mig,”

siger Poul-Erik Høyer.

Snak på gangene Men hvordan gik det til, at badmintonman-

den, der i ren sejrsekstase rev sin trøje i

stykker i semifinalen ved OL i Atlanta 1996 og

dermed lagde krop til dansk idræts måske

mest legendariske jubelscene, begyndte at

tænke i politiske baner?

Svaret skal måske findes, allerede inden

dette interview for alvor går i gang. For Poul-

Erik Høyer er ganske enkelt en flink mand,

som mange godt kan lide at tale med. Inden

han når frem til Idrætslivs kontor i Idrættens

Hus, stopper han konstant op. Hilser seriøst

ind på et kontor, lader en sjov bemærkning

falde på et andet og taler veteranbadmin-

ton på et tredje kontor. På moderne dansk

hedder det vist at være god til at netværke.

Hjemmevant går han såmænd også i gang

med at rense kaffemaskinen i DIF’s køkken.

”Nogle skal jo gøre det,” siger han med et

smil, inden han med – nu frisk kaffe – i hån-

den begynder at filosofere over sin rolle som

politiker både i forhold til byrådet i Gribskov,

Europaparlamentet og på den idrætspoliti-

ske scene.

”Jeg har ikke været medlem af noget

parti som ung, og jeg blandede mig ikke

decideret i politik som idrætsmand – måske

naivt – men jeg forsøgte at undgå det. Jeg

har dog altid involveret mig i spilernes for-

hold, og jeg arbejdede også som aktiv for, at

badmintonsporten herhjemme fik en spil-

lerforening. Jeg kan godt lide mekanismen

ved at lave et samarbejde med flere inte-

ressenter og finde frem til løsninger, hvor

alle kan være med, og som man kan se sig

selv i,” siger Poul-Erik Høyer.



Da du rendte rundt og vandt badmin-tonkampe, havde du så regnet med, at du en dag skulle lave sådant et rigtigt politikerinterview? ”Nej, det havde jeg ikke. Jeg har nok altid

været god til at markere mine synspunk-

ter – lige fra skoletiden af. Og så har jeg

haft en evne til at få folk til at skabe nogle

resultater sammen i fællesskab, men jeg

har ikke rigtigt tænkt så meget over, hvad

det kunne føre til.”

CykelstierSom badmintonspiller havde Poul-Erik

Høyer kun en enkelt bold i luften ad gan-

gen. Nu har han et hav, og udefra set

virker hans kalender uoverskuelig. Alene i

november måned har han som præsident

for badmintonforbundet været til møder

i Johannesburg, Dortmund, Bangkok og

Athen, og umiddelbart efter dette inter-

view er det af sted til det internationale

badmintonhovedkvarter i Kuala Lumpur.

Ind imellem alle badmintonmøderne

har der også været en kommunal valg-

kamp, hvor Poul-Erik Høyer blev genvalgt

for Venstre i Gribskov Kommune med 368

personlige stemmer med dertilhørende

udvalgsposter på flere områder. Og ende-

lig - oven i hatten - ligger det kommende

valg til Europaparlamentet og venter i foråret,

mens også IOC-kandidaturet, som tidligere

nævnt, spøger i kulissen.

Men den travle politiker mener godt,

at han kan holde balancen og fokusere fra

opgave til opgave – trods sagernes store

forskellighed.

”Det er bestemt en sjov oplevelse at sidde

den ene dag som præsident for badminton-

forbundet og snakke om regelændringer i

badmintonsporten og så sidde til byråds-

møde i Gribskov Kommune dagen efter. Men

jeg kan lide begge dele, og jeg tager det hele

sådan lidt step by step,” forklarer Poul-Erik

Høyer, som derudover netop har suppleret

sine talrige udvalgsposter i Gribskov Kom-

mune med en plads i teknik- og miljøvalget.

Så nu skal du også til at planlægge cykelstier? ”Ja, og jeg så faktisk gerne, at vi fik flere

cykelstier i kommunen,” lyder det hurtige

svar fra byrådspolitikeren.

Du har også meldt dig ind i kampen om en plads i Europaparlamentet. Hvor-dan hænger det sammen tidsmæssigt? ”Privatlivet er der styr på. Jeg savner selv-

følgelig familien, når jeg er væk, men jeg har

altid været vant til at rejse meget som bad-

mintonspiller, og derudover er mine to drenge

så store, at de er ved at være selvkørende.”

”Arbejdsmæssigt er det selvfølgelig lidt

noget andet. Nu må vi se, om jeg bliver valgt

ind i Europaparlamentet. Hvis jeg bliver det,

så får parlamentet første prioritet. Det kan

ikke være anderledes, men jeg er sikker på,

at jeg godt kan finde balancen. Som præ-

sident for badmintonforbundet har jeg jo

også lidt at skulle have sagt i forhold til møde-

planlægningen. Men jeg får nok brug for en

person, der kan hjælpe mig lidt med at styre

min kalender.”

KendisgradHvorfor tror du, at du rent faktisk ofte bliver valgt til de poster, du stiller op til? ”Jeg håber, det er, fordi jeg vækker en

tillid i folk, og at folk forbinder mig med en

vis troværdighed. Derudover selvfølgelig

at jeg formår at skabe nogle gode politiske

resultater.”

Bliver du nogen gange mødt med kritik af, at det ’bare’ er på grund af OL-guld-medaljen og din kendisgrad, at du bliver valgt til de forskellige poster? ”Ja,” siger Poul-Erik Høyer med et smil

efterfulgt af en lang pause.

Hvad tænker du så? ”Jeg er glad for, at jeg vandt den guldmedalje,”

lyder det med et identisk smil efterfulgt af en

lige så lang pause.

”Jeg tror på da på, at den medalje gør en

forskel. Hvis man ser på min øjeblikkelige

dialog med IOC omkring et eventuelt med-

lemskab, så er der da en klar anerkendelse i

IOC af, at jeg er tidligere atlet og har nået det

ypperste som aktiv. Selvfølgelig betyder det

noget.”

“Jeg er glad for, at jeg vandtden guldmedalje” Som aktiv badmintonspil-

ler vandt Poul-Erik Høyer et hav at titler.



I forhold til dit kommende kandidatur til Europaparlamentet, hvad får det af betydning, at mange folk kender dig fra sporten? ”Der er ingen tvivl om, at genkendelighed kan

være vigtig. Og derudover er det jo dokumen-

teret, at følelser er en væsentlig del af folks

valg, når de sætter krydset. Og hvis du på

forhånd har vækket nogle positive følelser

i folk, så har du da nogle plusser. Nu er det

godt nok 17 år siden, at jeg vandt den guld-

medalje, men jeg tror stadig, at mange på

en eller anden måde kan huske den famøse

trøje, der blev revet i stykker,” siger Poul-Erik

Høyer med adresse til det legendariske trøje-

billede fra 1996. Et billede der i øvrigt pryder

udsmykningen flere steder i Idrættens Hus.

Poul-Erik Høyer smiler og tænker tilbage:

”Jeg kunne godt lide at vise følelser, når jeg

vandt, og jeg jublede altid på vidt forskellige

måder. Den her situation, da jeg river trøjen i

stykker, var den eneste gang, jeg fejrede en

sejr på den måde.”

I dag bevæger du dig hovedsageligt på de idrætspolitiske gange. Er der plads til at juble og vise følelser der? ”Idrætspolitikere anerkender helt klart,

at sportsfolk viser følelser og eksempelvis

udtrykker deres begejstring, når de vinder.

Man synes, det er en vigtig ting for spor-

ten. Men de idrætspolitiske gange har også

visse ligheder med erhvervslivet. Folk har en

evne til at trække sig selv lidt ud af spillet og

ikke vise for mange følelser.”

Hvor ligger du på den skala? ”Man bliver præget. Det er der ingen tvivl om.

Da jeg for alvor gik ind i idrætspolitik, havde

jeg en klar holdning til, at jeg i hvert fald ikke

skulle presses ned i et jakkesæt. Men der må

jeg sige, at jeg bestemt har et jakkesæt på i

dag, når jeg er til møder. Det kræver en vis stil

at repræsentere sin sport som præsident,

og vi har faktisk også en dresscode, som er

ret formel. Du har et ansigt udadtil, som ikke

bare er dit – det er hele sportens, og det skal

du have respekt for.”

Buh-råb Et tidspunkt, hvor Poul-Erik Høyer – trods

sin rolle som seriøs idrætspolitiker – ikke

kunne holde sine følelser i ro var ved OL i

London i 2012. Her udviklede damedouble-

turneringen sig til en kæmpe skandale, da

fire damedoublepar forsøgte at tabe deres

kampe med vilje for at få en bedre lodtræk-

ning i det videre forløb.

BLÅ BOGNavn: Poul-Erik Høyer LarsenFødt: 20. september 1965Udvalgte titler: Dansk mester 1984, 1985, 1989, 1995, 1996, 1998, OL-guldvinder 1996, All England 1995 og 1996, Europamester 1992, 1994 og 1996, Danish Open 1988, 1990, 1993, 1994, 1995 og 1999Hædersbevisninger: modtager af DBF’s fortjensttegn, modtager af EBU’s ’President Award’ i 1998, medlem af sportens Hall of Fame i 2010

Det legendariske billede fra OL i Atlanta i 1996 hvor Høyer vinder semifinalen. Foto: Polfoto

Poul-Erik Høyer blev optaget i sportens Hall

of Fame i 2010.


HØYER VIL ÆNDRE BADMINTONREGLERNESporten skal gøres mere attraktiv, mener BWF-præsi-denten.

I Indien og Kina går det stadig godt på badmintonfronten med hensyn til medieinteresse,

publikumstilstrømning og sponsorer. Andre steder – blandt andet i Europa - halter sporten

imidlertid en del, og nu agter det internationale badmintonforbund, BWF, med Poul-Erik

Høyer i spidsen at gøre sporten mere attraktiv.

”Jeg har advokeret for det i lang tid, men det er først nu, der for alvor åbnes op for dis-

kussionen om nyskabelser inden for badminton. Generelt lægger vi op til, at der skal være

flere højdepunkter i en badmintonkamp,” siger Poul-Erik Høyer. Han mener overordnet set,

at der er for langt fra 0 til 21 i et sæt – modsat bordtennis, hvor man kun spiller til 11 i hver

sæt.

”Vi starter nu en debat om scoringssystemet i badminton. Det bliver en stor debat, og

det er klart, at vi skal levere på to fronter. Vi skal først og fremmest levere den underhol-

dende vare over for tilskuerne. Derfor skal vi selvfølgelig have stjernerne med på vores

ideer. Men vi skal også holde os for høje, at motionister og breddespillere verden over skal

spille med et nyt scoringssystem. Hvilken indflydelse får det nye scoresystem for dem?

Det skal vi være meget opmærksomme på.”

Mere spænding Endnu ønsker badmintonpræsidenten ikke at gå i detaljer med eventuelle nye regler,

men han påpeger, at han selv gerne ser flere afgørende og spændende situationer i en

badmintonkamp.

”Vi skal hurtigere frem til afsluttende momenter i en kamp, og vi skal have flere af dem.

Og så skal de undertippede spillere have en lidt større chance for at vinde et sæt eller en

kamp. Er du i dag bagud 20-15 i et sæt, så er løbet kørt i det scoringssystem, vi har i øjeblik-

ket. Det er lidt ærgerligt. Jeg håber derfor, vi kan skabe en mekanisme, hvor intensiteten

bliver højere, afslutningerne kommer hurtigere, og hvor de undertippede spillere har lidt

flere muligheder.”

Det internationale badmintonforbund vil prøve sig frem med en række forskellige

modeller i den kommende tid. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår et eventuelt nyt sco-

ringssystem skal besluttes og træde i kraft.

CIVIL KARRIERE: 2005-2013: Medlem af DIF’s bestyrelse som repræsentant for aktivkomitéen2007-2009: Marketingsdirektør for Nordsjæl-land Håndbold2007-2010: Næstformand i Danmarks Badmin-ton Forbund2010-2013: Præsident for det europæiske badmintonforbund2010-nu: Medlem af byrådet i Gribskov Kom-mune for Venstre2013-nu: Præsident for det internationale badmintonforbund2014: Stiller op til EU-parlamentsvalget for Venstre

”Jeg sad i en fyldt hal sammen med 8.000

tilskuere og kiggede undrende på de to dame-

dobler. Tempoet svarede til noget fra 70’erne,

og derudover lavede de jo alle de her fejl med

vilje. Det var så pinligt, og folk buhede helt

vildt. Det gjorde jeg i øvrigt også selv. Man

fik nærmest ondt i maven af at se det her. ”

Poul-Erik Høyer erkender dog, at fejlen

også lå hos turneringsplanlæggernes side.

”Det er vigtigt, at man lærer af det og

naturligvis ikke planlægger turneringer på en

måde, hvor man i sidste ende kan få en fordel

ved at tabe,” siger den tidligere badmintonspil-

ler. Han vil ikke kalde damedoubleskandalen

i London for decideret matchfixing – sna-

rere usportslig optræden – men grænsen er

hårdfin. Generelt ser idrætspolitikeren match-

fixing som et kolossalt problem, som der skal

gøres noget ved hurtigst muligt.

”Kampen mod matchfixing er ikke organi-

seret ordentligt endnu. Der væves for meget

rundt. Hvis vi ikke snart rykker og virkelig

kæmper sammen internationalt mod match-

fixing, så kan det gå helt galt. Det er også en af

årsagerne til, at jeg stiller op til Europarlamen-

tet. Vi skal have et verdensomspændende

samarbejde mod matchfixing, og jeg kunne

godt tænke mig at være med til at kæmpe

kampen fra europæisk side via min erfaring

fra idrætsverdenen,” siger Poul-Erik Høyer,

som også ser IOC som en vigtig spiller i kam-

pen mod matchfixing.

Endnu er Poul-Erik Høyer dog hverken

valgt ind i IOC eller Europaparlamentet, og

det er heller ikke sikkert, han bliver det. Per-

sonligt er Høyer imidlertid nået frem til en

endelig selverkendelse. Med alle de politi-

ske poster, han efterhånden bestrider og er

kandidat til, så tør han godt sige det højt nu.

Han er politiker.

”Jeg kan i hvert fald ikke kalde mig for bad-

mintonspiller mere, selvom jeg spiller hver

onsdag morgen i en time. ”

Badmintonreglerne skal ændres, hvis det står til Poul-Erik Høyer. Her ses han med den tidligere BWF-præsident Kang Young-joong.


JANNIK LUND ANDERSENSCANPIX FORENINGER

FRUSTRATIONERNE ER OVRE FOR KB

Branden og det efterfølgende tovtrækkeri om KB-Hallens skæbne har været et langt mareridt for Kjøbenhavns Boldklub, men myndighedernes beslutning om at ophæve fredningen af det udbrændte klenodie er en sejr for idrætsforeningen.

redag den 15. november tikker

en særdeles velkommen besked

ind hos KB-direktør Henrik Eigen-

brod. 779 dage efter den tragiske

morgen, hvor en voldsom brand raserede

KB-Hallen, meddeler Kulturstyrelsen, at den

legendariske arena på Frederiksberg nu fri-

tages for fredning. Det betyder, at retten til

at bestemme over anlæggets skæbne er

tilbage på KB-hænder efter mere end to års

uenighed.

”Vi er meget tilfredse med beslutningen

om at ophæve fredningen. Det er utrolig

deprimerende at råde over et idrætsanlæg,

hvor en brandtomt udgør så væsentligt et

element, og det skal ikke være nogen hem-

melighed, at det har været en frustrerende

tid for klubben. Nu glæder vi os til omsider

at begynde arbejdet med at realisere et nyt

og attraktivt idrætsanlæg for vores medlem-

mer,” siger KB-direktør Henrik Eigenbrod, som

dog tager forbehold for en klageperiode på

yderligere fire uger fra den 15. november, hvor

kulturminister Marianne Jelved kan vælge at

gå ind i sagen:

”Nu er vi jo blandt andet en fodboldklub,

så vi er klar over, at bolden skal helt ind over

stregen, før vi kan tillade os at strække hæn-

derne i vejret.”

TILFREDSHED I DIFBeslutningen om at ”affrede” KB-Hallen er god for sporten, mener DIF-direktør Karl Chr. Koch: ”Vi er tilfredse med afgørelsen, og det er positivt, at KB nu får frie hænder til at opføre en ny og tidssvarende hal. Også i DIF har vi mange gode minder fra KB-Hallen, men ver-den går videre,” siger Karl Chr. Koch, der reg-ner med, at KB vil arbejde hen imod en funkti-onel og alsidig ny hal med sportens præmisser i centrum.

Lammende fredningBaggrunden for at branden - mere end to år

efter - stadig præger anlægget på Frederiks-

berg, skal findes i fredningen af den ikoniske

hal bare måneder før skæbnenatten i 2011.

KB strittede fra starten imod fredningen, da

klubben forudså, det ville medføre en ekstra

belastning for driftsbudgetterne og desuden

gøre udviklingen af anlægget vanskelig.

Frederiksberg Kommune og Københavns

Museum støttede derimod en fredning, der

da også blev en realitet.

På det tidspunkt var der sandsynligvis

ingen, der forventede, at en halogenlampe og

nogle papkasser tidligt om morgenen den 28.


september for alvor ville antænde striden om

fredningen. For mens Kulturstyrelsen i første

omgang proklamerede, at KB-Hallen skulle

genopføres, stod det hurtigt klart, at det ikke

var så simpelt. Ikke nok med at hallen viste sig

at være underforsikret af KB, diverse eksper-

ter og rådgivere var også indbyrdes uenige

i bedømmelsen af brandskadernes omfang

og de sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Siden en rapport fra COWI i begyndelsen

af 2013 dokumenterede, at skaderne var langt

mere omfattende end tidligere antaget, har

boldklubben kæmpet for at ophæve frednin-

gen af KB-Hallen og dermed få frit spil til at

jævne resterne med jorden og opføre en ny

og tidssvarende hal på grunden. Det ønske

har imidlertid mødt stor modstand.

”Der er rigtig mange, der har en holdning

til, hvad der skal ske med KB-Hallen, og der er

store følelser i spil. Det kan jeg godt forstå. Det

var en fantastisk arena, som ikke mindst KB’s

egne medlemmer har været glade og stolte

over. Alle har gode minder derfra. Men vi er

desværre nået til den konklusion, at en ned-

rivning er den eneste logiske måde at komme

videre på,” konstaterer Henrik Eigenbrod.

Og det samme er altså Kulturstyrelsen,

der i sin endelige afgørelse lægger vægt på,

at det både teknisk, sikkerhedsmæssigt og

KB-HALLEN1938 KB-Hallen indvies af kong Christian X.1944 Danske nazister udfører et bombean-greb på hallen, men betonkonstruktionen overlever og skaderne repareres.1950 Den britiske statsmand Winston Churchill holder tale om fremtidens forenede Europa.1956 Danmarks første rock’n’roll-koncert finder sted med Ib ’Rock’ Jensen1964 The Beatles giver deres eneste danske koncerter.1966 The Rolling Stones indtager scenen.1969 Verdens første sexmesse afholdes – ef-ter pornoens frigivelse i Danmark.1970 Rockguitaristen Jimi Hendrix giver sin tredjesidste koncert.2005 KB-Hallen lægger navn til en ny S-togs-station på Ringbanen.2007 Tennislegenderne John McEnroe og Björn Borg spiller showkamp.2009 Popikonet Lady Gaga giver koncert.2011 Kulturarvsstyrelsen freder KB-Hallen.2011 Hallen hærges af en voldsom brand, der forårsager store skader. Kulturarvsstyrelsen proklamerer, at hallen skal genopbygges.2013 KB’s ingeniørrådgiver, COWI, konkluderer, at det ikke vil være forsvarligt at reparere og genanvende størsteparten af hallens bæren-de betonkonstruktion.2013 Kulturarvsstyrelsen beslutter, at frednin-gen af KB-Hallen skal ophæves.

økonomisk vil være umuligt at reparere og

genoprette fredningsværdierne i hallen.

.

En dyr affæreTidligere er det kommet frem, at KB har brugt

mere end seks millioner kroner på projekte-

ringer og undersøgelser, og dertil kommer

tabet af de indtægter, foreningen har været

vant til at tjene på afholdelsen af store kultur-

og sportsbegivenheder i hallen. Også derfor

vil Henrik Eigenbrod hurtigst muligt sætte

fut i processen omkring en ny hal.

”Vi skal tage en debat om, hvad der er

bedst for idrætsforeningen og dens med-

lemmer, og samtidig vil vi også gerne bygge

en ny hal, der atter kan lokke store begiven-

heder til, og som københavnerne kan være

stolte af. Meget afhænger selvfølgelig også

af, hvilken økonomi vi har til rådighed. Som

situationen er nu, har vi 80-90 millioner kroner

fra forsikringen af KB-Hallen, men vi kunne da

godt ønske os her op til jul, at det blev muligt

at finde ekstra finansiering hos diverse fonde.

Lige nu er der nok flere begrænsninger, end

der er muligheder,” siger Henrik Eigenbrod,

som dog nok vil overveje nøje, om en ny hal

skal være så unik, at en fredning en dag kan

komme på tale.

Flere indtægter til klubben

Hele 10% af betalingen går til klubben!

Indtægter så længe kunderne er aktive!

Ingen risiko for klubben!

Masser af salgsmaterialer til klubben!

Produkt af høj kvalitet med TDC’s net

og tekniske løsninger, og alligevel til lav

pris inklusiv støtte!

LokalTelefonen er et dansk ejet mobilselskab godkendt af FinansTilsynet. Vi er sat i verden for at hjælpe foreningslivet i Danmark. Tilmeldte klubber og foreninger i LokalTelefonen får direkte økonomisk støtte gennem omsætningen fra mobile ydelser.

Alle bruger mobiltelefoni, også dine medlemmer og deres familier - så hvorfor ikke få 10% af den omsætning - uden nogen betaler mere?

LokalTelefonen er kort sagt:

Altid billig telefoni, sms, mms og data. Ingen binding og den bedste dækning med TDC’s net

Tjek lokaltelefonen.dk, eller ring NU på 28 93 12 89 og hør mere.

KLUBBEN FÅR OGSÅ

PR. NYKUNDE

KR. 50,-

www.lokaltelefonen.dk

IDRÆTSLIVDECEMBER 201322

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

FRIVILLIG SIDEN HAN VAR OTTE ÅR Hvorfor er du frivillig?”Jeg er opdraget til den slags hjemmefra,

og havde allerede min første tjans som fri-

villig, da jeg var otte år og var nyt medlem

her i skytteklubben. Jeg skulle feje fortovet

foran klubhuset. Og nu har jeg i hvert fald

været træner og leder her i 40 år. Derud-

over er det sjovt at præge de unge og se,

hvordan de vokser, forbedrer sig og ska-

ber resultater. Og så har jeg det fint med at

lære dem disciplin og respekt og forstå, at

det er våben, vi har med at gøre.”

Den største anerkendelse, du har modtaget?”Det sportslige ligger mig meget på sinde,

så det giver mig en vis form for tilfredshed,

når de børn, jeg har trænet, vinder. Jeg blev

rigtig glad, da mit børnehold fornylig vandt

DM i luftpistol, og bagefter forærede de mig

en sponsortrøje. Og så er det en stor tilfreds-

stillelse, at vi gennem skydning kan hjælpe

de børn, der har ADHD. De får ’ro på’, når de

kommer her. Skydning handler jo meget om

koncentration.”

Den sjoveste oplevelse som frivillig?”At forældrene igen er begyndt at bakke

vores arbejde i klubben op. I mange år blev

ungerne bare sat af på gaden foran klub-

huset, men det er ved at vende. Nu er der

stuvende fuldt med både børn og foræl-

dre, når vi har klubaften om torsdagen, en

af mødrene har malet skytte-silhuetterne

på gangen i vores klubhus. Og en far, der er

vognmand, stiller kvit og frit bus til rådig-

hed, når vi skal på tur.”

ROBERT LARSEN, NYKØ-BING SJÆLLAND SKYTTE-FORENING:”Jeg er 59 år og har pensioneret mig selv efter at have været selvstændig som blandt andet vognmand og bestyrer af et oliedepot. Derfor kan jeg bruge meget tid her i forenin-gen som træner og næstformand, og jeg har regnet ud, at jeg i 2012 var her i 883 timer – ud over møder og hjemmearbejde. Hos os forventer vi, at alle børn og voksne giver en hånd med – og de skal deltage, når vi en-to gange årligt har arbejdsdag. Det er jo det frivillige arbejde, der skal bære foreningerne. Ellers er det ikke en forening, men en forret-ning.”

Robert Larsen: ”Det er det daglige arbejde her i klub-ben, jeg går op i. Når børnene skal til DM eller andre stævner, foretrækker jeg at blive hjemme og betragter det som en fridag.”

JAN SOMMER MORTEN BRUUN

MORTEN BRUUN

Mangler din annonce her?– nå hele Danmark med dit budskab!

kontakt os på 7199 5522 eller [email protected]

MedieTeamet_annonce_210x297mm.indd 2 07-06-2013 14:51:36


JACOB BECH ANDERSENSCANPIX TEMA: VINTER-OL

Danmark har op til det kommende vin-ter-OL i Rusland skærpet udtagelses-kravene, hvilket er medvirkende til, at holdets størrelse bliver mindre end ved OL i 2010. Men burde Danmark have flere deltagere med ved vinter-OL? Det hand-ler om at udtage et hold i balance, under-streger DIF, som er Danmarks Olympiske Komité.

februar går det løs med vin-

ter-OL i russiske Sochi. Den

gigantiske idrætsbegivenhed

rammer verden, og for mange

idrætsudøvere og sportsfans verden over

bliver det ikke større, når eksempelvis stjer-

ner som den amerikanske snowboarder

Shaun White udfører halsbrækkende stunts

til den store guldmedalje.

Men der er ikke så meget, der tyder på

decideret OL-feber i Danmark, idet den gene-

relle begejstring for vinter-OL i den danske

befolkning aldrig har kunnet måle sig med

danskernes kærlighed til sommer-OL.

Alligevel håber formanden for DIF og

Danmarks Olympiske Komité, Niels Nygaard,

at vinter-OL formår at begejstre et bredt

udsnit af befolkningen, når flammen til

februar tændes i Sochi.

”Vinter-OL er en storslået begivenhed,

og der venter danskerne mange fantasti-

ske idrætsoplevelser. Det kan godt være, vi

ikke har så meget sne i Danmark, men derfor

kan man godt lade sig begejstre af idræts-

grene, man ikke ser så ofte, og det tror jeg

faktisk også kommer til at ske denne gang,”

siger Niels Nygaard.

Mediekritik OL-formanden understreger samtidig, at

nok sender Danmark et relativt lille hold, men

niveauet på de to curlinghold, der i skrivende

stund er udtaget, er højt.

”De udtagne curlinghold har flere gange

vist, at de har et højt niveau og præsterede

for nylig godt ved EM i Stavanger, hvor de var

tæt på at vinde medaljer.Holdene har haft en

rigtig god OL-forberedelsesplan, og jeg ser

meget frem til at følge deres kampe til OL,”

lyder det fra Niels Nygaard.

Ud over curling står Danmark p.t. til at få

en langrendsløber med, hvilket bliver enten

Lasse Mølgaard eller Martin Møller.

Det danske OL-hold kunne imidlertid

godt have været noget større, hvis ikke DIF’s

BALANCEGANG


BALANCEGANGDET DANSKE OL-HOLDI skrivende stund er to danske curlinghold udta-get til OL. De OL-udtagne spillere på Team Stjerne er: Rasmus Stjerne (skipper), Mikkel Adrup Poulsen, Johnny Frederiksen, Troels Harry, Lars Vilandt (reserve). James Dryburgh er træner. De udtagne spillere på Team Lene Nielsen er: Lene Nielsen (skipper), Helle Nordfred Si-monsen, Jeanne Ellegaard, Maria Poulsen, Mette de Neergaard (reserve). Gert Larsen er træner. Derudover kæmper de to langrendsløbere Martin Møller og Lasse Mølgaard om den OL-plads, Danmark er sikret, og ligeledes er den alpine skiløber Christoffer Faarup stadig i spil til en OL-plads, ligesom andre atleter i individuelle discipliner stadig har chancen for at indløse en OL-billet.

bestyrelse sidste år havde skærpet udtagel-

seskravene – efter man ellers tidligere havde

lempet kravene efter OL i 2006. Det vil der-

med sige, at man op til OL denne gang skal

have klaret det internationale A-krav (hvis

der både er A- og B-krav) og have dokumen-

teret sit sportslige niveau i konkurrence på

World Cup- eller VM-niveau.

”Vi tror på, at de her udtagelseskrav giver

den mest optimale trup,” siger Niels Nygaard.

Gennem de seneste vinter-olympiske lege

har den danske trups størrelse varieret. Histo-

risk set møder DIF ofte kritik for enten at have

udtaget et for lille eller et for stort hold til vin-

ter-OL. Ved seneste vinter-OL i Vancouver

i 2010, hvor Danmark havde et rekordstort

hold med på 18 atleter, var der kritik af, at det

danske OL-hold alligevel var for stort, fordi

nogle af de danske atleter havde det mere

end svært i konkurrencerne.

”Det er altid en svær balancegang at

udtage truppen, når det gælder vinter-OL,

og vi kan godt forstå, hvis nogle mener, at vi

bør følge de internationale krav uden yderli-

gere krav. Men vi mener også, at vi er forpligtet

til at sende et hold, hvor udøverne har vist

deres niveau i konkurrencer på højeste plan

inden OL-deltagelsen. Derfor har vi valgt at

lægge snittet på den her måde,” understre-

ger DIF-formand Niels Nygaard.

IDRÆTSLIVDECEMBER 201326

TEMA: VINTER-OL

Danmark har det svært i de fleste vintersportsgrene. Men ikke i curling. De danske curlinglandshold har vun-det masser af EM- og VM-medaljer, og lige siden curling kom på vinter-OL-programmet i 1998, har Danmark som minimum haft ét hold med. Hvad er forklaringen?

vundne VM- og EM-me-

daljer siden 1975.

Fordelt på 12 til herrerne

og 20 til kvinderne, der i

tillæg også har vundet en OL-sølvmedalje.

Ja, de danske curlingherrer og –kvinder

har haft en solid international medaljehøst

gennem de sidste tre årtier og har konstant

befundet sig i verdenstoppen siden de del-

tog for første gang i midten af 70’erne.

Og det er der ifølge Jesper Frigast Lar-

sen, elitechef i DIF, en naturlig forklaring på.

”Hvis vi ser bort fra Canada, så er curling

som elitesport ikke særlig udbredt, og jeg vil

tro, at det er den sportsgren i verden, hvor

vejen fra begynder til elite er kortest. Så

hvis man har nogle dedikerede personer i et

land, der er villige til at yde den påkrævede

træningsindsats, kan man relativt hurtigt nå

verdenstoppen – og det har vi hovedsage-

ligt haft,” siger Jesper Frigast Larsen.

Tommy Stjerne Hansen, skipper ved 17

VM- og EM slutrunder - den første i 1976, den

sidste i 2010 - ser netop den lille elite som

årsagen til de mange medaljer.

”Jeg tror, det har været en fordel, at vi

ikke har været så mange i den danske elite,

for det har betydet, at det er de samme

spillere, som igen og igen har deltaget ved

de internationale turneringer. Derfor har

vores spillere opnået en international erfa-

ring, som vores modstandere ikke har, fordi

de har haft flere hold at vælge imellem og

har skiftes til at deltage ved de internatio-

nale turneringer,” pointerer Tommy Stjerne

Hansen.

Formanden for Dansk Curling Forbund,

Susanne Slotsager, kommer med en helt

tredje forklaring på den danske succes.

”Idet vi har været repræsenteret i ver-

denstoppen i over 30 år, har vores øvrige

spillere hele tiden haft nogle verdensklas-

sespillere at se op til, og det, tror jeg, har

virket som en stærk motivation og løfte-

stang for mange,” siger hun.

DERFOR CURLING

L ARS MØLLER OG L ARS SCHRAM MORTEN SCHROEDER


Curlingspillere på højeste niveau er i dag seriøse sports-mænd, men sådan har det ikke altid været.

”Jeg har siddet til mange fester i 80’erne og

90’erne og er blevet latterliggjort, når jeg

sagde, at jeg spillede curling.”

Ordene er den tidligere OL-skipper

Tommy Stjerne Hansens og illustrerer, at

der ikke altid har hersket lige stor respekt

blandt folk om curlingsporten. Og Tommy

Stjerne Hansen er da heller ikke bleg for at

erkende, at hans hold tilbage i 70’erne var

de rene amatører.

”Mig og fire fodboldkammerater startede

med at spille curling i 1973, og fire år senere

var vi med til VM. I det efterfølgende år vin-

der vi så EM-bronze, og det på trods af at vi

kun trænede to gange om ugen,” fortæller

Tommy Stjerne Hansen, der er far til Ras-

mus Stjerne Hansen, som er skipper for de

danske curlingherrer ved vinter-OL i Sochi.

”Det ville slet ikke kunne lade sig gøre i

dag. Rasmus træner som en professionel,

men lever som en amatør. Han træner mini-

mum fem gange om ugen, hvoraf noget af

det er styrke- og mentaltræning. Hvis nogle

ISENIsen på en curlingbane

er ikke helt normal.

Banen bliver nemlig klar-

gjort med vand, der sprayes

ud over isen. Når vandet fryser ti l is ,

dannes der pebbles, der gør det muligt for

curlingstenen at rotere – også kaldet at

curle.

STENENDe sten, der anvendes

til at spille curling,

er lavet af pole-

ret granit, som

bliver udvundet

i enten Skotland

eller Wales. En cur-

lingsten vejer typisk omkring 20 kilogram

og stenens bund er hul som undersiden af

en tallerken, så den glider bedre. En cur-

lingsten koster omkring 3.000 kroner.

FEJNINGMan fejer foran stenen for at få den

til at glide i en længere og mere

lige bane. De, der fejer mest på et

curlinghold, går cirka seks-otte

kilometer i løbet af en kamp og

fejer i cirka 3 af de kilometer.

Det betyder, at glykogende-

poterne i overarmene kan

nå at tømmes i løbet af en

kamp. Til at feje bruger

man enten en gammel-

dags riskost

eller en syn-

tetisk brush.

FRA AMATØRER TIL ATLETER

CURLING FOR NØRDER

havde foreslået os det dengang i 70’erne,

havde vi bare grinet ad dem,” siger Tommy

Stjerne Hansen.

Susanne Slotsager, formand for Dansk

Curling Forbund og selv tidligere aktiv cur-

lingspiller, stemmer i.

”Curlingspillerne bliver hele tiden mere

og mere atletiske, og sporten udvikler sig

generelt i en mere professionel retning.

Nogle af vores modstandere som Canada,

Skotland og Sverige er i dag professionelle

til et vist niveau,” siger hun.

Graden af professionalisme i sporten

begynder også langsomt at gå op for folk,

fornemmer Susanne Slotsager.

”Jeg synes ikke længere, vi får de der

satiriske og nedladende kommentarer om

vores sport, som vi godt kunne få førhen,

og folk udefra bliver som regel ret ydmyge

omkring sporten og hvor svært, det er, når

de selv prøver det til arrangementer og lig-

nende,” slutter hun.

MORTEN SCHROEDER


TEMA: VINTER-OL MORTEN SCHROEDER SCANPIX

et skulle have været så godt, men

alligevel endte det så skidt. Det,

der skulle have været flyvende

champagnepropper, ekstatiske

jubelscener og en historisk første OL-kva-

lifikation for det danske ishockeylandshold

for herrer, blev i stedet byttet ud med slatne

fadøl, bøjede hoveder og en kæmpe nedtur.

”Det gør stadig ondt at tænke på den

dag i dag,” siger Enver Hansen, direktør i

Danmarks Ishockey Union.

Scenen var ellers sat perfekt op, da Dan-

mark tilbage i februar måned spillede tre

kvalifikationskampe mod Ukraine, Slovenien

og Hviderusland om en enkelt OL-billet til

vinterlegene i Sochi: Hjemmebane i Vojens,

massiv opbakning fra lægterne og tre mod-

standere, som Danmark på papiret alle var

favoritter imod.

Det begyndte da også som planlagt med

en dansk 2-0 sejr over Ukraine, men i anden

kamp gik det galt mod Slovenien, der vandt

2-1, og så var OL-drømmen brast og festen

forbi.

”Det var og er en enorm skuffelse. Det

hele var ligesom bygget op til, at vi skulle

kvalificere os til OL, og vi havde alle forud-

sætningerne for at gøre det,” siger Enver

Hansen.

Og også i DIF vækker den missede

OL-kvalifikation stor ærgrelse.

”Det ville have gjort en kæmpe forskel,

hvis ishockeylandsholdet havde kvalificeret

sig til OL. Opmærksomheden på vinter-

sport fra medierne og befolkningen ville

have været væsentligt større, og så kunne

det bare have været fantastisk at have et

landshold med i ishockey, som er konge-

disciplinen under vinter-OL,” siger chef de

mission Morten Rodtwitt.

Enver Hansen peger netop også på den

manglende medieeksponering, som en del-

tagelse ved OL ville have medført, som den

største konsekvens af den glippede kvalifi-

kation til OL.

”Alle specialforbund vil jo gerne have

opmærksomhed på deres sport og optræde

i medierne, og der er vi ingen undtagelse. Og

et OL kunne have synliggjort vores sport på

en positiv måde,” siger Enver Hansen.

Masser af talentPå trods af OL-skuffelsen kan Enver Hansen

dog ikke skjule, at det faktisk går meget godt

for ishockeysporten i Danmark.

”Vores medlemstal er stabilt, og vi kan

faktisk ikke øge det meget mere. I så fald

skal vi have flere skøjtehaller rundt omkring,

og det ser vi selvfølgelig meget gerne ske.

Og så har vi modsat mange andre sports-

grene ikke et ret stort frafald blandt vores

teenagere, så qua det gode trænerarbejde,

der bliver ydet ude i klubberne, har vi hele

tiden en lind strøm af nye, dygtige spillere,”

fortæller han.

Det bliver bakket op af antallet af dan-

ske ishockeyspillere i udenlandske klubber,

der er eksploderet igennem de sidste ti år,

og lige nu har Danmark hele ni spillere i den

absolut største ishockeyliga i verden, NHL.

Men paradoksalt nok er den store eksport

af spillere til NHL også blevet en hæmsko

for landsholdet, for den nordamerikanske

liga kører sideløbende med OL-kvalifika-

tionskampe og VM-slutrunder, og det er

ikke altid, at NHL-klubberne har i sinde at

frigivere spillere til disse landskampe. Til

de afgørende kampe i Vojens havde Dan-

mark således kun én af sine NHL-spillere

til rådighed.

”Vi har selvfølgelig analyseret vores

arbejde efter OL-kvalifikationen og kom

frem til, at vores forberedelser havde været

optimale, men at vi bare ikke var skarpe nok

på dagen, og det var Slovenien så desværre,”

siger Enver Hansen og fortsætter:

”Men vi ærgrer os især over, at reg-

Alt var lagt perfekt til rette. Et historisk stærkt dansk ishockeyhold skulle have kvalificeret sig til OL i Sochi. Men sådan gik det ikke. Nu forsøger Danmarks Ishockey Union at kigge fremad.

”Det er forbandet ærgerligt, at der skal gå fire år, før vi igen får muligheden for at kvalificere os til et OL” Enver Hansen, direktør i Danmarks Ishockey Union

”DET GØR STADIG ONDT”


MORTEN SCHROEDER

Farvel OL. Danmark har her netop tabt til Hviderusland, og den olympiske drøm er endnu engang slukket.

lerne er, som de er. Både den internationale

ishockey union, IIHF, og IOC har en holdning

om, at det er de bedste hold og de bedste

atleter, der skal være med til OL, og det må

man jo bare sige, at det er det ikke. For hvis

vi kunne stille med alle vores ni NHL-spillere,

så ville vi være klart bedre end Slovenien,

som kun har én,” siger han.

Derfor vil Danmarks Ishockey Union også

arbejde internationalt på at lave reglerne

om, så lignende scenarier ikke opstår i frem-

tiden, hvad enten NHL-klubberne så skal

tvinges til at frigive deres spillere, eller at

OL-kvalifikationen skal ligge på et tidspunkt,

hvor NHL-sæsonen holder pause.

”Der er helt klart plads til forbedring i

forhold til måden, hvorpå OL-nationerne til

ishockeyturneringen bliver fundet, og jeg

håber, at der allerede vil ske noget op til det

næste vinter-OL,” siger den danske chef de

mission, Morten Rodtwitt.

OL skal være næste skridtAllerede ved det efterfølgende A-VM, der

blev afviklet i maj måned, var der dog oprejs-

ning for det danske ishockeylandshold.

Her blev det – med hjælp fra fire NHL-spil-

lere – til en samlet 12. plads og forbliven i

A-gruppen, mens det undervejs også blev

til sejre over Slovenien og Hviderusland,

som netop var de to hold, der slog Danmark

i OL-kvalifikationen.

”Man kan godt sige, at det var den for-

kerte turnering, vi valgte at præstere i, og

det er forbandet ærgerligt, at der skal gå

fire år, før vi igen får muligheden for at kva-

lificere os til et OL,” siger Enver Hansen.

Manden, der skal sørge for, at det sker, er

ny, for efter fem år på landstrænerposten

stoppede svenske Per Bäckman efter VM.

Han er blevet afløst af en anden svensker,

Janne Karlsson, der kommer med tre sven-

ske klubmesterskaber på træner-cv’et og

derudover var assistentlandstræner for det

svenske landshold, der tilbage i 2006 vandt

både VM- og OL-guld.

”Janne Karlsson kommer med en masse

erfaring og viden, og jeg er overbevist om,

at han er manden, der kan tage os det sid-

ste skridt videre, for efter 12 deltagelser i

streg ved et A-VM er det på tide, at vi tager

det sidste skridt og også kommer til et OL,”

siger Enver Hansen.

Det vil den nye landstræner dog ikke

love i første omgang.

”Jeg synes, det er tidligt at forholde sig

til et OL om fire år, men jeg ser det her job

som en stor udfordring. Der er ikke tvivl

om, at der er stort potentiale i det danske

landshold, og vi er især stærke, hvis vi har

vores NHL-spillere til rådighed. Jeg går ind

til hver kamp for at vinde, og hvis man vin-

der nok kampe, kommer man også langt,”

siger Janne Karlsson om sit nye job som

dansk landstræner.

NÅR NU DANMARK IKKE ER MED:Tre ting, du skal glæde dig til ved ishockeytur-neringen

1. Se vores nordiske brødre i aktion Når Danmark ikke formåede at kvalificere sig, må vi jo glæde os over vores nordiske naboer. Både Sverige, Finland og Norge deltager således ved ishockeyturnerin-gen, og der er især chancer for, at Sverige og Finland kan vinde medaljer.

2. Se de største NHL-stjerner dyste Det er ikke altid, at NHL-klubberne har villet frigive deres spillere til OL-turnerin-gen, men tilbage i juli blev det sikret, at NHL-spillerne får fri til at deltage ved OL. Se derfor frem til at se stjernespillere som Canadas Sidney Crosby og Ruslands Ale-xander Ovechkin i aktion.

3. Se voksne mænd gå til stålet Ishockey er i den grad en fysisk kon-taktsport, og hvis du elsker at se voksne mænd fighte og kæmpe, til de kæntrer, vil du også syntes om ishockey. Her er der nemlig garanti for fart over feltet og hårde tacklinger.


DAS BÜRO MORTEN SCHROEDERTEMA: VINTER-OL

DEN NYE OL-CHEF

Efter fem år i mesterlære hos den tidligere chef de mis-sion, Jesper Frigast Larsen, skal Morten Rodtwitt for før-ste gang stå på egne ben som ansvarlig for den danske OL-delegation til det kommende vinter-OL i Sochi.

Hvad laver en chef de mission egentlig?“Jeg er ansvarlig for alt, der har med en dansk

OL-deltagelse at gøre. Nogle af disse opga-

ver uddelegerer jeg, mens jeg sidder tæt

på beslutningerne på andre områder. Men

overordnet er jeg blandt andet med til at

fastsætte, hvad udtagelseskriterierne er for

atleterne inden for de forskellige forbund.

Jeg er med til at sammensætte OL-staben, så

vi har en god organisation bag holdet. Jeg er

med til at analysere, hvilke logistiske udfor-

dringer, der er forbundet med den enkelte

OL-værtsby. Kort sagt: Hvordan sikrer vi,

at vores atleter kan levere deres bedste

præstationer inden for de rammer, som øko-

nomien og IOC nu engang sætter for os?”

Er din titel som chef de mission helt ærligt ikke noget fransk pjat? ”Jo! Grunden er, at chef de mission er den

internationale titel for mit job, og den, der

bliver anvendt i udlandet. Men når jeg er i

Danmark, har jeg intet imod at blive kaldt

OL-chef, for det er meget beskrivende for

det arbejde, jeg laver. Og OL-chef er fak-

tisk også den titel, der står på mit skilt ude

foran mit kontor.”

Hvor meget arbejde kræver det at sende et forholdsvist lille dansk OL-hold til Rusland? ”Med et relativt begrænset OL-hold giver det

plads til at fokusere på en lang række detal-

jer. Jeg har ikke lavet en OL-stab, der består

af en masse mennesker, når vi ikke er flere.

Jeg prioriterer de akkrediteringer, vi får til

rådighed, skarpt, og forsøger at holde dem

sportsligt relateret, så vi optimerer på det

sportslige og ikke det administrative. Så

tager jeg stort set alt praktisk og organi-

satorisk selv. For det hører også med til at

være chef de mission at slæbe kufferter.

Det er ikke kun at trykke medaljevindere

i hånden. Og så er jeg allerede begyndt at

arbejde på at forberede OL i Rio.”

Glæder du dig til dit første OL som chef de mission?”Ja! Men nu vil jeg sige, at jeg allerede har

været til OL i Beijing, Vancouver og London

som vicechef under Jesper Frigast Larsen,

og jeg tror ikke, der er den store forskel på

at være af sted som vicechef i forhold til

som chef de mission. 90 procent af de ting,

jeg laver i dag, dem lavede jeg også for et år

siden til sommer-OL i London. Så så stor for-

skel er der ikke, og jeg føler mig godt rustet.”

Er det dit drømmejob at være chef de mission?”Det er det nok blevet, men i virkeligheden

tror jeg ikke, der er så mange mennesker,

der drømmer om at blive chef de mission

– netop fordi det er de færreste, der ved,

hvad en chef de mission laver. Det var ikke

det job, jeg gik efter, da jeg var ung, men da

jeg fik tilbudt jobbet, tænkte jeg: ’Det lyder

spændende, det vil jeg gerne’. Og det fortry-

der jeg ikke på nogen måde. Det er et hårdt,

men spændende arbejde, og jeg synes, det

er et stort privilegium at arbejde tæt sam-

men med sportschefer og landstrænere for

at skabe optimale rammer og vilkår under OL

for Danmarks allerdygtigste atleter.”

Er det også en måde at opveje på, at det aldrig lykkedes dig at kvalificere dig til et OL som udøver?”Haha. Nej, det synes jeg ikke, for det er to

vidt forskellige ting. Men sagt med et glimt

i øjet og et smil på læben, så er det tit en

kommentar, jeg får og giver: At når jeg ikke

var dygtig nok til at komme med til OL som

atlet, måtte jeg jo flytte om på den anden

side af skrivebordet.”

Under Jesper Frigast Larsens ledelse vandt Danmark 31 OL-medaljer (otte guld, ti sølv og 13 bronze,). Forudsat at du sidder på posten i 15 år, hvor mange medaljer vinder vi så under din ledelse?”Det er et sjovt spørgsmål, for det har jeg jo

i virkeligheden ikke nogen indflydelse på.

Jeg vil hellere måles på, om jeg er lykkedes

med at skabe de rammer og vilkår, der skal

til, for at atleterne kan yde toppræstatio-

ner. Og hvis vi bliver skarpere på netop det

område, vil jeg tro, at Danmark, såfremt jeg

sidder på posten i lige så mange år som Jes-

per, vil vinde flere medaljer. Men det vil så

ikke være, fordi jeg er chef de mission, men

fordi vi generelt er på vej fremad i dansk eli-

teidræt på netop dette område. Så selvom

jeg gerne ville, vil jeg ikke kunne tage æren

for en eventuel større medaljehøst.”


OL-UPDATEMORTEN SCHROEDER CASPER HOLLERUP

OL-KOLLEKTION FRA PUMA Når de danske atleter ikke er i konkurrence

under OL, er de iklædt det officielle OL-tøj,

og denne gang er det PUMA, der leverer det

olympiske tøj.

OL-kollektionen omfatter en ceremo-

nilinje, en receptionslinje, en fritidslinje, en

DK-linje og en sportslinje og diverse fodtøj.

Skiløbere på OL-holdet skal bo og præstere

i bjergene nord for det milde klima i Sochi

og får supplerende vintertøjsbeklædning

fra Haglöfs.

DANSKE ATLETER HAR YTRINGSFRIHED En ny russisk lov, der forbyder homoseksu-el propaganda, har tiltrukket stor opmærk-somhed.

Det forestående OL i Rusland bruges som anledning for homoseksu-

elles interesseorganisationer, politikere, Amnesty og andre til at få

ekstra fokus på deres kritik af den russiske antihomolov.

I DIF har man også forholdt sig til emnet såvel internt som eks-

ternt i en lang række medier

”Det er altafgørende, at der ikke sker diskrimination af mindretal

ved OL. Sport er for alle, og det grundprincip er de russiske OL-værter

forpligtet til at leve op til, og det forventer jeg, at de gør,” siger DIF’s

formand Niels Nygaard.

Formanden lægger stor vægt på, at de danske atleter har ytrings-

frihed. De kan dermed frit give deres mening til kende om politiske

emner. Men han understreger samtidig, at atleterne – og idrætten

– ikke må tages som gidsler i det, der dybest set er anliggender for

politikerne. Atleterne skal have lov til at fokusere på det sportslige og

koncentrere sig om at gøre det godt ved de olympiske lege – deres

store mål.

”Vi har sagt til atleterne, at det er op til dem selv, om de vil ytre sig

om de politiske forhold i Rusland, eller om de vil holde deres holdning

for sig selv. Vi har samtidig sagt, at de ikke er forpligtet til at udtale

sig, hvis de ikke ønsker det,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Sport og politikI det olympiske charter er der en regel, som gælder til hvert OL, nem-

lig at atleter ikke må lave demonstrationer eller for eksempel have

politiske, religiøse eller lignende budskaber på deres tøj. Reglen skal

sikre, at atleter fra mere end 200 lande kan mødes i sportsarenaen

i et neutralt miljø. Hvis atleter eksempelvis bærer regnbuefarvede

genstande mere eller mindre synligt under OL, vil IOC forholde sig

til det sag for sag.

DIF har på et OL-seminar i efteråret talt med de to udtagne cur-

linghold om antihomoloven, og hvad DIF’s holdning er til sagen og

det faktum, at det kommende OL bruges af mange som anledning til

kritik af politiske forhold i Rusland.

Op til OL uddeler DIF i øvrigt en folder til OL-holdet, som Amne-

sty har bedt om at få med. Amnesty er bekymret over udviklingen

i Rusland, når det gælder rettigheder som ytringsfrihed og forsam-

lingsfrihed samt retten til en fair rettergang.

INTENS DOPINGJAGT I SOCHI Dopingsyndere får svære kår ved OL i Sochi, idet IOC har meldt

ud, at man vil bekæmpe doping ved OL endnu mere, end man har

gjort tidligere.

IOC’s nyvalgte præsident, Thomas Bach, siger:

”Vi kan sige klart, at både med hensyn til kvantiteten og til kva-

liteten bliver det det hårdeste antidopingprogram, vi nogensinde

har haft ved de olympiske vinterlege.”

Han understreger også, at testene vil være endnu mere mål-

rettede, end de har været tidligere.

Det danske kvinde- og herrehold I curling er klar til OL. Her er de iført det officielle ind-marchtøj fra Puma.

Foto: Colourbox


VANDLAND 2,4 millioner liter vand blev i december måned hældt ind i Jyske Bank BOXEN i forbindelse med EM i Svømning. Idrætslivs fotograf Lars Møller var med hele vejen under opbygningen af det imponerende svømmebassin.

et lød ambitiøst og en lille smule skørt, da Dansk Svøm-

meunion for et par år siden proklamerede, at man ville

holde EM i svømning i BOXEN i Herning. For skulle nogen

være i tvivl, er BOXEN ikke en svømmehal, men en helt

almindelig indendørs arena – uden vand.

Ideen blev imidlertid gjort til handling, og i begyndelsen af

december gik opbygningen af den midlertidige svømmehal i BOXEN

i gang.

Det tog 24 timer at fylde konkurrencebassinet op med vand,

og herefter skulle det otte grader varme vand varmes op til de 26

grader, der fungerer bedst for svømmerne.

Og så kunne svømmefesten ellers gå i gang.

JACOB BECH ANDERSENL ARS MØLLER SPORT I PIX

Så er der tændt for vandhanen. 2,4 millio-ner liter vand er på vej i BOXEN.


Sådan gør man en indendørs arena til et svømmestadion.


NYHED SCANPIX JONAS RYEFELT

For mange sportsfolk vil dette være et let spørgsmål, men for nogen kræver ovenstående større refleksion. Idrætsliv ser nærmere på, hvor sportens statsborger-skab står.

ulten efter succes, oplevelser og

penge kan få folk til meget. Det kan

sportsfolk, der hver dag dedikerer

deres liv til sporten, skrive under

på. De opgiver tid med familie og venner, de

opgiver andre livsdrømme, og nogle opgiver

sågar et statsborgerskab.

Sådan har det været i umindelige tider.

Fodboldstjernen Alfredo Di Stefano blev født

i den argentinske hovedstad Buenos Aires,

men han nåede i årene fra 1947-1961 at repræ-

sentere Argentina, Colombia og Spanien. 63

år efter Di Stefanos landsholdsdebut findes

problemstillingen stadig. Senest eksemplifi-

ceret af den brasilianskfødte fodboldspiller

Diego Costa, der efter to venskabskampe for

det brasilianske landshold erklærede, at han

nu ville stille op for det spanske landshold i

stedet. ”Hvordan kan man vende sit eget land

ryggen?,” spurgte de i Brasilien.

Men temaet om nationalitet er ikke

begrænset til det store udland, for globali-

seringen kender efterhånden ingen grænser.

Der har været masser af sportsfolk - også

danske - der gennem tiden har måttet

beslutte, om de ville repræsentere det ene

eller det andet land. Lige nu er der dog et

enormt fokus på deres valg.

”Der er opstået en stor mobilitet for men-

nesket, og der har jo været flere perioder

i verdenshistorien, hvor folk har bevæget

sig meget rundt. Det betyder, at man i dag i

mange tilfælde ikke entydigt kan sige, hvor

en person hører til. Eksempelvis har fod-

bold-brødrene Boateng valgt vidt forskelligt.

Den ene har valgt at repræsentere det land,

hvor deres far er født, nemlig Ghana, og den

anden har valgt at stille op for Tyskland, hvor

de er vokset op,” siger DIF’s elitechef Jesper

Frigast Larsen.

Hotte HøjbjergEn af dem, som stadig har muligheden for at

vælge sit land, hedder Pierre Emile Højbjerg.

Han er en fodboldspillende dreng, som lige

er fyldt 18 år, men han er langt fra ordinær.

Normalt optræder han for Bayern München.

Pierre Emile Højbjerg har, som navnet

også antyder, et tilhørsforhold til Frank-

rig, hvor hans mor stammer fra. Han taler

flydende fransk, men i dag er han trukket i

det klassiske træningstøj fra Dansk Bold-

spil-Union, for det er her, han føler, at han

hører til.

”Jeg føler, at jeg kommer hjem til Danmark,

og at jeg er en del af den familie, som vi er her.

Det er det land og de mennesker, som jeg

holder allermest af. Det er dem, jeg gerne vil

spille for og repræsentere,” siger Pierre Emil

Højbjerg til Idrætsliv inden en kamp for det

danske U-21-landshold.

Oplevelser af en anden verdenKompleksiteten er stor, men alle har deres

forskellige bevæggrunde. En af dem, som har

valgt at stille op under et andet flag er den

danske badmintonspiller Anne Hald Jensen.

Hun fik en græsk kæreste, og i 2010 flyttede

hun til Grækenland. Her fik hun både en øko-

nomisk gevinst og en delikat mulighed for at

tage sin badminton til nye afkroge af verden.

”Jeg har haft nogle vilde oplevelser med

badminton. Forbundet i Grækenland sat-

sede meget på mig, og så fik jeg chancen

for at spille nogle steder, som danske bad-

mintonspillere normalt aldrig ville komme.

Jeg kan huske engang, hvor jeg spillede i en

lerhytte i Uganda. I pauserne var de lige ude

og tegne banen helt op,” fortæller hun med

et grin.

ER JEG DANSKER?


JONAS RYEFELT


af de bedste i Europa på et tidspunkt,” siger

han selvsikkert.

Valget af Danmark er også en måde at

give noget tilbage til alle de klubmennesker

i Danmark, der har hjulpet ham.

”Jeg er født og opvokset her. Det er her

jeg har lyst til at slå igennem, og jeg vil gerne

betale tilbage på den måde, siger Højbjerg

afslutningsvis.

Den tidligere danske U19-europamester

kravlede i 2011 helt op på 52. pladsen på ver-

densranglisten, og der lå muligvis en chance

for at komme med til OL i London året efter,

men sådan skulle det ikke gå.

”Jeg ville ikke skifte mit danske stats-

borgerskab ud, for jeg ville gerne tilbage til

Danmark på et tidspunkt, så jeg forsøgte at

få et dobbelt statsborgerskab, men det lyk-

kedes ikke. OL var aldrig i planerne fra start,

og jeg ville alligevel ikke skifte mit danske

statsborgerskab ud for OL-oplevelsen. Jeg

synes, at man skal tænke sig rigtig godt om,

før man træffer sådan et valg.”

Et VM i sigteValget om statsborgerskabet er en individuel

sag, hvor mange svar kan være rigtige. Anne

Hald Jensen fik store oplevelser gennem sin

flirt med Grækenland, og fodboldspilleren

Pierre Emile Højbjerg kan selvfølgelig også

godt se fordelene ved at vælge det franske

landshold frem for det danske.

”Du gør dig jo tanker, når en af de største

fodboldnationer i verden kommer og melder

sig og siger, at de gerne vil have, at jeg spiller

for dem. Så gør man sig nogle overvejelser,”

siger han og fortsætter:

”Jeg tænkte, om jeg skulle vælge det

franske landshold. Man kunne vinde et euro-

pamesterskab og et verdensmesterskab.”

At Højbjerg skulle vælge Frankrig ville

uden tvivl være et skrækscenarie for dansk

fodbold. Historisk set kan det danske fodbold-

landshold ikke måle sig med det franske, så

man kan næppe fortænke Højbjerg i at tænke

tanken, om at der ville være større chancer

for at hente et stort mesterskab med det

franske nationalmandskab.

Ikke låst – men fast besluttetPierre Emile Højbjerg har spillet 34 kampe for

de danske U-landshold, men han kan stadig

nå at vælge at repræsentere Frankrig. Forvir-

ret? Det var det brasilianske fodboldforbund

også, da Diego Costa lige pludselig valgte at

skifte det brasilianske landshold ud med Spa-

niens på trods af, at han altså havde spillet to

venskabskampe for Brasilien. Det er nemlig

ikke nok til at låse ham. For at blive ’låst’ til et

fodboldlandshold kræver det nemlig, at man

spiller officielle kvalifikations- eller slutrun-

dekampe i UEFA- eller FIFA-regi.

Pierre Emile Højbjerg står dog fast. Han

vil spille for Danmark.

”Jeg har valgt med hjertet, og så tror jeg

også, at Danmark har en rigtig lys fremtid. Der

er en generation her, som, jeg tror, kan blive

rigtig dygtig. Nu skal jeg selvfølgelig passe

på, hvad jeg siger, men vi kan måske blive en

DE HAR OGSÅ VALGT SIDE:Emanuel Valeri Sportsdans – Danmark/ItalienJoachim Persson Badminton – Danmark/TysklandKevin Conboy Fodbold – Danmark/England/IrlandRenata Pytelewska Nielsen Atletik – Danmark/PolenMichelle Karvinen Ishockey – Danmark/FinlandBajram Fetai Fodbold – Danmark/MakedonienAmjad Khan Cricket – Danmark/EnglandKarim Zaza Fodbold – Danmark/MarokkoFrancis Dickoh Fodbold – Danmark/GhanaJerry Lucena Fodbold – Danmark/FilippinerneWinston Reid Fodbold – Danmark/New ZealandKirill Starkov Ishockey – Danmark/RuslandHassan Al Boksning – Danmark/TyrkietPatrick Bjorkstrand Ishockey – Danmark/Sverige Oliver Bjorkstrand Ishockey – Danmark/Sverige Linda Villumsen Cykling – Danmark/New ZealandThomas Christiansen Fodbold – Danmark/SpanienDennis Cagara Fodbold – Danmark/FilippinerneCaroline Wozniacki Tennis – Danmark/PolenJores Okore Fodbold – Danmark/ElfenbenskystenNick Ekelund-Arenander Atletik – Danmark/SverigeWilson Kipketer Atletik – Danmark/KenyaAshli Williamson Sportsdans – Danmark/AustralienDavid Andersen Basketball – Danmark/Australien

(Listen rummer udvalgte atleter. Derudover står en lang række andre atleter i de kommen-de år over for at skulle vælge sit ’endelige’ land. Disser figurerer ikke på denne liste)

Caroline Wozniacki har polske forældre, men har valgt at repræsen-tere Danmark.


TAG DIF’S ONLINE KURSUS for bestyrelsesmedlemmer og få målrettet viden og

redskaber til dig der sidder i en bestyrelse. Brug koden

eller gå på DIF’s hjemmeside for at få adgang til kurset.

www.dif.dk

ER DET BESTYRELSEN DER SKAL TØMME SKRALDESPANDEN ...?- ELLER ER DET BESTYRELSENS PLIGT AT SKRALDESPANDEN BLIVER TØMT?

TEKST


PROFILEN

Tilbage i marts måned forlod hun familie og venner i Danmark for at træne i det bueskydegale Syd-korea, og i oktober måned vandt hun så sensationelt VM-guld. Idrætsliv har talt med verdens bedste bueskytte, Maja Jager.

JAGERMEISTEREN

TEAM DANMARK MORTEN SCHROEDER OG K ASPER MALLING K JER

TEKST


”Uvirkeligt.” Sådan lyder svaret, når man i dag spør-

ger bueskytten Maja Jager om, hvordan det

er at være verdensmester i OL-disciplinen

recurve. Ordene er få og beskedne, og folk,

der kender hende, ved, at den 21-årige fynbo

ikke er typen, der taler højt og pralende om

sine egne bedrifter.

Til gengæld tøver andre ikke med at sætte

ord på det VM-guld, hun vandt tilbage i okto-

ber måned i tyrkiske Antalya. Overraskende,

ubeskriveligt og sensationelt er blot nogle

af de adjektiver, der bliver brugt om Maja

Jagers guldvindende præstation, og de er

meget sigende om den indsats, som Maja

Jager leverede.

For på trods af en placering som nummer

49 på verdensranglisten og et ydmygt håb om

en top otte-placering skød Maja Jager samt-

lige konkurrenter i sænk og vandt som den

første danske kvinde nogensinde VM-guld i

recurve. Undervejs mødte Maja Jager blandt

andet den forsvarende olympiske mester i

kvartfinalen og verdensetteren i semfinalen,

inden hun i finalen vandt den ottende og sid-

ste kamp mod verdens nummer seks efter

en dramatisk omskydning, hvor hun slog sin

modstanders pil med to millimeter.

Dit VM-guld er blevet kaldt for årets overraskelse i dansk idræt. Hvordan har du det selv med det?”Jeg er også selv overrasket over det. Jeg

havde ikke selv regnet med det. Jeg vidste

godt, at jeg kunne gøre det godt, men jeg

havde slet ikke regnet med en guldmedalje.”

Du havde selv sagt top 8 inden VM. Hvordan var det så at stå med guldet?”Det var helt fantastisk. Dejligt. Det kom helt

ud af det blå.”

JAGERMEISTEREN

Hvordan er det så nu?”Det er ikke gået helt op for mig, hvad det kom-

met til at betyde. Det kom så meget bag på

mig. Det kom bag på alle, tror jeg.”

Du er blevet nomineret til Årets Sportsnavn 2013. Hvad er dine tan-ker om det?”Jeg er meget stolt. Det er vildt og meget

imponerende. Og man kan sige, at nomine-

ringen til Årets Sportsnavn er et bevis på,

hvor stort det var at vinde VM. Der er mange

store navne, der slet ikke er blevet nomineret,

så jeg er meget stolt. Og så synes jeg, det er

helt vildt cool og fedt, at jeg kan blive nomi-

neret, selvom jeg kommer fra et lille forbund

og en lille sportsgren.”

Flytning til SydkoreaEn eventuel kåring som Årets Sportsnavn

2013 vil være kulminationen på et begiven-

hedsrigt år for Maja Jager, der sammen med

en anden dansk bueskytte, Johan Weiss, for-

lader Danmark tilbage i marts måned for at

indlede et års kombineret studie- og træ-

ningsophold i Goesan i Sydkorea. Her er der

koreanskundervisning på det lokale univer-

sitet om formiddagen, inden den står på

bueskydningstræning om eftermiddagen

under vejledning af Kim Hyung-Tak, der af

flere bliver regnet som en af verdens bedste

bueskyttetrænere, og som er manden bag

flere sydkoreanske OL-vindere gennem tiden.

Hvad kan du lære bueskydnings-mæssigt i Sydkorea, som du ikke kan i Danmark?”De er rigtig gode teknisk og har mange gode

trænere, og vi kommer helt sikkert til at lære

nogle tekniske kundskaber, som vi ikke ville

lære, hvis vi havde været derhjemme. Og så

det, at vi har en træner for os selv, som hver

dag går og kigger på os. Det betyder også, at

vi ikke falder tilbage i en gammel teknik. Og

Kim Hyung-Tak er virkelig dygtig.”

Hvordan har det været at flytte fra Danmark til Sydkorea?”Det har været et hårdt skifte at flytte til et

helt andet land. Især i starten, hvor mig og

Johan slet ikke kendte nogen og lige skulle

falde til. Nu havde vi heldigvis været på træ-

ningslejr på universitet før, så vi kendte

omgivelserne og træneren. Så det var vi rime-

ligt afklaret med, hvordan det ville blive. Men

hvordan det ville komme til at fungere med

undervisningen på universitetet, havde vi

ikke nogen idé om.”

I har været her i nu godt otte måne-der. Kan du huske, hvordan de første par måneder var?”De var rigtig, rigtig hårde. For det første var

det sindssygt hårdt at skulle starte på at lære

koreansk. Vores lærere snakkede næsten

kun koreansk, og den ene af vores to lærere

var meget hård. Han havde meget høje for-

ventninger til os, og når vi så samtidig skulle

træne fire-fem timer om dagen, havde vi ikke

så meget tid til at lave lektier. Han havde også

nogle helt urimelige forventninger til os.”

Hvad kunne det være?”For eksempel forventede han, at vi kunne

læse allerede på tredjedagen, hvilket vi selv-

følgelig ikke kunne, da vi kun lige havde lært

alfabetet, som er helt anderledes end det dan-

ske, de to forudgående dage. Det var ikke rart.”

Er det bedre nu så?”Ja. Efter de tre første måneder fik vi nogle

andre lærere, og det hele blev lidt mere afslap-

pet i klasselokalet. Vi var for eksempel ikke

helt smadrede, når vi kom ud på træningsba-

nen, så nu er det hele lidt mere overskueligt,

og jeg vil sige, at vi trives nu – også fordi jeg


begynder at forstå mere koreansk og også

selv kan tale lidt.”

Hvad har det betydet at have Johan med herovre?”Jeg er glad for, at jeg har haft Johan, for

jeg ville ikke kunne have klaret det alene

herovre. Vi kendte allerede hinanden

hjemmefra, men det er klart, at når man

er så meget sammen, som vi er – det er vel

næsten kun, når vi sover, at vi ikke er sam-

men – så kommer man tæt på hinanden.

Både når det går godt og skidt. Det er godt

at have en at snakke med om de ting, vi ople-

ver, og når det er hårdt, og man savner dem

derhjemme, er det rart at have hinanden. Det

har været nødvendigt, at vi har været to.”

Sydkorea er vel det største land i ver-den inden for bueskydning. Hvordan mærker man det?”Hvis man fortæller folk, at man er bue-

skytte, siger de ’wauw’. Hvis man gør det

derhjemme, spørger folk, om det overho-

vedet er en sportsgren. Og så bliver deres

nationale turneringer vist på tv, så det er

noget større herovre. Det har jeg også kun-

net mærke efter min VM-sejr. Jeg havde for

eksempel en hat på for et firma, da jeg blev

interviewet til koreansk tv. Efterfølgende fik

jeg så tilsendt en pakke fra det pågældende

firma, hvor der var flere af deres produkter

i. Og så har jeg fået tilsendt en masse riska-

ger fra et riskagefirma, fordi de havde set,

at jeg havde vundet VM og boede herovre.”

Ved folk, hvem du er?”Det er ikke så ofte, jeg bliver genkendt. Men

der var lige en enkelt gang, hvor jeg skulle

med en taxa, og chaufføren vidste, hvem

jeg var. Så måtte han lige have en autograf.”

Hvordan har du det med at få den opmærksomhed?”Det er ikke noget, jeg er vant til, men

opmærksomhed fra enkeltpersoner er hyg-

geligt. Folk, der gerne vil have en autograf.

Det er anderledes med tv. Det tager meget

energi, og man skal være på. Og så bekym-

rer jeg mig meget om, hvordan det kommer

til at se ud. Så det er ikke fordi, jeg hygger

mig med det, når jeg skal i tv.”

Nu har du vundet VM-guld – hvad er så næste mål?”Jeg vil gerne kvalificere mig til en World

Cup-finale. Der er fire World Cup-stævner

i løbet af året, hvor de syv bedste så kom-

mer i finalen. Så at komme i top syv i World

Cuppen er mit mål.”

Så er der jo også et VM på hjemme-bane i København i 2015?”Der er aldrig nogen, der er blevet verdens-

mester to gange i træk, så sandsynligheden

er måske ikke særlig stor. Men det vil da være

fjollet ikke at gå efter det. Men jeg forventer

det ikke. Der er også lang tid til. Men jeg vil

tage til stævnet med den indstilling at gå efter

guldet, men kender man gamet, ved man også,

at det er virkelig svært. Det er virkelig tæt, og

det er marginaler, der afgør det hver gang.”

Hvad med OL-guld i Rio i 2016?”Det er selvfølgelig den helt store drøm, og

når man har vundet VM-guld, burde det også

kunne lade sig gøre. Og jeg tror også på, det

kan ske. Så jeg må bare træne hårdt frem mod

det næste OL og så se, hvad der sker. Jeg vil

da gå efter det.”

JAGER OM SYDKOREANSK MAD...”Maden i Sydkorea er meget anderledes end den danske. Der, hvor vi bruger salt, bruger de chili. Det er ligesom deres hovedingrediens. Og så er det ris morgen, middag, aften. Umid-delbart er maden på universitet ikke særlig lækker. Noget af det smager okay, men det er ikke fordi, man nyder det. Så nogle gange går jeg ned i byen og forkæler mig selv med noget pizza eller godt kød.”

Bestil jeres ferie på dayz.dk eller tlf. 70 23 20 30

Rabat på ferieoplevelser

3 nætter i feriehus, fri entré

til badeland, sportshal,

underholdning og slutrengøring

Spar op til 25% – Book inden 15.01.14.

Vinterferie fra 3.237,-

Sommerferie fra 3.597,-

Weekendophold fra 2.158,-

Påskeferie fra 3.597,-

Fås i mange farver og størrelser

www.sport-direct.dk

VIND SPILLETØJ TIL HELE HOLDET- præmier for over kr. 50.000 Tilmeld dig Sport Directs nyhedsbrev på www.sport-direct.dk og deltag GRATIS i lodtrækningen om 6 x 1 komplet sæt spilletøj, bestående af trøjer, shorts og strømper til 14 spillere til en værdi på optil kr. 8.700 pr. sæt. Det bedste spilletøj får du fra:

Konkurrencen løber frem til og med 31. januar 2014. Vinderne får direkte besked og annonceres på www.sport-direct.dk

Sport Direct - Danmarks klubleverandør nr. 1, og sælger det bedste sportsudstyr direkte til klubber og foreninger.

4432_SD_Ann_127x184_SPILLESÆT_v2.indd 1 05/12/13 09.15


SCANPIX JACOB BECH ANDERSENIDRÆTSKOMMUNEN

IDRÆTSKOMMUNEN DER MISTEDE PUSTEN

I 2008 blev Svendborg kåret som Årets Idrætskommune af DIF. Siden har det imidlertid knebet med at opretholde den position, hvis man spørger det lokale foreningsliv. Til gengæld har kommunen stadig godt styr på det med idræt i folkeskolen.

eg var på ingen måde overra-

sket over den her placering.

Kommunen har været inde i

en uheldig udvikling i lang tid.”

Ordene kommer fra Peter Bang, der

er formand for Svendborg Idræts Sam-

virke, som svar på den sløje placering som

nummer 57, der blev tildelt Svendborg Kom-

mune i DIF’s store kommuneundersøgelse.

En undersøgelse, der blev lanceret i efter-

året 2013, og som vurderer kommunernes

idrætsmæssige forfatning ud fra en række

parametre.

Peter Bang vurderer, at undersøgelsen

har været lidt af et ’wake up call’ for politi-

kerne i Svendborg.

”Der har været meget debat hernede om

tingenes tilstand efter undersøgelsen kom

frem, og det virker som om, politikerne er

blevet ret overasket over, at foreningslivet

har vurderet kommunen så lavt på idræts-

området,” siger Peter Bang.

Han mener, at det primært er en række

besparelser på idrætsområdet i de senere

år, der har rykket Svendborgs ellers fine ry

som en god idrætskommune i den forkerte

retning.

”Besparelserne har betydet, at vores

mange frivillige ledere har skullet bruge

utroligt meget tid på, at få tingene til at

hænge økonomisk sammen. De store for-

eninger har nok klaret det ok, men de mindre

idrætsforeninger har haft det meget svært

efter besparelserne fra kommunens side.”

Svendborg Kommunes nye formand

for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur, Hen-

rik Nielsen (C), erkender, at det har været

trange tider i Svendborg.

”Vi har skullet spare ligesom de fleste

andre kommuner, og i den forbindelse har

foreningslivet også måttet holde lidt for.

Det er ingen hemmelighed, men jeg synes,

vi går mod lysere tider, og jeg synes bestemt

stadig, vi har et særdeles velfungerende

idrætsliv i Svendborg,” siger Henrik Nielsen.

Solet sig i succes Tilbage i 2008 tog Svendborg ellers prisen

som Årets Idrætskommune – blandt andet

som følge af en række succesrige projek-

ter som ’Svendborgprojektet’, der giver mere

idræt til folkeskolerne.

”Politikerne i Svendborg har i de senere

år måske solet sig lidt for meget i den posi-

tive opmærksomhed, som kommunens

fokus på mere idræt i skolen og prisen som

Årets Idrætskommune fortjent har indbragt

dem. Set udefra virker det lidt som om, at de

basale vilkår for foreningerne er blevet tilsi-

desat, når nu foreningerne giver deres vilkår

en middelmådig vurdering i vores undersø-

gelse,” siger DIF-konsulent Martin Borch,

der har været tovholder på kommuneun-

dersøgelsen ’Idrætsforeninger i Danmark

– Rammer og vilkår’. Han fortsætter:

”For at Svendborg Kommune igen skal

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i en ny artikelserie. Første gang sætter vi fokus på Svendborg Kommune.

Svendborg

I Svendborg har der i de seneste seks år været skruet ekstra

op for idræt og fysisk aktivitet i folkesko-

len. (Arkivfoto)


I Svendborg kender man alt til øget idræt i folkeskolen.

rykke positivt på idrætsområdet, er det nød-

vendigt at arbejde for mere åbenhed, dialog

og afbureaukratisering. De svar, som for-

eningerne i Svendborg har givet, tyder på,

at der er behov for at gøre en bred indsats

på en række områder for at forbedre de

kommunale rammevilkår og gøre det nem-

mere og mere attraktivt for de frivillige og

foreningerne.”

Til det siger kulturformand Henrik

Nielsen:

”Vi skal have gang i dialogen igen, og vi

skal i det hele taget blive bedre til at aner-

kende og hædre dem, der gør en indsats.

Jeg tror egentlig ikke, der skal ændres på

så meget, før vi igen bliver bedømt positivt.”

Også formanden for Svendborg Idræts

Samvirke, Peter Bang, ser lysere på idræts-

fremtiden i Svenborg.

”Der er ingen grund til, at foreningslivet

og kommunen kaster med sten mod hin-

anden, og vi begynder bestemt at kunne

mærke positive toner igen fra kommunens

side. Derfor hilser vi selvfølgelig dialogen

velkommen,” siger Peter Bang.

Når den nye skolereform for alvor rulles ud i

august 2014, vil der fra idrættens side givet-

vis komme meget fokus på, hvordan udspillet

om mere fysisk aktivitet i folkeskolen vil fun-

gere. I Svendborg har man imidlertid masser

af erfaring med meget idræt i folkeskolen.

Svendborg Kommune søsatte i 2008

Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor

1.200 elever i 0.-6. klasse på syv skoler fra

august 2008 fik seks ugentlige idrætslek-

tioner på skoleskemaet. Herudover skulle

bevægelse også tænkes ind i de øvrige timer

og i frikvartererne, og for at sikre kvaliteten

i idrætsundervisningen skulle alle idræts-

lærere og pædagoger på idrætsskolerne

efteruddannes løbende i Team Danmarks

Aldersrelaterede Træningskoncept. Et kon-

cept, hvor idræt og bevægelse tilpasses

ØGET IDRÆT I ÅREVIS

børnenes alder og udviklingstrin.

I dag kan alle skoler i Svendborg kalde sig

for idrætsskoler, og alle målinger viser, at pro-

jektet har været og er en kæmpe succes.

”Der har været mange positive resulta-

ter i forhold til elevernes generelle sundhed,

og derudover har det også vist sig, at der er

kommet mere ro i klasserne, der er færre kon-

flikter, og børnene trives generelt bedre,” siger

koordinator på Svendborgprojektet Mette

Skov Hansen. Hun understreger, at man klar

til at øse u af sin erfaring i de kommende år.

”Med skolereformen kommer der mere

fokus på idræt i skolen, og vi vil selvfølgelig

gerne se, om vi kan hjælpe med vores erfarin-

ger på tværs af kommunerne,” slutter Mette

Skov Hansen.


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

DECEMBER:27. – 29. december Badminton Copenhagen Masters i

Falconer Centret

28. december Håndbold Finale i Landspokaltur-

neringen for kvinder i JYSK Arena i

Silkeborg

JANUAR:4. januar Gallashow Sport 2013 i Jyske Bank

BOXEN i Herning

12. – 26. januar Håndbold EM i herrehåndbold I

Danmark

19. januar Basketball Pokalfinaler for herrer og

kvinder i Forum Horsens

an har jublet på sidelinjen. Han har raset. Han

har fægtet med arme og ben, og så har han

først og fremmest vundet et utal af håndbold-

kampe. Men til januar er det slut, når Ulrik Wilbek

for sidste gang står i spidsen for de danske håndbold-

herrer ved EM i Danmark.

Spørgsmålet er så, hvad der vil være den perfekte

afsked for Ulrik Wilbek?

”Jeg er ikke meget for at se på det her som min afsked.

Det handler om EM, hvor vi som hold skal klare os bedst

muligt,” siger Ulrik Wilbek. Han lægger dog alligevel ikke

skjul på, at EM meget gerne må ende med en samlet sejr

til Danmark.

”Når man er regerende europamester og viceverdens-

mester, så skal man gå efter titlen. Og jeg ville da lyve,

hvis jeg ikke sagde, at det kunne være skønt at få revan-

che fra VM og slå Spanien i en finale,” understreger Ulrik

Wilbek med adresse til Danmarks nederlag mod Spanien

i VM-finalen 2013. Han fastslår samtidig, at en eventuel

dansk sejr ikke behøver at blive på hele 17 mål.

”Et er nok,” understreger Ulrik Wilbek med et smil.

Kæmpe fordelEM-turneringen på dansk grund afholdes i Herning,

Brøndby, Aarhus og Aalborg, og der kommer ganske

givet gang i gaden, når de danske håndboldherrer spil-

ler. Landstræner Ulrik Wilbek er dog umiddelbart ikke

hundrede procent sikker på, at hjemmebanen er en

sportslig fordel.

”Altså – det bør jo blive en kæmpe fordel at spille

foran 10.000 danske tilskuere, og det tror jeg også, det

bliver. Men det bliver vigtigt, at vores spillere får lov til

og mulighed for at koncentrere sig og lade op uden for

banen – også selvom turneringen foregår i Danmark.”

EM i håndbold finder sted 12-26. januar. Danmark er

i pulje med Tjekkiet, Makedonien og Østrig.

FÅR WILBEK DEN PERFEKTE AFSKED?

Når Danmark til januar afholder EM i håndbold på hjem-mebane, bliver det samtidig Ulrik Wilbeks sidste optræ-den som landstræner.

SCANPIX JACOB BECH ANDERSEN

Ulrik Wilbek håber og satser på revanche mod Spanien ved EM i Danmark.

Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........

Håndboldkampen for

oldgirls er flyttet fra

lørdag til søndag

www.conventus.dk

Foreningsadministration

• Online booking og betaling

• Aut. overførsel til CFR og DBU• SMS & mail• Fitness modul

• Automatisk bogføring

Conventuswww.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308

logo

foto/video

reklameartiklerplakatermagasiner design og web

tryk og print

roll-up nyhedsbrev skiltekampagner

Idrættens HusBrøndby Stadion 20 - 2605 BrøndbyTlf. 4399 9099 - [email protected]

Vi laver alt...


REPORTAGEN

VETERANRÆKKEN

Krigsveteraner, der er vendt hjem med alvorlige fysiske skader, bruger idrætten til at komme videre i livet. Det sker blandt andet hver torsdag aften på en kaserne i Kø-benhavn.

u må det snart gå galt. De sve-

dige mænd, hvoraf størstedelen

mangler mindst et ben, banker

ind i hinanden på rullebræd-

derne, og det kan kun være et spørgsmål

om tid, før der kommer en finger i klemme.

Men det sker aldrig, selv om der bliver gået

til stålet.

”Vi har efterhånden lært at løfte hæn-

derne, inden der er en, der banker ind i os.

Nu har vi ligefrem overskud til også at passe

lidt på hinandens fingre,” lyder det fra en

af de skadede soldater, som vanen tro har

valgt at bruge en torsdag aften i idrætssa-

len på Svanemøllens Kaserne.

Træningen er en af de aktiviteter, som

ligger i DIF Soldaterprojekt, der nu kører på

tredje år. Projektet har været en succes, og

den vurdering kommer fra soldaterne selv.

De har netop via en spørgeskemaundersø-

gelse givet projektet en evaluering, der er

faldet positivt ud. Den viser blandt andet,

at mange af soldaterne har fået nye ven-

ner via projektet, og at idrætten har givet

dem bedre muligheder for at komme videre

i livet.

”Projektet betyder meget for mig og

har hjulpet mig meget. Jeg kan mærke, at

aggressionerne hober sig op i mig, hvis jeg

bare misser en enkelt træning.” Det siger en

af deltagerne Jesper Aagaard Nielsen efter

træningen, som denne dag består af en halv

times benhård styrketræning og halvanden

times rullebrætsbold. Et spil soldaterne selv

har opfundet.

En dårlig dag i AfghanistanUd over den ugentlige træning på Sva-

nemøllens Kaserne har Jesper Aagaard

Nielsen også deltaget i mange af projek-

tets specialudviklede camps. Blandt andet

en sportscamp på Fuerteventuera og en

adventurecamp på Bornholm.

Idrætten har været en uvurderlig hjælp i

hans livs kamp. En kamp, der begyndte den

1. juni i 2010 i Afghanistan. Det havde i forve-

jen været en rigtig dårlig dag. Nogle af hans

soldaterkammerater havde på en patrulje

ramt en sprængladning, og en af disse sol-

dater mistede på brutal vis livet.

Jesper Aagaard Nielsen blev sendt ud

for at rydde op. Han var klar over, at det var

slemt. Der lå blod og tarme på jorden, men

opgaven skulle løses. Han var stort set fær-

dig med arbejdet, da han til sidst løftede en

taske op. I samme øjeblik flænsede en ny

eksplosion stilheden, og Jesper Aagaard

Nielsens liv ændrede sig for altid.

Tre dage senere vågnede han op på Rigs-

hospitalet i Danmark. Døv på sit ene øre, med

begge ben amputeret over knæene og med

en ødelagt albue, der skulle rekonstrueres

fuldstændig. Kampen for at komme tilbage

til et ’almindeligt’ liv har til tider været tung.

”I dag har jeg stort set ikke kontakt med

mine gamle venner, og jeg har svært ved at

stole på mennesker. Men her til træningen

hersker den militære tone, og den har jeg

det bedst med,” fastslår han.

”Jeg kan ikke klare den blødsødenhed,

hvor man får besked at sætte sig ned og

slappe af, hvis det gør ondt. Det første, jeg fik

at vide af socialrådgiveren var, at jeg kunne

få invalidepension, og jeg tænkte bare ’rend

mig i røven’,” husker Jesper Aagaard Nielsen,

der i dag læser HF og er far til en lille pige.

Rå toneTonen i hallen er rå og hjertelig på samme

tid. Det er tydeligt, at soldaterne holder af

hinanden, men fløjlshandsker findes der

ikke. Det mærkede Kasper Thomsen, da han

troppede op første gang og straks fik ’kær-

ligheden’ at føle til træningen.

”Lad være med at brokke dig, du har jo

ikke andet end et par snitsår”, fik han at vide

- en reference til at hans to ben er ampute-

ret under og ikke over knæene.

L ARS MØLLER L ARS HESTBECH


L ARS HESTBECH

”Hvis alt går vel, så er jeg med i Rio”Kasper Thomsen, deltager i DIF Soldaterprojekt


Kasper Thomsens karriere som

minesøger i Afghanistan sluttede en okto-

berdag i 2011, da han blev offer for en

Taliban-sprængladning. Hans ene under-

ben blev fjernet med det samme, og det

andet havde fået så store skader, at han

efter et stykke tid også måtte sige farvel

til det.

Sprængladningen gjorde ud over hans

underben også kål på hans karriere som

ishockeymålmand hos Herning Blue Fox.

Men den fik ikke kål på idrætten.

”Jeg er blevet rehabiliteret gennem

idræt. Idræt har altid fyldt meget i mit liv,

men nu mere end nogensinde. Jeg ville lære

at svømme, og det lykkedes. Jeg ville også

stå på skøjter igen, og det gjorde jeg ti måne-

der efter ulykken”, siger Kasper Thomsen.

”Jeg har ikke haft mange psykiske ned-

ture, og det er fordi, jeg bruger idræt til at

bearbejde de psykiske udfordringer ved at

være skadet. Jeg er i godt humør, når jeg

dyrker idræt,” siger han.

OL i RioKasper Thomsen er en beskeden og stille

jysk eksistens, men i øjeblikket er han ved

at forme en målsætning, som er alt andet

end beskeden. Han vil gerne med til De Para-

lympiske Lege i Rio i 2016.

”Der står en kajakergometermaskine i

styrketræningsrummet bagved. Den prø-

vede jeg, og mine tider var ret gode. Faktisk

blandt de bedste i verden. Det er selvfølge-

lig noget andet at ro på vandet, men hvis alt

går vel, så er jeg med i Rio”, siger Kasper

Thomsen.

Udover Kasper Thomsen forsøger tre

andre soldater fra DIF Soldaterprojekt at

kvalificere sig til PL i Rio. Træningen i Sva-

nemøllens Kaserne er da også intensiv og

seriøs. Der bliver grinet meget, men ved

stillingen 9-9 og en udsigt til, at den næste

scoring bliver afgørende, er der ikke læn-

gere nogen, der pjatter eller hjælper en fra

det andet hold.

Ved den efterfølgende styrketræning


bliver der også arbejdet med en voldsom

kraft. Jesper Aagaard Nielsen prøver i før-

ste omgang forgæves at få fat i den ribbe,

hvor han skal lave kropshævninger. Den er

for højt oppe for en person, som har ’fød-

derne’ placeret midt på lårene. Men han får

besked på selv at finde en løsning på pro-

blemet, og kort tid efter lykkes det for ham

at bugsere sig op, så han kan komme i gang.

En af de andre soldater har i modsæt-

ning til Jesper Aagaard Nielsen et enkelt

ben til rådighed. Men det nytter bare ikke

så meget, når dette ben konstant bliver

ramt af krampe. Det gør tydeligvis ondt,

men man får ikke en fribillet på den bekost-

ning. I samme øjeblik, kramperne slipper

deres greb, så er han i gang igen, indtil det

næste krampeanfald melder sig, og sådan

fortsætter det.

Der er ingen medlidenhed blandt solda-

terne i den klassiske kasernebygning, som

gennem årene er formet af traditioner og

nedskæringer. Og der er ingen, der kræver

medlidenhed.

”Vi har brug for, at vi kan tage pis på os

selv og på hinanden. Her får vi lov til at føle

DIF SOLDATERPROJEKTDIF Soldaterprojekt er et udviklingsprojekt, der via idrætstilbud skal hjælpe sårede dan-ske soldater videre i livet. DIF, Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært Idrætsfor-bund står bag projektet. Udgifterne til projek-tet udgør 2,5 millioner kroner, hvoraf DIF bidra-ger med de 1,8 millioner kroner. Torsdagstræningen sker i et samarbejde med Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi.


os som normale. Desuden lærer vi af hinan-

den med hensyn til at klare dagligdagen. Det

er måske en, der har opdaget en god måde at

klare en kantsten på, og så lærer vi andre af

de,” siger Jesper Aagaard Nielsen.

Begyndende skepsisDet er tre år siden, at DIF sammen med Dansk

Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært

Idrætsforbund besluttede sig for at lave et

projekt, der skulle hjælpe de soldater, som

er vendt hjem fra krigsdeltagelse med fysi-

ske skader.

Baggrunden for projektet var en for-

modning om, at idræt ville kunne hjælpe

soldaterne i forbindelse med deres rehabilite-

ring. De soldater, som har deltaget i projektet,

har haft personlige samtaler med projektle-

der Rune Oland for at finde frem til de idrætter,

der kunne passe til dem. Jesper Aagaard Niel-

sen var dog ikke solgt, da han første gang blev

kontaktet.

”Jeg var enorm skeptisk, da jeg første gang

hørte om projektet. Men den skepsis blev

vendt til interesse, da jeg mødte Rune første

gang, og jeg håber virkelig, at projektet fort-

sætter fremover”, siger han.

”Jeg har overvundet en masse personlige

grænser. Jeg husker eksempelvis, da vi var på

en camp, hvor vi skulle sove udenfor om nat-

ten. At skulle gå på toilet i mørket uden ben

virkede umuligt. Men det lykkedes jo, og på

den måde blev jeg igen bekræftet i, at ting kan

lade sig gøre”, konkluderer Jesper Aagaard

Nielsen.

Det er blevet tid for soldaterne at vende

hjemad igen efter endnu en torsdag aften

med idræt, kammeratskab, grin, smerter og

drillerier. De forskellige proteser, som har ven-

tet tålmodigt uden for idrætssalen i et par

timer, bliver monteret igen, og hjertelige kram

bliver udvekslet.

’Till next week’.

UDVALGTE AKTIVITETER I DIF SOLDATERPROJEKTTorsdagstræning på Svanemøllens KaserneAlpincamp i TyrolAdventurecamp på BornholmSportscamp på Fuerteventuera Velgørenhedscykelløbet Ride4RehabNew York MarathonMotorsportsprojektet Team Wounded Racing

”Det første, jeg fik at vide af social-rådgiveren var, at jeg kunne få in-validepension, og jeg tænkte bare ”rend mig i røven”Jesper Aagaard Nielsen, deltager i DIF Soldaterprojekt



DIF-GLÆDE OVER NORDISKE OL-BUD De danske vintersportsatleter skal måske ikke rejse særligt langt,

når de skal deltage ved vinter-OL i 2022. Både norske Oslo og

svenske Stockholm har nemlig ansøgt om at blive værtsby for vin-

terlegene om otte år.

Og de nordiske bud vækker glæde hos den danske OL-chef Mor-

ten Rodtwitt.

”Det er altid rart, når OL bliver afviklet i nærheden af Danmark.

Både af praktiske årsager, da det logistiske bliver lidt nemmere,

men jeg tror også, det vil skabe en større opmærksomhed blandt

danskerne omkring vinter-OL, hvis det foregår i et af vores nabo-

lande,” siger han.

Oslo og Stockholm skal kæmpe med de fire andre byer Almaty

(Kazakhstan), Beijing (Kina), Krakow (Polen) og Lviv (Ukraine).

Beslutningen om hvilken by, der løber med værtsskabet, bliver

taget på IOC-sessionen i Kuala Lumpur i 2015.

VERDEN RUNDT

STOR SKAKDEBAT I NORGE Er skak en sportsgren? Det spørgsmål har været diskuteret intenst

i Norge i løbet af de seneste par uger, efter det 22-årige norske

skakgeni Magnus Carlsen satte fjeldlandet på den anden ende

med hans VM-sejr i november måned over

inderen Viswanathan Anand.

Foreløbigt har svaret været

’nej’ fra det norske idrætsforbund,

der har begrundet det med et mang-

lende element af fysisk aktivitet i skak,

og det har skabt røre blandt mange

norske sind, der ønsker at hædre Mag-

nus Carlsen som en sportsmand og

indlemme skak i den norske

idrætsfamilie.

Heller ikke i Dan-

mark kan skak blive

optaget i DIF som en

idrætsgren.

INTERNATIONAL DOPINGKAMP INTENSIVERE Dopingsyndere skal straffes endnu hårdere, hvis de bevidst har

brugt alvorlige dopingstoffer som anabole steroider, EPO og

væksthormon. Det blev besluttet på WADA’s verdenskongres i

sydafrikanske Johannesburg i november måneder, da antidopinga-

genturet vedtog et nyt kodeks for de internationale dopingregler.

Reglerne gælder for alle idrætsudøvere i hele verden.

Helt konkret betyder det nye kodeks, at sanktionerne for grove

overtrædelser af dopingreglerne vil blive hævet fra to til fire år.

Derudover vil der med det nye kodeks være større fleksibilitet

i dopingarbejdet, ligesom der også vil blive lagt mere vægt på

efterforskning.

Det nye kodeks træder i kraft den 1. januar 2015.

EU UDDELER MILLIARDER TIL IDRÆTTENOver de næste syv år vil der blive tilført omkring 265 millioner euro

til indsatser på idrætsområdet i Europa. Det vedtog EU-parlamentet

i november, da de godkendte budgettet for programmet Erasmus+,

der samler alle EU-tilskud til uddannelse, ungdom og sport under ét.

Det er endnu ikke fastlagt, hvad de mange millioner vil blive

brugt på, men nogle af fokusområderne er blandt andet bekæm-

pelse af matchfixing og doping, fremme af god forvaltningsskik og

ledelse i idrætsorganisationer og fokus på tværnationale projek-

ter, der vil øge idrætsdeltagelsen.

Det samlede budget for Erasmus+-programmet er på 14,7 mil-

liarder euro.

OL i skiskydning og en lang række andre vintersports-grene skal måske afholdes i enten Norge eller Sverige i 2022.

Foto: Colourbox


TAK FOR I ÅR

ÅRETS INDRØMMELSE ”Jeg har også været dopet.”

Sådan lød det fra den tidligere cykel-

rytter Rolf Sørensen, da han tilbage i

marts måned indrømmede at have dopet

sig i løbet af sin cykelkarriere. Efter ellers

i årevis hårdnakket at have afvist beskyld-

ninger om dopingmisbrug under sin karriere

i 90’erne, blev løgnene til sidst for meget

for den nuværende TV 2-kommentator, der

også lod sig presse af den satiriske ’Rolf er

ren’-kampagne.

”Den her dobbeltløgn med ’Rolf er

ren’-dyrkelse, tror jeg, er folk trætte af. Det,

der startede som en joke, er blevet en latter-

liggørelse. Den vil jeg da helst være foruden.

Så måske hellere være ærlig og sige tingene,

som de er,” sagde han til B.T.

ÅRETS ANTIHELT 2013 har været et omtumlet år for Nicklas Bendtner, der hyppigt har optrådt i de danske

medier på baggrund af drukture, spritkørsel og anklager om vold for hans udskejelser i

det danske og engelske natteliv. ’Karriereklovnen’ blev han kaldt på Ekstra Bladets for-

side, mens flere så ham som en færdig mand i international topfodbold.

Men bedst, som alle dømte ham ude, dukkede Bendtner op i VM-kvalifikationskampen

mod Italien i oktober og scorede to mål, der gav kritikerne svar på tiltale og igen sikrede

ham anerkendelse for sine præstationer på fodboldbanen.

En cykelrytter, der gik til bekendelse. En fodboldspiller, der gik i byen og en sprinter, der gik amok. Idrætslivet har lavet et nedslag over nog-le af de vigtigste personer i året, der gik.

ÅRETS KOMET ’Lyn-Hari’. ’Dynamit-Hari’. ’Hurtige-Hari’. Kært

barn har mange navne, og Kristoffer Hari

sprintede sig i den grad ind i danskernes hjer-

ter og bevidsthed i løbet af 2013. Ukendt selv

for folk inde fra atletikmiljøet skød 15-årige

Kristoffer Hari sig ud af startblokken ved et

atletikstævne i Tårnby i maj måned, og siden

da så han sig ikke tilbage.

Guld ved danmarksmesterskabet i 100

meter-løb for seniorer, guld ved de nordiske

juniormesterskaber og verdens hurtigste tid

løbet af en junior i 2013 i tiden 10,37 sekunder.

Det er resultatlisten for fænomenet Kristof-

fer Hari, der kunne runde 2013 af med en

sponsoraftale med Puma, der sikrer ham

træningstimer sammen med verdens bed-

ste 100-meter-løber, jamaicanske Usain Bolt,

i det kommende år.

SCANPIX OG L ARS MØLLER MORTEN SCHROEDER

IDRÆTSLIVDECEMBER 2013 55

ÅRETS FIGHTER Europamester i maj og sølvmedaljevinder ved VM i juni. 2013 så ud

til at blive et år fyldt med positive resultater og oplevelser for triat-

leten Camilla Pedersen, men på en træningstur i september måned

gik det helt galt for esbjergenseren, der styrtede på sin cykel og

efterfølgende lå 19 dage i koma.

Undervejs var underretningerne få, og bekymringen stor, men

nu – tre måneder efter ulykken indtraf – er Camilla Pedersen alle-

rede stærkt på vej tilbage, og hun forventer, at hun kommer til at

dyrke triatlon igen. Godt kæmpet, Camilla!

ÅRETS BESLUTNING 2013 var året, hvor DIF for alvor tog kampen op mod matchfixing

og uetisk adfærd. På DIF’s årsmøde tilbage i maj måned blev der

vedtaget et nyt sæt banebrydende regler, der skal forebygge og

bekæmpe matchfixing og spil på egne kampe.

Alle 61 specialforbund under DIF er underlagt de nye regler, og

i november måned lancerede DIF og Danske Spil også det inter-

aktive spil ’Spil Spillet’, hvis formål var at udbrede kendskabet og

forståelsen til de nye regler.

ÅRETS NYE JOB Efter 12 år på posten som præsident for IOC sagde belgieren Jacques

Rogge farvel og tak på IOC-sessionen i Buenos Aires og blev erstat-

tet af tyske Thomas Bach på den internationale idrætsverdens

mest indflydelsesrige post.

Ved valget, hvor Thomas Bach havde fem modkandidater, endte

han med at vinde en klar sejr med tyve stemmer ned til puertorica-

neren Richard Carrion, som fik næstflest stemmer, og kunne derfor

sætte sig i spidsen for IOC de kommende otte år.

SAGT I IDRÆTSLIV I 2013”Det er også vigtigt at sende det signal, at hvis du doper dig, så kommer du til at stå til regnskab for det på et tidspunkt. Det kan godt være, at du ikke bliver opdaget lige med det samme, men så bliver du det senere.” DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm, efter dopingafsløringen af

Michael Rasmussen

”Har der været 41 spillere til træning, så stræber jeg efter, at jeg skal nå at se hver enkelt og få sagt hej til dem alle.” –Jesper Bendixen fra Næsby Boldklub , kåret til Danmarks bedste ung-

domstræner af DIF

”Danmark har fantastiske ungdomstrænere.” Aston Villa-spiller Jores Okore

”Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg havde klokken, men de havde tiden.”

Kim Poulsen, landstræner for Tanzania, om den afrikanske mentalitet

”Man skal ikke være angst for konflikter og konfrontatio-ner i dette job.”

Lone Hansen, direktør Anti Doping Danmark

”Jeg har aldrig haft en kvindetræner, men jeg har altid synes, det kunne være spændende at blive trænet af en, når jeg nu selv er kvinde.”

Svømmedarling Jeanette Ottesen

”Vi kan ikke længere leve på, at vi engang var de store. Vi skal hele tiden udvikle nye tilbud, og klubberne især skal gøres mere attraktive.” Tidligere badmintonspiller, Peter Gade

”Nu har vi fortalt vores spillere, hvordan reglerne er, og at vi som klub ikke vil tolerere og sættes i forbindelse med matchfixing.” Henrik Kriby-Prægel, formand i Humlebæk BK

”Hvis Digby havde en pris, ville han være til salg.”

Prinsesse Nathalie om sin hest

”Man skal tænke over, om ikke det er smartere at have nogle gode træningsforhold i stedet for en pæn klubrestaurent.”

Christian Lerche, bestyrelsesmedlem i Hellerup Sejlklub

”Vi bruger ikke en krone på markedsføring. Folk kommer alligevel.” – Niels Jørgen Holdt, formand for Sparta og idémager

bag DHL-stafetten

MORTEN SCHROEDER


MEDALJERVundne medaljer i perioden 1. november 2013 – 9. december 2013. Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer siden 1975 kan findes på www.dif.dk

SØLV

BRONZEEM Automobilsport – Rallycross Super 1600 Ulrik LinnemannVM Gymnastik – trampolin, synkronspring Peter Jensen og Christian Andersen

GULDVM Dans – 10-dans Bjørn Bitsch og Ashli WilliamsonVM Automobilsport – FIA World Endurance Championship Tom Kristensen, Allan McNish og Loic DuvalEM Dans – standard Emanuel Valeri og Tania Kehlet

01 Peter Jensen

02 Bjørn Bitsch Ashli Williamson

1 2

Udvalgte skoler i danmarkskoleophold ?

FIND DIT NÆSTE SKOLEOPHOLD HER

Mangler din skolekontakt MedieTeamet.dk · T 7199 5522

Hald ege eFTerskoleVidebechs Alle 137, 8800 Viborgwww.hald-ege-efterskole.dkT 8663 8255

HelgenÆs naTUreFTerskoleVængesøvej 3, 8420 Knebelwww.hne.dkT 8635 6100

HiMMelBJergegnens naTUr- og idrÆTseFTerskole

Vesterled 1, 8680 Rywww.himmelbjergegnens.dkT 8689 8399

idrÆTseFTerskolen UBBYHovedgaden 8, 4490 Jerslev Sjællandwww.ubby.dkT 5959 5220

aarHUs eFTerskoleBrunbakkevej 21, 8270 Højbjergwww.aarhusefterskole.dkT 8627 1777

På Idrætsteknologiuddannelsen kombinerer du din interesse for sport med viden om teknologi. Du får mulighed for at arbejder med udvikling og optimering af sportsudstyr, der kan komme hele sportsverdenen til gavn. I løbet af uddannelsen er der mulighed for samarbejde med sportsvirksomheder i både Danmark og udlandet.

Sæt dit præg på sportsverdenen- læs Idrætsteknologi på Aalborg Universitet

Projektsamarbejde med adidas ”Hos adidas i Tyskland fik jeg muligheder for at lave semester-projekt omhandlende et nyt koncept inden for løbesko.”

Nicolai Mifsud, studerende på Idræts-teknologi, Aalborg Universitet

Læs mere om uddannelsen på www.studieguide.aau.dk

JAN Ø. JØRGENSENAt være badmintonspiller er…”at have masser af fritid, men ingen frihed.

Jeg kan ikke bare drikke mig i hegnet, hvis

det er det, jeg har lyst til, eller spise pizza

hver dag. Jeg skal hele tiden tænke på, hvad

det er, jeg foretager mig, så jeg er klar til

næste træning og næste turnering.”

Min bedste badmintonkamp nogen-sinde var…”sejren over Lin Dan ved Malaysian Open i

2012. Han er den ypperste inden for badmin-

ton, og hvis du skal slå ham, skal du spille

helt fantastisk, og det gjorde jeg den dag.

Jeg tog chancer i mit spil, og det hele fun-

gerede bare i den kamp. Det er ikke mange

spillere, som har slået ham, så jeg er rigtig

stolt over, at det er lykkedes for mig.”

Det, folk ikke forstår omkring min sport, er…”hvor hårdt det er at spille badminton. Folk

tror, at badminton er en hyggesport, men

de taler mod bedre vidende. Som badmin-

tonspiller skal du kunne så mange ting. Hvis

bare folk vidste, hvor meget styrke, udhol-

denhed, hurtighed og teknik det kræver at

spille badminton på højeste plan, tror jeg, at

de ville få et andet syn på sporten.”

Mit største sportsidol er…”Roger Federer. Da han var allerbedst, var

han helt sublim at se på. Og så virker han

bare til at være en meget sympatisk per-

son og en rigtig sej sportsmand med gode

værdier. Han er fair, opfører sig ordentligt

og har god stil.”

Det bedste at spise på en kampdag er…”meget forskelligt alt afhængig af hvor i

verdenen jeg er henne. Hvis jeg er i Japan,

er det formentlig sushi, mens det er pasta,

hvis jeg er i Europa. Generelt gælder det om

at få nogle kulhydrater – gerne pasta eller

ris – og proteiner – gerne kød og kylling.”

Det seneste år har jeg lært, at…”blive bedre venner med mig selv. Førhen

har jeg været meget kritisk og svinet mig

selv til allerede fra kampens start ved stillin-

gen 0-0. Det har givet en masse udfald, men

det er jeg begyndt at få elimineret.”

Når jeg kigger på verdensranglisten og ser, at jeg er nr. seks i verden, så…”bliver jeg stolt. Jeg har altid drømt om at være

blandt verdens bedste, og nu er jeg det. Når

det er sagt, vil jeg også gerne længere op. Det

er bestemt ikke nok for mig at ligge der, hvor

jeg gør nu. Jeg vil være den bedste i verden.”

Mit største ønske er…”at vinde OL. Og det er bestemt realistisk, tror

jeg. Jeg er måske for gammel til at deltage

ved OL i Tokyo i 2020, så det må jo betyde, at

det er OL i Rio, jeg skal vinde.”

Historien omkring mit hår er… “at det ryger ned I øjnene, hvis jeg ikke sætter

det op. Jeg har besluttet mig for at få langt hår,

så det er udelukkende af praktiske årsager,

at jeg sætter det op i en tot. Men det er helt

sindssygt så mange kommentarer, jeg har

fået omkring mit hår. Nogle synes, at det er

meget fedt, mens andre synes, jeg ligner et

fjols, men det forholder jeg mig ikke rigtig til.”

Jeg spiller med lange strømper, fordi…”det hjælper på mine lægge. Det har ikke

noget at gøre med, at jeg synes, det ser smart

ud. I ugen op til Denmark Open (der blev afvik-

let i midten af oktober måned, red.) fik jeg en

fiberskade, så jeg blev nødt til at melde fra til

en holdkamp. Det gjorde så, at jeg spillede i

lange strømper til Denmark Open, og nu er

der måske gået lidt psykologi i det, da jeg

har spillet rimeligt pænt, mens jeg har haft

dem på, så de kommer helt sikkert på igen.”

Radioværten Peter Falktoft skrev tidligere på året på Twitter, at ’bad-mintonspillere er campister i grimme poloer’ og…”det vil jeg på sin vis give ham ret i. Jeg kan

kun tilkendegive, at det ikke er det fedeste

tøj, vi render rundt i, og at det meste ikke er

særlig pænt. Og jeg synes da også selv, at det

badmintontøj til tider kan blive lidt for kede-

ligt. Det er også derfor, jeg prøver at peppe

mit eget op hist og her.”

Danmarks bedste mandlige singlebadmintonspiller om sit lange hår, OL-drømme og Roger Federer.


IDRÆTSLIVET IFØLGE...

FACTS: JAN Ø. JØRGENSENAlder: 25 år Titler: Vinder af Super Series-turneringerne Denmark Open 2010 og French Open 2013.Detaljen: Ø’et i Jan Ø. Jørgensen står for Østergaard.

POLFOTO MORTEN SCHROEDER

MORTEN SCHROEDER

Vejle

Syg

ehus

Grenaa

Kolind

Trustrup

Ryomgård

Mørke

Hornslet

LøgtenSkødstrup

Viborg

Stoholm

Vinder

up

Hjørri

ng

Sindal

Toln

eKv

isse

l

Sønder

borg

Gråst

en

Kliple

v

Nyb

org

Rødkærs

bro

Bjerri

ngbro

Ulstru

p

Valby

Slagelse

Korsør

SnekkerstenEspergærdeHumlebækNivåKokkedalRungsted KystVedbækSkodsborg

NørreportØsterportHellerupKlampenborg

Vamdrup

Vojens

Rødekro

Tinglev

Padborg

Århus H

Europaplads

Skolebakken

Østbanetorvet

Vestre Strandallé

Randers

Arden

Hobro

Køge

Viby SjBorup

Skiv

e

Højsle

v

Aulum

Vildbje

rg

Give

Jelli

ng

Vejle

Fred

erici

aBrejn

ing

Helsingør

Rødby F

Hjortshøj

Hovmarken

LystrupTorsøvej

Fred

erik

shav

n

Skanderborg

Sorø

Ringsted

Glumsø

Ølby

Lundby

Vordingborg

Nørre Alslev

Eskilstrup

Næstved

Brande

Thyr

egod

Hernin

g

København H

Odense SygehusFruens BøgeHjalleseHøjbyÅrslevPederstrupRingeRudme

Svendborg VestStenstrup SydStenstrupKværndrup

Svendborg

Tureby

Haslev

Holme-Olstrup

Næstved Nord

Herfølge

Nykøbing F

Gedser

Børkop

Høje Taastrup

Hedehusene

Trekroner

RoskildeLejre

Hvalsø

Vipperød

Holbæk

Regstrup

Knabstrup

Mørkøv

Jyderup

Svebølle

Tølløse

Kalundborg

Horsens

Hurup Thy

Ydby

Lyngs

Oddesund Nord

Thisted

Sjørring

Snedsted

Hørdum

Bedsted Thy

Uglev

Hvidbjerg

Holstebro

Struer

Lunderskov

Taulov

Kolding

Vrå

Brønderslev

Gadst

rup

Havdru

p

Lille

Ske

nsved

Farum

HillerødFrederikssund

Hjerm

Humlum

Langå

Hadst

en

Hinner

up

Hørning

Viby J

Hedensted

Ny Ellebjerg

Tårnby

Københavns Lufthavn, Kastrup

Ørestad

Holmst

rup

Tom

mer

up

Skal

bjerg

Bred

Aarup

Oden

se

Gelst

edM

iddel

fart

Kauslu

nde

Nørre

-Åby

Ejby

Aalborg Vestby

Skørping

Lindholm

Aalborg

Skalborg

Svenstrup

Støvring

Esbje

rg

Vejen

Brøru

p

Holsted

Gørdin

g

Bram

min

g

Tjæ

rebo

rg

De nye tider er godt i gang

Køreplanen for 2014 er trådt i kraft. Rejser du regelmæssigt med DSB, kan du se, hvordan dit tog afgår på dsb.dk/2014.

De nye tider er især mindre justeringer af klokkeslæt og afgangstider i forhold til sidste års køreplan. Men det er også lokale tilpasninger og forbedringer af togdriften. Lige fra halvtimes drift for vores pendlere fra Ringsted til 20 minutters kortere rejsetid mellem Aarhus og Esbjerg.

Se de nye tider i dit område på dsb.dk/2014

78550_310_Plakat_Koreplan_annonce_210x245.indd 1 04/12/13 13.27

Documents

Idrætsliv nr. 6 2013