Idrætsliv nr.2 2015

1IDRÆTSLIVMA J 2015

M A J 2 0 1 5 N R . 2

VOLLEYBALL SEJLSPORT

BMXIDRÆTSHØJSKOLER

SPORTSDANS

Rasmus Quaade har OL-drømme, skarpe holdninger og flot skæg

ENEREN

SUPERTALENTET PIONE SISTO

VISIONEN600.000

DANSKERE SKAL GØRES TIL IDRÆTSAKTIVE

BOWLING STRIKES OG MEDALJER

2 IDRÆTSLIVMA J 2015

Vær go’ ved dig selvMorten Jørgensen, Landsholdsroer, Guldfireren

116027_Arla_Team_Danmark_Annonce_210x297mm_ART014_AG.indd 2 4/21/15 10:37 AM


Tjen penge til din klub

Nydamsvej 19B, DK-8362 Hørning, Tlf. 72 18 55 51, Fax 72 18 55 52, [email protected]

Vælg den smarteste løsning!

Sælg fyrværkeri til Nytår – lav en god indtjening til din klub på kun fem dage

Med en løsning fra en af Danmarks førende fyrværkeriimportører, får i højkvalitetsfyrværkeri til den kræsne forbruger. I tæt samarbejde, kan vi hjælpe og rådgive, så alt er klar hos jer ugen op til nytårsaften.

Vi tilbyder:En færdig pakke, hvor der er tænkt på alt – specielt tilpasset jer.

Højkvalitetsfyrværkeri til markedets bedste priser. Levering hver dag i sæsonen.

Kontakt os på tlf. 72 18 55 51 – og lad os sammen finde den rigtige løsning.

BSF_Annonce_A4.indd 1 21/04/15 14.39

Vær go’ ved dig selvMorten Jørgensen, Landsholdsroer, Guldfireren

116027_Arla_Team_Danmark_Annonce_210x297mm_ART014_AG.indd 2 4/21/15 10:37 AM

48

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Peter Wagner Pedersen

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

Skribenter:

Lars Hestbech, Jonas

Hjortdal, Thomas Han-

sen, Morten Bruun og

Jan Lindorff.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag22.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

ForsidefotoLars Møller

IDRÆTSLIV

16

Cykeltalentet Rasmus Quaade har ambitioner om at vinde både VM og OL-medaljer.

Den frivillige volleyballtræner Linette Andersen har ambitioner om at gøre børnene

i volleyballklubben DHV Odense glade.

Stjernefrøet Pione Sisto har ambitioner om konstant at forbedre sig plus at vinde

Superligaen med FC Midtjylland.

Og de to idrætsorganisationer DIF og DGI har kæmpe ambitioner om at få hele 600.000

inaktive danskere gjort idrætsaktive inden for de næste ti år.

Ambitioner er en god ting at have. Hvad enten ambitionerne er små og overkom-

melige eller store og vilde. Derfor vil vi gerne byde velkommen til et magasin, der på

forskellige niveauer står i ambitionernes tegn. Og velkommen til et lettere opdateret

magasin med flere sider og flere historier fra alle kanter af dansk idræt.

Vi håber, vi indfrier vores egne ambitioner om at lave et godt blad.

God læselyst.

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

IDRÆTSLIV MED AMBITIONER



6 DIF MENER

8 UPDATE

14 TIPPET

16 INTERVIEW: RASMUS QUAADE

24 TEMA: VISION 25-50-75

32 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

34 VERDEN RUNDT

36 SPORT I PIX: COPENHAGEN OPEN I DANS

38 IDRÆTKOMMUNEN: LOLLAND

42 IDRÆTSHØJSKOLER HITTER

46: FØR EVENTEN: EM I SEJLSPORT

48 PROFILEN: PIONE SISTO

54: FORBUNDSTJEK: BOWLING

58 HOLDINGEN

60: DIF KONGRES 2015

65: MEDALJER

66: IDRÆTSLIVET IFØLGE… SIMONE TETSCHE

INDHOLD

42

54

32


DIF MENER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

I skrivende stund varmes der gevaldigt op til det folketings-

valg, som senest skal afholdes i september. Når landets næste

regering dannes, har vi i DIF en håndfuld idrætspolitiske mær-

kesager, som vi vil anbefale den nye regering at indarbejde i sit

regeringsgrundlag. Det gælder uanset, hvorvidt rød blok fast-

holder regeringsmagten efter valget, eller blå blok tager over.

For det første vil det være oplagt at skrive DIF og DGI’s fælles

vision ’Bevæg dig for livet’ ind i regeringsgrundlaget. Visionen

kan understøtte regeringens ønske om at styrke danskernes

idrætsdeltagelse og involvering i det frivillige foreningsliv.

Det kan bidrage til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af

lokale fællesskaber og af et sundt og trygt liv for den enkelte.

For det andet bør den nye regering tænke idrætten med i

indsatsen for at integrere socialt udsatte samt flygtninge og

indvandrere i det danske samfund. Foreningslivet spiller en

uvurderlig rolle i demokratiseringen af borgerne i Danmark.

Konkret bør der udarbejdes en handlingsplan, der fokuserer på,

hvordan der kan skabes levedygtige foreninger i udsatte bolig-

områder samt på uddannelse af nydanskere, der vil være med

til at udvikle og drive lokale foreninger i udsatte boligområder.

En ny og fremtidssikret spillelov er et tredje tema, som den nye

regering bør have med i sit regeringsgrundlag. Det frivillige for-

eningsliv bidrager markant og positivt til det danske samfund.

Men det frivillige Danmark presses økonomisk af danskernes

ændrede spillevaner. Overskuddet fra Lotto og Klasselotteriet

er for nedadgående, da danskerne i stigende grad i stedet spil-

ler på Oddset eller andre sportsspil. Derfor er der behov for, at

en ny regering hurtigt fremlægger forslag til en ny spillelov.

For det fjerde bør styrket adgang til udendørsidræt skrives

ind i det kommende regeringsgrundlag. Naturen er både den

største og den mest benyttede idrætsfacilitet i Danmark. Sko-

ven og vandet er dér, hvor tusindvis af danskere dyrker deres

idræt eller er fysisk aktive. Der er behov for en afdækning af

barrierer, som hæmmer danskernes adgang til at dyrke idræt

og være fysisk aktive i naturen.

Endelig for det femte bør et kommende regeringsgrundlag

rumme initiativer, der bekæmper matchfixing. Matchfixing er et

globalt fænomen, der udgør en stor trussel mod dansk idræts

integritet. Og det er en udfordring, som vi i idrætten ikke kan

løse alene. Det er nødvendigt at forebygge matchfixing – for

eksempel via restriktioner på, hvilke væddemål der kan udby-

des af de spilleselskaber, der har licens i Danmark. Samtidig er

det nødvendigt, at regeringen støtter idrættens oplysningsar-

bejde for at forebygge og bekæmpe matchfixing.

IDRÆTTEN OG FOLKETINGSVALGET

Idrætshallerne bliver snart omdannet til valgsteder for en stund. DIF opfordrer politikerne til at sætte fokus på idrættens udvikling.Foto: Scanpix

Hvad er jeres foreningsdrøm?

VIND!Vi trækker lod om et sponsorat til din forening på kr 5.000,-

Læs meget mere på foreningspapir.dk eller Facebook.

Foreningspapir.dk forvandler papir til pengeHos Lambi har vi gjort det muligt for jeres familie og venner, at købe et produkt, de bruger hver dag, og samtidig lade pengene rulle ind i jeres foreningskasse.

Se mere på foreningspapir.dk eller facebook.com/foreningspapir og gør drømmen om nye spilledragter, udstyr, rejser eller andet til virkelighed. I bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til.

søg efter “Foreningspapir”

Foreningsrullen_annonce_A4_01.indd 2 22/04/15 13:10


UPDATE

DET DANSKE BAKU-HOLD TAGER FORM Den nye olympiske kæmpeevent Euro-

pean Games nærmer sig, og det danske

hold begynder at tage form. Det for-

ventes, at Danmark sender cirka 60-65

atleter til Azerbaijans hovedstad, Baku.

Holdet tæller blandt andet fægteren

Frederik von der Osten, cykelrytteren

Rasmus Quaade og kajakroeren René

Holten Poulsen samt en masse talenter,

der forhåbentlig vil gøre sig gældende i

årene fremover.

European Games bliver skudt i gang

den 12. juni og løber frem til 28. juni.

Legene i Baku, der er de første af

sin art, kan sidestilles med kontinen-

tale mesterskaber som Asian Games og

Commonwealth Games. European Games

bliver også kaldt for det europæiske OL.

I Baku forventes det, at omkring

6000 atleter fra 50 europæiske lande

vil deltage.

Fægteren Frederik von der Osten er blandt deltagerne ved Euro-pean Games i Baku. Foto: Das Büro

IDRÆTSLIVMA J 20148


BILLIGT AT DYRKE FORENINGSIDRÆT Hvad koster det voksne udøvere at dyrke idræt i foreningerne,

hos de kommercielle udbydere og på egen hånd?

Det spørgsmål forsøger DIF at besvare i rapporten ’Prisen på

idræt i Danmark – og andre kulturforskelle i idrætten’.

”Konklusionen er, at det selvfølgelig er billigst at være selvor-

ganiseret, men rapporten viser også, at idrætsforeningerne er

halvt så billige som de kommercielle udbydere. Det kan man så

selvfølgelig argumentere for, at foreningerne skal være med de

mange offentlige tilskud in mente,” siger Michael Fester fra DIF

Analyse, som samtidig hæfter sig ved, at der er stor tilfredshed

med idrætstilbuddene i Danmark.

Tjek rapporten på dif.dk.

ALLE SKAL LÆRE AT SVØMME Det halter med danskernes svømmeevner.

Mere end hver tredje voksen har ikke tilstrækkelige svøm-

mefærdigheder ifølge en YouGov-undersøgelse udarbejdet for

Dansk Svømmeunion, TrygFonden og DIF. Det samme kan siges

om hvert andet barn. De tre parter er derfor nu gået sammen

om et tre-årigt projekt, der skal skabe flere og bedre svømmere

i fremtiden.

I løbet af de næste tre år vil forskellige projekter og initiativer

blive iværksat igennem projektet “Alle skal lære at svømme” i et

samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet.

I projektet vil man blandt andet undersøge, om det giver

mening at rykke svømmeundervisning til et tidligere klassetrin

end 4. og 5. klasse, som de fleste skoler ellers tilbyder i dag.

De frivillige i foreningsidræt-ten står gerne på hovedet for dig. Og så er det tilmed billigt. Foto: Heidi Lundsgaard

Projektet ’Alle skal lære at svømme’ blev i Kildeskovshal-len, hvor blandt andre Dansk Svømmeunions protektor, kron-prinsesse Mary, deltog. Foto: Michael Vienø

1010

UPDATE

IDRÆTSLIVMA J 2015

UPDATE

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

SPORT MANAGEMENTthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi

• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship• Sport governance

“

“

Nicky Rostermund

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.

DANMARK ER VERDENS FØRENDE TRIATLONNATION Danskerne er vilde med at presse kroppen til det yderste med

svømning, cykling og løb.

En ny undersøgelse fra Ironman Denmark viser, at Danmark

ligger øverst på listen over lande i verden med flest deltagere til

triatlonstævnerne IRONMAN og IRONMAN 70.3.

Danmark har 800 deltagere per million indbyggere, hvilket

er langt mere end de næste nationer, som er Luxembourg med

knap 500, Norge med 346 og Schweiz med 295 deltagere.

”Vi har jo været de første til at mærke den store interesse for

triatlon i Danmark, men at Danmark er blevet en så stærk triat-

lonnation i forhold til verdens andre lande er alligevel en meget

positiv nyhed,” siger Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN

Denmark.

HØJ MUSIK OG KRONER I KASSEN Festivalsæsonen rammer snart Danmark, og traditionen tro vil

en lang række idrætsforeninger landet over trække i arbejdstø-

jet med det formål at tjene en skilling til klubkassen.

Og alle foreninger satser formentligt på en lige så fantastisk

sommer som sidste år. Den var nemlig stærkt medvirkende til,

at blandt andre Roskilde Festival oplevede et rekordstort over-

skud. De mange gæster på Roskilde Festivalen spiste og drak så

meget, at det samlede overskud blev på 22,2 millioner kroner. Et

beløb der deles og kanaliseres ud til idrætsforeninger, virksom-

heder og organisationer, der arbejder frivilligt på festivalen.

Læs også artiklen ’Sådan gør du din forening festivalklar’ på

dif.dk

To frivillige fra Svogerslev Boldklub solgte is og tjente penge til klubkassen på Roskilde Festival 2014. Foto: Casper Hollerup.

Foto: Colourbox


Foto: Lars Møller

FOLKESKOLEINDSATS STYRKES DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College vil med pro-

jektet ’Krop og Kompetence’ efteruddanne over 3000 lærere

og pædagoger, så de bliver bedre til at inkorporere bevægelse

i undervisningen.

A.P. Møller Fonden har valgt at støtte med fem millioner kroner.

”Projektet skal klæde lærere og pædagoger på til at kunne

leve op til skolereformens krav om mere og bedre idræt og bevæ-

gelse. Det handler både om at løfte idrætstimerne, og at idræt

og bevægelse generelt udbredes og får kvalitet som en del af

undervisningen i alle fag og i løbet af skoledagen,” siger Nina

Bundgaard fra DIF, der er projektleder for Krop og Kompetencer.

Krop og Kompetencer er et af de tiltag, der skal være med til

at indfri DIF og DGI’s Vision 25-50-75, der handler om øget idræts-

deltagelse i befolkningen frem mod 2025.

IDRÆTSFORENINGER UND-GÅR MOMSREGISTRERING Flere års idrætspolitisk påvirkning fra blandt andet DIF har båret

frugt. EU Kommissionen har i en meddelelse til den svenske rege-

ring endegyldigt meddelt, at foreningslivet fortsat kan undtages

fra momsregistrering i det kommende EU direktiv.

Begrundelsen fra Kommissionens side er, at man efter at

have undersøgt en række landes undtagelser for foreningslivet

på momsområdet, har fundet ud af, at undtagelserne ikke påvir-

ker EU’s indre marked. Det har været et af DIF’s argumenter helt

fra starten af processen.

”Beslutningen fra EU Kommissionen viser, at DIF i samarbejde

med de øvrige idrætsorganisationer er i stand til at udøve poli-

tisk indflydelse på et område, der er meget økonomisk tungt. Det

er utroligt positivt,” siger idrætspolitisk chef i DIF Poul Broberg.

% • Logo• Brochurer• Design og web• Tryk og print• Plakater• Beach-flag• Udstilling/messe • Kampagner• Skiltning• Roll-up• Skilte

Formegon ApSIdrættens Hus

Brøndby Stadion 202605 Brøndby

T 4399 9099www.formegon.dk


NY OMGANGSKREDS MED NY APP Som nytilflytter kan det være svært at skabe sig en ny

omgangskreds.

Hvis man til og med er udlænding, så kan det være endnu

sværere. Foreningerne bliver nu inddraget i kampen for at fast-

holde udenlandske akademikere i Danmark. Det kan nemlig være

bekendtskaberne, man får i badmintonklubben, som kan være

med til at holde de kloge hoveder i Danmark.

Det er filosofien bag et nyt projekt i Esbjerg Kommune. Her er

man ved at udvikle en app, der skal gøre det nemmere for inter-

nationale tilflyttere at komme ind i det danske foreningsliv.

Projektet hedder Newcomer buddy, og her får tilflyt-

terne en foreningsven, som de kan få hjælp hos. Via app’en får

nytilflytterne en foreningsven, som de kan mødes med i hånd-

boldhallen og få hjælp og råd af.

ENERGIDRIKKE ER IKKE FOR BØRN Red Bull, Monster, Cult eller Burn. Der findes mange forskellige

slags energidrikke, og de er mere populære end nogensinde.

Ikke mindst hos børn og unge, og det prøver Fødevarestyrelsen

at sætte fokus på med en ny folder.

Folderen har fokus på de bivirkninger, som børn får ved at

drikke energidrikke. Typiske følgevirkninger kan være hjerte-

banken, de bliver irritable, nervøse eller angste og de kan have

svært ved at falde i søvn om aftenen.

En undersøgelse som DTU Fødevareinstituttet har lavet

for Fødevarestyrelsen viser, at voksne ofte giver deres børn

energidrik. Specielt til fødselsdage eller efter sport. Fødeva-

restyrelsens mål med folderen er, at gøre forældre, lærere og

pædagoger opmærksomme på problemet, så de kan tage hånd

om det. 1.913.964… … medlemmer var der i DIF-idrætten i 2014. Det svarer til en

tilbagegang på knap 21.000 medlemmer i forhold til medlems-

registreringen for 2013. Størstedelen af tilbagegangen kan dog

spores tilbage til Dansk Skytte Union, der valgte at ekskludere

Dansk Flugtskydnings Forbund oven på politiske uenigheder.

Manglende indberetninger fra flugtskytteforeninger resulterer

i en tilbagegang på cirka 14.000 medlemmer.

”Jeg glæder mig over, at der fortsat er meget stor tilslut-

ning til foreningsidrætten i DIF, og at vi står stærkt i danskernes

hverdag. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der på bundlinjen er en

mindre tilbagegang, men vores og DGI’s nye vision betyder, at

der nu kommer en lang række tiltag i specialforbundene. Jeg er

overbevist om, at de vil resultere i medlemsfremgang i de kom-

mende år,” siger formand for DIF, Niels Nygaard.

UPDATE

Foto: Lars Møller

Foto: Thinkstock


1-2-TRÆNER HITTER Siden sommeren 2013 har 1-2-træner haft 2074 nye træ-nere igennem

er er åbenbart mange sportsgrene,

der har brug for flere trænere. I

hvert fald går det strålende med

DIF’s kursus 1-2-træner, der skal forberede

nye trænerspirer i, hvordan det er at være

træner, og hvilke øvelser man kan bruge i

de forskellige sportsgrene.

DIF har haft et mål om, at 2000 trænere

skulle igennem kurset. I februar 2015 kom

tallet op på 2074 trænere, og dermed var

målet nået. Det er sket i samarbejde med

13 forbund over 112 kurser.

Anne Pøhl, der er uddannelseschef

hos DIF, er overvældet over tilslutningen

til projektet.

”Da jeg kom til i 2013 var 1-2-træner ikke

engang klar til lancering. At vi allerede er

kommet op på over 2000 trænere, der har

været igennem kurset, er helt fantastisk,”

siger hun.

Ifølge Anne Pøhl er der en bestemt ting,

der adskiller 1-2-træner fra andre træner-

uddannelser, og som har medvirket til

kursets store popularitet.

”Med 1-2-træner kobler vi teorien med

en masse praktik. Udover at lære dem, hvor-

dan det er at være træner, så giver vi dem

også nogle håndgribelige øvelser med, som

de kan bruge med det samme ude i for-

eningerne,” siger hun.

Kurset er delt op i to moduler. Det før-

ste handler om, hvordan trænerne skal

forholde sig til den nye rolle, de skal have

i deres forening. Modul to fokuserer på

idrætten. Her får deltagerne inspiration

til konkrete øvelser og forslag til, hvordan

de kan sammensætte træningen i lige præ-

cis deres idræt.

SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”Din patriot solgte hans team! Og i lang tid ikke bor i Danmark, vågn op. Hold hepper på det russiske hold,el-ler gå drikke snaps med sild :-),” Oleg Tinkoff på Twitter efter fyringen af

Bjarne Riis

”Da jeg i 3. g mødte op til en dansk-time, og læreren kaldte mig det forkerte navn, havde jeg det sådan: ’Det går ikke, det her’. Jeg fortry-der, at jeg ikke gjorde noget mere ved min skole, men på det tidspunkt havde svømningen taget over”Rikke Møller Pedersen i Euroman

”Jeg har aldrig vidst, at jeg havde lyst til at rejse til Danmark, for slet ikke at tale om at se en fodbold-kamp. Nu er begge ting på min liste over ting, jeg må gøre, inden jeg dør.” Nate Scott, journalist på USA Today efter

han har set en video fra fodboldbraget

mellem FCK og Brøndby.

”Kan vi drive hotelvirksomhed? Kan vi være vinbønder? Kan vi finde nye venner? Kan vi holde hinanden ud?” Tidligere landsholdspiller i håndbold

Christina Krogshede har i Frederiksberg

Bladet mange spørgsmål, inden hun rej-

ser til Sydafrika for at blive farmer.

”Den første på stadion de sidste tre dage i streg. Elsker at træne, mens alle andre sover”#workhardplayhardCaroline Wozniacki på Twitter

”Hvis jeg har knas med min græs-plæne derhjemme, så hælder jeg ikke grus på den. Det er første gang, jeg har set det i verdenshistorien. Og jeg har spillet i Tromsø, hvor rensdyrene vender.”FCK-træner Ståle Solbakken inden græs-

set blev grønt i Brøndby

Floorball er blandt de sportsgrene, som har taget 1-2-træner til sig.Foto: Lars Møller


TIPPET

Tip 1Tag temperaturen på, om det her over-

hovedet er noget for jeres forening. Hvis

det er det, så læg en plan med bestyrel-

sen og med klubbens trænere.

Tip 2Forsøg i videst muligt omfang at ind-

drage kommunen. Find den rigtige

indgang til kommunen og find den rig-

tige kontaktperson.

Skolereformen har nu et lille år på bagen. Idrætsforeningerne har mulighed for at spille en rolle i den nye skolereform, som lægger op til øget fysisk aktivitet i under-visningen og samarbejdsaftaler mellem kommune, folkeskole og idrætsforening. Og hvordan gør man så det?

ANNE PRY TZ SCHALDEMOSE JACOB BECH ANDERSEN

r der et emne, som i den grad har

haft fokus i det forgangne år, så er

det folkeskolereformen, som trådte

i kraft i august 2014.

Set med idrætsbriller er det naturlig-

vis punktet omkring mere fysisk aktivitet

i folkeskolen, der har særlig interesse.

Og ekstra interessant er det måske, at

reformen samtidig indeholder krav om,

at folkeskolerne skal ’åbne op´ for den

omkringliggende verden heriblandt det

lokale foreningsliv.

Mange af DIF’s specialforbund og

idrætsforeninger har i løbet af dette

skoleår set muligheden, hvis de da ikke

allerede var i gang, for at tilbyde deres

idrætsgrene i skoleregi, og flere er på vej

i den kommende tid.

Orienteringsklubben Horsens OK er en

af de idrætsforeninger, som har kastet sig

ud i et samarbejde med den lokale skole,

Langmarksskolen. Klubben har blandt

andet sammensat et undervisningsfor-

løb for alle 4., 5., og 6.klasser, og aftalen

er, at undervisningsforløbet skal genta-

ges hvert år i de kommende tre år. Det er

med andre ord lykkedes Horsens OK at få

orienteringssporten på skoleskemaet.

”Der er over 20 folkeskoler i Hor-

sens Kommune, og vi har udvalgt seks,

som vi gerne vil have et lignende samar-

bejde med,” siger Thomas Kokholm, der

er formand i Horsens OK, til magasinet

’Orientering’.

Gode erfaringer I DIF glæder man sig over de mange sam-

arbejdsaftaler, der ser dagens lys for tiden.

”Skolereformen er stadig helt ny, og det

er for tidligt at evaluere på dens effekter

i forhold til den øgede fysiske aktivitet og

samarbejdet mellem foreninger, kommu-

ner og skoler, men overordnet er vores

indtryk, at det går godt derude,” siger Gitte

Minor Petersen fra DIF Team Aktiv Skole.

Hun opfordrer foreninger, som overvejer

skolesamarbejder at bruge den hjælp, der

er til rådighed på området.

Tip 3Husk, der er ressourcepersoner i special-

forbund og DIF, hvor man kan få hjælp og

rådgivning.

”Det er vigtigt at vide, at man ikke er

Palle alene i verden. Som udgangspunkt

kan man som forening, hvis man har en

god ide, godt kontakte sin kommune

eller en skole direkte, men ofte vil det

give mening, at man først tager kontakt

til sit specialforbund og måske sit lokale

idrætsråd. Endelig bidrager DIF’s Team

Aktiv Skole også gerne med råd og vejled-

ning til, at alt det administrative omkring

samarbejdsaftalen falder på plads,” lyder

det fra Gitte Minor Petersen.

SAMARBEJD MED FOLKESKOLEN


vi ses på Danmarks hyggeligste …

SAMSØ FESTIVAL 2015

Musik... sol, strand og vand - lige midt i Danmark

15. 16. 17. 18. juli

Scan koden og køb din billet – NU!

Se hele programmet på samfest.dk

– du kan også følge med på facebook.com/samso.festival eller hent vores app!

D·A·D, medina, Rasmus Seebach,

Magtens Korridorer, Michael Falch, Outlandish,

gnags, Ankerstjerne, Stine Bramsen, Suspekt,

JoHnny Madsen, Backseat, Hej Matematik, S!vas,

De eneste to, Michael Hardinger band, Djämes Braun,

Lars H.U.G., Swingtime, Sonja Hald, Go Go Berlin,

TurboWeekend, Coast UK, Vild $mith, Clemens, infernal,

Scarlet Pleasure, Julias Moon, Sømændene,

Anders & Katrine, MGP 1-2-3 – og mange flere …

www.faergen.dk

16

TEMA XXX FOTO TEKST

IDRÆTSLIVMA J 201516 IDRÆTSLIVMA J 2015

JACOB BECH ANDERSENL ARS MØLLERINTERVIEW

MERE END ET CYKEL-STYRSKÆG

Han har uden tvivl et af dansk idræts mest bemærkelsesværdige skæg. Og cykel kan han også køre. Mød supertalentet og tempospecialisten Rasmus Quaade, der ynder at gøre tingene på sin helt egen måde.

17

TEKST

IDRÆTSLIVMA J 2015 17IDRÆTSLIVMA J 2015


Man må formode, at det er de

absolut færreste mænd i verden,

der gerne vil kigges over skulde-

ren af andre mennesker, når de tisser. Sat

helt vildt meget på spidsen forholder det

sig anderledes hos cykelrytteren Ras-

mus Quaade. For et par måneder siden

udtalte han eksempelvis:

”Jeg har nogle gange tænkt på, om

det var helt godt, hvad de (Anti Doping

Danmark, red.) foretog sig. For eksempel

skal de jo kigge på mig, mens jeg tisser,

og der er de nogle gange lidt mere lem-

pelige med at holde helt øje.”

Udtalelsen var en del af en større kri-

tik rettet mod Anti Doping Danmark, som

Rasmus Quaade ikke mente udførte sit

job grundigt nok.

”Jeg går meget op i, at man kan stole

på dopingkontrollerne, og jeg følte bare,

at tingene ikke blev gjort ordentligt. Set

i bakspejlet var udmeldingen måske lige

hidsig nok, men når jeg bruger så meget

tid på at udfylde ’whereabouts’ og andre

ting, så bliver jeg bitter, hvis jeg fornem-

mer, at det alligevel er let at snyde,” siger

Rasmus Quaade til Idrætsliv.

Skårene med Anti Doping Danmark er

nu klinket efter et længere møde, og til-

bage står indtrykket af en ung mand, der

har sine meningers mod og gør tingene

på sin helt egen måde. Nogle vil sågar nok

kalde ham for en ganske atypisk topatlet.

”Jeg føler egentlig ikke, jeg skiller mig

ud fra mængden, men jeg kan godt se, at

jeg gør det,” kommer det lettere kryptisk

fra Rasmus Quaade, mens hans smiler

roligt ud gennem sit enorme cykelstyr-

skæg. Et skæg, der næsten har givet mere

opmærksomhed på det seneste end de

glimrende resultater, han ellers har leve-

ret gennem karrieren.

ENTER ELLER …Bane eller landevej?”Bane”FCK eller Brøndby? ”Dem, der vinder. Så FCK lige nu” OL-guld eller VM-guld på enkeltstarten?”OL-guld”Thorning eller Løkke? ”Ingen af dem” Pasta eller ris? ”Kartofler” Rihanna eller Muse? ”Queen”

”Jeg kan godt lide at have skæg og

passe og pleje det lidt. Jeg er til gengæld

helt ligeglad med min frisure,” griner Ras-

mus Quaade og fortsætter:

”Nogle har andre hobbyer, men jeg

synes nu engang, at det er rart at stå der-

hjemme med en ragekniv og pleje mit

skæg. Det er nærmest lidt meditativt.”

Tæt på døden25-årige Rasmus Quaade har efterhånden

tilhørt verdenstoppen på banelandshol-

det og senest som enkeltstartsrytter på

landevejen i nogle år. Kampen for at blive

en af de bedste cykelryttere i verden har

været lang og dedikeret. Og er man i tvivl

om, hvor meget et ungt elitesportsmenne-

ske er nødt til at ofre sig for at blive blandt

verdens bedste, bør man se den prisbeløn-

nede dokumentarfilm Moon Rider fra 2012.

“Jeg kunne godt fornemme, at de tænkte i klubben, at jeg bare var en del af Riis-bølgen”


Rasmus Quaade og holdkammeraterne på banelandsholdet går efter en medalje ved OL i Rio.


Filmen følger Rasmus Quaades liv som

cykelrytter og viser på alle måder sol- og

skyggesiderne ved cykelløb og topsport

i det hele taget. I filmen lægger Rasmus

Quaade ikke skjul på, at han nærmest har

en narkotisk trang til at presse sin krop

til det yderste:

”Jeg skal så tæt på at dø som muligt,”

siger han blandt andet i filmen.

Tæt på døden er Rasmus Quaade hel-

digvis langt fra denne formiddag i april,

som han har sat af til en let gang træning

og diverse interviews. Anledningen er,

at han netop er blevet udtaget til de nye

europæiske olympiske lege, European

Games, som afvikles i Baku for første

gang til sommer.

Rasmus Quaade lader sig godvilligt

koste rundt af journalister, videomand

og fotograf i bestræbelsen på, at opnå de

bedste vinkler. Og det falder Quaade helt

naturligt at være på. Han har som nævnt

været hovedperson i en dokumentarfilm

og har derudover også i løbet af de sidste

tre-fire år lagt næsten 100 små person-

lige film op på web-tv-kanalen On-Sport.

Alt lige fra film om hæsblæsende ned-

kørsler til frugtplukning.

”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at for-

tælle lidt om mit liv som cykelrytter på

en anderledes måde. Der er ingen dybere

mening med det, og jeg har hverken lavet

alle de her små film for at tjene eller få

sponsorer,” siger Rasmus Quaade. Han

erkender dog, at han er blevet lidt mere

påpasselig med sin ageren på de sociale

medier på det sidste.

”Jeg tænker ret meget over, hvad jeg

siger, og hvad jeg lægger på Facebook

og Twitter. Og så bruger jeg nærmest min

kone som presserådgiver. Hun siger sin

mening, hvis hun synes, jeg lægger noget

ud, der er helt hovedløst.”

OL-drømmeMediedelen i forhold til det at være blandt

landets bedste cykelryttere kan Rasmus

Quaade godt regne med fortsætter. For få

måneder siden debuterede han som pro-

fessionel på det danske cykelhold Team

CULT Energy Pro Cycling, hvilket givetvis

vil øge opmærksomheden på den unge

københavner – ligesom OL i Rio næste

sommer kommer til at skabe masser af

medieinteresse. Alt tyder nemlig på, at

Rasmus Quaade og de tre kollegaer på

banelandsholdet bliver blandt Danmarks

medaljefavoritter i Rio.

”Jeg glæder mig helt vildt meget

til Rio, og jeg vil meget gerne vinde en

OL-medalje i holdløb. Jeg synes også, at

mulighederne er ganske udmærkede.

Vi har haft lidt udskiftning på holdet og

Lasse Norman (guldvinder i London 2012,

red.) har ikke været med så meget i vin-

ter, men alligevel har vi leveret nogle ret

gode resultater.”

Rasmus Quaade regner med ’kun’ at

køre holdløb på bane ved OL i Rio, selvom

han også har niveauet til at køre enkelt-

starten på landevej.

”Hvis jeg var Tony Martin (verdens

bedste enkeltstartsrytter, red.) ville jeg

nok stille op i begge løb. Men det er jeg

jo ikke, så jeg satser hundrede procent

på baneløbet med holdet.”

Cyklede til Irma OL-medaljer og drømme om at blive pro-

fessionel cykelrytter var ikke ligefrem på

radaren, da Rasmus Quaade for omkring

14 år siden blev bedt om at handle ind

for sin mor. Egentlig skulle han bare

cykle fem minutter over til Irma på den

anden side af Damhussøen i København,

men turene havde det med at blive lidt

længere.

”Jeg syntes, det var rart at cykle, så

ofte fortsatte jeg til Irma ude i Hedehu-

sene. Det var hyggeligt at køre en omvej,

og mens jeg kørte rundt der på cykelstien,

forestillede jeg mig, at jeg kørte om kap

med folk, der var på vej hjem fra arbejde,”

Rasmus Quaade er vant til kameraer. Han medvirkede blandt andet i dokumentaren Moon Rider.


GÅR EFTER HISTORISK MEDALJE Rasmus Quaade satser på metal ved European Ga-mes i Baku.

år det danske hold entrerer sta-

dion til det helt nye europæsike

OL, European Games i Aserbajds-

jans hovedstad Baku den 12.-28. juni, er

det med Rasmus Quaade i truppen.

Den danske temporytter stiller op

i enkeltstarten, og han går efter en

medalje, som kan få et næsten historisk

skær, idet det er første gang, legene fin-

der sted.

”Jeg tror på, at jeg kan få en medalje,

fordi jeg er god til enkelstart. Jeg blev

nummer 13 ved VM i 2014 og nummer

seks i 2013, og ved European Games er

rytterne uden for Europa siet fra. Derud-

over regner jeg med at køre rigtig stærkt,

fordi jeg har udviklet mig den seneste tid.

Jeg håber at kunne køre med blandt de

bedste,” siger Rasmus Quaade.

Morten Rodtwitt, der er OL-chef i DIF

og chef de mission for det danske hold

ved European Games, har også store for-

ventninger til Rasmus Quaade, men ikke

kun på den korte bane:

”Rasmus Quaade har i de seneste år

præsteret fornemt på den internationale

scene i enkeltstartsdisciplinen. Derfor

forventer jeg også, at han kommer til at

ligge med helt fremme ved European

Games. Og forhåbentlig er det europæ-

iske OL i Baku både en god test og et

springbræt for Rasmus Quaade, som vi

forhåbentlig vil se igen til OL i Rio i 2016,”

siger Morten Rodtwitt.

siger Rasmus Quaade med et lille grin.

Desværre blev Quaades mor – gan-

ske forståeligt – ret nervøs, når sønnen

havde været væk i over en time.

”Mobiltelefon havde man jo ikke rigtigt

på det tidspunkt, så jeg var bare en dreng,

der var væk. Efter nogle af de her cykel-

ture, blev jeg så meldt ind i en cykelklub.”

På det tidspunkt var Rasmus Quaade

dog også en habil badmintonspiller, og

det var umiddelbart ikke det letteste i

verden at slippe badmintonsporten. Og

dog:

”Jeg var ret god til badminton. Men

der var stadig en del i Danmark, der var

bedre end mig, og jeg ville aldrig kunne

nå helt til tops. Da jeg begyndte til cyk-

ling, blev jeg ret hurtigt tilmeldt til DM i

enkeltstart. Der blev jeg nummer 37.”

En placering, der gav Quaade mod på

livet som cykelrytter:

”En 37. plads er måske ikke noget spe-

cielt, men jeg tænkte alligevel. ’Ok, jeg har

næsten ikke kørt på cykel seriøst, og der

er alligevel kun 36 i Danmark, der er bedre

end mig, og der er flere hundrede, der er

bedre end mig i badminton.’ Der har jeg

bare et konkurrencegen, der gjorde det

naturligt for mig at vælge cykelsporten

frem for badminton.”

Riis-bølgen De første pedalskridt i den organiserede

cykelverden var dog ikke lutter positive

stunder for Rasmus Quaade. Hvor man i

dag i det danske foreningsliv taler meget

om at tage godt i mod nye medlemmer –

specielt børn – når de kaster sig ud i en

ny sportsgren, forholdt det sig lidt ander-

ledes, da han troppede op i den lokale

cykelklub første gang.

”Cykelsporten kan jo godt være lidt

hård at komme ind i, og sådan var det

også for mig. Jeg mødte op til første træ-

ning med min gamle mountainbike, og

jeg kunne godt fornemme, at de tænkte i

klubben, at jeg bare var en del af Riis-bøl-

gen, og at de næppe ville se mig igen. Så

ingen tog sig rigtig af mig i begyndelsen,”

siger Rasmus Quaade, som dog blev ved

med at møde op – nu på en lidt bedre

cykel, han havde lånt af sin onkel.

”Jeg begyndte at blive taget seriøst

i klubben, og det var selvfølgelig dejligt,

for jeg var jo ikke en del af nogen Riis-

bølge. Jeg vidste da godt, at Bjarne Riis

havde vundet Touren, men det interesse-

rede mig overhovedet ikke,” siger Rasmus

Quaade, som nævner en helt anden ryt-

ter, når snakken falder på ungdommens

idoler.

”Det er lidt specielt, når jeg kører på

næsten samme niveau som Michael Mør-

køv, men det er faktisk ham, der er mit idol.

Han er meget seriøst og meget målret-

tet. Og så er han et ordentligt menneske.

Det ville være nemt at sige, at en rytter

som Cancellara er mit store idol, men jeg

kender ham jo ikke, og jeg aner ikke, om

han er flink eller arrogant,” siger Rasmus

Quaade, der ikke er i tvivl om, hvad et godt

menneske i hans optik er:

”Det er én, der opfører sig ordentligt

over for andre mennesker. Som sports-

mand skal man tale ordentlig til andre,

også selvom man måske er på et andet

sportsligt niveau. Sådan vil jeg i hvert fald

gerne være.”


ANNONCER

Sæt en fire-bold sammen og spil vores internationale mesterskabsbane for kun 1.200,- kr. i alt. Medbring denne kupon og spar op til 45% i forhold til normalprisen!Tilbuddet gælder indtil 1. juli 2015 og kan ikke kombineres med andre rabatter.www.golfers.dk Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup | Tlf: 57 53 88 10 | [email protected]

Spil Trent Jones Jr. Course med vennerne og få 45% rabat

skjoldenaesholm_db_annonce.indd 2 13-04-2015 11:46:34

ANNONCER

Sæt en fire-bold sammen og spil vores internationale mesterskabsbane for kun 1.200,- kr. i alt. Medbring denne kupon og spar op til 45% i forhold til normalprisen!Tilbuddet gælder indtil 1. juli 2015 og kan ikke kombineres med andre rabatter.www.golfers.dk Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup | Tlf: 57 53 88 10 | [email protected]

Spil Trent Jones Jr. Course med vennerne og få 45% rabat

skjoldenaesholm_db_annonce.indd 2 13-04-2015 11:46:34


L ARS HESTBECHHORST DUBIELTEMA: VISION 25-50-75

600.000 danskere skal over de næste ti år hives op af sofaerne og gøres til idrætsaktive. Det er målsætningen i DIF og DGI’s store fælles vision. Her er historien om, hvordan idéen om en fælles vision opstod, og hvad den kommer til at betyde for foreningsidrætten.

IDRÆTTENS KÆMPE VISION


L ARS HESTBECH

IDRÆTTENS KÆMPE VISION


Den danske befolkning er en af

de mest idrætsaktive i verden,

men det er tilsyneladende ikke

godt nok. I de kommende år skal hund-

rede tusinder af danskere rejse sig fra

sofaerne, snøre løbeskoene, pakke sport-

stasken og bevæge sig ud i idrættens

verden. Både den verden, der findes i

idrætsforeningerne, og den verden som

findes i den selvorganiserede idræt.

Det fremtidsscenarie har DIF og

DGI lagt sig fast på via en fælles vision

– Vision 25-50-75, som har fået navnet

’Bevæg dig for livet’. Visionen indebærer,

at 75 procent af den danske befolkning i

2025 skal være fysisk aktive, og 50 pro-

cent af befolkningen skal være det i en

idrætsforening.

Det lyder jo umiddelbart fint med

nogle procenter her og der, men der er i

virkeligheden tale om nogle meget store

tal.

Skal det lykkes at få aktiveret 75 pro-

cent af befolkningen, så skal 600.000 flere

være aktive i 2025 end i dag. Og målet om,

at 50 procent af danskerne skal være

medlem af en idrætsforening, betyder,

at der skal 325.000 flere medlemmer ind

i idrætsforeningerne.

Visionen er mere end en skåltale, for

bare i de kommende tre år er der sat

150 millioner kroner af til visionsarbej-

det. Så ’Bevæg dig for livet’ vil være en

sætning, som rigtig mange forenings-

ledere og medlemmer vil støde på i de

kommende år. Politikerne har desuden

skrevet visionen ind i stemmeaftalen om

den fremtidige finansiering og organise-

ring af idrætten, så der vil også fra politisk


”Visionen er en god og konkret idé, som man ikke kan sige nej til”Søren Møller, formand i DGI

SÅDAN RULLES VISIONEN UD: Første bølge:Løb, cykling, badminton, floorball og håndbold har sat gang i konkrete initiativer og aktiviteter, der skal gøre flere danskere aktive. Løb har eksempelvis et mål om 100.000 flere danskere bliver løbere, heraf 50.000 i foreninger. Anden bølge:Der er nedsat en række analysegrupper med repræsentanter fra DIF, specialforbundene og DGI, der ser på, hvilke idrætter der som de næste skal indgå i visionsarbejdet. Det gælder gymnastik, fodbold, fitness, tennis, triatlon og skydning. Der er også nedsat tværgående analysegrupper med fokus på teenagefrafald, ældreidræt, faciliteter og samarbejde med kommunerne.

hold blive holdt øje med, om målsætnin-

gerne i visionen bliver nået.

Men hvorfor er det så vigtigt med flere

medlemmer? Kan man ikke bare koncen-

trere kræfterne om de medlemmer, som

allerede er der? Alene i DIF er der 1,9 milli-

oner medlemmer, og er det ikke godt nok?

Ikke ifølge DIF’s formand Niels Nygaard.

”Kvantitative tal er målbare og derfor til

at forholde sig til. Desuden hænger kvan-

titet og kvalitet uløseligt sammen. Hvis vi

formår at tiltrække flere udøvere, er det

fordi, vi er lykkedes med at udvikle et kva-

litativt godt produkt,” understreger Niels

Nygaard.

Han ser det som noget meget positivt,

at visionen er nævnt i den politiske stem-

meaftale, og at politikerne på den måde

holder DIF og DGI fast på målsætningerne

i visionen.

”I begyndelsen troede kulturminister

Marianne Jelved og hendes forvaltning

måske, at visionen var et stunt. Men vi

fik vist, at vi var seriøse, og det var vores

ønske, at visionen eksplicit blev nævnt i

stemmeaftalen. Vi håber, at visionen bliver

regeringens politik på idrætsområdet, så

den bliver tænkt ind, hver gang der kom-

mer udspil på eksempelvis integrations-,

folkeskole- og sundhedsområderne,”

understreger DIF-formanden.

Idé blev til realitetArbejdet med visionen er allerede i gang.

Efter et større analysearbejde af DIF og

DGI er fem idrætter (håndbold, floorball,

løb, cykling og badminton) blevet en del

af første bølge af visionen. Initiativerne i

de fem idrætter er ved at blive udviklet

og kommer løbende foreningerne og dan-

skerne til gode.

For bare to år siden var der ellers

ikke meget, der tydede på et fremti-

digt tæt samarbejde mellem DIF og

DGI. Kulturministeriet var i gang med sit

udredningsarbejde i forbindelse med en

kommende politisk aftale om idrættens

finansiering og strukturering. De forskel-

lige parter i idrættens verden forsøgte at

gøre sig til over for forvaltningen i mini-

steriet, så de kunne stå stærkest muligt,

når det skulle besluttes, hvem der skulle

have penge i fremtiden, og ikke mindst

hvor mange penge de skulle have.

Men i sensommeren 2013 luftede

DIF’s formand Niels Nygaard idéen om

at udskifte konkurrencen med DGI med

et parløb. I den forbindelse formulerede

han tallene 25, 50 og 75, og efter at have

fået opbakning i sin egen bestyrelse tog

han kontakt til sin formandskollega i DGI,

Søren Møller. Her fik visionstankerne en

varm omfavnelse.

”Visionen er en god og konkret idé,

som man ikke kan sige nej til. Jeg havde

desuden i mange år ønsket et tættere sam-

arbejde med DIF og mindre rivalisering.

Visionen ligger også rigtig godt i tråd med

DGI’s egen vision om at få flere aktive, med-

lemmer og frivillige,” siger Søren Møller.

Fusion?I 2008 arbejdede DIF og DGI på at fusionere.

Planerne kuldsejlede dengang – blandt

andet fordi DBU ikke ville være med. Nu

er visionen en realitet, og vision rimer på

fusion. Men Niels Nygaard afviser, at der er

tale om at indføre en fusion af bagvejen.

”Fusion er ikke et tema eller en bagtanke.

Om det på sigt ender med en fusion, kan

jeg ikke sige, men den er ikke et tema i det

arbejde, vi har gang i. Det gode ved visionen

er, at vi analyserer de konkrete idrætsiniti-

ativer, hvor der er behov og potentiale for

samarbejde. Der er ingen trusler mod spe-

cialforbundenes autonomi, og det samme

gælder i forhold til DGI’s landsdelskonto-

rer. Begge parter har alt at vinde og intet

at tabe i forhold til visionen,” siger Niels

Nygaard.

Der er en historisk rivalisering mellem

DIF og DGI, og en del af det forberedende

visionsarbejde har været at nedbryde

fjendebilleder og omvende skepsis. Det

medgiver Søren Møller.

”Der blev taget godt imod visionen i

DGI’s bestyrelse. Men der var selvfølgelig


en vis skepsis, som gik på, om DIF virke-

lig ville det her, og i den forbindelse var

det et vigtigt signal, at det var DIF, som

tog initiativet til visionen. Den skepsis,

der var i DGI, er blevet omvendt via de

møder og konferencer, som vi har haft

med DIF. Desuden betyder det meget, at

DBU agerer anderledes denne gang, hvor

vi har mærket en imødekommenhed fra

formand Jesper Møller og direktør Claus

Bretton-Meyer,” siger DGI-formanden.

Også hos DIF har der været holdninger

og forestillinger, som skulle bearbejdes.

”I nogle af de fælles arbejdsgrupper

har man i begyndelsen kigget lidt mis-

tænksomt på hinanden og manglet lidt

respekt. Opfattelsen har måske været,

at vi er i en konkurrencesituation, og at

modparten ikke er god til det, den laver.

Men via samarbejdet har vi fundet ud af,

at det ikke er tilfældet. DGI har fundet ud

af, at specialforbundene ikke kun beskæf-

tiger sig med elitesport, og vi har fundet

ud af, at DGI-folkene også brænder for

deres idrætter,” siger Niels Nygaard.

Ekstern millionhjælpVisionen er ikke en gratis omgang – den

kommer til at koste mange millioner

kroner at gennemføre, men heldigvis er

der andre end DIF og DGI, der bidrager

til motionsfesten. På et tidligt tidspunkt

i processen henvendte de to organisatio-

ner sig til Nordea-fonden og TrygFonden,

og henvendelsen førte i sidste ende til,

at det på et pressemøde i marts blev

annonceret, at de to fonde er trådt ind

i visionsarbejdet som partnere i det, der

er det største partnerskab i dansk idræt

nogensinde. I løbet af de kommende tre

år bidrager Nordea-fonden og Tryg-

Fonden med hver 30 millioner kroner til

visionsarbejdet.

Partnerskabet blev en realitet, selvom

DIF og DGI ikke havde meget konkret at

vise frem, da de indledte dialogen med

fondene.

”Vi har haft gode erfaringer med både

DIF og DGI gennem mange år, så da de

kom hånd i hånd, var vi klar til at lytte. I

begyndelsen kunne de ikke sige så meget

konkret om visionen, og derfor var det

helt afgørende, at vi havde disse gode

erfaringer,” siger Mette Meldgaard, der

er områdechef for sundhed hos TrygFon-

den. Hun henviser til fondens samarbejde

med DIF om Skolesport og samarbejdet

med DGI om Skolepatruljen.

”Jeg tror, at visionen kan flytte rigtig

meget. Den er nytænkende og innovativ,

og så er det to meget stærke organisa-

tioner i skikkelse af DIF og DGI, der står

bag.”

Visionens målsætninger om at

”Det bliver ikke nemt at nå målene, men jeg tror, at de er realistiske”Morten Mølholm Hansen, udviklingschef og konstitueret direktør i DIF


aktivere og motivere danskerne stem-

mer overens med TrygFondens egne

målsætninger.

”Visionen ligger lige til højrebenet for

os. Vi har stor fokus på bevægelse og sund

livstil i en meget ung alder, men visionen

har en endnu bredere målsætning, hvor

der også er et fokus på at aktivere flere

kvinder og ældre, som i dag måske ikke ser

sig selv i foreningslivet,” siger Mette Meld-

gaard, der dog understreger, at fonden har

mere end bare sundhed på dagsordenen.

”De sundhedsmæssige effekter i visio-

nen er selvfølgelig vigtige for os, men det

er lige så centralt for os, at der er et stort

fokus på fællesskab. Alle skal have mulig-

hed for at få en plads i fællesskabet, hvor

de kan finde livskvalitet og inspiration,”

siger Mette Meldgaard.

Netop visionens fokus på fællesskab

betyder også meget for Nordea-fonden.

Det siger fondens direktør, Henrik Lehman

Andersen.

”Vi ved udmærket godt, hvor dejlig en

fornemmelse det giver i krop og sjæl, når

vi har presset pulsen i vejret. Vi fortryder

aldrig en løbetur, en god håndboldkamp

eller en tur på mountainbike en søndag

formiddag i skoven. Alligevel kan det være

svært at komme afsted. Men netop den

omstændighed, at der er nogen, der ven-

ter på dig, at du er en del af noget større, og

at du er savnet, hvis du bliver hængende i

sofaen, kan få dig til at overvinde de men-

tale forhindringer.”

Han understreger, at Nordea-fonden

har engageret sig i visionsarbejdet, fordi

idrætten kan bidrage til at give danskerne

et sjovere og sundere liv. Og han har en helt

klar målsætning.

”Om ti år skal vi se hinanden i øjnene og

kunne sige: Ingen dyrker mere idræt end

os. Vi er verdensmestre i folkelig idræt,”

siger Henrik Lehman Andersen.

Vanskeligt men realistisk600.000 flere idrætsaktive danskere og

325.000 flere danskere i idrætsforenin-

gerne. Set i lyset af, at DIF i 2014 havde

en mindre tilbagegang i medlemstallet,

så virker det som en meget stor opgave.

I visionens løbetid skal der hvert år i gen-

nemsnit komme 32.500 nye medlemmer

til i de to idrætsorganisationer. Udviklings-

chef og konstitueret direktør i DIF, Morten

Mølholm Hansen, lægger ikke skjul på, at

det er en meget stor mundfuld at skulle

gabe over.

”Det bliver ikke nemt at nå målene, men

jeg tror, at de er realistiske. Hvis cykling

og løb lykkes med at få mange uorgani-

serede ind i klubberne, hvis fodbold kan

mindske 10-20 procent af frafaldet i teen-

agefodbold, og hvis badminton, håndbold

og tennis kan stoppe deres medlemsned-

gang, så er vi allerede godt på vej.”

Tidligere har DIF og DGI konkurreret om

de samme medlemmer, men det giver ikke

mening nu, da det ikke hjælper visionsmå-

let om at få flere foreningsmedlemmer på

BEVÆG DIG FOR LIVET Kernefortællingen om ’Bevæg dig for livet’ er:Vi sætter Danmark i bevægelse – for sjov, for hinanden og for livet. Bevægelsen ruller igennem landet, byerne, sportshallerne, boldbanerne, i arbejdstiden og i fremtiden. Uanset om det er på egen hånd eller sammen med alle Danmarks sportsklubber og idrætsforeninger, skal vi have flere danskere til at bevæge sig – for jo flere vi er, jo sjovere bliver det. ‘Bevæg dig for livet’ moti-verer til fællesskab og skaber nye ideer til at dyrke idræt og motion. Det starter med dig – og involverer hele Danmark.

KAN DIN KLUB REDDE LIV ?KONTAKT OS FOR ET GODT TILBUD PÅ HJERTESTARTER OG KURSUS

TELEFON: 8628 4900WEB: WWW.CARDIOCARE.DK


vej, hvis et medlem skifter fra en idræts-

organisation til den anden. Samtidig giver

det heller ikke mening, at de enkelte spe-

cialforbund målrettet går efter andre

specialforbunds medlemmer.

”Derfor er visionen heller ikke et børne-

projekt. Vi har allerede fat i 90 procent af

alle børn, så vi kommer ikke til at bruge en

masse ressourcer på at lave projekter, hvor

man kannibaliserer hos hinanden. Risikoen

for kannibalisering er langt mindre, når vi

bevæger os op til voksenmotionisterne,

som visionen har et stort fokus på,” siger

Morten Mølholm Hansen.

Foreningerne får hjælpVisionen er vedtaget, og arbejdet er sat i

gang. Men det er langt fra alle foreninger,

som har mærket til visionen endnu. Og det

vil også vare et stykke tid, før visionsarbej-

det for alvor bliver bredt ud til foreningerne

og medlemmerne. Idrætterne i den første

bølge, løb, cykling, floorball, håndbold og

badminton, vil mærke effekterne af visi-

onen allerede i år, men mange andre af

DIF’s 9.000 foreninger vil ikke mærke så

meget i de første par år, hvor analysear-

bejdet pågår. Om de enkelte klubber ender

med at blive en aktiv del af visionsarbejdet,

afhænger også meget af klubberne selv.

”Vi kommer til at hjælpe klubberne med

at afklare, hvad der er godt for dem. Nogle

klubber og idrætter skal koncentrere sig

om kernevirksomheden, men andre klub-

ber vil have rigtig stor glæde af tiltagene

i visionsarbejdet. Derfor kommer vi til

at satse målrettet på klubudviklingsfor-

løb, og samarbejdet med DGI gør, at vi får

langt flere ressourcer i det decentrale led,

og derfor får vi en bedre personlig kon-

takt til klubberne,” siger Morten Mølholm

Hansen.

Hos DGI understreger man også, at

visionen ikke bliver rullet ud til klub-

berne fra den ene dag til den anden, og

at medlemstallet ikke vil skyde i vejret

øjeblikkeligt. Ifølge Søren Møller vil resul-

taterne af visionsarbejdet først for alvor

vise sig efter 2020, men han er ikke i tvivl

om, at målsætningerne om 600.000 flere

aktive og 325.000 flere foreningsmedlem-

mer i 2025 bliver en realitet.

”Når DIF og DGI arbejder sammen, så

kan vi rigtig, rigtig meget, og derfor er

jeg slet ikke i tvivl om, at vi kan nå mål-

sætningerne i visionen. Der vil opstå

diskussioner og småproblemer, men hvis

vi holder snuden i hovedsporet, så tror jeg

virkelig på det.”

I de kommende tre år bidrager Nor-

dea-fonden og TrygFonden med hver 30

millioner kroner, mens DIF og DGI forven-

ter at bidrage med 90 millioner kroner, så

de samlede bidrag til visionen i de kom-

mende tre år bliver 150 millioner kroner.


Butterfl y er afvekslende træning kun for kvinder

Kropslig velvære

Bedre fysisk form via effektiv træning og personlig vejledning.

Cirkeltræning og holdtræning – når det passer dig

FÅ MERE UD AF DIN

s mmer

www.butterfl ywomen.dk

Horsens, Nørresundby, Odense, Randers, Aalborg, Silkeborg og Sønderborg

Bestil tid allerede i dag

Ingen binding - ingen gebyrer

17280_Ann_DK_idrætsforbund_90x256.indd 1 17/04/15 09.56

TIDSLINJE:Efterår 2012: Kulturministeriets udredning af idrættens økonomi og struktur bliver igangsat

August 2013: DIF-formand Niels Nygaard får idéen om Vision 25-50-75 og præsenterer den for sin bestyrelse. Præsenterer efterfølgende visionsidéen for DGI-formand Søren Møller.

November 2013: Søren Møller offentliggør visionen på DGI’s årsmø-de, hvor kulturminister Marianne Jelved deltager.

April 2014: Kulturministeriets udredning offentliggøres

Maj 2014: En politisk stemmeaftale om idrættens finansiering bliver vedtaget med bred opbakning i Folketinget. I stemmeaftalen bakker de politiske partier op om Vision 25-50-75.

Marts 2015: På et pressemøde med deltagelse af H.K.H. kronprins Frederik offentliggøres det, at Nordea-fonden og TrygFonden bliver partnere i visionen og bidrager med hver 30 millioner kroner til visio-nen, som får navnet ’Bevæg dig for livet”


Navn: Linette An-dersenAlder: 28 årStiiling: Pædagog-medhjælper Frivilligt arbejde: Kidsvolley-træner i DHV Odense

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL MORTEN BRUUNHEIDI LUNDSGA ARD

”Jeg har været volleytræner, siden jeg var 16 år. Susanne Mul-

dager, som i den grad er en volley-ildsjæl, spurgte, om jeg ville

hjælpe med hendes kids-hold i Ubberud. På det tidspunkt havde

jeg blot selv spillet volley i to år, men jeg sagde ja, fordi jeg syn-

tes, det lød spændende og sjovt.”

”Jeg troede kun, jeg skulle være træner resten af sæsonen, men

da Ubberuds ungdomsafdeling året efter blev en del af For-

tuna Odense Volley ligesom resten af klubben, fortsatte vi som

makkere i to sæsoner. Og vi havde rigtig mange kids. Alene i

den første sæson havde vi mere end 75 børn til prøvetræning.”

”Derefter fik jeg ansvar for mit eget hold. Det var fire-fem drenge,

der gik i 2. klasse. Dem blev jeg ved med at træne, også selvom

de i 2010 skiftede til DHV Odense. Jeg slap dem først for knap et

år siden, og nu er de 16 år, går i gymnasiet og er for længst vok-

set mig over hovedet. Nu spiller de på ligaholdet, og to af dem

– Nikolaj Hjorth og Kasper Helverskov Petersen – er også med

på U19-landsholdet, og der spiller de sammen med Anders Bay

Als, som jeg har trænet, siden han var 12 år.”

”Jeg var rigtig stolt, da de drenge vandt DM for U14. Det er den

største anerkendelse, jeg har fået som træner. Det var en fan-

tastisk belønning for flere års arbejde. Men det fylder mig også

med stolthed uden lige, at de nu er kommet på landsholdet og

spiller om EM. Det er skønt at se, at de har udviklet sig så meget

og er kommet så langt.”

”Om det er min fortjeneste, at de er nået så vidt? Nej, det synes

jeg ikke. Jeg håber da, jeg har været med til at give dem en glæde

ved at spille volley, men det er dem, der lægger alle timerne i

træningslokalet.”

”Nå ja, så har jeg sikkert også lært dem noget teknik. Jeg er nemlig

ikke nogen taktisk træner. For mig handler volley langt mere om

teknik end taktik. Hvis man ikke kan det tekniske, kan man heller

ikke det taktiske. Når vi træner teknik, kan man se, hvordan spil-

lerne udvikler sig og kommer videre, når de for eksempel udfører

LINETTE & THE KIDS

Linette Andersen i gang med volleytræ-ning i DHV Odense.

et korrekt baggerslag. Jeg kan godt lide at se glæden i deres øjne,

når de selv opdager, de eksempelvis har udført et rigtig slag.”

”Det er måske ikke den mest korrekte trænerfilosofi, men for mig

er det faktisk lige meget, om de vinder eller taber. Bare de rent

teknisk gør det rigtigt og udvikler sig. Så er jeg glad og tilfreds.”

”Da jeg slap drengene efter sidste sæson, fik jeg et nyt kidshold.

Og selvom jeg på et tidspunkt holdt en lille pause, fordi jeg var

’mæt’, er jeg lige vendt tilbage. Jeg kan jo godt lide det. Men det

er svært at pege på det sjoveste, jeg har oplevet som frivillig. Det

hele er sjovt. Det gør mig – helt banalt – glad at se børnene, når

de er glade, når de griner og når de udvikler sig.”


MORTEN BRUUN


”Det er måske ikke den mest kor-rekte trænerfilosofi, men for mig er det faktisk lige meget, om de vinder eller taber”


KINA SATSER PÅ FODBOLD På trods af Kinas størrelse og høje niveau i mange forskellige

sportsgrene, så har de aldrig været i stand til at konkurrere med

de bedste, når det kommer til fodbold. Det vil man nu lave om på.

Præsident Xi Jinping er en stor fodboldelsker, og han har

besluttet, at omkring 20.000 kinesiske skoler skal omdannes

til fodboldskoler inden 2017. Målet er, at de mange fodboldsko-

ler skal bidrage med mere end 100.000 talenter.

Xi Jinping var allerede inden sin tid som præ-

sident kendt som en mand med fodbold i

hjertet. I 2011, to år inden han overtog

præsidentembedet, sagde han, at han

havde tre personlige ambitioner for

Kina: Fodboldlandsholdet skulle kva-

lificere sig til VM, Kina skal være vært

for et VM og Kina skal vinde et VM.

HAMBURG GÅR EFTER OL I 2024 Kapløbet mellem Berlin og Hamburg om at blive Tysklands bud

på en OL værtsby i 2024 er afgjort. Det bliver Hamburg, der får

muligheden for at blive vært for verdens største sportsbegi-

venhed. Hvis det ender med, at de Olympiske Lege kommer til

Hamburg, så vil det ikke kun være positivt for Tyskland, men

også for Danmark.

”Det er en enestående chance for, at vi også kan udvikle

vores turisme- og oplevelsesøkonomi i Syd- og Sønderjylland,”

siger Stephan Kleinschmidt, der er formand for Udvalget for

Kulturel og Regional Udvikling ved Sønderborg Kommune til

TV2 Syd.

DIF er også meget spændte ved udsigten til et OL lige på

den anden side af den dansk-tyske grænse.

”Med så kort afstand vil det kunne få en stor positiv betydning

for de danske resultater og vores forberedelser mod legene.

På tilskuerfronten vil det også kunne have en god effekt med

mange danske tilskuere på lægterne,” siger DIF’s chef de mis-

sion Morten Rodwitt.

VERDEN RUNDT

Foto: Colourbox

SVERIGE SATSER PÅ UNGDOMMEN I svensk idræt har man ligesom i Danmark udfordringer med

at fastholde de unge i den organiserede idræt.

I den forbindelse har Red Barnet og Rigsidrætsforbundet

gennemført en undersøgelse blandt de unge med fokus på,

hvad der skal til for at styrke fastholdelsen af dem i idrætten.

I undersøgelsen svarer hele 85 % af de unge, at det er vigtigt,

at de har det sjovt, når de dyrker idræt, mens kun tre procent

svarer, at det er vigtigst at vinde. Samtidig svarer 41 % af de 10

– 15 årige, at de har dårlige erfaringer med at være medlem-

mer i klubber, hvor der bliver niveaudelt alt for tidligt.

Undersøgelsen har fået Rigsidrætsforbundet til at sætte en

række initiativer i værk, hvor det handler om at udvikle ung-

domsidrætten ud fra de unges egne behov frem for klubbens,

ledernes eller trænernes behov for gode resultater.

Foto: Colourbox

IOC ETABLERER NYT TILTAG MOD MATCHFIXING Matchfixing har været et flittigt debatteret emne i efterhånden

lang tid, og truslen fra Asien lurer stadig. Endnu et skridt mod

udryddelsen af matchfixing tog IOC i midten af april, da man

offentliggjorde en ny varslingstjeneste. Tjenesten er web-ba-

seret, og kan bruges af alt fra udøvere, trænere, dommere til

den almene befolkning, hvis der er mistanke om matchfixing

eller korruption i den pågældende idræt.

”Målet er at beskytte de rene udøvere og sikre dem lige kon-

kurrencevilkår,” siger IOC-præsident Thomas Bach.

IOC garanterer fuld anonymitet, når man indberetter et mulig

overtrædelse.

Foto: Colourbox


Foto: Das Büro

Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016Emma Aastrand Jørgensen Seniorverdensmester i 2´er kajak

210x297mm_helside_ol.indd 2 29/01/15 13:46


DANS Et udsolgt Tivoli Kongrescenter lagde i foråret rammer til det store danseevent Copen-hagen Open 2015. Idrætslivs fotograf Lars Møller fangede magien .

SPORT I PIX

akskoene blev pudset, og pailletkjolerne luftet, da Copen-

hagen Open 2015 blev afholdt tidligere på foråret.

Hovedbegivenheden var europamesterskaberne i

standarddanse for professionelle, hvor deltagerne kon-

kurrerede i engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep.

Det danske par med Emanuel Valeri og Tania Kehlet blev num-

mer to efter det tyske par Benedetto Ferruggia & Claudia Köhler.

Tania Kehlet og Emanuel Valeri stod skarpt, da de blev nr. 2 ved EM i standarddanse.

L ARS MØLLER PE TER WAGNER PEDERSEN



IDRÆTSLIVMA J 2015

SCANPIX THOMAS HANSENIDRÆTSKOMMUNEN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Lolland Kommune.

Lolland

SMUK Ø – INGEN UNGDOM

De unge på Lolland rejser til de store uddannelsesbyer, når de skal læse videre, og efterlader et tomrum i idrætsforeningerne. I Nakskov forsøger foreningerne at mod-arbejde tendensen ved at få en større andel af en ungdomsårgang til at blive aktive til at begynde med.



e er ved at være lidt trætte af

hele tiden at skulle høre det.

Høre at det hele går den gale

vej på Lolland.

Idrætslederne, som Idrætsliv

har talt med til denne artikel, synes dog

ikke, at de er ’på røven’, som TV2 ellers

hentyder, de er, i den nye serie ’ På røven

i Nakskov’.

Bjarne Sørensen, der er formand for

kommunens idrætsråd, Sportsråd Lol-

land, fortæller, at man ved den årlige

idrætsprisuddeling kunne hylde hele 71

danske, nordiske, europa- og verdensme-

sterskaber. Her er det ikke mindst Maribo

Kajakklub med René Holten Poulsen og

Emma Jørgensen i spidsen, som bidrager.

Men lollikkerne er heller ikke sene til

at indrømme, at de har ét stort overskyg-

gende problem, som fylder rigtig meget

både i foreningerne og generelt.

”Vi lider af, at vi mangler unge men-

nesker. For at de skal kunne uddanne sig,

skal de til København, og det går ud over

foreningerne. Det er især holdsporten,

der bliver ramt. Når de kommer nord for

Farøbroerne, så mister vi dem her i for-

eningerne,” siger Bjarne Sørensen.

Et af de synlige resultater af udvandrin-

gen er, at flere fodboldklubber har været

nødt til at slå sig sammen på grund af man-

gel på spillere. Det er uholdbart i længden.

”Alle hold vil gerne have så mange som

muligt i nærheden, man kan spille i mod. Vi

er for få klubber til at få en ordentlig kon-

kurrence hernede, så man må køre langt

for at få kvalificeret modstand. Det gæl-

der også ungdomsrækkerne,” siger Bjarne

Sørensen og nævner et eksempel med et

ungdomshold fra Nakskov, der skulle spille

en kamp i Køge klokken 10.30 – mere end

130 km væk.

”Så det var tidligt op og af sted. Det

kan også koste nogle medlemmer, fordi

det bliver for hårdt.”

Badminton viser vejenPlaceringen af uddannelsesinstitutioner i

Danmark er ikke lige til at ændre. Men så er

der så meget andet, man kan gøre for at få

flere medlemmer. Sidste år blev der i Nak-

skov afholdt en succesfuld idrætsfestival,

hvor omkring 20 foreninger viste deres

sport frem for de over 1200 fremmødte.

Og i boligområdet Birkevænget og Nør-

revænget i Nakskov, hvor der er en høj

koncentration af indvandrere og en til-

svarende lav deltagelse i foreningerne,

skyder der også initiativer frem. For-

eningerne leverede så at sige idrætten

til døren. De lokale klubber indenfor bad-

STØRST PÅ REKORDTIDFra nul til over 1000 på et år. Seniormo-tion i foreningen Motionistvennerne er blevet populært på rekordtid.

Da årets medlemsopgørelse for Lolland Kommune blev offent-

liggjort, viste det sig, at der var en ny forening, der kunne kalde

sig kommunens største. Motionistvennerne er i sin etårige leve-

tid gået fra nul til 1048 medlemmer. Foreningen, der er blevet

til i et samarbejde mellem Dansk Arbejder Idrætsforbund og

Lolland Kommune, henvender sig til ældre på pleje- og aktivi-

tetscentre med især stolemotion.

”Vi føler, at vi gør en forskel for kommunerne. De har måske

svært ved at få sat konkrete aktiviteter i gang, og det er det,

vi kan. Vi tilvejebringer aktivitet, hvor de tilvejebringer nogle

mennesker. Den kobling er rigtig god,” siger seniorkonsulent i

Dansk Arbejder Idrætsforbund Poul Sølvstein.

Ifølge ham er det en god idé med konstruktionen, hvor

idrætten bliver afholdt i foreningsregi, fordi det gør tilbuddene

langtidsholdbare i forskelligt politisk klima. Udover Lolland har

Dansk Arbejder Idrætsforbund et formaliseret arbejde med

næsten 30 andre kommuner.

minton, brydning og gymnastik havde

hver tre onsdage til at præsentere deres

idræt i boligområdets fælleslokaler. Fra 1.

januar fik badmintonklubben en gruppe 6

til 12-årige over i deres hal, som kun ligger

500 meter væk.

”Vi startede med tre, og for øjeblik-

ket er der otte-ni stykker, der kommer

hver onsdag. Så har de en time eller halv-

anden med badminton. De møder glade

og spændte op, og vi har fået i hvert fald

de fire af dem meldt ind i klubben,” siger

Bjarne Hovmand Nielsen, der er formand

for Nakskov Badminton Club.

Han understreger, at det var fire med-

lemmer de ellers aldrig ville have fået. Den

første af de nye badmintonspillere er nu

efter eget ønske sluset over til den almin-

delige træning med de øvrige medlemmer.

Badmintonformanden er rigtig glad for

sine nye medlemmer og vil helt sikkert

fortsætte med projektet næste år. For i

takt med at snakken går, stiger interes-

sen i boligområdet. Flere af forældrene

har været ovre i hallen og kigge.

”Nu skal jeg bare have lokket dem til

også at spille,” siger Bjarne Hovmand Niel-

sen og ler.

“Når de kom-mer nord for Farøbroerne, så mister vi dem her i foreningerne”Bjarne Sørensen, formand for kom-munens idrætsråd, Sportsråd Lolland

IDRÆTTEN PÅ LOLLANDIndbyggertal: 43.024 per 1.1.2015Antal DIF-idrætsforeninger: 116Antal medlemmer i DIF-foreninger: 14.073Største organiserede idrætsgren: Fodbold, hvor DBU har 2.237 medlemmer i kommunen.Største idrætsforening: Motionistsvennerne Lol-land med 1.048 medlemmer.


DEN MISUNDELSESVÆRDIGE KLUB I 1. DIVISIONHåndboldholdet Team Sydhavsøerne har med fyldte tilskuerpladser og et tocifret millionbudget sat kursen mod landets bedste række.

Af Thomas Hansen. Foto: Minifido.dk

”Ambitionen er helt klart at komme i ligaen og etablere sig der.”

Direktør Anders Henriksen er klar i mælet. Team Sydhav-

søerne sigter mod toppen af dansk håndbold, og de har noget

at have ambitionerne i. Forrige sæson var de ét sølle point fra at

rykke op, mens det i denne sæson dog blev til en mere beske-

den syvendeplads. Hjemmebanen i Maribo har for det meste

over 1000 tilskuere klar med opbakning på lægterne, og inden

da er mellem 150 og 300 sponsorer blevet bespist.

”Vi kan tilbyde spillerne nogle bedre rammer både sportsligt

og økonomisk end de fleste andre. Vores budget i 1. division er

på over 20 millioner, og det er der sikkert mange ligaklubber,

der godt kunne tænke sig,” siger Anders Henriksen om det sta-

bile fundament, klubben har bygget op over de seneste ti år.

Området omkring Midt- og Sydlolland har altid haft tradi-

tion for en stærk håndboldkultur. Tidligere smuttede spillerne

til andre klubber, når de blev seniorer og samtidig skulle starte

på en uddannelse. Langt hovedparten af spillertruppen er da

også bosat i København. Men i og med at der ikke findes nogen

københavnske klubber, der kan matche Team Sydhavsøernes

økonomi eller give mulighed for at spille i en lignende lydku-

lisse, har lollikkerne ikke problemer med at tiltrække spillere

fra øverste hylde.

Træning i BrøndbyHøjrebacken Alexander Nielsen er en af de spillere, der i næste

sæson skal være med til at spille Team Sydhavsøerne til tops.

En af de ting, der gør det lettere at have adresse indenfor

hovedstadens volde og hjemmebane i Maribo, er, at halvdelen

af holdets træningspas foregår i Brøndby Hallen. Den tidligere

Ribe/Esbjerg- og Skjern-spiller havde ingen betænkeligheder

ved at rive rødderne op i jagten på mere spilletid.

”Da jeg hørte, at det kunne lade sig gøre at bo i København,

så tænkte jeg ikke så meget over klubbens geografiske place-

ring. Jeg har været på udebane hos Team Sydhavsøerne før, og

der har indtrykket været, at de har en fantastisk hjemmebane

med masser af opbakning omkring holdet,” siger den 24-årige

håndboldspiller.

Med tilføjelsen af Alexander Nielsen, ligaprofilen fra Odder

Kristian Klitgaard og flere andre ser fremtiden lys ud for klub-

ben. Direktøren mener, at det vil give hele Lolland et løft, hvis

det skulle lykkes at komme op i den bedste række.

”Det er det, alle ønsker. Det vil være et rigtig godt brand at

have i forhold til bosætning og markedsføring af kommunen,”

siger Anders Henriksen.

Lolland

”Vi kan tilbyde spillerne nogle bedre rammer både sportsligt og økonomisk end de fleste andre” Anders Henriksen, direktør i Team Sydhavsøerne

Lollands hånd-boldstolthed har sat kursen mod landets bedste håndboldrække.


HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser.

www.idraettenshus.dk


JONAS HJORTDALSPH A ALBORGNYHED

IDRÆTTEN HITTER HOS HØJSKOLERNE

I starten af 00’erne var de danske idrætshøjskoler i krise og truet af lukning. På ti år er der vendt op og ned på det hele, så den største udfordring i dag er at finde sengeplads til de interesserede unge. Succesopskriften er en balance mellem klassiske højskoledyder og den moderne tidsånd.


JONAS HJORTDAL

FAKTA OM IDRÆTS-HØJSKOLERNE• Gymnastikhøjskolen i Ollerup var den første

af sin art, da den åbnede i 1920.

• I 2014 gik der samlet 2.200 elever fordelt på landets 10 idrætshøjskoler.

• Mens det samlede antal højskoler er faldet fra 97 til 68 siden år 2000, så har antallet af idrætshøjskoler været konstant.

• Højskolerne tilbyder både kortere kurser samt halv- og helårlige.

• Selvom der er stor fokus på idræt, så skal mindst halvdelen af undervisningen på alle højskoler være af bred almen karakter.

”Da jeg første gang kom på

højskolen i 2003, var der

nogen-og-fyrre elever. Og

det var billedet over hele linjen. Hver gang

man hørte fra højskolerne i medierne,

så var det ren ynk. Der var ikke nogen

solstrålehistorier.”

Forstander Michael Willemar fra

Idrætshøjskolen i Sønderborg husker

ikke sit første møde med højskolen

med særlig stolthed. Der blev kørt på

pumperne, og landet rundt stod idræts-

højskolerne med valget mellem at dreje

nøglen om eller genopfinde sig selv. I Søn-

derborg valgte man det sidste, og 12 år

efter virker krisesnakken som en meget

fjern fortid.

”Sidste år satte vi vores kapacitet op

fra 108 til 126 sengepladser. Alligevel har

vi i år for første gang nogensinde kunnet

melde alt optaget,” siger Michael Wille-

mar om udviklingen med en tredobling

af elevtallet.

Rekorder landet rundtDet er ikke kun i Sønderborg, billedet

er vendt. På Aalborg Sportshøjskole er

der blevet sat elevrekorder i både 2011,

2012 og 2014. Ifølge PR- og Marketingan-

svarlig Henrik Jespersgaard skyldes det

en målrettet indsats med at finde ind til

kernekompetencerne.

”Vi har fundet det, vi er gode til, og så

har vi skåret alt det overflødige væk. For

eksempel en del seniorkurser og stort set

alle vores sommerkurser. Vores fokus er i

stedet på bredden og eliten. Blandt andet

kan man på 43 uger blive Outdoor Lea-

der på vores træningsakademi. Så kan

man efterfølgende blive instruktør i så

forskellige idrætter som klatring, kajak

og windsurfing,” siger han.

Historien er den samme landet

rundt. Der bliver meldt om rekordår på

Gerlev Idrætshøjskole og på Idrætshøj-

skolen Århus, hvor man for første gang

har været nødt til at afvise ansøgere. På

landsplan er der på tre år sket en stig-

ning på næsten 20 procent, så der i 2014

gik samlet 2.200 kursister fordelt på ti

idrætshøjskoler.

Fra fodbold til fitnessUdover windsurfing og klatring finder

man også fag som crossfit, styrketræning

og outdoor på programmet hos Aalborg

Sportshøjskole. Det er ikke klassiske

højskolefag, og det er der en grund til,

fortæller Bjarne Ibsen, der er leder ved

Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Tabel 1

Elevtal

2010-‐11: 1855

2011-‐12: 1873

2012-‐13: 2136

2013-‐14: 2200

1.800

1.900

2.000

2.100

2.200

2010-11: 2011-12: 2012-13: 2013-14:

ElevtalIdrætshøjskolernes elevtal


Sara Munk Sørensen, 23, Gerlev Idrætshøjskole:”Den giver oplevelser, man aldrig glem-

mer. Det handler om at give sig selv lov

til at lave det, man elsker. For mig er det

idrætten, der altid har været en stor del

af min hverdag. Og så er det helt klart et

ekstra plus, at man kan gøre det med folk,

som har det på samme måde. Det er en

mulighed for at skabe venskaber for livet.”

Christian Bisgaard, 20, tidligere Aalborg Sportshøjskole:”Det er som at være en del af en kæmpe

familie på 100 mennesker. Man lærer

meget om sig selv på godt og ondt. For

eksempel, at man kan blive irriteret over

en krøllet mælk, når der ikke er rengøring

til at tømme skraldet som på gymnasiet.

Og så har træneruddannelsen givet mig

mulighed for at gøre min hobby med bad-

minton til mit job.”

Esben Lillevang, 24, Gerlev Idrætshøjskole:”Sådan et ophold kan virkelig binde folk

sammen. Det er noget, der er helt unikt

i idrætten. Jeg har aldrig fået så mange

venner og så meget selvtillid på så kort

tid. Efter et par uger snakker man sam-

men, som om man har kendt hinanden i

flere år. Det rykker virkelig noget i en, og

jeg er begyndt at sætte pris på sådan

noget som morgensang.”

Civilsamfund ved Syddansk Universitet.

”Skolerne er blevet mere målrettede.

De orienterer sig mod specifikke grupper

i samfundet ved at kigge ud over den tra-

ditionelle idræt og tilbyde blandt andet

fitness. Selv den helt klassiske Gym-

nastikhøjskole i Ollerup har udvidet og

tilbyder nu blandt andet parkour og

moderne dans,” siger han.

På mange af skolerne er fitness det

største fag. Ifølge Bjarne Ibsen er det et

udtryk for en generel tendens i samfun-

det, hvor kropskulturen fylder mere.

”De har været gode til at tilbyde det,

de unge i forvejen efterspørger. Samtidig

formår de at pakke det ind i en pædago-

gisk og social ramme,” siger han.

På Gerlev Idrætshøjskole har kampen

for overlevelse betydet et rent brud med

den klassiske højskoletænkning. Selvom

satsningen har givet en tredobling af

elevtallene over 13 år, så har processen

ikke været uden problemer:

”Når man som idrætshøjskole kaster

traditionen af sig, kæmper man ikke kun

på de interne linjer, men faktisk også med

forudfattede og traditionelle opfattelser

af, hvad Gerlev Idrætshøjskole står for,”

siger Finn Berggren.

Gavner idrætten bredtSelvom de klassiske foreningsidrætter

må dele succesen med parkour og cross-

fit, så er der enighed blandt forstanderne

om, at interessen for idrætshøjskolerne

kommer idrætten til gode i en bredere

forstand.

”Vi samarbejder med DIF på sports- og

trænerakademiet. Og i forhold til samspil-

let med foreningerne tror jeg, at effekten

kommer af sig selv. Klubberne begyn-

der at mærke, at det er nogle unge med

store kompetencer, der kommer ud på

den anden side. Det kan i sig selv være

med til at løfte idrætten,” siger Henrik

Jespersgaard.

Den vurdering deler de på højsko-

len i Sønderborg, hvor de samarbejder

med lokalsamfundet og –sporten på flere

store projekter.

”Det er vigtigt med samarbejde. Hvis

alle organisationer er med til at holde liv

i vigtigheden af et aktivt miljø, så skaber

vi en fortsat interesse for idrætslivet. Det

er en opgave, som vi er nødt til at tage på

os i fællesskab,” siger Michael Willemar.

VOXPOP: HVAD ER DET, IDRÆTSHØJSKOLEN KAN?

Kom ud og nyd naturenpå Lolland

Din guide til naturlige oplevelserScan koden ellerhent app’en i App Storeeller Google Play

De danske idrætshøj-skoler er populære som aldrig før.


Kom ud og nyd naturenpå Lolland

Din guide til naturlige oplevelserScan koden ellerhent app’en i App Storeeller Google Play


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

MAJ:

10. majTrav

Copenhagen Cup i Charlottenlund

14.-17. majRidning

JBK Festival i Odense

14.-24. majSvæveflyvning

DM i Arnborg, Midtjylland

22.-24. majMotorsport

DTC, Classic Race Aarhus

28.-31. MajRidning

DM i spring i Sommersted

29.-31. majKano/kajak

World Cup i sprint i Bagsværd

30.-31. majOrientering

DM i sprint i Roskilde

JUNI:

3.-14. juniBowling

EM for herrer i Aalborg

6.-7. juniMotorsport

DTC i Padborg

10.-11. juniHåndbold

Litauen-Danmark, EM-kvalifikation

for herrelandsholdet

11.-14. juniRidning DM i dressur på Broholm Slot i

Gudme

13. juniTriatlon

Challenge Denmark mellem Herning

og Billund

13.-14. juniHåndbold

Danmark-Bosnien-Herzeg-

ovina, EM-kvalifikation for

herrelandsholdet

anmark har stolte traditioner,

når det kommer til sejlsporten,

og de danske elitesejlere får til

juni mulighed for at gøre sig gældende

på hjemmebane, når EM i 470 jolle skal

afholdes i Aarhus. Retten til at afholde

europamesterskabet fik Aarhus på bekost-

ning af hollandske Den Haag, der også

havde lagt billet ind. Mesterskabet kom-

mer nærmere beskrevet til at finde sted i

Aarhus Havn, hvor man kan opleve Euro-

pas bedste sejlere fra den 27. juni til 3. juli.

Ifølge Flemming Pedersen, der er pres-

seansvarlig i Dansk Sejlunion, så er det ikke

en tilfældighed, at Aarhus er blevet tildelt

mesterskabet.

”Aarhus har gennem de sidste år skabt

sig en stærk profil, når det kommer til

afholdelse af internationale mesterska-

ber. Fra 2013-2014 lagde Aarhus blandt

andet havn til EM og U-VM i 49’er klassen,”

siger han.

Optakt til 2018 Afholdelsen af EM i 470 jolle, der senere på

sommeren bliver efterfulgt af VM i Nacra

17 samt EM i Laser og Laser Radial, funge-

rer som en form for test til det helt store

sejleevent på dansk grund, der vil finde

sted i 2018. Her skal Aarhus lægge vand

til ISAF verdensmesterskaberne, der bli-

ver afholdt hvert fjerde år.

”Efter OL, så er ISAF VM det mest pre-

stigefulde at vinde. Det overgår også de

almindelige verdensmesterskaber,” siger

Flemming Pedersen.

I 2018 vil Aarhus Havn blive invade-

ret af 1500 sejlere, 1000 både og atleter

fra omkring 100 nationer verden over. De

mange udøvere skal konkurrere om at blive

verdensmester i alle de 10 olympiske disci-

pliner indenfor sejlsporten.

”Det er uden tvivl noget af det tætteste,

vi kan komme på at afholde OL i Danmark,”

siger Flemming Pedersen.

AARHUS VARMER OP TIL KÆMPE SEJLSTÆVNE

I slutningen af juni vil Aarhus Havn blive omdannet til Europas sejlemekka, når europamesteren i den olympiske 470-jolle skal findes. Stævnet fungerer som en test frem mod ISAF VM i 2018.

GIALUCA DE FAZIO PE TER WAGNER PEDERSEN

Aarhus Havn byder endnu engang på stor sejlsportsfest, når EM for 470-joller finder sted.


STØTTER HELEVEJEN TIL RIO


SCANPIX PE TER WAGNER PEDERSEN PROFILEN

’JEG ELSKER BARE AT SPILLE FODBOLD’

Han er udråbt til et af de største talenter i dansk fodbold, og hans klub FC Midtjylland har afvist flere tårnhøje bud fra store klubber i Europa. Alligevel holder 20-årige Pione Sisto fødderne solidt plantet i den midtjyske muld.


’JEG ELSKER BARE AT SPILLE FODBOLD’

egionaltoget stopper på

Ikast Station. Små regn-

dråber falder fra himlen. En

Peugeot med samme farve

som den grå himmel holder

og venter. Ud af bilen kom-

mer to unge mænd, der begge bryder

de mange grå nuancer med deres store,

hvide smil. Pione Sisto og hans bror og

rådgiver Angelo Sisto præsenterer sig,

og man føler sig med det samme godt

tilpas i deres selskab.

Idrætsliv har fanget et af dansk fod-

bolds største stjernefrø på hans fridag

i FC Midtjylland, og efter en køretur på

et par minutter befinder vi os på hol-

dets træningsanlæg. Det er her, at

Sisto har brugt en stor del af de sidste

fem år af sit liv. Først som spiller på FC

Midtjyllands efterhånden legendariske

fodboldakademi. Senere som en del af FC

Midtjyllands førsteholdstrup, hvor Sisto

hurtigt bed sig fast og blev en af de mest

underholdende spillere i Superligaen.

Solid jydeInden fodboldspilleren Pione Sisto

opstod, voksede den unge knægt med

sydsudanske rødder op i en lille by tæt

ved Herning. Byen hedder Tjørring, og

her boede han sammen med sin familie

hele sin opvækst. En familie, der i øvrigt

gik lige i hjerterne på hele Youtube-Dan-

mark, da forældrene under et officielt

DBU-pressemøde i vinter fejrede søn-

nens U21-landsholdsudtagelse med bare

maver og sydsudansk krigsdans.

Pione Sistos forældre bor stadig i

Tjørring, mens han selv er flyttet til en

lejlighed i Herning. Alligevel virker det til,

at Sisto stadig er den samme dreng, der

voksede op i trygge rammer i en lille by

i Midtjylland. Den pludselige succes har

tilsyneladende ikke ændret ham, og mest

af alt fremstår Sisto som en solid jyde på

trods af den afrikanske baggrund.

En 20-årig ærkejyde, som begyndte

sin lovende fodboldkarriere i foreningen

Tjørring IF, som han stadig kigger tilbage

på med et smil på læben.

Hvordan var det at spille i Tjørring IF?”Jeg husker det som en god tid for mig.

Det var min første klub, og jeg var rigtig

glad for at spille der. Måden, det hele var

sammensat på, var rigtig god. Også i for-

hold til mit liv i Tjørring med skole og at

bo hjemme hos mor og far. Klubben var


rigtig tæt på, og det er jo en lille by, hvor

man nærmest kender alle sammen. Jeg

havde det super sjovt med mine venner,

og jeg brugte næsten al min tid nede i

klubben. Og det var ikke kun til fodbold.

Hvis der var et håndboldstævne, og

min søster skulle spille, så hyggede vi os

også dernede,”

Gav det dig noget, som du nødvendigvis ikke havde fået i en større klub?”At starte et meget lille sted som Tjørring

giver dig mulighed for at få den tryghed,

som du måske har brug for som en lille

dreng, der bare er begyndt at spille fod-

bold, fordi man virkelig godt kan lide det.

Jeg tror, det er vigtigt, at det er glæden,

der driver én i starten. Også hvis tingene

skulle gå hen og blive lidt mere seriøst,

som det har gjort for mig. Jeg tror, det

er rigtig rart, at man kan starte et sted,

hvor der ikke er andet end sjov og glæde.”

Hvad har din families rolle været igennem din endnu spæde fodboldkarriere?”Mine forældre har haft den rolle, som

jeg tror, alle forældre har. De har støttet

mig i de gode tider, men især også i de

hårde perioder. Der har de været der for

mig og har hjulpet mig igennem det. Min

bror har haft en lidt anden rolle som min

rådgiver. Vi kender hinanden ud og ind,

og vi har haft masser af små snakke igen-

nem min karriere indtil nu. Han hjælper

mig med det fodboldmæssige, og med at

blive en bedre udgave af mig selv,” siger

Pione og uddyber, hvorfor han lige netop

har sin bror som rådgiver:

”Jeg har det rigtig dejligt med at have

et familiemedlem som rådgiver. Én der

virkelig er tæt på mig. Nu snakker vi selv-

følgelig om fodboldverdenen, og det er

en hård og kynisk verden. Det kan være

hårdt, hvis man føler sig alene. Der har

jeg heldigvis én, der er lige ved siden af

mig hele tiden og er klar til at hjælpe.”

Hvordan ville du have klaret dig, hvis du skulle have flyttet langt væk?””Det er svært at sige. Man hører da selv-

følgelig nogle historier om spillere, der

flytter langt væk fra deres familier. Det er

svært især i starten af den periode, hvor

man er kommet til en ny klub. Respekt for

det, for jeg tror også, at jeg ville have haft

det svært, hvis jeg var blevet fjernet fra

min familie i en ung alder.”

Hvordan oplevede du overgangen fra Tjør-ring til FCM’s fodboldakademi? ”Jeg var allerede på talentholdet i FC Midt-

jylland, så jeg havde muligheden for at

snuse mig lidt frem til, hvordan det ville

være at spille for dem. De var super gode

til at gøre det så smertefrit som muligt.

Det foregik små skridt ad gangen. De

unge tager ikke et alt for stort spring,

i forhold til at mange kommer fra små

klubber til en klub som FC Midtjylland.”

Hvordan reagerede du, da du blev kaldt op på superligaholdet?”Jeg havde gjort det okay i en længere

periode, og jeg havde en fornemmelse

af, at Midtjylland troede på mig. Det var

en periode, hvor holdet havde en del

skader, og derfor havde jeg muligheden

for at vise mig frem. Glen Riddersholm

troede på mig, og han tog mig med til

nogle pokalkampe. Der kunne jeg virkelig

mærke, at nu var det altså seniorfodbold.

Jeg blev rykket op i en forholdsvis tidlig

alder, og der var selvfølgelig nogle ting,

jeg skulle vende mig til. Tempoet og omgi-

velserne var blevet meget mere seriøst.”

Hvordan har Glen Riddersholm hjulpet dig igennem den omvæltning?”Glen ved, hvordan unge tænker. Han har

arbejdet med mange ungdomsspillere, og

han har også været inde omkring nogle

ungdomslandshold, så han ved godt, hvad

han laver. Han har været forbi mig et par

gange og sige, at jeg bare skulle fort-

sætte med det, jeg gjorde, og at jeg skulle

udnytte de chancer, som jeg ville få. Så

skulle jeg nok komme tættere på. Og der-

fra har jeg bare arbejdet stenhårdt til

træning for at bevise, at jeg også kunne

være aktuel fremover.”

Du er blevet fast mand i en meget ung alder. Hvordan har det været? ”Jeg havde da en forhåbning om, at jeg

gerne ville være inde omkring startelleve-

ren, og der har jeg været meget målrettet

med min træning. Jeg har virkelig kigget

på, hvad der kunne klæde mig på og gøre

mig til en bedre fodboldspiller.

Jeg har ikke været den spiller, der har

konkurreret direkte med min modstan-

der. Jeg har hele tiden et mål, og de ting,

jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv.”

“De ting, jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv”

BLÅ BOG:Fulde navn: Pione Sisto Ifolo EmirmijaFødt: 4. februar 1995Højde: 1,71 meterVægt: 64 kiloYndlingsspiller: Lionel MessiCivilstatus: Bor alene i en lejlighed i Herning.

Pione Sisto sco-rede sidste år seks mål i Superligaen, og i år er han oppe på syv.


Hvordan er det at være eftertragtet i flere store klubber i Europa?”Det er helt sikkert noget, jeg lægger

mærke til, når det kommer ud, men det

er ikke noget, jeg tænker så meget over.

Det har nok noget at gøre med, at jeg er

bevidst om, hvor mine tanker primært

skal fokuseres. Det er ikke alt det, der

sker udenom, der er vigtigt. Når der er så

stor opmærksomhed på min person, så

kan det være svært i visse situationer at

stoppe op, tage en dyb indånding og lige

vide, hvor man egentlig har sig selv henne.

Det synes jeg, at jeg har været god til. Jeg

fokuserer på det, som jeg skal bruge alle

mine kræfter på, og det er fodbold.”

Men er du interesseret i snart at skifte til en større klub?”Lige nu føler jeg, at jeg stadig har nogle

ting, jeg kan bevise og lære her i Midt-

jylland, og det er også derfor, at jeg er

her i dag. Men hvad der sker til sommer,

det ved jeg ikke. Og det er faktisk heller

ikke noget, som jeg som sådan gider at

tænke over. Jeg er skadet nu, og jeg vil

gerne komme stærkt tilbage, og så må

vi se til den tid. Men lige nu arbejder jeg

stenhårdt på at få det her guld hjem sam-

men med holdet.”

Du er også begyndt at komme ind over U21- landsholdet. Hvordan er det?”At kunne repræsentere Danmark og

være blandt de få spillere, der kan blive

udtaget til landsholdet, er fantastisk. Det

giver selvfølgelig også en kæmpe selvtil-

lid. Der er jo mange gode spillere, og det

er ikke mange, der får muligheden for at

blive udtaget.”

U 21-EM nærmer sig. Hvordan ser du dine egne chancer for at få en plads på holdet?”Der er kæmpe konkurrence på alle plad-

ser på holdet. Især på kanterne, hvor jeg

normalt huserer. Så for mig gælder det

bare om at gøre en god figur for FC Midt-

jylland og håbe på, at det er nok til at blive

udtaget. Nu har jeg været skadet og har

dermed ikke været i stand til at forbedre

mine chancer, men det er ikke noget, der

plager mig. Jeg tager det stille og roligt,

og så må vi se, om jeg har gjort det godt

nok, når holdet bliver udtaget.”

Desværre for Pione Sisto er en udta-

gelse ikke mulig i skrivende stund. Selvom

han har boet i Danmark hele sit liv og har

fået sit danske pas, skal FIFA stadig god-



kende hans danske statsborgerskab, før

han kan spille officielle landskampe for

Danmark. Indtil nu har FIFA været lang tid

om at behandle sagen, og Pione Sisto ved

ikke andet, end at de stadig ikke har fun-

det en afgørelse:

”Der er ikke noget at gøre ved det. Nu

har jeg fået statsborgerskab, men der

er stadig problemer med FIFA. Jeg ved

intet om, hvornår sagen bliver afsluttet.

Det eneste, de har sagt, er, at de er i gang

med at behandle sagen.”

Spilletilladelse på landsholdet eller

ej. Pione Sisto er på rekordtid blevet et

forbillede for andre unge afrikanere i

Danmark.

”Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at

der er nogen, der ser op til mig. Jeg er jo

kun 20 år, og jeg har også stadig nogen,

som jeg ser op til, så det er lidt sjovt. Jeg

vil nok mene, at min fodboldkarriere først

er ved at begynde nu. Jeg har kun spillet

seniorfodbold i to år, og der er stor forskel

sammenlignet med U17 og U19-fodbold.

Så det er dejligt at høre, at der er nogen,

der godt kan lide at se det, jeg gør, og at

jeg er et forbillede og et godt eksempel

for nogen. Det vil jeg prøve at fortsætte

med.”

“At kunne repræsentere Danmark og være blandt de få spillere, der kan blive ud-taget til land-sholdet, er fantastisk”

FORBUNDSTJEK


Dansk bowling har i de seneste år høstet tonsvis af internationale medaljer. Men Danmarks Bowling Forbund vil videre og forsøger med en større sportslig og politisk omvæltning at geare sporten til fremtiden.

L ARS MØLLER PE TER WAGNER PEDERSEN

MEDALJEHØST MÅ IKKE BLIVE EN SOVEPUDE


MEDALJEHØST MÅ IKKE BLIVE EN SOVEPUDE


owling er normalt ikke en

sportsgren, som de danske

medier går specielt meget

op i. Det ændrede sig dog

lidt i december, da Frederik

Øhrgaard, Carsten W. Hansen og Thomas

Larsen vandt VM-guld i trio i Abu Dhabi.

Det kommer måske som en overra-

skelse for nogle, at Danmark kan vinde

medaljer i bowling, men de sidste par år

har medaljer næsten været selvskrevet,

når Danmark har deltaget ved de interna-

tionale mesterskaber. Blandt andet vandt

bowlingdamerne ni medaljer til EM sidste

år.

Med de fine resultater kunne man

forestille sig, at alt var fryd og gammen i

forbundet, men sådan er det faktisk ikke. I

de seneste par år har forbundet gennem-

gået store forandringer på det sportslige

og det strukturelle plan.

Forbundet fik sidste år ny sports-

chef, der med friske øjne har sat sig for

at gøre udøverne til rigtige atleter. I den

mere politiske ende har forbundets top

besluttet at gøre op med en utidssva-

rende politisk struktur og starte på en

frisk.

”Vi har været begunstiget af glim-

rende internationale resultater igennem

mange år, og det er simpelthen gået hen

og blevet en form for sovepude. Nu er der

endnu flere nationer på banen, så vi er

nødt til at løfte os,” siger Jan Donde, der

er administrations- og udviklingschef i

forbundet.

Fra bowler til atlet I maj 2014 ansatte man Lotte Olsen som

ny sportschef. Hun er tidligere elitespil-

ler i badminton, og hun kommer således

fra en sportsgren, hvor man piller ved de

mindste ting for at højne udøvernes indi-

viduelle niveau og chancer for at kunne

konkurrere med de allerbedste. Når det

kommer til det tekniske og taktiske, er

bowling fint med, men der er et bestemt

punkt, man ikke har haft fokus på før nu.

”Bowling er på nogle måder bagud, i

hvert fald når det kommer til den fysiske

del af at være eliteudøver. Her i forbun-

det har man en tendens til at fokusere

næsten udelukkende på den tekniske og

taktiske del, og det skal vi have ændret

på,” siger Lotte Olsen.

En af de ting, som ifølge Lotte Olsen

skulle have været indført for længst, er

obligatorisk opvarmning. Siden starten af

2015 har det været et krav, at der i lands-

holdsregi varmes op inden træning og

kamp, og det er ikke faldet i god jord hos

alle spillere.

”Det har ikke været ligeså let at

overbevise spillerne, som det var med

trænerne. En del af spillerne mener sta-

”Nu er der endnu flere nationer på banen, så vi er nødt til at løfte os” Jan Donde, administrations- og udviklingschef i Dansk Bowling Forbund

”Nu er der endnu flere nationer på banen, så vi er nødt til at løfte os” Jan Donde, administrations- og udviklingschef i Dansk Bowling Forbund

BOWLINGMEDALJER I 2014:EM 3 GULD 4 SØLV9 BRONZEVM 1 GULD

dig, at de kan gå fra sofaen og ud og bowle

uden egentlig at gøre de store forbere-

delser. Der er det så mit job at ændre

deres tankegang fra at være bowler til

at være atlet,” siger Lotte Olsen.

Ud over den obligatoriske opvarmning,

så vil forbundet også indføre flere forskel-

lige fysiske tests i Team Danmark-regi, der

skal gennemføres, før udøverne kan få til-

ladelse til at stille op til de internationale

mesterskaber.

Unioner nedlægges På det politiske plan har man længe leget

med tanken om at forsimple den politi-

ske struktur, og nu ser det endelig ud til

at lykkes.

”Igennem nogle år har vi prøvet at gøre

organisationen smallere, og vi er ved at

være i mål,” siger Jan Donde.

Indtil nu har forbundet været indret-

tet sådan, at der under selve forbundet

har været fire unioner, der juridisk set er

blevet betragtet som selvstændige enhe-

der med deres eget repræsentantskab

og økonomi. Unionerne er i dag indskre-

vet i forbundets love og varetager på

vegne af forbundet en række opgaver.

Blandt andet står unionerne for afviklin-

Dansk bowling har stor international succes i disse år.


gen af de danske turneringer på højeste

niveau. I den nye struktur vil al aktivitet

blive udbudt af forbundet.

”De fire unioner vil blive samlet til to

udvalg. De to unioner vest for Storebælt

vil blive til Vest-udvalget, mens de to uni-

oner øst for Storebælt vil blive samlet til

et Øst-udvalg. Disse udvalg vil i modsæt-

ning til unionerne være en indarbejdet

del af forbundet,” siger Jan Donde.

En af de ting, som man vil forsøge

at komme til livs med den nye struktur,

er de forskellige priser, der indtil nu har

været på de licenser, man som udøver

skal betale. Der har fra forbundet været

fastsat en standardtakst, men unionerne

har selv kunnet sætte ekstra afgifter på.

Dermed har priserne i de forskellige uni-

oner varieret, alt efter hvor man spillede

henne.

”Vores budskab igennem det her

arbejde har været, at vi gerne ville har-

monisere prispolitikken på de områder,

hvor vi har indflydelse. Det er for eksem-

pel på spillerlicensen og den serieafgift,

man skal betale per spillet turneringsse-

rie,” siger Jan Donde.

Hvis den nye struktur som forventet

bliver vedtaget til repræsentantskabs-

mødet den 9. maj, så vil det ikke betyde

en øjeblikkelig afskaffelse af unionerne.

”Unionerne har deres ordinære repræ-

sentantskabsmøder i marts 2016, og der

tager de de nødvendige konsekvenser

af, hvad der bliver besluttet den 9. maj

2015. Så man kan sige, at unionerne kører

videre frem til i hvert fald marts 2016,

selvom den nye struktur så småt vil blive

implementeret fra 1. januar 2016” siger

Jan Donde.

FAKTADanmarks Bowling Forbund er stiftet 10. december 1967 og optaget i DIF 18. april 1970.Antal medlemmer pr. 1. januar 2015: 5882 Antal klubber: 180Antal bowlingcentre i Danmark i alt: 102, heraf findes DBwF klubber i 62 af centrene fordelt over hele landet.


HOLDNING JAN LINDORFF, FORMAND FOR SYDSJÆLL ANDS HÅNDBOLDKLUB OG AMBASSADØR FOR DIF

ER FORENINGSLIVET ÅBENT FOR ALLE?

I hvert nummer af Idrætsliv sætter en af DIF’s 20 lokale ambassadører fokus på et aktuelt emne i foreningslivet. Denne gang leverer Jan Lindorff fra Sydsjællands Håndboldklub klummen. Læs mere om DIF’s ambassadørkorps på dif.dk.

en frivillige rygrad i mange

foreninger er forældre til ung-

domsmedlemmer, men hvis

foreninger skal finde nye medlemmer,

så kræver det, at foreningerne appelle-

rer til alle. For idrætsforeninger må ikke

blive for de få og indviede.

DIF og DGI arbejder sammen om Vision

25-50-75, der betyder, at der i 2025 skal

være 325.000 flere foreningsaktive og

600.000 flere fysisk aktive. Det betyder

at DGI’s landsdelsforeninger og DIF’s

specialforbund vil støtte os foreninger

i vort daglige arbejde med at appellere

til nye medlemmer. Men hvis flere hund-

rede tusinder nye medlemmer skal blive

en del af foreningslivet, så er der blandt

andet brug for, at vi i foreningslivet sik-

rer høj kvalitet i vores aktiviteter, og at vi

kommunikerer mere åbent.

Nye metoder For at tiltrække nye medlemmer, mener

jeg, vi skal stille os selv spørgsmålet: ”Ville

jeg føle mig velkommen her i foreningen,

hvis jeg ingen erfaring havde med idræt-

ten?” Vi gør allerede mange af de rette

ting, og dem vi har succes med, skal vi

udbrede. Jeg mener, at vi bør sikre bru-

gervenlige hjemmesider, så det er nemt

at finde ud af, hvem man som nybegyn-

der skal kontakte. Vi kan systematisere

introarrangementer, etablere begynder-

hold, lave aftaler med skoler og meget

andet. Fokus bør ikke være på udøvere,

der udtages til første- eller andetholdet.

Alle medlemmer skal føle sig godt infor-

meret, og forældre til nye medlemmer

skal hurtigt inkluderes i forældregruppen.

Jeg vil derfor opfordre til, at vi fokuserer

på kvaliteten af vores aktiviteter og tæn-

ker nyt om vores måde at henvende os til

nye medlemmer. Nye medlemmer skal

bydes velkommen. I min forening, gør vi,

ligesom jer, allerede mange af disse ting,

men vi kan gøre mere, for disse forslag

er kun et udpluk af de mange handlinger,

det kræver.

Jeg oplever hver dag, at forskellighe-

den blandt medlemmerne i Sydsjællands

Håndboldklub skaber møder på tværs af

social baggrund, køn, alder og arbejdsliv,

som medfører et væld af kompetencer og

erfaringer i foreningen. Et sådan udsagn

kan synes diffust, men jeg mener, at vi bør

anvende nye rekrutteringsmetoder og

sikre, at alle føler sig velkommen i vores

foreninger for fortsat at udvikle forenings-

livet til glæde og gavn for os alle.

“Alle medlemmer skal føle sig godt informeret”

”Jeg oplever hver dag, at forskelligheden blandt medlemmerne i Sydsjællands Håndboldklub skaber møder på tværs af social baggrund, køn, alder og arbejdsliv”

Når der kæmpes om guldetKøbstædernes Forsikring er olympisk part-ner og støtter de danske OL-atleter i deres kamp om medaljer ved OL i Rio 2016. Sam-tidig bidrager støtten til de lokale aktiviteter, som mange danskere dagligt er involveret i. Købstædernes Forsikring er ejet af kun-derne, og det er vores kunder, vi står til regnskab for. Vi er tæt på det liv, vores kunder lever, og vi er altid med vores kunder, når det gælder.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk eller på tlf. 33 45 74 75.

—VI ER MED DIG


DIF KOMMUNIAK TIONL ARS MØLLERDIF KONGRES 2015

KAST TRADITIONERNE OP I LUFTEN

Idrætten har mulighederne for at bevæge verden i en endnu mere positiv retning. Det er konklusionen oven på DIF’s store idrætskongres i foråret.

Fire år er ingenting, siger nogle. Men

fire år er alligevel en sjat, når man

ser på idrættens verden. For siden

sidst, DIF afholdt kongres i 2011, er der

unægtelig sket meget i dansk idræt. Sko-

lereformen er rullet ud. Kulturministeriet

har præsenteret sin store udredning af

dansk idræt. DIF og DGI har etableret en

banebrydende fælles vision. Finansierin-

gen af dansk idræt er sat under ekstra

pres som følge af faldende lottoindtægter

hos Danske Spil. Og endelig er et begreb

som matchfixing for alvor begyndt at true

national og international idræt.

Med alt dette in mente inviterede DIF

i marts måned ministre, topchefer fra

erhvervslivet, nuværende og tidligere

idrætsstjerner samt et væld af andre

aktører inden for dansk bredde- og eli-

teidræt til DIF Kongres 2015.

Det store spørgsmål Overordnet stillede DIF kongresdel-

tagerne et stort tematisk spørgsmål.

’Skal idrætten redde verden – eller

skal verden redde idrætten?’ Flere

oplægsholdere på kongressen tog

udgangspunktet i spørgsmålet:

”Det er et komplekst – ja nær-

mest filosofisk spørgsmål,” lød det fra

præsidenten for den internationale

olympiske komité IOC, Thomas Bach.

”Inden man svarer på spørgsmålet,

skal man jo først og fremmest være sik-

ker på, at verden overhovedet har brug

for at blive reddet. Men jeg mener godt,

man kan sige, at sport kan bidrage til en

bedre verden,” sagde Thomas Bach.

Også kronprins Frederik tog

i sin åbningstale på kongressen

udgangspunkt i kongressens store

temaspørgsmål:

”Jeg tror i hvert fald på, at idræt-

ten kan redde verden for den enkelte

person,” lød det fra kronprins Fre-

derik med adresse til hans egen

kærlighed til idræt og fysisk aktivitet,

som for alvor begyndte, da han var i

frømandskorpset.

Dyrk det utraditionelleDIF’s formand, Niels Nygaard, glæder sig

over de mange bud på fremtidens idræts-

danmark, der kom i løbet af kongressen.

”Vi har utroligt meget at tage med os

i forhold til at gøre Danmark til et endnu

bedre idrætsland. Og en af de hoved-

pointer, vi har hørt, har været, at vi med

fordel en gang imellem kan kaste traditi-

onerne op i luften. Det være sig i forhold

til nye partnerskaber, større åbenhed

over for nye idrætsgrene og nytænkning

af idrætsfaciliteter,” lyder det fra Niels

Nygaard.

Om det store tusindkronersspørgs-

mål ’skal idrætten redde verden – eller

skal verden redde idrætten?’, siger Niels

Nygaard:

”Når vi lytter til de mange indlæg, vi

har haft på kongressen, så er der mange

deltagere her på kongressen, der har

ytret, at idrætten i vid udstrækning kan

få verden til at bevæge sig i en positiv ret-

ning. Vi er dog nok også alle enige om, at

idrætten ikke kan redde hele verden.”

”Sport kan bidrage til en bedre verden” Thomas Bach, IOC-præsident


HØRT PÅ DIF KONGRES 2015 ”Selvfølgelig kan vi tegne en traditionel sportshal. Men vi har bare ikke fået muligheden for det endnu”Bjarke Ingels, verdensberømt arkitekt med hang til nye vinkler og skæve tanker

”Om fem år har vi gladere, sundere og klogere børn”Pia Allerslev, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune, om den nye folke-skolereform og samspillet med idrætten

”Er der noget, jeg hader, så er det pessimister, der får ret”Jonas Dal, superligatræner for Hobro

”Sport handler ikke kun om konkurrencer. Sport handler også om venskab, respekt og om at nyde livet”Kronprins Frederik om sin kærlighed til idræt

”Alle vil selvfølgelig have lige præcis deres egen bane eller anlæg at dyrke deres idræt på, men hvor-for ikke forestille sig, at anlægget kan bruges til alt muligt andet, når man er gået hjem” Rasmus B. Andersen, stifter af arkitektvirk-somheden Active City Transformation, om behovet for nytænkning af danske idrætsanlæg

FODBOLD GIVER STYRKESvenske Cecilia Andrén Nystrøm sætter kvinders rettig-heder i udviklingslande på dagsordenen… med fodbold.

Der er 23-årige unge mennesker, der stu-

derer, fester og bare lever livet. Og så er

der dem, der forsøger at ændre verden.

Den svenske iværksætter og stif-

ter af ’Futebol da forca’, Cecilia Andrén

Nystrøm, er af det svenske idrætsma-

gasin ”Idrottens Affärer” i en alder af

bare 23 år blevet udnævnt som en af

svensk idræts mest magtfulde kvinder,

fordi hun ved hjælp af fodbolden har sat

kvinders rettigheder i udviklingslande på

dagsordenen.

På DIF Kongres 2015 redegjorde hun

for sit succesrige fodboldprojekt:

”Idrætten kan nok ikke redde verden,

men idrætten kan forandre verden på en

positiv måde,” lød det fra Cecilia Andrén

Nystrøm.

Drømme og udfordringer Og forandre verden må man sige, at den

svenske iværksætter har formået. Hen-

des fodboldprojekt og trænerprogram

for piger ’Futebol da forca’, der begyndte

i Mozambique og Zambia, men nu også er

startet op i Sverige, har fået tusindvis af

piger til ikke bare at spille fodbold, men

også hjulpet dem til at have et bedre liv.

”Pigerne får en række værktøjer, som

de kan bruge på at forbedre deres liv.

Vi taler ikke kun om fodbold og resulta-

ter, men også om deres liv, udfordringer

og drømme. Vi tager udgangspunkt i

den enkelte spiller og den enkelte pige.

Vi forsøger at tale til dem i øjenhøjde

og hjælper dem med at blive en del af

fællesskabet, som i dette tilfælde er

fodboldholdet,” sagde Cecilia Andrén

Nystrøm.

´Futebol da forca´ betyder ’fodbold

giver styrke’ på portugisisk.

Cecilia Andrén Nystrøm er i en alder af bare 23 år en af svensk idræts mest magtfulde kvinder.


MATCH FIXING-EKSPERT: UNDERVURDER IKKE TRUSLENMatchfixing kan blive en meget stor trussel i Danmark, advarer ekspert.

Under titlen “Matchfixing – why you

should be scared”, fortalte Declan Hill

på DIF Kongres 2015 om udbredelsen af

matchfixing i global sport. Det asiatiske

spillemarked er klart det største, og der-

fra foregår de fleste kriminelle handlinger

i relation til matchfixing.

”Hvad er problemet med den inter-

nationale matchfixing for jer i Danmark

kan I så tænke? Problemet er, at uden-

landske matchfixerere også spiller på

danske kampe,” sagde Hill.

Der kan gå fem til ti år i Danmark,

før de danske idrætter er slemt påvir-

ket af matchfixing. Han opfordrede

kongressens idrætstilhørere til, at man

skal beskytte sin idræt nu. Derudover

fremhævede Declan Hill fire råd til, hvor-

dan man kan forebygge og bekæmpe

matchfixing:

• Gå turneringsstrukturen i den enkelte

idræt efter for at sikre sig, at der ikke

er kampe i turneringen, som kan vise

sig værd ikke at vinde. For eksempel

ved at indføre flere play off-kampe.

• Betal atleterne til tiden og giv dem en

ordentlig løn.

• Gør det nemt for spillerne at rappor-

tere forsøg på matchfixing med for

eksempel en hotline, der kan kontak-

tes anonymt.

• Hav en person med forstand på

matchfixingområdet i hver liga.

AltafgørendeIfølge Hill er det altafgørende, at udøverne

på alle niveauer kan have tiltro til, at reg-

lerne på idrætsbanen bliver overholdt.

”Undervurder ikke matchfixingtrus-

len. Kæmp for det,” lød det fra Declan Hill.

Canadieren Declan Hill er journalist,

forfatter og forsker og har blandt andet

skrevet bogen ”The Fix – Soccer and

Organized Crime”.

”Idrætten skal ikke på finansloven. Vi kan ikke risikere, at idrætten bli-ver en kastebold til sidst i finanslovsforhandlingerne”Astrid Krag, der er skatteordfører for Socialdemokratiet

”Jeres kronprins spurgte mig, om jeg har tid til at dyrke motion”IOC-præsident Thomas Bach fik en ”varm velkomst” af IOC-kollegaen kronprins Frederik

”Vi besluttede også at sige, at det er ok for foreningerne at tænke kommercielt og tænke på idrætsudøverne som kunder i stedet for medlemmer”Erik Lenselink er ansvarlig for idrætsdelta-gelse i det hollandske idrætsforbund ”Fitnesskulturen truer ikke foreningerne”KB-formand Niels Chr. Holmstrøm afblæ-ser fitnesstrussel i oplæg om kropskultur

”Det er der, man flytter sig lidt – det er der, man teg-ner, at Brøndby skal tabe 17-1”Per Vers i et 15 minutter lang rap-up om dansk idræts herligheder og udfordringer

”Problemet er, at udenlandske matchfixerere også spiller på danske kampe,” siger Declan Hill.

IDRÆTSLIVMA J 2015

ANNONCE

Vi renoverer også udstyr så det står som nyt GÅ DIREKTE TIL OS

Telefon 4615 0700 Notgangen 6 2690 Karlslunde [email protected]

Efter renovering

Bassinudstyr i rustfrit stål til den nye svømmehal Renovering af bestående udstyr Over 50 års erfaring

Metalex-Svejsa2000 A/S har en professionel holdning, interesse

og viden om rustfrit stål. Stål på os!

Gå direkte til de professionelle

1 meter vippe 45 år gammel

Før renovering

FÅ EKSTRA STØTTE TIL

DIN KLUB MED

OK PULJEN

DELTAG PÅ FACEBOOK.COM/OKBENZIN

Fortæl på Facebook.com/okbenzin, hvorfor lige netop din klub har brug for ekstra støtte. Vi belønner de 20 billeder med � est “likes” med hver 5.000 kr., og det mest kreative billede præmieres med hele 10.000 kr. Skynd dig ind på Facebook.com/okbenzin og læs mere.

5502

8

OBS OBS

Vundne medaljer i perioden 24. februar til 23. april.

SØLV VM Bueskydning – Compound Stephan Hansen

MEDALJER

BRONZEVM Handicapidræt – Snowboard,

Men Banked Slalom Lower Limb Daniel Wagner Jørgensen

EM Bueskydning – Compound – Hold Martin Damsbo, Stephan Laursen og Andreas Darum


01 Stephan Hansen

02 Daniel Wagner Jørgensen

1

2

SIMONE TETSCHE CHRISTENSENDen fedeste oplevelse, jeg har haft på cyk-len, er…?”VM i Rotterdam sidste år, hvor jeg kom

på fjerdepladsen. Det havde været et

kæmpe mål for mig, og egentlig var min

målsætning ’kun’ at komme i semifina-

len, så finalepladsen var en glædelig

overraskelse,”

Når folk siger, at BMX er en drengesport, tænker jeg…?”At de har ret. Men det betyder ikke, at piger

ikke kan køre. Jeg har erkendt, at det er en

drengeverden, og at de godt kan lide at

snakke om tøser og sådan noget. Det gør

mig ingenting. Jeg kan faktisk godt lide, at

drenge er mere ligetil end piger,”

Det værste ved at være BMX’er på elite-plan er…?”Alle de brækkede knogler. Jeg har bræk-

ket ni knogler. Det er meget fingrene, det

går udover, når man tager fra under styrt,

og jeg har også brækket kravebenet et par

gange, fordi man ofte falder ned på skul-

deren. Derudover har jeg også brækket

nogle knogler i foden,”

Mine forventninger til European Games i Baku er…?”At det kunne være rigtig fedt, hvis jeg

kunne komme i en finale. En podieplace-

ring ville være over al forventning. Men

egentlig tager jeg bare afsted, og ser hvad

det kan blive til,”

Det bedste at spise på en dag med løb er…? ”Noget med nogle kulhydrater. Det kan

være noget pasta, en sandwich eller

lignende,”

Hvis jeg ikke var begyndt at køre BMX, så havde jeg i stedet…?”Fundet mig en anden sport. Jeg elsker alle

former for sport, så det er svært for mig at

pege på en bestemt sportsgren, men det

ville nok være noget ekstremt,”

BMX-pigen om OL-drømme, brækkede knogler og Rubiks terninger

66

IDRÆTSLIVET IFØLGE... DAS BÜRO PE TER WAGNER PEDERSEN

Når jeg skal slappe af, kan jeg bedst lide at…?”Ligge på sofaen og se en film sammen

med kæresten eller være sammen med

mine veninder. Jeg har ret travlt, så det

gælder om at nyde de få pusterum, jeg har,”

Når jeg hører musik, lytter jeg mest til…?”Det hele. Rock, pop, country. Generelt

hører jeg bare meget glad musik,”

Noget, de fleste ikke ved om mig, er…?”At jeg kan løse en Rubiks terning. Når jeg er

ude til løb, kan jeg godt lide at putte musik

i ørene og sidde og fifle med sådan en,”

Hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt, så ville det være…?”At komme til OL i Rio. Det har altid været en

drøm, og det er det, jeg har kæmpet for lige

siden, jeg satte mig på cyklen første gang,”

Inden jeg stiller cyklen i garagen, vil jeg gerne…?”Have været til OL og generelt bare have

det sjovt med det, jeg gør. Hvis der kommer

gode resultater oveni, så gør det selvføl-

gelig heller ikke noget,”

Den, jeg helst vil have taget en selfie med, er…?”Kronprins Frederik. Han er jo royal, og så

synes jeg bare, at han er mega cool. Han

går jo selv meget op i sport, og han har

engang udtalt, at han synes, at BMX er en

fed sportsgren,”

Mine største sportsidoler er..?

”Michael Phelps og Usain Bolt. Jeg synes,

det er imponerende, at de kan være så

gode over en så lang årrække. Det har jeg

stor respekt for,”

IDRÆTSLIVMA J 2015

FACTS: SIMONE TETSCHE CHRISTENSEN Født: 10. februar 1994Højde: 170 cmVægt: 64 kg.Klub: Bjerringbro BMX-klub (BBK) Titler: Bronze til VM i tidskørsel i juniorklas-sen i 2012 og en finaleplads i World Cup i både 2013 og 2014Detaljen: Simone Tetsche Christensen stu-derer medicin på Aarhus Universitet, og hen-des store drøm er at blive kirurg.

FOR TRÆNERE DER VIL COACHE

INTERESSERET?Så tilmeld dig inden 31. juli 2015 – bemærk der er et

begrænset antal pladser.

Brug QR koden, eller gå ind på www.dif.dk (søg på coaching)

Prisen er 12.000 kr.

Kontakt os på [email protected], hvis du har spørgsmål.

TAG DIF´S COACHING 1 UDDANNELSE OG LÆR AT ANVENDE COACHING I DIT VIRKE SOM TRÆNER

Uddannelsen starter i september 2015 og afvikles over tre moduler med sidste modul i november 2015.

Du kommer til at arbejde med dig selv og den måde du er træner på både på og uden for banen.

DIFDANMARKS IDRÆ TSFORBUND

IDRÆ T TENS HUSBRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

DIF COACHING 1

“Coaching 1 har været med til, at jeg ser anderledes og med bedre overb-lik, ikke bare på sporten, men også på dagligdagen”Tommy Mortensen, Nørrebro Taekwondo klub

Untitled-1 1 12/02/15 13.20Untitled-1 1 12/02/15 13.20

Documents

Idrætsliv nr.2 2015