Idrætsliv nr. 4 2013

1IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

S E PT E M B E R 2 0 1 3 N R . 4

JEANETTE OTTESEN GRAYEN GLAD VERDENSMESTER

BRYDNINGROPESKIPPING

VOLLEYBALL-EMDHL STAFETTEN

FREDERIK LØCHTE NIELSEN

TEMA: HAR FORENINGSIDRÆTTEN ET KVINDEPROBLEM?

FLERE KVINDER I DANSK IDRÆT

KATRINE PEDERSENFODBOLDVETERAN MED HOLDNINGER

2 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013


12

4 LEDER

6 UPDATE

10 TIPPET: FÅ STYR PÅ DE FRIVILLIGE

12 INTERVIEW: JEANETTE OTTESEN GRAY

20 FORENING VANDT VIGTIG RETSSAG

22 TEMA: FLERE KVINDER I DANSK IDRÆT – TAK!

28 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

30 SPORT I PIX: IDRÆT MED SWUNG

32 HOLD ØJE MED

34 FORBUNDSTJEK: VOLLEYBALL VIL HAVE

RESPEKT

38 OLYMPISK: BRYDNING REDDET PÅ

MÅLSTREGEN

40 PROFILEN: KATRINE PEDERSEN

46 FØR EVENTEN: VM I KAJAK-MARATON

48 REPORTAGE: DHL STAFFETEN

55 VERDEN RUNDT

56 DANSKE MEDALJER

58 IDRÆTSLIVET…. IFØLGE FREDERIK LØCHTE

NIELSEN

INDHOLD

34

40

48

4 IDRÆTSLIVJUNI 2013

LEDER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

TAG GODT IMOD DE NYE DIF-AMBASSADØRER

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Morten Schroeder

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

Skribenter:

Fie Skjoldhof, Mor-

ten Bruun og Jakob

Draminsky.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag23.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

ForsidefotoDas Büro

IDRÆTSLIV

IF-idrætten har fået 16 nye ambassadører. Med afsæt

i deres daglige gang i det frivillige foreningsliv skal de

være med til at synliggøre og udvikle DIF-idrætten over-

alt i Danmark.

I DIF’s bestyrelse er vi meget opmærksomme på de tilbagemeldin-

ger, vi får fra baglandet om, at DIF gerne må være mere synlig lokalt

og regionalt. Og at der gerne må være en tættere kontakt mellem

foreningerne og DIF, så vi i DIF har bedre indblik i ønsker og behov

i DIF-idrætsforeningerne.

Derfor har vi besluttet at oprette et ambassadørkorps, hvor de

første 16 ambassadører netop er udpeget. Ambassadørkorpset

dækker alle landets fem regioner.

Målet med ambassadørkorpset er todelt. For det første ved vi, at

DIF’s initiativer og holdninger ikke altid når tilstrækkelig bredt ud.

Her forventer vi, at det nye ambassadørkorps kan være med til at

synliggøre DIF-idrætten og sætte idrætspolitik på dagsordenen i

kommunerne.

For det andet vil vi meget gerne kunne trække på ambassadø-

rernes viden og erfaringer på baggrund af de udfordringer og

tendenser, de støder på i deres hverdag. Og vi vil gerne vide mere

om de spændende ideer og initiativer, som foreninger overalt i

landet igangsætter. Her er det vores forventning, at ambassa-

dørerne vil kunne levere vigtige input til DIF, som vil styrke vores

muligheder for at skabe bedre rammer for både aktive og frivillige

i DIF-idrætten bredt set.

Ambassadørkorpset består af frivillige fra hele landet. De er valgt

på grund af deres frivillige arbejde i DIF-idrætten og deres posi-

tion i lokalsamfundet. Det gør allerede i dag alle en stor indsats for

at sikre et stærkt foreningsliv i deres lokalsamfund, og derfor tror

jeg også, at de hurtigt vil finde sig til rette i deres nye roller som

DIF-ambassadører.

DIF-ambassadørerne vil være synlige ved indvielse af faciliteter,

idrætsfester og andre begivenheder. Man vil også kunne støde

på DIF-ambassadørerne i lokale og regionale medier. Og så er der

naturligvis også mulighed for selv at tage kontakt til en DIF-ambas-

sadør, hvis man har en idé eller andet, som DIF bør se nærmere på.

I DIF’s bestyrelse har vi længe ønsket at etablere et DIF-ambassa-

dørkorps. Nu har vi det, og jeg vil gerne opfordre alle i DIF-idrætten

til at tage godt imod de nye ambassadører.

NYT SPORTS UNIVERS

En eksplosion af oplevelser og aktiviteter

www.fit-fun.dk

ølg os...

Fit Funand

8. - 10. november 2013 i MESSE C, Fredericia

Oplev blandt andet Charlotte Bircow, Thomas Rode, Chris MacDonald, street handball, DM i MMA, klatring, dykning, skydiving, fitness og meget meget mere..

Vær med, når aktive danskere springer ud i alverdens sportsgrene på vores nye,

store oplevelsesbaserede sportsmesse

Læs mere på

Vestre Ringvej 101 | DK-7000 Fredericia | Tel +45 75 92 25 66 | Fax +45 75 93 21 49 | Email: [email protected] |

IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

UPDATE

GIRL POWER Sikke en sommer.

Medaljeregn til svømmepigerne i

VM-bassinet i Barcelona. EM-guld til

golf spilleren Emily Pedersen, bronze til fod-

boldpigerne, VM-bronze til damedoublen i

badminton og EM-guld til skytten Charlotte

Jakobsen. Og disse er blot et udkast af de

mange medaljer, som dansk idræt har skov-

let ind denne sommer. Elitechef i DIF, Jesper

Frigast Larsen, er imponeret:

”Det har været en stor dansk sports-

sommer, og især de danske kvindelige

eliteudøvere er nærmest gået amok i EM-

og VM-medaljer i en lang række forskellige

idrætsgrene. Dette er meget glædeligt og

understreger vigtigheden af, at vi i dansk

idræt arbejder målrettet på at fastholde de

kvindelige talenter i eliteidrætten. I DIF ser

vi også meget gerne, at vi i forbundene får

flere kvindelige trænere og ledere, som kan

understøtte talent- og eliteudviklingen på

kvindesiden,” siger Jesper Frigast Larsen.

Læs meget mere om girlpower og kvinder

i idrætten i temaet på side 22.

6

Rikke Møller Pedersen jubler efter at have sat verdensrekord i 200-meter bryst i tiden 2.19,11 minutter i semifinalen ved lang-bane-VM i Barcelona.. Foto: Scanpix.


IDRÆTSNAVNE Sommeren er slut. Den var god og varm,

men nu er det tid til at trække i arbejds-

tøjet igen. For fleres vedkommende i nye

stillinger i Idrættens verden, hvor der har

været godt gang i jobrotationen som-

meren over.

Nils Nielsen overtager posten som

landstræner for kvindelandsholdet i fod-

bold fra Kenneth Heiner-Møller, mens

svenske Janne Karlsson erstatter sin

landsmand Per Bäckman som træner

for ishockeyherrene.

Den tidligere badmintonstjerne

Kenneth Jonassen er ansat som ny

assisterende landstræner i badminton,

Søren Jakobsen er ny eliteadministra-

tor i Dansk Tennis Forbund, Niels Grinderslev skal som ny generalsekre-

tær styre tropperne i Dansk Skoleidræt

og på Charlottenlund Travbane duk-

ker også en ny chef op. Det er såmænd

den tidligere OL-guldroer Victor Fed-dersen, der skal være direktør på den

legendariske travbane.

Helt til tops, hvor den mest promi-

nente sportsstilling i verden formentlig

er præsidentposten i den internatio-

nale olympiske komité, IOC, har der også

været udskiftning. Her blev tyske Tho-mas Bach valgt til posten i september.

Han afløser Jacques Rogge, der har

været IOC-boss siden 2001.

Første store OL-opgave for den nye

IOC-præsident bliver naturligvis vinter-OL

i russiske Sochi. Her stiller Danmark

indtil videre med to hold i curling. Både

dame- og herrelandsholdet er begge offi-

cielt nu udtaget af DIF’s bestyrelse. De

udtagne spillere er hos damerne Lene Nielsen, Helle Nordfred Simonsen, Jeanne Ellegaard, Maria Poulsen

og Mette de Neergaard. Herrernes

OL-trup består af Rasmus Stjerne, Mikkel Adrup Poulsen, Johnny Frederiksen, Troels Harry og Lars Vilandt. Vi bliver lidt i OL-universet, idet den

danske OL-legende Eskild Ebbesen

er blevet hædret med ’Thomas Keller

Medal’, som er det internationale rofor-

bunds største hædersbevisning. Stort

tillykke.

Også tillykke til Lars Olesen fra Vin-ding SF. Han har nemlig modtaget DIF’s

ærestegn for sit mere end 30-årige virke

i foreningslivet.

MOTIONSCYKLING FOR OTTE MILLIONER KRONERMotionscykling er in som aldrig før, og nu

skal dillen også kunne ses på antallet af

medlemmer i cykelklubberne.

DIF har godkendt et ambitiøst udvik-

lingsprogram for Danmarks Cykle Union.

8,3 millioner kroner over en fire-årig peri-

ode er budgettet for programmet, der skal

styrke DCU som enhedsorganisation for al

cykelsport.

Formålet er at udvikle DCU på klub- og

forbundsniveau til at være attraktiv for moti-

onscykelryttere på alle niveauer. Målet er

en medlemsvækst på 15.000 i 2017 i forhold

til 2012. Projektet er det største i Danmarks

Cykle Unions historie.

”En af hovedtankerne i vores projekt er, at

vi skal have fokus på at øge merværdien for

det enkelte medlem under Danmarks Cykle

Union. En undersøgelse for Idrættens Ana-

lyseinstitut viser, at der er omkring 250.000

cykelmotionister i Danmark, så potentialet

er enormt, og det bliver fantastisk spæn-

dende at komme i gang,” lyder det fra Henrik

Jess Jensen, der er tovholder på projektet.

Motionscykling er blevet et kæmpe hit på de danske landeveje. Foto: Mike Fuchs.

NYT AMBASSADØRKORPS I FORENINGSLIVET Hvad kan der gøres for at optimere

for holdene for de frivillige? Hvordan er for-

eningernes sammenspil med kommunerne?

Halter det med idrætsfaciliteterne?

Disse er blandt de spørgsmål, som et helt

nyt DIF- ambassadørkorps vil sætte fokus

på ude i foreningslivet.

Overordnet skal ambassadørerne i

samarbejde med DIF forsøge at påvirke de

kommunale beslutningstagere og arbejde

for idrættens rammebetingelser. Initiati-

vet er fra DIF’s side samtidig et ønske om at

have fingeren på pulsen ude i foreningerne.

Ambassadørkorpset består af 16 frivil-

lige fra klubber og kommuner i hele landet

og er valgt på baggrund af deres frivillige

arbejde i DIF-idrætten og deres position i

lokalsamfundet. De gør i forvejen alle en stor

indsats for at sikre et stærkt foreningsliv i

deres lokalsamfund, hvilket gør det natur-

ligt for dem at træde ind i deres nye rolle.

Her er de: DIF’s nye ambassadørkorps, som blev præsenteret på et kick-off-møde i begyndelsen af sep-tember. Foto: Anders Møller.


UPDATE

SINDSLIDENDE DROPPER IDRÆTTEN Unge mennesker med sindslidelser er sjældne gæster i idræts-

foreningerne. Det på trods af, at sindslidende ofte kæmper med

dårligt helbred og overvægt og rent faktisk har lyst til at dyrke sport.

Det viser nye forskningstal, der netop er offentliggjort.

”Vores undersøgelse bekræfter den tese, man har haft i mange

år – nemlig at sindslidende kun dyrker idræt i meget begrænset

omfang. Til gengæld drømmer mange om at komme i gang, og det

er jo vældigt positivt, for der er meget at vinde ved at dyrke idræt

både sundhedsmæssigt og socialt,” siger SDU-lektor og centerle-

der Ejgil Jespersen, der har været ankermand på undersøgelsen.

Ifølge rapporten fra SDU er der nok at tage fat på, hvis denne mål-

sætning skal opfyldes. Men der er ikke tale om umulige udfordringer.

”Nej, barrierene er til at arbejde med, men det kræver, at

samspillet med den organiserede idræt, kommunerne og behand-

lingsstederne fungerer, og at man i fællesskab udvikler idrætstilbud,

der passer til de unge sindslidendes behov,” siger Eigil Jespersen.

Der er stor konference om emnet den 28. oktober 2013 på Syd-

dansk Universitet i Odense.

Mere end 1200 lokale klubber får hvert år midler fra OK. Det bliver til millioner af kroner i støtte. Få et OK Benzinkort og støt med 6 øre, for hver liter du tanker. Se mere på www.ok.dk

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk

DIGITAL POSTKASSE I FORENINGERNE

Senest 1. november 2013 skal alle foreninger med et CVR-

nummer have oprettet en digital postkasse til sikker post fra

det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på virk.dk/

postkasse.

I postkassen vil idrætsforeningerne fremover modtage med-

delelser om for eksempel straffeattester, indkaldelse til bilsyn og

rykkere for årsregnskaber.

”Det er afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet

deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af

vigtig post fra det offentlige. For at gøre det så nemt som muligt

er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline

samt personlig vejledning på 60 biblioteker for de meget it-svage,”

siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Læs mere på virk.dk/postkasse.

DØGNÅBEN HOTLINE MOD MATCHFIXINGDIF og DBU er gået sammen om en fælles, døgnåben hotline mod

matchfixing.

Hotlinen er for alle, der har spørgsmål om DIF-idrættens nye

regler om matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd. Hotlinen tager

samtidig imod henvendelser fra personer, der får kendskab til, at

nogen har foretaget eller vil foretage noget, der er forbudt ifølge

reglerne.

T e l e f o n -

nummer og

mailadresse

til hotlinen

vil være en

del af DIF’s og

DBU’s kommende

kampagner mod

matchfixing og spil

på egne kampe. Hotli-

nens telefonnummer er

70 70 70 94 og mailadressen er

[email protected]

Foto: Colourbox


SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”At være med i ’Året der gik på TV2’ var en stor oplevelse, men jeg er også klar over, at jeg nok aldrig får den invitation igen.”Frederik Løchte Nielsen i Tennisavisen

”Nej, det var jeg ikke og ja, det var jeg”Bo Hamburger i B.T. svarer lettere kryp-

tisk på, om han var dopet i 1998

”Det er måske lige hårdt nok at bruge den sammenligning, man skal ikke sammenligne, men i hvert fald fodboldmæssigt var det for os 11. september ”Morten Olsen på et pressemøde om Arme-

nien-kampen i sommer

”De tal, der bliver nævnt, er en hån mod verden”Gerardo Martino, træner for Barcelona, om

Real Madrids køb på 750 millioner kroner

af Gareth Bale

”Er det muligt at spille med økolo-giske fjerbolde”Sms fra seer på TV3 Sport 1 under VM i

badminton

”Hvis en spiller er drevet af at få en over nakken, så må jeg jo give ham det” FCN-træner Kasper Hjulmand i Euroman

”Krise? Det er, når folk sulter i Afrika” Den tidligere FCK-træner Ariël Jacobs

Ekstra Bladet lige før han blev fyret

MEGET MERE SKOLESPORT DIF, Dansk Skoleidræt og TrygFonden har

siden 2008 stået bag konceptet Skolesport,

som er målrettet idrætsusikre børn.

Projektets formål er at give alle børn

muligheder for mere idræt og bevægelse i

hverdagen og at motivere idrætsusikre og

foreningsløse børn til at være mere fysisk

aktive omkring skoletid. Idrætsforeningerne

får desuden mulighed for at præsentere

deres idrætter i skoleregi. Og netop den del

af projektet kommer nu til at fylde endnu

mere. Aftalen om Skolesport er netop ble-

vet forlænget og tilført nye økonomiske

midler, og målsætningen er blandt andet,

at bindeleddet mellem skoler og foreninger

skal blive endnu stærkere.

”I de kommende år retter vi yderligere

fokus på foreningslivet, og indtil videre er

der lavet aftaler med volleyball, floorball,

gymnastik, taekwondo og bordtennis om at

tilbyde mere idræt i skolesportsregi,” siger

DIF-konsulent Nina Bundgaard. Foto: Colourbox

ROERNE VIL SPARE PÅ VANDETDansk Forening for Rosport har i en årrække

på forbundsniveau gjort meget for at vise

ansvarlighed over for miljøet. Dette har

blandt andet resulteret i DIF’s miljøstem-

pel ’Grønt Forbund’.

Nu vil roforbundet i endnu højere grad

have klubberne med på miljøvognen, og

derfor er indsatsen ’Grøn Klub’ søsat.

På forbundets hjemmeside har man

samlet en række gode råd og historier om

forskellige miljøtiltag ude i klubberne, og det

bedste initiativ belønnes med Grøn Klub-pri-

sen på 10.000 kroner.

Måske Bagsværd Roklub løber med pri-

sen. Her har man i hvert fald iværksat en

større kampagne blandt medlemmerne, der

skal få dem til at spare på vandet i badet.

Klubben har en årlig vandregning på 60.000

kroner.

Foto: Lars Møller


TIPPET

Tip 1 Se posten som frivillighedsansvarlig i klub-

ben som en ny titel. Ungdomsformanden er

ansvarlig for de unge medlemmer, kasseren

styrer økonomien, og den frivillighedsan-

svarlige står i spidsen for at udvikle og

organisere frivilligheden.”

Tip 3 Læs mere om, hvordan man organiserer

frivilligheden og om den frivillighedsan-

svarliges opgaver på frivillighedstjek.dk.

Tip 2 Den frivillighedsansvarlige bør være et

bestyrelsesmedlem i klubben. På den måde

sikrer man, at den frivillighedsansvarlige har

et godt overblik over klubbens udvikling og

er i stand til at se muligheder og udfordrin-

ger, når frivillige skal rekrutteres, fastholdes,

organiseres og anerkendes.

GIV DE FRIVILLIGE EN ’HR-MEDARBEJDER’

En frivillighedsansvarlig organiserer frivilligheden i foreningen, så hver enkelt laver det, som vedkommende er bedst til under de bedst mulige forhold. På den måde kan en frivillighedsansvarlig sammenlignes med en HR-medarbejder fra erhvervslivet.

COLOURBOX JAKOB DRAMINSKY

amptøj vaskes, medlemstal ind-

berettes, og juletræsfester

arrangeres. Listen over opgaver

i idrætsforeningen er uudtømme-

lig. De frivillige udfylder alle slags opgaver.

Hver dag. Året rundt. Det kan siges enkelt:

Ingen frivillige - ingen forening.

Men alligevel har de færreste foreninger

en frivillighedsansvarlig. Det er en af grun-

dene til, at mange foreninger har svært ved

at skaffe nye frivillige og holde på dem, som

allerede er inde i folden.

Anne Pøhl, der er leder i DIF Uddannelse,

siger:

”Mange virksomheder har en HR-medar-

bejder, som tager sig af de ansattes behov

og udvikling, fordi det er afgørende for

rekruttering og fastholdelse. En lille idræts-

forening har naturligvis ikke ressourcer til

en HR-medarbejder, men tankegangen bør

overføres. Med en frivillighedsansvarlig får

foreningen en person eller et team, som skal

organisere de frivillige, se på deres behov og

udnytte deres individuelle kompetencer.”

Frivillighed i praksisEn frivillighedsansvarlig skal hverken ind-

hente børneattester, træne veteraner

eller lave foreningsregnskaber. En frivillig-

hedsansvarlig skal tage sig af de frivillige,

ligesom kasseren tager sig af regnskaberne.

Det bør eksempelvis være den frivilligheds-

ansvarlige, der har overblikket over de

kompetencer, der er i foreningen.

”Man kan sige, at den frivillighedsan-

svarlige er anfører for ’frivillighedsholdet’.

Vedkommende kender de andre frivillige

og ved, hvem der kan bage fastelavnsbol-

ler, og hvem der er en haj til Excel. Med en

frivillighedsansvarlig får foreningens frivil-

lige en konkret person at gå til, hvis de har

forslag til forbedringer eller nye måder at

gøre tingene på,” siger Anne Pøhl.

Uddelegere ansvarDen frivillighedsansvarlige skal også

sørge for at gøre de andre frivillige bedre

ved at give dem ansvar, udfordre dem

og opfordre dem til at tage på kurser.

”Mange teenagere er hjælpetrænere,

men hvis ikke de på et tidspunkt skubbes

videre, kommer på trænerkurser og får det

fulde ansvar, så bliver det frivillige arbejde

med at stille kegler op og fylde drikkedunke

kedeligt. Den frivillighedsansvarlige skal

være med til at udvikle de frivillige, lytte til

deres ønsker og anerkende dem. Det er en

win-win, for på den måde kan foreningen

ikke blot holde på sine frivillige. Foreningen

får også dygtigere frivillige,” siger Anne Pøhl.


telefon: 29 71 62 97 | mail: [email protected] | web: www.støtforeningen.dk

Vind en tur til Berlinfor 20 personer

DM i JulekalendersalgTilmeld jer på www.støtforeningen.dk under kampagnenfor Børns Vilkår. Sælg dernæst så mange julekalendere sommuligt og tjen penge til foreningen, klubben,spejdergruppen eller klassen.

Hold øje med stillingen på hjemme-siden og vind fede præmier.

Der er præmier til de 3 bedst sælgende.

Børns VilkårsJulekalender 2013

Ved salg af Børns Vilkårs Julekalender 2013tjener I 15 kr. eller 20 kr. pr. solgt julekalender.

Ved at deltage i salget tjener I ikke kunpenge til jeres klasse/forening, overskuddet

går nemlig ubeskåret til BørneTelefonenhos Børns Vilkår

Bestil allerede idag på:www.støtforeningen.dk

Tjen 8 kr. pr. skrabelod I sælger for Nyreforeningen

Salgsperiode 2. september - 15. november 2013

Hvorfor bruge tid ogpenge på selv, at lave en

julekalender eller etskrabelod, når I kan få

det her - nemt og uden investering!

Fuld returret

Risikofrit - betaling

efter salget

Så fedt som i gamle dage......genoplev 60’ernes fantastiske stemning

Black Maria - Beatophonics - Poul Tonni & Oldies But Goodies - Chimbo's Revival -Paul Malmquist’s Dreamers - Wild Wax Combo - Mike Elvis Andersen - Billyboppers

Scanart Music sørger for den originale pigtrådsmusik til den perfekte 60’erfest, hvorbåde unge og gamle kan være med, når der skal danses til alle de go’e gamle klassikere.

The Cliffters

The Rocking GhostsSir Henry & His Butlers

Red SquaresThe BaronetsThe Lollipops

Klaus &Servants

Danny & The Royal StringsSamt:

Se og lyt til orkestrene på

www.scanart.dk

Kontakt Holger Hagelberg om et uforpligtende festtilbudpå 21 61 23 23 (ml. kl. 14-18) eller [email protected] www.scanart.dk og www.pigtraadsmusik.dk

Dokument1.qxd 16-08-2013 07:47 Side 1

JAKOB DRAMINSKY


INTERVIEW JAN SOMMER MORTEN SCHROEDER

Ny stil, ny svømmeteknik, ny klub, ny trænerrolle, ny Jeanette Ottesen Gray. Mød svømmepigen, der på blot et år har vendt gigantisk OL-skuffelse til imponerende VM-guld. Succesopskriften består blandt andet af sukker i kaffen og hvidvin om lørdagen.


MORTEN SCHROEDER


et er tidligt om morgenen fredag

den 3. august 2012, og OL i Lon-

don har været i gang i godt og

vel en uge. På sit hotelværelse i

OL-byen sidder Jeanette Ottesen Gray alene

og knust. Aftenen forinden er hele hendes

verden styrtet i grus.

Her blev der svømmet finale i kvindernes

100 meter fri, og som regerende verdens-

mester på distancen er Jeanette Ottesen

Gray en af de absolutte favoritter til at vinde.

Hjemme i Danmark bliver en medalje – om

ikke af guld, så allernådigst af sølv eller

bronze – regnet som en selvfølgelighed.

Sådan kommer det dog ikke til at gå.

Langtfra. Allerede i optakten til finalen går

det galt, da hendes svømmedragt ti minut-

ter inden løbsstart går i stykker, så hun bliver

nødt til at skifte dragt og bruge en masse

kræfter på at komme i en ny. På trods af

dette smiler og vinker Jeanette Ottesen til

kameraet under præsentationen af svøm-

merne, og efter de første 50 meter vender

hun da også som nummer to. Men på de sid-

ste afgørende meter taber hun helt pusten

og ender som nummer syv og næstsidst i

finalen.

”Shit happens,” siger hun til de danske

medier efter løbet og forklarer, at hun nu

vil koncentrere sig om semifinalerne i 50

meter fri den efterfølgende dag.

”I virkeligheden var jeg fuldstændig lige-

glad med den semifinale i 50 meter fri. Jeg

gad ikke svømme, og inde i mit hoved var

jeg gået på sommerferie, fordi jeg var så

skuffet, som jeg var. Jeg tænkte, at ’det her

kommer alligevel ikke til at gå godt’. Man kan

sige, at det var en mærkelig måde at tænke

på, men jeg havde aldrig været i sådan en

situation før, og jeg var fuldstændig ned-

brudt. Jeg kunne slet ikke løfte mig selv på

nogen måde,” siger Jeanette Ottesen Gray

i dag, hvor Idrætsliv har sat hende stævne

på en café på Østerbro.

Godt gik det bestemt heller ikke på 50

meter fri. Jeanette Ottesen Gray kvalificerer

sig end ikke til finalen, men denne dag – fre-

dag den 3. august 2012 – er alligevel vigtig i

den videre fortælling om Jeanette Ottesen

Gray. For om morgenen - mellem de måske

to største lavpunkter i hendes karriere -

begynder hun at tænke over tingene.

Paulus’ vej eller ingen vej OL i London skulle ellers have været den

ultimative kulmination på Jeanette Otte-

sen Grays karriere, hvor flere års hårdt slid

i svømmebassinet og styrketræningsloka-

let skulle belønnes med en af de prestigiøse

OL-medaljer.

”Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville

stoppe efter OL, men da jeg vågner den

morgen efter 100 meter fri-finalen, var min

første tanke, at jeg ikke kunne stoppe. Ikke

på den måde. Men jeg var også klar over, at

der skulle ske nogle ændringer,” siger Jea-

nette Ottesen Gray.

Det er især på træningsområdet, at

Jeanette Ottesen Gray føler behov for en

anderledes tilgang og nye tiltag. Under

ledelse af den hollandske landstræner

BLÅ BOGNavn: Jeanette Ottesen GrayFødt: 30. december 1987 i Kongens LyngbyCivilstatus: Gift med Bobby William GrayBopæl: Østerbro, KøbenhavnNuværende klub: Lyngby SvømmeklubTidligere klubber: KVIK KastrupFavoritdiscipliner: 50 og 100 meter fri og butterflyBedste internationale resultater: EM-sølv 2010 i 50 m butterfly, verdensmester 2011 i 100 m fri, verdensmester 2013 i 50 m butter-flyOL-deltagelser: 3. Athen i 2004 (nr. 17 på 100 m fri), Beijing i 2008 (nr. 11 på 50 m fri og nr. 5 på 100 m fri) og London i 2012 (nr. 12 på 50 m fri, nr. 7 på 100 m fri og nr. 6 på 100 m butterfly)Personlig hæder: Årets Sportsnavn 2011


Paulus Wildeboer havde Jeanette Ottesen

Gray og de øvrige danske svømmepiger i

månederne op til OL begyndt på et sandt

træningshelvede, der skulle ruste dem

bedst muligt til London. Men optrapningen

tærede hårdt på Jeanette Ottesen Gray.

”Nogle morgener kunne jeg bogstave-

lig talt ikke komme op af sengen, fordi mine

muskler var så trætte. Jeg kunne ikke selv

tage tøj på, for jeg kunne ikke løfte mine

arme, fordi mine skuldre var så smadret.

Bobby (Jeanettes mand, red.) blev ofte nødt

til at hjælpe mig med at få tøj på. Når jeg

tænker tilbage, var det fuldstændig ’fucked

up’.”

Hvordan ’fucked up’?”Jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kunne

komme så langt ud. Når jeg ikke kan tage

mit eget tøj på, så er der måske noget galt.

Så burde jeg måske bare sove længe og lade

være med at tage til morgentræning. Så har

kroppen nok ikke vildt godt af at tage til træ-

ning og svømme seks-syv kilometer for at

blive endnu mere smadret. Men man tænker

ikke over det, når man er i det. Der er ét mål,

og det er OL,” siger Jeanette Ottesen og kal-

der samtidig året op til OL for ’forfærdeligt’.

”Du graver dig ned i et hul og alt hand-

ler om svømning. Der er ikke noget, der skal

påvirke dig på nogen måde, og du siger nej til

alt. Man bliver bare hjemme, spiser på fast-

lagte tidspunkter, går i seng klokken halv ti

og står op klokken halv seks. Man har virke-

lig ikke noget liv.”

Set i bagklogskabens klare lys ville Jea-

nette Ottesen Gray ønske, at hun havde

sat en fod i jorden og sagt stop over for de

barske træningsmetoder. Det er også den

erkendelse, hun kommer frem til på hotel-

værelset om morgenen efter 100 meter

fri-finalen.

”Jeg var så fokuseret og dedikeret, at

jeg glemte mig selv og mine nærmeste. Jeg

fik fortalt af Paulus Wildeboer, hvordan jeg

skulle gøre tingene, og så gjorde jeg det. Jeg

satte ikke spørgsmålstegn ved noget. Jeg

var i mit livs form, jeg var sindssygt stærk,

jeg var fuldstændig rippet. Men jeg indså, at

vi havde grebet OL-forberedelserne an på

en forkert måde. For jeg var ikke glad. Og i

dag har jeg fundet ud af, at hvis jeg ikke er

glad, så svømmer jeg heller ikke godt.”

Vild med dans og Shannon RollasonNår man sidder over for Jeanette Ottesen

Gray i dag, er det svært ikke at blive smittet

af hendes positive energi. Hun har let til smil

og grin, og hun oser af overskud – selvfølge-

lig godt hjulpet på vej af den guldmedalje

hun vandt på 50 meter butterfly ved VM i

Barcelona i starten af august måned og en

netop overstået ferie sammen med man-

den Bobby William Gray. Væk er de sorte

skygger og tanker fra OL, og det samme er

den strenge kost, for der bliver hældt rige-

ligt med sukker i kaffen og spist hvidt brød

med smør.

”Det ville jeg aldrig have gjort tidligere,”

siger Jeanette Ottesen Gray grinende og

afslører, at der nu også bliver drukket et

glas hvidvin hver lørdag.

Umiddelbart efter OL bliver der dog ikke

grinet så meget, og derfor tager Jeanette

Ottesen Gray en snak med landstræner Pau-

lus Wildeboer. Her gør hun det klart, at hun

gerne vil fortsætte med at svømme, men at

det skal være på andre præmisser end op

til OL. De bliver enige om, at hun kan få lov

”JEG VAR I MIT LIVS FORM, JEG VAR SINDSSYGT STÆRK, JEG VAR FULDSTÆNDIG RIPPET. MEN JEG INDSÅ, AT VI HAVDE GREBET OL-FORBEREDELSERNE AN PÅ EN FORKERT MÅDE. FOR JEG VAR IKKE GLAD.”

Efter OL tager Jea-nette Ottesen Gray en snak med træner Paulus Wildeboer.


at trappe ned på træningen resten af 2012

for at få motivationen tilbage.

Al den tid, Jeanette Ottesen Gray nu plud-

selig får til rådighed, bruger hun på at sige

ja til det, hun i halvandet år har sagt nej til -

både for at glemme OL-skuffelsen, men også

for at opleve noget andet end klorvand og

svømmehaller.

”Det halve år efter OL besluttede jeg, at

jeg skulle have det sjovt. Det var også der-

for, jeg sagde ja til at deltage i ’Vild med

dans’. Jeg havde behov for at have makeup

og fine kjoler på og bare skeje ud. Folk var

meget kede af det på mine vegne efter OL,

men jeg havde ikke brug for hele tiden at

høre, at det var ’åh, så synd for mig’. For ja,

gu’ helvede var det synd for mig, men det

var ikke sådan, jeg kunne komme videre,”

siger Jeanette Ottesen Gray og fortæller,

at hun også tillod sig selv at tage fem kilo

på i den periode.

På trods af den mangelfulde træning og

de ekstra kilo vinder Jeanette Ottesen Gray

alligevel ni medaljer til EM- og VM-kortbane-

mesterskaberne i november og december,

og det bliver en øjenåbner for hende. At det

at levere topresultater ikke nødvendigvis

betyder, at man skal gå fuldstændig på kom-

promis med sig selv.

”Jeg kan huske, at jeg tænker ’okay, jeg

har ikke lavet dagens gode gerning siden OL’.

Jeg havde virkelig ikke trænet ret meget, og

alligevel kunne jeg præstere de her resulta-

ter. Det kunne måske godt blive godt igen,

tænkte jeg, og resultaterne derfra har da

også været medvirkende til at ændre min

indstilling til sporten, så den i dag er langt

mere afslappet,” siger Jeanette Ottesen

Gray.

I ugen op til kortbane-EM sker der også

en anden ting af stor betydning for Jeanette

Ottesen Grays svømmeliv. Paulus Wildeboer

annoncerer nemlig, at han efter fire et halvt

år stopper som dansk landstræner.

Lige da Paulus meddeler sin afgang, sagde du, at du var ked af, han stoppede?”Det var jeg også. Han gjorde det jo godt

som træner for Danmark. Vi har lavet nogle

resultater under ham, som er helt vilde og

aldrig er blevet lavet før. Han var rigtig god

for dansk svømning og for mig. Jeg har

meget at takke Paulus for, og uden ham

”NÅR JEG TÆNKER TILBAGE, VAR DET FULDSTÆNDIG ’FUCKED UP’.”

Der var god grund til at juble for Jeanette Ottesen Gray efter VM-guldet i Barcelona (tv.), mens OL i Lon-don (th.) var en stor skuffelse.


var jeg ikke blevet verdensmester. Det var

ham, der lærte mig at træne og fik mig til at

indse, at hvis jeg ville noget med min karri-

ere, så skulle jeg også gøre noget ved det.”

Dansk Svømmeunion vælger efter

Wildeboers afsked at omstrukturere sin

organisation, så der ikke længere kun er én

træner for landets bedste svømmere, men

to: En landstræner, der skal tage sig af de

overordnede linjer, og en cheftræner på det

Nationale Træningscenter i Bellahøj, som

skal have den daglige kontakt med lands-

holdssvømmerne. I sidstnævnte stilling

falder svømmeunionens valg på Shannon

Rollason, som bliver hentet fra et lignende

job i hans hjemland Australien, og han har

vist sig at være et perfekt match for Jea-

nette Ottesen Gray og hendes behov for

en ny måde at træne på.

”Shannon kan godt lide, at vi (svøm-

merne, red.) tænker selv. At vi er med til

at beslutte, hvad der skal til, for at vi bliver

bedre,” siger Jeanette Ottesen Gray, ”og det

passer mig godt. Jeg føler, der er mere fri-

hed end under Paulus. Jeg kan være mere

ærlig, og jeg er ikke bange for at sige, hvad

jeg ærligt mener og synes om tingene.”

”Jeg synes, det er meget normalt, at man

har indflydelse på det, man laver. Især når

man har den alder, jeg har. Jeg er jo ikke 16

år længere. Når man er junior og ung senior-

svømmer, så har man måske brug for at blive

skubbet og ført i den rigtige retning. Men

der har jeg ligesom været, og derfor ved jeg

godt, hvad min krop har brug for, og hvad der

skal til, før jeg bliver bedre. Så jeg synes, det

er helt rigtigt, at vi bliver involveret,” siger

Jeanette Ottesen Gray og forklarer, at hun

træner mindre, men hårdere under Shannon

Rollasons ledelse end i Wilderboer-dagene.

Tilbage til Lyngby SvømmeklubMen 2013 har ikke kun budt på en ny træ-

ner til Jeanette Ottesen Gray, for i juni

måned skifter hun også klub. Hun bytter

KVIK Kastrup ud til fordel for Lyngby Svøm-

meklub – stedet, hvor svømmekarrieren

begyndte som 11-årig med hundesvøm-

ning på bæverholdet. Her skal hun være

svømmende træner for klubbens elitehold,

og det er en rolle, hun ser frem til at prøve

kræfter med.

”Jeg har så meget viden og erfaring om

at svømme, at det ville være total spild, hvis

jeg ikke prøver at dele ud af det. Så må vi se,

om de gider at høre efter,” griner Jeanette

Ottesen Gray, der udover det rent svømme-

tekniske også håber, at hun kan dele ud af

hendes oplevelser omkring OL.

”Jeg vil gerne få svømmerne til at indse,

at man ikke kan præstere, hvis man ikke er

glad. Jeg tror virkelig, at alt topidræt hand-

ler om, at du har dig selv med hele vejen og

er glad. For ellers kan du ikke levere på det

plan. Når du står på skamlen og skal præ-

stere foran en masse mennesker, så skal du

have dig selv og dit hoved med.”

Hvilken træner vil du gerne være?”Jeg vil gerne være ligesom Bobby (der tid-

ligere har været ungdomstræner og nu er

konkurrencetræner i Helsingør Svømme-

klub, red.). Han er den mest fantastiske

træner, synes jeg. Han er så glad og frisk.

Han er super seriøs og ekstremt engageret i

det, han laver. Når svømmerne er i vandet, og

der skal arbejdes, så er han på og forholds-

vis hård. Men han gør det sjovt for børnene.

Han kan råbe og skrige af dem, men stadig-

væk få et smil frem på læberne af dem, og de

elsker ham. Sådan vil jeg også gerne være.”

Jeanette Ottesen Gray har dog ingen

ambitioner om at blive fuldtidstræner, når

badehætten er lagt på hylden, men hun

kunne godt forestille sig at spille en min-

dre rolle på et svømmehold for at ”holde

øje med, at de unge har sig selv med”.

Og generelt efterspørger Jeanette

Ottesen Gray flere kvinder i den danske

svømmeverden. Efter OL-skuffelsen i Lon-

don legede hun selv med tanken om at

blive trænet af en kvinde, men af forskel-

lige grunde endte det ikke med at blive til

noget.

”Jeg har aldrig haft en kvindetræner, men

jeg har altid synes, det kunne være spæn-

dende at blive trænet af en, når jeg nu selv

er kvinde. Jeg synes, der er mange gange,

hvor mine forhenværende trænere overho-

vedet ikke har forstået mig, fordi jeg var en

kvinde.”

”Hvis vores kvindelige fysioterapeut ikke

havde været med her til VM, havde staben

kun bestået af mænd. Det var rigtig rart

at have en kvinde med, synes jeg, og man

kunne sige nogle ting til hende, som man

ikke følte, man kunne sige til trænerne, fordi

de var mænd,” siger Jeanette Ottesen Gray,

der ikke har noget bud på, hvorfor der ikke

er flere kvinder på ledende poster inden for

svømningen.

Slut med offentlige målsætningerForeløbigt må Jeanette Ottesen Gray ’nøjes’

med et samarbejde med Shannon Rollason,

og det er hun, som tidligere nævnt, også

mere end tilfreds med. Sammen arbejder

de på en ny crawl-teknik, der skal få Ottesen

Gray til at svømme hurtigere på 50 og 100

meter fri. Indtil den er på plads, konkurre-

rer hun primært kun på sprintdistancerne i

butterfly, hvilket hun som bekendt også gør

ganske fint med VM-medaljen fra Barcelona

som det bedste eksempel.

Men håbet er, at hun på kortbane-EM til

december i Herning både dyster på sprin-

terdistancerne i butterfly og freestyle, og at

hun til OL i Rio får den medalje, hun ikke fik

i London. Nogen lovning eller målsætning

omkring en medalje i Rio får vi dog ikke.

”Jeg drømmer selvfølgelig om det største

af det største, men jeg vil ikke tro for meget

på det af frygt for at skuffe mig selv. Op til OL

i London var jeg så fokuseret på at vinde den

medalje, at det ramte mig ekstremt hårdt, da

jeg endte uden nogen. Derfor vil jeg heller

ikke melde noget ud omkring medaljer. I ste-

det er mit mål bare at komme med. Jeg ved

godt, at det er et totalt ’DGI-agtigt’ at sige

sådan, men jeg ved, hvor svært det er at få

en medalje til OL, og det hele bliver afgjort

af tiendedele den ene eller anden vej. Men

hvis jeg først kommer med, kan alt jo ske,”

siger Jeanette Ottesen Gray.

Og at kvalificere sig til Rio burde der være

gode chancer for, for Jeanette Ottesen Gray

er glad, og så svømmer hun jo bedst, siger

hun.

”Lige nu er det dejligt at være mig. Jeg

har det rigtig godt, og jeg nyder at svømme.

Det var sjovt at blive verdensmester igen,

og jeg glæder mig til at starte med at træne

ovenpå ferien. Det er sgu’ lang tid siden, jeg

har haft det sådan.”

Se Jeanette Ottesen Gray fortælle om sin nye svømmestil til On-Sport ved at scanne nedenstående QR-kode.


Se alle de nye produkter på www.swimshop.dk

Vi har alt til svømning!

Udvalgte skoler i DanmarkSkoleophold ?

FIND DIT NÆSTE SKOLEOPHOLD HER

HELGENÆS NATUREFTERSKOLEVængesøvej 3, 8420 Knebelwww.hne.dkT 8635 6100






HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

Vesterled 1, 8680 Rywww.himmelbjergegnens.dkT 8689 8399




BORREMOSE EFTERSKOLELøgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nøragerwww.borremose.dkT 9865 6044

BORREMOSE EFTERSKOLELøgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nøragerwww.borremose.dkT 9865 6044


AARHUS EFTERSKOLEBrunbakkevej 21, 8270 Højbjergwww.aarhusefterskole.dkT 8627 1777

MANGLER DIN SKOLEkontakt MedieTeamet.dk T 7199 5522







1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

Vi uddanner fremtidens professionelle ledere til

sportsbranchen

Sport Managementthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship

Untitled-1 1 05/09/13 20.37

delse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Klublokaler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov - www.frivillighedstjek.dk - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårgange - - Tilskudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - Kompetenceudvikling - Årshjul - Klubaften - Bestyrelsesmøder - Træningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - Klubtøj - - Ungdomsansvarlig - Generalforsamling - Medlemsindberetning - Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kontinge www.frivillighedstjek.dk ntopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest - Årsmøde - Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - Spon-sorudvalg - Visioner - Trøjevask - Haltider - Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Holdkammerater - www.frivillighedstjek.dk Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klublo-kaler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov- Idrætsråd - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårgange - Tilskudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - www.frivillighedstjek.dk Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - Kompetenceudvikling - Årshjul - Klubaften - Bestyrelsesmøder - Træningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - Klubtøj - Ungdomsansvarlig - Generalforsamling - Medlemsindberetning - Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kontingentopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest - Års-møde - www.frivillighedstjek.dk Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - Sponsorudvalg - Visioner - Trøjevask - Haltider - Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Hold-kammerater - Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klublokaler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov - Idrætsråd - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårgange - Tilskudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - www.frivillighedstjek.dk Kompetenceudvikling - Årshjul - Klubaften - Bestyrelsesmøder - Træningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - Klubtøj - Ungdomsansvarlig - Generalforsamling - Medlemsindberetning - Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kontin-gentopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest - Årsmøde - Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - Spon-sorudvalg - Visioner - Trøjevask - Haltider - Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Holdkammerater - Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klublokaler - Træningsmetoder - Fri-villighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov - Idrætsråd - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden

Frivillighedstjek.dk

Hvordan går det med din forening?

Test frivilligheden på:


Bilforsikring

Scan koden og find nærmeste forhandler

Telefon 33 31 45 55 • [email protected] • www.daf.dk

Priser – Bilforsikring

* Inkl. selvrisikoforsikring ved første skade hvert forsikringsår, hvis skadeudgiften oversiger selvrisikoniveauet.

Priser i kr. pr. måned 21-24 år 25-29 år 30+

Baseret på nyværdi:

< Kr. 170.000 599 449 399

Kr. 170.000 - 249.999 699 499 449

Kr. 250.000 - 374.999 799 549 499

Kr. 375.000 - 494.999 899 599 549

Kr. 495.000 - 594.999 1.099 649 599

Kr. 595.000 - 724.000 1.299 749 699

Selvrisiko* 12.500 7.500 7.500

Nyt forsikringskoncept

D·A·F har indgået en aftale med forsik-ringsvirksomheden Mondux om en meget enkel og let overskuelig tarif, som kun in-deholder tre alderstrin og seks prisklasser.

Etableringsgebyr på kr. 985,- samt ge-byrer og afgifter til staten tillægges første præmieopkrævning.

D·A·F Bilforsikring kan tegnes til privatbi-ler og til biler med papegøjeplader.

Læs forsikringsbetingelserne og de mange fordele for dig på www.dafforsikring.dk.

Gå ind på www.dafforsikring.dk eller ring til Jane, D·A·F på tlf. 33 31 45 55

Til alle

privatbiler

og biler med

papegøje-

plader!

AutoBranchen DanmarkV I D E N T I L F O R S K E L


JACOB BECH ANDERSENJAN CHRISTENSENFORENINGER

a Idrætsliv forrige år skrev om

en nordjysk svømmeklub, der

havde opfundet et nyt vandkon-

cept, ’Aqua fighting’ var der tale

om en ren solstrålehistorie.

Svømmeklubben NORD i Nørresundby

havde været lidt i krise og forsøgte derfor

med nytænkning at ’lokke’ nye medlem-

mer til klubben med den nye disciplin ’Aqua

fighting’, hvor svømning kombineres med

kampsport. Ideen, som var fostret i klub-

bens bestyrelse, blev hurtigt en succes, og

alle var glade.

Imidlertid var den kampsportsinstruk-

tør, som klubben tidligt i forløbet havde

hyret som underviser, også begejstret for

ideen, og efter et års tid med ’Aqua fighting’

i Nordjylland søgte han om varemærkebe-

skyttelse på navnet ’Aqua fighting’. Kort tid

efter begyndte han ifølge svømmeklubben

også at tilbyde konceptet i kommercielt og

privat regi.

”Det undrede os selvfølgelig meget.

’Aqua figthing’ er vores idé, og vi har opfun-

Kampen om rettighederne til en ny vandaktivitet, Aqua Fighting, endte i retten. Svømmeklubben NORD har netop vundet. Ha’ aftaleforhold på plads ved konceptudvikling, lyder rådet fra DIF.

SVØMMEKLUB VINDER ’VANDKAMP’ I RETTEN

”Vi havde brugt en masse frivillig tid og kræfter på det her, og vi syntes bare, at det var så uretfærdigt, at en anden skulle løbe med ideen”Stine Sørensen, Svømmeklubben NORD

det navnet på sporten. Det står ikke til

diskussion. Det har aldrig været meningen,

at konceptet skulle udbydes kommercielt,

men derimod i bedste fald bredes ud til

andre svømmeforeninger,” siger formanden

for Svømmeklubben NORD, Stine Sørensen.

”Vi havde brugt en masse frivillig tid og

kræfter på det her, og vi syntes bare, at det

var så uretfærdigt, at en anden skulle løbe

med ideen og tjene penge på den,” siger

Stine Sørensen

Klar domSvømmeklubben NORD og kampsports-

instruktøren nåede aldrig til enighed om,

hvem der havde rettigheden til navnet ’Aqua

figthing’, hvorfor svømmeklubben valgte at

stævne kampsportsinstruktøren. For kort

tid siden faldt dommen så, og det blev til en

klar sejr til Svømmeklubben NORD. I dom-

men fra retten i Hjørring fastslås det, at

sagsøgte ikke har ret til betegnelsen ’Aqua

Fighting’, da betegnelsen ikke er sagsøg-

tes opfindelse.

Kampsportsinstruktøren blev dømt til

at ophøre med produktion, markedsføring,

salg og anden kommerciel aktivitet under

anvendelse af betegnelsen ’Aqua fighting’

samt at skulle betale en erstatning på 10.000

kroner til Svømmeklubben NORD.

”Vi er selvfølgelig tilfredse med, at dom-

men faldt så klart ud, og i dag er vi glade for,

at vi tog kampen op. Vi mener også, at andre

foreninger måske kan lære af det her,” siger

Stine Sørensen.


HENRY BERTHELSEN A/S

RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. SKANDERBORGVEJ 201, 8260 VIBY J TLF: 8614 0955 www.henry-berthelsen.dk • [email protected]

- ANLÆGSARBEJDER - IDRÆTSANLÆG - FODBOLDBANER - VEJ- OG KLOAKANLÆG - BYGGEMODNING - BYGNINGSKONSTRUKTIONER - VVS-INSTALLATIONER - EL-INSTALLATIONER OG BELYSNING - SVAGSTRØMSINSTALLATIONER - VENTILATION OG INDEKLIMA - ENERGI - PROJEKT- OG BYGGELEDELSE - SIKKERHEDSKOORDINATOR - KVALITETSSIKRING

VIBY IDRÆTSPARK

OPVISNINGSBANE: 10.000 m² ATLETIKANLÆG: 5000 m² 2010-2011

BØGESKOV IDRÆTSANLÆG

IDRÆTSANLÆG: 6,6 HA REKREATIVT OMRÅDE: 1,3 HA 2010-2013

VESTERVIG – AGGER HALLEN

OMBYGNING: 230 m² TILBYGNING: 1200 m² 2004 - 2012

I DIF har jurist Jan Larsen bidraget i

sagen, og han opfordrer på baggrund af

’vandkampen’ i Nordjylland alle foreninger,

der indgår lignende partnerskaber med

eksterne partenere til at have helt klare

aftaleforhold.

”Det her er et klassisk tilfælde. En klub

samarbejder med nogle personer uden for

klubben om at udvikle et eller andet idræts-

koncept, og i den forbindelse opstår der

strid om, hvem der har retten til ideen. Der-

for skal man som forening sørge for at have

styr på samarbejdsaftalerne. Det bør stå

klart i en kontrakt, at den eksterne bidrags-

yder skal holde snitterne fra konceptet, og

at vedkommende ikke har rettigheden til

navnet på den givne aktivitet,” siger Jan

Larsen.

Sagsøgte Morten Aarestrup har valgt

ikke at anke dommen, men han siger til

Idrætsliv:

”Det er træls, det her, og jeg er langt fra

enig med dommen. Jeg har overvejet at

anke, men det er svært for mig som enkelt-

mandsfirma at tage kampen op,” lyder det

fra Morten Aarestrup, som stadig mener, at

han fik ideen til ’Aqua fighting’ først.

”Dommeren valgte at kigge på, hvem der

har brugt ’Aqua fighting’ først i erhvervs-

mæssig sammenhæng, og det har

svømmeklubben. Men nu må jeg bare sige

’fred være med det’ og komme videre.”

Morten Aarestrup tilbyder i dag stadig

instruktørbistand i kampsport i vand, men

under et andet navn end ’Aqua fightng’.

IDRÆTSLIVSEPTEMBER 201322

TEMA: FLERE KVINDER I IDRÆT

Der er for få af dem på trænerposterne i eliteidrætten, i bestyrelseslokalerne og blandt medlemmerne i idrætsforeningerne. Kvinder og piger dyrker generelt mere sport og motion end mænd og elsker idræt ligeså meget som mænd, men den traditionelle foreningsbaserede sportskultur tiltaler ikke altid kvinderne. Idrætsliv tjekker, om dansk foreningsidræt har et problem med damerne.

FLERE KVINDER –TAK!

DAS BÜRO JACOB BECH ANDERSEN


FLERE KVINDER –TAK!


r der overhovedet grund til at rejse

en problemstilling omkring mang-

lende kvinder i dansk idræt oven

på en sommer, hvor danske piger

har skovlet medaljer i land på eliteniveau?

At dømme efter VM-guldvinder Jeanette

Ottesen Grays udtalelser i interviewet på

side 12-17, så er svaret ja. For som Jeanette

Ottesen Gray siger:

”Jeg har aldrig haft en kvindetræner, men

jeg har altid synes, det kunne være spæn-

dende at blive trænet af en, når jeg nu selv

er kvinde. Jeg synes, der er mange gange,

hvor mine forhenværende trænere overho-

vedet ikke har forstået mig, fordi jeg var en

kvinde.” Og hun fortsætter:

”Hvis vores kvindelige fysioterapeut ikke

havde været med her til VM, havde staben

kun bestået af mænd. Det var rigtig rart

at have en kvinde med, synes jeg, og man

kunne sige nogle ting til hende, som man

ikke følte, man kunne sige til trænerne, fordi

de var mænd,” lyder det fra Jeanette Otte-

sen Gray.

På mange måder rammer svømmepigen

problemstillingen på kornet. Kønsfordelin-

gen blandt trænerne i eliteidrætten kunne

– og burde - være mere ligelig på eliteniveau,

og derfor intensiverer DIF og en række spe-

cialforbund nu også jagten på kvinder.

”Vi har en tese om, at flere og bedre kvin-

delige trænere i dansk idræt helt overordnet

vil kunne give endnu bedre resultater. Der-

udover tror vi også på, at flere kvindelige

trænere vil inspirere flere kvinder til at blive

i idrætten, når de ellers har tænkt sig at

stoppe,” siger konsulent i DIF Anne Birgitte

Madsen.

I samarbejde med en række special-

forbund vil DIF i de kommende år inspirere,

motivere og uddanne en gruppe udvalgte

kvinder til at satse på en elitetrænerkarri-

ere. Erfaringerne skal løbende kanaliseres

videre ud i idrætten.

”Eksempelvis vil Dansk Svømmeunion

og en række andre forbund helt konkret

prikke nogle kvindelige trænerkandidater

på skulderen og bistå dem i at uddanne

sig som trænere på højt niveau. Vi vil følge

trænerkandidaterne og hjælpe dem med

forskellige udfordringer undervejs - der-

iblandt en mentorordning,” siger Anne

Birgitte Madsen.

Udfordringer på medlemsfronten Det er imidlertid ikke kun på trænerfronten,

at kvinderne svigter idrætten. Også i besty-

relseslokalerne og i idrætsforeningerne

– blandt de menige medlemmer generelt

– så man i DIF gerne langt flere kvinder. Kas-

per Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig i

DIF’s analyseafdeling, siger:

”Vi ser en række udfordringer på

medlemsfronten. Vores idræts- og for-

eningskultur rekrutterer stadig flere mænd

end kvinder, og det er da en skævridning,

man skal tage alvorligt, når man som stor

idrætsorganisation gerne vil signalere

mangfoldighed og gerne vil repræsentere

den brede befolkning,” siger Kasper Lund

Kirkegaard.

Fordelingen blandt de idrætsaktive

og DIF’s næsten to millioner medlemmer i

Danmark har været stort set den samme i

adskillige år ifølge DIF’s officielle medlems-

tal. I DIF’s medlemstal fra 2012 er der dog

sket en lille forskydning i kvindernes favør.

I 2012 var 58,6 procent af idrætsfor-

eningernes medlemmer mænd, mens 41,4

procent er kvinder.

”Kvinderne har traditionelt set altid lig-

get under mændenes idrætsdeltagelse i

vores idrætsforeninger. Dette er en udfor-

dring, fordi kvinderne i dag dyrker mere

idræt generelt end mænd ude i samfundet.

Kvinderne har bare valgt ikke at dyrke idræt

i vores foreninger, og det er her DIF-idræt-

tens udfordring ligger,” konstaterer Kasper

Lund Kirkegaard og fortsætter:

”Vores foreninger afspejler en sport-

skultur, som mest appellerer til mænd. Vi

ved, at kvinder går mere op i motion og de

40

35

30

25

20

15

10

5

0Jogging Styrke-

træningAerobic/Zumba

Gymnastik Svømning

DK’S STØRSTE DAMEIDRÆTTER (16+ ÅR)

33

23 23

19

14

40

35

30

25

20

15

10

5

0Svømning Gymnastik Fodbold Dans

(alle former)Håndbold

DK'S STØRSTE PIGEIDRÆTTER (7-15 ÅR)

38 37

30

2320

Kilde: ’Danskernes motions- og sports-vaner 2011’



sundhedsfremmende idrætsaktiviteter,

og så vil kvinder også gerne have nogle

andre fysiske rammer end mændene. Køns-

aspektet handler derfor også i høj grad om

organiseringsformer. Hvor de kommercielle

idrætsaktører som fitnesscentre og danse-

skoler i høj grad har sat sig på pigerne og

kvinderne, har foreningerne har sat sig på

drengene og mændene,” siger Kasper Lund

Kirkegaard.

Fodboldfitness hitterEn måde at imødegå den kønsmæssige

skævridning i dansk foreningsidræt på er

ifølge Kasper Lund Kirkegaard at tænke

mere målrettet i deciderede kvinde- og

motionskoncepter.

”Enten skal vi lave mere motionsidræt,

der har fokus på sundhed og motion. Ellers

skal vi have mere direkte fokus på kvinder-

nes behov for fleksibilitet. Heldigvis er der

også positive takter at spore rundt omkring

i specialforbundene i øjeblikket, og vi ople-

vede faktisk i 2012 en mindre fremgang i

andelen af kvinder i DIF-idrætten. Dette skyl-

des måske en række nye tiltag,” lyder det

med adresse til nogle af de store udviklings-

projekter, som DIF og specialforbundene

har sat i søen i de seneste år. Her har det

vist sig, at specielt fitnessinspirerede kon-

cepter som Fodbold- og Håndboldfitness

appellerer stærkt til kvinderne.

DIF og DBU’s koncept ’Fodboldfitness’

oplever eksempelvis stor tilgang blandt

voksne kvinder, der gerne vil prøver kræfter

med fodbolden. Her kombineres fitness- og

fodboldtræning, og så er det målrettet kvin-

der uden stor fodbolderfaring.

”For det første er det sjovt at være sam-

men med en gruppe piger, hvor man kan

grine sammen - det kan man selvfølgelig

også på et almindeligt fitnesshold, men her

kan man råbe lidt mere af hinanden og være

kropslig på en sjov måde. Man kan skubbe til

hinanden og få lidt fis ud af det hele,” siger

Anne-Mette Lærke Andersen, der dyrker

fodboldfitness i Gladsaxe-klubben IF Bytof-

ten, til dbu.dk

I DBU er man glad for det succesrige

projektsamarbejde med DIF.

”Egentlig er Fodboldfitness ikke designet

direkte til kvinderne, men mere til voksne

motionister generelt, men det har vist sig,

at kvinderne virkelig har taget det her til

sig. Det, at de kan komme og gå, som de vil,

få god træning og samtidig have det sjovt,

appellerer virkeligt til mange kvinder,” siger

specialkonsulent René Bakdal fra DBU. Han

kalder succesen med Fodboldfitness for

kvinder for et decideret ’wake up call’.

”Det her rammer lige ned i en målgruppe,

som vi, for at være ærlige, aldrig rigtig har

haft fokus på i DBU, og vi er selvfølgelig

glade for, at vi så småt begynder at få fat i

de voksne kvinder, som er et helt nyt mar-

ked,” lyder det fra René Bakdal.

Tag pigerne seriøst Langt væk fra fodboldbanerne i en helt

anden sportsgren, floorball, har floorball-

træner og formand i Hvidovre Attack

”Det har vist sig, at kvinderne virkelig har taget det her til sig”Specialkonsulent René Bakdal, DBU


FC Midtjyllands succesrige træner Helle Thomsen er en af landets få elitetrænere på topniveau.

FCM-TRÆNER: ”KVINDER KAN NOGET, OG MÆND KAN NOGET ANDET”Hun kom, hun så og hun sejrede. FCM-træner

Helle Thomsen blev ansat som cheftræner

for FC Midtjyllands håndboldkvinder i 2012.

Året efter var holdet danmarksmester.

Hun er en af landets få kvindelige trænere

på absolut eliteniveau, men om hendes suc-

ces skyldes hendes køn, tvivler hun på.

”Jeg har aldrig rigtigt tænkt på, at det

skulle være specielt, at jeg er elitetræner

og kvinde, men jeg får tit spørgsmålet,” siger

Helle Thomsen med et grin.

”Når det så er sagt, så har jeg måske

som kvinde en god forståelse for, hvordan

man kommunikerer med kvindelige hånd-

boldspillere bedst muligt. Dermed ikke sagt,

at kvinder er bedre end mænd – faktisk

synes jeg, at kvinder kan noget, og mænd

kan noget andet,” siger Helle Thomsen. Hun

har netop hyret en ny assistenttræner til

FCM, og her var det vigtigt for hende, at det

blev en mand.

”Jeg overvejede slet ikke en kvinde, for

jeg tror, at den ping pong, man kan skabe i

en trænerduo, der består både af en mand

JACOB BECH ANDERSENPOLFOTO

og en kvinde, virkelig er slagkraftig. Det er

på alle måder en fordel at blande kortene,”

siger hun.

Få elitetrænere Helle Thomsen mener, at de få kvindelige

elitetrænere i dansk idræt blandt andet

skyldes, at kvinder ikke rigtigt orker det

store eliteræs.

”Nogle gange skal der som træner tages

upopulære beslutninger, og det er vi kvinder

måske ikke så gode til. Jeg har altid været

fascineret af den her verden, så derfor kom

trænergerningen naturligt til mig. Men jeg

ville da ønske, at flere kvinder tog kampen

op og gik efter toppen både i idrættens ver-

den og i erhvervslivet generelt,” siger Helle

Thomsen.

Hun understreger dog, at kvinder ikke

bare skal gå efter toppen, fordi de er kvinder:

”Nej, slet ikke. De kvinder, der gerne vil

være elitetrænere, skal jo virkelig ville det,

og så skal de selvfølgelig have kvalitet. Ellers

kan det hele jo være lige meget.”

Helle Thomsen jubler efter en FCM-scoring

Floorball, Maria Krabbe, også en holdning

til, hvordan man får piger og kvinder til at

se muligheder i foreningsidrætten. Mens

mange eksperter taler om, at det især

er motion og hygge, der skal prioriteres

i forhold til kvinder, ser Maria Krabbe lidt

anderledes på det.

”Det handler om at tage pigerne dybt

seriøst i deres sport. Der skal være kvalitet i

træningen,” siger Maria Krabbe. For seks år

siden satte hun sig sammen med tre kvin-

delige foreningskollegaer for at gøre noget

ved den kønsmæssige skævridning i floor-

ballklubben, og de besluttede at søsætte en

målrettet rekruttering af pige og floorball-

spillere. I dag er Hvidovre Attack Floorball

landets største pigeklub i floorball.

”Vi har virkelig fokuseret på, at trænin-

gen for pigerne skulle være så god som

overhovedet muligt. Vi ville gerne have, at

pigerne skulle blive seriøse floorballspil-

lere, og at træningen ikke bare handler om

hygge. Selvfølgelig skulle der også være tid

til sjov, men fokus var faktisk det sportslige,”

siger Maria Krabbe.

I begyndelsen var der ikke mange piger,

der bed på konceptet, men stille og roligt

kom fremgangen.

”De piger, vi rekrutterede dengang, var

ikke meget mere end syv-otte år, og i dag er

mange af dem teenagere, som er begyndt at

spille med på seniorniveau. De har valgt at

blive i sporten, og det, tror jeg, skyldes vores

tilgang til træningen. For piger har også

lyst til at dygtiggøre sig ligesom drenge,

og derfor bliver vi både på forenings- og

forbundsniveau nødt til at være seriøse

med pigerne. De skal kunne se, at der er en

mening med det hele – ellers smutter de, ”

siger Maria Krabbe. Hun tillægger det også

værdi, at floorballpigerne hele vejen igen-

nem er blevet trænet af nogen af deres eget

køn.

”Det betyder jo, at tonen nok er lidt

anderledes. Vi taler meget sammen på hol-

det – efter træning – og pigerne vil gerne

fortælle om deres liv, og hvad der foregår

uden for træningen. Det, tror jeg, sådan set

er vigtigt, at man som træner tager seriøst,”

siger floorballtræneren.

Kasper Lund Kirkegaard nikker genken-

dende til, at målrettet træning kan være

med til at rekruttere og fastholde flere piger

og kvinder i idrætten.

”Der er ingen tvivl om, at der skal være

fokus på at få gode trænere ind i for-

eningsidrætten, hvis der skal appelleres til

piger og kvinder. Kvinder vil have kvalitet i

træningen, og hvis de ikke får det i idræts-

foreningen, så søger de et andet sted hen.”

28 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 201328 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

JEG LØBER ALDRIG TØR FOR MÅLSÆTNINGERHvorfor er du frivillig?”Det giver god energi. Jeg har været hoo-

ked på sporten i 30-35 år, og hvis jeg ikke

beskæftiger mig med orienteringsløb, bli-

ver jeg i dårligt humør. Jeg løber aldrig tør

for målsætninger. Både som løber og træ-

ner er jeg grebet af det perfekte løb. Der er

altid noget, der kan forbedres, og der er altid

noget at stræbe efter. Mit trænermantra

handler om hele tiden at tænke i udvikling.”

Den største anerkendelse, du har modtaget?”Den personlige anerkendelse fra løberen

betyder mere end alt muligt andet. Så jeg

bliver glad, når udøveren kvitterer for sam-

arbejdet og træningen og siger, ’nu har jeg

flyttet mig’. Set i det lys fik jeg derfor den

største anerkendelse, da Claus Bloch her fra

Pan fik VM-bronze i 2006. Jeg havde trænet

ham i to sæsoner, og efter VM lagde han ikke

skjul på, at hans medalje i høj grad skyldtes

vores samarbejde”

Den sjoveste oplevelse som frivillig?”Da jeg fik beviset på min diplomtrænerud-

dannelse, spurgte Jørn Ravnholt fra Team

Danmark, hvad der egentlig skulle definere

mig som træner. Det var et godt spørgsmål –

og mit svar var ’glæde og udvikling’. Det har

jeg holdt fast i. Og jeg har det sjovt og morer

mig, når holdet bliver sendt af sted på stafet-

ten og klarer sig godt. Så giver det mening

at bruge 15-20 timer om ugen på sporten.”

BJARNE HOFFMANN, ORIENTERINGSKLUBBEN PAN AARHUS”Jeg er 43 år og flyveleder i Aalborg Lufthavn. Jeg bor med min familie i Hobro og kører ofte til Pans klubhus i Moesgaard. Jeg tog første del af træneruddannelsen på efterskolen i 1986, og siden min diplomuddannelse i 1998 har jeg især været involveret i elitearbejdet - blandt andet fire år som landstræner for kvinderne, og senest for de 15 juniorer og seniorer på kvindesiden, som er tilknyttet Pan-projektet. Målet er at udvikle et rent dansk stafethold, der kan matche de store svenske og finske hold.

Bjarne Hoffmann: ”I disse år er talentmas-sen lidt større blandt kvinderne end blandt herrerne. Og for en lille orienteringsna-tion som Danmark er det også nemmere at skabe et godt stafet-hold på kvindesiden. Hos kvinderne er der kun fem løbere på et hold – hos herrerne er der ti.”

JAN SOMMER MORTEN BRUUN

Efterskole næste år?Efterskole næste år?

Vesterled 1 l 8680 Ry l 86898399 l www.himmelbjergegnens.dk

MORTEN BRUUN

www.EB-SPORTSPRAEMIER.dk Kongevejen 83 ∙ 3000 Helsingør ∙ Tlf. 49 21 83 25

man-fre 10:00 - 17:30 ∙ lør 9:00 - 12:00

3 gode grunde til at handle hos os

1. Nordsjællands billigste

2. Stor udvalg af sportspræmier

3. Der gives gode rabatter


SPORT I PIX

IDRÆT MED SWUNGSjipning bliver nærmest kunst, når Europas bedste i ropeskipping svinger tovet. I sommer vandt Danmark endnu engang en stak medaljer ved EM på hjemmebane.

æg lyden af høj popmusik sammen med et sjippetov, der

basker mod gulvet, og så har du lydkulissen til ropeskip-

ping. En forholdsvis ny, men populær idrætsgren under

Danmarks Gymnastik Forbund. Og en idrætsgren, som

Danmark har styr på. Det blev understreget ved EM på hjemme-

bane i Aalborg i juli, hvor 650 gymnaster svingede sjippetovet.

Danmark vandt i alt tre guld, en sølv og fire bronzeme-

daljer fordelt på ungdoms-, senior- og veteranrækkerne.

Formanden for ropeskipping-udvalget i DGF, Ulla Chri-

stensen, er ovenud tilfreds med den danske medaljehøst:

”Vi havde nok forventet, at vi vandt to medaljer i alt – så det

her resultat overstiger jo vores forventninger helt enormt, og det

er mere, end vi havde drømt om. Hjemmebanen har helt sikkert

været en fordel vores sjippere, som også har betydet, at forældre

og venner har oplevet ropeskipping live,” siger Ulla Christensen.

DGF tilbyder ropeskipping-konkurrencer på flere niveauer, og

på dgf.dk kan man se, hvilke foreninger, der tilbyder den krævende

sjippesport.

MICHAEL BO RASMUSSEN JACOB BECH ANDERSEN

Danmark tog sig godt af medaljehøsten ved EM i ropeskipping.


Højt at flyve. Rope-skipping kræver sine evner.


WWW.DIF.DK DIF er i luften med en ny og

opdateret hjemmeside, der

indeholder en lang række rele-

vante informationer om dansk

bredde- og eliteidræt.

På dif.dk får du blandt andet

overblikket over de danske

idrætsforeninger, og du kan se,

hvor mange aktive, der er i de

enkelte idrætsgrene og klubber.

Det er naturligvis også på

dif.dk, at du kan stifte nær-

mere bekendtskab med DIF’s

regelsæt inden for blandt

andet doping og matchfixing,

og ligeledes samler dif.dk op

på nyhederne om dansk idræt

generelt.

HOLD ØJE MED...

Landets frivillige ildsjæle hyldes fre-dag den 27.9. Foto: Lars Møller

NYT TALENTPROJEKT I BASKETBALL Danmarks Basketball-For-

bund og DIF har indgået et tæt

samarbejde omkring talentud-

viklingen i dansk basketball.

Dette samarbejde er skabt igen-

nem DIF’s talentpulje, hvor DIF

støtter DBBF’s talentudviklings-

projekt ’Talent til Elite’.

Projektets fokus er på de

18-23 årige. Netop i den alders-

gruppe har det været svært at

bevare og motivere spillere, så

de fortsætter deres seriøse

arbejde med basketball og der-

med deres udvikling.

FRIVILLIG FREDAG Fredag den 27.9 er der endnu engang ekstraordinær fokus på lyk-

salighederne ved at yde en frivillig indsats både i foreningslivet

og i samfundet generelt. Her finder Frivillig Fredag nemlig sted.

Dagen markerer og anerkender frivillig arbejdskraft og funge-

rer derudover som en aktivitetsdag, hvor flest mulige skal prøve

kræfter med frivilligt arbejde.

Læs mere om det omfattende program på: frivilligfredag.dk

Danmarks Basketball-Forbund satser nu hårdt på de 18-23-årige. Foto: Lars Møller

OLYMPISK IDRÆTSFORUMEt forum med 25 fremtrædende

personer fra blandt andet det

danske erhvervs- og kulturliv

skal komme med bud på, hvil-

ken rolle idrætten kan spille i det

danske samfund. Det er tanken

bag DIF’s nyetablerede Olym-

pisk Idrætsforum.

”I DIF vedkender vi os, at

idrætten har stor samfunds-

mæssig betydning. Det er et

ansvar, vi tager på os, og jeg

håber, at Olympisk Idrætsforum

kan medvirke til at identificere

samfundsmæssige opgaver og

udfordringer, som DIF-idrætten

kan være med til at løse,” siger

Niels Nygaard, formand for DIF.

Den tidligere kulturmini-

ster og nuværende MF’er, Brian

Mikkelsen (K), er formand for

Olympisk Idrætsforum, og han

ser også frem til at komme i

gang med arbejdet i forummet.

”Jeg forventer, at Olympisk

Idrætsforum vil kunne bidrage

aktivt til videreudviklingen af

idrættens rolle i det danske

samfund, herunder også inspi-

rere til at sætte nye spor inden

for CSR og på kommercielle

områder,” siger Brian Mikkelsen.


Danmarks stærkeste fagforening

HVAD DER ER SPARET

ER IKKE TJENT

3F I 2012 skaffede vi erstatninger for

gennemsnitlig 5.516 kr. pr. medlem. Ialt næsten 2 mia. kroner.

Clo

ckw

ork.

dk

Får du det hele med, når du vælger fagforening? Se hvorfor 3F giver dig mere tryghed for pengene på:

www.3f.dk/tryghed eller SMS “3F ja tak” til 1919, så ringer vi dig op

SMS-servicen koster 0 kr. + trafiktakst. Tjenesten udbydes af 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V

?Det Faglige Hus

Tal for 2012 - ikke oplyst.


FORBUNDSTJEK I hvert nummer tager redaktionen pulsen på et specialforbund. I dette nummer kigger vi nærmere på Dansk Volleyball Forbund.

Selvom man ofte taber, kan man godt være god. Det vil dansk vol-leyball for alvor overbevise danskerne om ved EM-slutrunden i vol-leyball, der afholdes i et delt værtsskab mellem Danmark og Polen.

DANSK VOLLEYBALL FORBUND MORTEN SCHROEDER

VI VIL HA’ RESPEKT!


MORTEN SCHROEDER

VI VIL HA’ RESPEKT!

M i volleyball står for døren, og for første gang siden 1971

er Danmark med. Deltagelsen skyldes dog ikke masser af

sejre på volleybanen, men kan derimod tilskrives, at Dan-

mark automatisk er kvalificeret som værtsnation. Hvis

det ikke havde været tilfældet, havde Danmark ikke været med til

EM, og forventningerne til landsholdet ved slutrunden er da også

beskedne. En sejr vil være fantastisk, siger nogle, mens andre vil

stille sig tilfredse, hvis det blot lykkes at vinde et sæt i en af grup-

pekampene mod Italien, Belgien og Hviderusland.

Udsigten til et sejrsløst EM får dog ikke Dansk Volleyball For-

bund til at slå opgivende ud med armene, for ligesom mange andre

specialforbund kæmper Dansk Volleyball Forbund en hård kamp

for at få opmærksomhed fra medierne. Kanal Sport viser ugentligt

en kamp fra kvindernes og herrernes volleyliga, men ellers er det

sporadisk med optrædener i den danske medieflade. Det kan et

EM på dansk grund og med dansk deltagelse forhåbentlig ændre

på.

”Jeg håber, at vi på baggrund af det her EM får større opmærk-

somhed og anseelse i de danske medier,” siger Mikael Trolle, direktør

i Dansk Volleyball Forbund.

For han føler ikke, at det danske volleyball-landshold får den

respekt, det fortjener. På den internationale verdensrangliste fra

juli måned ligger det danske herrelandshold på en 68. plads som

det 25. bedste europæiske hold, og det er faktisk ret godt, mener

Mikael Trolle.

Dansk resultatromantik Manglen på anerkendelse tilskriver Mikael Trolle det, han kalder

en dansk ’resultatromantik’, hvor vi kun hædrer folk og landshold

for deres placering på verdensranglisten uden at tage hensyn til

konkurrencekravet.

”Det er rigtig vanskeligt at være i et land, der kun vil anerkende

de ypperste inden for en idrætsgren. Det er ikke så sjovt at have

et landshold i volleyball, hvor det er godt nok at være nummer 25

i Europa. Så vil vi – i hvert fald i sportens verden – hellere lukke

øjnene for den internationale konkurrence og finde en niche, hvor

vi er de allerbedste,” siger Mikael Trolle og understreger, at han har

stor respekt for alle idrætsgrene.

Den manglende anerkendelse i Danmark mærker landsholdsspil-

leren Mads Ditlevsen også. Han er den måske største profil på det

danske landshold og spiller til dagligt i den belgiske klub Antwerpen,

men har tidligere slået sine folder i Italien, og der er opmærksom-

heden omkring volleyball helt anderledes end i Danmark.

”Volleyball er en stor sport i landet, og dagligt er der flere sider

om volleyball i sportsaviserne, mens flere af ligakampene også bli-

ver vist i fjernsynet. Så opmærksomheden er meget større end i

Danmark, hvor man er ’den ukendte sportsmand’. Her er der ingen,

som kan forstå, at man kan lave en karriere på at være volleyball-

spiller, og folk forstår ikke, at vi har dedikeret al vores tid og energi

i fem måneder på at træne os op til et EM, hvor vi skal være heldige,

hvis bare vi vinder en kamp. Så jeg kan da godt være lidt misunde-

”Folk forstår ikke, at vi har dedikeret al vores tid og energi i fem måneder på at træne os op til et EM, hvor vi skal være heldige, hvis bare vi vinder en kamp.”Mads Ditlevsen, landsholdspiller


VIDSTE DU AT...• Dansk Volleyball Forbund blev stiftet i 1954.

• Der er 311 volleyballklubber i Danmark un-der Dansk Volleyball Forbund.

• I 2012 havde Dansk Volleyball Forbund 17.143 medlemmer.

• Det danske herrelandshold har tidligere deltaget ved tre EM-slutrunder. Det var i 1958, 1963 og senest i 1971.

• Det er aldrig lykkedes det danske vol-leyball-landshold at vinde et sæt i en grup-pespilskamp ved EM.

• Danmark spiller sine tre EM-gruppekampe mod Italien, Belgien og Hviderusland i Stadi-um Arena Fyn i Odense. Semifinaler, bronze-kamp og finale bliver spillet i Parken i Kø-benhavn.

lig på de italienske spillere – ikke fordi jeg

gerne vil være kendt, men fordi jeg gerne

vil have anerkendelse for den indsats, jeg

yder,” siger Mads Ditlevsen, der håber EM

kan være en øjenåbner over for danskerne,

så de bedre kan forstå, hvor stor konkur-

rencen er på internationalt topniveau og

på den måde respektere de danske holds

resultater.

Mads Ditlevsen giver derudover udtryk

for et håb om, at EM kan blive et rygstød

på træner- og spillersiden herhjemme, så

dansk volleyball kan udvikle sig og blive

endnu bedre på elitefronten. Det samme

gør Mikael Trolle.

”Jeg håber, vi om fem år kan se nogle

klare tendenser til, at volleyballsporten i

Danmark har bevæget sig fremad. At vi har

fået en bedre liga, et bedre landshold og

en helt anden position i DIF-idrætten eli-

temæssigt, og at alt dette kan henføres til

et skifte af mindsettet omkring EM,” siger

Mikael Trolle.

Håb om flere medlemmerMen EM i volleyball skal ikke kun være en

løftestang for den absolutte elite. Håbet er

også, at flere får lyst til at prøve kræfter med

volleyballsporten på baggrund af slutrun-

den. For selvom volleyball er en af verdens

største idrætsgrene med over 33 millioner

registrerede licensspillere, er den kun den

17. største herhjemme målt på antallet af

medlemmer.

”Jeg vil ikke sige, vi er et lille forbund. Vi er

godt tilfredse med at have 17.000 medlem-

mer, der virkelig spiller volleyball hver dag

ude i hallerne. Så i mine øjne er vi ikke så små

endda,” siger Mikael Trolle og fortsætter:

”Men det er klart, at vi gerne vil være

større som forbund. Vi tror, der er mange,

som vil kunne få glæde af at spille volleyball

og blive en del af det fællesskab, der er på et

volleyballhold, og det vil vi gerne give dem

en mulighed for at blive. Så når folk efter EM

tænker ’det der volleyball, det var sgu’ fedt!

Det vil jeg gerne begynde til’, skal vi som for-

bund sørge for, at vores klubber kan opsluge

og fastholde de folk. Og det føler jeg, at vi

kan,” siger Mikael Trolle og nævner blandt

andet de to koncepter ’Kidsvolley’ og ’Teen-

volley’, hvor man har tilpasset reglerne, så

de opfylder de to aldersgruppers behov.

Ude i klubberne ruster de sig også på

en øget tilstrømning af medlemmer. I Aar-

hus-klubben Skovbakken Volley, der er en

af Danmarks største volleyballklubber, er

de i hvert fald klar til at byde nye medlem-

mer velkommen.

”Vi har udvidet med ekstra hold og træ-

ningstider fra efteråret, så vi er forberedte

på et medlemsboom,” siger Lars Laur-

sen, formand i Skovbakken Volley, der ser

EM-slutrunden som en god mulighed for at

promovere volleyballsporten herhjemme.

Det samme gør Dansk Volleyball

Forbund.

”Jeg synes, vi har et virkeligt godt pro-

dukt til vores medlemmer, så vi skal bare

have flere til at søge vores miljøer, og det

håber jeg, at EM kan hjælpe med,” slutter

Mikael Trolle.


“Vi tror, der er mange, som vil kunne få glæde af at spille volleyball”Mikael Trolle, direktør i Dansk Volleyball Forbund


MORTEN SCHROEDERPOLFOTO / PRIVATOLYMPISK

rydning har på nær en enkelt und-

tagelse altid været en del af det

olympiske program, og det fort-

sætter sporten også med at være.

Det blev besluttet på IOC-kongressen i

Buenos Aires i starten af september måned,

hvor den 28. og sidste sportsgren til de olym-

piske sommerlege i 2020 og 2024 skulle

findes. Valget stod mellem squash, softball/

baseball og brydning, og der endte bryd-

Brydesporten var sendt til tælling af IOC’s eksekutivkomité, der tilbage i februar ville fjerne den traditionsrige sport fra OL-programmet fra og med 2020. I sidste øjeblik lykkedes det dog brydningen at vriste sig fri af IOC’s dødsgreb og sikre sin fortsatte eksistens ved OL. I Danmarks Brydeforbund jubler de over beslutningen.

DA BRYDNING BLEV REDDET PÅ MÅLSTREGEN

ning altså med at trække sig sejrrigt ud af

afstemningen med 49 ud af 95 stemmer i

IOC.

”Jeg er meget lettet og meget glad,” siger

Palle Nielsen, formand for Danmarks Bry-

deforbund, der fulgte afstemningen fra sit

hjem i det sydlige Aarhus, og fortsætter:

”Alt vores arbejde i forbundet er bygget

op på OL, og de olympiske lege ligger dybt

i brydningens DNA. Derudover er den syn-

lighed og hype, vi får hvert fjerde år via OL,

uvurderlig, og det havde på mange måder

været en helt anden verden at vågne op til,

hvis vi ikke længere var en OL-sportsgren,”

siger Palle Nielsen.

Et ’wake up call’Tilbage i februar måned sendte det ellers

chokbølger igennem brydesporten, da

IOC’s eksekutivkomité anbefalede at fjerne

brydning fra OL-programmet for at skabe

fornyelse, og selvom Palle Nielsen den dag i

dag stadig er uforstående over for den dis-

position, erkender han, at den har været med

til at udløse en tiltrængt selvransagelse i det

internationale brydeforbund, FILA.

”Det har afgjort været et ’wake up call’

for sporten,” siger Palle Nielsen.

Her henviser han blandt andet til udskift-

ningen på præsidentposten i FILA, hvor

schweizeren Raphaël Martinetti i februar

blev afløst af Nenad Lalovic fra Serbien.

”Det hele var meget topstyret under

Martinetti, der virkelig var præsident med

stort p. Lalovic har derimod skabt en helt

ny organisation, hvor det hele er langt mere

demokratisk,” siger Palle Nielsen.

En af de ting IOC især kritiserede bry-

desporten for tilbage i februar var, at der

ikke var nok kvinder på ledende poster i det

internationale brydeforbund. På baggrund

af dette lavede FILA nye regler på området

på en ekstraordinær kongres i maj. Reglerne

sikrer, at minimum tre af posterne i den 19

mand store bestyrelse skal varetages af

kvinder, ligesom der fra OL i 2016 er udvidet

med to kvindelige vægtklasser, så herrerne

og kvinderne har samme antal vægtklasser.

”Og så er der lavet nye regler, så bry-

desporten bliver mere underholdende og

lettere at forstå for den almindelige sports-

fan,” siger Palle Nielsen.

OL tiltrækker de ungeDe mange nye tiltag internationalt var altså

nok til at overbevise IOC om at beholde bryd-

ning på OL-programmet, og fastholdelsen

gør også arbejdet væsentligt nemmere for

Danmarks Brydeforbund.Palle Nielsen og hans brydevenner holdt OL-drømmene i live.


MORTEN SCHROEDER

”Det ville have været svært for os at

sælge brydning over for de unge, hvis vi

ikke længere havde OL at lokke med. Selv de

11-14-årige tænker jo på OL som det ultima-

tive og bruger det som motivation i deres

daglige træning. OL er bare det største og

drømmen for de fleste,” siger Palle Nielsen.

Uden olympisk deltagelse havde det

også været sværere for Danmarks Bryde-

forbund at opnå støtte fra Team Danmark.

”En fjernelse af brydning fra det olym-

piske program havde nok betydet, at vi

langsomt ville miste vores styrke interna-

tionalt på grund af færre eller slet ingen

støttepenge fra Team Danmark,” siger Palle

Nielsen.

Men nu er der i stedet planer om at etab-

lere et kraftcenter, som det tidligere har

TOKYO VÆRTSBY FOR OL I 2020Det bliver den japanske hovedstad Tokyo, der skal afholde de olympi-ske sommerlege i 2020. Det står klart, efter Tokyo vandt kampen om OL-værtsskabet på IOC-kongressen i Buenos Aires. Tokyo var på forhånd udset som favorit til at vinde værtsskabet, og da Madrids bud blev elimineret efter første afstemningsrunde, stod valget mellem Tokyo og tyrkiske Istanbul. Her vandt Tokyo med stem-merne 60-36. Det er anden gang, at Tokyo bliver vært for sommer-OL. Første gang var i 1964, hvor det i øvrigt også var første gang, at et OL blev afholdt i en asiatisk by. Siden da har der været afviklet sommer-OL i Asien to gange – i Seoul i 1988 og senest i Beijing i 2008.

været gjort i Farum, hvor landets bedste

talenter og elite skal være samlet under ét

tag. Det skal resultere i mere og bedre træ-

ning til de danske brydere.

Nu da brydning er sikret på det olympiske program for 2020, får vi så også en eller flere danske bry-dere med? ”Hvis vi lykkes med at få etableret

kraftcenteret, så ja. Jeg hører, at vores

talentmasse er bedre og bredere end Mark

O. Madsen, Anders og Håkan Nyblom-gene-

rationen, som ellers har leveret fantastiske

resultater. Så hvis vi ellers får det kraftcen-

ter, vil jeg sige, at vi ikke bare skal være med,

vi skal også vinde medaljer.”

”Alt vores arbejde i forbundet er bygget op på OL, og de olympiske lege ligger dybt i brydningens DNA”Palle Nielsen, formand for Danmarks Brydeforbund

Håkan Nyblom (blå trikot) i kamp under OL i London 2012, hvor det blev til en fjerdeplads.

THOMAS BACH NY PRÆSIDENT FOR IOCThomas Bach er ny præsident for IOC. Den 59-årige tysker, der i øvrigt er tidligere OL-guldvinder i fægtning, vandt valget om den indflydelsesrige post foran fem andre kandidater. ”Vi er i DIF meget tilfredse med, at Thomas Bach skal stå i spidsen for IOC. Bachs styrker er blandt andet, at han har et dybtgående kendskab til IOC’s organisation og er enormt dedikeret. Han vil kunne føre IOC og den olympiske bevægelse videre ud fra organisationens styrkepositioner.” ”Glædeligt er også, at Thomas Bach deler vores opfattelse i Danmark af hvilke værdier, der bør gælde i den internationale idrætsverden, og også lægger vægt på at fremme idrætsdeltagelsen hos ikke mindst de unge,” siger Niels Nygaard, formand for DIF.


MORTEN BRUUNFODBOLDBILLEDER.DKPROFILEN

”NOGLE HAR DET STADIG SOM HOBBY AT HADE

KVINDEFODBOLD”

Efter mere end 200 landskampe lykkedes det endelig for anføreren for de danske fod-boldkvinder, Katrine Pedersen, at opleve rampelyset og folkets positive bevågenhed.

EM-bronzen i sommer blev noget, der ligner et gennembrud for fodboldpigerne, som i de seneste år har oplevet mere modgang end medgang. Katrine Pedersen har været

med hele vejen – siden hun var 17 år – og fortsætter gerne lidt endnu.

Oslo: Havde Danmark fortjent at komme i EM-finalen?”Ja.”

Fortryder du, at du valgte fodbold fremfor håndbold?”Nej.”

Er du med, hvis Danmark kvalifice-rer sig til OL i Brasilien i 2016?”Pas.”

Du skal svare ja eller nej...”Pas…”

Katrine Pedersen har ikke ry for at være

mundlam, men det er sådan set forståeligt

nok, at hun ikke kan svare klart på det sid-

ste af de tre indledende ja-nej-spørgsmål.

Med 36 år på bagen, 210 A-landskampe

i bagagen og en kontrakt, der udløber til

nytår, er anføreren for det danske kvin-

delandshold måske ved at ramme sidste

salgsdag.

Efter en karriere, som bliver svær

at overgå, tager den levende og leende

legende nu én kamp og én kontrakt ad

gangen. Men står det til Richard Jansen,

sportschef i Oslo-klubben Stabæk, hvor

Katrine Pedersen har spillet siden 2009,

er der ikke så meget at rafle om. Kaptajn

Pedersen – ja, hun er også anfører i Stabæk

– skal blive i klubben:

”Katrine får et år mere. Nej to. Nej tre.

Hun er beviset på, at alder ikke spiller nogen

rolle,” skæmter sportschefen, mens han

tager en pause i fra jobbet i Nordea og står

i omklædningsrummet og ordner spillernes

nyvaskede kamptøj efter gårsdagens ruti-

nemæssige 4-1-sejr oppe i Trondheim.

I sidste ende er det naturligvis ikke hans

beslutning. Det er alene den erfarne dansker

selv, der vælger, hvornår hun går på pension

og får bedre tid til at pudse alle sine pokaler.

Foreløbig nøjes hun med at slå fast, at

hun elsker fodbold. Og så lader hun drøm-

men om at deltage i et OL – det eneste hun

mangler i karrieren, fordi hun blev skadet

lige før OL i 1996 – svæve i horisonten:

”Min drivkraft er, at det stadig er sjovt.

Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg pris

på det liv, jeg har. Jeg elsker at træne og har

det fortsat fantastisk, når vi spiller seks-

mod-seks, og jeg lykkes med en pasning,

som sætter flow i spillet og åbner de andres

forsvar og ender med en scoring. Det er

ganske enkelt selve spillet, jeg elsker,” siger

midtbanespilleren, der også er kendt som

’glasfoden’, fordi hun foretrækker at pille

bolden fra modstanderen i stedet for at

tackle.

Men bliver det aldrig trivielt at vinde 6-0 hver gang?”Det gør vi heller ikke. I går vandt vi jo kun

4-1,” kommer det prompte fra Katrine Peder-

sen, som ikke kan huske, hvornår hun sidst

har været med til at tabe en klubkamp i Top-

pserien i Norge.

”Var det ikke en gang sidste år,” spørger

hun.

Og det var det. For sidste år vandt

Stabæk-kvinderne ’blot’ sølv, men vandt

dog pokalturneringen.

Fire dage fra pandekagerneTil gengæld mindes Kat, som hun kaldes,

kun alt for godt sit seneste nederlag med

landsholdet. Det smertelige, ærgerlige og

unødvendige exit mod Norge i EM-semi-


MORTEN BRUUN

42 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 201342 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

finalen i juli, hvor hun stod over for otte

holdkammerater fra Stabæk og ikke bare

missede muligheden for en finaleplads efter

forlænget spilletid og straffespark. Hun og

landsholdet missede også muligheden for

at promovere kvindefodbolden endnu mere.

Selv om det var hedebølge og højsommer,

oplevede landsholdet nemlig en opbakning

som aldrig før.

Da semifinalen blev vist direkte på DR,

var den med 700.000 seere den uges tv-top-

scorer. At det nærmede sig et folkeligt

gennembrud, oplevede Katrine Pedersen

selv, da hun efter semifinalen passerede

København og blev stoppet af fremmede

mennesker, som lige ville trøste.

Det har hun – trods 210 landskampe –

ikke oplevet før:

”Det havde været så fedt med fire

dage mere i rampelyset. Og det havde da

været fantastisk, hvis det var os, der skulle

modtages med pandekager på rådhuset

i København,” siger anføreren, som umid-

delbart efter EM ilede på fire dages ferie i

Barcelona og havde en noget bitter smag

i munden, da hun sad dernede og så fina-

len i selskab med sin bronzemedalje og en

enkelt øl:

”Vi burde have spillet den finale. Før

semifinalen sagde vi, at Norge var favorit-

ter. Men det var bare et psykologisk spil. I

den kamp havde vi virkelig muligheden for

at slå Norge i en slutrunde. Det vidste de –

og det vidste vi. Men det glippede desværre,

og det var ikke bare ærgerligt for os. Det var

også ærgerligt for fodbolden, at Norge gik

videre. Gennem årene har de vundet meget

på deres kompakte spillestil, men den har

toppet, og det havde været et godt signal

for det mere tekniske, taktiske og offensive

spil, hvis de var røget ud,” noterer den dan-

ske anfører.

Bad til gudOg så var det i virkeligheden kun en heldig

hånd, der sikrede Danmark en plads blandt

de otte bedste. Som de fleste sikkert husker,

skulle der lodtrækning til mellem Danmark

og Rusland, før de rød-hvide gik videre til

kvartfinalen, og her måtte de franske favo-

ritter sige ’au revoir’ efter forlænget spilletid

og straffespark.

”Den sidste time før lodtrækningen sad

jeg på en badebro nede ved en sø sammen

med to holdkammerater og bad til Gud om

at komme i semifinalen. Bagefter tog vi også

Fadervor. Det var den bøn, jeg kunne huske

fra min konfirmationsforberedelse. Men om

det var derfor, vi vandt lodtrækningen, er der

ingen, der ved,” siger Katrine Pedersen, da vi

spørger, hvorfor hun bærer et guldkors om

halsen.

”Jeg er på en måde kristen, men ikke aktiv.

Kristen til husbehov. Du ved… Jul og barne-

dåb og den slags. Jeg bærer smykket, fordi

jeg synes, det er pænt,” siger hun.

EM i Sverige var Katrine Pedersens

ottende slutrunde. Og ud over det drama-

tiske forløb var det en slutrunde, der adskilte

sig fra alle de øvrige på et afgørende punkt:

”Vores forberedelser har aldrig været

bedre. Aldrig,” konstaterer hun om det

otte måneder lange forløb, der gik i gang,

da landsholdet havde kvalificeret sig til

slutrunden:

Tre uger i Brasilien, en lille uge i Spanien,

knap to uger i portugisiske Algarve, en sam-

ling med dobbelt-landskamp i Danmark og

endelig fire intense uger lige før EM.

”I de sidste fire ugers pre-camp trænede

vi de samme detaljer igen og igen, og både

taktisk og fysisk var vi helt på plads. Ken-

neth, Per og Peter (landstræner Kenneth

Heiner-Møller, assistenttræner Per Niel-

”Det havde da været fantastisk, hvis det var os, der skulle modtag-es med pandekager på rådhuset i København”

Katrine Pedersen har spillet 210 landskampe for Danmark.


sen og den fysiske træner Peter Krustrup)

lavede et forbilledligt arbejde med os, og

bortset fra kampen mod Italien holdt vi alle

aftaler. Det var uheld, at Finland udlignede

kort før tid, og selvfølgelig skulle vi have

scoret et par mål mere undervejs, men vur-

deret ud fra kampen mod Norge, skulle vi

altså have været i finalen,” gentager Katrine

Pedersen.

Håndbolden tabteDet er 22 år siden, hun debuterede på

U16-landsholdet, og allerede dengang hand-

lede hele tilværelsen om sport. Når hun ikke

var på fodboldbanen i barndomsbyen Stens-

balle ved Horsens, var hun i hallen for at

spille håndbold. Også her var hun på udvalgt

hold, og hvis hun havde droppet fodbolden,

kunne hun måske have været en af de fete-

rede jernladies, som i 1990’erne førte sig

frem som verdens bedste og blev beløn-

net med gode kontrakter.

Men hun valgte altså fodbolden – og var

kun 17 år, da hun fik sin debut på A-landshol-

det. Siden har hun fra første parket oplevet,

hvordan dansk kvindefodbold er kommet

længere væk fra verdenstoppen og under-

vejs – som hun beskriver det i biografien

’Katrine’ fra 2011 – var tæt på at blive over-

halet af lande som Nigeria og Japan.

I den bog kritiserede hun den danske

træningskultur, ligesom hun sukkede over,

at DBU ikke har taget kvindefodbolden til-

strækkeligt alvorligt. I hendes øjne har der

nærmest været to ’fraktioner’, hvor den ene

virkelig gerne ville kvindefodbolden, mens

den anden – og dominerende – trådte på

bremsen. Den kritik er der dog ikke længere

samme belæg for.

”De seneste år er det som om, træ-

ningskulturen har forandret sig. Ud over at

klubberne har øget kvaliteten af træningen,

fornemmer jeg også, at der nu er en større

vilje blandt spillerne til at stræbe, fordi de

har lyst til at opnå noget med deres sport.

Den målrettede indstilling har vi manglet.

Jubel i den danske lejr efter sejren over Frankrig på straffespark i EM-kvartfinalen.

”I aviserne kan man stadig læse alt det der med, at livet er for kort til kvindefodbold, og at der er for mange huller i forsvaret”


Her i Norge har jeg oplevet, hvordan den

enkelte spiller investerer langt mere af

sig selv og har viljen til netop at stræbe.

Samtidig har de jo tradition for udholden-

hedsidræt her, og når Norge gennem flere

år var førende i kvindefodbold, skyldes det

ikke mindst deres indstilling til, at de aldrig

vil gå ned på fysikken. For dem er det altid

krig før spil,” konstaterer Katrine Pedersen.

For lidt fokus på elitenSamtidig har DBU med strategien Vision

2020 signaleret nye veje. Målet er, at dansk

kvindefodbold med et årligt tilskud på 18,6

millioner DBU-kroner skal løftes både

sportsligt og kommercielt. Både bredden

og eliten skal styrkes. Målet er blandt andet

semiprofessionelle klubber i 3F Ligaen, og

sommerens grundige forberedelser op til

EM var mulige, fordi DBU gav en ekstrabe-

villing til landsholdet.

”Det er alt sammen fint, men vi er ikke

elitære nok. I mine øjne burde der fokuse-

res endnu mere på eliten og laves en plan,

som også sikrede os støtte fra Team Dan-

mark. For det er gennem landsholdet, vi

skal markere os internationalt. Jeg undrer

mig stadig over, at DBU’s generalsekretær

for blot fire år siden lovede os flere penge,

hvis vi blot leverede resultaterne. Det er

en omvendt måde at tænke på. Resulta-

ter koster, og allerede dengang burde man

have smidt flere penge efter landsholdet,”

siger Katrine Pedersen og fortsætter:

”Det var godt, at vi var meget sammen i

månederne op til EM. Men stod det til mig,

ville der stort set hver eneste uge året rundt

være særlige samlinger for landsholdet. Det

gør de i Norge, så det kan også sagtens lade

sig gøre i Danmark, hvor hovedparten af

truppen i dag spiller i enten Brøndby eller

Hjørring. Det ville give landsholdet et løft

– også på de felter som eksempelvis sund-

hedsområdet og det rent taktiske, hvor vi

er foran Norge.”

Den ambition begrunder Katrine Peder-

sen ikke kun med, at landsholdet skal have

flere medaljer. Hun er overbevist om, at

en stærk elite vil betyde endnu mere for

fødekæden og de 78.000 piger, som i dag

spiller fodbold i Danmark og er med til at

manifestere, at pigefoldbold er en af de

sportsgrene, der vokser mest i disse år:

”Da jeg var lille og spillede i Stens-

balle, vidste jeg faktisk ikke, at vi havde et

landshold. Og jeg havde heller aldrig set en

elitekamp, før jeg var 16 år og skulle vælge

mellem Vejle og HEI som min nye klub og

overværede netop de to hold spille mod hin-

anden. I dag er vi trods alt mere synlige, og

det er godt for alle de piger i klubberne, at

de også ser voksne kvinder spille og glæde

sig over en sejr. Det er fint, vi kan være deres

forbilleder, og det vil være rigtig fedt, hvis de

en dag løber rundt og leger, at de er Nadia

Nadim fra Fortuna Hjørring. De piger tænkte

jeg også på, da vi blev slået ud af EM. En fina-

leplads havde også været en fin gave til dem

og det store arbejde, de laver i klubberne.”

Ville det betyde noget, hvis der kom flere kvindelige trænere?”Det ved jeg ikke. Jeg er blevet trænet af

både mænd og kvinder, og i min verden

handler det ikke om, hvorvidt træneren er

det ene eller det andet køn. Det afgørende

er, at der er tale om en god eller dårlig træ-

ner. Jeg har oplevet begge dele. Når det er

sagt, glæder det mig utrolig meget, at Lene

Terp (landsholdets tidligere anfører) netop

er blevet P-træner. Hun er nu Europas bedst


BLÅ BOGNavn: Katrine Søndergaard PedersenFødt: 13. april 1977 i StensballeKlubber: Stensballe IK, Hjortshøj-Egå IF, Skovbakken, Fulham FC, Fløya, Djurgår-den-Älvsjö, Asker, Stabæk.I rødt og hvidt: 229 landskampe (210 på A-landsholdet, 19 på diverse U-landshold)Slutrunder: Tre gange VM og fem gange EM

36 år og deltagelse i otte landsholds-slutrunder - Katrine Pedersen har masser af erfaring.

uddannede kvindelige fodboldtræner og

kan træne alle hold. Lene har simpelthen

samtlige praktiske og teoretiske kvalifika-

tioner i orden, og når hun er færdig med

at træne Koldings 3F-hold, kunne jeg sag-

tens forestille mig hende som landstræner.”

Den nye strategi til trods oplever Katrine

Pedersen dog stadig, at kvindefodbolden

skal forklare sig – og forsvare sig. Også over

for DBU-familien:

”Når vi er på ture, som for eksempel

træningslejren i Algarve, er der altid nogle

DBU-politikere, som rejser med og møder

holdet. Og hver eneste gang oplever vi, at

nogle af dem overraskes over, hvor seriøst

det hele er. Det er selvfølgelig fint, de får

den indsigt, men det forundrer mig i den

grad, at det kommer bag på dem, at vi er

seriøse. Det ville de aldrig overraskes over i

forhold til herrelandsholdet, men når de kan

forbløffes, er det klart, at vi kan have svært

ved at trænge igennem over for alminde-

lige mennesker.”

Føler du, at I for ofte skal berettige jer selv?”Jeg gider ikke lyde bitter, men ja, vi bliver

sammenlignet og målt med mændene, og så

er der også det specielle ved vores sport, at

der er en gruppe af mennesker, der – sådan

oplever jeg og mange andre det i hvert fald

– nærmest har det som deres hobby at hade

kvindefodbold. Måske fordi de synes, at vi

er for tæt på mændenes område. Hvis der

er noget, jeg ikke synes specielt godt om,

render jeg jo ikke rundt og skriver hade-

ting, men i aviserne kan man stadig læse

alt det der med, at livet er for kort til kvin-

defodbold, og at der er for mange huller i

forsvaret,” siger Katrine Pedersen.

De seneste år har herrerne ikke præsteret specielt godt. Hvor-når har du sidst jublet over herrelandsholdet?”Da de slog Holland ved EM i 2012. Jeg så

første halvleg i Trondheim, efter at vi selv

havde spillet. Da vi landede i Oslo, skyndte

jeg mig hjem – dels for at samle op på kam-

pen, dels for at aflevere en holdkammerat,

der skulle passe en aftenvagt som syge-

plejerske. Jeg kørte lidt for stærkt og blev

stoppet af to civilbetjente og fik en bøde

på 5-6.000 kroner. Men vi vandt 1-0,” griner

Katrine Pedersen.

Langt fra luksusDet er nu 11 år siden, hun forlod Danmark

for at blive professionel i udlandet. I første

omgang i London-klubben Fulham, der med

rigmanden Mohamed Al Fayed som mæcen

satsede ikke bare på herrerne, men også på

Fulham FC Ladies. Pengene rakte til fuld-

tidskontrakter, men efter blot et år, som

resulterede i et engelsk mesterskab og to

pokaltitler, skulle der spares.

Siden har Katrine Pedersen – bortset

fra et enkelt år i Sverige – kun spillet i nor-

ske klubber som deltidsprofessionel. Efter

femtepladsen med Fløya for 10 år siden er

hun aldrig havnet udenfor medaljeskamlen,

og netop nu ligger Stabæk lunt i jagten på

klubbens andet mesterskab.

11 år i udlandet betyder dog ikke, at

Katrine Pedersen lever en glamourøs til-

værelse. Hun har ikke – som den norske

Blackburn-spiller Morten Gamst – haft råd

til at købe Oslos mest fashionable penthou-

se-lejlighed, som hun selv udtrykker det.

Faktisk har den 36-årige veteran ikke

en gang lavet en pensionsopsparing. Som

semi-prof i Stabæk og deltidsansat lærer

på Norges Toppidrettsgymnas – den norske

pendant til Team Danmarks elitegymnasier,

hvor hun underviser 20 piger i fodbold – tje-

ner hun, hvad der svarer til en lærerløn. Men

samtidig lever hun altså et liv, hun sætter

pris på.

”Det havde da været skønt, hvis jeg

havde haft mulighed for at lægge mere til

side. Men det har ikke været tilfældet, og så

må det være sådan. Og selv om jeg godt kan

være ret flad efter en dag med selvtræning,

undervisning og træning i klubben, har jeg

det jo fantastisk.”

Ærgrer det dig, at du ikke er 16 år og står på tærsklen til en fodboldkarriere?”Nej. Jeg har jo oplevet så meget. Men det

havde da været rart, hvis vi havde haft de

samme muligheder for 20 år siden, som

pigerne har i dag.”

Hånden på hjertet… Har du opnået 210 A-landskampe, fordi konkurren-cen har været for ringe?”Nej.”

Det er bare dig, der har været god?”Ja.”


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

SEPTEMBER:20. – 22. september Kano og kajak VM, maraton i

København

20. – 29. september Volleyball EM i Danmark og Polen

25. september Trav Dansk Kriterium i Charlottenlund

28. - 29. september Motorsport DTC på Jyllandsringen

28. - 30. september Ridesport DM, voltigering i

Vemmelev

OKTOBER4. – 10. oktober Gymnastik World Cup, trampolin og

tumbling i Odense

5. oktober Idrætsmøde DIF’s budgetmøde i

Idrættens Hus i Brøndby

11. oktober Fodbold Herrelandskamp mod Ita-

lien i Parken

15. oktober Fodbold Herrelandskamp mod Malta

i Parken

15. – 20. oktober Badminton Denmark Open i Odense

24. oktober Håndbold Kvindelandskamp mod

Østrig

o fire kilometer, stig ud af kajakken, løb 150

meter med den på land og sæt derefter kajak-

ken i vandet igen for at ro videre. Gentag dette

seks eller syv gange, og du har gennemført

et kajakmaraton.

Ja, det er barske sager at gennemføre et kajak-

maraton, og tilskuerne kan forvente at se lidende og

udmattede roere, når VM i kano- og kajakmaraton fin-

der sted på Bagsværd Sø i dagene 20.-22. september.

”Det er et forbandet langt og hårdt løb og en meget

atypisk måde at ro på. Vi ror for eksempel ikke på vores

egen bane, men i et felt, og distancen gør, at løbet er

mere taktisk end sprinterne,” siger Henriette Engel Han-

sen, der ved, hvad hun taler om.

Fra 2007 til 2009 vandt hun VM på maratondistan-

cen tre år i træk i en toerkajak sammen med Anne Lolk.

Siden da har hun holdt en pause fra disciplinen, men

til VM på hjemmebane er hun tilbage i toerkajakken –

denne gang sammen med Jeanette Løvborg, der selv

kan fremvise en VM-sølvmedalje fra 2010. På papiret en

stærk duo med klare medaljemuligheder, men Henri-

ette Engel Hansen maner til besindighed.

Uprøvet Holten Poulsen”Jeg har fokus på VM på kortbane i august så mig og Jea-

nette har ikke haft så lang tid til at forberede os op til

VM, men jeg tror på, at vi hurtigt kan finde et godt sam-

arbejde,” siger Henriette Engel Hansen.

Hvor Henriette Engel Hansen har masser af erfaring

inden for maratondisciplinen, står det helt anderledes

til for René Holten Poulsen. Den dobbelte europame-

ster på 500 og 1.000 meter er relativt uprøvet på den

lange distance, men deltager alligevel i både ener- og

toerkajak sammen med Martin Larsen.

”Jeg stiller først og fremmest til start, fordi det er

på hjemmebane,” siger René Holten Poulsen, ”men når

det er sagt, gør jeg det heller ikke for sjov. Jeg vil vinde

og har stor tro på mig selv ovenpå udtagelsesstæv-

net, hvor jeg vandt i både ener- og toerkajak. Men der

er folk, der – i modsætning til mig - træner specifikt op

til dette verdensmesterskab, så det bliver ikke nemt.”

Løbene vil foregå på en rundstrækning, der gør det

muligt for tilskuerne hele tiden at se roerne, og udover

en videoproduktion vil der også være verdenspremiere

på et trackingsystem, der gør det muligt for publikum

løbende at følge med i stillingen via storskærme. Og

Christian Jacobsen, direktør i Dansk Kano og Kajak For-

bund og projektleder for VM-stævnet, er ikke i tvivl om,

hvorfor folk skal finde vej til Bagsværd Sø.

”Det er en unik mulighed for at se verdensklasseat-

leter i aktion på tætteste hold, hvor vi tilmed kan håbe

på, at der er danskere med i topstriden,” siger Christian

Jacobsen.

KNALDHÅRDT KAJAK-MARATON

Bagsværd Sø danner i slutningen af september ramme om VM på maratondistancen i kano og kajak. Danmark stiller med to velkendte navne.

René Holten Poulsen stiller op i både ener- og toerkajak til VM på maratondistancen.

DAS BÜRO MORTEN SCHROEDER

IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

MORTEN SCHROEDER

annonce

Klik ind på www.bhd.dk – og bestil lodder online allerede i dag. Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Står holdet og mangler nye spillerdragter? Eller drømmer I om at komme afsted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Det er gratis at tilmelde sig– og I kan altid returnereusolgte lodder!

Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2013.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

SCOR PENGE TIL FÆLLESKASSEN

EM spilles på Gerflor Taraflex sportsgulve

www.unisport.com

Mellem den 24-29 sept spilles EM i Volleyboll i Danmark. Spilleunderlaget er Taraflex Sports- gulve fra Gerflor. Taraflex sportsgulve bruges som spilleunderlag ved EM-, VM- og OL turneringer inden for disse boldsporter: håndbold, volleyball, bordtennis og floorball.

I Skandinavien har Unisport Scandinavia agenturen for at sælge og installere Taraflex Sportsgulve. Totalt gennem årene er der blevet installeret mere end 750.000 m² Gerflor Taraflex sportsgulve.Taraflex sportsgulve findes i dag i hundredvis af sports-haller, gymnastiksale og skoler rundt om i Skandinavien.

For mere information om Unisport Scandinavia og Taraflex sportsgulve, klik ind på www.unisport.com


L ARS MØLLER JACOB BECH ANDERSENREPORTAGEN

Tag med til verdens største motionsevent, DHL Stafetten, hvor over 120.000 hurtige, langsomme, unge og gamle danskere hvert år løber og fester i Fælledparken. I udlandet ryster man på hovedet over, at eventen er mulig midt i en hovedstad. Men det er nok, fordi de ikke har mødt Sparta-formand Niels Jørgen Holdt, som opfandt løbet for 23 år siden.


NIELS JØRGEN OG DEN GODE IDE


”Jeg tænker slet ikke på succesen mere”Niels Jørgen Holdt, formand for Sparta


n helt almindelig hverdag tilbage i

1980 sidder en mand i et S-tog på

vej til Køge. Det, der kunne have

været en ret normal og småkedelig

tur, ender med – sat på spidsen – at revolu-

tionere dansk motionsidræt.

For i S-toget sidder en ung vestjyde, der

har fået en ide. Hans navn er Niels Jørgen

Holdt, og han er glad for atletik. Faktisk så

glad for atletik, at han netop – her i 1980 – er

blevet formand for atletikklubben Sparta.

”Jeg havde lige været i USA og havde

taget nogle løbeblade med hjem. Her så jeg,

hvordan amerikanerne arrangerede store

motionsstafetløb. Og så pludselig var ideen

der. ’Det skal vi da også lave herhjemme’,”

siger Niels Jørgen Holdt med et lille smil.

Og der gik ikke lang tid fra ide til hand-

ling. Niels Jørgen Holdt fik med hjælp fra

frivillige kræfter i Sparta søsat den første

DHL-stafet i 1981. Ganske vist var det kun

ganske få firmahold, der tilmeldte sig, og

løbet var i flere omgange lukningstruet i

de tidlige år. Men langsomt voksede DHL

Stafetten sig større, og i dag er motionslø-

bet med over 120.000 løbere i Fælledparken

nærmest blevet en institution i dansk idræt.

Faktisk regnes løbet for at være verdens

største motionsevent målt på det samlede

deltagerantal.

”Jeg havde på ingen måde drømt om

det her, men jeg tænker slet ikke på suc-

cesen mere. Det er jeg kommet mig over.

Nu handler det bare om få det hele til at

glide sammen med mine kollegaer og alle

de mange frivillige, der hjælper til herude,”

konstaterer Niels Jørgen Holdt. Han kig-

ger ud over Fælledparken, hvor tusindvis

af løbere i alle aldre pisker af sted. Denne

dag, hvor Idrætsliv er i Fælledparken, stiller

22.500 deltagere til start fordelt på 4.500

hold. Sådan forholder det sig i øvrigt hver

dag i en uge.

”Vi har ofte gæster til løbet fra udlandet,

og hver gang får vi at vide, at det egent-

lig ikke burde kunne lade sig gøre at få så

mange mennesker ud at løbe på en gang og

efterfølgende holde firmafesterne bagefter.

Folk fra andre lande fatter simpelhen ikke

volumen af arrangementet, når de ser det

med deres egne øjne,” griner Niels Jørgen

Holdt.

Tradition og produktudvikling Formen på DHL-stafetten har ikke ændret

sig voldsomt gennem årene. Det handler

om at løbe fem gange fem kilometer på et

hold med fire af sine kollegaer fra arbejdet,

og det handler om at hygge sig.

Teltene langs med løberuten er gjort

klar til firmahygge, når folk gradvist kom-

mer i mål, og belønningen for at have løbet

de fem kilometer består for de fleste del-

tagere af pølser og fadøl. Til DHL Stafetten

regerer det gode gamle motto ’det handler

om at være med’ nemlig mere end noget

andet sted i verden.

”Vi er altid med til DHL Stafetten – og

altid om tirsdagen. Det er en tradition, som

vi har holdt i live i årevis,” siger Christina

Nygaard, som er en af dagens 22.500 løbere.

Hun befinder sig i startområdet sammen

med sit hold fra erhvervsorganisationen

Landbrug og Fødevarer, som i år deltager

Fest og glade dage til DHL Stafetten i Fæl-ledparken. I år deltog over 120.000 danskere i løbet.

Frivillige fra Sparta og en række andre københavnske idræts-foreninger sørger for, at DHL Stafetten kører på skinner.


med hele 22 hold plus masser af heppekol-

legaer. Alle er iført skriggrønne t-shirts, og

alle glæder sig til løbeturen – og ikke mindst

den efterfølgende firmafest.

”Det er et fantastisk arrangement,” siger

Christina Nygaard, som dømt på de mange

glade ansigter nærmest fremstår som tals-

mand for samtlige løbere i Fælledparken.

Sparta-formand Niels Jørgen Holdt

er godt tilfreds med roserne og løbets

popularitet.

”Det siger mig jo, at vi gør et eller andet

rigtigt. Vi bruger ikke en krone på markeds-

føring. Folk kommer alligevel,” forklarer

atletikformanden. Han fortsætter:

”Jeg ser løbet som et klenodie, vi skal

passe og pleje. Derfor handler det meget om

at gøre tingene, som vi plejer, samtidig med

at vi produktudvikler på løbet hen ad vejen.

I år er toiletforholdene eksempelvis bedre,

og det er især kvinderne vist glade for,” siger

Niels Jørgen Holt og prikker godmodigt til

sin løbskollega Dorte Vibjerg. Sammen med

Lars Nissen udgør de tre den overordnede

ledelse af DHL Stafetten. Resten af DHL-sta-

ben består af hundredvis af frivillige fra

Sparta og andre københavnske idrætsfor-

eninger, der knokler i Fælledparken for at

FACTS OM DHL STAFETTEN • 122.000 deltog i år i løbene i Fælledparken

• Løbet har også spredt sig til Aarhus, Odense og Aalborg

• Region Hovedstaden deltog med hele 1.350 hold

• Masser af kendisser stillede til start – deri-blandt Bjarne Corydon, Annette Vilhelmsen, Margrethe Vestager, Wilson Kipketer, Eskild Ebbesen og Rasmus Quist.

• Løbets hovedsponsor er transport- og logi-stikfirmaet DHL, mens løbets øvrige spon-sorer og partnere er Nike, Powerade, Marat-hon Sport og Dagbladet Børsen. Stafettelt A/S står bag opbygningen og organiserin-gen af den teltby, der udgør holdenes mø-desteder og rammen om løbet.

gøre løbsdeltagerne glade, men også for

at tjene en god skilling til deres respektive

idrætsforeninger.

”Vi giver 100 kroner i timen til de for-

eninger, der stiller med hjælpere, og på

den måde genererer vi mange penge ud

i foreningslivet,” siger Dorte Vibjerg. Hun

understreger, at det er alfa omega, at de

frivillige behandles ordentlige til sådant et

arrangement.

”Det er ok, at vi tre, der er ansatte, taler

lidt hårdt til hinanden, når det hele spid-

ser til, men det kan man altså ikke tillade

sig at gøre til folk, som frivilligt stiller op

for at hjælpe. For så kommer de ikke igen,”

forklarer Dorte Vibjerg. Hun rammer der-

med på mange måder den egenskab, som

atletikklubben Sparta gennem årene har

udviklet på imponerende vis – nemlig evnen

til at balancere klassisk foreningsliv med

professionalisme. En egenskab, der ikke

bare har ført til den roste udførelse af DHL

Stafetten, men også andre kæmpe arran-

gementer som Copenhagen Marathon og

Kvindeløbet. Sparta er således ikke en helt

’almindelig’ idrætsforening. Sparta er også

en god forretning med ti ansatte.

”Vi får tit spørgsmålet, om Sparta er en

klub eller en virksomhed, og der er svaret

bare, at vi er begge dele. Men vi har for-

mået at balancere tingene, og i dag er der

en fremragende kobling mellem det frivil-

lige foreningsliv og de lønnede ansatte,”

siger Dorte Vibjerg, som i øvrigt er daglig

direktør for klubben. Også formand Niels

Jørgen Holdt er på lønningslisten i Sparta.

Det har han været siden 80’erne.

Slidte H&M-pigerPå løbsstierne i Fælledparken er DHL Stafet-

ten i fuld sving. ’Go Gladsaxe, go Gladsaxe’,

skriger en flok piger, der naturligvis holder

med holdene fra Gladsaxe Kommune.

Lynhurtige løbere, der spurter de fem

kilometer på omkring 16 minutter, blander

sig med ældre koner, der går i mormortempo,

og en løber i et oppusteligt julemandsko-

stume har såmænd også sneget sig med i

feltet. Helt ude i buskområdet af Fælledpar-

ken har de løbere, der har ofret sig lidt for

meget i det varme sensommervejr samlet

sig. Der bliver strækket ud, ømmet sig og

vist ansigtstræk, der siger alt. Nok er der

tale om et motionsløb, men derfor kan det

godt gøre ondt.

En gruppe piger, der stiller op for tøjkæ-

den H&M, er færdige med deres løbetur og

har sat sig i græsset med øl og grillmad. Nu

udveksles der anekdoter fra de fem kilome-

ters løbeturen.

”Det var godt nok hårdt,” siger en af

pigerne, mens hun antyder, at hendes tid

er pinlig. En anden H&M-pige kommer hende

dog til udsætning. ”Det er da lige meget. Det

handler jo om at være med, ikke”.

Det har hun så evig ret i.

Formanden Niels Jørgen Holdt og direk-tør Dorte Vibjerg fra Sparta i en sjælden afslappet stund under DHL Stafetten.


NYE SPONSORPENGE!

Flere indtægter til klubben

Hele 10% af betalingen går til klubben!

Indtægter så længe kunderne er aktive!

Ingen risiko for klubben!

Masser af salgsmaterialer til klubben!

Produkt af høj kvalitet med TDC’s net

og tekniske løsninger, og alligevel til lav

pris inklusiv støtte!

LokalTelefonen er et dansk ejet mobilselskab godkendt af FinansTilsynet. Vi er sat i verden for at hjælpe foreningslivet i Danmark. Tilmeldte klubber og foreninger i LokalTelefonen får direkte økonomisk støtte gennem omsætningen fra mobile ydelser.

Alle bruger mobiltelefoni, også dine medlemmer og deres familier - så hvorfor ikke få 10% af den omsætning - uden nogen betaler mere?

LokalTelefonen er kort sagt:

Altid billig telefoni, sms, mms og data. Ingen binding og den bedste dækning med TDC’s net

Tjek lokaltelefonen.dk, eller ring NU på 28 93 12 89 og hør mere.

DIN KLUB FÅR FRA SEPT. - DEC.

PR. NYKUNDE

EKSTRA 100,-

www.lokaltelefonen.dk

logo

foto/video

reklameartiklerplakatermagasiner design og web

tryk og print

roll-up nyhedsbrev skiltekampagner Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20 - 2605 BrøndbyTlf. 4399 9099 - [email protected]

Vi laver alt...

formegon.dk

Lær at bruge coaching i din rolle som træner både på og uden for banen. Som noget helt nyt udbyder vi også DIF Coaching 2, hvor vi sætter særligt fokus på den mentale coaching.

Læs mere på www.dif.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

DIF COACHING1 OG 2

– NÅR DU VIL VÆRE BLANDT DE BEDSTEHar du en ambition om at blive blandt de bedste trænere i din idræt? DIF Diplomtræner klæder dig på som træner – fra den fundamentale træ-ningslære til din rolle som træner og dit arbejde med at skabe et godt træningsmiljø.

Læs mere om uddannelsen på www.dif.dk, hvor du også kan søge om optagelse.

DIF DIPLOM-TRÆNER

- NÅR DU VIL SÆTTE FOKUS PÅ COACHING

DIF COACHING

– NÅR DU VIL VÆRE BLANDT DE BEDSTE

DIF DIPLOM-

- NÅR DU VIL SÆTTE FOKUS PÅ COACHING

TILMELDINGSFRIST DIF Diplom Turbo:

1. oktober 2013

DIF Diplom:

1. november 2013

PRIS 18.000 kr. hvis dit forbund

indstiller dig.

TILMELDINGSFRIST Coaching 1: 1. oktober 2013

Coaching 2: 20. september 2013 (ny frist)

PRIS 9.950 kr. pr. uddannelse.

OBS: NY DIF COACHING 2


SKATEBOARD PÅ PROGRAMMET I SVERIGE Det svenske idrætsforbund (Riksidro-

otsförbundet) har fået ny idrætsgren på

programmet. Det drejer sig om det

svenske skateboardforbund, der

er blevet optaget som nyt offi-

cielt specialforbund i Sverige.

Det svenske skatebo-

ardforbund har søgt om

optagelse to gange tid-

ligere, men tredje gang

blev altså lykkens gang.

Skateboard bliver

specialforbund nummer

70 i Sverige.

I Danmark er skate-

board endnu ikke at finde

under DIF’s special-

forbund, men pt.

foregår der drøf-

telser omkring et

muligt samarbejde

mellem skateboard-

sporten herhjemme og

Danmarks Rulleskøjte Union.

VERDEN RUNDT

Skateboard er kommet ud over

rampen i Sverige. Foto: Colourbox

MEST DOPING I VÆGTLØFTNING Cykelrytterne og til dels atletikudøvere

tager godt for sig af retterne i forhold til

opmærksomheden omkring doping i spor-

ten. Men faktisk er cykling og atletik ikke de

idrætsgrene, som der findes flest internati-

onale positive dopingprøver i.

Ifølge en WADA-rapport omhandlende

dopingprøver fra 2008-2011 er der mere

doping i sportsgrene som vægtløftning,

basketball og ridning, end der er i cykelsport.

Listen tager udgangspunkt i de 33

sportsgrene, der pt. er på det olympiske

program.

Vægtløftere hører til idrættens største dopingsyndere. Arkiv-foto: Polfoto

DET BEDSTE EM NOGENSINDE Kvindefodbolden ser efterhånden ud til at have fået det endelige

internationale gennembrud.

I hvert fald tøver den europæiske fodboldorganisation UEFA

ikke med at kalde EM i kvindefodbold, der fandt sted i juli måned i

Sverige, for ’det bedste EM nogensinde’.

”Vi havde rekordhøje tilskuertal, og medieinteressen var også

meget stor. TV-seertallene var rekordstore, og mere end ti millio-

ner seere så eksempelvis finalen,” siger UEFA’s generalsekretær

Gianni Infantino.

Tyskland vandt EM. Danmark fik som bekendt bronze.

De tyske kvinder er europamestre i fodbold efter en forrygende slutrunde. Foto: Scanpix

UNGDOMS-OL TIL BUENOS AIRESDet bliver den argentinske hovedstad

Buenos Aires, der får fornøjelsen af at

afholde IOC’s tredje sommer-ungdoms-OL,

der finder sted i 2018. Legene har på

rekordtid vokset sig til at være en kæmpe

begivenhed, og der ventes at deltage mere

end 3.500 ved legene i Argentina.

Buenos Aires vandt arrangementet foran

skotske Glasgow og Medellín i Columbia.


MEDALJERVundne medaljer i perioden 14. juni 2013 – 12. september 2013.Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer siden 1975 kan findes på www.dif.dk

SØLVVM Svømning – 200 m bryst Rikke Møller PedersenVM Svømning – 1500 m fri Lotte FriisVM Svømning – 800 m fri Lotte FriisVM Badminton – herredouble Carsten Mogensen og Mathias BoeVM Kano/kajak – enerkajak, 500 m René Holten PoulsenEM Kano/kajak – enerkajak, 1000 m Henriette Engel HansenEM Orienteringsløb – mountainbike-orientering, langdistance Camilla SøgaardEM Gymnastik – Ropeskipping Double Dutch Pair Speed Helene Jensen, Jannick Christensen, Sofie Slettebo og Lisa KristensenEM Handicapidræt - Kørestolsrugby Herrelandsholdet

GULDVM Svømning – 50 m butterfly Jeanette Ottesen GrayVM Roning – letvægtsfirer uden styrmand Morten Jørgensen, Kasper Winther, Jacob Barsøe og Jacob LarsenVM Roning – letvægtssinglesculler Henrik StephansenVM Handicapidræt - Kuglestød Jackie Tony ChristiansenEM Kano/kajak – enerkajak, 1000 m René Holten PoulsenEM Kano/kajak – enerkajak, 500 m René Holten PoulsenEM Skydning – riffel, 300 m, 60 skud, liggende Charlotte JakobsenEM Golf Emily Kristine PedersenEM Sejlsport – 49’er FX Ida Marie Baad og Marie Thusgaard OlsenEM Gymnastik - Ropeskipping Double Dutch Single Freestyle Helene Jensen, Jannick Christensen, Sofie Slettebo og Lisa KristensenEM Ridning - Voltigering Rikke Laurmann

1 2


BRONZEVM Badminton – kvindedouble Kamilla Rytter Juhl og Christinna PedersenVM Bowling – hold Frederik Øhrgaard, Jimmy Mortensen, Carsten Hansen, Mik Stampe, Thomas Larsen og Jesper AgerboVM Handicapidræt - Svømning 100 m fri Amalie Østergaard VintherVM Handicapidræt - Svømning 400 m fri Amalie Østergaard VintherVM Handicapidræt - Svømning 150 m fri incl. medley Jonas LarsenEM Kano/kajak – enerkajak, 5000 m René Holten PoulsenEM Skydning – riffel, 50 meter, 60 skud, liggende (hold) Kenneth Nielsen, Carsten Brandt og Steffen OlsenEM Automobilsport – karting Christian SørensenEM Fodbold KvindelandsholdetEM Gymnastik – Ropeskipping Double Dutch Single Freestyle Eva Skalshøj, Cathrine Hansen, Amalie Jørgensen og Nanna AndersenEM Gymnastik – Ropeskipping Single Rope Pair Freestyle Eva Skalshøj, Cathrine Hansen, Amalie Jørgensen og Nanna AndersenEM Paradressur – kür (grad 1b) Stinna Tange KaastrupEM Paradressur – kür (grad IV) Line Thorning JørgensenEM Paradressur – individuelt program (grad 1b) Stinna Tange KaastrupEM Paradressur – individuelt program (grad IV) Line KongensgaardEM Paradressur – hold Stinna Tange Kaastrup, Line Thorning Jørgensen, Line Kongensgaard og Caroline Cecilie Nielsen

01 Sejlsport – 49’er-piger. Foto: Flemming Ø. Pedersen

02 Ropeskipping. Foto:

03 Kvindefodbold-landsholdet. Foto: Scanpix

04 Badminton – Mogensen/Boe. Foto: Badmintonphoto

05 Svømning – Lotte Friis. Foto: Scanpix

4 5

3

FREDERIK LØCHTE NIELSENHvis jeg ikke var blevet tennisspiller, var jeg blevet…”jeg kan godt lide at bilde mig selv ind, at jeg

ville være blevet fodboldspiller, selvom jeg

ikke er sikker på, jeg ville kunne klare mig

i det miljø. Hvis ikke det var blevet sport,

tror jeg, at jeg ville lave et eller andet, hvor

jeg havde med mennesker at gøre - eller

brandmand.”

At være tennisspiller er…”et privilegium. Tennis er måske den sport i

verden, hvor et individ har størst frihed. Der

er ingen, der kan stoppe dig fra at nå ver-

denstoppen. Der er intet forbund, der skal

godkende din tilstedeværelse i turnerin-

gerne, der er ingen træner, der skal udtage

dig til holdet eller fortælle dig, hvordan du

skal spille, og du kan spille de turneringer, du

vil. Hvis du er god nok og har ressourserne

til det, kommer du til tops, hvad enten andre

folk synes om det eller ej.”

Min bedste tenniskamp nogensinde var…”jeg er kommet frem til, at det må være kval-

finalen til Australian Open 2012. Jeg havde

aldrig kvalificeret mig til en Grand Slam

inden. Jeg vandt i tre sæt over en god itali-

ener og præsterede på alle måder godt, og

det var kulminationen på en masse hård og

målrettet træning.”

Det folk ikke forstår omkring min sport er... ”at det kun er toppen af verdenseliten, der

tjener mange penge, og at tennislivet på de

lavere niveauer er yderst uglamourøst. Du

er for det meste overladt til dig selv, turne-

ringerne er sjældent foran mange tilskuere,

du bor ikke på luksushoteller, og du skal selv

sørge for at transportere dig rundt.”

Mit største sportsidol er..”Roger Federer og Michael Laudrup. To ene-

stående mennesker, der har båret sig selv

prisværdigt igennem deres karrierer. Der-

udover står de for en fortolkning af sport,

som jeg er begejstret for. De er virtuoser, der

står for attraktiv og offensiv stil, mens de

bevæger på det ypperste tekniske niveau.

Det bedste at spise på en kampdag er…”normalt går jeg ikke helt galt i byen med

en god gang pasta lige inden. Derudover

er det vigtigt at få fyldt på med protein og

energi i løbet af dagen.”

Det seneste år har jeg lært, at...”de værdier og filosofier, jeg har, er rigtige

for mig. Det har været et bizart år, hvor jeg

er blevet sat i nogle situationer, der har

udfordret mange ting hos mig, men jeg kan

mærke, at jeg er glad for den måde, jeg har

reageret på dem. Det, føler jeg, er et resultat

af, at jeg har godt styr på mine valg i livet, og

hvorfor jeg tager dem. Og så har jeg lært, at

de mennesker, jeg har i mit liv, er guld værd.”

Når jeg ikke spiller tennis, så…”hænger jeg ud med venner - enten hjemme

eller på rejserne. Ellers hører jeg musik, ser

film eller læser.”

Når jeg er færdig med at spille ten-nis, skal jeg...”formentlig prøve mig af som tennistræner.

Jeg elsker sporten og tanken om at udforske

tennis fra en træners synspunkt appellerer

umiddelbart meget til mig.

Mit største ønske er...”at leve et liv med fantastiske oplevelser og

få en familie og børn, der vokser op og får

et spektakulært liv selv. Og så at hele min

familie og venner får gode liv med glæde

og sundhed.”

Wimbledon-vinderen om pasta, tennis og Michael Laudrup.


IDRÆTSLIVET IFØLGE...

FACTS: FREDERIK LØCHTE NIELSENAlder: 30 år Professionel siden: 2003Klub: LyngbyDetaljen: Vinder af Wimbledon i herredouble i 2012. Barnebarn af den tidligere danske ten-nisspiller Kurt Nielsen.

DAS BÜRO FIE SK JOLDHOF

FREDERIK LØCHTE NIELSEN

FIE SK JOLDHOF

Idrættens Hus er et moderne hus med uende-lig mange muligheder.

Vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer.

Hotel med 65 moderne værelser tæt på moti-onsmuligheder både indendørs og udendørs.Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke 'klub’ har udført.

Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres møde- og kursusaktiviteter.

Brugerne lægger vægt på vores unikke placering kun 20 min fra København, 3.000 gratis p-pladser, fornuftige priser og tætte bånd til toppen af dansk elitesport, når de bruger os som konference- og eventsted.

På www.idraettenshus.dk kan du se mulig-heder og billeder samt booke værelser online.

Kontakt os for nærmere aftale om arrange-menter, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere.

ANNONCE

Konference- og mødelokaler op til 275 personer- Moderne lokaler og teknik- Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd

KURSUS OG KONFERENCE

IDRÆTTENS HUSBrøndby Stadion 202605 BrøndbyTelefon 4326 2631 [email protected]

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dyk-kerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritid-spool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing -

All sportinclusive!

Club La Santa og Lanzarote har masser af tilbud til krop,

sind og sjæl! Du kan træne og udfordre fysikken fra tidlig

morgen til sen aften. På Club La Santa finder du mere

end 30 gratis sportsfaciliteter, fri instruktion og masser

af ugentlige konkurrencer og events.

Lanzarote er et fantastisk underlag til løbe-, cykel-,

golf- eller svømmeturen og den smukke vulkanø byder

på mange seværdigheder og store oplevelser for hele

familien.

Når trætheden melder sig og benene bliver lidt tunge,

er det tid til at forkæle krop og sjæl på Club La Santa.

Vores moderne wellnesscenter har åben hver dag fra tid-

lig morgen til sen aften. Her kan du nyde hydroterapi

bad, Jacuzzi, dampbad, sauna, hydromassage, shiatsu-

massage og meget meget mere.

Nyd velværen – bliv fysisk og mentalt klar til nye udford-

ringer både på Club La Santa og når du kommer hjem fra

verdens største legeplads!

Tag til Club La Santa på Lanzarote og tank op – Fysisk og mentalt!

Kom! Lad sveden springe og tankerne vandre

Documents

Idrætsliv nr. 4 2013