Idékatalog for et grønt og bæredygtigtSkalborg

Indholdsfortegnelse

• Introduktion til LAR• Grønne tage• Blomstrende helleanlæg• LAR springvand• Skovrejsning• Træer i Skalborg• Parkeringspladser med liv• Blomstrende by• Klimamosaikker• Åbent ophold i naturen• Plantevægge• Plantevægge i Skalborg• Lommeparker

• Lommeparker i Skalborg• Henkastet affald• Bytteø• Naturgræs og biodiversitet• Byhaver• Bybier og havehøns• Højbed ved Skalborg Station• Transport• Midlertidige bilfrie zoner• Attraktiv og motiverende cykelrute• Superbusstop• Plantearter• Oversigtskort

234567891011121314

15161718-19202122232425262728

Formålet med dette idékatalog er at inspirere og give idéer til, hvordan Skalborg kan blive grønnere og mere bæredygtig i forbindelse med realiseringen af byudviklingsplanen. Kataloget er udarbejdet af Center for Grøn Omstilling og er medfinansieret af Midlertidighedspuljen, som støtter midlertidige projekter i forbindelse med udarbejdelsen af byudviklingsplanen for Skalborg.

Arbejdet med idékataloget gik i gang efter en lang idéfase med inddragelse af mange borgere om Skalborgs fremtid. By- og Landskabsforvaltningen har afholdt visionsworkshop, borgermøde, en plakatkonkurrence og haft lokalt projektkontor, hvoraf det tydeligt fremgik, at der er et stort ønske om, at Skalborg skal være en mere grøn og bæredygtig bydel i fremtiden.

Idékataloget har taget udgangspunkt i de idéer, der er fremkommet gennem borgermøderne og plakatkonkurrencen i Skalborg. Idéerne er yderligere blevet kvalificeret med hjælp fra Aalborg Kommunes faglige ekspertise og ildsjæle fra forskellige foreninger. Bagerst i kataloget er et oversigtskort over de nævnte områder og steder i bydelen.

Idékataloget er en inspirationskilde til enhver, der har lyst til at sætte bæredygtige initiativer i gang. Idéerne i kataloget er meget forskelligartede, men har det til fælles, at de fremmer en grøn og bæredygtig byudvikling. Idékataloget er ment som inspiration til handlinger og samarbejder i grøn byudvikling. En konkret realisering af idéerne i kataloget vil kræve et yderligere samarbejde mellem mange forskellige aktører, heriblandt kommune, borgere, borgergrupper, boligselskaber og virksomheder, og skal derfor også afstemmes yderligere med relevante aktører og beslutningstagere.

Grønne Agenter under Center for Grøn Omstilling, Miljø- og Energiforvaltningen, har til opgave at bringe forskellige aktører sammen om den grønne omstilling og kan derfor være behjælpelige med at facilitere samarbejdet i en eventuel realisering af en eller flere af katalogets grønne idéer.

Forord

Grønne Agenter

LAR – lokal afledning af regnvand – er et element i den bæredygtige by. LAR-løsninger tager mange former og størrelser og kan findes både som grundlag for store rekreative områder og som små løsninger i private haver. LAR bygger på en forståelse af regnvand som en ressource, der kan udnyttes i stedet for at ende i kloaksystemet, som risikerer at være overbelastet ved kraftigt regnvejr. LAR-løsninger er vigtige i forhold til at tilpasse byen til fremtidens klima med større regnvandsmængder. Samtidigt kan LAR-løsninger bidrage æstetisk til et område. Eksempelvis kan der etableres regnbede, som er lavtliggende bede bevokset med planter og træer, der kan tåle store mængder fugt. LAR-anlæg kan også konstrueres som kunstige søer og vandløb, der kan være omdrejningspunkt i parker eller etableres med inspiration fra naturen, så fugle og andet dyreliv kan nyde godt af regnvandet. LAR kan medvirke til forebyggelse af oversvømmelser og samtidigt aflaste kloaksystemer, vandløb og rensningsanlæg. I dele af Skalborg er der etableret separatkloakering. Det vil sige, at regnvand og spildevand, som kommer fra beboelser, bliver transporteret i to forskellige kloakledninger. I områder, hvor der stadig er fælleskloakeret, løber regnvand og spildevand i samme ledning, og ved kraftige regnskyl risikerer kloaksystemet derfor at blive oversvømmet, og kloakvandet trænger ind i huskældre eller strømmer ud i grøfter. Både i fælles- og separatkloakerede områder er det gavnligt at grundejere laver LAR-løsninger, så mængden af vand, der skal afledes via kloaksystemet, begrænses mest muligt. Især Digterkvarteret og City Syd-området er udfordret af overfladevand i forbindelse med regnskyl, og der kigges derfor også på muligheder for rekreative LAR-løsninger i den nordvestlige del af Skalborg. Et LAR-katalog med yderligere inspiration og vejledning er desuden under udarbejdelse hos Aalborg Kommune.

Introduktion til LAR

Parkering med LAR-løsning, Aalborg Lufthavn

4

Grønne tage er en LAR-løsning, som egner sig både til kommunale og private arealer, da de kan etableres på mange typer fladt tag med en hældning under 32 grader. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, om tagkonstruktionen kan klare vægten af taget, inden man begynder at etablere det. Grønne tage er ligesom andre LAR-løsninger med til at forsinke regnvandet, så kloaker og afløb skånes ved store skybrud. Dermed er man med til at mindske risikoen for oversvømmelse af kældre og huse. Ydermere er tagene med til at beskytte det underliggende tagmateriale, og derfor holder tagpap under et grønt tag bedre end almindelige tagpaptage, da det er beskyttet mod sol, vind og regn.

Grønne tage kan have mange forskellige udtryk - f.eks. ved at anvende forskellige former for stenurter, som er tykbladede sukkulenter, kan der gives farve og liv, hvor der ellers ville være en kedelig grå overflade. Taget kan også belægges med vilde urter, græs eller mos afhængigt af, om man vil have et højt eller et fladt udtryk på sit tag. Tage belagt med disse arter betegnes som ekstensive tage, som betyder, at de består af tørketålende plantearter, der næsten ikke kræver pleje. Såkaldte intensive tage består af plantearter, der også kunne findes i prydhaver, og som derfor kræver tilførsel af næring og vand, hvilket gør dem mere ressourcekrævende at vedligeholde.

Godsbanearealet i Aalborg er et godt, lokalt eksempel på et nyt byområde, hvor LAR har været et designparameter. Eksempelvis er flere af de nyopførte bygninger udstyret med grønne tage.

Grønne tage

Grønt tag, Albertslund

Blomstrende helleanlægHobrovej er belagt med lange striber af helleanlæg samt midter- og siderabatter, hvoraf mange er tilsåede med græs. For at øge det grønne udtryk og skabe bedre vilkår for insekter kan helleanlæggene tilplantes med vilde markblomster, der skaber farve og liv på Hobrovej og giver en anderledes velkomst til bilisterne på indfaldsvejene.I Aarhus har man haft succes med beplantning af vilde blomster i 10 km vejrabat langs indfaldsveje, ligesom man i Kvarterværkstedet i Aalborg Øst har plantet vilde blomster og forårsblomster langs vejene.

Det eksisterende græs bliver fræset, og frøene sået i foråret. Blomsterarterne er selvsående og derfor flerårige. Det betyder, at de kan klippes ned om efteråret, når de er blomstret af, og kommer igen året efter. Ud over det æstetiske udtryk og bedre vilkår for biodiversiteten spares der også pleje af græsarealerne om sommeren, da disse ikke skal vedligeholdes i samme omfang. Aarhus Kommune har benyttet sig af forskellige frøblandinger af blomster og vilde urter med forskellige farvesammensætninger for at skabe det bedste udtryk. I blandingerne indgår der bl.a. kornblomst, hundetunge, blåhat, kornvalmue, morgenfrue, boghvede og blodkløver. I forhold til biodiversiteten er det vigtigt, at frøblandingerne ikke risikerer at udkonkurrere hjemmehørende plantearter.

Helleanlæg på Hjørringvej, Aalborg6

I forbindelse med udarbejdelsen af byudviklingsplanen afholdte Aalborg Kommune og Skalborg Samråd i 2015 en plakatkonkurrence under temaet ”Fremtidens Skalborg”. På flere af de indsendte plakater havde børn i Skalborg illustreret ønsker om et vandland i bydelen, hvor der er plads til leg. Et bæredygtigt alternativ til et vandland i traditionel forstand er såkaldte LAR-springvand. LAR-springvand kan bygges fantasifuldt op, så de bliver interaktive og potentielt fungerer som vandlegeplads med forskellige elementer, der kan opfordre til både leg og motion.

Et bæredygtigt springvand arbejder først og fremmest med regnvand og bæredygtig energi i form af solenergi, eller menneskelig interaktion fra tilskuere, f.eks. i form af trykknapper, dynamocykler eller pumper. Pumper, sensorer og renseanlæg skal desuden udvælges og opbygges så energibesparende og bæredygtigt som muligt.

LAR-springvandet kan også bruges til at skabe diversitet i bybilledet, da det kan designes til kun at springe, når mængden af regnvand er stor nok og være inaktivt på øvrige tidspunkter. Anlægges springvandet i et grønt område som f.eks. Mulighedernes Park i Skalborg, er der mulighed for at lave snørklede vandsystemer, oversvømmede bassiner og interaktive løsninger, så barnlige sjæle kan få gavn af springvandets funktioner.

LAR-springvand

Vandaktivitetsparken ’Selsmosen’, Taastrup

7

SkovrejsningSelvom der er mange fine skovområder i Aalborg Kommune, er omfanget af skov lavere end landsgennemsnittet, og derfor er der i kommunen en målsætning om at etablere knap 30 hektar ny skov om året. Det betyder, at kommunens skovareal vil stige fra 7 % til 12 % over de næste 80 år. Grundet en stor variation i plante- og dyrelivet er skove et vigtigt led i styrkelsen af biodiversiteten, som også er en af Aalborg Kommunes målsætninger. Endvidere er træer både med til at binde CO2 og spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af vores grundvand. Skalborg ligger midt imellem to vigtige indvindingsområder for grundvand, som forsyner Aalborg by med drikkevand. Et af indvindingsområderne ligger ved Drastrup, og her har erfaringer vist, at skovrejsning er en samfundsøkonomisk god måde at beskytte grundvandet mod nitrat og pesticider. Det er altså ikke kun den synlige, grønne natur, der skal værnes om, men også den skjulte underjordiske natur, som byerne er afhængige af. Særligt etablering af bynære skove i forbindelse med eksisterende skove er vigtigt for biodiversiteten. Det kan være med til at aflaste nogle af de populære naturområder som Hammer Bakker og Lundby Krat. For at skovrejsningsprojekter skal nå i mål, er der brug for et samarbejde mellem staten, kommunen og private lodsejere, da der mangler kommunal jord, som er egnet til skovrejsning. Derfor er resultaterne afhængige af, at Aalborg Kommune kan opkøbe jord, og at private lodsejere også fokuserer på skovrejsning.

8

Træer i SkalborgTræer spiller således ikke bare en æstetisk rolle i bylandskabet, men er også essentielle for både dyr og andre planter. Aalborg Kommune vedligeholder alle kommunale arealer uden brug af sprøjtegift og arbejder for at beskytte den eksisterende natur. Det gælder også døde træer. Død træmasse udgør en vigtig levekilde for insekter, fugle, svampe og flagermus og skal derfor ikke fjernes, men i stedet tjene skoven som fødekilde. Natur, som kan virke uplejet, f.eks. døde træer eller højt, uslået græs, er vigtigt i forhold til biodiversiteten. Der findes mange dyre- og insektarter, der er afhængige af den usoignerede natur. Projekter, som sætter fokus på dette, indbefatter bl.a. ”Vild med Vilje” og Landsforening for Praktisk Økologis kampagne ”Giftfri Have”. Det handler om at give plads til flere naturligt forekommende planter i haven, at mindske plejeniveauet og lade græsset gro – også på offentlige arealer – samt undgå sprøjtegift, som truer både grundvandet og biodiversiteten. At rejse skove med mange store og gamle træer er et projekt med en lang tidshorisont. I byerne giver begrønning og plantning af træer et nyt potentiale for inddragelse af borgere og styrkelse af deres grønne bevidsthed.

I Skalborg kan der kortlægges en række områder, hvor der er gode vilkår for nye træer, hvorefter frivillige borgere kan hjælpe til med at etablere plantehuller og at sætte træerne. På området omkring Dyrskuepladsen er der f.eks. interesse for at oprette en hundeskov, hvor træplantning naturligt indgår som element i etableringen. På andre arealer, såsom Mulighedernes Park, kan der desuden være særligt fokus på frugttræer. Her kan der arrangeres årlige trædage, hvor frugterne plukkes og behandles af frivillige. Der kan f.eks. brygges æblemost eller plantes nye træer. På denne måde bliver borgerne bevidste om træernes rolle, både i bybilledet og i forhold til skovrejsning, og der skabes ejerskab til den bynære natur.

9

City Syd-området er designet til, at det skal være nemt at færdes i bil. Der er få fodgængerovergange og næsten ingen cykelstier. Parkeringspladserne er store og brede og hovedsagligt uden grønne elementer. Træer har traditionelt spillet en vigtig rolle i begrønning af offentlige pladser, men træer kræver ofte et stort plantehul og kan have dårlige vilkår på parkeringspladser pga. påkørsel, manglende plads og saltpåvirkning. Hos Plantorama i Skalborg har man i stedet forskønnet parkeringspladsen med buske og blomster efter årstiderne, og man har derved sikret et grønnere udtryk, der skiller sig positivt ud fra omgivelserne. De store bygninger i City Syd fremstår med mange forskellige udtryk, og det får området til at virke fragmenteret og rodet. Blandt andet derfor har man i Lokalplan 3-6-107 for City Syd lagt vægt på, at de omkringliggende områder langs vejene samt parkeringspladserne skal forskønnes med grønt for at skabe bedre sammenhæng mellem bygningerne. Det er dog ikke kun af æstetiske årsager, at parkeringspladserne bør begrønnes. City Syd har mange faste overflader, hvor regnvand ikke kan slippe igennem, og de omkringliggende grøfter og vandløb er overbelastede. Lokalplanen henviser derfor til, at mindst 10 % af alle nybyggede tage og facader bør begrønnes for at forsinke overfladevandet.En kontinuerlig udskiftning af blomster, som det er tilfældet hos Plantorama, er ressourcekrævende, og et alternativ kan derfor være blivende hække og buske, der kræver mindre arbejde. Da City Syd-området er en del af indvindingsområdet for drikkevand i Drastrup, er det vigtigt, at der ikke anvendes sprøjtemidler i området.

Parkeringspladser med liv

Parkering ved Plantorama, City Syd

10

I København har partnerskabet Blomstrende By etableret konceptet ”Adopter et Gadebed”, der mest af alt minder om en fusion af byhaver og blomstrende helleanlæg. Konceptet går i sin enkelthed ud på, at borgere kan adoptere og navngive et kommunalt gadebed via en hjemmeside, og de er herefter ansvarlige for gadebedet. Med støtte fra København Kommunes gartnere og små specialdesignede indhegninger, der hjælper med at afskærme bedet, har borgerne nu råderet over bedet og kan plante alt fra krydderurter til tulipaner og buske. Igennem adoption af et gadebed får borgerne indflydelse på byens udseende samtidigt med, at der skabes farver og diversitet på forskellige lokaliteter i bybilledet.

Blomstrende By-konceptet skal selvfølgelig tilpasses den overordnede grønne planlægning i Aalborg Kommune, som f.eks. består af en træplantningsstrategi, men kan på en borgerinvolverende måde også være med til at skabe nyt liv på f.eks. indfaldsveje som Hobrovej. Konceptet kunne give Skalborgs borgere et andet syn på og ejerskab af de gennemkørende veje, der traditionelt opfattes som barrierer i bydelen. I praksis kunne både borgere, foreninger og virksomheder benytte idéen til at skabe opmærksomhed, nye samarbejder samt aktivt præge bydelens identietet og grønne profil.

Blomstrende By

Grønne tiltag handler ikke blot om begrønning, men også om at promovere budskabet om bæredygtighed og klimatilpasning. I Albertslund har Kulturøkologisk Forening opført syv mosaikker i byrummet, som er med til at rette opmærksomhed på grøn omstilling. Mest ambitiøs er den 25 meter lange og 6 meter høje Klodemosaik, som er opført på en støjmur ved jernbanen i Albertslund som optakt til Klimatopmødet i 2009. Derudover blev den såkaldte ”Afrikamosaik” lavet i forbindelse med Albertslund Festivalen i 2004. Alle mosaikkerne er idébetonede omkring grøn omstilling. Eksempelvis gjorde Afrikamosaikken opmærksom på, at 20 % af verdens befolkning opbruger 80 % af klodens ressourcer. Mosaikkerne er ikke kun med til at sprede et grønt budskab, men skaber også nyt liv i byrummet, da de i Albertslund er udført på grå betonvægge, der tidligere har været plaget af graffiti, har stået livløse hen eller har stået over for renovering. For at sikre balance i tilblivelsen af mosaikkerne har Kulturøkologisk Forening benyttet sig af genbrugsmaterialer og desuden tilkøbt 5 ton CO2-reduktion via organisationen Climate Care for at fastholde det bæredygtige aspekt.

I Skalborg kunne vertikale overflader få nyt liv og bidrage til det grønne budskab igennem mosaikker på forskellige lokaliteter i bydelen. Særligt omkring Sofiendalskolen, Hobrovej og Dyrskuepladsen kunne et sådant tiltag skabe opmærksomhed og nyt liv. I forlængelse af idéen fra Albertslund kunne mosaikkerne i Skalborg med fordel kobles til eksisterende arrangementer, som f.eks. Aalborg Bæredygtighedsfestival, og derved være med til at cementere øvrige grønne tiltag.

Klimamosaikker

”Klodemosaik” på støjmur, Albertslund

Gode naturoplevelser styrker ansvarsfølelsen for den omkringliggende natur, og veldesignede shelterpladser udgør en let og tilgængelig måde at komme ud i naturen på – både nat og dag. Shelters kan variere i størrelse og form, men de bliver mest attraktive, hvis de er store nok til at huse en hel familie, en vennegruppe, studerende på ekskursion o.l. Endvidere skal faciliteterne omkring dem være velfungerende. I USA er det mange steder af sikkerhedshensyn standard, at alle teltgrunde har et tilhørende ”bjørneskab” til opbevaring af fødevarer. I Danmark er behovet for sikring af madvarer mod dyreliv mindre presserende, men princippet i et metalskab, hvor der er mulighed for låse sine private ejendele inde, imens man er på tur, samt sikre værdigenstande mod regn og skidt, er stadig et godt element på en sheltergrund. Derudover er bål- og siddepladser vigtige samt tilgængeligt brænde og vand. Informationsmateriale med oversigt over vandreture, plante- og dyreliv kunne endvidere supplere oplevelsen. Selve shelteret skal selvsagt være af god kvalitet, og det kan med fordel laves med mos- eller græstag, så det falder i med dets omgivelser. Derudover er det vigtigt, at skraldespande er let tilgængelige i området, så man undgår henkastet affald.Flere steder I Skalborg er der gode muligheder for at skabe naturoplevelser ved at etablere shelters med tilhørende plads til madlavning og spisning. Etablering af shelterpladser i f.eks. Østerådalen Syd, Lerkenfeltparken eller nær et muligt LAR-område ved Sofiendal Enge vil skabe flere muligheder for, at borgere i Skalborg og det øvrige Aalborg kan bruge naturen. Shelterpladserne kan med fordel placeres i forbindelse med eksisterende og nye stisystemer, eksempelvis i tilknytning til de to hærvejsruter, der løber øst og vest for bydelen.

Åbent ophold i naturen

Shelter ved Nørre Uttrup Fjordpark, Aalborg

PlantevæggePlantevægge er blevet etableret med større og mindre succes rundt omkring i verden. I Danmark er et af de mere succesfulde eksempler fra Aarhus, hvor man har eksperimenteret med en vertikal have i Mejlgade.

Plantevægge har den fordel, at de kun optager plads på vertikale overflader, og der er derfor ikke brug for store plantehuller, som det f.eks. er tilfældet ved plantning af træer. Ud over det æstetiske udtryk og mulighederne for øget biodiversitet hjælper plantevægge også med at opsamle forureningspartikler fra trafikerede områder.

Plantevægge kan ligeledes designes, så der er plads til spiselige planter såsom jordbær, urter o.l. i hovedhøjde, de kan bygges op som logoer, eller de kan fungere som grøn væg i f.eks. lommeparker. Der findes smarte plantemoduler, der gør det lettere at etablere væggene efter størrelse og ønske. Populære klatreplanter såsom rådhusvin og efeu bruger hæfterødder, når de etableres, og de efterlader derfor spor på murværk, når de fjernes.

Plantevæg i Mejlgade, Århus14

Der er en del udfordringer ved etableringen af plantevægge i Danmark, bl.a. på grund af temperaturudsving og skiftende årstider, og her er et godt vandingssystem alfa og omega for en succesfuld plantevæg. Udfordringen ligger i, at vandet naturligt vil løbe nedad, og der skal derfor være elementer som holder vandet tilbage i opbygningen af plantevæggen. Om vinteren er det særligt vigtigt, at vandmassen ikke er for stor, så man undgår, at jorden omkring planterne fryser til.

En plantevæg stiller således store krav til planterne, der både skal have en høj tørketolerance i tilfælde af, at vandingssystemet fejler, og være modstandsdygtige over for vind og kulde i vinterperioder. De klassiske klatreplanter som efeu har et bredt rodnet og kan derfor hente vand langt fra selve planten. De vil også kunne klare sig bedre om vinteren end f.eks. stauder. Det vil være ideelt for de fleste planter at være i halv sol og halv skygge, da placering på en ren sydside eksempelvis kan forårsage udtørring. Det er endvidere vigtigt at vælge en planteform, som har pæne frøstande eller vinterudtryk.

Plantevægge i Skalborg

15

Lommeparker – eller ”Pocket Parks” – er små og lettilgængelige rekreative områder i bybilledet. De er ofte mindre end 5.000 m2 og skabes som grønne åndehuller, der afskærmer brugerne fra resten af byen. Lommeparker er ofte skabt på grunde, der er glemt og derfor ikke længere tjener noget egentligt formål, eller som midlertidigt ikke har anden funktion. De kan designes til mange forskellige formål, lige fra legeplads med masser af farver og spil til stille mødesteder med borde og bænke. Bæredygtighed er centralt i lommeparkerne i form af f.eks. LAR-belægning og planter, der støtter biodiversiteten.Lommeparker kan endvidere være med til at understøtte Aalborg Kommunes vision om, at borgere i byerne i år 2020 skal have blå eller grønne områder tilgængelige inden for 300 meters afstand fra deres bopæl (jf. Aalborg Kommunes Natur, Park og Friluftspolitik). Lommeparkerne er derfor tæt forbundet med deres nærmiljø i form af f.eks. cykelstier eller andre stier, men de bliver ofte etableret, hvor der nu engang er plads til dem. Oaseelementet er en del af lommeparkernes charme, og de kan være med til at aflaste større grønne områder i deres nærhed.

Et godt eksempel på en lommepark i udlandet er Paley Park i New York. Paley Park er bygget med indgang direkte fra fortovet og tæt på en trafikeret vej. Parken er udstyret med flytbare borde og bænke, imens et 6 meter højt vandfald i parkens ene ende blokerer trafikstøj, og 17 træer udgør skygge og læ. Paley Park er et eksempel på et rekreativt område, hvor roen er i fokus, og der er gode rammer for ophold. Det er også et sted, folk mødes, eksempelvis ved hotdogboden ved parkens indgang, hvor man kan købe billig mad på farten.

Lommeparker

Paley Park, New York

Lommeparker i SkalborgPå Hobrovej i Skalborg, lige over for Burger King og ved siden af OK-tankstationen, ligger der et grønt privatejet område, som passende kunne laves til en lommepark. Området ligger tæt på en fodgængerovergang over Hobrovej og lige ved siden af dyrskuepladsen. Overgangen ved Hobrovej ligger desuden tæt på et lille græsområde lige ved siden af Burger King, som kan inddrages til at skabe opmærksomhed omkring lommeparken, f.eks. via skilte, bænke og lignende.

Området ved OK er allerede afgrænset af ca. 12 kastanjetræer på den ene side og er afskåret fra Hobrovej af kranstopbuske på den anden side. For at skabe en lommepark er der brug for yderligere afskærmning og evt. belysning for at skabe tryghed. Skraldespande er endvidere et nødvendigt tiltag, da der på nuværende tidspunkt er smidt meget skrald bag træerne. Bænke i parken kan suppleres med vandelementer, der skaber ro, grønne plantevægge eller løgplanter i bede. Alternativt kan der etableres et rekreativt område på plænen ved Skalborg Kirke, som er mere tilbagetrukket fra de store veje. Området skal etableres med respekt for kirkens udformning, og det kan f.eks. indebære siddepladser og plantning af træsorter, som afspejler årstidernes skifte. Paradisæbler og rønnetræer står begge i blomst om sommeren og bærer røde bær om efteråret. Lokale borgere skal inddrages i etableringen af lommeparker, da det sikrer, at parken bliver designet til at møde borgernes behov, og øger sandsynligheden for fremtidig brug af parkerne. Designet er særligt vigtigt, da lommeparker tit er lette at etablere men sværere at vedligeholde, hvis ikke de bliver brugt.

Grønt potentiale, Hobrovej

17

Det tager naturen 5-10 år at nedbryde henkastede ispinde, cigaretskodder og tyggegummi. Det er særligt den form for småt affald, som fylder i gadebilledet og i naturen, fordi det af mange ikke opfattes som affald. Henkastet affald præger vores oplevelse af bybilledet og er en gene i naturområder. Det er omkostningsrigt at fjerne og skader vores natur og dyreliv. Hold Danmark Rent har gennem undersøgelser påvist at henkastet affald i høj grad også skader vores livskvalitet.Derfor har Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Dansk Idrætsforbund startet kampagnen ”Flink af Natur”, der med opsætning af skilte og uddeling af skraldeposer i blandt andet Østre Anlæg i Aalborg opfordrer til at tage affaldet med sig hjem eller smide det i skraldespande. Derudover arrangerer Danmarks Naturfredningsforening en årlig affaldsindsamlingsdag, hvor frivillige indsamler henkastet affald.

I Aalborg kan man som borger desuden hjælpe til ved at hente app’en ”Skidt”. App’en er udviklet af Aalborg Forsyning, Renovation. Via app’en er det muligt at indrapportere henkastet affald, hvis man ser det i naturen eller gadebilledet, og dermed hjælpe Aalborg Forsyning, Renovation, med at få affaldet fjernet.

Skalborg er omgivet af vigtig natur på begge sider, og både for at øge livskvaliteten og gavne naturen er det vigtigt at værne om områderne uden- og indenfor bygrænsen. For at støtte de forskellige kampagner kan der i Skalborg også oprettes årlige eller halvårlige affaldsindsamlingsdage, hvor f.eks. skoler, boligforeninger eller andre institutioner går sammen om at indsamle henkastet affald.

Henkastet affald

Affaldsindsamlingen, Danmarks Naturfredningsforening18

BytteøI Valby er der etableret en bytteø på en plads i et af byens udviklingsområder. Bytteøen blev oprettet i forbindelse med, at Områdefornyelsen satte fokus på affald og genbrug i Valby. Bytteøen består af et reolsystem med rum i forskellige størrelser og en indbygget knagerække til tøj. Brugerne af øen kan aflevere ting, de ikke bruger, men som er i for god stand til at blive smidt ud. Det kan være alt lige fra tøj, køkkengrej, nips og porcelæn til bøger og legetøj. Bytteøen er hyppigt brugt, og brugerne samarbejder om at holde den pæn og ren.

Et lignende tiltag kan oprettes i Skalborg som supplement til traditionelle genbrugsbutikker og bagagerums-markederne, hvor man køber sig til genbrugssager. Som et led i byudviklingsplanerne for Skalborg er Grønnegårdens egen genbrugsbutik, ”GenBrugsen”, flyttet op i det gamle klubhus på Dyrskuevej som en del af strategien om at skabe mere liv og synlig aktivitet i området. GenBrugsen kan med fordel suppleres af en bytteø, som ikke er afhængig af personale eller åbningstider. En bytteø centralt placeret i Skalborg vil desuden kunne nå ud til flere brugere og er baseret på et et princip om direkte genbrug, der mindsker ressourcespild og modsvarer ’brug og smid væk’-kulturen. Den skal oprettes et sted, hvor der er gennemstrøm af mennesker, så flest mulige bliver opmærksom på den, og så det bliver let at aflevere og hente ting, og her er Dyrskuevej ved Agri Nord Idrætscenter en god placering. Her vil øen også både kunne stå i læ og være synlig, således at eventuelt hærværk på bytteøen kan undgås.

Bytteø, Valby

Et vigtigt element i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi er sikringen af biodiversiteten i byen og i det åbne land. Biodiversiteten kan understøttes på mange måder, og et konkret tiltag i kommunen er omlægning af plejeniveauet fra intensivt plejede græsarealer til høsletsarealer. Høsletsarealerne bliver kun slået 1-2 gange om året, hvorefter det afklippede græs fjernes. Det skaber større variation af urter og dermed også af fugle, insekter og dyr. Derudover er der besparelser at hente på slåning af græsarealerne, hvormed også brændstofforbruget og CO2-udslippet mindskes. Det høje græs i bybilledet er altså ikke et udtryk for misvedligehold, men en konkret strategi for mere bæredygtig natur.For at sikre en foryngelse og forøgelse af floraen, og dermed øge biodiversiteten, udpines jorden ved hjælp af høslet, så den bliver næringsfattig. Hermed får urter bedre betingelser, da de trives på næringsfattig jord, mens græs, som har bedre betingelser på nærringsrig jord, får sværere ved at gro. For at hjælpe processen på vej slås græsset på det tidspunkt, hvor det indeholder flest næringsstoffer, hvorefter afklippet fjernes. Alternativt kan der etableres afgræsning på arealerne i form af f.eks. kvæg, som skal indsættes i et antal, der passer til størrelsen på arealet, så de tilfører mindre næring, end de optager.

Lige nu er den billigste bortskaffelsesmetode for kommunen at afsætte det afklippede græs til landmænd, som kan bruge det til foder, men i takt med, at jorden bliver mere næringsfattig, vil græsset også indeholde mindre næring og til sidst miste sin foderværdi. Derfor undersøger Aalborg Kommune alternative afsættelsesmuligheder som f.eks. at omdanne græsset til biobrændsel.

Naturgræs og biodiversitet

Kvæg på græs, naturpleje

Forståelse for byøkologi og bæredygtighed kommer bedst, når man selv har mulighed for aktivt at engagere sig i naturen. Blandt andet derfor har Park & Natur indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i Aalborg om pleje af nogle af de kommunale naturgræsarealer. I Skalborg er Lerkenfeltparken i Digterkvarteret udpeget som et areal, hvor foryngelse af flora har potentiale, og her kan Danmarks Naturfredningsforening og interesserede borgere i samarbejde stå for naturplejen. Der kan f.eks. arrangeres dage, hvor familier kan hjælpe til med at slå området med le, temadage om, hvorfor f.eks. afgræsning med kvæg er et bæredygtigt tiltag, eller foredrag om, hvilke fredede planter, der trives i området.

I Lerkenfeltparken gror bl.a. tre arter af såkaldt §3 fredede planter. Det drejer sig om aks-ærenpris, stivhåret kalkkarse og dansk kambunke. Det er alle arter, som er specifikt tilpasset den kalkrige jordbund, som findes i området, og de kan derfor ikke trives i andre omgivelser. Som et led i Natur, Park og Friluftspolitik i Aalborg Kommune er naturformidling om biodiversitet og fredet natur et vigtigt led i at øge naturforståelsen. Formidling - i form af informationstavler, aktiviteter som græsslåning med le eller temadage - kan derfor med fordel knyttes til projekter som det i Lerkenfeltparken, så borgerne får mulighed for at være aktive i naturbeskyttelsen.

Aks-ærenpris, foto: Søren Brandt

Byhaver skaber nye fællesskaber og foreningsliv, de bidrager til en bæredygtig produktion af grøntsager, inddrager uplanlagte områder i byen og skaber et æstetisk udtryk, samtidigt med at de understøtter insekt- og fugleliv.I Aalborg har man allerede haft stor succes med etablering af byhaver i Karolinelund med tilhørende redskabsskur, grill og ramme for diverse små festivaler og events. Eksemplerne på byhaver er mange, og i Skalborg har områder som f.eks. Mulighedernes Park, Dyrskuepladsen, Sofiendalskolen og Grønnegården potentiale til at danne ramme om endnu flere af slagsen. Aalborg Kommune har allerede afsat et område på ca. 800 m2 i Mulighedernes Park til etablering af byhaver. Et sådant projekt kræver frivillige ildsjæle, som har lyst til at drive projektet. I en rapport udarbejdet af det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter i 2012 bliver der præsenteret fire typer af bybønder - lige fra den entusiastiske havedyrker til dyrkeren af fællesskabet - som alle skal have albuerum i en vellykket byhaveforening. Praktisk hjælp fra fagfolk i opstartsperioden kan søges hos Landsforeningen Praktisk Økologi, som kan stille en haveambassadør til rådighed, så bybønderne kan få en vellykket opstart i dyrkningen af haverne. Haverne kan etableres i højbede og kan inddeles i klassiske individuelle haver eller som fælleshaver. Fælleshaver kan også bruges af skoler, dagplejer, børnehaver og vuggestuer til leg og undervisning.

Byhaver

Byhaver i Karolinelund, Aalborg

22

Mange steder i landet finder man eksempler på, at byhaver er kombineret med større eller mindre dyrehold. I nærheden af Aarhus lystbådehavn er der etableret byhaver under navnet Ø-haven. Haverne involverer op til 250 aktive bybønder og er understøttet af fælles drivhuse, fælles kompost af køkken- og haveaffald og fælles hønsegård. Ligeledes er byhaverne i Sundholmkvarteret på Amager suppleret med kaniner, høns og bybier som et led i et større socialt projekt. Bybien i København er til gavn for bierne, der har hårde vilkår på grund af forurening, og for byens planter og træer, som er afhængige af bierne til bestøvning.

Inddragelse af dyrehold i byhaver, hvad enten det er bier, høns eller kaniner, kræver strukturerede rammer og kendskab til den enkelte art, således projektet også bliver dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Det er derfor vigtigt, at der er de nødvendige personer til at tage ansvar for dyreholdene, og at disse evt. bliver suppleret med kurser o.l. af fagpersoner. Skalborg har en unik mulighed for dette, da der i den sydlige del af bydelen, på kanten af Østerådalen, allerede ligger en veletableret fjerkrækoloni, som har potentiale for udbredelse. Her er der grundlag for at indhente erfaringer om fuglehold o.l. samt mulighed for at skabe nye samarbejder og naturoplevelser.

Bybier og havehøns

Sporovergangen på Skalborg Station er præget af grålige elementer. Ved at etablere et højbed med udvalgte planter fra Østerådalen ved overgangens begyndelse skabes et grønnere udtryk på stationen, og i samme ombæring konstrueres en naturlig forbindelse til Østerådalen. Det eksisterende hegn kan skiftes ud med et mere naturpræget hegn af f.eks. pileflet eller træ. Højbedet kan placeres på hjørnet af hegnet ved overgangens start og tilplantes med lokale blomster, der lever vildt i Østerådalen. Som supplement kan der i højbedet også installeres en informationstavle med rutevejledning ud til Østerådalen Nord, som er placeret på den anden side af jernbanen, samt en guide over fugle-, plante- og dyreliv i området. Yderligere kan der markeres en vandrerute ned til Østerådalen Syd. Informationstavle, højbed og naturhegn kan endvidere suppleres med grønne fodspor på asfalten, der skal tilskynde tilstedeværende til at krydse overgangen og fortsætte ud i Østerådalen.

Højbed ved Skalborg Station

Rampe over banen, Skalborg station

TransportI Aalborg Kommune er der udfærdiget en Mobilitetsstrategi 2013-2025 med fokus på en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af kommunens transportsystemer. Det skal være muligt og let at komme rundt på en bæredygtig måde i hele kommunen. Derfor er en af grundpillerne ved strategien SMART mobilitet, nemlig at det skal være nærliggende at træffe det mest fornuftige og bæredygtige transportmiddelvalg på sin rejse. I Skalborg arbejdes der på at forbedre forholdene for de bløde trafikanter og den kollektive trafik. Der ses bl.a. på, hvordan adskilte stier kan kobles sammen til alternative cykelruter og på bussers fremkommelighed på Hobrovej.

For biltrafikken udgør adfærd og teknologi strategiske fokusområder, som kan bidrage til en mere bæredygtig mobilitet og mindre trængsel på byens vejnet. Ved at styrke samkørsel i private personbiler sparer man på CO2-udledningen og løsner op for trafiktrængsel i myldretiden. Samkørselsordninger kan være særligt gode på større arbejdspladser, hvor mange mennesker skal til og fra arbejde hver dag i det samme tidsrum, f.eks. i City Syd. Ordninger på længere strækninger findes allerede i form af koncepter som GoMore, men også i byen giver det mening at køre sammen.

I USA har man som gulerod til billister, der kører sammen, reserveret et spor på motorvejen til ”carpools”, altså biler med mere end 2 personer i. I Skalborg er et sådan initiativ mindre realistisk, men der kan i stedet fokuseres på en forfordeling af parkeringsmuligheder til eksempelvis delebiler og elbiler, hvormed valget om samkørsel understøttes yderligere.

Bæredygtig transport25

I Vancouver er der indført midlertidige bilfrie zoner under navnet ”Viva Vancouver”. Udvalgte veje bliver lukket for bilkørsel og i stedet midlertidigt omdannet til helt nye formål. I Vancouver har zonerne bl.a. dannet grundlag for midlertidige rekreative områder, picnic-pladser, salsaundervisning, fodbold, foredragspladser og udstillinger. Viva Vancouver fungerer både som pop-up-områder og faste zoner, som hvert år bliver lukket og får ny udsmykning, nye siddepladser og nye arrangementer. I Aarhus har man opereret med det samme koncept i forbindelse med Aarhus Festuge, hvor man bl.a. i 2013 omdannede parkeringspladsen foran hovedbanegården til sandstrand med tilhørende tribune, og i Norge har man ambitioner om at Oslos centrum skal være helt bilfri i 2019. I Skalborg kunne en sådan begivenhed f.eks. foregå på dele af Digtervejen, Dyrskuevej eller Lerkenfeltvej. Nærliggende grønne områder kan være med til at understøtte arrangementet, og der skal desuden tages højde for, at trafikken kan omdirigeres uden alt for store gener for trafikanter og deltagere. En sådan begivenhed i byrummet kan desuden med fordel kobles til andre projekter som f.eks. plantning af træer, opsætning af mosaikker eller opstilling af et cykelbibliotek. Midlertidige bilfrie zoner er med til at skabe et nyt syn på byrummet og dets udnyttelse samtidigt med, at det kan skabe grundlag for bredere initiativer såsom faste bilfrie dage, som sætter klima- og CO2-regnskaber på dagsordenen. Bilfrie zoner i Skalborg under bæredygtighedsfestvalen kunne endvidere være med til at aflive Skalborgs ry som en biltung bydel.

Midlertidige bilfrie zoner

Legeplads på vejareal, Paris

26

Det skal ikke bare være nemt og sikkert at cykle på Hobrovej - det skal også være sjovt. I forlængelse af konceptet om klimamosaikkerne i Albertslund, der skaber opmærksomhed på bæredygtighed og ressourceforbrug, kunne Hobrovej udsmykkes med motivationsskilte. Flere steder i Aalborg Kommune, f.eks. på Hobrovej, er der allerede opsat cyklisttællere, nogle steder med hastighedsmålere, der viser cyklisterne, hvor hurtigt de kører, eller hvornår de vil være fremme ved bestemte lokationer.Tællerne er et godt motivationsredskab, men kan med fordel suppleres af motivationsskilte med sjove sætninger og fakta, der gør opmærksom på det bæredygtige og skaber god samvittighed over at have valgt cyklen. Når der sker små forandringer i landskabet, får man ofte lyst til at gå videre for at se, hvad der venter omkring næste hjørne, og motivationsskiltene kan således både promovere det bæredygtige budskab og skabe nye indtryk på Hobrovej for både cyklister og billister.

Motivationsskiltene kan opsættes som et event for sig selv eller som en del af et større arrangement med fokus på bæredygtighed. De kan indeholde fakta om, hvor mange kalorier cyklisten har forbrændt ved at cykle på Hobrovej, og hvor meget CO2, der er sparet ved at cykle i stedet for at køre i bil til City Syd. De kunne også kombineres med lyd eller musik eller noget helt tredje, der gør Hobrovej lidt sjovere at cykle på. I byudviklingsplanerne for Skalborg arbejdes der bl.a. med forbedring og synliggørelse af dyrskuearealet, og her kunne en cykelstation eller blikfang med motivationsskilte uden for pladsen understøtte arealet.

Attraktiv og motiverende cykelrute

Cykelservicestation, Hjørringvej

SuperbusstopVed at kombinere bus og cykel kan man undgå knudepunkter i trafikken og komme hurtigt frem på en grøn måde. Ifølge Aalborg Cykelby er gode cykelparkeringsforhold vigtige i etableringen af en sund cykelkultur. Derfor er Aalborg Kommune også ved at udarbejde Aalborgs første cykelparkeringsstrategi. Det skal være let og sikkert at anbringe sin cykel, når man skal med toget, handle ind eller på arbejde. Overdækkede parkeringsskure, øget sikkerhed mod tyveri og nærliggende pumpestationer er derfor vigtige tiltag, som både kan implementeres på de mange parkeringspladser i City Syd, hvor forholdene for cykelparkering er begrænsede, og til etablering af superbusstoppesteder. Superbusstoppesteder kan være med til at styrke bekvemmeligheden ved kombinationsrejser, idet det bliver let at parkere sin cykel ved busstoppet og fortsætte sin rejse i bus. Bussers fremkommelighed på Hobrovej er generelt et stort fokusområde, og der er igangsat initiativer til en separat busbane ved Sofiendalskolen, hvor Nibevej krydser Hobrovej. Her kunne et superbusstop være et supplerende element, der kan synliggøre mulighederne for at kombinere bus og cykel for børn og voksne.

I Roskilde har man etableret 5 superbusstoppesteder med overdækning, pumpestation og særligt indbyggede wirelåse i asfalten til sikring mod tyveri. I Aalborg Kommune er der etableret cykelpendlerruter på flere strækninger, blandt andet City Syd-ruten fra Aalborg midtby via Hobrovej. Cykelpendlerruterne tilbyder en hurtig strækning på cykel og forskellige services som f.eks. opstillede cykelpumper.

Blandet trafik og busstop, Hobrovej

Nedenstående er et uddrag af en liste over hjemmehørende planter, som har et naturligt udbredelsesområde i Aalborg Kommune. Mange plantearter, der sætter blomst og bærer frugt, tiltrækker dyr, fugle og insekter som fødekilde, men det er også vigtigt, at plantearterne udgør et levegrundlag for de dyr, der tiltrækkes. Derfor har Park & Natur udarbejdet en liste over planter, der kan udgøre et levegrundlag for mange forskellige insekt- og dyrearter, og dermed bidrager til at styrke biodiversiteten. Listen kan bruges som inspirationskilde til større eller mindre projekter, hvor plantning af træer og buske indgår - både i private haver og i det offentlige rum.

Småbledet Lind, Tilia cordata Bøg, Fagus silvatica Stilk Eg, Quercus roburVinter Eg, Quercus petraeaStorbladet Elm, Ulmus glabraSkovfyr, Pinus sylvestrisVorte Birk, Betula pendula Dun Birk, Betula pubescensAsp, Populus tremulaRødel, Alnus glutinosaAsk, Fraxinus excelsior Almindelig Røn, Sorbus aucuparia Fuglekirsebær, Prunus avium Hassel, Corylus avellanaFemhannet pil, Salix pentandraSeljepil, Salix capreaGråpil, Salix cineriaEne, Juniperus communis

Dunet Gedeblad, Lonicera xylosteumBenved, Euonymus europaeusHavtorn, Hippophae rhamnoidesAlmindelig Hvidtjørn, Crataegus laevigataEngriflet Hvidtjørn, Crataegus monogynaAlmindelig hyld, Sambucus padusAlmindelig hæg, Prunus padusKvalkved, Virbunum opulusRibs, Ribes rubrumBlågrøn Rose, Rosa dumalisHunde Rose, Rosa caninaÆble Rose, Rosa rubiginosaSolbær, Ribes nigrumTørst, Frangula alnusVrietorn, Rhamnus catharticaVild Æble, Malus sylvestrisTaks, Taxus baccata

Vedbend, Hedera helixAlmindelig gedeblad, Lonicera periclymenumÆgte Kaprifolie, Lonicera caprifolumSkovranke, Clematis vitalba

Plantearter

Træer Buske

Klatreplanter

29

1

2 Lerkenfeltvej

3 Dyrskuevej

1 Digtervejen

4 Lerkenfeltparken

5 City Syd

6 Mulighederenes Park

7 Hobrovej

8 Drastrup

9 Dyrskuepladsen

10 Sofiendalskolen

11 Østerådalen Syd

12 Sofiendal Enge

13 Grønt potentiale

14 Fjerkrækolonien

15 Skalborg Station

16 Skalborg Kirke

Idékatalogets nedslagspunkter

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Hærvejsruter

Dette idékatalog er udarbejdet af Aalborg Kommunes Grønne Agenter i samarbejde med By- og Landskabs-forvaltningen. Derudover har en lang række aktører også været involveret i udarbejdelsen af idékataloget.

Idéer fra borgermøder og plakatkonkurrencen er blevet suppleret med research om grønne idéer fra ind- og udland. Samtidigt er idéerne løbende blevet drøftet internt med relevante forvaltninger og medarbejdere i Aalborg Kommune. Heriblandt affaldsplanlægning, spildevandsplanlægning, grundvandsafsnittet, Aalborg Cy-kelby og Park & Natur. Derudover er der, i samarbejde med netværket Forny Din By Aalborg, blevet afholdt en workshop i Hasseris Boligselskabs Multihus i Skalborg, hvor der var fokus på idéudveksling. I workshoppen del-tog også frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Omstilling Nu Aalborg, samt studerende fra Aalborg Universitet. Kataloget er yderligere blevet suppleret med idéer og bille-der fra Valby Lokaludvalg, Agenda Center Albertslund og psykolog med speciale i nudging David Rasmussen.

Vi skylder en stor tak til alle bidragsydere, der med deres bidrag har sikret et idékatalog med stor inspiration til en grøn og bæredygtig byudvikling i Skalborg.

Idékatalogets tilblivelse