Omstrukturering af sambeskattede selskaberpure.au.dk/portal/files/8190/Kandidatafhandling_samlet.docx · Web viewvedrører skattefrie fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver

Handelshøjskole, Århus UniversitetJuridisk institutCand.merc.aud.

Kandidatafhandling

Omstrukturering af sambeskattede selskaber

Forfatter: Anette Østergaard Ruskjær

Vejleder: Christian Homilius

Afleveret: 1. september 2009

Kandidatafhandling Omstrukturering af sambeskattede selskaber Cand.merc.aud

Indholdsfortegnelse1 Indledning............................................................................................................. 7

1.1 Baggrund for og indhold af afhandlingen................................................................ 7

1.1.1 Omstrukturering................................................................................................... 7

1.1.2 Sambeskattede selskaber..................................................................................... 10

1.2 Problemformulering................................................................................................ 13

1.3 Afgræsning.............................................................................................................. 14

1.4 Metodeovervejelser................................................................................................ 15

2 Koncern................................................................................................................ 16

2.1 Koncerndefinition.................................................................................................... 16

2.2.1 Flertallet af stemmerne........................................................................................ 17

2.2.2 Ret til at udnævne eller afsætte et flertal af bestyrelsesmedlemmer.................. 17

2.2.3 Ret til at udøve bestemmende indflydelse........................................................... 17

2.2.4 Råder over flertallet af stemmerettighederne..................................................... 17

2.2.5 Ejer kapitalandele i et andet selskab og udøver en bestemmende indflydelse.... 17

2.3 Koncernforbindelse................................................................................................. 17

2.4 Selskaber, der kan holdes uden for koncernforbindelsen....................................... 18

2.5 Moderselskaber, der aflægger koncernregnskab efter IAS..................................... 18

3 Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til

skattemæssig omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse............. 19

3.1 Sambeskattede selskaber........................................................................................ 19

3.1.1 Delperiode............................................................................................................ 19

3.1.1.1 Ikke koncern forbindelse hele året.................................................................... 19

3.1.1.2 Ophører eller etableres i forbindelse med skattefri omstrukturering............... 20

3.1.1.3 ”Skuffeselskaber”.............................................................................................. 20

3.1.1.4 Ultimative moderselskab................................................................................... 22

3.1.1.5 Opsummering på delperiode............................................................................. 23

1 | S i d e


3.1.2 Underskudsbegrænsning...................................................................................... 23

3.1.2.1 Underskud i et selskab i perioder inden sambeskatningen............................... 24

3.1.2.2 Underskud modregnes i de ældste underskud først – subsambeskatning........ 24

3.1.2.3 Underskud i overskud i andet selskab............................................................... 24

3.1.2.4 Kildeartsbegrænsede tab.................................................................................. 25

3.1.2.5 Underskud i fast driftssted................................................................................ 25

3.1.2.6 Opsummering på underskudsbegrænsning....................................................... 25

3.2 Fusion...................................................................................................................... 26

3.2.1 Fusionsskattelovens kapitel 1............................................................................... 26

3.2.1.1 Definition af en fusion....................................................................................... 27

3.2.1.2 Redegørelse af de skattemæssige aspekter ved skattefri fusion....................... 27

3.2.1.2.1 Hvem har adgang til beskatning efter kapitel 1.............................................. 27

3.2.1.2.2 Betingelserne for beskatning efter kapitel 1.................................................. 27

3.2.1.2.3 Fusionsdatoen................................................................................................ 27

3.2.1.2.4 Formskrifter – FUL 6, stk. 1 – 6....................................................................... 27

3.2.1.2.5 Det indskydende selskabs skattemæssige stilling ved fusion......................... 28

3.2.1.2.6 Det modtagende selskabs skattemæssige stilling........................................... 28

3.2.1.2.7 Underskudsbegrænsning ............................................................................... 28

3.2.1.2.8 Underskud fra fusionsdatoen til konsolideringstidspunktet........................... 28

3.2.1.2.9 Kildeartsbegrænsede tab............................................................................... 28

3.2.1.2.10 Aktier, der er afhændet af selskabsdeltageren............................................ 29

3.2.1.2.11 Aktier, der annulleres................................................................................... 29

3.2.1.2.12 Aktier som vederlag...................................................................................... 29

3.2.1.3 Analyse af de skattemæssige aspekter ved skattefri fusion.............................. 29

3.2.4 Opsummering....................................................................................................... 32

3.3 Spaltning.................................................................................................................. 32


2 | S i d e


3.3.1.1 Definition af spaltning....................................................................................... 32

3.3.1.2 Redegørelse af skattefri spaltning med tilladelse.............................................. 33

3.3.1.2.1 Spaltning af et udenlands selskab.................................................................. 33

3.3.1.2.1.1 Fusionsdatoen............................................................................................. 33

3.3.1.2.1.2 Formskrifter................................................................................................. 34

3.3.1.2.1.3 Det indskydende selskabs skattemæssige stilling ved spaltning.................. 34

3.3.1.2.1.4 Det modtagende selskabs skattemæssige stilling........................................ 34

3.3.1.2.1.5 Underskudsbegrænsning............................................................................. 35

3.3.1.2.1.6 Kildeartsbegrænsede tab............................................................................ 35

3.3.1.2.1.7 Aktiver og passiver går ud af dansk beskatningsret..................................... 35

3.3.1.2.1.8 Aktier, der annulleres.................................................................................. 35

3.3.1.2.2 Spaltning af et dansk selskab.......................................................................... 36

3.3.1.2.2.1 Det modtagende selskabs skattemæssige stilling........................................ 36

3.3.1.2.2.2 Indgivelse af selvangivelse........................................................................... 37

3.3.1.2.2.3 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling................................................ 37

3.3.1.2.2.3.1 Det indskydende selskab ophører ved spaltningen.................................. 37

3.3.1.2.2.3.1.1 Kommentarer til bilag 1......................................................................... 37

3.3.1.2.2.3.2 Når det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen (grenspaltning)38

3.3.1.2.2.3.2.1 Kommentarer til bilag 2......................................................................... 38

3.3.1.3 Analyse af skattefri spaltning med tilladelse..................................................... 39

3.3.1.3.1 Værdiansættelse – grundpille 1...................................................................... 39

3.3.1.3.2 Subjektive betingelser – grundpille 2............................................................. 39

3.3.1.3.3 Successionsprincippet – grundpille 3............................................................. 40

3.3.1.4 Opsummering.................................................................................................... 43

3.4 Tilførsel af aktiver.................................................................................................... 44


3.4.1.1 Definition af tilførsel af aktiver.......................................................................... 44

3 | S i d e


3.4.1.2 Redegørelse af skattefri tilførsel af aktiver........................................................ 44

3.4.1.2.1 Gren af en virksomhed – FUL § 15c, stk. 2, 2. pkt........................................... 44

3.4.1.2.1.1 Fast ejendom............................................................................................... 45

3.4.1.2.1.2 Aktiebesiddelse........................................................................................... 45

3.4.1.2.1.3 Fungere ved hjælp af egne midler............................................................... 45

3.4.1.2.2 Succession...................................................................................................... 45

3.4.1.2.3 Handelsværdi................................................................................................. 46

3.4.1.2.4 Negativ anskaffelsessum................................................................................ 46

3.4.2 Analyse af skattefri tilførel af aktiver med tilladelse............................................ 46

3.5.3 opsummering....................................................................................................... 48

3.5 Aktieombytning....................................................................................................... 48

3.5.1 Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1-5....................................................... 48

3.5.1.1 Definition af aktieombytning............................................................................. 48

3.5.2.1 Redegørelse af skattefri aktieombytning........................................................... 49

3.5.3.1 Analyse af skattefri aktieombytning.................................................................. 49

3.5.3.1.1 Successionsprincippet.................................................................................... 49

3.5.3.1.2 Kvalifikation af selskaberne............................................................................ 50

3.5.3.1.3 Flertalskrav..................................................................................................... 50

3.5.3.1.3.1 Stemmeflertalskrav..................................................................................... 50

3.5.3.1.3.2 Aktionæroverenskomster............................................................................ 51

3.5.3.1.3.3 Helejerskab.................................................................................................. 51

3.5.3.1.4 Fælles betingelser........................................................................................... 51

3.5.3.1.4.1 Objektive betingelser.................................................................................. 51

3.5.3.1.4.2 Subjektive betingelser................................................................................. 52

3.5.5 Opsummering....................................................................................................... 52

4 Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber uden tilladelse, herunder en belysning af det objektive regelsæt................................................................................................... 53

4 | S i d e


4.1 Redegørelse af det objektive regelsæt.................................................................... 53

4.1.1 De overordnede principper.................................................................................. 53

4.1.1.1 Datterselskabsaktier.......................................................................................... 54

4.1.1.2 Koncernselskabsaktier....................................................................................... 54

4.1.2 Lov nr. 343 af 18. april 2007................................................................................. 54

4.1.2.1 Undtagelser til hovedreglen.............................................................................. 54

4.1.2.1.1 Spaltning......................................................................................................... 54

4.1.2.1.2 Tilførsel af aktier............................................................................................. 55

4.1.2.1.3 Aktieombytning.............................................................................................. 55

4.1.2.2 Værnsregler....................................................................................................... 55

4.1.2.2.1 Handelsværdier.............................................................................................. 55

4.1.2.2.1.1 Spaltning...................................................................................................... 55

4.1.2.2.1.2 Tilførsel af aktiver........................................................................................ 56

4.1.2.2.1.3 Aktieombytning........................................................................................... 56

4.1.2.2.2 Forholdet mellem aktiver og gæld................................................................. 56

4.1.2.2.2.1 Spaltning...................................................................................................... 56

4.1.2.2.3 Succession...................................................................................................... 56

4.1.2.2.3.1 Ingen succession i anskaf.tid hvis aktionæren er et selskab – spaltning...... 56

4.1.2.2.3.2 Ingen succession i anskaffelsestidspunktet - tilførsel af aktiver.................. 57

4.1.2.2.3.3 Succession – Aktieombytning...................................................................... 57

4.1.2.2.3.3.1 Erhvervende selskab................................................................................. 57

4.1.2.2.3.3.2 Erhvervede selskab................................................................................... 57

4.1.2.2.4 Begrænsning af udlodning af udbytte............................................................ 58

4.1.3 Lov nr. 98 af 10. feburar 2009.............................................................................. 58

4.1.3.1 Værnsregler – for alle 3 omstruktureringsformer............................................. 58

4.1.4 Lov nr. 525 af 12. juni 2009.................................................................................. 59

4.1.4.1 Undtagelser til hovedreglen.............................................................................. 59

5 | S i d e


4.1.4.2 Værnsregler....................................................................................................... 59

4.1.4.2.1 Holdingkrav.................................................................................................... 59

4.1.4.2.2 Restløbetid..................................................................................................... 60

4.1.4.2.3 Statusskifte..................................................................................................... 60

4.2 Analyse af det objektive regelsæt........................................................................... 60

4.2.1 Handelsværdier og forholdet mellem aktiver og passiver.................................... 61

4.2.2 Aktieombytning, fusion, udbyttebegrænsning, tilbagesalg af anparter............... 61

4.2.3 Handelsværdi og forholdet mellem aktiver og gæld............................................ 62

4.2.4 L23........................................................................................................................ 62

4.2.5 L202...................................................................................................................... 63

4.2.6 Opsummering....................................................................................................... 64

5 En redegørelse af samspillet mellem omstrukturering af sambeskattede selskaber med og uden tilladelse, herunder om formålet med loven også bliver opfyldt..................... 65

5.1 Opsummering.......................................................................................................... 66

6 En redegørelse af om rådgiverne anvender det objektive regelsæt....................... 67

6.1 Asger Lehmann Høj................................................................................................. 63

6.2 Michael Guldbæk Karlsen og Hanne Wesley........................................................... 68

6.3 Opsummering.......................................................................................................... 69

7 Konklusion............................................................................................................ 70

8 Summary.............................................................................................................. 74

9 Forkortelseslistet.................................................................................................. 75

10 Bilagsliste............................................................................................................ 76

11 Kildefortegnelse.................................................................................................. 77

6 | S i d e


1. Indledning1.1 Baggrund for og indhold af afhandlingenSom det kan læses ud fra titlen til denne afhandling ”Omstrukturering af sambeskattede selskaber”, berøres der to emner nemlig omstrukturering og sambeskattede selskaber. Emnerne skal ses i sammenhæng. ”Sambeskattede selskaber” skal ses som ét emne.

Begrebet omstrukturering vedrører skattefrie fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier. Et område, der er særdeles relevant og aktuelt såvel organisatorisk, forretningsmæssigt som skattemæssigt. Omstruktureringsproblematikken giver betydelige overvejelser for de involverede parter ikke mindst for parternes rådgivere – advokater og revisorer. Relevansen for området skal ses ud fra, at såfremt der bliver rådgivet forkert, risikerer virksomheden, at den skattefrie omstrukturering bliver skattepligtig. Endvidere er der i en årrække konstant sket ændringer i lovgivningen, hvilket gør et i forvejen meget komplekst område endnu vanskeligere at navigere i.

Begrebet sambeskattede selskaber skal forstås således, at indkomsten – positiv og negativ – i et eller flere koncernselskaber sammenlægges ved skatteberegningen. Også her er der tale om et særdeles relevant og aktuelt område indenfor skatteretten. Sambeskatningsreglerne er ligeledes et særdeles komplekst regelsæt, som er blevet ændret med jævne mellemrum gennem en årrække. Også her kan fejl i rådgivningen fra advokat og revisor medføre ændringer i de skattemæssige forhold – eksempelvis ændringer i underskudsfremførsel, udarbejdelse af delårsregnskaber mv.

Når de to begreber ses i sammenhæng – altså når et sambeskattet selskab bliver omstruktureret – opstår der en nøje sammenhæng mellem de to lovgivninger, som gør, at det i forvejen yderst komplekse regelsæt, bliver endnu mere komplekst.

1.1.1 OmstruktureringOmstrukturering af en virksomhed kan være særdeles relevant, da en én gang etableret virksomhedsstruktur sjældent vil være hensigtsmæssig igennem hele levetiden for virksomheden. Dels vil der være forskel på, hvilke krav der stilles til en nystartet virksomhed og under dennes senere udvikling. Dels vil vilkårene i et globalt samfund for drift af en virksomhed hele tiden ændre sig. For at en virksomhed skal kunne manøvrere i det til tider hektiske samfund vi lever i, er det en nødvendighed, at de skatteretlige regler ikke er til hinder for, at der kan ske en hensigtsmæssig strukturering af virksomheden. Hvilket vil sige, at der skal kunne ske en omstrukturering uden skattemæssige konsekvenser ved selve omstruktureringen.

Allerede i 1967 bliver den første lov vedtaget om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber. Hensigten med loven er at forhindre, at der er skattemæssige hindringer i vejen for erhvervslivets behov for sammenslutninger – det vi i dag kalder fusioner. En fusion af selskaber betragtes rent skattemæssigt som en likvidation af det eller de ophørende selskaber - der bliver de indskydende selskaber i fusionen. Derfor bygger loven på successionsprincippet, således det forsættende selskab træder i det eller de indskydende selskabers sted – der bliver modtagende selskab i fusionen. Loven kræver, at der skal søges om tilladelse til at foretage skattefri fusion.

7 | S i d e


Op igennem 1970´erne og 1980´erne bliver loven udvidet og en række bestemmelser bliver indsat bl.a. at lodrette fusioner nu også bliver tilladt (fusioner mellem moder- og datterselskaber).

I 1990 vedtager Rådets Direktiv 90/434/EØF en fælles beskatningsordning for fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater. Der bliver dog indsat en klausul i direktivet – artikel 11.1, at en medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i direktivet eller inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier havde skattesvig eller skatteunddragelse som hovedformål. Hele fundamentet for den fælles beskatningsordning skal ses i lyset af etableringen af det indre marked. 1Det indre marked skulle fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i mellem medlemslandende. Fusionsdirektivet bliver implementeret i den danske skattelovgivning pr. 1. januar 1992. Endvidere bliver der i 1992 indsat en regel om, at der skal søges om tilladelse til skattefri fusion, såfremt der ikke var tale om fusion mellem danske selskaber. Fusion mellem danske selskaber kan som hovedregel ske uden tilladelse. Det bliver samtidig vedtaget, at der skal søges om tilladelse hos Told- og Skat til skattefri spaltning og til skattefri tilførsel af aktiver. I 1995 bliver skattefri ombytning af aktiver også gjort betinget af tilladelse hos Told- og Skat.

2Som led i det europæiske samarbejde kommer kommissionen i 2003 med et forslag til ændring af fusionsskattedirektivet fra 1990, hvilket er en opfølgning på Kommissionens strategi på selskabsbeskatningsområdet samt de vedtagne forordninger om henholdsvis det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE). Formålet med fusionsskattedirektivet bliver der ikke ændret på – at muliggøre udskydelse af beskatningen ved erhvervsmæssige omstruktureringer. Stadigvæk med krav om at de overførte aktiver forbliver inden for samme skattemæssige 3jurisdiktion. Direktivet gælder alene for grænseoverskridende omstruktureringer, hvor et eller flere selskaber er hjemhørende i forskellige medlemslande. Danmark vælger at gennemføre samme regler for nationale omstruktureringer, endog med nogle væsentlige lempelser.

4I 2005 bliver det endelige ændringsdirektiv, direktiv 2005/19/EF vedtaget. Direktivet skal være implementeret i medlemslandende senest den 1. januar 2007. Dog skal bestemmelserne om hjemstedflytning af SE- og SCE selskaber implementeres senest 1. januar 2006. Et 5SE selskab er et europæisk aktieselskab, og et SCE selskab er et europæisk andelsselskab. Derudover bliver direktivet fra 1. januar 2007 udvidet til at omfatte alle selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige regler for ”aktieselskaber”. Dette er en udvidelse af det hidtidige bilag, hvor direktivet for Danmarks vedkommende kun fandt anvendelse på ”aktieselskaber” og ”anpartsselskaber”.

1 Folketingets EU oplysning2 TfS 2004, 867 Fusionsskattedirektivet under ændringer af advokat Michael Serup3 Jurisdiktion – et området som en domstol eller land udøver myndighed over4 TfS 2005, 371 Fusionsskattedirektivet er nu ændret af advokat Michael Serup5 Lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006

8 | S i d e


Endvidere er direktivet udvidet til også at omfatte omstrukturering af skattemæssigt transparente selskaber - de såkaldte personselskaber. Et transparent selskab anses ikke for at være et selvstændigt skattesubjekt, i stedet for beskattes selskabsdeltagerne hver for sig af en andel af selskabets resultat på grundlag af egne indkomstopgørelser og selvangivelser. Da de nationale regler på dette område er forskellige, kan selskaber der er hjemhørende i én medlemsstat, anses for dér at være et selvstændigt skattesubjekt, medens de i selskabsdeltagernes medlemsstat anses for at være et transparent selskab. Eksempelvis er interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber skattemæssige transparente i dansk skatteret, uanset om der er tale om danske eller udenlandske selskaber. Som det før er anført, gælder direktivet alene for internationale omstruktureringer. Ændringsdirektivet har derfor ingen indvirkning på omstrukturering af danske transparente selskaber, da disse selskaber jo ikke er selvstændige skattesubjekter, og derfor ikke betaler selskabsskat, og dermed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Derimod vil udenlandske transparente selskaber efter ændringsdirektivet kunne få lettere ved at gennemføre omstruktureringer med afsmittende virkning på de danske regler for omdannelse af personligt ejede virksomheder til aktieselskaber. Eksempelvis hvor en personligt ejet virksomhed drives gennem et udenlandsk interessentskab eller kommanditselskab. Direktivets anvendelsesområde vil i givet fald reelt blive udstrakt til også at gælde for personlige virksomheder, såfremt Danmark vælger at følge ændringsdirektivets slavisk. Der er dog indsat et alternativt regelsæt i artikel 610a – særtilfældet: transparente enheder. Regelsættet går i hovedtræk ud på, at eksempelvis Danmark har mulighed for at beskatte en dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, såfremt det udenlandske selskab – ved en omstruktureringstransaktion, der er omfattet af direktivet – tilfører sin virksomhed til et andet ikke-transparent selskab. Omstruktureringen vil så fald ikke være omfattet af direktivet og vil blive betragtet som et egentlig salg og dermed skattepligtigt. Såfremt der gennemføres dansk beskatning, er det dog en forudsætning, at Danmark modregner den skat, som skulle være betalt i udlandet, hvis omstruktureringen efter de udenlandske regler var blevet gennemført som en beskattet transaktion. Danmark vælger at implementere ”særtilfældet”.

Skatteundgåelsesklausulen i 7artikel 11, stk. 1 litra a har med ændringsdirektivet fået en anden affattelse. Dels med tilføjelse af de yderligere omstruktureringsformer – flytning af et SE’s eller SCE’s af vedtægtsmæssigt hjemsted og dels med følgende omformulering af den legale formodningsregel: ”forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af tydelige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.”

Som tidligere beskrevet implementerer Danmark direktivet, således direktivet også omfatter de nationale omstruktureringer. Endvidere bliver reglerne for 8skattefri omstrukturering tilføjet en ny dimension i og med, der bliver indført et objektiveret system. Det objektiverede system giver mulighed for at gennemføre en skattefri omstrukturering uden tilladelse fra

6 Rådets direktiv 2005/19/EF 7 Rådets direktiv 2005/19/EF8 LV 2008-1, S.D.7

9 | S i d e


SKAT. 9Formålet med lovforslaget var at forbedre de skattemæssige vilkår for selskaber og koncerner og skabe en mere hensigtsmæssig og sammenhængende erhvervsbeskatning i Danmark. Ifølge lovforslaget skulle der blive tale om en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for aktionærer og selskaber. De nye objektive regler skulle tilskynde aktionærerne til at beholde deres aktier i tre år efter en skattefri omstrukturering - en del af værnsreglerne. Lovændringerne skulle medvirke til at gøre det lettere og hurtigere at tilpasse koncernstrukturen til de ændrede markedsmæssige vilkår. Endvidere skulle ændringerne indebære, at virksomhederne fik samme nemme adgang til skattefri omstrukturering, som mange af deres konkurrenter i de øvrige EU-lande har. Muligheden for at anvende reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT skulle ses som et valgfrit alternativ til den gældende tilladelsesordning (subjektive regler). I bemærkningerne til loven, står anført: 10”at for de aktionærer, som ikke kan forudse, om de vil kunne beholde aktierne i tre år, bevares de gældende regler og tilladelsessystemet i sin nuværende form.” De nye regler skulle således ses som et supplement til den eksisterende tilladelsesordning. Samtidig indebar ændringerne også en smidiggørelse af de nye sambeskatningsregler. Bl.a. forenkles reglerne for koncerninterne omstruktureringer med deltagelse af nystiftede selskaber, og beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber fjernes. Derved får koncernerne større fleksibilitet med hensyn til flytning af aktiviteter og kapital mellem koncernens selskaber. Endvidere skal der ikke ske underskudsbegrænsning, hvis der ikke er tale om et reelt ejerskifte. Reglerne om sambeskattede selskaber vil blive belyst senere i afhandlingen.

Efterfølgende er der vedtaget følgende ændringslove:

Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L 23) for så vidt angår udbyttebegrænsningsreglernes virkning for udbytte og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes.

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 – den såkaldte 11”Harmoniseringspakke”. Der skulle hermed være gennemført en harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers udbytter og aktieavancer. Formålet har været at sikre en mere enkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer.

1.1.2 Sambeskattede selskaberI lovforslag nr. L 121 som efterfølgende blev vedtaget som lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev reglerne omkring sambeskatning af selskaber radikalt ændret. For at forstå baggrunden for den radikale ændring af reglerne, vil de tidligere regler i henholdsvis selskabsskatteloven og ligningsloven samt koncernbegrebet kort blive gennemgået. For at der kan være tale om sambeskatning af selskaber, så skal selskaberne være koncernforbundne.

12De tidligere sambeskatningsregler byggede på et frivillighedsprincip, der var således ikke tale om tvungen sambeskatning. Oftest blev valget truffet ud fra et ønske om at inddrage udenlandske datterselskaber under sambeskatning med henblik på, at kunne udnytte disse datterselskabers eventuelle underskud. Et underskud der ellers ville være koncernens danske

9 L 110 A 2006/2007, resume10 L 110 A 2006/2007, resume11 L 202 2008/2009, resume12 Lærebog om indkomstskat 12. udgave, side 828

10 | S i d e


indkomstopgørelse uvedkommende. 13Tilladelse til sambeskatning blev meddelt af Ligningsrådet jf. den tidligere selskabsskattelov § 31. Det var en betingelse for at opnå tilladelse til sambeskatning, at moderselskabet ejede samtlige aktier i datterselskabet jf. ligeledes den tidligere selskabsskattelov § 31. Dog var det tilstrækkeligt for datterselskaber hjemhørende i udlandet, at moderselskaber ejede så stor en del af de udenlandske datterselskabers kapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kunne ejes af selskaber her i landet. 14Ligningslovens § 5 H blev indsat som en værnsregel ved lov 487/1996. Ifølge loven kunne underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 fra et koncernforbundet selskab alene fremføre underskud til modregning i seneres overskud fra samme faste driftssted og faste ejendom. Formålet med begrænsningen i adgangen til underskudsoverførsel er at modvirke, at eksisterende underskudgivende filiaer/ejendomme fra udlandet ”hægtes på” et dansk selskab for at opnå underskudsfremførsel i den danske indkomst. Egentlig skulle hullet for den tidligere lidt kreative skattetænkning således være lukket. 15Men reglen fandt ikke anvendelse, såfremt et udenlands datterselskab først erhvervede et underskudsgivende fast driftssted og derefter blev omfattet af dansk sambeskatning, så problemet var ikke løst. De overskudsgivende selskaber i koncernen kunne stadigvæk holdes uden for sambeskatningen (”cherry picking”)

16Baggrunden for den nuværende selskabslovgivning og dermed sambeskatningsregler, skal ses i lyset af et ønske om at få ovenstående hul i sambeskatningsreglerne lukket. De tidligere sambeskatningsregler gav alt andet lige en direkte tilskyndelse til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Det medførte en lavere produktivitet i Danmark. Sambeskatningsreglerne styrkede den internationale skattekonkurrence til ugunst for Danmark. Der var to metoder, der effektiv kunne lukke dette hul – enten en total afskaffelse af sambeskatningsmuligheden eller indførelse af det såkaldte globalpuljeprincip. Globalpuljeprincippet indebærer, at koncernerne ikke længere kan nøjes med at inddrage underskudgivende selskaber under sambeskatningen. Hvis en koncern ønsker at trække underskud fra, hvad enten der er tale om underskud fra datterselskab eller fra en udenlandsk filial, skal alle selskaber inddrages under sambeskatningen i bindingsperioden. Globalpuljeprincippet vil i høj grad medføre, at de gældende reglers uhensigtsmæssige tilskyndelse til placering af investeringer i udlandet frem for i Danmark fjernes. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne i stedet forholde sig neutralt i forhold til placeringen af investeringer. For at gøre globalpuljeprincippet mindre sårbart, nedsættes kravet til ejerskabet i et datterselskab fra de gældende 100 % til mere end 50 %.

Med indførsel af de nye sambeskatningsregler bliver den nationale sambeskatning obligatorisk. Hvilket vil sige at alle koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., der enten er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark, skal sambeskattes. Med koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern.

13 Karnovs Lovsamling 2002, side 125714 Karnovs Lovsamling 2002, side 132415 Sambeskatning 2008/2009 side 1316 Skatteministeriet, baggrundsnotat af 24. november 2004

11 | S i d e


Den internationale sambeskatning bliver gjort valgfri. Men vælges der international sambeskatning, er valget bindende for moderselskabet i 10 år.

Koncerndefinitionen bliver ændret, således at udgangspunktet er, at den selskabsskatteretlige definition er identisk med koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. Hvilket vil sig, at 100 % ejerskabsreglen bliver afskaffet. Hvilket jo også var med i oplægget til globalpuljeprincippet.

Endelig bliver globalindkomstprincippet væsentligt modificeret, da det bliver vedtaget, at der ikke skal medregnes indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i fremmed stat, til et selskabs skattepligtige indkomst. Et i Danmark hjemhørende selskab med et fast driftssted mv. i udlandet skal således ikke længere medregne indkomst, som kan henføres til det faste driftssted m.v. Dette er et radikalt brud på et hævdvundet princip, som stammer helt tilbage til vedtagelsen af statsskatteloven i 1903. Statsskattelovens § 4 omhandler jo, at et selskab hjemmehørende i Danmark er skattepligtigt af alle dets indtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Dansk selskabsbeskatning begrænses herefter til territorialbeskatning, hvis international sambeskatning af selskaber ikke vælges.

Loven bliver justeret i forbindelse med vedtagelse af L 110 A, som bliver beskrevet under omstrukturering. Endvidere bliver loven justeret sammen med lovændringerne til omstrukturering i foråret/forsommeren 2009.

Afhandlingen er ikke en udtømmende gennemgang af hverken begrebet omstrukturering eller begrebet sambeskattede selskaber. Formålet med afhandlingen er derimod at fremlægge nogle udvalgte problemstillinger, når sambeskattede selskaber enten fusionerer, spalter helt eller delvis, tilfører aktiver eller ombytter aktier. Herunder vil der blive redegjort for og foretaget en analyse af de skattemæssige konsekvenser af de forskellige omstruktureringsformer sammenholdt med de selskabsskatteretlige regler ved sambeskattede selskaber. Endvidere vil det blive belyst om formålet med at indføre de nye objektive regelsæt – en forenkling og en administrativ lettelse – nu også er opfyldt. Sluttelig vil der blive redegjort for, om den nye lovgivning overhovedet bliver anvendt af rådgivere – advokater og revisorer.

12 | S i d e


1.2 ProblemformuleringLov nr. 343 af 18. april 2007 er fundamentet for hele regelsættet om skattefri omstrukturering uden tilladelse. Derfor vil der blive taget udgangspunkt i denne lov sammen med den sidst vedtagne lov - lov nr. 525 af 12. juni 2009 – den såkaldte ”Harmoniseringspakke”. Lovens oprindelige formål at skabe en forenklet og administrativ lettere adgang for selskaber og koncerner til skattefri omstrukturering er der ikke ændret på.

Hovedformålet med denne afhandling er at redegøre for og analysere de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse og omstrukturering af sambeskattede selskaber uden tilladelse, herunder belyse det objektive regelsæt. Endvidere vil samspillet mellem omstrukturering af sambeskattede selskaber med og uden tilladelse blive belyst, herunder om formålet med loven også bliver opfyldt. Sluttelig vil det blive belyst, om det objektive regelsæt bliver anvendt af rådgivere - revisorer.

Hovedformålet med afhandlingen vil blive belyst under følgende punkter:1. Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri

omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse.

Indledningsvis vil begrebet koncern blive defineret, uden det skal betragtes om et egentlig hovedspørgsmål, men kun skal betragtes som en forståelsesmæssig oplysning i samspillet med de obligatoriske sambeskatningsregler.

For at anskueliggøre begreberne fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, vil begreberne blive defineret i begyndelsen af hvert kapitel. Der vil blive foretaget en grundig redegørelse og analyse af den relevante lovgivning, der knytter sig til omstrukturering med tilladelse. Opbygning af emnet vil følge fusionsskattelovens kapitel 1, 4 og 5 samt aktieavancebeskatningslovens § 36.

Endvidere vil der blive foretaget en nøje gennemgang og redegørelse af samspillet medlem FUL § 5 og SEL § 31, stk. 3 - delperioder. Samt samspillet mellem FUL § 8 og SEL § 31, stk. 2 - underskudsbegrænsning. Dette samspil har ikke kun virkning for skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse. Men af hensyn til forståelsen af problematikkerne har jeg valgt at indsætte gennemgangen og redegørelsen først i dette kapitel, da problematikkerne er en del af alle emneområder.

2. Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber uden tilladelse, herunder en belysning af det objektive regelsæt.

Eftersom det objektive regelsæt er et supplement til omstrukturering med tilladelse, vil der blive foretaget en grundig redegørelse og analyse af den relevante lovgivning, der knytter sig til omstrukturering uden tilladelse – det objektive regelsæt. Især vil der blive redegjort og analyseret på værnsreglerne, der bliver indført i forbindelse med vedtagelsen af det objektive

13 | S i d e


regelsæt. Værnsreglerne har til hensigt at sikre, at hovedformålet med omstruktureringen uden tilladelse ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

3. En redegørelse af samspillet mellem omstrukturering af sambeskattede selskaber med og uden tilladelse, herunder om formålet med loven også bliver opfyldt.

Der vil blive lavet en redegørelse af samspillet mellem de nye og gamle regler, som der er redegjort for og analyseret på i punkt 1 og 2. Formålet med loven – at skabe en forenklet og en administrativ lettere adgang for selskaber og koncerner til skattefri omstrukturering – vil ligeledes blive belyst.

4. En redegørelse af om rådgiverne anvender det objektive regelsæt.

Som det tidligere er anført, er hovedformålet med denne afhandling, at få belyst, om det objektive regelsæt overhovedet bliver anvendt i praksis. Der vil derfor blive taget kontakt til chefen for skatteafdelingen for et statsautoriseret revisionsselskab samt to medarbejdere hos SKAT – disse medarbejdere er eksperter på området for omstrukturering, hvor der vil blive forespurgt om de objektive regelsæt blive anvendt. I fald at det bliver anvendt, er det så ved alle omstruktureringsformer, at anvendelsen sker, eller kun en del af regelsættet?Svarene vil blive kædet sammen med punkt 3.

1.3 AfgrænsningIndledningsvis skal det præciseres, at der kun gennemgås omstrukturering af sambeskattede selskaber. Omstrukturering af personligt ejede virksomheder – transparente enheder – vil ikke blive gennemgået, selvom der også her er tale om skattemæssig succession. Omstrukturering af personligt ejede virksomheder er ikke omfattet af fusionsskattelovens – og selskabsskattelovens bestemmelser og er derfor ikke en del af denne afhandlings begrebsområde. Omstrukturering af personligt ejede virksomheder er omfattet af virksomhedsomdannelsesloven.

Reglerne om international sambeskatning er i sig selv et meget omfattede område og danner i sig selv grundlag for en afhandling og vil derfor ikke være en del af denne afhandlings emneområde, herunder reglerne om skyggesambeskatning.

Koncernforbundne selskaber hjemhørende her i landet samt udenlandske koncernselskabers faste driftssteder samt faste ejendomme her i landet er en del af den obligatoriske sambeskatning mellem koncerner. For at afgrænse mængden af selskaber, der er omfattet af ovenstående, vil det kun være selskaber, der er omfattet af SEL § 1 stk. nr. 1 (SE-, aktie- og anpartsselskaber) samt udenlandske koncernselskaber omfattet dels af SEL § 2 stk. 1, litra a – fast driftssted her i landet, og dels af SEL § 2 stk. 1, litra b – fast ejendom her i landet, der vil være en del af denne afhandlings emneområde. Endvidere kan udenlandske selskaber blive omfattet af SEL § 1 stk. 6 – såfremt ledelsen har sæde her i landet, og hermed også være omfattet af den obligatoriske sambeskatning, disse vil ligeledes være en del af afhandlingens emneområde.

14 | S i d e


Det vil kun være skattefri omstrukturering, der vil blive behandlet. Der afgrænses således fra skattepligtig omstrukturering, som derfor ikke være en del af denne afhandlings emneområde.

Reglerne omkring CFC (Controlled Financial Company) beskatning vil ej heller bliver beskrevet. Eftersom CFC indkomst består af renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter mv., anses CFC indkomst og dermed beskatning af CFC indkomst ikke for at være den del af denne afhandlings emneområde.

Endvidere vil selskaber, der er taget under konkursbehandling, ikke være en del af denne afhandlings emneområde, eftersom selskaber under konkurs ikke er omfattet af sambeskatningsreglerne jf. SEL§ 31C.

Afhandlingen afgrænser sig fra at anvende litteratur, der er fremkommet efter den 23. juli 2009.

1.4 MetodeovervejelserDa afhandlingen bliver skrevet indenfor skatteret, vil afhandlingen være udarbejdet ud fra den retsdogmatiske metode (gældende ret). Afhandlingen vil blive udarbejdet på grundlag af gennemgang og analyse af sekundære materialer – love, lovbekendtgørelser, baggrundsstof/høringssvar for vedtagelse af lovene og lovbekendtgørelserne, vejledninger, faglitteratur samt artikler. For at kunne dokumentere om det objektive regelsæt bliver anvendt i praksis, er der blevet rettet henvendelse til chefen for skatteafdelingen i et statsautoriseret revisionsfirme samt to medarbejdere hos SKAT, som er eksperter på området for omstrukturering.

Denne Field Research vil sammen med det efterhånden betydelige materiale, der er tilgængelig på SKAT hjemmeside om omstrukturering efter de objektive omstruktureringsregler, danne baggrund for besvarelsen af afhandlingens punkt 4.

Eftersom hovedområdet er omstrukturering med og uden tilladelse af sambeskattede selskaber, vil følgende lovbekendtgørelser hovedsageligt blive anvendt:Lovbekendtgørelse 2009-03-06 nr. 171 – aktieavancebeskatningslovenLovbekendtgørelse 2008-11-08 nr. 1286 – fusionsskattelovenLovbekendtgørelse 2009-04-03 nr. 272 – selskabsskattelovenÆndringerne til ovenstående love i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 525 harmoniseringsloven vil blive anvendt.L 23 vil blive kort beskrevet.Herudover vil andre relevante love blive anvendt.

Afhandlingen henvender sig til rådgivere, – advokater og revisorer – andre studerende og enhver, der har interesse i omstrukturering af sambeskattede selskaber.

Hovedspørgsmålene danner baggrund for afhandlingens rækkefølge.

15 | S i d e


2 Koncern17Lov nr. 516 af 12. juni 2009 indeholder en ændring af koncernbegrebet i SEL § 31C. Men eftersom ikrafttrædelsesdatoen endnu ikke er blevet fastlagt, er det lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, der anvendes i denne afhandling. Koncerndefinitionen vil efterfølgende komme til at ligge tæt op af koncerndefinitionen i IAS 27 – koncerner.

2.1 Koncerndefinition18”I henhold til SEL § 31C udgør et moderselskab sammen med datterselskaberne en koncern. Et selskab m.v. er et moderselskab, hvis det jf. SEL § 31C, stk. 2:

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),2. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i

et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet

selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med dette,

4. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab (datterselskab) eller

5. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Et datterselskab kan kun have ét moderselskab.Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.”Stk. 6. Selskaber, der kan holdes uden for sambeskatningen.Stk. 7. Moderselskaber, der aflægger koncernregnskab efter IAS

19SEL § 31 fastlægger, hvilke selskaber, der indgår i en nationalsambeskatning. Det følger heraf, at koncernforbundne selskaber m.v., skal forstås som selskaber m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, således som det er defineret i § 31C. 20Definitionen af koncerner tager udgangspunkt i årsregnskabslovens definition af koncerner. Således at det er stemmer og indflydelse, der er afgørende og ikke antallet af aktier eller anparter. 21Endvidere er det kun selvstændige skattesubjekter, der kan være moderselskaber. Dvs. interessentskaber, kommanditselskaber mv. kan ikke være moderselskaber.

2.2.1 Flertallet af stemmerne

17 LV 2009-2, S.D.4.1.1.2, koncernforbindelse18 Karnovs Lovsamling, SEL § 31C19 Karnovs Lovsamling, kommentarer til SEL § 31C20 Lovforslag L121 2004/2005, bilag 18, side 3121 Lovforslag L121 2004/2005, bilag 18, side 33

16 | S i d e


22At besidde flertallet af stemmerne er ikke identisk med ejendomsretten over flertallet af aktierne eller anparterne. Men skal forstås således, at moderselskaber har en stemmemajoritet, der giver råderet over mere end 50 % af stemmerne i datterselskabet. Et moderselskab skal derfor sambeskattes med sit datterselskab, selvom moderselskabet f.eks. kun har en beskeden eller ingen ejerandel i datterselskabet.

2.2.2 Ret til at udnævne eller afsætte et flertal af bestyrelsesmedlemmer23For aktieselskaber vil det sige en ret til at vælge et flertal af bestyrelsesmedlemmer. 24I den konkrete sag, fastslog Ligningsrådet, at sambeskatning skulle ske med et datterselskab, som var ejet med 50 %, idet moderselskabet havde ret til at udpege flertallet af bestyrelsen i datterselskaber.

2.2.3 Ret til at udøve bestemmende indflydelse25Et selskab er endvidere et moderselskab, hvis det har aktionærstatus i datterselskabet, samtidig med at det har ret til at udøve bestemmende indflydelse over datterselskabet i kraft af aftale med datterselskabet eller efter datterselskabets vedtægter.

2.3.4 Råder over flertallet af stemmerettighederne26Et selskab er desuden et moderselskab, såfremt det har aktionærstatus samtidig med, at det råder over flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab gennem aftale med andre selskabsdeltager.

2.2.5 Ejer kapitalandele i et andet selskab og udøver en bestemmende indflydelse27Med ordet ”udøver” understreges det, at der er tale om en et 28de facto-kriterium. Hvilket vil sige, at det en praktisk opsamlingsbestemmelse, der opfanger de situationer, hvor et selskab faktisk udøver en bestemmende indflydelse i et datterselskab uden egentlig at have majoriteten til dette, såfremt alle aktionærerne mødte op på datterselskabets generalforsamling. Den praktiske majoritet opnås især, hvis aktierne er fordelt over adskillige aktionærer.

SEL § 31C stk. 2, nr. 1 – 4 er et de jure-begreb, hvilket betyder, at det er i overensstemmelse med loven.

2.3 KoncernforbindelseDet fremgår nu direkte af koncerndefinitionen i SEL § 31C stk. 3, at et datterselskab ikke kan have mere end ét moderselskab. Hermed kan et selskab ikke indgå i mere end én koncern på samme tid. Et selskab kan således ikke indgå i to forskellige sambeskatninger på samme tid, selvom årsregnskabsloven skulle fører til, at et selskab indgår i to forskellige koncerner.

22 Sambeskatning 2008/2009, side 2023 Sambeskatning 2008/2009, side 2224 TfS2006.267.SR25 Sambeskatning 2008/2009, side 2326 Sambeskatning 2008/2009, side 2427 Karnovs Lovsamling, kommentarer til SEL § 31C stk. 2, nr. 528 De-facto – begrebet betyder i praksis

17 | S i d e


Såfremt situationen opstår pga. forskelle mellem årsregnskabsloven og IAS 27, vil det være IAS 27, der skal lægges til grund.

2.4 Selskaber, der kan holdes uden for koncernforbindelsenJf. ”SEL § 31C stk. 6 kan et selskab holdes ude af sambeskatningen, hvis

1. det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse,

2. det er et datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller

3. det er et datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. Hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter KGL § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes ude af sambeskatningen.”

29Ovenstående 3 tilfælde relaterer sig direkte til ÅRL § 114. Punkt 4 i ÅRL vedrører fonde. Fonde kan ikke indgå i sambeskatning jf. SEL § 31, stk. 1. Derfor er punktet ikke medtaget. Ad 1. Med betydelige og vedvarende hindringer menes der, at moderselskabet i realiteten er frataget muligheden for at udøve de rettigheder, der er grundlaget for koncernforholdet, eksempelvis pga. undtagelsestilfælde og krig, der lægger hindringer i vejen for udøvelsen af bestemmende indflydelse på dattervirksomhedens ledelse.

Ad 2. Med rimelig frist eller uforholdsmæssige omkostninger lægger bestemmelsen sig tæt op af årsregnskabslovens regler. Undtagelsen finder således kun anvendelse ved store og meget væsentlige mangler.

Ad 3. Datterselskaber, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og hvor moderselskabet udelukkende besidder kapitalandele i datterselskabet med henblik på efterfølgende at sælge det, kan undlade at indgå i sambeskatningen. Dog finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis datterselskabet allerede har været konsolideret og nu sættes til salg.

2.5. Moderselskaber, der aflægger koncernregnskab efter IAS Ovenstående forhold, hvor et selskab kan holdes uden for sambeskatning, vedrører alle datterselskabsforhold, medens SEL § 31 C, stk. 7 omhandler forhold vedrørende moderselskabet. Såfremt et moderselskab skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IAS 27), finder bestemmelserne i stk. 1-6 ikke sted.

Det altafgørende for, hvornår der er tale om en koncernforbindelse, er som beskrevet, den bestemmende indflydelse.

29 LV 2009-2, S.D.4.1.1.2, selskaber, der kan holdes uden for sambeskatningen

18 | S i d e


3. Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse

3.1 Sambeskattede selskaber3.1.1 Delperiode3.1.1.1 Ikke koncernforbindelse hele året30Såfremt der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, så er det kun den del af indkomsten, der vedrører perioden, hvor der har været koncernforbindelse, der skal medregnes ved sambeskatningsindkomsten. Definitionen på, hvornår der kan være tale om koncernforbindelse, er beskrevet i afsnit 2.

I forbindelse med at koncernforbindelsen enten etableres eller ophører, skal der foretages en indkomstopgørelse efter de helt almindelige, skatteretlige periodiseringsregler. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen, skal anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret.

Bestemmelserne gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

31 Reglerne om delopgørelse har både betydning, hvor en koncernforbindelse med et selskab etableres eller ophører ved overdragelse af aktie eller stemmerettigheder m.v. i selskabet, og hvor en koncernforbindelse etableres eller ophører ved et selskabs stiftelse eller opløsning.

Tidspunktet for etablering eller ophør af koncernforbindelse følger som udgangspunkt konsolideringstidspunktet, dvs. tidspunktet for overgangen af den bestemmende indflydelse. Dette tidspunkt kan være et andet end det skatteretlige 32retserhvervelsestidspunkt.

Spørgsmålet bliver bl.a. belyst i SKM 2007.558.SR, hvor spørgsmålet er, om en sambeskatning bliver afbrudt ved underskrivelse af aktieoverdragelsesaftalen vedrørende D A/S i maj/juni 2007, eller om sambeskatningen først bliver afbrudt på den i overtagelsesaftalens fastsatte overtagelsesdag den 1. januar 2008.

Følgende bliver anført: ” 33De selskabsretlige, økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser - herunder stemmerettighederne i D ApS overdrages til B ApS den 1. januar 2008. Aftalen om overdragelsen agtes indgået i maj/juni 2007.” Skatterådet finder, at konsolideringstidspunktet er 1. januar 2008. Hvilket bliver begrundet med, at 34 tidspunktet for etablering eller ophør af koncernforbindelsen følger af den regnskabsretlige

30 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 331 Sambeskatning 2008/2009, side 5432 Retserhvervelsestidspunktet – tidspunktet hvor skatteyderen har ret til at modtage en ydelse. Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, side 16533 SKM2007.558.SR34 SKM2007.558.SR

19 | S i d e


koncerndefinition. Dette medfører, 35at tidspunktet for ophøret af koncernforbindelsen efter § 31C følger konsolideringsreglerne for koncernregnskabet og kan derfor ligge på et senere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet. Såfremt et selskab sælges fra en koncern til en anden, får ejerskiftet i henhold til § 31C først virkning fra konsolideringstidspunktet. Hvilket vil sige, at indkomsten indtil dette tidspunkt, skal medregnes hos den sælgende koncern. Det fremgår endvidere af forarbejderne til 36loven, at det er det regnskabsmæssige konsolideringstidspunkt, der skal anvendes ved afgørelsen af, hvornår et koncernforhold er etableret. Der er således ikke aftaletidspunktet, der er afgørende. Etableringen af koncernforbindelse mellem B ApS og D ApS vil derfor ikke ske på tidspunktet for aftalens indgåelse, men på tidspunktet for den regnskabsmæssige konsolidering.

3.1.1.2 Ophører eller etableres i forbindelse med skattefri omstrukturering37Når en koncernforbindelse etableres eller ophører i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, så er det som 38hovedregel konsolideringstidspunktet, der skal anvendes som skattemæssig fusionsdato i stedt for datoen for den selskabsretlige åbningsstatus, hvilket ellers er hovedreglen i FUL § 5, stk. 1. Reglen om opgørelse af delperiode 39har således forrang frem for reglerne om skattefri omstrukturering med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen om, 40at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, må altså vige, såfremt omstruktureringen medfører, at der skal udarbejdes delopgørelse.

Bestemmelsen sikre, at det ikke er muligt at flytte indkomst, der vedrører perioden forud for koncernforbindelsen ind i koncernen, ligesom den sikrer mod at indkomst vedrørende perioden, der ligger forud for koncernforbindelsen, flyttes ud af koncernen. Dette medfører, at fusionsdatoen ikke kan ligge før ophøret eller etableringen af koncernforbindelsen. Hvis koncernforbindelsen til andre selskaber ligger før ophøret eller etableringen eller i forbindelse med fusionen, kan det medføre, at de deltagende selskaber i omstruktureringen, kan have forskellige fusionsdatoer, afhængig af om selskaberne skal udarbejde delopgørelser eller ej. 41Derfor kræves det ikke, at de fusionerede selskaber skal have samme skattemæssige fusionsdato.

Det skal bemærkes, at det kun er det ophørende selskab, der enten skifter koncernforbindelse eller indgår i en koncern, der skal udarbejde delopgørelse. Det modtagne selskab eller koncern skal ikke udarbejde delopgørelse.

3.1.1.3 ”Skuffeselskaber”Hvis en koncernforbindelse etableres ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, så 42fraviges princippet om, at tidspunktet for etablering eller ophør af koncernforbindelsen skal følge

35 L121, 2004/2005, bilag 3536 Lovforslag L121 2004/2005, bilag 7437 Sambeskatning 2008/2009, side 5538 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 3, 1. pkt.39 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 340 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 141 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 3, sidste pkt.42 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 3, 6. pkt.

20 | S i d e


konsolideringstidspunktet. Betingelsen er, at selskabets egenkapital fra stiftelsestidspunktet skal have henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. I så fald vil koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomstårets begyndelse. Hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Det der i daglig tale kaldes et ”skuffeselskab”.

Dermed er der et direkte ”link” til 43fusionsskatteloven. Betingelserne er identiske. Der skal være tale om et selskab, der er registreret, men som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Egenkapitalen skal have stået som et ubehæftet, kontant indestående i et pengeinstitut. Samtidig kan første regnskabsperioden løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen. Perioden må ikke overstige 18 måneder. At regnskabsperioden må oversige 12 måneder er en undtagelse til hovedreglen i fusionsskatteloven. Endvidere kræves det ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssig dato. Lempelsen går ud på, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår ikke behøver at være sammenfaldende med fusionsdatoen.

44Bestemmelsen kommer hermed til at harmonere med SEL § 4, stk. 2, som foreskriver, at den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder. Endvidere kommer bestemmelsen til at harmonere med 45regnskabslovgivningen. Hvor en regnskabsperiode som udgangspunkt er 12 måneder, men kan det første regnskabsår være kortere og længere – dog højest 18 måneder. Det bliver derfor muligt at medtage op til 6 måneder før fusionsdatoen i den første regnskabsperiode.

Eftersom der er tale om et ”skuffeselskab”, vil den eneste indkomst, der kan forekomme de 6 måneder før fusionsdatoen, være renteindtægter fra det kontante indestående. Der vil ikke være mulighed for at spekulere i at medregne et evt. driftsunderskud.

46Lempelsen kommer dermed også til at omfatte den situation, hvor det indskydende selskab skal opgøre indkomsten efter reglerne om opgørelse af delperiode ved ændringer af koncerntilhørsforhold47. Når det indskydende selskab fusionerer med et nystiftet selskab, har det den virkning, at det modtagende selskabs regnskabsår kan gå tilbage til stiftelsen. Efter de gældende regler, kræves det jo ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssig fusionsdato. 48Der skal derfor ikke udarbejdes en opgørelse over delperioden for det indskydende selskab, eftersom koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomstårets begyndelse. Bestemmelsen om opgørelse af delperiode finder jo ikke anvendelse, når der kun er én indkomstperiode i et indkomstår49.

43 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 244 Karnovs Lovsamling, kommentarer til FUL § 5, stk. 245 Karnovs Lovsamling, ÅRL § 1546 LV 2009-2, S.D.1.6, særligt vedrørende fusion med skuffeselskaber47 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 348 Sambeskatning 2008/2009, side 5749 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 3

21 | S i d e


Foranstående lempelse kan ikke anvendes, hvis det er det modtagende selskab, der har ændret koncerntilhørsforholdet. Det skyldes, at reglen i fusionsskatteloven50 vedrørende fastlæggelse af fusionsdatoen til tidspunktet for ophøret eller etableringen af koncernforbindelsen har forrang. Det nystiftede modtagende selskab vil derfor have tidspunktet for etableringen af den nye koncernforbindelse som fusionsdato. Reglen om, at den første regnskabsperiode kan gå tilbage til stiftelsen, kan således ikke finde sted i disse situationer. Begrundelsen herfor er, at indkomstopgørelsen i den indskydende (sælgende) koncern ikke skal påvirkes af transaktioner foretaget efter salget.

Foranstående51 finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, såfremt selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Så anses koncernforbindelsen tillige for etableret ved begyndelsen af koncernens indkomstår uanset det faktiske stiftelsestidspunkt.

Dette bliver belyst i TfS nr. 29 af 15. juli 200952, hvor skatterådet tager stilling til, om et 80 % ejet sambeskattet datterselskab, der bliver skattefrit ophørsspaltet til et nystiftet selskab samt 2 eksisterende selskaber, skal opgøre delopgørelse. Skatterådet kommer i deres begrundelse frem til, at der ikke tilføres selskabet aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Der er derfor ingen krav om delopgørelse for det ophørende koncernselskab.53

Koncernforbindelsen ansås for ophørt henholdsvis etableret ved indkomstårets begyndelse. Det skal dog tilføjes, at de selskaber, der modtog 20 % af det indskydende selskabs aktiver og passiver, fulgte hovedreglen,54 da de jo ikke var en del af koncernen.

3.1.1.4 Ultimative moderselskab

55SEL § 31, stk. 3, 8. og 9. pkt. gælder kun de situationer, hvor omstruktureringen resulterer i, at det nystiftede selskab bliver det ultimative moderselskab. Bliver det nystiftede selskab ikke det, er situationen omfattet af SEL § 31, stk. 3, 6. og 7. pkt. 56SEL § 31, stk. 3, pkt. 8 og 9 regulerer således de tilfælde, hvor et ultimativt moderselskab stiftes ved en aktieombytning, eller hvor et ultimativt moderselskab spaltes.

Ved aktieombytning gælder det, at koncernforbindelse kun anses for etableret ved indkomstårets begyndelse, hvis det erhvervende selskab nystiftes som led i aktieombytningen, og der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.57 I denne forbindelse forstås der, ved andre selskaber end det selskab, hvor der sker omstrukturering. Så skal der ikke opgøres delopgørelse. Der er jo kun ét indkomstår.

50 Karnovs Lovsamling FUL § 5, stk. 351 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 3, 7. pkt.52 TfS 2009, 61853 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, skt.3, 7. pkt. og FUL § 5, stk. 354 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 1 55 Karnovs Lovsamling, kommentarer til SEL § 31, stk. 3, 8. og 9. pkt. 56 Omstrukturering 2008/2009, side 5757 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 31, 8. pkt.

22 | S i d e


For at undgå at skulle anvende reglerne om delopgørelse i forbindelse med spaltning af det ultimative moderselskab, skal følgende krav være overholdt. 58Det ultimative moderselskab må kun have ét direkte ejet datterselskab, må i det pågældende indkomstår kun have haft den erhvervsmæssige aktivitet at eje aktierne i datterselskabet, de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er et ”skuffeselskab”, samt at der ved spaltningen ikke ophører eller etableres koncernforbindelser mellem andre selskaber end dem, der i forvejen var koncernforbundne.

59At moderselskabet kun må have ét direkte ejet datterselskab skal forhindre, at den underliggende koncern med tilbagevirkende kraft splittes ved spaltningen. Endvidere skal betingelsen om, at moderselskabet i det pågældende indkomstår ikke må have haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, begrænse muligheden for at flytte indkomst ud af en koncern med tilbagevirkende kraft – eksempelvis fortjeneste ved salg af fast ejendom.

60Kravet om anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktier i datterselskabet bliver uddybet i lovforslaget til loven. Det anføres her, at: ”Det ikke anses for erhvervsmæssig aktivitet, hvis overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførsel af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i den forbindelse.”

61Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til, om det at eje to leasingbiler, blev anset for erhvervsmæssig aktivitet. Skatterådet konkluderede, det blev anset for erhvervsmæssig aktivitet, og koncernforbindelse kunne derfor ikke anses for etableret ved indkomstårets begyndelse.

3.1.1.5 Opsummering på delperiodeNår koncernforbindelsen anses for etableret ved indkomstårets begyndelse, sikres det forhold, at indkomsten i det nye selskab henholdsvis i ”skuffeselskabet” skal opgøres efter de almindelige regler, idet reglerne om opgørelse af delperiode ikke finder anvendelse jf. tidligere, når der kun er én indkomstperiode i et indkomstår.

Der skal heller ikke foretages en opgørelse af delperiode, hvis selskabets indkomstår udløber på tidspunktet for koncernforbindelsens ophør eller etablering. Det kan således spares betydelige ressourcer, såfremt overgangen af den bestemmende indflydelse i et eksisterende selskab tilrettelægges på en sådan måde, at den bestemmende indflydelse overgår til erhververen ved udgangen af et selskabs indkomstår.

3.1.2 Underskudsbegrænsning 62Underskud i et selskab, der vedrører perioden inden sambeskatningen, kan kun modregnes i overskud i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste

58 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 31, 9 pkt.59 LV 2009-2, S.D.4, spaltning af det ultimative moderselskab60 Karnovs Lovsamling, kommenterer til SEL § 31, stk. 3, pkt. 961 TfS2008.579.SR 62 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 2, 6 – 8 pkt.

23 | S i d e


underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Foranstående regel regulerer anvendelsen af underskud i tilfælde, hvor:1. der har været underskud i et selskab i perioder inden sambeskatningen2. fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først3. modregning af underskud i overskud i et andet selskab

3.1.2.1 Underskud i et selskab i perioder inden sambeskatningen63Underskud, der er opstået inden sambeskatningen, kan kun modregnes i overskud i det selskab, hvor underskuddet er opstået. Det gælder både underskud vedrørende tidligere indkomstår, samt underskud opstået i indkomståret inden etablering af koncernforbindelsen, også selvom koncernforbindelsen etableres i løbet af indkomståret. Såfremt koncernforbindelsen afbrydes i løbet af indkomståret, kan særunderskud fra tiden efter udtræden af sambeskatningen ikke modregnes i overskud opstået, inden afbrydelsen af koncernforbindelsen. Heller ikke selvom over- og underskud vedrører samme indkomstår. Disse underskud bliver således ”særunderskud”.

3.1.2.2 Underskud modregnes i de ældste underskud først - subsambeskatning64Tidligere gav sambeskatningsreglerne mulighed for såkaldt subsambeskatning. Subsambeskatning er en del af en allerede eksisterende sambeskatning, som er inddraget i en overordnet sambeskatning.

Subsambeskatning skal forstås således, at hvis sambeskatningen mellem et moderselskab og datterselskab udvides med et nyt overordnet moderselskab, så opstår der subsambeskatning mellem det oprindelige moderselskab og datterselskab. Medens der etableres sambeskatning mellem det nye overordnede moderselskab, det oprindelige moderselskab og datterselskabet.

Subsambeskatningen resulterer i bedre muligheder for at anvende underskud, der er opstået før udvidelsen af sambeskatningen med det nye, overordnede moderskab, idet underskud i det oprindelige moderselskab fra før udvidelsen kan anvendes i datterselskabet efter udvidelsen af sambeskatningskredsen.

Reglen om subsambeskatning gælder stadigvæk, idet underskuddene i en ældre subsambeskatning prioriteres forud for modregningen af underskud i den nye overordnede sambeskatning.

3.1.2.3 Underskud i overskud i et andet selskabModregning af underskud i overskud i et andet selskab kan kun lade sig gøre, såfremt underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været

63 LV 2009-2, S.D.4.1.2.364 LV 2009-2, S.D.4.1.2.3

24 | S i d e


sambeskattet, og hvor sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Dvs. at et uudnyttet underskud fortabes, hvis et sambeskattet selskab ophører ved en almindelig likvidation. Det skal tilføjes, at en fusion egentlig skal anses for at være en likvidation

Hermed er der direkte sammenhæng til 65fusionsskatteloven, som foreskriver, at: ”Såfremt der foreligger et underskud fra tidligere år i et af selskaberne ved fusionen, kan dette underskud uanset bestemmelserne i LL § 15 (fremførsel af underskud) ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse, medmindre det er en fusion mellem sambeskattede selskaber. I så fald kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag.”

66Det skal dog tilføres, at denne undtagelse til hovedreglen i fusionsskatteloven kun gør sig gældende for fusioner, der er foretaget efter 1. januar 2005. For fusioner med fusionsdato, der ligger forud for 1. januar 2005, reguleres adgangen til underskudsudnyttelse fortsat efter den tidligere og væsentlig smallere formulering, der kun omfattede ”fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab”.

3.1.2.4 Kildeartsbegrænsede tabKildeartsbegrænsede tab kan kun fradrages i gevinster på samme aktiver (aktier, konvertible obligationer samt ejendomme) i det selskab, hvor tabet er opstået. Et kildeartsbegrænset tab fortabes således, hvis selskabet ophører ved en likvidation, herunder ved en fusion eller en spaltning. 67Det gælder også, hvis selskabet er det modtagende selskab ved en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver:

3.1.2.5 Underskud i fast driftssted68Såfremt der er underskud i et fast driftssted. Så kan dette underskud kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis underskuddet ikke kan modregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international sambeskatning. 69Faste ejendomme sidestilles med faste driftssteder.

70Værnsreglen skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials m.v. underskud både i Danmark og i det udenlandske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan underskud i en filial m.v. således kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjemland forhindrer, at underskuddet kan fradrages i selskabets indkomstopgørelse.

3.1.2.6 Opsummering på underskudsbegrænsningSom det fremgår af ovenstående er det noget af en jungle at finde rundt i, hvornår og hvordan underskud fra tidligere år kan fremføres. I punkt 1 og 2 er det hovedsagelig regnetekniske regler, der gør sig gældende. Medens man i punkt 3 direkte kan miste retten til

65 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 666 LV 2009-2, S.D.1.967 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 868 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk.2, 2. pkt.69 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 1, 3. pkt.70 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 2, 2. pkt.

25 | S i d e


at fremføre underskud, hvis en eventuel likvidation (fusion eller spaltning) ikke bliver skruet rigtig sammen. Såfremt man har et selskab i en sambeskattet koncern, der egentlig er likvideringsmodent, så bør man måske overveje, at lade et andet selskab i sambeskatningskredsen fusionere skattefrit med det likvideringsmodne selskab. I så fald bevares underskuddene i det likvidationsmodne selskab. Medens hvis man lader selskabet fusionere med en koncern uden for sambeskatningskredsen, så vil retten til fremførsel af underskuddet jo fortabes.

3.2 Fusion3.2.1 Fusionsskattelovens kapitel 1I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 343 af 18. april 2007 bliver bl.a. reglerne om ansøgning om tilladelse til skattefri fusion ændret, således der ikke skal opnås tilladelse til skattefri fusion, der har fusionsdato den 1. januar 2007 eller senere. Dette har bevirket, at SKAT 71afviser at behandle en ansøgning om tilladelse til skattefri fusion, da der ikke er lovhjemmel til at tillade skattefri fusion. Såfremt der er tvivlsspørgsmål i forbindelse med den påtænkte skattefrie fusion, så må dette tvivlsspørgsmål afklares ved at anmode skatterådet om bindende svar.

Reglerne i FUL §§ 3 og 4 var de eneste undtagelsesbestemmelser til hovedreglen i den tidligere fusionsskattelov, som egentlig også byggede på, at der ikke skulle søges om tilladelse hos told- og skattestyrelsen til skattefri fusion.

72Reglen i FUL § 3 skulle hindre at sambeskatningsvilkårene blev omgået. Tidligere var der jo ikke obligatorisk national sambeskatning, og endvidere var koncern begrebet væsentlig anderledes. Efter indførelsen af lov nr. 426 af 6. juni 2006, hvor reglerne om tvungen national sambeskatning af koncern og ændring af koncernbegrebet bliver indført, havde reglen reelt ingen betydning og bliver derfor også ophævet i forbindelse med lovændringen.

Reglen i FUL § 4 skulle afgrænse de tilfælde, hvor der var sket overdragelse af formuegenstande fra aktionærerne til de fusionerede selskaber, hvad enten dette var sket i form af salg, aktieindskud, gave eller lignede og uanset hvilken måde, der var ydet vederlag fra selskabets side. I forbindelse med indførelsen af lov nr. 343 af 18. april 2007 bliver bl.a. beskatning af tilskud mellem sambeskattede selskaber fjernet, og dermed havde reglen reelt ingen betydning og bliver derfor også ophævet i forbindelse med lovændringen.

Herefter er der ingen undtagelsesbestemmelser til hovedreglen, hvorfor der efterfølgende ikke er lovhjemmel til at søge SKAT om tilladelse til skattefri fusion.

Af hensyn til kontinuiteten i afhandlingen vil skattefri fusion uden tilladelse blive behandlet i dette kapitel - Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber med tilladelse - selvom det ikke er muligt at ansøge SKAT om tilladelse til skattefri fusion af sambeskattede selskaber.

71 SKM2007.272.SKAT72 Karnovs Lovsamling 2006, kommentarer til FUL, kapitel 1

26 | S i d e


3.2.1.1 Definition af en fusion73”Fusion foreligger herefter, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmelter med dette. Ved fusion bringes det indskydende selskabs selvstændige eksistens til ophør, og fusion foreligger, såvel hvor det modtagende selskab eksisterede før fusionen, som hvor det først er dannet i forbindelse med fusionen.”Fusion af selskaber betragtes derfor egentlig som en likvidation af det ophørende (indskydende) selskab. Fusionen skulle dermed udløse skat. Derfor bygger loven på successionsprincippet, således at det fortsættende (modtagende) selskab træder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Fusionen omfatter såvel fusion mellem uafhængige selskaber (vandret fusion), som fusion mellem moder- og datterselskaber (lodret fusion), eller hvor det er datterselskabet, der er det modtagne selskab (omvendt lodret fusion).

3.2.1.2 Redegørelse af de skattemæssige aspekter ved skattefri fusion 3.2.1.2.1 Hvem har adgang til beskatning efter kapitel 174Aktie- og anpartsselskab har adgang til beskatning efter reglerne i kapitel 1 med undtagelse af nogle ganske få specifikke 75selskaber. Benytter selskaberne sig af den nævnte adgang, så skal selskabsdeltagerne beskattes efter reglerne i §§9 og 11. Som tidligere beskrevet, så forligger der en fusion, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet selskab.

3.2.1.2.2 Betingelserne for beskatning efter kapitel 176 Betingelserne for at kunne anvende reglerne i loven er, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab (ophørende) alene vederlægges med aktier eller anparter i det indskydende (fortsættende) selskab og eventuel en kontant udligningssum.

Der er dog en undtagelse til hovedreglen, der foreskriver, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab. Her sigtes der især på fusioner mellem moder-/datterselskaber (lodrette fusioner).

3.2.1.2.3 FusionsdatoenBestemmelserne omkring fusionsdatoen bliver belyst under afsnit 3.1.1.2 og 3.1.1.3, og vil derfor ikke blive yderligere belyst i dette kapitel.

3.2.1.2.4 Formskrifter - FUL § 6, stk. 1 - 6FUL § 6, stk. 1–6. Paragraffen er mere en beskrivelse af de praktiske foranstaltninger for det modtagende (fortsættende) selskab, der skal foretages i forbindelse med en fusion – så som indsendelse af dokumenter til told- og skatteforvaltningen. Paragraffen har således ingen betydning for forståelsen eller indholdet af denne afhandling og vil derfor ikke blive yderligere beskrevet.

73 Karnovs Lovsamling, kommentarer til FUL § 1, stk. 3 74 Karnovs Lovsamling, FUL § 1, stk. 175 Karnovs Lovsamling, SEL § 3, skt. 1, nr. 19 og § 1, stk. 1, nr. 276 Karnovs Lovsamling, FUL § 2, stk. 1

27 | S i d e


3.2.1.2.5 Det indskydende selskabs skattemæssige stilling ved fusion77Bestemmelsen foreskriver, at det indskydende selskab skal opgøre sin skattepligtige indkomst fra sidste sædvanlige indkomstår til fusionsdatoen ud fra de helt almindelige skattemæssige periodiseringsprincipper. Eftersom det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling, vil der ikke ske ophørsbeskatning af det indskydende selskab. Der er tale om succession.

3.2.1.2.6 78Det modtagende selskabs skattemæssige stillingAktiver og passiver, som det modtagende selskab erhverver fra det indskydende selskab, skal behandles som om de var anskaffet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum.

Endvidere foreskriver bestemmelsen, at såfremt aktiver og passiver er erhvervet af det indskydende selskab i nærings eller spekulationsøjemed, så overtager det modtagende selskab disse ”forpligtelser”. Opstår der tab på sådanne aktiver, skal udbytte, som det indskydende selskab har modtaget, anses for at være modtaget af det modtagende selskab.

Urealiserede tab eller fortjenester på værdipapirer, som det indskydende selskab har medregnet i sin indkomstopgørelse, skal ved opgørelsen af det modtagende selskab skattepligtige indkomst, behandles som om fortjenesten eller tabet var medregnet det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Det modtagende selskab træder således i det indskydende selskabs sted. Der er tale om skattemæssig succession.

Aktiver og passiver, som det modtagende selskab havde erhvervet før fusionen, ændres ikke pga. fusionen.

3.2.1.2.7 Underskudsbegrænsning Bestemmelserne herom er beskrevet i afsnit 3.1.2.3 og vil derfor ikke blive yderligere beskrevet i dette afsnit.

3.2.1.2.8 Underskud fra fusionsdatoen til konsolideringstidspunktet79Bestemmelsen foreskriver, at er der opstået underskud i et af de fusionerede selskaber i perioden mellem fusionsdatoen og konsolideringstidspunktet, så er der ganske bestemte regler for, hvorledes dette underskud kan fradrages i det modtagende selskab. Men afgræsningen finder ikke anvendelse i koncernforbundne selskaber og er derfor ikke aktuel for denne afhandling.

3.2.1.2.9 Kildeartsbegrænsede tabBestemmelserne herom er beskrevet i afsnit 3.1.2.4 og vil derfor ikke blive yderligere beskrevet i dette afsnit.

77 Karnovs Lovsamling, FUL § 7, stk. 178 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 1 - 579 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 7

28 | S i d e


3.2.1.2.10 Aktier, der er afhændet af selskabsdeltageren80Hvis aktierne, som selskabsdeltageren ejer i det indskydende selskab, bliver afhændet til tredjemand, så anses disse aktiver for at være solgt. Situationen opstår, når en del af vederlaget er en kontant udligningssum. Kursen for disse aktier, er kursen på fusionsdatoen. Fortjenesten eller tabet i forbindelse med indløsningen, skal behandles efter reglerne i ABL

Såfremt det kun er en del af aktiebeholdningen, der bliver solgt, anses de tidligst erhvervede aktier for at være solgt først. Endvidere hvis aktierne har forskellige rettigheder, så skal de anses for indløst efter forholdet mellem aktiernes kursværdi på fusionsdatoen.

3.2.1.2.11 Aktier, der annulleres81Fortjeneste og tab på aktier, der annulleres af det modtagende selskab ved fusionen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 % eller mere af kapitalen i det indskydende selskab. Men når det drejer sig om koncernforbundne selskaber, vil der som hidtil ikke ske nogen beskatning.

3.2.1.2.12 Aktier som vederlag82”Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagernes næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af ABL § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.”

83Hvis de ombyttede aktier er anskaffet på forskellige tidspunkter, eller erhvervet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses de for at være ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det modtagende selskab. Endvidere foreskriver paragraffen, ved aktier med forskellige rettigheder foretages beregningen særskilt for hver af de modtagne aktier.

3.2.1.3 Analyse af de skattemæssige aspekter ved skattefri fusion Som det fremgår af loven, så har selskaberne adgang til beskatning efter kapitel 1 i denne lov, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvilket vil sige, at selskaberne vil kunne anvende lovens beskatningsregler om fusion uden forudgående tilladelse hertil fra skattemyndighederne. I tvivlstilfælde kan der anmodes om bindende svar fra skatterådet på konkrete spørgsmål. Besluttes det at anvende loven, skal såvel selskaberne som deres aktionærer/anpartshavere beskattes efter loven. Det er ikke muligt isoleret kun at anvende de regler, som kun vedrører beskatning af selskaberne, eller isoleret kun at anvende reglerne i (§§ 9 og 11), som kun vedrører beskatningen af selskabsdeltagerne.

Reglerne i fusionsbeskatningsdirektivet foreskriver, at der maksimal på vedlægges et kontant vederlag på 10 % af den pålydende værdi af de modtagne aktier. De danske regler er mere

80 Karnovs Lovsamling, FUL § 9, stk. 1 - 381 Karnovs Lovsamling, FUL § 1082 Karnovs Lovsamling, FUL § 11, stk. 183 Karnovs Lovsamling, FUL § 11, skt. 2

29 | S i d e


lempelige end dem. Idet det kun er et krav, at én aktionær vederlægges mindst én aktie i det modtagende (fortsættende) selskab. Resten kan vederlægges kontant. Den kontante udligningssum beskattes efter de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier, jf. FUL § 9, stk. – afhændelse til tredjemand.

84I en omvendt lodret fusion, hvor moderselskabet er det indskydende selskab, og datterselskabet er det modtagende selskab, bliver Skatterådet anmodet om at afgive bindesvar på følgende spørgsmål:

1. vil en skattefri fusion, således om den er beskrevet under afsnittet om de faktiske forhold, mellem driftsselskabet A og holdingselskabet B efter reglerne i fusionsskatteloven udløse en skattepligtig aktieavance for driftsselskabet A eller holdingselskabet B?

2. vil en skattefri fusion, således som den er beskrevet under afsnittet om de faktiske forhold, mellem driftsselskabet A og holdingselskabet B efter reglerne i fusionsskatteloven udløse en beskatning af den personlige aktionær C?

Ad 1. Holdingselskabet B ejede driftsselskabet A. B og A ønskede at fusionere, med datterselskabet A som det fortsættende selskab. Som en konsekvens af den omvendt lodrette fusion, ville datterselskabet A i et kort øjeblik komme til at have en beholdning af egne aktier på 100 %. Hvilket ifølge skatterådet ikke var grundlag for beskatning, ej heller at aktierne var ejet under 3 år. Dette begrundes med at A succederer i B´s skattemæssige stilling vedrørende aktiver og passiver i det indskydende selskab (FUL § 8). Så skatterådets svar til spørgsmål 1 er nej.

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni. 2009 ville ovenforstående ikke give anledning til beskatning, da ABL § 10 foreskriver at selskabers: 85”Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst."

Ad 2. Beholdningen af egne aktier, som er modtaget i forbindelse med fusionen, skulle anvendes som fusionsvederlag til eneaktionæren i det indskydende holdingselskab B i henhold til FUL § 2, stk. 1. Ejertiden for B’s aktier i A ville på fusionstidspunktet være mindre end 3 år. Det modtagende selskab A ville som beskrevet ovenfor succedere i det indskydende selskabs B’ s ejertid på mindre end 3 år og succedere i det indskydende selskabs B’s anskaffelsessum. A ville således et kort øjeblik eje egne aktier 100 %, og have en ejertid på mindre end 3 år vedrørende aktierne. Skatterådet fandt, at det ikke ville udløse skattepligtig aktieavance. Med begrundelse i, at den personlige aktionær C får ombyttet sine aktier i holdingselskabet B med aktier i driftsselskabet A som følge af den skattefri fusion. Det fremgår af FUL §§ 9 og 11, at det ikke udløser beskatning af den personlige aktionær C. Så skatterådets svar til spørgsmål 2 er nej.

Ombytningsforholdet i skattefri fusioner er ikke reguleret i fusionsskatteloven, men det fremgår af praksis, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra handelsværdier. I 86forarbejderne til loven udtaler Skatteministeriet, at: ”Der er ikke tilsigtet

84 SKM2009.227.SR85 Karnovs Lovsamling, L 2009 525, ABL § 1086 L110 2006/2007, bilag 23

30 | S i d e


ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet – heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.”I SKM 2009.58.SR er det netop værdien i ombytningsforholdet, der bliver taget stilling til. Skatterådet kommer til den konklusion, at i den konkrete sag, kunne fraviges, idet der efter en samlet konkret vurdering ikke fandtes, at der ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordel. Kravet om at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien kan altså konkret fraviges, hvis fravielsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

Hele fusionsskatteloven bygger på successionsprincippet, hvor det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og afskrivningsgrundlag.

Begrænsning i fremførsel af underskud er et vigtigt element sammenholdt med sambeskattede selskaber. Som det ligeledes er beskrevet i afsnit 3.1.2 kan tidligere års underskud fremføres, såfremt underskuddet er opstået medens selskaberne har været sambeskattede. Der er derfor vigtigt, at reglerne omkring fusionsdatoen bliver overholdt. Ellers vil der opstå et ophør af koncernforbindelsen og dermed ophør af sambeskatningen. Tidligere års underskud vil herefter ikke kunne 87anvendes. Endvidere vil der også skulle opgøres en 88delopgørelse. Årsagen til de stramme regler omkring underskudsfremførsel, begrundes i et ønske om at undgå, at et selskab med skattemæssigt overskud kan eliminere sit overskud ved fusion med et selskab (uden for koncernen), der har underskud. Når det modtagende selskabs underskud også fortabes, skal det sikre, at underskudsselskabet ikke blot i stedet for bliver valgt som det modtagende selskab.

Der sker ingen beskatning af de aktier, som det indskydende selskab modtager som vederlag i det modtagende selskab. Selskabet anses for at have erhvervet aktierne i det modtagende selskab på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Der er således tale om succession. For at belyse FUL §§ 9 og 11 henvises til bilag 1, som omhandler ”når det indskydende selskab ophører ved spaltningen”. Problemstillingerne er identiske.

Ophævelsen af den tidligere FUL § 10, stk. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med den ny ABL § 10, som foreskriver, at selskabers gevinst og tab ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. FUL § 10 foreskriver jo, at gevinst og tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved en fusion, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen er således ændret, så det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab anses for afstået ved fusionen, hvis det modtagende selskabs andel af kapitalen i det indskydende selskab er under 10 %. Definitionen af datterselskabsaktier, ABL § 4A afsnit 4.1.1.1, skal samtidig iagttages. Dog gælder det stadigvæk, at såfremt det modtagende og indskydende selskab er koncernforbundne, så sker der ingen beskatning.

87 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 288 Karnovs Lovsamling, SEL § 31, stk. 3

31 | S i d e


Som det fremgår af ovenstående, bygger hele fusionsskattelovens kapitel 1 på successionsprincippet. Hvilket vil sige, at der sker en udskydelse af beskatningen af den avance, der opstår ved afhændelsen af selskabet.

3.2.4 OpsummeringEftersom skattefri fusion kun kan foretages uden tilladelse, er skattefri fusion en del af det objektive regelsæt. Dette vil blive grundigt belyst i kapitel 4. Der kan fortages skattefri fusion såfremt selskaberne opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Skattefri fusion bygger på successionsprincippet, hvilket vil sige at det modtagende selskab indgår i det indskydende selskabs anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og afskrivningsgrundlag. Der er således tale om en udskydelse af beskatningen af avancen i selskabet på ubestemt tid, ikke en udskydelse af beskatningen af selskabsdeltagerens avance. Med hensyn til delopgørelse er dette kun aktuelt, såfremt sambeskatningen af koncernen ophører, hvilket vil sige, at der skal være tale om en vandret fusion. Endvidere har fusionen ingen betydning for opretholdelsen af den fremtidige underskudsfremførelsesmulighed i koncernen, såfremt selskaberne har været sambeskattede inden fusionen. Denne mulighed ophører kun, såfremt der er tale om en vandret fusion, eller såfremt koncernforbindelsen ophører inden fusionen.

3.3 Spaltning3.3.1 Fusionsskattelovens kapitel 43.3.1.1Definition af spaltning89”Ved en spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktiver eller anparter med tillæg af en kontant udligningssum.” 90”Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed.”

91Definitionen er ikke helt sammenfaldende med definitionen i 92fusionsdirektivet, eftersom dette direktiv ikke omfatter grenspaltninger. Grenspaltning bliver tilføjet i 93ændringsdirektivet – her benævnt partielle spaltninger. Definitionen indebærer, at en 94spaltning kan gennemføres, uden at det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

95”Ved en gren af en virksomhed, forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler”. Definitionen forskriver, at samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter og en eventuel kontant udligningssum i det eller de modtagende selskaber i samme forhold som hidtil i det indskydende selskab.

89 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a, stk. 290 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a, stk. 391 LV 2009-2, S.D.2.292 Rådets Direktiv 90/434/EØF93 Rådets Direktiv 2005/19/EF94 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a, stk. 395 Karnovs Lovsamling, FUL § 15c, stk. 2

32 | S i d e


3.3.1.2 Redegørelse af skattefri spaltning med tilladelseSom det fremgår af 96loven, så har selskaber adgang til at anvende 97bestemmelserne, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en 98medlemsstat. Ved beskatningen her i landet må selskabet ikke anses for at være en transparent enhed. Der er en betingelse for anvendelsen af bestemmelserne i loven, at der er opnået tilladelse hertil fra SKAT.

99Betingelserne vedrørende at spaltning kræver tilladelse, har baggrund i 100fusionsskattedirektivet. Som tidligere beskrevet, kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder spaltning, er skatteunddragelse og skatteundgåelse. Endvidere fremgår det af direktivet, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det er således en subjektiv betingelse, at omstruktureringen som hovedformål eller et af hovedformålene er begrundet med udgangspunkt i forsvarlige økonomiske betragtninger i selskaberne, der deltager i omstruktureringen. Der vil derfor være tale om en samlet konkret vurdering af den enkelte transaktion.

3.3.1.2.1 Spaltning af et udenlandsk selskab101FUL § 15b, stk. 1 omhandler den situation, hvor et udenlandsk selskab spaltes. Bestemmelsen får betydning, når det udenlandske selskab før spaltningen er 102begrænset skattepligtig til Danmark.

3.3.1.2.1.1 Fusionsdatoen103Bestemmelsen foreskriver, at hovedreglen er, at bestemmelsen om 104fusionsdatoen tilsvarende skal finde anvendelse. Men såfremt der er tale om 105sambeskattede selskaber, som følge af 106koncernforbindelsen, så er det bestemmelsen i FUL § 5, stk. 3, der finder anvendelse. Som beskrevet i afsnit 3.1.1 er det konsolideringstidspunktet, der som hovedregel skal anvendes og ikke den selskabsretlige fusionsdato. Dermed kræves der ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssig fusionsdato.

3.3.1.2.1.2 Formskrifter

96 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a, stk. 197 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1 og 298 Rådets Direktiv 90/434/EØF, artikel 399 Karnovs Lovsamling, FUL §§ 15a og 15b100 Rådets Direktiv 90/434/EØF101 LV 2009-2, S.D.2.8102 Karnovs Lovsamling, SEL § 2 stk. 1 litra a og litra b103 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1104 Karnovs Lovsamling, FUL § 5, stk. 1105 Karnovs Lovsamling, SEL § 31106 Karnovs Lovsamling, SEL § 31C

33 | S i d e


Formskrifterne i FUL § 6, stk. 2, 3, og 5, finder ligeledes anvendelse jf. FUL § 15b, stk.1. Formskrifterne bliver ikke yderligere belyst jf. afsnit 3.2.1.2.4

3.3.1.2.1.3 Det indskydende selskabs skattemæssige stilling ved spaltningOphører det indskydende selskab ved spaltningen, skal bestemmelserne i FUL § 7, stk. 1, tilsvarende anvendes jf. FUL § 15b, stk.1. Formskrifterne i FUL § 7 bliver ikke yderligere belyst jf. afsnit 3.2.1.2.5.

Det skal dog tilføjes, at ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, så indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som led i spaltningen overføres til et eller flere modtagende selskaber, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Det er dog en betingelse, at 107aktiverne og passiverne også efter spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Der er her tale om grenspaltning.

3.3.1.2.1.4 Det modtagende selskabs skattemæssige stilling 108Reglerne om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et udenlandsk selskab. Det indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modetagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles efter de helt almindelige skattemæssige successionsregler:

anskaffet på samme tidspunkt som de er erhvervet af det indskydende selskab samme anskaffelsessum som de er erhvervet af det indskydende selskab samme afskrivningsgrundlag som det indskydende selskab

109Bestemmelserne om det modtagne selskabs skattemæssige stilling, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.6, 110finder kun anvendelse på den del af de det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskab. Hvilket vil sige, at det 111modtagende selskab alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, som vedrører de overtagne aktiver efter de helt almindelige skatteretlige successionsprincipper.

112Endvidere foreskrives det, at den del af de indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagne selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til:

107 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1, 2. pkt.108 Karnovs Lovsamling, FUL § 8109 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1, 4. pkt.110 Karnovs Lovsamling, FUL § 8 stk. 1 - 4111 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1, 5. pkt.112 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1, 10 pkt.

34 | S i d e


113handelsværdier på tilflytningstidspunktet 114afskrivningsberettigede aktiver, der anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt, afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet

samt115erhverves der afskrivningsberettigede aktiver fra koncernforbundne selskaber, indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

116Bestemmelserne vedrørende aktiver og passiver, som ikke er erhvervet i forbindelse med spaltningen blive belyst i afsnit 3.2.1.2.6, og vil ikke blive yderlige belyst i dette afsnit.

3.3.1.2.1.5 Underskudsbegrænsning 117Bestemmelsen om underskudsfremførsel bliver belyst i afsnit 3.1.2.3. Det skal dog tilføjes, at underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelsen jf. LL § 15. I dette tilfælde vil der være tale om en gren spaltning.

3.3.1.2.1.6 Kildeartsbegrænsede tab118Bestemmelsen finder tillige anvendelse ved spaltning. Men bestemmelsen begrænser alene fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i det indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan naturligvis fradrages i fremtidig overskud hos det indskydende selskab. I dette tilfælde er der tale om en gren spaltning.

3.3.1.2.1.7 Aktiver og passiver går ud af dansk beskatningsret119Hvis aktiver og passiver går ud af den danske beskatningsret ved spaltning, finder reglerne ikke anvendelse. Ophører det udenlandske selskab ved spaltningen, eller ophører det med at drive virksomhed her i landet, skal fortjeneste og tab ved opgørelsen af sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste 120indkomstår.

Ophører det udenlandske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, og har det stadig aktiviteter i Danmark, foretages beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra a og litra b – begrænset skattepligt.

3.3.1.2.1.8 Aktier, der annulleresBestemmelserne bliver belyst i afsnit 3.2.1.2.11.

3.3.1.2.2 Spaltning af et dansk selskab

113 Karnovs Lovsamling, SEL § 4A, stk. 1114 Karnovs Lovsamling, SEL § 4A, stk. 2115 Karnovs Lovsamling, SEL § 8B116 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 5117 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 6118 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 8 119 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1, 9. pkt.120 Karnovs Lovsamling, SEL § 7

35 | S i d e


121Bestemmelsen omhandler den situation, hvor et dansk selskab spaltes. Bestemmelsen omfatter derfor både rent nationale spaltninger samt grænseoverskridende spaltninger med et dansk selskab som indskydende selskab.

Det skal tilføjes, at såfremt bestemmelserne er identiske med 122bestemmelserne vedrørende spaltning af udenlandske selskaber, henvises hertil.

Jf. FUL § 15b, stk. 2, 1. pkt. finder reglerne i FUL § 5 tilsvarende anvendelse på spaltning af danske selskaber. Bestemmelsen er identiske med det beskrevne i afsnit 3.3.1.2.1.1.

Bestemmelserne i FUL § 7 er identisk med det beskrevne i afsnit 3.3.1.2.1.3.

3.3.1.2.2.1 Det modtagende selskabs skattemæssige stilling 123Bestemmelserne omkring successionskriteriet er identisk med det beskrevne i afsnit 3.3.1.2.1.4.

124Dog skal bestemmelserne om det modtagende selskabs stilling iagttages. Heri anføres, at 125bestemmelserne om det modtagne selskabs stilling, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.6, kun finder anvendelse på den del af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det faste driftssted kan være et, der påstår ved spaltningen, men det kan også være et som det udenlandske modtagende selskab havde i forvejen.

126Endvidere finder bestemmelserne ikke anvendelse på de aktiver og passiver, der ved spaltningen udgår af dansk beskatningsret. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, som ved spaltningen bliver knyttet til et modtagende udenlandsk selskab. Ved ophør af det indskydende danske selskab kan bestemmelserne heller ikke anvendes på anlægsaktiver, der ikke bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i Danmark, men bliver knyttet til hovedkontoret i udlandet. Ophører det danske selskab ved spaltningen, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes efter de almindelige regler i SEL § 5.

Bestemmelserne i FUL § 8, stk. 5-8 er identisk med det beskrevne i afsnittene, 3.3.1.2.1.4, 3.3.1.2.1.5 og 3.3.1.2.1.6.

Bestemmelserne vedrørende fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger er identisk med det beskrevne i afsnit 3.3.1.2.1.4

121 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, skt. 2122 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 1 123 Karnovs Lovsamling, FUL § 8124 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 2, 4. pkt.125 Karnovs Lovsamling, FUL § 8, stk. 1 - 4126 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 2, 9. pkt.

36 | S i d e


3.3.1.2.2.2 Indgivelse af selvangivelse127Bestemmelserne skal ikke anvendes, når der er tale om spaltning. 128Idet det forholder sig således, at hvis det indskydende selskab ophører, så påhviler det de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen..

3.3.1.2.2.3 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling129Bestemmelsen omhandler den skattemæssige stilling for aktionærerne/anparthaverne i et selskab, der spaltes efter reglerne i FUL § 15b, stk. 1 eller 2. I det følgende behandles først stillingen for aktionærer i et indskydende selskab, der ophører i forbindelse med spaltningen. Dernæst behandles de regler, der gælder for aktionærerne i et selskab, såfremt selskabet ikke ophører ved spaltningen.

130Selskabsdeltagerne i et indskydende selskab, skal i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori spaltningen sker, indsende en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber opgjort efter bestemmelserne i FUL § 15b, skt.4.

3.3.1.2.2.3.1 Når det indskydende selskab ophører ved spaltningenHvis aktionærerne i et indskydende selskab, der ophører ved spaltningen, afregnes med andet end aktier eller anparter i de modtagende selskaber, vil aktionærerne modtage en kontant udligningssum. 131I så fald anses den pågældende del af aktierne i det indskydende selskab for at være afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen er sammenfaldende med bestemmelsen i FUL § 9, stk. 1 vedrørende fusion. Bestemmelserne i FUL § 9, stk. 2 og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. FUL § 9 er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.10

Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet til tredjemand, anses for ombyttet med aktier i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Såfremt der er flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier for ombyttet med aktier eller anparter i hvert enkelt af de modtagende selskaber. Reglerne i FUL § 11 finder tilsvarende anvendelsen. Der henvises til afsnit 3.2.1.2.12, hvor FUL § 11 bliver beskrevet. For at sandsynliggøre de noget kringlede regler, er der udarbejdet et eksempel, som er vedlagt som bilag 1.

3.3.1.2.2.3.1.1 Kommentarer til bilag 1Når der skal beregnes fortjeneste eller tab ved salget af aktierne, er det den oprindelige anskaffelsessum, der skal anvendes. Dette skal ses i lyset af, at der i forbindelse med en skattefri spaltning bliver succederet i de oprindelige anskaffelsessummer. Der jo tale om en skatteudskydelse. Hvis der ikke blev taget udgangspunkt i de oprindelige værdier, ville der

127 Karnovs Lovsamling, FUL § 7, stk. 2128 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 3129 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b; stk. 4130 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 5131 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 4, 2. pkt.

37 | S i d e


være grobund for kreativ tænkning. Såsom at forhøje en pålydende værdi af de modtagende aktier, så ville der jo være et ”gab”, som ikke ville blive beskattet.

Endvidere beholder eksempelvis næringsaktier deres oprindelige status. Ellers ville man jo kunne konverteres over til ”almindelige” aktier, og dermed eventuelt blive skattefrie.

De skattemæssige konsekvenser i forbindelse med salg af aktier for aktionærerne, skal jeg ikke komme nærmere ind på, da der i den forbindelse vil være stof nok til en hel afhandling i sig selv.

3.3.1.2.2.3.2 Når det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen (grenspaltning)132Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen (gren spaltning), så anses vederlagt med andet end aktier alle anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte. Det gælder dog ikke udbytte, der er omfattet af LL 16 A, stk. 3, nr. 3 (næringsaktier efter ABL § 17).

133Aktionærerne i et indskydende selskab, der ikke ophører ved en spaltning, anses for at have erhvervet aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Såfremt aktierne i det indskydende selskab er anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber. 134De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen.

Sammenhængen med FUL § 15b, stk. 4 – spaltningsdatoen og FUL § 5, 3. pkt. – fusionsdato/spaltningsdatoen i sambeskattede selskaber henvises til afsnit 3.1.1.

135Ved beregningen af anskaffelsessummen, som deltagerne i det indskydende selskab skal anvende for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber, fordeles anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende har i det indskydende selskab, samt de aktier eller anparter, selskabsdeltagerne har modtaget i det eller de modtagende selskaber. Fordelingen foretages mellem handelsværdien af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. For at sandsynliggøre disse meget kringlede regler, er der uarbejdet et eksempel, som er vedlagt som bilag 2

3.3.1.2.2.3.2.1 Kommentarer til bilag 2I henhold til FUL § 15b, stk. 4 skal aktierne i det indskydende selskab, hvis de er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anse de modtagne aktier fra det eller de modtagende selskaber for at være næringsaktier. Motivet herfor er, at en skattefri spaltning kun er en udskydelse af

132 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 4, 4. pkt.133 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 4, 7. pkt.134 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 4, 11. og 12. pkt.135 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 4, 8. pkt.

38 | S i d e


skatten – ikke at skatten bliver ”afskrevet”. Så hvis næringsaktier, hvor fortjenesten altid skal beskattes jf. ABL § 17 – kan konverters til almindelige aktier, som kan være skattefrie – ja så er det ganske vist, at alle kneb ville blive brugt, hvis der var en fortjeneste på salget af disse aktier.

3.3.1.3 Analyse af skattefri spaltning med tilladelse3.3.1.3.1 Værdiansættelse – grundpille 1136Som det fremgår af definitionen vedrørende skattefri spaltning, så skal aktionærerne i det indskydende selskab modtage aktier eller anparter i de modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier eller anparter i det indskydende selskab havde. Ved spaltningen må der således ikke overføres værdier mellem aktionærerne eller anpartshaverne. Værdiansættelsen er en af grundpillerne i skattefri spaltning med tilladelse, hvilket begrundes med, at såfremt værdien af de modtagne aktier eller anparter ikke er identisk med værdien af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, så vil der kunne spekuleres i værdien af de modtagne aktier eller anparter og dermed opnås en højere kursværdi på de modtagne aktier eller anparter skattefrit.

137Skatterådet bliver forespurgt om regnskabsposten ”kapitalandele i tilknyttede virksomheder” måtte fordeles således, at anparterne i D ApS overføres til det modtagende selskab, der skal ejes af person B, medens anparterne i E ApS ønskes overført til det selskab, der skal ejes af person C. Det skal tilføjes, at i 2001 gennemføres en opdeling i A- og B- aktier. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at A-aktierne har forlods ret til afkastet fra datterselskabet D ApS, og B-aktierne har forlods ret til afkastet fra datterselskabet E ApS. Som følge heraf er størrelsen af de overførte nettoaktiver til de to modtagende selskaber ikke lige store Skatterådet lægger til grund for deres indstilling og begrundelse, at ved værdiansættelse af person B’s og person C’s aktier i A A/S må der efter skatterådets opfattelse tages hensyn til den vedtægtsmæssige fordeling af afkastet fra henholdsvis D ApS og E ApS. Hvis posten ”kapitalandele i tilknyttede virksomheder” skulle fordeles med 50 % til hver af de modtagende selskaber, ville dette efter skatterådets opfattelse indebære en skævdeling aktionærerne imellem, uanset at de to aktionærer hver ejer 50 % af det indskydende selskab. En sådan skævdeling (værdiforskydning) tillades ikke efter fusionsskatteloven. På den omtalte måde er spaltningen også værdiansættelsesmæssigt i overensstemmelse med fusionsskatteloven. Endvidere lægger SKAT i deres begrundelse vægt på, at aktiverne fordeles imellem de 2 aktionærer, som er brødre. Søskendeforhold og fætter-/kusineforhold anses som udgangspunkt skattemæssigt som parter med modstridende interesser.

3.3.1.3.2 Subjektive betingelser – grundpille 2En anden grundpille er de subjektive betingelser. Det er en subjektiv betingelse, at omstruktureringen som hovedformål eller et af hovedformålene er begrundet med udgangspunkt i forsvarlige økonomiske betragtninger i selskaberne, der deltager i omstruktureringen. Der er tale om en samlet konkret vurdering af den enkelte transaktion.

136 LV 2009-2, S.D.2.137 SKM2008.272.SR

39 | S i d e


138En anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af selskabet A blev afslået. Told- og Skattestyrelsen fandt, at den skattefri spaltning var et maskeret salg af to skibe tilhørende selskab A, og at et af hovedformålene måtte anses at være skatteunddragelse eller skatteundgåelse Begrundelsen herfor fra Told- og Skattestyrelsens side var især, at selskab A ikke længere ønskede at drive virksomhed med X-skibe, medens selskab G ønskede at drive virksomhed med X-skibe. Inden spaltningens gennemførelse skulle selskab G købe én aktie i selskab A. Selskab A havde ultimo 2004 optaget et lån på 29 mio. USD. Provenu og forpligtelse vedrørende dette lån skulle adskilles ved spaltningen, således at selskab F modtog provenu, og selskab H overtog tilbagebetalingsforpligtelsen. Handelsværdien pr. X-skib var ca. USK 22,5 mio. og anskaffelsesprisen pr. skib var USD 6 mio., samt at selskab A ved et almindelig skattepligtigt salg af de to X-skibe ville blive beskattet af en avance på ca. DKK 191 mio., hvoraf skatten udgjorde ca. DKK 57 mio.

139Sagen drejede sig i korte træk om, at der ønskes foretaget skattefri aktieombytning af de tre aktionærers aktier i selskabet efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det erhvervende holdingselskab. Herefter vil A, E og F – via hvert deres helejede holdingselskab – eje selskabet med henholdsvis 80 %, 10 % og 10 %. Det er oplyst, at omstruktureringen har til hovedformål 1) at etablere en egentlig holdingstruktur med de dertil hørende fordele, herunder særligt hæftelses- og risikobegrænsning samt forretningsmæssige fleksibilitet, og 2) at foretage glidende gennemførelse af det mellem parterne allerede igangsatte generationsskifte, herunder med behørig hensyntagen til E’s og F’s muligheder for at finansiere generationsskiftet. Det bemærkes, at sagen må afgøres ud fra en samlet bedømmelse, hvor der tillige må henses til sagens faktiske forhold i øvrigt, herunder således også indløsningsbestemmelsen i generationsskifteaftalen og A’ s negative anskaffelsessum. Det oplyste forhold i sagen herunder bl.a. det oplyste om gennemførelsen af generationsskiftet, indikerer, at udskydelse af aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse må anses som et af hovedformålene. Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, vurderer Landsskatteretten, at den ansøgte omstrukturering anses for at have som et hovedformål at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen ved A’s afståelse af sine aktier i selskabet med deraf følgende skattebesparelse.

Efterfølgende tager skatteministeriet bekræftende til genmæle i den konkrete sag, som er kommenteret i SKM2007.807.DEP. Det er skatteministeriets opfattelse, at der ikke kan nægtes tilladelse til at gennemføre skattefrie selskabsmæssige omstruktureringer, hvis blot parterne ved beslutningen om transaktionens gennemførelse har lagt vægt på, at den giver mulighed for at undgå eller udskyde en beskatning.

Skatteministeriet lagde til grund, at den selskabsmæssige omstrukturering var egnet til både at sikre varetagelsen af de påberåbte forretningsmæssige hensyn og at sikre en udskydelse af beskatningen.

138 SKM2005.357.TSS139 SKM2007.806.LSR

40 | S i d e


Skatteministeriet lagde vægt på, dels at den påtænkte aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning måtte antages at lette generationsskiftet derved, at de to medarbejdere fik mulighed for at overtage kontrollen med driftsselskabet på finansieringsmæssigt hensigtsmæssig måde, dels at der uden omstruktureringens gennemførelse i det ønskede tempo som følge af den yderligere finansieringsbyrde. Endvidere lagde ministeriet vægt på, at A kunne have overdraget sin aktiepost til de to medarbejdere med skattemæssig succession efter ABL § 35. Den omstændighed, at der rent lovmæssigt var mulighed for at gennemføre en aktieoverdragelse om den omhandlede uden nogen reel skattebetaling, underbyggede derfor ministeriets opfattelse af, at skatteundgåelse ikke kunne anses for hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen.

Skatteministeriet begrunder yderligere sine kommentarer med, at det fremgår af EF-Domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen, at direktivet skal fortolkes på den måde, at den skattepligtige har et retskrav på tilladelse til omstrukturering, som er omfattet af direktivet, medmindre det efter en konkret bevisvurdering i de enkelte tilfælde må lægges til grund, at skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen. Dommen må forstås således, at der er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at dette er tilfældet.

SKAT måtte i dette tilfælde ændre deres afgørelse til fordel for skatteyderen.

140Skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri ophørsspaltning bliver tilladt, da der lå konkrete, aktuelle aktivitets- og investeringsplaner. Så selvom der forberedes generationsskifte uden, at der foreligger planer hermed, finder Landsskatteretten alligevel, at de konkrete, aktuelle aktivitets- og investeringsplaner er nok for at danne grundlag for en skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri ophørsspaltning.

141Der blev givet afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning. Omstruktureringen var begrundet i risikoafgrænsning samt uenighed mellem ejerne om udbyttepolitik og investeringer. Endvidere lå der planer for de fremtidige dispositioner. Landsskatteretten bemærker bl.a., at man under disse omstændigheder ikke finder, at spaltningen kan anses for foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Landsskatteretten finder at ønsket om omstrukturering havde skatteundgåelse eller skatteudskydelse som et hovedformål.

Som det fremgår af ovenstående afgørelser, så er der ikke ensretning i afgørelserne fra Landskatterettens side.

3.3.1.3.3 Successionsprincippet – grundpille 3Den tredje grundpille i skattefri spaltning bygger på successionsprincippet, hvilket vil sige, at der ikke sker beskatning i det indskydende selskab af den konstaterede fortjeneste eller det konstaterede tab på aktiver og passiver, der er opstået i forbindelse med spaltningen. Beskatningen udskydes indtil det modtagende selskab afstår de overtagne aktiver og passiver.

140 SKM2008.335.LSR141 SKM2008.347.LSR

41 | S i d e


Til gengæld overtager det modtagende selskab det indskydende selskabs skattemæssige status.Så selvom en af de subjektive betingelser for skattefri spaltning er, at hovedformålet ikke må være skatteudskydelse, så er konsekvensen af en skattefri spaltning, at der sker en udskydelse af beskatningen.

Det ovenfor beskrevne sandsynliggøre hvorfor bestemmelserne i FUL § 11 vedrørende værdiansættelsen af aktierne eller anparterne, som det indskydende selskab modtager fra det modtagende selskab, er så kringlede, samt hvorfor det er så vigtigt, at holde fast i aktiernes og anparternes oprindelige skattemæssige status. Som eksempel kan gives, jf. bilag 2 at hvis næringsaktier, hvor fortjenesten altid skal beskattes jf. ABL § 17, kan ”konverteres” til almindelige aktier, hvor fortjenesten kan blive skattefri. Ja så er det ganske vist, at alle kneb ville blive brugt, for at undgå beskatningen af disse næringsaktier.

142Der bliver anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning. A/S moderselskabet anmoder om skattefri grenspaltning A, således at ejendommen med prioritetsgæld skulle overføres til et nystiftet selskab B. Begrundelsen for grenspaltningen var af udlodningstekniske årsager. Det oprindelige selskab skulle herefter videreføres privat med likvide beholdninger. Aktierne i det nye selskab B skulle umiddelbart efter grenspaltningen afstås til tredjemand.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at de skattemæssige konsekvenser af det umiddelbare frasalg af aktierne i B i forlængelse af spaltningen var, at den ellers skattepligtige afståelse af ejendommen i det indskydende selskab A, ville blive konverteret til en (umiddelbar) skattefri afståelse. Styrelsen fandt, at hovedformålet med transaktionerne ikke havde en sådan forretningsmæssig beskaffenhed, som det er forudsat i fusionsskatteloven § 15a og b. Endvidere lagde Told- og Skattestyrelsen vægt på, at der ikke var nogen tilbageværende aktivitet i det indskydende selskab efter spaltningen af ejendommen til det modtagende selskab. Der var derfor ikke nogen forretningsmæssig begrundelse for at adskille ejendommen fra den øvrige del af aktiverne i det indskydende selskab. Sluttelig lagde Told- og Skattestyrelsen vægt på i deres afgørelse, at det umiddelbare frasalg af anparten i B til tredjemand fremtrådte som et samlet arrangement. På dette grundlag blev der givet afslag på anmodning om skattefri spaltning, da det var Told- og Skattestyrelsen opfattelse, at hovedformålet med spaltningen og det efterfølgende salg af anparterne i B var at konvertere den eller skattepligtige afståelse af ejendommen til en umiddelbar skattefri afståelse.

143Der blev anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning. X A/S´ formål er bl.a. at eje og administrere fast ejendom. Selskabet har over en årrække opkøbt og projektudviklet 6 navngivne ejendomme. Ved spaltningen af X A/s ønskes 2 ejendomme overdraget til Y ApS, som pt. er et selskab uden aktivitet, men hvor selskabets formål ligeledes er køb og salg af fast ejendom, samt en ejendom overdraget til Ny A/S. Ved overdragelsen af ejendommene forudsættes det, at de tilhørende aktiver og passiver ligeledes bliver overdraget. De resterende ejendomme med tilhørende aktiver og passiver forbliver således i X A/S, der ikke ophører ved spaltningen. Aktionæren i X A/S, der er X Holding A/S, modtager som vederlag

142 SKM2005.184.TSS143 SKM2006.323.SKAT

42 | S i d e


for de aktiver og passiver, der i forbindelse med spaltningen overdrages til henholdsvis et ny A/S og Y ApS, aktier i det Ny A/S og Y ApS. Vederlæggelsen sker således udelukkende i form af aktier i de modtagende selskaber. De enkelte ejendomme med tilhørende aktiver og passiver udgør i overensstemmelse med praksis selvstændige virksomheder i skattemæssig henseende. Kravet om, at aktiver og passiver der overdrages til de modtagende selskaber skal udgøre en eller flere selvstændige grene af en virksomhed, er derfor opfyldt. Ansøger redegjorde endvidere for formålet med de ønskede spaltninger. Formålet med spaltningerne er overordnet at foretage en opdeling af de ejendomme, der for indeværende ejes af X A/S, dels med henblik på at foretage en hensigtsmæssig opdeling af selskabets samlede aktiviteter og dels med henblik på at forberede et delvist salg af de pågældende ejendomme (salgsmodning). Ved opdelingen opnås endvidere en vis risikospredning.

SKAT udtaler, at den ønskede omstrukturering vil således give mulighed for at afhænde ejendommene i X A/S uden at afholde den skat, der vil blive udløst, ved et direkte salg af ejendommene. Dette udelukker dog ikke i sig selv, at spaltningen kan gennemføres skattefrit, hvis fusionsskattelovens formå om at imødekomme forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer, forsat er opfyldt. SKAT finder efter en konkret vurdering, at den ønskede spaltning hovedsageligt er begrundet i forretningsmæssige hensyn. SKAT finder derfor, at den ønskede skattefrie spaltning har den fornødne forretningsmæssige begrundelse, hvorfor SKAT kan imødekomme ansøgningen om skattefri spaltning.

I afgørelsen giver SKAT udtryk for, at en spaltning med henblik på efterfølgende at foretage frasalg af det udspaltede selskab godt kan tillades, selvom salget af ejendommen ligeså godt kunne være foretaget direkte fra det indskydende selskab. SKAT giver således udtryk for, at man i den konkrete sag har vurderet, at det var forretningsmæssigt begrundet at foretage den nævnte omstrukturering og ikke blot et udtryk for hovedaktionærens ønske om at udtræde skattefrit uden umiddelbar afståelsesbeskatning. Modsat den foregående afgørelse, hvor det var SKAT’s vurdering, at udspaltningen med henblik på efterfølgende salg af det indskydende selskab hovedsageligt var begrundet i at konvertere den eller skattepligtige afståelse af ejendommen til en umiddelbar skattefri afståelse.

3.3.1.4 OpsummeringSom det fremgår, så kan en spaltning være en ophørs spaltning eller en grenspaltning. Der kan gives tilladelse til spaltning af udenlandske selskaber, når det udenlandske selskab er begrænset skattepligtig til Danmark, der kan endvidere gives tilladelse til spaltning af danske selskaber. Grundpillerne i en skattefri spaltning med tilladelse:

1. værdiansættelsen af de modtagende aktier eller anparter, 2. de subjektive betingelser - hovedformålet med omstruktureringen skal være af

økonomiske karakter - forretningsmæssig begrundet 3. successionsbetingelserne

skal overholdes, ellers bliver det givet afslag fra SKAT side, fordi de i så fald kan være tale om skatteunddragelse eller skatteundgåelse, som ikke er tilladt ifølge fusionsskattedirektivet. Det skal dog tilføjes, at SKAT ved hver enkelt sag foretager en konkret vurdering, om de subjektive betingelser også bliver opfyldt. Vurderingen bliver foretaget på de oplysninger, som rådgiver for selskabsdeltageren vedlægger ansøgningen. Derfor kan der være divergerende afgørelser,

43 | S i d e


hvor det egentlig ser ud som om, at grundlaget for ansøgningerne er identiske. Under afsnit 3.3.1.3.2 bliver det tilkendegivet, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der er tale om skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det skal præciseres, at SKAT har bevisbyrden ud fra det foreliggende materiale – altså på de helt almindelig aftaleretlige betingelser. Endvidere er en skattefri spaltning analog med en vandret skattefri fusion, hvor selskabet spalter ud af koncernen. Vederlaget går derfor til selskabsdeltagerne i det indskydende selskab.

3.4 Tilførsel af aktiver3.4.1Fusionsskattelovens kapitel 53.4.1.1 Definition af tilførsel af aktiver”144Ved tilførsel af aktiver den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.”

3.4.1.2 Redegørelse af skattefri tilførsel af aktiverSom det fremgår af 145bestemmelsen har et selskab adgang til beskatning efter reglerne i FUL § 15d. Betingelserne er identiske med det beskrevne i afsnit 3.3.1.2 og vil derfor ikke bliver yderligere belyst i dette kapitel.

Som det fremgår af ovenstående, skal en gren af en virksomhed udgøre en selvstændig bedrift, hvilket vil sige en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

3.4.1.2.1 Gren af en virksomhed – FUL § 15c, stk. 2, 2. pkt.146En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den virksomhed eller samtlige aktiver og passiver i den gren af virksomheden, der tilføres. Der er ikke nogen skræddersyet regel for, om en virksomhed må anses for at have flere grene, hvilket gør, at det må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Endvidere er der heller ikke nogen skræddersyet regel for, hvorvidt nærmere angivne aktiver og passiver må anses for at høre til den ene eller den anden gren af virksomheden, hvilket gør, at også her må det bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Reglerne om tilførsel af aktiver kan derfor som hovedregel ikke anvendes ved overdragelse af enkelte aktiver eller passiver. En udlejningsejendom med tilhørende gæld, kan opfylde betingelserne for at være en gren af en virksomhed. Reglerne om tilførsel af aktiver kan heller ikke anvendes, hvis den resterende del af virksomheden efterlades, så den ikke kan fungere som en selvstændig virksomhed. Endvidere kan reglen om tilførsel af aktiver ikke anvendes, hvis særligt risikobehæftet udlån, som udgør en del af den overdragne virksomheds- eller virksomhedsgrens aktiver, bliver tilbage i det indskydende selskab, mens de øvrige aktiver og passiver overdrages til et andet selskab.

144 Karnovs Lovsamling, FUL § 15c, stk. 2145 Karnovs Lovsamling, FUL § 15c, stk. 1 146 LV 2009-2, S.D.3.2

44 | S i d e


Som før beskrevet skal tilførsel af aktiver omfatte alle aktiver og passiver, der vedrører virksomheden eller grenen af virksomheden. Hvilket vil sige, at i tilfælde af at der er knyttet goodwill eller andre immaterielle aktiver - eksempelvis patentrettigheder – til virksomheden eller grenen af virksomheden, så skal disse også være omfattet af tilførslen. Endvidere skal der ske en fordeling af likvide midler og gæld, der ikke umiddelbart kan henføres direkte til den ene eller den anden del af virksomheden, hvilket også kan give problemer.

Grenspaltning er behandlet under afsnit 3.3.1.2.1, 3.3.1.2.2, 3.3.1.2.2.3.2 og 3.3.1.3

3.4.1.2.1.1 Fast ejendom147Vedrørende fast ejendom, så er der om udgangspunkt fri adgang til at placere ejendommen enten i det indskydende selskab eller i det modtagende selskab afhængig af det indskydende selskabs ønsker. Præmisserne gælder for alle former for ejendomme ikke kun for udlejningsejendomme. Udlejningsejendomme udgør normalt en gren af en virksomhed i sig selv – med selvstændig drift og kan fungere ved hjælp af egne midler.

3.4.1.2.1.2 Aktiebesiddelse148Aktiebesiddelse anses ikke for at være en selvstændig virksomhed. Overdragelse af aktierne eller anparterne i et datterselskab kan ikke anses for at være overdragelse af en virksomhed eller en gren af en virksomhed.

Anlægsaktier eller –anparter (oftest datterselskabsaktier eller –anparter) anses dog for at udgøre en gren af en virksomhed, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med overdragelse af virksomheden eller en gren af virksomheden. Overdragelsen skal være organisatorisk begrundet.

3.4.1.2.1.3 Fungere ved hjælp af egne midler149I definitionen af en gren af en virksomhed indgår det, at den del af virksomheden, der bliver skilt fra, skal kunne fungere ved hjælp af egne midler. Hvilke vil sige, at et selskab, der kun kan fungere ved hjælp af lån fra moderselskabet eller hovedaktionæren/-anpartshaveren på andre vilkår end ved lån hos uafhængig långivere eller ved lån med sikkerhed i form af pant, kaution eller lignende hos moderselskabet eller hos hovedaktionæren/-anpartshaveren ikke falder ind under definitionen af en virksomhed eller en gren af en virksomhed. Virksomheden kan ikke fungere ved hjælp af egne midler.

3.4.1.2.2 Succession150Som det fremgår af reglen, så skal fortjeneste og tab ved tilførsel af aktiver ikke indgå i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Bestemmelsen vedrører fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i Danmark, eller til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, men med fast driftssted eller fast ejendom her i Danmark.

147 LV 2009-2, S.D.3.2.1148 LV 2009-2, S.D.3.2.2149 LV 2009-2, S.D.3.2.4150 Karnovs Lovsamling, FUL § 15d, stk. 1

45 | S i d e


FUL § 15d, stk. 2 omhandler, at ved tilførsel af aktiver fra et hjemmehørende selskab, så finder FUL §§ 5, 6, stk. 2, 3 og 5 samt FUL § 8 tilsvarende sted. Bestemmelserne vedrørende FUL § 5 er beskrevet i afsnit 3.1.1.2 og vil ikke blive yderligere uddybet i dette kapitel. Bestemmelserne i FUL § 6, stk. 2, 3 og 5 bliver belyst i afsnit 3.2.1.2.4 og vil ikke blive yderligere belyst i dette kapitel. Endvidere bliver bestemmelserne vedrørende FUL § 8 stk. 1 – 4 belyst i afsnit 3.2.1.2.6 og vil ikke blive yderligere belyst i dette kapitel. Bestemmelserne vedrørende FUL § 8 stk. 5-8 bliver belyst i afsnit 3.1.2.3 og vil ikke blive yderligere belyst i dette kapitel.

FUL § 15d, stk. 3 omhandler tilførsel af aktiver fra udlandet hjemmehørende selskaber. Bestemmelserne er identiske med FUL § 15d, stk. 2 og vil derfor ikke blive yderligere uddybet i dette afsnit.

3.4.1.2.3 Handelsværdi151Aktierne eller anparterne i det modtagende selskab skal, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Som det fremgår af ovenstående, skal der ske vederlæggelse i form af aktier eller anparter. Det er således ikke tilladt som ved skattefri fusion og skattefri spaltning at erlægge en del af vederlaget som en kontant udligningssum. I den tidligere bestemmelse blev det anført, at den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver skulle opgøres efter reglerne i VOL. VOL foreskriver ligeledes, at aktiverne skal opgøres til handelsværdier. Der er således stadigvæk indirekte sammenhæng til VOL.

3.4.1.2.4 Negativ anskaffelsessum152Hvis den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne bliver negativ, skal det negative beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse. Endvidere forskriver bestemmelsen, hvorledes beløbet skal medtaget i helt specifikke situationer. Eftersom dette ikke er relevant for forståelsen af denne afhandling, bliver disse situationer ikke nærmere belyst.

Det skal dog bemærkes at i de tilfælde, hvor aktierne eller anparterne kan afstås skattefrit efter ABL, og omstruktureringen er omfattet af L23, så skal det negative beløb ikke medregnes.

3.4.2 Analyse af skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse153Skatterådet tager stilling til, om der under de givne omstændigheder kunne gives tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver. Det drejer sig om C-koncernen, der driver virksomhed inden for X-branche. Selskabet A A/S (A), som er den del af C-koncernen, har gennem en længere årrække specialiseret sig i x-ydelser til individuelle kunder og til selskaber inden for X-branche. A er hjemmehørende i Danmark og har x-antal medarbejdere ansat i Danmark.

151 Karnovs Lovsamling, FUL § 15c, stk. 4152 Karnovs Lovsamling, FUL § 15d, stk. 6153 SKM2008.934.SR

46 | S i d e


X-ydelserne udbydes til kunder i en række forskellige lande, hvor ydelserne er lidt forskellige for de forskellige verdensdele. På verdensplan har A mere end x-antal kunder. A påtænker, at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver i form af apport-indskud i det udenlandske selskab B. B er et søsterselskab til A. Selskaberne er begge kontrolleret 100 % af det udenlandske selskab D, som er indenfor for C-koncernen.

Det oplyses endvidere, at B i fremtiden ønsker at drive virksomheden i Danmark i filialform. Ændringen fra selskabsform til filialform er blandt andet begrundet i et ønske om at lette den administrative byrde på koncernplan. Omdannelsen fra filial i Danmark kan ske i form af en skattefri tilførsel af aktiver fra A til B, jf. FUL §§ 15c og 15d, således at en nuværende aktivitet i A umiddelbart efter den skattefri tilførsel af aktiver vil finde sted uændret fra dansk filial af B. B er et udenlandsk selskab, der driver virksomhed svarene til den virksomhed, der drives i A. Tilførslen skal finde sted den 1. januar 2009.

Spørgsmålet lyder således:1. Er betingelserne for skattefri tilførsel af aktiver ved overførelse af en gren af en

virksomhed opfyldt, uanset at der den 1. januar 2009 ikke er opnået samtykke til debitorskifte fra samtlige kreditorer og aftaleparter?

2. Kan det bekræftes, at det forhold, at aftalen om tilførsel af aktiver underskrives inden overtagelsesdagen den 1. januar 2009, ikke har betydning for, om betingelserne for skattefri tilførsel af aktiver er opfyldt?

Ad 1. Skatterådet bekræftede ud fra en meget konkret vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder, at betingelserne for skattefri tilførsel af aktiver ved overførelse af en gren af en virksomhed var opfyldt, uanset at der den 1. januar 2009 ikke var opnået samtykke til debitorskifte fra samtlige kreditorer og aftaleparter. Begrundet med eksempelvis SKAT ikke har hjemmel til lovgivningen til at give sådanne tilsagn.

Ad2. Skatterådet bekræftede endvidere, at endelig overdragelse af virksomheden fra A til B måtte anse for at ske pr. 1. januar 2009, og at der pr. denne dato sker endelig og bindende overdragelse af aktiver fra A til B. Der blev henvist til det oplyste om overdragelsesaftalen og den påtænkte faktiske gennemførelse af overdragelsen.

Skatterådet bekræftelse i ad 1 på tilsagnet om, at den konkrete sag var foretaget på en konkret vurdering, stemmer overens med det foreskrevne i afsnit 3.3.1.3.2. Endvidere er skatterådets konklusion i ad 2 helt i tråd med det beskrevne i afsnit 3.1.1.1. Hvor det fremgår, at det er konsolideringstidspunktet (tidspunktet for overgangen af den bestemmende indflydelse), der er afgørende og ikke det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt.

154Skatterådet fandt, at der var tale om en fast ejendom. Der var ikke nogen grund til ikke at anse den faste ejendom som en gren af virksomheden, der kunne fungere selvstændigt.

154 SKM2008.924.SR

47 | S i d e


155SKAT blev anmodet om at tage stilling til, om bestemmelserne for skattefri tilførsel af aktiver blev overholdt. Holdingstrukturen skulle i første omgang skabes ved en skattefri tilførsel af aktiver, hvor samtlige aktiver og passiver i A, herunder også datterselskabsaktierne/-anparterne, skulle tilføres et til lejligheden nystiftet aktieselskab. Efter den skattefri tilførsel af aktiver inklusiv aktiebesiddelse i datterselskaberne ville aktiviteten i A alene bestå i besiddelse af aktier i det nystiftede aktieselskab, der videreførte den hidtidige driftsvirksomhed.

Det var SKAT’s opfattelse, at der var ansøgt om tilførsel af samtlige aktiver og passiver i A, således at det eneste aktiv i A efter tilførslen ville bestå i aktierne i det nystiftede aktieselskab. Det var derfor SKAT’s opfattelse, at der i den pågældende situation ikke bestod noget grenkrav. Der var ikke tale om en selvstændig virksomhed. SKAT kunne ikke imødekomme anmodningen.

156Landsskatteretten bliver anmodet om at tage stilling til, om den foretagne udbytteudlodning skulle betragtes som et kontant vederlag i henhold til den daværende FUL § 15c, stk. 1. Told- og Skattestyrelsen havde tilbagekaldt den skattefrie tilførsel af aktiver med begrundelse i, at der var nøje tidsmæssig sammenhæng mellem opnåelse af tilladelse til og gennemførsel af den skattefri tilførsel af aktiver og den efterfølgende udlodning, hvorved det indskydende selskab modtager et udbytte. Det udloddede beløb oversteg i betydelig grad det regnskabsmæssige resultat i selskabet. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, hvorefter den skattefrie tilførsel af aktiver blev skattepligtig.

3.5.3 OpsummeringSom det fremgår af ovenstående, er en skattefri tilførsel af aktiver en transaktion, hvor et selskab uden at være opløst tilfører enten den samlede virksomhed eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab. Vederlaget er enten aktier eller anparter. Det er vigtig for at få tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, at virksomhedsbegrebet bliver overholdt. Kan et selskab ikke efterfølgende betegnes som en selvstændig virksomhed, overholder det ikke begrebet i fusionsskattelovens regler for skattefri tilførsel af aktiver. Endvidere er det vigtigt at vederlaget udelukkende består af aktie og anparter. En skattefri tilførsel af aktiver er analog med en lodret skattefri fusion – der ”omrokeres” inde i koncernen. Vederlaget tilfalder derfor selskabet.

3.5 Aktieombytning3.5.1 Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1 - 53.5.1.1 Definition af aktieombytning157”Ved en ombytning af aktier forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum, Betingelserne i 1.

155 SKM2006.145.SKAT156 SKM2005.87.LSR157 Karnovs Lovsamling, ABL § 36, stk. 2

48 | S i d e


pkt. om, at det 158erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det 159erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i reglerne i FUL § 15a.”

3.5.2.1 Redegørelse af skattefri aktieombytning 160Som det bliver beskrevet i bestemmelsen, så har aktionærerne i det erhvervede selskab, som har ombyttet aktier, adgang til beskatning efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Bestemmelsen omfatter ligeledes selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Betingelserne for at anvende reglerne er, at der er opnået tilladelse fra SKAT. Foranstående finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab her i landet betragtes som en transparent enhed.

161Helejerskabskravet, som fremgår af ABL § 36, stk. 3, er ikke en del af fusionsdirektivet, men en ren dansk foreteelse. Bestemmelsen foreskriver, at det er et krav, at det erhvervende selskab opnår helejerskab af det erhvervede selskab. Situationen opstår, når selskaberne ikke opfylder kravet til begrebet selskab, som det fremgår af ABL § 36, stk. 1.

162Endvidere fremgår det af ABL § 36, stk. 4 at der ikke kan ske ombytning af aktie med tilbagevirkende kraft.Som det fremgår af ovenstående, så har aktionærerne i det erhvervede selskab ved ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i FUL §§9 og 11.

Men hele forudsætningen for at få adgang til en skattefri aktieombytning med tilladelse, er dog, at aktionæren er skattepligtig i Danmark af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier jf. ABL § 1, stk. 4.

3.5.3.1 Analyse af skattefri aktieombytning3.5.3.1.1 Successionsprincippet163Den skattemæssige konsekvens af successionen betyder, at ombytningen ikke udløser beskatning hos aktionærerne (overdrageren), ligesom de modtagne aktier anses for:

anskaffet på samme tidspunkter til samme anskaffelsessum i samme hensigt

som de ombyttede aktier. Skatten udløses således først, når de aktier, som der er blevet byttet, afstås. Som det fremgår af ovenstående, bliver de tilbyttede aktier anset som erhvervet på samme tidspunkt, som de ombyttede aktier og til samme værdi og med samme hensigt. Det vil sige, at såfremt de ombyttede aktier er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses de modtagne aktier også for næringsaktier.

158 Erhvervende selskab – det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter159 Erhvervede selskab – det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter160 Karnovs Lovsamling, ABL § 36, stk. 1161 Karnovs Lovsamling, ABL § 36, stk. 3162 Karnovs Lovsamling, ABL § 36, stk. 4163 Karnovs Lovsamling, kommentarer til ABL § 36

49 | S i d e


164SKAT henviser til ABL § 36 samt at transaktionen betegnes til tider som en uegentlig fusion eller en fusion på aktionærsiden, hvor aktionærerne har adgang til succession under visse betingelser. Dermed gennemføres en sammenslutning af to selskaber på den måde, at det ene selskab opkøber den fulde aktiekapital i det andet selskab, som herefter bliver et datterselskab. Aktionærerne i det købte selskab vil således som vederlag for de solgte aktier alene modtager aktier i det købende selskab.

SKAT henviser til SKM2007.529.SKAT hvor formålet med omstruktureringen netop var at opnå moder-datter strukturen, hvorved aktionærerne i det endelige datterselskab slutteligt bliver aktionærer i det endelige moderselskab. SKAT vurderede i den konkrete sag, at omstruktureringsmodellen kunne kvalificeres som en aktieombytning.

3.5.3.1.2 Kvalifikation af selskaberneAfgørelsen af, om der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, træffes i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til ombytningen. Det er op til ansøgeren gennem forelæggelse af oplysninger om selskabet og om de regler, selskabet er undergivet, at dokumentere at:

1. der er tale om et selskab2. der er tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast indskudskapital

Ad 1. Det skal være et selskab, der svarer til et dansk aktie- og anpartsselskab. SE selskaber er derfor også omfattet af bestemmelsen.

Ad 2. Selskabsdeltagerne må ikke hæfte personligt for selskabets forpligtelser. Hæftelsen skal være begrænset til deltagernes indskudte kapital og selskabets øvrige formue.

Med andre ord der skal være tale om en juridisk enhed. Der kan dog lægges vægt på andre momenter, hvor mindre væsentlige afvigelser i forhold til den danske definition af selskaber ikke uden videre vil bevirke, at tilladelse til succession vil være udelukket. Dette bliver beskrevet i SKM2008.95.SR. Hvor det drejer som om et selskab med begrænset hæftelse hjemmehørende på Jersey. Jersey er ikke medlem af EU, hvilket ikke har nogen betydning i henhold til ABL § 36, stk. 1. Ledelsen har sæde her i landet, så selskabet er derfor fuld skattepligtig til landet jf. SEL § 1, stk. 6.

SKAT lægger i sin vurdering afgørende vægt på, at der er tale om et selskab med begrænset hæftelse. Selskabet har selvstændige vedtægter, der er mulighed for udvidelse af deltagerkredsen (aktierne er omsættelige), og der er krav om likvidator ved opløsning eller ophør, herunder krav om deling af egenkapital efter indskud. Der er derfor SKAT’s opfattelse, at Jersey Private Company Limited by Shares svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Hermed er selskabet kvalificeret til at deltage i en skattefri aktieombytning.

3.5.3.1.3 Flertalskravet3.5.3.1.3.1 StemmeflertalskravetDet fremgår meget klart i definitionen på skattefri aktieombytning, at det erhvervende (købende) selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede (sælgende) selskab.

164 SKM2007.530.SKAT

50 | S i d e


Endvidere fremgår det, at såfremt selskabet allerede har flertal, så skal der blot erhverves yderligere aktier eller en kontant udligningssum.

165To brødre ansøger om tilladelse til skattefri aktieombytning umiddelbart efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen etablerede holdingselskab. Ved aktieombytningen erhvervede holdingselskabet 2/3 dele af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 2/3 dele af stemmeretten. Ved den efterfølgende ophørsspaltning erhvervede de to modtagende selskaber hver 1/3 del af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 1/3 del af stemmeretten. Formålet med omstruktureringen var at skabe en mere fleksibel koncernstruktur, der ville give de to aktionærer mulighed for uafhængigt af hinanden at træffe beslutninger vedrørende opdyrkelse af nye forretningsområder. Told- og Skattestyrelsen imødekom efter en konkret vurdering af den samlede omstrukturering, det ansøgte.

Medens der i SKM2005.33.LSR blev givet afslag med begrundelse i, at stemmeflertalskravet ikke reelt var opfyldt – kun formelt i form af 2/3 dele af stemmerne. Der var indlagt en vetoret i en aftale mellem selskabsdeltagerne i beslutninger af væsentlig betydning. Det er vetoretten, at ansøgningen falder på.

3.5.3.1.3.2 AktionæroverenskomsterStemmeflertalekravet, som det fremgår af definitionen på skattefri aktieombytning, gælder ikke kun det formelle stemmeflertal. Hvis majoriteten mistes ved bestemmelser i en aktionæroverenskomst eller tilsvarende, vil der ikke kunne opnås tilladelse til skattefri aktieombytning. Den reelle, bestemmende indflydelse er jo mistet. De forskellige former for, hvorledes ker kan opnås bestemmende indflydelse er belyst under kapitel 2 – koncern.

166Der bliver der givet afslag fra Ligningsrådets side om skattefri aktieombytning med begrundelse i, at den formelle majoritet, som holdingselskabet opnår ved anpartsombytningen, indskrænkes af anpartshaveroverenskomsten. Bestemmelsen om, at væsentlige beslutninger kræver enighed, gør, at holdingselskabet alene formelt, men ikke reelt opnår flertallet af stemmerne i selskabet. Betingelsen for at opnå tilladelse til skattefri anpartsombytning er derfor ikke opfyldt.

3.5.3.1.3.3 HelejerskabFor at kunne anvende bestemmelsen skal selskabet erhverve hele aktiekapitalen i det andet selskab. Hvis selskabet i forvejen ejer aktier i det andet selskab, skal resten af aktiekapitalen i det andet selskab erhverves. Bestemmelsen finder især anvendelse, hvor ABL § 36, stk. 2 ikke kan anvendes, fordi der er tale om selskaber, der ikke opfylder betingelserne efter ABL § 36, skt. 1. Hvilket vil sige, at ABL § 36, stk. 3 finder anvendelse, når et eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet ”selskab i en medlemsstat” i fusionsdirektivet

3.5.3.1.4 Fælles betingelser3.5.3.1.4.1 Objektive betingelser

165 SKM2003.17.TSS166 SKM2006.372.LSR

51 | S i d e


167Alt andet lige, så kan aktier m.v., der er omfattet af ABL § 1 være genstand for skattefri aktieombytning efter bestemmelserne i ABL § 36. Dog har særlige værdipapirer en særstatus jf. ABL § 1, stk. 3 og 4. Eftersom dette er relevant for denne afhandlings indhold og forståelse, blive dette emne ikke yderligere belyst.

Kontantvederlag, der modtages i forbindelse med skattefri aktieombytning jf. ABL § 36 skal behandles som en afståelse til tredje mand og skal beskattes efter reglerne i FUL § 9.

Når vederlaget for aktierne/anparter er aktier/anparter sker beskatningen efter reglerne i FUL § 11.

Som det fremgår af ABL § 36, skal de aktionærer, der ombytter deres aktier, vederlægges med aktier i det erhvervende selskab. Hvilket vil sige, at såfremt et selskab, der har negativ kapital, ønsker at foretage en skattefri aktieombytning, så kan der ikke som hovedregel ikke gives tilladelse hertil. Vederlaget i form af aktierne er jo værdiløse. Hvis SKAT skal give tilladelse til en skattefri aktieombytning i sådanne tilfælde, kræver det, at der skal foreligge dokumentation. Dokumentationen kan eksempelvis være i form af et købstilbud fra en uafhængig tredjemand eller anvendelse af værdiansættelsescirkulæret.

3.5.3.1.4.2 Subjektive betingelserSom ved omstruktureringer efter fusionsskattelovens bestemmelser er det også ved skattefri aktieombytning de økonomiske betragtninger og den forretningsmæssige begrundelse, der lægges vægt på hos SKAT. Der bliver ved vurderingen bl.a. taget udgangspunkt i selskabets forhold, og ikke aktionærens/anpartshaverens forhold.

Som eksempel på afslag til skattefri aktieombytning med tilladelse kan gives 168”Vognmandssagen”. Ansøgningen om den skattefri aktieombytning blev begrundet med:

1. minimering af driftsrisiko2. på sigt at forbedrede generationsskifte og3. muligheden for stiftelse af yderligere datterselskaber i fremtiden.

Der var ingen nærmere konkretisering eller dokumentation, der kunne underbygge sagen. Afslaget blev begrundet med, at ud fra en konkret vurdering, fandt Landsretten ikke at den ønskede aktieombytning var foretaget ud fra forsvarlige, økonomiske betragtninger.

3.5.5 OpsummeringSom det fremgår af ovenstående, så er en skattefri ombytning af aktier, en transaktion hvor et selskab erhverver en andel af et andets selskabs kapital. Der kan gives tilladelse fra SKAT’s side til skattefri ombytning af aktier efter successionskriteriet, når begrundelsen er af forretningsmæssig og økonomisk karakter. Der bliver, som ved de andre omstruktureringsformer med tilladelse, lavet en konkret vurdering for hver enkelt sag fra SKAT’s side. Ud over de subjektive betingelser, skal der også tages højde for de mere objektive betingelser, som at der skal være tale om en juridisk enhed og at

167 LV 2009-2 S.G.18.5.1168 SKM2005.167.ØRL

52 | S i d e


flertalsbestemmelsen også er reel. Endvidere skal ombytningen ske enten som vederlag i form af aktier eller anparter eller et kontant vederlag. Ombytningen kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

4. Redegørelse og analyse af de skattemæssige aspekter, der er i forhold til skattefri omstrukturering af sambeskattede selskaber uden tilladelse, herunder en belysning af det objektive regelsæt.

Baggrunden og dermed formålet med indførelsen af det objektive regelsæt er beskrevet i indledningen under afsnit 1.1.1 og vil derfor ikke blive yderligere præciseret i dette kapitel.

4.1 Redegørelse af det objektive regelsæt4.1.1 De overordnede principper169Principperne i det objektive regelsæt, er, at der ikke skal spørges om lov til en skattefri omstrukturering hos SKAT først. Der kan derfor ikke nægtes tilladelse til en skattefri omstrukturering fra SKAT’s side, endsige stilles vilkår til en sådan. Bestemmelserne i det subjektive system om, at der skal være en økonomisk og forretningsmæssig begrundelse for at tillade en skattefri omstrukturering, er således sat ud af spillet.

Det skal dog nævnes, at bestemmelserne omkring grenkravet, som bliver nævnt i FUL § 15a, stk. 3 og FUL § 15c, stk. 2, stadigvæk er gældende, også når der er tale om skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT.

For at forhindre at skattefri omstrukturering uden tilladelse skulle blive et rent ta´selv bord, hvor hovedformålet med en omstrukturering ville være skatteunddragelse eller skatteundgåelse, blev der i forbindelse med indførelsen af det objektive system, indført en række værnsregler. Værnsreglerne har til formål, at varetage de samme hensyn, som er en del af det subjektive system.

Værnsreglerne er lovgivningsmæssigt ændret flere gange siden indførslen af lov nr. 343 af 18. april 2007. Eftersom dette giver anledning til en del overgangsregler, vil lovgivning og de tilhørende værnsregler blive gennemgået sammen. Grundstammen i det objektive regelsæt er stadigvæk lov nr. 343 af 18. april 2007. Derfor vil dette regelsæt også blive gennemgået, selvom nogle af værnsreglerne efter denne lov ikke længere er gældende og dermed egentlig ikke den del af denne afhandlings emneområde. Men også af hensyn til analysen senere i afhandlingen, vil det være relevant at redegøre for den tidligere lovgivning. Dog vil den tidligere værnsregel vedrørende uudnyttede tabsfradrag ikke blive behandlet, da denne værnsregel ikke er væsentlig for forståelse af afhandlingen.

Det skal bemærkes, at der kun gælder værnsregler for spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning. Fusion er ikke en del af værnsreglementet. Som det tidligere er beskrevet i afsnit 3.2.1, ophører det indskydende selskab ved en fusion. Fusion betragtes derfor egentlig som en likvidation af det ophørende (indskydende) selskab og skulle derfor udløse skat.

169LV 2009-2, S.D.6.1.4

53 | S i d e


Derfor bygger loven på successionsprincippet, således at det fortsættende (modtagende) selskab træder i det indskydende selskabs skattemæssig stilling.

Lovændringen ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 – lovforslag L23 – har virkning fra 3. december 2008.

Lovændringen ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 – lovforslag L202 ”Harmoniseringsloven” – har virkning fra 22. april 2009.

I forbindelse med vedtagelse af ”Harmoniseringsloven”, bliver der indført helt nye begreber i ABL – datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

4.1.1.1 Datterselskabsaktier170Definitionen af datterselskabsaktier går i hovedtræk ud på, at ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab. Dette selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Endvidere anses datterselskabsaktierne for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a – fast driftssted, når konkrete forhold er opfyldt. Såsom, at moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, at moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og når mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber.

4.1.1.2 Koncernselskabsaktier171Definitionen af koncernselskabsaktier går i hovedtræk ud på, at ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31. Herudover forstås ved koncernselskabsaktier desuden aktier, hvor det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundet i henhold til SEL § 31C, hvor selskabet kan indgå i sambeskatning. Der er således i forbindelse med vedtagelsen af den nye lovgivning et direkte ”link” til koncerndefinitionen i SEL § 31C, som er omtalt og beskrevet i afsnit 2.1.

Eftersom lovgivningen for de 3 omstruktureringsformer – spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning – er næsten identisk, bliver værnsreglerne behandlet for alle 3 omstruktureringsformer sammen.

4.1.2. Lov nr. 343 af 18. april 20074.1.2.1. Undtagelser til hovedreglen4.1.2.1.1 SpaltningHvis følgende betingelser er opfyldt, kan en skattefri spaltning ikke foretages uden tilladelse fra SKAT (vedrører det ophørende selskab):

1. 172Der er mere end en aktionær2. En eller flere af disse aktionærer har været aktionær i mindre end 3 år – og har ikke

rådet over flertallet af stemmer i den periode, vedkommende har været aktionær

170 Karnovs Lovsamling, ABL § 4A171 Karnovs Lovsamling, ABL § 4B172 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, FUL § 15a og 15b

54 | S i d e


3. Den eller de pågældende aktionærer er eller bliver ved spaltningen aktionærer i det modtagende (fortsættende) selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

En selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det ophørende selskab – bestemmende indflydelse i denne sammenhæng er i overensstemmelsen med LL § 2, stk. 2 (50 %). Bestemmelsen er indsat for at undgå, at en eventuel skattepligtigavance på aktiver her i landet bliver konverteret til en avance på aktier, der ikke beskattes i Danmark.

Bestemmelserne i punkt 1 – 3 skal ses under én hat. Hvilket vil sige, at alle tre betingelser skal være opfyldt. Bestemmelserne er indsat for at undgå, at aktiver via spaltningsreglerne skattefrit kan overføres til tredjemand ved, at denne umiddelbart inden spaltningen er blevet optaget som selskabsdeltager i det ophørende selskab.

Herudover gælder udelukkende for grenspaltning, at såfremt en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det ophørende selskab, hvor udbyttet helt eller delvis vil være skattepligtig ved salg af aktier i det modtagende selskab, bliver vederlagt med andet end aktier eller anparter. Hvilket vil sige, at såfremt man ønsker at omstrukturere efter det objektive system, så må der ikke afregnes med en kontant udligningssum.

4.1.2.1.2 Tilførsel af aktiver173Ved skattefri tilførsel af aktiver er der kun en enkelt undtagelse, der afholder fra at kunne foretage skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Bestemmelsen er, at såfremt det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet, har fast driftssted i Danmark og bestemmende indflydelse i det modtagende selskab, (bestemmende indflydelse i denne sammenhæng, er reglerne efter LL § 2, stk. 2).

4.1.2.1.3. Aktieombytning174Ved skattefri aktieombytning er der kun en enkelt undtagelse, der afholder fra at kunne foretage skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT. Bestemmelsen er, at såfremt en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktierne i det selskab, har været ejet i mindre end 3 år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet. Med bestemmende indflydelse anses i denne sammenhæng reglerne efter LL § 2, stk. 2.

4.1.2.2 VærnsreglerFor at kunne foretage skattefri spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning uden tilladelse, skal følgende værnsregler være overholdt.

4.1.2.2.1 Handelsværdier4.1.2.2.1.1 Spaltning

173 Lærebog om indkomstskat 12. udgave, side 949174 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, ABL, § 36A, stk. 10

55 | S i d e


175Værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en kontant udligningssum, skal være til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Når der i denne forbindelse tales om handelsværdien, så er det ikke nok at tage udgangspunkt i den bogførte værdi. Den bogførte værdi er ikke identisk med handelsværdien. Der er ikke noget specifikt krav til, hvorledes handelsværdien bliver verificeret. Den kan være gennem en uafhængig tredjemand eller via værdiansættelsescirkulæret.

4.1.2.2.1.2 Tilførsel af aktiver176Aktierne i det modtagende selskab, som det modtagende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, skal anses for at være erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Værdien skal opgøres efter reglerne i VOL. Hvilket vil sige til handelsværdi.

4.1.2.2.1.3 Aktieombytning177Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Værnsreglerne vedrørende opgørelse af handelsværdien bliver bibeholdt i L202 for alle 3 former for omstrukturering.

4.1.2.2.2 Forholdet mellem aktiver og gæld4.1.2.2.2.1 SpaltningForholdet mellem aktiver og gæld, der overføres i forbindelse med spaltningen til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at der bliver ”fiflet” med forholdet mellem aktiver og gæld. Ellers ville et selskab eksempelvis kunne bliver tømt for værdier. Selskabet ville blive efterladt med mere gæld, end forholdet mellem aktiver og gæld var i det oprindelige selskab. Den skattepligtige avance ved salg af aktierne ville herefter blive reduceret. Det er dette forhold, der gør det så svært at gennemføre spaltning uden tilladelse.

Værnsreglen bibeholdes i L202

4.1.2.2.3 Succession4.1.2.2.3.1 Ingen succession i anskaffelsestid, hvis aktionæren er et selskab - spaltningAktier i det modtagende selskab, som en personaktionær modtager som vederlag for aktierne i det indskydende selskab, er omfattet af successionsreglerne. Eftersom emneområdet i denne afhandling er sambeskattede selskaber, vil personaktionærens skattemæssige forhold i dette tilfælde ikke være en del af emneområdet.

175 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, FUL § 15a, stk. 2176 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, FUL § 15d, stk. 4177 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, ABL § 36A, stk. 3

56 | S i d e


178Når en selskabsdeltager er et selskab, så vil vederlagsaktierne i det eller de modtagende selskaber anses for at være anskaffet på tidspunktet for spaltningen, medens anskaffelsessum og hensigt er den samme som de oprindelige aktier. Bestemmelsen er gældende både for ophørsspaltning og grenspaltning. 179Værnsreglen skal forhindre, at selskabsdeltageren spalter aktivet fra skattefrit for derefter at afstå vederlagsaktierne – efter 3 års reglen. Der er således ingen succession på anskaffelsestidspunktet, når aktionæren er et selskab. Der gælder derfor en ny 3 års frist for alle aktierne i det modtagende selskab. Retserhvervelsestidspunktet er som oftest generalforsamlingen, hvor vederlagsaktierne bliver tegnet af det modtagende selskab.

Efter indførelse af L202 er denne værnsregel ophævet, da værnsreglen bygger på 3 års reglen. Værnsreglen bliver erstattet af holdingbegrebet med mindst 10 % andel af kapitalen og 3 års ejertid af aktierne.

4.1.2.2.3.2 Ingen succession i anskaffelsestidspunktet – tilførsel af aktiverDet indskydende selskab anses som ved spaltning at have erhvervet vederlagsaktierne i det modtagende selskab på tilførselstidspunktet. Dvs. at anskaffelsestidspunktet på aktierne må være som ved spaltning generalforsamlingsdatoen, som herved bliver retserhvervelsestidspunktet. Ejertidskravet er som før 3 år.Såfremt det indskydende selskab ejede aktier i det modtagende selskab i forvejen, gælder det at deres anskaffelsestidspunkt også bliver på tilførselstidspunktet. Hvilket vil sige, at som ved spaltning vil generalforsamlingsdatoen blive anskaffelsestidspunktet, som herved bliver retserhvervelsestidspunktet. Der vil opstå en ny 3 års periode.

Ved indførelse af L202 er denne værnsregel vedrørende anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktier og aktier, som det indskydende selskab ejende i det modtagende selskab i forvejen, ophævet.

4.1.2.2.3.3 Succession - Aktieombytning4.1.2.2.3.3.1 Erhvervende selskab180Vederlaget som aktionæren modtager for aktierne, skal anses for at være erhvervet på samme tidspunkt og samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog skal det tilføjes, at er aktionæren et selskab, som før ombytningen var aktionær i det erhvervende og det erhvervede selskab, så skal alle aktier behandles som om de er erhvervet på ombytningstidspunktet. Værnsreglen er indsat for at forhindre at aktier, der er ejet under 3 år, bliver ”konverteret” til aktier, der er ejet i mere end 3 år. 181Der skal ikke betales avanceskat af aktier, der er ejet i mere end 3 år.

Ved vedtagelse af L202 bliver denne værnsregel ophævet pga. der ikke længere noget 3 års krav vedrørende selskaber. Bliver en helt almindelig del af FUL § 11.

4.1.2.2.3.3.2 Erhvervede selskab

178 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, FUL § 15b, stk. 7179 LV 2009-1, 3.3180 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, ABL, § 36A, stk. 4181 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, ABL § 9

57 | S i d e


182Aktierne i det ophørende selskab, skal behandles som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessumme skal opgøres efter nogle specielle regler, som ikke er relevant for forståelsen af denne afhandling og vil derfor ikke blive gennemgået. Dog skal det tilføjes, at såfremt den oprindelige anskaffelsessum er højere end handelsværdien, er det handelsværdien, der får forrang på ombytningstidspunktet.Værnsreglen bliver ophævet ved L202 pga. ændringerne i avancebeskatningsreglerne. Bliver efterfølgende omfattet af de helt almindelige regler som ved aktieombytning med tilladelse.

4.1.2.2.4 Begrænsning af udlodning af udbytteSidste værnsregel vedrører udbytte. Bestemmelsen er identisk for alle 3 former for omstrukturering, og vil derfor blive beskrevet under ét.

Bestemmelsen foreskriver, at der ikke må udloddes skattefrit udbytte, der er større end det ordinære resultat (resultatet før skat) i 3 år efter omstruktureringen. Som det tidligere er beskrevet i afsnit 3.1.1.2, behøver spaltningsdatoen for det indskydende selskab og det modtagende selskab ikke at være ens. Det altafgørende i denne bestemmelse, er spaltningsdatoen for det indskydende selskab. Vedtagelsen af spaltningsdatoen vedtages på generalforsamlingen (retserhvervelsestidspunktet). Udbyttebegrænsningen er ligeledes 3 års ejertid.

Begrænsningen vedrørende udbytte omfatter alle selskaber i spaltningen. Hvilket vil sige, at begrænsningen omfatter udbytte, som selskabsdeltagerne modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i spaltningen. Bestemmelsen omfatter således både udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de modtagende selskaber. Når det drejer sig om udbytte af aktier i det modtagende selskab, omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som selskabsdeltagerne i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.

Begrænsningen i udlodning af udbytte skal ses som værn mod, at selskabet bliver tømt for værdier, og derefter afhændet.

Bestemmelsen om udlodning af udbytte bliver væsentlig skærpet ved indførelse af L23.

4.1.3 Lov nr. 98 af 10. februar 20094.1.3.1 Værnsregler – for alle 3 omstruktureringsformerVed vedtagelsen af denne lov, er det kun værnsreglen omkring udlodning og udbytte, der bliver ændret på. 183Udbyttebegrænsningen bliver skærpet, således at det ordinære resultat, der kan udloddes, skal reduceres med selskabets skattefri aktieavancer og skattefri udbytter. Samtidig skal den maximale udlodning beregnes på grundlag af det ordinære resultat efter skat, mod tidligere før skat. 3 års reglen er bibeholdt, samt at det er spaltningsdatoen, der er afgørende for 3 års reglen. Hvilket vil sige, at såfremt et mellemholdingselskab kun har indtægter fra et datterselskab, så kan der ikke udloddes videre op i systemet.182 Skattelovsamling for Studerende 2008/1, ABL, § 36A, stk. 5183 Karnovs Lovsamling, FUL § 15b, stk. 7

58 | S i d e


Endvidere er benævnelsen ”modtagende” ændret til ”deltagende”.

Værnsreglen vedrørende udbytte og avancer bliver helt ophævet med indførelse af L202. Udbytter og avancer bliver gjort skattefrie. I stedt bliver der indført et holdingbegreb, som bliver belyst senere i afhandlingen.

4.1.4 Lov nr. 525 af 12. juni 20094.1.4.1 Undtagelser til hovedreglen184Bestemmelserne vedrørende undtagelserne for, at der ikke kan foretages skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, er identiske med de oprindelige regler med én undtagelse, som vedrører grenspaltning. Bestemmelsens tidligere ordlyd, er ændret til kun at omhandle udbytte fra aktier, der er omfattet af ABL § 17, hvilket vil sige næringsaktier. Dette er en logisk konsekvens af, at hele udbytte- og avancebegrebet bliver total ændret.

Bestemmelserne vedrørende undtagelserne vedrørende tilførsel af aktiver og aktieombytning er identisk med de oprindelige regler.

4.1.4.2 VærnsreglerVærnsreglerne omkring handelsværdier, og forholdet mellem aktiver og passiver er identiske med de oprindelige værnsregler.

Medens successionskriterierne er som beskrevet væsentlig ændret, samt udbytte- og udlodningsbestemmelserne er, som beskrevet ophævet.

Dette får især betydning for lovgivningen omkring aktieombytning. Ændringerne indebærer, at ABL § 36A helt bliver overflødig, hvorfor skattefri aktieombytning bliver en integreret del af ABL § 36.

4.1.4.2.1 Holdingkrav185For at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse er det et krav, at det erhvervende selskab ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningsdatoen. Ombytningsdatoen er den aftaleretlige dato – oftest generalforsamlingsdatoen.

186Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, at der efter spaltningen ejes mindst 10 % af kapitalen i et af de deltagende (fortsættende) selskaber. Hermed er der et direkte ”link” til ABL § 4a – datterselskabsaktier. Endvidere må aktierne ikke afstås inden for en periode på 3 år regnet fra spaltningsdatoen.

184 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a185 Karnovs Lovsamling, ABL § 36, stk. 6186 Karnovs Lovsamling, FUL § 15a

59 | S i d e


Der er således holdt fast i, at anskaffelsestidspunktet for aktierne er spaltningsdatoen. Det må derfor antages, at retserhvervelsestidspunktet stadigvæk er generalforsamlingen, hvor aktierne bliver tegnet af det deltagende selskab.

Ellers er der gjort helt op med værnsreglerne omkring de tidligere udbytte- og udlodningsbestemmelser. Bestemmelsen foreskriver nu, at udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefri jf. ABL § 8.

Værnsreglerne er erstattet af et holdingkrav. Således at forstå, at er det deltagende selskab omfattet af holdingkravet, så vil der frit kunne udloddes udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Afstås aktierne i det pågældende selskab inden 3 års fristen er udløbet, så bliver den skattefrie spaltning skattepligtig.

Det ovenfor beskrevne er ligeledes gældende for tilførsel af aktiver

4.1.4.2.2 RestløbetidOg dog, for der er indlemmet en ventil i lovgivningen, således at forstå, at gennemføres der en ny skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende omstruktureringen i den resterende tid af 3 års reglen – også kaldet restløbetiden, finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den nye skattefrie omstrukturering. Endvidere må der ikke i forbindelse med omstruktureringen vederlægges med andet end aktier – en kontant udligningssum er derfor udelukket. Samtidig skal holdingkravet i den nye omstrukturering ligeledes være opfyldt.

Dette indebærer, at aktierne i et selskab, kan være omfattet af både holdingkravet i forbindelse med den første skattefrie omstrukturering (restløbetiden) og af holdingkravet i den sidste skattefrie omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden restløbetiden af holdingkravet, så bliver både den skattefrie omstrukturering og den efterfølgende omstrukturering skattepligtig. Mens hvis aktierne afstås efter restløbetiden for holdingkravet vedrørende den første omstrukturering, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den sidste skattefrie omstrukturering, er det kun den sidste omstrukturering, der bliver skattepligtig.

4.1.4.2.3 Statusskifte187Aktier, der skifter skattemæssig status, skal egentlig anses for at være afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status. Aktiernes værdi på dette tidspunkt skal opgøres til handelsværdi. Hvis en omstruktureringen er gennemført uden tilladelse, og aktierne i et af de deltagende selskaber efterfølgende skifter karakter, så bliver aktierne ikke anset som afstået set i forhold til holdingkravet. Spaltningen vil derfor ikke blive skattepligtig pga. statusskiftet. Det ændrer dog ikke på, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.

4.2 Analyse af det objektive regelsæt

187 Karnovs Lovsamling, ABL § 33A

60 | S i d e


Som det fremgår af redegørelsen af det objektive regelsæt, så er spørgsmålet, hvorledes værnsreglerne skal tolkes og håndteres i praksis. Hvis man ønsker at foretage en skattefri omstrukturering uden tilladelse, så er det værnsreglerne, der er afgørende for om en omstrukturering bliver skattefri eller skattepligtig.

188Ministeren svarere bekræftende på spørgsmålet, om det stadigvæk vil være muligt at anmode om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer. Dette tolker jeg således, at der bliver svaret bekræftende på, at der kan anmodes om bindende svar hos SKAT på konkrete spørgsmål vedrørende omstruktureringer.For at kunne analysere på, hvorledes værnsreglerne skal tolkes, har jeg gennemgået en række bindende svar fra SKAT. For overskuelighedens skyld vil jeg ikke gennemgå alle disse svar systematik, men kun kort referere nogle få udvalgte virksomhedernes/rådgivernes anmodninger, og SKAT begrundelser for deres svar. Det er ikke muligt på anden vis at få indsigt i, hvorledes værnsreglerne skal tolkes, da der jo ikke skal gives tilladelse til omstruktureringen hos SKAT.

4.2.1 Handelsværdier og forholdet mellem aktiver og passiver189 Spørgsmålet var om værdien af de tildelte anparter i de to modtagende selskaber svarede til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Endvidere om forholdet mellem de tildelte aktiver og passiver i de to modtagende selskaber svarede til forholdet mellem aktiver og passiver i det ophørende selskab.

I den konkret sag vurderer SKAT, at det er OK at tage udgangspunkt i de bogførte værdier til værdiansættelse af handelsværdien. Til at underbygge begrundelsen skal det tilføjes, at de unoterede aktier er optaget i årsrapporten til indre værdi, og de noterede aktier er optaget til børskursen.

SKAT accepterer skævdelingen mellem anpartshaverne med begrundelse i, at skævdelingen er af så beskeden en størrelse, at den ikke kan karakteriseres som en formueforskydning mellem anpartshaverne.

4.2.2 Aktieombytning, fusion, udbyttebegrænsning, tilbagesalg af anparter190Der skulle tages stilling til om selskabet opfyldte betingelserne til skattefri aktieombytning. Herefter om selskaberne opfyldte betingelserne for en efterfølgende skattefri fusion. Tredje led om udlodningsbegrænsningen blev overført til det fortsættende selskab ved en efterfølgende fusion. Sluttelig om der efter fusionen kunne foretages køb og salg mellem ejerne af selskaberne (to holdingselskaber) således, at ejerforholdet er 50/50.

Til det første spørgsmål blev der vurderet fra SKAT’s side dels, at det erhvervende selskab havde bestemmende indflydelse på det erhvervede, dels at selskabet i form af et ApS var omfattet af direktivets selskabsbegreb. Aktieombytningen var OK. Svaret var ja.

188 L110, spørgsmål 12189 SKM2007.577.SR190 SKM2007.922.SR

61 | S i d e


ABL indeholder ingen regler for, at der ikke umiddelbart efter en anpartsombytning kan foretages en skattefri fusion. Der kan ikke søges om tilladelse til skattefri fusion. Svaret var ja.

Til tredje led begrundede SKAT bl.a. deres afgørelse med, at såfremt udbyttebegrænsningen ikke overføres i forbindelse med en efterfølgende skattefri fusion, ville det medføre, at man kan fusionere sig ud af værnsreglerne mod at tømme et selskab ved skattefri omstrukturering uden tilladelse for derefter at afstå det uden avancebeskatning. Udlodningsbegrænsningen blev ført med. Svaret var ja.

Tilbagekøb af aktierne anser SKAT vor at være et forsøg på at omgås de objektive regler. Et forsøg på omgåelse af stemmeflerhedskravet. Tilbagekøb af aktierne var et forsøg på at omgås de objektive regler. Svaret blev derfor et nej.

4.2.3 Handelsværdi og forholdet mellem aktiver og gæld191Spørgsmålet i den konkrete sag var om værdiansættelsen af aktierne svarede til handelsværdien, samt om forholdet mellem aktier og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i de indskydende selskaber.

I SKAT’s begrundelse, blev der lagt vægt på, at aktiverne fordeles mellem de 4 aktionærer forholdsvis med samme pct. del som den hidtidige aktiepost. Endvidere blev der lagt vægt på, at der var tale om likvide beholdninger, børsnoterede værdipapirer samt et kortfristet tilgodehavende, som var pari værdi. Handelsværdien var OK.

Forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab er identisk med forholdet mellem aktiver og gæld i det modtagende selskab. Så svaret er at forholdet mellem aktiver og gæld er OK.

Som det fremgår af de udvalgte bindende svar, er et gennemgående tema værnsreglerne omkring handelsværdier og forholdet mellem aktiver og gæld ikke mindst i forbindelse med grenspaltning. Det er disse værnsregler, der volder problemer. Dette stemmer også overens med de svar, der er blevet givet i de interviews, jeg har fortaget, samt med mange andre bindende svar, jeg har gennemgået/læst. Der vil blive redegjort for de foretagen interviews i sidste hovedspørgsmål.

4.2.4 L23I forbindelse med vedtagelsen af lovændringen ved L23, som har virkning fra 3. december 2008, bliver alle selskaber, der er omfattet af det objektive regelsæt, omfattet af de nye, skrappere udlodnings- og udbyttebetingelser. Hvilket vil sige, at selskaberne er omfattet af de hidtidige værnsregler efter L110 samt de nye ændringsregler.

I forbindelse med den gennemgribende lovændring ved L202 bliver der vendt op og ned på hele værnsreglementet. Loven har virkning fra 22. april 2009.

191 SKM2008.175.SR

62 | S i d e


For selskaber, der har omstruktureret inden 22. april 2009, indbefatter det, at de er omfattet af L23 indtil indkomståret 2010. Hvilket vil sige, at såfremt selskaberne har kalenderår som regnskabsår og har omstruktureret i 2008, vil de være omfattet af L23 i indkomståret 2008 og 2009.

Dette medfører, at selskaber, der har indskudt et ”mellemholdingselskab”, er kommet i klemme. For i langt de fleste tilfælde vil et sådan ”mellemholdingselskabs” indtægter bestå af udbytter, der kommer fra driftsselskabet. Disse indtægter vil være omfattet af den nye og strammere værnsregel vedrørende udbytter. Der vil ikke kunne udloddes fra ”mellemholdingselskabet” videre op i koncernen.Det kan få fatale følger for de aktionærer, det har lånt penge i deres eget holdingselskab til at købe aktier i det fælles holdingselskab, der ejer det underliggende datterselskab (driftsselskabet). De vil ikke kunne få midler op i deres eget holdingselskab til afdrag og renter på gælden.

192Skatteministerens bevæggrunde til at ændre loven er, ”at størrelsen af det erhvervede selskabs egenkapital på ombytningstidspunktet, vil bl.a. afspejle værdien af selskabets aktier i datterselskaber og i andre selskaber. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den egenkapital, der på ombytningstidspunktet fandtes i sådanne underliggende selskaber, ikke i udbyttebegrænsningsperioden først kan udlodde til det erhvervede selskab og derefter – uden at komme i strid med udbyttebegrænsningen – videreudloddes til det erhvervende selskab.” Altså et værn mod at tømme selskabet for midler.

193Endelig vil disse selskaber med virkning fra og med indkomståret 2010 ikke længere være omfattet af udbyttebegrænsningsreglen og holdingkravet. Hvilket vil sige, at der frit kan udloddes op gennem koncernen skattefrit – uden begrænsning. Endvidere er selskaberne ikke omfattet af holdingreglen – 3 års ejertid, hvilket vil sige, at aktier vil kunne afstås skattefrit.

Dette er lidt tankevækkende, da det er modstridende i forhold til bemærkningerne til L23, som er beskrevet tidligere.

4.2.5 L202Som tidligere beskrevet så har loven virkning for selskaber, der omstrukturerer efter 22. april 2009 og senere.

194Der bliver fra oppositionens side forespurgt om holdingkravet på 3 år. Det ønskes oplyst, i hvilket tilfælde ABL vil indeholde denne regel. Endvidere ønskes det oplyst, hvad konsekvenserne ville være, hvis reglen ikke fandtes.

Det bliver pointeret fra Skatteministerens side, at holdingkravet gælder i alle tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver gennemføres efter det objektive regelsæt og dermed uden tilladelse fra SKAT.

192 L23, spørgsmål 16193 Karnovs Lovsamling, kommentarer til LL § 22, stk. 17194 L202, spørgsmål 10

63 | S i d e


Holdingkravet indebærer at i de tilfælde, hvor det objektive regelsæt bliver anvendt, at aktierne ikke afstås inden for periode på 3 år fra tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende omstrukturering. Ved vedtagelsen er der holdt fast i de kendte regler med, at det er aftale tidspunktet, der er retserhvervelsestidspunktet.

Begrundelsen for holdingkravet er, at kravet er en nødvendighed som følge af at selskaber fremover vil kunne afstå datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier skattefrit uanset ejertid.

195 Holdingkravet og dermed 3 års reglen har allerede virkning fra lovens ikrafttrædelse den 22. april 2009. De eksisterende udbyttebegrænsningsregler bliver først ophæves med virkning for indkomståret 2010. Endvidere er aktier, der afstås i indkomståret 2009 ikke omfattet af holdingkravet.

Det er en nødvendighed, at holdingkravet allerede har virkning fra lovens ikrafttrædelse. For har man et selskab med forskudt regnskabsår, eksempelvis et 1/7 – 30/6 regnskab. Så indtræder selskabets indkomstår 2010 den 1. juli 2009. Omstrukturerer et sådan selskab den 22. april 2009, så vil selskabet være ”fanget” af holdingreglen, dvs. 3 års reglen. Den vil samtidig også være omfattet af den tidligere værnsregel, udbyttebegrænsningsreglen indtil 30. juni 2009. Var holdingreglen ikke trådt i kraft fra lovens ikrafttrædelse, så var selskabet ikke længere omfattet af 3 års reglen pr. 1. juli 2009 og ville kunne afstå aktierne skattefrit her og nu. I kraft af, at aktierne ikke er omfattet af holdingkravet i 2009, medfører det, at aktier, der afstås i 2009, vil blive skattepligtige.

4.2.6 OpsummeringSom det fremgår af ovenstående. Så har hensigten med en lettere og hurtigere adgang til at tilpasse koncernstrukturen ikke helt vundet indpas. Som det fremgår af analysen, så er der rigtig mange forespørgsler om bindende svar især på værnsreglerne omkring handelsværdi og forholdet mellem aktiver og gæld – også kaldet balanceforholdet. Hensigten med lovgivningen har givet været, at det objektive regelsæt skulle gøre det lettere – var der tvivlsspørgsmål, så søgte man efter det subjektive system. Det er dog også blevet lettere.

I forbindelse med lovændringerne L 23 og L 202, vil der helt givet i perioden, hvor overgangsreglerne eksisterer, blive forespurgt om flere bindende svar.

Når først den nye lovgivning er ”kørt” på plads, forventes der fra rådgivers side, at det objektive regelsæt vil blive brugt i vid udstrækning. Uden at der bliver forespurgt om bindende svar hos Skatterådet først.

195 Karnovs Lovsamling, LL § 22, stk. 17

64 | S i d e


5. En redegørelse af samspillet mellem omstrukturering af sambeskattede selskaber med og uden tilladelse, herunder om formålet med loven også bliver opfyldt.

Som det bliver tidligere er beskrevet, så har hensigten med en lettere og hurtigere adgang til at tilpasse koncernstrukturen ikke helt vundet indpas. Men som det også fremgår af ovenstående, så forventes det, at når L202 er fuldt implementeret, så vil der ske et markant fald i bindende forespørgsler hos Skatterådet.

Som det tidligere er beskrevet, svarede ministeren bekræftende på spørgsmålet om det stadigvæk vil være muligt at anmode om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer. Hjemlen til bindende svar vedrørende tvivlsspørgsmål omkring det objektive regelsæt findes i SFL § 21.

Som det også fremgår af ovenstående, så skal det objektive regelsæt respektere de normale objektive bestemmelser, der er i FUL og ABL herunder vederlæggelse med aktier, kravet om, at der overdrages en gren af en virksomhed ved grenspaltning og tilførsel af aktiver mv.

Såfremt selskaber søger SKAT om tilladelse til at omstrukturere efter det subjektive system, og får afslag på en sådan omstrukturering, er der ingen hindring for, at der gennemføres en omstrukturering efter det objektive system.

Forskellen er jo netop at efter det subjektive system, skal der være en forretningsmæssig og økonomiske begrundelse for at få tilladelse til at omstrukturere skattefrit. Medens der efter det objektive system ikke er noget krav til selve selskabet. Her er det værnsreglerne, der ”styrer”, at den skattefrie omstrukturering ikke er et forsøg på at omgås klausulerne om skatteundgåelse og skatteunddragelse.

196I forbindelse med forarbejderne til L110 bliver skatteministeren forespurgt, ”om der ved omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse, efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræffer uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstig, og vil det i givet fald være tilstrækkeligt, at der først søges om tilladelse, når den uforudsete begivenhed indtræder?” Ministeren svarer bekræftende herpå.

Dette medfører, at såfremt der indtræffer begivenheder, efter at den skattefrie omstrukturering er gennemført, som gør at selskabet ville blive bedre stillet, hvis omstruktureringen var gennemført efter det subjektive system. Hvis selskabet eksempelvis er kommet i ”klemme” i værnsreglerne. Så er der ingen hindring herfor.

I den nye lovgivning (L202) er bestemmelsen bibeholdt. I LV 2009-2 bliver den blot betegnet som ”reparation”.

Man skal blot holde sig for øje, at når SKAT skal foretage en konkret vurdering om omstruktureringen er økonomisk og forretningsmæssigt begrundet. Så bliver der vurderet på

196 L110, spørgsmål 16

65 | S i d e


omstruktureringstidspunktet. Altså da omstruktureringen blev foretaget efter det objektive system. Det kan være endog særdeles vanskeligt at dokumentere, at kravene om forretningsmæssig og økonomiske begrundet er overholdt. Man kender jo forløbet bagud i tid. Hvilket vil sige, at man egentlig kan se tingene i ”bagklogskabens klare lys”. Men det er ikke umuligt.

SKAT forventer, at der vil komme en del anmodninger om omstrukturering efter tilladelsessystemet, hvor der er gennemført omstrukturering efter det objektive regelsæt.

Det er især de mellemholdingselskaber, der er kommet i klemme efter indførslen af L23, man forventer, der vil søge efter tilladelsessystemet. Som før beskrevet, er de ofte forhindret i at få udbytte videre op i koncernen. Udbytte, der skal anvendes til at betale afdrag og renter med på lån, der er optaget til at betale aktierne med. Spørgsmålet vil så være, om omstruktureringen er forretningsmæssigt og økonomiske begrundet. Oftest ses disse konstruktioner i forbindelse med generationsskifte. Men ansøgningen om tilladelse vil bero på en konkret vurdering hver gang. 5.1 OpsummeringSamspillet mellem det subjektive system og det objektive regelsæt, kan kort skitseres således:

Det objektive regelsæt skal respektere de objektive regler i FUL og ABL, som også er gældende efter det subjektive system

Hvis selskabet for afslag på omstrukturering efter tilladelsessystemet, så er der ingen hindring for at omstrukturere efter det objektive system

Hvis selskabet har gennemført en omstrukturering efter det objektive system, og det senere viser sig at værnsreglerne ”spænder ben”, så kan der ansøges om tilladelse til at omstrukturere efter det subjektive system

66 | S i d e


6. En redegørelse af om rådgiverne anvender det objektive regelsætSom det fremgår af min problemformulering, så er hovedformålet med denne afhandling, at få belyst, om det objektive regelsæt overhovedet bliver anvendt i praksis. Hvis svaret er bekræftende, hvilke dele af regelsættet bliver så anvendt.

6.1 Asger Lehmann HøjDer er taget kontakt til Asger Lehmann Høj, der er chef for det statsautoriserede revisionsfirma Beierholm’s skatteafdeling. Spørgsmålene er foretaget som interview og er vedlagt i sin originale udgave som bilag 3.

Baggrunden for, at det objektive system egentlig blev indført, var, at skattefrie omstruktureringer efter tilladelsessystemet nærmest var gået helt i stå i slutningen af 2005 og i 2006. Der bliver åbnet op for skattefrie omstruktureringer i forbindelse med vedtagelsen af det objektive system. I dag gives der praktisk taget tilladelse til alle, hvor der bliver søgt om tilladelse efter det subjektive system. Reglerne bliver nok ikke brugt, som det var meningen, men det har givet en højere grad af tilladelser.

Asger Lehmann Høj ser alle omstruktureringer i Beierholms skatteafdeling. Det er ikke tilladt i organisationen at foretage nogen form for omstrukturering, uden det har ”været omkring” Asger Lehmann Høj.

Fusioner foretages naturligvis uden tilladelse. Der kan jo ikke søges om tilladelse. I nogle tilfælde anmodes der om bindende svar hos Skatterådet. Det er kun ganske få spaltninger, der er foretaget efter det objektive system. Langt hovedparten bliver foretaget efter tilladelsessystemet.

Kombi løsningen er tilsvarende. Ved en kombi løsning forstås, at aktionærerne foretager en skattefri aktieombytning af et fælles driftsselskab til et holdingselskab, for umiddelbart herefter at spalte det etablerede holdingselskab til egne holdningselskaber.

Især grenspaltning volder problemer. Det er især balancekravet (forholdet mellem aktiver og gæld), der gør sig gældende. Det er især svært, hvor driftsselskabet har mange typer af aktiver. Det giver værdiansættelsesproblemer – fordeling af aktiverne. Dette giver rigtig mange bindende svar. Formelt set er et bindende svar at sidestille med end tilladelse. Dog gives der ikke tilladelse til hele omstruktureringen fra Skatterådets side. Det er kun den del, der bliver spurgt om, der bliver taget stilling til. Ved grenspaltning er det enkelt, når det drejer sig om en pengetank, en ejendom eller hvor der ingen gæld er i selskabet (dog yderst sjældent). Der er jo ingen balancekrav. Tilførsel af aktiver er identisk med grenspaltning.

Ombytning af aktier, er den del af de objektive system, der anvendes mest. Men stadigvæk er der en del, der bliver anmodet om efter det subjektive system. Er man det mindste i tvivl, så bliver der søgt efter det subjektive tilladelsessystem. Det er det hurtigste og letteste.

Med indførelsen af Harmoniseringsloven vil det hele blive meget lettere. Men i forbindelse med grenspaltning og tilførsel af aktiver, der er jo ikke ændret på balancekravet og

67 | S i d e


værdiansættelse til handelsværdi i Harmoniseringsloven, vil der stadigvæk være problemer. Så i disse tilfælde vil der stadigvæk skulle anmodes om bindende svar.

Det forventes, at over en årrække vil det kun i helt specielle situationer, hvor der vil skulle omstruktureres efter det subjektive system. De nye regler vil gøre det hele meget mere smidigt.

Såfremt planlægningen af virksomhedens fremtid er klarlagt, vil omstruktureringsreglerne slet ikke skulle anvendes. Virksomheden vil være splittet op på forhånd i datterselskaber. Med de nye regler, hvor udbyttebegrænsningen er ophævet, er der ingen praktisk eller økonomisk grund til at samle hele driften i ét selskab. Det vil kun blive i generationsmæssige situationer, at systemet vil skulle bruges. Ligeledes, når det drejer sig om spaltning og tilførsel af aktiver, hvor der er tale om en udefrakommende aktør, der er i spil.

Der er vældig meget fokus på skattefri omstrukturering både efter det subjektive system og det objektive system. Men over halvdelen af overdragelser sker egentlig skattepligtig. Det er det nemmeste og hurtigste og giver oftest også den bedste løsning. Især handler mellem uafhængige partnere.

6.2 Michael Guldbæk Karlsen og Hanne WesleyDer er taget kontakt til Michael Guldbæk Karlsen, der er chef for SKAT’s omstruktureringsområde for Fyn og Jylland, ansat ved SKAT i Ålborg og Hanne Wesley, der ligeledes er ansat ved SKAT i Ålborg. Hanne Wesley er den, der sidder med problemerne i praksis. Denne beskæftiger sig hovedsagelig med omstruktureringer. Spørgsmålene er foretaget som interview og er vedlagt i sin originale udgave som bilag 4.

Det objektive system bliver anvendt i praksis, Men SKAT kan ikke sige i hvilket omfang, eftersom der efter det objektive system ikke skal søges om tilladelse hos SKAT. Der skal i forbindelse med omstrukturering efter det objektive system kun sendes oplysninger ind til SKAT. Der er ingen registrering af, i hvilket omfang det objektive system bliver anvendt.

Efter ”kombi systemet” vil det objektive system oftest blive brugt. Holdingselskaber, der er pengetanke, anvender hovedsagelig det objektive system. Selskabet opfylder ikke betingelserne i det subjektive system (ikke forretningsmæssigt og økonomiske begrundet), og derfor oftest ikke få tilladelse efter dette system.

Ved grenspaltninger bliver det objektive system anvendt. Men man ser rigtig mange anmodninger om tilladelse efter det subjektive system. SKAT ser rigtig mange anmodninger om bindende svar i forbindelse med grenspaltninger, når det objektive system bliver anvendt. Særligt problemet omkring handelsværdierne. Tilførsel af aktiver er identisk.

Ombytning af aktier er det system, der anvendes oftest.

Med indførsel af Harmoniseringsloven forventer man en nedgang i ansøgningerne efter tilladelsessystemet.

68 | S i d e


Når der gives tilladelse fra SKAT’s side efter det subjektive system, så er altid ud fra en konkret vurdering, at der bliver taget stilling til, om der kan gives tilladelse eller ej. Der bliver helt konkret vurderet på, om omstruktureringen er forretningsmæssigt begrundet.

SKAT behandler mange anmodninger om ændringer både til omstruktureringer, der er foretaget efter tilladelsessystemet og det objektive system. Det er primært ændringer vedrørende omstruktureringer efter tilladelsessystemet og i mindre udstrækning efter de omstruktureringer, der er lavet efter det objektive system.

Hvis der tidligere er foretaget en omstrukturering efter de objektive regler, er selskaberne underlagt nogle objektive krav. Det ene af disse krav er udbyttebegrænsningen, hvor man alene udlodder af årets over skud. I forbindelse med skærpelsen af udbyttebegrænsningen og udlodningen ved indførelse af L23, forventer SKAT, at der vil blive anmodet om flere tilladelser til omstrukturering efter tilladelsessystemet, hvor der i forvejen er omstruktureret efter det objektive system. Selskaberne vil efterfølgende ikke være omfattet af værnsreglen vedrørende udbyttebegrænsning og udlodning.

6.3 OpsummeringBåde Asger Lehmann Høj og SKAT’s repræsentanter er enige om, det det objektive system bliver anvendt. Om det så bliver anvendt i den udstrækning, som der var lagt op til i forbindelse med indførslen af loven, kan være svært at sige noget om

Der er ligeledes enighed om, at ved grenspaltning og tilførsel af aktiver er det hovedsagelig det subjektive system, der bliver anvendt. Anvendes det objektive system, så bliver der anmodet om bindende besked hos Skatterådet. Det er især balancekravet og handelsværdierne, der giver problemer. Endvidere er der enighed om, at det er ombytning af aktier, der anvendes mest i det objektive system.

Der er uenighed i forbindelse med omstrukturering, hvor ”kombi systemet” anvendes. Denne divergens kan skyldes flere ting. Min antagelse er, at Asger Lehmann Høj jo udtaler sig på vegne af den holdning, der i dennes organisation. Medens Hanne Wesley udtaler sig på et bredere grundlag, da Hanne Wesley ”dækker” omstruktureringer foretaget i hele Region Nordjylland.

I øvrigt stemmer besvarelserne ganske godt overens med det mangfoldige antal bindende svar, der er gennemgået og kommenteret på i denne afhandling. Her er jeg også kommet til den konklusion, at det er handelsværdierne og forholdet mellem aktiver og passiver, der volder problemer. Værnsreglerne, handelsværdier og forholdet mellem aktiver og passiver, er der ikke ændret på ved indførelsen af Harmoniseringsloven!

Ved indførelse af Harmoniseringsloven forventer alle partere, at der være nedgang i ansøgningerne til tilladelsessystemet. Men ved grenspaltning og tilførsel af aktiver, da vil der stadigvæk være problemer omkring balancekrav og handelsværdierne. Det er der jo ikke ændret på i forbindelse med indførslen af Harmoniseringsloven.

69 | S i d e


7. KonklusionOmstrukturering af sambeskattede selskaber er et område, hvor der gennem de senere år er blevet vedtaget radikale skattemæssige ændringer, som giver genlyd både i hele opfattelsen af hvad og hvem, der skal beskattes, og hvorledes beskatningen skal ske.

I forbindelse med indførelse af globalpuljeprincippet, hvor dansk selskabsbeskatning begrænses til territorialbeskatning, bliver koncerndefinitionen ændret. Koncerndefinitionen bliver ændret, så definitionen nu ligger meget tæt op ad definitionen i årsregnskabsloven. Så det alt afgørende for, om der er tale om en koncernforbindelse efter de nugældende regler, er ikke ejerskabskravet, men om der er bestemmende indflydelse.

Samtidig bliver national sambeskatning tvungen, hvor det ellers tidligere havde været frivilligt. Det skal ses i lyset af ændringen fra globalindkomstprincippet til territorialbeskatning. Ved at gøre national sambeskatning obligatorisk sikrer man, at alle indtægter, der vedrører Danmark, bliver beskattet i Danmark.

Når der ikke har været koncernforbindelse hele året, skal der foretages en opdeling af indkomsten. I denne forbindelse har der været en del diskussion frem og tilbage om, hvilket tidspunkt for etableringen eller ophøret, der skulle være gældende, når en delopgørelse skulle udarbejdes. Som hovedregel er det tidspunktet for overgangen af den bestemmende indflydelse, der er konsolideringstidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet er tidspunktet for aftalens indgåelse, som oftest vil det være datoen for generalforsamlingen. Det er således ikke aftaletidspunktet, der er afgørende, men overgangen af den bestemmende indflydelse.

Ophører eller etableres en koncernforbindelse i forbindelse med en skattefri omstrukturering burde det være datoen for den selskabsretlige åbningsstatus, der skulle anvendes som den skattemæssige omstruktureringsdato. Men reglen om opgørelse af delperiode har forrang frem for reglerne om skattefri omstrukturering. Her vil det således også være konsolideringstidspunktet, der er afgørende for, hvornår der skal udarbejdes delopgørelse. Det er det ophørende selskab, der skal udarbejde delopgørelse.

Der skal ikke opgøres delperiode, hvis selskabets indkomstår udløber på samme tidspunkt som koncernforbindelsen ophører eller etableres. Så med lidt omtanke og snilde fra rådgivers side, kan der spares betydelige ressourcer for selskabet, hvis overgangen af den bestemmende indflydelse overgår til erhververen ved udgangen af selskabets indkomstår.

Som hovedregel fortabes retten til at fremføre underskud i de tilfælde, hvor sambeskatningen ophører. Så såfremt der bliver foretaget skattefri omstrukturering inde i koncernen, hvor sambeskatningskredsen ikke bliver ophævet, så kan det fremkomne underskud fremføres. Medens såfremt der bliver omstruktureret ud af koncernen, hvor sambeskatningskredsen bliver ophævet, så vil det fremkomne underskud som hovedregel være tabt.

Med andre ord, såfremt der omstruktureres lodret i koncernen, så bibeholdes det fremførbare underskud, medens såfremt der bliver foretaget en vandret omstrukturering ud af koncernen, så fortabes det fremførbare underskud.

70 | S i d e


Uanset om der omstrukturers skattefrit efter det subjektive eller det objektive system, så er den skattefrie omstrukturering omfattet af fusionsskattelovens kapitel 1. Grundpillen i kapitel 1 er, at der bliver omstruktureres efter successionsprincipperne, hvilket vil sige, at alle de omstruktureringsformer, som afhandlingen har bearbejdet, er omfattet af successionsprincippet.

Successionsprincippet bygger på, at modtageren indgår i indskyderens skattemæssige anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og afskrivningsgrundlag. Der er således tale om en udskydelse af beskatningen inde i selskabet.

Skattefri omstrukturering med tilladelse – kaldet det subjektive system bygger på, at omstruktureringen skal være forretningsmæssig begrundet. Såfremt omstruktureringen ikke er forretningsmæssig eller økonomisk forsvarlig begrundet, vil der blive givet afslag fra SKAT’s side med begrundelse i, at det formodes at formålet med omstruktureringen vil være skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hvilket ikke er tilladt ifølge fusionsskattedirektivet. Der bliver foretaget en konkret vurdering af SKAT i hver enkelt sag.

Vurderingen bliver foretaget på de oplysninger, som rådgiver for selskabsdeltageren vedlægger ansøgningen. Derfor kan der være divergerende afgørelser, hvor det egentlig ser ud som om, at grundlaget for ansøgningen er identiske.

I en konkret sag vedrørende generationsskifte, hvor SKAT havde nægtet tilladelse, tog skatteministeriet bekræftende til genmæle. Skatteministeriet lagde til grund, at den selskabsmæssige omstrukturering i forbindelse med generationsskifte var egnet til både at sikre de forretningsmæssige hensyn og at sikre en udskydelse af beskatningen.

SKAT havde i førte omgang nægtet tilladelse til en skattefri omstrukturering med begrundelse i, at det var SKAT’s opfattelse, at omstruktureringen ikke var forretningsmæssig eller økonomisk begrundet, men at hovedformålet var skatteundgåelse.

SKAT måtte i den konkrete sag ændre deres afgørelse til skatteyderens fordel. Afgørelsen har efterfølgende dannet præcedens for ansøgninger om tilladelse til omstruktureringer i forbindelse med generationsskifte.

Baggrunden for at indføre det objektive system, hvor der jo ikke skal søges om tilladelse hos SKAT først, har fra lovgivers side været, at det skulle give en lettere og hurtigere adgang til at tilpasse koncernstrukturen. Omstrukturering efter det objektive system kræver ikke, at der ligger en forretningsmæssig og økonomiske begrundelse herfor.

I denne forbindelse bliver der indført en række værnsregler, som har til formål at hindre, at der bliver foretaget skattefri omstrukturering, hvor hovedformålet er skatteunddragelse.

Efter at have gennemgået et utal af bindende svar, er det især værnreglerne omkring handelsværdi (værdiansættelsen) og forholdet mellem aktiver og gæld – også kaldet balanceforholdet – der har voldt problemer for rådgivere.

71 | S i d e


Ikke mindst i forbindelse med gren spaltning og tilførsel af aktiver, giver fordelingen mellem aktiver og gæld på de enkelte grene af virksomheden, problemer.

I foråret 2009 bliver L23 vedtaget med virkning fra 3. december 2008. Formålet med lovændringen var at stamme op på, hvor meget der måtte udloddes op gennem koncernen skattefrit. Altså et værn mod at selskaberne bliver tømt for midler.

I forbindelse med lovændringen L202 bliver der vendt op og ned på udbytte- og udlodningsbegrænsningsreglerne. I stedet for bliver der indført et nyt begreb – holdingkravet.

Udbytte- og udlodning op i koncernen bliver gjort skattefrit, men betingelsen herfor er et holdingkrav på 10 % ejerskab og 3 års ejertid. Der er således ikke gjort helt op med den gammelkendte 3 års regel.

Hvis et selskab får afslag på at omstrukturer efter tilladelsessytemet med begrundelse i, at omstruktureringen ikke er forretningsmæssig og økonomisk begrundet, så er der ikke noget til hinder for, at der kan omstruktureres efter det objektive system.

Endvidere kan et selskab, der har opstruktureret efter det objektive system, og det senere viser sig at værnsreglerne ”spænder ben”, ansøge om tilladelse til at omstrukturere efter tilladelsessystemet. Her skal man blot være opmærksom på, at når SKAT går ind og vurderer om omstruktureringen er forretningsmæssig og økonomisk begrundet, så går de tilbage til tidspunktet for omstruktureringen efter det objektive system. Det kan give problemer, da man jo går tilbage i tid, og dermed kender sagens sammenhæng i ”bagklogskabens klare lys”.

Rådgiver og SKAT’s repræsentanter er enige om, at det objektive system bliver anvendt. Om det så bliver anvendt i en udstrækning, som der var lagt op til i forbindelse med indførslen af loven, er svært at sige. Det er især ved aktieombytning, at det objektive system bliver anvendt. Det er nemt og ligetil. Der er ingen balancekrav mv.

I øvrigt stemmer rådgivers - og SKAT’ s bevarelse fint overens med det mangfoldige antal af bindende svar, jeg har gennemgået og kommenteret på i denne afhandling. Her er jeg også kommet frem til, at det især er værnsreglerne, handelsværdier og balanceforhold, der volder problemer.

Det forventes af begge parter, at med indførelsen af ”Harmoniseringsloven”, så vil komme nedgang i ansøgningerne efter tilladelsessystemet.

Men værnsreglerne omkring handelsværdi og balanceforhold i forbindelse med grenspaltning og tilførsel af aktiver er der jo ikke ændret på i ”Harmonisteringsloven”. Så alt andet lige burde det på det område give det samme resultat, som nu!

72 | S i d e


Det formodes, at nedgangen i bindende svar vil komme til dreje sig om de tidligere regler om udbytte- og udlodningsbegrænsningen. De er jo ophævet i forbindelse med indførelsen af holdingkravet. Men fremtiden er jo svær at spå om.Sambeskatningsreglerne med deraf følgende opgørelse af delperioder og underskudsfremførsel sammenholdt med hele omstruktureringssystemet, har ikke gjort det hele lettere for rådgivere. Der er umådelig mange hensyn at tage – fælder at plumpe i.

Sluttelig skal det anføres, at der er så meget fokus på skattefri omstrukturering. Men faktum ifølge rådgiver er, at mindst over halvdelen af de omstruktureringer, der bliver foretaget, er skattepligtige. Det giver oftest det bedste resultat såvel likviditetsmæssigt som de efterfølgende afskrivningsmuligheder m.v. ikke mindst, når der er tale om handel mellem uafhængige partere.

73 | S i d e


8. SummaryThe Danich tax minister presented in June 2005 a new law on joint taxation of corporations. Wallpapers for legislative changes was that it should be modernized and minimize differentia to the laws of the rest of Europe.

The introduction of the law was the national joint assessment made compulsory. Thus was changed on at group definition, so it was similar accounting definition. This was closed a tax loophole, where foreign companies had been allowed access to the deductibility of losses, whish really was Danish income irrelevant.

When the law was a direct correlation to concentration Tax Act.

The Danish tax minister presented in December 2006 at new law about the concentration Tax Act. The main purpose of the imporvement for the law was to introduce a more suitable taxa-tion of the companies. The new law prososal also intended to minimize the differences from the Danish rules to the European.

In the remarks to the proposal it follows that the law designed to make it quicker for the com-panies to follow the competitive challenges, which can influence on the company´s structure. The new law came into effect in April 2007 and as a result taxfree exchange now can happen with and witout premission from SKAT.

Ealier it was necessary for the compainies to apply for permission for at tax act. When using the permission rules the tax centre examined how the companies want to reorganize and, that the application for the non-taxable exchange are based on ligitimate business reasons; otherwise the tax authorities could refuse the application. The main purpose with the ex-change is that it is not basted on tax evasion or tax-avoidance. The application sytem is very complex and time-consuming for the companies.

If det company´s chooses, to make a tax free act without permission, the company will be included by som defense rules. The defense rules are to prevent that the exchange without permission really is used to tax-avoidance, and to avoid the law for taxations profits. The de-fense rules are built up so that they take care of the same considerations as those found in the permission system.

Som of the ohjecive rules ar very stringent, but they were as previously mentioned to bed the same asumption as with permission.

As a result of the new legislation the companies no longer need to obtain permission from the taxation autohorities, therefore they will be able to save administrations as well as resurces at the same times as the rules allows tehm to faster and easier adjusing the concern structure for the development of the market.

74 | S i d e


9. Forkortelsesliste

ABL Aktieavancebeskatningsloven

APSL Anpartsselskabsloven

ASL Aktieselskabsloven

BEK Bekendtgørelse

EBL Ejendomsavancebeskatningsloven

FUL Fusionsskatteloven

LL Ligningsloven

LR Ligningsrådet

LSR Landsskatteretskendelse

LV Ligningsvejledningen

KGL Kursgevinstloven

KSL Kildeskatteloven

R&R Revision & Regnskabsvæsen

SEL Selskabsskatteloven

SKM SKM-nummer

SL Statsskatteloven

SPO Skattepolitisk oversigt

SR Skatterådet

SFL Skatteforvaltningsloven

TfS Tidsskrift for Skatter og Afgifter

VOL Virksomhedsomdannelsesloven

ØRL Østre Landsret

ÅRL Årsregnskabsloven

75 | S i d e


10. Bilagsliste

Bilag 1 : Når det indskydende selskab ophører ved spaltning, eksempel, side 1-6,

Bilag 2 . Når det indskydende selskab ikke ophører ved spaltning, eksempel, side 1-2

Bilag 3 . Interview med Asger Lehmann Høj, side 1-3

Bilag 3 : Interview med Michael Guldbæk Karlsen og Hanne Wesley, side 1-3

76 | S i d e


11. Kildefortegnelse

Bøger

Michelsen, Aage, Askholt, Steen,

Bolander, Jane og Engsig John : Lærebog om indkomstskat, 12. udgave

Guldmand, Jan, Vinther, Nikolaj

og Werlauff, Erik : Sambeskatning 2008/09

Jonathan D.D. De la Cour : Skattelovsamling for Studerende 2008/1

Karnovs Lovsamling 2006, bind 1

Karnovs Lovsamling : Thomson Online fra Forlaget Thomson A/S

Artikler

Michael Serup : Fusionsskattedirektivet under ændringer

Michael Serup : Fusionsskattedirektivet er nu ændret

Kim Wind Andersen : Skattefri omstrukturering af selskaber u/ tilladelse

Depechen 14/2009 – 29. a pril 2009,

Karsten Gianelli, BDO ScanRevision :Skattefri omstrukturering

Skatteministeriet, baggrundsnotat af 24. november 2004

Hjemmesider

www.skat.dk

www.folketinget.dk

www.thomsononline.dk

77 | S i d e

http://www.thomsononline.dk/

http://www.folketinget.dk/

http://www.skat.dk/


Love, bekendtgørelser, vejledninger mv.

Ligningsvejledningen 2008-1, : Selskaber og aktionærer

Ligningsvejledningen 2009-2 : Selskaber og aktionærer

Rådets Direktiv 90/434/EØF

Rådets Direktiv 2005/19/EF

Folketingets EU oplysning

Lovforarbejder

L121 2004/2005

L110 2006/2007

L110A 2006/2007

L 23 2008

L202 2008/2009

Lovbekendtgørelser og love

Lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 Aktieselskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 Anpartsselskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006 SE loven

Lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007 Fusionsskatteloven

Lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 Aktieavancebeskatningsloven

Lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009 Ligningslovens § 15

Lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, Selskabsskatteloven

Lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 519 af. 16. juni 2009 Ligningslovens § 22

Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L23) Justering af rentefradragsbeg. mv.

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L202) ”Harmoniseringsloven”

78 | S i d e


Afgørelser og bindende svar

SKM2003.17.TSS

SKM2005.87.LSR

SKM2005.167.ØRL

SKM2005.184.TSS

SKM2005.357.TSS

SKM2006.145.SKAT

SKM2006.323.SKAT

SKM2006.372.LSR

SKM2007.272.SKAT

SKM2007.530.SKAT

SKM2007.558.SR

SKM2007.577.SR

SKM2007.806.LSR

SKM2007.922.SR

SKM2008.175.SR

SKM2008.272.SR

SKM2008.335.LSR

SKM2008.347.LSR

SKM2008.924.SR

SKM2008.934.SR

SKM2009.227.SR

TfS2008.579.SR

TfS2009.618

79 | S i d e


Bilag 1Når det indskydende selskab ophører ved spaltningen

A) Det forudsættes, at selskabsdeltager er en skattepligtig person efterreglerne i KSL § 1

A-aktier i S1 til pålydende 50.000 kr., kursværdien på spaltningstidspunkteter 100.000 kr. ~ giver en kurs på spaltningstidspunktet på 200

Aktierne er anskaffet således: kr. kr.ansk.sum kursværdi

a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 1992 til parikurs 1.000 2.000b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 29.000 58.000c) Pålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til kurs 150 ....................................................................... 30.000 40.000

60.000 100.000

B-aktier i S1 til pålydende 100.000 kr., kursværdien på spaltningstidspunkteter 100.000 kr. ~ giver en kurs på spaltningstidspunktet på 100

Aktierne er anskaffet således: kr. kr.ansk.sum kursværdi

d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 50.000 50.000e) Pålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til parikurs ....................................................................... 50.000 50.000

100.000 100.000

I forbindelse med spaltningen af selskabet modtager selskabsdeltageren:

kr. kr.pålydende kursværdi

- 10.000 kr. kontant ........................................................... 0 10.000 - A-aktier i S2 til pålydende 50.000 kr., kursværdi 95.000 kr. 50.000 95.000 - B-aktier i S2 til pålydende 25.000 kr., kursværdi 47.500 kr. 25.000 47.500 - Aktier i S3 til pålydende 40.000 kr., kursværdi 47.500... 40.000 47.500

115.000 200.000

B) I henhold til afsnit 3.4.2.4.1 i afhandlingen skal beskatningen ske efter reglerne iFUL § 15b, stk. 4, 2. og 3. pkt. og FUL § 9, stk. 2 og 3

80 | S i d e


1) Den kontante indløsning.

Som det bliver beskrevet i afsnit 3.4.2.4.1 skal den kontante indløsning behandlessom om, aktier i det indskydende selskab er afstået til tredjemand til enkursværdi på 10.000 kr.Endvidere skal reglen i FUL § 9, stk. 3 iagttages - de tidligste aktier skal anses somværende indløst først. Dette indebærer at hele aktiepost a bliver helt indløst, kursværdi 2.000 kr. Restværdien på de 8.000 kr. skal fordeles mellem aktiepost b og d, dade er anskaffet samtidig. Jf. FUL § 9, skt. 3, skal der ske en ligeligfordeling, foretaget på grundlag af kursværdien på spaltningstidspunktet.

Kursværdien for aktiepost b ................................................ 58.000Kursværdien for aktiepost d ................................................ 50.000I alt...................................................................................... 108.000

Aktiepost b bliver således indløst til en kursværdi på:(10.000-2.000)*58.000/108.000 ......................................... 4.296

Aktiepost d bliver således indløst til en kursværdi på:(10.000-2.000)*50.000/108.000 ......................................... 3.704

2) Beregning af fortjeneste (alle indløste aktier er næringsaktier)Samlet anskaffelsessum for næringsaktier:a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 1992 til parikurs 1.000 b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 29.000 d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 50.000

80.000

Kursværdien for de indløste aktier (den kontante sum)..... 10.000

Kursværdien for næringsaktier:a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 1992 til parikurs 2.000b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 58.000d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs 50.000

110.000

Af anskaffelsessummen på 80.000 kr., henføres som anskaffelsessum for deindløste aktier:80.000*10.000/110.000. ..................................................... 7.273

81 | S i d e


Fortjenesten udgør herefter:Den kontante afståelsessum (kursværdien) for de indløste aktier 10.000Den beregnede anskaffelsessum for de indløste aktier -7.273Fortjenesten ....................................................................... 2.727Som skal beskattes som personlig indkomst (næringsaktier)jf. FUL § 9, stk. 2, ABL § 17 og PSL § 3

3) Anskaffelsessummen for de resterende aktier i det indskydende selskab(de ombyttede aktier) udgør:

Den samlede anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskaberhvervet i næring ............................................................... 80.000Heraf henført som anskaffelsessum for de indløste aktier -7.273Resterende anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring 72.727

Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring:c) Pålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til kurs 150. ...................................................................... 30.000e) Pålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til parikurs ...................................................................... 50.000

80.000C) Ombytning af aktierne

Ombytning i henhold til FUL § 15b, stk. 4, 5. og 6. pkt., og FUL § 11

A-aktier i S2 til pålydende 50.000 kr., kursværdi 95.000 kr. 95.000B-aktier i S2 til pålydende 25.000 kr., kursværdi 47.500 kr. 47.500S2 i alt .................................................................................. 142.500Aktier i S3 til pålydende 40.000 kr., kursværdi 47.500 ........ 47.500

190.000Efter FUL § 15b, stk. 4, 5. pkt., anses aktierne i det indskydende selskab forombyttet med aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

1) Hvilket vil sige at ombytningsforholdte bliver som følger:142.500/190.000 = 0,75 af de ombyttede i aktier i S1, anses for ombyttet med aktier i S2.47.500/190.000 = 0,25 af de ombyttede aktier i S1, anses for ombyttet med aktier i S3.

82 | S i d e


2) Efter den under B foretagne kontante indløsning, består de ombyttede aktier af:

Post a er helt medgået ved indløsningenPost b erhvervet i næring i 1993, kursværdi ved erhvervelsen ............................................... 58.000- kursværdien ved den kontante indløsning ........................ -4.296 53.704Post c erhvervet udenfor næring i 1994 kursværdi. ............ 40.000Post d erhvervet i næring i 1993,kursværdi ved erhvervelsen. ............................................... 50.000- kursværdien ved den kontante indløsning ........................ -3.704 46.296Post e erhvervet udenfor næring i 1994, kursværdi 50.000Samlet kursværdi 190.000

3) Ombyttede aktier til kursværdi:Post b erhvervet i næring i 1993, ....................................... 53.704Post d erhvervet i næring i 1993 ,........................................ 46.296

100.000

Post c erhvervet udenfor næring i 1994 kursværdi ............. 40.000Post e erhvervet udenfor næring i 1994, kursværdi ............ 50.000

90.000

4) Ifølge FUL § 15b, stk. 4, 5. pkt. gælder følgende for aktierne i S2:

Aktierne i S1 (erhvervet i næring) anses aktier med en kursværdi på100.000 *0,75 = ................................................................... 75.000for ombyttet med aktier i S2.Anskaffelsessummen for disse aktier er den resterendeanskaffelsessum på 72.727*0,75 ....................................... 54.545

Af aktierne i S1 (erhvervet uden for næring) anses med en kursværdi på90.000*0,75 ......................................................................... 67.500for ombyttet med aktier i S2.Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000*0,75 ........ 60.000

5) FUL § 11, stk. 1 og stk. 2, skal der ske en fordeling af andelene

Aktier (erhvervet i næring i 1993): 75.000/75.000+67.500 10/19modtagne aktier i S2

Aktier (erhvervet uden for næring i 1994): 67.500/75000+67500 modtagne aktier i S2 ......................... 9/19

83 | S i d e


6) Jf. FUL § 11, skt. 2, 3. pkt. er følgende:10/19 dele af henholdsvis A - og B aktierne i S2 anses som erhvervet i næring i 1993.Hvilket svarer til en pålydende værdi af aktierne som følger:A-aktierne pålydende 50.000 * 10/19 dele = ..................... 26.316B-aktierne pålydende 25.000 * 10/19 dele = ..................... 13.158

9/19 dele af henholdsvis A - og B aktierne i S2 anses som erhvervet uden for næring i 1994.Hvilket svarer til en pålydende værdi af aktierne som følger:A-aktierne pålydende 50.000*9/19 dele = ......................... 23.684B-aktierne pålydende 25.000*9/19 dele = ......................... 11.842

75.0007) Ifølge FUL § 15b, stk. 4, 5. pkt. gælder følgende for aktierne i S3:

Aktierne i S1 (erhvervet i næring) anses aktier med en kursværdi på100.000 *0,25 = ................................................................... 25.000for ombyttet med aktier i S3.Anskaffelsessummen for disse aktier er den resterendeanskaffelsessum på 72.727*0,25 ....................................... 18.182

Af aktierne i S1 (erhvervet uden for næring) anses med en kursværdi på90.000*0,25. ........................................................................ 22.500for ombyttet med aktier i S3.Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000*0,25 ........ 20.000

8) FUL § 11, stk. 1 og stk. 2, skal der ske en fordeling af andelene

Aktier (erhvervet i næring i 1993): 25.000/25.000+22.500 10/19modtagne aktier i S3

Aktier (erhvervet uden for næring i 1994): 22.500/25.000+22.500 modtagne aktier i S3 9/19

9) 10/19 dele af aktierne i S3 anses som erhvervet i næring i 1993.Hvilket svarer til en pålydende værdi af aktierne som følger:Aktiernes pålydende værdi 40.000*10/19 dele = ............... 21.053

9/19 dele af aktierne i S3 anses som erhvervet uden for næring i 1994.Hvilket svarer til en pålydende værdi af aktierne som følger:Aktiernes pålydende værdi 40.000*9/19 dele = ................. 18.947

40.000

84 | S i d e


Som det fremgår af FUL § 11, stk. 1 og stk. 2, så skal aktierne i det modtagendeselskab, som selskabsdeltageren modtager som vederlag for aktier i detindskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,som om de var erhvervet på samme tidspunkt, for samme anskaffelsessum og på samme vilkår.

Selskabsdeltagerens status herefter:

Selskab S2NæringsaktierAnskaffelsessummen for de indskudte aktier andrager i alt 54.545

Pålydende værdi af de modtagende aktier i alt .................. 39.474

Aktiernes kursværdi på de modtagende aktier i alt ............ 75.000

Aktier uden for næringAnskaffelsessummen for de indskudte aktier andrager i alt 60.000



Selskab S3NæringsaktierAnskaffelsessummen for de indskudte aktier andrager i alt 18.182



Aktier uden for næringAnskaffelsessummen for de indskudte aktier andrager i alt 20.000



85 | S i d e


Bilag 2

Når det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen

Et selskab, der spaltes, uden at det ophører, overfører to af dets virksomhedsgrenetil to modtagende selskaber.

På spaltningsdatoen er kursen på aktierne i de indskydende selskaber samt på aktierne ide to modtagende selskaber på henholdsvis:

KursIndskydende selskab ....................................................................... 300Modtagende selskab 1 ................................................................... 250Modtagende selskab 2 ................................................................... 400

To aktionærer i det indskydende selskab har erhvervet følgende nominelle aktieposter i det indskydende selskab til den angivne anskaffelsessum:

Aktionær A: kr.Nominel værdi ...................................................................................

20.000

Anskaffelsessum ...............................................................................

30.000

Aktionær B:Nominel værdi ...................................................................................

10.000

Anskaffelsessum ...............................................................................

40.000

Det skal oplyses, at aktionærerne A og B vederlægges fuldt ud med følgende nominelleaktieposter i de to modtagende selskaber.

Aktionær A:Modtagende selskab 1 ..................................................................... 2.000Modtagende selskab 2 ..................................................................... 1.500

Aktionær B:Modtagende selskab 1. .................................................................... 1.000

86 | S i d e


Modtagende selskab 2 ..................................................................... 750

A og B´s anskaffelsessummer for aktierne i de tre selskaber, kan herefter opgøres til følgende:

Aktionær A: KursKursværd

iPå spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter følgende:Det indskydende selskab .................................................................. 300 60.000Det modtagende selskab 1 ............................................................... 250 5.000Det modtagende selskab 2. .............................................................. 400 6.000Den samlede kursværdi.................................................................. 71.000

Anskaffelsessummer for A´S aktieposter i de tre selskaber:

Det indskydende selskab: 30.000*60.000/71.000 ......................... 25.352Det modtagende selskab 1: 30.000*5.000/71.000 ......................... 2.113Det modtagende selskab 2: 30.000*6.000/71.000 ......................... 2.535

Aktionær B: KursKursværd

iPå spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter følgende:Det indskydende selskab .................................................................. 300 30.000Det modtagende selskab 1 ............................................................... 250 2.500Det modtagende selskab 2 ............................................................... 400 3.000

87 | S i d e


Den samlede kursværdi.................................................................. 35.500

Anskaffelsessummer for B´S aktieposter i de tre selskaber:

Det indskydende selskab: 40.000*30.000/35.500 .......................... 33.803Det modtagende selskab 1: 40.000*2.500/35.500 ......................... 2.817Det modtagende selskab 2: 40.000*3.000/35.500 ......................... 3.380

Bilag 34. En redegørelse af om rådgiverne anvender det objektive regelsæt

Hovedformålet med denne afhandling, er at få belyst, om det objektive regelsæt overhovedet bliver anvendt i praksis.

Spørgsmålene er stillet som interview til Asger Lehmann Høj, der er chef for det statsautoriserede revisionsfirma Beierholm’ s skatteafdeling.

4.1 Bliver det objektive regelsæt anvendt i praksis?Baggrunden for systemet skal egentlig ses i lyset af at tilladelsessystemet var gået i stå i slutningen af 2005 – 2006. Der havde udviklet sig en praksis hos SKAT, understøttet af Hovedcentret, hvorefter helt sædvanlige og forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer blev nægtet. Det medførte, at den forretningsmæssige udvikling hos danske selskaber blev begrænset, og dermed kunne gode og sunde samarbejder/forretninger ikke realiseres. Denne udvikling blev genstand for en langvarig dialog mellem Skatteministeriet og eksempelvis FSR; uden at der kunne findes en brugbar løsning.

Problemet bliver åbnet op i forbindelse med vedtagelsen af det objektive system. Skatteministeriet valgte at indføre er parallelt system, således at omstruktureringer (gode og sunde ændringer) kunne gennemføres uden om SKAT, og således at virksomhederne kunne komme videre.

I dag bliver der faktisk givet tilladelse til alle ”realistiske” anmodninger, hvor der bliver søgt efter det subjektive tilladelsessystem. Ud over at de er indført et objektivt system, er der

88 | S i d e


således også sket en markant ændring af tilladelsespraksis. Vi tilnærmer os således den situation, der var før hele problemet opstod.

De objektive regler bliver nok ikke brugt som det var meningen, det de er en række vilkår som virksomheder og rådgivere har meget vanskelig ved at håndtere i praksis. Eksempelvis har og er der usikkerhed vedrørende balancetilpasning, udbyttebegrænsning og grenkravet – disse uklarheder, som SKAT ikke har villet/kunne udfylde via styresignaler mv. (se eksempelvis den langt og længe og intetsigende – styresignal om udbyttebegrænsningen)

De objektive regler i kombination med tilladelsessytemet har dog resulteret i at reglerne er brugbare, men ikke optimale. Der er fortsat en vis usikkerhed hos SKAT overfor ”misbrug”, hvilket synes at give unødvendig kompleksitet.

4.2 Hvilke dele af regelsættet bliver anvendt?

4.2.2 Fusion – kan ikke andet, da der ikke kan søges om tilladelse til skattefri fusion hos SKAT

4.2.3 SpaltningDet er kun en håndfuld, hvor der er fortaget spaltning uden tilladelse, i Asger Lehmann Høj´s organisation.Typisk vil det være formueselskab, der ikke har aktivitet, eller kun et enkelt datterselskab og hvor værdiansættelse ikke er vanskelig.

Kombi løsningen ligeså – efter tilladelsessystemet. Det e letter i praksis, idet der jo kun spaltes et nystiftet selskab, vi kan således afdække vilkår.

Der er for risikobetonet, idet vi er nødsaget til at bede om bindende svar forinden, og så er det lettere at anmode om tilladelse med det samme – og ved manglende tilladelse som om bindende svar og gennemføre på dette grundlag.

4.2.3.4 Gren spaltningDer er stadigvæk mange spørgsmål – stadigvæk balance kravet. Der er især svært, hvor det er et driftsselskab med forskellige typer af aktiver – værdiansættelsen – fordelingen af aktiverne. Dette giver mange bindende svar.

Formelt er et bindende svar at sidestille med en tilladelse – dog ikke i det officielle system. Som før nævnt, især værdiansættelsen der kan give problemer.

Enkelt hvor det er en ejendom, enkelt hvor det er en pengetank, enkelt hvor der ingen gæld er i virksomheden (dog yderst sjældent) – derfor ingen balance krav

Men det er kun undtagelsesvis dette gennemføres i praksis. Vi tager som udgangspunkt afsæt i en tilladelse, og kun i helt åbenbare tilfælde kan vi vælge det objektive system straks. Det er jo kunden, der skal tage beslutning, og han må bære risikoen – det ønsker de sjældent, og vi

89 | S i d e


vil ikke optage os risikoen for, at vi ikke helet har ”afkodet” SKAT’s kommende praksis m.v. på området.

4.2.4 Tilførsel af aktiverIdentisk med gren spaltning – her er det dog kun definitionen af ”gren”, der er problemet. Det gennemføres også kun i begrænset omfang, idet det er let at få tilladelse, og ås er der ingen risiko.

4.2.4.1 Gren af virksomheden

4.2.5 Ombytning af aktierDet der er brug mest – men stadigvæk en del der bliver anmodet om efter det subjektive tilladelses system. Hvis der er den mindst tvivl, så bliver der søgt efter det subjektive tilladelsessystem.

4.3 Med indførelsen af Harmoniseringsloven bliver udbyttebegrænsningen ophævet. Har man nogen formodning om, om det vil få konsekvenser for ”omstrukturering uden tilladelse”?Det vil gøre det meget lettere. Men i forbindelse med grenspaltning og tilførsel af aktiver – en gren – vil der stadigvæk være problemer. – Her vil der stadigvæk skulle anmodes tilladelse eller evt. bindende svar.

Om nogle år vil det forventeligt kun blive i helt specielle situationer, hvor der vil skulle omstruktureres efter det subjektive tilladelsessystem. De nye regler vil gøre det hele mere smidigt., og SKAT vil formentlig blive mere afklarede i forhold til revision m.v. af gennemførte omdannelse – og dermed bliver virksomhedernes risikoprofil noget lavere. Hidtil har SKAT ikke villet give klare meldinger vedrørende deres tolerancegrænse m.v. eksempelvis har vi anmodet om en acceptabel afvigelsestolerance på 5-10 % ved eksempelvis balancetilpasning m.v. – men det er pure afvist. De nye selskabsregler vil også lette omstruktureringer væsentlig.

Såfremt planlægningen af virksomhedens fremtid er klarlagt, vil omstruktureringsreglerne ikke skulle anvendes. Så vil virksomhederne være splittet op på forhånd i datterselskaber.

Med de nye regler efter skattereformen, hvor udbyttebegrænsningen er ophævet, er der ingen praktisk eller økonomisk grund til at samle hele driften i ét selskab. Det vil kun blive i generationsmæssige situationer, at systemet vil skulle bruges, og når det drejer sig om spaltning og tilførsel af aktiver indenfor en koncern (med store merværdier) – og naturligvis, hvor der er en udefrakommenede aktører i spil.

Over halvdelen af overdragelser sker egentlig skattepligtig - mindst – det nemmeste og hurtigste. Giver oftest også den bedste løsning. Handler mellem uafhængige partnere – oftest skattepligtig omstrukturering. Likviditetsvirkningen har jo før finanskrisen kunnet afhjælpes via lån m.m., således at det var renter, der var en ”omkostning”, hvilket jo skal sættes overfor vilkår i en skattefri omstrukturering.

90 | S i d e


Bilag 44. En redegørelse af om rådgiverne anvender det objektive regelsæt

Hovedformålet med denne afhandling, er at få belyst, om det objektive regelsæt overhovedet bliver anvendt i praksis.

Spørgsmålene er stillet som interview til Michael Guldbæk Karlsen og Hanne Wesley. Begge er ansat ved SKAT Aalborg og begge beskæftiger sig hovedsageligt med ”omstrukturering af selskaber”.

4.1 Bliver det objektive regelsæt anvendt i praksis?Ja det gør det – men kan ikke sige i hvilket omfang, eftersom der efter det objektive system ikke skal søges om tilladelse hos SKAT. Der skal i forbindelse med omstrukturering efter det objektive system kun sendes oplysninger til SKAT herom. Der er ingen registrering af i hvilket omfang det objektive system bliver anvendt.

4.2 Hvilke dele af regelsættet bliver anvendt?

4.2.2 Fusion – kan ikke andet, da der ikke kan søges om tilladelse til skattefri fusion hos SKAT

4.2.3 Spaltning

4.2.3.3 Ophørsspaltning

91 | S i d e


Efter ”kombi sysemet” vil det objektivet system oftest blive brugt. Hvor der tale om at aktionærerne gerne vil stifte hver deres holdingselskab uden der er en forretningsmæssig begrundelse herfor. Der kan derfor ikke opnås tilladelse under det subjektive system.

En kombineret omstrukturering kan indbefatte en række forskellige omstruktureringer, der sker samtidig.

Da man i daglig tale i SKAT kalder en ”kombisag”, så er det indforstået, at der er tale om, at nogle aktionærer anmoder om tilladelse til en skattefri aktieombytning af et fælles driftsselskab, for umiddelbart herefter at spalte det ved ombytningen etablerede holdingselskab, således at aktionærerne får hvert deres holdingselskab

Holdingselskaber der er pengetanke. Anvender hovedsagelig det objektive system. Opfylder oftest ikke betingelserne i det subjektive system og vil derfor oftest ikke få tilladelse efter dette system.

4.2.3.4 Gren spaltningDet objektive system bliver anvendt. Men man ser rigtig mange anmodninger om tilladelse efter det subjektive system. SKAT ser rigtig mange anmodninger om bindende svar i forbindelse med grenspaltninger, når det objektive system bliver anvendt. Særligt problemet omkring handelsværdierne. 4.2.4 Tilførsel af aktiver

4.2.4.1 Gren af virksomhedenIdentisk med gren spaltning.

4.2.5 Ombytning af aktierDet system der anvendes oftest

4.3 Med indførelsen af Harmoniseringsloven bliver udbyttebegrænsningen ophævet. Har man nogen formodning om, om det vil få konsekvenser for ”omstrukturering uden tilladelse”?

Man forventer en nedgang i ansøgningerne i tilladelsessystemet

PrincipperHar man valgt at omstrukturer efter det objektive system, har man efterfølgende mulighed for at søge om tilladelse til at omstrukturer efter det subjektive system. Kan være ganske vanskeligt, da det er ansøger, der skal dokumentere, at det er forretningsmæssigt begrundet tilbage i tiden. Der er ifølge reglerne mulighed for, hvis man har foretaget en skattefri omstrukturering efter de objektive regler at vælge at gå tilbage til tilladelsessystemet. Dette indebærer, at ansøger på det tidspunkt, hvor der søges efter tilladelsessytemet, skal dokumentere at omstruktureringen var forretningsmæssigt begrundet på omstruktureringstidspunktet. Dette betyder således, at ansøger skal opfylde betingelserne

92 | S i d e


efter tilladelsessystemet på omstruktureringstidspunktet, dvs. at omstruktureringen skal være forretningsmæssigt begrundet.

Jo længere tid der går, fra omstruktureringstidspunktet til man søger om at få tilladelsen efter tilladelsessystemet, jo sværere kan det være for ansøger, at dokumenterer det forretningsmæssige forhold, men det er absolut ikke umuligt.

Når der gives tilladelse efter det subjektive system, er det altid ud fra en konkret vurdering, at der bliver taget stilling til, om der kan gives tilladelse eller ej.

Kan være andre grunde til at man ikke kan opfylde det objektive system – men kan være meget svært efterfølgende at få tilladelse efter det subjektive system.

Behandler mange anmodninger om ændringer både til omstruktureringer der er foretaget efter tilladelsessystemet og det objektive system. Det er primært ændringer vedrørende tilladelsessystemet og mindre udstrækning de omstruktureringer, der er lavet efter de objektive regler.

Giver problemer i forbindelse med loven L 23 – giver problemer i forbindelse med generationsskifte – ansøger om at gå tilbage til tilladelsessystemet.

Hvis der tidligere er foretaget en omstrukturering efter de objektive regler, er selskaberne underlagt nogle objektive krav. Det ene af disse krav er udbyttebegrænsningen, hvor man alene må udlodde af årets overskud.Der var fra starten lidt problemer omkring definitionen af årets overskud, og hvilke beløb man kunne udlodde af. Dette fik man dog bragt på plads.

Skatteministeriet har ved L23 skærpet udbyttebegrænsningen ved omstruktureringer efter de objektive regler, således at det ordinære resultat der kan udloddes skal reduceres med selskabets skattefri aktieavance og skattefri udbytter. Samtidig skulle den maximale udlodning beregnes på grundlag af det ordinære resultat EFTER skat, mod tidligere FØR skat.

Denne skærpelse gav imidlertid nogle af aktionærerne problemer, idet de såkaldte mellemholdingselskaber herefter ikke længere kunne udlodde udbytte længere op i koncernen, idet deres resultat ofte primært hidrørte fra udbytteindtægter.

Hanne Wesley tilføjer, at denne har set eksempler på medarbejderaktionærer, som via deres holdingselskab har lånt penge til at købe aktier i et andet fælles holdingselskab, der ejer aktier i de underliggende driftsselskaber. Disse er kommet i klemme, idet de ikke kan få likvider op i deres holdingselskaber til forrentning og afdrag på lånene.

93 | S i d e

Documents

Omstrukturering af sambeskattede selskaberpure.au.dk/portal/files/8190/Kandidatafhandling_samlet.docx · Web viewvedrører skattefrie fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver