m e d l e m s b l a d f o r k r e d s v e s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / J u n i 2 014

KollegasKab førte til ægtesKab /12

en aKademiKers indtog /10

nordjysKe banK undgår fyringer /2

I mors fodsporRingkjøbing Landbobank tager ni nye finanselever ind til august, og for en af dem, Julie Stie Bjerg, bliver det noget særligt at begynde. For hendes mor Pernille Stie Bjerg arbejder også i banken læs side 4

2

Der var glæde og lettelse at spore blandt de 450 medarbejdere i Nordjyske Bank, efter at bankens ledelse har meddelt, at den ikke forventer, at der bliver behov for deciderede fyringer. Det sker, efter at små 40 medarbejdere har taget imod en frivillig fratrædelsesaftale. Stabsfunktionernes fremtid er dog stadig usikker

Af journalist Berit Villadsenfusion

Nordjyske Bank undgår fyringer

”vi forventer ikke, at der bliver behov for yderligere medarbejderreduktioner”.

det var den overraskende nyhed, som de 450 medarbejdere i nordjyske bank kunne læse på bankens intranet i slut-ningen af maj. i forbindelse med fu-sionen med nørresundby bank havde ledelserne i de to banker ellers tidligere på året meddelt, at 50 medarbejdere kunne ryge på bekostning af fusionen. men det billede ændrede små 40 frivil-lige fratrædelser på til stor glæde hos medarbejderne.

”det var en rigtig god nyhed at få. det trængte vi til. det har været en lang fusionsproces, som har skabt en del frus-trationer rundtomkring. især i stabsfunktionerne, hvor flere har haft ondt i maven og tænkt: Hvad sker der med mig og mit job? så det er dejligt, at direktionen siger, at det er gået så godt, at man ikke for-venter yderligere medarbej-derreduktioner”, fortæller Hanne karlshøj, som er den ene fællestillidsmand i nord-jyske bank.

”Jeg var faktisk overras-ket over, at så mange søgte en frivillig fratrædelse. Jeg havde nok regnet med maksi-malt 20. at vi så når små 40, synes jeg er utroligt flot, set i forhold ti, at vi så netop und- går at skulle fyre medar-bejdere. det er en byrde,

der er faldet af vores skuldre. flere medarbejdere har jo gået og følt sig usikre. så det er dejligt, at vi ved, at der ikke sker fyringer. det gør, at der er kommet mere ro på de indre linjer”, siger lene Pedersen, som er den anden fælles- tillidsmand i nordjyske bank og oprin-deligt kommer fra nørresundby bank.

Stabsfunktionernes fremtid er stadig usikkermedarbejderne blev introduceret for fratrædelseskataloget i begyndelsen af maj, samtidig med at nordjyske bank lan-cerede en ny organisationsplan for ban-ken. ifølge organisationsplanen lukker

banken fire af sine 29 filialer – alle oprin-deligt nordjyske bank-filialer. lukningen af de to små filialer i aalbæk og Østervrå var allerede planlagt før fusionen. luknin-gen af filialerne i brønderslev og Hjalle-rup er imidlertid en direkte konsekvens af fusionen, da der er tale om filialover-lap. at det bliver de to nørresundby- filialer, der bliver de fortsættende filialer, er ifølge lene Pedersen udeluk-kende et spørgsmål om, at bygningerne kan rumme flest medarbejdere.

fremtiden for stabsfunktionerne er imidlertid ikke helt afklaret. medarbej-derne har i lang tid vidst, at bankens frem-tidige hovedsæde skal rykkes fra frederiks-

havn til nørresundby. men ifølge bankens nye organisa-tionsplan skal bestemte stabs- områder blive i nordjyske banks gamle hovedsæde i frederikshavn. det betyder, at en del stabsmedarbejdere fra såvel frederiks-havn som nørresundby er blevet orien-teret om, at de i fremtiden skal pendle enten syd- eller nordpå. nyheden om 30 minutters eks-tra kørsel i bil blev modtaget med en del forbehold.

”Det er dejligt, at direktionen siger, at det er gået så godt, at man ikke forventer yderligere medarbejder-reduktioner”, siger Hanne Karlshøj

3fusion

”flere af medarbejderne blev kede af det. nogle følte lidt, at nu væltede de-res verden. men jeg fornemmer, at de fleste har sagt til sig selv: ’nu prøver jeg det lige og giver det en chance’. enkelte har valgt at søge en fratrædelsesaftale”, siger lene Pedersen.

medarbejderne bakker op om fusioneni forbindelse med bankens nye organi-sationsplan og fratrædelseskatalog har det været muligt for alle medarbejdere at melde ind med ønsker om ny arbejds- funktion og arbejdssted. og de øns-ker er ledelsen ifølge de to fællestil-lidsmænd i gang med at se på, om ban-

ken kan efterkomme. det er en større opgave, især fordi ændrede jobfunk-tioner oftest også kræver omskoling og kompetenceløft.

når al logistikken omkring organisa-tionen af den nye bank er på plads, ven-ter udfordringen med at skabe en fælles arbejdskultur. de første spæde initiati-ver har medarbejderne selv taget. da nyheden om fusionen og filialsammen-lægningen i Hjallerup og brønderslev blev offentliggjort, valgte medarbejderne fra den tidligere nørresundby banks filial i Hjallerup at gå over med en kage og hilse på deres nye kolleger på den an-den side af gaden.

og medarbejderne er ifølge lene

Pedersen opsat på at få en god fusion på vej. da den nye nordjyske bank således blev lanceret den 1. april, havde stort set alle medarbejdere i de gamle nørre- sundby-filialer hvide sedler på skrive-bordene med ordene ”nordjyske bank”. i dag er sedlerne væk. nu mangler skil-tene foran de gamle nørresundby bank-filialer at blive udskiftet.

”Personligt har fusionen været en stor omvæltning. Jeg har været ansat 32 år i nørresundby bank. men jeg synes fak-tisk, at det er gået godt, når nu beslutnin-gen var der, og den var taget. Jeg føler, at alle bakker op om fusionen. flere er be-gyndt at spørge, om ikke vi kan få skiftet de skilte nu”, siger lene Pedersen.

”Jeg føler, at alle bakker op om fusionen. Flere er begyndt at spørge, om ikke vi kan få skiftet de skilte nu”, siger Lene Pedersen

“den nye” nordjyske Bank Nordjyske Bank er nu den 11.-største bank i Danmark. Nordjyske Banks hovedkontor er i gang med at flytte til Nørresundby Banks hjemadresse i Nørresundby. De bestående 25 filialer ligger i Bangsbostrand, Brønderslev, Dronninglund, Frederikshavn, Hirtshals, Hjallerup, Hjørring, København, Læsø. Løkken, Nibe, Nr. Uttrup, Nørresundby, Sindal, Skagen, Strandby, Sæby, Vejgaard, Vestbjerg, Vodskov, Aabybro og fire i Aalborg (Bredegade, Kastet-vej, Vesterbro, Vestre Allé).

4

Til august starter Julie Stie Bjerg som elev i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun allerede kender mange af kollegaerne. En af dem kender hun særdeles godt, for det er hendes egen mor

Julie går i sin mors fodsporAf journalist Mads Due Ankeruddannelse

Julie stie bjerg er kommet i ringkjøbing landbobank, siden hun blev født. i dag er hun 19 år gammel, og den 1. august begynder hun selv som elev i banken, hvor flere af hendes kommende kolle-gaer har kendt hende altid.

”det gør det selvfølgelig lidt specielt, og mange har svært ved at forstå, at jeg er blevet voksen og skal til at arbejde sammen med dem. så det bliver en ny rolle, jeg skal til at indtage”, siger hun.

Julie stie bjerg bliver fjerde genera-tion i familien, der går bankvejen. Julie stie bjergs oldefar og morfar var begge bankfolk, og det er hendes mor også. Hun hedder Pernille stie bjerg og begyndte selv som elev i 1987 i ringkjøbing land-bobank, hvor hun har været lige siden.

i 1996, det år hvor Julie blev født, begyndte Pernille stie bjerg i fjernser-viceafdelingen, hvor hun stadig er til-knyttet, dog i dag som private banking-rådgiver. selvom hun havde forestillet sig, at Julie skulle have et sabbatår, glæder hun sig på sin datters vegne.

”der åbner sig en spændende verden for hende. Hvis man ikke kun vil læse videre, men gerne vil kombinere studi-erne med en praktisk uddannelse, er finansuddannelsen en rigtig fin vej at gå, og jeg synes også, at landbobanken gør meget ud af det for de unge men-nesker og gør elevtiden spændende for dem”, siger Pernille stie bjerg.

Vil ud at møde kunderneJulie stie bjerg er netop blevet student

fra HHX på ringkjøbing Handelsgym-nasium. Hun har været glad for virksom-hedsøkonomi og havde overvejet at blive finansøkonom. men så fandt hun ud af, at man i ringkjøbing landbobank kan blive finanselev og få praktisk erfaring, samtidig med at man går i skole.

”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mennesker og generelt omgås an-dre mennesker. og det tiltalte mig mere at komme ud og møde kunder og få no-get mere ansvar end blot at fortsætte på skolebænken”, fortæller Julie stie bjerg.

Mor og kollegamange ville måske være betænkelige ved udsigten til at skulle arbejde samme sted som sine forældre eller børn. det er Julie stie bjerg ikke.

”Jeg har det jo godt med min mor, så

jeg ser ingen store udfordringer, i forhold til at vi skal dele arbejdsplads”, siger hun.

Pernille stie bjerg har overvejet, hvor-dan hun skal kunne fungere som mor og kollega på en og samme tid.

”det har jeg da gjort mig tanker om. men her på arbejde må vi bare være kolle-gaer. Jeg håber da, at det vil gå gnidning-sløst for hende, men jeg kan da godt se, at der kunne opstå en situation, hvis nu der var et eller andet, Julie ikke klarede så godt, eller hun kom ud i en uheldig situation – der kunne det godt blive svært at blande sig udenom som mor. men der må hun bruge andre i banken end mig, tænker jeg”, siger Pernille stie bjerg.

”Jeg har det jo godt med min mor, så jeg ser ingen store udfordringer, i forhold til at vi skal dele arbejdsplads”, siger Julie Stie Bjerg.

Foto

: Jen

s B

ach

5

Hvor andre virksomheder i den finansielle sektor for længst har frabedt sig finanselever, ser man hos Ringkjøbing Landbobank stadig lyst på elevernes potentialer og styrker

Her er eleverne stadig eftertragtede

Af journalist Mads Due Anker uddannelse

den traditionelle elev bliver et mere og mere sjældent syn i finanssektoren. så-dan har tendensen været længe, hvor stadig flere pengeinstitutter vælger finanseleverne fra, når de er på udkig efter yngre kræfter, der helst skal have et højere akademisk udgangspunkt. men i ringkjøbing landbobank holder de fast i finanseleverne, og til august begynder ni nye finanselever.

”vi mener ikke, at man bare kan læse sig til at blive en god bankrådgiver, lige-som man ikke kan læse sig til at blive en god tømrer. man skal lære faget som et håndværk”, siger mogens olesen, der er udviklingschef i banken.

”de bedste rådgivere er ikke blot dem, der kan en masse teori. det er dem, der evner at koble teorien med praksis. så det at man har læst en masse og kan en masse på højt akademisk niveau, gør ikke én til en god rådgiver, men en god råd-giver bygges på et fundament af teori og praksis. og det er derfor, vi holder fast i finanseleverne”, forklarer han.

Kulturen en del af pakkeni ringkjøbing landbobank starter elever-ne på akademiuddannelsen, mens de er i gang med finansuddannelsen. der-efter gennemfører de en Hd 2. del og bringes dermed i løbet af den samlede uddannelse op på bachelorniveau. des-uden deltager eleverne i fælles forløb, der er med til at udvikle dem ind i ring-kjøbing landbobank-kulturen.

“vi har et princip om, at kulturen slår

strategien. den gode kultur kan løfte en i forvejen god strategi, hvor den bedste strategi kan blive ødelagt af en dårlig kul-tur. og vi mener, at vi med mesterlære-betragtning samtidig kan lære eleverne om vores kultur. derfor er vi glade for, at vi har noget længere tid med dem, så vi kan få vores kultur til at være en del af pakken”, siger mogens olesen.

Praktikken er motiverendelykke møller iversen er bankrådgiver i ringkjøbing landbobank. Hun blev færdig med elevuddannelsen sidste som-mer. lykke møller iversen, der i øvrigt selv har været kunde i banken fra føds-len, valgte elevvejen, da hun gerne ville have praktisk erfaring, samtidig med at hun gik i skole.

”Jeg har det sådan, at jeg lærer bedst, hvis jeg får mulighed for at bruge det, jeg lærer, i praksis samtidig”, siger hun.

lykke møller iversen havde hørt godt om banken fra tidligere elever, og hun oplevede også selv, at elevtiden var spændende.

”vi blev kastet ud i det med at tage telefoner og møde kunder fra første dag, hvilket var rigtig motiverende, og det har hele tiden føltes, som om jeg er havnet på den helt rigtige hylde”, siger hun.

Finansøkonomer også velkomneselvom de i ringkjøbing landbobank er glade for finanseleverne, tager ban- ken også imod finansøkonomer.

”vi betragter det ikke som et enten-

eller, men som et både-og, for vi synes, at begge uddannelser er rigtig gode. vi vil gerne have de bedste kandidater til at blive vore rådgivere. Hvis det bety-der, at vi det ene år tager flere finans-økonomer end elever, må det være så-dan”, siger mogens olesen, der ærgrer sig over finansuddannelsens dystre ud-sigter som følge af en ændring i erhvervs- uddannelsesloven sidste år.

”På sektorniveau er det synd og skam, hvis man melder helt fra på den del, der hedder finansuddannelsen. det er en ud-dannelse med en høj succesrate og et lavt frafald, og vi vil synes, at det er ærgerligt, hvis sektoren mister den rekrutterings-kanal i fremtiden”, siger mogens olesen.

en vigtig kilde til rekrutteringNæstformand i Kreds Vest Flemming Frost forklarer, at finanssektoren stadig nyder godt af finanselevuddannelsen.

”Vi synes stadig, at finanselevuddannelsen er en vigtig rekrutteringskilde. Ikke mindst i forhold til mindre virksomheder, som ligger langt væk fra de større byer, hvor det kan være svært at lokke de unge mennesker væk fra, hvis de først er gået i gang med en ud-dannelse”, siger han.

”Det er vigtigt, også fra et samfundsmæs-sigt perspektiv, at vi som sektor tager vores ansvar i forhold til at uddanne forskellige kandidater til arbejdsmarkedet. Vi har den holdning, at vi gerne vil holde fast i både finanselevuddannelsen og finansøkonomen”, fortæller Flemming Frost.

6

Etableringen af Finansforbundet i 1992 og de fem ekstra omsorgsdage ved overenskomstforhandlingerne i 1997 står som milepæle for Jan B. Poulsen, der efter 23 år som fagligt aktiv i kredsbestyrelsesarbejdet valgte at trække sig på Kreds Vests generalforsamling i april

En kredsveteran takker afAf journalist Carsten JørgensenPortræt

Jan b. Poulsen trak sig ud af kreds vests bestyrelse på generalforsamlingen lørdag den 18. april. egentlig havde han reg-net med at sidde sin valgperiode ud til foråret 2016, men en længere periode med stresssygemelding og alvorlige søvn-problemer kombineret med det faktum, at flere nye kredsbestyrelsesmedlemmer stod på spring (læs side 8-9 i bladet her), fremrykkede hans beslutning.

”Jeg stoppede som sikkerheds-repræsentant i djurslands bank i forbin-delse med sygemeldingen i december, men jeg vil fortsætte som tillidsmand, i samarbejdsudvalget og som medarbej-dervalgt bestyrelsesmedlem, når jeg er raskmeldt igen”, fortæller Jan, der siden midt i april har arbejdet to dage om ugen i nogle få timer ad gangen.

med Jan b. Poulsens stop mister kreds vest sit mest erfarne bestyrelsesmedlem. Jan begyndte sin karriere som fagligt ak-tiv i 1986 – to år efter at han var udlært som bankassistent i djurslands bank – og det skete, på trods af at han havde lovet sig selv, at han aldrig ville være tillids-mand, sådan som hans egen far havde været det i et urmagerfirma.

”dengang pegede man på den sidst ankomne i afdelingen, når man skulle finde en ny tillidsmand, og derfor pegede pilen på mig”, smiler Jan, der hurtigt blev bidt af tillidsmandsarbejdet.

”Jeg kan ikke tåle at se, at der bliver trådt på folk, og har en stor lyst til at hjælpe mine kolleger”.

Jan kom i 1989 ind i Østjysk kreds

under det daværende dbl (danske bankfunktionærers landsforbund) og var med til at lægge dbl sammen med dsfl (danske sparekasse-funktionærers landsforbund) til finansforbundet i 1992.

”det var stort og meget spændende at være med til, og det var den helt rigtige beslut-ning for alle, at man sluttede sig sammen”, siger Jan.

Godt politisk håndværki hans periode i kredsbestyr-elsen prøvede han på skift at være næstformand, formand og kasserer i finanskreds nord – der siden blev til kreds nord og sidste år til kreds vest. fra sin mangeårige faglige karriere fremhæver han også resultatet af overenskomstforhandlingerne i 1997, der resulterede i, at finansansatte som de første på arbejdsmarkedet fik fem eks-tra omsorgsdage.

”det var rigtig godt politisk hånd-værk, der lå bag, at vi nærmest fik de fem fridage gratis ved forhandlingsbor-det”, mindes han.

i kredsbestyrelsesarbejdet har Jan især været optaget af at få kreds og til-lidsmænd til at arbejde tættere sammen. tidligere kørte tillidsmændene en meget selvstændig linje i virksomhederne, men nu er der masser af kommunikation og erfaringsudveksling mellem tillidsmænd indbyrdes og med kredsen, blandt andet

i forbindelse med de tre-fire årlige tillids-mandsarrangementer, kredsen står for.

kredsarbejdet har betydet, at Jan i peri-oder har været væk fra dagligdagen i djurs-lands bank, hvor han har siddet i kredit- afdelingen og i en intern kontrolfunktion i hovedsædet. det har til tider været en ud-fordring for kolleger og ledelsen.

”Jeg er heldigvis ansat i en virksom-hed, der altid har behandlet medarbej-derne ordentligt, og som også har klaret sig godt igennem krisen. men når jeg bliver helt rask, glæder jeg mig til at genoptage mit arbejde med regnskabs-analyse og mit tillidsmandshverv i ban-ken på fuldt blus”, siger Jan b. Poulsen, der er 54 år.

Jan B. Poulsen

Få styr på alle de gratis muligheder med platformen, så du kan bruge LinkedIn optimalt til at styrke din karriere.

TEMAER FOR DAGEN· Kort om LinkedIn· Hvad vil du personligt opnå med LinkedIn?· Gør din profil professionel –øvelser ved computeren bl.a. udarbejdelse af person-

lig headline, kort beskrivelse (summary) og brugen af søgeord· Sådan bruger du søgefunktionerne på LinkedIn· Værdien af profile views og personlig ranking· Sådan opbygger og vedligeholder du dit netværk· Vær aktiv og del viden på LinkedIn· Introduktion til LinkedIn Pulse· Personlige målepunkter i dit fremtidige arbejde med LinkedIn.

PROGRAMKl. 17.00 til 17.30 SandwichKl. 17.30 til 17.45 Velkomst samt præsentation af Worklife InvestmentKl. 17.45 til 20.30 LinkedIn V/ Nicolai Hæggelin

STYRK DIN KARRIERE MED LINKEDINVi, Kreds Øst, Kreds Vest og Assurandør Kredsen oplever, at mange medlemmer ønsker at forstå hvordan LinkedIn kan bruges til at styrke karrieren. Derfor invitere vi til 6 skræddersyede LinkedIn arrangementer, i hele landet.

Vigtigt! Husk at medbringe din bærbar computer - til nøds kan en tablet bru-ges. Det er også væsentligt at du med-bringer dit CV i word, da du skal bruge det til at opbygge din LinkedIn profil.

STED OG TID

Den 15. juni i Ballerup, Nets, Lautrupbjerg 10, 2750 BallerupDen 26. august i Roskilde, Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 RoskildeDen 31. august i Odense, Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Den 1. september i Holstebro, Best Western Hotel Schaumburg, Nørregade 26, 7500 Holstebro Den 2. september i Vejle, Best Western Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle Den 27. oktober i Hjørring, Hotel Phønix, Jernbane-gade 6, 9800 Hjørring

I tilmelder jer via kredsens hjemmeside.

8 Af journalist Sabina Furbo

Kreds Vest blev ved årets generalforsamling udvidet med tre nye kredsbestyrelses-medlemmer, så Kredsen nu er repræsenteret ved 12 af Kredsens virksomheder. Line Strier Kærholm fra Den Jyske Sparekasse, Mogens Nielsen fra Danske Andelskassers Bank A/S og Rikke Jakobsen fra Middelfart Sparekasse er de tre nye i Kredsen. Læs her, hvorfor de har valgt at træde ind i bestyrelsen

Nye ansigter i bestyrelsengeneralforsamling

Spændende at kunne påvirke det store billedeNavn: line strier kærholm, 40 år. Virksomhed: den Jyske sparekasse, esbjerg afdeling.Erhverv: kundemedarbejder. tillidsmand siden 2006.Privat: er samlevende og har en søn på 8 år. arbejder som frivillig en uge hver som-mer, når fortuna Hjørring hvert år arrange-rer verdens 3.-største ungdomsturnering med deltagelse af 1.100 hold fra 45 nationer. Har et abonnement til et fitnesscenter, ”som nok ikke bliver brugt nok”.

”nu har jeg arbejdet som tillidsmand i nogle år, og jeg følte, at det var naturligt at gå skridtet videre. Jeg har fundet stor glæde i at kunne hjælpe mine kollegaer lokalt, og selvom der har været mange ud-fordringer siden krisen, så har tillidsmand-hvervet også været spændende. Jeg glæder mig til at kunne være med til at påvirke det store billede.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at de små pengeinstitutter har en stemme i finansforbundet, og jo bredere vi er fun-deret, jo stærkere står vi. det er brand-vigtigt, at vi kan sætte vores præg på ek-sempelvis overenskomsten, så det ikke bare bliver de store virksomheders dagsorden, der slår igennem.

Jeg ser det også som en kæmpe mu-lighed for mig i forhold til min personlige udvikling, for der er rigtig mange nye ting, som jeg skal sætte mig ind i, og der er mange nye uddannelser, som jeg kan erhverve mig”. Fo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

en

9generalforsamling

Jeg vil gerne gøre en forskel for andreNavn: mogens nielsen, 56 år.Virksomhed: danske andelskassers bank a/s.Erhverv: supportmedarbejder. tillidsmand i flere omgange, men i alt 10 år i hvervet. sidder desuden i bestyrelsen i den faglige Perso-naleforening og i samarbejdsudvalget. Privat: Har en kæreste og voksne børn. frivillig i varde if i 25 år, men er stoppet, så nu er der overskud til at udvide det politiske arbejde, ligesom der gerne skal blive lidt mere tid til at cykle.

”det har altid været vigtigt for mig at kunne gøre en forskel for mine kollegaer og agere bindeled mellem dem og ledelsen. Hver-vet som tillidsmand har ændret sig meget, siden de mange andels-kasser fusionerede – vi har rigtig meget at lave som tillidsmand i dag i forhold til tidligere. men det gør det ikke mindre spændende, tvær-timod. Jeg blev opfordret til at stille op og overvejede det længe, for det hele skal jo kunne hænge sammen, men nu, hvor beslutningen er taget, glæder jeg mig meget til at komme i gang.

medlemmernes trivsel har altid ligget mig meget på sinde. vi ar-bejder i en travl sektor, men det er vigtigt, at vi har det godt, når vi går på arbejde. der ligger en stor udfordring i at få det hele til at gå op i en højere enhed i en tid, hvor der er mange forandringer og stort pres i virksomhederne”.

Blev tændt af den hellige ildNavn: rikke Jakobsen, 48 år.Virksomhed: middelfart sparekasse. Erhverv: erhvervsmedarbejder. tillidsmand i to år.Privat: bor med sin kæreste og har tre store drenge. er meget musik-interesseret og går tit til koncerter. ellers går fritiden med at pleje en stor venskabskreds, læse og dyrke motion.

”da jeg blev tillidsmand for et par år siden, var det, fordi jeg følte, at jeg havde noget at byde ind med. Jeg er en ’føletype’ og går meget op i, at alle har det godt. som tillidsmand er jeg desuden meget optaget af, at vi bevarer de gode værdier i middelfart sparekasse, som har været med til at skabe en arbejdsplads fyldt med arbejds-glæde og gensidig respekt.

Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over det med kredsarbej-det. men da jeg fik mulighed for at deltage på finansforbundets landsmøde sidste efterår, blev jeg tændt af ’den hellige ild’, så at sige. Jeg kunne se, at vi i middelfart sparekasse er meget privilegerede i forhold til mange andre medarbejdere i sektoren. så hvis jeg via kredsbestyrelsesarbejdet kan bidrage til, at trivslen i sektoren generelt højnes, vil jeg føle, at jeg er med til at gøre en forskel”.

10

Af Gitte Vigsø, kredsbestyrelsen

En akademikers indtog i Finansforbundet

Klumme

Tegn

ing:

Lar

s A

nder

sen

der var så dejligt ude på landet, helt der-ude i det, de kalder udkantsdanmark.

det kunne lyde som starten på et even-tyr, men den tidlige morgen i starten af januar 2006, da jeg mødte op til min første arbejdsdag i ringkøbing, var det dog mest bare koldt og mørkt. det lå ikke ligefrem i kortene, at jeg som nyuddannet cand.jur. skulle ende i den finansielle sektor langt ude vestpå, men det var en sektor i rygende vækst, som hungrede efter nye medarbej-dere, og da jeg som en af de få gerne ville tilbage til den del af landet, hvor jeg var opvokset, var det sådan, det blev.

det lå endnu mindre i kortene, at jeg skulle blive fagligt aktiv i finansforbun-det, først som tillidsmand, medlem af sub og siden 2013 også som kredsbe-styrelsesmedlem i kreds syd, som efter-følgende fusionerede og blev til kreds vest. faktisk lå det faglige arbejde mig så fjernt, at jeg for 10 år siden ville have forsvoret, at jeg nogensinde kunne ende, hvor jeg er i dag. Jeg havde faktisk mere end svært ved at se, hvad finansforbun-det kunne gøre for mig som akademiker, men en opfordring fra min leder til at stille op som tillidsmand betød, at jeg alli-gevel tog springet ind i finansforbundet.

og med mit indtog i det faglige system i finansforbundet opdagede jeg, at mine forestillinger om fagbevægelsen og det at være fagligt aktiv blev gjort til skamme. Jeg fandt desuden ud af, hvad fagbevæ-gelsen har betydet for det danske sam-fund, og hvorfor vi skal værne om den danske model. når virksomheder som

for eksempel ryanair gør deres indtog på det danske arbejdsmarked, så bliver der sat spørgsmålstegn ved den danske model og dens berettigelse, fordi den helt almindelige dansker jo gerne vil have billige flybilletter, men ikke altid har forståelse for, at det betyder uanstændige arbejdsforhold for de medarbejdere, som skal levere ydelsen. det er dog nok de færreste, som ville ønske selv at arbejde under sådanne forhold.

Danmarks verdensberømte modelden danske model er kendetegnet ved, at lønmodtagere og arbejdsgivere i høj grad selv via overenskomster aftaler løn og arbejdsvilkår ude på arbejdspladserne. et andet karakteristisk element er flexi-curity, som består af tre hovedelementer; fleksibilitet i ansættelsesforholdet (nemt at hyre og fyre), et socialt sikkerhedssys-tem (dagpenge eller kontanthjælp) og en aktiv beskæftigelsespolitik. den dan-ske model og flexicurity er noget, dan-mark er verdensberømt for, men det be-tyder også, at vi er nødt til at indse, at hvis vi ikke vil betale en fair pris for vores va-rer, så får vi de varer, vi vil betale for, og det gælder, både når vi gør vores daglige indkøb i supermarkedet, og når vi vælger at købe flybilletter hos ryanair.

derfor ærgrer det mig også, når jeg ta-ler med kolleger, som benævner det, jeg og alle mine andre tillidsvalgte kolleger i finansforbundet går og laver, som pam-peri. Pamperi defineres som misbrug af en ledende post i en fagforening, et parti

eller en anden organisation til fremme af egne interesser. dette begreb ligger så langt fra det, jeg oplever i mit arbej-de som fagligt aktiv, her møder jeg ude-lukkende engagerede tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer, som har det ene formål for øje at kæmpe for gode forhold ude på arbejdspladserne til gavn for medlemmerne.

det er finansforbundets formand-skab, der med tillidsvalgte og medlem-mer i ryggen gennem tiderne har kæm-pet for og opnået de vilkår, som fremgår af vores overenskomst, og som man i mange andre brancher kun kan drømme om. og hvis vi fortsat også i fremtiden skal kunne gøre os forhåbninger om at opnå gode resultater ved overenskomst-forhandlingerne, så er det nødvendigt, at vi som ansatte i sektoren, hvad enten vi er bankrådgivere, jurister, økonomer eller bankbetjente, står sammen og er medlem-mer af finansforbundet. det er medlem-merne, der berettiger vores eksistens, og som giver os den pondus, som er nødven-dig ved de hårde forhandlinger.

En sjælden racesom akademiker og også tillidsmand og kredsbestyrelsesmedlem i den finansi-elle sektor tilhører jeg en meget sjælden race. det er svært at få akademikerne til at melde sig ind i finansforbundet, og på landsmødet sidste efterår var dette et af de temaer, som blev drøftet.

finansforbundets næstformand, solveig Ørteby, sagde, at finansforbundet vil skabe

11Klumme

mest mulig merværdi for medlemmerne, og vi skal derfor se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Hertil var mit svar, at ja, det er der. vores organisationsprocent falder, og vi har svært ved at hverve de ak-ademikere, som der bliver flere og flere af i sektoren. det er kun et yderst begrænset antal af tillidsmændene i sektoren, som er akademikere. dette gør det endnu sværere at hverve akademikerne, da de ikke kan identificere sig med de tillidsvalgte, som skal forsøge at hverve dem.

efter landsmødet har finansfor-bundet iværksat forskellige tiltag, som forhåbentlig gør det mere attraktivt for akademikerne at melde sig ind, blandt andet starter man netværk op for jurister

og compliancemedarbejdere også vest for storebælt. Her kan akademikere indgå i professionelle faglige fællesskaber med andre akademikere i sektoren, og mange af sektorens akademikere ser nok først og fremmest sig selv som akademikere eller djøf’ere og dernæst som finansansatte – det at være akademiker er en del af vores identitet. mit håb er, at med de nye tiltag vil også denne gruppe af ansatte kunne se fordelen ved at være medlem af finansforbundet. det er jo finansforbun-det og ikke djøf, der forhandler overens-komsten i den finansielle sektor.

så derfor har jeg en opfordring til dig. Hvis du, der sidder og læser denne klumme, har en kollega, som er aka-

demiker og ikke er medlem af finans-forbundet, så vis ham eller hende klum-men og spørg, om ikke et medlemskab er noget for dem. og næste gang der skal være tillidsmandsvalg, hvorfor så ikke opfordre nogle af dine akademikerkol-leger til at stille op og gøre en forskel på den arbejdsplads og i den sektor, som de har valgt at arbejde i?

og så synes jeg, at du skal give din til-lidsmand et klap på skulderen, for til-lidsmændene ude i virksomhederne gør et kæmpe stykke arbejde for at sikre, at vi har gode arbejdspladser i sektoren, og jeg er sikker på, at hvis du spørger, så fortæller de gerne om, hvad det er, de går og laver, og hvorfor de gør det.

12

Minna og Frank Niemann Laustrup deler adresse privat og professionelt. De holder af at sparre med hinanden, når de sidder i bilen på vej til og fra arbejdet i Bankdata, hvor de dog sjældent ses. Men det er kun godt, mener de

Af journalist Mads Due Anker

Kollegaskab førte til ægteskab

Kærlighed

det sker ofte, at amorinerne får lov til at svæve frit på arbejdspladsen. så ofte, at jobbet kun bliver overgået af ud-dannelsesinstitutioner, når det gælder mødesteder for par. det er også tilfældet i bankdata i fredericia, hvor mange de-ler arbejdsplads med kæresten eller æg-tefællen. et af de par er minna og frank niemann laustrup.

minna niemann laustrup har været ansat i bankdata siden år 2000. Hun er lanceringskonsulent og arbejder i kundesupportafdelingen, der fungerer som bindeled mellem bankdata og pengeinstitutterne. Hun kom til bank-data i forbindelse med uddannelsen til it-økonom på edb-skolen i vejle efter at være startet som bankelev i kjøbenhavns Handelsbank i 1986.

frank niemann laustrup begyndte i bankdata i 1996 og arbejder som sys-temkonstruktør. Han har de sidste fem-seks år brugt meget tid på de forskellige konverteringer, bankdata har været in-volveret i.

ved julefrokosten i år 2004 slog kær-ligheden ned som et lyn fra en klar him-mel, og ved firmafesten, der i bankdata er med ledsager, i marts måned 2005 mødte de op som par. de har været sam-men lige siden, og i år 2010 blev de gift.

de følges ad på arbejde og støder af og til ind i hinanden til frokost, men ellers er det småt med samværet på ar-bejdspladsen. og det er godt, mener de begge. engang var de i en kort periode havnet i samme afdeling, og det huede

ikke minna niemann laustrup.”det var jeg ikke særlig vild med. Jeg

tænkte, at hvis vi endte med at sidde på samme kontor, hvad var det så, vi skulle snakke sammen om, når vi kom hjem?” siger minna niemann laustrup, der der-for tog en snak med afdelingslederen, hvor hun fortalte, at hun meget gerne ville undgå at sidde på samme kontor som frank. det kom hun heller ikke til, og efter et halvt år var de ikke længere i samme afdeling.

Gode sparringspartnerenår minna og frank niemann laustrup har fri, kan de ikke helt slippe bank- data. som så mange andre vender de dagens oplevelser på arbejdspladsen, og her gør det ikke noget, at den er fælles.

”det er faktisk meget rart at kunne sparre med hinanden, med de job vi har. det er faktisk en fordel, for hvis jeg taler med andre, der ikke kender til mit job, om, hvad jeg laver, bliver de ret hurtigt lidt fjerne i blikket. Jeg tror, det kan være svært at forholde sig til for udenforstående, og derfor har jeg ikke så mange, jeg kan tale med mit job om, men det kan vi med hinanden. nogle gange taler vi også om en situation på vej hjem i bilen. der kan det være, at jeg spørger frank, om han ved, hvem jeg skal tage fat i for at få løst en given situ-ation”, siger minna niemann laustrup

”minna er en god sparringspartner. og selvom vi er ansat samme sted, op-lever vi vidt forskellige ting i løbet af da-

gen. men vi har jo alligevel et ret godt kendskab til, hvad firmaet laver, og hvad vi hver især arbejder med. derfor er det nemmere at tale arbejde med minna end med andre”, siger frank niemann laustrup.

Kobler fraPå trods af at bankdata fylder meget i minna og frank niemann laustrups tilværelser, formår de at adskille arbej-de og fritid.

ikke alle arBejdspladser tillader kæresteparBankdatas politik i forhold til ægtefæller og kærestepar vinder ikke gehør i de fleste pengeinstitutter. Omvendt er det de færreste, som helt forbyder ægtefæller eller kærester på arbejkdspladsen. I DAB hedder det i persona-lehåndbogen:

”Arbejder både du og din ægtefælle/samlever i banken, bør I bestræbe jer på ikke at arbejde i samme filial/afdeling, både for jeres egen og for arbejdspladsens skyld. Da det er vigtigt, at arbejdspladsen er fleksibel, er der ikke et forbud mod at arbejde i samme afdeling. Det afgørende er, om I har arbejds-opgaver, der gør jer afhængige af hinanden. Hvis det er tilfældet, skal I selv eller alternativt jeres leder sørge for, at en af jer bliver flyttet til en anden filial/afdeling eller til en funktion, hvor I ikke er arbejdsmæssigt afhængige af hinanden”.

Hos Nordjyske Bank ser man også helst, at man ikke arbejder i samme afdeling som sin ægtefælle eller kæreste. Hvis situationen opstår, vil den ene part blive flyttet til en anden afdeling i banken.

Foto

: And

ers

Bro

hus

13Kærlighed

oplevet, at kollegaerne har behandlet dem anderledes, fordi de er et par.

”der har aldrig været situationer, hvor det har været et tema. og det kan jeg heller ikke forestille mig, at der kom-mer i fremtiden”, siger frank niemann laustrup.

”Jeg har gjort det, at når jeg har skiftet afdeling, har jeg gjort folk op-mærksomme på, at jeg har min ægte-fælle i huset. for hvis ikke man gør det, kan man komme til at sætte folk i en dum situation, hvis de nu vil sige no-get kritisk om frank, og det vil jeg ikke udsætte folk for”, forklarer minna nie-mann laustrup.

”selvfølgelig snakker vi om vores arbej- de som alle andre, men på et tidspunkt er det emne udtømt, så det kommer ikke til at fylde hele dagen. der er også en have, der skal passes, og andre ting ved huset, der skal laves”, fortæller minna niemann laustrup.

”og børn og børnebørn fylder også meget. men vi er gode til at komme væk og tage på weekender”, siger frank nie-mann laustrup.

”vi kan da godt sidde en lørdag af-ten over en flaske rødvin og tale om bankdata, hvor den ene så siger, at ’nu skal vi altså snakke om noget andet end arbejde’”, indskyder minna nie-mann laustrup.

Gnidningsløstde mange par i bankdata har været med til at afdramatisere fænomenet kær-lighed på arbejdspladsen, mener de beg-ge. og hverken minna eller frank nie-mann laustrup har på noget tidspunkt

Minna og Frank Niemann Laustrup følges ad på arbejde og støder af og til ind i hinanden til frokost, men ellers er det småt med samværet på arbejdspladsen.

14 Af journalist Sabina Furbo

For kundemedarbejder Nitasha Dahlstrøm fra Middelfart Sparekasse gav karrieresamtalen med Finansforbundets karrierekonsulent en bekræftelse af, at hun er på den rette sti. ”Jeg er meget glad for, at det, jeg har tænkt i forhold til mit arbejdsliv, stemmer overens med det, som motiverer mig”

Karrieresamtale gav roWorKlife investment

28-årige nitasha dahlstrøm var ikke sen til at melde sig til at få en karrie-resam-tale, da finansforbundets Worklife investment-bus kom forbi middelfart sparekasse på sin tur rundt i landet for at promovere forbundets nyeste tilbud til medlemmerne om karrieresamtaler og karriereafklaring på det digitale karriere-univers Worklife investment universe.

”Jeg havde behov for at få en idé om, hvorvidt det, jeg lavede nu, og de frem-tidsideer, jeg havde, også stemte over-ens med det, jeg i virkeligheden moti-veres af”, fortæller nitasha, der inden samtalen med karrierekonsulenten ud-fyldte en karrieretest, der har til formål at vise, hvilke karrieremotiver man har, og hvad man i virkeligheden motiveres af.

”lige da jeg udfyldte testen, tænkte jeg: Hvordan kan den her vise noget som helst? men testen viste blandt an-det, at jeg motiveres af at have ansvar, men at jeg samtidig fungerer rigtig godt med teamarbejde, og det stemte fuld-stændig overens med den opfattelse, jeg havde af mig selv”.

så selvom samtalen med karrierekon-sulenten ikke anviste nye veje for nitasha, så gav det en bekræftelse af, at hun er på den rette vej.

”Jeg har det rigtig godt i mit arbejde, men jeg tror, det er meget menneske-ligt at tænke, at græsset måske er grøn-nere et andet sted, men nu ved jeg, at jeg er der, hvor jeg vil være, lige nu, og det giver ro. Jeg er meget glad for, at det, jeg har tænkt i forhold til mit arbejdsliv,

stemmer overens med det, som moti-verer mig”, fortæller nitasha, der også fik bekræftelse af, at de ting, som hun tænker i forhold til arbejdsopgaver og uddannelse, også giver mening i forhold til den vej, hun gerne vil gå på sigt.

”det, der gør det her tilbud specielt, er, at du har mulighed for at snakke med en uvildig – en, som ikke er din chef – om, hvad du godt kunne tænke dig i frem-tiden, og hvilke uddannelser der er nød-vendige. Hun sad der kun for at hjælpe mig med min situation og rådgive om, hvad der er til mit bedste, og ikke hvad der er til virksomhedens bedste, som en chef naturligvis skal tage udgangspunkt i”.

Fik redskaber til fremtiden Det var ikke fordi, 34 årige kunderådgi-ver Morten Midtgaard Hansen fra Spa-rekassen Kronjylland havde en konkret udfordring, da han valgte at benytte sig af tilbuddet om en karrieresamtale fra Finansforbundet. Han synes, det lød spændende, og når man har været det samme sted i snart 8 år, kunne det nok ikke skade at se på, hvad der mon var af muligheder.

”Der sker jo rigtig meget på ar-bejdsmarkedet, og alt går rigtigt stærkt, så jeg så det som en mulig-hed for at være lidt proaktiv på, hvad der kunne ligge af muligheder”, siger Morten, der dog kom ud fra samta-len med nogle konkrete redskaber til sig selv.

”Det handlede om at få synlig-gjort nogle af de kompetencer, som jeg godt kan lide at bruge, og må-ske sætte endnu mere i spil frem-adrettet for at nå det jeg gerne vil i mit arbejdsliv. Samtidig med gik jeg også ud med en klar fornemmelse af, at det karriereforløb, som jeg selv forestiller mig, også stemmer over-ens med det jeg motiveres af, så det giver en ro og tryghed i hverdagen”.

Nitasha Dahlstrøm

15

Betjen dig selv på nettetWorKlife investment

derudover er Worklife investment uni-verse en digital platform, der indsamler data fra dig, der bruger universet, og på den måde kan vi lære vores medlemmer bedre at kende og i højere grad mål-rette vores arrangementer og servicer til deres behov.

selve platformen er delt op i to dele, hvor første del foregår uden login – en introduktionsdel – og en del, der foregår bag login. alle de data, der bliver opsam-let, er således fortrolige, og de bruges kun til at forbedre servicen over for det enkelte medlem.

Karrieresamtale igennem hele forløbet har du mulighed for at booke en karrieresamtale med en af finansforbundets karriererådgivere, der har et bredt funderet kendskab til sektoren. det kan enten foregå ansigt til ansigt i finansforbundets sekreta-riat i københavn eller over telefonen.

selve samtalen tager cirka en time. karrieresamtalen bookes direkte på Worklife-investment.dk.

Karrieresamtale inklusive karrieretestdu har også mulighed for at få lavet en karrieretest i forbindelse med en karri-eresamtale. testen anvendes til at finde ud af, hvilke primære karriereretninger og motiver du har, og til at identificere, hvordan du definerer succes, og hvad du motiveres af. karrieretesten er baseret på et onlinespørgeskema med 38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare ud over den time, karrieresamtalen tager.

finansforbundets digitale selvbetje-ningsplatform ”Worklife investment universe” på Worklife-investment.dk indeholder en række karriereafklarings-øvelser, der kan give input og inspira-tion til at udarbejde en personlig karri-ereplan målrettet dine behov.

du kan gå på platformen fra mobil, tablet og desktop hele døgnet rundt 365 dage om året.

Worklife investment universe har specielt fokus på dig, der:• er glad for dit job og ønsker at

bevare det.• er i tvivl om, hvorvidt dine kompe-

tencer matcher fremtidens behov.• Ønsker inspiration til at ændre

kursen.• Ønsker bedre balance mellem

arbejde og fritid.• Ønsker nye udfordringer på jobbet.• Ønsker at blive leder.

16

145 års selvstændighed sluttede for Hals Sparekasse den 13. maj, da repræsentantskaberne i Hals Sparekasse og Sparekassen Vendsyssel med stort flertal godkendte fusionen mellem de to sparekasser

Farvel til Hals SparekasseAf journalist Mads Due Anker sammenlægning

i mange år var Hals sparekasse en af de mest solide pengeinstitutter i landet, men ekstraordinært store nedskrivninger fik bestyrelsen til at se sig om efter mulige fusionspartnere. baggrunden for ned-skrivningerne skal blandt andet findes hos nogle af Hals sparekasses store er-hvervskunder, der i 2014 medførte et væsentligt underskud i årsregnskabet. sparekassen vendsyssel tog imod buddet, og efter godkendelse fra de to sparekas-sers repræsentantskaber og finanstilsynet trådte fusionen i kraft med virkning fra 1.1.2015. dermed endte 145 års selvstæn-dighed for Hals sparekasse.

”den stadig svage vækst i samfundet, den lave rente og ikke mindst de kraf-tigt stigende krav om kapital, de vok-sende administrative byrder og behovet for bredere kompetencer har fået Hals sparekasse til at blive en del af sparekas-sen vendsyssel”, forklarede formanden

for Hals sparekasses bestyrelse, Jens Højer, i en pressemeddelelse.

”vi mener, at vi med beslutningen om fusion med sparekassen vendsyssel ud-viser rettidig omhu og ansvarlighed. vi glæder os over, at alle medarbejdere i Hals sparekasse er sikret arbejde i sparekassen vendsyssel”, sagde Jens Højer.

Garanter og ansatte sikretHals sparekasses afdelinger får nu nyt logo og fortsætter som sparekas-sen vendsyssel. sparekassens tidlige-re hovedkontor i Hals bliver udbygget med større erhvervsafdeling og vil fun-gere som regionshovedkontor for en ny region, som omfatter afdelingerne i den tidligere Hals kommune, der består at netop Hals, vester Hassing og ulsted, hvor sparekassen vendsyssel har haft en afdeling siden 2008. ansatte og direktion fra Hals sparekasse er som

Status per 31.12.2014 Hals Sparekasse Sparekassen Vendsyssel Den nye Sparekassen Vendsyssel

Udlån 0,2 mia. kr. 8,6 mia. kr. 8,8 mia. kr.

Indlån inkl. puljer 0,6 mia. kr. 9,8 mia. kr. 10,1 mia. kr.

Egenkapital 0,1 mia. kr. 1,9 mia. kr. 1,9 mia. kr.

Heraf garantkapital 0,0 mia. kr. 1,0 mia. kr. 1,1 mia. kr.

Kapitalprocent 17,7 16,9 16,9

Solvensmæssig friværdi 5,9 procentpoint 6,2 procentpoint 6,2 procentpoint

Antal kunder 7.400 87.100 94.500

Antal garanter 2.576 33.900 36.476

Antal medarbejdere 17 327 344

Kilde: Hals Sparekasse

nævnt lovet ansættelse i sparekassen vendsyssel, ligesom garanter og kunder bydes velkommen.

”vi ser bestemt mange positive mu-ligheder ved en sammenlægning af de to virksomheder. vi kan ved fælles hjælp udbrede sparekassen vendsys-sels rådgivningskompetencer og fordels- programmer og sikre kunderne i Hals sparekasse en fortsat kvalificeret råd-givning”, fortalte direktør vagn Hansen fra sparekassen vendsyssel.

Hals sparekasse havde på forhånd le-jet lokaler til en ny afdeling i aalborg, og den vælger man at holde fast i at etablere, sådan at sparekassen vend-syssel vil have to afdelinger i byen og 27 afdelinger samlet set, når fusionen er endeligt gennemført.

Kort Nyt

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

17

Jubilarer i Kreds VestKreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum i Kredsens virksomheder siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest – så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet fejlen.

Bankdata:Klaus Bundgaard, 25 år

Sparekassen Kronjylland: Lene Nielsen, 40 årKirsten Luxhøj Jensen, 40 år Henrik Lindrum, ,25 årOve L. Bjørn, 25 år

Fynske Bank:Kim Sørensen, 25 år Henrik Bo Jensen, 25 år

LinkedInprofilen blev mere attraktivMedlem af kredsbestyrelsen i Kreds Vest og ansat i Ringkjøbing Landbobank Gitte Vigsø havde længe haft en LinkedInprofil. Den var opdateret, men ellers havde Gitte Vigsø ikke arbejdet meget med den. Derfor sprang hun til, da hun faldt over muligheden for at komme til et arrangement i Finansforbundsregi med fokus på, hvordan man kan bruge LinkedIn til at styrke karrieren.

”Min profil haltede lidt, så jeg håbede, at jeg kunne få nogle konkrete værktøjer til at forbedre den. Jeg havde tænkt over, at jeg gerne ville vide noget mere om, hvordan man kan bruge LinkedIn, og hvad der er vigtigt for at opnå det, man gerne vil med den”, fortæller Gitte Vigsø.

”Kurset var meget konkret, og jeg følte virkelig, at det var noget, jeg kunne bruge med det samme. For eksempel at lave en indbydende over-skrift og ændre indstillinger for sin profil. Og det er en god ide at have en attraktiv LinkedInprofil. Også hvis man en dag står i den situation, at man skal bruge den til jobsøgning, og det så ikke først er der, man be-gynder at opdatere sin profil”, siger hun.

Medlemsmøder i Hjørring, Holstebro, Odense og VejleKreds Vest har valgt at placere medlemsmøderne om LinkedIn i byer, hvor Kredsen endnu ikke har gjort så meget opmærksom på sin eksistens.

”Vi håber at kunne komme tæt på medlemmerne ved vores arrangementer, og da vi endnu ikke har været så synlige i Hjørring, Holstebro, Vejle og Odense, har vi valgt at holde medlemsmøder i de byer”, forklarer kredsformand Jakob Thorgaard.

Han håber, at mange vil møde op og høre om mulighe-derne for at styrke deres karriere med LinkedIn. Derudover vil Kreds Vest, som arrangerer medlemsmøderne sammen med Kreds Øst og Assurandør Kredsen, ved de fire nævnte arrangementer fortælle om Finansforbundets Worklife Investment-projekt, der også handler om at styrke den enkeltes karrieremuligheder.

Kredsbestyrelsens konstitueringKreds Vests bestyrelsen har konstitueret sig på følgende vis efter kredsens ordinære generalforsamling 18. april 2015:Formand: Jakob ThorgaardNæstformand og HB-medlem: Flemming FrostNæstformand og HB-medlem: Jens Erik Jensen Økonomiansvarlig: Mogens Bøge Jensen

trompet18

Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud – se flere på Finansforbundet.dk/fokus

Stil skarpt på din udvikling

København, 25. august klokken 17-20:

Få mere motivation og succes

Update: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du oplever motivation og succes hver dag? Så er dette arrangement lige noget for dig.Positiv psykologi er videnskaben om det, der gør, at vi oplever glæde og menings-fuldhed og udvikler os, samtidig med at vi opnår bedre resultater, større effektivi-tet og mere forandringsparathed. Det er store ord, men effekten er videnskabeligt bevist, og resultaterne er til at tage og føle på. Du får konkrete og effektive værktøjer til et bedre arbejdsliv med mere positivitet og succes. Underviser er erhvervspsyko-log Henrik Leslye, der er strategisk rådgi-ver og medejer af YouCanStudy.

Børkop, 23. september klokken 9-16:

Udfold dit potentiale med per-sonlig gennemslagskraft

Temadag: Få indsigt i en række konkrete og direkte anvendelige redskaber, som for-bedrer din professionelle kommunikation og gennemslagskraft markant.På temadagen vil du få tips og tricks, der hjælper dig til at formidle dine budska-ber endnu stærkere i hverdagen – uanset om du står over for en kunde, kollega el-ler chef. På den måde undgår du situatio-ner, hvor du for eksempel skal gentage dig selv, eller hvor du skal argumentere unø-digt meget. Temadagen bliver gennemført af Michael Straarup Sjælland fra Rambøll.

Billund, 9. september klokken 17-20:

Genvej til arbejdsglæde

Update: Arbejdet skal ikke bare være no-get, du holder ud – men derimod noget, du holder af. Jon Kjær Nielsen, der er en af Danmarks mest efterspurgte foredragshol-dere inden for emnerne arbejdsglæde, triv-sel, forandringer og ledelse, giver på under-holdende måde praktiske tips og værktø-jer, som du direkte kan bruge til en endnu bedre hverdag på jobbet – både alene og sammen med kollegerne. Jon Kjær Nielsen tager udgangspunkt i et solidt teoretisk grundlag med viden fra den nyeste forskning, hvilket han omsæt-ter til et forståeligt hverdagssprog. Derud-over giver han dig inspiration fra en række konkrete eksempler på arbejdspladser, der har haft held med at skabe en kultur, hvor man har lyst til at komme på arbejde hver eneste morgen.

Gram, 17. september klokken 9-16:

Planlæg din karriere

Temadag: På kurset får du en proaktiv til-gang til at fastholde og forbedre din ar-bejdsmarkedsværdi ved at arbejde med en handlingsplan over dine karrieremu-ligheder. Du får hjælp til hele processen og et overblik over dine kompetencer, ud-viklingsmuligheder og alternativer. Der-udover fokuserer vi på en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Kurset sty-res af Dorte Finderup Uldall fra Sund Ba-lance og Annette Mørk-Sørensen fra AMS coaching og teams.

Aalborg, 16. september klokken 17-20:

Er du klar til fremtiden som agil medarbejder?

Update: Begrebet agilitet har vundet ind-pas på det danske arbejdsmarked, og det kommer sikkert også til at påvirke dig og din rolle som medarbejder. Grib derfor muligheden for bedre forudsætninger i mødet med fremtidens nye krav til dig. De arbejdsmæssige opgaver og krav ændrer sig nemlig i takt med den accelererende udvikling i den finansielle sektor. Men hvad betyder det konkret for dig som medar-bejder? Det giver denne update dig ind-sigt i, og du får dermed afklaret forvent-ningerne til fremtidens agile medarbej-dere. Underviser er Jacob Theilgaard, der er Leadership Development-konsu-lent hos Implement.

Århus, 22. september klokken 17-20:

Overbevisende kommunikation med retorik

Update: Lær at udnytte retorikkens poten-tiale, og få konkrete teknikker til at blive en mere overbevisende og levende kom-munikatør. Ved hjælp af retoriske princip-per og teknikker kan du blive i stand til at styre adfærd og følelser hos dine modta-gere, så de ikke alene forstår dit budskab, men føler sig motiverede til at ændre hold-ning eller adfærd. Underviser er Lis Ra-abjerg Kruse, der er retoriker og konsu-lent i kommunikationshuset Rhetorica A/S.

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

har du læst dit blad?19

SpørgSmål

1. I hvilken sparekasse arbejder line Strier Kærholm?

a. Den Jyske Sparekasse b. Sparekassen Vendsyssel c. Folkesparekassen

2. Hvor mange elever tager ringkjøbing landbobank ind til august 2015?

a. 5 b. 7 c. 9

3. Hvor mange virksomheder er nu repræsenteret i Kreds Vests bestyrelse?

a. 8 b. 10 c. 12

4. Hvor mange medarbejdere beskæftiger Nordjyske Bank?

a. 400 b. 450 c. 500

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre gavekort til www.gavekortet.dk Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat.

Vindere af kredsbladkonkurrencen i marts:Mary Hardahl-Christensen, Sparekassen VendsysselLouise Dahl, Den Jyske SparekasseBodil Kjær Lauritsen, Sparekassen Thy

Udgiver:Kreds VestFinansforbundet Postboks 1960Applebys Plads 51411 København KTelefon 32 66 14 06www.kredsvest.dk

Redaktion:Inge Dammeyer (ansv.)Jakob ThorgaardJeanette WillumGitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Jens Bach

Design: Hans Munk,Finansforbundet

Tryk:Silkeborg Bogtryk

Oplag: 8.300

Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

20 leder

KredsformandJakob ThorgaardKredsformand

Gratister på 1. klasse

forestil dig følgende: en arbejdsplads med fem omsorgs-dage, en historisk lønudvikling på et pænt stykke over infla-tionsniveau, ret til at tage dig af syge børn uden løntræk og en seniorordning med mulighed for at trappe ned i arbejds- tid, samtidig med at pensionsindbetalingerne kører videre for fuld kraft.

lyder det bekendt? det er de rettigheder, der blandt andet er forhandlet

hjem til finanssektorens medarbejdere gennem tiderne. en dækning, der er forhandlet hjem af forhandlere fra fi-nansforbundet og finanssektorens arbejdsgiverforening. de muskler, der skal til for at lande resultater i den klasse,

kræver, at man står sammen. sådan har det heldigvis også været i virksomhed-erne gennem rigtig mange år.

Gratisterne har vi altid haft. Gratisterne er dem, der ikke bidrager. de nyder uden at yde og er dermed en belastning for at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår på vores arbejdspladser. det har i flere omgange været drøftet, hvorvidt man kunne give et sæt rettigheder til medarbejdere med medlemskab af finansforbundet og et andet sæt til gratisterne. det er desværre ikke muligt.

til gengæld har medlemmer af finansforbundet en række fordele, som gratis-terne ikke har. Gratis adgang til kvalificeret rådgivning, en tillidsmand, der kan hen-tes støtte hos, og en lang række tilbud, der løbende udvikles til gavn for medlem-

merne. som for eksempel det nye Worklife investment-projekt, der skal ruste medlemmerne til frem-tiden og sikre muligheden for at være førstevælger i arbejdslivet.

i bestyrelsen for kreds vest er vi meget bekymrede over de udford-ringer, nye potentielle medlems-grupper stiller os over for. i gamle dage var elevvejen ind i sektoren den primære, og det var unge men-nesker, der typisk ikke var svære at

motivere til et medlemskab af danmarks bedste fagforening. i dag er nyansatte typisk ældre og har en længere uddannelse bag sig, end det

var tilfældet førhen. for dem er det ikke selvindlysende at blive medlem af en fag-forening.

vi har brug for din hjælp! drøft problemstillingen omkring gratister på 1. klasse med dine kolleger, og fortæl dem, der står udenfor, om de fordele, du kan se, ved at være medlem, og om vigtigheden af, at vi står sammen som medarbejdere i den finansielle sektor.

“Gratisterne er dem, der ikke bidrager. De nyder uden at yde og er dermed en belastning for at sikre gode løn- og ansættelses-vilkår på vores arbejdspladser”