I MELLEM BØRN & UNGE, nr. 2

1

I MELLEM BØRN & UNGE

nr. 2 juni 2009

Tema: Sunde børn i hverdagenfrokostordning i børnehaverne•SFO’er satser på bevægelse•sunde uger for unge•

LP-modellen i Skanderborg

Portræt af børn- og ungechefen

Musikfestival på specialskolen

Guide: Førstehjælp ved tandskader

2

I MELLEM BØRN & UNGEnr. 2 juni 2009.

Ansvarshavende redaktør:Jens Kaptajn

Redaktion:Lisbeth Schmidt [email protected] 2374 7336

Marianne Bjerring [email protected] 3033 3958

På forsiden pædagog Flemming Korshøj, Mallinggaard SFO.Foto: L. S. Mikkelsen

Layout:Lisbeth Schmidt MikkelsenMarianne Bjerring Laursen

Hjemmeside:www.imellembornogunge.dk

I MELLEM BØRN & UNGE udkom-mer fire gange om året: Marts, juni, september og december.

Tryk: Trøjborg Kopicenter

Oplag: 2.600 eksemplarer

Modtagere:Arbejdspladser i Skanderborg Kommune under Fagsekretari-atet for Børn og unge.

Udgiver: Skanderborg Kommune

Tak til kommunikationsafdelin-gen i Skanderborg Kommune, chefkonsulenterne John Simon-sen og Thorsten Erikson og alle interviewpersonerne :-)

VelkommenLige nu sidder du med årets anden udgave af I MELLEM BØRN & UNGE, magasinet for dig der arbejder med børn eller unge i Skanderborg Kommune.

I dette nummer retter vi projektørlyset mod sundhed med temaet ”Sunde børn i hverdagen”.

I kommunens børnehaver er den store udfordring for tiden at sørge for frokost til alle børn senest ved næste års begyndelse, så madkasserne kan blive hjemme. En-kelte børnehaver er tyvstartet. I MELLEM BØRN & UNGE har været på besøg i tre daginstitutioner, og vi fortæller om deres erfaringer.

Men de ældre børn mærker også, at sundhed er i centrum i Skanderborg Kommune. Seks skolefritidsord-ninger kan inden længe kalde sig Bevægelses-SFO’er. De satser på at få børnene til at bevæge sig endnu mere i hverdagen, og vi har besøgt en af dem.

De ældste elever på Skovbyskolen dyrker tre uger om året ekstra motion og får morgenmad og hjem-melavet frokost på skolen. Læs hvad de unge selv siger om sundhedsu gerne, og om hvordan I kommer i gang på din skole.

Du kan møde en af dine kolleger i dagplejen og også lære din øverste chef at kende. I MELLEM BØRN & UNGE har besøgt Charlotte Anker, der er dagplejer, og børn- og ungechefen Annie Noes til en snak om job og fritid.

Måske har du hørt om LP-modellen, den nye pædago-giske trend i folkeskolen? Læs, hvad trenden går ud på og kom med til møde i en LP-gruppe på Mølleskolen i Ry. LP er også på vej i børnehaverne.

Endelig sætter vi fokus på emner, der giver dig in-spiration og viden til dit arbejde med børn og unge. Vi ser blandt andet nærmere på specialskolens musikfes-tival, kommunens spritnye skoletjeneste og de seneste læseresultater.

Redaktionen af I MELLEM BØRN & UNGE.

3

INDHOLD

Tema: Sunde børn i hverdagen side 5-14

Guide: Førstehjælp ved tandskader side 15

Spot på en kollega side 16-17

Tema: LP-modellen side 18-23

Portræt af børn- og ungechefen side 24-25

Fokusartikler:Musikfestival på specialskolen side 26-27•Læseresultater og faglig læsning side 28•Den nye skoletjeneste side 30•

Bevægelses-SFO side 12-13

LP-modellen side 18-23

Skoletjenesten side 30

Frokostordning i børnehaverne side 5-11Musikfestival side 26-27

Spot på en kollega side 16-17

Musikfestival side 26-27

LP-modellen side 18-23

4

KORT NYT

Kender du www.ideoffensiv.dk?Hjemmesiden er Skanderborg Kommunes invitation til alle borgere om at deltage i udviklingen af kommunen. Siden har tre hovedoverskrifter:Idéer: Kom med dine egne ideer og se, hvad andre har foreslået.Holdninger: Se hvad andre mener om ideerne, og fortæl om din egen holdning.Handlinger: Se hvordan ideerne måske kan blive til virkelighed.

Hjemmesiden har mange forskellige temaer med tilhørende ideer og debat. Læs for eksempel unge skanderborgenseres ideer om:

Sund ungdomKantiner på alle skoler.•Bevægelse i skoletiden.•Frugtordning.•

/mbl/

Hvor mange unge uddanner sig?Ifølge Skanderborg Byråds undervisningspolitik må ingen elever forlade skolen uden kund-skaber nok til, at de kan få plads på en ungdomsuddannelse. Så stor en del af årgangen, som afsluttede 9. klasse i 2006, forventer Undervisningsministeriet fuldfører en ungdomsuddannelse:

Silkeborg 85,7 % Hele landet 79,7 % Skanderborg 84,5 % Favrskov 82,4 % Århus 81,2 % Horsens 78,4 %

Odder 77,8 % /mbl/

Gl. Rye Skole indfører tilstedeværelsesdagLærerne på Gl. Rye Skole kan fra næste skoleår se frem til en dag om ugen, hvor de skal være til stede på skolen efter undervisningen uden at sidde i møder i faste team eller Pædagogisk Råd. Skoleleder Torben Steen siger om baggrunden for det nye tiltag:”Vi, ledere og lærere på Gl. Rye Skole, tænker, at en tilstedeværelsesdag skal hjælpe os med at binde vores skole mere sammen. Vi har også et liv udenfor de formaliserede team. På dagen vil vi kunne inspirere hinanden med gode ideer og faglig sparring.”

På Gl. Rye Skole håber de, at tilstedeværeslsesdagen kan give lærerne mulighed for at udveksle ideer til arbejdet med læringsstile, udeskole, brug af ny teknologi som interaktive tavler og mo-biltelefoner i undervisningen og tiltag i forhold til børn med specielle udfordringer. Torben Steen

understreger, at tilstedeværelsesdagen er besluttet i samspil med skolens lærere. /lsm/

Forsøg med håndværk og design på Bjedstrup SkoleFra næste skoleår håber Bjedstrup Skole at få lov til slå billedkunst, håndarbejde og sløjd sammen til et nyt tværfag ligt fag, som skal hedde ‘Håndværk og design’. Skolen har netop postet et brev til Undervisningsmini-steriet med en ansøgning om at deltage i et 2-årigt forsøgsprojekt.Skoleleder Kirstin Pinstrup Thomsen mener, at folkeskolen skal huske at udvikle andre sider af børnene end de, der kan testes. Og det kan netop ske i et fag som ‘Håndværk og design’, hvor processen er lige så vigtig som produktet. /lsm/

Unges adgang til informationsteknologiSmartboard i alle klasser.•Brug af mobiltelefonen i undervisningen.•Personlig computer fra 1. klasse.•

Foto: M. B. Laursen

5

Af Marianne Bjerring Laursen

I begge sider af Folketingssalen er der enighed om, at det er en god idé, at alle børn får et sundt frokostmåltid. Men da Folketinget behandlede lovforslaget i november 2008, var politikerne dybt splittede om, hvordan kommunerne skal indføre en obligatorisk madord-ning i børnehaver og vuggestuer.

Uenighed blandt politikerne”Hvis forslaget sikrede, at børn i vug-gestuer og børnehaver dagligt fik mad af høj kvalitet, ville vi som parti stemme for. Men dette forslag indfører madordninger i vuggestuer og børne-haver med en så skrabet økonomi, at

vi kommer til at se vakuumindpakket mad,” sagde socialordfører Mette Fre-deriksen (S) under debatten i Folke-tinget.

Regeringspartierne mente på deres side, at intet i lovforslaget taler om standard madpakker udefra.

”Det er op til hver kommune at beslutte, hvordan man ønsker at lave madtilbuddet. Og med den finansie-ring, der er, ved at man kan hæve forældrebetalingen med 5 procent-point, følger en økonomi med til at løse opgaven,” sagde Karen Ellemann (V).

Måske brug for senere startLoven er en realitet, men efterhånden som kommunerne er kommet i gang med at se på, hvordan de kan løse

opgaven, er økonomiske og praktiske problemer dukket op.

Det har fået regeringen til at overve-je, om loven skal træde i kraft senere, uden der dog endnu er truffet nogen beslutning. Venstres socialpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby sagde den 22. april til P1 morgen:

”Ifølge Kommunernes Landsfore-nings formand Erik Fabrin (V) er kom-munerne klar med madordningen 1. januar 2010. Men når jeg taler med forældre og institutionsledere, oplever de nogle andre problemer end det, kommunerne officielt giver udtryk for overfor regeringen. Derfor er vi nødt til at få nogle klare signaler om hvilke problemer, der er.”

TEMA: SUNDE BØRN I HVERDAGEN

Politisk strid om sund børnefrokost

Det siger den nye lovtekst i Dagtilbudsloven om frokostmåltider (uddrag)

§ 16 a. Der skal i alle daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost.

§ 32. Tilskud til kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter.Stk. 2. Ved reduktion af forældrebetalingen efter § 16 a, stk. 2, skal tilskuddet udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Kilde: folketinget.dk

Lovforslaget blev vedtaget 25. november 2008 af Venstre, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre.

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod. Kilde: folketinget.dk

Senest fra 1. januar 2010 skal alle 0 til 6-årige børn hver dag have et sundt frokostmåltid i deres børnehave eller vuggestue. Forældrene skal betale for ordningen gennem øget forældrebetaling.

Folketingets partier mener, det er vigtigt, at børn i førskolealderen får en sund madordning i deres daginstitutioner. Men partierne er ikke enige om, hvordan det skal gøres, og hvordan øko-nomien kan hænge sammen.

Foto: Colourbox

6


Frokostplan for uge 13 i Børnehaven Porskjær

Mandag:Rugbrød, frikadeller, røget medister, røget filet, ovnbønner, løgTirsdag:Farsgratin, ovngrøntsager, pastaOnsdag:Rugbrød, spegepølse, æg, tykmælksost, æbler, radiserTorsdag:Torskefilet i ovn med tomater og dild, risFredag: Havregrød

Guld at have børn der spiser alt

Børnene i Børnehaven Porskjær har fået større appetit, efter børne-haven ansatte Ketty Olsen til at lave mad til børnene. Madglæden breder sig, når børnene ser hinanden spise løs.

Maria sætter resterne af formiddagsmaden til livs i selskab med souschef Bente Paulsen.

7

Tekst & foto: Marianne Bjerring Laursen

Ketty Olsen står i det lillebitte køkken i Børnehaven Pors kjær i Galten og skræller et par kilo gulerødder. Bagefter vasker hun agurker og skærer dem og gulerød-derne i mundrette stykker. Grøntsagerne kommer på et rullebord sammen med groft rugbrød og leverpostej, og et par af børnene triller af sted med bordet. Det er snart tid til formiddagsmad i Børnehaven Porskjær i Galten.

Forældrene gik forrestBørnehaven har i mange år haft en kostpolitik, og det har været selvfølgeligt at diskutere, hvad børnene får at spise. Da foræl-drebestyrelsen fik en formand, Martin Gertz, som brænder for sundhed og bevægelse, kom ideen om selv at lave mad til børnene på bordet.

Børnehaven havde et vandrum, som blev brugt meget lidt, og det blev efter vejledning af kommunen indrettet til et lille køkken, som Fødevarestyrelsen godkendte til at lave mad i. Indretningen kostede omkring 100.000 kr.

Personalet var i tvivlSouschef Bente Paulsen fortæller, at personalet generelt var positivt indstillede overfor ideen, men der var nogle bekymringer:

”Hvor meget tid skulle vi som pædagoger bruge på maden, kunne vi få det til at løbe rundt økonomisk, og kunne vi få nogen til at arbejde i køkkenet?”

Erfaringerne har gjort tvivlen til skamme. Ketty Olsen blev ansat som ufaglært køkkenmedarbejder i 23 timer

om ugen, og hun har siden 1. august 2007 sørget for, at børnene i Porskjær Børnehave ikke behøver at tage mad-pakke med hjemmefra.

Forarbejdet gav en god startKetty Olsen har en baggrund som dagplejer, men havde ikke erfaring på forhånd med at lave sund mad til så mange børn. Det var nu ikke så svært at komme i gang, siger hun:

”Jeg var på hygiejnekursus, før jeg be gyn d te at lave mad, og da jeg startede, var der allerede lavet retnings-linjer for madens sammensætning.”

Der er varm mad i form af kød eller fisk med mindst to slags grøntsager to gange om ugen, rugbrød med pålæg to gange om ugen og grød hver fredag. Dertil kommer formiddags- og ef termiddagsmaden, som er grøntsager, frugt og hjemmebagt brød. Forældrene betaler 370 kro-ner om måneden for madordningen.

Appetitten er stegetMadordningen betyder, at der nu er ro over alle måltider. Der er ikke mere konkurrence mellem børnene om, hvem der har det mest spændende med i maspakken.

”De fleste af børnene spiser meget mere end før. Før kunne de have to halve og en gulerod i madkassen, men nu ryger der frugt og grønt i mængder indenbords sam-men med den varme mad. Der er stor værdi i at se på de andre. Og de børn der spiser alt, de er simpelthen guld værd som det gode eksempel,” siger Bente Paulsen.

Personalet deltager i madordningen mod betaling, og alle børn og voksne er med. Bente Paulsen er begejstret:

”Det er fantastisk, at jeg kan gå ud af døren derhjemme uden at skulle spekulere over madpakken.”

Guld at have børn der spiser alt

Børnene laver også mad

”Børnene kan ikke være med til at lave mad sammen med Ketty af sikkerheds- og hygiejnemæssige grunde. I stedet laver personalet jævnligt mad sammen med dem i det, vi kalder det pædagogiske køkken. Forældrene kan om fredagen få kaffe og boller, og dem bager vi sammen med børnene. Vi laver også mad med børnene ved særlige lejligheder som for eksempel børnehavens fødselsdag, hvor vi lavede 21 lagkager helt fra bunden,” fortæller souschef Bente Paulsen.

“Pris 370 kroner om måneden

8



Duf ten af tomater og krydderier e rob rer næseborene, så snart døren til Børne ha ven Bak ke Toppen i Gal-ten går op. Luf ten inde i børnehaven er lun og lidt fugtig, for ude i køk ke-net hos Line Christensen med til-navnet ’Mama’ er der fuldt blus på komfuret.

Hun står i det store køkken og rø-rer i gryden, mens en kød rand af børn står langs det sto re køk ken bord

og i munden på hin anden spør ger til, hvad de skal ha ve at spise i dag. På menuen står tomatsuppe med brune ris.

Mad i børnehaven er en gevinstBørnehavens leder Jeanet Olsen er yderst tilfreds med, at børnehaven har fået en madordning. For 370 kroner om måneden kan alle børn få sund morgensmad, frokost og efter-middagsmad, og per sonalet er også med i mad ord ningen mod be taling.

”Det er en gave, at det pæ da go gis -ke personale ikke længere skal vas ke op eller skære frugt, men

kan kon centrere sig om vores ker ne-y del se i stedet. Vi er jo ansat til at være sammen med børnene, og det er der bed re tid til nu,” siger hun.

Ordningen betyder også, at børn og

En mama i køkkenet giver mere tid til børnenePædagogerne i Børnehaven BakkeToppen har fået bedre tid til at tage sig af børnene, efter institutionen indførte forældrebetalt madordning. Line ’Mama’ Christensen har lejet børnehavens køkken og laver mad dér til børnehavebørnene.

“Pris 370

kroner om

måneden

9

Madopskrift fra Mamas Køkken– til 60 børn og 10 voksne(cirkapriser inklusive moms)

Pasta med kødsauceKr. 160 4 kilo hakket oksekød, 5-12 % fedtKr. 27 1 kilo økologiske røde linserKr. 36 3 kilo løg og gulerødderKr. 32 2,5 kilo økologiske flåede tomaterKr. 12 0,5 kilo tomatpuréKr. 120 4 kilo økologisk fuldkornspasta Salt, peber, paprika, chili, vand

I alt 387 kroner

Læs om Mamas Køkken på mamas-koekken.dk

personale har ud vik let smags løgene, konstaterer Jea net Ol sen:”Duften af mad i huset får bør n og voks-ne til at blive sult ne, og for ventningen er mærkbar: Umm, hvor det dufter, gad vide hvad det smager af? Og så spiser alle en mas se mad med stor for nø-jelse.”

Lovgivning satte fart i arbejdetI BakkeToppen arbejdede personale og for ældrebestyrelse med at lave en kost politik i begyndelsen af 2008, men regeringens målsætning om at ind føre et obligatorisk frokost mål tid for alle 0-6 årige fra 2010 in spi-rerede til stør re planer.

Hvorfor ik ke lave sin egen mad-ord ning med det samme? Der var fuld op bak ning til at be tale op mod 400 kro ner for dag lig mad i bør-ne haven, viste en spør ge ske ma un-der søgelse blandt for æl dre ne.

Og da en af bør ne ha vens for æl dre, fysioterapeut Line Chris tensen, læn-ge havde drømt om at le ve af at lave mad som selv stændig, blev Ma mas

Køk ken en re a litet fra den 1. fe bru-ar 2009.

Kvalitet og bæredygtighedLine Christensen køber så mange økologiske råvarer som mu ligt til børnehavens mad, og hun bru ger in-gen halv fabrikata.

”Kva li te ten af maden skal være i top, synes jeg. Derfor laver jeg al mad fra bunden og ba ger selv brødet til mellem mål ti der ne,” for tæl ler hun.

Line Christensen føl ger Føde va-restyrelsens an be fa lin ger om sund mad i dag in sti tu ti o ner og bru ger masser af linser, kikærter, brune ris og fuldkorns pas ta.

Det er også vigtigt for hende, at in tet går til spilde, og derfor sam ler bør nene for eks empel mad res ter i span de til høn sefoder.

Fordele ved selvstændighedAt Line ’Mama’ Christensen har sit eget firma, som lejer bør ne havens køk ken til at lave maden i, giver for-dele både for hende og for bør ne ha-ven.

”Jeg har frihed til at styre min egen økonomi gennem indkøb og va re valg, og jeg kan flekse min ar bejds tid op og ned, som det er nød ven digt,” frem-hæver hun.

Set fra leder Jeanet Olsens side er det blandt andet en fordel, at

bør ne haven sparer vikar udgifter i køkkenet, fordi Mamas Køkken er selvstændig madleverandør. ”Tidligere skulle vi ved sygdom selv skaf fe en vikar, der kunne skære frugt ud og rydde op efter spisning, og det har vi brugt rigtig mange eks-tra løntimer på gennem tiden,” si ger hun.

Bekymring for fremtidenNår alle børn fra 1. januar 2010 skal have fro kost i deres børnehaver, kan Bak ke Top pen og Mamas Køk ken imid ler tid få problemer.

Ganske vist har byrådet i Skan-derborg besluttet, at hver en kel t bør-ne have må vælge sin egen løsning – som for eksempel at købe maden af en selvstændig leverandør som Ma mas Køkken. Men regler om EU-udbud kan spænde ben for børneha-vernes frie valg.

”Hvis flere børne ha ver ønsker en selvstændig leve ran dør, og hvis de tilsammen kø ber for mere end 1,5 millioner kroner, kan der blive et problem,” påpeger Jeanet Olsen, men fastslår:

”Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at vores måde at få lavet mad på kan fort sætte.”

Læs mere om reglerne for EU-udbud på næste side.

“Vi er jo ansat til at væresammen

med børnene, og det er der bed re tid til nu

10


Danmarks medlemskab af EU inde-bærer, at landets kommuner ikke bare kan købe ind efter forgodtbefindende. Det kan få konsekvenser for de børne-haver i Skanderborg, der ønsker at købe frokostmad af en ikke-kommunal, ekstern leverandør

Kommunen er én indkøber”En kommune er én indkøber. Det be-tyder, at når en skole køber en pc, så er det den samme indkøber, som når råd-huset køber en pc. ”

Det forklarer Søren Hvilsted, som er indkøbschef i Skanderborg Kommune, og han fortsætter:

”Kommunen kan altid vælge at løse en opgave selv. Man kan for eksem-pel have sine egne kantiner, sit eget trykkeri og sine egne kommunale le-verandører af mad til børnehavebørn, men beder man andre om at løse en op-gave, er kommunen ifølge EU-reglerne én indkøbsenhed. ”

EU-udbud ved 1,5 millioner kronerTo kommunale børnehaver er altså én ind køber, selvom den ene vælger at få frokostmad fra den lokale slagter Jen sen, og den anden vælger at købe maden hos et cateringfirma.

Kommunen skal lægge alle opgaver af samme art sammen, og hvis et antal

børnehaver køber mad hos eksterne le-verandører for mere end 1,5 millioner kroner, skal opgaven i EU-udbud.

”Og et EU-udbud kan betyde, at bør-nehaverne ender med at skulle have leveret mad fra det samme sted,” siger Søren Hvilsted.

Det mest fordelagtige tilbudNår Skanderborg Kommune sender opgaver i EU-udbud, bruger man imid-lertid oftest den model, der kaldes ’det økonomisk mest fordelagtige tilbud’.

Det betyder, at kommunen kan læg-ge vægt på andre ting end prisen alene. Hvad man lægger vægt på, afhænger af hvem, der skal have opgaven løst.

Selvom nogle børnehaver i tilfælde af et EU-udbud kan få samme eksterne leverandør, kan de derfor godt få for-skellige frokostløsninger, vurderer ind-købschefen.

”Handler det for eksempel om børne-haverne, vil vi beskrive præcist hvilke behov, de har. Og de har formentlig forskellige behov og ønsker. Vælger kommunen kun én leverandør, skal vedkommende have så stor bredde, at behovene bliver tilfredsstillet,” siger indkøbschef Søren Hvilsted.


Forældrene i hver enkelt børnehave skal afgøre, hvordan madordningen i lige præcis deres institution skal være. Det fastslår familieudvalgets formand, Jonna Grønver (V), efter byrådsmødet den 29. april.

Løsninger må være individuelle”Det skal være sådan, at forældrene i den enkelte børnehave beslutter, hvil-ken madordning de ønsker for netop deres børn. Og det er vigtigt, at kom-munen ikke bliver involveret i et stort EU-udbud i denne sammenhæng, så alt ender med at blive ens,” siger Jonna Grønver.

Derfor har byrådet besluttet, at de institutioner, der ønsker mad leveret i stedet for selv at lave den, kan vælge en kommunal leverandør. Så længe maden bliver produceret og leveret af et af kommunens køkkener, vil frokost-opgaven ikke være omfattet af reg lerne om EU-udbud.

Det besluttede byrådet om frokostordningen i Skanderborg (uddrag):

at institutionernes køkkener bliver istandsat, så de kan godkendes til at modtage mad •udefra, at byrådet senere beslutter, hvordan renoveringen af køkkenerne skal finansieres, •at de institutioner, der selv ønsker at lave maden, kan gøre det, hvis køkkenet er god-•kendt til at lave mad i. Mulige udgifter til ændring af et køkken til produktionskøkken skal institutionen selv betale, at institutionerne får mulighed for at indgå aftale med en ekstern leverandør om leve-•ring af frokostmåltidet, at der etableres en central ordning med mad fra kommunale leverandører til de institu-•tioner, der ikke selv laver maden, at der i samarbejde med de kommunale leverandører laves et katalog, som den enkelte •institution kan tilrettelægge sin ordning efter, og at bestyrelser og institutioner arbejder videre med planlægningen frem til 1. september •2009.

Kilde: Referat af byrådsmøde i Skanderborg Kommune 29. april 2009.

Hvis Skanderborg Kommune vil købe mad til børne-havebørn for mere end 1,5 millioner kroner af ikke-kommunale leverandører, skal opgaven i EU-udbud.

EU-regler kan spænde ben for frit valg

Madordning skal leve op til forældrenes ønskerDet er vigtigt at bevare mangfoldigheden, når Folketin-gets obligatoriske frokostordning bliver indført næste år, mener Skanderborg Byråds familieudvalgsformand, Jonna Grønver.


Foto: Colourbox

11


Den integrerede institution Bakkely i Ry forsøgte sig i foråret 2008 med mad fra et kommunalt køkken til tolv vug-gestuebørn. Efter tre måneder blev ordningen afløst af, at de små fik mad-pakker med hjemmefra.

Ældrecenter som madleverandørI Bakkely fik vuggestuebørnene gen-nem flere år hver dag mad, som blev lavet til dem i vug-gestuen. Men det var svært at finde nogen til jobbet som køkkendame, fordi det gav meget få løntimer. Der-for valgte institutionsle der Magda Andersen i foråret 2008 en alternativ løsning, da køk kendamen sagde op.

Børnehaven indgik aftale om at få mad fra køkkenet på et kommunalt ældrecenter. Køkkenpersonalet havde ikke viden om at lave mad til små børn, så kosten blev sammensat i samråd med Skanderborg Kommunes kostkon-sulent Kirsten Færgeman.

Prisen for frokost og eftermiddags-mad blev 500 kroner om måneden.

Tiden gik fra børneneMagda Andersen understreger, at hun havde et fint samarbejde med æl-drecentret i de tre måneder, der blev leveret mad, men flere ting gjorde, at ordningen blev opgivet.

”Personalet fik meget ekstraarbejde med at anrette maden i mindre por-

tioner og rydde op efter den, og det betød, at der gik tid fra børnene,” siger hun.

På trods af god vilje fra begge si-der var det svært at være i dialog om maden, om hvad der hittede, og hvad der floppede hos vuggestuebørnene.

”Ældrecentret havde ikke erfaring med at lave mad til små børn. Og fordi vi kun var en lille kunde, havde de ikke

mulighed for at tilpasse produktionen af mad til os,” fortæller institutions-lederen.

Har ikke opgivet mad udefraMagda Andersen mener, at Bakkelys økonomi ikke kan

række til at ansætte en køkkendame, selvom der fra 1. janu ar 2010 også skal laves mad til børnehavebørnene.

Derfor glæder hun sig meget til at se, hvad en eventuel kommunal le-verandør af mad kan tilbyde, når loven om det sunde frokostmåltid træder i kraft.

Enkelt og nemtInstitutionslederen har to store ønsker til børnehavemad leveret udefra:

”Det skal være enkelt og nemt, så vi ikke skal bruge en masse tid på det. Og så er det vigtigt, at der er mad nok. Der skal være mad til mere end ét måltid om dagen, så børnene har mulighed for at spise, når de er sultne.”

Det besluttede byrådet om frokostordningen i Skanderborg (uddrag):

at institutionernes køkkener bliver istandsat, så de kan godkendes til at modtage mad •udefra, at byrådet senere beslutter, hvordan renoveringen af køkkenerne skal finansieres, •at de institutioner, der selv ønsker at lave maden, kan gøre det, hvis køkkenet er god-•kendt til at lave mad i. Mulige udgifter til ændring af et køkken til produktionskøkken skal institutionen selv betale, at institutionerne får mulighed for at indgå aftale med en ekstern leverandør om leve-•ring af frokostmåltidet, at der etableres en central ordning med mad fra kommunale leverandører til de institu-•tioner, der ikke selv laver maden, at der i samarbejde med de kommunale leverandører laves et katalog, som den enkelte •institution kan tilrettelægge sin ordning efter, og at bestyrelser og institutioner arbejder videre med planlægningen frem til 1. september •2009.

Kilde: Referat af byrådsmøde i Skanderborg Kommune 29. april 2009.

Frokost udefra tog tiden fra børnene

Bakkely fik i foråret 2008 leveret mad udefra til vug-gestuebørnene. Ordningen blev opgivet efter tre måneder, fordi den ikke fungerede godt nok.

Madordning skal leve op til forældrenes ønskerDet er vigtigt at bevare mangfoldigheden, når Folketin-gets obligatoriske frokostordning bliver indført næste år, mener Skanderborg Byråds familieudvalgsformand, Jonna Grønver.

Institutionerne har dog også ifølge byrådsbeslutningen mulighed for at vælge deres egen leverandør udefra, en ekstern madleverandør.

Ekstern leverandør kan blive problemFamilieudvalgsformanden vedgår, at børnehavernes individuelle valg af eks-tern leverandør frem for en kommunal leverandør kan ende med, at kommu-nen får problemer med at undgå en EU-udbudsrunde. Men Jonna Grønver er parat til at kæmpe for, at Skander-borgs mange forskellige løsninger kan fortsætte.

”Lad nu bare mangfoldigheden flore-re, så institutionerne finder ud af, hvad der er bedst for dem selv. Og jeg vil til enhver tid hævde over for Kommu-nernes Landsforening og rege ringens lovgivere, at løsninger, som vi har dem i Skanderborg, må man ikke slå i styk-ker,” lover familieudvalgsformanden.

“Pris 500

kroner om

måneden

Foto: Børnehaven Bakkely

12


Tekst & foto:Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Ude-SFO, kropshandleplaner, besøg af lokale idrætsinstruktører og motorisk udfordrende legepladser. Det er blot nogle af de ideer og tiltag, som fem af kommunens SFOér i øjeblikket arbejder med. Bevægelses-SFOér skal bringe så meget bevægelse ind i børnenes hverdag som muligt.

Ude-SFO på MallinggaardPå Mallinggaard SFO i Skanderborg har

pædagogerne i børnehaveklassen priori-teret bevægelse ved at rykke årgangens base ud på legepladsen fra påske til som-merferie.

Pædagog Mette Christiansen fortæller, at ideen udsprang af en undren over, at

børnene ofte foretrak at være inde frem for ude på deres store og spændende legeplads.

”Vi kunne huske vores egen barndom, hvor vi altid var ude og undrede os over, at vores børn i SFOén ikke havde lyst

til at komme ud. Vi ville gerne give dem muligheden for at op dage legepladsen og alle dens kroge.”

Bagerst i skoven omkring Mallinggaard har 0. årgang nu indrettet deres base med raftebord, hængekøjer og bålplads. De voksne tilbyder hver dag en planlagt aktivitet som for eksempel rollespil, stop-bold eller propkrig.

Børn og voksne elsker udelivetMette Christiansen er overrasket over børnenes positive reaktion på at rykke udenfor alle ugens femdage.

“Når vi tidligere havde vores ugent-lige ugedag, hvor vi var på legepladsen hele eftermiddagen, kom børnene tit og spurgte, hvornår de måtte komme ind. Nu accepterer de bare, at vi er ude og spørger stort set aldrig,” siger Mette Christiansen og tilføjer, at pæ dagogerne

Skolefritidsordninger springer ud som bevægelses-SFO’erFem skolefritidsordninger i Skanderborg Kommune bliver inden længe til bevægelses-SFOér. På Mallinggaard SFO er yngste gruppe flyttet udenfor.

“Jeg kan mærke, at jeg ofte er mindre træt i ho-vedet, når jeg går fra arbejde.

13

kun har fået positive tilbagemeldinger fra børnenes forældre.

Men ikke kun børnene er glade for den megen udeliv. Mette Christian-sen fortæller, at hun på trods af, at hun normalt arbejder med kreative hobbyer sammen med børnene, er begejstret for projektet.

”Jeg er overrasket over, hvor rart jeg egentlig synes, det er. Når jeg går fra arbejde, kan jeg mærke, at der ikke har været så meget larm, og jeg er ofte mindre træt i hovedet. Samtidig kan jeg jo stadig arbejde kreativt sammen med børnene, selvom vi er udenfor,” siger hun.

Pædagogerne på årgangen har endnu ikke planlagt, hvordan de vil arbejde vi-dere som bevægelses-SFO efter sommer-ferien. I første omgang er deres håb, at børnene selv vil begynde at søge meget mere ud på legepladsen efter den lange udendørsperiode.

Alle børn skal bevæge sig i hverdagenMartin Gertz, der er sundhedskonsu-lent i Skanderborg kommune fortæller, at målet med projektet er at nå de 20 % af børnene, der ikke bevæger sig nok dagligdagen og derfor risikerer at blive overvægtige.

I seks af kommunes børnehaver er med-arbejderne gået i gang med et kursusfor-løbet, der skal opgradere institutionerne til bevægelses-børnehaver. På længere sigt håber Martin Gertz, at endnu flere af kommunens børnehaver og SFOér kom-mer med på bevægelsesbølgen.

Hvordan kommer vi i gang?SFO’er og børnehaver, der ønsker at deltage i bevægelsesprojektet, kan hen-vende sig til sundhedskonsulent Martin Gertz, Tlf. 87 94 74 16

Skolefritidsordninger springer ud som bevægelses-SFO’er

SFO’er og børnehaver i bevægelsesprojektet

Mallinggaard SFOVirring Skoles SFOStilling Skoles SFOSkovbyskolens SFOMølleskolens SFO

Børnehaven HvepseredenBørnehaven GyvelhøjBørnehaven PorskjærBørnehaven GræshoppenDaginstitutionen GræshoppenBjedstrup Børnehus

Kilde: Skanderborg.dk

14


Af Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Kom i skole med løbetøjet på. Det er kravet, når eleverne på 7. og 8. årgang på Skovbyskolen skal have ”Sunde uger” i juni måned. Skoledagen begyn-der med en løbetur og et efterfølgende bad.

Bagefter kan eleverne nyde et veldækket morgen-bord, som skiftende køkkenhold bestående af årgan-genes elever tilbereder.

Omkring bageren i frikvarteretLærerne på Skovbyskolen lagde for tre år siden mærke til, at eleverne i udskolingen ofte mødte i skole uden at have spist morgenmad. Til gengæld gik de så til bageren i frikvarteret. Og det var tydeligt, at mange af de unge fik alt for lidt motion.

Det var baggrunden, da skolen søsatte kost- og mo-tionsprojektet ”Sunde uger.” Målet var og er at sætte fokus på sunde kost- og motionsvaner.

Chili con carne til frokostI de sunde uger har eleverne på Skovbyskolen god tid til at spise morgenmad og hyggesnakke imens. Først derefter begynder undervisningen i dansk, matematik, naturfag, sprog og idræt.

En halv klasse springer dog på skift hver dag ti-merne over, fordi de skal tilberede frokost til kamme-raterne. Frokostmenuen veksler mellem retter som pitabrød med fyld, kyllingesalat, chili con carne, gaz-pachosuppe og rugbrød med pålæg. Efter frokosten fortsætter skoledagen med teoretiske fag i to lek-tioner.

Frisk og klar til timerne ”Det har været godt at løbe hver morgen. Jeg har været mere frisk og klar til timerne,” var en af kom-mentarerne, da eleverne efter sidste års sunde uger evaluerede projektugerne.

Flere af eleverne bemærkede også, at det var rart at have god tid til at spise morgenmad, ja overhove-det at få morgenmad.

Motion og morgenmadpå skoleskemaetI tre sunde uger får elever i 7. og 8. klasserne skolemad og dyrker motion i undervisningstiden. Skovbyskolen gennemfører for tredje gang kost- og motions-projektet ”Sunde uger”.

”Sunde uger” på din skoleHvis din skole ønsker at afvikle Sunde uger, har sundhedskonsulent Kirsten Færgeman udarbejdet et baggrundsmateriale til kost- og sund-hedsprojektet, som andre skoler kan bruge.

Derudover hjælper Kirsten Færgeman gerne med projektplanlægning, formidling af indkøbsaftale og udarbejdelse af en kogebog til eleverne i slutningen af perioden. Kontakt: [email protected],

telefon: 21 38 65 15

“Det har været godt at løbe hver morgen. Jeg har været mere klar til timerne.”Elev fra Skovbyskolen

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

15

Få barnet til at falde til ro og vask det forsigtigt om munden.

Så kan du bedre se hvilken skade, der er sket.

FØRSTEHJÆLP VED TANDSKADER

Tekst: Tandlæge Bente Habersaat, Skanderborg Kommunale Tandpleje, og Marianne Bjerring Laursen

Mælketænder Hurtig tandlægehjælp er NØDVENDIG

Hvis tænderne er meget løse eller har flyttet sig meget.•

Der er IKKE brug for hurtig tandlægehjælpHvis tænderne er lidt løse eller har flyttet sig lidt; heller ikke hvis det bløder lidt.•

Hvis der er knækket et stykke af en eller flere tænder, med mindre barnet har smerter.•

Hvis en eller flere tænder er slået helt ud. Mælketænder kan ikke sættes på plads.•

Blivende tænderFind eventuelle manglende tandstumper og hold dem fugtige i mælk.

Hvis en blivende tand er slået helt ud:Find den manglende tand. 1.

Er tanden snavset, kan barnet sutte den ren. Tanden kan også skylles hurtigt i koldt vand.2.

Sæt med det samme tanden på plads i munden. Kan du ikke det, opbevares tanden i mun-3.

den eller i mælk.

Henvend jer straks til tandlæge eller skadestue.4.

Hurtig tandlægehjælp er NØDVENDIG Hvis en blivende tand er slået helt ud.•

Hvis tænderne er meget løse eller har flyttet sig.•

Hvis en eller flere tænder er slået op i kæben.•

Hvis der er knækket så meget af tanden, at barnet har smerter.•

Der er IKKE brug for hurtig tandlægehjælpHvis tænderne kun er lidt ømme eller løse; heller ikke hvis det bløder lidt.•

Hvis der er knækket et stykke af en eller flere tænder, med mindre barnet har smerter.•

GUIDE TIL OPSLAGSTAVLEN

16

SPOT PÅ EN KOLLEGA

Charlotte Anker er 28 år og har været dagplejer i Skan-derborg Kommune siden 1. april 2005. Hun bor i den tidligere præstebolig i Højvangen, et rummeligt og lyst hus med stor stue og fem værelser.

Uddannelse:Charlotte er uddannet data-matiker fra Niels Brock Business Col lege i Køben-havn og ar bejdede med it, til hun blev dagplejer. Som dagplejer har hun fået et o bligatorisk grundkursus på to uger og har siden været på enkelte korte kurser.

Arbejdsplads:Charlotte arbejder hjemme og passer hver dag Astrid, Benjamin, Elisa og Philippa i sin dagpleje. Hun har 34 kolleger i Høj-vangen og mødes næsten hver torsdag i legestuen med sin egen gruppe på i alt otte dagplejere. I eftersommeren skal hun have nye børn i sin dag pleje, fordi de tre piger fylder tre år og er blevet så store, at de skal i børnehave.

Familie:Charlotte er gift med Jose-phine, som hun har kendt i tolv år. Sammen har de børnene Valentin på seks år og Philippa på snart tre år.Charlotte og Josephines familie er en regnbuefami-lie. Begrebet dækker over, at to kvinder eller to mænd danner par og har børn sammen. Charlottes familiestatus var ikke et problem, da hun begyndte som dagplejer for fire år siden. Både dagple-jeledelsen og hendes dag-plejebørns for ældre syntes, det var interessant at møde en anden familietype. Char-lotte har hel ler ikke siden oplevet van skeligheder i den forbindelse.

Mit arbejde lige nu:Det er en daglig glæde at være dagplejer, så jeg er virkelig glad for mit job. Jeg har valgt at få børn og vil gerne have mulighed for at følge deres udvikling tæt. Det er en gave uden lige at opleve de første skridt, de første ord og foran-dringerne i det hele taget både hos mine egne børn og hos dagplejebørnene. Og de børn, jeg passer i hverdagen, skal have det fantastisk, når nu deres forældre ikke selv kan passe dem.

Mit arbejde om fem år:Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg laver om fem år. Meget afhænger af, hvordan Valentin kommer i gang med skolen og Philippa med børnehaven. Jeg forestiller mig nu, at jeg fortsætter som dagplejer, men det har sikkert også sin tid. Det er svært at se så langt frem.

Efteruddannelse:Jeg har i hvert fald ikke brug for flere kurser i, hvordan man taler til børnene, får dem til at hjælpe med at dække bord eller selv tage tøj på. Derimod kunne det være godt at få ideer til og viden om, hvordan jeg kan bruge naturen noget mere sammen med så relativt små børn. Jeg vil også gerne blive klogere på børn med særlige behov som for ek-sempel for tidligt fødte. Desværre er det ikke så nemt at komme på kursus, når man er dagplejer. Det er et større puslespil at få alle dag-plejebørnene passet et andet sted, så som regel er det kun et par stykker af os, der kommer af sted.

Dét er vigtigt for mig:1. Familien. Jeg nyder at være sammen med min familie i ro og mag, allerhelst hjemme i haven. En dag vil vi rejse ud med børnene, men ikke før de kan få noget ud af det. Jeg forstår simpelthen ikke folk, der slæber to måneder gamle babyer til Thailand eller andre fjerne steder. Det er da forældrenes behov, der tilfredsstilles der.

2. Kommunikation. Jeg bruger selvfølgelig min pc, når jeg skal søge oplysninger på internettet, men allermest bruger jeg den til chat med mine og Josephines døve venner. Mo-biltelefonen er uundværlig til at sms’e med min mor, for hun er også døv.

3. Fodbold. Jeg har spillet fodbold i mange år, blandt an-det i B52 i Aalborg og i Skovbakken i Århus, men jeg har ikke længere tid til klubfodbold. I stedet følger jeg med Va-lentin, som spiller miniputfodbold i FC Skanderborg hver tirsdag. Det er blevet til vores særlige ting sammen.

4. Hjemmeværnet. Jeg begyndte i hjemmeværnets ind-satsstyrke sidste efterår, fordi jeg elsker fysisk udfoldelse. Og så er jeg interesseret i den lederuddannelse, jeg nær-mest får foræret mod at lægge en del af min fritid i værnet. Jeg arbejder sammen med meget forskellige mennesker lige fra kontorassistenten over tæppemanden til lederen, og de har været rigtig venlige og hjælpsomme overfor den nye pige i klassen.

5. Naturen. Jeg er ude i den så meget som muligt, sam-men med dagplejebørnene og sammen med familien. Og jeg elsker simpelthen at arbejde i min have.

Foto: Privatfoto

2.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

5.

Foto: Hjemmeværnet

4.

3.

1.

Foto: Skovbakken

17Tekst & foto: Marianne Bjerring Laursen

18

Klokken er tyve minutter i to. Skolens elever søger mod udgangene. Alligevel går stadig flere lærere tilbage til skolens klasseværelser. Det er tirsdag i en lige uge og mødedag i LPgrupperne på Mølleskolen i Ry.

I 8.c´s klasselokale placerer Hanne et rundt stålfad midt på de sammenrykkede elevborde. På fadet ligger skiveskårne kagestykker, vindruer og chokolader i velordnede grupper. Kaffekanden får sin plads midt på bordet. Indskolingslærerne Mette og Anne og udskolingslærerne Tirsa, Hanne, Thomas og Steen sætter sig på elev stolene, finder dagsorden frem og forsyner sig med en blanding af sødt og sundt.

Tirsa gennemgår mødets dagsorden og zoomer ind på punkt 1:

”Hvordan går det med Hannes case fra sidste uge? Hanne, vil du fortælle?”

Må jeg be´ om en ”opretholdende faktor”?Under sidste skoleårs sommerfe ri-e frokost på Mølleskolen hed en af drinksene i baren ”Den opretholdende faktor.” Drinken solgte efter sigende godt og havde i øvrigt en forhistorie. De opretholdende faktorer kommer fra LP-modellen. Det er en pædago-gisk analysemodel, der hjælper lærere og pædagoger med at finde de forhold

i omgivelserne, som opretholder pro-blemer hos elever.

Skoleleder Bodil Munch fortæller, at ledelsesteamet besluttede at ind-føre LP-modellen. De så nemlig et be-hov for at fokusere mindre på det en-kelte barns fejl og mangler og mere på miljøet omkring barnet.

Skolens AKT-lærere, som allerede arbejdede med den tilgang, var meget efterspurgte, når der var problemer med enkeltelever eller klasser.

”Vi tænkte, at hvis vi alle kunne lære at arbejde som dem, ville det være godt,” siger hun.

Bodil Munch husker, at LP-modellen udover humor blev mødt med lige dele

LP-model vender op og ned på vanetænkningMed den pædagogiske analysemetode, LP-modellen har lærere, pædagoger og ledere på Mølleskolen i Ry fået et nyt syn på udfordrende elever. I LP-grupper øver de sig på metoden.

Tekst & foto: Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Møde i LP-gruppe på Mølleskolen. Fra venstre: Thomas, Mette, Tirsa, Hanne, Anne og Steen.

TEMA: LP-MODELLEN

19

LP-model vender op og ned på vanetænkningglæde over at skulle i gang med et ar-bejde, der havde et pædagogisk ind-hold, og sund skepsis overfor et nyt og ukendt projekt.

Fra skeptiker til tovholder Tirsa Krath, som er lærer på 9. år-gang, var skeptisk over for modellen i begyndelsen:

”Jeg tænkte, at det lignede noget, vi havde prøvet før. Det ville sikkert ikke virke og bare blive rigtig hårdt. Men Bodil Munch spurgte, om jeg ville være tovholder, og jeg valgte at give det en chance og sige ja. Efter et pædagogisk arrangement, hvor vi fik introduk-tion til modellen, skulle vi i gang med et kursus, hvor jeg blev tvunget til at sætte mig ind i det teoretiske bag LP. Det var der, jeg fik øjnene op for LP-modellen.”

”Nu tager vi en omgang, hvor I

fortæller om den case, I har forberedt,” siger Tirsa.

Efter en kort runde bliver gruppen enige om at arbejde videre med Steens case om en lille gruppe fagligt usikre elever, der ofte forstyrrer undervisningen i en af hans klasser.

Første skridt er at indkredse og formulere problemstillingen. De andre lærere i gruppen hjælper til ved at stille opklarende spørgsmål: ”Ved du om, de har faglige problemer i andre fag? Er der en leder? Er det in at være aktiv i klassen?”

”Jeg tænker, at det handler om for

Hvordan er LP’s analysemodel?

Fase 1:Hvad er problemet?Hvilken information har vi?Hvilke opretholdende faktorer ser vi?

Fase 2:Hvad kan vi gøre ved det?Sådan gør vi Fase 3:Hvordan gik det?

Kilde: lp-modellen.dk

Blomsten. Sammenhængscirkel med opretholdende faktorer

Hvad er LP-modellen?

L står for Læringsmiljø og P står for Pædagogisk analyse.

Formålet med LP- modellen er at skabe et skolemiljø, der giver gode betingelser for social og faglig udvikling hos alle elever.

LP-modellen flytter fokus fra kun at se eleven som problemet til i højere grad at se på omgivelserne. Det kaldes også systemisk tænkning.

LP retter lyset mod de forhold, som udløser, påvirker og opretholder prob-lemer med adfærd og indlæring i skolen. I LP kaldes de forhold, der opretholder, ‘opretholdende faktorer.’Kilde: lp-modellen.dk

Læs videre på næste side

Uklare regler i klassen


De andre elever ler

Opgaverne er for vanskelige

Emil er urolig og forstyrrer

Emil tror,han er sej

Far er negativ mod skolen Danmarks største

skoleudviklingsprojekt 18.826 lærere og pædagoger fordelt på 195 skoler over hele landet er enten i gang eller skal i gang med at arbejde med LP-modellen efter sommerferien.


20

skellige roller i klassen…,” siger Hanne og kommer dermed til at bryde en af LPmodellens regler: Stil opklarende spørgsmål frem for bringe dine egne erfaringer på banen.

Anne afbryder: ”Du skal stille spørgsmål.”

Ingen løfter et øjenbryn over Annes korrektion. Gruppens lærere øver sig i at være loyale overfor modellen.

”Vi skal til at nå frem til, hvad du skal undersøge,” siger Tirsa. Gruppen skal i gang med næste skridt i modellen: Indhentning af information.

På næste LPmøde skal Steen og gruppen finde frem til de faktorer, der opretholder elevernes forstyrrelser i undervisningen og planlægge nogle initiativer, som Steen skal afprøve i klassen.

Ledelsen fjernede småstenMølleskolens ledelsesteam, der består

af skoleledere og ledere for SFO og klub, var meget bevidst om, at vejen ind i LP-modellen skulle være så nem som mulig.

“Vi var meget opsatte på at få en positiv start. Derfor lod vi medarbej-derne danne deres egne LP- grupper til kursusforløbet. Mange lærere og pædagoger valgte at løse opgaverne i deres daglige team og kunne der dis-kutere den nye teori i trygge grupper, hvor ingen behøvede at være nervøse for at spørge dumt,” siger Bodil Munch. Lærere og pædagoger arbejder i ad-skilte LP-grupper på grund af deres for skellige arbejdstider, men skolens tan ke er at samle de to faggrupper på længere sigt.

Positiv stemning omkring LP Da kursusforløbet var afsluttet, dannede skolens ledelse og koordina-tor for LP-projektet nye grupper. Lær-erne blev blandet på tværs af årgange, og SFO pædagoger kom sammen med pædagoger fra klubben. Grupperne blev vel modtaget af lærere og pæda-goger, der her oplevede nye fælles-skaber på tværs af skolens afdelinger.

I dag knap et år efter opstart oplever Mølleskolens ledelsesteam, at stemnin-gen omkring LP-modellen er meget positiv. Bodil Munch siger:

”Medarbejderne oplever, at det er dejligt at få rum til pædagogiske drøf-telser.”

Mødet nærmer sig sin afslutning. Tirsa foreslår, at to fra gruppen på næste møde skal observere, om de er loyale overfor LPmodellen.

”Har der været klager over os?” spørger Thomas og får alle til at grine.

”Nej, det er for at blive bedre til modellen. Nogle gange kommer vi for eksempel til at finde forklaringer hos forældrene, og så kommer vi jo ikke videre,” svarer Tirsa uden tøven.

Mødet bliver hævet. Mens gruppen ryd der af bordet og pakker taske, breder hyggesnak og latter sig i rummet.

Hvordan kommer din skole i gang med LP- modellen?

I Danmark står University College Nordjylland bag etableringen af LP- modellen under ledelse af projektchef Ole Hansen.

Skoler kan købe retten at deltage i LP- modellens treårige udviklingsprogram. Skolernes betaling afhænger af elevtal. Mølleskolen i Ry har omkring 950 elever og betaler 44.500 kr. pr. år i tre år.

Skolen får et startkursus, et uddannels-esforløb i LP- modellen for det pædago-giske personale og besøg af eksterne vejledere.

Skolen deltager i løbet af de tre år i to undersøgelser af elevernes og lærernes opfattelse af læringsmiljøet på skolen.

Skolen bliver fulgt og evalueret af forskere.

Derudover kan skolerne i år to og tre købe flere foredrag og uddannelsesfor-løb.


Hvad siger Niels Egelund?

Hvad er nyt ved LP-modellen?”LP-modellen er anderledes, fordi den giver et nyt syn på eleverne. Fra at mene der var et eller andet galt med eleven, og eleven måtte laves om. Så prøver man med LP-modellen at se på den sammenhæng eleven er i, og i stedet ændre forhold der.”

Hvorfor får netop LP- modellen så meget vind i sejlene?”LP-modellen er i højere grad en sam-menhængende model end et enkelt tiltag. Samtidig arbejder ledelse og lærere i fællesskab på at vende skuden på skolerne.”

Hvilke udfordringer i skolen imødekom-mer LP-modellen?”De seneste 15 år er der kommet mange ændringer ind i skolen. Der er kommet nye diagnoser, og børnene er nok også blevet sværere at håndtere. Skolen har oplevet, der var nogle prob-lemer, som de så pludselig får et bedre redskab til at kunne tackle.”

Niels Egelund er professor i specialpæda-

gogik og leder af Center for Grundskolefor-

skning ved Aarhus Universitet.

Hvad viser norske evalueringer af LP-modellen?

Eleverne har forbedret deres faglige resultater i norsk, matematik, engelsk og naturfag.

Elever og lærere oplever, at der er ble-vet en bedre struktur i undervisningen.

Der er mindre uro i undervisningen.

Eleverne oplever at have fået bedre relationer til lærerne.

Relationerne mellem eleverne er blevet bedre og mere inkluderende.

Der er færre konflikter i mellem elever-ne og en klar nedgang i mobning.


TEMA: LP-MODELLEN

Hvem står bag LP-modellen?

LP-modellen er udviklet i Norge af Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark.Kilde: lp-modellen.dk

21

+”Når vi bruger LP-modellen, øver vi os i at analysere et pro-

blem, før vi handler.”

-”Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på LP-modellen, så vi ikke bare tænker ”Det var så det” og går i gang med noget nyt.”

Helle Boisen Rasmussen, pædagog i SFO

+ ”I dag tænker jeg, at det ikke nødvendigvis er eleven, der er

skyld i, at han er urolig og ikke kan være i undervisningen. Jeg bliver ikke så sur på Peter, når han forstyrrer, som jeg ville være blevet tidligere.”

- “I e-læringsforløbet var enkelte af opgaverne lidt absurde. Det var lige før, vi kunne finde svarene på bestemte sider i grundbøgerne. Så vi syntes indimellem, vi manglede noget udfordring.”

Tirsa Krath, lærer på 9. årgang

+”LP-modellen gør os bevidste om, hvordan vi kommu-

nikerer og hjælper os til at arbejde mere systematisk, når vi løser problemer.”

-“Et minus kan være, at det bliver for religiøst. Modellen er jo ikke så meget anderledes end det, vi ellers gør.”

Steen Brandt, lærer på 7. årgang

+”Vi får endevendt en case mere, end vi normalt ville have

gjort. I stedet for at sige: ” Nu gør vi lige sådan” eller ”Det er eleven, der er problemet” får vi med LP-modellen analyseret problemet ud fra flere perspektiver.”

-“Jeg synes ikke, det er godt at arbejde i grupper på tværs af årgangene. Jeg har været frustreret over at sidde og arbejde med problemer, der har været uvedkommende for mig, fordi der er langt fra 1. til 9. klasse.”

Mette Dünser, lærer på 1. årgang

Plus og minus ved LP-modellen

22

LP eller ej…I Skanderborg Kommune er der 19 folkeskoler. 58 % af skolerne arbejder med LP – modellen eller går i gang i nær fremtid. De øvrige skoler har valgt at arbejde med andre udviklingsprojekter.

Gyvelhøjskolen LP fra 2008Herskindskolen LP fra 2010Skovbyskolen LP fra 2008Stjærskolen Læringsstile Gl. Rye Skole LæringsstileMølleskolen LP fra 2008Låsby Skole LP fra 2008Knudsøskolen Anerkendende skolekultur Bjedstrup Skole Anerkendende skolekultur, udeskoleBakkeskolen Fokus på trivsel for alle børnHøjboskolen Cooperative LearningVeng Fællesskole LP fra 2009 Ejer Bavnehøj Skolen Drøftelser om LP i efteråret 2009Hylke Skole LP fra 2008Morgen Børup Skolen LP fra 2009Niels Ebbesen Skolen Drøftelser om LP på vejStilling Skole LP fra 2010Virring Skole LP fra 2008Voerladegaard Skole LP fra 2008

Kilde: Undersøgelse foretaget af I MELLEM BØRN & UNGE, maj 2009.

Hvor kan jeg læse mere?

Bog: ”Eleven som aktør – Fokus på elevens læring og handlinger i skolen”, af Thomas Nordahl, Hans Reitzel, 2009

Bog: ”LP- modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse”, Dafolo, 2009

Net: lp-modellen.dk

TEMA: LP-MODELLEN

Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen

23

Hvis Mikkel på 4 år driller de andre børn i børnehaven, skal pædagogerne nu – lige som skolelærerne – finde og forsøge at ændre de forhold i omgiv-elserne, som får Mikkel til at drille. LP-modellen er på vej ind i daginstitu-tionerne.

Hvepsereden på vej ind i LPBørnehaven Hvepsereden i Veng kan blive den første daginstitution i Skan-derborg Kommune, der kommer til at arbejde med LP-modellen. Hvepsere-den er en del af Veng Landsbyordn-ing. Her arbejder børnehaven, skolen, SFOén og klubben sammen om at ska-be et godt børneliv for områdets børn mellem 3 og 14 år.

Landsbyordningen har efter drøf-telser omkring mødebordet besluttet at gå i gang med LP-modellen i skoleåret 2009-2010. Et vigtigt mål for landsby-ordningen er at få et fælles sprog i det pædagogiske arbejde. Derfor skal LP- grupperne dannes, så de består af me-darbejdere fra både skole, SFO, klub og børnehave.

Bitten Møller, som er leder for børne-haven, SFOén og klubben siger:

”Det er vigtigt for os, at børnene bliv-

er mødt med den samme tilgang igen-nem hele forløbet fra børnehave til 6. klasse.”

Bitten Møller mener, den store for-skel mellem LP-modellen og andre pædagogiske udviklingsprojekter er, at LP bygger på forskning i, hvad miljøet betyder for børns trivsel og faglige ud-vikling.

Pilotprojekt for børnehaverProjektchef for LP-modellen, Ole Han-sen, fortæller, at University College Nordjylland for øjeblikket arbejder på højtryk med at tilpasse grundbøger og opgaver i kursusforløbet til et pilot-projekt, der skal bringe LP-modellen ind i daginstitutionerne. Projektet va-rer et år og skal så evalueres. Derefter får alle landets daginstitutioner mu-lighed for at arbejde med LP.

Inspiration fra LPIndtil da finder daginstitutioner i kom-munen andre veje ind i arbejdet med teorierne bag LP.

Chefkonsulent for dagpasningsom-rådet i Skanderborg Kommune, John Simonsen, fortæller, at børnehaver og integrerede institutioner for øjeblikket

er i gang med at udvikle et projekt, der kan hjælpe udsatte børn til at blive i daginstitutionerne så længe, det er til gavn for dem selv. Flere børnehaver lader sig i denne forbindelse inspirere af LP-modellen.

”Det er ikke den egentlige LP-model, men en start til at hoppe på LP-projek-tet på et senere tidspunkt,” siger John Simonsen.

Institutionerne bestemmer selvChefkonsulenten understreger dog, at kommunens institutioner er selvfor-valtende og altså selv beslutter, hvad de vil arbejde med. Han uddyber:

”Vi kan rådgive og sparre med insti-tutionerne, men vi kan ikke bestemme, hvad de skal arbejde med. Det er vigtigt, at pædagoger og ledere selv vælger et projekt som LP-modellen.”

Det er en holdning projektchef Ole Hansen deler.

”LP-modellen fungerer ikke gennem centrale topstyrede direktiver. Ejer-skabet er drivkraften. Vi ved, at hvis en institution ønsker at ændre sin kul-tur, skal kræfterne til det findes på ste-det,” siger han.

Interessen for LP-modellen breder sig til landets daginstitutioner. I Skanderborg Kommune er Børnehaven Hvepsereden på vej ind i arbejdet med den pædago-giske analysemodel.


Børn fra børnehaven Hvepsereden i Veng. Foto: Hvepsereden

Hvornår kan børnehaver komme til at arbejde med LP-modellen?University College Nordjylland er i øjeblikket ved at tilpasse undervis ningsforløbet og evalue-ringsmaterialet til daginstitu-tioner. Herefter kan de første kommuner og institutioner få lov til at teste modellen. Pilotprojektet har start omkring september. Daginsti-tutioner kan tilmelde sig fra juli eller august. Følg med i nyheds-brevene på lp-modellen.dk.

Kilde: Ole Hansen, projektchef

Børnehaver vil også høre LP’en

24

PORTRÆT

Kreativ børn- og ungechef

Af Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Strikkepindenes klirren og trøjen, der vokser centimeter for centimeter, får hende til at koble helt af. Når Annie Noes holder fri fra sit ar bejde som børn- og ungechef, kan hun lide at kaste sig over prak-tisk og kreativt arbejde. Det kan være at strikke en trøje til et af de to børnebørn, Nils på tre år og lille Svend på tre måneder.

Slapper af med praktisk arbejde”Jeg er meget praktisk anlagt og kan godt lide at tage fat på den slags ar-bejde. Det slapper jeg rigtig godt af ved,” siger Annie Noes, og fortæller, at hun også er glad for at sy tøj og lave festmad.

Og hvis tiden er der, ifører hun sig gerne forklæde og grydeske og træder ind i rollen som kok, når der er fest i nabolaget.

Annie Noes bor i en lille landsby på Herning-egnen sammen med sin mand. Deres tre børn er nu voksne og flyttet hjemmefra. For 33 år siden købte parret en gammel nedlagt sta-tionsbygning fra 1906, som de siden har sat i stand.

Bilen som ‘“tankestation”Annie Noes bruger hver dag to timer på at køre til og fra sin arbejdsplads i Fagsekretariatet for Børn- og unge i Galten. Det er en køretur, hun har det fint med.

”Jeg bruger tiden i bilen til at tænke tanker. Når jeg kører hjem fra arbejdet, får jeg lige tænkt dagen i

gennem og måske også tænkt en dag frem,” siger hun.

Fra landsbylærer til skolelederDen 57-årige Børn- og ungechef har ikke altid arbejdet med strategier og politikker. I 1977 blev hun uddannet lærer fra Herning seminarium med tysk, hjemkundskab og specialpæda-gogik som hovedfag. Bagefter fik hun arbejde på en landsbyskole, hvor hun var i otte år.

Men allerede dengang havde An-nie Noes interesse for at få indfly-delse, og hun søgte og fik stillingen som skoleleder på en skole med 0.-7. klasse.

”Jeg ville gerne være med til at sætte dagsordenen for, hvordan man får skabt det gode skoleliv. Derfor valgte jeg at blive skoleleder,” husker hun.

Kandidat i pædagogikAnnie Noes var leder på en stor skole i Sunds, da Ry Kommune i 1999 søgte en børn- og ungechef. Her så hun

chancen for at ska be sammenhæng i indsatsen omkring børn og unge.

I Ry Kommune var hun blandt andet med til at sørge for, at alle kommunens pædagoger fik uddan-nelsesorlov til at læse et modul af en

pædagogisk diplomuddannelse. Selv var hun i gang med en kandidatud-dannelse i pædagogik ved siden af sit arbejde.

Tæller ikke arbejdstimerI dag sidder Annie Noes i chefstolen for Fagsekretariatet Børn og unge i Skanderborg Kommune. Opgaverne er nogenlunde de samme som i Ry – blot er indbyggertallet blevet fem-doblet.

Og Annie Noes lægger ikke skjul på, at de to første år efter kommune-sammenlægningen har været travle.

”Jeg har aldrig talt arbejdstimer, det vil jeg slet ikke bruge krudt på. Man kan ikke sidde i den her stil ling og så tro, at man kun skal arbejde 37 timer. Jeg putter det i det, som jeg finder nødvendigt. Når jeg ser re-sultater, får jeg ny energi til at kaste mig over opgaverne,” fastslår hun og fortæller, at hendes arbejdsuge består af ikke så få møder.

”Som børn- og ungechef er det min opgave at få ledere og medarbej-deres kompetencer bragt i samspil så børnepolitikken kan mærkes helt ud i børnenes hverdag, ” siger Annie Noes.

Vi skal lære af fejlSom leder lægger Annie Noes vægt på, at der er mulighed for en åben dialog, hvor der både er plads til de ting, der går godt, og de ting der trænger til at blive ændret på.

”Det er vigtigt at lære af de fejl, vi begår. Vi står tit i dilemmaer, og i den slags er der jo ikke lige en færdig løs-ning,” siger hun.

Mange kender Skanderborg Kommunes børn- og ungechef Annie Noes af navn og udseende. Men de færreste ved, at hun holder af at sy tøj til sig selv - og i øvrigt begyndte sin karriere som lærer på en landsbyskole.

“Når jeg ser resultater, får jeg ny energi til at kaste mig over opgaverne.”

25

Blå bogAnnie Noes er 57 år•

Gift på 36. år•

Tre børn i alderen 36, 32 og 27 år•

Uddannet lærer ved Herning Seminarium i 1977•

Lærer fra 1977 – 1986•

Skoleleder fra 1986 – 1999•

Børn- og unge chef i Ry Kommune fra 1999•

Kandidatuddannelse i pædagogik i 2004•

Børn- og ungechef i Skanderborg Kommune fra •

januar 2007

Respekt er et nøgleordSamtidig er ’respekt’ også et nøgleord for hende, når hun taler med ledere og medarbejdere i kommunen.”Det betyder meget for mig at vise min respekt for de meget store op-gaver, som vores ledere og medarbej-dere ude på skoler, institutioner og i de særlige støtteteam står med. Når man har den post, jeg har, så er man længere væk fra det virkelig liv. Jeg er meget opmærksom på, at der er nogle, som står helt tæt på, og der-ude kan det være rigtig svært nogle gange,” fastslår hun.

Annie Noes vil allerhelst tale om sit arbejde. Og hun er ikke et øjeblik i tvivl om hovedmålet med opgaven som børn- og ungechef:

”Det vigtigste er at sørge for sam-menhæng i indsatsen for børn og unge og sikre en udvikling, der hele tiden har fokus på at skabe det gode børneliv.”

Annie Noes er i gang med en sweater til sit 3-årige barnebarn Foto: Privat

26

Musikfestival er omvendt inklusion

FOKUS PÅ SPECIALSKOLEN

Hørningskolen stod på den anden ende den 15. maj, da skolen for sjette gang var vært ved sin egen musikfestival. Skolens ide med festivalen er at inkludere lokalsamfundet i skolens virkelighed.

Om HørningskolenHørningskolen har 35 elever fordelt i syv klasser og 30 ansatte. Eleverne har forskellige vanskeligheder fra udviklingshæmning over ADHD til autisme. Skolen kan ikke rumme normalt begavede elever med sociale og følelesesmæssige vanskeligheder sammen sine øvrige elever. De elever går i stedet på Jeksendalskolen eller i specialklasse på en af kommunens folkeskoler.Hørningskolen har heller ikke rammer for stærkt fysisk handicappede elever. De fleste af disse elever får undervisning på specialskoler udenfor Skanderborg Kommune.I august 2002 åbnede Bakkehuset i Hørning Kommune som en kombineret skole og fritidsordning underlagt Bakkeskolen. Bakkehuset tilbød undervisning og pasning til skolebørn med særlige behov.Tre år senere blev Bakkehuset en selvstændig specialskole med fritidsordning, og i februar 2006 flyttede skolen til nye lokaler nær Høj-boskolen og skiftede navn til Hørningskolen. I dag er den Skanderborg Kommunes eneste selvstændige specialskole.


Det forsømte forår er et velkendt begreb på Hørningsko-len. Ikke fordi eksamen fylder tankerne, men fordi elever og medarbejdere i flere uger knokler med at forberede den årlige børnemusikfestival på skolen.

Alle talte om integrationBørnemusikfestivalen løb af stabelen første gang i foråret 2004. Dengang hed skolen Bak-kehuset og var en del af Bakkeskolen i Hør ning Kommune.

“Folk i lokalområdet var nærmest bange for vores børn og syntes, de var sære. I den pædago-giske verden talte alle om, at de specielle børn skulle integreres i den normale verden, men vi ville gøre det anderledes,” fortæller skoleleder Anne Kjeld Pedersen.

Almindelige børn med særlige behovI Bakkehuset ønskede ledelse og medarbejdere, at res-ten af verden skulle komme til skolens festival og opleve,

hvor dygtige og hvor almindelige de specielle børn i virke-ligheden er.

“Det er altså normalsamfundet, der bliver integreret hos os, i stedet for omvendt. Og det tjener som afmystificering i forhold til de lokale: Vi er en almin delig skole med børn,

der har nogle specielle behov,” fortsætter skolele-deren.

Det hårde arbejde er det hele værd“Når vi er i fuld gang med forberedelserne, spørger jeg ind i mellem mig selv, hvorfor vi gør det. Men når så ungerne står på scenen og overskrider den ene grænse efter den anden hos sig selv, er arbej-det det hele værd,” siger Anne Kjeld Pedersen.

I dag vækker børnene fra Hørningskolen ikke særlig opsigt i lokalsamfundet, og børnemusik-

festivalen er blevet et traditionsrigt trækplaster for hele Hørning.

“Det er omvendt inklusion, for de andre kommer til os. Og vi viser, hvad vores børn er og kan, så på den måde bliver de mindre skræmmende for andre,” fastslår skolelederen.

“Det er omvendt inklusion,

for deandre kom-mer til os.”

27

Musikfestival er omvendt inklusion

Pædagog Aksel Sørensen er en af festivalens tovholdere og svinger blandt andet guitaren til børnenes mange musiknumre:“Vores ide var, at vi ville vise os som skole i lokalområdet. Og da vi lavede en brugerundersøgelse sidste år, viste det sig, at festivalen er blevet både kendt og populær her i Hørning.Tovholdernes arbejde kulminerer de sidste par uger op til festivalen. Vi har emneuge, og der er tryk på øvelokalerne. Jeg elsker selv at spille, så det er i sig selv fedt, men det bedste ved alt arbejdet er at se ungerne. Det er en fantastisk oplevelse at se dem på scenen og for fuld udblæsning synge “Volvo B18-210”, se dem overskride deres grænser og pavestolte tage imod publi-

kums begejstring.”

Skolesekretær Malene Thestrup har været med til at lave børnemusik-festival de seneste seks år, gennem hele festivalens levetid: “Festivalen betyder rigtig meget for mig som medarbejder. Nogen gange har jeg tænkt, at jeg ikke orker alle de arbejdstimer, festivalen medfører. Men når dagen er der, og jeg mærker stemningen blandt alle vores gæster, tænker jeg, at det er det hele værd. Det betyder meget at være en del af noget, der er så stor en succes. I løbet af festivalens fire timer kommer 7-800 mennesker forbi, og vi får masser af roser for arrangementet. Vores skolebørn er så trygge, at de tør stå på scenen og synge. Og det selv om mange af dem har vanskeligheder, som gør, at vi ikke havde troet, vi skulle se dem på en scene.”

Pædagogmedhjælper Jesper Holm-Jensen har arbejdet på Hør-ningskolen i tre år og er en af festivalens musikere:“I går arbejdede alle ansatte tolv timer med at stille alting op, og i dag sniger arbejdsdagen sig nok op på ti timer. Vi får selvfølgelig løn for arbejdet, men det fantastiske er, at vi står sammen om opgaven som personale og hvert år får en unik, fælles oplevelse. Det er supersjovt at være med til at lave sådan et arrangement.Til sommer begynder jeg på Jysk Pædagogseminarium i Århus, og på bag-grund af mine erfaringer fra Hørningskolen er jeg helt sikker på, at jeg i

fremtiden vil arbejde med børn, der har vanskeligheder.”

28

Af Marianne Bjerring LaursenForåret er prøvetid – også for de små børn i kommunens skoler. Siden 2007 har kommunen hvert år i foråret undersøgt, hvor-dan børnene i 1. og 3. klasse klarer sig i læsning. Og den se-neste læseundersøgelse peger på, at det går fremad for de unge læsere, men at de stadig er et stykke vej fra kommunens mål.

Flere sikre begynderlæsereNæsten syv af ti elever i kommunens førsteklasser er sikre læsere. Det viser den seneste læseundersøgelse i Skanderborg Kommune, som læsekonsulenterne Dorthe Helms og Kirsten Bladt har gjort op. Konsulenternes regnskab viser også, at flere og flere begynderlæsere er sikre set over de seneste tre år.

”Det går den rigtige vej, men vi er stadig et stykke fra de kommunale mål. Målet er, at otte af ti elever i første klasse og ni af ti elever i 3. klasse skal være sikre læsere,” siger Dorthe Helms.

Dansklærerne skal ikke stå aleneDe to læsekonsulenter fremhæver, at mange børns læselyst daler drastisk fra omkring 3. klasse. Og derfor bør dansklæ-rerne ikke være alene om opgaven at lære børn at læse. I faget

dansk får børnene viden og redskaber til at kunne læse, men færdighederne skal trænes og vedligeholdes i alle fag, hvis de skal have effekt på langt sigt.

”Det er vigtigt, at faglærerne forstår, de er medansvarlige for børnenes læsekundskaber. De skal sørge for, at der også er læsearbejde i deres fag, for ellers bliver alt for mange elever ikke trænede læsere, selvom de egentlig har forudsætningerne,” understreger Dorthe Helms.

Faglig læsning skal i følge Fælles Mål 2009 indgå i undervis-ningen i samtlige skolefag. Målene gælder fra 1. august i år.

Skolerne satser på læsningAlle skoler i Skanderborg har efterhånden sendt en eller flere lærere på efteruddannelse som læsevejledere, og de første blev færdige ved juletid. Læsekonsulenterne forventer, at alle skoler i kommunen har mindst én uddannet læsevejleder i løbet af det kommende år.

”Fordelen ved at have mange læsevejledere er, at læseindsat-sen bliver mere ensartet, fordi de har den samme uddannelse. Og det bliver muligt at holde meget givtige netværksmøder, hvor skolerne kan inspirere hinanden,” mener Kirsten Bladt.

Netværk for læsevejledereFire gange om året samler læsekonsulenterne vejlederne til møde. Det giver konsulenterne mulighed for at formidle ny viden om for eksempel prøvematerialer eller landsdækkende undersøgelser. Men først og fremmest er netværksmøderne et forum, hvor læsevejlederne udveksler erfaringer med god prak-sis.”Læsevejlederne fortæller blandt andet om effekten af at del-tage i forældremøder i 0. og 1. klasse, metoder til at inddrage skolefritidsordningen i læseundervisningen og erfaringer med faglig læsning,” nævner Dorthe Helms.

FOKUS PÅ LÆSNING

Så mange er sikre læsere:

2009 2008 20071. klasse 68 % 65 % 67 %3. klasse 81 % 84 % 77 %

Kommunens mål er 80 % sikre læsere i 1. klasse og 90 % sikre læsere i 3. klasse.

Hvad er en læsevejleder?

Som læsevejleder er man blandt andet kvalificeret til at vejlede andre lærere om indhold, metoder og materia-levalg inden for læsning og skrivning, til at fortolke og formidle testresultater og til at udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning. Kilde: vidar.dk

Kursus: Læsning i andre fag.

Fredag den 7. august, kl. 9:00-15:00 på MølleskolenUnderviser: Lektor Helle Bonderup Grene, VIA UCVi ser først på fagbogstekster og arbejder senere med forskellige metoder, som kan kvalificere arbejdet med fagenes tekster i undervisningen. Kurset er målrettet lærere i andre fag end dansk.

Nu også for faglærere:Læsning et vigtigt indsatsområdeFlere begynderlæsere end sidste år er sikre i læsning. Mere faglig læsning og læsevejledere skal give endnu bedre resultater.

29

KORT NYT

Sundhedsplejen i Skanderborg Kom mune har et særligt tilbud til små børnsforældre: Kom til foræl dre café og mød andre ny-bagte for æl dre og sundheds plejersker, du ikke kender i forvejen.

”Caféen er en god mu lighed for sund-hedsplejersker og for ældre til at møde hinanden udenfor de faste aftaler,” siger sundhedsplejerske Lisbeth Tokkesdal.

Hun er sammen med sundhedsplejer-ske Bente Jensen-Holm ansvarlig for da-gens forældrecafé i Biohuset i Galten.

Emnet er ’Førstehjælp til småbørn’, og det har tiltrukket ti babyer med forældre – ti mødre og en enkelt far. Til andre ca-féer kommer endnu flere forældre, ind i mellem helt op til 40 del tagere.

Efter dagens emne har forældrene mu-lighed for en kort snak med en af sund-

hedsplejerskerne. Måske skal Junior måles og vejes en ekstra gang, så mor kan være sikker på, at han vokser, som han skal. Eller måske har familien brug for råd om, hvordan den lille kan få søvnvaner, der passer til resten af famil-iens liv.

Kommunens 21 sund-hedsplejersker skiftes til at deltage i caféerne, så forældrene kommer ofte til at tale med en anden sundhedsplejerske end deres egen. Og det kan af og til være en fordel at få andre øjne på et lille prob-lem, er Lisbeth Tokkesdal og Bente Jensen-Holm enige om.

”Caféerne bruger nogle ressourcer, så sundhed-splejerskerne har forskel-lig holdning til, om det er godt. Men der er især er stort fremmøde, når caféen har et emne, og på den måde kan vi in-formere mange forældre på én gang,” mener Bente Jensen-Holm. /mbl/

”Nul kys til stive tosser.” Det er teksten på de badges, som SSP vil forære de unge piger på Skanderborg Festivalen i håb om at sådan en trussel, vil få drengene til

at drikke mindre. Når SSP-konsulenter til august stiller telt op uden for festi-valpladsen, er det tredje gang, de er til stede. SSP ønsker at skabe kontakt til de

unge under 18 år og hjælpe dem, hvis de kommer i problemer.

SSP er en del af festivalens bered skab, der skal tage sig af publikums sikkerhed. 12 voksne fra SSP-samarbejdet sørger næsten døgnet rundt for at være de sted-er, hvor de unge under 18 år opholder sig. Især er gratisområdet uden for festival-pladsen blevet et populært sted for helt unge, der ikke har råd til at købe billet.

Samtidig er Skanderborg Festivalen er et godt sted at komme i dialog med unge. SSP koordinator i Skanderborg Kom-mune, Benny Husted fortæller:

”Vores telt er et sted, hvor de unge kan komme ind og hænge lidt ud. De kan snakke med en voksen og få slik og vand. Når vi først haft en hyggelig snak med et ungt menneske i en sofa klokken fire om natten, så har vi skabt en god kontakt. Det gør det 100 % nemmere at hjælpe, hvis den unge kommer ud i problemer senere.” /lsm/

I foråret 2009 er der i alt 17 ca-fétilbud for nybagte forældre: Seks i Galten og elleve i Sund-hedshuset i Skanderborg. Udvalgte emner: Børns mo-toriske udvikling, Mad til små børn, Børn og allergi, Børn og sol, Søskenderelationer.

Forældrecaféen et uformelt mødested

Lisbeth Tokkesdal taler med en mor. Foto: M. B. Laursen

Foto: Colourbox.

SSP er der for de unge på Skanderborg Festivalen

30

FOKUS PÅ SKOLETJENESTEN

Fra næste skoleår kan kommunes lærere gratis benytte skoletjenestensundervisningstilbud og sammen med elever på mellemtrinnet komme helttæt på lokalområdets natur, historie og kultur.


Lad dine elever lege munke eller sten alderjægere for en dag. Nu er der hjælp at hente, hvis historieun-dervisningen trænger til et løft.

En ny skoletjeneste i Skander-borg Kommune har netop udsendt et katalog med 19 forskellige under-visningsforløb. De bringer elever fra 3.–6. klasse i berøring med natur, historie og kultur på egnen. Samti-dig opfylder de faglige delmål inden for en række fag.

Munk for en dag”Munkeliv på Øm Kloster” er et af de undervisningsforløb, som Skander-borg Museum udbyder.

Eleverne får munkedragter på, aflægger tavshedsløfte og bliver derefter optaget som munke for en dag. En del af klosterlivet er naturligvis at lære salmevers og til-berede dagens måltid over bål.

Historien bliver levendeCharlotte Abildgaard Paulsen, der er museumsformidler på Skanderborg Museum, fortæller om museets bag-grund for at gå med i skoletjenesten.

”Vi har en kommune med en rigtig gammel historie, og det var synd, at den historie ikke kom ud og arbejde mere. Børnene kan få lov til at se udgravninger og røre ved stenøkser og flinteknive. Og jeg kan fortælle om de mennesker, der boede på her egnen for 2000 år siden. Det er med til at gøre historien levende,” fastslår museumsformidleren, der har en bag grund som arkæolog.

Tæt på træer og fiskDe to andre udbydere i skoletjenesten er FDF Sletten samt Natur og Ung-dom på Klostermølle Naturcenter. På Sletten og Klostermølle Naturcenter kan eleverne blandt andet komme

tæt på og få viden om svampe, sko-vens træer, vandhuller og fisk.

I skoletjenestens materiale får lær-eren serveret forslag til tværfaglige emner, litteratur og efterbehandling på klassen. Alle forløb er planlagt i samarbej de med lærere og skolebib-liotekarer fra kommunens skoler.

I skoleåret 2009-2010 henvender skoletjenesten sig til 3.-6. klasse. Men tjenestens samarbejdspartnere håber, at det nye tilbud bliver så pop-ulært, at undervisningsforløbene kan tilbydes til alle klassetrin allerede fra skoleåret 2010-2011.

Skoletjeneste ser dagens lys

På skanderborg.dk/skole tje-neste kan lærere få overblik over emner og forløb. Det er også muligt at sende fo-respørgsler på undervisnings-forløb og datoer.

Foto: Skanderborg Museum

31

Kender du?www.imellembornogunge.dkHvad siger du til indholdet i næste nummer? Få indflydelse på bladet. Send dine ideer til artikler i kommende numre af I MELLEM BØRN & UNGE til redaktionen. Deadline senest d. 15. juli.

Kommentér artiklerGiv ris og ros til redaktionen.

Spørg børn- og ungemonopoletEt skiftende panel af kolleger og eksperter giver brugbare råd om arbejdet med børn og unge.

Råb TILLYKKE- til din kollega, så alle kan høre det på navnesiden.

Glæd dig

Næste nummer af I MELLEM BØRN & UNGE udkommer til september

Læs blandt andet:

Tema: Forældreklager Derfor rammer de os•Per Kjeldsen om det professionelle foræl-•dresamarbejde10 gode råd •

Nye rammer for specialundervisning

Reportage: Med 8.c på virksomhedsbesøg

Portræt: Spot på en kollega

Guide: Nye naturruter for store og små

32

BAGSMÆKKEN

FIND FEJLENE!

På Skanderborg Rådhus har de travlt, så travlt at der ikke har været tid til at vedligeholde bygningen ordentligt.

På øverste billede ses Råd-huset, som det var.

På det nederste billede er fem ting i uorden.

Find de fem ting og send dit svar til redaktionen på [email protected] senest den 1. august.

Vind en skøn middag for to på et af de lokale spiseste-der efter eget valg!

Temamøde - et tilbud til borgere og ansatte i Skanderborg Kommune

Unge med ADHD Oplæg ved psykolog Dorte Damm, Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov ogTinna Boeriths Laustsen, mor til ung mand på 18 år med ADHD.

Tid: Tirsdag den 9. juni 2009 kl. 19.00 til 21.30 Sted: Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers

Sudoku

2 13 6 5

436 5 4

1 6

Se løsning i næste nummer af I MELLEM BØRN & UNGE

Documents

I MELLEM BØRN & UNGE, nr. 2