1

I hjertet af Amazonas På rejse i Brasilien

Efter fire timers flyvning kommer den

mægtige flod til syne i varmedisen under

os: Amazonfloden, verdens vandrigeste

flod. Så bred er den, at man har svært ved

at tro, at det virkelig er en flod; dyster og

mørk ligger den omgivet af

tilsyneladende uendelige regnskove, som

fortaber sig i skyer og dis så langt øjet

rækker. Og dog ligger der her midt i

hjertet af Amazonas-regionen en storby

med to mio. indbyggere: Manaus. Byen

ligger ved Rio Negro, en biflod til

Amazonfloden, og en af Amazon-landets

største floder, som har sin oprindelse i

Colombia. Der fører ingen veje til Manaus; alt skal flyves ind eller fragtes ad Amazonfloden den

lange vej fra Atlanterhavskysten, – eller fremstilles på stedet.

Siden vi tidligt i morges forlod São Paulo, har vi fløjet næsten 2.800 kilometer over det indre af

Brasilien, og vi er nu nået til det forjættede mål for de næste dages oplevelser her lige midt i

verdens største regnskov. Jeg er på en rundrejse i Brasilien sammen med en gruppe på 14 danskere,

ledsaget af en brasiliansk rejseleder.

Før vi drager videre til vores nye base – en junglelodge i regnskoven ved Rio Negro – går vi på

opdagelse i Manaus. Vi besøger bl.a. det store fiskemarked nær ved havnen. Her udbydes et rigt

udvalg af smukke, eksotiske og ukendte fisk. Amazonas rummer ikke mindre end 2.000 arter af

fisk. Den formentlig mest kendte og berygtede blandt dem alle, piratfisken, piraña, mangler heller

ikke i udvalget.

Næste morgen går vi i havnen i Manaus sammen med al vores bagage om bord i to små,

overdækkede både, som skal bringe os til vores forud reserverede junglelodge. Vi sejler en lille

times tid ad Rio Negro, før bådene glider ind på flodbredden, og vi hopper nogenlunde tørskoede i

land på den sandede bred. Herfra er der omkring en kilometer at gå til vores lodge. Heldigvis står

hjælpere fra lodgen klar med trillebøre for at transportere vores bagage det sidste stykke vej.

2

Junglelodgen ligger et stykke oppe på

det skrånende terræn, som omgiver

floden. Og med god grund: Det er

tydeligt at se, at vandstanden i Rio

Negro sommetider er betydeligt

højere, end den er lige nu. Væltede

træstammer og eroderede flodbrinker

vidner om en til tider markant højere

vandstand. Vi lader os fortælle, at

vandstanden i Rio Negro i regntiden

kan nå hele 14 meter højere end den

aktuelle vandstand lige nu i tørtiden.

Varmen er overvældende, da vi

ankommer til junglelodgen, som

foruden reception og restaurant består af mindre træhytter hver med to eller tre dobbeltværelser. Jeg

træder indenfor i totalt mørke: Da man ikke bruger vinduesglas her, har man valget mellem helt

åbne vindueshuller, eller tilskoddede vinduer. Og her i den kvælende fugtigvarme er der heldigvis

installeret aircondition, som gør det nødvendigt at lukke skodderne helt til, når denne kører.

I løbet af de to dage, vi opholder os på

junglelodgen, går vi sammen med en

meget vidende lokal guide på opdagelse

i regnskoven og får udpeget nogle af de

mange forskellige planter og træer, som

områdets oprindelige beboere,

indianerne, gennem mange århundreder

har anvendt som lægeplanter. Der er

næppe den sygdom eller skavank, som

amazon-indianerne ikke kender noget

middel imod. Artsrigdommen og

frodigheden er betagende.

Da gruppen under ledelse af vores lokale

guide en aften sejler ud på Rio Negro for

at fiske piratfisk, lykkes det kun at fange i alt én enkelt sølle, lille piraña til trods for, at denne

fiskeart forekommer ganske almindeligt i floderne her.

Begge dage hen imod aften går jeg alene ned for at sætte mig i sandet på skrænten over Rio Negro

for at lade mig fortrylle af de eksotiske omgivelser: Fremmedartede fuglelyde og frøers insisterende

kalden blander sig med cikadernes vedvarende

og øredøvende larm. Alt dette akkompagneres

stemningsfuldt af buldrende torden. Himlen er

dækket af tykke, truende blågrå skyer, men

helt mod forventning holder det tørt.

Uden for restauranten, en stor, cirkelrund

træbygning, helt åben og uden ydervægge, har

en kæmpestor, farvestrålende Ara-papegøje sat

sig til hvile i et træ, og under middagen

oplever vi, at en mindre papegøje slår sig ned

på bordet hos en af guiderne for at spise med

fra tallerkenen. Den får sig oven i købet en tår

cola af drikkeglasset.

3

Da vi står op på tredjedagen, har vi et travlt

rejseprogram foran os: Vi skal forlade vores

junglelodge, sejle ad Rio Negro tilbage til

Manaus og senere samme dag nå et fly til

Brasiliens hovedstad, Brasilia, godt 2.000 km

væk. Men inden vi kører til lufthavnen i

Manaus, venter en ganske særlig og spektakulær

oplevelse. På havnen i Manaus går vi om bord i

en stor speedbåd, som sejler os et langt stykke

ud på Rio Negro. Efter cirka 20 minutter ser vi

det: Pludselig afløses Rio Negro’s

mørke, næsten sorte vand af

flodvand af en langt lysere, brunlig

farve. Vi er nået til det sted, hvor

Rio Negro møder Amazon-floden,

Rio Amazonas, som på dette sted

også kaldes Rio Solimões. Men det

forunderlige er, at de to floders

vand ikke blandes på grund af

forskelle i temperatur og

strømhastighed. Tværtimod flyder

de to floder side om side over en

strækning på cirka seks kilometer,

hvor skillelinjen mellem den sorte

og den brune flod ses ganske

tydeligt.

Forskellen på de to floders farver skyldes Rio Negro’s indhold af okker og Rio Amazonas’ indhold

af mudder og ler. Efter at de to floder endelig er blevet forenet, fortsætter deres vand som den

mægtige Rio Amazonas helt til udløbet i Atlanterhavet, mere end tusind kilometer borte.

Vi ankommer til Brasilia først på aftenen og bliver modtaget af en ny lokal guide, som straks

inviterer hele selskabet på pizza-restaurant. Under åben himmel på et torv midt i byen kan vi med

pizza ad libitum i den lune aften afslutte denne fantastiske rejsedag, som begyndte på junglelodgen i

Amazonas for snart længe siden. Hele næste dag skal vi bruge på at opleve Brasilia, landets

hovedstad siden 1960. Byen blev bygget på mindre end fire år på den bare jord i den centrale del af

landet. Byplanen og arkitekturen er radikalt anderledes end den i de fleste andre byer, med talrige

moderne, futuristiske bygninger, hvoraf mange er tegnet af den berømte brasilianske arkitekt, Oscar

Niemeyer.

4

Umiddelbart før vi ankom til Manaus i det centrale Amazonas besøgte vi det gigantiske vandfald,

Foz do Iguaçu, som ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina, 2.800 kilometer længere mod

syd. Vandfaldet, som i virkeligheden består af 275 vandfald af op til 80 meters højde, fordelt over

en strækning på næsten tre kilometer, oplevede vi i løbet af to hele dage fra såvel den brasilianske

som den argentinske side.

Brasilien er verdens femtestørste land, – 198 gange så stort som Danmark, – og det siger sig selv, at

man på en to ugers rundrejse langtfra kan opleve hele landet. Men de af Risskov Travel valgte

destinationer, – Rio de Janeiro, Foz do Iguaçu, Manaus/Amazonas, Brasilia, Salvador og

omliggende landdistrikter på Atlanterhavskysten, – giver til sammen de smukkeste og mest

forskelligartede indtryk af dette eksotiske, sydamerikanske land og dets befolkning.

Jens Kristian Overgaard

November 2012