Modul 1.3, Medicin og MedIS Pensum for Respiration, cirkulation
og nyre/urinveje I - efterret 2012 Luftvejene
Gr rede for anatomi af nse, nasofarynx, orofarynx, larynx og
hovedets hulrum. NsenNsen (Rhinos), kan opdeles i en ydre og indre
nse, hvor den ydre frst gennemgs.Den ydre nse (nasus externus), er
pyramideformet med to laterale sider og en underflade, der mdes i
en spids apex nasi. De to laterale sider, er nedadtil fremhvet som
nsefljene, alae nasi, mens underfladen er gennemboret af to nsebor:
nares. Den verste, smalle del af nseryggen, dorsum nasi, som danner
overgangen til panden, benvnes nseroden, radix nasi. Nares
(nseborene) er ovale med den antero-posteriore diameter strre end
den transversale. Vggene er hovedsaligt s stive, at de ikke suges
ind, selv ved kraftig undertryk i nsehulen. Nasus externus har et
ossst og brusket skelet, hvor det ossst skelet kun er den verste,
mindre del af den ydre nse ( nasus externus). Det er sammensat af
de to nseben og af overkbenes processus frontales.Nsebenene: ossa
nasalis, har tilsammen en sadelformet overflade, konveks fra side
til side og konkav-konveks oppefra nedadtil. Ossa nasalis
(nsebenene), mdes i midtlinen i en sutur og stttes bagfra af et
fremspring, der fra pars nasalis ossis frontalis skyder sig ned i
midtlinen bag ved knoglerne. Processus frontalis maxillae strkker
sig p hver side op mellem tre- og nseben til kontakt med
pandebenets pars nasalis. Tilsammen begrnser Ossa nasalis
(nsebenene) og den tilstdende kant p overkbebenene den store
midtstillende, preformede bning, apertura piriformis, som frer ind
i den ossse nsehule, bningens nederste rand skyder sig i midtlinjen
frem som den skarpe: spina nasalis anterior. Til bningen apertura
piriformis, fstner sig nsebruskene der danner den resterende, strre
del af den ydre nse.Nsebruskene bestr af hyalint bruskvv, hvor
kanterne er forbundet ved stramt bindevv til nabobrusken eller den
tilstdende knogler. Cartilago septi nasi, har en uregelmssig
trekantet form og skyder sig bagud og opad i vinklen mellem lamina
perpendicularis ossis ethmoidalis og vomer. I nsens sidevg ligger
en parret, trekant bruskplade: cartilago nasi lateralis, hvis
verste kant stder op til os nasale og processus frontalis. Omkring
hvert nsebor: nares findes fortil en parret tynd hesteskoformet
brusk: cartilago alaris major, som formgiver nseboret. Brusken i
nseskillevggen taber sig nedadtil, og allernederst mellem nseborene
(Nares) bestr af septum kun af hud og bindevv pars mobilis septi
nasi. Cavitas nasi, nsehulen, forbinder nseborene: nares med
svlget, adskilt fra mundhulen i ganen. Den opdeles i vestribulum
nasi og cavitas nasi propria. Vestribulum nasi: er forgrden til den
egentlige nsehule( cavitas nasi) og er beliggende nrmest nseborene
(Nares), derudover den bekldt med hud, hvorimod den vrige cavitas
nasi er bekldt med en slimhindebekldning. Vestribulum nasi, strkker
sig fra nares og 1.5 cm vertikalt op og afgrnses mod den egentlige
nsehule ved limen nasi.Den egentlig nsehule, cavitas nasi propria,
strkker sig fra limen nasi bagud til choanae, hvor den forstter i
nsesvlgrummet: nasopharynx. Cavitas nasi propria kan opdeles i en
hjre og venstre halvdel, hvor nseskillevggen: septum nasi separer
dem. Septum er plant og glat: den forrest 1/3 er brusket, dannet af
cartilago septi nasi; de bageste ca. 2/3 er issse. Det ossse
septum, udgres af lamina perpendicularis ossis ethmoidalis, som
danner den verste del af septet, og plovskrbenet: vomer, som danner
den bageste og nederste del af skillevggen. Loftet af cavitas nasi:
Den midterste afsnit str omtrent horisontalt og dannes af lamina
cribrosa ossis ethmoidalis, der ved op mod den forreste
hjernegrube. Den bagerste afsnit skrner stejlt bagud, nedad og
dannes af forfladen og underfladen af carpus ossis
sphenoidalis.Gulvet af Cavitas nasi: er glat og dannes af ganens
overside, der fortil er osss, afstivet af processus palatinus
maxillae og lamina horizontalis ossis palatini. Lngere bagtil
dannes det af den blde gane, palatum molle.Lateralvggen i cavitas
nasi: er den funktionel henseende vigtigste del af cavitas nasi,
eftersom det ger overfladearealet med slimhinde. Der er flere
knogler som indgr i dette, men det uregelmssige relief skyldes frst
og fremmest muslingebenene. Alle muslingebenene er tynde og formet
som aflange, krumme knivmuslingeskaller. De er alle tilhftet
opadtil, men har en nederste fri rand, som er lidt oprullet, sledes
af den mediale flade er konveks, den laterale konkav.Concha nasalis
inferior: er det strste af alle muslingebenene og strkker sig
gennem hovedparten af cavitas nasi. Den er fstnet til overkbebenet
og bagtil til ganebenet.Concha nasalis media: er det mellemste af
alle muslingebenene og er ofte pneumatiseret indeholder et
luftfyldt hulrum. Lidt posterior fra concha nasalis media findes i
den ossse nsehule et stort og regelmssigt hul: foramen
sphenopalatinum. Concha nasalis superior: er det mindste af alle
muslingebenene. Selve rummet i nsehulen: cavitas nasi opdeles af
concha erne i ufuldstndigt adskilte gange, skaldte meatus, samt
recessus sphenoethmoidalis. Meatus nasi superior: den vre nsegang,
er det korte spalterum under concha superior.Meatus nasi media: den
mellemste nsegang, er meget lngere og ligger under concha
media.Meatus nasi inferior: den nedre nsegang, ligger under concha
inferior.Meatus nasopharyngeus: den del af nsehulen som ligger ved
de tre conchaeRecessus sphenoethmoidalis: er navnet p en lille
spalte, som adskiller concha nasalis superior fra forfladen af
corpus ossis sphenoidalis.NasopharynxPharynx, svlget, danner
forbindelsen mellem nsehulen og strubehovedet. Den verste afsnit
nasopharynx, modtager indmundingen af nsehulen og fungere
udelukkende som luftvej. Nasopharynx eller pars nasalis pharyngis,
strkker sig fra basis cranii til den blde gane. Nsesvlgrummet har
et loft, en bagvg, en forvg, to sidevgge og et gulv.Loft: fornix
pharyngis: skrner nedad, bagud og fortstter uden skarp grnse i
bagvggen af svlget.Bagvggen: er omtrent vertikal og ligger ud for
atlas og dens axisForvggen: svarer til choanae, der frer ind i
nsehulenSidevggen: indeholder p hver side af tuba auditiva.
bningen, ostium pharyngeum tubae auditivae. Fortil, opad og bagtil
er den omgivet af en afrundet prominerende kant torus tubarius, som
fremkaldes af cartilago tubae auditivae. Den del af torus tubarius,
som ligger foran ostiet, er ganske kort, mens den bageste del er
lang og strkt prominerende. De to lber taber sig begge nedadtil i
slimhindefolder, hhv. plica salpingopalatina og plica
salingopharyngeus Gulvet: dannes af den blde gane. Ved synkning,
blokere den blde gange nasopharynx. Nr synkningen er forbi, bner
gulvet sig, idet ganen bevger sig nedad og fremad, hvorved der
opstr en bning: isthmus pharyngonasalis, mellem pars nasalis og
pars oralis pharyngis
Pars oralis pharyngis, oropharynx eller mesopharynx:Oropharynx:
er fra den blde gane til overkanten af strubelget. Det kan direkte
inspiceres gennem mundhulen. Bagvggen ligger foran corpora af 2. Og
3. Halshvirvel, m. Longus colli og m. Longus capitis.Forvggen
reprsenteres opadtil ved bning til mundhulen: isthumus faucium, og
nedadtil ved pars postsulcalis dorsi linguase og epiglottis.
Vallecula epiglottica er den afrundede, parret fordybning, der
ligger bag ved tungen og foran epiglottis.Sidevggen afgrnset af de
to ganebuer, arcus palatoglossus og arcus palatopharungeus; dette
omrde, i klinken benvnt faucium eller fauces Pars laryngea
pharyngis, er strubesvlget fra overkanten af strubelget ned til et
plan gennem underkanten af cartilago cricoidea. Det er bredest
opadtil og bliver hurtigt smallere nedadtil, hvor forvggen og
bagvggen lgger sig op mod hinanden.
LarynxStrubehovedet, larynx: danner den verste del af de nedre
luftveje, som forbinder svlget med luftrret. Det har en lngde p 4-5
cm, og lidt lngere hos manden end kvinder. Det fungere bde som luft
vej og tonegenerator for stemmen.Larynx er bygget af et skelet af
bruske, som ved deres stivhed sikrer, at lumen holdes bentstende,
nr trykket ved inspiration bliver negativt. Bruskeskelettet udgres
af:Skjoldbrusk, cartilago thyroidea: er den verste og strste
larynxbruskene, den danner beskyttende skjold for stemmeridsen. Den
bestr af to flade laminae, der mdes i prominentia larynx.
Ringbrusk, skjoldbrusk og strstedelen af tudbrusken bestr af hyalin
brusk, mens spidsen af tudbrusk, strubelgsbrusken bestr af elastisk
bruskRingbrusk, cartilago cricoidea: ligger under skjoldbrusken
Strubelgsbrusk, cartilago epiglottica: ligger i strubelget,
epiglottis, bagved tungeroden og tungebenslegemet. Den er ganske
tynd og formet som et mynteblad med en spids som vender nedad og
fremad Tudbrusk, cartilagines arytenideae: Hviler p hver side af
medianplanet p overkanten af ringbrusken; de tjener til at fste for
stemmelberne og for mange muskler. Den enkelte brusk er
pyramideformet med en basis og tre sideflader, som vender hhv.
medialt, anterolateral og posteriortLigamenter og led i larynx:
Membrana thyrohyoidea, er en tynd, bred, overvejende fibrs membran,
som spnder sig mellem overkanten af skjoldbrusken og underkanten af
tungebenet. Conus elasticus, er en tyk kegleformet elastisk
membran, som reprsenterer en fortsttelse af de elastiske
membraner.Membrana quadrangularis: er en tynd, firkantet,
fibroelastisk hinde, som er udviklet i den dybe del af slimhinden i
vestibulum laryngis. Muskler i larynx M. thyro-aryteniodeusM.
crico-thyroideusM. arytenoideus
Nsen bihulerSinus maxillaris (kbebenshulen): er i reglen den
strste bihule, og sidder p hver side af nsenSinus frontalis
(pandehulen):ligger i pandebenet Sinus sphenoidalis
(kilebenshulen): ligger over meatus nasopharyngeus, alts bag
conchaeSinus ethmoidalis (sibenscellerne): er sm hulrum i septum
nasi
Gr rede for fysiologi i relation til hoste og synkning, herunder
hosterefleksen.Bronkierne og trachea er et meget flsomt sted for
berringer eller irritationen. Selve hoste effekten sker gennem
medulla oblongata, som sender nerveimpulser. 1. Frst trkkes 2.5
liter luft ind. 2. Epiglottis lukkes og stemmebndet lukker tt, s
luften fanges i lungerne. 3. De abdominale muskler, trkker sig
sammen og presser imod diaphragma sammen med andre ekspiratoriske
muskler, som kan f trykket i lungerne op p 100 mm hg. 4.
Stemmebndene og epiglottis bnes pludselig og luften eksplodere ud
af lungerne, hvilket fr luften til at presse igennem bronchiolerne
og tracheal spalter SynkningsprocessenSvlget kan sammensnres af
konstriktorerne og, sammen med strubehovedet, lftes af levatorerne,
hjulpet af de suprahyoide muskler. Bevgelserne foregr under
synkningsprocessen, hvor fden overfres fra mund gennem svlg og
spiserr til maveskken. Dette er en kompliceret mekanisme, og kan
traditionelt indeles i tre faser0. Den orale fase0. Den pharyngeale
fase0. Den oesophageale faseFaseBeskrivelse
Den orale faseFasen igangsttes umiddelbart ved afslutning af
tygning. Den foregr langsomt og manifesterer sig ved, at
muskulaturen i mundhulens bund kontraherer sig. Herved pressen
tungen op mod ganen, hvor fdebollen glider bagud mod isthmus
faucium, som holdes lukket af muskulaturen i ganebuerne.
Den pharyngeale faseHer bnes isthmus faucium og i samme jeblik
presser overtrykket i mundhulen fdebollen ned i svlget. Fden
hindres i at trkke op i nsesvlget, fordi isthmus pharyngonasalis
lukkes. Ogs aditus laryngis er nu aflukket, da hele strubehovedet
skyder sig op og frem under tungen, hvorved epiglottis som et lg
lgger sig ned over aditus laryngis.
Den oesophageale faseEn peristaltisk blge, startet i pharynx,
frer fdebollen (bolus) videre distalt.
Gr rede for mekanismer og kontrol af vejrtrkning, inkl. muskler,
CO2 og O2 kontrol og transportRespirationscentret er lokaliseret i
medulla oblongata og pons af hjerne stammen, som har til forml at
opretholde den rigtige koncentration af oxygen, carbondioxid og pH.
Der er 3 forskellige centre, som styre vejrtrkningen : et dorsal
respiratoriske gruppe inspiration, en ventral respiratorisk grupper
eksspiration og pneumotaxic center dybden af vejrtrkningen.Det er
det perifere kemoreceptorer, som registrere indholdet af CO2, O2 og
pH i blodet og sender besked op enten at ge eller snke
respirationen. De er lokaliseret i aorta og carotis og benytter n.
glossopharyngeus carotis og n. Vagus aorta.Strkreceptorer som
sidder i lungevvet, som stimuleres ved at lungerne ved inspiration
udspiles og sender hmmende impulser til respirationscenteret gennem
vagus nerven og bremser indndingen. Denne hmmende refleks kaldes
for Herning-breuer-refleksen. Eksempel p negativ-feedback virkning.
Transport af sker gennem blodbanerne, hvor CO2 kan
transporteres:Plasmaet, bikarbonat eller bundet til hmoglobinIlt
bliver hovedsaligt bundet til hmoglobin.Muskler: Diaphragma,
abdominale muskler, eksterne interkostale og musculus
sternocleidomastoideus
Gr rede for begrebet partielt tryk i forbindelse med O2 og CO2
og mtning, pH kontrol og transport og gasser og ioner (HCO3-,
H+).Partiel tryk for en gas, defineres p, er den del af det samlede
tryk forrsaget af gassen. Da det partielle tryk for pO2 og pCO2
ndre sig hele vejen gennem inspirationen og eksspirationen og
derfor kan der ske en passiv diffusion fra alveoler til blodet og
fra blodet til alveoler. Alle tal er i kPa. Det partielle tryk for
O2 i alveolerne er 13.3, hvilket mder veneblodet med et partieltryk
p O2 =5.3, hvorved der vil ske en diffusion fra hj til lav
koncentration.Mtning af O2 er angivelse af hmoglobinets mtning og
af afhngig af iltens partialtryk i blodet. Derudover skal ilt
saturationen ligge p mellem 97-100%, hvorved hovedparten af
iltmolekylerne har bundet 4 iltatomer.pH kontrol, str
kemoreceptorerne af. Hvis tilstedevrelsen af CO2 i blodet stiger,
vil pH falde, hvorved kroppen vil ge respirationen for at ge
udskillelsen af CO2 og omvendt.Buffersystem i blodet: CO2 er et
biproduktet efter metabolismen, som udskilles til blodet, hvor det
kan reagere med H2O:, hvor CO2 er kuldioxid og HCO3 er bicarbonat.
Herefter kan hmoglobin binde hydrogenionen til sig, dog er dette en
meget svag binding, som brydes af ilt, alts ved lungerne.
Hydrogenionet kan herefter optages af bicarbonat og danne kulsyre,
som kan danne vand og CO2, hvor CO2 bliver udskilt.
Gre rede for pleuras funktion og struktur, inklusive.Lungerne er
omgivet af en beskyttende, tolags sers membran kaldet pleura eller
lungeskken. Den ene del af pleura beklder indersiden af brysthulen:
pleura parietalis, hvor den anden beklder lungerne: pleura
visceralis. Mellem det viscerale og parietale pleurablad findes
pleurahulen, der er fyldt med et tyndt vskelag, pleuravsken, der
fungere som smremiddel og holder et negativt tryk. Brydes pleura og
luft kommer ind i lungerne, sker en pneumothorax lungelsion.
Struktur:
Pleura visceralis:Fastsiddende, elastisk hinde p hele
lungeoverfladen og indskringer mellem lapperne.Pleura
parietalis:Bindevvslag, fascia endothoracica, fstnet til
omgivelserne.Sidder fast p indersiden af brystkassens vg.Cavitas
pleuralis:Er et virtuelt spalterum, hvor de 2 pleurae ligger tt op
mod hinanden, kun adskilt af vskefilm, der fugter de sammenstdende
flader.Funktion:Pleuravsken, har et lavere tryk end trykket i
lungerne. Dette betyder at vsken har en sugende effekt p lungernes
overfalde, som trkker det ud mod brystkassens vg, diaphragma,
sternum. Der er undertrykket i pleurahulen, der forhindre lungerne
i at klappe sammen.
Beskriv udvikling af kroppens hulrum.husk, at nsten alt (af
hulrum, det der beklder organer etc) kommer fra mesodermen.Der er
tre hulrum Pleurale hulrum - lungerummet Peritoneale hulrum -
abdomenrummet Pericardielle hulrum - hjerterummet
Beskriv udvikling af lungerne og medfdte defekter.I ca. 4 uge,
dannes lungeknoppen hos fosteret. Frst er lungeknoppen i ben
kommunikation med fortarmen, men nr divertiklet udvikler sig,
dannes 2 lngdegende kammer: oesophagotrachealkrammerne.
Efterflgende, nr kamme smelter sammen til septum
oesophagotrachalis, bliver fortarmen opdelt i en dorsal del:
oesophagus og en ventral del: trachea og lunge. Lungeknoppen danner
to laterale udposninger; bronchialknopperne. I begyndelsen af 5.
Uge forstrres hver af disse knopper, som anlg til hjre og venstre
hovedbronchie. Der dannes p den hjre 3 sekundre bronchier og 2 p
den venstre, som er forlberen for lungelapperne. Ved efterflgende
udvikling deler de to sekundre bronchier sig til 10 tertire i hjre
og 8 i venstre. Det er ektodermen - lungevvet. Type I, bliver til
epithelvvet i alveolerne, hvorved luft-blod- barrieren dannes Type
II alveolre epithelceller, danner surfaktant, en fosfolipidrog vske
der nedstter overfaldespndingen i grnsefladen mellem luft og
alveole. Hvis dette mangler, bliver overfladespndingen mellem luft
og vskefilm i lungealveolerne hj = hvilket kan betyde kollaps af
alveolerne.
Gr rede for lungernes anatomi og histologi, inkl. overflade
markeringer og projektion, hila og relation til mediastinum,
bronchi, alveoli, celletyper og sekreter og perspektiver til
klinisk undersgelse.Lungerne (pulmones) er parret organer, der er
ophngt bevgeligt i hver sin thoraxhalvdel ved hovedbronchier og kar
og adskilt fra hinanden af hjertet. Lungerne vejer ca. 1 kg og kan
rumme ca. 3 liter luft. Hjre lunger er ca. 15-20 % strre end den
venstre og bestr ligeledes af 3 lungeklapper, hvor den venstre
bestr af 2. Klapperne hedder lobus og furerne mellem dem fissura
oblipua sin/dxt og fissura horizontalis Lungerne struktur er blank
og spejlende, svagt puklet, grrd og marmoreret. Derudover har
lungerne ogs en elastisk konsistens pga. et stort indhold af
elastiske fibre.Lungens falder og kanter:Tilsammen har de to lunger
(pulmones) form som en kegle, sammensat af to halvdele, adskilt af
mediastinum. Hver lunge beskrives med en apex, en basis, to flader
og to kanterApex pulmonis: ved opad, er korte og afrunde + afgrnset
p den fikserede lunge nedadtil og fortil ved en fure fremkaldt af
costa IBasis pulmonis: lungens nederste del, er bred og en konkav
underside + vender mod mellemgulvetFacies costalis: vender fremad,
lateral og bagud + strkt konveks Facies mediastinalis: lungens
medialfladeFacies diaphragmatica: lungens nederste fladeMargo
anterior: er lungens forkant og er skarp. P venstre lunge har den
en dyb indskring (incisura cardiaca) pga. hjerte placeringen og p
hjre lunge er den vertikalt forlbendeMargo inferior: adskiller
facies diaphragmatica fra facies costalis og mediastinalis.
Lungeroden (radix pulmonis): dannes af de strukturer, som i et
bundt trder ind og ud af lungerne, og som forbinder lungerne med
luftrret og hjertet Luftens vej: Luften kom til trachea, hvor det
lber ned til Carina, hvor det hhv. kan lbe til hjre eller venstre
lunge. Hver hovedbronkus deler sig, disse delinger deler sig igen
etc. hvorved bronkietret opstr, og heromkring er de respiratoriske
dele organiseret. Tret flges hele vejen ned ad v. pulmonalis og a.
pulmonalis samt lymfekar og nerver. Blodkarene bliver til kapillrer
nede ved alveolerne.Bronchietrets tvedeling ned igennem lungen
giver ca. 21 generationer af bronchieforgreninger, hvor
hovedbronkien regnes for 1. generation. Der skelnes mellem lngere
nede imellem bronchier og bronchioler: Bronchier udgr de ca. 7
frste generationer af forgreninger og indeholder brusk og kirtler.
Bronchioler udgr de sidste ca. 14 generationer. De indeholder ikke
brusk og kirtler.. De frste 7 af disse tilhrer den konduktive del..
De sidste 7 af disse udgr den respiratoriske del.
Bronchi: Hjre hovedbronchi er rettet stejlt nedad. Begge
bronchus ender ved lungens hilum, hvor de deles til bronchier i lap
bronchier, bronkier/segmentbronchier, bronchioler og ender ud i
alveoleskAlveolerne: De respiratoriske bronchioler udmunder i
blindskke (alveoleskke), hvis vg er tt besat med alveoler. Der er
en form for rrformede forgreninger ud til alveolerne som hedder
ductus alveolars og ender i et atrium, der danner indgang til 2
eller flere alveoleskke: sacci alveolares. Alveoleskkene er omgivet
af de enkelte alveoler. Alveolevggen bestr af enlaget pladeepithel
og hviler p en tynd bindevvshinde. Barrieren mellem alveoleluften
og kapillrerne er p 0.2 mikrometer. Hilum pulmonis: er en bning,
hvorigennem bronchier, kar og nerver forlber til lungen. Den ligger
omtrent midt p fladen, forskudt lidt bagtil, og har form af en stor
kommaformet sprkke med spidsen nedad Mediastinum(brystskillevggen):
hovedbronchierne befinder sig i mediastinum medium. Ellers ligger
lungerne tt opad mediastinum, hvor hver lunge ligger i hver deres
lungesk (pleura), samt hjertet i sin hjertest. Det bevirker at
organer kan bevge sig uden nvnevrdig friktion
Projektion: Lungespidserne strkker sig op til halsroden.
Nedadtil er de normale lungegrnser hos den levende beliggende ud
for costa VI, VIII, X eller i XI i hhv.
Histologi: Bronchier: Udgr de frste 7. generationer, og har for
de mindste vedkommende en diameter p ca. 1 mm. Indeholder altid
brusk og kirtler i vggen. Bruskene, hyalin brusk, holdes sammen af
kollagent bindevv. I de mindre bronchier aftager bruskmngden -
efterhnden kun spredte er. Bronchier bestr inderst i tunica mucosa
af cilirt pseudolagdelt cynlinder epithel. Herefter befinder lamina
propria sig som bestr af bindevv, som igen er omgivet af tunica
muscularis som bestr af bundter af glatte muskelceller. De
bronchiale kirtler flger brusken og er tilstede nr brusken er.
Bronchioler:Udgr de sidste 14 generationer. De frste 7 til og med
de terminale bronchioler tilhrer den konduktive del mens de sidste
7 tilhrer den respiratoriske del, fordi de har alveoler i vggen.
Bronchioler har en diameter p mindre 1 mm. og indeholder ikke brusk
og kirtler i vggen, dog bliver det cylindriske epithel og
muskellaget relativt tykkere. Epithelet bestr hovedsageligt af
ciliebekldte celler og Clara-celler. Clara-celler har ingen cilier.
Alveolevggens opbygning:Alveolevggen er den tynde skillevg mellem 2
naboalveoler - et bindevvslag, der p hver side ud mod de luftfyldte
alveolerum er bekldt med epithel. Bindevvslaget indeholder
kollagene og elastiske fibre der danner et fletvrk, som de
pulmonale kapillrer bugter sig imellem. Kapillrslyngerne ligger
direkte op ad overfladeepitelet. Det pulmonale kredslb er af den
kontinuerlige type, dvs. at det har et tyndt kontinuerligt lag
cytoplasma fra endotelcellerne hele vejen rundt i vggen.
Naboalveoler kan kommunikere med hinanden vha. alveolre porer, hvis
funktion muligvis kan vre at udligne trykforskelle. Den alveolre
epithel bestr af type-I-pneumocytter og type-II-pneumocytter.
Type-I-pneumocytter udgr over 90 % af overfladebekldningen og
danner en komplet adskillelse mellem det kapillrholdige bindevv og
alveoleluften. Kan let forveksles med endothelceller under
lysmikroskopet, da disse har et affladet cytoplasma og sm flade
kerner. Indgr i diffusionsbarrieren sammen med
endothelcellerne.Type-II-pneumocytter (septalceller) fremstr kubisk
formede med en stor og rund kerne. Producerer surfaktant.
Forekommer i strre antal end Type-I-pneumocytter, men dkker kun
nogle f procent af den alveolre overflade pga. udstrkningen.
Indeholder rER, golgiapparat og store osmiofile lamellre legemer
som indeholder surfaktant.
P billedet ses (1) Type-II-pneumocyt, (2) Endothelcelle og (3)
Alveole.Sekreter:Omkring bronchier og bronchioler ligger et tt
lymfekarnet, som kan flges nsten helt ud til alveolerne. Selve
alveolen er uden lymfekapillrer. Lymfe lber langs overfladen af
lungelapperne til hilumknuderne. Inhalerede partikler, som nr ned
til alveolerne, bliver fagocyteret, herefter vandrer makrofagerne
enten op ad bronchiolerne og fjernes med slimen eller tilbage til
alveolevggen og til lymfekapillrene. Langs bronchietret findes
talrige lymfeknuder.
Klinisk undersgelse: Ved kliniske undersgelser lytter man til
alle lapper. Man kan hre hvilke lapper der eventuelt er klappet
sammen og hvis der er vske i lungerne, hvor langt dette gr op og
dermed hvor slemt det er. Vske i lungerne giver en knasende lyd,
som nr man gr p sne. Der er ingen lyd hvis lungen er klappet
sammen.
Gr rede for celletyper og cellefunktion i luftvejene.Pharynx/
svlget: den vre eller nasale del af svlget er bekldt med
pseudolagdelt cilire epithel som i nsehulen dette er nseomrdet.
Pars oralis pharyngis er bekldt med flerlaget pladeepithel, alts
mundhulen + et slimlag.Larynx: larynxslimhindens lamina
epiheliaslis bestr af flerlaget pladeepithel. I resten af larynx er
epithelet normalt pseudolagdelt cylinderepithel med cilier.De
cilire pseudolagdelt cylinderepithel i trachea samt bronchierne,
men er opbygget af en rkke celletyper: Ciliebeklldte celler:
indeholder et stort antal basallegemer svarende til antallet af
cilier Bgerceller: secernerer mucinlagetBsteceller: har en luminal
bstesm bestende af mikrovilli.Intermedire celler: forstadiet til
bgerceller og ciliebekldte cellerBasale celler: stamcellerEndokrine
celler: kender ikke deres funktion 100%Trachea og bronchierne:
bestr af pseudolagdelt ciliebekldt epithel Bronchioler: ndre
epithelet til cylindrisk epithel og der forekommer ikke lngere
brusk eller kirtler. Epithelet er ciliebekldte celler og skaldte
Clara celler, de udskiller sekret, hvor komponenterne til dannelse
af surfactant forekommer og lysozym bakteriedrbende
enzym.Alveolerne, bestr af enkeltlaget pladeepithel og bestr af 2
typer celler: Type I pneumocytter, der danner et komplet
adskillelse mellem det kapillreholdige bindevv og alveoleluften.
Type II pneumocytter, er kubisk formet, str for 10 % af
cellemassen, flere organeller end type I og omdanner sig tit til
type I, derudover str den ogs for sekretion af surfactant.
Overordnet kunne genkende strukturer p et rntgen af thorax.
1. Hjerteskygge1. Aortaknoppen1. Costae (ribben)1. Trachea
(luftrr)1. LungehilusJo mrkere baggrunden er, desto bedre er
lungerne. Ses der mange hvide skygger p rntgen er der tale om enten
vand i lungerne eller arvv, og dermed intet ilt her. Baggrunden er
mrk, da der er luft i lungerne.Overordnet kunne redegre for
lungekredslbet.Vejrtrkning/respiration sker ved indnding/
inspiration ( optagelse af O2) og udnding (udskillelse af
CO2)Luften transporteres ind i lungerne, hvor der sker en ekstern
respirationen, hvor ilt diffundere ind i blodet og CO2 ud i luften.
Efterflgende sker en intern respiration hvor ilt transporteres ud
til vvet via. blodbanerneDet iltet blod fres fra lungerne via vena
pulmonalis til hjertet (4. stk). Det uiltet blod fres fra hjertet
via. arterie pulmonalis til lungerne (2 stk)
Gr rede for lungevolumina og have kendskab til metoder til mling
heraf.Metode til at mle lungevolumina, kan anvendes et spirometer
til dette, som tit anvendes til bestemmelse om en patient har astma
eller kold. Den mler ndringen i inspiration og eksspiration.Under
normal respiration udndes ca. 200 ml luft og indndes 250 ml, alts
ca. 0.5 l. Dette kaldes respirationsvolumen eller tidalvolumen.Hvis
patienten trkker vejret ind s dybt personen kan, er dette
totalkapaciteten, nr kurven vender ca. 6 Liter Derudover har vi ogs
en luftmngde man aldrig kan ekspirerer, nemlig residual volumen,
som er den mngde luft tilbage efter maks. EksspirationS er der den
ekspiratoriske reservevolumen, alts den mngde luft som stadig kan
presses ud ved normal eksspirationOg selvflgelig inspiratoriske
reservevolumen, alts den mngde luft som maksimalt kan suges ind
efter inspiration.vital volumen, er tidalvolumen + ekspiratoriske
og inspiratorisk reservevolumen.Anatomisk ddrum, alts volumen af de
dele af luftvejene, hvor der ikke sker en gasudveksling. HjertetGr
rede for hjertets anatomi, herunder overflade projektioner,
relation til thorax og mediastinum samt hjerteskken.Hjertet vejer
ca. 300-350 g hos mnd og er lidt mindre hos kvinder, og har mlene
6*9*12 (trykkelse, bredde og lngde). Farven er rdbrun. Det normale
hjerte er kegleformet med en apex, basis og tre flader.
Hjertes struktur, kanter og flader:Apex: er hjertespidsen,
dannes af ventriculus sinister Basis: vender opad, bagud og til
hjre og dannes af atrierne. Tre flader: Facies sternocostalis:
vender fremad Facies diaphragmatica : vender nedad mod diaphragma
Facies pulmonalis dexter/sinster: vender mod hjre lunge og venstre
lunge Ovenstende flader mdes i afrundede kanter.0. Den skarpeste:
margo acutus. Den dannes mellem fladerne facies sternocostalis og
facies diaphragmatica0. Margo obstusus. Den er dannet overgangen
mellem fladerne facies sternocostalis og facies pulmonalis
sinister.Hjertet er delt i en hjre og venstre del ved en skille vg.
Hver indeholder en forkammer (atrium) og et kammer (ventriculus),
alts tilsammen 4 kammer
Hjerteskken: hjertet ligger i en lukket, sers sk, som er
invagineret, sledes at man kan skelne mellem to blade, et visceralt
og et parietalt, og en mellemliggende spalte Pericardium fibrosum:
ydre lag Cavitas pericardialis Pericardium serosum: indre lag
Hjertevggen: hjertet er opbygget af 3 lag endocardiet Det inderste
lag, bestr af polygonale endothelceller og mange elastiske fibre
+glatte muskelceller. Under dette findes subendocardialt
bindevvslag myocardiet Det midterste lag Det tykkeste lag Bestr af
hjertemuskulatur, som kan trkke sig sammen. epicardiet Det yderste
lag. Et enkelt lag mesothelceller og et submesothelialt lag af lst
bindevv med nerve og blodkar
Relationer: Hjertes underfalde hviler p tendineum diaphragma:
den hjre side af hjertet stder p til hjre lunge og venstre til den
venstre lunge. Hjertes forflade ligge op mod forreste thoraxvg,
delvis adskilt af thymus, pleura og lunger. Derudover udfylder
hjertet mediastinum medium.
Gr rede for hjertets kamre og forbindelse til cirkulationen,
herunder de store vener og arterier og deres forgrening.Hjertets
kamre: atrium dexter, ventriculus dexter, atrium sinister og
ventriculus sinister. Det iltfattige blod kommer fra vena cave
inferior og superior til atrium dexter, hvor det fres videre til
ventriculus dexter. Blodet pumper herefter ud i lungerne gennem a.
Pulmonalis og kommer tilbage gennem v. pulmonalis til atrium
sinister, hvor det pumpes videre til ventriculus sinister og ud i
blodkredslbet. Gr rede for hjerteklappernes struktur og
funktion.Struktur af hjerteklapperne: Hjertet har to forskellige
typer af klapper; AV-ostierne= udstyret med fligklapper og
pulmonalostierne = poseklapper.Fligklapper (cuspis): er trekantet
med en tilhftet rand, som er fstnet til anulus fibrosus, og to
frie, uregelmssige rande, som er rettede nedad mod ventriklerne.
Fligklapperne er nedbrudt til papillrmusklerne, som med chordae
tendineare hfter p klappernes rande og ventrikulre falder; de
hindrer klapperne i at blse tilbage i atrierne under
ventrikelkontraktionen. Fligklapperne lukkes under det systoliske
blodtryk og bnes i det diastoliske.Poseklapper (valvula
semilunaris): er klapperne valva aorta og valva trunci pulmonalis.
Har en tynd fri kant, som ud for sin midte brer en lille,
knudeformet, fortykkelse: nodulus. Herfra strkker sig et
segleformet, tyndt parti lunula ud til randens tilhftning.
Hjerteklappernes funktion: de fungerer som ensrettede ventiler,
at stoppe tilbagelbende blod efter at hjerte har kontraheret sig.
Forklar hjertets muskulatur, aktionspotentiale, konduktans af
elektriske signaler, hjertets cyklus, hjertelyde og forhold til
kamre.Hjertes muskulatur: Hjertet bestr af hjertemuskulatur, som er
det eneste sted i kroppen. Muskulaturen har tvrstribende
muskelfibre og indeholder f kerner en kerne pr.
celler.Aktionspotentialet: Er en kortvarig ndring i
membranpotentialets polaritet. Cellemembranen har normalt en
elektronegativitet p -85 millivolt, men dette kan ndres gennem
kanalerne i membranen, som aktivt kan pumpe natrium eller kalium ud
eller ind. Stimulation af hvilpotentialet over trskelvrdienudlser
aktionspotentiale0: Over trskelvrdien bner Na-kanaler, s Na lberind
i cellen, s indersiden bliver positiv. Na-kanalen lukker
hurtigt.
1: K-kanaler bner langsomt, s K langsomt lber udaf cellen, s
indsiden bliver mindre positiv.
2: Samtidig bner Ca-kanaler, s Ca lber ind i cellen, og
nettoeffekten af K ud og Ca ind stabilisererpotentialet
3: K-kanalerne bner mere og Ca-kanaler lukker og
hvile-potentialet genoprettes
4. Na,K-ATPase og Ca-exchanger opretholder ionbalance
Konduktans af elektronisk signaler:Hvert hjerteslag, opstr i en
lille specialiseret gruppe celler i sinusknuden. Den er lokaliseret
i atrium dexter og fungere som hjertets naturlige pacemaker. Det er
sinusknuden som starter hver signal, dog har de purkinjefibre og
nodale muskeceller mulighed for at generer spontane impulser, men
sinusknuden har en hjere frekvens. Sinusknuden bliver stimuleret
til at ge hastigheden af hjerteslagene ved fysisk
arbejde.Sinusknuden aktivere frst hjre og venstre atrium, hvorefter
det fortstter over i AV-knuden (atrioventrikulre knuden), hvor der
sker en forsinkelse, hvorved atrierne har muligheden for at fylde
ventriklerne med blod. Herefter breder impulsen sig til
ledningsbundtet (hisske bundt) og videre ud til hjre og venstre
ventriklerne.Signal: Nodus sinuatrialis (sinusknuden) bachmanss
bundle atrioventricularis (AV-Knuden) Hiske bundt crus dextrum/crus
sinistrum ( forgrening til hjre og venstre) endestation purkinje
fibre= kontraktion.
Hjertes cyklus:Hjerte har en cyklus p 5 faser.Fase 1: sen
diastolisk, begge kammer er afslappet og ventriklerne fyldes
passivtFase 2: Atrial systole, her kontrahere atrierne, hvorved det
resterende blod presser over i ventriklerneFase 3: Iso-volumetrisk
ventrikulr kontraktion, som er frste fase af ventrikulre
sammentrkning. AV valves lukkes, men det skaber ikke nok pres til
at bne de semilunre valves Fase 4:ventriculr afgivelse, bning af
semilunre valves og blodet afgives til aorta og pulmonalis Fase
5:Iso-volumetrisk ventrikulr afslappelse, blodet strmmer tilbage
til de semilunre valves og de lukker + atrierne fyldes.
Hjertelyde: Lydende kommer fra det diastole og det systole og
lyder Lub-dup. Tidsrummet mellem 1 og 2. Hjertelyd = ventriklens
systole (tmning af ventriklerne). Tidsrummet mellem 2. Og 1. Lyd er
hjertes diastole ( fyldning af ventriklen). 1. Hjerte lyd: lukning
af AV-klapperne: mitral og tricuspidalis, i starten af systolen. 2.
Hjerte lyd = lukning af aorta og pulmonal - klapper, i slutningen
af systolen Mislyd: Hres ved lngerevarende, susende lydindtryk =
skyldes turbulens af blodet pga. defekter i klapperne. Systolisk
mislyd: hres mellem 1. og 2. hjertelyd. Kan skyldes
insufficiens(ufuldstndig lukning) af AV-klapperne, eller en
forsnvring af aorta- eller pulmonalklapperne.
Gr rede for faktorer der har indflydelse p hjertets arbejde
(cardiac output), rytme.Cardiac output: ogs kaldes minutvolumen:
Minutvolumen= slagvolumen * hjertefrekvens.Slagvolumen er den mngde
blod hjertet pumper ud ved hvert hjerteslag.Hjertefrekvens er,
antal hjerteslag pr. tidsenhed.Faktorer der kan have indflydelse p
arbejde: Ved ekstremt fysisk arbejde Det autonome nervesystemet kan
have indflydelse, eftersom de stimulere sinusknuden Beta blokere
Alder, kn og psykisk tilstand Volumen af blodetHjertes rytme
farmakologisk prparater defekter i hjertemuskulaturen sinus defekt
Frank - starling mekanismen er, en gede mngde af blod strkker
ventrikelvggen, der forrsager hjertemuskulaturen til at trkke mere
kraftigt.Kunne fortolke et normalt EKG i forhold til
hjerterytme.
P: depolarisering af atrier Q: depolarisering af septum
interventricularis (skille vggen mellem de to hjertekamre)R:
depolarisering af hovedparten af ventriklerneS: depolarisering af
basaldelene af ventriklerneT: repolarisering af ventriklerne.Hvis
P-Q intervallet forlnges kan det tyde p coronarateriesygdom og
gigtfeber, fordi aktionspotentialet er tvunget til at tage en omvej
pga. arvvv.Man kan have ST-elevation = ved akut myokardieinfarkt
(vvsdd). ST-depression = hjertet modtager insufficient (svigt)
oxygen. Hvis Q-T omrdet bliver forlnget kan det tyde p myocardial
skade, myocardial iskmi (utilstrkkelig blodtilfrelse) eller
ledningsforstyrrelser. Strre P-tak = kan indikere forstrrelse af et
atrium. Strre Q-tak = kan indikere myocardial infakt. Strre R-tak =
kan indikere forstrrelse af ventrikel/ventrikler. Fladere T-tak =
nr hjerte musklen modtager insufficient oxygen Strre T-tak = sker
ved hyperkalimi, som er en tilstand hvor blodets indhold af Kalium
overstiger normalomrdet.
Redegre for farma til regulering af hjerte rytme Til regulering
af hjerterytmen kan benyttes lgemidler, der enten ger eller snker
hjerterytmen.Digoxin: Hmning af impulsledning gennem AV knuden til
at mindske det antal impulser der nr ventriklerne. Betablokkere,
blokkerer beta1 receptorer i hjerte, hvorved hjerterytmen
mindskes.Adrenalin: ger hjertefrekvens ligesom det sympatiske
nervesystem Have viden om almindelige patofysiologiske begreber i
forbindelse med atriel fibrillation og extrasystoler.Atriel
fibrillation: Atrie flimre, uregelmssig atriel depolarisering
Sinusarytmi, rytmeforstyrrelser udgende fra sinusknuden, eksempler
p dette Bradycardi Nedsat hjerteaktion Takycardi get hjerteaktion
Atrio-ventrikulrblok, AV-blok Blokering af impulsledningen mellem
atrier og ventrikler. Der findes 3 grader for hvor stor en AV-blok
man kan have. Atriale ekstrasystoler En pludseligt opsten
depolarisering af atriet, visende i EKGet som en ekstra P-tak som
eventuelt kan vre deformeret. Denne p-tak efterflges ofte af et
normalt QRS-kompleks, som sledes optrder for tidligt men med normal
afstand til nste p-tak. Rytmen brydes sledes. Atriale ekstrasystole
kan ogs ses ved en smal QRS-kompleks. Atriale ekstrasystoler
optrder lejlighedsvis hos raske personer, uden dette har nogen
patologisk betydning. Ventrikulre ekstrasystoler Ses som isolerede
QRS-komplekser, der oftest vil vre for brede og optrde for tidligt
i rytmen. Pga. den ekstra ventrikel systole vil der p det
tidspunkt, hvor den nste depolarisering skal finde sted, ikke ske
en depolarisering, da ventrikelmuskulaturen nu er i den refraktre
periode og ikke er klar til en ny depolarisering. Dette medfrer at
der ikke kommer nogen kontraktion af hjertet svarende til det nste
normale hjerteslag, hvilket fles, som om at hjertet springer et
slag over. Den normale rytme forstter bagefter
Gre rede for kredslbets anatomi og hjertets embryologi i forhold
til medfdte defekter Kredslbet kan inddeles i 2 systemer: Det store
kredslb/ det systemiske kredslb Det lille kredslb( det pulmonale
kredslb Det systemiske kredslb, tager udgangspunkt i hjertet, der
pumper iltede blod fra ventriculus sinister ud i aorta pars
ascendens(afgivelse af blod til a. coronaria, videre til arcus
aorta hvor det afgives til truncus brachiocephalica, a carotis
communis og a. Subclavia. Herefter lber aorta ned foran rygraden
(aorta descendens) ned til bkkenet, hvor det forgrener sig ud til
hele underkroppen. Her afgives nringsstoffer og ilt til det
omliggende vv, samt affaldsprodukter og co2 tages med tilbage i
venerne.
Det pulmonale kredslb, starter fra atrium dexter hvor blodet er
kommet fra vena cava inferior og superior. Under diastolen fyldes
ventriklerne med blod gennem tricuspidal og mitral valva. Herefter
kontrahere hjertes og blodet pumpes gennem valva pulmonalis og ud i
lungerne. Lungerne er som et stort netvrk af grene, hvor blodet
kommer i tt kontrakt med luften, hvorved der sker en iltning af
blodet. Blodet fres efterflgende tilbage til hjerte gennem de 4 v.
pulmonalis og ind i atrium sinister. Hjertets embryologi i forhold
til medfdte defekter.Ventrikel septum ikke frdiggres, men det sker
sjlldent.Hvis Foramen Ovale ikke lukkes efter fdslen. Ductus
aritori skal lukkes og blive til ductus legamentium.
Gre rede for blodkarrenes opbygning.Blodkarrene er de rr, hvor
blodet strmmer rundt i. Der er forskellige typer blodkar, dog er de
alle nsten opbygge p samme mde, men har forskellige strrelser og
tykkelser. De bestr af flgende: Tunica intima, inderste, endothel,
basallamina, subendothelium Tunica media, midterst Tunica
adventitia, yderste.Generelt er disse 3 lag opbygget, at tunica
intima bestr af et enkelt lag af endothelceller, der hviler p et
tyndt lang subendothelialt bindevv, adskilles af en basallamina.
Tunica media er opbygget af koncentrisk organisk bindevv og glatte
muskelceller. Tunica adventitia er en ydre bindevvskldning, der
fortstter i det omgivende bindevv.De deles op i flgende:Arterier
Elastiske, strre end 10 mm, f.eks. aorta Muskulre, mellem 0.1-10mm
Indeholder egen blodforsyning: vasa vasorum Arterioler, mindre end
100 mikrometer, lamina elastica interna og eksterna Kapillrer,
under 10 mikrometer, endothelceller og et basallamina Venoler,
mellem 10-50 mikrometer, endothelceller og basallamina Vener, sm=
0.1-1 mm, mellemstore 1-10 mm og store: over 10mm
Gre rede for kapillrnettets struktur og funktion, herunder
udveksling mellem blod og vvKapillrerne er de mindste blodre i
kroppen, med en diameter under 10 mikrometer. De bestr af et enkelt
laget pladeepithel. Grunden til dette er, at der kan ske
stofudveksling med det omliggende vv. Under normale forhold,
benyttes gennemfarskanalerne, der er lidt strre kapillrer end de
andre, som er i direkte forbindelse med venolen. Kapillrerne er ved
afgangen fra med arteriolerne omgivet af glatte muskelceller,
prkapillre sphinctere. Gennemfartskanalerne gennemstrmmes til
stadighed af blod, mens de vrige kapillrer ikke alle sammen
undtagen ved stort iltbehov - er bne samtidigt.Kapillrerne kan
opdeles i: kontinuerlige kapillrer fenestrerede kapillrer
sinusioder Kapillrernes funktion er at formidle gasudveksling,
hvilket betyder at kapillrerne i kroppen tillade diffusion gennem
dem.
Gr overordnet rede for faktorer, der bestemmer blodtrykket,
herunder neurologisk og hormonel kontrol Blodtrykket kan defineres
som , hvor SV= slagvolumen, HF= hjertefrekvens og R= resistensen i
blodren -Autoregulation
- NeurogenBaroreceptorer: registrere strkndringer i karvggeneKan
opdeles i hjtryks og lavtryks Hjtryks:Sinus aorticus afferente
impulser til hjernen gennem n. vagus til medulla oblongata Sinus
caroticus afferente impulser til hjernen gennem n. Glossopharyngeus
til medulla oblongata LavtryksPulmonaleVentriklerneAtrium dexter de
benytter alle sammen n. vagusKemoreceptorer: registrere ndringer af
O2,CO2 og pHPeriferer:Glomus aorticus: afferente impulser til
hjernen gennem n. vagus til respirations centret Glomus caroticus :
afferente impulser til hjernen gennem n. Glossopharyngeus til
respirations centret Centrale:Sidder i hjernen og er meget flsom
overfor CO2 koncentrationen.
- Hormonel Adrenalin Noradrenalin: pvirker hjertefrekvensen og
kontraktionen af blodrene = blodtrykket stiger
Renin-AngiotensinJuxtaglomerulre celler udskiller prorenin til
blodet, som gr sammen med angiotensinogen og bliver til angiotensin
1. Hovedsaligt i lungerne bliver det lavet om til angiotensin 2
via. angiotensin converting enzym. Dette igang stter den sympatisk
aktivit, ger optagelsen af NaCl og udskilles af kalium = optagelse
af vand, ger produktionen af aldosteron, vasokontraktion af
arterierne + udskilles af ADH. Alt dette vil ge blodtrykket.
Natriuretisk peptid Atrialt natriuretisk peptid, udskilles af
atrium dexter ved for hj blodtryk. Dette hmmer reabsorptionen af
natrium og vand i proksimale tubuli og samlerret. Det undertrykker
antidiuretika og aldosteron.
Gr rede for farmakologi af betablokkere, calcium antagonister og
ACE inhibitorer BetablokkereAnvendelse ved forhjet hjerterytme.
Hjerterytmen skal forsts ved forget hjertekontraktiliteten
Virkning. Betablokkere er specifikke kompetetiv antagonister til
beta-receptorerne, hvilket frer til hmning af sinusknuden og nedsat
hjertefrekvens, nedsat ledningsevne og nedsat ekscitabilitet. Hvis
det skal virke p hjerte, skal de pvirke beta 1.Calcium antagonister
Anvendelse til forhjet blodtryk og forebyggelse mod angina
pectoris(hjertekramper)Virkning: kobling af depolariseringen og
kontraktionen af myocardieceller er afhngig af intracellulre Ca++
ioner. Influks af Ca foregr almindeligt gennem de langsomme
L-kanaler. Calciumantagonister blokere disse kanaler, hvorved de
selektivt hmmer den transmembrane CA influks, hvilket frer nedsat
myocardiekontraktilitet og ndring af aktionspotentialet frende til
nedsat impulsledning. Anvendes ved forhjet blodtryk og hjertet
kontrahere mindre. ACE inhibitorer Anvendelse mod forhjet blodtryk
og hjerteinsufficiens Virkning: i kroppen omdannes angiotensin I
til angiotensin II, der har funktion til at trkke blodkarrene
sammen = blodtrykket stiger. ACE-hmmer gr ind og blokere
omdannelsen af angiotensin 1 til 2
Identificer arterier der bruges til pulsmling a. Brachialis,
mles under biceps og anvendes til blodtryksmling b. carotis
communis, mles ved halsen c. radialis, mles i hndleddet d.
poplitea, mles i knhasen e. tibialis anterior, mles i anklenf.
dorsalis pedis, mles p fodryggeng. femoralis, mles i lysken.
Nyren Gr rede for nyrens anatomi: relation til bughulen,
blodforsyning, hilum, nyrekapsel, cortex, medulla, nyrebkken,
urinledereNyren, ren. Er et bnneformede organ med en forflade,
bagflade, 2 poler, en medial og lateral side. Dens vgt er ca. 150g,
har en farve som er rdbrun, dens konsistens er fast elastisk samt
en glat overfalde med spor af furer.Forfladen vender fremad og
lateral, samt mest konveksBagfladen vender bagud og medialt, samt
konkavvre nyre pol: er afrundet, i reglen bredere og fladere end
den nedre.Blodforsyning: Nyren forsynes typisk p hver side af en a.
Renalis, som kommer direkte fra aorta. Nyren er ligesom lungerne et
segmentrt organ, hvor der ofte findes 5 segmenter: et vre, et
nedre, to ventrale og et dorsalt. Arterierne er endearterier, alts
uden indbyrdes anastomoser (forbindelser til hinanden ). A. Renalis
deler sig i reglen lidt fr hilum i disse segmentarterie, der i
sinus renalis atter forgrener sig, og som a. Interlobares. Blodet
ender i en v. renalis, som tmmer ud i vena cave inferior.Hilum
renale: vender medialt og fremad. Den er affladet forfra-bagtil og
begrnses af en forreste og bageste lbe og af en vre og nedre kant.
Fra hilum afgr nyrestilken , hvori nyrebkkenet typisk ligger
bagtil, v. renalis mest ventralt og a. Renalis mellem disse
strukturer.Nyrens anatomiske opbygning: Yderste har nyren en
nyrekapsel ogs kaldes capsula fibrosa, som er tynd, sej, nsten
ueftergivelig og har under normale forhold en glat og blank
overfladeNyre barken(cortex renalis ): danne en skal omkring
marven, men ses ogs imellem pyramiderne som columna renalesNyre
marven ( medulla renales): udgr den centrale del af nyreparenchymet
og findes som pyramides renales, hvis baser vender ud mod barken,
mens spidsen papillae renales vender mod sinus . Sinus renales: er
det lommeformede, fedtfyldte hulrum inde i hilum. Det indeholder
nyrebkkenet med dets forgreninger.Relationer: Den vre pol ligger
sledes p hver side op mod diaphragma, mens bagfladen fr relation
til m. Psoas major, m. Quadratus lumborum og helt lateralt til m.
Transversus abdominis. Leveren, binyren, colon, duodenum , venstre:
milten (splen) og pancreas, jejunum. Relation til bughulen (
cavitas abdominalis)
Gr rede for nefronets opbygning og histologi: blodforsyning,
Bowmans kapsel, glomerulus, tubuli, samlerr Nefronet, kan opdeles i
cortikale nefroner og juxtamedullre nefroner, afhngigt af hvor
langt de gr ned i medulla renales. Et nyrelegeme bestr af en
kapillrngle: Glomerulus, som er omsluttet af en tolaget kapsel:
Bowmanske kapsel. Kapslens ydre lag, det parietale lag (et enlaget
pladeepithel) og et indre lag, det viscerale lag ( enkelt lag af
epithelceller), hvor rummet imellem dem hedder urinrummet. Prurinen
lber over til urinpolen, som forbinder den proximale tubulus, hvor
det fres hen til det descenderende ben af henles slynge og stiger
op af det ascenderende ben. Herfra lber prurinen videre til det
distale tubulus, hvor det kommer til et samlerr, fres til opsamling
havnen og videre igennem calyx minor major pelvis renales
urether.Der er 3 typer af kapillrer i nyren. Den glomerulre kapillr
kompleks, forsyner glomerulus med blod Peritubulre kapillr
kompleks, forsynes distale og proximale del med arterior og vener
til reabsorbering Vasa recta kapillr kompleks, forsynes henles
slynge med arterier og vener
Forklare dannelse af ultrafiltrat, proksimale tubuli, Henles
slynge, distale tubuli i forhold til urinens sammenstning og
regulering, herunder ionkanaler og aktiv transport af Na+, K+,
HCO3-, H+, samt vand, aminosyrer, protein, glucose, kreatinin og
urea. Ultrafiltrat: i den bowmanske kapsel er der et form for et
filtre, som bestr af endothelceller(tager de grov molekyler),
basalmembran og filtrationsspalter (af podocytter). Der er
forskellige faktorer, som har indflydelse p filtrationen: Strrelse
af molekylet, ladning og form. Derefter cellerne dernede er
negativt ladet, har dette indflydelse p at negativt ladet molekyler
har svre ved at blive filtreret, ligeledes har for store molekyler.
Molekyler skal gerne vre aflange, hvis de nemmere skal
filtres.Drivkraften til denne diffusion er trykforskellen mellem
blodet i glomerulus og det hydrostatiske tryk i kapslen. Denne
trykforskel er normalt p 10 mm Hg.Der bliver filtreret: vand,
natriumklorid, kalium, bicarbonat, glucose, aminosyrer, kreatinin
og urea.Proksimale tubuli: Vggen heri er kubiske og lavt cylinder
med brstesm. Her sker ca. 70% af reabsorberingen af vand og natrium
ioner. Vandet genoptages gennem simpel osmose, hvor natrium sker
igennem samme mekanisme fra tyndtarmsepithel dvs. primrt en aktivt
transport af natriumioner ud i det laterale intercellulre rum
gennem Na/kalium pumpen, efterfulgt at en faciliteret diffusion af
natrium ind i cellen. Glucose og aminosyre optages 100% her gennem
symport med natriumioner. I den proksimale tubuli findes
aquaporiner 1, som gr det muligt at genoptage store mngder vand.
Vitaminer og proteiner bliver ligeledes optaget 100%, hvor
proteiner optages gennem endocytose hvor det afsnres sm apikale
cytoplasmatiske vesikler, hvorefter de nedbrydes. Der udskilles ogs
urinsyre og andre organiske syre. Optages af 90% af bicarbonaten
Henles slynge: Kan opdeles i den descenderende og ascenderende
ben.Descenderende ben: Her sidder ligeledes aquaporiner 1, hvorved
det optages vand Ascenderende ben: Membranen bliver impermeabel
overfor vand, hvorimod der optages natriumklorid igen.Distale
tubuli: Afgivelse af kalium, hydrogenioner, men absorbering af
natriumklorid og vand.Samlerret: optagelse af urea, natriumklorid
og vand. Her findes aquaporiner 2, som optager vand, men de kan
pvirkes af antidiuretikaIonkanalerne er hvor den faciliteret
diffusion finder sted. Hormoner der kan pvirke absorptionen af vand
er Aldosteron, som pvirker natrium/kalium pumpen i den distale
tubuli, hvorved en strre mngde kalium udskilles og genoptages mere
natrium = mere vandAntidiuretika hormon ger mngden af aquakanaler i
samlerret = mere vand optages. Have kendskab til modstrmsprincippet
i dannelse af den osmotiske gradient i Henles slynge Nyren er i
stand til at opbygge den hje osmotiske gradient fordi Henles slynge
laver en hrnle vending og folde sig tilbage om sig selv. Den
nedadgende og opadgende strm af urin bringes s tt sammen at de
danner et modstrmssystem, hvor strmningerne kan pvirke hinanden.
Den osmotiske gradient produceres af 3 adskilte vskestrmme
pumpes ud af den opadgende tubulus ved aktiv transport (Cl flger
med for at holde vskestrmmen elektrisk neutral)
Vand forlader den nedadgende tubulus ved osmose (tiltrukket af
det hje osmotiske tryk, der er i den interstetielle vske)
Den glomerulre filtration, der drives af blodtrykket, skubber
konstant ny vske ind i tubulus.
NOTE:A:Gengiver tubulus indledningsvis med en isotonisk vskeB:Na
pumpes ud af den opadstigende tubulus og ger derfor det osmotiske
tryk uden for og snker det inden for. Bemrk at de maksimale
gradient (indefra og ud) er 200 mosm/lC:Vand strmmer ud af den
nedadgende tubulus ved osmose, herved ges det osmotiske tryk i den
nedadgende tubulus til 400 mosm/lD:Ny vske kommer til fra
glomerulus, hvilket skubber den koncentrerede vske (400 mosm/l) ind
i det opadstigende rr i Henles slyngeE:I anden runde producerer
Na-pumpen en anden 200 mosm/l gradient p tvrs af membranen, men den
begynder fra en mere koncentreret oplsning, s den ydre osmolaritet
stiger til 500 mosm/l.F:Den tredje runde med Na-pumpning ger den
interstetielle koncentration med yderlige 200 mosm/l til 700
mosm/l, osv. Pumpningen, den osmotiske vskestrm og filtrationen er
vist som adskilte aktiviteter, men i virkeligehden foregr de
samtidigt og som en kontinuerlig proces. Den endelige gradient vil
vre begrnset af diffusions-processer, som vil sge at eliminerer den
hje koncentrationsgradient
Gr rede for autoregulationen af blodtryk i glomerulus og
betydning for urindannelse samt clearence begrebetGFR=
filtrationskonstanten * net filtrations trykketAutoregulationen af
blodtrykket i glomerulus, kan ske p flgende mde: Hvis den afferente
blodre, kontrahere fr glomerulus, vil blodtrykket falde samt GFR
vil falde. Slapper blodren derimod af, vil blodtrykket stige til
glomerulus. Det samme kan ogs ske i den efferente blodre, hvor
kontraheringen vil ge GFR og afslapning snkeDerudover kan kroppen
ogs udskille aldosteron fra binyren, hvorved vske ophobes i kroppen
= blodtrykket stiger blodtrykket i glomerulus stiger Eller
afgivelse af renin angiotensin 1 angiontensin 2 vasokontraherende
gning af blodtryk.Snkning af blodtrykket til glomerulus, vil snke
produktionen af urin, eftersom nsten alt vil blive reabsorberet. Et
get blodtryk til glomerulus, vil ge produktionen af urin, fordi
urinproduktionen er afhngig af blodtrykketClearance: Ke*VDAlts
volumen af et stof som udskilles af nyren per tidsenhed.
Gr overordnet rede for blren og urethras anatomi og
histologiBlren: Placering: Vesica urinaria ligger p bkkenbunden i
det lille bkken bag symfysen og foranendetarmen hos manden/ foran
skeden hos kvinden. Opbygning: Er p overfladen bekldt med peritonum
og opbygget af flere lag glatte muskelceller, detrusormusklen, og
indvendig bekldt med overgangsepitel. I blrebunden findes ostium
urethrae internum, indre urinrrsbning med m. sphincter vesica,
opbygget af glat muskulatur. Funktion: Reservoire for urinen og
miction.
Blren, vesica urinaria: Tunica mucosa:Tunica muskularisTunica
adventitia
Urethras:Hos manden: Ca. 15 - 20 cm. s-formet forlb fra ostium
urethrae internum gennem prostata og penis. Inddeles i: Pars
prostatica, gennem prostata. Pars membranacea, gennem bkkenbunden.
Pars cavernosa, gennem penis. Indvendig bekldt med overgangsepitel,
dog er yderste lag bekldt med flerlaget pladeepitel.
Hos kvinden: Ca. 3-4 cm. lige forlbende, udmunder i vulva foran
indgangen til vagina. Indvendig bekldt med overgangsepitel, dog er
yderste del bekldt med flerlaget pladeepitel.
Have kendskab til nyrens betydning for regulering af kroppens
blodtryk, herunder angiotensin og det juxtaglomerulre apparat. De
juxtaglomerulre celler i nyrene producerer prorenin, som spaltes og
udskilles som renin nr arterietrykket falder.
Renin er en enzym som omstter angiotensinogen til angiotensin
I.
Angiotensin I omformes til angiotensin II, isr i lungerne, ved
hjlp af enzymet angiotensin converting enzyme (ACE).
Det er angiotensin II der har en strk effekt p arteriel
blodtryk: systemisk vasokonstriktion og reabsorbering af vand og
natrium i nyrene.
Angiotensin II stimulerer ogs produktion af aldosteron i
binyrene. Aldosteron ger reabsorption
af natrium i nyrene og ger dermed blodets osmotiske tryk og i
sidste ende blodvolumen og arteriel tryk.
Juxtaglomerulre apparat Juxtaglomerulre celler, som findes i den
afferente arterioles vg. Disse celler er meget sensitive overfor
blodtrykket i den afferente arteriole, hvis det falder, vil den
udskille enzymet reninLigeledes findes macula densa celler, som er
flsomme overfor koncentrationen af natrium i blodet. Disse findes i
distale tubuli. Hvis koncentrationen af natrium bliver for lavt,
stimulere den juxtaglomerulre celler, som udskiller renin, hvorved
blodtrykkes hves.
Gre rede for nyrens og de nedre urinvejes embryologi Nyren
tilblivelse:Pronephros: primitivt, er forsvundet i 4 udviklingsuge,
dog bliver dens udfrelsgangMesonephros: udvikler sig i 4
udviklingsuge, fra udfrelsgangen og caudalt ned. Udfrelsgangen
bliver den wolffske gang. Hvis det er en dreng, anvendes noget til
sdvejeneMetanephros: udvikler sig i 5 udviklingsuge
Nyren:Nyrerne udvikles fra det intraembryonale mesoderm, som p
hver side uddifferentieres i tre dele: 1) den mediale eller
(paraksiale mesoderm) som danner ursegmenterne. 2) den laterale
eller (sideplanen) som danner splanchno- og somatopleura. 3) den
intermedire mesoderm som danner den nephrogene streng hvor hele
urinsystemet dannes. Nyren dannes af tre nyregenerationer:
Pronephros udvikles fra den nephrogene streng. Ligger som en
fornyre cranialt for mesonephros. Mesonephros udvikles caudalt for
pronephros og ligger som en mellemnyre ud fra kroppens midte.
Metanephros udvikles fra 5. uge caudalt for mesonephros og bliver
til den permanente nyrer.
De nedre urinveje:Det meste af urinblren udvikles fra den blide
ende af bagtarmen (endodermalt) som udvides og danner kolakken,
cloaca, aflukket ved kloakmembranen. Kloakmembranen opdeles
efterhnden af et frontalt orienteret (septum urorectale) der vokser
ned mod kloakmembranen i en mindre dorsal anorectal kanal og en
strre ventral sinus urogenitalis, som p bagsiden modtager de to
Wolffske gange (ductus mesonephrici). Blren & urinrret: Den del
af sinus urogenitalis (endoderm) som ligger oven for indmundingen
af de Wolffske gange (den primitive sinus urogenitalis) dannes
blren og den nrmeste tilstdende del af urethra. Urinleder: I en
viderudvikling inddrages den terminale del af de Wolffske gange i
blrevggen og ureteres (urinlederne) indmunder derved i blren.
Sundhedsvidenskab og etik Gr rede for rygnings effekt og fordele
ved ophr
Definer begrebet epidemiologi og gr rede for deskriptiv og
analytisk epidemiologi forskningsdisciplin, der omfatter
undersgelser af forekomst og fordeling af sygdomme samt andre
helbredsforhold i befolkningen.Deskriptiv epidemiologi er, som
navnet siger, beskrivende undersgelser og beskftigelse sig med
bestemmelse af en sygdoms hyppighed, ihvilke befolkningsgrupper den
optrder, samt hvad den medfrer iform af morbiditet(sygelighed) og
martalitet (ddelighed)Analytisk epidemoilogi gr mere idybden og
hrer til den forklarende forskningstype. Hher har man en hypotese
om, hvorfor sygdom udvikler sig, og man sammenligner grupper
ibefolkningen med henblik p at forklare forskellen.
Kan forklare modellen tid sted person
Definere begreberne incidens og prvalens Incidens: antallet af
nye sygdomstilflde i en befolkningsgruppe i lbet af en given
tidsperiodePrvalens: antallet af personer med en given sygdom p et
givet tidspunkt i en afgrnset befolkning
Beskrive rygemnstre i forhold til denne model og som eksempel p
ep. Forklare evidens begrebet i forhold til medicinsk
beslutningstagen er en bestemt form for klinisk beslutningsproces
alts en mde at praktisere p som lge, klinisk biomekaniker,
sygeplejerske etc. nr man undersger og/eller behandler patienter,
nr man giver en prognose for et sygdomsforlb samt i
sygdomsforebyggende arbejde
Gr rede for begrebet sundhedsfremme og forskellige tilgange
(individuel, kollektivt, samfundsmssigt) Individuel alts specifikt
til en bestemt personKollektivt til en bestemt gruppe isamfundet
f.eks. overvgtige, skoler, arbejdspladser Samfundsmssigt alle
isammefundet f.eks. sukkerloven
Have kendskab til metoder indenfor sundhedsfremme Rdgivning,
reklamer, lovning, prisstning, tilgngelighed.
Forst etiske problemstillinger iforbindelse med
sundhedsfremmeHvorfor skal man tage hensyn til en bestemt gruppe
mennesker Forst morbiditet og mortalitet morbiditet(sygelighed) og
mortalitet (ddelighed)
Forst sammenhng mellem fattigdom og sundhed og social ulighed De
hjt uddannet har generelt et bedre helbred end socialt drligere
stillet
Gr rede for begrebet autonomi og patientens tarv i lge-patient
interaktionen, best interest
1
