IJF Arslev .Merete.Ede/[email protected]
Af Merete Edelenbos .Senjorforsker .
Anette Thybo .Senioriorsker .DJF Ar!
Morten Nielsen .Tidl, DJfArslev
Hvordan pElvirkes frugtkvaliteten af dyrkningdirekte i jord,
dyrkning i afgrCEnset
bed og dyrkning i et kombineret system?
I Cartner Tidehd~ nr. 912003fortalte J0rn Nygaard S0ren-sen og
Kristian Thorup-Kri-
stensen om detf)rste resultatermed f)kologiske
dyrkningssy-stemer til tomat. I dettenum-mer vil vi beskrive,
hvorledesfrugtkval iteten pavirkes afdyrkningdirekte i jord,
dyrk7ning i afgr;:ensetbed og dyrkTning i et kombineret system.
sekund~restoffer sammenmed de ikke flygtige sukre ogsyrer har
betydning for densmagsm~ssige kvalitef aftomat. I de senere ar har
derdesuden v~ret en stigendeinteresse for de
sekund~replantestoffers sundhedsm~ssi-
.ge betydning.
Generel tomatkvalitet
havde ogsa et h0jere indholdaf oplp~e!igt torstof,
citronsyre,total torstof og total N endtomaterne i oktober (tabel 1
).De $ensoriske bed0mmelserviste, at k0dets r0dhed gene-relt blev
bed0mt r0dere vedh0sten i juni (figur 1 a) end ioktoqer (figvr 1
b),1 jl,!nj var
.tomaterne desuden mlndrefa~te, miQdre spr0de, meres0de og
mindre sure end ioktober. Generelt la karakte-rerne for smag og
heJhedsind-tryk lavt.
Selvom vi til~trrebte sammetomatfarve i fors0get, var detaltsa
v~Qskeligtat ramme sam-me modenhed. Tom~terne varccCmest modnei
juni, f(!Jttnentligfordi Indstralingen var h0jest i
deQc'tidlige dyrkningsperiode.Ved h0sten i oktober var
toma-terne tildett supplerendeg0d-,ningi signifikant mere r0de
end tomaterne dyrket udensupplerende g0dning (figur 1 b,,og
tabel 1 },
Tomatkvalitet
Smagen har en meg~tcstor
betydning for forbrugernes
vurderrng af tomaters kvatitet,J
Desv~rre har forbrl;!gerne'Jc cingen ml;!tighed for at
vurdere
smagen 1 k0bs0jeblikket. De
ma v
Helliedsindtryk Helliedsindtryk
Tomat smag *Spr0dhed Tomat smag
.Jord
.Afgrmnset bed
Korroineret bed I/SedhedSurhed *,Surhed /Sedhed .
Figur 1 a. Sensorisk kvalitet af tomater hfJstet i juni 2002 og
dyrketi jord, i et afgri£nset bed samt i et kombineret bed. *
angiver
signifikante forskelle mellem dyrkningssystemerne.
kvalite (figur mangel ved dyrkning i afgrCEn-sede bede. Der ~ar
en tendenstil, at tomater med eLjavt N-indhold havde et h0jt
indholdaf vitamin C og total t0rstof.
Vigtige aromastoffer
"gr0n" duft udgjarde denst0rste gruppe, efterfulgt afstaffer med
en "frugtagtig"duft. Et staf, l-acten-3-an, duf-tede af champignan.
Dette staffindes i mange gr0nsager imeget lave kancentratianer,
saman kan graft sagt sige, at staf-fet bidrager til en geneJel"
gr0nsagsduft" .
Der blev opsamlet i alt 46 for-skellige aromastoffer i
tomat,hvoraf de 14 menes at havebetydning for
tomatkvaliteten.Duften af hvert enkeJt stof erbeskrevet j boksen.
stofferneer opstillet i grupper, og inden-for for hver gruppe efter
betyd-ning. For eksempel har (Z)-3-hexenal en langt storre
betyd-ning for tomatsmagen end (Z)-J-hexenol. stoffer med en
nifikant (tabel 1 ). I juni havdetomater dyrket i afgr~nsedebede
lidt mere tomatsmag endde andre tomater (figur 1 a),hvilket maske
kunne v~reknyttet til forskellen i indhol-det af (Z)-3-hexenal.
Nonanal, der beskrives som"frugtagtig" , "frisk" og " citro-
nagtig", blev i juni fundet i ensignifikant h0jere
koncentrati-on i tomater dyrket i det kom-binerede bed. Der var
ingeneffekt af dyrkningssystem paindholdet af nonanal i oktober,men
en effekt af supplerendeg0dning pa indholdet af 1-penten-3-on.
Dette stof blevfundet i h0jest koncentration itomater dyrket uden
supple-rende g0dning.
Aroma ikke pavirketGenerelt pavirkede dyrknings-systemerne ikke
aromastofind-holdet i tomat. Der var dog enlille tendens til, at
tomater dyr-ket i afgrip.nsede bede i junihavde et h0jere indhold
af (Z)-3-hexenal end de andre toma-ter. Forskellen var dog ikke
sig-
Fakta
Resultaterne fra iors0get kan
opsurnrneres s.1.ledes:
.Det er rnuligt at dyrke 0ko-
logiske tornater i et afgrcen-
set eller kornbineret bed, og
opn.1. den sarnrne spisekva-
litet, sorn hvis tornaterne
dyrkes direkte i jord.
Nye fOrs8gFor at forbedre den generellesmag og helhedsindtrykket
afde 0kologiske tomater, viltomaterne i 2003 blive h0stetfuldmodne
(modenhedstrin 6).I Sverige har forskere formod-ning om, at podning
forringersmagskvaliteten af 0kologisketomater, men det er
ikkeunders0gt. Derfor planlCEggervi at unders0ge, om
podningpavirker tomatkvaliteten.
Tomater dyrket i afgrrensedebede var lidt meresure og hav-de
lidt mere tomatsmag, endtomater dyrket direkte i jordeller i et
kombineret bed. Dervar en tendens til, at tomaterdyrket i
afgrrensede bede hav-de mindre r0dt tomatk0d, hvil-ket som nrevnt
kan skyldes enganske lille forskel i tomater-nes modenhed.
Ved h0sten i oktober varder heller ikke megen effekt
afdyrkningssystem pa den senso-riske kvalitet (figur 1 b). Dogvar
der nogen forskel par0dheden af k0det, og igen vartomater dyrket i
de afgrrensedebede lidt mindre r0de, hvilketogsa gav lidt forskel i
spr0dhe-den. Tomater dyrket med sup-plerende g0dning var
signifi-kant mere r0de og mindrespr0de end tomater dyrketuden.
Gerlerelt var indholdet af
opl0seligt torstof, citronsyre,total torstof og total N
h0jereved h0sten i juni end i oktober,hvilket igen ma skyldes
denh0jere indstraling og moden-hed af tomaterne i juni (tabel1 ).
Tomater dyrket i afgrrense-de bede havde et signifikantlavere
indhold af total N, i for-hold til tomater dyrket direkte ijord ved
h0sten i juni, og densamme tendens var at se ioktober for tomater
dyrketuden supplerende g0dning.
Det lavere indhold af totalN skyldes, at planterne dyrket
iafgrrensede bede havde min-dre N til radighed end planterdyrket
direkte i jord. Der blevdog ikke set symptomer pa N-
gartnertidende 11!200'
Archived at http://orgprints: org/00001591: Archived at
http://orgprints.org/00001591
