Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445

2. semesteropgave Samfundsfag Frederiksberg Seminarium 2006

Morten Nydal, 230921 | Line Karlsson, 230913 | Stine N. Petersen, 230445

Side 1 af 13

INDLEDNING 2

PROBLEMFORMULERING 3

METODE 3

REDEGØRELSE 3

HISTORIK OG TIDSPERSPEKTIV 3 SKOLENS ROLLE 4 EMPIRI 4

ANALYSE 6

DAVID EASTON’S MODEL AF DET POLITISKE SYSTEM 8 DEMOKRATIET I PRAKSIS 10

DISKUSSION 11

KONKLUSION 12

LITTERATURLISTE 13



Side 2 af 13

Indledning I Folkeskolelovens § 1 stk. 3 står der at: ”Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk

kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen.

Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,

ligeværd og demokrati”.1

Som følge deraf er det interessant at se på elevernes dannelse til det demokratiske samfund og

hvilken opgave der ligger deri i Folkeskolens samfundsfagsundervisning.

Hvordan kan vi som samfundsfagslærere eksempelvis sørge for, at eleverne, når de går ud af

Folkeskolen, er rustet til at varetage deres demokratiske pligter i samfundet? Og hvad vil det

overhovedet sige at være rustet til at indgå i demokratiet?

Vores forudindtagelse er, at en elev i 8. klasse nok hellere vil beskæftige sig med venner og

fritidsinteresser frem for, at indgå i samfundsdebatten. Kun når samfundsdebatten rører ved

eleven personligt vil eleven tage stilling til problematikken.

Derfor er det vigtigt, at vi som samfundsfagslærere er klar over, hvilke mekanismer der gør sig

gældende for eleven i 8. klasse samt, hvordan demokratiet forstås af eleven.

Vores empiriske grundlag er vores erfaringer fra vores praktikperiode på 4. årgang, hvor vi

havde samfundsfagsundervisning i tre 8. klasser. Vi tager fat i eksempler fra undervisningen

samt i de planlagte undervisningsforløb over for de faktiske undervisningsforløb. Vi anskuer

empirien fra vores eget synspunkt og inddrager dermed ikke elevernes synspunkter men bruger

de didaktiske grunde til hvorfor undervisningen blev som den gjorde.

Derudover vil vi også inddrage undersøgelsen Den vordende demokrat fra Magtudredningen, der

undersøger hvilke demokratiske erfaringer folkeskoleelever får gennem deres skolegang.

Undersøgelsen beskæftiger sig dermed med elevernes demokratiforberedelse samt hvilke

demokratiske elementer eleverne gør sig erfaringer med.

1 Folkeskoleloven §1



Side 3 af 13

Problemformulering Vi ønsker at belyse begrebet demokratiforståelse. Dette sker ud fra egne undervisningserfaringer

sat i forhold til Easton’s model.

Vi forsøger gennem et tidsperspektiv og magt/indflydelses-begrebet at komme med et bud på

hvorfor demokrati er vigtig at undervise i.

Metode • Vi vil starte med at beskrive det politiske tidsperspektiv for at få en forståelse af hvorfor

det ser ud som det gør i dag.

• Dernæst kommer der en beskrivelse af demokratiet i skolen.

• Efterfølgende beskriver vi den empiri vi har valgt at bruge.

• For at vi i fremtiden er bedre rustet til undervisningen vil vi beskæftige os med hvem og

hvad det er, der bestemmer. Vi ønsker at give eleverne en forståelse af hvor magten er i

Danmark og hvordan den udøves for dette er ikke oplagt.

• Endelig vil vi bruge David Easton’s model af det politiske system til at få en simpel og

overskuelig model at give et overblik med.

• Vi benytter os af undersøgelsen Den vordende demokrat fra Magtudredningen som

undersøger hvilke demokratiske erfaringer folkeskoleeleverne får gennem deres

skolegang. Undersøgelsen beskæftiger sig dermed med elevernes demokratiforberedelse

samt hvilke demokratiske elementer eleverne gør sig erfaringer med.

Redegørelse

Historik og tidsperspektiv

For at vi kan få et overblik over hvilket samfund og hvilke politiske værdier vi har i dag, er vi

nødt til at gå tilbage i tiden og se på den politiske og samfundsmæssige udvikling.

Den traditionelle opdeling af dansk politik med højre-venstre skalaen kan vi bruge til at

tydeliggøre opdelingen af de tre hovedideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme.

Disse tre danner grundlaget for de ideologier som partierne i dansk politik er bygget på.

Det politiske landskab kan være en svær jungle at få overblik over fordi partiernes politik

umiddelbart ligner hinanden meget. Før i tiden var landmændene venstre-folk og arbejderne

socialister. Der var en tydelig opdeling, hvor begrebet frihed var centralt for højrefløjen og

lighed var vigtigt for venstrefløjen. Denne tydelighed er ikke at finde hos partierne i dag, fordi



Side 4 af 13

den konkrete politik, som vi borgere ser, er blevet meget mere ens. I dag er partiernes

eksistensgrundlag ikke at finde i et samfundslag eller en bestemt faggruppe men derimod er den

politiske overbevisning for den enkelte meget mere individuel fordi vi ikke længere er bundet af

blandt andet religion, traditioner og normer.2

Skolens rolle

Skolens rolle i det demokratiske samfund er ikke fastlagt én gang for alle, men ændrer sig i takt

med samfundet. Derfor kan man også se en forandring i skolens måde at forberede eleverne til

demokrati på gennem tiden. Fra første halvdel af 1900-tallet, hvor man i skolen lagde vægt på, at

eleverne lærte at indordne sig de givne strukturer til en mere erfaringspræget læring af de

demokratiske forhold i sidste halvdel af århundredet.

For at samfundet kan forny og ændre sin demokratiske praksis er det afgørende, at dets

medlemmer forholder sig til demokratiet, tænker over det, tager stilling til det, engagerer sig i det

og er med til at indrette det og det er i denne overtagelse og videreførelse af holdninger til

demokratiet og stillingtagen dertil, at skolen er vigtig.

Som skrevet herover er der to tilgange til, hvordan man erhverver sig viden om demokratiet på.

Den vidensfokuserede, hvor man erhverver sig viden for at kunne indgå i det demokratiske

samfundsliv samt den praktiske, hvor man udøver demokratiet i praksis ved, at fremføre

synspunkter og meninger, ved at afgive sin stemme, lytte til andres synspunkter og meninger og

søge en beslutning.3

Empiri

Vi havde valgt at planlægge efter John Deweys teori ”Learning by doing”. Dette betød i

planlægningen at vi tog højde for at eleverne skulle deltage aktivt for at skabe deres egne

erfaringer.

Udgangspunktet i samfundsfagsundervisningen i de fem uger var at eleverne skulle opnå en

forståelse af demokrati. Dette ville vi give dem ved at sætte dem i situationer hvor de skulle

argumentere for nogle politiske ideologier.

2 Thorndal s. 9-15 3 Den vordende demokrat s. 10-12



Side 5 af 13

Da de tre klasser på 8. årgang var meget forskellige blev den egentlige undervisning også ret

hurtigt tre forskellige forløb, dog stadig med det samme mål. For at få et overblik over de tre

klasser, deres resurser og interaktion med hinanden og os, vil vi lige beskrive klasserne.

• 8.a - I klassen var der ca. en tredjedel som kunne og gerne ville diskutere, en tredjedel

som havde en mening når de blev spurgt og endelig den sidste tredjedel som ikke

involverede sig. Klassen var præget af nogle drenge som var meget dominerende,

hvilket var med til at begrænse solidaritetsfølelsen i klassen.

• 8.b - Fagligheden var en faktor som fik betydning for undervisningen i klassen. Der var

en del af eleverne som havde et stort fagligt overblik og så var der en del som havde et

meget lille fagligt overskud. Der var ikke så mange som lå i middel gruppen, det gjorde

at diskussioner ofte blev mellem den fagligt stærke gruppe eller den fagligt svage

gruppe. Klassen havde en meget høj retfærdighedssans, som betød meget for dem, der

kom til udtryk både kollektivt og individuelt, ofte i en meget hård tone blandt eleverne.

• 8.c - Klassen havde en veludviklet solidaritetsfølelse hvilket betød, at det faglige niveau

ikke skabte nogen problemer i diskussioner.

Demokratiforståelsen forsøgte vi, at få ind via forskellige kanaler. Der var den nøje udvalgt

undervisning hvor eleverne var mest passive, men dette blev fulgt op af forskellige processer

hvor det var et implicit krav at eleverne brugte demokratiske metoder for at opnå noget f.eks.

gruppedannelser. De måtte argumentere for at få lov til selv at danne grupperne og også forsvare

deres deltagelse.

Dette ønskede vi skulle munde ud i et spil/en scene hvor de fik forskellige roller – en dag i

folketinget – de skulle prøve at fremføre et lovforslag og argumenter og stemme for eller imod,

de fremsatte lovforslag. De skulle gøre det ud fra de ideologier som vi havde præsenteret dem for

og være så tro mod dem som muligt.



Side 6 af 13

Analyse Det repræsentative demokrati er den demokratiform som vi har i Danmark4 og det er den vi

ønsker, at eleverne lærer at kende og agerer efter og på sin vis også accepterer da det også er den

gængse styreform i det danske skolesystem. Dette er ikke noget som bare er sket, det har været

en langvarig proces som den dag i dag stadig er til diskussion fordi tingene forandrer sig, men

indtil videre ser det ikke ud som om styreformen ændrer sig drastisk.

Det repræsentative demokrati går i korte træk ud på at der er nogle repræsentanter som er valgt

af folket, disse repræsentanter har så ret til på befolkningens vegne at tage beslutninger.

”En anden opfattelse af demokratiet er deltagelsesdemokrati, her er opfattelsen at det er en

styreform hvor demokratiet virkeliggøres i den udstrækning, folket deltager i de politiske

beslutningsprocesser”5. I denne opfattelse menes det at deltagelsen kan have en opdragende

funktion og at det kan være nødvendigt at forbedre befolkningens kompetence overfor politiske

problemstillinger for at de kan holde den offentlige debat i gang.

Den formelle magtdeling i Danmark er også et produkt af vores demokratiskes styreform, der er

sket en adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt6. Grunden til

denne adskillelse, er for at en af disse magtpoler ikke kan få mere magt end de andre, man

forsøger at skabe en balance mellem dem.

Når man snakker om demokrati med eleverne i folkeskolen er det vigtigt at de får en

fornemmelse af hvor magten er og hvad magt er.

Aktørperspektivet er hvor man går ud fra at nogen har magt eller indflydelse hvis de kan tvinge

deres vilje igennem7.

4 Lystrup s. 190 5 Lystrup s. 189 6 Lystrup s. 192 7 Goul Andersen s. 206



Side 7 af 13

Det strukturelle perspektiv er at man har magt hvis ens interesser bliver tilgodeset, der behøver

ikke være en aktiv aktør i dette perspektiv, magten kan godt være anonym og ligge mere i nogle

mekanismer som styrer ting.

Det kan også være svært at se hvem det er der reelt bestemmer og hvem det lige er der har

magten i Danmark. Der findes mange magtcentre og det er vigtigt at man er opmærksom på

hvilken form for magt og indflydelse man taler om, om det er direkte eller indirekte

indflydelse/magt.

Direkte indflydelse/magt kan bedst ses når der er to parter som er uenige og holder på hvert sit.

Den der får sin vilje eller vinder eller opnår det mest favorable kompromis er den der har mest

magt.

Modsætningen til dette er indirekte magt og indflydelse. Her bliver der på forhånd taget højde

for de andre aktørers reaktion når man udformer sine krav. Et eksempel på dette kunne være

lovforslag i folketinget som er formuleret så det ikke fremkalder provokationer hos de andre

partier. Denne magt og indflydelse kan være svær at måle, den er mere skjult end den direkte.

Men hvem er det så der er med til at bestemme hvad det er der skal diskuteres og træffes

beslutning om? Hvem er med i denne udvælgelse og til at sætte den politiske dagsorden? Der

ligger helt klart noget magt i denne proces, da der er jo mange sager og problemer som mange

gerne vil have der skal træffes beslutninger om. Derfor er det afgørende at man er

medbestemmende om hvilke sager der er vigtigst, så sidder man da helt klart med en hel del

magt. Samtidig er det også vigtigt for at kunne beholde magten/indflydelsen at man kan

forhindre at nogle ting kommer på dagsordenen. Der kan være sager man ikke ønsker kommer

frem for at beskytte vise interesser som så igen er med til at give en magt.

Hvis man kan påvirke meningsdannelsen både på masse og eliteniveau så har man også et vigtigt

fundament for at have magt og indflydelse. Det der i denne sammenhæng er vigtigt er, at man

kan påvirke virkelighedsopfattelsen, at man er dem som sætter definitionen på tingene8.

8 Goul Andersen 2 s. 208-209



Side 8 af 13

Når man har været med til at sætte den politiske dagsorden så har man en del magt, men der er

ikke kun en dagsorden. Der er sket et skifte i hvilken dagsorden vi taler om og hvem det er der

sætter den. I dag har medierne deres egen dagsorden og har en stor indflydelse på den politiske

dagsorden, dog kan medierne ikke beslutte noget, men deres indflydelse kan være så kraftig at

den kan være medbestemmende på den politiske dagsorden. Mediernes indvirkning sker ofte ved

at påvirke befolkningens tilslutning eller krav hvis vi ser på det i forhold til det politiske system.

9

David Easton’s model af det politiske system

Hvis man tager Easton’s model og bruger den til at anskue vores virke i den danske folkeskole

og til at se på hvordan vores uddannelsessystem faktiske virker kan man sige at, på output siden

ligger alle de politiske beslutninger, det er f.eks. her beslutninger som vedrører folkeskolen

ligger. Det er vigtigt for disse beslutninger at de er legitimeret i befolkningen, hvis ikke, kommer

det til at mærkes i tilslutningen til f.eks. de partier som man ellers har givet sin tilslutning til. De

vil simpelthen ikke få den samme opbakning til næste valg fra befolkningen. Derigennem kan

befolkningen vise sin manglende tilslutning til de politiske beslutninger som blev truffet.

9 Goul Andersen 2 s. 208



Side 9 af 13

Et problem som nemt kan opstå for det politiske system er, hvis der bliver stillet for mange krav

fra samfundet. Det er logisk, at der er mange flere problemer og krav end systemet har kapacitet

til at overskue. Dette bliver ifølge Easton løst gennem den politiske kultur som han ser som et

værn.

Samlet set kan man kort sige at det politiske system træffer nogle beslutninger f.eks. at

samfundsfag skal være et eksamens fag. Denne beslutning skal implementeres i samfundet og

skolen i særdeleshed. Dette giver igen en effekt på omgivelserne (økonomisk for skolen,

internationalt i forhold til f.eks. PISA el. konkurrenceforhold).

Derudover skal der ske en politisering i befolkningen, det skal accepteres og gøres til en del af

”hverdagen”.

Når dette er sket, kan man sige, at der er en tilslutning fra befolkningen og det politiske system

køre i ring.

10

10 Goul Andersen 2 s. 10



Side 10 af 13

Demokratiet i praksis

Den vordende demokrat benytter sig af to måder at anskue demokratiet på – den liberale og den

republikanske tankegang. Den liberale tankegang ønsker at sikre individets rettigheder mens den

republikanske ønsker at fremme fællesskabet som udgangspunkt for menneskelig

selvbestemmelse. I spændet mellem de to tankegange opstår begrebs- og modsætningsparret

”individ og fællesskab.”

I folkeskolen oplever eleverne i udstrakt grad, at kunne være på deres egen måde i klassen og

tilegner sig dermed erfaringer med at udtrykke deres individualitet og de påpeger samtidig, at

dette er et vigtigt aspekt af demokratiet. Graden af individuel frihed stiger i takt med

klassetrinnene.

Mere konkret mener 8 ud af 10 elever, at de har mulighed for at udtrykke sin mening – også

selvom de er uenige med læreren eller andre elever i klassen. Eleverne har altså en udbredt

erfaring med at bruge deres menings- og ytringsfrihed.

Skoleklassen er her rammen om, at udvikle denne individuelle evne til at ytre sig og dermed gøre

sig erfaringer med demokratiet i praksis.

86% af de adspurgte elever i Den vordende demokrat oplever, at klassefællesskabet har det godt.

Udgangspunktet for demokratisk praksis eksisterer dermed ifølge republikansk tankegang og

vigtigheden af fællesskabet understreges af eleverne i forbindelse med, hvilken betydning det

ville have, hvis de skulle skifte til en ny klasse.

Selvom, at klassefællesskabet betragtes som godt er der dog også nogle som føler sig udenfor og

en fjerdedel af eleverne påpeger, at der altid vil være nogle der står udenfor fællesskabet og

dermed er grundlaget for demokratisk indflydelse fjernet.

Demokratiske processer i klassefællesskabet som samarbejde og samtalekultur opleves som

værende gode, men aftagende med klassetrinnene. Lydhørheden overfor hinanden er dog knap så

god. Diskussion af uenighed mellem personer opleves som god idet der ofte bliver diskuteret

emner, hvor der hersker uenighed i klassen. Det at eleverne oplever, at det bliver sværere, at

samarbejde, samtale og lytte på de højere klassetrin kan eksempelvis ses i sammenhæng med

elevernes individuelle udvikling i perioden og deres nye krav til fællesskaberne.

Eleverne har ifølge undersøgelsen en meget forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet virker

på skolen i forhold til deres indflydelse. De fleste har erfaringer med diskussioner og

afstemninger og foretrækker, at udøve deres medbestemmelse gennem diskussion. Når der

stemmes om noget, bliver afgørelsen generelt accepteret af dem, der nedstemmes.



Side 11 af 13

Elevrådet betragtes som værende den centrale instans i demokratiet på skolen og skal sikre

elevernes medindflydelse på organiseringen af deres hverdag. Tre fjerdedele af eleverne

betragter elevrådet som værende vigtigt for skolen, men tilslutningen til elevrådet daler op

gennem klassetrinnene.

Diskussion Den politiske tradition i Danmark har ændret sig fra, at man stemte efter hvilken ideologi ens

hjerte fulgte til i dag, at man stemmer efter de sager som medierne vælger at fokusere på. Der er

mere en tendens til at man stemmer efter enkelt sager end efter overbevisninger.

Det er her vores faglighed som skolelære gerne skulle komme til udtryk. Vi har forpligtet os til at

varetage denne opgave for staten, at udruste eleverne med en politisk dannelse som gør dem til

gode demokratiske borger.

Denne udvanding af ideologierne gør det vanskeligt for demokratiforståelsen. Dette fordi at

elevernes hverdag i dag er meget hurtigt skiftende uden egentlige og tydelige værdier. Politik i

dag skal være hurtig og nemt spiselig for ellers mister befolkningen fokus og interesse hvilket

resulterer i, at de enkelte partier mister stemmer. Tilslutningen smuldrer hvis ideologien ikke er

tydelig.

Samtidig bliver vi mere individuelle og økonomisk selvstændige. Der er kommet tydeligere skel

mellem rig og fattig, også i Danmark, og dette kan ses på den politiske dagsorden.

11

11 Thorndal s. 81



Side 12 af 13

Vi står som skolelære i en position til, at kunne præge eleverne i mange retninger og sådan som

tingene er for tiden, er det svært at se hvor det er vi skal hen. Samfundets krav siger, at vi skal

være dygtigere, men samtidig bliver presset på den enkelte også større. Derfor mener vi, at

demokratiforståelsen skal have en mere central plads i undervisningen i samfundsfag, det er den

styreform som eleverne kommer ud til. Demokratiforståelsen er vigtig at få grundfældet i

eleverne, så de bliver i stand til at handle i det samfund de kommer ud i efter folkeskolen.

Demokrati kræver deltagelse og det er vigtigt at eleverne forstår dette inden de forlader

uddannelsessystemet. Mange unge mennesker finder det svært at finde rundt i den politiske arena

og vælger derfor ofte den lette udvej, at være passive og ikke tage stilling. Dette følger os livet

igennem og vi ser det som en fare, for det bliver eksperter der kommer til at bestemme hvor vi er

på vej hen blandet med det medierne finder vigtigt.

I alle forhold i vores samfund bliver eleverne mødt med, at de skal tage stilling til problemer og

involvere sig, for at blive hørt. Eleverne skal i folkeskolen udvikle kompetencer som udruster

dem til at interagere på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Det vil gøre eleverne bedre

rustet til, at forstå vores politiske system.

Konklusion Når vi sætter Easton’s model i relation til de virkelige forhold, bliver vigtigheden af at forklare

eleverne, hvilke påvirkninger der har indflydelse på det politiske system tydeliggjort. Grunden til

at vi synes modellen er god at bruge er, at det bliver tydeligt at det politiske system ikke må

overbelastes, i f.eks. krav. I modellen bliver det også tydeligere hvor magten og indflydelsen er

placeret, som igen er lettere for elever at forholde sig til. Demokratiet, der som begreb er svært at

definere, bliver på den måde lettere at forholde sig til.

I undervisningen er tidsperspektivet og demokratiet udført i praksis vigtige dele af forståelsen.

Det er vores erfaring at det at undervise i demokrati og forståelsen af demokrati, er nødt til at

foregå hvor eleverne er aktive og deltagende. De skal føle og forstå konsekvenserne, dette kan i

undervisningen ske ved at der bliver sat en ”scene” op hvor eleverne bliver nød til at udføre et

demokrati som de måske er dybt uenige i. Vores erfaring er, at det giver dem en erfaring som

kan bruges i det videre liv for demokrati er ikke altid den bedste løsning for den enkelte, men for

fællesskabet i det lange løb.



Side 13 af 13

Litteraturliste • Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring bind 1. 2. udgave, 6. oplag

2003 Columbus

• Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring bind 2. 2. udgave, 7. oplag

2005 Columbus

• Jacobsen, Bo m.fl: Den vordende demokrat – en undersøgelse af skoleklassen som

demokratisk lærested. Aarhus Universitetsforlag 2004

• Lystrup, Hans-Erik: Ideologier og politik. 4. udgave, 1. oplag 2001 Systime

• Thorndal, Morten Hansen: Modernitetens politiske teoretikere. 1. udgave, 1 oplag 2004

Columbus

Documents

Hvor finder vi demokratiforståelsen?