14
DGI Projekt- og landskabsværksted Husumparken Den grønne bevægelses- og oplevelsespark Hæfte 4

Husumparken Hæfte 4. eks. topark

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Den grønne bevægelses- og oplevelsespark Hæfte 4 DGI Projekt- og landskabsværksted Erik Muff Reinert Mikkel Stolz Bo Fisker Søren Præstholm Mols fi [email protected] Helgenæs [email protected] Forstkandidat, exam. art. Landskabsværkstedet København [email protected] Landskabarkitekt Landskabsværkstedet København Kulturgeograf, Ph.d. Landskabsværkstedet København [email protected] DGI Idrætspolitisk afdeling bo.fi[email protected] Arkitekt MAA Konsulent Art Director

Citation preview

DGI Projekt- og landskabsværksted

HusumparkenDen grønne bevægelses- og oplevelsespark Hæfte 4

Indhold

Princip

Den grønne bevægelses- og oplevelsespark ForbindelseslinjerSnitDelområderBoldarenaenDet meditative rumSkoletorvetTrommefælledenSavannen

Søren PræstholmKulturgeograf, Ph.d.LandskabsværkstedetKø[email protected]

Jørgen Nimb LassenForstkandidat, exam. art.LandskabsværkstedetKø[email protected]

Mikkel StolzLandskabarkitektLandskabsværkstedetKøbenhavn

Erik Muff ReinertArt Director

Helgenæ[email protected]

Bo FiskerKonsulent

DGI Idrætspolitisk afdelingbo.fi [email protected]

Finn RefslundArkitekt MAA

Molsfi [email protected]

i Læsevejledning og introduktionDette hæfte er et af i alt seks hæfter om projekt ”Husumparken”. Projektet er iværksat af Områdefornyelse Husum i samarbejde med de lokale interesser med henblik på at skitsere udviklingsmuligheder for Husumparken til glæde for både nuværende og fremtidige brugere af parken. Hæfte 6 indeholder det skitseprojekt, som er resultatet af en proces med både åbne borgermøder, målrettede møder med forskellige borgergrupper, dialogmøder med en bredt sammensat arbejdsgruppe og samarbejde mellem områdefornyelsen og rådgivere. Skitseprojektet er det primære output, der skal indgå i det videre arbejde med udviklin-gen af parken. Hæfterne 1-5 udgør tematiserede output fra det løbende projektarbejde. De er dels tænkt som dokumentation for processen, dels som et baggrundsmateriale, hvorfra idéer og skit-ser eventuelt senere kan hentes frem igen. Hæfte 1 beskriver stedet. Hæfte 2 redegør kort for udviklingen af to hovedgreb for parkens udformning. Der blev arbejdet videre med disse to hovedgreb, og de beskrives nærmere i henholdsvis hæfte 3 og 4. Hæfte 5 indehold-er skitser for et muligt parkhus med forskellige placeringer.

PrincipI Hovedgreb 2 nytænkes parkens nuværende rigide aksiale struktur helt med henblik på at optimere parken funktionelt. Løsningen placerer traditionelle men fl eksible boldspilmuligheder centralt. Fra nord, ved skolen, og fra syd, ved klubhuset, skyder urbane aktivitetsprægede fl ader sig ud i parken. En hovedakse forbinder på tværs af parken til de vigtigste indgange og de urbane fl ader. Der udlægges en mosaik af funktionsområder, og langs kanten fyldes overskydende rum med ”natur”, der ligger som buffer mod boligbebyggelserne. En sekundær sti forbinder parkens forskellige områder.

Adgang

Adgang

Forb

ind

else

Eks. Solskråning hvor aftensolen kan nydes. Kunstgræsbane og multibane.

Eks. Der etableres et socialt rum med parasoller, motionsredskaber og grill-riste omkring klubhuset.

Eks. Ny mellemrumsbygning med multifunktion binder klubhus og institutions-bygning (Smørhullet) sammen. Der er tidssvarende omklædningsforhold, forsam-lingsfaciliteter samt en cafèfunktion.

Adgang

nk

tion

ktion

ind

else

Urbant

Fu

nk

tion

Natur

nt

Fu

nk

tion

Fu

nk

tionF

orbin

delse

Urbant

Adgang

Adgang

Fu

nk

tion

Fu

nk

tionF

orbin

delse

Adgang

Adgang

Fu

nk

tion

Fu

nk

tionF

orbin

delse

NaturNatur

Urbant

Urbant

I hovedgreb 2 etableres der en mosaik af funk-tionsområder.

Urbant miljø.

Aftensol skråning.

Aftensol skråning

Skitse fra workshoppen.

Skitse fra workshoppen.

“Asfalt” areal til bevægelse

Stenskov til bevægelse Opholdstorv til

bevægelse Opholds og

bevægelsesarealer med “natur zoner”

Integreret park og foreningshus med forplads

Multifunktionelt kunststoftareal

Principplan 1

Hovedsti

Sand

Løbesti

Urbant område og asfalt

Natur

Principplan 2

Den grønne bevægelses- og oplevelsespark

Det meditative rum

0 5 10 20 m.

Som alternativ til parkens nuværende symmetriske opbygning med Husumskolen som førsteviolin i rummet, kan der arbejdes med asymmetriske baneudlæg. Centralt udlægges 2 fulde fodboldbaner forskudt af hinanden, én til kamp og én til træning. Banerne orienteres mod Klubhusets nuværende placering, omkring udlægges de resterende felter som grønne områder hvori der dels baner kan udstandses og dels rum til andre rekreative funktioner. Ved at lægge de 2 centrale boldbaner skævt på parkens nuværende symmetri opstår der mere velproportionerede rum, frem for smalle rum der er underlagt baneudlæg. Parken bliver i højere grad et sted man kan cirkulere rundt i, da variationen i rum byder på nye oplevelser hele vejen rundt.

De 2 centrale boldbaner udlægges som kunstgræsbaner, og de mindre med rigtigt græstæppe i cirkulære rum for at kunne fl ytte banen rundt ved slid, og så man kan få grønne knæ! Endeligt bliver det resterende banebehov udlagt som multibaner ved institutionerne, så man kan spille fodbold, basket eller street hockey efter hvad man har lyst.Udover boldbanerne bliver der tre rum til forskellige almindelige parkaktiviteter: rekreative solskråninger og vådområde til lokal afl edning af regnvand (LAR), en hundeskov til at slippe hunde løs, uden at genere andre parkbrugere og slutteligt et meditativt område til ro og pause evt med grillplads. Rundt i parken vil der også være siddemøbler, så man kan fi nde sit eget favoritsted et skue begivenhedernes gang fra.Hele parken bindes op på et grønt bagtæppe som modsvarer den urbane karakter som fi ndes omkring Husumskole på den modsatte side af parken. Samtidig knyttes rummet også sammen på tværs mellem de to boligblokke og rammen omkring parken fuldendes således.

Forbindelseslinjer

“Asfalt” areal til bevægelse

Stenskov til bevægelse Opholdstorv til

bevægelse Opholds og

bevægelsesarealer med “natur zoner”

Integreret park og foreningshus med forplads

Multifunktionelt kunststoftareal

Adgang

Adgang

Funktion

FunktionForbindelse

NaturNatur

Urbant

Urbant

Adgang

Adgang

Forbindelse

Adgang

Adgang

Funktion

FunktionForbindelse

Der er en primær forbindelse på tværs af parken (blå pil) men derudover vil man, når man færdes gennem parken, hele tiden blive stillet over for nye valgmu-ligheder for enten at tage den ene, anden eller tredje vej. På den måde åbner den asymmetrisk parkstruktur for en mere varieret færdsel en den aksiale park.

De røde pile på kortet indikerer de primære bevægelseslin-jer gennem parken og hvordan parken kobles til løberuter, cykelruter og en kommende grøn forbindelse i lokalområdet. Der vil langs de primære bevægelseslinjer skulle etableres belysning, så færdsel rundt i parken er mulig om aftenen og i vinterhalvåret. Ved indgangene til parken skal det overvejes, hvordan det kan forhindres, at knallerter og motorkørertøjer kommer ind i parken.

Udover de primære forløb rummer den grønne bevægelses- og oplevelsespark en rig variation af muligheder for færdsel rundt i parken mellem de mange forskellige ruminddelinger. Nye muligheder åbner sig, når man færdes rund og den røde stiplet linje på kortet er bare et blandt mange eksempler.Der skal ligesom i den moderne barakpark laves en kropsral-lybane rundt i parken som skal kunne anvendes i forbindelse med motion, leg, skoleidræt, rulleskøjteløb, opvarmning for fodboldspillere osv.

Snit A

Snit A

Snit A

Snit B

Snit B

Snit B

Snit

0 5 10 20 m.

0 5 10 20 m.

Den grønne bevægelses- og oplevelsespark Delområder

Boldarenaen

Tromme fælleden

Savannen Parkhuset

Det meditative rum

Parktorvet

Funktions områder

BoldarenaenBanerne udlægges som kunstgræsbaner – en til kamp og en til træning. I området imellem bliver der mulighed for at komme på tværs af parken og tilskuerophold. Langsiden tættest på Klubhuset bliver til udskiftningsbænk, således at der under kamp ikke er langt fra omklædning under pausen. Banen til træning opstreges til forskellige banestørrelser, således at der også bliver mulighed for udetræning for de yngre aldersgrupper i vintersæsonen. Der skal etableres belysning af banerne så både anvendelsesmulighederne forlænges over både sæsonnen og døgnet. Det er dog vigtigt at perioden med belysning tilpasses hensynet til beboerne op til parken.

Kunstgræs

Evt. kunstgræs

0 5 10 20 m.

Nær banerne spændes sejl ud, som kan fungere som halvtag i regnvejr eller give skygge for tilskuere og spillere i forbin-delse med fodboldkampe eller træning.

Det meditative rum

Det meditative rum

Her er plads til at slå sig ned, til pause, ro og fordybning. Hjørnet er solrigt i for-middagstimerne og med en ryg mod boldarenaen og skolegården, så man kan sidde uforstyrret i solen. Området grænser op til et gårdrummet hos Falsterbo og beboerne herfra kan derfor i højere grad sive ind i parken herfra. Trådhegnet ind mod bebyggelsen kan eventuelt helt nedlægges, så der skabes en blødere overgang mellem park og gårdrummet langs bebyggelsen.

0 5 10 20 m.

SkoletorvetSkolens forplads som adgang og kile ind i parken. Pladsen rummer stor mang-foldighed i aktiviteter og rum. Husum fritidshjem bliver åbnet op ud mod skolegården, men bevarer et frodigt grønt område som overgang ind til parken. Samtidig breder det grønne område sig over parktorvet, så dette får et mere grønt præg.

0 5 10 20 m.

En mulig placering af et nyt parkhus kunne være ved sammenbygning med instition ved skolen.

TrommefælledenForan legepladsen og institutionen trommen i parkens syd-østlige hjørne udlægges en aktivitetsfælled med dels en multibane og dels en “hundeskov “til fri leg for hunde.

Eksisterende forhold

0 5 10 20 m.

Savannen

Svungen gangsti.

Aftensol skråning.

Sø med overfl adevand

Den østlige del rummer ”savannen” med en central grønning. Savannen rummer tre boldbaner med græstæppe og mange nicher for ophold, solbadning og små-leg. Banerne defi neres af cirkelslag, så de kan fl yttes efter slid. Cirklen antydes af grønne vægge og skift i terræn.Man kan nyde den grønne variation, vandet og aftensolen fra vest, og en skoleklasse fl ytter måske natur- og teknikundervisningen ud på savannen. I den sydlige del af savannen åbnes mere op ind mod Smørblomsten, så den i højere grad end nu bliver en del af institutionernes udeareal. Terræn og beplantning har en afskærmende virkning for beboerne i lejlighederne ud mod parken, samtidig med at deres udsigt over parken forskønnes.

Der etableres et grønt multiaktivitets område, regnvandssø, pukkel-bane, aktivitetssandbane og den gennemgående asfaltsti. Området stiger ind mod beboelseshuset og tilplantes med små-buskads og som danner små grønne rum.

0 5 10 20 m.

0 5 10 20 m.

Lokal nedsivning af regnvand (LAR) skal indarbejdes i Savanneområdet. Det skal undersøges om drænvand fra kunst-banerne kan ledes til regnvandssøerne og i det hele taget kræver LAR nærmere tekniske undersøgelser.