Kirsten Laursen EriksenSent by: Kirsten Laursen Eriksen

15-04-2010 14:54

To: Planlægning og Byggeri/M2/AAK@Aarhus Kommunecc:

Subject: Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj - Ny multifunktionel bydel i Århus

AffaldVarme Århus har følgende kommentarer til forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj.

Varmeplan Århus: har en deklareret transmissionsledning liggende ud mod Viby Ringvej ( fra Edwin Rahrs Vej til Silkeborgvej) samt et bygværk ved Edwin Rahrs Vej.

Hvis det er nødvendigt at flytte ledningen m.v., vil det blive meget bekostelig for projektet.

Med venlig hilsen

Kirsten Laursen EriksenPlanlægning og Projekt, VARME

Direkte +45 8940 1746

AffaldVarme Århus, Teknik og Miljø, Århus KommuneBautavej 1, 8210 Århus V - Tlf. +45 8940 1500

http://www.affaldvarme.dkOfficielle mails sendes til: mailto:ava@aarhus.dk

Helle Hansen

05-05-2010 22:19

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 05-05-2010 22:19:27,758 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>

cc:

Vedr.:

Høringssvar fra Gell erup Fællesråd

Høringssvar vedrørende Helhedsplanen for Gellerupparken ogToveshøj Gellerup Fællesråd støtter forslag om bro over ringvejenGellerup Fællesråd bakker op om forslaget om en bro over ringvejen ved GLOBUS1, som er stillet af skolebestyrelsen på Gammelgaardsskolen og bestyrelsen for de fire dagtilbud i Åby Bakke. I fællesrådet er vi enige med forslagsstillerne i, at en bro vil kunne være med til at knytte de to bydele sammen, og samtidig vil en bro skabe en meget sikker skolevej for de børn i Gellerup, som går i skole i Åbyhøj. Ligesom børn, som bor i Åbyhøj, sikkert vil kunne komme til GLOBUS1 for at deltage i sportsaktiviteter m.v. Fællesrådet ønsker desuden at understrege, at det er vigtigt, at der i planen hurtigt indtænkes fartdæmpende foranstaltningerne på Gudrunsvej samt forbedrede forhold for cykelister. Og at der også sikres at en åbning af trafikken fra ringvejen via GLOBUS1 til Gudrunsvej følges op af enten et trafikreguleret kryds eller en rundkørsel, der hvor trafikken ledes ind på Gudrunsvej.

Venlig hilsen Helle Hansen

Gudrunsvej 76, 7. th. 8220 Brabrand - tlf. 4071 8675

Else Torp

04-05-2010 10:30

To: Planlægning og Byggeri/M2/AAK@Aarhus Kommunecc:

Subject: Vidr.: Trafikdæmpning af Edwin Rahrsvej til 30 km/tTil videre foranstaltning.Mange hilsener

Else Torp

Århus Kommune - Teknik og Miljø LedelsessekretariatetRådhusetDK-8000 Århus C

Telefon +45 8940 2506 - mobil +45 2366 7238 - www.aarhuskommune.dk

Officielle henvendelser pr. e-mail skal sendes til hovedpostkassen: post@mtm.aarhus.dk

----- Videresendt af Else Torp/JTK/M2/AAK den 04-05-2010 10:29 -----

"Bagerivej 9"

03-05-2010 19:01

Til <post@mtm.aarhus.dk>

cc

Emne Trafikdæmpning af Edwin Rahrsvej til 30 km/t

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 03-05-2010 19:00:55,258 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering----- Besked fra "Bagerivej 9" <broni@post8.tele.dk> på Mon, 3 May 2010 19:01:01 +0200 -----

Til:

<post@mtm.aarhus.dk>

cc:

"Susanne Smidt-Hansen" <schmidt-hansen@mail.stofanet.dk>, "Shirley Larsen" <shirley.larsen@stofanet.dk>, "Klaus D. Ovesen" <dkdko@mail.dk>, "Lars Uldall-Hansen" <luh@post.tele.dk>, "Niels Holm Larsen" <nielshl@dlgmail.dk>

Ve

.:Trafikdæmpning af Edwin Rahrsvej til 30 km/t

Hvis mailen ikke er sendt til rette adresse, vær så venlig at videresende til den rigtige. Tak. Til Planlægning og ByggeriKalkværksvej 108100 Århus Brabrand Fællesråd er blevet kontaktet af borgere der bor langs Silkeborgvej. De har været til møde angående Helhedsplanen og er blevet opmærksom på, at der i forbindelse med planen er planlagt at trafikdæmpe Edwin Rahrsvej til 30 km/t, fra bazar Vest og ud til Ringvejen. Beboerne langs Silkeborgvej mener, at dette vil betyde at en stor del af pendlertrafikken og lastbiltrafikken vil blive overflyttet til Silkeborgvej. Brabrand Fællesråd er utilfreds med, at vi ikke er blevet informeret om disse tiltag, og vil gerne bede om at blive opdateret og få lejlighed til at komme med indsigelser.Hvis problematikken er rigtig opfattet af de borgere der har været til mødet, har det stor indflydelse på trafikken i Brabrand, og det er kun rimeligt, at Brabrand Fællesråd bliver hørt. Venlig hilsen Lise Lotte AndersenBrabrand Fællesråd

Else Torp

06-05-2010 09:09

To: Planlægning og Byggeri/M2/AAK@Aarhus Kommunecc:

Subject: Vidr.: Høringssvar til dispositionsplan for Gelleruppark og ToveshøjTil foranstaltningMange hilsener

Else Torp

Århus Kommune - Teknik og Miljø LedelsessekretariatetRådhusetDK-8000 Århus C

Telefon +45 8940 2506 - mobil +45 2366 7238 - www.aarhuskommune.dk

Officielle henvendelser pr. e-mail skal sendes til hovedpostkassen: post@mtm.aarhus.dk

----- Videresendt af Else Torp/JTK/M2/AAK den 06-05-2010 09:09 -----

"Bagerivej 9"

05-05-2010 22:13

Til <post@mtm.aarhus.dk>

cc

Emne Høringssvar til dispositionsplan for Gelleruppark og Toveshøj

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

på Wed, 5 May 2010 22:13:46 +0200 -----

Til: <post@mtm.aarhus.dk>Vedr.: Høringssvar til dispositionsplan for Gelleruppark og Tov eshøj

Til Planlægning og ByggeriKalkværksvej 108100 Århus På side 17 står der, at der skal arbejdes videre med en dæmpning af trafikafviklingen på Edwin Rahrs Vej. Brabrand Fællesråd vil gerne have af- eller bekræftet, om dette vil vil få indflydelse på trafikmængden på Silkeborgvej. Venlig hilsen Lise Lotte AndersenBrabrand Fællesråd

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 4

Mikkel Schiørring

12-03-2010 13:57

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dkcc:

Subject: Høringssvar til dispositionsplanen for Gellerupparken og Toveshøj

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

på Fri, 12 Mar 2010 09:28:37 +0100 -----

Til: <post@ba.aarhus.dk> Vedr.: FW:SOMALI CHILDREN

ABDULQADIR GELLE FARAH, Jettesvej 19, 1. sal mf, 8220 Brabrand

Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C.

Brabrand, den 12. marts 2010.

Til: Borgmesteren

Vedr.: Idekatalog for Multifunktionel bydel i Brabrand.

Undertegnede Abdulqadir Gelle Frah, tillader sig herved at rette henvendelse til Borgmesteren for at fremføre en række ideer til brug for udviklingen af den nye multifunktionelle bydel i Brabrand.

Ideerne fremsættes på vegne foreningen SOMALI CHILDREN, som jeg er formand for. Da ideerne er forskelligartede og omfatter mange andre emner end teknik fremsendes henvendelsen til Borgmesteren, som forventes at fordele henvendelsen til de relevante magistrater til videre overvejelse.

Et fremtrædende træk ved Muslimsk kultur er, at børn i 15 års alderen betragtes som ikke blot fysisk udvoksede men reelt skal agere som voksne individer. Dette medfører, at forældre ikke har den respekt hos barnet længere, fordi barnet føler sig voksen og f.eks. bliver fristet af at misbruge den danske lovgivning efter hvilken han stadig betragtes som et barn. Dette giver konflikter og efterlader barnet i et tomrum mellem forældrene og samfundet. Barnet respekterer ingen af parterne i dette vacuum og risikerer at starte en kriminel løbebane. Det er vor holdning, at mindreårige børn i første omgang skal respektere forældrene, som har ansvaret for opdragelse og myndighederne skal hjælpe hermed.

Det er vigtigt at forstå, at den nuværende kriminalitet blandt ungdommen i Brabrand skyldes manglende skolegang og opdragelse samt manglende arbejde og beskæftigelse. Når alle disse faktorer mangler giver samfundet ikke andre muligheder for de unge end at begå kriminalitet for at opretholde en tilværelse.

Det hele kan sammentrænges til, at manglende uddannelse er nøgleproblemet. Derfor skal man sikre netop uddannelsen i den nye bydel. Dette kræver efter vor opfattelse andet end almindelige danske folkeskoler, nemlig en mere international skolemulighed, f.eks. en engelsksproget folkeskolemulighed i nærområdet.

En anden nødvendighed for at forhindre kriminalitet er, at der åbnes mulighed for en mindre Moske, som kan hjælpe med at rådgive de unge og deres forældre på Islamisk vis om hvad der er godt og hvad der er dårligt. En sådan Moske er særlig vigtig for Somaliske indbyggere, som er i mindretal hos de eksisterende Bedelokaler i området.

Endvidere er det vigtigt, at nærområdet indeholder blot et lille posthus/Postindleveringssted, en lille bank, lokalpoliti, Jobcentermulighed, Sociale myndigheder etc. Århus Midtby er i denne forbindelse "for langt væk" for de fleste indbyggere i Brabrand.

Vi er glade for, at Kommunen sender en opfordring til at komme frem med forskellige ideer til planen. Det er godt nærdemokrati. Vi håber derfor, at kommentarerne ikke blot samles sammen, men reelt indgår i beslutningsprocessen som vigtige ting at tage hensyn til. Såfremt viljen til at høre borgernes mening imidlertid blot betragtes som formel og ikke reel fjerner bystyret sig fra borgerne til stor skade for tilliden blandt områdets beboere. Med venlig hilsen

SOMALI CHILDREN

Abdulqadir Gelle Farah

Med venlig hilsen

Mikkel SchiørringKonsulentBorgmesterens Afdeling, BydelsudviklingÅrhus Kommune, Rådhuset, 8000 Århus CTelefon 8940 2196 / mobil 4023 0885 msc@aarhus.dk _________________________www.aarhuskommune.dk/borgmesterens_afdeling

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 7

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 8

Adhocgruppen for sansehaven i Gellerup 

Under Samvirket for Gellerup og Toveshøj 

V / Anja Spalding, 

Bentesvej 51, st. th 

8220 Brabrand 

 

 

Århus Kommune 

Planlægning og Byggeri  

Kalkværksvej 10  

8100 Århus C 

6. maj 2010 

 

Høringssvar til ”Forslaget til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj ” . 

 

Vi synes, det er nogle fine intentioner og planer, der er for det grønne i området, både mht. have‐rum, 

rislende vand og landskaber (afsnittet om landskabet, parken og det grønne).  

Vi vil opfordre til at det grønne planlægges og anlægges helt bevidst ud fra de anbefalinger, der findes for 

terapihaver.  Terapihaver benyttes i behandlingen af stressramte, men de er også virkelig rare at være i for 

alle andre!  Da der er særligt mange beboere i området, som lider af posttraumatisk stress, vil det uden 

tvivl kunne gavne dem i deres hverdag.  

Man har fundet ud af, at det er godt, hvis terapihaver byder på 8 forskellige oplevelsesværdier, som kan 

beskrives som: artsrigt, rumligt, fredfyldt, trygt, åbent, folkeligt, kulturhistorisk og vildt.  Vi vil opfordre til at 

alle disse værdier skabes i det grønne i Gellerup og i Toveshøj området, til stor glæde for områdets 

beboere, gæster og virksomheder.  

 

 

Med venlig hilsen  

På sansehavegruppens vegne 

Anja Spalding 

 

Sansehave‐gruppen er en adhoc‐ gruppe under Samvirket for Gellerup og Toveshøj. Vi arbejder med 

oprettelse af en terapihave på en grund, som ligger i svinget syd for Gudrunsvej klods op af Gellerupparken. 

Haven kalder vi ”Sansehaven”, den skal være naturlignende og specielt designet for de borgere, der er 

meget hårdt ramt af stress.  

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 12

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 13

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 11-03-2010 14:59:42,041 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

14:59:13 +0100 -----

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Vedr.: Helhedsplan for Gellerupparken Att. Jette BøjesenHejsa Jette Bøjesen Jeg henvender mig til dig, fordi jeg synes at der er taget udgangspunkt i de fysiske omgivelser, og skabt en tryghedspakke - der sikre at folk kan blive i området hvis de ønsker dette. Altså er den fysiske sikkerhed (omgivelserne og mulighed for en lignende lejlighed), er i orden. Men jeg må tilstå at det psykiske halter bagefter - hvis man ser på mennesker med specielle behov. Jeg er en af de mennesker - som er beboere i en af de blokke på Jettesvej som Brabrand Boligforening har udset sig til mulig salg og det er jeg ikke vild glad for. Jeg har nemlig diagnosen uspecifik personlighedsforstyrrelse - grænsende til borderline - og det betyder at jeg har brug for stabilitet, tryghed og forudsigelighed, for at kunne trives i min hverdag. Dette har jeg haft en mulighed for at skabe mig i de sidste tre år i den lejlighed - der mit hjem. Et hjem jeg ikke har kunnet finde de andre steder jeg har boet. Jeg vil supergerne vide hvordan I som part i helhedsplanen - har tænkt jer at skabe en psyskisk tryghed for de mennesker - der har specielle behov? For der er trods alt omkostninger for både samfund, familier og enkelt personer, hvis mennesker med særlige behov - bliver rykket op fra deres trygge base... Mange varme hilsnerfra

PS. Det er svært at sætte ord på mine bekymringer i denne mail...

Tarek Chahrour

12-03-2010 13:42

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 12-03-2010 13:43:07,276 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: Hej

Hej. Jeg hedder Mohamad Chahrour og bor i B2 Gudrunsvej 40, 7 th og jeg har foreslåget, Foreslag nr 2

Hotmail: Gratis, avanceret og sikker e-mail fra Microsoft. Hent det nu.

mohamad mahmoud

12-03-2010 13:44

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: Hej

Hej, Jeg er Khaled Youssef og bor i Gudrunsvej 20 4 tv, jeg har taget min beslutning og valgt foreslag 2

Hotmail: Free, trusted and rich email service. Get it now.

Høringssvar til helhedsplanen Gellerup – Toveshøj

Som opvokset i Brabrand har jeg kendt til området, næsten siden det blev opført. Jeg har i flere perioder været bosiddende i begge afdelinger. De sidste 12 år har jeg været beboer i en af naboafdelinger til afdeling 4. Selve udvikler i området har derfor altid ligget mig meget på sinde.

Der sker mange ting i Gellerup. I nogle tilfælde er området gjort til syndebuk for mange ting. Her har pressen en stor del af ansvaret. Når der har været problemer i andre ”Ghetto-området i landet er Gellerup ofte blevet inddraget uden at have forbindelse. Det seneste eksempel har været bandekrigen. Mig bekendt har der ikke været nogen episoder som kan henvise til denne konflikt i Gellerup.

Når ovenstående er sagt må man også erkende det er et område med store problemer. Problemerne er blevet større med tiden. Fra at være et dynamisk og udadvendt område, hvor beboerne kom fra mange forskellige samfundslag og etnicitet har det udviklet sig til en indelukket bydel som har nok i sig selv, og ikke vil indse at den er en del af den øvrige by.

Det kan skyldtes mange ting. Der har i årene været igangsat mange forskellige gode projekter. Når projektperioderne er blevet afsluttet er der ikke sket mere, og pengekasse lukket. Det har givet en bitterhed og mange beboere har følt sig svigtet.

Et andet problem har været og er dårlig integration. Der er både fra den enkelte beboeres side og fra samfundet. Uanset om man vil det eller ej, er den store koncentrationen af anden etnicitet og kultur et problem for Gellerup.

Det overordnede billede af helhedsplanen kan jeg absolut tilslutte mig. Det er flot gennemtænkt arbejde fra Brabrand Boligforening og Aarhus kommune.

Jeg har følgende ideer/ ønsker til planen:

1). Blokkene som ligger på tværs ved Lottesvej nedrives i alt 4 blokke eller omdannes til højhuse med mindre brede. De nuværende blokke skygger for bagved liggende blokke som er på langs. Netop dette område er i blandt de mest ”skumle” i og indelukket i hele afdeling IV

2). På Toveshøj ved Janesvej er problematikken den samme som omkring Lottesvej. De tværgående blogge skygger, skærmer for solen og isolere området. Derfor skal de tværgående blokke fjernes.

3) Beboerne i hele området skal tilbydes anden bolig andre steder i Århus. Når personerne fraflytter skal lejlighederne stå tomme, ind til beboersammensætningen er ændret og mere ligner det øvrige samfund. Når sammensætningen er ”normaliseret” kan lejlighederne igen sætte til leje. På den måde sikre man bedre integration for området, for Aarhus og samfundet som helhed.

4) Alle ønsker om en moske i området bør afvises . Afvisningen skal ikke ske af principielle årsager. Med moske i Gellerup vil det være meget svært at få ændret beboersammensætningen. Nogle vil ikke flytte frivilligt og området vil ikke tiltrække nye resursestærke danske familier. Gellerup vil ganske enkelt blive fravalgt. Det er et faktum om man kan lide det eller ej.

Med håb om en god fremtid for Gellerup

Lars Jakobsen

Astridsvej 7,7-6

8220 Brabrand

Kristiana Stoyanova

20-04-2010 11:03

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 20-04-2010 11:03:10,554 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

_

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: FW: Brabrand Boligfo rening syge forståel se for åbenhed

På vej hjemme opdagede jeg noget forfærdeligt! Alle træer ved kanten af den lille park i Tøveshøj var fældet. Vi har jo ventet hele vinter for foråret at komme og for de dejlige træer at blive grønne, til glade for beboerne og ikke mindst – fuglene. Nu er det øde og grim, der er ingen fuglens sang at høre. I dag, spurgte jeg de folk de fortsatte med at fælde træer - hvorfor? De har fået besked af Brabrand Boligforening at træerne skal fældes. Det skal være mere åbent! Jeg forstår ikke hvordan Brabrand Boligforening tager sine besluttninger, men jeg er sikker på, at hvis deres administration boede i BBBO ville de ikke fælde de træer. Der er så lidt grønt i dette beton miljø vi bor i! Er Brabrand Boligforening klar over hvor unødvendig og skuffende dette handling er? Det er noget miljøsvineri, der nytter hverken BBBO, beboerne, eller nogle som helst. Desuden, er jeg helt sikker på at beboerne har ikke givet deres accept til det her, og at der imod det. Efterhånden ,skulle BBBO ræpresenterer os - beboerne - og ikke sine syge interesser! Jeg er absolut rasende og skuffet og mener ikke at jeg er den eneste. Jeg håber at BBBO vil bringes til fornuft og lade være med at fælde flere træer. Jeg vil derfor, gerne offentliggøre min mening, da jeg er sikker på at der er andre der tænker sådan. ´ Jeg mener at helhedsplanen kriminalisere beboerne og putter rammer til vores eksistens på en undertrykkende måde - lige som vi er i fængsel. Vi gider ikke har jeres helhedsplan - den er ikke ok for beboerne. Måske ønsker hele Århhus at Brabrand ser ud som en fængsel, men det gør vi - beboerne - endelig ikke. Det er barinwash at der er store problemer i Brabrand - jeg mener at der er liv på

gaderne, multikulturel oplevelse, og god stemning. Det betyder ikke blive som en dansk ideal - der er andre mennesker der bor her. Kort fortalt, støtter jeg ikke jeres forslag for physiske forandringer og mener ikke at der skal fældes træer, blokke, eller at Brabrand skal være en testcenter for moderne arkitekur ideer. Jeg meenr at dette plan diskrenmenerer mangfoldigheden i Brabrand og tager ikke i betragtning de forskelliges grupper behov for religions og fritids faciliteter.

Med venlig hilsen Kristiana Stoyanova

Hotmail: Trusted email with powerful SPAM protection. Sign up now.

Hotmail: Powerful Free email with security by Microsoft. Get it now.

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 27

Lars Otto Kristensen

30-04-2010 16:26

To: "planlaegningogbyggeri@aarhus.dk" <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>

cc:Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

-----

Til: "planlaegningogbyggeri@aarhus.dk" <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: HØRINGSSVAR: GJELLERUP/TOVESHØJ

  Hermed mit bidrag til høringen om Gellerup/Toveshøjområdets fremtid. Som det ses, deler jeg ikke bystyrets optimisme. En kortere udgave er sendt til JP Aarhus   M.v.hilsen  Lars Otto KristensenBibliotekarMarselis Boulevard 36 5 th8000 Århus C  HØRINGSSVAR: FREMTIDENS GELLERUP/TOVESHØJ

Ved den offentlige høring i Rådhushallen d. 27. april om den nye kommunale dispositionsplan for Gellerup og Toveshøj var der mødt ca. 100 mennesker op. Den overvejende del repræsentanter for et eller andet. Ugen før havde et tilsvarende møde i Globus 1, hvor de direkte involverede bor, samlet omkring 300, hvoraf de fleste var mest optaget af mulighederne for at få bygget en moské. Det tyder ikke på at resten af byen interesserer sig for området undtagen p.g.a. de problemer, det giver.

Indvandrerghettoer, hvor indvandrere koncentreres sammen med de svageste af den oprindelige befolkning, er et almindeligt europæisk problem. Heldigvis er det endnu ikke nær så slemt hos os som i de øvrige lande, især Frankrig og Tyskland.

Repræsentanterne for bystyret understregede gang på gang ved høringen, at en

moske hverken positivt eller negativt indgår i planen. Mon ikke man er klar over, at hvis byen medvirker til bygning af en moské, begår man selvmord på planens vegne? Rådmand Laura Hay (V) understregede dog mindst tre gange at ”mangfoldigheden er en styrke”, og at muslimer selvfølgelig har lov at skabe rum for at dyrke deres religion helt på lige fod med alle andre.

Det lyder bestikkende. Men er Islam (kun) en religion? Er det ikke snarere et totalitært politisk system, der ved siden af kalder sig en religion? Et politisk system, hvor lovene engang for alle er givet af en almægtig gud eller en ideologi og ikke kan laves om på demokratisk vis af et valgt parlament, er jo netop et totalitært system.

Meningen med planen er at skabe et problemområde om til en ”Ny multifunktionel bydel i Århus”. Pris ca. 1 milliard kroner. Men en ”hel” bydel plejer jo at indeholde det hele, kirke, skole fx. De to ting mangler. Moskeen tør man ikke røre ved og skolen har man dårlige erfaringer med, det var derfor Nordgårdskolen blev nedlagt.

Arkitekter kan få alting til at se pragtfuldt ud, det kunne de også, da de skabte området sidst i 1960erne. Nu vil man - igen - skabe et idealområde med brede boulevarder, parker, smukke søer og et blomstrende forretningsliv. Troen på den store plan er ukuelig, når man har en kommunal kasse.

De tre hovedforslag indeholder tanker om at nedrive mindst tre blokke for at skaffe plads og sælge nogle flere som ejerlejligheder. Det er fine moderne lejligheder, der ikke fejler mere end udlejningsboliger fejler i resten af byen. Det burde være let at leje dem ud til studerende, hvis ellers de vil bo der. Men nå nej ”Hvis der kommer borgere andre steder fra, ødelægger man kulturen” lød det fra jeg husker ikke hvem. For ikke at skræmme de nuværende beboere vil man garantere dem, at de kan blive boende i området.

Kommunen har på forhånd lovet at flytte 500 kommunale arbejdspladser derud. Hvilke arbejdspladser? Ældreinstitutioner? Ja for personalet i sociale institutioner er omtrent de eneste, der tjener så lidt, at det er fristende for dem at bo derude, enten til leje eller i de blokke, man tror at man kan sælge som ejerlejligheder. Kommunens højere funktionærer vil naturligvis bo, hvor de plejer og bare få længere at køre i bil på arbejde.

Så vil man lave en bydels/butiksgade ”med små virksomheder, der arbejder, hvor også kvinder kan virke”. Forestiller man sig, at de 500 nye funktionærer, eller de beboere, der i øjeblikket handler i Bazar Vest eller City Vest, stopper på vej hjem for at handle hos kvinderne i småbutikkerne? Der bliver færre beboere til flere butikker, mon ikke det vil være dumt at starte den forretning med leverpostej, som Grethe Sønck engang sang om, derude?

Prøv at køre op gennem Sjællandsgadekvarteret, gennem Ny Munkegade osv. Se på stueetagerne. I næsten hver eneste ejendom er der spor efter butiksvinduer, der er muret til, fordi butikken bagved for mange år siden er lavet om til beboelse. Det er naivt at tro, at det skal blive anderledes i Gellerup og Toveshøj.

Den store centrale plads derude skal hedde ”Verdenspladsen”. Det siger noget om naiviteten i foretagendet.

Midt i al den urealistiske romantik er der en fornuftig ting, som er i dyb modstrid med kommunens politik i resten af byen: Man vil skabe plads til bilerne . Der forudses masser af kantstensparkering. Der ønskes mange små og store parkeringspladser lige der, hvor folk har brug for at parkere. Og en ringgade gør det let at komme rundt i området. Synd at der bliver så få, der får brug for det! Men lad os få tankerne overført til midtbyen og Bispetorv genåbnet for parkering.

Jeg går ud fra at parkeringspladserne skal være gratis. En forudsætning for en blomstrende by er et tilstrækkeligt antal lettilgængelige gratis parkeringspladser, hvis man satser på noget som helst andet end turister. (En meget stor hæmsko for Den Gamle By er manglen på parkeringspladser).

Der er en realistisk løsning på områdets problemer: De kulturfremmede assimilierer sig i det danske samfund, hvilket først og fremmest forudsætter at ingen – slet ikke kommunen – hjælper dem med andet. Det bidrager kommunen ikke til med de mange pjecer på vildtfremmede sprog, der var fremlagt ved høringerne. Vi gør ikke de mennesker en tjeneste ved at holde dem fast i den kultur, der er selve årsagen til, at deres oprindelseslande er fattige, ufredelige og tilbagestående.

Lars Otto Kristensen

Marselis Boulevard 36 5 th

8000 Aarhus C

 

Høringssvar til Helhedsplan Gellerup - Toveshøj Skole: I helhedsplanen har man udelukket lærings og dannelse miljøet for børns og unges fremtidlige Gellerup - medens man har satset på de voksnes fremtid i det fysiske rum. I helhedsplanen mangler det, udefra hvad jeg kan se i materialet, at der skal gøres plads for en fremtidlige muligheder for en skole i området. Skole miljøets fysiske rammer er ikke inddrages i helhedsplansareal, der skal gøres plads eller åbnes mulighed for videre tænkning i skoleareal i helhedsplanen. - der mangler inddragelse af de fysiske rum i skolearealet i den nuværende skole eller til en fremtidlige skole.. Men tænker også omvendt “de unges Gellerup” hvordan ser det ud? Det er mange unge i området - helhedsplanen er også for dem. Men det er som om de bliver lidt glemt i denne debat om fysiske rammer. Det er det voksne der fører an. Men det er de unge som skal bo her eller besøge dette område om tyve år. Hvad ønsker de? For vidt jeg kan se er der ikke rigtig nogen som har spurgt dem. At inddrage dem giver også et medansvar for Gellerup, og vil sætter fokus på hvad de ser og hvad der mangler i området, men de vil også give dem nogle redskaber til at deltage aktivt som aktører i den fysiske helhedsplan og deres egen fremtid i og udenfor området. Måske fylder de unge meget i billedet, og den sociale helhedsplan løber parallelt i de næste fem år og er alt overskygget i deres andel i dette. Trafik: Sikkerheden for trafikovergangene, for børn og voksne eller veje for og gående ind og ud af området. At man ikke skal få den fornemmelse af at køre ind i en bydel uden mere som om at området er en integreret del af Århus. Ikke for lukkede porter (vartegn) eller veje til passage. Efter at have studeret tegninger fra en power point fra borgermøderne, kan Ringvejen og indtil Edwin Rahrsvej byggeri af kontorhus bekymre mig lidt idet det kan se lidt massivt ud og der nemt kan komme til at virke som en mur ind til selve området. Tænker også på disse huses højde, kan give en følelse at gemme Gellerup, bagom disse facader. Anett Sällsäter Christiansen Toveshøj.

Holmstrup, d. 28-4-2010 Forslagene for gellerupområdet:

Det kan ikke fortsætte som nu

Det er blevet meget svært med planlægning, fordi livsforholdene efterhånden er helt uoverskuelige og allerede ændres drastisk og vil ændre sig endnu voldsommere de kommende årtier, hvis ikke det globale samfund ændrer livsstil straks med reduktion af afbrænding af kul, olie og gas, fordeler go-derne nogenlunde ligeligt mellem klodens efterhånden små 8 mia. mennesker og reducerer den ge-nerelle miljøbelastning. Det nyligt mislykkede klimatopmøde i København, hvor der skulle laves aftale om at begrænse dette århundredes generelle temperaturstigning til 3 graders C viste de fælles problemers størrelsesorden. Så nødvendigt et delmål for en fælles og menneskelig rar fremtid måtte bare opgives! I en usikker verden er det eneste sikre, at det ikke kan fortsætte som nu! Problemet med de foreslåede ændringer i gellerupområdet er, at de fortsætter det i årtier allerede forkerte princip at privilegere os rige (og selv de i Danmark relativt fattige i gellerupområdet er rige globale borgere!) samtidig med, at vi riges enklaver er ved at blive opslugt i den almene armod via miljøproblemernes globale omfang og mængden af fattige mennesker, der også ønsker et godt liv. For at få en fornemmelse af omfanget af denne problemstilling, se ”STATE OF THE WORLD´S CITIES 2008 / 2009” (VERDENS BYERS TILSTAND). FN-materialet kan hentes gratis her: www.unhabitat.org/pmss/listItemDetails.aspx?publicationID=2562 Da jeg var ung, var vi små 2 mia. mennesker på kloden, og nu er vi snart 8! Planen for gellerupom-rådet rækker ind netop i de afgørende, næste 30 år, som stort set er den periode, det globale sam-fund har til at omstille sig til en halvering af den fossile afbrænding, hvis ikke klimaproblemerne helt skal løbe løbsk – og så skal reduktionerne endda allerede begynde om et par år… Bestemmende politikere i Folketing, byråd og boligforening lever kortsigtet og relativt alt for privi-legeret af at få os borgere til at interessere os for arbejdspladser på Titanic, der som bekendt gik ned. Vi er også på vej ned som denne verdens privilegerede minoritet. Det er imidlertid kun os op-lyste borgere, der kan opstille og derfor skal prøve at gennemsætte en anden dagsorden på det store plan (ud fra simpel egeninteresse og menneskelig solidaritet med (andre) mennesker, der har det forfærdeligt) og mange nye og små dagsordenen på lokalt plan (ud fra borgerengagement med nød-vendigvis snæver økonomi). På den måde kan og skal gellerupområdet også ændres, hvis vi som individer ønsker at prøve at placere os ind i projektet ordentlig, fælles fremtid. Både et gigantprojekt som i sin tid Gelleruppla-nen er passé, og ændringer i samme gigantklasse som foreslået i det fremlagte materiale er det føl-gelig også. Forslaget indebærer jo netop at fortsætte de gigantprojekter, som har medført den nuvæ-rende og meget omfattende miljøkrise, der rigtigt nok som påpeget af stadsarkitekt Gösta Knudsen rummer monsterregn med deraf følgende ændret planlægning for vandopsamling – men det er netop ”bare” et enkelt af en uoverskuelig række af problemer, som den videreførte nutid som fremtid vil belemre os med. Vi må sammen leve med det, der er etableret, og så skånende finde ud af det uden at fortsætte den energi- og materialeomsætning, som i sit aktivitetsstress i så mange år har aflastet mange menne-sker fra at tænke og truer med fortsat at gøre det. Kant skrev for over 200 år siden: ”Hav mod til at bruge din egen forstand er altså oplysningens valgsprog.” At kunne bruge og så reelt bruge denne forstand er et privilegium, som vi bør benytte os af, og som netop ved brug gør det til en yderst fa-scinerende og forpligtende tid at leve i.

Jeg skal ud fra ovenstående hive bare et enkelt eksempel på det rene vrøvl frem af det foreliggende materiale. På s. 20 står der:

”BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed skal inddrages i bydelens fornyelse ud fra en helhedsorienteret tilgang. MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Århus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030. En naturlig konsekvens af denne målsætning er, at undersøge muligheden for at Gellerupparken og Toveshøj kan blive en CO2 neutral bydel med et grønt image.” (Citat slut.) Begrebet bæredygtighed kommer i nyere tid fra Brundtlandrapporten VORES FÆLLES FREMTID fra 1987. ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe frem-tidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” s. 51. Hele rapporten er så en påvisning af, hvordan kun relativt få mennesker på nuværende tidspunkt er inkluderet i en levevis med opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov, og at det yderligere foregår på måder, der truer alle på endog temmelig kort sigt. Samlet lever vi mennesker altså eks-tremt ikke-bæredygtigt og meget omfattende og hurtige lokale og globale ændringer er nødvendige og i alles interesse for en god, fælles fremtid. Det aktuelle klimamateriale præciserer problemstil-lingens relevans. Her godt 20 år efter Brundtlandrapporten at begynde at snakke om CO2-neutralt gellerupområde i forhold til et globalt klimaproblem med 3 graders celsius stigning i udsigt i dette århundrede og en vandstandsstigning på omkring en meter i samme periode – var det ikke tragisk i sit vrøvl, var det til at skrige af grin over! Tilbage bliver egen tankevirksomhed og ændringer i småskalaorden under varetagelse af reducerede energi- og materialestrømme (jævnfør de termodynamiske love). Herman Nielsen Jernaldervej 263 B 8210 Århus V

03-05-2010 23:50

Til gellerup@aarhus.dk cc

Emne Helhedsplanen for Gellerup

3. maj. 2010.Til Gellerupsekretariatet.

Høringssvar i forbindelse med helhedsplanen for Gellerup:

I stedet for at bruge kæmpestore rescourcer på omforandringer i byggeriet, mener jeg, der burde investeres kræfter af social karakter overfor de måske 100-200 familier i Gellerup, som er grundlaget for de store problemer derude: Indsatser,der reelt virker positivt ind på familiens dynamik samt meget tydelige, håndfaste og konsekvente sanktioner, hvis det ikke virker med det gode.Helhedsplanen indeholder gode elementer ved at foreslå forskellighed og alsidighed i bebyggelsen.Derfor er det helt uforståeligt og bestemt ikke kreativt tænkt, at alle børneinstitutioner fra det indre Gellerup skal stuves sammen på Nordgårdsskolen. Det er en beslutning, som står direkte i modstrid med gode tanker om alsidighed. En kæmpe "børnefabrik" er en meget dårlig ide og skolen har slet ikke de spændende udenomsmuligheder, som hygelige institutioner har brug for. Se i stedet på de eksisterende pavilloner. Der er luft i mellem og de ligger faktisk som perler på små snore rundt omkring med dejlige legepladsfaciliteter.Drop helhedsplanen! Sats i stedet stort og afgørende på reelle problemfamilier.Og få så renoveret i lejligheder, opgange og i det ydre miljø, så man virkelig kan se, at i Gellerup sker der positive ting og sæt hurtigt, konsekvent og synligt ind overfor hærværk, overfald, alm svineri. Manifester, at vi ikke tolererer noget af den slags i vores samfund.

Venlige hilsnerThomas Kjærgaard

Høringssvar til forslaget om en helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Hvordan kan Århus Byråd og Brabrand Boligforening kalde det fremlagte en helhedsplan, når planens afgørende elementer, bestilt af politikerne, er nedrivning af familieboliger og udsalg af blokke. De tre forslag, der er fremlagt, viser med al ønskelig tydelighed, at nedrivningen af tre blokke er bestilt af politikerne, for kun en blok går igen i de tre forslag, og det er den blok, der står i vejen for politikernes anden bestilling, en bygade. Jeg er helt sikker på, at de gode arkitekter sagtens kan lave en plan med en bygade uden at rive så meget som en blok ned. De kan garanteret lave en plan, der ved omdannelse/ombygning både kan skabe en god bygade og fremtidssikre Gellerup/Toveshøj med ældreboliger og mindre familieboliger, uden at der skal sælges ud af ejendomme og boliger, som er socialt boligbyggeri og dermed fri for spekulation og profit. Det kan sagtens være, at det store boligområde kunne bruge et par cafeer og en restaurant, der kan få plads ved at ombygge tomme lejligheder – forslag: giv en gruppe af danske kvinder af anden etnisk oprindelse et stort lokale med godt produktionskøkken til en billig husleje og lad dem få en god hjælper som vejleder til at lave alle tiders restaurant - på en sådan bygade, men har byrådet tænkt på, at der allerede er to gode indkøbscentre med alt, hvad hjertet begærer. Både City Vest og Bazar Vest trækker folk til fra hele Århus, så drop talen om, at Gellerup/Toveshøj lukker sig om sig selv. En udrensningsplan I realiteten er byrådets og boligforeningens ønske at få renset Gellerup og Toveshøj for beboere, der i danske sammenhænge er fattige, heraf en del på overførselsindkomst, og som ikke ligner den hvide gennemsnitsdansker. Da flertallet af beboerne er indvandrere eller flygtninge, er forslaget til helhedsplan strukturel racisme. Formelt er der ikke noget at komme efter, for det handler jo blot om at ændre et boligområde fysisk, men reelt er det racisme, da forslaget overvejende kommer til at ramme danskere med anden etnisk baggrund. Både Brabrand Boligforening og Århus Byråd har da også påpeget, at formålet med helhedsplanen er at ændre beboersammensætningen. Gad vist, hvorfor Århus Byråd aldrig har overvejet at lave en helhedsplan for rigdomsghettoerne Risskov og Skåde med det formål at ændre beboersammensætningen. Åbning for spekulation Efter forslaget skal andelen af almene boliger reduceres til 30 pct., altså 70 pct. privatejede boliger eller privatejede ejendomme. Der sælges ud af de almene værdier, så spekulanter kan komme til. For os, der bor i den almene sektor, er det en alvorlig trussel, at århusianske politikere overhovedet kan overveje at støtte udsalget fra den almene sektor. Gellerup og Toveshøj er en prøve. Får politikerne held til at lade boligforeningen sælge ud af dens ejendomme, vil ingen beboer i den almene sektor fremover vide sig sikker. Hvornår beslutter folkevalgte politikere igen, at vi fattige ikke skal fylde op i nærheden af Århus centrum, men skal skubbes ud i periferien, så vellønnede, veluddannede kan få plads? Trafikalt mareridt Beboerne i Gellerup og Toveshøj har længe ønsket at få fredeliggjort Edwin Rahrsvej. Det rummer planerne intet om. Men bygaden skal munde ud i vejen, så bilister rigtig kan more sig med at drøne gennem gaden ned til City Vest. Hvad har det med åbning at gøre! Den manglende skole Og så er der skolen, som mangler. Et så stort boligområde skal da have en nærskole. Men nej, den kreative klasse, som politikerne drømmer om at få indkvarteret i Gellerup, har alligevel ikke tid til at få børn! De besatte kommunale jobs 500 kommunale arbejdspladser skal flyttes til bygaden, lyder et af argumenterne for helhedsplanen. Og hvad så? De er jo besat. Politikerne kan selvfølgelig håbe på, at de ansatte vil søge en bolig i Gellerup, men arbejdspladser til de nuværende beboere er der ikke! Nåh ja, de skal jo også gerne presses ud!

Konklusion Det fremlagte forslag til helhedsplan uanset version skal afvises. I stedet kan politikerne udskrive en ny konkurrence, som skal forpligte arkitekterne til at spørge beboerne – løsning på trafikken på Edwin Rahrsvej, en bygade uden nedrivninger, intet salg, men derimod omdannelse og ombygning, en folkeskole, en beboerhus med plads til åbne værksteder. Arkitekterne kan spørge Brabrand Boligforening, som for nogle år siden stod for en række beboermøder, hvor beboerne fik lejlighed til at komme med deres ønsker til et forbedret boligområde. Der var masser af gode forslag, dog ikke om nedrivning og salg! Indsendt af Jo Falk Nielsen Egebæksvej 103, 2. th. 8270 Højbjerg

23-04-2010 01:48

Til Borgmester@aarhus.dk

cc

Emne Læserbrev: Tanker i Gellerup

Kære Nicolai. Nu blev vi desværre afbrudt, da vi talte sammen i Globus1. Tilråbet 'cola' kommer af, at jeg sidste sommer fik kastet cola påmig da jeg gik ned gennem området i bar overkrop. Jeg var ked afmåden, vi blev afbrudt, men her har du i forlængelse af samtalen mitlæserbrev om det, jeg talte med dig om. Mvh Sean Ryan Bjerremand.

---------- Forwarded message ----------From: Sean Ryan BjerremandDate: Thu, 22 Apr 2010 17:12:31 +0200Subject: Læserbrev: Tanker i GellerupTo:

Brabrand Boligforening og Århus Byråd opfordrer til et ja til Helhedsplanen.Det gør jeg også, og her er jeg sammen med adskillige beboere ilokalområdet.

Imidlertid er der en meget forståelig frustration blandt mange - især blandtde af vore bysbørn, som har en muslimsk baggrund. Man frygter at bliveklemt.

Hvad er det for et samfund, vi ønsker og som vi søger? Vi ønsker etmangfoldighedssamfund, hvor vore muslimske venner frit kan blive integrereti dette samfund - kontrasten til et parallelsamfund, hvor "etniske" danskere( set med mine øjne er det et vrøvleord - man er i min optik dansker når manhar dansk pas) må føle sig truet af stenkast. Mange af vore muslimske venner- blandt andet i min opgang i Gellerup - bakker op ommangfoldighedssamfundet.

Ikke et "Pax Aarhusiana" - påtvunget vore muslimske venner af dansksnævertsyn. Vi må overveje vore indstillinger til hinanden. Hvis der skalvære plads til, at den muslimske kvinde skal gå med tørklæde - for det SKALhun respekteres for - så må der også være plads til, at danskeren kan følgedansk tradition og smide trøjen på en solskinsdag uden at blive beskudt medcola eller sten eller hvad ved jeg.

Respekten skal gå begge veje - og ingen skal med rimelighed kunne beskyldesfor racisme - hvilket er en uundgåelighed, hvis ikke respekten er til stede.

Vi er alle mennesker, vi har alle religionsfrihed, vi bekymrer os alle om

vore rettigheder, og vi må alle respektere demokratiske spilleregler.

PS: Og se så at få en masterplan for den moské!

Læserbrev af:Sean Ryan BjerremandJettesvej 23, 1mf8220 Brabrand

"Lise Westergaard"

04-05-2010 22:19

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra "Lise Westergaard" på Tue, 4 May 2010 22:19:09 +0200 -----

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: Høringssvar Dispositionsplan for Gellerupparken og Tov eshøj

Efter gennemgang af planen og deltagelse i Borgermøde vil jeg hermed fremkomme med min indsigelse til planen set i forhold til min bolig. Vartegnet på hjørnet af Tinesvej og Silkeborg er mig meget imod: - Fylder utrolig meget i landskabet, er en kæmpe klods - som en mur i synsfeltet,- Dækker for eftermiddags- og aftensolen- Giver indkig i vores haver. Med venlig hilsen Lise WestergaardKirstensvej 58220 Brabrand

Anna Korsholm Thomsen

05-05-2010 21:05

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dkcc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 05-05-2010 21:05:56,789 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dkVedr.: Høringssvar

Til Planlægning og Byggeri, Århus Kommune

Som bosiddende i Gellerupparken (Bentesvej 47), vil jeg gerne give mitbesyv med i debatten om dispositionsplanen.

Grundlæggende nærer jeg stor tillid til, at forslaget tildispositionsplan er gennemtænkt og velbegrundet. Jeg tror det er megetnødvendigt, at kommune og stat medfinanserer gennemgribende ændringerher i området og at stor tiltro til, at kommunen ikke investerer pengeuden begrundet forventning om målbar effekt.

For mig at se er nedrivning nødvendigt og jeg støtte op om det.

Jeg ser frem til mere varierede boligformer her i parken.

Som børnefamilie (far, mor og 2 drenge i førskolealderen) savner vimeget at have vores egen lille have. Stuelejlighederne her påBentesvej (de få med udgang til have) ligger meget udsat fornedfaldende skrald, legende børn, forbifarende knallerter osv. og erikke attraktive bud på familieliv.Omdannede blokke i rolige dele af parken med små haver, et stakit,udgang til fælles græsplæne, ville være mere attraktive bud påfamilieboliger.Nybyggede rækkehuse - evt. som andelsboliger, ville også være et godtbud på bolig for os.Som udbuddet er p.t. er der desværre ikke meget relevant for os atflytte videre til.

Med venlig hilsen Anna Korsholm Thomsen, Bentesvej 47. 3. th.

Hørings svar om Helhedsplanen for Gellerup

I de 3 forslag til dispositionplan for Gellerupplanen og Toveshøj om kvarter- omdannelse er der intet angående Nordgårdshallen, selv om den er central belligende op af den forslået bygade. At hallen er ejet af kommunen og udgifterne til en eventuelt ombygning er kommunens, så bør man tænke hallen ind i den overordnet helhedsplan. På nuværende tidspunkt er der ikke meget liv omkring Nordgårdshallen. Den ligger 'død' hen det meste af tiden (bruges af meget få mennesker), samtidigt med at den vinduesløse hal giver et 'dystert' indtryk af området omkring hallen. Hallen bruges nu fortrinvis til sport og enkelte gange om året til større kultur arrangementer. Derfor bør der ske et eller andet så hallen inddrages i områdets 'liv'. Nordgårdshallen har mange potentielle muligheder for at være med til at opnå Helheds-planens mål om at tiltrække folk og skabe et attraktivt område, hvor folk får lyst til at flytte til eller at opholde sig i. 2 Hypoteser:

1. Hallen vil kunne være med til at ”åbne Gellerup op”, tiltrække folk udefra til området og 'skabe' liv.

2. Hallen kan osse 'bruges' til at skabe positiv omtale af Helhedsplanen og af området ved at lave den C02 neutral..

1: Ombygning og ny anvendelse af hallen: Hallens muligheder for at 'skabe' liv og trække folk til vil kræve en ombygning af hallen, så den vil få flere anvendelsesmuligheder også om dagen. Det vil-'kan' medføre at mange flere mennesker har deres daglige gang i og omkring hallen. Første sal i den 400 m2 tilbygning ligger i stueplan med den nuværende nordlige sti, kan med fordel om bygges til brugslokaler med vinduer. Cirkus Tværs har i deres Helhedsplan2018 (se bilag s 39-49) skildret hvordan hallen kan om bygges, samtidigt med at det kan være med til at løse Cirkus Tværs lokale problemer. Den nu afdøde direktør for Cirkus Tværs, Joop Poelman, kom også med ideer om potentielle brugere af hallen (bilag s 45-47). Der nævnes også om hallens muligheder for på sigt at indgå i kulturby 2017, som Århus forhåbentligt får. F.eks. kunne brugere af lokalerne og hallen kan være. Cirkus tværs gøglerskolen der lægger nogle af deres aktiviteter i hallen, kulturby 2017 kunne have kontor der (den offentlige snak om at få noget af kulturen ud i vestbyen). Sportklubber kunne bruge et af lokalerne helhedsplanen kunne eventuelt bruge et af af de ombyggede lokaler. og der er helt sikkert andre anvendelses muligheder.

At få lyse rum i de nuværende omklædningsrum (bruges ikke mere) giver hallen betydelig bredere og bedre anvendelses muligheder for at tiltrække folk med formål i området og der ved være med til at 'skabe' liv i området. Der vil være mange forskellige muligheder for hvad hallen kan bruges til her og nu. At hallen får mere kulturelt anvendelse, vil passe godt ind med de andre kulturelle institutioner i området, (foreningernes hus, højskolen, biblioteket, Gellerup scenen). Det at hallen får en anden funktion nu, medfører ikke at hallen ikke på et senere tidspunkt i vil kunne få en anden rolle, f.eks kun bruges til sport. 2: CO2 neutral hal, bedre omtale. Hallen har også store muligheder i at være med til at bedre Gellerups omtale på landsplan, og få positive billeder frem i pressen af området. Ved at gøre hallen CO2 neutral enten ved hjælp af solceller eller solfanger (der er ca. 1200 m2 tag på hallen og den tilbygning), samtidigt med at der bliver lavet varmelager i et af højhusenes sikringsrum (et forsøg som vil kunne give data til senere investeringer for at gøre vores by og land CO2 neutral) . Det vil give meget positiv omtale og trække folk til området (hurtigt i snit 5-10 stk per dag. Investeringen i at lave hallen co2 neutral vil nok kunne betale sig hjem på sigt, da vi/man må forvente at energipriserne vil stige voldsomt i fremtiden. Værdien af være med til at ændre befolkningens billed af området kan der kun tænkes på. Man/Vi må være opmærksom på, at Helhedsplanen skal 'sælges', så andre borgere der skal være med til at betale udgifterne til helhedsplanen 'føler' at det er det værd. Derfor vil al den positiv omtale som Gellerup kan få, styrke Helhedsplanen muligheder for at lykkes. For uddybning eller dialog kan jeg kontaktes pr tlf eller mail.

bilag. Cirkus Tværs Helhedsplan2018 http://cirkustvaers.dk/index.php?page=helhedsplan Mvh. Niels Jensen. p.s. alt nybyggeri bør være CO2 neutralt, da det vil være vigtige for mange 'folk' når de skal vælge bolig i fremtiden.

Helle Hansen

>

05-05-2010 23:00

To: Helhedsplans høring <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 05-05-2010 23:00:06,273 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

Til: Helhedsplans høring <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: høringssvar vedr. KA -bygning Gudrunsvej 78 - 80 - 82

Høringssvar vedr. Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj I forbindelse med helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj har det på et tidspunkt været på tale, at det såkaldte K/A-bygningskompleks (kultur- og aktivitetetscenter) Gudrunsvej 78, 80 g 82 skulle rives ned.Dette er, så vidt vi er vidende om, ikke længere aktuelt. Pt. pågår i stedet en større renovering af bygningen Gudrunvej 78´s indvendige svalegange, hvor alle vinduepartier er i gang med at blive skiftet ud. Fra vores lejligheder på 7. sal i nr. 76 kan vi følge renoveringen - og vi kan se, at betonen i de indre rum er blevet malet lys. Må vi foreslå, at hele bygningen også på ydersiden bliver malet lys- så den kommer til at ligne City Vest, som i årevis har været malet på betonen. Det nuværende udseende af hele bygningskomplekset, som er ejet af Århus Kommune, er en skændsel for området - og det minder allermest af alt om et pandekagehus med de fuldstændig malplacerede lyserøde og lyseblå farver på visse flader. Bygningerne er i høj grad Gellerups ansigt ud mod verden, selv om byggeriet ikkke længere er en del af Gellerupparken - og vi vil gerne opfordrer Århus Kommune til at gå foran med at vise, hvor flot en indgang til Gellerups nye bygade det ellers pæne byggeri kan blive, hvis blot der kommer lidt maling på den hærgede grå beton. Venlig hilsen Lillian Henriksen, Gudrunsvej 76, 7. tv og Helle Hansen, Gudrunvej 76, 7. th. - 8220 Brabrand.

Venlig hilsen Helle Hansen

Camilla Maria Løvhøj Pedersen

06-05-2010 11:05

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: høringssvar til Helh edsplanen i Gellerup

Nye tiltag som støtter op om sociale og kulturelle forhold - på foranledning af os beboerne er hjertlig velkomne.Men helhedsplanen er etnisk, kulturelt og økonomisk diskriminerende.Nedbringning og salg af almennyttige boliger resulterer reelt i tvangsflytning af beboere.For de borgerlige politikere er planen et grundlæggende ideologisk angreb på de almennyttige boliger, som skal dæmme op for en liberalisering af boligområdet. Det er pakket ind i en værdipolitisk retorik om integration og anti ghetto-ficering - men reelt vil planen give færre rettigheder til de mindst mobile, socialt og økonomisk lave klasser. Integration kan ikke ske igennem tvang - det skaber blot yderligere undertrykkelse.Derfor et nej til helhedsplanen. Camilla Maria Løvhøj PedersenLottesvej 10 1. mf8220 Brabrand.

"John Graversgaard"

06-05-2010 20:24

To: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 06-05-2010 20:25:13,367 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering

Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk>Vedr.: Høringssvar vedr. Allan Fisker

Hermed høringssvar som beskriver hvordan humanitært arbejde udført af Allan Fisker er truet af Helhedsplanen.Her især planen om tømning af Bentesvej 21-31. Der er vedlagt pressemeddelelse som tidligere er udsendt, uden at Allan Fisker har fået nogen reaktion på sin situation. Allan Fisker er et kæmpe aktiv i Gellerup, og knus ikke det som er hans livsopgave: At hjælpe andre! Mvh.

John Graversgaard

1

Høringssvar/indsigelse vedr. ”Forslag til dispositionsplan for Gellerup + Toveshøj” – Helhedsplanen ”Nu er det jo ikke for at genere jer, at vi jævner jeres hjem med jorden, bygger det om eller sælger det og tvangsflytter jer til en anden lejlighed. Vi gør det i godhedens navn. Vi gør det, fordi vi ved bedst. Vi gør det, fordi vi bedre end I selv ved, hvad I har brug for og hvad, der er godt for jer. Og skulle I selv mene noget andet, har det ingen værdi. Det bliver sådan her, og stemmer I imod lige netop dette, vil det gå dramatisk ned ad bakke for Gellerup”. Og her tegnes så en brat nedadgående kurve i luften. Sådan ca. kan det politiske flertal i Århus Byråds budskab til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj opsummeres. Sådan behandler man kun samfundets mest udsatte og udstødte – og sådan udstøder man yderligere de udstødte! Vi ville aldrig drømme om at tvangsflytte etniske danskere ud af deres hjem, for at gøre plads til borgere fra Gellerup. Der er altså tale om åbenlys klokkeren diskrimination. Min baggrund for at skrive dette høringssvar er, at jeg nu på 4. år bor i Gellerupparken, hvilket jeg er særdeles glad for. Jeg nyder dagligt godt af min store lyse lejlighed, mine vidunderlige altaner, lys og plads mellem blokkene, vores grønne områder og frihed fra trafik. Endvidere er den store gæstfrihed, varme, nærhed og mangfoldighed blandt mine naboer en meget stor berigelse. Det mærkes imidlertid også, at jeg bor i et af landets fattigste områder, og at en del mennesker her bærer på en stor smerte – ikke mindst fra den tiltagende diskrimination, fordømmelse og fortolkningsvold, der så massivt rammer vores etniske minoriteter og især muslimer. Til eksempel minder jeg blot om, at en undersøgelse indenfor de sidste par år har vist, at 80 % af landets arbejdsgivere i større eller mindre grad tager etnisk baggrund i betragtning, når praktikpladser skal besættes. Projektets forudsætninger Jeg har intetsteds set en tilbundsgående og sammenhængende analyse og fremstilling af netop Gellerups problemer. I stedet henvises til udvalgte udenlandske erfaringer, der menes at underbygge og begrunde planerne om udtynding og spredning, samt konklusioner fra Programbestyrelsen. Der gøres flere steder tilløb til beskrivelse af de problemer, som man med helhedsplanen har til hensigt at løse, men der er fortsat tale om forholdsvis spredte fægtninger og temmeligt overfladiske betragtninger. På den baggrund, vil man altså nu investere en milliard kr., ødelægge værdier for millioner og anvende magt og tvang overfor mennesker. Det finder jeg risikabelt og overordentligt kritisabelt. Eksempelvis er helt grundlæggende begreber som ”ghettoisering” og ”parallelsamfund” ikke præcist defineret. De kan dække over alt fra en bekymring i forhold til negativ social arv til Gellerup som muslimsk besat område. At det er et problem, at ”indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund” (jf. Programbestyrelsen) og religiøse minoriteter (jf. Venstre i Århus Kommune) bor sammen, er en antagelse, som jeg endnu kun har set overfladisk begrundet, og som

2

implementerer diskussionen om pluralistisk integration overfor assimilation, som vi ikke har taget. Andre steder i verden, griber man det anderledes an. Min personlige erfaring er, at selve det at anskue det som et problem, netop skaber problemet: ”Hvorfor er jeg ikke OK, som jeg er?” Fælles for de fremsatte betragtninger er, at de overvejende søger efter årsagerne til selve ”ghettoen” og dens problemer INDE i ”ghettoen”, hvorfor det er den og de mennesker, der bor der, der skal gøres noget ved. Og når DE nu har isoleret sig, når DE nu ikke vil ”integreres” (hvilket jeg heller ikke har set defineret) – så må vi tvinge dem. For hvis det er sandt, at det er arkitekturen og ikke menneskene, der er noget galt med, så var der godt nok mange boligområder med blinde veje i dette land, hvor vi nødvendigvis måtte gribe til ”radikale forandringer”. Majoritetssamfundet har skabt ”ghettoen” Men hvis vi nu i stedet fokuserer på helheden og det fælles ansvar og anskuer ”ghettoen” som et sted, der langt hen ad vejen bebos af samfundets udstødte, så må vi nødvendigvis søge at afdække eksklusionsmekanismerne for at løse problemerne frem for at placere al skyld, ansvar og årsagsforklaring i ”ghettoen” og blandt dens beboere. For mennesker, der trives, har det godt og oplever reel anerkendelse og vilje til inklusion, har overskud til at åbne sig og tage del. Det er almenmenneskeligt. Læs eller genlæs blot Århus Kommunes/Børn og Unges glimrende lille folder ”Ny viden om mobning”. Her et par udvalgte citater: ”Utryghed, mobning, skæld-ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens alarmcentrat – det fører til vrede, frygt og tristhed.” ”I et utrygt fællesskab producerer man foragt i stedet for værdighed. Det kan foregå meget voldsomt, men ofte produceres foragten også i de mange små detaljer i hverdagen.” I det lys kan man forstå den ofte påståede manglende vilje til ”integration” og det vi helt fejlagtigt betegner som ”omvendt racisme”. Se nu er det jo ikke sådan, at ”den mobbede” alene er et offer og uden ansvar! Men gennemføres helhedsplanen i dens nuværende form, svarer det til, at lederen på en arbejdsplads eller læreren i en skoleklasse allierer sig med mobberne og bliver rollemodeller i en diskriminerende kultur, hvor det er OK at fratage enkelte grupper og individer basale rettigheder, som flertallet har, og han/hun gør sig desuden til den, der udfører denne kultur i praksis. Blot har dette langt mere vidtrækkende konsekvenser på et samfundsmæssigt plan: Flertallet af århusianerne mener nu tilsyneladende, at det er OK at tvinge folk ud af deres hjem – så længe det er de brune (muslimer) fra Gellerup. Men som de afsluttende ord i folderen lyder:

3

”Robusthed kan kun trænes i et trygt fællesskab, hvor man aktivt bliver værdsat, som den man er.” Man kan muligvis med nogen held åbne et boligområde arkitektonisk, hvis beboerne ønsker det. Men man kan ikke tvinge et menneske til at åbne sig, hvis lukkethed netop er et forsvar mod den smerte, der er forårsaget af, at vi har ”ghettoiseret” det i vores fordømmende tænkning og diskriminerende regler og tiltag. Et forsøg på at opløse den ”fysiske ghetto” gør ikke unge mænd mindre aggressive, så længe de på forhånd er dømt forkerte for at være det, de er. Unge kvinder vil fortsat have aftener, hvor de græder sig i søvn, fordi de dagligt bliver mødt med vendte øjne eller direkte hadefulde kommentarer om deres tørklæde, eller fordi de har valgt at undertrykke en væsentlig del af sig selv og tage det af i et forsøg på at blive en del af fællesskabet. Børn vil fortsat smide deres tasker i min entré og sammenbidte fortælle mig, at en klassekammerat igen har mødt dem med en kommentar som ”Hvorfor skal I have en moské? Det er da vores land!”, mens læreren igen var tavs. Andre børn vil fortsat med et nedslået blik og tårer i øjnene sige ”Jeg er jo bare gæst” eller med vrede og eftertryk sammenbidt understrege, at ”Jeg er araber”, ”Jeg er tyrker”, ”Jeg er somalier” osv. Udslag af foragt for andre og social kontrol vil fortsat forekomme, så længe disse mennesker udsættes for så massiv foragt. Mænd vil fortsat være fortvivlede over, at de dårligt kan forsørge deres familie, og kvinder vil fortsat være ulykkelige over, at de ikke har råd til at købe vintertøj til deres børn. For det er sådan, vi har SKABT ”ghettoen”. Helhedsplanen i dens nuværende form nedbryder alene dens fysiske manifestationer, mens den i sig selv indebærer og fremmer yderligere ”ghettoisering”. Den politiske aftale De oprindelige parallelopdrag og stadsarkitektens konklusioner på samme viser, at det er muligt at åbne området og endda skabe en multifunktionel bydel fuldstændigt uafhængigt af nedrivning af vores gode blokke og udtynding af områdets nuværende beboere. Endvidere er en moské nævnt som en mulig ”dynamo” i forslagene fra begge de rådgivergrupper, der blev udvalgt til at fortsætte arbejdet. Heri ligger ikke bare en mulighed for en kulturel berigelse, men jf. ovenstående også en helt central og meget betydningsfuld anerkendelse: Et klart, høj og tydeligt formuleret ønske om, at områdets mange muslimer får et smukt og værdigt bedehus! Så med den politiske aftale om grundlaget for dispositionsplanen med dens krav om nedlæggelse af op til 31 % af vores familieboliger og moskéen skrevet ud, er den diskriminerende, nedværdigende og ekskluderende tænkning ikke alene tydeliggjort. I forlængelse af den kombinerede udlejning kræves den gennemført vha. en direkte tvangsmæssig indgriben i vi beboeres liv.

4

Dette er ikke et demokratisk samfund værdigt. Og samtidig producerer vi for fuld udblæsning yderligere utryghed, frygt, foragt, vrede, indadvendt og udadrettet destruktiv adfærd og fuldstændig retfærdig og naturlig lodret modstand, alt imens det omgivende samfund yderligere bekræftes i de fordomme, der retfærdiggøres over aftensmaden og udmøntes i vores stadigt mere racistiske adfærd overfor ”de andre”. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at partiet Venstre insisterer på at sælge ud af helt grundlæggende liberale frihedsværdier, og at et parti som Socialdemokratiet er klar til i bred forstand at ”sælge ud” af almennyttige boliger. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at det store flertal tilsyneladende ikke tager deres viden om helt basale almenmenneskelige forhold og mekanismer og grundlæggende humanistiske værdier i betragtning i denne sag – og jeg finder det dybt bekymrende, at stort set ingen med indflydelse taler imod denne omfattende diskrimination og de autoritære udmeldinger, der lukker af for en konstruktiv og udviklende meningsudveksling. Sig ja til diskrimination – ellers går det grueligt galt! Der er en stadigt mere omsiggribende tendens i det danske samfund til, at vi tilsidesætter både viden og værdier, når noget vedrører etniske, kulturelle og religiøse minoriteter. Oftere og oftere søger vi forklaringer på ellers velkendte fænomener hos ”de andre” i en kollektiv men ikke tydeliggjort og måske derfor ubevidst forståelse af, at disse menneskers ”helt særlige kultur” og måske endog særlige natur er årsagen til de problemer, vi kender. Dette er jo imidlertid fordomme, som hører en anden tidsalder til, og som bliver til racisme, når de udøves med (politisk) magt. Jeg finder det endvidere økonomisk fuldstændigt uforsvarligt at bruge både skatteborgernes og beboernes penge på at rive boligblokke ned, der er så gode, at en familielejlighed er vurderet til min. 1 million kr., ligesom det er den omvendte verden, at omdanne boliger til erhverv for udtyndingens skyld, frem for at vurdere behovet for erhverv. Jeg opfordrer derfor til, at vi besinder os på vores grundlæggende værdier, vores demokratiske traditioner, vores brugbare faglige viden og almenmenneskelige indsigt, og at politikerne fra både kommune og boligforening på den baggrund smøger ærmerne op og genforhandler det politiske grundlag. Mulige alternativer På baggrund af ovenstående skulle det gerne fremgå, at jeg mener, at det eneste bæredygtige alternativ er at udarbejde et nyt forslag, der tager sit udgangspunkt i beboernes ønsker og ideer, og som aktivt inddrager os i en udviklende og demokratisk proces. Jeg ser ikke andre muligheder end et forslag, der er baseret på og aktivt inddrager de mange kvaliteter og ressourcer, som området rummer, et forslag, der er baseret på anerkendelse, og som har som mål at gøre noget godt for og sammen med de nuværende

5

beboere. Al egentlig udvikling kommer indefra og forudsætter et anerkendende og trygt miljø. I kort form er nogle af mine overvejelser følgende: Fysiske ændringer i Gellerup kan grundlæggende ikke ændre på samfundets eksklusionsmekanismer, fattigdomsproblemer og psykosociale problemer. Men i håb om at førstehåndskendskab og personlige oplevelser delvist kan afhjælpe frygt og fordomme hos majoritetsbefolkningen, og delvist afhjælpe de destruktive følelser, den negative selvopfattelse, og den til tider generaliserende opfattelse af etniske danskere, der er opstået hos nogle beboere som konsekvens af vores ekskluderende samfund, kan der muligvis være fordele ved en åbning af området:

Arkitektonisk i form af nogle få stille sikre veje eller blot adgang for offentlig transport. Dette kan gøres relativt billigt og uden at rive ned

Tilføjelse af funktioner, der tiltrækker borgere fra resten af landsdelen f.eks. et fantastisk wellness-center, offentlige arbejdspladser, et kultuhus, uddannelsesinstitutioner, festplads med kulturelle arrangementer, café, restaurant galleri eller lignende på toppen af en blok på Gudrunsvej med byens bedste udsigt osv. Gerne inde i bebyggelsen

Nybyggeri i respekt for de grønne områder Et mindre prisbilligt hotel evt. med unge rejsende fra hele verden som

målgruppe Desuden bør Gellerup naturligvis huse en moské med et tilhørende kulturcenter, der kan formidle kulturforståelse, og som vil være en attraktion for hele Danmarks befolkning. Udgangspunktet er den holdning, at det vil være godt for Danmark og Gellerup, hvis vi etniske danskere får anledning til at integrere os noget mere med vores nye medborgere. Af andre eksisterende og nye forslag kan fremhæves:

Renovering og udbygning af alle vores grønne områder, som giver værdighed og trivsel for både børn, unge og voksne

Renovering af vores lejligheder, så de bliver helt tidssvarende og skåner miljøet (der kan renoveres meget, for det det koster at rive ned)

Nybyggeri på højre side af en ny hovedgade ved den nuværende sti. Der kan skabes megen plads ved at fjerne en del af den nuværende ”kælkebakke”

Ombygning af enkelte lejligheder i stueetagen i blokke, der ligger ud mod en ny hovedgade med det formål at skabe et butiks-, café- og restaurantmiljø omkring et nyt torv og give gode muligheder for iværksættere, hvis der er behov

Nyt almennyttigt byggeri i en anden del af byen, der gives som et tilbud og hvortil beboere fra Gellerup-Toveshøj har fortrinsret

En ny folkeskole og et sundhedscenter

Den sociale indsats bør tænkes direkte ind i planen og der bør skabes flere tilbud til ikke bare børn og unge men også hele familier. At være en god rollemodel som forælder handler ikke blot om tilknytning til arbejdsmarkedet – det handler først og fremmest om at have overskud til at tage sig godt af sine børn.

6

Der bør satses på lokale ansættelser og målrettet og løbende opkvalificering af frivillige lokale ressourcepersoner – evt. kan der gives huslejenedsættelse mod forpligtigelse til at deltage i uddannelse og frivilligt arbejde. Social status er i denne sammenhæng underordnet. I det nye forslag bør det endvidere tydeliggøres, hvad der reelt er økonomi til at gennemføre med det nuværende budget, og hvad der er målsætninger og hensigtserklæringer. Vi beboere har ret til at vide, hvad vi reelt stemmer om. I håb om et nyt inkluderende og økonomisk og socialt ansvarligt forslag i respekt for beboerne i Gellerup og Toveshøj og vores grundlæggende demokratiske værdier Pia Bjerre Christensen Bentesvej 69, 1. tv. 8220 Brabrand

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 48

Høringssvar vedrørende Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj

Som beboer i Gellerupparken vil jeg gerne bidrage til høringen omkring helhedsplanen ved

at foreslå, at der udover det allerede udpegede areal til moskebyggeri syd for GLOBUS1

også peges på, at det alternativt skal være muligt at bygge en moske på Nordgårdskolens

sydlige areal ned mod Gellerup Kirke. Således som det er foreslået i et af de fire

oprindelige rådgiverforsalg i forbindelse med workshoppen i GLOBUS1 i efteråret 2008.

Begrundelsen for at stille dette forslag er, at jeg oplever ønsket om en moske som

værende meget stort blandt mange af mine naboer.

Et moskebyggeri er ikke en del af helhedsplanen, men i forbindelse med helhedsplanen,

som senere bliver en indskrevet som en del af kommuneplanen, mener jeg, at det vil være

relevant at overveje at pege på flere områder, hvor der kan åbnes mulighed for byggeri af

en moske. Så det på sigt kan gøre det muligt for de muslimske samfund at købe jord til at

bygge en moske på.

Jeg mener også, at et moskebyggeri skal kunne placeres på det sted, hvor de muslimske

samfund ønsker det, hvad enten det er på det nuværende udpegede motorvejsareal eller

på området ved Nordgårdskolen.

Et tredje forslag til en mulig placering af et moskebyggeri kunne være arealet syd for

Silkeborgvej vest for ringvejen. Arealet har i forbindelse med arkitektkonkurrencen og

rådgiverfirmaernes bud på en helhedsplan for Gellerup flere gange været bragt i spil som

en mulig placering for en kommende multiarena eller et andet stort anlagt arkitektonisk

bygningsværk.

Med venlig hilsen

Helle Hansen

Gudrunsvej 76, 7. th.

8220 Brabrand

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 51

Fantastisk at se at kommunen har gennemskuet at gellerupog dets problemer ikke går væk, hvis man bare ignorer det i lang nok tid.Jeg håber også at politikerne vil turde tage det her projekt seriøst -også selvom der ikke er nogle stemmer at hente.

Til den egentlige kommentar: Jeg er beboer på Hejredalkollegiet. Så vidtjeg har forstået planen, så ønsker man at omdanne en del af kollegiet tilhøjskole. Ved første øjekast ser det da dejligt ud at området skal varieresmed erhverv, uddannelse og offentlige institutioner, men jeg er desværrelidt bange for hvad der sker med beboerne på kollegiet. Jeg er udemærketgodt klar over at jeg til den tid enten er flygtet fra ghettoen eller harfærdiggjort min uddannelse. Og jeg opmærksom på at tryghedsplanen vil "redde"mig såfremt jeg stadig er på Hejredal til den tid. Det er ikke min egensituation jeg frygter for - det er de fremtidige beboere.

Den dag idag er der ikke mange beboere på kollegiet, så på papiret serdet måske ikke så slemt ud at rive nogle af stuerne ned. Jeg håber dogplanen har beboersammensætningen for øje. Hejredalkollegiet er hovedsageligtinternationale studerende. De fleste bor her fordi de er det de harråd til. Men Hejredal er kun billigt og 65% beboet fordi, der ikke er nogledansk-fødte studerende der ved deres sansers fulde fem reelt set har lysttil at bo i ghettoen.

Spørgsmålet er så - hvad sker der med, ikke kun de nuværende, men ogsåde fremtidige internationale studerende? Bliver området så attraktivt atde må endnu lægere væk fra universitetet? Den dag idag skammer jeg migover at vi byder vores gæster sådan noget (som Per Stiig Møller vil sigedet) lort - men med fremtidens udsigter kan jeg blive bange for at vi sletikke kan give dem noget.

Bliver ungdomsboliger også en del af den nye spændende varierede arkitektur,og har de internationale studerende også mulighed for at bor der?

-Mikkel Givskov Hansen, (en af de få) Beboer på Hejredal Kollegiet

Mogens Larsen

17-03-2010 22:16

Til gellerup@aarhus.dk

cc

Emne gellerup...

He he…"Århus kommune og Brabrand Boligforening har sammen med eksterne rådgivere lavet en ambitiøs plan for at udvikle Gellerup og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel".

Ja - det er jo ikke første gang man hører dén smøre. Hver eneste gang Gellerup har været i mediernes søgelys gennem de sidste 30 år, så er kommunen og Brabrand Boligforening gået sammen om at ændre på "rygtet" om området - men IKKE på indholdet af området. Området har modtaget flere hundrede milioner af kroner til forbedringer af området gennem disse 30 år. Og hver gang sker det samme: Maling af opgange, renovering af grønne områder, udskiftning af facader osv. Men inde bag dørene sker der absolut intet. Derinde hvor råddenskaben opstår og lever. Det kan sammenlignes med, at man opdager noget råddenskab eller skimmelsvamp i sin bolig og straks tager noget maling og pensler det over. Så går der da en tid før det trænger igennem igen og bliver synligt. Sådan har det været i Gellerupplanen gennem de sidste fire årtier! Ikke én eneste gang er der gjort noget ved selve "indholdet", hverken det fysiske indhold eller det menneskelige indhold. Der er ikke gjort noget ved det fysiske indhold - selve indholdet i lejlighederne - eller de mennesker der bor i lejlighederne. Det sidste fordi både Christiansborgpolitikere og kommunalpolitikere lider ynkeligt af "racismeangst". De er bange for at komme til at fremstå i medierne som "racister" hvis de kommer til dén konklusion, at området først vil komme i harmoni når fordelingen af lejemålene bliver fifty-fifty mellem danskere og udlændinge. et område der beboes 90% af mennesker der kommer fra Tyrkiet, Somalia, Libanon osv. vil altid være et område med interne konflikter, danskfjendtlighed, kriminalitet og svineri, fordi de bare fortsætter med at leve det samme liv, som de er kommet fra og ikke indstillede på at ændre deres tilværelse så den smelter sammen med den danske mentalitet.Så kære politikere - spar på pengene til fysiske ændringer - de hjælper absolut ikke på noget, de "pynter" kun i mediedækningen i en kort periode. Brug i stedet ressourcerne på at turde gå ind i kernen af problemet - nemlig de mennesker der bor i området.

Det ville også være interessant at finde ud af hvilke forhold renoverings- og entrepenørfirmaerne har til ledelsen og bestyrelsen af Brabrand Boligforening - for nogle af dem er jo i familie med hinanden!

Jeg véd hvad jeg taler om, for jeg har selv boet i Gellerup i 11 år. Fra 1983 til 1994. Gennem disse år, oplevede jeg en meget ubehagelig udvikling af området og en boligforening der udviklede sig fra at være en boligforening til at være kommune-lobbyister. Gennem årene har Brabrand Boligforening raget millioner til sig af kommunekassen - og IKKE én eneste krone er kommet området eller dets beboere til gode. Pengene er væk! Nogle

af dem er måske havnet i Jørgen Overgaards svogers lomme? Eller hvor?

Lige nu oplever vi så en storstilet kampagne i pressen for at gøre området attraktiv. Ja attraktivt, men for hvem? For de entrepenører der igen skal ind og tjene penge på et næsten uløseligt problem? Området bliver aldrig nogensinde attraktivt for almindelige danskere, for vi véd jo godt hvordan Gellerup er og hvem der bor der allerede. Dét kan ikke tusinde træer og grønne områder eller belysning og ændringer af områdets udseende gøre noget ved - vi véd hvordan der er i Gellerup!Det handler om at tage ansvar for et boligområdes beboeres tryghed og velbefindende - ikke om et boligområdes ry i pressen!

Mogens LarsenStennehøj Allé 1408270 Højbjerg

Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj BILAG B Bemærkninger på SMS

B-54. Ove Larsen: Jeg er meget positiv. Det er nødvendigt at lave en stor ændring der, for at få ændret områdets karakter. B-55. Israa Maarouf Hvis I var os, ville i da ikke føle, at i blev snydt? 1+0 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja så det kan blive et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1. B-56. Diana Taysir Radwan (3xSMS) Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1.- hvorfor er den ikke med i planen? Hvorfor ignorerer i de flere tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? Hvis I var os, ville i da ikke føle, at i blev snydt? 1+0 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja så det kan blive et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1. B-57. Maysaa Hassanein - Jeg synes at helhedsplanen er en meget flot ide. Brabrand bliver mere tiltrækkende for resten af Århus. Samtidig bliver der flere jobmuligheder for indvandrere. Vi får også flere danske arbejdspladser. B-58. Dima Taha - Hvorfor ignorer I de tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? Er demokrati kun for magthaverne, eller tæller vores mening også. B-59. Lise Holst Nielsen Jeg synes rigtig godt om, at der nu via helhedsplanen kan blive gjort noget godt for Gellerup. Jeg tror på en åbning af området og er med på, at der bliver væltet blokke der, hvor det er nødvendigt for at lave en bygade - stemmer altså for forslag 1. Hvad med at lave forslag om moske ved Nordgårdskolen - så tror jeg, I kan få planen solgt herude. God arbejdslyst! B-60. Nour Arafat Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moské forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKÉ SYD FOR GLOBUS 1. B-61. Sune Vester - Jeg stemmer ja for helhedsplanen B-62. - Ja ja til ændring inden vi også bliver ghetto her B-63. Miriam Sidawi Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen? B-64. Wali El-Saleh Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen? B-65. Afaf Zeid Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen?

54-65

Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj BILAG B Bemærkninger på SMS

B-66. Asmaa Keiss Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-67. Iman Yacoub Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-68. Nesrin El-batran Vi vil gerne, at vores moske kan blive set af de mennesker, der ikke bor i Gellerup, for vi kan blive hverdag for alle ikke muslimer. Tillad byggeriet af en moske syd for Globus 1! B-69. Manal Walid El-Saleh Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-70. Sally Hamid Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-71. Lana Hamid Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-72. Worud Mahmoud Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-73. Toqa Zeid Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-74 Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-75. Khulud R. Hamad Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-76. Houda Zeid Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-77. Hanan Hassoun Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.!

66-77

Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj BILAG B Bemærkninger på SMS

B-78. Fatima Kayed Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-79. Nadia Walid El-Saleh Vi vil gerne, at der bygges en smuk moske ved Åby Ringvej syd for Globus 1 - hvorfor er I imod det? B-80. Genan Kais Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-81. Samah Hammoude Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-82. Fatina Maarouf Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-83. Suzan Yacoub Hvorfor ignorerer I de flere tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? B-84. Ali Osman Er demokrati kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1. Ja til moskeen i Gellerup. B-85. Mohammad Danial Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1. B-86. nej til nedrivning i Gellerup :-) B-87. Aasim Selaiman Ja til en moske i helhedsplanen. B-88. Selma Bulak Ja til en moske i helhedsplanen. B-89. Cihad Ata Ja til en moske i helhedsplanen. B-90. Karin Holt Nej til nedrivninger i Gellerup. Ja til en moske i helhedsplanen! B-91. Anna NielsenJeg synes bare I lader som om, i er interesserede i vores meninger, i er uden videre begyndt at fælde vores flotte træer så områderne ser golde og triste ud, når vi havde ventet på at nyde at se de grønne nyudsprugne trætoppe til foråret! I tænker kun profit og I har brudt løftet om en moske, og I jager familier ud af deres hjem. I er pengegriske og fremmedfjendtlige! Simpelthen svineri!

78-91

Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj BILAG B Bemærkninger på SMS

B-92. Mohammed Hamid Ja til en moske i helhedsplanen. B-93. Ram A. Jeg synes I skal bygge et kvindehus med aktiviteter. Og børne lukket legeplads og supermarked. B-94. Samsor Shirzoi Ja til en moske i helhedsplanen. B-95. Rahmatullah Joya Ja til en moske i helhedsplanen. B-96. Allan Fisker (3xSMS) Før der bygges er der sager der bør ordnes men som er meget forsømt. Hvorfor går der år imellem at tagrender tømmes? Her er det 3 jeg mener 4 siden trappetårnet fik tagrender renset. Afløb stoppet af skidt. Kloakker langs Bentesvej blev ikke renset efter jordkørsel i forbindelse med skraldsug og er fyldt af jord. Al vand skal løbe med blokkene. Første kloak v. 21 er sunket i et hul på andet år. Koakrist ved 27 er farlig på andet år. Drop de røde affaldsbeholdere uden for dørene på gangbroerne. Der er kun en metalspand på trappetårnet på Toveshøj og der er ikke meremiljøsvineri der. De bruges her til både køkkenaffald og reklamer. De koster ca 3200 kr stk og bliver sparket ned på stribe eller afbrændt. Sæt faste håndtag på skaktlågerne overalt. Mange glemmer hvor nøglen er og lader personalet tage skrallet. Håndtagene sparer sig selv ind og giver et renere Gellerup. Sørgeligt for fuglelivet og for klimaet samt udseende at Gellerup (REGNSKOV) er fældet det var smukt med træerne. Jeg ved godt man kalder dem buske. Træerne optog CO2. B-97. Kirsten Raahede Jeg synes, at der på de grønne arealer lige syd for Globus 1 skal være flere sportsaktiviteter. Det kunne for eks være indendørs tennisbaner. B-98. Susanne Ebbesen Jeg synes, at der syd for Globus 1 skal være flere sportsfaciliteter. Det kunne evt være indendørs tennisbaner. B-99. Mette Bjerre Christensen Høringssvar vedr. Helhedsplanen i Gellerup: NEJ tak til nedrivninger og salg! JA tak til moske, uddannelsesmuligheder for de unge i området og forskønnelse af området. Gør gerne Gellerup til et endnu bedre sted for alle os, der bor her nu!

93-100

19-05-2010 12:59 Til gellerup@aarhus.dk cc

Emne Haver

Hej Jeg har læst om planerne for Gellerup og Toveshøjs området. Jeg foreslår, at man i forbindelse med omstruktureringen af området reserverer arealer til etablering af fælles haver eller kvarterhaver, hvor beboerne kan dyrke deres egne grøntsager. Noget lignende er nævnt i rapporten som "beplantning med afgrøder" men er ellers ikke nærmere defineret. Der er rigtig mange og langsigtede fordele forbundet med at anlægge fælles haver i tætbebyggede og -befolkede områder som Gellerup. Socialt, økonomisk og menneskeligt. Udover at haverne fungerer som et grønt åndehul midt i betonjunglen, er de med til at skabe et socialt fællesskab, sikre billige og sunde fødevarer og muligvis en lille indkomst idet det man ikke selv kan spise kan sælges på marked, f.eks. Bazar Vest. Haverne fungerer som et samlingspunkt for kvarterets beboere, man mødes, udveksler erfaringer og arrangerer fællesspisninger. Haverne kan også bruges i undervisnings sammenhæng. Et område er reserveret til skolehaver, hvor børnene har ansvar for at passe grøntsagerne og samtidig lærer om de forskellige planter etc. De lærer hvor maden kommer fra og forbindelsen til jorden. Fælleshaver eller kvartershaver (community gardens) er et udbredt fænomen i udlandet, bl.a. USA, hvor det tænkes ind i byplanlægningen i de nære byområder med dårlig adgang til sikre og sunde fødevarer. Det gælder ofte byområder der i forvejen er udsatte p.g.a. en stor koncentration af beboere med anden etnisk baggrund. Der er faktisk kun positive aspekter forbundet med at etablere fælleshaver: bedre sundhed i form af nemmere adgang til sunde fødevarer, en styrkelse af de sociale relationer, bedre økonomi, mere medansvar og stolthed ved at se noget gro man selv har plantet. Nogle links: http://www.communitygarden.org/

http://sustainablecities.dk/ http://www.cityfarmer.org/communitygarden7.html http://www.greenguerillas.org/GG_ourprograms.php http://www.thegrowspot.com/know/f5/rooftop-gardens-from-around-the-world-54020.html Jeg håber mit forslag vil blive overvejet og stiller mig gerne til rådighed for yderligere oplysninger. Med venlig hilsen Karen Louise Bencke Saltholmsgade 21, st. tv. 8000 Århus C