Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Temamøde

Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Dagens program

1. Håndbogen i (videns-)kontekst

2. Præsentation af håndbogen

3. Spørgsmål og debat

Håndbogen i (videns-)kontekst

Hvorfor en håndbog?

Vidensdagsordenen

En stigende interesse for vidensbaseret arbejde i samfundet

generelt

…. Og i høj grad på socialområdet de senere år.

”Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres

på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel. Der er

behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor

skal arbejdet med at indsamle og systematisere data

styrkes. Og en langt større del af hjælpen til socialt udsatte

børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af

hinanden og udbrede effektive metoder.”

(Regeringsgrundlaget)

Socialstyrelsen i denne

vidensdagsorden

Socialstyrelsens vidensarbejde (udvalgte)

• Evalueringer og analyser, bl.a. i regi af satspuljen

• Formidling af forskning og viden på Vidensportalen

• Udbredelse af evidensbaserede metoder

• Sagsbehandlingssystematikkerne Integrated Children’s System (ICS) og

Voksenudredningsmetoden (VUM)

MEN:

… Den største producent af viden på socialområdet: Leverandører af sociale

ydelser

• Håndbog i resultatdokumentation: et redskab til beskrivelse af den viden,

der skabes på sociale tilbud

• Typologi for, hvad der kendetegner lovende praksis udkommer d. 28.

oktober 2016

Forventninger til de sociale tilbuds

vidensbaserede arbejde

Social tilsyn

Socialstyrelsen Myndighed

Større organisation

(kommune, region,

faglig organisation)

Kollegaer /

medarbejdere Borgere / pårørende

Vidensbaseret arbejde

At arbejde vidensbaseret …

Andres viden

Egen viden

Videns-

baseret

arbejde

At arbejde målrettet med den enkelte

borgers udvikling

Omsorg Målrettet

udvikling

At arbejde målrettet med den enkelte

borgers udvikling

Omsorg

Hvor godt trives borgeren i

dagligdagen?

Et liv med anerkendelse, respekt og

grundlæggende rettigheder

Relationen mellem borgeren og de

betydende andre, der hvor

borgeren bor og opholder sig (ofte

relationer borgeren ikke selv har

valgt)

Målrettet udvikling

Udvikler borgerens liv sig

tilfredsstillende?

- Ift. aftalte mål?

- Ift. mål, der skal indfries for at

borgeren kan indfri sit potentiale

Udvikling af borgerens funktionsevne

Borgerens deltagelse i samfundslivet

A B

At arbejde målrettet med den enkelte

borgers udvikling

Omsorg Målrettet

udvikling

1. I, der på tilbuddene

arbejder med borgerne,

skaber viden om omsorg

og målrettet udvikling hver

dag

2. Den viden kan bruges til at

skabe læring og øge

kvaliteten i arbejdet med

den enkelte borger

3. … og den kan bruges til at

skabe generel læring og

kvalitetsudvikling om

gode, effektive indsatser

4. Med fokus på borgernes

udvikling taler man om

resultater for borgerne

Vidensfællesskaber

Vidensfællesskaber i den socialfaglige praksis

Dialog med borgeren og eventuelt pårørende

Opfølgning og planlægning

Vurdering og dokumentation

Det ’lille’ vidensfællesskab

Kollegaer omkring borgeren

Det samlede tilbud

Andre kollegaer, man taler med i netværket

Det ’store’ vidensfællesskab

Alle tilbud med lignende målgruppe

Faglige fællesskaber

Forskning

Fokus i små og store

vidensfællesskaber

En borger

En gruppe på tilbuddet

En større målgruppe

Gør jeg/vi det rette ift. denne

borger?

Er der nogen, vi støtter

bedre end andre?

Hvad er den bedste metode

til at skabe omsorg og

målrettet udvikling?

Dialog med borger /

pårørende

Det lille

vidensfællesskab

Det lille vidensfællesskab

Det store vidensfællesskab

Vidensfællesskab Spørgsmål Hvem ser vi på?

Peger udviklingen hen mod

de aftalte mål?

Vidensformer i socialfaglig praksis

Viden i den socialfaglige praksis findes i forskellige former

A. Den tavse viden: Man ved, hvordan man skal gøre, men denne viden er ikke bevidstgjort og formuleret, så man kan give den videre til andre

B. Den viden, man fortæller: Viden fra individuelle erfaringer, der kan deles med kollegaer gennem fortælling

C. Den viden, man kan læse om: Viden fra forskning, tidsskrifter, fagblade, internet

At udnytte vidensfællesskaber til kvalitetsudvikling kræver, at tavs viden gøres til ekspliciteret viden (dokumentation).

At udnytte vidensfællesskaber til at identificere de bedste og mest effektive metoder kræver, at ekspliciteret viden gives en generaliserbar form (data)

Præsentation af håndbogen

Håndbogen

Resultatdokumentation og evaluering. Håndbog for sociale tilbud (2016)

Research, modeller, redskaber, casebeskrivelser udarbejdet af Rambøll

Management

Kapitel 8 om ‘Resultatdokumentation på det sociale område’ er skrevet af

KORA pba. deres review af resultatbaseret styring på socialområdet

Håndbogen har været fulgt af en bredt sammensat følgegruppe med

repræsentanter for bl.a. bruger- og faglige foreninger, socialtilsynene, KL og

Danske Regioner

Kvalitetscirklen

Planlæg

Gennemfør

Følg op

Reager Model for

kvalitetsarbejde

Kvalitetscirklen – i håndbogen

Håndbogens kapitler

Kapitel 1: Afklaring

Afklaring af tilbuddets parathed

Forudsætninger for god

resultatdokumentation

Kapitel 2: Beskrivelse af indsatser og

metoder

Hvordan beskriver man en indsats

Beskriv jeres indsats

Målgruppe

Hvem kan I lykkes med (og ikke lykkes med!) ?

Hvad kendetegner deres sociale problemstilling?

Hvad kan I støtte dem i?

Indsats

Hvad vil I opnå sammen med borgerne? (Hvilke resultater på kort og lang sigt

forventer I?)

Hvordan vil I opnå det? (Hvad består jeres indsats i? Hvilke metoder bruger I?)

Hvad er forudsætningerne for, at I kan lykkes? (Tid, kompetencer, rammer etc.)

Det er tilladt at hente inspiration hos andre / i forskningen

Planlægningens rolle

Planlægningsfasen i kvalitetscirklen

Hvor vil man hen?

Hvordan vil man nå derhen?

Resultatdokumentation handler om

(systematisk) at følge med i, om man er på rette

vej

Dén vej!

Kapitel 3: Planlægning

Planlægning af

resultatdokumentation

Planlægning af jeres resultatdokumentation

Planlæg, hvad der er vigtigt for jer at have dokumentation / data på

Hvad vil I vide om

Jeres borgere

Gennemførsel af jeres indsats

Resultater / målrettet udvikling for borgerne

Valg af dokumentationsredskab

Det er en god idé at fokusere: Nice to know og Need to know

Planlæg: Dokumentationsplan

Hvornår skal man dokumentere / måle?

Dokumentationsredskab

Dokumentationsredskaberne er gode til forskellige ting

At måle resultater ensartet og præcist (forskningsmæssigt validerede)

At opstille og følge op på målsætninger for borgerne

At give feedback fra borgeren på behandling

At tale samme sprog som fx ICS eller VUM

At fokusere på ressourcer eller problemniveau

At kunne sammenlignes med andre tilbud i jeres region, kommune, faglige

organisation

Etc.

Socialstyrelsen har derfor ikke én samlet anbefaling af måleredskab. Oversigt

kommer sidst på året (2016) på vidensportal.dk

Kapitel 4: Indsamling

Indsamling af data

Forskellige typer af data og dataindsamling

Spørgeskema udfyldt af borger (pårørende)

Medarbejder interviewer borger (pårørende)

Dialog med borger med udfyldning af skema undervejs

Observation / professionel vurdering

Observationsbaseret samtale

Opmærksomhed på ensartethed i dataindsamlingen!

Systematisk og konsekvent indsamlet

Fælles forståelse af begreber

Fælles måde at vurdere på

Hvordan skal vi dokumentere?

Borgerinddragelse

- både af etiske og metodiske årsager

Giver bedre og mere pålidelige data

Er med til at motivere og engagere

borgeren i indsatsen

Dokumentationen bliver en del af det

socialfaglige arbejde

Alternativer ved med borgere med

kommunikative handicaps

Kan vi sætte tal på en borger?

For nogle medarbejdere har det været svært at skulle til at vurdere

borgerne med tal. Vi har derfor talt meget om, at vi i vores hidtidige

dokumentation også har ’målt og vejet’ borgeren. Her brugte vi bare

det skrevne ord til at vurdere. Nu er formen lidt anderledes, men at

’måle og veje’ er noget, vi altid har gjort – tankegangen er ikke ny.”

Udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune

Kapitel 5: Analyse og rapportering

Hvad viser vores dokumentation?

Opsamling og formidling

Analyse af den indsamlede dokumentation

IT-understøttelse

Hvem gør det?

Hvem skal have dokumentationen formidlet?

I hvilken form?

Hvilken viden har de brug for?

På borgerniveau:

Er vi på rette vej?

På tilbudsniveau

Mønstre og tendenser

Eksempel på analytisk afrapportering

Kapitel 6: Anvendelse af data og

dokumentation

Anvendelse af resultatdokumentation

til faglig refleksion

Faglige refleksion

Dialog med borgere

Dialog med

myndighed

Opfølgning på borgerne

Vi har et fast punkt til vores personalemøde. Den, der laver

dagsordenen, læser op på, hvordan den foregående uge er gået ift.

alle beboernes målsætninger, og vi drøfter indsatserne. Jeg oplever, at

møderne bliver mere konstruktive på den måde – det bliver ikke bare

historiefortælling.

Forstander ved socialt tilbud, Frederiksberg Kommune

Analytiske spørgsmål i den faglige

refleksion

Hvorfor lykkes vi bedre med nogle borgere end med andre?

Hvad kendetegner de borgere, hvor vi lykkes godt / mindre godt?

Er der forhold ved borgeren eller den indsats, vi har gennemført, der kan

forklare forskellene?

Har vi forudsætningerne for

at lykkes med de sidste?

Skal vi blive ved med at gøre

det samme eller ændre noget?

Vidensbaseret socialfaglig praksis

”Når man arbejder med mennesker, så kan man godt være meget

uenige, fx om hvad der kan lade sig gøre, fordi man bærer sine egne

normer og holdninger til tingene med sig i sit arbejde. Man kan nemt

komme til at agere ud fra det, som vi hver især tror, men hvis vi ved

det samme, så vil vi også agere ud fra et fælles grundlag.”

Tilbudsleder, Region Hovedstaden

Kapitel 7: Opfølgning

Genbesøg planlægningen med ny

viden

Genbesøg planlægningen med ny

viden

Fokus flyttes til indsats og resultater

Nu taler vi mere om, hvad vi kan gøre, og hvad vi kunne have gjort

anderledes. Vi har fokus på det, vi selv gør, og den betydning det

har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er på det, vi kan gøre noget

ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke

kan ændre på – den unges vilkår.

Vi evaluerer ikke den unge - den unge hjælper os med at evaluere

den hjælp, som den unge får.

Afdelingsleder, Helsingør Kommune

Kapitel 8: Resultatbaseret styring

Kapitel 8:

Resultatbaseret

styring

Mål og styring i dialogen med

myndighed

Opsamling

Opsamling

I skaber viden om omsorg og målrettet udvikling for borgeren hver dag

Viden skaber kvalitetsudvikling gennem faglige vidensfællesskaber

Dokumentation og systematiske data understøtter vidensfællesskaber

Tavs viden bliver ekspliciteret

Viden, man kan tale om, får en form eller et sprog, hvor den kan

generaliseres

Ambitionen er, at det vidensbaserede arbejde gennem kvalitetscirklen

bliver en integreret del af den socialfaglige praksis

Håndbogen er et forsøg på at give redskaber og inspiration til det videre

arbejde

Vi håber, at den kan være en hjælp og modtager meget gerne feedback!

Kapitel 7: Opfølgning

Se mere på: vidensportal.dk/resultatdokumentation

Ordet er frit!