Højesteretssagførerprøven, offentlig votering i Højesteret, … · 2020. 5. 15. · steren (Rytter) i rigsdagssamlingen 1927-28 fremsat forslag til ændring af retspleje-loven,

BETÆNKNINGom

højesteretssagførerprøven, offentlig votering i

Højesteret, bevisumiddelbarhed ved Højesteret og

Højesterets kompetence i straffesager.

AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIETDEN 2. MARTS 1955 NEDSATTE UDVALG.

B E T Æ N K N I N G NR. 164

1956

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Udvalgets nedsættelse 5

I. Højesteretssagførerprøven 7A. Den historiske udvikling og de gældende regler 7B. Udvalgets bemærkninger 12C. Lovudkast med bemærkninger 23

II. Offentlig votering i Højesteret 28A. Den historiske udvikling og de gældende regler 28B. Udvalgets bemærkninger 31

1. Højesteretssager, der behandles mundtligt i offentligt retsmøde 312. Højesteretssager, der behandles mundtligt for lukkede døre eller skriftligt 363. Supplerende forslag 36

C. Lovudkast med bemærkninger 37

III. Bevisumiddelbarhed i borgerlige sager ved Højesteret 41A. Den historiske udvikling og de gældende regler 41B. Udvalgets bemærkninger 42

IV. Højesterets kompetence i straffesager 45A. Den historiske udvikling og de gældende regler 45B. Udvalgets bemærkninger 46

Bilag.

Vedrørende udvalget:1. Skrivelse af 20. april 1956 fra højesteretssagfører Stig Rode med påtegning af 25.

april 1956 fra udvalgets formand 482. Justitsministeriets skrivelse af 5. maj 1956 49

Vedrørende højesteretssagførerprøven:3. Oversigt over forløbet af aflagte prøveprocedurer ved Højesteret siden højesterets-

året 1933 504. Oversigt over de landsretssagførere m. fl., der har procederet for Højesteret i med-

før af retsplejelovens § 127, stk. 2 515. Oversigt over antallet af borgerlige sager, der er procederet mundtligt for Højesteret

af landsretssagførere m. fl. i medfør af retsplejelovens § 127, stk. 2 526. Skrivelse af 27. april 1954 fra Højesteret 536 A. Skrivelse af 9. marts 1936 fra Højesteret 577. Skrivelse af 14. september 1954 fra Sagførerrådet 587 A. Eksposé af april 1954 udarbejdet af landsretssagfører Alfred Bjarup og landsretssag-

fører Poul Christiansen 668. Skrivelse af 8. november 1954 fra Højesteretsskrankens bestyrelse 739. Skrivelse af 25. august 1956 fra Østre Landsret 75

10. Skrivelse af 8. oktober 1956 fra Vestre Landsret 7811. Redegørelse af 1. februar 1954 vedrørende advokatprøven i Norge 8111 A. Ekstraktafskrift af skrivelse af 21. maj 1946 fra Hovedstyret for Den Norske Sak-

førerforening til det norske justis- og politidepartement 85

12. Supplerende redegørelse af 15. oktober 1955 vedrørende advokatprøven i Norge 88

Vedrørende offentlig votering i Højesteret:13. Skrivelse af 18. marts 1920 fra Højesteret 8914. Skrivelse af 19- november 1925 fra det af justitsministeriet den 1. juli 1925 nedsatte

udvalg , 9214 A. Professor H. Munch-Petersens udtalelse 9314 B. Højesteretssagfører N. H. Baches udtalelse 9814 C. Professor H. Munch-Petersens og højesteretssagfører N. H. Baches forslag til ændrin-

ger i retsplejeloven 10014 D. Højesteretsdommer Cosmus A. Chr. Meyers udtalelse 10214 E. Supplerende udtalelse fra professor H. Munch-Petersen 10515. Skrivelse af 8. september 1926 fra Højesteret 10616. Skrivelse af 3. februar 1931 fra Retsplejeudvalget 10917. Skrivelse af 19. marts 1931 fra Højesteret 11318. Redegørelse af 24. april 1956 vedrørende voteringsordningen i den danske Højesteret 11419. Uddrag af forhandlingerne på det 18. nordiske juristmøde (1948) 11620. Redegørelse af 15. november 1955 vedrørende sagsbehandlingen og arbejdsordningen

ved den norske Højesteret 11921. Redegørelse af 24. november 1955 vedrørende proceduren, voteringen m. m. ved Hög-

sta Domstolen i Sverige 122

UDVALGETS NEDSÆTTELSE.

Den 2. marts 1955 nedsatte justitsmini-steriet et udvalg med den opgave at over-veje ændringer i retsplejeloven med hen-blik på højesteretssagførerprøvens afskaffel-se, indførelse af offentlig votering i Høje-steret samt adgangen til umiddelbar bevis-førelse for Højesteret og i straffesager ud-videlse af Højesterets kompetence med hen-syn til bevisbedømmelsen.

Udvalget fik følgende sammensætning:Højesteretsdommer, dr. phil. Victor Han-sen, formand.Professor, dr. jur. Erwin Munch-Petersen.Højesteretssagfører Stig Rode.Landsretssagfører Poul Christiansen.Kontorchef i justitsministeriet Tage Schelle.

I oktober 1955 overværede udvalgetsmedlemmer proceduren, rådslagningen ogvoteringen i nogle sager i den norske Høje-steret og fik lejlighed til at «drøfte de forudvalget foreliggende problemer dels medde enkelte norske højesteretsdommere, delsved et møde med den norske Højesteretssamlede dommerkollegium.

Udvalget har fra justitiarius i den norskeHøjesteret Sverre Grette modtaget redegø-relser for advokatprøven i Norge og forarbejdsordningen ved den norske Højeste-ret, jfr. bilag 11, 12 og 20.

Endvidere har det svenske justitiedepar-tementet givet udvalget en redegørelse forproceduren, voteringen m. m. i HögstaDomstolen i Sverige, jfr. bilag 21.

Der er yderligere gennem udenrigsmini-steriet indhentet oplysninger om sagfører-ordningerne og voteringsordnlngerne m. m.ved de højeste domstole i en række lande.

Udvalget har den 26. juli 1956 haft endrøftelse med præsidenterne for Vestre ogØstre Landsret af forskellige spørgsmål, der

har berøring med landsretternes virksom-hed, og præsidenterne har derefter meddeltudvalget de som bilag 9 og 10 optagneredegørelser for de drøftede spørgsmål.

Efter at professor Munch-Petersen den26. februar 1956 var afgået ved døden,drøftede udvalget spørgsmålet om en sup-plering af udvalget med en ny repræsen-tant for universiteternes juridiske fakulte-ter. Et flertal (formanden og Rode) gikstærkt ind for en sådan supplering, medenset mindretal (Poul Christiansen) gik imoddette, og et andet mindretal (Schelle) stil-lede sig neutralt. Formanden henvendtesig herefter med udvalgets godkendelse tiljustitsministeren angående spørgsmålet omudnævnelse af et nyt medlem og meddelteyderligere med Højesterets bemyndigelseministeren, at Højesteret tiltrådte flertal-lets henstilling om en supplering af udval-get. Justitsministeren svarede imidlertid, atman ikke fandt, at der på dette tidspunktburde beskikkes et nyt medlem af udvalget,der den 2. marts 1955 var nedsat som ethurtigt arbejdende udvalg. Dette stand-punkt fastholdt justitsministeriet i skrivelseaf 5. maj 1956 overfor en fornyet henven-delse fra Rode, tiltrådt af formanden, ihvilken henvendelse der særligt gjordes op-mærksom på omstændighederne ved udval-gets nedsættelse, jfr. bilag 1 og 2. Ende-lig meddelte justitsministeriet udvalget iskrivelse af 18. maj 1956, at man havdebesvaret en tilsvarende henvendelse fra treprofessorer i retsvidenskab ved KøbenhavnsUniversitet, dr. jur. Poul Andersen, dr. jur.O. A. Borum og dr. jur. Stig Iuul derhen,at man henholdt sig til afgørelsen af 5.maj 1956. Rode har herefter ikke ment atkunne deltage i afgivelse af betænkning

vedrørende spørgsmålene om offentlig vo-tering i Højesteret, Højesterets kompetencei straffesager og bevisumiddelbarhed forHøjesteret.

Nærværende betænknings afsnit om of-fentlig votering i Højesteret, om adgangentil umiddelbar bevisførelse for Højesteretog om Højesterets kompetence med hensyn

til bevisbedømmelsen i straffesager er her-efter alene afgivet af formanden, PoulChristiansen og Schelle, således at Rodekun har deltaget i afgivelsen af betænknin-gens afsnit om højesteretssagførerprøven.

Fuldmægtig i justitsministeriet NielsMadsen har fungeret som udvalgets sekre-tær.

København i november 1956.

Poul Christiansen Victor Hansen Stig Rode T. Schelle

/Niels Madsen

6

I. Højesteretssagførerprøven.A. DEN HISTORISKE UDVIKLING OG DE GÆLDENDE REGLER.

Efter § 120 i lov nr. 90 af 11. april 1916om rettens pleje skulle man for at få beskik-kelse som højesteretssagfører og få møderetfor Højesteret bl. a. i 3 år have været i virk-somhed som landsretssagfører eller i visseandre stillinger samt have bestået højeste-retssagførerprøven. Ifølge § 123 bestoddenne prøve i, at den pågældende for Høje-steret udførte 3 med mundtlig domsfor-handling sluttende sager, af hvilke mindst2 var borgerlige, deraf i hvert fald den enefor appellanten. Prøven var bestået, når ud-førelsen af disse sager kendtes forsvarlig afHøjesteret. Man kunne ikke underkaste sigprøven oftere end 2 gange.

Under 1. behandling i folketinget i ja-nuar 1926 af et forslag til lov om forskel-lige ændringer i retsplejeloven, herunderforslag om offentlig votering i Højesteret,rejste Zahle kritik af de ovennævnte reglerog især af den måde, hvorpå de anvendtes afHøjesteret (R.T. 1925-26, Folketingets for-handlinger, spalte 4306-8 og 4443-45).Disse udtalelser gav anledning til en drøftel-se af højesteretssagførerprøven i pressen ogblandt sagførerne, og ved fremsættelsen ifolketinget den 6. oktober 1926 af et forslagtil ændring i retsplejeloven udtalte justits-ministeren (Steincke), at der antagelig se-nere fra justitsministeriets side kunne for-ventes et forslag om ændring af reglerneom sagføreres møderet for Højesteret (R.T.1926-27, Folketingets forhandlinger, spal-te 47). På grund af regeringsskifte blevet sådant forslag dog ikke fremsat.

Spørgsmålet om ændring af reglerne omsagføreres møderet for Højesteret blev på-ny rejst af et mindretal i det folketings-

udvalg, der behandlede et af justitsmini-steren (Rytter) i rigsdagssamlingen 1927-28 fremsat forslag til ændring af retspleje-loven, hvilket forslag ikke indeholdt ændrin-ger med hensyn til højesteretssagførerprøven.Mindretallet foreslog principalt at afskaffehøjesteretssagførerprøven og højesteretssag-førerbeskikkelsen, således at der kun skullevære 2 slags sagførere, nemlig underrets-sagførere og advokater. Advokaterne, derskulle have bestået en prøve for landsretten,skulle være berettigede til at procedere forlandsret og til efter 5 års virksomhed atprocedere »egne sager« for Højesteret; nårde havde haft beskikkelse i 10 år og per-sonligt havde udført mindst 50 sager forlandsret, skulle de endvidere være berettige-de til at procedere alle sager for Højesteret.Subsidiært foreslog mindretallet at bevareen prøve som betingelse for almindelig mø-deberettigelse for Højesteret, men således,at betegnelsen højesteretssagfører afskaffe-des, idet der kun skulle være 2 sagførerbe-tegnelser, underretssagførere og advokater,samt at give advokater, der havde virket i 5år, ret til at procedere egne sager for Høje-steret (R. T. 1927-28, tillæg B, spalte 2388og 2405—10). Højesteret havde i en erklæ-ring af 5. marts 1928 (tillæg B, spalte 2495-2500) bestemt frarådet begge de nævnteforslag. Lovforslaget nåede ikke at kommetil 2. behandling.

I rigsdagssamlingen 1928-29 fremsattejustitsministeren (Rytter) påny det af hami forrige samling fremsatte forslag til æn-dring af retsplejeloven. Efter at Retsplejeud-valget, Sagførerrådet og Højesteret havdeerklæret sig om det ovennævnte i rigsdags-

samlingen 1927-28 af mindretallet i folke-tingsudvalget fremsatte forslag, og efter atRetsplejeudvalget og Højesteret havde ud-talt sig om et andet af justitsministeriet ud-arbejdet forslag til ændring af reglerne omhøjesteretssagførerprøven, opnåedes der idet i rigsdagssamlingen 1928-29 nedsattefolketingsudvalg enighed om en ordning,der blev tiltrådt af justitsministeren (Ryt-ter), og som i hovedtræk gik ud på at be-vare højesteretssagførerprøven som betin-gelse for almindelig adgang til at procederefor Højesteret, dog således at prøven erstat-tedes af en prøvetid på IV2 år, i hvilkenden prøveprocederende skulle udføre mindst4 sager. Endvidere foresloges, at landsrets-sagførere, der havde haft beskikkelse i 8år og iøvrigt opfyldte betingelserne for atblive højesteretssagførere, skulle kunne givemøde for appelindstævnte i sager, som depersonlig eller ved autoriseret fuldmægtighavde udført i den foregående instans (R.T.1928-29, tillæg B, spalte 149-51 og 255-314). Disse forslag blev vedtaget enstem-migt af folketinget. Et mindretal i det aflandstinget derefter nedsatte udvalg fore-slog, at landsretssagførere, der havde haftbeskikkelse i 5 år, skulle have ret til at givemøde for Højesteret i »egne sager«, såledesat deres møderet skulle gælde både for appel-indstævnte og appellanten (R.T. 1928-29,tillæg B, spalte 1100-1102). Efter at det-te mindretalsforslag var forkastet, vedtoglandstingets flertal de af folketinget ved-tagne ændringer med hensyn til højeste-retssagførerprøven. Da det i folketinget ved-tagne samlede lovforslag vedrørende rets-plejeloven imidlertid på andre punkter varændret i landstinget, blev det tilbagesendttil folketinget til fornyet behandling. Dennebehandling blev standset som følge af fol-ketingets opløsning.

Efter regeringsskiftet nedsatte justitsmini-steriet den 7. juni 1929 et udvalg til at over-veje spørgsmålet: om ændringer i retsplejelo-vens regler om sagførervæsenet, særlig ombetingelserne for at blive sagfører og omsagførernes adgang til at give møde for deforskellige retter. I udvalgets betænkning af

december 1929 (R.T. 1930-31, tillæg A,spalte 5083-5172) foreslog udvalgets fler-tal indførelse af fællestitlen »advokat« foralle sagførere. Almindelig mødeberettigelsefor Højesteret kunne efter forslaget opnåsenten gennem en prøveprocedure for Høje-steret i 4 sager eller ved efter 3 års mødefor Højesteret i 4 egne sager at få Højeste-rets erklæring om, at man fandtes egnet tilat få beskikkelse med almindelig mødebe-rettigelse for Højesteret. Endvidere foreslo-ges, at man efter 5 års virksomhed somlandsretssagfører og efter personligt at haveudført mindst 15 sager for landsret ellerlandsretsvis for Sø- og Handelsretten blevberettiget til at møde for Højesteret i »egnesager«. Hvis den pågældende landsretssag-fører ikke havde 1. karakter til juridisk em-bedseksamen, var det yderligere en betin-gelse for denne mødeberettigelse, at hansprocedure ifølge erklæring fra vedkommen-de landsret (Sø- og Handelsretten) havdeværet forsvarlig. Udvalgets mindretal kunnetiltræde flertallets forslag om ændring iselve højesteretssagførerprøven, men ikkeflertallets øvrige forslag.

I en erklæring af 26. juni 1930 (R.T.1930-31, tillæg A, spalte 5173-74) frarå-dede Højesteret de af udvalgets flertal fore-slåede bestemmelser, idet retten erklærede,at den tillagde det meget betydelig vægt,at højesteretssagførerprøven bevaredes.

I rigsdagssamlingen 1930-31 fremsattejustitsministeren (Zahle) herefter et lovfor-slag, der på de her nævnte punkter fulgteflertallet i justitsministeriets udvalg af 1929(R.T. 1930-31, tillæg A, spalte 4769-5248). Det af folketinget nedsatte udvalgvar enigt i, at der burde indføres en tvungenfællesbetegnelse for alle sagførere, men fo-reslog, at denne betegnelse skulle være »sag-fører« og ikke »advokat«. Med hensyn tilmødeberettigelse for Højesteret foreslog ud-valgets flertal, at den skulle tilkomme en-hver sagfører, der havde mødeberettigelsefor landsret, når han havde virket i denneegenskab i 5 år, således at højesteretssagfø-rerprøven blev afskaffet. (R.T. 1930-31,tillæg B, spalte 2565-67). Disse forslag,

8

som justitsministeren tiltrådte, blev vedtagetved folketingets 2. behandling, men nåedeikke at blive færdigbehandlet i rigdagssam-lingen 1930-31.

Forslagene blev derfor påny fremsat afjustitsministeren (Zahle) i folketinget i rigs-dagssamlingen 1931-32 (R.T. 1931-32, til-læg A, spalte 2841-2954). Efter udvalgsbe-handling (Tillæg B, spalte 161-282) blevforslagene vedtaget af folketinget ved 3. be-handling (Folketingets forhandlinger, spal-te 2320). Under udvalgsbehandlingen ilandstinget opnåedes der enighed om atopretholde højesteretssagf ørerbeskikkelsenog højesteretssagførerprøven i den form,hvorom der var enighed i folketinget irigsdagssamlingen 1928—29, men såledesat der krævedes forudgående landsretssagfø-rervirksomhed i 8 år i stedet for som hidtil3 år. Endvidere foreslog man, at landsrets-sagførere skulle have møderet for Højeste-ret i »egne sager«, både for appelindstævnteog for appellanten, når de havde haft be-skikkelse i 8 år og ifølge erklæring fralandsretten var øvede i procedure. Endeligforeslog man, at mødeberettigelsen i egnesager af Højesteret kunne fratages en lands-retssagfører, dersom retten skønnede, at hanefter gentagen procedure eller på anden må-de havde vist sig uegnet til at procedere forHøjesteret (R.T. 1931-32, tillæg B, spalte2549-2768). Disse forslag blev vedtaget aflandstinget og senere af folketinget og blevstadfæstet som lov nr. 209 af 23. juli 1932,der indeholder de nugældende regler.

I folketingets udvalg vedrørende det irigsdagssamlingen 1935-36 fremsatte for-slag til ændring i retsplejeloven (Indførelseaf domsmænd m. v.) fremkom der forslagom, at den mødeberettigelse for Højesteret,som ved ovennævnte lov af 23. juli 1932blev tillagt landsretssagførere med 8 års be-skikkelse, skulle udvides fra kun at gælde»egne sager« til at gælde alle sager. Endvidereblev der rejst spørgsmål om at indføre entvungen fællesbetegnelse — advokat — foralle sagførere. Justitsministeren (Steincke)ønskede af hensyn til lovforslagets hurtigegennemførelse ikke gerne det meget omfat-

tende spørgsmål om sagførervæsenets ord-ning rejst på daværende tidspunkt, men er-klærede, at han var villig til at tage spørgs-målet op til overvejelse ved første lejlighed(R.T. 1935-36, tillæg B, spalte 1298-99).Dette resulterede i, at justitsministeriet den12. november 1936 nedsatte et udvalg medden opgave at overveje spørgsmålet om æn-dringer i retsplejelovens regler om sagfø-rervæsenet, bl. a. særlig om betingelsernefor at opnå beskikkelse som sagfører og omsagføreres møderet og benævnelser. Detteudvalgs arbejde ophørte i december 1939,da regeringen på grund af forholdene øn-skede alt ikke påtrængende udvalgsarbejdestandset.

Efter 1945 blev spørgsmålet om ændringi reglerne om sagføreres møderet og benæv-nelser påny rejst i rigsdagssamlingen 1952-53. I det af folketinget nedsatte udvalgvedrørende forslag til ændring i retspleje-loven (Udvidelse af antallet af dommerei Højesteret m.m.) blev det drøftet, hvorvidtdet er rimeligt at opretholde højesteretssag-førerprøven. Det havde navnlig været frem-hævet i udvalget, »at denne prøve i bedstefald kun giver en bedømmelse af vedkom-mende sagførers evne til at procedere, me-dens den ikke kan give nogen sikker vej-ledning om sagførerens egnethed på enlang række vigtige områder indenfor sag-førerområdet, men i praksis udlægges prø-ven også som bevis herfor og giver derforhøjesteretssagførerne en urimelig fordel ikonkurrencen med kolleger, der ikke harunderkastet sig og bestået højesteretssagfø-rerprøven« (R.T. 1952-53, tillæg B, spalte1074-75). Under 1. behandlingen i lands-tinget af det nævnte lovforslag blev det lige-ledes henstillet til justitsministeren at tagespørgsmålet om højesteretssagførerprøven optil behandling (R.T. 1952-53, Landstingetsforhandlinger, spalte 795-797 og spalte800).

I skrivelser af 16. februar 1954 meddeltejustitsministeriet herefter Højesteret ogSagfører rådet, at ministeriet overvejede atfremsætte forslag til ændring i retsplejelo-ven, således at højesteretssagførerprøven og

9

10

højesteretssagførerbeskikkelsen fremtidig af-skaffedes, og at der blev givet alle, der i 5år har været mødeberettigede for landsret,møderet for Højesteret. Justitsministeriet ud-bad sig derfor en udtalelse om Højesteretsog Sagførerrådets stilling til de rejste spørgs-mål. I en erklæring af 27. april 1954 (bi-lag 6) frarådede Højesteret bestemt, at høje-steretssagførerprøven ophævedes, men rejstespørgsmål om mindre ændringer i den gæl-dende ordning. Et flertal på 7 medlemmerinden for Sagførerrådet gik i en erklæringaf 14. september 1954 (bilag 7) ind for atafskaffe højesteretssagførerprøven, medenset mindretal på 2 medlemmer bestemt fra-rådede dette, og 2 andre medlemmer slut-tede sig, med visse særbemærkninger, hertil.

De gældende regler om sagførervirksom-hed er i korte træk følgende:

For at få beskikkelse som sagfører vedunderret kræves ifølge retsplejelovens § 122juridisk embedseksamen med mindst 2. ka-rakter af 1. grad, dog at justitsministerenkan fravige denne betingelse, når ganskesærlige forhold taler derfor. Endvidere kræ-ves en vis juridisk virksomhed i 3 år, nor-malt som sagførerfuldmægtig.

For at få beskikkelse som landsretssagfø-rer skal man ifølge retsplejelovens § 121have bestået juridisk embedseksamen medmindst 2. karakter af 1. grad. Endvidereskal man have haft mindst 3 års juridiskvirksomhed, normalt som sagfører ved un-derret eller som fuldmægtig hos en lands-retssagfører, og man skal have bestået lands-retssagførerprøven. Denne består i, at manfor en landsret udfører 3 mundtlige sager,af hvilke mindst 2 er borgerlige, deraf i altfald den ene for sagsøgeren. Prøven er be-stået, når udførelsen kendes forsvarlig aflandsretten.

For at få beskikkelse som højesteretssag-fører udfordres ifølge retsplejelovens § 120,at man har bestået juridisk embedseksamenmed 1. karakter. Justitsministeren kan dogfravige denne betingelse for den, der har 2.karakter af 1. grad, når ganske særlige for-hold taler derfor. Det kræves endvidere,at den pågældende i 8 år har været i

virksomhed som landsretssagfører, og athan har erhvervet erklæring fra Højesteretom at være egnet til at få beskikkelse. Frem-gangsmåden er ifølge retsplejelovens § 123,at den pågældende indgiver anmeldelse tilHøjesterets justitskontor vedlagt tilkende-givelse fra justitsministeriet om, at han, nårHøjesterets indstilling herom foreligger, vilkunne få beskikkelse som højesteretssagfø-rer. Han har derefter ret til at give mødefor Højesteret i 1½ år regnet fra slutnin-gen af domsforhandlingen i den første sag.Han skal møde i mindst 4 mundtlige sager,af hvilke mindst 2 skal være borgerlige, der-af i alt fald den ene for appellanten. Indenen uge efter udløbet af de nævnte IV2 årkan han æske Højesterets erklæring om,hvorvidt han findes egnet til at få beskik-kelse som højesteretssagfører. Fornyet prø-veprocedure kan ikke finde sted, medmindreHøjesteret på grund af særlige omstændig-heder giver tilladelse dertil og da tidligst3 år efter, at den tidligere mødeberettigelsevar ophørt.

Højesteretssagførere er ifølge retsplejelo-vens § 127, stk. 1, berettigede til at givemøde for alle landets domstole.

Efter retsplejelovens § 127, stk. 2, erlandsretssagførere berettigede til at give mø-de for landsretterne, Københavns Sø- ogHandelsret og alle underretter. Efter at havehaft beskikkelse i 8 år og efter at have fåeterklæring fra vedkommende landsret om, atde er øvede i procedure, er de endvidereberettigede til at give møde for Højestereti sager, som de personlig eller ved autori-seret fuldmægtig har udført i foregåendeinstans. Landsrettens erklæring indeholderikke nogen bedømmelse af den pågældendeskvalifikationer, men bekræfter blot, at haner landsretten bekendt som procedør, jfr.bilag 9 og 10. Den nævnte mødeberettigelsefor Højesteret bortfalder, dersom Højeste-ret skønner, at vedkommende efter gentagenprocedure eller på anden måde har vist siguegnet til at procedere for Højesteret, menkan dog generhverves ved rettens beslutningherom.

Sagførere ved underret er ifølge retspleje-

11

lovens § 127, stk. 3, berettigede til at givemøde for enhver underret samt for Køben-havns Sø- og Handelsret i sager, der efterde almindelige regler ville høre under un-derret.

Om den nugældende ordning ved Høje-steret har udvalget fra Højesterets justits-kontor modtaget de i bilag 3, 4 og 5 optag-ne statistiske oplysninger.

Vedrørende forholdene i udlandet kanoplyses følgende:

I Norge findes reglerne om sagførervirk-somhed i §§ 218-221 i lov om domstoleneaf 13. august 1915 med senere ændringer.Efter disse bestemmelser kan enhver norskstatsborger, der er fyldt 21 år, og som harført en hæderlig vandel og bestået juridiskembedseksamen, som regel få bevilling somsagfører, uden at han i forvejen behøver athave været i juridisk virksomhed. For atopnå ret til at procedere for lagmannsretter-ne og til titlen overretssagfører kræves yder-ligere, at den pågældende i mindst 2 år efterembedseksamenen har været i juridisk virk-somhed som sagfører, sagførerfuldmægtig,dommer, dommerfuldmægtig eller lignende.Derimod skal der ikke bestås nogen prøve.For at få autorisation som højesteretsadvo-kat (advokat) og dermed ret til at mødefor Højesteret kræves, at den pågældendehar juridisk embedseksamen med bedste ka-rakter, at han i mindst 3 år har været i juri-disk virksomhed som foran nævnt, og athan ved en for Højesteret aflagt prøve »harvist seg skikket for sakförsel i Höyeste-rett«. Prøven omfatter udførelse af 3 mundt-lige sager, deraf mindst 2 borgerlige, denene for den ankende part og den anden forindstævnte. Afgørelsen af, om prøven er be-stået, træffes af alle de højesteretsdommere,som har været med i pådømmelsen af desager, som den prøvende har udført. Hvisprøven ikke bestås, kan man ikke få adgangtil at aflægge ny prøve før to år efter ret-tens afgørelse. Ingen kan aflægge prøvemere end to gange. Der findes ingen reglerom, at prøven skal være afsluttet inden enbestemt frist.

Spørgsmålet om at afskaffe advokatprø-

ven har flere gange været rejst i Norge.Reglerne om prøven er senest ændret vedlov af 20. juni 1952, der bibeholdt prøvenog formulerede bestemmelserne herom somforan anført for at åbne adgang for Høje-steret selv til i praksis at skærpe prøven idet omfang, retten finder det nødvendigtog rigtigt, jfr. nærmere bilag 11. Endviderehenvises til de i bilag 12 meddelte sta-tistiske oplysninger om advokatprøven iNorge.

I Sverige gælder der ifølge rättergångs-balkens kapitel 8 og 12 ikke eneret forsagførere til at give møde som repræsentantfor parter under retssager, men man kangive møde ved alle domstole ved en person,der er myndig og ikke er under konkursog hvem »rätten med hänsyn til redbarhet,insikter og tidigare verksamhet finder lämp-lig att vara ombud i målet«. Der kendeskun een af lovgivningen beskyttet sagfører-titel (advokat), og der kræves ingen prøvefor at opnå den, men forudgående juri-disk virksomhed.

I Belgien udnævnes ved Højesteret(»Cour de Cassation«) et antal særlige ad-vokater - for tiden 14 - af kongen efterindstilling af retten. De pågældende skalhave haft den juridiske doktorgrad i mindst6 år. Medvirken af disse advokater er nød-vendig for at gennemføre sager for Høje-steret.

I England udøves sagførergerningen afto grupper af praktiserende jurister »barri-sters« og »solicitors«, der har gennemgåeten vidt forskellig uddannelse. Barristersvirksomhed er i det væsentlige begrænset tilprocedure for de højere retter, medens for-beredelsen af retsager og al anden juridiskvirksomhed udøves af solicitors. Udnævnel-sen til barrister eller solicitor foretages afsærlige sagførerorganisationer. En barristerkan af kongen udnævnes til »Kings (Queens)Counsel«, og der kræves ingen prøve for atopnå denne titel.

I Finland er parternes procedure forHøjesteret (»Högsta domstolen«) altidskriftlig, og der er ikke særlige sagførerefor Højesteret.

12

I Frankrig repræsenteres ved de højestedomstole (»Cour de Cassation« og »Con-seil d'Etat«) parterne af særlige, af det of-fentlige autoriserede sagførere, der har ene-ret til at procedere for de to domstole.

I Holland er enhver advokat, der er ind-skrevet ved en domstol, berettiget til at givemøde for enhver domstol i landet. Den ne-derlandske til Sagførerrådet svarende orga-nisation forsøgte ved en forordning af 8.januar 1955 at indføre en særlig advokat-prøve for alle domstole efter en prøvetidpå 5 år. Denne forordning blev imidlertidannulleret ved en kgl. anordning af 11. juni1955 som »stridende mod almene interes-ser«.

I Island kan en herredsretssagfører få be-skikkelse som højesteretssagfører, når hanefter fremførelse af 3 sager efter Højeste-rets mening findes egnet som højesterets-sagfører. Højesteret kan fritage en herreds-retssagfører fra prøven helt eller delvis, »så-fremt det ved hans juridiske arbejde er rettenbekendt, at han er egnet til at føre sag forHøjesteret«. En herredsretssagfører, der harhaft 5 års virksomhed som sådan, og som idette tidsrum har ført ca. 40 mundtlige sagerfor herredsretten, har ret til at føre »egnesager« for Højesteret. Denne ret falder bort,såfremt Højesteret efter proceduren i Høje-steret eller af andre grunde erklærer denpågældende herredsretssagfører for uegnet tilat føre sagen for Højesteret.

I Schweiz har advokater med bestalling ogprofessorer i retsvidenskab eneret til at re-præsentere parter ved den federale Højeste-ret. Herfra er dog undtaget retssager hidrø-rende fra kantoner, hvor udøvelse af sag-føre rvirksomhed er fri.

I U.S.A. kan en sagfører, der i 3 år harpraktiseret som sådan for en af enkeltsta-ternes højesteretter, opnå mødeberettigelsefor U.S.A.'s Højesteret, når han anbefalesdertil af 2 praktiserende sagførere ved retten.Der er således ikke foreskrevet nogen prø-veprocedure.

I Vesttyskland har i straffesager enhver,der har beskikkelse som sagfører ved entysk domstol, samt enhver universitetslæreri retsvidenskab adgang til at møde for »Bun-desgerichtshof«, der er den til den danskeHøjesteret nærmest svarende domstol. Iborgerlige sager er en sagførers møde for»Bundesgerichtshof« betinget af særlig be-skikkelse (»Zulassung«). Beskikkelsen, derikke forudsætter en særlig prøve, meddelesaf forbundsjustitsministeren efter indhenteterklæring fra bestyrelserne for sagførersam-fundene (»Rechtsanwaltskammern«) i deenkelte forbundslande. Et sagførersamfundfor det samlede forbundsområde er endnuikke oprettet. Beskikkelse som sagfører ved»Bundesgerichtshof« er i øjeblikket meddelt18 sagførere; ved deres valg er der tagethensyn til ønskeligheden af en rimelig for-deling på de enkelte forbundslande. I et ibegyndelsen af 1955 af forbundsjustitsmini-steriet fremsat forslag til en sagførerlov forforbundsområdet (»Bundesrechtsanwaltsord-nung«) foreslås det, at beskikkelse som sag-fører ved »Bundesgerichtshof« fremtidigskal meddeles efter udpegning af et særligtvalgudvalg bestående af domstolens præsi-dium, bestyrelsen for sagførersamfundet fordet samlede forbundsområde (når et sådantsamfund måtte blive oprettet) og bestyrel-sen for foreningen af sagførere ved »Bun-desgerichtshof«.

B. UDVALGETS BEMÆRKNINGER.

Inden for udvalget er der ikke opnåetenighed om noget forslag til ændring af denugældende regler om højesteretssagfører-prøven.

To af udvalgets fire medlemmer (PoulChristiansen og Schelle) foreslår, at højeste-

retssagførerprøven afskaffes, og at der ind-føres en almindelig mødeberettigelse forHøjesteret for landsretssagførere, der harvirket som sådanne i 5 år.

Dette forslag er udtryk for en jævn udvik-ling af reglerne om sagføreres ret til at møde

13

for Højesteret. Ved retsplejelovens ikraft-træden i 1919 havde højesteretssagførereeneret til at møde som sagførere for Højeste-ret. Denne regel ændredes ved lov nr. 209 af23. juli 1932, der gav landsretssagføreremed 8 års virksomhed ret til at møde forHøjesteret i »egne sager«. Det fremgår afden som bilag 5 (side 52) optagne statistik,at denne ret, som ikke fra nogen side foreslåsophævet, nu benyttes i et sådant omfang, atder i ca. 30 pct. af alle højesteretssager givesmøde af en landsretssagfører for den eneeller for begge parter. Da der endvidere eralmindelig enighed om, at de nugældenderegler om højesteretssagførerprøven m. v. påflere punkter er uheldige og bør revideres,må det derfor nu være naturligst helt at af-skaffe højesteretssagførerprøven og udvidelandsretssagførernes nugældende møde-berettigelse for Højesteret i »egne sager« tilat gælde alle sager.

De nævnte medlemmer bemærker iøvrigt,at som det fremgår af den historiske oversigtforan side 7-10, har spørgsmålet om af-skaffelse af højesteretssagførerprøven gen-tagne gange siden 1926 været rejst og be-handlet. Det er blevet så alsidigt belyst gen-nem drøftelserne på rigsdagen, gennem tid-ligere udvalgsbehandling og i de som bilag6 og 7 optagne erklæringer af 27. april og14. september 1954 fra Højesteret og Sag-førerrådet, at der efter disse medlemmersmening ikke er kommet noget væsentligt nytfrem under udvalgets drøftelse af spørgs-målet. De kan derfor som begrundelse forderes standpunkt i hovedsagen henvise til detaf Sagførerrådets flertal anførte i rådetsnævnte skrivelse af 14. september 1954,hvori der bl. a. henvises til det som bilag 7 Aoptagne eksposé af april 1954, udarbejdet afet af Sagførerrådet nedsat udvalg.

I anledning af Højesterets erklæring af27. april 1954, i hvilken det frarådes at af-skaffe højesteretssagførerprøven, skal dennævnte medlemsgruppe anføre, at den erenig med Højesteret i, at det har stor sam-fundsmæssig betydning, at højesteretssager-ne, der må antages at være de mest tvivl-somme og vigtigste retssager, afgøres rigtigt.

Når det videre af Højesteret udtales, at deter en forudsætning herfor, at sagerne for-beredes og procederes på bedste måde, ermedlemsgruppen enig i, at forberedelsen ogproceduren af en retssag er af meget væsent-lig betydning for den afgørelse, der træffes.Medlemsgruppen mener imidlertid, at lands-retssagførere med 5 års virksomhed som så-danne vil være i stand til at procedere iHøjesteret på tilfredsstillende måde og fin-der dette bekræftet ved den ved loven af23. juli 1932 åbnede adgang for landsrets-sagførere til at møde for Højesteret i »egnesager«. I denne forbindelse skal medlems-gruppen således henvise til, at Højesteret,der ifølge § 127, stk. 2, har adgang til atfratage en landsretssagfører mødeberettigel-sen for Højesteret i »egne sager«, såfremtvedkommende efter gentagen procedure ellerpå anden måde har vist sig uegnet til atprocedere for Højesteret, kun har benyttetdenne adgang ialt 5 gange i tiden fra 1. ja-nuar 1933 til 30. juni 1955, jfr. bilag 4(side 51).

Den anden hovedbetragtning i Højesteretserklæring, at det er vigtigt at undgå unød-vendige appeller til Højesteret, kan denævnte medlemmer ligeledes tiltræde. Mankan imidlertid efter deres opfattelse gå udfra, at det overvejende antal sagførere vedrådgivning af deres klienter med hensyn tilappeller til Højesteret vil være sig deresansvar over for klienterne bevidst.

Medlemsgruppen mener, at man ikke kanbortse fra, at en bestået højesteretssagfører-prøve, der jo alene går ud på at prøve ensagførers dygtighed til procedure, kan giveden pågældende fordele, som højesteretssag-førerprøven ikke kan begrunde. Medlems-gruppen lægger endvidere vægt på, at langtden overvejende del af sagførerstanden øn-sker højesteretssagførerprøven afskaffet.

Da landsretssagførerprøven er og forment-lig også bør være forholdsvis let at bestå, kander, når højesteretssagførerprøven afskaffes,rejses spørgsmål om at opstille andre vilkårfor at kunne procedere for Højesteret.

I denne forbindelse foreslår medlemsgrup-pen som foran nævnt, at der som vilkår for

14

mødeberettigelse for Højesteret skal kræves,at den pågældende skal have været i virk-somhed som landsretssagfører i 5 år. De sag-førere, der vil være interesserede i at mødefor Højesteret, vil i almindelighed have ensådan interesse for procedure, at de i løbet afdenne tid har erhvervet erfaring heri. End-videre betyder 5-årsgrænsen, at de pågæl-dende sagførere må antages i det hele at haveopnået en erfaring, der vil være af betydningved deres bedømmelse af, om det vil væreforsvarligt af dem at procedere for Høje-steret.

Medlemsgruppen mener, at en regel om,at landsretssagførere med 5 års virksomhedsom sådanne skal have møderet for Højeste-ret, mest praktisk gennemføres ved en be-stemmelse svarende til den nugældende regeli retsplejelovens § 127, stk. 2, 2. pkt. Manforeslår derfor, at en landsretssagfører, derønsker at møde for Højesteret, skal indgiveanmeldelse til Højesterets justitskontor bilagtdels en tilkendegivelse fra justitsministerietom, at han i 5 år har været i virksomhed somlandsretssagfører, dels en erklæring fra ved-kommende landsret om, at han er øvet i pro-cedure. Det fremgår af de af landsretternemeddelte oplysninger, jfr. bilag 9, side 76,og bilag 10, side 79, at landsretternes erklæ-ring om, at vedkommende landsretssagførerer øvet i procedure, udstedes, uden at lands-retterne foretager nogen kvalitetsmæssigvurdering af den pågældendes procedure.Præsidenten for Østre Landsret udtaler, jfr.side 76, at en landsretssagfører »vil kunnefå udstedt den nævnte erklæring, for såvidt han er kendt i retten som procede-rende landsretssagfører, selvom kendskabetkun måtte hidrøre fra et begrænset antalsager, og vel også forudsat at hans optræ-den for retten ikke udelukker, at han vilkunne betegnes som øvet i procedure«. Præ-sidenten for Vestre Landsret udtaler til-svarende side 79, at man ved afgivelsen afden nævnte erklæring alene lægger »vægt på,om vedkommende landsretssagfører faktiskhar procederet jævnligt i landsretten«. I be-tænkning afgivet den 20. juni 1932 af detlandstingsudvalg, der foreslog indførelse af

denne erklæring, udtales (R. T. 1931-32,tillæg B, sp. 2553), at det er meningenmed landsrettens erklæring, »at den ikkeskal hvile på nogen egentlig bedømmelse afden pågældendes kvalifikationer, men kunrent faktisk udtale sig om, hvorvidt han gen-nem sin virksomhed har opnået øvelse iprocedure«. Kravet om en sådan erklæringvil derfor afskære landsretssagførere, derikke i rimeligt omfang har beskæftiget sigmed procedure, fra at få almindelig møde-berettigelse for Højesteret.

Poul Christiansen ønsker at tilføje, at hanfor sit vedkommende mener, at der ikke børkræves nogen erklæring fra landsretten, menhan har dog under hensyn til, at sådan ord-ning gælder for landsretssagførernes nu-værende adgang til at møde for Højesteret i»egne sager«, og ikke på nogen måde harvirket hindrende for, at denne adgang erblevet benyttet i vidt omfang, afstået fra atforeslå en anden ordning.

Schelle foreslår yderligere, at bestemmel-sen i § 127, stk. 2, sidste punktum, hvorefteren landsretssagførers mødeberettigelse i»egne« sager for Højesteret bortfalder, der-som Højesteret skønner, at vedkommendeefter gentagen procedure eller på andenmåde har vist sig uegnet til at procedere forHøjesteret, udvides til at gælde alle lands-retssagførere, der bliver mødeberettigede forHøjesteret.

Poul Christiansen mener derimod, at der,når sondringen mellem sagførerne ophæves,ikke bør tilkomme Højesteret større myndig-hed over de nye tilkommende landsretssag-førere end over de hidtidige højesteretssag-førere og fraråder derfor, at der indføreseller bevares særlige udelukkelsesforanstalt-ninger over for sagførere, der procederer forHøjesteret.

Poul Christiansen og Schelle mener ikke,at der er tilstrækkelig anledning til at ind-føre særlige overgangsbestemmelser, hvishøjesteretssagførerprøven afskaffes, idet depersoner, der ved en eventuel lovs ikrafttræ-den har påbegyndt, men ikke fuldendt prø-ven, under hensyn til drøftelserne forud forloven har måttet regne med muligheden for

15

prøvens afskaffelse, og idet de ved lovensikrafttræden uden prøve opnår almindeligmødeberettigelse for Højesteret.

Medlemsgruppen mener ikke, at der ergrund til at indføre en særlig betegnelse forde landsretssagførere, der ved den foreslåedelovændring bliver mødeberettigede for Høje-steret.

Af det under de tidligere drøftelser pårigsdagen og andre steder fremførte omspørgsmålet om højesteretssagførerprøvensafskaffelse finder Poul Christiansen ogSchelle især anledning til at fremhæve føl-gende:

Da det først var ved retsplejeloven af1919, at man indførte mundtlig procedureogså ved landsretterne, kunne der måske den-gang være betænkeligheder ved at åbne ad-gang til at procedere i Højesteret for alle dedaværende sagførere, idet mange af dissekun var uddannet under den skriftlige pro-cesmåde, og det var vel derfor rimeligt i envis overgangstid at bevare højesteretssag-førerprøven. Det har da også gentagne gangeunder de senere drøftelser af højesteretssag-førerprøven været understreget, at prøvenkun skulle være en overgangsordning.

Allerede ved retsplejereformens gennem-førelse sagde højesteretssagfører Liebe i sintale den 1. oktober 1919 i Højesteret, Uge-skrift for Retsvæsen 1919, B, side 210, atdet »vel ikke er umuligt, at den linie, derhidtil i offentlighedens bevidsthed har væretdraget mellem os advokater her i skrankenog vore kolleger ved de andre domstole,efterhånden vil blive udvisket, når mundtlig-heden gennemføres i hele retsplejen ...«

10 år efter, i betænkning af 1929 an-gående sagførervæsenet, gik udvalgets flertalpå 7 af 9 medlemmer (Anker-Jensen, L.Bing,Victor Hansen, L. Jensen, Rendbeck,H. Sachs og Sebbelov) ind for under vissebetingelser at give landsretssagførere møde-berettigelse for Højesteret i »egne sager«.Det nævnte udvalgsflertal udtalte bl. a. føl-gende (R.T. 1930-31, tillæg A, sp. 5109-5112):

»Vore undersøgelser og overvejelser harsåledes ført til:at der ikke kan rejses nogen begrundet kri-

tik af den måde, på hvilken der i de 10år, som er forløbne siden retsplejelovensikrafttræden, i almindelighed er proce-deret ved landsretterne af de for denneret mødeberettigede sagførere,

at den opgave at forelægge sager for Høje-steret hverken er vanskeligere end ellervæsensforskellig fra den tilsvarende op-gave ved landsretten,

at den overleverede fra en tidligere proces-måde stammende ordning, der udelukkerdet store flertal af de ved landsrettenmødeberettigede fra at føre sagen videretil Højesteret, har mistet sin reale be-grundelse,

at erfaringerne såvel her hjemmefra som frafremmede lande ikke bestyrker, mentværtimod afgørende taler imod frygtenfor, at en stærk udvidelse af advokat-korpset skulle medføre en utilbørligstigning i appelsagernes antal.

Herefter har det indenfor udvalgets fler-tal været overvejet at foreslå den ordning,som antagelig vil blive fremtidens, og somvel må anses for den rationelle: En fuldstæn-dig ophævelse af sondringen mellem de forlandsretten og for Højesteret mødende sag-førere 1).

Flertallet har imidlertid anset det for op-portunt at tage hensyn til, at vi befinder osi en overgangstidx), hvor adskillige, derefter loven er mødeberettigede for landsret-ten, er uddannede under en anden proces-måde, og hvor derfor ikke alle berettigedeuden undtagelse kan antages at besidde defor mundtlig procedure nødvendige evner ogfærdigheder. Vi mener ganske vist, at farenfor, at således mindre kvalificerede skulleindlade sig på at benytte en eventuel adgangtil Højesterets skranke, er ringe. Et megetbetydeligt antal af de ældre sagførere, hvemloven gav adgang til landsretten, har aldrigbenyttet denne beføjelse; adskillige andre

!) fremhævet her.

16

har kun benyttet den en ganske sjældengang. En sagfører, der har et renommé atvogte, indlader sig ikke på en opgave, somhan har grund til at tro, at han ikke kanmagte«.

I drøftelserne på rigsdagen forud for ved-tagelsen af den nugældende ordning af 1932,hvorefter landsretssagførere med 8 års be-skikkelse er mødeberettigede for Højestereti »egne sager«, gav landstingsmand GunnarFog-Petersen ligeledes udtryk for, at denneordning kun var en etape på vejen til ind-førelse af en almindelig mødeberettigelse forHøjesteret, se underbilag A til bilag 7, side69-70 (R.T. 1931-32, Landstingets for-handlinger, sp. 633-637).

Da der nu er gået ca. 37 år siden denmundtlige procesmåde blev gennemført ihele retsplejen, er enhver trang til at beholdenogen overgangsordning bortfaldet.

Poul Christiansen og Schelle fremhæveryderligere, at bevarelsen af højesteretssag-førerprøven har til følge, at en part er megetstærkt begrænset i valget af, hvilken sagførerder skal møde for ham i en højesteretssag.Hvis en part således ikke vil lade sig repræ-sentere af den sagfører, som har ført sagenfor ham i landsretten, er han tvunget til atvælge en af de forholdsvis få højesteretssag-førere, medens han ikke kan vælge en lands-retssagfører, selvom denne måtte have nøjereføling med parten og hans livsvilkår samtmed det foreliggende tvistemåls lokale, øko-nomiske eller sociale baggrund. Særlig uri-meligt virker det også, at en tiltalt som nyforsvarer for Højesteret ikke kan vælge ensagfører blandt de forsvarere, der af justits-ministeriet i medfør af retsplejelovens § 733er beskikket som offentlige forsvarereved landsret. Disse forhold vil blive af-gørende ændret ved denne medlemsgruppesforslag.

Poul Christiansen og Schelle lægger end-videre vægt på, at det ofte kan være megetvanskeligt for en landsretssagfører at skaffesig egnede prøvesager. De landsretssagførere,der er ansat på de store højesteretssagfører-kontorer, må antages at have særlige mulig-heder for at udvælge sig egnede prøvesager,

medens andre landsretssagføreres adgang tilat skaffe sig prøvesager i betydelig grad erafhængig af, om de gennem kolleger kanskaffe sig egnede sager. Det må iøvrigt ansesfor at være en dårlig ordning, at adgangentil at opnå almindelig møderet for Højesteretskal være afhængig af andre sagføreres, her-under de allerede beskikkede højesteretssag-føreres velvilje.

I intet andet land har man efter det forudvalget oplyste prøver i to instanser. Detkan endvidere fremhæves, at en nederlandskkgl. anordning af 11. juni 1955 annullereren af det pågældende sagførerråd forordnetindførelse af en advokatprøve (gældende foralle domstole) som stridende mod almeneinteresser.

Poul Christiansen har anført, at højeste-retssagførerprøven er i strid med et af devigtigste ideelle principper for sagførervirk-somhed, nemlig sagførernes uafhængighedaf dommerne. Så længe en sagfører, der øn-sker at opnå en ny titel, optræder for dendomstol, i hvilken han aspirerer til titlen, erhan ikke i besiddelse af fuldstændig uafhæn-gighed, og selve den omstændighed, at sag-førerne to gange skal underkastes en person-lig dommerbedømmelse med konsekvenserfor sagførernes egen fremtid, betyder enprincipiel svækkelse af en stand, for hvemuafhængighed er af så afgørende betydning.Der kan her henvises til landsretssagførerKnud Ehlers' anmeldelse i »Juristen« 1956,side 297-300, »Advokatgerningen i franskog amerikansk belysning«, i hvilken anmel-delse der gøres opmærksom på den storebetydning, det har at bevare advokaternesuafhængighed af administration, domstoleog parter, og hvori det nævnes, at man kanrejse spørgsmål, om dette hensyn også her ilandet bør trækkes stærkere frem.

Medlemsgruppen ønsker iøvrigt at anføre,at den lovændring, som den anden med-lemsgruppe foreslår, og som vil medføre enstigning af antallet af højesteretssagførere,antagelig kun ville blive et nyt led i en over-gangsordning. En senere afskaffelse af høje-steretssagførerprøven må da ventes at villemedføre større overgangsvanskeligheder, end

17

hvis prøven afskaffes nu, hvor der kun er ca.70 højesteretssagførere.

I anledning af det af den anden medlems-gruppe flere steder anførte vedrørende lands-retssagførerprøven og sagføreres mødeberet-tigelse for landsret ønsker Poul Christiansenog Schelle at bemærke, at det af dem frem-satte forslag om landsretssagføreres møde-berettigelse for Højesteret og i forbindelsehermed højesteretssagførerprøvens afskaf-felse efter deres formening ikke nødvendig-gør ændring af reglerne om landsretssag-førerprøven og sagføreres mødeberettigelsefor landsret, hvorfor disse medlemmer ikkefinder anledning til at komme ind på det afden anden medlemsgruppe herom anførte.

Resumé.

Da der er forløbet 37 år, siden den mundt-lige procesmåde blev gennemført i hele rets-plejen, og der i 24 år har været gennemførten ordning, hvorefter landsretssagførere med8 års beskikkelse kan procedere for Højeste-ret i »egne sager«, må det efter medlems-gruppens opfattelse kræve en ganske særligbegrundelse at opretholde højesteretssag-førerprøven og højesteretssagførerbeskikkel-sen. Efter alt foreliggende om de indvundneerfaringer med hensyn til landsretssagføreresadgang til at procedere for Højesteret i»egne sager«, en ordning, som heller ikkeden anden medlemsgruppe foreslår ophævet,må det forekomme naturligt nu at foreslålandsretssagførernes adgang til at møde forHøjesteret udvidet til at omfatte også andresager, men i så fald foreligger der ikke til-strækkelig begrundelse for at opretholde ensærlig gruppe højesteretssagførere. Da man,jfr. også den anden medlemsgruppes æn-dringsforslag til retsplejelovens § 127, fin-der, at det tidsrum af 8 år, i hvilket en lands-retssagfører skal have haft beskikkelse for atkunne procedere ved Højesteret, er for langt,foreslås tidsrummet sat til 5 år både for ad-gangen til at møde i »egne sager« og i andresager.

Med hensyn til de ændringer i retspleje-loven, som medlemsgruppen foreslår, hen-

2

vises iøvrigt til bemærkningerne til de neden-for side 23 stillede lovforslag.

Udvalgets øvrige medlemmer (formandenog Rode) må bestemt fraråde, at højesterets-sagførerprøven ophæves, men finder, at degældende regler på en række punkter børændres for at lette den faktiske adgang til atgennemføre prøven.

I. Til støtte for prøvens opretholdelse hen-viser disse medlemmer til det i Højesteretsskrivelse af 27. april 1954 (bilag 6, side 53)anførte, som de ganske kan tiltræde. Denævnte medlemmers hovedbetragtninger erherefter følgende:

De gældende lovregler betinger den al-mindelige adgang til at procedere for lands-ret af, at landsretten kender udførelsen af3 prøvesager forsvarlig. På tilsvarende mådeer den almindelige procedureret for Høje-steret betinget af, at Højesteret efter en fordenne ret aflagt prøve afgiver erklæring om,at den pågældende findes egnet til at få be-skikkelse som højesteretssagfører. Disse be-stemmelser danner et sammenhængendekompleks af lovregler, og det må på forhåndhave formodningen imod sig, at det skullevære rigtigt at afskaffe højesteretssagfører-prøven og lade landsretssagførerprøven væreafgørende også for den almindelige proce-dureret for Højesteret. Højesteretssagfører-prøven, der har hundredårig hævd, er udentvivl den vigtigste og mest påkrævede i be-tragtning af, at det først og fremmest er d ev a n s k e l i g s t e og v i g t i g s t e sager,der føres frem t i l H ø j e s t e r e t , ogat H ø j e s t e r e t s domme er ende-l i ge og som p r æ j u d i k a t e r u d g ø ren del af den g æ l d e n d e ret, såledesat det er af den største betydning, at højeste-retssagerne forberedes og procederes på denbedst mulige måde.

En ordning, der opretholder landsretssag-førerprøven og dermed landsretternes virk-somhed med hensyn til at bestemme, hvemder er kvalificeret til at procedere for lands-ret, men ophæver den tilsvarende ældre ord-

18

ning med hensyn til Højesteret, ville i hvertfald kun kunne anses som retsplejemæssigtforsvarlig, dersom en bestået landsretssag-førerprøve var et brugbart grundlag for til-deling af en almindelig procedureret forHøjesteret. Dette er imidlertid ikke tilfældet.L a n d s r e t s s a g f ø r e r p r ø v e n b l i v e rnemlig, som det fremgår af landsretspræsi-denternes erklæringer, bilag 9 og 10, side75-80, i praksis a d m i n i s t r e r e t medmegen l e m p e l i g h e d for at give prak-tiserende jurister adgang til i en ung alder atbegynde at virke som landsretssagførere. Dethedder således i Østre Landsrets erklæring(bilag 9), at man i adskillige tilfælde akcep-terer »et standpunkt, som ligger meget nærved grænsen for det blot passable udfra for-ventninger om den pågældendes senere ud-viklingsmuligheder«, og at prøvens værdinavnlig ligger deri, »at den skiller de aller-ringeste procedører fra og i en række til-fælde for en tid afskærer nogle fra landsrets-sagførervirksomhed, indtil de har opnåetstørre erfaring og modenhed.« Denne lempe-lige praksis, der må anses for hensigtsmæssig,men ikke på nogen måde tilgodeser de sær-lige hensyn, der gør sig gældende med hensyntil at sikre en forsvarlig procedure i landetsøverste domstol, er der ikke stillet forslag omat ændre. Præsidenten for Vestre Landsretforeslår alene en ændring af formen forlandsretssagførerprøven, men udtaler sig ud-trykkeligt imod en skærpelse med den be-grundelse, at »opnåelse af landsretssagfører-bestalling er af største betydning for de ungesagførere«.

At en b e s t å e t l a n d s r e t s s a g f ø -r e r p r ø v e ikke d a n n e r e t forsvar-l i g t g r u n d l a g for en a l m i n d e l i gp r o c e d u r e r e t for H ø j e s t e r e t , er-kendes da også af den anden medlemsgruppederigennem, at gruppen ikke vil give allelandsretssagførere møderet for Højesteret,men opstiller en yderligere betingelse, nemlig5 års virksomhed som landsretssagfører. Deter imidlertid klart, at dette krav ikke yder no-gen betryggelse med hensyn til den fornødneproceduremæssige dygtighed, allerede fordiden p å g æ l d e n d e ikke b e h ø v e r i

de 5 år at have fø r t en e n e s t el a n d s r e t s s a g af b lo t nogen betyd-ning, e n d s i g e fø r t en v a n s k e l i gsag på f o r s v a r l i g måde. Det hjælperi så henseende ikke at kræve en erklæring fralandsretten, svarende til den, der nu krævesefter retsplejelovens § 127, stk. 2, pkt. 2,om, at den pågældende er »øvet i proce-dure«, idet dette efter landsretternes praksisikke medfører nogen begrænsning, jfr. op-lysningen fra præsidenten for Østre Landsretom, at der ham bekendt »ikke i noget til-fælde (er) nægtet udstedelse af en sådan er-klæring inden for de sidste 20 år«. De afden anden medlemsgruppe opstillede betin-gelser for almindelig møderet for Højesteretskaber således ikke nogen sikkerhed ellerblot rimelig sandsynlighed for, at den pågæl-dende er i besiddelse af de fornødne kvalifi-kationer til at føre vanskelige og vigtigesager frem for Højesteret til afgørelse i sid-ste instans. Rigtigheden heraf bestyrkes vedde af Højesteret fremsatte, nedenfor side21 gengivne udtalelser om rettens erfarin-ger med hensyn til landsretssagføreres møde-ret for Højesteret i »egne sager«. I over-ensstemmelse hermed finder Østre Lands-ret, jfr. bilag 9, side 76, at landsretssag-førerprøven i dens nuværende form ikkekan anses for egnet som grundlag for en al-mindelig møderet for Højesteret for lands-retssagførere, der har virket som sådanne i5 år, og i samme retning går Vestre Lands-rets opfattelse, jfr. bilag 10, side 79. Det erklart, at denne bedømmelse fra Højesteretsog landsretternes side må have den allerstør-ste vægt i betragtning af, at disse domstoledels administrerer landsretssagførerprøven ogsåledes kender de — ringe — krav, der stillesved den, dels har mulighed for at vurderekvaliteten af den procedure, som udføres aflandsretssagførerne.

I sin erklæring af 8. oktober 1956, bilag10, stiller præsidenten for Vestre Landsretforslag om en ændring af landsretssagfører-prøven, gående ud på at ordne denne som enprøvetid på lignende måde som højesterets-sagførerprøven. I tilknytning hertil siges deti erklæringen, at dersom landsretssagfører-

19

prøven ændres på den foreslåede måde »villeman - uden iøvrigt at tage stilling til, hvilkekrav der bør stilles til de for Højesteretmødeberettigede sagføreres kvalifikationer —mene, at der var tilvejebragt et bedre grund-lag for i forbindelse med en efter et vist antalårs forløb af landsretten udstedt erklæringom vedkommende landsretssagførers proce-duremæssige kvalifikationer at tillade lands-retssagførere i videre omfang at møde forHøjesteret end ifølge retsplejelovens § 127,2. stk., 2. pkt., nu fastsat.«

Hertil skal bemærkes, at også efter denaf præsidenten foreslåede nyordning af lands-retssagførerprøven vil beskikkelse som lands-retssagfører kunne erhverves, ligesom nu,efter udførelse af 3 sager for landsretten,og der må regnes med, at dette hyppigt vilske, idet det, som i erklæringen fremhævet,»ofte er såre vanskeligt for kandidaten atskaffe sig egnede prøvesager«. Da det der-næst udtrykkeligt siges i erklæringen, at detikke er meningen at skærpe landsretssag-førerprøven, er det vanskeligt at se, at der vednyordningen skulle skabes »et bedre grund-lag« for at træffe bestemmelse om møderetfor Højesteret. Hertil kommer, at en ord-ning, der gør en almindelig møderet forHøjesteret betinget af en erklæring fra lands-retten om den pågældendes »procedurernes-sige kvalifikationer«, er uacceptabel for mod-standerne af højesteretssagførerprøven. Dettefremgår af den anden gruppes bemærknin-ger foran side 14, hvor der lægges afgørendevægt på, at den erklæring, som gruppen stil-ler forslag om, ikke indeholder nogen kvali-tetsmæssig vurdering.

Efter det således anførte finder vi, at rets-plejemæssige synspunkter, der må være af-gørende for spørgsmålet om, hvorvidt høje-steretssagførerprøven bør opretholdes ellerafskaffes, fører til, at hovedlinierne i dennugældende ordning bør bevares, således athøj esteretssagførerprøven opretholdes.

Det må i denne forbindelse fremhasves, atde f l e s t e af de t i d l i g e r e modh ø j e s t e r e t s s a g f ø r e r p r ø v e n an-f ø r t e i n d v e n d i n g e r i det væsent-l ige har t ab t de res vægt efter de

ved lov nr. 209 af 23. juli 1932 gennemførteændringer, som navnlig har givet landsrets-sagførere adgang til efter beskikkelse i 8 år(der nedenfor foreslås nedsat til 5 år) undervisse nærmere betingelser at give møde forHøjesteret i »egne sager«, d. v. s. sager, somde personligt eller ved autoriseret fuldmæg-tig har udført i forrige instans.

Vi erkender imidlertid, at det i praksishar vist sig, at det for den, der ønsker atprøve, kan være forbundet med vanskelig-heder at gennemføre denne prøve inden forden foreskrevne prøvetid af IV2 år, ligesomvi finder, at det kan være rimeligt at åbneadgang til at indstille sig til prøven i en yngrealder, end det med det nugældende krav om8 års landsretssagførervirksomhed er muligt.Vi stiller derfor f o r s l a g om en rækkel o v æ n d r i n g e r , som, uden at væreaf p r i n c i p i e l k a r a k t e r , dog i be-t y d e l i g g r ad v i l b i d r a g e t i l a tl e t t e p r ø v e n s g e n n e m f ø r e l s e .

1. For det første foreslås prøvetiden, IV2år, forlænget til 3 år, med adgang forHøjesteret til yderligere forlængelse,når omstændighederne taler derfor.

2. Dernæst foreslås det, at den prøvendeskal kunne æske Højesterets afgørelseefter udførelsen af 3 - ikke som nu 4- prøvesager, hvilket svarer til den førloven af 23. juli 1932 gældende ord-ning.

3. Til yderligere lettelse foreslår vi at op-hæve begrænsningen i adgangen til atbeskikke den prøvende i offentligeeller beneficerede sager, hvilket nukun kan ske i en enkelt - borgerligeller kriminel - sag.

4. Endvidere foreslås kravet om forud-gående virksomhed som landsretssag-fører i 8 år mildnet til 3 år, i overens-stemmelse med, hvad der før loven af23. juli 1932 var gældende ret.

5. Endelig foreslås adgangen for den, derikke består prøven, til påny at ind-stille sig til denne udvidet derved, at

2*

20

det ikke, som nu, skal være ufravige-lige betingelser for at opnå Højeste-rets tilladelse hertil, at der foreliggersærlige omstændigheder, og at der erforløbet 3 år efter den første prøvetidsophør.

Når prøvetiden forlænges så stærkt somforeslået, findes det påkrævet, at der givesHøjesteret adgang til, når den prøvende harprocederet 3 sager, af egen drift at erklære,at han findes uegnet til at få beskikkelse somhøjesteretssagfører.

Med hensyn til adgangen for landsretssag-førere til at procedere »egne sager« forHøjesteret, foreslås det nugældende krav om8 års landsretssagførervirksomhed nedsat til5 år. Dette forslag stilles for at imødekommede fra den anden side anførte betragtningerom det ønskelige i at kunne undgå at skiftesagfører under anke for Højesteret, idet viikke tillægger det større betydning, om enmøderet i »egne sager«, når den er gældende,kræver 8 års eller kun 5 års forudgåendevirksomhed som landsretssagfører.

Det er vor overbevisning, at der, når dissepraktisk vigtige ændringer gennemføres, vilforeligge en o r d n i n g , der i a l l e må-der er f o r s v a r l i g såve l over fordet r e t s s ø g e n d e p u b l i k u m somover for s a g f ø r e r s t a n d e n ogH ø j e s t e r e t .

II. For det tilfælde, at lovgivningsmagtenuanset de foran anførte betragtninger skulleoverveje en dyberegående ændring i den gæl-dende prøveordning end ovenfor foreslået,skal vi rent subsidiært fremsætte følgendebemærkninger:

Som ovenfor anført danner de nugældendebestemmelser om sagføreres adgang til atprocedere for de forskellige domstole — somdet også fra flere andre sider er blevet frem-hævet - et samlet kompleks af lovregler, ogdet er derfor på forhånd usandsynligt, at manuden videre skulle kunne bortskære et enkeltled af ordningen, højesteretssagførerprøven,uden at de øvrige regler må underkastes æn-dringer. I første række gælder dette lands-

retssagførerprøven. Den meget lempelige ad-ministration af denne prøve, der som ovenfornævnt tilsigter at give praktiserende juristeradgang til i en ung alder at opnå beskikkelsesom landsretssagfører, har netop derved tilforudsætning, at der til almindelig adgangtil at procedere for Højesteret udkræves ensenere og strengere bedømmelse af den på-gældendes kvalifikationer. Dersom denne be-dømmelse, højesteretssagførerprøven, bort-falder, vil spørgsmålet om nødvendighedenaf en væsentlig skærpelse af landsretssagfø-rerprøven melde sig. En sådan skærpelse villeimidlertid af hensyn til de unge jurister væremeget uheldig, ligesom det i så fald villeblive vanskeligt at fremskaffe det fornødneantal egnede prøvesager - allerede for tidenvolder dette spørgsmål megen besvær, tiltrods for de ringe krav, der efter den gæl-dende ordning stilles til prøvesagernes ka-rakter, jfr. landsretspræsidenternes erklærin-ger, bilag 9 og 10.

For så vidt man da ud fra disse betragt-ninger vil opretholde højesteretssagførerprø-ven, kunne man dog spørge, om der ikkemed fordel kunne gennemføres dyberegåendeændringer i den bestående prøveordning endovenfor af os foreslået, hvilket vel måttebestå i en ændring enten af grundlaget forbedømmelsen eller af sammensætningen afdet organ, der bedømmer prøven. Det månu på forhånd forekomme at være den na-turlige ordning, at det, ganske svarende til,hvad der er fundet selvfølgeligt med hensyntil landsretssagførerprøven, er Højesteret,som foretager bedømmelsen af den for Høje-steret prøvende på grundlag af hans ud-førelse af nogle højesteretssager, en ordning,som jo også frembyder den store tids- ogarbejdsmæssige fordel, at højesteretsdom-merne alligevel skal påhøre proceduren afhensyn til sagens pådømmelse. Men mankunne måske, for yderligere at lette adgan-gen til prøvesager, tænke sig, at en af dissekunne være en dertil egnet landsretssag. Delandsdommere, der pådømte denne sag,måtte da deltage i Højesterets endelige sam-lede bedømmelse af den prøvendes kvalifika-tioner. Man kunne endvidere, uafhængigt af

21

om noget sådant gennemførtes, rejse detspørgsmål, om een eller to repræsentanter forSagførerrådet burde deltage i bedømmelsen,hvilket da måtte kræve, at de påhørte proce-duren — og vel tillige rådslagning og votering- i den prøvendes prøvesager. Også medhensyn til en repræsentant for universiteter-nes juridiske fakulteter kunne en tilsvarendeordning tages under overvejelse. Det synesimidlertid særdeles tvivlsomt, om sådanneændringer ville være praktisk gennemførlige,bl. a. fordi de vil stille for betydelige tids- ogarbejdsmæssige krav til dem, der forudenhøjesteretsdommerne skulle deltage i bedøm-melsen.

Man finder i denne forbindelse anledningtil at henlede opmærksomheden på det ogsåi andre henseender ønskelige i, at: der iHøjesterets dommerkollegium - på lignendemåde som f. eks. i Norge - findes dommere,der tidligere har haft en betydelig sagfører-virksomhed, og henstiller, at dette forholdtages i betragtning ved fremtidige vakancerindenfor Højesterets dommerkollegium.III. De af den anden medlemsgruppe af-givne udtalelser, jfr. foran side 12-17, giveros yderligere anledning til følgende bemærk-ninger:

Til de af gruppen side 13 fremsatte udta-lelser om den nugældende møderet for lands-retssagførere i »egne sager« bemærkes, atgruppens bedømmelse af de erfaringer, somer indhøstet gennem denne ordning, er istrid med Højesterets vurdering, jfr. bilag 6,side 54, spalte 2, og underbilag A til bilag 6,side 57, spalte 2. Det udtales her af Højeste-ret, at et ikke ubetydeligt antal af de i »egnesager« mødende sagførere »efter rettens me-ning både har manglet den rette forståelseaf, hvilke oplysninger der burde tilvejebrin-ges ved sagens endelige afgørelse, og harsavnet evnen til at fremstille sagens faktumpå tilfredsstillende måde, ligesom den juri-diske del af proceduren ofte har svigtet.«Denne udtalelse må lægges til grund, da deter ubestrideligt, at kun Højesteret har forud-sætninger for en vurdering i dette spørgs-mål, der drejer sig om procedure for Højeste-ret, som ikke overværes regelmæssigt af noget

andet til vurdering kompetent organ. AtHøjesteret kun i ringe omfang har benyttetden i retsplejelovens § 127, stk. 2, sidstepunktum, hjemlede beføjelse til at fratageen sagfører hans møderet i »egne sager«, erblot udtryk for, at Højesteret naturligvis mårespektere den i 1932 indførte kompromis-ordning og derfor viser stor varsomhed vedudøvelsen af beføjelsen. Det er herefterklart, at den omstændighed, at en landsrets-sagfører er mødt to eller flere gange forHøjesteret uden at miste denne møderet, ikkeer nogetsomhelst bevis for, at han er kvalifi-ceret til at procedere vanskelige og vigtigesager for Højesteret.

De af gruppen side 15-16 citerede udtalel-ser fra flertallet i udvalget af 1929 havdesom baggrund den dagældende ordning, derikke hjemlede nogen møderet for landsrets-sagførere i »egne sager«, og blev såledesfremsat på et tidspunkt, hvor der ingen er-faringer var indhøstet om, hvorledes en så-dan møderet virkede.

Gruppen udtaler side 16, »at bevarelsen afhøjesteretssagførerprøven har til følge, at enpart er meget stærkt begrænset i valget af,hvilken sagfører der skal møde for ham i enhøjesteretssag.«

Hertil skal for det første bemærkes, atheller ikke gruppens eget forslag fjernerbegrænsningerne, for så vidt som landsrets-sagførere med under 5 års beskikkelse så velsom alle underretssagførere udelukkes fraat vælges af en part til procedure for Højeste-ret. Og for det andet, at den pågældende ord-ning om møderet i »egne sager«, når kravetom 8 års beskikkelse, som af os foreslået,nedsættes til 5 år, giver en part fri adgang tilat lade sin sagfører procedere en sag forHøjesteret, når han også har procederet denfor landsret, forudsat at sagføreren har haftbeskikkelse i 5 år, hvilket også kræves af denanden gruppe.

Det af gruppen påberåbte krav om størrefrihed for en part til at vælge sin sagfører,har gruppen forøvrigt end ikke søgt gennem-ført for landsretssager. Også efter gruppensforslag vil en part vedblivende være afskåretfra at lade møde for landsret ved en under-

22

retssagfører - selvom denne i mange år harværet hans faste sagfører - og det endog i enankesag, som underretssagføreren har proce-deret i første instans.

Til gruppens udtalelser side 16 om adgan-gen for en landsretssagfører til at skaffe sigprøvesager for Højesteret bemærkes, at detfremgår af Højesterets skrivelse af 27. april1954 (se bilag 6, side 55) og af Sagfører-rådets skrivelse af 14. september 1954 (sebilag 7, side 63), at kun ca. halvdelen af desagførere, der har bestået højesteretssagfører-prøven, er kommet fra københavnske højeste-retssagførerkontorer, at Højesteret ifølge sinlige nævnte skrivelse (side 56) stiller såmådeholdne krav som muligt til prøvesager-nes karakter, og at adgangen til at få prøve-sager i meget væsentlig grad lettes ved de afos foreslåede lovændringer.

Overfor gruppens udtalelser side 16 om, atman i intet andet land har sagførerprøver ito instanser, henledes opmærksomheden pådet af repræsentantskabet for den norske sag-førerforening den 10. december 1946 ved-tagne forslag til ændring af vilkårene for atkunne procedere i de forskellige instanser(bilag 11 A, side 85). Efter dette forslag,der dog ikke blev gennemført, ønskedesden bestående højesteretssagførerprøve be-varet, men ved siden heraf indført en prøveved lagmannsrett. Begrundelsen herfor var,at sagsbehandlingen for lagmannsrett efterden nye rettergangsordning er blevet så kræ-vende og betydningsfuld, at både hensynettil parterne og domstolen tilsiger, at der børstilles skærpede krav til dem, som kan op-træde der. Det var dog repræsentantskabetsforudsætning, at prøven for lagmannsrettikke skulle stå på linie med højesteretssag-førerprøven, men blot give retten adgang tilat afvise de åbenbart uskikkede. Med hensyntil højesteretssagførerprøven anførte dennorske sagførerforenings repræsentantskab,at både hensynet til standens niveau og Høje-steret kræver, at prøven opretholdes, og atrepræsentantskabet anser det for utvivlsomt,at den høje anseelse, som den norske advokat-stand stort set og med rette nyder, for envæsentlig del skyldes prøven.

Det er bemærkelsesværdigt, at det i Norge-jfr. også det af gruppen om Holland an-førte - er sagførerne selv, der ønsker prøveved domstolene af hensyn til standens niveauog anseelse, og vi anser det for nærlig-gende, at en afskaffelse af højesteretssag-førerprøven som en isoleret foranstaltningvil føre til svækkelse af den danske sagfører-stand som helhed. Den overordentlig lære-rige prøve er egnet til at fremme dygtighedenog til at anspore unge dygtige jurister til atvælge sagførergerningen. Ønsker man kuneen prøve, kunne der snarere være grund tilat overveje en ordning som den, der er gæl-dende i Norge, hvorefter der alene er prøvefor Højesteret.

Det af den anden gruppe stillede forslagtil ^§ 120 og 121 går bl. a. ud på, at der tilalmindelig mødeberettigelse for Højesteretkun skal kræves juridisk embedseksamen med2den karakter af 1ste grad, ikke, som det nuer hovedreglen, med 1ste karakter. Dennesvækkelse af eksamenskravet — samtidig medat højesteretssagførerprøven afskaffes - måanses for betænkelig.

Den alene af Poul Christiansen side 16fremsatte udtalelse om, at »så længe en sag-fører, der ønsker at opnå en ny titel, optræderfor den domstol, i hvilken han aspirerer tiltitlen, er han ikke i besiddelse af fuldstæn-dig uafhængighed«, finder vi uberettiget.Den sagfører, der agter at indstille sig tilhøjesteretssagførerprøven, har ikke som følgeheraf nogen grund til at føle sig afhængigaf Højesteret, eller til i nogensomhelst ret-ning at handle anderledes, end hans sagfører-hverv ellers ville føre til.

Med hensyn til Poul Christiansens forslagtil ændring af retsplejelovens § 43 bemærkesfølgende: Efter dette forslag skulle enlandsretssagfører, der i 8 år har været ivirksomhed som landsretssagfører, dervedfyldestgøre de lovbestemte virksomhedsbe-tingelser for at blive beskikket til højesterets-dommer, uanset at han i de forløbne 8 årikke, eller kun i ganske uvæsentligt omfang,har beskæftiget sig med behandling af rets-sager. En sådan ordning må forekomme gan-ske urimelig, og forslaget må anses for at

23

hvile på et fuldstændigt fejlsyn med hensyntil værdien af en bestået landsretssagfører-prøve.

De af os fremførte betragtninger kan kortsammenfattes i følgende

Resumé:1. Da landsretssagførerprøven er og børvære forholdsvis let at bestå, skaber den ikkenogensomhelst sikkerhed eller blot sandsyn-lighed for, at den, der har bestået prøven,er kvalificeret til at procedere vigtige og van-skelige sager for Højesteret som sidste in-stans. Ej heller kravet om 5 års virksomhedsom landsretssagfører har nogen værdi i såhenseende, allerede fordi den pågældendeikke behøver i de 5 år at have beskæftigetsig i nævneværdig grad med procedure virk-somhed, der kun er en enkelt, speciel del afsagførergerningen.

2. Når man opretholder landsretssagfører-prøven og dermed landsretternes virksomhedmed hensyn til at bestemme, hvem der erkvalificeret til at procedere for landsret, bør

man ikke ophæve den tilsvarende ordningfor Højesteret.

3. En væsentlig del af de tidligere anførteindvendinger mod højesteretssagførerprøvener imødekommet gennem den i 1932 indførtemøderet i »egne sager« for landsretssagfø-rere med 8 års beskikkelse, og den endnubestående vanskelighed ved at gennemførefire prøvesager indenfor IV2 år, af bødes ivæsentlig grad gennem de af os foreslåede,praktisk meget vigtige ændringer i prøve-ordningen.

4. Når disse ændringer gennemføres, ogkravet om 8 års forudgående landsretssag-førervirksomhed som betingelse for at blivehøjesteretssagfører og for at føre »egne sa-ger« for Højesteret nedsættes til henholdsvis3 år og 5 år, vil der foreligge en ordning,der i alle måder er forsvarlig, såvel over fordet retssøgende publikum som over for sag-førerstanden og Højesteret.

De af os i overensstemmelse med det for-anførte stillede lovforslag med tilhørende be-mærkningen findes nedenfor side 26-27.

C. LOVUDKAST MED BEMÆRKNINGER.

Poul Christiansen og Schelle foreslår under henvisning til deres bemærkninger foranunder pkt. B, side 12 til 17, følgende ændringer i retsplejeloven:

Til § 43.(Foreslås alene af Poul Christiansen).I § 43, 1ste stykke indføjes efter »højeste-

retssagfører«: »landsretssagfører med møde-berettigelse for Højesteret,«

Til § 43.Poul Christiansens forslag tilsigter at lige-

stille landsretssagførere med almindelig mø-deberettigelse for Højesteret med højesterets-sagførere med hensyn til beskikkelse tilhøjesteretsdommer. Poul Christiansen harikke taget stilling til, om der bør foretagesandre ændringer i reglerne om, hvilke arteraf virksomhed, der kan danne grundlag forbeskikkelse som højesteretsdommer.

Schelle bemærker hertil, at hvis den per-sonkreds, der kan beskikkes som højesterets-dommere, udvides til også at omfatte lands-retssagførere, der i 3 år har haft almindeligmødeberettigelse for Højesteret, jfr. forslaget

24

Til § 120.$ 120 udgår.

Til § 121.§ 121, 1ste stykke, affattes således:»For at få beskikkelse som landsretssag-

fører udfordres, at den pågældende har be-stået juridisk embedseksamen med mindst2den karakter af 1ste grad.

Til § 122.I § 122, 1ste stykke, 1ste punktum, æn-

dres: »§ 120, 2det stykke« til: »§ 121, 1stestykke«.

Til § 123.§ 123, 1ste stykke, udgår.

Til § 124.I § 124, 1ste stykke, udgår »højesterets-

sagfører,« og »200«.

Til § 127, 1ste stykke.§ 127, 1ste stykke, affattes således:»Højesteretssagførere og landsretssagfø-

rere er berettigede til at give møde for allelandets domstole; dog kan landsretssagførereførst give møde for Højesteret, når de tilHøjesterets justitskontor har indgivet an-meldelse bilagt med en tilkendegivelse frajustitsministeriet om, at de i 5 år har væreti virksomhed som landsretssagførere, og med

til § 127, en gruppe, der bliver uforholds-mæssig stor i forhold til de nuværende antalhøjesteretssagførere, bliver udvidelsen af delovbestemte betingelser for at kunne blivehøjesteretsdommer ganske ensidig. Dettemedlem foreslår derfor ingen ændring i § 43,hvilket dog ikke medfører, at landsretssag-førere med mødeberettigelse for Højesteretafskæres fra at blive højesteretsdommere, idetde vil kunne beskikkes som landsdommereefter 3. stk. og på dette grundlag kunne be-skikkes til højesteretsdommere.

Til § 120.Bortfalder som følge af den foreslåede

ophævelse af højesteretssagførerprøven.

Til § 121.Bestemmelsen har tidligere henvist til de

for højesteretssagførere gældende eksamens-krav; der er ikke foretaget realitetsændringeri udformningen af eksamenskravet til lands-retssagførere.

Til § 122.Redaktionel ændring.

Til § 123.Bortfalder som følge af den foreslåede


Til § 124.Ændringen er en følge af den foreslåede


Til § 127, 1ste stykke.Forslaget indeholder hovedbestemmelsen

om, at landsretssagførere med 5 års virksom-hed som sådanne får almindelig mødeberet-tigelse for Højesteret.

25

en erklæring fra vedkommende landsret om,at de er øvede i procedure.«

Til § 127, 2det stykke.Poul Christiansen foreslår, at § 127, 2det

stykke, udgår.Schelle foreslår, at § 127, 2det stykke, af-

fattes således:»En landsretssagførers mødeberettigelse

for Højesteret bortfalder, dersom Højesteretskønner, at vedkommende efter gentagenprocedure eller på anden måde har vist siguegnet til at procedere for Højesteret, menkan dog generhverves ved rettens beslutningderom.«

Til § 127, 2det stykke.Poul Christiansens forslag ophæver Høje-

sterets adgang til at fratage en landsretssag-fører mødeberettigelse for Højesteret.

Schelles forslag udvider Højesterets nuvæ-rende adgang til at fratage en landsretssag-fører mødeberettigelsen i egne sager til atgælde for alle landsretssagførere, der fåralmindelig mødeberettigelse for Højesteret.Medlemmet har overvejet en skærpelse af be-stemmelsen, men er blevet stående ved, atden nuværende formulering må kunne dannegrundlag for en tilfredsstillende praksis medhensyn til fratagelse af mødeberettigelsen.

Til § 130.I § 130 affattes 2det punktum således:»Autorisationen meddeles for fuldmægtige

hos højesteretssagførere og landsretssagførereaf præsidenten for den landsret, i hvis kredsvedkommende sagfører har kontor, og forfuldmægtige hos sagførere ved underret afdommeren - i København byrettens præsi-dent — i den retskreds, i hvilken sagførerenhar kontor.«

Til § 130.Som en naturlig konsekvens af højesterets-

sagførerprøvens ophævelse henlægges auto-risationen af fuldmægtige også hos de nu-værende højesteretssagførere til landsrets-præsidenterne.

Til § 146.§ 146, 2det stykke, affattes således:»Endvidere skal der, forinden justitsmini-

steriet meddeler den i § 127, 1ste stykke,nævnte tilkendegivelse, indhentes erklæringfra Sagførerrådet om, hvorvidt den pågæl-dende landsretssagfører i 5 år har været ivirksomhed som sådan.«

Til § 146.Ændring som følge af den foreslåede op-

hævelse af højesteretssagførerbeskikkelsen ogaf den foreslåede almindelige mødeberetti-gelse for Højesteret for landsretssagføreremed 5 års virksomhed som sådanne.

Til § 332.I § 332, 2det stykke, udgår 2det punktum.

Til § 332.Bestemmelsen, der er indsat ved lov nr.

209 af 23. juli 1932 § 1 for at give de forHøjesteret prøveprocederende lejlighed tilat benytte en fri proces-sag som prøvesag,må falde bort med den foreslåede ophævelseaf prøven.

26

Til § 735.§ 735, 4de stykke, udgår.

Til § 735.Svarer til den ovenfor foreslåede ændring

af § 332.

Formanden og Rode foreslår under henvisning til deres bemærkninger foran underpkt. B, side 17 til 23, følgende ændringer i retsplejeloven:

Til § 120.I § 120, 1ste stykke, ændres »8 år« til

»3 år«.

Til § 123.§ 123, 1ste stykke affattes således:»Den, der ønsker at opnå beskikkelse som

højesteretssagfører, indgiver anmeldelse her-om til Højesterets justiskontor, bilagt medtilkendegivelse fra justitsministeriet om, athan, når Højesterets indstilling foreligger,vil kunne få sådan beskikkelse. Han har der-efter ret til at give møde for Højesteret i3 år, regnet fra slutningen af domsforhand-lingen i den første af de af ham for Højeste-ret procederede sager. For at kunne opnåbeskikkelse må den pågældende have givetmøde i 3 mundtligt forhandlede sager, afhvilke mindst 2 skal være borgerlige, derafi alt fald den ene for appellanten. Sagernemå han selv forskaffe sig, jfr. dog § 332,2det stykke, og § 735, 4de stykke. Senest enuge efter udløbet af hans heromhandledemødeberettigelse kan han æske Højesteretserklæring om, hvorvidt han findes egnet tilat få beskikkelse som højesteretssagfører.Når den pågældende har givet møde i mindst3 sager, kan Højesteret af egen drift erklære,at han findes uegnet til at få sådan beskik-kelse, hvorefter hans ovennævnte mødeberet-tigelse for Højesteret bortfalder. Højesteretkan tillade, at prøvetiden forlænges, samt atfornyet procedure på prøve kan finde sted.«

Til §§ 120, 123, 332 og 735.Forslagene til ændringer i disse paragraf-

fer går ud på at gennemføre en række æn-dringer i den nugældende ordning af højeste-retssagførerprøven. Disse ændringer, som ibetydelig grad vil lette prøvens gennemfø-relse, går ud på følgende:1. Prøvetiden, der nu er IV2 år, forlængestil 3 år, med adgang for Højesteret til yder-ligere forlængelse (§ 123).2. Den prøvende skal kunne æske Højeste-rets afgørelse efter udførelsen af 3 - ikkesom nu 4 - prøvesager (§ 123).3. Ophævelse af begrænsningen i adgangentil at beskikke den prøvende i offentlige ellerbeneficerede sager, hvilket nu kun kan skei en enkelt — borgerlig eller kriminel — sag(§§332 og 735).4. Kravet om forudgående landsretssag-førervirksomhed i 8 år mildnes til 3 år(§ 120) i overensstemmelse med, hvad derfør loven af 23. juli 1932 var gældende ret.

Betingelsen skal, på samme måde somman praktiserer den nugældende tilsvarendebestemmelse, være opfyldt, forinden prøve-proceduren i Højesteret kan påbegyndes.5. Adgangen for den, der ikke består prø-ven, til påny at indstille sig til denne, ud-vides derved, at det ikke, som nu, skal væreufravigelige betingelser for at opnå Høje-sterets tilladelse hertil, at der foreligger sær-lige omstændigheder, og at der er forløbet3 år efter den første prøvetids ophør(§123).

Under hensyn til prøvetidens forlængelseforeslås det, at Højesteret af egen drift efter3 sager kan erklære, at den pågældende fin-des uegnet til at få beskikkelse som højeste-retssagfører, hvorefter hans særlige møde-

27

berettigelse som prøvekandidat bortfalder(§ 123).

Ifølge den nugældende affattelse af § 123skal anmeldelsen til Højesterets justits-kontor om prøveprocedure være bilagt en til-kendegivelse fra justitsministeriet om, at denpågældende, när prøvetiden er udløbet, ogHøjesterets indstilling foreligger, vil kunnefå beskikkelse som højesteretssagfører. Efterden siden 1932 fulgte, fuldstændig fastepraksis er § 123 imidlertid forstået således,at den pågældende landsretssagfører, hvishan ønsker det, kan æske Højesterets erklæ-ring og få beskikkelse som højesteretssag-fører, så snart han har procederet 4 sager forHøjesteret, uanset at prøvetiden på IV2 årendnu ikke er udløbet. Da denne praksisforeslås opretholdt, er de ovenfor frem-hævede ord udeladt i forslaget til en ny af-fattelse af § 123.

Til § 127.I § 127, 2det stykke, 2det punktum,

ændres: »8 år« til: »5 år«.

Til § 332.I ^ 332, 2det stykke, 2det punktum, ud-

går ordene: »en enkelt gang« og »for så vidtden pågældende ikke allerede har været be-skikket som forsvarer i en straffesag i med-før af § 735, 4de stykke«.

Til § 735.I $ 735, 4de stykke, udgår ordene: »en

enkelt gang« og »for så vidt den pågældendeikke allerede har været beskikket i en borger-lig sag i medfør af § 332, 2det stykke, 2detpunktum«.

Til § 127.Herved foreslås kravet om, at man skal

have haft 8 års virksomhed som landsrets-sagfører, før man har ret til at møde forHøjesteret i »egne sager«, mildnet til 5 årsvirksomhed.

Til § 332.Se foran.

Til § 735.Se foran.

II. Offentlig votering i Højesteret.A. DEN HISTORISKE UDVIKLING OG DE GÆLDENDE REGLER.

Under enevælden indeholdt Højesteretsdomme kun selve domsslutningen og ingenbegrundelse. Dette forhold blev ændret vedlov af 8. marts 1856, der bestemte, at Høje-steret skulle være forpligtet til at angive degrunde, hvorpå dens domme var byggede, ogat dette i enhver sag efter Højesterets egetvalg kunne ske enten ved en skriftlig med-delelse af grundene eller ved offentlig stem-megivning. I praksis valgte Højesteret altidat give skriftlige præmisser.

Spørgsmålet om indførelse af offentligvotering blev overvejet i proceskommissio-nerne af 1868 og 1892, men tanken for-kastedes, jfr. side 127 i motiverne til denførstnævnte kommissions udkast af 1877 tillov om den borgerlige retspleje og spalte38-39 i bemærkningerne til den sidstnævntekommissions udkast af 1899 til lov om denborgerlige retspleje.

I rigsdagssamlingen 1902-03 foreslog 2medlemmer af folketinget at indføre offent-lig votering, men fik ikke tilslutning, jfr.R. T. 1902-03, Folketingets forhandlinger,spalte 1162.

Ved retsplejeloven af 11. april 1916§§ 214 og 218 blev det bestemt, at højeste-retsdomme ligesom andre domme skulle led-sages af grunde, og at dommernes rådslag-ninger og afstemninger ikke måtte over-væres af tilhørere med undtagelse af rets-skriveren.

I 1920 overvejede justitsministeriet atfremsætte et lovforslag, hvorved der skulleindføres offentlig votering i Højesteret, meni erklæring af 18. marts 1920 (bilag 13) fra-rådede retten en sådan ordning.

Spørgsmålet blev påny rejst i 1925 af ju-stitsministeriet, der den 1. juli 1925 ned-satte et udvalg bestående af højesteretssagfø-rer N. H. Bache, højesteretsdommer CosmusMeyer og professor H. Munch-Petersen tilbehandling af spørgsmålet om at påbyde, atafstemninger i Højesteret skulle foregå of-fentlig. I udvalgets betænkning (bilag 14med underbilag) sluttede udvalgets flertal,højesteretssagfører N. H. Bache og professorH. Munch-Petersen sig til tanken om offent-lig afstemning i Højesteret og fremsatte etforslag herom, medens højesteretsdommerCosmus Meyer ikke fandt nogen grund tilat gøre forandring i den hidtil gældende ord-ning.

I det i rigsdagssamlingen 1925-26 frem-satte forslag til ændringer i retsplejeloven(R. T. 1925-26, tillæg A, spalte 3805-3948) foreslog justitsministeren (Steincke)herefter, at afstemningen i Højesteret imundtlige sager som hovedregel skulle fore-gå offentligt, således at den stemmegivendesgrunde samtidig skulle anføres og stenogra-fisk gengives i en retsbog. Forslaget blev un-derkastet en meget indgående 1. behandlingi folketinget (R. T. 1925-26, Folketingetsforhandlinger, spalte 4237-4453 og 4571-4706) og blev derefter henvist til et udvalg,der ikke nåede at tilendebringe arbejdet in-den rigsdagssamlingens afslutning.

Efter at Højesteret i skrivelse af 8. sep-tember 1926 (bilag 15) havde meddelt, atsamtlige rettens medlemmer var imod ind-førelse af tvungen offentlig votering, frem-satte justitsministeren (Steincke) påny detovennævnte forslag uændret i folketinget i

29

rigsdagssamlingen 1926-27 (R. T. 1926-27, tillæg A, spalte 2385-2432). Det blevhenvist til udvalg, men bortfaldt som følgeaf folketingets opløsning.

Under udvalgsbehandlingen af det i rigs-dagssamlingen 1927-28 af justitsministeren(Rytter) i folketinget fremsatte forslag tilændring i retsplejeloven, der ikke indeholdtregler om offentlig votering, stillede et min-dretal forslag om indførelse af offentlig vo-tering. Mindretallet henviste til det i 1925-26 fremsatte lovforslag og til den da sted-fundne udførlige drøftelse af spørgsmålet ifolketinget (R. T. 1927-28, tillæg B, spalte2387-88). Lovforslaget nåede ikke at kom-me til 2. behandling i folketinget.

I rigsdagssamlingen 1928-29 fremsattejustitsministeren (Rytter) påny forslag tilændring af retsplejeloven uden forslag omoffentlig votering i Højesteret. Et mindretali det af folketinget nedsatte udvalg foreslogpåny offentlig votering indført i Højesteret,medens flertallet var af den opfattelse, atdette spørgsmål endnu ikke var modent tilløsning, hvorfor man ønskede spørgsmåletovervejet enten i en særlig dertil nedsat min-dre kommission eller i det stående Retspleje-udvalg (R. T. 1928-29, tillæg B, spalte148-49). Efter at forslaget var vedtaget affolketinget i overensstemmelse med flertals-indstillingen, oversendtes det til landstinget,der vedtog det med nogle få ændringer. For-slagets færdigbehandling på rigsdagen blevimidlertid standset som følge af folketingetsopløsning.

Det af justitsministeren (Zahle) i rigs-dagssamlingen 1930-31 fremsatte forslag tilændring i retsplejeloven genoptog det i lov-forslaget fra 1925-26 indeholdte forslag omoffentlig votering i Højesteret (R. T. 1930-31, tillæg A, spalte 4769-5248). På foran-ledning af det nedsatte folketingsudvalg an-modede justitsministeriet Retsplejeudvalgetom en udtalelse om forslaget. I sin erklæringaf 3. februar 1931 (bilag 16) frarådedeRetsplejeudvalget at indføre offentlig vote-ring i Højesteret, men foreslog, at Højeste-rets domme skulle indeholde oplysning omde forskellige meninger under afstemningen,

uden angivelse af dommernes navne, menmed oplysning om stemmetal. Højesterethenholdt sig i sin erklæring af 19. marts1931 (bilag 17) til sine tidligere erklæringer,hvori offentlig votering frarådes, men be-mærkede, at retten, hvis lovgivningsmagtenanså en ændring af de dagældende reglerfor ønskelig, ikke fandt aldeles tilstrækkeliggrund til for borgerlige sagers vedkommen-de at udtale sig imod Retsplejeudvalgets for-slag. Derimod mente retten for straffesagersvedkommende at måtte tilråde at bibeholdeden dagældende ordning. Flertallet i folke-tingsudvalget tiltrådte herefter med en min-dre væsentlig ændring lovforslagets bestem-melser om indførelse af offentlig votering iHøjesteret. Et mindretal foreslog, at de da-gældende regler blev bibeholdt, medens etandet mindretal foreslog voteringsreglerneændret i overensstemmelse med Retspleje-udvalgets indstilling (R. T. 1930-31, tillægB, spalte 2562-63). Det af folketingsudval-gets flertal fremsatte forslag, der tiltrådtesaf justitsministeren, vedtoges herefter vedfolketingets 2. behandling (Folketingets for-handlinger, spalte 6699-6826), men nåedeikke at blive færdigbehandlet på rigsdagen.

Efter at justitsministeriet havde modtagetto redegørelser fra et af justitsministerietden 27. april 1931 nedsat udvalg, der havdehaft til opgave at aflægge besøg i Oslo ogStockholm for at undersøge, hvorledes de iNorge og Sverige gældende regler for denøverste domstols afstemning virker i praksis(trykt i R. T. 1931-32, tillæg B, spalte 239-246), fremsatte justitsministeren (Zahle) irigsdagssamlingen 1931—32 i forbindelsemed andre ændringer i retsplejeloven (ind-førelse af domsmænd m. m.) påny forslagom offentlig votering. Inden for det af folke-tinget nedsatte udvalg var der flertal for lov-forslagets bestemmelser om indførelse af of-fentlig votering i Højesteret, medens et min-dretal ville opretholde de dagældende vote-ringsregler. Forslaget blev derefter vedtagetaf folketinget ved 3. behandling og over-sendtes til landstinget. Der blev indhentet enny erklæring fra Højesteret, der den 18. fe-bruar 1932 (R. T. 1931-32, tillæg B, spalte

30

2661-62) erklærede, at rettens stilling tilspørgsmålet om offentlig votering vedbli-vende var den samme, som angivet i rettensovennævnte skrivelse af 19. marts 1931. Idet nedsatte landstingsudvalg vedtoges detikke at gennemføre offentlig votering iHøjesteret. Et mindretal indenfor udvalgetudtalte, at det havde ønsket forslaget heromgennemført, men at mindretallet, da det ikkehavde været muligt at samle et flertal her-om, måtte give afkald herpå ved denne lej-lighed (R. T. 1931-32, tillæg B, spalte2550-51).

Forslag om offentlig votering i Højeste-ret blev påny fremsat af justitsministeren(Zahle) i rigsdagssamlingen 1932-33 (R.T.1932-33, tillæg A, spalte 3009-3056, jfr.spalte 3275-76). Det nedsatte folketings-udvalg nåede ikke at færdigbehandle lov-forslaget (Betænkning i tillæg B, spalte2461-2528).

Lovforslaget fremsattes uforandret i rigs-dagssamlingen 1933-34 af justitsministeren(Zahle) og blev vedtaget af folketinget. Ef-ter første behandling i landstinget blev for-slaget henvist til udvalg, der ikke nåede atafslutte behandlingen af forslaget.

I rigsdagssamlingen 1934-35 fremsattejustitsministeren (Zahle) påny forslaget ilandstinget, men heller ikke i denne sam-ling nåede det nedsatte lartGstingsudvalg atafslutte arbejdet med forslaget.

Forslaget blev derfor påny fremsat i uæn-dret skikkelse af justitsministeren (Steincke)i folketinget i rigsdagssamlingen 1935-36.I folketingsudvalget foreslog et flertal medtiltrædelse af justitsministeren, at forslagetsregel om offentlig, mundtlig votering iHøjesteret erstattedes med en ordning, hvor-efter den hidtidige voteringsmåde vel opret-holdtes, men således at det af dommenskulle fremgå, hvilke dommere der var ueni-ge i dommen eller dens begrundelse, oghvori deres uenighed bestod (R. T. 1935-36, tillæg B, spalte 1307-8). Dette æn-dringsforslag blev vedtaget af folketinget ogoversendt til landstinget. Et flertal i lands-tingsudvalget indstillede forslaget til ved-tagelse med en af justitsministeren foreslået

ændring, hvorefter højesteretsdommene skalindeholde oplysninger om de forskellige me-ninger under afstemningen, såvel vedrøren-de resultatet som vedrørende begrundelsen,med angivelse af stemmetal, men uden an-givelse af dommernes navne (R.T. 1935-36.tillæg B, spalte 2135-36). Et flertal afHøjesterets dommere havde givet deres til-slutning til dette ændringsforslag (TillægB, spalte 2147-48). Ændringsforslaget blevvedtaget af landstinget og af folketinget ogblev stadfæstet af kongen som lov nr. 112af 7. april 1936, der indeholder de nugæl-dende regler.

Herefter er retsplejelovens § 218, stk. 1,pkt. 1, affattet således: »Domme og kendel-ser skal ledsages af grunde; for Højesteretsvedkommende skal disse indeholde oplys-ning om de forskellige meninger under af-stemningen, såvel vedrørende resultatet somvedrørende begrundelsen, med oplysning omstemmetal, men uden angivelse af dommer-nes navne.«

Om den nugældende voteringsordning iHøjesteret kan iøvrigt henvises til den sombilag 18 optagne redegørelse af 24. april1956 fra Højesteret.

Vedrørende forholdene i udlandet kanoplyses følgende:

I Norge finder der i Højesteret voteringsted i offentligt retsmøde efter en rådslag-ning for lukkede døre, jfr. det som bilag 19optagne uddrag af forhandlingerne på det18. nordiske juristmøde i 1948 og den sombilag 20 optagne redegørelse af 15. novem-ber 1955 fra justitiarius i Norges Højesteret.

I Sverige foregår dommernes votering ogafstemning i Högsta Domstolen som hoved-regel for lukkede døre. Hvis der er menings-forskelligheder, redegøres der med angivelseaf dommernes navne for de forskellige me-ninger i en særlig protokol, der er tilgænge-lig for offentligheden, jfr. i det hele densom bilag 21 optagne redegørelse af 24. no-vember 1955 fra det svenske justitiedeparte-ment.

I Belgien er dommernes votering i Høje-steret (Cour de Cassation) hemmelig, mendommernes navne anføres i dommen.

31

I England giver dommerne i et offentligtretsmøde mundtlig oplysning om deresstandpunkt til sagen samt en begrundelseherfor. En formel afstemning kendes kun iOverhuset, når dette fungerer som domstol,og den finder da sted i et offentligt møde.

I Finland er dommernes votering i Hög-sta Domstolen hemmelig. Såfremt dom-men ikke er enstemmig, redegør de dissenti-erende dommere med angivelse af navn forderes standpunkt i en særlig protokol, som eroffentlig tilgængelig.

I Frankrig er dommernes votering i Courde Cassation og Conseil d'Etat hemmelige.I dommen eller kendelsen angives hvilkedommere, der har deltaget i afgørelsen, menden enkelte dommers votering offentliggø-res ikke.

I Holland offentliggør man ikke de en-kelte dommeres votering i Højesteret.

I Island foregår dommernes votering iHøjesteret for lukkede døre. Det anføres idommen, om der er afgivet dissens og i be-kræftende fald hvilke dommere, der harstemt for dommens resultat, og hvilke dom-mere, der har dissentieret.

I den federale Højesteret i Schweiz fin-der voteringen i borgerlige sager sted i etoffentligt retsmøde, og i dommen anføresdommernes navne.

I U. S. A. er voteringen i den federale Hø-jesteret hemmelig. Såfremt der foreliggerdissens, bliver dette angivet i dommen medoplysning om de dissentierende dommeresnavne. Hvis en dissentierende dommer øn-sker det, bliver hans begrundelse for dissen-sen optaget i dommen.

I Vesttyskland er voteringen i »Bundesge-richtshof« hemmelig, og i dommen givesikke oplysning om eventuel dissens.


Som det vil fremgå af den foranståendehistoriske oversigt, har spørgsmålet om Høje-sterets voteringsordning været drøftet ind-gående flere gange i tiden siden 1920, og dade vigtigste indlæg i denne drøftelse er op-taget som bilag 13-17 til denne betænkning,finder udvalget det ikke påkrævet, at der på-ny gives en udførlig redegørelse for de be-tragtninger, der har været anført for ellerimod de forskellige voteringsordninger.Navnlig findes der ikke anledning til nu atoptage en drøftelse af det synspunkt, somunder den tidligere debat stærkt blev frem-hævet af tilhængerne af den før 1936 gæl-dende ordning, nemlig at højesteretsdommeburde fremtræde som en enhed, fordi til-liden til dem og til Højesterets autoritet idet hele ville svækkes, dersom dissenserneog stemmetallene blev offentliggjort. Dettespørgsmål må anses endeligt afgjort af lov-givningsmagten ved loven af 1936.

Udvalget mener herefter at kunne ind-skrænke sig til følgende bemærkninger:

1. Højesteretssager, der behandles mundtligti offentligt retsmøde.

Med hensyn til borgerlige sager må detanses for at være almindelig erkendt, at denfør loven af 1936 gældende ordning var util-fredsstillende, idet domspræmisserne, der såvidt muligt skulle give et samlet udtryk forde divergerende meninger, derved blev forkortfattede og for vage til at kunne dannegrundlag for en bedømmelse af dommensrækkevidde, og idet selv et betydeligt min-dretals afvigende standpunkter ikke kom tilorde. Det kan ikke bestrides, at den ved lo-ven af 1936 gennemførte ændring med-førte en forbedring, idet mindretalsstand-punkter nu finder udtryk i dommen, og idetden omstændighed, at der skrives særskiltepræmisser for flertals- og mindretalsgrup-perne, har gjort det muligt at gøre præ-misserne noget mere fyldige. Der er imid-lertid enighed inden for udvalget om, at ord-ningen ikke har medført de fordele, som

32

kan og bør opnås, når man - som sket -opgiver kravet om, at dommen skal frem-træde som en enhed. Indenfor de dommer-grupper, der samles om en affattelse af præ-misserne, vil der kunne være divergenser el-ler nuancer i synspunkterne, der vel ikkeskønnes at være så betydelige, at de efter dengældende lovregel i retsplejelovens § 218(»de forskellige meninger... vedrørende be-grundelsen«) behøver at finde udtryk i præ-misserne, men som dog kan være af væsent-lig værdi for forståelsen af dommens række-vidde og dens betydning som præj udikat ifremtidige lignende tilfælde, en forståelse,som er af interesse ikke blot for sagens par-ter, men også for det praktiske retsliv og denjuridiske videnskab. Der er også grund til atfremhæve, at gengivelse af et mindretalspræmisser undertiden vil kunne give detfejlagtige indtryk, at flertallet går imod deaf mindretallet fremhævede synspunkter,medens det virkelige forhold er det, at fler-tallet enten ikke har taget standpunkt tildisse synspunkter eller måske endog erenigt i dem, men blot formener at burdebygge sit resultat på andre, efter flertalletsmening mere afgørende betragtninger. Denfulde klarhed over en højesteretsdoms ræk-kevidde og præjudikatbetydning findes ef-ter udvalgets mening kun at kunne opnåsved kendskab til de enkelte dommeres vo-tering, ligesom et sådant kendskab vil virkefremmende for den retsudvikling, der skergennem anerkendelsen af nye retstanker.Rigtigheden af disse betragtninger bestyrkesda også derved, at Højesteret, inden der vo-teres i en sag, i hvilken tidligere højesterets-domme kan være af betydning som præj udi-kater, gør sig bekendt med de enkelte dom-meres voteringer i disse tidligere sager vedgennemgang af voteringsbøgerne, og atHøjesteret har fundet det rimeligt til brugfor det praktiske retsliv eller for faglitterærvirksomhed at give tilladelse til gennemsynaf voteringsbøgerne i ældre højesteretssagerunder forudsætning af, at dommen enten erover 20 år gammel, eller at ingen af de isagen deltagende dommere længere er ilive, en begrænsning, der naturligvis er ir-

rationel og stærkt forringer ordningensværdi.

For straffesager gør de her fremhævedesynspunkter sig på tilsvarende måde gæl-dende med hensyn til lovfortolkningsspørgs-mål, medens de næppe har samme vægt, forså vidt angår spørgsmålet om beviset fortiltaltes skyld og strafudmålingen. Det nævn-te bevisspørgsmål kan imidlertid ikke på-dømmes af Højesteret, jfr. retsplejelovens§ 945, stk. 2, og § 966, stk. 2, og strafud-målingen kan kun ændres af Højesteret,når den ikendte straf ligger udenfor lovensgrænser eller står i åbenbart misforhold tilbrøden, jfr. retsplejelovens § 945, stk. 1,nr. 3, og § 966, stk. 2. På disse punkter fo-reslår udvalget ingen ændringer i de gæl-dende regler, jfr. om bevisspørgsmåletnedenfor side 46-47. Herefter har udvalget,alle hensyn taget i betragtning, ikke ment atburde stille forslag om en særlig voterings-ordning for straffesager. Det skal i denneforbindelse bemærkes, at den offentlige vo-teringsordning i Norge gælder både forborgerlige sager og for straffesager, og atNorges Højesteret finder ordningen tilfreds-stillende også i straffesager og ikke nærernoget ønske om en ændring i så henseende.

Under den tidligere drøftelse har mansom et hovedargument mod en offentlig vo-teringsordning anført vigtigheden af atholde afstemningen fri af uvedkommendehensyn og at betrygge dommernes uafhæn-gighed. Det har således været anført, at detkan befrygtes, at dagspressens kommentarertil dommene vil beskæftige sig med den en-kelte dommer, og at der, hvadenten denneomtale går ud på at kritisere eller give til-slutning, herved gør sig en tendens gæl-dende til at påvirke dommerens fremtidigeholdning. En sådan mulighed har man fun-det mere betænkelig for højesteretsdommer-nes vedkommende end for enkeltdommerne- der jo med deres navn står inde for deresdomme - fordi højesteretsdommene er en-delige og skal tjene til vejledning i lignendetilfælde i fremtiden.

Udvalget kan ikke dele den frygt, der så-ledes har været udtalt, og finder det i så

33

henseende tilstrækkeligt at henvise til, atder ingen uheldige erfaringer haves fra densnart 100-årige ordning i Norge, jfr. bilag20, så lidt som fra Sverige, hvor den pro-tokol, der oprettes over voteringen, er of-fentlig tilgængelig, jfr. bilag 21. Alleredeunder den gældende ordning, hvor højeste-retsdommene skal indeholde oplysning omde forskellige meninger under afstemningen,såvel vedrørende resultatet som vedrørendebegrundelsen, med angivelse af stemmetal,ville udvalget finde det naturligt, at manopgav anonymiteten. Denne gør sig kun gæl-dende i tilfælde af dissens, idet det er of-fentligt tilgængeligt, hvilke højesteretsdom-mere - siden marts 1956 normalt kun 5 -der har deltaget i sagens pådømmelse, oghvis man - som det foreslås af udvalget -tillige offentliggør de afgivne enkeltvoterin-ger, ville det være i særlig grad unaturligt,om det ikke kunne ses, hvilke af de delta-gende dommere der har afgivet hver en-kelt votering. Kendskab hertil vil også kunnevære af værdi for det praktiske retsliv vedovervejelse af betimeligheden af at bringeet spørgsmål, der tidligere har været afgjortaf Højesteret, frem påny til rettens afgø-relse.

Med hensyn til den for Sveriges Højeste-ret gældende ordning, jfr. bilag 21, skal ud-valget bemærke, at det som foran nævnter offentligt tilgængeligt, hvilke af de i ensvensk højesteretssag deltagende dommereder danner en flertals- eller en mindretals-gruppe, men at den svenske ordning iøvrigtefter udvalgets mening ikke findes egnet tilat danne grundlag for en dansk nyordning,idet den ikke hviler på et enkel tvoteringssy-stem således som den af udvalget efter norskforbillede foreslåede, jfr. den som bilag 19aftrykte forhandling på det 18. nordiske ju-ristmøde.

Der er efter det anførte indenfor udval-get enighed om, at der efter Højesteretsdeling i to afdelinger bør indføres en ordningfor mundtlig og offentligt behandlede sager,gående ud på, at de enkelte dommeresmundtlige voteringer offentliggøres undernavn og udgør eller træder i stedet for doms-

3

grunde. Derimod har der ikke kunnet opnåsenighed om, hvorvidt der bør gives offentlig-heden adgang til direkte at påhøre denmundtlige votering.

Et flertal (Poul Christiansen og Schelle)stiller forslag om, at der i Højesteret, lige-som i Norge, efter en rådslagning for luk-kede døre skal voteres mundtligt i et offent-ligt retsmøde.

Det er flertallets opfattelse, at Højeste-rets behandling af retssager bør være offent-lig så langt som overhovedet muligt, da of-fentligheden derved vil få bedre indblik iog forståelse af rettens arbejde, således atkontakten mellem offentligheden og rettenfremmes, og tilliden til retten dermed styr-kes. En sådan ordning, hvorefter den en-kelte dommer mundtligt og direkte overforoffentligheden skal gøre rede for sit stand-punkt, vil dernæst være bedst egnet til atfremme det formål, hvorom udvalget erenigt, nemlig at fremskaffe den fyldigst mu-lige belysning af de forskellige opfattelser,der har gjort sig gældende blandt dom-merne, og dermed af højesteretsdommenesgrunde.

Også efter den af flertallet foreslåede ord-ning skal der forud for den offentligemundtlige votering gå en rådslagning forlukkede døre, og der er intet til hinder for,at der i vanskelige sager efter en pause fin-der en fornyet rådslagning sted for lukkededøre, og at et af førstvoterende udarbejdetskriftligt udkast til votum herunder drøftes.Der skabes derfor ved denne ordning detsamme forsvarlige grundlag for sagens retteafgørelse som under den nugældende ord-ning.

Flertallet lægger vægt på, at en ordningsom af flertallet foreslået har været anvendti Norge siden 1863 til almindelig tilfreds-hed. Udvalget har aflagt et besøg i Oslo,hvor man fik lejlighed dels til at overværeproceduren, rådslagningen og voteringen inogle norske højesteretssager, dels til endrøftelse af problemerne, ikke alene med deenkelte norske højesteretsdommere, men og-så i et møde med den norske Højesterets

34

samlede dommerkollegium. Flertallet fikherved et stærkt indtryk af, at den norskeordning virker tilfredsstillende og naturlig,og at de norske dommere finder ordningenrigtig og ikke ønsker den ændret.

Det blev af de norske dommere fremhæ-vet, at rettens autoritet kommer stærkerefrem, når offentligheden hører selve denmundtlige votering, at denne styrker tillidentil Højesteret og fremmer kontakten mellemretten og offentligheden, at selve det for-hold, at voteringen afgives mundtligt i etåbent retsmøde, har stor indflydelse på sti-len, der bliver naturligere og mere levende,og at det også er af værdi, at parterne selvstraks kan høre begrundelsen for domsresul-tatet. Også disse erfaringer taler efter fler-lets mening for at foretrække en voterings-ordning svarende til den norske ordningfremfor den af mindretallet foreslåede ord-ning, som er ny og uprøvet.

Mindretallet (formanden) bemærker føl-gende:

Det spørgsmål, hvorom der ikke er opnåetenighed indenfor udvalget, er af stærkt be-grænset natur. Der er indenfor udvalgetenighed om, at der efter den offentlige ogmundtlige retsforhandling skal følge en råd-slagning i retten for lukkede døre, at derefter endt rådslagning skal finde en mundt-lig votering sted, d. v. s. en tilkendegivelsefra de enkelte dommere af deres standpunkti sagen med tilhørende, indgående begrun-delse, og at disse mundtlige enkeltvoteringer,af hvilke en fuldstændig skriftlig gengivelsestraks tilvejebringes, skal offentliggøres inavngiven stand og udgøre eller træde istedet for domsbegrundelsen. Ved en sådanordning gennemføres efter mindretallets for-mening alt, hvad der er væsentligt og værdi-fuldt i den norske ordning. Spørgsmålet eralene, om den nævnte offentliggørelse skalske ved, at selve de mundtlige voteringer af-gives i et offentligt retsmøde, eller blot der-ved, at de straks offentliggøres ved dennævnte skriftlige gengivelses optagelse idomsudskriften, der er offentlig tilgænge-

ug-

Til løsningen af dette spørgsmål kan derikke hentes noget bidrag fra grundlovensprincip om offentlig og mundtlig retspleje.Ingen bestrider, at retsplejen er offentligog mundtlig i Danmark såvel som i talrigeandre lande, uanset at selve voteringshand-lingen sker for lukkede døre. Det, som of-fentlig retspleje kræver, er, at selve rets-forhandlingen, procedure og bevisførelse,foregår i et offentligt retsmøde, men ikkeat rettens derpå følgende arbejde med sagensafgørelse er offentligt. Dette ses let af denomstændighed, at alle er enige om, at rettensrådslagning, der foregår umiddelbart efterretsforhandlingens afslutning, og som er me-get vigtig og ofte meget langvarig, nødven-digvis må foregå for lukkede døre, såledessom det også er tilfældet selv i Norge ogforeslås opretholdt af udvalgsflertallet. Deter i det hele taget vigtigt at fastholde denvæsensforskel, der er mellem parternes pro-cedure og rettens derpå følgende arbejdemed sagen. Proceduren danner grundlagetfor rettens afgørelse, og dens processuellebetydning er indskrænket hertil og bortfal-der med dommens afsigelse. Proceduren be-høver derfor ikke af hensyn til retsplejen atfikseres skriftligt - bortset fra de dele afden, som retten finder grund til at gengivei selve dommen. Derimod må procedurennødvendigvis, dersom retsplejen skal kunnesiges at være offentlig, finde sted i et offent-ligt retsmøde; thi kun ved at overvære rets-forhandlingen kan udenforstående få kend-skab til proceduren. Omvendt med hensyntil rettens arbejde. Voteringen skaber selveafgørelsen, og dens betydning er derfor bli-vende og bestemmende både for resultatetog for dommens rækkevidde som præj udi-kat. Voteringen må derfor nødvendigvis fik-seres skriftligt for at kunne gå over i doms-samlingernes stof, medens der ikke af hen-syn til retsplejens offentlighed er nogengrund til at lade den foregå i et offentligtretsmøde. Der tilføres ikke herved retsplejennogen yderligere offentlighed af reel betyd-ning. Voteringen finder først sted, når alleovervejelser og meningsudvekslinger er til-endebragt under rådslagningen for lukkede

35

døre, og når hver dommer har taget sitstandpunkt. Alt, hvad voteringen indehol-der, bliver nøjagtigt gengivet i domsudskrif-ten, som straks er offentligt tilgængelig. Deter derfor ganske unødvendigt at overværevoteringen for at kunne få kendskab til densindhold, og i Norge sker det da også hyp-pigt — ja, det er sikkert hovedreglen — atparterne og deres sagførere ikke er til stedeunder voteringen, men skaffer sig kendskabtil denne ved læsning af domsudskriften.

Det foreliggende spørgsmål har ej hellernogen egentlig forbindelse med princippetom offentlig votering. Det centrale i den ny-ordning, som udvalget eenstemmigt foreslår,går ud på, at dommernes enkeltvoteringermed tilhørende fyldig begrundelse skal of-fentliggøres under navn. Formålet hermeder at opnå fuld klarhed over højesteretsdom-menes rækkevidde og præjudikatbetydning,og dette opnås i lige grad, hvad enten demundtlige voteringer offentliggøres ved atafgives i et offentligt retsmøde eller blotved, at en fuldstændig gengivelse indeholdesi domsudskriften. Værdien af de afgivnevota er at finde i det skriftligt fikserede ind-hold, og selve den offentlige voteringshand-ling giver ikke herudover noget bidrag af be-tydning for sagen. Den indeholder somovenfor fremhævet kun, hvad der skriftligtnedfældes i domsudskriften, men ikke me-ningsudvekslingen mellem dommerne, der ertilendebragt under rådslagningen inden selvevoteringen. Denne har da også i Norge ivanskeligere sager - og det er dem, der harbetydning for spørgsmålet - hyppigt karak-teren af mundtlig gengivelse af et i forvejenudarbejdet og gennemdrøftet skriftligt ud-kast (jfr. bilag 20, side 121). At dette skeri et offentligt retsmøde, kan ikke tilføre enoffentlig voteringsordning nogen yderligereværdi.

Det følger af sig selv, at den mundtligevotering, når den udgør eller træder i stedetfor domsbegrundelsen, skal fikseres skrift-ligt i fuldstændig stand. I denne henseendeer der ingen forskel mellem flertallets ogmindretallets forslag. I Norge sker dennefiksering ved stenografering, men dette er

3*

ikke lovfæstet og bør heller ikke være dethos os. På hvilken måde den fuldstændigegengivelse af voteringen bør tilvejebringes,er et spørgsmål, som det er naturligt og udenbetænkelighed at lade retten selv afgøre.

Det værdifulde ved den af udvalget een-stemmigt foreslåede nyordning er - bortsetfra ophævelsen af dommernes anonymitet -som fremhævet, at højesteretsdommenes be-grundelse gennem de offentliggjorte enkelt-vota i forhold til den nuværende ordningbliver så meget udførligere, at den kan be-lyse afgørelsen på tilfredsstillende måde. Atde enkelte dommeres mundtlige voteringskulle blive mere udførlig ved, at den af-gives i et offentligt retsmøde, ses der ikkeat være no>get grundlag for at antage, navn-lig ikke når voteringen offentliggøres undernavn. Ejheller kan det forventes, at affattel-sen derved skulle blive bedre udformet. Denendelige affattelse, der er af så afgørendebetydning for dommens forståelse, bør navn-lig i vanskeligere sager ikke finde sted undervoteringen. Den kræver en forudgåendegrundig og indgående overvejelse, hvor detafgørende ikke er det »naturlige« eller »le-vende« i formen, men den juridiske strin-gens. Såvel i det praktiske retsliv som i denjuridiske videnskab bliver Højesterets doms-begrundelser nøje studeret og analyseret. VorHøjesteret lægger derfor med rette over-ordentlig stor vægt på en omhyggelig ud-formning af domsbegrundelserne, og deter klart, at dette moment får forøget betyd-ning under en nyordning, der netop går udpå at gøre begrundelserne mere udførlige.

Der er foran gjort rede for, at vægtigegrunde taler for hos os at gennemføre enordning i lighed med den norske med hen-syn til offentliggørelse af højesteretsdom-mernes enkeltvoteringer under navn. Det erheri, det værdifulde i den norske ordningbestår. Men sådanne grunde kan ikke anfø-res for hos os også at gennemføre den i Nor-ge brugte votering i et offentligt retsmøde.Denne ordning virker sikkert tilfredsstil-lende i Norge efter at være indarbejdet gen-nem mange års praksis, men hos os vil detnaturligste være, at man af den i vor Høje-

36

steret gennem en lang retsudvikling udfor-mede arbejdsordning bevarer den del, somer vel forenelig med den foreslåede offent-lige voteringsordning, og som, uden at tagelængere tid end den norske ordning, har sinebetydelige værdier. Herved sikres, efter er-faringerne i den danske Højesteret, den om-hyggelige gennemdrøftelse og udformningaf voteringerne til gavn for retslivet på bedstmulig måde, og kontinuiteten i vor proces-ordning er af så stor betydning, ikke mindstfor Højesterets vedkommende, at den kunbør brydes, når vægtige grunde taler derfor.

Herefter stiller mindretallet det nedenforgengivne forslag til en offentlig voterings-ordning for Højesteret i mundtligt og of-fentligt behandlede sager, gående ud på, athøjesteretsdommernes enkeltvoteringer of-fentliggøres under navn og udgør doms-grundene, men at selve den mundtlige vo-tering vedblivende afgives for lukkede døre.

Denne ordning kan ikke med rette beteg-nes som »ny og uprøvet«. Den svarer, bort-set fra at voteringen afgives for lukkede dø-re, til den norske ordning - såvel som tilden af flertallet foreslåede - og den om-stændighed, at dørene lukkes under voterin-gen, stemmer med vor hidtidige ordning ogskaber intet nyt problem og ingen praktiskevanskeligheder.

2. Høiesteretssaqer, der behandles mundtligt forlukkede døre eller skriftligt.

Såfremt en højesteretssag, f. eks. i henholdtil reglerne i retsplejelovens § 29, er behand-let for lukkede døre, hvilket i praksis kunyderst sjældent sker, kan der efter udvalgetsmening også være trang til at fravige denellers gældende offentlige voteringsordning.De hertil sigtende forslag gengives nedenforside 38 og side 39-40.

Efter at den ved lov nr. 61 af 31. marts1953 forudsatte deling af Højesteret i tomundtlige afdelinger nu er gennemført, ag-ter Højesteret ligesom i tiden indtil lov nr.526 af 19. december 1949 kun ganske und-tagelsesvis at lade en sag udgå til skriftligbehandling efter reglerne i retsplejelovens§ 403, stk. 2. I sådanne sager og i de få-

tallige sager, der iøvrigt skal behandlesskriftligt af Højesteret, f. eks. fordi ind-stævnte udebliver, vil det være en følge afden skriftlige behandlingsmåde, at sagen —som hidtil - cirkulerer blandt de i behand-lingen deltagende dommere, og at disse vo-terer skriftligt.

I de sager, i hvilke der i henhold til detanførte ikke finder offentlig afstemning stedi Højesteret, foreslår udvalget, at dommen ioverensstemmelse med de nugældende reglerskal indeholde oplysning om de forskelligemeninger under afstemningen såvel vedrø-rende resultatet som vedrørende begrundel-sen. Som en naturlig følge af, at man efterden af udvalget iøvrigt foreslåede ordningfår kendskab til, hvorledes de enkelte dom-mere har stemt, foreslår udvalget, at dom-men endvidere skal angive navnene på deenkelte dommere, og hvorledes de har stemt.

ß. Supplerende forslag.Efter den gældende bestemmelse i rets-

plejelovens § 214, stk. 2, må rådslagningerog afstemninger i Højesteret og i andre ret-ter, der beklædes af flere dommere, ikkeoverværes af tilhørere med undtagelse af rets-skriveren. Denne regel foreslår udvalgetændret, således at der åbnes adgang for ret-ten til i særlige tilfælde at tillade, at andre ertil stede. En sådan adgang, der findes i dennorske retsplejelovgivning - jfr. rettergangs-lovens § 140 og straffeproceslovens § 163,stk. 2 - og som udvalget nød godt af i Oslo,må findes naturlig og ønskelig.

Såfremt man i overensstemmelse med ud-valgets forslag om ændring af Højesteretsvoteringsordning ophæver højesteretsdom-mernes anonymitet, vil det være naturligt påtilsvarende måde at ophæve landsdommer-nes anonymitet i borgerlige landsretssager, ihvilke lægdommere ikke medvirker. Udval-get foreslår derfor, at man for disse sagersvedkommende indfører samme ordning somforeslås indført for højesteretssager, i hvilkeder ikke er offentlig votering, d.v.s., at så-fremt der under afstemningen fremkommerforskellige meninger vedrørende resultateteller begrundelsen, skal dommen eller ken-

37

delsen indeholde oplysning herom med an-givelse af de pågældende dommeres navne.Dette forslag tiltrædes af landsretterne, jfr.bilag 9 og 10. En noget lignende ordning ergældende i Norge, jfr. den norske retter-gangslovs § 145 og straffeproceslovs § 168,stk. 2 og 3. For så vidt angår sager, i hvilkelægdommere medvirker, finder udvalget, atder bl. a. af hensyn til lægdommerne ikkebør ske ændringer af de gældende regler,hvorefter dommernes navne ikke anføres i

dommen eller kendelsen. Når udvalget ikkeforeslår nogen ændring med hensyn til politi-sager, skønt lægdommere ikke medvirker idisse sager, skyldes det, at man ville findedet lidet rimeligt, at der i disse sager, der erde mindst betydelige straffesager, skullegælde andre regler om domsaffattelsen end ide egentlige straffesager. Udvalget stillerderfor ikke forslag om at ophæve lands-dommernes anonymitet i politisager.

C. LOVUDKAST MED BEMÆRKNINGER.

Udvalgets flertal (Poul Christiansen og Schelle) foreslår under henvisning til bemærk-ningerne foran under pkt. B følgende ændringer i retsplejeloven:

Til § 35.I § 35, 5te stykke, tilføjes som nyt 3die

punktum:»Når afstemningen ved Højesteret: foregår

offentligt, jfr. § 214, 3die stykke, indføres ien særlig retsbog en fuldstændig gengivelseaf hver enkelt dommers afstemning og be-grundelse med angivelse af hans navn.«

Til § 35.Når voteringen ved Højesteret foregår of-

fentligt, bør hele voteringen, der skal trædei stedet for grunde i dommen, jfr. forslagettil ændring af § 218, gengives fuldstændigti en særlig retsbog. Det skønnes rimeligt atundlade i selve loven at bestemme, om derskal optages et stenografisk referat afvoteringen, eller om den fuldstændige gen-givelse skal sikres på anden måde, f. eks.ved båndoptagelse.

Til § 41.Til § 41 føjes som nyt 3die stykke:»Når afstemningen ved Højesteret er fore-

gået offentligt, kan enhver, som har retliginteresse deri, forlange en udskrift af den i§ 35, 5te stykke, sidste punktum, omhand-lede gengivelse af afstemningen.«

Til § 41.Da voteringen skal træde i stedet for

grunde i selve dommen, må enhver, der harretlig interesse deri, kunne få en udskrift afvoteringen, jfr. den tilsvarende regel i § 41,1ste stykke, om udskrifter af domme.

Til § 43.§ 43, 2det stykke, affattes således:»Førend nogen kan beskikkes til højeste-

retsdommer, skal han have godtgjort sindygtighed til at have sæde i retten ved somprøve efter nærmere af Højesteret fastsattebestemmelser at deltage i rettens behandling

Til § 43.Redaktionel ændring som følge af, at råd-

slagningen og voteringen ved Højesteretfremtidig adskilles.

38

af mindst 4 sager, af hvilke mindst den eneskal være borgerlig.«

Til §214.I § 214, 1ste stykke, 6te punktum, tilføjes:

», jfr. dog § 35, 5te stykke, 3die punktum.«§214, 2det stykke, affattes således:»Rettens rådslagninger og afstemninger

må ikke overværes af tilhørere med und-tagelse af retsskriveren, jfr. endvidere § 6,2det stykke, 3die punktum, og § 18, 1stestykke, 4de punktum. Dog kan retten i sær-lige tilfælde tillade andre at være til stede.«

I § 214 indføjes som nyt 3die stykke:»Ved Højesteret foregår dog afstemning

om domme i sager, i hvilke der har væretmundtlig domsforhandling, offentligt, så-ledes at den stemmegivendes grunde samti-dig anføres. I sager, hvis behandling er fore-gået for lukkede døre, kan retten dog be-slutte, at afstemningen også skal finde stedfor lukkede døre.«

Til §214.Tilføjelsen til § 214, 1ste stykke, 6te punk-

tum tilkendegiver, at bestemmelsen om ud-togsvis indførelse af de afgivne stemmer i enstemmegivningsbog ikke skal gælde, når enfuldstændig gengivelse af hver enkelt dom-mers afstemning og begrundelse indføres ien særlig retsbog, jfr. ændringsforslaget til§35.

Som anført foran side 36 findes det rime-ligt at bestemme, at kollegiale retter i særligetilfælde, f. eks. ved studiebesøg, kan tillade,at andre end retsskriveren kan overvære ret-tens rådslagninger og afstemninger.

§ 214, 3die stykke, indeholder hoved-bestemmelsen om offentlig votering, deralene foreslås indført ved domme, ikke vedkendelser og andre beslutninger, og kun veddomme i sager, i hvilke der har været mundt-lig domsforhandling. Såfremt domsforhand-lingen er foregået for lukkede døre - hvadder vil være yderst sjældent - kan der ogsåvære trang til at lade dommernes voteringforegå for lukkede døre, hvorfor der åbnesadgang for retten til at træffe bestemmelseherom.

Til §218.§ 218, 1ste stykke, udgår og erstattes

med:»Domme og kendelser skal ledsages af

grunde. Når afstemningen ved Højesteret erforegået offentligt, jfr. § 214, 3die stykke,træder afstemningen i stedet for angivelse afdomsgrunde. I andre højesteretssager samt iborgerlige landsretssager, der behandles udenmedvirken af sø- eller handelskyndige dom-mere, jfr. § 6, 3die stykke, skal dommeneller kendelsen, dersom der under afstem-ningen fremkommer forskellige meningervedrørende resultatet eller begrundelsen,indeholde oplysning herom med angivelse afde pågældende dommeres navne.

Andre beslutninger af retten eller rettens

Til §218.Når voteringen ved Højesteret er foregået

offentligt, bliver der ikke brug for en be-grundelse i selve dommen, idet voteringen,som gengives i en særlig retsbog, jfr. § 35,5 te stykke, indeholder en fuldstændig be-grundelse af dommen. Med hensyn til deyderst få højesteretssager, i hvilke voteringenikke er foregået offentligt, foreslås dennu for alle højesteretsdomme og -kendelsergældende regel om, at dommene og kendel-serne skal indeholde oplysning om de for-skellige meninger under afstemningen, såvelvedrørende resultatet som vedrørende be-grundelsen, med oplysning om stemmetal,men uden angivelse af dommernes navne,opretholdt med den ændring, at dommernes

39

formand behøver ikke at begrundes, med-mindre det særligt er foreskrevet.«

navne skal anføres. En tilsvarende regel fore-slås indført I borgerlige landsretssager, derbehandles uden medvirken af sø- eller han-delskyndige dommere.

Mindretallet (formanden) foreslår følgende ændringer i retsplejeloven, idet han hen-viser til udvalgets fællesbemærkninger foran under pkt. B (side 31 til 33 og side 36 til 37)og til sine særlige bemærkninger sammesteds (side 34 til 36).

Til § 43.^ 43, 2det stykke, affattes således:»Førend nogen kan beskikkes til højeste-

retsdommer, skal han have godtgjort sindygtighed til at have sæde i retten ved somprøve efter nærmere af Højesteret fastsattebestemmelser at deltage i rettens behandlingaf mindst 4 sager, af hvilke mindst den eneskal være borgerlig.«

Til §214.I § 214, 1ste stykke, 6te punktum, tilføjes:

»medmindre de gengives i dommen, jfr.§ 218, 1ste stykke, 3die punktum.«

§ 214, 2det stykke, affattes således:»Rettens rådslagninger og afstemninger

må ikke overværes af tilhørere med und-tagelse af retsskriveren, jfr. endvidere § 6,2det stykke, 3die punktum, og § 18, 1stestykke, 4de punktum. Dog kan retten i sær-lige tilfælde tillade andre at være til stede«.

Til ^ 218.§ 218, 1ste stykke, udgår og erstattes

med:»Domme og kendelser skal ledsages af

grunde. Andre beslutninger af retten ellerrettens formand behøver ikke at begrundes,medmindre sådant særligt er foreskrevet. Ihøjesteretssager, i hvilke der har væretmundtlig domsforhandling, skal dommenindeholde en fuldstændig gengivelse af hverenkelt dommers afstemning og begrundelsemed angivelse af hans navn. I sager, hvis be-

Til § 43.Forslaget er enslydende med flertallets

foranstående forslag til ændring af § 43, ogder kan derfor henvises til de der anførtebemærkninger.

Til §214.Da højesteretssager, i hvilke der har været

mundtlig, offentlig domsforhandling, ifølgeforslaget til § 218, 1ste stykke, 3die punk-tum, skal indeholde en fuldstændig gengivel-se af hver enkelt dommers afstemning og be-grundelse med angivelse af hans navn, erden obligatoriske bestemmelse i § 214, 1stestykke, 6te punktum, om udtogsvis indførel-se af de afgivne stemmer i en stemmegiv-ningsbog ikke påkrævet i disse sager.

Forslaget til ændring af § 214, 2 det styk-ke, er enslydende med flertallets foranståen-de forslag.

Til § 218.Forslagets 1ste og 2 det punktum svarer til

de nugældende regler, og 4de og 5te punk-tum er overensstemmende med flertalletsforanstående ændringsforslag.

3die punktum indeholder mindretalletshovedbestemmelse om indførelse af offentligvotering i Højesteret.

40

handling er foregået for lukkede døre, kanretten dog beslutte afvigelse herfra. I andrehøjesteretssager end de af 3die punktum om-fattede samt i borgerlige landsretssager, derbehandles uden medvirken af sø- eller han-delskyndige dommere, jfr. § 6, 3die stykke,skal dommen eller kendelsen, dersom derunder afstemningen fremkommer forskelligemeninger vedrørende resultatet eller begrun-delsen, indeholde oplysning herom med an-givelse af de pågældende dommeres navne.«

III. Bevisumiddelbarhed i borgerlige sager ved Højesteret,A. DEN HISTORISKE UDVIKLING OG DE GÆLDENDE REGLER.

I det i proceskommissionsbetænkningen af1877 fremsatte forslag til lov om den bor-gerlige retspleje foresloges i § 299; at derkun skulle være begrænset appel til Højeste-ret, således at Højesteret ikke skulle kunneunderkende landsrettens bedømmelse af enbevisførelse ved vidner, syn og skøn ellerparternes personlige afhørelse. Dette forslagbegrundedes navnlig med, at en fornyet prø-velse ved Højesteret af sagens faktiske sideikke lod sig forene med en virkelig og til-fredsstillende gennemførelse af bevisumid-delbarhedsprincippet (Motiverne side 16ff.). Det foresloges endvidere i § 304, athvis vidneførsel var uundgåelig til brug vedHøjesterets behandling af sagen., skulledenne ikke foregå ved Højesteret, men vedunderretten.

I proceskommissionsbetænkningen af 1899foreslog man derimod at bevare adgangentil en fuldstændig appel til Højesteret, så-ledes at appellen kunne omfatte såvel helesagens faktiske side (bevisspørgsmålet) somdens retlige side (spalte 81-84 i bemærk-ningerne til kommissionens udkast til lovom den borgerlige retspleje). Der foreslo-ges som følge heraf en vid adgang til vid-neførsel umiddelbart for Højesteret.

I det af justitsministeren (Alberti.) i rigs-dagssamlingen 1906-07 fremsatte forslag tillov om rettens pleje (R. T. 1906-07, tillægA, spalte 3641-4132) blev umiddelbarheds-princippet imidlertid fraveget, idet der omvidneførsel til brug for Højesteret blev fore-slået følgende i § 385: »Afhørelse af nyevidner o. desl. foregår, medmindre Højeste-

ret af særlige grunde bestemmer anderledes,jfr. § 387 (der indeholdt hjemmel tilumiddelbar bevisførelse for Højesteret, hvisdet fandtes at være af betydning for sagensoplysning), for underretten på vidnerneshjemsted.« Dette forslag begrundedes isærmed, at det ville medføre væsentlig mindreudgifter og ulejlighed end proceskommis-sionens forslag fra 1899. Endvidere anfør-tes, at forslaget stemte med den dagældendeordning ved Højesteret, og at ingen havdement, at denne ordning ikke var fuldt til-strækkelig og vel egnet til at give Højeste-rets dommere fuld oplysning om sagens be-skaffenhed, i hvert fald når Højesteret somforeslået fik adgang til at indkalde særligbetydningsfulde vidner til afhøring underdomsforhandlingen (spalte 4124-25).

I betænkning afgivet af det af landstingeti rigsdagssamlingen 1907-08 nedsatte ud-valg angående retsplejelovsforslaget (R. T.1907-08, tillæg B, spalte 2405-2474) fo-resloges bestemmelsen affattet således, somden senere blev vedtaget og gennemført vedretsplejeloven af 11. april 1916 § 409, derer sålydende:

»Skal vidneførsel o. desl. finde sted, kanretten, hvor det findes at være af særlig be-tydning for sagens oplysning, bestemme, atafhøreisen skal foretages under domsfor-handlingen, jfr. med hensyn til parter§ 302, 6te stykke.

I andre tilfælde foregår vidneførsel ogafhørelse af parter ved underretten på vid-nets eller partens hjemsted og syns- ellerskønsforretninger ved den i § 354 nævnte

42

underret. Ved sådan bevisoptagelse finderreglerne i § 353, 2det og 3die stykke og^4 356-58 tilsvarende anvendelse.«

Der er ikke efter 1916 foretaget ændrin-ger i denne bestemmelse, som imidlertid fraforskellig side er blevet kritiseret bl. a. un-der fremhævelse af, at Højesteret kun yderstsjældent har bestemt, at vidneførsel eller lig-nende skal foregå umiddelbart for Høje-steret.

Ifølge den norske rettergangslovs § 374kan i borgerlige sager parter og vidner imodsætning til sagkyndige ikke afhøresumiddelbart for Højesteret. Endvidere gæl-der ifølge denne lovs § 373, at Højesteretskæremålsudvalg kan nægte at fremme enanke, bl. a. når det finder, at der ikke vilkunne gives den ankende medhold, uden atHøjesteret fraviger den påankede afgørelse i

et punkt, hvor det antages at have været afvæsentlig betydning, at den underordnederet har haft lejlighed til umiddelbart at høreforklaringer af parter eller vidner. Underudvalgets forhandlinger med den norskeHøjesteret oplyste dennes dommere, at mani Norge anså det for praktisk umuligt at ind-føre bevisumiddelbarhed for Højesteret, idetrammerne for Højesteret da helt ville blivesprængt.

Ifølge den svenske rättergångsbalken kap.35, § 13 kan parts- og vidneforklaringer kunafgives for Högsta Domstolen, når der ersærlig grund dertil. I forbindelse hermedbestemmes i kap. 55, § 14, at Högsta Dom-stolen i reglen ikke kan fravige et bevis-resultat, som fremgår af en umiddelbar be-visførelse for den underordnede ret.


Såfremt der til brug for en højesteretssagskal finde ny bevisførelse sted ved afhøringaf parter eller vidner, sker dette nu altid påden måde, at forklaringerne afgives for ved-kommende underret, jfr. retsplejelovens §409, stk. 2, efter at Højesterets ankeudvalghar meddelt tilladelse hertil, jfr. § 408, stk.1, idet Højesteret ikke i en lang årrække harbenyttet reglen i § 409, stk. 1, til at bestem-me, at vidner eller parter skal afgive forkla-ring umiddelbart for Højesteret.

Det er imidlertid oplyst over for udvalget,at Højesteret, når retten under den fra marts1956 etablerede nyordning i nogen tid harvirket i to mundtlige afdelinger og har ind-vundet tilstrækkelig erfaring for, hvorledesnyordningen virker, vil overveje spørgsmåletom, hvorvidt det under nyordningen vil væ-re muligt og hensigtsmæssigt i et vist om-fang at benytte adgangen til bevisumiddel-barhed efter retsplejelovens § 409, stk. 1.

Der er inden for udvalget enighed om, atdet hverken vil være muligt eller rigtigt atgennemføre bevisumiddelbarhed for Høje-steret som almindelig regel, og at det heller

ikke vil være heldigt i en lovregel at givebestemte retningslinier for, hvornår umid-delbar bevisførelse bør finde sted i Højeste-ret, et spørgsmål, som må afgøres under hen-syntagen til de særlige omstændigheder ihver enkelt sag. Udvalget stiller herefterikke forslag om nu at ændre den gældenderegel i retsplejelovens § 409, stk. 1.

Under henvisning til den indgående de-bat, som det foreliggende emne har væretgenstand for i tidens løb, mener udvalget atkunne indskrænke sig til følgende bemærk-ninger:

Den af Højesteret praktiserede ordninghar den betydelige fordel, at man, efter atder til brug for højesteretssagen er afgivetfornyede forklaringer ved underret, har mu-lighed for inden domsforhandlingen at frem-skaffe de yderligere oplysninger i sagen, somdenne bevisførelse måtte give — og ikkesjældent giver - anledning til. Dette vil ikkelade sig gøre, såfremt forklaringerne førstafgives for Højesteret under domsforhand-lingen, medmindre denne udsættes. Det erimidlertid klart, at en ordning, der hyppigt

43

ville medføre udsættelse af en påbegyndtdomsforhandling for Højesteret, ikke aleneville være til stor gene for sagens parter ogsagførere og for parter og sagførere i de an-dre sager, hvis domsforhandling derved for-skydes, men også ville være overordentliguhensigtsmæssig for Højesteret. Ikke blotbliver dennes arbejdsplan på en meget uhel-dig måde forrykket, men grundlaget for ret-tens votering forringes væsentligt, når denikke finder sted umiddelbart efter den sam-lede domsforhandling, men først længere tidefter den første og normalt grundlæggendedel af domsforhandlingen, afbrudt af de imellemtiden behandlede andre sager.

Det må dernæst fremhæves, at den ifølgeretsplejeloven gældende ankeordning, hvor-efter enhver førsteinstans-landsretssag kanindankes for Højesteret, medfører, at detganske ville sprænge rammerne for rettensarbejde, hvis man som hovedregel indførtefuld bevisumiddelbarhed. Dette vil, som føl-ge af den gennem årene stedfundne stigningi højesteretssagernes antal, være tilfældet,også efter at retten er begyndt at virke i tomundtlige afdelinger.

Et forhold, som efter udvalgets formeningogså bør tages i betragtning, er hensynet tilvidnerne, der ifølge retsplejelovens hoved-regel i § 171, stk. 1, ikke er pligtige at mødetil afhøring i borgerlige sager uden for deresunderretskreds. En vid anvendelse af hjem-melen i § 171, stk. 3, til at fravige dennebegrænsning vil i mange tilfælde volde vid-nerne betydeligt besvær derved, at de, skøntde er ganske uden interesse i sagen, og skøntde hyppigst allerede een gang har haft ulej-lighed med at møde for landsretten, skalforetage en, ofte lang, rejse for at afgive for-klaring i Højesteret under en domsforhand-ling, hvis tidspunkt ifølge den for rettennødvendigt gældende arbejdsordning ikkealtid på forhånd kan fikseres med bestemt-hed. På den anden side ville en overholdelseaf afstandsbegrænsningen i § 171, stk. 1,medføre en faktisk ulighed i behandlingenaf de forskellige højesteretssager, idet bevis-umiddelbarhed da kun ville blive gennem-ført i de sager, hvor vidnerne boede i eller

nær ved København eller var villige til atmøde for Højesteret.

Hertil kommer endelig, at der blandt defor Højesteret indankede sager er et betyde-ligt antal, i hvilke der ikke har fundet umid-delbar bevisførelse sted for landsretten.Navnlig indenfor Vestre Landsrets område,hvor omtrent 90 % af landsretssagerne for-beredes ved den lokale underret, er parts-og vidneforklaringerne oftest afgivet forunderretten. I sådanne sager ville det værelidet rimeligt at gennemføre bevisumiddel-barhed for Højesteret. Det samme gælderde sager, som efter at have været pådømtved underret og landsret indankes for Høje-steret som tredie instans med justitsministe-riets tilladelse i henhold til retsplejelovens§ 435, stk. 2. I disse sager har der, på grund-lag af - umiddelbar eller middelbar - be-visførelse, i to instanser været foretaget enbevisbedømmelse angående begivenheder,der nu oftest ligger meget langt tilbage itiden og ikke vil kunne ventes belyst bedreved ny umiddelbar bevisførelse for Højeste-ret end ved ny bevisførelse for underret.

De anførte betragtninger fører efter ud-valgets formening til, at det ikke bør værehovedreglen, at ny bevisførelse finder stedumiddelbart for Højesteret. Det er klart, atder, da Højesterets afgørelse er endelig ogupåankelig, ikke af retten bør nægtes ad-gang til en ny bevisførelse, medmindre den-ne med sikkerhed kan skønnes at være udenbetydning, og begæringer under sagens for-beredelse om udsættelse til ny bevisførelseimødekommes da også i videste omfang afHøjesteret. Som hovedregel vil imidlertidværdien af en sådan ny bevisførelse ikke for-ringes ved, at den ikke finder sted umiddel-bart for Højesteret, men for underretten.

Under hensyn til alt det anførte og til deni de senere år stedfundne betydelige stigningi højesteretssagernes antal finder udvalgetdet forståeligt, at Højesteret ikke hidtil harkunnet bringe reglen i retsplejelovens § 409,stk. 1, til praktisk anvendelse, sålænge ret-ten kun virkede i een mundtlig afdeling meddeltagelse af mindst ni dommere, i hvilkenforbindelse der også er grund til at frem-

44

hæve, at et så stort dommerkollegium ikkebyder gode kår for en umiddelbar bevis-førelse. Efter at Højesteret nu er begyndt atvirke i to mundtlige afdelinger, således atder som hovedregel kun deltager fem dom-mere i en sags behandling, vil der derimodkunne blive spørgsmål om i visse sager helteller delvis at lade parts- og vidneforklarin-ger afgive direkte for Højesteret. En sådanfremgangsmåde vil efter udvalgets for-mening kunne være ønskelig, og må, efterat Højesteret nu virker i to mundtlige af-delinger, antages at kunne gennemføresuden at sprænge rammerne for rettens ar-bejde. Det skal i denne forbindelse nævnes,at man i sager for Vestre Landsret, hvor be-visførelsen har fundet sted for underret, iadskillige tilfælde lader parterne og enkelte

vigtige vidner afgive supplerende forklaringdirekte for landsretten, uden at dette hargivet anledning til kritik eller vanskelig-heder af betydning.

Da retsplejelovens § 409, stk. 1, imidler-tid giver hjemmel til at tillade, at parter ogvidner afgiver forklaring direkte for Høje-steret, og da Højesteret har erklæret, at ret-ten, når den i nogen tid har virket i to afde-linger, vil overveje spørgsmålet om en vi-dere anvendelse af denne hjemmel til di-rekte bevisførelse for Højesteret, stiller ud-valget som foran nævnt ikke noget forslagom nu at gennemføre en ændring i retspleje-lovens § 409, idet man finder det rimeligtat afvente, hvorledes Højesterets praksis pådette område udvikler sig, efterhånden somnyordningen bliver nærmere indarbejdet.

IV. Højesterets kompetence i straffesager.A. DEN HISTORISKE UDVIKLING OG DE GÆLDENDE REGLER.

Ifølge § 945, sidste stk., i retsplejelovenaf 11. april 1916, der ikke siden er ændretpå dette punkt, kan anke i nævningesagerikke grundes på, at spørgsmålet., om tiltalteskal domfældes, er urigtigt afgjort som følgeaf en fejlagtig bedømmelse af bevisernesvægt. I andre straffesager end nævninge-sager havde Højesteret derimod indtil 1936fuld adgang til at påkende bevisspørgsmålet.

Da det ved lov nr. 112 af 7. april 1936blev bestemt, at straffesager, der ikke ernævningesager, som hovedregel skal pådøm-mes under medvirken af domsmænd, fandtman, at bevisspørgsmålet i disse sager burdevære endelig afgjort ved landsrettens underdomsmænds medvirken trufne afgørelse(R. T. 1930-31, tillæg A, spalte 5067-68).Det anførtes endvidere (R. T. 1932-33, til-læg A, spalte 3042), at en indskrænkningaf Højesterets kompetence i straffesager og-så er en følge af, at Højesteret næsten aldrigtillader, at afhøring af vidner eller udspørg-ning af tiltalte finder sted direkte for Høje-steret. Under disse omstændigheder fandtman det betænkeligt, at bevisspørgsmål, efterat være afgjort af landsretten under anven-delse af bevisumiddelbarhed, derefter skullekunne påkendes af Højesteret på grundlagaf protokollater, optagne ved underretten.Ved den nævnte lov af 7. april 1936 blevretsplejelovens § 966 derfor ændret således,at anke til Højesteret heller ikke i andrestraffesager end nævningesager kan grundespå, at spørgsmålet, om tiltalte skal domfæl-des, er urigtigt afgjort som følge af en fejl-agtig bedømmelse af bevisernes vægt.

Under lovens forberedelse havde Rets-

plejeudvalget foreslået, at anke til Højeste-ret i politisager, som jo pådømmes af under-ret og landsret uden medvirken af doms-mænd, skulle kunne omfatte bevisspørgs-målet. Heroverfor anførte justitsministeriet(R. T. 1930-31, tillæg A, spalte 4881-82):»at en ordning, hvorefter bevisspørgsmål istraffesager alene skulle kunne bringes fremfor Højesteret i de ubetydeligste af disse sa-ger, nemlig politisagerne, ikke blot i sig selvville være mærkelig, men også ville medføreden urimelighed, at der i disse småsagerskulle finde umiddelbar bevisførelse sted forHøjesteret. I disse sager vil bevisbedømmel-sen uden nogensomhelst betænkelighed kun-ne overlade landsretterne til endelig afgø-relse, så at der kun bliver tale om anke tilHøjesteret for at få principielle retsspørgs-mål løst«. Ved loven blev der herefter ikketruffet nogen særordning for politisager pådette punkt.

Efter retsplejelovens § 966, stk. 2, kananke til Højesteret i andre straffesager endnævningesager herefter kun støttes på, atrettergangsregler er tilsidesat eller fejlagtigtanvendt, at den straf, dommen har ikendt,ligger udenfor de i loven fastsatte rammereller står i åbenbart misforhold til brøden,eller at retten ved afgørelsen af, om tiltalteskal domfældes, har anvendt straffelovenurigtigt. I nævningesager gælder der yder-ligere særlige indskrænkninger i Højesteretsprøvelsesret.

Der er fra forskellig side rejst kritik afde for ikke-nævningesager gældende regler,især under fremhævelse af, at sondringenmellem lovanvendelsen, der som anført kan

46

pådømmes af Højesteret, og afgørelsen afde bevisspørgsmål, der ikke kan pådømmesaf Højesteret, undertiden kan være vanskeliggennemførlig og irrationel.

Ifølge den norske straffeproceslovs § 380gælder der i Norge tilsvarende regler som iDanmark, således at den norske Højesteretikke kan prøve beviserne vedrørende skyld-

spørgsmålet. Ved udvalgets forhandlingermed den norske Højesteret oplyste dennesdommere, at der undertiden i den norskeHøjesteret har været tvivl om, hvad der erbevisspørgsmål, og hvad der er lovfortolk-ningsspørgsmål, men at man dog ikke iNorge har rejst spørgsmål om ændring afde gældende regler.


Der har ikke været rejst kritik mod dengældende ordning med hensyn til Højeste-rets kompetence i nævningesager, og udval-get har anset det for at ligge uden for detsopgave at overveje spørgsmålet om ændrin-ger i denne ordning.

I de siden 1936 forløbne år har der der-imod fra forskellig side været foreslået æn-dringer i de gældende regler om Højeste-rets kompetence i andre straffesager endnævningesager, således at anke til Højestereti visse tilfælde også skulle kunne støttes påden i retsplejelovens § 963, stk. 1, nr. 3,nævnte grund, d. v. s. på, at spørgsmålet, omtiltalte skal domfældes, er urigtigt afgjortsom følge af en fejlagtig bedømmelse af be-visernes vægt.

Udvalget har nærmere drøftet disse for-slag og har især overvejet, om bevisbedøm-melsen i skyldspørgsmålet burde kunne ind-bringes for Højesteret,

a) når spørgsmålet om straffelovens rig-tige anvendelse ikke kan afgøres uden enselvstændig bedømmelse af beviserne for til-taltes skyld, eller

b) når bevisumiddelbarhed er uden be-tydning for bevisbedømmelsen eller

c) når anke er rejst af tiltalte til frifin-delse eller anvendelse af en væsentlig mil-dere straffebestemmelse.

Udvalgets overvejelser er imidlertid resul-teret i, at man ikke mener at burde stilleforslag om ændringer i de gældende reglerpå dette område.

Udvalget lægger herved vægt på, at det,når domsmænd har medvirket i foregående

instans, er den naturligste ordning, at be-dømmelsen af beviserne for tiltaltes skyldstår endelig ved magt og ikke kan ændresaf Højesteret. Dette findes også at burdegælde i de ovenfor under litra b nævnte til-fælde, hvor bevisumiddelbarhed er uden be-tydning for bevisbedømmelsen, f. eks. fordiden beror på vurderingen af afgivne sagkyn-dige erklæringer.

Hvad dernæst angår de foran under litra anævnte sager, ville en regel om at give Høje-steret kompetence til at påkende bevis-bedømmelsen i disse tilfælde næppe kunneaffattes således, at den ikke åbnede mulig-hed for, at Højesteret fik tillagt en betyde-ligt videregående kompetence end tilsigtet,hvilket ikke ville være vel foreneligt medformålet med domsmænds medvirken i dissesager.

Der er efter udvalgets opfattelse hellerikke tilstrækkelig anledning til at give Høje-steret kompetence til at prøve bevisbedøm-melsen i en straffesag i tilfælde, hvor det erantageligt, at det skyldes en urigtig bevis-bedømmelse fra landsrettens side, at den på-gældende er domfældt som sket, jfr. oven-for under litra c. Ifølge retsplejelovens §977, stk. 1, nr. 3, kan der på den domfæld-tes begæring af Den særlige Klageret træf-fes bestemmelse om genoptagelse, når derforeligger særlige omstændigheder, der gørdet overvejende sandsynligt, at de forelig-gende bevisligheder ikke har været rigtigtbedømt. At skabe en videregående adgangtil ny bevisbedømmelse, end denne genop-tagelsesregel hjemler, gennem en udvidelse

47

af Højesterets kompetence, er der efter ud-valgets mening ikke tilstrækkelig trang til.

Da lægdommere ikke medvirker i politi-sager, kunne der rejses spørgsmål om, hvor-vidt der i disse sager burde tillægges Høje-steret en særlig kompetence til at påkendebevisbedømmelsen om skyldspørgsmålet. Ensådan ordning ville imidlertid være lidet na-turlig i betragtning af, at politisagerne er demindst betydelige af straffesagerne. I de for-holdsvis få tilfælde, hvor justitsministerieti medfør af retsplejelovens § 966, stk. 1,giver tilladelse til, at en politisag indankesfor Højesteret som 3die instans, er grundenhertil oftest, at der er spørgsmål om en van-skelig fortolkning af en lovbestemmelse, ogtil afgørelse heraf vil en ny bevisbedøm-melse i skyldspørgsmålet som regel ikkevære påkrævet.

En gennemgang af Højesterets praksis istraffesager siden 1936 på det heromhand-1ede område viser efter udvalgets opfattelse,at Højesteret i det store og hele har ment athave kompetence i de tilfælde, hvor der harværet praktisk trang hertil. I de forholdsvisfå tilfælde, hvor Højesteret har fundet, atspørgsmålet om retsanvendelsen ikke harkunnet afgøres uden en selvstændig bedøm-melse af beviserne for tiltaltes skyld (jfr.ovenfor under litra a), har årsagen hertilefter udvalgets opfattelse som oftest væretden, at landsretten ikke i tilstrækkeligt om-fang har efterlevet bestemmelserne i rets-plejelovens § 929, stk. 2 og 3. Efter dissebestemmelser, der må anses gældende også

for de heromhandlede landsretssager, skaldet, når tiltalte domfældes, i domsgrundenenøjagtigt angives, hvilke omstændighederder som beviste lægges til grund for dom-fældelsen, og når tiltalte frifindes, anføresde straffen betingende omstændigheder, somantages at mangle eller ikke at være beviste,eller de straf udelukkende omstændigheder,som antages at foreligge. Højesteret har vistret stor utilbøjelighed til i de få tilfælde,hvor landsretten ikke i tilstrækkelig grad hariagttaget disse lovbestemmelser, at hjemvisesagen til fornyet behandling ved landsretten.Efter at domsmandsreglerne nu må anses forat være tilstrækkeligt indarbejdede vedlandsretterne, og efter at de mange besvær-lige, fra besættelsestiden stammende straffe-sager, der skabte meget vanskelige arbejds-forhold for landsretterne, er afviklet, måman kunne gå ud fra, at bestemmelserne iretsplejelovens § 929, stk. 2 og 3, i det storeog hele vil blive efterlevet, og at Højestereti de tilfælde, hvor dette dog ved en fejl-tagelse ikke måtte være sket, om fornødentvil hjemvise sagen, således som det også erpraksis i Norge.

Udvalget tillægger det endelig vægt, atden norske Højesteret siden den norskestraffeproceslov af 1887, jfr. lovens § 380,har været udelukket fra at påkende bevis-bedømmelsen vedrørende skyldspørgsmåleti straffesager, og at der ikke senere i Norgehar været rejst spørgsmål om ændring afdisse regler.

48

BILAG 1

København, den 20. april 1956.

Til formanden for justitsministeriets udvalg vedrørende højesteretssagførerprøven m. v.

Ved fremsættelsen i Folketinget den 10.februar 1955 af forslag til lov om ændrin-ger i retsplejeloven (skyldneres udtagelses-ret, ophævelse af retsplejeudvalget m. v.)udtalte justitsministeren, at det havde væretovervejet at fremsætte forslag om afskaffelseaf højesteretssagførerprøven, men at der un-der den offentlige debat, der havde væretført om dette spørgsmål, var fremkommeten henstilling fra en række fremtrædende ju-rister om, at spørgsmålet, inden lovforslagfremsattes, underkastes en fornyet prøvelseaf et udvalg af sagkyndige på dette område.Da regeringen ikke havde ment at burdesidde denne henstilling overhørig, ville derblive nedsat et hurtigt arbejdende udvalg,der tillige ville få til opgave at undersøge,om der bør indføres bevisumiddelbarhed ogoffentlig votering ved Højesteret.

Den omtalte henstilling, som gik ud på,at spørgsmålet om højesteretssagførerprøvenbør underkastes en grundig prøvelse af etudvalg, der uafhængigt af standsinteresserrummer den størst mulige teoretiske og prak-tiske sagkundskab, var bl. a. underskrevetaf 5 professorer i retsvidenskab ved Køben-havns Universitet, og universitetet blev gan-

ske naturligt repræsenteret i udvalget veddets lærer i retspleje, professor, dr. jur. Er-win Munch-Petersen. Da denne blev syg,inden udvalget havde afsluttet sin behand-ling af de forskellige spørgsmål, der var ble-vet det forelagt, og senere afgik ved døden,fandt et flertal i udvalget det nødvendigt,at udvalget blev suppleret med en anden re-præsentant for den teoretiske sagkundskab,og besluttede at opfordre justitsministerentil at anmode universiteternes juridiske fa-kulteter om at udpege et medlem af udval-get i stedet for professor Munch-Petersen.Opfordringen blev af formanden med til-slutning af Højesteret fremført overfor mi-nisteren den 9. april 1956, men afvist af mi-nisteren.

Jeg kan som medlem af udvalget ikkeakkviescere ved denne afvisning, der ogsårummer en tilsidesættelse af universitetet, ogmå derfor anmode om, at spørgsmålet pånyforelægges ministeren. Hvis standpunktetfastholdes, må jeg forbeholde min stillingmed hensyn til udvalgets videre arbejde, der-under om jeg vil kunne deltage i afgivelseaf betænkning vedrørende spørgsmålet omoffentlig votering.

Deres ærbødigeStig Rode.

Fremsendes under henvisning til mine ud-talelser over for justitsministeren i mødetden 9. d. m. og med tilføj ende, at de af høje-steretssagfører Rode anførte momenter, derikke var fremme under mødet, efter min for-

77/ justitsministeriet.

mening understreger berettigelsen af denfremsatte anmodning om, at udvalget sup-pleres med en repræsentant for universite-ternes juridiske fakulteter.

Den 25. april 1956.

Victor Hansen.

49

JUSTITSMINISTERIET

BILAG 2

København, den 5. maj 1956.

Den 25. april 1956 har De i tilslutningtil Deres henvendelse i justitsministeriet den9. april fremsendt en af højesteretssagførerStig Rode til Dem stilet skrivelse af 20.april 1956, hvori højesteretssagføreren an-moder om, at det påny må blive forelagt ju-stitsministeriet, om der skal beskikkes et nytmedlem af udvalget vedrørende højesterets-sagførerprøven m. v. i anledning af, at pro-

fessor, dr. jur. Erwin Munch-Petersen er af-gået ved døden den 26. februar 1956.

Idet man henviser til, at udvalget blevnedsat den 2. marts 1955 som et hurtigt ar-bejdende udvalg, skal man meddele, at ju-stitsministeriet må henholde sig til sin overfor Dem den 9. april 1956 udtalte afgørelse,hvorefter man ikke finder, at der nu bør be-skikkes et nyt medlem af udvalget.

Hans HækkerupT. Schelle

Formanden for justitsministeriets udvalg vedrørende højesteretssagførerprøven m. v.,hr. højesteretsdommer, dr. phil. Victor Hansen,Højesteret.

4

50

BILAG 3

OVERSIGT

over forløbet af aflagte prøveprocedurer ved Højesteret siden højesteretsåret 1933.

Af de nævnte 308 sagførere havde 246 kontor i Storkøbenhavn (København og bir-kerne), medens 62 havde kontor uden for Storkøbenhavn.

Til sammenligning kan anføres, at ifølge Statshåndbogen for 1932 havde ialt 945landsretssagførere m. fl. haft beskikkelse i 8 år. 476 af disse 945 havde kontor i Storkøben-havn og 469 uden for Storkøbenhavn. Ifølge Statshåndbogen for 1955 var de tilsvarendetal pr. 1. oktober 1955 1.076, heraf 585 med kontor i Storkøbenhavn og 491 med kontoruden for Storkøbenhavn.

4-

52

BILAG 5

OVERSIGT

over antallet af borgerlige sager, der er procederet mundtligt for Højesteret af landsrets-

sagførere m. fl. i medfør af retsplejelovens § 127, stk. 2.

53

HØJESTERETBILAG 6

København, den 27. april 1954.

Til justitsministeriet.

I anledning af justitsministeriets skri-velse af 16. februar 1954 - j. nr. 1953 -11X32 _ vedrørende højesteretssagførerprø-ven og højesteretssagførerbeskikkelsen skalHøjesteret fremsætte følgende enstemmigeudtalelse.

I betragtning af den samfundsmæssigebetydning det har, at retsplejen er ordnetpå den mest betryggende måde, vil det for-mentlig ikke kunne bestrides, at det vedovervejelser angående ændring af de nugæl-dende regler om adgang til at procedere forHøjesteret, hvis domme er endelige og upå-ankelige, må være retsplejemæssige syns-punkter, der er afgørende, medens stands-mæssige og konkurrencemæssige interesseraf intern karakter indenfor Sagførersamfun-det må komme i anden række.

Ud fra retsplejemæssige synspunkterkommer to hovedhensyn i betragtning, nem-lig dels at sikre en så kyndig og grundigbehandling som muligt af højesteretssager-ne, dels at modvirke unyttige appeller tilHøjesteret.

Når det førstnævnte hensyn er af afgø-rende betydning, skyldes det, at det først ogfremmest er de vanskeligste og vigtigste sa-ger, der føres frem til Højesteret, at Høje-sterets domme er endelige og upåankelige,og at de i særlig grad har virkning sompræ judikater også for andre tilfælde af lig-nende art som det pådømte, således at Høje-sterets praksis udgør en del af den gæl-dende ret. Det er derfor af stor samfunds-mæssig betydning, at højesteretssagerne bli-ver afgjort rigtigt, men en forudsætningherfor er det, at de forberedes og procede-res på den bedste måde. Det må hervederindres, at den for Højesteret gældendeordning af votering og domsvedtagelse, dernærmere er omtalt i rettens i genpart ved-lagte skrivelse af 9. marts 19361), går ud på,

at der straks efter procedurens afslutningvoteres i sagen og som regel allerede næstedag afsiges dom. Denne ordning, der fraalle sider af det praktiske retsliv betragtessom meget værdifuld, vil ikke kunne opret-holdes, hvis ikke proceduren i sagen harværet udført med en sådan dygtighed oggrundighed, at sagen ved procedurens af-slutning er moden til votering. Men det måstærkt betones, at uanset hvorledes rettensvoterings- og domsvedtagelsesarbejde erordnet, vil der ikke kunne skabes sikkerhedfor, at en afgørelse, truffet på grundlag afmangelfuld forberedelse eller procedure afsagen, bliver rigtig.

Også hensynet til at modvirke unyttigeappeller har betydelig samfundsmæssigvægt. Vor retsplejeordning er organiseretsåledes, at det er meningen, at det langtovervejende flertal af retssager bør findederes endelige afgørelse enten ved under-retterne eller ved landsretterne, hvis afgø-relser træffes af mindst tre dommere ogderfor normalt bør stå ved magt, når detikke drejer sig om særlig vigtige eller van-skelige sager. En ordning, hvorefter talrigeretssager uden rimelig grund føres viderefra landsretterne til Højesteret og tilmedudføres for Højesteret af ukvalificeredeprocedører, vil ganske sprænge rammernefor Højesterets arbejdsordning til besvær-liggørelse af retslivet og til unyttig udgiftfor samfundet.

Når spørgsmålet da bliver, hvorledesdisse to hovedhensyn bedst varetages, er detnaturligt at tage udgangspunkt i retspleje-lovens regel i § 121, stk. 4, § 123, stk. 2, og§ 127, hvorefter en sagfører for at få ad-gang til at procedere for landsret skal havebestået en for landsretten aflagt prøve.

*) Se underbilag A til nærværende bilag (side 57) ogbilag 18 (side 114).

54

Denne naturlige ordning, som justitsministe-riet formentlig ikke påtænker at søge æn-dret, og som landsretterne ifølge tidligereerklæringer (Østre Landsrets skrivelse af18. maj 1931 og Vestre Landsrets skrivelseaf 19. s. m., Rigsdagstidende 1931-32, til-læg B., spalte 267-274) med rette tillæggerstor betydning, synes på forhånd som ennaturlig konsekvens at måtte medføre, atHøjesteret på ganske tilsvarende måde børvære beføjet til at afgøre, om en sagførerefter en for Højesteret aflagt prøve kan an-ses egnet til at opnå en almindelig adgangtil at procedere for Højesteret. Da Højeste-rets dom er det sidste ord i sagen, er det na-turligvis af ganske særlig betydning, at derikke under højesteretssagers forberedelse ogprocedure på grund af sagførerens svig-tende dygtighed og erfaring begås skæbne-svangre fejl, på hvilke der jo efter Høje-sterets dom ikke, således som normalt efteren landsretsdom, vil kunne rådes bod.

Den tanke, som har været fremsat, atlandsretssagførerprøven skulle give adgangtil at procedere også for Højesteret, og atlandsretterne således skulle have kompeten-cen til at afgøre, hvem der er egnet til atprocedere ikke blot for landsret, men ogsåfor Højesteret, medens Højesteret, der dogmå antages at have de bedste forudsætnin-ger for at bedømme, hvilke kvalifikationeren forsvarlig højesteretsprocedure kræver,skulle berøves enhver beføjelse i så hen-seende, må derfor forekomme lidet rimelig.Men også af andre grunde kan en sådanordning ikke tiltrædes. Retsplejelovens reg-ler om landsretsproceduren i §§ 121 ff. til-sigter at give praktiserende jurister adgangtil i en ung alder at erhverve landsretssag-førerbeskikkelse. Prøven må derfor admini-streres - og bliver af landsretterne faktiskogså administreret - med megen lempelig-hed. Den omstændighed, at en ung juristhar bestået landsretssagførerprøven og der-efter må forventes på tilfredsstillende mådefor landsret at kunne udføre sager af almin-deligt forekommende beskaffenhed, giverderfor ikke noget forsvarligt grundlag for,at det skulle kunne betros ham at procedere

særlig vigtige og vanskelige sager for Høje-steret som sidste instans. At dette også er-kendes af justitsministeriet, formener Høje-steret at kunne slutte deraf, at der efter mi-nisteriets forslag skal kræves et forløb af5 år fra landsretssagførerbeskikkelsen forat opnå procedureret for Højesteret. En så-dan betingelse må imidlertid forekommeHøjesteret irrationel, idet den omstændighedalene, at en landsretssagfører har haft be-skikkelse i et antal år, ingen formodning ska-ber for, at han er egnet til højesteretspro-cedure. Rigtigheden heraf bestyrkes ved demindre gode erfaringer, Højesteret har gjortmed hensyn til den i retsplejelovens § 127,stk. 2, hjemlede, i 1932 indførte adgang forlandsretssagførere til at give møde for Hø-jesteret i »egne sager«. Retten har udtaltsig herom i sin ovennævnte skrivelse til ju-stitsministeriet af 9. marts 1936 og skal blottilføje, at rettens standpunkt med hensyn tildenne regel også efter de siden 1936 ind-høstede erfaringer vedblivende er det sam-me.

For så vidt man måtte mene, at en til-fredsstillende ordning kunne opnås ved enpassende skærpelse af iandsretssagførerprø-ven, skal retten bemærke, at en sådan skær-pelse, hvis den skulle få nogen virkelig be-tydning, ville være uheldig, idet den i mangetilfælde ville forhindre praktiserende ju-rister i at opnå landsretssagførerbeskikkelsei en ung alder, hvilket ville være lidet rime-ligt og dårligt stemmende med retspleje-lovens tanke, ligesom det i så fald ville blivevanskeligt at fremskaffe det fornødne antalegnede landsretsprøvesager.

Ud fra de anførte betragtninger må Høje-steret mene, at det ville være urigtigt atgive den overordentlig store kreds af lands-retssagførere med 5 års beskikkelse — ialtmellem 1 100 og 1 200 - en almindelig ad-gang til at procedere for Højesteret, og atdenne adgang bør begrænses på en sådanmåde, at den kun gives de virkeligt kvali-ficerede. Gennemførelsen af en sådan be-grænsning må man mene, at Højesteret harde bedste forudsætninger for at foretage. Detskulle efter rettens formening være unød-

55

vendigt at begrunde dette nærmere, og manskal indskrænke sig til at henvise til, at Høj-esteret naturligvis i kraft af sin virksomhedhar bedre kendskab til de krav, der må stil-les til en forsvarlig højesteretsprocedure,end noget andet organ.

Man finder i denne forbindelse anled-ning til at fremhæve, at højesteretssagfører-prøven, selvom den i kraft af det ovenforanførte må være betydelig vanskeligere endlandsretssagførerprøven, dog ikke med no-gen føje kan siges at blive administreret afHøjesteret på en for streng måde. Der ta-ges ved bedømmelsen udelukkende hensyntil de prøvendes kvalifikationer og bortsesganske fra, hvor stort antallet af praktise-rende højesteretssagførere er, ligesom deter uden betydning, om den prøvende i for-vejen er ansat hos en højesteretssagfører el-ler ikke. Antallet af praktiserende højeste-retssagførere, der i 1928 var 28, er da ogsåsteget til ca. 70, og af de i de senere år an-tagne højesteretssagførere var kun ca. halv-delen ansat hos en højesteretssagfører. Deter herefter uberettiget at betegne højeste-retssagførerbeskikkelsen som et privilegium.Adgangen står åben for enhver dygtig juristmed virkelige evner til og interesse for pro-cedure.

Hvad dernæst angår det andet hovedhen-syn, at modvirke unyttige appeller, er detubestrideligt, at højesteretssagførerne underden nugældende ordning i adskillige tilfældebidrager til gennem deres responderendevirksomhed at forhindre sådanne appeller, ogdet må befrygtes, at en ophævelse af højeste-retssagførerprøven og en deraf følgende ud-videt adgang til procedure for Højesteretvil medføre en væsentlig forøgelse af unyt-tige appeller til skade for parten selv, tilurimelig forhaling af modpartens retsny-delse og til unyttig udgift for samfundet.

Det har været anført, at højesteretssagfø-rerne (»Højesteretsskranken«) under den-ne ordning virker som et uhjemlet ledi retsplejens ankesystem og er i stand til atforhindre en sags appel til Højesteret vedat nægte at procedere den. Med det nuvæ-rende store antal højesteretssagførere og den

i retsplejelovens § 127 hjemlede ret forlandsretssagførere til at procedere »egnesager« for Højesteret, er denne påstand urig-tig. De anker til Højesteret, der opgives ef-ter en højesteretssagførers responsum, bort-falder ikke, fordi det er umuligt at få demprocederet ved Højesteret, men fordi det ind-hentede responsum, afgivet af en kyndig,uhildet jurist, der ser med friske øjne påsagen, virker overbevisende. Den respon-derende virksomhed, som højesteretssagfø-rerne udøver, er af ganske lignende karaktersom den virksomhed, der udøves af alle sag-førere, når de af det retssøgende publikumspørges til råds om betimeligheden af at an-lægge retssag i første instans eller at appel-lere en underretsdom til landsretten.

Af de indvendinger, som er blevet anførtmod højesteretssagførerprøven, stammer defleste fra tiden før 1932 og har i det væsent-lige tabt den vægt, de da måtte have haft,efter de ved lov nr. 209 af 23. juli 1932gennemførte ændringer i retsplejeloven ogden derefter stedfundne udvikling i praksis.Ved denne lov blev for det første i § 123,stk. 1, gennemført en ændring i højesterets-sagførerprøvens karakter, således at denforandredes til en prøvetid og derved mi-stede den publicitet, der tidligere varknyttet til den, og som kunne virke ube-hageligt og skadeligt for den prøvende.Dernæst blev det ved § 123, jfr. §§ 332 og735, bestemt, at Højesterets præsident enenkelt gang kan beskikke den prøvendeenten for en part, der har fået bevilget friproces i en borgerlig sag, eller som for-svarer i en straffesag. Endvidere blevbestemmelsen i § 126 om, at højesteretssag-førere skulle have kontor i eller ved Kø-benhavn, ophævet, således at højesterets-sagførerbeskikkelse kan opnås af landsrets-sagførere i provinsen, hvilket da også iflere tilfadde er sket. Endelig blev derved lovens § 127, stk. 2, givet landsrets-sagførere adgang til efter 8 års beskikkelseunder visse nærmere betingelser at givemøde for Højesteret i »egne sager«, d. v. s.sager som de personligt eller ved autoriseretfuldmægtig havde udført i forrige instans.

56

Ved denne vigtige ændring er der - hvadman end iøvrigt måtte mene om dens be-rettigelse - hjemlet en sådan lettelse fordet retssøgende publikum i adgangen tilappel til Højesteret med mulighed for atundgå at skifte sagfører under anken, atden ovenfor berørte indvending, der gikud på, at det undertiden skulle kunne værevanskeligt at få en højesteretssagfører tilat føre en sag frem for Højesteret, i hvertfald nu er uden vægt. En yderligere, megetbetydelig lettelse er iøvrigt sket derved, atantallet af praktiserende højesteretssag-førere som ovenfor nævnt nu er steget tilca. 70, et forhold, der også har bevirket,at det ikke selv med den aller ringeste føjenu vil kunne hævdes, at højesteretssag-førerne udgør et snævert og ensidigt sam-mensat kollegium.

Den eneste indvending mod den nugæl-dende ordning, som kræver nærmere om-tale, bliver herefter den påberåbte vanske-lighed for de prøvende ved indenfor denforeskrevne prøvetid af halvandet år atfremskaffe de krævede fire prøvesager forHøjesteret. I den tid, der er forløbet,siden denne indvending blev rejst, er detårlige antal af indkommende højesterets-sager imidlertid steget meget betydeligt- fra 189 borgerlige sager i 1933 til 347i 1953 - og allerede dette vil, når denmidlertidige skriftlige behandlingsmådebortfalder som følge af lov nr. 61 af 31.marts 1953, medføre en meget væsentliglettelse. Ved loven af 1932 er der dernæst,som ovenfor omtalt, givet adgang til at be-skikke den prøvende i en enkelt borgerligeller kriminel sag. Hertil kommer, at der frahøjesteretssagførernes side vises megen imø-dekommenhed overfor de prøvende medhensyn til at skaffe dem prøvesager, og atHøjesteret stiller så mådeholdne krav sommuligt til prøvesagernes karakter. Det erikke Højesteret bekendt, at nogen lands-

retssagfører har måttet opgive prøven,fordi det var ham umuligt at fremskaffeprøvesager, og det stemmer godt hermed,at anmodning fra en prøvende om beskik-kelse i en sag kun yderst sjældent fore-kommer. Højesteret ville imidlertid findedet rimeligt, at der til yderligere lettelseved en ændring i retsplejelovens § 123 blevgivet Højesteret adgang til, hvor der i detenkelte tilfælde skønnes grund dertil, atforlænge halvandet års fristen i passendeomfang, ligesom der kunne være spørgsmålom en ændring gående ud på, at en prøveefter omstændighederne skulle kunne gen-nemføres med procedure i kun tre - ikkesom nu fire - sager.

Efter det anførte må Højesteret bestemtfraråde, at højesteretssagførerprøven op-hæves, medens retten naturligvis gerne vilforhandle nærmere med justitsministerietom sådanne mindre ændringer i den gæl-dende ordning, der efter det anførte måttefindes ønskelige, såvel som om en mulignedsættelse, f. eks. til 5 år, af den i rets-plejelovens §§ 120 og 127 fastsatte periodeaf 8 år, i hvilken en landsretssagfører skalhave haft beskikkelse for at kunne blivehøjesteretssagfører eller for at kunne pro-cedere egne sager for Højesteret.

Spørgsmålet om, hvorvidt man, når maniøvrigt opretholder de gældende regler iretsplejelovens § 123, stk. 1, om prøvepro-cedure for Højesteret, vil bevare ogsåhøjesteretssagførerbeskikkelsen og dermedhøjesteretssagførertitlen, anser Højesteretfor at være af mindre væsentlig interesse,set ud fra retsplejemæssige synspunkter,og man skal derfor indskrænke sig til atudtale, at man finder, at det er et naturligthensyn at tage til det retssøgende publikum,at dette gennem sagførerbetegnelsen bliveroplyst om den pågældende sagførers møde-ret.

A. D. Bentzon.

57

HØJESTERET

UNDERBILAG A TIL BILAG 6

København, den 9. marts 1936.


I skrivelse af 24. februar 1936 (2 K 1933nr. 3412) har justitsministeriet anmodetHøjesteret om at udtale sig med hensyn tilto i folketingets retsplejeudvalg fremsatteforeløbige ændringsforslag til henholdsvisretsplejelovens § 219 og % 127, 2. stk., 2.pkt, samt med hensyn til, hvorledes regleni sidstnævnte bestemmelse hidtil har virketi praksis.

I denne anledning skal jeg på rettensvegne udtale følgende:

ad retsplejelovens § 219. Den i Højeste-ret hidtil brugte fremgangsmåde er den, atpræsidenten, når voteringen i en sag erafsluttet, i overensstemmelse med retspleje-lovens <S 216 overdrager til en af dommerneat føre afgørelsen i pennen, såfremt afgørel-sen - hvilket som oftest er tilfældet - eraf den beskaffenhed, at udarbejdelsen kræ-ver noget længere tid og overvejelse. Efterat udkastet derpå er godkendt af de vote-rende dommere, bliver det indført i dom-bogen. Ved denne fremgangsmåde bliverdet muligt for retten at påbegynde doms-forhandlingen i en ny sag umiddelbart efter,at voteringen i den foregående sag har fun-det sted. Det siger sig selv, at megen tid vilgå til spilde, hvis retten som regel skal væreafskåret fra at gå over til en ny sag indendomsafsigelsen i den tidligere sag, og forfremskyndelse af domsafsigelsen vil denforeslåede regel ikke have nogen nævne-værdig betydning, idet domsafsigelsen efterden gældende ordning sker ved det førsteophold i retshandlingerne efter dommensindførelse. Det bemærkes herved, at doms-afsigelsen med få undtagelser sker sammedag, som voteringen afsluttes, eller den føl-gende retsdag. Da den hidtil brugte frem-gangsmåde aldrig vides at have medførtulemper, må Højesteret fraråde den fore-slåede forandring. Man undlader iøvrigt

ikke i denne forbindelse at henlede op-mærksomheden på de ændringer, der vedlov nr. 325 af 3. juni 1919 skete i retspleje-lovens §§ 371, 2. stk., og 414.

ad retsplejelovens § 127. De betænkelig-heder, som Højesteret i skrivelser herfra tiljustitsministeriet af 5. marts 1928, 26. ok-tober 1928 og 26. juni 1930 gav udtryk formed hensyn til ændringer i sagførernesadgang til at møde for Højesteret, harefter de hidtil vundne erfaringer om virk-ningen af den ved lov nr. 209 af 23. juli1932 indførte ordning vist sig at være velbegrundede. Siden lovens ikrafttræden har112 overretssagførere, landsretssagførere ogsagførere indgivet anmeldelse til Højesteretsjustitskontor om mødeberettigelse efterretsplejelovens § 127, og der er i den for-løbne tid givet møde af sådanne sagførerei ialt 85 borgerlige sager og i 6 straffesager.Selv om en del af disse har udført sagernepå en efter Højesterets skøn tilfredsstillendemåde, gælder det dog om et ikke ubetydeligtantal, at de efter rettens mening både harmanglet den rette forståelse af, hvilkeoplysninger der burde tilvejebringes vedsagens endelige afgørelse, og har savnetevnen til at fremstille sagens faktum påtilfredsstillende måde, ligesom den juridiskedel af proceduren ofte har svigtet.

Grunden til den ved lov af 23. juli 1932indførte ændring i retsplejelovens § 127var formentlig for en væsentlig del, at detskønnedes hensigtsmæssigt, at den sagfører,der ved at procedere sagen i 1. instans havdesat sig ind i sagens omstændigheder, ogsåfik lejlighed for at føre sagen for Højesteret.Dette hensyn kan ikke anføres til støtte forden nu foreslåede udvidelse af mødeberet-tigelsen, og Højesteret må under hensyn tilde nu indvundne erfaringer fraråde den fo-reslåede ændring i § 127, 2. stk., 2. pkt.

58

SAGFØRERRÅDET


I skrivelse af 16. februar 1954 - j. nr.2 k 1953 11132-har justitsministeriet med-delt, at ministeriet i tilslutning til et af detnedsatte folketingsudvalg vedrørende delingaf Højesteret i februar 1953 rejst spørgsmålom) hvorvidt der måtte være anledning tilat ændre de gældende regler vedrørendehøjesteretssagførerprøven og højesteretssag-førertitlen, overvejer at fremsætte forslagtil ændring i retsplejeloven, således athøjesteretssagførerprøven og højesteretssag-førerbeskikkelsen fremtidig afskaffes, ogat der gives alle, der i 5 år har været møde-berettigede for landsret, møderet forHøjesteret.

Under henvisning hertil samt til de itiden siden 1929 stedfundne drøftelser harministeriet anmodet om en udtalelse omSagførerrådets stilling til de rejste spørgs-mål.

I denne anledning skal Sagførerrådet ud-tale følgende:

Som det vil være ministeriet bekendt, harrådet i sin tid i et register samlet samtligeartikler og meddelelser i Sagførerbladet1926-36, bl. a. angående sagføreres adgangtil procedure ved de enkelte domstole, afhvilket register der tidligere er tilstilletministeriet et eksemplar, og forsåvidt angårrådets tidligere udtalelser om de omhand-lede spørgsmål skal her navnlig henvises tilfølgende: Sagførerbladet nr. 12/1928 pag.116-121, 2/1930 pag. 13 ff, 1/1931 pag.4-14, 9/1931 pag. 105-108, 10/1931 pag.113-116 og 3/1932 pag. 24-26.

Forespørgslen blev drøftet i nogle møderi Sagførerrådet, men rådet fandt det, for atfå en bredere orientering om sagførerstan-dens stilling, rettest at forelægge spørgsmå-let på det berammede fælles kredsbestyrel-sesmøde, inden rådet udtalte sig.

På det fælles kredsbestyrelsesmøde, somden 7. og 8. maj blev afholdt i København,blev spørgsmålet herefter drøftet. Forud for

BILAG 7

København, den 14. september 1954.

mødet var der tilstillet hver enkelt afmødedeltagerne - medlemmerne af Sagfø-rerrådet, Sagførernævnet og samtlige kreds-bestyrelser - eksemplarer dels af et aflandsretssagførerne Poul Christiansen ogA. Bjarup udarbejdet eksposé1), som ergengivet i sagførerbladet nr. 15 for juli1954, hvoraf nogle eksemplarer vedlægges,dels af Højesterets udtalelse af 27. april1954 til justitsministeriet om spørgsmålet.

Efter en indgående drøftelse på mødetblev følgende resolution vedtaget med 40stemmer mod 7, medens 2 stemmesedlervar blanke:

»Det fælles kredsbestyrelsesmøde op-fordrer Sagførerrådet til at gå ind for denændring af retsplejeloven, som justits-ministeren overvejer, hvorefter højeste-retssagførerprøven og højesteretssagfører-beskikkelsen fremtidig afskaffes, og dergives alle, der i 5 år har været mødeberet-tigede for landsret, møderet for Højeste-ret.«

I afstemningen deltog kun kredsbestyrel-sernes medlemmer; referat af debatten pådet fælles kredsbestyrelsesmøde er optageti det ovennævnte nummer af Sagførerbla-det.

Sagen har herefter været til afsluttendebehandling i rådets møde den 25. juni,hvori deltog 11 af rådets 13 medlemmer,idet 2 medlemmer havde forfald. Efterdrøftelsens afslutning foretoges en afstem-ning, hvorved rådet delte sig i de nedenforanførte grupper, der vedtog at fremføre dei det følgende indeholdte udtalelser.

Et flertal (7 medlemmer) tiltrådte detfælles kredsbestyrelsesmødes vedtagelse oggik således ind for den ændring af retspleje-loven, som justitsministeriet overvejer.

Flertallet henholder sig som begrundelseherfor til dels det af rådet tidligere anførte,når spørgsmålet har været fremme, dels det1) Se underbilag A til nærværende bilag (side 66).

59

i det foreliggende eksposé anførte, dels detpå det fælles kredsbestyrelsesmøde til støttefor standpunktet anførte; det er flertalletsopfattelse, at der bør tillægges afstemnings-resultatet en meget betydelig vægt, da detutvivlsomt er udtryk for, hvorledes spørgs-målet bedømmes af et meget stort: flertalindenfor den samlede danske sagførerstandlandet over.

2 medlemmer, der bestemt fraråder, atlovforslaget nyder fremme, har ønsket atudtale følgende:

Et af lovgivningens hovedformål medordningen af procesmåden ved Højesteretmå såvel af hensyn til parterne i de enkeltesager som af hensyn til retstilstanden ogretsudviklingen i almindelighed være atskabe de bedst tænkelige garantier for, at deaf landets øverste domstol trufne afgørelseri henseende til både resultat og begrundelsekan blive så gode og rigtige som menneske-ligt muligt. Dette retsplejemæssige hensynmå derfor være afgørende også for spørgs-målet om, hvorvidt der bør gennemføresændringer i de gældende regler om sagfører-nes adgang til at give møde for Højesteret,og i bekræftende fald hvilke, og enkeltestørre eller mindre sagførergruppers — vir-kelige eller formentlige - interesser aferhvervsmæssig, prestigemæssig eller andenart kan følgelig kun komme i betragtning,såfremt det kan ske uden at medføre nogenforringelse af retsplejen eller blot en risikoherfor. Ved bedømmelsen af, hvad retspleje-mæssige hensyn i så henseende tilsiger ellerdog tillader, må der derhos lægges af-gørende vægt på, hvad domstolene - ogselvfølgelig i allerførste række Højesteretselv — mener herom.

I tilslutning hertil skal mindretallet medhensyn til de i betragtning kommende rets-plejemæssige hensyn bemærke, at man gan-ske kan tiltræde det i Højesterets skrivelseaf 27. april 1954 til ministeriet, jfr. rettensskrivelse af 9. marts 19361), udtalte, hvortilman blot skal føje enkelte bemærkninger:

1) Se bilag 6 med underbi lag (side 53 og 3 7 ) .

At mange af de ved landsretterne møden-de sagførere procederer fortrinligt, er ube-strideligt, men det er lige så givet, at der iet omfang, som absolut ikke har de enkelt-stående undtagelsers karakter, procederespå en måde, som i henseende til sagernesoplysning, deres forelæggelse og den juridi-ske argumentation er utilfredsstillende, ogdet er dette sidste moment, som mannavnlig må have for øje, når der rejsesspørgsmål om at give de for landsretternemødeberettigede en almindelig og ubetingetadgang til også at procedere for Højesteret.Hvilke foranstaltninger, ønskeligheden af athøjne landsretsprocedurens gennemsnitligekvalitet kan begrunde, skal mindretalletikke komme ind på, da dette spørgsmål ikkeer rejst nu, men forholdene ved landsret-terne kan i alt fald ikke afgive blot densvageste motivering for at afskaffe højeste-retsprøven; mindretallet skal i denne sam-menhæng iøvrigt blot anføre, at man måadvare imod, at der indføres en sådanskærpelse af landsretsprøven, som villemedføre, at landsretssagførerbeskikkelse gen-nemgående først ville kunne opnås på etsenere alderstrin end det nu sædvanlige.

De her anførte bemærkninger viser iøv-rigt, hvor nøje spørgsmålet om højesterets-prøven er forbundet med spørgsmålet omsagførernes uddannelsesforhold og mødereti almindelighed.

Det synes derfor mindre rationelt at ud-skille dette spørgsmål til isoleret afgørelsei stedet for at behandle det i forbindelsemed en eventuel revision af den nuværendesagførerordning.

Overfor det af Højesteret anførte kanmindretallet ikke tillægge de i landsrets-sagførerne Poul Christiansens og Bjarupsmemorandum indeholdte betragtninger no-gen vægt, hverken ud fra retsplejemæssigeeller ud fra almindelige samfundsmæssigesynspunkter, og efter mindretallets opfattelsefremkom der heller ikke på det fælles kreds-bestyrelsesmøde i maj d. å. noget, somindeholder den mindste afsvækkelse af deaf Højesteret fremførte retsplejemæssigesynspunkter. Når det overfor betænkelig-

60

hederne ved prøvens afskaffelse er gjortgældende, at publikums udvælgelse vil af-give et tilstrækkeligt værn imod, at der i etomfang af betydning vil blive appelleret tilHøjesteret, og procederet der af ukvalifi-cerede, og at publikum iøvrigt selv må af-gøre, hvem de vil betro deres sager også.for Højesteret, må heroverfor peges på denfuldkomne mangel på objektivitet, som gørsig gældende ved de fleste menneskersbedømmelse af deres egen sag, og påhøjesteretsdommenes af retten fremhævedebetydning som præ judikater. Når detsærlig er gjort gældende, at højesteretsprø-ven kunne gøre et skår i sagførernes uafhæn-gighed, savnes der ethvert erfaringsgrund-lag for berettigelsen af dette synspunkt.

Idet det således må tages som udgangs-punkt, at der ikke foreligger nogen rets-plejemæssige hensyn, som positivt kunnebegrunde en ophævelse af højesteretsprøven,og da dennes ophævelse tværtimod må på-regnes at ville medføre en forringelse af densikkerhed for afgørelsernes rigtighed, sombør omgærde den øverste domstols virksom-hed, må mindretallet anse det påtænktelovforslag for så betænkeligt, at dette alle-rede af den grund bør opgives.

Den kendsgerning, at der, uanset at enafskaffelse af højesteretsprøven ikke kanbegrundes eller forsvares ud fra retspleje-mæssige hensyn, synes at være et stortflertal indenfor sagførerstanden som helhedfor prøvens afskaffelse, således som det bl. a.kom til orde på det ovennævnte fælleskredsbestyrelsesmøde, giver mindretallet an-ledning til yderligere at anføre følgende:

At ønsket om prøvens afskaffelse skullebero på et udbredt ønske om i et størreomfang at komme til at procedere i Højeste-ret kan ikke antages, og tilkendegivelser iden retning er da heller ikke fra nogenside fremkommet som motivering; navnliger det, da procedurevirksomhed jo gennem-gående anses for den i forhold til den tid ogde kræfter, som procedure kræver, lavestbetalte del af sagførernes gerning, aldriggjort gældende, at der af erhvervsmæssige

grunde var et udbredt ønske om udvidetmøderet.

Der er for mindretallet ingen tvivl om,at hovedmotiveringen ligger i den opfat-telse, at prøvens beståelse skulle give depågældende en fortrinsstilling til en rækkesærlig indtægtgivende forretninger og hverv,som prøvens beståelse i sig selv ikke givernogen speciel faglig adkomst til. Det er altiddenne betragtning, man møder, når prøvenkommer på tale mellem sagførere udenforhøjesteretssagførernes kreds, og uviljen modprøven har derfor altid koncentreret sig omden ved prøvens beståelse erhvervede sær-lige titel mere end om møderetten, se såledesfra en af de tidligere diskussioner om emnetTroels G. Jørgensen: 18 år af HøjesteretsHistorie p. 72-73. Det folketingsudvalg,som under behandlingen af loven om Høje-sterets deling tog spørgsmålet op påny, an-fører da også udelukkende denne opfattelsesom sin begrundelse, jfr. Rigsdagstid. 1952-53, tillæg B., sp. 1074-75. Justitsministe-riet anfører i sin skrivelse af 16. februar d.å. ikke selv nogen begrundelse for det på-tænkte lovforslag, men da ministeriet tagersit udgangspunkt i den nævnte udvalgsbe-tænkning, går mindretallet ud fra, at mini-steriets tanke med forslaget er den, at dettesgennemførelse måske kunne medføre en øn-skelig udjævning af sagførerstandens ind-tægter.

Efter mindretallets mening ville det overfor de af Højesteret fremdragne retspleje-mæssige hensyn være yderst betænkeligt atgennemføre en principiel ændring i reg-lerne om organisationen af landets øverstedomstol ud fra hensyn af denne art, menhertil kommer, at der efter mindretallets er-faring overhovedet ikke er tale om, at høje-steretssagførertitlen tilfører de pågældendeforretninger og hverv uden for det procedu-remæssige af sådan art og omfang, at dermed nogen føje vil kunne tales om et mis-forhold, hvis ophævelse kunne tænkes atvære af økonomisk værdi for sagførerstan-den som helhed eller blot for en større delaf denne. Da man iøvrigt må gå ud fra, at

61

ministeriets formål med jævnsides med athøre Højesteret også at høre Sagførerrådetangående det påtænkte lovforslag navnlighar været et ønske om at blive orienteretover denne af folketingsudvalget udkastede,men overhovedet ikke begrundede erhvervs-mæssige betragtning, og ordførerne fordem, der ønsker prøven afskaffet, er gåetså godt som helt uden om dette synspunkt,som de nærmest har søgt at karakteriseresom noget, prøvens tilhængere så at sige»skyder dem i skoene«, og da flertallet ejheller har gjort nogetsomhelst forsøg på atgodtgøre, at der i så henseende virkeligskulle foreligge forhold, som det kunnevære ønskeligt og rimeligt at søge ændret adlovgivningens vej, skal mindretallet, derhar forudsætningerne for at tale med omdette spørgsmål, behandle dette nærmere,således at ministeriet kan blive bedre orien-teret herom, end folketingsudvalget og detshjemmelsmænd åbenbart har været.

Selv om prøvens beståelse naturligvisførst og fremmest godtgør den pågældendesegnethed som procedør, skulle det dog vist,når henses til de i Højesterets skrivelse af9. marts 1936 fremhævede 3 momenter:vurderingen af de oplysninger (kendsger-ninger), som har betydning for at opnå etbestemt retsligt resultat, evnen til at frem-stille en sag (og dermed til at: formulere)samt evnen til en juridisk argumentationaf vægt, vanskeligt kunne bestrides, at prø-vens beståelse i det hele er dokumentationfor kundskaber og evner, som er af væsent-lig betydning også for mange andre juridi-ske forretninger (affattelse af kontrakter ogtestamenter, opgørelse af indviklede boer)samt for ordningen af anliggender, for hvistilrettelæggelse og gennemførelse grundigeretslige overvejelser og klar formuleringhar særlig betydning; at højesteretssagfø-rerne får overladt en del sådanne forretnin-ger, kan derfor næppe rejse beføjet kritik,og et skøn over beskæftigelsesgraden og -ar-ten blandt sagførerne landet over taler ogsåimod, at der skulle tilfalde højesteretssagfø-rerne et i forhold til deres antal, alder ogerfaring urimeligt mål af sagførerforretnin-

ger på andre sagføreres bekostning. Forså-vidt der ta^nkes på hverv af overvejende el-ler rent forretningsmæssig karakter (besty-relsespladser i aktieselskaber og andre sel-skaber, legater, fonds o. lign.) skal det na-turligvis ikke benægtes, at højesteretssagfø-rere ofte kommer i betragtning til sådannehverv, men det er så godt som aldrig blot ikraft af prøvens beståelse, men først når degennem en årrækkes virksomhed som høje-steretssagfører har kvalificeret sig dertil, ogvarig og væsentlig betydning har dissehverv utvivlsomt kun for de højesteretssag-førere, som gennem deres virksomhed do-kumenterer, at de besidder de derfor nød-vendige ikke-juridiske forudsætninger, ihvilken henseende de altså står ganske ligemed alle andre sagførere. Der er da hellerikke noget erfaringsgrundlag for, at højeste-retssagførerne som stand gennem særligehverv opnår indtægter, som afviger væsent-lig fra, hvad talrige erfarne og anerkendtesagførere uden for højesteretssagførerneskreds, men i de samme aldersklasser harkunnet opnå.

At der måske kan udpeges tilfælde, hvoren enkelt mand har kumuleret særlig mangeindtægtgivende hverv, er ikke noget forhøjesteretssagførerne specielt, det sammekan således gøres med hensyn til sagførereaf andre grader, og selv om man ville an-tage, at det undertiden påberåbte snobberifor titlen har kunnet tilføre en højesterets-sagfører hverv, som han måske ellers ikkeville have fået, kan dette i alt fald kungælde en vis brøkdel af de nu ca. 70 høje-steretssagførere og kun en del af de hverv,som disse faktisk har. At prøvens afskaf-felse skulle berøve nogen nuværende høje-steretssagfører forretninger og hverv, somhan ellers ville og kunne have beholdt, kanikke antages, og det er derfor lidet tilbør-ligt, når det ofte fra tilhængerne af prø-vens afskaffelse gøres gældende, at højeste-retssagførernes modstand herimod beror pårent egoistiske økonomiske synspunkter.Men heller ikke på længere sigt ville prø-vens afskaffelse efter mindretallets opfat-telse have nogen nævneværdig økonomisk

62

betydning for sagførerstandens andre med-lemmer. Tænkes en del hverv, som nu oftetilfalder højesteretssagførere, placeret an-detsteds, må det for det første antages, atnogle af disse hverv ville tilfalde andre ju-rister med kvalificeret uddannelse og erfa-ring, navnlig universitetsprofessorer oghøjerestående embedsmænd indenfor cen-traladministrationen, og dernæst ville en delopgaver - navnlig på skattelovgivningensog formueadministrationens område - højstsandsynligt blive overflyttet til revisorer ogtil banker eller andre pengeinstitutter. Menselv de hverv, som efter deres art naturligtmåtte forblive hos sagførerstanden, villeikke tilfalde de yngre aldersklasser, for hvisvedkommende der kunne foreligge en so-cialt begrundet trang til en indtægtudjæv-ning, men tilfalde overretssagførere oglandsretssagførere i de samme højere alders-og anciennitetsklasser, hvortil højesterets-sagførerne jo med nødvendighed hører.Med al sympati for en retfærdig fordeling afsagførerstandens indtjeningsmuligheder sermindretallet derfor ikke, at højesteretssagfø-rerprøvens afskaffelse vil være noget egnetmiddel til at opnå resultater af socialpolitiskværdi.

Den betragtning, som det flere gangenævnte folketingsudvalg selv angiver somsin eneste begrundelse for nu efter ca. 15års pause påny at rejse spørgsmålet om høje-steretsprøven, hviler således på en ganskeuunderbygget og efter en nøgtern vurderingaf forholdene urigtig antagelse, der måvære tilført udvalget fra ikke kompetentside, og den skulle derfor synes ganske ueg-net til at begrunde en retsplejemæssig re-form, som landets øverste domstol af rets-plejemæssige grunde - altså af almene sam-fundshensyn - bestemt fraråder.

Som bekendt har de, der ønsker højeste-retsprøven afskaffet, i et vist omfang søgten begrundelse i en kritik af selve prøvensindretning. Efter mindretallets mening kanmangler i så henseende aldrig give en plau-sibel grund for prøvens afskaffelse, menkun motivere reformer af prøven, og min-

dretallet må være enigt i en del af den rej-ste kritik.

Først skal dog bemærkes, at den ofte ud-talte uvilje mod prøven som en eksamen inogle få sager endda i en fremskreden al-der ikke fortjener at komme i betragtning;den er vel nærmest kun udslag af den uviljemod alt eksamensvæsen, som er så »mo-derne«. At »held og uheld« skulle have enurimelig indflydelse på prøvens udfald,modsiges af erfaringerne fra tiden lige sidenretsplejeloven; den betragtning, at Højeste-rets dommere ikke på betryggende mådeskulle magte vurderingen af de prøvepro-cederendes kvalitet, kan man næppe tage al-vorligt, og når der er henvist til, at en prø-ves udfald undertiden er det modsatte afdet »ventede«, tyder det snarest på, at dom-merne bedre forstår at se bort fra uvedkom-mende hensyn end kolleger og publikum.

Med hensyn til de reformer af prøven,der har været på tale i de senere år, skal der-næst bemærkes, at mindretallet kan anbe-fale en forlængelse af prøvetiden fra I11'2til 2 år samt - hvadenten en sådan forlæn-gelse gennemføres eller ej -, at der givesadgang til dispensation; dispensationen børgives af Højesteret (ikke af administratio-nen) efter et frit skøn (»når særlige for-hold taler derfor« el. lign.), og loven børikke på forhånd tidsbegrænse den, menblot kræve, at begæring herom skal værefremsat en kortere tid (f. eks. en måned el-ler to) før prøvetidens udløb, og at dispen-sationen normalt kun kan gives een gang.

Mindretallet kan også anbefale, at dettidsrum, hvori man skal have procederet forlandsretten, forinden man kan prøve, ned-sættes fra 8 til 5 år, og at det i retspleje-lovens § 127 foreskrevne tidsrum af 8 år ikonsekvens heraf nedsættes tilsvarende.

For at afbøde de hyppige klager overvanskeligheden ved at finde egnede prøve-sager kan mindretallet også støtte den tan-ke, at Højesteret i videre omfang end hid-til praktiseret beskikker prøveprocederendei beneficerede sager eller som forsvarer istraffesager. Derimod vil man nære nogen

63

betænkelighed ved at nedsætte prøvesager-nes antal generelt fra 4 til 3, idet dette vilgive yderligere næring til den mod prøvenrejste indvending, at rent eksamensmæssigeheld og uheld kan få en urimelig indfly-delse på prøvens udfald, og selv om det, ef-ter hvad man har forstået, ikke., når lov nr.61 af 31. marts 1953 om Højesterets delingtræder i kraft, er rettens tanke at etablereto faste afdelinger, men i et vist omfang atlade rettens medlemmer cirkulere, vil derdog, hvis antallet af prøvesager forbliver 4,være større mulighed for, at samtlige ellerdog det overvejende antal af rettens med-lemmer kan få lejlighed til at danne sig ettilstrækkeligt indtryk af alle prøveprocede-rende, noget, der er lige så ønskeligt set frasagførerside som fra dommerside. Eventueltkan der dog måske indføres en adgang forretten til at træffe afgørelse allerede efter3 sager, såfremt den pågældende samtykkerderi.

Som led i kritikken af den bestående ord-ning har det ved flere lejligheder været an-ført, at adgangen til prøven fortrinsvis til-kom dem, der gennem fuldmægtigansæt-telse eller på anden måde havde tilknytningtil de bestående højesteretssagførerforret-ninger. Mindretallet skal hertil bermerke, atdet for det første er en kendsgerning, at denuværende højesteretssagførere som helhedviser en overordentlig imødekommenhedmed hensyn til at afgive sager til brug forprøveprocederende udenfor deres egenmedarbejderstab og ofte overfor klienternegår stærkt ind for at overlade andre sagersom prøvesager. Det er dernæst en kends-gerning, at af de ialt 79 sagførere, som si-den retsplejelovens ikraftræden den 1. ok-tober 1919 har bestået højesteretsprøven,kom kun knap halvdelen (38) fra køben-havnske højesteretssagførerkontorer, me-dens et omtrent lige så stort antal (3 5) komfra andre københavnske sagførerforretnin-ger og 6 fra provinsen. Disse tal viser eftermindretallets formening, at der ikke i de an-førte forhold findes noget argument forprøvens afskaffelse, såfremt dennes opret-

holdelse må anses ønskelig af retsplejemæssige grunde.

Til det særlige spørgsmål, om højesterets-sagførerbeskikkelsen og dermed titlen høje-steretssagfører bør afskaffes, selv om prø-ven bevares, skal mindretallet bemærke, atnår prøven opretholdes af retsplejemæssigegrunde, måtte det forekomme ganske uri-meligt, om dette ikke på en eller andenmåde fik udtryk i de for Højesteret møde-berettigede sagføreres betegnelse. At ladebetegnelsen »højesteretssagfører« fremtidigafløses af betegnelsen »(landsrets)sagførermed almindelig møderet for Højesteret«eller lignende, vil jo blot forøge de i for-vejen ret talrige titulaturers antal og næppeforhindre, at de pågældende i almindeligtale ville blive betegnet som »højesteretssag-førere«, jfr. at man jo ofte nu møder beteg-nelserne »underretssagførere« og »under-retsdommere«, skønt disse slet ikke kendesaf retsplejeloven. At indføre betegnelsen»advokat« alene for de fremtidige (ellereventuelt alle) højesteretssagførere forekom-mer kunstigt, da det, når der forudsættesopretholdt forskellige grupper af sagførere,må være det eneste naturlige, at alle titlerrummer ordet »sagfører«, og den omstæn-dighed, at sagførergerningen, således somden nu faktisk er her i landet, kun for enrelativt mindre del består i procedure, talerbestemt imod at lade ordet »advokat« indgåi samtlige sagføreres betegnelse, idet detteville være ganske uforeneligt med ordetssproglige betydning og anvendelse iøvrigt ilov- og retssproget, hvor det altid refererersig først og fremmest til funktioner i for-hold til domstolene, jfr. rigsadvokat, stats-advokat og politiadvokat samt kammerad-vokat.

Et medlem, der er enigt med mindretal-let i, at adgangen til almindelig møderet forHøjesteret og for landsretten af retspleje-mæssige grunde bør være betinget af enprøve, og som derfor ligesom mindretalletmå fraråde, at højesteretssagførerprøvenafskaffes, ønsker at bemærke følgende:

64

Da sagførergerningen er så omfattende,som den er, og procedure ved de højere ret-ter kun udgør en lille procentdel af gernin-gen, medens prøven alene omfatter specia-let »procedure ved Højesteret«, medførerhøjesteretssagførertitlen, der udadtil i selvebetegnelsen karakteriserer indehaveren afdenne titel som førstemand på alle områderaf sagførergerningen og ikke som specialistpå et begrænset område, efter dette med-lems opfattelse en saglig ubegrundet fordeli konkurrencen mellem sagførere, og dettemedlem mener derfor, at den særlige be-skikkelse og den nævnte titel bør ophæves,og at der, selv om dette medlem mener, atogså landsretssagførerprøven bør bevares,snarest bør gennemføres en ensartet beteg-nelse for samtlige sagførerstandens medlem-mer uanset forskellighederne med hensyn tilmøderet for domstolene.

Forsåvidt angår selve prøven er dettemedlem enigt i, at den tiltrænger forskelligereformer, og kan for sit vedkommende til-træde det af mindretallet i så henseende an-førte.

Et medlem, der vel ikke fuldtud kan til-træde de af det foranstående mindretal ved-tagne bemærkninger, men som er enigt i,at spørgsmålet om højesteretssagførerprø-vens skæbne udelukkende bør afgøres udfra retsplejemæssige hensyn, og i, at disseklart taler for prøvens bibeholdelse, må ogsåfor sit vedkommende bestemt fraråde, at detaf justitsministeriet påtænkte lovforslag ny-der fremme.

Det pågældende medlem, der også kantiltræde, at højesteretssagførerbeskikkelsenog højesteretssagførertitlen bibeholdes, erendvidere enigt i, at en reform af de gæl-dende prøveregler er påkrævet, men finderikke de af Højesteret og mindretallet i såhenseende fremsatte forslag vidtgående nokog ønsker i den anledning at bemærke føl-gende:

Når de gældende prøveregler — som deter erkendt fra alle sider - i det hele er util-fredsstillende, skyldes dette i første rækkeden korte prøvetid, idet kun de færreste har

mulighed for at forskaffe sig det fornødneantal egnede prøvesager indenfor en periodeaf kun IV2 år, og idet de fleste sagførere- og det gælder navnlig kolleger i en meremoden alder, der allerede er fuldt beskæfti-get med andre gøremål, og som således kunvil kunne anvende deres fritid på opgaven- også iøvrigt vil være ude af stand til atgennemføre prøven på så begrænset tid. Deter - som en statistik, der, modsat den afmindretallet anvendte, også medtager dekolleger, der ikke har bestået prøven, utvivl-somt vil vise - en følge heraf, at adgangentil at erholde beskikkelse som højesterets^sagfører under den nugældende ordningstort set er forbeholdt yngre medarbejderei eksisterende højesteretssagførerfirmaer, ogat kolleger udenfor denne kreds kun vilhave mulighed for at komme i betragtning,hvis de både har en særlig personlig tilknyt-ning til højesteretssagførere, der er villigetil at afgive de fornødne prøvesager, og en-ten i tilstrækkeligt omfang disponerer oversærlig kvalificeret medhjælp eller er i standtil at se bort fra den midlertidige indtægts-nedgang, som de ellers ville komme ud for,og dette uheldige forhold vil man - da enudvidelse af antallet af egnede prøvesagerjo hverken er mulig eller efter det anførtetilstrækkelig - kun kunne råde bod på vedhelt at afskaffe eller dog klækkeligt at ud-vide den gældende prøvetid.

Da en sagførers adkomst til højesterets-sagførertitlen jo ikke kan bero på, om haner i stand til at forskaffe sig eller har tid tilat bearbejde og procedere et vist antal sa-ger indenfor et bestemt kortere tidsrum, ogda en bestemt prøvetid, som erfaringernefra Norge synes at vise, ikke skulle væreen conditio sine qua non for en forsvarligvurdering af hans kvalifikationer, må detpågældende medlem principielt være af denopfattelse, at der ikke er brug for en sådan,men subsidiært vil han mene, at en udvi-delse af prøvetiden til 5 år vil være tilstræk-kelig, når Højesteret samtidig får hjemmeltil, i påkommende tilfælde, at dispenserefra denne fristbestemmelse.

Under forudsætning af, at prøvetiden af-

65

skaffes eller udvides som anført, vil det på-gældende medlem iøvrigt foreslå prøven til-rettelagt således:

at adgangen til at prøveprocedere tilkom-mer den, der i 5 år har haft bestallingsom overrets- eller landsretssagfører,

at den, der indstiller sig til prøven, er be-rettiget til at give møde i de sager, somhan selv eller ved autoriseret fuldmæg-tig har ført ved landsretten og i indtil6 andre sager og til efter afslutningenaf domsforhandlingen i den 3die sag ogpå et hvilket som helst senere tidspunkt,at æske rettens afgørelse af, om hvor-vidt han måtte have bestået prøven,

at Højesteret skal være berettiget til alle-rede efter afslutningen af domsforhand-

lingen i den 1ste sag og på et hvilketsom helst senere tidspunkt at erklæreprøveproceduren for bestået, og

at prøven, hvortil man normalt kun vilkunne indstille sig een gang, nårsom-helst skal kunne gentages, når højeste-rets tilladelse hertil foreligger.

Ved at give Højesteret adgang til i særligetilfælde at afkorte prøven, vil det være mu-ligt både at skåne retten for en unødvendigbelastning og at lette adgangen til egnedeprøvesager for andre prøveprocedører.

At afskaffe den ved retsplejelovens >̂123 foreskrevne 3 års frist for gentagenprøve skulle derhos være ubetænkeligt, nårHøjesterets tilladelse hertil under alle om-stændigheder må foreligge.

P. R. V.

N. J. Gorrissen.

Rådets formand.D. Thomsen.

66

UNDERBILAG A TIL BILAG 7Århus og Kobenhavn, april 1954.

EKSPOSÉ

udarbejdet af landsretssagfører Alfred Bjarup, Aarhus, og landsretssagførerPoul Christiansen, København.

Forord.

I forbindelse med forslaget om Højeste-rets deling, fremsat i januar 1953, rejstelandsretssagfører A. Bjarup, Aarhus, overfor Sagførerrådet spørgsmålet, om tiden nuikke var inde til at afskaffe højesteretssagfø-rerprøven. Uafhængigt heraf havde lands-retssagfører Poul Christiansen rejst dettespørgsmål og adskillige andre under drøf-telserne i Retsplejeudvalget om Højesteretsdeling. Det blev derefter nogle gange dis-kuteret i Sagførerrådet, og den foreløbigedebat endte med, at rådet nedsatte to ud-valg, eet af kolleger, der ønskede prøvenbevaret, nemlig formanden, højesteretssag-fører N. J. Gorrissen, og højesteretssagførerBunch-Jensen, eet af kolleger, der anser detrigtigst, at den ophæves, landsretssagførerA. Bjarup og landsretssagfører Poul Chri-stiansen. Nærværende betænkning er skre-vet som grundlag for drøftelserne på detfælles kredsbestyrelsesmøde 7.-8. maj d. å.af de to sidstnævnte.

Historie.

Under den - bortset fra Højesteret og Sø-og Handelsretten i København - skriftligeprocedure før retsplejeloven var der en me-ning i at opretholde en ordning, der kræ-vede anerkendelse af særlige kvalifikationertil at beherske den da altså ikke sædvanligemundtlige procedure. Det kunne vel ogsåvære rimeligt, at retsplejeloven ikke straksafskaffede en sådan ordning, idet man veddens ikrafttræden måtte stå med en rækkesagførere, der var vokset op under og kunkendte den skriftlige behandling af retssa-gerne. I en debat i folketinget, refereret iSagførerbladet 1926 pag. 27 flg., rejste da-

værende folketingsmand, C. Th. Zahleimidlertid spørgsmålet om adgangen tilhøjesteretsskranken. Allerede pag. 11 isamme årgang af bladet var »mr. X« frem-kommet med nogle »uofficielle randbe-mærkninger«, der i det væsentlige endnu eraktuelle, og hvoraf derfor citeres:

»I forbindelse med de ovenfor nævntespørgsmål vedrørende Højesteret fremdrogen taler i tinget spørgsmålet om højesterets-skranken, og det kan næppe betvivles, atdette spørgsmål én gang rejst vil kræve enrationel løsning.

Den nuværende ordning er jo en remini-scens fra den tid, da proceduren ved Høje-steret var væsensforskellig fra praktisk taltal anden procedure her i landet, og havdedengang sin gode saglige begrundelse.

Efter at proceduren nu er mundtlig vedalle landets retter, er denne begrundelsegået tabt. Ingen vil kunne påstå, at der er envæsensforskel mellem de to opgaver at pro-cedere en sag i Højesteret og at procedereden i landsretten, ej heller vil det kunnehævdes, at den første opgave er sværere endden sidste, tværtimod.

Det er selvfølgelig lige så vigtigt underproceduren i landsretten som i Højesteret,at advokaten er i stand til at fremstille pro-cesstoffet klart og overskueligt og ledsagedette med forstandige juridiske ræsonne-menter, men til den, der procederer i lands-retten, stilles der yderligere det krav, at hanskal forstå at afhøre parter og vidner, ogofte tillige, at han skal have evne til påstående fod at forelægge og ræsonnere udfra det processtof, som først er tilvejebragtunder selve domsforhandlingen. Det er'føl-gelig en absurditet at ville hævde, at den,der formår på fuldt ud forsvarlig måde at

67

udføre proceduren i landsretten, ikke skullevære i stand til på forsvarlig måde at fore-lægge en sag for Højesteret.

Den nuværende ordning vil kun kunnebegrundes, hvis man turde fremsætte denpåstand, at en procedure, som ikke er for-svarlig i Højesteret, var god nok til lands-retten. Men en sådan påstand vil selvfølge-lig ingen driste sig til at fremsætte, mendermed falder som sagt den saglige begrun-delse for, at der skulle kræves sasrlige kvali-fikationer for at procedere i Højesteret.Konsekvensen af vor nye retspleje er den,at den sagfører, hvis kvalifikationer til atprocedere i landsretten har stået sin prøveigennem en passende tid, får sin definitiveautorisation som procederende sagfører der-ved, at der åbnes ham adgang til at føre sinesager igennem til højeste instans. Över forkolleger behøver det næppe nogen særligpåvisning, at det er den eneste retfærdigeog værdige ordning, at enhver sagfører, somhar lyst og evne til procedure, og som hardokumenteret, at han formår at udføre sinesager med omhu og dygtighed, får adgangtil at procedere ved alle landets retter. Sålænge højesteretsproceduren stod i et mod-sætningsforhold til den skriftlige overrets-procedure, var der for en sagfører intet yd-mygende i at måtte sige til sin klient, at numåtte sagen afgives til en højesteretssagfører,thi ved Højesteret gjaldt en speciel proce-dureform, som særligt uddannede advoka-ter påtog sig. Men hvorfor ikke sige detrent ud, at det nu ofte må føles som en yd-mygelse, at den sagfører, som har gjort etdygtigt arbejde i en landsretssag, må sige tilsin klient: »Ja, nu kan jeg ikke arbejde vi-dere, nu må der en bedre kvalificeret til.«Og klienten vil jo ofte stå ganske ufor-stående over for dette, at den sagfører, derefter hans skøn har varetaget hans interes-ser på en udmærket måde i landsretten ogmåske endog vundet sagen, nu skal afgiveden til en anden, og måske spørger klientensig selv: »Hvad er der da i vejen med minsagfører, siden han nu skal sættes ud afspillet?«

(Her følgende fodnote: »Kort efter ser

han måske den samme sagfører blive be-skikket som forsvarer i en stor nævninge-sag - »Højesteret« i skyldsspørgsmålet. Derer han altså god nok. Og som modpart harhan en højesteretssagfører, der møder foranklagemyndigheden — så kunne mandenvel nok ræsonnere som så: Det offentligemå altså mene, at en overretssagfører harsamme kvalifikationer til at procedere somhøjesteretssagførerne, for ellers kunne detoffentlige da ikke forsvare at beskikke enoverretssagfører som forsvarer og en højeste-retssagfører som anklager - men hvorformå jeg da ikke bruge denne mand i Høje-steret?«)

En sådan tilstand ville man kun kunnefinde sig i, hvis man måtte erkende, at denvar saglig begrundet, eller at samfundsmæs-sige hensyn talte derfor.«

12. marts 1926 afholdtes et møde i 1.kreds om spørgsmålet. Axel Bang kunnefastslå, at lovens princip var det, at adgan-gen til at udøve virksomhed som procede-rende sagfører ved alle landets retter ståråben for enhver, der procederer forsvarligt.Steglich-Petersen ville fremhæve, at efterhans skøn var forskellen på dem, der bestodprøven, og dem, der var blevet vragede, ialmindelighed ikke synderlig stor. (»Defleste stod til omkring mg, fik man mgXeller derover, blev man antaget, ellers blevman vraget«). Axel Bangs forslag gik i detvæsentlige ud på, at en sagfører, der havdevirket ved landsret i nogle år, kunne føreegne sager for Højesteret og derefter, nårhan selv fandt tidspunktet inde, andrage ju-stitsministeriet om bestalling som højeste-retssagfører, hvilken skulle meddeles ham,hvis Højesteret over for ministeriet afgaverklæring om, at hans procedure havde væ-ret forsvarlig. På et kredsmøde i Københavnvedtoges 16. april 1926 en resolution, hvoridet hedder:

»Efter at retsplejeloven har indførtmundtlig procedure ved alle landets retterr

har den nuværende sondring inden for deprocederende sagførere tabt den saglige be-grundelse, som den muligt tidligere måttehave haft.

68

Den sagfører, som har godtgjort, at hanpå forsvarlig måde kan procedere for lands-retten, bør ikke være afskåret fra også at fo-relægge sager for Højesteret.«

Højesteretssagførerne gik dengang somnu til angreb mod ændringer i det beståen-de, et udvalg af så fremragende sagføreresom N. H. Bache, H. H. Bruun og C. B.Henriques afgav i juni 1926 en betænkning,der i det væsentlige angiver de samme ar-gumenter, man nu hører: om de unges dyg-tighed, der vælger sagførervejen, og forhvem prøven er det naturlige toppunkt, omden fundamentale misforståelse, der liggeri hævdelsen af, at den, der kan procedere ilandsretten, også kan det i Højesteret; dérgælder det samling af det faktiske materiale,her bearbejdelse af de juridiske problemer,Højesteret er sidste instans, hvorefter ingenrettelse af fejl eller mangler er mulig. Manhævder, at de unge dygtigheder kan nåfrem til skranken i en ung alder, bl. a. fordihøjesteretssagførerne, »altid når en ungmand ønsker at indstille sig til prøven, gørderes bedste for at skaffe ham dertil egnedesager, da det naturligvis tit kan være ved-kommende vanskeligt at skaffe sig tre pas-sende højesteretssager fra sin egen praksis«.N. H. Bache gav iøvrigt skarpt udtryk forsine synspunkter i en artikel i UfR 1927 Bpag. 177 og flg., hvor han hævdede, athøjesteretssagførerne skulle være den abso-lutte elite af sagførerstandens procedører,og at Højesteret allerede var gået for vidtved accept af prøvekandidater. Heroverforhævdede Henrik Sachs (Sagførerbladet1927 pag. 48 flg.), at den mundtlige pro-cedure havde gjort 1. instansbehandlingentil retsplejens tyngdepunkt, og at den nyretspleje stod og faldt med sagernes til-fredsstillende behandling både fra sagføre-res og dommeres side i landsretten. »Omtyve år vil man slet ikke kunne begribe dendiskussion, der nu føres,« skrev Sachs pro-fetisk, men uden tilstrækkelig sans for deninerti, der hindrer fornuftige reformer.Sachs giver iøvrigt Bache ret i hans elite-synspunkt - ud fra Baches forudsætninger.»Enten,« skriver Sachs, »må prøven være

således, at man kun antager dem, der utvivl-somt er de rene undtagelser i processuelfærdighed, eller også er prøven en urimelig-hed, fordi man umuligt efter få prøvesagermed en til afgørelsens konsekvenser sva-rende sikkerhed kan afgøre, om den mand

hører til de virkelige dygtighedereller ej.«

Den 27. oktober 1928 sendte Sagfører-rådet en skrivelse til justitsministeriet, hvishovedindhold var, at 8 af rådets 13 med-lemmer var stemt for en ordning, hvoref-ter betingelserne for at møde for Højeste-ret i og for sig bør være de samme som forlandsretten, medens 5 ikke mente, tiden varinde til en mere indgribende forandring.

Da spørgsmålet stadig stod uafgjort pårigsdagen, sendte Sagførerrådet 3. februar1930 påny en skrivelse til justitsministeriet,hvorefter 10 af rådets medlemmer tiltrådteflertalsbetænkningen i et af rådet nedsat ud-valg, hvorefter »den ordning er den bedste,som kræver samme uddannelse af alle sag-førere, og i princippet giver dem de sammebeføjelser.« Udvalgets flertal mente sna-rere, at en vis tids virksomhed end en prøveskulle være afgørende for procedureadgangi de højere instanser. Tre af rådets medlem-mer ønskede ikke højesteretssagførerprøvenophævet i henhold til udvalgs-mindretalletsbegrundelse, hvori det bl. a. hedder, at »derdog endnu kun er forløbet få år efter denmundtlige procedureforms indførelse.«

Ved skrivelse af 7. juni 1929 havde ju-stitsministeriet nedsat et udvalg vedrørendesagførervæsenet, hvis flertal (Anker-Jensen,Ludvig Bing, Victor Hansen, L. Jessen,Rendbeck, Sachs og Sebbelov) foreslog enordning meget lignende den, der nu består,dog uden 8 års reglen og med særlig ad-gang for den landsretssagfører, der i løbetaf 3 år havde mødt i egne sager, til at æskeHøjesteret om ret til almindelig mødead-gang-

Betænkningen er trykt i Sagførerbladet1930 pag. 93 flg. Man citerer bl. a. Nelle-mann i hans afhandling UfR 1868 pag. 15:» i den mundtlige procedure hviler ho-

69

vedvægten på den første rets behandling afsagen.«

Et mindretal (Troels G. Jørgensen, Ahn-felt-Rønne) hævdede, at »de brede lag aflandsretternes sagførere ikke vil kunne be-stride arbejdet i Højesterets skranke på ...fyldestgørende måde«, og at en personligudvælgelse derfor bør finde sted. Man vartilfreds med, at flertallet også krævedeprøve for at blive højesteretssagfører, menville ikke iøvrigt gå så vidt som flertallet.

Den 30. september 1931 skrev rådet pånytil ministeriet og fremholdt, at ligesom høje-steretssagførerprøven, der nu var foreslåetat skulle bortfalde ifølge et da foreliggendelovforslag, var heller ikke landsretsprøvennoget egnet middel til at sikre, at kun sær-lig kvalificerede fik adgang til skranken ...»Rådet... stadig må anse den ordning forden bedste, som kun hjemler een art af sag-førerbeskikkelse og ikke betinger beskikkel-sens meddelelse af aflæggelse af en prøve

Regeringsforslaget, der gik ud på at op-hæve høj esteretsprøven og give de forlandsretten mødeberettigede sagførere ad-gang til Højesteret efter 5 års forløb, blevi 1931 vedtaget af folketinget.

Ved et møde 9. oktober 1931 arrangeretaf juristforbundet, hvor højesteretssagførerGamborg var gået ind for prøvens oprethol-delse, havde daværende landsretspræsidentHaack udtalt, at det ikke var hans opfat-telse, at den procedure, der præsteredes aflandsretssagførere og overretssagførere, varringere end den, der præsteredes af højeste-retssagførere, når de gav' møde i landsret-ten. »Tids- og kraftøkonomisk stod iøvrigtlandsretsproceduren formentlig over proce-duren ved Højesteret«, tilføjede præsiden-ten. De årelange drøftelser endte i juni1932 med, at den nugældende kompromis-ordning blev vedtaget, hvorefter altså lands-retssagførerne i et begrænset omfang fik ad-gang til Højesteret.

I drøftelserne i landstinget ha.vde GunnarFog-Petersen udtalt følgende:

»Så længe de store spørgsmål om offent-lig begrundelse af højesteretsdomme, sagfø-

rernes lige og fri adgang til at føre proces,lægmænds deltagelse i udmålingen ikkealene af skyld, men også af straf, offentlig-hed i retsplejen ikke er fuldt og endeligtgennemført, vil der ikke blive nogen afslut-ning på denne lovgivning, så for så vidt vilman, hvis reformen ikke gennemføres no-genlunde fuldt ud, kunne spare sig at trykkeloven op med vedtagne ændringer. Thi derkan ikke være tvivl om, at det i denne sagvil gå som i alle andre sager, at den mod-stand, der findes imod sådanne almene fol-kelige krav, vil falde. Der vil blive gjortmodstand imod dem i en tid, det kantrække længe ud, indtil 50 år og længereendnu, men at den til sidst vil falde, er al-deles givet.,

Med hensyn til sagførervæsenet møderman akkurat de samme fordomme. Man ta-ler om hensyn til retsplejen, hensyn til ju-raen, hensyn til Højesteret. Som om der varnoget som helst andet hensyn at tage enddet ene reale hensyn, hensynet til borgereni samfundet! Det er det hensyn, der er attage, og intet andet. Når en borger, somdog er den, hvis velfærd det drejer sig om,skal have en sagfører, en mand med juridiskuddannelse til at føre sin sag frem, så til-kommer det borgeren og borgeren alene atbestemme, hvem han vil have til det, oghvis han mener sin sag og sine interesserbedst varetaget ved, at just den mand, somhan har udvalgt sig, taler hans sag, så kanjeg ikke se, hvilket hensyn der skulle for-hindre ham i at få denne mand til at talehans sag i alle instanser. Hvem har myn-dighed til, og hvem kan påtage sig ret til atsige til en borger, hvis han mener, at hanssag er tilstrækkeligt varetaget og bedst va-retaget netop af den mand, han har valgt:nej, deri tager du fejl, vi ved bedre, du skallægge sagen i en anden mands hånd, fornår den skal behandles ved Højesteret, kanden mand, du har valgt, han være sig nokså dygtig o. s. v., ikke længere varetage dineinteresser. Igen rester af gammelt formyn-derskab fra oven, som vi hurtigst muligt måse at komme bort fra. I vor tid må borgernevirkelig selv tage ansvaret for deres hand-

70

unger og er sikkert også rede til at gøre det.Hvis det viser sig, at højesteretssagførerneeller de, der har været det, og de, der even-tuelt fremtidig måtte blive det - det kom-mer an på, hvorledes lovforslaget bliver for-met - er bedre end andre, ja, så vil bor-gerne naturligvis tage dem. Men hvis detviser sig, at de er vel tjente med at ladesagførere, f. eks. ude fra provinsbyerne,hvor der ingen højesteretssagførere er, førede sager helt igennem, som de hidtil harbehandlet - de kender sagerne, kender man-den og hans forhold og interesserer sig må-ske levende personlig for det, hvad de an-dre sjældent kan få tid til, da de har for me-get om ørene -, så må det virkelig blive bor-gernes egen sag, og så må de have lov til attage det personlige ansvar, som følger der-med. Derfor mener jeg også, at man vel kanholde denne sag nede, men det bliver kunen overgang. Der kommer tider efter disse,der kommer en slægt, der kommer vælgere,der kommer landstingsmedlemmer efterdem, der sidder nu, og naturligvis vil kra-vet om ligestilling for folk med lige ud-dannelse og kravet om, at borgerne selv måtage ansvaret, en gang blive gennemført.Jeg håber, at det ikke vil vare alt forlænge.«

Den nuværende situation.

Justitsministeren har i brev af 16. februar1954 skrevet følgende til Sagførerrådet.(Denne skrivelse udelades, da den er re-fereret ovenfor side 9-10).

Det er nærværende udvalgs opfattelse, atSagførerrådet fuldt og helt bør støtte ju-stitsministeren i, at det påtænkte forslagfremmes snarest.

Der kan i forbindelse med det rejstespørgsmål navnlig tænkes anlagt tre syns-punkter.

1. Et samfundsmæssigt i videre forstand,nemlig en nyordnings virkninger pålængere sigt og dens overensstem-melse med et moderne samfundsstruktur.

2. Publikums interesse i at blive bedstmulig hjulpen i retsplejen.

3. Sagførermæssige interesser.

Efter udvalgets opfattelse falder dissehensyn og interesser sammen. De grunde,der bør være de overvejende, hænger såle-des sammen, at der næppe er anledning tilat opstille dem skematisk hver for sig. Ud-valget mener, at følgende hovedbetragtnin-ger må være afgørende:

Sagførernes uafhængighed er, når mananser dem som et uundværligt led i rets-plejen, en vigtig samfundsinteresse. Enstands uafhængighed betrygges utvivlsomtbedst ved, at den 1) er fri for at bruge sinekræfter til egne avancementsformal og 2)ikke er afhængig af en bedømmelse fra depersoner, dommerne, overfor hvem densuafhængighed sagligt og personligt, indtilden yderste grænse af ytringsfriheden, skalvise sin kraft. Endvidere kan dommerneikke alle uden videre antages at være så rigepersonligheder, at de — i hvert fald somhøj esteretsprøven nu er indrettet — »med entil afgørelsens konsekvenser svarende sik-kerhed kan afgøre, om en mand hører tilde virkelige dygtigheder eller ej« (Sachscit. foran). De mange, vel navnlig køben-havnske kolleger, der i årenes løb har setHøjesteret antage eller vrage sagførere, hvordet modsatte resultat var ventet, vil væreenige heri. Da man efter udvalgets opfat-telse ikke bør gå over til en ordning, derligner den engelske, hvorefter (formentlig)K.C.s(Q.C.s) i det væsentlige udvælges afsagførerne selv, må konsekvensen for såvidt blive prøvens afskaffelse.

Selve den nuværende højesteretsprøvesindretning forekommer iøvrigt så uheldig,at den før eller senere måtte dømme sig selvtil afskaffelse. 8 års reglen i retsplejelovens§ 127 medfører, at den pågældende vil væreomkring 40 år eller i fyrrerne. Han har of-test - men ikke altid - procederet mangfol-dige retssager og skal nu prøves i nogle få,der skal være afgørende. Prøven er, hvadHøjesteret formentlig vil erkende, en reneksamen i fire sager, hvor et enkelt uheld

71

kan være afgørende for, at karakteren gårned under mgX, jff- Steglich-Petersen for-an, uden noget hensyn til udvist: dygtighed imangfoldige andre retssager. I mange ek-samensresultater indgår et moment af held,som aldrig kan være noget argument for atbevare en eksamen, og som synes særlig dår-ligt, jo ældre eksamenskandidaten er og der-med prøvet i livet i sit fag. Der findes in-gen nærmere oplysning om, hvad rettenlægger vægt på, men det er en almindelig,formentlig rigtig antagelse, at også udvæl-gelsen af sagerne er væsentlig medbestem-mende for prøvens udfald. De må ikkevære for små, de må ikke være for ensartede,de må ikke være ankede uden særlig godegrunde. Ordningen fører derfor til, at nogleforholdsvis få københavnske sagførerforret-ninger har mulighed for at give de der an-satte medarbejdere chancen for at vælge hø-jesteretssager, medens alle andre, herunderikke mindst bogstavelig talt alle provinssag-førere, må gå en uværdig tiggergang for atfå prøvesager; når de endelig har fået dem,må de nære den største ængstelse for, atsagerne bliver forligt, og at de, hvis dettesker, på grund af IV2 årsreglen i retsplejelo-vens § 123, er ude af stand til rettidigt atgennemføre prøven.

Der er iøvrigt intet oplyst om, hvordanman tænker sig denne prøve effektueret, ef-ter at Højesteret ved den, som det synes,forhastede lov af 31. marts 1S>53 er delt ito afdelinger. Antallet af prøvesager er se-nest sat op fra 3 til 4 og kan ikke yderligereforøges. På den anden side må den enkelteafdelings bedømmelse af kandidaten i to sa-ger være endnu mere urimelig end den nu-værende bedømmelse af den samlede ret i4 sager.

Den foran omtalte udtalelse fra højeste-retssagførerne Bache, Bruun og Henriquesi 1926, hvorefter »højesteretssagførerne al-tid gør deres bedste for at skaffe ham (prø-vekandidaten) dertil egnede sager« må haveværet rigtig dengang, men er aldeles urig-tig nu. Kollegialiteten på dette punkt erikke stor, og statens sagførere, der normalthar det største udvalg af høj ester etssager,

kan ikke, selv om de gerne ville, afgivedem, men må henvise til modparten. Høje-steretssagførerprøven er derfor med til atskabe en for publikum og kollegerne ligeurimelig monopolstilling med hensyn tilmuligheden for at bestå prøven for for-holdsvis få københavnske forretninger. Detkan formentlig ikke have noget som helstmed en sagførers procedureevner at gøre,om han er beslægtet eller nær ven med enhøjesteretssagfører eller har tilstrækkeligpågåenhed til at skaffe sig prøvesager, ellerom han kvier sig ved som en besværlig per-son at løbe træge kolleger blandt højeste-retssagførere på dørene.

Der er nu gået 35 år, siden retsplejerefor-men blev sat i værk. De fleste kolleger, ihvert fald blandt overretssagførerne oglandsretssagførerne, er øvede i mundtligprocedure. Med hensyn til vigtigheden afen rigtig og fyldig faktisk og juridisk be-handling af sagerne i landsretterne, hvorfrade allerfleste sager ikke kommer videre,kan henvises til Nellemanns, Sachs' ogHaacks foran anførte bemærkninger. Allekriminelle sager, selv de mest skæbnesvang-re, afgøres endeligt i landsretterne; Høje-steret fungerer her i virkeligheden kun somrevisionsinstans. Udvalget kan derfor ikketillægge de sædvanlige betragtninger, dersikkert også nu vil blive fremført som vig-tige hensyn, nemlig at Højesteret som densidste instans må have ekstraordinære kræf-ter til rådighed, nogen vægt, dels fordi be-tragtningen ikke kan holde overfor lands-retternes virkeområde, dels fordi den lideraf den ovenfor påviste indre svaghed medhensyn til de ekstraordinære kræfters ud-vælgelse. Publikum, der har en ganske finog hurtig fornemmelse for, hvad den en-kelte sagfører er særlig dygtig til, må anta-ges at vise sig som den bedste dommer medhensyn til valg af sagførerbistand i vigtigesager.

Fra den side, der repræsenterer det be-ståendes bevarelse, har man under den hid-tidige diskussion ment at kunne hævde, atoverretssagførernes og landsretssagførernesinteresse i at få prøven afskaffet simpelthen

72

skyldes brødnid. Nogle udtalelser fra høje-steretssagfører Bunch-Jensens side til Infor-mation, hvorefter det var en misforståelse,at højesteretssagførerne i kraft af deres ti-tel fik særlig mange vellønnede bestyrelses-hverv o. 1., kunne tyde på en lignende op-fattelse. Udvalget anser det for meget sand-synligt, at der inden for visse kredse af er-hvervslivet drives et vist snobberi overforhøjesteretssagførertitlen, og at det muligt,men dog langtfra sikkert, kan være sagfø-rerstanden som samlet helhed til en vis øko-nomisk fordel, at dette finder sted. Man me-ner imidlertid at kunne bortse herfra, fordisagførerstanden formentlig er så stærkt ind-arbejdet med erhvervslivet, at den ikke kanundværes, og fordi det afgørende må væreden enkeltes dygtighed, ikke titlen. Udval-get kan ikke anse det for nogen ulykke, aten sagfører må vise, hvad han duer til ihver enkelt sag, og ikke kan henvise til en-gang vundne laurbær: mgX i fire tilfæl-dige sager! Udvalget vil nødig vende argu-mentet om mod tilhængerne af det be-stående og håber, at også nogle højesterets-sagførere vil slutte sig til prøvens afskaf-felse. Men det er en fuldstændig urimelig-hed, som den nugældende ordning medfø-rer, at selv i kriminelle sager, hvor Høje-sterets indflydelse på retslivet er ringe, kanen for Højesteret mødeberettiget landsrets-sagfører, der som forsvarer har mødt i hun-dreder af sager i den her afgørende instans,landsretten, ikke møde for Højesteret for enny klient, der ønsker hans assistance vedanke af en landsretsdom.

Endvidere er det ganske urimeligt, at enlandsretssagfører på et lignende trin af sinløbebane, hvis han er bosat i Jylland og ef-ter sine instruktioner og råd lader sin kø-benhavnske forbindelse møde i Østre Lands-ret (og omvendt københavneren for VestreLandsret), ikke kan møde for sine klienter iHøjesteret i disse sager, men til klientensforbavselse og beklagelse må afgive dem tilen for klienten fremmed højesteretssagfø-rer. Her viser det sig klart, at hensynet tilklienten fører til, at disse kunstige skran-ker, der er opstillet ved en dårlig kompro-

misløsning, må falde, eller foreligge enmere håndgribelig publikumsinteresse deri,end den altid fremførte, men aldrig bevisteængstelse for, at højesteretssagerne ikke skalblive behandlet godt nok. I det hele synesdet at være udtryk for en grov misforståel-se, hvis man tror, at de dygtige sagførereog procedører forsvinder, fordi prøven ogtitlen afskaffes. At de dygtigste procedørerfortsat vil blive anvendt i Højesteret, vil li-vets udvælgelse sørge for, uden de nu op-stillede skematiske eksamenskrav. I denneforbindelse har man fra modsat hold gjortgældende, at prøven var udtryk for engavnlig opdrift inden for standen, som ikkemåtte modarbejdes; det er endog blevet sagt,at der ikke var noget ved at blive sagførersom ung, hvis prøven ikke fandtes, såledesat man kunne nå det højeste. Overfor ensådan hyldest til et efter udvalgets opfat-telse værdiløst eksamenssystem skal videreargumentation udelades.

Udvalget mener herefter, at den af mini-steren foreslåede nyordning vil modernisereet system, der har overlevet sig selv, at derikke er nogen fare for, at publikum ikke fort-sat vil have adgang til bistand hos dygtigeprocedører, og at sagførerne selv må værestærkt interesseret i, at et system som detbestående med uhåndgribelige eksamenskravi en moden alder bortfalder.

Udvalget skal sluttelig bemærke, at detikke har taget stilling til spørgsmålet omeen beføjelse og een titel for alle sagførere.At det på forhånd synes urimeligt, at der ivort land er sagførere med mindst syv for-skellige former for erhvervelse af bestallingog med en række forskellige beføjelser, eren ting for sig, som mulig senere kan tagesop. Udvalget tilråder imidlertid, at der nusnarest gives en så klar tilkendegivelse sommuligt til fordel for ministeriets forslag; deformentlig få, der nødig ser det fremmet,vil kun være interesseret i, at diskussionendrejes ind på andre baner, så der kan vindestid.

A. Bjarup.Poul Christiansen.

73

HØJESTERETSSKRANKENSBESTYRELSE

BILAG 8

København, den 8. november 1954.


Af meddelelser i Sagførerbkdet fremgårdet, at justitsministeriet har indhentet er-klæringer fra Højesteret og Sagførerrådetover et lovforslag, som ministeriet har over-vejet at fremsætte vedrørende højesterets-sagførerprøven. Efter forslaget skulle prøvenafskaffes og enhver, der i 5 år har væretmødeberettiget for landsret, have møderetfor Højesteret. Dette giver, efter at emnethar været drøftet på et almindeligt skranke-møde, bestyrelsen anledning til at udtale føl-gende:

Som grund til, at ministeriet nu har tagetspørgsmålet op, efter at man i 1932 varnået frem til en nyordning, hvorefter lands-retssagførere under visse betingelser kan givemøde i Højesteret i egne sager, anføres i deenslydende skrivelser til Højesteret og Sag-førerrådet, at spørgsmålet blev rejst overforden daværende justitsminister under behand-lingen i februar 1953 i Folketinget af lov-forslaget om Højesterets deling. Såvidt manhar forstået, var det fra sagførerside, spørgs-målet blev fremdraget i folketingsudvalget,og af udvalgets betænkning af 17. marts1953 (Rigsdagstidende 1952/53 tillæg Bsp. 1074-75) fremgår det, at det navnligvar blevet fremhævet, at prøven i praksisudlægges som bevis på egnethed på områder,hvor den ikke kan give nogen sikker vej-ledning, og derfor giver højesteretssagfø-rerne en urimelig fordel i konkurrencenmed andre sagførere.

Selvom det således er en erhvervsmæssigbetragtning, der har givet stødet til mini-steriets overvejelser, tør man gå ud fra, atministeriet er af den opfattelse, at det af-gørende hensyn ved ordningen af møderet-ten for landets domstole er retsplejens tarv,og at der ialtfald kun kan tillægges er-hvervsmæssige betragtninger betydning, for-såvidt det kan ske uden skade for rets-plejen. Formålet med indhentelsen af de

foreliggende erklæringer har vel derfor væ-ret på den ene side at erfare, om det nævnteerhvervsmæssige synspunkt har almindeligtilslutning i den danske sagførerstand, oghvor begrundet det er, og på den andenside, om en imødekommelse deraf på denforeslåede måde efter Højesterets meninger forenelig med en forsvarlig ordning afretsplejen.

I begge henseender har svaret været ne-gativt, idet: det, efter at Højesteret enstem-migt og stærkt af retsplejemæssige grundeer gået imod prøvens afskaffelse, har vistsig, at kun et enkelt sagførerrådsmedlem,som iøvrigt stemte for at bevare prøven, harønsket at give tilslutning til det erhvervs-mæssige synspunkt, der blev fremført i fol-ketingsudvalget, medens Sagførerrådets fler-tal i det væsentlige har indskrænket sig til atgive udtryk for en anden opfattelse af deretsplejemæssige hensyn end Højesteret,uden at der dog ses at være fremført noget,som har afsvækket endsige afkræftet vægtenog rigtigheden af det fra rettens side anførte.Da de af Højesteret fremsatte retsplejemæs-sige synspunkter således står urokkede, ogda de erhvervsmæssige betragtninger, somhar givet anledning til, at spørgsmålet omprøvens afskaffelse er blevet taget op påny,ikke er blevet bestyrket eller underbygget,skulle det synes det naturligste, at ministe-riets og lovgivningsmagtens overvejelser her-efter begramses til spørgsmålet om en even-tuel reform af højesteretsprøven, og Høje-steretsskranken ønsker i så henseende atgive udtryk for sin tilslutning til de re-formforslag, der er antydet af Højesteret ogSagførerrådets første mindretal, idet manfor sit vedkommende kun med glæde vil se,at det gøres så let som muligt for enhverkvalificeret: kollega at få adgang til Højeste-rets skranke.

For det tilfælde imidlertid, at det høje

74

ministerium alligevel måtte overveje atfremsætte forslag om videregående ændrin-ger, ønsker Højesteretsskranken at fremhæveden nøje forbindelse, der er mellem spørgs-målet om højesteretsprøven og sagførernesuddannelsesforhold og møderet i alminde-lighed. Spørgsmålet kan efter skrankensmening overhovedet ikke anskues isoleret,men kun i forbindelse med spørgsmålet omlandsretsprøven og sagførervæsenets ord-ning i det hele, jfr. Sagførerrådets førstemindretals bemærkninger i Sagførerbladetnr. 19/1954 side 299 sp. 1. Et yderligerevidnesbyrd herom foreligger nu i et ind-læg af landsdommer Theodor Petersen (Ju-risten 1954, side 371 flg.), hvor det i til-knytning til oplysninger om, hvorledeslandsretsprøven praktiseres, udtales, at enophævelse af højesteretsprøven vil kunnetvinge landsretterne til at skærpe landsrets-prøven af hensyn til landets retspleje. Efterskrankens mening vil en sådan skærpelse ogdermed en vanskeliggørelse af adgangen forde unge til landsretterne ikke være heldig,men landsdommerens oplysninger viser, atdet ikke er vel betænkt at lade landsrets-prøven, således som den nu praktiseres,være afgørende også for adgangen til Høje-steret.

Det citerede indlæg må give det indtryk,at det er en udbredt mening blandt dom-merne, at proceduren ved landsretterne i be-tydeligt omfang ikke er - og under de nu-værende forhold m. h. t. landsretsprøven ejheller kan være - af en sådan kvalitet, atden ville være forsvarlig for Højesteret.At opstille den særlige betingelse for møde-retten ved Højesteret, at den pågældendeskal have haft beskikkelse som landsretssag-fører i 5 år, afgiver ingen garanti for, athan besidder de fornødne kvalifikationer tilat procedere fyldestgørende i Højesteret. Enophævelse af højesteretsprøven som en iso-leret foranstaltning må herefter forekommeretsplejemæssig uforsvarlig.

En så væsentlig ændring i den danske rets-plejes vilkår, som Højesteret eenstemmigtog i utvetydige vendinger har udtalt sigimod, bør efter Højesteretsskrankens op-

fattelse kun gennemføres efter en nøjere vur-dering af dens samlede virkning i retspleje-mæssig henseende og bør under alle om-stændigheder kun ske efter en undersøgelseaf, om den nuværende landsretsproceduresalmindelige standard sikrer en betryggendeprocedure ved Højesteret.

Højesteretsskranken henstiller derfor tiljustitsministeriet, at dette spørgsmål belysesved udtalelser fra begge landsretterne ogfra Sø- og Handelsrettens præsidium og se-niorat. Det må ligeledes forekomme natur-ligt, at også Den danske Dommerforeningfår lejlighed til at gøre sine synspunkter gæl-dende.

Til yderligere belysning af spørgsmålettillader vi os at pege på de beslægtede for-hold vedrørende mødeadgangen for den nor-ske Højesteret. Vi vedlægger i så henseendeen af højesteretsjustitiarius Sverre Grette ud-arbejdet oversigt: »Advokatprøven i Nor-ge«, x) hvor de gældende lovbestemmelser,senest ændret ved lov af 20/6 1952, er cite-ret, samt to til oversigten hørende bilag,nemlig odelstingsproposisjon nr. 27 for 1951og indstilling fra Stortingets Justiskomité tilOdelstinget III for 1952. Det fremgår heraf,at hele spørgsmålet om højesteretsprøven ny-lig i Norge har været genstand for dybt-gående undersøgelser og overvejelser, ogat resultatet er blevet, at man med tilslut-ning fra alle sider så langt fra at afskaffeprøven er blevet stående ved den gældendeordning, men med en ændring, der åbnermulighed for en skærpelse af prøven.

Under henvisning til foranstående skalHøjesteretsskranken indtrængende henstilletil justitsministeriet, at man ikke afskafferden nuværende højesteretsprøve, uden atman først gør sig klart, hvilke virkningerdette vil få, og desuden navnlig hvad dermå sættes i stedet for at sikre en forsvarligprocedure ved Højesteret.

Med ærbødighed

Stig Rode.

Bunch-]ensen. G. Gersted.

*) Se bilag 11.

75

PRÆSIDENTEN FOR ØSTRE LANDSRET

BILAG 9

København, den 25. august 1956.

I anledning af de af udvalget til lands-retten stillede spørgsmål skal jeg efter for-udgående drøftelser med rettens dommerepå et plenarmøde udtale følgende:

Vedrørende den praktiske gennemførelseaf landsretssagførerprøven kan jeg oplyse,at den gældende ordning efter retsplejelo-vens bestemmelse er den, at prøven om-fatter 3 med mundtlig domsforhandlingsluttende sager, af hvilke mindst 2 skal værecivile sager, deraf i hvert fald den ene forsagsøgeren. Prøven anses bestået, når udfø-relsen af disse sager findes forsvarlig.

Der følges i Østre Landsret den frem-gangsmåde, at prøvekandidaten forinden fo-relægger de enkelte sager for præsidenten,som vejleder den pågældende med hensyntil, om sagen kan anses for egnet som prøve-sag; den endelige afgørelse om egnethedentræffes dog af den enkelte afdeling efterprøvens aflæggelse. Finder afdelingen, atsagen er uegnet, meddeles dette straks kan-didaten, og den pågældende må skaffe sigen anden sag til erstatning for den bort-faldne, som ikke tæller med ved bedøm-melsen.

Vedrørende sagernes beskaffenhed kanoplyses, at det sædvanligvis kræves, at prø-vekandidaten har deltaget i den forudgåen-de skriftveksling, og at han i de tilfælde,hvor bevisførelsen i forberedte sager ikkesker direkte for landsretten, selv har med-virket ved bevisoptagelsen for underretten.For ankesagers vedkommende er kravet tilegnethed noget større, navnlig når prøve-kandidaten møder for instævnte. Underti-den træffer man den ordning med parterne,at prøvekandidaten forelægger sagen, selv-om han giver møde for sagsøgte eller ind-stævnte, hvis sagen ellers skønnes for lilletil at kunne akcepteres som prøvesag. Straf-fesager godkendes kun ganske undtagelses-vis.

Hver kandidats prøvesager henvises til 3

forskellige afdelinger, således at normalt 9forskellige dommere får lejlighed til at del-tage i bedømmelsen. I forbindelse med vo-teringen i den enkelte sag bedømmer denenkelte afdeling prøvekandidatens egnethedog meddeler - i en kort skriftlig redegø-relse - umiddelbart efter præsidenten re-sultatet. Ved denne bedømmelse lægger mani særlig grad vægt på kandidatens fremstil-lingsevne og afhøringsform, hans evne tilat bedømme, hvad sagen »kan bære«, og tilat fremdrage sagens relevante momenter.Endvidere tages i betragtning, om han harfornødent kendskab til teori og praksis ogforstår at udnytte sin viden herom. Endeligtillægges der ved den samlede bedømmelseogså den pågældendes optræden i retten envis betydning.

Såfremt bedømmelsen i en af afdelinger-ne går ud på, at prøvekandidatens udførelseaf sagen har været så ringe, at det liggerudenfor enhver tvivl, at han er uegnet tilat procedere som landsretssagfører, medde-ler præsidenten straks prøvekandidaten, athan ikke har bestået prøven. Når der efterbedømmelserne fra de 3 afdelinger ikke ernogen tvivl om, at prøven må anses for be-stået, giver præsidenten straks efter den sid-ste sag kandidaten meddelelse om, at hanhar bestået. I andre tilfælde afgøres spørgs-målet om den samlede prøves forsvarlighedpå et plenarmøde, hvor der nærmere rede-gøres for resultatet i de enkelte sager ogom fornødent foretages afstemning blandtde dommere, som har deltaget i de pågæl-dende sager, således at der herved af denenkelte dommer foretages en samlet bedøm-melse af prøvekandidatens kvalifikationerpå grundlag af det om forløbet af alle 3 sa-ger oplyste. I tilfælde af egentlig afstemninger stemmeflerhed afgørende.

I tilfælde, hvor tvivl om kandidatens eg-nethed i nogen grad står i forbindelse med,at en af sagerne har vist sig mindre egnet

76

som bedømmelsesgrundlag, er man ved denfælles drøftelse enedes om at kræve, at hanfører en yderligere egnet sag, som i så faldindgår under en fornyet bedømmelse.

Om prøvesagernes egnethed som bedøm-melsesgrundlag kan oplyses, at det har væretnødvendigt i nogen grad at tage hensyn tilde utvivlsomt store vanskeligheder ved atfremskaffe egnede prøvesager; mange af degodkendte sager har derfor - i hvert fald ide senere år - ikke fuldtud opfyldt de kravtil sagernes kvalitet, som det ellers ville haveværet rimeligt at stille, idet de har været forukomplicerede og ikke har givet tilstrække-lig anledning til afhøringer og juridisk ar-gumentation.

En gennemgang af prøverne ved ØstreLandsret i de sidste ca. 25 år viser, at ialt1055 havde indstillet sig i denne periode;af disse bestod 939 første gang, medens 92ikke bestod, og 24 ikke fuldførte prøven.Af dem, der ikke bestod første gang, bestod24 prøven anden gang, medens 8 hellerikke bestod anden gang. Det er således kunen beskeden del - ca. 10 % — som kasse-res, hvilket må tages som udtryk for, atprøven af landsretten administreres på sær-deles lempelig vis, et forhold som blandtandet begrundes med, at prøven aflæggespå et så tidligt tidspunkt, at det ville væreubilligt at anlægge et strengere modenheds-kriterium; i adskillige tilfælde akceptererman derfor et standpunkt, som ligger me-get nær ved grænsen for det blot passableudfra forventninger om den pågældendessenere udviklingsmuligheder.

Prøvens værdi ligger efter landsrettens op-fattelse navnlig deri, at den skiller de aller-ringeste procedører fra og i en række til-fælde for en tid afskærer nogle fra lands-retssagførervirksomhed, indtil de har opnåetstørre erfaring og modenhed. Der kan des-uden næppe bortses fra den pædagogiske be-tydning, det har, at de vordende landsrets-sagførere under forberedelsen til og udfø-relsen af en sådan prøve fra begyndelsenvænnes til at holde sig de ideelle krav tillandsretsprocedure for øje.

Nogle af udvalgets medlemmer har an-

modet landsretten om en udtalelse om,hvorvidt landsretssagførerprøven som dennu praktiseres, vil være egnet som grundlagfor en almindelig møderet for Højesteretfor landsretssagførere, der har virket somsådanne i 5 år.

Jeg skal herom udtale, at det er landsret-tens opfattelse, at prøven i sin nuværendeform ikke kan anses som egnet til at tjenedet angivne formål. Jeg finder det ikke på-krævet til begrundelse heraf at komme indpå betragtninger om, hvorvidt der kan op-stilles kvalitetsmæssige forskelligheder mel-lem proceduren ved Højesteret og ved lands-retterne, men skal blot pege på, dels at der,som det fremgår af det tidligere oplyste,kun stilles meget beskedne krav for at bestålandsretssagførerprøven, og at den frasorte-ring som sker, derfor er af meget begrænsetomfang, dels at de synspunkter, som læggestil grund ved landsrettens bedømmelse, ale-ne tager - og kun bør tage - hensyn til dekrav, som må stilles til procedure for lands-retterne, men derimod ikke til de herfra til-dels forskellige krav, som højesteretsproce-dure stiller.

Til brug ved overvejelserne angåendehøjesteretssagførerprøven har udvalget end-videre bedt oplyst, hvilke betingelser derkræves opfyldt, for at en landsretssagførerkan få udstedt den i retsplejelovens § 127,stk. 2, nævnte erklæring fra landsretterneom, at han er øvet i procedure.

Herom kan oplyses, at der ikke fra lands-rettens side foretages nogen egentlig kvali-tetsmæssig vurdering af den pågældende,som vil kunne få udstedt den nævnte erklæ-ring, forsåvidt han er kendt i retten som pro-cederende landsretssagfører, selvom kendska-bet kun måtte hidrøre fra et begrænset antalsager, og vel også forudsat at hans optrædenfor retten ikke udelukker, at han vil kunnebetegnes som øvet i procedure. Mig bekendthar man dog ikke i noget tilfælde nægtetudstedelse af en sådan erklæring inden forde sidste 20 år.

I forbindelse med overvejelserne angå-ende en ændret voteringsmåde i Højesteret,hvorefter der som hovedregel i højesterets-

77

domme i stedet for domsgrunde skulle træ-de en fuldstændig gengivelse af de enkeltedommeres afstemning og begrundelse medangivelse af dommernes navne, har udvalgetværet inde på den tanke, om det ville væreen nødvendig konsekvens heraf, at manophævede landsdommernes anonymitet i bor-gerlige sager, i hvilke lægmænd ikke med-virker. Udvalget har i den anledning ønsketat høre landsrettens syn på en dertil sigten-de ændring i retsplejelovens § 218 gåendeud på, at domsgrundene i borgerlige lands-retssager, som behandles uden medvirken afsø- og handelskyndige dommere, skal inde-holde oplysning om de forskellige meningerunder afstemningen, såvel vedrørende re-sultatet som begrundelsen og med angivelseaf dommernes navne.

Under drøftelserne af dette spørgsmålhar der blandt landsrettens dommere - somikke dermed har taget stilling til, om ensådan ændring af domsaffatteisen ved Høje-steret og landsretterne må anses for ønske-lig - været enighed om, at det ville være enrimelig konsekvens af en nyordning sompåtænkt for Højesterets vedkommende, atlandsrettens dissenser fremtidig afgives un-der navn, samt at man principielt intet harat indvende mod, at ordningen for lands-rettens vedkommende nærmere gennemfø-res ved den af udvalget skitserede ændringi retsplejelovens § 218, stk. 1.

Endelig har udvalget til belysning afspørgsmålet om gennemførelse af bevis-umiddelbarhed ved Højesteret udbedt signærmere oplyning om, i hvilket omfang be-visumiddelbarhed gennemføres i borger-lige landsretssager, navnlig i de ved underretforberedte sager, herunder også om i hvilketomfang der i tilfælde, hvor part- og vidne-forklaring i sådanne sager er sket for un-derretten, afgives supplerende forklaringerfor landsretten.

Jeg skal herom — idet i øvrigt henvisestil en udtalelse af præsident Mundt, gen-givet i »Juristen« 1954, side 335 - oplyse,at Østre Landsret anser den umiddelbare be-

førelse for den dømmende ret for værdi-fuld, og derfor stiller sig imødekommende,når parterne i de ved underretterne forbe-redte sager - som udgør ca. 20 % af 1. in-stanssager ved Østre Landsret - ønsker athenlægge bevisførelsen til domsforhandlin-gen for landsretten; dette gælder i særliggrad sager, som forberedes ved nærliggendejurisdiktioner, og i sådanne sager er det der-for sædvanligt, at hele bevisførelsen findersted i landsretten, således at forberedelsenved underretten begrænses til skriftvekslin-gen. I mere begrænset omfang gælder detsamme om forberedte sager fra fjernere lig-gende jurisdiktioner, hvorved bemærkes, athensynet til bevisumiddelbarheden har med-ført, at landsrettens rejsende afdelinger ide senere år noget hyppigere end tidligerebehandler civile sager ved deres hjemting.Navnlig søger man også fra rettens sidefor prøvesagernes vedkommende at få af-høring af parter og vidner henlagt til doms-forhandlingen for landsretten, således atdenne selv kan få lejlighed til at skønneover kandidatens egnethed til at foretageafhøringer.

Såfremt forberedelsen som helhed er sketfor underretten, finder der normalt ingenbevisførelse sted for landsretten, dog kander blive spørgsmål om forklaringer af syns-og skønsmænd i forbindelse med afhjemlingaf skønserklæring. Er parterne mødt, plejerman dog at imødekomme anmodninger omsupplerende afhøringer af dem, men det vilsædvanligvis forudsætte, at afhøringer kanforetages af begge parter; derimod finderyderligere vidneafhøringer for landsrettenkun sjældent sted, og alene forsåvidt sær-lige omstændigheder begrunder det.

E. Andersen.

Inger Petersen.

Til justitsministeriets udvalg vedrørendehøjesteretssagførerprøven m. m.

78

PRÆSIDENTEN FOR VESTRE LANDSRETBILAG 10

Viborg, den 8. oktober 1956

I anledning af udvalgets skrivelse af22. juni 1956 - således som denne er modi-ficeret ved de med skrivelse af 31. juli frem-sendte udvalgsbemærkninger desangående -og den på mødet i udvalget om højesterets-sagførerprøven m. v. den 26. juli førte for-handling i overværelse af bl. a. den da fun-gerende præsident for Vestre Landsret,landsdommer Morits Pedersen, skal jeg -efter at spørgsmålene har været forelagt pået plenarmøde af de for tiden hjemme-værende landsdommere - udtale følgende.

Adl.Vedrørende spørgsmålet om højesterets-

sagførerprøven.1. De af kandidater til landsretssagfører-

prøven anmeldte prøvesager behandles i al-mindelighed ved forskellige afdelinger ellerdog for forskellige dommere. Såfremt der ertvivl om bedømmelsen, forelægges dommer-nes udtalelser for retspræsidenten, der der-efter forhandler med de pågældende dom-mere, eller bedømmelsen forelægges til be-handling på et plenarmøde. Om den eneeller anden vej følges, beror på præsidentensskøn over vægten af de konstaterede mang-ler. Ikke sjældent gås der den vej, at sagenaf afdelingen kasseres som prøvesag, såledesat kandidaten får mulighed for at rette prøve-proceduren - bedømt i dens helhed - op i eneller flere yderligere prøvesager, hvorvedopnås, at der bliver bredere grundlag for be-dømmelsen. Ved denne lægges der særligvægt på, om kandidaten er i stand til at frem-stille factum og de i betragtning kommenderetssætninger klart og overskueligt, ligesomdet kræves, at kandidaten kender og i kort-hed anfører praksis og teori, der har betyd-ning for det foreliggende retstilfælde, hvadenten de pågældende domme og teoretiskeudtalelser er i hans klients favør eller ej,

hvorhos der - i det omfang, sagen givermulighed derfor - lægges vægt på, om kan-didaten er i stand til at afhøre parter ogeventuelle vidner på behørig måde. Endeligtillægges det vægt, om kandidaten formår atreplicere overfor det af modparten anførteog tillige i replik og duplik at trække hoved-punkterne i sin procedure op, samt at proce-duren i det hele er loyal overfor modparten.Det tilstræbes så vidt muligt, at prøvekandi-daten selv har forberedt i alt fald én afprøvesagerne, men at stille krav herom ladersig ikke altid gøre, da det ofte er såre van-skeligt for kandidaten at skaffe sig egnedeprøvesager. Om en sag er egnet som prøve-sag, afgøres af vedkommende afdeling veddomsforhandlingens slutning, og der læggesved afgørelsen heraf vægt på, om sagenrummer en vis faktisk eller retlig tvivl, helstbegge dele, således at kandidaten får lejlig-hed til at demonstrere sine evner til at op-spore, sammenstille og belyse beviset og sinejuridiske kundskaber. Også ankesager an-vendes som prøvesager, straffesager kunyderst sjældent og kun når de rummer sær-lige juridiske problemer.

En statistik for årene fra 1931 til 1956viser, at i det pågældende tidsrum indstilledeialt 511 kandidater sig til prøven ved VestreLandsret. Af disse bestod 414 første gang,medens 27 ikke bestod og 70 ikke fuldførteprøven og ikke har indstillet sig påny. Af de27, der ikke bestod prøven første gang, ind-stillede 11 sig anden gang. Af disse har 4bestået, medens 7 endnu ikke er færdige.

Hvad angår spørgsmålet, om landsretssag-førerprøven, som den nu praktiseres, vil væreegnet som grundlag for en almindelig møde-ret for Højesteret, når landsretssagførere harvirket som sådanne i 5 år, skal jeg udtalefølgende. Landsretssagførerprøven bør eftermit skøn, ganske uanset, om den særlige

79

prøve til Højesteret afskaffes eller ej, æn-dres således, at der bliver et bredere grund-lag for bedømmelsen. Kandidater, hvisprøveprocedure ikke anses forsvarlig, harundertiden held med sig, når de påny ind-stiller sig, og dette forhold finder ikke sinforklaring i, at bedømmelsen i 2. omgang erlemfældigere, men deri, at de af kandidater-ne, der ikke som fuldmægtige er knyttet tilet procederende sagførerfirma, ofte har haftmeget ringe lejlighed til inden 1. prøve atgøre sig bekendt med de krav, der må stillestil procedure for landsretten, og derfor førstunder selve prøven gør de nødvendige erfa-ringer. I denne forbindelse skal jeg be-mærke, at den i rpl. § 129, stk. 3, omhand-lede proceduretilladelse formentlig burdekunne meddeles til sagførere, der har drevetselvstændig forretning som sådanne i f. eks.3 år og iøvrigt opfylder de i paragraffen fast-satte betingelser. ]eg ville anse det for hel-digt, om det — i lighed med de iflg. rpl.§ 123 for højesteretssagførerprøven gælden-de regler - fastsattes, at kandidaten - efterat have modtaget den justitsministerielle til-kendegivelse - i IV2 eller 2 år - hvilken tids-frist dog skulle kunne forlænges af vedkom-mende præsident - havde ret til a.t give mødefor landsretten for derefter at opnå beskik-kelse som landsretssagfører, såfremt hanhavde procederet mundtligt i mindst 3 sager,hvoraf ialt fald to borgerlige sager og mindst1 for sagsøgeren (appellanten), og proce-duren i disse sager var anset forsvarlig.Senest inden 1 uge efter udløbet af for-nævnte mødeberettigelse - eller efter at 3sager var procederet — måtte kandidaten ind-hente landsrettens erklæring om, hvorvidthan efter et samlet skøn over de af ham iovennævnte tidsrum førte sager anses egnettil at opnå beskikkelse som landsretssagfører.Til sådan prøve skulle ingen kunne indstillesig mere end 2 gange.

En egentlig skærpelse af selve landsrets-sagførerprøven af hensyn til eventuel yder-ligere møderet for Højesteret bør næppefinde sted, da opnåelse af landsretssagfører-bestalling er af største betydning for de ungesagførere; men såfremt landsretssagfører-

prøven ændres som ovenfor skitseret, villeman - uden iøvrigt at tage stilling til, hvilkekrav der bør stilles til de for Højesteretmødeberettigede sagføreres kvalifikationer —mene, at der var tilvejebragt et bedre grund-lag for i forbindelse med en efter et vistantal års forløb af landsretten udstedt erklæ-ring om vedkommende landsretssagførersproceduremæssige kvalifikationer at tilladelandsretssagførere i videre omfang at mødefor Højesteret end iflg. rpl. § 127, 2. stk.,2. pkt., nu fastsat. Den fornævnte erklæringfra landsretten skulle gå ud på, at vedkom-mende i et nærmere fastsat tidsrum efter op-nåelsen af landsretssagførerbestallingen hav-de procederet jævnligt, personligt og påtilfredsstillende måde for landsretten, ogmødeberettigelsen for Højesteret skulle kun-ne bortfalde, eventuelt generhverves efterregler svarende til de i rpl. <§. 127, stk. 2,3. pkt., fastsatte. Det tilføjes, at der på et ilandsretten afholdt plenarmøde var over-vejende betænkelighed ved - som sagen iøjeblikket foreligger oplyst — at anse lands-retssagførerprøven i dens nuværende form iforbindelse med 5 års virksomhed som lands-retssagfører som et tilstrækkeligt grundlagfor tilladelse til uden begrænsning at pro-cedere for Højesteret.

Ved afgivelsen af den i rpl. § 127, stk. 2,nævnte erklæring lægges der alene vægt på,om vedkommende landsretssagfører faktiskhar procederet jævnligt i landsretten. Nogenkvalitetsbedømmelse anser man sig - sombestemmelsen for tiden er formet - ikkekompetent til at anlægge.

Ad II.

Vedrørende spørgsmålet om offentligvotering i Højesteret.

Et eventuelt forslag om ændring som an-ført af rpl. § 218, stk. 1, tiltrædes underforudsætning af, at der indføres offentligvotering i Højesteret. I så fald og når tagesi betragtning, at dommere ved underrettensom enedommere ikke kan være anonyme,ville man anse det for unaturligt, om dennuværende ordning opretholdes for lands-retternes vedkommende.

80

Ad 111.Vedrørende spørgsmålet om bevisumiddel-

barhed for Højesteret.Som det vil være udvalget bekendt, har

jeg i et foredrag på Den danske Dommer-forenings årsmøde den 15. oktober 1955 i)kritiseret den nuværende ordning, jfr. rpl.§ 338, specielt med hensyn til forberedtelandsretssager ved Vestre Landsret. Der hen-vises herved særligt til p. 473 til p. 476 inævnte foredrag. Jeg må under henvisningtil det der anførte - hvorved bemærkes, atantallet af de ved selve landsretten for-beredte sager snarere ligger under end over10 pct. af det samlede antal forberedte sager- være af den anskuelse, at indførelse afbevisumiddelbarhed i videre udstrækning forlandsretten i 1. instans må være en naturligog nødvendig forudsætning for indførelse af

bevisumiddelbarhed i ankeinstansen, hvadenten det drejer sig om Højesteret ellerlandsretten.

Parterne møder så godt som altid person-ligt i landsretten og afgiver supplerende for-klaring enten på parternes eller rettens for-anledning, selvom dele af den for underret-ten afgivne forklaring derved gentages. Så-fremt nye eller supplerende vidneforklarin-ger ønskes til brug under sagens behandlingved landsretten, hvilket ofte sker, tilladesdisse så godt som altid ført under doms-forhandlingen; forholdet er undertiden det,at der fra rettens side lægges et vist pres påsagførerne for at få vidnerne ført underdenne, idet der fra sagførernes side ofte visesnogen tilbageholdenhed i så henseende. Denanførte ordning ses ikke at have givet anled-ning til kritik eller vanskeligheder.

C. Bang.

Til justitsministeriets udvalg vedrørendehøjesteretssagførerprøven m. m.

l) Foredraget er trykt i »Juristen« 1955, side 463-81.

81

JUSTITIARIUS I HÖYESTERETT

Advokatproven i Norge.

1. Bestemmelsene om advokatproven fin-nes nå i lov om domstolene av 13. august1915 § 220. I den lovtekst som ble vedtatti 1915, er det gjort forandringer på enkeltepunkter. Etter en endring i 1939 hadde para-grafen folgende ordlyd:

»For å få tillåtelse til å være sakförer vedHöyesterett må ansöker en godtgjöre:

1. at han har juridisk embedseksamenmed beste karakter.

2. at han i minst 3 år har vært i virk-somhet som sakförer eller autorisert full-mektig hos sakförer, som dommer eller dom-merfullmektig, som fullmektig hos riksad-vokaten, som rettskriver eller som univer-sitetslærer eller universitetsstipendiat i retts-videnskapp, derav minst ett år som sak-förer eller to år som sakförerfullmektig.

Ennvidere må han på tilfredsstillendemate ha avlagt prove for Höyesterett ved atutföre tre mundtlige saker, derav minst tosivile, den ene for den ankende og den an-nen for den innstevnte part.

Den, som vil avlægge prove, må sendeHöyesteretts formand erklæring fra vedkom-mende regjeringsdepartement om, at hankan få tillåtelse, hvis han består proven.Dessuten må han godtgjöre, at han er antattil at utföre minst to sivile saker som denævnte, i hvilke sakförere ved Höyesteretthar meldt sig som mötende for den annenpart.

Avgj öreisen av om proven er bestått tref-fes av alle de höyesterettsdommere som harvært med i pådömmelsen av de saker ansö-keren har utfört. Bevitnelse om at provener bestått, uttferdiger Höyesteretts formann.

Den ansöker, som ikke består proven, kanikke få adgang til at avlægge ny prove, förto år er gåt fra rettens avgj örelse. Mer endto ganger kan ingen avlægge prove.

Den som har fått tillåtelse til å være sak-förer ved Höyesterett kalles höyesterettsad-vokat.«

6

BILAG 11

Oslo, den 1. februar 1954.

Ved lov nr. 3 av 20. juni 1952 ble det fo-retatt en ny endring i domstollovens § 220,og paragrafen lyder nå slik:

»For å få tillåtelse til å være sakförerved Höyesterett og kalle seg höyesteretts-advokat (advokat) må sökeren godtgjöre:

1. At han har juridisk embetseksamenmed beste karakter,

3. at han i minst 3 år har vært i slik virk-somhet som nevnt i § 219 annet ledd, deravminst ett år som sakförer eller to år som sak-förerfullmektig,

3. at han ved en for Höyesterett avlagtpröve har vist seg skikket for sakförsel iHöyesterett.

Den som vil avlegge pröve, må sendeHöyesteretts formann erklæring fra vedkom-mende departement om at han kan få til-låtelse hvis han består proven. Proven om-fatter utföringen av tre muntlige saker, deravminst 2 sivile, den ene for den ankende ogden andre for den innstevnte part.

Avgj öreisen av om proven er bestått,treffes av alle de höyesterettsdommere somhar vært med i pådömmelsen av de sakersökeren har utfört. Bevitnelse om at provener bestått, uttferdiger Höyesteretts formann.Den söker som ikke består proven, kan ikkefå adgang til å avlegge ny pröve, för to årer gått fra rettens avgjörelse. Mer enn toganger kan ingen avlegge pröve.«

Den viktigste av de forandringer i lov-teksten som ble foretatt i 1952 var folgende:Den tidligere tekst gikk ut på at den somsökte om tillåtelse til å være sakförer vedHöyesterett »på tilfredsstillende mate« måt-te ha avlagt pröve for Höyesterett. Nå heterdet i paragrafens förste ledd nr. 3 at söke-ren må godtgjöre at han ved en for Höyeste-rett avlagt pröve »har vist seg skikket forsakförsel i Höyesterett«. Hva der var tilsik-tet ved denne forandring i ordlyden, er ikkeumiddelbart: innlysende, men vil fremgå avdet folgende.

82

2. Om forarbeidene til lovendringen i1952 viser jeg til vedlagte avtrykk av Ot.prp. (odelstingsproposisjon) nr. 27 for 1951og Innst. O. (innstilling fra Stortingets Ju-stiskomite - Justisnemnda - til Odelstinget)III for 1952. Som det vil sees, var det ikkebare en revisjon av bestemmelsene om advo-katproven som var under debatt. For advo-katprovens vedkommende var det folgendespörsmål som var i forgrunnen:

a. om proven bör beholdes,b. om proven, dersom den beholdes, bör

skjerpes,c. om det fremdeles bör kreves at den

som möter som sakförer ved Höyeste-rett, skal ha beste karakter (laudabilis)til juridisk embetseksamen.

Ad a.Spörsmålet om å slöyfe advokatproven

har flere ganger vært brakt på bane. Se denhistorikk som er gitt i Ot. prp. nr. 27 for1951 s. 16-17, jfr. s. 42 flg. (i bilag 1 tilproposisjonen) og Innst. O. III for 1952s. 2-3.

Etterat loven om domstolene var vedtatt i1915, ble det, såvidt jeg kan se, ikke reistspörsmål om slöyfing av advokatproven föri slutten av 1930-årene. I 1938 nedsatte DenNorske Sakförerforenings representantskapen komité som fikk i oppdrag å behandle etforslag fra en av Sakförerforeningens kret-ser om adgang for andre enn advokater tila prosedere for Höyesterett, og et forslag fraen advokat om forandring i sakförertitlene.Innstillingen fra denne komité — som ogsåhadde et alminnelig mandat til å undersökeom det var grunn til å bringe i forslag enmer omfattende revisjon af domstolslovensbestemmelser om sakförere - er trykt som bi-lag til Ot. prp. nr. 27 for 1951, se s. 36flg. Med hensyn til advokatproven holdt etflertall i komiteen på at proven burde av-skaffes, se s. 42 flg. i Ot. prp. nr. 27. Ko-miteens innstilling ble behandlet på Sak-förerforeningens representantskapsmöte iseptember 1940. Etter hva Sakförerforenin-gens generalsekretær har meddelt meg, bledet konstatert at representantskapet stemte

for folgende ordning (med 16 mot 10 stem-mer):

Etter 5 års praksis som lagmannsrettssak-förer skulle en sakförer ha rett til å föreegne saker for Höyesterett. Når han haddefört 2 saker, skulle Höyesterett avgjöre omhan kunne fortsette som sakförer vedHöyesterett. I bekreftende fall ville hanfå rett til å möte for Höyesterett også iandre saker enn sine egne og rett til åkalle seg Höyesterettsadvokat. På represen-tantskapsmötet var det enighet om at sakenikke kunne fremmes som lovforslag underde daværende forhold (se Ot. prp. nr. 27for 1951 s. 16, 2nen spalte nederst).

Etter frigj öringen tok Sakförerforeningenspörsmålet om endringer i sakförerlovgiv-ningen opp igjen, og i 1946 sendte Hoved-styret et forslag til Justisdepartementet, seOt. prp. nr. 27 s. 2-4. *) For advokatpro-vens vedkommende gikk foreningens forslagnå ut på at proven burde opprettholdes, medden endring at antallet av prövesaker blenedsatt fra 3 til 2. Sakförerforeningens for-slag ble forelagt for Höyesterett, som i 1947med 13 mot 4 stemmer uttalte seg for atadvokatproven burde beholdes, og at provenburde omfatte 3 saker (slik som etter dendagjeldende lov). Se Ot. prp. nr. 27 s. 5flg. I samme retning gikk en uttalelse frastyret i Den norske Dommerforening, se Ot.prp. nr. 27 s. 11-12.

Justisdepartementet foreslo i Ot. prp. nr.27 for 1951 at proven skulle opprettholdesog omfatte 3 saker, se s. 22—23 i proposisjo-nen, og Stortingets Justisnemnd sluttet seg iInnst. 0. III for 1952 til dette forslag.

Ad b.Om den praksis som Höyesterett har fulgt

når det gj elder målestokken for bedömmel-sen av pröveadvokater, sier Justisdeparte-mentet i Ott. prp. nr. 27 s. 16 at »det er pådet rene at bedömmelsen har vært noe for-sk j eilig ned gjennom tidene, og at rettentil sine tider dels har skjerpet og dels harlösnet på kravene ettersom den har fölt be-

*) Se underbilag A til nærværende bilag (side 85).

83

hov for det«. Se også höyesterettsdommerSigurd Frougners P.M. av 15. mars 1947,inntatt i Ot. prp. nr. 27 s. 6-7, hvor detbl. a. heter: »I virkeligheten må de kravsom ved proven stilles til pröveadvokaten,sies etterhvert å være senket såvidt sterkt atdet er lite tilbake av den utvelgning av desærlig skikkede som skulle være provenssanne innhold. Den foreliggende opplysningom at henimot V4 del av landets praktiseren-de jurister er advokater, er forsåvidt talendenok. Hva der forklarer denne utvikling, skallas usagt. Det har vært perioder hvor Höye-sterett synes å ha lagt planmessig an på åfolge en strengere linje, hva også har hattstötte i uttalelser som i sin tid fremkom un-der behandlingen av rettspleielovene. Menlinjen er i hvert fall ikke gjennomfört.« Jegkan videre vise til en uttalelse av den komi-té som Den Norske Sakförerforening ned-satte i 1938. I begrunnelsen for sitt forslagom å avskaffe advokatproven uttalte komi-teen bl. a. at »endelig må det vel være tillätå si at Höyesterett selv ikke har fulgt denanvisning som domstollovens forarbeide gaom den skjerpede proven« (Ot. prp. nr.27 s. 44, 2nen spalte).

Den anvisning om en skjerpet prove somsakförerkomiteen av 1938 - og dommerFougner i den foran nevnte P. M. - siktertil, er uttalelser av Stortingets Justiskomitéunder forberedelsen av den store sivilpro-sessreform. Disse uttalelser - i Innst. O. XVfor 1912 og Innst. O. I for 1914 - er gjen-gitt i Ot. prp. nr. 27 s. 17. I innstillingenfra 1914 er det, som det vil sees, særskiltfremhevet som en forutsetning for å beholdeadvokatproven at proven virkelig blir fullteffektiv. Og det er presisert at »bare de somer særlig skikket for höyesterettsprosedyren«bör slippe frem.

Da Höyesterett uttalte seg i 1947, var11 av de 13 dommere som holdt på at advo-katproven burde beholdes, av den oppfat-ning at proven burde skjerpes, slik at barede pröveadvokater som viste seg særlig skik-ket for höyesterettsprosedyren, ble godkjent.Se Ot. prp. nr. 27 s. 5-9. De 11 dommereforeslo at ordene »på tilfredsstillende mate«

6*

i domstolslovens § 220, annet 1edd, bleslöyfet, og at det isteden ble satt inn en nybestemmelse om at ansökeren ved sin utfö-relse av prövesakene må ha vist »at han ersærlig skikket til å opptre i Höyesterett.«I en tilleggsskrivelse, foranlediget ved etsærvotum av dommer Ferdinand Schelderup,uttalte justitiarius Emil Stang at »det er ikkeflertallets mening at bare de aller beste skalslippe igjennom med den folge at det bareblir et lite antall advokater ved Höyesterett.Flertallet önsker ikke å monopolisere advo-katgjerningen på noen få hender, som foreksempel i Danmark« (Se Ot. prp. nr. 27 s.9).

I Ot. prp. nr. 27 for 1951 uttalte ]ustis-departementet at »gode grunner nok kan talefor å legge an en noe strengere målestokkfor pröveadvokatenes skikkethet til å prose-dere for Höyesterett enn den målestokk ret-ten i alminnelighet synes å ha lagt til grunni de senere år«. Imidlertid fant departemen-tet ikke å kunne slutte seg til forslaget fraHöyesteretts flertall om en lovbestemmelsesom fastslo som norm for bedömmelsen avadvokatproven at pröveadvokaten skal havist seg særlig skikket for prosedyren i Höye-sterett. Om den nærmere begrunnelse fordette standpunkt viser jeg til s. 22-23 iproposisjonen. Departementet var »blitt stå-ende ved at det på lengre sikt tör være detheldigste ikke å gripe inn med noen loven-dring i skjerpende retning«. Da departemen-tet imidlertid var enig i at Höyesterett »börgis anledning til å gjöre advokatproven mereeffektiv, slik at bare skrankeadvokater somretten finner virkelig skikket for sakförsel iHöyesterett, slippes igjennom, og da Höye-steretts flertall hadde gitt uttryk for et ön-ske om »å bli frigjort fra den målestokk forbedömmelsen som nå synes fastslått i prak-sis«, antok departementet at det kunne »væ-re grunn til å 1a en nærmere angivelse avprovens formål komme til uttrykk i loven,uten at en dermed tiisikter noen prinsipiellendring av selve lovstandarden for bedöm-melsen.« Med denne begrunnelse foreslo de-partementet ordlyden i domstolslovens §220 endret derhen at ett av vilkårene for å

84

få tillåtelse til å være sakförer ved Höyeste-rett blir at sökeren godtgjör »at han ved enfor Höyesterett avlagt prove har vist segskikket for sakförsel i Höyesterett« (se s.34 i proposisjonen).

Ved behandlingen av Ot. prp. nr. 27uttalte Stortingets Justisnemnd (et flertall)i Innst. O. III for 1952 at »det må være rik-tig å gjennomföre en skjerpelse av bedöm-melsen ved selve advokatproven slik somHöyesterett foreslår« (innstillingen s. 3,2nen spalte). Nemnda mente at den lovtekstHöyesterett hadde antydet, ville være velegnet til dette, men antok at det samme ogsåvar tilfellet med den utformning departe-mentet hadde foreslått. »Det som er avgjö-rende for nemnda, er at Höyesterett får enhjemmel som åpner adgang for rettten tili praksis å gjennomföre den grad av skjer-pelse retten selv finner nödvendig og riktig,og nemnda går ut fra at departementets for-slag for så vidt vil stille retten tilstrekkeligfritt.« Justisnemnda sluttet seg hermed tildet forslag til lovtekst som departementethadde utformet.

Ad c.Om kravet til beste karakter (laud) har

det i tidens löp gjort seg forskjeilige me-ninger gjeldende. Jeg innskrenker meg tilå nevne:

Den Norske Sakförerjorening ga i sin ut-talelse av 1946 uttryk for at kravet om laudkunne slöyfes, dog således at kravet måtteopprettholdes dersom advokatproven bleavskaffet (Ot. prp. nr. 27 s. 4-5).

Da Höyesterett uttalte seg i 1947, varstillingen folgende: Av de 13 dommere somstemte for å beholde proven, var det 7 sommente at laud-kravet kunne bortfalle underforutsetning av at selve proven ble beholdt.

De 4 dommere som stemte mot å beholdeproven, mente på den annen side at laud-kravet måtte beholdes (Ot. prp. nr. 27 s. 6).

] ustisde partementet foreslo i Ot. prp. nr.27 for 1951 laud-kravet slöyfet (proposisjo-nen s. 23, 1. spalte).

Stortingets ]ustisnemnd fant ikke å kunneta endelig standpunkt til spörsmålet om åoppheve kravet om laud. Nemnda fant atdet ville »være naturlig å se tiden noe antil en har hostet noen erfaring for hvordanden forutsatte skjerpelse av bedömmelsenved advokatproven vil virke på tilgangenav aspiranter.« Nemnda innstillet derfor påat den gjeldende lov ikke skulle forandrespå dette punkt (Innst. O. III s. 4-4).

Ved behandlingen i Odelsting og Lagtingav Innst. O. III. for 1952 ble Justisnemndasinnstilling enstemmig vedtatt, uten at sakenga anledning til noen debatt.

Spörsmålet om å söke fastlagt - på grunn-1ag av de forutsetninger som er kommet tiluttrykk i forarbeidene til loven av 20. juni1952 - visse alminnelige retningslinjer forbedömmelsen av pröveadvokater er for ti-den under behandling i Höyesterett. Dennebehandling er ennå ikke avsluttet.

Til supplering av de oppgaver som finnesi Ot. prp. nr. 27 for 1951 og Innst. O. IIIfor 1952, kan jeg opplyse:

I Statskalenderen for 1953 er det samledeantall av praktiserende höyesterettsadvokaterog sakförere oppfört med 1730. Av disse var319 advokater. 91 av advokatene var bosattutenfor Oslo.

Sverre Gret te.

85


Ekstraktafskrift af skrivelse af 21. ma] 1946 fra Hovedstyret for Den Norske Sakfører-forening til det norske justis- og politidepartement om ændringer i den norske domstols-lovs regler om sagførertitlerne og om betingelserne för at optræde som sagfører i de for-

skellige domstolsinstanser:

Den Norske Sakførerforening har nå gjen-opptatt arbeidet med spørsmålet om en-dringer i sakførerlovgivningen.

Etter at saken var inngående behandlet iforeningens organer, ble den forelagt Re-presentantskapet på møtet 10. desember f.å., hvor man vedtok å fremlegge forslag tilendring av vilkårene for å kunne opptre ide forskj eilige instanser, samt i titlene.

A. Vilkår for a fa autorisasjon som sak-fører.For å få tillåtelse til å være sakfører kre-

ves etter avlagt juridisk embetseksamen etpraktisk kursus med bestått prøve eller 1års praksis som autorisert fullmektig hossakfører, som dommer, dommerfullmektigeller rettsskriver.

B. Vilkår for å kunne prosedere for lag-mannsrett.

1. 2 års effektiv praksis som sakfører forkandidater med laud til juridikum, og 4års praksis for kandidater med ha.ud.

2. Prosedyre av 6 sivile saker ved herreds-eller byrett.

3. Forsvarlig prosedyre av 2 prøvesaker vedlagmannsrett, etterat de i p. 1 nevnte2 eller 4 år er forløpet.

C. Vilkår for å kunne prosedere for Høye-sterett.3 års effektiv praksis som lagmannsretts-

sakfører (advokat) og tilfredsstillende prøvei to sivile saker.

D. Titlene.Den som har adgang til å prosedere for

herreds- og byrett, kailes sakfører.

Den som har adgang til å prosedere forlagmannsrett, kalles advokat.

Den som etter prosedyre av 2 sivile sakerhar fått erklæring fra Høyesterett om at hanfortsatt kan prosedere for denne ret, kaileshøyesterettsadvokat.

Punkt A. ble vedtatt med 16 mot 6 stemmer.To representanter stemte for 2 års prak-sis.

Punkt B. 1. ble vedtatt med 20 mot 2stemmer. Fire representanter stemtefor at det ingen forskjell skulle værepå laud og haud.

Punkt B. 2. var enstemmig.Punkt B. 3. ble vedtatt med 19 mot 3 stem-

mer.Det er representantskabets forudsetning

at denne prøve ikke skal stå på linje medhøyesterettsprøven, men bare være en ad-gang til å avvise åpenbart uskikkede. Deter likeledes en forutsetning at det blir an-ledning til å prøve 2 ganger.Punkt C. Enstemmig vedtak om at det bør

kreves 3 års praksis som sakfører vedlagmannsrettene.

To prøvesaker, hvorav 1 appellantparti og1 innstevnl: parti, vedtatt med 12 mot 10stemmer. Mindretallet stemte for 3 prøve-saker.

Regiene under C vil medføre, at det nå-værende laudkrav til høyesterettsadvokaterbortfaller. Dette ble vedtatt med 13 mot 9stemmer. I fall prøven faller bort ble detenstemmig vedtatt at laudkravet måtte opp-rettholdes.

Punkt D. ble enstemmig vedtatt.

Av den begrunnelse som Representant-skapet bygger sitt endringsforslag på, nev-ner vi:

86

Ad B: For å få tillåtelse til å opptre vedlagmannsrettene kreves det nå bare 2 årspraksis. Det er imidlertid naturlig å skjerpekravet til prosessfullmektigene når de opp-trer i lagmannsrett.

Etter den nye rettegangsordning er nem-lig denne instans blitt meget krevende. Deter muntlig prosedyre, og det er bevisumid-delbarhet. For mange betydningsfulle sakerer lagmannsrett siste instans, idet man ikkehar anledning til å innbringe saker hvor be-visumiddelbarheten spiller den avgj ørenderolle, for Høyesterett.

Av hensyn til partene bør man derforsette strenge krav til den som får opptre der.

Også hensynet til domstolen tilsier det.Den Norske Sakførerforening oppretthol-

der derfor kravet til praksis, og krever dess-uten øvelse i prosedyre, samt prøve.

For kandidater med laud opprettholdeskravet om 2 års praksis, mens man for kan-didater med haud foreslår 4 års praksis.

Når vi setter kravet til praksis høyere forhaudister, er det ut fra den betraktning atlaud som regel antas å gi uttrykk for at ved-kommende på det tidspunkt satt inne medbedre kunnskaper, eller større modenhet, ogat det derfor er naturlig å kreve lengere prak-sis for haudister.

1 tilslutning til disse års praksis krevessom nevnt øvelse i prosedyre. Vedkommen-de må derfor legitimere at han har prosedertminst 6 sivile saker for herreds- eller byret-tene. Dette gir en viss garanti for at vedkom-mende har en viss øvelse i å opptre for ret-ten. Kravet vil også være en garanti for atden praksis som kreves virkelig er effektiv.Endelig foreslåes som vilkår for å bli lag-mannsrettssakfører at man forsvarlig harprosedert 2 saker ved lagmannsrett.

For å sikre den kvalitet man krever veddenne instans må man gi lagmannsretteneadgang til å vise fra seg helt inkompetentesakførere.

Det er dog Representantskapets forutset-ning, at denne prøve ikke skal stå på linjemed høyesterettsprøven, men bare gi rettenadgang til å avvise de åpenbart uskikkede.

Det er likeledes Representantskapets forut-setning at det blir adgang til å prøve 2ganger.

Et visst minimum av evne til muntligforedrag og ytre optreden bør en lagmanns-rettssakfører være i besittelse av. Og dom-merne i lagmannsrett er de som naturligbedømmer dette forhold.

Ad C: Som vilkår for å kunne opptre vedHøyesterett foreslåes yterligere 3 års prak-sis som sakfører ved lagmannsrettene, ogat man etter denne tid tilfredsstillende ut-fører to prøvesaker for retten.

Det som taler for yterligere krav her erat ansvaret er størst hvor det gj elder prose-dyren i den ugjenkallelige siste instans. Ogsåher tilsier hensynet til domstolen at manskjerper kravene. Man har også vært innepå den tanke å kreve 5 års praksis som sak-fører ved lagmannsrettene, men fant dettekrav for omfattende.

På den annen side har man latt krav ombeste karakter falle. Man finner ikke lengergrunn til å utelukke dem som har haud fraå prosedere for Høyesterett. Riktignok måman gå ut fra som riktig at karakteren vedden juridiske embetseksamen gjennomsnitt-lig gir et noenlunde korrekt uttrykk for kan-didatens modenhet og juridiske kunnska-per på det tidspunkt eksamen holdes. Menman finner det hverken riktig eller rettfær-dig å 1a dette få følger for kandidatens helefremtid. Når da haudisterne må finne segi å stå tilbake for laudisterne i de første åreneetter eksamen, til de har fått adgang til vedsin praksis å innhente de mangler i kunn-skaper eller modenhet, som den mindre godeeksamenskarakter må antas å gi uttrykk for,er det ikke lenger noen grunn til ikke å like-stille dem. Selv om karakteren oftest setteret riktig skille, må det erkjennes at eksamenlangt fra er noen eksakt målestokk.

Som foran nevnt var det dissens innen Re-presentantskapet om man skulle 1a dette kravfalle. Mange fant det rimelig at man stilletdet samme krav til sakførerne som ble stillettil dommerne. Hva prøvesakene angår fin-ner Representantskapet at disse bør opprett-

87

holdes, dog med den endring at antallet avprøvesaker innskrenkes til 2. Det er da Re-presentantskapets mening at man kan meldeseg til prøven med bare 1 sak.

Både hensynet til standens nivå og hensy-net til Høyesterett krever at prøven opprett-holdes, selvom de opprinnelige motiver forprøven ikke lenger foreligger. Den opprin-nelige mening med prøven var å plukke utde beste for ved disses dyktighet: å oppnå enstørre konsentrasjon og derved spare inn tidfor Høyesterett. Forholdet er tvertimot blittat henimot 25 % av landets praktiserendejurister er advokater, og at det i mellom entredjedel og en halvdel av sakene møterprøveadvokater som imidlertid må antas å

mangle den større evne til konsentrasjon avforhandlingene som var forutsetningen.

Representantskapet anser det imidlertidikke for tvivlsomt at den høye anseelse somden norske advokatstand stort sett, og medrette, har nydt hittil, for en vesentlig delskyldes ordningen med prøvene. Hertil kom-mer den omstendighet at når man har lattlaudkravet falle, bør man med desto størregrunn gi Høyesterett anledning til å avvisede som etter rettens mening ikke holdermål.

En følge av dette resonnement er det en-stemmige forslag om at laudkravet opprett-holdes i fall prøven blir sløyfet.

88


Advokatproven i Norge.

Statistikk for de siste 25 är.

(Ved bedömmelsen av opplysningene ne-denfor må man være oppmerksom på atdet hos oss ikke gj elder noen regel om atproven må være avsluttet innen en bestemtfrist).

I. Tiden 1. januar 1931-31. desember 1940

Antall sakförere som meldte seg tilproven 194

Av disse er proven fullfört og beståttav 131

Proven fullfört, men ikke bestått av 5Proven ikke full fört av 58

194

Av de 58 som ikke har fullfört proven,har 7 avgitt uttrykkelig erklæring om at detrekker seg tilbake. *) Også om de övrige 51må det antas at de aller fleste av dem haravstått fra å fortsette. Grunnene kan hervære f orskj ellige, men om atskillige gj elderdet sikkert at de har regnet med en betydeligrisiko for ikke å bestå proven. Tilnærmelses-vis nöyaktige tall lar seg ikke oppgi.

II. Okkupasjonstiden (d. v. s. den del avokkupasjonstiden da Höyesterett var uteav funks jon).

Antall sakförere som meldte seg tilproven 20

Av disse er proven fullfört og beståttetter krigen av 4

Proven fullfört etter krigen, men ikkebestått 1

Proven ikke fullfört 15

20

BILAG 12

15. oktober 1955.

De få saker som ble fört av pröveadvo-kater for den »kommissariske« Höyesterett,ble etter frigj öringen satt ut av betraktning.

III. Tiden fra frigjöringen til idag.

Antall sakförere som har meldt segtil proven

Av disse er proven fullfört og beståttav

Proven fullfört, men ikke beståttProven ikke fullfört av

243

817

155

243

Av de 155 som ikke har fullfört provenhar 5 avgitt erklæring om at de trekker segtilbake (jfr. foran under punkt I). Hvormange av de övrige 150 kommer til å full-före proven, kan man idag ikke ha noenmening om.

Som det fremgår av foranstående, har ialt 216 sakförere bestått advokatproven avdem som har meldt seg til proven i löpet avde siste 25 år.

I statskalenderen for 1955 er antallet avhöyesterettsadvokater og sakförere oppförtmed henholdsvis 329 og 1492. Av advoka-tene er 99 bosatt utenfor Oslo. Det bemer-kes at bare advokater og sakförere som prak-tiserer, blir fört opp i Statskalenderen.

S. G.

1) Når enkelte pröveadvokater avgir en slik meddelelse, må grunnen antas å være at de har tanke på å meldeseg påny. Den 2-årsfrist som er fastsatt i domstolslovens § 220, siste ledd, for adgangen til å avlegge ny pröve,regnes i dette tilfelle fra det tidspunkt da Höyesterett mottar meddelelsen.

89

HØJESTERETBILAG 11



Justitsministeriet har i skrivelse af 9.f. m. - brev nr. 2540, journ. nr. V. - ud-bedt sig en udtalelse fra Højesteret angåendeet lovforslag, som i ministeriet haves underovervejelse, hvorved offentlig votering iHøjesteret skulle påbydes, og bestemmelser-ne om voteringens rækkefølge i § 13 i høje-steretsinstruksen af 7. december 1771 ophæ-ves, således at pligten til at votere først ef-ter omgang kunne pålægges samtlige rettensmedlemmer efter dens nærmere bestem-melse.

I denne anledning skal Højesteret ud-tale følgende:

Efter § 214, 1ste stykke, i lov nr. 90 af11. april 1916 om rettens pleje fastsætterde retter, der ikke beklædes af en enkeltdommer, selv de fornødne regler for afstem-ningsordenen og kan bestemme sådanne for-andringer i disse, som de til enhver tid an-ser for hensigtsmæssige, kun at præsidentenaltid stemmer sidst. Herved er den i justits-ministeriets skrivelse omtalte bestemmelsei højesteretsinstruksen bortfaldet, og frihedmed hensyn til afstemningsordenen hjemletbortset fra den nysnævnte bestemmelse ompræsidentens stemmegivning. Højesteret kanikke anse det for heldigt, at der gøres foran-dring i denne bestemmelse, og må i det helefinde den heromhandlede del af lovforsla-get upåkrævet.

Et påbud om offentlig votering må Høje-steret fraråde.

Højesteret er ubekendt med de grunde,som har bevæget justitsministeriet til at søgeændring foretaget i den først den 1. oktoberf. å. i kraft trådte bestemmelse i retspleje-lovens § 214, 2det stykke, hvori det for alleretter bestemmes, at »Dommernes rådslag-ninger og afstemninger må ikke overværesaf tilhørere med undtagelse af retsskrive-ren«, og hvorved den Højesteret ved lovenaf 8. marts 1856 § 2 tillagte beføjelse til i

hver enkelt sag at vælge offentlig stemme-givning er bortfaldet.

I diskussionen om offentlig voterings for-trin ser man det imidlertid undertiden an-ført, at befolkningen ved at have lejlighedtil at overvære voteringen skulle vinde størreforståelse af og tillid til retsplejen. Højeste-ret føler sig dog forvisset om, at disse for-dele kun i meget begrænset grad ville kunnenås ved indførelse af offentlig votering. Ide fleste sager vil det være vanskeligt forikke-jurister at forstå voteringerne, der foren væsentlig del drejer sig om forståelsenog anvendelsen af lovbestemmelser og andreretsregler, og som ikke kan anlægges på atfattes af enhver. De ikke sjældent misvi-sende avisreferater viser, hvor vanskeligt deter for lægfolk at følge forhandlingerne forretten, og det vil let hænde, at tilhørernelangt fra at vinde større forståelse for rets-plejen tværtimod til skade for tilliden tildenne og for dem selv vil misforstå de af-givne vota. Med hensyn til jurister må det ståsom meget tvivlsomt, om de ikke har størrefordel af domspræmisserne, i hvilke de idet hele og store finder, hvad retten har vil-let fastslå, end af kendskab til de enkelteikke sammenarbejdede vota, og med ind-førelsen af offentlig votering måtte jo Høje-steret ophøre med at give skrevne præmis-ser til sine domme.

På den anden side taler vægtige grundemod voteringens offentlighed. Et domsre-sultat, der fremtræder som en sluttet helhed,må virke med større kraft end en samlingenkelte vota og i højere grad virkeliggøreet af hovedformålene for retsplejen og danavnlig for dommene i sidste instans, nem-lig at give tvisten en endelig afslutning, medhvilken alle slår sig til ro. Ganske vist vi-des det også, hvor ikke-offentlig voteringbruges, at ikke alle domme vedtages en-stemmigt, men en sådan ubestemt viden kan

90

ikke stilles lige med viden om, at en bestemtsag er afgjort med en lille majoritet. Det vilnæppe fejle, at heraf ville følge svækkelseaf tilliden til retsplejen i det hele, selv omen sådan virkning ikke let lader sig påvisei det enkelte.

Det vil endvidere være vanskeligt - al-lerede af hensyn til ikke at tilføje uforholds-mæssig skade - under offentlig votering atudtale sig frit om sagens personer og for-hold, hvorved må erindres, at det i modsæt-ning til f. eks. forhandlingerne på rigsdagenså godt som altid drejer sig om bedømmelseaf bestemte personers - rosværdige eller da-delværdige, kloge eller ukloge - adfærd.

Videre kan bemærkes, at offentlig vote-ring vil kræve mere tid og derved sinke høj-esteretssagernes fremme, idet der, som til-fældet, såvidt vides, er i Norge, måtte læg-ges stor vægt på den i retsplejelovens § 214påbudte forudgående rådslagning og på denformelle udarbejdelse af de enkelte vota.Når således den virkelige forhandling -hvad der må anses ganske nødvendigt — istort omfang må henlægges til rådslagnin-gen, vil der ved den offentlige votering ikkenås væsentligt andet end det, der også kannås gennem præmisserne - naturligvis bort-set fra, at offentligheden ikke ville få atvide, hvem og hvor mange der har stemt fordet resultat, for hvilket der er flertal, samtat man bliver bekendt med de grunde, hvor-på mindretallet støtter sit resultat.

Den omstændighed, at tidligere proces-kommissioner, såvel den af 1868 som den af1892, har forkastet tanken om offentlig vo-tering (jfr. motiverne af 1877 angående bor-gerlig retspleje pag. 127 og de tilsvarendemotiver af 1899, spalte 38-39), og at dennetanke heller ikke har været fremme i de se-nere udkast, såvel som den omstændighed,at et af to medlemmer af folketinget i rigs-dagssamlingen 1902-03 stillet forslag omindførelse af offentlig votering ved afstem-ningen, blev forkastet med stort flertal, sefolketingstidende 1902-03, spalte 1162,ændringsforslag nr. 52, turde tyde på, atønsket om offentlig votering ikke har væ-

ret levende hverken blandt de retskyndigeeller i befolkningen.

Ej heller i udlandet synes denne voterings-måde så almindelig, at man deraf kan sluttenoget om dens fortræffelighed, hvorved be-mærkes, at domme i England, derunder dom-mene i the High Court of Justice, i et me-get stort omfang afsiges af en enkelt dom-mer.

I denne sammenhæng kan det også næv-nes, at Norges Højesteret i en lang årrækkehar måttet kæmpe med et trykkende antalrestancer, der har nødvendiggjort en rækkeforanstaltninger for at bringe pådømmelsenå jour. Heraf skal særlig fremhæves føl-gende: Antallet af rettens medlemmer harmåttet udvides betydeligt - man har i stortomfang måttet ty til anvendelsen af ekstra-ordinære assessorer - retten har måttet delesi to afdelinger - en stor del af de sager, deregentlig skulle behandles mundtlig, har måt-tet behandles skriftligt - appelsummen erblevet forhøjet til 2 000 kr.

Den vigtigste årsag til de vanskeligheder,som den norske Højesteret har lidt under,har vel antagelig været den stærke tilvæksti de civile sager, og den danske Højesteretkan ikke have nogen begrundet mening om,i hvor betydeligt omfang andre årsager harmedvirket, men selve hensynet til de ulem-per, det ville medføre, om den danske Høje-steret kom i lignende vanskeligheder, turdeformentlig gøre det betænkeligt at pålæggeden danske Højesteret - der må regne meden stigende tilvækst af de særlig tidslugendecivile sager - at indføre en ordning, dermed nødvendighed ville forøge den tid, dermå anvendes på den enkelte sag. For Nor-ges vedkommende må det derhos erindres,at der i Norge var den særlige grund til isin tid at indføre offentlig votering, at dennorske Højesterets domme ikke var ledsa-get af præmisser.

Sluttelig ønsker Højesteret at betone, atnår man, som tilfældet er her i Danmark,har ment i særlig grad at burde værne omHøjesterets uafhængighed, se bl. a. bestem-melserne i grundlovens § 71 om dommernes

91

uafsættelighed og bestemmelsen i rets plej elo-lovens § 44 om, at midlertidig beskikkelse tilhøjesteretsdommer ikke kan finde sted, børman - så længe det ikke er påvist, at dennu bestående lovhjemlede ordning har ført

ulemper med sig - ganske særlig betænkesig på at skride til en foranstaltning somden her påtænkte, der vil kunne misbrugestil angreb på domstolenes uafhængighed.

R. Gram. Faurholt. M.Kirketerp. Cato Hans sen. V. Schau.

V. Krarup. W. Lunn. A. Schon. E. Tybjerg. J. C. Petersen. Olrik.

V. Nellemann. C. Meyer.

92

København, den 19. november 1925.

BILAG 14


Ved skrivelse af 1. juli d. å. nedsattedet høje ministerium det undertegnede ud-valg til behandling af spørgsmålet om atpåbyde, at afstemninger i Højesteret skalforegå offentlig. Udvalget har delt sig i etflertal og mindretal. Flertallet, bestående afhøjesteretssagfører N. H. Bache og profes-sor H. Munch-Petersen, slutter sig til tan-

ken om offentlig afstemning og fremsættertil gennemførelsen heraf nedenstående for-slag. Derimod finder mindretallet, højeste-retsdommer Cosmus A. Chr. Meyer, ikkenogen grund til at gøre forandring i denhidtil gældende afstemningsmåde og motive-rer nærmere sit standpunkt i den neden-stående udtalelse.

N. H. Bache. Meyer.

H. Munch-Petersen,udvalgets formand.

93

Professor Munch-V eter sen frem-sætter følgende udtalelse:

Medens hidtil højesteretsdomme, derfremtrådte som den enevældige konges af-gørelse af sagen, var blevet afsagt uden præ-misser, blev der efter junigrundloven af1849, som led i dennes krav om offentlig-hed i retsplejen, udfoldet bestræbelser forat få dette forhold forandret, således at al-menheden kunne blive bekendt med degrunde, der havde bestemt Højesterets af-gørelse. I rigsdagssamlingen 18!) 5-5 6 frem-satte således Hother Hage et forslag, hvor-efter det skulle pålægges Højesteret at an-give grunde for sine domme, og under be-handlingen af dette forslag rejstes ogsåspørgsmålet om den helt offentlige votering,der særlig fandt støtte i folketinget hosJV. F. S. Grundtvig og i landstinget hosOrla Lehmann. Resultatet blev loven af 8.marts 1856. Efter denne lov skal det altidpåligge Højesteret at angive de grunde, hvor-på dens domme er bygget, og dette kan i en-hver sag efter Højesterets eget valg ske entenved en skriftlig meddelelse af grundene el-ler ved offentlig stemmegivning; i det sid-ste tilfælde kan en rådslagning inden luk-kede døre gå forud for den offentlige af-stemning. Der blev under lovforslagets be-handling i landstinget af Orla Lehmann ud-talt det håb, at Højesteret, når der såledesgives den valget mellem skriftlige præmis-ser og offentlig afstemning, »vil forsøge of-fentlig votering, at den derved vil kommetil erfaring om, at dette ikke har noget af-skrækkende, og at vi således vil ende medher i landet at få en afgørelsesmåde, der ef-ter min overbevisning er det kraftigste mid-del til at fremkalde et ophøjet sind og enhøj karakter på det sted, hvor det fremforalt er nødvendigt, og hvor det ikke så letkan udvikle sig under hemmelighedsfuld-hedens skygge«. Dette håb gik dog ikke iopfyldelse, idet Højesteret, så vidt vides, in-gen sinde har forsøgt offentlig votering,men altid har nøjedes med at give, sædvan-lig ret kortfattede, præmisser. Ved retspleje-


loven bortfaldt denne fakultative adgang forHøjesteret til at gøre brug af offentlig vote-ring, der jo således havde vist sig at væreuden praktisk betydning, og herefter måden almindelige regel i § 214, 2det stykke,om, at dommernes rådslagninger og afstem-ninger ikke må overværes af tilhørere - såat almenheden alene gennem de grunde,hvormed rettens afgørelser ifølge § 218skal ledsages, bliver bekendt med dommensnærmere mening - også finde anvendelsepå Højesteret. Derimod antages med føjedenne bestemmelse om hemmelig voteringikke ved landsretterne eller Sø- og Handels-retten at afskære muligheden for, at dom-merne, ligesom efter den tidligere proces-ordning, afgiver dissentierende vota, hvor-med parterne får lejlighed til at gøre sig be-kendt, og som også gennem domssamlin-gerne meddeles offentligheden. En sådanadgang til at offentliggøre dissentierendevota skulle da herefter heller ikke være ude-lukket for Højesterets vedkommende, menhar her ganske vist ikke hidtil være benyttet.

Hvad fremmede procesordninger angår,er det vel reglen, at voteringen også i denhøjeste instans er hemmelig, hvad der dogf. eks. i Sverige ikke antages at udelukke,at man meddeler offentligheden gennem»Nytt juridisk Arkiv« både navnene på dedommere, der har voteret i den enkelte sag,og mulige dissenser. Men offentlig voteringhar dog gennem lange tider været anset somen selvfølgelig ordning ved alle kollegialeretter i England, hvorfra som bekendt bådeoffentligheden og de andre grundsætninger,der har været bestemmende for vor nye rets-plejeordning, har deres udspring, og dettevækker da en stærk formodning om, at ensådan voteringsmåde stemmer bedst meddenne ordnings hele grundkarakter. Ognavnlig har den offentlige votering alleredei to menneskealdre været anvendt ved dennorske Højesteret, og da forholdene i Norgepå grund af det nøje fællesskab i hele rets-

94

grundlaget er af særlig interesse for os,skal der her gøres lidt nærmere rede for,hvorledes ordningen med den offentlige vo-tering her har udviklet sig, og hvilke prak-tiske erfaringer man har gjort dermed.

Ifølge den oprindelige lov af 12. septem-ber 1818 § 12 var voteringen også ved dennorske Højesteret hemmelig, og den offent-lige votering er her først blevet gennem-ført ved loven af 11. april 1863 efter mangeårs kampe, hvorunder sagen gang på gangblev rejst og forslag om offentlig voteringvedtaget af stortinget, men det stadig mødteden mest hårdnakkede modstand fra ret-tens egen side, som gennem lange tider ogsåheri støttedes af justitsdepartementet; ennærmere skildring af denne kamp findes idet af G. Hall ager i anledning af rettens100-årsjubilæum udgivne værk: NorgesHøjesteret 1815-1915, I. bind, side 130 ff.,318 ff. og navnlig side 344 ff. I den ind-stilling fra vedkommende stortingskomité,der lå til grund for den endelige lov, hen-vistes der til den betydning, som offentlig-hed i retssager havde både for den enkelteog samfundet, og at den ville styrke tillidentil Højesteret og forhøje interessen for densgerning. Med hensyn til den indvending,at man derved gjorde brud på rettens soli-daritet og svækkede dens autoritet, blev detgjort gældende, at denne betænkelighed hvi-lede på en miskendelse af, hvad der i vortid og i et frit samfund gav en kollegial retsvirken sand autoritet. Enhver vidste, at denformelle enhed hyppig kun var et dækkefor dissenser, og det alvorlige dissenser bådemed hensyn til begrundelse og konklusion.I flere af de vigtigste sager kom endogsåantallet af de fraktioner, hvori retten havdedelt sig, til almenhedens kundskab. Enhverindså derfor, at en fornuftig tillid til Høje-sterets domme ikke kunne grundes derpå,at de blev afsagt i den hele rets navn, menpå den betragtning, at det efter dommernesantal, kundskabsfylde og erfaring var an-tageligt, at det under al meningsforskel dogvar de bedst begrundede anskuelser, som re-gelmæssig bestemte sagernes udfald. Ved

offentliggørelse af de enkelte vota satte manen til kendsgerninger støttet overbevisningom, at Højesteret gjorde sin pligt, og ret-tens domme i regelen var de bedst mulige,i stedet for en antagelse på tro og love. Påsamme tid fjernede man et hemmeligheds-system, som var vel skikket til at fremkaldemistillid især i en tid som vor, som dannedesine institutioner efter grundsætningen omborgernes selvvirksomhed, og i et samfundsom vort, i hvis forfatning offentlighedensprincip overhovedet var det rådende, oghvori almenheden derfor af indsigt og sæd-vane anså medviden i offentlige anliggendersom den mest betryggende garanti såvel forhvert enkelt anliggendes forsvarlige plejesom for samfundslivets harmoniske udvik-ling. - Da Højesteret blev hørt om sagen,udtalte dens store flertal (alle medlemmermod 2) sig imidlertid igen bestemt imodden, idet det erklærede, at intet af, hvad dervar anført på sidste storting, havde rokketrettens tidligere udtalte faste overbevisningom den foreslåede foranstaltnings skade-lighed, og at den fandt at måtte henlede op-mærksomheden på følgerne, således at, ombeslutningen blev lov, retten i det mindsteikke kunne siges at være medansvarlig. Kon-gen sanktionerede dog denne gang lovbe-slutningen, og fremtiden synes at have givetdatidens lovgivere ret, idet der i Norge iårenes løb har fæstnet sig en almindeligoverbevisning om, at den offentlige vote-ringsmåde har virket både til gavn for rets-udviklingen og for Højesterets egen pre-stige. Således udtalte ved festen i anledningaf den norske Højesterets jubilæum i 1915den daværende justitiarius T hinn efter athave bemærket, at han ikke iøvrigt behøvedeat komme ind på de forskellige love, derhavde truffet bestemmelser vedrørende Høj-esteret:

»Kun vil jeg her nævne en forandringmed hensyn til rettens ordning, nemlig densom fandt sted ved loven af 11. april 1863,som bestemte, at Højesterets voteringerskulle være offentlige, medens de tidligerehavde været hemmelige. Jeg anser denne for-andring for at være af en så væsentlig be-

95

tydning både i retning af at styrke tillidentil domstolen og i retning af at befordre dengennem retspraksis stedfindende retsudvik-ling, at jeg finder særlig grund til at om-tale den.«

Rettens tidligere udtalte frygt for, at denmundtlige votering skulle sinke sagernes på-dømmelse og foranledige en stigning af re-stancerne, viste sig ligeledes at være ugrun-det, jfr. Hallagers anførte værk, II. bind,side 3.

Lovens ordning er nærmere den, at Høj-esteret i alle mundtlig forhandlede sagerskal foretage afstemning for åbne døre. Nåren således foretagen afstemning er tilende-bragt, aftræder alle tilstedeværende medundtagelse af rettens medlemmer og sekre-tærer, hvorpå dommen forfattes og indfø-res i domsprotokollen. En rådslagning forlukkede døre kan dog altid gå forud forafstemningen.

Efter at der ved en lov af 30. maj 1891var tillagt retten en mere almindelig be-føjelse til at lade sager overgå til skriftligbehandling, blev det i lovens § 6 bestemt,at i sådanne skriftlig behandlede sager skalder, forinden dom afsiges, finde rådslag-ning mellem de voterende sted. For dommengives der en kortfattet fællesbegrundelse.Såfremt nogen af de voterende forlanger det,skal korteligen angives de afvigende me-ninger. I de senere år har dog i Norge, un-der påvirkning af den offentlige votering,der er det normale, den ordning udviklet sig,at man også i skriftlig behandlede sager i»Norsk Retstidende« angiver de voterendesnavne og aftrykker mulige dissenser.

Efter et udkast til den nye norske civil-proceslov af 1915 var det meningen at ladeden særlige ordning med den offentlige vo-tering ved Højesteret bortfalde, således atstemmegivningen også ved denne ret skulleforegå for lukkede døre. Men herimod blevder protesteret fra Højesterets egen side,idet majoriteten af dens medlemmer slut-tede sig til flertallet indenfor et af rettennedsat udvalg (Assessorerne Vogt og Hage-rup Bull, hvilken sidste har haft så store for-tjenester af hele civilprocesreformens gen-

nemførelse), som ikke fandt, at der var til-strækkelig grund til igen at ophæve den of-fentlige votering, »der blev indført efterlangvarige og vidtløftige overvejelser, ogsom ikke vides at have medført nogen ulem-pe. Den har efter disse medlemmers meningden åbenbare fordel, at den er mere skikketend en fællesbegrundelse til at fremdragealle de betragtninger og momenter, der eraf betydning for afgørelsen, ligesom denomstændighed, at ethvert medlem af rettenmå være forberedt på at levere en selvstæn-dig begrundelse, der er genstand for partersog almenhedens kritik, er vel egnet til atskærpe opmærksomheden under domsfor-handlingen og til hos alle rettens medlem-mer at nødvendiggøre en indgående over-vejelse af sagens forskellige sider«. Ogsåflertallet i en nedsat sagførerkomité stemtefor at bevare ordningen med den offentligevotering. I overensstemmelse dermed laderlovens § 139, jfr. § 141, regelen om denhemmelige afstemning kun gælde for an-dre retter end Højesteret, idet stemmegiv-ningen her i alle mundtlig behandlede sa-ger skal være offentlig. I skriftlig behand-lede ankesager, ligesom i alle sager i før-ste instans, skal efter lovens § 145 doms-grundene i alle tilfælde oplyse, om dom-men er enstemmig, eller, hvis dette ikkeer tilfældet, hvilke af rettens medlemmerder er uenige i domsslutningen, og hvilkepunkter uenigheden gælder. Den eller dedommere, som ikke er enige i domsslutnin-gen eller domsgrundene, kan i disse kræveindtaget en redegørelse for sin mening.

Når man vil søge at sammenfatte de hen-syn, der taler for den offentlige votering,melder sig for det første de samme grunde,som ligger bag ved nutidens krav om of-fentlighed ved udøvelsen af samfundetsfunktioner i almindelighed og ganske sær-lig indenfor retsplejen: den evne som offent-ligheden erfaringsmæssig har til at hidførerenhed, sundhed og klarhed i forholdeneog fremfor alt til at skabe tillid til den på-gældende institution og dens virken. Der-

96

imod vil en samfundsvirksomhed, der hyllersig i hemmelighedens mørke, let bliver mødtmed mistillid, og den vil i hvert fald van-skelig kunne værnes mod mistro, når førsten sådan er vakt. Bestrides kan det vel hel-ler ikke, at den offentlige votering er eg-net til at skærpe den enkelte dommers an-svarsfølelse og indeholder den stærkeste op-fordring for ham til at yde sit bedste, me-dens under den hemmelige votering letenergien og opmærksomheden vil svækkeshos de dommere, hvis mening dog ikkekan forventes at få nogen betydning forselve sagens afgørelse. At dommerne, somdet undertiden er blevet anført, af hensyn tiloffentligheden skulle lade sig forlede til attage andre hensyn end de strengt vedkom-mende, vil næppe for alvor blive hævdetfra dommerstandens side - omvendt villeda lige såvel hemmeligheden kunne rummeen fare for, at uvedkommende hensyn gjordesig gældende. Dommernes bestræbelse vilsikkert så godt som altid være rettet på atgive den juridisk mest holdbare begrun-delse, så at den kan holde stand overfor sag-kundskabens kritik; kun på den måde vilen dommer i længden kunne hævde sin po-sition. Heller ikke iøvrigt kan det erkendes,at den offentlige voteringsmåde skulle stillekrav til dommerne, som disse, når de ellershar de fornødne kvalifikationer, ikke skullevære i stand til at opfylde. På den andenside må det vel, som det, overensstemmendemed et af Nellemann udarbejdet foreløbigtudkast, siges side 127 i kommissionsudkastetaf 1877 til den borgerlige retspleje (der dogaf andre grunde forkastede den offentligevotering), netop betegnes »som en fordelved denne, at den afgiver et værn modudygtighedens indtrængen i retterne, og atden bidrager til at holde de dårlige kræfterborte og til at forhindre, at dommerne for-bliver på deres pladser, efter at de har op-hørt at være brugelige.« Omvendt får dedygtige dommere først gennem den offent-lige votering lejlighed til rigtig at gøre siggældende. At der endelig ved voteringensoffentlighed skulle lægges et unaturligtbånd på »deliberationens frihed«, er en ind-

vending, der sikkert heller ikke har nogetsynderligt på sig, i hvert fald ikke, for såvidt man - som det er tilladt både efter dennorske ordning og vor tidligere lov af 8.marts 1856 - lader en formløs rådslagningfor lukkede døre gå forud for den endelige,offentlige afstemning. Og at selv underdenne forudsætning denne votering for of-fentlighedens forum har den største betyd-ning, viser særlig erfaringerne fra Norge.

For den offentlige votering taler imidler-tid ikke blot disse almindelige betragtnin-ger, men også, og med ikke mindre vægt,et umiddelbart hensyn til selve retternesdømmende opgave, idet der derigennem by-des dem de bedste kår til løsningen af den-ne. Kun gennem den offentlige afstemningkan der nemlig vindes fuld klarhed over,hvad den virkelige mening med dommenhar været. Nøjes retten med at give en fæl-lesbegrundelse, vil denne altid have nogetkonstrueret ved sig, idet den giver udtrykfor retten som en upersonlig enhed, hvadder jo i virkeligheden hviler på en fiktion.Præmisserne vil derfor ofte være i høj gradmangelfulde, for kortfattede, idet de jo kunindeholder, hvad et flertal har kunnet enesom, ikke sjældent uklare, ja undertiden li-gefrem selvmodsigende, da de måske er ud-tryk for helt forskellige tankegange. Selvom de afvigende meninger måtte få umid-delbart udtryk i dommen, måske gennemegentlige dissentierende vota (hvad der doghidtil aldrig har været tilfældet med vorehøjesteretsdomme), vil disse dog - i hvertfald så længe ikke dommerne gennem denoffentlige votering som den normale ord-ning har vænnet sig til tanken om, at deskylder almenheden en fuld redegørelse forderes grunde - ofte være for knappe (flerevil måske forene sig i een kort dissens,skønt de i virkeligheden ikke er helt enige)og derfor langt fra give samme indblik i deforskellige opfattelser, som når hver dom-mer direkte overfor offentligheden gør redefor sit standpunkt.

At få fuld klarhed over dommens virke-lige indhold og mening er imidlertid ikkeblot af betydning for parterne i den enkelte

97

sag og andre, der måtte nære særlig inter-esse for den. Dommen skal jo ikke blot giveen afgørelse af denne sag, men den har til-lige den betydningsfulde funktion at: skulletjene til vejledning ved fremtidig retsud-øvelse. Denne funktion tilkommer jo i før-ste række Højesterets domme, og derfor erved deres afsigelse den offentlige voteringaf særlig stor betydning. Kun gennemdenne voteringsmåde vil man få sikker op-lysning om, hvilke forskellige hensyn derhar gjort sig gældende, og hvor stor vægtder må tillægges hvert enkelt af dem, me-dens der ellers let vil blive tillagt dommenen mere absolut virkning i en vis .retning,end der i virkeligheden tilkommer den. Deforskellige vota vil da tjene til at belyse af-gørelsens relativitet og begrænsningen idens rækkevidde, og særlig vil mindretals-vota ikke sjældent betegne det første frem-stød af nye retstanker, der måske endnuikke er helt modne til gennemførelse, mensom efterhånden vinder frem til sejr. Deter således - som også berørt i justitiariusThinns oven anførte udtalelse — netop gen-nem den offentlige votering og den steno-grafiske gengivelse af denne, at NorgesHøjesteret har fået en så overordentlig be-tydning for retsudviklingen i dette land.

Når det er blevet anført mod voteringensoffentlighed, at Højesterets afgørelser der-ved ville tabe den autoritet, der ligger i, atde fremtræder som en enhed, da er hertilfor det første at bemærke, at deres betyd-ning som endelig afgørelse af den forelig-gende sag jo under alle omstændighederstår fast. Endvidere beror i mange tilfældeden tilsyneladende enhed på en illusion, ogsom N. F. S. Grundtvig i sin tid har udtalti folketinget under forhandlingerne om lo-ven af 8. marts 1856: »Illusionen hører ikkemed rette hjemme noget sted uden på tea-tret«. En afgørelse, der er truffet med enkneben majoritet, f. eks. af 5 af de i denenkelte sag voterende 9 medlemmer, behø-ver ikke en gang at være udtryk for, at etflertal af samtlige rettens 13 medlemmer erenige i den. Når den dog gives ud for densamlede rets dom, er dette ligefrem egnet til

7

at vildlede offentligheden, idet der navnligderved tillægges den en betydelig størrevægt som præ Judikat, end der i virkelighe-den tilkommer den. Autoriteten af højeste-retsdomme kan da aldrig bygges på en så-dan fiktion, men må bero på deres eget in-dre værd og på almenhedens erkendelse af,at de hviler på gode og vægtige grunde,hvad først den offentlige votering er egnettil at give et sikkert indtryk af.

At dsen offentlige votering undertidenvil kunne medføre ubehagelig omtale afpersoner og forhold, er vel sandt, men om-vendt vil afstemningens hemmelighed kun-ne føre til, at der ved dommen sættes stem-pel på en person, uden at det fremtrædersom tilstrækkelig motiveret.

Når det endelig mod den offentlige vo-tering anføres, at den vil kræve mere tidend den hemmelige og derved sinke høje-steretssagernes fremme, kan herimod hen-vises til erfaringerne fra Norge, som ikkeyder nogen støtte herfor, men tværtimodsynes at vise, at den offentlige votering gen-nemgående ikke tager længere tid, end ennogenlunde fyldig fællesbegrundelse afdommen ville kræve. I øvrigt ville en bety-delig besparelse af tid og kraft for Højeste-ret kunne indvindes, når man opgav den ivor tid ganske urimelige ordning, der næppeheller har noget sidestykke andetsteds 1 ) ,at lade det store tal af 9 dommere deltage ibehandlingen af den enkelte sag (for såvidt den ikke udgår til skriftlig behandling,i hvilket tilfælde 7 er tilstrækkelige) ogdelte retten i mindre afdelinger på f. eks.5 medlemmer. En sådan begrænsning afdommertallet ville sikkert ikke betyde no-gen forringelse af værdien af rettens arbej-de, men tværtimod være egnet til at skærpede enkelte dommeres ansvarsbevidsthed ogarbejdsvillie, og den ville på flere måderkunne bidrage til en fremskyndelse og sim-plificering af retsplejen ved Højesteret.

x) I den norske, tyske og østrigske Højesteret del-tager således i den enkelte sags behandling 7 med-lemmer, i den svenske et varierende antal af 4-8,hyppigst 5, i den finske som regel også 5, i denfranske fra 5 til 7, i den engelske i regelen kun 3dommere.

98

UNDERBILAG B TIL BILAG 14

Højesteretssagfører N. H. Bacheudtaler følgende:

Da de af Højesteret trufne afgørelser afsamtlige domstole, derunder også Højeste-ret selv, betragtes som så godt som ufravi-gelig rettesnor for alle lignende fremtidigetilfælde, er det af største betydning for bor-gerne at få tilstrækkelige og pålidelige op-lysninger om de af sagte højesteretsdommesbetydning og rækkevidde. Sådanne oplys-ninger kan i autentisk form kun fås gen-nem Højesterets egen begrundelse. Da detnu sikkert ikke fra nogen side vil blive be-stridt, at de nuværende højesteretspræmisserikke fyldestgør dette naturlige krav fra bor-gernes side, synes en reform, hvorved kra-vet efterkommes, påkrævet. Kunne dennereform ske på anden måde end gennem ind-førelse af offentlig votering, ville der i ogfor sig ikke være grund til at forlange en så-dan, mod hvis indførelse visse ikke uberet-tigede indvendinger kan rejses. Det har der-for også været overvejet, om der kunnetænkes andre muligheder. Jeg er imidlertidkommet til den overbevisning, at der næppefindes nogen praktisk brugbar mellemvejmellem de nu benyttede skriftlige højeste-retspræmisser og offentlig votering. Enhveranden form for begrundelse end offentligvotering kræver nemlig skriftlig udform-ning af begrundelsen. Man kunne da sommellemvej tænke sig reformen gennemførtved påbud om enten fyldigere fællespræ-misser end nu eller skriftlig formuleringog offentliggørelse af de enkelte vota. Etpåbud om mere udførlige fællespræmisserville imidlertid være et slag i luften, da om-fanget af præmisserne nødvendigvis måtteoverlades til rettens eget skøn. I øvrigt måHøjesteret alt nu antages at formulere fæl-lespræmisserne så udførligt, som den me-ner at kunne forsvare. Fællespræmisser vildernæst altid blive ufyldestgørende af dengrund, at de skal samle forskellige afvi-gende meninger under een hat, hvilket ikkekan lade sig gøre uden enten at lade udgå

de dele af begrundelsen, hvorom ikke fuldenighed indenfor majoriteten kan opnås, el-ler ved kunstig at konstruere sætningerne,således at de netop ikke giver de fornødneoplysninger. Skulle derfor på et skriftligtgrundlag en virkelig reform opnås, ville derformentlig ikke være anden udvej end atnedskrive og offentliggøre de enkelte vota.Dette kunne atter ske på den måde, at devoterende dommere betegnedes upersonligved et bogstav eller tal, eller ved at navnetvedføjedes. Gennem det første alternativskulle opnås, at den enkelte dommer merefrit kunne udtrykke sig, dækket af anony-miteten. En sådan dommer-anonymitet villeimidlertid for det første i sig selv føles una-turlig. Den ville dernæst medføre, at denenkelte dommer dels ikke kom til at føle entilsvarende opfordring til fyldestgørendebegrundelse, som når denne skulle gives un-der navn, dels ville være mere tilbøjelig tilat give efter for tilskyndelser fra andre dom-meres side om at lade de dele af begrundel-sen, som ikke stemte med deres opfattelse,udgå. Sådanne vota kunne derfor let føre tilet lignende utilfredsstillende resultat somde nuværende fællespræmisser. Viste det sigmod forventning omvendt, at de virkeligblev udførlige og personlig prægede, villeanonymiteten også faktisk kun blive et skin.Må det herefter indrømmes, at en tilfreds-stillende ordning kun vil kunne opnås, nårdet enkelte votum offentliggøres under ved-kommende dommers navn, turde det afmange grunde være det ene naturlige at gåtil offentlig votering, og ud fra nævntestandpunkt tør det formodes, at også høje-steretsdommerne vil erklære sig enige heri,idet en fuldstændig skriftlig udformning afvotum ville påføre den enkelte dommer etbetydeligt arbejde rent bortset fra, at de en-kelte, hvert for sig udarbejdede skriftligevota bagefter måtte bringes i naturlig over-ensstemmelse med hinanden, hvilket atter

99

ville medføre et væsentligt arbejde såvel forde enkelte dommere som for retten. Den vig-tigste indvending mod indførelsen af of-fentlig votering er da også den, at den en-kelte dommers sikkerhed mod påvirkningfra omverdenens side derigennem kan rok-kes, hvilken indvendings vægt særlig i voretider under hensyn til de politiske partiersog trusternes indflydelse ikke tør undervur-deres; men denne indvending rammer ligeså fuldt offentliggørelse af de enkelte skrift-lig formulerede vota under vedkommendedommers navn.

Jeg må derfor ud fra disse motiver og iøvrigt på grundlag af de af professorMunch-Petersen fremførte betragtninger an-befale en reform, hvorved offentlig voteringi Højesteret påbydes i hvert fald for demundtlig behandlede sager. Findes nævntereform vel begrundet, vil indvendingen om,at den offentlige votering kræver mere tid,under hensyn til de her omhandlede, sårevigtige interesser, ikke kunne komme i be-tragtning, idet der, selv om indvendingen

var rigtig, så må åbnes udvej til at skaffeHøjesteret den fornødne tid. I øvrigt slutterjeg mig til professor Munch-Petersens for-slag om, at nævnte indvending praktiskimødegås på den måde, at retten deles i 2afdelinger med et væsentlig mindre antalvoterende end det nu påbudte, i hvilkenhenseende jeg vil kunne tiltræde forslagetom, at 5 dommere skal være tilstrækkeligt.Dette så meget mere, som det alligevel in-den kort tid under hensyn til den naturligeudvikling vil blive nødvendigt at skride tildeling af retten i 2 afdelinger.

At samtidig med indførelse af offentligvotering den nuværende antikverede afstem-ningsorden, hvorefter dommerne altid vo-terer nedenfra efter anciennitet, må afskaf-fes og ombyttes med vekslende afstemnings-orden - formentlig i hvert enkelt tilfældeefter præsidentens (formandens) på grund-lag af den private rådslagnings resultaterfattede skøn — betragter jeg som en selv-følge.

7*

100

UNDERBILAG C TIL BILAG 14

I henhold til det ovenstående foreslårflertallet følgende ændringer i retsplejelo-ven:

I § 2, 2det stykke, ændres »9« til »5«,og tilføjes som nyt punktum: »Sagernes for-deling mellem dommerne bestemmes af for-manden efter forhandling med rettens med-lemmer.«

I § 35 tilføjes til 5te stykke: »Når af-stemningen ved Højesteret foregår offent-lig, jfr. § 214, indføres der en stenografiskgengivelse af denne i en særlig retsbog.«

Til § 41 tilføjes som nyt stykke:»Når afstemningen ved Højesteret er fo-

regået offentlig, vil enhver, som deri harretlig interesse, kunne forlange en afskriftaf den stenografiske gengivelse.«

Til § 214 tilføjes som nyt 3die stykke:»Ved Højesteret foregår dog afstemning

om alle domme, der afsiges efter mundtligdomsforhandling, offentlig, således at denstemmegivendes grunde samtidig anføres.Efter rådslagningens afslutning bestemmerrettens leder, i hvilken rækkefølge afstem-ningen skal foregå. I sager, hvis behandlinger foregået for lukkede døre, kan rettendog beslutte, at afstemningen skal værehemmelig.«

Det nuværende 3die stykke, 2det punk-tum, affattes således:

»Når i en straffesag, som behandles vedlandsret, en dommer eller en nævning fårforfald eller af anden grund må fratræde,efter at domsforhandling er begyndt, kandenne fortsættes, såfremt dog højst eendommer og een nævning mangler.«

I § 215 ændres i 1ste punktum »ni« til:»fem«.

I § 216 tilføjes som nyt stykke:»Ved Højesteret skal, når afstemningen

ikke foregår offentlig, dommen, hvis denikke er vedtaget enstemmig, indeholde op-lysning om, hvilke af rettens medlemmerder er uenige i den, og hvilke punkteruenigheden gælder. Den eller de dommere,der er uenige i afgørelsen, kan deri for-

lange optaget en redegørelse for deres me-ning.«

I § 218 tilføjes til 1ste stykke, 1ste punk-tum: »;dette gælder dog ikke ved Højeste-ret, når afstemningen foregår offentlig«.

I § 415 udgår sidste stykke.

B e m æ r k n i n g e r t i l f o r a n -s t å e n d e f o r s l a g .

/. Hovedforslaget om indførelse af denoffentlige afstemning.

Hovedbestemmelsen herom er givet i denforeslåede tilføjelse til § 214. Det fremgåraf denne, at man kun har tænkt sig den of-fentlige afstemning indført med hensyn tildomme, ikke med hensyn til kendelser ogandre beslutninger. Endvidere er det en na-turlig forudsætning for den offentlige vo-tering, at der har fundet en mundtlig doms-forhandling sted, og endelig må rettenkunne beslutte, at afstemningen skal værehemmelig, når sagens behandling er fore-gået for lukkede døre. I de tilfælde, hvorsåledes offentligheden udelukkes ved af-stemningen, finder man det dog ønskeligt,at en mulig dissens kommer til offentlighe-dens kundskab; hertil sigter den foreslåedetilføjelse til § 216.

Hvad den nærmere gennemførelse af denforeslåede reform angår, bemærkes, at mananser det for nødvendigt, at der af de of-fentlige højesteretsvoteringer optages et ste-nografisk referat af særlige ved retten an-satte retskyndige stenografer, der træder ide nuværende protokolsekretærers sted. Iforbindelse med denne ordning står de fore-slåede ændringer til § 35 og § 41. De for-øgede udgifter, som dette måtte medføre,ville vistnok kunne indvindes derved, atman ophører med udgivelsen af Højesterets-tidende, idet der formentlig med udgiverenaf Ugeskrift for Retsvæsen kunne træffes enordning, hvorefter denne mod en passende

101

afgift overtog offentliggørelsen af høje-steretsreferater. På den anden side vil dermed hensyn til højesteretsdomme, der ervedtaget ved offentlig afstemning, ikkeblive tale om sædvanlig begrundelse; dettefastslås ved tilføjelsen til § 218. For dettetilfælde passer måske heller ikke helt be-stemmelsen i § 219, 2det stykke, men manhar dog ikke fundet tilstrækkelig anledningtil at foreslå den ændret.

II. Forslaget om at begrænse dommertalletved behandlingen af de enkelte sager.

Efter de foreslåede ændringer til § 2, §

215 og § 415 skal der normalt kun deltage5 dommere i behandlingen af den enkeltesag, således at det gøres retten muligt atarbejde i to afdelinger. På den anden sidemå ved dommes afsigelse dette også ansesfor et minimum, og man har derfor mentat måtte foreslå ophævelse af den ændring,der ved lov 30. juni 1922 § 21 skete i rets-plejelovens § 214, 3die stykke, 2det punk-tum, således at dette tilbageføres til sin tid-ligere skikkelse, hvorefter det kun finderanvendelse på straffesager, der behandlesved landsret.

102

UNDERBILAG D TIL BILAG 14Mindretallet, højesteretsdommerMeyer, fremsætter følgende ud-talelse:

Idet jeg vedlægger afskrift af en betænk-ning af 18. marts 1920 1), i hvilken Høje-steret enstemmig frarådede et af justitsmi-nisteriet da overvejet lovforslag om påbudaf offentlig votering i Højesteret, skal jegudtale følgende.

Jeg er med hr. højesteretssagfører Bacheenig i, at der med offentlig votering er for-bundet betydelige ulemper, og de af teo-riens repræsentant, hr. professor Munch-Petersen, fremsatte betragtninger har ikkerokket min overbevisning om vægten af dei Højesterets betænkning påpegede ulemperog farer. Det gælder da at undersøge, omder ved den påtænkte foranstaltning kanindvindes fordele, som overvejer ulemper-ne; thi det er god regel ikke at foretage for-andringer uden gyldig grund. Og en nøjeprøvelse er så meget mere på sin plads, somdet drejer sig om at forandre en gammelregel - i forbigående bemærker jeg, at denikke har nogen som helst forbindelse medden enevældige konges præsidium i Høje-steret, og at det ikke er til ikke-offentligvotering, Grundtvig sigter i den af hr. pro-fessor Munch-Petersen citerede ytring afham om illusionens mangel på berettigelseudenfor teatret - en regel, om hvilken detikke fra nogen side er så meget som anty-det, at den har givet anledning til misbrug,og en regel, som, således som det er nær-mere udviklet i Højesterets betænkning, erfastholdt og udvidet ved den først i 1919 ikraft trådte retsplejelov, og som med megetfå undtagelser er gældende i alle civiliserederetsforfatninger. Blandt undtagelserne erganske vist engelsk og norsk ret, men en-gelsk ret og engelske forhold er vidt for-skellige fra danske, og også norske forholder forskellige fra vore; her skal blot pegespå, at man i Norge i det hele ikke er bangefor højst omdiskutable nydannelser.

») Se bilag 13 (side 89).

De argumenter, som fremføres for of-fentlig votering, er dels mere almindeligebetragtninger som, at offentlighed passerbedst i en demokratisk stat og fremmer ren-hed, sundhed, klarhed og tillid, dels hensy-net til at få mere at vide om Højesterets me-ning end det, som fremgår af de nu bruge-lige præmisser.

Vel er der en formodning for, at offent-lighed i al almindelighed er gavnlig, mender er dog enighed om, at der findes for-hold, hvor den ikke passer. Statsråd og mi-nisterråd er ikke offentlige, rigsdagsudval-genes forhandlinger ej heller. Ingen hartænkt på at indføre offentlighed ved eks-amenscensur eller ved sagernes forberedelsei ministerierne, hvilken også foregår ved enslags votering. Alt dette viser, at der findesvisse navnlig forberedende skridt og for-handlinger, hvor offentlighed ikke er på sinplads, og det er et åbent spørgsmål, om ikkede mangfoldige - ikke blot ældre, men ogsånyere - retsforfatninger har ret, som mener,at dette gælder om domstolenes voteringer.Det viser sig også, at offentlighed, når denprøves i livet, ikke altid vækker ublandetglæde; selv den af så mange grunde beret-tigede offentlighed i straffesager har her ilandet affødt bitre klager.

Renhed, sundhed og klarhed er slagord,som lyder godt, og som man ikke altid tæn-ker meget ved. Men det må dog vist vednærmere overvejelse erkendes, at Højesteretikke savner disse egenskaber, og det er vistikke for meget at sige, at Højesteret nyderen høj grad af tillid. Det kan ikke undgås,at de, hvem Højesterets afgørelse går imodenten i borgerlige eller i kriminelle sager, ermisfornøjede, men i de meget få tilfælde,hvor dette kommer offentligt frem, hørerman så godt som aldrig klage over Højeste-rets evne og villie til at gøre ret og skel, dethedder da næsten altid, at Højesteret er vild-ledet af onde mennesker eller myndigheder,

103

hvilket vel i det mindste er tegn på, at an-greb på Højesteret ikke antages egnede tilat gøre indtryk på offentligheden. At de,hvem Højesterets afgørelser går imod,skulle forandre mening ved at høre offent-lig votering, kan jeg ikke tænke mig. Vote-ring kan ikke anlægges på at overbevise of-fentligheden, men må gå ud på at overbe-vise meddommerne, og da disses forudsæt-ninger for at trænge til bunds i sagen erganske andre end lægfolks, vil argumen-terne gå over hovedet på disse. At uhæder-lighed eller udygtighed hos dommerne -over sådant har der som allerede sagt aldrigværet klaget - skulle åbenbares ved offent-lig votering, finder jeg også lidet rimeligt.Voteringen ville blive en forkortet og afkla-ret gentagelse af den forudgående rådslag-ning, som også bruges i Norge og så vidtvides i England, og som formentlig umu-ligt kunne undværes, og under rådslagnin-gen ville også de mulig mindre duelige ellerhæderlige dommere hente så mange vink, atvoteringen ville fremtræde i ulastelig skik-kelse. Derimod er det sandt, at offentlighe-den ville se og forstå, for hvilket resultatden enkelte dommer voterede, men detteforekommer mig netop at gøre den offent-lige votering meget betænkelig. Det ersmukke, men efter min mening urigtige ord,som en gang i en naivere tid blev udtalt ifolketinget, at den offentlige votering erdet bedste middel til at fremkalde et op-højet sind og en høj karakter hos dommer-ne. En uafhængig dommerstand er efterdansk og al civiliseret tænkemåde af størstebetydning for staten. For at opnå dette erdet af vigtighed, og det er også som i Høje-sterets betænkning nærmere udviklet til-stræbt i vor grundlov og øvrige lovgivning,at hæve dommerne over håb og frygt. Mendet direkte modsatte vil følge af den offent-lige votering. Dommerne kunne være ud-sat for afskedigelse på grund af vota, sommishager regeringen, og selv uden tab afindtægter er det hårdt for en mand på 65år at forlade den stilling, som giver hans livindhold, allerede muligheden for afskedi-gelse af denne grund ville vække mistillid

hos offentligheden. Fremdeles vil - hvilketi fremtiden turde blive nok så praktisk -dommerne være udsat for forhånelser ogtrusler fra fanatisk eller mindre samvittig-hedsfuldt ledede aviser og, som af Høje-steretssagfører Bache fremhævet, af påvirk-ninger fra finansmagten. På dette punkt lig-ger en af forskellighederne mellem danskeog engelske forhold. I England er dommer-standen omgivet af en højagtelse, som intetsidestykke har i Danmark, og som dels skyl-des folkets karakter, dels vel også de stræn-ge og hurtige straffe, som enhver »contemptof court« drager efter sig.

Ej heller kan man se bort fra den mulig-hed, at dommere vil lade sig påvirke afavisers bifald, men jeg tror ingenlunde, atdet er de dygtigste dommere, som stræberefter at gøre sig gældende overfor offent-ligheden; de vil nok lade sig nøje med dentilfredsstillelse, som deres høje kald byderdem.

Det andet argument er, at de nuværendepræmisser ikke giver tilstrækkelige oplys-ninger om de af sagte højesteretsdommes be-tydning og rækkevidde. Jeg tror, at hr. høje-steretssagfører Bache her skyder langt overmålet i sin kritik. Der kan naturligvis fin-des højesteretsdomme med ufuldstændigepræmisser, men navnlig i de senere år gårHøjesterets bestræbelser givet i retning afat gøre præmisserne så fyldige, at de kyn-dige - naturligvis under jævnførelse medde appellerede dommes præmisser, som iHøjesteretstidende trykkes sammen medHøjesterets præmisser — kan få god oplys-ning. Ved behandlingen i landsretterne ogproceduren i Højesteret er de fleste sagerbragt til sådan klarhed, at det kun drejersig om afgørelsen af nogle få faktiske ellerjuridiske spørgsmål. Den søgende vil må-ske ikke få al den oplysning, han ønsker.Den højesteretssagfører, som har procederetsagen, vil mulig savne gendrivelse af ad-skillige af sine argumenter, men Højesterethar altid haft for skik alene at fremhævede momenter, som forekommer den afgø-rende, og meget anderledes ville det næppeblive under en offentlig votering. Ej heller

104

vil man i højesteretsdommene i modsætningf. eks. til tyske rigsretsdomme let finde no-gen udvikling om almindelige retsregler,idet Højesteret betragter det som sin hoved-opgave at afgøre det enkelte foreliggendetilfælde på den retfærdigste måde. Jeg trorej heller, at dette ville blive synderlig æn-dret under en offentlig votering. Når manimidlertid sammenligner danske højesterets-domme med på den ene side tyske dommeog på den anden side referaterne af voterin-gen i den norske Højesteret, tror jeg, at manvil finde de danske præmisser ganske an-derledes overskuelige, og hertil kommer, atretten nu føler sig bundet ved de afsagtedomme som afgørelser for fremtiden, selvom de kun er vedtagne af en majoritet.Dette kunne ikke i samme grad blive tilfæl-det, når domsgrundene ikke fremtrædersom den samlede rets.

Jeg tvivler ikke om, at det kunne værelærerigt for jurister at overvære offentligvotering i Højesteret, og jeg anser det forsandsynligt, at denne i visse tilfælde villegive noget fyldigere - om end mindre sik-ker og overskuelig - oplysning end de nubrugelige præmisser. Men Højesteret er in-gen læreanstalt, og den mulige tydeliggø-relse af dommene, som kunne opnås, kanjeg ikke tillægge en sådan betydning, atdette kunne opveje de ulemper og farer,som den offentlige voteringsmåde medfø-rer.

Jeg er derfor vedblivende af den mening,som er udtalt i Højesterets oftnævnte be-tænkning, til hvilken jeg i det hele kanhenholde mig.

Jeg skal endnu bemærke, at den på-tænkte forandring på grund af den deraffølgende langsommere behandling af sa-gerne næppe kunne gennemføres uden be-tydelige bekostninger til udvidelse af dom-mer- og justitskontorpersonale. De nuvæ-rende voteringer varer meget hyppig fleretimer; rådslagning kan ikke påregnes atblive meget kortere; når hertil kommer enselv noget forkortet votering, drejer det sigi årets løb om en betydelig tid.

Med hensyn til forholdene i Norges

Højesteret kan til det i højesteretsbetænk-ningen anførte føjes følgende. Antallet afde skriftlig pådømte sager, i hvilke egent-lig offentlig votering ikke finder sted, vari forhold til de mundtlig pådømte i alt faldi løbet af 1922-24 (jeg har kun oplysnin-ger vedrørende disse 3 år) stigende og an-drager i 1923 og 1924 henholdsvis 138 og134 mod mundtlig pådømte 154 og 152sager. Af de for retten i året 1924 forelig-gende 1764 sager (det anførte drejer sigalene om borgerlige sager) blev i alt kun286 pådømt, således at antallet af de til1925 overførte sager, idet 249 bortfaldt,var 1229. I den danske Højesteret blev efteropgivende fra justitskontoret i kalenderåret1924 pådømt 198 borgerlige sager, hvorafefter skriftlig votering 27; 190 sager over-førtes til 1925. Den danske Højesteret på-dømte altså 198 sager, medens den norskeHøjesterets 2 afdelinger pådømte i alt 286sager.

Antallet af dommere i den norske Høje-steret er efter den seneste udvidelse i 1925i alt 23, hvoraf 15 er udnævnt som embeds-mænd, medens resten er ekstraordinære,som beskikkes indtil videre; disse ekstraor-dinære findes endda dels som mere fasteog dels som mere midlertidige assessorer,og foruden disse ekstraordinære assessorertiltages endda »ekstraordinære assessorer iegentlig forstand« til dels forhenværendehøjesteretsassessorer. I Norge er man på detrene med, at denne ordning er mangelfuld,og det ligger nær, at de forskellige katego-rier af ekstraordinære assessorer i påkom-mende tilfælde vanskelig kan hævde nogenuafhængighed overfor regeringen.

I Danmark, hvor det i retsplejelovens §44 er fastsat, at midlertidig beskikkelse tilhøjesteretsdommer ikke kan ske, kunne ensådan ordning næppe tænkes. Man måtterimeligvis gribe til det andet middel, somogså er anvendt i Norge, at dele retten i af-delinger, hvilket jeg ville beklage. Jeg tror,at den agtelse, Højesterets domme nyder, me-get skyldes den omstændighed, at så mangedommere (regelmæssigt 9) deltager i på-dømmelsen, at sagen ses fra så mange syns-

105

punkter, og så mange temperamenter og livs-anskuelser brydes under voteringen. Ind-skrænkning i de voterendes tal ville eftermin mening være et tilbageskridt. Underhensyn til, at der i landsretterne voterer 3dommere, forekommer 7 voterende i Høje-steret mig det mindste tal, som burde væl-ges; hvis man valgte 5, ville 3 Højesterets-dommere kunne forandre 3 landsdommeresafgørelse. Når appelretter i England er besat

med 3 dommere, må det erindres, at detdér er enkeltdommeres afgørelser, som ap-pelleres. Men til det anførte kommer detmeget væsentlige, at ved delingen opløsesHøjesterets enhed, og det vil volde vanske-ligheder, som vel ikke er uoverstigelige, mensom det dog er en fordel at undgå, at påseensartetheden af de flere afdelingers af-gørelse.

Supplerende udtalelse af profes-sor Munch-Petersen:

Overfor højesteretsdommer Meyers be-mærkninger mener jeg at kunne indskrænkemig til en henvisning til forholdet ved dennorske Højesteret, hvor man som ovenforomtalt ligeledes i sin tid på det bestemte-

UNDERBILAG E TIL BILAG 14

ste modsatte sig indførelsen af den offentligevotering, men hvor man dog senere ikkeblot har vænnet sig til, men følt sig fuldttilfreds med denne ordning.

106

HØJESTERET

BILAG 15

København, den 8. september 1926.


I skrivelse af 1. marts d. å. (journal 2. k.1925 nr. 2342) har justitsministeriet efteranmodning af folketingets udvalg angåendeforslag til lov om ændringer i og tilføjelsertil lov om rettens pleje af 11. april 1916udbedt sig en erklæring fra Højesteret medhensyn til følgende spørgsmål:

a. Er retten ligesom i 1920 enstemmigtimod indførelse af tvungen offentlig vote-ring? I modsat fald udbedes oplysning omminoritetens størrelse og grunde.

Samtlige Højesterets medlemmer er imodindførelse af tvungen offentlig votering.

b. Nr. 1. Hvorledes stiller retten sig tilspørgsmålet om indførelse af en lignendeordning som den i Sverige gældende medhensyn til voteringen?

Den svenske ordning bygger på et sam-arbejdet mellem dommerne i Högsta Dom-stolen og et betydeligt antal revisionsse-kretærer, lønnede som dommere i mellemin-stansen. Så vidt Højesteret bekendt, er dennærmere fremgangsmåde den, at enhver tilHögsta Domstolen indkommen sag begyn-der hos revisionssekretærerne, den såkaldte»nedre revisionen«. Denne fungerer i hverenkelt sag ved 3 af sine medlemmer, og vedden foregår forberedelsen af sagens pådøm-melse på grundlag af parternes skriftlige ind-læg, idet der ikke finder mundtlig proce-dure sted for Högsta Domstolen. Forbere-delsen foregår i øvrigt på den måde, at nedrerevisionen dels ved et af sine medlemmerudarbejder et »föredragspromemoria«, inde-holdende en udførlig fremstilling af alt,hvad der er fremkommet og fra begge siderer anført i sagen, dels udarbejder en af alle3 revisionssekretærer underskreven betænk-ning, der ender med en indstilling om denindankede doms stadfæstelse eller foran-dring på nærmere angiven måde med led-sagelse af en begrundelse. På grundlag heraf

foredrages sagen af vedkommende revisions-sekretær for dommerne, som derefter voterer- alt i et ikke offentligt retsmøde. Er derenighed mellem dommerne om eller flertalfor at tiltræde nedre revisionens indstilling,finder denne afgørelse udtryk i, at der til-føres protokollen: »betänkandet bifölls«,der bliver da ikke af dommerne udarbejdetyderligere præmisser. Er et mindretal imodindstillingen, tilføres dettes dissens. Bliverder enighed om eller flertal for ikke at til-træde indstillingen, indføres den vedtagneaf præmisser ledsagede konklusion i pro-tokollen, og derefter indføres afvigendevota. Disse protokoltilførsler indgår tilligemed nedre revisionens indstilling som deleaf dommen og er efter deres endelige »juste-ring« fra domstolens side tilgængelige somen »offentlig handling« og offentliggøres iNytt juridiskt Arkiv, men selve voteringenforegår altså ligesom i Danmark for luk-kede døre.

Idet man går ud fra, at det Højesteret fo-relagte spørgsmål ikke tager sigte på indfø-relse af en sådan institution som den svenskenedre revisionen, der næppe lader sig forenemed den mundtlige procedure af sagen, bli-ver spørgsmålet alene, om Højesteret skulleskride til offentliggørelse af dissentierendevota. Med hensyn hertil skal retten udtalefølgende:

Ser man på dommens virkning udadtil,må den danske ordning foretrækkes som denbedste. Dissenser har deres bedste begrun-delse, hvor talen er om påankelige retsde-kreter, idet parterne og deres juridiske råd-givere derigennem vil kunne have en nyttigvejledning ved spørgsmålet om påanke. Mendette hensyn kommer ikke frem, hvor talener om den øverste domsmyndigheds dekreter.Den kraft og autoritet, som disse har og måhave i deres egenskab af det sidste og for

107

parterne og for de tiltalte ubetinget forbin-dende ord i sagen, formindskes, hvor de istedet for udadtil at foreligge som rettensafgørelse alene fremtræder som udtryk foren vis større eller mindre majoritets op-fattelse. Det kan kun anses som en ufuld-kommenhed ved et endeligt dekret, over-for hvilket der kræves ubetinget efterlevelse,at dette selv indeholder en kritik af detsegen rigtighed.

Set i forhold til sagens parter beror detformentlig både på dennes nærmere be-skaffenhed og på de vedkommendes naturel,om en til dommen knyttet dissens vil væreet gode eller det modsatte. I mange tilfældevil dissensen modvirke, at den dømte finderro i den tanke, at sagen nu er endeligt af-gjort, og hvor afgørelsen i en kriminel sagindeholder en frifindelse, vil dissensenkunne gøre alvorlig fortræd. En rent fri-findende højesteretsdom er for den tiltalteet dokument, med hvilket han kan standsealle fremtidige sigtelser og al ondsindet om-tale angående det ham under sagen påsig-tede forhold. Men knyttes der til denne domved en dissens en udtalelse om, at en ellerflere af dommerne anser ham for skyldig,vil der fortsat ved selve dommen være klæ-bet en mistanke til ham, hvorved dommenfor den frifundne til en vis grad kommertil at virke på lignende måde som de »fri-findelser for videre tiltale«, som ingenmente at kunne forsvare, da de afskaffedesved lov om æresoprejsning m. m. af 3. april1868 § 5.

For udøvende jurister, dommere og sag-førere og for universitetslærere kan det na-turligvis være af interesse at kende dissen-tierende vota. Men den praktiske betydningheraf er dog næppe så stor som af noglement. Angår dissensen et konkret bevis-spørgsmål, vil den sjældent have interesseudover den foreliggende sag. Og hvor endissens har hensyn til retsspørgsmål, vildommens - og således også dissensens -karakter af konkret retsafgørelse ofte gøredet vanskeligt eller umuligt af den at ud-lede almindelige regler. Livsforholdene erså mangfoldige, at det gang på gang viser

sig, at der selv ved to tilsyneladende ensar-tede retstilfælde dog er visse forskellighe-der, der har til følge, at en dom i den førstesag ikke bliver præcedens for den senere.Men selv hvor dissensen måtte udtale envis almensætning, gælder det, at så længedet ikke er lykkedes mindretallet indenforde voterende at overbevise flertallet om rig-tigheden af dets grunde, er disse ikke afvæsentlig praktisk betydning. Flertallets domer Højesterets dom, som retten af hensyn tilden almindelige retstryghed indenfor vissegrænser selv må være bundet ved. Det erigennem flertallets dom, derunder dens ipræmisserne indeholdte begrundelse, at allevedkommende får at vide, hvad der er reti den pågældende tvist. At træffe denne kon-krete afgørelse er Højesterets opgave. Envidere retsbelæring, for så vidt en sådanskulle foregå ikke gennem videnskaben, mengennem domstolene, sker rettest og naturligstad anden vej, f. eks. gennem de meddelelserom Højesterets praksis, der forekommer iTidsskrift for Rettsvitenskap.

Højesteret må herefter formene, at nåralt tages i betragtning, ville der tabes mere,end der ville vindes, hvis der blev indførten ordning med offentliggørelse af dissen-tierende vota, selv om dette skete uden an-givelse af den dissentierende dommers navn,hvilket af vægtige grunde, derunder hen-synet til domstolens uafhængighed, i hvertfald måtte kræves iagttaget.

b. Nr. 2. Hvorledes stiller retten sig tilen reform på andre punkter af de nugæl-dende regler for votering ved Højesteret?

Spørgsmålet er holdt i en så stor almin-delighed, at det vanskeligt lader sig be-svare uden nærmere præcisering.

Hvis der imidlertid herved særlig måttevære tænkt på en ændring i den nu sædvan-lige afstemningsorden, hvorefter den i an-ciennitet yngste dommer er førstvoterende,hvilket for øvrigt kun gælder mundtlig, menikke skriftlig procederede sager, skal manhenlede opmærksomheden på, at Højestereti retsplejelovens § 214, 1ste stykke, har ad-gang til at gøre forandring i den af rettenbestemte afstemningsorden. og at Højesteret

108

i et foreliggende tilfælde har og formentligogså i fremtiden vil benytte sig af denne ad-gang, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt,således at nye lovregler ikke på dette punktkan anses påkrævede.

Idet jeg på Højesterets vegne fremkom-mer med ovenstående udtalelse, tillader jegmig samtidig at bemærke, at højesteretsdom-mer Rump, der med rettens øvrige medlem-mer er enig i, at man ikke bør skride til ind-

førelse af tvungen offentlig votering, harafgivet en særerklæring, af hvilken en af-skrift vedlægges. I anledning af denne sær-erklæring, hvis indhold rettens øvrige med-lemmer ikke kan tiltræde, tillader jeg migforuden til det ovenfor bemærkede at hen-vise til Højesterets betænkning af 18. marts19201).

R. Gram.

Højesteretsdommer Rump har afgivet føl-gende særskilte udtalelse:

Efter min mening ville det være rig-tigst at give. en videre adgang end nu til atblive bekendt med grundene for Højesteretsafgørelser. Ganske vist kan tilliden til denenkelte afgørelses retfærdighed mulig svæk-kes ved, at afvigende anskuelser hos de vo-terende kommer frem; men tvivl om en af-gørelses rigtighed kan ikke undgås, og ensaglig kritik, der kun er af det gode, harbedre grundlag og begrænsning i fuldt kend-skab til, hvorledes dommen er blevet til.I længden ville jeg derfor tro, at den almin-delige tillid til domstolene bevares bedst,når det kan ses og bedømmes, hvorledes devirker. En fællesbegrundelse er naturligviset skridt ad denne vej, men foruden at ensådan netop i de tvivlsomste tilfælde let målade noget tilbage i henseende til virkeligoplysning, har den også den ulempe at giveindtryk af en større rækkevidde, end afgø-relsen af det enkelte tilfælde kan og børhave. Hovedgrunden mod offentlig afstem-

ning forekommer mig at være vigtighedenaf at holde afstemningen fri af uvedkom-mende hensyn og at betrygge dommernesuafhængighed; men disse betænkelighederfalder for en stor del bort, hvis domstolenhar valget mellem offentlig votering og an-den begrundelse, og ganske uden ulempesynes en offentliggørelse af stemmegivnin-gen uden navn - hvorved bemærkes, at af-stemningsordenen ikke behøver at være fast.Hvilken meddelelsesform, der er at fore-trække, vil bl. a. bero på den måde, hvorpåden under givne forhold sættes i værk, ogdet ville i den retning være naturligt atprøve sig frem. Jeg vil derfor anbefale, atdet overlades Højesteret til enhver tid atbestemme, hvorledes begrundelsen af densdomme og kendelser skal meddeles, hvilketda måtte opfattes som et pålæg om at bringeandre former end den nuværende i anven-delse.

!) Se bilag 13 (side 89).

109

RETSPLEJEUDVALGET

Adr.: Højesteret, Christiansborg.


I skrivelse af 15. december 1930 (journ.2 K. 1930 nr. 34831) har justitsministe-riet anmodet om en udtalelse fra Retspleje-udvalget med hensyn til det i rigsdagenfremsatte forslag til ændring i retsplejelo-vens § 214 (jfr. ændringsforslagene til §§35, 41, 216 og 218) om offentlig afstem-ning i Højesteret.

I denne anledning skal Retsplejeudvalgetudtale følgende:

Af de nedenfor udviklede grunde kanRetsplejeudvalget ikke anbefale det forelig-gende forslag, når det for mundtlig doms-forhandlede sager bestemmer, at der efteren drøftelse indenfor retten skal foregå enafstemning, der - i alt fald når sagen ikkehar været behandlet for lukkede døre - eroffentlig og gengives stenografisk i en sær-lig retsbog, idet de stemmegivende, hvis or-den bestemmes af præsidenten, samtidig an-fører grundene for deres afstemning. Rets-pie jeudvalget mener imidlertid ikke at burdeindskrænke sig til at begrunde dette stand-punkt, men vil i det følgende også under-søge, om der findes andre ordninger, derkan tænkes på en mere tilfredsstillende mådeat fyldestgøre de formål, der ligger bag vedønsket om indførelse af offentlig afstem-ning, og dette så meget mere, som det un-der 1. juli 1925 nedsatte udvalg i sine er-klæringer i det væsentlige kun beskæftigedesig med valget mellem den nuværende til-stand og en ordning som den nysnævnte.

Hvis man om offentlig afstemning gør sigdet begreb, at offentligheden derved får lej-lighed til i mere end rent formel forstandat overvære dommens tilblivelse, beror dettepå en misforståelse, der kan føre til skuf-felse. Det må påregnes, at den forudgåenderådslagning vil få en lignende betydningsom den nuværende votering, således at dom-merne forlader rådslagningsmødet: fuldt

BILAG 16

København, den 3. februar 1931.

klare både over deres eget og deres medvo-terendes endelige standpunkter. Først der-efter vil de være i stand til at forme de ud-talelser, de vil fremsætte i det offentligemøde til begrundelse af deres afstemning.Det ville overhovedet ikke være forsvarligtat afslutte drøftelsen tidligere, fordi en dom-mer naturligvis kan føle sig overbevist afmodgrunde, som her måtte blive fremført.Men en ændring af standpunkt bliver van-skeligere, når man optræder for publikumsøjne, og et: forsøg på at henlægge overvej-elsernes tyngdepunkt til det offentlige mødeville derfor kunne virke skæbnesvangert påafstemningens frihed.

Den offentlige afstemning får altså merekarakteren af en aflæggelse af beretning,men det spørgsmål opstår da, om der ergrund til at lade den foregå i et offentligtretsmøde, der vil beslæglægge megen tid,som ellers kunne anvendes til domsforhand-linger. Det er med føje, når bemærkningernetil lovforslaget side 59 anser det for nærlig-gende, at der måtte træffes foranstaltningerfor at lette rettens forøgede arbejdsbyrde.

En hovedindvending mod at pålæggedommerne i Højesteret en pligt til at af-stemme offentligt er hensynet til at beskytteretten mod mulige angreb på dens uafhæn-gighed. Dette kommer frem ikke blot over-for regeringen eller politiske partier, menogså overfor offentligheden og særlig den-nes organ dagspressen. Uden at ville gøredomstolene til »en stat i staten« har grund-loven ved sine regler om dommernes uaf-sættelighed m. v. søgt at sikre deres selv-stændighed og frihed for uvedkommendeindflydelser. Men når der bliver lejlighedtil at følge og kontrollere den enkelte dom-mers holdning under sagernes pådømmelse,er der med det samme etableret en hidtilukendt personlig kontakt mellem højeste-

110

retsdommeren og almenheden, der gør detmuligt for denne at danne sig en mening omog tage standpunkt til dommeren og hansvirksomhed. På dette grundlag opstår farenfor forsøg på en forskelligartet påvirkningaf retten, der ikke ville stemme med, hvadgrundloven har villet sikre. Uafsættelighe-den beskytter kun dommeren til hans 65 deår, og det kan befrygtes, at pressens kom-mentarer til dommene vil beskæftige sig medden enkelte dommer, hans sociale indstil-ling, hans anseelse og hans personlige frem-træden. Hvad enten denne omtale går udpå at kritisere eller give tilslutning, hvadenten dommeren angribes eller smigres, gørder sig herved en tendens gældende til atpåvirke dommerens fremtidige holdning.Men dommerne bør kunne være fri herfor,allerede fordi de ikke kan tage til genmæle.De bør også være fri for enhver mistankeom at lade sig lede af hensyn til at undgåulemper eller opnå fordele derved, at al-menheden oplyses om deres afstemninger.Det må herved erindres, at højesteretsdom-merne i denne henseende står i en andenstilling end enkeltdommerne, hvilket navn-lig beror på, at deres afgørelse er den ende-lige og skal tjene til vejledning i lignendetilfælde i fremtiden.

Disse betragtninger ville for Retsplejeud-valget være ganske afgørende, selv om derkunne anføres visse saglige grunde til for-del for at oplyse dommernes navne, men detskønnes ikke, at sådanne grunde foreligger.Dommeren kan vel have interesse i, at denaf ham repræsenterede særmening kommertil udtryk ved domsafsigelsen, men ikke inævneværdig grad i, at den ved denne lej-lighed knyttes til hans navn. Ej heller sesder grund til at antage, at begrundelserneskulle blive udarbejdet med større omhu,fordi de afgives under navn. Noget andeter, at de ved den mundtlige form let blivermere brede, men dette turde rumme ulem-per i retning af en mindre grad af overskue-lighed.

Der lader sig efter Retsplejeudvalgets me-ning overhovedet vanskelig tænke nogenberettiget interesse, enten for offentlighe-

den eller for parterne, i at få de enkeltedommeres navne knyttet til domsresultateteller de forskellige meninger.

Retsplejeudvalgets indvendinger modfremdragelsen af dommernes navne rammerogså forslaget til § 216 angående ordningen,når afstemningen ikke foregår offentligt,altså i skriftlig behandlede sager eller efteromstændighederne efter domsforhandlingfor lukkede døre, i hvilke tilfælde der kræ-ves oplysning i dommen om, hvilke af ret-tens medlemmer der er uenige i den, oghvilke punkter uenigheden gælder.

Det har været under overvejelse, om detikke kunne overlades til Højesteret selv atvælge mellem forskellige former for sine af-stemninger, således at der ad denne vej delskunne tages hensyn til sagernes forskelligebeskaffenhed, dels efterhånden vindes erfa-ring for, hvilken ordning der i almindelig-hed bør foretrækkes. Et forbillede herforhaves i lov 8. marts 1856, der i hver sag gavretten valgfrihed mellem skriftlig medde-lelse af grundene eller offentlig stemmegiv-ning. Denne udvej kan dog ikke anbefales,og loven af 1856 er for så vidt et advarendeeksempel, som retten ingen sinde i tiden tildens bortfald ved retsplejeloven har skiftetoffentliggørelsesform for sine domme. Deter en fordel, at forretningsgangen til enhvertid ligger fast; derved undgås tidsspildendedebatter indenfor dommerkollegiet, om deri et givet tilfælde er grund til at fravige sæd-vanlig fremgangsmåde. Særlig uheldigt ogfor retten ubehageligt vil det være, når derudefra agiteres for at få dommerne frem tiloffentlig votering i opsigtsvækkende sager,der netop hører til dem, hvor der trænges tilro, medens retten sidder.

De grunde af saglig vægt, der har væretanført som indvendinger mod Højesteretsnuværende fællespræmisser, har gået ud på,at man måtte bort fra den knaphed og ufuld-stændighed, der ikke kan undgås, når kunflertallets opfattelse gengives, og indenfordenne kun det, hvorom der er enighed. Fraden anden side anføres, at det også kun erdette mindre resultat, der ved flertalletsstemmegivning er fastslået som gældende

I l l

ret, at det er dette og kun dette, der har kravpå at tjene som præjudikat og derfor har of-fentlig interesse. Endvidere, at rettens op-gave kun er at afgøre de den forelagte tvi-stemål og ikke i videre forstand at virke be-lærende. Endelig fremhæves betænkelighe-den ved at give befolkningen indblik i, omretten i den enkelte sag har stået mere ellermindre enig, navnlig i straffesager, hvor derfrifindes.

Idet her foreløbig bortses fra straffesa-ger, forekommer det Retsplejeudvalget, atde anførte modgrunde ikke er afgørende.Når der leveres begrundelse for de forskel-lige meninger, vil befolkningen forstå, atuenigheden kun er det naturlige udtryk for,at spørgsmålet har været tvivlsomt, og atretten efter bedste evne har søgt den retteløsning af tvisten. I tilfælde, hvor flere dom-mere med forskellig begrundelse kommertil samme resultat, vil opgivelsen af fælles-begrundelsens form medføre, at hver be-grundelse kan gives fuldstændigt. Medde-lelsen af særmeninger vil kunne bidrage til,at flertalsbegrundelsen bliver klarere udfor-met, end det ellers ville være tilfældet. Sær-meningerne får større betydning for frem-tidige afgørelser, når de kommer frem, endnår de gemmes i voteringsprotokollerne, ogder kan ad denne vej komme anskuelser tilorde, der har krav på opmærksomhed vedovervejelser om det pågældende forholdsordning. Målet må være, at den af sagte dombegrundes juldslændigt, og Retsplejeudval-get formener i henhold til det udviklede, atde for tiden bestående hindringer herfor måsøges fjernet, dog uden at dommerne per-sonlig træder frem for offentlighedenmundtligt eller skriftligt.

Man kunne tænke sig denne opgave løstved at give Højesterets dommere hjemmelfor, ligesom det er praksis ved landsretterne,at ledsage den afsagte dom med deres dis-sentierende udtalelser. En sådan ordningskønnes dog at ville yde for lidt. For detførste ville princippet om at udarbejde enfællesformulering af de indbyrdes afvigendeflertalsbegrundelser ikke blive opgivet. Ognår det skulle bero på en særlig beslutning

af den særvoterende dommer, om han ogsåville afgive dissens, er det langtfra sikkert,at det blev almindeligt, og så var der kunskabt uklarhed over stillingen.

Den tanke har været fremsat, at meddelel-sen af de enkelte begrundelser ikke behø-vede at ske straks, men først nogen tid ef-ter domsafsigelsen. Særlig når dommernesnavne skulle meddeles, kunne det være hel-digt at vente, til øjeblikkets spænding havdesat sig. Det ville imidlertid føles som en be-tydelig mangel at skulle vente om end kunen kort tid, inden der overhovedet gaves no-gen begrundelse af den afsagte dom, og påden anden side må det af mange grundekræves, at begrundelserne foreligger fuldtudarbejdede, når dommen afsiges. Alleredeaf disse grunde skønnes denne vej ikke atkunne betrædes, og når dommernavneneikke nævnes, bortfalder vel også det egent-lige motiv for forslaget.

Når Retsplejeudvalget herefter skal frem-sætte sit forslag, bemærkes først, at lovfor-slaget til ændring i § 216, 1ste stykke (forskriftlige sager og eventuelt for sager, derer behandlet for lukkede døre), kun kan til-trædes, for så vidt det går ud på at affatteskriftlige præmisser til domskonklusioner,der offentliggøres ligesom nu. Foruden atkræve navnene meddelt har det den mangelkun at give en adgang for de i afgørelsenuenige dommere til optagelse i dommen afen redegørelse for deres mening, men detses ikke at åbne adgang eller pålægge pligttil redegørelse for divergenser i flertalsafgø-relsens begrundelse.

Retsplejeudvalget foreslår at give en fæl-les regel for mundtlig og skriftlig behand-lede sager ved tilføjelse til § 218, 1ste punkt,af følgende sætning:

»; for Højesterets vedkommende skaldisse indeholde oplysning om de forskelligemeninger under afstemningen, uden angi-velse af dommernes navne, men med oplys-ning om stemmetal.«

Som en konsekvens heraf foreslås til §216, sidste punkt, tilføjet: »jfr. dog § 218«.

Medens det anførte forslag til tilføjelsetil § 218, 1ste punkt, i øvrigt fremtræder

112

som det samlede udvalgs forslag, har femmedlemmer ønsket bemærket, at de ikke erenige i forslaget, for så vidt det går ud på,at stemmetallet skal oplyses (og altså hellerikke tiltræde den foreslåede tilføjelse til §216, sidste punkt).

Til sit forslag må Retsplejeudvalget knytteet vist forbehold, for så vidt angår afstem-ningen i straffesager.

Under den nu gældende ordning, hvorHøjesterets afgørelse også omfatter bedøm-melse af bevisernes vægt, ville det forment-lig været meget uheldigt, f. eks i frifindel-sesdomme, at oplyse, at et relativt stort min-dretal havde voteret for domfældelse, ideten sådan dom ville minde stærkt om de fri-findelser for videre tiltale, der afskaffedesved lov 3. april 1868 § 5, og i kondemna-toriske domme at meddele, at et betydeligtmindretal havde stemt for frifindelse elleren væsentlig strafnedsættelse, bl. a. fordi detvanskeligt ville kunne undgås, at admini-strationen overfor fremkomne ansøgningerom benådning måtte acceptere den såledesfor dagen lagte tvivl, hvoraf følgen villeblive, at mindretallets og ikke flertallets op-fattelse praktisk talt blev det afgørende fortiltaltes skæbne. Retsplejeudvalget ville der-for med den gældende ordning for øje be-stemt fraråde, at ovenstående forslag kom tilat omfatte straffesager.

Som forholdet er ordnet efter det forelig-gende forslag til ændringer i retsplejen, erbetænkelighederne betydelig mindre, daHøjesteret herefter kun kan frifinde en dom-fældt af retsgrunde, med hensyn til hvilkeforekommende dissenser er af betydeligmindre fundamental karakter for tiltaltesstilling og forhold i samfundet. De ovenan-førte betragtninger gør sig dog stadig i no-gen grad gældende, når talen bliver om dis-senser vedrørende strafudmålingen, særlignår sådanne dissenser er af væsentligere art,og betænkelighederne vejer i disse tilfældeså meget stærkere i vægtskålen, som man

vanskeligt vil kunne påvise tilfælde, hvordet for offentligheden skulle være af betyd-ning at blive gjort bekendt med slige dis-sensers tilstedeværelse og indhold. Særligkan det også anføres, at det kan forventes,at oplysninger om, at dissenser som de om-talte er opstået, for den tiltalte let vil inde-holde opfordring til at søge dommen for-andret ved genoptagelse, hvilket på mangemåder kan virke oprivende på tiltalte ogvære generende for domstolene.

Retsplejeudvalget finder dog ikke dissehensyn så afgørende, at der under forudsæt-ning af, at den nu foreslåede ordning afHøjesterets stilling til bevisbedømmelsenbliver lov, er grund til at undtage straffesa-ger fra den foreslåede regel om Højesteretsvoteringsmåde.

Når lovforslaget, i forbindelse med ind-førelse af offentlig votering, til lettelse forHøjesteret vil ændre § 44,1ste stykke, såle-des, at der ved en højesteretsdommers for-fald på grund af sygdom eller tjenestefrihedkan ske midlertidig beskikkelse af en sådanved justitsministeren, kan dette på ingenmåde tiltrædes. I § 2 er der hjemmel for, atpræsidenten, når det fornødne antal af høje-steretsdommere ikke er til rådighed i en sag,kan tilkalde en eller flere landsdommere.Forslaget begrænser ikke en gang ministe-rens valgfrihed og bryder med det i § 2 in-deholdte princip om supplering ved rettenseget valg, der har megen betydning for hæv-delsen af den øverste domstols uafhængig-hed af administrationen. Hvis en yderligereregel om midlertidig tilkaldelse af højeste-retsdommere skal indføres, foreslås det der-for at lade den gå ud på, at rettens præsi-dent tilkalder den pågældende, der må væreen af de i § 43 nævnte personer, hvortil be-skikkelsen af rettens dommere i regelen erbegrænset.

C. Bærentsen.

113

HØJESTERET


For så vidt justitsministeriet endelig påvedkommende folketingsudvalgs foranled-ning har ønsket en udtalelse fra Højesteretom det stående Retsplejeudvalgs erklæringaf 3. februar 19311) vedrørende offentligvotering i Højesteret, skal jeg på rettensvegne udtale, at Højesteret mener at måttehenholde sig til rettens skrivelser af 18.marts 19202) og 8. september 19263), hvoriindførelse af offentlig votering frarådes. Så-fremt imidlertid lovgivningsmagten til trodsfor de i nævnte skrivelser fremhævede for-dele, som den nuværende ordning med hen-syn til højesteretsdommes begrundelse for-mentlig uimodsigelig har, må anse en æn-

B1LAG 17


dring i disse regler for ønskelig af hensyn tilat skaffe offentligheden et fyldigere billedeaf de blandt de voterende dommere muligforeliggende forskellige standpunkter, fin-der Højesteret ikke aldeles tilstrækkeliggrund til for borgerlige sagers vedkommen-de at udtale sig imod det af Retsplejeudval-get stillede forslag. Derimod mener man afde i Retsplejeudvalgets betænkning fremhæ-vede grunde for straffesagers vedkommendeat måtte tilråde at bibeholde den nuværendeordning.

3 af rettens medlemmer har dog i det væ-sentlige kunnet slutte sig til det af det ståen-de Retsplejeudvalg stillede forslag.

Meyer.

*) Se bilag 16 (side 109).2) Se bilag 13 (side 89).3) Se bilag 15 (side 106).

8

114

BILAG 18

HØJESTERET

V oteringsordningen i den danske Højesteret.

De gældende lovregler om kollegiale ret-ters rådslagninger og afgørelser i mundtligtbehandlede sager findes i retsplejelovenskapitel 20 (§§ 214-223 a).

Ifølge § 214, stk. 1, skal domme vedtagesved afstemning efter forudgående rådslag-ning. For afstemningsordenen fastsætter ret-ten selv de fornødne regler. Retten kan be-stemme sådanne forandringer i disse, somden til enhver tid måtte anse for hensigts-mæssige. Dog skal formanden altid stemmesidst. Formanden forestår rådslagningen ogafstemningen og samler stemmerne. Afstem-ningen sker mundtligt. De afgivne stemmerindføres udtogsvis i en stemmegivningsbog.Enhver har ret til at påse, at hans stemmegengives rigtigt. For Højesterets vedkom-mende bliver ifølge Højesterets-instruks af7. december 1771 dommernes vota af toprotokolsekretærer indført i to voterings-bøger.

Ifølge § 214, stk. 2, må rettens rådslag-ninger og afstemninger ikke overværes aftilhørere med undtagelse af retsskriveren(protokolsekretærerne).

I § 216 bestemmes det, at der for enhverafgørelse skal være stemmeflerhed, og atdet ved lige stemmetal er formandens stem-me, som gør udslaget. Den vedtagne af-gørelse føres i pennen af rettens formandeller af den af de i afgørelsen samstem-mende dommere, hvem dette hverv af for-manden overdrages.

I § 218 hedder det i stk. 1: »Domme ogkendelser skal ledsages af grunde; for Høje-sterets vedkommende skal disse indeholdeoplysning om de forskellige meninger underafstemningen, såvel vedrørende resultatetsom vedrørende begrundelsen, med oplys-ning om stemmetal, men uden angivelse afdommernes navne.«

I § 219, jfr. § 414, bestemmes det, at der,

24. april 1956.

når sagens forhandling er afsluttet, skal af-siges dom snarest muligt, og at afsigelsenaf en dom foregår ved, at domsslutningen(konklusionen), efter at hele dommen erskriftligt udarbejdet, oplæses i et retsmøde,der er offentligt, jfr. § 29, sidste stk.

I sager, der procederes mundtligt forHøjesteret, deltager, efter at den ved lov nr.61 af 31. marts 1953 forudsatte deling afretten i to mundtlige afdelinger er gennem-ført, mindst fem dommere.

Når proceduren i en højesteretssag er af-sluttet, går Højesteret umiddelbart derefterover til en mundtlig gennemgang af sagen.Denne gennemgang betegnes i almindelig-hed som »voteringen« i sagen, men er i vir-keligheden en sammenfatning af rådslagningog afstemning under eet. Voteringen foregår,som nævnt, for lukkede døre, jfr. retspleje-lovens § 214, stk.2 . Den efter embedsalderyngste dommer voterer først, derpå den næst-yngste og så fremdeles og tilsidst retsfor-manden. Den voterende udtaler sig om,hvorledes han mener, at sagen bør afgøres,og giver en indgående begrundelse herfor,idet dog senere voterende kan henholde sigtil tidligere voterendes begrundelse. Den vo-terende er berettiget til at betegne sin vote-ring som foreløbig eller som afgivet undertvivl og er, hvad enten sådant forbehold ertaget eller ej, berettiget til at ændre stand-punkt — såvel med hensyn til resultat sombegrundelse - lige indtil dommens afsigelse.Når alle dommerne har voteret, kan hver afdem påny tage ordet for at supplere ellerændre sin første votering.

Når voteringen er afsluttet, kan der, hvissagen er meget enkel, og afgørelsen findesutvivlsom, for så vidt rettens dagsorden til-lader det, straks affattes og afsiges dom.Men den alt overvejende hovedregel er, atsagens afgørelse udsættes til den næste ar-

115

bejdsdags begyndelse. I det således frem-kommende tidsrum overvejer dommerne på-ny deres standpunkt i sagen på grundlag afde andre dommeres udtalelser under vote-ringen, og den yngste dommer i flertallet ud-arbejder et udkast til dommen og dens præ-misser, ligesom der, hvis der er dissentie-rende mindretal, af disses yngste dommerudarbejdes et udkast til dissens, der entenkan angå resultatet eller blot begrundelsen,jfr. retsplejelovens § 218.

Ved næste arbejdsdags begyndelse bliverda flertalsudkastet gennemgået af et tre-mandskollegium, bestående af retsforman-den, en af denne udpeget dommer indenforflertallet og den dommer, der har affattetudkastet, medens et eller flere mulige min-dretal samtidig gennemgår udkast til dis-sens. De gennemgåede udkast (til dom ogeventuelle dissenser) bliver umiddelbartderefter i den skikkelse, de ved gennemgan-gen har fået, drøftet af det samlede i sagendeltagende dommerkollegium, og dennedrøftelse afsluttes med den endelige vedta-gelse af dommen, medmindre man underhensyn til sagens særligt vanskelige og tvivl-somme karakter undtagelsesvis enes om atudsætte afgørelsen til senere på dagen eller

til næste arbejdsdag til fornyet overvejelse,en udsættelse, som finder sted, hvis blot enenkelt dommer fastholder ønsket herom.

Efter at Højesterets deling i to mundtligeafdelinger er gennemført, vil den oven-nævnte drøftelse i et tremandskollegiumkunne bortfalde i de sager, i hvis pådøm-melse kun fem dommere deltager.

Når dommen er endeligt vedtaget, afgivesden straks til indførelse i dombogen og af-siges derpå snarest muligt. Det vil hereftervære hovedreglen, at dom afsiges een ellerto dage efter procedurens slutning.

Dommene indeholder ingen angivelse afdommernes navne, jfr. retsplejelovens § 218,stk. 1. Hvis der i sagen er et dissentierendemindretal, vil dommen som regel være for-met efter følgende skema:

»I pådømmelsen har fem dommere del-taget.

Fire dommere bemærker og stem-mer herefter for

Een dommer bemærker og stemmerherefter for

Der vil være at give dom efter stemme-flertallet.

Thi kendes for ret:«

A. D. Bentzon.

8*

116

BILAG 19

Uddrag af forhandlingerne på det 18. nordiske juristmøde (1948).»Om motivering av dom«.

Høyesterettsdommer Edvin Alten(Norge):

Taleren gikk deretter over til den offent-lige votering i Høyesterett . . .

Taleren ville gjerne forklare fremgangs-måten nærmere, da han hadde inntrykk avat man i de andre land ikke forstår å verd-sette den offentlige votering.

Förut for voteringen går alltid en råd-slagning for lukkede dører. Dette er fordommerne den interessanteste del av deresarbeide: »Da lever vi«. Rådslagningen fore-går på den mate at rettens formann førstuttaler seg om saken og deretter de andredommere i rekkefølge. Så kan saken disku-teres videre. Rådslagningen kan ta et minut,den kan ta flere timer, og den kan strekkeseg over flere dager. Som regel kan manstraks gå til votering. Men hvis en dommerønsker å overveie saken ytterligere eller åforberede sitt votum, eller hvis en ellerannen undersøkelse skal foretas, utsettes vo-teringen. I slike tilfelle behandler man imellomtiden andre saker. Har en dommerlaget et utkast til sitt votum, blir det oftelest opp for at han kan ta hensyn til muligebemerkninger. I vanskeligere saker henderdet også at rettens medlemmer får avskrif-ter som gjennomgås og diskuteres nøyere.Tidligere erfaring fra skriftlige saker harvist at utarbeidelse av fellesbegrunnelse tarfor lang tid og lett vil bli en »hatt«, somman sier i Sverige. Den fremgangsmåte sombrukes er langt mere praktisk fordi den kanavpasses etter sakens beskaffenhet.

Etter rådslagningen foregår den mundt-lige votering for åpne dører i den ordensom formannen bestemmer. Formannenstemmer altid sist. Enhver av dommerneskal i korthed begrunne den domsslutninghan stemmer for. I tilfelle av dissens er

førstvoterende i regelen en dommer av fler-tallet. Sin tilslutning til førstvoterende elleren dissenter ende dommer gir de følgendei regelen uttrykk ved å si: »Jeg er i detvesentlige og i resultatet enig«. Dette mis-forstås i de andre land. Misforståelsen kom-mer tydelig frem i en artikkel som presidentLindhagen hadde i Svensk Juristtidning for1947, hvor det sies på side 327, at heri lig-ger »en reservatio mentalis med hänsyn tilegna, ej omnämnda speciella synpunkter«.Men det er ingen reservatio mentalis. Hvor-dan skulle loven kunne tilläte dommerne iHøyesterett i motsetning til dommere ogdomsmenn i alle andre retter å dekke oversitt standpunkt? Nei, meningen er denne:Jeg er helt enig i resultatet, og jeg er enigi begrunnelsen så langt som den er nød-vendig for å begrunne resultatet. Men manreserverer seg overfor uttalelser som muli-gens er overflødige og lar formuleringenpassere selv om man tror at man selv kunneha gjort den bedre. Voteringer hvor alle defølgende bruker den nevnte uttrykksmåte erenstemmige.

Videre sier herr Lindhagen at uttrykks-måten »knappast stämmer med den uppfat-ning om domarens individuella ansvar somer så starkt framträdande här i landet«.Dommernes individuelle ansvar kommerimidlertid langt tydeligere frem ved offent-lig mundtlig votering enn i Sverige hvorHögsta Domstolens dommer ikke gir noenopplysning om dissenser, og hvor man mågå til protokollene over den skriftlige vote-ring for å få rede på de enkelte dommeresstandpunkt. Voteringen i Norge gir ogsåfyldigere opplysninger om dommernes be-grunnelse enn i Sverige for ikke å tale omde ytterst kortfattede høyesterettsdommer iDanmark, hvor endog dissensene er anony-me og voteringsprotokollene hemmelige. INorge står enhver dommer frem for offent-ligheten og kan fritt og uhemmet gjøre redefor sitt personlige syn på saken. Det er al-

117

minnelig tilfredshet med ordningen, førstog fremst hos Høyesteretts dommere, menogså hos partene og sakførerne og alle somvil utnytte domsmaterialet vitenskapelig. In-gen tenker på forandring.

Dette var voteringen. Når den er slutt,avsies dommen som bare består av konklu-sjonen. Formelt er altså stemmegivningenikke en del av dommen, men partene fåruten betaling utskrift av begge deler samlet.I Retstidendes referater inntas i regelen barestemmegivningen.

Oprinnelig ble voteringen referert, sågodt det lot seg gjøre, av to protokol lsekre-tærer som førte hver sin protokoll. Dessutenhadde Retstidende en stenograf tilstede. Menfra 1929 blir det opptatt offisielle steno-

grammer som skrives ut og forelegges devoterende dommere til revisjon og godkjen-nelse.

President Lindhagen sier i Juristtidnin-gen at han ikke tror at det norske systemhar noen fremtid for seg i Sverige. Dom-mer Alten ville allikevel anbefale innføringav dette system både i Sverige, Finland ogDanmark, idet han henviste til at offentligog mundtlig votering også er i bruk i heleden engelsk talende verden. Han sluttet medå uttale det håp at høyesterettsdommerne ide andre nordiske land, når spørgsmålet blirreist, ikke vil stritte imot som den norskeHøyesterett gjorde, men heller tilråde refor-men og helst selv ta initiativet.

President, jur. dr. Arthur Lindhagen(Sverige):

Jag kommer då slutligen till faøyesteretts-dommer Altens inlägg och jag måste medge,att jag inte riktigt förstår, vart han egent-ligen vill komma. Antagligen föreligger hären missuppfattning. Jag är alldeles ense medherr Alten att offentlighetsprincip bör råda,så att parter och allmänhet har fri tillgångatt följa hur varje domare voterat, vare sighan stannat i majoritet eller minoritet. FörSveriges del har en sådan regel varit ge-nomförd i alla tider och således långt innanmotsvarande regel började tillämpas i Norge.Skillnaden mellan det norska och det sven-ska systemet visar sig till en början däri atti Norges høyesterett förekommer en munt-lig votering och, om jag förstått rätt, ärden eftersträvade offentligheten knuten justtill voteringens muntlighet. Detta är väldock närmast ett sken, för jag tar för av-gjort, att i mera invecklade fall går det tillså, att de enskilda domarna uppläsa på för-hand skrivna vota. I Sverige förekommerden offentliga voteringen i den formen attde skriftliga vota läggas till grund for upp-rättandet av ett protokoll och detta protokoll

är i sin helhet - såsom i Sverige grund-lagsenligt gäller för alla offentliga handlin-gar - tilgängligt för var och en som vill tadel därav. En offentlig votering förekom-mer alltså i Sverige likasom i Norge, låtvara att den i Sverige är skriftlig, medanden i Norge i princip är muntlig. Men inteär väl denna skillnad av sådan praktisk be-tydelse, att man har anledning att göra någotnummer därav.

Däremot föreligger en mera betydelsefullskillnad mellan svenskt og norskt på enannan punkt. Voteringen i Norge medföricke några verkningar annat än med hänsyntill domslutet. Domen expedieras endastmed det nakna domslutet och härtill fogasen utskrift av uppteckningen av den munt-liga voteringen. Grunderna för domen fårvar och en försöka att utreda genom tolk-ning av voteringen. I Sverige däremot av-göres genom den skriftliga voteringen ickeblott domslutet utan också motiveringen. Omexempelvis tre ledamöter voterat för ett slutmed därtill hörande motivering och två leda-möter voterat för ett annat slutt med en an-

118

nan motivering, blir den förra meningendom och utskrives för parterna med bådeslut och motivering. Det är denne skillnad,som jag har uppehållit mig vid i mina teser.Att jag därvid föredragit den svenska meto-den beror på att den norska metoden med-för vissa svårigheter att bilda sig en upp-fattning om hur de olika vota förhåller sigtill varandra eller huruvida en verklig dis-sens i fråga om skälen föreligger eller inte.Det svenska systemet torde också i högre

grad an det norska tvinga till försök att ifråga om motiveringen samman jämka me-ningar, som ligger varandra nära. Detta ärenligt min mening i och för sig en fördel.Men metoden har den nackdelen, att denfrestar till högst allmänna uttalanden, vilkai själva verket kan inrymma både den enaoch den andra meningen. Och detta är otvi-velaktigt mindre lämpligt, när man såsomjag förordar ett mera uttömmande och upp-lysande skrivsätt.

Uddrag af de teser, som president, jur. dr.Arthur Lindhagen havde udarbejdet somgrundlag for drøftelserne:

15. I kollegiala domstolar måste vid ettresonerande skrivsätt åtskilliga svårigheteruppstå att åstadkomma enighet om domensavrättning mellan de ledamöter, som äroense om slutet. Här har man väl en af deförnämsta orsakerna till det schematiskaskrivsättet, som möjliggör att olika varian-ter av en i huvudsak sammanstämmandeuppfattning kunna rymmas under en hatt.Denna svårighet undvikes genom det sätt,som användes i Norges høyesterett. Därförekommer inte någon samlad motiveringtill domen utan varje ledamot avger sitt egetindividuella votum, vilket kan ske genominstämmande i annat votum. När en senarevoterande i huvudsak är ense med en tidi-gare voterande men skiljer sig från honomi mindre väsentliga detaljer, brukar han til-

kännage detta med uttrycket »enig medN. N. i det vesentlige og i resultatet«. Påmotsvarande sätt kan en ledamot anföra vissafristående skäl med tillag at han i övrigt ärense med annan ledamot. Jag är inte odelatförtjust i detta tillvägagångssätt. Det ärmånga gånger mycket svårt at få en uppfatt-ning om hur de olika vota förhålla sig tillvaranda eller huruvida en verklig dissens ifråga om skälen föreligger eller inte. Utanen samlad redogörelse för skälen blir domenoöverskådlig och svårtolkad. Om svårighetyppas att uppnå enighet om en fyllig dom,föredrar jag för min del att man skriver enschematisk dom i den äldre stilen, en hattsom kompletteras genom att en eller fleraav domarne utveckla sin i domen uttrycktamening genom särskilda tillägg.

119

BILAG 20


Höjesteretsdommer Victor Hansen,Höjesteret,Köbenhavn.

Under henvisning til våre konferanserunder det danske prosess-utvalgs besök iOslo i oktober i år skal jeg i det folgende ginoen opplysninger om saksbehandlingen ogarbeidsordningen ved den norske Höyeste-rett.

1. Rettens sammensetning m. v.

Antallet av dommere i Höyesterett er fortiden 18 (justitiarius og 17 andre domme-re). Retten arbeider kontinuerlig i 2 avde-linger, som hver består av 5 dommere. Ogsåi de tilfelle da det av hensyn til mulig inn-tredende forfall blir satt rett med flere enn5 dommere i avdelingen (lov om domsto-lene av 13. august 1915 § 5, förste ledd, an-net punktum - en bestemmelse som foröv-rig ikke ofte blir benyttet), er det: bare 5dommere som deltar i pådömmelsen av sa-ken.

Avdelingenes sammensetning er stadigskiftende, slik at den enkelte dommer sittersnart i den ene, snart i den annen avdeling.Bestemmelsen om sammensetningen av av-delingene blir i alminnelighet truffet for ettidsrom på 4 a 5 uker. Det forekommer sjel-den at retten har uforandret sammensetningi mer enn 2 uker.

Unntagelsesvis kan en sak avgjöres av densamlede Höyesterett, se lov nr. 2 av 25. juni1926, jfr. lov nr. 8 av 9. juni 1939.

For fullstendighets skyld nevner jeg idenne sammenheng til slutt at det underrettsoppgjöret etter krigen ble gitt særligeregler om rettens sammensetning i saker hvorden påankede dom eller påstanden forHöyesterett gikk ut på dödsstraff, se midler-tidig lov (lov nr. 8) av 19. juni 1947.

Oslo, den 15. november 1955.

2. Muntlig og skriftlig saksbehandling.

Foruten i alle straffesaker er prosedyrenmuntlig også i praktisk talt alle sivile saker.Etter bestemmelsen i tvistemålsloven av 13.august 1915 § 380, förste ledd, kan justitia-rius etter begjæring av begge parter be-slutte skriftlig behandling når anken baregj elder saksbehandlingen eller rettsanven-delsen. I praksis blir denne bestemmelseimidlertid ytterst sjelden brakt i anvendelse;i löpet av de siste 10 år er i alt bare 10saker blitt överfört til skriftlig behandling,og for tiden står det ikke for Höyesterettnoen sak som blir prosedert skriftlig.

3. Reglerne om rådslagning o g offentlig vo-tering er gitt: i tvistemålslovens § 141, jfr. §§139 og 140, og i lov om rettergangsmåten istraffesaker av 1. juli 1887 §§ 162 og 163slik som disse paragrafer nå lyder.

I Höyesteretts praksis er ordningen denat man går over til rådslagning for lukkededorer umiddelbart etter at prosedyren er av-sluttet. Hvis den daglige arbeidstid er helteller på det nærmeste til ende, blir rådslag-ningen dog i alminnelighet utsatt til nestedag. Det kan også forekomme at rådslagnin-gen - eventuelt etter en helt forelöpig me-ningsutveksling — blir utsatt selv om det eren ikke ubetydelig del igjen av dagens ar-beidstid, nemlig når saken er av den art atdommerne finner det önskelig å gjennomgådokumentene og tenke over saken hver forseg för de uttaler seg under rådslagningen.I meget sjeldne tilfelle — når saken er sær-lig vidlöftig og vanskelig - vil det endogkunne hende at rådslagningen blir utsatt

120

ikke bare til neste dags morgen, men til denderpå folgende dag.

I sivile saker er det fast praksis at rettenikke begynner på en ny sak för det er holdten rådslagning. Ved behandlingen av straf-fesaker kan det unntagelsesvis forekommeat det blir gitt anledning til å prosedere tosaker fortlöpende, nemlig når sakene er me-get enkle og advokatene er de samme ibegge saker. I slike tilfelle vil det altså bliholdt rådslagning i begge saker når prosedy-ren i den siste sak er avsluttet.

Under rådslagningen er det rettens for-mann som uttaler seg först, idet han gjen-nomgår saken - etter omstendighetene mereller mindre utförlig - og redegjör for detsyn på de foreliggende spörsmål som hanforelöpig finner å kunne gi uttrykk for.Tvistemålsloven har ingen uttrykkelig be-stemmelse om at rettsformannen skal uttaleseg först under rådslagningen - ordningenfölger ikke med nödvendighet av regelen i^ 139 om at formannen leder forhandlin-gene — men dette er fast praksis.

Når rettens formann har uttalt seg, erordningen i praksis den at de övrige dom-mere får ordet i den rekkefölge som deresansiennitet i Höyesterett bestemmer. Denfortsatte diskus jon - etter at alle har hattordet en gang - vil gjerne foregå i friereformer og ikke nödvendigvis på den mateat rettens medlemmer får ordet i en bestemtrekkefölge.

Når man under rådslagningen er kom-met frem til et resultat, blir det bestemthvem som skal være förstvoterende underden offentlige votering. Etter tvistemålslo-vens § 141, annet 1edd, som bestemmelsennå lyder (endringslov av 1. juni 1934),jfr. straffeprosesslovens § 163, annet 1edd,skal rettens formann bestemme rekkefölgeni voteringen; dog skal formannen selv all-tid votere sist. For at förstvoteringene skalbli såvidt mulig jevnt fordelt, blir ordningeni praksis gjennomfört på den mate at dom-merne får förstvoteringer etter tur. Er detdissens i retten, blir det dog gjerne bestemtat en dommer som tilhorer flertallet, skalvære förstvoterende. Om voteringsordenen

forövrig blir det i alminnelighet ikke truf-fet noen bestemmelse för under selve denmuntlige votering, og noen bestemt regelom rekkefölgen blir her ikke fulgt. Er detmeningsforskjell innen retten, vil det doggjerne allerede ved avslutningen av råd-slagningen bli truffet en forelöpig bestem-melse om voteringsordenen for den eller dedommeres vedkommende som regner medat de kommer til å dissentere eller avgi etsærvotum.

Under konferansene med det danske ut-valg ble det spörsmål nevnt om en dommerkan skifte standpunkt etter at rådslagningener avsluttet. Herom skal jeg bemerke: Detfölger av lovens bestemmelser om rådslag-ning og votering at rettens medlemmer stårhelt fritt og har full adgang til å skiftestandpunkt like til det öyeblikk da dommenskal avsies. Etter tvistemålslovens regler erden muntlige votering ikke en del av selvedommen - jfr. herom nedenfor - og endommer vil derfor etter loven ha adgang tilå forandre standpunkt også etter at voterin-gen er begynt. Dette er dog noe som sj eldenblir aktuelt. Derimot hender det ikke så sj el-den at en dommer skifter standpunkt ellerförst tar sitt endelige standpunkt umiddel-bart för voteringen skal begynne. I Höye-steretts praksis ansees det som noe der erganske selvfölgelig at en dommer er heltubundet av det standpunkt han har intattunder en tidligere rådslagning, og om hani siste öyeblikk går over fra ett standpunkttil et annet, gir dette derfor heller ikke an-ledning til noen som helst kritikk fra ret-tens övrige medlemmer.

Når rådslagningen er avsluttet, går ret-ten i alminnelighet straks over til offent-lig votering dersom saken er forholdsvis en-kel og voteringen ikke frembyr vanskelig-heter med hensyn til formuleringen. Menbortsett fra slike saker er ordningen etterHöyesteretts praksis i de senere år som al-minnelig regel den at voteringen blir utsattfor at förstvoterende — og eventuelt en dis-senterende dommer - kan få anledning tilå utarbeide et utkast til votum. I et nyttrådslagningsmöte for lukkede dörer - neste

121

dag eller en av de folgende dager etter somdet kan passe - får de övrige dommere an-ledning til å gjöre sine bemerkninger tildette utkast, som ofte - særlig i vanskeligeresaker - vil være mangfoldiggjort og om-delt til rettens medlemmer som grunnlagfor den fortsatte rådslagning. Under dennerådslagning vil da förstvoterende kunnefinne grunn til å foreta rettelser eller til-föyelser i utkastet för den offentlige vote-ring begynner. Som jeg har nevnt i en tid-ligere sammenheng, er det en selvfölge atrettens medlemmer under den fortsatte di-skusjon anser seg helt ubundet av det stand-punkt de har gitt udtrykk for under dentidligere rådslagning.

Når den offentlige votering blir utsattetter rådslagningen, begynner retten på enny sak hvis dette hensiktsmessig lar seg gjö-re. Voteringen i den tidligere sak blir daforetatt så snart det blir en passende anled-ning. Dersom utarbeidelsen av förstvote-rendes votum medförer et arbeid som er merenn alminnelig krevende, vil vedkommendedommer såvidt mulig bli fritatt for å deltai behandlingen av den nye sak som retten be-gynner på.

Under den offentlige votering vil dendommer som slutter seg til förstvoterende,i alminnelighet gi uttrykk for sin tilslut-ning ved å si at han »i det vesentlige og iresultatet« er enig med förstvoterende. Til-svarende gj elder om den som slutter segtil en dissenter ende dommer. Den uttrykks-måte at man »i det vesentlige« er enig, måikke forståes slik at den inneholder en re-servasjon om at vedkommende dommer ivirkeligheten ikke er enig i den begrun-nelse som förstvoterende, eller i til feile endissenterende dommer, har gitt. Jeg kan herslutte meg til hva høyesterettsdommer Altenunder forhandlingene på det nordiske ju-ristmöte i Köbenhavn i 1948 uttalte om be-tydningen av den nevnte uttrykksmåte (sede trykte forhandlinger side 701). Det somvedkommende dommer mener er, uttaltedommer Alten: »Jeg er helt enig i resulta-

tet, og jeg er enig i begrunnelsen så langtsom den er nödvendig for å begrunne re-sultatet. Men man reserverer seg overfor ut-talelser som muligens er överflödige, og larformuleringen passere selv om man tror atman selv kunne ha gjort det bedre.« Dom-mer Alten tilföyet at voteringer hvor allede folgende bruker den nevnte udtrykks-måte, er enstemmige.

Den dom (eller kjennelse) som blir av-sagt etter at: voteringen er avsluttet, inne-holder bare en konklusjon.

Voteringen - som blir opptatt stenogra-fisk - er, som tidligere berört, ikke en delav dommen (kjennelsen), jfr. bestemmelseni tvistemålslovens § 149, annet 1edd, om atvoteringen (»Stemmegivningen«) trer iste-denfor domsgrunner. Parterne får imidlertidutskrift ikke bare av dommen, men ogsåav voteringen.

Jeg nevner i denne sammenheng at dettidligere var praksis at ikke bare avgj örei-sen om saksomkostninger, men også anset-teisen av salærer ble tatt inn i dommen ellerkjennelsen. Av hensiktsmessighetshensyn harman for flere år siden forlatt denne praksis.Salæransettelsen som jo ikke er noen delden judisielle avgjörelse, blir nå bare förtinn - uten begrunnelse - i retsboken (denprotokoll som föres for forhandlingene i ret-ten). I utskrifter av votering og dom blirsalæransettelser ikke medtatt.

Jeg nevner til slutt at når voteringen fo-religger i maskinskrevet stand, blir den fore-lagt for förstvoterende - og i tilfelle for dedommere som har dissentert eller avgitt etsærvotum - og deretter for vedkommenderettsformann til kontroll og godkjennelse.Förstvoterende setter opp et kortfattet refe-rat av den avgjörelse som er truffet. Detteblir forelagt for rettens formann til godkjen-nelse og blir tatt inn i en stensilert »husavis«(»Torsdagsavisen«), som blir tilstillet samt-lige höyesterettsdommere.

ÆrbødigstSverre Grette

J) Se bilag 19 (side 116).

122

Stockholm i justitiedepartementet, den 24. november 1955. BILAG 21

P M ANGÅENDE RÄTTEGÅNGSFÖRFARANDET I HÖGSTA DOMSTOLEN(företrädesvis handläggningen av tvistemål).

1. Fullföljdsförfärandet.

Talan i högsta domstolen föres antingengenom ansökan om revision eller genombesvär. Vilket rättsmedel som skall använ-das beror av formen för hovrättens avgöran-de. Talan mot hovrätts dom, d. v. s. det slut-liga avgörandet i sak, föres genom ansøkanom revision såvel i tvistemål som i brott-mål. Talan mot hovrätts slutliga beslut, vil-ket är den regelmässiga formen för avgö-randet då hovrätten annorledes än genomdom skiljer saken från sig, föres i allmän-het genom besvär. Till slutliga beslut hörbland annat awisnings- och avskrivningsbe-slut, beslut varigenom parts talan förklarasförfallen och högre rätts beslut, varigenomlägre rätts dom undanröjes med eller utanåterförvisning. Talan mot hovrätts övrigabeslut, såsom avgöranden rörande skyldighetatt förete bevis, rörande rättegångsförseelse,rörande ersättning til försvarare, vittne el-ler sakkunnig och rörande frågor om frirättegång, föres antingen i samband medfullföjld i huvudsaken eller särskilt genombesvär. - Den som vill fullfölja talan skallnedsätta fullföljdsavgift, 150 kronor, ochsäkerhet för motparts rättegångskostnader,150 kronor.

Revisions- eller besvärstalan kommer iallmänhet icke under högsta domstolensprövning med mindre högsta domstolenmeddelat prövningstillstånd (dispens). Möj-ligheterna att erhålla prövningstillstånd ärbegränsade sålunda: a) prejudikatdispenskan meddelas om det för enhetlig lagtolk-ning eller rättstillämpning är av synnerligvikt att talan prövas av högsta domstolen;b) intressedispens kan part erhålla, om hanvisar, att talan skulle ha synnerlig betydelseutöver det mål, varom är fråga; och c) än-dringsdispens meddelas om anledning före-kommer till ändring i hovrättens avgörande

eller eljest med hänsyn till omständigheternaskäl förekommer till talans prövning. Än-dringsdispens kan icke meddelas i tvistemålom värdet av vad sökanden förlorat i hov-rätten uppenbart icke uppgår til 1.500 kro-nor (summa revisibilis). Utsikterna att erhål-la ändringsdispens i tvistemål är ytterligarebegränsade därigenom att parts rätt att i så-dana mål förete nya bevis i högsta domsto-len är inskränkt. I brottmål är ändrings-dispens utesluten om sökanden dömts tilllägre straff än 60 dagsböter. - Talan avriksåklagaren upptages till prövning utanprövningstillstånd.

Prövningstillstånd meddelas vid samman-träde med tre justitieråd, varvid målet el-ler ärendet föredrages av revisionssekrete-rare. Prejudikat- eller intressedispens med-delas om två ledamöter är ense därom, ochändringsdispens meddelas om en ledamotröstar därför. - I samband med att pröv-ningstillstånd meddelas utses ett av de del-tagande justitieråden till referent i målet.Referenten meddelar revisionssekreterarenanvisningar för målets beredande och skallsedermera deltaga i eventuell huvudförhand-ling i målet och i målets avgörande. Fö-reskrifter saknas om att de båda övriga le-damöter, vilka deltagit i tillståndsprövnin-gen, även skall deltaga i handläggningen avmålet, varför domstolen vid målets avgö-rande kan - bortset från referenten - kommaatt bestå av helt andra ledamöter än demsom meddelat tillstånd till talans fullföljdi målet.

Allteftersom målen inkommer fördelasde mellan revisionssekreterarna, vilka -envar för sina mål - har att vidtaga fler-talet förberedande åtgärder i målet, att om-besörja all föredragning, att biträda vid hu-vudförhandling och att kontrasignera utgå-ende domsexemplar. Revisionssekreterarenkommer sålunda att i högre grad än någon

123

av domstolens ledamöter följa målet fråndet revisionsansökan eller besvärsinlaga in-kommit till dess ansökan om prövningstill-stånd avslagits eller målet slutligt avgjorts.

2. Muntlig handläggning.

Högsta domstolen är domför med lägstfem och högst sju ledamöter; i allmänhet del-tager fem ledamöter. Om det vid överlägg-ning till dom visar sig föreligga majoritetbland de deltagande justitieråden för enuppfattning i rättsfrågan, som strider mottidigare prejudikat, kan målet hänskjutastill avgörande i plenum, varvid samtliga 24justitieråd såvitt möjligt deltager. Plenimålförekommer högst en eller ett par gångerårligen.

Huvudförhandling (muntlig handlägg-ning) skall i princip äga rum i alla revi-sionsmål, vari prövningstillstånd meddelats,oavsett grunden för tillståndet eller måletsbeskaffenhet. I vissa fall kan dock revisions-mål företagas till avgörande utan huvud-förhandling, exempelvis om revisionstalanmedgivits av motparten eller om i brottmåltalan av riksåklagaren föres allenast till dentilltalades förmån. Här erinras även om attvattenmål, d. v. s. mål om rätt till vatten,byggande i vatten etc, vilka fullföljes tillhögsta domstolen genom revision, må av-göras utan huvudförhandling samt att jord-delningsmål (skiftesmål) fullföljes genombesvär och på den grund är undantagna frånbestämmelserna om huvudförhandling. Mål,som hänskjutits till högsta domstolens av-görande i plenum, får avgöras utan huvud-förhandling; huvudförhandling i plenimåltorde hittills icke ha förekommit (dylikamål kan ju emellertid ha varit föremål förhuvudförhandling innan de hänskjutits tillplenum). Mål, i vilka enligt det nu sagdahuvudförhandling icke äger rum, föredra-ges för avgörande av revisionssekreterare.Dylika mål föredrages alltså två gånger,först en gång inför tre justitieråd för pröv-ning av frågan om dispens och därefter -om dispens meddelats - en andra gång in-för fem (respektive 6, 7 eller 24) justitie-

råd för målets avgörande. - Förberedelsernatill huvudförhandlingen — såsom i frågorom kallelser av parter och vittnen, dispo-sitionen av processmaterialet, m. m. — om-besörj es av revisionssekreteraren efter anvis-ningar av referenten. I mer vidlyftiga målfår parterna i allmänhet tilfälle att före hu-vudförhandlingen komma med önskemålrörande den ordning i vilken olika yrkandenskall behandlas eller bevisning förebringas.Revisionssekreteraren tillställer ledamöternaföre huvudförhandlingen sådant skriftligtmaterial, som kan underlätta för dem attfölja förhandlingen, såsom avskrifter av un-derrätternas domar, partsinlagor i högstadomstolen, kontrakt eller brevväxling, upp-ställningar och skisser samt lämnar även så-vitt möjligt uppgift om tillämplig litteraturoch förekommande prejudikat.

Vid huvudförhandling i högsta domsto-len följes i stort sett samma handläggnings-ordning som vid huvudförhandling i hovrätt.Sålunda inledes huvudförhandlingen medatt ordföranden föredrager en sammenfatt-ning av den överklagade domen samt revi-sionskäranden uppger i vilken del domenöverklagas och sitt yrkande. Sedan revisions-svaranden yttrat sig över yrkandet, utveck-lar parterna sin talan. I tvistemål föredra-ger parterna eller deras ombud skriftliga be-vis och protokollförda utsagor av vittnen iunderrätterna. I brottmål föredrages skrift-lig bevisning i allmänhet av revisionssekrete-raren. Sedan förhör hållits med vittnen ochsakkunniga — något som på grund av in-skränkningarna i parts rätt att i högsta dom-stolen förebringa ny bevisning i tvistemålförekommer mer sällan i sådana mål - hål-ler parterna sina slutanföranden. - Endastprocessmaterial som varit före vid huvud-förhandlingen får läggas till grund för do-men.

Besvärsmål, d. v. s. mål som fullföljts tillhögsta domstolen genom besvär, avgöres re-gelmässigt på handlingarna efter föredrag-ning av revisionssekreteraren. Även besvärs-mål kommer alltså i allmänhett att föredra-gas två ganger (för frågan om prövnings-tillstånd och för avgörande). Om högsta

124

domstolen finner det vara för utredningenerforderligt att part eller annan höres, kanhögsta domstolen förordna om muntligtförhör. Till skillnad från huvudförhandlingåsyftas icke med muntligt förhör i besvärs-mål en fullständig handläggning av målet,utan avgörandet i besvärsmål grundas ävenpå det skriftliga materialet.

3. Om överläggning och omröstning tilldom.

överläggning rörande samtliga de spörs-mål som föreligger till bedömande skallhållas innan domen beslutas. I allmänhethålles överläggning i omedelbar anslutningtill huvudförhandlingen i målet respektiveföredragningen i mål som avgöres på hand-lingarna. I högsta domstolen har vidare denpraxis utbildat sig, att överläggningen i samt-liga mål som handlagts under arbetsveckansåvitt möjligt fortsattes och avslutas påföl-jande måndag [malet åter ställes'). I sam-band med föredragningen av mål som av-göres på handlingarna (besvärsmål i all-mänhet, vattenmål, skiftesmål) skall revisi-onssekreteraren överlämna förslag till be-slut eller dom i målet {betänkande), vilketkommer att utgöra utgångspunkten för över-läggningen i sådana mål. I huvudförhand-lingsmål saknar revisionssekreteraren mot-svarande skyldighet. Vid återställningen fö-religger i regel åtminstone preliminärt skrift-ligt förslag till votum av referenten i målet,och avskrift av detta har i allmänhet i för-väg tillställts övriga ledamöter. Även omsamtliga ledamöter redan vid första över-läggningen blivit eniga om utgången av må-let, har varje ledamot tillfälle att ändra sigtill dess dom eller beslut utlämnats för ex-pediering, överläggningen har karaktären aven fri diskussion under ordförandens led-ning och hinder föreligger icke, att ledamotfrångår den uppfattning han tidigare hävdatoch biträder den ståndpunkt, som framförtsav annan ledamot. - Revisionssekreterarenär i allmänhet närvarande vid överläggnin-gen och biträder med upplysningar.

Om meningsskiljaktigheter kvarstår när

överläggningen avslutats, skall omröstningske. Vid omröstningen skall referenten i må-let först yttra sig och därefter envar ledamotefter tjänsteåren. Ordföranden voterar sist.Denna omröstningsordning, som sedan gam-malt tillämpas i svenska kollegiala domsto-lar, anses ha tillkommit för att förhindraatt äldra ledamot genom sin auktoritet på-verkar yngre ledamöter. Ur olika synpunk-ter kan det även vara fördelaktigt att röstasist, och denne lättnad anses böra tillkommaäldre ledamot framför yngre. Varje leda-mot skall angiva de skäl, vara han grundarsin mening. Den som instämmer i ett tidi-gare avgivet votum behöver naturligtvis ejupprepa skälen. - Huvudregeln är att en-dast en omröstning skall ske och att varjevotum således skall utgöra ett fullständigtförslag til dom i målet. Den voterande haralltså att samtidigt uttala sig i alla frågor,som enligt hans mening har betydelse förmålets utgång. Från denna regel finns dockflera undantag. Vid omröstning i tvistemål,omfattande flera käromål, skall sålunda sär-skild omröstning ske beträffande varje käro-mål. Särskild omröstning skall även ske be-träffande fordran som åberopas till kvitt-ning och beträffande rättegångskostnad. Ibrottmål skall särskild omröstning äga rumdels angående skulden, då fråga är om an-svar för flera brott, dels då skiljaktiga me-ningar yppas om annan ansvarspåföljd änvanligt straff - villkorlig dom, ungdoms-fängelse, förvaring, internering eller annanskyddsåtgärd - och dels beträffande fråganom den tilltalade på grund av sin sinnesbe-skaffenhet är fri från straff (5 kap. 5 §strafflagen).

Huvudregeln för röstberäkningen i kol-legial domstol är i tvistemål att den meninggäller, som omfattats av mer än hälften avrättens ledamöter (majoritetsregeln). Omfler än två meningar yppar sig och majori-tet icke uppnås för någon mening, forfaresvid omröstning om penningar eller andrafungibla saker, som part har att utgiva, pådet sätt att den som röstat för utdömandeav en större myckenhet anses biträda densom i sitt votum upptager ett lägre belopp

125

eller en mindre myckenhet (maius includitminus). I andra fall gäller den mening förvilken rösterna är fler än för annan eller,om rösterna är lika många för flera menin-gar, den mening som biträtts av den främstebland dem som röstat för någon av dessameningar (relativ majoritet med ordföran-dens respektive äldste ledamots utslagsröstvid lika röstetal). I brottmål gäller likaledesi första hand majoritetsregeln. Vid. lika rö-stetal skall den mening gälla som är lindri-gast för den tilltalade. Sistnämnda regel lä-rer ha sitt historiska ursprung i den gamlasvenska domarregeln, att domaren i tvek-samma fall bör hellre fria än fälla. Omfler än två meningar yppas, skall de röstersom är ogynnsammast för den tilltalade sam-manläggas med de för honom därnäst minstförmånliga, varefter, om så erfordras, sam-manläggningen skall fortsättas efter sammagrund till dess någon mening skall gälla. Isista hand, om något votum icke kan anseslindrigare än annat, gäller även i brottmålregeln om relativ majoritet med ordföran-dens utslagsröst vid lika röstetal. — Omröst-ningsreglerna - av vilka i det föregåendelämnats en endast schematisk framställning —kan ge upphov till åtskilliga ganska svåratolkningsfrågor och är i litteraturen föremålför ingående behandling.

4. Domens meddelande m. m.

Domen uppsattes särskilt under rubrik upp-tagande parterna och saken varjämte origi-nalet underskrives av de justitieråd, somdeltagit i avgörandet. Domen meddelas ge-nom att den hålles tillgänglig i nedre justi-tierevisionens kansli, i mål angående densom är häktad i regel senast inom en veckasamt i övriga mål i allmänhet två eller treveckor efter huvudförhandlingen. Om tid-punkten för domens meddelande erhållerparterna underrättelse vid huvudförhand-lingens slut. I mål som avgöres efter före-dragning tillställes parterna skriftlig under-rättelse om när domen eller beslutet finnsatt hämta i justitierevisionen. — För varje årsammanföres domarna och besluten (huvud-

skrifterna) till en dombok, varvid de ordnasi nummerföljd efter tiden för meddelandet.— Protokoll, upptagande domstolens leda-möter, parterna, saken och uppgift om do-mens nummer, föres för varje mål och bi-lägges akten i målet. Om omröstning före-kommit redovisas de skiljaktiga meningar-na i protokollet, jfr. referaten av högstadomstolens avgöranden i Nytt juridiskt ar-kiv, Avd. I.

5. Angående offentlighet.

Till huvudförhandling och muntligt för-hör äger allmänheten i princip tillträde.Överläggning till dom eller beslut skall där-emot hållas inom stängda dörrar, om rät-ten ej finner överläggningen kunna ske of-fentligt. Offentlig överläggning förekom-mer endast undantagsvis under pågåendehuvudförhandling i frågor av en enkel be-skaffenhet, exempelvis angående vittneser-sättning eller meddelande av uppskov. Omöverläggning hålles inom stängda dörrar,må, utom rättens ledamöter, närvara endastsådan rättens tjänsteman, som har att tagabefattning med målet, d. v. s. vederböranderevisionssekreterare och protokollssekreterare.Bestämmelsen att, när särskilda skäl är där-till, rätten må medgiva även annan att när-vara vid enskild överläggning, torde saknapraktisk betydelse. All föredragning sker en-skilt. Dom och beslut blir offentliga hand-lingar i och med att de meddelas eller ex-pedieras, och i samband därmed blir äventill domen eller beslutet hörande protokolloffentligt. Jämlikt vissa sekretessbestämmel-ser i rättegångsbalken och lagen den 28. maj1937 om inskränkningar i rätten att utbe-komma allmänna handlingar kan av all-männa eller diskretionära hänsyn undantagi särskilda fall ske från de nu återgivna all-männa reglerna om offentlighet.

Beträffande slutligen frågan i vad månhögsta domstolens ledamöter på grund avden offentliga voteringen brukar bli utsattaför kritik, särskilt i pressen, kan sägas attkritik mot domare över huvud sällan kom-mer till synes, vare sig i den offentliga de-

126

batten eller eljest. Någon enstaka gång di-skuteras högsta domstolens avgöranden urprincipiella synpunkter på ledarplats i dags-tidningarna, men i allmänhet refereras do-marna och eventuella särvota utan kommen-tarer. Domstolens ledamöter namnges i dy-lika referat endast undantagsvis. I pressre-ferat av huvudförhandlingar i mer uppmärk-sammade mål namnges ibland ordförandenmen icke övriga ledamöter. Under de senasteårtiondena har endast i enstaka fall före-kommit, att pressreferaten haft en polemiskprägel. Det vill synas som om domar, be-träffande vilka skiljaktiga meningar förelig-ger, är mer utsatta för kritik än enhälligaavgöranden. I ett nu mer än 20 år gammaltbrottmål har en långvarig aktion för res-ning förts i en del av pressen. Härvid harbland annat gjorts gällande, att en namn-given ledamot på grund av jäv icke borttaga befattning med målet, men i övrigt harkritik knappast riktats direkt mot domarnapersonligen. Även andra angrepp har före-kommit men ej heller de lärer ha varit såbetänkliga, att de av den anledningen ägnatsnämnvärd uppmärksamhet. - Vid behand-

lingen av högsta domstolens avgöranden ilitteraturen namnges de enskilda ledamö-terna endast undantagsvis, exempelvis vidbehandling av särvota. Regelmässigt hän-visas till referatet rörande den behandladedomen i Nytt juridiskt arkiv, Avd. I., var-för den intresserade där kan erhålla upp-lysning om vilka ledamöter som deltagit iavgörandet.

Litteratur:

N. Gärde m. fl.: Nya rättegångsbalken jämtelagen om dess införande med kommentar,Stockholm 1949.Nils Dillen: Föreläsningar i straffprocess-rätt enligt den nya rättegångsbalken, Stock-holm 1947.Per Olof Ekelöf: Kompendium över civil-processen, Del I, Uppsala 1951, och Del III,Uppsala 1952 (stencilerade).Emil Sundberg: Röstberäkning inom högstadomstolen i plenimål. Uppsats i Festskrifttillägnad presidenten Erik Marks von Wür-temberg, Stockholm 1931.

Documents

Højesteretssagførerprøven, offentlig votering i Højesteret, … · 2020. 5. 15. · steren (Rytter) i rigsdagssamlingen 1927-28 fremsat forslag til ændring af retspleje-loven,