Hjemløs

HjemløsFebruar • 1/2012

Hjemløs og afhængigEn alkoholmisbrugers nedtur

Pusterum med og uden alkoholBørnene kan være altafgørende

I skrivende stund, hvor temperaturen sniger sig ned på -20 grader om natten, kan man læse den ene overskriftefter den anden om udenlandske hjemløse, der ikke har mulighed for at få ordentlig og kvalificeret hjælp iDanmark. I Missionen blandt Hjemløse har vi siden 1.januar tilbudt nødovernatning, som består i mulig-heden for at komme inden døre og få et tæppe og et liggeunderlag at sove på. Men det dækker langt fra be-hovet, og derfor vil vi gerne tilbyde dem rådgivning og en hjælp, der ikke kun er skadesreducerende ogkortsigtet fra nat til nat, men som har et længere perspektiv – ligesom det gælder for tilbuddene til de øvrigehjemløse.

I vores arbejde møder vi en menneskelig social deroute, som vi ikke kan sidde overhørig. Vi kan ikke baregå forbi et menneske, der er i nød, og som tydeligt har brug for hjælp. Derfor ligger det helt i tråd med voresøvrige arbejde, at vi også forsøger at hjælpe de udenlandske hjemløse, der af forskellige årsager er landet iDanmark. Og derfor har vi i samarbejde med Røde Kors, Projekt Udenfor og Kirkens Korshær siden de-cember kørt en kampagne, hvor vi oplyser om vilkårene for udenlandske hjemløse. Vi har forsøgt at råbe po-litikerne i folketinget op og har opfordret socialministeren til at mødes med os og komme i dialog omproblemstillingen, så der kan findes en holdbar løsning på problemet med hjemløse migranter. Et problem,der bliver yderligere aktualiseret, når kulden bider. Ministeren har nu endelig givet tilsagn om, at hun gernevil mødes med os. Det er en glædelig nyhed!

Temaet for dette nummer af Hjemløs er dog et andet aspekt af den sociale deroute. Et problem, der hareksisteret i årtier, og som fortsat gennemsyrer arbejdet med og blandt hjemløse. Nemlig afhængigheden ogmisbruget af alkohol. Desværre bliver det ofte overset og negligeret, når der tales om, hvordan vi kan hjælpehjemløse og socialt udsatte mennesker, der lever med et misbrug. Men det kan ikke afvises med bare at væredet enkelte menneskes eget valg og dermed problem.

At hjælpe hjemløse med misbrugsproblemer er en kompleks opgave. Derfor er det også beklageligt, at al-koholbehandlingen i dag er lagt ud til kommunerne, hvor den foregår på 98 forskellige måder. Desværre

ofte med det resultat, at de allersvagesteikke får den nødvendige hjælp. Ambu-lant behandling kan på ingen måde imø-dekomme behovet hos de mennesker, vimøder i Missionen blandt Hjemløse.Derfor har vi valgt at sætte fokus på pro-blemet i dette tema. Her bidrager over-læge Henrik Thiesen fra Sundhedsteametmed den lægefaglige vinkel, mens vi giverordet til Kollegiet på Gl. Køge Landevej,

Blå Kors Pensionatet i Taastrup og Lænkepensionatet i Glostrup, som bidrager med deres viden og erfaringermed arbejdet med beboere, der ofte har et alkoholmisbrug med sig. Svend Aage Hjelm, som sidder i besty-relsen for Missionen blandt Hjemløse, har mange års erfaring med arbejdet blandt misbrugere og alkoholikere,og han giver en skarp beskrivelse af behandlingen af alkoholmisbrugere og af kompleksiteten i arbejdet. En-delig giver sangeren og kunstneren Michael Falch sine erfaringer en stemme.

Det er vigtigt, at vi nedbryder den myte, jeg ofte møder, om at alkoholmisbrugeren bare kan tage sig sam-men og holde sig fra flasken. Denne myte bygger på en grov forenkling af et komplekst problem, som kræversærlig handling – ikke mindst for de hjemløse og udsatte i vores samfund.

Hjemløs22. årg. nr. 1, 2012

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Mia Sørup (ansvar)Annette Wiborg

Forsidefoto:Claus Bech/Scanpix

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.700

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Myten om misbruget

Af Mia SørupSekretariatschefMissionen blandt Hjemløse

” Det er vigtigt, at vi nedbryder den myte, jeg ofte møder, om at alkoholmisbrugeren bare kantage sig sammen og holde sigfra flasken

Foto: Jakob Boserup

3Hjemløs nr. 1 2012

sen, der er overlæge i Københavns Kommune og leder af Sund-hedsteamet, der hjælper udsatte borgere.

- Nogle er selvfølgelig mere belastede end andre, og vi ved, atjo tidligere du begynder at drikke, jo dårligere stillet er du. Menvi ved også, at der i princippet er mulighed for, at alle kan haveen adfærd, der gør, at de til sidst bliver misbrugere, siger han ogfortæller, at vi alle kan have en sammensætning i generne, dergør, at vi har nemmere ved at blive afhængige. Han understregerdog samtidig, at afhængighed ikke er en genetisk sygdom.

- Der findes nogle mennesker, der har svært ved at få et adre-nalinsus og føle sig løftet. Hvis vi andre for eksempel synes, enrutsjebane giver et sug i maven, så skal de ud i et faldskærmsud-spring. Det er disse mennesker, der kan være mere disponeredefor afhængighed, siger Henrik Thiesen. Han fortæller, at afhæn-gighed kan være arvelig, da der findes 2-300 forskellige genva-

Af Carina Fogsgaard Jacobsen – Foto Mads Jensen/Scanpix Tegning Daniel Greniman

Som 40-årige har langt de fleste hjemløse alkoholmisbrugere densamme historie. De er vokset op i et hjem med alt for meget spi-ritus på bordet, begyndte selv at drikke i de tidlige teenageår ogfik ingen uddannelse. De prøvede at begrænse drikkeriet til week-enderne, men det holdt ikke, da de fik stress på arbejdet. Efter-hånden som alkoholforbruget steg, trak vennerne sig, konen villeskilles, og børnene tog afstand, og så indtraf vendepunktet: enfyring. Arbejdet var ellers det sidste, der kunne holde skudenoven vande, men nu får alkoholen overtaget.

Selvom der ingen standardformular er for alkoholmisbrug oghjemløshed, så er historierne de samme, fortæller Henrik Thie-

En alkoholmisbrugers nedtur

Knap 800.000 danskere drikker regelmæssigt mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. For nogle enderdet i et misbrug, der til sidst fjerner dem fra familie, venner og hjemmet. Og turen til herberget behøverikke være lang

En af de største udfordringer erikke at have noget at se frem til.

4 Hjemløs nr. 1 2012

riationer, der fører afhængighed med sig. Og så er mænd oftemere udsatte end kvinder. Men det sociale miljø spiller en afgø-rende rolle, understreger han.

Mor og fars dårlige vanerHos Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud til alle borgereunder Center for Misbrugsbehandling i Københavns Kommune,har afdelingsleder Tina Ege stor erfaring med alkoholmisbrugere.Hun giver Henrik Thiesen ret i, at opvæksten og mulighedernefor uddannelse og arbejde kan være afgørende.

- De har aldrig haft stabile rammer, og de har ofte oplevet ufat-teligt mange svigt i deres barndom. Mange har simpelthen ikkelært, at de er nødt til at stå op om morgenen, ikke fordi de harlyst, men fordi de skal, siger hun. Tina Ege fortæller samtidig, atmange af misbrugerne også har en anden psykisk lidelse som fxADHD, depression eller angst, som skal behandles samtidig.

Det bekræfter Henrik Thiesen:- Hvis du bare fjerner alkoholen fra dem, vil de alle få en depres-sion. Når depressionen letter efter nogle måneder, vil de begyndeat drikke igen. Man er nødt til at behandle det hele på sammetid, siger han.

Langt hovedparten af de hjemløse alkoholmisbrugere, somHenrik Thiesen møder i sin hverdag, er begyndt at drikke i entidlig alder, og alkoholen bliver en del af far-søn-forholdet. Fa-milien har måske været socialt belastet i generationer, og de harofte også været misbrugere i generationer, fortæller han.Hos Blå Kors Pensionatet Taastrup mener souschef Henrik Es-bersen ikke, at et barn kan arve sine forældres dårligdomme.

Hvad virker?

- Otte forskellige kommuner har siden 2007 undersøgtfor Sundhedsstyrelsen, hvilke metoder der virker, oghvilke der ikke virker i en sundhedsfremmende og fore-byggende indsats over for alkohol- og stofmisbrugere oghjemløse.

- Baggrunden for projektet er, at disse mennesker ofte ikkemodtager de eksisterende social- og sundhedsmæssige til-bud, da de ikke er indrettet til disse borgeres særligebehov og vilkår.

- Værestederne har hver udviklet og afprøvet metoder tilat opspore og fastholde alkohol- og stofmisbrugerne ogde hjemløse i de offentlige tilbud.

- Resultaterne af projektet er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: www.sst.dk

Alkoholen kan blive en del af far-søn-forholdet.


- Nogle kan have større risiko for at føre de dårlige vaner vi-dere, men ingen er dømt til at ende som hjemløs misbruger. Vier ikke tilhængere af begrebet social arv, men vi går ind for, at dei stedet kan blive mønsterbrydere, siger han.

Når jobbet er vækSelvom det sociale miljø spiller ind, har langt de fleste hjemløselevet et normalt liv. Nedturen starter som regel med et mindreoverforbrug, men når jobbet ryger som det sidste- efter at konener gået, og børnene har trukket sig- ender det galt. Så er der intettilbage. Og det er her, de fleste oplever et kontroltab, hvor alko-holen får lov at styre alt, fortæller Tina Ege.

- De får meget svært ved at se sig selv andre steder og i andresituationer, siger Tina Ege.Overlæge Henrik Thiesen fortæller også, at der, hvor misbrugetfor alvor kammer over, er, når den afhængige ikke kan tænke sigselv ud af misbruget og ikke ved, hvordan han skal stoppe.

- De opnår en tilstand, hvor de har meget svært ved at modtageinformationer, bearbejde dem og bruge dem konstruktivt til atændre deres tilstand, siger han.

Fakta om afhængighed

Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud til alle borgereunder Center for Misbrugsbehandling i Københavns Kom-mune, afgør om en person lider af alkoholafhængighed udfra disse faktorer:

- Et tvangsmæssigt ønske om at drikke, kaldet craving- At man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er

begyndt, kaldet kontroltab- Fysiske abstinenser - Behov for større mængde alkohol for at nå samme effekt,

kaldet toleranceudvikling- Mindre interesse for andre aktiviteter eller et stort for-

brug af tid på at skaffe alkohol- Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige føl-

ger

Kilde: www.alkohol.dk – WHO’s klassifikationssystem ICD-10.

” Nedturen starter som regel med et mindre overforbrug, men nårjobbet ryger som det sidste - efterat konen er gået, og børnene hartrukket sig - ender det galt. Så erder intet tilbage

Venter med at gå i behandling

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det i gennemsnittager 10 til 12 år, før en borger med et stort alkoholforbrugkommer i behandling. Tallene viser desuden, at en gen-nemsnitskommune med 50.000 indbyggere bruger 28,3mio kr.om året på omkostninger i forbindelse med alko-holmisbrug. Pengene bruges både til overførselsudgifter og til hjælp til børnene. De 28,3 mio kr.er et minimumsbeløb og forventes at være langt højere.

Kilde: www.altinget.dk

Henrik Esbersen mener, at det ofte er dårlig økonomi, der ska-ber hjemløsheden, og at de efterhånden som misbruget tager til,opgiver stille og roligt.

- De mangler i den grad tillid til omverdenen og føler sig ikkeinkluderet. Dem, vi har boende, gik rundt med en promille på2 det meste af tiden, inden de blev indskrevet hos os. Nu arbejdervi på at få dem inkluderet i samfundet igen, siger han.

Intet at se frem tilOg det er et langt, sejt træk at komme ud af misbruget, fortællerTina Ege fra Alkoholenheden i Valby. Hun vender adskilligegange tilbage til ordet motivation, for det er netop det, der erden store udfordring for de hjemløse.

- Det kan være svært at passe en behandling, når de stabilerammer er helt væk. De hjemløse kommer som regel i kortereperioder, og en af deres største udfordringer er, at de ikke harnoget at se frem til. Vi er nødt til at tænke på, hvad de gør medresten af deres liv, når først alkoholen er væk. Derfor er det vig-tigt, at de får hjælp til en bolig, en uddannelse og et arbejde, sigerTina Ege.

For alle steder med alkoholbehandling er succestallene nogen-lunde ens, oplyser hun. De viser, at for en tredjedel går det bedre,for den anden tredjedel er der ingen ændring, og for den sidstetredjedel går det dårligere. Hun fortæller desuden, at tallene kansammenlignes med succestal fra andre psykiske lidelser. I forholdtil alkoholbehandling gælder det, at misbrugeren er nødt til athave motivationen for at få et positivt udbytte.

- Selvom alle kan starte i behandling, ved vi, at vi ikke kanhjælpe alle. Vi kan ikke bare give alle misbrugere en pille, og såfår de lyst og motivation til at gå i behandling. Vi bliver nødt tilat se mere på dem, der har håbet og ønsket om at ændre deresliv. Og det kan vi gøre ved et større samarbejde mellem alkoho-lenhederne og herbergerne og værestederne, siger Tina Ege.


Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

Det er ikke motiverende at befinde sig i et miljø hvor der drikkes,hvis man gerne vil holde op med at drikke. Men kan man sige,at man som herberg gerne vil rumme de socialt udstødte, menikke deres problemer? For hvor skal de ellers gå hen, hvis proble-met er, at de drikker?

Det er forstanderen på Kollegiet på Gl. Køge Landevej, NikolajOlsen, der beskriver dilemmaet. Som på nogle af de andre her-berger i København er alkoholindtagelse tilladt, men her på Kol-legiet i Valby forsøger de at løse problemet ved at tilbyde beggedele: Beboere, der er motiverede for at holde op med at drikke,kan få tilbudt en plads i Minikollegiet – en alkoholfri afdelingmed tre pladser på 3.sal i blok 4. Her kan beboerne få personligstøtte fra deres kontaktperson til at blive stabiliserede og kommeud af misbruget, uden at blive konfronteret med andres alkohol-misbrug.

Minikollegiet udgør tre ud af de i alt 148 pladser på Kollegiet,som huser beboere, der har brug for et kortere eller længereva-rende tilbud, før de kan sluses ud i egen bolig. For spørgsmåleter, om man overhovedet kan være boligklar, hvis man har sværesociale problemer og et misbrug af alkohol?

- Vi har i Danmark en hjemløsestrategi, der bygger på HousingFirst tilgangen, og som går på, at folk så vidt muligt skal for-holdsvis hurtigt ud i egen bolig. Men der kan altid stilles spørgs-målstegn ved, hvor boligklar den enkelte er. Her i huset har vi

den holdning, at boligen ikke kan stå alene. Vi er nødt til fx atse på alkoholproblematikkerne, siger Nikolaj Olsen.

De kulturelle forskelleDe fleste af beboerne på Kollegiet er etniske danskere, men herer pt også beboere fra Grønland, Somalia, Irak, Iran og Marokko.Beboeren med det længste ophold har boet på sit 8 kvm storeværelse i ca 20 år:

- Rigtig mange har haft svære liv med skilsmisser, fyringer ogproblemer med at begå sig. De er faldet uden for det etableredesamfunds normer og har svært ved at finde fodfæste igen. Mangeaf dem er ensomme, så alkohol fylder meget, og der drikkesmange steder i huset, fortæller Nikolaj Olsen.

En forholdsvis stor gruppe af beboere med anden etnisk bag-grund, er somalierne, som ofte har et misbrug af alkohol, mensom også kan have et misbrug af khat :

- Kendetegnet for denne gruppe er, at mange af dem er trau-matiserede. De er overlevere, som måske har klaret sig ved at selv-medicinere med alkohol, siger Nikolaj Olsen, som synes, det erspændende at komme tættere på somalierne:

- De holder sig lidt for sig selv, men bakker hinanden op og ertaknemmelige for vores hjælp. Det er nogle hjælpsomme men-nesker og et meget stolt folkefærd, siger Nikolaj Olsen, som serfrem til, at det lykkes at få gruppen mere med i fælles tilbud somfx Beboerrådet, som mødes hver måned.

Det nytter ikke at sige, at vi gerne vilrumme de socialt udstødte, men ikkederes problemer, mener Nikolaj Olsen.

Et pusterummed og uden alkohol

Der må gerne drikkes på Kollegiet, Gl. Køge Landevej, men tre af de 148 pladser er alkoholfri. Her får motiverede beboere hjælp til at blive stabiliserede efter mange års alkoholforbrug


Vi er rummeligePå spørgsmålet, om Kollegiet har overvejet et generelt alkohol-forbud, svarer Nikolaj Olsen:

- Det nytter ikke at sige, at vi gerne vil rumme de socialt ud-stødte, men ikke deres problemer. For hvis problemet er, at mandrikker, hvor skal man så ellers gå hen og blive samlet op? Derfindes herberger i København, hvor man ikke må drikke, og dehar også deres berettigelse.

At der er udfordringer forbundet med alkoholen, er der ingentvivl om. Det kan fx være problematikker med udefra kommendegæster, vold og larm. Men i det store og hele er beboerne godetil at passe på hinanden, fortæller en af kollegiets ni kontaktper-soner, Bodil Kjær, der er kontaktperson for Minikollegiet:

- Når vi går hjem klokken 18, er det beboerne selv, der skal fåtingene til at fungere. Som personale er vi med til at støtte op

om en omfangsform, der kan tolereres i forhold til, at der bor 20mennesker på en gang. Men vi er rummelige med hensyn til,hvad vi vil være med til, og det er nok grunden til, at så mangebeboere er glade for at bo her, siger hun.

Ejerskab og omsorgNår personalet går hjem, er det rådighedsvagterne, som trædertil. Tre familier har på skift en uges rådighedsvagt i aften- og nat-tetimerne, hvor manden kan tilkaldes, hvis fx lyset går, politietskal tilkaldes, eller en beboer skal have hjælp. Det er en udvidetpedelfunktion, der rækker tilbage til dengang, teologistuderendearbejdede på Kollegiet, og de tre familier bor på matriklen ogudfører en form for frivilligt, socialt arbejde, fortæller NikolajOlsen og fortsætter:

- Beboerne her på Kollegiet er gode til at tage ejerskab og til atfå tingene til at fungere. Sommetider kan der være problemermed støj og slagsmål, eller en beboer, der bliver chikaneret af deandre, men så træder der et moralkodeks i gang i forhold til, hvadder er ret og rimeligt. Det understøtter vi dem i. Vi har en volds-politik, der siger, at hvis man er truende eller voldelig, kan manikke bo på stedet, og de færreste er interesserede i, at der opstårvoldelige situationer. Bodil Kjær kommer med et eksempel:

- Vi havde en situation i går, hvor en beboer faldt om og varbevidstløs. Da der var akut brug for hjælp, gik de andre i aktion.Én tog lederskab og sørgede for, at han blev lagt i låst sideleje,en anden ringede efter ambulancen. Selvom der naturligvis er

” I sidste ende er det den enkeltebeboer, der sætter dagsordenen,for vi kan have en vifte af tilbud,men det er vidt forskelligt, hvordandet enkelte menneske tager imoddem…

Vi håber at få etableret et tæt samarbejdemed Københavns Kommunes nye Alkoho-lenhed, siger Bodil Kjær.


uoverensstemmelser og konflikter beboerne imellem, samarbej-der de om at hjælpe hinanden, hvis der er akut behov for det.

Nu er det nok!Som kontaktperson for beboerne i Minikollegiet viser Bodil Kjærrundt i afdelingen på 3.sal, hvor beboerne har deres egen lille lej-lighed med fælles opholdsstue. Ligesom i resten af huset er detbeboerne selv, der rydder op og gør rent. Og det er en opgave,der tages alvorligt. Minikollegiet fremstår indbydende og hygge-ligt, og her er pænt og rent og ingen snavsede askebægre ellerhalvtomme flasker.

Minikollegiet opstod som et tilbud, fordi der var nogle af be-boerne i det længerevarende botilbud, der var motiverede for atkomme ud af deres alkoholmisbrug og havde brug for et alter-nativ, fortæller hun.

- I sidste ende er det den enkelte beboer, der sætter dagsorde-nen, for vi kan have en vifte af tilbud, men det er vidt forskelligt,hvordan det enkelte menneske tager imod dem. Det handler ompersonlige ressourcer, men også om, at man er så ”mæt” af pro-blemerne, at man er parat til at tage et ryk i en bestemt retning.En mæthed som er udtryk for, at man synes, at ”nu er det nok”og er parat til at tage imod hjælp til fx at blive alkoholfri, forklarerBodil Kjær, som forventer sig meget af Københavns Kommunesnye Alkoholenhed, som er etableret et par kilometer nede ad Gl.Køge Landevej på Toftegårds Plads:

- Vi håber at få etableret et tæt samarbejde, så vi kan læne osop af dem, for det kunne være en ekstra hjælp for de beboere,der vælger at flytte op i Minikollegiet, at vi har en samarbejds-partner, der kan løfte og motivere, når vi ikke er der.

Ædru efter 40 årMeningen er, at beboerne skal udsluses til egen bolig efter Mini-kollegiet. Derfor skal det helst ligge i kortene, at de er ved at væreboligklar, siger Nikolaj Olsen, og Bodil Kjær slutter med at for-

tælle om en beboer, der kom ud af sit alkoholmisbrug i Mini-kollegiet:

- Han havde drukket i 30-40 år og kom tilbage til Kollegietefter en indlæggelse på hospitalet. Vi tog en faglig vurdering ogforeslog, at vi prøvede at hjælpe ham til at blive stabiliseret oppei Minikollegiet. Efter trekvart år var han alkoholfri og gav udtrykfor, at han var kommet dertil, hvor han slet ikke savnede alkohol.”Jeg har bare drukket så meget og været så tæt på at dø, at jeghellere vil drikke en sodavand!” Han var mæt! Og i dag er hankommet over i et permanent botilbud, hvor han får den hjælp,han har brug for.

Kollegiet overvejer i øvrigt at udvide konceptet omkring Mi-nikollegiet i 2012 til at omfatte en hel gang med 20 beboere.

- Vi leger lidt med tanken og håber, at vi kan afprøve ideen iår, fortæller Nikolaj Olsen. For vi vurderer, at der er flere af vorebeboere, der godt kunne tænke sig at bo i et alkoholfrit miljø.

Housing First

Hjemløsestrategien tager afsæt i Housing First tilgangen,hvor en tidlig stabilisering af den hjemløses boligsitua-tion, kombineret med individuel social støtte, ses som etvigtigt element i en recovery-proces. Den individuellestøtte forsøges opnået gennem en række støtteforanstalt-ninger, fx praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakttil offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, be-handlingstilbud og lignende. Det vægtes i den forbindelsehøjt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og sammen-hængende, rettet mod den enkeltes konkrete behov.www.servicestyrelsen.dk

Bodil Kjær og Nikolaj Olsen iMinikollegiets hyggelige stue.


Af Michael Falch - sanger, guitarist, forfatter og skuespiller

Danmark er et af de få lande, der stadig har vældige problemermed at anerkende alkoholisme som en egentlig sygdom. Sådandefineres den ellers i WHO med en både fysisk, en mental ogen social side. Måske skal man have studeret fænomenet virkeligindgående, før dets sande ansigt viser sig og trodser de indgroedeteorier. Eller man skal have mærket det på sin egen krop, før manfor alvor - også selv - begriber, at når først alkohol eller andre ke-miske stoffer på et tidspunkt har fået taget i mennesker, så ervores viljestyrke overfor misbruget praktisk taget sat ud af spillet.

Jeg er endt ikke på bænken, nej, og jeg har aldrig stået pågaden. Men hvor langt, jeg egentlig var fra det punkt, er deringen, der ved. Jeg havde det store held at være dybt modtageligfor ædrueligheden, den dag jeg gik den tunge vej hen til det ædrufællesskab.

I mine yngre dage kunne jeg nøjes med at drikke i festligt lag,når jeg var på turné, og når man bare opfatter situationerne som”fest”, fokuserer man mindre på festens naturlige midtpunkt, al-koholen.

Tiden gik, og alkoholen fulgte trofast med, og efterhånden blevder kortere mellem festerne. Det blev alt for meget, alt for tit.Uden at have registreret det selv, havde jeg åbenbart krydset denusynlige grænse, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage til det nor-male, kontrollerede, sociale drikkeri. Bag alle mine forsøg på atvirke normal, kværnede længslen efter at dulme den kroniskeknude i maven og fylde det hul i min sjæl, som jeg i mangel afbedre måtte nøjes med at fylde med rus, med kemisk sindsro,for Gud var der i hvert fald ikke for mig, tænkte jeg.

På trods af alle de gode gaver, livet havde givet mig, var jeg al-ligevel ved at ende der, hvor jeg som ung svor, jeg aldrig skulleende. Mit selvhad skreg til himlen. Jeg var slået, jeg følte migfærdig, uværdig og skamfuld. Jeg var der næsten. Parat til at op-give det hele. For at få min frihed, sagde jeg. Snart skulle jeg er-kende, at det var friheden til at drikke i fred, det handlede om.

Men hvorfor drikker Jeppe? Jo, Jeppe drikker, fordi han mang-ler noget. Han har i sig en tilbøjelighed til at flygte fra de nerve-pirrende realiteter og dulme sin usikkerhed og sit livs problemermed alkohol. Og han er samtidig særligt disponeret for afhæn-

Håbets HotelDet er ikke alle og enhver, der griber ud efter ølflasken eller vinglasset, når de får bekymringer på halsen. Jeppe gør, og han drikker ikke af nogen som helst anden grund end den, at han har denne ulyksalige tilbøjelighed til at drikke

” Når man begynder at se alkoholismensom en sygdom, får man muligheden for helbredelse foræret

gighed. Det er nemlig ikke alle og enhver, der griber ud efter øl-flasken eller vinglasset, når de får bekymringer på halsen. Jeppegør, og han drikker ikke af nogen som helst anden grund endden, at han har denne ulyksalige tilbøjelighed til at drikke. Skat-tegæld og kærlighedssorger, dødsfald, parforhold, succes eller bar-ske nedture, sort uheld, nervøsitet, forfølgelser eller en sværbarndom har dybest set intet med selve sagen at gøre. Jeppe drik-ker, fordi han er alkoholiker. Punktum. Hvis han ikke var alko-holiker, ville han finde andre strategier end drikkeri overfor sineproblemer.

Selv om den lidende ikke kan tåle at drikke, og igen og igenfår beviser på, at han ikke kan administrere drikkeriet, så drikkerhan alligevel. Han er nemlig samtidig besat af tanken om alkoholsom det middel, der kan dulme hans indre uro. Og han dulmer,også selv om drikkeriet langsomt, men sikkert, slider hans om-givelser op og æder ham selv bid for bid, indtil han en skønnedag sidder mutters alene i verden, udmattet, flad og socialt rui-neret.

Når man begynder at se alkoholismen som en sygdom, får manmuligheden for helbredelse foræret. Hvis jeg bare er en skidt ka-rakter, er der ikke meget håb for mig, men langt de fleste syg-domme findes der helbredelse eller i det mindste lindring for. Vikan alle ende på gaden, og mange kan også rejse sig igen. Du erikke bare et dårligt menneske; du er syg, og der er håb også fordig, lige meget hvor langt du er ude.

Håbets Hotel

Midt i byen, midt i myldretid

stod jeg, mens alt håb var ude

Og tænkte på at tjekke ind på Statens Museum

eller Mændenes Hjem for at tude

Midt på Strøget stod en blå mand og spillede

en sort sang som scoret fra Lennon

Og pigen stillede røde tulipaner ud til skue

for bisserne på bænken og os andre, der for længst

var holdt helt op med at tænke på,

at tanken sku´ have vinger

Hun sagde:

Her har du nøglen - værelse # 109

Håbets Hotel

Af Michael Falch (1989)


Børnene kan værealtafgørende

På Blå Kors Pensionat Taastrup og Lænkepensionatet i Glostrup vil de hjemløse gerne rette op påforholdet til deres børn. Mange har allerede kontakt med familien, og det kan også være en nød-vendighed, hvis de vil blive ædru og føre et normalt liv igen, mener begge pensionater

Af Carina Fogsgaard Jacobsen - Illustration Daniel Greniman

De sidste 15 år har vennerne på gaden været den eneste familie.Datteren holdt op med at ringe for ti år siden. Men selvom hunhar været ude af øje, har hun aldrig været ude af sind. Og nårlivet skal have en anden drejning, kan kontakten med datterenvære altafgørende for succesen, påpeger Camilla Noach, der erforstander på Lænkepensionatet i Glostrup.

- Kontakten med børnene spiller en kæmpe rolle. De hjemløsekan pludselig se familien foran sig, og bare det at kunne tagederes børn med på café eller i biografen, holder dem oppe, sigerhun.

Og mange hjemløse vil gerne i kontakt med deres børn, for-tæller souschef på Blå Kors Pensionat Taastrup, Henrik Esbersen.

- De har brug for tilgivelse og forsoning. Og en accept fra etbarn er jo meget bedre end en accept fra en, der får løn for det.For mange er det sådan, at hvis ikke de har deres børn, har dekun sig selv, og derfor hjælper kontakten med børnene dem tilat holde sig ædru, siger han.

De fleste hjemløse har et netværk, der kan tælles på én hånd,og derfor er deres pårørende ikke i fokus, når de flytter ind påBlå Kors Pensionat Taastrup. Men pensionatet motiverer til, atde får kontakt med deres børn, for så er der større chancer for, atde bliver ædru og klarer sig efter opholdet på pensionatet.

- Vi ved, at når de føler sig som en del af et forhold og som endel af deres barns liv, er det en afgørende faktor for succes, sigersouschef Henrik Esbersen.

Risikoen for tilbagefald Hos Lænkepensionatet i Glostrup motiverer de også beboernetil at få kontakt med deres børn, men forstander Camilla Noachmener, at det kan være svært, hvis de stadig er hjemløse.

- De kan have svært ved at komme ud i egen bolig, hvor risi-koen for tilbagefald i alkoholmisbruget er meget stor, og derforkan der også være stor risiko for, at barnet bliver svigtet på ny.Vi mener derfor, at også børnene skal have hjælp, og de har mu-lighed for at kontakte os og få rådgivning, siger hun og fortællersamtidig, at mange børn føler, at det er deres ansvar, at mor ellerfar er hjemløs alkoholiker. Børnene oplever det som deres pro-blem, hvilket både kan afholde dem fra at tage del i behandlingenog have tættere kontakt med den hjemløse.

Camilla Noach og Henrik Esbersen bakkes op af Tina Ege, derer afdelingsleder for Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud tilalle borgere under Center for Misbrugsbehandling i KøbehavnsKommune.

- Det at deltage i behandlingen for nogles skyld har en afgø-rende betydning for at holde motivationen. De pårørende kandesuden være med til at skabe en forståelse for, at alkoholisme eren kronisk sygdom ligesom fx sukkersyge. Hvis du er pårørende

” …vi kan ikke leve deres liv, og vikan ikke tage smerten fra dem. Vi kan kun rådgive dem

Arkivfoto.

Hjemløs nr. 1 2012 11

til en med sukkersyge, vil du være opmærksom på hans blodsuk-ker, at han fx får taget sin insulin. Den samme forståelse og op-mærksomhed får de pårørende over for misbrugeren, når de erinddraget i behandlingen, siger Tina Ege, der fortæller, at de altidhar en indledende samtale med misbrugeren, hvor de spørger,om der er børn blandt de pårørende:

- Vi fortæller dem, at børn ikke har godt af at være sammenmed fulde voksne eller voksne med abstinenser og understreger,at hvis de har små børn, skal de sørge for at være ædru, når de ersammen med dem.

Nogle vil ikke tilgiveBåde Blå Kors Pensionat Taastrup og Lænkepensionatet i Glo-strup hjælper de hjemløse med at få kontakt til deres børn. Detkan være ved at skrive breve, kontakt via Facebook eller ved atfinde adresser og telefonnumre på internettet. Men hos Lænke-pensionatet oplever de også, at de må ringe til familien for atoverbevise dem om, at den hjemløse fortæller sandheden.

- De pårørende har i den grad oplevet at blive svigtet, så noglegange må vi ringe til en bekymret mor eller søn og fortælle, atden altså er god nok, og at han stadig er i behandling, siger Ca-milla Noach.

Selvom de bliver hjulpet i kontakten, er der desværre ogsåmange pårørende, der ikke kan tilgive, forklarer Henrik Esbersen.Mellem 10 og 15 pct. af beboerne på Blå Kors Pensionat Taastruphar kontakt med deres børn, for restens vedkommende kan år-sagen være, at barnet føler, at svigtet er for stort.

- Vi opfordrer dem til at blive ved med at sende breve og gå idialog om den sorg, der uden tvivl skygger for alt andet. Men vikan ikke leve deres liv, og vi kan ikke tage smerten fra dem. Vikan kun rådgive dem, siger han.

Hos Alkoholenheden i Valby ser de ikke mange hjemløse, ogdem, der kommer, er der meget kortvarigt og når aldrig til dendel af behandlingen, hvor familien kan inddrages. Men ud frasamtaler med de hjemløse ved Tina Ege, hvilke følelser de oftegår rundt med:

- Børnene er jo en del af deres identitet, og de er i dyb sorgover, at kontakten er væk. Men det er svært at opbygge et tillids-bånd igen, når børnene har oplevet aftaler, der blev brudt og ge-nerelt svigt.

De små børn Den seneste nationale kortlægning ”Hjemløshed i Danmark2011” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser,at det kun er 1 pct. af de hjemløse mænd, der dagligt skal tagevare på et barn, mens 11 pct. har delt forældremyndighed. Detkan dog være svært for en hjemløs at være forældre, og derforkan børnene overnatte, både på Blå Kors Pensionat Taastrup ogpå Lænkepensionatet i Glostrup.

- De skal selvfølgelig have lov til at tilbringe tid sammen medderes børn, men vi fortæller dem, at vi har skærpet tilsyn, og viholder løbende samtaler med dem, siger Henrik Esbersen fra BlåKors Pensionat Taastrup.

Hos Lænkepensionatet hjælper de også, hvis den hjemløse skalvia statsamtet for at få samværsret, og børnene kan overnatte påpensionatet i weekenderne.

Også hos Kollegiet Gl. Køge Landevej kan de hjemløse havesamvær med deres børn. Souschef Mette Jørgensen fortæller, atKollegiet har to lejligheder, som kan lånes både i weekenden, ihverdagene og i sommerferien. Lejlighederne kan lånes for etmindre depositum og indeholder både køkken, bad, børnevæ-relse, stue og legetøj. Ordningen er atypisk, da Kollegiet er etherberg, og herberger har normalt ikke mulighed for, at de hjem-løse kan have børn på besøg.

- Bare fordi vi er et herberg, vil vi ikke forhindre, at en far ogen søn kan tilbringe tid sammen. Vi har indrettet to lejlighedertil formålet, fordi vi ikke vil have børn på gangene. Vi tænkerhele tiden på barnets tarv, og det vil være helt uansvarligt, da vihar mange misbrugere, siger Mette Jørgensen, og fortæller sam-tidig, at de gerne støtter den hjemløse med kontakt til børnene,hvis han selv ønsker det.


Kan han ikke baretage sig sammen?

Så længe vi alle sammen ser alkoholmisbrug som en last, der kan tillægges den enkelte mis-bruger, er vi med til at forhindre, at de søger behandling, mener Svend Aage Hjelm, bestyrel-sesmedlem i Missionen blandt Hjemløse

Af Annette Wiborg

Dengang Danmark var inddelt i 16 amter, foregik alkoholbe-handlingen på 16 forskellige måder. Men efter at landets 98kommuner i 2007 overtog ansvaret for den forebyggende ogbehandlende indsats på alkoholområdet, foregår den på 98forskellige måder. Nogle kommuner har deres egne behand-lingstilbud, andre køber sig til behandling i nabokommuneneller hos private organisationer som Lænke-ambulatorierne iDanmark. Konsekvensen er, at hele den professionalisering afalkoholbehandlingen, som den nye Sundhedslov skulle med-føre, er skudt i sænk.

Sådan lyder det fra socialfaglig konsulent i Køge Kommune,Svend Aage Hjelm, der samtidig er bestyrelsesmedlem i Mis-

sionen blandt Hjemløse, hvor han er kontaktperson for detopsøgende arbejde og værestederne.

Svend Aage Hjelm har i mange år arbejdet inden for områ-derne alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, prostitution ogsocial udstødning, og han stiller et stort spørgsmålstegn ved,om alle kommuner er i stand til at løfte opgaven i forhold tilde yderst forskellige problemstillinger, klienterne kæmpermed.

- Indsatserne er for små og for forskellige. For hvis man somnogle af kommunerne har halvanden medarbejder i en Alko-holenhed, som skal forsøge at nå frem til både enkefru Jensen,der efter mandens død er begyndt at drikke for meget sherry,og til den dobbelt udstødte hjemløse med personlighedsfor-styrrelser og alkoholmisbrug, er det fuldstændig håbløst.Drømmen om at få en individuelt tilrettelagt alkoholbehand-ling, baseret på evidens og afprøvede metoder, duer ikke. Istedet får vi en mainstream behandlingsform, der ikke tagerhensyn til dem med særlige problemstillinger, fastslår SvendAage Hjelm.

NedprioriteresEt andet problem er uddannelsen, mener Svend Aage Hjelm:- I ”gamle dage” foregik alkoholbehandling på amternes be-handlingscentre, som var store nok til også at kunne varetageden interne uddannelse af alkoholbehandlerne. Med overgan-gen til kommunerne blev centrene nedlagt eller reduceret, ogden interne undervisning foregår nu så sporadisk, at det kanvære svært at rekruttere alkoholbehandlere med relevante er-farings- og uddannelsesmæssige kompetencer.

Selv har Svend Aage Hjelm en diakonuddannelse på soci-alpædagogisk linje fra Århus og har i 19 år arbejdet på diversedøgninstitutioner og siden 1992 som misbrugskonsulent ogsocialfaglig konsulent i Roskilde amt og nu Køge Kommune.

Selvom misbrugsbehandling altid har været en relativt lilledisciplin, som udgjorde et lille hjørne af amternes hovedfor-mål, er området blevet endnu mindre i dag, mener han.

For mig at se er der ingen tvivl om, at området kalder på noglestørre enheder, siger Svend Aage Hjelm.


- For mig at se er kommunerne i disse økonomiske kriseti-der tilbøjelige til at prioritere kommunale kerneopgaver somældreområdet og børne- og ungeområdet, og når der skal spa-res, foregår det på det område, hvor folk ”alligevel aldrig bliverraske”, nemlig misbrugsområdet.

Perspektivet manglerHvordan rammer det den hjemløse, der bor på herberg?

- Den hjemløse på herberget får som udgangspunkt sammebehandlingstilbud som alle andre borgere i landet. Det er ikkebopælen, men det forhold at den hjemløse får det samme til-bud som enkefruen i villaen med sherryflasken, også selvomden hjemløse måske har en personlighedsforstyrrelse og ikkehar kunnet klare sig selv i de sidste 20 år.

Efter Svend Aage Hjelms opfattelse skal der noget heltandet til, før den pågældende føler sig imødekommet og hartiltro til, at behandlingen fører nogen steder hen, siger han ogfortsætter:

- Jeg tror, det handler meget om, hvorvidt du oplever, atbehandlingen giver mening. Hvis jeg som hjemløs har et livs-mønster, hvor jeg bruger hovedparten af mine vågne timer påat beruse mig, hvad skulle så få mig til at holde op? Hvis dethandler om at opretholde sin omgangskreds, så er alle ven-nerne jo drukvenner, og i forhold til at få perspektiv på tilvæ-relsen, hvilket perspektiv er der så for mig, der har drukketde sidste 27 år og boet på herberg i de sidste 5? Hvad opnårjeg ved at holde op, set i forhold til det, jeg mister?

- Der er tale om en ambivalens, som kendes hos alle, der erafhængige af et eller andet: På den ene side vil man gerne udaf sit misbrug, men på den anden side må man spørge, hvadformålet skulle være: Hvad jeg får ud af det med det liv, jegfører?

Håndteringen af tilbagefaldPå den ene side vil man gerne, på den anden side vil man ikke,siger Svend Aage Hjelm, der ofte oplever, at når den ene flugt-vej tages væk, vælger man en anden.

- Vi kender det inden for diabetespatienter og andre, hvorbehandlingen er helt afhængig af den compliance - den be-handlingsalliance - der opstår mellem behandleren og klien-ten, og af om de er enige i mål og midler og selv arbejder medpå det. Vi har i sundhedsvæsenet nogle forventninger til, atnår vi starter en behandling, så virker den, men mange alko-holikere har det sådan, at efter at have været i behandling, fårde tilbagefald. Og systemerne – både dem, der bevilger, be-handler og betaler – har svært ved at håndtere at skulle starteforfra igen og igen, måske for 2., 3. eller 5. gang. Uanset hvorlang tid vi har arbejdet i feltet, føler vi nogle gange, at det erselvforskyldt: Han må da bare kunne tage sig sammen!

Problemet er det manglende livsperspektiv, mener SvendAage Hjelm.

- Hvis afhængigheden først har taget over, er der måske ikkeså meget andet for misbrugeren at gøre end at følge trangen.Man har ikke mulighed for at træffe et frit valg! Uanset hvortit man har sagt til sig selv, at ”jeg er alkoholiker, og jeg vil

holde mig ædru endnu en dag”, så sker der dét, at hvis mankommer ud i en situation, som på en eller anden måde akti-verer trangen til at drikke, kan man nok så meget have lovetsig selv, at man ikke vil gøre det. Man gør det alligevel. Sam-tidig giver drikkeriet en form for udbytte – ikke fordi manønsker at ende natten på en trappesten i frosten uden pengepå lommen, men fordi det giver en eller anden form forvarme, tilfredsstillelse… En form for gevinst, som man i si-tuationen synes er større end de fremtidige konsekvenser, manvælger at fortrænge.

Den moralske tilgang Hvor mener du, at alkoholbehandlingen bør bevæge sig hen?

- Det ville være for nemt at sige, at den skulle tilbage til re-gionerne, for de har været ude af området i så mange år, så debehandlere, der kunne have stået for det, er spredt for allevinde. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at områdetkalder på nogle større enheder. Måske kunne de etableres i ettværkommunalt samarbejde.

- Man regner med, at ud af de 80.000 til 100.000 menne-sker, der på et givet tidspunkt har behov for alkoholbehand-ling, er der kun 20-30.000, som kommer i behandling i løbetaf et år. Det handler bl.a. om, at de ikke bliver set, menerSvend Aage Hjelm, som efterlyser bedre information og kurseri opsporing af misbrug for frontpersonalet, der møder dan-skerne – i familierådgivningerne, på sygehusene, jobcentrenem.v., så de kan få redskaber til at få kontakt med misbrugeren,afdække hans situation og arbejde med hans modstand modat komme i behandling. Der skal nye veje til, mener Svend Aage Hjelm og slutter:

- Selvom vi i perioden fra 1975 til 1980 gik over til en te-rapeutisk tilgang til alkoholbrugeren, som afløste en lægeligtilgang i 1953, hvor antabus kom på markedet, og som igenafløste den moralske tilgang til alkoholmisbrug, er vi alle sam-men præget af, at vi lidt ser alkoholmisbrug som en last, derkan tillægges den enkelte misbruger. Og så længe, vi gør det,er vi med til at forhindre, at de søger behandling.

” Vi har i sundhedsvæsenet nogleforventninger til, at når vi starteren behandling, så virker den,men mange alkoholikere har detsådan, at efter at have været i behandling, får de tilbagefald. Og systemerne – både dem, derbevilger, behandler og betaler – har svært ved at håndtere atskulle starte forfra igen og igen


KORT NYT - fra vores hverdag

Udflugt medSærboligerneSom beboere i Særboligerne i Colbjørnsensgade tager vi af og tilpå udflugter i nærområdet. Vi har et par gange været på besøgpå Nordatlantens Brygge, hvor vi har set kunstudstillinger, bl.a.fra Grønland.

Sidst så vi en udstilling med værker af Bodil Kaalund, en danskkunstner, som har haft stor betydning for grønlandsk kunst. Sid-sel fra Skoletjenesten viste os rundt, fortalte og gav kaffe bagefter.Hun har taget imod os på begge vores besøg og har til gengældfået små anekdoter og viden om kunstnerne fra vore grønlandskebeboere, som kender dem fra Grønland.

Efter besøget på Nordatlantens Brygge spadserede vi til Chri-stiania, hvor vi gik lidt rundt og kiggede. Nogle af beboerne harværet meget på Christiania og kunne vise os rundt og fortælleom steder derude, bl.a. Stjerneskibet. Vejret var dejligt og perfekttil en spadseretur, og 12 glade mennesker sluttede af med en fro-kost på Nemoland.

Særboligerne består af seks bofællesskaber beliggende i seks lej-ligheder i en opgang i Colbjørnsensgade på Vesterbro. Siden juni2011 har den socialfaglige ACT-bostøtte været leveret af Mæn-denes Hjem og Hjemløseenheden i Københavns Kommune i fæl-lesskab. De fleste beboere er grønlændere.

Men vi nøjes ikke med endagsudflugter. To gange har vi væreti sommerhus i fem dage, og det er en stor succes. Af og til samlesbeboere og bostøtter også til noget socialt i Colbjørnsensgade,og når nogle har fødselsdag, samles vi oftest til morgenmad ellerbrunch. Michael Dylmer

6 pct. flere hjemløseAntallet af hjemløse runder nu 5000 mennesker i Danmark. Deter en stigning på 6 pct, som er sket i en periode, hvor den natio-nale hjemløsestrategi er ved at blive implementeret i otte af lan-dets kommuner, herunder København, hvor Missionen blandtHjemløse driver sine herberger og væresteder. Tallene viser medal tydelighed, at en hjemløsestrategi ikke gør det alene. Vi ser iKøbenhavns Kommune, at udsættelserne fra boliger er stigende,og den økonomiske krise betyder, at flere falder igennem vel-færdssamfundets net, og at et stigende antal desværre lander i enulykkelig situation som hjemløs.

Antallet af unge hjemløse er alene steget med 58 pct. Der ertale om hjemløse unge, som for manges vedkommende har psy-kiske lidelser, er faldet ud af uddannelsessystemet og ofte er endti et misbrug.

Men de unge har gode chancer i livet, hvis vi blot investerer idem. Læs mere på www.hjemlos.dk

Den Runde Firkant Tilbuddet på Halmtorvet, som er kendt under navnet Det Sam-lede Tilbud - Sundhedsrummet og Cafe D. - har fået bevillingtil at forsætte deres arbejde de næste tre år. Det sker under detnye navn Den Runde Firkant – Sundhedsrummet & Caféen.Sundhedsrummet og Cafe D. kom sidste år under MændenesHjems regi og blev dermed også en del af Missionen blandtHjemløses tilbud til hjemløse i København.

Brugerinddragelse blev kodeordet, da det nye navn skulle ved-tages. Det er således gæsterne og brugerne af Cafe D. og Sund-hedsrummet, som har haft indflydelse på navnet. Den RundeFirkant fejrede bevillingen og det nye navn med en reception den19. december.

Læs mere om det forsatte arbejde i Den Runde Firkant på dennye hjemmeside www.denrundefirkant.dk

Foto: Jakob Boserup

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3626 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København NTlf. 3510 [email protected]

Café KlareLyrskovgade 2, 2.1758 København VTlf.(kl. 22-15): 3646 4601www.cafeklare-natcafe.dk

Den Runde FirkantHalmtorvet 9D1700 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Træk støtten fra

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet,der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Send fx en sms med teksten HJEMLØS til 1277, så støtter du med 50 kr. Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.

Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Giv en gave med et brev

Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulig-hed for at planlægge vores arbejde for hjemløse og udsatte.Med gavebrevet kender vi på forhånd en del af årets indtægter,og vi kan lettere budgettere længere ud i fremtiden. Dermedbliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og ud-satte.

Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligtbeløb til Missionen blandt Hjemløse.

Du vælger helt selv det beløb, du ønsker at donere.

Det tekniske om gavebreve:• Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år (!)• Dit beløb er fradragsberettiget• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller hel-

årligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløsessekretariat.

Du kan kontakte sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanketmed vejledning om regler og vilkår for gavebrevet.

Det er kyndelmisse, og mindst 71 personer er frosset ihjel i Østeuropa de seneste dage.Nu, hvor der er næsten sibiriske kuldegrader også i Danmark, er interessen for og lystentil at hjælpe hjemløse her i landet stor. TAK for det.

Der er brug for den akutte hjælp for at sikre hjælp til dem, som de offentligt støttede her-berger ikke må nå. Men ligesom de internationale hjælpeorganisationer arbejder på flereniveauer, skal vi også kunne tilbyde hjemløse en langsigtet hjælp, så de får bedre mulig-heder for at mestre livet, hvor i livet, de nu er. Og som det fremgår af dette tema, følgeshjemløshed og misbrug ofte ad. Vi møder i vores opsøgende arbejde og på vore herbergermange mennesker med alkoholmisbrug. Her har vi en konkret opgave med at tilbydedem hjælp, uanset om de ”passer ind” i behandlingssystemets kategorier og tilbud.

Vi finder, der et stort hul i alkoholbehandlingstilbuddene. Med den nye koncentrationom ambulant behandling, mister vi dem, der ikke kan bruge et ambulant tilbud medfaste mødetider. Der bør være tilbud med en større social tilgang frem for en ren medicinsk. I Missionen blandt Hjemløse bygger arbejdet på et kristent menneskesyn, hvor alle men-nesker har samme værd, og det enkelte menneske er noget særligt og ukrænkeligt. Vi erforpligtede på at gribe ind, når vi oplever, at velfærdssamfundet svigter, og at de generellerettigheder ikke kan opnås af dem med størst behov.

Derfor beder vi om din hjælp til at støtte vores arbejde.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Det er hvidt herude

Documents

Hjemløs