HJEMLØS Oktober

2/2007MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE

Ulighed i sundhed

2

HJEMLØS

MISSIONENBLANDTHJEMLØSEGratis kontaktbladUdkommer 3-4 gange årligt

Oplag: 3.200

ISSN 0906-3471

Sekretariat og ekspedition:Gl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 36 16 11 13Giro 900-1859

Redaktion:Robert Olsen (ansv.)Karen Pedersen (DJ)

Forsidefoto:Scanpix/Stockfood

Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning.

Sats & tryk:Fihl Jensen Grafisk ProduktionFinsensvej 862000 FrederiksbergTlf. 38 87 51 55

Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side.

Adresseændring elleropsigelse af bladet:Adresseændring eller opsigelsemeddeles direkte til det lokalepostkontor – eller brug blanket-ten side 23.

Oktober 2007 - 17. årgang

Sygdom er ikke hvermands ejeDen danske sundhedspolitik er i rivende udvikling. Amter er blevet til regioner med fokus på hospitaler, sammenlæg-ninger, rationalitet og målrettede patientforløb. Samtidigsker der en privatisering af sundhedsydelserne, hvortil kunrige eller forsikrede danskere kan komme i betragtning.Hjemløse har ofte behov for at være kunder i sundhedssyste-met. Men sundhedssystemet er indrettet på mennesker, somkan komme til tiden, samarbejde, vente … Det er ikke ind-rettet på mennesker, som er anderledes, dukker uventet op,som har et misbrug mv. Det betyder, at hjemløse og udsatte mennesker ikke har desamme muligheder for at få en service på for eksempel enhospitalsafdeling. På Mændenes Hjem ser vi talrige eksem-pler på, at hjemløse får nej til behandling på en hospitals-afdeling, eller at rammerne er så firkantede, at de udskrives,inden de er færdigbehandlede. Sygdom er ikke hver mands eje. Det har vi vidst i mange år.Levevilkår har betydning for vores sundhedstilstand og voresmuligheder for at leve et langt liv. Hjemløse mennesker leverofte et hårdt og alt for kort liv.I et perspektiv, hvor der tales om kvalitetsreform og vel-færdsrettigheder, bør fokus være på den øgede ulighed isundheden og sundhedstilbuddene til hjemløse og udsatte.Det er godt med gadesygeplejersker, frivillige læger og tand-læger, men hjemløse bør også have ret til behandling på ethospital, når der er behov for det. Patienten skal i centrum, også når det gælder syge hjemløseog udsatte.

Robert Olsen, forstander, Mændenes Hjem

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kunpenge, men også hænder.

RING 36 16 11 13hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i etaf vores væresteder.Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE

Af Karen Pedersen

En gennemsnitsborger på Nørrebro i Køben-havn kan fejre 71 fødselsdage, mens en bor-ger i Søllerød fylder år 81 gange. Et billede på social ulighed i sundhed. Vi la-der det stå et øjeblik. Danmark har ligesom andre lande to sund-hedspolitiske mål: At forbedre folkesund-heden i det hele taget, herunder at indhentevores efterslæb i forhold til andrelande, og at reducere den socialeulighed i sundhed. En ulighed, derer tiltagende. Ser vi på middellevetiden i landeneomkring os, halter vi efter bådeNorge og Sverige, som har en megetlængere tradition for at tænke fore-byggelse ind. Mens middelleve-tiden i Danmark er 77,7 år, så levervores svenske søstre og brødre godtto år længere. - De fleste lande har øget middel-levetiden gennem de seneste 30 år,men Danmark har så at sige ”kunfået det halve for pengene”. Økono-misk vækst fører ikke automatisk til god sundhed. Lande med sammeøkonomiske udvikling har stor for-skel på sundhed, jo rigere vi bliver,jo mindre får vi for pengene. Og det samme ser vi på individniveau,fortæller professor, dr.med. FinnDiderichsen fra Institut for Folke-sundhedsvidenskab på KøbenhavnsUniversitet.

Ulighed – hvad er det?Men hvad er social ulighed i sundhed for enstørrelse? - Det handler om to ting – og politikerneblander det ofte sammen, siger Finn Dide-richsen og forklarer:- For det første er der en såkaldt social gradi-ent i sygdomsbyrden. Sådan at forstå, at demed den højeste uddannelse og indkomst ersundere end dem med de næsthøjeste uddan-

3

Den ulige sundhedDen sociale ulighed i sundhed er vokset op gennem 1990’erne. Men hvad er uligheden for en størrelse? Hvad er årsagen? Og ikke mindst – hvad kan vi gøre ved den?

Der er mange årsager til ulighed i sund-hed. Rygning, alkohol og stoffer er nogle

af dem. (Foto: Holger Henriksen)

nelse og indkomst osv. For det andet er soci-alt udsatte mere syge end andre. Og sygdomer både årsag til og resultat af social udsat-hed – langvarig arbejdsløshed, fattigdom,social eksklusion m.m. Så altså, man bliver ikke syg af at bo på Nør-rebro. Det handler snarere om, at vores hel-bred og sundhed afgør, hvor vi bor.

Psykiske sygdomme vejer tungtTager vi et nærmere kig på, hvad det er forsygdomme, der skaber gabet i sundheden, fi-gurerer rygerlunger øverst på listen. Hernæstfølger depression, alkoholmisbrug, hjerte-sygdom og lungekræft (se boks). Det er isærværd at bemærke de psykiske sygdomme,som både i Danmark og internationalt er enhovedårsag til ulighed i sundhed.Seks psykiatriske diagnoser: psykoser, alko-hol og stofmisbrug, depression og angstsamt selvmord udgør to tredjedele af de ud-satte gruppers oversygelighed – mens de tilsammenligning kun tegner sig for en fjerde-del af sygdommene hos den øvrige befolk-ning. - Socialt udsatte grupper er udsatte ikkemindst, fordi de er psykisk syge. Kroniskpsykisk handicap er en afgørende årsag tilfattigdom, og psykiatriens rolle for at redu-cere de sociale konsekvenser af psykisk syg-dom er afgørende, understreger Finn Dide-richsen.

Årsager til ulighedÅrsagerne til den sociale ulighed i sundheder komplekse. Forskningen oplister 13 årsa-ger til ulighed som særlig vigtige – med op-vækstvilkår, uddannelse og socialt bolig-miljø som de første – hertil kommersundhedssystemets rolle og to typer af ska-der: trafik og fald (se boks side 5).De fleste af disse årsager er dog hverken”nødvendige” eller ”tilstrækkelige”. Det vilsige, at man sagtens kan blive syg, uden at despiller ind. Ligesom de kan spille ind, udenat man bliver syg. Om man bliver syg ellerej, afhænger af, om der samtidig er andre år-sager på spil – og i hvilken grad.

- Fordeling af sygdomsårsager, forekomst ogkonsekvens er ikke som én til én til én. Destore folkesygdomme har ikke én, menmange samvirkende årsager i arv, miljø ogadfærd. Årsagerne hober sig op hos menne-sker kort uddannelse og lav indkomst, ogdermed øges sårbarheden hos dem, sigerFinn Diderichsen.Det har tre vigtige konsekvenser:• Indsatser tidligt i livet mindsker sårbarhe-

den for, at det, som sker senere i livet, fårnegativ betydning for helbredet.

• Samme reduktion af en risikofaktor i togrupper får størst effekt i gruppen medmange andre risikofaktorer (fx gruppen aflavtuddannede)

• Forebyggende indsatser for borgere, somer udsat for mange samvirkende årsager ilivet, får særlig stor effekt – både for denenkelte borger og for den sociale ulighed.

Solidarisk sundhedspolitik – takVores sundhedspolitik er ikke god nok, nårdet gælder om at forebygge og ”helbrede”uligheden i sundhed. - Dansk sundhedspolitik har være ineffektivsammenlignet med andre vesteuropæiskelande. Hvis man fokuserer meget på livsstil –som det er de udsattes eget ansvar at ændrepå – så undermineres sundhedspolitikkenslegitimitet, og dermed dens effektivitet, sigerFinn Diderichsen.

4

De 10 vigtigste sygdomme medbetydning for ulighed i sundhed1. Rygerlunger3. Depression3. Alkoholmisbrug4. Hjertesygdom5. Lungekræft6. Slagtilfælde7. Demens8. Diabetes9. Hørenedsættelse

Han efterlyser i stedet en sundhedspolitik,som integrerer adfærdsændringer, som fxKRAM-initiativet gør det (se boks), med allede andre politikker, som har effekt på folke-sundheden. - At nogle mennesker af sociale og biologi-ske årsager er mere sårbare, kræver en soli-darisk sundhedspolitik inkl. restriktioner.Det er snarere et spørgsmål om solidaritetmed de sårbare end om valg af livsstil. Vi erfx også solidariske med børnene, som er sår-bare i trafikken. På samme måde er rygefor-bud i det offentlige rum, skat på alkohol, re-klameforbud for usund mad mv. udtryk forsolidaritet med dem, som af arvelige, psyko-logiske eller sociale grunde er mere sårbarefor afhængighed og helbredseffekter.- Men det kræver en sammenhængendesundhedspolitik, understreger Finn Dide-richsen. En politik, hvor stat, kommuner ogregioner hver især tager ansvar for at brugederes værktøjer.Han peger også på, at kommunale indsatser,som sker under andre overskrifter end ligenetop ”sundhed” har stor betydning for lig-hed i sundhed.

- Fx har er det vigtigt at gøre en indsats for atminimere fattigdom blandt børnefamilier, atsikre daginstitutioner med god kvalitet foralle og en skole, som motiverer for uddan-nelse, at gøre en indsats for fuld beskæfti-gelse og integration og at skabe blandedeejerskabsformer i bydelene, siger han. Hertil kommer den individuelle indsats:Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg, depraktiserende læges screening for blodsuk-ker, blodfedt og blodtryk, forebyggende hel-bredssamtaler mv. - Denne form for indsats er også effektiv,men det er vigtigt at den når alle, siger FinnDiderichsen.

5

Årsager til social ulighed i sundhed1. Opvækstvilkår2. Uddannelse3. Lokalt socialt miljø4. Psykosocialt arbejdsmiljø5. Ergonomisk arbejdsmiljø6. Marginalisering7. Indkomst8. Fysisk miljø9. Tobaksrygning

10. Alkoholmisbrug11. Stofmisbrug12. Kost13. Fysisk inaktivitet14. Trafikulykker15. Faldulykker16. Ulighed i sundhedsydelser

KRAMKRAM-undersøgelsen er en af de hid-til største samlede undersøgelser afdanskernes sundhed. KRAM står forKost, Rygning, Alkohol og Motion.Undersøgelsen gennemføres i 13 kom-muner og består af en spørgeskemaun-dersøgelse om sundhedsvaner, en hel-bredsundersøgelse ved den KRAM-bus, der kører rundt til kommunerne,og af lokale sundhedsfremme- og fore-byggelsesaktiviteter. Desuden omfatterundersøgelsen registerbaserede oplys-ninger om sundhedstilstanden hos650.000 borgere.KRAM-undersøgelsen er igangsat afDet Nationale Råd for Folkesundhed,og den udføres af Statens Institut forFolkesundhed. Der er oprettet en database overKRAM-kommunernes aktiviteter, ini-tiativer og projekter.

www.kram-undersoegelsen.dk

6

Kaj, bruger i værestedetAmadeus- Det har meget at gøre med,hvordan man har det selv. Jeggår og har det meget fint – ogdermed ikke sagt at det ersundt at ryge! (vifter med en smøg). Jeg hardet godt, jeg er fraskilt, men glad for livet,spiller guitar, læser en masse og tager vi-deo. Jeg har en masse interesserer. Ensom-hed er det største problem for mange afdem, der kommer her.

Yvonne, bruger af værestedetAmadeus- Man ved det jo godt (hvadman skal spise). Jeg er alene,så jeg laver ikke varm mad tilmig selv, jeg kan godt lide atkomme herned, det er hyggeligt og vanvit-tig billigt – 20 kr. for dagens ret.

Føler du dig sund?- Jeg vejer for meget. Efter jeg havde en de-pression i 1997, tog jeg 20 kilo på. Jeg harlige fået en recept på motion fra min læge,to gange om ugen. Der er også en diætist ogfysioterapeut tilknyttet. Nu er jeg spændtpå, hvordan det kommer til at gå, det kræ-ver viljestyrke. Så må vi se, om jeg kanblive ved med at spise her (i Amadeus), derer jo ikke så mange grønsager. Folk vil hel-lere have ”rigtig mad”, ikke grønt, mensovs og kartofler.

John, bruger af værestedetAmadeus- At komme herned og få enportion mad og et glas mælk.

Hvad får du i dag?- Jeg ved ikke rigtig, hvad det er – bøf stro-ganoff vist nok.

Social kapital er vigtig for sundhedenIkke kun individuelle risikofaktorer spillerind på sundheden. Vores såkaldte sociale kapital i form af vores relationer til andremennesker har også meget at sige.Bjørn Holstein, professor på Institut for Fol-kesundhedsvidenskab på Københavns Uni-versitet, har i mange år beskæftiget sig medsocial kapital, som han definerer som den so-ciale og kulturelle sammenhængskraft, ellerden ’lim’, som holder samfundet sammen.Derfor ser Bjørn Holstein også social kapitalsom et nøglebegreb i arbejdet med børn ogunge.

Skolen er oversetHvert fjerde år gennemfører Institut for Fol-kesundhedsvidenskab en skolebørnsunder-søgelse med fokus på de 11-15-åriges sund-hedsadfærd og helbred. Undersøgelsen erdet danske bidrag til et større internationaltforskningsprojekt. Skolebørnsundersøgelsen spørger blandt an-det ind til børnenes sociale kapital: Sigerman hej til hinanden, der hvor du bor? Kanman spørge naboen om hjælp? osv. Her viserdet sig, at børn i områder med lav social ka-pital har et dårligere helbred end andre børn,og at høj social kapital omvendt kan mod-virke social ulighed i sundhed.- Social kapital kan være et værktøj i kampenom ulighed i sundhed. Skolen har en centralbetydning for børns og unges sundhed, ogden er et forsømt område inden for sund-hedsfremme, siger Bjørn Holstein.

kap

Hvad er sundhed for dig?

7

Af Karen Pedersen

Bjarne Lenau Henriksen:

Den almægtige sundhed- Når sundhed bliver tilsandhed, risikerer det atblive et styringsredskab isamfundet, hvor de svage ta-ber. At sundhed er lig medlivskvalitet er udbredt i de-batten, for det passer i det

funktionalistiske samfundssyn. Der er brugfor mennesker med tilpasningsevne. Derforhar vi et næsten religiøst syn på sundhed.Sundhed handler i dag om det perfekte men-neske, ikke den mindste uregelmæssighedaccepteres, tag bare den kosmetiske sund-hedskultur.- Vi yder det bedste og ligger ikke nogen tilbyrde. Vi er uafhængige af fællesskabet medandre. Risikoen er, at vi bliver selvoptagedeog egoistiske, og dyrker os selv. Vi kalder detden almægtige sundhed.

Stegt flæsk kan være sundt - Jeg vil gerne lidt væk fra det perfekte oggive plads til, at mennesker med anderledes-hed har den samme værdi. Jeg bliver angst,når det bliver absolut. Jeg vil fx have lov tilat ryge, men så det ikke generer andre. Oghvis jeg bliver syg, forventer jeg samme be-handling som ikke-rygere.- Kirkens Korshær har været med til at skaffedispensation i rygeloven, brugerne i voresvarmestuer må gerne ryge, ellers skal vi josende dem ud på gaden, hvor de ikke måvære. Vi serverer også stegt flæsk og persil-lesovs. Det er nok ikke så sundt, men vi me-ner, det er sundt her og nu, for livskvaliteten.

Livsstilssyndere- Al den megen tale om sundhed handler omangst for døden. - Det må ikke kunne ses, at livet slider, at viældes. Livet må ikke gå i stumper og stykker,selvom det gør det. I Det gamle testamentevar sygdom lig straf. Det værste ved at væresyg er den dårlige samvittighed: Det er minegen skyld. Vi er vant til straf for synd, ogforventer også straf, hvis vi har syndet modsundheden. Livsstilssyndere er dårligere end

To indspark til debatten ”Sundheden er blevet absolut”, siger den ene. ”Fint nok at staten blander sig i voressundhed”, siger den anden. Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær ogFinn Kamper-Jørgensen, direktør for Statens Institut for Folkesundhed giver et ind-spark til debatten om social ulighed i sundhed – og nogle bud på handling.

- Vi har et næsten religiøst syn på sundhed. Sund-hed handler i dag om det perfekte menneske, sigerBjarne Lenau Henriksen. (Foto: Scanpix)

andre, og de sunde har endda overskud til atforagte de syge. Derfor er der fx forbuds-zoner på Vesterbro, hvor narkomanerne ogandre ikke må komme.

3 bud på, hvordan vi skaber merelighed i sundhed? 1. - Socialt udsatte ikke opgives, selvom deer bøvlede. De nye kommunale sundheds-centre må ikke kun koncentrere sig om develstillede. Vi skal sørge for behandling afdem uden for sundhedsforsikring, vi skalsikre en indsats for dem, som ikke magter el-ler ønsker at gøre brug af offentlige eksiste-rende sundhedstilbud. Og det skal ske mednænsomhed og værdighed. Kirkens Korshærsamarbejder med opsøgende sundhedsperso-nale, vi skal ud på gaden og møde folk i øjen-højde. Sygeplejersker på varmestuer og ga-deplan kan give fodbade, og vejledning i,hvordan man ”sprøjter man sig ordentligt”.Jeg tror det er vigtigt, at det offentlige gørden slags.2. - Det er også vigtigt ikke at udelukke folkfra behandling, selvom de udebliver fra afta-ler, som mange misbrugere gør. 3. - Og så skal vi arbejde med at sikre denformelle og reelle udstødelse. En måde at fo-rebygge udstødelse og formindske sving-dørspatienter er at ansætte sociale sygeple-jerske, som man fx har gjort på BispebjergHospital.

Finn Kamper-Jørgensen:

I orden med lidt formynderi- Jeg vil gerne tage fat inogle etiske aspekter. Re-spekten for den enkeltes in-tegritet – ryg hvor du vilmed dig selv – over for for-mynderrollen, eller det, atder er nogen, der bekymrer

sig om andre.Retfærdighedsprincippet er vigtigt og en afårsagerne til, at der er fokus på ulighed isundhed.

- For år tilbage havde vi stor diskussion omsikkerhedsselen. Lovforslaget om tvungenbrug af sikkerhedssele kom på baggrund afundersøgelser om trafikdræbte. Det skabtedebat om den individuelle integritet: Skalstaten nu bestemme, om vi skal have sele på… men vi fik en lov om, at det skal vi. Det eren udmærket parallel til dagens diskussionom rygning. - Der er masser af eksempler på, at paterna-lismen tager over, og jeg mener det er fint, atden tager over på rygeområdet, fordi oplys-ning ikke virker. - Og jeg tror ikke, somBjarne Lenau Henriksen, at det fører til detfunktionalistiske samfund.- Men der er en tendens til, at det er lettere atfå ting igennem, når det skader andre, tag fxreglerne om asbest – det kniber mere, når derer noget, der skadeligt for en selv.

Vaner fra barndommen- I øvrigt synes jeg, at debatten overser densociale kontekst. Sundhedsvanerne er medos fra barndommen. Vi ser det i skolen. Inogle skoleklasser er der meget alkohol oghash, i andre er der ingenting. Man er megetpåvirket af kammeratskabsgruppen.

Mangler indsats for udsatte- Vi har et vidtgående solidarisk sundheds-system i Danmark. Med privatpraktiserendelæger mv. Men det er et problem, at det pri-mært er de veluddannede, der tager sund-hedsbudskaberne til sig. - Med regeringens plan Sund hele livet er derudstukket fire nationale mål: et længere liv,et sundere liv, et rigere liv og at gøre en ind-sats for den sociale sundhed. Regeringen vilnu også nedsætte en forebyggelseskommis-sion. Og det er fint. Der er brug for regulærtat gøre noget for den sociale ulighed. Det ergodt, at vi har fået øjnene op for, at der skalbruges mere tid på de udsatte grupper. - Fx er det for dårligt, at der ikke findes enundersøgelse af socialt udsattes sundhed. Såderfor har vi nu vi taget arbejdstøjet på og saten undersøgelse i gang sammen med Rådetfor Socialt Udsatte (se boks næste side).

8

9

3 bud på, hvordan vi skaber merelighed i sundhed? 1. - Sundhedspersonalets råd er vigtige. Deter vigtigt at lægerne tager spørgsmålet omsundhed op. Lægerne har en vigtig rolle.Men kontakten mellem de praktiserende læ-ger og sundhedsplejerskerne er ikke godnok. Lægerne ser mange syge børn, bådekropsligt og socialt, de kan opspore børneneog få dem videre. Men det er et generelt pro-blem, at der er færrest læger i de områder,hvor problemerne er størst. 2. - Fokus på forebyggelse. Vi skal have modtil at sige, at forebyggelse koster penge. Fo-rebyggelse har skiftet karakter fra projekt tildrift (som skoletandlæger mv.), og drift ko-ster penge. Men tingene flytter sig, hvis manbliver ved.3. - Og så vil jeg nævne skolens betydning.Skolen er en vigtig arena. Men lærerne ertrætte af alle de projektmagere, der ”kommerrendende”. Der bliver sat mange spændendeprojekter i gang, men der bliver ikke evalue-ret og samlet op på dem. De gode erfaringerkommer ofte ikke videre.

SUSY UDSATStatens Institut for Folkesundhed (SiF)og Rådet for Socialt Udsatte satte i for-året gang i en stor undersøgelse af soci-alt udsattes sundhed, også kaldetSUSY UDSAT.Målgruppen for undersøgelsen erhjemløse, udsatte sindslidende, stof-og alkoholmisbrugere samt prostitue-rede, som er blevet bedt om at udfyldeet spørgeskema på de væresteder, her-berger, natcafeer osv., hvor de færdes.Undersøgelsen gennemføres i Køben-havn, Århus, Odense, Aalborg og Es-bjerg og på udvalgte væresteder i Kol-ding, Sakskøbing, Vejle og Holstebro.Resultatet fra undersøgelsen foreliggeri foråret 2008.

www.udsatte.dkwww.si-folkesundhed.dk

Eva, bruger af værestedetAmadeus- Sundhed er mangel på syg-dom. Og så er der alle nuan-cerne …Jeg har studeret alternativsundhed og helse, så jeg har stor opmærk-somhed på sundhed.

Er du selv sund?- I forhold til hvad jeg fejler, så er jeg sund.Tandlægerne har forgiftet min krop medkviksølv, jeg har alle symptomerne.

Hvad kan man gøre for at holde sigsund?- Først og fremmest er det vigtigt, at manikke mister sin selvrespekt. Mister man den,går det den forkerte vej.

Allan, bruger af værestedetAmadeus- At være ren med sig selv ogkroppen – og derhjemme –ikke leve i for meget rod. Deter noget af det eneste, jeg harlært af min mor!

Er du selv sund?- Njaaa, jeg har haft mange forskellige syg-domme.

De fleste af artiklerne i dette nummeraf Hjemløs er skrevet på baggrund afoplæg på temadage om sundhedens so-ciale slagside, på Brandbjerg Højskolei august.Dagene var arrangeret af SocialpolitiskForening og Dansk Selskab for Folke-sundhed.

Hvad er sundhed for dig?

Af Karen Pedersen

”Morten” er 43 år. Han har været hjemløs ica. 20 år og har karantæne stort set alle ste-der, hvor han færdes. Med jævne mellemrumryger han i fængsel for mindre forseelser.Morten er svært marginaliseret på grund afsin adfærd. Han er afhængig af alkohol, erforsøgt diagnosticeret via psykiatrien i flereomgange, har været tvangsindlagt, men erikke fundet psykotisk. Han har symptomerpå ADHD og symptomer på personligheds-forstyrrelse, når han drikker. Og han er sværtstyret af sine impulser, når han er fuld. Morten er af de borgere, som KøbenhavnsKommunes SundhedsTeam er sat i verdenfor at hjælpe.Også en af dem, der kan være svær at hjælpe,fordi hans problemer er så komplekse. Bådei sig selv, og fordi mange professionelle skalarbejde sammen om dem, fortæller læge ogleder af SundhedsTeamet Henrik Thiesen. - Alene på sundhedsområdet er der syv aktø-rer: SundhedsTeamet, plejeafdeling på et bo-sted, hospital, skadestue, psykiatrien… rem-ser Henrik Thiesen op. Tilsvarende skal dersociale instanser på banen. Og det er lidt afen udfordring at koordinere.- Der er nogle barrierer mellem social- ogsundhedsvæsenet. Der mangler koordine-ring. Systemerne fungerer ikke altid, enhe-der og afdelinger spiller ikke sammen. Jegplejer at sige, at det kræver et godt helbred atblive indlagt – det kræver i hvert fald over-skud at holde øje med alt det, der sker. Ognår det ene problem er løst, så opstår der ty-pisk et andet, siger Henrik Thiesen.

BrobyggereDe fem medarbejdere i SundhedsTeamet ar-bejder med ”dem, som ingen kan eller vil be-

handle”, som Henrik Thiesen siger det. Deter ofte hjemløse, som ikke har kontakt medderes egen læge, eller som har det svært medrammerne og strukturen på hospitalet.Patienterne har typisk mange kroniske so-matiske sygdomme, ofte relateret til alkohol,og ofte misbrug af flere forskellige stoffer,mange lider af hepatitis, angst og depression.- Almindeligvis er egen læge nøglen tilsundhedssystemet. Men hjemløse brugerikke lægen. Når de er syge, tager de akut påskadestuen. Det betyder, at der ofte ikke bli-ver fulgt op på tingene, fordi patienten hur-tigt ryger ud igen – eller måske ”ryger ind”,i fængsel. De mest udsatte er faktisk de ind-satte, siger Henrik Thiesen. - Med SundhedsTeamet har man valgt enstrukturel løsning på et strukturelt problem.Vi skal ud, hvor folk er. I praksis betyder det, at SundhedsTeametikke har en klinik, men cykler rundt til desteder, hvor de mulige patienter opholdersig. Medarbejderne tager for eksempel blod-prøver, henviser til diverse undersøgelser,følger op på behandling, der ikke kræverindlæggelse, eller forbereder måske borge-ren til en indlæggelse. På den måde fungererteamet som brobygger mellem den hjemløseog sundhedssystemet.

Fast på KollegietEt af de steder, hvor teamet kommer fast, erpå bostedet Kollegiet på Gl. Køge Landevej.Og her er man glade for tilbuddet. - Det har vi profiteret af. Mange af vores be-boere opsøger ikke selv sundhedssystemet,for så får de at vide, at de skal holde op medalt muligt, og det gider de ikke. Derfor er derogså mange, der selvmedicinerer sig selv tildet yderste, siger forstander Arne Jacobsenfra Kollegiet.

10

Bygger bro til sundhedssystemetKøbenhavns Kommunes SundhedsTeam arbejder med ”dem, som ingen kan eller vil behandle”. En vigtig opgave er at fungere som bindeled mellem borgeren og sundhedssystemet.

- Vi har en fast aftale med SundhedsTeamet.De kommer nogle timer en dag om måneden.Desuden har vi deres akutte nummer, hvisder opstår noget. Der er hele tiden nogle be-boere, der har ’noget i gang’ med dem. Ligenetop i dag er der en beboer på vej til alko-holafvænning i Nordjylland, og en medar-bejder fra Kollegiet og en fra Sundheds-Teamet følger ham derop.

11

SundhedsTeametKøbenhavns Kommunes Sundheds-Team består af fire sygeplejersker ogen læge. SundhedsTeamet er en del afKøbenhavns Kommunes gadeplans-indsats. Det er en social og sundheds-faglig indsats rettet mod de borgere,som ønsker hjælp, men som ikke selvformår at opsøge dem.Borgere, som har behov for hjælp, kanhenvises af alle, for eksempel politi,hospital, væresteder og gadeplansmed-arbejdere. Man kan også kontakteSundhedsTeamet for råd og vejledning.

Læs mere påwww.hjemlosesundhed.dk

Hjemløse bruger det akutte sundhedssystemHjemløse bruger ikke lægen, de går påhospitalet med akutte problemer. Detviser en undersøgelse som læge HenrikThiesen har gennemført blandt 75 bru-gere af SundhedsTeamet (2000-2005).Af undersøgelsen fremgik det, at:75% af alle kontakter er akutte. 25% af kontakterne er på grund afulykker og vold.20% af alle kontakterne ender uden be-handling.55% af alle kontakter er til psykiatriskafdeling relateret til alkohol.

Knud, bruger af værestedetAmadeus- Vi ved jo, hvad vi skalspise, for at være sund: frugt,drikke masser af vand, stoppenår man er mæt, tænke påfedtstoffet … Jeg prøver på det, men det ersvært, når man er alene. Jeg kan godt lidegrønt, men det skal hakkes eller blendes –sådan noget grøn salat sætter sig på tværs ihalsen! Man skal også ud at røre sig.

Kommer du det?- Jeg har gjort det meget, men det kniber iøjeblikket, jeg har ikke kræfter til det, fordijeg har hjerteproblemer. Men jeg skal til atgå til motion to gange om ugen på et pleje-hjem.

Poul, bruger af værestedetAmadeus- Motion og sund mad.

Er du selv sund?- Ikke i øjeblikket. I perioderprøver jeg at være det –knokler fysisk og spiser sundt. Men det erikke altid, jeg overholder det. Jeg drikkerfor meget. Jeg har drukket siden nytår, fordijeg har mistet to kvinder på to et halvt år. - Jeg har en lille kolonihave, hvor jeg nor-malt dyrker grønsager, men jeg gider ikkelave mad, når jeg bare er mig selv. Jeg sy-nes, grønsager smager ad helvede til, frugtkan jeg heller ikke lide, men man kanvænne sig til det. Jeg tabte mig 30 kilo, gikfra 122 til 92, på et halvt år, ved at værefrugtabe. Jeg spiste bare frugt og et halvtstykke rugbrød uden noget.

Hvad er sundhed for dig?

Af Karen Pedersen

- Et parallelt sundhedssystem kun til hjem-løse er en ekstrem farlig udvikling. Hvis manlaver alternative sundhedssystemer, får manet ringere tilbud. Man bør arbejde for, at detprimære sundhedssystem kan rumme alle, istedet for at opbygge alternative systemer. Det siger landssekretær Ask Svejstrup fra dehjemløses landsorganisation SAND.Han giver et konkret eksempel på, at syste-met ikke fungerer godt nok.- I København har man lavet døgnvagten om,så man ikke bare kan komme til skadestuen,men først skal ringe til lægevagten, som såhenviser videre. Det betyder, at nogle ude-lukkes. Mange hjemløse er vant til at hen-vende sig på skadestuen.Trods faren for glidebane mener Ask Svej-strup dog også, at de særlige sundhedstilbudtil hjemløse har deres berettigelse.- De særlige tilbud er o.k. – fordi de er godetil at sætte fokus på, hvordan man kan hånd-tere de udsatte grupper. Men jeg mener, deter vigtigt at se sundhedsprojekterne som metodeudviklingsprojekter, siger han.

Både og er godtForstander Arne Jacobsen Fra Kollegiet påGl. Køgevej har i mange år siddet i den euro-pæiske hjemløseorganisation FEANTSAsarbejdsgruppe om sundhed. Problemernemed formel, men ikke reel, lige adgang tilsundhedssystemet, går igen i hele Europa,fortæller han. Derfor kalder han også de al-ternative sundhedstilbud for nødvendige.- Jeg ser de særlige sundhedstilbud som etappendiks til det almindelige sundheds-system – ikke som parallelle systemer. - For mig at se er det ikke et enten eller. Jegmener, at vi er nødt til at have initiativer som

for eksempel SundhedsTeamet i Køben-havns Kommune. De gør jo også brug af detalmindelige system, de ’fanger’ folk pågadeniveau og hjælper dem med kontaktentil systemet. Og det viser sig jo, at systemettager sig mere af patienten, når der er énmed. På den måde har teamet en brobygger-funktion.- Selvfølgelig ville det være ideelt, hvis sy-stemet var så rummeligt, at det kunne rummealle, men det bliver det nok aldrig.

12

Plads til de særlige?Det er godt, at der er særlige sundhedstilbud til hjemløse og andre socialt udsatte. Men også vigtigt at det almindelige sundhedssystem bliver mere rummeligt.

Mange hjemløse bruger ikke det almindelige sund-hedssystem. Her er Triple T. hos “tandlægen” påGammel Torv i København. (Foto: Holger Henriksen)

13

Succes med social sygeplejerske på BispebjergPå Bispebjerg Hospital i København har man i en toårig forsøgsperiode ansat en socialsygeplejerske – den første af sin slags i landet. Hun hedder Nina Brünés og harflere års erfaring som gadesygeplejerske. Forsøget udgår fra Projekt Udenfor og udspringer af de erfaringer, som blandt andreNina Brünés har fra sit arbejde som sygeplejerske på gaden. Her erfarede hun, at mangestofmisbrugere var tilbageholdende med at opsøge læger og skadestuer. Fordi de ikkemagtede det og ikke følte sig velkomne. De kunne fortælle om mange nedværdigendeog ydmygende oplevelser. Og når stofmisbrugerne endelig lod sig indlægge, opstod derofte konflikter med personalet, som opfattede misbrugerne som en meget besværlige ogtidskrævende. Det første ofte til, at misbrugerne enten forlod afdelingen eller blev ud-skrevet, før de var færdigbehandlet. Projekt socialsygeplejerske blev oprettet med det mål at skabe lige adgang til sundhedfor stofmisbrugere ved at sikre dem en værdig og færdig behandling under indlæggelse.Og det er lykkedes. Socialsygeplejersken er til stede i afdelingen, når der er stofmisbru-gere indlagt, og stiller sin tid og ekspertise til rådighed for både patienter og personale.Hun fungerer som sparringspartner, bindeled og brobygger mellem stofmisbruger ogsundhedspersonale.Der er netop udkommet en evalueringsrapport fra projektet.

Læs mere på www.udenfor.dkkap

Sundhedstilbud til hjemløseDer findes flere sundhedstilbud til hjemløse iKøbenhavn.

• Københavns Kommunes SundhedsTeam,som er en del af kommunens gadeplansinds-ats (se side 9-10).

• Københavns Kommune har desuden etable-ret sygeplejetilbud på fire bosteder forhjemløse: Specialinstitutionen på Forch-hammersvej, Herberget på Mændenes Hjemi Lille Istedgade, Kirkens Korshærs herbergi Hillerødgade og på Herbergscentret Sund-holm.

• På Mændenes Hjem har en gruppe frivillige læger lavet deres egen hjælpetjeneste. Defrivillige læger var omtalt i sidste nummer af Hjemløs (juni).

• Ved De Hjemløses Hus i Københavns nordvestkvarter har en gruppe frivillige tand-læger opbygget tandklinikken Bisserne. Hjemløsehuset har også en frivillig fodtrapeut(billedet).

(Foto: Holger Henriksen)

14

Af Thomas Hye-Knudsen

Det er næppe undgået nogens opmærksom-hed, at Danmark i år var vært ved VM i gadefodbold for hjemløse. 48 hold fra alleverdenshjørner deltog i en ugelang gadefod-boldturnering – The Homeless Worldcup –på Rådhuspladsen i København. Finalenblev overværet af 2000 tilskuere og kron-prinsen, der sammen med borgmester og so-cialminister gav håndtryk til alle 80 medalje-modtagere. To år tidligere var samme pladsstartrampe for Tour de Udsat, hvor medar-bejdere og brugere af væresteder over helelandet på tandemcykler krydsede klinger påde danske landeveje i et etapeløb. Også hervar blandt andre socialminister og social-borgmester i sadlen.Begge events formåede i kraft af mediernestiltrækning at sætte fokus på socialt udsattesom mennesker med samme drømme, øn-sker og håb som alle andre: Det handler omat være med. Det handler om at være en delat et fællesskab med fælles mål – og om atyde det ypperste, man formår – for holdet ogfor sig selv.Dansk Væresteds Idræt, Idræts Kraftcentre,FREMaktiv og OMBOLD er blandt de nyeaktører i dansk idræt, der forsøger at få soci-alt udsatte til at lette rumpen og sætte kaffe-koppen. Med millionstøtte fra Socialmini-steriet skal boformer og væresteders brugereog medarbejdere udvide deres aktiviteter ihåbet om, at brugerne ved at deltage i sports-lige aktiviteter får forbedret sundhedstilstan-den, øget selvtillid og udvidet deres socialefærdigheder.

Forsigtige succeskriterierNår tv-kameraerne er slukket, og avisernehar fået deres ”historie”, bliver det ofte hver-dag igen – med nye udfordringer og parade-numre – for både beslutningstagere og bru-gere. Sådan gik det imidlertid ikke i forholdtil idræt for udsatte. For OMBOLD, der varinitiativtager til VM i gadefodbold, ogLandsforeningen af Væresteder (LVS), derstod bag Tour de Udsat, er opmærksomhe-den omsat til fremadrettede handlinger.Idræt for udsatte skal booste, og specieltLVS skal spille en aktiv rolle for at sættegang i idrætten. Og for at sætte turbo på pro-cessen har foreningen etableret Dansk Være-steds Idræt, som skal være fødselshjælperfor lokalt forankrede idrætsprojekter på lan-dets væresteder.- Vi har formuleret en meget forsigtig mål-sætning om, at alle socialt udsatte i praksisfår en mulighed for at dyrke idræt mindst éngang om ugen. Der er tale om et tilbud, somværestedernes brugere skal introduceres tilnetop som et tilbud, de skal have mulighedfor at vælge til eller fra, og dermed ikke no-get krav. Derfor må man forvente, at der kangå år, før idrætten bliver en naturlig del afhverdagen for brugerne af værestederne, si-ger Cliff Kaltoft, sekretariatsleder i LVS ogmedlem af Rådet for Socialt Udsatte.Han hæfter sig ved, at der med de mangepuljemidler er kommet et signal om, at idrætog fysiske aktiviteter på udsatte-området hører hjemme i Socialministeriet og ikke iKulturministeriet.- Det kunne ideelt set have været ønskeligt,at den etablerede idræt havde set det som en

Millionerne ruller til idræts-aktiviteterIdræt og motion skal afløse kaffe og kage på landets boformer og væresteder. Pengene til aktiviteterne kommer ikke fra idrættens egen verden, men er øremærketi Det Fælles Ansvar II, som er Socialministeriets femårsplan, der på den lange baneskal få flere udsatte i arbejde.

naturlig opgave at inkludere tilbud til udsattegrupper, som man eksempelvis har det i for-hold til handicappede i Dansk HandicapIdrætsforbund. Men når virkeligheden nuikke er sådan, så har vi har i Dansk Være-steds Idræt valgt at opfatte idrætsbegrebetmeget rummeligt. Vi er ikke blege for atstøtte og hjælpe væresteder, der ønsker at organisere tilbud om skak, kortspil, pool ogdart og fisketure, vi vil ikke udelukkende basere os på konkurrencesport, der er megetfysisk krævende.

Hjælp til organiseringNår Socialministeriets projektmidler er op-brugt i løbet af de næste fire år, regner CliffKaltoft med, at mange forskellige idrætstil-bud er blevet integreret i værestedernes sam-værstilbud. Han imødeser dog, at idrætsakti-viteterne i høj grad må bæres af frivillige,som man kender det fra den etablerede idræt.En del af arbejdet i Dansk Væresteds Idræthandler derfor også om at uddanne både

medarbejdere og frivillige, så de kan fungeresom igangsættere og konsulenter, når idræt-ten skal sættes i system på værestederne.Dansk Væresteds Idræt opfordrer væreste-derne til at organisere sig og danne forenin-ger, og hjælper gerne med at få de organisa-toriske rammer i orden. Cliff Kaltoft regnerdog med, at foreningernes bestyrelser i no-gen grad må besættes med værestederneslønnede medarbejdere, og ikke som i den al-mindelige idrætsverden, hvor bestyrelsernearbejder ulønnet og frivilligt.- Det vigtigste er, at de ansvarlige i forenin-gernes bestyrelser er i stand til at påtage sigansvaret og løfte de opgaver, som bestyrel-serne skal varetage. Det handler både om atsøge penge og forvalte de penge, foreningenmodtager. Hvis vi lagde os fast på, at besty-relserne udelukkende skulle bestå af bru-gere, så ville en del væresteder få problemermed overhovedet at søge om midler, fordi deikke har den nødvendige erfaring og rutine iorganisatorisk arbejde, siger Cliff Kaltoft.

15

Rådhuspladsen 2005. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) skyder Tour de Udsat i gang.(Foto: Tune Andersen)

Af Thomas Hye-Knudsen

- Vi har valgt at fokusere pånoget, som de fleste på et el-ler andet tidspunkt har væreti kontakt med, nemlig enfodbold. Vi har så udvikletnogle spilleregler og turne-ringsformer, som gør detnemt at komme i gang.Mange kan have vanskeligtved at samle et større antalspillere på én gang, men daman kun behøver fire spil-lere for at danne et hold, kande fleste være med, siger Ja-nek Majewicz, der er idræts-konsulent i OMBOLD ogtræner for Hjemløselands-holdet i gadefodbold. OMBOLD har eksisteret siden 2003 og ar-bejder med både bredde og elite forstået påden måde, at OMBOLD blandt samtlige del-tagere ved årets stævner og turneringer stårfor at udvælge de spillere, som hvert år del-tager i VM i gadefodbold, Homeless WorldCup.- Vi arrangerer åbne regionale mesterskaberog et årligt Danmarksmesterskab, fordi kon-kurrencer, medaljer og mulighederne for atavancere er en vigtig motiverende drivkraftfor deltagerne. For at kompensere for ni-veauforskelle blandt holdene gør vi megetud af, at der er forskellige pokaler at dysteom, og alle hold går meget op i at yde deresbedste, siger Janek Majewicz. At spillerneindbyrdes kæmper om at blive udtaget til etdansk hjemløselandshold er med til atskærpe motivationen for de mest talentfulde.

Selvjustits og fællesskab- Spillere, der udtages til landsholdet, indgåri et syv måneders forløb, hvor der både foku-seres på deres sociale og boldmæssige kom-petencer. Spillerne får et certificeret træner-kursus i DBU-regi, og vi har tilknyttet ensocialrådgiver som er bindeled mellem deenkelte spillere og deres respektive kommu-ner. - Socialministeriet lægger op til, at sagsbe-handlerne skal spille en mere fremskudt rolleog være mere opsøgende. Og det er vigtigt,at kommunerne og de lokale sagsbehandlerefår øjnene op for, at deres klienter rent fak-tisk gennemgår en personlig udviklings- oglæreproces, når de deltager på landsholdet.Det handler både om at lære at samarbejde,løse konflikter og opnå nye færdigheder. Ogvores erfaringer er, at spillere med misbrugs-problemer reducerer misbruget, og flere bru-ger direkte fodbolden som en anledning til at

16

Liv i barndommens fodboldbenProjekt OMBOLD handler om gadefodbold, og foreningen henvender sig til alle udsatte, uanset om de har deres dagligdag på væresteder, boformer eller er tilknyttetmisbrugscentre. Siden 2003 har godt 4000 socialt udsatte deltaget i OMBOLDs aktiviteter.

Det danske hjemløselandshold fik en flot 4. plads ved sommerens VM i gadefodbold, der blev afholdt på Rådhuspladsen i København. (Foto: Jørn Stjerneklar)

komme fri af stoffer og alkohol,siger Janek Majewicz.Han fortæller, at det rent faktisker på initiativ fra brugerne selv,at alle stævner nu er alkohol ogstoffri, hvilket også indbefattertilskuere og supportere.

Drøm om klubhusOMBOLD har ikke umiddelbartfået del i de nye puljemidler tilidrætsaktiviteter fra Socialmini-steriet, men OMBOLDs besty-relsesformand Jens Tage Niel-sen håber, at KøbenhavnsKommune vil være med til at videreudvikleprojektet, så afstanden mellem sekretariat ogde forskellige interessenter bliver mindre.- Vi drømmer om at få en slags klubhus, hvorvi permanent kan have en bane stående, hvorspillere fra hovedstaden kan komme ogtræne, når de har lyst. Yderligere vil vi gernehave faciliteter til at udbyde trænerkurser,stævnelederkurser og dommerkurser, såbåde deltagere og aktivitetsmedarbejdere frahele landet kan blive mere selvhjulpne, hvisde vil sætte gang i egne ombold-aktiviteter,siger Jens Tage Nielsen.I planen indgår også en café med sund mad,og et rådgivningskontor, der skal stilles tilrådighed for socialrådgivere og gadeplans-medarbejdere, der vil i kontakt med klubhu-sets daglige brugere.

Partnerskaber i provinsenOMBOLD har ikke kun fat i hovedstaden,men det har knebet med at skaffe ressourcertil det opsøgende arbejde i provinsen. På denbaggrund har man netop indgået partnerska-ber med Odense og Århus Kommuner, dervia Socialministeriet har fået midler til atsætte gang i idrætsaktiviteter lokalt.Kommunerne har ansat hver en lokal idræts-konsulent, der er ansvarlig for aktiviteterne,og som desuden skal lave opsøgende arbejdeblandt de udsatte grupper for at få flere medi boldlegen.

17

Fodbolden virkerDet er nu dokumenteret, at fodbold virker forebyggende i forhold til livsstilssygdomme,er sundhedsfremmende og har betydning for oparbejdelse af såkaldt social kapital.Birgitte Krustrup har i en masterafhandling fra Institut for Idræt på Københavns Uni-versitet fulgt Hjemløselandsholdet, FC Zulu og et par motions-fodboldhold i en tre må-neders periode. Resultaterne viser, at spillerne forøgede konditallet med 17 pct., op-nåede bedre balance, fik lavere blodtryk og større muskelmasse, og deraf større fedtfrikropsvægt.Undersøgelsen konkluderede også, at spillernes sociale fællesskab og hyppige træ-ningssamlinger er med til at forbedre den generelle sundhedstilstand og livskvalitet.

Kronprins Frederik og Hjemløselandsholdets træ-ner Janek Majewicz hepper fra lægterne ved som-merens VM i gadefodbold. (Foto: Jørn Stjerneklar)

Af Karen Pedersen

”I væresteder, varmestuer og lignende tilbudtil socialt udsatte, hvor der kun er et opholds-rum for brugerne, kan det besluttes at ryg-ning er tilladt.”Sådan står der i Lov om røgfri miljøer § 13.En lille paragraf, der skiller vandene på hjem-løseområdet. ”Tak for den”, siger nogle.”Dumt med særregler”, lyder det fra andre.Landsforeningen af Væresteder (LVS) varblandt dem, der talte imod rygeforbud i væ-resteder og varmestuer, inden loven blevvedtaget. - En af grundene til det var hensynet til hjem-løse, som jo ikke har et hjem og derfor kunkan ryge på offentlige steder og i væreste-derne. Når det er sagt, så synes vi grundlæg-gende, at man skal passe på med at lave sær-regler for særlige grupper. Men lige hermener vi, at det er i orden. Det er også på væ-restederne, vi har kontakt til brugerne oghjælper dem videre i behandling. Hvis deikke føler sig velkomne her, er der mange,som ikke kommer i behandling, siger CliffKaltoft, sekretariatsleder i LVS, der er para-ply for 90 sociale væresteder med kontakt tilcirka 10.000 brugere. Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Ar-bejde mener også, at det er i orden at bru-gerne ryger i værestederne. - Det er et kæmpe problem, hvis folk følersig generet af, at vores brugere står på gadenog ryger. Loven risikerer at genskabe et pro-blem, vi har brugt mange kræfter på at løse,nemlig at få brugerne væk fra gaden og indpå steder, hvor de føler sig velkomne, sigergeneralsekretær Lars Rahbek fra KFUM’sSociale Arbejde til TV2 Nyhederne.KFUM’s Sociale Arbejde driver 26 socialecafeer og væresteder over hele landet.

Lighed for loven, takDen modsatte holdning finder man i dehjemløses avis Hus Forbi (nr. 64 august), deri lederen plæderer for lighed for loven. Indei avisen kalder Stig Tarnow, leder af deHjemløses Hus i Københavns nordvestkvar-ter, loven for ’positiv diskrimination’ af sam-fundets svageste:- Hjemløse bør ikke være undtaget fra ryge-loven. Det er diskrimination, selvom det må-ske er med ’positivt’ fortegn. Hvad bliver detnæste? At hjemløse skal undtages fra Servi-celoven og ikke have samme sociale tilbudsom andre?, spørger han.

18

Rygning forbudt – eller …Fra august i år var det slut med at ryge på offentlige steder. Stort set. Loven giver nemlig brugere på væresteder og varmestuer mulighed for at pulse videre – pr. dispensation. Og det er der delte meninger om.

Begræns udstødningen- man vil jo ikke have hvad som helst stukket i næsen

Landsforeningen af VæreSteder

HR O

ffset

ww

w.je

ns-t

egne

r.dk

ww

w.h

r-of

fst.d

k

Landsforeningen af Væresteder har sat en kam-pagne i gang om hensynsfuldhed – både for rygereog ikke-rygere.

Missionen blandt Hjemløse går også ind forlighed for loven og har derfor valgt at indførerygeforbud på deres bo- og væresteder. - Vi har den indstilling, at rygeloven gælderfor alle. Hvorfor skal vi gøre de svage sva-gere, ved at der skal gælde særlige regler fordem, siger Anders Sørensen, som er leder afMissionen blandt Hjemløses opsøgende ar-bejde og væresteder.

Smertefrit mod røgfritMen hvordan er det så gået med at få røgenud af værestederne?- Ret smertefrit, fortæller Anders Sørensen. Bostederne, Kollegiet på Gammel KøgeLandevej og Mændenes Hjem, har haft ryge-forbud i de offentlige rum længe, så vi havdenogle erfaringer at læne os op af. I vores toværesteder, Amadeus og Pegasus, har vi haftrygestop siden april. Der var lidt brok inden,men det gik i sig selv igen, og vi har ikkemistet brugere på den konto. De acceptererfuldt ud, at de skal udenfor og ryge. Og med-arbejderne er glade for, at stederne er blevetrøgfri. Man kan sige, at det er heldigt, at vihar indført forbuddet i den varme sæson. Nuhvor vinteren står for, kan jeg da godt frygte,om vi måske skal udvide fortovet med mar-kiser eller andet. I debatten om rygeforbund var et af argu-menterne, at det ville være med til at for-værre sundhedstilstanden, når værestedernesbrugere skulle stå ude i kulden og ryge. - Men den holder ikke, mener Anders Søren-sen. - Det er altså helt andre sundhedsskade-lige sygdomme, lungesygdomme mv., vi ta-ler om her. Tværtimod mener vi, at loven kanvære med til at reducere rygning for nogle.Det er vores erfaring, at brugerne ikke øn-sker at holde op med at ryge. Men nogle for-tæller, at de ryger 4-5 cigaretter mindre omdagen, og siger også, at de kan mærke det.

Skruphamrende forkertSå vidt meningerne fra nogle af de ledere ogmedarbejdere, der tegner de forskellige or-ganisationer. Men hvad siger brugerne?Vi lagde vejen forbi værestedet Amadeus en

tirsdag formiddag og slog os ned på rygernesbænk på fortovet. Her var det umiddelbartret svært at finde tilslutning til rygeforbud-det indendøre. - Der er mange, der ikke kommer mere, deter ikke et værested mere, kun et spisested.Folk ryger jo ikke mindre, fordi det er for-budt. Der kommer heller ikke nogen tilbanko mere, fordi man ikke må ryge. Jeg sy-nes, det er for dårligt. Der er mange psykisksvage, hvis eneste fornøjelse er en kop kaffeog en smøg, siger en utilfreds kvinde, somikke har lyst til at få sit navn i bladet. Jøns er heller ikke helt tilfreds: - Jeg affindermig med det og holder rygepause, men jegmener, det er skruphamrende forkert. Der ermange, der er blevet væk. Folk kommer ogspiser, men der er ingen, der sidder og hyg-ger sig mere. Før havde vi rygning forbudt ifrokostpausen, og det fungerede fint. Vi harudsugning, så jeg synes det er for hysterisk,at man ikke må ryge, siger han Det er ”dikatur”, mener Kaj. - Folk skal ud i snestormen for at få en smøg!Jeg havde ellers en ide om, at man skulletage hensyn til de svageste. Alle dem, der kø-rer rundt i deres store biler, forurener megetmere – og flyvemaskinerne … og så kasterde sig over os!

19

Det siger lovenLov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfrimiljøer trådte i kraft den 15. august i år. Formålet med loven er, at ingen ufrivil-ligt udsættes for passiv rygning. Ifølgeloven skal tre steder i samfundet værerøgfri: Arbejdspladser, det offentligerum og serveringssteder.Der er dog nogle undtagelser, blandtandet væresteder for socialt udsatte. Loven gælder foreløbig i tre år og vilblive revideret i Folketinget i løbet af2009-2010.

20

Den 1. september var der ekstra leben i Kon-gens have i Odense. Anledningen var Bruge-nes Bazar, som Rådet for Socialt Udsatteholdt for fjerde gang. Bazaren er en årlig tilbagevendende begi-venhed, hvor brugere, deres organisationer,politikere og andre interesserede og involve-rede mødes og diskuterer udfordringer ogproblemer for socialt udsatte. Og i år var te-maet sundhed. Taler, debat, aktiviteter ogstande, underholdning og musik satte på for-skellig vis fokus på det.Steen Viggo Jensen (billedet), tidligerehjemløs og nuværende medlem af Rådet for

Socialt Udsatte skriver hver må-ned om sundhed fra Vorherreskøkkenhave i hjemløseavisenHus Forbi. I anledning af bazarenhavde han hældt en pæn portionaf naturens sunde sager på glasog flasker, som de besøgendekunne købe med hjem – eftersmagsprøver naturligvis. Davæ-rende socialminister Eva KjerHansen (V) fik overrakt en buketmjødurt. Efter sigende god forlidt af hvert.- Nordboerne brugte den somsmagsstof i mjød, deraf navnet,men den er god til mange andreting. Blomsten og bladene kantørres og bruges som te. Og laderman blomsten trække i eddike,får man en vidunderlig krydde-reddike, som enhver sild villevære stolt over at have været ma-rineret i, fortæller Steen ViggoJensen.

Brugernes Bazar – i år medsundhed

Hvad er sundhed for dig?Steen, bruger af værestedetAmadeus- Sundhed er at have adgangtil nærhed, at have et privat-liv. Fred og ro uden at det of-fentlige kommer og blander sig. - Så bliverder også plads til at dyrke grønsager.

Er du selv sund?- Ikke spor sund! Jeg kom på ”psykopat-anstalt” i 1989, og siden har jeg været lige-glad med mit helbred. Jeg vil have det til-bage, de tog fra mig, mit kæledyr fx … Jeg vil sige, at det er sundere at have detsjovt, end det er sjovt at leve sundt!

Steen Viggo Jensen fra Rådet for Socialt Udsattehavde hældt naturen på glas og flasker. (Foto: Holger Henriksen)

Af Anne Baastrup

Brugernes Bazar er en år-lig tilbagevendende begi-venhed, hvor mennesker,der af den ene eller andengrund har en udsat positionmødes – og diskuterer. I år

var temaet sundhed, og som sundhedsordfø-rer var jeg inviteret. Det var en herlig dag.Jeg er helt på det rene med, at mange af dissemennesker, på grund af deres misbrug ellerpsykiske lidelse er svage – men gang på gangblev jeg mindet om, at det også er menneskermed ressourcer. Mennesker med værdighed.Bazaren var formet i en rundkreds med for-skellige telte, hvor de enkelte organisationerpræsenterede deres sag. Ud over at jeg lærtenoget ved at gå rundt og snakke, så moredejeg mig også. Det var hyggelige mennesker,der med begejstring fortalte om deres kon-krete arbejde – og som ikke lagde skjul på, atde undertiden havde store sociale problemer,og også mødte en mangel på velvilje framyndighederne.Når man er hjemløs, kan livet være hårdt.Derfor var det en stor oplevelse at snakkemed repræsentanterne fra SAND (de hjem-løses landsorganisation, red.), der dels havdelavet et spørgeskema om sundhed og livs-kvalitet, som faktisk var svært at besvare,dels har en lang række projekter kørendelandet rundt. Projekter, der har til formål atgive de hjemløse livskvalitet.Den i pressen meget VM i fodbold er en ting,men det daglige arbejde med at løfte livet forde hjemløse, der ikke har fysik og sundhedtil at løbe efter en bold, var i centrum i deresfortællinger.Et problem, der er alvorligt for mange er dår-lig tandkvalitet. Derfor gik jeg til ”Bisserne”

(tandklinik for hjemløse i København, red.)En begejstret tandlæge fortalte om det ar-bejde, hun sammen med nogle frivilligetandlæger laver – og hvor vigtigt det er for atkunne hjælpe. De møder ikke sjældent men-nesker, der ikke kan tygge mad, fordi tæn-derne er i så elendig en tilstand. Al snak omsundhed forstummer jo, når det eneste, mankan spise er suppe. Også Hjemløsehuset i København er be-gyndt at arbejde målrettet med sundhed. Dehar fået en frivillig fodterapeut til at be-handle fødder en eftermiddag om ugen. Etinitiativ, som i den grad er vigtigt for menne-sker, som går rundt den ganske dag.

Respekt?Som altid når vi politikere bliver inviteret,var der afsat tid til en paneldebat. Alle sund-hedspolitikerne var inviteret – og mangehavde sagt ja. Ingen mødte op! Jeg var flovpå mine kollegaers vegne, og havde lidtsvært ved at starte mit eget oplæg, hvor over-skriften var: Respekt! Men jeg fastholdt minlinje, for disse mennesker har også brug forat blive behandlet med værdighed og re-spekt. Det har vi alle!Efter paneldebatten blev jeg selv udsat forbehandling. På en stand under Rusmiddel-centet Odense var St. Dannesbo (boform forhjemløse, red.). De har i et par år brugt aku-punktur. Man bliver stukket i ørene medmange nåle, og så en i hovedet. Efter 30 mi-nutter tages nålene ud. Reaktionen er enten,at man bliver fyldt med energi eller får ople-velsen af en afslappet træthed. Jeg oplevededet sidste. Så efter et dejligt måltid mad togjeg toget hjem – helt udmattet.

http://sf.blogs.com/annebaastrup

21

Bazaren set med politikerøjneTemaet for Brugerens Bazar var i år sundhed, og derfor var alle Folketingets sundhedspolitikere inviteret. Anne Baastrup fra SF var den eneste, der dukkede op.Her fortæller hun om sine indtryk fra dagen.

Tal på hjemløse

Godt 5.000 danskere sover på gaden, herber-ger, natvarmestuer eller midlertidigt hos fa-milie, venner og bekendte. Den viser denførste nationale kortlægning af hjemløshed iDanmark. Langt hovedparten af de hjemløse, nemlig3000, befinder sig i hovedstadsområdet. Halvdelen er mellem 30 og 49 år. Og det serud til, at der fortsat kommer nye hjemløse til,en fjerdedel er under 30 år. Misbrug og psykisk sygdom er for mangemedvirkende årsag til hjemløsheden. En stordel, 69 pct. er afhængige af alkohol,hash/khat, narkotika og/eller medicin. 30pct. har en psykisk sygdom. Derudover angi-ver en del den generelle boligmangel som enårsag til, at de er blevet hjemløse. Tre ud affire er på kontanthjælp eller førtidspension.

Lars Benjaminsen & Ivan Christensen:Hjemløshed i Danmark 2007. National kort-lægning. SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, august 2007.

600 millioner til forbedret indsats

Den “ufrivillige hjemløshed” skal afskaffes.Derfor vil regeringen nu investere 600 mil-lioner kroner over fire år til at udbygge antal-let af boliger og botilbud til hjemløse samt tilen styrket socialpædagogisk indsats. Hjemløsestrategien har følgende overord-nede målsætninger:• Der skal etableres flere boligtilbud til

hjemløse. • Unge skal med det samme have et andet til-

bud i stedet for forsorgshjem. • Mennesker, der løslades fra fængsler eller

udskrives fra sygehus, skal straks hjælpesvidere, så de ikke havner på gaden.

Strategien blev præsenteret i sommer. Denkommer på baggrund af SFI’s kortlægning afhjemløse og en kortlægning fra CASA omdet aktuelle behov for boliger, som hjemløsekan trives i, fastholde og betale. Læs mere på www.social.dk

22

KORT NYT

Fotoudstilling: Gadens konger

Fotoudstillingen Gadens Konger kan i oktober månedses i kulturhuset på Blågårds Plads på Nørrebro i Kø-benhavn. Udstillingen om hjemløse i København er etsamarbejde mellem fotograf Holger Henriksen og dehjemløses landsorganisation SAND. Alle billeder er tilsalg, og overskuddet går ubeskåret til en hundefond, dergiver penge til dyrlægebehandling af hjemløses hunde.Læs mere om fotografen på www.holger-e.dk

(Foto: Holger Heniksen)

Temperatur på brugerindflydelsen

De hjemløses landsforening SAND har tagettemperaturen på brugerinddragelsen på bo-formerne for hjemløse. De har spurgt bru-gere og personale på over halvdelen af de så-kaldte §110-boformer om, hvilke områderbeboerne har indflydelse på, hvor stor ind-flydelsen er, og om beboerne inddrages på deområder, de synes er vigtige.Rapporten viser, at der er god overens-stemmelse mellem, på hvilke områderhhv. beboere og personale angiver, atden største grad af brugerindflydelse fin-der sted, men at personalet generelt me-ner, der er mere brugerindflydelse, endbrugerne gør. Der er en tendens til, atbrugere på privatejede boformer opleverhøjere grad af brugerindflydelse end bru-gere på de offentlige boformer. Rapporten Brugerindflydelse på § 110-bo-former for hjemløse i Danmark kan ses påwww.sand-udvalg.dk

Hjemløsedag på Rådhuspladsen

Den 17. oktober er der hjemløsedag på Råd-huspladsen. Med informationstelte og boderfra organisationer, der arbejder på hjemløse-området, mad og underholdning. Desudenbliver årets hjemløsepris uddelt. Hjemløsedagen arrangeres af frivillige orga-nisationer på hjemløseområdet. Den holdespå den 17. oktober, fordi det er FN’s interna-tionale fattigdomsdag. Program fra 13-16.Se program på www.udenfor.dk

23

Meddelelse til bladkartoteket:

□ Jeg ønsker at tegne abonnement

□ Ret venligst mit abonnement til nedenstående

□ Jeg ønsker at opsige mit abonnement

□ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

Navn

Adresse

Postnr. By

Missionen blandt Hjemløse

Gammel Køge Landevej 137+++ 2573 +++2500 Valby

✄

✄

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

GAVE TIL Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget på selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X

Betalingsdato eller Betales nu

. . ,

Kroner Øre

. . ,

Beløbsmodtager Til frankering

Post Danmarks kvittering

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bankmodtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus medterminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for,hvilket beløb De har betalt. Gebyr for indbetaling betales kontant

Indbetalers navn og adresse

8 7

+01< +9001859<

GIROINDBETALING

4060S 2007.06 DB 9-025675

900-1859

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 137

2500 Valby

900-1859Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Hjælp os

at hjælpe

GIRO 900-1859

Gave til

Missionen blandt Hjemløse,som kan fradrages i selvangivelsen i henhold tilreglerne i ligningslovens § 8 A.

Post Danmarks kvittering er gyldig dokumentationover for skattemyndighederne.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSEMissionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde i 1893. Formålet er at lave socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSESekretariatetGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3616 1113mbh@hjemlos.dkwww.hjemlos.dk

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØSog arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEMLille Istedgade 2, 1706 København VTlf. 3324 3904mh@hjemlos.dkwww.maendeneshjem.dkForstander: Robert Olsen

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859

OPSØGENDE ARBEJDE OG VÆRESTEDERMissionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3616 1113ans@hjemlos.dkLeder: Anders Sørensen

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3630 4321kollegiet@hjemlos.dkForstander: Arne Jacobsen

Bestyrelsesformand: Anders T. PoulsenAdministrativ medarbejder:Helene Leparde Nielsen

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54, 2450 København SVTlf. 3331 6003amadeus@hjemlos.dkVærestedsleder: Jørgen Hansen

Værestedet PegasusEnghavevej 152, 2450 København SVpegasus@hjemlos.dkTlf. 3321 9815

Værestedet i SydvestEnghavevej 171, 2450 København SV