Hjemløs 1, 2013

HHjemløsMarts • 1/2013

Den onde gældsspiral Kurven er knækket

Gæld er tabuMellem to stole

Gældssanering er for dem, der har haft kreditværdighed nok til at få en stor gæld. Og som gennem fastindtægt har mulighed for at indgå og overholde en afdragsordning.

Sådan er det også med bankernes tilbud. De bedste er til dem, der har lyst til at låne eller investere meget.Helt tydeligt blev det her i årets første måneder. Danske Bank stod frem og fortalte om deres nye strategimed færre filialer og endnu færre med kontanter – og abonnement for NEM-konti på op til 500 kr. årligt.Men de er ikke ene om at lukke filialer eller etablere pengeløse afdelinger. Kontanter er dyre at håndtere,bankernes interne renter er lave. Derfor bliver bankkunder med få konti og mange kontante hævninger ansetsom dyre for bankerne, der jo er sat i verden for at tjene penge.

I dette nummer af Hjemløs sætter vi fokus på gæld - den gæld, der gør mennesker boligløse, den gæld dergør livet uoverskueligt og skaber skræk for rudekuverter - og på de nye initiativer med gældsrådgivning forhjemløse og udsatte. Muligheden for individuel rådgivning er vigtig. Rådgiverne kan både skabe overblik ogsætte grænser for kreditorer. Og de kan medvirke til at bygge en fremadrettet økonomi op med budget ogtydelighed i, hvor meget, der kan bruges til hvad – og hvornår.

Men vi mangler nogle enkle redskaber. Mens bankerne konkurrerer om at udvikle produkter i form af at-traktive kassekreditter og guldkort til dem, der har mange penge til forbrug, er der ingen prestige i at udviklesærlige produkter til dem, der har brug for tæt styring af en smal økonomi. Jeg efterlyser et ”Styr på pengene”koncept. Et produkt, hvor den NEM-konto, vi alle har pligt til at oprette, suppleres med et antal underkonti

med hævekort – uden kreditmulighed. Og med en budget-konto, der sikrer, at de faste udgifter bliver betalt, og at deroverføres penge til de øvrige konti med faste mellemrum, fxmad hver fredag. En ”Styr på pengene konto” kan være godfor masser af mennesker, der gerne vil have et styret flow ideres økonomi og spare op til uforudsete udgifter, jul ellerstørre anskaffelser. Mennesker, der kæmper med gæld er en

naturlig målgruppe, men en ”styr på pengene konto”, der gør administration af fx huslejebetaling til en al-mindelig valgmulighed, vil også være et godt tilbud til unge, der lige er flyttet hjemmefra, og til mennesker,der oplever en stor indtægtsnedgang fx i forbindelse med arbejdsløshed.

Gæld er dyrt i renter og gebyrer, i tab for kreditorer, i fogedsager - og ikke mindst menneskeligt set. Nu,hvor vi har fået bedre mulighed for gældsrådgivning, er det tid til at kigge på forebyggelsen. Der er behov fornye bankprodukter – også for de borgere, bankerne ikke tjener penge på.

Når man kan få dosisdispenseret medicin, burde man også kunne få penge i afmålte doser. Så selv ombankvæsenet er et privat forretningsområde, må det offentlige stille krav til bankerne om at udvikle og tilbydeet økonomisk dosissystem, som kan forebygge gældssætning og hjælpe mange mennesker med at styre egnepenge, specielt når de er få.

Her må erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på banen. Gerne med en frivillig aftale fx gennemFinansrådet. Hvis ikke det lykkes, er der behov for lovgivning.

HHjemløs23. årg. nr. 1, 2013

Missionen blandt Hjemløse

FællessekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]ølg os på facebook

Redaktion:Gitte Frydensbjerg (ansvar)Annette Wiborgwww.deadlinepress.dk

Forsidefoto:Christian Lindgren, Scanpix

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.700

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Styr på pengene

Af Hanne Thomsen,formand Missionenblandt Hjemløse

” Der er behov for nye bankprodukter– også for de borgere, bankerne ikke tjener penge på

Foto: Sonja Iskov

3Hjemløs nr. 1 2013

Jesper Nygård er adm. direktør i KAB og glæder sig over, at deter lykkedes at knække kurven:

- Det er positivt at se en fremgang på området, men det er ogsåvigtigt, at såvel regering som kommuner og boligorganisationerbliver ved med at holde fokus på området, understreger han.

KAB-direktøren udgav i november 2012 et debatoplæg medsine ”tanker om velfærdssamfundet version 2.0” med titlen ”Detsociale Enzym”. Som tidligere lokalpolitisk græsrod på venstreflø-jen i Taastrup og nuværende socialdemokrat, direktør og besty-relsesformand for hhv. Realdania og Landsbyggefonden ogmedlem af Danske Banks rådgivende repræsentantskab, har hanpersonligt gennemgået en udvikling, som har overbevist ham om,at den offentlige sektor – staten og kommunerne – ikke alene

Af Annette Wiborg - Foto Leif Tuxen

For ca. ti år siden måtte KAB med fogedens hjælp sætte en fa-milie på gaden om ugen. I 2011 var antallet steget til to hver ar-bejdsdag. Men nu er kurven knækket. Det er der flere grundetil.

- Dels er kontanthjælpsloftet fjernet, så de aller dårligst stilledehar fået det en anelse bedre. Dels er det lykkedes os gennem pro-jektet ”Gældsrådgivning ved køkkenbordet” at hjælpe en massebeboere i København og Furesø, der har været truet af udsættelse.Projektet er fra årsskiftet udvidet til alle beboere i KAB-fælles-skabet, der er kommet bagud med huslejen.

Kurven er knækketFærre familier bliver sat ud af deres bolig, når de får gældsrådgivning. Det viser projekt fra KAB, der nuer udvidet til hele landet, fortæller direktør Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB

4 Hjemløs nr. 1 2013

- Nogle mennesker har svært ved at kontakte en sagsbehandlereller en bankrådgiver, eller de oplever det som nedværdigende.Det er en gruppe, som myndighederne har svært ved at kommei kontakt med. Men vi kan få dem i tale ved fx at gå ned i bog-handelen og – som vi helt konkret har gjort - købe nogle lyserødekuverter og en guldtusch, og i stedet for en rudekuvert sendedem en kuvert med håndskrevet navn og adresse udenpå, hvorvi spørger, om vi må komme og se, om vi kan hjælpe dem, så deundgår at blive sat ud af fogeden. Det har givet masser af kon-takter, fortæller Jesper Nygård:

- Det har vist sig, at mange fx var berettigede til boligsikringeller boligydelse, men aldrig har søgt den. I mange situationerkan vi rent faktisk hjælpe beboerne og undgå en udsættelse, vedat vi sammen laver en miniudgave af ”Luksusfælden” og opstilleret budget, hvor vi hjælper dem med at prioritere udgifterne.Mange har en stor gæld til den offentlige sektor, og her har vikunnet hjælpe mange til en permanent bedre økonomi ved laveen aftale med SKAT om at nedsætte det beløb, der skal betales iafdrag hver måned, så rådighedsbeløbet stiger, og beboeren kanholde på sin bolig og undgå ny gæld.

Ændring i løbedageAt huslejen er den vigtigste post på budgettet, er der ingen tvivlom. For hvis boligen ryger på grund af manglende huslejeind-betalinger, er det ofte vejen til en ulykkelig deroute. Og har manførst gæld til et boligselskab, kan man nægtes indflytning. Men

kan sikre velfærdssamfundet fremover. Mange af værdierne fraaktivisttiden i 80’erne lever i ham stadigvæk, men i dag tror hanmere på et partnerskab, hvor en stærk offentlig sektor spiller sam-men med den private sektor og civilsamfundet, og hvor det, derholder det hele sammen, er det, han kalder ”det sociale enzym”.

Projektet ”Gældsrådgivning ved køkkenbordet” er et godt ek-sempel på sådan et initiativ, der rummer ”masser af sociale enzy-mer”.

Ingen rudekuverter- Når vi går ind i det her, er det udtryk for en interessant ud-

vikling. For bare 5-10 år siden havde vi ikke kunnet tillade os atgå så tæt på folks privatøkonomi. Dengang skulle vi som bolig-selskab eller boligudlejere koncentrere os om vedligeholdelsen afboligerne og inddrivelse af huslejen, og blev den ikke betalt, vardet ud. I dag er vi nået dertil, at vi aktivt forsøger at forebyggeen udsættelse ved at tage hjem og banke på hos beboerne og fo-reslå, at vi sætter os ned og taler med dem om, hvordan de kantilrettelægge deres økonomi, så de kan blive boende, fortæller Jes-per Nygård.

Rådgiverne i gældsrådgivningsprojektet har oplevet det para-doksale, at en stor del af de beboere, der er truet af udsættelse pågrund af huslejerestance, aldrig har haft fat i deres sagsbehandlereller bank:

Det har vist sig, at mange fx var berettigede til boligsikring eller boligydelse, men aldrig har søgtden. I mange situationer kan vi rentfaktisk hjælpe beboerne og undgåen udsættelse

”

I mange situationer kan vi rent faktisk hjælpe beboerne og undgåen udsættelse, ved at vi sammen laver en miniudgave af”Luksusfælden

”

Fra filmen "Kongens Foged"

Krydser fingre for 2013- Når vi via gældsrådgivning og regeringens fjernelse af kon-

tanthjælpsloftet kan se, at vi, på trods af den stigende arbejdsløs-hed i 2012, satte 20 pct. færre mennesker på gaden end i 2011,er jeg optimistisk med henblik på fremtiden. Antallet af udsæt-telser skal endnu længere ned, og jeg krydser fingre for, at det villykkes i 2013 og 2014. Jeg tror, det kan lykkes. Hvis ikke, er derkun to ting tilbage: At konstatere at ydelserne til de dårligst stil-lede er for lave, eller at for mange sjusker med deres private øko-nomi. Det vil der altid være nogle, der gør, men vi kan – og vilgerne - hjælpe dem, der gerne vil, men ikke kan.

- Som privat organisation kan KAB få fat på mange af dem,som myndighederne ikke er i kontakt med, og takket være hjælpfra partnerskabet med revisionfirmaet Ernst & Young og advo-katfirmaet Lett, der hvert år stiller 100 arbejdstimer til rådighedfor at hjælpe i de tungere og mere komplicerede sager, kan vi nåendnu længere.

Det er den slags partnerskaber, som kan være med til at sikrevelfærdssamfundet fremover, mener han:

- KAB gør det, fordi det både er i de pågældendes interesse, ibeboernes, i KAB’s interesse, og i samfundets interesse. Hvormange af den slags interessefællesskaber på tværs af marked, of-fentlig sektor og civilsamfund findes der mon? At finde og gødedisse ofte meget klare interessefællesskaber kunne meget vel bliveen grundsten i det kommende velfærdssamfund, som det lyder idebatoplægget ”Det sociale enzym”.


oplysningerne må ikke udveksles blandt boligselskaberne, og detbetyder for nogles vedkommende, at de spekulerer i at ”hoppe”fra det ene til det andet, og det er naturligvis utilstedeligt, at defå ødelægger det for de mange, understreger Jesper Nygård.

Men den marginaliserede beboer skal have en mulighed for atkomme videre, mener han. Derfor ser han det også som en po-sitiv ting, at Folketinget har lavet en ændring i lejelovgivningen,så huslejen fra 2013 forfalder nogenlunde samtidig med, at denmånedlige indkomst ryger ind på kontoen:

Lovændring om løbedageFolketinget vedtog i november 2012 en lovændring, somskal imødegå udsættelse af lejere ved en ændring af de så-kaldte løbedage. Betalingsfristen på husleje blev fra års-skiftet den første hverdag i en kalendermåned. Udenløbedage vil betalingsfristen nu falde nogenlunde samti-dig med, at lejeren får sin indkomst. Dermed håber Fol-ketinget, at flere lejere når at betale husleje, før pengeneer brugt på andet.

- Det er helt åbenlyst godt. Og det bliver også fra 2013 letterefor kommunerne at hjælpe forebyggende på grund af lovændring.Man skal hellere bruge få penge på at forebygge end mange flerepå at reparere på skaderne.

- Nu har jeg været direktør i KAB i 16 år, og de sidste ti år harjeg oplevet, at flere og flere børnefamilier er blevet sat på gaden.Så det, at vi er i stand til at forhindre nogle af disse udsættelserved at forebygge, er fantastisk – ikke alene for den enkelte familieog for naboerne i boligselskabet, som jo i sidste ende kommer tilat betale på grund af den manglende huslejeindbetaling, menogså for samfundet.

Antallet af udsættelser skal endnulængere ned, og jeg krydser fingrefor, at det vil lykkes i 2013 og 2014.Jeg tror, det kan lykkes

”

Fra filmen "Kongens Foged"


Frivillig gældsrådgivning 4-årig bevilling til Missionen blandt Hjemløse skal hjælpe hjemløse og socialt udsatte til at finde merelangsigtede løsninger på deres gældsproblemer

Ambitionen er, at økonomi kommer på dagsorden, ikke kun igældsrådgivningen, men også gennem fyraftensmøder og forskel-lige former for kampagner og informationsmateriale.

Samarbejde med CTI-medarbejdereProjektet skal videreudvikles på herberger og væresteder, og ka-paciteten af rådgivere skal øges. Alle frivillige skal gennem en spe-cifik uddannelse i at blive gældsrådgivere. Derudover skal viudvikle samarbejdet med de kommunale CTI-medarbejdere, derarbejder med borgerne i deres egne hjem.

Vi skal arbejde systematisk med metodeudvikling i forhold til,hvordan vi bedst muligt hjælper nogle af samfundets svagestemed at komme ud af deres gældsproblemer.

Projektet vil give os et unikt indblik i problemets omfang ogkarakter, og hvilke metoder der virker i forhold til målgruppen.

” Brugerne får hjælp til at få overblik over deres økonomi, indgå aftaler med kreditorer, afdrags-ordninger - og i visse tilfælde undgå at blive arresteretog fremstillet i fogedretten

Af Gitte Frydensbjerg- udviklingskonsulent og konstitueret sekretariatsleder

I 2012 fik Missionen blandt Hjemløse en 4-årig bevilling på lidtover 2,4 mio. kr. fra Social- og Integrationsministeriet til at vi-dereudvikle en frivillig gældsrådgivning for hjemløse og socialtudsatte på organisationens væresteder og herberger.

Der er tale om en fremskudt sagsbehandling, hvor frivilligerådgivere med faglige baggrunde som jurister, økonomer og so-cialrådgivere tilbyder brugere og beboere hjælp til budgetlægningog gældsrådgivning. Mange af de borgere, der er tilknyttet orga-nisationens tilbud, har ikke ressourcerne til at opsøge tilbud områdgivning ude i byen. Det giver derfor en langt større succesrate,at rådgivningen foregår på institutionerne, hvor borgerne ophol-der sig til dagligt.

Projektets formål er at hjælpe målgruppen til at finde merelangsigtede løsninger på deres gældsproblemer.

Hjemløse er ofte plaget af stor gæld, som medvirker til at fast-holde dem i hjemløshed. Mange har mistet overblik og handle-evne i forhold til egen økonomi, og dermed også evnen til atkomme ud af deres situation. De kan eksempelvis have en storgæld til boligorganisationer, der forhindrer dem i at få en boligher. Eller de har ikke incitament til at arbejde, fordi evt. lønind-tægter vil gå til kreditorerne. Vi oplever, at der især blandt deunge hjemløse er en tendens til at indgå hurtige sms-lån medmeget høje renter, og mange af de unge har kun en meget lilleforståelse for, hvordan en økonomi og et budget hænger sam-men.

Fyraftensmøder og kampagnerDet er vores mål med projektet, at brugerne bliver mere bevidsteom deres økonomiske situation, får en forbedret handleevne og– såfremt det er muligt – får omlagt deres gæld. Særligt er detvigtigt, at personer, som flytter fra herberg til egen bolig, starter med en sund økonomisk situation. Ellers er risikoen for tilbage-fald til hjemløseboformer stor. Brugerne får hjælp til at få over-blik over deres økonomi, indgå aftaler med kreditorer,afdragsordninger – og i visse tilfælde undgå at blive arresteret ogfremstillet i fogedretten.


Gæld er tabuMen behovet for gældsrådgivning er stort – både hos den ældre borger på herberget og den unge, derlader sig lokke af billige sms-lån

Af Annette WiborgFoto Jakob Boserup og Christian Lindgren, Scanpix

En håndværker gik konkurs med sin lille virksomhed. Han blevdepressiv og søgte trøst i alkohol, og det stigende misbrug gik udover ægteskabet og førte til, at han mistede grebet om sin tilvæ-relse, kom ud i en stor gæld og måtte skille sig af med sin boligfor at ende på gaden som hjemløs.

Desværre er hans historie klassisk. Mange af de ældre hjemløsepå herbergerne har haft et civilt job og levet et borgerligt liv medhus, kone og børn. Men kombinationen af massive sociale, men-tale og økonomiske problemer og et deraf følgende misbrug gørdet meget svært at få hjælp til at komme op at stå igen.

Hvis han nu ikke var blevet psykisk skrøbelig og endt på herberg,havde han måske haft mulighed for at blive tildelt en gældssane-ring, så han kunne komme videre i sin tilværelse. Men du bliverdobbelt straffet for også at have en masse sociale problemstillin-ger, fortæller Gitte Frydensbjerg, der er udviklingskonsulent ogkonstitueret sekretariatsleder, bl.a. med ansvar for frivilligindsat-sen i organisationen.

Det er baggrunden for, at Missionen blandt Hjemløse har søgt– og fået – støtte fra Social- og Integrationsministeriet til etable-ring af frivillige gældsrådgivere på alle sine herberger og væreste-der.

- Rigtig mange af de borgere, vi møder herude på Kollegiet,har en bred vifte af sociale problemer – alkoholmisbrug, arbejds-løshed, manglende familie og andet netværk. De har måske brudt


med deres fortid og har ofte stor gæld, både til private og til of-fentlige kreditorer. Mange skylder penge til boligforeninger, tilel- og telefonselskaber, DSB-bøder og alle mulige andre, og hvisman har en stor gæld til sin boligforening, er det meget svært atkomme ud i en bolig igen. Dårlige betalere er ikke i høj kurs, ogstår de uden for arbejdsmarkedet, uden udsigt til at komme i job,kan de blive sat helt i stå i deres tilværelse.

Fremskudt sagsbehandlingEn af hovedtankerne bag gældsrådgivningsprojektet i Missionenblandt Hjemløse er etableringen af det, der kaldes en ”fremskudtsagsbehandling”. Det hjælper ikke at tilbyde borgeren gældsråd-givning, hvis han eller hun netop ikke magter at tage hen og op-søge tilbuddet.

- Vi uddanner frivillige gældsrådgivere, der har en baggrundsom socialrådgivere, jurister eller økonomer, til at stå til rådighedude på institutionerne, hvor borgerne er. Succesraten for en frem-skudt sagsbehandling er større, og behovet for det er stort, sigerGitte Frydensbjerg, der fortæller, at Missionen blandt Hjemløselige nu har tilknyttet ti gældsrådgivere til projektet – fire på Kol-legiet, fire i Rådmandsgade 60, og to i boenheden på MændenesHjem. Og i skrivende stund hverver vi flere frivillige.

Overblik giver roEn stor gæld er ikke noget, man praler af. Tværtimod er det enaf de problematikker, der er belagt med tabu, og derfor kan detvære svært at tage sig sammen til at møde op, forklarer Gitte Fry-densbjerg:

- Vi oplever, at borgeren kommer med sin plasticpose meduåbnede rudekuverter og inkassotrusler. Kreditorerne bliver vedmed at komme, renterne stiger, og borgeren ved ikke sine levenderåd. Her kan rådgiveren hjælpe med at skaffe overblik og syste-matisere gældsposterne, måske rette kontakt til kreditorerne oglave afdragsordninger eller stille lån i bero i en periode.

De frivillige rådgivere fortæller, at når borgerne har været igen-nem et forløb med gældsrådgivning, giver de ofte udtryk for athave fået større ro på, fordi de har fået et overblik. Rådgivernekan ikke hjælpe dem af med gælden, men hjælpe til at få styr påden, så de kan komme videre i deres tilværelse, forklarer GitteFrydensbjerg.

” Mange unge tager de hurtige ogsmarte sms-lån med megahøjerenter. Ofte har de ikke nogen for-ståelse for økonomi, da de måskehar været institutionsanbragte detmeste af deres liv

En smartphone til 1 kroneKasper Ehlert læser jura på Aarhus Universitet og er som fagligmedarbejder i Missionen blandt Hjemløse en af dem, der skalforestå uddannelsen af de frivillige gældsrådgivere. For selvomder er tale om professionelle med juridisk eller økonomisk bag-grund, er der en særlig faglighed knyttet til gældsrådgivning afborgere, som har et bredt spekter af psykiske, sociale og økono-miske problemer:

- En af de primære opgaver i uddannelsen af gældsrådgiverneer afstemningen af deres forventninger. Mange frivillige forestillersig, at de skal redde hele verden, fortæller han.

Alvoren og konsekvenserne- Undervisningen tager sit udgangspunkt i formueretten, og hvadkreditorer må og ikke må. Men de frivillige gældsrådgivere for-tæller også, at det kan være rigtig svært at få især de unge til atforstå alvoren og konsekvenserne af fx at købe en Smartphone til1 krone. For hvad er renter egentlig, og hvad kan en kreditor til-lade sig?

Gældsrådgiveren skal først og fremmest bruge sit kendskab tilloven proaktivt i forhold til målgruppen og i kraft af sine almin-delige menneskelige kompetencer hjælpe borgeren til at få etoverblik over sin økonomi, fortæller Kasper Ehlert:

- Vi oplever jo, at kreditorerne ikke er kede af det. De læggerrenter på renter, og er du på kontanthjælp med stor gæld og intetjob, er det nærmest umuligt at få gældssanering. Du skal have enfast varig indkomst, hvis du skal gøre dig noget håb om at blivegældssaneret. På den måde holdes de udsatte borgere fast i en si-tuation, som det er meget svært at komme ud af.

Betalingsevne og rådighedsbeløbDersom borgeren har restance(r) til det offentlige, bereg-nes dennes betalingsevne, idet SKAT (Restance Inddri-velses Myndigheden) ved negativ betalingsevne ikke harhjemmel til at lønindeholde, dvs. trække gælden fra løn-nen, med mindre restancen vedrører kontrolafgifter somoffentlig transport, parkering og DR Licens.

Betalingsevnen fremkommer ved at tage borgerensnetto indkomstgrundlag (løn, kontanthjælp, bistand, re-validering, boligsikring etc.), og fratrække hhv. godkendteudgifter (husleje, godkendt medicin etc.) samt et rådig-hedsbeløb ( 5.740,00 kr./pr. md. for 2013).

Rådighedsbeløbet er en beløbsramme, fastsat af SKATtil dækning af variable udgifter som mad, diverse etc.

” Det nytter ikke at tro, at hvis man strammer garnet og strafferendnu mere, får vi folk til at handle rationelt og leve det gode liv


Orker ikke at gøre noget ved detDer er forskel på at være en ældre borger på Kollegiet og en unghjemløs i Rådmandsgade, men begge kan sidde i en stor, uover-skuelig gæld, fortæller Gitte Frydensbjerg:

- De to generationer har forskellige forbrugsmønstre og pro-blemer i forhold til økonomi. Mange unge tager de hurtige ogsmarte sms-lån med megahøje renter. Ofte har de ikke nogenforståelse for økonomi, da de måske har været institutionsan-bragte det meste af deres liv og derfor aldrig har prøvet at skullehåndtere en privat økonomi eller været en del af en familie, hvorøkonomien blev drøftet over middagsbordet. De lader sig oftestyre af et umiddelbart behov, og har måske allerede brugt pen-gene, når de når til den 8. i måneden.

- Det er mit indtryk, at specielt de unge er frustrerede over atse, hvad andre unge har, og over at kunne se frem til et fremtidigtgældshelvede. Men for dem, der er længst ude, er gæld kun ét afmange problemer, som de ikke orker at tage fat på. De vil måskeogså gerne holde op med at ryge hash eller cigaretter, men selvomde ved, at et rygestop kan lægge år til deres liv, skal det bare ikkevære nu og her. På samme måde er det med gælden.

- De ældre borgere på herbergerne ved ofte godt, hvordan et

budget er skruet sammen og hopper måske ikke på et billigt lånover mobilen. Men mange års opsparet gæld har sat dem i enskruetvinge, som det er meget svært at vriste sig ud af igen.

Negativ betalingsevneMed den nye store bevilling fra Social- og Integrationsministerietpå lidt over 2,4 mio. kr. er ambitionen, at gældsrådgivningspro-jektet skal udvides til at omfatte mere end 40 frivillige, fordeltmed faste rådgivningstidspunkter på alle Missionens herbergerog væresteder.

Bevillingen har betydet, at Missionen blandt Hjemløse harkunnet ansætte en projektmedarbejder, Betina Sand, som denæste fire år sammen med Kasper Ehlert og Gitte Frydensbjergskal videreudvikle projektet og sørge for, at gæld bliver sat pådagsordenen i organisationen. Der skal arrangeres rådgivning,fyraftensmøder, indhentes viden og udvikles metoder til, hvordansamfundets mest sårbare borgere kan hjælpes.

- Mange af borgerne har nogle meget komplekse problemstil-linger, også ud over gælden, og det bliver spændende at se, hvadder for eksempel er af muligheder for at hjælpe en igangværendemisbruger.


SÅDAN BEREGNES BETALINGSEVNE

Indtægt: Kontanthjælp: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.000 kr.Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.000 kr.

Udgifter:Husleje: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.790 kr.Medicin: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 kr.Rådighedsbeløb: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.740 kr.Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.030 kr.

Betalingsevne: 8.000 kr. – 9.030 kr. = –1.030 kr.

Når du strammer garnetGældsrådgiverne skal bl.a. foretage en betalingsevne-beregning,der går ud på at lægge et budget, der viser, om borgeren har enpositiv eller en negativ betalingsevne. Beregningen kan også bru-ges som argument over for kreditorerne, som måske kan overtalestil at stille lånet i bero i en periode, fortæller Kasper Ehlert. - Udgangspunktet har længe været, at RIM (Restance Inddri-velsesmyndigheden) ikke har hjemmel til at trække i lønnen ellerkontanthjælpen, hvis der er tale om en negativ betalingsevne.Men det fraviges bl.a. i tilfælde af gæld til offentlig transport, DR

Licens eller offentlig parkering, hvor RIM ifølge loven kantrække 400 kr. pr. måned i forbindelse med udbetaling af kon-tanthjælp/løn. På den måde rammer man de borgere, der øko-nomisk har mindst, og som oven i gælden har nogle komplekseproblemstillinger, der vil stavnsbinde dem i en tilværelse somhjemløse!

Men det er udtryk for en naiv tankegang, siger Gitte Frydens-bjerg:- Det nytter ikke at tro, at hvis man strammer garnet og strafferendnu mere, får vi folk til at handle rationelt og leve det godeliv. Man får ikke en borger til at holde op med at drikke, fordiman tager 400 kr. fra ham. - Bortset fra, at det rent samfundsøkonomisk er en dårlig for-retning at have så mange skyldnere. Det er ikke en rentabel ind-drivelsespolitik, men ren symbolpolitik! slutter Kasper Ehlert.

” Vi oplever jo, at kreditorerne ikkeer kede af det. De lægger renterpå renter, og er du på kontant-hjælp med stor gæld og intet job,er det nærmest umuligt at fågældssanering

Hjemløs nr. 1 2013 11

JESPER, 22 ÅR

Jesper er 22 år, hjemløs og har boet på Rådmandsgade i snart etår. Han får 5.700 kr. udbetalt hver måned (6.767 kr. før skat) iunderstøttelse. Kontanthjælpen er den samme for alle Jespersvenner, idet de får ydelser efter satsen i gruppen ”Unge under25, udeboende”.

Jesper betaler 1.800 kr. i husleje for et tre personers rum, SKATlønindeholder 400 kr. (særskilt lønindeholdelse, red), og han bru-ger mellem 1.000 – 1.500 kr. på mad og drikke. Denne udgiftfordeles ujævnt, idet Jesper som regel bruger mange penge ogspiser ude i starten af måneden. Herudover betaler han 200 kr.til privat hashgæld og ryger hash og drikker alkohol for ca. 1.300kr.

Jesper har et månedligt budgetunderskud på 100 kr. Dette va-rierer og er nogle måneder højere, andre måneder lavere. Jesperdækker ofte dette underskud ved hurtige lån, herunder SMS-lånmv. og har derfor allerede en samlet gæld på til private kreditorerpå samlet set 180.000 kr.

Eksempler:

JJespers budgetINDTÆGTKontanthjælp: 5.700 kr.Total

5.700 kr.

UDGIFTERHusleje:

1.800 kr.Lønindeholdelse: 400 kr.Mad:1.200 kr.Tøj:

600 kr.Telefon:300 kr.Hash/alkohol/cigaretter o.l.: 1.500 kr.TOTAL

5.800 kr.

Netto: = - 100 kr.

Kurts budget

INDTÆGT

Kontanthjælp:8.000 kr.

Total

8.000 kr.

UDGIFTER

Husleje:2.790 kr.

Lønindholdelse400 kr.

Mad:

1.200 kr.

Diverse:1.300 kr.

Hash/alkohol/cigaretter o.l.: 2.600 kr.

TOTAL8.290 kr.

Netto: = - 290 kr.

KURT, 48 ÅR

Kurt er 48 år gammel, hjemløs og bosat på Kollegiet i Valby. Hanfår udbetalt 8.000 kr. i kontanthjælp (10.500 kr. før skat), somskal dække faste udgifter samt et misbrug. Kurt har to børn medsin tidligere hustru, som forlod ham, da han ramte bunden. Bør-nene bor hos moderen men han har aldrig betalt børnepenge,hvorfor kommunen nu kræver lige knap 200.000 kr. af ham.

Kurt betaler 2.790 kr. for sit værelse på Kollegiet, 1.200 kr. gårtil mad og resten går til alkohol. Han har således sjældent et bud-getoverskud og afvikler ikke på sin gæld som i alt er 300.000 kr.fordelt på hhv. private og offentlige kreditorer.

Som det ser ud nu er Kurt desværre nødsaget til at leve medsin gæld og chancerne for yderligere at gældsætte sig, er betyde-lige.

12 Hjemløs nr. 4 201212 Hjemløs nr. 1 2013

Gæld er for de fleste mennesker et vilkår i livet. Vi låner til hjemog bil, og nogle af os har også en SU gæld. De fleste af os opfatterden slags gæld som en investering i vores eget liv. Gæld er derforsom sådan ikke et problem, hvis man har råd til at betale den.For de mange, der i disse år oplever konsekvenserne af den sti-gende ulighed i samfundet, er virkeligheden en anden. Her kanen uoverkommelig gæld medføre store sociale problemer. Tab afbolig, familie, netværk, ringere livskvalitet og dårlige levestan-darder. Det der populært kaldes en social deroute. Mange af disse personer har komplekse og sammensatte proble-mer, der griber ind i og forstærker hinanden. At løse disse men-neskers problemer enkeltvis er illusorisk. Skal vi hjælpe dem, skalvi i stedet arbejde helhedsorienteret og med tidlige indsatser.Sådan er virkeligheden desværre ikke i dag.

Efter kommunalreformen er kommunens sociale, sundheds-og beskæftigelsesmæssige arbejde blevet splittet op på forskelligeforvaltninger, som ikke umiddelbart arbejder sammen. I jobcen-teret må der kun tales beskæftigelse, i voksenafdelingen kan derkun hjælpes med misbrug, hjemløshed mv., i børneafdelingen eren eventuel børnesag placeret, og på ydelseskontoret skal der blotudbetales og beregnes. En borger med flere problemstillinger kansåledes hurtigt få op til flere sagsbehandlere fra forskellige afde-linger med forskelligt økonomisk og lovgivningsmæssigt grund-lag.

Det enkelte menneskes problemer deles med andre ord op, ogingen tager ansvar for det hele menneske. Der bliver ikke koor-dineret eller lavet en sammenhængende plan, hvor alle behov ogproblemer afdækkes samtidigt. Og hvad værre er. Der er enkelteopgaver, der falder mellem to stole i det specialiserede system.Gældsrådgivning er en af dem.

Inden man gennemførte den formelle opsplitning af kommu-nens forvaltninger, var det en integreret opgave for sagsbehand-lerne at yde økonomisk rådgivning. Den opgave er ikke længereformelt placeret nogen steder. Det er fatalt, da der er stort behov

Gældsrådgivningmellem to stole

Skal vi hjælpe de mange, der har komplekse problemer, der griber ind i og forstærker hinanden, skal viarbejde helhedsorienteret og forebyggende, skriver den nyudnævnte formand for Dansk Socialrådgiver-forening, Majbrit Berlau

for styrket økonomiskrådgivning til borgere pålave overførselsindkom-ster. En kuldsejlet øko-nomi kan være med til atfastholde borgere i en si-tuation, der gør detsvært for dem at tagefremadrettede skridt –socialt, uddannelses- ogarbejdsmæssigt.

Men hvad er så løs-ningen? Set fra en so-cialrådgivervinkel ersvaret klart: Et sam-menhængende sy-stem og en tidlig,forebyggende ind-sats. Det sociale sy-stem skal først ogfremmest gentænkes, såborgere med mere end et problem oplever en sammenhængendeindsats, der tager højde for den komplekse livssituation, de oftebefinder sig i. Konkret betyder det en samlet plan og en koordi-nerende sagsbehandler, der skal navigere i systemet på vegne afborgeren.

Herudover skal den tidlige og forebyggende indsats prioriteresi højere grad. Der skal flere socialrådgivere ud i boligområderneog ud på gaden. Vi skal væk fra computerne og derhen, hvor bor-gerne lever deres liv. Det boligsociale arbejde samt det opsøgendegadeplansarbejde spiller her en væsentlig rolle. Begge dele harden styrke, at socialrådgiveren møder borgerne der, hvor de op-holder sig og lever deres liv. På denne måde får socialrådgiverenmulighed for at møde borgeren, før problemerne vokser sig såstore, at borgeren mister overblikket.

Så vores dagsorden for de kommende reformer er klar, ikkemindst for den for nyligt iværksatte kulegravning af beskæftigel-sesområdet: Forebyggende socialt arbejde skal styrkes og priori-teres. Det både rykker for de mennesker, det hele drejer sig om,og er med til at spare penge i statskassen. Det sociale system skalgrundlæggende omstilles til et sammenhængende system, der sik-rer, at borgere med komplekse sociale problemstillinger mødesaf en helhedsorienteret indsats, der også indeholder gældsrådgiv-ning. I min verden er det vejen frem.

” Der skal flere socialrådgivere ud iboligområderne og ud på gaden. Vi skal væk fra computerne og der-hen, hvor borgerne lever deres liv


KORT NYT - fra vores egen verden

Følger Kongens FogedFilminstruktøren Phie Ambo har lavet en ny dokumentarfilmmed titlen ”Kongens Foged”.

Filmholdet følger en foged, som har til opgave at tage ud ogbesøge borgere, der ikke har betalt dét, de skylder. De får valget,enten at indfri deres gæld eller at blive sat på gaden, og filmenviser, hvordan fogeden Else ved hver eneste fogedforretningmøder skæbner og får beretninger om en gæld, der bare vokserog vokser. Filmen rejser spørgsmålet, om alle disse mennesker erofre for dårlig planlægning, manglende økonomisk indsigt ellerden nye fattigdom.

Se mere om filmen på http://play.tv2.dk/tv/dokumentar/kongens-foged/sat-paa-gaden-62204

Når fogedenbanker på4410 lejere blev sat ud med fogedenshjælp i 2010. Det var mere end enfordobling af de 1561, der blev satud af deres bolig i 2002. Det frem-går af en ny rapport ”Når fogedenbanker på”, som er baseret på enundersøgelse af effektiv udsættelseaf borgere fra deres boliger i pe-rioden 2002-2010.

Ifølge undersøgelsen er enlige mænd i størst risiko for at blivesat ud af deres lejebolig, mens enlige kvinder med børn udgørden næststørste gruppe blandt udsatte lejere. Rapporten, somogså har til formål at afdække årsagerne til udsættelse, påpeger,at særlige sårbarhedsfaktorer er skilsmisse og psykisk sygdom.Når først fogeden har været på besøg og udsættelse har fundetsted, er det ofte en ustabil tilværelse med vekslende boligforhold,mange mennesker oplever.

Rapporten konkluderer, at ca. 18 pct. af de borgere, som erblevet sat ud af deres bolig, forsat er boligløse et år efter udsæt-telsen. I Missionen blandt Hjemløse synes vi dette tal er skræm-mende højt. Vi mener, at det vidner om et behov for at styrkeden forebyggende indsats, så antallet af effektive udsættelser kannedsættes. I 2012 satte Socialforvaltningen en rækker tiltag igang, som skulle forhindre de effektive udsættelser. Rapportenpåpeger, at de første tal fra 2012 viser en knækket kurve, hvorantallet af boligudsættelser er faldet.

-Rb

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ

12:27ANDERS HØSTBENCE BOJE-KOVACSDORTE LAURSEN STIGAARDTORBEN FRIDBERG

ANKER PBNÅR F

ANKER POGEDEN

NÅR FÅR PPÅ

OGEDEN OGEDEN ANKER PBGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTEL

AOGEDSF

ANKER PGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTEL

ÅR PPÅJERE

SER AF LE

GER OG EFFEKTIVE UDSÆTTEL

ORBEN FRIDBERGT TIG

URSEN SATE LDOR CSAVVAOBENCE BOJE-K

TANDERS HØS

AARDTIGCS

Succes med stofindtagelsesrumMissionen blandt Hjemløses tilbud, Den Runde Firkant, harsiden oktober 2012 lagt hus til Danmarks første stofindtagelses-rum. Allerede nu, mindre end et halvt år efter åbningen, kanbåde stofmisbrugere og beboere på Vesterbro mærke en forskel ideres hverdag.

Socialborgmester i København, Mikkel Warming (EL), udta-ler, at ”Beboere og besøgende i København allerede nu høsterfrugterne af stofindtagelsesrummet. De nyeste tal viser, at der erlangt færre kanyler i vores gader”.

Stofindtagelsesrummet tilbyder bl.a. rene kanyler til brugerne,brobygning til behandlingssystemet og et sundhedspersonale, derer klar med professionel hjælp i tilfælde af overdosis, sygdom,vacciner mv.

På Mændenes Hjem i Lille Istedgade er ombygningen, der skalskaffe plads til et stationært stofindtagelsesrum, godt i gang, oglokalet forventes at stå klart til brug i eftersommeren 2013.

-Rb


KORT NYT - fra vores egen verden

Fuldt hus i Nattely 1. december 2012 åbnede Missionen blandt Hjemløse i samar-bejde med bl.a. Folkekirken på Vesterbro et nødherberg for uden-landske hjemløse i Bavnehøj Kirke i Københavns Sydhavn.

Formålet med nødherberget ”Nattely” er at give udenlandskehjemløse mulighed for at overnatte indendørs i de kolde vinter-måneder. De danske herberger er forbeholdt borgere med cpr.nr., og vi har derfor påtaget os opgaven at åbne et nødherbergfor udenlandske hjemløse ved hjælp af både ansatte og frivilligekræfter. Det gør vi, fordi vi mener, at alle mennesker uden hen-synstagen til etnisk oprindelsesland bør behandles med respektog omsorg, og fordi vi ikke ønsker, at folk skal blive syge af kul-den på gaden.

Der er åbent i herberget alle ugens syv dage indtil 1. april 2013fra kl. 23.00 – 08.00, og igen i år er der et stort behov. Vi harplads til 35 overnattende, og næsten hver nat har vi fuldt hus. I Missionen blandt Hjemløse mener vi ikke, at den årlige ”Nød-pulje” er tilstrækkelig for at kunne løse de mere overordnede pro-blemstillinger, der er forbundet med de udenlandske hjemløse iDanmark.

De udenlandske hjemløse er nogle af de mest udsatte menne-sker i vores land. Der er tale om en gruppe mennesker, hvorafmange har sociale, misbrugsmæssige og psykiske problemstillin-ger. Mange af de udenlandske hjemløse er EU-borgere, der kom-mer til Danmark med drømmen om et arbejde, og i stedet enderde en kummerlig tilværelse på gaden.

De har stort set ingen rettigheder i Danmark. Ikke ret til hjælp,ikke engang et sted at bo - heller ikke når de er syge.

I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at de udenlandskehjemløse ikke blot er et nationalt problem - det skal også løsespå internationalt (EU)plan. Men det betyder ikke, at vi ikke harpligt til at handle nationalt. Vi opfordrer derfor politikerne til atinkludere udenlandske hjemløse i den nationale hjemløsestrategi.

-GF og Rb

Ulighed og sundhedAlkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere ogfattige har markant dårligere sundhed, sygelighed og trivsel endbefolkningen som helhed.

Det er blevet dokumenteret endnu en gang med Rådet for So-cialt Udsattes undersøgelse SUSY UDSAT 2012, som er en op-følgning af en tilsvarende undersøgelse fra 2007.

”Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på den socialeulighed i sundhed. Udsatte gruppers dårlige sundhed skyldes ikkeblot et risikofyldt liv med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd,men også det faktum, at systemet har svært ved at skabe sam-menhæng i indsatsen. Ikke bare internt i sundhedssystemet, menogså mellem sundhedssystemet og de øvrige systemer, så som detsociale og beskæftigelsesmæssige. For en gruppe, der ikke isamme omfang kan trække på familie, venner og andre ressourceri forbindelse med at komme sig over fx sygdom, er det særdelesvigtigt, at systemerne arbejder bedre sammen og tænker sund-heden ind som en integreret del af indsatsen”, skriver formandenfor Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen og forskningslederKnud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

”Forhåbentlig kan SUSY UDSAT 2012 være med til at bevareog styrke det momentum og den positive vilje, der har været medtil at mindske uligheden i sundhed i de senere år. Men samtidigdokumentere, at der er grupper, som kræver særlig opmærksom-hed”, lyder det i forordet.

Rapporten kan downloades fra www.udsatte.dk

SUSY UDSAT 2012Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

or Soc fådetRia socblandt

ttes undersøga Udsltiaalor Soctte i Danmarka udsltaal

hed og Selse af SUndttes undersøgtte i Danmark

elighed gYYghed og S

SUSheSund

Y USUSor socofil fedspr

TAATDStte i Danmarka udsltiaalor soc

T 2012tte i Danmark 2012

T 2012 2012

Knud Juel

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København NTlf. 3510 [email protected]

Café KlareLyrskovgade 2, 2.1758 København VTlf.(kl. 22-15): 3646 4601www.cafeklare-natcafe.dk

Den Runde FirkantHalmtorvet 9D1700 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Træk støtten fra

Bidrag til velgørende foreninger kan trækkes fra i skat, og Missionen blandt Hjem-løse indberetter dit gavebidrag, så du automatisk får fradrag. Beløbet fremgår af dinårsopgørelse. Du skal bare huske at opgive dit CPR-nummer til os til brug for voresindberetning til SKAT.

Ligningslovens § 8A er blevet ændret, så du kan få fradrag for de bidrag, du i løbetaf året indbetaler til Missionen blandt Hjemløse - og evt. andre godkendte organisa-tioner - fra den første krone og op til 14.500 kroner.

Kravet om et mindstebeløb på 500 kr. i gave til hver af de foreninger, man måtteyde bidrag til, er altså afskaffet. Det samme gælder reglen om, at de første 500 kr. afårets samlede gaver til velgørende foreninger ikke er fradragsberettigede.

Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar 2012.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Bliv frivillig gældsrådgiver Brug dine faglige kompetencer i en ny kontekst og få indsigt i en spændende og alsidig målgruppe.Missionen blandt Hjemløse søger frivillige gældsrådgivere til Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby til rådgivning ca. tre timer hveranden torsdag i tidsrummet mellem kl. 9 og 17.30.

Din profil:• Du har en relevant faglig baggrund, gerne økonomisk eller juridisk.• Du er efterlønner, studerende eller har et fleksibelt job.• Du er tålmodig og har blik for de små succeser.• Du er psykisk robust og stabil.

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven gennem uddannelse, kurser, løbende opfølgning og faglig sparring. Vi tilbyder derudover et socialt og fagligt fællesskab.

Projektmedarbejder Betina Sand, tlf. 2916 8072 eller [email protected]

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Det lysner

Dagene er blevet længere, og foråret er på vej. Men det kan være en ringe trøst, hvis mansom mange hjemløse og socialt udsatte befinder sig i en ond gældsspiral, som man ikkekan komme ud af. Det er dyrt. Ikke kun i forhold til renter og gebyrer, men også sam-fundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt.

Gæld kan være med til at fastholde udsatte borgere i hjemløshed, og den kan være medtil at forværre et i forvejen vanskeligt liv med misbrug og psykiske lidelser. Mange fortræn-ger gælden, og rudekonvolutter gemmes væk i skuffer og skabe, mens renterne fortsættermed at stige.

Det er derfor godt, at vi nu i Missionen blandt Hjemløse har fået mulighed for at udvikleet gældsrådgivningsprojekt, der skal implementeres på alle organisationens herberger ogværesteder. Vi skal hjælpe nogle af landets mest udsatte borgere med at få viden om øko-nomi, budgetlægning og gæld. Det bliver spændende at følge udviklingen og se, hvilke re-sultater projektet giver.

Gældsrådgivningsprojektet er blot ét af mange initiativer, vi igangsætter for at hjælpe dehjemløse og socialt udsatte borgere, der er tilknyttet vores forskellige institutioner og tilbud. For at kunne hjælpe er det også af stor betydning, at vi rejser ressourcer til indsatsen gen-nem frivillige medarbejdere, frivillige bidrag, kirkekollekter og private fonde. Samtidig erdet vigtigt, at mange følger vores arbejde som abonnenter, på vores hjemmeside og gennemfacebook. Den støtte vi får, er helt central for at kunne videreudvikle vores arbejde, og forat vi kan fungere som fortalere for hjemløse og udsatte.

Vi har brug for pengene og støtten. Vi vil derfor gerne sige en stor TAK til alle jer, derbidrager eller følger vores arbejde på anden vis. Det lysner.

Gitte Frydensbjerg - Konstitueret sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse

Documents

Hjemløs 1, 2013