Henriette Lungholtwww.lungholtkommunikation.dk

Uge 38 2009

Argumentationslære

Praktisk argumentation

Retorisk argumentation: Kommunikation, hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt

Forudsætningen for al argumentation er tvivl, og argumentations formål er at overvinde tvivlen

Argumentationslæren er en del af retorikken

Syllogisme definition Syllogisme er en logisk slutning, som

består af to præmisser og en konklusion.

Major præmis: Alle mennesker er dødelige

Minor præmis: Sokrates er et menneske Konklusion: Sokrates er dødelig

Enthymem

Enthymem: - en sandsynlig slutning fra præmisser, der baserer sig på mening/holdning, men som kan anfægtes

Induktion - deduktion Induktion: Vi slutter fra vores erfaringer til, hvad

der må gælde generelt. Ex. Hver gang vi hæver prisen, sælger vi mindre =>

faldende afsætningskurve

Deduktion: Vi slutter fra, at noget generelt gælder til, hvad der skal gælde i et konkret tilfælde: Ex. faldende afsætningskurve + vil gerne producere

mindre => sæt prisen op

Logik og RetorikDeduktiv slutningsform

Syllogisme

Gyldig slutning fra sande præmisser

Eks: Alle mennesker er dødelige

Sokrates er et menneske

-----------

Sokrates er dødelig

Induktiv slutningsform

Induktion

Sandsynliggørende slutning fra mange observerede fortilfælde

Eks: Alle undersøgte svaner er hvide

----------

Alle svaner er hvide (eller er de?)

Enthymem

Sandsynlig slutning fra præmisser, der er sande i de fleste tilfælde

Eks: Gode mennesker begår ikke mord

Sokrates er et godt menneske

-------

Sokrates har ikke begået mord

Paradigme

Slutning fra et eller få fortilfælde

Eks: Peisistratos forlangte i sin tid livvagt, før han gjorde sig til tyran

-----

Når Dionysos nu beder om livvagt, er det fordi han vil være tyran (indbygget generalisering: den, der pønser på tyranni, forlanger en livvagt)

Logik

Retorik

The Uses of Argument

En sammensmeltning af syllogisme og enthymem

Syllogismen er misvisende og ikke repræsentativ for argumentationspraksis i al almindelighed

Argumentationen må variere afhængigt af sammenhængen

Modellen er et analyseredskab

Argumentationsmodel (Stephen Toulmin)

Et argument er en begrundet påstand

Belæg/Datum Påstand/Claim

Hjemmel/Warrent

Argumentationsmodel – de tre faste elementer Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få

modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte ”Derfor…”

Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden

Ofte ”Fordi…”

Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes.

Ofte ”Idet jeg antager, at …”

Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er Jeg skal frifindes anklaget

for

Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes

Fordi du er grim Jeg synes, du er dum

Alle, der er grimme, er dumme

Udvidet model

De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i

argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H?

Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P?

Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

Argumentationsmodellen - praksis

Belæg: (fordi) Bent har haftFormidling og metode

Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode,lærte en masse om disse emner]

Påstand: Bent ved en masse om formidling

”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode”

Den udvidede model

Belæg:(Fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel:(eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner

Styrkemarkør:sikkert

Påstand: Bentved en masse om formidling

Gendrivelse:(Medmindre) han sad og sov i timerne!

Rygdækning:

Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.”

Dårlige argumenter 1. Går efter personen frem for sagen (eks. i amerikanske valgkampe)

2. Argumenter udelukkende på følelser (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg

har altid kunne lide ham)

3. Svage generaliseringer (eks. Når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

Gendrivelse Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen

diskussion

Kend modpartens argumenter og brug den

Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation

Gendrivelse

Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet- medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2

-

Gendrivelsesmetoder Gendriv punkt for punkt Benægt det pure Bestrid det Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Før det ud i det absurde Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen

Ad hominem argumentet

Vender argumentationen fra sag til person. Derfor bliver tilslutningen til personens synspunkter afhængig af

indstillingen til personen selv

Argumenttyper A) Kilde–argument At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden

B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og %

C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser

D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person

E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse

over for sine medmennesker

F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks.

naturkatastrofer

Pia og Information – etisk korrekt?

DSU-plakat til EU valg 2009

Lidt inspiration…En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock05-04-05Hvad er det de retoriske "figurer" gør ved os? Tag nu Anders Foghs og hans landsmødetale, der jo vendte opinionen til hans fordel. Her var hele batteriet:

Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning."

Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie."

Epanastrofe (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde."

Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned."

Bogstavrim (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre."

Assonans (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... "

Trikolon ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til atskabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer."

Rytmiske sætninger (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed."

Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af initiativer".

Hvad er årsagskæden der gør at når nogen udtrykker sig sådan, køber vi deres produkt? Svar ønskesKilde: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=67&messageid=15

Opsamling Tænk kommunikationssituationen retorisk: - afsender, modtager, kontekst, budskab

etc.

Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger