HEM 3231, Hammerumpigen - moesgaardmuseum.dk · Metode Pollenidentiﬁkation og optælling Der blev identiﬁceret og talt pollen i ca. 7 timer pr. prøve og indtil objekt-glassene

Pollenanalyse af en tekstilprø-ve fra en jernalderpiges klæde-dragt og seks jordprøver fra den omkringliggende gravjord, HEM 3231, Hammerumpigen (FHM 4296/893)

HEM 3231, HammerumpigenM

oes

går

d M

use

um

Renée Enevold

KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING

Nr. 2 2011

© Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96)

1

HEM 3231, HammerumpigenPollenanalyse af en tekstilprøve fra en jernalderpiges klædedragt og seks jordprøver fra den omkringlig-gende gravjord, HEM 3231, Hammerimpigen (FHM 4296/893)

Renée Enevold, cand.scient.

Indhold

Indledning og datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Pollenidentifikation og optælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Dannelse af delsummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Tolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Jordprøverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Tekstilprøven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Sammendrag og konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

2

Indledning og datagrundlagI forbindelse med anlæggelsen af Ny Gellerupvej i Herning i 1993 stødte arkæologerne på en lille gravplads. En af gravene viste sig at indeholde re-sterne af en yngre kvinde med hår og klædedragt utrolig godt bevaret. Der er ikke i nyere tid fundet så velbevaret en forhistorisk grav i Danmark. Dette fund blev kaldt for Hammerumpigen. Da Hammerumpigen havde ligget i over ti år omkranset af jord og gip-spræparat, blev sagen taget op igen af Herning Museum. Der blev i 2008 indledt et samarbejde med Lise Ræder Knudsen fra Vejle Konserverings-center, der fik ansvaret for at få gravet resten af præparatet frit. For at få mest mulig viden om miljøet, hvori Hammerumpigen blev be-gravet, blev der sideløbende udtaget prøver fra den umiddelbart omkring-liggende jord til forskellige naturvidenskabelige analyser, heriblandt pol-lenanalyse. Igennem et samarbejde mellem Tinna Møbjerg, arkæolog ved Herning Museum, Lise Ræder Knudsen fra Vejle Konserveringscenter og Renée Enevold fra afdelingen for konservering og naturvidenskab på Moesgård Museum, blev der i maj 2010 arrangeret en systematisk udtagning af pol-lenprøver fra sedimentet umiddelbart under det velbevarede tekstil, samti-dig med at bagsiden af præparatet blev blotlagt for første gang. Der blev i alt udtaget 25 jordprøver, og der blev desuden udtaget en enkelt prøve fra tekstilet. Alle prøverne med udtagningsmetode for hver enkelt prøve samt placeringen af disse i præparatet ses i bilag 1. Se også billede 1 for et over-blik over prøvernes placering. De 12 af prøverne blev efterfølgende sendt til præparation på GEUS1. Præparationen blev foretaget af laborant Beth Stavnsgård. Efter at have estimeret koncentration og bevaringsgrad, blev det vurderet, at syv prøver var egnet til analyse (fremhævet i bilag 1).

Billede 1. Bagsiden af præparatet med klædedragt og hår. Otte felter er markeret og prøverne er udtaget i forhold til disse meget tæt under tekstilet.

1De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10, 1350 København K

3

Metode

Pollenidentifikation og optællingDer blev identificeret og talt pollen i ca. 7 timer pr. prøve og indtil objekt-

glassene var talt til ende. Dette var for at undgå bias, der ellers ville kunne opstå pga. størrelsesforskellen af pollenkornene og dermed en forskellig be-vægelsesfrihed under dækglasset. De større pollenkorn har en tendens til at befinde sig på midten og de små pollenkorn glider længere ud til kanten. Optællingen resulterede i pollensummer på hhv. 1126 (P3.2), 557 (P3.3), 698 (P3.5), 873 (P3.6), 502 (P3.7), 539 (P4.1) og 205 (P5.1) pollen af ter-restrisk oprindelse.

Pollenidentifikationen blev baseret på bestemmelsesnøgler i Fægri & Iver-sen 1989, Beug 2004 samt referencesamlingen på Moesgård Museum. Alle typer blev bestemt til laveste taxa muligt, dvs. til familie, slægt, type (gruppe af slægter eller arter) eller art, og er som sådan navngivet i henhold til regler fra Birks 1973. Resultatet af optællingen ses i bilag 2 som procenter af den totale pollensum.

Dannelse af delsummerDer blev dannet delsummer på baggrund af økologiske parametre, og

disse ses beregnet i procent af den totale pollensum i bilag 2 samt i figur 1 og 2.

Resultat De to prøver P3.2 og P3.3 (øverst i figur 1) var meget ens. De havde en

procentdel af træer og større buske på 45-52 %. Det var hovedsagligt hassel med 28-29 % og rødel med 10-12 %. Derblev talt en rimelig høj procentdel af hedelyng på 28-33 %. Af tørbundsurter var det især græsfamilien, der var repræsenteret med 14-16 %. Resten af urterne, der fortrinsvis vokser på tør bund, blev alle talt til under 1 %. Af vådbundsurter var der næsten ingen, 0,4-1,2 %, og det samme sås for de muligt kultiverede urter med 0,5-1,4 %. Som det ses af figur 1 blev der heller ikke fundet så stor forskel på de næste fire prøver: P3.5, P3.6, P3.7 og P4.1. Andelen af pollen fra træer og større buske varierede fra 67 % til 70 %. Det var igen hassel, der sås hyppigst med 37-49 % og rødel med 12-15 %. Hedelyng sås med procenter mellem 16 og 22 %. Af urterne, der fortrinsvist trives på tør bund, var det igen græsserne, der dominerede, dog med lidt lavere hyppigheder, nemlig 8-14 %. Pollen fra vådbundsurter er der meget lidt af, kun 0,2-1,1 %. De muligt kultiverede typer var også fåtallige, kun 0,2 til 1,7 %.

P3.3

P3.5 P3.6 P3.7 P4.1

P3.2Træer og buskeDværg-buske

Tørbunds- urterVådbunds- urter

Kultiverede urter

Figur 1. Fordeling af delsummer i de seks jordprøver.

4

Prøve P5.1 var meget forskellig fra de andre prøver (figur 2). Denne prøve havde en lavere hyppighed af træpollen ca. 33 %. Disse var igen hassel med ca.13 % og rødel med ca. 9 %. Andelen af hedelyng var 19 %. Af tørbunds-urter var det igen græsserne med den højeste hyppighed, nemlig ca. 23 %. Der er også en relativ høj andel af bynke, 6,3 %. De øvrige tørbundsurter sås hver med lige omkring 1 %. Delsummen af pollen fra kultiverede eller indsamlede urter var høj, over 12 %. Det var især Spergel, der sås med næ-sten 5 % og dernæst rugpollen og bygtypepollen hver med 2,4 %.

P5.1

Træer og buskeDværg-buske

Tørbunds- urterVådbunds- urter

Kultiverede urter

Figur 2. Fordelingen af delsummer i prøven fra tekstilet.

Tolkning

Jordprøverne: P3.2, P3.3, P3.5, P3.6, P3.7og P4.1. Disse prøver stammer fra jorden lige under Hammerumpigens klæde-

dragt. De antages at repræsentere den omgivne vegetation (se diskussionsaf-snittet). Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel prøverne imellem og der er dermed ingen anledning til at tolke på forskelle i gravens underlag.

En procentdel af træpollen på 45-50 % vidner om et relativt åbent land-skab (Jonassen 1950). Træer og buske producerer generelt flere pollen end urter og den fundne procentdel af træpollen skal derfor nedvægtes i forhold til urterne. Man kan forestille sig et semiåbent landskab med tørre enge og kratskov bestående mest af hassel på tør bund og af den fugtigbundsel-skende rødel i nærheden af åer og vandløb. Sammensætningen af urter og dværgbuske viser, at det har været tørre enge og hede, der har domineret de åbne arealer (Behre 1981).

Der blev fundet enkelte pollen af korntypen, men det var meget få, kun 0,8 % i gennemsnit, og det er for lavt til at indicere dyrkning i nærområ-det.

Billede 1. Pollenkorn af hedelyng fra jorden under klædedragten (P4.1). Foto: Renée Enevold 2010.

5

Tekstilprøven: P5.1Denne prøve er en lille flig af klædedragten ved knæet, der kom på glas og

sendt til præparation, så snart den var gravet frem.Pollensammensætningen er klart anderledes i denne prøve end for grav-

jordsprøverne. Det ses tydeligt ved sammenligning af figur 1 og figur 2. Procentdelen af træpollen er lavere, dog afspejler træpollensammensætnin-gen stadig kratskov af fortrinsvis hassel og rødel. Der ses til gengæld en høj andel af pollen fra korntypen og pollen fra urter, der knytter sig til dyrkede marker. I jordprøver fra en dyrket markoverflade ses sædvanligvis 2-6 % kornpollen. De fleste korntyper er kleistogame, dvs. selvbestøvende og åb-ner ikke blomsten for at sprede sine pollen. Det er først, når kornet bliver tærsket, at pollenkornene spredes i større mængder. I jordprøver fra en tær-skeplads kan kornpollenprocenten komme op på 12-14 %. Denne forhøjede procentdel af kornpollen kan vises i en radius på ca. 5 meter (Diot 1999). Prøven fra Hammerumpigens klædedragt havde en kornpollenprocent på over 12 %. Hun har derfor med stor sandsynlighed haft denne klædnings-dragt på ved tærskning eller anden bearbejdning af korn.

Billede 2. Pollenkorn af rug fra tekstilprøven (P5.1). Foto: Renée Enevold 2010.

DiskussionPrøverne fra jorden er udtaget lige under klædedragten og det kan dis-

kuteres, om denne jord er lokal og om den er samtidig med Hammerum-pigen.

1. Der kunne være tilført jord til graven andet steds fra, og det er så vege-tationen på oprindelsesstedet for denne jord, som resultatet af pollenanaly-sen afspejler.

2. Man kunne tænke sig, at jorden under klædedragten var ældre under-grundsmateriale, da der sandsynligvis var blevet gravet ned til undergrund for at begrave Hammerumpigen.

Der er under udgravningen af præparatet blevet observeret et mørkere lag lige under klædedragten, og det er i de mørkeste områder af dette lag, at prøverne så vidt muligt er udtaget (figur 3). Dette mørkere materiale kan være tørv eller lignende, hun er blevet lagt på, eller det kan være materiale, der er drysset ned fra gravfyldet.

Sammensætningen af pollen afviger ikke meget fra det, man ville forvente at finde i Herning-området i Jernalderen. Der ses et maksimum i hasselkur-ven lige omkring denne periode i et regionaldiagram fra Damholt ca. 10 km NØ fra Hammerum publiceret af Jonassen i 1950. Dette maksimum når op på 53 % af træpollensummen. For at sammenligne dette resultat med de nye resultater er det nødvendigt med en omregning af tallene fra Ham-merumpigen til procenter af træpollensummen i stedet for af den totale

6

terrestriske pollensum. Derved får man procenter for hassel mellem 55 og 73 % og den øvrige træsammensætning stemmer iøvrigt overens mellem de to undersøgelser (tabel 1). Næsten det samme finder Jonassen ved Ravnholt ca. 10 km Ø for Hammerum. Ved Ravnholt ses desuden en høj andel af he-delyng i denne periode ligesom i prøverne fra Hammerumpigen.

Det tyder dermed på, at laget under klædedragten er samtidig med Ham-merumpigen og sandsynligvis afspejler gravens nærområde.

Figur3. Præparatet set fra bagsiden. Det mørke lag lige før man kommer ned til tekstilet.

Latinsk navn Dansk navn P3.2 P3.3 P3.5 P3.6 P3.7 P4.1

Alnus glutinosa Rødel 23,9 % 23,5 % 21,9 % 21,5 % 19,2 % 21,0 %

Betula Birk 0,6 % 0,0 0,0 0,0 0,3 % 0,6 %

Corylus avellana Hassel 63,2 % 55,1 % 65,0 % 59,9 % 62,1 % 73,2 %

Fagus sylvatica Bøg 0,0 0,3 % 0,0 0,0 0,0 0,0

Fraxinus exelsior Ask 0,4 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 %

Pinus sylvestris Skovfyr 1,4 % 3,1 % 0,4 % 0,9 % 2,1 % 0,3 %

Populus tremula Bævreasp 0,0 0,3 % 0,0 0,0 0,0 0,0

Quercus Eg 8,7 % 17,0 % 11,7 % 16,2 % 13,9 % 4,1 %

Salix Pil 0,4 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Sorbus Røn 0,8 % 0,0 0,0 0,0 0,3 % 0,0

Tilia Lind 0,6 % 0,7 % 1,0 % 1,5 % 1,8 % 0,6 %

Træpollensum 503 294 489 543 338 362

Tabel 1. Alle træpollen udregnet som procenter af træpollensumen

7

Sammendrag og konklusionDer blev udtaget pollenprøver fra Hammerumpigens klædedragt og fra

jorden lige under denne. Dateringen af jordprøverne er sandsynligvis sam-tidig med hammerumpigen. Jordprøvernes pollensammensætning viser et semiåbent landskab med kratskov af hassel og rødel samt tørenge og he-deområder. Klædedragtens pollensammensætning er meget forskellig fra jordprøvernes. Dette er især tydeligt ved at se på kornpollenprocenterne. Den høje mængde af kornpollen i klædedragten kan være en konsekvens af arbejde med tærskning eller lignende. Hammerumpigen er muligvis blevet begravet i sit arbejdstøj.

Der blev ikke fundet nogen indikationer på hvilke urter, der har været brugt til farvning af klædedragten.

8

Litteratur

Behre, K.-E. 1981. The interpretation of anthropogenic indicators in

Pollen Diagrams. Pollen et Spores 23, 1981, s. 225-245.

Beug, H.J. 2004. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München.

Doit, M-F. 1999: Pollen of wild and domestic weats under experimental cultivation. I: P. C. Anderson (red.) Prehistory of Agriculture. New expe rimental and ethnographic approaches. Institute of archaeology, Univer sity of California Monograph 40. Los Angeles, s. 66-69.

Fægri, K. & Iversen, J.1989. Textbook of Pollen Analysis. 4th edition. The Blackburn Press. New Jersey.

Jonassen, H. 1950. Recent pollen sedimentation and Jutland Heath dia grams. Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr.7. Ejnar Munksgaard, Køben havn.

9

Bilag 1

Udtagne pollenprøver ved Hammerumpigen.

Prøvenavn Udtagningsfelt Sedimentbeskrivelse Fugtighed Udtagningsmetode Bemærkninger

P1,1 Lag 1 felt 1 Humøst sand Udtørret

Med ske efter afrensning og derefter i glas med tragt af papir, forureningsgrad lille Delprøve blev senere udtaget til pollenanalyse
































Med ske efter afrensning og derefter i glas med tragt af papir, ske blev renset med rent vand efter hver udtagning og tragten blev udskiftet til ny udtagning, forureningsgrad minimal Delprøve blev senere udtaget til pollenanalyse















P4,1

I profil ved siden af udtagningssted for mikromorpho-logiprøve Humøst sand Udtørret Udtaget direkte ind i det afrensede profil med pollenglas, forureningsgrad minimal

P5,1 Stykke af tekstil nær knæet Udtaget med skalpel og pincet lige efter afrensning med sug, forureningsgrad minimal

10

Bilag 2

Latinsk navn Dansk navn P3.2 P3.3 P3.5 P3.6 P3.7 P4.1 P5.1

Alnus glutinosa Rødel 10,7 % 12,4 % 15,3 % 13,4 % 12,9 % 14,1 % 8,8 %

Betula Birk 0,3 % 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,4 % 0,5 %

Corylus avellana Hassel 28,2 % 29,1 % 45,6 % 37,2 % 41,8 % 49,2 % 13,2 %

Fagus sylvatica Bøg 0,0 0,2 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fraxinus exelsior Ask 0,2 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,0

Pinus sylvestris Skovfyr 0,6 % 1,6 % 0,3 % 0,6 % 1,4 % 0,2 % 2,0 %

Populus tremula Bævreasp 0,0 0,2 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Quercus Eg 3,9 % 9,0 % 8,2 % 10,1 % 9,4 % 2,8 % 7,8 %

Salix Pil 0,2 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Sorbus Røn 0,4 % 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,0 1,0 %

Tilia Lind 0,3 % 0,4 % 0,7 % 0,9 % 1,2 % 0,4 % 0,5 %

Delsum: træer og større buske 44,7 % 52,8 % 70,1 % 62,2 % 67,3 % 67,2 % 33,7 %

Calluna vulgaris Hedelyng 33,6 % 28,2 % 17,8 % 21,0 % 22,5 % 16,1 % 19,0 %

Corylus avellana/Myrica gale Hassel/mosepors 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,0 0,0

Ericaceae Lyngfamilien 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Delsum: dværgbuske 33,7 % 28,2 % 17,8 % 21,0 % 22,7 % 16,1 % 19,0 %

Achillea Rølliketype 0,1 % 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0

Alchemilla gruppe Løvefod gruppe 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0

Artemisia Bynke 0,8 % 0,0 0,1 % 0,7 % 0,0 0,2 % 6,3 %

Brassicaceae Korsbloomstfamilien 0,4 % 0,0 0,0 0,3 % 0,0 0,0 1,0 %

Centaurea jacea type Knopurt type 0,0 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0

Cerastium type Hønsetarmtype 0,2 % 0,0 0,0 0,1 % 0,8 % 0,0 1,0 %

Chenopodiaceae Salturtfamilien 0,5 % 0,2 % 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,5 %

Cichorium type Cikorietype 0,2 % 0,4 % 0,9 % 0,2 % 0,0 0,0 0,5 %

Epilobium Dueurt 0,0 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0

Galium Snerre 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0

Gentianella Ensian 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Hedera helix Vedbend 0,0 0,0 0,0 0,1 % 0,0 0,0 0,0

Odontites Rødtop 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 %

Percicaria maculosa type Ferskenpileurttype 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,0 0,0 1,0 %

Plantago lanceolata Lancetvejbred 0,4 % 0,7 % 0,6 % 0,1 % 0,0 0,4 % 0,0

Poaceae Græsfamilien 14,9 % 16,2 % 8,2 % 10,5 % 7,8 % 14,8 % 22,9 %

Polygonum aviculare type Vejpileurt 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Polypodium Engelsød 0,2 % 0,0 0,1 % 0,2 % 0,2 % 0,6 % 0,0

Potentilla type Potentiltype 0,0 0,7 % 0,4 % 0,2 % 0,0 0,2 % 0,0

Pteridium Ørnebregne 0,1 % 0,0 0,1 % 0,1 % 0,0 0,0 0,0

Ranunculus Ranunkel 0,1 % 0,2 % 0,0 0,3 % 0,2 % 0,2 % 0,0

Rumex undiff. Syre 0,6 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Rumex acetosella Rødknæ 0,4 % 0,0 0,0 0,7 % 0,0 0,0 0,0

Delsum: urter mest på tørbund 19,0 % 18,3 % 10,9 % 14,3 % 9,0 % 16,3 % 33,7 %

Carex type Halvgræsser 1,1 % 0,2 % 1,1 % 0,6 % 0,6 % 0,0 1,5 %

Filipendula type Mjødurttype 0,2 % 0,0 0,0 0,2 % 0,0 0,2 % 0,0

Succisa pratensis Djævelsbid 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 % 0,0 0,0

Delsum: vådbundsurter 1,2 % 0,2 % 1,1 % 0,8 % 0,8 % 0,2 % 1,5 %

Hordeum type Bygtype 0,5 % 0,0 0,1 % 0,1 % 0,2 % 0,0 2,4 %

Secale cereale Rug 0,2 % 0,0 0,0 0,2 % 0,0 0,0 2,4 %

Spergula arvensis Spergel 0,4 % 0,5 % 0,0 1,0 % 0,0 0,2 % 4,9 %

Triticum/Avena type Hvede/havretype 0,1 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 %

Hordeum type/Secale cereale Bygtype/rug 0,3 % 0,0 0,0 0,3 % 0,0 0,0 2,0 %

Delsum: kultiverede urter 1,4 % 0,5 % 0,1 % 1,7 % 0,2 % 0,2 % 12,2 %

Total terrestrisk pollensum 1126 557 698 873 502 539 205

11

Documents

HEM 3231, Hammerumpigen - moesgaardmuseum.dk · Metode Pollenidentiﬁkation og optælling Der blev identiﬁceret og talt pollen i ca. 7 timer pr. prøve og indtil objekt-glassene