28
HedemølleNyt SOMMER 2015

HedemølleNyt - Sommer 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Skolens blad som udkommer 2 gange om året

Citation preview

Page 1: HedemølleNyt - Sommer 2015

HedemølleNytSOMMER 2015

Page 2: HedemølleNyt - Sommer 2015

HedemølleNyt udgives af

Hedemølle Efterskole

Hedemøllevej 31, 8850 Bjerringbro

Tlf.: 86 68 50 21

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.hedemoelle.dk

Redaktion: Vita Kristensen

Jens Dam (ansv.)

Fotos: Skolens elever og medarbejdere

Simon Schrøder-Thomsen

Design: Freehand, Herning

Layout: Vita Kristensen

ISSN: 0109-5765

Tryk: Øko-Tryk, Skjern

HedemølleNytSOMMER 2015

Velkommen til HedemølleNyt

Efterskoleliv er mange ting.

Her i bladet får du en masse

glimt fra skoleåret 14-15.

Efterskoletid er en vigtig tid!

Hedemølle ønsker at vejlede til

et sundt ungdomsliv.

Vi ønsker at give klare kristne

værdier, solid undervisning og

god opdragelse.

Læs selv – og få et indblik i

skolens liv.

Har du brug for det, kan I altid

ringe og aftale et besøg.

Jens Dam, forstander

Page 3: HedemølleNyt - Sommer 2015

Skolehilsen

Side 4

Andagt

Side 11

Skolebillede

Side 14

Forældrehilsen

Side 12

Musical - Narnia

Side 18

Gospelkids Festival

Side 25

Skitur til Østrig

Side 16

Søskendedag

Side 24

Stortur til

London og Liverpool

Side 20

Sport på Hedemølle

Side 22

HedemølleNytSOMMER 2015

Page 4: HedemølleNyt - Sommer 2015

SKOLE-HILSENSå er der igen forår på

Hedemølle! Forår med læs-

ning, prøver, mindeblade og

afslutninger.

EN VIGTIG TID

Det er en vigtig tid, hvor der

evalueres og ses tilbage på

udbyttet af skoleåret. Vi glæder

os over, at skolen i endnu et

år har været fyldt med godt

100 elever. Vi glæder os over

hver enkelt elev og håber,

at skoleåret har givet et rigt

udbytte både fagligt, socialt og

åndeligt!

VI VIL FORKYNDE

Vi er overbevist om, at hver

enkelt er skabt og elsket

af Gud. Og det er et dejligt

udgangspunkt. Hver enkelt har

uendelig stor værdi for Gud.

Af Jens Dam, forstander

Emmely, Ruben H, Elisabeth og Emma

Y - Søndagstur til Fur

Han har elsket os så højt, at

han gav os Jesus som Frelser.

Tænk, at der er frelse for en-

hver, der kommer til Jesus!

Det vil vi gerne forkynde!

Det er et godt budskab, som

har den allerstørste betydning

for hver enkelt af os.

VI VIL UNDERVISE

Det er vigtigt, at den enkelte

får det bedst mulige udgangs-

punkt for sin ungdomsuddan-

nelse. Ved årets afslutning

har alle elever prøver. Elever

i 9. og 10. klasse slutter med

folkeskolens afgangsprøve (FP9

eller FP10), mens 8. klasse går

til årsprøve i dansk, engelsk og

fysik.

Vi er glade for, at mange

får meget fine resultater. Al-

ligevel er arbejdsindsatsen

vigtigere end det endelige re-

sultat. Den rigtige indstilling er

nødvendig, uanset hvad man

senere vil læse eller arbejde

med.

VI VIL OPDRAGE

Samtidig vil vi gerne give en

god vejledning og opdragelse

for livet. Det er ganske vigtigt,

at den enkelte får et godt fag-

4

Page 5: HedemølleNyt - Sommer 2015

ligt udbytte, men det er mindst

lige så vigtigt, at den enkelte

får en god opdragelse, så han/

hun opfører sig ordentligt.

Når vi møder en anden

person, betyder det mere for

os, hvordan han/hun er, end

hvor dygtige de er. Derfor bru-

ger vi meget tid på samtaler,

vejledning og opdragelse.

ALMINDELIGE HVERDAGE

Der er sket meget på skolen

siden sidste Hedemølle-Nyt fra

vinteren 2014. Foråret er fyldt

med rigtig mange alternative

indslag.

Alligevel er der naturligvis

flest hverdage med almindelige

lektier, afleveringer, rengøring

og opvask. Sådan er det i livet

og i skolelivet.

Livet består af de hver-

dage, der kommer og går.

Det er vigtigt, at vi sammen

bruger dem rigtigt. Den elev,

der satser på en god indsats i

hverdagen, får et stort udbytte

af et skoleår.

MANGE ALTERNATIVE DAGE

Samtidig er der mange alter-

native dage, som man lettere

kan huske. Sådan har det også

været i foråret 2015. Vi har haft

mange stævner, ture, ekskur-

sioner og særlige projekter og

fagdage.

Det er med til at give god

afveksling i skoleåret og sætter

hverdagene i relief.

SPORTSSTÆVNER

Vi mødes med mange andre

efterskoler i de forskellige

boldspil. Her i forårskalenderen

er der østjyske mesterskaber

(ØM) både i fodbold, hånd-

bold og volleyball. Det er altid

dejligt at mødes med andre og

dyste i de forskellige boldspil.

INDEFODBOLD

Første lørdag i januar var der

ØM i indefodbold. Det foregik

i Hedensted-hallerne, hvor der

kunne spilles i A-rækken og i

B-rækken. Vi stillede med to

drengehold og ét pigehold. Alle

hold spillede gode kampe og

pigerne endte på en fjerde-

plads, mens drengene ikke

kom videre fra gruppespillet.

ØM i indefodbold er altid

spændende. Det er meget

intenst med mange kampe på

9 minutter. Der spilles i højt

tempo og med mange mål.

Det gør det sjovt også at være

tilskuer.

HÅNDBOLD

I ugen efter vinterferien var

både drengene og pigerne

tilmeldt i B-rækken til ØM i

håndbold. Holdene fik en rigtig

fin dag med masser af god

håndbold. Begge hold prøvede

både at vinde og at tabe. Alle

var glade for dagen, også

selvom de ikke kom videre til

finalerne fra gruppespillet.

VOLLEYBALL

I marts var der ØM i volley i

Spentruphallerne. Her stillede

Hedemølle med 5 pigehold og

5 drengehold. Førsteholdene

stillede op i A-rækken, mens de

øvrige spillede i B-rækken.

Og det blev en forrygende

dag! Det er virkelig en fornøjel-

Derfor bruger

vi meget tid

på samtaler,

vejledning og

opdragelse.

Jonatan inspireret af Michael Kvium -

Tur til ARoS Aarhus Kunstmuseum

Agnete og Elisabeth opfandt en

tortillaholder til ”Project-36 hours”.

Den blev præsenteret i passende tøj

til lejligheden :)

5

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 6: HedemølleNyt - Sommer 2015

se at se kampene og mærke stemningen, uanset

om det er 5. holdet eller 1. holdet, der spiller.

Alle hold fik rigtig gode kampe! Det er im-

ponerede med en dag hvor ca. 80 % af skolens

elever er aktive i samme sport!

Hedemølle var med i alle fire finaler – og

sluttede af med 3 guld og 1 sølvmedalje! Det er

givetvis skolens bedste volleyresultat ved ØM!

Pigerne vandt A-rækken og kom derfor

efterfølgende med til DM. Det blev spillet i april

i Nordjylland. Her gjorde de også en god indsats

og endte som nr. 5! Flot resultat! Hjertelig til-

lykke!

PROJEKTARBEJDE

I januar arbejdede alle i 8.-9. klasse en uge med

deres projektopgave. Samtidig arbejdede 10.

klasse med deres 36 timers opgave!

Begge opgaver er et projekt, hvor det er

nødvendigt, at eleven arbejder selvstændigt og

målrettet frem mod en bestemt deadline.

Produktet afsluttes med en fremlæggelse og

en bedømmelse.

Det er en god arbejdsform, der er gavnlig at

prøve kræfter med. Både under uddannelser og i

et kommende arbejde har mange opgaver netop

form som et projekt!

Vi tror, at det er sundt for den enkelte elev

at øve sig i denne arbejdsform, hvor der både

vurderes på processen og på produktet.

FANTASTISK SKITUR

I uge 6 (lige op til vinterferien) var alle elever

med på skitur til Kaprun i Østrig. Det blev igen

en god oplevelse!

Det er så imponerende at se, hvordan især

nybegyndere når langt på ganske få dages

øvelse!

Jeg fik stor respekt for de elever, der ihærdigt

fortsatte på øvebakken både på 2.- og på 3.-da-

gen! De vidste, at det var vigtigt at lære den

rigtige teknik, før man gik videre til de sværere

pister. Det gav rigtig god mening!

Anne, Stine, Fie, Sarah M og Jakob MJ

Page 7: HedemølleNyt - Sommer 2015

Alle skolens godt 100 elever

var inddelt i 10 hold efter

niveau. Hvert hold havde en

dansk medarbejder og en

østrigsk skilærer. Det blev

udbytterigt!

Undervisningen på det

rigtige niveau er vigtig. Vi tror

også, at det er med til at fore-

bygge mange skader. Vi slap

med to små skader – en blev

påkørt bagfra og blev tjekket

på sygehuset, mens en anden

fik limet en lille flænge over

øjet.

Vi glædede os over mulig-

heden for at være afsted og

give alle elever en sund sports-

og friluftsoplevelse!

IMPONERENDE MUSICAL

Sidst i februar begyndte

det store arbejde med årets

musical ”Løven, heksen og

garderobeskabet”. Stykket var

redigeret af Ditte Nygaard.

En virkelig god og intens

arbejdsperiode sluttede med

tre imponerende forestillinger

med et klart og godt budskab.

Det er styrkende for fæl-

lesskabet, at alle arbejder sam-

men mod det samme mål. Og

det giver en særlig glæde og

energi, når det lykkes.

Der blev arbejdet hårdt

med flotte rekvisitter og kulis-

ser, mens andre øvede sang,

dans og musik. Skuespillerne

øvede replikker, mens lyd- og

lys- og teknikfolk sørgede for

den sidste formidling og effekt!

Det var dejligt, at der kom

godt 500 til skoleforestillingen

og ca. 400 til den offentlige

forestilling fredag aften, mens

vi var 600 til forældredagen

om lørdagen. I alt ca. 1500

tilskuere! Så er der noget ved

at indbyde til musical!

Tak til elever og medarbej-

dere for et meget flot stykke!

Lucy, Edmund, Peter og Susan på

besøg hos bæverne i deres hule

De kære dyr er skræmte af mødet

med dronning Jadis

Nogle af vores små tilskuere blev lidt

bange for Jadis’ ulve

Aslan er kommet for at redde Narnia

Edmund og Hr. Tumnus

Aslan i mørket

7

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 8: HedemølleNyt - Sommer 2015

OPLEVELSESRIG STORTUR

Årets stortur gik til England – og for første gang både til London

og til Liverpool. Vita og Inge havde planlagt en oplevelsesrig tur

med et tætpakket program.

Vi købte mange dyre indgangsbilletter, men vi fik også kvalitet

for pengene. Udover sightseeing og shoppeture oplevede vi

Madam Tussauds, Musicalen Les Miserables, fodboldkamp mellem

Tottenham og Leicester, London Eye, Warner Bros. Studio - The

making of Harry Potter, skolebesøg, kirkebesøg, Beatlesmuseum,

Anfield, sejltur på Mersey floden mm.

Alt i alt fik vi en virkelig udbytterig stortur, som vi tænker

tilbage på med stor glæde.

GOSPEL-KIDS FESTIVAL

Som noget nyt blev vi i år spurgt om at lægge hus til en gospel-

kids festival arrangeret af Danske Folkekirkelige Søndagsskoler.

Det betød godt 200 børn og 60 voksne til overnatning på

skolen i en lang weekend, hvor eleverne tog hjem. Dog fik vi god

hjælp af 16 elever, der blev tilbage på skolen og hjalp med meget

af det praktiske.

Lørdag eftermiddag var vi heldige med godt vejr til en række

udendørs aktiviteter bl.a. træklatring!

Rammerne på skolen blev brugt fuldt ud. Det blev et godt ar-

rangement, der sluttede med en stor koncert lørdag aften.

SKRIFTLIGE PRØVER

Først i maj var der skriftlige prøver for alle elever. Udover de

faste prøver i matematik, læsning, retskrivning og skriftlig dansk

i 9. klasse blev der udtrukket skriftlig engelsk til den ene klasse,

skriftlig tysk og biologi on-line til den anden, mens den tredje

klasse fik udtrukket to mundtlige prøver. I 10. klasse var der skrift-

lige prøver i dansk, engelsk og tysk.

Prøverne bliver rettet af en beskikket censor og klassens læ-

rer. I år skal karaktererne i dansk og matematik være indberettet

senest d. 17. juni til optagelse.dk. Det skal ske, for at ungdomsud-

dannelserne kan se, om de evt. skal have en elev til ekstra prøve,

hvis han/hun har fået under 02 i dansk eller matematik.

MUNDTLIGE PRØVER

Her i juni gælder det så alle de mundtlige prøver. De faste prøver i

9. klasse er dansk, engelsk og fysik. Hertil kommer så som udtræk

i år matematik til en klasse og historie samt det nye prøvefag

idræt til en anden klasse.

Stine, Fie, Anne og de kongelige

Det var super med fodboldkamp

Jenny og Maja i London Eye

Annika, Joan, Jasmin og Hagrids motorcykel

8

Page 9: HedemølleNyt - Sommer 2015

HERLIG TERMINSFEST

Hver termin arrangerer vi en

tema-fest på skolen.

Tre kontaktgrupper står for

valg af tema, borddækning mv.

I foråret var temaet: ”Gre-

ase” – og det blev et flot syn

af elever i 50´er look!

Efter spisning, sang og

underholdning slutter festen

med lovsang.

FLOT FUR TUR

En søndag i maj var hele skolen

på søndagstur til Fur.

Vi nød godt af ”de indfød-

tes” gæstfrihed. Det var dejligt

at begynde med gudstjeneste.

Herefter blev den medbragte

mad nydt i præstegårdshaven.

Inden den flotte vandretur

langs nordkysten fortalte Ste-

fan Frøkjær Jensen historier fra

Fur og noget fra Furs historie.

På den måde fik alle en

dejlig afvekslende skoledag i

enestående natur.

Tak for gæstfrihed!

SJOV ATLETIKDAG

I forbindelse med idræt som

nyt prøvefag skal alle elever

også lære atletik.

For at få den bedste ramme

tog vi til Gymnastikhøjskolen i

Viborg, hvor der er en meget

fin bane med diverse atletik-

udstyr.

Vi delte eleverne i hold. Alle

prøvede et kort og et langt løb,

højde- og længdespring samt

kuglestød og spydkast.

Det blev en sjov og god

alternativ idrætsdag. Sarah M og Peder K

MEDARBEJDERE

I forbindelse med årets afslut-

ning sker der lidt ændringer

i medarbejderflokken. Sarah

Morthorst og Peder Kjeldsen

slutter efter et år som ung-

medarbejdere. Tak for jeres

indsats og Guds velsignelse

over de kommende år.

Vi glæder os over, at

Mathilde Nex fra Fur og Chris

Rasmussen fra Bornholm er

ansat som ungmedarbejdere til

næste skoleår.

Sammen med skoleåret

udløber både Berit Gregersens

9. klasserne til afgangsprøve i dansk

og Kristina Hvas Stokholms

vikariater. Tak til jer for en

god indsats i hver sit halvår

og Guds rige velsignelse over

fremtiden.

Ditte Nygaard er fortsat

på orlov frem til december

2015, derfor har vi ansat

Mathias Lykkegaard Pedersen

fra august 2015. Mathias er

tidligere elev og har også

været i praktik som lærerstude-

rende. Samtidig kommer Linda

Schrøder tilbage som timelærer

i tysk.

Caroline og Hannah på

9

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 10: HedemølleNyt - Sommer 2015

JUBILÆUM OG NY VICEFORSTANDER

D. 31. juli 2015 har Anders Storgaard 25 års jubi-

læum på Hedemølle. Vi vil gerne sige en stor og

hjertelig tak for en helhjertet indsats på skolen

i 25 år! Det har været et godt samarbejde! Vi

glæder os over, at du fortsætter som lærer på

skolen. Anders Storgaard har ønsket at trappe

ned på grund af alder. Derfor stopper han som

viceforstander og fortsætter som timelærer.

Vi er meget glade for, at Jakob K. Nielsen har

sagt ja til at være ny viceforstander fra 1. august

2015.

I anledning af jubilæum og ny viceforstander

inviterer skolen til reception fredag d. 7. august

kl. 14.00-16.00. Vi håber, at mange nuværende

og tidligere elever, forældre og skolevenner fra

skolens bagland vil møde op til receptionen og

gøre dagen festlig! Velkommen!

TAK

Vi vil slutte med at sige tak for skoleåret 14-15!

Tak til elever, forældre, medarbejdere og skolens

bagland! Tak for forbøn og medleven!

Også til næste år er skolen fyldt med godt

100 elever. Tak for fortsat forbøn for elever og

medarbejdere!

Vi vil slutte med ordene fra 1.Thess. 5, 16-17:

”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under

alle forhold…”

Olga & Jens Dam

10

Page 11: HedemølleNyt - Sommer 2015

DET ER AFSKEDSTID

”Nu overgiver jeg jer til Gud og hans nådes ord,

som formår at opbygge og at give arven til alle

dem, der er helliget” (ApG 20,32)

Det er afskedstid på efterskolen. Det var det

også, da Paulus udtalte disse ord. Han havde

været tre år i Efesus, og han havde fået et me-

get nært forhold til de kristne der. I sin afsked-

stale siger han: ”Husk på, at jeg gennem tre år

uophørligt, nat og dag har vejledt hver enkelt af

jer under tårer” (v.31)

OMSORG FOR DEN ENKELTE

Paulus havde dyb omsorg for de troende. Hans

omsorg handlede først og sidst om én ting: at

de måtte blive evigt frelst. Det var ingen selv-

følge. Han vidste, at de kunne falde fra.

Det er virkeligheden for enhver, som læser

denne andagt, og som i dag tror på Jesus. At du

har troen i dag, er ikke ensbetydende med, at

du har troen den dag, du forlader denne verden.

Det afgørende er ikke, hvordan du begynder dit

åndelige liv, men hvordan du ender det.

FALSK FORKYNDELSE

I sin afskedstale er der særlig én åndelig fare,

Paulus advarer imod: den falske forkyndelse.

Paulus ved, at den også vil komme til de kristne

i Efesus: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der

komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne

hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem

og tale falsk” (v.29-30). De falske forkyndere

kaldes glubske ulve. Det samme kalder Jesus

dem. Men Jesus siger, at de ikke vil ligne ulve.

De vil se tillidsvækkende ud (Mt 7,15).

OVERGIVET TIL GUDS NÅDE

Det samme må vi være forberedte på. De falske

forkyndere vil se tillidsvækkende ud. De vil præ-

dike kristendom. Men det er en falsk kristen-

dom, som fører i frafald.

Hvordan hører vi forskel? Det fortæller Pau-

lus i verset ovenfor. Paulus overgiver de kristne

i Efesus til ”Gud og hans nådes ord”. Kun ved

at kende Gud og ordet om hans nåde kan de

troende høre, hvad der er falsk.

De falske prædikanter taler også om Gud og

om nåde. De taler om, at Gud er nådig mod os

alle: ”Gud er for dig. Han er altid med dig. Ham

kan du altid regne med.”

Kender du den forkyndelse? Når du læser

Bibelen, ser du: det er løgn. Gud er ikke nådig

mod os alle. Han er nådig mod dem, som har

Jesus! Vi har brug for Jesus som vores frelser og

mellemmand. Uden Jesus har vi Gud imod os!

Det er virkeligheden.

HØR GUDS ORD

Denne virkelighed ser du i Guds ord og kun der.

Her lærer du Gud at kende, som han er, og her

hører du om den sande og frelsende nåde i

Jesus. Hør dette ord igen og igen! Hør om, hvad

Jesus er og har gjort for dig. Det er ved dette

ord, du bevares i troen: ”Vær stærk ved nåden i

Kristus Jesus!” (2 Tim 2,1)

Mikkel Vigilius, Hillerød

TID TIL AFSKEDANDAGT:

Page 12: HedemølleNyt - Sommer 2015

I vore børns opvækst var

det ikke et “ must “ at de

skulle afslutte 9. og 10.

klasse på efterskole. Men vi

og vore børn var selvfølgelig

præget af, at deres ældre

fætre og kusiner alle havde

været på efterskole.

Vi var derfor enige om, at lade

det være op til hver enkelt

barn at vælge efterskole ud

fra i forvejen given vejledning.

Kun havde vi ét krav: det skulle

være en efterskole med solidt

og sundt livs- og menneske-

syn, som stemte overens med

vores kristne værdigrundlag.

Da det imidlertid som tiden

skred frem i folkeskolen hurtigt

stod klart for vore to æld-

ste børn, at der blev et øget

behov om at være en del af et

kristent fællesskab blev valget

om Hedemølle truffet. Den

havde netop det, vi søgte.

INVESTERING OG EFFEKT

I alt otte års tæt samarbejde

med Hedemølle slutter nu. Vi

vil se tilbage og gøre status.

Har vores investering stået mål

med effekten? Undervisnings-

mæssigt har Hedemølle vist et

højt velkvalificeret uddannel-

sesniveau, hvor der har været

krav om ansvarlighed for egen

læring, at alle yder det, de

formår under hensyntagen til

evner og forudsætninger - hvil-

ket kan ses i udtalelser og tal.

Socialt og åndeligt er derimod

sværere at sætte værdi på. Vi

tror, det har været sundt for

vore børn, at se og opleve, at

der bliver sat grænser af andre

voksne end deres forældre.

RIGTIG GOD BALLAST

Det har modnet vore børn at

være hjemmefra og at være

i fællesskabet alle døgnets

timer. Vi oplever, at de har fået

en bredere social forståelse og

en solid åndelig undervisning

og vejledning, som giver en

ballast til deres videre valg i

livet. Der er dannet venskaber

for livet, et ægteskab er det

blevet til, og et lille barnebarn

har set dagens lys. Det er da

gaver, og valuta for pengene!

TAK FOR FÆLLESSKABET

At skulle lære at give slip på

sine børn er en opgave, og He-

demølle er et sted, hvor man

ved at børnene i trygge ram-

mer kan få prøvet grænser af,

får mulighed for at lære, delvis

at stå på egne ben og træffe

beslutninger under vejledning.

Vi har nydt godt af spar-

ring, omsorg og hjælp, når vi

havde brug for det. Vi har nydt

at være i et fantastisk fælles-

skab med unge mennesker, læ-

rere, personale ved afhentning

og gode arrangementer.

Tak at I har været med til

at uddanne og sætte mål i livet

for det dyrebareste, vi fik!

Salme 127,1: ”Hvis ikke

Herren bygger huset, arbejder

bygmestrene forgæves”.

Annette & Birger Skoven, Skals

BALLAST I LIVET

Christian, Caroline, Nicolai, Birger, Anne Louise og Annette

FORÆLDREHILSEN:

12

Page 13: HedemølleNyt - Sommer 2015

indfriet. Samtidig glæder vi os

over, hvordan gode venskaber

fra ’Hedemølletiden’ er blevet

opbygget og har varet ved lige

siden.

FORSKELLIGE BØRN -

FORSKELLIGE BEHOV

Vores børn er forskellige og har

dermed forskellige behov. To af

vore børn trives bedst i mindre

grupper med tætte relationer.

Vi var klar over, at det kunne

blive en stor udfordring for

dem at trives i det store efter-

skolemiljø, men samtidig havde

de behov for at komme på en

kristen skole.

Efter 3 børn med i alt 6 år

og en kvart million fatti-

gere er det nu vores tur til

at sige farvel til Hedemølle

Efterskole. Mange penge

er investeret, men hver en

krone er godt givet ud!

HVORFOR LIGE HEDEMØLLE?

Inger gik på Hedemølle Ef-

terskole for snart 30 år siden

og var glad for det. Det var

derfor naturligt at have skolen

inde som en mulighed blandt

andre gode skoler! Rammerne

på Hedemølle er helt fantasti-

ske. Der er en dejlig nærhed,

hvor bygningerne ligger godt

sammenhængende. Man føler

sig godt tilpas i de skønne

omgivelser - og ikke mindst

bliver man altid taget rigtig

godt imod. Da flere af vore

børn har behov for tryghed og

nærhed, var det slet ikke så

svært at lade valget falde på

Hedemølle.

Vi bor i et område og en

by, hvor vores børn ikke har

været omgivet af ret mange

jævnaldrende kristne. Det var

derfor meget vigtigt for os

at vælge en efterskole med

en klar kristen profil, så vore

børn kunne få oplevelsen af at

møde synlige kristne holdnin-

ger i både skole og fritidsliv

som en naturlig del af hverda-

gen, hvilket til fulde er blevet

FANTASTISK SAMARBEJDE

Vi har oplevet et fantastisk

samarbejde med skolen om-

kring dette.... Vi har oplevet et

stort engagement, som går ud

over, hvad man kan forvente.

Kontaktgruppelærer, som har

støttet, guidet, sparret og i

den grad bare været der. Dette

har affødt, at vi nu står tilbage

med tre børn, som er blevet

udfordret, men absolut også

vokset med udfordringerne.

GOD FAGLIGHED

Der har også været gode

faglige udfordringer, idet vi har

oplevet, at vores børn har haft

en rigtig god faglig ballast til

gymnasietiden. Som sam-

let helhed ser vi Hedemølle,

som en skole, der vægter de

forskellige sider af livet på en

rigtig fin og meningsfuld måde.

Hvem ved om 3. generation

også bliver at finde på Hede-

mølle Efterskole...!?

Inger & Torben Kiel, Aalestrup

VIGTIGT VALG

Linnea, Mathias og Emma

FORÆLDREHILSEN:

13

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 14: HedemølleNyt - Sommer 2015

14

Page 15: HedemølleNyt - Sommer 2015

15

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 16: HedemølleNyt - Sommer 2015

Alle elever på Hedemølle var i februar en

uge på skitur. Her er der masser af øvelser

og sunde aktiviteter i den friske bjergluft.

EN HYGGELIG BUSTUR

Vi vil gerne fortælle lidt om årets skitur til de

østrigske alper. Vi startede med morgenmad

på Hedemølle, hvorefter vi pakkede busserne

og gjorde klar til den lange tur. Første stop var

ved grænsen, hvor alle elever fik mulighed for

at købe slik og sodavand. Busturen varede 18

timer. Det var en lang og hyggelig tur, hvor der

var tid til søvn og gode snakke med sine ven-

ner. Vi ankom næste morgen til Kaprun i Østrig,

hvor vi fik vores bagage. Efter morgenmad og

omklædning skulle vi ud og leje ski, støvler og

hjelme. Efter en god time var vi klar til første

dag på ski.

ALLE I SKISKOLE

Alle kom i skiskole. Vi var inddelt i 10 hold efter

niveau og fik rigtig god undervisning. På hvert

hold var der en dansk lærer og en østrigsk ski-

guide, der var vores underviser. Nybegynderne

startede på børnebakken. De øvede tog hen til

en lidt stejlere bakke: ”Maiskogel”. Det var svært

at komme i gang, især for nybegynderne, men

efterhånden gik det rigtig godt. Da vi kom hjem

efter den første dag, var alle elever meget trætte

og udmattede. Det var hårdt med en nat i bus-

sen efterfulgt af en hård men god dag på ski.

SKITUR TIL ØSTRIG

Vi nåede topppen :)

Emmely, Sidsel og Majbrit

Man kan godt se sej ud, selvom man er nybegynder

Page 17: HedemølleNyt - Sommer 2015

SKITUR TIL ØSTRIG

MANGE NYE PISTER

Vi stod på ski hver dag, men

der var hele tiden nye pister.

Vi prøvede pister på Maiskogel,

på gletcheren ved Kitzteins-

horn og i Zell am Zee. Vi var

rigtig heldige med vejret på

skituren, der var solskin det

meste af tiden. Da vi kom til

Zell am Zee, var der meget

tåget nede i dalen, og vi var

klar til en skidag uden sol. Det

Det gælder om at holde varmen,

mens der ventes på at leje ski

Epiphanie, Sara F og Jasmin holder

pause

Op igen Simon R. Al begyndelse er

svær :)

var selvfølgelig træls, men vi

var klar på at give den gas alli-

gevel. Men da vi kom op i liften

og var kommet op på bjerget,

var det nok den dag, vi havde

med mest solskin. Så vi fik en

rigtig lækker dag på bjerget

med strålende solskin alligevel.

HYGGELIGT VANDRERHJEM

Vi boede på et rigtig hyggeligt

vandrerhjem i udkanten af

Kaprun. Der var rigtig god mad,

og vi hyggede os altid, når vi

kom hjem fra ski. En aften var

en gruppe elever i byen på

pizzeria. Det var spændende

at se, hvordan deres kultur

var. Udover andagt havde vi

hver aften en samling med spil,

hygge, underholdning eller lov-

sang. Det var rigtig hyggeligt.

EN RIGTIG GOD SKITUR

Da vi sad i bussen på vej hjem

til Danmark, var vi alle meget

trætte - især i benene. Men vi

kunne også se tilbage på en

rigtig god skitur.

Christoffer Ipsen

Andreas Kiel Jensen

Katja og Frederik

Page 18: HedemølleNyt - Sommer 2015

Hvert år er alle på Hedemølle fælles om

årest musical. I år var det ”Løven, heksen

og garderobeskabet”. Det blev igen en me-

get stor og god fælles oplevelse!

ÉT STORT FÆLLES PROJEKT

En løve, 10 nyskrevne sange med kendte melo-

dier, flotte kostumer og en kæmpestor scene.

Det er opskriften på en musicaluge ud over det

sædvanlige. Tilsætter man en masse hårdtarbej-

dende elever og lærere, kan det ikke gå galt. Og

det gjorde det sandelig heller ikke, da Hede-

mølle i uge 10 blev omdannet til én stor fælles

organisme med ét mål: At bringe fortællingen

om Narnia til virkelighed.

FLOTTE KOSTUMER

Da ugen kom, var alle skuespillerne godt ude

af starthullerne, men der var ikke tid til ro. Nu

skulle slutspurten sættes ind. Kostumefolkene

arbejdede indædt med hatte, kjoler og en 2,5

meter høj løve, der fyldte det meste af lokalet.

Det var et kæmpe arbejde, men jeg skal love for,

at de fik gjort det til perfektion. De var færdige

allerede onsdag, og da løven blev kasseret,

lavede de da lige en ny torsdag! Bravo, siger jeg

bare!

FANTASTISK SANG OG MUSIK

Roen i kostumelokalet kunne dog let blive brudt,

da bandet øvede alle sangene i rummet overfor,

Musical”LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET”

Koret leverede en flot præstation

18

Page 19: HedemølleNyt - Sommer 2015

til de drømte om noder og ryt-

mer om natten. Det lød også

fantastisk. Koret og solisterne

stod forr sangene. Tostem-

migt og trestemmigt for fuld

udblæsning.

Danserne knoklede med

flotte koreografier og skabte

ekstra liv på scenen.

IMPONERENDE KULISSER

Men alle disse ting, skuespil,

band, kostumer, sang og

medie, lyd og lys, kommer

først rigtigt til deres ret, når

rammen bliver sat. Scene,

rekvissitter og kulisser. Scenen

blev bygget, en bæverhule og

en lygtepæl blev produceret.

Musical”LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET”

Bagskærme blev sat op til

mediefolkene. En køreklar hvid

kane stod snart klar, og en bro

mellem de 2 store scener blev

bygget.

PROFESSIONELT LYS OG LYD

En lys- og lydmand kom udefra,

og fik det hele til at se endnu

bedre ud, med projektører og

blå lys. Lyden af løvebrøl gav

også musicalen noget ekstra.

Mediefolkene har så sandelig

også sat deres spor. Fem store

skærme udgjorde baggrunden

og fungerede som kulisser,

ligesom der var videoer til at

understøtte sangene.

ET FLOT RESULTAT

I slutningen af ugen blev alle

disse stykker sat sammen, og

både elever og lærere kunne

stolt vise resultatet af arbejdet

frem for 1500 spændte gæster.

Det blev til tre vellykkede

forestillinger, og glæden ville

ingen ende tage. Men ud over

den gode respons, gjorde ugen

noget unikt for os på skolen

som fællesskab. Hele ideén

med at arbejde sammen om et

så stort projekt, og få det til at

lykkes, er ubeskriveligt, og gav

os alle en følelse af samhørig-

hed. Det var en mindeværdig

og uforglemmelig uge.

Benedikte Støvring

Egern, mus og kaniner danser i

Narnias skove

Jesper Smalbro, Ann-Sofie og Anton

er koncentrerede

Jadis sammen med sine trofaste hjælpere

Julemanden har gaver med til Lucy og

hendes søskende

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 20: HedemølleNyt - Sommer 2015

Alle elever og lærere er hvert skoleår en

uge på en fælles stortur i udlandet. Det gi-

ver et godt indtryk af en anderledes kultur

og er en anledning til at øve sprog. I år gik

turen til London og Liverpool med masser

af oplevelser!

SPÆNDENDE REJSE

Storturen i år gik til England. Men hvilket tøj skal

man dog tage med til regnfulde og kolde Eng-

land? Efter grænsekiosken gik turen med korte

pauser gennem Tyskland, Holland og Belgien til

vi nåede Calais i Frankrig. Her skulle busserne

med tunneltoget under Kanalen til Folkstone i

England.

MARKED OG MADAM TUSSAUDS

Næste morgen var vi klar til at tjekke i London.

Vi fik et ægte britisk morgenmåltid og drog mod

Campden Market et rigtig engelsk kræmmer-

marked. Et par timer senere fik vi taget fotos

med Barack Obama, Ronaldo og Beyonce på

Madame Tussauds.

IMPONERENDE MUSICAL

Vi kom tilbage på hostelet og gjorde os klar

til en fantastisk musicaloplevelse: Les Misera-

bles. En utrolig stor oplevelse og imponerende

talenter, lidt anderledes end den musical vi selv

opførte få uger forinden.

SIGHTSEEING OG FOTOSAFARI

Vi startede næste dag med at køre på sight-

seeing og så bl.a. Tower Bridge, Big Ben og

Buckingham Palace. Det tog meget lang tid at

køre på grund af trafikken, men vi fik set mange

af Londons store seværdigheder, inden vi blev

sluppet løs på en lille fotosafari.

TOTTENHAM ELLER LONDON EYE

Om eftermiddagen havde halvdelen valgt

fodboldkamp mellem Tottenham og Leicester

og halvdelen en tur i pariserhjulet London Eye.

TUR TIL ENGLAND

Christian Eriksen og Kasper Schmeichel i nærkontakt

Hele flokken foran Warner Bros. Studio - Harry Potter

Page 21: HedemølleNyt - Sommer 2015

Turen i London Eye gav en storslået udsigt over

byen. Fodboldkampen blev rigtig spændende og

endte med 4-3 til hjemmeholdet. Det sidste af

Tottenhams mål blev scoret af Christian Eriksen

på Leicesters målmand – Kasper Schmeikel. Om

aftenen var der mulighed for en hyggelig gåtur

langs Themsen.

HARRY POTTER PÅ VEJ MOD LIVERPOOL

Søndag var store flyttedag. Vi kørte op til Warner

Bros. Studios og fik en kæmpe oplevelse i “Harry

Potter land”. Efter det kørte vi til Liverpool

og tjekkede ind på det nye hostel og holdt

lovsangsaften i én af de lokaler kirker.

BEATLES, ANFIELD OG SEJLTUR PÅ MERSEY

Mandag morgen tog en lille gruppe på skolebe-

søg. Resten af elevholdet gik først til Liverpools

Cathedral, der er verdens femte største katedral.

Vi gik også igennem den spændende bydel kal-

det Chinatown. Vi sejlede en tur på Merseyflo-

den, hvorefter vi deltes mellem Beatles museum

og Anfield stadion. Vi mødtes igen og shoppede

endnu gang og drog derefter hjem på hostelet

og til en god underholdningsaften.

TUR TIL ENGLAND

Hannah Maagaard

Caroline Skoven

EN FANTASTISK TUR

Næste morgen - sidste dag i Liverpool - havde

vi hver især valget mellem forskellige museer

bla. Liverpool museum, søfartsmuseet og

slavemuseet. Derefter fik vi en sidste

mulighed for en lille shoppetur. Butikken

”Primark” var et stort hit både

blandt elever og lærere, hvor

man kunne købe billigt moder-

igtigt tøj. Vi sluttede af med

middagsmad og kørte så

hjemad mod Danmark.

Vores fordomme om vejret

inden turen, blev ændret. Vi fik

nogle skønne indholdsrige dage

med godt vejr. Alt i alt var det

en fantastisk og mindeværdig tur.

Hvor mange kan vi være? :)

Page 22: HedemølleNyt - Sommer 2015

For mange elever fylder sport rigtig meget.

Der er mange muligheder: løb, fodbold, bad-

minton, volley, håndbold, basket mm. Det

er sundt og det er godt med god motion!

TRE HOLD TIL INDEFODBOLDSTÆVNE

I januar var der Østjyske Mesterskaber (ØM) i

indefodbold. Vi startede tidligt om morgenen,

hvor vi fik sovet lidt i busserne inden alle kam-

pene. Vi havde to drengehold og et pigehold

med. Det betød, at der hele tiden var noget for

tilskuerne at kigge på. Dagen gik godt. Pigerne

fik en fjerdeplads, mens drengene trods flere

gode kampe ikke kom videre fra gruppespillet.

Det var en super dag!

HYGGELIGT HÅNDBOLDSSTÆVNE

I februar var der ØM i håndbold, hvor vi havde et

pige- og et drengehold med i b-rækken. Stævnet

foregik i Viborg stadionhaller. Vi havde en rigtig

Drengenes håndboldhold og Anders H Pigernes håndboldhold og Peder K

SPORTHÅNDBOLD, FODBOLD, VOLLEY, BADMINTON ...

1. holdet i volley til DM med Anders H og S

22

Page 23: HedemølleNyt - Sommer 2015

hyggelig dag med masser af

god håndbold selv om ingen af

holdene gik videre fra puljen.

Det er dejligt at møde hold fra

andre skoler.

TRE GULD OG ÉN SØLV!

I marts havde vi ØM i volleyball.

Alle skolens elever var med for

at støtte op om begivenhe-

den. Alle hold deltog, dog var

det kun de to førstehold som

havde chance for at gå videre

til DM. Men de andre kunne

også vinde medaljer. Der var

fire rækker – og Hedemølle fik

en meget flot resultat: 3 guld-

medaljer og 1 sølv! Pigernes

førstehold vandt finalen i A-

rækken og sikrede sig dermed

pladsen til DM.

FLOT 5. PLADS TIL DM

Vi havde to meget hyggelige

dage til DM, med mange gode

volleykamp og en super god

oplevelse, som styrkede fæl-

lesskabet på holdet. Det var

to anderledes skoledage vi

havde, men vi tror vi brugte

hovederne lige så meget, som

vi ville have gjort på en normal

skoledag. Vi vandt andenplad-

sen i puljen, og røg derfor i en

kvartfinale med Kolding. Det

var en af de tætteste kampe,

vi nogensinde har spillet. Vi

spillede rigtig godt og kampen

kom ud i tredje sæt, som var

yderst tæt. Desværre vandt

Kolding den afgørende bold.

Det betød, at vi gik meget

slukørede derfra. Men holdet

rejste sig – og vandt bagefter

sikkert kampen om 5. pladsen.

GODE BANER PÅ SKOLEN

Multibanen bliver også brugt

rigtig meget - selv i regnvejr.

Der bliver spillet mest fodbold

på den men også volleyball.

Banen er rigtig god, hvis der

ikke er så mange, som vil spille

fodbold. Den bliver brugt både

i fritiden og til fodboldtræning.

Der bliver også både spillet

fodbold, rundbold og beach-

volley, når vejret er godt. Det

er super gode muligheder. Det

styrker fællesskabet, og det er

rigtig hyggeligt.

Elisabeth Vium Larsen

Anne Toft Lodahl

Pigernes indendørs

fodboldholdDrengenes 1. hold i

indendørs fodbold

Drengenes 1. hold i

volleyball

Emil og Jonas S på vej

over for at spille

badminton i hallen

Drengenes 2. hold i

indendørs fodbold

SPORTHÅNDBOLD, FODBOLD, VOLLEY, BADMINTON ...

Pigernes 2. hold i

volleyball

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 24: HedemølleNyt - Sommer 2015

Der er mange arrangemen-

ter i løbet af et skoleår:

forældredage, bedste-ven-

nedag, åbent hus, musical

og søskendedag. Det er hyg-

geligt med disse forskellige

besøg på skolen!

SØSKENDEDAG

Maria og lillebror glæder sig til froko-

sten serveres :)

Niclas med gæster Der var også mulighed for at prøve

en tur i skolens gokarts

OPLEV EFTERSKOLELIVET

En lørdag i april blev der af-

holdt søskendedag på Hede-

mølle. Eleverne havde inviteret

søskende, fætre og kusiner

ud på skolen til en dag med

mange aktiviteter. Dagen blev

afholdt, for at deltagerne skul-

le opleve livet på efterskole.

I alt var ca. 50 ”børn” i

alderen 3 - 25 år mødt op.

SPÆNDENDE POSTER

Alle elever skulle som en del af

skoledagen arrangere en post,

som gæsterne skulle rundt til.

Der var blandt andet gum-

mistøvlekast, slikvendespil og

sækkeløb.

Efter posterne blev der

serveret middagsmad, hvor

gæsterne spiste af skolens

gode mad.

MANGE VALGFAG

Efter middagsmaden var der

mulighed for at vælge mellem

forskellige valgfag. Man kunne

bl.a. vælge mellem sport,

kreativt værksted, Lego og

gokart. Der blev arbejdet, leget

og spillet intenst i de forskel-

lige fag.

EN RIGTIG GOD DAG

Alt i alt var det en god dag,

hvor deltagerene kunne opleve

nogle af de ting, som man

laver på en efterskole. Eleverne

var også glade for dagen… og

en svær skoledag kan man jo

ikke kalde det!

Maria Feraru og Amalie Haahr

Træklatring er sjovt :)

24

Page 25: HedemølleNyt - Sommer 2015

Midt i april var Hedemølle

rammen for Gospel-kids

Festival.

En flok af skolens elever

var blevet på skolen for at

være med som hjælpere.

EN STOR OPLEVELSE

Den 17.-18. april havde vi

fornøjelsen af at have besøg

af 205 sangglade børn til

dette års Gospel-kids Festival.

Selvom det var hårdt arbejde,

stod vi alligevel 16 trætte –

men glade - elever efter en

begivenhedsrig oplevelse.

FRISKE BØRN

Fredag eftermiddag kunne vi

tage imod de friske og forvent-

ningsfulde børn. Vores opgave

De godt 200 børn holdt en fantstisk koncert

var, at børnene havde det

godt og følte sig trygge i vores

omgivelser. Oveni skulle vi så

også hjælpe til ved måltider, så

ingen børn gik sultne i seng.

Børnene fik dagen til at gå

med en masse sang og valg-

fag, som First Lego League,

fodbold, klatring og kreativ.

Det var skønt at se, hvordan

børnene var friske helt fra

morgenstunden af, da vi blev

vækket med larm fra multiba-

nen. Skolen livede helt op og

det var dejligt at se glade børn

over det hele.

EN FANTASTISK KONCERT

Det bedste var dog at se,

hvordan 205 børn kunne lave

sådan et brag af en fest lørdag

aften, hvor der var koncert

for hele familien. Det var alt

det hårde arbejde værd, når vi

kunne få lov at se så mange

børn stå på scenen og stråle

og synge om Gud.

Temaet var ”Alletiders Gud”!

Hvilken fantastisk weekend.

Magnus Miltersen

Sofie Futtrup

Stor koncentration under koncerten

Gospel-kids Festival er fedt :)

HedemølleNyt SOMMER 2015

Page 26: HedemølleNyt - Sommer 2015

8.-9. KLASSEPaulina L. Andersen, Hedemølle EfterskoleJonas B. Burchardt, Hedemølle EfterskoleKatja B. Christensen, Hedemølle EfterskoleEli H. Davidsen, Hedemølle EfterskoleKatrine Dein, Hedemølle EfterskoleMaria P. Feraru, Hedemølle EfterskoleSara L. Frandsen, Hedemølle EfterskoleJeanette E. Fredgaard, Hedemølle EfterskoleAmalie Haahr, Hedemølle EfterskoleStella D. Hansen, Hedemølle EfterskoleSara B. Hedegaard, Hedemølle EfterskoleJoan Hentze, Hedemølle EfterskoleMads S. Hermansen, Hedemølle EfterskoleDavid L. Jacobsen, Hedemølle EfterskoleEmil Jacobsen, Hedemølle EfterskoleJens Christian Jespersen, Hedemølle EfterskoleGustav Johannesen, Hedemølle EfterskoleMarcus A. M. Jørgensen, Hedemølle EfterskoleRuben F. Jørgensen, Hedemølle EfterskoleLinnea N. Kjærgaard, Møllegårdsvej 1, 8752 ØstbirkAnnika Klint, Hedemølle EfterskoleEmmely Kristensen, Hedemølle EfterskoleFrederik V. Kristensen, Hedemølle EfterskoleGertrud Kronborg, Kærlundsvej 14, 9000 AalborgJulie Laumann, Hedemølle EfterskoleLukas H. S. Lind, Hedemølle EfterskoleAnne T. Lodahl, Hedemølle EfterskoleMonica J. Maagaard, Hedemølle EfterskoleJenny G. Madsen, Hedemølle EfterskoleKarina K. Madsen, Hedemølle EfterskoleEpiphanie K. Matsanga, Hedemølle EfterskoleSimon H. Mejdahl, Hedemølle EfterskoleSimon Mellergaard, Hedemølle EfterskoleJasmin B. Mesto, Hedemølle EfterskoleDaniel N. Mfuta, Hedemølle EfterskoleAndreas Nielsen, Hedemølle EfterskoleBenjamin H. Nielsen, Sønder Alle 24, 8940 Randers SVSigne B. Nielsen, Hedemølle EfterskoleSidsel Nikolajsen, Tirsdalen 8, 8960 Randers SØTobias Nilsson, Granlyvej 9, 9560 HadsundEmma S. Norup, Hedemølle EfterskoleMagnus Norup, Hedemølle EfterskoleTherese I. Overby, Hedemølle EfterskoleJeppe. L. Pedersen, Hedemølle EfterskoleBjarki Poulsen, Hedemølle EfterskoleMiriam Poulsen, Hedemølle EfterskoleSimon I. Rasmussen, Hedemølle EfterskoleSubhi Sheikho, Hedemølle EfterskoleJacob Stensgaard, Hedemølle EfterskoleBenedikte Støvring, Hedemølle EfterskoleJonas Sundgaard, Hedemølle EfterskoleCarsten M. Sønderby, Hedemølle EfterskoleStine H. Thomsen, Hedemølle Efterskole

2626

Page 27: HedemølleNyt - Sommer 2015

Paw H. Thylkjær, Hedemølle EfterskoleSimon Vestergaard, Hedemølle EfterskoleJohannes D. Vigilius, Hedemølle EfterskoleEva F. Vingborg, Hedemølle EfterskoleMustafa Walo, Hedemølle EfterskoleEmma Ydema, Hedemølle Efterskole

10. KLASSECharlotte S. Arvidsen, Overgaden 21, 7080 Børkop Jonatan L. Bjørn, Hjerlhedevej 3, 7830 VinderupAndreas Brixen, Syrenvej 42, 9600 AarsMichelle Christensen, Gilmosevej 17, 7400 HerningNaomi R. Christensen, Lindevænget 39, 8600 SilkeborgNiels L. Christensen, Vester Herrupvej 18, 7830 VinderupJulie R. Clausen, Bøgens kvt. 68, 7400 HerningKristian M. Dideriksen, Røgindvej 16, 6940 Lem St.Óli J. Finnsson, Leitisvegur 113, 600 Saltangará, FærøerneMarco B. Frøkjær-Jensen, Bogøvænget 30, 8381 Tilst Sofie K. Futtrup, Højvangen 68, 8800 ViborgRuben T. Holm, Sørkelvej 107, 8600 SilkeborgChristoffer S. Ipsen, Jadevej 17, 8541 SkødstrupPeter H. Jacobsen, Snerlens Kvarter 10, 7400 HerningAndreas K. Jensen, Sallingvej 29, 9500 HobroJakob M. Jensen, Højmarkstoften 40, 8600 SilkeborgJohannes B. Jensen, Sønder Allé 53, 9000 AalborgMajbrit V. Johansen, Egebakvej 79, 9740 Jerslev J.Emma Kiel, Engvangen 8, 9620 AalestrupAmalie F. S. Kristensen, Sikjærvej 10, 7400 HerningAnton K. Kviesgaard, Porskærvej 9, 8600 SilkeobrgElisabeth V. Larsen, Frejstrupvej 4, 9240 NibeHannah G. Maagaard, Borgergade 26, 7441 BordingAndreas K. Mikkelsen, Bentesminde 8, 8960 Randers SØMagnus N. Miltersen, Nordøgade 9, 8200 Aarhus NAnn-Sofie N. Mogensen, Myrhøjvej 22, 9640 FarsøJens Peter Mortensen, Blåbærvej 4, 8920 Randers NVAsger H. Møller, Høgevej 35, 6920 VidebækAudrina Ndayshima, Ivigtutvej 8, st. th. 9210 Aalborg SØAndrea Nex, Sønderhedevej 2, 7884 FurFrederikke A. Nielsen, Sejersvej 12, 3700 RønneMorten H. Nielsen, Høvejen 48, 9400 NørresundbyNiclas A. Olesen, Nørrehedevej 34, 8850 BjerringbroAndreas B. Pedersen, Dyndebyvejen 2, 3730 NexøFolake L. L. Saka, Bytoften 27, 1. tv. 7400 HerningLisbeth Schriver, Spentrupvej 56, 8983 Gjerlev J.Annalena Schulze, Sjellevej 85, 8450 HammelCaroline N. Skoven, Fjordvænget 14, 8832 SkalsAgnete B. Stenholt, Åsbjergvej 14, 8585 GlesborgMaja N. Sørensen, Vibevej 13, 8850 BjerringbroSimon G. Sørensen, Agerledet 8, 9850 HirtshalsMarcus Taulborg, Præstevejen 12, 8890 FårupFie H. Thomsen, Langebeksvej 48, 7700 ThistedAlex J. Utoft, Lindetvej 3, 7323 GiveKristoffer B. Villadsen, Bjergvej 2, 8883 GjernRasmus Wilhelmsen, Hedevej 13, 8643 Ans By

27

Page 28: HedemølleNyt - Sommer 2015

Hedemøllevej 31 | 8850 Bjerringbro | T: 8668 5021 | E: [email protected] | W: www.hedemoelle.dk

Modning med mål og mening

Hedemølle Efterskole er en selvejende institution oprettet af Evan-

gelisk Luthersk Missionsforening, der er en missionsforening på

Folkekirkens grund.

Skolen har 105 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin. For-

uden forstander, viceforstander, sekretær og pedel er der tolv læ-

rere. I køkkenet er der fem ansatte.

Skolens grundlag er Bibelen og den evangelisk-lutherske kirkes

bekendelsesskrifter. Målet er at forkynde evangeliet for eleverne,

give almendannende undervisning samt give almen opdragelse.

HEDEMØLLE EFTERSKOLE

GAVER TIL HEDEMØLLE

Hedemølle Efterskole har hvert år brug for 100 gavegivere, der

hver giver mindst 200 kr., hvis skolen skal opretholde retten til at

modtage gaver, der kan fradrages i giverens skatte-

pligtige indtægt.

Denne ordning giver også skolen mulighed for delvis moms-

kompensation og nedsat arveafgift.

Husk at oplyse CPR-nr. så skolen kan indberette gavebeløbet

til Skat.

Tak for enhver gave! Skolens konto 2331 3080101715.

Kry Herholdt, formand