Særberetning Har EFRU-støtten til SMV’er på e-handelsområdet været effektiv?

DA 2014 nr. 20

DENEUROPÆISKEREVISIONSRET

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-post: eca-info@eca.europa.eu Internet: http://eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA YouTube: EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014

ISBN 978-92-872-1319-8doi:10.2865/16566

© Den Europæiske Union, 2014Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

Har EFRU-støtten til SMV’er på e-handelsområdet været effektiv?

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

Særberetning

DA 2014 nr. 20

02Indhold

Punkt

Anvendte termer og forkortelser

I-IV Resumé

1-11 Indledning

1-3 Hvorfor er e-handel vigtig?

4-6 EU’s strategier for informationssamfundet

7-9 Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til e-handelsinvesteringer

10-11 EFRU’s forvaltningssystem

12-16 Revisionens omfang og mål

17-62 Bemærkninger

17-27 Medlemsstaternes operationelle programmer (OP’er) var et godt grundlag for at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for e-handel, men ikke for at måle resultaterne

18-19 Alle de udvalgte medlemsstater udarbejdede de reviderede OP’er i overensstemmelse med relevante regionale eller nationale strategier for informations- og kommunikationsteknologi (IKT-strategier)

20-27 Alle de reviderede OP’er omfattede e-handelsforanstaltninger og dertil knyttede mål og indikatorer, men sene ændringer af sidstnævnte gjorde det undertiden vanskeligt at vurdere resultaterne ordentligt

28-51 Forvaltningsmyndighederne fokuserede mere på output end på resultater i både udvælgelses- og overvågningsfasen

29-43 Under projektudvælgelsen blev det sjældent vurderet, om de udvalgte projekter var dem, der mest sandsynligt ville bidrage til at udvikle SMV’erne og/eller opfylde EU’s målsætninger for informationssamfundet

44-51 I de fleste tilfælde kunne forvaltningsmyndighederne ikke vurdere, hvordan et projekt indvirkede på en SMV’s udvikling

03Indhold

52-62 Samlet set gennemførte SMV’erne projekterne gnidningsløst, men de opnåede resultater var ikke altid dokumenteret

53-57 Projekternes output svarede generelt til den applikation, de var forbundet med

58-62 Mange SMV’er anførte, at de havde draget fordel af gennemførelsen af deres projekter, men resultaterne blev ikke målt systematisk

63-68 Konklusioner og anbefalinger

Kommissionens svar

04Anvendte termer og forkortelser

B2B: Virksomhed til virksomhed.

Bemyndiget organ: Ethvert offentligt eller privat organ eller enhver offentlig eller privat tjeneste, der handler under en forvaltningsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold til støttemodtagere, der gennemfører operationer.

Dødvægt: Der er tale om dødvægt, hvis der ydes støtte til en modtager, der også uden støtte ville have handlet på samme måde. I sådanne tilfælde kan resultatet ikke tilskrives politikken, og støtten til modtageren har ikke haft nogen effekt. Den del af udgifterne, der skaber dødvægt, er således pr. definition ineffektiv, fordi den ikke bidrager til at nå målene.

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: EFRU yder finansiel bistand for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem EU’s regioner. EFRU-interventionerne gennemføres primært via operationelle programmer, som omfatter en lang række projekter.

EU: Den Europæiske Union.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et offentligt eller privat organ, som medlemsstaten har udpeget til at forvalte et operationelt program.

IKT: Informations- og kommunikationsteknologi.

OP: Operationelt program: Et dokument, som godkendes af Kommissionen, og som omfatter en sammenhængende række prioriterede områder med flerårige foranstaltninger, der dækker en lang række projekter.

Output: Det, der produceres eller opnås for de midler, der er afsat til en intervention (f.eks. tilskud til SMV’er, websteder, der udvikles, og IT-software, der indkøbes).

Resultat: De øjeblikkelige ændringer, som de direkte adressater oplever, når deres deltagelse i en intervention er afsluttet (f.eks. øget omsætning, en stigning i antallet af kunder, en stigning i procentdelen af onlinesalg og jobskabelse).

SMV’er: Små og mellemstore virksomheder. Kommissionen definerer dem som virksomheder med under 250 ansatte og en årlig omsætning på under 50 millioner euro og/eller en samlet balance på ikke over 43 millioner euro.

Virkning: De socioøkonomiske konsekvenser på længere sigt, som kan konstateres et stykke tid efter, at en intervention er afsluttet. Disse konsekvenser kan have virkning for de direkte adressater eller for de indirekte adressater, som ikke falder ind under interventionen, og skabe vindere eller tabere.

05Resumé

IE-handelsteknologier betragtes som et middel til fremskyndelse af den økonomiske vækst, til yderligere udvikling af det indre marked og til fremskyndelse af europæisk integration. Dette er særlig relevant for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som stadig halter bag efter store virksomheder, når det drejer sig om indførelse af informations- og kommunikationstek-nologi (IKT).

IIKommissionen har derfor i stigende grad lagt vægt på behovet for at fremme e-handelsudviklinger, navnlig gennem et af sine flagskibsinitiativer, den digitale dagsorden for Europa. På EFRU-budgettet er der afsat cirka tre milliarder euro til fremme af SMV’ers indfø-relse af IKT i programmeringsperioden 2007-2013.

IIIRevisorerne undersøgte, om EFRU-støtten til SMV’er inden for e-handel var effektiv, og konkluderede, at EFRU-støtten til e-handelsprojekter bidrog til at øge tilgængeligheden af onlineforretningsydelser. Mangler ved overvågningen gjorde det imidlertid umuligt at vurdere, i hvor høj grad støtten bidrog til opfyldel-sen af EU’s og medlemsstaternes IKT-strategier samt SMV’ernes udviklingsmål. Desuden resulterede svage udvælgelsesprocedurer i samfinansiering af projekter, som sandsynligvis ikke ville give valuta for pengene.

IVRetten anbefaler derfor, at Kommissionen:

a) sikrer, at den får konsekvente og pålidelige oplys-ninger fra medlemsstaterne om OP’ernes frem-skridt, ikke kun i finansiel henseende, men også med hensyn til resultater, med særlig vægt på resultatindikatorer og mål

b) insisterer på, at de udvælgelseskriterier og -proce-durer, medlemsstaterne har indført, sikrer udvæl-gelse af projekter, der maksimerer merværdien for ansøgerne med hensyn til at fremme udviklingen af e-handel i SMV’er og at nå målene for den digi-tale dagsorden for Europa, og samtidig sikrer, at disse procedurer er egnede til støttemodtagermål-gruppen for så vidt angår den tid og den admini-strative arbejdsbyrde, de kræver

c) kræver, at forvaltningsmyndighederne i med-lemsstaterne indfører forvaltningsværktøjer til overvågning af tilskuddets virkning på de støttede SMV’ers virksomhedsudvikling.

06Indledning

Hvorfor er e-handel vigtig?

01 Elektronisk handel (i det følgende be-nævnt »e-handel«) er salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, det være sig mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisa-tioner, gennem elektroniske transakti-oner, der foregår over internettet eller andre computerbaserede (onlinekom-munikations)net1.

02 E-handelsteknologier betragtes som et middel til fremskyndelse af den økono-miske vækst, til yderligere udvikling af det indre marked og til fremskyndelse af europæisk integration. Dette er særlig relevant for små og mellemsto-re virksomheder (SMV’er), hvis rolle i den europæiske økonomi gentagne gange er blevet bekræftet af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, men som stadig halter bag efter store virksomheder, når det drejer sig om indførelse af informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT).

03 Fremme af indførelsen af IKT, navnlig e-handel, er derfor afgørende for at forbedre den overordnede udvikling og konkurrenceevne, navnlig for SMV’er, og skabe arbejdspladser2, som det er konstateret i flere af Kommissio-nens dokumenter3.

EU’s strategier for informationssamfundet

04 Siden 2000 har Kommissionen opstillet flere forskellige strategier for udvik-ling af informationssamfundet i EU: Den lancerede e-Europainitiativet4 og strategien for et europæisk informati-onssamfund i 2010 (i2010-strategien)5 inden for rammerne af Lissabonstra-tegien, og i 2010 lancerede den den digitale dagsorden for Europa, som er et af de syv flagskibsinitiativer i den nuværende Europa 2020-strategi, der sigter mod vækst og beskæftigelse (jf. figur 1).

05 Den digitale dagsorden for Europa bygger på i2010-strategien. Den understreger betydningen af EU’s og medlemsstaterne samlede fortsatte engagement, herunder på regionalt plan6. Den omfatter aktioner gruppe-ret i søjler7. En af søjlerne (»det digitale indre marked«) har fokus på bl.a. at forenkle elektronisk handel på tværs af grænserne. Tre af dens 13 mål vedrører e-handel, og ét har fokus specifikt på SMV’er, nemlig at 33 % af SMV’er-ne skal foretage onlinesalg og -køb i 20158. Den seneste resultattavle for den digitale dagsorden viste en lang-som stigning i antallet af SMV’er, der sælger og køber online: fra henholds-vis 12 % og 24 % i 2009 til henholdsvis 14 % og 26 % i 2013.

1 Eurostats og OECD’s fælles definition.

2 Internetøkonomien menes at skabe 2,6 arbejdspladser for hver mistet arbejdsplads og kan tegne sig for 25 % af nettoforøgelsen af beskæftigelsen (hvilket anses for at have været tilfældet i Frankrig i perioden 1995-2010). McKinsey, »Impact d’Internet sur l’économie française« (internettets indvirkning på den franske økonomi), marts 2011.

3 KOM(2010) 245 endelig/2 af 26. august 2010 — En digital dagsorden for Europa, KOM(2011) 777 endelig af 15. november 2011 — Kommissionens arbejdsprogram for 2012 og COM(2013) 739 final af 22. oktober 2013 — Kommissionens arbejdsprogram for 2014.

4 KOM(99) 687 endelig af 8. december 1999 — eEurope — Et informationssamfund for alle.

5 KOM(2005) 229 endelig af 1. juni 2005 — i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse.

6 KOM(2010) 245 endelig/2, s. 7.

7 I 2010 omfattede den digitale dagsorden for Europa 101 aktion grupperet i syv søjler. I 2012 vedtog Kommissionen som del af sin ajourføring syv nye prioriterede mål og yderligere 31 aktioner.

8 De to andre mål er, at i 2015 skal 50 % af borgerne købe online og 20 % af borgerne købe online på tværs af grænser.

07Indledning

9 Formålet var inden 2015 at fordoble e-handelens andel af detailhandelen (3,4 % i 2010) og internetsektorens andel af det europæiske BNP (under 3 % i 2010). KOM(2011) 942 endelig af 11. januar 2012 — En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester.

Figu

r 1 EU’s strategier for informationssamfundet

v2000 2005 20152010 2020

Lissabonstrategien (2000)

Formål: at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomii verden i 2010

Strategien fremhæver, at Europa skal udnytte de muligheder, som den digitale økonomi og internettet giver

e-Europainitiativet og e-Europahandlings-

planerneFormål: at stimulere

udviklingen af tjenester, applikationer og

internetindhold. Initiativet omfatter 10 prioriterede områder, hvoraf ét er at

fremskynde udviklingen af e-handel

Informationssam-fundsstrategien

(i2010-strategien)

Formål: at fremme konvergens i IKT frem til 2010 gennem gennem-

førelse af tre delprogram-mer, hvoraf ét drejer sig om

udvikling af et europæisk område for information

Formål: at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem syv »flagskibs« initiativer, hvoraf ét er »en digital

dagsorden for Europa«

Europa 2020: en ny europæisk strategi for beskæftigelse og vækst (2010)

Den digitale dagsorden for Europa

Formål: at sætte nyt skub i EU’s økonomi og hjælpe Europas borgere og erhvervsliv med at udnytte de digitale teknologier

bedst muligt

Mål: 13 mål — tre specifikke e-handelsmål

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

06 Desuden vedtog Kommissionen i ja-nuar 2012 meddelelsen om e-handel og onlinetjenester med henblik på at fordoble mængden af e-handel i EU inden 20159.

08Indledning

Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til e-handelsinvesteringer

07 I programmeringsperioden 2007-2013 fastslog Fællesskabets strategiske retningslinjer10 betydningen af, at virksomheder, navnlig SMV’er, indførte IKT med henblik på at øge produktivi-teten og fremme en åben og konkur-rencebaseret digital økonomi. Midt-vejsrevisionen af Lissabonstrategien11 understregede også betydningen af, at alle erhvervssektorer indfører IKT, og den rolle, som samhørighedspolitikken kunne spille for at fremme indførelsen af IKT.

08 EFRU-budgettet til SMV’ers indførelse af IKT i programmeringsperioden 2007-2013, som omfatter e-handelsinveste-ringer, er på ca. tre milliarder euro, dvs. 11 % af den støtte, der er direkte rettet mod SMV’er, og 21 % af den støtte, der er rettet mod IKT. I november 2013 var 57 % af ovennævnte budget ifølge Kommissionen blevet bevilget til udvalgte projekter, hvilket viser en lav udnyttelsesgrad sammenlignet med 85 % for samtlige strukturfonde (jf. også punkt 24 og 27).

09 Der findes ikke tal for de beløb, der er tildelt specifikt til e-handelsinvesterin-ger, fordi de rapporteringskategorier, der er fastsat i forordningerne12, ikke stiller krav om separat rapportering om støtte til e-handel. Desuden inde-holder den udgiftskategori, der om-fatter støtte til e-handel, også uddan-nelse, erhvervsuddannelse, oprettelse af netværker samt andre tjenester og anvendelser for SMV’er.

EFRU’s forvaltningssystem

10 EFRU hører til blandt samhørigheds-politikkens fonde. Samhørighedspoli-tikkens fonde implementeres gennem flerårige programmer efter ordninger med delt forvaltning mellem Kom-missionen og medlemsstaterne. På grundlag af forslag fra medlemsstater-ne godkender Kommissionen for hver programmeringsperiode de operatio-nelle programmer (OP’er) og de vejle-dende finansieringsplaner, hvori både EU’s og de nationale bidrag indgår.

11 Projekter finansieret under OP’erne udvælges af forvaltningsmyndigheder og gennemføres af privatpersoner, sammenslutninger, private eller offent-lige virksomheder eller lokale, regiona-le og nationale offentlige organer.

10 Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11).

11 KOM(2005) 24 endelig af 2. februar 2005 — Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabonstrategien.

12 Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 og Kommissionens Forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

09Revisionens omfang og mål

12 Retten undersøgte, om EFRU-støt-ten til SMV’er inden for e-handel var effektiv. Revisorerne fokuserede på tre overordnede revisionsspørgsmål:

a) Var de OP’er, der var udarbejdet af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen, et godt grundlag for effektivt at støtte e-handelsfor-anstaltninger for SMV’er?

b) Har forvaltningsmyndighederne udvalgt og overvåget e-handels-projekter fornuftigt?

c) Er de e-handelsprojekter, EFRU medfinansierede, blevet gennem-ført med succes, og har de givet de støttemodtagende SMV’er måleli-ge fordele?

13 Revisionen havde fokus på den støtte, som blev ydet af EFRU i programme-ringsperioden 2007-2013, og dækkede 5 OP’er i følgende fire medlemsstater: Grækenland (»digital konvergens«), Italien (»Piemonte« og »Emilia-Romag-na«), Polen (»innovativ økonomi«) og Det Forenede Kongerige (»Lowlands og Uplands i Skotland«). Tilsammen tegnede disse sig for 1,6 milliar-der euro (51 %) af det EFRU-budget, der var afsat til SMV’ers indførelse af IKT.

14 Medlemsstaterne blev udvalgt, fordi deres OP’er omfattede e-handelsfor-anstaltninger, samt på grundlag af budgetbevillingen til SMV’ers indførel-se af IKT og de beløb, der var indgået forpligtelse for til dette formål.

15 Revisionen omfattede:

a) en gennemgang af Kommissionens strategiske ramme for e-handel og informationssamfundet

b) en undersøgelse af de nationale og relevante regionale e-handels-strategipapirer udarbejdet for perioden 2007-2013 af de udvalgte lande samt en analyse af de relate-rede OP’er

c) besøg hos nationale og regionale myndigheder med ansvar for for-valtningen af OP’erne i de udvalgte medlemsstater

d) en undersøgelse på stedet af 30 projekter13, der havde været operationelle i mindst to år, for at virkningen af dem kunne vurderes. De reviderede projekters samlede støtteberettigede omkostninger varierede fra ca. 1 800 euro til 527 000 euro (hvortil bidraget fra EFRU varierede fra 12 % til 74 %). Tre projekter havde form af ik-ke-finansiel bistand, dvs. ydelse af konsulentbistand

e) et studiebesøg i en region, der gennemførte den så-kaldte »IKT-kuponordning« (jf. tekstboks 2), et pilotprojekt, som Kommissionen nylig har indført, for at vurdere denne alternative anvendelse af EFRU og sammenholde den med de ud-vælgelsesprocedurer, der danne-de grundlag for udvælgelsen og gennemførelsen af de reviderede projekter.

16 Der blev indsamlet revisionsbevis fra samtaler med ansatte i Kommissio-nen og i medlemsstaterne samt fra projektledere.

13 Det skal bemærkes, at projekterne i Det Forenede Kongerige (Lowlands og Uplands i Skotland) blev gennemført på to niveauer (projektsponsorprojekter og SMV-projekter). Kun SMV-projekterne er medtaget i dette tal.

10Bemærkninger

Medlemsstaternes operationelle programmer (OP’er) var et godt grundlag for at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for e-handel, men ikke for at måle resultaterne

17 Retten undersøgte, om:

a) medlemsstaterne udarbejdede de-res OP’er i overensstemmelse med relevante strategier inden for IKT

b) OP’erne fastlagde specifikke mål-sætninger og foranstaltninger, der var rettet mod de identificerede behov, samt mål og indikatorer, der var velegnede til overvågning af deres resultater.

Alle de udvalgte medlems-stater udarbejdede de reviderede OP’er i overens-stemmelse med relevante regionale eller nationale strategier for informations- og kommunikationstekno-logi (IKT-strategier)

18 Da OP’erne blev udarbejdet, havde alle de udvalgte medlemsstater opstillet en strategisk ramme til afhjælpning af deres behov med hensyn til indførelse af IKT/informationssamfundet samt små og mellemstore virksomheders udvikling og konkurrenceevne. Kun den gennemgåede græske strategi var imidlertid så dækkende, at den om-fattede en organisatorisk struktur, der placerede ansvaret både for gennem-førelsen af de strategiske mål og for de ressourcer, der var nødvendige og disponible.

19 Forvaltningsmyndighederne tog ef-terfølgende strategierne i betragtning i OP’erne, men kun OP’erne i Italien (Emilia-Romagna) og Grækenland nævnte dem udtrykkeligt. Desuden henviste kun den græske forvalt-ningsmyndighed udtrykkeligt til EU’s strategier for informationssamfundet lige fra starten af programmeringspe-rioden. Da den digitale dagsorden for Europa blev lanceret i maj 2010, tog én forvaltningsmyndighed i Det Forenede Kongerige behørigt hensyn til den og tilpassede sit OP efter den (jf. punkt 23 og tekstboks 1).

11Bemærkninger

Alle de reviderede OP’er omfattede e-handelsforan-staltninger og dertil knyt-tede mål og indikatorer, men sene ændringer af sidst-nævnte gjorde det under-tiden vanskeligt at vurdere resultaterne ordentligt

20 Alle forvaltningsmyndighederne havde i deres OP’er medtaget foranstalt-ninger til fremme af e-handel, enten specifikt i SMV’er eller som en del af bredere foranstaltninger vedrørende SMV’ers e-business og indførelse af IKT, og sigtede således mod de behov, der er påvist i de relaterede strategier (jf. punkt 18).

21 Kommissionen vurderede selv de behovsanalyser, OP’erne omfattede, og undersøgte, om målene stemte overens med disse analyser, og om de bidrog til EU’s politikker.

22 Alle forvaltningsmyndighederne havde defineret deres egne outputindikato-rer for de e-handelsforanstaltninger, der var beskrevet i deres OP’er, og alle bortset fra én havde også defineret resultatindikatorer (jf. figur 2) samt de dertil knyttede målværdier. I starten var indikatorerne et godt grundlag for overvågning af programgennemfø-relsen. Alligevel anførte kun to OP’er (Italien (»Piemonte«) og Grækenland) indikatoren »e-handel for virksomhe-der« fra den digitale dagsorden for Europa. Der var så mange og uensarte-de indikatorer, at det umuliggjorde en kumulering, hvorfra der kunne indhen-tes oplysninger på et højere niveau.

23 Retten konstaterede, at Kommissionen mellem 2009 og 2013 havde godkendt en række ændringer af alle de fem undersøgte OP’er. I tre tilfælde (Græ-kenland, Italien (»Piemonte«) og Polen) blev indikatorerne imidlertid ændret ved ændringer af OP’et hen imod udgangen af programmeringsperio-den, dvs. i 2012 og/eller 2013 (jf. også punkt 19)14.

14 OP’et »Piemonte« blev ændret fire gange (i 2009, 2010, 2012 og 2013), og Grækenlands OP blev ændret to gange (i 2011 og 2012), men for begge OP’er blev indikatorerne kun ændret én gang, i 2012. Polens OP blev ændret i 2011 og 2013, og ved begge lejligheder blev indikatorerne ændret.

Eksempel på en passende ændring af et OP efter det nye EU-initiativ: Det Forenede Kongerige (Lowlands og Uplands i Skotland)

OP’et »Lowlands og Uplands i Skotland« var i marts 2011 blevet ændret, så det også omfattede foranstaltnin-ger, der havde til formål at rette det bedre mod målene for et nyt EU-flagskibsinitiativ, den digitale dagsorden for Europa.

Det blev ændret for også at kunne omfatte støtte til bredbåndsforbindelse til SMV’er i landdistrikter, og for at rette den skotske regerings digitale strategi ind efter den digitale dagsorden for Europa.

Teks

tbok

s 1

12Bemærkninger

Figu

r 2 Oplysninger om og ændringer af de resultatindikatorer og målværdier vedrørende e-handel, der anvendes i de undersøgte OP’er

Innovativ økonomi(Polen)

Antal medfinansierede projekter (13 100)

Antal støttede virksomheder (11 400)

Lowlands og Uplands i Skotland(Det Forenede Kongerige)

Digital konvergens (Grækenland)

Antal virksomheder, der er finansieret med henblik på integration af IKT

i deres daglige drift(13 561 --> nedsat til 7 700)

Emilia-Romagna (Italien)

Piemonte (Italien)

Antal medfinansierede projekter (125 for levering af

tjenesteydelser og 250 for anvendelse af informations-

tjenester)

OP

Antal virksomheder, der modtager støtte til e-handel (5 700)

Antal støttede virksomheder (450)

Outputindikatorer (og målværdier)

Finansierede virksomheder, der kan modtage ordrer (8,75 %)

Finansierede virksomheder, der kan modtage onlinebetalinger for salg over internettet (1,31 %) --> Sammenlagt: finansierede virksomheder,

der kan modtage ordrer og/eller onlinebetalin-ger for salg over internettet (20 %)

Ingen

Resultatindikatorer (og målværdier)

Selskaber, der har modtaget onlineordrer (60 %) --> Bortfaldet

Selskaber, der har afgivet onlineordrer (26 %)--> Ændret til: Antal selskaber, der har afgivet

onlineordrer (90)

Siden starten: antal udviklede strategier for e-handel (4 100)

Tekst/tal i halvfed: nugældendeTekst/tal i ordinær: ikke længere gældende

Procentuel andel af virksomheder, der driver salg til virksomheder (B2B) gennem specialiserede

internetmarkeder (12 %)Procentuel andel af virksomheder med IT-systemer, der er integreret med andre virksomheders IT-systemer (17 %)

--> Sammenlagt og erstattet med: antal virksomheder med et gennemført og/eller integreret B2B-IT-sy-

stem (5 300)Procentuel andel af virksomheder, der modtager ordrer

over internettet eller andre netværk (50 %) --> bortfaldet

Siden starten: antal nye job, der er skabt som følge af gennemførelsen af projekterne (17 500 årsværk)

Siden starten: antal elektroniske tjenester, der er parate til levering som resultat af gennemførelsen

af projekterne (11 000)

Kilde: Revisionsretten.

13Bemærkninger

24 Navnlig resultatindikatorerne og/eller deres målværdier blev ændret væsent-ligt, hvad der gjorde det vanskeligt at vurdere de faktiske resultater af gen-nemførelsen af projektet. Når målvær-dierne blev ændret (OP’erne i Græken-land, Italien (»Piemonte«) og Polen), kunne gamle og nye værdier ikke sammenlignes, da definitionen af in-dikatorerne (OP’erne i Grækenland og Polen) eller måleenhederne (OP’erne i Grækenland og Italien (»Piemonte«)) var blevet ændret, og disse ændringer var ikke altid blevet begrundet med nedskæringer eller eksterne faktorer. I to tilfælde var årsagen til ændringen den lave efterspørgsel efter de foran-staltninger, der blev tilbudt, hvilket endvidere resulterede i lav absorption af midlerne (jf. også punkt 8 og 27).

25 Retten mener, at sådanne ændringer hen imod programmeringsperiodens udgang (hvor de faktiske præstationer allerede var kendt) rejste tvivl om det objektive i målingen af, hvor effektive OP’erne er til at udvikle e-handel. Alli-gevel accepterede Kommissionen disse ændringer, da den godkendte OP-æn-dringerne i 2012 og 2013.

26 Desuden var hovedparten af Kom-missionens overvågning af OP’erne koncentreret om finansielle oplys-ninger, der er vigtige — om end ikke tilstrækkelige — ved evaluering af de faktiske fremskridt. Endvidere var de finansielle data, som to forvaltnings-myndigheder (i Grækenland og Det Forenede Kongerige) rapporterede til Kommissionen, ikke kategoriseret på en ensartet måde, idet de ikke altid klassificerede e-handelsprojekter kor-rekt, dvs. i overensstemmelse med den kode for udgiftskategori, der er fastsat i rådsforordningen15.

27 Siden 2003 har Kommissionen gjort en indsats for at udsende vejledninger16 med det mål at fremme anvendelsen af politiske værktøjer på området SMV’ers indførelse af IKT, som omfatter e-handel. Hertil kommer, at den i 2013 også foreslog et alternativt initiativ, der ville gøre det nemmere for SMV’er at gennemføre IKT-projekter, nemlig »kuponordningen til IKT-innovation« (jf. tekstboks 2). Dette initiativ skulle rette op på den langsomme absorp-tion af de midler, der var stillet til rådighed til behandling af spørgsmålet om SMV’ers indførelse af IKT17.

15 Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).

16 F.eks. vejledningerne »Regional Policy for Smart Growth of SMEs« og »Digital Agenda Toolbox« (som kan fås på den side med platformen for intelligent specialisering, som Kommissionens Fælles Forskningscenter forvalter, på http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/guides).

17 Absorptionsgraden for foranstaltninger til fremme af SMV’ers indførelse af IKT lå et godt stykke under EFRU-gennemsnittet.

14Bemærkninger

Forvaltningsmyndighe-derne fokuserede mere på output end på resultater i både udvælgelses- og overvågningsfasen

28 Retten undersøgte, om forvaltnings-myndigheden sørgede for, at:

a) udvælgelsesproceduren gav den tilstrækkelige oplysninger om virksomhedernes begrundelse for at foretage investeringen og om, hvorvidt projektgennemfø-relsen kunne bidrage til at opfyl-de OP’ernes mål, så den kunne maksimere EFRU-finansieringens potentiale til at give merværdi i form af såvel fremme af SMV’er-nes udvikling som medvirken til at gennemføre EU’s strategier for informationssamfundet

b) projekternes præstationer blev overvåget både under og efter gennemførelsen med henblik på at vurdere projekternes bidrag til SMV’ernes udvikling og til opfyl-delsen af de strategiske mål.

Kuponordningen til IKT-innovation — en alternativ støtteordning for SMV’er

»Kuponordningen til IKT-innovation« er en forenklet ordning, der skal hjælpe SMV’er til at modernisere deres eksisterende forretning gennem indførelse af IKT. I praksis tilbyder den dem en begrænset låneramme, så de kan købe på forhånd fastsatte produkter eller tjenesteydelser hos godkendte leverandører. Ordningen sigter mod at yde SMV’erne øjeblikkelig støtte og reducere deres administrative byrde.

Den har siden 2013 været under afprøvning i to spanske regioner. I den region (Murcia), hvor pilotprojektet er længst fremme, tager proceduren to måneder fra det tidspunkt, hvor en indkaldelse udstedes, til den dato, hvor tilskuddene godkendes. Desuden udgør de administrative omkostninger ifølge forvaltningsmyndighe-den mindre end 10 %.

Retten identificerede imidlertid to mangler. For det første var man ikke tilstrækkeligt opmærksom på at sikre, at projektfinansieringen blev styret af SMV’ernes efterspørgsel (og ikke IKT-leverandørernes), og for det andet anmodede man ikke de støttemodtagende SMV’er om resultatindikatorer, hvormed man udelukkede en vur-dering af den virkning, gennemførelsen af et projekt faktisk havde.

Teks

tbok

s 2

15Bemærkninger

Under projektudvælgelsen blev det sjældent vurderet, om de udvalgte projekter var dem, der mest sandsynligt ville bidrage til at udvikle SMV’erne og/eller opfylde EU’s målsætninger for informationssamfundet

Forvaltningsmyndighederne anmodede sjældent om en forretningsplan eller kvantificerbare mål, når de vurderede projektansøgningerne

29 I programmeringsperioden 2007-2013 indeholdt EFRU-forordningerne ikke noget krav til OP’erne om forretnings-planer eller andre målbare finansielle mål eller virksomhedsmål. Et sådant krav anses imidlertid for god praksis i forbindelse med vurderingen af, om en forretningsvirksomhed vil være le-vedygtig og relevant. Kun to af forvalt-ningsmyndighederne (i Polen og Det Forenede Kongerige) for de undersøg-te OP’er bad — om end ikke syste-matisk — om at få forretningsplaner forelagt sammen med projektansøg-ningerne. Derfor fremlagde kun seks af de 30 virksomheder, hvis projekter

blev undersøgt, en forretningsplan el-ler andre målbare finansielle mål eller virksomhedsmål (jf. tekstboks 3).

30 Ud over de seks ansøgere, som fore-lagde en forretningsplan, havde otte af de 30 virksomheder, hvis projekter blev revideret, i deres projektan-søgninger medtaget kvantificerbare virksomhedsmål, som gav et solidt grundlag for projektovervågningen (jf. punkt 44-46).

31 For så vidt angår de sidste 16 un-dersøgte projekter (ud af 30), havde forvaltningsmyndigheden ikke de relevante oplysninger om virksom-hedens begrundelse for at foretage investeringen. Det bør bemærkes, at i disse tilfælde omfattede de oplysnin-ger, som forvaltningsmyndigheden udbad sig, ikke en forretningsplan eller kvantificerbare virksomhedsmål.

Eksempel på en omfattende forretningsplan i en projektansøgning

I Polen blev alle projekter, der blev finansieret under foranstaltningen til fremme af virksomhed til virksom-hed-løsninger (B2B-løsninger), bedt om at fremlægge en omfattende forretningsplan sammen med deres projektansøgninger.

Forretningsplanen skulle give detaljerede oplysninger, der omfattede en beskrivelse af virksomheden, en beskrivelse af projektet (projektkomponenter, begrundelse for den foreslåede investering og detaljerede oplysninger om de finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer, det krævede at gennemføre projektet), de forventede fordele (herunder mål, målbare output- og resultatindikatorer samt målværdier) og finansielle oplysninger om virksomheden (balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse).

Sådanne detaljerede oplysninger gav et godt grundlag for at forstå begrundelserne for projekterne og derfor for at udvælge de mest produktive projekter.

Teks

tbok

s 3

16Bemærkninger

I en række tilfælde opfyldte de reviderede projekter ikke målene for foranstaltningen som fastsat i OP’erne

32 I Grækenland opfyldte fem af de reviderede samfinansierede projek-ter ikke foranstaltningens mål som fastsat i OP’erne. OP’et understregede behovet for at støtte mikrovirksom-heder og små virksomheder, men de indkaldelser af forslag, som de revide-rede projekter var blevet udvalgt på grundlag af, havde også tilladt store virksomheder at ansøge om medfinan-siering (jf. tekstboks 4).

33 For så vidt angår en foranstaltning un-der ét OP (Polen), der havde som mål at hjælpe nyetablerede virksomheder med at levere onlinetjenester, kon-staterede Retten, at det eneste bevis, der på udvælgelsesstadiet krævedes til påvisning af, at en virksomhed var nyetableret, var et uddrag af selskabs-registeret, der angav virksomhedens oprettelsesdato. Dette udvælgelses-kriterium var derfor nemt at omgå. To af de fem reviderede projekter, der blev støttet under ovennævnte foranstaltning, omfattede faktisk en ny retlig form af virksomheder, der havde eksisteret tidligere og enten lukket eller stærkt begrænset deres forret-ningsaktiviteter, der så var blevet over-ført til den nyoprettede virksomhed. Iværksætterne havde besluttet at stifte et nyt selskab, der opfyldte støttebe-rettigelseskriterierne, for at modtage medfinansiering fra EFRU. Denne om-gåelse af ovennævnte støtteberettigel-seskriterium mindskede effektiviteten af denne foranstaltning.

Udvælgelse af projekter, der ikke stemte overens med målene for foranstaltningen som fastsat i OP’erne

I Grækenland henviste OP’et eksplicit til behovet for at støtte mikrovirksomheder i turistbranchen og fast-lagde foranstaltninger, som havde til formål at afhjælpe dette behov, som var stærkt koncentreret inden for OP’ets dækningsområde, hvor IKT-anvendelsen lå på et særlig lavt niveau. Mange af de pågældende virksom-heder blev vurderet som værende lidet synlige eller ikke synlige på nettet. Støtten til sådanne mikrovirksom-heder skulle også reducere virkningen af sæsonudsving på den græske turistindustri ved at øge økonomisk aktivitet, som kan opretholdes hele året.

Forslagsindkaldelsen blev imidlertid udformet sådan, at den hverken lagde særlig vægt på mikrovirksom-heder eller små virksomheder. Det bevirkede, at store hoteller også modtog støtte (fire af de syv vurderede virksomheder i turistsektoren var blandt de største græske hotelkæder).

Disse hoteller havde også en veletableret forretningsmodel baseret på to hovedelementer: salg gennem rejsearrangører (hvorfor direkte salg via deres websted havde mindre betydning) og sæsonafhængighed (de holder åbent seks måneder årlig). Implementeringen af de medfinansierede projekter havde ingen effekt på deres ovennævnte forretningsmodel, selv om dette var et mål, der var fastsat i OP’et og de tilhørende retningslinjer.

Teks

tbok

s 4

17Bemærkninger

18 Udvælgelsesproceduren i Det Forenede Kongerige (Skotland) omfattede to trin. Det første bestod i, at forvaltningsmyndigheden anvendte en procedure, der omfattede to faser, til at udvælge projektsponsorer (formidlere). Den første fase i proceduren gav forvaltnings-myndigheden (eller det bemyndigede organ) mulighed for at fastslå, om et projekt opfyldte OP-støttebe-rettigelseskriterierne eller ej.

Svage udvælgelsesprocedurer resulterede i samfinansierede projekter, som sandsynligvis ikke ville give valuta for pengene

34 Retten noterede forskelle i de revidere-de OP’ers udvælgelsesprocedurer, især med hensyn til projekttyper, finansie-ringslofter og udvælgelsesprocesser (jf. figur 3)18.

Figu

r 3 De forskellige ordninger for udvælgelse af e-handelsprojekter i medlemsstaterne

Kilde: Revisionsretten.

Projektsponsorerne udvælger SMV-projekterne: først til mølle-prin-

cippet på grundlag af opfyldelse af støtteberettigelseskriterier

Rangordning af ansøgninger på grundlag af en evaluering af materielle kriterier (udført af

eksterne eksperter)

Op til 200 000 euro

Indtil 2010: først til mølle-princippet på grundlag af opfyldelse af støttebe-

rettigelseskriterierFra 2010: rangordning af ansøgninger på

grundlag af en evaluering af materielle kriterier

Tilskud: op til 200 000 euroog/eller

ingen finansiel støtte: rådgivning/konsulentbistand

Op til 200 000 euro

Først til mølle-princippetpå grundlag af opfyldelse af støtteberettigelseskriterier

Afhængigt af ordningen: op til 40 000 euro (turismeprojekter) eller

200 000 euro (detailbutiksprojekter)

Direkte investering i SMV’er

Lowlands og Uplands i Skotland(Det Forenede Kongerige)

Direkte investering i SMV’er

Direkte investering i SMV’er

UdvælgelsesprocedureInvesteringsloftStøttens art

Emilia-Romagna (Italien)

Piemonte(Italien)

Digital konvergens

(Grækenland)

Lowlands og Uplands i Skotland

(Det Forenede Kongerige)

OP

Innovativ økonomi(Polen)

18Bemærkninger

35 Hovedparten af udvælgelsesproce-durerne blev afviklet efter »først til mølle«-princippet, hvor kun støttebe-rettigelseskriterierne blev anvendt, og de var nemme at opfylde. Kun under to af de fem OP’er i Italien (»Piemonte« og »Emilia-Romagna«) havde forvalt-ningsmyndigheden før 2010 foretaget en kvalitativ udvælgelse på grundlag af vægtige kriterier, rangordning af ansøgningerne og ekspertvurderinger. I 2010 besluttede Polen at ændre sine udvælgelsesprocedurer og indførte kvalitativ evaluering og rangordning af forslagene i udvælgelsesprocessen.

36 Kombinationen af, at projektansøg-ningerne blev udvalgt uden strenge kriterier og sammenligninger, og at ansøgningerne ikke indeholdt omfat-tende forretningsoplysninger, førte i mere end en tredjedel af tilfældene til, at der blev medfinansieret projek-ter, der i ringe grad eller slet ikke gav valuta for pengene:

a) I Grækenland var fire projekter — om udvikling af et websted med en onlinereservationsfacilitet — overflødige. Virksomheder-ne havde haft et websted og en onlinereservationsfacilitet, før de gennemførte projektet. Desuden havde de websteder, der blev udviklet, samme layout som web-steder, der var oprettet af andre hoteller i samme kæde, og som EFRU også havde medfinansieret (med samme eller et tilsvarende beløb) i forbindelse med samme indkaldelse af forslag

b) Ti af de 30 reviderede medfinansie-rede projekter (alle 10 enten i Itali-en (Emilia-Romagna og Piemonte) eller i Grækenland19) ville ifølge de projektansvarlige også være blevet gennemført uden offentlig medfinansiering. Desuden var fem af disse 10 projekter påbegyndt, længe før tilskuddet blev meddelt. Tre af dem gik i gang, endnu før virksomhederne havde indgivet en ansøgning om medfinansiering. Alle disse projekter er dødvægt

c) I én medlemsstat (Det Forenede Kongerige) ydede projektsponso-rerne rådgivning til virksomheder ud over eller i stedet for tilskud. For så vidt angår de tre SMV-pro-jekter, der modtog rådgivning, var virkningen af EFRU-støtten ifølge de projektansvarlige ubetydelig, eftersom alle tre virksomheder havde udviklet deres egen e-han-delsstrategi og onlinetilstede-værelse uafhængigt og for egen regning. I to af disse tilfælde hjalp rådgivningen ikke på nogen måde virksomhederne, og de anså den derfor for nytteløs.

De projektansøgninger, der bestod, gik så videre til den anden fase i proceduren, hvor ansøgningerne blev evalueret på grundlag af specifikke kriterier og derefter rangordnet. Det andet trin i den samlede udvælgelses-procedure gik ud på, at de udvalgte projektsponsorer ydede hjælp til SMV’erne efter »først til mølle«-princippet.

19 Herunder de fire projekter, der er nævnt i punkt 36 a).

19Bemærkninger

Udvælgelsesprocedurerne var undertiden for langsommelige

37 I forbindelse med de reviderede projekter varede projektgodkendel-sen (tidsrummet fra lanceringen af indkaldelse af forslag til tildelingen af tilskud) i gennemsnit mere end seks måneder for så vidt angår tre af de fem reviderede OP’er (i Grækenland og Italien (»Emilia-Romagna« og »Piemon-te«)). Dette kan have berørt ansøgere med et stort behov for offentlig finan-siel støtte, der ikke kunne rejse til-strækkelig kapital og derfor ikke kunne gennemføre deres projekter.

38 Forsinkelser på flere måneder skyldtes kun delvis, at udvælgelsesproceduren omfattede en sagkyndig evaluering og en sammenligning af ansøgningerne baseret på en række materielle krite-rier. Dette var tilfældet i Italien, hvor projektgodkendelsen i gennemsnit varede enten otte måneder (OP for Emilia-Romagna) eller 14 måneder (OP for Piemonte).

39 Forsinkelser på syv måneder var imidlertid vanskelige at begrunde, når udvælgelsesprocedurerne fulgte »først til mølle«-princippet uden nogen ind-holdsmæssig vurdering og sammen-ligning af ansøgninger, som det var tilfældet i Grækenland (OP’et »digital konvergens«). Tilsvarende procedurer i Det Forenede Kongerige (OP’et »Low-lands og Uplands i Skotland«) og Polen (OP’et »innovativ økonomi«) varede mellem to og fire måneder.

40 Varigheden af det græske OP’s udvæl-gelsesproces kan også sammenlignes med varigheden af udvælgelsespro-cessen i forbindelse med pilotprojek-tet for initiativet »kuponordningen til IKT-innovation«, da der var tale om finansiering af de samme former for standardprojekter, der var defineret specifikt på regionalt niveau, efter »først til mølle«-princippet. Under kuponpilotprojektet blev der udvalgt ganske tilsvarende projekter på under en tredjedel af den tid, der var påkræ-vet i Grækenland (jf. tekstboks 2).

I de fleste af de besøgte medlemsstater tog udvælgelsesproceduren ikke hensyn til den grænseoverskridende dimension

41 I begyndelsen af programmeringspe-rioden tog de udvælgelsesprocedurer, som de reviderede projekter blev udvalgt efter i alle de besøgte med-lemsstater med undtagelse af Græken-land (hvor det var obligatorisk), ikke hensyn til de grænseoverskridende onlinetjenester, selv om de er en vigtig faktor med henblik på at opnå et mere integreret digitalt indre marked (som angivet i i2010-strategien og under-streget i den digitale dagsorden for Europa) (jf. også punkt 5). Efter at have gennemgået sin udvælgelsesproce-dure og sine kriterier indførte Polen i 2010 udvælgelseskriteriet »et projekts internationale dimension« (udbydelse af grænseoverskridende tjenester) i det pågældende OP.

20Bemærkninger

42 Kun syv af de 22 virksomheder, hvis projekter blev undersøgt, og i forbin-delse med hvilke grænseoverskridende transaktioner gav mening, gennem-førte faktisk et projekt, der gjorde det muligt for dem at oprette et websted eller at tilpasse deres eget websted til grænseoverskridende transaktioner. Yderligere fire virksomheder havde allerede en sådan komponent til rådig-hed i virksomheden eller den gruppe af virksomheder, de tilhører. Derfor var halvdelen af de virksomheder, der ved at gennemføre deres respektive projekter kunne have nydt godt af de muligheder, den grænseoverskridende e-handel indebar, gået glip af dem.

43 Ti af de 23 virksomheder, hvis pro-jekter blev revideret, og hvor det var rimeligt at forvente et flersproget web-sted, havde et websted på to eller flere sprog. Af disse 10 virksomheder havde to haft et flersproget websted, før pro-jektet blev gennemført. De sidste otte havde denne mulighed for første gang som følge af deres projekter.

I de fleste tilfælde kunne forvaltningsmyndighederne ikke vurdere, hvordan et pro-jekt indvirkede på en SMV’s udvikling

Over halvdelen af de undersøgte projekter blev ikke bedt om at rapportere om eventuelle resultatorienterede mål

44 Alle forvaltningsmyndighederne bad de støttemodtagende virksomheder om at indsende rapporter om, hvordan gennemførelsen af deres projekt skred frem, og afhængigt af projektets varig-hed blev der indsendt rapporter enten efter eller både under og efter gen-nemførelsen. Men i 16 af de 30 tilfæl-de, der blev undersøgt, vedrørte disse oplysninger kun den fysiske fuldførelse af projektet, dvs. køb og/eller udvik-ling af de nødvendige IT-løsninger. Endvidere indeholdt rapporterne ikke oplysninger om varigheden af en tred-jedel af de reviderede projekter.

45 De kompetente forvaltningsmyndig-heder (i Grækenland, Italien og Det Forenede Kongerige) bad ikke om resultatorienterede mål for nogen af de 16 berørte projekter. De eneste oplysninger, de bad om, og som støt-temodtagerne gav dem, vedrørte de faktiske omkostninger ved projektet og de output, der var opnået.

21Bemærkninger

46 For de øvrige 14 projekters vedkom-mende tilstræbtes der en nøje over-vågning af virksomhedsoplysningerne, for at forvaltningsmyndigheden skulle kunne vurdere projektgennemførel-sens umiddelbare virkning på virk-somhedens udvikling. For én forvalt-ningsmyndigheds vedkommende var betalingerne knyttet til projektresulta-ter (jf. tekstboks 5).

47 Yderligere systematisk overvågning, når projekterne var gennemført fuldt ud, blev kun foretaget af én forvalt-ningsmyndighed (Polen) og én pro-jektsponsor (Det Forenede Kongerige), som i tilskudsaftalen havde fastsat en forpligtelse hertil. De øvrige forvalt-ningsmyndigheder havde dermed utilstrækkelige oplysninger til, at de kunne bedømme, hvor effektivt den ydede støtte bidrog til de medfinan-sierede virksomheders udvikling og/eller de fastsatte strategiske mål.

Eksempel på resultatorienteret forvaltning: betalinger knyttet til resultater

I Polen blev betalingerne knyttet til opfyldelsen af mål om virksomhedsresultater. Hvis målværdierne ikke blev nået, kunne det bemyndigede organ reducere tilskudsbeløbet.

Dette var tilfældet med et af de projekter, Retten vurderede, hvor utilstrækkelige resultater (målet om en for-ventet indtægt blev ikke nået) blev afspejlet i, at den offentligt finansierede støtte til det pågældende projekt blev nedsat med 5 %.

Teks

tbok

s 5

I nogle tilfælde registrerede overvågningssystemerne ikke projektresultater pålideligt

48 For så vidt angår samtlige undersøgte forvaltningsmyndigheder undtagen én afgav SMV’erne deres præstations-oplysninger i form af en standardiseret rapport. Én forvaltningsmyndighed (Italien (Emilia-Romagna)) anvendte dog ikke et sådant standardformat, hvilket betød, at de rapporter, den

modtog, varierede meget med hensyn til kvalitet, idet hver enkelt virksomhed valgte, hvad den ville rapportere og hvordan. Dette betød atter, at forvalt-ningsmyndigheden ikke kunne vurde-re, om et projekt var blevet gennem-ført med succes. For eksempel undlod én støttemodtager at erklære, at ét af elementerne i projektet (online-indkøbskurv) ikke var blevet udviklet, og forvaltningsmyndigheden gjorde ikke noget ved sagen, selv om der var tale om en del af det medfinansierede projekt.

22Bemærkninger

49 For så vidt angår to andre forvaltnings-myndigheder (Italien og Det Forenede Kongerige) var de oplysninger, der blev indlæst i overvågningssystemer-ne, ikke fuldt ud pålidelige og/eller fuldstændige:

a) I Italien (»Piemonte«) kontrollerede forvaltningsmyndigheden ikke nøjagtigheden af oplysningerne. I to af de fire projekter, Retten vurderede, var de oplysninger, der var indlæst i systemet, forkerte (i ét tilfælde vedrørte de outputin-dikatoren, i det andet antallet af ansatte i en af de medfinansierede virksomheder)

b) I Det Forenede Kongerige (»Low-lands og Uplands i Skotland«) var de indikatorer, forvaltningsmyn-digheden havde fastsat, så man-gelfuldt defineret, at hver enkelt projektsponsor fortolkede dem på sin måde, og fremskridtene dermed ikke blev indberettet på en konsekvent måde.

Mangel på data vanskeliggjorde undertiden overvågningen af, at EU-midlerne blev anvendt sparsommeligt

50 I Det Forenede Kongerige (»Lowlands og Uplands i Skotland«) blev virk-somheder støttet via formidlere (dvs. projektsponsorer). I nogle tilfælde gav formidlerne ikke-finansiel bistand, dvs. de ydede rådgivning og konsulentvirk-somhed (jf. også punkt 36 c)).

51 I to tilfælde var formidlernes admi-nistrationsomkostninger betydelige, navnlig sammenlignet med omkost-ningerne ved pilotprojektet vedrø-rende initiativet »kuponordningen til IKT-innovation« (jf. tekstboks 2). I de øvrige medlemsstater kunne det nøj-agtige beløb, der var betalt til SMV’er vedrørende indførelse af IKT, fastslås, mens det i dette tilfælde var uklart, hvor meget af EFRU-finansieringen der faktisk gik til støtte til modtagerne (jf. tekstboks 6).

Mangel på oplysninger om sparsommeligheden i forbindelse med formidlernes administrationsomkostninger

I Skotland gennemførte forvaltningsmyndigheden projekter via formidlere, dvs. projektsponsorer.

Eftersom formidlerne selv ydede konsulentbistand til SMV’erne, tegnede administrationsomkostninger, her-under lønninger, sig for en betydelig andel af de godtgjorte udgifter: Én projektsponsor anvendte 55 % af sit budget til lønninger og yderligere 18 % til markedsføringsaktiviteter, mens lønninger hos en anden tegnede sig for 82 % af det samlede budget. Da der ikke blev stillet data til rådighed, kunne Retten dog ikke konklude-re, om de pågældende midler blev brugt sparsommeligt. Hertil kommer, at én af formidlerne ikke kunne doku-mentere den tid eller det arbejde, det var forbundet med at yde rådgivning til nogle af de støttede SMV’er.

Teks

tbok

s 6

23Bemærkninger

Samlet set gennemførte SMV’erne projekterne gnidningsløst, men de opnåede resultater var ikke altid dokumenteret

52 Retten undersøgte, om:

a) projekterne var gennemført og op-retholdt som oprindelig planlagt

b) de tilsigtede økonomiske fordele ved at gennemføre projekterne var opnået og målt.

Projekternes output svarede generelt til den applikation, de var forbundet med

53 I de fleste tilfælde blev projekterne gennemført inden for budgettet og uden større forsinkelser. Hvor der fore-kom budgetoverskridelser, var beløbe-ne små og indvirkede ikke på beløbet for offentlig medfinansiering. For alle projekternes vedkommende var for-sinkelserne anmeldt til og godkendt af forvaltningsmyndigheden.

54 I 25 af de 30 reviderede projekter blev der leveret output som planlagt, og outputtene var i drift:

a) 17 støttemodtagende virksomhe-der kunne gå online efter opret-telsen af et websted, og ni af dem kunne gennemføre onlinesalg

b) Yderligere otte virksomheder havde været til stede på internet-tet, før projektet blev gennemført, men valgte enten at skabe et nyt eller at ajourføre det eksisterende websted.

I fire af de ovennævnte 25 tilfælde indgik e-handelsudviklingerne i større projekter, hvor formålet var digitalise-ring af virksomhedens interne proce-durer (e-business).

55 Gennemførelsen af de sidste fem pro-jekter (i Grækenland, Italien (Piemonte) og Polen), som Retten reviderede, gav ikke de tilsigtede output. For ét projekts vedkommende gjorde virk-somheden ikke brug af den udviklede applikation. Yderligere fire projekter har — trods de IT-applikationer, der blev udviklet og gennemført — en-ten ikke kunnet skabe sig en niche på markedet eller haft tekniske vanskelig-heder (jf. punkt 57).

56 Langt hovedparten af projekterne indeholdt ikke bestemmelser om et IT-vedligeholdelsesbudget fra starten (kun fire projekter gjorde), men dette gav ikke nogen af de virksomheder, hvis projekter blev vurderet, proble-mer. Faktisk var softwaret generelt udformet med henblik på, at vedlige-holdelsesomkostningerne skulle være lave, og brugerne selv skulle kunne op-gradere og foretage ændringer (dette var tilfældet for 14 projekter).

24Bemærkninger

57 Næsten ingen af virksomhederne oplevede større tekniske problemer under eller efter gennemførelsen. De IT-applikationer, der blev udviklet, var operationelle og arbejdede uden afbrydelse. De eneste undtagelser var følgende: to virksomheder i Græken-land, hvis websted og/eller onlinere-servationsside ikke kunne åbnes, og tre andre virksomheder i Polen og Ita-lien, der ikke kunne finde en niche og ingen kunder havde. I disse tre tilfælde var projektets bæredygtighed ikke kun et spørgsmål om IT-vedligeholdelse: Ét projekt blev ikke afsluttet, og i de to sidste tilfælde frygtede virksomhe-derne, at de ikke ville fortsætte deres økonomiske aktivitet ud over den lovbefalede opretholdelsesperiode.

Mange SMV’er anførte, at de havde draget fordel af gen-nemførelsen af deres projek-ter, men resultaterne blev ikke målt systematisk

58 Af de 30 virksomheder, hvis projekter blev vurderet, var knap halvdelen ble-vet bedt om at angive resultatmål (jf. også punkt 44-46). For så vidt angår de 14 projekter, hvis ansøgninger inde-holdt resultatmål, som også blev over-våget, blev resultaterne opnået i otte tilfælde. Resultatmålene bestod i øget omsætning, en stigning i antallet af kunder, en stigning i procentdelen af onlinesalg og/eller jobskabelse.

59 For så vidt angår den anden halvdel af de virksomheder, der fik støtte fra EFRU til udvikling af e-handel, kunne der ikke etableres en forbindelse mel-lem de bidrag, de havde modtaget, og den forretningsudvikling, virksomhe-derne havde opnået.

60 Tretten virksomheder erklærede, at de havde opnået effektivitetsgevinster som resultat af gennemførelsen af de-res projekt, selv om kun én af dem hav-de fastsat sådanne mål i sin projekt-ansøgning. Af disse 13 virksomheder kunne kun fire kvantificere deres ge-vinster. Seks virksomheder havde ikke knyttet det samfinansierede websted til deres interne forretningssoftware, hvilket betød, at hver onlinereservati-on, de modtog, skulle indlæses manu-elt i deres interne systemer.

61 Jobskabelse var generelt ikke formålet med hovedparten af de samfinansiere-de projekter. Otte projekter havde dog et mål om jobskabelse, som virksom-hederne havde opstillet som et resul-tatmål i deres projektansøgninger.

62 Alle otte projekter opfyldte deres mål. Yderligere fem virksomheder erklæ-rede, at de havde ansat én eller flere personer som resultat af gennem-førelsen af projektet, og fire af dem kunne dokumentere det. Halvdelen af de virksomheder, hvis projekter blev vurderet, tilrettelagde uddannelse af deres personale i brugen af de IT-ap-plikationer, der blev udviklet under projektet. Uddannelsen var skrædder-syet til de enkelte virksomheder, som anmodede om den, og derfor blev der ikke udstedt diplomer. Oplæring på jobbet var også udbredt.

25Konklusioner og anbefalinger

63 E-handelsteknologier betragtes som et middel til fremskyndelse af den økonomiske vækst, til yderligere udvikling af det indre marked og til fremskyndelse af europæisk inte-gration. Kommissionen har derfor i stigende grad lagt vægt på behovet for at fremme e-handelsudviklinger, især gennem et af sine flagskibsini-tiativer, den digitale dagsorden for Europa. På EU-strukturfondenes budget er der afsat tre milliarder euro til fremme af SMV’ers indførelse af IKT i programmeringsperioden 2007-2013.

64 Revisorerne undersøgte, om EFRU-støtten til SMV’er inden for e-handel var effektiv og konkluderede, at EFRU-støtten til e-handelsprojekter bidrog til at øge tilgængeligheden af onlineforretningsydelser. Mangler ved overvågningen gjorde det imid-lertid umuligt at vurdere, i hvor høj grad støtten bidrog til opfyldelsen af EU’s og medlemsstaternes IKT-strate-gier samt SMV’ernes udviklingsmål. Desuden resulterede svage udvæl-gelsesprocedurer i samfinansiering af projekter, som sandsynligvis ikke ville give valuta for pengene.

65 Medlemsstaternes OP’er var et godt grundlag for at støtte SMV’er inden for e-handel. De omfattede e-handelsfor-anstaltninger i overensstemmelse med de nationale eller regionale behov, som defineret i de respektive IKT-stra-tegier. Imidlertid blev meningsfuld må-ling af fremskridtene undertiden bragt i fare ved, at indikatorer og målværdier blev revideret, ofte hen imod slutnin-gen af programmeringsperioden og ikke altid med behørig begrundelse. Desuden blev udgifterne vedrørende e-handelsprojekter ikke altid indbe-rettet til Kommissionen med korrekt kategorisering, og det hæmmede dens samlede vurdering. I 2013 tog Kom-missionen den langsomme absorption af midlerne op, idet den foreslog, at strukturmidlerne til fremme af SMV’ers indførelse af IKT alternativt blev anvendt via dens »kuponordning til IKT-innovation«. Men den lagde ikke tilstrækkelig vægt på resultatovervåg-ning, uden hvilken de faktiske frem-skridt ikke kan vurderes (punkt 18-27).

66 Forvaltningsmyndighederne fokuse-rede mere på output end på resultater i både udvælgelses- og overvågnings-fasen. De anvendte udvælgelseskrite-rier var af en så begrænset karakter, at forvaltningsmyndighederne un-dertiden — uden at bekymre sig om potentiel merværdi med hensyn til udvikling af SMV’er eller opfyldelse af EU-målene for informationssamfundet — finansierede alle støtteberettigede projekter, så længe der var midler til rådighed (punkt 29-43). Desuden var forvaltningsmyndighederne i de fleste tilfælde ude af stand til at vurdere projekternes virkning på SMV’ernes udvikling. Endelig udførte de i to af de udvalgte medlemsstater ikke den nødvendige kontrol af pålideligheden af de data, der blev indlæst i systemet (punkt 44-51).

26Konklusioner og anbefalinger

67 Samlet set gennemførte SMV’erne projekterne gnidningsløst, og projek-ternes output svarede generelt til den applikation, de var forbundet med. Mange SMV’er anførte, at de havde draget fordel af gennemførelsen af deres projekter, men resultaterne blev kun målt i under halvdelen af de reviderede projekter. I disse tilfælde konstateredes det, at der var fordele for over halvdelen de pågældende SMV’er (punkt 53-62).

68 Retten anbefaler derfor følgende:

Anbefaling 1

Kommissionen bør sikre, at den får konsekvente og pålidelige oplysnin-ger fra medlemsstaterne om OP’ernes fremskridt, ikke kun i finansiel hense-ende, men også med hensyn til resul-tater. Med henblik herpå bør den:

a) vurdere, om de foreslåede resulta-tindikatorer er relevante i forbin-delse med både godkendelse af OP’erne og senere ændringer

b) udforme et overvågningssystem sådan, at fremskridt hen imod alle fastlagte målværdier kan måles i rette tid, og så der kan sammen-lignes over tid

c) foreslå standardindikatorer, der er relevante for EU’s strategiske mål for e-handel.

Anbefaling 2

Kommissionen bør insistere på, at de udvælgelseskriterier og -procedurer, medlemsstaterne har indført, sikrer udvælgelse af de projekter, der maksi-merer merværdien for ansøgerne med hensyn til at fremme udviklingen af e-handel i SMV’er og at nå målene for den digitale dagsorden for Europa, og samtidig sikre, at disse procedurer er egnede til støttemodtagermålgruppen for så vidt angår den tid og den admi-nistrative arbejdsbyrde, de kræver.

Når myndighederne i medlemsstater-ne udvælger projekter, bør de, hvis det er relevant, anmode ansøgerne om at:

a) give en begrundelse af behovet for at gennemføre det pågælden-de projekt, ideelt set i form af en tilstrækkelig detaljeret og realistisk forretningsplan

b) dokumentere projektets finansielle levedygtighed

c) påvise behovet for offentlig finansiel støtte med henblik på at undgå dødvægtsudgifter

d) tilskynde projektejerne til at tage deres forretnings grænseoverskri-dende dimension i betragtning for fuldt ud at udnytte det indre markeds muligheder.

27Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 3

Kommissionen bør kræve, at forvalt-ningsmyndighederne i medlemssta-terne indfører forvaltningsværktøjer til overvågning af tilskuddets virkning på den støttede SMV’s virksomhedsudvik-ling. Den bør navnlig kræve, at:

a) et minimumssæt solide indikatorer med tilhørende mål defineres i til-skudsaftalerne, måles og efterføl-gende overvåges, både når projek-tet er gennemført og er i drift, og på et senere tidspunkt, når det er sandsynligt, at dets fulde virkning er indtrådt

b) der — overalt, hvor det er rele-vant — indføres en mekanisme, der sikrer, at betalingerne knyttes til resultater, og gør det muligt at justere dem, hvis resultaterne er alvorligt utilfredsstillende

c) de nødvendige tjek og kontroller udføres for at sikre, at de data, der indlæses i overvågningssystemer-ne, er pålidelige og konsekvente.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Henri GRETHEN, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 12. november 2014.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA Formand

28

Det er et krav, at »de vejledende principper for udvæl-gelse af operationer« og »outputindikatorerne for hver investeringsprioritet, herunder den kvantificerede mål-værdi« skal være en del af ESIF-programmerne for perioden 2014-2020, og de forhandles med Kommis-sionen. Den anvendte type udvælgelsesprincipper og de detaljerede udvælgelseskriterier afhænger af den specifikke målsætning og den sammenhæng, som den samfinansierede investering indgår i.

Medlemsstater, hvor der er fastslået svagheder på disse områder, skal i programmet beskrive, hvilke foranstaltninger (forhåndsbetingelser, handlings-plan) myndighederne planlægger at træffe med henblik på at forbedre projektudvælgelsesproce-durerne og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne. I relevante tilfælde opfordres medlemsstaterne til proaktivt og fokuseret at gøre brug af teknisk bistand med henblik på at gennem-føre planlagte forbedringer.

Kommissionen råder derudover forvaltningsmyn-dighederne til at medtage anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret i udvælgelsesprocessen og i kriterierne for udvælgelse af projekter for digital vækst.

IV c)Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling.

Kommissionen er især enig i princippet om, at der skal indføres en mekanisme, som sikrer, at betalin-ger knyttes til resultater. Det vil imidlertid være en vanskelig opgave at sammenkoble betalinger til e-handel fra EFRU med resultaterne.

Resumé

IIIKommissionen hilser Revisionsrettens konklusioner velkommen.

Kommissionen mener, at effektiviteten af støtten fra EFRU til e-handelsprojekter giver mulighed for at øge tilgængeligheden af onlineforretningsydelser.

I de nye forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020 søges spørgsmålet om overvågning løst på pro-grammeringsniveau ved at styrke resultatoriente-ringen og interventionslogikken med indførelsen af forhåndsbetingelser. For så vidt angår e-handelsin-vesteringer kræves en specifik forhåndsbetingelse i form af en strategisk politisk ramme for digital vækst.

IV a)Kommissionen accepterer denne anbefaling.

For perioden 2007-2013 kræver Kommissionen, at forvaltningsmyndighederne rapporterer om gen-nemførelsen af programmerne i overensstemmelse med de gældende EFRU-forordninger.

I ESIF-programmerne for perioden 2014-2020 er der et stærkere fokus på målbaserede resultater. På prioritetsakseniveau vil indikatorerne kunne ind-fange de overordnede resultater inden for aksen, men ikke de individuelle resultater for alle typer af foranstaltninger, som den omfatter.

IV b)Kommissionen accepterer anbefalingen og vil anmode medlemsstaterne om at træffe de nødven-dige foranstaltninger.

Kommissionens svar

Kommissionens svar 29

Bemærkninger

18Kommission bifalder Revisionsrettens vurdering angående den strategiske ramme, som er etable-ret i alle de reviderede medlemsstater. Derudover understreger Kommissionen, at de nye ESIF-forord-ninger etablerer en bedre præstations- og resulta-torienteret ramme for perioden 2014-2020. (Se svar under punkt IV, b)).

22Forordningen vedrørende programmerne for 2007-2013 omfatter ikke noget krav om, at der skal anvendes standardiserede indikatorer til overvåg-ningsformål. Samtidig er der ingen nøgleindikator specifikt for e-handel.

En »resultatindikator« angiver de resultater, der kan forventes ved at gennemføre en given aktivitet. Følgelig kan medlemsstaterne vælge den resultatin-dikator, som bedst måler udviklingen for den gen-nemførte aktivitet. Selvom standardisering er mulig ved hjælp af outputindikatorer, er resultatindikato-rer skræddersyede og afspejler de forfulgte mål.

Fælles svar på punkt 23 og 25Resultatindikatorerne tilpasses af forvaltnings-myndighederne i hele programmeringsperioden. Kommissionen påpeger, at det i tilfælde, hvor en medlemsstat anmoder om en programændring, er nødvendigt igen at se på de dertil hørende indika-torer i programmet. Hvis der er tale om en alvorlig afvigelse, bør det undersøges fra sag til sag, hvad der ligger til grund herfor. Ændringer skal forhand-les med Kommissionen, som kræver solide begrun-delser fra forvaltningsmyndigheden. Resultatin-dikatorerne ajourføres både opad (hvis et højere ambitionsniveau er muligt) og nedad (hvis den økonomiske virkelighed og de praktiske fremskridt ikke afhænger af en forvaltningsmyndighed).

Med hensyn til Grækenland vedrørte den nylige ændring af det operationelle program for digital konvergens i december 2012 hovedsageligt en betydelig nedsættelse af budgettet (på ca. 300 mio. EUR) for at styrke det operationelle program for konkurrencedygtighed. Denne nedsættelse berørte uundgåeligt indikatorerne, som måtte finjusteres og tilpasses i overensstemmelse hermed.

Indledning

05Kommissionen påpeger, at andelen af SMV’er, der foretager onlineindkøb, normalt er langt højere, og at EU-gennemsnittet på 26 % er meget tættere på målet. Denne relative succes skyldes delvis et højereliggende udgangspunkt. Desuden er det let at foretage køb online, men vanskeligt at sælge, eftersom det er nødvendigt at etablere en platform med betalings- og leveringsmekanismer.

09Kommissionen deler Revisionsrettens bekymring over den lave udnyttelsesgrad af midlerne til udbre-delse af IKT. Derfor har Kommissionen udarbejdet og offentliggjort1 vejledninger med henblik på at fremme brugen af politikværktøjer til udbredelse af IKT blandt SMV’er, herunder e-handel. Dette indgår f.eks. som en del af vejledningerne om servicein-novation, intelligent vækst for SMV’er, SMV’er og internationalisering, den såkaldte værktøjskasse for den digitale dagsorden med forskellige metoder til støtte for digital vækst og kuponordningen for IKT-innovation (se nedenfor). Kommissionen sørger også for kontakt til eksperter i digital vækst gen-nem sin tekniske bistand2.

Kommissionen lancerede i 2003 det europæiske e-Business støttenetværk (eBSN) som platform for politikkoordinering for nationale og regionale beslutningstagere og politiske eksperter inden for e-Business. Dette omfatter et initiativ til fremme af intelligent brug af informationsteknologi og inte-gration af SMV’er i globale industrielle værdikæder3.

1 Se: http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/guides

2 Dette var tilfældet i 2013-14 for Ungarn, Grækenland og Italien.

3 Se bl.a.: http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/ebsn/what/index_en.htm

Kommissionens svar 30

På grundlag af subsidiaritetsprincippet og under delt forvaltning er det op til medlemsstaterne og regionerne at beslutte, hvorvidt de vil lancere en Kuponordning til IKT-innovation inden for ram-merne af deres operationelle programmer. Kom-missionen er for øjeblikket i færd med at fremme udbredelsen af ordningen i regionerne inden for deres strategier for innovation og digital vækst.

Kommissionen tilslutter sig ligeledes, at der er behov for at støtte en efterspørgselsbaseret støt-teordning, der tager udgangspunkt i SMV’ernes forretningsmæssige behov.

De hidtidige erfaringer i regionerne tyder imidlertid på, at der ofte ikke er tilstrækkelig viden i SMV’erne til at finde lige netop den teknologi/IKT-løsning, der matcher deres forretningsmodel, og at SMV’erne har brug for støtte til at indkredse og formulere deres IKT-behov og udarbejde en passende forret-ningsplan. Rådgivning i at analysere og identificere de rigtige IKT-virksomhedsløsninger for SMV’er er også en del af kuponinitiativet.

På grund af kuponinitiativets forsøgsmæssige karakter og af hensyn til den begrænsede tid til at gennemføre det foreligger der på nuværende tids-punkt ingen resultatindikatorer. Disse oplysninger vil blive gjort tilgængelige for Kommissionen inden for rammerne af det kommende overvågningsud-valgsmøde, som forventes afholdt medio 2015.

På programniveau er det vigtigt at understrege, at der ikke findes resultatindikatorer for programme-ringsperioden 2007-2013, men derimod outputin-dikatorer. Overvågningsudvalgene vil ikke desto mindre anmode om disse oplysninger.

24Ændringerne af indikatorerne i det operationelle program for innovativ økonomi i Polen blev foreta-get i begyndelsen af 2011. Under hensyntagen til at programmet blev godkendt i slutningen af 2007, og at de første forslagsindkaldelser blev lanceret i 2008 og 2009, blev ændringerne foretaget på det tidligst mulige tidspunkt, efter at der midt i programme-ringsperioden var samlet erfaringer med gennem-førelsen af denne foranstaltning. Forvaltningsmyn-digheden forelagde de relevante begrundelser.

26Selvom Kommissionen har vejledt de ansvarlige myndigheder om principperne bag systemet til kategorisering af oplysninger (se fodnote 6), er klassificeringen af udgifter fortsat forvaltningsmyn-dighedens ansvar.

Tekstboks 2Inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling udgør kuponordningen for IKT-innovation en gennemførelsesmekanisme, som gør det muligt at nå ud til mikrovirksomheder og SMV’er på en måde, der reducerer den admini-strative byrde for disse virksomheder. Der findes ingen »universalløsning« i den sammenhæng. Hver ordning udvikles og gennemføres af regionale og lokale myndigheder i form af tilskud eller finansielle instrumenter på baggrund af relevante, konkrete faktorer — f.eks. IKT-potentialet og IKT-intensiteten i hver enkelt region, ordningens integrering med andre innovative forvaltningsmæssige foranstalt-ninger, evnen til at forvalte ordningen, tidligere erfaringer med støtte til sådanne foranstaltninger og behovet for at øge udbredelsen af IKT blandt SMV’er.

Kommissionens svar 31

33Kommissionen understreger, at »de vejledende principper for udvælgelse« af operationer — som en del af de operationelle programmer — gran-skes nøje af Kommissionen i forhandlingerne om ESIF-programmerne for perioden 2014-2020 med henblik på at sikre, at de passer til de specifikke målsætninger og typer af operationer4.

35Kommissionen mener, at forvaltningsmyndighe-den (eller det delegerede bemyndigede organ) bør samle tilstrækkelig dokumentation for, at udvælgel-sesproceduren er gennemsigtig og overholder de kriterier, der er fastlagt af overvågningsudvalget for programmet.

36 a)Kommissionen understreger, at den kender til det beskrevne tilfælde. Kommissionen og med-lemsstaten har iværksat passende korrigerende foranstaltninger.

36 b)Med hensyn til de italienske projekter, og som medlemsstaternes myndigheder har forklaret, blev indkaldelsen udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1998/2006 (»de minimis«). Denne forordning fastlagde ikke et krav om tilskyndelses-virkning i modsætning til andre støtteordninger. Ikke desto begrænsede indkaldelsen udgifter med tilbagevirkende kraft til 1.1.2008, og muligheden herfor er ikke blevet udvidet til 1.1.2007, hvilket ville have været muligt.

4 Artikel 96, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordningen om fælles bestemmelser: en beskrivelse af arten af og eksempler på aktioner, der skal støttes under hver investeringsprioritet og deres forventede bidrag til de i nr. i), anførte specifikke mål, herunder de vejledende principper for udvælgelse af operationer og, hvis det er relevant, identificering af de vigtigste målgrupper, specifikke målområder, type støttemodtagere, den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter og store projekter.

29Under delt forvaltning er fastlæggelsen af detal-jerede udvælgelseskriterier og udvælgelsen af projekter medlemsstaternes ansvar. I forbindelse med udvælgelsen af e-handelsprojekter betyder dette, at forvaltningsmyndigheden beslutter, om der skal forelægges en forretningsplan som en del af ansøgningen (eller yderligere oplysninger i overensstemmelse med målsætningerne i det ope-rationelle program), og hvad den skal indeholde. Forvaltnings myndigheden kontrollerer derudover kvaliteten af projektansøgningen og dokumentatio-nen (f.eks. kvaliteten af forretningsplanen).

31Under delt forvaltning er fastlæggelsen udvælgel-seskriterier og udvælgelsen af projekter medlems-staternes ansvar. I forbindelse med udvælgelsen af e-handelsprojekter betyder dette, at forvaltnings-myndigheden beslutter, om der skal forelægges en forretningsplan som en del af ansøgningen (eller yderligere oplysninger i overensstemmelse med målsætningerne i det operationelle program), og hvad den skal indeholde. Forvaltningsmyndigheden kontrollerer derudover kvaliteten af projektansøg-ningen og dokumentationen (f.eks. kvaliteten af forretningsplanen).

Kommissionens svar på punkt 32 og tekstboks 4Kommissionen understreger, at den kender til det tilfælde, der er beskrevet under punkt 32, tekstboks 4. Kommissionen og medlemsstaten har iværksat passende korrigerende foranstaltninger.

Kommissionens svar 32

43Oversættelsen af webstedet kan være en mulig-hed, når der opstår forretningsmuligheder på det udenlandske målmarkedet. Afhængigt af virksom-hedens art kan de afholdte omkostninger imidlertid overstige de opnåede fordele.

Fælles svar på punkt 44 og 45Forordningen vedrørende programmerne for 2007-2013 omfatter ikke noget krav om, at der skal anvendes standardiserede indikatorer til overvåg-ningsformål. Samtidig er der ingen nøgleindikator specifikt for e-handel.

Analysen af de indgivne rapporter om, hvordan projekterne skrider frem, finder sted på medlems-statsniveau. I overensstemmelse med retsgrundla-get yder Kommissionen vejledning med henblik på forbedring af projektforvaltningen.

En »resultatindikator« angiver de resultater, der kan forventes ved at gennemføre en given aktivitet. Følgelig kan medlemsstaterne vælge den resultatin-dikator, som bedst måler udviklingen for den gen-nemførte aktivitet. Selvom standardisering er mulig ved hjælp af outputindikatorer, er resultatindikato-rer skræddersyede og afspejler de forfulgte mål.

47Systematisk overvågning af fuldt gennemførte projekter kan være god praksis, men denne er ikke et krav i henhold til forordningerne.

Forvaltningsmyndighederne bør gennemføre evalueringer for at vurdere et programs effektivitet, virkningsgrad og konsekvenser. Ved evalueringerne vurderes, hvordan støtten fra fondene har bidraget til at opnå målene for hver prioritet.

37Kommissionen er enig med Revisionsretten og vil, såfremt det er relevant, rejse spørgsmålet om varig-heden af projektudvælgelsen i programovervåg-ningsudvalgene med henblik på at sikre godkendte og hurtigere procedurer.

40Kommissionen understreger forskellen i omfan-get af interventionerne mellem det græske operationelle program og pilotprojektet med kuponordningen for IKT-innovation, som for det græske operationelle programs vedkommende beløb sig til mellem 40 000 og 200 000 EUR og for pilotprojektet mellem 5 000 om 7 500 EUR. Dette forklarer muligvis også forskellen i længden af udvælgelsesproceduren.

Derudover har Murcia bygget sit pilotprojekt med en kuponordning for IKT-innovation på sin omfat-tende erfaring med at udarbejde, gennemføre og forvalte innovationskuponer.

41Den grænseoverskridende dimension afhænger af virksomhedens art. Virksomheden kan være lokal, hvilket udelukker grænseoverskridende aktiviteter. En fremtidig virksomhedsekspansion vil imidlertid kunne gøre det nødvendigt at tilpasse webstedet med flersproglige faciliteter.

Kommissionen fastholder i forbindelse EFRU-pro-grammerne for 2014-2020 vigtigheden af SMV’er-nes internationalisering, eftersom analyser viser, at SMV’er, der er aktive uden for deres natio-nale grænser, har en tendens til at være mere konkurrencedygtige5.

5 Se eksempelvis: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/files/support_measures/internationalisation/report_internat_en.pdf

Kommissionens svar 33

Kommissionen understreger, at rapporteringen til denne heller ikke i perioden 2014-2020 skal omhandle hvert enkelt projekt, men derimod de samlede resultater for et program/en akse.

60Kommissionen påpeger, at oplysningerne om støttemodtagernes rapporteringsforpligtelser, her-under kvantitative og kvalitative målsætninger og overvejelser omkring omkostningerne ved gene-rering og rapportering af data i forhold til støttens omfang, hører under delt forvaltning og således defineres af forvaltningsmyndigheden i overens-stemmelse med det operationelle program og målsætningerne deri.

Konklusioner og anbefalinger

64Kommissionen hilser Revisionsrettens konklusioner velkommen. Kommissionen mener, at effektivite-ten af støtten fra EFRU til e-handelsprojekter giver mulighed for at øge tilgængeligheden af online-forretningsydelser. I de nye forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020 søges spørgsmålet om overvågning løst på programmeringsniveau ved at styrke resultatorienteringen og interventions-logikken med indførelsen af forhåndsbetingelser. For så vidt angår e-handelsinvesteringer kræves en specifik forhåndsbetingelse i form af en strategisk politisk ramme for digital vækst.

65Forordningerne vedrørende programmerne for 2007-2013 omfatter ikke noget krav om, at der skal anvendes standardiserede indikatorer til overvåg-ningsformål. Samtidig er der ingen nøgleindikator, der gør det muligt specifikt at overvåge resultater.

49 a)Kommissionen erkender problemet, men henviser til virkningerne af den økonomiske og finansielle krise, som førte til en høj mortalitet bland virksom-heder og til tilbagetrækning fra støttede projekter samt en generelt længere gennemførelsestid for interventioner. For at løse denne krise koncentre-rede myndighederne i Piemonte deres indsats (her-under overvågningen) om at fremskynde udnyttel-sen af midlerne.

Forvaltningsmyndigheden er i færd med at gen-nemføre en række initiativer, der har til formål at bringe denne »nødsituation« til ophør og genetab-lere den normale, konstante og metodiske udførelse af de computerbaserede forvaltningsaktiviteter, som vedrører alle de oplysninger, der har relation til de støttede projekters fremskridt.

49 b)Kommissionen erkender, at de relevante indikatorer skal være tilstrækkeligt veldefinerede, således at forvaltningsmyndigheden kan aggregere data på niveauet for det operationelle program.

De nye ESIF-forordninger for perioden 2014-2020 søger at afhjælpe dette problem.

Tekstboks 6De reviderede projekter vedrører først og fremmest formidlernes ekspertrådgivning og støttetjenester til nye og eksisterende virksomheder. Lønninger udgør således den væsentligste omkostningsfaktor i forbindelse med tilskuddet.

Derudover opstod der markedsføringsomkostnin-ger på grund af netværksarrangementer, der blev afholdt for nye virksomheder, for at de kunne møde succesrige iværksættere. De nye virksomheder nød godt af disse arrangementer, da der opstod forret-ningsmuligheder på et senere tidspunkt.

58Se Kommissionens svar på punkt 22 vedrørende bedre resultatorientering under forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020.

Kommissionens svar 34

67Kommissionen hilser Revisionsrettens konklusioner velkommen.

Anbefaling 1For perioden 2007-2013 kræver Kommissionen, at forvaltningsmyndighederne rapporterer om gen-nemførelsen af programmerne i overensstemmelse med de gældende EFRU-forordninger.

ESIF-programmerne for perioden 2014-2020 kom-mer imidlertid til at lægge større vægt på målbase-rede resultater. På prioritetsakseniveau vil indika-torerne kunne indfange de overordnede resultater inden for aksen, men ikke de individuelle resultater for alle typer af foranstaltninger, som den omfatter.

Anbefaling 1 a)Kommissionen accepterer at vurdere, om de fore-slåede resultatindikatorer er relevante i forbindelse med både godkendelse af de operationelle pro-grammer og senere ændringer.

Anbefaling 1 b)Kommissionen accepterer anbefalingen.

I perioden 2014-2020 anmodes programmerne som en del af den styrkede resultatorientering om tydeligt at identificere fælles og programspecifikke outputindikatorer (med målværdier) og resultatin-dikatorer, der kan måle fremskridtet hen imod den ændring, der ønskes opnået gennem investeringer (med referenceværdier og målværdier). Kommissi-onen vil på årsbasis blive informeret om fremskridt i gennemførelsen af programmerne (fra og med 2016), således at det bliver muligt at følge dette over tid. Disse oplysninger vil blive struktureret for at muliggøre analyse, sammenligning og aggre-gering, og det er også Kommissionens hensigt at offentliggøre disse data.

Anbefaling 1 c)Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling.

I tilfælde hvor en medlemsstat anmoder om en pro-gramændring, er det desuden nødvendigt at kon-trollere de dertil hørende indikatorer i programmet.

Selvom de ansvarlige myndigheder derudover er blevet vejledt om principperne bag informations-systemet til kategorisering6, er klassificeringen af udgifter fortsat forvaltningsmyndighedens ansvar.

Kommissionen påpeger kuponordningen for IKT-in-novations forsøgsmæssige karakter. De hidtidige erfaringer i regionerne peger i retning af, at der virkelig er behov for et sådant initiativ for at skabe efterspørgsel blandt SMV’erne. I betragtning af den begrænsede gennemførelsestid foreligger der ingen resultatindikatorer på nuværende tidspunkt. Disse oplysninger vil blive gjort tilgængelige for Kommissionen inden for rammerne af det kom-mende overvågningsudvalgsmøde, som forventes afholdt medio 2015.

66Kommissionen mener, at de nye ESIF-forordninger etablerer en bedre præstations- og resultatoriente-ret ramme for perioden 2014-2020.

Især »de vejledende principper for udvælgelse« af operationer — som en del af de operationelle programmer — granskes nøje af Kommissionen i forhandlingerne om ESIF-programmerne for perioden 2014-2020 med henblik på at sikre, at de passer til de specifikke målsætninger og typer af operationer7.

6 2009 Vejledning http://ec.europa.eu/employment_social/sfc2007/quick-guides/sfc2007_reporting_categorisation_data_Note_Art_11.pdf —

De ofte stillede spørgsmål blev første gang offentliggjort i 2009 og siden revideret i 2012 http://ec.europa.eu/employment_social/sfc2007/quick-guides/categorisation_faq_rev201202.pdf — »Koderne bør bruges med sund fornuft, bl.a. bør nationale konventioner eller definitioner anvendes, hvor det er muligt.... Kommissionen har ikke foreslået harmoniserede definitioner, men udtaler sig gerne vedrørende enhver form for spørgsmål, der måtte opstå«.

7 Artikel 96, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordningen om fælles bestemmelser: en beskrivelse af arten af og eksempler på aktioner, der skal støttes under hver investeringsprioritet og deres forventede bidrag til de i nr. i), anførte specifikke mål, herunder de vejledende principper for udvælgelse af operationer og, hvis det er relevant, identificering af de vigtigste målgrupper, specifikke målområder, type støttemodtagere, den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter og store projekter.

Kommissionens svar 35

Kommissionen bemærker, at denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne, og understreger, at oplysningerne bør være relevante for den kontekst, som de enkelte operationelle programmer indgår i.

Anbefaling 2 a)Kommissionen rejser sådanne spørgsmål inden for rammerne af forhandlingerne om udkastene til ESIF-programmerne, som skal indeholde oplysnin-ger om udvælgelsesprincipperne for operationer. Den anvendte type udvælgelsesprincipper og de detaljerede udvælgelseskriterier afhænger imidler-tid af den specifikke målsætning, typen og omfan-get af interventionen og den sammenhæng, som investeringen indgår i. Dette medfører ikke nødven-digvis, at der i alle tilfælde af e-handelsstøtte skal fremlægges en forretningsplan.

Anbefaling 2 b)Kommissionen er enig i, at EFRU’s tilskud til et projekt bør bygge på en cost-benefit-analyse, som dokumenterer projektets finansielle levedygtighed. Dette hører under de udvælgelseskrav, som fastsæt-tes af overvågningsudvalgene i medlemsstaterne.

Anbefaling 2 d)Kommissionen fremmer internationaliseringen af SMV’er, fordi SMV’er, der er aktive internatio-nalt, skaber flere job og er mere innovative end SMV’er, der kun opererer på deres nationale mar-ked8. ESIF-forordningerne for 2014-2020 opfordrer derfor også til samarbejde uden for programom-rådet (se artikel 70, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser). Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilskynde til at indarbejde grænseoverskridende dimensioner i projekter, afhænger imidlertid af de specifikke målsætninger og typer foranstaltninger i et program.

8 http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/market-access/internationalisation/index_en.htm#h2-5

Kommissionen er enig i betydningen af at overvåge tilskuddenes virkning. De indikatorer, som vælges med henblik på at følge fremskridt og virkning, vil ikke være standardiserede. De vil afhænge af de specifikke målsætninger for hvert operationelt pro-gram. De anvendte indikatorer vil afspejle de for-skellige behov og politiske løsninger i regionerne/medlemsstaterne.

En strategisk politisk ramme for digital vækst omfatter imidlertid standardindikatorer til måling af fremskridt i forbindelse med interventioner på IKT-området, således som det er fastlagt i forhånds-betingelse 2.1 i bilag XI til forordningen om fælles bestemmelser.

Anbefaling 2Kommissionen accepterer anbefalingen og vil anmode medlemsstaterne om at træffe de nødven-dige foranstaltninger.

Det er et krav, at »de vejledende principper for udvæl-gelse af operationer« og »outputindikatorerne for hver investeringsprioritet, herunder den kvantificerede mål-værdi« skal være en del af ESIF-programmerne for perioden 2014-2020, og de forhandles med Kommis-sionen. Den anvendte type udvælgelsesprincipper og de detaljerede udvælgelseskriterier afhænger af den specifikke målsætning og den sammenhæng, som den samfinansierede investering indgår i.

Medlemsstater, hvor der er fastslået svagheder på disse områder, skal i programmet beskrive (for-håndsbetingelser, handlingsplan), hvilke foranstalt-ninger myndighederne planlægger at træffe med henblik på at forbedre projektudvælgelsesproce-durerne og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne. I relevante tilfælde opfordres medlemsstaterne til proaktivt og fokuseret at gøre brug af teknisk bistand med henblik på at gennem-føre planlagte forbedringer.

Kommissionen vil derudover råde forvaltningsmyn-dighederne til at medtage anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret i udvælgelsesprocessen og i kriterierne for udvælgelse af projekter for digital vækst.

Kommissionens svar 36

Anbefaling 3 a)Kommissionen accepterer anbefalingen. Lovgiv-ningsrammen for 2014-2020 kræver resultatin-dikatorer i programmerne på prioritetsakseni-veau og outputindikatorer på operationsniveau i programmeringsperioden.

Anbefaling 3 b)Kommissionen er i princippet enig, men kan i prak-sis ikke acceptere denne anbefaling. Resultaterne af et e-handelsprojekt kan påvirkes af eksterne faktorer, som det ikke er muligt tage højde for på forhånd. Af den grund vil det være en vanskelig opgave at sammenkoble EFRU-betalinger til e-han-del med resultaterne.

Anbefaling 3 c)Kommissionen accepterer anbefalingen om at kræve, at medlemsstaterne etablerer de nødven-dige tjek og kontroller for at sikre, at de data, der indlæses i overvågningssystemerne, er pålidelige og konsekvente.

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

• et eksemplar: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

• flere eksemplarer eller plakater/kort: hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm) ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm) eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).(*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

• via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer:

• via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

QJ-A

B-14-021-DA

-N

ISSN 1977-5636I de senere år har EU medfinansieret

e-handelsprojekter som et led i sin samhørighedspolitik med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I denne beretning vurderer Den Europæiske Revisionsret, om e-handelsprojekterne var vellykkede med hensyn til at støtte SMV’ernes indførelse af IKT, på grundlag af revision af en stikprøve af EU-medfinansierede e-handelsprojekter i Grækenland, Italien, Polen og Det Forenede Kongerige.

Retten konkluderer, at EFRU-støtten til e-handelsprojekterne bidrog til at øge tilgængeligheden af onlineforretningsydelser. Den konkluderer imidlertid også, at mangler ved overvågningen gjorde det umuligt at vurdere, i hvor høj grad støtten bidrog til opfyldelsen af EU’s og medlemsstaternes IKT-strategier samt SMV’ernes udviklingsmål.

DENEUROPÆISKEREVISIONSRET