Handlingsplan for øget gennemførelse - Forside€¦ · 3 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1 Afbrud på hovedforløbet Nedenst~ende udtræk fra forløbsindikatoren

Handlingsplan for øget gennemførelse

Institutionens navn:

Institutionsnummer:

Journalnr:

Dato: 22/5 2012

P~ bestyrelsens vegne

Erhvervsuddannelserne

2012

Diakon issestiftelsen

147415

089.72K.391

Erik Jensen, fung. generalsekretær

Underskrift:

http://www ucdiakonissestiftelsen.dk

Handlingsplan for øget gennemførelse 2012 - UC Diakonissestiftelsen Side l

Indholdsfortegnelse

Forside ......... .... ............................................................................................................ !

l Opn§ede resultater i 2011 og m§ Isætning for 2012 - 2013 ........................................ 3

2 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 ...................................... 3

3 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer ........................................ S

3 .l Afbrud p§ hovedforløbet ................................................. .................................. S

3.2 Afbrud p§ grundforløbet ........................ .... ... .. ..... ...... ................................ ... .... 8

3.3 Udviklingen i tilgangen ............... ................................................................. .... 10

4 Særlige indsatsomr§der i 2012 .................... .. ................................ .. ................. .. ... 10

4.1 Koordination af skolens uddannelsesvejledning og skolens gennemførelsestiltag 10

4.2 Frivillighed og fastholdelse .............................................................................. 12

4.3 Grundforløbet - samspi l mellem fastholdelse, undervisning og pædagogik udvikling ................................. .................. .................................... .......................... 14

S Regnskab for ekstra indsatsomr§de ..................... .. ................. .................... ... ........ lS

Bilag 1 ................................. .. ...................... ............................................ ... ......... 16

Evaluering af indsatsomr§der i handlingsplanen for 2011 ....................................... 16

Handlingsplan for øget gennemførelse 2012 - UC Diakonissestiftelsen Side 2

Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012- 2013

Tbl10 åd . 20 1 a e . 1n e e resu tater 1 1 og m ål f 20 2 20 3 sætnmg or 1 - 1

Historisk udvik- Mål og resultat Fremtidige mål lin g

Afbrud uden 2009 2010 2011 2011 Re- 20111

omvalg måltal sultat resul-6 mdr. (gl opgø- tat efter reJses m e-start tode) til

oriente-ring

Grundfor- 0,0 15 4,5 20,5 21,0 løb under et

Hovedfor- 5 6 12,9 13,4 løb under et

Tabel1: Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start p§ skolen Af tabellen fremg§r:

2012

måltal

4,5

6

• den historiske udvikling af afbrud uden omvalg 6 m§neder efter start

2013

måltal

4,5

6

• de eksisterende m§ltal for 2011 og 2012 Uf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011

2 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 Med et afbrud uden omvalg p§ hhv. 21,0% p§ grundforløbet og 13,4% p§ hovedforløbet ligger resultatet i UC Diakonissestiftelsen langt fra de m§ltal, der blev opstillet i handlingsplanen for 2011.

P§ grundforløbet udgør gruppen af elever med væsentlige psykesociale og faglige problemstillinger en stor andel af eleverne. Dette forhold kan observeres i undervisernes hver dag, hvor de skal forholde sig til mange udfordringer, da elevernes uddannelsesparathed og motivation udgør en væsentlig pædagogisk opgave. Det afspejler sig ogs§ i skolens statistik for frafald, hvor op til 64 % af frafaldet bunder i personlige forhold. De tiltag skolen har taget af pædagogisk eller af støttende karakter, har ikke haft en tilstrækkelig effekt.

P§ hovedforløbet ses den store stigning i det øgede frafald primært p§ hovedforløbets trin 1. Frafaldet p§ trin 1 er p§ 16,4 %. Dette repræsenterer en stigning p§ 11 procentpoint

1 En udiigere fe jlagtig hanutering af elc\'er med centml a fgang:;:irsag=2 (Elcn·n k-unne ikke kontaktes) er ble\'et rwer saledes at disse clcl·er - modsat tidligere - nu indgar i b>sispopulationen som afbrudte.


ift. resultatet for 2010. Frafaldsprocenten for trin 2 p~ hovedforløbet er derimod faldet og ligger p§ 1,2 procentpoint under m~ltallet for det samlede hovedforløb.

P§ trods af de øgede frafaldstal er det i indsatsomr~derne muligt at se positive effekter. For initiativerne Nye Læringsfælleskaber, makkerskabsordningen, mentorordninger og den psykologiske r~dgivning er der positive effekter. Disse positive effekter har dog ikke kunnet opveje den negative udvikling, der er sket i frafaldet i perioden.

En mere uddybende evaluering af skolens indsatsomr§der i Handlingsplanen for øget gennemførelse 2011, findes i bilag l (p. 16).


3 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

3.1 Afbrud på hovedforløbet Nedenst~ende udtræk fra forløbsindikatoren viser, at det væsentligste frafald sker p~ hovedforløbets trin 1 (speciale 2). Hvor frafaldet p~ hovedforløbets trin 2 ligger under skolens m~ltal, er frafaldet p~ trin 1 steget med 11 procentpoint set ift. sidste ~rs resultat p~ 5 % for trin 1.

Frafald på hovedforløbet efter 6 måneder - 0/o status6

speciale Afbr(uo) I gang Hovedtotal UCD 01 4,76% 95,24 100,00%

% 02 16,39 83,61 100,00%

% % Hovedtotal 13,41 86,59 100,00%

% % Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_ 20120110

Brydes tallene ned ift. en tidsmæssig udvikling, ses det, at frafaldet p~ uddannelsens trin 1 k rdr · dd 1 f 1 b s er 1 1gt 1 u anne sens or ø . Frafald på hovedforløbet efter 1 måned - 0/o UCD status1

speciale Afbr(uo) I gang Hovedtotal 02 3,28% 96,72 100,00%

% Hovedtotal 2,44% 97,56 100,00%

%

Frafald på hovedforløbet efter 2 måneder - 0/o status2

speciale Afbr(uo) Igang Hovedtotal 02 9,02% 90,98 100,00%

% Hovedtotal 6,71% 93,29 100,00%

%

Frafald på hovedforløbet efter 3 måneder - 0/o UCD status3

speciale Afbr(uo) Iqanq Hovedtotal 02 15,57 84,43 100,00%

% % Hovedtotal 12,80 87,20 100,00%

% % Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110

Handlingsplan for øget gennemførelse 201 2 - UC Diakonissestiftelsen Side S

Der sker dels et væsentlig frafald i uddannelsens første to m§neder og dels i den efterfølgende praktikperiode. S§ledes er frafaldet p§ de to første m§neder p§ uddannelsens trin l p§ 9 %. I den efterfølgende tid i praktikken afbryder yderligere 6 %af eleverne deres uddannelse.

P§ denne baggrund vil skolen i handlingsplanen for 2012 fokusere p§ og yderligere styrke sin tidlige indsats overfor elever, der starter p§ trin l. Skolen har i løbet af 2011 implementeret Elevplan og har med dette værktøj en mulighed for hurtigere at sætte ind overfor elever med et fremmøde, der kræver en indsats ift. støtte og motivation. Skolen vil ligeledes styrke sit samarbejde med praktikken - Frederiksberg Kommune- for at udnytte de positive erfaringer fra projektet Nye Læringsfællesskaber om at styrke elevernes individuelle forberedelse af praktikken. Dette sker for at mindske det frafald, der findes i elevernes første praktikperiode.

Tal for frafaldet senere hen i uddannelsen viser, at frafaldet forsætter om end i et mindre f om ang.

Frafald på hovedforløbet efter 12 måneder - 0/o UCD statusl2

speciale Afbr(uo) Fuldf !gang Ukendt Hovedtotal UCD Ol 7_Ll4% 0,00% 69J05% 23,81% 100,00%

02 20 49% 492% 46 72% 27 87% 100,00% Hovedtotal 17,07% 3,66% 52,44% 26,83% 100,00%

Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110

Tallene peger her p§ et behov for at styrke samspillet mellem skolens forskellige fastholdelsesindsatser med henblik p§ at kunne give eleverne et længerevarende og koordineret tilbud under deres uddannelse.

Frafaldet fordelt efter køn viser, at mænd har en relativ større frafaldsprocent end kvinder. Tallet skal tages med forbehold, da populationen af mænd er lille - frafaldet p§ 28 % d kk fi æ er over 1re personer. Frafald efter 6 måneder fordelt efter køn - 0/o-tal UCD speciale køn Afbr( u o) !gang Hovedtotal

Ol Kvinde 5,41% 94,59% 100,00% Mand 0,00% 100 00% 100,00%

Ol To-tal 4,76% 95,24% 100,00% 02 Kvinde 14,81% 85,19% 100,00%

Mand 28 57% 7143% 100,00% 02 To-tal 16,39% 83 61% 100,00%

Hovedtotal 13,41% 86,59% 100,00% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110

Handlingspla n for øget gennemførelse 201 2 - UC Diakonissestiftelsen Side 6

Tallene for frafaldet fordelt efter alder viser, at hovedparten af frafaldet finder sted i grup-f l 2 § pen a e everover 5 r.

Frafald efter 6 måneder fordelt efter alder - l UCD speciale alder _pbg Afbr( uo) I gang Hovedtotal

01 To-tal 4,76% 95,24% 100,00% 02 -17 §r 0,00% 100,00% 100,00%

18-19 §r 18,75% 81,25% 100,00% 20-24 §r 9,09% 90,91% 100,00% 25+ §r 18,75% 81,25% 100,00%

02 To-tal 16,39% 83,61% 100,00%

Hovedtotal 13,41% 86,59% 100,00% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110

Det procentvise frafald for gruppen af 18- 19 §rige er ogs§ højt. Men dette skal tages med forbehold, da populationen for denne gruppe er lille. Det har ikke umiddelbart været muligt at identificere en udslagsgivende faktor for, hvorfor gruppen af ældre elever har en relativ høj frafaldsprocent. En indsats for en nærmere analyse af tallene vil indg§ i handlingsplanens indsatsomr§de for koordinationen af skolens vejledning og fastholdelsestiltag.

Fordelingen af frafald efter herkomst viser ingen markante forskelle for de forskellige grupper Frafald efter 6 måneder fordelt efter herkomst - 0/o UCD speciale herkomst Afbc(uo) Igang Hovedtotal

02 Dansk 16,67% 83,33% 100,00% Efterkommere 15,38% 84,62% 100,00% Indvandrere 14,81% 85,19% 100,00% Uoplyst/ukendt 100,00% 0,00% 100,00%

02 To-tal 16 39% 83 61% 100 00%

Hovedtotal 13/41% 86,59% 100_LOO% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110 Handlingsplanens indsatsomr§de for koordinationen af skolens vejledning og fastholdelsestiltag vil p§ den baggrund rumme en undersøgelse af fælles eller specifikke §rsager, der kan forklare frafaldstallet for de tre grupper.

Handlingsplan for øget gennemførelse 2012- UC Diakonissestiftelsen Side 7

Ses der p§ de registrerede §rsager til frafaldet, udgør kategorien "personlige forhold" med 47 % den største §rsag. Derudover udgør de to kategorier "ej p§begyndt" og "fortrudt uddannelsen" tilsammen mere end 3/4 af de afbrudte uddannelsesforløb. Hovedforløb Årsager Antal i 0/o Bortvist 13 73% Ej p§begyndt 13,73% Fortrudt ud d. 13,73% Fuldført EUD 1,96% Orlov 1,96% Person. for-hold 47,06% Skiftet skole 1,96% Sygdom 5,88% Hovedtotal 100,00%

Kilde: Udtræk af Z425; Elever der er startet i deres første skoleforløb i perioden 1/10 2010 til 30/9 2011

Disse tal indikerer, sammenholdt med de forrige frafaldstal, der viser, at frafaldet sker tidligt i forløbet, at en tidlig indsats overfor eleverne kunne forebygge, at personlige forhold er s§ kraftigt medvirkende til elevernes afbrud af uddannelsen. En s§dan tidlig indsat vil kunne ske gennem en styrket koordination mellem skolens uddannelsesvejledning og skolens øvrige fastholdelsestilbud. Denne koordination skal ske med henblik p§ dels en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er afsat til skolens gennemførelsesinitiativer dels med henblik p§, at de enkelte elever oplever, at den tilbudte støtte har et perspektiv for uddannelsen.

3.2 Afbrud på grundforløbet P§ grundforløbet har skolen oplevet en fortsat stigning i frafaldet. Der er sket en stigning p§ 6 procentpoint til 21 %set i forhold til sidste §rs resultat p§ 15 %. For grundforløbet gør to forhold sig gældende, som knytter sig specifikt til dels ordinært grundforløb dels grundforløbspakke p§ 40 uger. For det ordinære grundforløb gælder det at eleverne fortrinsvis er unge under 25, og for forløbet p§ 40 uger er eleverne fortrinsvis over 25 §r.

Det ses tydeligt af nedest§ende tabel, at frafaldet i gruppen af unge under 24 §r er relativt markant større end for de ældre elever. Aldersgruppen under 24 §r g§r først og fremmest p§ det ordinære grundforløb 20 ugers varighed.

Frafald fordelt efter 6 måneder - Fordelt efter alder - 0/o UCD alder _pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf I gang Hovedtotal

-17 §r 9,52% 33,33% 50,00% 7,14% 100,00% 18-19 §r 3,23% 35,48% 54,84% 6,45% 100,00% 20-24 §r 5,26% 26,32% 21,05% 47,37% 100,00% 25+ §r 1,06% 9,57% 2,13% 87,23% 100 00%

Hovedtotal 3 76% 20,97% 23,66% 51,61% 100,00% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110 Handlingsplan for øget gennemførelse 2012 - UC Diakonissestiftelsen Side 8

En medvirkende §rsag hertil er, at en stor gruppe af elever p§ det ordinære grundforløb § 20 h f r ciale problemer. Pc uger ar ag 1ge og so

Grundforløbet Årsag til afbrud Antal i% Adgangsbegr. 2,17% Ej p§begyndt 10,87% Flyttet 2,17% Fortrudt ud d. 2,17% Gennemført trin 10,87% Ikke kontakt 6,S2% Niveau for lavt 2,17% Person. Forhold S4,3S% Skiftet skole 4,3S% Sygdom 4,35% Hovedtotal 100,00% Kilde: Udtræk af Z425; Elever der er startet i deres første skoleforløb i perioden 1/10 2010 til 30/9 2011

Af ovest§ende tabel ses det, at størsteparten af afgangs§rsagerne er registreret under "personlige forhold". Ses der p§ andelen af elever, der afbryder uddannelsen af personlige §rsager ift. hele gruppen af elever, der afbryder uddannelsen, udgør §rsagen "personlige forhold" 64% for eleverne under 2S §r. Det tilsvarende tal for eleverne over 2S §r er 42 %. Et yderligere tegn p§, at gruppen af elever under 2S §r udgør en væsentlig udfordring b§de fagligt og socialt er, at andelen af elever under 2S §r, der ikke p§begynder uddannelsen, udgør 24 % af denne aldersgruppe, der afbryder uddannelsen. Dette indikerer, at eleverne i denne gruppe er uafklaret med eller ikke er motiveret for at starte p§ uddannelsen.

Nedenst§ende tabel viser ligeledes, at op mod 80 % af skolens elever under 2S §r p§ g run df l b h l k k "t f f lk k l or ø et ar et avt ara tergennemsm ra o es o en. GSKgns for grundforløbselever indtil 25 år

- S] (7trins- ]S - 7] (7trins- ]7 - (7trins-Status skala) skala) skala) Hovedtotal

Afbr 100,00% 0,00% 0,00% 100,00% Fuldf 100,00% 0,00% 0,00% 100,00%

I gang 100,00% 0,00% 0,00% 100,00% (tom) 72,73% 21,82% S4S% 100 00%

Hovedtotal 77,94% 17,6S% 4,41% 100,00% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110 Dette er med til at understrege den udfordring, lærerne har med at gennemføre en undervisning, der tager højde for b§de faglige, sociale og psykologiske problemstillinger.


F f Id t f d § ra a e or mæn pi grun d~ l b l . h . or ø et er re at1vt ØJe re en d ~ kvinderne. o r Frafald efter 6 måneder - Fordelt efter køn - 0/o-UCD status6

Afbr(m Afbr(u Hovedto-ko n o) o) Fuldf I gang tal

20,51 22,44 54,49 Kvinde 2,56% % % % 100,00%

23,33 30,00 36,67 Mand 10,00% % % % 100,00%

Hovedto- 20,97 23,66 51,61 tal 3,76% % % % 100,00% Kilde. UNI-C, Forløbsindikator HFS1011_20120110

Men det skal noteres, at andelen af afbrud med omvalg er steget set ift. sidste §rs resultat p§ l %. Den primære §rsag til dette forhold skal findes i en prioriteret indsats fra skolen med at finde alternative uddannelsesmuligheder for de elever, der udtrykker ønske om at afbryde uddannelsen. Hovedtallet er s§ledes steget med næsten 3 procentpoint. For mændenes vedkommende er afbrud med omvalg steget med 9 procentpoint set ift. sidste §rs resultat p§ l %.

3.3 Udviklingen i tilgangen

Tabel 3. Udviklingen i tilgangen

Tilgang: 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13

UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn)

Grundforløb under et 177 204 200 200

Hovedforløbet under et 165 225 225 225

De sidste par §rs stigning i elevtallet til skolen forventes at stabilisere sig p§ det nuværende niveau.

4 Særlige indsatsområder i 2012

4.1 Koordination af skolens uddannelsesvejledning og skolens gennemføre!., sestt tag Indsatsomr§de nr. l Koordination af skolens uddannelsesvejledning og øv-

rige gennemførelsestiltag Baggrund/beskrivelse af Tallene for skolens frafald p§ uddannelsens trin l viser, at en problemstillingen stor andel af frafaldet sker i uddannelsens første m§neder -

b§de i første skoleperiode og i første praktikperiode.

Det er vigtigt, at der sker en hurtig identifikation af eleven, som potentielt afbryder uddannelsen, og at eleven efterføl-gende hurtigt f§r en sammenhængende vejledning og støtte med henblik p§ at gennemføre sin uddannelse.


For at sikre denne indsats etablerer skolen under sin nye en-hed for uddannelsesservice en koordinerende enhed for sko-lens indsats inden for uddannelsesvejledning, psykologisk r§d-givning, mentortilbud, læsevejledning samt det opsøgende praktiksamarbejde fra praktikkoordinatoren.

Ansvaret for den nye enheds arbejde og initiativer bliver lagt hos uddannelsesvejledningen. Enhedens arbejde ligger i en løbende overv§gning af frafaldet, sikring af en systematisk videndeling mellem skolens fastholdelsesinitiativer samt igangsætte initiativer ift. kontaktlærerfunktionen og samar-bejdet med praktikken, der kan styrke elevens gennemførelse af uddannelsen.

M§lgruppe: Alle elever. Dog vil der i enhedens første indsatser være fokus p§ elever, der p§begynder uddannelsens trin l.

Initiativer/redskaber: - Etablering af koordinationsenhed i Uddannelsesservice for uddannelsesvejledning og fastholdelsestiltag

- Systematisk overv§gning af fravær og frafald med hen-blik p§ tidlig indsats overfor fravær og frafald

- Systematisk dialog med skolens uddannelseskoordina-tarer om tidlig kontaktlærersamtaler (aftaler, brug af Elevplan, motivation og coaching)

- Regelmæssig møderække for uddannelsesvejledningen og de øvrige fastholdelsesindsatser med henblik p§ ko-ordination og videndeling

- Revision af praksis med indsamling og registrering af data mht. frafald

- Samarbejde mellem læsevejleder og uddannelsesvejle-der om screening/testning for læse- og talvanskelighe-der i optagelsesproceduren

- Implementering af erfaringer fra NLF-projektet om indi-viduel forberedelse til praktikken - specielt for trin l elever.

M§let med indsatsen - Udvikle praksis for at sikre at elever tidligt bliver mødt med indsats, støtte og vejledning for at mindske fra-fald. (Trinl )

- Mindskelse af frafaldet i første skoleperiode - Ny viden om frafalds§rsager og -mønstre - Øget viden og handlekompetencer hos elever med

henblik p§ praktikstart - Mindskelse af frafaldet i første praktikperiode

Forventet effekt: Grundforløbet

- Mindskelse af frafaldet med to procentpoint

Hovedforløbet - Mindskelse af frafaldet med et procentpoint

Handlingsplan for øget genn emførelse 2012- UC Diakonissesti ftelsen Side 11

Evaluering af indsatsen: Indsatsteori Frafaldsstatistik- UNI-C Forløbsindikator Frafaldsstistik- EASY-A /Z-udskrifter

Planlagt starttidspunkt: Marts 2012 Planlagt sluttidspunkt Februar 2013

4.2 Frivillighed og fastholdelse Indsatsomr§de nr. 2: Frivillighed og fastholdelse

Baggrund/beskrivelse af problemstillingen

M§lgruppe:

Initiativer - redskaber:

UCD Social og sundhedsuddannelsen(UCD) ønsker at videreføre sine initiativer med at bruge frivillighed som en del af sin fastholdelsesindsats.

Det sker p§ baggrund af mentorordningen, der nu har fungeret i tre §r. Den har vist, at den tillidsb§rne relation, som et mentorskab kan skabe, virker positiv med hensyn til øget gennemførelse.

M§lsætningen i handlingsplanen 2011 om at udvide mentorordningen til grundforløbet blev ikke gennemført. P§ grundforløbet gør der sig andre problemstillinger gældende end p§ hovedforløbet, og derfor skal et nyt mentortilbud til denne m§lgruppe have et anderledes indhold og spændvidde. Der skal arbejdes med rekruttering og uddannelse af mentorer, s§ de i højere grad kan udfylde rollen som "l ivsforvalter" p§ en respektfuld facon.

Derudover skal UCD færdiggøre sit udviklingsprojekt om samspillet mellem skole, civilsamfund og frivillige.

En gruppe af skolens elever har vanskeligheder med at h§ndtere spændet mellem den strukturerede læringssituation p§ skolen og den situerede læring i praksis, der er præget af handletvang.

Med de positive erfaringer fra mentorordningen om effekten af det menneskelige samspil mellem en udefra kommende ressourceperson og eleven vil skolen afsøge, udvikle og afprøve mulighederne for at trække p§ ressourcer i civilsamfundet og inddrage dem i udøvelsen af skolens pædagogiske praksis. Der er s§ledes tale om at opbygge et samspil mellem skolen, frivillige og civilsamfundsorganisationer, der kan skabe nogle læringsrum, som øger sandsynligheden for transfer. Skolen vil igangsætte disse udviklingsforløb startende p§ hovedforløbet M§let er at udvikle løsninger, der komplementerer skolens pædagogiske praksis- den problembaserede læring. Elever p§ grundforløbet (Mentorordningen) Elever p§ hovedforløbet (Civilsamfundsbaseret undervisning) Mentorordningen - Udvikle strategi for en bredere rekruttering af mentorer -


M§let med indsatsen:

Forventet effekt:

for at sikre bredde og mangfoldighed i mentorkorpset Udvikling af nye moduler til skolens uddannelse af mentorer for at styrke menters indsats ift. mentees forst~else af eget ansvar og egne reaktionsmønstre Udvikling af aktiviteter i mentorskaber som udvider formerne for dialogen mellem mentor og mentee.

Udviklingsprojekt: Samspil mellem skole, civilsamfund og frivillige - Afholdelse af innovationsforløb med lærere, frivill ige, civil

samfundsorganisationer om nye former og indhold for nye undervisningsforløb

- Kompetenceudvikling hos lærere med henblik p§ at kunne afholde disse nye undervisningsforløb

- Opbygning af samarbejdsrelationer med frivillige organisationer.

Mentorordningen - Øge antal af mentorer i mentorkorpset fra nuværende 30

ti145 - Tilbyde og facilitere 10 mentorskaber p§ det ordinære

grundforløb.

Udviklingsprojekt: Samspil mellem skole, civilsamfund og frivil lige - At afvikle 2 innovationsforløb - Afprøvning af 3 x 3 undervisningsforløb, med tilhørende

undervisningsmateriale og undervisningsmanual - At etablere 3 kompetencegrupper af lærere- hhv.

Trinl,Trin2 og Grundforløbet - der kan varetage implementeringen af undervisningskonceptet

- Styrket og koordineret samarbejde mellem skolens læringscafe og mentorkoordinator.

Mentorordning: - Fald p§ l procentpoint p§ UNI-C forløbsindikator for elever

p§ grundforløbet 2

Udviklingsprojekt: Samspil mellem skole, civilsamfund og frivil lige - Fald p§ 2,5 procentpoint p§ UNI-Cs forløbsindikator 3

2 Ud fra en forsigtig fo rudsætning om at 20 % af de igangsatte mentorforløb medvirker til at elever gennemfører deres uddannelse, vil mentorordningen med 10 igangsatte mento rskaber betyde en stigning på to elever der gennemfører- 2 ud af 200 elever på gmndforlobet svarer til 1 %.

3 Det er lærernes erfaring, at op imod halvdelen af eleverne har brug for en meget stmktureret undervisning med et stort indslag af s totte og vejledning. Frafaldet i 2011 for T rin1 efter 6 måneder var 22 elever. Forudsætter vi at 50 % af disse elever vil nyde godt af en struktureret og stø ttende undervisning, og at halvdelen af disse igen gennem fo rer, så svarer det til 6 elever svarende til en nedgang på 3,5 procentpoint på sidste års forløbsindikator.


Evaluering af indsatsen: Frafaldsstatistik- UNI-C Forløbsindikator Frafaldsstistik- EASY-A /Z-udskrifter Kvalitetsm§ling - tilfredshedsundersøgelse Indsatsteori

Planlagt starttidspunkt: Marts 2012 Planlagt sluttidspunkt Februar 2013

4.3 Grundforløbet- samspil mellem fastholdelse, undervisning og pædagogik d 'kl" U VI mg

Indsatsomr§de nr.: 3 Grundforløbet - samspil mellem fastholdelse, under-visning og pædagogik udvikling

Baggrund/beskrivelse af UCD Social og Sundhedsuddannelsen har p§ det ordinære problemstillingen: grundforløb et meget stort frafald. Kombinationen af psykoso-

ciale problemer, manglende netværk eller vanskelige familie-mæssige hos en stor andel af eleverne. Tal for elevernes fag-lige kunnen viser desuden at eleverne har en svag faglig bag-grund. P§ denne baggrund har lærerne en væsentlig pæda-gogisk udfordring. UCD vil derfor fokusere p§ at samordne sine udviklings- og fastholdelsestiltag p§ det ordinære grundforløb. Desuden skal der tages stilling til en evt. reorganisering af grundforløbet Det skal sikre rammerne for et læringsmiljø, hvor der er sam-spil mellem pædagogisk praksis og opbygning af et socialt miljø. Det sker med henblik p§ at styrke elevernes tilknytning til uddannelsen.

M§lgruppe: Elever p§ det ordinære grundforløb.

Initiativer/redskaber: Opbygning af det ordinære grundforløb med et tydeligt sam-spil mellem undervisningsformer og prioritering af sociale læ-ringsrum - Systematisk udviklingsforløb i lærerteamet for at styrke

deres kompetencer med hensyn til at arbejde med sociale relationer i undervisning og undervisningsdifferentiering

- Udvikling af makkerskabsordningen og styrkelse af det so-ciale miljø p§ grundforløbet

- Forsøg med alternative mødetider. M§let med indsatsen Opbygning af et tydeligt og forudsigeligt læringsmiljø

Opbygning af et socialt og inkluderende læringsmiljø

Forventet effekt: Mindskelse af frafaldet med tre procentpoint Evaluering af indsatsen: Indsatsteori (beskrivelse af, hvorledes Frafaldsstatistik- UNI-C Forløbsindikator indsatsen evalueres) Frafaldsstistik- EASY-A /Z-udskrifter Planlagt starttidspunkt: August 2011 Planlagt sluttidspunkt: Marts 2012


S Regnskab for ekstra indsatsområde Der har ikke været anvendt midler ift. den bevilling, skolen har f§et.


Bilag 1

Evaluering af indsatsområder i Handlingsplan for 2011

1. Samspil mellem skole, civilsamfund og frivillige -styrkelse af motivation og transfer

Skolen har ikke i det indeværende §r haft organisatoriske ressourcer til at arbejde systematisk med dette ekstra indsatsomr§de, som beskrevet i Handlingsplan for 2011.

Projektet er ved §rsskiftet 2011/12 ved at igangsætte de initiativer, der er opridset i Handlingsplan 2011. I den forbindelse er der kontakt til UC Diakonissestiftelsens bacheloruddannelse - Kristendom, kultur og kommunikation (3K). Samarbejdet sker med henblik p§ en kortlægning af p§ hvilke undervisningsomr§der det er relevant at inddrage ressourcer fra civilsamfundet. Desuden er der kontakt til Diakonissestiftelsens øvrige frivillighedsarbejde med henblik p§ at afklare hvilke frivillige miljøer, der er relevante at inddrage i initiativet.

Virkning af indsatsen. Da ingen af de beskrevne initiativer fra Handlingsplan for 2011 har været iværksat foreligger der ingen evaluering.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde I løbet af marts 2012 forventes en projektplan for resten af projektet at være færdig udarbejdet.

2. Udvidelse af UC Diakonissestiftelsens mentorordning Status for mentorordningen er, at det er lykkedes at fastholde erfaringerne fra projektperioden. Der er nu er et synligt tilbud p§ hovedforløbet, der fungerer b§de ift. elever og mentorer, da begge grupper udtrykker tilfredshed med hhv. at kunne bidrage til og nyde godt af mentorordningen. Mentorordningen har fundet et stabilt driftsmæssigt leje p§ 20 til 25 mentorskaber, der løbende er i gang. M§let i handlingsplanen om at udvide antallet af mentorskaber er dermed n§et. Skolens korps af frivillige mentorer best§r for øjeblikket af 30 aktive mentorer. Dertil kommer en mindre gruppe af mentorer der midlertidig ikke ønsker en mentee, men forsat ønsker en tilknytning til mentorordningen med henblik p§ at genoptage deres mentorskab.

M§let i Handlingsplanen for 2011 med henblik p§ at introducere mentorskaber p§ grundforløbet(GF) er ikke n§et. Der er dels mangel p§ egnede mentorer dels usikkerhed med hensyn til mentorernes rolle overfor den vanskeligere gruppe af elever p§ grundforløbet

Aktiviteterne, der skulle styrke samarbejdet med eksterne aktører, er ligeledes blevet nedprioriteret. Dels pga. opprioritering af ressourcer ift. introduktion af Elevplan dels pga. vurdering af effekten af de brugte ressourcer i løbet af §ret. Der har været enkelte henvendelser til Ungdommens Røde Kors, Fastholdelseskaravanen og Skandia. Men det vurderes, at skolen skal have et mere stabilt organisatorisk grundlag og en styrket position ift. skolens kerneomr§de - undervisningen - før et egentligt partnerskabsprojekt kan ignagsættes.


Virkning af mentorordningen. Det er vanskeligt at afgøre om de mentorskaber, der er blevet igangsat har haft den afgørende betydning for de deltagende elevernes gennemførelse af uddannelsen. I løbet af mentorordningens virke har der kunnet identificeres forskellige m§der, hvorp§ mentorordningen virker. For det første virker mentorordningen som et sted, hvor mentee kan tale med sin mentor om oplevelser og udfordringer i uddannelsen, og hvor de sammen kan formulere konkrete forslag til at imødeg§ og takle eventuelle problemer. For det andet virker mentorernes interesse og opbakning i flere tilfælde, s§ eleverne fastholder deres ønske om at uddanne sig. Mentorernes opmærksomhed virker ogs§ som en stØtte for nogle af de elever, der oplever eksamenstiden som et pres. Der udover ses der ogs§ eksempler p§ at mentee i deres mentorskab udvikler evne til at indg§ mere aktivt i samarbejdet med deres praktikvejleder end tidligere.

Mentorkoordinatoren vurderer, at af de iværksatte mentorskaber i 2011 har 12 af disse i større eller mindre grad haft en positiv indflydelse p§ elevernes gennemførelse. Af disse 12 vurderes det, at mentors indsats i S tilfælde har været af meget væsentlig betydning for fastholdelse i uddannelsen.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde For at sikre at mentorordningen bliver yderligere forankret som en del af skolens hverdag, vil skolen arbejde med en bredere rekruttering af mentorer, med henblik p§ at øge mangfoldigheden i mentorkorpset Desuden skal mentorordningen arbejde videre med at fokusere p§ mentees forst§else af eget ansvar og egne reaktionsmønstre samt udvikle aktiviteter i mentorskaber, der omhandler m§lgruppen af unge elever p§ grundforløb.

3. Fælles ansvars- og samarbejdskultur på grundforløb (MSO-projektet) Indsatsomr§det omfattede gennemførelse af et pilotprojekt med henblik p§ etablering af en makkerskabsordning (MSO). Initiativerne i Handlingsplan 2011 er blevet gennemført. Lærergruppen p§ ordinært grundforløb har været p§ efteruddannelse i cooperative learning, der har været afholdt temadage om udvikling af undervisningsforløb for det ordinære grundforløb og videndeling ift. Undervisergruppen og der har været samarbejde med ekstern konsulent. Et af indsatsens m§lsætninger om styrkelse af en fælles faglig identitet og praksis blandt undervisere i Grundforløbsteamet er n§et.

M§lsætningen om at skabe en social kultur blandt eleverne og etablering af et læringsmiljø, hvor eleverne gennem forpligtende relationer i undervisningen socialiseres til at hjælpe hinanden ,har p§ en af grundforløbspakkerne (40 ugers forløb) høstet positive erfaringer. Her lykkedes det at skabe et socialt samspil i klassen, der virker inkluderende.

P§ det ordinære grundforløb p§ 20 uger har indsatsen til gengæld ikke udmøntet sig i de ønskede resultater. En medvirkende §rsag hertil er uden tvivl, at sammensætningen af elever p§ det ordinære grundforløb rummer en stor gruppe af elever med b§de faglige og sociale problemer. Den store andel (64 %) af afbrud, der er registeret som begrundet i personlige forhold indikerer, at der er tale om s§ omfattende problemstillinger, at dette enkelte tiltag ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme problemerne.

Virkning af ordningen


Tal fra UNI-C's forløbsindikator underbygger de positive observationer p§ makkerskabsordningen. Frafaldsindikatoren efter 6 m§neders forløb for 09/10 for elevgruppen over 25 §r var p§ 18 %. Det tilsvarende tal for 10/11 var faldet med 7,4 procentpoint til 10,6.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde Der er taget skridt til en 3. fase af makkerskabsordningen, der kommer til at foreg§ fra januar 2012- august 2013. Fokus vil kun være p§ makkerskabsordningen. Det fokus der tidligere ogs§ var p§ cooperative learning og etablering af fællesfaglig identitet, er nu udeladt. Det konkrete arbejde med sociale relationer ift. undervisningen sker nu i et andet regi.

4. Nye tæringsfællesskaber (NLF)- forbedret overgang fra skole til praktik

De planlagte delprojekter for UC Diakonissestiftelsen, SOSU-uddannelsens deltagelse i det tværregionale udviklingsprojekt Nye læringsfællesskaber (NLF)- er blevet gennemført. Repræsentanter fra skolen deltog i udvikling af et undervisningsmodul med henblik p§ individuel forberedelse af praktik samt udvikling af et undervisningsforløb i erhvervsrettet dansk. 30 elever deltog i et introduktionsforløb til selve praktikken. NLF har bidraget til skolens faglige udvikling af sin praksis med to-sprogede elever. Skolen har s§ledes genereret ny viden om forhold, der hæmmer og fremmer elevernes fastholdelse og f§et forøget indsigt i de problemstillinger, eleverne møder i deres uddannelse. Denne viden skal anvendes til at styrke samarbejdet mellem skole og praktik i forhold til fastholdelse af elever i uddannelse.

Virkning af ordningen En samlet opgørelse over alle deltagende elever fra alle skoler i NLF viser, at der er sket en reduktion af frafaldet i gruppen af deltagere p§ 30 %. Dette skal ses i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige elever, der ikke deltog i projektet. For alle deltagene elever p§ UCD SOSU-uddannelsen (38) har frafaldet i gruppen været p§ 2,6 %. M§let i handlingsplanen 2011 om en reduktion i frafaldet p§ hovedforløbet, har s§ledes kunnet observeres i den deltagende gruppe.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde Erfaringerne fra disse to projekter vil komme til at indg§ i de aktiviteter, der vil blive iværksat som en del af Læringscafeens nye funktioner. Der er p§ nuværende tidspunkt en aftale med Frederiksberg Kommune om, at de er til stede i Læringscafeen med en repræsentant fra praktikken i to timer hver uge. Desuden vil individuel forberedelse af praktikperioden og tilbud om erhvervsrettet andetsprogsdansk indg§ i Læringscafeens aktiviteter.

S. Modulisering og differentiering af undervisningen I perioden er der blevet igangsat seks ud af syv initiativer p§ de tre hovedomr§der, der er opridset i Handlingsplan 2011 - læringscenter (nu kaldet Læringscafeen), - læsevejledning for ord- og talblinde - implementering af Elevplan ift. personlig uddannelsesplan

De to første tiltag er blevet sat i værk fra §rsskiftet 2011/2012. De er s§ledes i gang med at finde deres form og fulde udfoldelse. M§lsætningen om Læringscafeen som et socialt værested bliver der arbejdet med. De første erfaringer med at tilbyde yoga og andre former for motion er blevet positivt modtaget. I tillæg til læringscafeens indsats for at udvik-


le skolens praksis med undervisningsdifferentiering har der været afholdt en temadag for skolens undervisere om undervisningsdifferentiering. De lærere, der er tilknyttet Læringscafeen, bliver med midler fra Fastholdelseskaravanen desuden efteruddannet i fremstilling af undervisningsmateriale ud fra principper om læringsstile.

Skolen har ansat en læsevejleder per 1/12 2011. Læsevejlederen har brugt den første tid til at afdække skolens nuværende procedurer for sprog- og læsestøtte samt til at afdække skolens behov for læsevejledning. P~ den baggrund arbejdes der nu p~ at indføre en mere systematisk testning af kommende elevers læse- og sprogfærdigheder. Testen afvikles b~de for elever med dansk og for elever med andet sprog end dansk. Dette med henblik p~ hurtigt at planlægge og t ilbyde en optimal sprogundervisning for alle elever. Ift. ordblinde elever gøres en ekstra indsats s~ disse elever hurtigt kan f~ en specialpædagogisk støtte i form af IT-rygsæk. Desuden arbejdes der med at inddrage uddannelsesvejledningen mere aktivt i at identificere elever med læse- og sprogvanskeligheder allerede ved optagelsessamtalen.

Implementering af Elevplan bevirker, at der foretages elektronisk fraværsregistrering p~ alle skolens hold, at elever bruger Elevplan som den primære m~de at fraværsmelde sig p~ og orientere sig om for eksempel undervisningsskema. Elevplan har lettet den daglige opgave med fraværsregistrering og ~bnet mulighed for en mere systematisk opfølgning p~ fravær. I forbindelse med implementering af Elevplan har skolen revideret og tydeliggjort sin praksis og politik med hensyn til fraværsregistrering, s~ledes at det bliver mere overskueligt og nemmere at se, hvilke elever med højt fraværsmønster der skal følges op p~ .

Virkning af indsatsen Med en stigning p~ hhv. 16 procentpoint for grundforløbet og 7,4 procentpoint for hovedforløbet er Handlingsplan 2011 ' s m~ Isætning om en stabilisering af frafaldet ikke blevet opfyldt. Det er endnu for tidl igt at evaluere p~ indsatsen p~ Læringscafeen, undervisningsdifferentiering og implementeringen af Elevplan, da disse er blevet iværksat sent i handlingsplanens periode.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde Erfaringerne fra den første implementering gør at skolen i løbet af 2012 vil bruge Elevplan, som det redskab, der bruges i kommunikationen mellem elever og skole. Der vil desuden ifm Elevplan være særlig fokus p~ brugen af den personlige uddannelsesplan.

6. Udvikling af psykologtilbud på UCD Social- og Sundhedsuddannelsen UCD's psykologiske r~dgivningstilbud har ikke fungeret fuldt ud i perioden, da stillingen p~ grund af barsel og vanskeligheder med at ansætte en vikar ikke har været besat fra maj 2011 midten af sept. 2011. P~ trods af dette har der været en stor efterspørgsel efter r~dgivningen og en generel positiv respons fra eleverne p~ tilbuddet.

Fra skolens side har man ønsket dels en mere systematisk henvisning af elever til r~dgivningstilbuddet hos psykologen, dels at skabe et forum (sparringsmødet), hvor lærerne og psykologen kunne udvikle en mere kvalificeret h~ndtering af elevernes psykologiske problemstillinger ift. en uddannelses- og undervisningssituation. Der er etableret et godt samarbejde mellem psykologen og lærergruppen b~de med hensyn til henvisning af elever og tilbagemelding fra psykologen til lærerne. Sparringsmødet er blevet udmøntet p~ grundforløbet, hvor ogs~ gruppen af elever med psykesociale problemstillinger er størst.


Siden oktober 2011 har den psykologiske r§dgivning haft 32 henvendelser. Et typisk r§dgivningsforløb omfatter l til 2 samtaler, hvor psykolog og elev m§lrettet og løsningsorienteret formulerer en strategi for at hjælpe eleven. Der er en ligelig fordelingen mellem henvendelser fra grund- og hovedforløbet Det er et meget bredt spektrum af problematikker, eleverne henvender sig med. Ofte handler det om psykiske lidelser (depression, angst etc.), problematikker relateret til skolen (mobning, stress, eksamensangst, problemer i praktikken etc.) og problematikker der relaterer sig til familien. For sidst nævnte er det især elever med anden etnisk baggrund end dansk, der henvender sig. Udover disse r§dgivningsforløb har der været formidling af kontakt til en lang række andre eksterne ti lbud. Det er psykologens vurdering, at de r§dgivningssamtaler, der finder sted lever op til m§lene for indsatsen.

12 elever har f§et tilbudt kursus i formidlings og eksamens træning. Respons p§ disse tiltag har været positiv b§de fra elever og lærere.

Virkning af indsatsen P§ grund af den korte tid den psykologiske r§dgivning har virket er der endnu ikke foretaget en systematisk opfølgning p§ effekten af indsatsen.

Brug af erfaringerne i det videre arbejde Formen og form§let med den psykologiske r§dgivning bliver fastholdt. I forbindelse med skolens organisatoriske styrkelse af sin enhed for uddannelsesservice inddrages psykologfunktionen som en central funktion. Der bliver arbejdet med at udvikle kurser i eksamens og formidlingstræning, der kan tilbydes via læringscafeen, til de elever der oplever lettere former for eksamens nervøsitet.


Documents

Handlingsplan for øget gennemførelse - Forside€¦ · 3 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1 Afbrud på hovedforløbet Nedenst~ende udtræk fra forløbsindikatoren