h u s fo r bi · Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse Tlf. 8993 7474, DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi

hus forbinr. 3 marts 2018 22. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. solution-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet solution at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.

KOPImange sælgere har nu mobilepay. scan qr-koden. indtast sælgerens nummer i tekstfeltet.

pris 20 kroner. pris med sms 23 kroner.

kendte som blikfang for spille- djævelen

Hus Forbi på besøg hos læserne

Interview med Magtens Korridorer

2 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2018 | 22. årgang

| leder |

Stor tak herfra til alle Hus Forbi's læsere for at møde vores folk på en god og lige-værdig måde. Og en særlig tak til jer fem familier, som i den forløbne måned har in-viteret os indenfor, lavet mad med os og nydt et måltid sammen med os i jeres egne hjem. Det var varme møder i en kold uge i februar. Vi oplevede store forskelligheder med hensyn til tro, levestandard, erhverv og den måde, vi lever på. Men fælles for alle, vi har mødt, er en stor åbenhed og en stor kærlighed til livet og til andre mennesker.

Som Susanne, der er Hus Forbi-sælger men også en dygtig, næsten færdiguddan-net kok, siger: Det er rart at være noget andet end hjemløs og udsat. Det kommer vi i arbejdet med Hus Forbi ikke uden om, at sælgerne er. Men turen rundt hos familien Danmark viste så tydeligt, hvor vigtigt det er også at se alt det andet, et medmenne-ske rummer. Og det er jo det, alle I dejlige læsere gør, når I køber en avis af en sælger og måske også får en lille snak med på vejen.

I sælgerugen, hvor vi var rundt, blev der bare lidt mere tid til at komme ind på hinanden. Det var fantastisk at mærke den store tillid, der kommer til udtryk ved, at folk sådan inviterer os indenfor i deres private hjem.

Desværre har vi i den forløbne måned også fået et friskt eksempel på, at vores samfund ikke udviser samme tillid til vores sælgere og andre udsatte borgere, som I gør, kære læsere, og som samfundet ellers gør til almindelige lønmodtagere og meget rige mennesker, der bor i udlandet.

Det drejer sig om en dårlig gennemførelse af et ellers fremragende initiativ fra re-geringen, nemlig indførelsen af et socialt frikort. De allermest socialt udsatte borgere skal kunne tjene et mindre beløb på for eksempel 20.000 kroner årligt skattefrit og uden modregning i andre ydelser.

Der er afsat 45 millioner kroner til det. Men desværre er der ingen tillid til de al-lermest socialt udsatte borgere. Nej, dem skal der være kontrol med. Så af de 45 mil-lioner kroner, der er afsat, planlægger man at bruge de 29 millioner kroner alene til administration af ordningen.

Man kan ikke bare lade de udsatte selv trække det fra på selvangivelsen, sådan som alle os, der pendler, kan gøre med kørselsfradraget. Eller som aktionærer, der kan få udbetalt refusion af udbytteskat. Det var den ordning, som nogle rige menne-sker i udlandet brugte til uberettiget at få udbetalt 12,3 milliarder kroner af SKAT.

Den slags mennesker stoler samfundet på, selv om de svindler for beløb, der ellers kunne finansiere hele sygehuse og store infrastrukturprojekter.

Vis dog hellere en smule tillid til de allermest udsatte. Det er det, de mere end no-get andet har brug for. Lad dem da selv angive, hvad de har tjent, som er fradragsbe-rettiget, og hjælp dem med det, uden at det bliver kontrol.

Skulle de så komme til at lave fejl, så SKAT taber for eksempel ni millioner, så er det stadig bedre anvendt end 29 millioner på bureaukrati og kontrol.

Poul Struve Nielsen, redaktør

vi støtter hus forbi vil du også støtte?

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØRPoul Struve [email protected] Kramer KristensenKORREKTURSimon MallingLAYOUTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENPoul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 [email protected]

SALGSAFDELINGMorten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Ane Menzer, tlf. 5240 9069Markus Eg Schwarz-Nielsen, 5370 0490Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, [email protected] Kamp, bogholder, tlf. 5240 [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBIHenrik Søndergaard Pedersen, [email protected]

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

UDGIVERForeningen Hus ForbiJernbane Allé 68, 2720 VanløseTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kronerKontakt på tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan dette indsættes på reg.nr. 5324 kontonr. 0243524, Arbejdernes Landsbank. Bidraget er fradragsberettiget i henhold til Ligningslovens § 8A. Hvis du oplyser dit cpr-nummer, indberetter Hus Forbi til SKAT, hvor meget du har indbetalt.Mærk gerne indbetalingen med 'Bidrag'. Tusind tak.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 544.000 (andet og tredje kvartal 2017)Ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREREDE SÆLGERE 2.400ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 28. marts 2018.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

Et godt og ligeværdigt møde

HUS FORBI | nr. 3 marts 2018 | 22. årgang | 3

18

“5 Administration æder det sociale frikort

29 ud af de 45 millioner kroner går til administration af ordningen.

9 Stor sejr til Godhavnsdrengene

Forældelsesfristen i erstatningssager mod myndigheder ophæves.

De heldige blandt de læsere, som købte Hus Forbis kalender for 2018 og sendte det rigtige svar ind med ønsket om at få besøg af redaktøren og en af sælgerne, blev i februar vartet op i hjemmet med fem af Hus Forbi-sælgernes egne livretter. Her laver Susanne grøntsagslasagne sammen med en familie fra Hillerød.

10 En dejlig, tosset fan 112 gange har Piraten været

til koncert med Magtens Korridorer.

14 Et hjerte af guld Socialrådgiverpraktikant hos

Hus Forbi dyrker yoga med sælger.

| indhold | foto: M

ette Kram

er Kristensen

det koster 9.000 kroner årligt at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

Version A50x19mm Almene kvalitetsboliger

www.domea.dk

KOMMUNAL

Samfundet producerer vindere og tabere. Det er en ting. Men det må ikke blive god latin ligefrem at straffe taberne.Rikke Moltke, Hus Forbi-læser, som åbnede sit hjem for Hus Forbi's køkkenhold i februar.side 24


pris for social indsats

Roskilde Festival er blevet tildelt en Take A Stand Award for sine socialt engagerede og dialogskabende initiativer ved den årlige European Festival Awards. En begivenhed, der også, kendt som den internati-onale festivalbranches 'Oscar-uddeling'. Det var første gang, at denne pris blev uddelt.

Juryen lagde her vægt på det historiske, almennyttige formål, hvor Roskilde Festi-val gennem næsten 50 år har udviklet sin sociale profil ved at bruge festivalen som en plat-form for socialt engagement og forandringer i fællesskabet.

Det gjorde også indtryk på juryen, at festivalen gennem årtier har sat et mærke i sin omverden ved blandt andet at anvende hele sit økonomiske overskud til kulturelle og so-ciale initiativer for især børn og unge. Festivalen modtog også en pris for sine sikkerhedsind-satser og en miljøpris fra en in-ternational miljøorganisation. ❙

stigende sociale udgifter

Særligt den markante befolkningsvækst i København allerede inden for de kommen-de år skaber meget store behov for flere penge på budgettet til udsatte borgere i København. Hvis det ikke lykkes, så må Socialforvaltningen reducere i hjælp og service for at finde midler til at hjælpe de mange nye borgere, der har brug for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen. Det fremgår af en behovsanalyse, som blev præsenteret for socialudvalget i Københavns Borgerrepræ-sentation. Analysen kaster lys på den forventede udvikling frem til 2026. I 2026 forventes der at mangle mellem 282 og 608 millioner kroner. Penge til mennesker, der for eksempel vil ud af deres misbrug, hjemløse unge, børn med særlige behov, handicappede med brug for et hjælpemiddel eller sindslidende, der ikke kan bo alene. ❙

af Peter Rathmann

Stadigt flere danskere får spil-leproblemer, som kan udvikle sig til ludomani. Især yngre mænd er i risiko for at udvikle spilaf-hængighed. En større pengepul-je til bekæmpelse af ludomani er ikke nok. Politikerne bør også be-kæmpe spillebranchens aggressi-ve markedsføring, mener Center for Ludomani.

Et flertal i Folketinget har derfor besluttet at øge den årlige pulje til forebyggelse, behandling og forskning i ludomani til 37,8 millioner kroner, oplyser sund-hedsminister Ellen Trane Nørby (V):

- De seneste undersøgelser vi-ser, at unge mænd er i størst fa-re for at udvikle ludomani. Derfor giver det god mening, at vi sæt-ter ekstra ind over for denne mål-gruppe, siger ministeren.

- Vi ved, at de fleste unge med spilleproblemer har lavere livstil-fredshed, mindre kontakt til de-res forældre og større risiko for at ryge cigaretter og hash end andre unge, siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeriets nyeste strategi til bekæmpelse af ludo-mani har fokus på tre ting: Et ge-

nerelt forebyggende informati-onsarbejde, en særlig indsats over for risikogrupper – som for ek-sempel unge mænd – og en ind-sats mod tilbagefald.

Cirka 10.000 danskere lider af ludomani. Det er en stigning på 4.000 flere ludomaner siden 2005, skønner Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd (VIVE).

Stigningen falder sammen med, at spil på internettet har væ-ret i kraftig vækst, siden Folke-tinget i 2012 vedtog den nuvæ-rende spillelov, som gav uden-landske udbydere adgang til det danske marked:

- Det er meget lettere at blive afhængig af spil i dag, siger Mi-chael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani, til Jyllands-Posten:

- Det skyldes især de mange onlineudbydere, der giver en sta-dig yngre aldersgruppe store pro-blemer med pengespil.

Derfor kan forebyggelse og be-handling ikke stå alene. Politi-kerne bør også skride ind over for spillebranchen, mener Michael Bay Jørsel:

- Spiludbyderne er meget ag-gressive både på nettet og i tv. Det er et område, der kræver politisk indblanding, for spilbranchen har

Spillebranchen er sikker vinderOpfordring til at stoppe aggressiv markedsføring

om ludomani❙ Ludomani defineres som hyppige

gentagne episoder af spilleliden-skab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejds- og familierelaterede værdier samt forpligtelser

❙ I 2005 havde 76 procent af befolk-ningen spillet pengespil inden for det seneste år, hvilket var faldet til 63 procent i 2016

❙ I samme tidsrum er antallet af danskere med spilleproblemer dog steget fra omkring 98.000 personer til cirka 125.000 personer

❙ Forskere vurderer, at omkring 10.000 af disse personer lider af ludomani

❙ Lotto er det spil, flest danskere spiller, men flere spiller onlinespil som live-betting og mobilspil

Kilder: WHO og SFI

af Poul Struve Nielsen

Samsø Kommune har lige sat en trist rekord. Det er den kommune, der har størst dødelighed per antal indbyggere blandt stofbrugere.

Det er organisationen Antidote Danmark, der har bedt Rigspolitiet om aktindsigt i de seneste tal, der er tilgængelige om dødeligheden for stofbrugere.

'De viser, at indsatsen over-for stofbrugerdødeligheden er en national udfordring. Når vi ser på dødeligheden per indbygger, lig-ger så forskellige byer som Hals-næs, Esbjerg, Bornholm, Herlev, Herning og København på top ti listen', skriver Antidote Danmark i sin årsrapport for 2017.

Organisationen konstaterer desuden en ny trist tendens i Dan-mark. Et ekstremt stærkt stof Fen-tanyl har gjort sit indtog. Det er 50 gange stærkere end heroin og 100 gange stærkere end morfin, står der i årsrapporten, hvor det kon-stateres, at der ikke er grund til optimisme.

Dødeligheden blandt stofbru-gere har ligget alt for højt de se-neste årtier i Danmark, og tal fra udlandet tyder på, at den vil stige yderligere i de kommende år. USA har haft en stigning i overdosis-dødsfald på 540 procent på stoffet Fentanyl på tre år.

Fentanyl er det nye stof som Antidote Danmark begynder at se i stofmiljøet i Danmark – spe-

cielt i Jylland. I Danmarks nabo-lande er Fentanyl i stigende omløb i miljøet.

Antidote Danmark har og-så forslag til, hvordan dødelighe-den blandt stofbrugere kan ned-bringes. De foreslår en afkrimina-lisering af stofbrugere, sådan som det er sket i Portugal, og som det er besluttet at gøre i Norge. Iføl-ge en artikel på Videnskab.dk er resultatet 15 år efter afkrimina-liseringen i Portugal, at færre tog stoffer, og dødeligheden blandt stofbrugere var den næstlaveste i EU. Desuden foreslår organisati-onen førstehjælp til stofbrugere, og at modgiften Naloxone gøres til håndkøbsmedicin. ❙

Samsø topper på dødelighedNyt stof giver øget dødelighed blandt stofbrugere

med al tydelighed vist, at den ik-ke kan regulere sig selv, siger le-deren af Center for Ludomani.

Hertil siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at hun fore-trækker at fokusere på den grup-pe, som er i risiko for at udvikle ludomani, fremfor begrænsende tiltag, som rammer alle. ❙

Læs mere om ludomani på side 6-8


af Poul Struve Nielsen

Alle repræsentanter for hjemlø-se og socialt udsatte var glade, da regeringen lovede at indføre et so-cialt frikort. Det skulle fungere så-dan, at de allermest socialt udsat-te fik lov at tjene et mindre beløb skattefrit og uden at modregnes i andre ydelser, og udspillet var, at det skulle foregå helt ubureaukra-tisk.

Ordningen med det sociale fri-kort bliver skruet anderledes sam-men, og det er der utilfredshed med i de udsattes egne organisa-tioner.

Der er afsat 45 millioner kroner til det sociale frikort. Embedsvær-ket har afsat 29 millioner ud af de 45 millioner alene til administrati-on af ordningen!!

- Det er vores umiddelbare holdning, at det er skandaløst, at man anvender så stort et beløb, ta-get fra satspuljen, alene på admi-

nistration af en ordning, der skulle være 'helt ubureaukratisk.'

Sådan skriver de hjemløses or-ganisation, SAND, i et høringssvar om ordningen.

Det slutter ikke der. SAND på-peger også det urimelige i, at mod-tagerne af fradraget selv skal fi-nansiere det, idet pengene kommer fra satspuljen, som er penge, der bliver trukket fra overførselsind-komsterne.

Rammer forkert målgruppeDet fremgår også af bemærknin-gerne til lovforslaget, at der med etablering af frikortet skal etab-leres en helt særskilt IT-løsning. Samtidig er der afsat et større be-løb til udvikling af en smartpho-ne-app til såvel brugere som ar-bejdsgivere.

'De organisationer, der arbejder med de mest udsatte, kan bekræf-te, at de færreste i den yderste del af målgruppen har en smartpho-ne, endsige kan bruge en sådan. På den måde begrænses målgruppen til mennesker med et højere socialt funktionsniveau', skriver SAND videre i sit høringssvar.

SAND savner i øvrigt, at man i bemærkningerne forholder sig til, om arbejde i forbindelse med fri-kortet indgår som arbejde i relation til 225-timersreglen.

SAND foreslår i høringssva-ret embedsværket, at man hurtigst muligt indleder reelle kontakter til de relevante NGO'er og institutio-ner om et direkte samarbejde om specielt identificering og kontakt til målgruppen.

'I modsat fald må vi konstatere, at der er stor sandsynlighed for, at hele ideen drukner, og der i stedet for at være tale om en hjælpende hånd til, at de mest socialt udsatte får en lille chance på arbejdsmar-kedet, måske snarere vil blive ta-le om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning for embedsværket', skriver SAND. ❙

Administration æder det sociale frikort29 ud af de 45 millioner kroner går til administration af ordningen

- De organisationer, der arbejder med de mest udsatte, kan bekræfte, at de færreste i den yderste del af målgruppen har en smartphone, endsige kan bruge en sådan. På den måde begræn-ses målgruppen til mennesker med et højere socialt funktionsniveau.De hjemløses organisation, SAND


af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

ør i tiden tog Karsten Johansen ofte en taxi til kasinoet, hvor han bad chaufføren vente udenfor. 'Det ta-ger ikke ret lang tid,' sagde han og gik ind og spillede 10.000 kroner på

roulettens rød eller sort. - Hvis jeg vandt, festede jeg hele natten.

Hvis jeg tabte, kørte jeg hjem igen, fortæller han.

I dag sælger Karsten Hus Forbi på Fyn. Han er en glad 53-årig mand, for han er kommet fri af sin ludomani, som var tæt på at slå ham ihjel.

Livet lå ellers foran ham dengang i 1980'er-ne, da Karsten var en talentfuld ung fodbold-spiller og mødte en sød pige, som han flyttede sammen med i Holstebro. Det var dengang, det så småt begyndte, husker han.

- I stedet for at gå til fodbold, gik jeg ud at spille. Jeg fik job på en møbelfabrik. Min kæ-

reste undrede sig over, hvorfor jeg ikke lugtede af træ, når jeg kom hjem. Jeg kom med alle mu-lige dårlige undskyldninger. Som ludoman bli-

ver man en rigtig stor løgnhals. Karsten lånte penge i banken og spillede

dem op. Han skjulte rykkerskrivelserne, men da kæresten fandt dem i en tøjbunke, røg Kar-sten ud.

Hun var helt bleg og ked af det. Det gentog sig siden med seks andre kærester.

- Jeg har elsket dem alle, snydt dem alle og

fortrudt så mange gange. Men det er helt vildt, hvordan en enarmet maskine kan tage magten fra dig. Ingen kvinder vil finde sig i, at manden spiller alle pengene væk. Men selv mine drøm-me handlede om spil.

Topkarakter i ludomaniKarstens far var en landmand af den slags, som helst har sine penge så tæt på som muligt. Han gemte store kontantbeløb under sin hovedpude i en harmonikamappe af læder.

- Jeg havde spillet de penge op, som jeg skulle have brugt på julegaver. Så tog jeg en tre-fire tusind fra mappen og tænkte, at det op-dager han sgu ikke. Men det gjorde han, og så faldt hammeren. Selv om jeg var en voksen mand, blev jeg sat på lommepenge og afbeta-ling.

- Min far sendte mig på et af de første lu-domanikurser. Det var midt i 1990'erne. I star-ten af kurset stillede de en masse spørgsmål for at sikre sig, om jeg nu også var rigtig ludoman.

rød eller sort? Du ender i lort

Ludomanen Karsten Johansen er forarget over kendte mennesker, som reklamerer for pengespil

F - Mange unge falder i, når Brian Laudrup foreslår dem at spille på 1-0 til Swansea, fordi han er et forbillede.

Karsten Johansen


af Peter Rathmann

125.000 danskere over 18 år har problemer med spil om penge. Omkring 10.000 er ludo-maner. Det er langt overvejende yngre mænd, der har spilleproblemer. Hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet, øges risiko-en for ludomani senere i livet.

De fleste med spilleproblemer spiller en del af deres pengespil online. Derfor er det helt forkert, at kendte danskere agerer reklamesøj-ler for online-spil, mener Center for Ludomani.

Jacob Haugaard, Brian Laudrup, Annette Heick, Uffe Holm og Mikkel Kessler med flere tjener penge på at reklamere for pengespil.

- Vi finder det uheldigt, at kendte menne-sker fungerer som ambassadører for spillefir-maer og deres potentielt skadelige produkter, siger centerleder Michael Bay Jørsel fra Center for Ludomani.

- Kendiseffekten har en fremmende virk-ning på produktet. Ellers ville spillefirmaerne vel ikke smide en masse penge efter disse ken-disser, tilføjer han.

Det store flertal af voksne danskere mener

ikke, at reklamer har indflydelse på, hvor me-get de spiller. Men personer med spilleproble-mer oplever i højere grad at blive påvirket af reklamer. Det viser en spørgeskemaundersø-gelse foretaget af VIVE, Det Nationale Forsk-nings- og Analysecenter for Velfærd.

Ludomaner i behandling og deres pårøren-de bliver provokeret af kendissernes tv-rekla-mer, fortæller Jeanne Jansen, som er behand-lingsleder af ludomaniafdelingen på Frederiks-berg Centeret:

- De lægger mærke til det, når de kend-te stiller op, og bliver kede af det, fordi de selv har et problem med spil. De føler, at de kendte mangler forståelse for de alvorlige konsekven-ser, som ludomani kan have for nogle familier, siger Jeanne Jansen.

Tavs Jacob HaugaardMultientertaineren Jacob Haugaard kan for ek-sempel opleves på scenen ved nytårstaffel for hjemløse. Han kan også ses i tv-reklamer for et spillefirma:

'Godaften fattigrøve' hilser Haugaard fra dybet af en lænestol, hvor han fortæller løg-

ludomaner kede af kendisreklamer for pengespilMekanismerne bag alkoholisme og ludomani er de samme. Alligevel reklamerer den tørlagte alkoholiker Jacob Haugaard for online kasinospil

Jeg bestod testen med topkarakterer. Og behandlingen hjalp ikke – i første

omgang i hvert fald. Karsten spillede vi-dere, snød, løj, lånte, drak, røg i fængsel, forsøgte selvmord, kom igen i behandling – og spillede videre. Forældrene efterlod ham en arv på en million, som han spille-de op i løbet af et års tid.

- Det har jeg det dårligt med, for de

havde arbejdet hele livet på at spare de penge sammen.

Sådan fortsatte den onde cirkel, indtil Karsten 'løb ind i Hus Forbi' i Odense om-kring 2010.

- Verden vendte fuldstændig. Jeg blev sælger, og det er gået mig godt lige siden. Mit seneste tilbagefald ligger fem-seks år tilbage, fortæller han.

Laudrup og Haugaard lokker til fordærvVenskabet med Anni, som Karsten mødte i Hjemløseforeningen, var også med til at trække ham op. Han ringer til Anni hver eneste dag og tager tit fra lejligheden i Odense for at besøge hende.

- Jeg elsker at leve et helt alminde-ligt liv i stedet for hele tiden at tænke på, hvor jeg skal skaffe penge til at spille for. Derfor gør det ondt at se kendte reklame-re for spil og lokke folk i fordærv.

- Mange unge falder i, når Brian Laudrup foreslår dem at spille på 1-0 til Swansea, fordi han er et forbillede. Det værste er, hvis resultatet holder, for så spiller de videre, og på et tidspunkt går det galt. Jeg troede også engang, at jeg kunne leve af at spille, men jeg tabte ad helvede til.

Et andet blikfang er komikeren Jacob Haugaard, som agerer reklamesøjle for kasino-siden Rød25.

- Jacob Haugaard er gammel alkoho-liker. Det er jeg også. Ludomani og alko-holisme minder meget om hinanden. Jeg drikker heller ikke mere men kan skri-ve under på, at det er betydeligt sværere at komme fri af ludomani end af alkoho-lisme. Det er ikke rimeligt at sende sva-ge sjæle ud i afhængighed – slet ikke når man selv er afhængig. ❙

- Jacob Haugaard er gammel alkoholiker. Det er jeg også. Ludomani og alkoholisme minder meget om hinanden.

Karsten Johansen


af Peter Andersenfoto: Henrik Ohsten

Normalt er det dårlig stil at af-sløre slutningen på en film, men lad os gøre en undtagelse: For at red-de sig selv og sin søn, vælger ho-vedpersonen Claus at spille russisk roulette. Vinder han, har han én million kroner, taber han, tjaa…

Claus vinder, betaler sønnens pokergæld og det underslæb, han har begået mod sin tidligere ar-bejdsplads. Med en klassisk fe-el good-slutning ville vi have set ham forlade byen på vej mod et nyt, ukendt liv, men i stedet ses Claus i filmens sidste scene på vej ind til endnu et spil med to sekslø-bere og én kugle i hver tromle.

Christian Dyekjærs film 'Fanta-sten' er en kompromisløs film, helt uden forsonende elementer. Det går fra ondt til værre for Claus, og måske derfor fik filmen kort leve-tid i biograferne efter premieren i november sidste år. En anden for-klaring kan være, at den virker urealistisk, for så langt ud kan in-gen vel komme.

- Jo, siger Karsten Johansen, som fortæller sin historie i artik-len tidligere.

- Hvis jeg dengang havde fået tilbudt én million for at spille rus-sisk roulette, havde jeg taget den på stedet. Jeg har forsøgt selvmord to gange, så det ville ikke have rørt mig.

Det værste er at vindeDet tvivler Per Ernstsen ikke på. Han ved fra sig selv, hvor svært det kan være at gå forbi en hal med spillemaskiner, og han har mødt mange ludomaner.

- Jeg er ikke typen, der går all in. Så for mit vedkommende er filmen ikke realistisk, men jeg tror gerne på, at den kan være det for andre. Den beskriver godt, at det værste for en ludoman er at vinde, siger han.

Per henviser til et sted i filmen, hvor Claus har taget sin søn, som han ikke har set i flere år, med på casino. De taber alt, men på vej ud finder Claus en jeton på gulvet. Pludselig vinder de igen og igen, men det er den gevinst, der i sidste ende fører til, at Claus ender med at spille om liv og død.

- Jeg fik engang jackpot på en maskine, ret hurtigt efter jeg hav-de sat mig. Men så brugte jeg bare gevinsten på at spille på to maski-ner mere, selv om jeg faktisk godt vidste, de var 'tomme', som jeg kalder det. Der ville gå lang tid, før de gav gevinst. Og så tabte jeg stille og roligt alle pengene igen.

Per fortæller, at maskinerne bare skal give deres garanterede udbetalingsprocent inden for 800.000 træk. Det er en af må-derne, spiludbyderne vinder på. Der er heller ingen hjælp til ludo-maner, som er ved at spille husle-jen op.

- Man kan få dem til at holde en maskine 'varm', mens man er ude for at skaffe flere penge. Man kan faktisk få lov at holde den samme maskine i flere dage, så in-gen andre spiller på den, mens man er hjemme for at sove. ❙

det ultimative kickHus Forbi-sælger Per Ernstsen har set den danske film 'Fantasten', som handler om en ekstrem gambler

nehistorier, blandt andet historien om at han ved at spille på firma-ets online-produkter har tjent 'så mange penge, at de ikke kan tæl-les på tusind hænder og fødder'.

Han fortæller også, at han i en orkan får revet armen af og erstat-tet den med en øloplukker. Jacob Haugaard har haft 25 års jubilæ-um som ædru alkoholiker og holdt foredrag om sit misbrug, blandt andet for Blå Kors. Men han øn-sker ikke at medvirke til denne ar-tikel, siger hans kone, Ilse Wilmot, der har skrevet bogen 'At overleve med en alkoholiker – Mit liv med Jacob Haugaard'.

Hjerneforskning viser, at me-kanismerne bag afhængigheden af alkohol og spil er de samme:

- Ludomani er en tvangsmæs-sig adfærd, alkoholisme er en ke-misk afhængighed, men hjernen reagerer ens på begge dele, siger Marie Louise Andersen, der er lu-domanibehandler hos Behand-lingscenter Tjele.

Nogle spillefirmaer vil ikke bruge kendisser i deres reklamer. Det gælder Danske Spil:

- Vi har en bevidst holdning om ikke at benytte for eksempel sportsstjerner som frontfigurer i tv-reklamer. Det gør vi ikke ud fra forskning og efter råd fra blandt andet behandlingssteder for ludo-maner, som mener, det er en dårlig idé at bruge rollemodeller som Bri-an Laudrup i forbindelse med pen-gespil, siger Danske Spils presse-chef, Marie Westergaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Laudrup. Han reklamerer for Unibet, som hører under selskabet Kindred Group, en af verdens største onli-nespilvirksomheder med produk-ter inden for blandt andet kasino og bingo. Kindred Groups danske pressechef Per Marxen siger til Hus Forbi:

- Brian Laudrup er vores am-bassadør for væddemål på fod-boldkampe, som – vil jeg mene - forudsætter en vis viden om fod-bold. Der er pokker til forskel på os og de rendyrkede kasinosites. Brian reklamerer ikke for enarme-de tyveknægte, hans rolle hos os handler kun om fodbold. ❙

Per Ernstsen synes, 'Fantasten' er en stærk film, ikke mindst på grund af Dejan Cukics spil i den allestedsnærværende hovedrolle. Men den rammer ham ikke helt nede i mellemgulvet. - Den er måske lidt for langt fra mig. Det er meget store penge, og så meget har jeg aldrig spillet for. Det kan være lidt svært at forholde sig til. Men jeg er sikker på, at den vil ramme andre.

- Jeg fik engang jackpot på en maskine, ret hurtigt efter jeg havde sat mig. Men så brugte jeg bare gevinsten på at spille på to maskiner mere...

Per


af Peter Rathmann

Martin Rosenlind havde taget fri fra sit arbejde i receptionen på tv-stationen TV Glad. Han skulle i Højesteret for at høre, om landets øverste domstol ville give ham og dermed cirka 2.000 andre umyn-diggjorte danskere stemmeret til folketingsvalg.

Men Højesteret gav Østre Landsret og Justitsministeriet ret i, at staten godt må tage stemmeret-ten fra mennesker som Martin, der er anbragt under økonomiske vær-gemål og dermed umyndiggjorte. Grundloven siger, at umyndiggjor-te ikke må stemme til folketings-valg, og dermed var sagen juridisk klar for højesteretsdommerne.

- Desværre tabte vi. Det er uret-færdigt, at Højesteret stadig ude-

lukker os fra at stemme ved fol-ketingsvalg. Nu klager vi til Men-neskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men det kommer vist til at tage lang tid. Jeg har sagt til vores advokat, at jeg er frisk på at kæmpe videre, siger Martin Ro-senlind.

Institut for Menneskerettig-heder støtter Martin og de øvri-ge sagsøgere i retssagen og har i en årrække arbejdet for en lovæn-dring, der skal give personer under værgemålslovens paragraf 6 stem-meret til folketingsvalg og folkeaf-stemninger.

De omkring 2.000 danskere an-bragt under paragraf 6 har alle en længerevarende nedsat funktions-evne. Formålet med værgemålet er at beskytte dem mod at komme i økonomisk uføre på grund af eg-

ne handlinger eller andres udnyt-telse af deres handicap. Men med umyndiggørelsen følger også mi-stet stemmeret.

- Det er et menneskeretligt pro-blem, at der er borgere i Danmark, der automatisk mister deres stem-meret til folketingsvalg, siger Ma-ria Ventegodt, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettig-heder.

- Folketinget har givet men-nesker under værgemål ret til at stemme til alle andre valg og har også tilkendegivet, at de ønsker at give dem stemmeret til folketings-valg, hvis det kan ske inden for Grundlovens grænser. Folketinget kan ændre værgemålsloven, såle-des at færre personer mister stem-meretten, siger ligebehandlings-chefen.

Skuespiller Lone Hertz var også i Højesteret på vegne af sin hjerne-skadede søn, Tomas Strøbye, som er blandt sagsøgerne. Han blev landskendt i 1980 som hovedper-son i filmen 'Tomas – et barn du ik-ke kan nå', som Lone Hertz selv in-struerede.

- Jeg havde håbet – men ikke troet på – at Højesteret ville foku-sere på det enkelte menneske og ikke på en paragraf, som sender 2.000 meget forskellige menne-sker ned i den samme brokkasse. Min søn har ikke noget talesprog, hvilket har stemplet ham som im-becil og idiot. Men han har et godt skriftsprog og er meget interesse-ret i politik. Han er dybt skuffet over dommen, for han længes ef-ter at blive rehabiliteret og vist re-spekt, siger Lone Hertz. ❙

Stemmeretsløse kæmper videreEfter nederlag i Højesteret går umyndiggjorte handicappede til Menneskerettighedsdomstolen for at få stemmeret til folketingsvalg

af Peter Rathmann

rengene fra Godhavn Drenge- og Lærlingehjem i Nordsjælland har fået en ny mulighed for at

drage staten til ansvar for de fysi-ske og psykiske overgreb, de blev udsat for i deres barndom.

Folketinget har ophævet for-ældelsesfristen i erstatningssager om blandt andet myndighedernes svigt af ofre for overgreb. Det sker med tilbagevirkende kraft. Både i by- og landsretten var det netop forældelsesfristen, som førte til af-visning af Godhavnsdrengenes er-statningssag. Sagen føres ved ret-ten af deres talsmand, Poul-Erik Rasmussen, som kræver en – sym-bolsk – erstatning på 10.001 kro-ner.

Både i Københavns Byret og i Østre Landsret blev sagen afvist med begrundelsen, at den var for-ældet allerede omkring 1970.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ville i første omgang ikke indføre lovændringen med

tilbagevirkende kraft. Men rege-ringen måtte bøje sig for det poli-tiske flertal, som omfattede Dansk Folkeparti.

Det står i vedtagelsen, at 'et-hvert krav på erstatning eller godtgørelse mod en forvaltnings-myndighed kan indbringes for domstolene, uanset hvornår kravet er opstået. Dette gælder også krav, der allerede er forældede på tids-punktet for lovens ikrafttræden.'

Poul-Erik Rasmussen og flere af de gamle drenge fra Godhavn var på tilhørerpladserne i folke-tingssalen, da loven blev stemt igennem.

- Det var en stor dag i Folke-tinget og en kæmpesejr for os, si-ger Poul-Erik Rasmussen til Hus Forbi.

Han ser frem til, at Procesbe-villingsnævnet giver grønt lys for, at erstatningssagen nu kan kom-me for Højesteret. Her vil statens advokat, Kammeradvokaten, altså ikke længere kunne påberåbe sig forældelse.

Kammeradvokaten må finde på

noget nyt. Men det gør han sikkert også, siger Poul-Erik Rasmussen.

Flere sager på vejIkke kun Poul-Erik Rasmus-sen kan nu søge erstatning. Det kan i teorien alle anbragte, som blev udsat for overgreb i tidsrum-met mellem 1945 og 1976 på de 19 børnehjem, der er nævnt i God-havnsrapporten fra 2011. I alt 99 personer blev interviewet til rap-porten, der blev udført af Svend-borg Museum på foranledning af daværende socialminister Karen Jespersen (V).

Børns Vilkår forventer at bistå ofre for overgreb med at føre en række hidtil forældede sager om myndigheders omsorgssvigt, siger teamleder i Børns Vilkår Anette Brøndum Sørensen til Hus Forbi:

- Det er typisk sager om sek-suelle overgreb og vold mod børn, som kommunerne har fået under-retninger om uden overhovedet at gribe ind. Vi har i øjeblikket 15 af den slags sager liggende hos advo-kater, men antallet bliver antage-

ligvis meget større, når målgrup-pen nu bliver udvidet.

- Det er godt, at forældelses-fristen, som kommunerne ellers har henvist til, nu bliver ophævet. Sagerne bliver jo ikke forældede for borgerne, som må leve hele li-vet med de svigt, de er blevet ud-sat for, siger Anette Brøndum Sø-rensen.

Poul-Erik Rasmussen fortæller, at Godhavnsdrengene føler, at de har banet vejen for andre.

- Vi glæder os over det. Så er det lige meget, om vi selv får er-statning.

Faktisk er Godhavnsdrengene slet ikke interesserede i en erstat-ning. De ønsker en officiel, stats-lig undskyldning. Enhedslisten har stillet beslutningsforslag om en så-dan undskyldning, men den øn-sker regeringen og det nuværen-de politiske flertal fortsat ikke at give. Derfor så Godhavnsdrengene ingen anden udvej end rettens vej.

- Jeg tror på, at vi får den und-skyldning, jeg ved bare ikke hvor-når, siger Poul-Erik Rasmussen. ❙

Stor sejr til GodhavnsdrengeneForældelsesfristen i erstatningssager mod myndigheder ophæves

D


en dejlig, tosset fan

112 gange har Piraten været til koncert med Magtens Korridorer. Her interviewer han Johan og Rasmus fra bandet


interview: Piratentekst: Peter Andersenfoto: Mette Kramer Kristensen

et amerikanske rockband Grate-ful Dead havde sine deadheads – fans, som fulgte bandet rundt fra koncert til koncert i uger og må-neder ad gangen.

Magtens Korridorer har Piraten. Gennem de sidste ti år har han været til 112 koncerter med det københavnske band. Når de fem musike-re er hoppet i bandbussen efter at have optrådt, er Piraten trisset til nærmeste station med sin barnevogn for at finde vej til næste koncert.

- De har flere gange tilbudt mig at køre med bussen. Men jeg vil helst klare mig selv, fortæl-ler han.

Da Piraten nåede koncert nummer 40, mød-te han op med en lagkage til bandet. Og han lo-ver, at det sker igen, hvis han når op på 125 koncerter. Det kan måske blive svært, fordi han har valgt at sige farvel til rakkerlivet, stil-le barnevognen i garage og slå sig ned på Born-holm.

- Man er nødt til at lytte til sin krops signa-ler. Så hvis jeg skal afsted igen, skal det i hvert fald være om sommeren, siger han.

Hej PiratSom det er antydet ovenfor, har Magtens Korri-dorer og Piraten et idol-fan-forhold ud over det sædvanlige. Derfor var det naturligt at bede Hus Forbi-sælgeren om at interviewe Johan og Ras-mus – de eneste bandmedlemmer, der har været med fra begyndelsen for snart 25 år siden.

Jeg er egentlig ikke meget for at spørge om det

her, men hvad tænkte I egentlig, første gang I så mig?

Johan: Nu gætter jeg, men jeg tror, jeg tænkte 'det var sgu da en dejlig tosse'. Du skil-te dig voldsomt ud fra mængden med din bar-nevogn og dit piratflag, så man lagde jo mær-ke til dig.

Rasmus: Du har opgraderet dit gear, siden første gang vi så dig. Der var ikke så meget kjo-le over det dengang.

Nej, de er kommet til siden. Johan: Det er altid utrolig dejligt at se dig.

Det er en tryghed. 'Nå, der står han, så er alt, som det skal være.' Og der gik jo ikke mange koncerter, før det var sådan.

Jeg blev så stolt, når I sagde 'hej Pirat' derop-pefra. Men hvad betyder det for jer at have sådan en die hard-fan?

Johan: Det betyder enormt meget. Man er ude at spille en masse forskellige steder og bli-ver mødt af et fremmed publikum, og så er det hjemligt og rart og giver en varm følelse i krop-pen. 'Vi er, hvor vi hører til, for vi har venner omkring os.'

Rasmus: Det gælder særligt på festivaler,

hvor publikum skrider med det samme, hvis de ikke synes, det er sjovt. På festivaler er pub-likum helt troløse, og så er det rart at kunne spotte et venligt ansigt.

Johan: Vi er stolte over, at du har gjort det. Rasmus: Vi er imponerede, vil jeg sige.

Musik skal satseHvor kommer det socialrealistiske i jeres tekster fra?

Johan: Der er en skønhed i menneskets na-tur, i at overleve i et samfund, som er en ma-skine. Danmark er en velsmurt maskine, og de mennesker, der inspirerer mig allermest, er ofte de mennesker, som passer dårligt ind i den ma-skine. De har typisk et verdenssyn og en livsfi-losofi, som jeg synes er enormt inspirerende.

- Jeg passer jo i et eller andet omfang selv ind i maskinen, jeg sidder på mit laboratori-um og arbejder sammen med andre mennesker, som også passer ind i maskinen. Men når jeg møder mennesker, som er lidt på kant, kan jeg mærke, det tænder noget i mig.

Rasmus: Der er en melankoli i det, vi skri-ver. Den mest interessante musik, hvor jeg får kuldegysninger, er, når der bliver satset et eller andet. Det må godt gøre en lille smule ondt. Al ting starter med, at vi begynder at spille et eller andet, og så krøller Johan sammen på gulvet og begynder at skrive tekster.

Begynder du bare at skrive sådan, pludselig får du en ide? Er det noget, du ser på gaden?

Johan: Teksterne er skrevet i øvelokalet. Mens de andre står og finder på nogle dejlige akkorder, ligger jeg og småsynger lidt med og skriver teksterne.

Er der nogen af jer, der har prøvet at være hjemløs?

- Nu gætter jeg, men jeg tror, jeg tænkte 'det var sgu da en dejlig tosse'. Du skilte dig vold-somt ud fra mængden med din barnevogn og dit piratflag, så man lagde jo mærke til dig.

JohanD


- Nej. Jeg havde et par måneder, hvor jeg boede hos Rasmus, men skal vi ikke bare sige, at svaret er 'nej'.

Pause til 'Hestevise' Hvordan fandt I egentlig hinanden i bandet?

Johan: Jeg læste biologi, og så kom Jacob, som jeg læste sammen med, og spurgte 'Johan, kan du synge? Nej! Fedt, vil du så ikke synge med i et punkband? Jo, det vil jeg gerne.'

- Vi var fire, og da der var gået et år, ville vi

indspille en demo, og så sagde jeg, at jeg kend-te en, der sang virkelig godt. De andre skul-le jo synge kor en gang i mellem, og det lød ik-ke særlig godt. Det var Rasmus, som jeg kendte fra gymnasiet. Og han sagde 'ja, men jeg har lige lært at spille guitar, så jeg vil også spille guitar'.

Rasmus: Jeg havde lånt en guitar. Johan: Det gik jeg tilbage til de andre og

sagde, og så blev Rasmus hængende i bandet. Hvad er der blevet af sangene fra 'Bagsiden Af

Medaljen'? Hvorfor spiller I dem aldrig mere? Johan: De er så gamle, at vi ligesom har sagt

farvel til dem.Men I spiller jo stadig den med hesteluderen. Johan: Vi har faktisk lige spillet en hel ef-

terårsturne uden at røre den. Rasmus: Den skulle have en pause. Johan: Det var det første nummer, vi spil-

lede i øvelokalet i 1994. Og det er endda et co-vernummer, som vores daværende bassist, Henrik, havde med fra sit gamle band Pink Shit – et ret kortlivet band, som dog nåede at skrive 'Hestevise' sammen. Da vi startede, sagde Hen-rik 'jeg kender en sang, der er nem at spille'.

Kan ikke lade væreEr der en bagside af jeres medalje? Bliver I nogen-sinde trætte af hinanden?

Rasmus: Der har været år, hvor vi har kørt fuld forårstur og gået direkte over i en fuld sommertur. Ved de sidste koncerter tænker man 'nu skal jeg ikke lugte til Johans sure tæer mere'. Som i alt muligt andet har man brug for en pause fra folk.

Johan: I år er maj, juni, juli og august boo-ket, og så er vores manager i gang med oktober, november og december.

Rasmus: Og jeg kunne forstille mig, at i ju-len i år vil man tænke 'nu gør det ikke noget, at jeg ikke skal se på de andre fire idioter'.

Hvad får jer til at blive ved? Rasmus: Fordi vi ikke kan lade være. Jeg

har tænkt over det. Fra tid til anden giver det

- Danmark er en velsmurt maskine, og de mennesker, der inspirerer mig allermest, er ofte de mennesker, som passer dårligt ind i den maskine.

magtens korridorer

blev kendt over hele landet i 1996, da Casper Christensen og de andre værter i radioprogrammet Tæskeholdet brugte bandets udgave af 'Heste-vise' som et tilbagevendende indslag. Første album 'Bagsiden Af Medal-jen' kom i 1998 og var en renlivet punkplade, men det reelle gennembrud kom først i 2005 med album nummer to 'Friværdi', som fik hele Danmark til at skråle loorteparforhooold...

Sangeren Johan Olsen og guitaristen Rasmus Kern er de eneste med-lemmer, der var med på begge indspilninger. Foruden de to består bandet af trommeslageren Anders Ramhede, bassisten Terkel Møhl og guitaristen Niklas Schneidermann, som alle har været med siden indspilningen af Friværdi eller før det.

Magtens Korridorer er et fritidsband. Johan Olsen arbejder eksempel-vis som forsker ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og har en ph.d. i proteinkrystallografi. Rasmus Kern har også en kandidatgrad i statskundskab og er i dag leder af socialpsykiatrien i Hvidovre Kommune.

Så det er ikke et band, der sprøjter et album ud om året. Det syvende album er netop udkommet på pladeselskabet Universal og har fået titlen 'Halvt til Helt'. ❙


af Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

Der kommer altid en sporvogn og en kjo-le til. Eller hvad man nu siger. Den med spor-vognen og pigen er jo en rigtig københavner-film med Dirch Passer og Ove Sprogøe, og det her er altså en spåårvogn, som det udtales på aarhusiansk. Med bolle-å. Hvis man da ikke bruger det nye ord for det udmærkede offent-lige transportmiddel: Letbanen.

Da Hus Forbi-sælger Piraten, som blandt andet er kendt for at gå i fine kjoler, blev in-terviewet i Hus Forbi i december om, hvordan han holdt jul, blev det en Aarhus-historie, selv om Piraten er rimeligt landsdækkende. Men han fortalte selv, at han var i Aarhus, da

den sidste sporvogn kørte, og nu vil han være der, når den første nye sporvogn, altså Letba-nen, begynder at køre.

Det lykkedes imidlertid ikke. Piraten tabte tålmodigheden med Letbanen og forlod smi-lets by. Han havde forladt fastlandet og var draget over Sund og Bælt hele vejen til Born-holm, da Trafikstyrelsen endelig gav Letba-nen grønt lys til at køre med passagerer.

Men Piraten tog selvfølgelig tilbage til Aarhus. Undervejs fik han lige interviewet Magtens Korridorer til Hus Forbi, og så var det ellers ud at kapre en tur med Letbanen – og en til i selskab med fotograf Mette Kra-mer Kristensen. Så der kommer altså altid en sporvogn og en kjole til. ❙

mig søvnløse nætter, men hvis jeg ikke havde det sådan, kunne jeg jo bare lade være og spille noget andet musik.

Johan: Jeg har det præcis på sam-me måde. Specielt processen med at skri-ve sangene ville jeg simpelthen så nødigt undvære. Med alderen bliver det mindre og mindre interessant, om folk kan lide det eller ej. Men det er interessant at for-tælle folk, hvad man har lavet.

Rasmus: Det ville nu være brandær-gerlig, hvis der ikke kom nogen.

Johan: Men det gør der jo. Du er der i hvert fald, Pirat.

Jeg mangler stadig lidt til de 125. Du er skyld i, at jeg er fortsat. Jeg ville have stop-pet på 100.

Johan: Voksne har sagt mange dumme ting, og en af dem er i hvert fald, at 'man skal stoppe, mens legen er god'.

Rasmus: Hvorfor bliver du ved, Pirat? Fordi jeg kan. Johan: Det er et meget godt svar. Du kunne lige så have spurgt, hvorfor jeg

går i kjole. Og svaret er det samme: Fordi jeg kan. Og jeg har ikke fortrudt.

Johan: Det ville også have gjort ondt på mig.

Rasmus: Efter 112 koncerter: 'Det skulle jeg aldrig have gjort, det kan jeg slet ikke lide, det der'. Ha ha, så ville du godt nok have været længe om at lære.

Stig på mit togEr I tilfredse med den nye plade?

Johan: Ja. Jeg glæder mig til at høre den. Jeg har kun hørt tre numre.

Rasmus: Jeg glæder mig også til at hø-re den. Når projektet bliver lukket, skal jeg altid lige have en pause.

Johan: Jeg har meget svært ved at hø-re mig selv synge på optagelser. En dag tog jeg mod til mig og tog hovedtelefoner på og hørte det hele igennem. Så hørte jeg det en gang til og en gang til, og klokken ét gik jeg i seng med et kæmpesmil på. Den betyder noget?

Rasmus: Den har taget en anden drej-ning, end jeg havde troet. Vi snakkede om for første gang at følge et musisk kon-cept, for eksempel at gøre den meget gui-tarbaseret. Men som i alle andre arbejds-processer i bandet, endte vi med ikke at følge det.

Johan: Når vi står i øvelokalet, jam-mer vi, og der kommer noget ud af det. Der bliver ikke tænkt så meget over ret-ningen.

- Vi har meget let ved at skrive sange. I den her proces har vi i hvert fald valgt halvdelen fra. Vi var faktisk færdige med pladen men mødtes tilfældigt i øveren, og så lavede vi lynhurtigt en sang, som er blevet en af de bedste på pladen. Den hedder 'Stig På Mit Tog'. ❙

Der kommer altid en letbanePiraten kaprede en tur


interview: John Frede Hansentekst: Tine Sebækfoto: Mette Kramer Kristensen

Hus Forbis socialrådgiver- praktikant har de sidste måneder lavet yoga med John og andre sælgere. Nu interviewer han hende.

en 'røde ræv' kan godt holde sin kæft – det skal folk vide, siger Hus Forbi-sælger John med stolt-hed i stemmen.

Det med at sidde stille og være tavs er ellers ikke lige det, der ligger mest til snart 50-årige John Frede Hansen, der kun var fem år, da han fik diagnosen DAMP. Det, man i

dag kalder ADHD. Som barn var han efter eget udsagn så urolig, at han nærmest kravlede op af væggene… og der er stadig lidt uro i far-vandet, når den røde ræv træder ind i lokalet.

Men denne torsdag formiddag i mødelo-kalet hos Hus Forbi i Vanløse ligger han på et sort yogaunderlag og laver øvelser som 'hun-destræk', 'universalstræk' og 'barnets stilling'. Nogle gange med benene lodret i vejret. Andre gange laver han vejrtrækningsøvelser og slap-per af, udstrakt på ryggen. Det hele foregår til stille, meditativ musik. Ikke en lyd kommer over Johns læber i fulde 30 minutter.

Åben for yogaDet er Hus Forbis socialrådgiverpraktikant, Nikita Reakes, der guider ham gennem yoga-øvelserne. De to har de sidste måneder dannet et bånd, ikke mindst gennem yogaen.

Og John er ikke i tvivl.

- Jeg bliver glad og positiv og mindre snak-kende af at lave yoga, siger han.

John er glad for at lave yoga og for den ro, han mærker bagefter. Så glad, at han er stået op klokken fem om morgenen for at gå fire kilome-ter ud af en markvej og tage toget fra Nykøbing Sjælland og ankomme i Vanløse ved Køben-havn klokken ni. Og han er endnu mere glad for Nikita, der i fem måneder har været Hus Forbis første socialrådgiverpraktikant.

- Hun har et hjerte af guld. Hun er som en søster for mig, forklarer han over en kop mor-genkaffe.

Derfor har John sat hende stævne til et in-terview om både socialrådgivning, hendes barndom og om, hvorfor hun bruger kræfter på ham og andre sælgere.

Hvorfor ville du være socialrådgiver? Var det en drøm, du havde som lille?

- Jeg har altid gerne villet hjælpe andre, gø-

Et hjerte af guldHvorfor vil en ung socialrådgiverstuderende i praktik på Hus Forbi? Blev hun slået som barn? Og hvorfor har hun så stor kærlighed til andre? Det var nogle af de ting, John ville vide, da han interviewede Nikita Reakes.

D


re en forskel og sætte mit præg på verden. Da jeg gik på HF, talte jeg med en studievejleder om, at jeg gerne ville være advokat for at for-svare unge kriminelle og hjælpe dem til en bed-re fremtid. Men så fandt jeg ud af, at uddan-nelsen til socialrådgiver også indeholdt jura og var en måde, hvor jeg mere direkte kunne hjæl-pe andre. Men hvis man virkelig vil ændre no-get, skal man nok blive politiker!

Hvad ville du ændre for udsatte, hvis du blev politiker?

- Der skal mere tid til voksne udsatte. Det er super ærgerligt, at der er for lidt fokus på at for-klare, hvad der foregår for eksempel på møder med kommunen. Og at man forventer, at borge-ren fortæller sin livshistorie om og om igen. De ansatte har ikke nok tid til at sætte sig ind i sa-gerne, og folk føler sig som et nummer i ræk-ken, siger Nikita Reakes.

Hvordan styrer du sådan én som mig med DAMP, HD (ADHD, red.) og krudt i røven?

- Jeg tænkte: Hvad kan jeg gøre for at hjæl-pe John? Du har allerede et stort team af sags-behandlere og støttekontaktpersoner på din sag, så hvis jeg begyndte at blande mig i det, ville det bare blive rodet. Så jeg tænkte, jeg vil-le finde ud af, hvad yoga kan gøre for dig. Jeg kender yoga, fordi jeg selv har gået til det. Og så var du åben for at prøve det af. Det har været en speciel oplevelse at se dig lave yoga – at op-leve dig så afslappet og stolt af dig selv.

John lytter tålmodigt og betragter Nikita, mens hun reflekterer over hans spørgsmål.

Hvorfor ville du lige i praktik på Hus Forbi? - Jeg havde tidligere været i praktik i en

kommune. Men jeg måtte afbryde det på grund af sygdom under min graviditet. Så da jeg skul-le i praktik igen, ville jeg prøve noget helt an-det, siger hun.

Naboerne solgte Hus ForbiOg her kom Hus Forbi ind i billedet. Da Nikita flyttede hjemmefra første gang, fik hun nemlig to naboer, som begge solgte Hus Forbi.

- Det var første gang, jeg flyttede ind et sted, og så to Hus Forbi sælgere! Jeg havde må-ske nok lidt fordomme. Men jeg har aldrig haft sødere naboer end de to.

- De kom med en flaske rødvin, da jeg flyt-tede ind. De passede på mig og gav mig deres telefonnummer. Og de græd, da jeg flyttede! Jeg er blevet i nærområdet, og når de møder mig, siger de, at jeg er det smukkeste menneske i verden. Så de to inspirerede mig til at søge på Hus Forbi.

Hvad har du lært af de mennesker, du har mødt på Hus Forbi?

- Jeg har lært at være meget tålmodig - og hvor vigtig en relation er for at udføre sit ar-bejde.

Hvad er det bedste, du har gjort som socialråd-giver her i huset?

nikitas hus forbi-naboer

- Da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg ind i en bebyggelse, hvor Hus Forbi-sælgerne Michael og Karin også bor, fortæller Nikita.

De bor sammen med deres to hunde Tyson og Nicki og har været med i Hus Forbis hjemløsekalender for 2014. Her kan man læse, at de to har været hjemløse og boet på Sund-holm, hvor de mødte hinanden.

- Det er en almennyttig bolig, som de vist er visiteret til. De er utroligt søde, og jeg havde næsten en fornemmelse af, at de ville passe på mig. De er på en måde funktionelt hjemløse. Det er, at man har nogle sociale problemer, som gør, at man har svært ved at være i den bolig, man har. For socialt udsatte kræver det faktisk nogle ressourcer at have et hjem. Det kan hænge sammen med psykiske problemer, misbrugs-problemer eller andet.

- Det at være hjemløs betyder oftest, at man har en række for-skellige sociale problemer. At man mangler en bolig, er kun et af dem, siger Nikita.


- Jeg har hjulpet én til at begynde at gå til NA-møder (NA = Narcotics Anonymous) og dér få støtte til at holde sig væk fra mis-brug. Og jeg har fået bygget bro mellem Hus Forbi-sælgere og deres kommuner. Jeg hjæl-per dem til at have positive møder med kom-munen. Jeg tager med og hjælper sælgerne med at forstå, hvad der foregår på mødet.

Har du selv været hjemløs? - Nej. Jeg er vokset op alene med min

mor, til jeg var 10 år. Så fik jeg en stedfar, og jeg boede sammen med dem, til jeg var 21 år og flyttede hjemmefra. Min mor er en stærk kvinde, og jeg har lært at begå mig, være selvstændig, og at jeg ikke behøver en mand for at klare mig.

Drak din far sprut? Kunne du ikke lide din stedfar? Var han sød ved din mor? Slog din far dig?

Nikita afkræfter det meste. Hun fortæl-ler, at hendes forældre blev skilt, da hun var to måneder, fordi hendes far var alkoholiker.

- Min far har aldrig rigtig været i mit liv, og man kan ikke savne noget, man aldrig har haft. Jeg var sammen med ham et par gan-ge om året, fra jeg var 10 år. Jeg så ham ik-ke drikke, for det var en betingelse fra min mors side, at han ikke drak. Men min far har mest været en hyggeperson, jeg gik i Tivo-li med.

Hvorfor har du den store kærlighed til andre? - Jeg har altid følt en stor omsorg for an-

dre, og jeg har også været i Afrika og arbej-de på et børnehjem. Her lærte jeg, at jeg ik-ke kan redde hele verden. Men jeg kan gøre én dag bedre. Her på Hus Forbi kan jeg hel-ler ikke redde alle, men jeg kan gøre dagen nemmere ved, at folk møder en glad, positiv og smilende person.

Du gør mig gladSom interviewet skrider frem, bliver det sværere og sværere for John at holde sin be-gejstring og glæde tilbage. 'Det her kommer fra mit hjerte af', siger han:

Hvorfor har du et hjerte af guld? Hvorfor er du som en søster for mig? Hvorfor gør du mig så positiv og glad med yoga?

Han tilføjer, at hver gang, han har været sammen med Nikita på Hus Forbi, kan alle 'hans' pædagoger mærke det.

Nikita rømmer sig lidt, tydeligt påvirket af situationen og al rosen.

- Jamen, det er svært at svare på. Jeg har en stor rummelighed i forhold til det, der er anderledes. Jeg går op i, at alle har noget po-sitivt i sig.

Hvordan kan du mærke, hvordan jeg har det, når du laver yoga med mig?

- Jeg har lært dig at kende og kan aflæ-se dit humør. Jeg har lært en måde at tale med dig på, så du kan falde ned. Du forstår, at hvis jeg siger sådan og sådan, så skal du slappe af. Jeg kan rumme dig, og jeg kan og-så lide dig som menneske.

Har din mand slået dig?

- Her på Hus Forbi kan jeg heller ikke redde alle, men jeg kan gøre dagen nemmere ved, at folk møder en glad, positiv og smilende person. Nikita Reakes


socialrådgivere i praktik på hus forbi

Siden sommeren 2017 har Hus Forbi haft en so-cialrådgiver i praktik. Nikita Reakes var den første, og i februar startede to andre, nye praktikanter. Tanken bag socialrådgiverpraktik på Hus Forbi har været, at praktikanterne kunne hjælpe sælgerne med at tage nogle sager op og få bedre møder med kommunen.

- I nogle år havde vi et projekt, der hed 'Red røven på en hjemløs', hvor udsatte kunne søge hjælp til akutte formål. Vi fik så mange ansøg-ninger på vores bord, hvor hjemløse eller tidli-gere hjemløse havde fået horrible afslag fra for eksempel deres kommune, at det kaldte på nogen, der kunne tage de sager op og følge op på dem. Hold k… hvor er der mange afgørelser, der går

folk imod, fordi de ikke selv har ressourcerne til at følge dem til dørs, siger Rasmus Wexøe Kristen-sen, sekretariatsleder på Hus Forbi.

- Så ideen var, at måske kunne en praktikant hjælpe med en sag eller to eller tage med sæl-gerne på kommunen, siger han.

Det er ikke defineret på forhånd, hvad prakti-kanterne på Hus Forbi laver. Først arbejder de med at danne relationer, det vil sige bare være til stede blandt sælgerne og skabe tillid. Og så begynder brugerne gradvist at åbne op for problemer, de måske gerne vil have hjælp til, for eksempel en sag med kommunen. Og i relationsarbejdet gør de kom-mende socialrådgivere brug af det, der er behov for – for eksempel at lave yoga med en sælger!

- Nej. Har du fået den kærlighed, du har brug for –

af din familie og kæreste? - Jeg var enebarn og super elsket af min

mor. Den mand, jeg er sammen med nu, var jeg venner med i mange år, før vi blev klar til kæ-rester og familieliv. Det var en god proces.

Hvorfor tror du, jeg siger, du er min søster og har et hjerte af guld? Du er min søster, når jeg la-ver yoga med dig. Og jeg er din bror.

- Jeg tror, det er fordi, du føler, at jeg mø-der dig på lige fod og giver mig tid, og at ingen af os kigger ned på den anden.

Hvad fortæller du din datter, hvis hun spørger, hvordan det er at arbejde med folk med HD (AD-HD, red.) og krudt i røven?

- Nu er min datter kun halvandet år. Men det, der driver mig, er, når I er glade. Det er vigtigt for mig at se jer få succeser.

Og nu vil Nikita vide noget: Hvorfor ser du mig som en søster? - Fordi du er god til at gøre det godt for mig.

Jeg føler, at hver gang, jeg laver yoga, bliver jeg mere rolig. Første gang, jeg mødte dig, så jeg et hjerte af guld. Det var også derfor, jeg sagde ja til at lave yoga hver torsdag.

Hvordan havde du det første gang, du lave-de yoga?

- Min mor var helt målløs. Og andre på Hus Forbi var i chok. Alle sagde: 'Du kan da ikke holde din kæft'. Men det kunne jeg! ❙


madlavning og samtaler med læsere: Kim, Oddur, Karsten, Simon og Susannetekst og lidt hjælp i køkkenet: Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

vad er det for mennesker, der sælger Hus Forbi?

Det er ikke sådan lige at for-stå det der med at være hjemløs og socialt udsat. Er det ikke koldt at bo på gaden om vinteren? Og

hvordan kan det være, at folk sælger Hus Forbi, selv om de har et sted at bo?

Læserne er klogere end de fleste på den slags emner, for de læser jo om det i Hus Forbi. Og de møder jo også sælgerne, når de køber avisen. Ved den lejlighed møder sælgerne også læserne.

Men hvor går de hen med avisen? Hvordan bor de danskere, som ikke har boet på gaden eller på forsorgshjem, og som ikke har alle de problemer, hjemløse og udsatte bakser med?

Nogle sælgere og nogle læsere fik svar på de spørgsmål ved at mødes i det fællesskab, som kun det gode måltid kan bringe. Rundt om bordet gik samtalerne om livet på gaden, om udfordringer på jobbet, om fritidsinteresser, religion, børn og kæ-rester. Alt det, mennesker snakker om, når de mø-des.

Årlig sælgerugeHus Forbi markerer hvert år hjemløseavisernes in-ternationale sælgeruge, hvor hjemløseavis-sælgere er i fokus over hele verden i regi af den internati-onale organisation INSP (International Network of Street Papers), som Hus Forbi også er medlem af.

De sidste tre år har Hus Forbi-sælgere fået sel-skab af kendte danskere, som dermed har mar-keret deres støtte til Hus Forbi, i en times tid, der hvor de har solgt deres aviser på gader og stræder. I år har arbejdet med hjemløsekalenderen for 2018 inspireret os til at prøve noget nyt.

Hus Forbi-sælgerne har i sælgerugen sat læser-ne i stævne hjemme i deres køkkener, og de har haft redaktøren og en fotograf på slæb. Hvor vi er kommet frem, har vi tilberedt en af opskrifterne fra hjemløsekalenderen, hvor 12 Hus Forbi-sælge-re har tilberedt deres livretter sammen med kok-ken Simon Philipsen.

I hjemløseavisernes internationale sælgeruge har sælgerne så klaret sig uden Simon og vist, at de kunne stå på egne ben – med hans fremragende opskrifter på livretterne som støtte. Hus Forbi har i år markeret sælgerne ved at møde læserne der-hjemme og lave mad til dem i deres eget køkken.

Læserne er fundet gennem en konkurrence i avisen, hvor de skulle svare på, hvor redaktøren mødte Simon Philipsen. Det rigtige svar var Ros-kilde Festival, og det kan læses i kalenderen. Og tak i øvrigt til de mange, der har sendt det rigtige svar ind. Vi kunne desværre kun nå at lave mad hos fem forskellige familier.

Men hvor ville vi da gerne hygge omkring et måltid med jer alle sammen! I stedet prøver vi at dele oplevelsen med jer på de kommende sider. ❙

H


hus forbi lavede mad for læserne

hjemme hos læserneFem af de 12 retter i hjemløsekalenderen serveret 'hjemme hos'


kendt sælger på besøgEn vagabond kom ind i varmen i Kolding

JEANETTE I KOLDING fik besøg af Hus Forbi-sælger Kim Olsen sammen med redak-tøren og fotografen i sin lejlighed i Grundt-vigsparken i Kolding. Kim og Poul rykkede ind i køkkenet og tilberedte en af opskrif-terne fra hjemløsekalenderen, nemlig ma-rokkansk karrykylling.

Kim Olsen er en kendt mand i Kolding. Han har fået udgivet bogen 'Vagabonden Kim' i samarbejde med den lokale forfatter Hanne Fevre.

- Det var ikke nyt at møde en hjemløs, fortæller Jeanette.

- Jeg møder jo ofte min faste Hus Forbi-sælger.

Hun var glad for at vinde konkurrencen, og maden faldt på et tørt sted. Jeanette, der er butiksuddannet og i mange år arbejdede som postbud, er faldet helt uden for arbejds-markedet. Hun blev sygemeldt med stress. Da hun begyndte i postvæsenet, var der sta-dig lidt 'Postmand Per' over det.

- Der var tid til en kop kaffe og en slud-der, og hvis der var en mangelfuld adresse, kunne vi slå den op, hvis vi ikke kendte de mennesker, der skulle have brevet. Men til sidst skulle vi scanne flere steder ude på ru-ten og stå skoleret, hvis det ikke gik hur-tigt nok.

Straffes af systemetNu bliver Jeanette straffet af systemet, fordi hun ikke kan finde et job. Hun har tre søn-ner, den ældste er fysisk og psykisk handi-cappet. De to yngste er 16 og har fritidsjob.

- Når de unge tjener mere end tusind kroner, bliver jeg trukket i mit boligtilskud. Og når den ældste snart får førtidspension, mister jeg tilskuddet, siger Jeanette, som er ramt af både regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Fordi hun ikke har kunnet finde arbejde i 225 timer, bliver hun trukket 1.000 kroner i sin sociale ydelse.

Kim har solgt Hus Forbi i fire år, og før det har han levet mange år som farende svend på landevejen – og før det mange år som omrejsende håndværker.

- Heller ikke da jeg arbejdede og tjente gode penge, havde jeg et sted for mig selv. Jeg boede på værelser, i skurbyer, og hvor håndværkere ellers sov, når de var ude. Da jeg var soldat, boede jeg bare på kasernen, fortæller han.

Efter en hyggelig middag tog Kim ud i natten med sin barnevogn for at finde et sted at sove, mens Poul og Mette kørte vi-dere mod næste dags konkurrencevinder, og Jeanette sagde tak for mad. ❙


- JEG SYNES, vi har fået meget ud af i af-ten. Det er vigtigt at forstå det med, at no-gen kan have en bolig, men alligevel har de svært ved at være der og opleve det som et hjem, siger Grith Bertelsen.

Det er på hendes adresse i Tilst vest for Aarhus, at Hus Forbi-sælger Oddur rykke-de ind i køkkenet sammen med redaktøren og fotografen og tilberedte en af opskrif-terne fra hjemløsekalenderen.

Det var faktisk Griths kæreste Ras-mus Gundelach, der havde sendt det rigtige svar ind. De to har stadig hver deres bolig, og de har bragt hver to børn med ind i for-holdet. Og sammen har de hunden Bøf, en fransk bulldog ligesom sin forgænger Beuf.

Rasmus husker også den kalender, Hus Forbi lavede for 2014, som handlede om hunde.

Men det franske køkken må nu vige for det italienske. Det er en pastaret, vi skal have, Spaghetti Carbonara.

- Den med mad er rigtig god. Den har jeg hængende på mit kontor, fortæller Ras-mus.

Rasmus' 17-årige søn, Lucas, er også med, og han er flittig Hus Forbi-læser.

en lærerig aftenBesøg af sælger, der aldrig har boet på gaden

- Jeg havde familie med hus, bil og børn. Men jeg drak og mistede alt.Oddur


- Man kan godt have en masse fordomme. En sterotyp om Hus Forbi-sælgeren er, at han ikke har noget hjem, siger han.

Oddur har været hjemløs og boet på for-sorgshjem. Men han har aldrig boet på gaden.

- Jeg havde familie med hus, bil og børn. Men jeg drak og mistede alt, fortæller han.

Tre årNu er det tre år siden, Oddur har drukket. Han sælger stadig Hus Forbi, men han håber at kom-me ind på det etablerede arbejdsmarked. Hvad mad angår, så har han forbindelse til det aarhu-sianske aktivistmiljø, idet han har arbejdet med projektet 'Social Sundhed', som hører under pa-

raplyen 'Sager der samler', som også Skraldeca-feen hører under.

I aften er maden dog ikke skraldemad. Den er købt i Fakta. Og det er i øvrigt ikke hver dag, Oddur selv laver mad.

- Jeg spiser tit i Værestedet, fortæller han. Rasmus og Grith er både kærester og kol-

leger. De arbejder på Handelsfagskolen i Høj-bjerg. Rasmus er uddannelsesleder, og eleverne skal faktisk lære at sælge og stå i butik. Så vi må lige have en professionel vurdering af Hus Forbi-sælgerne.

- De er jo meget forskellige. Ligesom vores elever. Men de er meget høflige. Der er nogle, som kan sælge en avis meget hurtigt og til en-

hver tid. Andre er lidt mere indadvendte, vur-derer Rasmus.

Oddur sælger Hus Forbi på banegården, Aarhus H. Han deler pladser med en anden sæl-ger, Hon. Det er ham, Rasmus og Grith plejer at købe Hus Forbi hos. Hon er ligesom Oddur med i kalenderen.

- Han har fortalt, hvordan man kan variere den vietnamesiske suppe Phõ, fortæller de.

Nu blev det Oddur, og det blev italiensk. Men det er også rigtig godt. Pasta med fløde, æg og bacon.

- Det smagte fantastisk. Det var en megafed oplevelse, tak for mad, siger de tre, da Hus For-bis hold siger tak for i aften. ❙

- De (Hus Forbi-sælgerne) er jo meget forskellige. Ligesom vores elever. Men de er meget høf-lige. Der er nogle, som kan sælge en avis meget hurtigt og til enhver tid. Andre er lidt mere indad-vendte.Rasmus


ERIK PASSER LANDBRUGET, og Mette dri-ver en rideskole på gården Ædellund nord for Svendborg. Erik er født på gården, som hans farfar overtog for 101 år siden. Der er 80 mal-kekøer.

- Det er et husmandsbrug nu om dage. Gen-nemsnitsbesætningen i Danmark er cirka 200 køer. Og jeg startede med at udvide fra 20 til 40 køer, da jeg overtog gården i 1976, fortæl-ler Erik.

Inden vi laver mad, er vi med Mette ude at hilse på hestene. Der er også hunde og katte på gården. Mette plejer at købe Hus Forbi i Ringe eller Svendborg. Hun efterlyser en sælger foran SuperBrugsen i Kværndrup.

Det er Hus Forbi-sælger Karsten fra Oden-se, som er med, og i dag er retten boller i karry med rosiner.

- Avisen sætter i den grad nogle ting i per-spektiv i den her verden. Her ser man, hvor-dan nogle mennesker har det, og hvordan man gør det mere og mere svært at være udsat, si-ger Mette.

Hun har tænkt meget over, hvad hun selv kan gøre, udover at købe Hus Forbi.

- Man burde da kunne skabe nogle boligfor-mer, som er attraktive for udsatte, mener hun.

Hun synes, det hele er blevet forrået og henviser til forbudszonerne.

- De er lavet for at ramme udlændinge, som vel også på en eller anden måde skal have hjælp, men det går jo ud over alle, også danske hjemløse, siger hun.

Kom gerne igenMette har også haft udsatte børn på ridesko-len, blandt andet nogle som har været anbragt.

- Der var en pige fra en institution med ni børn og 24 voksne, som var ansat. Det er selv-følgelig nødvendigt, når de skal være der døg-net rundt og have ferier og fridage. Men hvor-dan kan børnene finde ud af at forholde sig til de voksne og knytte én til sig? spørger Mette.

Hun har selv voksne børn. Karsten ved, hvor svært det kan være.

Han har boet på gaden i flere år i Jylland. Ef-ter at være rykket til Odense og have levet et par måneder som hjemløs der, fik han et væ-relse på forsorgshjemmet St. Dannesbo nær Odense.

- Jeg var så småt begyndt at sælge Hus For-bi, og jeg blev skrevet op til en bolig. Avissal-get var en hjælp til indskuddet, fortæller han.

Da vi siger farvel, svarer Mette tak for mad med ordene:

- Det må I gerne gøre igen. I skal være me-get velkomne.

Så kører vi ellers videre og mindes med glæ-de de mange dyr og især hestene med navne som Torkild, Maja, Falcon, Figaro og Lucas, som har rastamanke a la Bob Marley. (se side 18) ❙

en tur på landetHus Forbi fik hilst på heste, hunde og katte


- HIL, HUS FORBI.Der var årgangsmjød fra 2012 i drikkehor-

net, levende lys på bordet samt mæthed og af-slappethed efter god mad. En hyggelig aften lakkede mod enden.

Man kan aldrig vide, hvad der gemmer sig bag døren til et dansk hjem.

- Bare det ikke er et sterilt miljø med sorte lædersofaer, glasborde og intet støv i hjørner-ne, sagde Hus Forbi-sælger Simon, da han nogle timer forinden skridtede op ad indkørslen til en

klassisk Frederiksberg-´villa sammen med re-daktør Poul og fotograf Mette.

Simon skulle lave retten, han også præsen-terer i kalenderen: Bøf Sauté Stroganoff med mørbrad og bagt kartoffelmos. På forhånd var Hus Forbi advaret om, at der vil være gæster, så vi kommer til at være ni i alt til middag. De an-dre var gode venner, som bakkede op om afte-nens værter, Eyvind og Rikke, i en svær tid.

Et par dage før jul i 2014 fik Rikke det skidt og kastede op. Det endte med, at hun blev hen-

hil, hus forbiMjød og asetro på Frederiksberg

tet i en ambulance og først kom hjem otte må-neder senere. En måned lå hun i koma. Hun var ramt af en livstruende infektion i bug-spytkirtlen.

Mens Rikke svævede mellem liv og død, sad Eyvind ensom tilbage i huset på Frede-riksberg og fik den ide at invitere nogle ven-ner hjem til spisning.

Han inviterede Solbjerg Blótlaug, en kreds på cirka 25 medlemmer, som samles omkring asetro, og som Eyvind og Rikke er en del af. Så her dyrkes de nordiske guder. Nogle af vennerne, som parret deler asetroen med, har været forbi en enkelt gang eller to. Men der er en kerne, som i særlig grad har været en støtte under Rikkes sygdom. Og det er nogle af dem, der nu er til middag med Hus Forbi.

- Eyvind og jeg er begge fra en velfunge-rende familiebaggrund. Men i asetroen har vi oplevet, at der også er folk fra dysfunktionelle familier, og de opfatter os i lauget som den fa-milie, de har.

BarndomshjemHuset var i øvrigt Eyvinds barndomshjem. Parret bor nederst. De to øvrige etage var le-jet ud. Og miljøet var ikke sterilt. Der var godt nok en lædersofa, men der lå også dejligt man-ge ting rundt omkring på en måde, så Simon blev helt lettet.

- Når man har boet så mange steder, som jeg har, er det fantastisk at møde én, der bor i


FOR KØBERNE af hjemløsekalende-ren lavede Susanne grøntsagslasag-ne, og det kunststykke gentog hun i Hillerød, hvor en familie på seks tog imod. Nicklas, som er politiassistent, Celina, som er fysioterapeut samt sko-leeleverne Anton, August og Milo – og deres lillebror Hugo.

Familien er ret glad for kalende-ren, og de laver faktisk selv en ret fra kalenderen hver måned, så de har smagt vegetarlasagnen. De kalder den

for 'rødbede-lasagnen', fordi der var rødbeder i den blanding rodfrugter, de brugte, og det gav hele retten en rød-lig farve. Men den smagte godt. Nu skulle det blive spændende, om de bedst kunne lide rødbede-lasagnen el-ler Susannes lasagne.

Ellers er Celina især glad for den lille Mus Forbi og flaskerne (som viser hvor mange flasker, man skal done-re som pant til Hus Forbi i Fakta, før måltidet er betalt) i kalenderen.

kunststykke gentagetRart at være andet end hjemløs og udsat

sit barndomshjem, sagde Simon, som bor på gaden i Køben-havn.

Rikke fortalte, at både hun og Eyvind blev udsat for mobning som børn. De synes, der er for lidt plads til anderle-des mennesker og skæve eksistenser.

- Jeg har været overvægtig, og det er utroligt, hvad jeg blev udsat for af fornærmelser. Men jeg opgav at lege skjul, fordi jeg var for pinlig at se på, fortalte hun.

Hun fik opbygget sin selvtillid, så da et barn råbte, 'hvor er du fed' efter hende, og moren fortalte barnet: 'det må du ikke sige', bøjede Rikke sig ned til barnet og sagde:

- Det normale har vide rammer! Rikke tilføjede, at der bør være en grænse for, hvor dår-

ligt mennesker kan behandle hinanden. - Samfundet producerer vindere og tabere. Det er en ting.

Men det må ikke blive god latin ligefrem at straffe taberne, sagde hun.

En af gæsterne denne aften er fra Hanstholm, hvor Simon er uddannet som fisker. Hendes stedfar har endda sejlet på den samme trawler, hvor Simon blev udlært.

Retten, der kom på bordet, var Simons livret fra hjemlø-sekalenderen 2018: Bøf Sauté Stroganoff. Der knytter sig en lille historie fra hans tid på fiskeriskolen til retten. Retten var nemlig med oksemørbrad, som kom på panden i kort tid til sidst.

- Da jeg var på fiskeriskolen, skulle vi også lære at lave mad ombord på kutterne, og vi havde en uge, hvor vi selv måtte vælge, hvad vi ville lave. Jeg valgte ikke andet end oksemørbrad, fortalte Simon.

Så gik drikkehornet med årgangsmjøden rundt en gang til, og vi sagde:

- Hil og tak for i aften. ❙


- Det er tankevækkende, hvor mange fla-sker der skal til et måltid, siger hun.

Det er mange år siden, Celina købte sin før-ste Hus Forbi. Men hun husker sælgeren endnu. Det var nemlig Tonny Rimsmed, kendt fra Bak-ken, der lokkede med løftet 'jeg siger det uden at lyve, den koster kun tyve'.

Nicklas har købt Hus Forbi med jævne mel-lemrum, men han er blevet fast læser det sid-ste halve år. Han køber som regel avisen af Hus Forbi-sælger Leon, som også har et godt snak-ketøj, som han bruger på sin plads foran Torve-hallerne.

Celinas ældste søn, Anton, tog det fra den

humoristiske side, da han fik at vide, der kom en Hus Forbi-sælger for at lave mad. 'De har bare glemt at fortælle, at de flytter ind i en uge', spøgte han.

Susanne har været hjemløs og boet på for-sorgshjem, men hun har en lejlighed nu om da-ge, så hun flytter ingen steder.

Der står om hende i kalenderen, at hun har oplevet meget – hun har siddet i fængsel. Hen-des afsoning blev afbrudt af en springtur til Brasilien. Og hun har stået i lære som kok i en vegetarisk restaurant. Tidligere var hun på flugt fra politiet. Nu er hun så på besøg hos en politimand.

- Det er en rar oplevelse at få lov at ople-ve familien her. Det er især rart at præsentere mig som andet end Hus Forbi-sælger og tidli-gere hjemløs. De er rart, at jeg også får min er-hvervskarriere med.

Det gjorde hun i den grad fredag aften. Hun styrede køkkenet, og alle – børn og voks-ne – kom i sving.

Nicklas syntes vist også, det var lidt spæn-dende at høre om springturen til Brasilien, og hvordan Susanne snørede myndighederne og holdt sig skjult for politiet.

Og hvilken lasagne var så bedst, rødbe-de-lasagnen eller Susannes? Ingen tvivl. Alle mente, at Susannes uden rødbeder var bedst. Hun har et lille tip til læseren: Søde kartof-ler og chili passer godt sammen i en vegetar-lasagne!

Aftenen blev rundet af med en dessert, ci-tronfromage. Den smagte himmelsk, og der-med sagde Hus Forbi tak til familien i Hille-rød. ❙

- Det er en rar oplevelse at få lov at opleve familien her. Det er især rart at præsentere mig som andet end Hus Forbi-sælger og tidligere hjemløs.

Susanne


nikolaj brie petersens verdenNIKOLAJ BRIE PETERSEN er kunstner og digter. Hans værker bærer blandt andet præg af hans fortid som stofbruger og retspsykiatrisk patient. Man kan læse flere af Nikolaj Brie Petersens digte

og få et indtryk af hans kunst på Facebook-siden Akineton.

maskine maskineDen 3. marts er der i Kurhus på Sct Hans Hospital fernisering på Maja Petrea Fox' og Nikolaj Brie Petersens udstilling ‘Maskine Maskine', som er et støttearran-gement for det åbne værksted, hvor patienter i psykiatrien laver kunst. Udstillingen vil stå ube-rørt en uges tid, hvorefter den langsomt fases ud, så der bliver plads til ny kunst og til, at nogle af patienterne kan komme over og arbejde.Til fernisering spiller døds-metalbandet Shadowspawn, og gøgleren Cecilie Gozilla optræder.

Nikolaj Brie Petersen har malet ‘Råb so og ærlighed' (nederst i højre hjørne) og ‘Mit fængsel' (øverst i venstre hjørne). De to andre illustrationer af Maja Petrea Fox er uden titel.

OSTEMAD2 ostemadder for en kop tisknaldet med hash og speed i blodet af en sygeplejerskeder hedder lisransagning af min stueaf en politihund der hed brunoanført af en hundefører der hed kunoinde i min madras fandt de min knivfuck hvor jeg træt af mit livde si'r jeg er til fare for mine omgivelsermen jeg mener det er noget forpulet pladderhvis jeg var så skide farlighavde jeg sku da ik' sagt takfor ostemadder så lis er en snu satanmen jeg tænder på hendes patterog jeg bliver blød i knæeneaf hendes ondskabsfulde latterman kan sige at mig og lis har en syg formfor relationhun skreg af grin da de forlængede min domog latteren derfra har jegsom ringetone på min telefonnej når lis er på vagtved man aldrig hvad dagen vil bringemens jeg sidder og venter påmin telefon skal ringe

SYSTEMDU KA' SIGE HVAD DU VILDET ER SKIDE LIGEGYLDIGTDET ER SLET IK'ORD DER SKAL TILHVORDAN GÅR DETGÅR DET GODTSANDHEDEN STÅR FORNEDEN MED SMÅTdet går fantastiskintet problemaltså lige bortset fra det her lorte-system

GUDS VÅBENSMED 2En forkælet og legesyg gudgav mig min sygdomfyldte mig med kaoslige der hvor jeg før var tomhan fulgte mig fra himlenhvor han sad og morede sig på en skyhan ville se hvad der sketemed et lille menneske som mighvis han g jorde det skingrende sindssygten engel sagde: vor herre går du ik' lidt over en usynlig streggud svarede han ka' ta' detdet er jo bare Nikolajog det ka' jeg velpå sin vis har gud retskønt jeg i disse dageer lidt træther til morgen sagde jeg til gudhva' du undskyld at jeg er på tværsmen inde i mit hoved er hele dit universdet trykker lidt mod pandenlige lovligt meget for min kropså i stedet for at ligge derhva' med om du ryddet lidt opgud svaredejeg ved det godt nikolajdet hele er lidt syretmen min oprindelige plan varat hele lortet skulle være brugerstyretdu ved løfte i flok og fælles ansvarmen det virker ik' helt som om mine børn er klardet er derfor der er brug for kaosdu ved en ligesom digså gi den fuld smadder Nikolajdu ved jeg holder øje med digmine øjne kigger altid på dig nedsæt i gang sømandog husk på du erguds våbensmed

Foto: Petrine Severin


tekst og foto Poul Struve Nielsen

I Vanløse i København er en tidligere bank – og Dantaxis tidligere taxacentral - godt på vej til at blive forvandlet til et såkaldt velfærdshus for hjem-løse med blandt andet badefa-ciliteter, fodterapi og hvilerum.

Målet er at styrke de hjem-løse brugeres fysiske og sociale velbefindende og forbedre de-res muligheder for at bidrage til hjemløseavisen Hus Forbi.

Derfor bygges, males, sli-bes og poleres der i Hus Forbi.

- Det gør vi, fordi vi er i fuld gang med at renovere vo-res skønne nye velfærdshus,

så det kan leve op til at være rammen om vores skønne for-ening og være sælgernes nye hjem, siger sekretariatschef i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kri-stensen.

Og nu er en milepæl nå-et. Hus Forbi er nu ved at væ-re klar med det nye køkken, hjemløsecafé og en flot trappe med gamle Hus Forbi-aviser.

- Ved fælles hjælp, profes-sionelle og frivillige i sam-let flok, har vi taget et kæmpe skridt hen imod det velfærds-hus for hjemløse og socialt ud-satte, som vi drømmer om. Nu kan sælgerne få et varmt mål-tid mad i en café, der er deres. Her er lyttende ører, hjælpen-

de hænder, smil og grin, ven-ner og kollegaer, og ALTID kaffe på kanden. Vi glæder os helt vildt til at tage de næste mange skridt. Det bliver SÅ flot, siger Rasmus Wexøe Kri-stensen.

Han takker Realdania for deres store støtte til projektet gennem deres kampagne 'Un-derværker'.

- Uden jer ville vi kun være kommet halvvejs, siger han.

Der er også tak til Horne Efterskole for støtte til Hus Forbis nye køkken, som efter-skoleeleverne samlede penge ind til. Og ikke mindst til alle sælgere og frivillige, som har givet en hånd med. ❙

vanløse, varm & vidunderligHus Forbi arbejder på at få nyt domicil færdigt

Køkkenet er indrettet i den gamle bankboks. Det var noget af en opgave at få åbningen udvidet. Boksen er armeret med jernbaneskinner.

I sælgernes medarbejdercafé hænger de gamle lysekroner fra bankens tid der stadig og giver rummet en unik karakter.

Trappen fra caféen til redaktionen illustrerer, hvor man er på vej hen. Den er belagt med gamle aviser.


hjælp udsatte- brug app'en

Skulle du møde et socialt udsat menneske, som har brug for hjælp, så se her!

Udsat i Danmark er lavet i samarbejde mellem Hus Forbi og Fundamentet.

Hvis du arbejder på et socialt til-bud, så tjek op på, om I er med. Ellers kan du også bruge app'en til at tilføje et socialt tilbud, så potentielle gæster, borgere, brugere og bebo-ere hurtigt kan finde frem til jer.

Den første februar begyndte to nye medarbejdere i Hus Forbi's salgsafdeling.

Markus Schwarz-Nielsen har de seneste år arbejdet med inklusion, kommunikation og projektledelse. Han er uddannet i socialvidenskab og pædagogik med særligt fokus på socialt udsatte og har arbejdet med indsatte i både Danmark og Norge. Han har også beskæftiget sig med både radio og filmproduktion og væ-ret værestedsmedarbejder i Vanløse.

Ane Menzer har de sidste to år været ansat i en boligsocial hel-

hedsplan. Hun er uddannet social-rådgiver og har været med til at starte og drive kvindeherberget Ca-fe Klare lige fra begyndelsen. Ane har også en fortid på Mændenes Hjem.

Der er ændret lidt på arbejdsti-derne for personalet i salgsafdelin-gen, og derfor er der blevet plads til at ansætte to nye kolleger, efter at John Hansen er stoppet i salgs-afdelingen.

Desuden er der kommet to nye socialrådgiverstuderende i praktik i Hus Forbi. ❙

Nye ansigter i Hus ForbiUdskiftninger på holdet bag avisen

Hus Forbis mest garvede medarbejder, Jimmy Rohde, instruerer de nye kolleger Markus og Ane.

Ane er den ene ny medarbejder. Markus er den anden ny medarbejder.

hus forbi-sælger malin sjödin er dødHun kom fra Falun i Sverige. Hun arbejdede i mange år som bartender. Men hun tog også stoffer, og hun rykkede sammen med sin kæreste til Danmark på grund af det svenske behandlingssystem.

Parret ville gerne have meta-

donbehandling og have behandling sammen, men de fik ikke et tilbud, de kunne bruge til noget, i Sverige.

De kom til Danmark for fire år siden. I al den tid har de været hjem-løse i København. Gennem tre år var Malin Hus Forbi-sælger. Hun solgte mest foran Netto i Hillerødgade og foran Netto på Amagerbrogade.

- Det var systemet i Sverige, som gjorde, at hun døde. Vi ville ændre vores liv, og det fik vi ikke mulighed for der, siger hendes kæreste.

Malin var omsorgsfuld og hjælp-som overfor de andre i gademiljøet. ❙

Æret være hendes minde,Hus Forbi

| mindeord |


Livretten kan afsløresKonkurrencevinder er trukket

Hjemløse hjælper andreSAND og Værestedet støttede landsindsamling

De hjemløses landsorganisation, SAND, og Værestedet, som er Hus Forbi-distributør i Aarhus, gik sammen og sam-lede ind til landsindsamlingen, der støttede 12 organisationers arbejde for hjemløse børn i udviklingslandene.

Der blev samlet ind under overskriften: 'Vi kan ikke vente med at hjælpe andre, til vi har det hele selv'.

Indsamlingsstedet var Skt. Knuds Torv i Aarhus, det er midt i Ryesgade. I alt blev der samlet over 78 millioner kroner ind, og det bidrog de hjemløse i Aarhus altså også til. ❙

Vi har i de tre måneder - november, decem-ber og januar, hvor Hus Forbis hjemløsekalen-der med 12 sælgere og deres livretter som tema har været til salg - haft en konkurrence i avisen om at gætte Hus Forbi-sælger Lennerts livret.

Martin Berthelsen blev den heldige vinder af 5.000 kroner. På billedet ses han på Være-stedet i Aarhus, hvor han modtog præmien. Han ønskes et stort tillykke, og vi håber, at præmien vil bringe glæde i denne kolde vinter-tid.

Martin købte sin kalender ved Føtex i Silkeborg.

Tak til alle som har deltaget i konkurrencen. Vi takker for alle jeres søde ord, der er fulgt med jeres mails. De er alle læst og kommet i kassen med solstråler til en regnvejrsdag.

For dem, der ikke fik købt kalenderen, skal vi afsløre, at Lennerts livret var boller i karry. Den smagte forrygende. Både da vi lavede kalenderen, og da den blev serveret for Mette og Erik, som vi besøgte på deres landbrug i Svendborg, fordi de var vindere i en anden konkurrence. ❙Se side 21!

Den glade vinder med kalenderen.


alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse senest den 5. aprilMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE


fortalt til Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

- Jeg fik en efternøler i 2013, og da hendes mor og jeg gik fra hinanden, ville skæbnen, at jeg faldt ned fra en stige og bræk-kede nakken. Jeg kom til at ligge ned på et forsorgshjem i Holstebro i ti måneder, og 7-9-13 - jeg blev ikke lam.

Efter faldet mente læger-ne, at det var et hekseskud, men jeg blev ved med at insistere på, at jeg skulle opereres. Først da der kom en afløser hos min læge, sendte hun en ambulance, og jeg fik en krave på. Tre en halv må-ned senere blev jeg opereret. På en lægekonference på hospitalet, havde de kontakt til en fransk-mand, som så min journal og sag-de, at han kunne ordne det. Han skiftede tre nakkehvirvler - lige dér, hvor alle nerverne sidder. Jeg var ufattelig heldig.

Når jeg kigger på mit Hus For-bi-kort, kan jeg se, at jeg har den dér latterlige krave på. Det er alt-så dér, jeg begyndte at sælge avi-ser. Jeg skulle have noget at gi-ve mig til, og så fandt jeg ud af, at jeg elsker at sælge aviser. I dag sælger jeg dagen lang og er ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg ikke havde haft Hus Forbi, havde jeg været død.

Jeg har altid haft svært ved at snakke med folk, men da jeg be-gyndte at sælge, fandt jeg ud af: 'Hov, det kan jeg godt'. Jeg ved ikke, hvad jeg havde fået bildt mig ind - at de, der havde en stor Mercedes, ikke var til at snakke med, eller hvad? Folk er bare rig-tig glade. Lige før jul kom en da-me og sagde: 'Jeg kan se, du har samme størrelse som min søn, som jeg har købt et nyt jakkesæt til, men nu er han på hospitalet. Vil du have det?'

Jeg sagde pænt tak, men at jeg egentlig mere manglede bukser. Det hørte en mand ved siden af, og så gik han hen og købte to par bukser til mig. Nu har jeg sådan noget smart-i-en-fart tøj. Det rør-te mig dybt, men jeg kunne også se, at det betød noget for dem at kunne give. Jeg tør slet ikke tæn-ke på, hvordan det havde været uden Hus Forbi. Når man er tæt på at dø, opdager man åbenbart, at når solen skinner, er det dejligt. Alt får en større betydning.

Jeg har lige fået lejlighed i Hørning. Før var jeg hjemløs og sov på Nattjenesten i Aarhus. Jeg har været hjemløs mange gan-ge, men jeg kan ikke sove uden for med nakken på grund af kul-den. Nu har jeg gudskelov mit eget sted. Men lige så snart jeg fik en adresse, fik jeg også en bøde

fra DSB på 140.000 kr. Det er ikke nemt at komme op og stå igen.

Da jeg brækkede nakken, mi-stede jeg muligheden for at se min lille pige. Jeg kendte ikke reglerne efter vores brud. Nu er der gået tre år, og jeg sælger aviser for at spare op til advokaten. Det koster 10.000 kroner. Han siger, at jeg har gode chancer. Jeg har også en søn, der er voksen og har arbejde på Filippinerne. Jeg har været en del i fængslet, frem til jeg var 35 år gammel. Mest for salg og smug-ling af hash, aldrig voldsdomme. Nu er jeg 53. Jeg har været hel-dig, at begge mine børns mødre har taget godt hånd om dem. Og så er jeg stolt over, at min søn er blevet student, har helt normalt arbejde og aldrig har fået en par-keringsbøde. Han har selvfølge-lig manglet mig, og lige nu vil han ikke se mig. Jeg er ked af, at jeg har svigtet. Nu kæmper jeg for at få samvær med min datter. Hen-des mor kunne ikke amme, så jeg sad og gav min datter mad om natten, og det knyttede os helt særligt til hinanden. Det er de år, hvor jeg har levet mest rigtigt og følt noget, fordi jeg ikke var på stoffer. Dem stoppede jeg med for ti år siden. Jeg vil aldrig opgive min lille pige. Hende og min søn er det bedste, der er sket for mig. ❙

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en sælger, hvad det betyder for ham/hende at sælge Hus Forbi.

| hvad betyder hus forbi for mig? |

At jeg kan spare op til at få min datter at se igenHus Forbi-sælger Leif Grønbæk fortæller sin historie

hvad fik du til middag i går?- Da jeg skulle i kiosken og købe tobak, kom der en mand forbi og sagde: 'Hey, Hus Forbi-mand, kan du spise en pizza? Jeg har to her.' Det var jo vældigt flinkt. Jeg fik lov til at vælge mellem en med kebab og en med peperoni. Jeg kan godt lide kebab, så den valgte jeg. Jeg har oplevet folk stoppe i bil og spørge, om jeg har MobilePay, og så sender de nogle penge. Jeg er dybt forun-dret over så mange søde mennesker. Nogle gange er det svært at tage imod, for jeg synes, det er overvæl-dende. Jeg kan ikke lade være med at give mine flasker til dem, der går og samler ind. Jeg sælger jo aviser, og det kan de ikke, så de får mine flasker.

hvad har altid interesseret dig?- Sport. Hvis jeg var født nu, havde jeg nok fået et stempel, der hed DAMP. Jeg blev bare kaldt for en møgunge. Senere har jeg også fundet ud af, at jeg er ordblind, men hvis der var noget, jeg var god til, så var det sport. Fodbold mest, men også håndbold, badminton og bordtennis. Engang har jeg været amtsmester i bordtennis. Da jeg blev ældre, har jeg nøjedes med at se sport på tv. Og er der OL, er jeg meget svær at få væk fra den skærm.

hvad skal der til, for at dit liv bliver bedre?- Der er kun én ting, der kører oppe i mit hoved, og det er min datter. Jeg savner bare min pige helt ekstremt. Men nu har jeg en adresse, og så tager jeg nogle møbler, når der kom-mer nogle henne på Genbrugsen. Jeg sparer alle penge op til advoka-ten, stort set.

Documents

h u s fo r bi · Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse Tlf. 8993 7474, DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi