h u s fo r biBragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus

hus forbinr. 9 september 2017 21. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. solution-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet solution at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.

KOPI250 sælgere har nu mobilepay. scan qr-koden. indtast sælgerens nummer i tekstfeltet.

pris 20 kroner. pris med sms 23 kroner.

1.500udsattepå camp

Fra gaden til politik

LYKKEN ER EN PUCH MED TRE GEAR

2 | HUS FORBI | nr. 9 september 2017 | 21. årgang

| leder |Når jeg bliver gammelNår jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk og se havet slå ind over mo-len, sådan som Gnags sang, dengang jeg var ung.

Sammen med kolleger fra Hus Forbi – sælgere, medarbejdere, frivillige og di-stributører – har jeg lige været til Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. Det er en årligt tilbagevendende festival om socialt arbejde, som Rådet for Socialt Udsatte arrangerer.

Der kommer brugere, socialarbejdere og politikere. De forskellige organisati-oner sætter boder op. Vi spiser sammen i et stort telt, og der er politisk debat.

I år var temaet 'Når udsatte bliver gamle.' I Hus Forbi oplever vi, at sælgerne ikke bliver ret gamle. Derfor blev vores

bidrag til temaet, at vi lånte en kiste hos en bedemand og udstillede den i vores bod. Det er udsigten for vores folk. Der slår havet ikke ind over molen i alder-dommen.

Socialt udsatte lever gennemsnitligt 19 år kortere end gennemsnitsdanske-ren, viser en undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte.

Derfor rejste Hus Forbi på Brugernes Bazar også debat om, hvordan socialt udsatte bliver trukket rundt i aktiverings-manegen af forvaltningerne rundt omkring i kommunerne, selv om der ikke er udsigt til, at nogen arbejdsgiver vil ansætte dem, og selv om politikerne netop taler om en højere pensionsalder på grund af en stigende gennemsnitslevealder.

Så burde udsatte på pension noget før, men i stedet har den daværende so-cialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksens førtidspensions-reform sat prop nederst i sagsbehandlernes syltekrukke med ledige, ingen vil ansætte, så selv alvorligt syge og udsatte mennesker ydmyges med det ene res-sourceforløb efter det andet.

Jeg mødte for nyligt en hjemløs kvinde, trods et hårdt liv, og selv om hun so-ver på gaden, har nået en alder, hvor hun for bare få år siden kunne have været på efterløn, hvis hun havde været på arbejdsmarkedet.

Nu er hun i aktivering. Helt ærligt. Uanset hendes helbredstilstand i øvrigt, så ville bare de problemer, der er forbundet med at være gadehjemløs, gøre det umuligt for hende at leve op til noget, der bare er i nærheden af de krav, en ar-bejdsgiver er nødt til at stille, hvis vedkommende forsøger at drive en lønsom virksomhed.

Beslutningstagere og medarbejdere i forvaltningerne bør massere øregange-ne med sidste vers i Gnags-sangen og lade ordene sive ned i hjerter og hjerner:

'Når jeg bliver gammel, skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned, der er et lys, der rækker helt ind til land på den anden side af ensomheden.'

Som det er nu, kastes folk ud i en ensom kamp mod et system uden kærlig-hed – og uden at kunne se noget lys for enden af tunnellen.

.Poul Struve Nielsen, redaktør

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØRPoul Struve [email protected] Kramer KristensenKORREKTURSimon MallingLAYOUTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENPoul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 [email protected]

SALGSAFDELINGJohn Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Malling tlf. 5376 0479, [email protected]: John Hansen, tlf. 5240 9069

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, [email protected] Kamp, bogholder, tlf. 5240 [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBIHenrik Søndergaard Pedersen, [email protected]

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

UDGIVERForeningen Hus ForbiBragesgade 10 B, stuen, 2200 København NTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kronerKontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan dette indsættes på reg.nr. 5324 kontonr. 0243524, Arbejdernes Landsbank. Bidraget er fradragsberettiget i henhold til Ligningslovens § 8A. Hvis du oplyser dit cpr-nummer, indberetter Hus Forbi til SKAT, hvor meget du har indbetalt.Mærk gerne indbetalingen med ´Bidrag .́ Tusind tak.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 558.000 (andet halvår 2016)Ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREREDE SÆLGERE 2.400ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 29. september 2017.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

vi støtter hus forbi vil du også støtte?

BienChristianshavns filantropiske forening

HUS FORBI | nr. 9 september 2017 | 21. årgang | 3

16

“ Hvis vi kendte svaret, var vi måske

ikke blevet hjemløse, men nu har vi så nogle erfaringer.Britta og Richardt, de to Hus Forbi-sælgere bag den ny læser-brevkasse 'Spørg en hjemløs'.

Side 15

10 Fra gaden til politik Steen Rosenquist er tidligere hjemløs,

Hus Forbi-sælger og stofbruger. Nu har han gode muligheder for at sikre sig en plads i byrådet i Glostrup ved kommunalvalget til november.

22 Fra bøgeskov til regnskov 1.500 socialt udsatte mennesker mødtes

til Udsatte Lege og FerieCamp i Randers.

Da Hus Forbi-sælger Richardt var 15, havde han en Puch 3 gear. Det har han fået igen, og den giver ham mange gode samtaler med folk om gamle dage.

26 Fornyelse nedefra Aarhus 2017, den europæiske

kulturhovedstad, melder officielt ud, at det mere end noget andet handler om at gentænke og dermed omdanne Region Midtjylland til et 'kulturelt laboratorium', hvor alternative løsninger kan spire og gro. Hjemløse og udsatte er også med til at gentænke, når aktivister fra hele verden samles under overskriften 'Rethink Activism'.

| indhold | foto: M

ette Kram

er Kristensen

det koster 9.000 kroner årligt at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

Version A50x19mm Almene kvalitetsboliger

www.domea.dk


Ekstrem ulighed i psykiatrienBehandlingen af psykiske lidelser og misbrug har spillet fallit, mener Rådet for Socialt Udsatte

af Peter Andersen

35 gange. Så meget hyppigere be-søger socialt udsatte de psykiatri-ske skadestuer sammenlignet med den øvrige befolkning. 36 gan-ge for mændenes vedkommende og 34 gange for kvindernes for at være helt præcis.

Det er blot en af de markante oplysninger i en registerundersø-gelse, Statens Institut for Folke-sundhed og Syddansk Universitet har gennemført for Rådet for So-cialt Udsatte. Tallene er indsamlet fra 2007 til 2015, og i undersøgel-sen indgår oplysninger om knap 2.000 socialt udsatte, som her er defineret som 'brugere af herber-ger, væresteder, varmestuer og lignende sociale tilbud'.

Når det gælder psykiatriske

indlæggelser, er forskellen næ-sten lige så markant: Socialt ud-satte mænd var indlagt 28 gange hyppigere end øvrige mænd, mens overhyppigheden var 23 gange for socialt udsatte kvinders vedkom-mende. Og så havde socialt udsatte i gennemsnit 11 gange flere ambu-lante psykiatriske hospitalsbesøg end resten af befolkningen.

Seniorforsker Michael David-sen fra Statens Institut for Folke-sundhed kalder det 'en helt eks-trem høj overhyppighed'. Det sam-me mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, men han er ikke egentlig overrasket over undersøgelsens facit.

- Der er blevet mange flere so-cialt udsatte, og selv om der fak-tisk har været stor politisk bevå-genhed på området, er psykiatrien

kraftigt underdimensioneret. Det samme gælder misbrugsbehand-lingen, både med hensyn til alko-hol og stoffer, og det hænger jo of-te sammen, siger han.

Ifølge Jann Sjursen kommer man ikke uden om at sætte flere penge og ressourcer af, hvis ulig-heden skal mindskes. Men det er også selve behandlingen, der ikke fungerer.

- Undersøgelsen viser, at en meget stor del af de udsatte har dobbeltdiagnoser, altså både mis-brug og psykiske lidelser. I dag skal de pendulere mellem syste-merne: De kan ikke komme i psy-kiatrisk behandling, før de er stof-fri – eller den anden vej rundt. Vi er altså nødt til at skabe et be-handlingssystem, der kan håndte-re begge dele på én gang. ❙

af Peter Andersen

Efter pres fra landets seks stør-ste kommuner har beskæftigelses-minister Troels Lund Poulsen (V) sagt ja til at gennemgå lovgivnin-gen om førtidspension og fleksjob.

I et brev, der midt i august blev offentliggjort i dagbladet Infor-mation, skriver kommunerne til ministeren, at lovgivningen er så stram, at alvorligt syge borge-re sidder fast i systemet, fordi de ikke kan leve op til dokumenta-tionskravene. Samtidig henviser kommunerne til, at der er meget store forskelle på, hvor mange før-tidspensioner, der tildeles i de en-kelte kommuner.

På et år har Kolding, Randers og Frederikshavn kommuner for eksempel tildelt førtidspension til mere end 70 procent af de borge-re, som har gennemgået et af de krævede ressourceforløb. I Kø-benhavns Kommune er det kun 14 procent, viser en gennemgang fra Avisen.dk.

Ressourceforløbene blev ind-ført i 2013 under den socialdemo-kratisk ledede regering – som ud-gangspunkt for at hjælpe syge og udsatte til at komme i arbejde eller uddannelse. Men de seneste år har medierne været fyldt af historier om mennesker, der har følt sig yd-myget af at deltage i de langvarige forløb og i nogle tilfælde er blevet endnu mere syge.

- Rigtig mange aarhusianere sidder fast i det her system. Loven er blevet så kompleks, at det kan tage årevis på grund af antallet af arbejdsprøvninger og mængden af mennesker, der skal involve-res i den enkelte sag, siger Aarhus Kommunes rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Thomas Medom (SF), til Information.

Man kan ganske vist undgå at deltage i et ressourceforløb, men kun hvis 'det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbed-re tilknytningen til arbejdsmar-kedet'. Det er blandt andet denne formulering, de seks kommuner

vil have lempet – og som i øvrigt tolkes vidt forskelligt fra kommu-ne til kommune.

Københavns Kommune er alt-så en af de kommuner, der tolker reglerne mest restriktivt. Beskæf-tigelsesborgmester Anna Mee Al-lerslev (R) siger til Information, at kommunen føler sig nødsaget til at have en meget stram praksis for at leve op til loven. Og at Troels Lund Poulsen ikke kan give kommuner-ne skylden for de store forskelle i tildeling af førtidspension.

Hus Forbi har forsøgt at få An-na Mee Allerslev til at svare på, hvorfor København føler sig nød-saget til at tolke loven så meget strammere end andre kommu-ner. Og hvordan det kan være lo-vens skyld, når det altså kan lade sig gøre at tildele førtidspension i over 70 procent af sagerne.

Borgmesterens pressechef har ikke reageret på vores henvendel-se. ❙

Oprør mod pensions-anarkiDet er fem gange sværere at få førtidspension i København end i Kolding. De seks største kommuner vil have loven lavet om

12 trin er ikke bedre

De såkaldte tolvtrinspro-grammer er hverken mere eller mindre effektive end lignende behandlinger, når det gælder om at hjælpe stofbrugerne til at lægge stofferne på hylden. Det viser en ny forskningsoversigt ifølge en pressemeddelelse fra VIVE (Viden til Velfærd), sam-menslutningen af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Tolvtrinsprogrammet er en udbredt metode til afvæn-ning af stofmisbrug, men det er hverken mere eller mindre effektivt end lignende behand-linger. Programmet er udviklet af Anonyme Alkoholikere, men indgår i dag i flere behandlings-tilbud – også til stofafvænning, blandt andet af Anonyme Nar-komaner. Programmet er også et centralt element i Minneso-ta-modellen, og også i Danmark bruges det som behandlings-form til stofbrugere. ❙

faste læger til botilbud

Kommunernes Landsfor-ening, Praktiserende Lægers Organisation, Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har indgået en aftale, så beboere med psykiske lidelser fremover kan bruge en praktise-rende læge, der er fast knyttet til det botilbud, de bor på. Ini-tiativet udspringer af handlings-planen mod vold på botilbud.

Med aftalen får beboerne på botilbud mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge, som er fast tilknyttet botilbuddet.

Det er frivilligt for beboerne, om de vælger den fast tilknytte-de læge eller vælger at beholde deres hidtidige praktiserende læge.

Der er afsat 17 millioner kroner i perioden 2017-2020 til ordningen, og pengene kommer fra handlingsplanen for forebyg-gelse af vold på botilbud, der blev indgået mellem satspulje-partierne i oktober 2016. ❙


Stemmeretsløse går til Højesteret2.000 danskere under økonomisk værgemål må fortsat ikke stemme

af Peter Rathmann

- Selv om vi har besvær med at styre vores økonomi, kan vi godt finde ud af at stemme til folke-tingsvalg, siger Martin Rosenlind.

Han og tre andre sagsøgere mod staten går nu til Højesteret for at få ændret Østre Landsrets dom fra juni. Ifølge landsrettens dom er det nemlig helt i orden, at Martin og cirka 2.000 andre dan-skere under økonomisk værgemål bliver nægtet at stemme til folke-tingsvalg.

- Jeg synes, dommen er for-kert. Landsretten burde have gi-vet os medhold, siger Martin Ro-senlind til Hus Forbi.

Han og de øvrige sagsøgere an-lagde i 2015 sag mod staten, for-di de var afskåret fra at deltage i folketingsvalget i juni samme år. Landsrettens dom betyder for-mentligt, at Martin og de andre

heller ikke kommer til at stemme ved næste folketingsvalg.

- Det er jeg faktisk sur over, si-ger Martin Rosenlind.

Det er udelukkende menne-sker med et handicap, typisk ud-viklingshæmmede eller demente, som får udpeget en værge. Formå-let med værgemålet er at beskyt-

te dem mod at komme i økonomisk uføre på grund af egne handlinger eller andres udnyttelse.

Men handicappede personer anbragt under værgemålslovens paragraf 6 er umyndiggjorte, og ifølge Grundloven har umyndig-gjorte ikke ret til at stemme ved folketingsvalg.

- Det betyder, at mennesker med handicap bliver udsat for dis-krimination i adgangen til at del-tage i demokratiet, siger ligebe-handlingschef Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menne-skerettigheder, som støtter sagsø-gerne.

Martin Rosenlind forklarer sin anke til Højesteret:

- Hvis vi opgiver nu, tænker modparten: Godt, nu har vi vun-det over alle de 2.000 mennesker. Men hvis vi stadig kæmper, kan modstanderen se, at vi ikke opgi-ver så let. ❙

- Det betyder, at mennesker med handicap bliver udsat for diskrimination i adgangen til at deltage i demokratiet.Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef fra Institut for Menneskerettigheder

veluddannede børn er bedst i skolen

I de nationale dansktest i 2. klasse får 87 procent af børnene med akademikerforældre gode resultater, mens det samme gæl-der for 57 procent af børnene af ufaglærte forældre. Det samme billede viser sig i matematik i 3. klasse, skriver AE-rådet i en artikel.

Ser man på socialklasser, er det ifølge AE-rådet cirka 87 pro-cent af børnene fra overklassen eller højere middelklasse, der får gode resultater, mens det samme gælder cirka 68 procent af arbej-derklassens børn og 56 procent af underklassens børn.

Selvom folkeskolen formår at løfte nogle børn, er der stadig en stor sammenhæng mellem, hvordan børnene klarer sig i 3.-4. klasse og ved afgangsprøven. Indsatsen i skolen bør, skriver AE-rådet, ligge så tidligt så muligt og i høj grad fokusere på at løfte de elever, der kommer fra ikke-akademiske hjem. ❙


Den 21. november er der valg i Danmarks 98 kommuner, og i løbet af året vil politikere og kandidater traditionen tro tale om alt det gode, de vil udrette, hvis vælgerne stemmer på dem. Der er med andre ord udsigt til 'jul hele året', men vi ved på forhånd, at langt fra alle løfter vil blive indfriet.

Op til kommunalvalget sætter Hus Forbi og de hjemløses landsorganisation, SAND, fo-kus på nogle af kommunerne, stiller spørgs-målet 'Hvordan er det at være hjemløs her?' og tildeler mellem én og fem Mus Forbi. Til at hjælpe med vurderingen får vi assistance fra socialarbejdere, frivillige i SAND og nuværende og tidligere hjemløse.

af Peter Andersenfoto: Mette Kramer Kristensen

dense Kommune vedtog i for-året 2017 en ny politik for so-cialt udsatte borgere. Og det var på høje tid, mener Hus Forbis panel, som denne gang består af Hus Forbi-sælger-

ne Jensine, Kim, Karsten Johansen og Karsten Gravenfeldt.

Odense er Danmarks tredjestørste kommu-ne, og modsat København og Aarhus er der sådan set billige boliger nok. Samtidig sværger kommu-nen til Housing First-strategien, som går ud på at skaffe hjemløse en bolig så hurtigt som muligt og siden supplere med den nødvendige bostøtte, så borgerne også bliver boende i lejlighederne.

Alligevel er Odense Kommunes to herber-ger – Kirkens Korshærs Herberg i Benediktsga-de i centrum og det kommunale Store Dannesbo

14 kilometer fra bymidten – fyldt til sidste seng. Det hænger sammen med, at 60 procent af bebo-erne ifølge Hus Forbis oplysninger kommer fra andre kommuner på Fyn og i Sønderjylland og på den måde bidrager til kommunens økonomi.

Psykiatrien halter- Hvis jeg var hjemløs i dag, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle gå hen, siger Karsten Graven-feldt.

Som de andre tre bor han nu i lejlighed, og den har han fundet selv. Generelt mener panelet, at udsatte og hjemløse er for meget overladt til sig selv – især om aftenen, når de fleste væreste-der og varmestuer er lukket.

Odense har fire kommunale væresteder. Desuden er der Café Paraplyen, som drives af KFUM's Sociale Arbejde og især er mødested for ældre, ensomme mennesker, og så har Kirkens Korshær to varmestuer. Den ene er både natvarmestue og dagvarmestue, og der-

fra drives også det lokale stofindtagelsesrum. Men de kommunale varmestuer er blevet be-

skåret, og det samme er antallet af psykiatriske sengepladser. Og Kirkens Korshær mærker pres-set fra et stigende antal borgere, der ikke får den psykiatriske hjælp, de har brug for.

- De tilbud, der er, er sådan set gode nok – der er bare for lidt af det. Efter klokken 16 får folk lov at sejle. Jeg kommer på varmestuerne hver eneste dag, og jeg ser de samme mennesker, som ingen vegne kommer med deres liv, siger Karsten Gravenfeldt.

Karsten Johansen tilføjer, at han selv har følt sig godt behandlet. Men han er også en af dem, der selv har haft styrken til at kæmpe sig ud af misbrug og kriminalitet.

- Hvis du er svag psykisk, snakker de dig ef-ter munden, og så sker der ikke noget, siger han.

Hellesteder til udsattePå positivsiden tæller, at der er oprettet fire

jul hele året

plads til forbedringOdense Kommune har ikke fulgt med udviklingen, lyder kritikken fra Hus Forbi-sælgere

O

Korshærspræst Peter Thyssen kommer rundt i gadebilledet.


interview: Jensinefoto: Mette Kramer Kristensentekst: Peter Andersen

iden Odense Kommune for otte år siden valg-te at satse på Housing

First-strategien (bolig først – hjælp derefter), har 300 hjemløse fået egen bolig. 85 procent bor der stadig, og det betragter Steen Møller

umiddelbart som en succes. Han er medlem af byrådet

og rådmand for social- og be-skæftigelsesområdet i Odense, valgt for de konservative, og har i øvrigt valgt ikke at gen-opstille ved kommunalvalget til november.

- Det er lykkedes at fasthol-de mange tidligere hjemløse i en bolig. Men der er stadig 15 procent, som det ikke er lykke-des for, og vi er helt opmærk-

somme på, at det ikke nødven-digvis er nemt at komme i egen bolig, hvis man har været vant til at have luft over hovedet. Der er stadig plads til forbed-ring på det område.

Jeg boede på herberget Sto-re Dannesbo i otte måneder, men for et år siden fik jeg pludselig en lejlighed. Det er stadig svært for mig. Det er hårdt at være hjem-me, jeg bliver stresset, når jeg kommer hjem. Jeg kan ikke tåle

hellesteder rundt om i byen, hvor hjemløse og udsatte kan få lov at være i fred for politiet og emsige forretningsdrivende. Og der er kom-met mere fokus på hjemløshed, men der er alt-så også kommet flere hjemløse, fastslår Kar-sten Johansen.

På grund af boligsituationen har Odense ganske vist færre hjemløse i forhold til indbyg-gertallet end de andre store byer. Den senest offentliggjorte tælling fra SFI i 2015 viste dog en markant stigning på 57 procent i forhold til 2013. Mange af dem er unge, men man ser dem ikke på værestederne og stort set heller ikke på de fire nye hellesteder, fortæller Hus Forbis pa-nel samstemmende. Vurderingen er, at de fleste tilhører gruppen af såkaldte sofasurfere, som låner sig til et sted at sove hos venner og be-kendte.

- De unge er de hjemløse uden ansigt, som Kim udtrykker det.

Kommunen har erkendt problemet og blandt andet ansat tre psykologer ekstra til at hjælpe de unge, som har psykiske problemer, men ik-ke kan få egentlig behandling. Men kommunen mangler at rykke i forhold til den ældre del af de udsatte, mener panelet.

Alle er glade for, at Odense siden 2013 har haft et stofindtagelsesrum. Til gengæld er der et stigende misbrug af kokain, der ikke bliver ta-get nok hånd om. Odense Kommune har heller ingen gadesygeplejersker ansat – til sammenlig-ning har en kommune som Kolding netop ansat nummer tre.

Som nævnt i indledningen har byrådet ved-taget en ny politik på udsatteområdet med fi-re hovedpunkter: En sammenhængende og ko-ordineret plan til alle borgere, styrket indsats i forhold til unge udsatte, et mere rummeligt ar-bejdsmarked og adgang til egen bolig til alle ud-satte borgere. Men her og nu mener panelet ik-ke, at det kan blive til mere end to ud af de fem mulige Mus Forbi. ❙

De unge skal i egen boligOdense har de billige boliger, men det løser ikke problemerne i sig selv. Hus Forbi-sælger Jensine interviewer rådmand Steen Møller

- Varme sovesteder kan man ikke længere få. Jeg plejede at sove under Fyens Stiftstidende i kælderen. Der er varmt. Men nu kommer der vagter hver anden time, siger Jensine.

S

Hus Forbis panel. Øverst Jensine og Karsten, nederst Karsten og Karsten.


odensehus forbis panel har givet minusser for❚ At ressourcerne til psykiatrien er alt for få❚ At behandlingen af stofmisbrug ikke fungerer tilfredsstillende❚ At det trods en god boligsituation er svært for hjemløse at finde et sted at sove❚ At hjælpen til især den ældre gruppe af socialt udsatte ikke har flyttet sig i

takt med, at problemerne er vokset.

hus forbis panel har givet plusser for❚ De fire hellesteder, hvor hjemløse og udsatte kan få lov at være i fred❚ At kommunen har et stofindtagelsesrum❚ God behandling på væresteder og varmestuer, selv om der er for få

medarbejdere.

at blive alene, men jeg prøver at kla-re det.

- Din historie viser nogle af de problemer, der er, og hovedide-en med Housing First er jo, at man skal noget hjælp til at finde ud af det. Alle borgere kan søge en lej-lighed, og så får man jo ikke auto-matisk støtte. Vi skal have at vide, hvis der er et behov.

RessourcerHar I ressourcer nok til at køre den strategi?

- Det er helt klart min oplevelse. Vores medarbejdere har i stigen-de grad taget den til sig. Men nej, vi formår ikke at hjælpe alle, for det er ikke kun et spørgsmål om bolig, men om hvordan man kan være i den. Hvordan man finder sin egen måde at bruge boligen på.

- Vi kan også se, at der bliver flere unge hjemløse. I den sammen-hæng har vi ansat tre nye psykolo-ger til at hjælpe de psykisk sårbare unge mennesker. For at forhindre at vi får flere hjemløse på længere sigt. Der er ikke én ting, man kan gøre, der er mange.

Jeg har set mange unge hjemløse på gaden. Men varme sovesteder kan man ikke længere få. Jeg plejede at sove under Fyens Stiftstidende i kæl-deren. Der er varmt. Men nu kommer der vagter hver anden time.

- Hvad med varmestuen? Der er fyldt op, alt er fyldt op.

Man kan heller ikke sove trygt på varmestuen. Der er for mange nar-komaner, og nogle der stjæler. Men hvad vil I gøre ved de unge hjemløse. Skal de have lejlighed hurtigere?

Mange problemer- Det er i hvert fald en del af pla-nen, at vi skal have hjulpet dem ind i en lejlighed. Det ændrede vi sidste år, for kommer de først på en institution, bliver skiftet så meget større, når de på et sene-re tidspunkt skal rykke ud i egen lejlighed. Og de foreløbige resul-tater tyder på, at det er den rig-tige måde. Men vi har ikke løst alle problemerne, og vi har ikke fundet alle redskaber endnu. Det handler jo ikke kun om hjemløs-

hed, der er også misbrug og psyki-ske problemer.

Er der billige boliger nok? - Faktisk er vi lykkedes med at

kunne finde boliger af rette stør-relse og kvalitet og til rette pris. Boligmarkedet er et helt andet i Odense end i København og Aar-hus. Vi har omkring 25.000 almene boliger og et rigtig godt samarbej-de med boligforeningerne. Vi bru-ger ikke bare den mekaniske model ,hvor vi har ret til at anvise til hver fjerde – vi kan komme med de øn-sker, vi har. I de fleste tilfælde kan vi skabe en match.

I har social og beskæftigelse i samme forvaltning. Er det en fordel?

- Det er en kæmpe fordel, men så har vi andre snitflader. Vi er gå-et i gang med projekt 'sammen-hængende borgerforløb' på tværs af børne- og ungeforvaltningen, ældre- og handicapforvaltningen og vores egen. Det skal sikre, at vi får et helhedsblik, så medarbejder-ne ved, hvad der foregår i de an-dre forvaltninger. Vi har allerede gjort det samme i vores egen for-valtning. Det virker tudetosset for borgeren, at man kan komme til to medarbejdere i samme forvaltning, som ikke snakker sammen. Der er mange måder, man kan fare vild i det her system. ❙

- Men nej, vi formår ikke at hjælpe alle, for det er ikke kun et spørgsmål om bolig, men om hvordan man kan være i den. Steen Møller (K), byrådsmedlem og rådmand for social- og beskæftigelsesområde

- Man kan heller ikke sove trygt på varmestuen. Der er for mange narkomaner, og nogle der stjæler. Men hvad vil I gøre ved de unge hjemløse?Jensine


hus forbiGeneralforsamling i Foreningen Hus ForbiTorsdag den 14. september 2017 klokken 12.00-15.00

STED: Rosenbæk HusetRosenbæk Torv 305000 Odense C

FORPLEJNING:Hus Forbi byder på en let frokost fra klokken 11.00, samt kaffe og eftermiddagskage.

TRANSPORT:Der vil være bustransport fra Aalborg med stop i Aarhus og Vejle, samt fra København. Køben-havnerne får en togbillet hjem.

DAGSORDEN IFØLGE HUS FORBIS VEDTÆGTER:❙ Valg af dirigent og referent❙ Godkendelse af bestyrelsens beretning❙ Godkendelse af budget og regnskab

for foreningen❙ Fastsættelse af kontingent❙ Godkendelse af årsplan for det kommende år❙ Behandling af indkomne forslag❙ Valg af bestyrelse og suppleanter❙Valg af revisor❙ Evt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til:Foreningen Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 København N, eller mailes til formanden på [email protected], så de er formanden i hænde senest den 24. august 2017.

af Peter Rathmann

Skandalen om den kuldsejlede gældsinddrivelse i SKAT kommer nu de fattigste danskere til gode i form af eftergivet skattegæld.

Folketingets partier er blevet enige om at eftergive skattegæld til et samlet beløb på 5,8 milliar-der kroner: Langt hovedparten af dette milliardbeløb består af klat-gæld fra folk, som alligevel er ude af stand til at betale.

'Træls og frygteligt', sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V), da han i sommer præsenterede aftalen om, at nogle nu slipper for at betale, hvad de skylder i skat.

Men ministeren understrege-de, at der især er tale om gældspo-ster på under 1.000 kroner, hvor skyldneren typisk er førtidspen-sionist, folkepensionist eller på kontanthjælp:

- Det er nogle udvalgte gælds-poster, hvor arbejdet med at få pengene ind langt vil overstige det, gældsposten er på. Der er pri-mært tale om mennesker, der har skyldt penge i mange år, og hvor de fleste ikke har haft nogen be-talingsevne i mange år, sagde Karsten Lauritzen.

Ministeren fik dermed sagt, at eftergivelsen ikke alene skyldes sociale hensyn.

Langt de fleste skyldnere, som nu kan se frem til at få eftergivet gæld, har en årsindkomst under 200.000 kroner.

En lille del af gældenDe bor især på Lolland, Lange-land, Samsø og i Albertslund og

er typisk på overførselsindkom-ster, fremgår det af en oversigt fra Skatteministeriet. Ministeriet til-føjer, at de færreste af småskyld-nerne er bosiddende nord for Kø-benhavn.

Men inden der jubles for vildt på Lolland og omegn, hører det med, at eftergivelsen for langt de fleste kun vil bestå af en lille del af deres samlede gæld:

Ud af de i alt cirka 485.000 skyldnere, som aftalen omfatter, er det nemlig kun 13 procent, der får eftergivet hele deres personli-ge gæld til det offentlige. 72 pro-cent får derimod kun eftergivet under en fjerdedel af deres sam-lede gæld.

Gælden kan for eksempel være biblioteksbøder, mens politibøder ikke bliver eftergivet af hensyn til den offentlige skattemoral.

Enhedslistens politiske ordfø-rer Nikolaj Villumsen siger om af-talen:

- Det er ikke godt, at der skal afskrives seks milliarder i skat-tegæld, da det grundlæggende er uretfærdigt for andre, der løbende har betalt deres biblioteksbøder og skat. Men det er desværre nød-vendigt for at rette op på de ska-der, der er sket på grund af uan-svarlige besparelser i SKAT.

- For Enhedslisten har det dog været en formildende omstændig-hed, at en meget stor del af skyld-nerne er folk med reduceret eller ingen betalingsevne, siger Nikolaj Villumsen til Hus Forbi.

Aftalen forventes at blive ud-møntet i konkret lovgivning i lø-bet af næste folketingssamling. ❙

Fattige danskere får eftergivet skattegæld for milliarderKontanthjælpsmodtagere og andre med en årlig indkomst under 200.000 får eftergivet klatgæld

fakta❚ 92 procent af skyldnerne, der får eftergivet gæld, har en årlig indkomst

på under 200.000 kroner. ❚ Det er særligt personer på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge,

førtids- og folkepension, som får eftergivet gæld.❚ Cirka 60 procent af den afskrevne gæld eftergives for skyldnere

uden reel betalingsevne.❚ Cirka 93 procent af de afskrevne gældsposter har en værdi under

2.000 kroner.❚ Gældsposter over 7.500 kroner eftergives ikke.


af Tine Seibækfoto: Mette Kramer Kristensen

et er ikke første gang, en Hus Forbi-sælger stiller op til et kommunalvalg. Men Steen Ro-senquist er den første, der er så højt placeret på en partiliste, at han har gode chancer for efter

valget at kunne kalde sig byrådsmedlem. Han er heller uerfaren med det politiske.

Som tidligere formand for de hjemløses organi-sation, SAND, er det en erfaren debattør med god tæft for politik og en stor social faglig ind-sigt, der er opstillet som nummer to på Enheds-

listens valgliste i Glostrup Kommune på Køben-havns vestegn.

- Jeg har haft et spændende liv, og jeg for-tryder ikke en skid. Set i bakspejlet har alt, og-så mine 25 år som narkoman, været en lærings-periode, hvor jeg har fået indsigt i en masse ting, som ikke ret mange kender til, siger Steen Rosenquist.

Han tilføjer, at det er nødvendigt for, at han kan gøre det arbejde, han skal ind og gøre i po-litik, og han lægger ikke skjul på, at han elsker livet som forkæmper for samfundets skæve ek-sistenser.

Det er den kamp, han nu vil tage til en ny platform, hvis han bliver den eneste kommu-

nalpolitiker med en fortid som mangeårig stof-bruger, hjemløs og kriminel.

En fortid, hvor han i øvrigt betegner sig selv som have været 'en levende død'.

De fleste med Steens baggrund når ikke at blive så gamle som 63 år. Steen har også stærkt nedsat lungekapacitet grundet asbestose, han færdes derfor rundt på handicap-scooter, og han har en arvelig sygdom i bugspytkirtlen, der gør, at han ikke har indtaget fast føde i ti år.

Med en skolegang på blot seks år så han det heller ikke lige komme, at han skulle blive po-litiker og debattør, der skriver sine egne taler. Men den slags omstændigheder går ikke Steen

fra gaden til politik

Steen Rosenquist er tidligere stofbruger, hjemløs og kriminel. Nu stiller han op til kommunalvalget

-Jeg har aldrig kunnet holde ud at se på, at mennesker ikke har det godt.

D


på. Hans nye 'narkotikum' er at hjælpe andre. - Jeg vil hjælpe, så ingen behøver at kom-

me så langt ud, som jeg var. Og dem, der er det, vil jeg vise, at der findes en vej ud af elendigheden, siger han.

Har altid beskyttet andreSteen Rosenquist har et helt særligt blik. Det er på én gang intenst, insisterende, borende og troskyldigt. Og han taler med vægt og vo-lumen; både om sit eget farverige liv og den fremtid, han håber at få i politik. Og ikke mindst om de mennesker, hvis sag han gerne vil fremme.

Hus Forbi møder ham en formiddag i han-dicapboligen i Glostrup – et charmerende, drivhusagtigt etagebyggeri med masser af grønne planter ude i mellemgangen. Her har han hjemme og kan samle kræfter.

Steen har ikke kendt sin biologiske far. Men moderen fandt hurtigt efter hans fødsel en ny mand, som blev hans far, og der kom to søskende. Steen havde en god familie og el-skede blandt andet besøgene hos mormor og

morfar, der var viceværter i en ejendom ved Søerne på Østerbro. Når han havde drillet sin lillebror, blev han sendt derud med sporvogn og et skilt om halsen, så nogen sørgede for, at han skiftede sporvogn på Nørreport. Og hos bedsteforældrene blev kimen til en del af hans sociale engagement lagt. De lærte ham om værdien af at gøre noget for andre.

- Når ænder eller svaner var kommet til skade, tog de dem op og anbragte dem i en zinkbalje i kælderen, til for eksempel den brækkede vinge var helet. Lige som min mor-mor gav mønter eller en madpakke til spille-manden nede i gården.

- Jeg lærte, at alle skal have lov at være her. Dengang blev grunden lagt til at ville be-skytte andre og gøre noget for dem, der ikke selv kan råbe op, fortæller Steen.

Før han i en alder af 13 år blev smidt ud af skolen - for ikke siden at vende tilbage – la-vede han en del ballade. Så som at ryge in-spektørens cigarer på Volden. I tilgift tog han også skylden for de andre knægtes unoder. En del af de andre børn fik nemlig tæsk der-

steens liv i tal

Født i 1954.1968: Smidt ud af skolen, bliver arbejdsdreng.1969: I lære som blikkenslager.1972: Får foden knust – tilbringer tre et halvt år i smertehelvede. 1976: Får ikke længere morfin via lægen, skaffer den selv.1978: Møder ny kæreste, de afruser sig selv. 1982: Køber hus i Greve. Langturschauffør igen-nem nogle år. 1992: Misbruger igen, forlader kæresten og bliver hjemløs. Bor hos venner og på Bellahøj Camping. 1996: Fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.1997: Forældrene køber lejlighed til ham.1999: Får tilkendt førtidspension på grund af en ar-velig betændelse i bugspytkirtlen - samt asbestose, tilegnet i tiden som blikkenslagerlærling.2001: Hans far dør.2004: Steen er ude af sit misbrug.2004 – nu: Bliver aktiv i Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark (SVID), SAND og til sidst Enhedslisten. 2015 til 2017: Landsformand for de hjemløses organisation, SAND.November 2017: Stiller op til kommunalvalget i Glostrup for Enhedslisten.

- Jeg vil hjælpe, så ingen behøver at komme så langt ud, som jeg var. Og dem, der er det, vil jeg vise, at der findes en vej ud af elendigheden. Steen Rosenquist

- Jeg vil gerne leve fem-seks år endnu. Jeg har noget, jeg skal, så jeg ikke skal dø lige nu.


hjemme, så bøjlerne splintredes, hvis de havde brudt reglerne i skolen. Det kunne Steen, der engang blev tvunget til at overvære to kamme-rater få tæsk af deres far, ikke have. Han blev ikke selv slået af sine forældre.

Morfinist, kriminel og hjemløsSteen blev efter 6. klasse arbejdsdreng og kom i lære som blikkenslager.

Da han netop var fyldt 18 år, tog hans liv et afgørende vendepunkt. Han åbnede i bogsta-veligste forstand en dør, han aldrig skulle have åbnet. Han fik en enorm jerngenstand ned over fødderne, hvilket smadrede hans storetå og knuste en del af den øvrige fod. De næste tre et halvt år var et smertehelvede, og den ene ope-ration fulgte den næste.

Forholdet til hans gravide kæreste røg, og hun fik en abort. Ulykken, der afkortede den ene fod med flere skostørrelser, gjorde også, at han ikke kunne arbejde som blikkenslager.

Steen blev i årevis pumpet med blandt an-det morfin. Efter nogle år kunne man ikke gø-re mere.

I over tre år havde Steen hver uge været hos lægen og fået udleveret morfin. Nu var det slut. Og så kom abstinenserne.

- Det kom totalt bag på mig, at jeg var blevet morfinist! Da der var lukket for piller hos læ-gen, begyndte jeg selv at skaffe Ketogan via en ven – nu var det bare ikke længere under læ-gens kontrol.

På et tidspunkt fik han også fat i nog-le såkaldte paki-piller (morfinpiller fra Paki-

stan, som var i omløb i København i 1970'er-ne). Og de skulle indtages med en sprøjte. De gav et helt specielt sus, som en orgasme i hår og muskler. Bagefter faldt man til ro.

Steen brugte flere hundrede tusinde kro-ner på piller, købt for den erstatning han fik ef-ter ulykken. Nu var han hooked, og der skulle skaffes penge ad ulovlig vej, blandt andet via butikstyverier. Samtidig begyndte han at ar-bejde som chauffør. Og blev forelsket.

Det viste sig dog allerede efter en uge, at kæresten var dybt alkoholiseret. De valgte sammen at tage en kold tyrker ved at mure sig inde i 13 dage.

Ægteskabet gik dog ikke i længden, og Steen begyndte efter en årrække uden stof at misbruge igen. Han havde blandt andet stiftet bekendtskab med en pensionist, som gav ham et helt glas Ketogan for at grave have. Det gik ned ad bakke med det firma, Steen havde star-tet, og det blev svært at betale termin på huset.

- Jeg ødelagde alt for os begge, for hende og

mig. Så en dag i 1993 tog jeg min hund, nogle småting i en sæk, og så gik jeg ud og blev hjem-løs.

Betalte forældre tilbage Steen boede et par år rundt omkring. - Jeg har altid haft en gudsbenådet skare af venner over alt i Danmark. Jeg kunne bo så mange steder, at jeg knap lagde mærke til, at jeg var hjemløs i de år. Det var stoffer det hele.

For at skaffe penge begyndte Steen at lave checkbedragerier og dokumentfalsk, blandt an-det fik han den opgave at lave 50.000 falske kø-rekort. Det varede dog ikke længe, før politiet bankede på døren, og han røg i fængsel.

Hans forældre, der aldrig havde slået hån-den af ham i alle op- og nedture, kom på besøg i fængslet og tilbød at købe ham en lejlighed.

- Jeg er pisseheldig, at jeg har sådan nog-le forældre. Trods det, at jeg hele tiden har stjå-let fra dem. Selv min gamle mormor tog jeg som misbruger penge fra. Det betyder meget for mig, at jeg i dag har betalt dem tilbage, siger Steen, der bortset fra familien aldrig har stjålet fra private. Kun fra banker og stormagasiner, hvor det ikke ramte det enkelte menneske.

Efter at forældrene i 1997 købte en lejlighed til ham, begyndte tingene at vende, og hans misbrug blev reduceret henover årtusindeskif-tet.

Endnu et vendepunkt opstod i 2001, hvor hans far døde af kræft – i armene på Steen.

- 'Du lover mig at passe på mor', sagde han til slut og klemte min hånd. Lige dér skete der

- Livet er noget lort! Folk slår hinanden ihjel, laver krige og sparker nedad. Jeg har aldrig været glad for livet. Men NÅR jeg nu er her, vil jeg gerne bruge min tid på at beskytte dem, der ikke formår at råbe op.


noget, hvor jeg påtog mig et ansvar. Min mor hadede at se mig skæv, og da vi derefter var sammen næsten hele tiden, var jeg var nødt til at holde mig fra stoffer.

Formand for SANDSteen begyndte så småt at træde ind i en helt ny verden. Via et lokalt værested kom han med i Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark (SVID), hvor han endte med at blive formand. Arbejdet med brugerinddragelse før-te ham til SAND, de hjemløses organisation.

- Jo mindre medicin jeg tog, jo mere kun-ne min hjerne huske og kapere. Jeg er ret god til at organisere og få ting til at ske. Og nej, det havde jeg aldrig set komme med seks års skole-gang. Jeg har heller aldrig lært noget om com-putere, men jeg er god til det.

Hus Forbi har også haft stor betydning for ham. Steen kom først med i hjemløsekoret og trådte siden ind i bestyrelsen for avisen. I peri-oder har han også solgt Hus Forbi.

- Jeg kan godt lide engang imellem at sælge avisen for at møde læserne og komme i dialog med dem. Jeg kan lide kontakten til folk, hvor jeg får mulighed for at aflive fordomme og for eksempel forklare, at det altså ikke er selvfor-skyldt, når man bliver hjemløs eller narkoman.

Han kom også med i hovedbestyrelsen i SAND. Og blev landsformand fra 2015 til 2017.

- Jeg er glad for, at jeg har været med til at udbrede kendskabet til SAND. Jeg er stolt af, at vi har fået politikerne til at lytte. Så de kan se, at hjemløse også har en stemme med vægt bag.

Fra foreningsarbejdet gik vejen ind i poli-tik. Det skete i forlængelse af sidste kommu-nalvalg, hvor Steens gode ven, Lisbeth Zornig, fik ham med i 'Stemmer på Kanten' – et projekt, der skulle få flere udsatte til at stemme.

- Jeg drønede rundt og forklarede, at det er vigtigt at være interesseret i demokratiet. Hvis man ikke stemmer, synes jeg ikke, man har ret til at brokke sig.

Og i arbejdet med at overbevise mennesker på kanten kom Steens eget ståsted op til revi-sion.

- Jeg sagde til mig selv: 'Hold da kæft, Steen, du er socialdemokrat. Men hvor er de henne? De er væk for mange år siden'. Så læ-ste jeg Enhedslistens valgprogram og fandt mit nye ståsted der. Steen mener, at der skal nogen ind i politik, der kan gøre det anderledes.

- Jeg drønede rundt og forklarede, at det er vigtigt at være interesseret i demokratiet. Hvis man ikke stemmer, synes jeg ikke, man har ret til at brokke sig.

Man siger, en kat har ni liv. Steen har levet hårdt nok til at have brugt et par stykker.


- Det allervigtigste er, at politikerne lytter til de mennesker, det drejer sig om. I stedet for at bruge penge på 'pisse i bukserne-løsninger', som driver folk til randen af selvmord. Jeg kan ikke have det! At man ikke behandler folk or-dentligt, siger han.

Hopper ikke på romahetz Hele debatten omkring østeuropæere og rumæ-nere sat op mod danske hjemløse er han også klar i spyttet omkring.

- Dem med magten og pengene vil sætte os op mod hinanden. Det er et ældgammelt trick, at få fattige og udsatte til at bekrige hinanden. Men jeg hopper ikke på romahetzen. Det gør mig rasende, at man pisker en stemning op mod en hel gruppe mennesker. Alle har en grund til at være der, hvor de er, siger Steen, som også er med i foreningen Månestrålerne, der arbejder for ligeværdighed. Og som samler tøj og sko ind til hjemløse – hvilket de fyldte, blå IKEA-poser i Steens egen stue i øvrigt vidner om.

- Vi flytter for folk, der er blevet smidt ud. Og samler penge ind til mad til mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, forklarer han.

Adspurgt om, hvad han kan som politiker, svarer Steen, at han kan tænke skævt.

- Jeg kan se, at mange af de løsninger, man prøver i dag, ikke virker, fordi de er lavet ud fra en normaloptik. De virker ikke på skæ-ve eksistenser, alkoholikere og narkomaner.

Der skal nogen ind i politik, der kan lave nogle små sideveje. Det har jeg forstand på. Der skal tænkes anderledes på misbrugsområdet. Det er blevet alt for svært at komme i døgnbehand-ling. Og der skal tænkes anderledes i boliger til hjemløse – start med en skurvogn frem for en lejlighed, siger Steen Rosenquist, der, hvis det går godt, sagtens kunne se sig selv i landspoli-tik.

- Jeg glæder mig som et lille barn til at gå ind i politik. Og der er afgjort brug for flere al-mindelige og ja, ualmindelige mennesker i poli-tik. Flere skæve eksistenser. Flere arbejdere og handicappede. Jeg har prøvet det hele selv. Og du kan fandeme tro, jeg stadig kan huske det!

Har aldrig forstået livetFysisk kunne det se bedre ud. Steens tænder er så godt som forsvundet, og der er ikke meget sul på kroppen. De sidste ti år har han, grundet en arvelig sygdom ved navn pancreatitis, ikke kunnet spise og har levet af proteindrikke og suppe. Det kan knibe med kræfterne. Heldigvis har han, trods en lungekapacitet på 42 procent, ingen problemer med at tale, hvilket han har god brug for netop nu, til debatmøder på blandt andet væresteder og værtshuse.

Sygdommen er dog yderst smertefuld. Flere gange har han været ved at dø, og han har måt-tet sige farvel til sin mor.

- Jeg vil gerne leve fem-seks år endnu. Jeg

har noget, jeg skal, så jeg ikke skal dø lige nu, siger Steen og fortæller, at han aldrig har kun-net forstå livet.

- Det er også derfor, jeg aldrig har villet ha-ve børn. Livet er noget lort! Folk slår hinanden ihjel, laver krige og sparker nedad. Jeg har al-drig været glad for livet. Men NÅR jeg nu er her, vil jeg gerne bruge min tid på at beskytte dem, der ikke formår at råbe op, siger han.

- Jeg tror på, at vi er uskyldige. Ingen af os har bedt om at komme her på jorden. Og så skal vi eddermame behandles ordentligt! Hvis vores forældre ikke kan finde ud af at gøre det, så må vi have et system, der løfter folk op og hjæl-per dem.

Steen synes selv, han har haft et godt og spændende liv. Men det har også været et lorte-liv, forklarer han.

- Jeg har været privilegeret og pisserig. Og jeg har været hjemløs og bundfattig. Jeg har været dybt forelsket og omvendt bundulykke-lig. Jeg har haft masser af ting og ingen ting. Og det har alt sammen givet mig den indsigt, at vi simpelthen skal være gode ved hinanden, si-ger han.

- Der er ingen, der vælger at blive hjemløs eller narkoman. Det er hændelser, der skaber de forhold. Og man kan aldrig vide, hvordan man selv ville reagere, hvis livet pludselig gik én stik imod. Derfor skal vi høres alle sammen! ❙

- Jeg glæder mig som et lille barn til at gå ind i politik. Og der er afgjort brug for flere almindelige og ja, ualmindelige mennesker i politik. Flere skæve eksistenser. Flere arbejdere og handicappede. Jeg har prøvet det hele selv. Og du kan fandeme tro, jeg stadig kan huske det!


- Hvis vi kendte svaret, var vi måske ikke blevet hjemløse. Men nu har vi så nogle er-faringer. Han skal i hvert fald undgå at kom-me på gaden. Det er svært at komme ud af igen. Det er et hårdt liv, og det er svært at komme tilbage til samfundet igen, er de to Hus Forbi-sælgere enige om.

- Hvis du har mistet dit arbejde og er på kontanthjælp og bliver udsat for de der sanktioner, så er det svært at undgå at kom-me på gaden, siger de af erfaring.

- Men da kan man håbe, at hans familie kan bakke op og støtte så godt som muligt.

- Hvis jeg havde en bolig, og min lille-bror var ved at ryge på gaden, ville jeg støt-te ham, siger Richardt.

- Ville du også tage imod, hvis det var omvendt? spørger Britta.

- Nu jeg er så skadet, som jeg er blevet, så ville jeg nok ikke. Men måske hvis jeg var på vej ud i det. Hvis jeg var på besøg hos min sø-ster, og jeg var hjemløs, ville jeg aldrig spørge hende, om jeg kunne overnatte. Men hvis hun tilbød det, ville jeg sige ja, tilføjer Richardt.

- Det er ikke vores families problem. Det er vores. Jeg kan heller ikke bo hos min søn. Jeg kan godt overnatte hos ham i en rigtig hård og kold vinternat. Men så er det også ud igen, siger Britta.

Helt overordnet er systemet skruet for-kert sammen, mener hun:

- Det bedste ville være, hvis man und-gik, at de mennesker, der har et sted at bo, overhovedet bliver hjemløse. Men det møder han nok ingen forståelse for hos det offent-lige. Selvom det bliver meget dyrere at skaf-fe ham en bolig igen, vil de nok ikke hjælpe ham med støtte til huslejen eller noget i den retning, siger Britta.

- Han skal i hvert fald tage imod al den hjælp, han kan få i den nuværende situation, siger Richardt.

- Han ville møde mange som sig selv, hvis han blev hjemløs og kom på forsorgshjem. Det ville han også, hvis han fik hjælp og kom på en psykiatrisk afdeling. Havde jeg ikke været på Overførstergården, havde jeg stadig været på gaden, tilføjer han med hen-visning til forsorgshjemmet i Gentofte, hvor han boede i to år, hvilket blev hans redning.

- Jeg kan slet ikke overskue tanken om at komme ind med alle de krav, det offentli-ge stiller og alle rudekuverterne, siger Brit-ta.

Men rådet er:

Undgå at ende på gaden som

hjemløs, og tag imod al den støtte,

du kan få!

Hus Forbis sælgere har alle gået i livets hårde skole. De har opnået stor livsvisdom. Nu har vi startet en brevkasse, hvor du kan spørge gadefilosoffen og gadepsykologen om ting i livet, du søger svar på. Er du teenager, og har du dumme forældre, så vær sikker på, at sælgerne også har prø-vet det. Og er du voksen og har en ustyrlig teenager, så har de måske også prøvet at have sådan en. De har næsten helt sikkert selv været sådan. Bare spørg løs om alt. Vi kan ikke garantere svar på alt. Men forhåbentligt på det meste.

?Spørg en hjemløs

Britta og Richardt svarer:

Panellet består denne måned af de to gode og erfarne folk: Richardt og Britta.

Min søn på 53 er ved at gå til i druk. Han har det dårligt og mistede for fem år siden sit arbejde. Han har en psykisk lidelse og er ikke i stand til at passe et arbejde. Alligevel bliver Jobcentret ved med at sende ham i arbejdsprøv-ning og aktivering. Han er også ved at oparbejde en større gæld, og han er bagud med huslejen på mere en 6.000 kroner. Jeg frygter, han kan ende som hjemløs. Hvad kan jeg råde ham til at gøre?

?En læser, der gerne vil være anonym, spørger:

Send dit spørgsmål mærket

'Spørg en hjemløs' i emne-feltet.

Send det til [email protected].

foto: Mette K

ramer K

ristensen



på puch gennem memory lane Hus Forbi-sælger Richardt har skaffet sig en Puch ligesom den, han havde som 15-årig


af Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

er er mange, som hilser på eller smiler til Hus Forbi-sælger Richardt Åmand, når han kom-

mer kørende på sin Puch. - Generelt er der mange, som

vil have en snak om gamle dage. Måske har de selv haft en Puch. Det kan ikke undgås, at folk ta-ger en tur ned ad Memory Lane og tænker på dengang, de var teen-agere, når de ser sådan en maski-ne, siger han.

Richardt fandt den knallert, han har nu, gennem en annonce for et års tid siden.

- Det var en to gears. Men le-jerne i krumtaphuset var slidte, så jeg satte en annonce i avisen efter en tre gears motor, fortæller han.

Svaret på, hvorfor han søgte ef-

Jeg er ikke fra København. Jeg er fra Amager, siger Richardt. Her er han vokset op, og dem fra Amager er stolte over, at de ikke er fra København. På Randkløve Alle, hvor han er født, er der ikke meget, som har forandret sig, siden han var 15 og kørte på sin første Puch - bortset fra at den mest pløjede landevejene i Sønderjylland tynde.

Richardts knallert er helt præcist en model Puch MS 50 2 gear, som er bygget om til en tre gears model. Som 15-årig havde han en Puch MC 50 3 gear DD. Den store Puch hed VZ50. Så kom der senere andre store modeller med tilnavne som flag-skib, Monza med mere.

D


ter en tre gears motor, viser, at han også selv kører ad Memory Lane - mindernes vej - på knallerten.

- Det er sjovere at køre med en tre gears end en to gears, for så skal man skifte lidt mere. Det gi-ver også et andet optræk, og ikke mindst havde jeg en tre gears som barn - altså fra jeg var 15, fortæl-ler Richardt.

Han er født i 1960. Fra han var seks år til han blev 17, boede han det meste af tiden på institution. I 1975 var han på Helsehjemmet i Haderslev.

- Det var et godt sted. Der følte jeg mig tryg. Skolen lå ti kilometer væk, så det var godt at have knal-lerten at køre på. Den fik jeg gen-nem institutionen. Vi var også ude

at arbejde i landbruget, men pen-gene derfra gik til benzin og den slags.

Richardt sammenligner det at have en knallert i 1975 med at ha-ve en mobiltelefon i dag. Det skul-le man have for at være socialt ac-cepteret, hvis man var 15-16 år. Og han var glad for sin Puch.

Fantastisk knallert- Det var en fantastisk knallert. Den kørte som en drøm. Og du kunne score på den, du kunne sid-de to på den!

Når man så taler knallerter, folk som er født omkring 1960 imellem, så skiller vandene lidt mellem forskellige mærker. Med slutningen af 1970'erne blev ja-

panske mærker som Yamaha og Suzuki meget populære på knal-lertmarkedet med noget, som strengt taget var små motorcykler.

Men en knallert er ret beset en cykel med hjælpemotor. Sprog-eksperter mener i øvrigt, at ordet knallert er et af de sidste nye ori-ginale danske ord, der er opfundet. De fleste nye ord, der kommer ind i det danske sprog, er engelske ord, som bliver fordanskede. Det er or-det knallert ikke. Det hedder 'mo-ped' på engelsk.

Det danske ord kom af en kon-kurrence blandt Politikens læsere i 1950. På Politikens bagside den 30. august 1950 offentliggjordes re-sultatet af konkurrencen om, hvad man skulle kalde en cykel med

hjælpemotor. Førstepladsen gik til ordet motorcyklette, men det blev forslaget, som fik andenpladsen, der bed sig fast i folkemunde; det kom til at hedde en knallert.

Som sagt var en knallert en cy-kel med hjælpemotor - hvilket en Velo Solex vel mere end noget an-det er med pedalerne og den lille motor på styret. Så kom der mere avancerede maskiner.

Pedaler var der også på den mindste Puch model, Maxien. Den kunne fås i både rød og grøn. En rød Puch Maxi var nok den fore-trukne pigeknallert. Den grøn-ne var for drenge, som ikke havde økonomisk formåen til mere. Pu-ch Maxi kom også midt i 1970'erne med kickstart.

- Generelt er der mange, som vil have en snak om gamle dage. Måske har de selv haft en Puch. Det kan ikke undgås, at folk tager en tur ned ad Memory Lane og tænker på dengang, de var teenagere, når de ser sådan en maskine.

Richardt Åmand, Hus Forbi-sælger


Næst i rækken kom så Puch Standard med to eller tre gear. Det var sådan en, Richardt havde som 15-årig, og som han nu har skaffet sig igen. Maxien er stadig populær, men i dag kører den mest rundt i landsbyerne med en ældre fører og en mælkekasse på bagagebæreren.

I Slovenien produceredes på li-cens fra Puch en tilsvarende knal-lert som Puch to og tre gear ved navn Tomos. Men når knallertel-skere virkelig bliver uenige om, hvad der var bedst midt i 1970'er-ne, så skiller vandene mellem den store Puch og Kreidler Florett.

Et glimt i øjet- Kreidleren var dyr. En Puch var til at komme til for penge. Det var en Kreidler ikke, husker Richardt.

Puch blev også mere end no-get andet mærke kendt fra film og tv. Teenagerstjernen over alle den-gang, Jes Holtsø, kørte på Puch bå-de som flyttemand Olsens søn Wil-

liam i 'Huset på Christianshavn' og som Børge i 'Olsen Banden'.

Det, at Kreidler'en var dyr, gjorde den selvfølgelig eftertrag-tet. SCO er især værd at nævne, fordi den var dansk. Den blev byg-get på fabrikken Smith og Co. i Odense. Der var mange andre mo-deller. Den svenske Monarch hav-de tyske Sachs-motorer. Men Ri-chardt, som aldrig tog et kørekort og også som voksen har haft en del knallerter, foretrækker Puch'en, selvom han har haft mange for-skellige mærker - også en Kreid-ler Florett.

- Puch er mest holdbar, synes jeg. Men er du ude på at lave noget ulovligt for at få mere fart på, så er Kreidler'er bedst. Den kan du få til at køre rigtig stærkt. Kreidler også tungere og ligger bedre på vejen.

- Men Puch er bedre at køre rundt i byen med, fordi den er let-tere. Den er næsten lige så nem at køre som en cykel. En Puch er og-

så bedst at score på. Den har sit ud-seende med sig. Puch er designet, så den har et glimt i øjet. Det har en Kreidler sgu ikke. Når man sidder og kigger på en Puch, kan den nog-le ting. Det er jo kunst! Se lygtehu-set på en Puch! Den har former. Den ligner en kvinde på en eller anden måde. Derfor appellerer den også mere til kvinder. Kreidler er mere maskulin, fortæller Richardt.

30 kilometer i timenHan skulle have været håndværker og kom i lære som guldsmed. Først var han ved en lille guldsmed, hvor der kun var mester og to lær-linge. Men guldsmeden flyttede fra København til Præstø, og Ri-chardt sagde nej til et tilbud om at flytte med. I stedet kom han til Ge-org Jensen, men der var for meget samlebånd over det, og han gjorde ikke sin uddannelse færdig.

- Jeg skulle have flyttet med, siger han i dag. Efter at jeg faldt

fra, gik der druk i den og en mas-se problemer, og jeg gik fra job til job, blev arbejdsløs og endte som hjemløs.

Hans første knallert? Det endte også galt.

- En knallert måtte jo kun køre 30 kilometer i timen, og den hur-tigste var faktisk Puch Maxien, for den kunne køre op til 45, uden at man pillede ved den. Men ellers kunne man jo gøre nogle ting og få knallerterne til at køre hurtigere.

- Det prøvede jeg. Jeg hakke-de min Puch tre gear. Men jeg hav-de ikke stor erfaring med det. At hakke en knallert er at fjerne en lille smule af stemplet, så der kom-mer mere brændstof til motoren. Men da jeg skulle have cylinderen på, var jeg nødt til at banke den på plads, og det ødelagde desværre motoren, fortæller Richardt.

Efter en del tumult har han nu både en bolig og en Puch med tre gear. ❙

- Det prøvede jeg. Jeg hakkede min Puch tre gear. Men jeg hav-de ikke stor erfaring med det. At hakke en knallert er at fjerne en lille smule af stemp-let, så der kommer mere brændstof til motoren. Men da jeg skulle have cylinderen på, var jeg nødt til at banke den på plads, og det ødelagde desværre motoren.


| føljeton 7 |

maratonmandenHus Forbi-sælger Kristian Kristensen har nu trænet i syv måneder til et halvmaratonløb og mener, han er mere klar end nogensinde på trods af indre slåskampe, fodskavanker og ømme muskler

af Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

Kristian Kristensen har sat Hus Forbi stævne en fredag morgen klokken otte. Sådan er det bedst for ham. Han vil gerne i gang med dagen så tid-

ligt som muligt – også når han skal ud at løbe. Da står han op klokken 5.30, spiser og tager af sted.

Lige nu har han ondt i benene. Igen. - Jeg har været oppe at løbe 19 kilometer fi-

re gange i sidste uge, og det var for meget. Det gjorde jeg, fordi jeg er begyndt at løbe i vandet i bare tæer med vand til knæene, og nu er jeg altså øm.

- Jeg er jo ikke 24 år længere. Når jeg lø-ber i vandet, får jeg et kick, og så kan jeg ikke finde ud af at styre mig. Så i sidste uge kom jeg til at løbe alt for meget. Men bare rolig, jeg er så langt henne med min træning nu, så jeg skal nok nå det, siger han.

Der sker hele tiden mange ting for Kristian Kristensen, som snakker om mange emner på en gang og i et meget hurtigt tempo. En anden væsentlig ting for ham lige nu er at fortælle, at

han har fundet ud af, at han mangler en centi-meter i den ene fod, og det nok er årsagen til, at han har fået skader undervejs i sin træning – ja faktisk helt tilbage til dengang han boksede, da han var i 20'erne.

- Dengang var jeg godt klar over, at jeg var underlig, men ikke at det var det. Det er min massør, der fandt ud af det ved at måle mi-ne ben. Og der mangler en centimeter i højden på den ene fod. Massøren er én, jeg har mødt gennem mit arbejde med Hus Forbi. Jeg får be-handlingen lidt billigere - er du rigtig klog mand! - og han får en avis af mig, når han vil læse den, fortæller Kristian Kristensen.

Der er nu gået syv måneder, siden Kristian Kristensen kom ind ad døren til Hus Forbi og fortalte, at han gerne ville løbe et halvmara-ton. Når han skal se tilbage på månederne, der er gået, mener han lige nu, at det kun er lyk-kedes at komme så langt, som han er, på grund af hjælp til sko fra Marathon Sport og det mis-brugsbehandlingscenter under Ishøj Kommune, han nu er startet på:

- Min behandler fik trykket på nogle knap-per. Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget i mit liv. Hun har fået mig til at se nogle helt nye ting omkring mig selv. Og så har jeg også fået noget

medicin, der går direkte op i hjernen og virker. Det betyder, at jeg kan få en normal hverdag, jeg kan høre fuglene synge, og jeg kan slappe mere af. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, men jeg nyder det bare, fortæller Kristian, der også mener, at det har haft indflydelse på hans kontakt til hans søn, som han ser mere til, efter han er kommet i behandling.

Men hvad selve maratontræningen angår, synes han, det har været syv hårde måneder: - Der har været op- og nedture i det her forløb. Jeg har kæmpet og sloges. I starten tror jeg, at det meget handlede om at få opmærksomhed, men sådan er det ikke nu. Nu vil jeg fandeme løbe. Og jeg er klar. Jeg kan tage ud at løbe 21,5 kilometer i morgen. Jeg er i så god form, så du ikke drømmer om det. Jeg har lært at geare ned og løber ikke så stærkt, og så sænker jeg mine arme. Hold kæft, det bliver fedt mand. Jeg gør det på en time og 50 minutter! ❙

Frem til Copenhagen Half Marathon den 17. september har Hus Forbi fulgt Kristian Kristensen en gang om måneden.

Hus Forbi har fulgt Kristian hele vejen gennem optrænin-gen. Nu skal det vise sig, om han kan gennemføre et halvmaraton.


tekst: Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

et er en balancegang mellem vand-pytter at finde rundt på teltpladser-ne ved BioNutria Park i Randers. For at nå frem til stadionet og hjemme-

banen for Randers FC, når man kommer syd-fra til den kronjyske hovedstad, skal man bare finde Randers Regnskov og køre et par kilome-ter videre. Så ligger det nye hjemsted for Fe-rieCamp og Udsatte Lege lige til højre.

Der er ikke mange træer, men banerne om-kring stadion ligner en fældet regnskov. Der er grønt, og det øser ned. De store mængder væ-ske ovenfra ødelægger nu ikke det gode hu-mør. Der bliver gået til den på boldbanerne og hygget i teltene.

fra bøgeskov til regnskovFerieCamp og Udsatte Lege er flyttet fra Fredericia til Randers. Det danske sommervejr flyttede med

Det er et hårdt liv, deltagerne lever til dagligt. Men på FerieCamp forstår de også at koble af – også med udendørs idræt i silende regn.

Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af Væresteder, som arrangerer FerieCamp og Udsatte Lege, kan glæde sig over endnu en succes til et arrangement med rekordstor tilslutning. Der var mere glæde, end der var regn.

Cirka 1.500 socialt udsatte mennesker er samlet på ferie her i begyndelsen af august. For de fleste er det den eneste sommerferie, de har råd til. Der er mange familier med, også fa-milier som ellers ikke helt fungerer som kerne-familier i det daglige.

Børnene er med- Der er nogle, som kommer med deres børn. Og der er nogle, som låner deres børn i en uge og ser, hvordan det går, siger Cliff Kaltoft, som er sekretariatschef i Landsforeningen af Være-steder i Danmark.

Han henviser til, at en del af børnene på FerieCamp ikke bor med deres forældre. De er anbragt i plejefamilier eller i institutioner. Men her har forældrene en mulighed for at ta-ge dem med på ferie i en uge.

Eller som Landsforeningen af Væreste-der selv udtrykker det: Deltagerne kæmper med svære problemer såsom sygdom, misbrug, hjemløshed og sindslidelser. Men de får rig mulighed for at tænke på noget andet i denne uge, hvor de kan deltage i discipliner som fod-bold, FIFA 17, bueskydning og skak samt alter-native sportsgrene som stigegolf, fodbold-dart og cykelringridning - blandt andet.

- Man møder måske nogle andre menne-sker, som, man kan se, er lykkedes med noget, man gerne selv vil, siger Cliff Kaltoft.

Det er syvende gang, der arrangeres Fe-rieCamp og Udsatte Lege, og der har været

særlige udfordringer i år, fordi arrangementet er flyttet til et nyt sted. Bøgeskoven ved Fre-dericia lå smukt ned til vandet. BioNutria Park i Randers ligger praktisk ved siden af et vand-land med wellness og svømmebassin.

- Det er et meget større område. Der er læn-gere til toiletterne og den slags. Men her er der rigtige toiletter og bad, ikke kun toiletvogne som i Bøgeskoven, siger Cliff Kaltoft.

Han fortæller, at der var 1.100 deltagere i 2016 mod 1.500 i år.

- Vi var nødt til at sige nej til flere og flere, erkender han.

Der er flere danskere, som er blevet socialt udsatte i den periode, hvor der er afholdt Fe-rieCamp, men Cliff Kaltoft mener dog ikke, det er derfor, der er mere rift om at komme med på Camp år efter år.

- Det vokser, fordi folk hører om det og selv vil med. Det skyldes ikke, at der bliver fle-re udsatte. Men derfor er det ikke i orden, at samfundet bare lader stå til, så det næsten ik-ke er til at få hjælp til forandringer i livet. Det er blevet sværere at få misbrugsbehandling.

- Det er ikke til at få støtte til at komme ud af hjemløshed, og det er blevet sværere at få behandling for psykiske sygdomme. Så der kommer flere udsatte til, og der forsvinder ik-ke så mange fra gruppen af socialt udsatte. Der er snart kun det, man lidt morbidt kalder 'na-turlig afgang', siger han. ❙

D


tekst: Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

ens de danske fodboldkvinder måt-te bide i græsset og se Holland løbe med Europamesterskabet, så forholdt det sig anderledes i B-finalen i Petanque til Ud-

satte Lege 2017 i Randers. Her var et skarpt Hus Forbi-hold bestående af Lennert og René oppe mod to af de hollandske deltagere, og det endte med en dansk sejr.

Der var stolte vindere af rigtig mange pokaler i lø-bet af den uge, hvor der var FerieCamp og Udsatte Le-ge.

Et af højdepunkterne bød ikke på medaljer. På Vendepunktsdagen præsenterede Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af Væresteder bogen 'Vendepunkter' sammen med Jacob Haugaard, som også var konferen-cier til festen senere på aftenen. Hus Forbi har tidlige-re bragt et udsnit af bogen, hvor socialt udsatte være-stedbrugere fortæller om de vendepunkter, der har gi-vet dem livet tilbage. En meget større gevinst end en medalje. Bogen kan købes via Landsforeningen af Væ-resteders hjemmeside.

Desuden har ugen givet deltagerne mulighed for at komme til frisører og fodplejere, synge karaoke sam-men med Frank Clifforth fra X-Factor. Der har været børne-OL med medaljer og diplomer til alle børnene. I børneteltet er der lavet perleplader, nøgleringe, mule-poser og kopper. Også de voksne udfoldede deres kre-ative evner.

På den store festdag var der VM i FIFA 17 og kon-cert med Gulddreng. ❙

hus forbi slog hollænderneEn uge med rigtig mange aktiviteter

Der var mange kreative aktiviteter. Blandt andet blev der lavet fine små tasker af kaffeposer.

Hus Forbi tog på forhånd revanche over hollænderne i petanque-turneringen. Der var rigtig mange glade pokalvindere til stævnet.

- Man møder måske nogle andre mennesker, som man kan se, er lykkedes med noget, man gerne selv vil.Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder i Danmark, der arrangerer FerieCamp og Udsatte Lege

M

foto: Landsforeningen af Væ

resteder i Danm

ark


interview: Hus Forbi-sælger Lennertfoto: Mette Kramer Kristensentekst: Poul Struve Nielsen

us Forbi-sælger Lennert bor sammen med kolle-ger i Hus Forbi-sælger-nes lejr lige ved siden af

lejren for brugerne i værestedet 'Broen til Livet' fra Middelfart. De to lejre skilles kun af nogle vand-pytter.

I fodboldturneringen har Len-nert i 2016 hjulpet holdet fra 'Bro-en til Livet', fordi de har manglet et par spillere. Det gør de også i år, så Lennert gør et indhop i kampen mod værestedet Solstrålen fra Fre-dericia.

I dagligdagen skilles de to kæmpende væresteder ikke kun af et par vandpytter. De har et helt farvand, Lillebælt, imellem sig. Og hele to broer, som binder dem sam-men. Kampen ender 7-0 til Solstrå-lerne.

- Nu er det slut med samarbejde

over broen, truer Jeanette Granhøj fra 'Broen til Livet' efter kampen.

I tørvejr i sponsor-loungen på BioNutria Park, hvor de socialt ud-satte spiser alle måltider under ar-rangementet, interviewer Hus For-bis Lennert Jeanette om at være på FerieCamp og til Udsatte Lege.

BroenHvad er 'Broen til Livet'?

- Det er et værested for tidlige-re alkoholikere og misbrugere. Jeg har brugt det de sidste 6-7 år. Der er ingen ansatte med, vi er et sted, der styres frivilligt af brugerne.

Det virker, som I kender dem fra Fredericia ret godt?

- Vi har faktisk nogle projek-ter og arrangementer sammen, og kommunerne arbejder sammen om afrusning, sommerhusture og den slags. Vi plejer at få tæv i fodbold, men vi hygger os med det. Vi har folk med, der deltager i både bue-skydning, petanque og badminton - hvor vi vandt guld i år!

Hvordan er det at være på Fe-rieCamp?

- FerieCamp er hammerfedt. Det er fjerde gang, pigerne og jeg er med. Pigerne er mine døtre på 17 og 19, så de er for gamle til OL for børn.

Hvordan er det i forhold til sid-ste år?

- Vi skal huske på, at det er et nyt sted. Men der er blevet læn-gere til toiletterne og badefacilite-terne.

FamilieHvordan er det at være afsted som familie?

- Det betyder rigtig meget, at pigerne er med. Det har de været hvert år. Det er den eneste form for ferie, vi er på, bortset fra at vi også er på en ferie med vores væ-rested. Vi har ikke økonomien til at tage på ferie ellers.

Hvordan fik du kontakt til være-stedet?

- Jeg blev sendt derud i akti-

vering af kommunen. Jeg havde mødt det før gennem rusmiddel-centret, men da var jeg ikke klar. Men efter at jeg var kommet i akti-vering, begyndte jeg at komme der som bruger. Det er sådan hos os, at hvad man har lavet sidste uge eller sidste weekend er lige meget. Ba-re man er klar i hovedet, når man kommer ind ad døren.

Hvad er det bedste ved at være på FerieCamp?

- Det er at være sammen med en masse dejlige mennesker og læ-re nogle nye mennesker at kende. De unge kan tale med andre unge om at have sådan nogle misbrugs-forældre. Det kan de ikke tale med deres klassekammerater om.

Er du selv på kontanthjælp? - Nej, ikke længere. Jeg arbej-

der på en grillbar. Jeg har ellers al-drig haft et job før. Der er sket me-get i mit liv de senere år. Pigerne bor heller ikke hjemme. De er i ple-jefamilier, men nu hænger de mest ud hjemme hos mig. ❙

når bare vi er sammenUdsatte mødes både på tværs af Lillebælt og på tværs af vandpytterne

Jeanette, som bliver interviewet af Lennert, har sagt farvel til kontanthjælpen efter misbrugsbehandling og støtte fra værestedet 'Broen til Livet'.

H


en ekstra hjælperFolk, der kan lide hende, hjælper Eva over sin angst

Når spillerne fra værestedet 'Broen til Livet' i Middelfart efter et nederlag til Solstrålen spøger med, at det er slut med at samarbejde over broen, så bliver det nok svært i praksis.

Middelfartspillerne har nemlig også fået hjælp fra den anden side af Lillebælt. Eva Ladegaard, som spiller med på holdet, er fra Frederi-cia. Hun er ganske vist ikke fra Solstrålen men fra værestedet Stop-pestedet, som har for få deltagere med til selv at stille et hold.

Da Eva kender Middelfart-folkene godt fra sidste år og flere ture sammen, så stiller hun gerne op.

- Jeg har spillet fodbold og håndbold i mange år. Så blev jeg syg. Jeg var bange for folk og havde meget social angst. Det har jeg sta-dig, fortæller hun.

Stoppestedet er et værested for folk med psykiske udfordringer. - Der er personale på, man kan få en snak og lidt hjælp, fortæl-

ler hun. Man må dog sige, at Udsatte Legene er med til at bygge bro over

Evas udfordringer og til et mere muntert liv. - Når jeg kender folk, og jeg ved, de kender mig og kan lide mig,

så er det ikke så slemt med angsten, fortæller Eva.Det betyder meget for hende, at hun får mulighed for at dyrke

sport igen.- Især når jeg dyrker sport, er jeg i godt humør. Det er super dej-

ligt at komme i gang igen. Det gjorde mig bare ekstra glad, at jeg kunne få lov at være med til fodboldkampen.

Eva er kommet på Stoppestedet i 14 måneder. - Det er anden gang, jeg er med på Udsatte Lege. Jeg kan godt lide

at være afsted. Jeg møder mange nye mennesker, prøver mange nye ting og får nye venskaber, siger hun. ❙

Eva Ladegaard, der står til højre i bagerste række, hjalp Middelfartspillerne.

- Det (bedste, red.) er at være sammen med en masse dejlige mennesker og lære nogle nye mennesker at kende. De unge kan tale med andre unge om at have sådan nogle misbrugs-forældre. Det kan de ikke tale med deres klas-sekammerater om.Jeanette Granhøj

Der blev gået til den, da der var 'lokalopgør' mellem Middelfart og Fredericia.

Vi får tæv i fodbold, men vi hygger os med det, siger Jeanette fra 'Broen til livet' i Middelfart.


interview: Oddur Thordarsonillustration: Sager der Samlertekst: Poul Struve Nielsen

I september 2017 samles aktivi-ster fra hele verden til en folkefe-stival i Aarhus under overskriften 'Rethink Activism'.

Festivalen er med i det officielle program for Den Europæiske Kul-turhovedstad 2017, som jo er den fornemme status, Aarhus har i år.

Festivalen finder sted i Syd-havnen i Aarhus, omkring Kulbro-en, hvor byens socialt udsatte har holdt til de seneste år. Aktivister-ne vil præsentere 150 eksempler på en gentænkt verden. Hjemløse,

stofbrugere og andre udsatte tæn-ker også med og giver deres bud på verden af i dag, og hvordan den kan blive bedre i morgen.

Det er en lokal, aarhusiansk or-ganisation, der hedder 'Sager der Samler', som står bag 'Rethink Ac-tivism'. En organisation, der fun-gerer som en slags katalysator og et mødested mellem aktivister, bå-de hverdagsaktivister, som de kal-der det, og folk, der som aktivister starter projekter.

- En ny positiv bevægelse af global aktivisme er ved at forny samfundet nedefra, som folkene bag 'Rethink Activism' og 'Sager der Samler' formulerer det.

Sydhavnen er i øvrigt stedet i Aarhus, hvor de socialt udsatte for år tilbage blev henvist til. Dengang lå det i udkanten af midtbyen, ne-de mellem oliemøllen og slagteriet,

som begge lugter grimt. Stofbru-gerne samlede sig bag et hegn i Nåleparken.

Reden, heroinklinikken, det grønlandske værested Naapiffik, SAND, Fundamentet og Væreste-

det med Hus Forbi-salg er blandt de steder, der er eller har ligget i Sydhavnen.

Men som det oftest går med områder nær havne og kyster, så får det bedre borgerskab og inve-storer på et eller andet tidspunkt øje på dem. Så nu er der både folk, som vil lave en kulturel legeplads, og virksomheder som vil investere i kontorer og beboelser i området. De udsatte er i vejen. Igen.

FællesskaberI forbindelse med 'Rethink Ac-tivism' kan alle få et indtryk af, hvad der sker i de udsattes del af Aarhus.

Værestedet, SAND og Naapiffik er der stadig, og de bliver alle del af 'Rethink Activism'.

Hus Forbi-sælger Oddur er og-så aktiv i 'Sager der Samler'. Han

fornyelse nedefraTre dages aktivist-træf i Europas Kulturhovedstad

om sager der samler

Sager der Samler er et hus for hverdagsaktivister. Med egne ord: 'Vi er et fælles-skab af borgere, der bakker hinanden op i at løse de problemer, vi møder i vores hverdag. Resultatet er mod, handlekraft og initiativer, der fornyer samfund og demo-krati nedefra.'

Således bliver området i Sydhavnen indrettet til en aktivistisk Kardemomme By med rådhus, sundhedshus, kulturhus med mere.


beskæftiger sig især med projektet social sundhed, som handler om at hjælpe socialt udsatte tættere på sundhedsvæsenet. I anledning af 'Rethink Activism'-festivalen in-terviewer Oddur initiativtageren bag festivalen, Paul Natorp.

Hvorfor har I skabt dette projekt i forbindelse med kulturby 2017?

- Vi har i 'Sager der Samler' i nogle år arbejdet med at under-støtte fællesskaber mellem men-nesker, der tager initiativ ud fra at ville skabe en forandring i bå-de deres eget liv og i deres omgi-velser.

- Et eksempel er Skraldecafe-en, som bruger noget af den mad, der ellers bare ville blive smidt ud. Da Aarhus blev kulturhovedstad i år, tænkte vi: Hvordan kan vi bi-drage?

- Vi vil gerne fortælle om den slags initiativer i en folkefestival, hvor vi skaber en by i byen i tre dage og bruger den som ramme til, at vi kan møde de her hverdagsak-tivister fra alle dele af samfundet.

Hvad får man ud af at besøge by-en i byen?

- Der er de organisationer, som allerede ligger i Sydhavnen. Væ-restedet har mange eksempler på

folk, som virkelig forandrer deres liv. Hus Forbi og SAND er også go-de eksempler på det. Der kommer til at være både en spilcafé, poverty walks (rundvisninger med socialt udsatte, som viser byens sociale slagside) og omvendt væl-germøde, hvor politikerne er pub-likum, og de udsatte er i panelet. SAND laver dels nogle aktioner, dels nogle dialogmøder, hvor man kan komme, siger Paul Natorp.

Kardemomme ByHan uddyber:

- Vi skaber et helt miniunivers lidt efter Kardemomme By. Tin-gene hedder det, man kender, som rådhus og den slags. Men der kom-mer altså i alt omkring 150 for-skellige former for aktivisme, som man kan blive inspireret af, og det handler både om udsatte og om al-le mulige andre emner.

Der er nogle, som opfatter ordet aktivist negativt?

- Så tænker man måske først på en person, som er vred og pro-testerer, og heldigvis er der nogle, der gør det, når det er nødvendigt. Men aktivisme er jo meget mere end det. Vi ser mange, som er ak-tivister på den måde, at de handler og tager initiativ til at skabe noget af det, der mangler. Folk, som er socialt udsatte, kan også bruge ak-tivisme til både at forandre deres eget liv og skabe bedre vilkår for andre. De hjemløses organisation, SAND, er et af de bedste eksem-pler på det.

Er det, du mener med hverdags-aktivister, mennesker, som tager sa-gen i egen hånd?

- Nogle gange bliver vi vant til at synes en masse, og hvis der er et problem, går vi til politikerne med det og prøver at overtale dem til at

gøre noget. Men der er også mulig-hed for, at vi selv kan handle.

- Social sundhed er et godt ek-sempel. Aktivisterne er nogle stu-derende på de sundhedsfaglige ud-dannelser. De ønsker at bidrage til at reducere uligheden i sund-hed. Derfor har de lavet et korps af sundhedsfaglige bisiddere, hvor de konkret hjælper nogle til at komme på hospitalet og til lægen og forstå, hvad der bliver sagt, og overholde de nødvendige aftaler.

- De hjælper udsatte og andre, som falder ved siden af i sund-hedssystemet. Men de lærer også om at forstå de udfordringer, der er med den store ulighed i sund-hed, så når de om fire eller fem år er læger og sygeplejersker, så har de den bevidsthed. Så kommer de også til at påvirke systemet og bi-drage til forandringer.

At gøre ting sammenEr det et spørgsmål om at udnytte det system, vi har, bedre?

- Vi prøver at blive klogere på, hvordan vi skaber en relation mel-lem system og borgere, mellem læ-ger og patient. Det kan være med til, at man finder et helt andet ud-gangspunkt for det. Det er det, en

'Alle er velkomne til at deltage, diskutere og finde på nye løsninger på vigtige samfundsud-fordringer. Oplev en demokratisk kultur, hvor livskraft og fantasi bruges til at gøre drømme om en bedre verden til en realitet i hverdagen', skriver folkene bag 'Rethink Activism' i deres præsentation på hjemmesiden for 'Aarhus 2017

– Europæisk Kulturhovedstad'. Det hedder videre:

'Folk, der drømmer om en bedre verden, er allerede begyndt at skabe den selv. Der bliver dyrket grønsager på hustage, åbnet skraldeca-féer og skabt kreative hubs i tomme bygninger, mens forstadsgader gøres til bæredygtighedsla-

boratorier, og onlineuniversiteter for flygtninge vokser frem. Der er en tro på, at ting sker, når der gøres noget.'

Tid: 15.-17. september

Sted: Sydhavnen, Aarhus

Publikum: Alle

om 'rethink activism'

- Vi har i 'Sager der Samler' i nogle år arbejdet med at understøtte fællesska-ber mellem mennesker, der tager initiativ ud fra at ville skabe en forandring i både deres eget liv og i deres omgivelser. Paul Natorp, initiativtager 'Rethink Activism'-festivalen

- Vi prøver at blive klogere på, hvordan vi skaber en relation mellem system og borgere, mellem læ-ger og patient. Det kan være med til, at man finder et helt andet udgangspunkt for det. Paul Natorp, initiativtager 'Rethink Activism'-festivalen

Paul Natorp fra Sager der Samler.


Unge hjemløse fra København og Aarhus er således gået sammen om at lave en udstil-ling om 'Hjem' på ét af Nordeuropas største kunstmuseer.

Baggrunden for kunstprojektet er, at flere og flere unge mennesker oplever at stå uden et fast ståsted og UDENFOR velfærdssam-fundet. Derfor finder unge alternative måder at leve på. Vi sætter spot på den problematik ved at give de unge deltagere mulighed for at give deres bud på, hvordan et hjem og liv også kan se ud.

Projekt UDENFOR har erfaret, at de unge ikke bare har fået et pusterum fra en kaotisk livssituation men også har fået mulighed for at føle stolthed over et kreativt produkt,

de har været med til at lave. En følelse af at de har kunne bidrage med noget til fælles-skabet, hvilket de ellers sjældent oplever eller har oplevet gennem deres opvækst. Også Fundamentet, SAND, ungeherberget i Malmøgade i Aarhus, samt Hellebro i Køben-havn har været partnere i projektet.

Alt det sjove frem til ferniseringen lørdag den 19. august foregik på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Der har publikum også i et par dage kunnet se de unge hjemløses værker. Det er ved redaktionens slutning ikke besluttet, om udstillingen skal videre på et af Aarhus Kommunes biblioteker, men tjek i dagspressen. Mon ikke den kan ses et sted? ❙

hverdagsaktivist kan, fordi akti-visterne opererer i de der mellem-rum mellem alle de samfundsin-stitutioner, vi har skabt for på en forudsigelig måde at dække vores behov. Verden er fuld af mellem-rum. Det kan også være mellem-rummet mellem individet og sy-stemet.

- Hvis du er arbejdsløs, og du sidder overfor en sagsbehand-ler, så er der nogle bestemte reg-ler. Man kunne tage de samme mennesker og give dem fri og mø-des ved grønthandleren, så er der pludselig et mellemrum. Der har man frihed til at skabe ting.

For at vende tilbage til 'Sager der Samler', som er udgangspunktet. Kan man sige, at hverdagsaktivisten er en person, som er træt af at være passiv i forhold til samfundet og ger-ne vil i gang med at lave nogle ting i forhold til sit eget liv.

- Fuldstændig rigtigt. Det er en

insisteren på at kunne handle selv og ikke være afmægtig men kun-ne gøre noget. Men det handler også om at søge nogle fællesska-ber, for det er meget svært at væ-re hverdagsaktivist alene. De ting, man selv går og slås med, er man sjældent ene om. Når man begyn-der at handle, får man ofte øje på, at der er en god mening i at gøre det sammen.

En kop kaffeHvad kan du forvente, hvis du kom-mer på kontoret?

- Du kan forvente, at vi hilser på dig og byder dig på en kop kaf-fe eller te. Og at vi er nysgerrige på, hvad du er optaget af, og hvad du kan gøre i dit eget liv. Og at vi kan hjælpe dig med kontakt til nogle mennesker, der måske tum-ler med noget af det samme.

- Det er ikke et sted, hvor man kan komme og søge penge. Vi har

foto: Projekt U

DEN

FOR

- Vi har ikke nogen penge, men vi har mange andreressourcer, der ligger i et fællesskab. Man får en identitet som aktivist, og det er også noget, man bliver løftet af. Det er ikke sådan, at man skal under-lægge sig et eller andet hierarki. Der er en flad struktur, så alle er i øjenhøjde.

ikke nogen penge, men vi har mange andre ressourcer, der lig-ger i et fællesskab. Man får en identitet som aktivist, og det er også noget, man bliver løftet af. Det er ikke sådan, at man skal un-derlægge sig et eller andet hierar-ki. Der er en flad struktur, så alle er i øjenhøjde.

Ser du for dig, at 'Sager der Samler' kan ændre samfundet i den måde, vi gør tingene på?

- Jeg ser, det sker i mindre sa-ger, og jeg ser også, at det sker i større sager, hvor man ændrer sproget. Hverdagsaktivisme var ikke et ord, der var i sproget for fem år siden, da vi kom i gang. Vi spreder ringe i vandet, og det va-rer måske lang tid, før vi kommer langt ud, men vi er der, og vi støt-ter noget. Vi er en del af det alt sammen, siger Paul Natorp. ❙

Ung kunstProjekt UDENFORs Ungeprojekt har også sat sit præg på den europæiske kulturhovedstad med et kunstprojekt i samarbejde med ARoS.

Unge hjemløse laver kunst i samarbejde med ARoS.

foto: Projekt U

DEN

FOR


Skepsis overfor EU er udbredtFor et par dage siden købte jeg jeres udmærkede blad Hus Forbi af en sælger ved den lokale Kvickly. Jeg blev dog knap så begejstret, da jeg læste nummeret med dets umådeholdne tillid til det sociale sindelag i EU. Som bag-grund for lederen indeholder bladet interviews med tre personer, der alle er klippefaste tilhængere af EU.

Ser man på de ting, som EU faktisk kræver, gennemfø-rer og følger op på, er det konkurrenceevne og fremme af eksport og økonomisk balance i landene med deraf følgen-de sociale nedskæringer, der fører flere ud i hjemløshed (Finanspagt og deraf følgende budgetlove). Med hensyn til lønarbejdere har det entydigt handlet om indskrænk-ning af faglige rettigheder og foranstaltninger, der fører til lønpres. I lederen nævnes den fri bevægelighed. Hvad kan man forvente af de højtravende erklæringer i en 'So-cial Søjle'? Ikke ret meget. Det er en gratis omgang. Der er ingen straffebestemmelser, som dem der træder i kraft, hvis et land overtræder kravene i Finanspagten.

Tænk på, at skepsis overfor EU er udbredt, og at mod-standen ikke bare kommer fra nationalromantiske raci-ster.

Hvorfor spurgte Hus Forbi ikke en fra Folkebevægel-sen mod EU om, hvad de mener om EU som social refor-mator?

PS Husk, at Europa går helt til Ural.

Med venlig hilsenAnders Bjerre Mikkelsen, Viby J

| læserdebat |

| mindeord |

Pål, som op-rindelig er fra Sverige, var et kendt an-sigt i Aarhus på Væreste-det og i Kir-kens Kors-

hærs Varmestue - og ikke mindst blandt gadens folk på blandt andet Klostertorv. Pål opholdt sig helst i selskab med andre men gerne lidt i baggrunden. Han gjorde ikke det store væsen af sig selv, det var et karaktertræk, han havde med sig helt fra barndommen, fortæller hans mor. Det samme var tilfæl-det, når han kom på Værestedet for at hente sine aviser, få sig et måltid mad eller henvendte sig til medarbejderne. Altid stille og ro-lig – også når promillen var høj.

Pål havde en vanskelig op-vækst, som gjorde, at han for mange år siden mistede kontakten til sine søskende. Han havde dog

sporadisk kontakt med sin mor indtil sin alt for tidlige død. Dem, som kender Pål bedst, fortæller, at Pål havde en underspillet humo-ristisk sans, var meget musikinte-resseret og meget mere. Pål havde også venner, og dem, han så som sine venner, holdt han meget af, og han viste også, at han holdt af dem. Også når de pressede på og ville hjælpe Pål videre med livet.

Alle os, der kender Pål, vil hu-ske ham som den lille stille sven-sker med det lune sind. Pål der helst passede sig selv og kæmpe-de sin stille kamp med et genstri-digt sind.

Vi vil også huske, at han nu er kommet hjem til Sverige, hvor han er begravet i nærheden af sit barndomshjem.

Pål blev 39 år.

Æret være hans minde Værestedet i Aarhus

Asbjørn har i al den tid, han har væ-ret udsat/hjemløs, væ-ret en glad person.

Alle, som kendte til ham, følte et frisk pust, når Aussi (som han gerne ville kal-des) kom ind i rummet så at sige.

Han var også en megaklunser, som ikke kunne gå forbi en om-gang storskrald uden at finde et el-ler andet, han mente, nogen kunne have glæde af. For ham gjaldt det ikke bare om at sælge for at sæl-ge. Det var vigtigt for ham at give noget videre til andre, som kunne bruge det, han fandt. Han kunne ikke have, at ting bare skulle smi-des ud.

Når Aussi kom gående ned ad vejen, var det tit med en 'slush-ice (med en smule alkohol), og om sommeren gik han gerne uden sko, for dem, han havde fået, hav-de han givet videre til en, som han mente havde mere brug for dem end ham.

Aussi var også noget af en ga-dekunstner. Hvis han fik et stykke kridt, kunne han finde på at lave de mest fantastiske udsmykninger af vejbane og fortov. Det har han gjort flere gange ved Nørreport i København.

Aussi var vellidt af mange både blandt medarbejdere i Hus Forbi og andre steder, hvor han kom, og blandt andre hjemløse.

Æret være hans minde,Hus Forbi

Han har solgt Hus Forbi på Øster fæl-led Torv på Østerbro i København siden 2006.

Og han har gjort det godt. Kun-derne har været tilfredse med René, og flere har henvendt sig og spurgt, hvor han er blevet af. Svaret er desværre, at han ikke kommer igen.

Mens René solgte, opleve-de flere andre sælgere på Øster-bro også, at kunderne adspurgt, om de ville købe en Hus Forbi, høfligt beklagede og meddelte, at

den ville de altså købe hos René.I 2011 bragte Østerbro Avis en

artikel om René. Han var en be-skeden mand, og det var ikke meget, han fortalte om sig selv. Men det siger en del om hans indstilling til livet og den seriøse måde, han behandlede Hus Forbis læsere på, at han afslog et tilbud om en taburet at sidde på.

- Ingen vil købe en avis af en mand, der virker doven og uop-lagt, forklarede han dengang.

René påtog sig også gerne at se efter folks hunde, når de var inde at handle.

Æret være hans minde,Hus Forbi

hus forbi-sælger pål johansson er død hus forbi-sælger rené h. nielsen er død

hus forbi-sælger asbjørn andrason er død


Tonny Rimsmeds hjørne

© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk

I stedet for trapper bruger vi elevatorerVi skulle nødig lugte af sved, når vi skal ud at scoreOm aftenen går vi i fitness center og bruger en 3-400 kroner Idiotien er kommet til danske mænd og koner

Der var knald på farverne på forsiden af Hus Forbis august-udgave, og det var Sylvester glad for. Han er fysisk og psykisk handicappet, men elsker at kigge i avisen – især på billederne af de mange farverige mennesker, fortæller hans mor, Litta.

Livet er en triumfNår man ikke er sygNår man ikke må finde sig i noget

Livet er en triumfNår man går hen ad En af Københavns gaderNår det går godt for enSå er livet en triumfLigegyldigt hvad vi gørSå er livet en triumfFor der findes ikke nogetLignende som livetOg vi trækker vejret i det

Nogen gange er livetAt vi triumferer over andreIkke at vi gør dem nogetMen de har ikke set det indlysendeAt livet er til for deres skyld

Livet blev skabt for osOg man skal tage imod detOg prøve at skære igennemDen kræft der findes i lungerne

Alt det ækle vi har hørt fra skolensKontrol med eleverne udenAt lærerne sagde det indlysendeAt vi skulle lære at kæmpeFor at kunne trække vejret frit

Livet er en triumfMellem dig og migVi kan give hinanden en gaveOg pege for hinanden på det indly-sendeLad mig le lidtHvis du ikke kan se detAt dit og mit liv er en triumf

Johnny Wikinanis er mangeårig

beboer på det psykiatriske

bosted Lindegården i Roskilde.

Han har tidligere optrådt i Hus Forbi.

ser du triumfen i dit lille livAf Johnny Wikinanis


alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. oktoberMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE


fortalt til Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

Lige nu vil jeg gerne spare op til et nyt gebis. For tre uger siden tog jeg min sidste druktur, hvor jeg mistede min protese. Jeg fatter ikke, hvor den blev af. Måske er jeg kommet til at putte den ned i en affaldspose.

Jeg har ni tænder i munden, og kun en for-tand, så jeg ser rigtig træls ud. Det er flovt, og man mister sin selvtillid. Jeg går og kniber munden sammen, så jeg har brug for hjælp til at få råd til mine tænder. Jeg har tænkt på, om jeg kan købe en Madam Blå-kande og skrive 'Penge til nye tænder' på den. Men sådan en kande er vist ret dyr.

For tre år siden kom min mand, jeg har le-vet sammen med i over 20 år, en dag hjem og sagde, at han havde fundet en anden kvinde. Jeg regnede med, at vi skulle til at leve vores livs otium. Det viste sig, at han var et helt an-det menneske, end jeg troede. Han var økono-misk kriminel, hjalp folk med skattely og luk-ning af anpartsselskaber og endte med at få en dom på to et halvt år.

Han havde blandt andet åbnet nogle selska-

ber i mit navn, som gik konkurs. Nu skylder jeg over en million. Derudover skiftede han al-le låse i huset, og jeg fik kun halvdelen af mit indbo med mig.

Indtil da havde jeg levet et liv, hvor vi hav-de det godt økonomisk, men da jeg skulle til at leve alene, kunne jeg ikke få det til at fungere. Jeg gik ned med en depression og fik et stort alkoholforbrug for første gang i mit liv i en al-der af 52 år. Nu er jeg 55.

Det har været temmelig heftig druk. For at kunne falde i søvn og få tankerne væk fra alle mine bekymringer, angst og usikkerhed. På et tidspunkt blev jeg indlagt med en promille på over fire og var tæt på at dø.

Før jeg begyndte at drikke, havde jeg og-så depressioner og panikangstanfald, så derfor var jeg ude af arbejdsmarkedet. Jeg er oprin-deligt uddannet sygeplejerske og har siden ta-get en uddannelse som sikkerheds- og vagt-funktionær og har arbejdet i Salling i Aarhus som butiksdetektiv.

Jeg kan faktisk slet ikke lide at drikke - sy-nes det smager ad helvedes til. Men når jeg er langt nede, tager jeg en druktur for mig selv. Ikke udendørs eller på værtshus. Nu har

3 spørgsmål

| hvad betyder hus forbi for mig? |

Avissalget erstatter alkoholenHus Forbi-sælger Helle fortæller sin historie

hvad skal der til, for at du får balance i dit liv igen?Jeg skal have billigere bolig enten i Randers, hvor jeg bor nu, eller Aarhus, hvor jeg kommer fra. Der bor mine to døtre, fem børnebørn og gamle mor. Jeg ser ikke mine døtre så meget, som jeg kunne ønske mig. De har taget afstand fra mig på grund af mit misbrug.

hvad interesserer dig?- Jeg har haft et ilderinternat. Når dyrene bliver teenagere, er der mange ejere, der bliver bange for dem, for så begynder de at bide. Derfor har jeg bidetrænet dyrene og fået dem omplaceret i andre hjem. Jeg er i det hele taget meget glad for pelsdyr og er med i kampen mod pels gennem forskellige organisationer. Derfor giver jeg også en krone for hver avis, jeg sælger, til de projekter.

hvad fik du at spise i går?Jeg var heldig at være sammen med søde men-nesker, som serverede et stjerneskud, så det var luksusmiddag i går! Ellers spiser jeg mest på væresteder, for det er dyrt at købe ind til varieret kost, når man er alene.

jeg fået tilbudt hjælp fra hjemmeplejen af en mand, der også er misbrugsterapeut. Han kommer indimellem og taler med mig, og så får jeg nogle piller, som tager lysten til at drik-ke. De koster 80 kroner stykket. Jeg skal have en hver dag. Det er dyrt for mig.

Det var en af grundene til, at jeg begynd-te at sælge Hus Forbi. På en måde synes jeg, det er nedværdigende, at jeg skal stå på gaden for at få råd til at eksistere, spare sammen til nye tænder og betale gæld af, men jeg synes faktisk, det er hyggeligt at sælge, og jeg kan godt lide de mennesker, jeg falder i snak med. Avissalget erstatter alkoholen, og jeg får noget indhold i mit liv.

Jeg har overhovedet ikke lyst til at drik-ke mere, jeg skal bare lave nogle penge - stå på gaden fra otte morgen til otte aften og sam-le sammen til tænderne. Det er hårdt for ben og ryg. Men det er nødvendigt. Jeg skulle også lige tænke over, om jeg virkelig ville stå frem her i avisen som sådan et skrog, der drikker og ikke har nogen penge eller mand længere, men så tænkte jeg:

'Nej, folk kan alligevel se mig stå på ga-den, så hvorfor ikke fortælle det, som det er.'❙

Helle sælger Hus Forbi i Randers.

Documents

h u s fo r biBragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus