Guide til sansemættede oplevelser

GUIDE TIL SANSEMÆTTEDE OPLEVELSER

//LONE DAUBJERG & NANA NIELSEN //

TAK TIL

Denne manual og det dertilhørende produktspeciale kunne ikke være blevet til uden en

fantastisk velvilje og kontinuerlig sparring fra en række personer, organisationer og kultur-

institutioner.

Der skal først og fremmest lyde et stort tak til:

Alle vores respondenter, der har taget sig tid til at deltage i interviews og workshop.

Dansk Blindesamfund for at formidle kontakten til respondenterne, stille lokaler og udstyr til

rådighed i forbindelse med den afholdte workshop samt værdifuld sparring gennem hele pro-

cessen.

Endvidere ønsker vi at takke Den Gamle By for at give os lov til at komme med på museets første

rundvisning for blinde og svagsynede; Teatret Svalegangen for at være den første kulturinstitu-

tion til at teste elementer af manualens indhold samt Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus for

videndeling omkring initiativer og tiltag indenfor feltet. Alle tre deltog desuden i den afholdte

workshop - tak for det.

INDHOLD

2. FORORD

4. TEATERFORESTILLING

10. KONCERT

16. UDSTILLING

22. AFRUNDING

23. KONTAKTOPLYSNINGER

Kære Kulturinstitution.

I hånden har I lige nu en manual, der er udarbejdet som en del af et produktspeciale i

Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet. Målgruppen i specialet er blinde og svagsynede, og

manualen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra denne målgruppe. Baggrunden

for manualen er 8 interviews med blinde og svagsynede, et minifeltstudie i Den Gamle By i

forbindelse med museets første rundvisning for blinde og svagsynede, samt en workshop med

5 repræsentanter fra målgruppen, 2 repræsentanter fra kulturinstitutioner i Aarhus samt 1

repræsentant fra Aarhus Kommune.

Når man mangler synet eller har nedsat syn, er der mange dele af kulturoplevelser, man

går glip af, da oplevelserne ofte er baserede på visuelle indtryk. De andre sanser bliver ofte

overset, hvilket gør oplevelsen utilgængelig for blinde og svagsynede, der på den måde bliver

afhængige af et andet menneske. Dette udelukker dem fra at deltage i kulturlivet på samme

vilkår som alle andre.

Manualen er ikke en guide til at skabe særarrangementer for blinde og svagsynede, men er

derimod et bud på, hvordan man med små tiltag kan stimulere samtlige gæsters sanser. På

den måde vil alle få en større helhedsoplevelse, et godt og anderledes minde med sig hjem og

blinde og svagsynede vil føle sig mere inkluderede.

FORORD

Manualen tager udgangspunkt i tre oplevelsestyper: Teaterforestillinger, koncerter og mu-

seumsudstillinger, der har hvert sit afsnit i manualen. Til hver oplevelsestype fremgår det,

hvordan man via sansernes uendelige potentialer kan optimere oplevelsen for målgruppen før

og under selve oplevelsen.

Der vil blive givet bud på konkrete tiltag, man som kulturinstitution kan gøre brug af for at

skabe sansemættede helhedsoplevelser. Hver oplevelsestype vil blive fulgt af to eksempler på

best-practice, der illustrerer, hvorledes man i både kulturindustrien og andre erhverv med små

tiltag har gjort noget ekstra for sanserne.

Manualens inddeling i afsnit betyder ikke, at man som kulturinstitution kun kan gøre brug af

det, der henvender sig til den givne institution. Vi håber således, at I vil lade jer inspirere af

samtlige afsnit, og at I får lyst til selv at videreudvikle på vores forslag.

GOD FORNØJELSE

3

Jeg vil hellere have 60%

af en oplevelse end ingen.

Fordi jeg ved godt, der er

mange steder, hvor jeg

ikke kan få de 100%

“ “

Blind mand, 57

TEATERFORESTILLING

HAR I OVERVEJET AT...

5

• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer til teatret?

• Gøre hele oplevelsen mere sansemættet?

• Lade gæsten have en mere aktiv rolle i forestillingen?

• Lade forestillingens tema strække sig ud over det rum, den fi nder sted i?

• Formidle det visuelle på anden vis??Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer til teatret?Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer til teatret?

Gøre hele oplevelsen mere sansemættet?Gøre hele oplevelsen mere sansemættet?

Lade gæsten have en mere aktiv rolle i forestillingen?Lade gæsten have en mere aktiv rolle i forestillingen?

Lade forestillingens tema strække sig ud over det rum, den fiLade forestillingens tema strække sig ud over det rum, den fi

Formidle det visuelle på anden vis?

EN SANSEMÆTTET OPTAKT

Ved at lade ventetiden inden forestillingen matche forestillingen gøres hele besøget på teatret til en samlet oplevelse. Tiden inden forestillingen giver en mulighed for at aktivere sanserne, sætte stemningen for forestillingen og skabe en større helhedsoplevelse.

Et forhåndskendskab til forestillingen kan være altafgørende for forståelsen. Ventetiden kan derfor med fordel bruges til at lade en af skuespillerne eller stykkets instruktør in-troducere det, enten personligt eller i form af en lydoptagelse. Denne vil kunne afspilles i venteområdet eller via Bluetooth downloades til gæstens egen mobiltelefon. Forhånd-skendskabet kan ligeledes skabes, hvis gæsten får lov til at føle på vigtige rekvisitter, kostumer (eller kopier af dem) eller endda prøve et kostume på.

Den sanselige oplevelse kan også skabes ved at stimulere lugte- og smagssansen. Er man eksempelvis på vej ind til en juleforestilling, kan duften af gløgg og brunkager brede sig i rummet sammen med muligheden for at købe og nyde begge dele.

Der kan også være særlige specialiteter knyttet til forestillingens geografi ske udgang-spunkt. Finder handlingen sted i Frankrig, kan man fx servere franske oste, baguettes, croissanter og rødvin. Udspiller forestillingen sig derimod i det caribiske øhav, kan man fx give hver enkelt gæst mulighed for at smøre hænderne ind i håndcreme, der dufter af kokos, mango, ananas el.lign. for at skabe den rette stemning på forhånd. Samtidig vil duften blive ført med ind i teatersalen. Det kunne være

sjovt at se det der tøj. Men så skulle det være på en gine i stedet for på et rigtigt menneske.

“

“

Blind kvinde, 44

Kan stykkets handling blive understreget med dufte? Dufte er tæt forbundet med vores hukommelse, og således vil dufte kunne vække associationer og fremkalde følelser undervejs i stykket. Hvis der bliver brygget kaff e på scenen, kan duften af kaff e spredes i salen. En scene fra en bagerbutik kan ligeledes understreges af duften af nybagt brød, mens duften af blomster og græs vil lede publikums tanker mod sommereftermiddage. Dufte kan fremstilles med eksempelvis duftkanon, aromastoff er, parfumer, duftlys, potpourri eller lignende.

Publikum kan tage del i stykkets handling under scener, hvor der indgår mad og drikke, ved at give dem lov at smage på det, de indtager på scenen. Bliver der fejret nytår i forestillingen, kan publikum deltage ved, at der eksempelvis bliver sendt et fad rundt med kransekage, eller skuespillerne/teaterpersonalet kan dele ud.

Et lydlandskab skaber stemning under forestillingen og lader publikum høre, hvad der sker på scenen. Dette kan gøres ved at sætte lyd på mange fl ere detaljer: Der bladres i en bog, kaff emaskinen brygger, insekterne summer, fuglene kvidrer, gardinet rulles fra, det regner udenfor, bilen kører ind i indkørslen osv. Der skal lyd på handlingen og ikke kun på talen.

Kan eventuelle vejrfænomener blive mærket af publikum? Konfetti, der daler ned over publikum, kan føles som enten sne eller regn, mens ventilatorer kan sprede fornemmelsen af varme og kulde i stykket.

UNDER FORESTILLINGEN

7

Jeg har en seende ledsager med, som lige kort beskriver, hvad der er på scenen. Og så lytter jeg.

“

“Senblind kvinde, 73

HAMLET

På Hart House Theatre i Toronto, Canada,

opsatte man en noget anderledes version af

Shakespeares “Hamlet”. Forestillingen var

specielt tilrettelagt for et publikum af blinde

og svagsynede, der, inden forestillingen

begyndte, fi k lov til at møde skuespillere og

mærke på kostumer. Hver gæst blev til-

delt en høretelefon til en noget anderledes

synstolkning, der var på samme versefod

som stykkets replikker, og som desuden blev

fortalt fra Horatios synspunkt.

VOVEMODS KURSUSDAG

Vanebrydervirksomheden VovemoD har i

forbindelse med et fi rmaarrangement

arbejdet med temaet tropeø. For at gennem-

syre dagen af dette tema skulle deltagerne

selv føle, de befandt sig på en tropeø. Dette

blev muligt ved, at de ved indgangen til

kursuslokalet skulle tage skoene af og gå

igennem et lille bassin med vand. På den

anden side var gulvet beklædt med sand og

deltagerne blev modtaget af hula-piger, der

tørrede deltagernes fødder med bløde hånd-

klæder og smurte dem ind i kokosolie. En

sensorisk oplevelse, der mentalt skulle fl ytte

deltagernes forestillingsverden. Hvad ville der

mon ske, hvis man gjorde dette på et teater?

Sådan en lille intim scene, hvor det hele er tæt på. Det er en kæmpe oplevelse for

mig. Hvor jeg simpelthen kan udnytte alle de andre sanser, som er stærke som

svagsynet. Nemlig det at kunne høre også på åndedraget, hvad det er, der foregår.

Kunne høre det på bevægelser, når de går. Hvad det er for et udtryk, de har. Så,

hvor det virkelige bliver nærværende.

“

“Svagsynet mand, 48

9

KONCERT

• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?

• Gøre hele koncertoplevelsen mere sansemættet?

• Lade publikum have en mere aktiv rolle i lydproduktionen?

• Lade koncertens tema strække sig ud over det rum, den fi nder sted i?

• Formidle koncertens visuelle del på anden vis?


11

?Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?

Gøre hele koncertoplevelsen mere sansemættet?Gøre hele koncertoplevelsen mere sansemættet?

Lade publikum have en mere aktiv rolle i lydproduktionen?Lade publikum have en mere aktiv rolle i lydproduktionen?

Lade koncertens tema strække sig ud over det rum, den fiLade koncertens tema strække sig ud over det rum, den fi

Formidle koncertens visuelle del på anden vis?Formidle koncertens visuelle del på anden vis?

At blive præsenteret for viden omkring koncertens genre, kunstneren, bandet, værkernes bagvedliggende historier el.lign. kan hjælpe med til at forøge koncertoplevelsen. Eksempelvis kan ventetiden bruges til at kunstneren, bandet eller kulturinstitutionens eget personale introducerer til den oplevelse, der venter. Er en live-præsentation ikke mulig, kan det foregå via lydstationer i ventelokalet, audioguides eller fx et lydspor, der kan downloades til egen mobiltelefon via fx Bluetooth.

Afspilning af koncertrelateret musik i venterummet kan desuden være med til at sætte den rette stemning ved fx at understrege genren, fremhæve kunstnerens tidligere udgivelser eller simpelthen skabe en lydkulisse, der markerer, hvilken verdensdel koncerten inviterer gæsten hen til. Arbejder man ud fra et geografi sk aspekt, kan duftlandskaber ligeledes understrege karakteristika fra et givent land eller en verdensdel ved at gæsten bl.a. bliver tilbudt håndcreme med karakteristiske dufte for forestillingen. Brugen af creme vil ikke kun appellere til lugtesan-sen, men også følesansen.

Gæsten kan opnå en helhedsoplevelse ved, at man ligeledes stimulerer smagssansen ved fx at give mulighed for at købe og nyde snacks eller drikkevarer, der fremhæver temaet, genren, et særligt årti el.lign. En koncert med et ensemble, der alle spiller på spanske guitarer, kan fx understøttes af tapas og sangria i venteområdet.

Som appetizer til en koncert kan man desuden uddele lydremedier til brug undervejs i kon-certen, så publikum aktivt kan involveres i koncerten. Dette kan være alt fra små rytmeæg, bobleplast, kastagnetter el. lign.


Det er nemmest at følge med, hvis du har kunnet læse noget om det i for-vejen, så du kender hovedlinjerne.

“

“Blind kvinde,44

Har koncerten et tema eller en genre, der kan understreges af dufte, eller kommer kunstneren fra et land, der kan gøres genkendeligt gennem duft? Duftene kan eksempelvis komme fra en duftkanon, aromastoff er, parfumer, duftlys, potpourri el. lign.

Ligesom der inden koncertstart kan serveres mad og drikke med relation til koncertens tema, genre eller geografi ske udgangspunkt, kan dette ligeledes gøres i løbet af koncerten. Således kan en jazzkoncert gå hånd i hånd med et udvalg af whisky, mens caribisk musik kan akkompagneres af en kølig mohito, hvor smagen af rom og mynte vil henføre gæsten til varme sommeraftener.

I og med at høresansen i forvejen bliver særligt stimuleret gennem musik, er det først og fremmest inden koncerten, man med fordel kan aktivere denne.

Fornemmelsen af små genstande som fx konfetti, der daler fra loftet, kan forstærke oplevelsen og simulere regn, sne el. lign. Kolde eller varme vindpust kan ligeledes vække associationer til koncertens tema, budskab eller kunstnerens geografi ske oprindelse.

UNDER KONCERTEN

13

Altså jeg får jo ikke det seende indtryk. Men hvis det er en musikoplevelse, så får jeg da en stor oplevelse af musik-ken.

“

“

Blind mand, 57

JAZZKONCERT MED DUFT

Hvordan dufter musik? I 2006 var dette netop,

hvad Karsten Kjems Quintet og duftkunstner

og antropolog Joel Leonard valgte at præsen-

tere for publikum på Copenhagen JazzHouse.

Dette var Danmarks første jazzkoncert,

hvor duft og musik skulle gå op i en højere

enhed. Duftkunstneren stod live og kompo-

nerede/mixede aromastoff er, og musik og

duftrepetoire skulle følges ad hele vejen. Et

musiknummer fra Sydamerika blev eksempel-

vis forstærket med dufte fra denne verdens-

del samtidig med, at emner som spænding,

intensitet og sex også kunne udtrykkes

aromatisk.

EVENTYRKONCERT

Den norske musiker Ea Philippa gav i 2010 en

eventyrlig koncert for alle sanser i Aarhus.

Her fi k publikum udleveret en gaveæske: Et

sansekit, med remedier til brug undervejs i

koncerten for at gøre oplevelsen mere magisk

og eventyrlig. Koncerten var dermed yderst

interaktiv og skulle ikke blot høres, men også

duftes, føles og smages.

Jeg nyder jo musikken på en nok mere intens måde, end jeg gjorde før.

Jeg har altid været glad for musik, men når jeg lytter til musik i dag, så

glemmer jeg tiden.

“ “Senblind kvinde, 73

15

UDSTILLING


• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?

• Gøre hele udstillingen mere sansemættet?

• Lade gæsten deltage mere aktivt i udstillingen?

• Lade udstillingens tema strække sig ud over det rum, den fi nder sted i?

• Formidle udstillingens visuelle del på anden vis??Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?

Gøre hele udstillingen mere sansemættet?Gøre hele udstillingen mere sansemættet?

Lade gæsten deltage mere aktivt i udstillingen?Lade gæsten deltage mere aktivt i udstillingen?

Lade udstillingens tema strække sig ud over det rum, den fiLade udstillingens tema strække sig ud over det rum, den fi

Formidle udstillingens visuelle del på anden vis?Formidle udstillingens visuelle del på anden vis?

17

Som gæst kan man blive klædt særdeles godt på til den udstilling, der venter, ved at få introduceret udstillingens tema, kunstneren, genren el. lign. Introduktionen kan fi nde sted via en live-præsentation fra kunstneren, udstillingens kurator eller kulturinstitutionens personale. Er dette ikke muligt, kan det i stedet ske via lydstationer i foyeren, audioguides eller et lydspor, der kan downloades til egen mobiltelefon via fx Bluetooth.

Hvis gæsten kan få mulighed for på egen krop at arbejde med det materiale, der er cen-tralt for udstillingen, vil det også klæde gæsten bedre på til oplevelsen. Før man træder ind i selve udstillingen om arkæologiske fund fra vikingetiden, kan man fx gøre det muligt, at gæsten selv kan udføre en smule arkæologarbejde for, via følesansen, at opnå en erfaring med det, der venter.

I lokaler, der grænser op til udstillingslokalet, kan lyd- og duftlandskaber være med til at skabe stemning og sætte scenen for det udstillede. Er man på vej ind til udstillede landskabsmalerier, vil naturlyde fx kunne guide én på vej og understrege det tema, der er knyttet til det visuelle.

Smagssansen kan ligeledes være med til at fremhæve udstillingens tema, kunstnerens geografi ske baggrund, den historiske periode el.lign. ved, at der fx tilbydes mad og drikke, der matcher udstillingen.


Du kommer ind i sådan et lokale, der består af rigtigt træ. Der er du virkelig sat tilbage i tiden. Til dengang de levede, de kunst-nere.

“

“

Senblind kvinde, 73

Et duftlandskab kan understrege hele udstillingens tema eller forstærke enkelte dele. Eksempelvis kan et udstillingslokale med naturmalerier dufte af træ og græs, lige som en udstilling om historiske perioder kan duftes ud fra de ting, der blev anvendt ‘dengang’. Således kan dufte gøre oplevelsen mere autentisk for gæsten. Duften kan fremstilles kunstigt ved hjælp af aromastoff er, duftkanoner el. lign., men kan også fremkomme via det mate-riale, udstillingen er skabt ud fra.

Smagssansen kan aktiveres på mangle fl ere måder i en udstilling, end man lige regner med. De gamle græske skulpturer kan gå hånd i hånd med oliven, vikingetidens artefakter følges med et krus mjød, og en købmands-butik fra 1958 smager af lakridsrod og spegesild. Ved at overraske gæsten med smagsindtryk, vil gæsten blive ført ind i udstillingen og forholde sig til den på en ny måde.

Lyde kan guide igennem en udstilling og formidle alt det, man ikke kan se eller røre ved. Ved at lade personer med en særlig relation til udstillingen fortælle om den, giver det gæsten en følelse af ægthed. Et lydlandskab kan ligeledes skabe en ramme for oplevelsen: En udstilling om sportens verden kan således understreges af en lydkulisse bestående af entusiastiske kommentatorer, råb fra fans, dommerens fl øjte osv. På samme måde som introduktionen til udstillingen kan lydene undervejs formidles gennem lyd-stationer, audioguides eller downloades til gæstens egen mobiltelefon.

Når man får lov til at bruge hænderne til at opleve en udstilling, giver det mulighed for at forstå materialet og den måde, det er anvendt på. Eksem-pelvis kan modeller eller 1:1 kopier af det udstillede stilles til rådighed, så gæsten kan få stillet nysgerrigheden. Eller måske kan gæsten få lov til at arbejde med de materialer, udstillingen er skabt med?

UNDER UDSTILLINGEN

19

Det allerbedste, det er, hvis man kan komme til at røre ved de ting, der er. Fordi, det kan du meget bedre huske, fordi du har haft det i hånden.

“

“Blind kvinde, 44

FANGEVOGTERENS FORTÆLLING

På en lille ø ud for San Franciscos kyst ligger

det nedlagte fængsel Alcatraz. Her kan man

som besøgende få sin helt egen rundvisning

af tidligere indsatte og fængselsbetjente

(på audio-guide, vel at mærke). Man sendes

på tur rundt i fængslet samtidig med, at

fortællerne beretter om nogle af de oplev-

elser, de havde der. I baggrunden udspiller

handlingen for fortællingen sig gennem et

detaljeret lydlandskab. Lydene giver, sam-

men med fortællingen om førstehåndsoplev-

elserne, følelsen af, at man som besøgende

får en personlig og ægte historie fortalt.

DESSERT PÅ SLOTTET I DUFTRUM

Flere udenlandske og anerkendte museer

benytter sig af lugtesansen, hvilket også giver

inspiration herhjemme.

Konceptvirksomheden ambient idea er

specialiseret i duftmarketing og har i 2011

leveret en duftløsning til Dessert på Slottet –

en særudstilling på Christiansborg. Her blev

duften et middel til at skabe den helt rette

atmosfære. Der blev valgt 3 forskellige dufte,

som skulle understøtte forskellige rum til

udstillingen. Alt i alt blev der fokuseret på at

skabe en helhedsoplevelse, hvor man både

kunne se Frederik den 6.’s dessertstel, lytte til

stemningsfuld musik, smage delikate desserter

og dufte historien og de enkelte rum på slottet.

Det var smadder skægt netop at kunne se de her statuer, hvor de er hug-

get ud i sten, men det her tøj de har på, det er jo også hugget ud i sten. Vi

fik lov til at gå rundt og mærke alt det, vi ville. Og det er ikke noget, man

ellers kan. Vi fik faktisk lov til at komme ind en dag, hvor de havde lukket.

For os var det jo en særlig åbenbaring, fordi jeg har jo ikke set billeder

ellers, af hvordan sådan noget tøj så ud.

““

Blind kvinde, 44

21

Vores blinde og svagsynede respondenter har givet udtryk for, at involveringsgraden både før og under selve oplevelsen har stor betydning for den oplevelse, de får med sig hjem. Har de mulighed for at føle på væsentlige rekvisitter før oplevelsens start, er de en del af scenografi en eller bliver de opfordret til at interagere med skuespillere/kunstnere undervejs, er vejen til den mindeværdige oplevelse lagt.

Ved at intensivere føle-, smags-, lugte- og høresansen i både teaterforestillinger, koncerter og museumsudstillinger vil blinde og svagsynede kunne få større adgang til oplevelsen. De vil få mulighed for at danne egne indtryk ved hjælp af de supersanser, de har.

AFRUNDING

Hvem jeg har mine nære relationer til styrer mine kulturoplevelser, fordi jeg har mit synshandicap, hvor jeg måske i højere grad også ville kunne gå til kulturoplevelser med nogen, som jeg har knap så tætte relationer med, hvis ikke jeg var synshandicappet.

“ “

Svagsynet mand, 48

For yderligere informationer kontakt da:

Lone Daubjerg:[email protected], 20 65 26 76

Nana Nielsen:[email protected], 61 79 60 70

Dette gælder også, hvis I ønsker en kopi af specialet med titlen:“Vi vil jo også gerne have oplevelser” - en optimering af oplevelsers tilgængelighed i en kulturinstitution via sansernes inklusionspotentiale

23

KONTAKTOPLYSNINGER

Hvis man får mulighed for at bruge sine egne sanseindtryk,

vil det altid hjælpe en del på det. Vi kan jo ikke gøre for, vi

ikke kan se. Og vi vil jo også godt have oplevelser lige så

vel som alle andre mennesker.

“ “

Blind mand, 26

Documents

Guide til sansemættede oplevelser