1

Grønne regnskaber 2012

Grøn og dynamisk – med respekt for dig!

2

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2 9000 Aalborg

Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.: 2013-77766 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovation Forside: Aalborg Forsyning, Renovation på mobil.

3

Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat MST-1231-00003 af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. A står for skønnet. Ligeledes skal der anvendes følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen

eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lig-

nende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN (ISO- standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret re-

ferencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetoder. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodken-

delsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser el-

ler lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndig-

hed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder.

4

Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter En af Aalborg Forsyning, Renovations hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation ved 98.190 husstande med 203.201 borgere, ca. 19.000 erhverv og 5.136 sommerhuse. Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale ind-samling af dagrenovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, containere, storcontainere, vippe-containere samt underjordiske containere. Indsamlingen af dagrenovation er delt i syv distrikter, hvor Aalborg Forsyning, Renovation selv ind-samler i ét distrikt. De øvrige distrikter er udliciteret, dog tager Aalborg Forsyning, Renovation sig af alle kundereklamationer. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovations aktiviteter opdeles i:

• Drift af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering, jorddepo-nering og kartering.

• Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hals, Hou, Gandrup, Ulsted, Vester Has-sing, Nibe og Storvorde.

• Diverse indsamlingsordninger ved private husholdninger og ved erhverv. • Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. • Modtagelse og behandling af anmeldelser på flytning af alt forurenet jord, jord fra kortlagte

grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der kan modtage jord med pågældende forureningsgrad.

Aalborg Forsyning, Renovation arbejder ud fra en generel prioritering om at øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsbortskaffelse. Forbrænding af brændbart affald samt drift af de kontrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renovest I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modtagestation for farligt affald.

Aalborg Forsyning, Renovation Er driftsvirksomhed under

Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon 9931 9400 CVR-nr. 29189420 Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2 9000 Aalborg Telefon 9931 4955 P-nr. 1.003.386.019 Hjemmeside www.skidt.dk Mail renovation@aalborg.dk

5

Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kæret P-nr: 1.013.782.357 Miljøgodkendelse af den 12. februar 2003. Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: 1.013.782.470 Miljøgodkendelse af den 11. juni 2012.

Genbrugspladsen Gandrup P-nr: 1.013.783.523 Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Genbrugspladsen Hals P-nr: 1.013.783.566 Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Genbrugsplads og Genbrugscenter Hou P-nr: 1.013.787.928

Miljøgodkendelse af den 29. oktober 1996. Tillæg til godkendelsen af den 21. september 2011.

Genbrugspladsen Nibe P-nr: 1.013.850.476 Miljøgodkendelse af den 21. november 1995.

Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj 1997. Genbrugspladsen Storvorde P-nr: 1.013.782.594 Miljøgodkendelse af den 30. marts 2005. Genbrugspladsen Ulsted P-nr: 1.013.788.398 Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Genbrugspladsen Vester Hassing P-nr: 1.013.783.507 Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Tillæg af den 30. maj 2001.

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal P-nr: 1.013.783.574 Miljøgodkendelse af den 12.december 2006. Tillæg af den 11. juni 2008.

Aalborg Forsyning, Renovations Garageanlæg P-nr: 1.003.386.019

Tilladelse til at aflede spildevand 21. december 2010.

Miljømyndighed Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, Boks 219, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er Miljøstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Grønt regnskab Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010. Der er valgt at udarbejde et frivilligt grønt regnskab for hele virksomheden.

6

Miljø- og arbejdsmiljø Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet en fælles miljøpolitik, som går ud på at producere og levere ydelser med så lavt energi- og ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpolitik tilstræber Aalborg For-syning, Renovation i det daglige arbejde at efterleve. Derudover har Aalborg Forsyning, Renovation selv formuleret følgende overordnede miljøpolitik: ”Vi vil i vort arbejde handle ansvarligt og miljørigtigt og sørge for, at mest muligt affald genanvendes” Aalborg Forsyning, Renovations slogan mht. miljø er ” Grøn og dynamisk – med respekt for dig”. Aalborg Forsyning, Renovation vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne trives. Aalborg Forsyning, Renovations slogan på arbejdsmiljøet er ”Sund og rask – først som sidst”. Aalborg Forsyning, Renovation er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Certificeringen betyder bl.a.: at der er udarbejdet en miljø- og arbejdsmiljøpolitik at der er et overblik over den samlede miljøbelastning mht. ressourceforbrug og affald til genanvendelse, for-

brænding, deponi og specialbehandling at der er et overblik over arbejdsmiljøforholdene at der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet at der hele tiden arbejdes på forbedringer.

De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: at indsamling af affald foregår efter branchens optimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og betingelser at genanvende mest muligt affald at øge bevidstheden om miljø både internt og eksternt at arbejde for, at alle medarbejdere tager ansvar for miljø og arbejdsmiljø samt udviser social ansvarlighed.

I så stort omfang som muligt inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Der er således nedsat et MED-udvalg med tre arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsy-ning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøpolitik fremgår af Renovations miljø- og arbejdsmiljøledelsessy-stem og hjemmesiden www.skidt.dk. Aalborg Kommunes affaldsplan udstikker retningslinjer for, hvor-dan affaldet fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal sorteres. Aalborg Forsyning, Renovati-ons indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, at byens bor-gere og virksomheder kan sortere deres affald til gavn for miljøet. Kvalitetsstyring I år 2009 blev der hos Forsyningsvirksomhederne indført kvalitetsstyring. Ved Aalborg Forsyning, Reno-vation gælder kvalitetsstyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehand-ling på affaldsområdet. Kvalitetsstyringen skal sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbe-handlingen samt sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovation blev certificeret i november 2009, og der har været en opfølgende gen-nemgang af kvalitetsstyringssystemet i år 2010 og 2011 samt en recertificering i 2012.

7

Status 2012 og nye initiativer 2013 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er alt det affald, der stammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både det affald, som samles ind ved husstandene og det affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2012 var der sammenlagt 131.751 t affald fra husstandene. Mængden svarer til, at hver enkelt husstand producerede 1.309 kg affald på et år. Af tabel 1 fremgår affaldsmængder fordelt på affaldstyper.

Affaldsfraktion Status 2012 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr.

husstand t/år kg/år

Dagrenovation 40.206 40.206 399,3 Dagrenovation - underjordiske containere 5.344 5.344 53,1 Hjemmekompostering 500 500 5 Farligt affald 405,5 73 332,5 4 Flasker/glas 2.927 2.927 29,1 Pap & papir 10.616 10.616 105,4 Plastdunke 4,9 4,9 0,05 I alt 60.003 14.121 45.882 0 596

Asbest 952

952 9,5 Batterier 39 39 0,4 Beton, murbrokker m.m. 9.054 9.054 89,9

Brændbart affald 18.245 18.245 181,2 Dæk 175 175 1,7 Elektronikaffald 1.346 902 444 13,4 Fyldplads 3.925 3.925 39 Gips 890 890 8,8 Haveaffald 27.354 27.354 271,7 Havemøbler af plast 84 84 0,8 Imprægneret træ 658

658 6,5

Jern og metal 3.381 3.381 33,6 Kølemøbler 322 64 257 3,2 Lossepladsaffald 1.040

1.040 10,3

Neonrør 11 11 0,1 Planglas 220 220

2,2

PVC 154 96 58 1,5 Træ til spånpladeproduktion 3.183 3.183 31,6 Tøj 419 419 4,2 Vinduesrammer med glas 333 333 3,3 I alt 71.739 46.160 18.947 6.632 713

I alt husholdningsaffald 131.742 60.281 64.829 6.632 1.309

Tabel 1: Husholdningsaffald, der er produceret i Aalborg Kommune i 2012. Der var 100.681 husstande i Aalborg Kommune i 2012 (98.108 boliger og 5.145 sommerhuse, som regnes som ½ bolig).

Ud over ovenstående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere 3.992 t lette-re forurenet jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. Affaldet, som husholdningerne bortskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfraktioner fra 2008 til 2012:

8

Affaldsfraktion 2008 2009 2010 2011 2012 Dagrenovation 45.336 43.354 41.893 40.935 40.206 Dagrenovation -underjordiske containere 2.182 3.574 4.443 4.332 5.344 Hjemmekompostering 500 500 500 500 500 Farligt affald 364 362 570 373 406 Flasker/glas 2.864 2.963 2.822 2.950 2.927 Pap & papir 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 Plastdunke 0,4 0 1 10 5 I alt 60.039 60.060 60.916 60.179 60.003

Asbest 716 598 981 952 Batterier 27 39 32 36 39 Beton, murbrokker m.m. 13.473 10.411 7.671 8.594 9.054 Brændbart affald 25.486 21.844 19.964 19.280 18.245 Dæk 154 94 168 199 175 Elektronikaffald 1.327 1.389 1.379 1.406 1.346 Fast miljøfarligt affald (se under asbest fra 2009) 766 0 0 0 0 Fyldplads 5.787 5.850 4.442 4.645 3.925 Gips 995 882 820 1.128 890 Haveaffald 20.162 22.982 20.465 24.120 27.354 Havemøbler af plast 74,4 74 81 100 84 Imprægneret træ 494 560 456 591 658 Jern og metal 3.349 2.956 2.719 3.627 3.381 Kølemøbler 726 376 293 380 322 Lossepladsaffald 1.901 1.509 1.143 1.256 1.040 Neonrør 9 8 9 11 11 Planglas 80 59 208 730 220 Plastfolie 3 0 0 PVC 101 69 89 110 154 Træ til spånpladeproduktion 2.231 2.210 2.410 3.233 3.183 Tøj 273 275 533 465 419 Vinduesrammer med glas 333 I alt 77.415 72.302 63.485 70.892 71.739

I alt husholdningsaffald 137.453 132.361 124.400 131.071 131.742

Tabel 2. Husholdningsaffald fordelt på affaldsfraktioner fra 2008-2012. Affaldsmængden i 2012 er steget lidt, hvilket primært skyldes de store mængder haveaffald, der er afle-veret på genbrugspladserne. De andre affaldsfraktioner er nogenlunde på samme niveau som i 2011. Fra år 2008 og frem til 2010 har der været et fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilket blev tilskrevet finanskrisen. Fra 2011 og frem steg affaldsmængderne igen, hvilket primært skyldtes, at der afleveres mere haveaffald til genanvendelse (se også skema 2 bagest i afsnittet). Det affald, husholdningerne producerer, fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponi. Det er Aalborg Forsyning, Renova-tions mål, at så meget som muligt af affaldet går til genanvendelse. I følgende tabel ses, hvordan hus-holdningsaffaldet fordeler sig på behandling i procent:

Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2008 2009 2010 2011 2012 Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0

Tabel 3: Husholdningsaffald fordelt på behandling i procent for 2008-2012. I 2012 blev der afleveret 45,8 % affald til genanvendelse, dvs. at genanvendelsesprocenten for hushold-ningsaffald er steget med 6,4 % siden 2008.

9

Fokusområder 2012 og nye initiativer 2013

Dagrenovation Dagrenovation er det affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, og som brændes. Dagrenova-tion hentes enten i sække, små containere eller i underjordiske containere. Mængden af dagrenovation har igennem årene været på nogenlunde samme niveau, således at hver husstand afleverer omkring 500 kg dagrenovation om året (se tabel 1 og 2), hvilket er omkring 40 % af den totale affaldsmængde. Papir/pap

Der gøres en stor indsats i kommunen for at indsamle papir/pap til genanvendelse. Alle enfamiliehuse har fået en con-

tainer til indsamling af papir og pap. Der er således leveret ca. 42.000 containere til boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved etageboliger og andre relevante steder i kommunen opstillet contai-nere, kuber samt underjordiske containere. Mængden af det papir- og papaffald, der er afleveret af husholdningerne til genanvendelse, fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra 2008-2012.

Papir & pap, indsamlet i Aalborg Kom-mune fra husholdninger

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Papir og pap husstandsindsamling 3.349 5.807 5.826 5.789 Papir, pap kuber og containere 5.613 4.413 3.933 3.975 3.872 Papir, storskrald + bestillerordning 998 249 0 0 0 Papir, genbrugspladser 1.442 707 280 401 442 Pap, genbrugspladser 739 588 668 876 512 I alt papir og pap 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616

Tabel 4: Papir- og papmængder indsamlet i Aalborg Kommune 2008-2012.

Som det fremgår af tabellen, er mængden af papir og pap til genanvendelse faldet lidt i 2012, hvilket primært skyldes, at mængden af pap til genanvendelse er faldet. Papirmængderne ligger på nogenlunde samme niveau som i 2011. Af nedenstående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra 1993-2012.

Figur 1: Papir- og papmængder til genanvendelse 1993-2012. I 2012 er der blevet indsamlet 106 kg papir/pap pr. husstand.

0 2.000 4.000 6.000 8.000

10.000 12.000

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

t

Papir og pap til genanvendelse 1993- 2012

10

Underjordiske containere Siden år 2005 er der blevet installeret flere og flere underjordiske containere i Aalborg Kommune. Underjordiske containere er containere, hvor 2/3 del af containeren er under jorden - kun 1/3 del af containeren er synlig. Af nedenstående figur fremgår ud-viklingen i etableringen af de underjordiske containere.

Figur 2: Etablerede underjordiske containere i Aalborg Kommune 2005-2013 Der har været en stor stigning i etableringen af de underjordiske containere. På baggrund af dette har Aalborg Forsyning, Renovation indkøbt en ekstra bil til at håndtere de underjordiske containere. I 2012 blev den første underjordiske containere til jern/og metal etableret. Udviklingen forventes at fortsætte. Storskrald - småt brændbart affald Storskrald er alt brændbart affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enten dagrenovation eller farligt affald. Storskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhentes papir og pap til genanvendelse. I år 2012 blev der indsamlet 2.162 t småt brændbart affald via denne ordning. Det er et mål for 2013 at kortlægge storskraldsordningen, således at benyttelsesmønstret synliggøres mht. hvilket affald, der hentes, og hvor affaldet hentes. Kortlægningen skal bruges til at optimere ord-ningen, således at al unødvendig kørsel kan undgås. Bestillerordning: Bestillerordningen blev indført i år 2009. Bestillerordningen fungerer ved, at borgerne har mulighed for at bestille en afhentning af store ting op til 4 gange om året. Bestillerordningen er en ekstra service til de borgere, som ikke selv har mulighed for at komme på en af kommunens genbrugs-pladser. Af følgende tabel fremgår hvor meget, der er afhentet via denne ordning.

Tabel 5: Affaldsfraktioner opgjort på mængde der afhentes, samt antallet af afhentninger 2010-2012.

Mængden, der afhentes via bestillerordningen er steget med ca. 100 % siden den blev etableret i 2010. Antal af afhentninger er ligeledes steget.

Mængder 2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart 23 41 48 Jern 9 11 12 Hvidevarer 9 12 20 Kølemøbler 5 9 13 Elektronik 5 6 12 I alt 51 79 105

2010 2011 2012 Antal afhent-ninger

Ikke registreret

2.117

2.290

0

100

200

300

400

500

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Ant

al

Udvikling i etablering af underjordiske containere 2005 - 2012

Dagrenovation

Papir/pap

Flasker/glas

Jern/metal

11

Erhvervsaffald Erhvervsaffald er alt det affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovation som følge af den nye organisering af affaldssektoren ikke indsamlet genanven-deligt erhvervsaffald, ud over ved kommunale institutioner. Desuden overtog Miljøstyrelsen i 2010 op-gaven med at opgøre data for det erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder og-så Aalborg Kommune. Denne opgave varetog kommunerne selv indtil 2009. Der er dog usikkerhed mht. de data, Miljøstyrelsen har opgjort for Aalborg Kommune både i 2010 og 2011. I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovation erhvervsaffaldsmængderne op til knap 355.000 t er-hvervsaffald, som fordelte sig på hhv. 70,2 % genanvendelse, 17 % forbrænding, 12,5 % deponi og 0,3 % til særbehandling (se skema 3 bagest i dette afsnit). Erhvervsaffald, håndteret af Aalborg Forsyning, Renovation I det følgende er en opgørelse over det erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret:

Erhvervsaffald, Renovation 2010 t

2011 t

2012 t

Erhvervsaffald til genbrugsplads. I 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen

6.366

7.300

730

Batterier - 8 2,4 Dagrenovation 7.382 7.212 7.091 Dagrenovation storcontainer 12.897 14.614 14.057 Elektronik 407 343 279 Farligt affald 5 6 8 Flasker og glas - 6 11 Haveaffald til Genbrugscenter Hou - - 622 Lysstofrør - - 1,8 Papir/pap til genanvendelse 275 140 148 Specielt sygehusaffald 11 13 42 Storcontainer brændbart 1.623 1.474 858 Storcontainer genanvendelse - 14 - Storcontainer lossepladsaffald 110 112 24 I alt erhvervsaffald 29.077 31.248 23.869

Tabel 6: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret 2010- 2012. I 2012 blev det vurderet, at virksomheder afleverede 730 t erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sunds-holmen. Mængden blev vurderet på baggrund af antal biler, der besøgte genbrugspladsen og størrelse af bilerne (se mere under afsnittet om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af erhvervsaffald udgjorde 3,7 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for at afle-vere erhvervsaffald på alle de store genbrugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersø-gelse blev mængden disse år beregnet til at udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generelt er mængden af det erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovation håndterer faldet, hvilket bl.a. skyldes at Renovation fra 2010 ikke længere har håndteret genanvendeligt affald fra virksomheder, med undtagelse af det fra de kommunale institutioner, og at der fra år 2012 for virksomheder kun har været adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen.

Erhvervsgebyr Som udgangspunkt skal alle virksomheder, som er registreret i Aal-borg Kommune i det Centrale Virksomhedsregister (CVR), betale gebyr for administration, planlægning mv. af kommunens ordninger.

12

I 2012 betalte 6.763 virksomheder administrationsgebyr. Nogle virksomheder har mulighed for at ansøge om fritagelse for administrationsgebyret, og der var ca. 600 henvendelser til Aalborg Forsyning, Reno-vation vedrørende opkrævning af erhvervsgebyr, hvor størstedelen af henvendelserne var ansøgninger om fritagelse for gebyr. Alle ansøgninger blev sagsbehandlet individuelt og besvaret skriftligt. Fra 2012 blev muligheden for at benytte genbrugspladser for virksomheder ændret til at være et tilbud. I Aalborg Kommune blev det besluttet, at virksomheder mod betaling kunne benytte Genbrugspladsen Sundsholmen. 350 virksomheder tilmeldte sig til at bruge genbrugspladsen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev samtidig lukket. Øget indsamling af småt jern og metal I 2012 var der fokus på genanvendelse af aluminiumsdåser, bl.a. med pro-jektet ”Kunst Terrorisme”, hvor Aalborg Forsyning, Renovation i samar-bejde med lokale kunstnere lavede en 3 meter høj transparent kube fyldt med aluminiumsdåser. Denne kube blev sat op forskellige steder i kom-munen og var med til at skabe opmærksomhed om at genanvende småt jern og metal. I 2012 blev der indsamlet 49,1 t småt jern og metal, hvilket er en stigning på 7,6 % i forhold til år 2011. Vi forventer yderlig stigning af mængden i løbet af år 2013/2014.

Indsamling af herreløst/henkastet affald Mange sager vedrørende henkastet affald har medført, at Aalborg Forsyning, Renovation i 2012 satte en ny ordning i værk. Borger-ne/viceværter fik mulighed for at ringe ind og anmelde henkastet af-fald. Der blev informeret om ordningen via avisen og ved at sende brev til Vestbyens Samråd med opfordring om samarbejde. I perioden august til september 2012 blev den nye ordning benyttet 9 gange. Ordningen udvides yderligere i 2013, hvor borgerne får mulighed via mobil at anmelde henkastet affald, og samtidig kan der vedhæftes et billede af affaldet – funktionen kaldes ”Smidt Skidt”.

Viceværtordning I 2012 blev der sat fokus på sortering af farligt affald, batterier, lysstofrør og lavenergipærer i etageboli-ger. Der blev bl.a. udarbejdet en folder til at hjælpe viceværter med at håndtere dette affald, og der blev stillet udstyr til rådighed til opbevaring af affaldet. I 2013 sættes der yderligere fokus på sortering af affald i etageboliger. Fokus på sortering af plastaffald I 2012 har der været fokus på sortering af plastaffald, da det har været svært for borgerne at aflevere denne affaldstype korrekt på genbrugspladserne. Der blev indgået en aftale med en virksomhed, som modtager alt plast fra genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen og Storvorde, og som sorterer yderligere på plasten, således at der sorteres mest muligt plast til genanvendelse. I 2012 blev der sorte-ret følgende mængder til genanvendelse: 5 t plastdunke, 98 t PVC og 84 t havemøbler af plast. Der ar-bejdes videre med sortering af plastaffald i 2013.

13

Papirløs information

I 2012 blev det besluttet, at den årlige husstandsfolder ”Affaldsguide” ikke længere skulle sendes til de omkring 100.000 husstande i kommune. Den årlige husstandsfolder skulle være elektronisk. Dette bl.a. for at spare på papir (hver enkelt folder vejer omkring 60 gram) og for at spare på omkostninger til trykning og forsendelse osv. Alt sammen besparelser, som kommer husholdningerne til gode. Første fase var, at folderen i år 2012 kun blev sendt til ca. 75.000 husstande. Resten af husstandene fik et postkort, som henviste til en elektronisk folder på hjemmesiden. De borgere, der besøgte hjemmesi-den kunne deltage i en undersøgelse mht. brugen af husstandsfolderne. Undersøgelsen viste, at en stor del af borgerne i Aalborg Kommune ikke bruger folderen, og der var kun 700 husstande ud af ca. 25.000 husstande, som ønskede at få fremsendt en folder i papirformat eller et print med afhentningsdato for henteordningen. Konklusionen blev således, at der i 2013 ikke udsendes en papirfolder, men at der i stedet sendes et postkort til de resterende 75.000 husholdninger i Aalborg Kommune, udover at der annonceres i aviser og på hjemmesiden. Desuden arbejdes der generelt på at udbygge information via hjemmesiden og via mobil.

IT Der implementeres/udvikles hele tiden IT-redskaber, som sikrer, at Aalborg Forsyning, Renovation følger udviklingen.

Bæredygtighedsstrategi og energispareindsats I forbindelse med bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune skal der på den enkelte virksomhed i kommunen implementeres bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser. Aalborg Forsyning, Renovati-on opfylder allerede nu kravet mht. miljøledelse og det grønne regnskab, men skal senest i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovation har også tilsluttet sig Forsyningsvirksomhedernes mål om at reducere energiforbruget af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem til 2011. Se mere herom un-der afsnittet ”Miljøberetning 2012”.

14

Modtagekontrol på I/S Reno-Nords energianlæg. I år 2012 blev der gennemført 20 modtagekontroller. Modtagekontrollerne førte til opfølgninger over for virksomheder - primært på grund af, at der er blevet afleveret genanvendeligt affald til forbrænding. Målet med modtagekontrollen er, at der sorteres mere affald til genanvendelse. Målet var at gennem-føre 150 modtagekontroller i 2012. Dette mål blev ikke opnået pga. manglende ressourcer, og den nu-værende måde at udføre modtagekontroller skal revurderes, således at gennemførelsen af modtage-kontroller i 2013 kan effektiviseres.

Indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner Det er et mål at placering af kuber til indsamling af genanvendelige affalds-fraktioner yderligere effektiviseres i 2013.

Status og initiativer mht. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemført følgende tiltag mht. at forbedre arbejdsmiljøet i 2012:

• Fokus på den sociale kapital. • Fokus på forebyggelse af stress. • Fokus på arbejdsulykker. • Uddannelse af en sundhedsambassadør og trivselsfremmer. • Mere intern oplæring. • Tilbud om forskellige kurser både til faglig og personlig udvikling. • Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. • Forebyggelse af arbejdsmiljørisici. • Fokus på det psykiske arbejdsmiljø. • Deltagelse i initiativer som ”Vi cykler til arbejde”, ”Lev og Lær” og ”Bliv ven med din vægt”.

Også i 2013 vil der være fokus på ovenstående arbejdsmiljøområder

Kunstværk af aluminium, som står i forbindelse med Aalborg Forsyning, Renovations nye bygning. Kunstvær-ket er af aluminium og skal bl.a. være med til at sætte fokus på genanvendelse af aluminium generelt.

.

15

63% 23%

9% 5%

Afleveret affald på alle genbrugspladser i 2012, fordelt på behandling

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Status 2012 - nye initiativer 2013 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægget Det er fortsat et mål at harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således at alle borgere i kom-munen har tæt til en moderne indrettet genbrugsplads. I 2012 startede arbejdet med at etablere nye moderne genbrugspladser ved Gandrup og Nibe. Dette arbejde afsluttes i 2013, hvor den nye plads i Nibe tages i drift. Fra 2014 vil der således være seks genbrugspladser Affaldsmængder til genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigtig gode til at bruge vores genbrugspladser. I nedenstående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser.

Figur 3: Affald, som er tilført genbrugspladserne i Aalborg Kommune 2007-2012. Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden, se tabel 1 og 2. Affaldet fra de mindre genbrugspladser i tidligere Hals kommune indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou. Som det frem-går, har der været et mindre fald af de mængder affald, der tilføres genbrugspladserne med undtagelse af den mængde, der er tilført i Hou. Stigningen i Hou er udelukkende på haveaffald. Tidligere blev en stor del af haveaffald lavet til flis direkte ved sommerhusene i området omkring Genbrugspladsen Hou. Denne ordning blev nedlagt. Derudover har der være initiativer med træfældning i området. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald til kompostering på Genbrugspladsen Hou steget meget de senere år.

Størstedelen af det affald, der afleveres på gen-brugspladserne, går til genanvendelse. Genanvendelsesprocenten steget med 2 % siden 2011.

Figur 4: Affald fordelt på behandling i procent for 2012. Udover ovenstående mængder er der på alle genbrugspladser placeret en container, hvor borgerne kan stille affald, der kan genanvendes via beskæftigelsesprojektet ”Projekt Værksted”. Beskæftigelses-projektet ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, og her sorteres genbrugsvarerne og er

0 5.000

10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

t

Affaldsmængder tilført genbrugspladserne 2007-2012

Over Kæret

Sundsholmen

Storvorde

Hou inkl. små pladser

Nibe

16

med til at sikre en gruppe mennesker beskæftigelse. En del af affaldet sælges i den butik, der ligger i forbindelse med værkstedet. Det affald, der ikke kan sælges, går til den tredje verden. Mængderne af dette affald er på nuværende tidspunkt ikke kortlagt. Som eksempel kan der oplyses, at der årligt er ca. 350 fyldte containere til ”Projekt Værksted” fra Genbrugspladsen Over Kæret. Det er et mål, at der fra 2013 kortlægges den mængde genbrugsmaterialer, der afleveres til genbrugsprojektet, således at mængden fremadrettet kan integreres i husholdningsaffaldsstatistikken.

Alle genbrugspladser gennemgås enkeltvis i det følgende: Genbrugspladsen Over Kæret Genbrugspladsen Over Kæret er den mest besøgte genbrugsplads i kommunen. Her registreres antallet af besøgende ved hjælp af et bomanlæg. I 2012 har der været 371.274 besøgende på genbrugspladsen, hvilket svarer til ca. 1.023 besøgende pr. dag. Antallet af besøgende er faldet med 7 % fra 2011 til 2012, hvilket sandsynligvis skyldes, at erhverv fra 2012 ikke længere har adgang til genbrugspladsen.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal besøgende 370.000 390.086 383.676 369.373 399.842 371.274

Tabel 7: Registrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kæret 2007-2012. Antallet af besøgende på Genbrugspladsen Over Kæret fordeler sig således, at der i månederne novem-ber til februar er omkring 20.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra marts til oktober er mellem 30.000 og 40.000 besøgende om måneden.

Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Over Kæret 2007-2012.

Tabel 8: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Over Kæret i perioden 2007-2012. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Indleverede mængder Over Kæret

2007 t

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart affald 12.047 11.012 10.012 9.573 9.228 7.874 Byggeaffald til deponering 4.369 3.840 3.246 2.867 3.278 2.512 Asbest 342 355 507 487 Byggeaffald til genanvendelse 5.825 5.732 4.873 4.343 5.990 5.320 Dæk 49 48 26 65 73 60 Elektronikaffald 657 572 557 608 614 561 Farligt affald 198 194 129 154 149 162 Flasker og glas 326 309 284 340 306 314 Haveaffald 8.754 7.798 8.711 8.522 9.561 8.687 Havemøbler 26 23 30 40 41 Jern og metal 1.140 1.219 1.008 1.126 1.539 1.395 Kølemøbler 460 320 180 129 154 115 Lettere forurenet jord 1.736 2.333 2.331 1.580 1.846 1.677 Lysstofrør 3 4,58 4 6 6 5 Papir og pap 1.276 1.051 618 482 694 462 Plastdunke 0 0 0,3 0,3 9 0,2 Tøj 157 156 138 248 231 189 I alt 36.997 34.615 32.481 30.427* 34.222* 29.862

17

Mængden af affald, som er afleveret på Genbrugspladsen Over Kæret, er faldet en del i 2012 i forhold til 2011, hvilket tilskrives, at virksomheder ikke længere afleverer erhvervsaffald. I den følgende tabel ses udviklingen af fordelingen i procent på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord.

Over Kæret % fordeling på behandling

2007 2008 2009 2010 2011 2012 % % % % % %

Genanvendelse 49 49 50 51 55 57 Forbrænding 35 34 32 33 28 28 Deponi 12 11 11 11 11 10 Jord 5 7 7 5 5 6 I alt 100 100 100 100 100 100

Tabel 9: Afleveret affald på Genbrugspladsen Over Kæret fordelt på behandling i procent 2007-2012. Det fremgår, at genanvendelsesprocenten er steget støt i løbet af de senere år, hvilket tilskrives, at de besøgende generelt har været bedre til at aflevere affald til genanvendelse, og at der generelt har væ-ret en del fokus på genanvendelse af affald.

Miljøtilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen gennem-førte et miljøtilsyn i år 2012, som resulterede i ”Høj syste-matik og høj lovlydighed”. Der var enkelte opfølgninger, som er blevet afklaret. Støj-, støv-, lugtforhold Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2012. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfej-ning.

Hændelser Der er i 2012 blevet registreret 2 miljøhændelser og 2 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Over Kæret.

Klager Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret klager i løbet af år 2012.

Genbrugspladsen Sundsholmen I 2012 blev indkørsel med bomanlæg og adgangsregistrering taget i drift på Genbrugspladsen Sunds-holmen. Fra 2012 havde virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2012 var der 194.592 besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilket svarer til ca. 535 besøgen-de på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder.

Tabel 10: Registrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen 2012.

Antal besøgende 2012 Husholdninger 192.931 Virksomheder 1.661 I alt 194.592

18

Husholdningernes besøg fordeler sig således, at der i månederne november til februar var omkring 10.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra marts til oktober mellem 16.000 og 22.000 besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig jævnt over året med ca. 140 virksomheder pr. måned, dog med et fald i december, hvor der kun kom 70 virksomheder. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Sundsholmen 2007-2012.

Indleverede mængder Sunds-holmen

2007 t

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart affald 7.013 6.720 5.570 5.525 5.494 4.664 Byggeaffald til deponering 2.813 2.588 2.432 1.991 2.045 1.698 Asbest 230 171 346 303 Byggeaffald til genanvendelse 4.405 4.203 4.243 3.760 4.728 3.987 Dæk 44 42 30 53 62 46 Elektronikaffald 339 327 357 400 428 364 Farligt affald 97 105 93 116 121 108 Flasker og glas 167 169 153 144 130 113 Haveaffald 6.269 5.997 6.050 4.869 5.804 5.434 Havemøbler 28 23 30 38 27 Jern og metal 937 911 954 837 1.139 969 Kølemøbler 308 206 104 98 148 105 Lettere forurenet jord 788 1.074 1.392 1.017 1.341 1.447 Lysstofrør 2 3 2 2 3 3 Papir og pap 558 557 295 229 276 187 Plastdunke 2 0,4 0,0 0,5 0,4 5 Tøj 117 117 104 186 145 134 I alt 23.859 23.047 22.031 19.429* 22.250* 19.595**

Tabel 11: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden 2007 -2012. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald. ** 3,7 % af totalmængden er erhvervsaffald.

I år 2012 udgjorde erhvervsaffald 730 t af den mængde, som i alt er afleveret på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilket svarer til ca. 3,7 % af totalmængden. I den følgende tabel ses udviklingen i fordelingen i procent på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord.

Sundsholmen % fordeling på behandling

2007 2008 2009 2010 2011 2012 % % % % % %

Genanvendelse 54 53 55 54 57 57 Forbrænding 31 31 26 30 26 25 Deponi 12 11 12 11 11 10 Jord 3 5 6 5 6 7 I alt 100 100 100 100 100 100

Tabel 12: Afleveret affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordelt på behandling i procent 2007-2012 Som det fremgår af ovenstående tabel, så er genanvendelsesprocenten steget igennem årene og har været på samme niveau i 2011 og 2012. Siden 2007 er genanvendelsesprocenten steget med 3 %-point. Miljøtilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte et miljøtilsyn i år 2011, som resulterede i ”Høj systematik og høj lovlydighed”. Miljøtilsynet dannede også grundlaget til en revidering af miljø-godkendelsen for genbrugspladsen med indarbejdelse af standardvilkår, således at containere med metalaffald senest i år 2014 skal være placeret på et område med impermeabel belægning.

19

I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen er der åbnet op for, at åbningstiderne udvides på hver-dage for virksomheder. Støj-, støv-, lugtforhold Seneste støjredegørelse er udarbejdet i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af driftstiden. På baggrund af støjredegørelsen er der foretaget en vurdering af støj i forbindelse med eks-tra belastning af erhverv i formiddagstimerne. Vurderingen viser, at støjbelastningen holder sig inden for støjgrænserne. Der har i 2012 ikke været problemer mht. støv eller lugt på Genbrugspladsen Sundsholmen. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 blevet registreret 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen.

Klager Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Sundsholmen registreret én klage fra naboer ved-rørende støj fra gummigeden. Klagen er blevet færdigbehandlet. Mål I 2013 skal der laves en brugerundersøgelse mht. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldstyper de afleverer, og hvor store mængderne er osv. Der etableres LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i løbet af 2013.

20

Genbrugspladsen Storvorde Der er etableret bedre forhold mht. modtagelse af olie- og kemikalieaffald på Genbrugspladsen.

Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Storvorde 2008-2012.

Indleverede mængder Storvorde

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart affald 2.290 2.033 2.068 1.963 1.600 Byggeaffald til deponering 760 590 486 641 584 Asbest 148 131 226 173 Byggeaffald til genanvendelse 2.070 1.932 1.523 2.075 1.811 Dæk 26 11 26 36 49 Elektronikaffald 57 137 146 154 139 Farligt affald 46 36 45 51 44 Flasker og glas 88 87 75 164 156 Haveaffald 2.411 2.901 2.605 3.077 3.051 Havemøbler 13 18 14 18 0 Jern og metal 354 354 449 567 473 Kølemøbler 77 55 54 54 62 Lettere forurenet jord 805 705 450 609 699 Lysstofrør 1 1 1 1 1 Papir og pap 143 140 112 122 108 Tøj 0 0 101 92 47 I alt 9.139 9.147 8.288* 9.851* 8.997

Tabel 13: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Storvorde, år 2008-2012. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde:

Storvorde % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 % % % % %

Genanvendelse 57 61 61 64 65 Forbrænding 26 23 26 21 19 Deponi 8 8 7 9 8 Jord 9 8 5 6 8 I alt 100 100 100 100 100

Tabel 14: Afleveret affald på Genbrugspladsen Storvorde fordelt på behandling i procent 2008-2012.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er genanvendelsesprocenten steget igennem årene. Der har været en stigning på 8 %-point siden 2008.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn blev gennemført i år 2011.

21

Støj-, støv-, lugtforhold Der er udarbejdet en støjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af drifts-tiden. Der er i 2011 beskrevet de ekstra aktiviteter, der er i forbindelse med udvidelsen af driftstiden på helligdage. Støjbelastningen holder sig inden for støjgrænserne, og der afventes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen mht. ansøgning om de ændrede driftstider. Der er ikke registreret støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2012 i forbindelse med driften af Genbrugs-plads Storvorde. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Hændelser Der er registreret en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2012 på Genbrugspladsen Storvorde. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Storvorde i år 2012. Genbrugspladsen Nibe Pladsen skal udvides og moderniseres. Arbejdet er sat i gang i 2012 og forventes afsluttet i 2014. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Nibe 2008-2012.

Indleverede mængder Nibe

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart affald 1.179 997 1.127 1.188 1.102 Byggeaffald til deponering 783 722 507 575 407 Byggeaffald til genanvendelse 1.152 953 858 1.114 904 Dæk 24 20 16 19 0 Elektronikaffald 76 104 112 96 90 Farligt affald 3 32 38 37 47 Flasker og glas 65 68 63 163 119 Haveaffald 836 2.246 1.762 2.190 1.893 Havemøbler 0 0 0 0 2 Jern og metal 177 146 126 129 118 Kølemøbler 0 2 0 0 0 Lysstofrør 0 1 1 1 73 Papir og pap 198 109 87 82 0 Plastfolie 3 0 0 Tøj 0 23 50 44 38 I alt 4.494 5.422 4.750* 5.636* 4.795

Tabel 15: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Nibe, år 2008-2012. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde:

Nibe % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 % % % % %

Genanvendelse 56 67 64 68 67 Forbrænding 27 19 25 22 24 Deponi 17 13 11 10 8 Jord 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100

Tabel 16: Afleveret affald på Genbrugspladsen Nibe fordelt på behandling i procent 2008-2012. Som det fremgår af ovenstående tabel har genanvendelsesprocenten i 2011 og 2012 været på nogenlun-de samme niveau. Siden 2008 er genanvendelsesprocenten steget med 11 %-point.

22

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på Genbrugspladsen Nibe har været i 2011. Miljøtilsynet resulterede ikke i yderligere tiltag inden ombygning af genbrugspladsen.

Støj-, støv-, lugtforhold Der er i år 2012 ikke registreret støv- og lugtproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Hændelser Der er i 2012 registreret 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe.

Klager Der er ikke registreret klager vedrørende driften af Genbrugspladsen Nibe i 2012. Genbrugsplads- og Genbrugscenter Hou Hele pladsen moderniseres. Dette sker i 2013. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser 2008-2012.

Indleverede mængder Hou

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

Brændbart affald 1.097 771 936 995 894 Byggeaffald til deponering 827 653 551 604 557 Byggeaffald til genanvendelse 4.145 2.095 2.016 1.207 1.864 Dæk 17 8 24 28 21 Elektronikaffald 89 108 92 106 92 Farligt affald 42 34 35 27 28 Flasker og glas 22 9 34 49 43 Haveaffald 3.284 3.295 4.660 5.848 8.491 Havemøbler 9 12 15 15 14 Jern og metal 516 468 392 440 401 Kølemøbler 52 38 35 52 31 Lettere forurenet jord 136 320 224 380 224 Lysstofrør 1 1 0 1 1 Papir og pap 242 142 130 230 124 Plastdunke 1 0 0 0 0 Tøj 0 12 0 0 15 I alt 10.482 7.963 9.143* 9.981* 12.799

Tabel 17: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Hou i perioden 2008-2012. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde:

Hou m. fl. % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 % % % % %

Genanvendelse 79 77 80 79 86 Forbrænding 11 11 11 11 8 Deponi 8 8 6 6 4 Jord 1 4 2 4 2 I alt 100 100 100 100 100

Tabel 18: Afleveret affald på Genbrugspladsen Hou fordelt på behandling i procent 2008-2012.

23

Den høje genanvendelsesprocent skyldes primært, at der afleveres store mængder haveaffald til kom-postering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en stor del af haveaffald i området lavet til flis direkte ved sommerhusene. Denne ordning blev nedlagt. Derudover har der været en del træfældning i områ-det. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald til kompostering på Genbrugspladsen Hou steget meget de senere år.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på Genbrugspladsen Hou er blevet gen-nemført i år 2011. Miljøtilsynet resulterede i ”Høj systematik og høj lovlydighed”. Der var enkelte småting, som er blevet afkla-ret.

Støj-, støv-, lugtforhold Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou i løbet af år 2012. Støvgener forhindres i tørre perioder ved befugtning af veje.

Hændelser Der er registreret én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-området I 2008 blev det af byrådet besluttet, at de små genbrugspladser i Hals, Vester Hassing, Gandrup og Ul-sted lukkes i forbindelse med, at der etableres en ny genbrugsplads i Gandrup. Der har i 2011 været miljøtilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøtilsynene resulterede ikke i yderli-gere tiltag, da pladserne lukker i løbet af 2013. Ny genbrugsplads i Gandrup Anlægsarbejdet til den nye genbrugsplads i Gandrup blev startet i 2012 og afsluttes i løbet af 2013, hvor den nye genbrugsplads tages i brug. Aalborg Forsyning, Renovations Garageanlæg Det seneste miljøtilsyn blev gennemført i 2011.

Støj-, støv-, lugtforhold Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2012 i forbindelse med driften garage-anlægget/vaskehallen. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af garageanlægget/vaskehallen i 2012.

24

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

m3

Varmeforbrug 2003-2012

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Miljøberetning 2012

Aalborg Forsyning, Renovations forbrug af ressourcer er primært el, vand, varme, papir og diesel og benzin. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovations aktiviteter medfører også støj, støv og lugt. En stor del af aktiviteterne mht. håndtering af affald har dog direkte betydning for miljøet, idet ændringer i positiv eller negativ retning kan have miljømæssig betydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovation året igennem øje med, at bortskaffelse af af-fald i Aalborg Kommune foregår efter de krav, der er mht. bortskaffelse af affald. En måde at få over-blikket på er, at der årligt udarbejdes statistik mht. affaldsstrømmen i kommunen, jf. skema 2 og skema 3 (se bagest i afsnittet). Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er beskrevet i et afsnit for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har været 150 ansatte i 2012. Derudover er der i administrationen ansat vikarer, som midlertidig hjælpere til ekstra opgaver. El, vand og varme m.m. er det væsentligste forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovations faste an-læg. Forbruget af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bagest i afsnittet fremgår det samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovations anlæg). Varmeforbrug

Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2012

Forbruget af varme er steget meget i administrationsbygningen, hvilket skyldes ombygningen, som sandsynligvis er skyld i en del varmespild. Desuden er administrationsbygningen blevet noget større end tidligere. Derfor forventes, at der også fremover vil være et større forbrug af varme her. Forbruget af ekstra varme i vaskehallen skyldes mere aktivitet i hallen.

25

Vandforbrug

Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2012 Vandforbruget er kun steget på værkstedet og i vaskehallen. Stigningen her tilskrives den øgede aktivi-tet i forbindelse med vask af biler og containere. I administrationen har vandmængden været faldende siden 2008, hvor der var et læk i forbindelse med tilledning af vand til springvandet. Det store vandfor-brug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldtes en læk i vandrøret. Elforbrug

Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2012 Elforbruget i administration er steget meget, hvilket skyldes ombygning. Byggestrøm, som ikke er med i ovenstående opgørelse, blev registreret til 12.780 kWh.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

kWh

Elforbrug 2003-2012

Administration Værksted/hal Over Kæret Sundsholmen Rørdal Storvorde Hou små genbrugspladser Nibe

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

m3

Vandforbrug 2003-2012

Administration Værksted/hal Over Kæret Sundsholmen Rørdal Storvorde Hou Små genbrugspladser

26

Faldet af el i forbindelse med værkstedet/vaskehallen skyldes, at der er sat en stopper for automatisk motorvarme fra kl. 3 om natten. Motorvarmen styres nu via udetemperaturen, så motorvarmen først slår til, når der er 3 grader eller herunder. Stigningen af elforbruget på genbrugspladsen i Nibe skyldes bl.a., at der er blevet brugt el til automatisk motorvarme til lastbilen. Her ændres proceduren, således at motorvarmen fra 2013 også styres via ude-temperaturen. Energispareindsats Aalborg Forsyning, Renovation har tilsluttet sig Forsyningsvirksomhedernes mål om at reducere energi-forbruget til el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem til 2011. Aalborg Forsyning, Reno-vation har udarbejdet nøgletal for varme/m2 og elforbrug/m2 med udgangspunktet i 2008:

2008 2009 2010 2011 2012 Opvarmning m3/m2 1,7 m3/m2 2,0 m3/m2 2,4 m3/m2 2,1 m3/m2 3,3 m3/m2 El kWh/m2 72,0 kWh/m2 88,0 kWh/m2 91,2 kWh/m2 98,3 kWh/m2 90,3 kWh/m2

Tabel 19: Opgørelse over forbrug af varme/m2 og el/m2. Forbruget til opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovations lokaler er steget en del, hvilket skyldes ombygningen og tilbygningen på Over Bækken 2. Det vurderes, at der har været en del spild af varme i forbindelse med ombygningen. Elforbruget pr. m2 er faldet lidt, selv om forbruget af el generelt er ste-get. Stigningen af el har primært været på Over Bækken 2. I 2008 satte Aalborg Forsyning, Renovation et mål om at spare 2 % på varme og el frem til 2011. Dette mål er ikke nået, hvilket skyldes, at der netop i denne periode har været en del ombygning af Aalborg Forsyning, Renovations anlæg. Dog har der siden 2008 været ekstraordinært meget fokus på forbrug af vand, varme og el, og der er gennemført flere tiltag for at spare på forbruget. Der er bl.a. :

• Udpeget én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruget. • Fokus på brug af motorvarme. Motorvarmen styres nu alle steder via udetemperaturen. • Installation af LED-lys på genbrugspladser. I 2012 er der installeret LED-lys på Genbrugspladsen

Over Kæret. • Opsætning af flere målere, således at forbruget kan afdækkes for et bestemt område.

Der sættes yderligere fokus på besparelser af el, vand og varme i 2013. Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovations maskinpark i 2012 omfattede 45 lastbiler, 2 kassebiler, 5 servicebiler, en værkstedsbil og diverse entreprenørmateriel, som alle har et dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovation udskifter løbende den ældste del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lastvogne sikres det, at vognene som minimum er udstyret med EU5-motorer. Aalborg Forsyning, Reno-vation har alt i alt 45 lastbiler, hvoraf de 2 er med EU2-motorer, 18 biler med EU3-motorer, 10 biler med EU4-motor og 15 biler med EU5-motor. Derudover er der to større kassebiler. Dieselforbruget har været følgende:

27

Figur 8: Dieselforbruget for Aalborg Forsyning, Renovations biler 2009-2012 Dieselforbruget faldet lidt siden 2011, hvilket tilskrives optimering af ruterne. Se fordelingen af diesel-forbruget på de enkelte tankanlæg i skema 1a bagest i afsnittet. I år 2012 er der alt i alt kørt omkring 965.462 km (i dette tal er der ikke medregnet al intern transport på genbrugspladserne og transport for nogle lastbiler til og fra genbrugspladserne), og der er blevet brugt 572.669 l diesel. I det følgende ses, hvor mange km der er blevet kørt pr. l diesel.

Figur 9: Kørte km/l diesel 2009-2012 Der har været et fald i kørte km/l, hvilket bl.a. skyldes intern transport. Aalborg Forsyning, Renovation udleder på et år omkring 800 t CO2 fra lastbilerne (ITD online bereg-ningsmodel). Mængden af det årlige CO2 svarer til 80 personers årlige forbrug, hvis det forudsættes, at hver person gennemsnitlig udleder 10 t CO2 pr. år. Mængden af CO2 fra lastbilerne er faldet med ca. 200 t CO2 siden 2008, selv om der er indkøbt flere køretøjer. Faldet skyldes, at nogle af de ældre køretøjer er udgået, og at der er anskaffet nye køretøjer, som udleder mindre CO2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer til vandforbruget. Afledning af overfladevand sker efter vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har dog i forbindelse med de seneste miljøtilsyn og ændringer i eksisterende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sat fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovation vil derfor i fremtiden vurdere behov for rensning af over-fladevand. Miljø- og Arbejdsmiljøhændelser Der er i 2012 total registreret 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde:

1,6

1,7

1,7

1,8

1,8

1,9

2009 2010 2011 2012

km/l

Kørte km/l diesel 2009 - 2012

500.000

520.000

540.000

560.000

580.000

600.000

620.000

2009 2010 2011 2012

l Dieselforbrug 2009 - 2012

28

Figur 10: Registrerede miljøhændelser i 2012 fordelt på de områder, hvor hændelserne skete. Hændelserne er primært fejlsorteringer, fejlregistreringer og oliespild. Hovedparten af miljøhændelser-ne er behandlet og afsluttet. Der er i 2012 totalt registreret 32 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde:

Figur 11: Registrerede arbejdsmiljøhændelser i 2012 fordelt på de områder, hvor hændelserne skete. Hændelserne sker primært på genbrugspladserne og i forbindelse med transport af affald, og det er primært faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra materiel. Størstedelen af arbejdsmiljøhændel-serne er behandlet og afsluttet. Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovation I 2012 er modtaget 4.140 henvendelser fra kunder mht. dagrenovation. Antallet af henvendelser er ste-get med 3 % fra 2011.

Figur 12: Henvendelser til Aalborg Forsyning, Renovation fordelt på distrikt 2009-2012

0

500

1.000

1.500

2.000

2009 2010 2011 2012

Antal Henvendelser fordelt på distrikter 2008-2012

Distrikt 001

Distrikt 002

Distrikt 003

Distrikt 004

Distrikt 005

Distrikt 006

Distrikt 007

0

5

10

15

20

Driftskontor Genbrugspladser Rørdal Transport af affald Værksted og vaskehal

Ant

al a

rbej

dsm

iljøh

ænd

else

r

Statistik på arbejdsmiljøhændelser 2012

0

2

4

6

8

Genbrugspladser Oliespild - egne biler

Rørdal Rørdal - fejllæs Transport med affald

Ant

al m

iljøh

ænd

else

r

Statistik på miljøhændelser 2012

29

Der har været en stigning i henvendelserne i distrikt 2, 6 og 7. I distrikt 1, 3, 4 og 5 er antallet af henven-delser faldet. Henvendelserne fordeler sig på følgende måde hen over året:

Figur 13: Henvendelser til Aalborg Forsyning, Renovation fordelt på måned 2008-2012. Antallet af henvendelser ligger stabilt fordelt på samme niveau år efter år, dog med undtagelse 2010, hvor der var en meget hård vinter, der strakte sig over mange måneder. I 2012 ligger henvendelserne i den lave ende, dog med en stigning i oktober 2012 og frem til december 2012, hvor forklaringen er, at der var en ny vognmand, som overtog distrikt 6 og 7. Henvendelser i AT-team For at sikre, at alle regler vedrørende affaldsbeholdere (anbringelse, kapacitet osv.) og transport- og kørevej overholdes, er fire medarbejdere til daglig beskæftiget med at vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold til ”Regulativ for husholdningsaffald” ved husholdninger og i forhold til ”Regu-lativ for erhvervsaffald” ved virksomheder. I 2012 kom der omkring 1.263 sager ind, hvoraf de 793 er lukket pr. 1. januar 2013. Resten, 470 sager, er stadig under behandling.

Andre henvendelser Der er også dagligt en del henvendelser med hensyn til storskrald, bestillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser registre-res på nuværende tidspunkt ikke i nogen systemer.

0

500

1.000

1.500

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec

Antal Henvendelser fordelt på måneder i 2008 - 2012

2012

2011

2010

2009

2008

30

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Måltal

Metode1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Antal ansatte 2 M/NRB antal 117,3 125,9

142

149

149,5

144 150 Lokaler 3 M/NRB m2 3.054 3.054 3.323 3.323 3.323 3.956 4.100 Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 120 200 200 200 200 200 200 El M/NRB 1.000 kWh 195 221 293 303 327 357 300 Fjernvarme M/NRB m3 6.005 5.203 6.792 8.003 7.563 13.005 10.000 - graddag korrigeret B/PER m3 6.533 5.531 6.731 6.997 8.094 13.045 - Gas

m3 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223 1.200

Vand M/NRB m3 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 2.000 Antal lastbiler4 M/OTH antal 39 43 46 46 48 47 48 Antal servicebiler M/OTH antal 5 5 5 6 7 6 6 - kørte kilometer M/OTH km 907.000 903.000 973.000 998.000 1.073.867 965.462 975.000 - brændstof M/OTH 1.000 ltr. 495 490 543 556 604 573 600 - smøreolie M/OTH liter 3.121 2.653 2.477 2.5005 2.5005 2.5005 3.000

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Note 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Note 3: Lokaler omfatter kontor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Note 4: 45 lastbiler med: 2 stk. med EU-2, 18 stk. med EU-3, 10 stk. EU-4, 15 stk. EU-5 og 2 kassebiler Note 5: Skønnet. Skema 1a: Forbrug på de enkelte lokaliteter

Varme m3 2006

m3 2007 m3

2008 m3

2009 m3

2010 m3

2011 m3

2012 m3

Administration 2.003 1.911 1.852 2.000 2.103 2.036 6.728

Værksted/hal 2.950 1.529 1.131 1.532 2.131 1.725 2.755

Genbrugspladsen Sundsholmen 1.948 2.127 1.891 2.750 3.365 2.866 3.200

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 0 0

Genbrugspladsen Over Kæret 460 438 329 510 404 317 322

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 0 0 0 0 0 0 0

Genbrugspladsen Hou med flere 0 0 0 0 0 0

I alt m3 7.361 6.005 5.203 6.792 8.003 6.944 13.005

Vand - m3 2006

m3 2007 m3

2008 m3

2009 m3

2010 m3

2011 m3

2012 m3

Administration 410 606 740 560 356 392 291

Springvand 15 59 72 16.022

Værksted/hal 326 238 185 192 275 472 601

Genbrugspladsen Sundsholmen 201 245 356 644 374 359 370

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 127 0

Genbrugspladsen Over Kæret 106 117 136 160 106 87 115

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 115 323 67 74 39 57 71

Genbrugspladsen Hou 25 25 47 51 0 72

Genbrugspladsen Vester Hassing 12 2 1 1 15 2

Genbrugspladsen Ulsted 10 1 2 9 12 4

Genbrugspladsen Hals 18 80 20 15 73 38

Genbrugspladsen Storvorde 10 135 49 86 0 54

I alt m3 1.158 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634

Gas 2007 m3

2008 m3

2009 m3

2010 m3

2011 m3

2012 m3

Genbrugspladsen Storvorde 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223

31

El- kWh 2006 kWh

2007 kWh

2008 kWh

2009 kWh

2010 kWh

2011 kWh

2012 kWh

Administration 23.965 26.242 28.019 29.570 30.563 35.089 53.187

Værksted/hal 20.847 20.079 37.304 51.279 83.846 78.272 72.462

Genbrugspladsen Sundsholmen 35.240 35.750 38.870 69.670 54.510 61.890 63.910

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 244 211 116 147 150 239 227

Genbrugspladsen Over Kæret 38.050 44.649 55.619 57.137 45.944 55.516 58.682

Rørdal nr. 88097 30.489 25.441 23.144 25.198 22.326 23.640 24.000

Rørdal nr. 73353 værksted 1.870 4.781 4.820 4.020

Genbrugspladsen Hou 19.552 21.156 28.144 25.903 27.317 25.766

Genbrugspladsen Vester Hassing 1.120 2.462 4.237 4.826 4.369 5.700

Genbrugspladsen Ulsted 4.400 3.015 2.606 1.765 1.501 3.952

Genbrugspladsen Hals 6.400 5.031 5.985 7.074 6.648 6.888

Genbrugspladsen Nibe 7.020 10.000 8.535 12.774 21.272

Genbrugspladsen Storvorde 10.776 8.591 7.382 12.941 14.686 17.253

I alt kWh 148.835 194.620 230.347 293.225 303.164 326.761 357.319

Forbrug diesel 2009 2010 2011 2012 liter liter liter liter

Tank garageanlæg/dieselbiler 447.973 450.320 436.461 419.402 Servicebiler benzin 614 621 296 0 Servicebiler diesel 1.326 1.819 2.917 2.194 Værkstedsbil 1.225 1.750 1.093 1.527 Elbil 17 18 0 0 Vaskehal 1.209 1.982 2.225 2.280 Nibe 26.033 20.553 Hou 21.341 28.778 31.795 15.722 Storvorde 24.717 26.594 30.245 28.814 Sundsholmen 8.095 7.216 29.816 26.394 Rørdal 35.786 36.833 42.502 55.783 I alt 542.303 555.930 603.383 572.669

2009 2010 2011 2012

Kørte km km km km km Tank garageanlæg/dieselbiler 945.760 954.407 992.530 918.299 Servicebiler benzin 7.467 7.955 3.759 0 Servicebiler diesel 18.428 30.853 38.607 30.963 Værkstedsbil 450 2.830 38.920 16.200 Elbil 647 2.488 51 0 Vaskehal - Nibe Hou - Storvorde - Sundsholmen - Rørdal I alt 972.752 998.533 1.073.867 965.462

32

Skema 2: Husholdningsaffald fordelt på behandling

2007 2008 2009

2010

2011

2012

Mål 2013

t % t % t % t % t % t % % Genanvendelse 54.140 38 54.121 39 53.888 41 50.249 40 57.890 44 60.281 46 46 Forbrænding 77.937 55 75.067 54 70.366 53 67.933 55 66.206 51 64.829 49 49 Deponering 9.791 7 8.266 6 8.114 6 6.219 5 6.976 5 6.632 5 5 I alt

141.868

100

137.454

100 132.367

100 124.400

100 131.071

100 131.742

100

100

Skema 3: Erhvervsaffald fordelt på behandling

2005 2006 2007 2008 2009 t % t % t % t % t % Genanvendelse 349.697 76 327.785 76 362.585 73 323.483 73 249.030 70 Forbrænding

51.857 11 53.782 12 67.916 14 71.165 16 60.213 17 Deponering 59.651 13 50.752 12 64.244 13 48.768 11 44.407 13 Særbehandling 1.912 0,4 1.391 0,3 1.584 0,3 1.297 0,3 1.076 0,3 I alt

463.117

100 433.710

100 496.329 100

444.714

100

354.726

100

Note: Miljøstyrelsen har overtaget opgaven mht. indsamling af affaldsdata. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen valide data for år 2010 -2012

33

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter foregår på et areal på ca. 32 ha. Arealet er lejet af Aal-borg Portland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Deponeringsaktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal medfører, at der etableres en bakkeø med et samlet volumen på 2.300.000 m3 jord- og fyldpladsaffald. Det færdigopfyldte areal kommer op i en højde på ca. 18 m over terræn. Restvolumen for hele pladsen er blevet opmålt i 2011 til 1.133.000 m3, og restvolumen pr. 31. december 2012 er beregnet til 905.605 m3. Jordmængderne, der deponeres, er steget mere end forventet, og hvis aktiviteterne forsætter med samme hastighed, forventes det, at deponeringsaktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal afsluttes om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er etableret på en gammel losseplads, som er registreret som af-faldsdepot i henhold til den tidligere affaldsdepotlov. Der er ikke etableret membran eller perkolat-opsamling. Anlægget ligger kystnært med grundvandsstrømning mod Limfjorden, og der er ingen drik-kevandsinteresser i området, se mere under ”Grundvand og Limfjorden”. På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal modtages der jord og affald til deponering og behandling på føl-gende behandlingsanlæg og depoter:

• Komposteringsanlæg for have- og parkaffald • Fyldplads • Renjordsdepot • To specialdepoter for lettere forurenet jord • Sorteringsplads for jord.

Have- og parkaffaldet kommer fra virksomheder (private og offentlige) samt kommunale genbrugs-pladser. Fyldpladsaffaldet kommer primært fra de kommunale genbrugspladser, mens jorden kommer fra både private og offentlige. Kompostering varetages af ekstern entreprenør, mens øvrige aktiviteter udføres af Aalborg Forsyning, Renovation med egne entreprenørmaskiner. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, som ikke forventes at give an-ledning til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet og Limfjorden, jf. afsnit om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I marts 2011 blev Affalds- og Genbrugscenter anlægsklassificeret af Miljøstyrelsen Århus som et anlæg til mineralsk affald MA1.

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Rørdalsvej 111 9220 Aalborg Ø Telefon 9815 3498 Telefax 9911 7276 P-nr. 1.013.783.574

34

Miljøgodkendelse og andre tilladelser Hovedaktiviteten på anlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K105(i). Biakti-vitet på anlægget er omfattet af godkendelse K 214.

• Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med tillæg den 11. juni 2008. • Tilladelse af den 29. januar 2008 til at anvende vand fra sø til overrisling af veje i tørre perioder

frem til den 1. februar 2018. • Dispensation af den 18. januar 2007 fra lokalplan 08-036 vedrørende etablering af volde.

Miljømyndighed Miljøstyrelsen Århus er tilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen er godkendelsesmyndighed.

Grønt regnskab Ifølge Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 er der pligt til at udarbejde grønt regnskab for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscenter Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovations generelle politik mht. miljø og arbejdsmiljø.

Miljøarbejde generelt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på at sikre kvaliteten i arbejdet på anlægget, herunder også at sikre en høj miljøstandard, er der udarbejdet en driftsinstruks, som opdateres løbende, dog mindst en gang om året.

35

Status 2012 og nye initiativer 2013 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Restvolumen for de forskellige områder Restkapacitet for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forskellige områder ses i følgende:

Område Opmålt restvolumen 2012

m3

Beregnet restvolumen 2013

m3 Fyldplads 131.800 129.576 Ren jord 300.550 185.431 Specialdepot 1 + 2 604.590 494.538 Restområde (kompost, kartering osv.) 96.060 96.060 I alt 1.133.000 905.604

Tabel 20: Restvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2012-2013 Fyldpladsen: Det skønnes, at der årligt tilføres omkring 5.000 t (ca. 2.800 m3) affald til fyldpladsen. Hvis det forudsættes, at området fortsat skal bruges til fyldpladsaffald, så vil levetiden her være omkring 45 år. Ren jord: Tilførsel af ren jord er eksploderet de seneste år. Ved en årlig tilførsel af ren jord på omkring 200.000 t (ca. 110.000 m3) vil levetiden af området være begrænset til 2 år. Specialdepot 1 og 2: Tilførsel af jord til specialdepotet er ligeledes steget. Ved en årlig tilførsel af ca. 200.000 t (ca. 110.000 m3) vil levetiden af området være begrænset til 4 år. Derudover skal der være ca. 1 m slutafdækning over arealet, hvilket yderligere begrænser levetiden. Restområde: Der er et restområde, hvor der bl.a. laves kompost, foregår kartering osv. Dette område udgør 96.000 m3. Restvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2012 er beregnet til 905.604 m3. Der forventes et årligt påfyld på ca. 230.000 ton, således at deponeringsaktiviteterne afsluttes om ca. 4 år.

Der skal i 2013 tages en vurdering af, hvordan områderne i den resterende levetid fyldes op. Nyt jorddeponi Der sættes undersøgelser i gang mht. til at finde nye egnede områder til deponi af jord. Der er sat un-dersøgelser i gang med hensyn til, om Østerådalen evt. kan bruges til deponering af jord. Der er også sat initiativer i gang mht. at øge højden på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Genanvendelse af ren jord For at mindske forbrug af jomfruelige råstoffer undersøges det, om det rene jord kan bruges til forskel-lige genanvendelsesprojekter. Der er p.t. sendt en forespørgsel til Miljøstyrelsen. Ler og kridt Ler og kridt kan være problematisk at modtage på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, da dette hindrer opbygning af deponiet og gør interne veje meget fedtede. Det har givet mange problemer, og der er derfor taget en beslutning om, at der i 2013 midlertidig lukkes for modtagelse af ler og kridt. Det under-søges, om der fremadrettet kan bruges kalkstabiliseret ler til de interne køreveje, således at der tilsæt-tes 1-2 % brændt kalk til leret, som stabiliserer leret så meget, at det kan bære de tunge maskiner på Rørdal.

36

Kompost En stor del af den kompost, der produceres, bruges til afdækning på anlægget. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger kompostentreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Husholdningerne har mulighed for at aflevere have- og byggeaffald samt jord. I det følgende ses, hvor mange husholdninger der har benyttet sig af tilbuddet 2011 og 2012:

Figur 14: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2011 og 2012. Alt i alt har omkring 2.000 husstande afleveret affald på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal i 2012. Føl-gende mængder blev afleveret:

Affaldstype Mængde t

Fyldplads 1 Haveaffald 418 Jord 44 Lettere forurenet jord 198 I alt 661

Tabel 21: Mængder husholdninger har afleveret direkte på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have afleveret ovenstående affald på en af kommunens genbrugs-pladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovation transportere affaldet med en lastbil til Rørdal. Der er således en stor besparelse mht. arbejdstid og dieselforbrug, når borgerne kører direkte til Rørdal. Der kan gennemsnitlig være 7 t pr. læs på en lastbil. Med en totalmængde på 660 t, spares der læsning og kørsel af ca. 100 lastbiler. Forbrug af el Der har i 2012 været fokus på at reducere elforbruget på værkstedet, da det var steget meget de sene-ste år. Derfor blev der installeret et airconditionanlæg på værkstedet. Dette tiltag har resulteret i en besparelse på knap 800 kWh. Tiltaget virkede således efter hensigten. Jordregulativ pr. juli 2012 I juli 2012 trådte et nyt jordregulativ i kraft. Regulativet skal regulere jordflytninger, hvor jord er at be-tragte som affald, det vil sige jord, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, og hvor jorden ikke genanvendes på lovlig vis. Regulativet omfatter ikke jordflytninger, som er reguleret af jordflytningsbekendtgørelsen. Regulativet har været med til at øge mængden af jord, som deponeres på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

0

100

200

300

400

500

jan feb marts april maj juni juli aug sep okt nov dec

Antal aflæsninger Husholdninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2012

2011

2012

37

Miljøberetning 2012 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal benyttes forskellige driftsmidler og energi, herunder primært el, vand og diesel, jf. skema 1 (bagest i afsnittet). Derudover medfører driften støj og støv. De væsentligste miljøpåvirkninger, der er forbundet med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, er en eventuel udvaskning af forurenende stoffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolat-opsamling på anlægget, jf. skema 3 og skema 4 (bagest i afsnittet). Personale, bygninger og kørsel For at kunne varetage de skærpede krav, der er til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, er der ansat 5 medarbejdere på anlægget. Der bruges primært el i mandskabsbygningerne til bl.a. opvarmning og til udendørs belysning. Vand anvendes til vask af entreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes til entreprenørmaskinerne på anlægget. På nuværende tidspunkt er der følgende ma-skiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og traktor. Derudover er der en lille terrænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøvetagning af jord. Dieselforbruget i år 2012 er steget, hvilket tilskrives den øgede aktivitet.

Modtagne mængder Af nedenstående figur fremgår mængden af jord, som er modtaget på anlægget. I skema 2 bagest i af-snittet kan der ses en taloversigt over modtaget mængde 2002-2012.

38

Figur 15: Jordmængder, som er tilført Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012 Mængden af modtaget ren jord er steget med 70 % siden 2011, og mængden af lettere forurenet jord til specialdepotet er steget med 17 % siden 2011. Der har således været en meget stor tilvækst i de depone-rede mængder jord. Tilførte mænger til fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger:

Figur 16: Tilførte mængder til fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012 Der tilføres keramik/skår og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De tilførte mængder til fyldpladsen er faldet med 23 % siden 2011, hvilket skyldes, at der er afleveret mindre fyldpladsaffald på genbrugspladserne. Tilført haveaffald til kompostanlægget ses i følgende:

Figur 17: Haveaffald der er tilført kompostanlægget på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012. Mængden til kompostering har været nogenlunde det samme i 2011 og 2012.

0 5.000

10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

t

Tilført kompostanlægget på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

t

Tilført fyldpladsen til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012

0 50.000

100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 400.000 450.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

t

Tilført jord til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012

Jord tilført i alt

Specialdepot for jord

Renjorddepot

39

Støj, støv og lugt Der er lavet støjberegninger for anlægget, og herefter er anlægget indrettet, og driften af anlægget tilrettelagt således, at støjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Støvproblemer afhjælpes i tørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfaciliteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Spilde-vandet herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som tidligere blev brugt som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af kompostentreprenøren. Spildevandet herfra opsamles i tank og bortskaf-fes efterfølgende til renseanlæg.

Overfladevand Der foretages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden

For at sikre, at Affalds- og Genbrugscenter Rørdal hverken forurener grundvandet eller Limfjorden, stilles der en række krav mht. egenkontrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandets strømningsretning vurderes, og der skal laves en grundvands-monitering. Vandprøver fra moniteringen analyseres halvårligt svarende til en standardmonitering, og hvert 5. år foretages en udvidet monitering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigtskortet over pladsen.

Figur 18: Etablerede boringer på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

40

Grundvandet under Affalds- og Genbrugscenter Rørdal analyseres for forurenende stoffer, som er på EPER-listen, hvilket er EU-kommissionens register over forurenende stoffer. Der er gennemført monite-ringer af grundvandet på følgende tidspunkter: Udvidet monitering:

• September 2007 • September 2012

Standardmonitering: - Marts og september 2008, 2009, 2010 - Juli og oktober 2011 Analyseresultaterne af standardmoniteringen fremgår af skema 3 bagest i afsnittet, og analyseresulta-tet af den udvidede monitering fremgår af skema 4 bagest i afsnittet. Den maksimale tilladelige koncen-tration, som er anført i skema 3 og skema 4, er korrigeret for fortynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opstrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedstrøms. Der er tvivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlertid ikke kritisk for tolkning af moniteringsre-sultaterne, og etablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkrævet. Boringerne B1 og B2 blev etableret med henblik på at fastlægge mindre konservative transportparamet-re så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den potentielle udsivning til Limfjorden. I 2011 blev der besluttet, at disse boringer også skal være en del af analyseprogrammet. Imidlertid blev B2 ødelagt af landbrugsmaskiner i 2011, således at der ikke kunne tages prøver her. Boring B2 er blevet retableret, og både B1 og B2 bliver en del af det fremadrettede moniteringsprogram. Analyseresultaterne tyder på en generel forøget påvirkning af grundvandet med zink, nikkel og kobber i AK4, AK6 og AK7. Kviksølv er ikke detekteret i grundvandet. Med undtagelse af krom synes der ikke at være nogen sammenhæng i mellem variationerne i tungmetalindhold i grundvandet og perkolatbelast-ningen. Samlet er den evt. belastning med tungmetaller så ringe, at det vurderes, at den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Naftalen er aldrig detekteret i moniteringsboringerne. Analyseresultaterne indikerer perkolatpåvirkning i AK5 (ret stabil til let aftagende), AK6 (let tiltagende), AK7 (stabil til let tiltagende). Påvirkningen ligger dog langt under den maksimale tilladelige koncentrati-on. Det skal bemærkes, at der ikke findes drikkevandsinteresser i området, og at det derfor udelukkende er udledningskravene til Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning til at tro, at der fra jord og affald udvaskes forurenende stoffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på at forebygge, at der modtages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjor-den, udføres der også løbende en effektiv visuel kontrol af affald og jord, der modtages på anlægget, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfremt et læs ikke opfylder kvalitetskravene, anvises der til andet anlæg, eller der laves eventuelt en forsortering på anlægget. Endvidere foretages der ana-lysedokumentation på vejjord og jord i øvrigt, der ikke med analyser er dokumenteret tilstrækkeligt, når jorden modtages.

41

Hændelser I 2012 blev der registreret 5 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Miljøhændelserne har primært været fejlregistreret jord. Derudover er der registreret 6 fejllæs til fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorteret, og urenhederne blev fjernet, inden affal-det blev deponeret på fyldpladsen.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på anlægget har været i 2011. Klager Der er ikke modtaget klager i 2012 i forbindelse med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

42

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Kommunesammenlægning

Metode1 Enhed 2005 2006 2007 2008

2009

2010

2011

2012 Måltal

2013 Antal ansatte M/NRB antal 3 3 3 4 4 5 5 5 5 Lokaler M/NRB m2 65 77 107 107 107 107 107 107 107

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 24 6 8 10

10

10

10

10 10

El M/NRB 1.000 kWh 14 30 26 23

27

27

28

28 28

Vand M/NRB m3 543 115 323 67 74 39 87 71 75 Antal entrepre-nørmask. M/OTH antal 2 3 4 4

4

5

5

5 5

Dieselforbrug M/OTH l 30.940 23.497 27.064 31.971 35.786 36.833 42.502 55.783 56.000 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Skema 2: Modtagne mængder

Kommunesammenlægning

Metode1 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

2010

2011

2012 Måltal

2013 Kompostanlægget tilført M/NRB t 28.501 23.315 27.277 27.253 28.665

23.273

28.346

28.442 30.000

Fyldpladsen, tilført M/NRB t 5.268 6.612 6.196 5.626 4.824 4.656 5.104 3.935 5.000 Renjorddepot, tilført M/NRB t 13.966 29.799 28.765 47.019 72.641

71.740

120.378

203.646 120.000

Specialdepot for jord, tilført M/NRB t 157.630 154.064 189.057 176.400 145.470

154.140

162.107

194.682 160.000

Sorteringsplads for affald, tilført M/NRB t

399 497 465 524

428

93

53 100

I alt, tilført M/NRB t 205.365 214.189 251.792 256.763 252.124

254.237

316.029

430.758 320.000 Sorteringsplads for affald, fraført M/NRB t

399 497 465 524

525

73

20 100

Kompostanlæg-get, fraført M/NRB t 39.902 15.995 18.955 27.253 17.253

2.9892

7.6002

9.4572 10.0002

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Mængden er den mængde, der laves til bioflis, den mængde der tilføres genbrugspladserne og kompost til slutaf-

dækning på anlægget.

43

*Niveau følges

Skema 3: Stan-dard Grundv.-monitering

PH Konduk-tivitet mS/m

COD mg/l

Benzen µg/l

Naftalen µg/l

Benz a pyren µg/l

Cadmium µg/l

Krom, total µg/l

Bly µg/l

Kviksølv µg/l

Kobber µg/l

Nikkel µg/l

Zink µg/l

AK1, 2007 6,9 118 31 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 0,50 0,15 <0,01 57,0 12,0 5,3 2008 mar

6,9 130 31 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,16 0,19 <0,05 15,0 10,0 2,6

2008 sep 7,0 120 28 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,32 0,30 <0,05 81,0 9,5 2,5 2009 mar AK1 7,0 130 28 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,42 1,60 <0,05 36,0 11,0 3,8 2009 sep 7,1 130 29 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1,4 2010 maj 7,0 120 21 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,14 0,56 <0,05 38,0 8,9 2,8 2010 okt 7,0 130 35 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,31 0,49 <0,05 43,0 6,7 <0,5 2011 juli 7,1 120 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,069 0,37 1,3 <0,05 38 5,6 5,2 2011 okt 2012 sep

6,9 7,3

120 120

20 23

<0,04 <0,02

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

0,015 0,017

0,5 0,25

0,51 0,38

<0,05 <0,05

49 44

7 6,2

2,9 3,5

AK2, 2007 7,3 93 15 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,01 <0,01 2,2 1,1 1,5 2008 mar

7,4 95 15 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,43 0,10 <0,05 4,8 1,4 0,7

2008 sep 7,3 93 11 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,07 0,61 <0,05 12,0 1,4 6,0 2009 mar AK2 7,6 96 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,57 2,50 <0,05 4,3 1,9 16,0 2009 sep 7,6 98 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5,3 2010 maj 7,5 97 12 <0,04 <0,02 <0,01 0,10 0,25 1,80 <0,05 27,0 1,6 7,1 2010 okt 7,5 94 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,02 0,17 0,38 <0,05 19,0 0,9 1,0 2011 juli 7,6 85 14 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,14 0,43 <0,05 31 1,4 3,6 2011 okt 2012 sep

7,4 7,9

81 78

11 12

<0,04 <0,02

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

0,0065 0,13

0,098 0,51

0,6 3,1

<0,05 <0,05

6,3 13

1,8 2,3

0,67 16

AK3, 2007 7,1 105 46 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,1 <0,01 0,3 0,5 1,4 2008 mar

7,2 110 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,24 0,03 <0,05 <0,04 0,5 0,5

2008 sep 7,1 100 38 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,16 0,10 <0,05 0,06 0,5 2,3 2009 mar AK3 7,1 100 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,13 0,76 <0,05 0,75 0,5 7,1 2009 sep 7,4 110 37 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1,9 2010 maj 7,5 88 22 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,18 3,30 <0,05 20,0 0,5 16,0 2010 okt 7,2 110 57 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,29 2,80 <0,05 4,0 1,7 15,0 2011 juli 7,2 110 73 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,25 0,51 <0,05 1,6 0,78 1,6 2011 okt 2012 sep

7 6,9

100 110

50 63

<0,04 <0,02

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

<0,004 <0,004

0,4 0,23

0,79 <0,025

<0,05 <0,05

0,65 <0,040

1 0,68

3,3 <0,50

AK4, 2007 7,2 83 40 <0,04 <0,05 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5,9 2008 mar

7,3 73 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 0,29 0,15 <0,05 17,0 3,1 7,9

2008 sep 7,4 91 44 <0,04 <0,02 0,02 0,21 1,2 3,50 <0,05 36,0 4,1 22,0 2009 mar AK4 7,4 100 21 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4,6 2009 sep 7,7 57 24 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4,2 2010 maj 7,6 46 110 <0,04 <0,02 <0,01 0,07 0,52 1,60 <0,05 16,0 2,8 5,5 2010 okt 7,6 140 47 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 1,10 0,56 <0,05 77,0 6,0 12,0 2011 juli 7,3 92 26 <0,04 <0,02 <0,01 0,054 0,64 0,27 <0,05 33 3,3 15 2011 okt 2012 sep

7 7,1

99 110

67 35

<0,04 0,023

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

0,035 0,052

1,4 1,2

0,26 0,063

<0,05 <0,05

32 1,4

3,6 7,1

11 <0,50

AK5, 2007 7,2 1.600 400 0,17 <0,05 <0,01 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1,1 2008 mar

7,1 1.800 480 0,20 <0,02 <0,01 <0,004 5,90 0,17 <0,05 2,8 1,6 28,0

2008 sep 7,0 1.700 310 0,21 <0,02 <0,01 0,24 6,00 1,00 <0,05 0,2 1,7 15,0 2009 mar AK5 7,2 1.700 340 0,23 <0,02 <0,01 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1,2 2009 sep 7,6 1.800 540 0,17 <0,02 <0,01 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1,4 2010 maj 7,2 1.800 330 0,16 <0,02 <0,01 <0,03 5,00 0,74 <0,05 2,7 1,8 21,0 2010 okt 7,4 1.700 370 0,14 <0,02 <0,01 <0,03 5,40 0,69 <0,05 1,1 1,4 45,0 2011 juli 7,7 1700 460 0,16 <0,02 <0,01 0,0075 6,9 0,7 <0,05 0,93 1,6 24 2011 okt 2012 sep

7,4 7,1

1500 1700

310 440

0,085 0,15

<0,02 0,02

<0,01 <0,01

0,018 0,0081

5,9 5,1

1,8 0,43

0,082 <0,050

1,6 3

2,4 0,95

99 29

AK6, 2007 7,4 168 120 <0,05 <0,05 0,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7,5 2008 mar

7,3 210 100 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 1,70 0,36 <0,05 13,0 2,6 1,2

2008 sep 7,1 180 73 <0,04 <0,02 <0,01 0,06 1,50 2,10 <0,05 54,0 5,3 6,4 2009 mar AK6 7,0 260 150 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9,8 2009 sep 6,6 210 200 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24,0 2010 maj 7,0 210 130 <0,04 <0,02 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22,0 2010 okt 7,0 230 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,03 2,10 1,80 <0,05 110,0 4,6 15,0 2011 juli 7,2 210 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,016 1,9 1,2 <0,05 60 2,4 15 2011 okt 2012 sep

7 7

200 250

160 120

<0,04 0,035

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

0,17 0,11

3,4 1,7

13 6,6

<0,05 <0,050

110 77

5,6 3,5

40 55

AK7, 2007 7,3 243 230 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2,6 2008 mar

7,4 240 160 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3,0

2008 sep 7,2 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,10 0,37 <0,05 0,4 1,2 1,8 2009 mar AK7 7,4 240 180 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 2,20 0,16 <0,05 0,8 1,5 2,9 2009 sep 7,8 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1,1 2010 maj 7,4 280 170 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 1,80 0,21 <0,05 0,7 1,6 5,3 2010 okt 7,5 320 220 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 2,60 0,14 <0,05 2,7 1,7 1,9 2011 juli 7,6 320 180 <0,04 <0,02 <0,01 0,0088 2,4 0,062 <0,05 0,93 1,3 7,2 2011 okt 7,3 340 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,0084 3,2 0,26 <0,05 0,97 2,1 4,8 2012 sep

7,2 400 230 <0,02 <0,02 <0,01 0,013 3,4 0,44 <0,05 1,5 1,7 73

2011 okt B1

7,1 250 140 <0,04 <0,02 <0,01 0,067 2,6 0,26 <0,05 0,96 4 2,7 2011 okt B2 i stykker Max tilladelig konc. * * * 646 323 0,32 808 323 1.809 97 937 2.681 27.778

44

Skema 4: Udvidet Grundvandsmonitering

Sulfat

mg/l

Calcium

mg/l

Natrium

mg/l

Kalium

mg/l

Nitrogen total mg/l

Fosfor total-P

mg/l

Klorid

mg/l

Jern

mg/l

Mangan

mg/l

NVOC

mg/l

AK1, 2007 29 120 24 47 1,1 0,57 29 14 1,2 5,5 2012 5,6 190 28 36 3,5 0,34 29 21 1,7 9,3 AK2, 2007 200 130 17 13 0,36 0,38 26 1,4 0,21 4 2012 120 120 17 9,9 0,26 0,037 70 3,3 0,27 5,2 AK3, 2007 190 210 32 12 1,1 0,076 54 10 0,52 15 2012 140 170 39 13 1,6 0,064 65 11 0,52 23 AK4, 2007 38 69 55 11 0,81 0,98 50 17 0,51 9,3 2012 20 120 120 8,4 1,7 1,1 150 7 1,1 14 AK5, 2007 12 130 2.700 110 69 17 3.800 0,01 0,003 96 2012 46 120 3.200 120 57 18 4.700 0,2 <0,005 98 AK6, 2007 44 37 240 35 6,2 2,6 140 7,4 0,47 19 2012 44 290 180 63 15 1,6 190 16 1,7 40 AK7, 2007 100 52 250 220 9,9 1,3 240 1,5 0,11 63 2012 260 210 500 250 14 3,3 450 0,16 0,12 64 Max tilladelig koncentration

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*Der er ikke fastsat en maksimal koncentration, niveau følges.