Grønlandsk terminologi i fremtiden · Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier Ilisimatusarfik Februar 2004 Grønlandsk

Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl

Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier

Ilisimatusarfik

Februar 2004

Grønlandsk terminologi

i fremtiden

En argumentation for, hvorfor det grønlandske sprog skal have fagordlister,

med

ordliste over svømmeudstyr som eksempel

Vejleder: Birgitte Jacobsen Lektor ved institut for Grønlandsk sprog, Fjernvejleder: Helena Palm litteratur og medier Terminolog ved TNC Ilisimatusarfik Terminologicentrum

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.........................................................................................................................................4 1.1. Formål og målgruppe ....................................................................................................................4 1.2. Emnevalg og motivation ...............................................................................................................5 1.3. Problemformulering ......................................................................................................................6 1.4. Forudgående arbejde med terminologi i Grønland .......................................................................7 2. Grønlands sprog historie og sprogsituation......................................................................................8 2.1. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950érne..................................................8 2.2. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950érne frem til nu ....................................9 2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland...........................................................10 2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet ................................................................................................11 2.4.1. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn ........................................................................................13 2.4.2. Dansk sprognævn .....................................................................................................................14 2.4.3. Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn..........................................................................................15 3. Om tosprogethed ............................................................................................................................16 3.1. Modersmål, andetsprog og fremmedsprog..................................................................................16 3.2. Tosproget person .........................................................................................................................17 3.2.1. Tosprogede personer i Grønland ..............................................................................................17 3.3. Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet...................................................18 3.3.1. Det grønlandske sprogs funktion..............................................................................................18 3.3.2. Det danske sprogs funktion ......................................................................................................19 3.3.3. Dansk fremmedsprog eller andetsprog.....................................................................................20 3.4. Tosproget samfund......................................................................................................................21 3.5. Sprog i Grønland .........................................................................................................................21 3.6. Diglossi........................................................................................................................................23 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.............................................................................................24 3.7. To sprog i et samfund med terminologisk perspektiv .................................................................25 4. Afklaring af terminologiske begreber ............................................................................................26 4.1. Terminologi.................................................................................................................................26 4.2. Almenord – termer ......................................................................................................................27 4.3. Domæne ......................................................................................................................................27 4.4. Terminologisk model ..................................................................................................................28 4.5. Begreb – objekt – term - definition .............................................................................................29 4.5.1. Mere om begreber ....................................................................................................................30 4.6. Begrebssystemer..........................................................................................................................31 4.6.1. Generisk begrebssystem – generisk begrebsrelation................................................................31 4.6.2. Partitivt begrebssystem – partitiv begrebsrelation ...................................................................32 4.6.3. Associativt begrebssystem – associativ begrebsrelation..........................................................33 4.6.4. Blandet begrebssystem og hvert begrebssystem i hvert sprog.................................................34 4.7. Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende træk.........................................................34 4.8. Mere om definitioner...................................................................................................................35 4.9. Målgruppe og definition..............................................................................................................36 4.10. Deskriptivt og normativt terminologiskarbejde ........................................................................37 4.11. Terminologisk metode...............................................................................................................37 4.12. Præsentationsform.....................................................................................................................39 5. Afklaring af begreber der handler om låneord og neologisme.......................................................40 5.2. Låneord........................................................................................................................................40 5.3. Neologisme – ny dannelse af ord ................................................................................................43

2

5.4. Låneord, neologisme og terminologi ..........................................................................................45 6. Udarbejdelse af ordlisten................................................................................................................50 6.1. Om begrebssystemerne ...............................................................................................................50 6.2. Udformning af termpost ..............................................................................................................51 6.2.1. Udformning af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi..............................51 6.2.2. Udformning af termpost for badebold – arsaq .........................................................................52 6.2.3. Udformning af termpost for badehætte – nalulluni nasaq........................................................53 6.2.4. Udformning af termpost for banetov – banetovi......................................................................54 6.2.5. Udformning af termpost for baneudstyr – naluffimmut atortoq ..............................................55 6.2.6. Udformning af termpost for flydemiddel - puttasartoq............................................................56 6.2.7. Udformning af termpost for næseklemme – sorlunnut matusaat .............................................57 6.2.8. Udformning af termpost for personligt svømmeredskab - inuup nammineq nalulluni atortagaa .............................................................................................................................................58 6.2.9. Udformning af termpost for spejlæg – spejlægi.......................................................................59 6.2.10 Udformning af termpost for Super Float – Super Floati .........................................................59 6.2.11. Udformning af termpost for svømmebriller – isarussat naluutsit ..........................................60 6.2.12. Udformning af termpost for svømmebræt - svømmebrætti ...................................................61 6.2.13. Udformning af termpost for svømmebælte – puttaqut unngersaq..........................................62 6.2.14. Udformning af termpost for svømmefod - tukkaaseq ............................................................63 6.2.15. Udformning af termpost for svømmekrave – quttaqut qungasequt........................................65 6.2.16. Udformning af termpost for svømmemadras - madrasi .........................................................66 6.2.17. Udformning af termpost for svømmering – puttaqut II..........................................................67 6.2.18. Udformning af termpost for svømmeudstyr – nalunnermut atortoq ......................................68 6.2.19. Udformning af termpost for svømmevinge - puttaqut I .........................................................69 6.2.20. Udformning af termpost for tyvstartline – siusinaarnermik nalunaarut .................................70 6.2.21. Udformning af termpost for vandlegetøj – imermi pinnguaq ................................................71 6.2.22. Udformning af termpost for vendeline – mumilernermut ilisarnaat ......................................72 6.2.23. Udformning af termpost for øreprop – siummut simissiaq ....................................................73 7. Metode............................................................................................................................................75 7.1. Indsamling af termer og anskaffelse af fageksperterne...............................................................75 7.2. Interview med fageksperter .........................................................................................................76 7.2.1. Kritik af fageksperter ...............................................................................................................77 7.3. Målgruppen og udarbejdelse af termposterne .............................................................................77 7.4. Kildekritik for de grønlandske termer og synonymer .................................................................78 7.4.1. Grønlandske termer og synonymer ..........................................................................................80 7.4.2. Kildekritik for de danske termer ..............................................................................................81 7.6. Domæne problematikken i forhold til svømmeudstyr.................................................................82 8. Diskussion ......................................................................................................................................83 9. Konklusion .....................................................................................................................................86 10. Litteratur.......................................................................................................................................89 Bilag 1, Grønlands Sprognævn ..........................................................................................................94 Bilag 2, Grønlands Stednavnenævn ...................................................................................................94 Bilag 3, Personnavneudvalget ............................................................................................................96 Bilag 4, Interview med livredderne....................................................................................................97 Bilag 5, Skema over termerne ............................................................................................................97 Bilag 6, Terminologisk ordliste..........................................................................................................98

3

1. Indledning

Det grønlandske sprog er meget præget af låneord. Låneordene er ofte danske ord lånt ind til

det grønlandske sprog. Grønlandske låneord er ikke et nyt fænomen, allerede i nordbotiden

(år 1000 – 1500. tallet) er der blevet lånt ord. Mange nyere låneord der findes på grønlandsk,

er termer. Af historiske årsager er mange grønlandske termer lånt fra det danske sprog. F.eks.

når vi på grønlandsk siger allatakka computerip skærmianiipput (det jeg har skrevet er på

computer skærmen), er computeri og skærmi termer lånt fra dansk. Termen computer har det

danske sprog lånt fra det engelske computer, osv. At låne ord er ikke et specielt grønlandsk

fænomen, men er meget normalt i alle sprog.

Det grønlandske termlån kan i nogle tilfælde give kommunikationsproblemer mellem fagfolk

og befolkningen alment. Kommunikationsproblemet skyldes ofte fagmandens manglende

evne til at forklare termens betydning, se Vahl 2003 s. 6. Dette problem kan mindskes ved at

lave grønlandske fagordlister.

Nærværende specialeafhandling er et eksempel på arbejde med ækvivalente fagordlister med

terminologisk arbejdsmetode som udgangspunkt, samtidig med at det er et argument for,

hvorfor det grønlandske sprog har brug for fagordlister. Som eksempel på et terminologisk

arbejde vil jeg lave en ordliste over svømmeudstyr.

Terminologiarbejde er vigtigt i alle sprog, i Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik

bliver vigtigheden af terminologiarbejde fremhævet: ”Et sprog, hvis fagsproglige

grundelementer (terminologierne) ikke løbende videreudvikles eller ligefrem vanrøgtes, bliver

– set ud fra en kulturel og ikke mindst faglig synsvinkel – til et lemlæstet eller ufuldstændigt

sprog, der ikke længere kan sikre kommunikationen på alle områder og niveauer.” (Intern

arbejdsgruppe 2003:31).

Som citatet viser, sikrer terminologiarbejdet kommunikationen på fagområder.

Grønlandsk har mere end brug for at få sikret fagspecifikke termer, fordi der eksisterer to

sprog i samfundet.

1.1. Formål og målgruppe

Dette speciales formål er at samle og præsentere terminologien indenfor svømmeudstyr, med

udgangspunkt i terminologisk arbejdsmetode.

Valget af en del af et forholdsvis nyt domæne, som svømmeudstyr, har grund i, at den første

svømmehal i Nuuk blev åbnet i september 2003. Grunden til valget af et så nyt fagområde er,

4

at begreberme og ofte termerne bliver lånt ind i det grønlandske sprog. Mange termer som jeg

vil anvende i fagordlisten er synonymer; to termer som hentyder til samme betydning, den ene

et direkte låneord, den anden et grønlandsk ord. Fagordlisten over svømmeudstyr, vil være

med til at hjælpe svømmelærere, svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen til

bedre at forstå, hvad de enkelte termer står for.

Jeg vil med mit speciale søge at mindske de problemer der kan opstå, når svømmelærere,

svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen taler indbyrdes med hinanden eller

med brugere af svømmehallen. Problemerne består af, at der opstå misforståelser, fordi folk

der arbejder med svømning bruger forskellige termer på grønlandsk om den samme

betydning. Eller når folk der arbejder med svømning ikke kan forklare hvad termen står for,

fordi hun/han har lært det på dansk.

Dette speciale henvender sig til grønlandsktalende og dansktalende folk der arbejder med

svømning. Der er tre grunde til at jeg skriver den terminologiske ordliste på begge sprog,

grundene er følgende:

• mange der arbejder med svømning er dansktalende

• mange af termerne er danske direkte lånt ind i det grønlandske sprog

• en erfaren fagekspert, som jeg vil interviewe, er dansktalende

Målgruppen for specialet er svømmelærerne, svømmeinstruktørerne, andre der arbejder i

svømmehalen. Endvidere er dette speciale rettet mod brugere af svømmehallen samt

fysioterapeuter der arbejder med at træne folk i vand, og som alle forhåbentligt vil kunne

anvende ordlisten, som et brugbart værktøj.

1.2. Emnevalg og motivation

Emnet for nærværende speciale er terminologi. Valget af emnet terminologi, skyldes at jeg

indså vigtigheden af terminologiarbejde under kurset i Terminologi på mine studier på

kandidatniveau, ved institut for det grønlandske sprog, litteratur og medier i foråret 2003.

Eftersom terminologiarbejdet er med til at hjælpe fagfolk med at forstå, om de snakker om

samme sag, når de bruger samme term.

En yderligere motiverende faktor til at skrive om terminologi er sprogsituationen i Grønland,

nemlig at der eksisterer to sprog i samfundet, med en diglossisk tendens. Se nærmere

beskrivelse om diglossi i afsnit 7. Diglossi.

5

En vigtig faktor der virkede motiverende for mit valg af emnet, er de problemer der ofte

opstår, når der kommer et nyt domæne i Grønland.

Behovet for terminologiarbejde, dvs. arbejde med fagordlister med definitioner i Grønland

ekspliciteres af Carl Chr. Olsen i …men ordet. Olsen skriver, at årsagen til at man bør lave

terminologiarbejde i Grønland er, at der er flere og flere der bliver uddannede, samtidig med

at den øvrige befolkning ønsker flere og flere oplysninger på grønlandsk. Han skriver

endvidere at uddannede folk har brug for ordlister for at gøre formidlingen nemmere, men

understreger også, at sprogreference udvalget ikke mener at termerne skal grønlandiseres.

(Oqaasileriffik1 2001:43).

Behovet for fagordlister med definitioner erfarede jeg selv, både som studentermedhjælper i

Oqaasileriffik og som student da jeg lavede min synopse i Terminologi. (Vahl 2003:6).

Nogle domæner i Grønland er meget præget af det danske sprog. Per Langgård beskriver i

Saperasi isumaqaleritsi Grønlandsk domænevinding, om i hvilke domæner der snakkes dansk

i Grønland. De domæner han nævner er blandt andre; udenrigshandel, økonomi, teknik og

forskning. Dansk sprogbrug på disse områder begrunder han med, at mange af dem, der

arbejder indenfor disse domæner er danskere.(Langgård, P 2001:3). En anden grund til at

dansk bruges i disse domæner, er konsekvenserne af at uddannelserne bliver udbudt på dansk,

hvilket betyder at de uddannede folk har en tendens til at bruge det danske sprog, fordi

formidlingen af deres viden på uddannelsesstedet skete på dansk. Se afsnittet 4.3. Domæne.

1.3. Problemformulering

Udarbejdelsen af en terminologisk ordliste er et af hovedformålene med opgaven. Dette vil

jeg lave gennem mit arbejde med ækvivalente fagordlister, med udgangspunkt i terminologisk

arbejdsmetode. Den terminologiske arbejdsmetode som jeg vil anvende i specialet indebærer

indsamling af både grønlandske og danske termer, interview med fageksperter og udformning

af definitioner ved hjælp af et begrebssystem. Udformning af definitioner kræver en nøje

analyse af begreberne, som fører til en definition.

I forbindelse med de grønlandske termer som indgår i ordlisten, vil jeg undersøge om de er

direkte låneord, oversættelseslån eller om termen er en neologisme.

1 Se afsnit 2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.

6

En anden hovedkerne i specialet er at argumentere for, hvorfor det grønlandske sprog har brug

for fagordlister. Til min argumentation vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det

danske sprogs funktion er i samfundet.

1.4. Forudgående arbejde med terminologi i Grønland

Videnskaben terminologi er forholdsvis ny i Grønland. I foråret 2003 blev det første kursus i

terminologi holdt på Institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik, for første gang. Fire

kandidatstuderende fulgte med i faget, hvoraf tre af dem lavede et projekt om IT terminologi,

jf. Vahl (2003) og Møller (2003).

Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik indsamler ord i en database som kommer ud i Internettet.

Ordlisten kan træffes i Oqaasileriffiks hjemmeside www.oqaasileriffik.gl. P.g.a. mangel på

folk med ressourcer og kompetence til at lave terminologi projekter, er de indsamlede ord

ikke bearbejdet terminologisk. I afsnittet 2.3. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet, bliver

emnet nærmere behandlet.

7

2. Grønlands sprog historie og sprogsituation

Dette kapitel skal gøre rede for, hvordan sprogene grønlandsk og dansk har stået i Grønland

frem til nu. I forbindelse med sprogsituationen vil Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet) og

Oqaasiliortut (Grønlands Sprognævn), blive grundigt behandlet.

2.1. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950érne

Fra nordboernes forsvinden fra Grønland i o. 1500 e.kr. var Grønland et stort set etsproget

samfund frem til 1950érne. Mandlige fangere, fiskere og kvinderne var grønlandsktalende.

Præster, kateketer, handelsfolk, jordemødre, telegrafister og typografer var uddannede

grønlændere, dog var de fleste af dem sønner og døtre af grønlandsk-dansk ægtepar. De få

danskere i Grønland lærte grønlandsk.

Per Langgård fordeler sprogbrugerne før 1950 således i sin artikel Grønlandsksproget –

tosproget – grønlandsksproget: nogle tendenser i det dansk-grønlandske sprogmøde blandt

Nuuk´s skolebørn i Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 92:

1) En meget stor del grønlandsk monolinguale grønlændere.

2) En lille del grønlændere, der talte dansk som fremmedsprog.

3) En lille del danskere, der talte grønlandsk som fremmedsprog. (Langgård, P

1992:107).

Men grønlænderne var ivrige efter at lære det danske sprog. Allerede i 1920 érne udtrykte

præsten og forfatteren Mathias Storch (1883-1957) ved et møde i Grønlandskommissionen

ønske om at der skulle undervises på dansk i folkeskolen. Hans ønske udtrykkes yderligere i

hans bog En grønlænders drøm (1915)2. I bogen udtrykker forfatteren sin ide om, at bedre

kunnen i dansk og mere dybdegående undervisning hos børn vil bringe grønlænderne et bedre

liv. (Berthelsen 1994:99 ff.).

I 1930érne udtrykte forfatteren, læreren og landsrådspolitikeren Augo Lynge (1899-1959)

offentligt samme ønske om, at der skal undervises på dansk i folkeskolen. Hans argument var

ligesom Storchs, at jo bedre kundskab til dansk desto bedre fremtid ville grønlænderne få

(Berthelsen 1994:104).

I roman bog Ukiut 300-nngornerat udtrykker Lynge sit syn på sprog, hovedpersonerne i

bogen er tosprogede. De er veluddannede i forhold til bogens samtid 1931, da de er

gymnasieuddannede, politi, landmænd og fiskere. (I 1931 var seminariet i Nuuk den eneste

2 Den grønlandske udgave Sinnattugaq udkom i 1914, som den første grønlandske roman.

8

uddannelses mulighed i Grønland, ellers blev unge fangere og hjemmegående koner, udover

det blev ganske få fåreholdere i Sydgrønland (højst 10 familier) i 1920érne og 1930érne.

Årsagen til Storchs og Lynges ønske var, at de kunne se den store kontrast der var imellem

uuddannede grønlændere og uddannede grønlændere og danskere. Uuddannede grønlændere

var fangere, hvis ikke de var ansat hos handelen som medhjælpere, mens uddannede

grønlændere og danskere var statens ansatte enten som kateketer, præster, jordemødre m.fl.

Uddannede folk havde bedre materielle vilkår end ikke uddannede. (Storch 1999).

Storch og Lynge havde selv lært det danske sprog gennem ophold i Danmark i flere år, efter

endt kateketuddannelsen ved seminariet i Nuuk.

2.2. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950érne frem til nu

Storchs og Lynges ønske om dansk undervisning i folkeskolen, blev realiseret i 1950érne. I

starten var det kun nogle skoler der blev tosprogede, med klasser delt i A og B klasser. A

klassernes undervisningssprog var grønlandsk, men de fik ligeledes undervisning på dansk. B

klassernes undervisningssprog var dansk, men blev undervist på grønlandsk i fagene

grønlandsk og religion (Gad 1984:294).

Samtidig med at dansk blev indført i skolen ændredes sprogsituationen i Grønland markant,

p.g.a. samfundsomlægningen i 1950érne, hvor mange danske sæsonhåndværkere kom til

landet.3 Gad oplyser i sin historie bog Grønland, at danske bosatte i Grønland udgjorde:

3 % af befolkningen i 1945

9 % af befolkningen i 1960

20,4 % af befolkningen i 1970 (Gad 1984:294)

12 % af befolkningen i 1999 (Andersen 2001:4).

P.g.a. daniseringen i årtierne 1950-60 og frem til slutningen af 1970érne, blev

danskundervisningen meget højt prioriteret i folkeskolen.

Til gengæld blev danskundervisningen nedprioriteret efter hjemmestyrets indførelse i 1979

mens grønlandskundervisning intensiveredes. Dette betød dog ikke forbedring af den

grønlandskeundervisning. Til gengæld blev undervisningen på grønlandsk kritiseret af

befolkningen, dog ikke offentligt. Karen Langgård bringer befolkningens kritik af grønlandsk

undervisningen på bane: ”Meget længe har det været god tone ikke (offentligt) at kritisere

modersmålsundervisningen i grønlandsk og heller ikke (offentligt) at sætte spørgsmålstegn

3 Efter at Grønland lovmæssigt blev til en del af Danmark i 1953.

9

ved den måde, grønlandiseringen blev og bliver gennemført” (Langgård, K 2003:221).

Følgerne af danskundervisningens nedprioritering siger hun er, at de dårlige kundskaber på

dansk har medført at mange unge ikke kan gennemføre deres uddannelser. Grunden til det er,

at uddannelserne i Grønland udbydes på dansk, dels på grund af at materialet er på dansk og

dels på grund af, at de fleste lærere er danskere, som er kommet til landet for at afdække

mangelen på uddannede lærere i Grønland.

Det seneste sprog undersøgelse fra 1999 viste at befolkningen bestod af:

1) 30,8 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler kun lidt dansk,

2) 38,3 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler godt dansk,

3) 15,1 % af befolkningen er tosprogede

4) 3,8 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler godt grønlandsk,

5) 12 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler kun lidt grønlandsk

(Andersen 2001:4).

2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland

I Grønland bruges grønlandsk og dansk til daglig. De fleste tosprogede lærer først grønlandsk

i hjemmet, når de begynder i skolen begynder de også at lære dansk.4 Uddannelserne bliver

udbudt på dansk, eftersom de fleste undervisere er danskere og undervisningsmaterialet er på

dansk. Ekspertssproget på grønlandsk er dermed meget præget af danske låneord, selv når

grønlandske eksperter snakker med folk på grønlandsk opstår der kommunikationsbesvær,

fordi folk der ikke har kendskab til faget ikke forstår de fagspecifikke termer. (Vahl 2003:6).

I offentlige steder bruges dansk dagligt, mange kommunikationer foregår med en oversætteres

hjælp, fordi de højtstillede ansatte ofte er dansktalende, mens de, der henvender sig er

grønlandsktalende.

Hjemmestyreloven § 9 fra 1979 siger: ”Det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal

undervises grundigt i det danske sprog. – Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentlige

forhold” (Hjemmestyreloven 1979:§ 9).

Selvom at hjemmestyreloven siger at grønlandsk er hovedsproget, er dansk ligeså meget et

hovedsprog i Grønland. Reelt har Grønland to hovedsprog – grønlandsk og dansk. Dog

fremkommer forskellige meninger om, hvorvidt grønlandsk eller dansk er elite-/magtsprog.

4 Dog er sprogsituationen anderledes i Nuuk, da mange børn lærer dansk allerede i børnehaven, gennem deres legekammerater.

10

I sit specialeafhandling ved institut for Grønlandsk, mener Kistaara Vahl Olsen, at eliten er

danskere og siger dermed at dansk er elitesproget selvom majoritet taler grønlandsk (Olsen

2002:32).

I sin artikel ”Magt og demokrati – og sprog” er Karen Langgård enig med Olsen i hendes

antagelse om at majoritetssproget er grønlandsk, men hun mener, at eliten bliver efterhånden

overtaget mere og mere af tosprogede som har grønlandsk på modersmålsniveau (Langgård,

K 2003:220).

Lisathe Møllers antagelse i sin opgave på kandidatniveau ved institut for Grønlandsk er, at det

helt klart er grønlandsk der er magtsproget. Hendes begrundelse er ovenfor nævnte

hjemmestyrelov § 9 samt at majoritetens sprog, som er grønlandsk (Møller 2003:23).

Jeg er enig i Karen Langgårds antagelse om at de tosprogede overtager flere og flere høje

stillinger i Grønland. Grunden hertil er, at flere og flere tosprogede grønlændere får en høj

uddannelse og det nye landsstyre fra 2002 er meget mere selvstyreorienteret, end det forrige

landsstyre. Dette betyder blandt andet at offentlige institutioner vælger at ansætte en tosproget

grønlænder, når der både er tosprogede og dansksprogede på ansøgerlisten.

Olsens antagelse passer bedst på tiden frem til starten af 1990érne, hvor mangelen af

grønlandsksprogede højtuddannede var større end det er tilfældet nu, samtidig med at

regeringen ikke var så optaget af selvstyre.

Indførelsen af Hjemmestyret i 1979 medførte blandt andet stor tilkaldelse af arbejdskraft fra

Danmark.5 Den tilkaldte arbejdskraft skulle udføre arbejde som grønlænderne ikke havde

kompetence til. De tilkaldtes arbejde bestod af områderne: administration, undervisning,

sundhedsvæsenet m.fl.

Møllers antagelse om at magtsproget er grønlandsk, bygger på en misforståelse af begrebet

magtsprog. Hun beviser sine antagelser ved hjælp af hjemmestyreloven om sprog, men hun

glemmer at se sprogenes position i det reelle Grønland, hvor dansk er en vigtig faktor ved

uddannelsesstederne og arbejdspladserne.

2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet

Årsagen til inddragelse af Oqaasileriffik som et afsnit for sig i specialet er, at dettes

arbejdsindhold har en meget stor relevans med dette speciales emne, som er terminologi.

5 Ifølge Grønland 1991 Kalaallit Nunaat bestod 17% af befolkningen af danskere i 1980érne og frem til i starten af 1990érne. I 2003 var den danske del af befolkningen på 12% af befolkningen (Grønland 2001-2002 Kalaallit Nunaat 2002:69).

11

Oqaasileriffik blev stiftet i 2000 og står som sekretariat for Grønlands Sprognævn

(Oqaasiliortut), Grønlands Stednavnenævn og Personnavneudvalget. Arbejdsgrundlaget for de

ovenfor nævnte nævn og udvalg kan ses i bilag 1, 2 og 3. Udover at fungere som sekretariat

for ovenfor nævnte nævn, skal Oqaasileriffik fungere som vidensbase for sproglige

undersøgelser i fremtiden. (Oqaasileriffik 1999:9).

På nuværende tidspunkt er der tre fastansatte i Oqaasileriffik. Arbejdet i Oqaasileriffik består

mest af indsamling af termer og sprogteknologi, udførelse af et komplet landkort over

Grønland i samarbejde med Danmarks og Grønlandsk Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt

personnavneregistrering.

I forbindelse med sprogarbejdet henvender mange institutioner såsom tolkekontoret i

Hjemmestyret, Socialrådgiveruddannelse, Pædagoguddannelsen m.fl., sig til Oqaasileriffik for

at få hjælp til at standardisere termer og lave en ordliste til de termer de bruger til daglig.

Oqaasileriffiks procedure for at afhjælpe problemerne går ud på at lave en terminologisk liste

i samarbejde med de pågældende institutioner. Ordlisterne består ofte af termer på grønlandsk

og dansk, dog uden definitioner.6 Grunden til de manglende definitioner, er manglende

arbejdskraft med kendskab til terminologisk arbejdsmetode.7

Oqaasileriffiks vigtigste arbejde i samarbejde med sprognævnet i forhold til sproget, er at få

standardiseret det grønlandske sprog så godt som muligt efter omstændighederne. For at

afhjælpe mangelen på folk der er uddannet indenfor sprog, har Oqaasileriffik ansat en

studerende ved institut for Grønlandsk i en studenterstilling, hvor vedkommende kan bruge 20

% af sit arbejde på sin uddannelse. Udover studenterstillingen er der to studentermedhjælpere

fra samme institut.

Den sidste store opgave for Oqaasileriffik er at få orden i skiltningerne ved offentlige

institutioner. Forskellige offentlige institutioner blev inviteret til et seminar, sidste uge i

januar 2004. Problemet med offentlige skiltninger er, at der er for mange stavefejl på

grønlandsk.

6 Eksempler på Oqaasileriffiks ordliste kan ses i www.oqaasileriffik.gl 7 De mest egnede til dette arbejde er kandidater fra institut for grønlandsk, men kandidaterne fra instituttet består kun af omkring 6, mens omkring 7 har fået en bachelor grad ved samme institut, siden studieordningen blev indført i 1988. Her vil jeg tilføje at kurset terminologi kun er blevet udbudt én gang, nemlig i forårssemesteret 2003, dette betyder at nuværende kandidater fra instituttet har ikke haft terminologi som fag. P.g.a. manglende akademisk uddannede grønlandsk lærere i gymnasiet og i andre uddannelses institutioner bliver kandidater og bachelorer brugt som undervisere i seminariet og i gymnasiet.

12

2.4.1. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn

Allerede i 1950érne blev ”Landsrådets sprog- og retskrivningsudvalg” stiftet som en

forgænger for Grønlands Sprognævn (Langgård, P 2001:20).

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn er som

følger: ”§ 1. Grønlands Sprognævn har til opgave at indsamle, registrere og godkende nye grønlandske ord, former og vendinger, herunder forkortelser. Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden vejledning i spørgsmål vedrørende det grønlandske sprog. Str. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med institutioner, der udsender autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandsk navnestof. § 2. Nævnet har endvidere til opgave: at vejlede myndighederne og offentligheden i brugen af nye udenlandske ord og navne. at redigere og udgive en grønlandsk retskrivningsordbog.

1) at fastsætte regler for tegnsætning, stavemåde o. lign. 2) at sprede oplysende materiale om det grønlandske sprog gennem kulturelle tidsskrifter. 3) at samarbejde med Grønlands Stednavnenævn. 4) at samarbejde med tilsvarende organer i de nordiske lande. 5) at samarbejde med tilsvarende organer i andre lande, herunder med særlig vægt på Inuit samfundene i

Canada, USA og USSR. Stk. 2 Landsstyret kan pålægge nævnet andre opgaver beslægtet med de førnævnte opgaver.” (Oqaasileriffik 1999:2). Oqaasiliortut har 4 medlemmer, udpeget af landsstyret fire år ad gangen. Nuværende

medlemmer er Carl Chr. Olsen (formand, cand.mag i eskimologi), Stephen Heilmann

(næstformand, journalist), Nuka Møller og Pia Rosing Heilmann (cand. phil. i grønlandsk

sprog og litteratur). (www.oqaasileriffik.gl).

Oqaasiliortut holder møde ca. 7-8 gange om året, hvor de diskuterer sager vedrørende:

• ord/termer, efter henvendelse fra folk fra kysten. Eksempel på ord kan være adoption

– qitornavissiaq (02.02.01), kontorchef – pisortaaneq (31.10.03) m.fl.

• termer, efter henvendelse fra forskellige fagområder. Eksempler på fagområder hvis

termer bliver behandlet hos Oqaasiliortut er: IT (15.06.01 og 05.10.03), bibelske

termer (13.03.02), psykologi/psykiatri (20.03.01) m.fl.

• termer, efter henvendelse fra forskellige institutioner. Eksempel på institutioner er

følgende: - PAARISA (forebyggelses institution) vedrørende termerne; livsglæde:

inuunermik qujamasuuteqarneq/nuannarisaqarneq, livsmod: inoorusunneq,

livskvalitet: inuunerup qanoq issusia og biseksuel: tamanoortoq, tamanut

tiingasartoq. (15.06.01).

- Sisimiut kommune vedrørende navnet og termen: Forvaltning for kultur og børn:

kultureqarnermut meeqqanullu immikkoortoqarfik og udvalg: ataatsimiititaq.

(23.04.03). (Datoerne viser Oqaasiliortuts mødereferaters dato).

13

2.4.2. Dansk sprognævn

Grunden til inddragelse af Dansk Sprognævn i dette speciale er, at jeg vil sammenligne

Grønlands Sprognævn med Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævn har 30 medlemmer fra forskellige institutioner og sammenslutninger som

arbejder med det danske sprog, f.eks. Stats,- Justits- og Undervisningsministeriet,

universiteterne, radio og tv, journalisternes, lærernes, forfatternes og skuespillernes foreninger

udover personlige medlemmer. Medlemmernes udpeges 3 år ad gangen.

(www.dsn.dk/omdsn_da.htm). Dansk Sprognævn holder møde én gang om året.

Under Dansk Sprognævn er der et arbejdsudvalg bestående af 9 medlemmer.

Arbejdsudvalget holder møde 7-8 gange om året, hvor de godkender artikler, der trykkes i Nyt

fra Sprognævnet og nye udgaver af Retskrivningsordbogen. Arbejdsudvalget er også ansvarlig

for ansættelse af videnskabelige medarbejdere.

Det daglige forsknings- og oplysningsarbejde bliver udført af forsknings- og

informationsinstituttet, under ledelse af Dansk Sprognævns formand (Niels Davidsen-

Nielsen). Forsknings- og informationsinstituttet har 9 videnskabelige ansatte, én Ph.d.-

studerende, én projektansat og to administrativt personale. (www.dsn.dk/omdsn._da.htm).

Dansk Sprognævnsopgaver er som følger: ”§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge med det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Stk. 2. Sprognævnet skal

1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser, 2. besvare sproglige spørgsmål fra myndighederne og offentligheden om det danske sprogs bygning og

brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne. 3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med

terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. § 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelsen af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. § 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst én gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har givet i årets løb.” (www.dsn.dk/nyelove.htm).

14

2.4.3. Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn

Opgaverne for Oqaasiliortut og Dansk Sprognævnet er iøjnefaldende ens. Begge har til

opgave at indsamle og registrere nye ord, samtidig med at de skal rådgive offentlige

myndigheder om sproget.

Både Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn har til opgave at samarbejde med andre landes

lignende organer, samt andre organer som har en relevans med deres arbejde. En anden vigtig

lighed i sprognævnene er at de skal redigere og udgive en retskrivningsordbog.

Væsentligste forskel i Oqaasiliortuts- og Dansk Sprognævnsopgaver er, at Oqaasiliortut skal

godkende nye ord. Denne procedure en kun en teori, for i praksis bliver nye ord til blandt folk

og før de bliver godkendt. F.eks. bliver ordet deprerpoq8 brugt blandt grønlandsktalende,

selvom det ikke er blevet godkendt af Oqaasiliortut.

I stedet for at godkende nye ord, skal Dansk Sprognævn følge med i det danske sprogs

udvikling.

Selvom der er forskelle på lovene for Oqaasiliortuts og Dansk Sprognævns opgaver, er det

tydeligt at se, at mange af Dansk Sprognævns opgaver svarer til Oqaasiliortuts.

Som nævnt før er Oqaasileriffik sekretariat for Oqaasiliortut, men p.g.a. manglen på folk med

kompetence bliver Oqaasiliortuts opgave delvist tilsidesat. Udover mangel på arbejdskraft

med kompetence er Oqaasiliortuts medlemmer meget få, da de kun omfatter 4 medlemmer,

Dansk Sprognævn har 30 medlemmer.

Grundet mere eller mindre direkte kopiering af Dansk Sprognævns opgaver til Oqaasiliortut,

er det helt umuligt for Oqaasiliortut at klare opgaverne. F.eks. har Oqaasiliortut på nuværende

tidspunkt, ingen ressourcer til at lave en retskrivningsordbog.

8 Deprerpoq er et forkortet direkte låneord fra det danske deprimeret, på grønlandsk er ordet forkortet til depri. Deprerpoq betyder [hun/han er deprimeret]

15

3. Om tosprogethed

Dette kapitel behandler tosprogethed, både på individuelt og samfundsniveau.

Når man ser nærmere på tosprogethed er det vigtigt at definere modersmål, andetsprog og

fremmedsprog hver for sig.

Teorierne omkring tosprogethed inddeles i faglitteraturen, i teorier om individets tosprogethed

og om tosprogethed i samfundet. I de følgende afsnit vil jeg skitsere teorierne omkring

tosprogethed både på individ- og samfundsniveau, men først vil jeg definere modersmål,

andetsprog og fremmedsprog i de efterfølgende afsnit.

3.1. Modersmål, andetsprog og fremmedsprog

Modersmål som også bliver kaldt for first language i fagbøgerne er det sprog som personen

har først har oplevet. Som det fremgår af begrebet modersmål er det ofte moderens sprog.

(Wei 2001:497).

Lingvistikken adskiller andetsprog og fremmedsprog med henblik på den tosprogedes behov

for sproget.

Øzerk beskriver andetsprog som et sprog folk har brug for i samfundet. Mens fremmedsproget

er et sprog, folk kan klare sig uden i samfundet, uden at have det. (Øzerk 1992: 17 f.f.). At have et andetsprog betyder at personen har mulighed for at deltage i alle kulturelle

aktiviteter i samfundet, samtidig med lettere at indgå socialt med en større gruppe i

lokalsamfundet. Hvis indlæringen mislykkes kan det have negative konsekvenser for

personen. F.eks. vil hun/han kunne have svært ved at henvende sig til offentlige steder. Et

andet sprog er et modersmål for andre i samfundet.

At kunne et fremmedsprog, giver ikke personen fordele i forhold til at deltage i

lokalsamfundets kulturelle aktiviteter. En person der kan fremmedsprog vil ikke have større

socialt samvær i samfundet, end en person der ikke kan fremmedsproget. En mislykket

indlæring af fremmedsproget vil ikke få direkte negative konsekvenser for personen.

Fremmedsproget er ikke et modersmål for andre i samfundet. (Øzerk 1992:17-18).

Andetsprog giver mulighed for fuld integrering af personen i det tosprogede samfund. Mens

fremmedsprog ikke spiller nogen rolle for personens integration i samfundet, da sproget ikke

giver adgang til nogen domæner i lokalsamfundet.

16

3.2. Tosproget person

Der findes mange forskellige slags tosprogede personer. Nogle tosprogede forstår det andet

sprog men kan ikke tale det, mens andre tosprogede taler begge sprog lige så godt, som en

etsproget person kan i sit sprog.

Wei adskiller tosprogede personer alt efter hvor meget de kan på sprogene. Hans inddeling er

følgende:

1. Balanceret tosproget: En balanceret tosproget person kan begge sprog flydende.

2. Domineret tosproget: En domineret tosproget person kan anvende det ene sprog bedre end

det andet.

3. Modersmåls-dominant tosproget

a. En modersmåls-domineret tosproget person kan sit modersmål flydende, mens hendes/hans

kompetence i det andet sprog er lavere end modersmålet.

4. Andetsprogs-dominant tosproget

a. En andetsprogs-dominant tosproget individ kan sit andet sprog flydende, mens hendes/hans

kompetence i modersmålet er lavere end det andet sprog.

5. Naturligt tosproget: En naturlig tosproget individ har lært begge sprogene uden indskoling,

det kan være at forældrene har hver deres sprog eller at barnet lærer det andet sprog ved at

lege sammen med børn der har et andet sprog end hendes/hans hjemmesprog. (Wei 2001:

497).

Andre forskere i tosprogethed inddeler kriterierne efter personens egen forståelse for sit

tosprogethed og efter andres forståelse for personens tosprogethed.

3.2.1. Tosprogede personer i Grønland

Grønlands Statistisk Kontors undersøgelse omkring tosprogetheden i Grønland, har ikke

inddelt tosprogede i balanceret, domineret og naturligt tosprogede, dog vil jeg skitsere tallene

ved hjælp af en tabel. Wei´s beskrivelse af domineret tosproget person

(Wei 2001:497)

Grønlandsk Statistisk kontor undersøgelse 1999

(Andersen 2001:6)

Modersmåls-domineret tosprogede personer

grønlandsk som modersmål

Andetsprogs-domineret tosprogede personer

Dansk som modersmål

Grønlandsk som hovedsprog/taler godt dansk 38,3%

Grønlandsk som hovedsprog/taler kun lidt dansk 30,8%

Modersmåls-domineret tosprogede personer Dansk som hovedsprog/taler godt grønlandsk 3,1%

17

Dansk som modersmål

Andetsprogs-domineret tosprogede personer

Grønlandsk som modersmål

Dansk som hovedsprog/taler kun lidt grønlandsk 12%

Balanceret og naturligt tosprogede personer Tosprogede personer 15,8%

Resultaterne fra kvalitativ undersøgelse kan ses i afsnit 2.1. Redegørelse for sprog

situationen i Grønland efter 1950érne frem til nu.

3.3. Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet

I dette afsnit vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det danske sprog, står i forhold til

hinanden og hvad det enkelte sprogs funktion er i samfundet.

Ved at kigge nærmere på fordelingen af sprogbrugerne er det påfaldende at se, at hele 69,1 %

af befolkningen er grønlandsktalende som kun kan lidt dansk (30,8 %) eller taler godt dansk

(38,3 %), mens 15,1 % af befolkningen er tosprogede og 15,8 % er primært dansk sprogede

som taler godt grønlandsk (3,8 %) eller taler kun lidt grønlandsk (12 %). (Andersen 2001:4).

Den store forskel for procentdelene for grønlandsk og dansktalende, giver anledning til, at

kigge nærmere på, hvornår det enkelte sprog bliver brugt. I det efterfølgende afsnit vil jeg

undersøge, hvornår det grønlandske og det danske sprog bliver brugt.

3.3.1. Det grønlandske sprogs funktion

I sin artikel skriver Karen Langgård om nødvendigheden af det grønlandske sprog: ”… er

grønlandsk nødvendigt for at være helt og fuldt integreret i det grønlandske samfund”

(Langgård, K 2003:223).

De fleste grønlændere lærer det grønlandske sprog hjemme, i nabolaget og i samværet med

den øvrige familie og med vennerne. Efter Andersens artikel omfatter denne gruppe 84,2 %

(15,8 % af dem har både det grønlandske sprog og det danske sprog på modersmålsniveau).

(Andersen 2001:4). Når et sprog bliver brugt af et flertal, i et to- eller flersproget samfund

bliver det kaldt for majoritetsprog i tosprogethedsforskningen jf. Hyltenstam & Stroud (1991)

og Wei (2000:22). Og eftersom den største del af befolkningen har grønlandsk på

modersmålsniveau, må det grønlandske sprog være majoritetssprog.

18

Hjemmestyreloven § 9 understøtter denne antagelse, idet den siger at det grønlandske sprog er

hovedsproget.9 Men selvom de fleste har grønlandsk på modersmålsniveau, har det

grønlandske sprog ikke de samme status i alle domæner. Per Langgård giver som eksempler

på dansk dominerede domæner: udenrigshandel, økonomi, teknik, forskning m.fl. (Langgård,

P 2001:3).

Når vi ser globalt på det grønlandske sprog i forhold til det danske sprog, er det grønlandske

sprog et minoritetssprog, fordi der kun er ca. 47.10010 folk der snakker det grønlandske sprog

mod det danske, som bliver brugt af 5.400.000 folk. Karen Langgård sætter et spørgsmål som

fører idéen videre: ”Men hvis man i stedet ser på det lingvistiske marked og hos den enkelte

sprogbruger, er grønlandsk så et minoritetssprog ved at have mindre status end dansk i

Grønland?” (Langgård, K 2003:223).

Spørgsmålet kan svares ved hjælp af Fergusons teorier omkring diglossi, specielt når vi

tænker på, at visse domæner er dansk dominerede. Emnet vil blive nærmere diskuteret i afsnit

3.6. Diglossi og 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.

3.3.2. Det danske sprogs funktion

Karen Langgård skriver om nytten af det danske sprog: ”dansk – og engelsk – er nødvendigt

som heuristisk kompetence, dvs. kompetence til at opsøge viden. Hvis man som primært

grønlandsksproget kan dansk tilpas godt, har man langt flere muligheder for at søge

informationer, for at få input og for at få en vid horisont og blive intellektuelt stimuleret.

Styrken ligger ikke i sprogskift fra grønlandsk til dansk, men i at have grønlandsk som

modersmål, men samtidig have dansk og engelsk som et særdeles godt fremmedsprog og fra

en tidligere alder ” (Langgård, K 2003:223).

Efter Andersens artikel har 30,9 % dansk på modersmålsniveau, dvs. at begge forældrene eller

én af forældrene har dansk som modersmål (ud fra 30,9 % har 15,8 % både grønlandsk og

dansk på modersmålsniveau).

De fleste grønlandsktalende grønlændere begynder først at lære dansk når de starter i skolen.11

Tallene i Andersens artikel viser at 69,1 % af befolkningen lærer dansk som fremmedsprog i

folkeskolen.12

9 Hjemmestyreloven § 9 bliver citeret i afsnit 2. 3. Den nuværende sprogpolitik og sprog diskurs i Grønland. 10 47.100 er 84,2 % af indbyggerne i Grønland. 11 Sprogsituationen i Nuuk er anderledes, idet mange grønlandsktalende børn lærer dansk allerede i børnehaven igennem deres legekammerater.

19

Fremmedsprogsundervisningen i dansk bliver kritiseret af Karen Langgård. Hun skriver at

den dårlige undervisning giver unge mindre mulighed for at gennemføre en uddannelse.

(Langgård, K 2003:

Hjemmestyreloven § 9 siger at der skal undervises grundig i dansk. (Hjemmestyreloven

1979:§ 9) Højere uddannelser bliver udbudt på dansk, fordi lærerne er dansktalende og

materialet er på dansk. Grunden til at lærerne er dansktalende, er at der er stor mangel på

grønlandsktalende, med kompetence i at undervise i højere uddannelsessteder, f.eks. i

gymnasiet, seminariet, handelsskole, sygeplejeskole m.v. De problemer undervisningen på

dansk medfører, bliver belyst i afsnit 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.

3.3.3. Dansk fremmedsprog eller andetsprog

Efter Øzerks definition af andetsprog og fremmedsprog, fremgår det at et andetsprog er et

sprog som folk har brug for i samfundet, mens fremmedsproget er et sprog som folk kan klare

sig uden i samfundet. (Øzerk 1992: 17 f.f.).

Ifølge Hjemmestyreloven § 9 er dansk fremmedsprog, men reelt er det danske sprog et

andetsprog. Denne påstand baseres på Øzerks definition af fremmedsprog og andet sprog.

Dansk er en nødvendighed i det grønlandske samfund, når en person skal kunne klare sig i:

Uddannelsen

Offentligheden (f.eks. ved henvendelse til Hjemmestyrets centraladministration, sygehusene,

uddannelsesstederne m.v., idet mange af ansatte er dansk sprogede)

I visse tilfælde i socialt samvær

Hvis en person vil uddanne sig skal hun/han kunne dansk både skriftligt og mundtligt, for at

gennemføre uddannelsen. Når hun/han henvender sig til et offentligt sted, er det tit en

dansktalende grønlænder der tager imod hende/ham. Grunden til at der er mange dansktalende

ansatte i offentlige er, at der er mange danskere, som har afdækket behovet for uddannede og

dansktalende grønlændere. Mange der er født i slutningen af 1950érne og frem til af

slutningen af 1960érne er tosprogede. Nogle blev dansk sprogede, fordi de blev sendt til

Danmark på et års ophold, i en ung alder (10-13 årige), så de kunne lære det danske sprog.

Meningen var at de skulle få bedre mulighed for at gennemføre forskellige uddannelser og

dermed få et bedre liv. Skutnabb-Kangas kalder denne gruppe for afmagtmajoriteten. Hun

12 Jeg antager at grønlandsktalende grønlændere, som taler kun lidt dansk og som taler godt dansk, har lært dansk fra folkeskolen af, mens tosprogede og dansk sprogede som kan tale lidt grønlandsk og som taler godt grønlandsk, har lært dansk hjemme, muligvis fordi den ene af forældrene er dansk sproget.

20

skriver om denne gruppe: ””afmagtmajoriteten”, er der for hvert individ et pres i retning af

at lære (det fremmede) majoritetssproget, kolonisatorernes sprog. Uden kundskaber i det kan

man ikke klare sig i skolen eller få et godt arbejde. … . Modersmålenes rolle er ofte beskeden

da de ikke påskønnes og opmuntres i skolen. Ofte er forældrene også stolte over, at børnene

lærer kolonisproget (da det er forudsætningen for et bedre liv), mens de ser ned på nytten af

deres eget sprog” (Skutnabb-Kangas 1990:52).

Hvis en person er aktivt f.eks. i sport, er det en forudsætning at hun/han kan det danske sprog,

fordi der er mange der dyrker sport der er dansktalende.

3.4. Tosproget samfund

Oprindelsen af tosprogetheden i et samfund bliver diskuteret i Språkbyte och språkbevarande

af Hyltenstam og Stroud. Hyltenstam og Stroud antager tre forskellige slags tosprogethed i et

samfund:

Tosprogethed efter kolonisering af et land: tosproget samfund med imperialisme som

baggrund.

Federation: tosproget eller flersproget samfund p.g.a. at flere etniske grupper samles i

statsopbygningen.

Migration: tosproget samfund, et samfund med tilflyttere fra andre lande. (Hyltenstam &

Stroud 1991:9).

3.5. Sprog i Grønland

Historisk set har der eksisteret to sprog i Grønland to omgange.

Første gang var fra omkring år 1000 da Erik Den Røde bosatte sig i Sydgrønland frem til 15.

århundrede tallet da nordboerne forsvandt.

Selvom grønlænderne og nordboerne boede hver for sig, tyder alt på at grønlænderne har lånt

nogle ord. Eksempler på låneord fra nordboerne er niisa (hnisa, marsvin) og sava (sauða, får).

Selvom grønlænderne og nordboerne ikke har boet sammen, har sprogene været i kontakt med

hinanden, eksemplerne på låneord bekræfter at der har været sprogkontakt, dvs. socialt

samvær.

Eksistensen af to sprog i et land i to vidt forskellige folkeslag, kaldes ikke for et tosproget

samfund, idet hvert etnisk gruppe ikke havde brug for at kunne den andens sprog for at kunne

klare sig i hver deres samfund.

21

Denne form for tosprogethed kaldes i lingvistikken for et tosproget samfund med migration

som baggrund.

Den nuværende tosprogethed i Grønland har oprindelse i imperialisme. Grønland blev til et

tosproget samfund efter Danmarks kolonisering af Grønland i 1721.

I Andersens foredrag viser statistiske tal, at kun grønlandsk sprogede er faldet fra 52 % i

1984 til ca. 30 % i 1999 og at grønlandsk sprogede der taler godt dansk er steget med ca.

20 %, i 1984 var denne kategori på 20 % i 1999 var den steget til 40 %. Mens tosprogede er

steget fra 11 % i 1984 til 17 % procent i 1999. Tallene hos dansksprogede som taler godt

grønlandsk har været stabilt, det har ligget omkring 2-3 % i 1984 og 1999. Mens dansktalende

som taler kun lidt grønlandsk er faldet, i 1984 var tallet på 15 % og i 1999 var den på 12 %.

(Andersen 2001:4).

Antallet af tosprogede er steget med ca. 25 %, fra 42 % i 1984 til 67 % i 1999. Den stigende

tosprogethed i Grønland kan skyldes folks holdning til dansk kultur har ændret sig gennem

tiden. Bent Preisler skriver i sin bog ”Danskerne og det engelske sprog” (1999) om

sprogpædagogisk forsknings konklusion omkring konsekvensen af folks sprogholdninger: ”..i

jo højere grad man identificerer sig med en fremmed kultur, jo bedre er chancerne for at

opnå fuldkommen og naturlig beherskelse af dens sprog” (1999:15).

Frem til nu har unge der er født mellem 1940érne og 1970 udtrykt had mod den danske

kultur og danskere via digte, romaner og diverse artikler. Selv det største parti i Grønland

Siumuts partisang ”Siulivut” handler om ønsket om uddrivelse af danskere i Grønland.

Analyse af sangen kan læses i min eksamensopgave på kandidat niveau: Moses Olsens

……….”. (Vahl 2002) (Tjek det) Samme holdninger kan ses i den populære musik gruppe

Sume´s sange fra 1970érne og i 1990érne.

Holdningen har ændret sig hos nogle af den yngre generation. Adskillige læserbreve viser

mere tolerance over for danskere, denne holdning ses f.eks. i et indlæg i Ilisimatusarfiks

nyhedsbrev Qassutit for november 2003.13

Holdningsændringen mod dansk kultur og danskere kan være grunden til faldet af rent

grønlandsksprogede med 30 % fra 1984 til 1999. Eftersom dansk kultur bliver mere

accepteret af den yngre generation, bliver sproget også mere acceptabelt og dermed lettere at

lære.

13 en artikel af Liza T. Petersen.

22

Set som helhed bliver den grønlandske befolkning mere og mere tosprogede, kun 32 % af

befolkningen var etsprogede i 1999 (20 % kun grønlandsksprogede og 12 % kun

dansksprogede). (Andersen 2001:4).

3.6. Diglossi

Diglossiske tendenser ved et samfund er, når befolkningen lærer modersmålet hjemme og

lærer en anden variant af modersmålet eller et andet sprog i skolen.

Diglossisk situation opstår i et- eller flersprogede samfund. Ofte således at et sprog bruges til

bestemt formål.

I 1959 blev begrebet diglossi introduceret af Ferguson. Han skriver at der kan være to

forskellige variationer i et sprog, det ene sprog bliver brugt som modersmålssprog

(lavstatussproget) mens det andet sprog (højstatussproget) bliver brugt til mere officielle

formål. Modersmålssproget kalder han for lavstatussproget mens han kalder det mere

officielle sprog for højstatussproget (Ferguson 1996:26).

Lavstatussproget bliver lært i samværet med familie og venner mens højstatussproget bliver

lært i skolen. Syntaksen og morfologien bliver studeret i højstatussproget og ligeledes bliver

højstatussproget standardiseret. (Romaine 2000:48).

Et godt eksempel på Fergusons teorier om diglossi er sprogene i Egypten. Egyptiske børn

taler moderne arabisk hjemme og sammen med vennerne, i skolen lærer det skrift sproget som

er baseret på klassisk arabisk, skriftsproget som er taget ud fra Koranen.

Fergusons teori om diglossi er blevet udviklet siden. Nu inddrager lingvisterne også to

forskellige sprog i et samfund i diglossi teorier. I et tosproget samfund vil et bestemt sprog

benyttes til et bestemt formål.

I diglossisk tilfælde ved et tosproget samfund er modersmålet ofte lavstatussprog mens det

andet sprog er højstatussproget. (Romaine 2000:48).

En diglossist der er tosproget vil udtrykke sine meninger bedre i et domæne, end hun/han kan

i et andet eller andre domæner. F.eks. en person som taler sprog A på arbejde ville have svært

ved at udtrykke sig om sit fag i sprog B, også selvom hun/han taler sprog B hjemme.

I nogle tilfælde kan lavstatussproget udgøre den største del af befolkningen, mens

højstatussproget udgør et meget mindre tal af befolkningen. F.eks. i Paraguay, ca. 90 % af

befolkningen har modersmålet guarani sprog (lavstatussprog) mens ca. 10 % har spansk

23

(højstatussprog) som modersmål. Det spanske sprog er det officielle sprog og

uddannelsesstederne kræver at eleverne skal kunne spansk. (Romaine 2000:48).

3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland

Diglossiske tendenser i Grønland har baggrund i at både det grønlandske og det danske sprog

eksisterer i samfundet.

Grønlandsk-dansk diglossi består af dansk som højstatussprog, der bliver brugt til officielle

formål og grønlandsk som lavstatussprog, der anvendes af den største del af befolkningen.14

Børn lærer grønlandsk (lavstatussproget) hjemme og i samvær med venner og bekendte, mens

de lærer dansk (højstatussproget) i skolen. Ligesom mange andre tosprogede samfund med

diglossi bliver uddannelsesstederne udbudt på højstatussproget (på dansk).

Omkring 85 % af befolkningen har grønlandsk på modersmålsniveau, dog sker

undervisningen i gymnasiet, seminariet, handelsskolen, universitetet m.fl. på dansk, undtagen

i faget grønlandsk (hvis faget eksisterer i pågældende uddannelsesinstitution). En grønlænder

skal kunne dansk for at få adgang til en højere uddannelse.

De mest udsatte diglossister er højt uddannede folk og folk der har taget deres uddannelse i

Danmark, fordi deres uddannelse bliver udbudt på dansk. Dette betyder på individ basis, at

personen ikke udvikler sit grønlandske sprog under uddannelsen. Under uddannelsen

formidler personen sit faglige kundskab på dansk og får dermed svært ved at udtrykke sig på

grønlandsk, selvom hun/han har grønlandsk på modersmåls niveau. Jo højere uddannelse en

person har, eller jo mere internationalt uddannelsen er, jo mere danske eller internationale

termer bruger hun/han i sit fag, fordi uddannelsesstederne bliver udbudt på dansk med

internationale termer.

Sprog konkurrencen kan ses i f.eks. ”Et eksempel på terminologi arbejde i et to sproget

samfund.” synopse ved institut for Grønlandsk af undertegnede.

Synopsens konklusion er at IT-eksperter ikke vil bruge grønlandske termer. IT-folkenes

begrundelse for ikke at bruge grønlandske termer er, at de har danske lærere og arbejder

sammen med danskere. Dette er et af eksemplerne på, at sprogene i Grønland konkurrerer

med hinanden der medfører domænetab for det grønlandske sprog.

14 Efter Andersen udgør dansktalende som taler kun lidt grønlandsk 12 % af befolkningen. (Andersen 2001:4).

24

3.7. To sprog i et samfund med terminologisk perspektiv

Terminologers arbejde er at sørge for at lave fagordlister i samarbejde med fageksperter.

Målgruppen for fagordlister er ofte fageksperter, men også sprogmedarbejdere i et fagmiljø

samt folk der er interesserede i faget kan være målgruppen for fagordlisten. I et samfund med

to eller flere sprog er det ideelt, at lave ækvivalente fagordlister, idet hver sproggruppe på

denne måde får mulighed for at benytte sig af ordlister, der forklarer enkelte termer.

I forbindelse med det grønlandske samfund, vil fagordlister gavne grønlandsk- og

dansktalende betydeligt. Grønlandsktalende vil få gavn af dem, når de skal have information

omkring et bestemt fag, mens tosprogede personer, som ofte er uddannede, vil få gavn af

ordlisterne når de skal forklare folk alment, noget som vedrører deres fag. Fordelen for at

have fagordlister for dansktalende folk, vil være at de får mulighed for at forklare

fagspecifikke termer, der ellers kan være svære at forklare, til folk der ikke har kendskab til

faget.

Ved at kigge på et samfund med to sprog, med terminologiske øjne, er det indlysende at

ækvivalente ordlister er vigtige. Eftersom hver befolkningsgruppe, har brug for støtte i deres

fagsprog, når de skal forklare fagspecifikke ord.

25

4. Afklaring af terminologiske begreber

I dette kapitel bliver hvert enkelt af de begreber der vil blive brugt under bearbejdelsen af den

terminologiske ordliste, defineret.

Begreberne som bliver behandlet i kapitlet, indgår alle i terminologiske principper og

metoder. Til kapitlet har jeg anvendt adskillige bøger, der handler om terminologi og dets

pricipper og metoder.

4.1. Terminologi

I indledningen af specialet bliver ordet terminologi brugt. Men hvad er egentlig terminologi? I

dette afsnit vil jeg forklare hvad terminologi er. Selve termen terminologi har to betydninger,

relationen mellem to fonologisk ens ord som har en relation på semantisk niveau, kaldes for

polysemer. (Saeed 1999:64).

”terminology 1

set of designations (..) belonging to one special language” (ISO 1087-1 2000:10).

Terminologi 1 er samling af ord som indgår i et specifikt fagområde. I en terminologi har

ethvert begreb en definition. Sådanne terminologier bliver lavet af terminologer i samarbejde

med fageksperter efter terminologisk arbejdsmetode, og kan præsenteres i form af en ordliste.

Terminologisk arbejdsmetode indebærer indsamling af begreber og termer indenfor et bestemt

fagområde, analyse af begrebsindhold og begrebsrelationer ved hjælp af begrebssystemer.

(Spri rapport nr. 481 1999:6). Arbejde med terminologi kræver en hel del analytisk og

praktisk arbejde.

”terminology 2

• terminology science

science studying the structure, formation, development, usage and management of

terminologies (..) in various subject fields” (ISO 1087-1 2000: 10).

Terminologi 2 er videnskaben terminologi, læren om hvordan terminologier laves,

struktureres, udvikles, anvendes og beskrives. Terminologilæren omfatter også metoder og

principper for terminologisk arbejde.

26

Videnskaben terminologi som også kaldes for terminologilæren, er et tværvidenskabeligt

område som er bl.a. baseret på begrebslære, leksikografi, semiotik og klassifikationsteori

indgår (Nuopponen 1994:18).

For at undgå misforståelser vil jeg bruge i nærværende speciale bruge begrebet

terminologilære for videnskaben, hvor man lærer om principper og metoder for hvordan

fagordlister laves, struktureres, udvikles, anvendes og beskrives.

4.2. Almenord – termer

For mange ord er grænsen mellem almenord og termer svært at skelne. Typisk for almenord

på grønlandsk er allappoq (hun/han skriver), titartaavoq (hun/han tegner), pikkorippoq

(hun/han er dygtig) m.fl. mens de typiske fagtermer på grønlandsk er terminologii

(terminologi), fagdidaktikki (fagdidaktik), tarnip pissusaanik ilisimatooq15 (psykolog) m.fl.

indlånte termer fra det danske sprog.

I almensprog bruges ord som er overbegreber i fagsprog, fordi daglig tale er mere upræcis,

end fagsprog. Rischel skriver om forskellen mellem almensprog og fagsprog: ”, … man

bruger ord i dagsproget, som er overbegreber i fagsproget, eller som slet ikke anerkendes

som præcise termer i fagsprog”. (Rischel 1995:41). Situationen opstår f.eks. når vi skal købe

et par Levi´s bukser i en tøjforretning, hvorefter vi bliver belært af ekspedienten at det hedder

Levi´s 501, Levi´s 510, osv. i stedet for overbegrebet Levi´s bukser.

Termer bruges i et fagområde blandt fagfolk. Modsat almensprog kan en term defineres

præcist fordi begrebet til termen har en afgrænset betydning, mens ord i dagligsprog ofte er

flertydige, dette eksemplificeres overfor med levi´s bukser.

Når udtryk som står på grænsen mellem almenord og term, opfylder betingelserne for en term,

dvs. et udtryk, der bruges i faglig kommunikation, som hører til et bestem emne og som har et

afgrænset betydning, må det betragtes som en term. (Madsen 1999:13).

4.3. Domæne

I lingvistisk sammenhæng forstås domæne som et bestemt område i et samfund eller de

sociale situationer hvor sprog bliver anvendt på en bestemt måde. F.eks. vil en person bruge

en bestemt talemåde når hun/han er hjemme, er på arbejde eller når hun/han dyrker sport.

15 Den ordrette oversættelse for tarnip pissusaanik ilisimatooq er: tarneq sjæl, pissuseq den måde at være på og ilisimatooq en der har stort kendskab – tarnip pissusaanik ilisimatooq betyder: én der har stort kendskab til sjælens måde at være på.

27

Fishman forklarer begrebet domæne i Reversing Language Shift, han skriver: ”…, they are

conceptualized as all of the interactions that are rather unambiguously related (topically and

situationally) to one or another of the major institutions of society: e.g. the family, the work

sphere, education, religion, entertainment and the mass media, the political party, the

government, etc. These are referred to as ´domains`. (1991:44).

Fishman introducerede begrebet domæne i 1971 i en artikel i Advances in the Sociology of

Language, Volume 1.

Ifølge Fishman´s forklaring af domænebegrebet referer begrebet til bestemte

samtalesituationer, hans eksempler på domæner er familie, arbejde, uddannelse m.fl.

I tosproget grønlandsk sammenhæng, er det ofte således, at kommunikationen med familie og

venner sker på grønlandsk, mens kommunikationen på arbejde sker på dansk. Dette fænomen

kaldes i fagbøgerne for diglossi, jf. Fasold (1994:54 ff), Ferguson (1996:26) m.fl. Begrebet

diglossi bliver nærmere behandlet i afsnit 3.6. Diglossi. Ved at lave fagordlister på grønlandsk

er det muligt at mindske diglossiske situationer, der eksisterer i dag.

I terminologiarbejde fokuserer terminologerne på fagspecifikke domæner, f.eks. har TNC

(Terminologicentrum i Sverige) lavet: Petroleumteknisk ordlista, Värmebehandlingsordlista,

Avfallsordlista m.fl.16 Domænet som terminologerne arbejder med bliver defineret i Språk,

domene og domendynamikk således: ”´fagområde som eit språk er brukande for (Laurén,

Myking & Picht 2003:4).

4.4. Terminologisk model

I terminologilæren er relationen mellem objekt, begreb, term og definition meget vigtige.

Spri rapporten nr 481 understreger vigtigheden af disse begrebers relation således: ”Kärnen i

terminologiläran ligger i de inbördes relationerna mellan fyra centrala begrepp, nämligen

referent17, begrepp, term och definition” (Spri rapport nr 481 1999:7) Relationen af de fire

begreber bliver ofte illustreret således:

16 Dette kan ses i TNC´s hjemmeside: www.tnc.se/html/2publ.html 17 Referent er objekt på dansk.

28

Terminologisk model begreb

termer- - - - - - - - - - - - - - - - - - objekter

definitioner

Illustrationen af den terminologiske arbejdsmetode bygger videre på semantikkernes C. K.

Ogden og I. A. Richards klassiske semantiske trekant fra 1920érne.

Term, objekt og definition har en direkte relation til begrebet. Forbindelserne mellem termer

og objekt, termer og definition og definition og objekt sker igennem begrebet.

I terminologilæren er den semantiske trekant blevet udviklet ved at inddrage definitioner i

trekanten.

4.5. Begreb – objekt – term - definition

I det forrige afsnit blev relationen mellem begreb, objekt, term og definition beskrevet.

Herunder vil jeg forklare hvad disse begreber er.

Et begreb er en tanke eller et billede i hovedet. F.eks. når vi siger en stol så har vi alle

sammen et billede i vores hoved af en stol. TNC definerer begrebet således: ”mental

föreställning om en referent eller om en grupp av referenter” (TNC 2004:1). I

terminologilæren er begrebsrelationen et vigtigt element, idet definitionerne af begreberne,

tager udgangspunkt i begrebsanalysen og begrebsrelationerne. Derfor er det vigtigt for

terminologer at vide præcis, hvor begrebet står i forhold til nærliggende begreber. For at

kunne afklare den pågældende begrebsplacering og dermed en mere præcis definition, så

præcist som muligt om laver terminologerne et begrebssystem. Dog skal terminologerne

forholde sig til det kognitive niveau, eftersom begrebet er på mentalt forestillingsniveau.

Mere om begrebssystemer findes i næste afsnit.

Mens et begreb er kognitivt, er et objekt noget der er i virkeligheden. Hvis vi tager eksemplet

ovenfor igen med begrebet stolen, kan jeg vise den stol jeg sidder på når jeg skriver speciale

eller vise en anden stol jeg bruger når jeg spiser hjemme hos mig selv. De stole jeg bruger når

jeg skriver speciale og spiser er objekter. TNC definerer objektet således: ”företeelse som kan

påvisas eller uppfattas”.

29

En term er et fagsprogligt ord som er et udtryk for et begreb. Madsen definerer termen

således: ”en term er et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i fagsprog.” (Madsen

1999:16).

Om termens relation til begrebet og objektet skriver Spri rapport nr 481 således: ”Med termen

tar vi ett steg vidare från vekligheten (referenterna), från kognitiv nivå (begreppet) in i det

språkliga.” (Spri rapport nr 481 1999:8). Fra begrebet, som er på mentalt forestillingsniveau

bliver terminologen flyttet til virkeligheden, når hun/han starter med at beskæftige sig med

termen.

I Ogden og Richards semantiske trekant er begrebet definition ikke med (Ogden & Richards

1985:11). I den terminologiske model kan definitionen ikke undgås, da det er vigtigt at

definere begrebet som termen står for, når definitionen er blevet lavet. For at afgrænse

begrebet fra andre sideordnede begreber, har terminologerne brug for en mere grundig

forklaring af begrebet.

En definition er en forklaring af et begreb, ud fra begrebets karakteristiske træk og dens

afgrænsning mod andre relaterede begreber. For at gøre kommunikationen lettere blandt

fagfolk defineres termen for at sikre hvad begrebet står for. I afsnit 4.8. Mere om

definitioner, vil jeg komme nærmere ind på definitioner. Begrebet definition bliver defineret

i Terminologi för terminologiarbete således: ”språklligt utformad beskrivning av ett begrepp

som ska avgränsa dette begrepp mot andra begrepp” (TNC 2004:1).

4.5.1. Mere om begreber

Begreber er udgangspunktet for alt terminologisk arbejde. I Spri rapport nr 481 beskrives

begrebet som en kerne i et terminologiskarbejde.

Et begreb udgøres af en unik kombination af karakteristiske træk, som afspejler begrebets

objekt (DS/ISO 1087-1 2000:2). De karakteristiske træk er begrebets bestanddele (Spri

Rapport nr 4811999:8). I afsnit 4.7. Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende

træk vil jeg komme nærmere ind på begrebet karakteristisk træk.

Begreber kan inddeles i to kategorier;

• almenbegreb

• individuelt begreb

Almenbegreb er et begreb der knytter sig til en gruppe af objekter. Eksempler på

almenbegreber kan være følgende; stol, kop, bog, gulv osv.

30

Individuelbegreb knytter sig til ét unik objekt. Eksempler på individuelbegreb kan være

følgende; Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Arctic Circle Race, Anders And (Donald

Duck) osv.

4.6. Begrebssystemer

I et begrebssytem bliver begreber der har en indbydes relation systematiseret. Begrebssystem

bliver defineret således i Terminologi för terminologiarbete: ”uppsättning begrepp förenade

genom begreppsrelationer” (TNC 2004:1).

Begrebssystemet bliver brugt til begrebsanalyser. Begrebsstrukturering spiller en stor rolle

ved udarbejdelse af definitioner af begreber. (Spri rapport nr 481:9).

Fordelen ved begrebssystemerne er, at terminologen får overblik over et givet emneområdes

begreber og disses indbyrdes relationer. Jo mere målgruppen er specialiseret, jo mere bliver

begrebssystemerne detaljerede.

Der findes flere forskellige begrebsrelationer. Disse begrebsrelationer bliver systematiseret

v.h.a. et begrebssystem. Alt efter begrebernes relationer systematiserer terminologerne

begreber i;

• generisk begrebssystem

• partitivt begrebssystem

• associativt begrebssystem

Ved praktisk terminologiarbejde anvender terminologerne em blanding af de begrebssystemer

som bliver nævnt ovenfor.

I de efterfølgende afsnit vil jeg behandle hvert begrebssystem og dets begrebsrelationer.

4.6.1. Generisk begrebssystem – generisk begrebsrelation

En generisk begrebsrelation indebærer et underordnet og overordnet begrebsrelation. Begge

begreber indeholder samme karakteristiske træk som overbegrebet. Derudover har et

underbegreb et adskillende træk, der adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber. At

underbegrebet har samme karakteristiske træk som overbegrebet betyder, at det er en type af

overbegrebet. Madsen skriver om generisk begrebsrelation: ”et givet overbegrebs træk er en

delmængde af dets underbegrebstræk, dvs. at et underbegreb har alle overbegrebets træk og

mindst et yderligere træk, som adskiller det fra andre, sideordnede begreber.” (Madsen

1999:21).

31

Et generisk begrebssystem er opbygget af generiske relationer, hvilket indebærer et over- og

underordningssystem.

Eksempel på et generisk begrebssystem

bremse

håndbremse fodbremse

I generisk begrebsrelation har det underordnede begreb det overordnede begrebs

karakteristiske træk, udover mindst et andet adskillende karakteristisk træk. (ISO 1087-1

2000: 5). F.eks. karakteristiske træk for bremsen er: at den nedsætter hastighed.

Træk der adskiller håndbremse fra det sideordnede begreb fodbremse, er: at den aktiveres ved

hjælp af et håndgreb.

Træk der adskiller fodbremse fra håndbremse er: at den aktiveres ved nedtrædning af

pedalerne.

Eksemplerne på generisk begrebssystem er taget fra Terminologi principper & metoder

(Madsen 1999:20 ff.).

4.6.2. Partitivt begrebssystem – partitiv begrebsrelation

En partitiv begrebsrelation indebærer et helhedsbegreb og delbegreb.18 Det betyder at

delbegrebet er en del af helhedsbegrebet. Spri rapport nr 481 beskriver partitivt

begrebsrelation således: ”En partitiv begreppsrelation är en relation där det ena begreppet

avser en helhet och det andra en del af denne. Denna relation bygger på att man betrakter ett

föremål som bestående av delar.” (Spri rapport nr 481 1999:10).

Eksempel på et partitivt begrebssystem

træ

rod gren stamme

18 Madsen kalder partitivt relation for del-helhedsrelation.

32

I partitivt begrebsrelation er det overordnede begreb en helhed mens det underordnede er del

af denne. Den partitive relation bygger på et begreb som består af dele.

F.eks. er begrebet træ et helhedsbegreb, mens rod, gren og stamme er delbegreber for

helhedsbegrebet træet. Eksemplerne for et partitivt begrebssystem er taget fra Spri rapport nr

481 (1999:11).

4.6.3. Associativt begrebssystem – associativ begrebsrelation

I associativt begrebsrelation er begreberne ikke over- og underordnet, relationen imellem

begreberne i et associativt begrebsrelation er på semantisk niveau. Associative

begrebsrelationer har ingen direkte relationer med hinanden. (Spri rapport nr 481 1999: 11).

Eksempel på et associativt begrebssystem

computer

scanner printer højttaler

Begrebet scanner er ikke en type af computeren som den ville have været, hvis relationen var

generativt. Scanneren er heller ikke en del af computeren, som den ville have været hvis

relationen havde været partitivt. Begrebet scanneren har en associativ relation med begrebet

computer, eftersom den er hverken en del af eller en type af computeren. Det samme med en

printer og højttaler. Eksemplet med associativt begrebssystem er taget fra Et eksempel på

terminologi arbejde i et to sproget samfund (Vahl 2003:bilag nr. 2).

33

4.6.4. Blandet begrebssystem og hvert begrebssystem i hvert sprog

I terminologiarbejde bruger terminologerne en blanding af begrebssystemer.

Eksempel på et blandet begrebssystem

computer

scanner printer højttaler computerskærm tastatur mus

fladskærm skærm højre knap venstre knap

scroll

Ekstra streg betyder at der er flere begreber end der står, men de er ikke blevet taget med i

begrebssystemet.

Eksemplet på et blandet begrebssystem er taget fra min synopsis i terminologi, Et eksempel

på terminologi arbejde i et to sproget samfund (Vahl 2003: bilag nr. 2).

Ved hjælp af begrebssystemer bliver begrebet afgrænset. I terminologiarbejde med flere

sprog, er det meget vigtigt at lave begrebssystemer i hvert sprog for sig, da kulturelle og

sociale forskelle gør disse forskellige.

Begrebssystemer er vigtige redskaber i terminologi, da de spiller en stor rolle ved definering

af begreber.

4.7. Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende træk

Et begreb er opbygget af en mængde karakteristisk træk. Ved hjælp af et eller flere

karakteristiske træk kan begrebets indhold defineres, og afspejle begrebets egenskaber hos

objektet. Karakteristiske træk er abstraktioner af objektets egenskaber. Mens egenskaberne

befinder sig i objektet (i den virkelige verden), befinder de karakteristiske træk sig i den

kognitive verden (begrebet).

Terminologen beskriver et begreb ud fra dets karakteristiske træk. Summen af karakteristiske

træk er intensionen. Begrebsomfanget er summen af de objekter som kan omfattes af et vist

begreb, dvs. ekstensionen. Madsen beskriver intension og ekstension således: ”Intension er

34

det karakteristiske træk ved et begreb, som kan bruges til at bestemme, om nogle entiteter19

ude i virkeligheden falder ind under dette begreb. Ekstensionen er den mængde af entiteter i

virkeligheden, som beskrives af en intension.” (Madsen 1999:18).

Intensionerne (begrebets indhold) i en definition må sammenlignes med objektet. Dette gøres

for at se om objekterne passer til definitionen. De objekter som passer til intensionen kaldes

for ekstensionen.

Et vigtigt led i terminologiarbejdet er identifikation af alle væsentlige karakteristiske træk ved

et begreb, et andet vigtigt led for terminologen er at undersøge, hvilke objekter begrebet kan

knyttes til. Disse to vigtige faktorer bruger terminologen når hun/han laver en begrebsanalyse.

Nogle karakteristiske træk kan være afgørende for begrebets indhold, mens andre er mindre

afgørende for indholdet af begrebet.

Ved hjælp af karakteristiske træk bliver et begreb adskilt fra andre nærværende begreber.

Karakteristiske træk giver oplysninger om begrebets formål, funktion, konstruktion,

bestanddele, placeringer, processer o.l. der er fælles for en mængde af entiteter.

Adskillende træk adskiller sideordnede begreber fra hinanden. Underbegrebets adskillende

træk indgår i begrebets definition.

Supplerende træk er ekstra oplysninger om begrebet.

I nærværende speciale vil jeg bruge karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk

og supplerende træk.

4.8. Mere om definitioner

En definition er en forklaring af begrebets karakteristiske træk. Ved hjælp af et begrebssystem

bliver definitionen afgjort.

I terminologi bliver det begreb der bliver defineret kaldt for definiendum, mens selve

definitionen kaldes for definiens. Lighedstegn, et kolon eller et verbalt udtryk, f.eks. ér` eller

´består af` i terminologier, kaldes for definitor. Adskillende karakteristiske træk kaldes også

for deferentia specifica. (Madsen 1999:75).

Der findes to forskellige slags definitioner; indholdsdefinitioner og omfangsdefinition. Spri

rapport nr 481 definerer indholds definition: ”anger närmast överordnade begrepp till det

begrepp som ska definieras och alla särskiljande kännetecken.” (1999:13). Et overbegreb

indeholder de mest væsentlige karakteristiske træk hos et underbegreb. Et underbegreb har

19 Her kalder Madsen objekter for entiteter.

35

mindst et adskillende træk, der adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber. Madsen

skriver: ”Indholdsdefinitioner …. i den ideelle udformning består de i anførelse af nærmeste

overbegreb og derefter de træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede

begreber.” (1999:76). Denne form for definition er ofte brugt i terminologiarbejde som har

fagfolk som målgruppe.

Ved ækvivalent terminologiarbejde opdages gennem udformningen af definitionen og

begrebssystemer, om begreber på forskellige sprog er identiske. (Madsen 1999:74).

Definitionernes formål er at give brugeren af fagordlisten indsigt i fagsproget og dets

begreber, når målgruppen er oversættere og lægfolk.

Når målgruppen for terminologien er fagfolk skal definitionen adskille begrebet fra

sideordnede begreber, synliggøre hvilket begreb der er hvad og hvad det kaldes.

Regler ved terminologisk formulerede definitioner er, at der skal anvendes et lille bogstav i

starten af definitionen, at der ikke skal være punktum i slutningen og i midten af definitionen

samt at den skal være kortfattet. Definitionen skal kunne byttes med termen uden at meningen

bliver ændret. Desuden skal definitionen stå i samme ordklasse som termen.

4.9. Målgruppe og definition

Indholdet af en definition afhænger meget af målgruppen. Hver målgruppe har brug for en

bestemt information, fordi de har hver deres formål med fagordlisterne. F.eks. har de

forskellige målgrupper brug for en fagordliste når:

Fagfolk - udveksler viden, med fagfæller på et andet sprog. Fagfolk har brug for en sikkerhed

for, om de snakker om den samme begreb som den anden fagmand snakker om.

Oversættere og sprogmedarbejdere i virksomheder – oversætter eller når de skal formidle, for

at få sproglig og faglig indsigt i et bestemt område.

Lægfolk – vil have mere indsigt i et bestemt fagområde. (Madsen 199:119 ff.).

Definitioner som er rettet imod fagfolk skal indeholde specifikke oplysninger om det

pågældende begreb definitionen står for. Oplysningerne bør indeholde nærmeste overbegreb

og adskillende træk som adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Madsen skriver:

”Fageksperten har i mange tilfælde kun behov for nærmeste overbegreb og de træk, som

adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber”. (1999:90).

Tolke, sprogmedarbejdere og lægfolk har brug for mindre specifikke oplysninger i

definitionerne. Oplysningerne bør indeholde forklaringer f.eks. om begrebets funktion,

36

yderligere beskrivelser om funktionerne samt oplysning om begrebets placering. Madsen

skriver om definitioner til denne målgruppe: ”den ikke fagkyndige ofte vil have stor glæde af

andre karakteristiske træk end de adskillende træk, dvs. nogle supplerende oplysninger, som

giver en yderligere forklaring af begrebet”. (1999:90).

4.10. Deskriptivt og normativt terminologiskarbejde

Resultatet for et terminologisk arbejde afhænger af om det er deskriptivt- eller normativt

orienteret.

Deskriptivt terminologisk arbejde betyder at terminologerne medtager alle registrerede

termer, i fagbøger, artikler m.fl. som de har samlet i et korpus. Korpus er en samling af data.

Terminologerne bruger til, f.eks. indsamling af data og til analyse af disse. (ISO 1087-1

2000:11).

I et deskriptivt terminologisk arbejde kommenterer og anbefaler terminologen termer og

termbrug i sin terminologiske artikel. Oversætterne har nytte af denne slags terminologisk

arbejde, idet de kan finde den præcise term, som de har brug for. F.eks. når en oversætter skal

oversætte en term i en tekst, så kan hun/han finde den vedkommende term i teksten.

Normativt terminologiarbejde kan bestå i standardisering af termer. Standardisering sker både

internt i sproget men også mellem andre sprog. I Danmark udføres terminologistandardisering

af nationale standardiseringsråd. (Madsen 1999:98).

Standardisering af termer betyder en lettere kommunikation blandt fagfolk tværs forskellige

sprog.

Standardiseringens vigtighed bliver fremhævet hos Fasold, han bruger mekanikere som

eksempel. Når mekanikeres værktøj er standardiseret er det nemmere for dem at udføre

arbejde, kommunikationen vil være nemmere hvis sproget er standardiseret. (Fasold 1993:

250). Standardisering af termer vil betyde at fagfolk ved lige præcis hvad termerne står for,

både på deres eget sprog og på fremmedsproget.

For det grønlandske sprogs vedkommende er det Oqaasiliortut/Sprognævnet der skal

godkende terminologernes forslag, når der skal laves standardisering.

4.11. Terminologisk metode

I dette afsnit vil jeg præsentere og forklare hvad den terminologiske arbejdsmetode indebærer,

som jeg vil tage som udgangspunkt i mit speciale. Den terminologiske arbejdsmetode jeg vil

37

bruge, baserer sig på onomasiologi, dvs. at den tager udgangspunkt i begrebernes

indholdsside.

Når terminologer starter et projekt, er det vigtigt at afgøre fra starten, hvem der skal være

målgruppen samtidig med at tage en beslutning om projektets skal være etsproget, tosproget

eller flersproget og om det skal være deskriptivt eller normativt terminologisk projekt.

Grunden til at disse tre emner skal afgøres i starten af projektet er, at arbejdet baserer sig på

disse emner. F.eks. når målgruppen er fagfolk, så skal fagordlisten være ækvivalent og

definitionen skal indeholde overbegrebet og adskillende træk. Mens en fagordliste rettet mod

oversættere og lægfolk skal indeholde flere oplysninger, fagordlister rettet mod denne

målgruppe bør indeholde supplerende træk som giver oplysninger om begrebet.

En deskriptiv fagordliste er mere beskrivende, mens en normativ fagordliste er

standardiserende.

Det terminologiske arbejdsforløb foregår ofte i bestemt rækkefølge. Madsen skriver om den

typiske arbejdsforløb, således:

”1. forarbejde - afgrænsning af arbejdsområdet - indsamling af dokumentationsmateriale og kontakt med fageksperter - bedømmelse og udvælgelse af dokumentationsmateriale - evt. efterjustering af afgrænsningen

2. terminologisk arbejde parallelt for begge sprog:

- identificering af termer og indsamling af oplysninger (definitioner, teksteksempler etc.)

- systematisering (udarbejdelse af begrebssystemer) efter registrering af terminologi på begge sprog:

- sammenligning mellem to sprogs begreber (definitioner og begrebssystemer) 3. terminografisk arbejde - udarbejdelse af terminologiske enheder (artikler)” (Madsen 1999:124).

Formålet med dette speciale er at give svømmehalsfolkene et sprogligt værktøj i deres daglige

arbejde. Derfor er det på sin plads at få ordlisten trykt som en opslagsbog for fagfolk. Udover

at få den trykt er det på sin plads at sætte den i Oqaasileriffiks hjemmeside

(www.oqaasileriffik.gl), under oqaatsit katersat.20

20 Oqaatsit katersat betyder ordliste.

38

4.12. Præsentationsform

En ordliste kan fremstilles enten som en terminologisk ordliste, glossar eller som en

elektronisk termbase enten i et netværk eller på internettet.

Terminologiske ordlister kan enten være:

• alfabetisk ordnede, eller

• systematisk ordnede

Alfabetisk ordnede terminologisk ordlister er lette for brugeren, ulempen ved alfabetisk

ordnede terminologiske ordlister er, at brugeren ikke kan se relationerne mellem begreberne

og betydningen af et emneområdes begreber, mens brugeren får indblik i det ved en

systematisk ordnet terminologisk ordliste (Madsen 1999:123).

En terminologisk ordlist på et netværk kan være ordnet således, at hver målgruppe hvad enten

det er fagfolk, tolke eller lægfolk kan få hver deres vinkel i ordlisten. F.eks. når en fagmand

vil bruge ordlisten kan hun/han have en bestemt adgangskode, mens en tolk har en anden og

en lægmand har endnu en tredje. Hver adgangskode vil være rettet mod et bestemt målgruppe.

Den slags ordliste kræver mere terminologiarbejde men er samtidig mere hensigtsmæssige.

Med mere terminologi arbejde mener jeg at definitionerne skal tilpasses til hver enkelt

målgruppe.

39

5. Afklaring af begreber der handler om låneord og neologisme

I dette kapitel, beskrives de begreber, der handler om låneord. Et andet emne som bliver

behandlet i dette kapitel er forskellige typer af grønlandske neologismer.

De begreber som indgår i dette kapitel, vil jeg bruge i forbindelse med min fortolkning af de

grønlandske termer, der bliver brugt i den terminologiske ordliste.

5.1. Fagterm - låneord

Ofte er fagbegreber og fagtermer lånt fra et andet sprog. F.eks. indenfor IT-verdenen låner

danske IT-folk begreber og termer fra engelsk. Begrebet mus og dermed dets term mus er lånt

fra det engelske mouse, osv.

Det grønlandske sprog låner termer fra det danske sprog, f.eks. hedder mus på grønlandsk

musi. (Vahl 2003:bilag 3 s.3). Grunden til at det netop er de danske termer der bliver lånt ind i

det grønlandske sprog har en historisk baggrund. Selvom om der er mange termer på

grønlandsk, der er lånt ind i det grønlandske sprog, findes der også termer som er

grønlandske.

I det efterfølgende afsnit vil jeg gennemgå forskellige typer låneord som findes, ikke kun på

grønlandsk men generelt i alle sprog.

5.2. Låneord

Lån af et nyt begreb udløser enten indførelse af et låneord eller dannelse af et nyt ord

(neologisme). Neologisme diskuteres nærmere i det efterfølgende afsnit. Men et sprog kan

også låne for at tilføre en nuance, som det ikke havde før. (Hansen & Lund 1994:15).

Jarvad har opstillet fem grunde til at låne og danne nye ord i et sprog. Hun skriver at behovet

for at låneord og neologisere, opstår når vi har brug for:

1. ”verbalisere, dvs. at sproget bruges til at give navn eller identificere nye ting og

fænomener

2. generalisere og specialisere

3. udtrykke holdninger, følelser og værdier, dvs. til at få andre til at synes om eller

optræde på en bestemt måde

4. være kreativ, at lege med sproget

5. signalere gruppetilhørsforhold og skabe og opretholde kontakt mennesker imellem”

(Jarvad 1995:37).

40

Låneord kaldes også for fremmedord og importord, men her vil jeg bruge ordet låneord for

dette fænomen, da de fleste fagbøger også benytter dette begreb for fænomenet jf. Hansen og

Lund (1984) s. 42 ff. og Jarvad (1995) s. 60 ff.

Låneord inddeles i direkte lån og i indirekte lån, indirekte lån inddeles igen i

oversættelseslån og betydningslån.

Herunder vil jeg forklare og give eksempler på de forskellige slags låneord der findes.

• Direkte lån er ord som er direkte overtaget fra kildesproget (det sprog, der lånes fra).

Både begreb og udtryk overføres direkte til målsproget (det sprog, der indlåner noget).

(Hansen & Lund 1994:43).

Nogle eksempler for grønlandske direkte lån er følgende: juumooq (jordemor), bnnani

(banan), computeri (computer), helikopteri (helikopter), lastbili (lastbil), palasi (præst) m.fl.

På grønlandsk bliver endelserne på direkte låneord fra nyere tid, tilpasset f.eks.: banani

(banan), computeri (computer), helikopteri (helikopter) m.fl. mens ældre direkte lån bliver

tilpasset i den grønlandske fonetik. Eksempler på tilpasning af ældre direkte låneord er

følgende: pappiara (papir), palasi (præst) m.fl.

Grunden til at de grønlandske direkte låneord har ændret karakter, er at grønlandsksprogede

har fået mere kendskab til andre sprog specielt dansk. Jo mere fremmed sproget er for

låntagerne jo mere tilpasses låneordene. Petersen skriver om de nyere låneord: ”De er som

regel meget mindre tilpasset de grønlandske udtaleregler, men mange af dem, der har en

konsonantudlyd, får en vokaludlyd”. (Petersen 1976:196). Som eksempler på låneord af nyere

tid har han taget billetti (billet), elevatori (elevator), vitamiinit21 (vitaminer) m.fl. (Petersen

1976:196).

Ofte er termer direkte lån, udtryk for det lånte begreb. Fordelen ved direkte lån hvad angår

termer, er at det letter kommunikationen skriftligt og mundtligt blandt fagfolk, fordi fagfolk

kender de termer som deres fagfæller bruger trods sprog forskelle.

• Indirekte lån er ord som indirekte er overtaget fra kildesproget. Jarvad forklarer det

danske indirekte lån: ”Indirekte lån er de tilfælde hvor et ord er dannet af dansk

materiale, men har sin baggrund i et andet sprog”. (Jarvad 1995:60).

Som nævnt før bliver indirekte lån inddelt i oversættelseslån og betydningslån, herunder vil

jeg gøre rede for disse to begreber.

21 -it endelsen viser at nomenet er i pluralis form.

41

• Oversættelseslån er ord der bliver oversat i målsproget. F.eks. har det grønlandske

sprog oversat følgende ord: erngup nukinga (vandkraft), meeraaqqap qamutai

(barnevogn), assanut qaqorsaat (håndsæbe) m.fl.

For grønlandske oversættelseslåns vedkommende er oversættelseslånene stort set altid

sammensatte ord på kildesproget, som eksemplerne overfor viser.

• Betydningslån er ord hvis betydning lånes i målsproget. Følgende eksempler på

betydningslån er taget fra Jacobsens artikel i Grønlandsk kultur- og samfundsforskning

00/0: ”inuuneq qernertuinnaananilu qaqortuunngilaq (livet er ikke kun sort og hvidt)

og itisuumik tigunagu (tag det ikke så dybt)” (Jacobsen, 2002:40 og 48).

Eksemplerne overfor er danske ordsprog der er kalkeret ind i det grønlandske sprog. Dvs.

vendinger der er blevet direkte oversat til grønlandsk, uden at tage hensyn til den oprindelige

symbolske betydning.

42

5.3. Neologisme – ny dannelse af ord

Som sagt ved indledningen af det forrige afsnit medfører lån af et begreb, enten indføring af

låneord eller neologisme, som også kan kaldes for nydannelse af ord. Herunder forklares

hvordan neologisme opstår.

Ved lån af et nyt begreb kan der dannes et nyt ord. Eksempler på nydannelser bliver nøje

beskrevet af Petersen (1976:168 ff.), herunder vil hans eksempler blive belyst ved hjælp af et

skema. Eksemplerne og oversættelserne er taget fra Petersens artikel, Nogle træk i udviklingen

af det grønlandske sprog (1976).

Tilhæng Beskrivelse Eksempler Oversættelse

-ffik/-rfik/-vik sted, hvor ... atuarfik22 (skole) allaffik (kontor) iffiorfik23 (bageri)

der, hvor ”linierne” følges der, hvor nogen skriver der, hvor ”græs” behandles

-tarfik/-sarfik sted, hvor noget plejer at …, mersortarfik (systue) nerisarfik (spisestue)

der, hvor man plejer at sy der, hvor man plejer at spise

-livik/-sivik opbevaringssted for … immulivik (mælkekande) atuagaasivik

der, hvor mælk bliver opbevaret der, hvor bøger bliver opbevaret

-qut/-rut lokalisering niaqorut (krone) atequt (nederdel)

noget, man har på hovedet noget, man har om underkroppen

-miu beboer af, noget, der hører på assammiu (fingerring) qernertormiu (neger)

der, der bor om fingeren/i hånden den, der bor hos sorte

-toq/-soq verbale stammer bruges til beskrivelse ved et nominalt suffiks

aquttoq (styrmand) ilinniartoq (elev) qaajasoq (glaskugle)

den, der styrer ved roret den, der lærer noget den, der let brister itu

-poq/-voq nominer der verbaliseres ved et verbalt suffiks

sillimmasiivoq (forsikrer) utertarpoq (staver)

stiller noget til beredskab gentager noget

-taq/-saq/-gaq nominalisering af verber, må nævnes som beskrivelsesform, nemlig den passive navnemåde

kilitaq (brødskive) qipisaq (kræmmerhus) attartugaq (chartret skib)

skåret ud som skive det snoede det lejede

-liaq/-siaq som man har lavet ikerasaliaq (kanal) qaammataasiaq (satellit)

et sund, man har lavet noget, der er lavet til at ligne månen

-ssaq beregnet til et bestemt formål imigassaq (spiritus) noget, der er beregnet til at drikke

-ssiaq materiale til … qarmasissiaq (mursten)

materiale til mur

22 Atuarfik kan opdeles i atuar- [at følge efter noget]og – fik [stedet hvor man …], oprindeligt betød atuarfik [stedet hvor man følger efter noget]. 23 Iffiaq kan opdeles i ivik [græs] og –liaq [det, som man har lavet], oprindeligt betød iffiaq [det græs, som man har lavet].

43

-mineq et stykke eller bestandel af igalaamineq (vindue) savimineq (kniv)

bestanddel af vinduer/ruder bestanddel af kniv

-lik noget, der er forsynet med atorfilik (lønmodtager)24

noqartilik (strengeinstrument)

en, der har en stilling noget med strenge

-tooq/-sooq man har meget ilisimatooq (videnskabsmand) ilinniarnertooq (student) qungasersooq (giraf)

en med megen viden en med megen (bog) lærdom langhalset

-riaq karakteriseret ved, hvad man kan/må gøre ved dem eller ved en ledsagende omstændighed

amusariaq (kommode) pattagiaq (orgel)

noget, hvori noget må trækkes ud det, som man må klapse på

lydmalende på den måde, at de ikke selv nødvendigvis siger noget om genstanden, men at de betegner en lyd eller efterligner rytmen i lyden

marloraaqaaq (høne) tukutuuaraq (nummerbåd)

han har fanget hele to25

med tukutuku-lyd

-ut/-it middel til, redskab til, medium til

matuersaat (nøgle) kissarnersiut (lægetermometer) allaat

middel til at åbne noget redskab til at finde ud af varmen det, hvormed man skriver

-suaq stor og noget der ligner quersuaq (pakhus) stort forrådsrum

-nnguaq lille og noget der ligner tuttunnguaq (dådyr) lille rensdyr

bestående af to nominer i absolut

iffiaq qaqortoq (franskbrød) sukkut manngertut (kandis)

hvidt brød hårdt sukker

bestående af to nominer med possessor possessum forhold

qatatituup tullia (tenor) eqaluit suaasaat (sagogryn)

den næstdybeste ørredrognlignende

Flere eksempler kan ses i Petersens artikel: Nogle træk i udviklingen af det grønlandske

sprog. (1976).

Petersens eksempler på neologismer er ikke alle sammen neologismer på samme måde. Nogle

ord er nye konstruktioner som ikke har en betydning i forvejen, f.eks. atorfilik (lønmodtager),

tukutuuvaraq (nummerbåd), osv. Andre ord er leksikaliseringer som har fået en fast

betydning, er f.eks. amusariaq (kommode), imigassaq (spiritus), osv.

24 Nu bruges atorfilik om en der er ansat, i stedet for en lønmodtager, som det betød da Petersen skrev artiklen i 1976. 25 I sine forklaringer har Petersen skrevet at marloraaqaaq er en rytmisk gengivelse af hanegal, selvom han har forklaret at ordet betyder han har fanget hele to og at det bruges om en høne. Jeg giver ham ret i at det er hanens galen der bliver kaldt for marloraaqaaq, efter mine egne erfaringer bliver en høne kaldt timmiaq arnaviaq mens en hane bliver kaldt for timmiaq angutiviaq, mens dens galen bliver kaldt for marloraaqaaq efter dens gengivelse hørt med grønlandske ører. Marloraaqaaq betyder både han har fanget hele to men også hanensgalen, og ikke en høne som Petersen skriver.

44

Ligesom med betydningslån var neologisme mere udbredt i ældre tid, men der findes dog

nogle nyere neologismer alligevel, f.eks. qarasaasiaq26 (computer), ujarassiooq27 (geolog),

inatsisileritooq28 (jurist) m.fl. er nyere neologismer.

Eftersom grønlandsk er et polysyntetisk sprog, er det særligt nemt at sammensætte rod og

morfem, således at der bliver dannet et nyt ord.

I et polysyntetisk sprog, er neologismer ofte beskrivende (P. Langgård 2001), som

eksemplerne overfor viser, er alle de omtalte neologismer mere eller mindre beskrivende.

Ud over lån af et nyt begreb spillede navnetabu en stor rolle, ved nydannelser af ord på

grønlandsk, før kristendommen blev indført i 1721. Eskimoerne troede på at den afdøde vil

komme tilbage som en ond ånd, hvis man nævnte hendes/hans navn eller afledninger af ord af

samme stamme. Navnetabuet blev ophørt når et barn fik den afdødes navn.

Petersen skriver at ved et dødsfald, måtte grønlænderne og andre eskimoere finde på andre

benævnelser for den afdødes navn og de ord, der var afledt af den samme stamme. (Petersen

1976:167).

Petersen giver eksempler på nydannelser på østgrønlandsk: ”Ved ordet aattaarit (umiaq) er

funktionen brugt som karakterisering: ”midlet til fangstrejser”. I udtrykket keersagaq

(ammassak) har man ligeledes en funktionel beskrivelse, men i dette tilfælde drejer det sig

om, hvad man gør ved fisken: det, man en mangen gang gennemtygger”. (Petersen 1976:167).

Louis-Jacques Dorais har skrevet en artiklen Some Notes on the language of East Greenland,

hvor han argumenterer, at det ikke kun var dødstabuet der spillede en rolle i de

østgrønlandske nydannelser, men at det farlige (f.eks. havet, fangst og klima) også har spillet

en stor rolle. (Dorais 1981:44 ff.).

5.4. Låneord, neologisme og terminologi

Når denne del af specialet handler om låneord og neologisme, hænger det sammen med at et

lån af et nyt begreb spiller en stor rolle i terminologiarbejdet, eftersom mange af de termer

som bliver behandlet af terminologerne er låneord, som hører til det lånte begreb.

26 Qarasaasiaq kan inddeles i qarasak [en hjerne] og i –siaq [lavet som]. Oprindeligt betyder qarasaasiaq [lavet som en hjerne]. Qarasaasiaq er blevet leksikaliseret og bruges om begrebet [computer]. 27 Ujarassiooq kan inddeles i ujarak [sten] og i –siooq [en der leder efter sten hele tiden], oprindeligt betyder ujarassiooq [en der leder efter sten hele tiden]. I moderne grønlandsk er ujarassiooq blevet leksikaliseret og betyder [en geolog]. 28 Inatsisileritooq kan inddeles i inatsisit [lov (i pluralis)] -lerivoq [beskæftiger sig med] –tooq [meget], oprindeligt betyder inatsisileritooq [en der beskæftiger sig meget med lov]. I moderne grønlandsk er ordet inatsisileritooq blevet leksikaliseret og betyder [en jurist].

45

Fagordlisten som jeg vil lave, er meget præget af låneord, mange af termerne er synonymer,

eftersom nogle bruger låneordet som term, mens andre bruger den grønlandske term. Som

sagt i afsnit 5.2. Låneord udløser lån af et begreb, enten lån af ord, eller nydannelse i

målsproget.

Indenfor fagområder låner fagfolkene nye begreber hele tiden, p.g.a. udviklingen i faget. For

det grønlandske sprog betyder det, at fagfolk indlåner danske ord, som hører til begrebet.

Fordi de fleste uddannelser bliver udbudt på dansk29, er det ikke en tilfældighed at termerne

på grønlandsk er lånt fra det danske sprog, da fagfolkene har fået undervisning på dansk og at

deres sprogudvikling i deres fag er sket på det danske sprogs vilkår.

De fleste termer som jeg har brugt i min fagordliste, er danske ord lånt ind i det grønlandske

sprog. Mange af de ord som er blevet lånt fra det danske sprog, er igen blevet lånt fra engelsk.

Lån fra det engelske sprog er blevet meget udbredt den seneste tid, specielt efter Internettet er

blevet til, da kommunikationen blandt folk og ikke mindst blandt fagfæller er blevet hurtigere

end før, samtidig med at det er blevet muligt at kommunikere verden over. Engelske låneord

er markante især indenfor visse fagområder, såsom i IT-verdenen, lingvistik, medievidenskab

m.fl. I internationalt sammenhæng er det meget nemmere for fagfolk at kommunikere, når de

selv bruger låneord, da låneord ofte er internationale termer.

I form af lån af nye begreber, dannes der også neologismer, udover lån af ord. Som sagt i

afsnit 5.3. Neologisme – ny dannelse af ord spillede neologismer en stor rolle på grønlandsk

ved indførelse af nye begreber i ældre tid, frem til 19. århundrede. (Petersen 1976:169 ff.).

Som eksemplerne på neologismer viser, har det grønlandske sprog stor mulighed for at lave

forskelligartede neologismer, fordi grønlandsk er et polysyntetisk sprog. I den ældre tid blev

muligheden også benyttet betydeligt, men eftersom grønlænderne fik større kendskab til det

danske sprog, blev neologisme brugt mindre og mindre, samtidig med at lån fra det danske

sprog blev mere og mere almindeligt.

Ved at skimte historien bag lån af nye begreber, er det tydeligt at se, at jo ældre lån af et

begreb er, jo mere tilpasset er ordet (som hører til begrebet) til det grønlandske sprogs fonetik,

mange af ordene er desuden nydannelser, som bliver vist i forrige afsnit.

29 Dette bliver nærmere beskrevet i afsnit 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland og i afsnit 2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprog diskurs i Grønland.

46

Grundent til at låneord og neologisme bliver inddraget som et argument for, hvorfor det

grønlandske sprog har brug for fagordlister er, at termer ofte er låneord og i nogle tilfælde

neologismer.

47

svømmeudstyr

flydemiddel personligt svømmeredskab

svømmebræt svømmekrave svømmevinge svømmebælte svømmering øreprop svømmebriller næseklemme svømmefod badehætte svømmemadras baby svømmemåtte baneudstyr oppustelig svømmevinge svømmevinge i skum svømmebræt med håndtag banetov tyvstartline vendeline håndtag vandlegetøj

Super Float badebold spejlæg

48

nalunnermut atortoq

puttasartoq inuup nammineq nalulluni atortagaa

svømmebrætti puttaqut puttaqut I puttaqut puttaqut II siummut isarussat sorlunnut tukkaaseq nalulluni qungasequt unngersaq simissiaq nalunnermi matusaat nasaq madrasi meeraaqqanut madrasi naluffimmi atortoq puttaqut pullattagaq puttaqut skummi svømmebrætti tigummivilik banetovi siusinaarnermik mumilernermut nalunaarut ilisarnaat tigummivik imermi pinnguaq

Super Floati arsaq spejlægi

49

6. Udarbejdelse af ordlisten

Dette kapitel handler om udformningen af hver enkelt termpost i ordlisten. Udformningen af

definitioner ved hjælp af begrebssytemet og forskellige kilder, for hvert enkelte termer bliver

nøje beskrevet i dette kapitel. Men først vil jeg kort beskrive begrebssystemer over

svømmeudstyr og forklare hvad termposterne indeholder.

6.1. Om begrebssystemerne

Som det fremgår i begrebssystemet overfor, er det en blanding af to forskellige relationsarter.

Der er både generisk relation og partitivt relation i begrebssystemet for svømmeudstyr.

I begrebssystem for svømmeudstyr er flydemiddel, baneudstyr og personligt svømmeredskab

sideordnede, eftersom de alle har svømmeudstyr som overbegreb.

F.eks. er begrebet svømmeudstyr et overbegreb for både flydemiddel, personligt

svømmeredskab og baneudstyr. Relationen mellem overbegrebet svømmeudstyr og

underbegreberne flydemiddel, baneudstyr og personligt svømmeredskab er generisk. Dvs. at

underbegreberne har samme karakteristisk træk som svømmeudstyr, da de alle sammen er

materialer som bruges til svømning. Underbegreberne adskiller sig fra overbegrebet, ved

hjælp af deres adskillende karakter, der udover har de et eller flere supplerende træk.

I generisk relation er et underbegreb et overbegreb når den har underbegreber. F.eks. er

begrebet flydemiddel underbegreb i forhold til overbegrebet svømmeudstyr, men flydemiddel

er også et overbegreb for underbegreberne baby svømmemåtte, svømmebræt, svømmebræt,

svømmekrave, svømmemadras, svømmering og svømmevinge. At flydemiddel er overbegreb

for ovenfor nævnte begreber, betyder at underbegreberne har flydemidlets egenskaber, nemlig

at de kan flyde og at det er materialer som bruges til svømning.

I den partitive relation er svømmebræt med håndtag helhedsbegrebet mens håndtag er et

delbegreb, eftersom et håndtag er en del af svømmebræt med håndtag.

Da begreberne i begrebssystemet handler om svømmeudstyr, er det øverste overbegreb

svømmeudstyr.

Det grønlandske begrebssystem, er begrebernes indhold det samme som i den danske.

Begreber som jeg har brugt er det samme som termer, der bliver brugt i ordlisten.

50

6.2. Udformning af termpost

Herunder vil jeg udforme hvert enkelte terms definitioner, jævnføre det og skrive

bemærkninger både på grønlandsk og på dansk ved hjælp af begrebssystemet og samtale med

eksperterne. Interview med eksperterne kan læses i bilag 4.

Jeg vil starte med de danske begreber og derefter oversætte felterne definitioner, jævnfør og

bemærkning til grønlandsk.

I det følgende vil jeg anvende nedenstående termpost i bearbejdelsen af de danske termer og

sammenstillingen med de tilsvarende grønlandske termer:

term: udtryk for begrebet

synonym: et andet udtryk for begrebet

den grønlandske30 term: det grønlandske udtryk for begrebet

definition: karakteristisk træk for begrebet og træk der adskiller begrebet fra

andre sideordnede begreber og fra overbegrebet

jævnfør: overbegreber, underbegreber og sideordnede begreber

bemærkning: Supplerende træk der giver ekstra information af begrebet.

Følgende termer på grønlandsk er således: term – taaguut, isumaqataa – synonym,

definition – nassuiaat, jævnfør – naleqqiussassat og bemærkning – malugeqqusaq.

En del termer er polysemer, dvs. det samme term der har to eller flere begreber, indholdet i

begreberne har en semantisk relation. Relationen mellem ens term med flere begreber, kaldes

for polysem relation, jf. Saeed (1997) og Cruse (2000).

Der er også eksempler på synonymer, dvs. hvor to termer har samme begreb. I sådanne

tilfælde siger man, at de indgår i en synonym relation til hinanden, jf. Saeed (1997) og Cruse

(2000).

6.2.1. Udformning af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi

Eftersom begrebet flydemiddel er overbegreb for baby svømmemåtte og siden relationen er

generisk, er baby svømmemåtte en type af flydemidlet. Det betyder at begrebet svømmemåtte

har arvet flydemiddels karakteristiske træk, som er at det er et materiale der kan flyde. Den

30 I den grønlandske termpost vil den danske term for begrebet stå i dette felt.

51

arvede egenskab bliver ikke skrevet i definitionen, da reglen for at skrive definition indebærer

at den skal være kort, derfor bliver overtermen flydemiddel skrevet ned i stedet for.

Derimod skrives træk der adskiller baby svømmemåtte fra sideordnede begreber i

definitionen. Adskillende træk som skrives i definitionen er formen og hvem baby

svømmemåtte er beregnet til, disse adskillende træk er; en stor plade med huller, der er

beregnet til babyer.

Supplerende træk der bliver brugt i feltet bemærkning er hvem der ellers kan anvende den.

Denne supplerende træk er som følger; at den også kan bruges af handikappede.

Både adskillende træk og adskillende træk blev oplyst under mødet med fageksperterne: ”dem

brugte vi til handikap babyer” (bilag 4: 100).

term: baby svømmemåtte grønlandsk term: meeraaqqanut madrasi definition: flydemiddel, en stor plade med huller, beregnet til babyer jævnfør: vandlegetøj, svømmebræt, svømmebælte, svømmekrave,

svømmemadras, svømmering, svømmevinge bemærkning: En baby svømmemåtte kan også bruges af handikappede. taaguut: meeraaqqanut madrasi qallunaatut taaguut: baby svømmemåtte nassuiaat: puttasartoq, pladetut isikkulik putulik meeraaqqanut

naatsorsuussaq naleqqiussassat: madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut

qungasequt, puttaqut unngersaq, svømmebrætti malugeqqusaq: Meeraaqqanut madrasi innarluutillit aamma atorsinnaavaat. Den grønlandske term kan kategoriseres som både oversættelseslån og betydningsudvidelse.

Meeraaqqanut er en direkte oversættelse og betyder [til babyer], madrasi er på dansk

[madras] direkte lånt fra det danske sprog, som har fået en betydnings udvidelse. Beskrivelsen

af betydningsudvidelsen for madrasi kan ses i afsnit 6.2.16. Udformning af termpost for

svømmemadras – madras.

6.2.2. Udformning af termpost for badebold – arsaq

Begrebet badebold har en generisk relation med overbegrebet flydemiddel, dvs. at badebold er

en type af flydemiddel. Det bliver markeret med at skrive overbegrebet i definitionen.

52

Adskillende træk for badebold, der viser begrebets form og funktionsmåde, som bruges i

definitionen er som følger: (form) et rundt vandlegetøj med luft i og (funktionsmåde) at den

kan bruges til at kaste med, til at gribe den og til at ramme med.

Supplerende træk der giver information om, hvordan begrebet kan bruges er følgende:

badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at ramme med. Træk der giver

supplerende information skrives i feltet bemærkning.

term: badebold grønlandsk term: arsaq definition: rundt luftfyldt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: vandlegetøj, Super Float, spejlæg bemærkning: Badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at

ramme med. taaguut: arsaq qallunaatut taaguut: badebold nassuiaat: puttasartoq, imermi pinnguaq ammalortoq iluani silaannalik naleqqiussassat: imermi pinnguaq, Super Floati, spejlægi maluginiagassaq: Arsaq nalunnermi atorneqarsinnaavoq milloorutigineqarluni,

akoqattaarneqarsinnaalluni nakataatigineqarsinnaallunilu. Den grønlandske term for badebold er arsaq. Modsat de forskellige termer på dansk, f.eks.

badebold, fodbold, basketball m.fl. har man på grønlandsk en term, for de forskellige slags

bolde, nemlig termen arsaq. Relationen mellem termerne er polysem.

6.2.3. Udformning af termpost for badehætte – nalulluni nasaq

Eftersom personligt svømmeredskab er overbegreb for badehætte, har badehætte arvet

karakteristiske træk, der er iboende personligt svømmeredskab. Denne relation markeres i

definitionen ved at skrive selve overtermen personligt svømmeredskab.

Badehætte adskiller sig fra de sideordnede begreber og fra overbegrebet, ved sin funktion som

er, at den kan anvendes for at beskytte håret mod vand. Det adskillende træk indgår i

definitionen af begrebet.

Yderligere er der et supplerende træk som oplyser at den også har et andet formål, nemlig at

svømmeren undgår at tabe hår i svømmebassinet ved at have badehætte på. Dette træk indgår

i feltet bemærkning.

Både adskillende træk og supplerende træk bliver fortalt under mødet med fageksperterne:

”når du har badehætte på så beskytter du dit hår mod klorvand, så det ikke tørrer så meget.

53

Også er det rigtigt hygiejnisk at have sådan én på så er vi fri for alt det lange hår der ligger

svømme… og får ud i munden” (bilag 4: 99).

term: badehætte grønlandsk term: nalulluni nasaq definition: personligt svømmeredskab, en hætte som anvendes for at beskytte

håret mod vand jævnfør: næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller,

svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmering, øreprop bemærkning: Ved at have badehætte på undgår svømmeren at tabe hår i

svømmebassinet. taaguut: nalulluni nasaq isumaqataa: badehætte qallunaatut taaguut: badehætte nassuiaat: nasaq nalulluni nutsat klorimut illersorniarlugit atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, isarussat naluutsit, puttaqut

I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

malugeqqusaq: nalulluni nasaqaraannit nutsat naluttarfimmut katagarnissaat pinngitsoorneqartarpoq

Der er to termer for et begreb på grønlandsk, nemlig termerne nalulluni nasaq og badehætte.

Nalulluni nasaq og badehætte er synonymer, eftersom de er to termer med et begreb.

Den grønlandske term nalulluni nasaq er en oversættelseslån med mere præcis betegnelse, da

nalulluni betyder [under svømning] og nasaq [hætte].

Termen badehætte er et direkte låneord, fra det danske badehætte. Både indhold og udtryk er

lånt ind til det grønlandske sprog.

6.2.4. Udformning af termpost for banetov – banetovi

Termerne baneskilletov og banetov er synonymer. De grønlandske termer baneskilletovi og

banetovi er også synonymer.

Her bliver begrebet banetov brugt for defineringen af ovenfor nævnte polysemer.

Begrebet banetov er et underbegreb for baneudstyr, eftersom relationen mellem banetov og

baneudstyr er generisk, har banetov arvet sit overbegrebs karakteristiske træk, som er at det er

udstyr til svømmebanen, men i stedet for at skrive hele karakteristiske trækket, skrives i

definitionen selve overbegrebet baneudstyr.

54

Der ud over er der adskillende træk, der adskiller banetov fra andre sideordnede begreber og

fra overbegrebet. Adskillende træk som skrives i definitionen er tov der afgrænser

svømmebaner fra hinanden.

I feltet bemærkning skrives supplerende træk der gælder for banetov, og det er; at nogle

banetove kan bryde vandet, så de andre baner ikke får bølger.

Adskillende træk for banetov blev oplyst under mødet med fageksperterne: ”Dem der det er

også kun til at skille baner op” (bilag 4: 101).

term: banetov synonym: baneskilletov grønlandsk term: banetovi definition: baneudstyr, tov der afgrænser svømmebaner fra hinanden jævnfør: baneudstyr, tyvstart, vendeline bemærkning: nogle banetove kan bryde vandet, så de andre baner ikke får bølger taaguut: banetovi isumaqataa: baneskilletovi qallunaatut taaguut: banetov nassuiaat: allunaasaq banenut killilersuut, banenik avissaartitisartoq naleqqiussassat: mumilernermut ilisarnaat, naluffimmut atortoq, siusinaarnermik

nalunaarut malugeqqusaq: Banetovit ilaat malinnik unitsitsisarput, banet allat

malininnginnissaat anguniarlugu.

Som sagt er de grønlandske termer baneskilletovi og banetovi synonymer. Begge termer er

direkte låneord. Både indhold og udtryk er lånt ind i det grønlandske sprog fra de danske

termer baneskilletov og banetov.

6.2.5. Udformning af termpost for baneudstyr – naluffimmut atortoq

Eftersom begrebet baneudstyr har personligt svømmeredskab som overbegreb, har det arvet

dets karakteristiske træk, som er materiale som bruges til svømning. Men eftersom

definitioner skal være korte har jeg valgt at skrive overtermen i definitionen, i stedet for dets

karakteristiske træk.

Træk der adskiller baneudstyr fra sideordnede begreber og overbegrebet er at det er udstyr på

svømmebanen.

55

term: baneudstyr grønlandsk term: naluffimmut atortoq definition: svømmeudstyr på svømmebanen jævnfør: banetov, flydemiddel, personligt svømmeredskab, svømmeudstyr,

tyvstartline, vendeline taaguut: naluffimmut atortoq qallunaatut taaguut: baneudstyr nassuiaat: nalunnermi banemut atortoq attavit: banetov, inuup nammineq nalulluni atortagaa, mumilernermut

ilisiarnaat, siusinaarnermut nalunaarut

Naluffimmut atortoq er dels et oversættelseslån og dels en mere præcis betegnelse for

baneudstyr. Naluffimmut er et mere præciseret betegnelse for bane, idet den betyder [til det

sted hvor man svømmer], mens atortoq er et oversættelseslån, der betyder [udstyr].

Naluffimmut atortoq kan oversættes således: [udstyr til det sted hvor man svømmer].

6.2.6. Udformning af termpost for flydemiddel - puttasartoq

Eftersom begrebet flydemiddel har en generisk relation med overbegrebet svømmeudstyr har

det har arvet dets egenskaber. Dette betyder at begrebet flydemiddel har karakteristiske træk

materiale som kan bruges til svømning. Denne egenskab indgår dog ikke i definitionen, i

stedet skrives hvad egenskaben står for, nemlig svømmeudstyr. Udover det har flydemiddel

adskillende træk, dvs. træk der adskiller den fra det overordnede begreb og de sideordnede

begreber. Dette adskillende træk er at det kan flyde. Både karakteristiske træk og adskillende

trækket er med til at udforme definitionen.

term: flydemiddel grønlandsk term: puttasartoq definition: svømmeudstyr som kan flyde jævnfør: baby svømmemåtte, baneudstyr, vandlegetøj, svømmebælte,

svømmebræt, svømmekrave, svømmemadras, personligt svømmeredskab, svømmering, svømmeudstyr, svømmevinge

taaguut: puttasartoq qallunaatut taaguut: flydemiddel nassuiaat: atortoq puttasartoq nalunnermut atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: madras, meeraaqqanut madrasi, naluffimmut atortoq, inuup

nammineq nalulluni atortagaa, nalunnermut tortoq, imermi pinnguaq, puttaqut qungasequt, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut unngersaq, svømmebrætti

56

Den grønlandske term er et oversættelseslån. Termen er en nominalisering af verbal stamme

putta-, som betyder [at flyde]. –sar- betyder [gør det tit], mens –toq er en nominalisering af en

verbalstamme, dvs. oversættelse af puttasartoq er [den der flyder tit].

6.2.7. Udformning af termpost for næseklemme – sorlunnut matusaat

I betragtning af at begreberne næseklemme og personligt svømmeredskab indgår i en generisk

relation og eftersom begrebet personligt svømmeredskab er overbegreb for næseklemme, er

næseklemme en type af personligt svømmeredskab. Dette betyder at begrebet næseklemme har

karakteristiske træk som er iboende i personligt svømmeredskab. I definitionen markeres dette

ved at skrive selve overtermen.

Træk der adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber og fra overbegrebet, som bruges i

definitionen er følgende; klemme til næsen, som kan anvendes for at undgå at få vand i

næsen. Disse adskillende træk viser begrebets form og formål.

Adskillende træk bliver informeret af fageksperterne under interviewet: ”hvis man ikke kan

finde ud af at lukke næsen” (bilag 4: 98).

term: næseklemme grønlandsk term: sorlunnut matusaat definition: personligt svømmeredskab, klemme til næsen som kan anvendes

for at undgå at få vand i næsen jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,

svømmebriller, svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge, øreprop

taaguut: sorlunnut matusaat isumaqataa: næseklemmi qallunaatut taaguut: næseklemme nassuiaat: sorlunnutpussugut, nalulluni immap sorlunnutisaanginnissaa

anguniarlugu atorneqartarpoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, isarussat

naluutsit, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

På grønlandsk er der to termer, med et synonymt forhold.

Termen næseklemmi er et direkte lån fra det danske ord næseklemmi. Både indhold og udtryk

er lånt fra det danske sprog. Sorlunnut matusaat er dels et oversættelseslån, dvs. ord der bliver

oversat i målsproget, i dette tilfælde til grønlandsk i forbindelse med ordet matusaat, som

betyder [klemme], og dels er sorlunnut matusaat en mere præciseret benævnelse af området

den bruges i, da sorlunnutbetyder [til næseborene], i forhold til den danske term næseklemme.

57

6.2.8. Udformning af termpost for personligt svømmeredskab - inuup nammineq

nalulluni atortagaa

Ud fra den betragtning at svømmeudstyr og personligt svømmeredskab har en generisk

relation og at svømmeudstyr er overbegreb for personligt svømmeredskab er personligt

svømmeredskab en type af svømmeudstyr. Derfor har personligt svømmeudstyr iboende

karakteristiske træk, som det har arvet fra svømmeudstyr. Disse karakteristiske træk er som

følger; materiale som bruges til svømning. I definitionen skrives termen svømmeudstyr i

stedet for dettes karakteristiske træk.

Træk der adskiller personligt svømmeredskab fra sideordnede begreber, som er flydemiddel

og baneudstyr i dette tilfælde, er følgende:

Begrebet personligt svømmeredskab har svømmeudstyr som overbegreb. Analogt med

begrebet flydemiddel går karakteristiske træk ved svømmeudstyr igen ved begrebet personligt

svømmeredskab. Dette betyder at personligt svømmeredskab er en type af svømmeudstyr,

derfor skrives svømmeudstyr i starten af definitionen. Det adskillende træk for personligt

svømmeredskab er at det er et udstyr som kan bruges under svømning, af den enkelte

svømmer.

term: personligt svømmeredskab grønlandsk term: inuup nammineq nalulluni atortagaa definition: svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmefod, svømmebriller,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, øreprop taaguut: inuup nammineq nalulluni atortagaa qallunaatut taaguut: personligt svømmeredskab nassuiaat: nalunnermut atortoq, naluttup atorsinnaasaa naleqqiussassat: isarussat naluutsit, nalulluni nasaq, nalunnermut atortoq, puttaqut


Den grønlandske term er en oversættelseslån, inuup nammineq nalulluni atortagaa. Frasen

inuup nammineq betyder [personligt], mens nalulluni atortagaa betyder [bruger til

svømning]. Termen inuup nammineq nalulluni atortagaa kan oversættes således: [redskab til

svømning].

58

6.2.9. Udformning af termpost for spejlæg – spejlægi

Eftersom begrebet spejlæg har en generisk relation med overbegrebet for vandlegetøj, er

spejlæg en type af vandlegetøj og har derfor arvet overbegrebets karakteristiske træk.

Træk der adskiller spejlægget fra sideordnede og overbegrebet som bruges i definitionen, er

dets form og formålet med spejlægget. Adskillende træk der viser spejlæggets form er som

følger: noget der ligner et æg og bruges til leg i vandet. Adskillende træk der viser formålet

med spejlægget er: at den bruges til at lære at puste luft ud i vandet.

Supplerende træk der skrives i feltet bemærkning, der giver oplysninger om spejlæggets farve,

er følgende: spejlæg har hver sin farve på hver sin side.

Både adskillende træk og spejlæg blev fortalt af fageksperterne: ”spejlæg

H: For at lære, når man skal svømme, så skal man jo puste ud i vandet og tage luft ovenover

vandet. For at lære dem at puste i vandet. … . når den ligger på vandet, den er gul på den

anden side og blå på den anden.” (bilag 4: 97).

Den danske term spejlæg er en betydningsudvidelse af ordet spejlæg, der bruges om æg der er

stegt på pande.

term: spejlæg grønlandsk term: spejlægi definition: flydemiddel, der ligner et æg og som bruges til leg i vandet, til at

lære at puste luft ud i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, Super Float bemærkning: Spejlæg har forskellige farver på hver side. taaguut: spejlægi qallunaatut taaguut: spejlæg nassuiaat: puttasartoq, mannittut isikkulik imermi pinnguaq, imaani

silaanarmik supusinermik ilinniut naleqqiussassat: arsaq, imermi pinnguaq, Super Floati maluginiagassaq: Spejlægip muminga allamik qalipaateqarpoq.

Den grønlandske term for spejlægget er et direkte låneord, både indholdet (begreb) og

udtrykket (term) er lånt direkte ind i det grønlandske sprog.

6.2.10 Udformning af termpost for Super Float – Super Floati

Super Float defineres, med dets karakteristiske træk, som den har arvet fra sit overbegreb

vandlegetøj.

59

Derudover kan Super Float defineres ved hjælp af dets adskillende træk, der viser formen af

begrebet og formålet med begrebet. Disse adskillende træk som adskiller begrebet fra

sideordnede begreber og overbegreber, handler om begrebets form: et flydemiddel for leg i

vandet.

Endvidere har begrebet Super Float et supplerende træk, som oplyser hvordan den kan

bruges. Dette supplerende træk, er som følger; en Super Float kan bruges til at kravle op på og

til at balancere på.

Synonymet pølse er en betydningsudvidelse af, en aflang mad lavet af skind med kød i.

Supplerende træk er taget fra fageksperternes for Super Float, som lyder således: ”Super

Floats. Pølser. Det er bare til leg. Men også til at sidde på, til balancen” (Bilag 4: 101).

term: Super Float synonym: pølse grønlandsk term: Super Floati definition: aflangt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, spejlæg bemærkning: Super Float kan bruges til at kravle op på, til at sidde på og til at

balancere på. Super Float kaldes også for pølse. taaguut: Super Floati isumaqataa: pølse qallunaatut taaguut: Super Float nassuiaat: takisuukujooq puttasartoq pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, imermi pinnguaq, spejlægi maluginiagassaq: Super Floati qallorfigineqarsinnaavoq, issiavigineqarsinnaalluni

makittarissaarfigineqarsinnaallunilu. Super Float pølsimik aamma taaneqartarpoq.

Termen på grønlandsk er et direkte låneord. Både begrebet og termen er lånt direkte til det

grønlandske sprog. Forstået på denne måde, at Super Floati er fuldstændig det samme som

den danske Super Float som bliver brugt om legetøj. Udtrykket (termen) er blot tilpasset den

grønlandske endelse, da det ender med –i.

6.2.11. Udformning af termpost for svømmebriller – isarussat naluutsit

Ud fra den betragtning at begrebet personligt svømmeredskab er overbegreb for begrebet

svømmebriller, og siden relationen er generativ, er svømmebriller en type af begrebet

personligt svømmeredskab. Dette betyder at svømmebriller har arvet personligt

svømmeredskabs karakteristiske træk, som er; svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge.

Relationen markeres ved at skrive selve overbegrebet i definitionen.

60

Begrebet svømmebriller adskiller sig fra andre sideordnede begreber, med følgende træk der

fremhæver begrebets formål; at det bruges for at beskytte øjnene mod vandet.

Desuden er der supplerende træk som bliver skrevet i feltet bemærkninger. Dette supplerende

træk som oplyser hvorfor det også bruges, er følgende; svømmebrillerne bruges også for

bedre at kunne se under vandet.

Adskillende træk og supplerende træk blev oplyst af fageksperterne under interviewet:

”svømmebriller … det er rigtig gode, og hvis man har tendens til at få dårlige øjne af

klorvand. … det er rart at have på, fordi så kan man se hvad der foregår under vand og det er

rart” (bilag 4: 99).

term: svømmebriller grønlandsk term: isarussat naluutsit definition: personligt svømmeredskab anvendes under svømning, for at

beskytte øjnene mod vandet jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmebælte, svømmebræt, svømmefod,

svømmekrave, personligt svømmeredskab, svømmering, øreprop bemærkning: Svømmebrillerne bruges også for bedre at kunne se under vandet. taaguut: isarussat naluutsit qallunaatut taaguut: svømmebriller nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, isini imermut illersorniarlugit naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, puttaqut I,

puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

maluginiagassaq: Isarussat naluutsit imermi takusaqarluarniaraanni aamma atorneqarsinnaapput.

Termen på grønlandsk er dels en betydningsudvidelse hvad angår isarussat. Oprindeligt blev

isarussat brugt om solbriller, nu betyder ordet briller med styrke og i dette tilfælde briller, der

bruges under svømning. Dels er isarussat naluutsit en oversættelseslån fra det danske

svømmebriller. Isarussat naluutsit er direkte oversat til grønlandsk og betyder svømmebriller.

6.2.12. Udformning af termpost for svømmebræt - svømmebrætti

Begrebet svømmebræt har følgende karakteristiske træk at det kan flyde og det er et materiale

der kan bruges under svømning, eftersom svømmebræt er en type af flydemiddel.

Svømmebræt bliver adskilt fra overbegrebet og sideordnede begreber ved dets adskillende

træk, som er følgende; at det er et flydemiddel der er udformet som et bræt. Det adskillende

træk henviser til begrebets form.

61

Supplerende træk der skrives i feltet bemærkninger er som følger: der er forskellige slags

svømmebræt, som er udformet med forskellige motiver, et svømmebræt kan også have

håndtag. Det supplerende træk giver læseren information om at der findes en række

undertyper af begrebet svømmebræt.

term: svømmebræt grønlandsk term: svømmebrætti definition: flydemiddel der er udformet som et bræt jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, håndtag,

svømmebælte, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, svømmevinge

bemærkning: Der er forskellige slags svømmebræt, nogle er udformet med forskellige motiver, svømmebræt kan også have håndtag.

taaguut: svømmebrætti qallunaatut taaguut: svømmebræt nassuiaat: puttasartoq agguivittut isukkulik naleqqiussassat: madrasi, meeraaqqanut madrasi, inuup nammineq nalulluni

atortagaa, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttasartoq, tigummivik, puttaqut unngersaq

malugeqqusaq: Assigiinngitsunik ilusilinnik svømmebrætteqarpoq, ilaat tigummuillit.

Den grønlandske term et direkte lån fra det danske svømmebræt. Dog er de grønlandske term

tilpasset en grønlandske endelse, idet der er –i på endelsen af ordet. Direkte lån betyder at

både begreb og indhold (karakteristisk træk) er blevet lånt fra det danske sprog til det

grønlandske sprog.

6.2.13. Udformning af termpost for svømmebælte – puttaqut unngersaq

Eftersom flydemiddel og personligt svømmeredskab er overbegreber for svømmebælte og

siden relationen er generisk, er svømmebælte en type af flydemiddel og personligt

svømmeredskab. Dette markeres i definitionen ved hjælp af selve begrebet personligt

svømmeredskab og flydemiddels karakteristiske træk, som er at den kan flyde.

Træk der adskiller svømmebælte fra sideordnede begreber og fra overbegreberne, som bruges

i definitionen, og som giver oplysning om hvornår og hvor svømmebæltet kan bruges er

følgende; at svømmeren kan have det på om bæltestedet, når hun/han lærer at svømme.

Supplerende træk som skrives i feltet bemærkning, er følgende: i konkurrencetræning kan et

svømmebælte bruges som hjælpemiddel.

62

Adskillende træk og supplerende træk er taget fra Moderne svømning: ”flyde element, i

elementær svømmeundervisning kan et svømmebræt bruges som flydehjælp, og i

konkurrencetræning som hjælpemiddel” (Dansk Svømmeunion 2001).

term: svømmebælte grønlandsk term: puttaqut unngersaq definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som svømmeren kan

have om bæltestedet, når hun/han lærer at svømme jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, svømmevinge, øreprop

bemærkning: I konkurrencetræning bruges et svømmebælte som hjælpemiddel. taaguut: puttaqut unngersaq isumaqataa: svømmebælti qallunaatut taaguut: svømmebælte nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq, nalunnermik

ilinniarnermi unngersaasatut atorneqartarpoq naleqqiussassat: imermi pinnguaq, madrasi, meeraaqqanut madrasi, isarussat

naluutsit, nalulluni nasaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttasartoq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

maluginiagassaq: Unammisartut sungiusarneranni puttaqut unngersaq atorneqarsinnaavoq.

Den grønlandske term puttaqut unngersaq kan oversættes således; puttaqut [flydemiddel] og

unngersaq [bælte]. Unngersaq er et oversættelseslån fra det danske –bælte, mens puttaqut

generelt betyder noget der kan flyde, jf. puttaqut I (svømmevinge) og II (svømmering),

puttaqut qungasequt (svømmekrave) og puttasartoq (flydemiddel).

Termen svømmebælti er et direkte låneord fra det danske svømmebælte, både udtrykket

(termen) og indholdet (karakteristiske træk og adskillende træk) er lånt ind i det grønlandske

sprog. Termerne på grønlandsk puttaqut unngersaq og svømmebælti er synonymer.

6.2.14. Udformning af termpost for svømmefod - tukkaaseq

Eftersom begrebet svømmefod har en generativ relation med personligt svømmeredskab, har

den arvet personligt svømmeredskabs karakteristiske træk. I definitionen markeres dette ved

at skrive selve overtermen i feltet definition.

Træk der adskiller svømmefod, fra andre sideordnede begreber og fra overbegrebet, der

oplyser hvor på kroppen den bruges og formålet med svømmefoden. Disse adskillende træk er

63

følgende; fod lignende objekt som tages på foden under svømning, for at forstærke

svømmerens benspark

Adskilletræk blev oplyst af fageksperterne under interviewet: ”Og hvis du er ved at lære at

skulle svømme crawl og skal lære armtag, så skal du ikke bruge benene så meget så du får

svømmefødder på. … at holde balance. H: … Du får utrolig fart på” (bilag 4: 99).

term: svømmefod grønlandsk term: tukkaaseq definition: personligt svømmeredskab, fod lignende objekt som tages på

foden under svømning, for at forstærke svømmerens benspark jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,


taaguut: tukkaaseq isumaqataa: isigassuaq qallunaatut taaguut: svømmefod nassuiaat: isigaasaq angisooq, sukkasuumik nalunniaraanni

atorneqarsinnaasoq. Aalajanersimasumik nalunnermik ilinniartut tukkaaseq talitik atorlugu naloriaatsimik ilinniarnerminni atortarpaat

naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, isarussat naluutsit, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq

Termerne isigassuaq og tukkaaseq er neologismer. Isigassuaq kan deles op i følgende

morfemer: isigak [fod] -suaq [stor], dvs. ordret oversættelse af isigassuaq vil være [stor fod].

Isigassuaq er et eksempel på en neologisme.

Tukkaaseq kan inddeles i tukkarpoq [hun/han/den tramper], -ute- [nomenalisering af et

verbum] og –seq [instrument] ordret oversættelse af tukkaaseq vil være [det instrument man

tramper med].

Isigassuaq bruges i Nuuk og nordefter mens tukkaaseq bruges i Sydgrønland. Tukkaaseq er en

neologisme.

Isigassuaq og tukkaaseq har en synonym relation, da de er to forskellige termer med samme

indhold.

64

6.2.15. Udformning af termpost for svømmekrave – quttaqut qungasequt

Begrebet svømmekrave har en generisk relation med overbegrebet flydemiddel, hvilket

betyder at svømmekrave er en type af flydemiddel. Svømmekrave har arvet flydemiddels

karakteristiske træk som er; at den kan flyde og at det er et materiale der kan anvendes under

svømning.

Begrebet svømmekrave har også en generisk relation med personligt svømmeredskab. Hvilket

betyder at svømmekrave har arvet karakteristiske træk for svømmeredskab, som er;

svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge. Dette iboende karakteristiske træk, der er i

svømmekrave udtrykkes i definitionen, ved at skrive selve overbegrebet.

Træk der adskiller begrebet fra de sideordnede begreber er følgende; at den kan bruges som

krave under svømning, så svømmeren ikke belaster sin nakke. Adskillende træk som bruges i

definitionen viser hvordan en svømmekrave bruges og om hvordan en svømmekrave virker. I

dette tilfælde er følgende begreber svømmebræt, madras, baby svømmemåtte, svømmebælte,

svømmering, øreprop, svømmebriller, næseklemme, svømmefod, vandlegetøj og badehætte,

der er sideordnede begreber.

Supplerende træk der bruges i bemærkninger er; at svømmeren ikke belaster sin nakke, når

hun/han bruger en svømmekrave og at den kan bruges af handikappede eller af folk med

dårlig nakke.

Adskillende træk samt supplerende træk bliver oplyst under interviewet, af fageksperterne:

”… svømmekrave? H: den der er rigtig god hvis der er én der har en dårlig nakke, … eller til

handikappet som ikke kan svømme, de kan faktisk selv ligge i vandet når det har denne der

på, fordi den sidder til. …, han kunne ikke holde ud at ligge og svømme, så fik han sådan en

på, så går det lige så stille med rygsvømning uden at belaste sin nakke” (bilag 4: 100).

term: svømmekrave grønlandsk term: puttaqut qungasequt definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som krave under

svømning så svømmeren ikke belaster sin nakke jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmemadras, svømmering, svømmevinge, øreprop

bemærkning: En svømmekrave kan bruges af handikappede eller folk med dårlig nakke.

taaguut: puttaqut qungasequt isumaqataa: svømmekravi qallunaatut taaguut: svømmekrave

65

nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq, qungasequtitut atorneqarsinnaasoq

naleqqiussassat: madrasi, meeraaqqanut madrasi, inuup nammineq nalulluni atortagaa, imermi pinnguaq, isarussat naluutsit, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut unngersaq, puttasartoq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

malugeqqusaq: Puttaqut qungasequt innarluutilinnit imaluunniit qungatsimikkut anniartunit atorneqarsinnaavoq.

Der er to termer for svømmekrave på grønlandsk, puttaqut qungasequt og svømmekravi. Dette

betyder at termerne er synonymer.

Begrebet puttaqut qungasequt kan oversættes som [flydemiddel, som man har om halsen].

Qungasequt bruges også for halstørklæde, ordets betydning er blevet udvidet, da det her

bruges om svømmekrave. Puttaqut er ordet for flydemiddel.

I begrebet puttaqut qungasequt er hele indholdet lånt i den grønlandske term.

Begrebet svømmekravi er en direkte lån fra det danske svømmekrave, svømmekravi er blevet

tilpasset det grønlandske endelse, ved at sætte –i i slutningen af ordet, i stedet for –e som på

den danske.

6.2.16. Udformning af termpost for svømmemadras - madrasi

Begrebet svømmemadras er et underbegreb for flydemiddel. Eftersom svømmemadras er en

type af flydemiddel, er relationen mellem dem generisk. Begrebet svømmemadras har

flydemiddels følgende karakteristiske træk; at det er et materiale der kan flyde. I definitionen

ekspliciteres egenskaben med selve begrebet flydemiddel.

Adskillende træk der bruges i definitionen, er begrebets form som ligner en stor plade, som

man kan liggi på.

Supplerende træk som bruges i feltet bemærkninger, er hvem der kan anvende begrebets

reference, at den kan anvendes af alle også af handikappede.

Supplerende træk bliver oplyst af fageksperterne under interviewet: ”til at ligge børn op på så

de triller i, så det kommer til at trille ned i vandet. For at prøve at falde i på en anden måde.

Jeg bruger den også til voksne” (bilag 4: 100).

term: svømmemadras grønlandsk term: madrasi definition: flydemiddel som ligner en stor plade, som man kan ligge på jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, svømmebræt,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge

66

bemærkning: En svømmemadras kan bruges af alle også af handikappede. taaguut: madrasi qallunaatut taaguut: svømmemadras nassuiaat: puttasartoq, pladitut isikkulik, innanngavigineqarsinnaasoq naleqqiussassat: meeraaqqanut madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II,

puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, svømmebrætti

malugeqqusaq: Madrasi tamanit innarluutilinnillu atorneqarsinnaavoq.

Den grønlandske term madrasi er et forkortet direkte lån fra det danske svømmemadras. Dog

er ordet tilpasset grønlandsk endelse og er skrevet med –i på endelsen af ordet. Forkortelse af

direkte låneord er ikke ualmindeligt på grønlandsk. Et eksempel som kan nævnes er den

danske term computerskærm, hvor det direkte lån på grønlandsk er skærmi (Vahl 2003:bilag

s. 4).

Samtidig med at termen madrasi er et direkte lån, er det en betydningsudvidelse, idet madrasi

oprindeligt betyder det underlag man sover på, mens termen madrasi her bliver brugt for en

stor plade som flyder og som bruges i en svømmehal. Den oprindelige og den nye betydning

har til fælles, at man kan ligge på dem begge madrasser.

6.2.17. Udformning af termpost for svømmering – puttaqut II

Begreberne flydemiddel og personligt svømmeredskab er overbegreber for svømmering. Det

betyder at svømmering har arvet de karakteristiske træk, der er i overbegreberne, dvs. at

svømmering er en type af både flydemiddel og personligt svømmeredskab, eftersom relationen

er generisk.

Udover karakteristiske træk har svømmering adskillende træk, som adskiller begrebet fra

ovenfor nævnte overbegreber og sideordnede begreber. Disse adskillende træk er som følger;

rund med et hul i midten at babyer kan tage en svømmering på under armene. Adskillende

træk som bliver brugt i definitionen, beskriver hvem der kan bruge den og hvor den bruges.

Supplerende træk der bruges i bemærkning, er hvordan en svømmering virker, supplerende

træk som bruges i bemærkning, er følgende; babyen træner sin balance når hun/han bruger en

svømmering, samtidig med at forældrene bliver aflastet.

Adskillende træk bliver informeret af fageksperterne under interviewet: ”svømmering, det er

til babyer. Den er god til at træne deres balance med og så er den god til for forældrene”

(bilag 4: 100).

67

term: svømmering grønlandsk term: puttaqut II definition: personligt svømmeredskab, flydemiddel der er rund med et hul i

midten, som babyer kan tage på under armene jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, øreprop

bemærkning: Babyen træner sin balance når hun/han bruger en svømmering, samtidig med at forældrene bliver aflastet.

taaguut: puttaqut II isumaqataa: svømmeringi qallunaatut taaguut: svømmering nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa ammalortoq qeqqatigut

putulik puttasinnaasoq, meeraaqqat uniisa nalaani atorneqartarpoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, imermi pinnguaq, madrasi,

meeraaqqanut madrasi, isarussat naluutsit, nalulluni nasaq, puttaqut I, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq svømmebrætti, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Meeraaqqap puttaqut atorlugu makittarissaarneq ilinniartarpaa, ilutigalugu puttaqut angajoqqaanut qasuersaataavoq.

Termerne på grønlandsk er synonymer, da de er to termer for et og samme indhold.

Termen puttaqut betyder [materiale til at flyde med]. Svømmeringi er et direkte låneord, både

indhold og udtryk er lånt ind til det grønlandske sprog., blot endelsen er blevet tilpasset det

grønlandske sprog, idet –i er blevet brugt i stedet for –e.

Puttaqut har en polysem relation, se afsnit 6.2.19. Udformning af termpost for

svømmevinge - puttaqut I for nærmere beskrivelse af polyseme relationer.

6.2.18. Udformning af termpost for svømmeudstyr – nalunnermut atortoq

Begrebet svømmeudstyr defineres ved hjælp af dets karakteristiske træk, hvilket er at det er et

materiale der kan bruges ved svømning. Begrebet svømmeudstyr er overbegreb for

flydemiddel, personligt svømmeredskab og baneudstyr. Relationen er generisk.

term: svømmeudstyr grønlandsk term: nalunnermut atortoq definition: materiale som kan bruges til svømning jævnfør: baneudstyr, flydemiddel, personligt svømmeredskab taaguut: nalunnermut atortoq

68

qallunaatut taaguut: svømmeudstyr nassuiaat: atortoq nalunnermi atorneqarsinnaasoq naleqqissassat: naluffimmut atortoq, inuup nammineq nalulluni atortagaa,

puttasartoq

Den grønlandske term er et oversættelseslån fra det danske svømmeudstyr. Da det

grønlandske sprog kun har én fællesbetegnelse for både udstyr og materiale har jeg brugt

fællesbetegnelsen atortoq i den grønlandske definition. Eftersom atortoq har to beslægtede

betydninger er relation polysem.

6.2.19. Udformning af termpost for svømmevinge - puttaqut I

Eftersom flydemiddel og personligt svømmeredskab er overbegreber for begrebet

svømmevinge og siden relationerne er generative, er svømmevinge en type af både flydemiddel

og personligt svømmeredskab. Det betyder at svømmevinge har arvet flydemiddels og

personligt svømmeredskabs karakteristiske træk. Derfor har begrebet svømmevinge følgende

karakteristisk træk; at det kan flyde og det er en genstand der kan anvendes af en svømmer

under svømning. I definitionen anvendes begrebet personligt svømmeredskab og

karakteristiske træk for flydemiddel.

Begrebet svømmevinge adskiller sig fra de ovenfor nævnte overbegreber og sideordnede

begreber, med trækkene at børnene kan have dem på overarmene, når de lærer at svømme.

Disse adskillende træk oplyser hvordan og hvornår svømmevinger bruges.

Supplerende træk der skrives i feltet bemærkning, er følgende; at der findes både oppustelige

svømmevinger og svømmevinger i skum.

Supplerende træk der giver oplysning om at der er forskellige slags svømmevinger bliver

informeret under interviewet med fageksperterne: ”Det faste der ikke er oppustelige” (bilag

4: 96).

term: svømmevinge grønlandsk term: puttaqut I definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som børn kan have på

overarmene når de lærer at svømme jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, øreprop

69

bemærkning: Der er forskellige slags svømmevinger, nogle er oppustelige mens andre er lavet af skum.

taaguut: puttaqut I isumaqataa: svømmevingi qallunaatut taaguut: svømmevinge nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq, meeqqat

nalunnermik ilinniarnerminni assaqqumikkut atorsinnaasaat naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, imermi pinnguaq, madrasi,

meeraaqqanut madrasi, isarussat naluutsit, nalulluni nasaq, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasarto,q svømmebrætti, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Assigiinngitsunik puttaquteqarpoq, puttaqutit ilaat pullattagaapput ilaallu skummiullutik.

På grønlandsk har begrebet svømmekrave to termer, den anden er puttaqut.

Puttaqut betyder [flydemiddel] og bruges for svømmevinger og for svømmering i daglig tale.

Svømmevingi er et direkte låneord. Både indhold, dvs. dets karakteristiske træk og dets udtryk

(term) er lånt fra det danske ord svømmevinge, dog er endelsen blevet tilpasset det

grønlandske sprog ved at sætte –i, i stedet for –e som i den danske.

I øvrigt har puttaqut en polysem relation. Ord med polysem relation, er to eller flere ord som

udtales og skrives ens, men som har forskellige meninger, meningerne har en relation med

hinanden. (Saeed 1997:64). Relationen mellem Puttaqut I og puttaqut II er, at de begge to er

middel til at flyde med, som bruges på overarmen (puttaqut I, svømmevinge) og rundt om

under armen (puttaqut II, svømmering). For nærmere beskrivelse af puttaqut II, se 6.2.17.

Udformning af termpost for svømmering – puttaqut II.

6.2.20. Udformning af termpost for tyvstartline – siusinaarnermik nalunaarut

Begrebet tyvstartline har baneudstyr som overbegreb, dette betyder at begrebet tyvstartline

har arvet karakteristiske træk fra i baneudstyr, eftersom relationen er generisk. Dette markeres

i definitionen ved at starte sætningen med baneudstyr.

Adskillende træk som bruges i definitionen viser hvad begrebet bruges til, her skrives

følgende træk; line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer.

Supplerende træk der oplyser hvordan begrebet bruges og dets formål, bliver skrevet i feltet

bemærkning, disse træk er følgende; til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis

der er en tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere

end nødvendigt.

70

Både adskillende træk og supplerende træk blev der informeret om under interviewet med

fageksperterne: ”tyvstartline? H: Det er til konkurrence. Jeg tror det er 4, 3 meter 3 meter

ude fra bassinet, der har man sådanne nogle tyvstartsnor hænget op. … Så kan der være en

tyvstarter, så skynder man at løsne den snor, …. Så fanger vi dem så de ikke svømmer 25

meter eller 50 meter inden at de bliver stoppet” (bilag 4: 102).

term: tyvstartline grønlandsk term: siusinaarnermik nalunaarut definition: baneudstyr, line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer jævnfør: banetov, baneudstyr, vendeline bemærkning: Til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis der er en

tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere end nødvendigt.

taaguut: siusinaarnermik nalunaarut isumaqataa: tyvstartlini qallunaatut taaguut: tyvstartline nassuiaat: naluffimmut atortoq, allunaasaq nalulluni unamminerni

siusinaarluni aallartunik nalunaarutiginnittartoq naleqqiussassat: banetovi, mumilernermut ilisarnaat, naluffimmut atortoq maluginiagassaq: Naluttuni unammisuni siusinaarnermik nalunaarut

nivinngarneqartarpoq, siusinaartumik aallartoqassappat allunaasaq qasukkarneqartarpoq, taamaaliornikkut naluttut sivisuallaammik nalulussinnannginnissaat anguneqartarpoq.

Der er to termer på grønlandsk for begrebet tyvstartline, termerne er siusinaarnermik

nalunaarut og tyvstartlini. Siusinaarnermik nalunaarut er et oversættelseslån som er blevet

præciseret på grønlandsk. Oversættelseslånet kan oversættes således siusinaarnermik [det at

starte tidligt] og nalunaarut [tegn], som forstås [tegn for tidlig start]. I stedet for at orversætte

line til grønlandsk er nalunaarut brugt, for at præcisere indholdet af begrebet.

Tyvstartlini er et direkte låneord, fra den danske tyvstartline, med en tilpasset grønlandsk

endelse.

6.2.21. Udformning af termpost for vandlegetøj – imermi pinnguaq

Begrebet vandlegetøj har en generisk relation til begrebet flydemiddel. Eftersom begrebet

flydemiddel er overbegreb, er vandlegetøj typer af det. Det betyder at vandlegetøj har arvet

flydemiddels karakteristiske træk, som er; materiale der kan flyde. Dette karakteristiske træk

ekspliciteres i definitionen, ved at nævne termen flydemiddel.

71

Træk der adskiller vandlegetøj fra sideordnede og overordnet begreb, som viser formålet med

vandlegetøj er som følger: at det kan bruges til leg i vandet.

Supplerende træk for vandlegetøj skrives i feltet bemærkning. Dette supplerende træk giver

information om, at der ikke kun er flydende legetøj der bruges i vand: der findes også

vandlegetøj der kan synke.

term: vandlegetøj grønlandsk term: imermi pinnguaq definition: flydemiddel, som kan bruges til leg i vandet jævnfør: badebold, flydemiddel, Super Float, spejlæg, svømmebræt,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: Der findes også vandlegetøj der kan synke. taaguut: imermi pinnguaq qallunaatut taaguut: vandlegetøj nassuiaat: puttasartoq, imermi pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, madrasi, meeraaqqanut madrasi, puttaqut I, puttaqut II,

puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, Super Floati, spejlægi, svømmebrætti

malugeqqusaq: Imermi pinngussanik kivisartunik aamma peqarpoq.

På grønlandsk hedder termen vandlegetøj imermi pinnguaq. Imermi pinnguaq er et

oversættelseslån. Imermi betyder [i vandet], mens pinnguaq betyder [legetøj].

6.2.22. Udformning af termpost for vendeline – mumilernermut ilisarnaat

Begrebet vendeline er et underbegreb af baneudstyr, det betyder at vendeline har iboende

karakteristiske træk som baneudstyret også har, eftersom relationen er generativ.

Træk der adskiller vendeline fra sideordnede begreber og overbegrebet, er som følger; line der

viser at svømmeren skal vende om. Adskillende træk giver oplysning om hvad en vendeline

er.

Supplerende træk der giver oplysninger om hvordan begrebet bruges, er; til rygsvømning

hænges en vendeline op, når svømmeren ser vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal

armtag, før hun/han skal vende om.

Både adskillende træk og supplerende træk er blevet oplyst under interviewet med

fageksperterne: ”vendeline? H: Det er til når du svømmer rygsvømning. Rygcrawl, du kan

ikke se, så ser du flagene, så kan jeg tage 2-3 eller 4 armtag, inden jeg skal vende” (bilag 4:

102).

72

term: vendeline grønlandsk term: mumilernermut ilisarnaat definition: baneudstyr, line viser at svømmeren skal vende om jævnfør: banetov, baneudstyr, tyvstartline bemærkning: Til rygsvømning hænges en vendeline op, når svømmeren ser

vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal armtag, før hun/han skal vende om.

taaguut: mumilernermut ilisarnaat isumaqataa: vendelini qallunaatut taaguut: vendeline nassuiaat: naluffimmi atortoq, allunaasaq naluttup muminnissaanik

nalunaarutiginnittoq naleqqiussassat: banetov, naluffimmi atortoq, siusinaarnermik nalunaarut maluginiagassaq: Nallarluni nalunnermi vendeline nivinngarneqartarpoq, naluttup

vendelini tikikkuniuk aalajangersimasunik amerlasusilinnik talini atorlugit naloriaruni mumissaaq.

På grønlandsk er der to termer mumilernermut ilisarnaat og vendelini. Når der er to termer for

et begreb kaldes det for synonymer i semantikken, jf. Saeed (1997) og Cruse (2000).

Termen mumilernermik ilisarnaat er dels en direkte oversættelse, dels en mere præciseret

oversættelse. Mumilernermik er en direkte oversat låneord, idet den betyder [når man skal

vende], mens ilisarnaat er en mere præcis betegnelse en at oversætte line, da ilisarnaat

betyder [tegn]. Termen mumilernermik ilisarnaat som helhed kan oversættes således [tegn for

at vende om].

Synonymet vendelini er et direkte lån fra den danske vendeline, både begrebet og indholdet er

lånt ind i det grønlandske sprog. Blot endelsen er blevet tilpasset det grønlandske sprog, ved

at sætte –i i stedet for –e.

6.2.23. Udformning af termpost for øreprop – siummut simissiaq

Eftersom personligt svømmeredskab er overbegreb for begrebet øreprop, er øreprop en type

af personligt svømmeredskab. Dette betyder at øreprop har arvet karakteristiske træk som er

iboende i personligt svømmeredskab. I definitionen markeres dette ved at skrive selve

overtermen.

Udover det har begrebet adskillende træk som er prop til ørerne, for at undgå vand i ørerne.

Dets adskillende træk fortæller om øreproppens funktion og adskiller begrebet fra andre

sideordnede begreber.

Adskillende træk for øreprop bliver informeret under mødet med fageksperterne: ”Der er

mange der ikke kan lide at få vand i ørerne” (bilag 4: 98).

73

term: øreprop grønlandsk term: siummut simissaq definition: personligt svømmeredskab, som føres i øret for at beskytte det

mod vand jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,

svømmebriller, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmering, svømmevinge

bemærkning: Øreprop kan også anvendes for at beskytte ørerne mod for høj larm.

taaguut: siummut simissaq qallunaatut taaguut: øreprop nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, siummut simik, imeq

siummukartikkumanagu atorneqartartoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, isarussat

naluutsit, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Siummut simissaq siutit nipituunut illersorniarlugit aamma atorneqartarpoq.

Den grønlandske term siummut simissiaq er en oversættelseslån, der betyder siummut [til øret]

simik [prop], endelsen –ssiaq betyder [beregnet til].

74

7. Metode

Dette kapitel skal handle om min egen terminologiske arbejdsmetode. Metodedelen af

opgaven handler om hvordan arbejdet har været fra starten af, frem til færdig udformning af

termposterne.

Ordlisten som er resultatet af den terminologiske arbejde kan læses i bilag 6, på side 104 ff.

7.1. Indsamling af termer og anskaffelse af fageksperterne

I starten af terminologiarbejdet var formålet at lave en terminologi ordliste for domænet

svømmehal. Derfor blev alt materiale der kan bruges i forbindelse med

svømmehalsterminologien indsamlet.

Det termer som blev indsamlet stammer fra følgende kilder; arkitektonisk tegning over den

nye svømmehal i Nuuk, brochurer, bøger, kataloger og artikler på Internettet. Desværre var

termerne kun på dansk.

Efter aftale tog jeg første gang, i oktober 2003, til svømmehallen. Her blev jeg vist rundt af

fagekspert (T)31. Samtalen med hende foregik på grønlandsk.

Jeg spurgte hende om hvilket svømmeudstyr de havde, hvordan det bruges og hvad det

kaldes. Hun svarede grundigt, men for yderligere oplysninger henviste hun mig til

livredderchefen, som jeg kalder, fagekspert (H)32. Under samtalen med fagekspert (T) fandt

jeg ud af, hvilke grønlandske termer hun bruger for de forskellige begreber over

svømmeudstyr.

Hun forklarede mig at hun og hendes kolleger bruger direkte låneord, for at undgå at blive

misforstået af dansktalende kolleger. I bilag 5, på side103, tre kan termer der bliver brugt af

fagekspert (T) ses.

Inden jeg gik, aftalte jeg tid med fagekspert (H), om at mødes med hende. Efter et par

mislykkede aftaler, fik jeg atter fat i fageksperterne (T) og (H), og lavede interview med dem i

midten af januar 2004. Interviewet kan ses i bilag 4, på side 96 ff..

Fagekspert (I)33 talte jeg med, da jeg forgæves kom til svømmehallen, efter aftale med

fagekspert (T) og (H). På denne måde fandt jeg ud af at svømmefod på sydgrønlandsk hedder

tukkaasit.

31 Fagekspert (T) er tosproget grønlænder, der arbejder i svømmehallen som livredder. 32 Fagekspert (H) er dansksproget, der arbejder i svømmehallen som livredderchef. 33 Fagekspert (I) er tosproget grønlænder, der arbejder som livredder i svømmehallen.

75

I december 2003 kontaktede jeg svømmeklubben spurgte om der var nogen, som kunne

hjælpe med svømmetermerne. Én svømmeinstruktør meldte sig, og lånte mig nogle bøger og

brochurer om svømning.

Efter at havde kigget grundigt i bøgerne og nedskrevet termer og foreløbige definitioner

kontaktede jeg svømmeinstruktøren igen og en gymnastiklærer på det lokale gymnasium og

aftalte tid med dem begge. Men da tiden til interviewet kom, dukkede de aldrig op. På dette

tidspunkt var arbejdet med ordlisten over svømmeudstyr allerede i gang og jeg havde fået

fornemmelse af, at ordlisten over svømmeudstyr kunne dække behovet i specialet. Jeg skrev

til min fjernvejleder Helena Palm, at jeg vil indkredse ordlisten, således at den kun omfatter

termer over svømmeudstyr.

Efter at ordlisten var blevet færdig fik jeg fat i to folkeskolelærere som underviser i svømning,

og som ville kigge på den. Den færdigt skrevne ordliste på dansk fik fagekspert (H) lov til at

læse i slutningen af arbejdsprocessen.

7.2. Interview med fageksperter

Interviewet, der foregik i svømmehallen kan læses i bilag 4, på side 96 ff.. De interviewede

var fageksperterne (H) og (T). I starten af interviewet havde fagekspert (T) travlt med sit

arbejde men kom senere i interviewforløbet. Jeg havde katalog over svømmeudstyr med fra

Tress (2001). På billederne i kataloget kunne man se hvordan det forskellige svømmeudstyr

ser ud.

Jeg havde allerede besluttet, at det udstyr som svømmehallen havde, skulle med i ordlisten.

I starten af interviewet ville fagekspert (H) ikke have, at jeg indspillede samtalen med hende,

men da hun så hvor langsomt det gik da jeg skulle skrive alting ned, sagde hun at det var i

orden hvis der blev optaget.

Interviewet foregik på den måde, jeg nævnte termen for udstyret og viste fageksperterne

billedet af det, hvorefter de bekræftede om det var rigtigt og forklarede hvordan det bruges.

Under interviewet var det værd at bemærke, at livredderchefen (H) har bredere kendskab til

udstyret end livredderen (T), p.g.a. sin større erfaring indenfor faget. Derfor var det næsten

stort set kun hende, der kunne forklare de enkelte ting som blev spurgt om.

76

7.2.1. Kritik af fageksperter

De fageksperter som er benyttet i den terminologiske arbejde var af folk der arbejder i

svømmehallen (fagekspert (H) og (T))samt to folkeskolelærere der underviser i svømning.

Allerede den første kontakt med fageksperterne viste det første problem. Problemet består af

at der er meget få at vælge imellem, samtidig med at de alle sammen har travlt. Livredderne

har travlt med deres arbejde i svømmehallen, mens svømmelærerne har travlt på arbejdet.

Et andet problem er at der er meget få grønlandsktalende fageksperter, samtidig med at de

ikke har beskæftiget sig med svømning og svømmeudstyr i længere tid. Den første

svømmehal åbnede i sept. 2003, så de kun har kun arbejdet i svømmehallen i 4 måneder.

De grønlandsktalende svømmelærere som gennemlæste ordlisten, havde haft en uges kursus i

svømning og undervist i én måned, på det tidspunkt de læste ordlisten.

For få grønlandsktalende fageksperter og for lidt erfaring hos den pågældende gruppe, betyder

for det terminologiske arbejde, at jeg har måttet benytte mig af en dansktalende fagekspert i

stedet for under udarbejdelsen af definitionerne. Som det kan ses i afsnit 6.2.1. Udformning

af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi, på side 50 ff., er hver

termpost bearbejdet på dansk først.

7.3. Målgruppen og udarbejdelse af termposterne

Før jeg gik i gang med mit terminologiske arbejde besluttede jeg mig for målgruppen for

ordlisten. Målgruppen skulle primært være fageksperter, men andre folk der arbejder med

svømning og brugere af svømmehallen skulle også kunne bruge ordlisten efter behov.

Grunden til afgrænsning af målgruppen allerede i starten af processen er, at definitionerne

afhænger af målgruppens behov og forudsætninger. Madsen understreger i Terminologi

principper og metoder, at det er vigtigt fra starten af et terminologisk arbejde, at

terminologerne gør sig bevidst om hvem der er målgruppen for arbejdet. (Madsen 1999).

Hvis målgruppen er fageksperter vil de have brug for: ”at to benævnelser fra hver sit sprog

dækker over det samme begreb” (Madsen 1999:120) i deres vidensudveksling med andre

fageksperter, ligesom oversættere har brug for en terminologisk ordliste, som kan give dem

korrekte oplysninger og dermed en korrekt oversættelse. Lægfolk f.eks. journalister, politikere

og andre, har typisk brug for en mere omfattende indsigt i et emne for at forstå begreberne,

end fageksperter og oversættere.

77

Arbejdet med termposterne krævede et overblik over hvordan termerne står i forhold til

hinanden. Derfor lavede jeg begrebssystemer, først på dansk siden på grønlandsk. Arbejdet

med definitionerne foregik ved hjælp af begrebssystemerne og interviews. Begrebssystemerne

blev justeret flere gange under arbejdet, eftersom begrebernes relationer blev mere og mere

indlysende.

Som det fremgår af afsnittene for udarbejdelsen af hver enkelt termpost fra side 50, er

termposterne først blevet lavet på dansk og siden blevet oversat til grønlandsk.

Ordlisten som står i bilag 6, vil blive afleveret til svømmehallen, svømmeklubben og

svømmelærerne, efter Oqaasiliortut har godkendt eller ændret de termer som indgår i

ordlisten. Når Oqaasiliortut endeligt har godkendt ordlisten, kommer den på Oqaasileriffiks

hjemmeside (www.oqaasileriffik.gl) via en database.

7.4. Kildekritik for de grønlandske termer og synonymer

Grønlandske termer indenfor svømning og forklaringer for dem, har været meget svært at

finde. Der er hverken brochurer, kataloger, bøger eller hjemmesider på Internettet som på

grønlandsk handler om udstyr for svømning. Derfor har jeg benyttet mig af følgende kilder,

termer på grønlandsk der omhandler svømmeudstyr:

• Brugere af svømmehallen.

• Fagekspert (T) tosproget grønlænder.

• Fagekspert (I) tosproget grønlænder.

• Ordbogen, Dansk – Grønlandsk, Qallunaatut – Kalaallisut (Jones & Petersen 2003).

• Egne forslag.

Et skema der viser hver enkelte terms kilde, kan ses i bilag 5, på side 103.

Grunden til at jeg selv har foreslået termer på grønlandsk er, at der kun findes direkte låneord

på grønlandsk, på nær ganske få termer.

Grønlandske termer som jeg selv har foreslået er fordelt således:

• Oversættelseslån: nalunnermut atortoq (svømmeudstyr), inuup nammineq nalulluni

atortagaa (personligt svømmeredskab), imermi piinnguaq (legetøj i vand), puttasartoq

(flydemiddel)

78

• Oversættelseslån som er mere præcise end de danske ord; siusinaarnermik nalunaarut

(tyvstartline), mumilernermik nalunaarut (vendeline), sorlunnutmatusaat

(næseklemme)

• Betydningsudvidelse; puttaqut qungasequt (svømmekrave)

• Dels en betydningsudvidelse og dels et oversættelseslån; puttaqut unngersaq

(svømmebælte)

Beskrivelserne for enkelte grønlandske termer, kan læses i udformningerne termposterne.

De termer, jeg selv har foreslået, har samme indhold som de danske begreber termerne står

for. Fagekspert (T), bruger mest direkte låneord, hvor både indhold og term er lånt ind i den

grønlandske term. Termerne er blot tilpasset endelserne på grønlandsk.

Grønlandske termer og synonymer som bliver brugt af fageksperten (T), er fordelt således:

• Oversættelseslån som er mere præcise end de danske ord; nalulluni nasaq

(badehætte), naluffimmut atortoq (baneudstyr)

• Dels en betydningsudvidelse og dels et direkte lån; meeraaqqanut madrasi (baby

svømmemåtte)

• Direkte låneord; banetovi (banetov), baneskilletovi (baneskilletovi), næseklemmi

(næseklemme), spejlægi (spejlæg), Super Floati (Super Float), svømmebrætti

(svømmebræt), svømmebælti (svømmebælte), svømmekravi (svømmekrave),

svømmeringi (svømmering), svømmevingi (svømmevinge), tyvstartlini (tyvstartline) og

vendelini (vendeline)

• Direkte låneord med betydningsudvidelse; pølsi (Super Float)

• Forkortet direkte låneord med betydningsudvidelse; madrasi (svømmemadras)

• Neologisme; isigassuaq (svømmefod)

Termerne arsaq (bold), isarussat naluutsit (svømmebriller) og siummut simissiaq (øreprop)

og synonymet badehætte (badehætte) og er taget fra Ordbogen (Jones & Petersen: 2003).

Ordbogen som er trykt i år 2003 er ny, og indeholder derfor den seneste samling af

grønlandsk nutidsord. Beskrivelserne for de enkelte ord, der er taget fra Ordbogen (Jones &

Petersen 2003), kan ses i udformningerne af definition, jævnføringer og bemærkninger.

79

Grønlandske termer som er brugt af fagekspert (I) og som er taget fra ordbogen er fordelt

således:

• Oversættelseslån; isarussat naluutsit (svømmebriller)

• Oversættelseslån som er mere præcis end de danske ord; siummut simissiaq (øreprop)

• Direkte låneord; badehætte (badehætte)

• Grønlandsk ord; arsaq (badebold), puttaqut (svømmevinge) og puttaqut (svømmering)

• Neologisme; tukkaaseq (badebold)

En enkelt term bliver kun brugt af fageksperten (I), som er fra Sydgrønland, bruger

neologismen tukkaaseq (svømmefod). Nærmere beskrivelse af tukkaaseq kan læses i afsnit

6.2.14. Udformning af termpost for svømmefod – tukkaaseq.

Følgende to termer der bliver brugt af brugerne af svømmehallen, er puttaqut (svømmevinge)

og puttaqut (svømmering).

7.4.1. Grønlandske termer og synonymer

Det er tydeligt at se, at de termer som bliver brugt af brugerne af svømmehallen er

grønlandske ord, der i øvrigt er polysemer, hvad angår termerne for puttaqut I (svømmering)

og puttaqut (svømmevinge), mens fagekspert (T) bruger direkte låneord for disse begreber.

Dette kan tyde på at brugerne ikke har specielt brug for fagspecifikke udtryk for de

pågældende genstande, mens fagekspert (T) har brug for at mere specificerede termer,

eftersom hun arbejder i svømmehallen.

Grunden til valget af termerne puttaqut I (svømmering) og puttaqut II (svømmevinge) er for at

undgå de direkte låneord, der bliver brugt af fagekspert (T).

Det samme med mine egne forslag. Jeg har foreslået termer som er mere hjemlige ord end

dem fagekspert (T) bruger. F.eks. har jeg foreslået sorlunnut matusaat (næseklemme),

puttaqut unngersaq (svømmebælte), puttaqut qungasequt (svømmekrave), siusinaarnermik

nalunaarut (tyvstartline) og mumilernermut ilisarnaat (vendeline). Ved hjælp af mine forslag,

håber jeg at domænetabet bliver mindsket på området.

Ud af 23 termer er 17 på grønlandsk, 5 er direkte låneord, hvoraf et af dem er et forkortet

direkte låneord og én dels et betydningsudvidet direkte lån, dels et oversættelseslån. Som det

80

fremgår i bilag 5, på side103, er de som jeg har valgt som synonymer direkte låneord. Ud af

11 synonymer er kun en grønlandsk neologisme, resten direkte lån fra det danske sprog.

De grønlandske termer er blevet valgt bevidst, i håb om, at der fremover ikke sker yderligere

domænetab.

7.4.2. Kildekritik for de danske termer

Danske termer har været nemme at finde, både i kataloger og på Internettet. Til gengæld var

det svært at finde forklaringer på, hvad termerne står for.

Tress 2001 og fagekspert (H) står for følgende termer; baby svømmemåtte, badebold,

badehætte, næseklemme, spejlæg, Super Float, svømmebriller, svømmebræt, svømmebælte,

svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, svømmeudstyr, svømmevinge,

tyvstartline, vendeline og øreprop.

Fagekspert (H) bruger følgende termer; banetov, flydemiddel, legetøj i vand og pølse. Mens

fagekspert (H) bruger termen; baneudstyr.

Kilder der er angivet som Tress 2001, stammer fra et katalog over svømmeudstyr.

Eftersom ordlistens formål er at mindske risikoen for domænetabet på grønlandsk, vil jeg ikke

komme så meget ind på de danske termer.

7.5. Fageksperternes holdninger

I samtale med fageksperterne kom også holdninger op omkring grønlandske

svømmehalstermer. Livredderen (T) der er både grønlandsk- og dansksproget har ikke dem

store interesse i, at udstyret skal have grønlandske termer, da hun mener, at det er bedst for de

dansktalende medarbejdere, at de forstår de grønlandsktalende medarbejdere, når de snakker

med hinanden om udstyr. Det mener hun kan løses ved at bruge direkte låneord, for så bliver

det ikke misforstået af dansktalende medarbejdere. Fagekspert (T) udtrykker tydeligt, at hun

bruger de danske termer bevidst.

De to svømmelærere bruger direkte låneord som grønlandske termer for svømmeudstyrene.

Da jeg spurgte, om de ikke bruger grønlandske termer, sagde de, at der ikke fandtes

grønlandske termer. Deres begrundelse for at der kun er direkte lån er at området er så nyt.

81

7.6. Domæne problematikken i forhold til svømmeudstyr

Ved at kigge nærmere på de enkelte termer som bliver brugt af fageksperterne, er det tydeligt

at kun nogle enkelte termer er hjemlige grønlandske ord. P.g.a. de mange direkte låneord der

bliver brugt af fageksperterne, mener jeg ikke at det er forkert at sige, at der er tale om et

domænetab.

I håb om at erstatte domænetabet med en domænegevinst, har jeg valgt at bruge hjemlige

grønlandske termer, istedet for direkte låneordene.

Eftersom hensigten med ordlisten er at standardisere termer, vil arbejdet være deskriptivt.

82

8. Diskussion

I takt med samfundsudviklingen, er der sket meget med det grønlandske sprog, gennem de

seneste 50-60 år.

Frem til i 1950érne var det grønlandske sprog stort set ”uberørt”, eftersom de allerfleste

grønlændere var monolinguale. ”Uberørt” forstået på den måde, at sproget supplerede sig selv

og der derfor ikke var så mange direkte låneord. Neologismer var meget mere udbredt på det

tidspunkt.

Efter de grønlandske politikeres ønske og p.g.a. samfundsomlægningen, blev undervisning i

dansk indført i 1950érne. Indførelsen af danskundervisningen i folkeskolen har påvirket både

det grønlandske sprog og samfundet markant.

Påvirkningen af det grønlandske sprog illustreres gennem de mange direkte låneord fra det

danske sprog, som blandt andet fremgår af min kildekritik for de grønlandske termer og

synonymer.

Den samfundsmæssige påvirkning illustreres gennem domænetabene og de diglossiske

tendenser.

I forbindelse med domæneproblematikken er det oftest domæner der beskæftiger sig med

uddannelse, teknik samt mere internationale domæner, der er præget af det danske sprog.

Eksempler på disse domæner er, mere boglige seminarieuddannelse, elektronik og IT-verden

osv.

En af grundene til at domænerne bliver tabt, er den diglossi, der præger i samfundet.

Diglossi opstår i det grønlandske samfund, p.g.a. at uddannelserne bliver udbudt på dansk.

Dette betyder for den enkelte person, at hun/han har lettere ved at kommunikere på dansk i sit

fag, også selvom hun/han har det grønlandske sprog som sit modersmål.

Sprogpolitikken fra indførelsen af Hjemmestyret bidrager ikke til at løse de individuelle og

samfundsmæssige sprogproblemer, der hersker i det grønlandske samfund, da loven siger, at

det grønlandske sprog er et hovedsprog og at det danske sprog et fremmesprog og dermed

ikke forholder sig til samfundsmæssige reelle diglossi-situation.

83

Den sproglige undervisning baserer sig på loven, dvs. at undervisningen i grønlandsk er på

modersmålsniveau, mens undervisningen på dansk er på fremmedsprogsniveau.

Problemet med det danske undervisningsniveau dukker op, når barnet skal til at få sig en

uddannelse. Eftersom uddannelserne bliver udbudt på dansk, kan hun/han få problemer med

at få gennemført sin uddannelse, p.g.a. sin manglende evne i det danske sprog.

Fordi Grønland reelt har to hovedsprog, grønlandsk og dansk, burde landstinget acceptere

realiteterne hvad sprog angår. Min hypotese er, at en mere realistisk lov i forbindelse med

sprog i Grønland vil medføre, at flere gennemfører deres uddannelse, da danskundervisningen

dermed vil foregå på andetsprogsniveau.

Hypotesen er, at domænetabet og dermed diglossien vil blive formindsket, når der er flere

højtuddannede grønlændere, som har udviklet deres grønlandske fagsprog gennem

diskussioner med deres grønlandske kolleger.

På nuværende tidspunkt er det grønlandske sprog sikret på politisk niveau, med Oqaasileriffik

(Sprogsekretiaritet) og Oqaasiliortut (Grønlands sprognævn) som skjolde.

I forbindelse med sprog er Oqaasileriffiks største ansvar, i samarbejde med Oqaasiliortut at

standardisere det grønlandske sprog, godkende nye ord på grønlandsk og at lave en

retskrivningsordbog.

Hvad angår Oqaasileriffik er den største hindring for et kvalitets standardiseringsarbejde,

manglen på arbejdskraft, der har både teoretisk og praktisk kompetence i

standardiseringsarbejde, og en viden om grønlandsk sprog.

Problemet bliver ikke mindre af, at bekendtgørelsen for Oqaasiliortut, som Oqaasileriffik er

sekretariat for, mere eller mindre er en kopi af det Danske Sprognævns kommissorium.

Udarbejdelsen af bekendtgørelsen for Oqaasiliortut har ikke taget højde for, at der er meget

færre medlemmer af Oqaasiliortut end Dansk Sprognævn, samtidig med at medlemmerne i

Oqaasiliortut ikke har samme teoretiske kompetencer for arbejdet. Når Oqaasiliortut´s arbejde

skal indebære godkendelse af nye ord på grønlandsk, kan de i dag ikke lave så meget andet,

end at godkende de mange ord, der bliver lånt ind i det grønlandske sprog.

Problemerne, der angår det grønlandske sprog, kan ikke løses fra dag til dag. En af

hypoteserne for løsningerne for domænetab, diglossi og standardisering af sprog, er disse kan

mindskes ved at man laver terminologiske ordlister. Arbejdet med terminologiske ordlister

bliver eksemplificeret i specialet gennem udarbejdelse af terminologisk ordliste over

svømmeudstyr.

84

Ordlisterne som er blevet bearbejdet af terminologer i samarbejde med fageksperter, kan

fremlægges og godkendes af Oqaasiliortut. På denne måde vil Oqaasiliortuts og dermed

Oqaasileriffiks standardiseringsarbejde hjælpes et stykke på vej.

Hypotetisk set, kan terminologiske ordlister hjælpe indenfor følgende problemfelter:

• Domænetab: Folk der arbejder i bestemte domæner vil få bedre mulighed for at at

bruge grønlandsk ord, i stedet for direkte låneord.

• Diglossi: Folk der vil få nemmere ved at tale om deres fag på grønlandsk.

• Standardisering af sprog i Oqaasileriffik og Oqaasiliortut: Standardiseringen vil foregå

mere professionel og på højere niveau.

Det terminologerne bl.a. skal være opmærksomme på i fremtiden er, om der arbejder

grønlandsktalende folk med erfaring og kompetence indenfor det undersøgte domæne. Hvis

der ikke er nogen grønlandsktalende fageksperter må den terminologiske ordliste blive

skrevet ækvivalent, d.v.s. både på grønlandsk og dansk.

85

9. Konklusion

I nærværende speciale bliver arbejde med terminologisk ordliste eksemplificeret, gennem en

udarbejdelse af en ækvivalent terminologisk ordliste over svømmeudstyr.

Indsamlingen af termer skaffede ingen problemer, hvad angår de danske termer. Men

grønlandske termer på skrift var ikke til at skaffe. Derfor har jeg benyttet mig af to

grønlandske fageksperters brug af termer, svømmehalsbrugernes termer, samt mine egne

forslag til nye termer. Grunden til at jeg selv har foreslået termer er at jeg mente at der er for

mange direkte låneord, hvor der sagtens kunne bruges mere hjemlige.

Det terminologiske arbejde blev gennemført i samarbejde med fageksperter. P.g.a. for få

eksperter indenfor svømmeudstyr, har det at finde fageksperter været meget besværligt,

specielt at finde grønlandsktalende fageksperter med stort kendskab til området, har været

svært. Derfor har arbejdet været meget præget af specielt én af fageskperterne som er

dansktalende.

Hver enkelt termpost blev først lavet på dansk og derefter oversat til grønlandsk. I forhold til

det grønlandske sprog ville det ideelle have været, at det blev lavet for sig, i stedet for at være

oversat, men eftersom den fagekspert som var mest erfaren var dansktalende, blev

termposterne først skrevet på dansk.

En skitse af det danske og det grønlandske begrebssystem blev lavet før arbejdet med

definitionerne begyndte. Under bearbejdelse af definitionerne blev begrebssystermerne

ændret, eftersom jeg fandt ud af de enkelte begrebers relationer til andre begreber.

De grønlandske termer der bliver brugt af fagekspert (T) er for de allerfleste direkte låneord,

det samme gældersvømmelærerne.

Brugerne af svømmehallen bruger grønlandske ord for puttaqut I (svømmering) og puttaqut II

(svømmevinge). For disse bruger fagekspert (T) direkte låneord. Grunden til det er, at

brugerne af svømmehallen bruger overbegrebet puttaqut for alt, der kan bruges som

flydemiddel, mens fagekspert (T) har brug for mere præcise termer, i sit daglige arbejde.

Mange af de grønlandske termer er oversættelseslån, mens kun to ord er neologismer. Da de

danske termer er sammensatte ord, er de det ene af ordene tit en betydningsudvidelse, mens

det andet er et oversættelseslån. Siden oversættelseslån er mere hjemlige ord har jeg valgt at

bruge dem som termer i min ordliste. Årsagen til denne fremgangsmåde er at undgå

domænetab, eftersom fageksperterne stort set kun bruger direkte låneord.

86

Neologismer er i dag sjældnere end direkte låneord og oversættelseslån og dette gælder i høj

grad for nye domæner, før i 1950érne var neologismer meget mere udbredt end nu.

Terminologiarbejdet viser, at ud af de grønlandske termer og synonymer som i alt udgør 35

termer, er 17 direkte låneord (én af termerne er sammensat af et direkte lånord og et

grønlandsk ord meeraaqqanut og madrasi) og 20 grønlandske ord (enten oversættelseslån,

betydningsudvidelse eller neologisme). Ud af de 20 grønlandske ord er 7 af dem mine egne

forslag. Hvis jeg ikke havde foreslået nye grønlandske termer, ville der i alt være 28 termer og

synonymer, hvoraf 17 ville have været direkte låneord, mens 13 ville have været grønlandske

ord (mindre end halvdelen af termenerne og synonymerne til sammen).

Selvom mit terminologiarbejde kun omfatter en lille del af domænet svømmehal, tyder alt på,

at der sker et domænetab.

Domænetabet skyldes primært diglossi, som har en rod i uddannelsessystemet. Eftersom

uddannelserne bliver udbudt på dansk, er de uddannedes fagsprog meget præget af det danske

sprog. Eksemplet med ordliste over svømmeudstyr viser tydeligt dette.

Selvom den største del af befolkningen (84,9 %) har grønlandsk på modersmålsniveau er det

nødvendigt, at de skal kunne dansk på andetsprogsniveau, hvis de ønsker at gennemføre en

uddannelse.

Hjemmestyreloven § 9 der siger, at det grønlandske sprog er hovedsproget og at det danske

sprog er fremmedsproget, hindrer placeringen af det danske sprog som andetsprog.

Forhindringen betyder, at der bliver færre færdig uddannede grønlændere, der har det

grønlandske sprog på modersmålsniveau. Færre grønlandsktalende uddannede indenfor i et

domæne betyder domænetab. De få grønlandsksprogede fagfolk har næsten ingen at diskutere

de forskellige emner vedrørerende deres fag, med på grønlandsk.

Domænetab og diglossi kan til en vis grad forebygges, blandt andet ved terminologisk

arbejde. Når fagfolk har terminologiske ordlister, vil de have nemmere med at kommunikere

med deres fagfæller på grønlandsk. De vil vide præcist hvad begrebet de snakker om står for.

I stedet for at bruge direkte låneord, vil de efterhånden kunne lære de grønlandske termer, der

står i ordlisten og forhåbentligt begynde at bruge dem.

Dette speciales domæne viser, at det er svært at finde både grønlandske termer og

grønlandske fageksperter. Men det er ikke altid tilfældet. F.eks. er der efterhånden mange

grønlandske psykologer som terminologer kan bruge som fageksperter, når der skal laves en

terminologisk ordliste over psykologiske begreber. At der er flere grønlandske fageksperter

87

indenfor et domæne, betyder ofte at der er flere grønlandske termer at vælge imellem.

F.eks.bruger nogen grønlandske termer, mens andre bruger direkte låneord for et bestemt

begreb. Dette gør det på den ene side sværere at standardisere en terminologi, men også

lettere at få folk til at anvende den, da der er et grønlandsk fagfællesskab indenfor domænet.

Gennem speciale processen og særligt arbejdet med den terminologiske ordliste, blev jeg

således mere og mere bevidst om, at en væsentlig måde at mindske diglossi og domænetab er

dels en lovgivningsmæssig anerkendelse af det danske sprog som andetsprog i Grønland og

ikke mindst gennem et grundigt terminologiarbejde i Grønland.

88

10. Litteratur

Andersen, Thomas (2001): Statistik og sprogpolitik. Grønlands Statistik. (Ikke publiceret).

Berthelsen, Christian (1994): Kalaallit atuakkiaat 1990 ilanngullugu. Atuakkiorfik, Nuuk.

Gad, Finn (1984): Grønland. Politikkens Forlag A/S.

Brüel, Sven m.fl. (1994): Fremmedordbog. 11. udg. 2. opl. Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, Copenhagen.

Cruse, Alan (2000): Meaning in Language. Oxford University Press, New York.

Dansk Svømmeunion (2001): Moderne svømning. Vizuel A/S, Aabenraa.

Dorais, Louis-Jacques (1981): Some Notes on the language of East Geenland. In: The

Language of the Inuit: Historical, Phonological and Grammatical Issues. Vol. 5,

Supplementary Issue. Ed.: Dorais, Louis-Jacques. Études Inuit Studies. Université Laval,

Québec, Canada.

DS/ISO 1087-1 (2000): Terminologisk arbejde – Vocabular – Del 1: Teori og anvendelse.

Dansk Standard, København.

Fasold, Ralph (1993): The Sociolinguistics of Society. Blackwell, Oxford UK & Cambridge

USA.

Ferguson, Charles A. (1996): Sociolinguistic Perspectives. Papers on Language in Society

1959-1994. Charles A. Ferguson. Oxford University Press, New York – Oxford.

Fishman, Joshua A. (1971): Advances in the Sociology of Language, Volume 1. The Hauge,

Mouton.

89

Fishman, Joshua A. (1991): Reversing Language shift. Longdunn Press Ltd, Great Britain.

Gad, Finn (1984): Grønland. Politikkens Forlag, Danmark.

Grønlandsk Statistiske Kontor (1992): Grønland 1991 Kalaallit Nunaat - Statistisk Årbog

Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat. Atuakkiorfik, Kalaallit Nunaat.

Grønlandsk Statistisk Kontor (2002): Grønland 2001 – 2002 Kalaallit Nunaat - Statistisk

Årbog Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat. Special-Trykkeriet Viborg A/S, Danmark.

Hyltenstam, Kenneth & Christoffer Stroud (1991): Språkbyte och språkbevarande.

Studenterlitteratur, Lund.

Jarvad, Pia (2001): Det danske sprogs status i 1990érne med særligt henblik på domænetab.

KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Jones, Kirsten Gade & Robert Petersen (2003): Ordbogen. Dansk – Grønlandsk.

Qallunaatut – Kalaallisut. Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, Nuuk.

Langgård, Karen (2003): Magt og demokrati – og sprog. In: Demokrati og magt i Grønland.

Red. Gorm Winther. Aarhus Universitetsforlag, Århus.

Langgård, Per (1992): Grønlandsksproget – tosproget – grønlandsksproget: nogle tendenser i

det dansk-grønlandske sprogmøde blandt Nuuk´s skolebørn. In: Grønlandsk kultur- og

samfundsforskning 92. Red. Ilisimatusarfik/Atuakkiorfik. Ilisimatusarfik/Atuakkiorfik, Nuuk.

Langgård, Per (2001): Saperasi isumaqaleritsi Grønlandsk domænevinding.

Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.

Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht (2003): Språk, domene og

domenedynamikk. (upubliceret).

Lynge, Aggu (1959): Ukiut 300-nngornerat. 2. udgave. Kalâtdlit-nunãne nakiterisitsissarfik.

90

Madsen, Bodil Nistrup (1999): Terminologi principper og metoder. Gads Forlag,

København.

Møller, Lisathe (2003): Situationer om computer termer i Grønland med eksempel om

terminologi arbejde med computer termerne. Eksamens opgave ved institut for Grønlandsk,

Ilisimatusarfik (upubliceret).

Nuopponen, Anita (1994): Begreppssystem för terminologisk analys. Universitas Wasaensis,

Vasa.

Ogden, C.K. & I.A. Richards (1985): Meaning of meaning. First published in 1923. Cox and

Wyman Ltd of Reading, Great Britain.

Olsen, Kistaara Vahl (2002): Qaqortoq Mellem to sprog – En undersøgelse af tosprogethed i

Qaqortoq. Specialeafhandling ved institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik (upubliceret).

Oqaasileriffik (1999): Oqaasileriffik - allaffeqarfik pillugu paasissutissat – fakta om

Sprogsekretariatet. Oqaasileriffik/Atuakkiorfik, Nunatta Naqiterivia, Nuuk.

Oqaasiliortut mødereferat fra: (02.02.01), (20.03.01), (15.06.01), (13.03.02), (23.04.03),

(05.10.03) og (31.10.03).

Petersen, Robert (1976): Nogle træk i udviklingen af det grønlandske sprog efter kontakten

med den danske kultur og det danske sprog. I: Grønland 1976 nr. 1.

Preisler, Bent (1999): Danskerne og det engelske sprog. Roskilde Universitetsforlag,

Danmark.

Qassutit (2003): Nyhedsbrev, Ilisimatusarfik

Rischel, Jørgen (1995): Sprog og begrebsdannelsen. In: Hjorth (red.), pp. 17-62.

91

Romaine, Suzanne (2000): Language in society. Second edition. Oxford University Press,

Oxford-New York.

Saeed, John I. (1999): Semantics. Blackwell Publichers, Oxford, UK.

Skutnabb-Kangas, Tove (1990): Minoritet, sprog og racisme. In: Tiden: København.

Spri rapport nr 481 (1999): Metoder och principer i terminologiarbetet. AB Realtryk,

Stockholm.

Storch, Mathias (1999): Sinnattugaq. Atuakkiorfik

Sume (1988): Sume 1973-76, Ulo-CD, Nuuk.

Tress (2001): Svømmeudstyr (Katalog).

Vahl, Bolatta (2003): Et eksempel på terminologi arbejde i et to sproget samfund. Synopse

ved institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik (upubliceret).

Vahl, Bolatta (2003): En undersøgelse af postkoloniale diskurser i Moses Olsens

forfatterskab. Eksamensopgave ved Institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik (upubliceret).

Vikør, Lars S. (1994): Språkplanlegging principp og praksis. Norvus forlag, Oslo.

Øzerk, Kamil Z. (1992): Om tospråklig utvikling. Oris Forlag, Oslo.

Hjemmesider på Internettet:

Dansk Sprognævn – Oplysninger om nævnet www.dsn.dk/omdsn_da.htm

Intern arbejdsgruppe (2003): Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik.

www.kum.dk

92

Malmsten Svømmeudstyr: www.science-sportsware.dk

Svømmeudstyr: www.tress.dk

Svømmeudstyr: www.swimworld.dk

TNC´s hjemmeside: www.tnc.se/thml/2publ.html

93

Bilag 1, Grønlands Sprognævn

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn:

”§ 1. Grønlands Sprognævn har til opgave at indsamle, registrere og godkende nye

grønlandske ord, former og vendinger, herunder forkortelser.

Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden vejledning i

spørgsmål vedrørende det grønlandske sprog.

Str. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med institutioner, der udsender

autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandsk navnestof.

§ 2. Nævnet har endvidere til opgave:

1) at vejlede myndighederne og offentligheden i brugen af nye udenlandske ord og

navne.

2) at redigere og udgive en grønlandsk retskrivningsordbog.

3) at fastsætte regler for tegnsætning, stavemåde o. lign.

4) at sprede oplysende materiale om det grønlandske sprog gennem kulturelle

tidsskrifter.

5) at samarbejde med Grønlands Stednavnenævn.

6) at samarbejde med tilsvarende organer i de nordiske lande.

7) at samarbejde med tilsvarende organer i andre lande, herunder med særlig vægt på

Inuit samfundene i Canada, USA og USSR.

Stk. 2 Landsstyret kan pålægge nævnet andre opgaver beslægtet med de førnævnte opgaver.”

Bilag 2, Grønlands Stednavnenævn

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 26 oktober 1989 om Grønlands Stednavnenævn:

” 1. Grønlands Stednavnenævn har til opgave at indsamle, registrere og herefter autorisere

stednavne i Grønland herunder autoriseret retskrivning og forkortelser bortset fra vej- og

pladsnavne.

Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden i Grønland

vejledning i spørgsmål vedrørende stednavne i Grønland.

Stk. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med Grønlands Sprognævn samt med

institutioner og personer, der udsender fortegnelser over eller afgiver indstilling om

grønlandske stednavne.

§ 2. Forslag til nye stednavne fremsendes til kommunalbestyrelsen til udtalelse.

94

Stk. 2. I områder uden for den kommunale inddeling indhentes udtalelse fra Kultur og

undervisningsdirektoratet.

§ 3. Nævnet har endvidere til opgave efter anmodning eller på eget initiativ at give

myndighederne eller enkelte personer vejledning og information om spørgsmål vedrørende

stednavne samt at besvare forespørgsler fra institutioner og enkelte personer.

Stk. 2. Nævnet udarbejder oversigter over stednavne.

§ 4. Nævnet kan indgå et samarbejde med tilsvarende organer i andre lande.

§ 5. Autorisationsretten kan ikke overdrages til andre instanser.

§ 6. Nævnets daglige arbejde varetages af et sekretariat, der placeres ved Kultur- og

undervisningsdirektoratet.

Stk. 2. Nævnet udarbejder årligt et budget for sin virsomhed.

§ 7. Landsstyret kan nedsætte underudvalg til løsning af særlige opgaver.

Stk. 2. Udgifter til således planlagte underudvalg indarbejdes efter fornøden ansøgning i

stednavnenævnets budget for det følgende år.

§ 8. Landsstyret fastsætter en forretningsorden for stednavnenævnet eller forslag udarbejdes

af nævnet.

§ 9. Stednavnenævnet afgiver hvert år rapport om arbejdet til landsstyret, herunder

oplysninger om besvarelse af forespørgsler og udformning af egne forelæggelser.

§10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1990.

Grønlands Hjemmestyre, den 15. maj 1990.

95

Bilag 3, Personnavneudvalget

Personnavneudvalget har følgende præmisser i deres arbejde:

• ”Ethvert navn i fortegnelsen kan anvendes et hvilket som helst sted i Grønland.

• Det er ud for de enkelte fornavne angivet fra hvilket område i landet navnet har sin

oprindelse. Det henstilles, at de fornavne, der udpræget hører hjemme i et bestemt

område, fortrinsvis anvendes der, da de kan være vanskelig at udtale i andre områder.

• De grønlandiserede former af ”danske” (nordiske og bibelske) navne, som f.eks.

Juulut (Joorut), Kaalat, Piitaq, Sakiu (Sakiusi) er ikke medtaget i fortegnelsen, men

kan umiddelbart anvendes.

• Tilhæng, der traditionelt føjes til fornavne, kan efter forhandling med præsten tilføjes.

• Grønlandske fornavne, der ikke er på denne fortegnelse må kun tillægges ved dåb

eller navngivelse efter forud indhentet tilladelse. Navne, der kan frygtes at blive til

ulempe for bæreren eller lignende kan ikke forventes godkendt.

• Det understreges endvidere, at der ikke kan tillægges et barn mere end fem fornavne.

• En række navne markeret med et * kan anvendes både som pige- og drengenavn. Når

disse anvendes må der tillige tillægges den pågældende et utvetydigt drenge- eller

pigenavn i overensstemmelse med vedkommendes køn.

• Personnavnene skrives efter gældende skriftsprogs principper. (Oqaasileriffik

1999:12).

96

Bilag 4, Interview med livredderne

Bilag 5, Skema over termerne

dansk term kilde grønlandsk term kilde synonym kilde baby svømmemåtte

Tress 2001:10 og fagekspert (H)

meeraaqqanut madrasi

fagekspert (T)

badebold Tress 2001:28 og fagekspert (H)

arsaq Jones & Petersen 2003:97

badehætte Tress 2001:8 og fagekspert (H)

nalulluni nasaq fagekspert (T) badehætte Jones & Petersen 2003:51

banetov fagekspert (H) banetovi fagekspert (T) baneskilletovi fagekspert (T) baneudstyr fagekspert (T) naluffimmut

atortoq fagekspert (T)

flydemiddel fagekspert (H) puttasartoq mit eget forslag vandlegetøj fagekspert (H) imermi pinnguaq mit eget forslag næseklemme Tress 2001:26 og

fagekspert (H) sorlunnut matusaat mit eget forslag næseklemmi fagekspert (T)

personligt svømmeredskab

mit eget forslag inuup nammineq nalulluni atortagaa

mit eget forslag

spejlæg Tress 2001:6 og fagekspert (H)

spejlægi fagekspert (T)

Super Float synonym: pølse (fagekspert (H))

Tress 2001:10 og fagekspert (H)

Super Floati fagekspert (T) og Tress 2001:10

pølsi fagekspert (T)

svømmebriller Tress 2001:7 og fagekspert (H)

isarussat naluutsit Jones & Petersen 2003:801

svømmebræt Tress 2001:1 og fagekspert (H)

svømmebrætti fagekspert (T)

svømmebælte Tress 2001:5 og fagekspert (H)

puttaqut unngersaq mit eget forslag svømmebælti fagekspert (T)

svømmefod Tress 2001:7 og fagekspert (H)

tukkaaseq fagekspert (I) isigassuaq fagekspert (T)

svømmekrave Tress 2001:9 og fagekspert (H)

puttaqut qungasequt

mit eget forslag svømmekravi fagekspert (T)

svømmemadras Tress 2001:10 og fagekspert (H)

madrasi fagekspert (T)

svømmering Tress 2001:9 og fagekspert (H)

puttaqut brugere af svømmehallen

svømmeringi fagekspert (T)

svømmeudstyr Tress 2001:forside og fagekspert (H)

nalunnermut atortoq

mit eget forslag

svømmevinge Tress 2001:23 og fagekspert (H)

puttaqut brugere af svømmehallen

svømmevingi fagekspert (T)

tyvstartline Tress 2001:18 og fagekspert (H)

siusinaarnermik nalunaarut

mit eget forslag tyvstartlini fagekspert (T)

vendeline Tress 2001:18 og fagekspert (H)

mumilernermik ilisisarnaat

mit eget forslag vendelini fagekspert (T)

øreprop Tress 2001:7 og fagekspert (H)

siummut simissiaq Jones & Petersen 2003:955

97

Bilag 6, Terminologisk ordliste

Nalunnermut atortut – svømmeudstyr

Oqaatsit katersat terminologimi suleriaaseq tunuliaqutaralugu suliat

Terminologisk ordliste

Suliarinnittoq: Bolatta Vahl Udarbejdet af: Bolatta Vahl Immikkut ilisimasallit suleqatigalugit i samarbejde med fageksperterne fra svømmehallen Malik

98

Nalunnermut atortut

Imarisaa qup. Siulequt 2 Forord 3 Atuarnissaanut ilitsersuut 4 Læseanvisning 4 Oqaatsit katersat 5

Ordliste 10

Svømmeudstyr

Indhold side Siulequt 2 Forord 3 Atuarnissaanut ilitsersuu 4 Læseanvisnin 4 Oqaatsit katersat 5 Dansk ordliste 10

99

siulequt Nalunnermut atortut – svømmeudstyr, specialiliannut ilanngullugu suliaraara.

Oqaatsit katersat naluttarfimmi sulisut, meeqqallu atuarfianni ilinniartitsisut marlussuit

suleqatiginerisa inerneraat. Nalunnermik atortut taaguutaat imarisaallu pillugit

ilisimasaqarnerulersimaninnik aqqutissiuusisimasut qutsavigerujussuarpakka,

ikiorsimanngittuugaluarussinnga oqaatsit katersat pilersimanavianngikkaluarpoq.

Qujanarujussuaq!

Suliaq una februarimi 2003-mi aallarnisarlugu aallartippunga. Aallartikkama siunertaraara

suliffeqarfiup nunatsinni nutaajusup atuutilernissaanut ajornartorsiutaajumaartussaanik

upalungaarsimatitsinissaq, suliffeqarfik nutaaq tassaavoq naluttarfik. Specialeliama

annertussusaa tunngavigalugu oqaatsinik katersat killilertariaqarsimavakka, nalunnermut

atortut taamaallaat ilannguttariaqalerlugit.

Oqaasilerituut isaannik isigalugu, suliffeqarfinnik nutaanik nunami pinngortoqaraanngat,

allamiut oqaasiinik toqqaanarlugu atortarneq ajornartorsiutaasarpoq. Oqaatsivut

eqqarsaatigigaanni qallunaat oqaasiinik toqqaanarlugu atorajuttarpugut. Taamatut

pisoqartarpoq, uffa oqaatsinik nutaaliornissatsinnik periarfissaqaraluaqaluta.

Oqaatsit katersat siunertaasa pingaarnersaraat, suliffeqarfimmi nutaami kalaallit oqaasiisa

sumiginnarneqannginnissaat. Kalaallisut qallunaatullu suliaaneranut pissutaapput, kalaallit

qallunaatut oqaasillit nunatsinni peroriartorsimasut, kiisalu qallunaat nunatsinnut nunasinerit

oqaatsinik katersanik atuisussat amerlaqimmata.

100

Forord Nalunnermut atortut – svømmeudstyr, indgår som en del af mit speciale.

Ordlisten er et resultat af et samarbejde mellem folk der arbejder i svømmehallen, samt et par

svømmelærere fra folkeskolen. Jeg takker stort for de folk der har givet mig større viden

omkring termerne over svømmeudstyr, uden jer ville denne ordliste var ikke blevet til noget.

Så igen tusind tak for jeres indsats!

Projektet startede småt i gang i februar 2003 og formålet var at forebygge de problemer der

dukker op, når det nye domæne kommer til Grønland, nemlig svømmehallen. Men jeg måtte

afgrænse min ordliste til svømmeudstyr, på grund af omfanget af specialet.

Problemer ved et nyt domæne med lingvistiske øjne, er at området låner ord fra andre sprog. I

grønlandsk sammenhæng, er det oftest det danske ord der bliver lånt direkte ind i det

grønlandske sprog. Dette sker, selvom der er masser af muligheder i det grønlandske sprog, at

danne nye ord.

Hovedformålet med den grønlandske ordliste, er at mindske domænetabet i området. Grunden

til at ordlisten er lavet på grønlandsk med ækvivalens på dansk, er at der er mange der vil

benytte sig af denne ordliste, er dansktalende grønlændere, som er født og opvokset her i

Grønland, eller danskere, som har bosat sig her i Grønland.

101

Atuarnissaanut ilitsersuut Oqaatsit katersat naqinnerit tulleriaarneri malillugit suliaavoq kalaallisut taaguutit 25-it,

qalluaatullu taaguutit aamma 25-it imaralugit. Kalallisut oqaatsini katersani taaguutit

nassuiarfiini tamani taaguut siulliullugu inissinneqartarpoq. Taaguut

isumaqateqarsimagaangat taaguumut tulliullugu allanneqartarpoq. Sammisat pingajuannut

taaguutip qallunaatut taaguutaa allanneqartarpoq. Qallunaatut taaguutip allanneqartarneranut

pissutaavoq, nalunnermik atortunut oqaatsinut katersat kalaallisut qallunaatullu

suliarineqarnikuunera.

Taaguut, isumaqataa qallunaatullu taaguut naqinnerit silittut atorlugit allanneqartarput.

Sammisaq tulliuttoq tassaavoq taaguutip nassuiaataa. Taanna pereeraangat taaguutit

taaguummut pineqartumut naleqqiunneqarsinnaasut uingasumik allanneqartarput.

Assersuutigalugu taaguut meeraaqqanut madrasi naleqqiunneqarsinnaavoq taaguutinut

ukununnga; madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut

unngersaq, svømmebrætti. Taakku taaguutit taaguummut meeraaqqanut madrasi-mut

naleqqiunneqarsinnaapput, tamarmik puttasinnaagamik.

Sammisami kingullermi paasissutissat allat taaguummut tunngasut allanneqartarput.

Læseanvisningen Ordlisten er opstillet alfabetisk og indeholder 25 danske termer og 25 grønlandske termer. I

den danske ordliste, står i den øverste del af hver termpost en term. Når der er en synonym for

termen, skrives dette i den næste linje. Det tredje felt indeholder termen på grønlandsk,

eftersom ordlisten over svømmeudstyr er lavet ækvivalent, på dansk og på grønlandsk.

Både termen, synonymet og den grønlandske term skrives med fed skrift.

Den næste felt i termposten indeholder definition af termen. I den næste felt jævnføres termen

til andre relaterede termer med kursiv skrift. F.eks. termen baby svømmemåtte jævnføres

med termerne vandlegetøj, svømmebræt, svømmebælte, svømmekrave, svømmemadras,

svømmering og svømmevinge. Disse termer har en relation med baby svømmemåtte,

eftersom de alle har egenskaben, at flyde.

I den nederste felt skrives ekstra information om termen.

102

Oqaatsit katersat taaguut: arsaq qallunaatut taaguut: badebold nassuiaat: puttasartoq, imaani pinnguaq ammalortoq iluani silaannalik naleqqiussassat: imaani pinnguaq, Super Floati, spejlægi maluginiagassaq: Arsaq nalunnermi atorneqarsinnaavoq milloorutigineqarluni,

akoqattaarneqarsinnaalluni nakataatigineqarsinnaallunilu. taaguut: banetovi isumaqataa: baneskilletovi qallunaatut taaguut: baneskilletov nassuiaat: allunaasaq banenut killilersuut, banenik avissaartitisartoq naleqqiussassat: mumilernermut ilisarnaat, naluffimmut atortoq, siusinaarnermik

nalunaarut malugeqqusaq: Banetovit ilaat malinnik unitsitsisarput, banet allat

malininnginnissaat anguniarlugu. taaguut: imaani pinnguaq qallunaatut taaguut: vandlegetøj nassuiaat: puttasartoq, imermi pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, madrasi, meeraaqqanut madrasi, puttaqut I, puttaqut II,

puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, Super Floati, spejlægi, svømmebrætti

malugeqqusaq: Imermi pinngussanik kivisartunik aamma peqarpoq.

taaguut: inuup nammineq nalulluni atortagaa qallunaatut taaguut: personligt svømmeudstyr nassuiaat: nalunnermut atortoq, naluttup atorsinnaasaa naleqqiussassat: nalulluni isarussat, nalulluni nasaq, nalunnermut atortoq, puttaqut


taaguut: madrasi qallunaatut taaguut: svømmemadras nassuiaat: puttasartoq, pladitut isikkulik, innanngavigineqarsinnaasoq naleqqiussassat: meeraaqqanut madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II,

puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, svømmebrætti

malugeqqusaq: Madrasi tamanit innarluutilinnillu atorneqarsinnaavoq.

103

taaguut: meeraaqqanut madrasi qallunaatut taaguut: baby svømmemåtte nassuiaat: puttasartoq, pladetut isikkulik putulik meeraaqqanut

naatsorsuussaq naleqqiussassat: madrasi, imaani pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut

qungasequt, puttaqut unngersaq, svømmebrætti malugeqqusaq: Meeraaqqanut madrasi innarluutillit aamma atorsinnaavaat. taaguut: mumilernermut ilisarnaat isumaqataa: vendelini qallunaatut taaguut: vendeline nassuiaat: naluffimmi atortoq, allunaasaq naluttup muminnissaanik

nalunaarutiginnittoq naleqqiussassat: banetov, naluffimmi atortoq, siusinaarnermik nalunaarut maluginiagassaq: Nallarluni nalunnermi vendeline nivinngarneqartarpoq, naluttup

vendelini tikikkuniuk aalajangersimasunik amerlasusilinnik talini atorlugit naloriaruni mumissaaq.

taaguut: naluffimmut atortoq qallunaatut taaguut: baneudstyr nassuiaat: nalunnermi banemut atortoq attavit: banetov, inuup nammineq nalulluni atortagaa, mumilernermut

ilisiarnaat, siusinaarnermut nalunaarut taaguut: nalulluni isarussat qallunaatut taaguut: svømmebriller nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, isini imermut illersorniarlugit naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, puttaqut I,

puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

maluginiagassaq: Nalulluni isarussat imaani takusaqarluarniaraanni aamma atorneqarsinnaapput.

taaguut: nalulluni nasaq isumaqataa: badehætte nassuiaat: nasaq nalulluni nutsat klorimut illersorniarlugit atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, isarussat naluutsit, puttaqut


malugeqqusaq: nalulluni nasaqaraannit nutsat naluttarfimmut katagarnissaat pinngitsoorneqartarpoq

104

taaguut: puttaqut I isumaqataa: svømmevingi qallunaatut taaguut: svømmevinge nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq, meeqqat

nalunnermik ilinniarnerminni assaqqumikkut atorsinnaasaat naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, imaani pinnguaq, madrasi,

meeraaqqanut madrasi, nalulluni isarussat, nalulluni nasaq, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, svømmebrætti, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Assigiinngitsunik puttaquteqarpoq, puttaqutit ilaat pullattagaapput ilaallu skummiullutik.

taaguut: puttaqut II isumaqataa: svømmeringi qallunaatut taaguut: svømmering nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa ammalortoq qeqqatigut

putulik puttasinnaasoq, meeraaqqat uniisa nalaani atorneqartarpoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, imermi pinnguaq, madrasi,

meeraaqqanut madrasi, isarussat naluutsit, nalulluni nasaq, puttaqut I, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq svømmebrætti, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Meeraaqqap puttaqut atorlugu makittarissaarneq ilinniartarpaa, ilutigalugu puttaqut angajoqqaanut qasuersaataavoq.

taaguut: puttaqut qungasequt isumaqataa: svømmekravi qallunaatut taaguut: svømmekrave nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq,

qungasequtitut atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: madrasi, meeraaqqanut madrasi, inuup nammineq nalulluni

atortagaa, imaani pinnguaq, nalulluni isarussat, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut unngersaq, puttasartoq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

malugeqqusaq: Puttaqut qungasequt innarluutilinnit imaluunniit qungatsimikkut anniartunit atorneqarsinnaavoq.

taaguut: puttaqut unngersaq isumaqataa: svømmebælti qallunaatut taaguut: svømmebælte nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa puttasinnaasoq, nalunnermik

ilinniarnermi unngersaasatut atorneqartarpoq naleqqiussassat: imaani pinnguaq, madrasi, meeraaqqanut madrasi, nalulluni

isarussat, nalulluni nasaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttasartoq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, svømmebrætti, tukkaaseq

maluginiagassaq: Unammisartut sungiusarneranni puttaqut unngersaq atorneqarsinnaavoq.

105

taaguut: puttasartoq qallunaatut taaguut: flydemiddel nassuiaat: atortoq puttasartoq nalunnermut atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: madras, meeraaqqanut madrasi, naluffimmut atortoq, inuup

nammineq nalulluni atortagaa, nalunnermut tortoq, imaani pinnguaq, puttaqut qungasequt, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut unngersaq, svømmebrætti

taaguut: siummut simissaq qallunaatut taaguut: øreprop nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, siummut simik, imeq

siummukartikkumanagu atorneqartartoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, nalulluni

isarussat, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

maluginiagassaq: Siummut simissaq siutit nipituunut illersorniarlugit aamma atorneqartarpoq.

taaguut: siusinaarnermik nalunaarut isumaqataa: tyvstartlini qallunaatut taaguut: tyvstartline nassuiaat: naluffimmut atortoq, allunaasaq nalulluni unamminerni

siusinaarluni aallartunik nalunaarutiginnittartoq naleqqiussassat: banetovi, mumilernermut ilisarnaat, naluffimmut atortoq maluginiagassaq: Naluttuni unammisuni siusinaarnermik nalunaarut

nivinngarneqartarpoq, siusinaartumik aallartoqassappat allunaasaq qasukkarneqartarpoq, taamaaliornikkut naluttut sivisuallaammik nalulussinnannginnissaat anguneqartarpoq.

taaguut: sorlunnut matusaat isumaqataa: næseklemmi qallunaatut taaguut: næseklemme nassuiaat: sorlunnutpussugut, nalulluni immap sorlunnutisaanginnissaa

anguniarlugu atorneqartarpoq naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, nalulluni

isarussat, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq

taaguut: spejlægi qallunaatut taaguut: spejlæg nassuiaat: mannittut isikkulik imaani pinnguaq puttasartoq, imaani

supusinermik ilinniut naleqqiussassat: arsaq, imaani pinnguaq, Super Floati maluginiagassaq: Spejlægip muminga allamik qalipaateqarpoq.

106

taaguut: Super Floati isumaqataa: pølsi qallunaatut taaguut: Super Float nassuiaat: takisuukujooq puttasartoq pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, imaani pinnguaq, spejlægi maluginiagassaq: Super Floati qallorfigineqarsinnaavoq, issiavigineqarsinnaalluni

makittarissaarfigineqarsinnaallunilu. Super Float pølsimik aamma taaneqartarpoq.

taaguut: svømmebrætti qallunaatut taaguut: svømmebræt nassuiaat: puttasartoq agguivittut isukkulik naleqqiussassat: madrasi, meeraaqqanut madrasi, inuup nammineq nalulluni

atortagaa, imaani pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttasartoq, tigummivik, puttaqut unngersaq

malugeqqusaq: Assigiinngitsunik ilusilinnik svømmebrætteqarpoq, ilaat tigummuillit.

taaguut: tukkaaseq isumaqataa: isigassuaq qallunaatut taaguut: svømmefod nassuiaat: isigaasaq angisooq, sukkasuumik nalunniaraanni

atorneqarsinnaasoq. Aalajanersimasumik nalunnermik ilinniartut tukkaaseq talitik atorlugu naloriaatsimik ilinniarnerminni atortarpaat

naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, nalulluni isarussat, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq

107

Ordliste term: baby svømmemåtte grønlandsk term: meeraaqqanut madrasi definition: flydemiddel, en stor plade med huller, beregnet til babyer jævnfør: vandlegetøj, svømmebræt, svømmebælte, svømmekrave,

svømmemadras, svømmering, svømmevinge bemærkning: En baby svømmemåtte kan også bruges af handikappede. term: badebold grønlandsk term: arsaq definition: rundt luftfyldt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: vandlegetøj, Super Float, spejlæg bemærkning: Badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at

ramme med. term: badehætte grønlandsk term: nalulluni nasaq definition: personligt svømmeredskab, en hætte som anvendes for at beskytte

håret mod vand jævnfør: næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller,

svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmering, øreprop bemærkning: Ved at have badehætte på undgår svømmeren at tabe hår i

svømmebassinet. term: banetov synonym: baneskilletov grønlandsk term: banetovi definition: baneudstyr, tov der afgrænser svømmebaner fra hinanden jævnfør: baneudstyr, tyvstart, vendeline bemærkning: Nogle banetove kan bryde vandet, så de andre baner ikke får bølger. term: baneudstyr grønlandsk term: naluffimmut atortoq definition: svømmeudstyr på svømmebanen jævnfør: banetov, flydemiddel, personligt svømmeredskab, svømmeudstyr,

tyvstartline, vendeline term: flydemiddel grønlandsk term: puttasartoq definition: svømmeudstyr som kan flyde jævnfør: baby svømmemåtte, baneudstyr, vandlegetøj, svømmebælte,

svømmebræt, svømmekrave, svømmemadras, personligt svømmeredskab, svømmering, svømmeudstyr, svømmevinge

108

term: vandlegetøj grønlandsk term: imaani pinnguaq definition: flydemiddel, som kan bruges til leg i vandet jævnfør: badebold, flydemiddel, Super Float, spejlæg, svømmebræt,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: Der findes også vandlegetøj der kan synke. term: næseklemme grønlandsk term: sorlunnut matusaat definition: personligt svømmeredskab, klemme til næsen som kan anvendes

for at undgå at få vand i næsen jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,


term: personligt svømmeredskab grønlandsk term: inuup nammineq nalulluni atortagaa definition: svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmefod, svømmebriller,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmeudstyr, øreprop term: spejlæg grønlandsk term: spejlægi definition: flydemiddel, der ligner et spejlæg og som bruges til leg i vandet, til

at lære at puste luft ud i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, Super Float bemærkning: Spejlæg har forskellige farver på hver side. term: Super Float grønlandsk term: Super Floati synonym: pølsi definition: aflangt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, spejlæg bemærkning: Super Float kan bruges til at kravle op på, til at sidde på og til at

balancere på. Super Float kaldes også for pølse. term: svømmebriller grønlandsk term: nalulluni isarussat definition: personligt svømmeredskab anvendes under svømning, for at

beskytte øjnene mod vandet jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmebælte, svømmebræt, svømmefod,

svømmekrave, personligt svømmeredskab, svømmering, øreprop bemærkning: Svømmebrillerne bruges også for bedre at kunne se under vandet.

109

term: svømmebræt grønlandsk term: svømmebrætti definition: flydemiddel der er udformet som et bræt jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, håndtag,

svømmebælte, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, svømmevinge

bemærkning: Der er forskellige slags svømmebræt, nogle er udformet med forskellige motiver, svømmebræt kan også have håndtag.

term: svømmebælte grønlandsk term: puttaqut unngersaq definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som svømmeren kan

have i bæltestedet, når hun/han lærer at svømme jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, svømmevinge, øreprop

bemærkning: I konkurrencetræning bruges et svømmebælte som hjælpemiddel. term: svømmefod grønlandsk term: tukkaaseq definition: personligt svømmeredskab, fod lignende objekt som tages på i

foden under svømning, for at forstærke svømmerens benspark jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,


term: svømmekrave grønlandsk term: puttaqut qungasequt definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som krave under

svømning så svømmeren ikke belaster sin nakke jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmemadras, svømmering, svømmevinge, øreprop

bemærkning: En svømmekrave kan bruges af handikappede eller folk med dårlig nakke.

term: svømmemadras grønlandsk term: madrasi definition: flydemiddel som ligner en stor plade, som man kan ligge på jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, svømmebræt,

svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: En svømmemadras kan bruges af alle også af handikappede.

110

term: svømmering grønlandsk term: puttaqut II definition: personligt svømmeredskab, flydemiddel der er rund med et hul i

midten, som babyer kan tage på under armene jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, øreprop

bemærkning: Babyen træner sin balance når hun/han bruger en svømmering, samtidig med at forældrene bliver aflastet.

term: svømmeudstyr grønlandsk term: nalunnermut atortoq definition: materiale som kan bruges til svømning jævnfør: baneudstyr, flydemiddel, personligt svømmeredskab term: svømmevinge grønlandsk term: puttaqut I definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som børn kan have på

overarmene når de lærer at svømme jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,

næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebræt, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmemadras, svømmering, øreprop

bemærkning: Der er forskellige slags svømmevinger, nogle er oppustelige mens andre er lavet af skum.

term: tyvstartline grønlandsk term: siusiaarnermik nalunaarut definition: baneudstyr, line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer jævnfør: banetov, baneudstyr, vendeline bemærkning: Til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis der er en

tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere end nødvendigt.

term: vendeline grønlandsk term: mumilernermut ilisarnaat definition: baneudstyr, line viser at svømmeren skal vende om jævnfør: banetov, baneudstyr, tyvstartline bemærkning: Til rygsvømning hænges en vendeline op, når svømmeren ser

vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal armtag, før hun/han skal vende om.

111

term: øreprop grønlandsk term: siummut simissiaq definition: personligt svømmeredskab, som føres i øret for at beskytte det

mod vand jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,

svømmebriller, svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmering, svømmevinge

bemærkning: Øreprop kan også anvendes for at beskytte ørerne mod for høj larm.

112

Documents

Grønlandsk terminologi i fremtiden · Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier Ilisimatusarfik Februar 2004 Grønlandsk