Greenpeace Action forår 2012

BAGSIDEN: DET GÅR DINE PENGE TIL VERDEN RUNDT! TEGN OG VIND EN T-SHIRT SIDE 14

RAOUL ER EN AF DE AKTIVISTER, DER KÆMPER MOD PLYNDRINGEN

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

SIDE 8

Fukushima

SPØGELSESBYEN ET ÅREFTER KATASTROFEN SIDE 2

Greenpeace afslører

LÆKKERT NYTTØJ – VASK

DET IKKE! SIDE 14

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Forår 2012

# 2/2012

FN-konference

Et møde for bære-

dygtighed og imod fattigdom SIDE 6

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Forår 2012

dygtighed og imod dygtighed og imod dygtighed og

Europa tømmer Afrikas have for fi sk

Nyt blad — se side 5!

120327 DK_Greenpeace Action v7.indd 1 2012-04-18 14:27

ukushima, JapanØjebliket

„Når man går gennem de ramte byer får manen følelse af tab – ikkebare tab af kultur og traditioner, men

også af fællesskab, sundhed og selve livet.“

Sådan indledes Shadowlands, en repor-tage med beretninger og billeder fra

Fukushima i Japan et år efter ulykken. Den 11. marts 2011 udbrød der et jordskælv i havet ud for Japan. En time senere blev landets nordøstlige kyst ramt af en 15 m høj tsunami. 20.000 mennesker døde, og store områder blev ødelagt.

Katastrofen forårsagede også historiens største atomkraftulykke siden Tjernobyl i 1986.

150. 000 mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem, og området omkring Fukushima vil være ubeboeligt i lang tid fremover. Cirka 100.000 mennesker er sta-dig evakueret fra deres hjem uden at vide, hvornår eller om de kan vende tilbage.

Fotografen Robert Knoth og journa-listen Antoinette de Jong har besøgt det ramte område og talt med ofre for ulykken

JAPAN

Fukushima

Känslan av det s Lang vej tilbage efter katastrofen


action • et blad fra Greenpeace • forår 2012 • 3

ukushima, Japan

på foranledning af Greenpeace. Aikiyo Suzuki, mor til 3, er en af de ramte:

– Jeg kan ikke forstå, at nogen lande overhovedet kan overveje at bygge nye atomkraftværker efter sådan en ulykke.

I dag er hendes familie skilt ad. Et af børnene bor i et sikkert område, mens resten af familien stadig bor i Fukushima. Ligesom mange andre er de splittet

mellem at blive boende af økonomiske årsager eller at rykke hele deres tilværelse op og fl ytte af sikkerhedshensyn.

Også områder uden for den 20 km brede sikkerhedszone er blevet forurenet, fordi vinden har båret den radioaktive stråling med sig. Mange indbyggere føler sig usikre, fordi myndighedernes informationer om risiciene har været

mangelfulde både under og efter ulykken. Ifølge Greenpeace er der kun en måde

at forhindre, at en sådan katastofe sker igen: Atomkraft skal udfases og erstattes af vedvarende energikilder. ●

Webreportage Se hele reportagen med tekst, billeder, videoer og grafi k på www.greenpeace.org/shadowlands

robert kn

oth


4 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2012

Nordamerika

Verdens største og mest miljø- og klimaskadelige energiprojekt. Det er den canadiske tjæresands- industri blevet kaldt.Firmaet TransCanada begyndte i 2008 at plan-lægge en 3.500 km lang rørledning, Keystone xl, som skulle trans-portere olie udvundet fra tjæresand i Canada gennem hele usa til Den Mexicanske Golf.

Da præsident Obama i januar sagde nej til Key- stone xl var det en sejr

for alle, der kæmper mod dette forurenende og

klimaskadelige projekt. – Det er dejligt at se,

at ikke alle giver efter for olielobbyen. Obama har med sin beslutning

vist, at det fuldt ud er muligt at tænke selv – noget, vi håber også vil sprede sig til Norge, hvor den statsejede

virksomhed Statoil er involveret i tjæresands-udvinding, siger Truls Gulowsen, leder af Greenpeace i Norge. ●

De seneste nyheder. Vil du vide, hvornår, hvor og hvordan det sker? Tilmeld dig på www.greenpeace.dk/nyhedsbrev

Europa

Nordiske protester mod genmodificerede kartofler har givet resultat. Den tyske kemi- koncern basf har stoppet sin dyrkning af gmo- kartofler i Sverige.Sidste år samledes Green- peace-aktivister fra de nordiske lande i en flere uger lang aktion for at stoppe dyrkningen af den genmodificerede kartoffel, Amflora, i Haparanda i Sverige.

Ved at blokere kar- toffellageret lykkedes det aktivisterne at stop-pe kartoffellægningen i tre uger.

Kartoflen er kontro- versiel, fordi den inde-holder et antibiotika-resistent gen, som kan

skabe bakteriel resistens mod livsvigtige lægemid- ler. Greenpeace har i flere år advaret om, at der ikke

findes tilstrækkelig uaf-hængig forskning om risiciene ved gmo, og at udsætningen af gmo i

naturen kan have vidt-rækkende konsekvenser for miljøet, biodiversi-teten samt dyrs og men-neskers sundhed.

I januar besluttede basf at holde op med både at sælge og ud-vikle genmodificerede afgrøder i hele Europa. Dette var et resultat af bred modstand fra både forbrugere, landmænd og politikere. Modstan-den blev tydeligt i 2010, da Greenpeace sammen med internetbevægelsen Avaaz indsamlede 1 mio. underskrifter mod gen-modificerede afgrøder i Europa. ●

GMO-kartofler – nej tak!PROTESTER MOD GENMODIFICEREDE KARTOFLER hAR GIVET RESULTAT

Læs mere om Greenpeaces arbejde for at stoppe udvindingen på www.greenpeace.dk/tarsand

Obama stopper olie fra verdens mest klimaskadelige projekt

Greenpeace i aktion mod gmo-kartofler i Haparanda i det nordlige Sverige.

Udvindingen af tjæresand er økonomisk og økologisk uholdbar.

christian

åslun

d

nyhederjiri rezac


joh

ann

a han

no

Brasilien

I mere end 15 år har PauloAdario ledet Greenpeacesarbejde for at redde Ama-zonas-regnskoven i Bra-silien. Fornyligt blev hantildelt fN’s „Forest Hero Award“ for sin utrætteligekamp, der bl.a. har ført til stop for handel med brasiliansk mahogni og oprettelse af fredede

regnskovsområder i Brasilien. Ved prisudde-lingen i New York kon-

staterede Paulo Adario, at prisen ikke kun tilhø-rer Greenpeace, den er til alle, der dagligt kæm-per for verdens skove.

– Det er et klart signal fra fN om, at skovene lige nu står over for en stor krise, og at bevarel-sen af dem er livsnød-vendig for klodens fremtid, sagde Paulo Adario. ●

Leder

Action er vores nye blad. Actionkan oversættes som aktion. Mendet betyder også handling.

Action er vel om noget dét, Green-peace er kendt for i medierne, fordi vi ofte anvender aktioner til at sætte tingene på spidsen og udstille politiske beslutninger og

virksomheders handlinger, som skader naturen, klimaet og fremtiden for alle os, der er fælles om at bo på denne jord.

Men Action betyder også handling. Greenpeace er meget andet end aktioner, og det handler vores blad også om. Det handler om mennesker, der viser handling på mange forskellige måder og på forskellige niveauer, fordi de ønsker en miljømæssigt bæredygtig udvikling, hvor der er mad, rent vand og ressourcer nok til alle, uden at det skal ske på bekostning af naturen. Og det handler om, hvordan vi alle sammen kan være med til at handle for miljøet.

I dette blad møder du blandt andet Saskia Richartz, der har sin daglige gang på Europas bonede gulve, hvor hun arbejder for at påvirke den europæiske fi skeripolitik. Og du møder Raoul Monsembula, der til daglig arbejder på vores kontor i Senegal, og som er gået om bord på vores skib Arctic Sunrise for at protestere imod og dokumentere europæiske industritrawleres rovdrift på havet ud for Vestafrikas kyster.

Saskia og Raouls historier er gode eksempler på, hvordan Greenpeace handler internationalt og på fl ere niveauer samtidigt for at påvirke poli-tiske processer. Deres arbejde er, som alt andet vi gør, fuldstændig afhængigt af mennesker som dig, der støtter vores arbejde og deler vores ønske om bæredygtige og retfærdige løsninger for hele jorden. Kilden til vores styrke og succes er helt almindelige menneskers engagement og vilje til sammen med os at handle for miljøet.

Jeg håber, du vil tage godt imod Action!

Mads Flarup ChristensenGeneralsekretær, Greenpeace Norden

Befriede hvaler på det store lærred. „Jeg elsker Greenpeace. I har rygrad!“, sagde skuespillerinden Drew Barrymore ved premieren på fi lmen Big Miracle. Filmen er baseret på en sand historie og viser, at en lille gruppe mennesker faktisk kan gøre en stor forskel.

Grønland

Om bord var han kok. Ingen viste, at den be-skedne mand i køkkenet på Greenpeace-skibet Esperanza var bassisten Paul Simonon fra det legendariske engelske punkband The Clash. Undercover ønskede han at vise sin afsky for olieselskabernes udnyt-telse af Arktis.

Han og 17 andre akti-vister klatrede om bord på en gigantisk olierig og krævede, at olie-selskabet Cairn skulle off entliggøre sin bered-skabsplan for eventuelle olieudslip.

Aktivisterne blev an-holdt og måtte tilbringe 2 uger i grønlandsk fængsel. Der lavede Si-monon også maden. ●

Punklegende i fængsel

Udnævnt til skovhelt af FN

Mich

ael nag

le

steve Mo

rgan

Paul Simonon arbejdede som kok om bord på Esperanza.

Paulo Adario ved prisuddelingen.

Giv bladet videre til en anden, når du har læst det, så andre også kan få at vide, at de kan gøre noget for miljøet ved at støtte Greenpeace.

Beskyt Arktis! Støt vores kampagne - gå ind på www.greenpeace.dk/savethearctic

darren

Mich

aels / un

iversal pictures



1970 1980 1990 2000 2010

1997 Kyotoprotokollen. A�ale om at det globale udslip af drivhusgas-ser skal mindskes med mind� 5 % inden 2013. I dag er protokollen rati-�ceret af næsten alle verdens lande.

2002 Rio+10 i Johannesburg, Sydafrika. Mødet bekræ�er på ny, at bæredygtig udvikling er et vigtigt punkt på den internationale dagsorden.

1987 Kommissionens arbejde fører til rapporten „Vores fælles fremtid“. Den viser sammenhængen mellem økonomisk udvik-ling og miljø, og introducerer begrebet bæredygtig udvikling: „At opfylde de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.“

1983 Norges �atsmini�er Gro Harlem Brundtland får til opgave af FN at lede en kommission for miljø og udvikling.

1972 På FN’s før�e miljøkonference i Stockholm �arter arbejdet med at formulere en international miljøpolitik. Verdens fattige lande kræver, at økonomisk udvikling skal prioriteres før miljøet.

Greenpeace har opnået meget siden begyndelsen i 1971 i Canada. Her er nogle uddrag fraGreenpeaces hi�orie.

1992 FN-møde i Rio de Janeiro som opfølg-ning på Brundtlandrapporten – det er verdens hidtil �ør�e internationale konference. Resul-taterne udgør �adig referencepunkter i den internationale debat om miljø og udvikling.

På vej mod fremtiden

1999 Samtlige EU-lande indfører forbud mod blødgørere – phthalater – i legetøj til små børn.

2001 En international plan udarbejdes for at bekæmpe ulovligt �skeri i internationale farvande.

2010 Greenpeace ind-samler over 1 mio. under-skri�er for at vise den europæiske mod�and mod GMO-afgrøder og derved lægge pres på EU-kommissionen.

2011 Seks af verdens �ør�e tøjvirksomheder enes om at ¡erne gi�ige kemikalier fra deres tøjfrem�illing.

1982 Forbud mod kommerciel hvalfang�.1971 Greenpeaces før�e aktion

medfører, at USA holder op med at te�e atomvåben ud for Alaskas ky�.

1993 Dumpning af radio-aktivt og indu�rielt a¥ald i havet forbydes globalt.

2004 E�er mange års kampagne i Amazones lykkes det Greenpeace at få Brasiliens præsident til at frede 2 mio. hektar af Amazonas regnskov.

2007 Fiskeria�ale for at beskytte den sydlige del af Stillehavet mod ikke-bæredygtige og de�ruktive �skemetoder.

2009 Gammel skov fredes i det nordlige Lapland.

1991 International a�ale beskytter Antarktis.

2012 Rio+20 i Brasilien den 20.–22. juni har grøn økonomi koblet til bæredyg-tig udvikling og fattigdoms-bekæmpelse på dagsordenen.

Nogle vigtige milepæle for FN’s arbejde for miljø.

Rio+20, FN’s konference om bæredygtig udvilingFokus

Han har mangeårig erfaring inden for Greenpeace og miljø- og udvik-lingsemner, og følger nu forberedel-serne til Rio-konferencen.

– For 20 år siden blev verdens be-folkning lovet mad, ren energi, og at alle skulle have del i den økonomiskeudvikling. I dag er der desværre ingentvivl om, at det ikke er lykkedes ver-dens regeringer – og andre aktører – at nå disse mål. Ca. 1,4 mia. menne-sker lever stadig i ekstrem fattigdom.De fl este miljøproblemer er mere akutte end nogensinde, og forure-ning forværres over hele kloden.

– Det er ikke nok blot at skrive de 20 år gamle beslutninger om.

Opnåelige mål. I juni samles magthavere, virksomheder og organisationer fra hele verden i Rio de Janeiro for at diskutere Jordens skæbne. FN-konferencen Rio+20 har fokus på bæredygtig udvikling, og Greenpeace tager dertil med høje forventninger.

Rio+20 forventes at samle over 50.000 del-tagere. Konferencen afh oldes den 20.–22. juni og bygger på de deklarationer, hand-

lingsplaner og konventioner, der er vedtaget på globale topmøder de se-neste 40 år. Fokus er grøn økonomi koblet til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Greenpeace ser Rio+20 som en unik mulighed for at skabe et fornyet politisk enga-gement i bæredygtig udvikling.

Jan Søndergaard, politisk rådgiveri Greenpeace, deltog i en tilsvarende konference i Johannesburg i 2002.

Miljøkonference om Jordens fremtid

Jan Sønder-gaard er poli-tisk rådgiver hosGreenpeace. Han har arbej-det hos Green-peace siden 1990 og har lang erfaring med politisk lobbyarbejde.

Verdens lande skal forpligte sig, og det skal gøres tydeligt, hvor ansva-ret ligger. Det skal også gøres klart, hvor ansvaret ligger, for at tidligere deklarationer mest er forblevet snak, så vi kan komme videre, siger Jan Søndergaard.

– En retfærdig grøn økonomi er mulig. Løsningerne fi ndes, og de er mulige økonomisk. Men det kræver handling. Det er nødvendigt, at Rio+20 resulterer i en aftale om at gøre op med årsagerne til sult, fat-tigdom og miljøødelæggelse.

En af de store hindringer for at op-nå en ambitiøs aftale i Rio er de sub-sidier, som rige lande giver til fossile brændsler, ikke-bæredygtigt fi skeri og landbrug. Et andet problem er lobbyarbejde fra store virksomheder,som tjener penge på fossil energi eller miljøskadelige sprøjtemidler, herunder pesticider.

– Disse virksomheder vil forsøge at påvirke beslutningerne på Rio+20,så de kan fortsætte med at forurene, siger Jan Søndergaard.

– Jeg håber, beslutningstagerne viltænke langsigtet for at skabe en bære-dygtig fremtid og ikke lade sig styre af forurenende virksomheders kort-



bare praktisk, men også økonomisk. Man kan gøre rigtig meget for me-get få penge. Det er vigtigt at forstå, at vi alle får gavn af en bæredygtig udvikling. ●4

1970 1980 1990 2000 2010

1997 Kyotoprotokollen. A�ale om at det globale udslip af drivhusgas-ser skal mindskes med mind� 5 % inden 2013. I dag er protokollen rati-�ceret af næsten alle verdens lande.

2002 Rio+10 i Johannesburg, Sydafrika. Mødet bekræ�er på ny, at bæredygtig udvikling er et vigtigt punkt på den internationale dagsorden.

1987 Kommissionens arbejde fører til rapporten „Vores fælles fremtid“. Den viser sammenhængen mellem økonomisk udvik-ling og miljø, og introducerer begrebet bæredygtig udvikling: „At opfylde de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.“

Greenpeace har opnået meget siden begyndelsen i 1971 i Canada. Her er nogle uddrag fraGreenpeaces hi�orie.

1992 FN-møde i Rio de Janeiro som opfølg-ning på Brundtlandrapporten – det er verdens hidtil �ør�e internationale konference. Resul-taterne udgør �adig referencepunkter i den internationale debat om miljø og udvikling.

På vej mod fremtiden

1999 Samtlige EU-lande indfører forbud mod blødgørere – phthalater – i legetøj til små børn.

2001 En international plan udarbejdes for at bekæmpe ulovligt �skeri i internationale farvande.

2010 Greenpeace ind-samler over 1 mio. under-skri�er for at vise den europæiske mod�and mod GMO-afgrøder og derved lægge pres på EU-kommissionen.

2011 Seks af verdens �ør�e tøjvirksomheder enes om at ¡erne gi�ige kemikalier fra deres tøjfrem�illing.

1982 Forbud mod kommerciel hvalfang�.1971 Greenpeaces før�e aktion

medfører, at USA holder op med at te�e atomvåben ud for Alaskas ky�.

1993 Dumpning af radio-aktivt og indu�rielt a¥ald i havet forbydes globalt.

2004 E�er mange års kampagne i Amazones lykkes det Greenpeace at få Brasiliens præsident til at frede 2 mio. hektar af Amazonas regnskov.

2007 Fiskeria�ale for at beskytte den sydlige del af Stillehavet mod ikke-bæredygtige og de�ruktive �skemetoder.

2009 Gammel skov fredes i det nordlige Lapland.

1991 International a�ale beskytter Antarktis.

2012 Rio+20 i Brasilien den 20.–22. juni har grøn økonomi koblet til bæredyg-tig udvikling og fattigdoms-bekæmpelse på dagsordenen.

Nogle vigtige milepæle for FN’s arbejde for miljø.

Rio+20, FN’s konference om bæredygtig udviling

sigtede økonomiske interesser. Og jeghåber, at dette formuleres klart i en retfærdig, stærk og bindende aftale.

Der er fi re mål, som Greenpeace mener, især bør prioriteres på Rio+20.

Dem kan du læse nedenfor. Om det bliver svært at opnå? Ja, men langt fra umuligt, mener Jan Søndergaard.

– Flere af verdens akutte proble-mer er fuldt ud mulige at løse. Ikke

●1 Vi skal afskaff e sult

I dag lever 1,4 mia. mennesker i ekstrem fattigdom. Vi skal forbedre den globale fødevare-forsyning ved at fokusere på mindre, økologiske landbrug i udviklingslandene. Agroindu-striens indfl ydelse på såsæd, forædling og anvendelse af jord skal begrænses, og forbru-get af kemiske sprøjtemidler skal mindskes.

●2 Alle skal have adgang til vedvarende energi

Omkring 1,5 mia. mennesker kan ikke tænde lyset i deres hjem. Vi skal erkende, at decentraliseret vedvarende energi er den mest eff ektive måde at dække energibehovet

i fattige lande. På Rio+20 skal verdens regeringer forpligte sig til at levere ren og sikker energi til alle i 2020 gennem en markant forøgelse af ande-len af vedvarende energi.

●3 Afskovningen skal stoppes

Det seneste årti er 5,2 hektar skov gået tabt hvert år. I Brasi-

lien har man imidlertid vist, at det kan lade sig gøre at standse afskovningen ved hjælp af ef-fektiv lovgivning og kontrol. I 2011 nåede afskovningen i den brasilianske del af Amazonas det laveste niveau i mange år, men nu er skoven truet igen af ændringer i lovgivningen. Vi skal anerkende og støtte den indfødte befolknings og lokal-

samfundenes ret til skovene. For at beskytte den biologiske mangfoldighed må man støtte bæredygtigt skovbrug, og af-skaff e subsidier, der fremmer afskovning. Afskovningen skal stoppe helt senest i 2020.

●4 Fisk i havet til kom-mende generationer

I dag er 85 % af verdens fi ske-bestande enten overfi skede ellerfuldt udnyttede. For at sikre, at der også i fremtiden vil være fi sk i havet, er det nødvendigt at nedbringe overkapaciteten i verdens fi skefl åder. Vi skal også fremme og investere i bæredygtige fi skemetoder, der gavner lokale fi skere, og der skal skabes et netværk af hav-reservater over hele kloden. ●

mål for en bæredygtig verden

Her følger Greenpeaces prioritering af, hvad verdens beslutningstagere

bør arbejde med på Rio+20:

dan

iel gin

eMan



Jagten på havets plyndrere

Stop plyndringen af vores hav! Ødelæg ikke Afrikas fremtid! Med de opfordringer sejler Greenpeace-skibet Arctic Sunriserundt i de vestafrikanske farvande. Sammen med lokalbefolk-ningen protesterer Greenpeace mod det europæiske overfi skeri, der går ud over nogle af verdens fattigste lande.

Overfi skeriRapport



Jagten på havets plyndrere

Stop plyndringen af vores hav! Ødelæg ikke Afrikas fremtid! Med de opfordringer sejler Greenpeace-skibet Arctic Sunriserundt i de vestafrikanske farvande. Sammen med lokalbefolk-ningen protesterer Greenpeace mod det europæiske overfi skeri, der går ud over nogle af verdens fattigste lande.

Scheveningen er en hollandsk supertrawler, der fi sker i havet ud for Afrika.

pierre gleizes



D a Greenpeace-skibet Arctic Sunrise med sin besætning på 25 mennesker fra 15 lande anløb havnen i Dakar i Senegal i

begyndelsen af februar, blev hun hilst velkommen af hundredvis af fi skere. De sejlede skibet i møde i deres traditionelle fi skebåde og bar store bannere med teksten: Velkom-men Arctic Sunrise.

Kontrasten mellem de små fi ske-både og de kæmpestore fl ydende fi ske-fabrikker fra Asien og Europa er enorm: De store industritrawlere fanger fl ere fi sk på en time, end de lokale fi skere kan fange på en måned. Overfi ske-riet har ændret vilkårene for fi sker-

ne og livet i fi skerbyerne radikalt.– Før kunne jeg få den fangst, jeg

skulle bruge, på nogle timer. Nu skaljeg sejle meget længere ud og fi ske i dagevis. Og så kan jeg ikke engang være sikker på at fange lige så meget,siger Ismael Harouna, der er maure-tansk fi sker.

Raoul Monsembula er havmed-arbejder på Greenpeaces kontor i Senegal. Han rapporterer fra Arctic Sunrise, der er på to måneders rund-tur ud for Senegal og Mauretaniens kyster:

– Det er svært at sætte ord på, hvadvi oplever om bord. På den ene side oplever vi fantastiske øjeblikke – vi eromgivet af hvaler, delfi ner og det utro-ligt smukke hav. På den anden side,

disse kolossale udenlandske trawlere,der støvsuger havet for fi sk og liv.

De enorme trawlere – så store som en fodboldbane – der sejler under fremmede fl ag, er desværre ikke et nyt fænomen, og havets situation bliver mere kritisk for hver dag, der går. Greenpeace har gennem fl ere år dokumenteret overfi skeriet i havet ud for Vestafrika.

I en periode på 5 uger i 2010 talte Greenpeace 93 udenlandske skibe i vestafrikanske farvande. Heraf var 61 fra eu. For tiden har eu fi skeri-aftaler med 16 lande, hvoraf syv er vestafrikanske.

Ifølge international lov må eu kunindgå aftaler om fi skeri med andre lande, hvis disse lande har et over-

De kæmper for fi skenes og fi skernes fremtid

Fiskeindu-strien vil helst undgå os. Vi skal handle hur-tigt – hvert minut tæller.

Lokale fi skere sætter deres net ud for Kap Verdes kyst. Europæiske industritrawleres overfi skeri tvinger de lokale fi skere til at sejle længere og længere ud og blive der i dagevis for at kunne fange stadig færre fi sk.

På den ene side: fantastiske øjeblikke – hvaler, delfi ner og det smukke hav. På den anden side: kæmpetrawlere, der støvsuger havet for liv.

På den ene side: fantastiske øjeblikke– hvaler, delfi ner og det smukke hav. På den anden side: kæmpetrawlere,der støvsuger havet for liv.

Overfi skeriRapport



skud af fi sk. I realiteten er fi skebe-standene i Vestafrika allerede fuldt udnyttede eller overfi skede, og over-fi skeriet i Vestafrika fi nansieres del-vist af eu-borgernes skat. eu’s fi ske-fl åde fanger årligt 1,2 mio. ton fi sk uden for eu. En fj erdedel af eu’s sam-lede fangst sker dermed uden for eu.

Det vides ikke præcist, hvor stor en del af fangsten, der stammer fra Vestafrika, men alene i havene ud for Marokko og Mauretanien fanges der årligt 235.000 ton fi sk.

Raoul Monsembula fortæller:– I går sejlede vi ind i et område,

der er rigt på sardin, makrel og andre fi skearter. Over 10 store uden-landske industritrawlere fi skede inden for et areal på 15 km2. Der var

ikke én eneste senegalesisk fi skebåd.

Hvad er det sværeste ved jeres arbejde?

– At være på det rette sted på det rette tidspunkt. Trawlerne er klar over, at vi er her, og vil helst undgå os. Så vi skal handle hurtigt – hvert minut tæller.

Generelt er det ikke nemt at arbej-de for bæredygtigt fi skeri i Senegal. Fiskerisektoren er meget politiseret, reglerne bliver ikke fulgt, og kor-ruption er udbredt.

– Folk handler ud fra deres egne interesser i stedet for at tage hånd om vores fælles ressourcer på en bæredygtig måde. Så jeg kan ikke gentage det for tit: Stop med at fi ske Afrikas fremtid væk – nu! ●

De kæmper for fi skenes og fi skernes fremtid

Lokale fi skere i Senegal viser deres bekymring over rovfi skeriet ved at sætte deres håndaftryk på et stort banner

hvor der står: „Din stemme tæller – bliv hørt nu!“.

Raoul Monsembula om bord på Arctic Sunrise dokumenterer overfi skeriet i havet ud for Senegal og Mauretanien.

hvor der står: „Din stemme tæller – bliv hørt nu!“.

Nye EU-reformerFakta. cFp (Common Fisheries Po-licy) har siden 1982 reguleret, hvad,hvornår og hvor meget eu-landene må fi ske. cFp genforhandles hvert 10. år. En ny cFp skal træde i kraft i 2013 og forhandles netop nu i Bruxelles. Målet er at gøre fi skeriet miljømæssigt, økonomisk og sam-fundsmæssigt bæredygtigt. Men virkeligheden er en anden: Næsten 90 % af fi skebestandene i Europas have er overfi skede. Over 50 % af alle fi sk og skalddyr på de europæi-ske markeder er importeret. Nogle af eu-kommissionens reformforslag:● Alle fi skebestande skal være på bæredygtige niveauer i 2015.● En strategi for at beskytte økosystemerne skal vedtages med langsigtede planer, der bygger på videnskabelige råd.● Forbud mod udsmid af fi sk.● Øget kontrol skal sikre, at ulovligt fi skeri og overkapacitet ikke kan betale sig. Kun miljøven-lige initiativer skal kunne modtage økonomisk støtte.

Mere om eu’s fi skeripolitik på næste side samt på www.greenpeace.dk/cfp

Læs videre Mød Saskia,

der kæmper mod EU’s fi skeri-ministre.

christian

åslun

dclÉM

ent tard

iFpierre g

leizes

På den ene side: fantastiske øjeblikke– hvaler, delfi ner og det smukke hav. På den anden side: kæmpetrawlere,der støvsuger havet for liv.

Værst i fi skedisken

Laks fra opdræt – ikke godt.

colo

urbo

X

Stil spørgsmål! Som forbruger har du altid mulighed for at stille spørgsmål om fi skene i butikken og dermed lægge pres på sælgerne. Hvor kommer fi sken fra? Er den fanget bæredygtigt? Hvordan er den opdrættet? Hvilken slags foder har den opdrættede fi sk fået? Greenpeace arbejder aktivt med supermarkeder og fi skehand-lere for at lægge yderligere pres på fi skeindustrien. Nedenfor kan du se nogle af de arter og metoder, du bør være ekstra opmærksom på og undgå, når du køber fi sk og skalddyr.

● Blå- og gulfi nnet tun samt al tun fanget med FAD (fi ske-samlings-enheder)

● Rødspætte fanget med trawl● Jomfruhummer fanget med trawl● Alle ål ● Søtunge● Torsk fanget

med trawl

● Laks fra opdræt

● Tropiske rejer● Hoki



7

For store og for mange fartøjer, der fisker for meget. Denne sætning sammenfatter meget præ-cist Europas fiskeripolitik gennem de seneste 30 år.

Konsekvenserne, hvis det fortsæt-ter? Ingen fisk og døde have.

Truslen mod livet under havover-fladen er vokset lige siden 1980’erne. Næsten 90 % af Europas fiskebestande er fuldt udnyttede eller overfiskede, og fangsterne bliver mindre og mindre. I perioden 1995–2009 faldt eu’s sam- lede fangst fra over 7 til 5 mio. ton.

Dette skyldes ikke mindre fiskeri. Tværtimod. Fiskeflåderne er både blevet større og teknisk mere avan-cerede. Årsagen er, at der ikke er flere fisk. Hvis der ikke gøres noget, er der sandsynligvis ingen store fiskebestande tilbage om 35 år.

– Det, vi ser nu, er en tilstand af kronisk overkapacitet. Der er for mange både, der jagter de sidste fisk. Det skal stoppes, fordi det skaber en ond cirkel, hvor vi alle risikerer at blive tabere, konstaterer marine-

biolog Hanne Lyng Winter, der er havmedarbejder på Greenpeace-kontoret i København.

Der er flere forklaringer på, at vi befinder os i denne situation. I stedet for at tilpasse fiskeriet efter fiske-bestandene har Europa tilpasset fiskeriet efter fiskebådenes kapaci-tet, og fiskerne er sejlet ud på andre og dybere farvande langt uden for Europas grænser.

– I stedet for at eksportere vores problemer som overkapacitet og destruktivt fiskeri til andre dele af verden – fx Afrika – skal en ny euro- pæisk fiskeripolitik sørge for, at fiskeriaftalerne med resten af verden bygger på et bæredygtigt fiskeri, der kommer lokalbefolkningerne til gode, siger Hanne Lyng Winter.

eu’s store subsidier til fiskeriet har indtil videre fremmet destruk-tive fiskerimetoder og overfiskeri fremfor at fremme en bæredygtig udvikling i fiskeriet. Både subsi-dierne og eu’s fiskekvoter, som forhandles på plads af medlemslan-denes fiskeriministre, er drevet af

kortsigtede nationale, politiske og økonomiske interesser.

Et andet stort problem er det så- kaldte udsmid. I eu er der kvoter for, hvilke fiskearter og hvor mange fisk der må fanges. De fisk, der tilhører andre arter, overskrider kvoten eller er for små, smides derfor tilbage i havet. Langt størstedelen af de ud-smidte fisk dør og får dermed aldrig mulighed for at formere sig.

Greenpeaces vigtigste krav til eu er dog, at fiskeflåden og overkapaci-teten skal reduceres med 50 %.

Hvad siger du til en europæisk fisker, der risikerer at blive arbejdsløs?

– For at være fisker, er man afhængig af, at der er fisk. Fiskefartøjerne bliver større og arbejdspladserne færre. Vi vil ikke have arbejdsløse fiskere. Vi vil have mange, der fisker på en skånsom måde, så havene og fiskerierhvervet genopbygges.

Er der håb?

– Ja, selvfølgelig. Ellers ville jeg slet ikke arbejde med det her. Nu gælder det om at få indført en så god fælles europæisk fiskeripolitik som mu-ligt, siger Hanne Lyng Winter. ●

Læs mere om eu’s fiskeripolitik på www.greenpeace.dk/cfp

Fiskeripolitikken – ude på dybt vand

intelligente tiltag, som Greenpeace kræver af EU

●1 Reducer fiskeflåden og overkapaciteten med 50 %. ●2 Skrot de mest destruk-tive fartøjer, der ved at

fiske med bundtrawl ødelæg-ger havbunden og skader havets biodiversitet. ●3 Vedtag love, der sikrer,

at de enkelte landes fiskekvoter ikke overskrider for- skernes videnskabelige anbe-

falinger. De enkelte lande må ikke kunne forhandle sig til hø- jere kvoter end de anbefalede.

●4 Tænk på, hvordan man kan fiske på den måde,

der er mest skånsom for havet, frem for hvordan man får den største fangst. ●5 Opret fredede havre-

servater, hvor fiskeri er forbudt. Både for at bevare bestemte naturtyper og for at beskytte og genoprette fiskebestande.

●6 Gennemfør en lang-sigtet omlægning af

fiskeriet med fokus på brug af mere skånsomme fiske-metoder. ●7 Gør både dataindsam-

ling og beslutnings-processer gennemsigtige, og indfør mærkning, der informerer om fisk og skald-dyrs oprindelsessteder.

2047 – det er året, hvor der sandsynligvis ikke vil være flere store fiskebestande tilbage, hvis ikke der gøres noget nu.

Europa

pierre gleizes

OverfiskeriRapport



intelligente tiltag, som Greenpeace kræver af EU

Saskia Richartz blev aktiv i Greenpeace, da hun var 12 år. I dag, 23 år senere, kæmper hun mod eu’s fi skeriministre for at stoppe rovdriften på vores have.

På Greenpeaces eu-kontor i Bruxelles er arbejdsdagene lange. Saskia Richartz deler

sin tid mellem at påvirke eu’s politikere og at hjælpe sine kolleger rundt om i Europa med at forstå det fi ske-ripolitiske maskineri i deres lande.

– Jeg indså hurtigt, at det her er det perfekte job for mig.

Sidste sommer fremlagde eu-kommissionen sit for-slag til en reform af fi skeripolitikken i Europa.

Nu er der fuld gang i forhandlingerne. P.t. er der over-ordnet to lejre: Sverige og Holland vil gå længst med reformarbejdet, mens fx Storbritannien og Tyskland hører til de mere forsigtige.

– Det kan godt være, at målene og visionerne er gode, men det er ikke tilstrækkelig tydeligt, hvordan man vil nå dem. Mange af Europas regeringer gemmer sig bag den økonomiske krise og tør ikke lægge sig ud med fi ske-industrien. Vi står bogstaveligt talt midt på en kamp-plads, og slaget kan gå begge veje, siger Saskia Richartz.

Efter hendes mening er der kun én vej fremad: Europaslande skal samarbejde om at skabe et bæredygtigt fi skeri,redde uddøende fi skebestande og give havmiljøet mu-lighed for at komme sig. Det går ikke at fortsætte med at pleje særinteresser, værne om sin egen lille del af havet og eksportere overfi skeriet til lande uden for Europa.

– Egentlig er det så indlysende, at det er til at græde over. Ingen fi sk – ingen fi skere. Så enkelt er det.

Hvis fi skene og fi skeriet skal have en fremtid, skal alle påtage sig deres ansvar: politikerne, fi skerne og forbrugerne. ●

‚‚ Politikerne gemmersig bag krisen‘‘

Profi l Saskia RichartzStilling Ansvarlig for hav og fi skeri på Greenpeaces EU-kontor. Alder 35 år. Bopæl Bruxelles.Hobby At fotografere og venner, men har ikke så meget fritid, fordi arbejdstiden ikke ligefrem er 9–17. Drøm At menneskeheden skal kunne få størst mulig gavn af vores planet, men uden at skade den.

rog

er grace



Hvordan synes du, Nordpolen skal se ud, når du bliver voksen? Deltag i tegnekonkurrencen og vind en Greenpeace T-shirt!

Kolossale isbjerge, legesyge sæler, snehvide isbjørne og fascinerende havdyr. Eller enorme olieboreplatforme, et isfrit hav og en havbund, der er ødelagt af fisketrawlere.

Hvad er din drøm for Nord- polen? Lad din fantasi få frit løb og tegn Arktis, som du ønsker dig, det skal se ud, når du bliver voksen.

Lav din tegning på a4-papir, og send den til os. Tegningerne vil ikke blive returneret. De vil

blive overrakt til Danmarks udenrigsminister som en del af Greenpeaces Arktis-kampagne. Tegningerne kan også blive offentliggjort i dette blad eller på vores hjemmeside.

Vi udvælger en vinder i hver af de tre alderskategorier: børn under 8 år, 8–12 år og 13–18 år. Skriv navn, alder, adresse og telefonnummer på bagsiden af tegningen, så vi kan kontakte dig, hvis du har vundet.

Tegningerne skal sendes til: Greenpeace / tegnekonkur-rence, Bredgade 20, Baghuset 4. sal, 1260 København K – senest den 10. juni 2012. ●

joh

n n

ovisn

ick cobbin

g

Afsløring

For nyligt udgav Green- peace rapporten Dirty Laundry III, den tredje i rækken af afsløringer af, hvordan store dele af tøjindustrien er in-volveret i omfattende forurening af miljøet.

Mens størstedelen af forureningen stammer fra tilvirkningen af tøj, og dermed sker primært i produktionslandene for eksempel i Asien, viser den nye rapport, at også miljøet i modtager-landene bliver belastet – med kunderne som forurenere.

Undersøgelser, som Greenpeace har gen-nemført, viser, at tøjet ofte stadig indeholder kemikalier, når det bliver lagt på butikshyl-derne. Når det efterføl-gende vaskes, ender en stor del af disse kemi-kalier i vaskevandet. For hver enkelt vask er

der naturligvis tale om ganske små mængder giftige kemikalier, men lagt sammen er udled-ningerne så omfattende, at Danmark kan få

vanskeligt ved at leve op til sine egne standarder for vandkvalitet.

De giftige kemikalier er svært nedbrydelige og passerer for en dels ved-

kommende igennem rens- ningsanlæggenes processer, eller de ender i slam-met fra spildevandet. En stor del af slammet spre- des derefter som gødning

ud på bl.a. kornmarker.Greenpeace arbejder

for et europæisk forbud mod import af tøj, der indeholder giftige kemikalier. ●

lokalt

Børnehjørnet

Hvordan synes du, Nordpolen skal se ud?

Lækkert nyt tøj, men vask det ikke

Det er ikke kun i Kina, at kemikalier fra tøjindustrien havner i vandmiljøet. Ny rapport fra Greenpeace afslører, at giftige kemikalier også i Danmark ryger ud med vaskevandet.

Slut med ål i coop’s kølediskeI år kunne vi fejre påske med den gode nyhed, at coop vil fjerne den kritisk truede dyreart ålen fra kølediskene.Ålen var meget almindelig indtil omkring 1980. Siden er bestanden faldet drastisk på grund af overfiskeri og ødelæggelse af ålens levesteder. Greenpeace har gennem flere år arbejdet for at få danske supermar-kedskæder til at stoppe med at sælge ål. Nu slutter coop sig til Rema 1000 og Dansk Supermarked, der står bag butikkerne Føtex, Netto og Bilka, og lover ålefri butikker.

Send os en tegning og vind en Greenpeace t-shirt.

24.733 danskere støtter Greenpeace økonomisk. Ved at støtte Greenpeace, viser du din opbakning, når vi opfordrer virksomhe-der og politikere til at tage et større ansvar for vores fælles miljø.

sun

e scheller



GreenpeaceBredgade 20, Baghuset 4. Sal1260 København K

Telefon: 33 93 53 44 [email protected]

Greenpeace Action

# 2 2012

Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen

Redaktion: Kristine Clement, Irina Heinonen og Raisa Heinämäki

Mail til redaktionen: [email protected]

Forsidebillede: Christian Åslund/Greenpeace

Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.

.greenpeace.dk

Husk, at du på vores hjem-meside kan: • Give et ekstra bidrag• Tilmelde dig Betalings-

service• Give en lykønskningsgave• Bestille information om

testamente• Ændre dine adresse-

oplysninger• Tilmelde dig vores

nyhedsbrev• Deltage i web-aktioner

Papir & miljø

Dette materiale er trykt i Norden på 100 % gen-brugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.

Læserundersøgelse

I januar skrev vi til en til-fældigt udvalgt gruppe af vores bidragsydere, for at høre, hvad I synes om bladet, hvad I helst vil læse om, og hvad I synes, vi kan gøre bedre. Vi fi k rigtig mange gode svar og kom-mentarer, som vi har taget til os, og som har været vigtige for tilblivelsen af det blad, du nu sidder med i hånden.

Sende mortam. Sp. Num pos, culos, eredium inario vite-Støt vores miljøarbejde! Giv et ekstra bidrag allerede i dag til vores arbejde for en jord i økologisk balance – på www.greenpeace.dk/support

rickY Mo

lloY / MiljØ

dan

Mark

„Det kan tage mange år og stor vedhol-denhed at

vinde en sag, og vejen til sejr er ikke altid den mest oplagte.“

Sådan konkluderer Tarjei Haaland, som har brugt det meste af sit liv på at kæmpe for at få danske politikere til at tage klimaproblemerne alvorligt. Hans utræt-telige kamp mod kul resulterede sidste år i, at Dong Energy måtte opgive at fyre med kul på Avedøre 2 syd for København.

De sidste 15 år har kampen mod kul fyldt meget i Tarjeis liv. Danmark afb rændte 5,3 millioner ton kul i 2011. Det svarer til, at hver dansker gennemsnit-ligt bruger 2,6 kg kul om dagen. Afb rænding af kul står for knap en tredjedel af Danmarks Co₂-udslip, og samtidig er kul enormt forure-nende, fordi der bl.a. udledes kviksølv til luften ved afb rænding.

„Vi har faktisk vundet sagen om kul på Aved-

øre 2 to gange“, fortæl-ler Tarjei. „Første gang var i 1997, da Avedøre 2 var under planlæg-ning, og vi fi k overbevist daværende miljøminis-ter, Sven Auken, om at

indføre et kulstop. Det var en bemærkelsesvær-dig sejr på det tids-punkt. Danmark var nu det første land i verden, der havde sagt nej til både atomkraft og nye kulkraftværker.“

I 2008 valgte VK-regeringen imidlertid med det smallest mulige

fl ertal at ophæve kul-stoppet. Da Dong kort efter ansøgte om at om-bygge Avedøre 2 til kul-fyring, begyndte anden runde af Tarjeis kamp mod kul på Avedøre 2.

De næste to år indsendte han adskillige notater, høringssvar og kom-mentarer til de myndig-heder, der behandlede Dongs ansøgning. Alli-gevel fi k Dong miljøtil-ladelsen i 2010.

I alle årene havde Tar-jei argumenteret mod kul ved at pege på klima-eff ekten. Under sagen mod Dong var han til sidst nødt til at vælge en ny strategi. „Det viste sig, at der i miljøtil-ladelsen til Dong ikke var taget tilstrækkelig højde for, at øget kul-

fyring på Avedøreværket kunne medføre op til en tredobling af værkets kviksølvudledning til luften. Dette var en trussel mod det nærlig-gende, fredede Natura 2000-område på Vesta-mager. Jeg valgte derfor i min klage at fokusere på forureningstruslen mod området.“

Et år senere, i efteråret2011 gav Natur- og Miljø-klagenævnet Tarjei ret i klagen, og i dag er Aved-øre 2 atter kulfri. Tarjei håber, at afgørelsen kan få betydning også ud over Danmarks grænser:

„Der er mange Natura 2000-områder i eu, og kviksølvudledning fra kulfyrede værker er et stort problem. Ved at dokumentere denne sammenhæng vil man forhåbentligt også andre steder i eu kunne forhindre nye kulkraft-værker.“ ●

Portræt

Personligt Tarjei Haaland• Har arbejdet på det danskeGreenpeace-kontor i 20 år.• Deltog som gymnasieelev i den første danske march mod atomvåben i 1960.

• Var en af drivkræfterne i den danske bevægelse mod atomkraft, ooA, der i 1985 kunne fejre Dan-marks nej til atomkraft.

Hvad synes du om bladet? Skriv og for- tæl til: [email protected]

Tarjeis kamp mod kullet

I november sidste år fi k Tarjei ret i sin klage. I dag er Avedøre 2 atter kulfri.

danskere støtter Greenpeace økonomisk. Ved at støtte Greenpeace, viser du din opbakning, når vi opfordrer virksomhe-der og politikere til at tage et større ansvar for vores fælles miljø.

Jeg valgte i min klage at fokusere på forureningstruslen mod Natura 2000-området.


stock.Xch

ng

●1 I november 2011 lovede tøjvirksomheden C&a at fj erne alle giftige kemikalier fra sin produktions-kæde inden 2020. Dermed gør tøjgiganten fælles sag med konkurrenterne Adidas, Nike, Puma, H&m

og Kinas største sportstøjsfi rma Li-Ning. Dette er et resultat af sidste års Detox-kampagne, hvor Green-peace gjorde opmærksom på en direkte sammenhæng mellem tøjfremstilling og vandforurening i Kina. Tusindvis af mennesker over hele verden deltog i kampagnen og bad tøjfi rmaerne om at afgifte deres produktion. Nu er fi r-maerneblevet enige om en fælleshandlingsplan. Greenpeace fortsætter med at følge op på, at de holder deres løfter.

action • et blad fra Greenpeace • forår 2012

Verden rundt: Dine penge gør gavn!

NYHEDER: DERFOR hAVNEDE PUNKLEGENDE FRA THE CLASH I FÆNGSEL SIDE 5

Kina

Tøjgiganter afgiftes efter kampagneNew Zealand

Aktivisterstopper Shells boreskib

●3 Det sårbare økosystem i Arktis

trues af olieboringer. Greenpeace-aktivister stoppede i slutningen af februar olieselskabet Shells boreskib i New Zealand på vej mod Alaska. Greenpeace advarer om, at en ulykke som den i Den Mexican-ske Golf i 2010, vil være katastrofal, og oprydning næsten umulig i Arktis.

Brasilien

Kampagne for regnskoven

●2 Greenpeace har besøgt brasilian-

ske ambassader verden over for at kræve, at den brasilianske regering ikke svækker sin vigtigste lovgivning om beskyt-telse af regnskoven. Den endelige afgørelse ligger hos landets præsident, Dilma Rousseff .

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

●D Læs om skovfor-kæmperen Paulo Adario på side 5.

Sumatra

Red tigerne!

●5 De seneste års omfat-tende afskovning på

Sumatra i Indonesien har kraftigt forværret levevil-kårene for øens dyreliv.

Verdens sidste sumatratigere lever her, og der er kun ca. 400 tilbage. For at redde deres levested arbejder Greenpeace-aktivisterne i gruppen „Tiger Eye“ med at dokumentere afskovningen. Materialet skal bruges til at lægge pres på den indonesiske regering for at skærpe kravene til skovindu-strien om bæredygtigt skovbrug.

Indonesiske. aktivister..

H&m for- bedrer sig.

1

4

2

5

Foto: h

&M

(kina), W

ilson

dias (brasilien

), steFan bleck (d

anM

ark), ardiles ran

te (suM

atra)

Danmark

Bedre beskyttelse af rev

●6 Mange års arbejde for at beskytte rev mod bundtrawling har givet resultat. Fra 2013 indføres et forbud mod bund-

trawling på alle sten- og boblerev i de områder, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Revene er utroligt vigtige for havets bio-

diversitet, fordi mange arter yngler og finder føde her.

Boblerev.

6

3

Bredgade 20, Baghuset 4. Sal, 1260 København K

Grønland

Gymnasie-debatter om olieboringer

●4 I januar deltog re-præsentanter fra

Greenpeace i en række off entlige debatter rundt omkring i Grønland. Må-let med debatterne, som blev afh oldt på gymnasier og universiteter, var at øge kendskabet til, hvordan olieboringer på Grønland kan komme til at påvirke den arktiske natur.

●D Se også side 8–13.


Documents

Greenpeace Action forår 2012