Erhvervsforum, forår 2010

| Nr. 7 • 2010 |

Mere tid til kerneforretningenDer er mange fordele ved at outsource

virksomhedens opkrævninger.

God økonomistyringPlanlægning, styring af ressourcer og likviditet

er afgørende for succes.

2009 blev aktiernes år Andelskassens aktieanbefalinger gav i 2009

et afkast på 56,1 procent.

ErhvErvsForuMAnDElskAssEns

TEMA i sTrATEGisk sTyrinG |

henriette Divert »Det er alfa og omega

at være opmærksom

på kundens behov«

| ErhvErvsForuM 7/10 |2

Fokus på kernekompetencer

Tidens svingende konjunkturer betyder, at det er blevet endnu mere

aktuelt, at man som virksomhed fokuserer på sine kernekompetencer.

Det er vigtigt at finde ud af, hvor man helt præcist har sine forcer – og

så bruge tid og ressourcer på at dyrke og udvikle dem.

Det er i høj grad en ledelsesopgave, og derfor er temaet i dette num-

mer af Erhvervsforum strategisk styring. Du kan få gode råd om – og

inspiration til – hvordan du kan være med til at styre din virksomhed

strategisk, så den gode forretning kommer i fokus. Med andre ord; i

dette nummer kan du læse bud på, hvad der kendetegner den gode

og værdiskabende virksomhed.

Det første nummer af Erhvervsforum udkom i 2006. Der er sket me-

get i verden siden da, og Erhvervsforum har også været forbi mange

spændende emner. Vi håber selvfølgelig, at du kan lide magasinet,

og artiklerne giver ny viden – vi vil gerne udvikle magasinet, så det

bliver til mest mulig gavn for vores læsere. Så derfor håber vi, at du vil

hjælpe os ved at udfylde et kort spørgeskema, hvor du har mulighed

for at komme med din personlige mening om Erhvervsforum. Du

kan læse mere om undersøgelsen under ”Kort nyt” på side 23 – på

forhånd tak for hjælpen.

God læselyst!

inge rishøj, Erhvervschef

Andelskassens Erhvervsgruppe

Indhold

EFFEKTIV OPKRÆVNING AF KUNDER ........................ PBS fortæller om muligheder ved outsourcing 3STRATEGISK STyRING ..................................................... Strategisk styring er ”sund fornuft på formel” 5 VI KAN lÆRE AF DE GODE VIRKSOmhEDER ...........Interview med konsulent Henriette Divert 8STyR DIN VIRKSOmhED TIl SUccES ......................... Deloitte giver gode råd om bl.a. økonomistyring 12KUNDEN I FOKUS GøR FORSKEllEN ........................Interview med virksomheden Link Solutions 14AKTIEANbEFAlINGER hOlDT STIK ..............................Andelskassens Anbefalingsliste gav flot afkast i 2009 17VÆRDIKÆDEN bESTåR AF TIllID OG RESPEKT ......Portræt af svineavler Niels Vejrup Pedersen 19ERhVERVSbøGER .............................................................Inspiration og tankevækkende bøger 22KORT NyT ............................................................................Nyheder fra vores verden 23

Erhvervsforum

Ansvarshavende: inge rishøj, Andelskassens Erhvervsgruppe, Christoffer Boserup skov, Andelskassen | Redaktion: Christoffer Boserup skov, Andelskassen, Mia krog

Pedersen, Andelskassen | øvrige skribenter: Christian nielsen, Danske Andelskassers Bank A/s, Anette Edelmann, PBs, Bo lynggaard, Deloitte | Art Director: rikke

risager, Andelskassen | Udgiver: sammenslutningen Danske Andelskasser, Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele, Tel: 87 99 30 00, [email protected] | Tryk:

Digisource Danmark A/s | Oplag: 9.000

Redaktionen er afsluttet den 26. marts 2010

8 12 14 17

Forsidefoto: Finn Hageman

| ErhvErvsForuM 7/10 | 3

For enhver virksomhed er det afgørende at få

penge ind hurtigt og effektivt for de produkter

eller ydelser, virksomheden sælger. i stedet for

at drukne i fakturaer er løsningen at outsource

alle opkrævninger til PBs og dermed frigøre

mere tid til andre vigtige opgaver.

To af de betalingsydelser, der giver effektive

opkrævninger og mere tid til virksomhedens

kerneforretninger, er Betalingsservice og

leverandørservice.

- Både Betalingsservice og LeverandørService er

ydelser, der automatisk og effektivt kan opkræve

tilgodehavender fra virksomhedens kunder. For

begge løsninger gælder, at virksomheder kan

slippe for alt det praktiske arbejde og i stedet

sende betalingsdata elektronisk til PBS, fortæller

katrine schmidt, Product Manager i PBs.

- Betalingsservice er velegnet til tilbagevendende

opkrævninger af virksomhedens privat- og

erhvervskunder. leverandørservice er en

effektiv måde at opkræve sine erhvervskunder,

hvor betalingen foregår automatisk og der er

mulighed for kort betalingsfrist – helt ned til tre

dage, fortsætter katrine schmidt.

ZebNET sparer hver måned flere arbejdsdageDen lille it-virksomhed ZebNET er et af de

steder, hvor de har valgt Betalingsservice

til og manuelt papirarbejde fra. ZebNET, der er

kunde i Andelskassen Viborg, leverer bredbånd

til 250 husstande og virksomheder i oplands-

byer omkring Viborg. I stedet for selv at sende

regninger til kunderne hver måned har ZebNET

valgt at lade PBs klare opkrævningerne.

- Det er meget nemmere, end at vi selv skal

putte regningerne i en kuvert, sætte frimærker

og adresser på og sende dem med posten. Vi

sparer flere arbejdsdage hver måned ved at lade

PBS håndtere alt omkring betalingerne, siger

Vibeke Mogensen, regnskabsansvarlig i ZebNET.

Gør det nemt for kunderneNår ZebNET får en ny kunde, taster Vibeke

Mogensen blot kundeoplysningerne direkte ind

Effektiv opkrævning af kunderne giver mere tid til kerneforretningenAf Anette Edelmann, PBs & Mia krog Pedersen, Danske Andelskassers Bank

| FAkTA |

Betalingsservice – det nemmeste i verden

Betalingsservice er velegnet til opkræv-

ning af privat- og erhvervskunder. PBs

gennemfører en automatisk betaling for

de kunder, der har tilmeldt regningen til

Betalingsservice. kunder, der ikke tilmelder

regningen til automatisk betaling, får i stedet

et indbetalingskort – enten på papir eller

elektronisk direkte til kundens netbank.

Fordelene ved at bruge Betalingsservice til

opkrævning af privat- og erhvervskunder:

• Mere loyale kunder. Erfaringerne fra

virksomheder der opkræver med

Betalingsservice viser, at kunder, der til-

melder regningen til automatisk betaling,

forbliver kunder i op til seks gange så

lang tid.

• Større sikkerhed for at få pengene til

tiden.

• Bedre likviditet.

• Mindre ressourceforbrug til opkrævning

af kunderne.

• Færre tab på kunderne. Hvis betalingen

bliver afvist, får virksomheden besked

direkte fra PBs og kan derfor hurtigt

reagere over for kunden.

ved at outsource opkrævningerne sikrer man sin virksomhed en

bedre likviditet – samtidig bytter man porto og papirarbejde ud

med fuld fokus på forretningen. PBS tilbyder en række betalings-

ydelser, der giver ekstra luft i kalenderen og på skrivebordet, hvad

enten det er privat- eller erhvervskunder, der skal opkræves.


i systemet og sender betalingsdata til PBS hver

måned. Herefter sender PBS et indbetalingskort

til kunden, der efterfølgende kan vælge at

tilmelde regningen til Betalingsservice og spare

et månedligt faktureringsgebyr. Det har næsten

alle virksomhedens kunder valgt.

- De fleste kunder er glade for, at vi bruger Be-

talingsservice, fordi det gør det nemt at skubbe

betalingerne om bagerst i hovedet og lade dem

køre helt automatisk, siger Vibeke Mogensen.

Hos PBS er erfaringen da også, at Betalings-

service er forbundet med en række fordele for

både virksomheden og dens kunder.

- Det er ret enkelt: Virksomheden sparer ressour-

cer og får større sikkerhed for at få pengene til

tiden, fortæller katrine schmidt fra PBs.

leverandørService letter betalingen fra erhvervskundernevirksomheder, der har hyppige leverancer til

faste erhvervskunder, kan hurtigt bruge meget

tid på at holde styr på opkrævningerne. Men

med leverandørservice er det nemt at sætte

fakturering af erhvervskunderne i system, så

alle køb automatisk bliver hævet på kundens

konto og indsat på virksomhedens konto – der

behøver kun at gå tre dage fra leveringen, til

betalingen er gennemført.

- Det betyder, at kunderne automatisk betaler

til tiden, og at regnskabsafdelingen sparer

ressourcer på at sende fakturaer og eventuelle

rykkere. Jo flere af virksomhedens erhvervskun-

der der tilmelder sig leverandørservice, jo færre

manuelle ind- og udbetalinger vil der være, siger

katrine schmidt, Product Manager i PBs.

Frigør tid hos begge parterMens virksomhederne får pengene i kassen til

tiden, slipper kunderne for at betale fakturaen

selv. leverandørservice frigør derfor tid hos

begge parter til at fokusere på kerneforretningen.

- i perioder med ekstra travlhed kan det glippe for

nogle kunder at få betalt alle fakturaer til tiden.

Når betalingen sker automatisk, undgås den

situation. Og er der kunder, der ikke kan betale,

kan virksomhederne hurtigt standse fremtidige

leverancer, og dermed undgår man at miste

penge på kunden, fortæller Katrine Schmidt.

læs mere om Betalingsservice og leverandør-

Service på PBS.dk. Du er også velkommen til at

kontakte din erhvervsrådgiver i Andelskassen.

leverandørservice – betaling uden bøvl

leverandørservice er en unik løsning til opkrævning af erhvervskunder, hvor hastighed og sik-

kerhed for indbetaling er væsentlig - eksempelvis i forbindelse med regelmæssige leverancer.

Efter aftale med kunden kan virksomheder bruge LeverandørService til automatisk at trække

deres tilgodehavende direkte fra kundens konto - også når betalingsfristen er kort.

Fordelene ved at bruge LeverandørService til opkrævning af erhvervskunder:

• Større sikkerhed for at få pengene til tiden.

• Færre tab på kunderne. Hvis betalingen bliver afvist, får virksomheden besked direkte fra

PBs og kan derfor hurtigt reagere over for kunden og evt. standse fremtidige leverancer.

• Der behøver kun at gå tre dage fra leveringen, til betalingen er gennemført.

• Har en kunde penge til gode, kan LeverandørService også bruges til at indsætte beløb

direkte på kundens konto, fx ved afregning af en kreditnota.

| FAkTA |

Vibeke Mogensen, ZebNET og Jakob Eriksen, erhvervsrådgiver fra Andelskassen Løgstrup, Vi-borg. I stedet for selv at sende regninger til kunderne hver måned har it-virksomheden ZebNET valgt at lade PBs klare opkrævningerne.

ZebNET ApS

ZebNET leverer trådløst internet til virk-

somheder og private - dækningsområdet

udspringer i Viborg og dækker en stor del

af oplandet omkring Viborg. ZebNET har

en særlig interesse i at tilbyde internet i

landdistrikter, hvor det er svært at få andre

gode internetløsninger.

Læs mere på www.zebnet.dk

Foto

: Fle

mm

ing

Jepp

esen

TEMA | sTrATEGisk sTyrinG |


virksomhedsledelse kan populært sagt deles

op i to hovedretninger: Den ene ledelsesgren

tager udgangspunkt i et organisatorisk perspektiv

hvor kultur, personaleledelse og organise-

ringsformer er i fokus. Det andet perspektiv

drejer sig om virksomhedens værdiskabelse og

konkurrenceevne. strategisk styring hører til den

sidstnævnte ledelsesgren og kan defineres som

det at oversætte virksomhedens strategi til en

profitabel fremtid.

Strategisk styring er koblingen mellem virksom-

hedens strategi og den daglige økonomiske

styring. Her arbejder man altså med at oversætte

de overordnede mål for virksomheden – fx

mission og vision - til en række mere konkrete

handlingsplaner. Disse oversættelser kan være

af både finansiel og ikke-finansiel karakter, og

faktisk er begge elementer vigtige bestanddele

af det økonomiske sprog. i daglig tale kalder

man ofte den strategiske styring for det taktiske

niveau i virksomhedens ledelse. I de senere år

har denne del af ledelsesaspektet vundet større

og større anerkendelse. Flere internationale stu-

dier viser, at de mest succesfulde virksomheder

er de som evner, ikke blot at udtænke en god

strategi, men rent faktisk også at udføre den i

praksis.

Strategisk styring:

Når strategi bliver til sund økonomisk styring

Af Christian Nielsen, Aktiestrateg i Danske Andelskassers Bank og lektor på Aalborg Universitet

Operationeltniveau

Taktiskniveau

Strategiskniveau

Strategisk styring handler i bund og grund om at om at operationalisere

virksomhedens strategi. langt hen ad vejen er strategisk styring ”sund

fornuft på formel” – der er fokus på at skabe sammenhæng i din

virksomhed mellem aktiviteter og værdiskabelse. Ved at skele

til en række værktøjer og bruge disse på de rigtige måder, vil

mange virksomheder kunne opnå store økonomiske fordele.



langt hen ad vejen er strategisk styring sund

fornuft på formel: God strategisk styring handler

om at gøre den økonomiske styring meningsfuld

ved at sætte fokus på sammenhængene mel-

lem aktiviteter og værdiskabelse. Ved at skele til

en række værktøjer og modeller, og bruge disse

på de rigtige måder, vil mange virksomheder

kunne opnå store økonomiske fordele. Hvornår

og hvordan de respektive modeller anvendes, er

det håndværk, man som virksomhedsleder skal

lære. Lad os se nærmere på den strategiske

styrings værktøjskasse.

Strategisk styring er virksomhedens GPSStrategisk styring handler om at påvirke og

motivere organisationen i en bestemt retning

ved hjælp af en række tilgængelige værktøjer

og modeller. Derfor har opgaverne i forbindelse

med den strategiske styring ofte karakter af

en række fremadskuende aspekter som fx

planlægning og koordinering, en række ”her og

nu” aspekter som beslutningstagning og kom-

munikation, samt bagudrettede aspekter så som

evaluering og kontrol af resultater.

Når man skal finde vej i ukendt territorium, så er

det nyttigt at have et kort med. Men for at kunne

benytte kortet, skal man vide hvor man er. Et

sådant udgangspunkt kan være virksomhedens

sidste regnskab. Med

dette på plads og et foruddefi-

neret ”ankomststed”, som fx en formuleret vision

og mission, kan man hurtigt bestemme, hvilken

retning man skal følge. Denne bevægelse, lad

os kalde den ”fugleflugtslinjen” er illustreret ved

den store pil i figur 1. I fagtermer kaldes denne

pil for strategien.

strategien repræsenterer den overordnede

bevægelse, virksomheden skal lave. Når vejen

bliver kortlagt eller skrevet ind i GPS’en (i virk-

somheden udmøntes dette i handlingsplaner),

så kan den konkrete rute godt blive mere kring-

let end fugleflugtslinjen. Ruten vil fx afhænge

af infrastrukturen og vejforholdene. Fordi vores

”rejseplan” er af længerevarende karakter, så

er der behov for kontinuerlige opfølgninger på

handlingsplanerne; på samme måde som en

GPS foretager nye beregninger, hvis vi bliver

nødt til at tage en omvej pga. vejarbejde eller en

ulykke længere fremme på ruten.

Til disse opfølgninger benyttes en række af de

værktøjer, som beskrives i det følgende.

hovedområder inden for den strategiske styring

Strategisk styring handler altså om at

finde vej til virksomhedens målsætnin-

ger gennem identifikation af nødvendige

handlingsplaner. Det handler derfor i høj grad

om at skabe den rigtige motivation for det, som

rent faktisk skal gøres og opnås. Det sikrer, at det

er de rigtige ting, som udføres (effektivitet) på

den bedst mulige måde (efficiens). Sammen-

sætningen af værktøjer bør skræddersyes til den

valgte strategi. overordnet kan der identificeres

fire hovedområder inden for den strategiske

styring:

1. Identifikation og implementering af handlingsplaner

Det første hovedområde inden for strategisk

styring indeholder en lang række værktøjer,

som med udgangspunkt i virksomhedens valgte

strategi kan bruges til at konkretisere, identificere

og implementere handlingsplaner. som det er

tilfældet med håndværkeren og den erfarne

gør-det-selv mand, så er det vigtigt, at man

ved, hvilket værktøj der skal anvendes til hvilke

typer opgaver. Skal man hænge et billede op på

en betonmur, så tager man den pneumatiske

boremaskine frem og ikke hammer og søm.

Ledelseseksperten Robert Simons identificerer

fire typer ledelseshåndtag (se figur 2), man som

I dag

Mål: • Vision • Mission

Værdibaserede systemer

Interaktive analyse redskaber

Forretnings-strategi

Diagnostiskeredskaber

Afgrænsenderegler

Kerne værdier

Risici sombør undgås

Centralepræstations-

variable

Strategiskeusikkerheder

Figur 1

Figur 2. Frit efter Robert Simons, “Levers of Control”, 1995



leder kan anvende til at styre sin virksomhed.

På det overordnede plan kan ledelsen vælge,

om man skal basere styringen i virksomheden

på afgrænsende regler eller værdibaserede

systemer. Afgrænsende regler er eksempelvis

udførlige regelsæt for, hvordan man undgår

risici og præcise retningslinier for udførelse af

funktioner. Værdibaseret ledelse, derimod, tager

udgangspunkt i, at medarbejderne selv kan

træffe nødvendige beslutninger på baggrund

af virksomhedens fællesværdier. i relation til

konkret beslutningstagning kan man inddrage

enten fremadskuende analyser, kaldet interaktive

analyse redskaber, eller et mere bagudrettet

diagnostisk orienteret perspektiv. i sidstnævnte

perspektiv er fokus på at kontrollere effektivitet

og efficiens af de vigtigste aktiviteter, som

virksomheden foretog sig i den sidste periode.

Virksomheder, som opererer i stabile miljøer, vil

primært have gavn af diagnostiske redskaber,

som eksempelvis budgetter. Er fremtidsudsig-

terne derimod mere usikre, har virksomhedsle-

deren behov for mere fremadskuende informa-

tioner. Essensen i Simons’ begrebsapparat er,

at man bør skele til ikke bare opgavens formål,

men også virksomhedens karakteristika, inden

man vælger, hvilket håndtag man trækker i.

Værktøjskasse til strategisk styring • Boston Consulting Group’s matrice til

vurdering af forretningspotentiale

• Porters 5 forces som analyserer virksom-

hedens konkurrencemæssige position på

markedet

• SWOT-modellen som hjælper med at

identificere og strukturere virksomhedens

styrker, svagheder, muligheder og trusler

• Porter’s value chain som hjælper med at

analysere virksomhedens værdikæde

• Activity Based Costing og Activity Based

Management, hvor man analyserer virksom-

hedens ressourceforbrug ved forskellige

aktiviteter.

2. Ansvarscenterdesign og intern afregningEt ansvarscenter er en organisatorisk enhed,

hvor én person er gjort ansvarlig. Formålet med

ansvarscentre er at decentralisere og derved

uddelegere ansvar fra topledelse til mellem-

ledere. En ansvarscenterleder bør kun drages

til ansvar for de omkostninger, indtægter eller

investeringer, som han eller hun selv kontrol-

lerer. Endvidere bør han eller hun kun drages

til ansvar for de omkostninger, indtægter eller

investeringer, som er vigtige for virksomhedens

værdiskabelsesproces.

Der findes fire typer af ansvarscentre:

Omkostningscentre (typisk produktions- eller

administrationsenheder), omsætningscentre

(typisk salgsenheder), profitcentre og investe-

ringscentre. Den korrekte adfærdspåvirkning

opnås ved, at de ansvarlige måles på det, som

ledelsen ønsker og som giver et positivt udslag i

forhold til virksomhedens samlede mål.

i de tilfælde hvor virksomheder er organiseret

med profit- og investeringscentre, og hvor

der foregår intern handel, benyttes interne

afregningspriser, også kaldet transfer pricing.

intern handel kan i en industrivirksomhed være i

form af handel mellem et produktionsselskab og

et salgsselskab, og kan fx i banksektoren vedrøre

køb af supportydelser imellem en IT-afdeling og

en filial. hensigten med en afregningspris er at

sikre det optimale samspil mellem virksomheds-

dele til fordel for hele koncernen.

3. Finansiel målstyringBudgetter er en vigtig bestanddel for langt de

fleste virksomheder i deres strategiske styring.

Budgetter er nemlig effektive, når det drejer

sig om at nedbryde virksomhedens strategi til

tidsbestemte intervaller. Således er virksomhe-

dens budgetter med til at konkretisere skriftlige

handlingsplaner, prioritere ressourcer og skabe

fokus på virksomhedens værdiskabelse. Varians-

analyse i forhold til forventede finansielle mål og

budgetteret aktivitetsniveau kan hjælpe ledelsen

med at analysere, hvordan planen skrider frem.

For at højne motivationen blandt medarbejderne

vil bonusaflønning for det meste være knyttet til

budgetmål.

4. Ikke-finansiel målstyringDer findes også kritikere af budgettet, som hæv-

der, at det forhindrer dynamik og handlefrihed,

især i meget konkurrenceprægede markeder.

Den såkaldte Beyond Budgeting-bevægelse

har derfor nydt stor udbredelse i de seneste år.

Essensen i ikke-finansiel målstyring er, at når

effekten af virksomhedens aktiviteter når frem til

budgettet og regnskabet – så er det for sent at

gøre noget ved det, som er gået galt. Derfor må

virksomhederne supplere (nogle siger endda

erstatte) budgettet med en række mere frem-

adrettede informationer omkring virksomhedens

aktivitetsniveau, kvaliteten af virksomhedens

ydelser, tilstedeværelsen af kernekompetencer,

kundetilfredshed m.m. Sådanne præstationsmål

skal skabe forudseenhed, og modeller som

Balanced Scorecard, Business Excellence og

Videnregnskaber kan hjælpe virksomhedsledere

med at identificere de mest centrale målepunk-

ter med udgangspunkt i strategien.

Overblik og overskuelighedDer er altså en del forskellige værktøjer og mo-

deller, som en virksomhedsleder kan benytte sig

af, når strategien skal oversættes til operationelle

fokuspunkter. strategisk styring kan ses som

en nødvendig mellemstation eller kortet for

virksomhedens rejse.

God ledelse, og dermed også strategisk styring,

handler om at etablere en fælles forståelses-

ramme i virksomheden, der tydeliggør, hvordan

man vil nå sine langsigtede målsætninger. Ved

at nedbryde noget flygtigt (virksomhedens vision

og mission) til konkrete handlingsplaner og

fokusområder, bliver der skabt et overblik og en

overskuelig plan. samtidig hjælper modellerne

til at understøtte beslutningstagning og styringen

af virksomheden under til tider vanskelige og

stærkt forandrende markedsforhold.

»I de senere år har denne

del af ledelsesaspektet

vundet større og større

anerkendelse. Flere in-

ternationale studier viser,

at de mest succesfulde

virksomheder er de som

evner, ikke blot at udtænke

en god strategi, men rent

faktisk også at udføre den i

praksis.«



Henriette Divert var i efteråret 2009 den ene af

eksperterne i DR2’s populære erhvervsprogram

”kriseknuserne”. Gennem otte programer fulgte

henriette Divert og Mads Øvlisen forskellige

danske virksomheder, der klarede sig godt på

trods af den økonomiske krise. i tv-udsendelsen

var virksomhederne vidt forskellige, men der var

nogle ting, som de alle gjorde godt og gjorde

ens.

- vi lavede ”kriseknuserne”, fordi det er interes-

sant at se på, hvad det er, virksomhederne gør

godt. vi ledte efter det, der fungerer og virker i

praksis – og det er noget, andre virksomheder

kan lære af, fortæller henriette Divert, der

til daglig er partner og ledelseskonsulent i

konsulenthuset implement i hørsholm.

Og denne systematiske opmærksomhed på det,

der virker, gav en række værdifulde indsigter.

Tæt på kunderne- Der var en række fællestræk for alle disse

virksomheder, som klarede sig godt. Først og

fremmest kan man sige, at de virksomheder, der

klarer sig godt, er dem, der er tæt på kunderne.

Det er de virksomheder, der ved, hvad kunderne

eller slutbrugeren synes er vigtigt.

Hos Implement betegner de denne kontakt

med kunderne som ”kundeintimitet” – og det er

noget, der gælder i endnu højere grad, når der

er krise i samfundet.

- Når det hele strammer til, så bliver det endnu

mere essentielt, at du som virksomhed ved,

hvad dine kunder synes om dine produkter og

ydelser. I programmet så vi, at virksomhederne

havde helt styr på, hvad kunderne tillagde værdi.

vi kan lære af de gode virksomheder

Af Christoffer Boserup skov, Danske Andelskassers Bank

I tv-programmet ”Kriseknuserne” gik hun tæt på de succes-

fulde virksomheder i Danmark – hvad gør virksomhederne

godt, og hvad kan andre lære af det? Erhvervsforum tog en

snak med ledelseskonsulent henriette Divert og fik masser

af gode råd.



Det er én af opskrifterne på succes. Med andre

ord skal man spørge sig selv; ”Hvad er vigtigt

hos kunderne, når de oplever os?”

Virksomheder, der henvender sig til kunden, når

de har et nyt produkt, kan godt opfattes som

selvfede. i stedet skal man vende perspektivet

og hele tiden have kunden i fokus.

- Det bliver helt essentielt at monitorere og

følge med: Hvor bevæger kunderne sig hen?

Man skal være opmærksom på selv de mindste

ændringer hos kunderne, og hele tiden have en

finger på pulsen i forhold til, hvor henholdsvis

markedet og kunderne er på vej hen, konstate-

rer henriette Divert.

Tillid i stedet for kontrol En anden indsigt fra programmet ”krise-

knuserne” er, at lederne i de succesfulde

virksomheder har en stor selvindsigt.

- Selvindsigt handler både om nærhed og tillid.

nærheden har at gøre med, at man har føling

med, at organisationen kører på skinner internt,

samtidig med, at man ved, hvad der rører sig

på markedet. Tilliden opstår ved, at lederne i

de succesvirksomheder ikke leder efter fejl hos

deres medarbejdere, men stoler på deres evner

til selv at træffe beslutninger, fortæller Divert.

At nulfejlskulturen ikke skaber resultater, bekræf-

tes i den store undersøgelse, som implement

fik foretaget i slutningen af 2009. Her spurgte

de næsten 600 velfungerende europæiske

virksomheder, hvordan de formår at opnå vækst

på trods af finanskrisen.

- undersøgelsen viser, at de virksomheder, der

baserer sig på kontrol, ikke tjener penge. Hvis

Foto

: DR

Arki

v



man er i en organisation med tillid, så vil medar-

bejderen også handle i situationen og gøre det

rigtige. Man skal ikke forfalde til at blive paranoid

og indføre mere rapportering. Medarbejderne

skal være i stand til at handle på det, de ser her

og nu og bevare evnen til at tænkte strategisk –

det opnås ved tillid og ikke ved kontrol.

At skabe nærhed og tillid i en organisation

skræver selvfølgelig en indsats fra lederen.

- ”Kriseknuserne” viste også, at det er vigtigt, at

man som leder er ægte. Medarbejderne skal

kunne mærke, hvem lederen er – som leder

skal du have hele din person med på arbejde,

ellers er det uholdbart. Medarbejderne skal

kunne mærke engagementet og ægtheden,

fortæller henriette Divert.

Turen går til bahamasEt arbejdsredskab, som Implement bl.a. bruger,

er den såkaldte Bahamas-øvelse. Den går ud

på, at man skal forestille sig, at man vågner

i år 2013, solen skinner, man sidder på en

sandstrand og nyder udsigten over det turkis-

farvede hav med en drink i hånden. Kort sagt;

alt er godt.

- Spørgsmålet er så, hvad virksomheden har

gjort for at komme i denne ønskesituation?

hvad er det, virksomheden har gjort godt i tiden

op til 2013? spørger Henriette Divert. Pointen

med øvelsen er at skabe en intern bevidsthed

i virksomheden og få fokus på nogle af de

områder, der skal udvikles og arbejdes med.

- Måske indser man, at man skal udvide

produktpaletten for at nå målet. Eller man skal

udvide sit forretningsområde – måske er der

nogle vidensmæssige kompetencer, man skal

ud at finde for at nå målet, siger Henriette

Divert.

Det at opstille scenarier er en effektiv og

nem måde at reflektere over sin virksomheds

muligheder og udfordringer i fremtiden. og det

kommer hurtigt til at handle om, hvilke tenden-

ser man tror, præger markedet i fremtiden.

- Det at have en strategi og opstille mål drejer

sig i høj grad også om at have blik for mega-

trends. Hvad kommer til at betyde noget for

vores virksomhed i fremtiden? Hvilke ting bliver

hele verden præget af om fem år?

oplagte overordnede emner, som kommer til at

præge udviklingen meget fremover, er fx klima,

bæredygtighed og CSR. Det er noget, man som

virksomhed skal forholde sig aktivt til; hvilken

betydning har det for vores branche om fem år –

og hvad bliver værdiskabende for vores kunder?

| GoDE råD |

hvad gør de gode

virksomheder?

Baseret på sine erfaringer fra program-

met ”Kriseknuserne” og sit arbejde som

konsulent, har henriette Divert identificeret

fire parametre, som kendetegner de succes-

fulde virksomheder – parametre som bliver

endnu vigtigere i krisetider:

- Man skal være tæt på kunderne

- Der skal være tillid i stedet for kontrol

- Man skal have blik for megatrends

- Man skal være i besiddelse af klassisk

købmandsskab



- Lego har fx en udfordring; de bruger olie til at

fremstille deres klodser – men er det mon en

holdbar produktion, når vi ser, at der løbende

kommer mere og mere fokus på at begrænse

vores olieforbrug? Måske skal de til at tænke

alternativt, så de i fremtiden ikke står med en

produktion, der baserer sig på et forbrug, der

går stik imod alle tidens tendenser, funderer

henriette Divert.

Klassisk købmandsskab ifølge henriette Divert gav ”kriseknuserne”

udtryk for et andet interessant element; de virk-

somheder, der har succes, er alle i besiddelse af

en næse for godt købmandsskab.

- De var alle i besiddelse af en sund snusfornuft,

og hvad man kan kalde klassisk købmandsskab.

Det indebærer bl.a. en benhård opfølgning

på, hvilke produkter der sælger. En klokkeklar

bevidsthed om omkostningsniveauet – på alle

områder. Og endelig indebærer det også, at alle

enheder i organisationen skal være adrætte.

Denne næse for forretning gælder også på

det mere sociale plan; for det er vigtigt for en

virksomhed at spørge til, hvem der gerne vil

være i med i virksomhedens netværk.

- Man kan betragte en god virksomhed som

et slags fællesskab – og her skal man så finde

ud af, hvem man gerne vil have med i det

fællesskab. Og klargøre hvem, der er potentielle

medlemmer af fællesskabet.

Krisen er også lig mulighederEt mantra for implement er, at man som virksom-

hed skal rykke helt tæt på sine kunder. De kunder

du har, skal du besøge. Dem du har haft, skal du

dyrke. og dem du gerne vil have, skal du kontakte.

- Det er alfa og omega at være opmærksom

på kundens behov. Det er der ikke noget nyt i,

men det bliver tydeligvist forstærket i krisetider.

Og endvidere er det værd at bemærke, at krisen

også er lig med muligheder. Det kan strategisk

være interessant fx at se på, hvordan konkurren-

terne har det, og om der er attraktive muligheder

for opkøb, understreger Henriette Divert.

| FAkTA |

implement

implement er Danmarks førende konsu-

lenthus med 220 ansatte. Implement har

kontorer i Danmark, norge og sverige – og

er en del af det europæiske netværk af

konsulenthuse, ACE (Allied Consultants

Europe).

Implement foretog i slutningen af 2009

en undersøgelse, hvor de analyserede

600 virksomheder, der klarer sig godt i

krisen. Du kan få yderligere oplysninger

om undersøgelsen ”Growing Against The

Market” ved at kontakte implement via

www.implement.dk.

»Det at have en strategi

og opstille mål drejer sig

i høj grad også om at

have blik for megatrends.

hvad kommer til at

betyde noget for vores

virksomhed i fremtiden?«Fo

to: F

inn

Hag

eman



Den aktuelle virkelighed har sat økonomistyring

på dagsordenen i mange mindre- og mellem-

store virksomheder. Tidligere var det afgørende

– og ofte nok – at man som virksomhedsejer

var god på sit faglige felt. Når bare ordrerne kom

ind, og der blev bygget huse, programmeret

IT eller solgt fra butikken og kunderne ellers

betalte, så gik det jo fint.

Men for mange virksomheder betød finanskrisen

en brat opvågnen. Bankerne strammede kredit-

givningen, og stort set alle erhverv oplevede den

brutale opbremsning med faldende efterspørgsel

i efteråret 2008. På et langt mere krævende

marked var det pludselig ikke i sig selv nok, at

man er en god til det, der var virksomhedens

hovedprodukt. Planlægning, styring af ressourcer,

likviditet og evnen til agere hurtigt på udsving i

ordresituationen blev på kort tid den forskel, som

afgjorde liv og død for mange virksomheder.

økonomistyring – en værdifuld investeringDen effektive økonomistyring kan sammenlignes

med marathonløberen, som holder og følger sin

minuttid fra starten af løbet, og som via sit pulsur

har styr sine egne ressourcer. han kommer i

mål og får et optimalt løb og en god tid, fordi

han uden risiko for at satse for hårdt kender sin

ressourcer.

For mange små og mellemstore virksomheder vil

økonomistyring være en investering, som hurtigt

viser sig lønsom. samtidig er økonomistyringen

et vigtigt redskab i samarbejdet med banken.

Med en troværdig økonomistyring kan man give

svar på nogle af de spørgsmål, banken stiller. I

nogle tilfælde er det forudsætningen for at få de

ønskede kreditrammer, og det vil altid være et

godt værktøj, der løfter kvaliteten af den rådgiv-

ning og sparring, som bankrådgiveren står for.

Tænk fremadrettetMed moderne økonomisystemer er økonomi-

styring i mange tilfælde ikke et spørgsmål om at

trække tal ud af systemet, men et spørgsmål om

at få de rigtige tal frem.

God økonomistyring er fremtidsorienteret. Øko-

nomistyringen skal give virksomhedsledelsen

de data, som sikrer, at virksomheden kan nå at

tilpasse sig, så man kan justere indkøb, medar-

bejderstaben og salgsindsatsen. Økonomistyring

skal være mere end en status på omsætning

og indtjening. Ofte vil ordrebeholdningen og

tilbudsmængden være mindst lige så centrale

faktorer, som regnskabet for den periode, der er

gået. Andre relevante nøgletal er belægnings-

grad, leveringsevne, faktureringsgrad, effektivitet

og indtjening pr time.

De fleste virksomheder vil typisk styre ud fra

dækningsbidrag og dækningsgrader. Det er

en meget relevant måde at styre på, men ofte

vil man med fordel kunne gå længere ned i

detaljen. virksomheden skal afdække, hvilke om-

kostninger, der kan tilpasses udsving i salget. Der

kan være lønudgifter, hjælpematerialer, udgifter

til servicebiler eller maskiner, som bør indgå, når

man udregner driftsøkonomisk dækningsbidrag.

lønomkostninger er størreI mange virksomheder er det et udbredt

problem, at man kalkulerer med for lave

lønsatser, og derfor sætter prisen for lavt, når

man giver tilbud. Udover den faktiske løn skal

man typisk yderligere kalkulere med en række

omkostninger det kan være forsikringer, sociale

bidrag, uddannelse og lignende - ligesom man

må indregne, at medarbejdere kan blive syge og

skal have sygedagpenge.

Med nutidens it-baserede økonomisystemer

kan man få detaljeret information om hvilke

produkter, som giver den bedste indtjening og

hvilke, der måske er ulønsomme eller direkte

tabsgivende.

Der er to væsentlige punkter, som det er værd

at være opmærksom på. For det første skal der

Styr din virksomhed til succes

God økonomistyring i en virksomhed er som en marathonløber, der overholder sin minuttid og via sit

pulsur hele tiden ved, hvor mange kræfter han har.

Bo Lynggaard arbejder hos revisions- og rådgivnings-

virksomheden Deloitte med opgaver indenfor fx bog-

holderi, løn, regnskab, rapportering og økonomistyring

hos alle typer og størrelser af virksomheder. opgaverne

løses uafhængig af, hvem kunderne anvender som

revisor. Du kan kontakte Bo på [email protected]

eller telefon 8925 2525

Af Bo lynggaard, Deloitte Business Process solutions



være en logisk opbygget kontoplan, så man via

sumkonti kan få overblik. Kontoplanen skal være

opdelt, så den afspejler virkeligheden. For det

andet skal der være datadisciplin, hvis registre-

ringerne er ufuldstændige eller direkte forkerte,

er systemet eller oplysningerne intet værd.

I perioder, hvor der er stor usikkerhed på

markedsudviklingen, er det vigtigt, at man så

hurtigt som muligt kan få tal ud af sit økono-

misystem. Med udgangspunkt i erfaringer kan

man tilrette prissætningen: Har der været tab

eller lav lønsomhed på en bestemt type opgaver

eller produkter, skal prisen måske hæves.

Der, hvor man har god lønsomhed, har man

muligheden for at sænke prisen, hvis man er

presset af konkurrenter. På samme måde kan

ordrebeholdningen og andre nøgleparametre

bruges som pejlemærke for indkøb og styring af

medarbejderressourcer.

Prissætning og nye produkterMange virksomheder henter indtjeningen via

regninger, der er baseret på timeforbrug. Her vil

man typisk kunne øge indtjeningen betydeligt

ved at øge antallet af fakturerbare timer. Dette

kræver dog planlægning. På den ene side kan

virksomheden ikke regne med, at man fra dag til

dag kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

På den anden siden vil man typisk være bundet

af opsigelsesvarsler, så det kræver en horisont

på uger eller måneder, hvis man skal reducere i

medarbejderstaben.

Får man trukket de rigtige tal ud af sit økono-

misystem, vil det i en del tilfælde også kunne

give forretningsudvikling. i nogle tilfælde lægger

kunderne vægt på service, kort leveringstid eller fx

muligheden for at købe i anbrud, så man ikke skal

købe en hel kasse skruer, når man mangler to.

Ofte er kunderne parat til at betale for dette,

men mange virksomheder mangler grunddata

for, hvad den ekstra service reelt koster. og

derfor får de aldrig prissat det.

Viden er magtEt godt økonomisystem vil også vise hvilke

kunder, der overholder betalingsfrister. Har man

er særlig kundegruppe, hvor man skal bruge

tid og kræfter på at rykke for betaling – eller

hvor man måske ofte må afskrive beløb – så

skal man måske overveje sin salgsstrategi, eller

alternativt ændre sin prissætning over for netop

denne kundegruppe.

Under finanskrisen er likviditetsstyring blevet en

central disciplin. selv om kreditmulighederne i

dag er mildere end i løbet af vinteren 2008-09,

er det stadig afgørende at styre sin likviditet.

Erfaringen viser, at alene fokus giver et løft i sig

selv. Når der udarbejdes løbende likviditets-

forecast, bliver likviditeten forbedret, fordi man

centralt i virksomheden får fokus på ind- og

udbetalingstidspunkter.

Både over for leverandører og kunder er viden

magt, når der skal forhandles priser og samhan-

delsbetingelser. Viden er også afgørende for ens

egen indsigt og handlekraft i sin virksomhed. og

her er god økonomistyring det solide fundament

til succes.

• Prioriter økonomistyringen

Griber du det rigtigt an, har investeringen

hurtigt tjent sig hjem.

• økonomistyringen skal være troværdig

Den skal afspejle de reelle aktiviteter i

virksomheden, og der skal prissættes

med udgangspunkt i faktiske udgifter og

indtægter.

• Tænk fremadrettet

Økonomistyringen skal være et praktisk

værktøj til at styre virksomheden. Der

er masser af nøgletal, som kan trækkes

ud, men koncentrer dig om de tal, du på

afgørende måde kan agere på.

• Få styr på detaljerne

En troværdig opgørelse af indtjeningen

kræver, at man medtager alle relevante

omkostninger i faktiske forhold. På sam-

me måde vil de reelle lønudgifter også

kræve, at man ved, hvilke omkostninger,

der ligger oveni time- eller månedsløn.

• hurtig rapportering

Sørg for, at du får data ud hurtigt. Du

skal bruge data til at rette og justere op

og ned på salgsindsatsen, produktionen,

medarbejdere og indkøb. Desuden er det

grundlag for effektiv likviditetsstyring og

styring af tilgodehavender.

• Få råd og vejledning

De fleste virksomhedsledere er dygtige

på deres kerneområde. Det er det, du tje-

ner penge på, bliv ved med det, og sørg

for at få specialisthjælp til at opbygge

en økonomistyring og rapportering, der

passer til din virksomhed.

Seks gode råd



kunden i fokus gør forskellen

Der er fuld fart på den nystartede niche-virksomhed Link Solutions, der producerer lednings- og

kabelmærkninger. Og firmaet har fået en hjælpende hånd af Væksthuset og Andelskassen, som

har fungeret som sparringspartner i opstartsfasen – især de udfordrende og afklarende spørgs-

mål har skabt erkendelse og tydeliggjort vejen til vækst.

Af Christoffer Boserup skov, Danske Andelskassers Bank



hos link solutions i odense er lageret fyldt med

ledningsruller i kraftige gule farver. Og ambitio-

nerne hos det lille firma er lige så farvestrålende

som ledningerne: Det vil inden for de næste år

nå en omsætning på 10 mio. kr. og eksportere

til flere europæiske lande.

- Kort fortalt, så leverer Link Solutions lednings-

og kabelopmærkning i forskellige materialer og

størrelser til brug for produkter inden for industriel

opmærkning, fortæller medejer Jesper Pedersen.

- Det kan fx være ledningsmærker, kabelmærker

og laminatmærker, supplerer medejer Carsten

Martinus Jensen, der også fortæller, at der er et

lovkrav om, at der skal være en sporbarhed på

kabler og ledninger. I nogle brancher er der fx

et krav om, at der skal stå oplysninger på kablet

eller ledningen for hver 60 cm.

Og som Jesper Pedersen bemærker, så bliver

det til mange afmærkninger, hvis man tænker

på, hvor mange ledninger, der fx er i et tog.

Stort know-howLink Solutions har et stort know-how inden for

området og tilbyder et omfattende produktpro-

gram af høj kvalitet.

- Industriel opmærkning af ledninger og kabler

er næsten en hel videnskab. Overfladen skal

fx være printbar, det har noget med materialet

at gøre, og selve printmaterialet skal være af

en bestemt kvalitet. Så det handler bl.a. om

resistens, holdbarhed og printbarhed, fortæller

Jesper Pedersen.

link solutions laver kundetilpassede løsninger,

og deres viden om området giver dem en stor

konkurrencefordel.

- Vi er de eneste i Danmark, der kan tilbyde

disse produkter. Og vores fordel er både, at vi

kan levere en god kvalitet på grund af vores

erfaring og viden på området – derudover har

vi også maskinerne til, at vi kan levere store

mængder. Der har vi også en klar fordel i forhold

til vores konkurrenter, konstaterer Carsten

Martinus Jensen.

Det store produktkendskab, og evnen til at

kunne levere en vis kvantitet, stiller altså Link

Solutions med nogle gode kort på hånden.

- Der er ingen tvivl om, at vi har et forspring.

Vi er godt stillet på produktionssiden og har

endvidere ikke de store omkostninger, siger

Jesper Pedersen.

Fleksibilitet og kundefokusLink Solutions gør ikke bare en dyd ud af at

have et stort know-how, men det tætte fokus på

kunderne er også vigtigt for dem.

- Vores vigtigste fokusområde er, at vi skal følge

med vores kunder. Der skal med andre ord være

en høj grad af fleksibilitet – og det vil kunderne

også gerne have. Fx har vi netop lanceret en

print-shop på vores hjemmeside, så de kunder,

der har en printer, der kan printe på ledninger,

selv kan uploade data og selv printe. Vi så, at

der var et behov hos en bestemt gruppe kunder,

og det måtte vi reagere på med det samme,

fortæller Carsten Martinus Jensen.

sammen med kvalitet er et af nøgleordene inden

for branchen leveringssikkerhed. Og det er noget,

Link Solutions er meget opmærksomme på.

- vi skal kunne levere produkter af høj kvalitet

– og leveringstiden skal være kort. Det er noget

af det, der er vigtigst i forhold til at fastholde og

tiltrække kunder, siger Jesper Pedersen.

Og det at være fleksibel og have fokus på kunden

er en del af Link Solutions’ langsigtede strategi.

- vi skal kunne omstille os hurtigt efter kunder-

nes behov. Det er egentlig helt simpelt: Vi skal

kunne levere det, kunderne har brug for. Også

selvom vi måske får en lille ordre, som det ikke

kan betale sig for os at få lavet – men om vi så

skal stå og lave det i hånden, så skal vi kunne

tilbyde det til vores kunder. Det er kundepleje,

der giver glade, trofaste kunder, understreger

Jesper Pedersen.

Værdifuld sparring fra Væksthus og Andelskassenvirksomhedskonsulent Bjarne sørensen fra

Væksthus Syddanmark og erhvervsrådgiver

henrik olsen fra oure-vejstrup Andelskasse har

været med ved skrivebordet og løbende givet

værdifuld sparring til link solutions.

- Vi har fået meget hjælp fra Bjarne og Henrik.

De har hjulet os med at få stykket alle vores

brikker sammen, så vi fik et samlet billede,

fortæller Carsten Martinus Jensen.

Udover en masse konkret viden, så har Bjarne

Sørensen også hjulpet med, at forretningsplanen

ikke bare blev et stykke fint papir, som man

hurtigt arkiverer i et ringbind på hylden.

- Bjarne har hjulpet os med at lave en

systematisk afdækning af link solutions. Det

har medfødt, at han har stillet os en masse

spørgsmål – spørgsmål som vi selv skal finde

svaret på, og det skaber jo en forpligtelse, siger

Jesper Pedersen.

- En af de ting, vi bruger i vores sparring, er

vores væksthjul. Det kan give en 360 graders

vurdering af virksomheden – det hjælper til

at få set både de interne og de eksterne sider

af virksomheden i sømmene, fortæller Bjarne

Sørensen og fortsætter:

| FAkTA |

væksthus

Som virksomhed kan du få gratis rådgivning

hos væksthuset, som er en offentlig instans

støttet af Erhvervsministeriet. væksthuset

er sat i verden for at hjælpe virksomheder

med potentiale og vilje til vækst. Det sker

gennem sparring og dialog, hvor virksomhe-

dens udfordringer afdækkes.

Væksthuset kan også støtte rent økono-

misk – med initiativet ”vækst gennem

rådgivning” kan en virksomhed modtage

50 procent i tilskud til virksomhedens køb

af privat rådgivning (det maksimale støt-

tebeløb er dog 40.000 kroner, dvs. køb af

privat rådgivning for 80.000 kroner).

Væksthuset er uvildigt og kan trække på en

række konsulenter med specialviden inden

for forskellige fagområder. Er du interes-

seret i at vide mere, kan du henvende dig til

det lokale væksthus – du kan læse mere på

www.startvækst.dk



- Det gælder om at få sat nogle mål for de

enkelte områder, fx forretningskonceptet, driften

og kunderelationer, så kan vi løbende bruge

hjulet til at få et overblik over, hvor virksomhe-

den ligger henne i forhold til disse mål. Så kan

man fx se, at man scorer lidt lavt på salg og

markedsføring, og så ved man, at det er noget,

man som virksomhed skal arbejde med.

– Udover Væksthuset, så har det også været

en nyttigt for link solutions, at oure-vejstrup

Andelskasse har løbende været med inde over.

De har kunnet rådgive os om de økonomiske

sider af sagen, fortæller Jesper Pedersen.

Fremtiden tegner lys- i link solutions har vi fundet ud af, hvor essen-

tielt det er med en strategi. Man skal simpelthen

definere, hvor virksomheden skal hen – og ikke

mindst, hvordan man kommer derhen. Det er

noget, vi kan mærke helt konkret; hvis vi ikke

havde stillet os selv de strategiske spørgsmål og

opstillet et mål – så havde vi sikkert ikke stået

her i dag, fortæller Jesper Pedersen.

Målet og strategien er vigtig – lige så vel som

det er vigtigt at analysere virksomhedens styrker

og svagheder. noget som processen med

Væksthuset og Andelskassen har bidraget til at

klargøre, og som Link Solutions også er fuldt

bevidste om:

- Måske byder fremtiden på chips i ledninger og

kabler i stedet for print. Men så må vi jo bare

følge med tiden og udvikle os, smiler Carsten

Martinus Jensen.

Også Bjarne Sørensen er fortrøstningsfuld med

hensyn til fremtiden for link solutions.

- Det er nogle engagerede ejere, der ved en

masse om produktet og markedet. og erfarin-

gen fortæller os, at det er en kæmpe fordel for

nystartede virksomheder og giver glimrende

muligheder for vækstpotentiale, konstaterer han.

Formålet med Væksthjulet er bl.a. at få afdækket de forskellige elementer

i virksomheden i forhold til de overordnede mål.

Fakta om link solutions

link solutions leverer industrielle, primært

computeriserede, opmærkningsprodukter

til det europæiske og nordamerikanske

marked.

virksomheden ejes af Jesper Pedersen,

Carsten Martinus Jensen og Peter Mørk.

Link Solutions har base i Odense og

beskæftiger p.t. seks medarbejdere. Link

Solutions’ målsætning er, at virksomheden i

2013 har en omsætning på 10 mio. kroner

og eksporterer til flere europæiske lande.

Læs mere om virksomheden på www.

linksolutions.dk.

| FAkTA |


Aktiernes optur, efter bunden i begyndelsen af

marts måned 2009, var genstand for undren

blandt mange investorer og analytikere. Mange

spurgte sig selv, om aktiemarkedet i virkelighe-

den var i gang med at tage forskud på krisens

afslutning alt for tidligt?

En del af forklaringen på aktiernes himmel-

flugt i 2009 er naturligvis, at investorerne i

foråret ikke længere frygtede et decideret

depressions-scenarium, som det var tilfældet i

1930’ernes store økonomiske krise. Samtidig

var der mange investorer, som havde likvide

midler på kontoen - dels efter brandudsalget

i oktober 2008, dels fordi nye midler ikke var

blevet investeret. Da de første kursstigninger

kom, var det som om investorerne var bange

for at blive efterladt på perronen, når toget

kørte. og derfor kørte toget nærmest som en

selvopfyldende profeti.

metodikken skal sikre afkastet Begivenhederne i 2009 viser med al tydelighed,

hvor farligt det er ikke at have investeret sine

penge i de måneder, hvor markedet buldrer

af sted. Anbefalingslistens udgangspunkt er da

netop også at være basen for den langsigtede

investor.

Derfor vælges de aktier, som er på Andelskas-

sens Anbefalingsliste også ud fra en fast

metodik. Dermed ikke sagt, at det udelukkende

er beregninger og nøgletal, som afgør, hvilke

selskaber der forventes at skabe et merafkast i

forhold til markedet, men snarere at tankemøn-

stret er struktureret.

investeringsstrukturen tager udgangspunkt i

Andelskassens Markedsholdning, som kortlæg-

ger forventninger til økonomisk udvikling, samt

prognoser på renter, valutaer og aktiemarkeder.

Det næste trin i processen er afklaring af

aktiestrategien på baggrund af de konkrete kon-

junkturudsigter. Fastlæggelse af aktiestrategien

leder frem til identifikation af, hvilke sektorer der

skal vægtes op og hvilke, der skal vægtes ned.

Med udgangspunkt i disse inputs bliver der lavet

en liste over interessante investeringscases - en

såkaldt ”short list”. Selskaberne på short listen

er derefter genstand for nøjere strategisk og

historik analyse, benchmarking mod lignende

selskaber og vurdering ved hjælp af nøgletal og

værdifastsættelsesmetoder.

short listen præsenteres for en investerings-

komité, og efter nøjere diskussion besluttes det,

om der er egnede kandidater til hel eller delvis

erstatning af de selskaber, som er tæt på deres

kursmål, og som konjunkturudsigterne spår en

mindre sandsynlighed for merafkast i forhold til

markedet.

Andelskassens aktieanbefalinger

holdt stik

Af: Christian Nielsen, Aktiestrateg, Danske Andelskassers Bank

2009 blev et dramatisk år set med aktiebriller. En rolig begyndelse blev hurtigt afløst af et fald på 20

procent i de toneangivende danske aktier. På trods af det endte OMX C20 ved årets slutning 35,9

procent højere end udgangspunktet. Andelskassens aktiemodelportefølje – også kaldet Anbefalings-

listen – havde et afkast på hele 56,1 procent set over hele 2009. Et afkast, der slår langt de fleste

investeringsselskaber i Danmark.

18 | ErhvErvsForuM 7/10 |

Udsigterne for 2010 I 2010 vil aktiemarkederne fortsat være præget

af megen uro i begyndelsen af året på grund

af en genopblusning af pessimisme og frygt for

deflation, men vi forventer samtidig, at aktierne

ved årets udgang vil have givet et samlet afkast

på 10-15 procent.

Figur 1 viser, at Anbefalingslisten p.t. er

overvægtet i en række brancher, som ikke er så

følsomme overfor lavkonjunktur. Blandt disse

brancher er drikke- og fødevarer, medicin og

biotek samt forsikring. Derimod er modelporte-

føljen undervægtet i de mere cykliske aktier som

industriselskaber, transportselskaber og banker,

mens ejendomme og energi som sektor fx er

helt solgt fra.

Den kendsgerning, at vi er på vej ud af en

økonomisk krise, vil betyde, at ikke alle selskaber

vil fange opsvinget lige hurtigt. Eksempelvis er

vi særligt på vagt over for ejendomsbranchen

og flyselskaberne samt forholdsvis ”lunkne”

over for industriselskaber og transportselskaber.

kendetegnet for disse sektorer er, at de klarer sig

bedst i den sene del af konjunkturcyklussen –

noget der ligger nogle år ude i fremtiden.

Generelt peger konjunkturcyklussen i retning af,

at det fortsat er mest fordelagtigt at investere

i defensive aktier som teknologiaktier (Nokia,

Simcorp), forsikringsaktier (Topdanmark og

TrygVesta), og selskaber inden for stabilt forbrug

(Danisco og Carlsberg). I horisonten øjner vi dog

en række selskaber inden for varige forbrugs-

goder (eksempelvis Bang & Olufsen og H&M),

olieindustrien (Statoil) og byggesektoren (H+H).

Indekseret udvikling mod benchmark (i lokal valuta)

-25,00 %

0,00 %

25,00 %

50,00 %

75,00 %

100,00 %

125,00 %

150,00 %

175,00 %

200,00 %

225,00 %

250,00 %

275,00 %

300,00 %

325,00 %

350,00 %

31.12.02 02.01.04 04.01.05 28.12.05 27.12.06 02.01.08 07.01.09 12.01.10

Modelportefølje Benchmark

Fordeling af brancher (Fig. 1)

Indekseret udvikling (Fig. 2)

Anbefalingslisten

Du kan finde Andelskassens Anbefalings-

liste på www.andelskassen.dk – den bliver

opdateret dagligt.

Forsikring

Banker

Medicin og biotek

Drikke- og fødevarer/tobak Transport

Industri

Teknologisk udstyr


niels vejrup Pedersen er ikke en traditionel land-

mand. Jordbrug interesserer ham ikke og han kan

ikke køre en traktor. Derfor er det hans bror, der

driver den jord, der hører til gården, som ligger tæt

på Holsted ved Esbjerg. Her er i alt 14 mennesker

beskæftiget med avl og opformering af svin.

Godt nok er niels vejrup vokset op som

landmandssøn på et kvægbrug, men det blev

hans bror, der overtog den fædrene gård. Selv

arbejdede han bl.a. som sælger og revisor, men

han fandt i 1999 ud af, at han alligevel havde

lyst til at drive et landbrug.

- Jeg må jo være socialt belastet, smiler han.

Planen var et familielandbrug, men efterhånden

er besætningen vokset til at omfatte 350 søer i avl

i Duroc og Landrace samt 750 søer i opforme-

ring. De danske dyr i almindelighed og de, der

produceres på gården ved Holsted i særdeleshed,

er eftertragtede i hele verden. Dyrevelfærden er

høj, og medicinforbruget er lavt.

- Verden hungrer efter en bedre kødproduktion

– og det er det, vores arbejde her kan bidrage

til. Ved at kombinere de bedste egenskaber

fra de forskellige racer kan vi få svinekød, der

eksempelvis belaster CO2-regnskabet i mindre

grad, forklarer niels vejrup.

hård konkurrence og høje krav- Allerede fra starten vidste vi, hvad vores kerne-

ydelse skulle være: Det skulle være svineavl,

fortæller niels vejrup Pedersen, der er gift med

Gitte, som også arbejder på gården. Sammen har

de to børn.

Der findes i dag 30 avlere i Danmark, og det er

en nichebranche, der kræver meget papirar-

bejde, og der er et højt kontrolniveau.

- Vores branche er jo lidt speciel i og med, at alle

vores resultater er frit tilgængelige på internettet.

Alle kan se hinandens data og følge med i,

hvordan det går. Og det er selvfølgelig noget, der

ansporer til konkurrence. Man kan ikke være i

den her branche, hvis man ikke elsker at konkur-

rere, fortæller niels vejrup.

Et andet karakteristika for branchen er, at det

i sagens natur tager lang tid at se resultater af

arbejdet. Det tager fire år at starte en race op

– så mange generationer af svin kræver det at

fremavle de bedste dyr.

- Det er et dyrt koncept, og man kan ikke bare

skære ned i en periode. Det er som et tungt

lastet skib, der skal holdes lige i søen hele tiden.

Hvis man drosler ned i et eller to år, kan mange

års kostbart avlsarbejde gå til spilde.

Virsomhedsportræt:

»Værdikæden består af tillid og respekt«Oprindeligt ville Niels Vejrup Pedersen ikke være landmand. Nu står han i spidsen for en avlsbesæt-

ning, hvor der fremavles dyr, der er eftertragtede i hele verden.

Af: Mia Krog Pedersen, Danske Andelskassers Bank


Fleksible og dygtige medarbejdereBesætningens dyr skal passes omhyggeligt alle

årets 365 dage – derfor er det nødvendigt, at

medarbejderne er fleksible, dedikerede og har

en høj arbejdsmoral.

- Det er jo levende dyr, vi har med at gøre, de

kan ikke bare sættes på en hylde, fordi det

lige er jul eller påske. Halvdelen af de dygtige

medarbejderne på gården er fra Ukraine, og

virksomheden har nydt godt af den udenlandske

arbejdskraft, eksempelvis ved at lære deres

kultur at kende.

- vores erhverv har svært ved at tiltrække

kvalificeret arbejdskraft – det arbejde, vi

udfører her, kræver stor dedikation. vi har

erfaret, at der af og til har været et misforhold

mellem nogle medarbejderes forventninger

og deres faktiske evner. Måske har danske

medarbejdere været lidt forkælede, forklarer

niels vejrup Pedersen.

Udvidelsen blev sværI 2006 blev det nødvendigt at udbygge

bedriften, bl.a. fordi lovgivningen krævede videre

rammer, var der stor travlhed i byggebranchen.

Niels Vejrup Pedersen besluttede derfor selv

at forestå det store byggeri til omkring 25 mio.

kr., som skulle ligge i Gørding nogle kilometer

væk. hverken murer- eller tømrerfirma havde

erfaring med denne type byggeri, og da Niels

Vejrup Pedersen også selv stod for indkøb af

byggematerialer, viste det sig at være en for

stor mundfuld at være byggeleder for ca. 50

håndværkere.

- Det var en kæmpe opgave, der krævede langt

mere tid og flere ressourcer, end jeg havde

regnet med.

Grundlaget for at producere sunde grise, der

vokser godt og hurtigt, får mange smågrise og

har en god kødkvalitet, er avlen. i Danmark or-

ganiseres arbejdet med hele tiden at forbedre

disse egenskaber – og en del flere

– i avlssystemet ”DanAvl”.

Den danske svineproduktion er baseret på

tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire

og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis,

når der produceres slagtesvin, så de gode

egenskaber fra de forskellige racer kombineres.

Formålet er at forbedre egenskaberne hos

de tre rene racer. Det er landmændene, som

beslutter, hvilke egenskaber, der skal forbedres.

Vigtige egenskaber er bl.a. daglig tilvækst (hvor

hurtigt grisene vokser), foderudnyttelse (hvor

lidt foder, de skal bruge til at vokse), kødpro-

cent (mængden af kød i kroppen i forhold

til fedt, ben osv.), grise pr. kuld (hvor mange

smågrise en so føder pr. kuld) og kødets pH

(surhedsgrad) efter slagtning. For hver af de

tre racer besluttes med mellemrum, hvordan

disse og andre egenskaber skal udvikle sig.

Avlen har således som mål både at udvikle de

egenskaber, der forbedrer produktionen hos

landmanden og som forbedrer kødets kvalitet.

I særlige avlsbesætninger avles der efter

disse mål. Avlsdyrene herfra udgør toppen

i avlspyramiden. Disse dyr bliver til flere i

særlige opformeringsbesætninger. Både som

renracede dyr og som krydsninger. landmæn-

dene kan herefter købe dyrene til deres egen

produktion som søer og orner eller indkøbe

avlsmaterialet i form af sæd til inseminering af

egne søer.

Avlssystemet sikrer landmanden, at han hele

tiden kan få de bedste gener – de bedste

egenskaber – til sin produktion. Systemet

er med til at sikre dansk svineproduktions

førerstilling i verden. Blandt andet eksporteres

mange avlsdyr til lande, der ikke har samme

gode system.

svineavl i Danmark

Niels Vejrup Pedersen (tv.) med sin rådgiver fra Andelskassen, Niels Ove Biltoft


Oven i det hele brændte gårdens stuehus ned,

mens byggeriet i Gørding stod på – selv om der

kun var tale om materiel skade, var det hårdt

for familien. Nu var der også byggeriet af et nyt

stuehus, der tærede på ressourcerne.

- Det gik ud over virksomheden, for byggeriet

tog de kræfter, jeg skulle have brugt til at

tage hånd om medarbejderne og kulturen på

arbejdspladsen. På grund af mine manglende

ressourcer kom arbejdskulturen under pres,

hvilket medførte interne stridigheder i medarbej-

derstaben og at nogle medarbejdere forsvandt,

husker niels vejrup Pedersen.

- Det var hårdt. I en lang periode ansatte vi en

ny medarbejder hver 40. dag, og jeg skulle

sørge for oplæring, prøve at skabe en ny kultur

på arbejdspladsen, alt imens jeg stadig funge-

rede som byggeleder. Vi kom dog i mål med det

hele, men det blev ikke uden sværdslag.

Strategi og filosofi som fast holdepunkt

Virksomheden formåede at opretholde pro-

duktkvaliteten gennem den svære periode. Det

er utroligt vigtigt for en svineavler, at kunderne

aldrig får grund til at tvivle på dyrenes kvalitet.

niels vejrup Pedersen giver sin ledelsesfilosofi

æren for, at virksomheden forblev på ret køl de

mange udfordringer til trods.

- Værdikæden består af tillid og respekt. Det

gennemsyrer virksomheden, både mellem leder

og medarbejdere, mellem virksomheden og

dens kunder, samt mellem virksomheden og de

rådgivere, vi benytter os af. Det er faktisk gamle

husmandsprincipper, som vi forsøger at efterleve.

vanskelighederne har lært niels vejrup en vigtig

lektie:

- Man skal ikke tro, at man kan løse alle opgaver

selv. Gode rådgivere og samarbejdspartnere er

alfa og omega for en virksomhed, siger niels

vejrup.

En af disse rådgivere er Niels Ove Biltoft, som er

erhvervskundechef i Andelskassen sydvestjyl-

land, og han har haft niels vejrup som kunde i

mange år.

- niels er god til at lægge strategi, til at analysere

og se det hele lidt fra oven. Han er ikke bange

for at tænke nyt, og han brænder for at beskæf-

tige sig med andre ting også. Derfor sidder han

med i flere bestyrelser. Og det er rigtig sundt for

en leder at få input fra andre virksomheder og

brancher, siger Niels Ove Biltoft.

- Andelskassen troede på mig, og de viste

mig og min virksomhed tillid og respekt, da

jeg startede op. På samme måde har jeg tillid

til Andelskassen, og det er vigtigt, siger niels

Vejrup, der får ros fra Niels Ove Biltoft for altid at

være god til at fortælle, hvad der sker.

- Vi har en rigtig god dialog og jeg får altid hurtig

information fra ham – og det går selvfølgelig

begge veje, siger Niels Ove Biltoft og understre-

ger: - I et godt kunde-/rådgiverforhold er der

plads til konstruktiv debat og dialog.

Niels Vejrup supplerer: - En god kunde kræver

også en god bankmand, der kan matche

kundens behov. Vi møder hinanden i øjenhøjde

og vi er klar over, at begge sider har et ansvar.

Fremtiden: Udvikling er et krav

Niels Vejrup Pedersen betegner tiden lige nu

som mulighedernes land.

- Gode idéer trives i lavkonjunkturer, derfor

holder vi øjnene åbne for nye muligheder

– måske skal der startes opformeringsbesæt-

ninger op i kina, som er et enormt marked for

svinekød. Men selv om man retter blikket mod

nye muligheder, er det vigtigt at passe på det,

man har. Arbejdspladsens kulturen må ikke gå

tabt, understreger han.

- i dag er udvikling og innovation et krav.

Medarbejderne skal være med på, at vi skal

flytte os, at vi skal skabe udvikling. Så er det

lederens opgave at skabe tryghed midt i alt det,

der forandrer sig. Det er et vilkår i det globale

samfund, vi lever i, slutter niels vejrup Pedersen

| FAkTA |

De tre racer

Dansk landrace (l): Dansk landrace har lyserød hud med lyse

børster. Kroppen er lang, ørerne er store og

hænger ned foran øjnene. Soen får mange

grise (ca. 15 i gennemsnit) pr. kuld. Den

har gode moderegenskaber. Den er stærk

og har gode ben. Landrace er kødfuld (høj

kødprocent) og giver en god kødkvalitet.

På grund af disse egenskaber bruges

Landracen især som moderdyr (so) til

krydsningssøer sammen med yorkshire, til

produktion af slagtesvin.

Dansk yorkshire (y): yorkshireracen kommer oprindelig fra Eng-

land. Den har lyserød hud og lyse børster.

kroppen en lang, hovedet kort og ørerne

står ret op. Yorkshire har høj kødprocent, høj

tilvækst, lavt foderforbrug og en god kød-

kvalitet. Søerne får i gennemsnit ca. 15 grise

pr. kuld. Den har gode moderegenskaber,

og bruges derfor især som moderdyr (so)

til krydsningssøer sammen med landrace.

Dansk Duroc (D): Durocracen stammer fra usA og Canada.

Den er rødbrun med mørke børster.

kroppen er kort og ørerne hænger ned

foran øjnene. Den har god tilvækst, og

lavt foderforbrug. Den giver desuden en

god kødkvalitet, bl.a. fordi kødet har en

god fedtmarmorering. Duroc bruges som

ornerace.

Kilde: Landbrug og fødevarer, www.lf.dk


hæv overliggeren!“Alt for mange ledere går rundt og putter sig

og skaber middelmådige resultater i forhold til

deres fulde potentiale.” Det er udgangspunktet

i bogen ”Når ledelsen leder”, der sætter fokus

på, at der i mange virksomheder gemmer sig et

enormt uudnyttet forretningsmæssigt potentiale.

Elling præsenterer i bogen sine erfaringer og

resultater af sin ledelsesforskning og giver bud

på, hvordan man som leder ryster støvet af

sig, hæver overliggeren og skaber udvikling og

forretningsmæssige resultater.

» Når ledelsen leder

Jesper J. Elling

The leadership Company

bliv en bedre lederlederens værktøjskasse henvender sig til dig,

som har brug for helt konkrete vejledninger og

værktøjer til at tackle alle de forskellige situatio-

ner, du kommer ud for som leder i hverdagen.

I bogen får du viden om, hvad der kendetegner

den succesfulde leder, og hvilke konkrete

opgaver lederen skal kunne håndtere.

Med bogen følger desuden 90 gratis ledelses-

værktøjer, som du kan downloade via en kode i

bogen. De kan downloades i forskellige digitale

standardformater, så det er nemt fx at præsen-

tere dem på skærmen eller udskrive dem.

» lederens værktøjskasse – en praktisk manual

Dion sørensen

l&r Business

Gratis-økonomienI Chris Andersons nye bog Free, gør han sig

til talsmand for den såkaldte gratis-økonomi.

Gratis-økonomien gør op med gamle for-

retningsmodeller, og udfordrer ideen om, at

man nødvendigvis taber noget, hvis man giver

det væk gratis.

Free indeholder mange interessante eksempler

på, at det ligefrem kan være en god forretning

at forære fx flybilletter og musik væk – og Gratis

kan derfor måske være en vinder-strategi for

mange producenter.

» Free - er fremtiden gratis?

Chris Anderson

Børsens Forlag

Vækst i modgangForskning viser, at man kan tjene gode penge i

alle brancher under alle markedsvilkår – også de

skrumpende markeder. Men ledelsesopgaven

er selvfølgelig en anden i disse markeder end i

markeder, der vokser. Der er fx andre former for

forandring, flere vanskelige samtaler og andre

konkurrencevilkår.

Ledelse i skrumpende markeder beskæftiger

sig med, hvordan man arbejder strategisk med

ledelse i markeder, der er skrumpende – og

kommer med bud på, hvordan man kan vinde

fremtidens markeder.

» ledelse i skrumpende markeder

Anders Drejer, Jacob Kjær Eskilden,

Søren Brandi og Steen Hildebrandt

Børsens Forlag

Erhvervsbøger


kort nyt

Letpension har indgået samarbejde med PFA

Andelskassen har via pengeinstitutternes pensionsselskab Letpension

indgået en samarbejdsaftale med PFA. Andelskassen forventer sig

meget af samarbejdet, som vil betyde nye muligheder på livrente- og

forsikringsområdet.

Din mening om Erhvervsforum?

Vi vil rigtig gerne høre din mening om Erhvervsforum, så vi

kan gøre magasinet endnu bedre. Derfor kan du indtil den

20. maj 2010 udfylde et lille spørgeskema om Erhvervsforum

– det tager kun fem minutter at svare på spørgsmålene, og

samtidig deltager du i lodtrækningen og 3x3 flasker god rødvin.

Du finder undersøgelsen på www.andelskassen.dk under

menupunktet Erhverv.

ny viceadministrerende direktør for Danske Andelskassers Bank A/s

45-årige Jan Pedersen er ansat som ny viceadministrerende direktør

i sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskas-

sers Bank – i fællesskab betegnet SDA-koncernen.

Den nye direktør har en bred erfaring fra den finansielle sektor

og kommer fra en stilling som administrerende direktør for Cardif

Forsikring i Danmark, der er en del af den franske bankkoncern BNP

Paribas. Jan Pedersen tiltrådte stillingen den 6. april 2010.

Kreditforsikring: En god sikkerhed som erhvervskunde

Andelskassen tilbyder via vores samarbejde med Atradius

fordelagtige kreditforsikringer af virksomhedens tilgodeha-

vender hos kunder. lavkonjunkturen giver virksomhederne

større udfordringer i forhold til at få de penge ind, som de

har tilgode hos deres kunder. Det seneste år har der været

en dramatisk stigning i konkurser, og mange virksomheder

mærker, at velkendte, mangeårige kunder pludselig er dårlige

betalere. I denne situation er der god mening og værdi i at

kreditforsikre virksomhedens tilgodehavender hos kunderne.

kontakt Andelskassen og hør mere om mulighederne om

kreditforsikring.

Andelskassen Alssund

Augustenborg • telefon 87 99 35 00

Sundeved • telefon 87 99 36 45

Nordborg • telefon 87 99 59 59

Gråsten • telefon 87 99 38 38

Andelskassen Frederiks

Frederiks • telefon 87 99 38 00

Andelskassen Fyn

Kværndrup • telefon 87 99 52 60

Stenstrup • telefon 87 99 55 10

Ringe • telefon 87 99 55 40

Gislev • telefon 87 99 35 20

Odense • telefon 87 99 59 30

Andelskassen Himmerland

hvilsom • telefon 87 99 39 60

mejlby • telefon 87 99 39 75

Aars • telefon 87 99 39 85

brøndum • telefon 87 99 53 20

Andelskassen MidtVest

Ikast • telefon 87 99 37 00

bording • telefon 87 99 37 15

Vorgod-barde • telefon 87 99 37 45

Tarm • telefon 87 99 39 30

bork • telefon 87 99 39 20

Skjern • telefon 87 99 37 85

holstebro • telefon 87 99 53 00

Andelskassen Midtthy

midtthy • telefon 87 99 54 80

Andelskassen Norddjurs

Voldby • telefon 87 99 35 10

Andelskassen Nordøstjylland

Rostrup • telefon 87 99 54 30

Arden • telefon 87 99 35 55

hadsund • telefon 87 99 36 25

hobro • telefon Tlf. 87 99 53 35

Klejtrup • telefon 87 99 53 50

Aalborg • telefon 87 99 57 60

Andelskassen Sydvestjylland

Agerbæk • telefon 87 99 35 90

årre • telefon 87 99 35 75

Esbjerg • telefon 87 99 36 10

Andelskassen Sønderjylland

Tandslet • telefon 87 99 56 00

Sønderborg • telefon 87 99 55 85

Tinglev • telefon 87 99 55 55

Rens • telefon 87 99 55 50

høruphav • telefon 87 99 55 70

Andelskassen Østjylland

hammershøj • telefon 87 99 39 00

harridslev • telefon 87 99 52 45

Randers • telefon 87 99 38 55

Silkeborg • telefon 87 99 59 60

Thorsager • telefon 87 99 56 15

ørum • telefon 87 99 39 05

århus • telefon 87 99 38 80

Horne Andelskasse

horne • telefon 87 99 39 50

Jernved-Rømø Andelskasse

Gredstedbro • telefon 87 99 52 25

bramming • telefon 87 99 39 95

Egebæk-Hviding • telefon 87 99 52 10

Ribe • telefon 87 99 52 20

Rømø • telefon 87 99 54 40

Tønder • telefon 87 99 57 85

Kærup-Janderup Andelskasse

Janderup • telefon 87 99 52 90

Løgstrup Andelskasse

løgstrup • telefon 87 99 57 40

Viborg • telefon 87 99 57 25

Skive • telefon 87 99 59 80

Næsbjerg Andelskasse

Næsbjerg • telefon 87 99 53 10

Oure-Vejstrup Andelskasse

Oure • telefon 87 99 53 90

Svendborg • telefon 87 99 53 80

Outrup Andelskasse

Outrup • telefon 87 99 54 10

Andelskassen Varde

Nordenskov • telefon 87 99 56 70

Ansager • telefon 87 99 57 05

Grindsted • telefon 87 99 35 35

Varde • telefon 87 99 56 90

ølgod • telefon 87 99 54 55

Oksbøl • telefon 87 99 36 65

Vammen-Rødding Andelskasse

Vammen • telefon 87 99 56 55

Rødding • telefon 87 99 56 45

www.andelskassen.dk

Returadresse: Baneskellet 1 • Hammershøj • 8830 Tjele

DDFFTDAFTTAFAFTTTDDTDATDDDAFFFAAAADTFFAFATAATDDDTAAFFTAATDTADFFFFF

C

Documents

Erhvervsforum, forår 2010