GlobaliseringSønderborg

TEMA.01GLOBALISERING

SønderborgSønderborg Kommune er en af de kommuner, der er

blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Hvordan tackles

denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer

fastholdes og forbedres, så mulighederne for beskæfti-

gelse øges, når efterspørgslen igen stiger?

SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Side 2 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

INDLEDNING

Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomheder har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæfti-gelsen.

Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæf-tigelse øges, når efterspørgslen igen øges?

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Danfoss, der har måttet foretage massefyringer, hvilket har afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen.

Notatet skal bidrage til at besvare hovedspørgsmålet: På hvilke om-råder er der muligheder for at skabe en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området?

Regional Udvikling / Strategi & analyseRedaktion:

INDhoLD

Sammenfatning / side 3

1. Erhvervsstruktur -

Arbejdspladser / side 4

2. Nyetabeleringer / side 6

3. Arbejdsmarkedet / side 8

4. Pendling / side 10

5. Befolkning, flytninger og

indkomst / side 12

6. Uddannelse / side 14

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 3

SAMMENFATNING

1/3 af arbejdspladserne i Sønderjylland ligger i Sønderborg Kom-mune. Erhvervsstrukturen er dog forskellig, idet Sønderborg Kom-mune har relativt flere arbejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø og relativt færre arbejdspladser inden for fødevarer, transport. Kun energi/miljø er kendetegnet ved at have en relativ høj andel med videregående uddannelse blandt de private erhverv. Knap 1/3 af det samlede antal arbejdspladser er i den offentlige sektor, og her er uddannelsesniveauet højt sammenlignet med den private sektor. Den offentlige sektor er i modsætning til den private sektor karakteriseret af begrænset konjunkturfølsomhed. Arbejdspladserne i Sønderborg Kommune udgør 1,35% af arbejdspladserne i hele landet. Specielt i fremstillingserhvervene inden for energi/miljø, bygge/bolig og til dels turisme udgør arbejdspladserne i Sønderborg Kommune en højere andel af det samlede antal arbejdspladser, dvs. der her er en erhvervsspecia-lisering. Turisme er dog også karakteriseret ved anvendelse af personer med relativt lavt uddannelsesniveau.

I perioden 2003-2006 steg antallet af arbejdspladser - dog mindre end i hele landet - og der skete relative forskydninger i erhvervsstrukturen. IT/Kommunikation skiller sig særligt ud med en stærk stigning, hvilket står i stor modsætning til udviklingen i hele landet, der var negativ.

I Sønderborg Kommune har der - som i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006. Relativt set er det dog sket inden for ressourceområder med lavt uddannelsesniveau eller stigningen har været relativt mindre end i hele landet i ressourceområder, hvor der ellers er et højt uddan-nelsesniveau. Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddannelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme?

Etableringsraterne i Sønderborg ligger generelt under etable-ringsraterne i hele landet i perioden 2003-2006. Set over alle årene klarer Sønderborg Kommune sig bedst inden for turisme og transport, som desværre er ressourceområder præget af et lavt uddannelsesniveau.

Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede. En betydelig opkvalificering af de ledige vil være nødvendig, da antal-let af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde, og fremtidig vækst samtidig forventes at blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau.

Pendlingen har ligget stabilt frem til 2005, hvorefter den har været stigende. Indpendlingen er nu større end udpendlingen. I forhold til antallet af arbejdspladser er pendlingen dog begrænset, hvilket må tilskrives Sønderborgs særlige geografiske placering. Det kan derfor være svært at benytte pendlingsredskabet som vejen til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Antallet af 25-64 årige, der udgør den primære del af arbejds-styrken, ventes at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyrken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejds-markedet, men også med et højere uddannelsesniveau.

Indkomstfordelingen er ugunstig i Sønderborg Kommune sam-menlignet med det øvrige Sønderjylland og hele landet. Det hænger sammen med det relativt lavere uddannelsesniveau.

Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Sønderborg Kommune. Umiddelbart ser det ikke ud til, at uddannelsesniveauet blandt de unge kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregå-ende uddannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætnin-gen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse.

HVAD KARAKTERISERER SØNDERBORG KOMMUNE?


ERHVERVSSTRUKTUR

Det samlede antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune i 2008 er ca. 38.000, heraf ca. 26.000 arbejdspladser i den private sektor. Dette svarer til 1/3 af samtlige arbejdspladser i Sønderjyl-land (tabel 1.1).

Fordelt på ressourceområder vejer især den offentlige sektor (31%) samt bygge/bolig (24%) tungt.

Erhvervsstrukturen på ressourceområder afviger i Sønderborg Kommune en del fra strukturen i Sønderjylland med relativt større andel af arbejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø. Omvendt er der relativt færre arbejdspladser inden for fødevarer, transport og øvrige private erhverv.

Sammenlignet med hele landet er der ligeledes relativt flere ar-bejdspladser inden for bygge/bolig og energi/miljø og til gengæld relativt færre arbejdspladser inden for især øvrige private erhverv.

Den samlede andel inden for de private erhverv er nogenlunde ens (knap 1/3) i Sønderborg Kommune, Sønderjylland og hele landet.

Erhvervsspecialisering i Sønderborg Kommune set i relation til hele landet kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Sønder-borg Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 1,35%. Inden for energi/miljø er andelen imidlertid næsten 5% og inden for bygge/bolig godt 2% (figur 1.1).

Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for energi/miljø er således koncentreret i fremstillingserhvervene (9,6%), og inden for bygge/bolig er det ligeledes i fremstillingser-

hvervene (7,6%). Af øvrige delressourceområder, hvor vi finder en pæn erhvervsspecialisering kan nævnes fremstillingserhvervene inden for IT/Kommunikation (2,6%).

Antallet af arbejdspladser er vokset i perioden 2003-2006 (figur 1.2). Det er dog stort set kun inden for den private sektor (3,2%), hvilket er noget mere end i Sønderjylland (1,1%), men også noget mindre end i hele landet (6,5%).

Stigningen i antallet af arbejdspladser har især ligget inden for energi/miljø og turisme, der dog desværre ikke har den store an-del af arbejdspladserne. Sammenlignet med Sønderjylland og hele landet er stigningen noget større i Sønderborg Kommune. Også inden for IT/kommunikation har der været en stigning i antallet af arbejdspladser (13,9%), hvilket er særligt bemærkelsesværdigt, fordi stigningen har været markant mindre i Sønderjylland (3,2%) og direkte negativ i hele landet (-2,5%).

Det store område, bygge/bolig, har stort set ikke haft vækst i Sønderborg Kommune og i Sønderjylland, mens stigningen på landsplan har været på 11,5%.

Udviklingen i perioden 2003-2006 har således betydet relative ændringer i erhvervsstrukturen mellem Sønderborg Kommune og hele landet.

Hvor ligger vækstpotentialerne i Sønderborg Kommune?

1. ERhVERVSSTRUKTUR - ARbEjDSpLADSER


ERHVERVSSTRUKTUR

Note. Andelen af private arbejdspladser i Sønderborg i forhold til hele landet udgør 1,35% (den stiplede linie). Figurer viser andelen af private arbejds-pladser i Sønderborg

inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 1,35% er der tale om en overrepræsentation af arbejdspladser inden for det give

ressourceområde, dvs. en relativ specialisering.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

TAbEL 1.1 ARbEjDSpLADSER, ARbEjDSSTYRKE oG NETToINDpENDLING 2008

FIGUR 1.1 ERhVERVSSpECIALISERINGEN I SØNDERboRG (pCT.)

1,35

2,0 3,0 4,0 5,0procent

Sønderborgs andel af den samlede

beskæftigelse

Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709

0,0 1,0

FødevarerMøbler/beklædning

TurismeBygge/bolig

IT/kommunikationTransport

Energi/miljøMedico/sundhed

Øvrige erhverv

Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel


ERHVERVSSTRUKTUR

Note. Andelen af private arbejdspladser i Sønderborg i forhold til hele landet udgør 1,35% (den stiplede linie). Figurer viser andelen af private arbejds-pladser i Sønderborg inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 1,35% er der tale om en overrepræsentation af arbejdspladser inden for det give ressourceområde, dvs. en relativ specialisering. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

TABEL 1.1 ARBEjDSPLADSER, ARBEjDSSTYRKE OG NETTOIND-PENDLING 2008

FiGur 1.1 erHVerVSSPeCiALiSeriNGeN i SØNDerBOrG (PCT.)

1,35

2,0 3,0 4,0 5,0procent

sønderborgs andel af den samlede

beskæftigelse

Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709

0,0 1,0

fødevarer

møbler/beklædning

turisme

Bygge/bolig

It/kommunikation

transport

energi/miljø

medico/sundhed

Øvrige erhverv

Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel

Antal arbejdspladser Arbejdsstyrke Nettoind-I alt Heraf private I alt Heraf

beskæftigedeHeraf ledige pendling

Sønderborg 37.944 26.170 38.288 37.636 652 308

Sønderjylland 114.300 79.188 119.381 116.872 2.509 -2.572

Danmark 2.857.565 1.934.697 2.917.425 2.857.565 59.860 -

FiGur 1.2 æNDriNG i erHVerVSSTruKTureN (PCT.), 2003-2008

Øvrige private erhverv

medico/sundhed

energi/miljø

transport

It/kommunikation

Bygge/bolig

turisme

møbler/beklædning

fødevarer

private i alt

offentlig sektor

-30 -20 -10 0 10 20 30 40

sønderborg kommune

sønderjylland

Hele landet


FIGUR 1.2 æNDRING I ERhVERVSSTRUKTUREN (pCT.), 2003-2008

Øvrige private erhverv

Medico/sundhed

Energi/miljø

Transport

IT/kommunikation

Bygge/bolig

Turisme

Møbler/beklædning

Fødevarer

Private i alt

Offentlig sektor

-30 -20 -10 0 10 20 30 40

Sønderborg Kommune

Sønderjylland

Hele landet



NYETABLERINGER

Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden 2003-2006 både i Sønderborg Kommune (6,4%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en meget forskellig udvikling inden for de enkelte res-sourceområder.

Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem luk-ninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk, at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for oprettelse af nye firmaer.

I Sønderborg Kommune har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006 (figur 2.1). Det handler især om transport, hvor stigningen er betydeligt større end i hele landet, men hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt. Også medico/sundhed har oplevet en stor stigning, men stigningen er betydeligt mindre end i hele landet. I dette ressourceområdet er der ellers generelt et højt uddannelsesniveau. Endelig har der været en pæn vækst i antallet

af nye firmaer inden for møbler/beklædning - også noget større end i hele landet - men i dette ressourceområder er der et relativt lavt uddannelsesniveau.

Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddan-mark inden for alle ressourceområder i perioden 2003-2006. I 2003-2005 ligger etableringsraterne i Sønderborg Kommune endda oftest under etableringsraterne i Region Syddanmark, men situationen er forbedret lidt i 2006. Set over alle årene klarer Sønderborg Kommune sig bedst inden for turisme og transport. Dette er dog desværre ressourceområder, der er præget af et lavt uddannelsesniveau.

Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstområderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer?

2. NYETAbLERINGER


NYETABLERINGER


FIGUR 2.1 VæKST I ANTAL NYE FIRMAER (pCT.), 2003-2006

Alle brancher

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Sønderborg Kommune

Region Syddanmark

Hele landet

Øvrige erhverv

-50% 0% 50% 100% 150%


TAbEL 2.1 ETAbLERINGSRATER (pCT.), 2003-2006

2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006Fødevarer 6,7 4,9 3,5 9,3 6,8 6,2 5,3 5,6 7,2 7,6 7,2 6,9Møbler/beklædning 6,2 3,2 5,2 8,7 7,6 7,8 8,9 8,1 9,0 9,1 10,1 10,4Turisme 13,1 13,2 12,7 11,3 12,3 11,9 12,8 10,8 12,5 12,9 13,0 12,0Bygge/bolig 6,8 8,3 9,8 8,1 6,9 8,1 9,8 10,9 7,7 8,6 10,3 11,7IT/kommunikation 11,2 7,7 6,9 6,3 10,6 8,5 6,5 9,9 10,8 10,3 7,0 11,0Transport 4,8 5,7 11,5 9,3 5,5 5,6 9,7 7,4 5,8 6,3 11,1 8,0Energi/miljø 5,8 1,8 - 7,8 2,9 2,8 2,8 11,2 3,2 3,1 4,1 11,5Medico/sundhed 6,0 7,0 7,1 - 7,6 10,6 14,3 2,6 8,1 11,0 14,1 4,2Øvrige private erhverv 7,6 9,0 10,6 11,6 8,4 9,7 10,1 10,3 9,8 10,4 10,8 10,7

Sønderborg Kommune Region Syddanmark Hele landet


ARBEJDSMARKEDET

Arbejdsstyrken i Sønderborg Kommune, dvs. den del af befolknin-gen, der er bosat i Sønderborg Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca. 38.000 i 2008. Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var ca. 37.500. Dette svarer stort set til antallet af arbejdspladser. Der er således kun begrænset netto-pendling, dvs. omfanget af indpendlingen stort set svarer til omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4.

Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken i Sønderborg Kom-mune faldt jævnt, men betragteligt fra januar 2006 og frem til sommeren 2008. Den har dog herefter været stærkt stigende - over en tredobling på mindre end 1 år (figur 3.1).

Ledighedsprocenten i Sønderborg Kommune lå i 2006 og frem til begyndelse af 2007 under ledigheden i Sydjylland (de jyske kommuner i Region Syddanmark), men har herefter ligget over. Sammenlignet med hele landet har ledigheden ligget lavere end i hele landet fra 2006, men i marts 2009 steg den, så den nu er kommet over landsledigheden. Og den stiger fortsat selvom ledigheden i Sydjylland og i hele landet har stabiliseret sig.

Næsten 2/3 af de ledige i junj 2009 i Sønderborg Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (9%), Træ-Industri-Byg (5%) og HK (4%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og HK er relativt større i Sønderborg Kommune end i hele landet.

Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Sønderborg Kommune følger samme overordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken.

Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Søn-derborg Kommune inden for de 5 store a-kasser, følger samme overordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent, jvf. ovenfor. Dog skiller Træ-Industri-Byg sig ud ved ikke at have samme fald i 2008 som de øvrige, men allerede her begynder at stige. Og stigningen har været overordentlig stor i 2009, men er dog faldet igen fra marts 2009 (figur 3.2).

I den nuværende situation er specielt Træ-Industri-Byg hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelses-fremmende tiltag må derfor være differentierede.

Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige?

3. ARbEjDSMARKEDET


ARBEJDSMARKEDET

Kilde: Danmarks Statistik, AUP01

Kilde: Danmarks Statistik, AUP03

FIGUR 3.2 FULDTIDSLEDIGE I pCT. AF SAMTLIGE FoRSIKREDE, SØNDERboRG KoMMUNE, jANUAR 2006 - jUNI 2009

FIGUR 3.1 FULTIDSLEDIGE I pCT. AF ARbEjDSSTYRKEN, jANUAR 2006 - jUNI 2009

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

Sønderborg Kommune

Hele landet

Sydjylland

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

proc

ent

Træ-Industri-Byg

3F

Metal

Kristelig a-kasse

HK


PENDLING

Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibi-liteten på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov for arbejds-kraft kan således gennem indpendling og omvendt kan arbejds-styrken evt. finde arbejdspladser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.

Antallet af både ud- og indpendlere lå i perioden 1998-2004 på nogenlunde stabilt på ca. 4000. Herefter har tallet været jævnt stigende - mest indpendlingen (figur 4.1).

Det er interessant, at nettopendlingen frem til 2005 har været meget lille, men herefter har indpendlingen været større end udpendlingen.

I forhold til antallet af arbejdspladser ligger både ud- og ind-pendlingen i hele perioden på 10-12%. Dette er ikke nogen høj

pendlingsrate i dansk sammenhæng, jvf. tabel 4.1. Det kan skyl-des Sønderborg Kommunes specielle geografiske placering. Det kan derfor være svært at benytte pendlingsredskabet som vejen til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Langt størstedelen af ud- og indpendlingen forgår til/fra Aabenraa Kommune (ca. 50%). De øvrige kommuner i Sønderjylland tegner sig for knap 20%. Det betyder omvendt, at ca. 1/3 af ud- og indpendlingen går til/kommer fra kommuner uden for Sønderjyl-land (figur 4.2).

Kan pendlingen fremmes for at tilgodese en forøgelse af antallet af arbejdspladser og det krævede uddannelsesniveauet?

4. pENDLING


Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.

Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.Side 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.01 Sønderborg

PENDLING

Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Virksomheder-nes behov for arbejdskraft kan således gennem indpendling og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde ar-bejdspladser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.

Antallet af både ud- og indpendlere lå i perioden 1998-2004 på nogenlunde stabilt på ca. 4000. Heref-ter har tallet været jævnt stigende - mest indpendlin-gen (figur 4.1).

Det er interessant, at nettopendlingen frem til 2005 har været meget lille, men herefter har indpendlingen været større end udpendlingen.

I forhold til antallet af arbejdspladser ligger både ud-

og indpendlingen i hele perioden på 10-12%. Dette er ikke nogen høj pendlingsrate i dansk sammen-hæng, jvf. tabel 4.1. Det kan skyldes Sønderborg Kommunes specielle geografiske placering. Det kan derfor være svært at benytte pendlingsredskabet som vejen til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Langt størstedelen af ud- og indpendlingen forgår til/fra Aabenraa Kommune (ca. 50%). De øvrige kom-mu-ner i Sønderjylland tegner sig for knap 20%. Det betyder omvendt, at ca. 1/3 af ud- og indpendlingen går til/kommer fra kommuner uden for Sønderjylland (figur 4.2).

Kan pendlingen fremmes for at tilgodese en for-øgelse af antallet af arbejdspladser og det krævede uddannel-sesniveauet?

4. PENDLING


Indpendlingpct. af antal arbejdspladser

Udpendlingpct. af antal beskæftigede borgere

1998 2008 1998 2008Hele Landet1 34,9 38,4 35,1 38,6Region Syddanmark1 22,1 27,3 22,2 28,0Assens 22,8 30,2 37,5 43,1Faaborg-Midtfyn 26,3 32,1 33,7 41,1Kerteminde 43,0 47,7 38,7 43,0Langeland 14,1 16,3 16,6 26,9Middelfart 24,6 33,6 30,8 39,2Nordfyns 21,8 26,8 41,6 46,1Nyborg 24,0 28,4 34,4 43,0Odense 25,6 28,5 18,4 22,7Svendborg 13,4 19,1 24,4 27,6Ærø 6,2 7,2 15,7 18,3Haderslev 19,8 25,4 22,5 30,8Sønderborg 9,8 12,3 9,8 11,5Tønder 15,1 18,2 15,7 22,2Aabenraa 20,0 24,9 17,7 24,5Billund 34,3 38,9 17,5 26,3Esbjerg 15,9 19,9 12,1 15,6Fanø 20,2 24,0 47,9 48,4Varde 18,2 23,1 25,2 31,1Vejen 22,4 29,9 26,2 35,6Fredericia 31,2 38,5 22,2 31,0Kolding 24,0 32,2 20,6 25,9Vejle 25,9 32,4 26,0 32,0

< 19% >= 32%

TABEL 4.1. PENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008

1Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.

TAbEL 4.1. pENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 oG 2008


PENDLING

Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX

FIGUR 4.1 UDVIKLING I pENDLING, SØNDERboRG KoMMUNE, 1998-2008

FIGUR 4.2 UD-oG INDpENDLING FRA/TIL SØNDERboRG KoMMUNE FoRDELT på MoDTAGENDE/AFGIVENDE KoMMUNE I SØNDERjYLLAND, 2008

2207

418

2490

505500

1000

1500

2000

2500

187271

0Aabenraa Haderslev Tønder

Udpendling Indpendling

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Anta

l pen

dler

e

Indpendlere

Udpendlere

B16_Udvikling i pendling 1998-2008 090709

01998 2000 2002 2004 2006 2008

Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

bEFoLKNINGSUDVIKLINGENMange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af 25-64 årige, som udgør størstedelen af arbejdsstyrken.

I perioden 2005-2009 faldt antallet i Sønderborg Kommune med 2,9%, og frem til 2020 ventes antallet at falde yderligere med 8,8%. I Sønderjylland ventes antallet at falde endnu mere (9,2%) i perioden 2009-2020 (figur 5.1).

Dette afviger markant fra udviklingen på landsplan, hvor der var et meget lille fald af 25-64 årige i perioden 2005-09 på 0,5%, og der ventes herpå en mindre tilbagegang i perioden 2009-2020 på 3,8%.

Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står Sønderborg Kommune overfor en øget ”forsørgerbyrde”.

FLYTNINGERI Sønderborg Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en begrænset nettotilflytning (66 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 3.180 personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk på 3.114 personer.

Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de 16-34 årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 25 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en

stor nettofraflytning i især aldersgruppen 19-22 år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse.

Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra.

INDKoMSTER oG pRISERDen gennemsnitlige indkomst i 2007 i Sønderborg Kommune (203.595 kr.) ligger lavere end indkomsten i de 4 sønderjyske kommuner (207.307 kr.) og noget under landsgennemsnittet (222.283 kr.).

Ser vi kun på de beskæftigede og deres erhvervsindkomst, finder vi her samme mønster som mht. den gennemsnitlige indkomst.

Den lavere indkomst må til dels tilskrives det relativt lavere uddan-nelsesniveau i Sønderborg Kommune end i hele landet.

Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Sønderborg Kommune (8.899 kr.) ligger imidlertid over det sønderjyske gennemsnit (8.208 kr.) men langt under landsgennemsnittet (13.723 kr.). Der er derfor en relativ attraktivitet (byeffekt)ved Sønderborg Kommune sammen-lignet med Sønderjylland generelt.

5. bEFoLKNING, FLYTNINGER oG INDKoMST


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN 211 og VAN 222

FIGUR 5.2 FLYTNINGER TIL/FRA SØNDERboRG KoMMUNE FoRDELT på ALDER. GENNEMSNIT AF 2007 oG 2008

-250

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år

Anta

l fly

tnin

ger

Til Fra Netto

B6 Aldersbetingede flytninger 090714

Note: Befolkningstallet 2005-2009 er faktiske tal, mens tallene 2010-2020 er en prognose.

Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409

FIGUR 5.1 UDVIKLING I ANTAL 25-64 åRIGE, 2005-2020. Indeks: 2005=100

90

92

94

96

98

100

Hele landet

Sønderborg Kommune

Sønderjylland

90


UDDANNELSE

DE bESKæFTIGEDEI Sønderborg Kommune anvender virksomhederne generelt perso-ner med et højere uddannelsesniveau (flere med en videregående uddannelse og færre med en erhvervsfaglig uddannelse og ingen uddannelse ud over grundskolen) end i Sønderjylland. I forhold til hele landet anvender arbejdspladserne dog markant færre med en lang videregående uddannelse (tabel 6.1). Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det især i hele landet på områderne IT/Kommunikation og Medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I disse ressourceområder ligger Sønderborg Kommune relativt lavt, men de to private områder er i sig selv små. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videnstunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt. De 25-64 årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har over 40% ikke har en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke er kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Den markante forskel finder vi også i Sønderjylland og i hele landet. Imidlertid er der en niveauforskel. Sønderborg Kommune har således et generelt lavere uddannelsesniveau end i hele landet, men højere end i Sønderjylland. Der er således noget færre med en lang videregående uddannelse i Sønderborg Kommune end i hele landet, men til gengæld relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse.

Ser vi specifikt på de beskæftigede med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, er andelen i private virksomheder i Sønderborg Kommune markant højere end i Sønderjylland, men også klart lavere end i hele landet.

I den offentlige sektor er andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Sønderborg Kommune tæt på gen-nemsnittet i hele Sønderjylland, men betydeligt under landsgen-nemsnittet. Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal nye kvalifikationer. Noget andet er de unge og deres uddan-nelsesniveau. Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejdsstyrke. Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal- mindst 95% have en ungdomsuddannelse- mindst 50% have en videregående uddannelse. Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddan-nelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år.

6. UDDANNELSE


UDDANNELSE


TAbEL 6.1 hØjESTE UDDANNELSE bLANDT DE bESKæFTIGEDE FoRDELT på RESSoURCEoMRåDER, 2007


UDDANNELSE


TABEL 6.1 HØjESTE UDDANNELSE BLANDT DE BESKÆFTIGEDE FORDELT På RESSOURcEOMRåDER, 2007

Ikke erhv.

komp. udd.Erhv. fagl. udd.

og KVU MVU og LVU

I alt

pct. abs.

Sønderborg Kommune

Fødevarer 49,6 44,8 5,6 100 3147

Møbler/beklædning 40,8 54,9 4,3 100 904

Turisme 72,7 21,8 5,5 100 1065

Bygge/bolig 35,0 50,2 14,8 100 9064

IT/Kommunikation 28,7 50,8 20,5 100 1915

Transport 40,7 54,2 5,1 100 1927

Energi/miljø 37,3 43,8 18,9 100 2673

Medico/sundhed 28,7 41,2 30,1 100 757

Øvrige private erhverv 41,9 46,9 11,2 100 4718

Privat sektor i alt 39,7 47,4 12,9 100 26170

Offentlig sektor i alt 22,0 38,0 40,1 100 11774

I alt 34,2 44,5 21,3 100 37944

Sønderjylland

Fødevarer 50,6 44,9 4,5 100 14074


Turisme 71,5 24,5 4,0 100 2942

Bygge/bolig 37,0 52,9 10,1 100 20428


Transport 41,0 55,9 3,1 100 8999

Energi/miljø 43,6 43,9 12,5 100 4670

Medico/sundhed 29,0 38,1 32,9 100 2131




I alt 36,3 45,3 18,4 100 114300

Hele landet

Fødevarer 52,7 41,2 6,1 100 271403


Turisme 71,1 23,8 5,1 100 72663

Bygge/bolig 36,1 51,9 11,9 100 438077


Transport 44,1 49,4 6,5 100 195306

Energi/miljø 43,1 44,0 13,0 100 55007

Medico/sundhed 25,9 36,2 37,9 100 90246




I alt 36,1 40,4 23,5 100 2857565


UDDANNELSE

Kilde: Danmarks Statistik, RASU11

FIGUR 6.2 DE LEDIGES FoRDELING på UDDANNELSE, 2008

Kilde: Danmarks Statistik, RASU11

FIGUR 6.1 DE bESKæFTIGEDES FoRDELING på UDDANNELSE, 2008

6,1 4,2 3,9

40,1 44,646,2

6,77,7

7,2

18,818,7 16,6

9,3 5,6 4,5

20%

40%

60%

80%

100%

LVU

MVU

KVU

Erhv.udd.

Gymn. udd.

18,9 19,2 21,6

4,2

0%

20%

Hele landet Sønderborg Sønderjylland

Grundskole

41,145,9

7,15,6

4,7

31,232,2

35,1

5,46,4

4,211,4

10,47,69,1

4,3 2,6

20%

40%

60%

80%

100%

LVU

MVU

KVU

Erhv.udd.

Gymn. udd.

35,841,1

0%

20%

Hele landet Sønderborg Sønderjylland

Grundskole

TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 17 TEMA.01 Sønderborg | Syddanmark I TAL | Side 17

Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx.

TAbEL 6.2 DEN FoRVENTEDE VEj GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET 25 åR EFTER, AT DE UNGE hAR FoRLADT 9. KLASSE I 2007


Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx.

TABEL 6.2 DEN FORVENTEDE VEj GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET 25 åR EFTER, AT DE UNGE HAR FORLADT 9. KLASSE I 2007

Ungdomsuddannelse 25 år efter

GennemførtEj gennem-

førtIngen

komp. udd.Studie-

komp. udd.Erhv. komp.

udd.- heraf

Erhv. fagl. VU

I altSønderborg Kommune 77,1 22,9 18,1 7,5 73,5 30,3 43,2

Region Syddanmark 79,0 21,0 16,1 6,8 76,8 34,3 42,6

Hele landet 79,7 20,3 15,8 7,6 76,2 31,4 44,8

drengeSønderborg Kommune 74,3 25,7 21,9 8,8 68,2 32,7 35,5


Hele landet 77,3 22,7 19,4 8,2 72,1 35,3 36,8

pigerSønderborg Kommune 80,3 19,7 13,9 6,0 79,3 27,7 51,6


Hele landet 82,2 17,8 12,1 7,0 80,5 27,4 53,2

UDDANNELSE

de kommende geneRatIoneR Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen viser, at kun 77% forventes at have gen-nemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). endvidere ventes kun 43% at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en markant forskel mellem piger og drenge. Pigerne får således i højere grad end dren-gene en ungdomsuddannelse (80,3% mod 74,3%) og en erhvervskompetencegivende uddannelse (79,3% mod 68,2%), herunder specielt en videregå-ende uddannelse (51,6% mod 35,5%). målsætnin-gen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået uddannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Sønderborg Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kommunegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen?

Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et over-ordentligt klart mønster: De fraflyttede har således et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Sønderborg Kommune. Kommunen oplever således et uddan-nelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Undervisningsministeriets model ovenfor forudsagde for ”lave” uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddannelsesdræn. Uddannelsesniveauet er noget under landsniveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompetencer, er en opkvalificering af den nuvæ-rende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning. Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt drengene til i højere grad at få en uddannelse? De nuværende uddannelsesinstitutioner i Sønderjyl-land, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 6.1.

UDDANNELSE

DE KoMMENDE GENERATIoNER Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen viser, at kun 77% forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). Endvidere ventes kun 43% at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en markant forskel mellem piger og drenge. Piger-ne får således i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse (80,3% mod 74,3%) og en erhvervskompetencegivende uddan-nelse (79,3% mod 68,2%), herunder specielt en videregående uddannelse (51,6% mod 35,5%). Målsætningen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået uddannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Sønderborg Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kom-munegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelses-alderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen? Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyt-

tede har således et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Sønderborg Kommune. Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer til-bage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Undervisningsministeriets model ovenfor forudsagde for ”lave” uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddan-nelsesdræn. Uddannelsesniveauet er noget under landsniveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompetencer, er en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddan-nelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning. Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt drengene til i højere grad at få en uddannelse? De nuværende uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 6.1.


KoRT 6.1 UDDANNELSESINSTITUTIoNER I SØNDERjYLLAND, 2009

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen

UDDANNELSE



Regional Udvikling / Strategi & analyse

0 1 2 3 4 SYDDANMARK I TAL 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 TEMA.01 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 GLobALISERING 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 SØNDERboRG 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7

Documents

GlobaliseringSønderborg