G E O G R A F I BACHELOR

3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE

KANDIDAT2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

GEO.AAU.DK

H V O R D A N B E V A R E R V I B E D S T V O R E S N A T U R L I G E R E S S O U R C E R ?

H V O R D A N P Å V I R K E R K L I M A F O R A N D R I N G E R N E V O R E S N A T U R O G M I L J Ø ?

H V I L K E E L E M E N T E R B E L A S T E R V O R E S Ø K O S Y S T E M O G H V O R D A N ?

Geografer kan finde løsninger på komplekse problemer både på lokalt, regionalt og globalt plan. Det sker ved

at studere de fysiske kræfter, der former vores jord, og de politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige

forhold, der er konsekvenser af den menneskelige interaktion med jorden.

Klimaforandringer, urbanisering, forurening, mobilitet og energiforsyning gør, at geografiske kvalifikationer

er meget vigtige. Med viden om disse aspekter, kan geografer bidrage til at planlægge en mere bæredygtig

fremtid.

Feltarbejde er en essentiel del af uddannelsen. Data, som geografer skal bruge til at løse fremtidens

komplekse problemstillinger, skal ofte findes i felten i form af prøvetagning, målinger, observationer og

interviews. En geograf sidder bestemt ikke på kontoret hele dagen.

G E O G R A F I

2

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

G E O G R A F I

3

F A G L I G T I N D H O L D

B A C H E L O R I G E O G R A F I

1. ÅR 2. ÅR 3. ÅR

1. SEMESTER

MENNESKE, MILJØ OG SAMFUND

På 1. semester lærer du at arbejde projekt- og

gruppeorienteret. Vi kigger på samspillet imel-

lem menneske, miljø og samfund, og hvorledes

disse tre hjørnesten påvirker hinanden både i et

lokalt og globalt perspektiv. Du vil blive introdu-

ceret for forskellige aspekter inden for geogra-

fifaget, og du vil arbejde med reelle problem-

stillinger, teorier og metoder. Derudover vil du

opnå mange kompetencer inden for geografens

problemfelt imellem menneske og natur. Gen-

nem gruppearbejde, problembaseret læring og

vejledning vil du udbygge din egen personlige

værktøjskasse med færdigheder og viden.

2. SEMESTER

NATURGEOGRAFISKE PROBLEM-

STILLINGER I ET LOKALT PERSPEKTIV

Hvordan skal vi forvalte vores natur i Danmark?

Og hvordan vurderer vi miljø- og menneskelige

påvirkninger af vores følsomme naturtyper? På

2. semester sættes der fokus på et af geografi-

ens vigtigste værktøjer: Geografisk Information

System (GIS). Igennem forelæsninger, tutorials

og hands-on-training bliver du god til arbejde

med kartografi, analysere og vurdere store da-

tamængder og præsentere gruppens resultater

og løsningsforslag visuelt ved brug af kort. For-

uden viden om vores mangfoldige natur og bio-

diversitet bliver I også undervist i anvendelse

af anerkendte statistiske metoder, således at I

kan verificere statistiske forskelle og ligheder

i jeres analysearbejde.

3. SEMESTER

URBAN GEOGRAFI

På 3. semester skal I arbejde med geografi i

byrummet. Problemfelterne i byen er mange

og komplekse. Vi skal lede store vandmæng-

der fra regn væk for at undgå oversvømmelse.

Vi skal undgå høje temperaturstigninger, redu-

cere udledning af forurenende stoffer og mini-

mere støjgener. Sideløbende skal vi håndtere

kollektiv trafik, gode parkeringsforhold, rekrea-

tive områder for børn, unge, familier og ældre.

Der skal være plads til grøn omstilling og man-

ge cyklister, samtidig med at sikkerheden skal

være i højsæde. På 3. semester kan du forme

projektarbejdet i den retning, som du finder al-

lermest spændende og udfordrende.

4. SEMESTER

LANDSKABSGEOGRAFI

– MENNESKE OG NATUR

Det danske landskab er et resultat af gletsjer-

aktivitet og arktiske forhold under den sidste

istid. Efter en tidsrejse igennem Danmarks ge-

ologi skal vi arbejde med jordens fysiske, ke-

miske og biologiske egenskaber, således at vi

kender jordens muligheder og begrænsninger.

En stor del af dette semester vil bestå af feltar-

bejde og metodekurser i laboratoriet. Ydermere

vil der være stor fokus på hydrologi og klima-

tologi på dette semester. Hvordan dannes sky-

er? Hvad er bestemmende for nedbørstyperne?

Hvor løber vandet hen når det rammer jorden,

og hvordan kan vi forudsige nedbørshændelser

og tage vores forholdsregler i tide, før et even-

tuelt skybrud?

5. SEMESTER

GLOBALISERING OG UDVIKLING

På 5. semester flyttes fokus ud på den globale

scene. Eftersom verdens samlede befolkning er

stødt stigende, vil forvaltning og genanvendelse

af vores ressourcer fortsat være en af fremti-

dens store udfordringer. På dette semester vil

du få kendskab til klodens naturressourcer og

udviklingen af fornybare energikilder såsom

solceller, jordvarme, vindmøller og bølgeener-

gi. Du vil lære hvad der driver globaliseringens

geografi, og hvorledes dette påvirker demogra-

fien og den generelle udvikling. Projektemnerne

på dette semester bevæger sig ud over natio-

nale grænser.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKTET

På 6. semester afslutter du din bachelorud-

dannelse ved at skrive dit bachelorprojekt.

På baggrund af din viden fra de første fem

semestre kan du nu vælge dit projekt frit

sammen med din gruppe. Jeres færdigheder

og kompetencer skal i spil, og I skal vise at

jeres viden og teorier kan omsættes til prak-

sis. I har mulighed for at indsamle unik empiri

igennem feltarbejde. Droneflyvning, anvendel-

se af en bred vifte af forskellige sensor-typer

eller tilgængelig satellitdata vil være muligt

at anvende i samspil med GIS. Her er det kun

fantasien, der sætter grænserne.

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

G E O G R A F I

4

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

F A G L I G T I N D H O L D

K A N D I D A T I G E O G R A F I

MULIGHED 1 MULIGHED 2 MULIGHED 3 MULIGHED 4 MULIGHED 5

3. semester Udlandsophold Virksomhedsophold Projekt

Kurser

Kurser

Start på kandidatspeciale Kandidatspeciale

4. semester Kandidatspeciale Kandidatspeciale Kandidatspeciale Kandidatspeciale

1. ÅR

2. ÅR

1. SEMESTER

På 1. semester vil du lære om jord, jordprocesser og jordens økosystem-

funktioner, grundvand og grundvandsressourcer, samt eksperimentel

hydrologi, hvor du bliver kastet ud i felten og ind i laboratoriet i små

grupper og får afprøvet spændende hydrologiske og klimatologiske må-

lemetoder.

Projektarbejdet du skal lave på 1. semester kan fx omhandle et større

dyrket areals miljøpåvirkning på grundvand og vandløb, design af grønne

tage, vægge og arealer i byrummet for reducere CO2, støj og tempera-

tur samt yde klimabeskyttelse ved skybrudshændelser, eller vurdering

af nye metoder til bæredygtig og klimaforbedrende jord- og arealbe-

handling.

3. + 4. SEMESTER

På sidste år af din kandidatuddannelse er der fokus på dit kandidatspeciale, og du kan selv sammensætte dine semestre alt efter om du vil skrive et

langt speciale over 3. og 4. semester eller om du vil lave noget andet på 3. semester, fx udlandsophold, virksomhedsophold, skrive projekt og/eller

tage kurser. Du kan se de forskellige muligheder for sammensætning i skemaet nedenfor.

2. SEMESTER

På 2. semester ser du på processer og funktioner i vandløb, fjorde og

søer. Tre kurser giver det nødvendige grundlag til at vurdere hvordan

klima- og miljøpåvirkninger eller ændret menneskelig aktivitet kan/vil

ændre naturtilstanden.

Projektarbejdet du skal lave på 2. semester kan fx omhandle hvordan

mikroplastik i fjorde eller kystområder udledes, dannes og transporte-

res fra hot spots til nye, uberørte områder eller have fokus på kystnære

områder og vurdering af bæredygtig produktion af biorock (kunstigt ko-

ralrev) ved kysten til natur- og klimabeskyttelse. Du kan bruge geografi-

ske værktøjer til kortlægning og modellering af natur- og klimatilstand

og typisk også kombinere det med droneflyvning eller satellit-baserede

analysemetoder.

Kurserne, der bliver tilbudt, drejer sig om de nyeste geografiske informationsværktøjer og teknologier. I dit kandidatspeciale kan du vælge frit i mel-

lem de naturgeografiske emner du har fået interesse for, typisk i forhold til en problemstilling omkring naturressourcer, miljø og klima. Samfunds-

mæssige og internationale aspekter er også typisk en del af specialet.

G E O G R A F I

5

J O B & K A R R I E R E

G E O G R A F I G I V E R G O D E O G V A R I E R E D E

J O B M U L I G H E D E RDu kan vælge, om du vil arbejde i Danmark eller i udlandet. Den faglige

viden om både samfund, natur og miljø samt kompetencen til tværfaglig

problemløsning, som du får på studiet, giver også gode muligheder for at

indgå i mange forskellige jobfunktioner.

Det projektorienterede gruppearbejde giver dig særligt gode kvalifikationer

inden for teamwork og projektledelse, som du vil få brug for i mange

forskellige job.

Den voksende globalisering med bl.a. ændringer i arbejds- og

forbrugsmønstre åbner op for en række nye job. Det samme gælder

strukturreformen, der skaber en række nye og spændende muligheder

for geografer som planlæggere og konsulenter i fx kommunerne.

DU VIL TYPISK KOMME TIL AT ARBEJDE INDEN FOR:

• Private rådgivende virksomheder som konsulent eller analytiker med

opgaver lokalt, nationalt og globalt.

• Geografiske informationssystemer både i offentlig og privat regi.

• Offentlig planlægning i kommuner, regioner og stat inden for

byplanlægning og regionsplanlægning.

• Natur-, ressource- og miljøplanlægning.

• Internationale institutioner og organisationer bl.a. bistandsorganisationer

• Undervisning i fx gymnasier eller på universitetet

• Forskning på universiteter eller andre institutioner.

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

G E O G R A F I

6

G E O G R A F I

6

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T

U N D E R V I S N I N G S F O R M

PROBLEMBASERET LÆRING

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som

du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På

hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme,

der skal sikre, at du som studerende opnår de

nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De f leste studerende

arbejder i forbindelse

med projektarbejdet

i grupper. Det giver

bl.a. mulighed for

gennem samarbejde

og arbejdsdeling at

udforske større og

mere komplekse

problemstillinger,

e n d d u v i l l e

kunne klare alene.

D e s u d e n h a r

gruppearbejdet en

social funktion, som

gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme

på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i

en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé

er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse

erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både

du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende

samarbejder med private virksomheder og

offentlige institutioner i forbindelse

med projektskrivningen. Du får

dermed mulighed for at høste

erhvervserfaringer og arbejde

med problemer fra den

’virkelige verden’, allerede

inden du har færdiggjort

dit studium. Aalborg

Universitet har gennem

mange år opbygget

et tæt samarbejde

med industrien, der

betyder, at projekter

ofte skrives for og i

samarbejde med

virksomheder.

G E O G R A F I

7

A A L B O R G

S O M S T U D I E B YAT LÆSE I AALBORG

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af

caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du

virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover

er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der

tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld

af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund.

BO GODT I AALBORG

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige

lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKUAalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger

i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at

finde en bolig.

Aalborg Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny

studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig til dig.

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Rendsburggade 10 A

9000 Aalborg

Mail: aku@aalborg.dk

Tlf. 99 31 42 98

V I L D U V I D E M E R E ? A A U . D K

I N F O @ G E O G R A F I . A A U . D K

ADGANGSKRAV FOR BACHELORUDDANNELSEN:

Optagelse på bacheloruddannelsen i geografi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

Adgangskrav til sidefag: Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i geografi er som anført herover.

ADGANGSKRAV FOR KANDIDATUDDANNELSEN

Ansøgere med direkte adgang (retskrav)

• Bacheloruddannelse (BSc) i Geografi, Aalborg Universitet

Ansøgere uden retskrav:

• Bacheloruddannelse (BSc) i Biologi, Aalborg Universitet

• Bacheloruddannelse (BSc) i By-. Energi- og Miljøplanlægning, Aalborg Universitet

• Bacheloruddannelse (BSc) i Geografi og Geoinformatik, Københavns Universitet

• Bacheloruddannelse (BSc) i Geografi, Roskilde Universitet

• Bacheloruddannelse (BSc) i Geoscience, Aarhus Universitet

• Bacheloruddannelse (BSc) i Geologi - Geoscience, København Universitet

Alle ansøgere skal desuden kunne dokumentere kvalifikationer svarende til engelsk på minimum B-niveau.

Adgang til den to-faglige kandidatuddannelse kræver desuden en to-faglig bacheloruddannelse.

G E O G R A F IGEO.AAU.DK

O P T A G E L S E

DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform,

dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: studievejledning@aau.dk

DECENTRALE STUDIEVEJLEDERE

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Email: info@geografi.aau.dk

K O N T A K T